Skip to main content

Full text of "Norsk-lappisk ordbog"

See other formats 


"M^.p^:'- 


■-^ 


-d-S"  "^ 


^^ 


.  ^  '^; 


*.i^.-   -^:* 


,^. 


Co^r^^^fML,  Q..       \Yl 


.nC^*'-. 


^^o-j^  ■ 


/\.     /. 


^^...a^ 


f-A 


Norsk-lappisk 


Ordbog. 


Af 

Nils  Vibe  Stockfleth, 

Præst. 


Christiania. 

Trykt   paa   J.    W.    Cappelens   Forlag 

hos  W.   C.   Fabritius. 
18  5  2. 


F  0  r  0  r  d. 

Det  har  varet  iioget  længere  end  jeg-  havdo  ønsket  det,  forinden 
dette  Lexicon  kunde  komme  ud  i  Trykken.  Der  vikle  imidlertid 
have  gaaet  endnu  længere  Tid  hen,  dersom  Trykningen  af  mit  Ma- 
nuscript  ildie  ustandset  havde  været  forlsat  under  min  1 5  iMaaneders 
Fraværelse  i  Finmarken.  Aarsagen  til  at  den  lappisk-norske  Del 
ikke  forst  Llev  trykt  er  den,  at  den  norsk-lappiske  Del  er  for  Tiden 
af  mere   paatræng-ende  Nodvendig-hed   for   Præsterne   i   Finmarken. 

I  Aaret  1854  vil  Trykning-en  af  den  lappisk-norske  Del  kunne 
paabegyndes,  lig-eledes  den  fuldstændige  Grammatik,  i  Udgivelsen 
af  disse  Værker  vil  Herr  Candidat  J.  A.  Friis  deltage.  Da  det  første 
Oplag  af  Sprog-ets  Grammatik,  der  indeholdt  Lydlæren  og  Formlæ- 
ren, er  udsolgt,  vil  maaske  i  næsteAar  etUdtog  afLyd-  og  Form- 
læren udkomme. 

Af  den  Sum,  som  Storthinget,  i  Anledning  af  en  kongelig 
naadigst  Resolution  af  24  Februar  1848,  havde  overladt  til  Re- 
gjeringens Raadighed  af  Oplysningsvæsenets  Fond,  bleve  930  Spe- 
cier  bevilgede  vedkommende  Forlægger  af  dette  Lexicon  og  af 
Pontoppidans  Forklaring  oversåt  paa  Lappisk,  for,  iblandt  andre 
Forpligtelser,  ogsaa  at  sælge  forstnævnte  Bog  hæftet  for  1  Spd. 
24  Skill.,  og  simpelt  indbunden  for  1  Spd.  60  Skill,  samt  Forkla- 
ringen simpelt  indbunden  for  8  Skill. 

De  anvendte  Forkortelser  ville  formentligen  ingen  Vanskeliglied 
forvolde.  Saaledes  ere  de  af  Adj ekti verne  dannede  Adverbier  og 
Substantiver  ikke  altid  anførte  særskilte,  men  under  Adjektivet,  som: 
fersk,  adj.  varas.  Varaset.  Varasvuot.  De  negative  Endelser 
-kættai,  -mættos  og  -tæbme  ere  ikkuns  tilføjede  det  sidste  Adjektiv, 
som:  uanmodet,  adj.  1,  ano-;  2,  hivde-;  3,  bæggalkættai  for:  1, 
anokættai;  2,  bivdekættai.  Uanklagelig,  adj.  1,  guoddel-:  2,  vaid- 
delmættos,  -mættoset,  -mættosvuot  for:  guoddclmættos :  2.  vaiddel- 


IV  Forord. 

mællos.  Uaiiklag-elig-en,  adv.  1,  g-iioddelmættosel;  2,  vaiddelmæt- 
losel.  Uanklaffelig^hed,  s.  1,  guoddelmætlosvuot;  2,  vaiddelmæl- 
tosvuot.  Uanselig-,  adj.  1,  hame-;  2,  garve-;  3,  næg-otæbme.  -tes- 
vuot,  for:  hametæbme,  garvelæhme;  1,  hametesvuot;  2,  garvetes- 
viiot;  3,  næg-otesvuot.  Af  alle  Adjektiver,  ogsaa  af  dem  paa  -kættai 
-mætlos,  -og  tæbme,  dannes  Substantiver  om  disse  end  ikke  altid 
ere  anforte.  Saaledes  ere  heller  ikke  altid  alle  af  Verber  afledede 
Substantiver  anførte,  da  disse  kjendes  af  Grammatikken,  f.  Ex.  Verbet 
slaa  har  34  Oversættelser,  af  disse  ere  ikkuns  3  anforte,  de  øv- 
rige antydede  ved  o.  s.  \. 

Betegnelsen  Sv.  tilkjendegiver  den  svensk-lappiske  Dialekt, 
optaget  efter  Lindahl  og  Øhrlings  svensk-lappiske  og  lappisk- 
svenske  Lexicon,  ikkmis  at  jeg  har  benyttet  den  af  mig  antagne 
Orthographie.  Denne  Dialekt,  der  fornemmeligen  tales  i  de  syd- 
ligere Egne  af  de  svenske  Lapmarker,  tales  ogsaa  af  Norges  Lap- 
per i  de  sydligere  Egne  af  Nordlandene  og  i  Trondhjems  Stift. 

Et  lidet  Anhang  indeholdende  nogle  Anmærkninger  og  Ret- 
telser af  Trykfeil  findes  bag  i  Bogen. 

Christiania  i  October  1852. 

Stockfleth. 


A. 


-^a,  s.  jogas. 

Sv.  ænos. 

A  ab  en  f  adj.  1,  ravas,  en  aaben 
Vintervei,  ravas  ratte;  under  aaben 
Himmel,  ravas  aliiie  viiold;  Børen 
er  aaben,  ufsa  læ  ravas ;  Stedet  Iig(jer 
aabent  for  alle  Vinde,  baikke  ravas 
læ  buok  bieg-aidi;  2,  ahnos,  en  aa- 
ben Adfærd,  ahiios  mædno ;  3,  vides, 
den  aabne  Sø,  vides  appe;  4,  lebbi- 
juvviiiii,  (tidbredt,)  modtaf/e  en  med 
aabne  Arme,  lebbijuvvimi  giedai  olb- 
muid  vuosstaivalddet;  5,  njarbbad, 
(tynd,^  en  aaben  Skov ,  njarbbad 
vuobme;  6,  sufsi,  Cpibet,  poros,)  om 
Horn.  Svamp,  o.  s.  v.,*  7,  suddes, 
(ikke  tilfrossen,)  Fjorden  er  aaben 
fra  det  Sted,  hvor  Baaden  li(Jf/er, 
vuodna  læ  suddes  dam  rajast,  gost 
vanas  læ ;  8,  nalgas,  Elven  er  aaben, 
nalgas  læ  dædno;  9,  gocceme;  10, 
caggas,  3Iunden  og  Øinene  vare 
aabne,  njalbme  ja  calniek  caggas  legje. 
Anse,  holde  for  at  være  aaben,  v. 
1,  ravaset;  2,  vuorjaset;  3,  nalgaset. 
Væreaaben,y.  goccet,  Elven  er  endnu 
aaben,  dædno  ain  goccemen  læ.  Holde 
aaben,  v.  gocetet,  holde  en  Sarj, 
Paatale  aaben,  ase,  sane  gocetet. 

Norsk-lnpptsk   Ordbog. 


Sv.     1,    rappas,    en   aaben   Dør, 

rappas  uks;  rappes;  2,  ræppo,  et 
aabetit  Hul,  ræppo  raike;  ræppot, 
Døren,  Boyen  er  aaben,  uksa,  kirje 
le  ræppot;  4,  njarbod,  njarbe,  en  aa- 
ben Skov,  njarbes  vuobme;  5,  julles, 
julles  vuobme ;  6,  caggas,  aaben  Mtmd 
og  aabne  Øine ,  caggas  njalme  ja 
caggas  calmeh;  caggot,  en  Del  sover 
med  aabne  Øine,  osse  le  odemin 
calmi  caggol;  han  holdt  Øinene  aabne, 
calmit  caggot  adneli;  7,  suddes,  aa- 
bent Vand,  suddes  cace. 

Aabent,  ad\.  1,  ravaset;  2,  vuor- 
jet;  3,  sufsit;  4,  nalgaset;  5,  almoset; 
6,  viddaset. 

Aabenhed,  s.  i.  ravasvuot;  2, 
almosvuot;  3)  njarbbadvuot;  4)  vuor- 
jevuot;  5,  videsvuot;   6,   nalgasvuot. 

Aabenbar,  adj.  almos,  paa  en 
aabenbar  Maade,  almos  lage  mield; 
en  aabenbar  Sandhed,  almos  duot- 
vuotta.  Anse,  holde  for  at  være  aa- 
benbar^ v.  almoset. 

Sv.  i,  pikos,  en  aabenbar  Sag, 
pikos  asse ;  2,  paros ;  3,  almos.  Blive 
aabenbar,  v.  pajanet. 

Aabenbare,  aaben-bart,  adv. 
almoset.  Jeg  har  talt  aabenbart 
for  Verden,  almoset  læm  sard- 
1 


Aabcnbarc 


A  a  b  n  c  n 


nom  mailbmai;  2,  almoscst;  3,  almos 
lakkai. 

Sv.  \,  piko,  mon  leb  piko  lialam 
veralden  auten;  2,  pikosikt;  pikosit; 
pikosukt;    3,  julka. 

Aabenhare ^  v.  1,  almotet;  2, 
almostot.  Tiden  aabenbaver  alt,  aig"ge 
buok  almostægjc  læ;  mtet  ev  skjult, 
som  Jo  skal  aahenhares,  \  mikkcfc 
cikkujuvvum  læk,  mi  i  5adila  alnio- 
stuvvut;  3,  aliTiostaltet,  Iivoraf  kom- 
mer (let  at  du  vil  aabeiibare  diq  fov 
os  Off  ikke  for  Verden?  mast  boalta 
go  migjidi  ieccad  ahnostallet  aigok, 
ja  mailbmai  ik? 

Sv.  l,pikotet,  i  mikcn  le  kopcetum, 
jukko  i  kalk  pikotuet;  2,  parotct,  mi 
le  tat,  alte  todn  sitah  parotct  eccbt 
miji  ja  i  væraldi?  3,  jiktct,  nu  først 
aabenbarede  han  det,  tie  æska  tab 
jikti;  4,  pajelet;    5,  almotct. 

Aabenbarelse,  Aab  enb  a- 
ring,  s.  1,  almotæbme;  2,  almo- 
stæbme,  Saijens  Aabenbarelse ,  ase 
almoslubmo;  3,  almostussa,  Ixristi 
Aabenbarelse  for  sine  Bisciple, 
Kristus  almostussa  mattajcgjidassis; 
Apostelen  Johanneses  Aabenbaring, 
apostal  Johannes  almostussa;  4,  al- 
mostattcm. 

Sv.  pikotem,  apostal  Johannes  pi- 
ko tem. 

Aabenbare  sig, x.  Sv.  albmoset. 

Aabenbaringsbog,  s.  almo- 
stussagirje. 

Sv.  pikotemkirjc. 

Aabenbarligen,  adv.  se  aa- 
benbart. 

Aa  ben  hjer  tet,aaben  hjer  t  iq, 
adj.  1,  duodalas;  2,jurddagidcs  almo- 
stægjc, han  er  sagtens  et  aabenhjer- 
tigl  JUenfieske,  da  han  forfæller  alte 
sine  Hjertes  Tanker,  son  galle  jurd- 
dagidcs  almostægje  olmus  læ,  go  buok 
vaimos  arvvalusaid  son  sardno;  3,almos. 


Sv.  1,  pikohalei,  pikok;  2,  jalohalei. 

Aabenhjertigen,  adv.  1,  duo- 
dalas  lakkai;  2,duodala33at;  3,almoset. 

Sv.  pikosikt,  jeg  bod  hende  tale 
aabenhjertigen  til  mig,  koccojib  jo 
halet  munji  pikosikt. 

Aabenhjertighed,  s.  1,  duoda- 
lasvuot;  2,  almosvuot. 

Aab  en  lydt,  adv.  gullusisl,  han 
sagde  det  aabenlgdt,  son  celki  dam 
olbmui  gullusist. 

Aabenlgs,  ad),  i,  almos;  2,  oai- 
nolas,  aabenlyst  er  det,  som  ikke  er 
skjult  i  eller  af  3Iorket,  almos,  oai- 
iiohis,  mi  sævdnjadassi  ja  sævdnja- 
dasast  i  læk  cikkujuvvum. 

Aabenlyst,  adv.  1,  almoset; 
2,  oainolas  lakkai,  han  gjorde  del 
paa  Gaden  aabenlyst  for  Alles  Oine, 
oainolas  lakkai  dam  dagaisiljost  buokai 
calmi  audast. 

yiabenmundet,aå].  1,  sakki;  2, 
haladakis;  3,  sardnai,  et  aabenmun- 
det  Fruentimmer,  sardnas  nisson. 

Aabenmnndet,  adv.  1,  haladakis 
lakkai;  2,  sardnas  lakkai. 

Aabenmundethed,  s.  1,  sakki- 
vuot;  2,  haladakisvuot;  3,  sardnas- 
vuot. 

Aabne,  \.  ravastct,  han  kan  ikke 
aabne  sine  Øine  og  ikke  sin  Mund, 
i  såte  calmides  ravastct  ige  njalmes ; 
2,  lækastet,  aabne  dimVund!  lækas, 
njalbmad  !  3,  goavkotct,  aabne  Døren 
paa  Klem,  goavkotækket  uvsa;  4, 
aabne  enAare,  seaarelade;  5,  almotet, 
(aabenbare,)  aabne  sit  Hjerte  for  en, 
vaimos  jurddagid  almotet  gæsagen; 
6,  algctet,  (begynde,)  aabne  en  For- 
samling med  en  Tale,  coakkem  al- 
getet  sarnin. 

Sv.  rappet,  njalmebs  rappai;  aabne 
Døren!  rappa  ukseb !  rappetet. 

Aabne n,  Aabnelse,  Aabning,  s. 
i,  ravastæbme;   2,  lækastæbme;    3, 


Aabncn 


Aa, 


goavkolæbme;  4,  aliuotæbnie;  5,  al- 
getæbme. 

Sv.  rappeni;  rappelem. 

A  ah  ne  s  i  (f,  a  ab  n€S,\.i  ,rappaset, 
Døren,  Fjorden  aahnede  si(j  for  os, 
ufsa,  viiodna  rappasi  mig-jidi;  der  aah- 
nede si(/  en  smuk  Udsigt ,  cabba 
oaidnos  rappasi ;  der  har  endnn  ingen 
Vei  aahnet  sicj  for  ham,  i  læk  vela 
gæidno  sunji  rappasam;  der  aahnede 
sitj  et  nyt  Aar,  de  rappasi  odda 
jakke;  2,  ravvasmet ;  3,aabne  sig  af 
Tørke,  jogi^at,  om  Sammenj øininger ^ 
Mosstopninger,  o.  s.  v. 

Sv,  1,  rappaset,  Jorden  aahnede 
sig,  ædnam  rappasi;  2,  rappenet;  3, 
piæceket,  naar  Bordene  i  Baade  o. 
s.  v.  løsne  og  give  sig  fra  hverandre. 

Aahnelse,  Aahning,  s.  l,rap- 
pasæbme ;  2,  ravvasmæbme ;  3,  jogqam. 

Aahning,  s.  1,  raigge,  Aahning 
t  en  Vteg,  i  et  Gjcerde,  raigge  læ 
sæinest,  aidost ;  paa  Søsiden  af  Øen 
er  der  Aahning,  favla  bæle  suUu  jo 
ravas  raigge  læ ;  2,  goavkke,  at  gjøre 
Aahningen  trangere,  mindre,  bas- 
skedet,  uccedet  goavke;  3,  njalbme, 
(Munding,)  vi  vare  i  Døraahningen, 
uvsa  njalniest  læimek;  Sæhaahningen, 
sækka  njalbme;  4,Aah7iing  i  Huden, 
Pore,  oarre,  Aahningerne  i  Huden 
ere  tilstoppede,  oarek  likest  læk  dap- 
pum;  5,  Aahning  imellem  Træer, 
Stene,  Klipper  o.  s.  v„  loabnie,  loabme 
miiorak,  gædggeloabme;  heg  det  i 
Klippenahningen !h\]?i  dam  bafteloab- 
mai !  6,  ladne,  i  en  Klippeaahning, 
bafteladni;  1,  Aahning  paa  nxj fødde 
Boms  Hoved  og  i  Is,  suddes;  8, 
den  nederste  Aahning  paa  Benklæ- 
der,  njalmadak;  9,  Aahningen  mel- 
lem  Hoverne,  baisse,  ga33ehalsse ;  10, 
Aahning,  Stolganq,  have  Aahning, 
boikkat,  har  du  Aahning?  oa^okgo 
boikkat? 


Sv.  1,  raike;  2,  ræpposaje;  3, 
rippe ;  4,  Aahning  mellem  Hoverne, 
sluopce,  sluopce  ka3 ;  5,  Aahning  i 
Is,  jaurates,  denne  Søis  er  fiild  a  f 
Aahninger  (Vog,)  tat  jaure  jegqa  le 
jauratasist  tieves;  6,  jillekem,  jilla- 
kobnie,  jillekemraike;  7,  Aahningen 
paa  Iser  og  paa  nyfødde  Børns 
Hoveder,  su<ide,  oivesudde. 

Aahod,  s.  mafso. 

Aadsel,  s.  1,  ratto,  hvor  Aad- 
selet  er,  der  forsamle  sig  Ørnene^ 
gost  ratto  læ,  dasa  coagganel'  goas- 
skemak;  Ulven  spiser Aady<^ler,g\xm^]}Q 
radoid  borra  j  2,  ra^^k;  3,  rai2§o,  4, 
rassko.  Ulven  har  kun  efterladt 
Aadseler,  gumppe  læ  guoddam  dusse 
raskoid;  5,  hask.  Blive  til  Aadsel, 
v. rasskoluvvut.  Gjør e,  forvandle 
til   Aadsel,  v.  rasskoluttet. 

Sv.  1,  parvo;  2,  skira,  skyro;  3, 
suoksa. 

Aag,  s.  1,  gæsQS,  tager  mit  Aag 
paa  Eder,  thi  mit  Aag  er  gavnligt, 
valddet  muo  gæssa  bagjelassadek, 
dastgo  muo  gæses  avkalas  læ;  komme 
under  Aaget,  gæssa  vuollai  saddat; 
2,  spakko. 

Sv.  1,  svakka,  valdet  ecebte  naia 
mo  svakab,  mo  svaka  le  suottes;  2, 
kisa,  (Kløv). 

Aag  er,  s.  1,  lovetes  avkastallam; 
2,  gæssem;  drive  Aager,  1,  gæsset; 
2,  lovetes  lakkai  avkastallat. 

Sv.  1,  tuorem;  2,  hila  auke;  3,  ila 
auketallem. 

Aag  er  kar  I,  se  Aagrer. 

Aagerrente,  s.  lovetes  vuoitto. 

A  a  gre,  v.  1,  lovetes  avke  vald- 
det, den  Mand  lever  af  at  aagre, 
dat  olmai  ælla  lovetes  avke  valdde- 
mest;2,  gæsset;  3,  avkastallat, no/yre 
med  sit  anhetroede  1'und,  osskalduv- 
1* 


A  a  g  r  e 


A 


•  h  e  d 


vuin  addaldagaid  avkastallat,  avkken, 
avkala33an  dakkal. 

Sv.  pajel  nieren   valdet. 

Aafjren,  s.  1,  lovetes  avkastallani; 
2,  heivvimættom  avkastallamvuot. 

Aarjrer,  s.  1,  lovetes  avkastalle; 
2,  lovetes  vuoito  valdde. 
Sv.  pajel  nieren  auketeje. 

A  and,  s.  vuoit],  Gud  er  en  Aand, 
Ibmel  læ  vnoiti;  at  tilbede  i  Aand 
o(f  Sand/ied,  vuoir]a.st  ja  duotvuodast 
rokkadallat;  Aaiid  o(j  Legeme,  vuoir] 
ja  runias;  Aandens  Ixræfter,  vuoiria 
famok;  fjodt  or/  onde  Aander,  buorre 
ja  bahha  vuoiriak;  at  opr/ivc  Aaudeu, 
vuoiqas  rottit;  Lovens  Aand,  laga 
vuoir]. 

Sv.  1,  vuoirjcnes,  vuoig-enesnc  ja 
sadnasne  rokkolet,  viioiqen;  2,fjivc  op 
Aanden,  cauketet,  den  tredie  Daq 
opgav  lian  Aanden,  kolmad  peiven 
cauketi. 

A  a  71  de,  s.  vuoiqanas,  en  ondAan- 
de,  baca  vuoiqanas. 

Sv.  vuoiqenes;  vuoigenem. 

A  an  de,  v.  vuoigTjat,  han  kjendles 
næsten  ikke  at  aande  mere,  illa  sat 
dovdui  vuoignainen;  ethvert  Ord  aan- 
der  Kjærlitfhed,  jnokke  sadne  rakis- 
vuoda  vuoigqa;  aande  hesvcerliyt, 
lossadet  vuoigrjat. 

Sv.  1,  vuoiqestet;  vuoit^enastet;  2, 
addanet;  Slagget, /tau  aander endnu, 
lagga   anje. 

Aanden,  s.  vuoigqam. 

Sv.  vuoirjesteni, 

Aandedra<i ,  Aandedræt,  s. 
1,  vuoir|anas;  etlet,  tnntjt Aandedræt, 
gæppas,  lossis  vuoiqanas;  2,  vuoiqa- 
Stak  ;  3,  vuoirjarottim,  i  sidste  Aan- 
dedræt, niaqemus  vuoiriarottiinost;  4, 
hæggarottini. 

Sv.  1,   vuoiriestem;  2,  viioirjeslak; 


Miste  Aandedr  ættet ,  v. 
saidnat,  /W/  lo  sau  stærkt  at  fe(j  (janske 
mistede  Aanden,  Aandedrættet,  boa- 
gostini  nuft  sagga  go  saidnimrakkan. 

Sv.  addanaddot,  han  taber  ofte  Aan- 
den, Aandedrættet,  sutte  pale  adda- 
nadda;  addanuddet. 

Betacfe^  berbve  Aandedræt- 
tet, v.  saidnadet,  stærk  Hoste  berø- 
ver en  Aandedrættet,  sagga  gosatak 
saidnadek  olbinu. 

Aande  f  an  ff,  se  Aandedræt. 

Aandeliq,  adj.  vuoiqalas,  et aan- 
delif/t  Liv  Of/  et  atindeligt  f^tesen, 
vuoinalaS  a^llein  ja  vuoiqalaS  niædno; 
aamlelifje  Betratjftninfjer  ofj  Sfint/e, 
vuoirjalas  guoratallamak  ja  lavllagak. 

Sv.  vuoirielas. 

Aandelifjen,  adv.  1,  vuoiqa- 
la^^at;  2,  vuoiqalas  lakkai. 

Sv.  1,  vuoiqenenlaka;  2,  vuoiqesukt. 

Aande  li  f/ he  d,  s.   viioiqalašvuot. 

Sv.  vuoifielesvuot. 

Aande  lære,  s.  vuoigrjaoappo. 

A  ande  los,  adj.  saidne.  Blive 
aandeløs,  v.  saidnat.  Gjøre  aande- 
løs,  v.  saidnadet. 

Aandeløshed,  s.  i,  saidnem; 
saidnenivuot. 

Aandemauer,  s.  vuoifiaidnianai- 
dægje. 

Aandemanen,  s.  1,  vuoiqaid- 
manaidæbme;  2,  vuoiqai  manaidubnie. 

Aandeverden,  s.  i,  vuoigqa- 
ilbnie;  2,  vuoiqalas  ilbnie. 

Aande  seer,  s.  vuoiqaidoaidne. 

Aande sxjn,  s.  i,  vuoirjaidoaid- 
nem ;  2,   vuoigr]aoainatus. 

Aand  f  nid,  adj.  se  aandrig. 

A  an  di  f/,  adj.  1,  vuoir]  asas,  Men- 
neskets aandif/e ISatnr,  olbniu  vuoi- 
qasas  luonddo;  2,  vuoir]alakasaš. 

Aandi(-jen,  adv.  vaoiriasa33at. 

Aandifjhed,  s.  I,  vuoigriavuot; 
2,  vnoiqasasvuot. 


Aandløs 


A  a  r  e  b  1  a  d 


Aandløs,  adj.  se  aandsfattig. 

Aandrif/,  adj.  1,  vuoiqasas;  2, 
vuoigT]a-,  et  aandrigt  Menneske, 
vuoio-qaolnuis;  3,  jierbmai. 

Aaudrigen,  adv.  viioiqasaj^at. 

Aandriffhed,  s.  i,  vuoir^asas- 
vuot;  2,  vuoigqaviiot;  3,  jierbniaivuot. 

Aandsarbeide ,  s.  vuoigqa- 
barggo. 

Aandsevne,  s.  i,  vuoigr^anafca; 
2,  fictto. 

Aandsfattif],  adj.  1,  viioigqa- 
vanes;  2,vuoiriatæbine;  3,fiedotæbme; 
4,  doavkke. 

Aandsfattifjfdotn,  s.  4,  vuoig- 
qavadne;  2,  vuoiqatesviiot;  3,  fiedo- 
tesvuot;  4,  doavkkevuot. 

Aands forvirring,  s.  jurddagi 
moivasubme. 

Aands  fraværelse,  s.  1,  jurd- 
dagi biedgganæbme ;  2,  jurddagi  ba- 
taræbme. 

Aandsfjave,  s.  vuoigqaaddaldak, 
store  Aandsfjaver  ere  ham  hetroede, 
stuorra  vuoignaaddaldagak  sunji  os- 
skalduvvum  læk. 

Aandskraft,  s.  vuoigriafabmo. 

Aands  kraftig,  adj.  vuoigqafa- 
niolas. 

Aandsnydelse,  s.  vuoigrjaillo. 

Aaudsnæring,  s.  4,  vuoigiia- 
biebmo;  2,  vuoigqaælatus. 

Aandsnærværelse,  s. jurddagi 
coakest  orromvuot,  han  tahte  ikke 
sin  Aandsnærværelse^  i  addam,  luoit- 
tam  jurddagides  bataraddat;  beholde 
sin  Aandsnærværelse ,  jurddagides 
coakest  adnet,  bisotet. 

Aandsretning,  s.  vuoigqanjuol- 
gadus. 

Aandsstyrke,  s.  vuoigqaappe. 

Aandsstyrkende,  adj.  vuoirja 
appasniatte. 

Aandstrang^  s.  4,  vuoigqa- 
darbbo;  2,  vuoiriadarbasvuotta. 


Aandstvang,  s.  4,  vuoignal 
2,  vuoiqa  baggijubnie. 

Aar,  s.  jakke,  Aar  for  Aar ^  j^gc 
jagest;  for  at  jeg  kan  slippe  nogle 
Aar,  vai  bæsasim  soames  jakkai;  et 
Aar,  hvor  Sommeren,  Vinteren  kom- 
mer tidlig,  gæsadak,  dalvadak  jakke; 
et  halvt  Aar,  jakke  bælle;  et  godt, 
slet  Aar,  buorre,  nævrre  jakke; 
være  til  Aaj^s,  boareslagan  læt;  Au- 
ret tilforn,  audeb  jakke;  tolv  Spesier 
om,  for  Aaret,  guoft  nubbe  lokkai 
spesig  jakkai;  ad  Aare,  boatt©  jafe. 
Tjenesteaaret  for   Tjenere,   boddak. 

laar,  adv.  1,  dagjag,  iaar  reiser 
jeg  ikke  til  Karasjok,  im  dagjag  Ka- 
rasjokki  vuolge;  2,  dajeg. 

Som  er  fra  iaar,  adj.  dagja- 
gas ;  et  Barn,  som  er  fra  iaar,  dagja- 
gas  manna. 

Det  forledne,  sidsf  forbi- 
gangne  Aar,  adv.   dibma. 

Hvad  som  tilhører^  var  f  ar- 
rige Aar,  adj.  dimas,  forrige  Aars 
Veir,  dinias  dalkke. 

Sv.  4,  jake;  2,  jape,  fra  Aar  til 
^rtr,japest  Japan;  engang  om  Aaret, 
akta  palen  ai  jaken,  akti  japen;  fra 
Aar  til  Aar,  japest  japai;  færta  ja- 
pen; Aarsgammely  japenvuores. 

Som  tilhører  Aaret,  4,  jakasas;  2, 
japasas. 

A  ar  bog,  s.  jakkegirje. 

Aare,  s,  4,  airro,  gaa  til  Aaren, 
arroi  mannat;  2,  mælle,  den  korte  og 
brede  Aare,  der  benyttes  som  Ror 
i  Elvebaade. 

Sv.  4,  airo,  ro  med  Aarer,  airoi 
sokket;  2,  mele. 

Aare,  s.  i  det  menneskelige  Le- 
geme, suodna,  varrasuodna. 

Sv.  4,  ora;  2,  kælla;  3,  væddas. 

Aare  i  Træ,  s.  oavrre. 

Aareblad,  s.  airroliedme. 


A  a  r  c  b  1  a  d 


Aar  stid 


Sv.  1,  airoblade;  2,  slappe. 

Aaredraff,  s.   Sv.  airon  sagg-em. 

Aarelade,  v.  1,  varaid  luoittet, 
han  er  kommet  for  al  aarelade,  læ 
boattam  varaid  luoittem  ditti ;  2,  varaid 
valddet. 

Sv.  varrab  valddet,  lade  aarelade, 
varrab   valdetet. 

Aarelader,  s.  1,  varaid  luoitte; 
2,  varaid  valdde. 

Aareladen,  Aareladning,  s. 
1,  varaid  luoittem ;  2,  varaid  valddem. 

Sv.  1,  oran  rappem;  2,  guoppem. 

A  ar  el  ap,  s.  airroskafta. 

Aar  esk  a  f  t,  s.    airrnroabmer. 

Aar  et,  adj.  1,  oavrrai,  el  aaret 
Træ^  oavras  muor;  2,  oavreld,  Træet 
er  aaret,  oavrcid  læmiior;  3,  suidni, 
et  aaret  Træ,  suidiiis  muorra.  Anse 
for  aaret,  v.  oavraset. 

A  ar  ev  ed,    s.  airos. 

Aareæmne,   s.  airroavnas. 

Aarhundrede,  s.  ciiode  jagek. 

Aarifj,  adj.  jakkasas,  sex  aaricj, 
gudad  jakkasas. 

Aarighed,  s.  jakkasasvuot. 

Aarincf,  s.  jakke. 

Aarke,  se  orke. 

Aar  le,  adv.  arrad,  se  tidlig. 

Aar  I  i  g,  adj.  jakkasas. 

Sv.  jakasas,  japasas,  færta  japasas. 

Aarligen,  adv.  jakkasa33at,  hvor 
Skolemesteren  aat^lujen  kommer,  gost 
skulolmai  jakkasaj^at  ælla. 

Aarrig,  som  hur  Aarer ,  adj. 
suidni. 

Aarrighed,   s.  suidnivuot. 

Aars-  adj.  1,  jagas,  dette  Aars 
Afgift,  dam  jagas  divvad;  2,  jakka- 
sas, f 01  rige  Aars  -,  dimagjakkasas; 
aarsgammelt  Barn,  jakkasas  manna, 
jeg  har  endnii  ikke  seet  dette  Aars 
Almanak,  iin  læk  vela  oaidnam  dain 
jakkasas  almanak. 

Sv.  1,  jakasas,   et  helt  Aars  Ar- 


beide, som  varer  et  helt  Aar,  obbo 
jakasas  vidno;  el  aarsgammelt  Barn, 
jakasas  mana;  2,  japasas;  3,  jakak, 
en  et  Aars  gammel  Hund,  aktajakak 
pores  piædnak. 

Aar  sag,  s.  1,  asse ,  han  har 
Aarsag  til  at  være  bedrøvet,  sust 
læ  asse  morrasist  læt,  Aarsag  til 
Fald,  tit  Frede,  jorralæme,  suttam 
asse ;  Intet  sker  tiden  Aarsag,  i'  niik- 
kege  sadda  asctaga ;  2,  vaddo,  (Feil); 

3,  suoje,  4,  sugja,  tier  vides  ikke, 
hvad  dertil  er  Aarsag,  i  dittu,  mi 
dasa  læ  suogjan  ;  5,  alggo,  hvem  af 
Eder  to  er  Aarsag  dertil?  guabba 
dodnust  læ  dasa  alggo?  Anse,  er- 
klære for  Aarsag,  v.  1,  aššaset, 
anse  sin  Næste  for  at  være  Aarsag, 
guoimes  asšašet;  2,  ašaskattet;  3, 
asasguttet. 

Sv.  1,  valdes,  han  var  Aarsag  der- 
til, sodn  li  tassa  valdos ;  2,  sivva,  har 
du  nogen  Aarsag,  hvorfor  du  skulde 
være  vred?  lækos  tone  mikke  sivvan, 
maste  ton   kalkali  suttet?  3,  fuondo; 

4,  vikke;  5,  ore,  han  søger  en  Aar- 
sag, oreb  occa. 

Som  er  Aarsag,  adj.  1,  assalas, 
Senelrækning  er  Aarsag  dertil,  suod- 
nagæssem  læ  dasa  assalas;  han  er 
Aarsag  i  min  Ulgkke,  son  assalas 
læ  muo  oasetesvutti;  2,  suojalas,  je^ 
anser  ham  for  at  være  Aarsag  der- 
til, suojaIa33an  su  logam. 

Sv.  vikalas. 

Som  ikke  er  Aarsag,  adj.  as- 
setæbme;  heraf  Adverbiet  assetæbmet 
og  Substantivet  assetesvuot. 

Aarsbarn,  s.  jakkasas  manna. 

Aarsdag,  s.  jakkebæivve. 

Aarstal,  s.  jakkelokko. 

Sv.  japelokko,  japenloko. 

Aar  sl  id,  s.  1,  aigge,  Aarstiden 
er  haard,  naar  det  er  den  lyse  Tid, 
aigge  læ   giaras,    go  cuovgad  aigge 


Aars  tid 


Ad 


læ ;  2,  aiggeboddo,  <Je  fire  Aarslider, 
njællja  aiggeboddok;  deternuAars- 
tiden  at  man  skal  til  at  slaa,  de  læ 
dal   lag-jim  aig-geboddo. 

Sv.  jakepod. 

Aarsvæxt,  s.  jakkcsaddo. 

Sv.  or. 

Aartasinde,  s.  duhat  jagck. 

Aarvaafjen,  adj.  i,  inorriS;  2, 
goccis,  den  aarvaacjne  Fucjl,  goccis 
lodde ;  aarvaagen  i  sit  Kald,  goccis 
aniatassis. 

Sv.  1,  morres,  det  er  et  aarvaa- 
fjent  Menneske,  morres  almas  le  sodn; 
2,  kocceje;  3,  koccemi  saure. 

Aarvaagent,  adv.    1,  morriset; 

2,  gocciset. 
Aarvaagenhed^  s.  morrisvuot; 

gocciSvuot. 

Sv.  morresviiot. 

Aar  v  is,  adj.  jakkasas. 

Aarvished,  s.  jakkasasvuot. 

Aas,  s.  (B/erg,)  varas. 

Sv.  i,  koro;  2,  ase. 

Aas,  s.  paa  Slihesten,  væiv. 

Aas,  s.  (Bjælke  i  en  Bygning), 
harje. 

Sv.  1,  olg;  2,  Aasen,  Tværtræet, 
hvorpaa  Kjedlerne  hænge,  aiilemuor ; 

3,  auleholg. 

Aasyn,  s.  l,čalmek;  2,  muodok. 

Sv.  i,  calnieh;  2,  vuoidnem. 

Som  har  Aasyn,  adj.  1,  miio- 
dosas,  han  har  et  barsk  Aasyn, 
govva  muodosas  læ ;  2,  vuoidno. 

Abe,  v.  a.  abe  efter,  addistallat. 

Sv.  1,  æhdet;  2,  hadet;  hadetallet. 

Abc,  s.  abes.  Abcbog,  abes- 
girje. 

Sv.  abbes;  abbeskirje. 

Ab  en,  Ah  er  i,  s.  addistallam, 
addistallamvuot. 

Sv.  1,  æhdem;  2,  hadetallem. 

Åbor  re,  s.  vuoskoni. 

Sv.  l,vuoskon;  2,skodek;  3,  sittek; 


Aborrerogn,  som  Fisken  ikke  slipper, 

kotta. 

Abort,  s.  cuovkkanæbmo. 

Sv.  1,  arretrægats;  2,  cuoukanem; 
3,  verdem,  om  Dyr. 

Foraarsage  Abort,  v.  cuovk- 
kanattet. 

Abortere,  v.  i,  cuovkkanet;  2, 
ulkotet. 

Sv.  1,  ciioiikanet,  hans  Kone  abor- 
terede,  so  akka  cuoukani;  2,  arret- 
rægadet. 

Ad,  præp.  adv,  A.  med  Proposi- 
tioner:  1,  mi  eld,  han  gik  «^  Veien, 
son  manai  g-æinn  mieW;  stige  op  og 
ned  ad  Fjeldet,  vare  mield  goargqot 
ja  njegjat;  2,  guvllui,ye^  kan  ikkuns 
bøje  Fingrene  ned  ad,  aive  viiolas 
guvllui  satam  likkatet  suormaid;  han 
stodte  fremad,  nordasti  andas  guvllui; 
«^  Aftenen,  ækked  guvllui ;  3,  bællai, 
det  lider,  lakker  ad  Aften,  lakka- 
nisgoatta  ækked  bællai,  B.  1,  med 
casus  allativns:  han  lo  ad  tnig,  son 
boagosti  munji;  hvad  gaar  ad  ham? 
mi  sunji  sadda?  2,  med  easus  abla- 
tivtis :  jeg  spurgte  dem  alle  ad,  sist 
buokain  jæratim.  C.  adAare,  boatte 
jage.  D.  ad  Gangen,  havelessi,  to 
ad  Gangen,  guoft  havelessi. 

Ad  f  ær  d,  s.  i,  mænno,  han  ser 
al  vor  Adfærd,  buok  min  mænoid 
oaidna;  2,  mænnodæbme;  3,  mæn- 
nodus;  4,  gævatæbme;  5,  gævatus. 

Sv.  meno. 

Adgang,  s.  1,  gæidno ,  da  jeg 
hverken  har  Mund  eller  Adgang  til 
at  yttre  mig,  go  must  i  læk  njalbme 
ige  gæidno  jednadet;  imorgen  er  der 
Adgang  til  at  komme  til  Skrifte, 
itten  læ  rippa  gæidno;  formedelst 
ham  have  vi  begge  Adgang  i  en 
Aand  til  Faderen,  su  boft  gæidno 
modnnst  guabbacin  læ  oft  vuoiqa  sist 
ace   ouddi;   2,  bæssam;  3,  bæssam- 


Adgang 


8 


Adskilt 


vuot;  4,  bæssamlakkai;  5,  bæssam- 
lakkaivuot. 

Sv.  1,  lakkanem,  so  cada  adnebe 
kobbacaka  lakanemeb  akten  vuoirje- 
nesn  acen  koik;  2,  aldanem;  3,  potet 
03301. 

adkomst,  s.  1,  boattem;  3, 
boattemvuGt;  3,  bæssam;  4,  bæssam- 
viiot. 

Ad  fy  de,  v.  1,  jægadet,  han  ad- 
lød de  Skydsendes  Anmodning,  jæ- 
gadi  sattolalai  rokkus;  2,  bailtut, 
han  adlød  ikke,  da  jey  sayde  hon 
skulde  komme,  i  son  baittum  muo 
sagaidi  boatttt;  jeff  tnilyder  hvad 
jeg  vil,  jey  har  ikke  et  saa  lydiyt 
Hjerte  som  han,  baitum  maid  baitum, 
must  i  læk  nuft  gullolas  luonddo  go 
sust;  3,  doattalet;  4,  jaketaddat, 
hvorfor  adlød  Du  ikke  da  vi  sayde 
Du  skxilde  vaske  det  i  Lud?  manne 
ik  jaketaddam  modnu  go  gocoime 
guna  cacin  bassat?  5,  guldalet. 

Sv.  1,  jækatet,  den  Søn  adlyder 
ikke  sin  Moder,  i  tat  pardne  ednebs 
jækat;  2,  kultelet,  adlyd  hvad  jey 
siger!  kultele  mait  sardnob! 

Adlyden,  s.  1,  jægadæbme;  2, 
baittum;  3,  doattalæbme;  4,  gulda- 
læbme. 

Sv.  1,  jekatem;  2,  kultelem. 

Adskille,  v.  1,  ærotet;  2,  ærra- 
nattet;  3,  cuolddet;  4,  ratkket;  5, 
sirrit,  Amerika  er  adskilt  fra  de  øv- 
rige Lande  ved  Oceanet,  Amerika 
sirrijuvvum  læ  dai  ærra  ædnamin  osean 
boft. 

Sv.  1,  quektetet,  adskil  disse! 
quektet  taite!  2,  juoket;  3,  cuoldet; 
4,  ratkct;  5,  rievtetet;  6,  særrctet. 

Adskillelse,  Adskillen,  s. 
1,  ærotæbme,  2,  ærranattem;  3, 
cuolddem;  4,  ratkkem;  5,  sirrim. 

Sv.    1,   ratkem,   ratka;  2,    quek- 


tetem;  3,  juokem;  4,  cuoldem;  5, 
særretem. 

Adskilles ,    adskille    sig,   v. 

1,  ærranet,  Forsamlingen  adskilte 
sig,  coagganæbme  ærrani;  2,  luski- 
det;  3,  guoft  sagjai  saddat;  guoft 
sagjai  mannat. 

Sv.  IJuokatet;  2,  ratkot,  ratkotet; 
3,  siratet,  den  Gang  skiltes  de  vakkert 
fra  hinanden,  tan  palen  cabbest  sira- 
teika;  4,  særranet. 

Adskillelse ,  s.  1,  ærranæbme; 

2,  luskidæbme. 

Sv.  l,juokatem;  2,  ratkom,  ratko- 
tem;   3,  siratem;  4,  særranem. 

Adskillelig,  adj.  1,  ærotattc ; 
2,  ærranatte;  3,  sirritatte. 

Adskilleligen,  adv.  1,  ærotat- 
tam  -  2,  ærranattam  -  3,  sirritattam 
lakkai. 

Adskillelighed,  s.  1,  ærotat- 
tamvuot;  2,  ærranattamvuo.t;  3,  sirri- 
tattamvuot. 

Sv.  juoka3vuot. 

Adskillig,  adj.  i,  moadde;  2, 
moaddelagas,  i  adskillige  Tilfælde, 
moaddelagas  dappatusain. 

Sv.  1,  omasse,  adskillige  Folk  gau 
her  forbi,  omasse  ahiiaceii  taggo 
va3eh;  2,  modde,  adskillige  Gange, 
modde  pali;  3,  moddelakas;  4,  juo- 
ko3;  5,  slailokko;  slajalok. 

Adskilligen,  adv.  l,moaddelak- 
kai;  2,  moddelagacet. 

Sv.  omasselaka. 

Adskillighed,  s.  l,moaddevuot ; 
2,  moaddelagasvuot. 

Sv.  omassevuot. 

Adskilt,  adj.  1,  Sierra;  2,  lisski. 

Sv.  1,  juokeles;  2,  juokeves,  være 
indbyrdes  adskilte,  orrot  kaskebs  juo- 
keven;  3,  juokemes;  4,  ratkom;  5, 
juokos  ;  6,  jecarievlak. 

Adskilt,  adv.  i,  sierranessi;  2, 
lisski. 


AdskiH 


9 


A  (1  vårs  c 


Sv,  juokeven. 

Adskillhed^  s.  sierravuot. 

Adsplitte,  v.  bidggit,  Stormen 
adsplittede  Skijerne,  garra  bieg-  bal- 
vaid  bidgi;  2,  ladnjat;  3,  liiddet;  4, 
spilg-galet. 

Adsplittelse,  Adsplitniuf], 
s.  1,  bidggim;  2,  ladnjam;  3,  lud- 
dem;  4,  spilggalæbine. 

Adsplittesy  v.  biedgganet,  iJ///e< 
fc/eu  adspliUet,  valddegodde  biedg- 
gani;  2,  ladnjaset;  3,  spilgetet. 

Adsplittelse,  s.  1,  biedgga- 
næbme,  adspredes,  biedgganæbmai 
saddat;  2,  spilgetæbme;  3,  ladnja- 
sæbme. 

Adsprede ,  v.  bidggit,  Fiender- 
nesHære  bteve  adspredte,  cudi  væ- 
gak  bidggijiivvujegje  ;  2,  liajotet,  «f?- 
sprede  Tankerne,  jurddagid  hajotet; 

3,  hagjit;  4,  hajosuttet;  5,  hajeldet; 
6,  bivkkit;  7, adsprede  ved  at  skrække, 
sparkadet;  8,  skavggat. 

Sv.  1,  poddctet,  han  adspredte 
JJjorden^  poddeti  ælobs;  2,  sitterdet; 
Hunden  adspreder  Rcnerne,  piædnak 
pocoit  sifterda;   3,  solletet. 

Adspredelse^  s.  biedggo. 

Adspredelse^  Adspreden,  s. 
Ijbid'ggim;  2,  hajotæbme;  3,  liagjim; 

4,  hajošuttem;  5,  hajeldæbme;  6, 
bivkkim ;  7,  sparkadæbme  ;  8,  skavg- 
gam. 

Adspredes,  v,  1,  biedgganet, 
da  adsprededes  Folkene,  de  olbmiik 
biedggancgje;  2,  bidgidet;  3,  hajo- 
siivvut,  Sindet  blev  adspredt,  miella 
hajošuviii;  4,  hajidet. 

Sv.  i,  podhet;  2,  poddanet,  Hjor- 
den er  adspredt,  ælo  le  poddanam; 
3,  sollanel,  Pengene  adspredes,  pcd- 
nik  soUan;  4,  hajusct;  5,  valketct, 
om  lienerne,  som  adsprede  sicj  fra 
det  Sted,  hvor  de  have  liqget,  pocoh 
valketeh  livast. 


Adspredelse,  s.  1,  bicdgganæb- 
ine;  2,  bidgidæbme;  3,  hajosubme; 
4,  hajidæbme. 

Sv.  1,  poddanem;  2,  sollanem;  3, 
valkctem. 

Adspredt,  adj.  biedggoi,  ad- 
spredte 3Iennesker,  biedgos  olbmiik; 
Icegfje  Sktndene  adspredte,  biedggo 
la^ai  duljid  barddet. 

Sv.  poddos,  Bær,  som  voxe  ad- 
spredte, her  o(f  der,  poddos  muorjeh, 
(hist  oq  her,)  adspredte  Træer,  pod- 
dos nuiorah. 

Adspredt,  adv.  1,  biedggoi;  2, 
biedgosi,  biedggoset. 

Adspredt hed,  s.  biedgosviiot. 
Som      adspreder ,     kan     ad- 
sprede,  adj.  bidggijægje. 

Sv.  poddetakes,  et  Land,  hvor 
Hjorden  lettelifjen  bliver  adspredt, 
poddetakes  ædnam. 

Som  lettelifjen  adspredes, 
kan  adspredes,  adj.  bidgitatte,  ew 
Hjord,  en  Ejendom,  der  let  adsjyre- 
des,  bidgitatte  ællo,  oabme. 

Sv.  poddetakes,  en  Hjord,  der  let- 
teli<jen  adspreder  si(j ,  bliver  ad- 
sjyredt,  poddetakes  ælo. 

Adspørcje,  v.  d,  gaccat;  2,jærrat, 
jerj  er  ikke  blevet  adspurrjt  i  den 
Sag,  im  læk  jerriijuvvum  dam  ase 
harrai. 

Adstadig,  adj.  se  stadig. 
Advare,  v,  1,  cuiggit,  medSagt- 
modighed  advare  sin  Næste,  lojes- 
viiodain  cuiggit  guoimes;  2,  cuoigo- 
det,Samvittighedetis  advarende  Stem- 
me, oamedovdo  cuoigodægje  jedn;  3, 
ravvit;  4,  varotet. 

Sv.  l,valirotet;  2,  vakotet;  3,  ce- 
castallet. 

Advarsel,  s.  i,  cuiggitiis;  2, 
ravvim ;  3.  varofus,  det  er  en  Advarsel 
for  en  anden  Gang,  læ  varotus  nubbe 


Advarsel 


10 


Afart 


havvai;  fjive  en  en  Advarsel,  varo- 
tus  g-iioibinasis  addet. 

Sv.  1,  vakotes;  2,  valirotem;  3, 
cecastallcni;  4,  pakcek, 

yi dv  a  ves,  v.  ciiig-gitallat. 

Advarsel,    s.  ciiigg-itallam. 

A  f,  præp.  og  adv.  A.  udtrykkes  ved 
Præpositioner :  1 ,  ah,(over,)  blive  Ejer 
af  en  Jord,  iseden  ædnani  ala  sad- 
dat;  2,  ald,  {over,  paa,)  være  Ejer  af 
enJord,isci\  ædnam  ald  \æl;je(/vidste 
ikke,atEjerenaf  To  f  et  var  /tej-,imdi- 
ettam  galvoald  iscddast;  tagerSkindet 
af  Tellet,  af  Botede  f,  valddet  diiolje 
goade,  bævdoald;  3,  bagjelist  (/^««,) 
tar/  denne  Byrde  af  miy,  valde  dam 
noade  muo  bagjelist;  Henen  søgte  at 
faa  Grimen  af  sit/,  hærgge  viggai 
bagge  bagjelistes  erit  o^udct;  4,  ditti, 
Hjertet  springer  og  banker  af  Glæde, 
vaibnio  falli  ilo  ditti  ja  ravgga;  jeg 
skjuler  mig  i  en  Krog  af  Frggt, 
lamam  lovkkoi  balo  ditti ;  at  stjæle  af 
Nød  og  Trang,  hæde  ja  darbasviioda 
ditti  suoladet;  vansmcegte  a  f  Sult  og 
Kulde,  vuoimetuvvut  nælge  ja  coas- 
skem  ditti ;  5,  boft,  af  en  Hændelse, 
dappatusa  boft.  B.  udtrgkkes  ved 
casns:  1,  Nom.  en  3Iand  af  stor 
Forstand,  stuorra  jierbmeobnai;  et 
Bæger  af  Gnid,  gollegærra;  af 
Reisen  blev  der  intet,  matkke  i  Sad- 
dam; af  Forjættelserne  blev  der 
intet,  loppadusak  æi  mannengc  Sad- 
dam. 2,  Gen.  Ejer  af  Kirken,  girko 
ised;  en  Søn  af  den  forrige  Præst, 
audeb  papa  bardiie;  Grene  af  Træet 
laa  strøede  paa  Vejen,  miiora  oav- 
sck  bidggijiivvum  Icgje  gæino  mield; 
el  Hus  af  den  Høide,  viesso  dam 
aloda^a  og  aludakki.  3,  allativ:  hvad 
gik  der  af  ham?  mi  siinji  Saddai? 
hvor  ere  Bøgeme,  Løfterne  blevne 
af?  gosalæk  girjek,  loppadusak  man- 
nam.    saddam;    dø   af  Sult,  nælggai 


jabmet.  4,  factiv:  hvad  skal  der 
blive  af  ham,  af  alt  dette?  mannen 
son,  mannen  buok  dat  saddamen  læ? 
gjore  Folk  af  ham,  olmucen  su 
dakkat;  a  f  et  Barn  at  være  ved 
han  meget,  nmrnxrnx  galle  ollo  dietta; 
5,  ablat.  Himmel  og  Jord  er  skabt 
af  Gud,  albme  ja  ædnam  sivneduv- 
vum  læ  Ibmelest;  jeg  modtog  Bogen 
af  hans  Haand,  su  giedast  girje 
vuosstaivalddim;  komme  a  f  sin  Tje- 
neste, balvvalusastes  erit  saddat;  det 
er  f  or  f  ær  digel  af  Sølv,  dakkujuv- 
vum  læ  silbast;  Menigheden  kom 
ud  af  Kirken,  særvvegodde  gir- 
kost  bodi;  ingen  af  os,  i  oftage 
mist;  nedslaaet  af  Sorger,  liærdo- 
tuvvum  morrasin;  6,  carit;  være  a  f 
Tjenesten,  balvvalusastagalæt.  C.  Adv. 

1,  erit;  Oret  var  af,  bællje  læi  erit;  He- 
nen søgte  at  faa  Grimen  a/,  hærgge 
viggai  bagge  erit  o^udet;  gan  af  Vejen 
for    mig,    vuolge    muo    audast    erit! 

2,  rassta,  det  gik  af ,   manai  rassia; 

3,  harrai,  stærk  af  Helbred,  nanos 
diervasvuoda  harrai;  3,  dafhost. 

Sv.  A.  Præp.  1,  lute,  af  de  Døde, 
jabmeki  lute,  lut,  luste;  2,  nalde, 
Jian  steg  ned  af  Fjeldet,  varen  nalde 
luitati;  3,  cagge,  de  leve  af  Søen, 
jaure  cagge  si  viesoh.  B.  Casus : 
ablativ,  da  han  hav  de  fjernet  sig  af 
Øjesgnet,  ko  li  vuoidnosist  kaitam ;  o.fl. 
C.  Adv.  1,  kaskat,  han  skar  Phili- 
sterens  Hals  af,  kaskat  cuolasti  Phi- 
listera  cepetav;  han  brød  Stokhen 
af,  sobbeb  toji  kaskat;  2,  rasta.  Stok- 
ken er  af,  sobbe  le  rasta. 

Af  sig  selv,  adv.  iccalas,  icca- 
lassi. 

Sv.  icelesi. 

Af  og  til,   adv.  muttomin. 

Sv.  d,  akti  pali;  2,  muttemin. 

Afart,  s.  sierraslai. 

Sv.  særraslai. 


A  f  b  a  n  li  c 


il 


Afbrusc 


Afhanke,  v.  1,  cabmet,  2,  sad- 
njet. 

Sv.  1,  cabmet-;  2,  hoset. 

A  f  barke,  v.  1,  loggot;   2,  ollit. 

Sv.  1,  njallatet;  2,  logg-ot;  3,  qiiol- 
mestet. 

Afbarkning,  s.  1,  loggom;  2, 
oUini. 

Sv,  1,  njallatem;  2,  loggom;  3, 
quolmestem. 

£t  a  f  barket  Træ,  s,  loggotak. 

A  f  bede,  v.  d,  andagassi  adnot; 
2,  andagassi  rokkadallat;  3,  bagjeli- 
stes  erit  rokkadallat,  afbede  suie 
Forseelser  hos  en,  gæstegen  mæd- 
dadiisaides  bagjelistes  erit  rokkadallat, 
adnot,  bivddet. 

Sv.  andagas  adnot,  rokkolet. 

Afbeden,  s.  i,  andagassi  adnom, 
rokkadallam,  bivddem;  2,  bagjelistes 
erit  adnom,  rokkadallam,  bivddem. 

Sv.  andagas  adnom,  rokkolem. 

Afbenytte,  v.  adnet,  Bø(jerne 
han  tillod  mig  at  benytte^  har  jeg 
endnu  ikke  afbengttet,  girjid,  maid 
miinji  love  addi  adnet,  im  læk  vela 
adnam. 

Sv.  adnet,  du  har  selv  benyttet 
Bogen,  ec  le  ton  kirjeb  adnom. 

Afbeiiyttelse,  s.  adnem,  efter 
Karrets  Afbeiiyttelse  skal  det  sen- 
des tilbage  til  mig,  litte  adnujiime 
maqqel  dat  ruftud  bigjujuvvut  galgga 
muo  lusa. 

Afbestille,  v.  gielddet. 

Afbetale ,  v.  mafset,  der  af be- 
tales aarligen  paa  Gjælden,  vælge 
ala  jakkasajlat  mafsujuvvu. 

Sv.  makset. 

Afbetaling ,  mafsem,  Gjceldens 
Afbetaling,  vælge  mafsujubme. 

Sv.  maksem. 

Afbevise,  v.  dussen  cajetet,  «/'- 
bevise  Beskyldninger,    soaimatusaid 


dussen    cajetet ,   soaimatusai    dusse- 
vuoda  cajetet. 

Afbevisning,  s.  dussencaje- 
tæbme. 

A  fb  id  sle,  v.  bagge  erit  valddet, 
erit  nuollat. 

Sv.  pagge  erit  valdet,  erit  nuollct. 

A  f  bi  gt  y  s.  andagassi  adnom,  rok- 
kadallam, han  maalte  gjøre  offentlig 
Afbigt,  almos  andagassi  adnom  son 
ferti  dakkat. 

Sv.  andagas  rokolem. 

A  f  bi  Ide,  v.  gova  dakkat, /e/jr  har 
afbildet  ham,   su  gova  dakkam  læm. 

Sv.  1,  muototet,  akta  muotoken 
takkat;  2,  kove  takke-t. 

Afbildning,  s.  1,  govva;  2,  gova 
dakkam. 

Sv.  kov. 

Afblege,  v.  vilgudattet. 

Sv.  velkotattet. 

Afblegning,  s.  vilkudattem. 

Sv.  velkotattem. 

A  fb  leges,  v.  vilgudet.  Farven 
er  afbleget,  ivdne  læ  vilgudam. 

Sv.  velkotet. 

Afblegning,   s.  vilgudæbme. 

Sv.  velkotem. 

Afblomstre,  v.  (op/jøre)  hæittet 
ledid  oa35omest,  dakkamest,  Træerne, 
Blomsterne  have  nu  a  f  blomstret  for 
iaar,  muorak,  hærvvarasek  hæittam 
dal  læk  dam  jakkai  ledid  oa|3omest, 
dakkamest. 

Afblæse,  v.  eritbossot,  eritbos- 
solet. 

Sv.  eritpossot. 

Afblæsning,  s.  eritbossom,  erit- 
bossolæbme. 

Sv.  eritpossom. 

A  f  brud,  se  A  f  bry  deise. 

A  f  bru  se,  v.  hæittet  barhaidæ- 
mest,  jomaidæmest,  soavvamest,  Fin- 
den  har  nu  a  f  bruset,  dal  hæittam 
læ  bieg  soavvamest. 


Afbrvdc 


i2 


Afdrag 


Af'hrijde,  v.  1,  critgaikkot;  2, 
doaffjot;  en  afbrudt  Gren,  Blomst, 
erit  gaikkujuvvum,  dogjiijuvvum  oafsc, 
lædde;  3,  botkkit,  afbnjde  Søvnen, 
nakkarid  botkkit;  hau  f'ormaar  ikke 
at  af'bri/de  Lyslen,  i  blivtc  botkkit 
halo;  denne  Tildrafjelse  afbrad  de- 
res venskabeli(jeForbindehe ^  dat  dap- 
patiissa  l)otki  siii  usstebvuoda  særve; 
afbrijde  sin  Tale,  sine  Forretninfjer, 
sarnes,  fidnoidcs  botkkit;  4,  boatkal- 
dct,  afbrijdes  i  Læsninfjen,  bjkka- 
mest  boatkalduvvut;  Punktum  afbrij- 
der  Jleniuffen,  punktum  boatkaldatta 
oaivel  erit;  5,  gaskalduttet. 

Sv.  l,macestct;  2,  macot;  3,  tojet, 
kaskat  tojet;  4,  mocot,  mocestet. 

Af'brijdelse,  s.  1,  gaikkom;  2, 
doagjom;  3,  botiikim;  4,  boatkaldæb- 
me;  boatkaldattem;  5,  gaskaldutteni. 
Uden  Jfbrijdelse,  adv.  1,  oppcti;  2, 
hæitekættai;  læse,  arbeide  uden  Af'- 
brydelse,  oppeti,    hæitekættai   lokkat, 


Sv.  1,  macestem;  2,  niacom;  3, 
tqjem;  4,  moconi,  mocestem. 

A  f  bry  des,  v,  1,  boatkkanot, 
Bjeryene  afbrijdes  af  en  stor  Dal, 
varek  boatkkanek  stuorra  lægest;  2, 
gaskalduvvut,  han  blev  afbrudt,  saddai 
gaskalduvvuui;  for  ikke  at  afbnjdes, 
ainas  gaskalduvvut. 

Afbnjdelse,  s.  1,  boatkkauæb- 
me  ;  2,  gaskaldubme. 

El  afbrudt  Stykke,  s.  gap- 
palak. 

Sv.  mutkotes. 

Afbræk,  s.  1,  vahag,  lide  Af- 
bræk  i  Handelen,  vahag  gillat  gav- 
pasæbmasis;  2,  hcttilus. 

Sv.  luassem. 

Afbrække,  v.  se  a  f  bryde, 

Afbrændc,  v.  boalddet,  lad  os 
tifbrænde  det!  boalddo    uioi  dam! 

Sv.  poldot. 


Afbrændiny ,  s.  boalddem. 

Sv.  poldem. 

Afb  rænde,  afbrændes,  v.  buol- 
let,  Huset  er  aldeles  afbrændl, 
viesso  dussen  buli. 

Sv.  puolct. 

Afbrænding,  s.  buollem. 

Sv.  puolem. 

Afbud,  s.  gielddem  sadne,  han 
har  sendt  miy  Afbud,  son  læ  bi- 
gjam  munji  gielddemsane. 

Sv.  piettom;  de  gave  ham  Afbud, 
pietton  so  vast. 

Afb  a  de,  v.  1,  ffjo'"'^  Bod,  lide 
Sfraf  for,  rangastuvvut,  rangastusa 
gillat,  han  har  af  bodet  sin  Forseelse, 
mæddadusas  rangastusa  gillam  læ;  2, 
se  a  f  vende. 

Sv.   1,  pakkatuet. 

Afd  a  (f  e,  se  under  komme  ocj  tarje. 

Af  dages,  v.  1.  bæive  guofso 
casska,  i  Afdagningen,  guovso  ca- 
skadedin;  det  af  dages  allerede,  cas- 
skame  læ  jo  bæive  guofso. 

Sv.  quolmot,  det  afdages  allerede, 
juo  le  quolmotemen. 

A  f  dagning,  s.  l,ækkedes  guofso; 
2,  sedda;    3,  gærmos. 

Sv.  1,  ekkedes  quolmo;  2,  ekke- 
des   quokso. 

A  f  de  le,  juokket;  jeg  vilde  have 
det  afdelt  i  flere  Rum,  datusim  juk- 
kujuvvum  moadde  ladnji;  juogadet, 
afdele  et  Skrift  i  lutpitler,  girje 
juogadet  kapittalen. 

Sv.  juoket. 

A  f  de  Ung,  s.  A.  i,  juokko;  2, 
QRum.^  ladnja;  3,  sasag;  4,  cacca. 
B.    Af  delen,  juokkem;  juogadæbme. 

Sv.  A.  1,  juoko;  2,  lanja,  Kirken, 
i  hvilken  vare  tre  Afdelinger,  kyrko, 
man  sinne  lejin  kolma  lanjah. 

Afdrag,  s.  i, Q^/fhef ålinga  mafso, 
han  betalte  ikke  al  Gjtclden,  ikkuns 


A  f  til 


13 


Affolkc 


nofjel  Ul  Afdrag   paa   sin    Gjæld,  i 

obba  vælges  mafsam,  diisse  miitlom 
rudaid  vælges  mavso  ala;  QFormind- 
skelse^  3,  uccedæbnie;  3,  gæppc- 
dæbme. 

Sv.  iicccteni. 

Af'dra(]e,  v.  1,  eritgæsset,  «/- 
drage  en  fra  et  Forbund,  littost 
imittoin  eritgæsset;  afdracjes  fra  sin 
etjentlifje  Bestemmelse,  duot  ulniestes 
critgessiijuvvut;  (formindske)  2,  uc- 
cedet;  3,  gæppedet,  hvad  han  kavde 
modtagetiForskudhlevafdragetihans 
Lon,  inai,d  aiiddalmafson  03330111  læi, 
dat  balkastes  uccediivui,  gæppeditviii ; 
(a f  drage  Huder,)  4,  iijuovvat;  (af- 
drage  Sko,  KUeder,)  4,  nuollat. 

Sv.  1,  eritkesct;  (formindske')  2, 
ucetet;  3,  keppetet ;  4,  vaiiotet;  (af- 
drage  Hudeti,)  5,  njuovet;  6,  njasket; 
(afdrage  Sko,  Klceder)  7,  iiuollet. 

A  f  dr  ag  else,  s.  1,  eritgæssam; 
2,  uccedæbme;  3,  gæppedæbme;  4, 
njuovvam;    5,  niiollani. 

Sv.  i,  eritkesem;  2,  iicetem;  3, 
keppetem;  4,  vanotem;  5,  njuovem; 
6,  njaskem;   7,  iiuolem. 

A  f  dø,  v,  jabiiiet,  hendes  aidøde 
Mand,  su  jabmam  boadnja,  vi,  svm 
ere  a  f  døde  fra  Synden,  mi,  giidek 
erit  jabmam  læp  siiddost. 

Sv.  jabmet;  mije,  kutteh  lepe  jab- 
mam erit  suddost. 

Afdod,  s.  1,  jabme,  den  Afdø- 
des  Efterladenskaber,  jabmc  baccam 
galvok ;  2,  rokke,  jeg  fik  ingen  Søvn 
formedelst  min  a  f  døde  Kone,  iin 
nakkarid   03330111   akkam  rokke  bolt. 

Sv.  jabmek. 

Affald,  s.  1,  mi  gaccam  læ;  2, 
suopatas;  3,  jorralæbme;  jorraliis, 
det  store  Affald ,  stuorra  jorra- 
læbme, jorralus. 

Sv.  I,  kaccem;  2,  jorrem ;  jorrelem. 

A  f  falde,  v.  l,gacčat,rfeM  affaldne 


Frugt,  gaccam  saddok,  2,  jorralet, 
de  affaldne  Folk,  jorralam  olbmiik; 
affalde  fra  Troen,  oskost  jorralet. 

Sv.  1,  kaccet;  kaccet  jakkost;  3, 
jorret ;  jorrelet. 

A  ff  ar  vet,  adj.  girjai. 

Sv.  kirjak. 

Affatte,   v.  callet. 

Sv.  callet. 

Affattelse,  s.  callem. 

Sv.  callem. 

^ff^f^'  v.  i,  suopalastet,  erit- 
siiopalastet;  2,  siggot  (skjænde). 

Sv.  eritvæjatet. 

Affeining,  s.  i,  siiopalastem; 
2,  siggom. 

Sv.  væjatem. 

Affinde  sig  med,  v.  soappat, 
affinde  sig  med  nogen,  soappat  olb- 
miiin. 

Sv.  sopatet. 

Affindelse,  s.  soappam. 

Sv.  sopatem. 

A  f  flåa,  v.  njiiovvat  erit,  den 
afflaaede  Hud,  eritnjiivujuwiim  nakke; 
se  aff  hekke. 

Sv.  i,  njuovet;   2,  njasket. 

Aff  la  aen,  Afflaaning,  s.  erit- 
njuovvam. 

Sv.  1,  njuovem;   2,  njaskem. 

Aff  I  tekke,  v.  1,  erit  logget, 
afflække  Næver,  bæsse  eritloggot; 
2,  laigadet;  3,  njallat;  njalatet,  et 
afflækket  Træ,  njallam  muorra;  4, 
njalddet;  5,  soppat,  afflække  Huden 
fra  Marveben. 

Sv.  1,  logget,  pesseb  logget;  2, 
njallatet. 

Afflækning ,  s.  1,  loggom;  3, 
laigadæbme;  3,  njallam;  njalatæbme; 
4,  njalddem;  5,  soppam. 

Sv.  1,  loggem;  2,  njallatem. 

Affolke,  v.  olbmututtet,  Krige 
og  Pest  har  affolket  Landet,  soadek 
ja  rottodavd  olbmututtam  læk  ædnam. 


Affolkcs 


i4 


Afgiftspligtig 


A f' folkes,  blive  affolhet,  v.  olb- 
mutuvvut,  Landet  er  blevet  affolket, 

ædnam  læ  olbmutuv\Tim. 

Af'f ordre,  v.  1,  gaibedet,  jeg  er 
blevet  affordret  Nøglerne,  must  gai- 
be(lu\'\'uin  læk  coavddagak;  2,  ravkkat. 

Sv.  1,  kaipet;  3,  rauket. 

Af fordring,  s.  1,  gaibedæbme; 
2,  ravkkam. 

Sv.  kaipem;  2,  raukem. 

Affyre,  v.  1,  baccet,  (shjde')'^ 
2,  bavkotet,  (hnalde^  ^ffy^'^  Kano- 
ner, hakaid  bavkotet. 

Sv.  vuocet,  skyde. 

Af fy  ring,  s.  1,  baccem ;  2, 
bavkotæbme. 

Sv.  vuocem. 

Affældig,  adj.  1,  nuobmer,  et 
affældigt  Menneske,  nuobmeres  ol- 
mus;  2,  hægjo;  3,  labme;  4,  appe- 
tæbme. 

Sv.  1,  hæjo;  2,  hæso;  3,  sepses; 
4,  famotebme. 

Affældigen,  adv,  l,nuobmeret; 
2,  hægjot;  3,  labmet;  4,  appe- 
tæbmet. 

Affældighed,  s.  i,  nuobmer- 
vuot;  2,  hægjovuot;  3,  labmevuot; 
4,  appetesvuot. 

Sv.  1,  hæjovuot;  2,  hæsovuot;  3, 
sepsesvuot;  4,  apetesvuot. 

Affærdige,  v.  1,  gærgatet;  2, 
vuolgatet,  affærdige  et  Sendebud, 
airas  vuolgatet. 

Sv.  1,  rajat;  2,  saddet. 

A  f  feer  di  geise,    s.    1,  gærga- 
tæbme;  2,  vuolgatæbme. 
Sv.  1,  rajam;  2,  saddem. 

Affødning,  s.  sakko,  Jordens 
Grøde  og  Kvægets  Affødning,  æd- 
nam saddo  ja  siveti  sakko. 

Sv.  gueddo. 

A  f  føre,  v.  1 ,  eritdoalvvot;  2, 
nuollat,  at  afføre  sig  Klæder,  Synd, 


bivtasides,  suddos  nuollat.  Afførende 
3Iidler,  lucdalkas,  luccam  dalkasak. 

Sv.  i,  erittolvot;  2,  nuollet,  afføre 
sig  Klæderne,  karvoit  nuollet. 

Afforelse,  s.  1,  eritdoalvvom ; 
2,  nuollam. 

Sv.  1,  erittolvom;  2,  nuollem. 

Afføring,  s.  luccam. 

Afgaa,  v.  1,  vuolgget,  Budet  er 
endnu  ikke  af  gauet,  airas,  sadne  i 
læk  vela  vuolggam;  2,  mannat,  airas 
i  læk  vela  mannam;  han  er  afgaaet 
Ilden  Pension,  mannam  læ  fidnostes 
pensiontaga;  der  skal  intet  afgaa 
ham  i  hans  Løn,  Rettighed,  i  mik- 
koge  galga  mannat,  vuolgget  su  bal- 
kastes,  vuoiggadvuodastes ;  han  er 
afgaaet  (ved  Døden,)  vuolggam, 
mannam  læ  (dom,  jabme  aibmoi);  den 
Afgangne,  1,  vuolggam;   2,  jabmam. 

Sv.  1,  vuolget;  2,  mannet,  naar 
afgaar  du?  koas  leh  todn  manne- 
men? 

A  f  gang,  s.  1,  manno,  Af  gangs- 
og  Tilgangs- Lister,  manno  ja  boat- 
tem  lokkogirjek;  2,  gæppanæbme, 
Afgang  og  Tilgang,  gæppanæbme  ja 
lassanæbme;  3,  vuolggem;  4,  man- 
nam, ved  hans,  Postens  Afgang,  su, 
posta  vuolgededin,  manadedin. 

Sv.  1,  vuolgem;  2,  mannem.. 

A  f  gift,  1,  værro,  svare  store 
Afgifter,  stuorra  væroid  gæsset;  2, 
dakkamus;  3,  mafsamus;  4,  divvad. 

Sv.  1,  væro;  2,  takkalvas,  erlægge 
Afgift,  takkalvaseb  takket. 

Af  gifts  f  r  i,  adj.  l,værotaga;  2, 
værotæbme ;  3,  være  afgiftsfri,  i  læt 
væro  vuold,  4,  blive  afgiftsfri,  bæssat 
værost. 

Afgiftsfrihed,  s.  værotesvuot, 
Landet  har  Afgiftsfrihed,  ædnamest 
værotesvuotta  læ. 

Afgiftspligtig,  adj.  1,  værro- 
vulu5;  2,  værrogædnegas. 


Afgiftspligtighed 


15 


A  f  gro  (le 


Af'(jif'tspli(fti^hefl,  s.  1,  vær- 
roviilusvuotta;3,værrogædnegasvuotta. 

Affjive,  v.  1,  addet,  rfef,  som 
Jorden  afcjiver,  strækker  ikke  til  at 
betale  Skatteme,  maid  ædnam  adda, 
i  dat  ole  væroid  mafset;  afgive  Folk 
til  Veiarbeide,  olbnuiid  addet  balg- 
gabarg-goi;  2,  afgive  Betænkning, 
jurddagidcs ,  arvvalusaides  cælkket, 
callet. 

Sv.  vaddet. 

A  f  giv  else,  s.  addem. 
.   Sv.  vaddem. 

Af  gjær  de,  v.  1,  aiddet;  2, 
garddot. 

Sv.  1,  gardot;  2,  gærdestet. 

Afgjærdning,  s.  i,  aiddom;  2, 
garddom. 

Sv.  i,  gardom;  2,  gærdestem. 

Afgjore,  v.  1,  sælgatet;  2, 
cilggit,  den  Sag  har  hau  allerede 
henge  siden  afgjort,  dam  ašše  son 
jo  aiggai  læ  sælgatam,  cilggim;  3, 
avvvalet,  vi  have  afgjort  imellem  os, 
arvvalam  læp  gaskanæmek;  4,  dubmit; 
tale  af gjørende,  diiobmaren  sardnot; 
5,  f^ære  afgjort,  doattaluvvut,  han  er 
meget  afgjort  af  sine  Bekjendtere, 
sagga  doattaluvvum  læ  oappasines; 
Q,  Afgjort,  cielgas;  7,  dovddujuvvum; 
del  er  en  afgjort  Sandhed,  dat  læ 
cielgas,  dovddujuvvum  duotvuotta. 

Sv.  1,  ollet;  olletet;  2,  loptet. 

Afgjørelse,  s.  1,  sælgatæbme; 
2,  cilggim. 

Sv.  1,  ollem;  olletem;  2,  loptem. 

Af  gjøres,  v.  sælggat,  den  Sag 
afgjøres  ikke  førend  næste  Aar,  i 
dat  asse  sælga  auddal  go  nubbe 
jakkai. 

Sv.  ollanet,  den  Sag  er  afgjort, 
tat  ašše  le  oUanam. 

^fgjørelse,  s.  sælggam. 

Sv.  ollanam. 

Afglands,  s.    1,  cuovgas,  Her- 


lighedees    Afglands ,     hærvasviioda 
cuovgas;  2,  baittem. 

Su.  kikem,  hærlogvuoten  kikem. 

Afgnave,  v.  1,  eritgerrit;  2, 
erit  gakkat;  3,  borrat;  Græsset  er 
af  gnavet,  rasse  borrujuvvum  læ;  4, 
skuppit. 

Sv.  1,  erit  karvat;  2,  erit  cæpet; 
3,  porret;  4,  soppet,  afgnave  et 
Ben,  takteb  soppet. 

Afgnavning,  A  f  gnaven,  s.  1, 
gerrim;  2,  gakkam;  3,  borram;  4, 
skuppim. 

Sv.  1,  karvam;  2,  cæpem;  3,  por- 
rem;  4,  soppem. 

A  f  gni  de,  v.  1.  eritruvvit;  2, 
eritskædnit. 

Sv.  1,  eritruvvet,  pruvet;  2,  erit- 
kocot. 

Afgniden,  Af  gnidning ,  s.  1, 
eritruvvim ;  2,  eritskædnim. 

Sv.  i,   eritruvvem;  2,  eritkocom. 

A  f g  rund,  s.  ciegqalas.  Jorden 
aabnede  sine  Afgrimde,  ædnam  ra- 
vasti  ciegqalasaid;    2,  ciegrjalvuotta ; 

3,  bodnetesvuotta ;  4,  vuodotesvuotta. 
Sv.  1,  jærto,  en  gruelig  Afgrund, 

vuoudnajes  jærto;  2,  vaule;  3,  sorde; 

4,  haute;  5,  ciegqalisvuotta. 

Afgrændse,  v.  1,  rajaid  bigjat, 
afgrændse  en  Mark,  ædnami  rajaid 
bigjat;  2,  mærredet. 

Sv.  1,  rajab  piejet;   2,  meretet. 

Afgrændsning ,  s.  1,  rajaid 
bigjam;  rajai  bigjujubme;  2,  mærre- 
dæbme. 

Sv.  1,  rajab  piejem;  2,  meretem. 

Afgræsse,  v.  guottot,  lade  Ev æ- 
get  afgræsse  en  Eng,  omid  luoittet 
rasid  geååe  ald  guottot. 

Sv.  quotot. 

Afgræsning,  s.  guottom. 

Sv.  quotom. 

Afgrøde,    s.    saddo,    den    Sæd 


A  f  g  r  0  d  e 


16 


A  f  11  o  I  (1  c 


afffiver  kuns  en  ringe  ylffjrode,  dak 
gilvvag-ak  addik  dusse  iiccan  saddo. 

Sv.  saddo;  2,  akke,  om  Græs. 

yifgnd,  s.  i,  æppeihincl,  Iled- 
ntngernes  ^fr/iider  af  Træ  og  Sien, 
bakkeni  muorra-ja  gædggeæppeib- 
mclak. 

Sv.  i,  poitojubmel;  2,  jeresjubmel. 

Afguderl,  s.  i,  æppcibmelbalv- 
valæbme;  2,  æppeibmolbalvvalus,  be- 
Wr/ue^/l/ttrfejv,æppeibmelbalvvalæme, 
balvvalusa  dakkat. 

Sv.  poitojiibmelen  teudnahem;  poi- 
tojiibmclen  tciuliiomeb  takket. 

Afgudisk,  adj.  1,  æppcibmclas; 

2,  æppeibmelballolaS. 

Sv.  poito-,  jeresjubmelit  adneje,. 

Afgudisk,  adv.  1,  æppeibme- 
lagjat;  2,  æppeibmelballolaHat. 

Afgudisk hcd,  s.  i,  æppeibme- 
lasvuot;  2,  æppeibmelvuot;  3,  æp- 
peibmclballolasviiot. 

Sv.  poito-jcresjubmelit  adnem. 

Afgudshillede,  s.  æppeibmcl- 
govva. 

Sv.  poito-jeresjubmelen  kov, 

Af  gudsdyrkelse,  s.  i,  æppeib- 
mclid  giulnjetfem;  2,  æppeibmelid 
rokkadallain. 

Sv.  l,poito-jcresjiibmclen  aidcstem; 
rokkoleni. 

Afgudsdyrker,  s.  i,  æppeib- 
melid adne;  2,  æppeibmelidgudnjelte; 

3,  æppeibmclidrokkadalle. 

Sv.  1,  poito-jeresjnbmelen  adneje; 
2,  -  aidesteje;  3,  -  rokkolia. 

Afg  udso  f  fe  r,  s.  æppeibmel- 
vacrro. 

Sv.  poito-jeresjubmelen  væro. 

Afgudstjeneste,  s.  1,  æppeib- 
mcl  balvvo;  2,  -  balvvælæbme;  3,  - 
balvvalus. 

Afgudstempel,  s.  æppeibmel- 
temppal. 

Sv.  poito-jcrcsjubmelen  tempel. 


Afhnndle,  v.  1,  arvvalct,  den 
Sag  vil  blive  af  handlet  imellem  dem, 
dat  asse  sadda  arvvaluvvut,  arvvalub- 
mai  sin  gaski;  2,  sarnodet. 

Afhandlen,  s.  1,  arvvalæbme; 
2,  sardnodæbme. 

Afhandling,    s.  1,  arvvalamiiš; 

2,  sardnoniiis. 
Sv.  kirje. 

Afliente,  v.  vie^^at,  Brevet  er 
af  hentet,   girje  læ  vi33ujiivviim. 

Sv.  væ33et. 

Afhentelse ,  Afhentning ,  s. 
vle33am. 

Sv.  væ33em. 

Afhentes,  v.  vie3atallat. 

Afhentelse,  s.  vie3atallam. 

Afhjælpe,  v.  4,  vækketet,  af- 
hjælpe  en  Mangel,  Forlegenhed, 
vækketet  vajegvuodast,  viiorradusast 
erit;  2,  gagjale^ 

Sv.  1,  vækketet;  2,  kajot. 

Afhjælpelig,    adj.  vækketatte. 

Sv.  1,  væketalte;   2,  kajotatle. 

Afhold,  s.  1,  anekætlaivuot, 
Afhold  fra  stærke  Drikke,  garra 
jukkamusaid  anekætlaivuot;  2,  gat- 
tim,  galtimvuot. 

Sv.  katteni. 

A  f  ho  Ide,  v.  1,  doallat,  af  holde 
en  Forsamling,  roagganæme  doallat; 
afholde  sig  fra  doallat  -   2,  adnet  - 

3,  gattit  jecas  erit;  4,  caggat,  det 
staar  ikke  til  mig  at  forbyde  eller 
afholde  ham  derfra,  i  son  læk  muo 
gielddcmcst    daihe    caggamest    dast; 

-5,  masadet;  6,  afholde  sig,  masSat, 
selv  har  han  ikke  afholdt  sig,  men 
jeg  afholdt  ham  fra  at  sfjæle,  jes  i 
masšam,  niutto  mon  masadim  su  suo- 
ladæmest. 

Sv.  1,  cagget,  han  af  holder  mig 
fra  at  komme  ind,  cagga  mo  cag- 
qemest;  2,  kallet,  afholde  sig 
fra  Synd,   kallet   ecebs  suddost;    3, 


Afholde 


17 


A  fli  øs  te 


piettot,  han  lader  sig  ikke  afholde 
fra  at  gaa  ind,  i  sodn  piettostatte 
cagqemest;  5,  massat,  de  afholde  sig 
ikke  fra  at  læse,  æh  maššam  lokke- 
mest, 

Afholden,  s.  1,  doallam;  2,  ad- 
nem;  3,  gattim;  4,  caggim,  5,  ma- 
sadæbme;    6,  maššam. 

Sv.  1,  caggem;  2,  kattem;  3,  piet- 
tom;  4,  masSam. 

Af holden,  adj.  1,  mærralas;  2, 
muddag,  han  fører  et  meget  afhol- 
dent  Liv,  hui  mærralas,  muddagis 
ællem  son  ælla;  3,  anekættai;  4, 
gattijægje. 

Sv.  1,  nuiddak;  2,  njuotetakes;  3, 
kattar,  katteje. 

Afholdent,  adv.  Ijinærralaljat; 

2,  muddaget. 

Sv.  1,  nmddakit;  2,  njuotetemlaka. 

Afholdenhed,  s.  1,  mærralas- 
vuot;  2,  muddagvuot;  3,  anekættai- 
vuot;  4,  gattimvuot. 

Sv.  1,  muddakvuot;  2,  njuoteta- 
kesvuot  3,  kattem. 

A  f  holdt,  adj.  i,  eccujuvvum;  2, 
rakisen  adnujuvvum. 

Afhngge,  v.  1,  eritcuoppat;  2, 
eritcasskit;  3,  eritcuollat;  afhngge 
Treers  Grene:  4,  garssat;  5,  njasskat, 
muorraid  garssat,  njasskat;  6,  nallat, 
CkappeJ 

Sv.   1,  eritcuoppet;    2,  jaggeldet; 

3,  jallet;  4,  orgestet,  afhngge  Kvister, 
oksit  orgestet;  4,  snampet,  afhngge 
Halen^  seipeb  snampet, 

Afhnggen,  Afhugning,  s.  1, 
cuoppam;  2,  casskim;  3,  cuollam;  4, 
garssam;  5,  njasskam;  6,  nallam. 

Sv.  1,  cuoppem;  2,  jaggeldem;  3, 
jallem;  4,  orgestem;  5.  snampem. 

Noget,  som  er  af hugget,  saa- 
som  Grene,  garsatak. 

A  f  hylle,  v.  1,  gofcas  erit  vald- 
det,  af  hylle  ens  slette  Sæder,  gofcas 

Pforsk- lappisk    Ordhoif. 


guoimes  bahha  davides  ald  eritvald- 
det;    2,  gofcatiittet. 

Afhyllen,  Af  hy  I  Ung,  s.  i,  gof- 
castuttem. 

A  fli  tf  Iles,  v.  1,  gofcastuvvut;  2, 
gofcaskættai,  ciegakættai  saddat. 

Afhylling,  s,  gofcastubme. 

Afhælde,  v.  eritlæikkot. 

Sv.  eritlæikot. 

Afhælding ,  s.  eritlæikkoni. 

Sv.  eritlæikom. 

Afhænde,  v.  vuovddet;  afhten- 
de   et   Gods    Ul   en,    ælos   gæsagen 
vuovddet;  2,  giedastes,  haldostes  erit 
bigjat,  luoittet. 
'  Sv.  1,  vuobdet;  2,  tuoket. 

Afhændelse,  s.  1,  vuovddem; 
2,  giedastes,  haldostes  eritbigjam, 
eritluoittem. 

Sv.  1,  vuobdem;  2,  tuokem. 

Afhænde  li  g ,  adj,  vuovdetatte. 

Afhænge,  v.  orrot,  1,  det  afhæn- 
ger  af  Skjæhnen,  dat  dillest  orromen 
læ  ;  2,  det  afhænger  af  en  selv,  jecas 
haldost  dat  læ. 

Sv.  orrot. 

Afhængen,  s.  orrom. 

Sv.  orrom, 

Afh  æ  n g  ig ,  adj .  I .  vulus,  han  er 
afhtengig  af  Forældrenes  Fillie,  van- 
hemides  dato  vulus  læ;  2,  valde- 
tæbme. 

Afhængigen,  adv.  1.  vuluHat; 
2,  valdetæbmet. 

Afhængighed,  s,  l,vulusvuot; 
2,  valdetesvuot. 

Afhøre,  v.  jæratet,  afhøre 
ndner,  duodastegjin  jæratet. 

Sv.  kacatet. 

Afhøren,  Afhøring ,  s.  1, 
jæratæbme;  2,  jæratus. 

Sv.  kacatem. 

Afhøste ,  v.  lagjit,  gærggat  lagji- 
mest,  han  har  endnu  ikke  afhøstet, 
2 


A  f  hos  ti 


18 


Afliog 


i  la^k  vela  lagjim,  i  læk  vela  gærg- 
gani  lagjimcst. 

^f'kald,  s.  arbbeoases  luoittem, 
gjøre  ^lf'kald  paa  ^rv ,  arbbeoases 
luoittet. 

Afkalde,  v.  eritgoccot,  af kalde 
en  fra  sine  Foyretninqer ,  fulnostes 
olbniu  eritgoccot. 

Afkappe,  nallat. 

A  f  kaste-  v.  1,  eritbalkestet;  2, 
crit  su[}])i[,  af  kaste  Æget ,  gæssabag- 
jelistes  balkestet,  siippit;  3,  eritbigjat. 

Sv.  erilpalkestet. 

Afkasten,  s.  1,  eritbalkeslæbnie; 
2,  erilsuppim ;  3,  erifbigjam. 

Sv.  eritpalkestem. 

Afkjohe,  v.  oass[e\,  fuin  afkjøbfe 
Itam  alle  Varene,  buok  galvoides 
son  osti  sust. 

Sv.  ostet. 

Afkjøben,  Afkjøhninej,  s.  oas- 
stem. 

Sv.  ostem. 

Afkjøle,  v.  1,  coaskodct;  2,  jal- 
dodet. 

Sv.  1,  coskotet;  2,  korsotet,  af- 
kjøle  Vandel,  cacc  korsotet. 

yÉ [kjølen,  Afkjølninff^  s.  1,  coa- 
skodæbme;  2,  jaldodæbnie. 

Sv.  coskotem;  2,  korsotem. 

Af  kjøles,  v.  1,  coasskot;  Lec/e- 
inet,  31uden  afkjøles,  rumaš,  males 
coassko;  Vreden  blev  aj  kjølet,  moarrc 
coaskoi;  Veiret  afkjøledes  nofjet, 
dalkke  coasskoli. 

Sv.  1,  coskot;  2,  korsot. 

Afkjølninfj,  s.  coasskom,  čoas- 
skolæbme. 

Sv.  i,  coskom;  2,  korsom. 

Afklare,  v.  Cilggit. 

Afklarere,  v.  i,  mafset;  2,  gær- 
gatet. 

Afkiarerinif,  s.  1,  mafsem ;  2, 
gærgatæbnie. 

Afkhppe,  v.  i,  bæssket,  bæske- 


dct,  han  gaar  nn  med  afklippet 
flaar,  son  adna  dal  bæskeduvvum 
vuovtaid;  2,  vagjat. 

Sv.  pesket.pesketet.  af  klippe  Skjæfj- 
f/et,  skaucaid  pesketet. 

Afklipninf/,  s.  1,  bæsskeni,  bæ- 
skedæbme ;  2,  vagjani. 

Sv,  peskem,  pesketeni. 

Etafklipet  Stijkke,  s.  vajatak, 
vajatas. 

Afklæde,  v.  niiollat,  afklæde 
Børnene,  manaid  niiollat;  afklæde 
siq  Kjortelen,  gavtes  nuollat;  nuola- 
tet;  de  afklædede  ham  nør/en,  si 
niiolafegje  su  alasen. 

Sv.  nuollet,  karvoit  nuollet. 

Afklæden,  Afklædnim/,  s.  miol- 
lam ;  nuolatæbme. 

Sv.  nuolleni. 

Afklæde  sif/ ,  afklædcs,  v.  nuo- 
ladet;  Hau  liavde  lar/t  si</  afklædt 
i  Senqen,  je(j  var  paaklædt,  son  la?i 
nuoladam  gavni  vuollai,  mon  obbos 
legjim. 

Sv.  nuolefet. 

Afklædninrj,  s.  nuoladæbme. 

Sv.  nuoletem. 

Af  knappe,  v.  i,  ucredet;  2, 
gæppedet,  afknappe  nocjet  paa  Løn- 
nen, uccedet,  gæppedet  niaidcgon  bal- 
kast,  balka  ala. 

Sv.  1,  ucetet;  2,  keppetet. 

Afknapninfi ,  s.  1,  uccedæbme; 
2,  gæppedæbme. 

Sv.  uceteni;  2,  keppetein. 

Afknappes,  v.  1,  uccot;  ucca- 
net;  2,  gæppanet. 

Sv.  1,  ucanet;  2,  keppanet. 

Afknapniiif/,  s.  l,uccom;  uc- 
canæbme;  2,  gæppanæbme. 

Sv.  1,  ucanem;  2,  keppanem. 

Afkog,  s.  vussus,  et  Afkog  af 
krydrede  Urter,  vuššus  dalkas  ur- 
tasin;  vuossam. 

Sv.  vnossemas.. 


Al'hogc  i9 

Afhocje,  v.  viioSSat. 

Sv.  viioššel. 

A  f  kom,  s.  1,  hædclni,  en  hella/ 
Afliom  kunde  Adam  ikke  brinr/e  til 
l^erden,  l)as,sc  hædelm  Adam  i  mal- 
lani  inailbmai  biiftet;  han  efterlod  en 
talviij  A/kom,  stuorra  liædclm  sou 
gudi ;  2,  sakko ;  3,  bæssos,  om  Men- 
nesker Off  Ftigle. 

Sv.  1,  sakko,  sakkiis,  Menneskets 
Afkom,   almaccn  sakkiis;  2,  qucddo. 

A  f  kor  le,  v.  1,  oaiiedet,  af  korte 
en  Tale,  et  Besog,  sarne,  g-aliidæmc 
oaiiodet ;  2,  gæppedct,  af  kortes  noffet 
i  sia  Løn,  balkastes  gæppeduvviit. 

Sv.  1,  onctet;  2,  vaiiotet. 

Afkorten,  Afkortninff,  1, 
oanedæbme;  2,  gæppcdæbme, /t«w///i 
sin  Løn  nden  nogen  Afkortning, 
balkas  oa^oi  gæppedkætlai. 

Sv.  1,  oaneteni;  2,  vanoteni. 

Afkortes,\.  1,  oadiiot;  oadiiauet; 
2,  gæppanet. 

Sv.  onot;  onanel. 

Afkortninff,  s.  i,  oadnom;  oad- 
nanæbmc;  2,  gæppaiiæbrne,  han  fik 
sin  Løn  Ilden  noffen  Afkortninff, 
balkas  oa^oi  ^æppankættai. 

Sv.  onoin;  onanem. 

Afkroff,  s.  loavkko,  jeff  hesaa 
Afkrofjene  i  Festertanen ,  Dædno- 
daga  loavkoid  gæcadiin. 

Sv.  sluggo. 

Afkryste,  v.  eritcarvvit. 

Sv.  eritfæpcet. 

Afkræfte,  v,  1,  vuoimetuttet ;  2, 
apctuttet;  3,  famotuttet;  4,  nuoladet, 
Stjffdom,  Alderdom,  Brændevin  af- 
kræfler  Mennesker,  davd,  boares- 
vuotta,  vidne  nuolad  olbmuid ;  5,  naf- 
catuttet,  Sffffdommen  afkræfter  ham, 
biioccevuotta  nafcatutta  su;  6,  vægjo- 
tuttet. 

Sv.  1,  famotuttet,  Sygdom,  den  af- 
kræfter 31ennesket,   puo33elvas,  die 


A  fl  a  d  s  b  r  c  v 


lat  famolutta  almaeeb;  2,   kiæudatet; 
3,  silotet. 

Afk  ræften,  Afk  r  æft  n  i  iiff , 
s.  1,  vuoimotuttem;  2,  apetuttem;  3, 
famotuttem;4,  nafcaluttem ;  5,vægjo- 
tuttem;  6,  nuoladæbme. 

Sv.  1,  famotutlem;  2,  kiæudatem; 
3,  siloteiii. 

Afkrwftes,  v.  1,  vuoimetuwul; 
2,  apctuvvut;  3,  famotuvvut;  4,  naf- 
castuvvut;  5,  vægjotuvvut. 

Sv.  1,  famotovet,  /  se  jeff  endnu 
ikke  er  afkræftet  af  Alderdom,  tijo 
vuoidiicbct  ib  le  anje  vuorcsvuotest 
lainoluvvum;  2,  kiæiidet;  3,  sillot. 

Afk  r  æft  el  se,  A  f  k  r  æft  n  i  n  ff, 
s.  i,  vuoimclubiiie;  2,  apetnbme;  do 
af  Afkrivftelse,  vuotmetubmai,  ape- 
tubmai  jabmcl;  3,  famotubme;  4,  naf- 
castubine;  5,  vægjolubme. 

Sv.  1,  famotovem;  2,  kiæudem;  3, 
sillom. 

Afkræve,  v.  1,  gaibedet;  2, 
ravkkat. 

Sv.  rauket. 

A  f  lad,  s.  I,  suddoid  andagassi  ad- 
dem ;  hanfikAflad,  suddoidoides  anda- 
gassi oa^oi,  suddoides  andagassi  ad- 
diijume  oa3oi;  2,  se  Afladelse, 

Sv.  suddoit  andagas  vaddem. 

A  f  lade,  A.  1,  hæittet,  aflade 
Sffud  Off  onde  Faner,  hæittet  suddo 
ja  bahha  david;  hæitadet;  2,  laitat; 
B.  Aflade  fra,  hæittet,  hæittalet, 
vi  ville  ikke  aflade  fra  hinanden, 
æm  moi  aigo  hæittalet  gaskastæme; 
2,  nokkat. 

Sv.  A.  heitet;  B.  1,  heitet;  2,  laitat. 

Afladelse,  s.  A.  l,[hæittem;  2, 
laittem;  B.  hæittem.  Bede  nden  Af- 
ladelse, hæitekættai  rokkadallat. 

Sv.  A.  heitem;  B.  i,  heitem;  2, 
laitem ;  laitoteke  rokkolet. 

Afladsbrev ,  s.  andagassiaddem- 
girje. 

2  * 


AfladsLandcl 


20 


Afli 


SS* 


Afladshandely  s.  andagassiad- 
dem-gavpasæbme. 

Afladskræmmer ,  s.  andagas- 
siaddem  -  vuovdde,  -  gavpasægje. 

Afladspenffe,  s.  andagassiad- 
dujume  -  rut. 

Aflang,  adj.  1,  gukkalagas;  2, 
giikkajorbolas. 

Sv.  \,  kuItesIakaS;  2,  kukesjorbok; 
3,  skulojok;  4,  svainges,  svaingok. 

AflatKjt,   adv.  1,  gukkislagacet; 

2,  gukkajorbola^^at. 

Sv.  1,  kukeslaka ;  2,  kukesjorboket ; 

3,  skulujot. 

A  f  le  de,  v.  1,  eritdoalvvot,  «//erfe 
Vand  fra  en  Eng,  cace  geååe  ald 
eritdoalvvot;  2,  eritgolgatct. 

Sv.  1,  erittolvot;  2,  eritvirdefet. 

A  f  lede  r,  s.  eritdoalvvo,  Lynaf- 
leder,  aldagasaid  eritdoalvvo. 

Sv.  s.  erittolvvoje. 

Afledne,  adj.  A.  i,  mannain,  i 
det  afledne  Aar,  mannam  jage;  2, 
vassain.  B.  s.  den  Afledne,  1,  jab- 
mam;  2,  rokke. 

Sv.  A.  1,  mannem;    2,  vasem.    B. 

1,  jabmem;  2,  rauke. 

A  [ledning,  s.  1,  eritdoalvvoni, 
Våndets  Afledntnfj,  cace  eritdolv- 
Yujubme;  2,  eritgolgalæbnie. 

Sv.  1,  erittolvom;  2,    eritvirdetem. 

Aflevere,  v.  1,  gittiaddet,  addet, 
nfleverede  du  Brevet?  addikgo  girje? 

2,  guoddet. 

Sv.  1,  vaddet;  2,  quodet. 

Afleverelse,  Afleverinrj,  s.  1, 
gitti  addem;  2,  gitti  guoddem. 

Sv.  1,  kætivaddem;  2,  kæti  quodcm. 

Afli  (j  ff  ende,  adj.  1,  sierra;  2, 
ærranessi  orro ,  aflifffjende  Egne, 
ærranessi  orro  guovlok;  3,  mokke. 

Sv.  i,  særra;  2,  niokkc. 

Afliggendc,  adv.  1,  sierranessi; 
2,  ærranessi. 


Afliggenhed,  s.  1,  sierranessi 
orroiii;  2,  «e  Af stand. 

Afliste,  v.  bættet,  afliste  nogen 
en  Hemmelighede  bættet  gæstegen 
su  clegosvuodas. 

Sv.  1,  petet;  2,  sluoket. 

Aflive,  v.  hæggatuttet;  2,  age- 
tuttet. 

Sv.  bæggab  valdet. 

Aflivelse,  s.  1,  hæ^atuttem; 
2,  agetuttem. 

Sv.  hæggab  valdem. 

Afli  v  es,  v.  1,  hæggatuvvut;  2, 
agetuvvut. 

Aflivelse,  s.  1,  hæggatubme; 
2,  agetubme. 

A  f  lokke,  v.  fdlit,  /to»  aflokkede 
mig  et  Løfte,  son  fdli  must  loppadusa. 

Sv.  1,  nollotet;  2,  allotet. 

A  flokk  else,  s.  fdlim. 

Sv.  1,  noUotem;  2,  alloteni. 

Aflukke,  s.  1,  sierrasagje;  2, 
sirrijuvvum  sagje. 

Sv.  særrasaje. 

Aflure,  v.  vuoidgqet,  Aon  o/- 
Inrede  mig  mit  Anslag.^  son  vuidqi 
must  muo  aiggomus. 

Sv.  vuorgrjet. 

A  fl  u  ren,  A  flur  ing ,  s.  vuoidg- 
rjem. 

Sv.  vuorgqem. 

A  f  ly  se,  v.  l,gulotet;  1, se  gjen- 
kalde. 

Sv.  kullatet. 

Aflgsning,  s.  1,  gulotæbme;  2, 
gulatus. 

Sv.  kullatem. 

Aflægge,  v,  i,  erithæittet,  af- 
IfPgge  Drik  og  onde  Vaner,  jukka- 
mest  ja  bahba  davin  erithæittet;  2, 
eritbigjat,  aflægge  en  li  gr  de,  noade 
bagjelistes  eritbigjat;  3,  dakkat,  af- 
lægge £^,  vale  dakkat;  aflægge  Prø-\ 
ver  paa  Tapperhed  og  Duelighed, 
roakkadvuoda  ja  doaimaladvuoda  duo- 


Aflæggc 

daštusaid  dakkat ;  aflæf/fje  Refjnskab, 
logo  dakkat;  4,  halkaset.  balka  addet; 
5,  mafsat,  Imn  er  (jodl  aflacjt,  siega 
balka  03330,  sieg-a  niavso  03330. 

Sv.  1,  erilhcitcf,  heitet,  deheejijndte 
strax  at  afUegge  deres  onde  Levnet, 
heitegotte  talle  die  pahas  viesom  la- 
keb;  sleitet;  2,  erifpiejet;  3,  eritluoi- 
tet;  4,  takket,  lokob  takket;  5,  niaf- 
set,  (betale). 

Af'læg(jelse,  yiflægninfj,  s.  1, 
hæittem;  2,  eritbig-jam;  3,  eritluoit- 
tem ;  4,  dakkam,  Rerjnskahs,  Eds  Af- 
læfjfjelse,  logo,  vale  dakkam. 

Sv.  1,  heitem,  sleitem;  2,  eritpiejem ; 
3,  eritluoitem;  4,  takkem;  5,  mafsem. 

Aflægs^  adj.  1,  hæitetatte,  hæite- 
tægje,  en  aflægs  Dragt,  S/eik,  hæite- 
tægje  bivtas,  vierro;  2,  hægjo,  om 
Mennesker^  ^^  Blive  aflægs,  hægios- 
met,  Manden  bliver  gammel  og  af- 
lægs, olmai  boarrasnuivva  ja  hæggjos- 
ma. 

Aflæsse,  v.  1,  noadetuttet;  2, 
noade,  giiorme  eritvalddet,  eritbigjat. 

Sv.  1,  nodeb  eritvaldet;  2,  eritpiejet. 

Aflæsning^  Aflæssen,  s.  1,  noa- 
detuttem ;  2,  noade,  guorme  eritvald- 
dem,  eritbigjam. 

Aflæsses,  v,  noadetiivvut. 

Aflæ snill g,  noadetubnie. 

Afløb,  s.  1,  eritgolggam,  Våndets 
Afløb,  cace  eritgolggam ;  2,  ertgolg- 
gamsagje,  Søen  har  to  Afløb,  javrest 
guoft  eritgolggamsajck  læva. 

Sv.  1,  njoritem;  2,  eritkolkem. 

Afløbe,  v.  eritgolggat.  Våndet 
er  endnu  ikke  afløbet,  caccei  læk  vela 
eritgolggam. 

Sv.  njoritet.  Våndet  afløbsr,  cace 
njoret;  2,  eritkolket. 

Afløfte,  v.  eritbajedet. 

Sv.  1,  eritpajetet;  2,  eritlognet. 

Afløftning,    s.    eritbajedæbme. 

Sv.  i,  eritpajetem;  2,  eritlognem. 


2i  A  fm  a  gt 

AfløfteSf  v.  eritbagjanet. 

Aflønne,  se  lønne. 

A  flø  se.,  v.  1,  lodnot,  han  har 
lovet  at  afløse  mig,  loppedam  læ  miio 
lodnot;  lonotet,  afløse  Vagt,  lodnot, 
lonotet  gattijegjid;  2,  nuollat,  Kterfer 
o.  s.  v.j  3,  coavddet.  Synd. 

Sv.  \,  lodnot;  lodnestet,  afløs  mig 
i  at  vaage  inat,  lodnest  mo  kocemest 
tab  ijab;  2,  nuolet;   3,  cautet. 

Afløsning,  s.  1,  lodnom,  Vag- 
ternes  Afløstiing,  gattijegji  lodnujub- 
me ;  lonotæbme ;  2,  nuollam ;  3,  coavd- 
dem.  Syndernes  Afløsning,  suddoi 
covddujnbme. 

Sv.  1.  lodnom;  lodnestem;  2,  nuol- 
lem;  3  cautem. 

Afløve,  v.  lastatuttet,  Høsten  har 
afløvet  Træerne,  cafe  lastatuttam  læ 
muoraid. 

Sv.  lastatuttet. 

Afløvning ,  s.  lastatuttem. 

A  f  løv  es,  v.  lastatuvvut. 

Afløvning ,  s.  lastatubme. 

Afmaale,  v.  1,  mærredet,  af- 
maale  et  Arbeide  efter  sine  Kr  tef- 
ter, apides  mield  bargo  mærredet; 
afmaale  Planeternes  Gang,  planetai 
jodo  mærredet;  2,  mittedet;  3,  suld- 
det. 

Sv.  1,  meretet;  2,  mætet;  3,  sul- 
det;  4,  skantet;  skantetet;  5,  stik- 
kostet. 

A  f ma  alen,  Afmaaling,  s.  1, 
mærredæbme;  2,  mitttedæbme:  3, 
sulddem. 

Sv.  1,  meretem;  2,  mætem;  3,  sul- 
dem;  4,  skantem,  skantetem;  5,  stik- 
kostem. 

Afmagt,  s.  1,  viioimetesvuot ;  2, 
appetesvuot.  Oldingens  Afmagt  rørte 
dem  ei,  boares  olbmu  appetesvnotta 
sin  i  njuorrasmattam;  3,  famotesvuot; 
4,  (Besvimelse,)  jamalgæbme,  falde  i 
Afmagt,  jamalgget. 


A  fin  a  g  I 


22 


A  f  1;  v  i  s  I  c  s 


Sv.  1,  famotesvuot;  2,  janialkem, 
jamalket,  jamalkovet. 

A  f  male, \.  1,  gova  dakkat;  2,  C^e- 
skrive):  cilggit;  3,  sardnot;  4,  Oallct. 

Sv.  1,  kova  takket;  2,  piioikaldattct ; 

3,  kirjetet. 

yšf'malinf/,  Afmahiiufj,  s.  l,go- 
vadakkam;    2,  cilggim;    3,  sardnom; 

4,  callem. 

Afmeje,  v.  1.  lag)  it,  en  a  f  me  jet 
Af/ei;Enf/,  lagjijuvvum  bælddo,  gcddc ; 
2,  cuoppat. 

Sv.  tiuoppet. 

Afmeinint/,  s.  1,  lagjim;  2, 
cuoppam,  Aiferens,  Engens  Almei- 
niufj^  bældo,  gede  cuppujubme. 

A  fm  in  deise,    s .    se  Amindelse, 

Af'mæ(fti(],  adj.  1,  vuoimetæbme; 
2,  appetæbme,  den  afmæijtuje  Gamle 
har  enffang  været  en  hraflfuld  Ymj- 
linr/,  dat  appetos  viioras  læ  ofti  læ- 
mas  appalas  miorra  ohnuš;  3,  famo- 
tæbme;  4,  laivos,  (slåp),  en  afmætf- 
tifj  Lov,  laivos  lakka. 

Sv.  1,  famotebme,  dertil  ere  vi  af- 
mæfftifje,  famotebme  lepe  tasa;  2, 
liiæudnje;  3,kargetebme;  4,  njuoccejc. 

Blive  afmægtif/,  v.  1,  vuoimc- 
tuwut;  2,  appetuvvut;  3,  famotuvviit; 
4,  laivvot. 

Sv.  1,  famolovet;  2,  kiæudel,  3, 
kiævaiiet;  4,  njuocet,  Mennesket  bli- 
ver ajmægtifjt  i  Heden,  ahnas  pakest 
njiioca. 

Gjøre  afmæcjtifj,  v.  1,  viioi- 
metuttet;  2,  appetuttet;  3,  famotuttet; 
4,  laivodet. 

Sv.  1,  famotuttet;  2,  kiæudatet. 

Aftnægtigen,  adv.  i,  vuoime- 
tæbmet;  2,  appctæbmet;  3,  famotæb- 
nict;  4,  laivoset. 

Afmægtighed,  s.  se  A/magt. 

Afnøde,  v.  naggit,  vi  af nødede 
ham  hans  Samtgkke,  mi  naggimek 
sust  su  micdetæme. 


Sv.  1,  nagget;  2,  naberlet,  hanaf- 
nødede  mig  det,  (ved  sine  Bonner,') 
naberti  mustc  tab. 

A  f  passe,  v.  1,  heivitet;  2,  sie- 
tadct;  3,  astadet,  af  passe  Tiden  til 
sine  Forretninger,  vuogas  aige  asta- 
det fidnosis. 

Sv.  sættetet. 

Afpasning ,  s.  \,  lieivitæbme; 
2,  sietadæbme;  3,  astadæbmc. 

Sv.  sættetem. 

A  f  per  se,  v.  baccet. 

Sv.  tæpcet. 

Afpille,  v.  1,  gassket;  2,  coagget. 

Sv.  cogget. 

A  [plukke,  v.  erilgassket. 

Afpløje,  v.  ædnam  balttot ,  vi 
have  liengesiden  afpløjet,  aiggai  jo 
læp  ædnam  balttom. 

Sv.  ædnameb  salet. 

Afpresse ,  se  af  perse, 

Afprntte,  v.  halbedet. 

Sv.  Arvob  ucetet,  kacetet. 

Afprygle,  v.  1.  cabmet;  2,  lab- 
mit. 

Sv.  1,  loskotet;  2,  labmet. 

Afprædike,  se  Af  snakke. 

Afpræg,  s.  l,govva;2,  dovddo- 
niærkka. 

Sv.  kovve. 

Afpræge,  v,  1,  gova  dakkat;  3, 
mærkkaset;  3,  dovdotet,  (give  til- 
kjende),  hans  Aand  har  afprægel 
siff  i  dette  Værk,  su  vuoiq  læ  jeéas 
dovdotam  dam  barggoi :  4,  læikkot 
(støbe). 

Sv.  1,  koveb  takket;   2,   tobdedet. 

Afpæle,  v.  cuoldaid  ceggit,  af- 
pæle  Granden  til  en  Bygning,  vieso 
vuodo  cuoldaid  bigjat,  ceggit. 

Sv.  cuoldait  cegget. 

Afkviste,  v.  oavsetuttet,  af  kviste 
Træer,  muoraid  oavsetuttet. 

Sv.  oksetuttet. 

Afkviste s,  v.  oavsetuvvut. 


Afi 


23 


A  f  s  i  ff  c 


A  frase,  v.  1.  Iiæitlet  dagjomcst; 
2,  hæitfet  niænnodæinest. 

Sv.  heitet  taisomest. 

Af'r€(jne,  v.  hæitfet  arvvemest. 

Sv.  heitet  abromest. 

A  fr  egil  ing,  s.  U)kko,  gJøre  Af- 
requing  med  nogen,  logo  daklvatgiidin. 

Sv.  iokko,  lokkob  takket. 

Afreise ^  s.  vuolggem,  i  Afrei- 
sens  Oiehlik,  vuolg-gem  boddo. 

Sv.  viiolgem. 

^i/Ve«5e,  v.  vuolgget,  han  af reiste 
herfra  tilsos,  dast  cace   mield  viilgi, 

Sv.  vuolget. 

Afretle,y.  l,bagadet;  2,  harjetet, 
afrette  f  lunde  til  *fagt,  bædnagid 
harjetet  bivddet;  3,  rieftadet. 

Sv.  1,  pakatel;  2,  harjetet. 

Afrettelse,  s.  1,  bagadæbme; 
2,  harjetæbme;  3,  rieftadæbme. 

Sv.  1,  pakatem;  2,  harjetem. 

A  f  ri  ds,  s.  gov. 

Afridse,  v.  gova  callet. 

Sv.  kirjctet. 

Afridsning,  s.  gova  callem. 

Afrive,  v.  1,  eritgaikkot;  2,  crit- 
njasskot. 

Sv.  eritkaiketet. 

Afrivning,  s.  1,  eritgaikkom ; 
2,  eritnjasskom. 

Sv.  eritkaiketem. 

A /run  de,  v.  i,  jollat,  af  runde 
el  Bords  Hjørner,  bævde  ciegaid  erit 
jollat;  2,  jorbbit,  jorbedet. 

Sv.  jorbotet. 

A  f  rundes,  v.  jorbbasmet, 

Sv.  jorbot. 

Afruske,  v,  eritcavgget;  2,  erit- 
ruvgget. 

Sv.  eritfirketet. 

A  fr  yste,  v.  i,  eritsalkotet;  2, 
eritsavdnjalet,  af  ryste  sine  Lænker, 
lakkides  eritsavdnjalet. 

Afrykke,  v.  1,  eritgaikkot;  2, 
eritrottit. 


Sv.  eritrottet. 

A  f  save,  v.  eritsahhaf, 

Sv.  eritsakot. 

A  f  sats,  s.  Sv,  pakte. 

yifsavn,  s.  1,  occalæbnle;  2,vaille. 

Sv,  oceleni. 

A  f  se,  v.  1,  asfadet,  ye</ A-a?t  ikke 
afse  min  Stok,  som  jeg  hruger  til 
enhver  Bevægelse,  im  astad  soabbani, 
niaid  anam  juokke  likkastæbmai;  2, 
ligudet,  eftersoui  du  kan  afse  Tid, 
dademield  go  aige  ligudak. 

Sv.  likotet,  jeg  kan  ikke  afse  mere, 
ib  ænakeb  likotet  matte. 

Afseile,  v.  borjastet. 

Sv.  borjestet. 

Af  seiling,  s.  borjastæbme,  Bau- 
den kom  paa  Grund  ved  Afseitingen, 
vanas  ooagoi  go  borjastiSgodi. 

Sv.  porjostem. 

A  f  sen  de,  v.  1,  bigjat;  2,  vuol- 
gatet;  3,  saddit. 

Sv.  1,  rajet;  2,  saddet. 

^/'5  e  M  rfe /5  e ,  s.  1 ,  bigjam ;  2,  viiol- 
gatæbme;    3,   vuolgatus;    4,    saddim. 

A  f  sender,  s.  1,  bigje;  2,  vuol- 
gatægje;  3,  saddijægje. 

Af  sending,  s.  1,  airas;  2,  vuol- 
gatuvviim. 

A  f  si  des,  adj.  1,  sierra,  at  ho  i 
en  a/sides  Egn  af  Landet,  sierra 
giiovlost  assat  ædnamest. 

Sv.  særra,  gaa  til  et  af  sides  Sted, 
særra  sajai  va33et. 

Af  sides,  adv.  \,  sierranessi;  2, 
ærranessi. 

Sv.  \,  æitot,  lad  os  gaa  af  sides! 
va3on  æitot!    æitost;    2,    torespelen. 

Afsideshed,  s.  sierravnot. 

Afsige,  v.  1,  gielddet,  afsige  en 
tilsagt  Forsamling,  coakkaigoččujuv- 
viim  coagganæme  fasfain  gielddet;  2, 
biettalet,  afsige  sine  Lyster  og  Synder, 
himoides  ja  suddoides  biettalet,  gield- 
det;   3,     cælkket,    afsige   en    Dom, 


Afsifire 


24 


Afskedsblik 


duomo  cælkket;  4,  eritcælkket;  5, 
Af'sagt,  almos,  (aahenhar,)  en  afsarjt 
Hader  af  al  Løgn,  buok  giellasid 
almos  vasotægje. 

Sv.  1,  piettot;  2,  eritj ættet, 

Af'sigelse^  s,  l,gielddem;  2,biet- 
talæbme ;  3,  cælkem ;  4,  eritcælkkem. 

Sv.  1,  piettom;  2,  eritjættem. 

Afsindig ,  adj.  1,  miellatæbme; 
mielakættai,  naar  han  bliver  ganske 
afsindig,  go  aibas  mielakættai  sadda; 

2,  dajeg;  dagjome;  3,  jiermetæbme. 
Gjøre  afsindig,  v.  1.  mielatiittet;  2, 
dajotet ;  3,  jiermetuttet.  Blive  afsindig, 
v.    1,    mielatiivvut;    2,    dagjogoattet; 

3,  jiermetuvvut. 

Sk.  1,  mielavanak;  2,  piædak;  3, 
taisok. 

Afsindig  en,  ^adv.  1,  mielates- 
2,  jiermetes  lakkai.  Tale  afsindigen, 
v.  mælttet. 

Afsindighed,  s.  1,  mielates- 
vuot;  2,  dagje,  være,  befinde  sig  i 
Afsindighed,  oaivedajest  læt;  dagjom- 
vuot;  3,  jiermestesvuot. 

Afsjtelet,  adj.  sielotæbme.  Blive 
afsjælet,  v.  sielotiivvut,  det  afsjælede 
Legeme,  sielotes,  sielotuvvum  riinias. 
Gjøre  afsjælet,  v.  sielotiittet. 

Afskaffe^Y.l,  hæittet;  hæitetet, 
af  skaffe  Jlisbrug  ogforældede  Skikke, 
boasstovuodaidja  boaresvieroid  hæit- 
tet, hæitetet;  2,  hæittujiibmai  buftet, 
dakkat;  3,  nogatet;  4,  luoittet,  «/- 
skaffe  unødvendige  Tjenere,  darbas- 
mættom  Iwlvvalegjid  hioittet.  Af- 
skaffes,  heitujubmai  gaddat. 

Sv.  1,  heitetattet;  2,  katotet. 

Afskaffelse,  s.  1,  hæittem, 
hæitetattem;  2,  nogatæbme. 

Afskalle ,  v.  1,  loggot,  af  skalle 
Næver,  bæsse  erit  loggot;  2,  njalatet. 

Sv.  1,  logget;  2,  njallatet;  3, 
quolmestet. 


Afsk  alling,     Af  skallen,    s.    i, 

loggom;  2,  njalatæbme. 

Afsk  alles,  v.  1,  loggaset;  2, 
njallat. 

Sv.  njalet. 

Afskalling,  s.  i,   loggasæbme; 

2,  njallam. 

Et  afskallei  Træ ,  s.  loggotak. 

Afsk  ed,  s.  1,  ærro,  Afskeds- 
maaltid,  Selskab,  ærromales,  ærro- 
hæjak;  jeg  har  tåget  Afsked  med 
mine  Fenner,  ærrodiervuodaid  dak- 
kim   iisstebidassam;    2,   ærranæbme; 

3,  luoittem,  han  har  faaet  Afsked 
fra  sin  Tjeneste,  luittujume,  æro  læ 
oa33om  balvvalusastes;  give  Afsked, 
v.  luoittet,  han  har  udtjent  og  faaet 
sin  Afsked,  balvvalam  læ  aiges  ja 
luittiijuYvum  læ;  4,  \iccom,  i  Unaade 
og  itnod  sin   Fillie. 

Sv.  1,  rajatallem;  2,  aileviesatem ; 
lage  Afsked,  v.  ai\e\iesot,  jeg  tog  Af- 
sked med  dem,  aileviesatib  sijeb;  3, 
luitcm. 

Afskedige,  v.  i,  luoittet,  han 
afskedigede  mig  i  Kjærlighed,  son 
luiti  muo  rakisvuodast;  2,  liccot  og 
licotet,  i  Unaade,  Husbonden  af- 
skediger  sin  Tjener  imod  dennes 
Ønske,  bagjel  miela  licco  ised  balv- 
valægjes;  3,  lutes  bigjat,  han  afske- 
digede Sendebudet  med  et  mundtligt 
Svar^  airas  son  lutes  bijai,  luiti  njal- 
malas  vastadusain. 

Sv.  1,  rajet;  2,  ailesviesatet;  3, 
luitet. 

Afskedi geise,  s.  1,  luoittem; 
2,  liccom,  licotæbme. 

Afskediges,  v.  licotallat,  han 
blev  afskediget  af  sin  Tjeneste,  li- 
cotallai  balvvalusastes. 

Afskedigelse,  s.  licotallam. 

Afskedsbesøg,  s.  l,ærrogalli- 
stæbme;  2,  ærrooappaladdam.  1 

^/5A:erfs6/iA:,s.ærrogæcastæbme; 


Af  sfccdslilik 


25 


Afslaa 


2,  mar]emu52fæcastæbme ,  naar  jetj 
niit  Af'skedshlik  til  Jorden  sender, 
go  ærro,  matiemus  gæcastæbmam  æd- 
nain  ala  bijam. 

Afskedsdafj,  s.  ærrobæivve. 

Afskedshilsen,  s.  æiTodierviio- 
dak,  han  sendte  mig  en  Jlfskedshil- 
sen,  ærrodierviiodaid  son  munji  ciiojai. 

Afskedsprædiken,  s.  ærro- 
sardne. 

Afskihe,  v.  se  udskibe. 

Af  skikke,  v.  se  a  f  sende. 

AfskjærCi  v.  1,  eritcuoppat;  2, 
eritcasskit;  3,  jaddat;  4,  valddet, 
(l)etaqe,~)  alt  Jlaab  blev  micj  afskaa- 
ret,  buok  doaivvo  munji  valddujuviii; 
5,  hettit  (Jiindre'). 

Sv.  \,  eritcuoppet;  2,  eritsueddet; 

3,  nappet;  at  afskjære  det  Yderste, 
keceb  nappet;  4,  snampet;  5,  snop- 
potet,  afskjære  Ørene,  peljit  snop- 
potet. 

Afsk Jæren,  Afskjærincj,  s.  1, 
cuoppam ;  2,  casskim;  3,  jaddam;  4, 
valddem;  5,  javkkadæbme;  6,  hettim. 

Afskrab,  s.  suopatas. 

Sv,  heitates;  heitak, 

Afskrabe,  v.  1,  eritvasskot;  2, 
eritnæssket,  afskrabe  Hinden  paa 
Skind,  ciiocaid  erit  næssket;  3,  erit- 
njaskudet. 

Sv.  1,  eritvasskot;  2,  eritnesket. 

Afskrabning,  s.  1,  vasskom ; 
2,  næsskem;  3,  njaskudæbme. 

Afskrift,  s.  liggecal,  at  tåge 
Afskrift  af  et  Brev,  liggecallag  vald- 
det gilj  est. 

Afskrive ,  v.  1,  liggecallagid 
callet;  2,  afskrive  paa  en  Regning, 
gæppedet;  3,  eritsikkot. 

Sv.  1,  mubbcn  kirjen  melt,  cagge 
calet;  2,  keppetet;  3,  vaskot. 

Afs  kriver,s.\,  liggecallagid  calle; 
2,  calle. 

Afskrivning,  callem. 


Afskrække,  v.  baltodet;  af- 
skrække  noqenfra  at  reise,  baltodet 
muttom  vuolggemest. 

Sv.  i,  paldet;  2,  pakcet;  pækcet. 

Afskrækkes,  v.  balttot,  naar 
de  blive  straffede,  afskrækkes  de  fra 
at  gjøre  det,  go  rangastusa  vuollai 
bottik  de  balttuk  dam  dakkamest;  han 
lod  sig  ved  Trudsler  afskrække  fra 
sit  Forsæt,  aittagi  boft  son  luiti  je- 
cas  balttot  ulmestes. 

Sv.  pakceket,  jeg  er  allerede  af- 
skrækket  derifra,  juo  leb  taste  pak- 
Cekam. 

Afsknm,  s,  suopatas. 

Sv.  heitanes. 

Afskg,  v.  fastaset,  (ifskg  Synd, 
suddo  fastaset. 

Sv.  4,  vastahet;  våsten  adnet;  2, 
pakceket. 

Afskg,  s.  fastasæbme,  bære  Af- 
skg for  nogen,  fastasæme  adnet 
gæsagen. 

Sv.  vastahem. 

Afskg  de,  v.  baččet,  afskgde  et 
Gevær,  bisso  baččet. 

Sv.  Yuocet. 

Afskydning,  s.  baccem. 

ytfskgelig,  adj.  1,  fastasægje; 
fastasatte;  2,  fastes. 

Sv.  raimes. 

Afskyeligen,   adv.  fasteslakkai. 

Afskyelighed,  s.  1,  fastasattem- 
vuot;  2,  fastesvuot. 

Afskg gge,  v.  suoivanastet,  Fjel- 
det  af  skygger  sig  i  Våndet,  varre 
suoivanasta  jecas  eaccai. 

Sv.  suoivenastet. 

Afskggning ,  s.  suoivanastem. 

Af  skylle ,  v,  se  skylle. 

Afslaa,  v.  biettalet,  afslaa  en 
Bøn,  Indbydelse,  adnom,  goccom 
biettalet;  han  a  f  slag  de  tilbudte  Be- 
tingelser, fallujuvvum  ævtoid  biettali; 
2,  cuoppat;  3,  lagjit,  Engen,  Græsset 


A  f  s  I 


26 


A  fs  o  II  d  ren 


er  a/slaael,  giecltfo,  rasse  ciippiijuv- 
vum,  lagjijuvYuin  læ ;  3,  ruftudvuo- 
jetet,  (tilbaqedrive),  Fiendernes  An- 
(jreb  blev  afslaaet^  rudi  doarotæbnie 
ruftudvuojetuvui ;  4,  halbedet ;  5,  g"æp- 
pedet;  6,  iiccedet,  han  afslotj  nof/et 
pna  sine  Fordrintjer,  gaibadiisaides 
halbedasti,  gæppedasti,  uccedasti. 

Sv.  1,  piettot;  2,  nadot,  /lan  af- 
slog  at  give^  nadoi  vaddet;  3,  riiop- 
cet,  lunt  afslaav  at  taeje  deritnod, 
ruopca  tab  valdemest;  4,  heitet,  del 
kan    ikke  afslaaes ,    i  tat    heitetalte. 

Af'sla(j,  s.  1,  biettalæl)me;  biet- 
talus :  2,  halbedæbmc ;  3,  ga^ppedæbme; 
4.  uccedæbnie. 

Sv,  1,  piettom;  2,  nadom;  3,  ruop- 
éem. 

Afshbe,  v.  erilsagjet,  afslibe 
Kanter,  Rust,  ciegaid,  gibmom  eril- 
sagjet. 

Sv.  eritsajet. 

Afslibning ,  s,  eritsagjem. 

Afslide,  v.  1,  botkkit;  2,  rasta- 
gaikkot. 

Sv.  1,  polket;  2,  kaikot. 

Afslidnincf,  s.  1,  botkkim;  2, 
gaikkom. 

A  f  slides,  v.  1,  boatkkanet,  den 
halve  Fod  blev  afslidt,  boatkkani 
vadolakke;  2,  gaikkanet ;  3,  rakkanet. 

Sv.  potkanet,  Traaden  blev  af- 
slidt, korostak  potkani;    2,   kaikanet. 

Af'slidning,s.  l,boatkkanæbme ; 
botkidæbme ;  2,  gaikkanæbme;  3,  rak- 
kanæbme. 

A/slutte,  v.  se  slutte. 

A  f  sl  øre,  v.  i,  a\moslanel,af sløre 
en  Hykler,  guoftelas  almostattet;  2, 
gofcastuttet. 

A  fs  lør  ing,  s.  i,  almostattem;  2, 
gofcastuttem. 

Afsmag,  s.  1,  skæl66agæbme ; 
.skelcidæbme;  2.  celcidæbme;  3,  goa- 
des,   unokas   miella,    han   har  faaet 


Afsmag  for  Arbeide.,  goades,  unokas 
miela  son  læ  oa35om  barggoi.  Faa 
Afsmag,  1,  skælccaget,  Våndet  f aar 
Afsmag,  cacce  skælccag;  skelcidet; 
3Iunden  har  en  Afsmag,  som  om 
der  var  Blod  i  Blunden,  skelcid 
njalbme,  dego  varra  lifci  njalmest;  2, 
celcidet.  Give,  foraarsage  Afsmag, 
1,  bainetet,  den  lijedel  giver  Kjø- 
det en  Afsmag,  dat  gævdne  birgoid 
bainet ;  2,  skælccagaftet ;  skelcadattel ; 
3,  celcidattet. 

Sv.  Som  har  Afsmag,  cib3a,  cib3es, 
cib30k.  Have  Afsmag,  cib3itet. 
Faa  Afsmag,  painet,  Maden  har 
faact  Afsmag  af  Kjedelen,  piæbmo 
le  karest  painam.  Sætte,  forvolde 
Afsmag,  painctet. 

Afsnakke,  v.  sarnotet  eril,  af- 
snakke  en  en  Foræring.,  Indbildning, 
sarnotet  gæstcgen  addaldaga,  oalga- 
tusa. 

Sv.  haletet  erit. 

Afsnit,  s.  1,  juokko;  2,  oasse; 
3,  sagje,  Bogen  er  a  f  delt  i  flere 
Afsnit,  girje  læ  jukkujuvvum  nioadde 
oassai,  sagjai. 

Sv.  pekke. 

Afsondre,  v.  1,  ærotet;  2, 
ratkkit,  afsondre  sig  f?  a  menneske- 
ligt  Selskab,  ærotet,  ratkkit  jecas  olb- 
mui  særvest ;  3,  čuolddet.  Gud  af- 
soiidrer  de  Ihptdelifje  fra  de  Gud- 
frggtige,\hme\  cuoldda  ibmelmætlomid 
ibmelballola3ai  særvest;  afsondre  Be- 
greber,  arvadusaid,  daidoid  ærotet, 
cuolddet;  4,  sirrit,  afsondre  for  sig 
selv  noget,  sirrit  aldsis  maidegen. 

Sv.  1,  ratket;2,  cuoldet;  3,  særre- 
tet;  4,  juoket. 

Afsondren,  A  f  sondring,  s.  1, 
ærotæbme ;  2,  ærotus ;  3,  ratkkim ;  4, 
cuolddem,  Begrebers  Afsondren,  ar- 
vadusai  culddujubine,  ærrotubme;  5, 
sirrim. 


Af  sondres 


27 


Afstihh 


Af  sondres,  a  f  sondre  sig,   v.   1, 

ærranet;  2,  cuolddaset;  3,  ciioklda- 
suvvut. 

Sv.  1,  ratkot;  2,  jiiokatet;  3,  sær- 
ranct;  4.  quektanet. 

Afsondrtng,  s.  i,  ærraiiæbme; 
2,  ciiolddasæbine ;    3,   ciiolddasiibme. 

Afsondret,  adj.  sierra. 

Sv.  juokeles,  en  af  sondret  So, 
juokeles  jaiire. 

Af  sondret,  adv.  1,  sierranessi; 
2,  ærranessi. 

Afsondrethed,  s.  sierravuot. 

Afsone,  v.  1,  soavatet,  han søtjer 
al  afsone  sin  Brøde  ved  et  angrende 
og  gudfrygtigt  Levnet,  soavatallamcn 
læ  mæddadusas  gattavas  ja  ibnielbal- 
lolas  ællem  boft;  2,  soagg-odet. 

Sv.  1,  liktet;  2,  lasskelct;  lasskal- 
dattet. 

Af  soning ,  s.  1,  soavatæbme; 
soavatiis;  2,  soaggodæbme. 

Af  speile,  v.  1,  oainetet,  (lade 
se)-,  2,  cajetet,  (vise);  3,  af  speile  sig, 
oidnujuYVUt,  (sees),  i  denne  Hand- 
ling afspeiler  sig  hans  Karakter, 
dam  dagost  oidnujuvvu  su  luonddo. 

A  f  speiling,  s.  1,  oainetæbme; 
2,  cajetæbme;  3,  oidnujubme. 

Af  spise,  v.  1,  borrat;  2,  hæittet 
borramest;  3,  af  spise  Folk  med  tomme 
Løfter,  dušsalaš,  guoros  loppadusai 
guim  olbmuid  vuolgatet,  eritbigjat. 

Sv.  1^  porret;  2,  af  spise  med  favre 
Ord,  cabba  njalmin  ajetet. 

Afspænstig,  adj,  værrai. 

Afspæ nstig e n,  adv. værralakkai. 

Afspænstighed,   s.  værraivuot. 

Afspærre,  s.  se  spærre. 

Afstaa,  v.  d,liioittet,  hanafstod 
Gaarden  til  sin  (eldste  Søn,  dalos 
boarrasamus  bardiiai  luiti ;  2,  hæittet, 
han  afstod  fra  sit  Forehavende, 
rihnes  heiti,  ulmestes  eritheiti. 


Sv.  1,  luitet,  afstaa  sin  Del,  osebs 
luitet;  2,  heitet;  3,  lakketet. 

Afstaaelse,  s.  1,  liioittem;  2, 
hæittem. 

A  f  stage,  \.  vittadct,  afstage  en 
Vei,  vittadet  gæino. 

A  f  stand-  s.  1,  gask,  da  der  ikke 
er  hengere  Afstand,  go  glikeb  gask 
i  læk;  2,  giikkenvuot,  Solens  Af- 
stand  fra  Jorden,  bæive  giikkenvuot 
ædnamest. 

Sv.  Ijkaska,  lang  Afsland,ku\kQS 
kaska;  2,  kukkesvuot,  jeg  kan  ikke 
komme  for  den  lange  Af  stand,  kuk- 
kesvuotest  ib  potet  matte;  3,  maj, 
maja;  4,  aimo;  5,  kotfo;  6,  studdo; 
7,  passe  Af  stand,  vætnit;  8,  kovai. 

Afsted,  adv.  1,  dast,  han  gik 
afsted,  dast  vulgi ;  afsted,  afsted  med 
dig!  vuolge,  vuolge!  3,  matkes  mield, 
drag  afsted,  mana  matkkad  mield !  4, 
(fremad^,  andas  gnvlini,  ingen  kan 
komme  afsted  paa  den  Vei,  i  oftage 
såte  andas  gnvlini  bæssat  dai  luodai 
mield;  4,  aiggai,  komme  afsted  med 
et  Arbeide,  aiggai  boattet  bargoin; 
dakknjubmai  bnftet  bargo. 

Sv.  1,  taste,  vulgi  taste;  2,  erit, 
fare  afsted,  erit  vuolgget. 

Afstedhringe,  v.  se  afsted- 
komme. 

Afstedkomme,  v.  1,  dakknjub- 
mai bnftet,  afstedkomme  Ondt,  ba- 
haid  dakknjubmai  bnftet;  2,  dakkat, 
afstedkomme  en  Ulykke,  oasetes- 
vuocTa  dakkat;  3,  se  tilvejehringe. 

Sv.  4,  takket;  2,  algetet;  3,  pa- 
jaspuoktet. 

Afstedkommelse,  s.  i,  dakkam; 
2,  dakknjubmai  bnfteni. 

A  f  stemning,  s.  arvvalnbme,  arv- 
valussa;  det  kom  til  Af  stemning, 
arvvalubmai,  arvvalusa  vuollai  sad- 
dai,  bodi. 

Af  stikke,  v.   \,\\\QYkk\i.afstikke 


Afs  tikke 


28 


Afs  æ  ttcs 


Grændseskjellet    hnel/em    to  Jorde, 
raja  merkkit  guoft  ædnami  g-asski. 

Sv.  niærkofet. 

Afstikkende ,  adj.  1,  girjalas; 
2,  cærgalas,  af stikkende  Farver^  gir- 
jalas,  cærgalas  ivnek;  3,  (forskjellig), 
ærralagas;  4,  sierralagas. 

Sv.  1,  kirjak;  2,  teblak. 

Afstikker,  s.  (jjore  en  A  f  stik- 
ker af  sig,  suollet  vuolgget. 

Sv.  kodketet. 

Afstraffe ,  v.  rangastet,  den 
Skyldige  blev  af  straffet,  aSsalas  sad- 
dai  rangaStiivvum. 

Sv.  rangastet, 

Afs  t  r  a  f  fe  lse,sA,  rangas  tæbme ; 
2,  rangastus. 

Afstrgge,  v.  1,  erit  njammat; 
2,  erit  nj avkastet,  afstryge  Sneen 
med  Haanden,  giedain  muottag  erit 
njavkastet;  3,eritsikkot;  4,  critcoccot. 

Sv.  1.  eritnjamet;  2,  eritsikkot. 

Afstrygning,  s.  1,  njamniani; 
2,  njavkaslæbme;  3,  sikkom;  4,  coc- 
com. 

Afstndse ,  v.  oanedet,  afstudse 
Haaret,  vuovtaid  oanedet. 

Afslttdsning,  s.  oanedæbnie. 

Sv.  onetet. 

A  f  stumpe,  v.  1,  buldodet;  2, 
dulpagattet. 

Sv.  1,  snampet,  af  slumpe  Halen, 
sæipeb  snampet;  2,  snompostet. 

Afstumpning,  s.  buldodæbiiie; 
2,  diilpagattem. 

Afstumpes ,  v.  i,  bulddot;  2, 
dulppaget, 

Afstumpning,  s.  i,  biilddom; 
2,  dulppagæbme. 

A  f  slump  et,  adj.  bulddoi. 
Afstøhe,   v.  læikkot,  af  støle  en 
Billedstøtte,   en  Mynt   i  Bly,   §'Ova, 
ruda  lagjoi  læikkot. 
Sv.  leikot. 
Afstøbning,  s.  læikkom. 


A  f  sv  ide,   afsvie,  v.  guorbbadet. 

Sv.  snjirpetet. 

Afs vidning,  Afsvining,  guorb- 
badæbme. 

Afsvides,  af  svies,  v.  guorbbat, 
Engen  begyndte  at  afsvides,  giedde 
guorbbagodi. 

Sv.  snjirpet. 

Afsvidn ing,Afsvining, s.  guorb- 
bam. 

A  f  svid  t,  adj.  giiorbas,  enafsvidt 
Eng,  guorbas  giedde.  Anse  for  af- 
svidt,  giiorbaset. 

Afsværge,  v.  1,  bagjelistes  erit 
vuordnot;  2,  eritsuppit;3,eritgielddet, 
afsværqe  vild farende  Meninger,  caja- 
dægjejiirddagiderifsuppit,eritgielddet. 

Sv.  critviiordnot. 

Afsværgelse,  s.  1,  eritvuord- 
nom;  2,  eritsiippim ;  3,  critgielddem. 

Afsynge,  v.  1,  lavllot;  2,  vei- 
sadet. 

Sv.  1,  laulot;  2,  veiset. 

Afsyngning,  s.  i,  lavllom ;  2, 
vcisadæbme. 

A  f  sætte ,  v.  1,  hæittet,  han  er 
afsat  fra  den  Bestilling,  lieitflijuvvum 
læ  dam  virgest;  2,  njasskasattet;  3, 
bigjat,  Byens  Grændser  ere  ikke  af- 
satfe  paa  Kartet,  gavpug  rajak  æi 
læk  bigjujuvvum  karta  ala;  4,  erit- 
bigjat;  5,  eritcuoppat,  af  sætte  et  Ben, 
en  Finger, ']\xo\ge,  suorma  eritcuoppat; 
6,  jodatet,  af  sætte  Farer,  galvoid 
jodatet;  jodetet,  af  satte  I  Eders  Fed? 
jodeteidego  muoraidæde? 

Sv.  1,  kaccctet,  afHadaf salte  de 
ham  fra  siii  Syssel,  vaššest  so  kac- 
cetin  ammatestas;  2,  beitetet;  3,  erit- 
piejet;  4,  kleppet. 

Afsættelse,  s.  1,  hæittem;  2, 
njasskasattem;  3,  bigjam;  4,  eritbi- 
gjam;  5,  eritciioppam;  6,  jodetæbme. 

Afs  ættes,  v.  1 ,  j  ottet,  om  Farer  ,• 
2,  bæitatallat;  3,  njasskaset. 


Afsættcs 


29 


Aften 


Sv.  heitatallet,   da   blev  han  afsat 

fra  Embedet,  die  heitalalli  amafestas. 

Afsættelse,    s.    1,  hæitatallain; 

2,  njasskasæbme. 

Af sætning ^  s.  1,  jotto,  paa 
disse  Varer  er  ingen  Af sætning,  æi 
dak   galvok   læk   jodost;    2,  jottem; 

3,  jodetæbme. 

Afsættelig,  adj.  1,  hæitetatte; 
2,  jodetatte;  jodetæ^je. 

Sv.  heitetatte. 

Afsættelighed,  s.  1,  hæitetat- 
tamvuot;  2,  jodetattamvuot. 

Aftage,  v.  1,  critvalddet;  2,  jav- 
kadet;  3,  vuolgatet,  a  f  tåge  Pletter, 
Vorter,  duolvaid,  spartoid  javkadet, 
vuolgatet. 

Sv.  eritvaldet. 

Aftagelse,  Af tågen,  s.  1,  erit- 
valddem;  2,  javkadæbmc;  3,  vuolga- 
tæbme. 
i      Aftage,  v.  1,  nuossat,   aftagende 
I  Jlaane,  nuosse  manno ;  2,  gæppanet,' 
7iaar  Forstanden  og  Kræfterne    be' 
ggnde   at   aftage  formedelst  Alder- 
dom,   go    boaresvuodast   jierbme   ja 
apek  gæppanisgottik;  3,  vagjanet;  4, 
sodnat,  Sneen  aftager,  er  i  Aftagen, 
niuota  sodnamen  læ;  5,  loaftastuvviit; 
6,     uccanet,     Næringen,    Handelen 
aftager  stedse  mere  og  mere,    ælla- 
i  tus,    gavppe  uccan,  gæppan  alelcssi 
æmbo  ja  æmbo;  7,  coakkot. 

Sv.  i,  snælpitet  og  2,  kesot  kans 
om  Maanen;  Maanen  aftager,  mano 
snælpit,  keso;  3,  uccanet;  4,  cokkot. 
5,  vadnonet. 

Aftagelse,  Aftagen,s.  1,  mios- 
sara;  2,  gæppanæbme;  3,  vagjanæb- 
me;  4,  sodnam;  5.  loaftastubme ;  6, 
coakkom;  7,  uccanæbme. 

Aftagende ,  s.  Maanen  er  i  Af- 
tagende, manno  læ  nuossamen. 

A  f  takke,  v.  se  afskedige,  tåge 
Afsked. 


A  f  takle,  v.  a.  skipa  nuollat. 

A  f  takling,  s.  skipa  nuollani. 

A  f  tale,  s,  litto,  han  kom  ikke 
efter  Aftale,  i  boattam  littoi,  et  af~ 
talt  3Iøde,  Sted,  litto  gavdnadæbme, 
baikke;  2,  arvvalus. 

Sv.  1,  litto;  2,  sæto,  gjøre  Aftale 
hvor  man  skal  træffes,  sætob  piejet 
kaudnetebmai;  3,  lasskaltak;  lasska- 
leni  (Overenskomst^. 

Aftale,  v.  1,  littodet;2,  arvvalet, 
vi  have  aftalt  (overlagt)  at  raadføre 
os  med  ham  om  Almnens  Forfatning, 

arvvaleiniek  raddadallat  suin  almug 
dillai. 

Sv.  1,  littotet;  2,  lassketet. 

A  f  tal  en,  s.  1,  littodæbme;  2, 
arvvalæbme. 

A  f  tappe,  v.  eritgolgatet, /i«rre< 
er  af  tappet,  littest  eritgolgatuvvum  læ; 
2,  eritlæikkot;  3,  eritsalkkit,  eritsalk- 
kestet. 

Sv.  1,  eritkolketet;  2,  njorrat. 

A  f  tap  ning  ,s.  1,  eritgolgatæbme ; 
2,  eritlæikkom;  3,  eritsalkkim,  erit- 
salkestæbme. 

A  f  tegne,  v.  1,  govaid  dakkat, 
aftegne  et  3Ienneske,  olbniu  gova 
dakkat;  2,  sargastet,  Qridse);  3, 
callet. 

Sv.  1,  kova  takket;  2,  kirjatet,  3, 
sacet. 

Af  tegning,  s.  i,  govaid  dakkam; 
2,  sargastæbme;  3,  callem. 

Aften,  s.  ækked,  det  vil  blive 
Aften,  ækked  aiggo  saddat  gussto; 
mod  Aften,  ved  Aftenstid,  ækkedes 
bæive,  ækked  bællai;  iAftes,iGaar 
Aftes,  jifta  ækked;  /  Aften,  odna 
ækked;  om  Aftenen,  ækkedest;  til 
Aftenen,  ækkedi,  ækkedassi,  ække- 
da33i.  Blive  Aften,  aftnes,  v.  I, 
ækkeduvvut;  2,  ækkedussat.  Frem- 
kalde,   foraarsagc    Aften,     ække- 


Aft. 


30 


A  fl  r  æ  (I  e 


dultet,  Solens  Nedgang  foraarsager 
Aften,  bæivas  illosæbme  ækkedutta. 

Sv.  ekked,  igaar  Aftes  døde  Bar- 
net, ikto  ekkedest  jami  mana;  om 
Aftenen,  ekkeden,  ekkedest.  Blive 
Aften,  aftnes,  v.  1,  ekkeduet,  det 
bliver  Aften  for  dig  paa  Vejen, 
todn  ekkeduah  kæinon  nal;  2,  ekke- 
ducet,  ekkedacet;  3,  ekketustet. 


Som     tilhører. 


gr 


ændser     til 


Aftenen,    ækkedes  ;    en  god  Aften ! 
buorre  ækked !  buorre  ækkedes  bæivve! 

Sv.  ekkedes. 

Aftenarheide,  s. ækkedes barg- 
go. 

Aftenhakke,  se  Flaggermus. 

Aftenhøn,  s.  .ækkedes  rokkus. 

Aftenkjøling,     s.     ækkedes 
goalsso. 

Aftenluft,  s.  ækkedes  dalkke. 

Aftensang,  s.  ækkedes  ibmel- 
balvvalus. 

Sv.  ekkedes  mæsso. 

Aften  skumr  ing,  s.  1,  ækkedes 
guofso;  2,  ækkedes  sedda. 

Sv.  1,  ekkedes  quohno,  han  kom- 
mer lAftenskiimringen,  ekkedes 
quolmon  pota;  2,  ekkedes  quokso. 

Aftensmad,  s.  i,  ækkedajak, 
ækkedes  males,  koge  Aftensmad, 
ækkeda3aid,  ækkedes  mallasid  vuossat. 

Sv.  ækkedes  males. 

Aftensol,  s.  ækkedes  bæivaS. 

Aftenstid,  s.  1,  ækkedesbæivve; 
2,  ækkedesboddo. 

Sv.  ekkeducem. 

Aftenstjerne,  s.  ækkedes  nas- 
ste. 

Sv.  1.  ækkedes  abrodijes;  2,  æk- 
kedes naste. 

Aft enstund,  Aftentime,  s .  æk- 
kedes boddo. 

Sv.  ækkedes  pod,  bliv  denne  Af- 
tenstund her!  orro  tab  ekkedes 
poddeb  tasne. 


Aftenunderholdning,  s.  æk- 
kedagi  anas,  de  Aftenunderholdninger, 
som  vi  havde,  ækkedajanasak,  maid 
animek. 

Aft  envarse  I,    Aftensvarsel,    s . 

1,  ækkedgoccom;  2,  ækkedstevnnim. 
A  f  tigge,  v.  l,gærjodet;  2,  anotet, 

han    af tiggede   mig   Penge,    ru^aid 
must  gærjodi,  anoti. 

Sv.  1,  våtet;  2,  almostet. 

Aftnes,  v.  1,  ækkeduvvut;  2, 
ækkedussat. 

Aftning,  s.  det  skedte  i  Aft- 
ningen,  dappatuvui  ækked  sadda- 
dedin,  ækkeduvudedin. 

A  f  to,  v.  eritbassat. 

Sv.  eritpassat. 

Aftoelse,  eritbassam. 

Aftrodse,  v.  aldsis  hasstit,  af- 
trodse  en  sit  Samtgkke,  gæstegen  su 
miedetæme  aldsis  hasstit. 

Sv.  hastet. 

Aftrodsning,  s.  aldsishasstim, 
erithasstim. 

A  f  true,  v.  1,  aldsis  aittet;  2, 
aldsis  nittet,  aftrue  en  Penge,  gæ- 
stegen rudaid  aittet,  nittet. 

Sv.  1,  aitet;  2,  nittet. 

Aftrggle ,  v.  aldsis  gærjodet. 

Sv.  våtet. 

Aftryk,  s.  1,  govva;  2,  liggecal. 

Sv.  1,  kove;  2,  muoto. 

Af  trykke,  v.  1,  eritcarvvit;  2, 
eritbaccet,  den  af  trykte  Saft,  erit-J 
can^vijuvvum,  baccujuvvum  laftadas; 
3,  af  trykke  et  Gevær:  bavkotet;  4, 
baccatet. 

Sv.  1,  erittæpcet;  2,  cuorget. 

A  f  trykning,  s.  i,   eritcarvvim; 

2,  eritbaccem;    3,    baccatæbme;    4, 
bavkotæbme. 

Aftræde,  v.  1,  vuolgget;  2,  luoit- 
tet ;  3,  se  fralræde. 
Sv.  vuolget. 


Aftrædelsc 


31 


Afvigc 


Aftrædelse^  s.  I,  vuolggem;  2, 
luoittem. 

Aflrække,  v.  1,  eritgæssel;  2, 
critroltit;  3,  gæppedet;  4,  uccedet, 
aftræhke  Jiotjet  paa  ens  Fordring, 
gaibediisast  maidegen  gæppedet,  ucce- 
det; 5,  aflrække  Hudene  njuovvat; 
6,  njassket. 

Sv.  1,  critkeset;  2,  keppetel;  3, 
uccclet. 

Aftræknincj ,  s.  1,  eritgæssem; 
2,  eritrotteni;  3,  gæppedæbme;  4, 
uccedæbme;  5,  njuovvam. 

A  f  træ  tie,  v.  1,  riddalet,  erit- 
riddalet,  del  vil  ingen  kunne  aflrælte 
mig,  dam  i  offage  såte  must  eritrid- 
dalel;  2,  ophøre  at  Irætte,  hæittet 
riddalæmest. 

Sv.  eritritelet. 

Aftvinge,  v.  naggit,  eritnaggit, 
jeg ,  uf  tvang  ham  den  Tilstaaehe, 
det  Lofte^  naggijim  sust  dam  duo- 
idaštusa,  loppadusa. 

Sv.  1,  nagget;  2,  (ved Bønner  af- 
tvinge,)  nabertet,  han  a/tvang  (ved 
sine  Bonner)  mig  det,  naberti  muste 
tab. 

Aftvingning ,  s.  eritnaggim. 

Aftvisle,  v.  naggatallat,  erit- 
naggatallat,  aftvisle  en  nogel,  gæ- 
stegen  maidegen  naggatallat. 

Aftvælte,  v.  eritbassat,  den 
\Skam  kan  han  aldrig  aftvælte,  dam 
[hæppad  son  i  mate  goassegenbagje- 
jlistes  eritbassat. 

Aftvætning,  s.  eritbassam. 

Aftælle,  v.  lokkat,  Pengene  ligge 
if  talle,  rudak  lokkujuvvum  læk. 

Sv.  lokkat. 

A  flæ  Iling,  s.  lokkam. 

Aftørre,  v.  1,  sikkot,  af tørre 
sine  Taarer,  gadnjalides  eritsikkot; 
2,  njamastet. 

Sv.  1.  sikkot;  2,  njamestet. 


A  f  tørring,  s.  i,  eritsikkom;  2, 
critnjamastæbme. 

Afv aske,  v.  se  aftvælte. 

A  f  vei,sA^  boasto  gæidno,  komme, 
geraade  paa  Afveje,  boasstogæinoi 
ala  saddat;  2,  cajadusgæidno. 

Sv.  cajaneskæino. 

Afvefen,  adv.  audast  erit,  se 
under  Vei. 

Afveje,  v.  vikkit,  Melet  Ugger 
allerede  afvejet  hos  ham,  jaffo  orro 
jo  vikkujuvvum  su  lut. 

Sv.  viket. 

Afv  eining,  s.  vikkim. 

Afv  ende,  v.  eritjorggaletl,  «/- 
vende  Folk  ifra  det  Onde,  bahast 
eritjorggalet  olbmuid. 

Sv.  eritj orgelet. 

Afv  endelse,  Afvenden,  s.  1, 
eritjorggalæbme;  2,  eritj orggalus. 

Afv  ex  le,  v.  1,  molssot,  Ondt  og 
Godt  afvexle,  bahha  ja  buorre  mol- 
soba;  2,  han  har  haft  en  afvex- 
lende  Skjæhne,  moaddelagas  dillest 
son  læ  orrom. 

Sv.  1.  molsot,  molsotet;  2,  lodnot. 

Afvex len,Afvexling,  s.  1,  mols- 
som,  Afvexling  i  Arbeide  ajgiver 
ofte  Hvile,  bargoid  molssom  adda 
davjarakTvan  vuoiqadus. 

Afv  ex  lende,    adj.    vuorrolagas. 

Sv.  molsotakis. 

Afvexlende,  adv.  i,  vuorroi, 
afvexlende  læse  og  skrive,  vuorroi 
lokkat  ja  vuorroi  callet;  2,  vuorro- 
lagai, 

Afvige,  v.  1,  eritgaiddat,  afvige 
fra  Dyden,  sivvovuodast  eritgaiddat; 
2,  i  mannat  oft  guvllui,  din  Beret- 
ning er  afvigende  fra  hans,  du 
muittalussat  i  mana  oft  guvllui  su 
muittalusain.  3,  Afvigte,  mannam; 
afvigte  Aar,  mannam  jakke. 

Sv.  1,  svikkastet;  2,  kaivet;  3, 
svasket.   4,  Afvigte,  mannem. 


Af^ 


32 


Afviijelse,  s.  i,  eritg-aiddam,  en 
Afvigelse  fra  en  almmdelifj  Regel, 
eritgaiddam  oftasas  njiiolgadusast, 
oaivadusast. 

Af'vinde^  v.  viioittet,  ((jjenneni 
haardt  Arbeide  afvinde  Jorden  sin 
Grøde,  garra  bargo  cada  ædnamest 
saddoidés  vuoittet. 

Afvise,  v.  eritgoccot,  afvise  paa- 
trængende  Folk,  eritgoccot  naggares 
olbmuid;  han  blev  afvist  med  samt 
sin  Klage,  son  eritgoccujuvui  ofta- 
naga  vaiddagines. 

Afvisning ,  s.  eritgoccom. 

Afviske,  v.  se  af tørre. 

Afvæbne ,  v.  1,  værjotuttet,  af- 
væbne  sine  Fiender,  vassalajaides 
værjotuttet;  2,  afvæbne  ens  Parede, 
guoimes  nioare  javkadet;  guoinies 
moaretuttet. 

Sv.  værjotuttet. 

Afvæhnen,  Afvæbning,  s.  vær- 
jotuttem. 

Afvæbnes,  v.  værjotuvvut; -^or- 
gerne  bleve  afvæbnede,  gavpug  olb- 
muk  værjotuvvujegje. 

Sv.  værjotuvvut. 

Afvæbning,  s.  værjotubme. 

Afvælte,  v.  eritfierralattet. 

Sv.  eritj  oller  tet. 

Afvæltning ,  s.  eritfierralattem. 

Afvælte s,  v.  eritfierralet. 

Sv.  critjoUaret. 

Afvæltning ,  s.  eritfierralæbme. 

Afvænne,  v.  1,  hæittet,  hæittet 
harjetæmest,  harjanæniest,  han  har 
ganske  afvænt  sig  med  at  bande, 
aibas  hæittam  læ  dam  harjanæme  gar- 
rodet;  2,  nogatet;  3,  harjetet  dast 
erit,  afvænne  sig  med  at  bande, 
harjetet  jccas  garrodæmest  crithæittet; 
4,  aniasmattet ;  5,  æiddadet  erit;  6, 
vuokkadattet  erit. 

Sv.  1,  lakkedattet;  2,  harjanemest 
katotet;  harjanem  lakeb  katotet. 


Afvænne  Ise ,   Afvænnen,   s.  1, 

hæittem ;  2,nogatæbnie ;  3.aniasniattem; 
4,  æidadæbme;  5,  vuokkadattem  erit. 

Afvænnes,  y.  1,  harjanet  erit; 
2,  harjankættai  saddat;  3,  æiddat, 
for  ikke  at  afvænnes  ifra  Norsk, 
anias  darrogielast  æiddat;  4,  amas- 
niet;  ainasen  saddat,  amasen  dakku- 
juvvut;  5,  vuokkadet  erit. 

Sv.  1,  svaillot;  afvænnes  ifra  Ar- 
beide: 2,  eritharjanet. 

Afvænnelse,  s.  1,  harjanæbme 
erit;  2,  æiddam;  3,  amasmæbme ;  4, 
eritvuokkadæbme. 

Afv ærge,  v.  1 ,  varj alet,  afværge 
Hug  og  Slik,  casskem  ja  goddem 
vuostai  varjalet;  2,  gaidedet,  «/v<pr</e 
Skade  og  Ulykke,  vahag  ja  oasetes- 
vuoda  gaidedet. 

Sv.  1,  varjelet;  2,  kattet;  3,  kai- 
tetet. 

Afværgelse,  A  f  vær  gen,  s.  1, 
varjalæbme;  2,  gaidedæbme. 

Afæde,  v.  borrat,  Kvæget  har 
afædt  Græsset  og  Bladene  paa  Træ- 
erne,  sivetak  borram  læk  rasid  ja 
lastaid  muorain. 

Sv.  porret. 

Afændre,  v.  1,  nubbastuttet;  2, 
jeccastuttet. 

Sv.  1,  hæiretastet;  2,  æcatattet. 

Afændring,  s.  nubbastusaS. 

Afæske,  v.  goccot,  jeg  blev  af- 
æsket  min  Betænkning  i  den  Sag, 
goccujuvvim  jurddagidam  cælkket 
dam  ase  liarrai. 

Aføse,  v.  eritgoaivvot;  Våndet 
i  Brønden  maa  aføses,  cacce  færtte 
galdost  eritgoiv\aijuvvut. 

Sv.  eritkoivot. 

Aføsning,  s.  eritgoaivvom. 

Age,  v.  se  kjøre. 

Ager,  s.  bælddo,  pløje  og  lilsaa 
sine  Ågre,  bældoides  bolttot  ja 
gilvvel. 


Ager 

Sv.  pælto. 

Afjerhriif)^  s.  bælddoadnein. 

yÉf/erbruj/er,  s.  bældoadiie.  Et 
afjerhrutjende  Folk,  bældoid  adne 
olbinuk. 

A(j  er  dyrker^  o.  s.  v.  se  Aijer- 
briK/er. 

A  q  er  høne,  s.  S\.  i,  butte,  (fjæll- 
hekasin)^  2,  lafol. 

Agerjord,  s.  I,  bælddoædnani. 

Agn,  s.  sieftas. 

Sv.  septe. 

y^gt,  s.  1,  aig-;  2,  aiggomus,  hvad 
min  A(jt  er,  vil  jeg  tilhjendecjive 
tlig,  muo  aiggoiniis  diinji  diettevassi 
addani ;  2,  gækko,  det  var  deres  Aqt 
at  komme,  gægost  legje  boattet;  3, 
vuotta,  tncje  iac/t,  viitti  valddet;  4, 
fuobniasæbme,  (Opmærksomked)^  qi- 
ver  A(jt  pna  mine  Ord!  fiiobmasæb- 
mai  bigjat  ja  vulti  muo  sanid!  5, 
varro,  have,  tarje  Af/tpaa  nofjel,  varo 
adnet,  valddet  mastegen;  6,  arvvo, 
holde  i  Afjt  og  Ære,  arvost  ja  gud- 
nest  adnet. 

Sv.  aikoin;  aikomus;  2,  kiæko;  3, 

1'katteni;  4,  addegar,  give  Agt  paa, 
jeg  gav  ikke  Agt  derpaa,  i^^ib  ad- 
degar. 

Ag t bar,  adj.  se  agtværdig. 

Agle,  v.  l,aiggot,  han  agtede  at 
tilintetgjøre,  aiggonien  læi  dussen- 
dakkat;  2,  gækkat,  imorgen  agtede 
han  sig  derhen,  idaq  havde  han  ikke 
Tid,  itten  gægai  dokko,  odna  i  as- 
stam ;  gægadet,  jeg  agter  mig  vist- 
nok  did,  dersotn  jeg  finder  f^eien, 
da  jeg  bliver  alene,  gægadam  galle 
dokko  go  dajadam,  go  olbmuin  bacam; 
gækkalet,  han  agter  at  komme  hid, 
gækkal  dek  boattet;  3,  halkkit,  jeg 
agtede  at  reise  did,  balkisim  dokko 
vuolgget ;  4,  dattot,  Quille,)  jeg  agter 
mig  hjem,  bort  herifra,  siddasam, 
dast    erit    datom;   5,    doattalet,    det 

Nor  sli- lappisk   Ordhot/. 


33  A  g  t  p  a  a  g  i  V  e  II  d  e 

er  ikke  til  at  agte,  i  dat  læk  doatta- 
latte,  jeg  agter  høit  en  saadan  Op- 
førsel,  sagga  mon  doattalam  daggar 
mæno;  6,  lokkat;  7,  adnet  (holde,^ 
jeg  agter  mig  selv  ikke  ringere  end 
ham,  im  loga,  im  ane  jeccam  hæjobun 
so  su;  8,  vutti  valddet,  agte  paa 
Solens  og  Stjernernes  Gang  for  al 
beregne  Tiden,  bæive  ja  nasti  jottem 
vutti  valddet  aige  mærredam  varas. 

Sv.  1,  aikot,  jeg  agter  mig  til 
Cuds  Bord,  aikomen  leb  Jubmelen 
dælloi;  2,  kiæket,  A«w  agter  at  reise 
til  Fjorden,  kiæka  vuonai  jottet;  3, 
sanabct;  4,  vaksot,  vakSotet,  ("«//te 
paa);  5,  kattet,  (vogte,)  agte  nofe 
paa,  kattet  puorist,  kattet  kattemin, 
agter  paa  eders  Pligter,  kattet  tijen 
vælkogesvuotai  naia;  6,  adnet,  agte 
det  for  godt,  høit.  Intet,  puorren, 
jcnjen,  toSsen  tab  adnet;  han  agter 
det  ikke  for  noget,  i  son  tab  manne- 
ken  ane;  7,  oivostet,  hvor  agter  du 
dig  hen?  kosse  teh  todn  oivostemen? 
8,  addegar. 

Ag  te  Ise,  s,  1,  doattalæbme,  han 
ny  der  almindelig  Agtelse,  sust  læ 
buokai  doattalæbme;  han  hartabt  al 
Agtelse  baade  for  sig  selv  og  andre, 
nistetam,  lappam  læ  buok  doattalæme 
jesjecaldes  ja  ærrasin. 

Sv.  1,  kudne,  2,  vuolo. 

Agter,  adj.  maqqa,  gaa  agter  ud 
i  Skibet!  vuolge  skipa  maqeb  gæccai! 

Agter  del,  s.  maqeb  bælle. 

Agterende,  s.  marieb  gæcce. 

Ag  ters,  adv.  marias;  det  gaar 
til  agters  med  ham,  son  margas  manna. 

Sv.  maqas,  sodnmarjasmannemen  le. 

Agter  sp  e  il,  s.  botlækko,  botlikko, 
(i  SUeder'). 

Agtpaagivende ,  adj.  1,  doattel; 
2,  doattalægjc;  3,  vuttivaldde. 

Sv.  1,  virbinok;  2,  vitmok. 

Af/tpaagivende,  adv.  doattelet. 
3 


A  g  t  p  a  a  g  i  v  e  n  II  c  «I 


34 


Albue 


.  yégtpaogiveiihed,  s.  J,  doattel- 
VUOt,  du  skal  have  yi(/fpaaffiveiihed 
naar  du  tæser,  doalclviioda  adiict 
galgak  go  logak. 

Sv.  1 ,  kattein,  uden  ^Éfitpaarfivenhed 
alhøre  0>Y/e/,paldelen  kattemin  kullet 
pakob,  2.  virbmokvuot;  3,  vitmokvuot. 

Afftsom,  adj.  varrogas. 

Sv.  vahrok;  vahrokes. 

Ag t somt,  adv.  varrogasat. 

Agtsomhed,  s.  varrogasviiot. 

Agtværdif/,  adj.  i,  doattalægje; 
doattalatte;  2,  gudnalas. 

Agtværdigen,  adv.  gHdnala^^at. 

Agtvfcrdighed,  s.  l,doattalægje- 
vuot,  doaltalattcmvuot ;  2,  gudnalasvuot. 

Ak,  interj.  1,  voi!  2,  hæi! 

Sv.  1,  ah;  2,  hadtoii,  ak  detle  Feir! 
hadten  tab  talkcb;  3  viioike,  ak,  ak, 
denue  Maud!  vuoike,  viioike  tab 
olmab!  4,  vaige:  5,  vaipa;  6,  ohoi. 

Akippa,  s.  goadnel. 

Al,  adj.  1,  buok.  alle,  som  have 
været,  buokak,  gudck  læk  lænias ;  alt 
Ilaab  er  forsvimdcn,  buok  doaivvo 
javkkam  læ;  han  sagde  del  i  al 
Uskyldighed,  son  celki  dam  buok 
vigetesvuodast ;  en  for  alle  og 
alle  for  en,  oft  buokai  ja  buokak 
evt  audast;  alt  eller  intet,  buokrakkan 
daihe  i  mikkege;  jeg  ser  af  All, 
her  er  Intet  at  haahe,  oainani  buok 
dast,  i  mikkege  doaivvomest  læk;  all, 
som  man  lager  det,  buok  dade  mield 
go  valddujuvvu.  Alle-  altsammen, 
buokrak,  buokrakkan.  2,  gaiten,  han 
har  seet  alt,  gaiten  son  læ  oaidnam; 
3,  med  alt  detle,  ahuaken. 

Sv.  1,  kaik,  kaika,  alle  Mennesker, 
kaike  almacch,-  den  hedste  af  alle, 
kaiken,  kaika  puorcmus ;  allesammen, 
kaiktun,  kaiktivn  ;  2,  tun,  alle  Menne- 
sker skulle  dø,  tun  almaceh  kalkeh 
jabmct;  tun  kaik;  kaikes,  han  fik  en 
Daler  og  del  var  alt,  akta  dalab  03- 


301  ja  die  kaikes;  3,  færta,  fra  alle 
Sider,  færfet  pelcst ;  4,  al,  alle,  alt, 
lok,  et  Suffix  til  Substantiver,  alle- 
slags  Fisk,  slajclok  queleh;  5,  a  f 
al  Stags,  kaikimas ;  6,  for  alle  Ting, 
for  alt,  adv.  aines. 

Alt,  s.  .buok,  ^/e<  skabte  Alt,  dat 
sivneduvvum  buok;  det  store  Ferdens 
Alt,  dat  stuora  mailme  buok. 

Alt,  adv.  ialt  obbanessi,  hvor 
maufje  Penge  bleve  ialt  stjaalne  fra 
din  Broder?  ollo  Tut  obbanessi  vel- 
jastad  suoladuvui?  alt  i  alt,  buok 
obbanessi. 

All  for,  adv.  i,  appar,  alt  for 
kostbar,  alt  for  ofte,  appar  divras, 
appar  davja;  han  har  all  for  mange 
Spøg  for  sig,  appar  ædnag  hrikaid 
adna ;  2,  illa,  for  at  han  ikke  skal 
vænne  sig  til  at  blive  alt  f  or  dristig, 
arnas  harjanet  illa  roakkat  ællet ;  4, 
illala55a|.;  5,  aibas,  jeg  ved  del  all 
for  vel,  diedaiii  dam  aibas  buristral 
kan;  6,  alt  som,  dademield,  alt  som 
hau  gik  f  alt  han,  dademield  go  va3i 
de  gacai ;  7,  alt  siden,  dam  rajast. 

Sv.  i,  apca,  alt  for  fattig,  apca 
hejo;  2,  ila,  altfor  dristig,  ilajalok; 
ilan;  3,  hila,  alt  for  tung,  dyr,  hila 
lossok,  deuras;  hilak;  4,  alt  sideii, 
kitta  tatte  palest. 

All  for,  A.  adj.  i,  apparas,  dit 
anser  dig  for  at  være  alt  for  meget, 
appara35an  don  anakjeccad;  2,  illa- 
las.  B.  s.  l,apparvuot,  apparasvuot; 
2,  illalasvuot. 

Alarm,  s.  slabma,  all  var  ikkuns 
blind  Alarm,  buok  læi  aive  dusše- 
vuoda  slabma. 

Sv.  1,  staime;  2,  stuibme;  3,  ruoja. 

Albue,  s.  1,  gainer,  hvile  pao 
den  ene  Albue,  gainer  bæle  ald  orrot: 
2,  garnjel. 

Sv.  kardniel,  støtte  sig  paa  Albuen. 
kardnjcl  pelen  vællahet. 


Aldeles 


35 


Alt 


Aldeles,  adv.  i,  aibas,  bedre 
end  aldeles  Intet.)  buorel»  go  aibas 
du.š5c;  2,  aive,  aldeles  Intet,  aivc 
duSScvuot;  jeg  er  aldeles  uskyldig  i 
den  Sag,  aive  vigetæbnie  læni  dam 
asSai.  3,  Aldeles  ikke,  1,  i  obbaiicssi, 
han  har  ikke  Barn,  intet,  aldeles 
ikke,  sust  i  læk  manna,  i  agtege,  i 
obbanessi;  2,  i  obbag-e;  3,  i  oUimge, 
aldeles  ikke  flere  end  50  Stykker, 
i  oUimg-e,  i  obbage  æmbo  go  vit  loge 
hæg;  Jeg  husker  ikke,  aldeles  ikke, 
lm  nuiite,  im  oUingerak. 

Sv.  1,  ima;  2,  oito,  det  var  al- 
deles saaledés,  die  li  oito  naute; 
3,  aines,  aldeles  nødvendig,  aines 
tarbcs,  4,  olest;  ollasikl,  ollast;  5, 
kecamit. 

Alder,  s.  1,  akke,  i,  a  f  samme 
Alder  som  jeg,  oft  agest  muin;  hvad 
Alder  har  han?  mi  agid  sust  læ? 
komme  tit  Skjelsaar  og  Alder,  boattet 
jierbmcakkai ;  uden  Forskjel  paa  Al- 
der og  lijon,  ærotusataga  agest  ja 
bælest;  2,  aigge,  /  Ferdens  første 
Alder,  mailme  algo  aige;  i  Guid-  og 
JUiddelalderens  Tider  og  Dage,  golle- 
ja  gaskaige  aigin  ja  beivin*,  3,  se  Al- 
derdom', 4,  Alders,  være  til  Alders, 
boareslagan  læt*,  han  er  kammen  til 
Alders,  ællelam  olmus  læ.  Som 
er  af  Alder,  har  Alder,  akkai, 
det,  som  henge  har  været,  hai- 
Alder,  mi  gukka  læ  bisstam,  læ 
akkai.  Egenskahen ,  akkaivuot. 
\Soni  er  af  en  vis  Alder, 
jiakkasas,  vi  to  ere  jævnaldrende 
iJiørn,  oft  akkasa^ak  manak  moi 
jlædne.  Egenskahen,  akkasaSvuot. 
Som  opnaar  Alder,  har  Al- 
der, agalas,  deii  ene  Skabning  op- 
naar en  større  Alder,  lever  længere, 
end  en  anden,  nubbe  sivnadussa 
agalabbo  læ  go  nubbe.  Egenskaben, 
agalašvuot.      Som   ingen   hoi  Al- 


der opnaar,  som  ikke  lever  læn- 
ge,  agclæbme,  Bøm,  som  ingen  vi- 
dere Alder  opnaa,  som  ikke  leve 
længe,  begynde  tidligen  at  le,  agetes 
manak  arrad  boagostisgottik.  Egen- 
skahen,  agetesvuot. 

Sv.  1,  ake-,  2,  ikæ. 

Alderdom,  s.  1,  boaresvuot*,  2, 
vuorasvuot*,  3,  dolu5vuot-,  dolus  aigge, 
Alderdoms-Forsker,  doluSvuoda,  do- 
lus aige  guoratalle,  sogardalle. 

Sv.  1,  poresvuot;  2,  vuorasvuot; 
3,  toUos  aike. 

Aldrende,  adj.  1,  vuoras;  2, 
akkasas ;  3,  en  aldrende  Mand,  gales. 

Sv.  1,  vuoras;  2,  kales. 

Aldrig,  adv.  1,  i  goassegen,  3, 
0)11  han  ejede  aldrig  saa  m<ing@ 
Penge!  jos  man  ædnag  rudak  SHSt 
lifci!  for  aldrig  saa  meget!  i  mange 
ditti !  3,  aldrig  saa  snart  saa  hun 
ham  før  hun  brast  i  Graad,  illa  son 
oini  su  auddal  go  cierrogodi. 

Sv.  1,  i  kossek,  i  kosseken,  han 
kommer  aldrig,  ij^i  kosseken  pole; 
2,  i  outsik;  3,  for  aldrig  saa  meget, 
i  manke  tiet. 

Alen,  s.  1,  alan;  2,  arsin;  arsin. 

Sv.  stikko,  en  halv  Alen,  stikko- 
pele. 

Alene,  adj.  1,  ofto,  oftoi,  Gud 
alene  ved  det,  Ibmel  ofto  damdietta; 
naar  Mennesket  er  alene,  naar  in- 
gen er  ham  til  Iljælp,  go  olmug 
oftoi  læ,  go  i  guttege  sunji  væk- 
ken  læk;  2,  oft  oaivest,  jeg  har 
ofte  vandret  alene,  oft  oaivest  davja 
læm  jottam. 

Sv.  akt;  aktain. 

Alene,  adv.  1,  oftonessi;  2,  dusse 
fal,  han  var  ikke  alene  en  klog,  men 
ogsaa  en  god  Mand,  i  læm  dusse 
fal  jierbmalas  mutto  maida  buorre 
olmai;    3,   aivcstessi   fal,   ham  alene 


All 


36 


Al. 


tilkommer  Takken  derfor,  aivcstessi 
fal  siinji  boatta  gittos  dast. 

Sv.  koros,  alene  for  din  Skyld, 
kores  to  tiet. 

Aleneste,  adv.  se  alene. 

Sv.  aleneste  du  vilde,  safta  val 
todii  silah,  sattah  val  sitalih,  valla 
val  sitalih;  aleneste  at,  satta. 

Al  fade  r,  s.  buokai  acce. 

yilfarvei,  s.  made,  vor  By  lif/fjfer 
paa  Alfarvejen  til  Enjager,  Anar 
made  ald  læ  min  sid. 

Alyod,  adj.  buokbiiorre. 

Alyodhed,  s,  biiokbuorrcvuot. 

Alherren,  s.  buokai  hærra. 

Alke,  s.  se  Al  like. 

Alkjærliy ,  adj.  buokrakistægje; 
biiokaid  rakistægje. 

Alkjærliyhed,  s.  biiokrakistæb- 
me;  buokaid  rakistæbme. 

Allehaande,  adj.  1,  buoklagas; 
2,  buokslai.  Eyenskaben,  buokla- 
gaSvuot. 

Allehelyen,  s.  buokbasek.  Alle- 
helyensday,  s.  biiokbasi  bæivc.  Alle- 
helyenstid,  biiokbasi  baMve  aig-gc. 

Al  I  em  and,  s.  biiokak,  at  være 
Allemands  Fen,  buokai   ussteb  læt. 

Aller-,  suffixiv  part.  biiok-,  den 
allerhedste,  buokbuoreinus ;  den  aller- 
sidste,  buokmai]cmuš ;  allerbedst,  sidst, 
buokbuorcmusat,  -  maqemusta. 

Sv.  kaikcn,  kaikenpuoremus. 

Allerbedst,  adv.  allerbedst  som 
jey  sad  oy  skrev,  aido  go  cokkamcii 
legjim  ja  čalb'm. 

Allerede,  adv.  1,  jo,  jey  haier 
han  allerede  har  været  her  flere 
Daye,  gulam  son  jo  moaddc  bæive 
dast  læ  orrom;  2,  juo. 

Sv.  1,  jo,  allerede  fra  Barnsben, 
jo  mana  palcst;  2,  juo. 

Al  I  e  r  m  i  n  ds  t ,  adv.  allennindsl 
havdc  jey    ventet   del    af   ham,    im 


gudege  lakkai,  im  cisigen   dam   læm 
doaivvom  sust. 

Allesammen,   adj.   biiokrakkan. 

Alleslays ,  adj.  se  allehaande. 

Allesteds,  adv.  a,  l,biiokbaikest; 

2,    juokke    sajest;     b,    allestedsfra, 

buok  baikest,  juokke  sajest;    c.  alle- 

sledshen,   buokbaikkai,  jiiokkesagjai. 

Sv.  i,  færta  sajen,  færten  sajesne; 
2,  juoka  paiken. 

Allestedsnærværelse,    s.    1, 
buok  olbmui  lutorrom,  -  lutorromvuot; . 
2,  buok  baikest,  juokke  sajest  orrom, 
orromvuot. 

Sv,  færtasajen  stædesorrom. 

Allestedsnærværende ,  adj.  1, 
buok  olbmui  lutorro;  2,  buokbaikcst- 
orro. 

Sv.  kaiksajisne  orro. 

Alleveyne,  adv.  a,  juokke  guov- 
lost;  b,  allleveyne  /j-rt,  juokke  guov- 
lost;  c,  alleveyne  Ae»,  juokke  guvllui. 

Alliyevel,  adv.  1,  almaken,  de, 
som  ville  komme,  komme  alliijevel, 
abim  ja  bottik,  mak  bottik  almaken; 
2,  dadded;  dadeke;  3,  goit;  4,  likka. 

Sv.  1,  dank;  2,  kuit. 

A  Hike,  s.  ruokkc. 

Almayt,  s.  buokvægalaSvuot. 

Sv.  kaikveksesvuot. 

Almanak,  s.  almanak. 

Almen,  adj.  oftasaš,  til  almen 
JSytte  oy  Sikkerhed,  oftasas  ,  buokaidi 
avkkeu  ja  oagjebasvuoltan. 

Sv.  kaikasas. 

Al  men  I,  adv,  oftasa33at. 

Almenhed,  s.  1,  almug;  2,  ob- 
ba  sæl•^'^'egodde. 

Almen  a  and,  s.  oftasas  vuoii]. 

Almenyyldiy ,  adj.  buokaidi 
mafsolas. 

Almenyyldiyhed,  s.  buokaid; 
mafsolasvuolla. 

Almenvc  /,  s.l ,  oftasas  buorre  dille 
avkkc;  2,  buokai  buorregævvam,  dille 


Almiiidclig 


37 


Altid 


AlmindeUri,  adj.  1,  oftasas,  al- 
viindelif/  Fred,  llegel,  oltasaš  raffhe, 
oaivadus;  2,  (hveidmjs,  sædvmiliij,) 
sicivva ,  almindetif/e  Mennesker, 
sieivva  olbinuk,  et  almindelif/t  Ihis, 
hvof  der  ikke  holdes  Gudsljeneste, 
sicivva  dallo,  g-osl  i  læk  girkkomænno; 
3,  sæivvo ,  almindeluje  Tidender, 
sæivvo  sagak,  4,  sæivolas,  alminde- 
lif/t Vand,  sæivolas  cacce. 

Sv.  1,  kaikasas;  2,  alinoges,  en 
almindelif/  Sendernes  Bekjendelse, 
almogcs  siiddoi  tobdestcin;  alminde- 
lifjtBedste,  almogcs  puore;  3,  jullos, 
etl  almindelijf  Stjfje,  jullos  puocelvas. 

Almindelif/en,  adv.  1,  ofta- 
sallat;  2,  sæivoIa33at. 

Almindeli(]lied,  s.  1,  oftasas- 
vuot;  ialmindeliijhed  or/  isærdeles- 
hed,  oftasa33at  ja  crinoamacet;  2, 
sieivvavuot;  3,  sæivolaSvuot. 

Almindelifjvis,  adv.  1,  ofta-r 
sa^^at;  2,  davjamusat;  3,  ænemusat. 

Ahnindinfj,  s.  1,  oftasas  ædnam, 
inæcce;  2,  rikka  ædnam,  mæcce. 

Sv.  almenik. 

Almisse,  s.  l,addaldak  vaivasidi; 
2,  lalija  vaivasidi. 

Sv.  1,  almos;  2,  vatek. 

Almue,  s.  almug,  hele  Ahnuen 
vil  det,  biiok  almug  dam  sitta. 

Sv.  alm  og. 

Almuesfolk,  s.  almugolbmuk. 

Almueskole,  s-  1,  almug  oappo, 
oapatus;  2,  almugskul. 

Almueskolelærer,  s.  almug- 
oapatægje. 

Ahnægtiff,  adj.  buokvægalas. 

Sv.  kaikvckscs. 

Almægtigen,    adv.    buokvæga- 
lassat. 
I     Alphabet,  s.  alphabet. 

AlpUabelisk  ,  adj .  alphabetalas. 

Alraadende  adj.  buokraddi- 
.jægje. 


Sv.  kaika  radeje. 

Als  ammen,  adj.  buokrak. 

Alseende,  adj.  1,  buokoaidnc;  2, 
buokoainolas. 

Sv.  kaikvuoidnje. 

Alseenhed,  s.  1,  buokoaidnem; 
-  oaidncmvuot;   2,  buokoainolasvuot. 

Alsidifj,  adj.  1,  ædnag,  oUodiette; 
2,  hui  oappavas. 

Alsidif/en,  adv.  oappava33at. 

Alsidighed,  s.  1,  ædnag,  ollo- 
diedolasvuot;  2,  oappavasvuot. 

Alskabning,  s.  obbasivnadus. 

Alskens,  adj.  se  alslags. 

Alslags,  adj.  1,  buoklagas,  han 
har  forsynet  sig  med  alslags  For- 
nødenheder, fuollam  læ  aldsis  buok- 
lagas darbasvuodaid ;  2,  buokslai. 

Sv.  1,  kaikimas;  2,  slajalok. 

Alstyreude,  alfstgrende,  adj.  1, 
buokdoarjalægje,  el  altstgrende  For- 
sgn,  buokdoarjalægje  audastoaidnem; 
2,  buokraddijægje. 

Alt,  adv.  se  allerede. 

Alt,  s.  og  Alt,  adv.  se  under  Al. 

Alter,  s.  altar;  til  Alters,  altari, 
idag  skal  jeg  til  Alters,  odnabæive 
altari  læm.  Som  ikke  gaar  til  Alters, 
alterætta,  at  reise  ndeu  at  have 
været  til  Alters,  alterætta  vuolgget. 
Tilstanden,  alterættaivuot,  jeg  har 
ikke  været  til  Alters,  alterættaivuot 
must  læ. 

Sv.  altar. 

Alterbog,  s.  altargirje. 

Altergang ,  s.  altarimannaui. 

Altid,  adv.  1,  ale,  altid  er  der 
Sygdom  i  det  Hus,  buocccdille  ale 
læ  dam  dalost;  2,  alelessi;  3,  alo, 
altid  feilede  (manqlede)  ham.  nor/et 
i  Øinene,  alo  læi  sust  calbmevikke; 
4,  alug;  5,  alot;  6,  oftclassi,  Troen 
er  ikke  altid  lige  stor,  ossko  i  læk 
oftelassi  oftlakkai;  7,  autelessi;  8, 
duogjasi,  jeg   har  ikke   altid  Tid,  i 


Aitid 


38 


Anb] 


iiigc 


niust  læk  duogjasi  dillc;  9,  diiog-ja- 
sessi. 

Sv.  1,  alo;  2,  akcst,  altid  bider 
han  ad  muj,  mo  kaska  akest;  3,  akeii; 
4,  inta;  5,  poddolok;  6,  færta  palen; 
7,  færta  aiken. 

AltiiKj,  s.  1,  buok,  buokrakkan; 

2,  obbasivnadus;  3,  buoksivnadus, 
Ælhifjs  Ophav,  buok  sivnadusaid,  obba 
sivnadiisa  sivncdæsrje,  alcrge,alg-etægje; 

3,  hvorom  AltiiKj  er,  lekkus  iiioft  læ, 
saddus  moft  sadda;  4,  ForaUimj,  adv. 
ainas  ja  ainas,  foralliufj  lader  os  ikke 
fortviule,  ainas  ja  ainas  allop  mi  dor- 
votuvii ! 

Altså  a,  adv.  1,  nabbo;  nabbo 
dalle;  2,  de. 

Sv.  nappo. 

Alvidende,  adj.  1,  buokdiette;  2, 
buokdiedolas. 

Sv.  kaikatietcje. 

^/wif/enf?e,adv.buokdiedola33at. 

Alvidenhed,  s.  1,  buokdiettem; 
buokdiettemvuot;  2,  buokdiedolasvuot. 

Sv.  kaikalietem. 

Alvor ^  S.  1,  duot,  er  det  Spøf/ 
eller  Alvor?  læg^o  læikkc  daihe  duot? 
2,  duotvuotta,  da  det  blev  fuldkom- 
ment  Alvor,  go  olles  duotvuotta  bodi ; 
at  fijøfe  Alvor  a  f  notjet,  maide- 
gen  duottan,  duotvuottan  dakkat;  3, 
cavga,  garra  miella.  For  Alvor, 
duodai. 

Sv.  i,  tuoda;  2,  caukesvuot.  For 
Alvor,  tuodast. 

Alvorlig,  adj.  1,  duot,  2,  duo- 
dalas,  det  er  mit  alvorlif/e  Forsæt, 
dat  læ  muo  duot,  duodalas  ulbme;  3, 
cavg. 

Sv.  caukes,  en  alvorliy  Bon,  cau- 
kes  rokkoics;  2,  rinkscs;  vise  sic/ 
alvorlifj,  rinksastallct.  Blive  alvor- 
li(j,  cauket,  Vinden,  Kulden  bliver 
tilvorli(j,  piægga,  coskcm  cauka. 

Alvorlif/cn,  adv.  1,  duodai;  2, 


duodala35at;  3,  cavg,  cavgadct,  han 
blev  alvorli(/en  syg,  buoccai  cavg. 

Sv.  4,  tuodest;  2,  caukesikt;  3, 
riksen  nalte,  han  sagde  det  met/et 
alvorlif/en,  rinksen  nalte  tab  jætti; 
4,  olles  famost;  5,  cauk,  at  befale 
alvorlifjen,  cauk  ja  eauk  koccot. 

Alvorliffhed,s.i,  duodalasvuot ; 
2,  cavgadvuot. 

Sv.  caukesvuot. 

Ambar,  s.  1,  sagja;  2,  æbbar. 

Sv.  saja. 

Am  bolt,  s.  staddo,  stadde.  Knab- 
ben, hvortil  Ambolten  er  f  testet: 
staddestoalppo. 

Amindelse,  s.  muitto,  fjive  en 
nofjet  til  Amindelse,  addct  gæSagen 
maidcgen  muitton. 

Sv.  muitulas;  muitolvas. 

Amme,  v.  njamatet. 

Sv.  1,  njammatet:  2,  piæbmet. 

Amme,  s.  njamatægje. 

An,  part.  findes  anført  ved  tie 
Verber,  mett  hvilke  det  forbintles. 

Anbefale,  v.  1,  ravvit,  en  Tint/ 
tmbef tiler  jet/  endnu  min  Ledstujer, 
oft  sane  vela  guoibmasam  ravvim; 
2,  maidnot;  3,  ramedet,  Øvritjhetlen 
i  hans  Etjn  har  ttnbeftilet  ham,  su 
guovlo  essevaldek  læk  maidnom,  ra- 
medam  su. 

Anbefaler,  s.  1.  ravvijægje;  2, 
maidno;  3,  ramedægje. 

Anbefalintj,  s.  i,  ravvim:  2, 
buorre  duodastus,  Arbeitlsomhed  otf 
Flitlifjhed  ere  tjotle  Anbeftdintjer, 
bargolasvuot  ja  vissalvuot  læk  buorre 
duodastusak;  3,  maidnom;  4,  ramadus. 

Anb  el  an  ff  ende,  se  tintjaaende. 

Anbetro,  v.  se  betro. 

Anbringe,  v.  1,  dillai  buftct: 
ftia  tinbragt,  dillai  03330!;  htm  har 
fattet  alle  sine  Sønner  godt  tin- 
bragte,  buok  barnidcs  son  læ  oa330m 
sicga    dillai;   2,    bigjat,    tinbringes 


xVn  bringe 


39 


Ainiei'ledcs 


Handelen,  gavppai,  oavpasæbrnai  bi- 
ojiijuvviil;  3,  (let  var  et  vel,  et  slet 
anbraql  Ord,  dat  aigijasis,  iinokas  aig- 
o-ai  colkkiijuvvuni  sadne  læi;  4,  her 
kunde  anbriufjes  en  Dør,  dast  lifci 
iilsasagjo. 

É nbrinffelse ,  ylnbrinr/en,  s.  1. 
dillai  buftein;  2,  dillai  bigjam. 

^inbrinfjende,  se  Andracjeude. 

An  brud,  s.  1,  morranæbiiie ;  2, 
morridæbme,  Oaf/ens,  Morgenens An- 
brud^  bæive,  idded  morridæbme. 

Anbrijde,  v.  se  frembrijde. 

^Inbud,  s.  fallam. 

Sv.  falem. 

And^    s.    1,  vuonjas;   2,  goalsse; 

3,  .SføÅ-««r/,  snarttal;  4,  en  sort  And, 
njiirggo. 

Sv.  1,  snartel;  2,  njiirgo;  3,  suotso; 

4,  kocek,  5,  slubskraka;  6,  logec; 
7,  kolse;  8,  skraka. 

Andafft,  s.  1,  basse  darkelvuot, 
overvære,  bivaane  Gudstjenesten  med 
megen  Andar/t,  ollo  darkelviiodain 
ibmelbalvvalusast  ælict;  2,  ibmelbalv- 
valæbme;  3,  rokkiis,  holde  Ilusandagt, 
goalterokkiis,  -ibmelbalvvalusa  adiiet. 

Sv.  ailcs  ajatallem;  ajatallem. 

Andagtsfnld,  adj.  se  amhegtif/. 

Andagtsøvelse,  s.  rokkiis,  hol- 
de Andagtsovelser,  rokkiisid  adnet, 
lokkat. 

Andel,  s.  1,  oasse,  vi  have  An- 
del i  et  llif/e,  som  ikke  f  orgaar,  mist 
oassc  læ  valddegoddest,  mi  i  noga; 
2,  særrs^e. 

Sv.  1,  ose;  2,  sebre. 

Anden,  adj.  A.  Ordenstal^  1, 
nubbe,  (den  anden  af  flere,)  svcerge 
ved  hvert  andet  Ord,  nubbe  sane 
bagjeli  vuordnot;  2,  maqeb,  (den 
anden  af  to,')  hendes  anden  Mand, 
su  mai]eb  boadnja.  B.  ikke  den  samme, 
1,  nubbe,  med  et  andet  ord,  nubbin 
sanin;  naar  en  ikke  er  sin  egen,  men 


afhævgig  af  en  anden,  go  ohuus  i 
hok  radcstes,  mutto  nubbe  vulus;  2, 
æres,  tale  om  noget  andet,  ærra  guvl- 
hii  sardnot ;  jeg  f  aar  ikke  fiske,  naar 
der  ikke  ere  andre,  im  oa^o  oaggot 
go  ærrak  æi  læk;  hvad  andet  har 
jeg  vel  at  gjøre?  maid  ærraid  \æ  must 
dakkat?  3,  jecca.  Pengen  blev  borte 
iblandt  de  andre  Penge,  jeca  rudai 
sist  javkai  dat  rut;  der  ere  ikke  an- 
dre, æi  sat  læk  jecak,  jccasak;  4, 
jecalagas,  det  er  en  ganske  anden 
Mand,  dat  læ  jecalagas  olmai;  5, 
dot,  en  og  anden,  dot  dat;  det  andet 
Liv,  nubbe,  dot  ællem. 

Sv.  A.  1,  nubbe,  her  er  en  og  der 
den  anden,  die  le  akta  ja  die  nubbe;  2, 
mubbe ;  den  anden  Dag,  mubbe  peive ; 
3,  mubbad.  B.  1,  mubbe,  jeg  bryder 
mig  ikke  om  andre,  il)  mubbit  laket ; 
2,  æca,  en  anden  Mand,  æca  olma; 
jeg  ved  ikke  andet,  ib  æcaseb  tete, 
jeg  kan  ikke  tale  andet,  ib  matte 
sardnot  eccadov,  eccadav. 

For  det  andet,  adv.  nubbadassi; 
nubbadest. 

Sv.  mubbadest,  mærk  for  det  An- 
det! mærke  mubbadest !  han  kom  an- 
den Gang,  mubbadest  poti. 

Andendags,  adv.  kims  i  Sam- 
mensætninijer.  Andendagsbrgllup ,  s. 
nubbe  bæive  hæjak, 

Andendag  sfeber ,  s.  nubbe 
bæivasas  davd. 

An d e n da g sm or g e n ,  s.  nubbe- 
bæive  idded. 

Andens  te  ds ,  adv.  a.  andensteds 
henne,  fra:  1,  nubbe-  2,  ærra-  3, 
jeca  baikest,  sajest,  guovllost;  b.  an- 
densteds hen,  nubbe-  ærra-  jecca 
baikkai,  sagjai,  guvllui. 

Sv.  æca  haresn,  barest,  sajesn,  sa- 
jest. 

Anderlcdes,  adj.  1,  nubbe- 
2,  ærra-   3,  jeccalagas,    del  er  en 


AiulerJcdcs 


40 


A  n  fø  r  e  r 


(jnnske  nnderledes  Jland,  dat  galle 
læ  nubbe-  ærra-  jecralagas  olmai. 
Jujeuskahen,  Jieskaffenhedeii,,  at  være 
anderledes,  1,  nubbevuot ;  2,  æres- 
vuot;  3,  jcccaviiot;  4,  nubbe  -  ærra,- 
jeccalagasvuot. 

Sv.  æcalakas;  æcalakasas. 
Anderledes,    adv.     1,    nubbos, 
(fjøre  anderledes,  nubbos  dakkat;  2, 
nubbe-    3,    ærra-    4,  jeccalakkai,- 
lagacet. 

Sv.  1,  æcalaka;  2,  æcavuokai. 
Andpnsten,    adj .    se   aandeløs, 
stakaundet. 

Andraije,  v.  1,  sardnot,  andrage 
nof/el  for  Øvrir/heden,  sardnot  mai- 
dagen cssevalddai ;  2,  bivddet,  atidrnfje 
paa  Nedsætlelse  i  Skatten,  væro 
gæppanænie  bivddet. 

Sv.  1,  sardnot;  2,  autipuoktet. 
Andrar/ende,  s.  1,  sardnomus; 
2,  bivddeni. 

Andrik,  s.  se  And. 
Andæg  tlf/,  adj.  1,  ibmclballolas, 
en  andægtig  Forsamltnq,  ibnielballo- 
las  coaggauæbme;  2,  darkel,  et  an- 
dægtifft  o(f  gndfryrftigt  Sind,  darke- 
les  ja  ibnielballolas  vaibmo. 

Sv.  1,  jubmelpallolas,  -palleje;  2, 
en  andægtifj  Tilhører,  ailes  ajatalle- 
min  kuldeleje;  enandæf/tig  Tilbeder, 
vainiost  rokkoleje. 

Andægtifjen^  adv.  1,  ibmelballo- 
lagsat;  2,  darkclet. 

Aadægtighed  s.  se  Andagt. 
Ane,  v.  1,  auddaldovddat;  2,  lutes, 
duokkenes,  vairnostes,  siclostcs  dovd- 
dat,  del  aner  mig  at  et  Vheld  fore- 
slaar,  vaimostam,  lutam  dovdain  oasc- 
tesvuotta  matkest  læ. 
Sv.  eccsludnc  tobdet. 
Anelse  s.  1,  dovddo;  2,   gabmo, 
efter  min  Anelse,  muo  ganiost. 

Aner  kj en  de,  v.  1,  dovddal;  2, 
dovdaslet. 


Sv.  tobdet. 

Anerkjendelse,  s.  1,  dovddo, 
dovddam;  2,  dovdastæbnic. 

Anfald,  s.  1,  fallim;  2,fallitæbme; 
fallilus;  3,  doarotæbme ;  4,  doppim, 
om  Sygdom. 

Sv.  lautem. 

All  falde,  v.  i,  fallit;  fallitet,  han 
anfaldt  hatn  med  sin  Kniv,  falliti 
su  nibin ;  2,  doarotet ;  3,  doppit,  Syg- 
dommen  anfaldt  ham  med  fornyet 
Kraft,    davd  doppi  su   odda   famoin. 

Sv.  i,  lautet;  2,  ladet;  3,  torrotet. 

Anfaldes,  v.  doppitallat,  doppa- 
dallat,  om  St/gdomme,  anfaldes  af 
en  Sygdom,  doppadallat  davddi. 

Sv.  laudatallet,  anfaldes  af  Fien- 
der, Sygdom,  laudatallet  cudist,  puo- 
celvasest. 

Anfald,  s.  doppilallani,  doppa- 
d  all  am. 

Anfægte,  v.  1,  gæccalet,  (friste^ '^ 
2,  vaivedet,  avfægtes  af  Lidelser  og 
Fristelser,  gillamusain  ja  gæccalusain 
vaiveduvvut;  3,  guosskat,  guoskatet, 
Sønnens  Ulykke  anfægtede  ham  ikke, 
barnes  oasetesvuotfa  i  guosskam  sunji, 
i  guoskatam  su. 

Sv.  1,  kæcelet;  2,  vaivetet. 

Anfægtelse,  s.  1,  gæccalus;  2, 
vaivve;  3,  guoskatæbme. 

Anføre,  v.  1,  doalvvot,  Kongen 
anførte  selv  sin  Hær  i  dette  Slag, 
gonagas  jes  vægaides  doalvoi  dam 
soattai;  2,  oapestet,  anføre  en  til 
Gudsfrygt,  oapestet  olbmu  ibnielbal- 
lolasvutti;  3,  bægotet,  det  blev  anført 
til  hans  Undskyldning,  dat  bægo- 
tuvui  bælostussan  sunji. 

Anførelse,  s.  bægotæbmc,  bæ- 
gotus. 

Sv.  1,  tolvot;  2,  virdctet;  3,  va- 
3etct. 

Anfører,  s.  1,  doalwo;  2,oapcs- 
tægje;  3,  audastmanne,  han  var  sil 


Anfører 


41 


A  n  g  r  1 1)  c 


Folks  Anfører  i  Striden,  vægaides 
audastinanne  læi  soatfest;  4,  bægo- 
tægje. 

Sv.  1,  tolvqje;  2,  virdeteje;  3,  va- 
Seteje. 

Anførsel,  s.  i,  dolvvom;  2, 
oapestæbine. 

Angaa,  v.  giiosskat,  det  an- 
ijaar  otjsaa  Eder,  guosska  inaida  di- 

gjidi- 
Sv.  1,  kullot;  2,  potet;   3,  sieltet. 

Aufjaaende,  adv.  1,  harrai,  hans 
Befifærinf/  angaaende,  su  adnom  har- 
rai; 2,  dafhost;  3,  guvllui. 

Sv.  1.  kaiito;  kautai,  angaaende 
det  Arbeide,  tan  vidnon  kautai;  2, 
quettai,  mo  quettai. 

Angel,  s.  vuog. 

Sv.  1,  vuog;  2,  egge. 

Angelfiskeri,   s.  vuogbivddem. 

Angelika,  s.  1,  akia;  akian;  2, 
bosk;  3,  fadno. 

Sv.  1,  posko,  Angelikaroden,  urtes; 
2,  acaposk ;  Ixnoppeme  paa  Angeliha- 
stilken,  poskonoive.  Stilken  med 
Blade,  som  ikke  er  over  tre  Anr, 
fadno. 

Anger ^  s.  1,  gattam,  gattamvuot; 
gattamus;  2,  saqardæbme;  føle  An- 
ger over  en  Handling,  sarjardæme 
dovddat  dago  ditti. 

Sv.  1,  katem;  2,  saqertes,  saqertem. 

Anger  fri,  adj.  se  angerløs. 

Anger  ful  dj  se  angergiven. 
-    Angergiven,    adj.  4,   gattevas; 
2,  saqardægje. 

Anger givenhed,  s.  1,  gatte- 
vasvuot. 

Angerløs,  adj.  1,  ga^akættai;  2, 
gattaniæltos,  jeg  vil  være  angerløs  i 
den  Sag,  dam  asest,  ase  harrai  gada- 
kætlai  aigom  læt;  3,  assetæbme,  i 
Lovsproget. 

Angerløst,  adv.  gattamættoset. 


Angerløshed.,  s.  1 ,  gadakættai- 
vuot;  2,  galtamættosvuot;  3,  asse- 
tesvuot,  /  Lovsproget. 

Anges t,  s.  1,  hates;  2,  ballo, 
han  udstod  en  stor  Angest,  stuorra 
balo  son  gilai;  3,  suorgganæbme. 

Sv.  1,  vaimon  inuode;  2,  pallo;  3, 
fuoppe. 

Angest,  adj.  hates. 

Angest,  adv.  liattaset. 

Angive,  v.  1,  diedetet;  2,  almo- 
stet;  3,  cælkket;  4,  guoddelet. 

Sv.  1,  taidetet;  2,  tetetet;  3,  pa- 
jetet. 

Angivelse,  s.  1,  diedetæbme;  2, 
ahuostæbme;  3,  cælkkem;  4,  guodde- 
læbme. 

Angiver,  s.  1,  diedetægje;  2, 
almostægje;  3,  cælkke;  4,  guodde- 
lægje. 

Angjielde,  v.  se  angaa. 

Angjældende,  s.  guosskalas, 
dasa  guosskalas. 

Angle,  v.  vuogain  oaggot. 

Sv.  1,  vuoggot;  2,  oggot. 

Angre,  v.  gattat,  han  angrede 
at  han  ikke  var  kommet  for  at  tale 
med  dig,  son  gadai  go  i  ællam  du  sa- 
gain;  2,  saqardet. 

Sv.  1,  katat,  jeg  angrer  ikke  det 
Arbeide,  ib  tab  kåta  pargob;  2,  sa- 
rjertet;  3,  ruoket. 

Angrende,  adj.  gattevas. 

Angreb,  s.  1,  doarotæbme;  2, 
fallitæbme. 

Sv.  torotem. 

Angrebskrig,s.åoarolamsoaUe. 

Angrebsvaaben,  s.  doarotam- 
værjo. 

Angrebsvis,  adv.  doarotam 
lakkai. 

Angribe,  v.  1,  doarotct,  angribe 
Fienderne,  vassala^aid  doarotet;  2, 
doppit,  om  Sygdomme,  Kulde  o.  s.  v. 
Kulden    har    angrebet   Næsen   paa 


Ai 


gr 


bo 


42 


Anl 


mig,  must  doppi  coasskem  njune-, 
3,  alo-etet;  4,  valddef,  nnf/ribe  en  Sarj 
paa  den  rette  Maade,  aSe  algetet, 
valddctrieftcslakkai  ;anY/»76e  betroede 
Penge,  osskalduvvuin  nidaiii  valddet. 

Sv.  i,  torotet;  2,  ciiocet,  han  an- 
greb  mig,    cuoci    miinji;    3,   algetct. 

Angriber,  s.  1,  doarotægjc,  den 
yingrebne  maa  værge  sig  imod  An- 
griberen,  doarotuvvuin  færtte  doaro- 
tægjes  vuosstailasstct, 

Angribes,  v.  doppadallat,  han 
blev  angrebet  af  en  Sggdom,  dop- 
padallai  vikkai. 

Sv.  0330tallct,  puoccelvascst  0330- 
talli. 

Anhang,  s.  1,  lasse;  2,  se  Til- 
hceng. 

Sv.  1,  lasse;  2,  cuovotes. 

Anholde ,  v.  1, bivddet;  2,  adnot. 

Sv.  1,  maddet;  2,  adiiot. 

An  hol  den,  s.  1 ,  ])ivddem;  2,  adnom. 

Anholde,  v.  1,  gidda  valddet, 
(fastlage'^)  2,  caggat,  (slandse). 

Anholdelse,  s.  1,  gidda  vald- 
dem,  Tyvens  Anholdelse^  suol  gid- 
davalddujubme;  2,  caggam. 

Anhorig ,  s.  gullc,  de  ere  mine 
Anhorige,  munji  gullck  dak  læk. 

Anke,  v.  l,gadadet;  2,  gallalet; 
3,  vaiddet. 

Anken,  s.  1,  gadadæbme;  2,  gal- 
lalæbme;  3,  vaiddem. 

Ankel,  s.  juolggc  noffa,  (bodgis- 
dafte). 

Anker,  s.  akkar,  hegge  sig  for 
Anker,  akkar  ala  bigjat  jecas;  </«« 
til  Ankers,  akkar  ala  mannat. 

Sv.  ankar. 

Anker  hage,  s.  akkargas- 

Ankerplads,  s.  akkarsagje. 

Ankcrtoug,  s.  akkargadaldak. 

Anklage,  v.  i,  giioddel,  uden  at 
anklage  tale  vi,  giiodekættai  mi  sard- 
nop;  2,  giioMclel,  jeg  anklager  ham 


for  den  Sag,  guoddelam  su  dam  asesl; 
deti  Anklagede  frikjendtes,  guoddc- 
luvvum  aSsclæbmen  dubmijuviii. 

Sv.  queddet. 

Anklage,  s.  1,  guoddem;  2, 
guoddelæbme;  guoddalus. 

Anklageres.  1,  guodde;  2,  guod- 
delægje. 

Anklages,  v.  guoddatallat. 

Sv.  qucddalallat. 

Anklage,  s.  guoddatallam, 

Ankomme,  v.  1,  joavddat;  2, 
boattet. 

Sv.  1,  joutet;  2,  pottet. 

Anko  m  m  e n  ,  adj .  se  mur/qen. 

Ankomst,  s.  1,  boatto;2,boaltcm, 
Ankomstdagen,  boatlembæivve ;  3,  ved 
Ankomsten,  boadededin;  4,  joavddam. 

Sv.  d,  poltem ;  2,  potaltak,  ved  selve 
Ankomsten,  jura  potallaken. 

Ankre,  v.  akkar  ala  mannat. 

Ankring ,  s.  akkar  ala  mannam. 

Anledning,  s.  i,  dille,  Kroerne 
give  Anledning  til  Drik,  vine  vuovd- 
dem  dalok  dille  addek  jukkat;  2,  dil- 
lalasvuolta;  3,  aSse,  hvad  var  An- 
ledning til  dette  Uvenskab?  mi  læi 
dam  usslcbmæltomvuoda  asse?  4, 
alggo ;  5,  gæidno ;  6,  i  Anledning  af: 
ditli.  jeg  havde  lidt  al  tale  om,  i 
Anledninq  af  det  forladte  Buin, 
lifci  uccanas  arvvalastet  oarbes  mana 
dilli. 

Sv.  1,  tilje,  han  fik  Anledning, 
puorre  tiljeb  0301;  2,  tarbme;  3, 
kæino. 

Anliggende,  s.  \,  fidno.  Rigets 
Anliggender,  valddegodde  fidnok;  2, 
fidmisæbme ;  3,  darbasvuolla ;  4,  as5e, 
je(j  har  betroet  ham  alle  mine  An- 
liggender, osskaldam  læm  sunji  buok 
asidam. 

Sv.  tarbesvuol. 

Anlæg,  s.  1,  Evne,  nafca;  2, 
appe;    3,   vægjo.    Evne  til  al  lære. 


Anli 


43 


Anraahelse 


oappam  appe,  vægjo;  4,  inuitto;  5, 
muittelvuot;  6,  rakadiis;  rakkanas. 

Anla'fjge,  v.  1,  rakadct,  an- 
læfifje  Veje,  Steder,  rakadet  gæi- 
noid,  gavpiigid;  2,  algetet;  3,  bigjat, 
anlær/ije  Pentfe  i  Handelen,  gavppai 
rudaides  bigjat;  der  er  anlagt  Sag 
imod  ham,  digge  asse  læ  su  ala  bi- 
gjujuvvum;  4,  anlægge  Sørgedragt, 
morasbiftasid  aldsis  garvotet. 

Sv.  1,  algetet;  2,  cuo^^aldattet ;  3, 
ceggetet,  (opreise^. 

Anlæggelse ,  Anlægning,  s.  1, 
rakadæbme;  2,  algetæbme;  3,  bigjam; 
4,  karvotæbme. 

Anlægger,  s.  1,  rakadægje;  2, 
algetægje. 

Anløb,  s.  1,  fallitæbme;  2,  viek- 
kaldattem;  viekkalattem. 

Sv.  ladatem. 

Anløhe,  v.  borjastet,  anløbe  et 
Sted,  baikkai  borjastet. 

Sv.  porj estet, 

Anlohning,  s.  borjastæbme. 

Anløbe,  v.  ivdnetuvvut.  For- 
aarsage  at  Staal  o.  s.  v.  anløber, 
ivdnetuttet. 

Anløbning,  s.  ivdnetiibme. 

Anmasse^  v,  1,  aldsis  valddet; 
anmasse  sig  en  utilbørlig  Mgn- 
dighed,  famo  aldsis  valddet,  mi  i  læk 
bcrliggis ;  2,  valddasis,  halddosis,  fab- 
mosis  valddet;  3,  valddastallat. 

Sv.  veldestallet,  han  anmasser  sig 
dette  Bjerg,  sodn  veldestalla  tab  va- 
reb;  2,  famostallet. 

Anmasselse ,  s.  1,  aldsis  vald- 
dem;  2,  halddosis,  fabmosis  valddem; 
3,  valddastallam. 

Anmasser,  s.  1,  aldsis,  halddosis, 
fabmosis  valdde;  2,  valddastalle. 

Anmelde,  v.  a.  1,  dicdetet;  2, 
sardnot;  3,  muittalet. 

Sv.  1,  tetetet;  2,  sardnot;  3,  pel- 
jetet. 


Anmeldelse,  s.  1,  diedetæbme; 
2,  sardnom ;  3,  muittaliis ;  4,  der  skedte 
ingen  Anmeldelse,  i  bægotuvvum. 

Anmelder ,  s.  1,  diedetægje;  2, 
muittalægje;  3.  bægotægje. 

Anmode,  v.  1,  adnot;  2,  bivddet, 
anmode  en  om  en  Hjælp,  væke 
gæstegen  adnot,  bivddet,  bæggalet. 

Sv.  maddct. 

Anmodning,  s.  i,  adnom;  2, 
bivddcm;  3,  bæggalæbme. 

Anmærke,  v.  1,  muitatet;  2, 
oaivadet,  3,  mærkadct;  4,  aicetet. 

Sv.  \,  nimmet;  2,  mitmet;  3,  mer- 
ket; 4,  cekkotet. 

Anmærkning,  s.  1,  muitatus ; 
2,  oaivadus. 

Annamme,  v.  1,  vuosstaivald- 
det;  2,  valddet;  3,  oamastet., 

Sv.  tuostot;  tuostotet. 

Annammelse,  s.  1,  vuosstai- 
valddem ;  2,  valddem;  3,  oamastæbme. 

Anordne,  v.  1,  asatet;  2,  lage- 
def,  3,  ragjat. 

Sv.  1,  piejet,  saaledes  har  Gud 
anordnet,  naute  le  Jubmelpiejam;  2, 
sættetet. 

Anordnen,  Anordning, s.  1 ,  asa- 
tæbme;  2,  lagedæbme;  3,ragjam;  4, 
asatus;  5,  lagedus. 

Sv.  piejates,  piejatus. 

Anordner,  s.  1,  asatægje;  2, 
lagedægje;  3,  ragje. 

Aur  a  ab,  s.  cuorvvom. 

Anraabe,  v.  cuorvvot,  han 
blev  anraabt  af  Vagten,  curvviiju- 
vui  gattijegjin ;- «nraafte  Gud  og 
Mennesker,  Ibmel  ja  olbmuid  cuorv- 
vot; anraabe  Gud  og  Mennesker  om 
Naade,  Ibmelest  ja  olbmuin  armo 
cuorvvot. 

Sv.  cuorvotet. 

Anraabelse,  Anraabeti,  An- 
raabning,  s.  cuorvvom. 


Anrette 


44 


Anskaffelse 


Anrette,  v.  \,  rakadet,  an- 
rette et  Gjtestehiid,  hæjaid  rakadet; 

2,  dakkat,  anrette  et  Blodbad,  stuorra 
sorbmim  dakkat;  3,  sædotet. 

Sv.  1,  karvetet;  2,  lagetet. 

Anretninii,  s.  1,  rakadæbme;  2, 
rakadus. 

Ansamle,  v.  A7isamli7ig,  s. 
5C  samle.  Samling, 

Anse,  v.  1,  oaidnet,  nnse  rfei 
/br  <jrorf^  dam  biiorren  oaidnet;  2, 
gæcc9t;  3,  lokkat,  de  anse  det  ikke 
for  deres  Pligt  for  sig,  æi  loga 
gædnegasvuoda  aldsesek;  flet  an- 
sees for  en  Skam,  hæppaden  dat 
lokkujuvvu;  4,  adnet,  ansees  efter 
Loven  ^  adniijuvvut  laga  mield;  5, 
doattalet,  han  er  meget  anseet,  hui 
doattaluvvum  læ. 

Sv.  1,  kæcestet;  2,  vuoidnet;  3, 
adnet,  jeg  anser  dig  for  god,  piio- 
raken  to  adnab. 

Anseelse,  s.  1,  habme,  efter  den 
ydre  Anseelse  sgnes  det  vel,  olgol- 
das  hame  mield  orro  galle ;  2,  garvve; 

3,  galgga,  4,  doattalubme;  5,  2iden 
Persons  Anseelse,  olbmiii  allagvuoda 
bællai  gæcakættai. 

Sv.  i,  herokvuot;  2,  oivesvuot. 

An  se  en,  s.  i,  oaidnem;  2,  gæc- 
cam. 

Anseende,  s.  1,  habme,  efter 
Anseende  at  dømme,  Iiame  mield 
dubmit. 

Sv.  1,  vuoke;  2,  muoto. 

Anselig,  adj.  fabbahamalas,  2, 
-  garvalas ;  3,  -  galgalas,  en  hoi  an- 
seliq  Person,  alla  eabbahamalas  ol- 
mus ;  en  anselig  Ren,  galgalas  boaco ; 
4,  lævdos,  om  Trieer.  Blive  an- 
selig, 1,  hamasmet;  2,  garvas- 
met;  3,  nægoiduvviU;  4,  nægosmet. 
Gjøre  anselig,     1,   hamasmattot;    2, 


garvasmattet;  3,  nægoiduttet;  4,  næ- 
gosmattet. 

Sv.  1,  hevok;  heves;  2,  oives. 
Anseligen,  adv.  1,  c^bbahama- 
la33at;     2,  -  garvalas^at;    3,  -  gal- 
gala33at;  4,  nægola33at. 

Sv.  1,  heves-,  hevoklaka;  2,  aimo, 
kænaimo,  anselig  stor,  kænaimo 
stuores, 

Anselighed,  s.  1,  hamalasvuot; 
2,  garvalasvuot;  3,  galgalašvuot. 

Ansig t,  s.  1,  muodok,  man  kan 
ikke  reise  med  bart  Ansigt,  i  bale  ol- 
mus  ravas  miiodoi  vuolgget;  den  ene 
Side  af  Ansigtet,  miiotto,  nu  hov- 
nede  ogsaa  den  Side,  bottani  maida 
dat  muotto;  2,  Mmek,  (Oine,)  vistode 
med  Ansigtet,  Ryggen  mod  hinanden, 
moi  oroime  giiabba  guoibmasæme  cal- 
mi,  selgi;  jeg  ser  paa  hans  Ansigt 
hvad  han  ønsker,  su  calmin  oainam 
maid  datto ;  kom  ikke  for  mit  Ansigt! 
ale  calmidam  ouddi  boade!  3,  gallo, 
QPande,)  arbeide  i  sit  Ansigts  Sved, 
barggat  gallos  bivastagai  sist.  Fyl- 
dig, f  ed  af  Ansigt,  muodolas,  du  har 
et  større,  fyldigere  Ansigt  end  han, 
muodolabbo  don  læk  go  son. 

Sv,  1,  muoto,  2,  arodea,  se  Gud 
Ansigt  til  Ansigt,  Jubmelcb  kæcet 
arodeab  arodoai;  arodeje;  3,  calmeh; 
4,  kallo. 

Ansigtsfarve,  s.  muodoi  ivdne. 

Sv.  plæd,  en  frisk  Ansigtsfarve, 
varres  plæd. 

Ansig  tstræk ,  s.  Sv.  kasvon 
leikanto. 

Anskaffe,  \.  1,  fuollat,  anskaffe 
sig  JUæder,  biftasid  aldsis  fuollat; 
2,  doaimatet. 

Sv.  1,  varkot,  anskaf  dig  hvad 
du  behøver!  varko  alasat  mab  tar- 
bahah ! 

Anskaffelse ,  s.  1,  fuollam;  2, 
doaimatæbme. 


Anskrlg 

Ans  krig,  s.  i,  bi55kom,  tjjøre 
^n^A-jvVjr,  bisskomdakkat;  2,  cuorvvom. 

Sv.  1,  kilja,  hvad  Anskriff  er  det? 
mi  kiljait  le  tat?  kiljom;  2,  kiljatem; 
3,  corvvoni. 

An  skrive,  v.  1,  callet;  2.  være 
godt,  ilde  anskreven,  doattaluvvum, 
doaltalkæltai  læt. 

Anskue,  v.  l,gæccat;  gæcadet; 
2,  oaidnet. 

Anskuelig ,  adj.  1,  oainolas, 
anskueliggjøre,  oainolaHan  dakkat; 
2,  gæcatatte. 

Anskueligen,  adv.  oainolassat^ 
oainolas  lakkai. 

Anskuelighed,  s.  oainolasviiot. 

Anskuelse^  s.  1,  gæccam;  gæca- 
dæbme-,  2,  oaidnem. 

Anslaa,  v.  1,  mærosfet,  vi  an- 
slaa  Længden  til  syv  3Iil ,  ciecca 
bædnegullam  mi  mærostallap  dam 
gask;  2,  arvvat;  3,  arvvalet. 

Sv.  1,  meretet;  2,  merostallet. 

Anslaaen,  s.  1,  mærostæbme; 
mærostallam;  2,  arvvam;  3,  arvva- 
læbme. 

Anslag,  s.  1,  ulbme ;  2,  aiggo- 
mus;  3,  arvvalus,  dette  Anslag  maa 
vi  lade  fare,  dam  arvvalussamek 
ferttijep  hæittet. 

Sv.  1,  usSolmes;  2,  aikom;  3,  rade. 

Anspænde ,  v.  se  anstrænge. 

Anstaa,  v.  heivvit;  2,  soappat; 
noget  anstaar  e«,  som  ikke  anstaar 
en  anden,  mi  iiubbai  hæivve,  soappa, 
nubbai  i  hæive,  i  soapa. 

Sv.  1.  sættet;  2,  det  anstaar  ikke, 
i  le  tat  cabbe. 

Anstalt,  s.  1,  asatus,  Opdragel- 
ses  og  Undervisnings  Anstalter,  ba- 
jasgæssem  ja  oapo   asatusak. 

Sv.  1,  lagetes;  2,  piejetiis. 

Anstand,  s.  se  Værdighed. 

Anstifte,  v.  1,  dakkat;  2,  al- 
getet. 


45  Anstændighcd 

Sv.  1,  algetet;  2,  piejct;  3,  kar- 
ve tet. 

Anstiftelse,  s.  1,  dakkam;  2, 
algetæbme. 

Anstifter,  s.  l,dakke;  2,  alge- 
tægje. 

An  st  ikke,  v.  se  smitte. 

Anstille,  v.  1,  dakkat;  se  fore- 
lage, holde^  2,  anstille  sig,  addi- 
stallat;  3,  lattit;  4,  dakkat  jecas,  han 
anstillede  sig  som  hatt  vilde,  son 
dagai  jecas  dattomen,   dego  datusi. 

Sv.  1,  lagetet;  2,  takket  ko,  an- 
stille sig  syg,  ecebs  takket  puOcce- 
men. 

Anstillelse,  s.  1,  dakkam;  2, 
addistallam;  3.  lattim. 

Anstrænge,  v.  1,  barggat;  2, 
viggat,  at  anstrænge  sig  over  sine 
Kræfter,  apides  bagj el  barggat,  vig- 
gat; 3,  gaggat,  uden  at  anstrænge 
dig  formaar  du  ikke  at  gjøre  det, 
gagakættai  ik  don  biivte  dam  dakkat; 
3,  riesstet,  tinder  Roningen  anstræn- 
ger  man  sig,  siigadedin  olmiis  riessta. 

Sv.  parget. 

Anstrængelse,  s.  1,  barggam; 
2,  viggam;  3,  gaggo,  det  sker  ikke 
ved  dine  Anstrængelser,  i  dat  du 
gaggoisadda;  3,  gaggam;  4,  riesstem. 

Sv.  1,  losses  pargo;  2,  tuoda,  at 
anstrænge  sig,  tiiodasne  let. 

Anstrøg,  s,  habme,  han  søgte 
at  give  sine  Handlinger  et  Anstrøg 
af  Redelighed,  bargai  dagoidassis 
viioiggadvuoda  hame  addet. 

Anstændig,    adj.    1,    hæivolas; 

2,  soavalas;  3,  soamalas. 
Sv.  1,  sættok;  sættes;  3,  vuokok; 

3,  snivva;  snivok. 
Anstændigen,  adv.   1,  hæivo- 

lal^at;  2,  soavala^^at;  3,  soamalalsat. 
Anstændighcd,    s.    1,    hæivo- 
lasvuot;  2,  soavalasviiot;  3,  soamalas-^ 
viiot. 


Austud 


Anstød,  s.  A.  act.  1,  jorralattem, 
en  Anstødssten,  jorralattem  gæ^gge; 

2,  giiossalattcm,    guossalattem  asse; 

3,  viegasattenr,  4,  værranattem.  B. 
pas.  IJorralæbme-,  3,  guossalæbme ; 
3,  vieggasæbme  5  4,  værranæbme. 

Sv.  1,  norto,  nortokedke;  2,  nol- 
satcm;  3,  værretem. 

Anstodeli(f,  adj.  1,  værranatte; 
2,  værratægje,  en  anstødelig  Tale 
otj  Op  førsel,  værranatte  sagak  ja 
luænnodæbme. 

Anstødelifjen,  adv.  værranat- 
tam  lakkai. 

Anstødelighed,  s,  værranat- 
temvuot. 

Ansvar,  s.  vastadiis,  gjør  det 
paa  mil  Ansvar!  daga  dam  iniio  va- 
sladiissam  ala !  slaa  til  Ansvar,  va- 
stcdet,  hvem  kan  slaa  til  Ansvar 
for  det?  gi  satta  dam  vastedet? 

Sv.  1.  vastetem;  2,  co33om. 

Ansvarlig,  adj.  vastcdægje,  det 
er  jeg  ansvarlig  for,  dam  moi;  læm 
vastedægje,  dam  mon  vastedam. 

Ansvarligen,  adv.  vastedam- 
lakkai, 

Ansvarlighed,   s.  vastedæbme. 

Ansætte,  v.  1,  bigjat;  han  er 
ansat  i  høiere  Skat,  bigjujiiwum  læ 
slorrab  værroi;  han  er  ansat  i  Tje- 
neste, bigjujuvvum  læ  balvvalussi;  2, 
se  anslaa. 

Sv.  piejet. 

Ansættelse,  s.  bigjam,  hati  so- 
ger om  Ansættelse,  bigjujiime  son 
bivdda,  occa. 

Ansøge,  v.  1,  bivddet,  ansøge 
Kongen  om  Naade,  ])ivddet  gona- 
gasast  armo;  2,  anotet. 

Sv.  anotet. 

Ansøger,  s.  l5anotægje;  2,  biv- 
dar;  3,  bivdde. 

Ansøgning,  s.  l,bivddo;  2,bivd- 


46  Antræffcs 

dem;  3,  adnom,  hans  Ansøgning  blev 
afslaaet,  su  bivddem  bietlaluviii. 

Antage,  v.  1,  valddet,  o  atGnd 
havde  antaget  dem  til  Naade !  vare 
Ibmel  daid  lifci  arbmoi  valddam!  an- 
ta(/e  som  sit  Barn,  mannanes  vald- 
det ;  deu  Undshjldning  kan  jeg  ikke 
antage,  dam  bælostusa  im  matebuorren 
valddet;  2,  antage  sig  et  Menneskes 
Nød,  olbmui  liættai  jccas  bigjat;  3, 
vækketet ;  4,  j akket,  (tro,)  den  Mening 
er  almindelig  antaget,  dat  jurd  læ 
buokainjakkujuvvum;  5,arvvalet,  hvor 
gammel  antager  du  han  er?  man 
boares  arvvalak  don  son  læ? 

Sv.  1,  valddet,  nålas  valdet;  2, 
tuosstot. 

Antagelse,  s.  1,  valddem;  2, 
jakko;  3,vækketæbme-,  4,  arvvalæbme. 

Antagelig,  adj.  1,  vuosstaival- 
detatte;  2,  jaketatte. 

Antagelig  en,  adv.  1,  vuosstai- 
valddamlakkai;  2,  jakkamlakkai. 

Antagelighed,  s.  1,  vuosstai- 
valdetattamvuot;  2,  jakkolasvuot;  3, 
jaketattemvuot. 

Ant  al,  s.  1,  lokko,  Antallet  af 
Jndbgggerne,    ædnam   olbmui  lokko; 

2,  det  større,  største  Antal,    ænas. 
Sv.  lokko. 
Antaste,  v.  1,  fallitet;  2,   doa- 

rotet. 

Sv.  1,  ladete  2,  robmot;  robmolct; 

3,  torotet. 
Antastning,    s.    1,    fallitæbmc; 

2,  doarotæbme. 

Antegne,  v.  callet. 

Sv.  calet. 

Antegnelse,  s.  se Bemærkning. 

An  tegn  en,  s.  callcm. 

Antræffe,  v.  gavdnat. 

Sv.  kaudnct. 

Antræffelse,  s.  gavdnam. 

Antræffes,  v.  i,  gavnadet;  2 
gavnalallat. 


Antræffcs 

Sv.  kaiidnatallct. 

Antrwffelse,  s.  1,  gavnadæbmc; 
2,  gavnatallam. 

Antvorde,  v.  1,  addct;  halddoi, 
gitti  addet,  antvorde  til  Dåden,  jab- 
monii,  jabnicm  balddoi,  gitti  addet;  3, 
halddoi,  gitti  bigjat. 

Sv.  vaddet. 

Antvordelse,  s.  1,  addem;  2, 
bigjain-,  haldoi,  gitti  addem,  bigjam. 

Antyde,  v.  diedetastet. 

Sv.  tetetet. 

Antydning ,  s.  diedetastem. 

Antænde,  v.  1,  buollatet;  3, 
cakketet.  Borgerne  antændte  selv 
deres  By,  assek  jes  gavpugæsek  cak- 
kctogje;  3,  faddet. 

Sv.  ,l,puoIajattet;  3,  poldejattet;  3, 
cakketet;  4,  snjuvkelet. 

Antcendelse,  s.  1,  biiollatæbme ; 
2,  cakketæbme;  3,  faddim. 

Antænde  sig,  antændes,  v.  1? 
buollat;  3,  cakkit;  3,  cakkidet. 

Antænde  Ise,  s.  1,  buollam;  3, 
cakkini;  3,  cakkidæbme. 

Antændelig,  adj.  1,  buollatatte; 
2,  cakkidægje;  3,  cakkidatte. 

Sv.  poldetatte. 

Antændelighed,  s.  1,  biiolla- 
taltanivuot;  3,  cakkidattamvuot. 

Anvende ,  v.  i,  adnet,  en  vel 
anvendt  Ungdom,  burist  adnnjuvvum, 
ellujuvvuin,  (levet,)  nuorraviiotta. 

Sv.  adiiet. 

Anvendelse,  s.  1,  adno;  3j 
adnenj,  gjore  en  fornuftig  Anven- 
delse a  f  noget,  jiermalas  adnem  ma- 
stegen  dakkat. 

Anvendelig,  adj.  1,  anetatte,  3, 
anetægje. 

Sv.  sættes,  f^ære  anvendelig,  sættet, 
tænker  paa  det,  som  kan  være  an- 
vendeligt  paa  Eder!  ajatallet  tab,  mi 
sætta  ecete  naia! 


47  Arbeide 

Anvendeligen,  adv.  adnem 
;      lakkai. 

Anvendelighed,  s.  anetattem- 
vuot. 

Sv.  sættesvuot. 

Anvise,  v.  cajetet,  anvise  en  et 
Arbeide^  cajetet  gæsagen  bargos;  3, 
goccot.  Pengene  ere  anviste  paa  mig, 
nuTak  goccujuvvum  læk  muo  oaivai, 
must  mafsujuvvut;  3,  Iiioittet,  jeg 
anviste  ham  mit  eget  Værelse,  luit- 
tim  siinji  jeccam  vieso. 

Sv.  1,  vuosetet;  3,  rajet. 

Anvisning ,  s.  l,cajetæbme;  3, 
cajatus;  3,  rav;  4,  goccom;  goccus, 
jeg  gav  ham  Anvisning  paa  en  he- 
kjendt  3Iand,  goccum  su  vuolgget 
oapes  olbma  lusa;  Anvisningen  er 
udbetalt,  mafsujuvvum  læ  goccom- 
girje;   5,  oapestæbme,  (^Veiledning). 

Apostel,  s.  apostal. 

Apostolisk,  adj.  apostolalas. 

Sv.  apostalas. 

Apostoliskhed,  s.  apostolalas- 
vuot. 

Ap  pel,  appelere  o.s.v.,  se  ind- 
anke  o.  s.  v. 

April,  s.  1,  April;  3,  vuoras 
mannod. 

Sv.  vuoracis  mano. 

Ar,  s.  1,  arbbo;  3,  uddo;  3,  havve; 
4,  Ar  paa  Sæl  efter  Sælbid,  sparddo. 

Sv.  i,  oddo;  3,  have. 

Arbeide ,  s.  1,  barggo,  det  er 
et  stort  Arbeide  al  oversætte  Bibe- 
len, stuorra  barggo  læ  bibbal  jorg- 
galet ;  have  et  Arbeide  under  Hænder, 
giedaides  vuold  bargo  adnet;  3, 
barggam,  (Arbeiden,)  det  har  længe 
været  under  Arbeide,  gukka  aige 
dat  læ  orrom  barggam  vuold.  Være 
i  Arbeide  med,  bargos t,  barggamen 
læt,  han  er  fust  i  Arbeide  med  at 
læse,  aido  dal  lokkainbargostlæ,  barg- 
gamen lælokkat;3,  <\uog']C,  CHaand- 


Arbeide 


48 


arbeide;)  4,  niokke,  være  paa  Høst- 
arbeide,  lagjim  mokkestlæt;  5,  fidno. 

Sv.  i,  parggo;  2,  tuoje,  Haand- 
arbeide,  kætatuoje ;  i  Træarbetde  er 
han  hændig,  muora  tiiojai  le  sodn 
ceppe;  3,  vidno;  4,  co^^as,  (strængt 
Arbeide,^  være  i  slrængt  Arbeide, 
C033asia  orrot. 

Arbeide,  v.  1,  barggat,  arbeide 
i  Jorden,  ædnam  barggat;  han  kan 
ikke  ved  sit  Arbeide  fortjene  Klæ- 
derne,  i  mate  biftasid  aldsis  barggat; 
Leqemct  taaler  Intet,  naar  jeg  ar- 
beider lidt,  bliver  jeg  strax  syg, 
i  gila  ruma5  maidegen,  go  bargestam 
de  dallaii  buoccam;  lade  arbeide, 
bargalet,  jeg  kan  ikke  lade  dig  ar- 
beide for  Intet,  im  mate  du  diisse 
ditti  bargalet;  domt  til  Arbeide  i 
Jern,  dubmijuvvnin  ruvdi  sist  barggat; 

2,  duogjot:    drive    et    Haandværk ; 

3,  fidnoset;  4,  gaggat,  (anstrænge,) 
da  arbeidede  vi  os  op  paa  Bakken, 
de  mi  luokkai  gagaimek. 

Sv.  1,  parget;  2,  tuojohet,  hvad 
holder  dii  paa  al  arbeide?  mab  leh 
todn  tuojohemen?  3,  takket,  (gjøre,^ 
arbeidet  Sølv,  takko  silba*,  4,  vid- 
nohet. 

Arbeiden,  s.  1,  barggam,  det 
kan  jeg  ikke  alene  arbeide,  i  dat  læk 
miio  barggamest  ofto;  2,  duogjom;  3, 
fidnosæbme;  4,  gaggam. 

Arbeider ,  s.  1,  bargge;  en  Ar- 
beider er  sin  Løn  værd,  bargge 
balkas  ansasægje  læ;  2,  duogjar;  3, 
fidnosægje. 

Sv.  l,pargeje;  2,  tuojar;  3,  vidnar, 
Gtddarbeider,  goUe  vidnar. 

Arbeidsanstalt,  s.  barggoa- 
satus. 

Arbeidsbrug,  s.  barggoadnem. 

Arbeidsdag ,    s.    barggobæivve. 

Arbeidsdggtig,  adj.  bargonaf- 
calas. 


Arbeidsdygtighed,   s.    barg- 
gonafcalasviiot. 

Arbeidsdyr,  s.  1,  barggosivet; 
2,  adnosivet. 

Arbeidsfolk,  s.  barggovæk. 

Arbeidsfør ,  adj.  barggoappalas. 

Arbeids  før  hedy   s.   barggoap- 
palasvuot. 

Arbeidskart,  s.  barggoohnai. 

Sv.  pargar. 

Arbeidskraft,  s.  barggovæk. 

Arbeidslyst,  s.  barggohallo. 

Arbeids  løn,  s.  barggobalkka. 

Arbeidsmand,    s.    1,    barggo- 
olmai;  2,  diiogjar. 

Sv.  1,  pargar;  2,  tuojar. 

Arbeidsom,  adj.  1,  barggui;  2, 
bargolas. 

Sv.  1,  pargok ;  2,  pargales ;  3,  æn- 
dokes. 

Arbeidsomt,   adv.   bargola33at. 

Arbeidsomhed,  s.  bargguivuot; 
2,  bargolasvuot. 

Arbeidstid,  s.  barggoboddo. 

Ar  b e i d s v  an  t ,  ad'],  barggoharj a- 
nam. 

Arbeidsvanthed,    s.    barggo- 
harj anamvuot.  " 

Arg,  adj.  se  ond, 

Argelist,  s.  se  Træskhed. 

Arild,  s.  fra,  af  Arildstid,   do- 
lus  aigin;  dolin  aigin. 

Ark,    s.    arkka,    Pagtens    Ark. 
litto  arkka. 

Sv.  ark,  litton  ark. 

Ark,  s.  arkka. 

Arm,  s.  1,  gietta;  2,  giettaffav 
læggellø  nnder  densygeArm,  giella- 
gava  vuoliai  suinid  bigjat,  tåge  en 
sine  Arme,  giettagavvasis  vald(lcl:3 
oalgge ;  4,  suorgge,  en  Arm  af  El 
veyt,  jokkasuorgge;  4,  soagja  (Viugo, 
Kjole-Arm,  biftassoagja. 

Sv.  1,  kæt;  2,  olke. 


49 


Arvedel 


Arm,  adj.  se  fattig. 

Ar  rn  h  tile,  Annhuling,  s.  gicttagav. 

Sv.  kætavuole. 

A  r  mo  dy  s.  se  Fattigdom. 

Armstævk,  adj.  olgis. 

Sv.  1,  olkai;  2,  rabmak. 

Armstyrhe,  s.  olgisvuot. 

Arne,  s.  aran,  naar  min  Søn 
dør,  da  slukner  min  Arne,  go  bardnc 
jabina  de  muo  aran  casska.  Anlcegge 
Arne,  aranastet,  Jeg  har  opført  Arne 
og  lader  fremdeles  opføre  Arne,  ara- 
nastam  læm  ja  aranastetam  ain. 

Sv.  åren. 

Arnested,  aransagje. 

Arrest,  s.  giddagas. 

Ar  restant,  s.  giddabigjujiivvum. 

Arrestere,  \.  1,  giddabigjat;  2, 
giddavalddet. 

Arrestering,  s.  1,  giddabigjani; 
2,  giddavalddem. 

Arr  est  forretning,  s.  1,  gid- 
dabigjani fidno ;  2,  giddabigjamniokke. 

Arrestforvarer,  s.  gidda- 
gasgattijægje. 

Arresthus,  s.  giddagasviesso. 

Arret,  adj,  uddui. 

Sv.  1,  oddok;  2,  havesk. 

Arrig,  adj.  1,  vassai;  2,  siitto- 
dakis;  3,  buortto,  ém  Fruentimmer. 
Blive  arrig,  buorttot.  Gjøre  arrig, 
buorttodet. 

Sv.  1,  assmak;  2,  morak;  3,  puorto, 
om,  Fruentimmer. 

Arrigen,  adv.  1,  vassak-,  2,  sut- 
todakis-,  3,  buorttolakkai. 

Arrighed,  s.  1,  vassaivuot;  2, 
suttodakisvuot;  3,  buorttoviiot. 

Sv.  assmakvuot;  2,  illabilca;  3, 
puortovuot. 

Ars,  Arts,  s.  bot. 

Sv.  patta. 
I     Arshalde,  s.  Sv.  1,  cakjruoita- 
cak;  2,  custe;  pattacuste. 

Art,  s.   1,    virgge,    en  ond  Art, 

Norsk- lappisk   Ordbog. 


bahha  virgge;  2,  nalle,  €let  Ugger  i 
Arten,  nalest  dat  orro,  3,   luonddo; 

4,  vuokke,  det  er  saa  hans  Art, 
daggar  læ  su  vuokke;  5,  lakke;  6, 
vierro. 

Sv.  1,  uhue,  a  f  kvad  Art  er 
han?  matte  ulmest  le  sodn?  2, 
vuoke;  3,  cærd;  4,  [naie,  han  er 
a  f  en  ond  Art,  pahas  nalest  le  sodn; 

5,  slai,  det  var  saa  hans  Art,  die 
li  so  slaja  nauta;  6,\ake,  det  er  hans 
medfødte,  naturlige  Art,  erne  le  tat 
so  lake. 

Arte,  v.  se  slægte. 

Artet,  adj.  1,  virgalas,  ondartet, 
bahhavirgalas ;  2,  davalas,  bahhada- 
valas;  3,  nallalas,  godartet,  buorre- 
nallalas.  Blive  ondartet,  virgaduwut. 
Gjøre  ondartet,  virgaduttet. 

Sv.  nalek,  ondartet,  pahanalek;  2, 
vuokok:  velartet. 

Arte  the d,  s.  \,  virgala§vuot;  2, 
davalas vuot;  3,  nallalasvuot. 

Artig,  adj.  1,  cabbadavalas;  2, 
Yuollegas. 

Sv.  1,  vuokok,  en  artig  3Iand, 
vuokok  olma;  2,kudnelas;  3,smakkok; 
smakket. 

Årti  gen,  adv.  I,  cabbadava- 
la33at;  2,  vuollega33at. 

Artighed,  s.  1,  cabbadavalas- 
vuot;  2,  vuoUegasvuot. 

Ar  tik  el,  s.  1,  artikkal,  en  Ar- 
tikel  i  Loven,  artikkal  lagast;  Troens 
Artikler,  osko  artikkalak ;  2,  galvvo, 
en  Handels- Artikel,  gavppegalvvo. 

Arv,  s.  arbbe. 

Sv.  arbe. 

Arve,  v.  arbbit;  arbedet,  alt  det 
arvede  jeg,  buok  dam  arbedim. 

Sv.  arbet. 

Arveherettiget,  adj.  lagalas 
arbbijægje. 

Arvedel,  s.  arbbeoasse. 
4 


Arvedel 

Sv.  1,  arbeose;  2,  en  liden  arve- 
del, orrenosc. 

Arv€{fods,  s.  arbbeoabme. 

Sv.  arbeome. 

Arvegræs,  s.  CSvmarv,^  hilssko. 

Arvelader,  s.  arbeguotfde. 

Arvelig,  adj.  1,  arbetatte;  2, 
arbetægje. 

Arveligen,  adv.  1,  arbe  boft^ 
2,  arbe  catta. 

Arvelicfhed,   s.   arbetattamvuot. 

Arvelov,  s.  arbbelak. 

Arveløs,  adj.  arbetæbme.  Blive 
arveløs,  arbetuvvut.  Gjøre  arveløs, 
arbetultet. 

Sv.  arbeteme. 

Arveløshed,  s.  arbetesvuot. 

Arvepaf/t,  s.  1,  arbbelitto;  2, 
arbbim  siettadus. 

Arv  ep  art,  s.  se  Arvedel. 

Arveskifte,  s.  arbbejuokko. 

Sv.  arbejiioko. 

Arvesyge,  s.  arbbedavd. 

Arvesynd,  arbbesuddo. 

Sv.  arbesuddo. 

Arvetager,  s.  arbevaldde. 

Sv.  arbevalteje. 

Arving,  s.  1,  arbbijægje;  2,  ar- 
bolas. 

Sv.  1,  arbeje;  2,  arbolas;  ollesar- 
bolas,  stakarbolas,    Chæres  ex  asse). 

Ase.,  v.  vaivedet. 

Asen,  s.  asen. 

Sv.  osna. 

Aseninde ,  s.  asennjiqalas. 

Sv.  miqeles  osna. 

Ask.,  s.  se  Æske. 

Aske,  s.  gudn,  giina;  brænde 
noget  til  Aske,  gudnan  boalddet. 
Lægqe  et  Hus,  et  Sted  i  Aske,  vieso, 
baike  dussén  boalddet.  Strø  Aske, 
gudiiit. 

Sv.  kuna;  hed  Aske,  pames. 

^sp,  s.  suppe. 

Sv.  suppe. 


50  Att  raa 

At,  benyttes  ikke  foran  Inf .  \,  Er 
detsaa  at  forståa?  lægo  nuft  arvedel, 
arvedæmest?  2,  for  at,  paa  det  at, 
vai,  kom  hid,  at  jeg  kan  høre  dig, 
boade  dek,  vaigulamdu;  3,  åtte,  at, 
saa  at,  der  siges,  at  han  er  død, 
celkkujuvvu  åtte  jabmam  læ;  saa 
mange  at  de  ikke  kunne  tælles,  nuft 
ædnagak  åtte  æi  læk  lokkamest;  4, 
go,  Gud  ske  Lov  at  vi  kom  lykke- 
lige hid.,  Ibmeli  gitos  go  diervasen 
dasa  goastaimek;  5,  at  sige,  makka; 
6,  at  ikke,  anias,  at  du  ikke  for  min 
Skyld  skal  komme  til  at  blive  op- 
holdt,  amad  muo  gæccen  boattet 
agjanet. 

Sv.  1,  Inf.  part.  åtte;  2,  åtte;  3, 
jukte,  julte,  jeg  hører,  at  han  er 
død,  kulab  julte  jabmam  le;  4,  vai, 
fjiv  mig  3Iad,  at  jer/  kan  spise,  vadde 
munji  piæbmob,  vai  porrob ;  5,  abma, 
at  han  ikke  skal  gjøre  del,  abma 
tab  takkat  kalka;  abmamis. 

Atten,  num.  card.  gavtse  nubbe 
lokkai. 

Sv.'  kaktse  mubbe  lokkai. 
Attende,  num.  ord.  gavtsad nubbe 
lokkai. 

Sv.  kaktsad  mubbe  lokkai. 
Atter,    adv.    1,    fast,   faslain;    2, 
vela,  lidt  hengere  henne  er  atter  et 
Telt,  dobbelist  læ  vela  goatte. 
Sv.  1,  vast;  vist;  2,  vele. 
Atterbud,  s.  1,  gielddemsadne ; 
2,  ruftudgoccomsadne. 
Sv.  pietlom. 

Attest,  s.  1,  attesta;  2,  duodastus. 
Attestere,  v.  duodastet. 
Altraa,  s.  1,  hallo;  2,  halidæbme; 
halidus,  have,  føle  Attrån  til,  efter 
Penge,  rudaidi  halo,  halidæme,  hali- 
dus adnet,  dovddat;  3,  vainotæbme; 
4,  viggam;  viggamvuot;  5,  arje.  Som 
ingen  Attraa  har,  halolæbme.  Mangel 
paa  Attraa,  halolcsvuot.    Blive  nden 


Attraa 


51 


B  a  a  (1  s  k  u  r 


Attraa,  halotuvvut.  Titintetfyøre 
Attraa,  haloluttet. 

Sv.  1,  halitem;  2,  vaino  3,  arje, 
tilfredsstille  en  Attraa,  arjeb  kalget. 

Attraa,  v.  1,  halidet,  2,  vainotet; 
3,  viggat. 

Sv.  l,halitet;  2,  vainotet;  3,  raccet. 

Attraaliff,  attraavierdig,  adj.  1, 
halidatte;  halidægje;  2,  vainotatte; 
vainotægje. 

Au!  interj,  voi! 

August,  s.  Blaaneden,  1,  August; 
2,  borggeniannod;  gassaborgge. 

Sv.  porge. 

Ave,  s.  bagadus. 

Sv.  pakkates;  pakkatus. 

Avind,  s.  gattam;  2,  gadasvuot, 
hære  Avind  til  sin  ISæste  fordi  han  er 
lykkeligere,  gadasvuoda  adnet  guoib- 
masis  damditti  go  buoreb  dillalas  læ. 
.    Sv.  1,  niddo;  2,  nirbme. 

Avindsfuld,  adj.  se  avindsyg, 

Avindsmand,  s.  1,  gadas;  2, 
vaššalas. 

Avindskjold,  s.  vasse. 

Avindsgg,  adj.  1,  gadas;  2, 
gatte;  3,  suovakættai. 


Sv.  niddokes. 

Avindsygt,  adv.  gadacet. 

Avindsyge,  s.  1,  gadasvuot;  2, 
suovakættaivuot. 

Avl^  s.  saddo;  Høavl,  rassesaddo; 
2,  sakko. 

Sv.  1,  saddo;  2,  rikko;  3,  seiko; 
sakko. 

Avle,  v.  1,  lag) it,  (høste \)  2, 
sakkanattet,  den  ene  Tanke  avler 
den  anden,  nubbe  jurd  nubbe  jurd- 
dag  sakkanatta. 

Sv.  sakketet. 

Avling,  s.  1,  lagjim;  2.  sakka- 
nattem. 

Avles,  v.  1,  saddat,  (voxe^')  2, 
sakkanet. 

Sv.  1,  saddet;  2,  sakkanet. 

Avling,  s.  1,  saddam;  2,  sakka- 
næbme. 

Avne,  s.  saddo.  Fuld  af  Avner, 
saddui. 

Sv.  ripa. 

'Ax,  s.  1.  gornoaivve;  2,  aks. 

Sv.  aks. 

Axel,  s.  oalgge. 

Sv.  olke. 


B. 


Baad,  s.  1,  vanas;  2,  vancca, 
der  gaar  Bølger  og  Baaden  er  liden, 
barro  læ  ja  ucca  vancca.  Baad  med 
to  Par  Aarer,  garbes,  med  en  liden 
Toaaring  reiste  han,  ucca  garbacin 
\'ulgi.  Baad  med  tre  Par  Aarer, 
goalmag.  Baad  med  fire  Par  Aarer, 
njæljag. 

Sv.  1,  vadnas,  Baaden  tog  F'and 
ind,  vadnas  vuolniesi;  2,  vinc;  3,  en 
gammel  Baad,  rekke,  sætte  over 
Elven  med  en  gammel  Baad,  obme 
rekkin  jokkob  rastatet;  4,  hapi. 

Baadhygger,  s.  vadnasdakke. 

Baadhygning,  s.  vadnasdakkam. 


Baade,  s.  avkke. 
Sv.  auke. 

Baade,  v.  avkotet. 
Sv.  auket. 

Baade,   conj.  1,  sikke;  2,  guab- 
bacaga. 

Sv.  1,  sikke;  2,  kobbacak. 
Baad  f  art,  s.  vadnasmanno. 
Baudfører,  s.  hovedsnianna. '   , 
Baadhavn,  s.  satkko. 
Baadled,  s.  vadnaslaiddo. 
Sv.  1,  vanaslaiddo ;  2,  sukkemlaiddo. 
Baadshage ,  s.  vanasroakke. 
Sv.  1,  porka;  2,  rogganja. 
Baadskur,  s.  nausste. 
4«- 


It  a  a  d  s  1  a  d  n  1  n  g 


52 


Basrefter 


Baadsladiiin(j,  s.  vanasfarbme. 

Baal,  s.  1,  njuoršso;  2,  muorra- 
fidno. 

Sv.  1,  muorafino;  2,  muorahovke. 

Baand,  s-l,badde,  Baandtilat 
binde  med,  garastam-jiioadde  badde; 
2,  Baandet  over  Skuldrene  til  at  bære 
med,  volakbadde;  3,  Tellbaandet, 
bissamasbadde ;  4,  Baandet  nede  ved 
Teltdøren,  biššum  badde ;  5,  Baandet 
hvormed  Jxoen  6iWe5,  madbadde;  6, 
Buxebaandet  om  liofterne,  fiettar- 
baddc;  7,  canatas;  8,  garaldak;  ga- 
rastak;  9,  Træbaandet  om  Tønder 
o.  s.  v.,  gierddo;  gærddo;  10,  Træ- 
baandet, der  holder  Brædderne 
sammen  i  en  Lappeslæde,  fiera ;  11, 
Baandet  foran  i  Slæden,  gakkastak; 
\2,  Baand  aj  Ren  f  odens  Sener,  sivllo. 
Sætte  Baand  om  Kjørvler,  gærdodet. 

Sv.  1,  badde;  2,  canas,  han  er  i 
Baand,  f  bunden,)  canas  kecen  le, 
cadnes;  canastak;  3,  Baand  til  at 
kvæle  med,  keras ,  kerasbadde  j  4, 
Baand  af  Fidier,  værgo;  5,  labce, 
(Tømme)  ,•  6,  Baand  paa  Trækjørv- 
ler,  baste;  7,  Baandet,  hvormed  to 
Na't  sammenbindes,  oces ,  8,  ked- 
ncs;  9,  Baand  af  Sener,  katkes. 
Sætte  Baand  om  Kjørvler,  baddedet. 

Baandstaf/e,  s.  gærdos. 

Baandsvøbet,  s.  steipek. 

Baar,  Baare,s.  guoddemnuiorak. 

Sv.  1,  queddates;  2,  queddeinreido. 

Ba  are,  s.  narbbe. 

Bad,  s.  1,  lavggo;  2,  Finlænder- 
nes  Bad,  savgne. 

Sv.  1,  laugo;  2,  passalvas. 

Bade,  v.  1,  lavggot;  2,  savngo- 
dallat;  3,  galaset. 

Sv.  1,  laugot;  2,  bade  sig  i  Dampe 
af  ophedet  Vand,  outot ;  3,  paita- 
tallet. 

Baden,  Badninrj,  s.  1,  lavggom; 
2,  savngodallani;  3,  galasæbme. 


Badehus,  s.  lavggom -,  savnga- 
dallain  goatte. 

Sv.  part. 

Badekar,  s.  lavggom -, savnga- 
dallam  litte. 

Badested,  s.  lavggom-,  savn- 
gadallam-,  galasamsagje. 

Bag,  s.  1,  det  Indre,  Bagsiden, 
duokke;  2,  Bagen  paa  Kniver,  Øxer, 
Sværd  o.  s.  v.,  eimer;  čibmar. 

Sv.  1,  tuoke ;  2,  pokco ;  3,  skjibmar. 

Bag,  som  er  bag,  marjqa;  fra  den 
forreste  til  den  bågeste,  audemulast 
mariemu33i. 

Sv.  1,  marja;  2,  marjeltes. 

Bag,  præp.  og  adv.  1,  duokkai. 
Solen  forsvandt  bag  Fjeldet,  bæivve 
javkai  vare  duokkai;  2,  duokken, 
jeg  ser  ikke  bag,  baqenfor  Seilet, 
im  oaine  borjas  duokken;  bag  Rgg- 
gen,  bagenfra  horte  jeg  en  Røst, 
sælge  duokken  jena  gullim;  Bgen 
ligger  bag  dette  Bjerg,  sid  læ  dam 
vare  duokken;  3,  maqr]ai,  se  ikke 
bag  dig,  ale  mar]r]asad  gæca;  4,  ma- 
qest,  bag  mig  hørte  jeg,  maqestam 
gullim. 

Sv.  mar|i]en. 

Bagben,  s.  mar]riajuolgge. 

Bag  binde,  v.  giedaid  sælggai 
cadnat. 

Sv.  ketit  pokcoi  cadnet. 

Bagdel,  s.  1,  maqriagæcce;  2, 
marjrjabælle*,  3,  bot. 

Sv.  1,  maqakece;  2,  pat. 

Båge,  v.  1,  laibbot;  2,  laibid 
dakkat;  3,  laibid  rakadet. 

Sv.  laipeb  takket. 

Bagefter,  præp.  oy  adv.  l,maq- 
f]ai ;  2,  maqest,  jeg  gik  et  langt  Sfgkke 
bagefter  dig,  du  mar^est  va33im  gulvka 
gask;  3,  mamel.  Komme,  indtraffc 
bagefter,  1,  maqedet ;  2,  maqnaiRl. 

Sv.  1,  maiinel,  først  bagefter  be- 
mærkede  jeg,  æska  aicib  matitiel;  2. 


Bageftcr 

inaqelt;  3,  marielest;  4,  maqnen;  5, 
pokcost;  6,  jouto ;  7,  tuoken.  Komme, 
indtræffe  bagefler,  i,  maqetet;  2, 
maqqanet,  mapqonet. 

Bagende,  s,  maqqagaečče. 

Sv.  maqakece. 

Bager,  s.  i,  laibbo ;  2,  laibid 
dakke;  3,  laibid  rakadægje. 

Bag  er  se  t^  s.  laibboni  goatte. 

Bag  f  od,  s.  1,  maqriajuolge;  2, 
Sælens  Bagfod,  ficco. 

Sv.  cækces  jiiolke. 

Bagfra,  adv.  1,  mariqabaeld,  be- 
ggnde  bagfra,  mar|f]abæld  algetet;  2, 
sælgebæld. 

Sv.  pokcost,  anfalde  bagfra,  pok- 
oost  ladet. 

Bag  fr  em,  adj.  ruftud,  ruoftad, 
hvorfor  holder  du  bagfrem  paa  Bo- 
gen, Bogstaverne  vende  Jo  forkert? 
manne  ruoftad  girje  doalak,  alma  bog- 
stavak  boasstot  jorggalek?  Bagfrem- 
hed,  ruoftadvuot. 

Sv.  ruopto;  ruoptok. 

Bagfrem,  adv.  ruftud,  ruoftad. 
.  Sv.    ruopto  keci,   vende    bagfrem, 
ruopto  keci  j orgelet;  ruopto  kecest; 
2,  mo30t. 

Baggaard,  s.  mar)r]ašilljo. 

Baggrnnd,  s.  1,  duokke;  2, 
maqeb  bælle. 

Baghaand,  s.  1,  duokke 5  2,  li- 
gas, jeg  har  lidt  i  Baghaand,  must 
læ  uccanas  duokkenam,  ligas. 

Baghold,  s.  1,  bæitto;  bæitos; 
2,  bæittemsagje;  3,  vuodgnem  sagje; 
4,  beittujuvvum  olbniuk,  Ifegge  et  Bag- 
hold, olbmuid  bæitosi  bigjat. 

Sv.  Ijkudno;  2,  aksatallenisaje,  3, 
njakos;  4,  sækceje,  ^Lurer). 

Bag  hoved,  s.  njekkebælle. 

Bagi,  præp.  og  adv.  l,sælgge-, 
2,  maqqabæld. 

Bagi  fra,  adv.  1,  sælgge -,  2, 
marjnabæld. 


53  Bagpaa 

Bagigjennem,  adv.  sælggebæld 
cada. 

Bagind,  adv.  1,  sælgge-,  2, 
maqr]abæld  sisa,  Ixuglen  var  gaaet 
bagind  i  Livet  paa  ham,  luodda  sælg- 
gebæld læi  mannam  su  rubmasi. 

Baglastet,  adj.  mariqasu,  Baaden 
er  baglastet,  vanas  læ  maqqasu. 

Sv.  vadnas  le  maqe  kecen  mete 
sturot. 

Baglæder  paa  Sko,  s.  ruGJas. 
Sætte  Baglæder  paa^  ruojastet. 

Sv.  1,  ruojes;  2,  pajes. 

Baglængs,  adv.  1,  sælggalassi, 
sælggolassi;  3,  ^awot,  jeg  f  aldt  bag- 
længs,  sælggalassi,  gavvot  gaccim; 
3,  selgi ;  selgi  calmi ;  4,  ruftud  calmi, 
gaa,  kjøre  baglængs ,  selgi,  selgi 
calmi,  ruftud  calmi  va33et,  vuogjet. 

Sv.  1,  ruoptolcsi;  2,  pigrjos. 

Bagned,  adv.  maqr^a-,  sælgge- 
bæld vuolas. 

Bagning,  s.  1,  laibbom;  2,  lai- 
bid rakadæbme. 

Bagom,  præp.  og  adv.  1,  duok- 
kai;  2,  sælgge-,  3,  maqqabællai ;  4, 
duokken;  5,  sælgge-,  6,  mat]f]abæld. 

Sv.  i,  pokcost;  2,  tuokai,  vi  kom 
bagom  Øen,  potime  suolo  tuokai; 
bagomdig,  tuokenat;  3,  marielt;4,ma- 
qelest.  Bet,  som  er  bagom,  tuokotak, 

Bagop,  adv.  1,  sælgge-, 2,  maq- 
qabæld  bajas. 

Ba  gover,  præp.  og  adv.  gavvot, 
hold  Hovedet  bagover,  doalaoaive  gav- 
vot. Lægge  bagover,  gavotet.  Lægge 
Ørene,  Hovedet  bagover,  som  Ulven, 
njavggit,  den  lagde  Ørene  bagover, 
njavgi  bæljes. 

Sv.  kauvo,  adj,  han  Ugger  bagover, 
kauvo  coivin  jalkaha:  kauvot,  adv. 
Lægge  bagover  ^kauvotet. 

Bagpaa,  præp.  07  adv.  1,  sælgge- 
bællai ;  2,  sælggebæld,  han  kom  bag- 
paa mig,   sælggebæld  muo  ala  bodi. 


Bagsat 


54 


BiKjsat,  adv.  1,  niariqasu;  2,  ba- 
dogald. 

Sv.  maqqe  kece  lak. 

Bafjsetl,  s.  mar]ria-,mar]eb  borjas. 

Baffside,  s.  sælggebælle.  Med 
Bagsiden  imod,  1,  bodaculli;  2,  ina- 
qasgæssemi. 

Sv.  Bagsiden,  Nordsiden  af'  et 
Fjeld,  1,  itkapele;  2,  itkes  ;  3,  irke, 
irkes. 

Bagstavn,  s.  niaqqagæGce. 

Sv.  mariqekece. 

Bag  st  ejie  r  w ,  s.  1 ,  nækkeruovdde ; 
2,  gicaldak. 

Bag  sædens,  manna-,  maqeb  cok- 
kanisagje. 

Bagtale^  v.  sælggebæld  sardnot. 

Sv.  1,  pokcost  halet;  2,  kancemist 
halet ;  3.  padnatallet. 

Bagtalelse,  s.  sælggebældsard- 
nom. 

Sv.  Ijpokco-,  pokcosthal;  2,  kan- 
cemisthal;  3,  mar]eltes  hal. 

Bagtaler,  s.  sælgebældsardno. 

Sv.  pokco-,  pokcost-,  kancemist-, 
mar] eltes  haleje. 

Bagtalersk,  adj.  sælggebæld- 
sardiio,  misundelige  og  bagtalerske 
Mennesker,  gadas  ja  sælggebæld- 
sardiio  olbmuk. 

Bag  til,  præp.  0|7adv.  1,  sælgge- 
bællai ;  2,  sælggebæld,  forlil  og  hagtil 
er  Klædningen  itii ,  auddabæld  ja 
sælggebæld  biedgganam  læ  bivtes. 

Sv.  mecen,  der  hagtil,  tobben 
mecen. 

Bagud,  adv.  maqas. 

Sv.  mattas. 

Bagvaske,  v.  i,  sælggebæld 
guoimes  nåma  billedet;  2,  sælggebæld 
laittet. 

Sv.  1,  tarvvet;  2,  pokcost  laitet. 

Bagvaskelse,  s.  1,  sælggebæld 
guoimes  nåma  billedæbme ;  2,  sælgge- 
bæld laittem. 


Bagvasker,  s.  1,  sælggebæld 
guoimes  namabilledægje;  2,  sælgge- 
bæld laitar. 

Bagved,  præp.  og  adv.  1,  duok- 
ken;  2,  maqqa-,  3,  sælggebæld. 

Bagvendt,  adj.  1,  ruoftad;  2, 
jorggo. 

Sv.  ruopto. 

Bagvendt,  adv.  1,  ruoftad;  2, 
jorggot. 

Sv.  ruoptot. 

Bagvendthed,  s.  jorggovuot. 

Bakke-  s.  luokka;  2,  dærbme,  han 
gaar  op  paa  Elvebakken,  dædno- 
dærbmai  manna;  3,  mielle;  4,  vieltte, 
Skraaning,  nedad  hældende  Bakke  ^b, 
miedo ;  6,  miettolak ;  7,  sagte  hældende 
Bakke,  njoiddo,  njoiddo  luokka;  8, 
græsklædt  Bakke,  ridde;  9,  lodret 
Bakke,  gobmo;  10,  gaccatak;  11,  Det 
(jaar  ned  ad  Bakke  med  ham,  maqas 
su  dille  manna. 

Sv.  1,  luokka;  2,  vera,  verak;  3, 
Opad-Bakke,  cautes,  gaa  Opadbak- 
ker,  cautesid  va3et;  4,  vuosto;  5, 
suoim,  suoibmapuold ;  6,  Nedad-Bak- 
ke,  meto ;  7,  puold ;  8,  en  liden  ned- 
adhældende  Bakke,  njuoja,  njuojestak ; 

9,  en  Bakke  mellem  Mgrer,  kargo; 

10,  Bakke   med   en  smal  lang  Bgg 
eller  Kam,  corrotæva. 

Bakket,  adj.  1.  luokkai;  2,  gob- 
moi. 

Sy.  puoldai. 

Balg,  s.  dop. 

Sv.  1,  top;  2,  skuoudo. 

Balje,  s.  sagja. 

Sv.  1,  cacceæbbar;  2,  skuoudo;  3, 
saja. 

Bals  om,  s.  vuoidas. 

Balstyrig,  adj.  værrai. 

Balstgrighed,  s.  værraivuot. 

Bamse,  guovcca. 

Ban,  Band,  s.  1,  garrotus;  2, 
badde ;  3,  cadnag ;  4,  canatas.  Sætte  i 


Band 

Band,  se  handsætte.  Løses  af  Kir- 
kens Band,  girko  garotusa  vuold, 
cadnagest  erit  čovddujuvviit. 

Sv.  1,  karrotes;  2,  canas;  3,  cadnes ; 
4,  canastak. 

Bande,  s.  joavkko  arvotes,  nav- 
cates  olbmuin. 

Sv.  1,  siiola  sebre;  2,  suolleki  sole. 

Bande,  v.  1,  garrodet;  2,  olgu- 
det,  incjen  hande  sit  3Iednienne- 
ske!  ellus  oftage  olgudekku  goimes ! 
Som  ofte  bander^  i,  garriii;  2, 
garrodakis,  o:  tilbøjelig  til  at  bande. 
Tilhøjelighed  til  at  bande, 
s.  4,   garruivuot;    2,  garrodakisvuot. 

Sv.  karrotet;  karolés;  karoles- 
vuot. 

Banden,  s.  i,  garro;  2,  garro- 
dæbme;  3,  olgiidæbme. 

Sv.  1,  karro;  kirro;  2,  karrotes. 

Bandlyse,  v.  1,  garrodet;  2, 
garrotusa  vuollai  gulatet. 

Bandlrjsni(j ,  s.  1,  garrodæbme  ; 

2,  garotusa  vuollai  gulatæbme,  gu- 
latus. 

Bandsætte,  v.  garotusa  vuollai 
bigjat. 

Bandsættelse,  s. garotusa  vuol- 
lai bigjam. 

Bane,  s.  1,  gæidno,  vandre  Dy- 
dens o(f  Ærens  Bane,  vagjolet  siv- 
vovuoda  ja  gudne  gæino;  2,  balges, 
Himniellegemernes  Bane,  som  de 
have  at  (/jennemløbe,  alme  ilmi  bal- 
ges, jottem  gæino,  mi  sist  læ  jottet; 

3,  matkke,  jeg  har  fuldendt  min 
Bane,  mil  Livs  Bane,  loapatam  læm 
matkkam,  ællemam  matke.  4,  Bringe, 
komme  paa  Bane,  sagaidi,  sagai 
ala  buftet,  saddat,  Sagen  blev  bragt, 
kom  paa  Bane,  sagai  ala  saddai  asse. 

Sv.  1,  paljes;  2,  salk. 
Bane,  s.  1,  jabmem;  2,  goddem; 
3,  sorbmini;    det   bliver  min  Bane, 


.55  Banke 

dat  sadda  muo  jabmem,  goddujub- 
me,  sorbmasubme. 

Sv.  1,  jabmem;  2,  koddem. 

Bane,  v.  bane  Vei,  1,  luodaid 
duolbmat;  2,  luodaid  dakkat,  bane 
Veien  f  or  ham,  luodaid  sunji  duolb- 
mat, dakkat;  3,  jalgedet;  4,  njulggit; 
5,  rakadet;  bane  Vei,  gæino  jalgge- 
det,  njulggit,  rakadet. 

Sv.  salket. 

Banemand,  s.  1,  godde;  2,  sorb- 
mijægje. 

Banesaar,  s.  jabmem  havve. 

Bange,  adj.  1,  argge,  han  er 
meget  bange  af  sig,  sagga  argge  son 
læ.  Blive  bange,  1,  arggot;  2,  ballat, 
jeg  blev  bange  da  han  kom,  balla- 
jim  go  bodi;  3,  blive  pludseligen 
bange,  helketet.  Gjøre  bange,  1,  ar- 
godet;  2,  ballatet,  for  ikke  at  gjøre 
mig  bange,  amasek  muo  ballatet;  3, 
helketattet.  Være  bange,  d,  ballat, 
for  ham  er  jeg  ikke  bange,  sust  im 
bala;  2,  balatet,  de  vare  bange  for 
mine  Øine  da  det  var  koldt,  soi 
balatæiga  muo  calmid  go  bolas  læi. 

Sv.  palleje;  se  ræd. 

Bange,  adv.  argget. 

Banghed,  s.  1,  arggevuot;  2, 
ballo;  ballovuot. 

Bank,  s.  cabmem. 

Sv.  1,  slovetallem;  2,  hosem. 

Banke,  s.  fieram,  løbe  paa  en 
Banke,  fierram  ala  jottet;  2,  garggo. 

Sv.  1,  quorgo;  2,  saddecorro;  3, 
haard  l^erbanke,  jærkas;  4,  vade. 

Fuld  a  f  Banker ,  adj.  Sv.  quor- 
goi. 

Banke,  v.  1,  goalkkot;  goalke- 
lastet,  jeg  banker  netop  saa  meget 
paa  at  du  vaagner,  goalkelastam  åtte 
goccak;  2,  dærppat;  dærppalet,  jeg 
banker  med  en  Øxe,  dærppalam 
meresin;  3,  coalkket,  Bøtkeren  ban- 
ker, kipar  coalkka;  4,  savdnjet;  savd- 


Banke 


56 


Barh 


njedet;  5,  cabmet;  6,  bavkkit,  hvor 
bankede  det,  det  hørtes  som  om  man 
arbeidede,  gost  bavki?  giilui  dego 
duogjomen;  7,|bavkotet;  8,  coakket, 
dpikkei)  9,  coakkotet;  10,  ravggat, 
om  Hjertet,  Pulsen  o.  s.  v.,  mit 
Hjerte  har  ofte  banket,  muo 
vaibmo  davja  læ  ravggam ;  naar 
den  Aare  banker,  go  dat  suodna 
ravgga. 

Sv.  1,  kolket,  kolkotallet,  banke 
paa  Døren,  uksab  kolkotallet;  2, 
cabmet,  banke  paa  Børen,  uksab 
cabmet;  3,  hoset,  han  truede  at 
banke  muf,  aiti  hoset  mo;  hosatet; 
4,  juskotet,  (slaa^)  5,  tolkestet.  Hjer- 
tet banker,  vaimo  tolkesta. 

Banken,  Banknincj,  s .  1 ,  go alk- 
kom;  goalkelastem ;  2,  dærppam; 
dærpalæbme;  3,  coalkkem;  4,  savd- 
njem;  savdnjedæbme;  5,  cabmem;  6, 
bavkkim;  bavkkotæbme;  7,  coakkem; 
coakkotæbme;    8,  ravggam. 

Bankes,  v.  faa  Bank,  cabma- 
tallat. 

Ban  ly  se,  v.  se  bandlyse. 

Bansætte,  v.  se  bandsætte. 

Bar,  s.  Sv.  koce,  Kvist af Furu, 
Gran  og  Ener  med  Bar. 

Bar,  adj.  1,  cielgas,  bart  Fand, 
cielgga  cacce;  2,  aive,  det  er  den 
bare  Sandhed,    aive    duotvuotta  læ; 

3,  alas,  del  bare  Legeme,  alasrumas; 

4,  ravas,  kjøre  med  bare  Hæn- 
der,  vuogjat  ravas  giedai;  5,  bievl, 
snebar,  skuffe  Sneen  bort  at  der 
kan  blive  bart,  bar  Mark,  muottag 
goaiwot  vai  bievl  sadda.  Blive  bar, 
1,  rappaset;  2,  bievllat.  Gjøre  bar, 
1,  ravastet;  2,  bievlatet. 

Sv.  1,  ciælga;  2,  kuoros;  3,  puo- 
30S,  bart  Hoved,  PU030S  oive ; 
puo30t;  4,  rappas,  hvor  Huden 
er  bar,  koggo  like  le  rappas;  5, 
pæul,    pæula,    snebar.,      Blive   bar. 


pæiilet,  det  begynder  at  blive  bart 
under  Træerne,  pæulagotemeu  le 
muora  maddeken. 

Bar  he  d,  s.  1,  cielgasvuot;  2, 
alasvuot;  3,  ravasvuot;  4,  bievllai- 
vuot. 

Bar  armet,   adj.  1,   alas  giedai;; 
2,  ravas  giedai.  ' 

Barbar,  s.  barbar. 

Barbarisk,  adj.  barbaralas. 

Barbenet,  adj.  ravas  juolgek, 
vi  maa  gaa  barbenede,  vi  have  ikke 
Raad  til  Klæder,  ferttijep  ravas  jul- 
gin  va33et,  æp  suite  biftasid. 

Sv.  PU030S  juolkek. 

Barbere,  y.  1,  vajoldet;  2,  rakkit. 

Sv.  rakkot. 

Barberer,  s.  vajoldægje. 

Ba  rb  er  kniv,  vajoldamnibbe. 

Bare,  interj,  vare. 

Bare,  adv.  1,  aive;  2,  dusse, 
dusše  fal,  (fjør  det  bare  denne  Gang  ! 
daga  dam  dusse  fal  dam  have !  de  be- 
nytte bare  Oxer,  aive  vuovsaid  adnek. 

Sv.  1,  koros,  bare  du,  korostodn; 
2,  satta,  dersom  du  bare  vil,  satta 
val  sitalih. 

Bare  sig,  v.  1,  massat,   han  vil  , 
neppe  bare   sig  for   at  arbeide,    illa 
de  masastuwa  barggamest. 

Sv.  masse t,  nogle  barede  sig  ikke 
for  at  se,l  muttemah  æh  massam  quou- 
lamest. 

Bar  f  odet,  se  barbenet. 

Barfrost,  muotates  bolas. 

Barhovedet,  adj.  ravas  oaive. 

Barhændet,  adj.  ravas  giedai. 

Bark,  s.  1,  ostok,  paa  Vidier 
og  Buske;  2,  paa  Fyr,  garra,  bæ33e- 
garra ;  3,  den  indre  Bark  eller  Hin- 
de,  alos ;  4,  barkko.  5,  Barkstykket, 
hvormed  et  Fiskegarn  holdes  oppe, 
luovdde ,  Fiskegarnets  Barkstyk- 
ker, dorsskefierme   luovdek.       Tage 


Bark 


57 


Barnckj  æi 


Barken  af  Træer,  ollit,  i  Ntjmaane 
skal  du  lage  Barken  af  Træer,  odda 
mano  o;ulafak  muoraid  ollit.  Afskrahe 
den  indre  Bark,  alostef,  skrahe  den 
indre  Bark  af  Træet,  muora  alostet. 

Sv.  1,  osto;  2,  kar;  3,  quosmer; 
quolines;  4,  tales;  5,  barko,  koge 
Bark,  barkob  vuoset.  Jftafje  Barken, 
1,  quosmertet,  2,  quolmestet ;  3,  alostet. 

Barket,  som  har  Bark,  adj. 
barkkui. 

Barke,  v.  1,  ciccet,  barke  Fiske- 
garn j  2,  barkkit;  3,  orstit;  4,  ostu- 
det. 

Sv.  1,  sicet;  2,  barkotet;  3,  lastatet. 

Barm  s.  occa,  denne  Følelse 
gjemte  han  i  siti  Barm,  dam  dovdo 
occasis  sou  vurki. 

Sv.  puogn,  stikke  Haanden  i  Bar- 
men, puognai  kætab  caket. 

Barmhjertig,    adj.   vaimolades. 

Sv.  1,  arinokes;  2,  arjokes. 

Barmhjertig  en,  adv.  vaimolad- 
daset. 

Barmhjertighed,  s.  vaimola- 
desvuot. 

Barn,s.  1,  manna, 5om  Barn,  me- 
dens han  var  Barn,  havde  han  et  godt 
Jtfmf/e,  niannan  muittel  læi;  Landets 
Børn,  ædnammanak;  etuægteBarn, 
juolge-,  ligge-,  luovos  manna;2,  ^?e^ 
første^  (jeldste,)  Barn,  giellak;  3, 
det  sidste,  (yngste,^  Barn,  vakar ;  4, 
uægte  Barn,  født  og  død  i  Dølgs- 
maal  foruden  Daab,  1,  abar;  aba- 
ras;  2,  æpparas.  Broders  Barn, 
kaldet  af  Fasteren,  siessal.  Som 
har  Barn,  mannaolmus.  At  have 
Børn,  mannaolmus  læt.  Op/øre  sig 
som  et  Barn,  niannastallat. 

Sv.  1,  mana,  jeg  har  mange  Børn, 
stuor  manakote  le  nmsne;  uægte 
Barn,  like-,  juolke-,  luovos-,  saljo 
mana;  2,  juglo^  'i,nyfødt Barn,  oddo 
juttus5  4,  yngste  Barn,  vaker,  vakecaj 


det  er  min  yngste  Datter,  die  le  mo 
vakeca  tat  neita.  Som  har  Barn, 
manalmas,  manulmus,  faa  Børn,  man- 
almacen  saddet.  f^ære  frygtsom  o.s.v. 
som  et  Barn,  manastallet. 

Barnagtig,  adj.  1,  mannadava- 
las;  2,  mannavirgalas. 

Sv.  1,  mauastatteje;  2,  manalakas. 

Barnagtigen,  adv.  1.  manna- 
lakkai;  2,  mannadavalajjat. 

Sv.  manalakacet.  Bære  sig  barn- 
agtigen  ad,  i,  mauastattet^  Jeg  har 
gjort  det  harnagtigen,  manastattam 
leb  tab ;  2,  manastallet. 

Barnaglighed,  s.  mannalak- 
kaivuot. 

Barndom,  s.  i,  mannavuot,  i 
min  Barndom,  muo  mannavuoda  aige  j 
2,  mannudak,  Barndoms  Daarskab, 
mannudaga  jallagvuotta^  f^erdens, 
f^ldenskabernes  Barndom,  mailme, 
diedoi  alggoaigge.  Gaa  i  Barndom- 
men, hovkaiduvvut.  Bringe  til  at 
gaa  i  Barndommen,  hovkaiduttet. 

Sv.  manavuot.  Fra  Bardommen 
af  mana  palest.  Gaa  i  Barndommen, 
manastovet,  det  gamle  JJenneske 
gaar  i  Barndommen,  tat  vuores  al- 
mas  le  manastovemen. 

Barnealder,  s.  1,  mannaakkej 
2,  Verdens  Barnealder,  mailme  algo 
aigge. 

Barnebarn,  s.  l,agjob5  2,akkob. 

Sv.  1,  ajov;  2,  akkov. 

Barneduab,  s.  1,  mannagastj 
2,  managastasæbme^  3,  mannarist; 
4,  manaristasæbme. 

Barnefødsel,  s.  1,  mauariega- 
dattem,  hun  blev  anklaget  for  Bar- 
nefødsel i  Dølgsmaal,  giioddeluvui 
ciegos,  cikkujuvvum  manariegadattem 
ditti;  2,  mannariegadæbme. 

Sv.  1,  manatarbo ;  2,  manapiæbmem. 

Barnekjær,  adj.  1,  manaidi 
buorre;  2,  manaid  rakistægje. 


B 


ind 


58 


Bcboels( 


Barncsind,  s.  1,  mannavaibmo; 
2,  mannalas  vaibmo. 

Barnlifj,  bamslif/,  adj.  i,  man- 
nalas, den  barnlif/e  Alder,  niannalas 
akke ;  2,  manna-,  det  barnluje  Hjerte, 
mannavaibmo. 

Sv.  manalas. 

Barnlifjen,  adv.  mannala35at. 

Barnlighed,  s.   i,    mannavuot; 

2,  mannalasvuot. 

Barnløs,  adj.  manatæbme.  Blive 
barnløs,  manatuvvut.  Gjøre  barn- 
løs, manatiittet. 

Barnløshed,  s.  nianatcsvnot. 

Barnsben,  s.  fra  Barnsben  a  f, 
mannavuoda  rajast. 

Barsel,  s.  1,  mannavaivve^  2, 
fænsel,  falde  i  Barsel,  fænsel  vuollai 
gaccat;  3,  lave  til  Barsel,  mana 
vuosstai  læt;  4,  risthæjak,  bede  til 
Barsel,  risthæjaidi  bovddit;  holde 
Barsel,  risthæjaid  adnet. 

Sv.  1,  mana  tarbo;  2,  manapiæb- 
mem.  Falde  i  Barsel,  nirvanet ;  nir- 
veket. 

Barselseng,  s.  se  Barsel, 

Barsk,  adj.  1,  goavve;  2,  garas, 
en  barsk  flinter,  garra  dalvve-,  3, 
boark.  Blive  barsk,  d,  garrat;  2, 
garasmet;  3,  boarkasmet.  Gjøre 
barsk,    1,   garradetf    2,  garasmattet^ 

3,  boarkasmattet. 

Sv.  1,  raimes ;  2,  vuovdnai,  en  barsk 
Matid,  vuovdnajes  abnas. 

Barsk,  adv.  1,  goavet;  2,  gara- 
set;  3,  boarkat. 

Barskhed,  s.  1,  goavvevuot  5  2, 
garasviiot^  3,  boarkvuot. 

Uijen  efter  Barllioloniæus, 
Sv.  hobmcl,  hobmelvako. 

Bask^  s.  doarsskalæbmc. 

Sv.  svaskom. 

Baske,  v.  doarsskalet. 

Sv.  svaskot. 

Bast,  s.  roages. 


Bastreb,  s.  roagcsbadde. 

Sv.  \,  kainof  2,  ressme^  resmc. 

Bastmalte,  s.  roagga. 

Basun,  s.  basuna ;  blæse  i  Basun, 
basuna  cuojatet. 

Basunblæser,  s.  basuna  cuoja- 
tægje. 

Baun,  s.  muorrafidno. 

Bauta,  s.  muittoba33e. 

Beaande,  v.  vuoigrjat. 

Beaandin  (j,  s.  vuoigr|am. 

Bearbeide,\.  barggat,  bearbeide 
Jorden,  ædnam  barggat. 

Sv.  1,  parget;   pargetet;   2,  kicet. 

Bearbeidelse,  s.  1,  barggamj 
2,  dakkam,  Æmnintfstræ,  som  er 
tjenlifi  til  Bearbeidelse,  avnasmuorra, 
mi  (lakkiiju])mai  dokke. 

Bearbeider ,  s.  1,  bargge 5  2, 
duogjar. 

Sv.  1,  pargeje  5  2.  tuojar. 

Beblande ,  v.  sægotet. 

Sv.  1,  sækotet^  2,  mastetet. 

Beblandelse,  s.  1,  sægotæbme 5 
2,  sæg;otus. 

Sv.  1,  sækastem^  2,  mastefem,  ulov- 
liy  Beblandelse,   loppctes    mastelem. 

Bebo,  v.  assat.  Stedet  er  ikke 
beboet,  baikke  læ  olbmuitaga. 

Sv.  1,  viesatj  2,  orrot,  orrotel,  be 
bo  Landet,  ædnameb  orrotet. 

Beboeli(f,  adj.  oro tatte.  Husene 
ere  endnu  ikke  beboelif/e,  men  skulle 
sættes  i  beboelig  Stand,  æi  læk  vie- 
sok  vela  orotattek,  mutto  orotattam 
lakkai  dakknjuvvut  galggek.  Være. 
(jjøre  beboelig,  orotattet. 

Sv.  orotatte.  Være,  gjøre  beboe- 
lig, orotattet,  det  Land  er  ikke  be- 
boeligt,  i  tat  ædnam  orotatte. 

Beboelig  en,  adv.  orotattam  lak- 
kai. 

Beboelighed,  orotattemvuot. 

Beboelse,  s.  1,  orronij  2,  assam: 
hint  Hus   er  ikke  indrettet  til  Be- 


Beboelse  59 

hoelse,  dot  viesso  i  læk  rakaduvvum 

assain  varas  olbmiiin. 

Beboer^     s.     1,    orro;    2,   asse, 

Beboerne  beni/tte  alene  det  kvænske 

Sprofj,  assek  aive  suomagiela  adnek ; 

3,  olbinuk,  Beboerne  ved  Øvreelven, 

bag-jeda-diio  olbmiik. 

Sv.  1,  orrotejej  2,  viesat. 
Bebreide^  v.  guoccot,  jerj  be- 
breider ham  at  hau  ikke  opfj/ldte  sit 
Ord,  g-uocom  suiiji  g-o  i  oletam  sanes; 
2,  soaibmat,  bebreide  en  IJtroskab, 
soaibmat  gæsagen  osskaldasmættom- 
vuoda  5  3,  væratet,  bebreide  siij  noget, 
væratet  aldsis  maidegen.  Saadanne 
Handlinger  fortjene  ikke  at  bebrei- 
des, fortjene  in<jen  Bebreidelse,  dag- 
gar  dagok  æi  læk  soaimetatte,  væra- 
tatte.  Bebreiden,  s.  1,  guoccom;  2, 
soaibmam;  3,  væratæbme.  Hau  er 
ikke  at  bebreide,  i  son  læk  soaib- 
niamest,  væratæmest. 

Sv.  1,  kaicolet;  2,  kaigalet;  3, 
carret. 

Bebreidelse,    s.   1,   gucculdak; 

2,  goasalmak. 
Sv.  1,  kaigalem;    2,  kaigotem;  3, 

kaigalvas;  4,  kaicolem;  5.  carrein. 
Som  fortjener  Bebreidelse,  kaigo- 
takes,  et  arbeide,  som  fortjener  Be- 
breidelse, kaigotakes  pargo. 

Bebræ m m e ,  v. biiddit,  bebræmme 
og  pryde  Koftekraven,  gaftecæppat 
buddit  ja  hærvatallat;  2,  buddestet. 

Sv.  1,  pardet;  2,  liioskot. 

Bebude,  v.  1,  diedetet,  Alt  be- 
buder et  hjkkeligt  Aar,  buok  oasa- 
las  jage  diedetæmen  læ  ;  2,  muittalet; 

3,  gulatet. 
Sv.  1,  sakastet;  2,  puodgestet. 
Bebudelse,  Bebuden,  s.  1. sakka; 

2,    diedetæbme;  3,    miiittalæbme ;  4, 
muitlaliis;  5,  gulatæbme;   6,  giilatus. 
Sv.  1,  sak;  2,  sakastem;  3,  piiod- 
gesteni. 


Bede 


Bebygge,  v.  vicsoid,  godid,  or- 
romsajid  rakadet,  dakkaU  Man  ved 
ikke  naar  Laudet  først  blev  be- 
^Uflff^t,  i  læk  dietto  goas  olbmuk  assa- 
gotte  ædnami.  Landet  er  stærkt  be- 
bygget og  befolket,  ollo  viesok  ja 
assek  læk  ædnamest. 

Jiebyggelse,  s.  viesoid-,  godid-, 
orromsajid  rakadæbine,  dakkam. 

Bebyrde,  v.  1,  noaddasattet;  2. 
lossodattet;  3,  vaivedet,  bebyrde  sin 
Samviltighed,  Hukommelse,  sin  Næ- 
ste  med  noget,  oamedovdos,  miiitos, 
giioiines  mainegen  vaivedet. 
Sv.  1,  lossotef ;  2,  nodotet. 
Bebyrdelse,  s.  1,  noaddasattem j 
2,  lossodatteiii;  3,  vaivve;  4,  vaive- 
dæbme. 

Bebyrdes,   v.    1,  noaddaset;    2, 
lossot;  3,  lossaiiet. 
Sv.  lossot. 

Bebyrdelse,  s.  i,  noaddasæbmej 
2,  lossoin ;  3,  lossanæbme. 

Be  da  are,  v.  i,  jallasmattet;  2, 
bættet. 

Sv.  1,  piedotet,  kjødelig  Lyst  har 
bedaaret  dit  Hjerte,  033elas  hallo  læ 
to  vaimov  piedotam. 

Bedaarelse,  Bedaaren,  s.  i, 
jallasmattem;  2,  bæltem. 

Bedaares,  v.  i,  jallasmet;  2, 
bætatallat. 

Bedaarelse,  s.  1, jallasmæhme; 
2,  bætatallam. 

Bedaget,  adj.  1,  hui  boaresj  2, 
boarrasrauvvinn,  en  bedaget  Olding, 
boarrasmuvvum  viioras;  3,  altalas. 

Bedagethed,  s.  i,  boaresviiot; 
2,  viiorasvuot. 

Bede,  s.  1,  guotto;  2,  guottom. 

Sv.  i,  quoto;  2,  quotom. 

Bede,  v.  guottot,  om  Hyret. 

Sv.  qiiotot. 

Be  den,  s.  giiotfoni. 

Bede,  v.  giiodotet. 


»ede 


60 


Bedrøvelse 


Sv.  1,  quototet;  2,  reinohet. 

Be  den,  s.  guodotæbnie. 

Bede,  v.  1,  rokkadallat,  bede  for 
sit  Liv,  hæo-gas  rokkadallat;  rokkolet , 
2,  adnot,  je(/  kavde  bedet  om  at  blive 
lettet,  adnoin  leg-jim  gæppadussi  jec- 
canii  IS  oden  bra(/(e  mi<j  til  at  bede 
dig,  hælte  anotatti  muo  dust 5  haii 
bad  si(j  fri  for  Sira  f,  anoi  hesu- 
jussi  ječas  rangaStusastf  3,  bivddet, 
jeg  vilde  bede  dig  om  en  hel  Bibel, 
dust  obba  bibbal  bivddet  aigušim^  4, 
bægotet,  jeg  beder  dig  om  livad  jeg 
behøver,  bægotallam  dust  niaid  dar- 
basam^  5,  fattet,  vattet  5  6,  stavkedet, 
hvad  beder  diiom?  mald  stavkedak? 
7,  bovddit,  bede  Fremmede,  gusid 
bovddif  j  8,  bede  Farvel,  diervuodaid 
cælkket.  Tilboielig  til  at  bede,  fat- 
tales.     Tilbøielighed,  fattalesvuot. 

Sv.  1,  rokkolet  j  rokket  j  2,  adnot, 
anotet;  3,  niadtet;  4,  vaitet. 

Be  den,  s.  1,  rokkadallam;  2, 
adnoni^  3,  bivddem;  4,  bægotæbmej 
bægotus;  5,  fattern  j  6,  stavkedæbmej 
7,  bovddim. 

Bededag,  s.  rokkusbæivve. 

Sv.  rokkolespeive. 

Bedehus,  s.  rokkadallam  viesso. 

Sv.  rokkoleskote. 

Bedested,  s.  1,  rokkadallam 
baikkc;  2,  -  sagje. 

Bedested,  s.  1,  guottom  baikke; 
2,  -  sagje;  3,  guodotam  baikke;  4, 
-  sagje. 

Bedrag,  s.  bettus. 

Sv.  pætto, 

Bedrage,  v.  bættet.  bedrage  med 
forforende  Ord,  fillijægjc  sanidassis 
bættet;  Ilaabet  bedrog  mig,  doaivvo 
-muo  beti. 

Sv.  1,  peltet;  2,  sluoket;  3,  tåret, 
/  Handel^  bedrage  i  Handel,  osasi 
tåret. 


Bedrager,  s.  i,  bætte;  2,  bæt- 
tolaS. 

Bedrageri,  Bedragen,  s.  1, 
bættem;  2,  bettus*,  3,  bættolasvuot. 

Bedragelig,  adj.  bætlolas. 

Sv.  1,  pettok,  bedragelige  flarer, 
pettokes  osaseh;  pettokeslakas;  2, 
taretakes. 

^  e  rf  r  o  </ e  Z  i  </ e  jj,  adv.  bæ  ttola35at ; 
2,  bættolas  lakkai. 

Bedragelighed,  s.bættolasvuot. 

Bedragersk,  adj.  1,  bætte;  2, 
bættolas. 

Sv.  pettok,  en  bedragersk  3land, 
pettokes  olma;  2,  tareles. 

Bedragerske,  s.  1,  bætte;  2, 
bættolas  nisson. 

B  e  dragerskh  e  d,s.  bættolasvuot. 

Bedr  ages,  v.  bættataddat. 

Sv.  petatallet. 

Bedrag,  Bedrageri,  s.  bættatad- 
dam. 

Bedre,  v.  buorredet,  det  staar 
ikke  til  at  bedre,  i  læk  buorredæmest. 

Sv.  1,  puoretet;  2,  paretet. 

Bedring,  s.  1,  buorredæbme;  2, 
buorradus. 

Bedres,  v.  buorranct. 

Sv.  puoranet,  Feiret  begynder  mi 
at  blive  bedre,  talke  puoranaca. 

Bedring,  s.  buorranæbme.  Han 
er  lidt  i  Bedring,  men  er  endnu 
ikke  bleven  ganske  god,  frisk,  buo- 
rebus  guvllui  læ  mannamen,  i  læk 
vela  aibas  buorranam. 

Sv.  puorauem. 

Bedrift,  s.  4,  dakko;  2, barggo. 

Sv.  1,  takko;  2,  pargo. 

Bedrive,  v.  dakkat. 

Sv.  takket. 

Bedrøve,  v.  moraštattet. 

Sv.  huinotet. 

Bedrøvelse,  s.  moras.  Bedrø- 
ven,  morastattem. 

Sv.  1,  vai;  vaja;  2,  surgo. 


Bedrøves 


61 


Befale 


Bedrøve  Sy  v.  morastet. 

Sv.  huinot. 

Bedrøvelse,  s.  1,  inorastæbme  ; 
2,  moras. 

Sv.  huinosvuot. 

Bedrøvelig,  adj.  niorastatte,  be- 
drøvelifjc  Ilændelser,  morastattc  dap- 
patusak. 

Be  drøv  elicj  e  n ,  adv.  moraslakkai. 

Bedrøvelighed,  s.  morasvuot. 

Bedrøv  et,  adj.  moraslæo-jc.  Blive 
bedrøvet,  morrasi  saddat.  f  ære  be- 
drøvet, niorrasest  læt. 

Sv.  1,  luiinos;    2,  vajes;   3,  hiijos. 

Be  ds  te,  s.  1,  buorre ;  2,  avkke, 
det  almindelige  Bedste,  oftasas,  biio- 
kai  buorre,  avkke.  Lægge  sig  noget 
til  Bedste,  bigjatmaidegen  vuorkællon 
aldsis.  Have  noget  til  Bedste,  ællo- 
las  ohiius  læt.  Have  en  til  Bedste, 
guoimes  bilkkosagjen,  navrroii  adnet. 

Sv.  1,  puore;  2,  auke. 

B  eds  te  fad  er ,  s.  agja. 

Sv.  aj  a. 

Bedste forældre,  s.  ajak  ja 
akkok. 

Bedstemoder,  s.  akko. 

Bedække,  v.  l,gofčat;  2,  loavd- 
det;  3,  obbitet,  (iud  bedækker  Hiin- 
len  med  Skyer,  Ibmel  balvaidesguiui 
alme  obbit;  4,  bedække  med  Sne, 
javestet. 

Sv.  1,  lautet;  2,  kopcet,  bedække 
Hovedet,  oiveb  kopcet;  3,  javestet, 
bedække  med  Jord,  ædnaniin  jave- 
stet; 4,  tauket;  5,  aldet;  6,  kudjotet. 

Bedækkelse,  s.  1,  loavddem; 
2,  gofcani;  3,  javestæbme. 

Bedækning ,  s.  1,  loavdde;  2, 
gofcasj  noget  til  Bedækning,  guddejo. 

Sv.  1,  lauta;  2,  kopcas. 

Bedække s,  v,  1,  obbit,  i^/mme- 
len.  Luften  beggndte  atter  at  be- 
dækkes,  obbisgodi  fast  albme,  dalkke; 
2,  javvat,  naar  Teltet  bedækkes,  ryger 


det,  go  goatte  javva  de  suvve.  Be- 
dækket,  (skyet,')  obbas,  Himmelen  er 
bedækket,  obbas  læ  aibmo ;  3,  ob,  en 
bedækket  Himmel,  ob  albme. 

Sv.  bedækkes  med  Sne,  jauket. 
Bedækket  med  Sne,  jatkos,  endnu 
er  dette  Fjeld  bedækket  med  Sne, 
æska  le  tat  vare  jatkos. 

Bedærve,  v.  1,  billedet;  2,  bil- 
lasuttet. 

Bedærvelse,  s.  1,  billedæbme; 
2,  billasuttem. 

Bedærves,  v.  1,  billcsuvvut;  2, 
billaSuddat,  Bogen  bedærvedes  da  den 
blev  vaad,  billasuddai  girje  go  gastai. 

Bedærvelse ,  s.  billcsubme;  2, 
billasuddam. ' 

Bedømme ,  v.  1,  dubmit;  2,  ar- 
vedet. 

Sv.  duobmet. 

Bedømmelse,  s.  1,  dubmlm j  2, 
arvedæbme. 

Bedøve,  v.  1,  galmastuttet, SArr^-A:- 
ken,  Hugget  bedøvede  mig,  ballo, 
casskem  galmastutti  muo;  2,  cergi- 
dattet. 

Sv.  cærketattet. 

Bedøvelse ,  Bedøven,  s.  1,  gal- 
mastuttem;  2,  cergidattem. 

Bedøves,  v.  1,  galmas  mannat; 
2,  galmastuvvat;  3,  cergidet. 

Sv.  1,  cældnet;  2,  cærketet',  3, 
bedøves  af  Kulden^  kaldnet. 

Bedøvelse,  s.  1,  galmastubme; 
2,  galmas  mannam. 

Beedige,  v.  vuordnot. 

Sv.  vuorduot. 

Beedigelse ,  s.  vuordnom. 

Befale,  v.  1,  ravvit,  vi  ville 
høre  nogle  Ord,  som  han  befaler 
os,  moadde  sanid  alggop  gullat,  maid 
son  migjidi  ravistadda;  han  har  intet 
at  befale  over  mig,  i  sust  læk  mik- 
kege  ravvimusaid  muo  bagjel;  befale 
over  en  Hær,   soattevægaid  ravvit  j 


Befale 


62 


Defordrcs 


2,  goccot,  befale  sig  og  sin  Sag  Gud 
i  Voldy  jecas  ja  aSSos  Ibmel  gitti 
ravvit,  goccot;  kvad  befales?  inaid 
gocok?  mi  gočciijuvvu? 

Sv.  1,  travet 5  2,  koccot. 

Befaling,  s,  1,  rav;  2,  ravvi- 
mils,  har  du  nogen  Befaling,  (noget 
at  befale,^  til  den  Dag?  anakgo 
maidogcn   ravvimusaid  dam  bæivvai? 

3,  gocciis;  4,  goccom. 

Sv.  1,  tråvern ;  2,  travotes;  3,  koccom ; 

4,  kocolvas. 

Befaling smand,  s.  ravvijægje. 

Sv.  1,  radeje;  2,  piejctus  olmai. 
•    Befare,  v.  1,  jottet;   2,  mannat, 
befare   en  Landstrækning,   et  Hav, 
ædnam,  mæra  mannat,  jottet. 

Befaring^  s.  l,jotlem;  2,  man- 
nam. 

Befatte  sig  med,  v.  1,  dasa 
mannat,  befat  dig  ikke  dermed!  ale 
mana  dasa!  befat  dig  ikke  med  at 
gjøre  ham  noget,  ale  mana  sunji  mai- 
degen  dakkat;  2,  barggat;  3,  dakkat. 

Sv.  1,  takkamusen  valdet;  2,  ecebs 
tassan  piejet. 

Befinde,  v.  1,  gavdnat;  2,  dovd- 
dat,  Fordringen  befandtes  billig, 
gaibadussa  gavdnujiivni,  dovdduju- 
vui  vuoigaden;  3,  ællet,  befinde  sig 
vel,  bnrist,  dicrvvan  ællet;  jeg  be- 
finder  mig  ikke  vet,  ini  ælc;  jef/  be- 
finder  mig  ikke  vel  i  Hovedet,  oaivest 
im  æle;  4,  befinde  sig  paa  et  Sted, 
læt;  5,  orrot,  hvor  befinder  han  sig 
nu?  gost  dal  læ,  gost  dal  orromen 
læ? 

Sv.  i,  kaiidnet;  2,  vnoptestct;  3, 
viesot;  viesotallet,  hvorledes  befinder 
du  dig  ?  maktes  viesoh  ?  jeg  befinder 
mig  vel,  viesotallab  puorest;  4,  be- 
finde sig  ilde,  tossvoret,  jeg  befin- 
mig   ilde  i  Hovedet,  oivist  tossvoreb; 

5,  hivvot,  hivkot,  mest  om  Dgr,  der 
ikke  ere  friske. 


Befindende,  s.  i,  gavdnam;  2, 
dovddam;  3,  ddlc,  (Tilstand). 

Befitides,  v.  gavnatallat. 

Sv.  kandnatallct. 

Be  fipp  et,  adj.  hirbmastuvvnm. 
Blive  befippet,  hirbmastuvviit.  Gjøre 
befippet,  hirbmastuttet. 

Befippelse,  s.  hirbmastiibme. 

Beflitte  sig  paa,  v.  1,  barg- 
gat ala;  2,  viggat  ala,  en  alvorlig 
Opfordring  til  at  beflitte  os  paa 
at  være  Gud  til  Behag,  cavgad  goc- 
com dam  ala  barggat  Ibmel  miela 
mield  ællet;  3,  æljotet. 

Sv.  \,  æljotet;  2,  viggat;  3,  hug- 
sotet;  4,  vainotet. 

Beflittelse,  s.  1,  barggara;  2, 
viggam;  3,  æljotæbme. 

Befolke,  v.  olbmiiid  asatet,  bigjat, 
befolke  et  Land,  ædnami  olbmuid  asa- 
tet, bigjat;  Amerika  blev  befolket 
fra  Asien,  Amerika  olbmuides  oaj- 
3om  læ  Asiast;  et  teet,  tgndt  be- 
folket Land,  ollo,  iiccan  olbmuk,  as- 
sck  læk  ædnaniest. 

Befolkning,  s.  1,  olbmuid  asa- 
tæbme,  bigjam;  2,  olbmuk;  3,  assek. 

Befordre,  v.  1,  audedet,  be- 
fordre vor  Næstes  L^gksalighed,  guoib- 
mamek  oasalasvuoda  audedet;  2,  doai- 
matet;  be  fordre  Reisende :  3,  fivridet; 
4,  goastadet. 

Sv.  autetet. 

Befordring,  s.  1,  audedæbme; 
audadus;  2,  doaimatæbme;  3,  fivri- 
dæbme;  4,  goastadæbme;  reise  med 
egen  Befordring,  su  jecas  fivroin 
vuolgget,  matkaset. 

Sv.  autetem;  autetes;  autades. 

Befordrer,  s.  1,  audedægje;  2, 
doaimatægje;  3,  fivridægje;  4,  goa- 
stadægje. 

Befordres,  v.  auddanet, /tau  er 
befordret  til  et  bedre  Levebrød,  aud- 
danam  læ  buoreb  laibbai. 


Befordring 


63 


Begave 


liefordrinci,  s.  aiiddanæbme ; 
jiudadiis.  Have  fri  Befordring,  fiv- 
ridiiino  lailias  adnet. 

Befrngte,  v.  se  fraijte. 

Befri,  v.  l,l)æsstet;  2,  væltadct, 
Gud  befrir  mi(j  fra  at  (jjøre  det 
Onde,  Ibinel  vællad  niiio  bahast  dak- 
kainest. 

Sv.  1,  cautct;  2,  piæsetet. 

Befrielse,  s.  1,  bæsstem;  2, 
væUadæbnie. 

Befrier,  s.  1,  bæsste;  2,  vælta- 
dægje. 

Befries,  v.  l,bæssat;  2,  vælltat. 

Sv.  1,  piæset;  2,  cautatallet. 

Befrielse,  s.  1,  bæssam^  2,  vælt- 
tain. 

Be  fru  g  te,  v.  saddola33an  dakkat. 

Befru  gtelse,  Befrugtning,  s. 
šaddolajjaii  dakkani. 

Befrggte,  v.  ballat,  det  er  at 
he  fr yg  te,  at  Freden  ikke  vil  vare 
tænge,  ballat  læ,  ballamest  læ,  åtte 
raffhe  i  gukka  biste. 

Sv.  1,  pallet;  2,  vahrotallet. 

Be  f  ugle,  v.  1,  gastadet;  2,  laf- 
tadet. 

Sv.  tæbbot;  tæbbotet. 

Befugtelse,  s.  1,  gastadæbme; 
2,  laftadæbnie. 

Befuldmægtige,  v.  1,  famos 
addet;  2,  audastolbmajen-,  3,  sagja- 
sa3§aii  dakkat,  bigjat,  Jeg  har  be- 
fuldmægfigel  ham  til  at  handle  paa  ' 
mine  Fegne,  siiiiji  fabmom  læm  ad- 
dam,  ni  110  aiidastolbiiiajeii,  miio  sagja- 
saggan  su  læni  bigjam  miio  bælest 
dakkat.  Eu  Befuldmægtiget,  s.  1, 
aiidastohiiai ;  2,  sagjasas. 

Sv.  1,  olles  fanion  addet;  2,  saja- 
sas  bigjat;  en  Befuldmægtiget,  aii- 
tastolnia. 

Befuldmægtigelse,  s.  l,famo- 
addem;  2,  audastalmajen-  3,  sagja- 
saslaii  bigjam. 


Befæuge,  v.  1,  baidnct,  Bgen 
blev  befengt  med  Pest,  gavpiig  baid- 
iiujuvui    rottodavdast;    2,    diiolvadet. 

Befamgelse,  s.  baidnem;  2, 
duolvadæbnie. 

Sv.  1,  painet,  2,  podvotet;  podvet. 

Be  f  (eng  es,  v.  duolvvat,  han  var 
befængt  med  alle  Laster,  duolvvam 
læi  biiok  suddoiii. 

Befængelse,  duolvvam. 

Be  f æ  ste,  v.  1,  iiannit,  han  he- 
fæstede  Disiplene,  mattajegjid  iianni; 
2,  nannodet;  3,  naiinostet;4,  iianiios- 
mattet. 

Sv.  1,  nannolet;  2,  nannostet. 

Befæstelse,  s.  1,  nannim;  2, 
nannodæbnie;  3,  nannostæbme;  nan- 
nostus;  4,  nannosmattem. 

Befæstes,  v.  naniiosmet. 

Sv,  nannot, 

Befæstelse,  s.  nannosmæbine. 

Befæstning,  s.  1,  nanosviiotta; 
2,  ladne;  3,  nannim.  Befæstnings- 
konst,  nannimvuoda  dietto. 

Beføje,  v.  være  beføjet,  Beføjelse, 
se  foranledige. 

Beføle,  v.  giildalet,  guldaladdat. 

Sv.  kuldelet. 

Beføling ,  s.  guldalæbme. 

Be  f  øre,  v.  suolet  laittet, 

Beførelse,  s.   siiolemes  laittem. 

Beg,  s.  bik;  raddebik. 

Sv.  1,  kalicce;  2,  badak. 

Begaa,  v.  1,  dakkat,  hegaa For- 
brydelser,  værredagoid  dakkat;  2, 
begaa  sig  imod,  nakkaset;  3,  bittet. 

Sv.  takket. 

Begave,  v.  1,  addet,  Skaberen 
havde  begavet  ham  med  herlige  Ev- 
ner, sivnedægje  addam  læi  sunjisiega 
særaid,  navcaid.  2,  Begavet,  cæppe,  en 
begavet  Taler,  cæppe  sardnedægje. 
Ubegavet,  ikke  begavet,  cuorbbe,  «/ 
Naturen  ikke  begavet,  luondost 
cuorbbe. 


Begave 


64 


Beo-ravelse 


Sv.  vaddet. 

Bege,  v.  bikkadet. 

Sv.  badet. 

Begning,  s.  bikkadæbme. 

Begeqne,  v.  se  behandle. 

Begeistre,  v.  1,  ælljosmattet;  2, 
æljotet,  begeistret  a  f  Religion  og  a  f 
Kjærlighed  til  Frihed,  ælljosmattu- 
juvviim,  æljotuvvumreligionast  jara- 
kisvuodast  isedvutti;  3,  ællatet. 

Begeistr  en,  Begeistring,  s .  1 , 
ælljosmattem,  en  hellig  Begeistring 
drev  ham,  basse  ælljosmattem  su  vig- 
gati;  2,  æljotæbme;  3,  ællatæbme. 

Begeistres,  v.   ælljosmet. 

Begeistring,  s.  ælljosmæbme. 

Begge,  adj.  1,  guabbacak,  guab- 
bacaga,  vi  vare  paa  begge  Steder, 
finaimek  guabbaciii  baikin;  2,  guabbag; 
3,  gugtug,  til  begge  Kanter,  3Iorgen 
og  Aften,  gugtug  gæccai,  ækkedi  ja 
iddcdi. 

Sv.  1,  kobbacak-,  2.  quektol,  quek- 
teln,  quektelest ,  paa  begge  Sider  af 
Bjerget,  quektel  varen. 

Begive,  v.  (begive  sig  bort,")  1, 
vuolgget,  begive  sig  paa  Flugt,  ba- 
tarussi  vuolgget ;  2,  va35elet ;  3,  man- 
nat,  begive  sig  til  et  Arbeide,  man- 
nat  barggoi ;  4,  hæittet,  (pphøre^  ,•  5, 
dappatuvvut,  (tildrage)  ^  6,  saddat, 
(ske). 

Sv.  1,  vuolget;  2,  caskatet,  be- 
give sig  i  Fare,  caskatet  vahdai  *,  3, 
mannet;  4,  skoblanet;  5,  heitet;  6, 
seiltet ;  7,  saddet. 

Begivenhed,   1,    sakka,   forun- 
derlige    Begivenheder     ere    skedte, 
ovdulas    sagak    læk  saddam,   dappa- 
tuvvum;  2,  dappatus. 
Sv.  soitem. 

Begjære,  v.  i,  anestux'A'at,  to 
Aar  har  jc(j  tjent  ham,  nu  har  jeg 
begjært  hans  Datter,  guoft  jage  læm 
su  balvvalam,  dal  anestuvvam  læm  su 


nieid;  du  skal  ikke  beffjære!  ik  ane- 
stuvvat  galga!  2,  anestet,  han  be- 
ggndte  at  begjære  min  Son  i  Tje- 
neste, anestisgodi  must  barne  balv- 
valussi;  3,  aneldet;  4,  anestuddet;  5, 
ravkkat;  6,  stavkedet;  7,  halidet;  8, 
vainotet,  ifjor  betjjærede  jeg  en  Bog 
af  dig,  dimag  vainotim  girje  dust;  9, 

-  stu\'\'at,  et  verbalt  Su/fix. ;  at  se, 
høre,  oaidnet,  gullat,  begjære  at  se, 
høre,  oainestuvvat,    gulastuvvat;    10, 

-  taddat,  tallat,  en  freqventaliv  Ver- 
balform^ at  bytte,  laane,  lonotet, 
luoikket,  begjære  at  bytte,  laane, 
lonotallat,  luoikatallat;  havde  han  be- 
gjcert  at  laane  af  mig,  havde  jeg 
laant  ham,  go  lifci  luoikataddam  de 
lifcim  luoikkam. 

Sv.  1,  ustotet;  2,  vaitet,  begjær 
af  mig  hvad  du  behøver,  vaite  muste, 
mab  tarbahah;  3,  våtet;  4,  hamo- 
stallet. 

Begjæring,  s.  1,  anestubme, 
tilstaa,  afslaa  ens  Begjæringer,  ane- 
stumid  suovvat,  bietfalet;  2,ravkkam; 
3,  stavkedæbme;  4,  arje;  5,  halidus; 
6,  adnom. 

Sv.  1,  usto;  2,  halitem;  3,  vaitem. 

Begjærlig,  adj.  \,  vaibmel;  2, 
halidægje;  3.  vainotægje. 

Sv.  1,  vainok;  2,  næpel,  hegjærliy 
efter  Brød,  næpel  laipai;  næpok;  3. 
snaule;  snaulok. 

Be  gjær  li  gen,  adv.  vaibmelel. 

Begjærlighed,s.  1,  anestubme: 
anestuvvamvuot;  2,  vaimelvuot;  3. 
habmo;  4,  hibmo. 

Sv.  1,  halitem;  2,  vainotem;  3 
vainokvuot;  4,  hamo;  5,  næpelvuot 
6,  snaulokvuot. 

Beglo,  v.  gavkkat. 

Begrave,  v.  havdadet. 

Sv.  1,  hautetet;  2,  joulet;  julet 
3,  gruoptetet. 

Begravelse,    s.    havdadæbme 


Begravelse 

den  Bødes  Bef/ravelse,  jixhmc  havda- 
dubnie^  hivaane,  være  tilstede  ved 
en  liecfravelse,  ællet,  fidnat  havda- 
dæme  mokkesl. 

Becfveb,  s.  l,arvadus,  dmmesicj 
et  Begreh  om  noget,  arvadus  aldsis 
dakkatmastegen;  2,  fietto;  3,  daiddo-, 
4,  oaivadus;  5,  oapatus,  el  kort  Be- 
greh af  den  saliggjørende  Saudhed, 
oanekas  oaivadus,  oapatus  aiidogassaii 
dakke  diiotvuodast.  6,  Fære,  staa  i 
Begreh  med,  l,aiggot;  3,  -  goattet, 
hau  er,  staar  i  Begreh  med  at  læse, 
lokkat  aiggomen,  lokkagoaltemen  læ. 

Sv.  1,  skenoni;  2,  arvates;  3,  quor- 
ketem;  4,  tajeteiii;  5,  oppetes. 

Begrihe,  v.  1,  arvedet^  2,  fittit. 

Sv.  1,  skenot;  2,  quorketet;  3,  ta- 
jetet. 

Begrihelig,  adj.  1,  arvedalte, 
flet  er  soglens  hegriheligt,  galle  dat 
læ  arvedalte;  2,  arvedægje;  være 
begrihelig,  arvedæiiiest  læl. 

Sv.  quorkok;  quorkel. 

Begriheligen,  adv.  arvedattani- 
;  lakkai. 

Sv.  quorkoklaka. 

Begrihelig fied,  s.  arvedattain- 
vuol. 

Sv.  quorkokvuol. 

Begrunde,  v.  vuoddodel,  hvad 
Videnskaheu  skal  hegrtinde  oq  lære, 
maid  dielto  vuoddodet  ja  oapatet 
galgga. 

I     Sv.  vuododet. 
^      Begrundelse,  s.  vuoddodæbme. 

Begrutider,  s.  vuoddodægje. 

Be  gr  te  de,  v.  cierrot. 

Sv.  1,  cerot;  2,  vajelet. 

Begrædelse,  s.  cierrom. 

Begrændse,  v.  l,mærredet;  2, 
.rajaid,  luære  bigjat. 

Sv.  merelel. 

Begrændsning,  s.  1,  mærre- 
dæbme,  2,  rajaid,  mære  bigjam. 

Norsl;- lappisk   Ordbotj. 


65  Begynde 

Begunstige,  v.  1,  suovvatj  2, 
audedcl. 

Begunstigelse,  s.  Ijsuovvamj 
buorre  suovvain;  2,  aiidedæbme. 

Beggnde ,  v.  1,  algget,  han  vil 
nu  heggnde  paa  Forretningen,  fid- 
nosis  aiggo  dal  algget^  2,  algelet, 
7iaar  jeg  heggnder  lidt  faiter  han 
strax  hvordan  det  er,  go  algetaslain 
de  dallan  son  fuobmas  mo  læ;  3, 
riebmal,  han  bliver  vred,  naar  man 
heggnder  at  tale  til  ham,  son  sulla 
go  olmus  riebma  sunji  sardnol;  nu 
har  jeg  ingen  Lgst  til  at  heggnde 
at  tale,  im  dal  ricmasluva  hallat; 
4,  roavkkoset,  lader  os  heggn- 
de paa  Reisen ,  roavkkosædnop 
matkkai ;  5,  rappasel,  (aahrie  sig,') 
det  nye  Aar  beggndte,  de  rappasi 
odda  jakke 5  6,  valddet,  (lage  fat,) 
naar  Zhjolmesøen  ophører,  heggnder 
Zhjingalsøen,  go  Colinejavrre  nokka 
de  Cingaljavrre  valdda;  her  beggnde 
hans  Marker,  dago  valddek  su  æd- 
nainak;  7,  -goallel,  et  Suffixiv-J^er- 
bum.  Vandel  har  allerede  becjyndt 
at  stige,  cacce  jo  accagodi;  Solen 
beggndte  at  gaa  ned  da  vi  kom, 
bæivas  luoiladisgodi  go  bodimekj 
endnu  har  han  ikke  begyndt  at 
trænge,  airi  darbasisgoadekættai  læ; 
Helgen  har  allerede  beggndt,  basse 
valddcgodi  jo;  det  som  er  beggndt 
at  udføres,  mi  dakkusgotlujuvui;  han 
heggnder  at  faa  Lyst  til  at  sove, 
oadcsluvasgoalla  ^jeg  heggnder  endnu 
ikke  at  faa  Lgst  til  at  sove,  oade- 
sluvvasgoadekællai  ain  læm.  Goattet 
tilføjes  ogsaa  Verber,  der  betyde  at 
beggnde:  Vandel  har  beggndt  at 
stige  alt  mere  og  mere-,  algotaddas- 
godi  occal  cacce;  Vinteren  er  alle- 
rede begyndt,  dalvve  alggagodi  jo. 
8,  Verherne  selv  tilkjendegive  en  Be- 
dyndelse,  de  ere  afledede,  som:  at 
5 


B  e  g  \  n  «I  c 


66 


Beliagcli; 


have  Oierhamul,  vægjct;  beqyn- 
de  at  f'aa  Overhaand^  vægjat;  nt 
holde,  doallat;  hecpjnde  at  holde, 
dollit;  at  fyge,  soiccet^  beytjnde  at 
fyge,  soicidet. 

Sv.  1,  alget^  2,  algetet^  3,  saitet, 
om  Tiden,  Faslen  hegynder,  fas  to 
saiti;  4,  cuocet,  vi  beyyndle  at  ar- 
beide med  al  Krafl,  cuoceime  par- 
get  famost;  det  beyynder  at  sne, 
værald  cuoca  ;  5,  -  goattet,  det  beyyn- 
der at  blive  koldt,  coskogolta ;  6,  -  ta- 
cet,  det  beyynder  at  reyne,  rasotaca. 

Beqy  Ilde  Ise,  s.  1,  alggo,  i  Be- 
yyndelsen  var  Ordet,  algost  læi  sadne; 
i  den  allerforste  Beyyndelse,  alggo- 
algost;  2,  algiis,  ros  ikke  Beyyndel- 
sen^  først  Slutninyen  tilkommer 
Takken,  ale  vuost  ramed  algiis'  loa- 
past  æska  gittos  boatta;  3,  rappa- 
sæbme;  4,  motas,  (Hod).  Be- 
yyndelse, Bey  ynden ,  1,  alg- 
gem;  2,  algelæbme;  3,  riebinam. 
Som  er  uden  Be  f/ ynde  Ise, 
som  itiyen  Beyyndelse  har,  algo- 
tæbme.  Eyenskaben,  Beskafjenhe- 
den  at  være  uden  Beyyndelse,  al- 
gotesvuot,  Ilimlen  oa  Jorden,  alle 
Skabninyer  have  en  Beyyndelse, 
kuns  Gud  har  inyen  Beyyndelse, 
almest  ja  ædnamest,  biiok  sivnadu- 
sain  alggo  læi,  diissefal  Ibmelest  læ 
algolcsvuot;  Gud  har  været  uden 
Beyyndelse  oy  bliver  evindeliyen,  Ib- 
mel  læ  orrom  algotesvuodast  ja  or- 
romen  læ  agalas  aiggai. 

Sv.  1,  algo,  algosn  lei  pako;  «/* 
Beyyndelsen,  algost;  yjøre  en  Be- 
yyndelse, algob  takket;  fra  Beyyn- 
tlelsen,  algevist;  uden  Beyyndelse, 
algotæka,  algonapta;  2,  algem;  3,  al- 
geteni;  4,  af  Beyyndelsen,  cme;  var 
Mennesket  saadan  af  Beyyndelsen? 
emekus  almas  li  nau?  fra  Beyyndel- 
sen af  har  det  været  saaledes,  emof^[ 


tat  le  naute  orrom.  Algotcsvuof, 
Jubmel  le  orrom  algotesviiotest  ja 
orro  ikalas  aikai;  algenaptesviiot. 

Beyynder,  s.  algge ;  2,  alge- 
tægje,  Troens  Beyynder  oy  Fuld- 
kommer,  osko  algetægje  jaollitægje^ 
en  som  beyynder  oy  fuldender,  alge- 
tægje ja  loapatægje. 

Sv.  \,  algeje,  jakkon  algeje  ja 
olleteje:  2,  algeteje. 

Behay,  s.  1,  dokkim;  dokkim- 
viiot;  2,  dokkitæbme;  5,  miella,  at 
have  Behay  deri,  dasa  miela  adnet; 
4,  miellalasvuot;  5,  likkom.  Have, 
fin  de  Behay  i,  miehslii\\al,jey  finder 
Behacj  i  at  yjore  det,  mielasluvam  dam 
dakkat. 

Sv.  I,  likom,  i  hvilket  jey  har  yod 
Behay,  juosne  adnab  puore  likomeb ; 
2,  likokesvuot;  3,  miæl,  hvem  kan 
yjøre  ham  til  Behay?  kuttes  mattica 
so  miælen  mete  takket? 

Behaye,  v.  i,  dokkit;  2,  njal- 
gidet,  ikke  behayer  miy  det  Arbeide, 
i  njalgid  munji  datbarggo;  3,  likkol. 
4,  Dokkitet,  behayer  du  at  yjøre  det 
nu?  dokkitakgo  dal  dam  dakkat?  5, 
njalgidattet. 

Sv.  1,  likot,  det  behayer  miy,  tat 
munji  liko;  2,  tekoset;  3,  vuokahet, 
ikke  finder  Gud  Behay  i  det,  ig^i 
Jubmel  tab  vuokahe. 

Behaye  Hy,  adj.  1,  havsske,  be- 
hayeliyt  er  Stedet,  havsske  læ  baikke ; 
2,  bærtes,  en  behayeliy  Hldrenjayt, 
bærtes  goddebivddo;  3,  suotas,  det 
er  behayeliyt  at  læse  Historiebøqer, 
suotas  læ  lokkat  muittalusgirjid; 
4,  dokkalaS.  Anse  for  behayeliy, 
havskaset.  Blive  behayeliy,  havsskas- 
met.  Gjøre  behayeliy,  havsskas- 
mattet. 

Sv.  1,  hanskes,  et  behayeliyt  Liv, 
hanskes  viesom;  hauskedakcs;  2, 
suottes;  3,  likokes ;  4,  murres;  mur- 


Behagelig 


67 


[i  c  ho  id 


reies  j  5,  vuolos,  en  behagelii/  Reise, 
vuolos  manno. 

Behaifelirjen,    adv.  1,   havsket; 

2,  bærttaset;  3,  suottaset;  4,  dokka- 
lasfat.  Havsske  -,  bærtas  -,  suottas  -, 
dokkalas  lakkai. 

Behag  el  it/ hed,  s.  1,  niiella- 
lasvuot;  2,  havsskevuot,  jeg  har  mjdt 
mange  Behageligheder  i  hans  Htis^ 
ollo  havsskevuodaid  adnain  læin  su 
dalost;  3,  bærtasvuot;  4,  suotasvuot; 
5,  dokkalasviiot. 

Sv.  1,  hauskevuot;  2,  suottesvuot; 

3,  likokesvuot;  4,  miirretesvuot.  der- 
som du  vil  forslgrre  Livets  Beha- 
gelighed,  jus  viesomen  murretesvuo- 
teb  sitah  hemset. 

Behandle,  v.  1,  adnet,  han  be- 
handlede mig  godly  burist  aui  muo ; 
2,  mæunodet^  '3,  behandle  godt,  huo- 
rastet;  4,  behandle  ilde,  slet,  bah- 
hastet. 

Sv.  1,  adnet;  2,  tornetet. 

Behandling ,  s.  1,  adnem;  2, 
mænnodæbme;  niænnodus ;  3,  god  Be- 
handling, buorastæbme;  4,  ond  Be- 
handling, bahhastæbme. 

Behandlingsmaade ,  s.  1, 
adnem  lakke;  2,  mænnodamlakke. 


Behefte. 


1,    bissanattet;  2, 


darvvanattet. 

Behefte,  v.  i,  bissanet;  2,  darv- 
vanet,  han  er  beheftet  med  ulægelig 
Sygdom,  sunji  darvvanam  læ  buor- 
ranmæltos  davd.  Hans  Jord  er  be- 
heftet med  Gjæld,  su  ædnam  bagje- 
list  vælgge  orro. 

Beherske,  v.  1,  raddit,  at  be- 
herske sig  selv  og  sine  Lidenskaber, 
jecas  ja  halidusaides  raddit;  2,  rada- 
stallat;  3,  valdastallat. 

Sv.  radet. 

Beherskelse,  Beheråkning,  s.  1, 
I  raSåim, Selvbeherskelseyjecas  raddim- 
.1  vuot;  2,  radastallani  j  3,  valdastallam. 


Behersker,  s.  1,  raddijægje ;  2, 
radastalle;  3,  valdastalle. 

Behjertet,  adj.vaibmui;  2,  vai- 
moskas;  3,  jallo;  jalloi.  Blive  be- 
hjertet, 1,  vaimosket;  2,  jallot;  3, 
jallosmet.  Gjore  behjertet,  1,  vaimo- 
skattet;  2,  jallodet;  3,  jallosmattet. 
Op  f  øre  sig  behjertet,  jallostallat. 

Sv.  1,  jalo,  han  er  den  mest  be- 
hjertede  af  alle,  jalomus  le  sodn 
kaikistf  jalok,  jalos  5  2,  puoike.  Blive 
behjertet,  jalot,  lian  er  blevet  noget 
mere  behjertet  end  før,  jalostam  le 
talle  autocest.  Gjøre  behjertet,  1, 
jalotet  •,  2,  jalostattet.  Opføre  sig 
behjertet,  være  behjertet.,  jalostallet. 

Behjertet,  adv.  1,  vaimoskasat; 
2,  jallolakkai. 

Sv.  jalost;  jalosikt;  jaloslaka. 

Behjerlethed,  s.  1,  vaibmui- 
vuot;  2,  vaimoskasvuot3  3,  jallovuot. 

Behj ælpe,  v.  birggit,  han  be- 
hjielper  sig  medlidt,  uccanalain  son 
birggi. 

Sv.  birget. 

Behjælpelig ,  adj.  1,  vækkai; 
2.  vækketægje,  være  sin  Næste  be- 
hjælpelig til,  med  noget,  guoimes 
vækketægje   læt  masagen,   mainegen. 

Sv.  vækketeje. 

Behjælpeligen,  adv.  birggim 
lakkai. 

Behjælp e lighed,  s. vækkaivuot. 

Behold,  s.  i  Behold,  1,  aimoin; 
være,  forblive  i  Behold,  aimoin  læt, 
orrot;  Folkene  ere  i  Behold,  olbmuk 
aimoin  læk,  orruk  j  bringe  Godset  f  rem 
i  Behold,  æloid  aimoin  buftet^  have 
i  Behold,  aimoin  adnet;  2,  aimoidi, 
blive  i  Behold,  aimoidi  saddat,  baccet, 
Baaden  sondersloges,  men  Folkene 
hleve  i  Behold,  vanas  cuovkkani, 
mutte  olbmuk  aimoidi  bacce;  da  han 
havde  betalt  sin  Gjæld,  havde  han 
intet  tilbaqe,  i  Behold,  go  vælges 
5«- 


Bchoia 


68 


Beile 


mafsam  læi,  de  i  niikkege  sunji  ai- 
moidi  baccam^  3,  ligas,  han  hav  de  i 
Behold,  ligas  son  ani.  Brimje,  ophe- 
vare  i  Behold^  aimokussat,  at  op- 
hevare  ISæsteus  Gods,  Kvteg,  giioi- 
mes  oame,  sivcfid  ainiokus.šat.  Blive 
i  Behold,  if/Jen,  baccet,  hvor  mer/et 
bliver  da  i  f/Jf  n,  i  Behold  for  dia? 
ollogo  diinji  dalle  bacca? 

Sv.  1,  aimon,  aimon  orrot,  pacet; 
2.  aimoit,  ainioit  potet;  d,  have  i  Be- 
hold, haldet,  dette  Aar  havde  jeq 
min  Hjord  i  Behold,  tan  jaken  leb 
ælekam  piiorest  haldcni;  4,   paccem. 

Beholde,  v.  1,  adnet.  Røveren 
lod  ham  beholde  Livet,  rievar  addi 
sunji  hæggas  adnet;  beholde  voc/et 
hos  os  selv,  luttamek,  duokkenæ- 
niek  maidegen  adnet;  2,  doallat,  jer/ 
nænner  ikke  at  beholde  alt^  im  raske 
biiok  doallat;  3,  halddet,  naarvi  be- 
holdt aaben  Fei,  go  rate  haldiSei- 
mek. 

Sv.  1,  adnet,  behold  den  Boq! 
adne  tab  kirjeb;  2,  adnctet;  3,  hal- 
det, dersom  jetj  beholder  mine  Børn, 
jus  haldeb  nianaitani. 

Beholden,  adj.  1,  diervas ;  2, 
ainioin,  han  er  kommet  vel,  beholden 
hjem  fra  i^e«e«,  diervvan,  ainioin  sid- 
dasis  bodi  matkestes;  3,  baceam, 
Stervboets  beholdne  Pemje,  jabnie 
dalloi  baceam  rudak. 

Beholdning ,  s.  i,  bacatas;  2, 
bacceni. 

Sv.  i,  pacem;  2,  pacelvas. 

Behov,  s.  1,  darbais,  Husbehov, 
dollodarbasak.  Forrette  sit  Behov, 
darbasides,  asšes  dakkat,  galggat; 
boikkat;  2,  darbasvuot. 

Sv.  l,tarbek,  tarbo;  2,  tarbesvuot. 

Behændif/,  adj.  1,  doaimalas;  2, 
("æppe,  behændiff  og  rask,  cæppe  ja 
joltel ;  3,  happel.  Blive  behændiff, 
cæppot.     Cljore  behændig,  cæppodet. 


Fære,  vise  sig  behiendig,  cæppa- 
stallat,  ville  være  behiendig,  cæppa- 
stallat  viggat. 

Sv.  1,  kætalas;  2,  cæppe;  3,  mas- 
sket;  masskok;  4,  happel;  fappel. 
J^ære  behændig,  ceppastallet;  vigget 
ceppastallet. 

Behændigen,'  adv.  1,  doaima- 
la35at;  2,  cæppet;  3,  happelet. 

Sv.  1.  kætala^at;  2,  cæppesikt; 
cæppet. 

Behændig hcd,  s.  1,  doaibme  5 
2,  doaimalasvuot^  3,  cæppevuot;  4, 
happelvuot. 

Behænge,  v.  se  hænge. 

Behørig,  adj.  4,  darbašlaš;  2, 
bcrliggis. 

Sv.  1,  olles;  2,  sættes. 

Behørigen,  adv.  1,  (larbašla33at: 
2,  berliggaset. 

Sv.  ollesikt. 

Behørig  hed,  s.  1,  darbasvuot  f 
2,  berliggisvuot. 

Behøve,  v.  darbaset,  det  behøve 
vi  ikke  at  vide,  dam  æp  darbas  diettet, 
dat  migjidi  i  darbas  diettet;  det  be- 
høves ikke,  i  darbasnvu,  i  dat  darbas. 
Jeg  behøver  Eder  ikke,  im  læk  din , 
darbasægje.  Saa  meget  som  behøves, 
narre,  saa  meget  som  behøves,  tid- 
fordres  til  en  Gangs  Ikogninif,  vuos- 
sam  narre. 

Sv,  1,  tarbahet,  vi  behøve  Hjtalp 
af  Eder,  mije  tarbahebe  vekkeb  ti- 
jast;  2,  njædastet.  Saa  meget  som 
behøves,  1,  nare,  saa  meget  som  be- 
høves til  at  leve,  viesom  nare;  2,. 
Itirgesnak,  have  saa  meget  tniui  be- 
høver, birgesnakeb  adnet. 

Beile,  v.  1,  irgaslallat,  beile  til 
enVige,  niiddi  irgastallat^  2,  soatio- 
lallat,  soai]oid  adnet;  3,  bivddet,  beile 
til  ens  Gunst,  gudegc,  olbmu  anno 
bivddet. 


Beile 


69 


Bekjæmpcr 


Sv.  i,  irketet;  2,  sognot^  sogno- 
tet,  neilai,  neitab  sogiiotct. 

Beilen,  s.  1,  irgastallain ;  2, 
soar^o;  3,  soaqotallam. 

Sv.  1,  irkctem;  2,  sogno;  sognoni. 

Beiler,  s.  1,  irgge;  2,  irgastalle. 

Sv.  i,  irke;  2,  sognoje;  sognoteje. 

Beja,  v.  1,  j akket;  2,  jakatallat; 
3,  miedetet. 

Sv.  1,  jakkot;  2,  metctet. 

Be  jamr  e^  v.  1,  biekkot;  2,  bic- 
gotet;  3,-  luoibmot. 

Sv.  1,  luoimet;  2,  hiojatet. 

Beja  m  ren,  Bejamrimj,  s.  1 ,  biek- 
koin;  2,  biegotæbme;  3,  luoibmoni. 

Bekjende ,  v.  dovdaslet,  hckjende 
shi  torbrydelse  for  Dommeren,  var- 
redagos  duobmari  dovdastet;  bekjende 
sig  Ul  en  Religion,  jecas  religioni 
dovdastet. 

Sv.  Ijtobdcstet;  2,  pikset;  pikahet. 

Bekjendelse,  s.  1,  dovdastæbme; 
2,  dovdastus,  aflægge  Synds  Bekjen- 
delse, suddoides  dovdastæme,  dovda- 
stus dakkat ;  3,  dnodaStus,  den  augs- 
hnrgske  Troes  Bekjendelse,  Augsburg 
osko  dovdastus,  duodastus. 

Sv.  1,  tobdesteni;  2,  piksein;  pi- 
kaheni. 

Bekj ender ,  s.  1,  dovdastægje; 
2,  duodastægje. 

Sv.  tobdestcje. 

Bekjendt,  adj.  1,  oapes,  de  ere 
mig  hekjendle,  oappasak  læk  munji; 
2,  dovdos,  bekjendt  for  enhver, 
dovdos  juokkaci;  gjøre  sig  bekjendt 
ved,  for  noget,  dovdosen  jecas  dak- 
kat mastegen;  3,  diedolas;  4,  diette- 
las,  det  er  en  bekjend  Sag,  diedolas, 
diettelas  asse  læ ;  flet  er  ikke  bekjendt, 
i  læk  diettalasast;  5,  dovdastægje, 
være  sig  sil  Navn  og  sin  Handling 
bekjendt,  nåmas  ja  dagos  dovda- 
stægje læ,  dovdastet;  6.  dietto,  det 
er  et  bekjendt  Sted,  diettobaikkc  læ; 


Stedel  er  ikke  bekjendt,  baikke  i  læk 
diedost;  7,  blive,  gjøre  bekjendt,  diet- 
te\assi  saddat,  dakkat.  Blive  bekjendt, 

1,  oappasniet;  2,  oappasuvval;  3,  oap- 
pasuddet.  Gjøre  bekjendt,  \,  oappas- 
mattet;  2,  oappasuttet. 

Sv.  1,  oppes;  2,  tobdok;  tobdos, 
en  bekjendt  f^ei,  3Iand^  tobdos  kæino, 
alinas;  3,  tetos;  4,  tcteles^  5,  puoi- 
kos;  6,  cHoikos.  1,  Oppasmovet, 
fra  den  Tid  jeg  blev  bekjendt  med 
ham,  tatte  palest  ko  oppasmovib  suin; 

2,  tobdasmovet.  1,  Oppasmattet,  han 
gjorde  mig  bekjendt  med  ham,  son 
oppasmatti  mo  suina ;  2,  tobdasmattet, 
hvorfor  gjør  du  dig  ikke  bekjendt 
med  ham?  mastes  ih  tobdasmatte  so? 

Bekjendt,  s.  1,  oapes*,  2,  dov- 
dos. Som  er  en  Bekjendt,  oappas, 
med  denne  ere  vi  Bekjendtere,  dain 
moi  lædne  oappacak. 

Sv.  1,  oppes  5  2,  tobdos. 

Bekjendt,  adv.  1,  oappaset;  2, 
dovdoset;  3,  diedola33at5  4,  dietta- 
lasat. 

Bekjendtskab,  s.  1,  oapesvuotj 
2,  dovdosvuot;  3,  dietto;  4,  diedolas- 
vuot5  5,  diettalasvuot. 

Bekjendtgjøre,  v.  diedetet,  be- 
kjendtgjøre  Love  og  Anordninger, 
lagaid  ja  asatusaid  diedetet  5  2,  diette- 
vassi  addet,  dakkat 5  3,  almostet. 

Sv.  1,  almotet^  2,  sakab  vuolgatet. 

Bekjendt  gjør  else,  s.  1,  die- 
detæbme;  2,  diettevassi  addem,  dak- 
kam^  3,  almostæbme^  almostus. 

Bekjendtgjører,  s.  1,  diede- 
tægje;  2,  diettevassi  addc,  dakke;  3, 
almostægje. 

Bekjæmpe,  v.  1,  vuosstailastet^ 
2,  doarrot  vuosstai^  3,  doarotet;  4, 
doarrostattet,  vi  skulle  bekjæmpe 
vore  onde  Lyster,  babha  himoidæmek 
galggap  mi  doarrostattet. 

Be kj æ mp er,s.  i,  vuosstailasste ; 


Belj  æ  nipe  r 


70 


B  c  k  u  in  in  c 


2,  vuosstaidoarro5  3,  doarotægjej  4, 
doarostatfe. 

Behjæmpniuff,  s.  1,  vuosstai- 
lastem;2,  vuosstaidoarrom;  3,  doaro- 
tæbme;  4,  doarostattem. 

Beklage,  v.  1,  armostaddat;  2, 
armotussat,  han  beklagede  mig,  da 
han  san  min  Forfatning,  armostaddai, 
annotuššai    muo    go   oini   niiio  dille; 

3,  vaiddet,  jeg  beklager  mig  over  vitn 
Skjæbne,  oassam  vaiddam  :  4,  biekkot : 
5,  ruovvodet,  Manden  er  ikke  saa 
fattig^  som  han  beklaqer  sig,  olinai 
i  læk  nuft  vaivas  go  ruovvod. 

Sv.  1,  vaiiiieldet;  2,  armestet;  3, 
luojot,  beklage  sig  over  Hovedpine, 
over  Ingenting,  oiviil,  toššin  luojot. 
Som  al  tid  beklager  sig,  luojotakes. 
Tilbøjeligheden  til  at  beklage  sig, 
luojotakesvuot. 

Beklagelse,  s.  1,  armostaddam; 

2,  arniotušSam  ;  3,  vaiddem;  4,  vaid- 
demus;  5,  biekkom;  6,  ruovvodæbme. 

Sv.   1,    vaiineldem;    2,    armestem; 

3,  luojoni,  med  daglige  Beklagelser 
udretter  man  Intet,  færtapeivasas 
luojomin  i  aikalasi  potet. 

Beklagelig,  adj.  1,  vaidetatte ; 
2,  biegotatte. 

Sv.  1,  gunnotebme,  en  beklagelig 
Tilstand,  gunnotes  vuoke ;  2,  vaives, 
vaivan. 

Beklageligen,  adv.  4,  vaide- 
tattamlakkai;  2,  biegotattamlakkai. 

Beklagelighed,  s.  i,  vaide- 
lattamvuot;  2,  biegotatlainvuot. 

Beklemmmelse ,  s.  1,  adeslus; 
2,  hates*,  3,  bakkašubme. 

Sv.  l,fuoppe;  2,  niuode;  3,  viiode. 

Beklemt,  adj.  Cpartpas.)  I, blive 
beklemt,  adesluvvut,  dgbe  Sukke  stege 
op  fra  det  beklemte  Hjerte,  lossis 
suokkatusak  dam  adestuvvum  vaimost 
gorgqu;  2,  bakkasuvvut. 


Gjøre  beklemt.  I,  adestuttet ;  2, 
atestet;  3,  bakkasuttel. 

Beklemthed,  s.  1,  adesluvvam- 
viiot;  2,  vaibnio  bakkasubme. 

Beklikke,  v.  1,  laitlet;  2,  duol- 
vadet. 

Beklikkelse,  s.  1,  laittem;  2, 
duolv;  3,  duolvadæbme. 

Beklippe,  v.  1,  bæssket;  2,  be- 
klippe ens  Indtægter,  gæpedet. 

Sv.  peskefet. 

Beklippen,  Beklipning,  s.  d, 
bæsskem;  2,  gæppedæbtne. 

Beklumrel,  adj.  lossad,  lossis 
aibmo.  Blive  beklumret,  lossot,  los- 
sanet;  aibmo  losso,  lossari. 

Bekliimr ethed,  s.  lossadvuot, 
aimolossadvuot. 

Be  kl æ de,  v.  1,  garvotet,  6eA7^e^/ 
med  Ærestegn,  garvotuvviim  gudne- 
mærkaiguim;  Jorden  er  beklædt  med 
Blomster,  ædnam  garvoluvvum,  ciqa- 
tiivvum,  (prgdel,)  læ  lediguim;  2, 
skoadestet,  Huset  er  beklædt,  (bord- 
klædl,)  viesso  læ  skoadestuvvum; 
beklæde  Tømmen,  lavce  skoadestet; 
3,  beklæde,  belægge  med  Træ,  gæg- 
gat;  4,  beklæde  et  Embede,  adnet, 
amat  adnet.      Beklædes,  garvodet. 

Sv.  i,  karvotet;  2,  amat  adnet. 

Beklæden,  Beklædning,  s.  i, 
garvotæbme;  2,  skoadestæbme;  3, 
gæggam;  4,  adnem.     Garvodæbme. 

Beklædning ,  s.  1,  garvo;  2, 
skoadas;  3,  gægge. 

Bekomme,  v.  oa330t;  (faa'). 

Sv.  0330t. 

Bekomme ,  v.  boattet,  vel  be- 
komme! boHus  diervvan!  2,  det  be- 
kom ham  ilde,  at  han  blandede 
sig  i  Sagen,  bahhast  lakkai  siinji 
gævai,  go  sægoti  jecas  dam  assai;  3, 
3Iaden  bekommer  ham  ikke  godt, 
vaibmo  borramusaid  i  vuosstaivalddet 
aigo;  i  gilla  borrat. 


U  e  k  o  111  s  t 


71 


Bclciliglied 


Bekomst,  s.  \,  at  faa  sin  Be- 
komst, gallasi  oa^^ot;  2,  oasse,  f^"- 
del,)  han  fik  sin  Bekomst,  oases 
oa^oi. 

Bekoste,  v.  1,  golatet;  ogsaat 
stelle  i  Bekoslninij ;  han  satte  mi<j 
t  BekostniiKj  for  Bogen,  girje  go- 
lati  must;  han  satte  sig  forgjæves 
i  Bekostning  for  den  Sag,  diissas 
golati  jeoas  dam  assai;  Jeg  kan  nu 
ilxLc  bekoste  mere,  sætte  mig  i  større 
Ihkostning,  i  læk  miio  golatæmest 
sat  črmbo;  han  skat  ikke  bringe  mig 
til  at  sætte  mig  i  Bekostninger,  i  soil 
oaloa  muo  goiatattet;  2,  goasladet, 
luDitjen  bekoster,  gonagas  goastad. 

Sv.  kostet;  kostadet. 

Bekostning,  s.  1,  golatus,  de 
[Bekostninger  han  satte  mig  i,  gola- 
kusak,  maid  golati  muo;  2,  goastadus. 

Sv.  \,  kostek;kostadem;  2,  koste- 
|lcin,  paa  kongelig  Bekostning^  kon- 
galas  kostelemin. 

Bekostelig,  adj.  1,  divras;  2, 
mafsolas. 

Bekosteligen,  adv.  1,  divraset; 
2,  mafsola^^at. 

Bekrige,  v.  1,  soadatet;  2,  doa- 
rotet;  3,  vainodattet. 

Sv.  torotet. 

Bekrigelse,  s.  i,  soadatæbme; 
2,  doarotæbme;  3,  vainodattem. 

Bekræfte,  v.  d,  nannit,  bekræf- 
tes  i  det  Gode,  nannijuvvut  buoreb 
guvllui ;  2,  nannostet,  bekræfte  Daabs- 
løftet,  gasta  loves  nannostet; /«rin  6e- 
kræftede  Forbundet  med  Ed,  vuord- 
nasin  litto  son  nannosti;  3,  duodastet. 

Sv.  l,nannotet;  ninnostet;  2,  cor- 
getet. 

Bekræflelse,  s.  1,  nannim;  2, 
nannostæbme;  nannostus;  3,  duot- 
vuotta,  han  føjede  en  Bekræftelse 
til,  duotvuoda  dam  bagjeli  bijai;  4, 
duodastæbme. 


Be  kg  mr  e,  v.  morastet,  om  ham 
bekymrer  sig  ingen,  su,  sust  i  of- 
tage  læk  morastægje.  Bekymre,  for- 
volde Bekymring,  morastattet. 

Sv.  hugset.    Muodastattet. 

Bekymret,  adj.  1,  morastægje; 
2,  være  bekymret^  morrasest  læt; 
blive  bekymret,  morrasi,  morras  dillai, 
vuollai  saddat,  blive,  være  bekymret 
for  nogen,  morrasi  saddat,  morra- 
sest læt  gæstegen. 

Sv.  hugsojes;  hugsar.  Være  be- 
kymret, hugson  orrot. 

Bekymring ,  s.  \,  moras 5  mo- 
rasvuot;  2,  callo.  Som  er  uden  Be- 
kymring, 1,  moraSlæbme;  2.  ealo- 
tæbme.  Beskaffenheden ,  Egenska- 
ben  at  være  uden  Bekymring,  i, 
morastesvuot;  2,  calotesvuot. 

Sv.  hugso. 

Be  lade,  beladt,  se  betynge. 

Belaste,  v.  se  belæsse. 

Be  I  ave,  v.  se  berede^ 

Bele,  v.  l,boagostet;  l,caibmat, 
i  sit  Hjerte  beler  han  Verdens  Daar- 
ligheder,  vaimostes  mailme  jallag- 
vuodaid  son  caibma,  boagost;  3,  navr- 
rot;  navraset. 

Sv.  1,  caimet;  2,  pokostet. 

Beleilig,  adj.  \,  vuogas;  2,  dil- 
lalas;  3,  asstel,  denne  Forretning 
ville  vi  opsætte  til  en  beleiligere  Tid, 
idag  har  jeg  ikke  Tid,  dam  fidno  mi 
aiggop  vipadet  astelabbo,  vuokkasabbo 
aiggai,  odna  bæive  astotesvuotta  must 
læ.     u4nse  for  beleilig,  vuogas  et. 

Sv.  sættok. 

Beleiligen,   adv.  1,    vuokkaset; 

2,  dillala33at;  3,  asstelet. 
Beleilighed,  s.   1,  vuogasvuot, 

jeg  vilde  tale  med  dig  tinder  fire 
Oine,  om  det  var  dig  beleiligt,  miella 
læi  duin  guofta  gaskan  hallat  go 
vuogasvuotta  lifci;   2,   dillalasvuotta  j 

3,  asstelvuotta;  4,  assto. 


Beleilig  11  c({ 


72 


Bemale 


Sv.  1,  sættokviiot;  2,  tarl)me,  det 
var  ikke  heleiUtjt  at  skrive,  i  lam 
tarbnie  calet;  3,  asto. 

Beleire^  v.  1,  birrastattet;  2,  gar- 
dostet. 

Sv.  1,  pirastattel;  2,  kirbmestet. 

Beleiring,  s.  1,  birrastattem;  2, 
gardostæbme. 

Beleven,  adj.  1,  smatrakis,  smat- 
rakis  ja  vuollegas;  2,  ellis;  3,  virkkui 
ja  ellis. 

Sv.  1,  snivvok;  2,  cæppe  almači- 
kum  viesot. 

Belevent,  adv.  1,  smatrakkaset; 
2,  virkkui  ja  ellis  lakkai. 

Belevenhed,  s.  1,  smatrakisviiot 
ja  vuoUegasvuot;  2,  virkkuivuot;  3, 
ellišvuot. 

Be  I  i  f/ g  ende,  adj.  orro  ;  være 
helitjqende,  orrot,  Byen  er  heliqfjende 
ved  Soen,  gavpiig  mæra  guovlost  orro. 

Sv.  orroje.  Bijen  er  smnkt  be- 
liffffende,  cabbak  sajeii  le  sita. 

Beli(/(jenhed,  s.  1,  orroin;  or- 
romviiot;  2,  orromsagje.  Byen  har 
en  skjøn  Belif/ffen/ied,  cabba  guovlost 
læ  gavpug.  Stedet  har  en  bekvem 
Beli(/(/enhed,  vuogas  orromsagje  4æ 
baikest. 

Sv.  1,  orrom;  2,  saje. 

Belove,  y.  se  love.  Denbelovede 
JHjælp,  loppeduvvum  vække. 

Belure,  v.  vuidgqit. 

Sv.  vuorgqat;  2,  sækcet. 

Be  luring,  s.  vuidgr^im. 

Belyse,  v,  1,  cuvggit»  Egnen 
var  belyst  af  Morgensolen,  guovllo 
ruvggijuvvum  læi  ictdcdes  bæivest;  2, 
tilggit,  den  Sag  behøver  bedre  at 
belyses,  dat  asse  darbas  buorrebut 
cilggijuvvut,  cuvggijuvvut. 

Sv.  cuouket. 

Belysning,  s.  1,  cuovgas ;  2, 
cuvggimj  3,  cilggim. 

Belyve,  v.  giellastallat. 


Sv.  kelestct. 

Belægge,  v.  1,  bigjat,  Landet 
er  belagt  med  Skatter  og  dets  Varer 
med  hoi  Told,  ædnam  ala  bigjujuvvum 
læk  værok  ja  galvoides  ala  stuorra 
tuollo^  2,  skoadestet:  3,  gofcat,  (skju- 
le,) Jorden  er  belagt  med  Sne,  æd- 
nam gofcujuvvum  læ  muottagin, 
muota  orro  ædnam  ald. 

Sv.  piejet. 

Belægning,  s.  1,  bigjam;  2, 
skoadestæbme;  3,  gofcam. 

Be  lemre,  v.  se  bebyrde. 

Belære,  v.  oapatet. 

Sv.  oppetet. 

Belæring ,  s.  oapatæbme. 

Belæres,  v.  oappat. 

Belæring,  s.  oappam. 

Belæsse,  v.  noaddasattet. 

Sv.  nodotet. 

Belæst,  adj.  girjalas,  han  er  be- 
læst  i  Bibelen,  bibbal  girjalas  læ. 

Sv.  kirjalas. 

Belæst,  adv.  girjala33at. 

Belæsthed,  s.  girjalasvuot. 

Beløb,  s.  se  Størrelse. 

Be  lø  be,  v.  garttat,  da  jeg  talte 
Penqene  beløbe  de  sig  til  over  ti,  go 
rudaid  lokkim,  de  nubbe  lokkai  garlle; 
ilet  beløber  sig  til  halvfjerde  Mil, 
bælnjæljad  bædnegullam  gartta. 

Sv.  coggot,  ^[standen  mellem  dig 
og  mig  beløber  sig  til  ti  Mil,  lokke 
mil  coggok  to  ja  mo  kaskan. 

Belønne ,  v.  balkaset,  belønne 
det  Gode  og  straffe  det  Onde,  bal- 
kaset  mi  buorre  ja  rangaštet  mi  bah- 
ba  læ. 

Sv.  makset;  maksetet. 

Belønner,  s.  balkasægje. 

Sv.  1,  makseje  ;  2,  palkavaddeje. 

Belønning,  s.  1,  balkka;  2,  bal- 
kasæbme. 

Sv.  palka. 

Bemale,  v.  baidnet. 


Bemale 


73 


B< 


Sv.  painet. 

Bemande,  v.  olbmaid,  vægaid 
bigjat,  addet,  bemande  enJBaadf  vad- 
nasi  vægaides,  olbmaides  bigjat,  addet.' 

Bemandinij,  s.  olbmaid,  vægaid 
bigjain,  addem. 

Bemeldt,  adj.  1,  bægotuvviim; 
2,  namatuvvum. 

Sv.  1,  joulets,  i  det  bemeldte  Aar, 
tan  joulets  jaken;  2,  jauletam;3,  japots. 

Bemestre  s  i(j,  v.  nisstet,  Sy  ff  dom 
hav  bemestvet  sig  mit  Hus,  biiocco- 
vuoda  dille  nisti  muo  dalo. 

Bemidlet,  adj-  ællolas. 

Sv.  bonda. 

Bemyndige,  v.  famo  addet, /mu 
er  bemyndiget,  fabmo  sunji  læ  addu- 
jiivvum. 

Sv.  faniob  vaddet. 

Bemyndigelse,  s.  1,  fabmo; 
2,  famoaddem. 

Bemægtige  sig,  v.  1,  nisstét; 
2,  valddet;  3,  aldsis,  halddosis  valddet; 

4,  valddasis,  viiollasis  oa330t. 

Sv.  i,  valitet;    2,  vuoUases  osfot. 

Bemægtigelse,  s.  1,  nisstem; 
2,  valddem. 

Bemærkbar ,  adj.  1,  aicetægje; 
aicetatte^  2,  fuobmasatte. 

Bern  ær  kb  art,  adv.  i,  aiccam 
lakkai^  2,  fuobmasam  lakkai. 

Bemærkbarhed,  s.  1,  aicetat- 
tamvuot;  2,  fuobmasattamvuot. 

Bemærke,  v.  1,  aiccet,  rZe  vare 
komne  forbi  da  jeg  bemærkede  dem, 
mædda  legje  mannam  go  aicciin ;  jeg 
bemærker  Intet,  im  læk  maidegen 
aicastallamen  5  2,  fiiobmat*,  3,  fuob- 
maset;  4,  arvedattet,  hvad  bemærker 
dette  Ord?  maid  arvedatta  dat  sadne? 

5.  cælkket,  kvad  bemærkede  han  der- 
til? maid  celki  son  dasa?  6,  merkkit. 

Sv.  1,  elvet;  elvetet;  2,  mærket. 
Bemærkelse,   s.  1,    aiccem^  2, 
fuobmasæbme ;  3,  arvadus,  Ordet  har 


to  Bemærkelser,   sanest  guoft  arva- 
dusak  læva. 

Bemær k iling ,  s.  1,  cuigitus^ 
2,  muitatus. 

Bemærkningsværd,  adj.  1, 
aicetatte;  2,  fuobmasatte. 

Bemøje,  \.  vaivedet. 

Sv.  hosvedatet,  jeg  gider  ikke  be- 
møje mig  dermed,  ib  vassa  taina 
bosvedatet. 

Bemøjelse,  s.  vaivedæbme. 

Ben,  s.  1,  dafte^  2.  juolgge,  [Fod^) 
Bordet  hviler  paa  tre  Ben,  bævdde 
golm  jiilgi  ald  orro;  3,  et  langagtigt 
Ben  mellem  de  to  forreste  Ribben, 
guopper;  4,  nederste  Ben  i  3Ien- 
neskels  Byg,  šadkas^  5,  det  længste 
Ben  i  en  Fuglevinge,'  dæiggo;  6, 
det  øverste  Lægben  paa  Dyr,  dabj 
7,  det  yderste,  skuocor;  8.  et  Ben 
i  Benen,  cubbales  dafte ;  9,  /  Boven, 
bædbbe;  10,  i  Laaret,  (3Iindebenet,) 
coarvvedafte;  W,  det  tykke  Laarben, 
1,  noras;  2,  coarbællenoras;  12,  et 
lille  nærliggende  Ben,  biicesdafte; 
13,  det  sidste  Halsben  ved  Hovedet, 
jorredafte;  14,  de  to  hvide  Ben  i 
Fiske7ts  Hoved,  1,  sarbbo;  2,  skalkjok 
3,  hatticambanek  5  4,  galggobanek. 

Sv.  1,  takte;  2,  juolke;  3,  Benet 
ovenfor  Knæet  paa  Bagbenene,  con- 
com^  4,  nederste  og  store  Ben  i 
Byggen  paa  Fugle  og  /irføddede 
Byr,  kadna,  kadnes ;  5,  Benet  oven- 
for Knæerne  paa   Bagbenene,  liab. 

Ben,  adj.  vuoiggad,  se  lige. 

Benet,  benig,  adj.  1,  daftai;  2, 
daftaskas,  o:  naar  der  er  lidt  Marv, 
men  Benet  er  tykt.  Beskaffenhe- 
den,  Egenskaben  at  have  tykt  Ben, 
1,  daftaiviiot;  2,  daftaskasvuot. 
Sv.  taktai. 

Benaade ,  v.  armetet,  Forbry- 
deren  benaadedes  af  Kongen  paa 
Livet,    gonagas    armofi    værredakke 


B  c  n  a  a  ti  (' 


74 


Bl 


v  c  ni  m  c 


hæg,  værredakke  hæg-  armetuvui  go- 
nagasast. 

Sv.  armestet. 

Benaadnin(j ,  s.  armetæbme. 

Benhrud,  s.  daftedogjujubme. 

JSendreier,  s.  davfevadne. 

Bendr  eier  arbeide ,  s.  davte- 
vadnembarggo. 

Benhud,  s.  garnas^  Beulmden 
om  alle  fire  Renben,    gamasgoddor. 

Benklæder,  s.  l,busak;  2,  hvis 
øverste  Del  er  «/  Huden  paa  Hen- 
fødderne,  stigak  ;  3.  af  barket  Skind, 
sistegak;  4,  Bcnkfædernes  øverste 
Del,  hittamak. 

Sv.  1,  brakkoh;  2,  moukak;  3,  hit- 
temeh;  med  Strømper  af  Renbælin- 
ger,  kalsok ;  5,  helt  afSkind,  skinkek. 

Benpibe,  s.  ceg. 

Sv.  niæcek. 

Benrad,  s.  \,  raiskko ;  2,  ratto, 
dafleratto. 

Sv.  riimbo. 

Benvei,  S.  se  GJenvei. 

Benytte,  v.  i,  adnet f  det  Græs 
benyttes  til  Farve,  dat  rasse  baidnoii 
adnujuvvuj  2,  anestet,  benytte  Jor- 
dens Goder  med  Jlaade,  muddag 
mield  ædnamburid  anestet;  3,  avka- 
stallat,  altid  benytter  han  sig  af'Lei- 
Ugheden,  ale  son  avkastalla. 

Sv.  1,  adnet;  2,  auketet. 

Benyttelse ,  s.  1,  adnem;  2,  ane- 
stæbme;  3,  avkastallain. 

Benyttes  ,\.  adnustet,  denne  Bog 
er  benyttet  nogle  Gange,  dat  girje  læ 
adnustaddam  soanies  have. 

Benyttelse,  s.  adnustæbnie. 

Benægte,  v.  biettalet,  den  ene 
benægter  hvad  den  anden  bekræfter, 
nubbe  biettal  maid  nubbe  duottan 
sardno. 

Sv.  hitet. 

Benægtelse,  s.  biettadæbmei 
biettalæbme. 


Benævne ,  v.  naniatet. 

Sv.  nammatet. 

Benævnelse,  s.  namatæbme. 

Beordre,  v.  1,  ravvit;  2,  goccot. 

Sv.  1,  travet;  2,  koccot.  , 

Beordring,  s.  1,  ravvim ;  2, 
goččom. 

Beplante,  v.  i,  gilvvet;  2, 
barddet. 

Beplantning,  s.  l,gilvvem;  2, 
barddeni. 

Beplette,  v.  duolvadef. 

B  ep  letten,  s.  duolvadæbme. 

Be  f/ v  em,  adj.  1,  vuogas,  en  be- 
(fvem  Tid,  Bolig.  Materie,  vuogas 
aigge,  viesso,  avnasi  2,  alkke,  her 
er  det  beqvemt  at  gaa,  daggo  læ 
vuogas,  alkke  va35et.  ^nse  for  be- 
f/vem,  1,  vuogašetj  vuogasavset^  2, 
alkaset.  Tage  sig  det  beqvemt,  al- 
kastallat. 

Sv.  1,  sættes,  en  beqvem  Tid, 
sættes  aike;  sættok,  han  er  beqvem 
dertil,  sættok  le  tassa;  sættoges;  2, 
vuokas;  vuokok;  3,  alkes,  det  er  en 
beqvem  Fei,  alkes  mannem  le  tokko; 
4,  julles,  (rummelig,')  en  beqvem 
Sko,  julles  gamag.  Være  beqvem. 
sættet.     Blive  beqvem,  aikot. 

Beqvemt,  adv.  1,  A^uokkaset;  2. 
alket. 

Sv.  1,  sættes-,  sættokeslaka;  2. 
alke  f  alket  5  3,  lo3|et,  gaa  beqvemt. 
lo^^et  mannet. 

Beqvemhed,  s.  1,  vuogasvuot: 
2,  alkkevuot.  ' 

Beqvemme  sig  til.,  v.  1,  vuol- 
lanet,  naar  han  med  det  Gode  be 
qvemmer  sig  til  at  bede  om  Tilgi 
velse,  go  buri  vuollan  adnot  anda- 
gassi;  2,  miedetet,  jeg  beqvemmedi 
mig  ikke  dertil,  ini  miedetam  dasa 
han  synes  ikke  at  ville  beqvemnu 
sig,  i  orro  miedatallamen.  \ 

Sv.  i,  mivvet,  jeg  beqvemmer  mit\ 


B  c  q  v  c  ni  in  c 


75 


Bcretligc 


ikke  til  at  bede  difj,  ib  mivva  to  rok- 
kolet;  2,  metetet;  3,  njuolget;  4, 
cakanet. 

Beqvemmelig ,  o.  s.  v.,  se  he- 
qveni,  o.  s.  v. 

Beraabe,  v.  cuorvvot,  han  be- 
raabte  sig  paa  Skjødet,  ædnani  girje 
son  čuorvoi. 

Sv.  čuorvot. 

Beraabelse ,  s.  cuorvvom. 

Beraad,  s.  arvvalæbme.  1,  Gaa 
i  Beraad  med  sig  selv,  diiokkenes 
ar\  vaiet,  f  æve  i  Beraad  om  noget: 
2.  oækkaladdat;  3,  hoakkaladdat. 

Sv.  ajatallem.  Fære  i  Beraad  kiæ- 
ket. 

Ber  a  a  de  i  v.  deraf  beraad,  med 
beraad  Hu,  æftoniiellalas,  gjø^e  noget 
med  beraad  Hu,  æftoiniellala35an 
inaidegeu  dakkat. 

Sv.  beraad  Hu  1,  ækto,  miellan 
ækto;  2,  olles  uššolmes. 

Beraade,  v.  1,  raddadallat;  2, 
arvvaladdat,  beraade  sig  med  sine 
Venner,  raddadallat,  arvvaladdat  uste- 
bidesgiiim. 

Sv.  radohet. 

Beramme,  v.  1,  mærredet,  be- 
ramme Tiden  til  en  Forretning,  fidno 
aige  mærredet;  2,  littodet. 

Sv.  4,  meretet;  2,  piejet. 

Be  rammelse,sA,  mærredæbme ; 
2,  littodæbme. 

Berede,  v.  1,  valinastet;  2,  ra- 
kadet,  berede  sig  til  at  møde  for 
Kongen,  rakadet  jecas  gonagas  oiiddi; 
bered  ham  til  den  Stilling,  rakad 
su  dam  dillai.  Berede  Skind:  3, 
mæiddet-,  4,  njasskat;  5,jekostet;  6, 
spjerkkot;  7,dællot.  Beredt,  1, garves; 
2,  valmas.  Egenskaben  at  være  be- 
redt, 1,  garvesviiot^  2,  valmasvuot. 

Sv.  1,  karvet,  bered  dig  til  Reisen! 
karve  ecebt  laidoi!  karvetet;  2,  hek- 
tet; 3,  snjalpet.     Berede  Skind:   4, 


altet;  delte  Skind  er  saa  tijndt  at 
det  ikke  lader  sig  berede,  tat  nakke 
le  nau  assetes,  jutte  i  altetatta;  5, 
tilkot;  6,  nesket;  7,  semsket.  Beredt, 
karves. 

Ber  edel  se,  s.  1,  valmastæbme; 
2,  rakadæbme;  rakadus. 

Beredning,  s.  1,  mæiddem;  2, 
njasskam;  3,  jekostæbme;  4,  spjerk- 
kom;  5,  dællom. 

Beredskab,  s.  1,  garvesvuot;  2, 
valmasvuot.  /  Beredskab,  garvvasi; 
garvvasest,  2,  valmasi,  hav  det  i  Be- 
redskab! ane  dam  garvvasest,  valmasi! 

Beredvillig,  adj.  1,  miedema- 
nas;  2,  buorredattolas. 

Sv.  1,  metok;  2,  miælak. 

Beredvillig  en,  s.  1,  miede- 
manaset;  2,  buorredattola^^at. 

Ber edvillighed,  s.  1,  miede- 
manasvuot;  2,  buorredattolasvuot. 

Beregne,  v.  1,  lokkat,  heri  er 
Gjælden  ikke  beregnet,  dasa  i  læk 
vælgge  lokkujuvvuni ;  2,  se  bestemme. 

Sv.  lokket. 

Beregning,  s.   lokkam. 

Bereise,  v.  1.  jottet;  2,  mannat. 

Sv.  mannet. 

Bereisty^Å].  1,  jottam;  2,mannam. 

Sv.  mann  ak. 

Bereisthed,  s.  1,  jottamvuot;  2, 
mainiamvuot. 

Berette,  v.  bæggalet,  de  beret- 
tede  Smtdhed,  diervasvuoda  bægga- 
legje.  Berette  en  Syg,  altar  sakra- 
ment addet  bnocce  olbmui. 

Sv.  i,  sakastet,  saaledes  have  de 
berettet  mig,  naute  læh  munji  saka- 
stem;  2,  omanjastet,  o:  berette  gamle 
Hændelser.    Alter  sakramenta  vaddet. 

Beretning ,  s.  bæggalæbme. 

Berettelse,  s.  Altar  sakrament 
addem. 

Berettige,  v.  1,  famo  addet;  2, 
vuoiggadvuoda  addet.  Jeg  anser  mig 


Berettige 

ikke  berelliijet  dertil,  iin  loga  aldsim 
vuoiggadviioda  dasa. 

Sv.  famob  vaddet. 

Berettiijelse,  s.  1,  fabnio ;  2, 
vuoiggadviiotta. 

Berif/e,  v.  1.  jaYala33an -,  2,  ællo- 
la35an  dakkat ;  3,  riggodet;  4,  ænedet, 
berif/e  sit  Bibliotek,  bibliotekas  ænedet. 

Sv.  bondodet. 

Berif/else ,  s.  1,  javala^^an  -, 
2,  ællola35an  dakkam ;  3,  riggodæbme ;. 
4,  ænedæljme. 

Ber  i  f/ 1  i  ff  e,  v.  1  .jnj  ulggit :  2.  di  vvot. 

Sv.  njuolgetet. 

Berif/ ti  fjels  e,  s.  1,  njulggim; 
2.  divvom. 

Bero,  s.  orrom,  den  Sag  fanr 
jet/  stille,  lade  i  Bero,  dam  ašSe 
fertini  orrom  vuollai  bigjat,   luoiltet. 

Bero,  v.  1,  orrot,  min  l^elfærd 
er  beroentle  derpaa,  biioriedillam 
dast  orromen  læ ;  2,  orostet,  lad  det 
nu  bero  dermed,  divte  dal  dast  or- 
rot, dasa  orostet. 

Sv.  orrot. 

Berolige,  v,  1,  jaskudattet;  2, 
lodkudattet;  3,  ocudet;  4,  naššodet. 

Sv.  1,  jaskelet;  2,  sæddotet. 

Beroligelse,  s.  1,  jaskiidattem; 
2,  lodkiidattem^  3,  ocudæbme;  4, 
nassodæbme. 

Ber  ol  ig  e  s ,  blive  beroliget,  v.  i , 
jasskat;  jaskidet;  2,  lodkkot;  3,  oac- 
cot;  4,  naššot. 

Beroligelse,  s.  1,  jasskam*, 
jaskidæbme;  2,  locTkkom;  3,  oaccom; 
4,  iiašsom. 

Beruse,  v.  1,  oaivadullct;  2, 
vuolatultet. 

Sv.  i,  karevtatlet;  2,  vuolatuttet. 

Beruses,  v.  1,  oaivaduvviit;  oai- 
vadustel;  2,  vuolatiivviit. 

Sv.  \,  karevtet;  2,  vuolatiict. 

Beruselse,  s.  i,  oaivadubinc: 
2,  vuolatubine. 


76  Berøve 

Beruset,  adj.  være,  blive  be ' 
ruset,    garrit,     drikke    sig    beruset, 

jukkat  jecas  garramida,  garremen. 

Sv.  karev:  drikke  indlil  Beruselse, 
vuollekesi  jukket. 

Berygte,  v.  bahha  nåma  bagjeli 
buftet. 

Sv.  skablet. 

Berg g tet,  adj.  bahhabæggolmas. 

Sv.  kutte  sakai  vuolen  le. 

Berømme,  v.  1,  maidnot;  2,goar- 
gotet.  Det  fortjener  ikke  at  berøm- 
mes, i  dat  læk  mainotatte,  goargotatle. 

Sv.  1,  mainot;  2,  rampet. 

Be  r  ømme  I  se,  s.  1,  maidno ;  2, 
goarggo;  3.maidnom;  4,  goargotæbnie. 

Sv.  1,  maino :  2,  rampo. 

Berømmelig,  adj.  1,  mainotatte; 
2,  goargotatte.  Egensktthen,  \ ,  mai- 
notattamvuot;  2,  goargotattamvnot. 

Berømmeligen,  adv.  i,maino- 
tattam-  2,  goargotattam  lakkai;  3, 
maidnom  lakkai. 

Berømt,  adj.  1,  mainag;  2,  main- 
olmas. 

Sv.  mainok. 

Berømthed,  s.  1,  niainagvuot^ 
2,  niainolmasvuot. 

Berøre,  v.  1,  guosskat,  det  be- 
rører Buflene,  dat  bakkomidi  giiosska ; 
guoskalet,  naar  Fuglen  skfil  til  at 
/lyve  og  ikke  ktmimer  rigtig  til,  da 
berører  den  endnn  Fandet,  go  lodde 
vuolgga  girddet,  ja  i  bæsa  rieft,  de 
guosskal  ain  caccai;  2,  guorkket.  3, 
Guoskatet,  jeg  har  ikke  berørt  den 
Sag,  im  læk  dam  aSse  guoskatam;  4, 
guosketet. 

Sv.  1,  tuottcf,  berøre  med  Jlaan- 
den,  kætin  tuottet. 

Berørelse ,  Berøring,  s.  i, 
guosskam;  guosskalæbme;  2,  guork- 
kem.  3,  Guoskatæbme;  4,  guorke- 
tæbme. 

Berøve,    v.  1.    rivvil:    rievadel: 


Bcrovc 


77 


Beskadige 


2,  valddet;  3,  -tuttet,  en  suffixiv 
Vevhalform,  Si/f/dom  har  berøvet 
ham  hans  Øines  Lys,  davd  læ  vald- 
dam  su  calmi  cuovgas,  læ  cuovga- 
tuttam  su  čalmid. 

Sv.  I,  revete  2,  ranot;  3,  valdet; 
4,  -tuttet. 

Berøvelse,  s.  1,  rivvini ;  rieva- 
dæbmé;  2,  valddem;  3,  -  tuttem. 

Berøves,  v.  1,  rivitaddat;  2,  - 
tuvvut,  i  Sygdom  blev  jeg  berøvet 
Brugen  af  mine  Fødder,  davdast 
juolgetuvvim. 

Sv.  1,  revetallet^  2.  ranotallet^  3, 
-  tuvvut. 

Berøvelse,   s.    1,    rivvitaddam; 

3,  -  tubnie. 

Be  sa  a,  v.  gilvvet. 

Sv.  sajet. 

Bese,  v.  1,  isskat;  iskadet;  2, 
gæcadet,  bese  fremmede  Lande, 
arnas  æduamid  isskat,  gæcadet. 

Sv.  j esset. 

Besegle,  v.  1,  dappat;  2,naunit; 
3,  nannostet,  sin  Tro  beseglede  han 
med  sit  Blod,  oskos  varaidesguini 
son  nanni,  nannosti. 

Sv.  1,  lasetet;  2,  nannotet. 

Besegling,  s.  1,  dappam;  2, 
nannim-,  3,  nannostæbme;  nauuostus. 

Bes  ei  le,  v.  borjastet,  beseile  det 
store  Hav,  dam  stuorra  ave  borjastet. 

Sv.  poijestet. 

Beseiling,  s.  borjastæbme. 
i     Beseire,  v.  1,  vuoittet;  2,  bagjel- 
vuoittet. 

Sv.  vidnet. 

Beseiring,  s.  vuoittem. 

Besidde,  v.  1,  adnet;  oabmenes, 
duokkeues  adneU;  2,  læt,  han  besidder 
store  Midler,  stuorra  davverak  sust 
læk^  han  besidder  Godhed  og  For- 
stand, sust  læ  buorrevuotta  ja  jierbme. 

Sv.  1,  adnet;  2,  let. 
I     Besiddelse,  s.  1,  adno;  2,  ad- 


ncm;  3,  oabme,  tåge  i  sin  Besid- 
delse, adnosis,  adnenies  vuollai,  oab- 
menes valddet;  4,  omudak,  han  har 
mange  Besiddelser,  ædnag  omiidagak 
sust  læk. 

Sv.  \,  adnem;  2,  æigome. 

Besidder ,  s.  adne. 

Besigte,  besiglige,  v.  i,  iskadet, 
han  gik  for  at  besigtige  Veien,  va3i 
gæino  iskadæmen;  2,  sæssat. 

Sv.  1,  pisnastetj  2,  kudnet. 

Besigtelse ,  Besigtigelse,  s.  i, 
iskadæbme;  2,  sæssam. 

Besinde,  v.  1,  j  ur  dåset, /e^  »Mrta 
først  besinde  mig  derpaa,  ferlim 
vuoft  jurdasaddat;  2,  muittet,  _/e<jr  han 
ikke  besinde  miq  at  have  hørt  det, 
im  mate  muittet  åtte  gullam  læm;  3, 
muitastaddat,  jeg  maa  besinde  mig, 
saa  erindrer  jeg  det  maaske,  fertini 
muitastaddat  de  daidam  muittet;  4, 
jierbmat.  5,  Ærra  miela  oa^^ot,  ærra 
milli  saddat,  jeg  har  besindet  mig  og 
opgiver  dette  Forsæt,  ærra  miela  oa^- 
3om  læm  ja  bæitam  dam  ulme. 

Sv.  1,  ajatallet;  2,  jeretet;  3, 
cælget. 

Besindelse,  s.  jierbmam  ;  komme 
til  Besindelse,  \,  jierbmat;  2,  jir- 
mides  ala  bæssat;  3,  cielggat. 

Besindig,  adj.  1,  jurdasægje;  2, 
arvvalægje;  3,  jiermalas. 

Besindigen,  adv.  jiermalas  lak- 
kai;  jiermala33at. 

Be  sin  di  g  he  d,  s.  jiermalasvuot. 

Besjæle,  v.  1,  æljotet,  besjælet 
af  3Ienneskekjcerlighed,  olbmurakis- 
vuodast  æljotuvvum.    Se  beaande. 

Besjælelse ,  s.  æljotæbme. 

Besk,  ad.  bac,  se  bitter. 

Beskadige,  v.  1,  vahagattet;  2, 
bafcagattet;  3,  sorbmaSuttet;  4,  god- 
det.   Kulden  har  beskadiget  Sæden, 
eoasskem  goddam  læ  gilwagid. 
^v.  vahagattet.    , 


BcskadigcLsc  78  BcsLri  velse 

Beskikkelse^  s,  1,  ragjam ;  2, 
mærredæbme ;  3,  asatæbme;  4,  asatiis. 

Beskinne,  v,  baittet,  beskinnes 
ttf  Solen,  baitfujuvvut  bæivest. 

Beskjæf'ti(/e,    v.  se  sysselsætte. 

Beskjæmme,  v.  1,  hæppaset;  2, 
hæppasattet. 

Sv.  hæppatet. 

Beskfæmmelse,  s.  1,  hæppa- 
sæbme^  2,  hæppasattem. 

Beskjæmmes,  v.  hæppanet. 

Sv.  hæppanet. 

Beskjæ  m  m  e  Is  e,  s.  hæppanæbme. 

Beskjære,  v.  1,  cuoppat^  2, 
rakkit. 

Sv.  cuoppet. 

Beskjære,  v.  se  beskikke. 

Beskjæring,  s.  1,  čuoppam3  2, 
rakkim. 

Beskjænket,  adj.  garremen. 

Beskjærme,  v.  1,  siiogjalet,  G«rf 
beskjærmer  (Jskyldiciheden ,  Ibmel 
mainetesvuodaid  suogjal;  2,  gagjalet. 

Sv.  varjelet. 

Beskjærmelse,    s.    1,   suogje; 

2,  siiogjalæbme;  suogjalus,  werf  G»rf5 
Beskjærmelse  kom  jeg  i  Behold, 
Ibmel  siiogjalusa  boft  bottim  aimoidi; 

3,  gagjalæbme:  gagjaliis. 
Beskjærmer,  s.  1,  suogjalægje; 

2,  gagjalægje. 

Beskjærmes,  v.  suogjasmet. 

^e5A/Verme/5e,s.suogjasinæbnie. 

Beskrive,  v.  1,  oallet,  /«««  fik 
Dommen  beskrevet,  diiomo  callujuv- 
viim  oa^oi;  2,  dovdotet. 

Sv.  1,  calet;  2,  kættot,  /mii  be 
skrev  hvorledes  han  var,  kættoi  mag- 
garas  læi;  kættotet;  3,  puoikaldattet. 
han  beskrev  dem,  som  havde  værei 
med  ham,  son  puoikaldatti  tait,  kntel 
lijin  orrom  suina. 

Beskrivelse,  s.  I,  callem;  2 
dovdotæbme. 


Beskadigelse,  s.\,  vahagallem; 
2,  bafčagattem;  3,  sormmasuttem. 
Beskadiges,    beskadige    sig,    v. 

1,  bafcagetj  2,  sormniaguvvat. 
Sv.   fiæretet,   min  Dreng    luir   be- 

skadiqet  sig  med  Øxen,  mo  svaines 
fiæreti  aksoin. 

Beskadigelse,  s.  bafcagæbme. 

Beskaffen,  adj.  1,  lagas,  saa- 
ledes  er  den  Sag  beskaffen,  daggar 
lagas  læ  dat  ašsej  lagan. 

Sv.  1,  vuokak,  saa  beskaffen,  tan 
vuokak^  2,  naies. 

Beskaffent,  adv.  1,  lagacetj  2, 
lakkai. 

Be  ska  f  fe  nhed,  s .  1 ,  lagasvuo  t ; 

2,  vuokke;  3,  luonddo;  4,  maggarvnot; 
5,  lakkaivuot.  ^/*  Beskaffenhed, 
garddni,  af  hvad  Beskaffenhed  det 
monne  være^  man  garddui  læ^^a. 

Sv.  1,  vijor,  man  ved  eiden  Sags 
Beskaffenhed,  i  tan  vijor  teto;  2, 
lake;  3,  vuoke. 

Beskatte,  v.  væro  bagjelibigjat. 

Sv.  værob  piejet. 

Beskatning,  s.  væro  bagjelibi- 
gjam. 

Besked,  s.  1,  dietto,  give  en  Be- 
sked  om  noget,  gæsagen  diedo  addet 
mastegen;  2,  vastadus. 
'      Sv.  1,  kreimcm;  2,  teto. 

Beskeden,  adj.  1,  vuolles;  2, 
vuollegas;  3,  sivvolaS.  Opfore  sig 
beskeden,  skodmodet. 

Sv.  1.  vuorkok^  2,  caket,  caketes. 

Beskedent,  adv.  1,  vuollegagsat; 
2,  sivvola55at. 

Beskedenhed,  s.  1,  vuollavuot, 
et  større  Beskedenheds  Udtrgk, 
vuolebviioda  sadne ;  2,  vuoUegasvuot. 

Beskikke,  v.  1 ,  ragj  at,  beskikke 
sit  Hus,  dalos  ragjat;  2,  mærredet, 
giv  mig  min  beskikkede  Del,  adde 
munji  mærreduvvum  oassam  ;  3,  asatet. 

Sv.  1,  rajet5  2,  piejet. 


Beskriver 


79 


Besmittes 


Beskriver,  s.  1,  calle;  2,  clov- 
dolægje. 

Beskue,  v.  gæcadct. 

Sv.  1,  kæcetet;  2,  seigotet. 

Beskuelse,  Beskuen,  s.  gæca- 
dæbme,  den  indre  o(/  ydre  Beskuelse, 
siskaldas  ja  olgoldas  gæcadæbme. 

Besk  tie  r,  s.  gæcadægje. 

Be  skue  li  ff  ^  adj.  1,  gæcadatte ; 
2,  oainolaš,  hau  gjorde  micf  det  be- 
sktieligt,  munji  dani  oainola33aii,  oaid- 
nem,  gæcadattam  lakkai  dagai. 

Bes  ku  el  i  f/ en,  adv.  1,  gæca- 
dattam lakkai  5  2,  oainoIaS  -,  oaidnem 
lakkai. 

Beskuelighed,  s.  1,  gæcadat- 
tamviiot;  2,  oainolasvuot. 

Bes  kuppe,  v.  mannat,  hau  vilde 
heskuppe  med  f^eglen,  viggai  bismarin 
mannat. 

Be  skup  pel  se,  s.  mannam. 

Bes  kupp  es,  v.  njedatallat. 

Bes  kupp  else,  s.  njedatallam. 

Beskyde^  v.   baccet. 

Sv.  1,  Yuočet;  2,  ambot. 

Beskydning,  s.  baccem. 

Be  skygge,  v.  siioivvanastet. 

i     Sv.  suoivenastet. 
-Beskyggelse,  s.  suoiwanasteni. 

Bes kylde,  v.  soaibmat,  han  be- 
skyldte os  for  den  Ting,  soaimai 
min  dam  assest;  soaimatet;  soaib- 
malet,  de  beskylde  mig,  soaibmalek 
munji. 

Sv.  1,  kaådet,  beskyld  mig  ikke  for 
\den  Brøde,  eie  munji  tab  mæddob 
, kådde;  2,  skuvet;  3,  soimet;  soimatet. 

Beskyldning,  s.  1,  soaibmam; 
[2,  soaimatus,  soaimadus,  jeg  vil  blive 
fl  i  f 'or  den  Beskyldning,  aigom  bæssat 
(lam  soaimatusast. 

Sv.  1,  soima;  2,  kaddo. 

Be  sky  Ile,  v.  gærrat;  gærastet, 
Bølgerne  beskylle  Strandbredden, 
barok  gærastæmen  læk  gaddai. 


Beskytte,  v.  1,  gavmastet,  be- 
skytte   et    faderløst    Barn,     oarbes 

mana  gavmastet 5  2,  suogjalet;  3,  var- 
jalet. 

Sv.  1,  varjelel;  2,  kattet. 

Beskyttelse,  s.  1,  gavmastæb- 
me;  2,  suogjalæbme;  3,  varjalæbme. 

Beskytter,  s.  1,  gavmastægje; 
2,  suogjalægje;  3,  varjalægje. 

Beslaa,  v.  x\xsåå\i,d:beslaamed 
Jern. 

Sv.  routit. 

Beslag,  s.  i,  ruovdde,  (Jern), 
2,  Lægge  Beslag paa  Personer,  Ting, 
gidda,  gidda  dillai  valddet,  bigjat  olb- 
muid,  omid. 

Sv.  routem. 

Beslaglæggelse,  s.  giddavald- 
dem,  bigjam. 

Beslutning ,  s.  1,  hoavrre,  haii 
beholder  sin  Beslutning  og  føier  sig 
ikke  efter  andre,  son  lioavres  adna, 
i  miedet  ærrasidi  j  2,  arvvalæbme;  arv- 
valus;  4,  dattomus. 

Sv.  1,  piejetus;  2,  rade^  3,  kiæko. 

Beslutte,  v.  \,  hovrritj  2,  arv- 
valet,  de  besluttede  at  reise,  si  arv- 
valegje  vuolgget. 

Sv.  kiæket^  kiæketet. 

Beslægtet,  adj.  og  s.  1,  fuolkke, 
langt  ude  beslægtet,  olgoldas  fuolkke; 
2,  lave.  Som  er  beslægtet,  1,  ful- 
kis;  2.  lavis. 

Sv.  1,  pærolas;  2,  lave. 

Besmitte,  v.  1,  duolvadet;  2, 
baidnet,  Brændevinet  har  ikke  be- 
smittet min  31und,  vidne  i  læk  muo 
njalme  baidnam. 

Sv.  1,  tuolvatet;  2,  podvet^  pod- 
votet. 

Besmittelse,  s,  \,  duolvadæbme; 
2,  baidnem. 

Besmittes,  v.  duolvvat. 

Sv.  tuolvat,  et  besmittet  Klædebon, 
tuolvvom  piktas. 


Besmittelse 


80 


Hest  åndig  en 


Besmittelse,  s.  duolvvam. 

Besmykke ,  v.  vacastallat,  he- 
Smijkke  sin  Sag  og  sine  onde  Gjer- 
ninger, asses  ja  bahha  dagoides  va- 
castallat. 

Besmykk  else,  s.  vacastallam. 

Besmøre,  v.  vuoiddat. 

Besnakke,  v.  sarnotet,  han  lod 
sig  besnakke,  addi,  luiti  jecas  sarno- 
tiivvut ;  sarnotaddat. 

Besnakkelse,  sarnotæbme;  sar- 
notaddam. 

Besnære,  v,  giellat. 

Be  snær  else,  s.  giellam. 

Be  sol  de,  v.  balkatet. 

Sv.  palket. 

Besoldning,  s.  balkatæbnie. 

Besove,  v.  oaddet  lut. 

Bespare,  v.  l,sæsstet;  2,  ciicet. 

Sv.  1,  cucet;  2,  njuotet. 

Besparelse,  Besparing,  s.  1, 
sæsstem;  2,  ciiceni. 

Be  speide,  v.  iskadet;  se  speide. 

Bespise,  v.  boratet,  gode  Folk 
hespisede  mig,  biiorre  olbmiik  bora- 
tegje  muo. 

Sv.  1,  piæbmatet;  2,  0]h{qI,  bespise 
Børn,  maiiait  ojatet. 

Bespisning,  s.  boratæbme,  Fat- 
tiges Bespisning,  vaivasid  boratæbme. 

Bespotte,  v.  bilkedet. 

Sv.  1,  spoddet;  2,  specastet;  3, 
albetet. 

Bespottelse,  s.  bilkedæbnie^bil- 
kadus. 

Bespotter,  s.  bilkedægje. 

Bespottelig,  adj.  bilkedægje. 

Sv.  albetakes. 

Bespotteligen,  adv.  bilkedam 
lakkai. 

Sv    albeteslaka. 

Besprænge,  v. riškatet,  Præster- 
ne  besprængte  Offerdyrene  med  Blod, 
papak  oalTerspirid  varaiguini  riška- 
tegje.      ; 


Bespørge  sig  med  en,  v.  rad- 
dadallat. 

Beståa,  \.  i, hissot,  Ferden  kan 
ikke  beståa  ved  sig  selv,  jesiecas  boft 
i  mate  mailbme  bissot;  beståa  for 
Gud,  bissot  Ibniel  audast;  2,  beståa 
sig,  bittet,  beståa  i  Fristelse,  bittet 
gæccaliisast;  3,  ballit^  4,  heivvit;  5, 
soappat,  det  kan  vistnok  beståa 
med  RetfærdigJied,  dat  galle  hæivve, 
soappa  vanhurskesviitli;  6,  orrot, 
hvori  bestaar  hans  Godhed?  man 
sist  orro  su  buorrevuotta  ?  7,  læt,  tre 
Dele  bestaar  Bogen  a  f,  golm  oasse 
læ  gilj  est.  8,  Billedet  bestod  af  Træ 
og  Jern,  govva  dakkujuvvum  læi  muo- 
rast  ja  ruovdest.  Se  ndholde  og  be- 
koste. 

Sv.  1,  staikef,  cew^c\,  jeg  kan  ikke 
alene  beståa  mig  imod  Eder,  ib  ak- 
tok  ceu3e  tijen  vuost;  3,  nakkahet, 
jeg  bestaar  mi(j  nok  med  ham,  kalle 
suina  nakkahal),  4,  cuoggot;  5,  orrot, 
beståa  af  Træ,  Sten,  Jern,  muorast, 
kedkest,  routest  orrot. 

Bestaaen,  s.  1,  bissom;  2,  bi- 
sovasvuot;  3,  bitteni;  4,  ballim;  5, 
heivvim;  6,  soappam;  7,  orrom. 

Bestaaen  de,  s.  det  Bestaaende, 
mi  læ. 

Bestalling ,  s.  asatusgirje,  løse 
sin  Bestalling,  asatusas  girje  loduot. 

Bestanddel,  s.  valddooasse. 

Bes  tan  fli  g ,  adj.  1,  bisovaS,  være 
bestandig  i  Kjærlighed ,  rakisvuo- 
dastes  bisovas  læt^  2,  bistevas,  dei 
var  et  beslandigt  Solskin,  dat  læi 
bistevas  bæivadak;  3,  ofteles,  bestan- 
dige Forretningen^  ofteles  fidnok;  4. 
auteles. 

Sv.  1,  staikok;  staikes;  2.  stinfast. 
en  bestandig  Eier,  stinfast  æigat;  3 
ikkates. 

Bestandigen,  adv.  1,  bisovaf- 
3at;  2,  bisteva^^at;   3,   oftelassi*,   4 


Bestandig 


81 


ltcstlI;L 


oppet,  han  var  hestandirjen  frisk, 
oppet  læi  diervas ;  oppet  aiggai ;  5, 
autii,  autelessi;  6,  agas,  for  en  kort 
Tid  eller  for  beslandi</en?  oanekas 
boddi  vai  agas?  7,  for  bestaiidif/en, 
alfaro;  alfaroi;  alfarug-. 

Sv.  1,  ikkat,  han  (jav  mifj  det  for 
heslauditjen,  ikkat  immji  lab  vaddi; 
2,  akest;  akeii;  3,  alo. 

Bestand i</ h  e  d,  s.  1 ,  bissomvuot; 
2,  bisovasviiot;  3,  bistevasvuot;  4, 
oftelesvuot. 

Be  stedt,  adj.  at  være  hestedt  i 
Nød  o(j  Fare,  hædest  ja  vadost  oiTot, 
læt. 

Bestemme,  v.  1,  mærredet,  af 
dif/  bestemmer  jeg  Intet,  giv  hvad 
du  vil,  dust  ini  mærred,  adde  maid 
aigok;  2,  asatet,  det  er  bestemt  for 
enhver  at  dø,  asaliivviini  læ  juok- 
kaci  jabniet;  3,  hoavredet;  4,  arvvet; 
arvvalet,  je(j  har  bestemt  mit]  hid, 
arvvani,  arvvalam  læin  jeccam  dek; 
hans  Overtalelser  bestemte  mit/  tit 
at  blive,  su  sarnotaddamak  dakke, 
åtte  arvvalim  orrot;  5,  aiggot;  6,  han 
stjiies  ikhuns  at  være  bestemt  til 
Ulykke,  son  orro  dusse  oasetesvuoda 
varas  læt;  7,  cælkket,  bestemme  et 
Ords  Betydning,  sane  mavso  cælkket; 
8,  dubiiiit,  dic  skal  ikke  lade  din  Vre- 
de bestemme  hvad  du  skal  yjøve,  ik 
galga  luoittet  moarrad  dubinit  maid 
dakkat  galgak. 

Sv.  1,  mæreiQl,  han  bestemte  hvor- 
ledes det  skulde  ske,  sodii  mereti 
kokte  kalki  saddet;  2,  piejet;  3,  sæ- 
tob  piejet;  4,  littotet,  han  har  be- 
stemt ham  en  Dag,  sodii  le  littotam 
sunji  peiveb;  5,  aikot,  o:  bestemme 
sig  til. 

Bestemmelse,  s.  l.mærre,  for- 
uden  den  bestemte  Løn,  æreb  mære 
(mærreduvvuni)  balka ;  2,  mærredæb- 

Korsk-lapfisk   Ordbofjf. 


me;  3,  ulbme,  komme  bort  fra  sin 
egentlige  Bestemmelse,  dliot  libnestes 
erit  saddat,  boattet;  4,  hoavrre;  5, 
aiggomus;  6,  arvvalus,  Guds  Be- 
stemmelse med  3Iennesket  er  dets 
Lyksalighed,  Ibmel  aiggomus,  arv- 
valus olbmu  barrai  læ  su  buorre  oasa- 
lasvuotta;  7,  litto,  ifølge  Bestemmelse, 
lilto  mield. 

Sv.  1,  litto;  2,  aikalasi,  aldrig 
komme  til  sin  Bestemmelse,  i  kossek 
aikalasi  potet;  3,  aikom;  4,  sæto, 
gjøre  Bestemmelse,  hvor  man  skal 
træffes,   sætob    piejet    kaudnetebmai. 

Bestemt,  adj.  1,  boavrrai,  elbe- 
stemt  3Ienneske,  boavras  olmiis;  2, 
nanos,  han  har  en  bestemt  Villie, 
Karakter,  nanna  datto,  luonddo  Cmiel) 
sust  læ ;  3,  cavga ;  cavgad.  Blive  be- 
stemt, nanuosmet.  Gjøre  bestemt, 
nannosmattet. 

Bestemt,  adv.  1,  hoavrat;  2, 
nannoset;  3,  cavgadet. 

Bestemthed,  s.  1,  hoavraivuotj 
2,  nannosvuot;  3,  cavgadvuot. 

Bestige,  v.  1,  goargriot,  bestige 
et  Bjerg,  vare  goargt]Ot;  han  besteg 
sine  Fædres  Trone,  vanhemides 
tbruono  ala  son  goarijoi;  2,  gorrit. 

Sv.  koret,  varai  koret. 

Be  stige  Ise,  Bestigning,  s.  i, 
goargqom;  2,  gorrim. 

Bestigelig,  adj.  1,  goarqotatte; 
2,  gorritatle. 

Bestikke,  v.  1,  lottit,  bestikke 
formedelst  Penge  til  at  dømme  an- 
derledes,  lottit  ruda  boft  jecca  lakkai 
dubmit^  2,  længgit,  en  med  Guid  he- 
stukken  Ixlædning,  gollin  længgijuv- 
vum  bivtes. 

Sv.  tuolgot;  tuolgotet. 

Bestikkelse,  s.  1,  lottim;  2, 
længgim. 

Bestikkes,  v.  lottitallat. 
6 


Bestikkelse 


82 


Bestvrcriiidc 


Bestikkelse,  s.  loUilallam. 
liestikkelifj,    adj.    i,  lottitægje; 

2,  lottimrudaid  valdde. 
Bestille,  v.  l.fidnoset;  2,  fidno 

dakkat,  han  bestiller  Intet,  i  fidno 
daga;  3,  dakkat:  4,  barg-g-at;  5,  diggot, 
han  har  bestilt  en  Boff  afiniq,  girje 
must  diggomlæ;  6,  goécot;  7,  ravvit, 
bestille  ^ftensmad^  ækkedesniallasid 
goccpt,  ravvit;  et  bestilt  Arbeide, 
goCcujuvvum,  ravvijuvviim  barggo;8, 
det  er  knns  slet  bestilt  med  hans 
Saf/er  o(/  Helbred,  su  dille  ja  dier- 
vasvuotta  læ  nævrre;  8,  med  ham 
pil  det  snart  være  bestilt,  aige  gæc- 
cai  son  forg  boatta. 

Sv.  i,  vidnohet,  hvad  bestiller  dti? 
mab  leh  todn  vidnohemen?  2,  takket; 

3,  parget;  4,  ændet,  hvad  skal  du 
bestille?  mab  kalkah  todn  ændet?  5, 
bonotet,  bonotam  le  mustc  kirjebj  6, 
travet. 

Bestilling,  s.  1,  fidno;  2,  fid- 
nosæbme;  3,  dakko;  4,  barggo;  5, 
diggom;  6,  gocComj  7,  ravvim;  8, 
amat,  han  har  faaet  en  lille  Be- 
stilling,   ucca  amat  læ  oaggom. 

Bestjæle,  v.  suoladet,  frggier  du 
ikke  for  at  blive  besfjaalet?  ikgo 
bala  suoladuvvumest? 

Sv.  suoladet,  suolatet. 

Bestjæles,  v.  suoladattet,  ved 
vor  Titbagekotnst  blevc  vi  bestjaalne 
for  mange  lienskind,  ruftud  boadede- 
din  mi  suoladultimek  gallad  hærga- 
daga. 

Bestorme,  v.  \,  doarotetj  2, 
faflitet. 

Sv.  1,  torotet;  2,  lautadet. 

Bestormelse,  s.  1.  doarotæbme; 
2,  fallitæbme. 

Bestraale,  v.  suonjardet. 

Sv.  kaidestet. 

Bestraaling,  suonjardæbme. 

Bestraffe,  v.  ranggot. 


Sv.  1,  særgot^  2,  cecastallef. 

Bestride,  v.  1,  doarotet;2,  doar- 
rot  vuosstai,  bestride  urigtige  31e- 
ninger,  boassto  jurddagi  vuosstai 
doarrot;  3,  doaimatet,  /e*/  kati  ikke 
bestride  Arbeidet,  Embedet  alene, 
im  mate  ofto  dam  bargo,  fidno  doai- 
matet. 

Sv.  1,  torotet:  2,  c0330tet. 

Bestridelse,  s.  1,  doarotæbme; 
2,  doarrom;  3,  doaimatæbme. 

Bestrgge,  v.  sikkot. 

Sv.  1,  sikkot;  2,  painetet. 

Bestrggning ,  s.  sikkom. 

Bes  træ  be  sig  for,  v.  1,  barg- 
gat;  2,  viggat,  /ejy  liar  bestræbt  mig 
for  at  udrette  det  saa  godt  som  mu- 
ligt,  barggam,  viggam  læm  dakkat 
nuft  burist  go  vægjo  læij  3,  æljotet. 
naar  vi  andre  bestræbe  os,  go  mi 
jecak  æljotæp. 

Sv.  1,  viggat,  jeg  beslræber  mig 
vel  for  at  gjøre  saaledes,  men  jcfj 
formaar  ikke,  viggab  mai  naute  tak- 
ket, valla  ib  aibmote;  2,  trækestet. 
han  bestræbede  sic/  mer/et  for  a\ 
komme,  aines  trækesti  potet ;  3,  rab- 
bet, han  bestrteber  sig  afalle  Kræf- 
ter,  kaik  famoi  rabba;  4,  rudvet;  5 
cabcet;  6,  killot;  7,  kilpot. 

Bestræbelse,  s.  1,  barggo;  2 
barggam;   3,  viggam;    4,  æljotæbme 

Be  strø,  v.  gilvvet. 


Bestgi 


i,  doarjot;  2,  doar- 


jalet;  3,  doaimatet,  bestgre  sine  For 
retninger,  fidnoides  doaimatet 

Sv.  1,  hugset;  2,  morotet. 

Bestgrelse,  s.  1,  doarjom;  % 
doarjalæbme;  3,  doaimatæbme. 

Bestgrer,  s.  l,doarjo5  2,  doar- 
jalægje;  3,  doaimatægje. 

Bestyr  er  inde,  s.  1,  doarjo;  2 
doarjalægje ;  3,  doaimatægje;  4,  doar- 
jo-, doarjalægje-,  doaimatægje  nissen 


Bestyrfce 


83 


Besnære 


Bestyrke,  v.  1,  naniiit;  2,  nan- 
nostet;  3,  naniiosmattet. 

Sv.  nannotet;  2,  corgotet. 

Bestijrkelse^  s.  1,  nannim;  2, 
naniiostæbmc;  naiinostus;  nannos- 
mattem. 

Bestyrkes,  v.  nannosmet. 

Bestyrkelse,    s.  nannosmæbme. 

Bestyrte,  hestyrtse ,  v.  gaf- 
hastuttet. 

Sv.  helkeldattet, 

Bestyrtelse,  Bestyrten,  gafha- 
stuttem. 

Bestyrtes,  hestyrtses,  v.  gafha- 
Stuvvat,  man  hestyrtses  naar  man  af 
Fryyt  ikke  kan  faa  et  Ord  frem, 
gafhastuvva  go  balo  ditti  i  såte  jed- 
nadct. 

Sv.  1,  hæbmetj  2,  hæbmestallet. 

Bestyrtelse,  s.  gafhastubme. 

Bestænke,  v.  risatet,  rissalet;  2, 
friskotet;  3,  læikkot. 

Sv.  1,  trissetet;  2,  slæbbot3  3,  kud- 
njetet. 

Bestænkelse,  Bestænkniny,    s. 

1,  risatæbine;  Beslænkelsens  Blod, 
risatem  varra;  rissalæbnie;  2,  læik- 
kom. 

Besudle,  v.  darredet. 

Sv.  badet. 

Besudliny,  s.  darredæbme. 

Besvangre,  v.  1,  mana  vuos- 
stai  dakkat;  2,  famotæbmen,  æppe- 
vægjeii  dakkat,  rakadet;  3,  besvangre 
iidenforÆyteskah,  nulliidet,  nuoladet. 

Sv.  esselesen  takket. 

Besvanyrelse,  s.  1,  mana  vuos- 
stai  dakkam;  2,  famotæbmen,  æppe- 
væffjen  dakkam;  3,  nulludæbme. 

Besvare,  v.  vastedet. 

Sv.  vastetet. 

Besvarelse,  s.  1,   vastedæbme; 

2,  vastadus. 

Besviye,  v.  1,  njittat,  i  Handel 
besvige  sin  Næste,  gavpest  guoinies 


njittat;  2,  bættct.  Tilbøjeliy  til  at 
besviye,  en  som  besviyer,  d,  njitto- 
las,  en  Besviyer,  som  dn  er,  njitto- 
las,  mi  don  la^k;  2,  bættolas.  Eyen- 
skahen,  Tilbojelitjheden  at  ville  be- 
sviye, 1,  njittolasvuot,  2,  bættolas- 
vuot. 

Sv.  1,  tåret;  2,  pettet. 

Besviyelse,  s.  1,  njittamj  2, 
bættem. 

Besviyes,  v.  1.  njidatallat^  2, 
bætatailat. 

Besviyelse,  s.  1,  njidatallam;  2, 
bætatallam. 

Be  sv  im  e ,  v.  1 ,  j  amalget,  jeg  he- 
svimede  to  Ganye  og  var  henge  som 
en  Død,  jamalgim  guoft  have,  ja 
gukka  jabmen  orrum;  2,  galmastuv- 
vat;  3,  gahnas  mannat,  en  Flis  for 
i  Øiet,  og  jeq  var  nær  besvimet, 
smakko  ravgai  calbmai,  forgga  gahnas 
mannim;  4,  mænatiivvat.  Bringe  til 
at  besvime,  foraarsatfe  Besvimelse, 
i,  jamalgattet;  2,  gahnastuttet;  3,  mæ- 
natuttet. 

Sv.  jabmalketj  jabmalkovet.  En 
som  besvimer,  jamic. 

Besvimelse,  s.  1,  jamalgæbme; 
jamalgaddam,  en  Syydom,  der  er  led- 
sayet  med  jævnlige  Besvimelser,  ja- 
malgaddam davd^  2,  gahnastubme ;  3, 
gahnas  mannam;  4,  mænatubme. 

Sv.  1,  jabmaldak;  jamalkvank;  2, 
jamicvuot. 

Besvogre  sig  med,  v.  Sv.  pæra- 
stattet. 

Besvær,  s.  vaivve,  faa  Betaling 
for  sit  Besvær,  vaive  balka  oaJlot. 
Anse  for  Besvær,  vaivaset. 

Sv.  vaive,  vaive  palkab  o^^ot. 

Bes  v  ære ,  v.  1,  vaivedet,  hans 
Samvittiqhed  besværer  ham  ikke,  su 
oamedovddo  i  vaived  su;  2,  vaive- 
suttet;  3,  vuorjetj  4,  lossidattet,  det 


Bci 


84 


B 


besværer  ikke  Leqemef,  i  dat  lossi- 
datte  rubmas. 

Sv.  1,  vuorasfattet;  2,  lossotet;  3, 
muodet. 

Besvær  en,  Besværiuc/,  s.  1,  vai- 
vedæljme;  2,  vaivesuttein;  3,  vuorjem; 
4,  lossidattem. 

Be  sv  æ  ne  Sy  v.  i,  vaivasuvvut, 
/ion  besværes,  plar/es  med  mifj  or/ 
synder,  son  miiin  vaivašuvvu,  gifsa- 
ŠUVVU  ja  suddodakka^  2,  vaivasustet, 
besværes  af  arbeide,  vaivasustet  bar- 
gOStj  3,  lossot,  f  or  at  Hjerterne  ikke 
skulle  besværes  med  Froadseri,  ama- 
sek  vaimok  lossot  borrisvuodast. 

Sv.  1,  vuorastetj  niorrastovet,  ye</ 
besværes  Dag  for  Dar/  hermed,  vuo- 
rastovab  tain  peivest  peivai. 

Besvær  en,  Besvofring,  s.  i ,  vai- 
vasubme ;  2,  vaivašuttem ;  3,  lossoin. 

Besvære  sicj  over,  v.  se  klage. 

Besværqe,  v.  1,  vuordnotj  2, 
vuornotet. 

Sv.  vuordiiot^  2,  vuordnotet. 

Besvær  geise,  Besuærgen,  s.  1, 
vuordnom^  2,  vuornotæbme. 

Besværger,  s.  vuornotægje. 

Besværlig,  adj.  1,  vaivalasj  2, 
lossad,  besværlig  Udtnle,  lossis  giel, 
suobman. 

Sv.  1,  vaives;  2,  vuorrades;  3, 
losses;  4,  muodeles,  nuiodos. 

Besvær  li  gen,  adv.  1,  vaiva- 
la|fat;  2,  lossadet^  3,  illa. 

Besværli ghed,  s.  i,  vaivve- 
vuot;  2,  vaivalasvuot;  3,  lossadvuot. 
Med  Besværlighed  Hg  tie,  føre,  bære, 
o.  s.  v.,  væsedet,  væéedet. 

Sv.  1,  vaivesvuot;  2,  vuorradesvuot. 
Flytte,  føre,  o,  s.  v.  med  Besvær- 
lighed, vestet. 

Besynderlig,  adj.  1,  erinoanias; 
2,  ibmaslas. 

Sv,  1,  ensi;  2,  preutak;  3,  koksos. 


Besynderligen,  adv.  \,  erinoa- 
macetj  2,  ibinašla35at. 

Besynderlighed,  s.  l,erinoa- 
masvuot;  2,  ibmaslasvuot.  /  Besyn 
derlighed,  adv.  ainasj  se  besynder- 
lig en. 

Besynge,  v.  \,  lavllot;  2,  vir- 
sadet;  3,  juoig-gat;  jiioigadet,  hanbe- 
sang  enhver  Fugl,  ethvert  3Ienneske, 
juokke  lodde,  juokke  olbniii  juoigadi. 

Sv.  1,  laulotj  laulotet;  2,  veiset; 
3,  juoiket. 

Besætte,  v.  1,  bigjat,  Embedet 
er  besat,  ainati  bigjujuvvum  læ  amat- 
olmai;  Fienden  havde  besat  Skoven 
med  Krigsfolk,  soattevægaid  legje 
cudek  bigjam  muorai  sisaj  2,  vald- 
det,  Pladsen  var  besat,  sagje  læi 
valddujuvvum  olbniuin;  3,  bostatet, 
han  lielbi'edede  de  besatte,  bostatuv- 
vumid  son  biiorredi.  4,  Legemet  var 
besat  med  Bylder ,  rubmas  niietta 
legje  bokkuk. 

Sv,  picjet. 

Besætning,  s.  1.  væk,  soatte- 
væk,  Besætningen  i  Fæstningen  blev 
tagel  til  Fange,  ladde  soattevæk, 
soattevægak  gidda  valddujuvvujegje; 
2,  joavkko,  Skibets  Besætning,  skipa 
vægak,  joavkko;  3,  raidok  ja  sive- 
lak,  Gaarden  er  uden  Besætning, 
dallo  læ  raidoi  ja  sivetitaga. 

Besættelse,  s.  i,  bigjam,  Fm- 
bedets  Besættelse,  amati  bigjujubme; 
2,  valddem;  3,  bostatæbme. 

Besøg,  s.  1,  oappam^  2,  oappa- 
laddam;  3,  gallidæbme;   gallistæbme. 

Sv.  1,  oppem^  2,  kalletem. 

Besøge ,j\\  i,oappat;  oappalad- 
dat.  Doktoren  besoger  de  Syge,  dok- 
tor oappaladda  buocce  olbmuid :  2, 
gallidet ,  man  besoger  hverandre, 
og  naar  jeg  gaar  i  Besøg  faar  jeg 
Ende  paa  Tiden,  olbmuk  gallidek 
guimidæsek,  ja  go  gallidæmen  vajam 


Bcsøgc 


85 


Betegne 


de  aig-e  lovtani;  gÆsle\,  Jeg  vil  som 
snareste  besø(je  ham,  aiffoin  su  galli- 
stastet. 

Sv.  1,  oppet,  at  hosoge  sine  For- 
ældre,  aitigitas  oppet;  2,  kalletet, /um 
gik  for  at  fjfjore  et  Besoff  i  et  andet 
Telt,  kalletallat  va3i  nubbe  kotai. 

Besøf/else,  s.  oappaladdam,  i'AAe 
hjende  sin  Besofjelses  Tid,  oappa- 
laddam  aiges  i  dovddat. 

Besørge,  v.  1,  doaimatet,  imor- 
gen  skal  f  eg  besørge  Pengene  til 
Hig,  itten  rudaid  dunji  doainiatam;  2, 
morastet. 

Sv.  1,  \mgset,besøi^g  mig3Iel,  hugso 
munji  jafob  ;  2,  morrotet. 

Besørgelse,  s.  1,  doaimatæbme; 
2,  morastæbme. 

Besørger,  s.  1,  doaimatægje;  2, 
morastægje. 

Be  tåge,  v.  1,  valddet,  én  stor 
Forfærdelse  betog  dem  alle,  stuorra 
ballo  valdi  sin  buokaid ;  det  betog  mig 
alt  Haab,  dat  buok  doaivo  valdi;  2, 
doppit. 
Sv.  valdet. 

Belages,  v.  1,  valdatallat;  2, 
doppitallat,  han  blev  pludseligen  be- 
tagen i  den  ene  Side,  fakkistaga 
doppitallai  nubbe  ærttegbælle  sust. 

Sv.  o530tallet ,  Mennesker ,  som 
^lare  betagne  af  Sijgdom,  olbniah, 
kuteh  lejin  taudai  0550tallani. 

Betagelse,  s.  1,  valddatallam; 
2,  doppitallam. 

Betagen,  adj.  doppitallam. 
Betagenhed,  s.  doppitallanivuot. 
Betakke  sig,  v.  gittolusain,  gi- 
lededin  biettalet,  gielddet. 

Betale,  v.  \,  mafset,  del  er  be- 
hac/eligt  at  kunne  betale  hvad  som 
skal  betales,  havsske  læ  nagadet  maf- 
set, mi  læ  mafsamus ;  Jeg  har  endnu 
ikke  betalt  ham  min  GJceld,  vælg- 
gam  ain   læm    sunji  mavsakættai;    2, 


betale  Skat,  væro  gæsset,  betale 
Kongen  Skat,  gonagassi  væro  gæsset. 

Sv.  makset;  lad  din  Broder  betale 
sin  GJæld,  maksete   veljebt  velkitas. 

Betaler,  s.  mafse. 

Betaling,  s.  1,  nmko,  Jeg  leve- 
rer dig  Mose  imod  Betaling,  galle 
mon  addam  dunji  jakkalid  mavso  ala; 
2,  mafsamus;  3,  mafscm,  (Handlin- 
gen;) 4,  h^ka,  Betaling  for  Renen, 
balkka  hærggai;  b,  hadde,  (Betalings 
Middel,)  han  sendte  Bøgerne  ikke 
som  Betaling,  men  som  Gave,  i  bi- 
gjam  girjid  hadden,  mutto  addaldak- 
kan;  nu  har  Jeg  Intet  at  betale  med, 
dal  must  i  læk  hadde  mafset.  Som 
inqen  Betaling  kan  give,  haddetæbme, 
jeg  drister  mig  ikke  til  at  gaa  til 
ham  tiden  at  have  Betaling,  im  roa- 
kad  su  lusa  vasjet  haddctæbmen. 
Manejel  paa  Betalings  Middel,  had- 
detesvuot.  Frembringe  Mangel  paa 
Betalingsmidler,  haddetuttet.  Berø- 
ves, komme  i  3Iangel  for  Betalings- 
midler, haddetuvvut.  Foruden  Be- 
laling,  laihas,  at  arbeide  foruden  Be- 
taling, laihas  barggat.  Kræve  Be- 
taling, mavsatet,  han  blev  krcevet, 
affordret  Betaling,  mavsatuvui ;  de 
fordre  Betaling,  den  ene  af  den 
anden,  mavsataddek  guoim  gaoi- 
mestes. 

Sv.  1,  makso;  2,  maksolvas,  Jeg 
har  ikke  at  betale  med^  ib  maksol- 
vaseb  adne;  3,  maksem;  4,  hadde. 
Jeg  solgte  for  mindre  Betaling,  ucce- 
ben  hadden  vuobdib. 

Betalingsdag,  s.mafsembæivve. 

Betalingsmiddel,  s.  1,  hadde; 
2,  mafsamus. 

Bete,  v.  se  vise. 

Betegne,  v.  1,  dovdatet;  2,  ca- 
jetet;  3,  mærkkat,  Jeg  havde  betegnet 
det  med  mit  Mærke,  mærkkam  le- 
gjim  dam  mærkkasam;  mærkaset;  4, 


B 


e  t  e  g  n  r 


86 


B  c  t  r  a  g  t  n  i  II  ^ 


betegne  sig  med  Korsets  Tegn,  Oas- 
skit  jecas  russi. 

Sv.  1,  puoikaldattet, /irtM  6e/e</Her/e 
mig  f'^eien,  puoikaldatti  munji  kæi- 
nob;  2,  cuoikotet;  3,  mærkket. 

Betegnelse,  Betegning,  s,  \, 
dovdalæbme;  2,  cajetæbme;  3,  mærk- 
kani  5  inærkasæbme;  4,  Itorsets  Beteg- 
nelse, ruosa  casskijubine;  5,  niærkka. 

Beteg  ti  etses-  Betegninqsinaade, 
s.  1,  dovdatam  -,  2,  cajetani  -,  3, 
niærkkain-,  mærkkaSain  lakke. 

Betids,  adv.  i,  aige  bale, /or  at 
jeg  betids  kan  erholde  Underrelninq, 
vai  diedo  oa30m  aige  bale;  2,  arrad. 
Komme  betids,  1,  asstet,  jeg  kom  ikke 
betids  nok  til  al  træ/fe  ham,  men 
kom  for  sent,  im  asstam  su,  maqe- 
dini  su;  2,  astatet. 

Sv.  1,  aike  palen,  aike  palai,  komme 
betids,  aike  palai  potet 3  2,  aret;  3, 
odna. 

Betimelig,  adj.  1,  vuogas  aige; 
2,  dillalas;  3,  asstel. 

Be  ti  m  e  I  ig  e  n ,  adv.  1 ,  aige  bale ; 
2,  asto  aige,  asto  bale;  3,  asteles, 
dillalas,  vuogas  aige;  4,  arrad. 

Sv.  1,  aret;  2,  odna. 

Betimelig  he  d,  s.  l,aige  vuogas- 
vuot;  2,  dille-,  3,  assto. 

Betinge  sig,  v.  1,  æfladet,  be- 
tinge sig  noget,  æftadct  aldsis  mai- 
degen;  2,  digget  5  3,  ravkkat,  4,  gai- 
bedet;  5,  sarnotet;  6,  gielddet,  (for- 
bgde,)  lian  betingede  forud  at  der 
ikke  skulde  finde  nogen  Udstettelse 
Sted,  auddal  vuost  juokke  mar^edæme, 
vippadæme  gildi. 

Sv.  i,  haletet;  2,  lasskctct;  3,  tra- 
velet. 

Betingelse,  s.  1,  æfto,  under 
den  Betingelse,  dam  ævto  vuold, 
vuollai ;  2,  æftadæbme ;  3,  gaskoabme. 
Betingelsen  var  haard^  de  bleve  ikke 
forligte,   gaskoabme   læi  garas,    æva 


soappam ;  4,  ravkkam ;  5,  gaibedæbme : 
gaibbadus. 

Betingelsesvis,  adv.  1,  ævto 
mield;  2,  litto  mield. 

Betjene,  v.  1,  balvvalet;  2,  a 
net,  0:  betjene  sig  af;  3,  vækketet, 
ingen  Jordemoder  betjente  Konen, 
i  oltage  sælggeædne  vækketam  akka; 
4,  Betjene  en  Sgg  med  Sakramen- 
tet, buocce  olbnuii  sakramenta  addet. 

Sv.  1,  teudnahet;  2,  svainestet. 

Betjening,  s.  1,  balvvalæbme ; 
balwalus ;  2,  adnem ;  3,  vækketæbme ; 
4,  addem^  5,  amat. 

Betjent,  s.  balvvalægje. 

Sv.  1,  teudnar;  2,  svalnes. 

Betle,  v.  1,  adnot,  før  v  ilde  han 
blive  nødt  til  at  betle  før  han  vilde 
blive  Fjeld/in,  adnom  dille  auddal 
riemasi,  go  bagje  dillai  aigoimannat; 
2,  anotet;  3,  gærjodet. 

Sv.  almostet. 

Bet  len.  Betleri,  s.  1,  adnom;  2, 
anotæbme;  3,  gærjodæbme^  gærja- 
dus,  jeg  lever  af  at  betle,  gærjadu- 
sast  ælam. 

Betler,  s.  1,  adnoolmuš;  3,  ano- 
tægje;  4,  gærjodægje. 

Betlerstav,  s.  at  gribe  til  Bet- 
lerstaven, adnom-,  gærjodam  dillai 
mannat. 

Betragte,  v.  l,gæcadetj  2,  vaf- 
sot,  jeg  betragter  dig  hvordan  du  er, 
vavsom  du,  maggar  don  lækj  3,  guo- 
ratallat. 

Sv.  1,  kæcetet^  2,  seigotet;  3,  kud- 
netet,  o:  betragte  med  Velbehaga 
4,  ajatallet. 

Betragter,  s.  1,  gæcadægje. 
Naturens  Betragter,  aimo  gæcadæ- 
gje 5  2,  vafso^  3,  guoratalle. 

Betragtning,  s.  1,  gæcadæbme; 
2,  vafsom;  3,  guoratallam,  gudelige 
Betragtninger ,  ibmelballolas  guora- 
tallamak,  tåge  i  Betragtning,  guora- 


15  c  t  r  a  g  t  n  i  II  g 


87 


Betydelig 


tallain  vuoUai  valddet,  bigjat;  komme 
i  Belrmftninci^  doattaliivvut.  /  Be- 
tracjtnhuj  af',  gæccen ,  i  Belracft- 
nhtff  nf  hans  Alder,  su  boaresvuoda 
gæccen. 

Betraf/tniuffsmaade,  s.  i,gæ- 
cadam  -,  2,  guoratallani  lakke,  vuokke. 

Betro,  v.  1,  oskaldet,  at  betro 
sil/  til  di(j,  jecas  oskaldet  du  hald- 
doi,  at  betro  en  Ven  sine  hemme- 
ligste Tanker,  siiolenius  jiirddagides 
usstebi  oskaldet. 

Sv.  I,  jakketet,  gjem  det  jeg  har 
betroet  dig,  vuorkc  mait  leb  jakke- 
tam  tiinji, 

Betroelse,  s.  oskaldæbme. 

Betrygge,  v.  1,  oajodet;  2,  oa- 
codet;  3,  varjalet. 

Sv.  jalotet,  jalostattet. 

Betryggelse,  s.  1,  oajodæbme; 
2,  oacodæbmc;  3,  varjalæbme. 

Betrygges,  v,  1,  oagjot;  2, 
oaccot. 

Betryggelse,  s.  i,  oagjom;  2, 
oaccom. 

Betryk,  s.  i,  vuorradus,  han 
bragte  mig  i  Betryk  for  Penge,  Vlior- 
radussi    son    dagai  iniio   riidai  ditti; 

2,  vuorrastus.  Bringe,  sætte  i  Be- 
tryk, vuorrasluttet.  Bringes,  komme, 
være  i  Betryk,  vuorrastuvvut. 

Betræde,  v.  1,  duolmastet,  Gud 
velsigne  enhver  Vei  du  maa  betræde! 
Ibmel  buristsivnedifci  juokke  luoda, 
gosa  don  duolmastæjak!  2,  loaidestet; 

3,  lavkkit,  Fienderne  havde  endnu 
ikke  betraadt  vore  Grændser,  cudek 
æi  læm  vela  lavkkim  rajaidæmek. 

Sv.  l,loidestet;  2,  lavkket;  3,  tæl- 
motet. 

Betrædelse,  s.  1,  diiolbmastæb- 
me;  2,  loaidestæbme;  3,  lavkkim. 

Betræffe,  v.  se  angaa. 

Betræk,  s.  skoadas. 

Betrække^  v,  skoadestet. 


Betrækning,   s.  skoadestæbmc. 

Betrængt,  adj.  i,  hædalas;  2, 
hædastuvvum;  3,  adestuvvum,  redde 
sit  betrængle  Fødeland,  adestuvvum 
saddoædnames  gagjot. 

Sv.  1,  niædalas;  2.  tarbaheje. 

Betuttet,  adj.  hærdotuvvum.  Gjø- 
re betuttet,  hærdotuttet.  Blive  be- 
tuttet, hærdotuvvut. 

Sv.  hemsanam.  Gjøt-e  betuttet,  1, 
bemset;  2,  nialsket.    Blive  betuttet,  \, 

1,  bemsaret;  hemsanet;  2,  malsketet. 
Betuttelse,  s.  bærdotubme. 

Sv.  1,  bemse;  2,  malske. 

Betvinge,  v.  1,  vuoittet;  2,  bag- 
gotet,  betvinge  Vreden,  sine  Lyster, 
moares,  himoides  lavccai  baggotet. 

Sv.  yuojetet. 

Betvingelse,  s.  1,  vuoittem;  2, 
baggotæbme. 

Betvinger,  s.  1,  vuoittej  2, 
baggotægje. 

Betvivle,  v.  æppedet,  betvivle 
Sandheden,  duotvuoda  æppedet. 

Sv.  1,  juoret;  2,  quoktastallet. 

Betvivlelse,  s.  1,  æppedæbme, 
det  er  ikke  at  betvivle,  i  dat  læk 
æppedæmest;  2,  æppadus. 

Betyde,  v.  1,  mafset;  2,  vægjetj 
3,  arvedattet,  hvad  betyder  det  Ord? 
maid  mafsa,  arvedatta  dat  sadne?  4, 
diedetet,  jeg  betydede  ham  hans 
Pligter,  diedetim  sunji  gædnegasvuo- 
daides.  Det  har  Intet  at  betyde, 
imavsamaidegen;  ilækbættej  stødte 
du  dig?  Det  har  Intet  at  betyde, 
jogo  bafcagik?  i  læk  hætte. 

Sv.  1,  ojortet;  2,  tetetet. 

Bety  deise,  Betyden,  s.  i,  maiso; 

2,  mafsam;  3,  diedetæbme;  4,  arvve- 
dattem. 

Betydelig,  adj.  1,  mafsolas,  i 
betydeligt  Værd,  mafsolas  arvost;  2, 
stuores,  af  betydeligt  Omfang,  stue- 
res vidodakki. 


Bety  delige  II 


88 


Bevaagent 


li  etyde  li  gen,  adv.  1,  mafso- 
la35at;  2,  sagg-a. 

B etydelifjhed,  s.  1,  mafsolas- 
vuot;  2,  stuoresviiot. 

Betyden/ied,  s.  1,  mafsamvuot; 
2,  vægjovuot;  3,  vægjelvuot,  vægjam- 
vuot. 

Sv.  leddo. 

Betydning,  s.  Ijiiiafso;  2.  arvvo, 
Awari  c»'  disse  Ords  Betydning?  mi 
læ  dai  sani  arvvo?  3,  arvadus,  komme 
eftev  Betydningen,  arvadussi  boattet. 

Betydnings fnld,  adj.  1,  væ- 
gjel,  Daohen  er  et  meget  betydnings- 
fnldt  3Iiddel,  gass  ta  læ  oUo  vægjel 
gaskoabme;  2,  mafsolas. 

Betydnings fuldt,  adv.  1,  væ- 
gjel-, 2,  mafsolas  lakkai. 

Betydnings  f  uldhed,  s.  1,  væ- 
gjelvuot;  2,  mafsamvuot. 

Betynge,  v.  1,  dæddet;  2,  los- 
sodattet;  3,  vaivedet,  betynge  Landet 
med  Paalæg,  mafsamusaiguim  æd- 
nam  vaivedet. 

Sv.  lossotet;  2,  leuletet;  3,  nodotet. 

Betyngelse,  s.  1,  dæddem;  2, 
lossodattem ;  3,  vaivve. 

Betynges,  v.  i,  lossotj  2,  los- 
sanet. 

Sv.  1,  losset;  2,  lossanet. 

Betyngelse,  s.  1,  lossom;  2, 
lossanæbme. 

Bctænke ,  v.  1,  jurdaset,  6e- 
tænke  sin  høic  Alder,  su  alla  boa- 
resvuodas  jurdaset;  jurdasaddat;  2, 
dudkkat;  3,  muittet,  betænke  de 
Fattige  meden  Gave,  vaivašid  addal- 
dagain,  vaivasidi  addaldaga  muittet;  4, 
guoftedastet,  jeg  bctænker  mig  ikke 
paa  at  hjælpe  ham,  im  guoftedaste 
su  vækketet;  5,  ærra  jurddagid  adnet, 
han  har  bettenkt  sig  og  reiser  ikke, 
ærra  jurddagid  dal  adna,  ærra  jurd- 
dagak  dal  sust  læk,  son  vuolge  i. 

Sv.  \,  ajatallet;  3,  ussotet. 


Betænkning,  s.  1,  jurdasæbme; 
jurdaSaddam;  2,  guoftedastem;  3, 
jurd.  lian  forlangte  min  Betænkning, 
jurddagidam  must  ravkai;  gjøre  sig 
Belænkninger,  inrddagid  aldsis  dakkat. 

Betænkelig,  adj.  1,  vades,  en 
betænkelig  Sag  er  det,  vades  asse 
dat  galle  læ;  2,  darkotægje.  Anse 
for  betænkelig,  vaddaset,  han  ansaa 
det  for  meget  betænkeligt,  dam  son 
vaddasi;  han  er  betænkelig  ved  en- 
hver Sag,  juokke  asse  ditti  son  jurd- 
dagid aldsis  dakka. 

Be  tænkelighed,  s.  1,  guofta- 
dastem;  2,  vadesvuot;  3.  arvvalus, 
han  havde  mange  Betænkeligheder, 
olloslai  arvvalusak  sust  legje. 

Betænksom,  adj^  1,  jurdasægje; 
2,  darkodægje;  3,  varogas. 

Sv.  1,  ajatalleje;  2,  varkok;  3, 
jerbmak. 

Betænksomt,  adv.  i,  jurddasam 
lakkai,  han  handlede  betænksomt, 
jurdasægjen  son  mænnodi;  2,  vara- 
cada;  3,  varogasat. 

Betæksomhed,  s.  1,  darkkom- 
vuot;  2,  varogasvuot. 

Beundre,  v.  ovduset,  beundrende 
Naturens  Skjonhed,  aimo  cabesvuoda 
ovdusægje. 

Sv.  autuhet. 

Beundrer,  s.  ovdusægje. 

Beundring,  s.  ovdusæbme. 

Beundringsværdig,  adj.  \, 
ovdusægje;  2,  ovdusatte;  3,  ovdulas. 

Beundr  ing  svær  di  gen,     adv. 

1,  ovdusam-,  2,  ovdulas  lakkai. 
Beundringsværdig  hed,       s. 

ovdulasvuot. 

Bevaagen,  adj.  1,  buorre,  han 
er  mig  bevaagen,\morre  son  læ  munji; 

2,  buorremiellalaš;  3,  buorredattolaš. 
Sv.  aidagas. 

Bevaagent,  adv.  1,  buorremiel- 
lala^lat;  2,  buorredatlola^jat. 


B  c  v  a  a  £  c  n  11  c  (1 


89 


Bevilge 


Bevaagenhed,  s.  I,  buDrrevuol; 
2,  buorremiella,  han  nærer  Bevaa- 
genhed  for  vutj,  buorrcvuoda,  buorre 
miela  munji  adiia;  3,  buorresavvam- 
vuot. 

Bevandret,  adj.  1,  harjanani, 
han  er  vel  bevandret  med^  i  de 
Forretninger,  burist  harjanain  læ  daid 
fidnoidi  j  2,  oapes,  bevandret  i  Sprorj, 
oapes     gielaidi.      Blive     bevandret, 

1,  harjanct;  harjanaddat;  2,  oappas- 
met.     Gjare  bevandret,    1,   barjetct; 

2,  oappasmattet. 

Sv.  1,  harjanam;  2,  oppes.  1,  Har- 
janet;  2,  oppasmovet.  1,  Harjetet; 
2,  oppasmattet. 

Bevandrethed,  s.  1,  harjanæb- 
me;  2,  oapesviiot. 

Bev  ant,  adj.  1,  vuokkai,  bevant 
0(f  smidiff,  vuokkai  ja  lasmed;  2, 
vuokkaidiivYum;  3,  harjetuvvimi;  4, 
oappasniam.  Gjøre  bevant,  l,viiok- 
kaidattct;  2,  harjetet.  Blive  bevant, 
4,  vuokkaidet^  2,  vuokkaiduvvat. 

Bevanthed,  s.  1,  vuokkaivuot; 
2,  harjatus. 

Bevare,  v.  1,  varjalet,  Gud  be- 
vare fra  at  gjøre  det,  Ibmel  varjal 
dam  dakkamest;  2,  gaiccalet;  3,  vurk- 
kit,  gid  jeg  kunde  bevare  det  i 
Hjertet!  vare  satisam  vaibmoi  vurk- 
kit!  4,  gattit. 

Sv.  1,  varjelet;  2,  kattet;  3,  varet. 

Bevarer,  s.  1,  varjalægje;  2, 
gaiccalægje;  3,  vurkkijægje. 

Bevaring,  Bevaren,  s.  i,  var- 
jalæbme;  2,  gaiccalæbme;  3,  vurk- 
kini. 

Bev  ar  ing  smidde  I,  s.  varja- 
lam  gaskoabme. 

Bevaringssted,  s.  varjalam- 
sagje. 

Bevende,  v.  Bevendt,  det  er 
slet  bevendt  med  ham,  med  hans 
Sager,  næM're  dille  sust  læ;  nævrre 


dillest  læ ;  det  er  ikknns  ilde  bevendt 
med  hans  Helbred,  nævrre  læ  su 
diervasvuotta. 

Bevidne,  v.  1,  duodaStct;  2, 
cælkkct,  jeg  bevidnede  ham  min  For- 
nøielse,  nuio  illoin  niou  cclkkim  sunji. 

Sv.  tobdestet. 

Bevidnelse,  s.  1,  duodaStæbme; 
2,  duodastus. 

Bevidst,  adj.  1,  diedolas;  2, 
diette;  3,  dovdolas;  4,  fuobmasægje, 
Sjælen  er  sig  bevidst,  siello  læ  jecos 
diette,  fuobmašcx'gje;  være  sig  sin 
Uskgldighed  bevidst,  duokkenes,  oa- 
medovdostes  vigetesvuodas  diettet; 
5,  dovdos,  det  Bevidste  behøver  jeg 
ikke  at  skrive  om,  dam  dovdos  asse 
im  darbas  callet. 

Sv.  teteles. 

Bevidst,  adv.  1,  diedola^lat;  2, 
dovdola^^at. 

Bevidsthed,  s.  i,  dovddo;  2, 
dovddamvuot,  naar  3Iennesket  sand' 
ser,  fornemmer  sig  selv,  det  er  Be* 
vidsthed,  goolmusjecas  aicca,  dovd- 
da,  dat  læ  dovddamvuot;  3,  dietto; 
4,  diettem,  hvis  Hjerte  er  trykket 
af  Bevidsthed  om  Synd,  gæn  vaibmo 
suddo  diettemest  læ  deddujuvvum;  5, 
fuobmasæbme.  Ha7i  gjorde  det  med 
Bevidsthed,  diedededin  son  dam  da- 
gai. 

Sv.  1,  tobdoj  tobdom;  2,  teto^ 
totem. 

Bevidstløs,  ad],  i,  dovdotæbme; 
2,  dovdakættai ;  3,  diedekættai;  4,  fuob- 
maskættai.  Han  er  aldeles  bevidst- 
løs,  i  diede  dam  ilme  bagjelassis; 
han  var  bevidstløs,  i  diettam  dam 
ilme.  Gjøre  bevidstløs,  do vdo tuttet. 
Blive  bevidstløs,  dovdotuvvut. 

Bevidstløst,  adv.  1,  dovdotes-, 
2,  dovdakættai-,  3,  diedekættai  lakkai. 

Bevidstløshed,s.  dovdotesvuot. 

Bevilge,  v.  1,  miedetet. 


Bevilg* 


90 


Be 


v  æ  s:  e  1  s  e 


Sv.  1,  metctet;  2,  kiSsalel. 

Bevilf/nint/,  Bevi/lhifj,  s.  1, 
miedetæbine ;  2.  loppe,  han  har  er- 
holdt den  ausar/te  Bevilling,  03350111 
læ  dam  bivddujuvviim  love. 

Be  vinge,  v.  gacatet,  Længselen, 
Fryqlen  bevingede  mine  Skridt  og 
min  Flugt,  hallo,  ballo  gacati  muo 
lavkid  ja  muo  bataræbmam. 

Sv.  kahcetet. 

Bevinget,  adj.  soagjai,  den  be- 
vingede Fugls  Flugt  under  Himme- 
len, soagjas  lodde  girdck-m  alme  vuold. 
Egenskaben  at  være  bevinget,  soa- 
gjaiviiot. 

Sv.  1,  sojek,  sojar-,  2,  sojalah. 

Bevirke^  v.  1,  dakkatj  2,  dakku- 
jubmai  buftet. 

Sv.  takket. 

Bevis,  s.  1,  duodastus-,  2,  dævd- 
do;  3,  cajatiis. 

Sv.  1,  tivestem;  2,  vuosetem. 

Bevise,  v.  1,  duodastet,  jeg  kan 
ikke  bevise  del,    im  mate  duodastet; 

2,  dævddet,    han    beviste    han    var 
skgldig  deri,  devdi  su  aš5ala33an  dasa ; 

3.  cajetet,   bevise  en  godt,    gæsagen 
buorre  dagoid  cajetet. 

Sv.  vuosetet. 

Bevislig,  adj.  1,  duodaStatte;  2, 
dævdetatte;  3,  cajetatte. 

Bevisligen,  adv.  1,  duodastam-, 
2,  dævddani-,  3.  cajetam  lakkai. 

Bevislighed,  s.  i,  duodastat- 
tamvuot;  2,  dævdctattamvuot;  3,  ca- 
jetattamvuot. 

Bevismaade,  s.  1,  duodastam-, 
2,  dævddam-,  3,  éajetamlakke. 

Bevogte,  v.  4,gattit;  2,  varotet, 
Marken  skal  bevogtes,  at  Kreaturene 
ikke  optræde  Jorden,  ædnam  galgga 
varoluvvut  amasek  sivetak  ædnam 
duolbmat. 

Sv.  1,  kattet,  bevogte  Hjorden,  ælohs 
kaltet.- 


Bevogter,  s.  gattijægje;  2,  varo- 
tægje. 

Sv.  i,  kattar;  2,  kattcje. 

Bevogtning,  s.  1,  gattim;  2, 
gattamus,  et  stort  Tilsyn  og  stor 
Bevogtning,  stuorra  gæcco  ja  gatta- 
mus; 3,  varotæbme;  varotus. 

Sv.  vuebne,  det  er  ikke  i  min  Be- 
vogtning, i  le  tat  mo  vuebnesne. 

Bevoxe.  v.  Sletten  var  bevoxet 
med  Fyttg,  jalgadas  mictta  saddam 
legje  dagr|asak. 

Bevæbne,  v,  d,  værjotef,  be- 
væbnede  Baade  og  3Iænd,  værjo- 
tuvvum  vadnasak  ja  olbmak:  2,  be- 
væbne si(f  med  Taalmodighed,  gier- 
davasvuoda  valddet;  3,  bevæbne  sig 
mod  Kulden,  garvotet  jecas  coas- 
skem  vuosstai. 

Sv.  varjotet. 

Bevæbning ,  s.  værjotæbme. 

Bevæge,  v.  1,  likkatct,  bevæge 
Hjerterne,  vaimoid  likkatet,  likkatallat; 
likkastattet,  naar  jeg  bcvæger  Armen 
da  k/endes  Stinget,  go  likkastattam 
giettam  de  dovddu  vuoisatak;  2,  liva- 
tet,  livardattet,  o:  bevæge  hid  og  did; 
3,  suillotet,  Våndet  bevæger  Baaden. 
cacce  suillot  vadnas;  4,  skarbbat;  5. 
skurrlt,  bevæge,  røre  ved  Brandene. 
Glødene,raddid,  hilaid  skarbbat,  skur 
rit;  6,  njuorasmattet;  njuorranattet. 
Gud  bevæge,  røre  dit  Hjerte!  Ibme 
njuorranattifci  vaibmod!  7,  baittet;  8 
buftet,  jeg  kunde  ikke  bevæge  lian, 
til  at  læse  Brevet,  im  maltam  baittet 
buftet  su  girje  lokkat. 

Sv.  1,  svaccatet,  bevæge  Fandet 
Samviltigheden,  svaccatet  caceb,  vai- 
mon  tobdob;  2,  njuoratet;  3,  lassmo- 
tet. 

Bevægelse,  Bevægen,  s.  i,  lik- 
katæbmej  likkastattem;  2,  livatæbme 
livardattem ;  3,  njuorrasmattem ;  njuor- 
ranattem. 


Bevæge 


91 


Bidi 


Bevæge  sit/,  bevægcs,  v.  1,  lik- 
ka t,  Hjertet  kjendtes  ikke  at  hevæge 
sif/,  i  giillum  vaibmo  likkamen;  lik- 
kadet,  jeg  taaler  ikke  at  bevæge  mig^ 
im  g-ierde  likkadet;  2,  lippat,  livaidct, 
Stjernerne  bevæge  sig,  nastek  lik- 
kaidek,  lippek,  livaidek;  3,  givdnjot, 
0:  bevæge  sig  som  en  ntgdelig  Skgge  ^ 
paa  Vejen  ser  jeg  i  3Iorket  3Ien- 
nesker  bevæge  sig  som  ittg delige 
Skygger,  balgga  ald  oainam  sævdnja- 
den  olbmuid  givdnjomen;  4,  njuorra- 
net,  njuorrasmet ;  o:  bevæges  i  Sindet. 
i  Sv.  1,  svaccet,  han  bevæger  sig 
ikke  a  f  Stedet,  i  sajest  svacca;  2, 
sokatallet,  o:  bevæges  kid  og  did  a  f 
Vinden^  3,  moigat,  moigeset,  o:  be- 
væge sig  lidt,  om  Dyr;  4,  njuorra- 
net,  0:  i  Sindet. 

Bevægelse,  s.  l,likkam,  likka- 
dæbme,  en  liden  Bevægelse  taaler 
jeg,  smava  likkadæme  gilam;  likka- 
\\  Stus,  aldeles  Stille,  ikke  en  Vind 
ij  bevæger  sig,  aibas  gualkke,  i  mikkege 
bieglikkastusaid;  Hjertets,  Sindets 
Bevægelser,  vaimo,  miela  likkastu- 
sak;  2,  lippam,  livaidæbnie,  livardæb- 
me;  3,  givdnjom;  4,  njiiorranæbmc ; 
njiiorrasmæbme. 

Bevægelig,  adj.  A.  1,  likkatægje; 

2,  livatægje ;  3,  suillotægje ;  4,  njiidr- 
''  rasmatte.       B.    1,   likkatatte;    likka- 

dægje;  2,  livatattc;  livaidægje,  livar- 
dægje;  3,  givdnjo-,  4,  iijuorasj  5, 
njuorranægje,  njiiorratatte. 

Sv.  i,  svaccesi  2,  njuores;  njiio- 
ratatte;  3,  paitos,  han  er  ikke  at 
bevæge  dertil,   i  læ  paitos  meren. 

Bevægeligen,  adv,  njuoraset. 

Bevægelighed,  s.  1,  likkam- 
viiot;  likkatattamvuot;  2,  lippamviiot; 

3,  njuorasvuot. 
Bevæggrund.,     s.    i,    viggatus; 

2,  iilbme,  3,  ašše- 


Beværte,  v.  1,  guossotet;  2,  bi- 
dotel. 

Sv.  qiiossotet. 

Bev ærtning ,  s.  guossotæbme. 

Beære,  v.  gudniettet. 

Sv.  kudnctet. 

Bi,  parlik.  findes  ved  de  Ord, 
med  hvilke  det  forbindes. 

Biaarsag,  s.  1,  liggeasse;  2, 
nubbe  asse. 

Bibeholde,  v.  aimoin  adnet. 

B  ib  e  hol  deise,  s.  aimoin  adnem. 

Bibel,  s.  bibbal. 

Bibelfast,  adj.  bibbaloapes. 

Bibelhistorie,  s.  bibbaliiistoria. 

Bibellærd.,  adj.  bibbaloappavas. 

Bibellæser ,  s.  bibballokke. 

Bibellæsning,  s.  bibballokkam. 

Bibelselskab,   s.   bibbalsærvve. 

Bibelsk,  adj.  bibbalas. 

Bibelsprog,  s.  bibbalsadne. 

Bibringe,  v.  1,  addet;  2,  oapa- 
tet;  3,  bibringe  tidlrykkes  ved  ad- 
skillige Ferbalendelser,  som  -stuttet, 
-  daltet  0.  //.,  se  Grammatiken.  Saa- 
ledes:  bibringe  Lyst,  mielastuttetj 
bibringe  Folk  Lyst  til  Læsning, 
niielastuttet  olbmuid  lokkami,  bibringe 
Længsel,  halidattet,  o.  s.  v. 

Sv.  1,  vaddet;  2,  oppetet;  3,  ved 
Ferbalendelser. 

Bibringelse,  s.  1,  addem;  2, 
oapatæbme;  3,  -  stuttem,  -  dattem 
o.  s.  v. 

Bid,  s.  A.  l,gasskem;  2, borram; 
B.  1,  gaskatallam;  2.  borratallam. 

Bide,  v.  i,  gassket,jeg  bider  paa 
Fisk,  gaskam  gulid;  han  bed  Tæn- 
der  over  mig  og  anklagede  mig, 
gasski  muo  alabanid  ja  gaoddeli  muo; 
gasketet,  har  du  bidt  dig?  lækgo 
gasketam?  gaskaset,  gaskestet,  Øje- 
vandet  bed,  čalbmedalkas  gaskesti; 
2,  borrat,  Myggene  bide  saa  det 
hovner,  cuoikak  borrek  bottanæbmai; 


Uld. 


92 


BllJ 


der  kom  et  billende  Ord,  borre  sadne 
bodif  3,  bide  efter,  hamascl,  den  har 
ikke  bidt,  men  den  bed  efter,  Rus- 
karn i  læni,  inutto  hamsi,  4,  snælkkot, 
oin  Htmde,  naar  de  (jribe  fat  i  nofjet; 
5,  bide,  være  skarp,  basstet,  naar 
Træet  er  raadent  bider  ikke  Hov- 
len,  go  muorra  mieskad  læ  de  i  hæv- 
val  baste;  der  bider  Intet paa  ham, 
i  mikkege  sunji  baste. 

Sv.  1,  kasket;  2,  stolet;  3,  porrel; 
4,  njælket,  om  Hunde,  naar  de  bide 
sig  fast  i  hverandre;  5,  totkot,  om 
Fisken  naar  den  bider;  6,  pastct, 
hans  Skjænder  bide  ikke  paa  mi(j, 
\%^m   so   pælkoli  nuiiiji  paste. 

Bidende,  adj.  basstel;  basstolct, 
adv.;  bastelvuot,  s. 

Bides,  v.  1,  gaskatallat;  2,  bora- 
taddat,  nær  var  jeg  blevet  bidt  af 
Hunden,  masa  de  borataddim  bæd- 
nagi;  3,  snælkotallat,  der  blev  bidt 
efler  mig  af  Hunden,  snælkotalliin 
bædnagi. 

Sv.  1,  porrotallet,  vogt  dig  for  at 
blive  bidt  af  Hunden,  katte  porro- 
tallamest  piædnaki. 

Bidrag,  s.  vække. 

Sv.  vekke. 

Bidrage,  v.  vækketet. 

Sv.  vekketet. 

Bidragelse,  s.  vækketæbnie. 

Bidset,  s.  bagge. 

Sv.  pagge. 

Bidsk,  adj.  1,  gasskalas  5  2,  rapes. 

Sv.  porrotakes, 

Bidsk,  adv.  1,  gasskakasat;  2, 
rappat. 

Bidskhed,  s.  1,  gasskalasviiot; 
2,  rapesviiot. 

Bi  ds  le,  v.  baggotet. 

Sv.  paggotet. 

Bidslen,  s.  baggotæbme. 


Bie,  v.  vuorddel,  Miorddelet,  bi 
lidt  endnu,  vuorddelaste  viiost. 

Sv,  vuordet. 

Bien,  s.  vuorddem. 

Bifald,  s.  miedetæbmc. 

Sk.  miædom. 

Bifalde,  v.  miedetet;  niiedetal- 
lat,  han  synes  ikke  at  ville  bifalde, 
i  oro  miedetallamen. 

Sv.  miædot;  2,  njuojet. 

Bil,  s.  akso. 

Sv.  akso. 

Bilag,  s.  lasse. 

Bilde  en  noget  ind,  v.  oalgotet,. 
se  in  db  ilde. 

Bil  le  db  i  be  I,  s.  govvabibbal. 

Billedbog,  s.  govvagirje. 

Bil  led  dyrk  else,  s.  govaid- 
balvvalæbine ;  govvabalvalus. 

Billeddyrker,  s.  govaidbalvva- 
lægje. 

Billede,  s.  1,  gov,  er  det  dit 
Billede  eller  er  det  dig  selv?  lægo 
dat  du  gov,  daihe  don  jes?  2,  muo- 
dok;  3,  værdadus,  tale  i  Billeder, 
værdadusai  iiiield  sardnot. 

Sv.  i,  kov;  25muoto;  3,  muotolas. 

Billedhugg  er,  s.  l,govaiddakke; 
2,  govaidcuoppe. 

Bille dhuggerkonst,  s.  govaid- 
dakkain-,  govaidcuoppam  dietto. 

Billedlig,  adj.  værdadus-,  et 
billedligt  Udtryk,  værdadus  sadne. 

Billedligen,  adv.  værdadus 
lage  niield. 

Billedstrid,  s.  govvadoarro. 

Billedstøber,    s.    govaidlæikko. 

Billedstøbning ,  s.  govaidlæik- 
kom. 

Billedstøtte ,  s.  govvaba33e. 

Billedvis,  adv.  værdadusai  mield. 

Billig,  adj.  1,  vuoiggad,  jeg  skal 
gjøre  hvad  ret  og  billigt  er,  dakkal 
galgam  mi  rieft  ja  vuoiggad  læ;    2, 


Billi 


93 


B  i  u  (i  i  II , 


halbbc,  (_o"^  Prisen,)  naar  han  over- 
lader for  saa  billig  I*ris,  go  nuft 
halbbai  bigja.  Blive  hillicf,  billigere, 
halbbot.  Gjøre  Prisen  billig-  hilli- 
ligere,  halbbedet. 

Sv.  1,  beres;  2,  albes,  Melet  er 
nu  billigt,  albes  jafo  le  talle.  Albot. 
Albetcf. 

jBilligen,  adv.  1,  vuoiggadet; 
2,  halbbet. 

Billighed,  s.  1,  viioiggadvuot; 
2,  halbbevuot. 

Billige,  v.  1,  vuoiggaden  gavd- 
nat;  2,  miedetet;  3,  dokkitet,  han 
billigede  min  Opfbrsel,  muo  mæno 
son  dokkiti. 

Sv.  dokkahaddet,  hait  billiger  det 
ikke,  135!  dokkahadde  tab. 

Billigelse,  s.  1,  miedetæbme 5 
2,  dokkitæbme. 

Bilægge,  v.  1,  soavatet,  6//rt?//<jre 
en  Trætte,  rido  soavatet;  2,  bigjat, 
se  vedliegge. 

Sv.  1,  sopatetj  2,  piejet. 

Bilæggelse,  s.  1,  soavatæbmc; 
soavalus;  2,  bigjam. 

Binavn,  liggenabma. 

Sv.  liken  am. 

Bind,  s.  i,  bærm;  2,  luovdde, 
Bind  om  en  Bog,  girje  bærm,  girje 
luovdde  5  3,  canatas. 

Binde ,  \.i,  cadnat,  binde  og  løse, 
cadnat  ja  coavddet;  Binde  og  Løseem- 
bedet,  cadnam  ja  coavddam  amat;  han 
lod  Bogen  indbinde ,  cadnati  girje  5 
canadet,  binde  Renene  fast,  boccuid 
'•aiiadet^  cadnalet,  her  er  et  Baand 
al  binde  med,  daggo  læ  badde  cad- 
iiahstet;  2,  baddit,  binde  Seilet  fast, 
ItiuUit  borjas^  3,  garrat,  Barnet  blev 
Innviet  i  Vuggen,  manna  garruju- 
vni  gietkkam  sisa,  binde  sig  til  sit 
0,'d,  garrat  jecas  sadnasis;  binde  om^ 


omkring,  giessat;  5,  garcastet,  Tøm- 
men var  bundet  til  Haanden,  gar- 
castuvvmn  læi  lavcce  gitti;  6,  goa- 
lostet,  jeg  binder  din  Ren  bag 
ved  mig,  goalostam  du  marir]asam; 
7,  binde  løseligen,  (1,)  boalbbat,  for 
Mageligheds  Skyld  havde  de  ikkuns 
bundet  Dyret  løseligen,  alkevuoda 
ditti  si  legje  dušše  spiri  boalbbam; 
(2,)  8,  gurppit^  9,  binde  med  en 
Tømme,  væddet,  binde  en  utæmt 
Ren  med  Tømmen,  at  den  kafi 
vænnes  til  Tømmen,  uddamag  væd- 
det vai  harjan  lavce  gæcest  orrotj 
10,  njirttot^  H,  binde  fast  til  Vot- 
rebet,  jakkalastet;  jukkeldet;  12, 
binde  skjødesløst,  boaskadet;  13, 
binde  sammen,  giemardet,  binde  smaa 
Fiske  sammen,  rudnadid  giemardet  5 
14,  binde  sammen  i  Bundler,  gad- 
dadastet;    15,   binde  i  Bylt,   gorrat; 

16,  binde  sammen,  hankkit,  binde 
sammen  Bælinger,  gabmasid  hankkit; 

17,  (strikke,)  goddet;  18,  giddit. 
Kalk  binder  Stenen,  kalk  giddi 
g?!d&g&;  19,  binde  an  med,  (1,) 
faggadallat^  (2,)  20,  liæibbot.  / 
bunden  Stand,  bundet,  1,  cadnagist; 
2,  cadnasist. 

Sv.  1,  cadnat,  den  kan  ikke  bindes, 
i  canatatte;  2,  baddet;  3,  karet,  binde 
Hcender  og  Fødder,  karet  kætit  ja 
juolkkit;  binde  sine  Sager  sammen, 
kaudnit  karet;  4,  binde  om,  kæselet; 
5,  veddet;  6,  katket;  7,  binde  i 
Knipper,  kemærdet;  8,  binde  med 
Reb,  kainoladdet;  9,  binde  sammen, 
korretet;  10,  (strikke,)  kodhet,  lade 
Fiskegarn  binde  for  sig,  kodtetet 
allases  nuotteb. 

Binding,  s.  1,  cadnam',  2,  bad- 
dim;  3,  garram;  4,  giessam;  5,  gar- 
castæbme;  6,  goalostæbme;  7,  boalb- 
bam;  8,  gurppim^    9,   væddem;   10, 


Binding 


94 


B  j  æ  1  d  c 


njirttom;  11,  jukkalastem5  jiikkel- 
(Jæbme;  12,  boaskadæbme ;  13,  gie- 
jnardæbme;  14,  gaddadastemj  15, 
gorrain;  16,  liankkim;  17,  goddem; 
18,  giddiml;  19,  faggadallam;  20, 
hæibbom. 

Bindes,  v.  Sv.  cadnot. 

Bindenaal,  s.  goddemnallo. 

Bindsel,  s.  1,  canatas;  2,  cad- 
nastak;  3,  gudejo. 

Sv.  1,  cadnes;  2,  kudjo. 

Birk,  s.  1,  soakkej  2,  flammet 
Birk,  badv. 

Sv.  1,  soke;  2,  padva. 

Birkehrænde,s,  soakkemuorak. 

Sv.  sokkemuor. 

Birkesaft,  s.  soakkcmaillhe. 

Sv.  1,  sokemale;  2,  malecace. 

Birkeskov,s.  1 ,  soakkevuovdde ; 
2,  en  liden  Birkeskov  paa  en  Iløi, 
moarast. 

Sv.  sokesk. 

Biskop,  s.  bispa. 

Sv.  biskop. 

Bis  lat/,  fæskar. 

Bismer,  s.  bismar. 

Sv.  bissniar. 

Bispevielse,  s.  bispabasotubme. 

Bistaa,  v.  bælostct. 

Sv.  pelencuojot. 

Bistand,  s.  1,  bælostæbmc;  bæ- 
lostus;  2,  vække. 

Sv.  vekke. 

Bister,  adj.  moarrai. 

Sv.  assmak. 

Bistert,  adv.  moarrat. 

Bisterhed,  s.  moarraivuot. 

Bitte,  adj.  se  liden. 

Bitter,  adj.  1,  ba6,  et  bittert 
Lærjemiddel,  baca  dalkas.  Blive 
biller,  baccaget.  Gjøre  biller,  bac- 
cagattet. 

Sv.  1,  bicces,  biccok;  2,  bricCcs, 
briccok;  3,  briskokf  4,  cib3es,  cib- 
3ok5   5,  hardcs.     Småge  bittert,   1, 


briccahet,  det  Vand  sma(jer  bittert, 
tat  cace  briccaha;  2,  cib3itet.  Anse,, 
holde  for  biller^  briccahet,  Jlenne- 
sket  anser  Døden  for  bitter,  ahnas 
briccaha  jabmemeb. 

Bittert,  adv.  baccaget. 

Bi  tier  he  dy  s.  1,  bac,  taale  denne 
Ferdens  Bitlerhed,  gillat  dam  mail- 
me  baccag;  2,  bacaviiot;  3,  buoššo, 
altid  er  du  bitter,  ale  doii  læk  buo- 
sost. 

Bitterlig,  o.  s.  v.,  se  bitter. 

Bivaane,  v.  fidnat,  fidnadet,  bi- 
vaane  en  Forsamling,  coaggaiiæmest 
fidnat,  fidnadet. 

Bivaanelse,  s.  fidnam;  fidna- 
dæbme. 

Bjerg,  s.  1,  varre.  Sneen  hai 
hvitnet  Bjergene,  miiota  læ  vielgo- 
daltam  varid. 

Sv.  1,'  vare,  et  skovbevoxet  ellei 
et  i  Nærheden  afen  Skov  beligijen 
de  Bjerg,  vardo ;  2,  et  spidst  Bjerg 
saulo. 

Bje rg art,  varreslai. 

Bjerge,  v.  1,  gagjot5  2,  bjergi 
sig,  birggit,  han  vil  neppe  bjerge  si< 
med  en  T/ener,  illa  birgistuvv; 
ovtain  balvvalegjin;  man  kan  neppi 
bjerge  sig  for  Hede,  illa  birggin 
lakkai  læ  bakkavuodast. 

Sv.  1,  kajot;  2,  birget. 

Bje  rgn ing ,  s.  1,  gagjom;  2,  birg- 
gini. 

Bjergryg,  s.  varresælgge. 

Sv.  1,  kor;  2,  cavelk;  3,  skovlø 
Bjergryg,  hvor  Fjeldene  ophøre 
valle,  valle  kece  vareh. 

^j^^'f,  s.  nosskam. 

Bjæffe,  v.  nossket. 

Bjælde,  s.  1,  divg;  2,  biell». 

Sv.  1,  kolk;  2,  or;  3,  tivl;  4! 
bj ællo.  Som  er  forsynet  med  BjceUe, 
bjællokes,  en  Ko  som  har  B'ælle, 
bjællokes  kossa. 


Bjælk( 


95 


Blank 


Bjælhe,  s.  Ijhirssa^  2,  Bjælken 
muler  Tfufct,  rakka. 

Sv.  harca. 

Bjørn,  s.  giiovcca.  Hanhjorn 
ænak.  Jhmhjom,  asste,  æsste.  ^ar- 
fjammel  Bjorn,  berdiie. 

Sv.  quopca;  2,  bire;  3,  puoldaka53 
4,  riioinsckalles;  5,  siiokok^  6,  ab- 
nioacce;  7,  variaja;  8,  tarfok.  Han- 
hjorn, ænak.  Hunhjørn,  mirjeles 
t)ire5  kiissnjcpcle. 

Bjørnefod,  s.  Sv,  birenfuotte. 

Bjørnecfalle,  s.  Sv.  ponjo. 

Bjornelah,  s.  rabma. 

Sv.  rabme. 

Bjorneoje,  s.  Sv.  birennastej 
birentaste. 

Bjørneore,  s.  Sv.  birenaiiros. 

Btaa,  adj.  alek,  farve  blaat, 
alokea  baidnet.     Blive  blaa,  sappot. 

Sv.  Ijkiæpes-,  3,  lafte.  BlaaPlet, 
kiæp,  kiæpem. 

Bl  nat,  adv.  aleket. 

Blaahed,  s.  alekvuot. 

Blaabær,  s.  sarre. 

Sv.  sarre. 

Blaakkebær,  s.  ættamas. 

Blaa  ne,  v.  alekastet,  Luften 
blaaner,  aibmo  alekasta. 

Sv.  kiæpet. 

Blaar,  nuovve. 

Sv.  nuove. 
å    Blad,   s.  1,   lassta;   2,   Blad  paa 
Aare,  Kniv,  Sax,  Ske  o.  s.  v.,  liedme. 

Sv.  i,  lassta 5  Blad  paa  Urter, 
ifsær  Amjelika,  beldne,  bældnje*,  3, 
»|skible. 

Bladet  i  adj,  lassti. 

Bladløs,  adj.  lastatæbme.  Gjøre 
bladløs,  berøve  et  Træ  sine  Blade, 
lastatuttet.  Blive  bladløs,  lastatuvvut. 

Bladloshed,  s.  lastatesvuot. 

Bladricf,  adj.  lassti. 

Sv.  lastak. 

Bladrighed,  s.  lasstivuot. 


Blafre,  v.  livaidet;  livardel;  lif- 
cerdet. 

Blafring,  s.  livaidæbmcj  livar- 
dæbme;  lifcerdæbme. 

Blakket,  adj.  1,  giiovgad;  2, 
guorgad.  Blive  blakket,  i,  guvgudet; 
2,  guorgadet.  Gjøre  blakket,  1, 
giivgudattet^  2,  giiorgadattet. 

Blakkethed,  s.  1 ,  giiovgadvuot ; 
2,  giiorgadvuot. 

Blande,  v.  sægotet;  2,  masta- 
dattet. 

Sv.  1,  sækatct;  2,  mastatetj  3, 
malsket;  4,  solletet;  5,  suovetj  6, 
temsot. 

Bl  an  den,  s.  sægotæbme;  2,  ma- 
stadattem. 

Blandes,  blande  sig,  v.  1,  sæk- 
kanct,  naar  jeg  er  blandet  ind  i  den 
Forretning,  go  læm  sækkanam  daiu 
fidnoi;  2,  mastet,  Benene  blandes 
sammen,  bocciik  oft  sagjai  masstek; 
mastadet,  to  Byers  Bene  blande- 
des  sammen,  guoftsid  bocciik  ma- 
stadegje. 

Sv.  mastet. 

Blanden,  s.  1,  sækkanæbme;  3, 
masstem ;  mastadæbme. 

Blandet,  adj.  i,  sægas;2,  sække. 

Sv.  1,  sækækj  2,  seke. 

Blandethed,   s.    i,   sægasvuot} 

2,  sækkavuot. 
Blantling,  s.  sægotas. 
Blandt,  præp.  se  ihlandt. 
Blank,  adj.  1,  sægjad;  2,  sælg- 

gacl,  dette  Vand  er  blankt  som  Krg- 
stal,  sælggad  dat  cacce  degokristal; 

3,  sillad,  Bordets  Overflade  er  blank, 
bæyde  bagjebælle  sillad  læ.  Være, 
blive  blank,  i,  sælggot,  det  er  blankt 
som  Guid,  sælggo  dego  goUe^  sel- 
giidetj  2,  sægjat;  sæjaidet;  3,  sæl- 
lot.  Gjøre  blank,  selggit.  Vise  sig 
blank,  sælgetet. 

Sv.  1,  kiked;  kikok;  3,  væjok. 


Blankt 


96 


Blindt 


Blankt,  adv.  1,  sægjadetj  2, 
sælggadet;  3,  silladet. 

JBlankhed,  s.  1,  sægjadvuot;  2, 
sælggadvuot;  3,  silladvuot. 
Ble,  s.  ravsak. 

Bleg,  adj.  l.goafsad;  2,  soavkad; 
3,  varatæbme,  et  blegt  Jlenneshe, 
varates  olmus. 

Sv.  1,  guouket,  et  blegt  Ansigt^ 
guoukes  muoto;  2,  velkok, 

Blegt,  adv.  1,  goafsodet;  2, 
Soavkadet. 

Bleghed,  s.  1,  goafsadvuot;  2, 
soavkadviiot;  3,  varatesvuot. 

Blege,  v.  1,  baittet;  2,  vilgudattet. 
Sv.  velkotattet. 

Blegning,  s.  l,baittem;  2,  vil- 
gudattem. 

B  leg  es,  v.  vilgudet. 
Sv.  velkotct. 

Blegning ,  s.  vilgudæbme. 
Blegladen,  adj.  soavkadlagas. 
Blegn,  s.  l,siejakasj  2,  riišmas; 
3,  sifces;  4,  sifcakas;  5,  ciffle.   Faa 
Blegner,  ruosmastiivvat.   Foraarsage 
Blegner,  ruosmastuttet. 

Sv.  casme.  Fuld  af  Blegner, 
casmak. 

B leg  ne,  blive  bleg,  v.  1,  gofsat, 
gOvSudet,  forhungret  og  blegnet, 
nælggom  ja  gofsudam ;  2,  sovkkat; 
sovkudet.  Bringe  til  at  blegne,  gjore 
bleg,  1,  govsudattet;  2,  sovkudattet, 
sovkatet. 

Sv.  guoukotet. 

Blid,  adj.  1,  lades 5  2,  gædas; 
3,  om  Veirel:  bivval;  4,  maicce,  et 
blidt  Veir,  bivvales,  maicce  dalkke. 
Sv.  1,  libbes  5  2,  libboges ;  leppokes ; 
2,  njajes;  3,  læmkos;  4,  'vuoUes, 
vællesj  5,  om  Veiret:  niagjalis;  6, 
lemok. 

Blidt,  adv.  1,  laddaset  j  2,  gæ- 
daset. 


Blidhed,  s.  i,  Mesvuot;  2,  gæ- 
dasvuot;  3,  bivvalvuot;  4,  maicceviiot. 

Blidgjøre ,  v.  lidnasmattet,  at 
blidqjøre  en  IJlykkeligs  sidste  Dage, 
oasetes  olbmii  manemiis  beivid  lid- 
nasmattet. 

Blidgjørelse,    s.   lidnasmattem. 

Blidnes,  v.  bivaldet,  om  Feiret. 

Sv.  libbot. 

Blidnen,  s.  bivaldæbme. 

Blide,  v.  bivaldattet. 

Sv.  1,  leppotet;  2,  piiorotet;  3, 
poddostattet. 

Blidnen,  s.  bivaldattem. 

Blik,  s.  se  Glimt. 

Blik,  s.  1,  oaidnem;  2,  gæccam, 
gæcadæbme,  je//  forstod  ikke  linns 
Blik,  im  arvedam  su  gæcadæme; 
gæcastæbmc;  gæcastak,  et  stygt  Blik, 
fastes  calbmegæcastak. 

Sv.  1,  kæcestak;  2,  kæcestem. 

Blikke,  v.  IjOaidnet;  2, gæcestet. 

Sv.  1,  vuoidnet;  2,  kæcestet. 

Blikstille,  s.  goalkke,  aibas- 
goalkc. 

Blind,  adj.  1,  ciiovgatæbme 5  2. 
éalmetæbme;  3,  oainekættai,  6/mri 
for  Naturens  Skjønhed  og  for  sinf. 
egne  Feil,  mailme  cabbavuoda  ja  sii 
jecas  vigid  oainekættai;  4,  sævdnjad 
blind  Lydighed,  sevdnjis  gullolasvuot- 
taj  den  blinde  Hob,  sevdnjis  almug 

5,  ciegos,  cikkujuvvum,  et  blind\l\ 
Skjær,  ciegos,  cikkujuvvum  boaddo 

6,  hame  ditti,  en  blind  Dør,  et  blindi 
Angreb,  ufsa,   fallitæbme  hame  ditti 

7,  et  blindt  Skud,  se  et  løst  Skiid^ 
I  Blinde,  adv.  1,  sædnjaden;  2,  jurd- 
delkættai,  gaa,  handle  iblinde,  sævd- 
njaden,  jurddelkættal  mannat,  mænno- 
det;  3,  gæcakættai. 

Sv,  calmetebme. 

Blindt,  adv.  1,  cuovgatæbmet 
2,  calmetæbmet;  3.  cuovgates-,  cal- 
meteslakkai;  4,  jurddelkættai,  blindi 


Blindt 


97 


Uli 


hen  følge  en  andens  Raad^  jurddel- 
kæltai  nubbe  olbmu  arvvalusa  mield 
dakkat. 

Blindhed,  s.  1,  ciiovgatesvuot; 
2,  cabnetesvuot;  3,  oainekættaivuot; 
4,  gæcakættaivuot;  5,  sævdnjadas;  6, 
jurddelkæltaivuot. 

Sv.  cabnetesvuot. 

Blinde,  v.  i.  euovgatuttet;  2, 
cabnetuttet;  3,  om /We«,  dollastuttet, 
Ilden  blinder  Folk,  dolla  doHastutta 
olbmuid ;  4,  om  Solen,  suddadet, 
Solen  blinder  Øinene,  bæivve  suddad 
abnid. 

Sv.  cabnetuttet. 

Blinden,  Blindinfj,  s.  1,  cuov- 
gatuttem;  2,  cabnetuttem;  3,  dolla- 
stuttcm;  4,  suddadæbnie. 

Blindes,  v.  1,  cuovgatuvvut;  2, 
cabnetuvvut;  3,  dollastuvvut;  4,  sud- 
dat. 

Sv.  cabnetovet. 

Blinden,  lAinding,  s.  1,  cuov- 
gatubme;  2,  calmetubme;  3,  dolla- 
stubme:  4,  suddam. 

Blindebnk,  s.  stallostalle.  Lec/e 
Blindebnk,  stallostallat. 

Sv.  stallostalleje.    Stallostallet. 

Blindfødt,  adj.  1,  cuovgatæb- 
men-,  2,  calbmetæbnien  riegadam. 

Sv.  emest  calmetebine. 

Blink,    s.    1,    gask,    gasko-,    2, 
guovdo,     iræffe    i    Blinken,    gasko, 
guovdo  dæivvat. 
I     Sv.  pleik. 

Blink,  s.  1,  ravkkalæbme,  Øjets 
Blink,  calme  ravkkalæbme;  2,  raf- 
selæbme.  Blink  af  Solen,  Lynet, 
o.  s.  v.:  3,  lædggom:  slædggom;  4, 
sælloni. 

Sv.  1,  tramkem,  tramkald,  tram- 
kaldak,.  cabne   tramkaldak;   2,  osem. 

Blinke,  v.  om  Øiet,  d,  ravkkat, 
han  blinkede  med  Øiet,  su  calbme 
ravki;  2,  ravkkalet;  3,rafselet,  blinke 

ISforsk-lappisk    Ordboq. 


med  Øinene,  rafselet  oabnid ;  om 
Solen,  Ilden,  o.  s.  v. :  4,  lædggot, 
slædggot,  Lynene  blinke,  aklagasak 
ledgguk,  sledgguk;  lædgotet,  slæd- 
gotet,  Lynet  blinkede,  aldagas  læd- 
goti,  slædgoti;  5,  sællot,  Kaarden 
blinker,  miekke  sællo. 

Sv.  1,  sodvabet;  2,  raukkaletj  3, 
cabni  cuoppet;  4,  oset.  Lynet  blinker, 
altakes  osa. 

Blinken,  Blinkniny,  s.  se  Blink. 

Blive,  v.  A.  blive  til,  1,  saddat, 
et  3Ienneske  er  blevet  til,  obnus  læ 
saddam ;  blev  han  født  or/  nndfanyel 
som  andre  Mennesker?  saddaigo  rie- 
gadet  ja  sakkanet  nuftgo  ærra  olbmuk? 
blive  bedraget,  gift,  antaget,  afskaffet, 
skrevet,  saddat  bettusi,  naittusi,  vald- 
dujubmai,  beittujubmai,  caUujubmai; 
hvor  blev  han  af?  gosa  saddaijAvrtrf 
bliver  der  a  f  hans  Forjtettelse? 
mannen  sadda  suloppadussa?  dersom 
Reisen  skulde  blive  af  idag ,  jos 
odna  saddaSi  matkke ;  blive  til  Sinds, 
miUi  saddat  5  det  begynder  at  blive  paa 
Tide  at  gaa  lidt  iforvejen,  de  sad- 
dagoatta  audelas  vuolggam  aigge; 
jeg  blev  af  med  min  Formue,  ælost- 
am  dussen  saddim;  hvor  meget  bil- 
det jeg  skylder  dig?  ollogo  dat 
sadda,  maid  dunji  vælgolas  læm? 
Som  Hjtelpeverbum  i  sammensatte 
passiviske  Sætninger^  2,  boattet; 
3,  dakkujuvvut;  4,  bæssat,  blive  saliq, 
audogassan  saddat,  boattet,  dakkujuv- 
vut, bæssat;  5,  mannat,  blive  vred, 
moarrai  mannat,  saddat;  da  blev  ogsaa 
det  til  Litet,  de  manai  maida  dat 
dussen.  6,  Blive,  (saddat.)  udtryk- 
kes  ogsaa  ved  Verber,  der  tilkjen- 
degive  en  Vorden,  som:  blive  syg, 
buoccat,  han  er  endnu  ikke  blevet 
syg,  buoccakættai  ain  læ ;  blive  frisk, 
diervasmuvvat;  blive  mildt  i  Veiret, 
bivablet,  o.  s.  v.^  7,  javkkat^  8, 
7 


Blive 


98 


B  I  o  (I  s  II  c 


]iæll)l)at,  0:  blive  borte,  blive  of,  ilel 
blev  borle  for  vii(],  dat  javkai  must; 
hvor  bliver  han  nu  af?  gosa  dal 
javkka,  liælbba?  du  er  blevet  lænfjc 
borte  fra  Lajsnincfen,  lokkamcst  crit, 
logakættal  gukka  don  læk  hælbbaiii. 
B,  Blive  ifyen,  tilbage ,  forblive, 
o.  s.  v ,  1,  baccet,  du  bliver  ene 
if/jcn  i  Teltet,  thi  Tellet  bliver  uden 
Mennesker,  don  bacak  oft  goatlai, 
dastgo  goallc  bacca  olbnmitaga;  jey 
er  blevet  dif/  sktjldiq  siden  ifjor, 
diniag  !)accim  dunji  vælgolaS;  blive 
i<ljen  forældreløs,  oarboscn  baccet 
vanheniines;  je(/  lader  blive  ififen- 
saa  mecfcn  Føde  som  behøves  til 
enffanr/  til,  dam  made  borraniiis  ba- 
ralam  go  nubbadest;  jer/  søfjte  at 
faa  ham  til  at  blive  ifljen,  men  han 
blev  ikke,  bacataddim  su,  multo  i 
baccam ;  2,  orrot,  hvad  som  er  ondt, 
det  skal  blive  ondt,  mi  læ  nævrre 
galgga  nævrrcn  orrot;  han  blev  over 
en  Dacj,  bæive  son  oroi;  3,  bissot, 
blive  ved  at  læse,  lokkamest  bissot  5 
blive  i  Tjenesten,  balvvalusast  orrot, 
bissot ;  4,  bissanct,  blive  i  Tjenesten, 
balvvalussi  bissanetj  han  bliver  ikke 
siddende,  i  cokkot  bissan.  C.  Blive 
afmed  sine  flarer,  galvoides  jodelet. 
Sv.  saddct;  2,  potet;  3,  mannet; 
4,  pacet;  5,  orrot. 

Blivende,   adj.  1,   orro^   2,  bi- 
sovas;  3,  bistevas. 
Sv.  orrojc. 

Bliv  es  te  d,  s.  orromsagje. 
Blod,  s.  1,  varra;  levret  Blod, 
sidnom  var;  slaa  tilblods,  vara  vuol- 
lai  cabmet;  2,  storknet,  sammenløbet 
Blod,  giello.  Tilstænke  med  Blod, 
varatet;  varraluttet.  Betjaa  For- 
brydclser  med  koldt  Blod,  værreda- 
goid  dakkat  čoaskes,  galbma  vaimoin. 
Sv.  l,var;  2,  kiælo,  kælo;  3,  læm; 
4,  male;  5,  leipe. 


Blodaf/er,  s.  varraba^lddo. 

Sv.  varrenoker. 

Blodbad,  s.  stuorra  sorbmim;'; 
stuorra  goddem,  stuorra  goddafallam. 

Bloddom,  s.  se  Dødsdom. 

Bloddraabe ,  s.  se  Blodsdraabe. , 

Blodfjanf/,  s.  varragolggam. 

Sv.  varrakolkein, 

Blodffjerrig,    adj.  sorbmijægjc. 

Blodhævn,  s.  varramafso. 

Blo  d  h  æ  v  n  e r,  s.  varaidmafsc. 

Blodi(j,  adj,  i,  varran;  varranaga; 
2,  varaidi;  3,  varra,  en  blodiy  Seier, 
Jlævn,  varravuoitto,  mafso. 

Sv.  1,  varran;  2,  varapsek,  piske 
blodif/,  varapscki  svaskot. 

Blodif/en,  adv.  varranaga. 

/ilodi(/el,  s.  varaidnjamme. 

Blodklump,  s.  varragielon. 

Blodpølse,  s.  varramarfe. 

Sv.  kamsa. 

Blo  dr  et,  s.  varraduolnno. 

Bl odrensende,  adj.  varaidltu- 
testaigje,  blodrensende  Midler,  va- 
raidbutestægje  dalkasak. 

Blo  dr  i  f],  adj.  varri. 

Blodri(/hed,  s.  varrivuot. 

Blodsdraabe,  s.  1,  varracalbmc: 
2,  varragoaikkanas.  Forsvare  sir/  tii 
sidste  Blodsdraabe,  mat]cmu5  varra- 
calbmai  jccas  bælostet. 

Sv.  varrabitta. 

Blodskam,  s.  i,  varrahæppad 
2,  varrasuddo. 

Sv.  1,  lave-,  2,  lakoi  mastetem. 

Blodskyld,  s.  hæggaasse,  hæg- 
aSse. 

Bl  0  ds  py  t  n  i  ny ,  s.  varaidvuofsem 

Sv.  varvuoki^em. 

Bl  od  st  tenkt,  adj.  varatuvvum 
varatuttujuvvum. 

Blodsudyy deise,  s.  1,  varaid- 
golgalæbmc;  2,  varaigolgatus. 

Blodsuer,  s.  varaidnjamme. 


i{  1  u  (I  s  (I 


|)  |)  e 


90 


«Iv 


Blodsuppcy  s.  1,  varramale;  2, 
gmiipos. 

Sv.  iiialejupce, 

Blodtavsl,  s.  varavalnolæbmc 

Sv.  varravaiiio. 

Blodlarsllfj,  adj.varavainotægjc. 

Blomst,  s.  1,  lædck,  fælde  B/om- 
slcr,  Icdid  gai:atet;  2,  hærvvarassc. 

Sv.  kærrek. 

Blomstre,  v.  ledid  adnet,  Trærne 
blomstre,  muorak  ledid  adnck.  En 
blomstrende  Tilstand,  Sundhed,  siega 
dille,  diervasviiolta. 

Blomstrin(j,  s.  Icdid  adnem. 

Blot  i  adj.  1,  alas;  2,  suoivas, 
Kaarden  var  blot  og  uden  Shede, 
mickkc  suoivas  ja  doppitaga  læi;  3, 
guoros,  (tom,)  Daaben  er  ikke  blot 
Vand,  gassla  i  læk  guoros  cacce; 
for  det  blotte  Syns  Sktjld,  guoros 
hamc  ditti;  4,  -tæbme^  5,  -tåga,  at 
være  blot  for  Pentje,  rudatæbme, 
rudataga  læt.  Stille  si(j  blot  for, 
SC  udsætte  sig  for. 

Sv.  i,  puo3as3  2,  koros,  kastatcs 
i  le  koros  cace. 

Blot,  adv.  l,alaset;  2,suoivaset; 
3,  guorosctj  4,  -tæbinetj  5,  dusse, 
dusse  fal,  (ikkun). 

Blothed,  s.  l,alasvuot5  2,  suoi- 
vasvuotj  3,  guorosvuot;  4,  -tesvuot. 

i?/o/5////e,  v.  Sv.  madhet.    Blot- 
stillet, niadhas,  da  blev  Jeg  blotstillet, 
I  ■  de  madhas  saddiin. 

B lotte,  \.  1,  alasmattet;  2, -tuttet, 

b/otle  et  Land  for  Indbyggere,  æd- 

,  nam  olbmututtet^  3,  -  tæbmen  dakkat; 

1 4,   almostattet,    blotte   sin    Vankim- 

J  dighed,    daiddcmættoinvuodas    almo- 

'  stallet. 

Sv.  i,  puo30tet;  2,  nuoletet. 
Blottelse,  s.  1.  alasmaltein 5  2, 
-litllem;  3,  alinostattem. 

Blottes,  v.  l,alasmet;  2,  -  tuv- 
vul;  3,  nokkut,  jeg  er  blevet  aldeles 


blottet  for  Spise  og  for  Penge,  aibas 
uokkujiui  borraniusain  ja  rudain;  nok- 
kusct;  4,  aliiiosluvvut. 

Sv.  uokkulj/er/  er  blottet  for  Penge, 
pcdnikist  leb  nokkoni. 

Blottelse,  s.  1,  alasmæbmej  2, 
-lubme;  3,  nokkusæbiue;  4,  almo- 
slubme;  almostussa. 

Bluelse,  s.  i,  ugjom;  2,  hæppa- 
næbnie;  hæppaiuissain. 

Blnes,  v.  1,  ugjot;  2,  hæppanet, 
Hjertet  blues  og  forfærdes,  vaibmo 
hæppan  ja   suorggau^    hæppanussat. 

Sv.  1,  hæppanet;  2,  æimoskaddet; 
3,  limastallet. 

Bluf(trdig,  adj.  1,  ugjo;  2, 
hæppanagis;  3,  hæppauægje.  Som 
ikke  er  bliifærdig,  ugjotæbme;  se 
videre  under  bly. 

Sv.  æimesk. 

Blufærdig  en,  adv.  1,  ugjot, 
ugjolakkai;   2,  hæppanaggaset. 

Blufærdighed,  s.  1,  ugjovuot; 

2,  hæppanagisvuot. 
Blund  s.  nokkastæbme. 
Blunde,  v.  1,  nokkastct;  2,  oa- 

daset;  3,  oadestastet. 

Sv.  nokkestastet;  2.  jamketetj  3, 
tramket. 

Blunke,  v.  se  blinke. 

Bl  us,  s.  spaidar,  ISæverblus,  bæs- 
sespaidar. 

Sv.  tolla. 

Blusse,  v.  \,  njivvat;  snivvat, 
da  begyndte  Ilden  at  blusse,  de  njiv- 
vagodi,  snivvagodi  dolla;  2,  lædggot; 

3,  buollat. 

Sv.  i,  snjuvet;  2,  puolajet. 

Blussel,  s.  i, hæppanæbme ;  hæp- 
panussam;  2,  oiekkolatto. 

Bly,  s.  lagjo. 

Sv.  1,  blijo;  2,  sligja. 

Bly,  adj.  1,  ugjo;  2,  njaiggo;  3, 
arggelagan.  ^nse  for  bly,  ugjoset. 
7* 


Bl 


100 


Blod 


Fære  bly,  llgjot.  Blive  bly,  iigjosinet. 
Gjøre  b/l/,  ugjosmattet.  Opføre  sig 
bly,  iigjostaddat.  Som  ikke  er  bly, 
ugjotæbme;  hun  er  alt  f  or  lidet  bly, 
appar  ugjotæbnic  læ. 

Sv.  i,  herdotebme;  2,  argeslaka- 
sas.     Opføi^e  siy  bly,  1,  quossastallet; 

2,  mannastallet. 

Bly,  adv.  1,  ugjot;  2,  arggelak- 
kai.  Ikke  bly,  ugjotæbniet;  ugjotes- 
lakkai. 

Blyhed,  s.  i,  ugjovuot;  2,  arg- 
gevuot.  Manyel  paa  Blyhed,  iigjo- 
tejvuot.  Berøve,  formindske  Bly- 
heden, ugjotultet.  Miste,  berøves 
sin  Blyhed,  ugjoluvviit. 

Blækhus,  s.  blæklitte. 

Blæmme,  s.  1,  goagla;  goafla- 
kas;  2,  skoxhgas,  der  bliver  Blæmme 
naar  man  brænder  Ilaanden,  skov- 
lagas  sadda  go  olmiiS  giedas  baldda; 

3,  goppalas,  Fundblæmme,  cacce- 
goppalas,  naar  man  bereder  Skind 
bliver  der  Blæmme  i /laatiden,  næ- 
skedediii  Sadda  goppalas  gilli;  4, 
ciekkalas,  klippe  Hul  paa  en  Blæm- 
me, bædastet  ciekkalas.  Faa  Blæm- 
mer,  goppalastet. 

Sv:  1,  koppal,  koppaleni,  koppalak; 
2,  spuol,  spiioleb  luoddet.  Faa 
Blæmme,  koppalet. 

Blænde,  v.  1,  geddutlet,  det 
blænder  Øinene,  gedduta  calinid;  2, 
suddadct,  om  Solen.     Se  blinda . 

Blænden,  s.  i,  geddiitæbme;  2, 
suddadæbme. 

Blændes,  v.  1,  geddiit,  Øinene 
blændes  a  f  at  se,  calinek  geddujek 
gæccat;  2,  suddat,  Øinene  blændes 
om  Faaren,  calmek  suddiijek  giddag. 

Blænden^  s.  l,geddum;  2,  sud- 
daiti. 

Blændværk,  s.  habnic;  habiiie- 
vuot. 

Blære,    s.   1,   falle,    Fandblærc, 


éaccefatle;  2,  rakko,  Urinblære, 
gn3rakko;  3,  doavslo,  doavsle,  o: 
naar  man  brænder  sig.  Løbe  op  i, 
Blærer,  1,  doaflhot;  2,  goaflhot.  Sætte, , 
foraarsaye  Blærer,  1,  doaflhodet;  2,. 
goaflhodet. 

Sv.  l,vuogna;  2,  rakka,  ko^rakka ; 
3,  puoja. 

Blæse,  v.  l,bieggat;  beyynde  at 
blæse,  biegastet,  Finden  beyyndte 
at  blæse,  bieg  biegastallasgodi ;  be- 
yynde stærkt  at  blæse,  biegodel^  2, 
bossot,  Finden  blæser,  bieg  bosso; 
blæse  op  Ild,  dola  bossot;  bossolet. 
Finden  har  blæst  det  bort,  bieg  læ 
dam  bossolam  erit;  bossalattet,  en 
Kastevind  blæste  Baaden  omkuld. 
spiellobieg  bossalatti  vadnas  gobmot: 
3,  blæse  say te,  lafhoslel;  blive  sagte 
blæsende,  lafhodet;  4,  blæse  varmt 
liemhudet;  4,  blæse  kjølende:  jellat 
jelastet^  5,  soaccat,  soacaidet. 

Sv.  1,  piægget,  lad  det  blæse  saa 
meget  det  vil,  piæggetus  man  æd- 
iiekeb  silta^  2,  poset. 

Blæscbælg,  s.  viiosso. 

Sv.  piissotak. 

Blæsekraft,  s.  bossonas. 

Blæst,  s.  i,  bieg;  2,  roamadak 
3,  riivgadak;  4,  mild,  varm  Blæst 
liemho.  Overfaldes  af  Blæst,  biego- 
taddat,  jeg  blev  over/aldt  af  Blæs 
paa  Reisen,  biegotaddim  matkkai. 

Sv.  piæg. 

Blød,  adj.  1,  dimes,  blød  Myr 
Sne,  dibma  jægge,   muota;   2,  lines 

3,  njuoras,  han  har  et  blødt  Gemyt 
njuoras  luonddo  sust  læf  4,  njappad 
Smøret  er  blødt,  vuogja  læ  njapad 
5,  mædmos,  mædgos,  o:  om  Marv 
Talg,  o.  s,  v.:  6,  njuoc,  blød  Fisk 
njuocca  guolek.  Blive  blød,  blødere  1 
i,  dibniat;   2,  dibmasmet^  3,   lidnot 

4,  lidnasmet,  Hjertet,  Brystet  bliva 
blødt,  vaibmo,    radde    dibma,    lidno 


Blød  101 

'^  Hævetsen  blev  blødere  oij  f  aldl,  bot- 
tanæbme  linoi  ja  coagoi;  5,  njiior- 
ranet;  6,  njnorasmet;  7,  njuoccat;  8, 
niuoppot;  9,  imiovvasget,  fan  Af- 
smag  paa  Griind  af  Blødhed^  om 
Kjød  og  Fisk,\)\eYg§o,  guolle  imioppo, 
muovvasga;  10,  luvvat,  11,  navve- 
luvvat,  0:  om  Jern  og  Staal;  12, 
dævgqat,  0:  om  Uld  og  Fjæder^  13, 
luoccat.  Gjøre  blod,  blødere^  se  blød- 
gjøre. 

Sv.  1,  tibmok,  tibines,  blødt  Kjød, 
tibma  piærgo;  2,  njuores;  3,  taike, 
om  Jertij  4,  loingos,  om  Sne,  Ler, 
o.  s.  v.;  5,  njuoces,  om  Fisk\  Blive 
blød,  1,  tibmet;  2,  njuorranet;  3, 
taikot;  4,  loinkanet;  5,  njuoccat. 

Bløde,  v.  se  blødgjøre. 

Bløde,  v.  varddet,  bringe  til  at 
bløde,  vardetet.  Tilbøjelig  til  at 
bløde,  varddel.  Tilbøjeligheden,  vard- 
delvuot. 

Sv.  1,  vardet,  han  har  ofte  kom- 
met mig  til  at  bløde,  taivai  le  sodn 
mo  vartetam;  2,  leipot. 

Bl  ød  gjø  r  e,  gjøre  blød,  blødere,  v. 
d,dibmadet;  2,dibmasniattet;  3,lidnas- 
mattet,  bløde,  blødgjøre  Saaret,  lid- 
nasmattet  have;  4,  njuorasmattet;  5, 
luvvadet,  jeg  fik  ikke  Linnedet  ifra, 
det  var  klæbet  fast  til  Saaret,  jeq 
maatle  derfor  bløde  det,  im  oa330m 
line  erit,  darvvanam  læi  havvai,  fertim 
luvvadet ;  6,  navveluttet  j^  7,  dævgqatet. 

Sv.  1,  tibmetet;  2,  njiioratet;  3, 
taikotet;  4,  loinkodet;  5,  suopotet. 

Blødt,  adv.  1,  dibmaset;  2,  lid- 
naset;  3,  njuorasetj  4,  mædmoset. 

Blødhed,  s.  1,  diinesviiot;  2,  dib- 
medak;  3,  linesvuot;  4,  njuorasvuot; 
5,  niædinosvuot. 

^/ø  rff/yø  r  e /5  e ,  s.  1,  dibmadæbme; 
2,  dibmasinattem;  3,  lidnasniattem ; 
4,  njiiorasinatteni;  5,  luvvadæbme :  6, 


ItogLIndcr 


navveliittem;     7,    dævgqalæbnie;     8, 
njnoccadæbme;  9,  muovatæbme. 

Blødhjertet,  adj.  1,  njuoras, 
njuoras  hmdulas;  2,  arkalmasfe. 

Sv.  1,  njuorak;  2,  arkalasteje;  3 
armolasteje. 

Blødhjertet,  adv.  njiioraset. 

Blødhjertethed,  s.  1,  njuoras- 
vuot, luondo  njuorasvuot;  2,  arkal- 
maste  vaibmo. 

Bo,  s.  se  Bohave. 

Bo,  s.  se  Bolig. 

Bo,  v.  1,  assat,  jeg  erherikkims 
for  en  kort  Tid,  jeg  bor  ikke  her,  æla- 
sam  dušše  dast,  im  asa  dasa ;  2,  orrot. 

Sv.  1,  viesatet^  2,  orrot. 

Boble,  s.  1,  cuodam;  2,  bullja- 
rages. 

Sv.  1,  kobvolesj  2,  koppalak. 

Boble,  v.  1,  duolddat,  Våndet 
bobler  op,  cacce  duoldda^  2,  bul- 
j ardet;  3,  durhaidet;  4.  njopardet; 
5,  njoččat,  njocaidet;  6,  snjoččat. 

Boblen,  s.  1,  duolddam;  2,  bul- 
jardæbme^  3,  durhaidæbme;  4,  njo- 
pardæbme;  5,  njoccam,  snjoccam;  6, 
njocaidæbme. 

Bod,  s.  aitte. 

Sv.  1,  alte;  2,  Jibno;  3,  hebber; 
4,  skærra^  5,  njal. 

Bod,  s.  1,  gattamus;  2,  sakko. 
RaadeBodpaa,  1,  buorredet;  2,  divvot. 

B  o  dfæ  r d ig ,  adj .  se  angergiven. 

Bodsprædikant,  s.  gattamus- 
sarnedægje, 

Bodsprædiken,  s.  gattamus- 
sardne. 

Bodsøvelse,  s'.  1,  gattamvuoda 
rokkus;  2,  sarjardæmedakko,  rokkus. 
Bofinke,  s.  Sv.  1,  fanto;  2,  sicce. 
Jiog,  s.  girje,  at  læse  i  Bog,  girie 
mield  lokkat. 
Sv.  kirje. 

^o^f  &  ^ « //er ,  s.  1,  girjedamadægje ; 
2,  girjecadne. 


.^t 


B  o  g  11  a  11  (1  c  I 


102 


B  o  r  d  v  c  11 


Jiofjhandet,  s.  i,  girjcgavppa- 
sæbiiic;  2,  girjcvuovddcm. 

Bofj handler,  s.  girjcvuovdde, 

Bo  (f  hundsk  ab,  s-  girjcdiclto. 

Jiof/lif/,  adj.  girjalas. 

Bo ij lærd,  s.  1,  girjalas;  2,  girjo- 
0  ap  pa  vas. 

Sv.  kirjeoppes. 

Bocjlcerd,  adv.  girjala33at. 

Botflærdom,  s.  1,  girjalasvuotj 
2,  girjcoappavasviiot. 

Boffsprof/ ,  s.  girjegiel. 

Bo  ff  st  av,  s.  bogstav. 

Sv.  bokstav. 

Botjstavelifj,  adj.  bogstavalas. 

Bof/tnjkker,  s.  1,  ræiitar;  præn- 
tar;  2,  girjidprentijægje. 

Bof/trtjkkeri,  s.  1,  girjidprent- 
tlniviosso;  2,  girjidprentimraidok. 

Bogtrykkerkonst,  s.  1,  prent- 
timdietlo ;  Bof/lrykkerkonstens  Ud- 
bredclse,  prenttimdietto  viddanæbnie; 
2,  prcnttim,  Bofjlrykkerkonstens  Op- 
fnder,  preiittim  hutkkijægje. 

Bohave,  s.  i,  dallooamck;  2, 
dalloomudagak. 

Bold,  s.  i,  lirro,  at  tar/e  Bolden, 
lirro  duosstot;  2,  ballo^  3,  cakkc, 
Snebold,  muotacakke. 

Sv.  1,  ruro,  rurob  tiiostot^  2,  ballo. 

Bo  Id  slok,   Boldlræ,    s.  smælttc. 

Sv.  spirec. 

Bole,  v.  vcris  olbnuiiguim  ællef. 

Bole^n,  s.  vcris  olbmuigiiim  ællcin. 

Boler,  Bolerske,  s.  vcris  olbmui- 
guim  ællc. 

Bolif),  s.  1,  assainsagjc;  2,  or- 
ronisagje;  3,  viesso. 

Sv.  vieso. 

Bolk,  s.  baliiko.  Snorebolk,  or- 
rabalkko. 

Bolt,  s.  ruovddc. 

Sv.  routc. 

Boltre,  v.  fierraladdat. 

Bom,  s.  buodcTo,  se  Slæuffsel. 


Sv.  staggck. 

Bommert,  s.  mæddadiis. 
'     Bomre,  v.  niæddadct. 

Bonde,  s.  1,  dalIobiiogjc3  2,  lad- 
delas;  3,  skoalp,  O:  en  finmarkisk 
Bonde. 

Sv.  \,  talloohnas^  2,  taca^  3,  kai- 
noias. 

Bondegaard,  s.  dallo. 

Sv.  i,  talo;  2,  heima;  heimel. 

Bondekone ,  s.  rivggo. 

Bopæl,  s.  orromsagje. 

Sv.  i,  viessomsagje;  2,  værka, 
værkem,  Stedet  hvor  Teltet  opslaaes. 
Op  slaa  sin  Bopæl,  sit  Telt,  værkot. 

Bor,  s.  1,  navvar;  2,  et  Udel 
Bor,  nasker. 

Sv.  l,nabar;  2,  raikanjc;  3,  rednc. 

Bord,  s.  1,  bævdde;  2,  mallasak. 
Læse  tilbords,  mallasi  aiiddal  lokkat; 
al  læsefrabords,ma.\\sisi  marir]el  lok- 
kat; gaa  tilbords  hos  en,  mallasid 
borrat  gudege  lut;  der  blev  talt  der 
om  ved  Bordet,  boradediii  dat  asse 
bægotiivui. 

Sv.  1,  peude;2,  tællo,  Guds  Bord. 
jubmelen  tællo;  3,  mallas. 

Bord,  s.  i,  skip,  gaa  ombord. 
skipa  sisa  mannat;  inden  Borde. 
skipast;  2,  vanas,  kaste  overbord, 
skipast,  vadnasist  olgiissuppit. 

Bord,  s.  fiello,  se  Bræt. 

Bord,  s.  se  Ixant. 

Bordbøn,  s.  mallasirokkus. 

Sv.  mallasirokkeles. 

Borddug,  s.  dicllo,  diellolidne. 

Sv.  tællo. 

Bord/od,  s.  bævddejiiolggc. 

Bordklæde,  v.  1,  skoadestet;  2 
fieloid  ala  bigjat. 

Sv.  fiællotet. 

Bordklædning,  s.  1,  skoadas 
2,  skoadcstæbmc. 

Bordven,  s.  1,  mallasi  guoibme; 


Bore 


103 


Bortgaa 


Bore^  v.  1,  raigedct;  2,  bokkat; 
3,  hore  Hul  i  Jevn,  luofcat. 

Sv.  \,  raikctet;  2,  rodnet. 

BoriiKj,  s.  i,  raigedæbmc;  2, 
bokkam;  3,  luofcain. 

Bor  I/,  s.  ladne. 

Bor  (jf,  S'  tarje  nofjet  paa  Borg, 
vælffc  ala,  velg-g-i,  vælg-aai,  væl^as 
valddet;  fon  nof/et  lilborcfs,  vælgas 
oa^got. 

Sv.  tof/e  paa  Borg,   vclkas  valdet. 

Borge,  v.  1,  vælgotct,  borge  en 
Penge,  vælgolet  gæsagcn  riidaid;  2, 
vælgas  valddet. 

Sv.  1.  vælkolallet;  2,  laikotallet; 
3,  laikoil,  vclkit,  veikås  topot. 

Borgen,  s.  i,  vælgolæbme^  2, 
vælgas  valddem. 

Borge,  v.  borge  for,  audast  va- 
stedct. 

Sv.  loptet,  jeg  borger  for  ham, 
lopteb  mon  so. 

Borgen,  s.  som  gaar  i  Borgen, 
audast  vaslcdægje;  Handlingen,  audast 
vaslcdæbnie. 

Borger,  s.  \,  assc ;  2,  orro5  3, 
olmus. 

Sv.  borgar,  borgal. 

Borgerskab,  s.  siddavuot. 

Sv.  borgarrækt. 

Bort,  adj.  i,  crit,  vi  have  ikke 
viitet  have  ham  bort,  æp  mi  læk 
dattom  su  crit;  eritid;  vuos  crit!  2, 
hæi;  3,  hengere  bort,  (1)  dobebut, 
dobebuid;  (2)  4,  olggoli,  olgoHd;  5, 
langt  bort,  gakkas.  Bringe  bort, 
Ijavkadct.  Bringe  hengere  bort,  1, 
dobbedet;  2,  olgodet.  Komme,  gaa 
borf^  javkkat;  komme,  gaa  længere 
■  hovl,  dobbanet,  gaar  fremdeles  foråt 
vi  kunne  komme  længere  bort,  vuolg- 
gct  aiii  vai  dobbanifEimek. 

Sv.  \,  crit;  2,  langt  bort,  meéos, 
han  reiste  langt  bort,  mečos  vuolgi; 
3,    pignos;    4,    langt   bort,   kukkas. 


Bringe  bort,  1,  tuobbetct;  2,  ulko- 
tet;  3,  meeetct.  Komme  længere  bort: 
i,  tuobbanct;  2,  ulkonct;  3,  mccanct. 

Borte,  adv.  i,  crit;  2,  lappusist, 
tre  Faar  ere  borte,  golm  save  læ 
lappusist;  3,  javkosist,  -So/ch  er  borte, 
bæivve  javkosist  læ;  4,  javkotakki, 
blive  borte,  javkotakki  saddat ;  5, 
langt  borle,  gukken,  han  slod  langt 
borte,  gukken  euogoi.  Som  er  læn- 
gere borte,  dobbe,  den  borlerstc 
Gaard,  dobbemus  dallo.  Blive,  være 
borte,  javkkat,  ifra  to  Mænd  vare 
Penge  blevne  borte,  guoft  olbmast 
læi  javkkam  rut.  Anse  for  at  være 
langt  borte,  gukkaset. 

Sv.  l,erin;  2,  ikke  for  langt  borte, 
kovai,  det  er  ikke  længere  borte,  end 
at  man  kan  naa  det,  kovai  nieren 
le;  2>,  langt  borle,  kukken^  4,  mecen. 
Som  er  borte,  1,  javkohes;  2,  mecc. 
Være,  blive  borte,  1,  jauket;  2,  kattot. 
u4nse  for  at  være  langt  borte,  kuk- 
kahct. 

Bortaande ,  v.  critvuoigi|at,  je/jr 
tager  din  Bgrde,  bortaander  din 
luimmer,  noaddad  mon  valdam,  mor- 
rasad  critvuoirjam. 

Bor  ta  an  den,  s.  eritvuoigqam. 

Bor tb ringe,  v.  eritbuftet. 

Bortbringelse,  s.  eritbuftem. 

Bortbgtte ,  v.  se  bytte. 

Bortbære,  v.  eritguoddet. 

Bortbærels €,  s.  eritguoddem. 

Bort  do,  -v.  eritjabmet. 

Borte,  se  under  bort. 

Borteblive,  v.  javkkat. 

Sv.  1.  jauket;  2,  kattot. 

Bortebliven,  s.  javkkam. 

Borteværende,  se  fraværende. 

Bortføre,  v.  eritdoalvvot. 

Bortgaa,\.  l,vuolgget;  2,  man- 
nat,  vi  ville  erindre  de  bortgangne 
Venner,  vuolggam,  mannam  ustebid 
muittet  aiggop. 


Bortgang 


104 


BraffC 


Bortgang,  s.  1,  viiolggem;  2, 
mannam. 

Bortgifte,  v.  naittet,  naitetet. 

Bortgive,  v.  addet,  Emhedet  er 
endnii  ikke  borlgivet,  amat  i  læk 
vela  gæsagen  addujuvvum. 

Borlgivelse,  s.  addem. 

Bortkomme,  v.  i,  lapput;  2, 
javkkat.  Som  ere  bortkomne,  lap- 
pasak,  søge  efter  deres  Bortkomne, 
lappasidæsek  occat. 

Bortliggende,  adj.gukken  orro, 
de  langt  bortliggende  Lande,  gukken 
orro  ædnamak;  2,  dobben  orro. 

Bortraadne ,  v.  dussen  guoc- 
caget. 

Bortsende,  v.  1,  bigjat;  2, 
vuolgatet;  3,  eritbigjat^  4,  eritvuol- 
gatet. 

Bortsendelse,  s.  1,  bigjanij  2, 
vuolgatæbme. 

Bortskaffe ,  v.  1,  javkadet;  2, 
eritragjat;  3,  eritdakkat. 

Bortskaffelse,  s.  i,  javka- 
dæbme;  2,  eritragjam;  3,  eritdak- 
kam. 

Bortskikke,  v.  se  bortsende. 

Bortskyde,  v.  baccet,  da  de 
havde  bortsktidt  alle  Kuglerne,  go 
buok  luodaid  baccam  legje. 

Bortskydning ,  s.  baccam. 

Bortstøde,  v.  suppit,  eritsuppit. 

Bortstødelse,  s.  suppim. 

Bosat,  bosiddende,  adj.  asse. 

Boskab,  s.  se  Bohave. 

Bosted,  s.  1,  assam-,  2,  orrom- 
baikke. 

Bo  sætte  sig,  v.  assat. 

Bosættelse,  s.  assam. 

Bout,  s.  slavatallam. 

Bonte,  v.  slava tallat. 

Bauten,  s.  slavatallam. 

i^ov,  s.  1,  comotas;  2,  falbme. 
Som  Aor  ftrerf  Bov,  falbmai.  Smal- 
bovel,  falmetæbme. 


Sv.  1,  comotes-,  2,  valbme.  Valb- 
mai.     Valmetæbme. 

Bovblad,  s.  bædbbe,  comotas- 
bædbbe. 

Bovtræ,  s.  ^(idses. 

Sv.  kesas. 

Br  a  ad,  s.  sæcagas. 

Sv.  njuol. 

Br  a  at  e,  s.  se  Dynge. 

Br  ad,  ad j .  fak ;  fakkad,  en  6rarf 
jD/ø'^/,  fakkis  jabmem. 

Sv.  brades. 

Bradt,  adv.  fakkistaga. 

Br  ad  he  d,  s.  fakkavuot;  fakkad- 
viiot. 

Brag,  s.  1,  ratta 5  2,  skoavka- 
dak;  3,  ruoskodak. 

Sv.  1.  jucca^  2,  tudn;  3,  brakko- 
hem. 

Brage,  v.  1,  rattat,  Tordenen 
brager,  diermes  ratta;  radaidet;  2, 
riioskket;  3,  ruoccat,  Isen  braget 
linder  En  og  brækkes,  jer)  ruocca 
blbmu  vuold  ja  dogju;  ruocaidet;  4. 
loaccot,  Ilden  brager,  Stormen  suser. 
dolla  loacca,  bieg  joacca;  5,  jullat. 
det  brager  i  den  frosne  Elv,  galbma 
dædno  julla;  6,  skoavkket;  7,  ræsk- 
ket ;  8,  sargget,  Haglene  brage,  cur- 
mosak  sarggek;  9,  soarrat;  soaraidet; 
10,  juccat;  jucaidet. 

Sv.  1,  jiicet;  2,  tudnet;  3,  reccet; 
4,  brakkohet;  5,  josket;  6,  loset;  7. 
nuvet;  8,  resketet;  9,  ruotet. 

Br  ag  en,  s.l,rattam;  radaidæbme 

2,  ruoSkem;  3^  ruoccam;  ruocaidæb- 
me ',  4,  loaccom ;  5,  jullam  5  6,  skoavk- 
kem;  7,  ræskkem;  8,  šarggem^  9, 
šoarramj  goaraidæbmo;  10,  juccam. 
jucaidæbme. 

Brage,  v.  foraarsage  Brag,  1. 
radatet;   radaidattct;    2,    ruoskkelet; 

3,  ruocaidattet;4,  loacatet;  5,  julatet 
6,  skoavkelet;  7,  ræskotet;  8,  sarga- 
let;  9,  soaraidattet;  10,  jucaidattet. 


Bram 


105 


Bredo 


Bram,  s.  1,  goarggo;  goargad- 
vuot;  2,  goarradviiof. 
Sv,  raggolallem. 
Bramfri,  adj.  goargodkættai. 
Bramfrit,  adv.  goargotaga. 
Bramfrihed,    s.    goargodkæt- 
taivuot. 

Br  am  fu  Id,  adj.  1,  goargad;  2, 
goarrad. 

Bramme,  v.  1,  goargodet ;  goar- 
gotet;  2,  goarrotallat. 
Sv.  raggostallet. 

Brand,  s.  1,  radde,  ye<jr  hendte 
Pilen  med  en  Brand,  legjim  pipo 
cakkitæme  raddin;  2,  borgas,  noget 
som  ryger. 

Sv.  1,  radde,  bradde;  2,  nufTol, 
udshtht  Brand,  jamkain  miffel. 

Brand,    s.  1,  dolla;    2,  buolleni. 
Komme,   tjeraade    i  Brandy   buollat. 
Stelte  i  Brand,  biiollatet. 
f     Sv.  1,  tollo;  2,  puoUeni;  3,  quorb. 
•|PuolIat.     Piiolajattet. 

Brand  fr  i ,  adj.  buolleniæltos, 
hrandfri  Bijgninger,  buolleinættos 
viesok. 

Br  and  f  rike  d,  s.  biiolleinættos- 
vuot. 

Br  and  gul,  adj.  viskeslagas. 
Brandgulhed,    s.   viskeslagas- 
vuot. 

Brandlidt,  adj.  dollast  vahagat- 
tujuvviini,  ælotuvvuin. 

B  r  andsti  f  t  el  se^s.huoWatæhmc. 
Brandstifter,  s.  buollatægje. 
!     Bras,  s.  aftan. 

Brat,  adj.  1,  cæggos,  her  er  det 
brattere  at  stige  op,  daggo  læ  cæg- 
gosabbo  goargriot;  2,  apparas,  ap- 
pras;  3,  rades,  en  brat  Bakke,  ra- 
des liiokka^  4,  fak,  fakka,  fakkad, 
en  brat  Elvebakke,  fakka  dierbme. 
I',;!  Sv.  1,  ceggo,  ceggok;  2,  rades; 
Ipj|l3,  brat  op  for,  korad. 


Brat,  adv.  1,  cæggoscl;  2,  rad- 
(Taset;  3,  fak,  fakka. 

Brathed,  s.  1,  cæggosyuot;  2, 
radesviiot;  3,  aprasvuot';  4,  fakkad- 
vuot. 

Braute,  v.  raniputallat. 
Sv.  rampastallet. 

Brauten,  s.  1,  raniputallam;  2, 
ramppniviiot. 

Brauter ,  s.  1 ,  ramppui  5  1 ,  ram- 
piitalle. 

Brav ,  adj.  siega,  jeg  kom  iblandt 
brave  Folk,  siega  olbnmi  sisa  bottim. 
Sv.  puorak. 
Brav,  adv.  siega. 
Sv.  piioret;  puorakit. 
Br  av  he  d,  s.  siegaviiot. 
Bred,   s.   1,  gådde;    2,  ravd;    3, 
mielle,  Elvebred,  dæduomielle. 

Sv.  1,  kådde;  2,  rabd;  3,  radde; 
4,  en  brat  Aabred,  parbmo. 

Bred,  adj.  1,  govdag,  et  bredt 
Sværd,  govdes  miekke;  2,  vuofsai*, 
viio-si,  om  Lærred,  o.  s.  v.,  et  bredt 
Garn,  vugsis  fierbme^  3,  vuobme; 
4,  bred,  stor  af  Ansigt,  blirsso.  Gjøre 
bred,  bredere,  govdedet.  Blive  bred, 
bredere,  govddanct.  Anse  for  bred, 
govdaset. 

Sv.  1,  kobd,  et  bredt  Bord,  kobd 
fiællo,  en  bred  Fei,  kobdes  keino^ 
kobdok;  2,  partai.  Kobdetet,  gjøre 
Feien  bredere,  kæiiiob  kobdedet. 
Kobdanet. 

Bredt,2iåyi.  \,  govddaget;  2,vuob- 
madet. 

Bredde,  Bredhed,  s.  l,govddo; 
2,  govdagvuot;  3,  govdiidak,  det  er 
ikke  af  samme  Længde  som  Bredde, 
i  læk  gukkodakki  go  govdudakkij 
4,  viiofs,  vugsivuot;5,  vuobmadvuot; 
6,  burššoviiot. 

Sv.  1,  kobdo ;  kobdokviiot^  2,  vuops. 

Brede  sig  ud,  v.  l,lavddat,  Bø- 

fjen,    Taaqen   bredede  sig   ud   over 


Brede 


106 


Brok 


hele  Hyen,  suovva,  mirkka  lavdai 
gavpug  ala  mietta;  Si/f/dommen  har 
bredet  siq  ud  over  det  (janske  Land, 
(lavd  læ  buok  ædnam  mietta  lavddam ; 

2,  viddanet. 

Brede,  v.  1,  lavdadet;  2,  videdetj 

3,  læbbot. 

Sv.  1,  luobbet;  2,  seigetet. 

Brev,  s.  girje. 

Sv.  kirje. 

Brevskriver,  s.  girjecalle. 

Brikke,  s.  skerro. 

Sv.  table. 

Briller,  s.  brilak. 

Bringe,  s.  niielg. 

Sv.  miælg. 

Brinffe,  v.  1,  buftct,  det  bringer 
jeg  ikke  til  Udfbrelse,  dam  im  biivte 
dakkujubmai;  2,  dakkat,  han  bragte 
mig  i  Forlegenhed,  vuorradussi  muo 
dagaij  3,  sattet,  det  er  din  gode 
Villie,  sont  bringer  dig  til  at  gaa 
hid,  du  biiorre  dattot,  mi  satta  du 
deik  va33et;  da  jeg  begyndte  at 
bringe  det  Ul  at  kunne  svare,  go 
sattegottim  vastedet^  4,  bringe  frem, 
audedet,  han  har  endnu  ikke  bragt 
Bogen  frem,  i  læk  vela  andedam  girje; 
5,  ved  verbal  Endelsen  -  tet  o.  fl., 
vende  tilbage,  maceat,  bringe  tilbage, 
macatet;  indtræffe,  joavddat,  bringe, 
joavdatet,  &/'m</e  os  god  Lgkke,  ion\- 
datet  migjidi  buorre  oase. 

Sv.  1,  puoktct,  han  vil  bringe  mig 
i  Fare,  sodn  vigga  mo  vatai  puoktet  5 
de  har  bragt  lidt  Ved,  puoktestam 
læh  muoraist;  2,  tolvotj  3,  bringe 
til,  paitet,  jeg  kunde  ikke  bringe 
ham  dertil,  i^^ib  so  tassa  paite. 
Bringes  til,  1,  mivvet;  2,  majotet, 
dersom  han  kan  bringes  til  at  komme, 
jus  mivva  potet. 

Brink,  s.  se  Kat\t. 

Brist,  briste,  se  3f angel,  mangle. 


Briste,  v.  i,  cisskat,  om  Øinene 
og  Huden-,  2,  cækkerdet;  cækkaret; 
3,  ruosstot ;  4,  smarrit ;  5,  cirrat,  ci- 
raidet,  briste  i  Eggen'^  6,  dogjut, 
(bry  des.) 

Bro,  s.  1,  salddo;  2,  ruvve;  3, 
boarre.  Slaa  Bro  over,  rovvit,  slaa 
Bro  over  en  Elv,  joga  rovvit. 

Sv.  1,  prove;  2,  Snebro,  suop ; 
suoppem. 

Broder,  s.  vellja.  Som  er  Bro- 
der, veljas,  vi  to  ere  Brødre,  moi 
veljacak  lædne.  Anse  som  Broder, 
veljašet,  alle  3Iennesker  skulle  vi 
anse  som  Brødre,  buok  olbmuid  vel- 
jaset  mi  galggap.  Broders  Barn, 
sessal;  yngre  Broders  Barn,  ækkeb. 

Sv.  vælja,  velja;  to  eller  flere  Brø- 
dre tilsammen,  væljeceh,  begge  vi 
ere  Brødre,  moi  læn  væljeceh.  Bro- 
ders Barn,  sæsel;  ældre  Broders 
Barn,  cecev;  ekev. 

Broder aand,  s.  1,  velljavuoir]; 
veljalas  vuoiq. 

Brodere,  v.  længgit. 

Broderfolk,  s.  \,  veljaolbmuk; 
2,  veljalas  olbmuk. 

Broderlig ,  adj.  veljalas. 

Sv.  veljelas. 

Broderligen,    adv.    veljala^lal. 

Broder lighed,    s.  veljalasvuot. 

Br  oder  lo  d,  s.  veljaoasse. 

Brodersind,  s.  velljavaibmo. 

Broderskab ,  s.  velljaviiot. 

Br  og  et,  adj.  1,  girje;  2,  girjalas. 

Sv.  1,  kirjak;   2,  kairas,   kairaves. 

Br  og  et,  adv.  girjala^at. 

Brogethed,  s.  1,  girjaivuot;  2, 
girjalasvuot. 

Brok,  s.  1,  rakkomaidne;  2,  rak- 
komænnodavd;  3,    goskidaddamdavd. 

Sv.  1,  vuollevaimoi  taudj  have 
Brok,  vuollevaimoist  læt;  2,  čalgat 
vank. 


Biokfugl 


107 


Brjd 


Br  ok  fugl,  s.  bicus. 

Brølte (/(je,  v.  gedgid  barddet. 

Brud,  s.  nioarsse. 

Sv.  morse. 

Brud,  s.  1,  rikkom;  2,  doagjom; 
doagjalæbme. 

Sv,  1,  mutkanem;  2,  tojatak. 

Brudefølge,  s.  medatus,  moars- 
semedatus. 

Brudegave,  s.l,naittusaddaldak; 
2,  Brudgommens,  gillhe. 

Sv.  1,  kihlej  2,  Brudgommens  til 
Forældre  og  nærmeste  SUegt,  rut. 

Brudevielse,  s.  naittenifidiio. 

Brudgom,  s.  irgge. 

Sv.  irke. 

Brudstgkke ,  s,  gappalak. 

Brug,  s.  1,  adno,  Bogen  er  i 
Brug,  anost  læ  girje;  to  Brugs-Heste, 
guoft  adnoheppusak;  2,  adneni,  Aom- 
me  i  Brug,  adnujubmai  saddat; 
komme  af  Brug,  adnukættai  Saddat; 
et  maadeholdent  Brug,  mærralas  ad- 
nem;  3,  \'nYO,Skik  og  Briig,  dappe 
ja  virro. 

Sv.  1,  adnem;  2,  praude. 

Brughar,  adj.  anetægj e,  iJoMeu 
er  6ru((jr6ar,  anetægje  læ  dortte;  ane- 
tatte.     Fære  hrughar,  anetattet. 

Sv.  1,  adnetatte;  2,  brugbar,  ikke 
udslidt,  cappos.    Anetattet. 

Brugbart ,  adv.  adnemlakkai  5 
anetattamlakkai. 

Brugbarhed,  s.  anetægjeviiot^ 
anetattamvuot. 

Bruge,  v.  adnet,  bruge  I  dette 
Ord?  adnebættet  di  dam  sane?  han 
brtiger  op  alt  paa  engang,  son  buok 
oftanaga  adna. 

Sv.  adnet. 

Brtigen,  s.  adnem. 

Brugelig,  adj.  anolas,  et  bruge- 
ligt  Ord,  anolas  sadne. 

Sv.  harjetuptum. 

Brugeligen,  adv.  anolalšat. 


Brugelighed,  s.  anolasvuot. 

Brtiger,  s.  adne. 

Sv.  adneje. 

Brumle,  v.  njorrat;  njoraidet. 

Brumle n,  s.  njorramj  njorai- 
dæbme. 

Brumme,  v.  riidnat;  runaidet, 
om  Insekter. 

Sv.  siiddet. 

Brummen,  s.  rudnam;  runai- 
dæbme. 

Brun,  adj.  ruskad,  (rødlig  brun). 
Blive  brunsvidt,  bnvnjaget,  buvnnjat. 
Om  Rgpen,  stokkat,  stokkadet,  Ry- 
pen bliver  brun  om  Foraaret,  riev- 
sak  stokkad  giddag. 

Sv.  rnsskes. 

Brunst,  s.  rakkam. 

Sv.  .rakem. 

Bruse,  v.  1,  barhaidet;  2,  mar- 
rat;  maraidet;  Feiret,  Søen  og  Fos-, 
sen  bruser,  dalkke,  mærra  ja  gævnjes 
barhaid,  marra,  maraid;  3,  jomaidet, 
Vinden  suser  og  bruser,  bieg  jubma 
ja  jomaid;  4,  soavvat,  Søen  og  Elven 
bruser,  favlle  ja  jokka  soavva. 

Sv.  1,  maret;  2,  mavoret;  3,  pors- 
set.  Brusende,  lænjes,  et  brusende 
Hav,  lænjes  sæva. 

Brusen,  s.  1,  barhaidæbme  *,  2, 
marram ;  maraidæbme ;  3,  jomaidæbme; 
4,  soavvam. 

Brusk,  s.  njuorges. 

Sv.  1,  njorga;  2,  Benbrusk,  njuo- 
res,  njores. 

Bryde,  v.  1,  doagjat,  han  bryder 
vor  Handel,  doagja  modnu  gavpe; 
bryde  et  Løfte,  loppadus  doagjat, 
doagjalet;  doagjastet;  2,  gaikkot,  gai- 
ketetj  gaikkanet,  haardt  Feir  bryder 
løs,  garra  dalkke  gaikkan;  3,  botkket; 
4,  ittet,  Solen,  Dagen  bryder  frem, 
bæivas,  bæivve  itta;  4,  bryde  ind, 
bo  åtte  t,  fallit,  Fienderne  ere  brud  te 
ind  i  Landet,    cudek    boattam    læk 


Krvdi 


108 


gel,  Krigen  vil  bryde  los,  soatte 
algget  aiffgo;  6,  -goattet,  bryde 
ud  i  Latter,  boagostisg-oattet;  7, 
bryde   siy    om,    fuollat,    fuol    adncti 

8,  logo  adnet,  jey  bryder  miy  ikke 
om  deres  Forbindelse,  sodnii  oft- 
viiodast  im  fuola,  im  ane  fuol,  logo; 

9,  Oileiliye,)   vaivedct,   se   Bryderi'^ 

10,  brydes,  (uleiliyes)  med,  barfašiiv- 
vat,  jey  bliver  brydt  med  ham,  bar- 
tasiivam  siiin;  bartasket;  barttasct; 
H,  brydes,  slaas,  fao-cradct,  fag-o-a- 
dallat ;  12,  hæibbot;  13,  bryde,  brække 
op,  om  Saar,  irddot,  Saaret  er  atter 
brudt  op,  havve  fast  irdoi;  irdasiivvat. 
Brinye  til,  foraarsaye  at  et  Saar 
bryder  op  iyjen,   irdotet;   irdasuttet. 

Sv.  1,  tojet;  2,  macot;  macestet; 
3,  potket ;  4,  cautelet,  bryde  op  Ilaan- 
den,  kætcb  cautelet;  5,  sildnet;  6, 
sprettet,  bryde  ud,  en  hlodiy  Sved 
brød  ud,  varra  piævas  spretti;  7, 
(uleiliye,)  vaivetet ;  8,  takotet ;  9,  bryde 
siy  om:  liuolet;  10,  skcutot;  11,  6n- 
cet,  oncot;  12,  aktværadet.  13;  Bry- 
des, s/aas,  faggatct;  14,  hoipot,  oibot, 
hoibot. 

Bry  den,  s.  1,  doag-jam;  doagja- 
læbnie;  doagjastæbme;  2,  gaikkom; 
gaiketæbme;  gaikkanæbme;  3,  botk- 
kim;  4,  faggadæbme;  faggadallam; 
5,  hælbbom. 

Bryderi,  s.  1,  bartte;  barlfevuot; 
2,  barttasubme ;  3,  vaivve.  Forvolde 
Bryderi,  1,  bartledet;  2,  bartasuttet. 

Brydsom,  adj.  1,  barttai;  2,  vai- 
valas. 

Brydsomhed,  s.  1,  barttaivuot; 
2,  vaivvevuotj  vaivalasvuot. 

Bryyye,  s.  se  Bro. 

Skygge,  v.  vuosSat,  brtjyye  Ol, 
vuoltagid  vuossat. 

Sv.  1,  vuolakeb  takket;  2,  brynet. 

^''Uf/!/''^'>  s.  vuollagid  vuosše. 


B  r  y  y  ni  ny,  s.  vuollagid  vuossam. 

Bryllup,  s.  naittus,  iiaittushæjak. 

Sv.  1,  hæje;  2,  fasteg;  3,  fæst. 
Holde  Bryllup,  bæjetet,  de  holde  nu 
paa  al  holde  Bryllup,  hæjeteincn  leh 
tal  die. 

Bryn,  s.  i,  ramas;  2,  se  Kant, 
Overflade. 

Sv.  harme. 

Brynde,  s.  lide  Brynde,  buollet. 

Sv.  puolet. 

Bryne,  s.  sagjem. 

Sv.  1,  sajem;  2,  tabca;  3,  laivask. 

Bryne,  v.  1,  sagjet;   2,  davccat. 

Sv.  1,  sajet;  2,  tabcet. 

Brynen,  s.  1,  sagjem;  2,  davc- 
cam. 

Bryst,  s.  1,  radde,  naar  jey  op- 
holder  miy  i  Kulden  bliver  Brystet 
værre,  go  coaskem  audast  orom,  de 
nevrruk  raddek ;  Jey  er  ikke  frisk  for 
Brystet,  raddin  im  æle.  Om  Brystet, 
naar  det  yaar  slærkt,  siedaluvvat.  2, 
nji35e,  Fruentimmerbrystet.  3,  Bry- 
stet paa  Fuyle,  bætte ;  4,  paa  Klceder, 
ocea,  Brystbaand,  occabadde. 

Sv.  1,  raddch;  2,  vuobd,  jey  har 
ondt  for  Brystet,  raddist,  vuobdest 
leb;  3,  miælg;  4,  ni35c;  5,  oca. 

Brystben,  s.  1,  lastis;  den  ne- 
derste Ende,  lastisgæcce;  2,  paa 
Fuyle,  bifs  j  paa  Kreaturer,  guop- 
pesdaftc. 

Sv.  piks,  paa  Fuyle. 

Brystduy,  s.  Sv.  skume. 

Bryste  si<j,  v.  1,  bifsat,  yaa  oy 
bryste  siy,  bivsatalle  va33a;  2,  ram- 
postallat;  3,  oaivvastallat;  4,  stuor- 
rastallat. 

Sv.  1,  krapmostallot;  2,  oivastallet; 
3,  raggostallet;  4,  milotet;  5,  stuor- 
rastallet. 

Bryststykke ,  s.  occabælak. 

Brystvorte,  s.  nji33eoaivve. 

Bræe,  s.  jække. 


Bræg 


109 


Bræt 


Bræg,  s.  mækkom. 

Sv.  mekoni. 

Bræge,  v.  1,  mækkot;  2,  gin- 
haidet. 

Sv.  mekot. 

Br  æ  ff  en,  s.  1,  niækkoni;  2,  giii- 
haidæbme. 

Brække,  v.  1,  gaikkot;  2,  gar- 
hestet,  garestet,  bræk  inifj  et  lille 
Stijhke,  garest  niunji  iiccanas;  3, 
sma^kkot;  4,  maccot;  macastet;  5, 
bra'kke  sig,  vuofset. 

Sv.  1,  quokkartattet;  qiiokkertet ;  2, 
skuolgelet;  3,   macestet;  4,  viiokset. 

Bvcekning,  s.  1,  gaikkom;  2, 
garostæbme;  3,  smækkom^  4,  mac- 
com;    niacestæbnie;    5,  vuofsem. 

Bræk k es,  v.  ciiovkkanet. 

Sv.  1,  qiiokkoret;  2,  mutkanet;  3, 
ciioukanet;  4,  skiiolgetet;  5,jaggaret. 

Brækning,  s.  ciiovkkanæbme. 

Bvæm,  s.  1,  buddestak:  2,hælbme; 
3,  viergge.  Sætte  Bræm  paa,  1, 
biuldit^  buddestet;  2,  vicrgget. 

Sv.  1,  piiddest;  puddestak;  2,  par- 
must;  3,  pard.  1,  Parmiistet;  2,  piid- 
destet;  3,  pardet. 

Bræms,  s.  laufca. 

Sv.  1,  laiica;  slaiica;  2, klacce;  3, 
porev. 

Bræntlhar,  adj.  i,  buliš^  2,  biio- 
letatte;  3,  cakkidatte. 

Sv.  puolis. 

Brændbarhed,  s.  blilisviiot. 

Brænde,  s.  1,  miiorak,  boald- 
I  jdemmiiorak ;  2,  cærg,  et  ukløvet  Stijk- 
.  \e  Brænde.  Skaffe  Brænde,  miirrit. 
.     Sv,  1,  muor;  2,  poldemas. 

Brænde,  v.  A.  1,  boalddet,  han 
hrænderKtil,  boalddemen  læ  cinaid; 
.\l,  brænde  med  Kmisk  det  smer- 
fende  Sted,  diiovllot;  3,  lovkidet^ 
It,  om  Kulden,  l)oltotet5  5,  om  Solen, 
Toarddet,  Solen  brænder  stærkt,  bæi- 
a5    goardda     garasct;    6,     brænde 


Brændevin,  vuossat,  vine  vuoššat; 
afbrændt  Vin,  vussujuwiim  vidnc. 
B.  1,  buollet,  Ilden  brændte  ikke, 
i  buollam  dolla ;  han  brændte  sig  som 
Barn,  niannan  buli;  denne  Ved 
brænder  snart  op  i  saadan  Kulde, 
dak  miiorak  forg  bullek  daggar  bo- 
lasen ;  2,  cakkat,  jeg  saa  Brandene 
brænde  endnii,  oidnim  raddid  ain 
cakkamen;  3,  brænde,  være  bræn- 
dende,  aissanet;  4,  brændes  afKtdde, 
bolttut.  Som  letteligen  brænder.,  blilis, 
tor  Ved  brænder  lettere,  bedre  end 
raa  Ved,  goikke  muorak  bulisabbo 
læk  go  njiiosskas  muorak.  Egenska- 
ben,  biilisvuot.  Brændende,  1,  cak- 
kis;  2,  caggad,  cakkat.  1,  Caggis- 
viiot;  2,  caggadvuot;  cakkadvuot. 

Sv.  A.  1,  poldet,  brænde  Tjære, 
Brændevin,  tarveb,  vinab  poldet;  2, 
om  Soten,  kordet,  Solen  begynder 
at  brænde,  peive  kordegota.  B.  1, 
puolet,    Huset  brænder,  kote  piiola; 

2,  cakket,  Ilden  brænder  endnu, 
er  ikke  endnu  ndslukt,  tollo  cakka; 

3,  snjuketet;  4,  snjuvet;  5,  qiiorbet. 
Som  letteligen  brænder,  puolis.  Puo- 
lisvuot. 

Brænden,  s.  A.  l,boalddem;  2, 
diiovllom;  3,  lovkidæbme5  4,  bolto- 
tæbme;  5,  goarddenij  6,  vuossam. 
B.  1,  buollem;  2,  cakkani;  3,  aissa- 
næbme;  4,  bolttum. 

Brændehugger,  s.  muoraid- 
cuoppe. 

Brændemangel,  s.  1,  muorra- 
vadne;  2,  muoratesvuot. 

Brændevin,  s.  buollevidne. 

Sv.  puolemvin. 

Brændestabel,  s.  muorrafidno. 

Sv.  muorafino. 

Brændoffer ,   s.  boaldemoaffer. 

Sv.  puollemværo. 

Brændsel,  s.  se  Brænde. 

Bræt,  s.  i,  fiello;  2,  til  Slædcr, 


HO 


Bu 


SSJ 


ord 


lait  og  3,  mudo;  i  Gammen,  hvor- 
til dækkadasak  fæsles,  vuogjon-,  5, 
til  at  spile  med,  rac;  6,  lat;  7, 
luovdde. 

Sv.  1,  fiello;  2,  lastek,  (List). 

Brtet,  s.  1,  mærkastak;  3,  ma- 
castak. 

Sv.  lan  ja. 

Br  ætte,  v.  1,  mærkastet;  2, 
maccot;  3,  macastet. 

Sv.  macestet. 

Br  ætten,  Brætning,  s.  d,mær- 
kastæbme ;  2,  maccom ;  3,  macastæbme. 

Br  ættes  a  f  sig  selv,  v.  mærk- 
kaset. 

Brætning,  s.  mærkkasæbme. 

Brød,  s.  laibbe^  russisk  Brød, 
riesskelaibbe. 

Sv.  laipe^  grovt  Brød,  spislaipe. 

Brøde,  s.  1,mæddadus;2,rikkom5 
3,  suddo. 

Sv.  mæddo,  tiden  Brøde,  mæddo- 
tak. 

Br  øde  fri,  adj.siiddotæbme;  Brø- 
defrihed,  s.  suddotesviiot,  han  er 
brøde/ri,  suddotæbme  læ,  siiddotes- 
vuotta  sust  læ.  Gjøre  hrødefri,  sud- 
dotuttet.  Blive  hrødefri,  suddo- 
tuvvut. 

Brødefuld,  adj.  mæddolas. 

Sv.  mæddoges. 

Brødefuldt,   adv.  mæddolajlat. 

Brødef'uldhed,s.m?ÉÅåo\ns\ViO{. 

Brødløs.,  adj.  laibetæbme.  Gjøre 
brødløs,  laibetiittet.  Blive  brødløs, 
laibe  tuv  vilt. 

Brødløshed,  BrødmangeUs.  1, 
laibetesvuot;  2,  laibbevadne. 

Brøl,  s.  1,  gilljom;  2,  muollem, 
muolaidæbme. 

Sv.  kiljom. 

Brøle,  v.  1,  gilljot;  2,  muolletj 
iruioladet ;  3,  murmmot,  Oxen  brøler, 
vuofsa  muolla,  murmmo  3  4,  som  Sæ- 
len,    guhaidet. 


Sv.  1,  kiljot;  2,  maret;  3,  moket; 
4,  rautatet. 

Br  ølen,  s.  se  Brøl. 

Brønd,  s»  1,  gaivvo;  2,  galddo; 
3,  gaiddo. 

Sv.  1,  ajek;  2,  rudne,  brudne. 

Brøst,  s.  se  Mangel. 

Brøst  fældig,  adj.  1,  lissa, 
et  hrøstfældigt  3Ienneske,  lissa,  lisse 
olmus;  en  brøstfældig  Baad,  vanas 
lissa  5  2,  lissai;  3,  lisskai.  Blive  brøst- 
fældig, 1,  lissat,  2,  lissanuvvat;  3. 
liskidet. 

Sv.  lis,  lisak. 

Brøstfældigen,  adv.  lissalakkai. 

Brøstfældighed,  s.  1,  lissavuot. 
lissaivuot;  2,  lisskaivuot. 

Bud,  s.  1,  bakkom;  2,  goccom; 
3,  rav;  4,  sadne,  sende,  faa  Bud. 
bigjat,  oa330t  sane. 

Sv.  1,  buda;  2,  koccom;  3,  rave- 
tes;  4,  bonosnak. 

Budeje,  s.  omid,  sivetid   gæcce. 

Bildsk  ab,  s.  sakka. 

Sv.  sak. 

Bue,  s.  davgge,  spænde  Buen. 
davge  gælddet. 

Sv.  juoks,  juokseb  kiældet. 

Bue  snei,  s.  æsske. 

Buestræng,  s.  davggesuodn. 

Sv.  juoksa  kiældak. 

Bug,  s.  1,  coavgje;  2,  vuovd 
3,  pau  Tønder,  Fartøier,  jarr].  Slæbi 
sig  frem  paa  Bugen,  niielgastet. 

Sv.  1,  coive,  2,  kaulo,  i  Talemaa 
den:  Sneen  gaar  op  til  Bugen  pai 
Renen,  muota  manna  kauloi  raja 
herkest. 

Buget,  adj.  l,coavgjai;  2,  cillai 
2,  jargrji.  Blive  buget,  tgkmavet 
cillat. 

Sv.  coivai^  coivek. 

Bugethed,  s.  1,  coavgjaiviiot;  2 
čillaivuot;  3,  jargqivuot. 

Buggjord,  s.  oagotas. 


Biiggjord 


m 


Burde 


Sv.  aiivotes. 

Btigne,  v.  sogjat. 

Sv.  sojet. 

Bu  ff  ser  e,  v.  fæsstet. 

Sv.  vestet. 

Buffserinff,  s.  fæsstem. 

Bufft,  s.  1,  gav;  2,  gavdde;  3, 
noalkke;  4,  Havhufft,  vuodna.  Faa 
Bufft  med,  bittet. 

Sv.  1,  kava;  2,  luokt;  3,  viioppej 
[,  kleve. 

Bu  ff  te  si  ff,  v.  1,  gavvat,  Stranden, 
Vejen  btiffter  siff,  gådde,  gæidno 
gavva;  gavvaset;  2,  moalkkaget. 

Sv.  kavat,  keino  kavva;  kavastet. 

Bu  ff  tet,  adj.  1,  gavval;  2,  gavd- 
iel;  3,  moalkkai.  ,  . 

Sv.  kavak. 

Bufftet,  adv.  1,  gavald;  2,  gav- 
leld;  3,  moalkeld. 

Sv.  kavasikt. 

Bufftethed,  s.  1,  gavvalvuot;  2, 
^avddelviiot  5  3,  moalkkaivuot. 

Buk,  s.  bokka. 

Sv.  habra,  habret. 

Buk,  s.  ved Laxestænffsel  o.  s.v. 
I,  orjiiolgge;  2,  orrænkko. 

Sv.  pild,  pilda. 

Buk,  s.  gobmerdæbme ;  gobmar- 
lallam. 

Sv.  kubmartallem. 

Bukke,  v.  1,  gobmerdatlet;  2, 
sojotet. 

Sv.  sojetet. 
1   Bukniuff,  s.  1,  gobmerdattem  j  2, 
jojatæbme. 

t   Bukke  siff,  v.  gobmerdetj   gob- 
nardallat. 

Sv.  kubmartallet. 

Bukniuff,  s.  gobmerdæbme;  gob- 
nardallam. 

Bul,  s.  cosk. 

Sv.  cosk. 

Bulder,  s.  i,  stiiibmej  2,  slab- 
na. 


Sv.  IjStuibme;  2,  skoume;  3,  stai- 
me;  4,  stok;  5,  klibma^  6,  ruoi. 

Buldre,  v.  1,  stuimidet;  2,  slab- 
mat5  slamaidet. 

Sv.  1,  stuibmet;  2,  skoumetj  3, 
staimet;  4,  stoket;  5,  krajet;  6,  ruojet. 
Buldrende,  i,  stuibmes,  det  buldrende 
Hav,  stuibmes  mæra;  2,  marros. 

Bu  Id  r  en,  s.  i,  stuimidæbme;  2, 
slabmam ;  slamaidæbme. 

Bulne,  se  hovne^ 

Bund,  s.  1,  bodne;  2,  vuoddo;3, 
komme  tilbunds  i  en  Saff,  asse  boddi 
boattet. 

Sv.  \,  potne;  2,  viiodo;  3,  mokke, 
Bunden  af  en  Fiff,  liiokta  mokke ; 
haard  Søbund,  kiællo. 

Bund  fald,  s.  1,  suokkadas;  2, 
morre,  under  Melkevalle ;  3,  moivve. 

Sv.  viiodos. 

Bundlas,  adj.  1,  bodnetæbme; 
2,  vuodotæbme.  Gjøre  bundløs,  i, 
bodnetuttet ;  2,  viiodotuttet.  Blive 
bundløs,  1,  bodnetuvvut  3  2,  viiodo- 
tuvvut. 

Bundløshed,  s.  1,  bodnetesviiot; 

2,  vuodotesvuot. 

Bun  ds  forvant,  s.  suosalas. 

Bundsforvantskab,  s.  siiosa- 
lasvuot. 

Bundtf  s.  gaddadas. 

Sv.  cagge. 

Bundtmaffer,  s.  nakidgoarro. 

Bunke,  s.  støde  Bunker,  J,ræf- 
cot,  refciidet;  2,  ræfcasuttet.  Faa 
Bunker,  1,  ræfcasetj  2,  ræfcasuvvat; 

3,  ræfcanet. 

Sv.  1,  lekanem;  lekastak^  2,  leke; 
3,  kleve ,  klevestak,  Karret  er  bunket, 
kare  le  kleven,  klevestaken.  Blive 
bunket,  lekanet. 

Buntet,  adj.  se  broffet. 

Burde,  v.  1,  ferttit;  2,  berrit;3, 
læt,  vil  du  reise?  man  burde  for- 
søge,  vulggit  aigok?  lifci  gæccalet; 


Burde 


112 


Bi 


saaledes  havde  han   burdet,   skullet 
handlet,  nuft  læi  dakkat. 

Sv.  1,  berrit;  2,  taibet. 

Busk,  s.  l,miest;  2,  miestabotto; 

3,  njuoragas. 

Sv.  1,  pæst;  pæstek;  2,  lækima; 
lækisma;  3,  biisko. 

Btit,  adj.  1,  dulppo  ;  2,  se  slov  og 
tvær.  Blive  hut,  dulppaget.  Gjøre 
hut,  diilppagattet. 

Buthed,  s.  dulppoviiot. 

Buxer,  s.  se  Benklædev. 

Btj,  s.  l,gavpug;  2,  sid,  Fjeldhtj, 
bagjesid. 

Sv.  1,  kaupok;  2,  sita,  sid;  3,  ladde 5 

4,  cælde. 

Byde,  v.  1,  bakkot;  2,  ravvit; 
3,  goccotj  4,  bovddit,  o.indbifde^  b, 
fallat,  hvad  hød  han  dif/  for  den 
Bo(j?  maid  falai  son  dunji  dam  gir- 
jest?  hifde  sine  Varer  ud,  galvoides 
fallat;  6,  hyde  Farvel,  ærodierviio- 
daid  cælkket;  7,  hyde  en  en  god 
Morgen,  buorre  idded  guoibmasis 
ravkkat,  savvat. 

Sv.  1,  travet;  2,  kocoti  3,  falet; 
^,  hyde  Farvel,  aileviesot;  gonatattet. 

Byg,  s.  bivgge. 

Bygd.,  s,  suokkan. 

Sv.  1,  ladde;  2,  mær,  mæra. 

Byge,  s.  oafte,  Feiret  gik  i  By- 
ger, dalkke  ovti  manai. 

Sv.  okte. 

Byget,  adj.  oaftai,  hyget  Feir, 
ovtas  dalkke.  Blive  hyget  Feir,  oav- 
tasket. 

Bygge,  v.  1,  goadedakkat;  2, 
viesodakkat;  3,  Imfsit,  de  have  ikke 
hygqet  riqtiqt,  som  have  opført  Hu- 
set, æi  læk  hufsim  rieft,  gudek  vieso 
læk  bajasrakadam;  4,  uksedet. 

Sv.  kotebcegget. 

J^yggen,  s.  i,  goadedakkam;  2, 
viesodakkam;  3,  hufsim;  4,  ukse- 
dæbme. 


Bygmester,  s.  i,  hufsijægje;  3,: 
hufsimaudastciiojjo. 

Bygning,  s.  1,  viesso;  2,  goalte. 

Bygningsmand,   s.  hufsijægje/ 

By  Id,  s.  1,  buogo;  2,  en  liden 
By  Id,  naras;  3,  paa  Indvoldene. 
guortte.  Foraarsage  Byld,  1,  biio- 
goduttet;  2,  guorttodet.  Blive,  sætte 
sig  til  Byld,  1,  buogoduvvat,  der\ 
sætter  sig  en  Byld  i  Ifloderens  Bryst: 
ædne  njig^e  biiogodiivva;  2,  guorttot: 

Sv,  1,  naran,  uaranes,  skjære  Hm 
paa  Bylden,  naraneseb  luoddet;  2. 
pottones;  3,  komok. 

Bylt,  s.  1,  baggo;  2,  gurpas;  3. 
gærro.     Binde  i  Byll,  gorrat. 

Sv.  1,  kippo;  2,  kimpa;  3,  russko 

Byrd,  s.  inaddo. 

Sv.  maddo. 

Byrde,  s.  1,  noadde,  lette  Byr 
den,  noade  gæppasmattet;  2,  guorbine 
3,  vaivve. 

Sv.  1,  node;  2,  maisa;  3,  queddc- 
mus. 

Byrde  ful  d,  adj.  vaivalas. 

Byrdefnldt,  adv.  vaivalaj^at. 

Byrdefuldhed,  s.  vaivalasvuol 

Bytte,  s.  i,  salas,  gjore  Bytte 
salacid  dakkat;  2,  lodnotus;  lonotas 
3,  lodno. 

Sv.  1,  juoko;  2,  lodnom. 

Bytte,  v.  1,  lonotet;  2,  moalssol 
jeg  saa  ham  hytte  Ixlæder,  oidniii 
su  biftasid  moalssomen;  3,  molso 
suttet.     Begjære  at  hytte,    lonotallal 

Sv.  1,  lodnot^  2,  molsot. 

Bytt  en,  s.\,  lonotæbmej  2,moalS' 
som;  3,  molsosuttem. 

Byttes,  v.  molsosuvvat. 

Bytt  en,  s.  molsosubme. 

Bytting,  s.  mastatum  olmiis. 

Bæger,  s.  1,  gær;  2,  særkke 
3,  cogok. 

Sv.  I,remmar5  2,  skiptavær;skipt 
vær. 


Bæk 


113 


Bæ  ve 


Bæk,  s.  I,  fielbma;  2,  jokka- 
svLorgge, 

Sv.  1,  jok;  2,  kolkas. 

Bælinfjer,  s.  gabmasak. 

Sv.  kabniasak. 

Bælt,  s.  nuorre. 

Sv.  čolme. 

Bælte,  s.  1,  boaganj  boaga;  2, 
gaesaldak.  ^It  det,  som  bæres  i  Bæl- 
M,  guoddatagak. 

Sv.  1,  jive;  2,  aiive;  3,  kæcald, 
•kæceldak;  4,  pirak,  pirasavak. 

Bæ  Ilk,  s.  1,  bærmed;  2,  rænkko. 

Sv.  laut. 

Bær,  s.  n\\\or]e,  sanke Bær^mwr- 
jid  coggit. 

Sv.  miiorje,miiorjit  cogget.  Plukke, 
søge  efter  Bær,  muorjet. 

Bære,  v.  1,  guoddet,  løst  hærer 
'eq  det  ikke,  men  sammenbwidet 
bærer  jeg  det,  bodoi  iin  guode,  miitto 
aadde  vuold  galle  giiodain;  bære  sit 
Kors^  mosas  guoddet;  om  Pointeren, 
laar  alle  Floder  og  Soer  bære,  dal- 
ireg,  go  buok  jogak  jajavrek  guddek; 
Koen  har  baaret,  gussa  læ  guoddam  j 
J,  (Frugt:J  dakkat;  3,  saddadet, 
Træet,  Jorden  bærerFruqter,  muorra, 
ædnam  saddoid  dakka,  saddad;  4,  ad- 
let, bære  kostbare  Ixlæder,  divras 
biflasid  adiiet;  bære  Ilad,  Ejærlig- 
[ii[ierf  til  nogen,  vasse,  rakisvuoda  gæ- 
«bgen  adnet;  bære  Tvivl  om  noget, 
cppadusa  adnet  mastegen;  bære  Navn 
■ifj  nåma  adnet;  bære  Fortrin,  Prisen, 
jiuorebun  adnujuvvut;  5,  over  sit 
linjerte,  Sind,  gillat^  6,  raskkit,  jeg 
'can  ikke  bære  det  over  mit  Hjerte, 
Sind  at  straffe  ham  haardt,  im  gilla, 
•aske  garasct  surangastet;  bære  over 
ned  sin  ]\æstes  Skrøbeligheder, 
ruoimes  hægjovuodaid  gillat,  guoddet; 
jf,  det  bærer  mig  fore,  at  der  er  til- 
^\tødt  ham  noget,  dat  orro  muo  vai- 
nost,  dego  mikkege  su  ouddi  læ  sad- 

Norsk-lappisk   Ordbog. 


dam  5  8,  bære  sig  ad,  mædnot,  hvor- 
ledes bar  han  sig  ad  imoddig?  moft 
mænoi  son  du  vuosstai?  mænnodet; 
9,  lattit,  naar  jeg  ser  mit  Medmen- 
neske bærer  sig  saa  stggt  ad,  go 
oainam  guoibmam  nuft  fastet  lattemen, 
mænnodæmen. 

Sv.  1,  queddet,  bære  enBgrdepaa 
Bggqen,  nodeb  cavelk  nalne  queddet; 
hæy^e  Frngt,  saddob  queddet;  Koen 
har  baaret,  kossa  læ  queddem;  2, 
adnet,  hære  Ilad,  vaseb  adnet;  3, 
hære  sig  ad,  tometet,  tomotet;  hvor- 
dan skal  jeg  bære  mig  ad?  koktes 
kalkab  tomotet?  4,  spiælatet,  hvor- 
ledes skal  jeg  hære  mig  ad  heri? 
kokte  kalkab  mon  taina  spiælatet?  5, 
hære  opad,  cautasattet. 

Bær  en,  s.  1,  guoddem;  2,  dak- 
kam;  3,  saddadæbme;  4,  adnem;  5, 
gillam ;  6,  rasskem ;  7,  mædnom ;  mæn- 
nodæbme;  8,  lattim. 

Bærebaand,  s.  volakbadde. 

Sv.  fatte,  Baand  eller  Bern,  hvor- 
med en  Sæk  hæres. 

Bærebaar,  Bærehør,  s.  guod- 
dammuorak. 

Sv.  queddates. 

Bærer,  s.  guodde. 

Bærme,  s.  ræfca.  Som,  der  er 
Bærme  i,  ræfcai. 

Bæst,  s.  1,  sivet;  2,  fuoddo. 

Sv.  1,  klittur;  slittur;  2,  vaišše, 

Bæstisk,  adj.  sivetlas. 

Sv.  vaisšelakaš. 

Bæstisk,  adv.  sivetlakkai5  sivet- 
la35at. 

Bæstiskhed,  s.  sivetvuot;  sivet- 
lasvuot. 

Bæve,  v.  1,  doargestet;  2,  sparg- 
gat,  Dgret  hæver  tiaar  det  dør,  spiri 
spargga  go  jabma,  Haanden  hæver, 
gietta  spargga;  3,  sparaidetj  4,  spa- 
daidet. 

Sv.  1,  torgestet;  2,  cærketet. 
8 


B  æ  v  c  1  s  e 


H4 


Bøjclig 


Bævelse,  s.  1,  doargestæbme; 
(loargaslus^  2,  sparg-ganij  3,  sparai- 
dæLme;  4,  spadaidæbme. 

Bæver,  s,  majag. 

Sv.  1,  vadncni;  2,  slor  Bcever, 
viækes,  viæka;  3,  toaarig  Bcever, 
ræbbares;  4,  aarsgominel  l7n</e,vuok- 
se.    Bæverhale,  læktek. 

B  {eve  r  ff  el,  s.  bafsa. 

Sv.  ruoka. 

Bævre,  v.  livaidet. 

Bævren,  s.  livaidæbme. 

Bøde^  v.  1,  ciftet,  høde  et  Garn, 
fierme  ciftet  5    se    lappe  ^  2,   divvot; 

3,  buorredet;  4,  sakko  gæssct,  sak- 
.kotuvvut,  lian  maalte  hode  ti  Spesier, 
son  sakkotuYui  loge  spesig  ala; 
loge  spesig  sakko  son  ferti  gæsset; 
5,  gillat,  jeq  maatle  høde  for  hans 
Skyldf  mon  ferttijim  gillat  su  ditti. 

Sv.  1,  ciktct;  2,  tiv\ot;   3,  kajot; 

4,  sakkob  kcset;  sakkofiiet. 
Boden,  s.  1,  ciftemj   2,  divvom^ 

3,  buorredæbmcj  4,  sakkogæssem; 
sakkotubme;  5,  gillam. 

Bød k er,  s.  kiper. 

Bøfje,  v.  1,  ballet;  2,  mukkot. 

Sv.  1,  inokct^  2,  rautatet. 

Bøje,  v.  1,  sojatet;  2,  sogjalattct; 
3,  lasmodattet,  mit  Iljer  le  skal  Guds 
Ord  høje,  muo  vainio  galgga  Ibniel 
sadne  sojatet,  lasmodattet ;  4,  maccot; 
macastet,  høje  Spifjerne,  macastet 
spikarid ;  5,  ciftet ;  6,  cil)bit,  det  krum- 
højede  Træ,  cibbijuvvmii  muorra;  7, 
høje  sif/  frem  over,  ar)atet,  hvad 
bøjer,  strækker  du  dig  efter?  maid 
aqatak;  8,  njagagattct,  Alderen  hojer 
Mennesket,  boaresvuotla  njagagatta 
olbmu. 

Sv.  1,  sojotet,  sujutet;  2,  eibbet, 
høje  Ixjølen,  cibbet  miælgaseb;  3, 
kavatet;  4,  krænketj  5,  raggelet. 

Bøjelse,    Boining,    s.    i,    soja- 


tæbme;  2,  sogjalattem^  3,  lasmodat- 
tcm;  4,  maccom;  macaslæbme;  5,' 
ciftem;  6,  cibbim;  7,  aqatæbmej  8. 
njagagattein. 

Bøje  sig,  højes,  v,  1,  sogjat. 
Grenen  højede  sig  kid  og  did,  dok- 
ke dek  sojai  oafse;  sojadet;  2,  so- 
gjalet;  3,  goavrrat;  4,  gobmat,  Him- 
melen højer  (hvælver')  sig  over  Jor- 
den, albme  goavrra,  gobma  ædnair 
bagjel;  5,  gobmerdet;   gobmardallat 

6,  njakkalet,  dii  skal  høje  dig  dggtig 
forend  du  slipper  ind,  burist  njak- 
kalet galgak,    aiiddal  go  bæsak  sisa: 

7,  hoje  sig  tilside  for  ikke  at  træffes 
lokkit;  8,  soaiggatj  9,  soadgget. 

Sv.  1,  sojet,  Træet  hojer  sig  ikke 
miiorra  i33i  sojo;  2,  kavat,  du  he 
(/ynder  nu  at  høje  a  f  fra  Vejen,  di( 
todn  kavakotah  keinost;  3,  kalvet 
kaivot;  4,  kaicet;  5,  slimet;  6,  kub- 
martallet. 

Bøining,  s.  1,  soi,  i  Knæet 
Bojning,  cibbe  soagjagest;  2,  pai 
Ski,  I\jol,  o.  s.  v.,  cibma ;  3,  bodnjo 
4,  Handlingen:  sogjam;  5,  sogja- 
læbme;  6,  goavrram;  7,  gobmani;  8 
gobmerdæbme,  gobmardallam ;  9,  njak- 
kalæbme;  10,  lokkiin;  ll,soaiggam 
12,  soadggam. 

Sv.  1,  sojo;  2,  kleve;  klevestak^ 
3,  molke. 

Bøjelig,  adj,  1,  sogjel;  sogjalai; 
Naturen  er  hojelig  for  det  Onde 
luonddo  sogjalas  læ  bahaidi;  2,  so. 
javas^  3,  lasmed;  lasme,  lydig  o;i 
bøjelig  i  enhver  Henseende,  gullolai 
ja  lasme  juokke  barrai;  4,  lævvf 
kiins  om  Ting;  Skien,  Kniven  e 
bøjelig,  savek,  nibbe  læ  lævve.  Bliv 
bøjelig,  bøjeligere,  1,  lasmot,  Tunge 
bliver  bøjeligere,  njuovc  lasmo ;  < 
lævvot.  Gjøre  bøjelig,  højeligen 
lasmodattet. 

Sv.  1,    sojeles,    et   højeligt    Tru 


Bøjelig 


H5 


Bøtte 


sojeles  niuor;  2,  lassmok;  3,  tibdok, 
et  højcUijt  Barn,  tibdok  mana;  4, 
'suopcsj  suopok;  5,  pivdnok.  Blive 
bojclif/,  1,  suoppanet;  2,  pivdnot, 
Tjæet  bliver bojeligt, muorra  pivdiio. 
CJorc  bojelifj^  suopotet. 

Jiajeligen,  adv.  i,  sogjelct; 
soojalallat;  2,  sojavassat;  3,  las- 
mcdct;  4,  lævvet. 

Boj elighed,  s.  1,  sogjelvuotj 
sogjalašviiot,  2,  sojavaSvuot3  3,  las- 
iucdvuot5  4,  lævveviiot. 

Bøjet,  adj.  1,  gavrre^  2,  gobmarj 
3,  njakke,  4,  guogge,  (jaa  med  bøjet 
Ryg,  guogge  cilgi  vasjet  5  5,  cibbild, 
det  Træ  er  bøjet,  cibbild  læ  dat  miior. 
Egenskaben,  Beshaffenheden,  1,  gav- 
reviiot;  2,  gobmarvuot,  3,  njakke- 
vuot;  4,  guoggevuot.  Gaa  bøjet, 
guogardet,  gogardet. 

Sv.  1,  kaiivar,  Forstavnen  paa 
denne  Baad  er  formeget  indad  bøjet, 
ila  le  tan  vadnasen  autakece  stabne 
kauvar. 

Bøjet,  adv.  1,  gobmaret;  gob- 
marassi;  2,  goaggerassi,  guoggol,gaa 
bøjet,  guoggot  va33et;  3,  agqot;  4, 
njakkot;  njagild;  5,  maccot,  Knæet 
taaler  ikke  at  være  bøjet,  i  cibbc 
gierde  maccot  orrot. 

Bøigd,  se  Bygd. 

Bøile,  s.  1,  gævjakj  2,  ruovdek. 

Bølge,  s.  1,  sigad,  Modvind  og 
Bølger,  vuosstaibieg  ja  sigadak;  2, 
barro,  Havets  Bølger  bruse,  mæra 
barok  maraidek;  Z,  en  mindre  Bølge, 
narbbe,  narbel.  Gaa  med  Bølger, 
barrodet.  Som  gaar  med  Bølger, 
barrui,  barodakis.  Barruivuot;  ba- 
rodakisvuot.  Danne,  foraarsage 
Bølger,  1,  barrodattet;  2,  narbeldct, 
Modvind  foraarsager  Bølger,  vuos- 


staibieg narbcld.  Bringe  Våndet  til 
at  gaa  i  Bølger,  iiarbcldattct,  naar 
Vinden  er  imod  Strømmen,  da  brin- 
ger Vinden  Våndet  til  at  gaa  i  Bøl- 
ger, go  bicg  læ  ravdnje  vuosstai,  de 
bieg  baiTodatta,  narbeldatta  cace. 

Sv.  1,  paro,  overskylles  af  Bøl- 
gerne,  iparoist  slæbbotallct;  2,  Bølger 
i  Strømme,  reve.  Som  gaar  med 
Bølger,  paroi,  den  Sø  gaar  med 
svære  Bølger,  harbmat  paroi  le  tat 
jaure.  Gaa  med  Bølger,  om  Strømme, 
rapet. 

Bølgegang,  s.  Sv.  1,  aldoh; 
2,  tilma. 

Bøn,  s.  1,  rokkus;  rokkadus;  2, 
rokkadallam;  3,  adnom;  4,  bivddem; 
5,  QLæsning,)  lokkus,  6,  goarroni. 
Holde  Bøn,  lokkat. 

Sv.  1,  rokkoles;  rokkolvas ;  3,  anom; 
anotem. 

Bønfalde,  v.  anotet;  anotaddat. 

Bønfalden,  s.  anotæbme;  ano- 
taddam. 

Bønhøre,  v.  rokkusgullat;  rok- 
kadusaid  gullat. 

Sv.  rokkolvasit  kullet. 

Bønhørelse,  s.  rokkusgullujub- 
me. 

Bønnebog,  s.  rokkusgirje. 
'     Bør,  s.  borjad;   borjadak,  da  fik 
vi  Bør,  de  borjadaga  oa3oimek. 

Børste,  s.  harje. 

Sv.  harja,  reise  Børster,  harjalt 
cegget;  barjan;  barjanes. 

Børste,  v.  harjin  cokkot,  harjin 
butestet. 

Sv.  cokkot. 

Bøsse,  s.  bisso. 

Sv.  1,  birsso;  2,  lork. 

Bøtte,  s.  ebbir,  æbbar. 

Sv.  æbbar. 


8» 


116 


Dag 


n. 


Da,  adv.  1,  dalle,  dalle  go,  dn  jeg 
var  hjemme,  dalle  go  sidast  legjim; 
naar  der  ikke  ere  andre  saa  da,  go 
ærrak  æi  læk  de  dalle  5  2,  de,  naar 
jetj  tacjer  en  under  fire  Øiney  da 
skal  du  ikke  misbillige  det,  go  guofta 
gaskan  olbmii  valdam,  de  ik  galga 
vavjat  dam;  3,  go,  da  vi  stode  op, 
go  moi  goccasfallaime;  da  han  var 
død,  go  son  jabmam  læi. 

Sv.  1,  talloi,  da  skulle  vi  se,  tal- 
loi  vuoidnet  kalkabe;  2,  die,  da  kom 
han,  die  poti  sodn;  te  tie  5  3,  ko, 
ko  sodn  jabmam  li. 

Da  ab,  s.  1,  gast,  gassta;  2,  rist, 
Ixirkedaaben,  Barnet  har  ikke  væ- 
ret til  Daaben  i  Kirken  heller  ikke 
hjemme,  manna  i  læk  læmas  ristast 
ige  gastast;  3,  ristasæbme. 

Sv.  1,  kastates;  kastetem;  2,  krist, 
kri  stem. 

Daabsdag,  s.  gasstabæivve. 

Daabsløfte,  s.  gasstaloppadus; 
gassfaloppe. 

Daabspagt,  s.  gasslalitto. 

Daabsvidne,  s.  gasstadiioda- 
stægje. 

Da  ad,  s.  1,  dakko;  2,  barggo. 

Sv.  takko. 

Daadfiild,  adj.  barggui;  barg- 
golaS,  et  daadfuldt  Liv,  barggoIaS 
ællem;  barggoællem.    Barggolasvuot. 

Daadløs,  adj.  1,  bargakættai;  2, 
joavdelas. 

Daadløshed,  s.  1,  bargakættai- 
vuot;  2,  joavdelasvuot. 

Daadrig,  adj.  se  daadfuld. 

Daa  ne,  v.  jainalgel. 

Sv.  jamalkct. 

Daanelse , Daanen, s.  j amalgæb- 
me. 

Da  are,  s.  jallag,  jalla.  Anse  for 
en  Daare,  jallaset. 


Sv.  piædak. 

Daare,  v.  bættet. 

Sv.  piædatet. 

Daare  kis  te,  s.  jallaviesso. 

Daa rlig ,  adj.  1,  jallag  2,  cuorbbe. 
Handle  daarlig,  som  en  Daare,  jallat. 

Sv.  1,  piædak;  2,  kaives;  3,  tok- 
kones.  Handle  som  en  Daare,  kai- 
vestet. 

Daarlig  en,  adv.  jallaget. 

Daarlighed,  s.  jallagvuot. 

Daarskab,  s.  jalludak. 

Dadel,  s.  laitos. 

Sv.  1,  laito;    2,  klamber. 

Dadle,  v.  1,  laitoset;  2,  laittetj 
jeg  kan  ikke  rose,  heller  ikke  dadle 
dig  derfor,  dast  im  såte  ramedet,  imge 
du  laittet;  3,  vikkot,  han  dadlede 
det  vel,  men  ansaa  det  dog  ikke 
videre  for  Noget,  vigoi  galle,  niulto 
i  adnam  mannenge. 

Sv.  1,  laitct,  hvad  dadler  du  paa 
mig?  mab  muste  laitab?  2,klambertet. 

Dadlen,  s.  1,  laitosæbme;  2,  lait- 
tem,  det  er  ikke  at  dadle,  i  dat  læk 
laittemest^  3,  vikkom. 

Dadler,  s.  1,  laitosægjc;  2,  laitte. 

Sv.  lailar. 

Dadelvterdig,  adj.  laitetatte,  jeg 
fandt  intet  dadelværdigt,  im  gavd- 
nam  maidegen  laitetatte. 

Dadelværdighed,  s.  laitetat- 
tamvuot. 

Dadlesyg,  adj.  laittalas. 

Dadlesgge,  s.  laittalasviiot. 

Dag,  s.  bæivve, god  Dag !  biiorrc, 
siega  bæivve!  jeg  gik  i  tre  Dage, 
golm  bæivest  va33im;  griede  Dag  og 
J\at,  ijai  beivi  cierrot;  Dag  f  or  Dag, 
bæive  bæivest  5  Dag  ud  ogDagind, 
jiiokke  bæive;  beivi  mielta;  begge  l 
Dage  var  jeg  i  lurke,  gugtng  bei- 
vid  girkost  cllim;   7iu  til  Dags,  dal, 


Dag 


117 


Dal 


dalas  beivin;  hid  til  Dags,  dam  ragjai; 
odnabæive  ragjai;  /  gamle  Dage,  dolus 
beivin;  opad  Dagen,  bæivve  jo  læ, 
hau  kom  op  ad  Dagen,  son  bodi  go 
siega  bæivve  jo  læi;  op  ad  Dage,  aido 
nuftgo,  han  erFadcreti^Moderen  op  ad 
Dage,  son  læ  aido  nuftgo  ac(3e,  ædne. 
Denne,  nærværende  Dag,  odna  bæiv- 
ve; odnas  bæivve;  il>rt<7,  odnabæive; 
i  denne  Dag,  odna  dam  bæive;  2, 
idag,  odna,  fra  idag  fire  Uger,  od- 
nast  njællja  vako;  odne,  dersom  det 
idag  havde  været  muligt  at  kjøre, 
da  havde  jeg  kjørt,  jos  odne  lifci 
læmas  vuogjam  lakkai,  de  lifcini  odne 
vuogjam.  Idag,  adv.  odni,  idag  skulle 
1  fan  at  høre,  odni  galggabættet  di 
gullat.  Til  idag,  odnaci;  fra  idag, 
odnacest.  Om  Dagen,  bæivveg.  Som 
tilhører  Dagen,  l)æivasas.  Som  er 
idag,  som  tilhører  nærværende  Dag, 
1,  odnas,  idag  morges,  odnas  iddedes 
boddost;  imorges,  odnas  iddedest; 
taften,  odnas  ækkedest.  Dagen 
før  Juledag,  ruotbæivve.  Før 
Dag,  auddal  guovso.  Overfaldes, 
averrtcmples  a  f  Dagen,  blive  Dag, 
bæivatuvvat,  her  beggndte  det  at  blive 
Dag  for  os,  her  overfaldtes  vi  af 
Dagen ,  dasa  bæivatuvvasgodimek. 
Komme  af  Dage:  1,  jabmet;  2, 
hævvanet.  Bringe,  tåge  af  Dage,  1, 
goddet;  2,  hævatet. 

Sv.  peive,  i  de  Dage,  taika  peivi^ 
det  var  endnu  Dag  da  vi  kom  did, 
pcivest  tokko  potime;  om  Dagen, 
peiven,  peivek;  før  Dag,  autelen 
quokson.  Blive  Dag,  peivot,  der  fik 
vi  Dagslyset,  peivoime  tassa. 

Dagarbeider,  s.  bæivvebargge. 

Dagbog,  s,  bæivvegirje. 

Dagbrækning,  s.  guofso,  guov- 
so gæcre,  ved  Dagbrækningen  be- 
ggndte han  at  ynke  sig,  guOYSO  gæ- 
ccst  iddedest  de  biekkogodi. 


Sv.  quokso. 

Dagdriver,  s.  joavdelas  olmusj 
joavdelusse;  føre  et  Dagdriverliv, 
gæcos  beivid  joavdelussat. 

Dages,  v.  guofso  saddat,  det  be- 
gynder  at  dages,  guofso  saddagoatta, 
dovddugoatta. 

Sv.  quokso  saddet. 

Daggry,  s.  iddedes  guofso. 

Daglejer,  s.  bæivvebalkolas. 

Daglig,  adj.  1,  bæivvalas;  2, 
bæivvasas,  en  daglig  Gjæst,  juokke 
bæivvasas  guosse.  Beivvalasvuot; 
bæivvasasvuot. 

Sv.  peivasas,  færtpeivasas. 

Drt///^■«/rfa</5,  adj.  juokkebæivasas. 

Dagligdags,  adv.  se  dagligen. 

Daglig  en,  adv.  4,  bæivvala33at; 
2,  bæiwasal^at. 

Dagløn,  s.  bæivvebalkka. 

Daglønner,  s.  balkolaS;  bæiv- 
vebalkolas. 

Dagning,  s.  i  Dagningen,  id- 
dedes guovso. 

Sv.  quokson. 

Dags-,  1,  bæivve-,  2,  bæivvalas. 

Dagsarbeide,  s.  bæiwebarggo, 
bæivvalas  barggo. 

Dagsfrist,  s.  1,  bæivveassto;  2, 
bæivvevippadæbme ;  3,  bæivvemaiie- 
dæbme. 

Dagslys,  s.  bæivvecuovg. 

Dagsreise,  s.  bæivas,  en  Dags- 
reise borte,  oft  bæivas  duokken. 

Sv.  peivas,  hvor  mange  Dagsrei- 
ser er  det?  kalle  peivaseh  leh? 

Dagvælger,  s.  bæivevalljijægje. 

Dagværk,  s.  1,  bæiwebarggo; 
2,  bæivvedakko. 

Dal,  s.  1,  lække;  2,  vagge;  3, 
rogge,  Bjergene  skjule  Solen  i  El- 
vedalen, varek  cikkek  bæive  dædno 
roggest;  4,  trang  Dal:  gurra;  5, 
avca. 

Sv.  1,  leke;  2,  vagge j  vaggotak; 


Dal 


118 


Del 


3,  lomej  4,  vogge  j  5,  potk;  potko-, 
6,  moske;  7,  kors,  korsa;  8,  kora; 
9,  rocce. 

Dale,  v,  1,  luoitadet,  Soleti  daler, 
bæivve  luoitadæmcii  læ;  2,  vuollanet; 

3,  saddat,  om  Fuglenes  Dalen. 
Sv.  1.  luoitadet;  2,  viddotet. 
Dalen,    s.    1,   luoitadæbme j    2, 

vuollanæbme ;  3,  saddam. 

Daler,  s.  dalar. 

Sv.  dal,  dala,  en  Daler  i  Smaa- 
penge,  poddos  dal. 

Dam,  s.  laddo. 

Sv.  laddo;  sladde. 

Dam,  s.  buoddo. 

Sv.  puodo. 

Damp,  s.  1,  lievdde;  2,  li  evl,  en 
hold,  varm  Damp  stiger  op,  coas- 
skes,  bakka  lievl  bagjan;  3,  suolnne; 

4,  ruosta,  rust.  Damp,  som  Kulden 
foraarsager,  som  stiger  op  a  f  Våndet, 
rust,  maid  bolas  dakka,  mi  bag-jan 
cacest;  5,  garbas;  6,  giesp;  7,  sudgga, 
af  raa  Ved,  Som  damper,  russti, 
ruostagjai,  der  er  Damp  i  Fjorden, 
russti,  ruostagjai  læ  vuon.  Russti- 
vuot. 

Sv.  1,  rusna;  2,  rokohem. 

Dampe,  v.  l,borgestet;  2,  sudg- 
get;  sudgestet. 

Dampen,  Dampning,  s.  1,  bor- 
gestæbme;  2,  sudggem;  sudgestæbme. 

Damp  skil),  s.  doUaskip. 

Danne,  v.  1,  dakkat,  der  kavde 
dannet  sig  Hud,  likke  læi  dakkam; 
2,  rakadet^  3,  sarrat,  jeg  er  hlevet 
dannet  i  Moders  Liv,  saddim  sarru- 
juvvum  ædne  boggi  j  4,  oapatet;  5, 
mattatet;  6,  bagadet. 

Sv.  1,  såret;  2,  skuvetet;  3,  vuo- 
keb  vaddet;  4,  reidct. 

Dannelse,  s.  1,  dakkam;  2,  ra- 
kadæbme;  3,  sarram;  4,  oapatæbme; 
oapatus;  5,  bagadæbme,  bagadus;  6, 
ællemvuokke. 


Dannemand,  s.  gudneolmai; 
gudnalas  olmai. 

Sv.  dannemanne. 

Dannehvinde,  s.  gudnenisson; 
gudnalas  nisson. 

Dansk,  s.  og  adj.  1,  dac;  2, 
darro. 

Dask,  s.  doarsskalæbme. 

Daske,  v.  doarsskalet. 

Datter,  s.  nieid.  Op  føre  sig  som 
Datter,  nieiddastallat. 

Sv.  l,neit;  2,  eneste  Datter,  ainak. 
Neitastallet. 

Datterdatter ,  s.  agjob. 

Sv.  akkov. 

Datterlig ,  adj.  nieiddalas. 

Datterligen,  adv.  nieiddala33at. 

Datterlighed,  s.  1,  nieidda- 
vuot;  2,  nieiddalasvuot. 

Davre,  s.  iddedes  nælgadak. 

December,  s.  1,  Desombcr;  2, 
bassates  manno. 

Sv.  passates;  passates  manno. 

Deig,  s.  daigge. 

Sv.  daig. 

Deig  trug,  s.  daiggelasste. 

Deilig,  adj.  cabes,  hui  cabes. 

Sv.  cabbes. 

Deilig  en,  adv.  cabbaset. 

Deilighed,  s.  cabesvuot. 

Deise,  v.  se  falde. 

Del,  s.  1,  oasse,  for  en  Del  til- 
give,  for  en  Del  straffe,  muttom  oase 
andagassi  addet,  muttom  oase  ran- 
gas tet;  giv  mig  min  beskikkede  Del, 
adde  munji  mærreduvvum  oassam;  2, 
bælle,  (Halvdel,)  den  største  Del 
forstaar  ham  ikke,  ænas  bælle  i  ar- 
ved  su;  3,  sagje,  deles  i  flere  Dele, 
moadde  sagjai  jukkujuvvut;  jeg  sam- 
tykker for  min  Del,  miedetam  sa- 
jestam;  4,  baikke,  en  Del  havde 
han  betalt,  en  Del  var  blevet  ube- 
talt, mafsam  læi  baike,  ja  baikke  læi 
baccam  mavsakættai;  5,  for  en  Del, 


Del 


H9 


Den 


muttom  dafhost.  //«ve,  tåge  Del, 
særvvat,  /inve,  tarje  Del  i  en  Iland- 
linq,  i  andres  Glæder  og  Sorger, 
dakkoi,  ærra  olbmiii  iloidi  ja  morra- 
sidi  særvvat. 

Sv.  1,  ose,  faa  sin  Del,  oscbs  03301; 
2,  pckke;  3,  spælt;  4,  nare,  der  til- 
føjes  andre  Ord :  min  Del,  mo  nare. 

Delagtig,  adj.  1,  oasalas;  2, 
særvolas.  Jilive,  gjøre  sig  delagtig 
i  noget,  oasala33an,  særvolaJlan  sad- 
dat,  jecas  dakkat  masagen,  mastegen. 
Være,  blive  delagtig,  særvvat,  jeg 
er  ogsaa  delagtig  i  det  Samfund, 
særvam  monge  dam  særvvai ;  var  han 
noqet  delagtig  i,  Iiavde  han  nogen 
Del  i  dell  Handling?  særvaigo  mof- 
tege  dam  dakkoi? 

Sv.  1,  osalas;  2,  sebrolas.  Fiere 
delagtig  /,  sebret;  sebrastallet. 

Delagtigen,  adv.  1,  oasala^^at; 
2,  særvola33at. 

Delagtighedf  s.  1,  særvve;  2, 
særvvamvuot;  3,  særvolasvuot;  4, 
oasalas  vuot. 

Sv.  1,  serve;  2,  sebrolasvuot;  3, 
osalas  viiot. 

Delagtiggjare ,    v.    1,   særva- 
det5  2,  oassaiduttct. 
I       Delagtiggjørelse,  s.    1,    sær- 
!lvadæbme;  2,  oassaiduttem. 

Delagtiggjøres,  v.  1,  særvai- 
diivvut ;  2,  oassaiduvvut. 

Delagtiggjørelse ,    s.  1,  sær- 
vaidubme^  2,  oassaidubme. 
i       Delhar ,  o.  s.  v.  se  delelig. 

Dele,  \.  i,  jiiokket,   det  deltes  i 
fem  Dele,  jukkiijiivui  vidad   sagjai', 
,  juogadet,    dele    med    sine    Venner, 
.  juogadet  ustebidesguim. 

Sv.  jiioket. 

Dele 71,  Deling,  s.  juokko,  over- 
Hlade  til  Deling,  juokkoi  bigjat;  2, 
I  juokkeni,  tag  disse  Penge  til  Deling 


imellem  Eder,  valddet  daid  rudaid 
jukkiijubinai  gaskanædek;  3,  juoga- 
dæ^bme. 

Sv.  1,  juoko ;  2,  juokcm. 

Dele  sig,  deles,  v.  siirgidet,  her 
deler  Elven  sig,  daggo  dædno  surgid. 

Sv.  juokot. 

Deling,  s.  siirgidæbme. 

Delelig,  adj.  1,  juogatægje;  2, 
juogatatte.  Være  delelig,  kunne  de- 
les, jiiogataltet. 

Sv.  1,  jiiokeves;  jiiokemes;  2, 
juokedatte.  Jiiokedattet,  den  Arv 
lader  sig  ikke  dele,  tat  arbbe  i  juoke- 
datte. 

Dels,  adv.  sikke;  dels  —  dels, 
sikke  —  ja. 

Sv.  kobbacak. 

De  It  age,  v.  i,  særvvat,  hanvilde 
ikke  deltage  i  deres  Glæder,  Taler 
og  Forbindelser,  i  son  aiggom  sin 
iloidi,  oftvuodaidi  ja  sagaidi  særvvat; 

2,  njuorranet,  et  deltagende  Hjerte, 
njuorranægje  vaibmo. 

Sv.  sebret. 

Deltagelse,  s-  l,særvvam;  særv- 
vamvuot ;  2,  njuorranæbme,  han  viste 
mig  megen  Deltagelse,  ollo  njuor- 
ranæme  son  muo  viiosstai  cajeti. 

Deltager,  s.  1,  særvve;  2,  sær- 
volas; 3,  særvveguoibme;  4,  oasalas. 

Sv.  i,  sebrolas;  2,  osalas. 

Den,  pron.  dem.  i,  dat,  hvis  er 
den?  gæn  dat  læ?  ak!  at  Du  ikke 
engang  kan  udrette  det !  voi !  ik  buvte 
damge  doaimatet!    2,  den  der,    dot; 

3,  duot,  den  og  den,  duot  dat;  4, 
den  som,  om  to,  guabba,  den  som 
gjør  om  igjen,  guabba  dakka  maqas; 
5,  den  som,  om  tre  og  flere,  gutte, 
den  som  elsker  Gud,  gutte  Ibmel 
rakisvuodast  adna;  6,  guttemus;  7, 
gi.  Den,  bestemt  Art.  haves  ikke  i 
Sproget,  der  mangler  baade  den  best. 


120 


Ofl  uhesU  Art.  Den  samme,  dataka ; 
datanaga. 

Sv.  1,  tat;  2,  tuot;  3,  kobba;  4, 
jiikko;  5,  kæ5  6,  kutte. 

Denne,  pron.  dem.  dat,  hvad 
anser  du  denne  for?  manen  don  dam 
logak? 

Der,  adv.  1,  dasa,  sæt  det  der, 
hvor  du  nu  er,  bija  dasa,  gost  dal 
de  læk;  2,  dast,  der  har  Jeg  opholdt 
mig  min  hele  Levetid,  dast  læm  akkam 
orrom ;  3,  da,^  der  er  det,  da  de  læ ; 
4,  dosa;  5,  dost,  der  er  ikke  naget 
Svirehus,  dost  i  læk  jukkamdallo;  6, 
dokko,  nd  der !  olgiis  dokko !  7,  do ; 
8,  dobe^  9,  dobbe;  10,  dode;  der, 
hvor,  goggo,  12,  gost,  der,  hvor 
han  nu  er,  goggo,  gost  dal  læ.  Som 
er  der,  1,  dobbe;  2,  dobbeles.  Der, 
conj.  se  da.  Der,  pron.  rei.  se  som. 
Bru  gt  som  et  ubest.  Pron.  over- 
sættes det  ikke,  som:  tier  kommer 
nogen,  der  var  engang,  o.  s.  v. 

Sv.  1,  tassak;  2,  tasne;  3,  tiios; 
4,  tuosnej  5,  tobbe;  6,  tuobbe;  7, 
tuobben;  8,  tuoggo. 

Der  a  f,  adv.  dast,  deraf  kommer 
Intet,  dast  i  mikkege  boade. 

Sv.  taste. 

Dere  f  ter,  adv.  1,  dasto;  2, 
dastes,  næste  Søndag  og  to  endnu  der- 
efter,  boatte  sodnubæive  ja  giioft  vela 
dastesj  3,  dastmariqel;  dastmaririelest^ 
4,  dastmai^as;  5,  dam  niield,  derefter 
maa  man  rette  sig,  dam  mield  færtte 
olmus  dakkat;  6,  dokko  lakkai;  7, 
sæt  dokko,  kan  gjorde  det  paa  egen 
Maand,  det  blev  derfor  ogsaa  der- 
efter, jes  oaivestes  son  dam  dagai, 
ja  saddai  dam  ditli  dokko  lakkai,  sæt 
dokko. 

Sv.  1,  taste;  2,  tam  marjrjel;  3, 
tattekecest;  4,  tatejærgast. 

Derfor,  adv.  i,  anst.  Husbonden 
var  syg,  derfor  kom  jeg  ikke,    ised 


buoccemen  læi,  dast  im  boattam;  2,, 
damditti;     3,    dam    asseslj    4,    dam 
gæccen. 

Sv.  1,  taste  5  2,  tamdiet. 

Derfra,  adv.  1,  dast;  2,  dost; 
3,  dobben. 

Sv.  1,  taste;  2,  tobbelt. 

Der  f  r  em,  adv.  auddan;  audas. 

Derhen,  adv.  1,  dosa;  2,  dobbe; 
3,  dokko. 

Derhenne,  adv.  1,  dost;  2,  dobe, 
dobben;  3,  duobe;  4,  dokko. 

Der  hos,  adv.  dasa. 

Deri,  adv.  1,  dasa,  dam  sisa;  2, 
dast;  dam  sis.t;  daggo. 

Deriblandt,  adv.  daigaskast. 

Derifra,  adv.  1,  dast;  2,  dobbe; 
dobben;  dobbild. 

Der  igj en  ne  m ,  adv.  1 ,  damcada ; 

2,  dam  boft;    3,  dago  boft;    4,  dam 
mield. 

Derimod,  adv.  dam  vuosstai. 

Derind,  adv.  1,  dasa;  2,  dam 
sisa. 

Derinde,  adv.  1,  dast;  2,  dam 
sist. 

Dermed,  adv.  1,  dasa,  dermed 
ophører  ikke  den  Sag,  dasa  i  noga 
dat  asse;  2,  dain;  3,  de. 

Der  ned,  adv.  vuolas. 

Der  ne  de,  adv.  vuold,  vuollen. 

Dernæst,  adv.  dastmarir]el. 

Derom,  adv.  1,  dast;  2,  dam  birra; 

3,  dam  harrai. 

De  r  op,  adv.  bajas;  bajabællai. 

Deroppe,  adv.  bagjen;  bajabæld. 

Deroppefra,  adv.  l.bagjenj  2, 
bajabæld. 

Derover,  adv.  1,  dast;  2,  dam 
boft 5  3,  damditti 5  4,  dam  bagjel; 
5,  dam  rassta. 

Derpaa,  adv.  1,  dast,  derpaa 
beror  det,  dast  dat  orro;  2,  dam  ala; 
3,  dam  bagjcli;  4,  damald,  bagjelist; 
5,  de,  6,  dalle;  de  dalle;  7,  se  derefter. 


Dersom 


121 


Di 


S< 


Dersom,  conj.  1,  jos;  2,  go;  3, 
dersom  hms,  sat,  jeif  hommer,  der- 
som jefjf  kmis  er  frisk;  boactam,  sat 
(licrvas  læ^anij  satte,  dersom  der 
/iuiis  er  Tid,  satta  go  læ  dille 5  4, 
sæt. 

Sv.  1,  jus  5  2,  satta. 

Dertil,  adv.  1,  dasa,  hvad  svarer 
du  dertil?  niaid  don  dasa  vastedak? 
2,  dam  varas;  3,  dam  ragjai. 

Der  tid,  adv.  olgus;  dokko  olgus. 

Derude,  adv.  olggon;  dokko 
olggon. 

Derndover,  adv.  se  derover. 

Derunder,  adv.  1,  dam  vuol- 
lai;  2,  dam  vuold;  3,  vuollasas,  adj. 
4,  nuorab,  adj.  hantoej  ikke  Tal  paa 
dem.  fra  ttjve  Aar  og  derunder,  i 
son  logo  valddam  giioft  loge  jakkasa- 
gain  ja  sin  vuollasa^ain,  nuorabuin. 

Derved,  adv,  1,  dam  boft^  2, 
dago  boft. 

Derværende,  adj.  1,  dobbe;  2, 
dobbeles,  de  derværende  3Iennesker, 
dobbeles  olbmuk;  3,  duobbe;  4, 
duobbeles. 

Des,  part.  foran  Komparativer, 
se  desto. 

Desangaaende,    adv.    1,    dam 
'Iharrai;  2,  dam  dafhost. 
I     Desaarsag ,  adv.  dam  assest;  dam 
lasse  dittj. 

I    Desforinden,  adv.  dam  auddal; 
jdam  aige  auddal. 
;    Sv.  tan  audden. 

ij  Desforuden,  adv.  1,  æreb  dam; 
U2,  dam  bagjeli,  desforuden  gav  du 
Iham  en  Bog,  æreb  dam,  dam  ba- 
iigjeli  addik  don  sunji  girje. 
:i  Deslige,  adj.  Ijdaggarj  2,  dag- 
[garlagas. 

I!     Desligeste,  adv.  se  ligeledes. 
I    Desto,    adv.    dade,    desto  bedre, 
.deshedre,  dade  buoreb,   dade  buore- 
but. 


Sv.  tuttan;  tutte,  desto  mindre, 
tutte  ucebul. 

Desuagtet,  adv.  almaken. 

Desuden,  adv.  1,  æreb  dam;  2, 
dam  bagjeli. 

Sv.  tan  paldelen. 

Det,  pron.  1,  dat,  det  er  det,  som 
Jeg  har  sagt,  dat  de  læ,  maid  celkkim; 
det  var  hans  første  Kjærlighed,  dat 
de  læi  su  vuostas  rakisvuotta;  2, 
de,  det  er  mig,  mon  de  læm;  3, 
oversættes  ikke :  jeg  er  et  Menneske, 
du  er  det  ogsaa,  olmus  læm  ja  don 
maida;  det  sneer,  regner,  muotta, 
arvva. 

Di  ar  r  hoe,  s.  1,  luccabartte;  2, 
coalledavd;  3,  varekj  4,  va3atakdavd. 

Sv.  1,  slucces;  2,  squolgatak;  3, 
cadatak.    Som  har  Diarrhoe,  slucok. 

Did,  adv.  1.  dokko;  2,  duokkoj 
3,  dosa;  4,  dobbe. 

Sv.  1,  tuoko;  2,  tos. 

Didhen,  adv.  *e  did^  didhen- 
hørende,  dokko,  dosa  guoskalas. 

Die,  v.  njammat,  et  diende  Barn, 
1,  njamme  manna;  2,  njamakas.  Give 
at  die,  njamatet,  give  et  Barn  Die, 
mana  njamatet. 

Sv.  nj  ammet.  Njammatet,  manab 
njammatet. 

Dige,  s.  rogge. 

Sv.  1,  avem;  2,  rogge. 

Dige,  v.  roggat. 

Sv.  1,  avet;  2,  rogget. 

Digel,  s.  stallo,  Smeltedigel, 
suddadam  stag30. 

Sv.  stasjo. 

Digl,  s.  1,  dusse;  dussevuot;  2, 
cuvces;  det  er  lutter  Digt,  aivve 
dusse,  dussevuotta,  cuvces  dat  læ. 

Sv.  1,  tosso;  tossevuot;  2,  supces. 

TH  gt,  s.  lavl. 

Sv.  laulom. 

Digte,  v.  1,  hutkkit,  det  er  en 
Historie  han  selv  har  digtet,   muit- 


Digte 


122 


Do 


lu  in  e  r  s  æ  I 


talussa  dat  læ,  niaid  jes  læ  hutkkim; 
2,  lavllagid  dakkat,  tallet j  3,  viggat. 

Sv.  littet,  diffte  Saiige,\uo\it  littet. 

Digte,  v.  se  tætle. 

D  i  fl  ten,  s.  1 ,  hutkkim  ;  2,  lavl- 
dagid  hutkkim,  dakkam;  3,  viggam, 
alhans  Digten  og  Tragten  er  Skjelm- 
stykker,  buok  su  viggam  ja  vaino- 
tæbme  hilbadvuodak  læk. 

Sv.  1,  littem;  2,  viggem,  Digten 
og  Tragten,  viggem  ja  vaino. 

Dilt^  s.  oakkom. 

Dilte,  \.  oakkot. 

Dimmehigen,  s.  Sv.  1,  lange- 
vakko;  2,  piæssasvakko. 

Din,  pron.  1,  du;  2,  -at,  din 
Fader,  accat.     Dine,    1,   olbmuidad; 

2,  joavkkot.  -Du  kommer  med  alle 
Dine,  don  boadak  buok  olbnuiidad- 
guim,  obba  joavkoinad.   Dit,  oabmat. 

Sv.  l',  to;  2,  -at. 

Dingle,  v.  slimppot. 

Sv.  slippertet. 

Dirre,  v.  1,  darrat,  jeg  blev  san 
forfærdet,  at  jeg  heggndte  at  dirre, 
suorgganim,  åtte  darragottim;  2,  spa- 
raidet;  3,  spadaidet. 

Sv.  i,  firret;  2,  skelbet;  3,  nei- 
kaset. 

Dirren,  s.  1,  darram;  2,  sparai- 
dæbme^  3,  spadaidæbme. 

Sv.  skelbo. 

Djærv,  adj.  jallo. 

Sv.  i,  tirbok;  2,  jalok. 

Djærv t,  adv.  jallot;  jallo  lakkai. 

Djærvhed,  s.  jallovuot. 

Djævel.  s.  i,  bærgalak;  2,  birru. 

Sv.    1,   pærkal;    2,    paha   innemi; 

3,  fuodiio. 

Djævelsk ,  adj.  1,  bærgalagas; 
2,  birrulas. 

Djævelsk,  adv.  I,bærgalaga3^at; 
2,  birrula^gat. 

Djævelskhed,  s.  1,  bærgalagas- 
vuot;  2,  birruvuot;  birrulasvuot. 


Dobbelt,   adj.  i,  guoftgærdasas; 

2,  guoftgærdan;  3,  guoftasas. 

Sv.  1,  quektekerdak  •,  quekteker- 
dasas;  quektekerdos;  2,  mollotes;  3, 
macok,  macot;  4,  lomot,  eii  dobbelt 
Dør,  lomot  uks. 

Dobbelt,  adv.  1,  guoftgærdasa3- 
3at;  2,  guoftasa^jat. 

Dobbelt h ed,  s.  1,  guoftgærda- 
sasvuot;  2,  guoftasasviiot. 

Dog,  conj.  1,  alma,  ^/c^  er  r/o«/ 
vel  snndt?  alma  dat  duot  læ?  alma- 
ken;  2,  dadded,  daddeke;  3,  baic, 
naar  du  dog  havde  givet  mig,  han 
trænger  ikke,  haic  lifcik  munji  addam, 
son  darbasmættom  læ;  4,  goit,  han 
(fjør  dog  intet  Ondt,  i  daga  maidegcn 
bahaid  goit. 

Sv.  1,  dauk,  dog  alligevel,  daula 
lika;  2,  valla  dauk;  3,  kolla,  knnsa 
efter  Næglelscr,  han  kom  dog  ikke, 
i53i  kolla  pote. 

Dom,  s.  1,  duobmo;  2,  dubmitus; 

3,  gadotus,  komme  under  Lovens 
Dom,  laga  gadotusa  vuollai  boatlet. 
Sælge,  kjøbe  i  dgre  Domme,  divras 
haddai  vuovddet,  oasstet. 

Sv.  duobmo. 

Domftelde,  v.  1,  duomo  cælk- 
ket;  2,  dubmit. 

D omhus,  s.  duobmoviesso. 

Domkirke ,  s.  jættenesgirkko. 

Dommedag^  s-  duobmobæivve. 

Sv.  duobmopeive. 

Dommer,  s.  l,duobtnarj  2,  dub- 
mijægje. 

Sv.  \,  duobmarj  2,  duobmeje;  3, 
lagamanna.  ; 

Dommer  ed,  s.  duobmarvalle.      ' 

Dommerembede,  s.  1,  duob-' 
marfidno ;  2,  duobmafamat. 

D  o  m  mermagt,  Dommermyndig- 
hed,  s.  1,  duobmarfabmo;  2,  dubmim- 
fabmo.  ' 

Dommersæde,  s.  duobmarsagje.! 


D  o  ni  11  c 


123 


Driftig 


Do  inne,  v.  se  dovne. 

Domstol,  s.  duobmostuollo. 

Sy.  rektas ;  rekte. 

Done,  s.  se  Snare. 

Dont,  s.  1,  fidiio;  2,  barggo. 

Dorg,  s.  hust,  fange  Sei  med 
Dorg,  saidid  bivddet  husstagin. 

Dorge,  v.  husstet,  den  forreste 
Mand  {i  Baaden)  ror,  den  hageste 
dorger,  auddaolmai  sukka,  maqqaol- 
mai  hussta. 

Dorsk,  adj.  sledas. 

Sv.  kolko,  kolkos.  Blive  dorsk, 
kolkot.     Gjøre  dorsk,  kolkotet. 

Dorsk,  adv.  sledaset. 

Dorsk h ed,  sledasvuot. 

Dosmer,  s.  se  taahelig. 

Doven,  adj.  laikke.  Blive  doven, 
laikkot.  Gjøre doven,\9x\ikoåei.  Dov- 
ne sig,  være  doven,  laikkotaddat. 

Sv.  laike.  Laikot.  Fiere  doven, 
laikastallet. 

Dovent,  adv.  laikket. 

Dovenskah,  s.  1,  laikkevuot;  2, 
laikkudak. 

Dovne,  v.  1,  conkkot,  Hæn- 
derne  dovne,  giedak  conkkukj  2, 
coaimmot;  cobmotj  3,  cærggat;  cer- 
gidet, 

Sv.cærketet;2,cældnet5  3,jainaltet. 
I     Draahe,  s.  1,  calbme;  2,  goaik- 
kanas;  3,  bittas- 

Sv.  l,calme;  2,  bitta  j  3,  koikotes; 
1 4,  njoigotes. 

.]     i>7'a6,s.  1,  goddem^goddasæbme; 
j2,  sorbmim. 
Ij     Sv.  1,  koddem;  2,  latkem. 

Drabsmand,  s.  se  Morder. 

Drahssag,  s.  1,  goddemassc;  2, 
sorbmimasse. 

Drag,  s.  i,  gæssem;  2,  cabmem, 
(Slag:,. 

Drage,  v.  A.  1,  gæsset;  2,  rot- 
tit,  drage  Aande,  rottit  hægga,  vuoiqa; 
3,  valddet,  drage  Lærdom,   Trøst  af 


naget,  oapatus,  jeddilus  valddet  iiia- 
stegenj  4,  mannat,  drage  sin  Vei. 
B.  Drages,  1,  gæsadet;  2,  gæssotj 
3,  vaivasuvvut,  drages  med  Fattigdom, 
vaivasuvvut  vaivasvuodast;  4,  se  træt 
tes,  slaas. 

Sv.  A.  1,  keset;  2,  tuoret;  3,  re- 
stet.     B.  saggoset. 

Dragen,  Dragning,  s.  A.  1,  q^ddS- 
sem;  2,  rottim^B.  1,  gæsadæbme;  2, 
gæssom. 

Dragt,  s.  biftasak. 

Sv.  piktasak. 

Dram,  s.  vidnejugastak. 

Dranker,   s.  1,  jukke;  2,  jugis. 

Sv.  i,  jukkeje;  2,  jukkastalleje. 

Dreje,  v.  A.  1,  vadnat,  dreje 
Rokke,  dortid  vadnat;  2,  joratet, 
dreje  rundt  til  en  Kant,  oft  guvUui 
joratet;  3,  hoånydt,  dreje  Halsen  om, 
over,  rassta  bodnjat  cævat;  4,  jorg- 
galet;  5,  vierbbat;  6,  spierbbatj  B. 
Dreje  sig,  1,  jorrat;  2,jorgidet,  Ho- 
vedet drejer  sig  rundt,  oaivve  jor- 
gid;  3,  jorggaset. 

Sv.  A.  1,  vadnet;  2,  podnjet;  3, 
jorgelet;  jorgotet.  B.  jorret. 

Dreje n, Dreining,  s.  A.  1, vadnam; 

2,  joratæbme;  3,  bodnjam;  4,  jorg- 
galæbme ;  5,  vierbbam ;  6,  spierbbam. 
B.  l,Jorrain;  2,  jorgidæbme;  3,jorg- 
gasæbme. 

Dreng.,   s.    i,  bardne;  2,  laddo; 

3,  Tjenestedreng,  rængga. 

Sv.  i,  pardne;  2,  paca,  poica. 

Drev,  s.  se  Fok. 

Dreven,  adj.  se  tinder  drive. 

Drift,  s.  1,  viggam;  2,  vigga- 
tus,  aandelige  og  sandselige  Drifter, 
vuoiqalas  ja  oa^alas  viggainak,  vig- 
gatusak. 

Sv.  kiddotes.  Af  egen  Drift,  ec 
viækoi. 

Driftig,  adj.  1,  hagolaš;  hakko- 
las;  2,  ælsar. 


Drift 


124 


Diiikkci 


Sv,  æljok,  æljar, 

Drif'ti(jen,  adv.  i,  IiagoIa33at5 
hakkola33at;  2,  ælSaret. 

Driftighed,  s.  1,  hagolasvuot; 
hakkolasvuot;  2,  ælsarvuot. 

Drih,  s.  1,  jugosj  2,  jugaslak. 

Sv.  julkastak. 

Drikke,  s.  jukkamus. 

Sv.  jiikkemas. 

Drikke,  v.  jukkat.  Give  at  drikke, 
jugatet. 

Sv.  jiikket.     Jukkatet. 

Drikfteldig,  adj,  1,  jukkis;  2, 
jiigi5. 

Sv.  jukkalos. 

Drikfældiffhed,  s.  1,  jukkis- 
vuot;  2,  jugisviiot. 

Drikkelag,   s.  jugalvas3  jugal- 
mas. 
,  Sv.  jukkelvas. 

Drikkelifj,  adj.  jugatægje;  ju- 
gatatte. 

Sv.  jukketattc. 

Driste  sifj  til,  v.  1,  jallot,  ja- 
lodet;  2,  roakkat,  roakadet,  Jet/  dri- 
ster mi(f  ikke  til  at  qaa  til  di(j, 
im  roakad,  jalod  du  ouddi  va35et. 

Sv.  1,  tuostet;  2,  vuoiket,  vuoikelet. 

Dristig,  adj.  1,  jallo,  hvem  er 
saa  dristig  at  forlange  ham  i  Tale? 
gi  læ  niift  jallo  su  ravkkat  sagaidi?  2, 
roakkad;  3,  duosstel.  Blive  dristig, 
1,  jallot;  2,jalIosmet-,  3,  roakkasmel. 
Gjøre  dristig,  J,  jallodet;  2,  jallos- 
mattetf  3,  roakkasmattet.  Anse  for 
dristig,  jalloset. 

Sv,  1,  jalo;  jalok.  Jalot,  han  er 
hlevet  lidt  dristigere  end  for,  jalo- 
stam  le  talle  autocest.  Jalostattet; 
jalotet. 

Dristig  en,  1,  jallot;  2,roakkadet. 

Dristighed,  1,  jallovuot;  2, 
roakkadvuot;  3,  duostelvuot. 

Drive,  s.  borgatak. 


Sv.  filpetak ;  kilpetak. 

Drive,  v.  A.  1,  agjet;  ajetet, 
agjelet,  jeg  søger  at  drive  den  bort, 
men  den  gaar  ikke,  agjaladdam,  baic 
i  vuolge;  2,  vuojetet;  vuogjalet,  A«u 
ilrev  Fienderne  tillage,  cudid  ruftud 
vuojeti^  3,  ollasubmai,  dakkujubmai 
buftet,  han  fik  den  Sag  drevet  iqjen- 
nem,  dam  aS5e  son  ollasubmai,  dak- 
kujubmai buvli;  4,  doalvvot;  5,  vig- 
gatet,  drives  af  Guds  Aand,  dolv- 
vujuvvut,  vlggatuvvut  Ibmel  vuoiqast. 
Dreven,  harjanam,  han  er  dreven 
i  saadanne  Sager,  daggar  assidi  son 
læ  harjanam.  B.  1,  rievddat,  Bau- 
den driver,  vanas  rievdda;  2,  borg- 
R^t?  (fya^)-  Orives,  agjanet,  derved 
drives  Sorgen  bort,  dago  boft  erit- 
agjan  moras.  Det  som  driver,  riev- 
datak,  samle  det  som  driver,  riev- 
datagaid  coggit. 

Sv.  A.  1,  vuojetet;  2,  tutet;  3, 
drive  igjennem,  aikalasi,  ollasi  puok- 
tet;  4,  kiddolet;  5,  filpet,  Finden 
driver  Sneen,  pieg  filpi  muotekeb; 
6,  libset.  B.  1,  virrot;  2,  sutatallet; 
3,  kiddoset.  Som  kan  drives  bort, 
paitos. 

Drive fjæder,  s.  cifcesdavgge. 

Driv  tøm  mer.  Drivved,  s.  riekke. 

Drog,  s.  guoca,  Drog  a  f  Tjenere 
brgde  sig  ikke  om  at  se  efter,  guoca 
balvvalægjek  æi  fuola  isskat;  et  do- 
vent Drog,  guoca  jalgnes;  guoca- 
laikke. 

Dronning,  s.  1,  gonagas  æmed; 
gonagaslas  æmed;  2,  Dronning. 

Drue,  s.  muorje. 

Sv,  muorje. 

Drukken,  adj.  1,  jukkam;  2, 
jukkamus,  drikke  sig  drukken,  juk- 
kamu33an  jecas  jukkat;  3,  garrim, 
være  drukken,  garrimest  læt.  Fære 
drukken,  garrit. 


D  p  II  ii  1;  c  n 


125 


Duft 


Sv.  kareinin^  karev. 

Drukkenskab,  s.  1,  jukkam- 
vuot;  jukkamuSvuot^  2,  jufiSvuot. 

Sv.  1,  jukkalesvuot^  2,   vuolavuot. 

Drukne,  v.  A.  i,  čaccai  havk- 
kiulet;  2,  čaccai  hævatet.  B.  l,cac- 
cai  o</  cacest  havkkat;  2,  caccai  o^ 
cacest  hævvanet. 

Sv.  A.  i,  kasskestattet;  2,  siijæ- 
laslattet.  B,  1,  kasskestet;  2,  snjæ- 
raset. 

Drukning,  s.  A.  1,  caccai havk- 
kadæbnie;  2,  caccai  hævatæbine.    B. 

1,  caccai    og    cacest    havkkam;     2, 
caccai  og  cacest  hævvo,  hævvanæbme. 

Drijp,  s.  goaikotak.  f^æde  ved 
Drijp,  goaikotuttet.  Vædes  af  Drijp, 
goaikotuvviit. 

Dryppe,  v.  A.  1,  goaikotet;  2, 
njorgotct;  3,  golgatet.  B.  1,  goaik- 
kot;  2,  njuorggot,  /«^en^  o^  for  at 
Våndet  kan  dryppe  af\  hængast  bajas 
vai  cacce  erit  njuorggo;  3,  golggat. 

Sv.  A.  1,  Njoigotet;   2,  tæinkelet; 
3,  vuocotet.     B.   1,  koikot;  2,  njoi- 
Jgot;  3,  tæinket;  4,  vuocot. 
(,      Drypning,  s.  A.  1,  goaikotæbme; 

2,  njorgotæbme ;  3,  golgatæbme.    B. 

1,  goaikkom;  2,  njiiorggom;  3,  golg- 
gain. 

Dræhe,   v.  1,  goddet;  goddaset; 

2,  dræhe  Qstikke)  med  Jern,  ruovd- 
idadet. 

Sv.  1,  koddetj  2,  hokketet;  3, 
latket,  larket  5  4,  oiietet. 

Dræhes,  v.  goddatallat. 

Sv.  koddatallet. 

Drægtig,  adj.  coavgje.  Blive 
drægtig,  coavgjot.  Gjøre  drægtig, 
('■(lavgjodet. 

Sv.  ak,  akka. 

Dræk,  se  Skarn. 

Dræt,  s.  l,guoliefidnig;  2,  guol- 
lebivddeni. 

Sv.  pivtcin. 


Dr 0 bel,  s.  spadne. 

Sv.  spanne. 

Drøfte,  v.  se  undersøge. 

Droi,  adj.  1,  geremas^  3,  gærel; 
5,  gæregas. 

Sv.  drivkes;  drivkok. 

Drøielse,  Drøihed,  s.  1,  gere- 
masvuot;  2,  gæsselvuot;  3,  gærel- 
vuot;  4,  gæregasvuot. 

Drøm,  s.  niekko. 

Sv.  1,  njæko;  2,  ond  Drøm,  ca- 
ratallem. 

Drømme,  v.  1,  niegadet;  2,tale, 
arbeide  i  Drømme,  carataddat,  cara- 
tuddet^  carastaddat. 

Sv.  1,  njæketet;  %,  plages  af,  have 
onde  Drømme,  caratallet. 

Drømmen,  s.  niegadæbmc. 

Drømmer,  s.  niegadægje. 

Dr  øn,  s.  julaidæbme. 

Sv.  tudn. 

Dr  øne,  v.  julaidet. 

Sv.  tiidnet. 

Drøse,  v.  budaldaddat. 

Drøv,  s.  smeric. 

Sv.  smeretes. 

Drøvtygge,  v.  smericet. 

Sv.  smerecet. 

Du.,  pron.  pers.  don. 

Sv.  ton,  todn. 

Due,  s.  duvva. 

Sv.  duvo. 

Due,  v.  dokkit. 

Sv.  1,  dokket;  dokkahet;  2,  kelpat. 

Duelig,  adj.  1,  dokkalas;  2,  naf- 
calas;  3,  gælbolas.  Anse,  antage  for 
duelig,  dokkitet. 

Sv.  kelpokes.  Anse  for  duelig, 
dokkaliaddet. 

Dueligen,  adv.  1,  dokkaIa3|at; 
2,  nafcala55at;  3,  gælbolajjat. 

Duelighed,  s.  1,  dokkalasvuot ; 
2,  nafcalasvuot;  3,  gælbolasvuot. 

Duft,  s.  hagja. 


Dufte 


126 


Dybhed 


Dufte,  v.  hagjetj  hajitlet. 

Duften,  s.  hagjem;  hajidæbme. 

Dug,  s.  bævddelidne. 

Sv.  tællo. 

Dug,  s.  1,  suoldne;  2,  lafse. 

Sv.  1,  suoldne  5  2,  lapse. 

Dugge,  v.  suoldnot;  2,  lapset. 

Sv.  i,  suoldnot;  2,  lapset. 

Dugget,  adj.  lafsai. 

Sv.  1,  suoldnos;  2,  lapsos. 

Dukke,  v.  l,buofcat;  2,  luofcat; 
luofcelet;  3,  njulljot;  njilljot;  4,  dukke 
op,  banggat;  5,  se  boje. 

Sv.  1,  puokcet;  2,  væiket. 

Dum,  adj.  l,fiedotæbme5  2,doavk- 
ke.  €r/øj-e  dum,  fiedotutlet.  Blive 
dum,  fiedotuvvut. 

Sv.  1,  kuife,  skuife;  2,  skivek;  3, 
dumbek. 

Dumt,  adv.  fiedotæbmet;  fiedo- 
teslakkai. 

Dum h ed,  s.  i,  fiedotesvuot;  2, 
doavkkevuot. 

D  umtn  e  r  h  ov  e  d,s.  guoros  oaivve. 

Dump,  s.  gubmam. 

Dumpe,  v.  gubmat;  gumaidet. 

Dun,  s.  uvja.    Sanke  Dwn,  uvjit. 

Sv.  1,  pas;  2,  tolke. 

Dunet,  adj.  uvji.     Uvjivuot. 

Dunder,  s.  juUam;  julaidæbme; 
jalaidæbme. 

Sv.  1,  raide;  2,  plov,  plovem;  3, 
tudn. 

Dundre,  v.  juUat;  julaidet. 

Sv.  1,  plovet;  2,  klibmot;  3,  tudnet. 

Dundren,  s.  jullam;  julaidæbme. 

Dunk,  dunke,  se  Slag,  slaa. 

Dunkel,  adj.  1,  idkkui;  ædkkoi; 
2,  dævkad;  3,  sævdnjad,  dunkle  Fo- 
restillinger, sevdnjis  jurddagak.  Blive 
dunkel,  i,  idkkut;  2,  dævkkot,  dæv- 
kodet;  3,  sadvvat,  sidvaget,  om  Oi- 
nene\  4,  guobmot.  Gjøre  dunkel, 
\,  idkkudet;  2,  dævkodattet;  3,  sadv- 
vadet;  4,  guomodet. 


Sv.  seudnjes. 

Dunkelt,  adv.  1,  idkkut 3  2,  dæv- 
kadet. 

Dunkelhcd,  s.  d,  idkkuivuot;  2,. 
dævkadvuot. 

Dunst  s.  lievl. 

Sv.  ruokenes. 

Dunste,  v.  *e  dampe. 

Dusk,  s.  dieppe.  Besætte  medi 
Dusker,  dieppat. 

Sv.  tuoppa. 

D tisket,  adj.  dippi. 

Duske,  v.  1,  arvvalastet,  arve- 
stastet;  2,  savdadet,  savdadastet. 

Sv.  1,  abrotastet ;  2,  dæinget;  dæin- 
gestet;  3,  sadestet. 

Dvale,  s.  Sv.  sippe,  jeg  laa  i 
Dvale,  sippesne  lijeb. 

Dvæle,  v.  1,  agjanet;  2,  vippat. 

Sv.  1,  ajanet;  2,  vippet;  3,  kuk- 
kalastet;  4,  finet;  5,  konoket. 

Dvcelen,  s.  1,  agjanæbme^  2, 
vipp  am. 

Dyb,  s.  Ijciegqalas;  ciegqalvuot; 
2,  favUe,  kaste  i  Havets  Dyb,  mæra 
favllai,  ave  ciegqalvutti  suppit;  fat 
lidt  hengere  tid  paa  Dybet,  mane 
favleli.  Bringe  ud  paa  Dybet,  1, 
favledet;  2,  davedet.  Fare  ud  paa 
Dybet,  davvanet. 

Sv.  1.  vaule;  2,  jærto;  3,  sorde: 
4,  cægriel.  Fare  ud  paa  Dybet. 
tavvanet ;  tavvetet. 

Dyb,  adj.  1,  ciegqal;  2,  lossad 
(tung,')  en  dyb  Søvn,  lossis  nakka- 
rak;  det  dybeste  af  ISalten,  losa.' 
ija;  3,  roggai,(udhuletJ.  Blive  dyb^ 
dybere,  ciegr]0t. 

Sv.  cægnel;  2,  vaulai;  3,jærtojes 
Blive  dyb,  cægnot. 

Dybt,  adv.  ciegqalet,  gaa  dybert 
i  Sagen,  ciegrjalabui  mannat  dam  aššc 
harrai;  ciegqalassi;  2,  lossadet. 

Dybhed,  s.  1,  ciegrjalvuot;  2 
lossadvuot;  3,  roggaivuot. 


Dybde 


127 


Dyrefcj  ød 


Dybdcy  s.  1,  clegnf^las;  2,  cieg- 
Halvuol. 

Dyd,  s.  1,  sivvovuot;  2,  butes- 
vuot;  3,  huorre  dappe;  biites,  cabba, 
basse  dappc;  4,  se  Fuldkommenhed. 

Sv.  1,  cabbes  tape;  2,  anda. 

Dydig,  adj.  4,  sivvolasj  2,  cabba-, 
3,  butes-,  4,  basse  davalas. 

Sv.  cabbes  tapek. 

Dy  di  yen,  adv.  1,  sivvolasjat;  2, 
gabba-,  3,  bules-,  4,  basse  davala^^at. 

Dyytiy,  adj.  1,  nafcalas;  2,  doai- 
malasj  3,  dokkalas. 

Sv.  viiokes. 

Dyytiyen,  adv.  1,  nafcala33at; 
2,  doaiiiialajsatj  3,  dokkala33at. 

Dyytiyhed,  s.  1,  nafcalasvuot;  2, 
doaimalasvuot;  3,  dokkalašvuot. 

Dykker-  s.    1,  buofce;   buovca- 
dægje ;  buofcelægje ;  2,  bangge  j  bang- 
bestægje. 
i    Sv.  1,  puokceje;  2,  væikeje. 

Dykker,  s.  en  Fii/jr/,  cerrek. 

Dynd,  s.  stancce. 

Sv.  1,  stencej  2,  rapakj  3,  murte 
f|[inurtesk;  4,  saisek. 

Dyne,  s.  guodda. 

Dy  nye,  s.  1,  cobma;  2,  coakke; 
fidno;  4,  omardas^  5,  lumppo^ 
B,  «/  /$  oy  Sne,  norratak  og  7, 
3aftas. 

Sv.  1,  fidno  ;  2,  omortes  5  3,  cokke ; 
i,  hovke. 

Dynyevis,  adv.  1,  cobmai  cob- 

mai;   cobmi;  2,  coakkelagai. 

Lif    Dynye,   v.  A.  1,   cobmardet;    2, 

i,|3mardet;    3,   norrat,   Isen  er  dynget 

yp,   jer]    læ    norrum;    dynye    Penge 

ll^ammen,  norrat  rudaid  oft  sagjai.  B. 

l'/j/n</e  sig,  1,  norrasuvvut;  2,  saissat, 

^aiccat,  Isen  har  dynget  sig  sammen 

'f'^aa  Strandbredden, iet]  læ  norrasuv- 

v^um  bajalagai,  saissam,  saiccam  gad- 

dai.     I^iyge  i  Dynger,  cobmat,  cob- 

maluwat. 


Sv.  A.  omartet.  B.  norret. 

Dyngen,  s'.  A.  1,  cobmardæbme; 
2,  omardæbme;  3,  norram.  B.  1, 
norrasubme ;  2,  saissam,  saiccam ;  3, 
cobmam;  4,  cobmalubme. 

Dyppe,   v.  buodnjot;  buonjostet. 

Sv.  1,  puonjot;  2,  temsot. 

Dypning,  s.  buodnjom;  buonjo- 
stæbme. 

Dyr,  s.  1,  spiri;  2,  luonddogap- 
palak,  opdrage  sine  Børn  som  Dyr, 
manaidæsek  gæsset  dego  luonddo- 
gappalagak;  3,  fuoddo,  fæddo ;  4, 
navdde;  5,  ælle,  ikke  ethvert  Dyr 
har  samme  Natur,  i  gudege  ællest 
oftlagas  luonddo  læk;  6,  et  firføddet 
Dyr,  der  har  mistet  Farven,  galkko; 
7,  et  firføddet  hvidagtigt  Dyr,  viel- 
gok;  8,  smaa  Dyr  i  Elve,  divras, 
divre  ',  9,  ethvert  lidet  uanseligt  Dyr, 
Ijeffoj  cacceguskos.  Som  har  mistet 
Farven,  galkkoi,  galkkoi  navdde. 
Egenskahen,  Beskaffenheden,  goalk- 
koivuot.  Anse  for  et  vildt  Dyr, 
fuoddoset.  Jage  efter  vilde  Dyr, 
navddet. 

Sv.  1,  djur;  2,  juttus;  3,  divrre; 
4,  vaisse^  5,  naute. 

Dyr,  adj.  divras.  Anse  for  dyr, 
1,  divraset;  2,  divrašavšet.  Blive  dyr, 
divrrot.  Gjøre  dyr,  divrotet.  f^ære 
dyr,  divras tallat. 

Sv.  deuras,  deurok.  Deurot.  Deu- 
rotet. 

Dyrt,  adv.  divraset. 

Dy  r  he  d,  s.  divrasvuot. 

Dyrebar,  adj.  divras,  se  dyr  og 
kostbar. 

Sv.  deuras,  deurok. 

Dyrehaar,  s.  guolgak. 

Dyrekjøbt,  adj.  divraset,  divras 
haddai  osstujuvvuni;  en  dyrekjøbt 
Glæde,  Forløsning,  divras  haddai 
osstujuvvum  illo,  lonastussa. 

Dyrekjød,  s.  fuoddobierggo. 


Dyrekjod 


128 


Sv.  vaiSsepierg-o. 

Dyreriget,  s.  spiriaibmo. 

Di/resAinf/,s.  1, nakke;  2,cæv(lde. 

Sv.  1,  laule;  2,  naute. 

Dyrisk,  adj.  spirilagas. 

Sv.  vaisšelakaš. 

Dyrisk,  adv.  spirilagacet;  spiri- 
lakkai. 

Dyriskhed,  s.  1,  spirivuot;  2. 
spirilagasvuot. 

Dyrke,  v.  1,  bah'valet;  2,  rok- 
kadallat;  3,  difsdt;  4,  barggat,  dyrke 
Jorden,  ædnam  difsot,  barggat ;  dtjrke 
Videnskaher,  Sproy,  diedoi,  gielai 
ala  barggat.    Se  avle,  uddanne. 

Sv.  1,  pittotet;  2,  rokkotallet;  3, 
aidestet.  .Jubrneleb  pittotet,  rokko- 
tallet ;  aidestet 5  4,  parget. 

Dyrker,  s.  1,  balvvalægje;  2, 
rokkadalle;  3,  bargge;  4,  difso. 

Dyrkning,  s.  1,  balvvalæbme; 
balvvalus ;  2,  rokkadallam ;  3,  barggo ; 
barggamf  4,  difsom. 

Dyrlæye,  s.  spiriddalkastægje. 

Dyrtid,  s.  divrasaigge. 

Dysse,  v.  1 ,  lillot,  %55e  siY ^«rn, 
5in  Samvitliffhed  i  Søvn,  lillot  nak- 
karidi  manas,  oamedovdos;  2,  rfj/5se 
nerf,  javotiittet;  vajaldubmai  buftet. 

Dyssen,  s.  1,  lilloni;  2,  javotut- 
teni;  3.  vajaldubmai  buftem. 

Dyst,  s.  se  Kamp. 

Dække,  s.  1,  govcas,  vi  maa 
have  Roy  hullet  dækket  til,  fertijep 
adnet  ræpe  gofcassist;  2,  gofcaldak; 
gofcastakj  3.  loavdj  4,  giidjo,  0: 
Dække  til  at  lægge  over  oy  pakke 
ind  ij  4,  Dække  mod  Myy,  ragas  5 
6,  et  nldent  Dække,  (Tæppe,)  radno. 

Sv.  1,  kopces;  2,  laula;  3,  rano, 
krano;  4,  vaipe;  5,  Dække  atlæyye 
over  Røyhullet,  perjes. 

Dække,  v.  1,  gofčat^  2,  loavd- 
dat,  dække  til  med  Riskviste,  Stie, 
loavddatrissiguim,  muottagin;  3,  dække 


et  Bord,  line  bævde  ala  bigjat;  4, 
dække  a  f,  line   bævdde  ald  valddet; 

5,  dække  op,  ouddi  bigjat;  6,  mafsat, 
dette  Foretagende  dækker  ikke  Om- 
kostningerne,  i  dat  dakko  mavsa  go- 
latusaid;  7,  dække  sig  for  Tab,  se 
sikkre. 

Sv.  1,  kopcet;  2,  lautet. 

Dækning ,  s.  gofcam;  2,  loavd- 
dam;  3,  bigjam;  4,  mafsam. 

Dækken,  s.  radno. 

Sv.  rano. 

Dæmme,  v.  buoddot,  dæmme 
Våndet,  Bækken,  cace,  joga  buoddot. 

Sv.  puodot;  caceb,  jokkob  puodet. 

Dæmning ,  s.  l.buoddoj  2,  ^««rf- 
lingen,  buoddom. 

Dæmpe,  v.  1,  gæppedetj  2,  cag- 
gat. 

Sv.  Ijjavkotet;  2,  katotet;  3,  cag- 
get;  4,  keppetet. 

Dæmpning,  s.  1,  gæppedæbmcj 
2,  caggam. 

Dæmre,  v.  sevdnjudisgoattet. 

Sv.  seunjotacet. 

Dæmring ,  s.  1,  cuvgudæbme ; 
jeg  reiste  i  Dæmrinyen,  cuvgudediu 
vulggim;  2,  cuovgganæbme. 

Sv.  cuoukotem. 

Dø,  v.  1,  jabmet,  do  af  Hunger 
og  Kulde,  nælggai  ja  goalloi  jabmet; 
jabmot;  jamadet,  Bernene  døde  den\ 
ene  efter  den  anden,  manak  jama- 
degje;  jamestet,  i  Mandags  døde 
han  pludselig,  vuosarg  jamesti;  2, 
jamas  mannat;  3,  ærranet,  et  Men- 
neske er  dod,  olmus  læ  ærranam;  4y 
vuolgget ;  5,  nokkat,  hans  3Iinde  dor 
ikke,  su  muitto  i  noga;  Blomsterne 
dø  ud  i  et  saadant  Veir,  lædek  nok- 
kamen  læk  daggar  dalkkai;  Sagen 
døde  hen,  aSse  nogaij  Slægterne 
ere  døde,  sokkagoddek  nokkam  læk; 

6,  galbmot ;  7,  maccat;  8,  vælges  maf- 
sat. 


129 


Dorvofi-tcr 


Sv.  i,  jabmet,  vi  slippe  ikke  fra 
at  dø,  æpc  piæsa  jabmeteke;  2,  caii- 
ketet;  3,  ruoset;  4,  salatet:  5,  Iiii- 
tot;  6,  macet;  7,  velkebs  niagset;  8, 
han  døde,  so  piæsso  potkeni;  9,  om 
Kreaturer,  kauvaret. 

Bø  be,  v.  1,  gastaset;  Itan  lod  sir/ 
døbe,  gastasatti  jecas;  2,  ristaSet,  si- 
den homtner  jerj  til  ditj  for  at  lade  mit 
Barn  døbe  i  Kirken,  dasto  l)oadani 
du  lusa  ristasattet  mannam. 

Sv.  1,  kastatet;  2,  kristet. 

Døber,  s.  1,  gastasægje;  2,  ri- 
stasægje. 

Død,  s.  1,  jabmo;  2.  jabmem, 
vi  vide  ikke  hvad  Dø  vi  skulle  dø, 
æp  diede  man  jabmemi  mi  jamicæp; 
3,  ærro;  ærranæbme;  4,  vuolggem; 
5,  nokkam;  6,  galbmom;  7,  maccam. 

Sv.  1,  jabmem;  2,  cauketem;  3, 
ruosem;  4,  salatem;  5,  Iiioitom;  6, 
macem. 

Død,  s.  1,  jabme;  2,  hæggatæbme. 

Sv.  jabmek;  jabmes. 

Døde,  v.  jametet. 

Sv.  jametet. 

Dødelig,  adj.  1,  jabmolas,  jamo- 
gas,  et  dødelifjt Menneske,  jabmolas, 
jamogas  olmus;  2,  jametægje,  en 
dødeliff  Sxjfidom,  jametægje  davd. 

Sv.  1,  jabmeassa;  jabmelaš^  2, 
jabmetakes. 

Dødeligen,  ahv.  jabmola33at, 
jamogasat. 

Dødelighede  s.  1,  jabmo*,  jab- 
memvuot;  2,  jabmolasvuot;  jamogas- 
ivuot. 

I     Dødning,  s.  jamis. 
I     Dødsaar,  jabmemjakke. 
■     Dødsangesl,  s.  jabmemballo. 
I     Dødsfald,    s.  se  Død. 
.    Dødssag,  s.  liægasse. 
i    Dødsstraff  s.  jabmemrangastus. 
[    Døgn,  s.  birralmbæivve. 

Sv.  peive  akten  ijain. 

n        Norsk-lappisk    Ordbofj, 


Døje,  V.  gillat. 

Dølge,  v.  \,  bæittet;  2,  ciekkat. 

Sv.  cæket. 

Dølgen,s.  l,bæittem;  2,ciekkam. 

Dolgsmaal,  s.  1,  ciekkam;  2, 
ciegosvuot;  ciekkosvuot;  3,  i  Dolgs- 
maal, ciekkosi,  cickkosist. 

Dømme,  v.  1,  diibmit,  dømme 
Løgn  at  være  Sandhed  og  Sandhed 
at  være  Løgn,  giellasid  duotvaottan 
dubmit  ja  duotvuoda  giellasen;  2, 
arvedet,  jeg  gad  vidst  hvorledes  for- 
standige Folk  dømme  om  den  Saq, 
dalusim  diettet  moft  jierbme  olbmiUc 
dam  aSse  harrai  arvcdek. 

Sv.  diiobmet. 

Dømmes,  v.  dubmitaddat. 

Dømmekraft,  s.  \,  jurdasam- 
fabmo,  en  sund  Dømmekraft,  dier- 
vas  jurdasamfabmo;  2,  smietlo;  3, 
fictto;  4,  jierbme. 

Sv.  1,  jerbme;  2,  jerbmostallem. 

Dør,  s.  1,  ufsa;  2,  Teltdøren, 
uvsuk;  3,  dornno.  Dørens  nærmeste 
Omgivelser  indenfor,  uvsagæcce; 
udenfor,  uvsadak,  jeg  var  blot  uden- 
for  Døren,  uvsadagast  dusse  ellim. 
Nær  Dørea  indenfor,  uske,  qaa 
nærmere,  hengere  hen  til  Døren, 
mana  uskeli. 

Sv.  1,  uks;  2,  uksek. 

Dørgreb,  s.  Sv.  rappestak. 

Dørpost,  Dørstolpe,  s.  l,bissa- 
mas;  2,  læggo,  Dørstolpene  paa  begge 
Sider  af  Døren,  læggomuorak  guoft 
bæld  uvsa. 

Sv,  pissem. 

Dørtræ,  s.  det  øvre,  lassa. 

Sv,  gable,  kable. 

Dørtærskel,  s.  s\G\b\nn;i  Træ- 
stuer,  skilma. 

Sv.  sielbma. 

Dørvogter,  s.  1,  uvsagæcce;  2, 
uvsagattijægje. 

Sv.  uksakattar;  uksakatteje. 
9 


Døs 


130 


Eftc 


Døs,  s.  1,  0(Ji5vuot;  2,  0(Ti5  dille. 

Sv.  odicvuot. 

Døsif/,  adj.  1,  odis;  2,  oadestuvve. 
f^ifpre  f/flf^iiy,  oadestiivvat. 

Sv.  1,  odic;  2,  nakkertuvvum. 

Døsigen,  adv.  odislakkai. 

Døsiijhed,  s.  odisvuot. 

Døv,  adj,  1,  bæljetæbme;  2,  gii- 
lotæbme.  ^//ue  fløv,  1,  bæljetuvviit; 
2,  gulotuvvut.  Gjøre  døv,  døvcijøre, 
1,  bæljehittet;  2,  gulotuttet,  Vanen 
døvajør  ofle  Hjertet  for  den  men- 
neskelige Elendighed,  harjaiiæbmc 
gulotiitta  davja  vaimo  olbuiui  vanio- 
tesviioda  vuosstai. 


Sv.  1,  peljelebine;  2,  vadnapeljak. 
Blive  ^/øi»,  jalgnet.  Gjøre  døv,  jiilg-- 
netet,  gjør  ikke  mine  Øren  døve, 
eie  jalgnete  peljit  miiste. 

Døvhed,  s.  1,  bæljetesvuot;  2, 
gulotesvuot. 

Døve,  v.  i,  se  døvgjøre^  2,  gæp- 
pedet. 

Sv.  keppetet. 

Døv  else,  s.  i,  bæljetuttem;  2, 
giilotuttem;  3,  gæppedæbme. 

Døvstum,  adj.  bælje  ja  giela- 
tæbme. 

Døvstumhed,  s.  bælje  ja  gie- 
latesvuot. 


i:. 


Ebbe,  s.  fiervva. 

Ebb  et  id,  s.  fiervvaaigge. 

Ed,  s.  1,  valle;  aflwgge  Ed,  vale 
dakkat;  2,  viiornes,  stævne  til  Ed, 
vuordnas  vuollai  stevnit.  yÉflægge  Ed, 
viiordnot,  en  Sag,  man  kommer  til 
at  afUegge  Ed  paa,  vuordnom  asSe. 
Eds^flægfjelse,\\\ovånom.  Tage  i  Ed, 
vuornotet,  naar  man  ikke  tåges  i 
Ed,  go  olmiis  i  vuornoluvu.  /  Ed 
Tågen,  viiornotæbme. 

Sv.  1,  vale;  2,  vuordnes.  Vuord- 
not.    Vuordnotet. 

Edder,  s.  siegja.      Sv.  sæja. 

Edder  kop,  s.  hævnne. 

Sv.  henne. 

Edelig,  adj.  1,  valle-;  2,  vurd- 
niijuvviim,  et  edeligt  Løfte,  valle-, 
vurdnujuvviim  loppadiis. 

Edeligen,  adv.  1,  vale  boft;  2, 
vuordnas  boft. 

Ed  er  dun, s.  J,muoger-;  2,  havd- 
uvja. 

Eder  fugl,  s.  l,miioger;  2,havd. 
Hannen,  likka.  En  Flok  Ederfugle, 
moage. 

Edfæstc^  v.  vuornotet. 


Edfæstelse,  s.  vuornotæbnio. 

Edsvoren,  adj.  vurniiluvviim. 

Edtagen,  adj.  se  edsvoren. 

Efter,  præp.  0(y  adv.  A.  \,  micld, 
(overensstemmende  med,')  leve  efter 
Guds  Bud  og  Fillie,  Ibmel  bakkom 
ja  dato  mield  ællet;  det  gik  ikke 
efter  mit  Sind,  i  saddam  niuo  miela 
mield;  dømme  efter  det  (Jdvortes, 
hame  mield  dubmil;  at  skrive  efter 
Forskrift,  auddacallag  micld  callet; 
efler  Qifølffc)  det,  som  ngligen  er  fo- 
refaldet, kan  det  kke  mere  ntjtte  at 
tale  med  Itam,  dam  mield,  mi  æsk 
dappatuvui,  i  sat  vækket  suin  hallat; 
(jvf.  samme  Talemaade  nedenfor ^) 
2,  ala,  at  stræbe  efler  Fuldkommen- 
hed,  ollesvuoda  ala  barggat  viggat; 
3j  om  Tid  og  Bum:  a.  maqrja,  jeg 
kom  efter  Maaltidet,  maqria  mallasi 
botlim;  b.  mariqai,  jeg  henges  efter 
diq,  (efter  at  komme  til  dig,)  aiba- 
5am  du  m  a  r]  r]  ai;  (jvf.  samme  Tale- 
maade nedenfor^)  han  kastede  efter 
mig  med  en  Slett,  men  rammede 
mig  ikke,  gæågc  muo  marjrjai  balke- 
sti,  mutlo  i  dæivvam  muo;    hatt  var 


Eft< 


131 


Eftcrat 


ef'ter  viiif  med  en  Stok,   sobin  muo 

manqai  bodi;  c.  niaqas,  heref  tev  skulle 

de  ikke  plage  mig,  dast  niaqas  æi  si 

muo  gifsed;  jeej  tror  ikke  de  komme 

,  før    efter    Middagen,    iin     gådde    si 

botlek  auddal  go  gask   bæive  rajast 

maqas;    d.  maqest,  Jeg  gik   et  langt 

Stykke  efter  dig,    (ikke  for  at  ind- 

1  hente,    men  for    blot    at  følge,)    du 

i  maqest  gukka  gask  va33iui;  e.  maq- 

i  nei,  dii  skal  ikke  give  dig  til  at  Igve 

i  efter    at   vi    ere    forligte,    ik    galga 

giellastallat   maniiat   mat]r]el    go  moi 

i  lædne  siettam;   efter  det,  som  nylig 

I  er  forefaldet,     kan    det    ikke    mere 

;  nytte  at  tale  tned  ham,  dam  marir]el, 

i  mi  æsk  dappatuvui,  i  sat  vækket  suin 

i  hallat ;  efter  den  Dag  saa  man  ham 

!  aldrig  glad  mere,  dam  bæive  maqtiel 

æi  olbmuk  oaidnam  su  ilost;  f.  rna  r] - 

qeli,  jeg  vaagede   til   efter  Midnat, 

gaskija  maqrieli  goccamen  legjim;  4, 

rajast,  i  Gaar  efter  Middag  hegyndte 

Haanden  at  hovne,  itten  gaskbæive 

rajast  bottanisgodi  gietta;  5,  duokkai, 

!  jeg  hænger  efter  Hætiderne,  hæng- 

:  gasam   giedaidam  duokkai;    6,    ditti, 

jeg  henges  efter  at  trteffe  dig,  aiba- 

:  sam  du  gavdnam  ditti ;  gaa  efter  frisk 

\  Vand!  va3e  varas  cace  å\i\.\\  jeg  sad 

i  oppe    efter    ham    til   efter    Jlidnat, 

■  cokkamen  legjim  su  ditti  gaskija  maq- 

,  rjeli;  7,  gæccai;  gæcest,  efter  nogle 

Dage,    soames    bæive    gæcest.     B. 

.  Ligger    Ordet    efter   i    Verbet,    der 

I  da    styrer    Infinitiv     eller    Ælativ. 

,  tørste    efter,    goikkat,    tørste    efter 

Vand,    caccai,     cace    og    cace    ditti 

goikkat;   jeg    længes  efter   dig,    {at 

du  skal  komme  til  mig,)  aibasam  du; 

gaa  efter,    (for   at  hente,)    va3etet, 

,  jeq  gaar  efter  din  Søn  {for  at  bringe, 

hente  /jrtm,J  va3etam  dubarne;  va3- 

I  jaldattet;  sende  Bud  efter,  cuogjat, 

han    har    sendt    Bud    efter    Brød, 


cuogjam  læ  laibe;  lure  efter  nogen, 
vuidgjit  gudege.  C.  guvllui,  seile 
Nord  efter,  borjastet  nortas  guvllui. 
Komme  efter  noget,  (en  Sag,)  asSe 
boddi  boattet;  hegge  efter  sig,  gnoå- 
det,  han  har  lagt  sit  Tøi  efter  sig, 
gudi  galvoides :  Musen  har  gnavet 
paa  lijodstykkerne,  der  er  Mærker 
efter  Tænderne,  sapan  birgoid  ger- 
rim  læ,  bani  sajek  sådde,  bacce. 
Den  som  er  efter,  mariqa.  Egen- 
skaben,  Beskaffenheden,  maiiqavuot. 
Sv.  1,  melt,  Jubmelen  pakon  melt 
viesot;  de  skikkede  mig  hid  efter 
dig,  rajin  mo  teke  to  melt;  2, melte; 
3,  mete,  leve  efter  Loven,  lagen  mele 
viesot;  4,  cagge,  efter  hans  Befaling, 
so  koččomen  cagge;  4,  mfiqqa,  maqen, 
han  kom  efter  mig,  sodn  poti  mo 
maqen;  han  er  strax  bag  efter,  maqen 
le  sodn  tasna;  5,  marjriel,  e/^era^ /mn 
havde  sagt,  mai^qel  ko  li  jættam;  6, 
marii]elen,  lidt  efter,  mainelacen;  7, 
mattelt,  før  og  efter,  autelt  ja  maqelt, 
komme,  gaa  efter,  maqelt  va33et, 
potet;  8,  maqnaij^*''"  '"^  ^/'^^  ""5^» 
pote  tek  mo  mat]riai;  9,  mariad;  10, 
jærga,  jærgast.     Den  som   er  efter, 

1.  marie;  maneha;  2,  maneltes;  3, 
jærgasas,  jeg  er  den  (eldste,  han  er 
strax  efter  mig,  mon  leb  vuoresumus, 
ja  sodn  le  mo  jærgasas. 

Efteraar,  s.  se  Høst. 

Efter abe,  v.  1,  addistallat;  2, 
jifcat;  3,  -lakkai;  4,  -mield  dakkat, 
mænnodet,  efterabe  undine,  ærrai 
lakkai,  mield  dakkat,  mænnodet. 

Sv.  hadet,  hadetallet. 

Efter  ab  else,   s.  1,  addistallam; 

2,  jifcam;  3,  -lakkai;  4, -mield  dak- 
kam,  mænnodæbme. 

Efter  aber ,  s.  1,  addistalle;  2, 
jifce;  3,  -lakkai 5  4,  mield  dakke, 
mænnodægje. 

Efter  at,  conj.  manriel  go. 
9* 


Eflciat 


132 


E  f  tcrkuinuie 


Sv.  maqriel  ko. 

Ef'terhlive ,  v.  baccet;  den  Ef- 
tei-blivende,  bacce. 

Sv.  pacet. 

Ef'terhyrd,  s.  maqeblik.  Jirea- 
iurers,  vuosak. 

Ef'terdafjs,  adv,    1,  dam  rajast; 

2,  dast  inarias. 

Efterdi,  conj.  1,  go;  2,  dade- 
mield  go. 

Sv.  jukte,  jiitte. 

Efter forske,  v.  giioratallat. 

Sv.  ocolet. 
,     Eflevforskniufj,  s.  giiorataUam. 

Efterfølge,  v.  1,  čuovvot,  mat^- 
rjel-,  iiiield   ciiovvot;  2,  doarradallat; 

3,  mar]r]elboattet;  4,  giiorrat;  5,  dak- 
kat  niicld,  eflerfolcje  ens  Befalinger, 
olbniu  ravvagi  mield  dakkat;  6,  liio- 
dai  mield  mannat,  efterfølge  Fædre- 
nes  Skikke,  vanhcmi  davi  mield  dak- 
kat, liiodai  mield  mannat. 

Sv.  i,  ciiovot;  2,  torretet;  3,  qiiorct. 

Ef'ter føl (j else,    Efterfølcjen,   s. 

i,  cuovvom;  mar^qel-,  inield  čuovvom; 

2,  doarradallam;  3,  guorram;  4,  dak- 
kanr,  5,  luodai  mield  mannam;  6,  mar)- 
qelboatteni. 

Ef'ter følger,  s.  1,  cuovvo;  mat]- 
qel-,  iiiieldciiovvo;  2,  doarradalle;  3, 
giiorre;  4,dakke;  5,  luodai  mield  man- 
ne; 6,  matiqel  boatte,  min  EfterføUjer 
i  Emhedet,  miio  mariiielboatte  fidnoi. 

Eftenjive,  v.  Inqittet,  efteryive 
Gjæld,  vælge  luoittet.  Eftertjivende, 
1,  luoitte;  2,  miedetægje;  3,  vuol- 
lanægje. 

Sv.  i,  luifct;  2,  loy^elct;  3,  metetcf. 

Efterfjiv  eli(f,  adj.  1,  Inoitetatte; 
luoitelægje;  2,niiedetatt(%  miedetægje; 

3,  vuolledatfe. 
Efterfjivclse,     s.    1,     Iiioiltem, 

der  var  inf/en  Eflerrjivclse  at  haahe, 
i  mikkege  liioittcniid,  hiitlujumid  læm 
dhaivvomcst;  2,  miedetæbnic. 


Eftergivenhed,  s.  luoitteni. 
luoittemvnot. 

Eftergjøre,  v.  mielddakkal. 

Eftergjøring,    Eflergjøren,    s.    | 
mielddakkam.  Ijj 

Eftergjørlig,  adj.  mielddak- 
kamest  læt. 

Efterglands ,  s.  mar|qelbaittem. 

Ef  ter  granske,  v.  sogardet. 

Efter  granskning ,  s.  sogar- 
dæbme. 

Efter  gr  ave,  v.  i,  goaivvol;  2, 
rappot. 

Efter  gravning,  s.  i,  goaivvom; 
2,  rappom. 

Efter  gr  øde,  s.  maqqelSaddo. 

Efterhaanden,  adv.  1,  marji- 
staga  maqistaga;  2,  miedai  miedai, 
efterhaanden  kjendes  det,  at  det 
bliver  Igsere  og  lysere,  miedai  mie- 
dai dovddu,  attc  cuovgadabbun  cuov- 
gadabbun  5adda. 

Sv.  1,  mar]e,  marjelt;  2,  suoimen. 

Eft  e  r  h  i  n  ande  n ,  efterhveraU' 
dre,  adv.  maqtialagai,  tre  Aar  efter- 
hverandre,  golm  jage  maqqalagai; 
2,  gurgalessi,  Drengene  gtia  efter- 
hverandre,  barnek  gnrgalessi,  marj- 
qalagai  mannek;  3,  jærggalagai,  tre 
Hetter  Mad  efterhverandre,  golm 
slai  borramus  jærggalagai.  JFV/re, 
gaa,  komme  efterhverandre,  gurg- 
galet,  gurgidet. 

Sv.  metakoros.     Kurgestet. 

Efterhøst,  s.  1,  ma'qrielcafc;  2, 
maqriellagjo, 

Efter  jage,  v.  bivddet;  maiirjai- 
bivddet. 

Sv.  tolvotet, 

Efterjagen,  s.  bivddo ;  bivddem; 
mariqaibivddem. 

Efter  klang,  s.  1,  maqnel-, 
mariestniogjam:  2,  -skillam. 

Efter  komme,  v.  i,  dakkat;  3, 
doaimatet. 


E  f  t  c  r  I;  o  m  m  c 


133 


Eftersanke 


Sv.  takket. 

Ef't erkotninelse ,  s.  1 ,  dakkani ; 
2,  doaimatæbnie. 

Ef'ter hommer,  s.  \,  niar]r]el- 
boatte;  2,  boatlc  sokkagoddek. 

Sv.  marieltes  puolva. 

Ef'terkrav^  s.  mar]r]elgaibadiis. 

Efterlade,  v.  1,  guoddet,  her 
c/tcvlode  vi  Maden,  vi  skulde  have 
paa  Tilbagereisen,  dasa  orudimek  riif- 
tudmannam  borrannis;  han  efterlod 
^  Budet  i  hans  Ilaand,  g-udi  sane  su 
gitti ;  el  Udet  Barn  kan  ikke  efter- 
\  lades  ene  her,  iicca  manas  i  læk  ofto 
giiodetægje  dasa;  det  flyr  og  efter- 
lader  kuns  Skyggen  af  sin  Lyst, 
idat  batar  ja  suoivan  ilostes  dušše 
guodda;  efterlade  sin  Skyldighed, 
gædiiegasviiodas  giioddet  dagakættai; 
2,  luoittet,  han  efterlod  ikke  en  ene- 
ste Dag  utgjøre  Godt,  i  oftage  bæive 
son  liioittam  burid  dagakættai. 

Sv.  1,  quodet,  han  tog  alt  og  ef- 
terlod intet,  kaikeb  valdi,  133!  ak- 
tebke  qiiode;  5,  liiitet. 

Efterladfelse,  s.  1,  guoddem; 
2,  luoitteni. 

Efter laden,    adj.  1,    laikke;  2, 
ifuolatæbme.     Blive  efterladen,  laik- 
ilkot.     Gjøre  efterladen,  laikkodet. 
,1    Sv.  1,  kolkos;  2,  slincos.     Kolkot. 
.  Kolkotet. 

Efterladent,  adv.  1,  laiket;  2, 
'uolatæbmet,  fuolateslakkai. 
, .    Efterladenhed,    s.   i,  laikke- 
mol;  2,  fuolatesvuot. 
.     Efter  ladenskah,    s.    baccam, 
piddujuvvum  galvok,  daverak. 

Sv.  paccem  taver. 

E  f  ter  leve,     v.    1,    dakkiijubmai 
-liftet;  2,  ollasubmai  dakkat. 
jl   Sv.  takket. ' 

;   Efterlevelse,  s.  1,  dakkujiibmai 
,1  uftem;  2,  ollasubmai  dakkam. 


Efterleveiide,  adj.  1,  mar|i|el 
ælle;  2,  heggi  bacce,  baccam. 

Sv.  pacceje. 

Efterlevning,  s.  bacatus. 

Efter  ligne,  v.  auddamærkkan 
aldsis  valddet,  adnet. 

Efterlignen,  Efterliqnelse,  s. 
auddamærkkan  valddem,  adnem. 

JE/7er/T/rf,s.manriel-,mat]estcuo- 
gjam,  jedn. 

Efter  ly  se,  v.  gulatet. 

Sv.  kullatet. 

Efterlysning,  s.  gulatæbnie; 
gulatus. 

Efter  lee  se,  v.  lokkat. 

Eftermad,  s.  bagjalas. 

Eftermand,  s.  1,  maqqelboatle; 
2,  sagjasas. 

Sv.  1,  marirjelpoteje;  2,  sagjasas. 

Efter  middag^  s.  gaskbæive 
mar^riel. 

Sv.  kaskapæive  mar|r]el. 

Efter  mæle,  s.  nabma,  han  har 
efterladt  sig  et  skjønt  Eftermæle, 
guoddam  son  læ  siega  nåma. 

Eflerregne,  v.  lokkat. 

Efterretning,  s.  i,  sakka,  jeg 
mau  ud  at  skie  for  at  indhente  Ef- 
terretninger,  fertim  cuoiggat  sagain; 
2,  dietto. 

Sv.  1,  sak;  2,  oivotes. 

Efterrettelig,  adj.  1, jaketatte; 
2,  oskaldas ;  3,  gullolas,  holde  sig  en 
Befaling  efterrettelig,  goččomi  gul- 
lolas læt. 

Sv.  1,  jakketes;  2,  kulloges. 

Efterretteligen,  adv.  1,  jake- 
tattamlakkai^  2,  oskaldaset;  3,  gullo- 
lajjat. 

Efterrettelighed,  s.  1,  jake- 
tattamvuot;  2,  oskaldasvuol;  3,  gul- 
lolasAHuot. 

Eftersanke,  v.  marirjel-,  marjest 
coagget. 


Eftcrsanhning 


134 


Eg 


E/'tersatikning,  s.  mar\r]e\-, 
marjcst  coaggem. 

Ef'terse,  v.  isskat;  iskadet. 

Sv.  oppet,  efterse  Snarer. 

Ef'lerstfie,  v.  niaqriel-,  maqest-, 
mield  cælkket. 

Ef'tcrsi (jelse ^  s.  mat]i]el-,  nia- 
qest-,  mieltl  cælkkem. 

Ef'lerskrif't ,  s.  niarir]elcal. 

Ef't  ersk  r  i  ve,  v.  čallet,niield  fallet. 

Ef'terskrivnintj,  s.  čallein, mield 
čallem. 

Efterslægt,  s.  boatte  sogak. 

Sv.  marieltes  puolva. 

Eflersom,  conj.  1,  moft;  2,  da- 
demield,  eftersom  det  kan  falde, 
dademield  mademield  goas  hæivve; 
3,  dadistaga. 

Sv.  jutte. 

Ef'terspore^  v.  guorrat,  efter- 
spore  Forklaringen,  cilgitusa  guor- 
rat; guoratallat. 

Sv.  quoretj  quoretet. 

Eftersporiufj,  s.  guorram;  guo- 
ratallam. 

Efterspørge,  v. jærrat; jæratet. 
Sv.  kaččat;  kačatet. 

Efterspørgsel,  s.  jæratæbme; 
jæratus. 

Efterstaaende,  adj.  l,baccani; 
2,  čuovvo,  efterstaaende  Ord,  cuovvo 
sanek. 

Efterstræbe,  v.  1,  bivddet;  2, 
barggat^  3,  vuidgqet. 

Sv.  1,  raccet;  2,  aksetet. 

Efterstræbe  Ise,  Efterstræhen, 
s.  1 ,  bivddem ;  2,  barggain ;  3,  vuidgnem. 
Efterstræber,    s.     1,    bivdar; 
2,  vuidgqe. 

Eftersgn,  s.  l,gæéco;  gæccam; 
2,  isskam;  iskadæbme. 

Eftersøge,  v.  oceat;  ocatet. 
Sv.  1,  snuogget;  2,  ocet. 
Eftersøgning i  s.  occam;  oca- 
tæbme. 


Eftertanke ,  s.  jurdaSæbme: 
(jjøre  noget  tiden  Eftertanke,  dakkal 
niaidcgen  jurdaskættai. 

Sv.  ajatallem. 

Eflertid,  s.  aigge ;  boatte  aigge. 

Sv.  aike. 

Eftertragte,  v.  1,  vainotet;  2 
bivddet;  3,  viggat. 

Sv.  1,  rabbat;  2,  vigget;  3,  raccet 

Efter  tragteii,  Efterlragtning 
s.  1,  vainotæbme;  2,  bivddo;  3,  vig- 
gani. 

Efter tryk,  s.  1,  basstelviiot 
basstemvuot;  2,  cavgadvuot. 

Sv.  1,  tiioda ;  2,  fanio. 

Eftertiykkelig,  adj.  l,basstel 
2,  cavg. 

Eftertrykkeligen,  adv.  l,bas- 
stelet;  2,  cavgadet. 

Éftertrykkelighed,  s.  se  Ef 
tertryk. 

Eftertælle ,  v.  lokkat. 

Eftertænke,  v.  jurdaset,  jur- 
dasaddat. 

Sv.  ajatallet. 

Efter tienkning,  s. jurdasæbnie 
jurdasaddam, 

Eftertænksom,  adj.  1,  jiirda- 
sægjej  2,  varogas. 

Sv.  varkok. 

Eftertænksonit,  adv.  varogasai 

Eftertæksomhed,  s.  1,  jur  da- 
sæbme;  2,  varogasvuot. 

Efterve,  s.  manndbavcas. 

Efterverden,  s.  1,  boatte  so- 
gak; 2,  boatte  buolvak. 

Sv.  niar]neltes  puolva. 

Eg,  s.  haik;  aik. 

Sv.  eik. 

Eg,  s.  1,  avjo;  2,  dærrc,  dærwf 
Paa  Eggen,  avjoi,  Kniven  f  aldtpa> 
Eggen,  nibbe  avjoi  gacai.  Som  ha 
Eg,  avjui,  avjosas;  tveegget  Øxt 
guoft  avjosas  afso.  Som  ikke  ha 
Eg,  avjotæbme.    Avjotesvuot.   Bori 


Eg 


135 


E  g  c  11  s  k  a  j 


tåge  Eggen,  avjotiUtet.    Miste  Eggen, 
avjoUivvut. 

Sv.  1,  aivo-,  2,  auco. 
■  Egen,  adj.  1,  jes,  er  han  sin 
\  egen  eller  Tjener?  lægo  jesolmai 
'  daihc  balvvalæg-je?  2,  jecas,  de  vare 
I  hans  egne  Ord,  dak  leg-je  su  jccas 
'saiiek;  det  bliver  min  egen  Sag,  dat 
i  sadda  muo  jeccam  ašše;  3,  ješlagas, 
\kan  lever  et  eget  Liv,  jeslagas 
fællem  son  ailla;  jeslagan,  jeslagasas, 
I  han  er  meget  egen  og  har  stedse 
sine  egne  Meninger,  sagga  jeslagan, 
jeslagas  olmus  son  læ  ja  adna  ale- 
lessi  jeslagan  arvvalusaid;  det  er  saa 
sin  egen  Sag  med  ham,  dat  læ  jes- 
lagasas ašše  suin;  jeslakkasas;  4, 
i  Sierra,  det  skrives  i  en  egen  Bog, 
I  dat  Sierra  girjai  calliijuvvu;  sierra- 
jlagas.  Egne,  s.  l,ječak,  hans  Egne 
Imodloge  ham  ikke,  su  jecak  æi  vuos- 
istaivalddain  su  5  2,  olbnuiides,  sørge 
i  f  or  sine  Egne,  olbmuides,  SU  jecai- 
ifdes  audast  morras  adnet.  Eget,  s. 
loames,  opofre  meget  af  sit  Eget, 
loniines  ollo  addet. 

Sv.  i,  ec;  2,  ecem,  det  er  Eders 
effen  Skgld,  ecete  vikke  le  tat;  3, 
æigo;  4,  ole.  Som  er  sin  egen, 
lecelcs. 

.     Egent,  adv.  jeslagacetj  jeslaga- 
fsa^^at;  ješlakkasa33at. 
r    Egenhed,   s.  1,  jeslagasvuot;  2, 
ijesgæidnovuot;  3,  sierravuot;  jessier- 
ravuot. 

r  Egenhændig,  adj.  jesgiedaines, 
jecas  gied'ain,  jeg  modtog  et  egen- 
hændigt  Brev  fra  ham,  033Um  sust 
Igirje  su  jecas  giedain  callujuvvum. 

Egenhændig  en,  adv.  jesgie- 
fdaines. 

i    Egenkjærlig,     adj.     1,     aldsis 
'buorre;  2,  jecas  rakistægje. 
i    Egenkjær/igen,   adv.    1,  aldsis 
fbuorren;  2,  jecas  rakistægjen. 


Egenkjærlighed,  s.  i,  aldsis 
buorrevuot;  2,  jesrakisvuot. 

Egenmægtig ,  adj.  1,  jesvalda- 
las;  2,  jesraddijægje. 

Sv.  1,  ecevæld;  2,  ecerade. 

Egenmægtigen,  adv.  i,  jes- 
valdala33at;  jesvaldinesj  2,  jesoai- 
vestes;  3,  jeslovines. 

Egenmægtighed,  s.  1,  jesval- 
dalasvuot;  2,  jesoaivvevuot. 

Egenngtte,  s.  aive  jecas  avke, 
buorre  dille  halidæbme,  beherskes  af 
Egenngtten,  raddijuvvut  aive  jecas 
avke,  buorre  dille  balidæmest. 

Sv.  vaino  ecas  avkai. 

Eg ennytt ig ,  adj .  aive  j ecas  avke, 
buorre  dille  balidægje. 

Sv.  eces  avken  oce. 

Egennyttigen,  adv.  aive  jecas 
avke,  buorre  dille  halidam  lakkai. 

Egennyttig hed,  s.  se  Egen- 
nytte. 

Egenraadig ,  adj.  1,  jesarvva- 
lægje;  jecaines  arvvalægje;  2,  jecas 
arvvalusa  mield  dakke. 

Sv.  eceradek. 

Egenraadigen,  adv.  jesoai- 
vestes. 

Egenraadighed,  s.  jesraddim- 
vuot. 

Egensindig,  adj.  l,bæiddai;  2, 
hoakkai,  hoakkalas ;  3,  cinddai.  Viei^e 
egensindig,  \,  bæiddadet,  bæiddadallat; 
2,  hoakadet;  hoakadallat.  Gjøre  egen- 
sindig, 1,  bæiddadattet;  2,  hoaka- 
dattet. 

Sv.  1,  ec  mielak;  2,  veisipelak, 
tiskepelak. 

Egensindigén ,  adv.  1,  bæid- 
dat5  2,  hoakkala33at. 

Egensindighed,  s.  1,  bæiddai- 
vuot;  2,  hoavrre;  hoavrrevuot. 

E gens k ab,  s.  1,  vuokkc,  Spro- 
gets  Egenskab,  giela  vuokke ;  2,  lakke, 
hvad  Egenskab   har  Sjielen?    mag- 


E 


^g' 


kal) 


13G 


Ellevte 


garviioda  lakke  læ  siclost?  3,  nafca^ 
4,  appe;  5,  ješlagasvuot. 

Sv.  vuoke;  æigoviioke. 

Egeiitlif/,  adj.  1,  aidosas;  2, 
diiodalas,  <iet  er  ikke  hans  ejjentlige 
Liv,  som  er  tilsijne,  dat  i  læk  su 
duodalas  ællem,  mi  oaino  sist  læ. 

Sv.  aines. 

Efjentli(/en,  adv.  1,  aido;  aido- 
nessi,  jeg  har  ikke  egentligen  været 
Sl/g,  im  læk  aidonessibuoccam3  aido- 
sa33at;  2,  duodala33at. 

Sv.  1,  ainas;  2,  jura;  3,  aive. 

Egentlighed,  s.  aidosasvuot. 

Eg  em,  s.  oarre. 

Sv.  orre,  orres.  Egemets  Rede^ 
paro,  p  arr  em.     Maven,  pakke. 

Egge,  v.  1,  hattit;  2,  harddct. 

Sv.  1,  kiddotei;  2,  æucet. 

Eggen,  s.  1,  hattim;  2,  harddem. 

Egn,  s.  guovUo.  Guovlosas,  adj. 
en  Mand  fra  vor  Egn,  min  guov- 
losas olmai. 

Sv.  1,  tafo;  2,  paike. 

Egne  sig,  v.  1,  heivvit;  2,  soap- 
pat,  frimodigt,  som  en  Sandhedens 
Ven  del  egner,  roakkadla^jan,  nuft- 
go  duotvuoda  usstebi  hæivve,  soappa. 
Egnet,  vuogas.     Vuogasvuot. 

Sv.  1,  sættet.    Sættes.   Sættesvuot. 

Egnen,  s.  1,  hcivvim;  2,  soappam. 

Ei,  part.  i. 

Sv.  i. 

Eide,  s.  muotkke. 

Sv.  muotke,  muorke.  Føre,  trans- 
portere over  et  Eide^  muo\kolet ;  føre 
en  Baad  over  et  Eide,  vadnaseb 
muotkotet. 

Ejc,  s.  l,oabme;  erholde  lurken 
til  Eje,  girko  oabmenes  033301. 

Eje,  v.  1,  aduct,  eje  en  Gaard, 
dalo  adncti  2,  læt,  han  ejer  Intet, 
i  sust  læk  mikkege. 

Sv.  1,  adnet;  2,  læt. 

Ejen,  s.  adnem. 


Ejegod,  adj.  hui  buorrerak. 

Ejendel ,  s.  se  Ejendom. 

Ejendom,  s.  1,  oabme;  2,  omu- 
dak. 

Sv.  obmudak. 

Ejer,  s.  l,ised;  2,  aitar;3,  adne. 

Sv.  1,  isset;  2,  aitar^  3,  adneje. 

Ejerinde,  s.  I,  æmed  j  2,  aitar. 

Sv.  1,  emet;  2,  adneje. 

Eje  r  mand,  s.  iscdolmai. 

Ekko,  s.  i,  gænis;  2,  gajanasj 
3,  skaigas. 

Sv.  1,  hæhdepakle;  2,  hadetak;  3,. 
kajanes. 

Elastisk,  adj.  miedetægje;  mie- 
datalle.  Være  elastisk,  miedatallal, 
Gulvet  er  elastisk,  latte  miedetalla. 

Sv.  meteteje. 

Elastiskhed,  s.  miedatallamvuot. 

Element,  s.  1,  element;  2,  mad. 

Sv.  element. 

Elendig,  adj.  i,  vaivan;  2,  var- 
notæbme;  3,  arkke. 

Sv.  vaivan. 

Elendigen,  adv.  1,  vaivan  lak- 
kai;  2,  varnotæbmet;  3,  arkket. 

Elendig  he  d,  s.  1,  vaivanvuot; 
2,  varnotesvuot;  3,  arkke vuot. 

Sv.  1,  armesvuotj  2,  vaivanvuot. 

Elg,  s.  sarv. 

Sv.  sarv. 

Eller,  conj.  1,  dai,  daihe,  dai- 
hekc5  2,  vai. 

Sv.  jælla,  jælli,  jalla;  elli. 

Ellers,  adv.  1,  muodoi^  2,  ærra. 
muddoi ;  3,  jeca  dafhoi,  dafhost. 

Sv.  1,  æca  laka;  2,  æca  vuokai. 

Elleve,  num.  card.  oft  nubbe* 
lokkai. 

Sv.  akt  mubbe  lokkai;  akta  lokkC' 
nalne,  elleve  Ganger,  lokke  ja  akten 
aiken. 

Ellevte,  num.  ord.  vuostas  nubbe 
lokkai. 

Sv.  vuostes  mubbe  lokkai. 


Elslic 


137 


Ell 


Elske,  v.  \.  rakislct;  2,  rakiscn, 
rakisviiocfast  adnet;  3,  æccet. 

I     Sv.  1,  ecct;  2,  kartet,  karotet. 
Elsken,    s.   1,  rakistæbmc;    ra- 
;  kisen,  rakisvuodast  adiiem;  2,  æcccm. 

Elskelig,  adj.  1,  rakis;  2,  æcalas. 

Sv.  eceles. 

Elskeligen,    adv.    1.   rakkasct; 
1 2,  æcala^^at. 
\     Elskeliijhed,  s.  æcalasvuot. 

Elsker,  Elskerinde,  s.  1,  ra- 
jkistægje;  2,  æcce. ' 

Elskov,  s.  1,  rakisvuotta^  2,  æc- 
!  cem,  æccamvuotta. 

Elskov ssan'(j,  s.  Sv.  fauranes. 

El  skvær  di  (f,    adj.  1,  rakistatte; 

2,  æcetatte^  æcetægje  3,  æcalas. 
Sv.  ecemas. 

Elskværdif/en,  adv.  æcala33at. 
Elskværdif/hed,  s.  æcalasvuot. 
Elv,  s.  1,  jok^  2,  dædno;  2,  e» 

bred,  dijb  or/  saf/le  løhende  Elv,  javrre 
(ludso}  \  4,  el  dijht  og  stille  rindende 
Sted  i  en  Elv,  savo. 
Sv.  1,  æno,  ædno,  jeno. 
Elvehred,  s.  1,  jokkagadde;  2, 
,dædnogadde;  3,  dædnomielle. 
I      Sv.  1,  ednokaddc;  2,  parbmo. 
Embede,    s.  1,    fidno;    2,   amat; 

3,  virgge,  aflægge  Etnhedsed,  virges 
vale  dåkkat. 

li     Sv.  1,  vidno;  2,  ammat;  3,  virke; 
;4,  erveg. 

I'     Emhedshroder,    s.    1,    fidno-, 
I  2,  virgge-,  3,  amat  giioibme. 

Embedsdygtig,  adj.  1,  fidnoi-,  2, 
ivirggai-,  3,  amati  dokkalas. 
I      Embe  ds  dygtigJied,  s.  1 ,  fidnoi-, 
'■2,  virggai-,  3,  amati  dokkalasvuot. 
l(      Embedsmand,  s.  amatolmai. 
ij      Embedsvei,  s,  amatgæidno,  Ao» 
I  \  vil  gaa  Embedsvejen,  son  amatgæino 
I  mannat  aiggo. 
I      En,  A.  num.  card.  1,    oft,  vi  ere 


fra  en  Bg,  mi  læp  oft  sid  olbmuk; 
du  skal  sige  det  med  et  Ord,  oft 
sadnai  galgak  cælkket;  tale  et  Par 
Ord^  oit  guufl  sane  hallalet^  vi  ere 
fødte  paa  en  Bag,  oft  bæive  mi  læp 
riegadam ;  et  knudrede,  oft  cuode ;  - 
en  og  en,  ovtai  ovtai ;  det  kommer 
lid  paa  et,  det  bliver  Et  og  det 
Samme,  ovt  dat  dakka;  det  bestan- 
dige Et  og  det  Satnme,  dat  alelessi 
oft;  dat  alelessi  oftlakkai,  oftlagas, 
oftlakkaivuot,  ofllagasvuot;  oft  ude- 
lades  ofte:  a  f  hvert  Telt  en  Mand, 
juokke  goadest  olmai.  I  Et,  1,  oft, 
oftanmanost,  havest,  govast;  2,  oftana- 
ga;  3^  ob,  obba,  jeg  vil  hellere  have 
det  i  Et  end  skilt  ad,  buorebun  anam 
ob,  obban  oa350t  go  jukkujuvvum^ 
med  et,  fakkistaga.  2,  En,  naar 
Talen  er  om  to,  guabba;  3,  den  ene 
af  to,  der  udgjore  et  Helt,  et  Par, 
o.  s.  v.,  bælle,  den  ene  Fod,  Haand, 
Handske,  o.  s.  v.,  juolgge-,  gietta-, 
gistagbælle;  de  to  ro  hver  med  en 
Aare,  dak  guoftas  sugadæva  guabba 
airo  belinj  tåge  paa  det  ene  Knæ, 
cibbe  bæle  ala  valddet.  Bællag,  adj. 
et  3Ienneske  med  en  Haand,  gietta 
bællag  olmus.  4,  Modsat  den  anden, 
nubbe,  den  ene  —  den  anden,  nubbe 
—  nubbe,  naar  ilen  ctie  vil  paa  en 
og  den  anden  paa  en  anden  Maade, 
go  nubbe  nubbe  lakkai  vigga  ja 
nubbe  nubbe  lakkai ;  Et  er  at  være 
lærd  og  et  andet  at  tro  sig  lærd, 
nubbe  læ  oappavas  læt  ja  nubbe  læ 
oappava^^an  jecas  lokkat;  5,  nubbe - 
guoimes,  den  ene  kan  ikke  tro  den 
anden,  nubbe  i  mate  guoimes  jak- 
ket;  den  ene  spørger  den  anden, 
nubbe  guoimcstes  jærra.  En  Gang 
til  saa  meget,  nubbe  dam  made;  en 
Gang  til  saa  langt,  nubbe  dam  guko. 
6,  En  og  anden,  færra  gutte,  mi, 
der  var  vel  endnu  et  og  andet,  galle 


En 


J38 


|]  Il  d  ( 


ain  lifci  færra  mi;  7W/  hommer  or/ 
taler  med  dir/  om  et  o(/  andet,  boa- 
dain  ja  halain  duin  færra  man  birra. 
B.  pron.  i,  muttom,  der  var  en,  som 
vilde  tale  med  di<f!  hvad  var  del 
for  en?  det  var  en  fra  Enjager, 
muttom  læi,  gutte  du  sagaidi  datusi! 
mi  olbmuid  læi  dat?  de  læi  Anar 
olmus  muttom;  jeg  forlir/es  paa  en 
Slaade,  sictam  muttom  muddoi.  En 
—  en  anden,  muttom  —  muttom, 
en  faar  Skam,  en  anden  bliver  æret, 
muttom  hæppad  03330  ja  muttom  gud- 
niettujuvvu.  En  anden,  nubbe  nuillom, 
en  anden  Søndag,  nubbe  muttom 
sodnubæivve;  2,  muttomlagaS;  3, 
soamcs.  C.  som  ubestemt  Art,  findes 
den  ikke  iSproget:  saadan  en  Ven, 
daggar  ussteb;  hvad  for  en  Bog? 
mi  gir  i  id?  der  er  en  fire  eller  fem 
Stykker  tilbage,  nj ællj a  vit  hæg baccok ; 
det  synes  som  han  er  en  Forfører, 
orro  dego  fillijægje  olmus  læ. 

Sv.  A.  num.  card.  akt,  akta;  en  af 
to,  akta  kobba,  juobba  kobba,  paa  en 
og  samme  Maade,  aktalaka.  /  et, 
aktet  pirkast.  Fele ;  min  ene  Jlaand 
værker,  muste  kæfapcle  svarka. 

Enaarig,  adj.  oftjakkasag. 

Enarmet,  adj.  gietlabællag. 

Enbaarne,  adj.  aidno,  oftaidiio. 

Sv.  aina,  aino. 

End,  A.  conj.  i,  go,  der  reise 
viaaske  ikke  andre  end  vi  to,  i  daida 
jecca  vuolgget  go  moi;  hviderc  end 
Sne,  vielgadabbo  go  muota;  2,  ud- 
trykkes  ved  Gen.  og  Locat.  Casus 
efter  Cotnpar.  hvidere  end  Sne, 
muottag,  muottagest  vielgadabbo;  3, 
se:  endo(/,  endoqsaa,  men  dersom, 
men  i  Fald;  4,  tfian,  om  han  end  bød 
nok  saa  meget^jos  man  ædnag  falai.  B. 
adv.  i,  vela,  end  kneiser  en  Støtte 
paa  samme  Sted,  vela  cæggot  orro- 
mcn  læ  ba33e  dam  baikest;  end  videre 


blev  besluttet,  vela  ain  arvvalm  ni ; 
han  maatte  end  ikke  blive  en  Dan. 
i  vela  bæive  oa33om  orrot;  end  sige, 
jo  be,  jo  be  jo,  han  vilde  ikke  se 
os,  end  sige  tale  til  os,  i  son  aitrfroni 
min  oaidnet,  jo  be  son  dalle  min  sar- 
notet. 

Sv.  1,  ko;  2,  Gen.  og  Loeat. 

End  da,  adv.  l,vela;  2,  almaken.i 

Sv.  1,  dauk;  2,  likan. 

Endog,  adv.  i,almakcn5  2,  jos- 
jogc. 

Sv.  ikka,  ikka  mai,  ikkabe. 

Ende,  s.  1,  loop,  loappaj  2,  nok- 
kam,  voi't  Livs  Ende,  ællemæmek 
loap,  nokkam;  3,  gæCce,  Jordens 
Ende,  ædnain  gæcce,  ved  den  ne- 
dre Ende  af  Byen,  vuolla  gæce 
sullust,  ved  Ugens  Ende,  vako  loapa 
gæccai;  4,  ravd,  ravdda,  Jordens 
ydersle  Ende,  oIgomui5  ædnam  ravdda; 
5,  njudno,  den  fremmesle  Ende  eller 
Spids:  6,  den  øverste  Ende  paa 
vldite  Dækkener,  oaiverus;  7,  den 
nederste  Ende,  juolgerns;  8,  til  den 
Ende,  til  hvad  Ende?  dam  varas, 
man  varas?  Paa  Enden,  gæCcag, 
Baaden  kom  paa  Enden  paa  Land, 
vanas  gæccag  bodi  gaddai. 

Sv.  1,  lopto;  2,  nokkem,  Begyn- 
delse  og  Ende,  algo  ja  nokkem;  3, 
--kecc,  Enden  al  Soen,  jaurc  kece. 

Ende,  v.  A.  1,  loapalet,  ende  sit 
Liv,  liæggas  loapa  tet;  2,  loaftel,! 
Regnen  vil  <ijøre  en  Ende  paa  Sneenji 
arvve  aiggo  muottag  loaftet;  vi  gjorde' 
Ende  paa  Alt,  og  ilublev  forbigaael, 
mi  lovtimek  buok  ja  don  golsatallik; 
faa  Ende  paa  Tiden,  aige  loaftet  j 
3,  loaftastutlct;  4,  uogatet;  nokkadct.i 
B.  1,  loappat,  det  Arbeide  ender  nu, 
dat  barggo  læ  loappamenj  2,  loafla- 
stuvvat;  3,  nokkat. 

Sv.    A.    1,    loptet,   han  har  gjort™ 
Ende   paa    alle    sine   Midler,    kaik 


Ende 


139 


Eneste 


tavoritas  le  sodn  loplam;  2,  nokkcsicf. 
B.  i,  loptaitovet;  2,  nokket. 

Enden,  s.  A.  1,  loapatæbmc;  2, 
iloafleni;  3,  loaftastiittem;  4,  noga- 
tirliiiie;  iiokkadæbine.    B.  1,  loappam; 

2,  loaftastubme;  3,  iiokkam. 
Eudelif/,  adj.l,  loapatattejloapa- 

tæojc ;  2,  nokke;  nokkavas,  en  endeluj 
Tilværelse  oq  endelige  f^æsener, 
nokkavaS  læbme  ja  nokkavaS  sivna- 
diisak;  3,  inaqenms,  det  er  min  ende- 
lige Beslutning^  dat  læ  muo  maqcmiiS 
arvvalussam. 

Sv.  1,  nokkeje;  2,  mariemus. 

Endelig,  endeligen,  adv.  l,vimag", 
endeligen  kom  han,  vimag  bodi;  2, 
maricmiista;  3,  ainas,  dumaa  endelig 
komme,  ainas  fertik  boattet. 

Sv.  1,  vimak;  2,  marienuista 5  3, 
ainos;  ainesikt. 

Endelighed,  s.  nokkavasvnot. 

Endeligt,  s.  1,  loap;  2,  nokkamj 

3,  aige  gæcce,  være  nær  sil  Ende- 
ligt,  aige  gecin  læt. 

Sv.  1,  lopto ;  2,  nokkein ;  3  niarje- 
mns  kece. 

Endelse,  s.  gæcce,  Ordets  En- 
delse, sane  gæcce. 

Sv.  kece. 

Endeløs,  adj.  1,  loappamæltos; 
2j  nokkamættos. 

Endeløst,  adv.  1,  loappamæt- 
toset;  2,  nokkamættoset. 

Endeløshed,  s.  1,  loappamæt- 
tosvuot;  2,  nokkamættosvuot. 

Endemaal ,  s.  se  Hensigl. 

Endetarm,  s.  Sv.  1,  piærgora; 
2,  maddacolle;  3,  marfecole. 

Endevende,  v,  1,  jorgastet;  2, 
ruftudjorggalet. 

Endevenden,  s.  1,  jorgastæbme; 
2,  rnftndjorggalæbme. 

End  mi,  adv.  1,  ain,  ere  endnu 
Folk  ventendes?  lækgo  olbmnk  ain 
vuorddagest?  endnu  er  det  Tid,  ain 


læ  aigge  5  2,  vela,  han  er  endnu  ikke 
reist,  i  vela  læk  vuolggam;  3,  vuost, 
reis  endnu  ikke',  ale  vuost  vuolge! 

Sv.  1,  anje,  aike  le  anjej  2,  vele; 
3,  æska. 

Endog,  conj.  1,  vela^  2,  rak, 
rakkan  suffixiv  part.  jeg  var  endog 
i  hans  Telt,  ellim  su  goadestrak. 

Sv.  vele. 

Endogsaa,  conj.  1,  vela  -  gis, 
endogsaa  han,  vela  songis ;  vela  maida. 

Endrægtig,    adj.    1,  oflradalas; 

2,  soavalas. 

Sv.  1,  aktaradak;  2,  samradak. 

Endrægtig  en,  adv.  1,  oftrada- 
lasjat;  2,  oft  radest;  3,  ovtain  mie- 
lain  4,  soavalas^at. 

Sv.  1,  akti  radej  2,  sæmradesikt; 

3,  akti  viækoi. 
Endrægtighed,  s.  1,  oftradalas- 

Yuot;  2,  soavalasvuot. 

Endrægtelig ,   se  endrægtig. 

Endskjønt,  conj.  1,  josjoj  jos- 
joge;  2,  vaiko. 

Sv.  ikka  mai. 

Ene,  adj.  1,  oft,  hanefterlod  mig 
ene  her,  son  gudi  nuio  oft  dasa;  2, 
ofto,  ofloi. 

Sv.  aktain. 

Eneboer,  s.  oftaskas  olmus. 

Ene  bær,  s.  rædkkamuorje. 

Sv.  kaskesmuorje. 

Enebærtræ ,  s.  rædkka,  rædk- 
kamuor. 

Sv.  kaskes. 

Enemærke,  s.  ragja;  rajadak. 

Enes,  v.  1,  soappatj  2,  siettat. 

Sv.  1,  lassketet;  2,  lakastet;  3, 
særaastet. 

Enen,  s.  1,  soappam^  soappam- 
vnot;  2,  siettam,  siettanivuot. 

Eneste,  adj.  1,  aidno,  oft  aidno; 
2,  oftage,  knus  nægtende:  ikke  en 
eneste,  i  oftage. 

Sv.  1,  aina,  aine,  ainesk;  2,  kaikes. 


Ell  ('o  1(1 


140 


£  Il  k  c  1 1  li  c  d 


Enfold,  s.  oftgærddcvuot;  oft- 
gærddanvuot. 

En  f  ol  d  i(j ,  adj .  i ,  oftg-ærdan  ; 
oflgærdasas;  3,  (dum,J  ficdolæbme; 
doavkaslagan^  4,  jalla. 

Sv.  1,  aktakærdasas;  2,  kaives. 

Enfoldig  en,  adv.  1,  oftgærda- 
sa33at;  2,  fiedolæbmet;  3,  doavkas- 
lagan;  4,  jallalakkai. 

Enfoldi(jhed,  s.  1,  oftgærdan- 
vuot;  oftgærdasasvuotj  2,  fiedotcs- 
vuot;  3,  doavkaslaganvuotj  4,  jalla- 
vuot. 

Eng,  s.  giedde.  Hig  paa  Enge, 
gieddai.  Blive  Eng,  England,  gid- 
dut.  Gjøre  til  Eng,  Englund,  gid- 
dudet. 

Sv.  kedde. 

Engang,  adv.  1,  ofti,  jeg  saa 
engang,  ofti  oinestim ;  kvad  han  en- 
gang lover,  det  er  vist,  maid  son 
ofli  loppcd,  nanoslæ;  2, />o«e«//a?ir/, 
oflanaga,  han  binger,  spiser  op  all 
paa  engang,  Iniok  oftanaga  horra, 
adna;  3,  ikke  engang,  i  —  go,  jeg  har 
ikke  enfjaiKf  scet  ham,  ini  su  oaid- 
namge ;  i  —  gen  3  4,  i  obbage,  han 
har  ikke  engang  kjendt  den  Tilstand, 
i  obbage  læk  diettam  dam  dillegen; 
5,  oftgærde;  6,  ofthavc. 

Sv.  1,  aktapalen  3  2,  akta  alken, 
3,  i  obbonis,  hvad  du  ikke  engang 
har  begjært,  niait  ton  ili  læ  obbonis 
anotam. 

Engel,  s.  engel. 

Sv,  engel. 

Engelsk,  adj.  engclas. 

Enhuandet,  adj.  giettabællag. 

Sv.  1,  kælapelak;  2,  kætidakke. 

Enhed,  s.  oftvuot. 

Sv.  \,  aktavuot;  2,  aklalasvuot. 

Enhjørning,  s.  abniel. 

Sv.  abinel. 

Enhver,  pron.  1,  j nokke,  jiiok- 
kasj  juokkeoft;  2,  gulteg,  hun  guar 


i  ethvert  Tell,  manna  gudeg  goadest 
ethvert  Sogn  har  sit  Ordsproq,  gutti 
gleid  sadnelaskos  adna;  3,  jesgutteg 
da  maatte  vi  reise  enhver  til  sit 
Uant,  de  fertimek  vuolgget  jeSyiit- 
teg  guovllosis5  4,  ješgiag^  5,  såtes 
ikke  enhver  er  skikket  til  den  For 
retning,  i  juokkas,  såtes  dam  fitlno 
dokke;  6,  færmiag;  7,  enhver  isæ, 
af  to,  guabba,  en  Vog  af  enhver 
viekko  guabbast. 

Sv.  1,  juoke;  juokahas^  2,  færta' 
fært5  3,  færtakutte  j  4,  tun;  5,  kobba 

Enig,  adj.  1,  oftradalas;  2,  soa- 
valas,  3,  oft  radest,  alle  vare  enige 
buokak  oft  radest  legje;  4,  oftguov- 
lost,  oft  guvllui,  blive  enige,  of 
guvllui  saddat;  5,  ofti,  var  du  eni< 
med  ham  i  Eders  Samtale?  legjikg(, 
ofti  sagai  suin?  Være  enig,  soappat. 

Sv.  sæmes,  sæmok.  Være  enig^ 
sæmastet. 

Enig  en,  adv.  1,  oftradalasjat  1 
2,  soavala33at5  3,  oft  radest;  4,  of 
guovlost,  guvllui. 

Enighed,  s.  1,  oftvuot;  2,  of 
radde;  3,  oftradalasvuot;  4,  soappam- 
vuot^  soavalašvuot. 

Sv.  sæmesvuot. 

Enke,  s.  i,  læsk;  2,  læskalas. 

Sv.  or])ul. 

Enkelt,  adj.  1,  oftgærdasas,  er 
enkelt  Traud,  Ulædninq,  oftgær- 
dasas suodn,  blvtes;  2,  soames,  et 
enkelt  Gang,  soames  have  5  der  falde 
enkelte  Regndraaber,  soames  arvve-' 
(3almek  gaccek;  3,  En  enkelt  af  ev 
Samling,  calbme,  Skov  er  der  ikke* 
nogle  enkelte  Kiskviste,  muorak  æ) 
læk,  soames  rissečalmek. 

Sv.  1,  aktakerdasas;  akta  kerdaki 
kerde;  2,  ainak.  '' 

Enkelt,  adv.  oftgærdasa^^at. 

Enkelthedes,  i, oftgærdasasvuolf 
2,  juokke  sagjc,  oasse. 


Enki 


Ild 


141 


Erfare 


I      Enhemand, 

iboadnja. 
I     Sv.  orbul. 


læskolmai;  læsk- 


Enkesæde,  s.  1,  læskbaikke;  2, 
ilæskdallo. 
i     En  kling,  s.  guoimetæbme. 

Enli(j,   adj.  1,  oftaskas;   2,  ofto. 

Sv.  aktok. 
I     Enligen,  adv.  oftaskasat. 
i     Enlighed,  s,  oftaskasvuot,  z  m/w 
i  Enlif/hed,  oftaskasvuodastam 
I     Enrum,  s.  sierrabaikke,  sierra- 
sagje;    i    Enrum,    1,    oftoiiessi;    2, 
sierranessi. 

Ens,  adj.  1,  soavalas;  2,  oftlak- 
ikasas,  han  er  altid  ens,  alelessi  son 
jlæ  oftlakkasas;  3,  oftlakkai.  Blive, 
[være  ens  med  nogen  om,  noget,  soap- 
ipat  olbmuin  mas  tegen. 
I  Sv.  sæmok,  sæmes.  Være  ens, 
jsæmastct. 

Ens,  adv.  1,  soavalas^at;  2,  oft- 
[lakkai. 

Enshed,  s.  1,  soavalasvuot}  2, 
oftlakkaivuot. 

Ensartet,  adj.  oftslagjasas. 

Ensartet,  adv.  oftslagjasa33at. 
i  Ensartethed,  s.  oftslagjavuot. 
I  Ensdannet,  adj.  se  ligedannet. 
f  Ensformig,  adj.  1,  oftlakkai;  2, 
oftlakkasas;  3,  nubbastuvakættai. 
,  Ensformigen,  adv.  1,  oftlakkai; 
f2j  ofllakkasaJlat. 

I  Ensformig hed,  s.  1,  oftlakkai- 
vuot; 2,  oftlakkasasvuot;  3,  nubba- 
•stuvakættaivuot. 

Enslig,  adj.  se  enlig. 

Enslgdende ,  adj.  seligelydende, 
,  Ensom,  adj.  1,  oftoi;  2,  guoi- 
(inetæbnic;  3,  olbmutæbme,  et  ensomt 
Sted,  olbmutes  baikk*. 

Sv.  1,  aktok;  2,  queibmetebmc. 
I     Ensomt,  adv.  1,  oftoi;  2,  §uoi- 
metæbmen. 


Ensomhed,  s.  1,  oftovuot;  2, 
guoimetesvuot;  3,  olbmutesvuot. 

Enssindel,  adj.  oftmiellalas. 

Sv.  aktmiælalas. 

Enssindet,  adv.  oftmiellalal- 
3at. 

Enssindethed,  s.  oftmiellalas- 
vuot. 

Enstemmig,  adj.  1,  oftjedna- 
sas;  2,  oftradalas;  3,  se  overens- 
stemmende. 

Sv.  sæmradak. 

Enstemmigen,  adv.  1,  oftjed- 
nasa33at;  2,  oftnjalmest^  3,  of  trades  t; 
4.  oftarvvalusast. 

Enstemmig  hed,  s.  i,  oftjedna- 
sasvuot;  2,  oftnjalbmej  3,  oftarvva- 
lus. 

Enstydig,  adj.  1,  oftmafsolas; 
2,  oftarvedatte. 

Ens  ty  di  gen,  adv.  oftmafsola^- 
3at. 

Enstydighed,  s.  1,  oftoaivvel; 

2,  oftmafsolasvuot. 

Enten,  conj.  daihe;  enfew  — ■ — 
eller,  daihe daihe. 

Sv.  jogo. 

Enøjet,  adj.  1,  calmebællej  2, 
calmebællag. 

Sv.  1,  calmepelakj  2,  calmelakke; 

3,  skurre. 

Epidemi,  s.  golggodavd. 

Epidemisk,  adj.  golgolas,  epi- 
demiske Sygdomme,  golgolas  davdak. 

Er,  s.  se  Ir. 

Er  ag  te,  v.  dubmit. 

Eragtning,  s.  duobmo. 

Ere  mit,   s.  eremit;    se  Eneboer. 

Erfare,  v.  1,  dovddat;  2,  oaid- 
net,  erfare  Godt  og  Ondt,  burid  bahaid 
oaidnet;  3,  diettet,  oa330t  diettet,  af 
hans  Brev  har  jeg  erfaret  hans 
Uheld,  sugirjestlæm  oa33om  diettet, 
oaidnam  læm  su  oasetesvuoda;  4, 
fuobmaset. 


Er  f  I 


142 


Erkvndifirclse 


Sv.  Ijtobdct;  2,  vuoidnct;  3,  aicet; 
4,  jiuljot. 

Erfaring,  s.  i,  dovddo^  dovd- 
dam;  2,  oaidnem;  3,  dietto;  dicttem; 
4,  fuobmayæbme. 

Sv.  1,  iiiocce^  2,  vuokatem. 

E  r  fa  ren,  adj .  i,  harj  anam ;  har- 
jetuvvum^  2,  oappavas. 

Sv.  1,  oppes;  2,  mattak;  mattanje. 

Erfarenhed,  s. l,oappavasvuot; 
2,  se  Erfaring. 

Erholde,  v.  1,  fidnit,  Brød  er 
ikke  til  at  erholde,  laibbe  i  læk  fid- 
nimest,  fidiiimussan;  2,  oaJlotj  søge 
at  erholde,  ojildet. 

Sv.  03^01;  søge  at  erholde,  o^^otel. 

Erholdelse,  s.  1,  fidnim;  2,  033- 
30111.     O^iidæbine. 

Erhverve,  v.  aldsis  barggat; 
han  kan  ikke  ved  arbeide  erhverve 
sig  Klæder,  i  såte  biftasid  aldsis 
barggat;  2,  fidnit. 

Sv.  1,  al)let,  jeg  arbeider  vel,  men 
kan  Intel  erhverve,  pargab  mai  ik 
ib  mabke  able;  2,  rikkot.  En,  som 
Intet  erhverver,  abletel)me. 

Erhvervelse,  s.  1,  barggam; 
2,  fidnini. 

Erhvcrvsgren,  Erhvervskilde, 
s.  fidnimgæidno. 

Erindre,  v.  A.  1,  iiiuitatet,  da 
jeg  erindrede  ham  derom,  bragte  han 
det,  go  muitatigjim  su,  de  biivti;  2, 
fuobniasattet,  jeg  vil  erindre  dig  om 
den  Bog,  aigom  fuobniasattet  dunji 
dam  girjo  birra;  3,  cælkket.  B.  1, 
muittct,  du  skal  erindre  mig  med 
Bøger,  niuittet  galgak  inunji  girjid; 
muitasct,  jeg  erindrer  endnu  de  Ti- 
der, muitasam  ain  daid  aigid;  mui- 
taslct,  jeg  erindrede  et  Ord,  muit- 
taslim  oft  sane;  synes  at  erindre, 
muitastaddat,  jeg  erindrer  ikke  riqtig, 
men  saaledes  sgnes  jeg  at  erindre, 
im    muilc    ricft,   nuft   niuitastaddani ; 


2,  fuobmaset.  Som  godt  kan  erindre, 
muittel,  en  erindrer  bedre  Spørgs-\ 
maal  og  Svar  end  en  anden,  nubbe! 
gaccaldagaidjavastadusaidmuittalabbo! 
læ  go  nubbe.  Egenskaben,  muittel- 1 
vuot.  \ 

Sv.  A.  1,  muitajattet,  dersom  jeg\ 
glemmer  det,  skal  dn  erindre  mig 
derom,  jus  ojaldattab,  die  todn  borrili 
muitajattet  muiiji  tab;  2, suggelet.  B. 

1,  muitet;  muitelet,  muitestet,  ye</ er- 
indrer  vel  nogenledes,  muitestab  mai ', 

2,  fuomacct.    Muitel;  muitokes. 
Erindring ,  Erindren,  s.  A.  1, 

muitatæbnie,  2,  fuobmasattcm.  B.  i,. 
muitto;  muittem. 

Sv,  A.  l,niuitajatteni;  2.  suggelem. 
B.  1,  muitto;  muiteni,  muitajem;  2. 
muitelem,  muitulas,  muitolvas. 

Er  kj en  de,  v.  dovddat,  erkjende 
sig  forpligtet,  gædnegassan  jecas 
dovddat. 

Sv,  tobdet.  ' 

Erkjendelse,  s.  1,  dovddo,  for 
at  han  kunde  komme  til  Erkjendelse 
af  sine  Feil,  vai  boadasi  mæddadu- 
saides  dovddoi;  2,  dovddam. 

Sv.  1,  tobdo;  2,  tobdcm. 

Erkjendtlig,  adj.  1,  gittovas: 
2,  dovdde;  3,  dovdolas. 

Sv.  1,  kitokes;  2,  tobdejc. 

Erkjendtligen,  adv.  1,  gitto- 
va33at*,  2,  dovdola33at. 

Erkjendtlighed,  s.  1,  gitto- 
vasvuot;  2,  dovddovuot;  3,  dovdolas- 
vuot. 

Erklære,  v.  1,  dicdetet;2,  cælk- 
ket. 

Erklæring,  s.  arvvalus. 

Erkyndige  sig  om,  v.  dieto- 
stct,  jeg  faar  erkyndige  mig  om  den 
Sag,  fcrtim  dam  asse  dietostaddat. 

Erkyn  di  geise,  s.  dietostæbme, 
dietostaddam. 


Erlæggc 


143 


Faa 


Erlætjge,  v.  niafsat. 

Erheggelse,  s.  mafsam. 

Ernære,  v.  l,ælctet:  2,  biebmaf. 

Sv.  piæbinet. 

Ernærelse,   s.  1,  ælelæbme;  2, 
biebiiiam. 

Ernærer,     s.    i,    æletægje;    2, 
bicbine. 

I     Erobre,  v.  i,  vuoittct;  2,  vald- 
jdct,  soade  cada  vuoittet,  valddct. 

Sv.  1,  vidnet;  2,  oitet. 

Erobrer,  s.  l,vuoitte^  2,  valddc. 

Erobring,  s.  vuoitto. 
;   Erstatning,     s.    1,    mafso;    2, 
bultanas. 

Sv.  lildfcra. 
if    Es  tat  te,  v.  1,  mafsat;  2,  buttet, 
jeg  skal  nok    erstatte   igjen  paa  en 
anden  Maaile,  g-allc  mon  bullim  fast 
ærra  lakkal-,  bultadet. 

Sv.  maksct. 

Erstatter ,  s.  1,  niafse;  2,  butte; 
butfadægje. 

Erstattclig,  adj.  i,  mavsetatte; 

avselægje;  2,  buttadatte,  butfadægje. 

Etmaal,  s,  birralmbæivve. 

Etsteds,  adv.  1,  muttombaikkai; 

uttom  baikest;  2,  goggonessi. 

Evangelisk,  adj.  evangelalas. 

Ev  a  ng  el  is  k ,  adv.  evangelala^^at. 

Evangelisk  lied,    s.    cvangela- 
asvuot. 


.!    Evangelium,  s.  evangelium. 

i 


Evangelist,  s.  i,  cvangclium- 
olmai;  2,  evangelista,   evangelistalas. 

Eventgr,  s.  l,cuvces;  2,  ibniaS- 
dappatus. 

Sv.  supces. 

Eventgrlig,  adj.  ibmaslas. 

Eventyrlig  en,  adv.  ibmaSlajjat. 

Eventyr  I  ighed,  s.  ibmaSvuot; 
ibmaslasvuot. 

Evig,  adj.  agalag,  til  evig  Tid, 
agalas  aiggai. 

Sv.  1,  ekeve,  ekeven  aikai;  2, 
ikææ;  3,  ikalas,  ikkatoroje. 

Evig  en,  adv.  agala33at. 

Sv.  1,  ikevaij  2,  ikkat. 

Ev  ighed,  s.  agalasvuot. 

Sv.  1,  ekeve;  ekeve,  ikalas  aimo^ 
2,  af  Evighed,  emen  aimost. 

Evindelig,  o.  s.  v.,  se  eviij  o  s.  v. 

Evne,  s.  1,  appe;  2,  nalca;  3, 
særra;  4,  vægjo,  forlange  over  Evne, 
bagjel  væjo  gaibedet.  Som  er  be- 
gavet med  gode  Evner,  muittel.  Egen- 
skaben,  muittelvuot. 

Sv.  i,  lamoj  2,  væjo.     Muitel. 

Evne,  s.  se  Emne. 

Exempel,  s.  i,  eksempal;  2, 
auddamærkka  •,  Z,  for  Exempel,  makka, 
naar  Dn  for  Exempel  var  min 
Tjener,  go  don  makka  muo  balvva- 
lægje  legjik. 

Sv.  i,  eksempel;  2,  esmærke;  3, 
puoikaldak. 


F. 


Faa,  adj.  1,  uccan;  2,  barvve, 
larvvai,  faa  ere  de,  som  ere  udvalgte, 
larvvai,  gudek  læk  valljijuvvum.  ^n- 
e  for  faa,  harvaset. 

Sv.  1,  kallasaceh,  kallaseh,  kallok. 

Faa,  \.  i,  oa^^ot,  faar  jeg  spør ge 
lig?  oa^omgo  dust  jærrat?  det  er 
kke  til  at  faa,  i  læk  oa^jomest;  0330- 
tet,   de  to  fik  lidt,   oalostæiga  uc- 


canaSj  som  er  til  at  faa,  oa30sægjc, 
Bogen  er  rigtignok  til  at  faa,  men 
Tiden  har  ikke  tilladt  at  hente  den^ 
læ  galle  girje  oajosægje,  mutto  dille 
i  læk  luoitadam  vie^at.  iSV^e,  ar- 
beide paa  at  faa,  03udet,  søge  at 
faa  sin  Næste  til  det  Gode,  buorrai 
guoimes  03udet;  stræber  man  ikke 
at  faa,  faar  man  Intet,    o^udkættai 


144 


Fald 


i  olmiis  oa^o  maidegen;  Tiden  til  at 
søge  at  faa  Livsophold,  heggi  0311- 
datnus  aigge;  2,  fidnit;  fidnistet,  fik 
du  Fisk?  jer/  fik  lidt,  fidnikgo  gulid? 
fidnistim;  3,  happetct,  (faa  Tid  til,') 
jeg  fik  ikke  spørge,  da  han  havde 
Hastværk,  im  happetam  jærrat  go 
hoapost  læij  4,  faa  fat  i,  fattit;  5, 
fert  tit;  (hlive  nødt  til,')  jeg  faar  vel 
at  gjøre  det,  fertim  galle  dam  dakkat; 
6,  njassat.  Faaes,  oa3o5uvvat,  ^  rfewne 
Sø  faaes  ikke  Fisk,  dam  javrest  i 
oa30suva  guoUe. 

Sv.  1,  0330t;  0330tet,  jeg  søgte 
ni  faa  ham  fast,  0330tijeb  soj  2, 
faa  en  Fisk,  hver  Gang  der  fiskes, 
aktasattet.  0|30set,  i  quele  tane 
j auren  033OS. 

Faar,  s.  save;  Faarenes  Ilvile- 
plads,  savcai  livva  silljo,  livadam 
sagje. 

Sv.  i,  sauc;  2,  smala. 

Faar eh jord,  s.  1,  savccaællo, 
2,  -buvve,  3,  -orddo. 

Sv.  sauccaælo. 

Faarehus,  s.  savccagoatte. 

Faare hyrde,  s.  1,  savcaid  gæC- 
ce;  2,  savcaid  va33e. 

Sv.  sauci  reinoheje. 

Faare klæ der,  s.  savccabiftasak. 

Faaretnelk ,  kogt  tned  Løbe, 
s.  bibme. 

Faareskind,  s.  ralTe. 

Faaresti,  s.  savccagoatte. 

Fabel,  s.  \,  cuvces;  2,  fabel. 

Sv.  supces. 

Fahelagtig ,  adj.  cuvceslagas. 

Sv.  omanjeslakas. 

F  ah  ela  g  ti  gen,  adv.  ciivceslak- 
ivai. 

Fabellære,  s.  fabeloappo. 

Fad,  adj.  se  taabelig. 

Fad,  s.  1,  garrc;  2,  cl  russisk 
malet  Træ  f  ad,  stavic. 

Sv.  kare. 


Fadder,  s.  1.  ristvanhem;  % 
ristacce,  ristædnc. 

Sv.  kristacce,  kristedne. 

Faddergave,  s.  nabmasas  ællo 

Fadderskab,   s.    Sv.   fadderlaki 

Fader,  s.  1,  acce-,  2,  vanhem 
Opføre  sig  som  Fader,  acastallat. 

Sv.  acce. 

Fa  der  he  d,  s.  acceviiot. 

Faderlig,  adj.  1,  accalas;  2 
accelaga5;  3,  accelakkasas. 

Faderligen,  adv.  \,  accala^at 
2,  accelakkai. 

Faderlighed,  s.  1,  acčevuot 
2,  accalasvuot. 

Faderløs,  adj.  1,  acetæbme 
2,  oarbes.  Blive  faderløs,  ace- 
tuvvut.     Gjøre  faderløs,  acetuttct. 

Faderløshed,  s.  1,  acetesvuot 
2,  oarbesvuot. 

Fag,  s.  1,  gærdde,  (Omfar) 
2,  fidno,  (Syssel). 

F  age,  adv.  se  snart. 

Fager,  adj.  se  f  aver, 

F  a  {/te,  s.  i,  lat;  2,  mædno. 

Fakke,  v.  fattit. 

Fal,  adv.  tilfals,  vuovddcmlakkal 

Sv.  Som  er  tilfals,  vuobdemes. 

Fal  aske,  s.  l,gavjak;  2,  gudna 
skavas;  skappasak. 

Sv.  kappanjes;  keppanes;  kip. 

Fal  by  de,     v.     vuovddalet,    htn 
falbød  sine  flarer,  men  solgte  Inte 
vuovddali    galle    galvoides,    mutto 
maidegen  vuovddam;  2,  fallat. 

Sv.  falet. 

Falhyden,  s.  i,  viiovddalæbm(> 
2,  fallam. 

Fald,  s.  Ijgacco,  at  drikke  indU 
man  falder,  jukkat  dassaci  go  gac( 
sadda;  gaccam;  2,  jorram;  3,  jorre 
læbme;  jorralvas,  Menneskets  Fal 
olbmu  jorralæbme,  jorralvas;  4,  fiei 
ralæbme;  5,  se  Tilfælde. 

Sv.  1,  kaccemj  2,  jorrcm. 


Falde 


145 


Faniill 


1  Falde,  v.  1,  gač("at,  Vinteren 
faldt  paa,  dalvve  gacai  bagjeli,  den 
Shik  falder  oq  ophorer,  dat  vierro 
jgacca  ja  nokka^  gacadet,  Hornene 
\  falde  af,  coarvek  gacadck;  Snekorm 
i  bef/ynde  at  falde,  niuotlagcalmek  ga- 
Icadisgottek;  2,  jorrat;  joradet;  jorra- 
1  let,  han  faldt  og  stod  op  igjen,  men 
{ kunde  ikke  staa  paa  Fodderne, 
jjorrali  ja  011035011,  niiitto  i  mattam 
ibissot  julgi  ald;  3,  fierrat;  fierralet; 
4,  slabmit ;  5,  radetet,  Træet  falder 
bragende  til  Jorden,  muorra  radet 
ædnami;  6,  goskidet^  7,  gjentagende 
falde  og  staa  op,  riiosadet^  8,  falde 
tungt,  jalketet.  Stenen  faldt  til  Jor- 
;rfen,  gædgge  jalketi  ædnami;  9,  gul- 
jpetet;  iO,  falde  paa  I\næ,  paa  sit 
\^Ansigt,  mannat-,  11,  luoitadet-,  12, 
luoittet-,  13,  fallit  cibbides,  muo- 
doides  ala;  14,  falde  fra  Idnanden, 
halgidet;  15,  solgidet;  16,  skilgi- 
|det;  Tonden  falder  fra  hinanden, 
varpel  halgid,  solgid,  skilgid;  17, 
lom  Prisen,  halbbot;  18,  om  Van- 
\det,  Hævelser,  Pris,  o.  s.  v., 
Yuollanet;  19,  rottit;  20,  coakkot; 
21,  cæiketetj  22,  falde  i  Krigen, 
igoddatallat;  23,  falde,  træffe  sig, 
:  heiv\  it,  '  effersom  det  falder,  dade- 
mield  go  hæivve;  24,  falde,  geraade 
)«,  saddat.  Den  faldende  Sgge,  1, 
.janialgaddam  davd;  2,  gaccam  davd. 
I  Sv.  1,  kaccet,  Bærrene  falde  af 
Træerne,  muorjeh  miioreist  kac- 
iceh;  2,  moggoret;  3,  jorrct, 
^hvor  Træet  falder,  der  bliver 
det  liggende,  kossa  miiora  jorra, 
(tasa  tat  paca  oirot^  jorrelet;  4,. 
(snokarmet,  snokarmastet;  5,  kom- 
fpestct;  6,latkanet,  larkanet,  lætketet; 
(7,  sturanet;  8,  niaret;  9,  viækaret; 
40,  viæret;  11,  porgotet^  12,  ciil- 
ketet;  13,  calget;  14,  praset;  15, 
plakkoset^    16,  falde  i  Pris,  albot; 

,j        JVorsk- lappisk    Ordbog. 


17,  Qnia  Knæ,)  luitatot;  18,  gaddet. 
Den  faldende  Sgge,  jabmaldak^  ja- 
malkvank. 

Faldefærdig ,  adj.  gacOe  gacce, 
faldefærdigt  er  det  Hus,  gacce  gacce 
læ  dat  viesso. 

F  al  de  fær  di  gen,  adv.  gaccam- 
lakkai. 

Falholde,  v.  1,  vuovddam  varas 
adiietj  2,  se  falbgde. 

Falk,  s.  falle. 

Falme,  v.  golnnat,  hans  Udseende 
har  beggndt  at  falme,  su  habme 
golnnagodi. 

Sv.  1,  puoldnet;  2,  gollet. 

F  almen,  s.  golniiam. 

Falsk,  s.  værre,  gjøre  Falsk, 
verid  dakkat. 

Sv.  vere. 

Falsk,  adj.  1,  værre,  en  falsk 
Lære,  Trøst,  værre  oappo,  jedditus; 
sværge  en  falsk  Ed,  værre  viiordnas 
vuordnot;  værralaS,  Frygten  er  en 
falsk  Raadgiver,  ballo  læ  værralas 
arvvalam  guoibme;  2,  bættolas,  en 
falsk  Is,  bættolas  ']er\;  3,  boassto; 
4,  duSSalas,  et  falsk  Haab,  bættolas, 
dussalas  dorvvo. 

Sv.  1,  vere;  2,  pettoges;  3,  tosse, 
tosse  torvo. 

Falsk,  adv.  1,  værest;  værrala^- 
3at;  2,  bættola^^at^  3,  boasstot. 

Falskhed,  s.  1,  værreviiot;  vær- 
ralasvuot^  2,  bættoiasvuot^  3,boassto- 
viiot. 

Falskelig,  adj.  værralas. 

Falskner,  s.  vcriddakke. 

Falskneri,  s.  veriddakkam;  ve- 
riddakkamviiot. 

Familie,  s.  1,  særro;  2,  bæras, 
jeg  .har  mange  Børn  og  en  stor  Fa- 
milie, must  ollo  manaklæk  ja  stuorra 
bæras;  3,  bærregoddc;  bærregoatte; 
4,  joavkko. 

Sv.  pærad. 

10 


Famle 


146 


Fai 


Famle,  v.  1,  raivvot,  i  et  mørkt 
Værelse  famler  man  med  Hænderne, 

sevndjis  viesost  olmiis  raivvo  giedai- 
guim;  2,  /om/e  /  T«/cm,  boalbasuvvat. 

Sv.  stimpeldet. 

Famlen,s.  1,  raivvom;  2,  boalba- 
subme. 

Fanden,  s.  fnodno. 

Fane,  s.  soattelivg. 

Fanebærer,  s.  livgaguodde. 

Fang,  s.  1,  fatmadas;  2,  salladak; 
salladas ;  3,  gavnek,  Jern/ang,  riiovd- 
degavnek;  4,  se  Slag. 

Fa nge,  v.  1 ,  gidda  valddet,  jeg 
tog  ham  fangen,  valddim  su  gidda; 
fanges,  gidda  dillai  saddat,  valddu- 
juvviit;  TUfangetagelse,  s.  giddavald- 
dem;  holde  en  fangen,  gidda  dillest 
olbmu  doallat;  2,  (grlhe  i  Luften,) 
diisstit,  diiosstot,  hun  fangede  Holden, 
dilostoi  liro;  3,  gilli  darvitet,  fange 
i  deres  Snarer,  gielaidassasek  dar- 
vitet 5  4,  fange  med  en  Slynge,  njoa- 
rastet;  5,  bivddet;  6,  fange  Lax, 
golddel. 

Sv,  1,  03501;  2,  pivtet. 

Fange,  s.  gidda  bigjujiivviini. 

F  ange  hus,  s.  giddagas. 

Fangenskah,  s.  1,  giddagas vuot; 
2,  giddadille,  geraade  i  haardl  Fan- 
genskah,  garra,  govva  giddadillai 
saddat. 

Fangevogter i  s.  giddagas  gat- 
tijægje. 

Fangst,  s.  1,  bivddo,  over  den 
Fangst  blev  der  Trætle,  dam  bivdo 
ald  saddai  naggo;  2,  jufso;  3,  juokko, 
al  Fangst  fra  den  Tid  jeg  kom, 
biiok  juokko  dam  rajast  go  bottim. 

Sv.  salaha. 

Farbar^  adj,  1,  manatatte,  naar 
1  kjenAe  at  Veiret  er  farbart,  go 
dovddabæltet  manatatte  lædalkke;  ma- 
natægje,  Vejen  er  farbar,  manalægje 
læ  gæidno;  2,  jodelatle;  jodetægje. 


Fa  r  br  od  er ,  s.  i,  yngre  end  Fa 
iler,  cæcce;  2,  ældre  end  Fader,  ække 
Faders  yngre  Broders  Barn,  cæceb 
ækeb.     Farbroders  Hustru,  ibme. 

Sv.  1,  Cece;  2,  jeke;  eke.     Ibme 

F  ar  dag,  s.  sirddembæivve. 

Fare,  s.  1,  hætte,  efterlade  sin> 
Bom  nøgne  udsatte  for  Fare  a  f  Vant 
og  Ild,  alasvutti  manaides  guodde 
cacce  ja  dola  hæde  gæccat;  2,  vaddo 
3,  varre,  paa  dette  Sted  er  der  Far< 
for  Livet,  dam  baikest  læ  hægga- 
varre.  Bringe,  sætte  i  Fare,  ud 
sætte  f  or  Fare,  hædostlittet,  je^jr  sæl 
ter  mit  Liv  i  Fare,  hæggam  hædo 
stiitfam.  Udsættes  for  Fare,  hædo 
stlivvat.  Uden  Fare,  ikke  farli(^ 
ikke  forbunden  med  Fare,  hædetæb 
me.  Hædetesviiot.  Bortlage,  befri  fo 
Fare,  hædetuttet.  Blive  uden  Fan 
befries  for  Fare,  hædetuvvat. 

Sv.  1,  hete;  2,  vahda;  begive  si 
i  Fare,  vahdai  cakatet;  3,  fuoppc 
Bringe  i  Låre,  vahdot. 

Fa  re,\A,  mannat,  fare  i  Mag,  se 
dost,  hilj  an  mannat ;  fare  til  Uimmeler, 
albmai  mamiat;  lade  fare,  nvAnnlcl,  d 
han  havde  opholdt  sig  treDaqe  hos  mit^ 
lod  jeg  ham  fare,  go  gohn  bæive  mu 
lut  læi  orrom,  de  su  manalim ;  2,  far 
bori,  vuolgget;  3,  jottet,  jeg  fare 
ikke  med  nogen  Falskhed,  im  jod 
ovtage  værrevuodain;  4,  farrit; 
fare  hastig  forbi  som  en  Skyggii 
suoivvot,  suoivvalget,  suoivanastet 
6,  njifcot;  7,  fare  efter  for  at  im 
hente,  njivcaldattet;  8,  njivggit,  6^»' 
sterne  fare  ud  igjennem  Røghulle 
cuodnamak  n  jivggek  ræpenraige  olgus 
njivggalet,  lader  os  fare  ned  af  denti 
Bakke!  njivggalædno  dam  luoke  vuo 
las !  9,  ravggat,  en  Flis  for  i  Øie 
smakko  ravgai  calbmai;  Tobak  fe 
Søvnen  til  at  fare  bort,  dubak  ravg 
gad,  suorgaha  nakkarid  erit;  10,  rob 


147 


Farvel 


mot,  Hundene  fare  devpaa,  deri, 
bædnagak  dasa  robinuk ;  H ,  rissat,  naar 
ieq  hugger  haardt  Træ,  da  fare 
Flisene  omkring,  go  garra  muora 
'cuopam  de  smakkokriššek;  12,  širrat^ 
siraidet;  13,  vælcetet^  14,  bulcetet; 
'15,  niulcetet;  16,  skievcetet;  17,  rib- 
imat;  18,  juoddat;  19,  fare  vild,  ca- 
Ijadet;  20,  fie/m/trf/cj  mæimodet;  21, 
lade  fare  ^  luoittet,  lad  den  Sag  f  are, 
iluoite  dam  as5e  ;  22,  gævvat,  han  for 
ilde,  bahast  sunji  gævai. 
I  Sv.  1,  mannet  5  2,  vuolgget;  3, 
jottet5  4,  jueddet;  h,  fare  forbi,  vas- 
set', 6,  fare  hastig  forbi  sota  en 
Skygge,  olketet,  Fisken  for  forbi, 
quele  olketi;  7,  valketet;  8,  vajeldet; 
9,  snjuketet;  10,  cordnet;  11,  fliiet; 
12,  fare  vild,  cajanet  5  13,  smokkatet ; 
14,  stobmot;  15,  luitet. 

Faren,  adj.  være  faren,  aiggai 
hoattet;  blive  ilde  faren  med  denne, 
vuorradussi,  hættai  saddat,  i  aiggai 
boattet  dain;  være  ilde  faren  med, 
vuorradusast,  hædest  læt;  i  aiggai 
boattet;  være  vel  faren  med  noget, 
iburist  aiggai  boattet  mainegen. 

Sv.  Blive  ilde  faren,  aroset;  kar- 
i6asi  potet;  njedai  Saddet. 

F  ar  en  des,  adj.  se  farbar. 
I     Fa  r  fa  der,    s.    agja;    Far  faders 
\Fader,  madaragja. 

Sv.  aja;  madderaja. 

Farlig,  adj.  I,hædalas5  2,  vad- 
idolas;  3,  varalas;  4,  sormalas,  et 
'farligt  Feir,  sormalas  dalkke. 

Sv.  1.  vahdalas,  vadhalas;  2,  latket. 

F  ar  I  i  gen,  adv.  1,  hædala33at; 
2,  vaddola33at;  3,  varala33at;  4,  sor- 
mala33at. 

Farlig  he  d,    s.  1,  hætteviiot;  2, 
hædalasvuot;  3,  vaddolasviiot;  4,  va- 
•ralasvuot;  5,  sormalasviiot. 
■     Farm,  s,  farbme,  en  Baadfarm, 
Ivanasfarbme. 


F  armoder,  s.  akko;  Farmoders 
Moder,  madarakko. 

Sv.  akka;  madderakka. 

Farsot,  s,  1,  golggedavd;  2,  jot- 
tedavd. 

Sv.  mannejepuoccelvas. 

Fart,  s.  1,  manno,  mannam;  2, 
jotto;  komme  paa  Fart,  jottui  boat- 
tet; jottem;  jottam;  jottamvuotj  3, 
gæidno.  Komme  paa  Fart,  jottat. 
31ed  en  Fart,  i  en  Fart,  hoapost. 

Sv.  1,  mannemj  2,  kæino;  3,  vuol- 
geni,  vuolgev;  med  en  Fart,  hækket, 
spait.  JFina  i^rtrf,  najaket,  naar  Bau- 
den faar  sin  Fart,  ko  vatnas  najak. 

Fartøi,  s.  1,  skip;  2,  vanas. 

Sv,  i,  hakse,  Uausa ;  2,  skip. 

F  arv  and,  s.  favlle,  dette  Farvand 
kjender  jeg  ikke,  dam  favle  im  diede. 

Farve,  s.  l,ivdne;  2,  Materialet, 
baidno.  Farvelas,  adj.  ivdnetæbme. 
Ivdnetesviiot.  Mi^te  Farven,  blive 
f  arveløs,  ivdnetuvviit ;  berøve  Farve, 
gjøre  farveløs,  ivdnetuttet.  Miste 
Farve,  om  Dijr,  1,  baittet;  2,  galk- 
koluvvut.  Forandre  Farven  paa  Dyr, 
galkkoluttet. 

Sv.  paino.  3Iiste  Faiwen,  virret, 
det  Elæde  taber  sin  Farve,  tatstrud 
virra.  Som  mister  Farven,  virre- 
takes.    Virretakesvuot. 

Farve,  v.  baidnet. 

Sv.  painet;  painetet. 

Farvegræs,  s.  1,  jævne;  2,  gil- 
dak;  3,  madar,  (Farveurt.) 

Farvei,  s.  1,  jottemgæidno;  2, 
jodatak. 

Farvel,  s.  l,dierviiodak,_/e7  tager 
endnu  ikke  Farvel,  im  vuost  dier- 
vuodaid  daga;  ærrodiervuodak;  2, 
Farvel!  iØnskel)til  den,  de  Bort- 
dragende, mana,  manne,  mannatdierv- 
van!  3,  til  den,  de  Gjenblivende, 
bace,  bacce,  baccet  diervvan! 

Sv.  1,  tast  ain!  2,  tebe  tist;  3,  orro 
10* 


F; 


148 


Fat 


puorisl!  4,  te  goit  tabali!  te  goil 
tan  palen!  5,  kilto  poddolokost!  6, 
gonat!  Stf/e  Farvel,  1,  gonalatlet; 
2,  aileviesot. 

Farver,  s.  baidne. 

Sv,  paineteje. 

Farvning,  s.  baidnem. 

Farvet,  adj.  1,  ixnasas, flerf arvet, 
moaddeivnasaS;  2,  stierkfarvet,  som 
har  stærk  Farve,  cakkad ;  3,  soak- 
kad.    Ivnasaj^at.     Ivnasasviiot. 

Sv.  cakkok,  som  har  stærk  Farve. 

Farveiirt,  s.  livdnjo. 

Fast,  adv.  se  næslen. 

Fast,  adj,  1,  gidda,  er  det  lost 
eller  fasl?  orrogoluovos  daihe  gidda? 
2,  nanos,  det  f  aste  Land,  naiina  æd- 
nam;  en  fast  Grund,  liolig,  Beslnt- 
nincf,  nanna  vuoddo,  orromsagje,  arv- 
yaliis;  3,  cavg,  cavgad;  4,  savrre,  el 
vel  æltet  lir  ød  er  fasl,  biirist  dup- 
pijuvvum  laibbe  savrre,  cavgad  læ; 
5,  davggad,  om  Træ.  Anse  for  fast, 
nanoset. 

Sv.  1,  nannok,  naniias;  2,  caiikes, 
caukok,  cauka,  cauges ;  3,  caktok, 
fast  Kjød,  caktok  piærgo;  4,  saure, 
om  Kjød  Off  Fisk. 

Fast,  adv.  1,  gidda,  del  er  f  rosset 
fast  til  Bordet,  gahiii  gidda  bævddai ; 
2,  nanoset;  nanosi;  3, eavd;  4,  cavg, 
cavgad,  ha)t  holdt  fasl,  doalai  cav- 
gad; 5,  saviTct. 

Fasthed»  s.  l,giddavuot;  2,  na- 
nosvuot;  3,  cavdvuot;  4,  cavgadvuot; 
5,  savrrevuot. 

Fastboende,  s.  ot/  adj.  assc. 

Faste,  s,  1,  borakæltaivuot;  2, 
fassto. 

Sv.  1,  porrokoiTom;  2,  fasto. 

Faste,  v.  borakæltai  orrot  Fa- 
stende^ borak ;  borakaMtai ;  et  faslende 
Hjcrle,  vuosstc,  iddcdcs  vaibnio,  jerj 


er  cndnn  fastende,  iddedes    vaibin< 
ain  must  læ.  I 

Sv.  porrok  orrot; /ås/e«r/e,  porroli 

Faslen,  s.  borakættai  orrom. 

Fasteprædiken,  s. fasstosardm 

Fasler,  s.  siessa. 

Sv.  i,  sæsa^  2,  Moders  Fastet 
akkalakko. 

Fastholde, \. A.  bissidattet,  bissa 
nattet,  fastholde  Opmærksomheden 
darkelvuoda  bissidattet,  bissanattef.  I' 
Fastholdes,  bissanet. 

Fastholdelse,  s.  A.  1,  bissidat 
tem;  2,  bissanattem,    B,  bissanæbuK 

Fasthængen,  s.  bissanæbme 
bissom. 

Fastland,  s.  i,  nannam;  2,  gadd(l 
han  er  ikke  paa  Øen,   han  er  alltid 
rede  (jaact  paa  Fastlandet,  sullust 
læk,  inanai  jo  gaddai. 

Sv.  nannam. 

Fastne,  fastnes,  v.  \,  giddanel 
2,  nannosmet;  nanosmuvval;  3,  cavg: 
ganet 5  4,  savrrot:  savrasmet;  5,  bis 
sanet;  6,  darvvanet;  7.  coafcanel 
8,  roakkaset;  9,  davgganet ;  iO,  stalki 
kat;  H,snalkkat^  12,  boalbbaset;  i: 
vavddat;  14,  dakkanet;  15,  hakkase 

Sv.  1,  nannot;  2,  tabrennet;  : 
vautet;  4,  saurot;  5,  saktet;  6,  njom 
ketet;  7,  tæppot. 

Fastsætte,   v.    1,   mærredet: 
bigjat. 

Sv.  1,  meretel;  2,  piejet. 

Faslsællelse,  s.  1,  mærredæbmi 
2,  bigjam. 

Fa  sila  f/e,  v,  giddavalddct. 

Sv.  tuobbelef. 

Fasltafjelse,  s.  giddavalddem.' 

Fat,  adv.  1,  (beskaffent,^  hvo 
ledes  er  del  fal!  moftlæ;  hvorledi 
er  del  fat  med  dif/?  moft  ælæk?  i 
diib'd,  niaggar  dille  dust  læ?  det  * 
slet  fal  med  os,  nævrre  dille  mist  la 


Fat 


149 


Fcde 


2,  faa,   (jrihe,    ta<je  fat  i,    fattit^    3, 
i  tåge  fat  paa  et  arbeide,  riebniat. 
i     Sv.   1,  viiokak ;   matne   vuoken  le 
Itodn?  2,  fatta  tet. 

I  Fatning,  s.  lotfkadviiot. 
Fatte,  v.  1.  doppit;  2,  fattit;  3, 
arvedet;  4,  Ullil;  jeg  fatter  det  ikke, 
im  dam  arved,  fitte;  5,  valddet,  fatte 
\  Kjærlighede  Hud  til  en,  rakisviioda, 
[vasse  gæsagcn  valddet;  6,  fatte  sig 
\kort,  oanekassat  sardnot;  7,  fatte  sig, 
i  lodkudattet-,  8,  oacodetjecas.  Fattet, 
I  se  forberedet. 

I     Sv.  1,  fattatet;  2,  sorjot;  3,  skenot. 
Fatteevne,    s.   1,  fietto;    2,  fit- 
timviiot,    kvad  hindrer,   naar  baade 
\Lyst  og  Fatteevne  er  der,  mi  doalla, 
Igo  sikke  hallo  ja  fittimvuotta  læ;    3, 
jfiedolasviiot.       Som    har   Fatteevne, 
1,  arvedægje;  2,  fiedolas.    Som  ikke 
i  har,  mangler  Fatteevne,  fiedotæbme. 
\  Mangel  paa  Fatteevne^  fiedotesvuot. 
Sv.  Som  har  Fatteevne,  skeileies; 
skenok;  skenolas. 
Fattelig,  adj.  arvedatte. 
Fatteligen,  adv.  arvedattamlak- 
kai. 

Fattelighed,  s.  arvedattamvuot. 
Fattes,  v.  vaillot,  hvadfattes  dig? 
.  mi  vaillo  dust?  2,  vadneje^/a^es  Tid, 
vadnedille  must  læ ;  3,  der  skal  ikke 
;  fattes  paa  Sgnd  eller  Nød,  suddo  daihe 
hættevanes  i  læk. 
J     Sv.  1,  vailot;  2,  katot. 
i      Fatteslig,  adj.  vaivaslagan. 
!      Fattig,    adj.    1,-vaivas,    aldeles 
fattig,   cappisvaivas;    2,    gæfhe;    3, 
nævrre,  kuns  i  umiddelbar  Modsæt- 
ning   til  rig:   fattige   Børn    og  rige 
{Børn,  nævrre  manak  ja  javalas  ma- 
jnak.     Blive  fattig,  nævrrot 
j      Sv.  1,  vaives5    2,  kove;   3,  hæjo. 
[Blive  fattig,  1,  hæjonet;  2,  njaskaset. 
Fat  ti  gen,  adv.  vaivaset. 
Fattigdom,  s.  1,  vaivasvuot;  2, 


gæfhevuot,  det  bringer  os  i  Fattig- 
dom, dat  dakka  min  vaivasvutti,  gæfhe- 
vutti;  3,  nævrrevuot. 

Fattigvæsen,   s.  vaivasrakadus. 

F  av  er,  adj.  favrro,  vakker  og 
f  aver,  cabes  ja  favrro.  Faverhed, 
s.  favrrovuot.  Ajise  for  f  aver,  fav- 
roset.  Blive  f  aver,  favrosmet.  Gjøre 
faver,  favrosmattet. 

Sv.  fauro.     Faurot. 

Favn,  s.  1,  fatme,  fatmo;  2,  sal, 
salla,  dette  sidste  ogsaa  Maalet,  en 
Favn  Brænde,  muorrasal.  En  Favn 
f  nid,  1,  fatmadas;  2,  salladak,  salla- 
das.  Favn-,  favnelang,  sallasas,  de 
bragte  favnlange  Stokke,  sallasas 
galdaid  si  bufte. 

Sv.  1,  fatme;  2;  sal. 

Favne,  v.  1,  fatmot;  fatmodet; 
fatmastet,  tag  dette  Hø  i  Favnen, 
fatmast  daid  suinid;  2,  salastet. 

Sv.  1,  fatmet;  2,  sallastet. 

Favnen,  s.  1,  fatmom;  fatmo- 
dæbme ;  fatmastæbme  •,  2,  salastæbme. 

Feber,  s.  Sv.  sut,  sutta, /mw  lig- 
ger syg  i  Feber,  suttast  le  puocemen. 

Februar,  s.  1,  februar:  2,  gov- 
vamannod;  første  Februar,  gintelmis 
bæivve. 

Sv.  kuovamano. 

Fed,  adj.  1,  buoidde;  2,  asvas; 
3,  sælbas;  4,  njavkad;  5,  jolle;  6, 
det  Fede  i  Hjertet,  morcce;  7,  vu- 
gji;  8,  være  fed,  addamin  læt;  gad- 
magin  læt;  10,  biddai,  om  Træer. 
Blivefed,federe,  1,  buoiddot;  buoi- 
datallat;  2,  adaiduvvat;  3,  asvasmet. 
Være  fedsmagende,  njavkidet. 

Sv.  1,  puoitak,  puoite,  puoites;  2, 
jivajes;  3,  jolle;  4,  være  fed,  ad- 
damesne,  addamin  let;  5,  kadmeken, 
kadmekisne  let.  1,  Puoitot;  2,  adas- 
mouvet,  addasmoet,  a^astucet;  3,  kad- 
motet;  4,  calget. 

Fede,  v.  1,  biioiddodet;  2,  adai- 


Fedc 


150 


elt 


dultet 5  3,  asvastet;  asvasmattet^  4, 
njavkidattet. 

Sv.  piioitotet. 

Fedhed,  s.  1,  buolddevuot ;  2, 
asvasvuot;  3,  sælbasvuot;  4,  njav- 
kadvuot;  5,  vugjivuot;  6,  biddaivuot. 

Fedme,  s.  1,  buoidde;  2,  bidde, 
i  Træer. 

Sv.  piioite. 

Fedt,  s.  1,  vuogja;  2,  buoidde;  3, 
niorcce;  4,  njifco^  5,  njagcoj  6,jolIe; 
joliebuoide;  7,  alasbuoidde;  8,  gad- 
mag;  9,  colos;  10,  iikso.  Skyde 
Fedt,  Fedme  f  i-a  sig,  1,  badiijodet, 
badnjot;  2,  caridet;  3.  gailaget;  4, 
vuoccot.  Fedle,  vuojatet.  Afhoye 
Fedt  «/■  Sæl,  Hval,  o.  fl.  v.  biddét. 

Sv.  1.  vuoij  5  2,  puoite;  3,  alias. 

Fedt  et,  adj.  vuogjanaga. 

Fei,  adj.  som  snart  dør,  Sv.  1, 
svaiges;  2,  faiges. 

Fetjte,  o.  v.  Feide,  o.  s.  v.,  se 
Strid,  Krifi,    XJvenskah. 

Feifj,  adj.  argge,  arggelagan. 
Blive  fei(f,  arggot.  Gjøre  feig,  arg- 
godet. 

Sv.  arge,  arges,  argok.  Argot. 
Argotet. 

Feigt,  adv.  arggelakkai. 

Feig  he  d,  s.  arggevuot. 

Feil,  s.  i,  vikke,  hvor  er  Feilen? 
goggo  læ  vikke;  2,  mæddadus^  3, 
nieddugasvuot;  4,  rikkom;  5,  maiduc ; 
6,  cggir,  eggirviiot.  Faa  Feil,  1, 
cggarastet;  2,  eggirduvvat;  3,  rik- 
suvvat.  Foraarsage  Feil,  1,  eggir- 
duttct^  2,  riksuttet. 

Sv.  1,  mæddo;  2,  ejem;  3,  valpe; 
4,  vikke ;  5,  maine.  Foraarsage  Feil, 
mainetattet. 

Feil,  adj.  boassto. 

Feil,  adv.  1,  boasstot;  boassto 
lakkai;  2,  mæddel,  5%r/e/e?7,  mæddcl 
baccet,  se  forbi.  Slaa  feil,  1,  vælltct ; 
2,   mæddet,   da  slaar  ali  Haah  feil. 


dalle  buok  dorvvo  væltta,  iiiædda;  3 
se  mishjkhes ^  tåge  feil  o.  s.  v..  A' 
feile. 

Sv.  1,  poitot;  2,  mæddelen.  Veltes 
ikke  slaa  hans  Ord  feil,  æh  so  pa-< 
koh  velte ;  mæddet;  tåge  feil,  mastetei 

Feilagtig,  adj.  1,  boassto;  2! 
mæddalas. 

Sv.  1,  mæddokes;  2,  vikkalas. 

Feilagtigen,  adv.  boasstolakkai 

Feilhar,  adj.  mæddadægje. 

Feilharhed,    s.  mæddadamvuol 

Feile,  v.  1,  mæddet,  jeg  feilede 
toq  feil  af  Vejen,  meddim  gæino ;  dv 
feilede  forbi,  meddik  baldastj  mæd- 
dadet,  da  vidagligen  feile,  gojuokk 
bæive  mi  læp  mæddadægjek;  3,  rik- 
ket; 4,  cajadet;  5,  ægjet;  6,  vælttel 
det  kan  ikke  feile  vi  jo  maa  vinde 
i  mate  vælttet  åtte  mi  vuoittepj  1 
se  mangle,  skade.  Tilbøjelig  til  a 
feile,  ægjalas.     Ægjalasvuot. 

Sv.  1,  mæddet,  mæddot;  2,  ejet 
jejet,  jæjet;  3,  cajanet.  Den  son 
feiler,  jejos;  jejedakes. 

Feilfri,  adj.  maidnetæbme.  Maid 
iietesvuot. 

Feilgreb,  s.  boasstovuot. 

Feilskud,  s.  lappadbaccem. 

Feilslagen,  adj.  feilslagne  For 
haabninger,  bettujuvvum  doaivok. 

Feiltagelse,  s.  ægjem. 

Sv.  ejem. 

Feil  trin,  s.  mæddadus. 

Feire,  v.  bassenadnet. 

Feje,  v.  suoppalastet. 

Sv.  1,  saudnjot;  2,  væjatct. 

Feining,  s.  suoppalastem. 

Fejekost,  s.  suoppal. 

Feje  skarn,  s.  luodne. 

Sv.  cumpcc. 

Felbereder,  s.  nakkidmæidde. 

Sv.  nakkitalteje. 

Felt,  s.  at  drage  Ulf ells,  i  Feltet» 
soattai  mannat. 


151 


Finde 


I     Fem,  num.  card.  1,  vit;  3,  vidas. 
i  Fem  (Mange,  vitti. 
I     Sv.  1,  vit  5  2,  vitas. 

Femte,  num.  ord.  vidad.  For  det 
[femte,  vidadest;  vidadassi;  for  femte 
\Gang,  vittasi.  Den  femte  Del,  vi- 
Idadas. 

Sv.  vitad.     Vitadest.     Vitadcs. 

Femten,  num.  card.  vit  nubbe 
ilokkai. 

I     Sv.  vita  mubbe  lokkai. 
i     Femtende,   num.    ord.  1,   vidad 
[nubbe  lokkai;  2,  vit  nubbe  logad. 
1     Sv.  vitad  mubbe  lokkai. 

Femti,  num.  card.  vit  loge. 

Sv.  vita  lokke. 

Ferie,  s.  assto. 

Ferm,  adj.  1,  doaimalasj  2,  cæppe. 
iDoaimalagjat.    Doaimalasvuot. 
;    Fersk,  adj.  varas.    Varaset.    Va- 
[rasvuot. 

Sv.  varras. 

Fest,  s.  basek. 

Sv,  passe. 

Festdag,  s.  bassebæivve. 
I    Festlig,  adj.  basse. 

Festligholde,  v.  bassenadnet. 

Festligholdelse ,  s.  bassenad- 
nem. 

Fielfras,  s.  gædkke. 
]    Fiende,  s.  1,  vassalas;  2,  cudde. 

Sv.  1,  vassolas;  2,  cude. 

Fiendsk,  adj.  vassai.  Vassaivuot, 
vasse  vuot. 

Sv.  vassolas. 

Fiendtlig,  adj. vassalas.  Vašša- 
lajlat.     Vaššalasvuot. 

Fil,  s.  fil. 

Sv.  filo;  svilo. 

File,  v.  1,  sagjit;  2,  fillit. 

Fille,  s.  1,  lincce;  2,  raissko. 

Fillet,  adj.  linccai.  Fiere  fillet, 
gaa  fillet  kUedt,  lincadet.  Linccaivuot. 
^  Fils  pa  an,  Filsløv,  s,  maille. 

Sv.  filomsmuolke. 


Fin,  s.  sabme;  sameias;  Suomalas, 
Finlænder. 

Sv.  sabme;  sabmelas.    Suomalas. 

Fin,  adj.  1,  fines;  2,  vuorje,  (tgnd); 
3,  davje,  {ttet);  4,  smavva,  fint  Mei, 
smavva  jafTo;  5,  basske,  (trang,)  en 
finSi(ft,\)askes  sifta;  6,  cægge,  (tgnd,) 
en  fn  Traad,  ceggis  suodn. 

Sv.  i,  segges,  (smal)'^  2,  smaives; 
smaives  jafo,  smaivak. 

Fint,  adv.  1,  fidnaset;  2  vuorjet; 
3,  davjet;  4,  smavvaset,  smavvasi;  5, 
bassket;  6,  cægget. 

Finhed,  s.  I,  finesvuot;  2,  vuor- 
jevuot;  3,  davjevuot;  4,  smavvavuot; 
5,  basskevuol;  6,  cæggevuot. 

Finde,  v.  A.  1,  gavdnat,  /e^  har 
endnu  ikke  fundet  min  Datter 
saa  at  jeg  har  talt  med  hende,  im 
læk  vela  nieiddam  sagaidi  gavdnam; 
lade  finde,  gavnatet,  lad  mig  finde 
Naade  for  dine  Øinel  gavnatifcik 
munji  armo  calmidad  audast!  2,  finde 
Vei,  frem,  itd,  d&gj^it,  finder  du  tid? 
dajakgo  olgusj  dajadet;  3,  finde  det 
Hette,  Bedste,  dæittet,  jeg  finder  det 
bedste,  dæitam  buoremus;  4,  finde 
paa,  hutkkit;  5,  åoyåådii,(føle,kjende,) 
jeg  finder  mig  endnu  ikke  stterk  nok, 
im  vela  dovdajeccam  dam  made  dier- 
vasen;  finde  sig  besværet,  dovddat 
jecas  lossodattujuvvum;  6,  finde  sig 
tilfreds  paa  et  Sted,  i  sin  Stilling, 
duttavas  læt  baikest,  dillestes.  B. 
Findes,  1,  gavnadet,  her  skulle  vi 
findes,  (mødes,)  dasa  galggap  mi  gav- 
nadet; 2,  gavnataddat,  jEy^erre/«m</er, 
ifølqe  hvilke  man  findes  som  en 
Løgner,  sagak,  mai  gæccen  gielesen 
gavnataddat;  lade  sig  finde,  gavna- 
dattet  jecas,  du  lader  dig  finde  der, 
gavnadattak  jeccad  dasa.  Heldig  i 
at  finde,  i,  gavdnel;  2,  gavnis.  1, 
Gavdnelvuotj  2,  gavnisvuot. 

Sv.  A.  i,  kaudnet;   endnu  er  det 


Fin  de 


152 


F  i  s  1j  e  d  r  æ  t 


Sølvhjerg  ikke  fundet,  kaudnek  le 
anje  tat  silbavarre;  kaudiietet;  2, 
teitet.  B.  kaiidnetallet.  Funden,  kaud- 
noks,  en  funden  Øxe,  kaiuliioks  akšo. 
Som  kati  findes,  kaudnos,  det  er  ikke 
til  at  finde,  det  kan  ikke  findes,  i 
le  kaudnos. 

Findelen,  s.  l,lodnas;  2,  gavd- 
nambalkka;  3,  ottamas. 

Finden,  Finding,  s.  A.  1,  gavd- 
nam,  det  er  ikke  til  at  fmde,  dat  i 
læk  gavdnamest;  2,  dagjam-,  daja- 
dæbme;  3,  dæittam;  4,  hutkkini;  5, 
dovddam.  B.  gavnadæbme;  2,  gavna- 
taddani. 

F  in  de  r,  s.  gavdne. 

Finding ,  se  Fund. 

Finger,  s.  1,  suorm;  2,  cuvdde; 
pege  med  Fingeren,  cujotet  cuvdin. 
Lillefingeren,  cænkis,  cingis,  celkiš; 
orbis;  3,  Langfingeren,  gasksuorm. 

Sv.  1,  suorm;  2,  cute.  Lillefinger, 
cecer^  Pegefinger,  caCok.  Som  har 
Fingre,  suormek. 

Fingerbøl,  s.  suormagoatle. 

Sv.  suormakote. 

Fingerring,  s.  suormas. 

Sv.  suornies.  Forsgne  med  Rin- 
ger, suormestet. 

Finland,  s.  suomaædnani. 

Sv.  suomaednam. 

Finlandsk,  adj.  suomalas. 

Finlænder,  s.  suomalas. 

Sv.  suomalas. 

Finne,  s.  suome. 

Sv.  suomalas. 

Finne  paa  Fisk,  s.  l,agelvæfse; 
2,  rogge ;  Finne  paa  Helleflgndre, 
radkke. 

Sv.  viddek. 

Finne,  s.  1,   siejakasj    2,  sifces. 

Sv.  casme.   Finnet,  casmak. 

Finsk,  adj.  1,  (/a/^^jiVr,)  sameias; 
finsk  (lappisk)  Sprog,  samcgiel;  paa 
Finsk,  samas,  jeg  tcenker  eftcr  hvor- 


ledes det  er  paa  Finsk,  smietam  mol 
læ  samas.  Tale  Finsk,  samastet 
tale  en  til  paa  Finsk,  samestattet 
2,  se  finlandsk,  Finlænder.  Tal 
Finsk,  suomastallat,  finsk  Sprog,  suo- 
magiel. 

Sv.  1,  se  Lap,  lappisk ',  2,  suo.) 
maias. 

Finte,  s.  skuccesadne. 

Finte,  v.  skuccit. 

Fip,  s.  gæcce. 

F  ir  ben,  s.  Sv.  lyshol. 

Fir  e,mim.card.  \,fire  Xe//e,njællj 
goade ;  fire  og  femti,  gudad  lokkai  njæl- 
Ija;  2,  njæljas.    Fire  Gange,  njellji 

Sv.  1,  nelje;  2,  neljes^  neljok. 

Fire,  v.  A.  \,  luoittet,  fir  pm 
Skantet!  luoite  skaut!  2,  loa^jat,  dv 
skal  fire  paa  Brasen,  loa33at  galga 
kaftan;  lo^jit,  fire  og  hale,  luoittei 
lo33it  ja  duopadet;  B.  vuollanet,  fir 
for  den  Stærkere,  gievrabbo  audaS' 
vuollanet,  luoittet. 

Firen,  s.  A.  l,luoittem;  2,  loa| 
3am,  lo33imj  B.  vuollanæbmc. 

Firsprang,  s.  gunno. 

Sv.  vainkem. 

Fisk,  s.  guoUe.  Fiskene,  Stjer 
nenehilledet,  gallabardne.  Fiskehc 
veder,  som  koges  til  Jxrealurentt 
liebmasak.  Fattig  paa  Fink,  guole< 
tæbme,  denne  Egn  er  den  fattigste 
har  størst  Jfangel  paa  Fisk,  dv 
guovllo  guoletemus  læ.  Mangel  pm 
Fisk,  guoletesvuotla^  Mangel  ptu 
Fisk  alene  for  leirets  Skyld,  guO< 
letesvuotta  dušše  dalke  gæccen. 

Sv.  quele.  Smaafisk,  1,  vejekl 
2,  kedkekeh. 

Fiske,  v.  1,  oaggot;   2,  bivddet 

Sv.  1,  pivdet;  2,  j auret. 

tiskedam,  s.  guolleladdo. 

Sv.  quelepuodo. 

Fiskedræt,    s.  1,  oaggom,    i 
Fiskedræt,  oft  oaggomest. 


Fiskcdræt 


i53 


Sv.  pivdo. 

Fiskefangst,  s.  guollefidnig. 

Sv.  salaha. 

Fiskefjam,  s.  1,  ficrbma,  2,  se 
Garn. 

Fiske  ff  r  tind,  s.  njuor. 

Fiskekrofj,  s.  vuog. 

Sv.  og- 5  vuog. 

Fiskelever,  s .  en  Ret  a  f  Fiske- 
lever,   Fiskelarme    ofj    Kræk/infier, 
Imæsste. 
!     Sv.  mesto. 

Fiskemave,  s.  guttemak. 

Fiskepark,  s.  guolleladdo. 

Fisker,  s.  1,  oaggo;  2,  bivddar; 
3,  guolleolmus. 
I     Fiskeri,  s.  1,  oaggoin; 2,  bivddem. 

Fiskericf,  adj.  guollai,  e>/  /wÅe- 
r/((/  Sø,  guollas  javrre.     Guollaiviiot. 

Sv.  qiielai. 

Fiskeruse,  s.  mærdde. 

Sv.  mærdde. 

Fiskeskjæl,  s.  ciiobmo. 

Sv.  ciiom. 

Fiskeslo,  s.  sloakko.  Udiajje 
Sloen,  Indvoldene,  slokkit. 

Fiskespore,  s.  guoUebæcck. 

Fiskestime,  s.  l,lubme;  2,guol- 
ilehivvudak. 

Sv.  oivates. 

/'/sZ-eSiø,  s.  vakko,  fakko.  Sma(/e 
Uaf  Fiskesø,  vakkonjaddat. 

Fiskeorn,  s.  Sv.  quelek. 

Fjante,  s.  njalvas  ohnus. 

Sv.  kaives. 

Fjantet,  adj.  njalvvai.  Njalvvai- 
vuot.    Hære  sif/  fjantet  ad,  njalvvat. 

Sv.  kaivestet. 

Fjas,  s.  1,  hoalsse;  2,  joavdelas 
assc,  han  har  allid  saa  incffet  Fjas 
fm'  si(/,  alelessi  joavdelas  assid,joav- 
delasvuodaid  adna;  3,  det  er  Fjas 
imerf  ham,  i  reie  diervvaii. 


Fjase,  v.  i,  hoalsedet;  2,  joav- 
delas, dussalas  læikaid  adnet. 

Fjed,  s.  lavkke. 

Sv.  lavke. 

Fjeld,  s.  1,  diiodar:  2,  cærroj 
3,  suoddaroaivve. 

Sv.  \,  diiodar;  2,  cærro;  3,  quou- 
tel;  4,  puovd. 

Fjeldho,  Fjeldhonde,  s.  bagje- 
olmiis. 

Fjeld  by,  s.  bagjesid. 

Fjeldfin,  s.  bagjeohnus,  bagje- 
sabme. 

Sv.  varesabmelas. 

Fjeld  folk,  s.  bagjevæk. 

Fjeldryg,  s.  1,  duodar-,  2,  varre- 
sælgge. 

Sv.  kor;  siiolokor. 

Fjeldtind,  s.  gaissa. 

Fjeldørret,  s.  ravddo. 

Sv.  raiidp. 

Fjel- de,  imm.  ord.  njæljad,  for 
det  fjerde,  njæljadassi;  njæljadasast; 
den  fjerde  Del,  njæljadas. 

Sv.  Heljad;  neljadest;  neljades. 

Fjerdin y ,  s.  njæljadas. 

Fjerdinyaar,  s. jakkenjæljadas. 

Fjerdinyvei,  s.  1,  bædnegul- 
lam-,  2,  milienjæljadas. 

Fjern,  adj.  l,gukka;  2,  gukken- 
orro,  han  droy  i  det  Fjerne,  til 
fjerne  Lande,  gukkas  manai,  guk- 
kenorro  ædnamidi ;  i  del  Fjerne  saaes 
en  Baad,    gukken  oidnujuviii   vanas. 

Sv.  4,  kukke;  kukkas,  kukken;  2, 
mece;  mecos*,  mccen. 

Fjernt,  adv.  gukkas;  gukken. 

Fjernhed,  s.  gukkavuot;  gukken- 
vuot. 

Fjerne,  v.  A.  l,oIgudet;  2,  dob- 
bcdet;  3,  davedet;  4,  gaiddadet, /j'erne 
en  fra  vort  Samfund,  gaiddadet, 
olgudet  muttom  min  særvest.  B. 
Fjerne  siy,  fjernes,  1,  olggonet;   2, 


F  j  erne 


154 


Fl 


S' 


dobbanct,  gaaer  endnu  læiu/ere^  for 
at  vi  kunne  fjernes  mere,  vuolgget 
ain,  vai  dobbanifcimek;  3,  davvanet, 
Baaden  fjerner  siff  fra  Stran- 
den, vanas  davvan  gaddest;  4,  gaid- 
dat,  sijnes  det  at  fjerne  eller  nærme 
siff?  orrogo  gaiddemen  daihe  lakka- 
næmen?  al  vi  ikke  skulle  fjerne  os 
fra  hans  Ord,  amamek  su  sanin  erit 
gaiddadaddat;  Sproffet  fjerner  sig 
lidt,  giella  gaidelasta. 

Sv.  A.  1,  tuobbetet;  2,  mecetet;  3, 
pignotet.  B.  1,  tuobbanet;  2,rnecanet, 
fjerne  siff  langt,  lidt  hen  ff  ere,  me  can 
mecas,  mecebus;  3,  pignonet. 

Fjernelse ,  Fjernen,  s.  A.  1,  ol- 
gudæbme;  2,  dobbedæbme;  3,  dave- 
dæbmc;  4,  gaiddadæbmc.  B,  1,  ol- 
gonæbmc;  2,  dobbanæbmc;  3,  dav- 
vanæbme ;  4,  gaiddam. 

Fjert,  s.  d,  buosskom;  2,  jiissom. 
Buosskotj  jussot. 

Sv.  puoskes.     Puosket. 

Fjoff,  fjollet,  se  fjantet. 

Fjor,  adj.  dimas,  dinias  jage; 
fjorffammelt  Mel,  dimas  jaffo,  dimas 
jage  jaffo;  ifjor,  adv.  dimag;  fra  ifjor, 
dimacest;  indtil  ifjor,  dimag  ragjai. 

Sv,  tibmas;  tibma;  tibmacest. 

Fjord,  viiodna;  lidt  nærmere 
Fjorden,  vuodiialækka. 

Sv.  1.  vuodn,  det  Inder  ste  af  en 
Fjord,  vuodnamokke ;  2,  jargn,  (Slætte 
skjult  a  f  f^and.J 

Fjorten,  num.  card.  njællja  nubbe 
lukkai. 

Sv.  1,  nelje  mubbe  lokkai;2,  nelje 
lokke  nain. 

Fjortende,  num.  ord.  4,  njæljad 
nubbe  lokkai;  2,  njællja  nubbe  logad. 

Sv.  1,  neljad  mubbe  lokkai;  2,  neljad 
lokke  nain. 

Fjol,  o.  s.  v.  se  Fjante. 

i'j^tn,  s.  Sv.  \,  aggc;  2,  navva. 

F j  aul  er,  s.  l,dolgge,  ribbe,  rive 


Fjæder,  dolgid  gasskit;  2,  bo3;  3 
det  Indersle  af  Fjæderen,  gal)iiie. 

Sv.  1,  tolke;  2,  pa3;  3,  Fu  (/le 
Halen,  paltom;  4,  Fjæder  til  at  skriv^ 
med,  skoroc. 

Fjæderløs ,  adj.  labme,  rfen  TiA 
i  hvilken  Fufflene  ere  fjæderlose 
labmeboddo,  loddelamboddo. 

Sv.  labma,  en  fjæderløs  Fuffl,\i\hmc 
labma  lodde.    Blive  fjæderløs,  \dhmo\ 

Fjæl,  s.  fiello. 

Sv.  fiællo. 

Fjære,  s.  1,  gådde;  2,  ficrvva 
Fjæreprist,  en  Fuffl,  gaddevirruS. 

fjøs,  s.  oamegoatte. 

Sv.  puvekote. 

Flåa,  v.  1,  njuovvat;  2,  flåa  lien 
f  odder,  gavllot;  3,  Bark  af  Træer 
loggot. 

Sv.  1,  njuovet;  2,  njasket^  3,  skid- 
det:  4,  saccet;  5,  luepket;  6,  logget 

F  lab,  s.  vælsse. 

Sv.  hamse. 

Fl  ad,  adj.  1,  duolbas,  den  fladii 
Haand,  duolbba  giet;  detflade  Land 
duolbba  ædnam;  2,  se  skamfuld.  De\ 
Flade,  Inderste  i  IJaanden,  i,  vai- 
mos ;  2,  læppe.  Blive  flad,  dæppanel 
Gjøre  flad,  1,  dulbbit;  2,  dæppanattel 

Sv.  1,  tuolpa,  tuolpes,  en  flad  Sten 
luolpa  kedke;  2,  luobbo,  luobbo  kæt 
3,  blcc;  fladnæset,  blece  njuonak;  4 
plakko.  Det  Flade  i  llaandew 
lopo. 

Fladt,  adv.  duolbaset. 

Sv.  plakkot,  liffffe  fladt,  paaFlaå 
siden,  plakkot  jalkahet. 

F  lad  he  d,  s.  duolbasvuot. 

Fladbrød,  s.  bæsselaibbe. 

Flade,  s.  1,  jalgadas^  2,  duollK 
basvuot. 

Sv.  jalget,  jalgot. 

Flaffe,  s.  1,  gappalak;  2,  balddoi| 
e»  fhjdende  Isflaffe. 

Sv.  peke. 


FJaggermiis 


155 


Flok 


Flaggermus,  s.  Sv.  licssen. 

Flagre,  v.  i,  lippat;  2,  livardct; 
3,  livcardet,  Luen  /lagrer,  doUa- 
.niuovc  livcard;  4,  rappat;  ravaidet, 
Fuglen  flagrer  i  Snaren,  lodde  rappa, 
'ravaid  gielast;  5,  rafi-at,  Duen  flag- 
rede næsten  ned  paa  Hovedet,  masa 
de  oaive  ala  ravcai  duvva. 
'  Sv.  JjSlaivetet;  2,  slibcot;  3,  slap- 
;6et;  4;  strappat;  5,  strapketet. 
[  F  lagr  en,  s.  l,lippam;livardæbme; 
2,  livcardæbme;  3,  rappam;  ravai- 
dæbme;  4,  rafcam. 

Flak,  adj.  se  flad. 
I    Flakke,  v.  se  flcekke. 
i    Flakke,    v.   golggat;     golgadet. 
En  som  flakker   omkring,   golgolas. 
I    Sv.  kolket. 

I    F I  ak  ken,   s.    golggam;     golga- 
idæbme ;  golgolasvuot. 
(    Flakne,  v.  se  Hækne. 
j    t  lamme,  s.  njuovc. 
i    Sv.  snjipco. 

I   Flamme,   v.  1,    njivgetet,  Ilden 
flammede,  dolla  njivgeti;   2,  njifcot; 
|3,  livardet,  ISordlgsene  flamme,  giiov- 
.jakasak  livardek. 
t   Sv.  snjuvet. 

■\  Flammen,  s.  1,  njivgetæbme;  2, 
iijifcom;  3,  livardæbme. 

Flaske,  s.  1,  flassko;  2,  af  Næ- 
Ver,  gievlak;  3,  boartte. 
1  Sv.  1,  fiasko;  2,  sligiia. 

Flaske  sig,  v.  gævvat. 

Flaskefoder,  s.  laskur. 
;  Flau,    adj.    i,  laivve;  2,  væga- 
æbmoj  3,  se  skamfuld.     1,  Laivve- 
uot;  2,  vægatesvuot. 

Flere,  adj,  moadde,  der  ere  flere 
Uile  til  Fjeldbijen,  moadde  bædne- 
ullam  læ  siddi.     De  fleste,  ænas. 

Fl  er  he  d,  s.  ænas;  ænas  bællc; 
Miasvuol ;  ænemusvuot. 

Fleraarig,  adj.  nioaddejakkasas. 
,  Flertallet,  s.  ænas;  ænaslokko. 


Fleregange,  adv.  moaddegærdde. 

Flereslags,  adj.  moaddelagas. 

Flerestedsy  adv.  moaddebaikest, 
-baikin. 

Flesk,  s.  spidnebierggo. 

Flette,  s.  bargis. 

Flette,  v.  l,bargedet;2,  ruvddit, 
Slædehaandene  ere  flettede,  gerissuo- 
nak  riivddijuvvum  læk. 

Sv.  parkaltet;  parketet. 

Fletten,  s.  i,  bargedæbme;  2, 
ruvddim. 

Fletning,  s.  bargaldak. 
-  Sv.  parkaltak. 

Flid,  s.  vissalvuot;  se  Forsæt. 

Sv.  æljo;    anvende  Flid,  vaikotet. 

Flik,  s.  duoqas. 

Sv.  tuogries. 

Flikke,  v.  1,  njallot;  2,  duogqat. 

Sv.  tiiogr|et. 

Flink,  adj.  1,  doaimalag;  2,  Cæppe. 

Sv.  ceppe. 

Flin  let,  adv.  doawnalag^at. 

Flinkhed,  s.  1,  doaimalasvuot;  2, 
Oæppevuot. 

Flint,  s.  didno. 

Sv.  tidno. 

Flint,  s.  se  Gevær. 

Flis,  s.  1,  soades:  2,  færrahas. 
Saare,  stikke  med  Flis,  soadestet, 
jeg  stak  en  Flis  i  Ilaanden,  gietimn 
soadestim. 

Sv.  kara. 

Flittig,  adj.  yissal. 

Sv.  1,  vassel;  2,  æljok. 

Flittig  en,  adv,  vissalet. 

Flittighed,  s.  vissalvuot. 

Flod,  s.  dædno;  ædno. 

Sv.  ædno;  jeno. 

Flod,  s.  (hoit  Vand,)  1,  ullej 
2,  olle,  /  Havet  er  Flod  og  Ebbe, 
mærast  læ  olle  ja  fiervva. 

Sv    tulve. 

Flod,  s.  Sggdommen,  golggam. 

Flok,   s.   i,  doakke;    2,  cor;    3, 


Flok 


156 


Flvtt( 


gappala.  Renflok,  gappalaboccu, 
boccucor;  4,  om  Udyr,  valvve;  5, 
om  Fuffle,  moag;  6,  liip;  lubm;  7, 
om  Rijpevy  moalte. 

Sv.  1,  fliiok;  2,  tokke;  3,  correk; 
4,  tradjo;  5,  nauka^  6,  valvve;  7, 
muos. 

Flokke  sifj,  v.  cobmaluvvat,  Hun- 
dene flokke  sig  til  ham,  bædnagak 
čobmaluvvek  su  ouddi. 

Flokkevis,  adv.  1,  dokki  dokkij 
dokkalagai.  Stnjye  flokkevis  om, 
valvvot,  om  Ulve. 

Sv.  1,  tokki  tokki;  2,  corrcki  cor- 
reki;  3,  naukai  naukai;  4,  nuioscki 
inuoseki. 

Flom^  s.  dulvve,  hele  Sommeren 
i(jjennem  stod  Elven  i  Hom,  cada 
gæseg  diilvest  læi  dædno. 

Sv.  tnlve. 

Flomtidf  s.  diilvveaigge. 

Flor.,  s.  se  Blomslriuf/,  Velstand . 

Flot,  adj.  l,govddo;  2,  govddel. 
Blive  flot,  govddot.  Gjøre  flot, 
govdotet.     Se  overdaadiff. 

Sv.   kobdcles.     Kobdol.     Kobdulet, 

Fine,  s.  ciiorrok. 

Sv.  curok. 

Fluift,  s.  1,  girddeiii,  Fufjlens 
Fliitjt,  lodde  girddem ;  Skyde  en  Fuyl 
i  Flugten,  girdededines  lodde  baccel; 
2,  manne;  3,  jotto,  luujlens.  Pilens 
Flvfft,  Iiioda,  njuola  inaniio,  jotio;  4, 
Hnndliiif/ru  at  fltjyle,  l)atara^birie ; 
ballarus,  vi  toye  Fhujten  for  Jiøyen^ 
battariissi  vulgiinck  suovast.  Drive 
paaFluyt,  balaratlet,  drive  sine  Fien- 
der paa  Fliujt,  va5sala^iiidæ.sck  bala- 
rattet. 

Sv.  halelenij  2,  palerein. 

Flnx,  adv.  dakkavidi. 

i^ly^  v.  addct,  fly  mly  Bmjcn, 
addo  iMunji  girje. 

Fhjy  v.  se  flyijle. 


Fly  de,  v.  1,  govddot,  i  lavt  Vant 
f  lyder  Banden  ikke  op  til  Stranden 

coaga  sist  vanas  i  govdo  gaddai^  gov- 
didet,  Sneen  trykker  Isen  ned  ot 
Famlet  f  lyder  op,  ninota  dædda  jet] 
ja  cacce  govdid;  2,  golggat,  (j'inde, 
golgadet,  hans  Tale  f  lød  som  Elvei 
i  Flom,  su  sardne  dego  dulvvejo 
golgadi;  3,  (//»/rfe  over,)  govddai 
alle  Elve  fløde  over,  jogak  l)iio 
govdde;  4,  f  lyde  over  et  Kars  Breti 
der,  stilécot;  5,  abbot^  6,  se  komm 
af.  Som  f  ly  der,  govdel.  Govdelvuo 
Flydende.,  adv.  iollelcl,  tale  flydendt 
jottelet  sardnot. 

Sv.  1,  kolket-,  2,  cavet;  3,  kobdo 
Trfe  flyder  paa  Våndet,  niuorra  kob 
do  caccn  nal;  4,  læUot;  5,  f  lyd 
over,  tulvet;  6,  abbesel;  7,  flya 
ovenpaa,  som  Fedt,  carcbdet.  Sot- 
f lyder,  1,  kobdel;  2,  hisskosj lydendt 
Gjøre  f  lydende,  hisskelet.    Flydendt 

1,  kolkejc^  2,  snjoreje. 

Fly  yte,  v.  bataret,  bataraddat. 

Sv.  paleret. 

Fl  yy  ti  ff,  adj.  1,  bataradde;  ! 
girdde,  du  er  meyet  flyytiy  ad  dii' 
don  læk  nielgad  girdde;  3,  girddel 
4,  girddes;  5,  golgolaS. 

Sv.  1,  patereje;  2,  niolsotakes. 

Flyytiy  en,  adv.  1,  golgola33al 

2,  hoai)usl,  delte  arbeide  er  yjorl  a» 
for  flyytiyen,  dal  baiggo  læ  dakku 
juvvuin  appar  hoaposl. 

Flyyliyhed,  s.  1,  bataraddain 
vuot;  2,  girddelvuot;  3,  hoappovuo* 
4,  golgolasvuot. 

Flyytliny,  Flyylniny,  s.  bata 
ra^gje  ;  bataradde. 

Sv.  palereje;  palur;  paterva. 

Flyndre,  s.  l,l)odrck;  2,  guor 
mak;  3,  fiudar. 

Flytte,  v.  1,  .sinldcl,  flytte  e 
Iiirl,e,  girko  sirddet  3  h/ælpe  i 
flytte,    sirdelct,    jey    reiser^   for 


Fl^tt« 


157 


Fod 


ififfelpe  ham  at  f'/i/tle,  vuolgam  sii 
«irdelct;  sirdaSet,  Syy dommen  f  lijtler 
siq  hid  0(j  did  latitjs  Leyemet,  sir- 
daSæmeii  læ  davd  rubinaš  micUa-,  2, 
rfarrif,  eu  saadan  Fhjltehjst  du  har! 
^daggar  faiTistiibmevuot,  ini  dust  læ! 
farritet,  det  var  ikke  innlimt  at  f  lytte, 
larrilatlcmest  i  læm;  holde  paa  at 
flytte,  farristaddat,  jey  holder  nu  paa 
at  /lytte,  farristaddamen  dal  læm  5  3, 
ijottat,  Smerten  flytter  siy,  bavcas 
ijotla;  iotlel,  f orjiemmeliyen  om  lien- 
byernes  Flytninger^  4,  murddet, 
iinurddelet,  flytter  Eder  lidt  nærmere 
hid,  for  at  Folk  hunne  erholde  Plads, 
iinurddelastet  dabelid,  vailcakkek  olb- 
mvk;  5,  Sevg-galet;  6,  goarkkat. 
I  Sv.  1,  sirtetj  2,  jottet,  hjælpe  al 
\f lytte,  jottctet. 

I  Flytning,  s.  d,  sirddem;  sirdda- 
gak;  2,  joltam;  joltem;  3,  farro,  dti 
\har  ikke  for  været  med  paa  en 
Flytning,  ik  don  læk  Saddam  auddal 
jottom  larroi;  4,  miirddem;  5,  sevgga- 
læbme;  6,  goarkkam. 
i  Flyttedag,  s.  1,  sirddembæive, 
:|2,  jottambæivve. 

f    Flyttegods,  s.    sirddem  galvok. 
'l     Fl  yve,  s.  girddet;  f  lyve  e f  ter  for 


[    Sv,  haletet;  f  lyve  op:   1,  halanct; 

j2,  lapcet. 

j     F  læk,  s.  Ijduolv;  2,  dilkko,  paa 

Pyrj  se  Plet. 

i    Sv.  i,  tuolv;'  2,  teble. 

Flække,  v.  diiolvadet.  FUekket, 
iduolvas. 

Sv.  tuolvatet. 

Flække,  v.  A.  l,njallat;  2,  laig- 
igadet;  3,  lanjatel;  4,  soppatj  5,  sar- 
rat;  6,  spilggalet.  B.  Flækne,  d, 
mjallat;  laiggtiset;  3,  ladnjat^  ladnja- 
|scl;  4,  loggasel;  5,  sadnjaset,  Træct 
pækncr,  muorra  sadnjas. 


Sv.  A.  1,  hiopket;  2,  rattet.  En 
flækt  og  tørret  Fisk,  rattak. 

Flæ  ny,  adv.  1//^"//,  sækka ;  sæk- 
kalagai;  2,  ærotusataga;  3,  ærotkæl- 
tai,  give  sine  Gaver  iflæng,  addal- 
dagaides  addet  ærotusataga,  ærot- 
kættai. 

Flø,  v.  occat,  vi  reise  ikke  im, 
da  Våndet  flor,  æp  viiolge  cace 
occameii  ala;  lade  flø,  ocetct,  jeg 
lader  Baaden  flø  op,  ocelam  vadnas. 

Sv.  tulvet. 
.'  Fl  øen,  Fløing,  s.  occam. 

Fløde,  s.  1,  lafc;  2,  goppa.  Blive 
Fløde,  lafcot. 

Sv.  kappa.    Kappagotet. 

Floi,  s.  livg. 

Flo  i  te,    v.    iijiirggit;    njiiorggot. 

Floiten,  s.  njurggim;  njuorggom. 

Floi  ten,  adv.  se  horte,  tabt. 

Flojel,  s.  luITel. 

Fnat,  s.  durves.  Fnattet,  ånxsdiS. 
Blive  fnattet,  diirvvot.  Gjøre  fnat- 
let,  diirvodet;  durvestet. 

Sv.  tubre.    Ruobbek,  tubrek. 

F  nok,  Fnng,  s.  Sv.  1,  agge;  2, 
nava. 

Fnyse,  v.  ruossat,  ruosadet. 

Sv.  maret. 

F  ny  sen,  ruossom;  ruosadæbme. 

Fod,  s.  1,  jii ol gge,  lemlæstet  paa 
den  e«e  JForfjjuolggelakke^  2,  ruoid; 
3,  Foden  af  et  Bjerg,  vuollc,  vare 
viioUe.  Som  har  Fødder,  -fodet, 
jiiolgak,  bredfodet,  govdajuolgak. 
-føddet,i,iiio\gag;  2,juolgasag.  Som 
har  mange,  lange  Fødder,  jiiolggai. 
Fods-,  jiiolgasas,  tyve  fods,  fodlange 
Tømmer,  guoft  loge  juolgasaS  hirsak. 
Faa  Styrke  i,  Brugen  af  FoddernCy 
juolggaiduvvat5  han  kan  ikke  faa 
Styrke  i  Fadderne,  i  væje  juolggai- 
iliivval.  Som  iiujen  Styrke  har  i 
Fodderne,  juolgetæbme.  Mangel  paa 
Styrke    i  Fodderne,     juolgctesviiot. 


Fod 


158 


Fol] 


Berøve  Fødderne  deres  Styrke, ']\iq\- 
jjeluUet,  en  Syt/dom,  som  aufjriber 
JFødderne,  berøver  Eu  JBrtiyen  af. 
Styrken  i  Fødderne,  davd,  mi  julgid 
valdda,  de  dat  juolg-etutla.  Miste 
Bruyen  aj  Fødderne,  jiiolgetuvvat, 
han  blev  syy  oy  mistede  Briujen 
of  Fødderne,  buoccai  ja  juolge- 
tuvai.  Til  f  ods,  adv.  1,  juolgasi, 
kommer  jey  ikke  frem  tilbaads,  saa 
kommer  jey  frem  tilfods,  go  im  vad- 
nasin  bæsa,  de  juolgaSi  bæsarn;  3, 
juolggeSillal^  3,  va33e,  (yaaende,) 
han  reiste  tilfods,  va33e  manai.  Gaa 
tilfods,  va33et.     Fod  for  Fod,  hiljet. 

Sv.  1,  juolke,  jey  har  Ondt  i  Fød- 
derne, juolkist  leb^  2,  fuotte,  fuette, 
Bjørnefod.  Juolkai,  juolkos.  Fodet, 
føddet,  juolkak.  Jiiolketebme,  han 
er  meyet  lanysom  til  at  yaa,  ap  ca 
jiiolketebme  le  sodn  va3et.  Juolke- 
tesvuot.  Blive  frisk  i  Fødderne, 
jiiolket. 

F 0 db  lad,  s.  1,  juolggelæppe,  2, 
paa  Dyr,  især  om  Bjørnens  For- 
labber, gæppel. 

Sv.  juolkelapa. 

Fodbred,  juolggesaje  viddo. 

Fod  er,  s.  goadas;  skoadas. 

Sv.  1,  kerdates;  kerdev;  2,  fuodar. 

Foder^s.  1,  guottomus  j  2,suoinek. 

Sv.  suoine. 

F  oder  al,  s.  1,  skuoppo;  2,  om 
en  syy  Finyer,  sklivddo. 

Fodfald,  s.  cibbi  ala  mannam; 
yjøre  et  Fodfald,    cibbi   ala  mannat. 

Fodfæste,  s.  coafce.  Som  har 
Fodfæsle,  coafcel.  Coafcelvuot.  IJave 
Fodfæste,  coafcat.  Fan  Fodfæste, 
coafeaiiet. 

Sv.  copce.  Copcot,  æh  juolkeh 
copcoh.     Give  Fodfæste,  copcotct. 


Fo  d 


yjænyer,    s.  va33e;  va33C- 


olmus. 

Fodre,  v.  giiodotet. 


Fodre,  v.  goadestcl;  skoadostc 

Fodreise,  s.  va33ematkke. 

Fodsaale,  s.  jiiolggevuoddo. 

Sv.  juolkevuodo. 

Fo  ds  ene,  s.  Sv.  den  største  Fot 
sene,  kiældak, 

Fodspor,  s.  1,  luodda;  2,  diiol 
mastak. 

Sv.  luod. 

F  ods  ti,  s.  balges. 

Sv.  palges. 

Fod  trin,  s.  lavkke;  lavkkim. 

Fodtøi,  s.  juolggegarvok. 

Foyed,  s.  1,  sunddæ;   2,  valdd( 

Sv.  sunde. 

Fok,  s.  1,  borg;  2,  guolddo:  ', 
ruivve,  4,  njædgadak.  Fyyes  ovc 
af  Fok,  borgatallat. 

Sv.  porg. 

Fold,  Folde,  s.  4,  macce;  2,  rna 
castak;  3,  gæ3aldak^  4,  væbaldak 
5,  jiioibme.  Falde  i  Folder,  juoib 
maget. 

Sv.  1,  margrja;  2,  luoska;  3,  par 
must  5  4,  puddestak. 

Fold,  s.  gærdde;  gærddai,  bui 
drede  Fold  Fruyt,  cuotte  gærdd; 
saddo. 

Folde,  v.  maccot;  2,  macastcl 
Foldekniv,  macastamnibbe. 

Sv.  1,  margr^ot;  2,  mollotet. 

Folden,  Foldniny,  s.  l,maccom 
2;  macastæbme.  i 

Foldiy,  adj.  gærdasas. 

Foldiyhed,  s.  gærdasasviiot. 

Folk,  s.  1,  olbmuk,  lanyreisendt 
lanyveis  Folk,  gukke  matke  olbniiil^ 
2,  almugj  3,  væk,  Ixriysfolket,  soa\ 
tcvæk,  -vægak ;  i  Christiania,  der  e 
saytens  Folk!  Kristianiast,  dobbe  æs 
væk!  Unsets  Folk:  4,  fuolkkc;  f 
bæras;  6,  balvvalægjek,  (Tjenere). 

Sv.  1,  almaceli;  2,  almog;  3,  væk 
4,  fuolke.  Som  har  meyet  Folk 
luolkai. 


F  o  1  k  c  (i  a  11  II  c  I  s  c 


159 


Fo 


Folhedaunelse,  s,  almiigoappo. 
!   Folkefest,  s.  almiigbasek. 
I    Folkef'cerd,  s.  olniuscærd. 
I  Folke  hoh,    s.    \,    olmuSdoakkc; 
h,  joavkko. 

Folkeli(f ,  adj.  olinuSlas. 
I  Sv.  alniacelakas. 

Folkeligen,  adv.  oliiiiišla33at. 

Folkeli(/hed,  s.    1,    olmušvuot; 
5,'olmu51a5vuot. 

Folkeliv,  s.  almugællem. 

Folkelærevy    s.    1,    almiigoapa- 
lægjc;  2,  olbmuidoapatægje. 
'  Fotkelon,   s.   balvvalegji  balkka. 

FolkemæiKjde,  s.  olbimiædnag- 
fuotla. 

Folkeoplxjsning ,  s.  ahniigciiv- 
itus. 

Folkeret, s.  olbmiii vuoigadvuotta. 

Folkerifj,  adj.  olbmiiin  dievva. 

Folkesagn,    s.    ahnugsakka;   2, 
Ibmiisakka. 

;  Folkeskole,  s.  1,  ahiiiigskul;  2, 
'oappo. 

Folkeslag,  s.  olmiisslai. 
f  Sv.  abnaceslaja. 
I  Folkesnakk  s.  njalbmesagak. 
I  Folketom,  adj.  olbmutæbme. 
I  Sv.  abnacatebme. 
!  Folke lomhed,  s. olbmutesviiotta. 
i  Folketro,    s.    1,  olbmuossko;  2, 
ilmiigossko. 

Folketcelling,  olbmulokko. 

JFo/Å-ewrtnrfr^?^</,s.olbmujottem. 

Folkevel,  s.  1,  abniigbuorre ;  2, 
finug,  olbmiii  biiorre  dille. 

Folkeværdighed,  s.  1,  olbmu- 
■^vo ;  2,  olbiniigudne. 
'  For,  adj.  som  er  for,  aiidda. 
'  Sv.  au  ta. 

i  For,  I.  Præp.  A.  1,  a,  ouddi,  komme 
•r  Øincne,  calmi  ouddi  boattet;  sag- 
\qe  nogen  for  Reilen,  laga  ouddi 
Jdcge  occat;  b,  audast,  f  or  Kongen 

au  man  slaa  op  og  blive  staaende 


for  ham,  gonagas  ouddi  færlte  olmus 
cuo^^elet  ja  su  audast  cuo330t  orrot; 
søge  at  faa  en  for  sig,  olbniu  audast- 
es  o^udet;  at  hede  for  hverandre, 
guim  guimidæniek  audast  rokkadallat ; 
c,  auddan,  Reisen  er  for  os,  matkke 
mist  læ  auddan,  audast;  d,  audald, 
.F!/  /%'^^  /»»•  dig,  bataram  du  aud- 
ald, audast;  2,  a,  ala,  skal  vi  be- 
tale dig  for  den?  galggapgo  dunji 
dam  ala,  (audast,  dast,)  mafsatj  b, 
ald,  hette  Bgrden  for  sin  Næste, 
noade  guoimes  ald  gæppedet;  3,  a, 
vuollai,  det  er  san  mørkt,  at  jeg  ikke 
ser  for  Benene,  nuft  sævdnjad,  åtte 
julgidam  vuollai  im  oaine;  falde  for 
Sværdet,  mieke  vuollai  gaccatj  b, 
vuold;  jeg  maatte  opholde  mig  to 
Døgn  for  Jlodvind,  ferttijim  guoft 
birralmbæive  orrot  vuosstaibieg  vuold; 
4,  vuosstai,  han  graad  for  micj, 
cieroi  muo  vuostai;  du  er  frem- 
med for  mig,  don  læk  åmas  muo 
vuosstai,  Cmunji;)  5,  birra,  arbei- 
de for  sit  Liv,  hæggas  birra  barg- 
gat;  6,  barast,  jeg  skrækkedes  for 
Døden,  birbmastuvvim  jabmem  ba- 
rast, (jabmemest);  7,  a,  bællai,  naar 
du  taler  et  Ord  for  mig,  go  don 
sane  muo  bællai  bakodak;  b,  bælest; 
8,  ditti,  han  kunde  ikke  tale  for 
Glæde,  i  mattam  sardnot  ilo  ditti;  for 
—  Skyld,  ditti  5  9,  gæcenj  10,  a, 
sagjai;  b,  sajest,  (istedetfor)^  H, 
varas,  Gud  skahte  os  for  det  evige 
Liv,  Ibmel  sivnedi  min  agalas  ællem 
varas;  for  Fremtiden,  aige  varas; 
11,  villai;  12,  for  —  siden,  auddal, 
for  tre  Aar  siden,  golm  jage  auddal. 
B.  Casus:  a,  nom.  det  sortner  for 
Oinene  og  suser  for  Prene,  calmek 
cappodek  ja  bæljek  jubmek;  b,  gen. 
Forstanderen  for  Indretningen,  asa- 
tusa  audastobnai;  c,  infin.  hvad  er 
det  for   et  Menneske?    mi    olbmuid 


Fo 


160 


F  o  r  a  a  d  r  i  n  ,2: 


læ  dat?  hvadf oren  vil  du  helst  have? 
guabba,  («/"  to,)  maid,  (af  flere,) 
biiorebim  don  anak?  d,  factiv.  for 
hvem  anser  dii  rniff?  gænen  anak 
don  muo?  hvad  har  jeg  gjort  for 
noget?  maid  læm  dakkam  assen?  e, 
allativ,  for  den  Rene  er  alting  rent, 
buttasi  biiok  butes;  sælge  for  en 
bestemt  Pris,  mærrednvvnm  haddai 
vuovddct;  f,  locativ,  forfærdes,  frggle, 
straffes  for  noget,  siiorgganet,  ballat, 
rangastuvvut  mastegen  ;  for  min  Mo- 
der hrændte  alt  hvad  hun  havde, 
ædnestam  buli  buok,  mi  sust  læi; 
have  Ondt  for  Brystet,  raddin  adnet. 
C.  adv.  i  Talemaaden :  for  sig  selv, 
a,  Sierra,  sierranessi,  han  bor,  spiser 
for  sig  selv,  sierra,  sierranessi  son 
assa,  borra;  b,  boddoi,  heg  det  for 
sig  selv,  bija  dam  boddoi,  sierra, 
sierranessi.  D.  f^ed  egne  Talemaa- 
den være  for  noget,  miela  adnet 
masagen;  idag  er  Jeg  ikke  for  at 
reise,  odnabæive  vuolgget  i  læk  muo 
miela  mield.  II.  Conj.  1,  go ;  2,  dastgo, 
han  kom  ikke,  for  han  var  sgg, 
i  boattam  go,  dastgo  buoccamen  læi; 

3,  for  at,  vai,  for  at  du  kan  vide 
det,  vai  dam  diedak ;  4,  dif  ti ,  jeg  kom 
for  at  høre  dig,  bottim  du  gullam 
ditti;  5,  for  at  ikke,  åmas,  for  at 
du  ikke  skal  faa  det  at  vide,  amad 
dam  saddat  diettet.  III.  adv.  appar, 
Prisen  er  for  høi,  hadde  læ  appar 
stuores.  Holde  for,  gaddet,  imene). 
Gjøre  for,  asse,  assalas  læt,  (være 
Skyld  i,  yšarsaq  til). 

Sv.  I.  a,  auti;  b,  autest;  3,  auten; 

4,  vuollai;  5,  vuoste;  6,  dieti.  II.  1, 
vai ;  2,  abma,  for  at  han  ikke  skal 
gjøre  det,  abma  tab  takkat  kalka; 
abmamis;3,  U33us;4,  acca.  III.  ila;  ilak. 

Fora  ar,  s,  gidda.  Om  Foraaret^ 
giddag.  Foraars-,  gidda,  Foraars- 
luft,  giddaaibnlo. 


Sv.  kidda.  Kiddan,  kiddek.  TH 
bringe  Foraaret,  kiddatet,  der  til 
bragte  han  Foraaret,  tobben  kidilali 

For  a  ar  sage,   v.  1,  assaskattet 

2,  dakkat;  3,  assalas  læt. 
Forafskedige,  v.  se  afskedigt 
For  a  gt,    bagjelgæccam,   kovnne 

geraade  i  Foragt,  bagjelgečcujulnnf 
saddat;  2,  dussen-gæccam,  -adiieii 
-lokkam. 

Sv.  1,  pajelkeccem;  2,  toššenadiieii 

F  or  ag  le,  v,  1,  bagjelgæccat,/ii)Oj 

ledes    bliver    Ordet   f  or  ag  tet?    mol 

bagjel  šadda  sadne  gečcujuvvum'.''  a 

dussengæccat,  -adnet,  -lokkat. 

Sv.  I,  pajelkæccet;  2,  tossenadne 

For  ag  ter,  s.  1,  bagjelgæcce;  < 

dussengæcce,  adne,  lokke. 

Foragtelig,  adj.  1,  bagjelgæ 
éetatte;  2,  dussen  anetatte,  -logatatte 

3,  bagjelgæcce;  4,  dussenadne. 
Foragteligen,    adv.    i,    bagjel 

gæccam  lakkai;  2,  dussen  adnai 
lakkai. 

Foragtelighed,s.  I,bagjelgæc 
camus;  2,  dussevuot. 

Fo  ran,  som  er,  staar  foran,  audd; 
den  foranstaaetide  Støtte,  audeb  ba33 

Sv.  1,  auta;  2,  auteltcs. 

Foran,  præp.  og  adv.  1,  audas 
den  foran  gaacnde,  audasUimnne;  ', 
auddabællai,  auddabæld. 

Sv.  autest. 

Forandre,  v.  A.  1,  nubbastutte» 

2,  jecatultet;  3,  molssot,  det  ladti 
sig  ikke  forandre  af  os,  i  læk  mi 
molssomest;  niolsosuttet;  4,  rievddji 
det.  B.  Forandre  sig,  forandre 
1,  nubbastuvvat;  2,  jecatuvvat; 
molsosuvvat;  4,  ricvddat. 

Sv.  A.  i,   æcatuttct;    2,    molsote 

3,  hæiretct;  4,  prievtetet;  5,  virtot( 
B.  1,  æratuet;  2,  niolsot;  3,  hæire 
prievtet;  4,  virtot. 

Forandring,   s.    A.    i,    nubbi 


i  Forandring  161 

'jbtuttem;  2,  jeCatultcui;  3,  molsso; 
molssom ;  4,  rievddadæbmc.  B.  1,  niib- 
basliibme;  nubbastus;  2,  jecatubmej 
3,  molsosiibme ;  4,  ricvddain. 
;  Foranderlif),  adj.  1,  nubba- 
^luvvc;  2,  jecatuvve^  3,  molsosuvvc  j 
^,  ricvdadatte. 

I  Sv.  1,  molsotakcs;  2.  preutetatte. 
i  Foranderlif/en,  adv.  l,niibba- 
lituvA'am  lakkai;  2,  inolssom  lakkai. 
1  Fofandevlicfhed,  s.  1,  niibba- 
tjtuvvamvuotj  2,  moIsoSiivvamvuot;  3, 
pievdadattamviiot. 

Foranledif/e,  v.  1,  algo  dakkat; 
iilggo    læt;   2,  asse  dakkat,   læt;    3, 
i'uotas  læt;  4,  buftet. 
i|  Sv,  puoktet. 

i  Foranledning^  s.  1,  ruotas,  dii 
,mr  været  Foranledninxfen  til  disse 
Mærker,  don  læk  læmaS  ruotas  dain 
nærkain^  2,  suog'ja^  3,  ašše. 

Foranstalte,  v.  1,  lagedet;  2, 
lisatet.     Sv.  laget. 

Foranstaltning ,  s.  1,  lage- 
ilæbme;  lagadus;  2,  asatus. 

Forarbeide,  v.  1,  barggat;  2, 
|lakkat.  Bagjel  væjo  barggat,  (arbeide 
»ver  Ixræfterne^. 

I  Forarbeidelse,  s.  1,  dakkam, 
[let  er  tjenligt  til  Forarbeidelse, 
ilakkujubmai  dokke;  2,  bai-ggam. 

Forarge,  v.   værranattet.      For- 
vrge  sig,  forarges,  værranet. 
k  Sv.  værretet.    Værranet. 
j  Forargelse,      s.     værranattem. 
['^ærranæbme. 

Forargerlig,  adj.  værranatte. 
l^ærranægje.' 

Forarm,  s.  auddagiet. 

Forarme,  v.    1,  gæf betuttet;  2, 
i;Uorbbadet.      Forarmes,    1,    gæfhe- 
pvat;  2,  guorbbat. 
I  Sv.  bæjotattet.    Hæjonet. 
i   Forarmelse,  s.  1,  gæfhetubme; 
j[,  guorbbam. 

r  I     Norsk- lappisk    Ordhot/. 


Forbcliolde 

Forbande,  v.  garrotet;  garrodet. 

Sv.  karrotet. 

For  ban  de  Ise,  s.  garro ;  garro- 
tiis  ;  garrodus. 

Sv.  karroj  karrotes. 

Forbarme  sig,  v.  1,  armetet, 
forbarme  sig  over  Fattige,  vaivasid 
armetet;  2,  arkalmastet. 

Sv.  1,  annalastet;  2,  arkalastet. 

Forbarmelse,  s.  1,  armelæbme; 
2,  arkalmastem. 

Forbarmer,  '  s.  1,  armetægje; 
2,  arkalmaste. 

Forbause,  v.  1,  gafhastuttet;  2, 
hirbmastuttet.  Forbauses,  1,  gafha- 
stuvvat;  2,  hirbmastuvvat;  3,  havgatet 

Sv.  beikaldattet.    Heikalet. 

Forbauselse,  s.  1 ,  gafhastiibme ; 
2,  hirbmastnbme^  3,  havgatæbme. 

For  beder,  s.  audastrokkadalle. 

Forbederlig,  adj.  1,  buorra- 
nægje;  2,  bnorranatte;  3,  buorredatte. 

Forbedre,  v.  buorredet,  /or- 
bedre  sine  Seeder,  davides  buorredetj 
forbedre  sig  deri,  dasa  jecas  buor- 
redet; lade  forbedre,  buorredattet, 
lader  Eder  forbedre!  buorredattet 
jecaidædek!  2,  divvot.  Forbedre 
sig,  forbedres,  buorranet,  han  ar- 
beidede paa  min  Forbedring  indtil 
jeg  blev  bedre,  buorradaddai  muo 
dassaci  ge  buorranigjim. 

Sv..  1,  puoretet;  2,  tivot,  Puo- 
ranet. 

Forbedrer,  s.  1,  buorredægje; 
2,  divvo;  divvodægje. 

Forbedring,  s.  1,  buorre- 
dæbme;  2,  divvom.  1,  Buorranæb- 
me  5  2,  buorradus,  for  ham  er  ingen 
Forbedring,  i  sunji  boade  buorradus. 

Forbehold,  s.  i,  æfto;  2,  mær- 
redæbuie. 

Sv.  1,  meretem;  2,  sæte. 

Forbeholde    sig,    v.    1,    aldsis 
mærredet;  2,  aldsis  doallat. 
11 


F  o  r  I)  c  11  o  1  ti «? 


162 


Forbindelse 


Sv.  nieretet. 

Forbeholden,  adj.  l,sagalæl]ine: 
2,  sarnotæbme. 

Forbeholdent,  adv.  1,  i  ti  cl  ga- 
set; 2,  sevdnjis  lakkai. 

Forbeholdenhed,  s.  1,  sa|:a- 
tesvuot;  2,  varogasviiol,  ylfre siji  med 
Forbeholdenhed,  varogasat,  varogas- 
vuodaiii  sardnol. 

Forbemeldte,  adj.  bægotuvvimi. 

Forben,  s.  auddajuolgge. 

Forberede^    v.    1,    rakadet;    2, 

lagedet.      Forberedes,  rakkanet,  jcfj 

er  godt  forberedet  imod  Kulden,  bu- 

rist  læm  rakkanam  bolas  vuosstai. 

Sv.  1,  karvet,  karvetet;  2,  rcidet, 
naar  alt  var  forberedet,  ko  kaik  lei 
reidetum. 

Forberedelse^  s.  l,rakkadæbine; 
2,  rakadus^  3,  lagadii^. 

Sv.  1,  karveten!^  2,  reitem,  aula- 
reitem. 

Forbetrjdning,  s.  auddaldiede- 
tæbme;  se  Varsel. 
Sv.  qiior,  quora. 

Forbi,  præp.  og  adv.  i,  mæd- 
da;  mæddel;  2,  baldel;  3,  lappad;  4, 
caskag ;  5,  boft,  kom  du  [orbi  ham'} 
botlik  su  boft?  Fare  forbi,  mædda- 
net.  Være,  blive  forbi,  1,  nokkat, 
da  er,  bliver  det  f  orbi  med  Skovene, 
de  muorak  nokkek ;  da  var,  blev  det 
forbi  med  vort  Venskab,  de  nogai 
mist  usstebvuottamek;  2,  vasset,  Mid- 
dfigen.  Sommeren,  Regnen,  Tordenen 
er  forbi,  gaskbæivve,  gæsse,  arvve, 
diermes  vassam,  nokkani  læ;  3,  dusSat. 
Med  ham  er  det  snart  forbi,  forg 
son  aige  gecin  læ. 

Sv.  1,  mæddelen;  2,  paldelen.  1, 
Nokket,  det  begynder  at  blive  forbi 
med  Kræfterne,  famoh  muste  iiokkc- 
goteh;  2,  moccaret,  allerede  er  Mid- 
dagstiden forbi,   juo    le   kaskapeive 


moCcaram;    3,    vaset;"  te  le  tat  jap 
vasam. 

Forbifarende,  adj.  1,  mæddel 
manne;  2,  mæddanægje. 

Forbifart,  s.  1,  mæddelmannani 
2,  mæddanæbme. 

Forbigaa,  v.  ved  Uddeling,  o.sa 
gofsat,  jeg  har  ikke  forbigaaet  noijei 
im  læk  gofsam  ovtage.  1  Forb 
gaaende,  1,  mæddelmanadedin,  ha 
hilste  mig  iforbigaaende,  buurre 
statti  mno  mæddel  manadedines ;  1 
oaneka35at,  (korleligen,')  han  omti 
lede  Sagen  iforbigaaende,  oanekaj^i 
son  dam  asse  bægoti.  Forbigaa  me 
Taushed,  bægotkæltai  guoddet.  Foi 
bigangen,  i,  vassam;  2,  mannam,  ti 
forbigangne  Tider,  vassam,  mannai 
aigek;  det  Forbigangne  og  det  JSæi 
værende,  mi  mannam  læ  ja  mi  di 
læ.  Forbigaaes,  gofsatallat,  jeg  ble 
forbifjaaet  ved  Bordet,  saddim  gofsa 
tallat  bævdest. 

Sv.  kopset.    Kopsatallet. 

Forbigaaen,  s.  gofsam.  Gol 
salallam,  da  kunde  der  blive  Frgh 
for  at  forbigaaes,  de  lifci  dallc  bal 
gofsatallamest. 

Forbigang,  s.  1,  mædda-,  '. 
mæddel-,  3,  baldelmannam. 

Forbillede,  s.  1,  auddagov: 
auddamærkka. 

Sv.  1,  skove;  2,  puoikaltak. 

Forbilledlig,  adj.  auddagovala" 

Forbitledligen,  atlv.  auddago^ 
boft. 

Forbiløbende,  adj.  mædde 
golgge,  en  forbiløbende  Elv,  mæ( 
delgolgge  jok. 

Forbinde,  v.  1,  cadnat;  2,  gai 
rat;  3,  se  f orpligte, forene.  Forbu 
den,  Qallieret,)  suosalas. 

Sv.  1,  cadnat;  2,  karet. 

Forbindelse,  s.  oftvuot,  h( 
har  Forbitidelse  med  ham,  ofhuoi 


Forbindelse 


163 


Forbrændelse 


suin  adna;  indfjaa  Forbindelser, 
oftvuodaid  dakkat. 

I  Forbinding,  s.  1,  cadnam;  2, 
jgarram;  3,  canatas,  ta(je  Forbindin- 
gen af,  canatas  erit  valddet. 
i  Forbireise ,  s.  mæddeliiiannam, 
paa  min  Forbireise,  niæddel  mana- 
idediiiam. 

1  Forbittre,  v.  1,  siiUadet;  2, 
iharddet,  forbittre  sin  Næstes  Hjerte, 
iguoimes  vaimo  liarddet;  3,baccagattet, 
Ijieune  Becjivenhed  forbittrede  ham 
\Livet,  dat  dappatus  baccagatti  su  æl- 
ilem.  Forbittres,\,s\\l\^i;  2,  hattasuv- 
fvat,  for  at  hans  Hjerte  ikke  skal  for- 
hittres,  arnas  su  vaibino  hattasuvvatj 
is,  baccaget. 

I  Sv.  1 ,  assmakastet,  assmaken  takket ; 
f2,  æucet,  jeucet,  ivcet. 
I  Forbittrelse,  Forbitlren,  s.  1, 
fsuttadæbme ;  2,  harddem;  3,  baccagat- 
.teni.  1,  Sutto,  suttam;  2,  hattasubme ; 
3,  baccagæbme. 

Forbjertf,  s.  njarg. 
i    Sv.  njarg. 

i  Forblande,  v.  1,  sægotet;  2, 
jmastatet.  Forblandes,  1,  sækkanet; 
j2,  niastadet. 

j    Sv.    1,    sækotet;    2,  mastetet.     i, 
ISækkanet;  2,  malsket. 
!    Forblandelse,      s.     i,     sægo- 
;æbniej    2,   mastatæbme.      1,    Sæk- 
ianæbme;  2,  mastadæbme. 
\   Forblinde,     v.     1,     cuovgatut- 
[tet;    2,    cahiietuttet;    3,    gæiddodet. 
Forblindes,  1,  cuovgatuwut ;  2,  cal- 
Tietuvvut;  3,  geiddut. 
ii   Sv.  1,  cuoukatuttet;  2,  calmetuttet. 
I    Forblindelse,  s.  1,  cuovgatut- 
lem ;  2,  cahnetuttem ;  3,  gæiddodæbme. 
il,  Cuovgatubme;   2,  calmetubme;  3, 
jeiddum. 

Forblive,  v.  1,  orrot;  2,  bissot; 
i,  bissanet,  han  forblev  ikke  i  Tel- 
\et,  men  gik  i  Marken,  i  bissanam 


goattai,  inanai  mæccai.  Det  maa  have 
sit  Forblivende,  færtte  dal  orrot, 
bissot. 

Sv.  orrot. 

Forblivelse,  Forbliven,  s.  1, 
orrom;  2,  bissom^  3,  bissanæbme. 

Forblommet,  part.  1,  ciegos, 
cikkujuvvum;  2,  sævdnjad. 

Forblommethe d,  s.  1,  ciegOS- 
Yuot;  2,  sævdnjadvuot. 

Forblænde ,  v.  gæddotet.  For- 
blændes,  geddut. 

F orblændelse,  s.  1,  gæddotæb- 
me;  2,  geddum. 

Forbløffe,  v.  1,  gafhastuttet ; 
2,  hirbmastultet.  Forbløffes,  v.  4, 
gafhastuvvat;  2,  hirbmastuvvat.  ' 

Forblø ffen.  Forbløffelse,  s.  1, 
gafhastuttem;  2,  hirbmastuttem.  i, 
Gafhastubme;  2,  hirbmastubme. 

Forborgen,  adj.  1,  ciegos;  2, 
cikkujuvvum. 

Sv.  cækos. 

Forborgent,  adv.  ciekkoset. 

Forborg enhed,   s.    ciegosvuot. 

Forbrug,  s.  adno;  adnem. 

Forbruge,  v.  1,  adnet;  2,  loaf- 
tetj  3,  nogatet. 

Sv.  1,  lopteti  2,  nokketet. 

Forbryde,  v.  d,  rikkot, /w«rf/mr 
jeg  forbrudt?  maid  mon  læm  rikkom? 
2,  niæddadet. 

Sv.  meddet. 

Forbrydelse ,  s.  1,  rikkom;  2, 
værredakko;  3,  mæddadus. 

Sv.  1,  mæddo;  2,  asse. 

Forbryder,  s.  1,  rikko ;  2,  vær- 
redakko; 3,  mæddadægje. 

Forbrydersk,  adj.  mæddolas. 

Forbryder ske,  s.  se  Forbryder, 

Forbrænde,  v.  \,  boalddet;  2, 
guorbbadet.  JFbrZ»ra?nrfe5,  1,  buollet; 
2,  guorbbat. 

Sv.  poldelet.      Puolet. 

Forbrændelse,     Forbrændinq, 


F  o  r  b  r  æ  11  d  e  1  s  c 


164 


s.    1,  boalddeni;    2,    guorbbadæbme. 

1,  Buollem;  2,  guorbbain. 
Forbud,    s.    1,    gielddo,    det  er 

forbudt,  gieldost  læ;  gielddein;  2, 
burggo;  burggom;  3,  biettalæbme. 

Sv.  1,  vadnotes;  2,  puorgoj  3, 
piettom. 

Forbud,  s.  1,  auddalsadne;  2, 
aiuldaldietto;  3,  se  Varsel. 

Forbund,  s.  1,  šiettadus;  2,  lilto. 
Gjore  Forbund.,  1,  šiettadet;  2,  lit- 
todet. 

Sv.  1,  lilt0  3  2,  norto.     4,  Littotet; 

2,  norlotet. 

Forbrjde,  v.  1,  gielddet,/jyaf?CjifZ 
forbyder  os,  inaid  Ibniel  gieldda  mist, 
mast  Ibinel  gieldda  min^  2,  burggot, 
de  forbyde  Opholdet,  burggujek  or- 
romest;  3,  biettalet.  Forbtiden,  g\c\- 
dos,  adj.  da  de  spiste  den  forbudne 
Drue,  dallego  gieldos  inuorje  bo- 
raiga.     Gieldoset.     Gieldosvuot. 

Sv.  1,  vadnotet;  2,  puorgot,  at 
forbyde  at  flytte,  puorgot  jottemest; 

3,  piettot;  4,  cappetet. 
Forby (jniny,  s.  aiiddaviesso. 
Forbytte,  v.  1,  se  bytte;  2,  ma- 

stalct,  noyle  tro  endmi,  ul  Smaabørn 
blive  forbyttede,  soabinasak  ain  dam 
gaddost  oiTuk,  åtte  ucca  manacak  sad- 
dek  mastatiivvul. 

Forbytning ,    Forbytlelse,   s.   1, 
lodnom;  2,  molssom;  3,  mastatæbmc. 
For  bøn,  s.  audaslrokkus;  audast- 
roKkadiis. 

Sv.  auteslrokkolvas. 
Fordays,  adv.  aiidebbæive. 
For  de  I,  s.  l,aiulda-,  aiidebgæcce, 
Fordelen oy  Baydelen,  aiidda-, audeb- 
gæcce  ja  mar]i]a-,  mai^ebgæcce;  2, 
vuoitto;  3,  avkke;  4,  audcbvuot; 
5,  auddanæbme. 

Sv.  i,  aiitakecc;  2,  auke;  3,  aut- 
tanem. 

Fo  r  de  I  a  y  t  iy  ,    adj .    i ,   avkalas  ^ 


2,  vuoitoadde,  drive  en  fordelayti 
Handel,  gavpe  joratet,  mi  vuoil 
adda. 

Sv.  aukelas. 

For flelagtiyen,  adv. avkala^^a 

Fo  r  del  a  y  tiy  hed,  s.  avkkc  ;  a\ 
kalasvuot. 

Fordele,  v.  juokket;  juogade 
juokkadet;  2,  bidggit,  Vinden  he 
fordelt  Skyerne,  bieg  bidggim  1 
balvaid. 

Sv.  juoket. 

Fordeliny,  s.  1,  juokkemj  juc 
gadæbme;  2,  bidggim. 

F  or  de  vind,  s,  miettabieg. 

Fordi,  conj.  dastgo. 

Sv.  1,  jutte;  2,  atle. 

Fordoble,  v.  1,  gærdodet;  I 
lassetet. 

Sv.  kerdotet. 

Fordobling,  s.  1,  gærdodæbmi 
2,  lassetæbme. 

Fordom,  s.  1,  auddalduobmo^ 
boassto  jurd. 

Sv.  1,  aut-,  auteb  uSSobn;  2,  poito 
posto  usSohiies. 

Fordrage,  v.  1,  gillat;  2,  gien 
det.     Fordrages,  se  forliges. 

Sv.  1.  killet  5  2,  kierdet. 

Fordragelig,  adj.  1,  gillatatt»! 
2,  gierdatatte. 

Fordrayeligen,  adv.  1,  gillam. 
2,  gierddamlakkai. 

Fordragelighed,  s.  1,  gillam 
VU0I5  2,  gierddainvuot. 

Fordre,  v.  1,  gaibedet,  saaled» 
som  Sproget  fordrer  det,  moft  giel 
gaibed;  2,  bæretet,  «/  rZ/V/  f  ordn 
jeg  Mit,  dust  bæretam  oabmam; 
hasstet;  hasstalct. 

Sv.  i,  kaipcl;  2,  rauket 5  3,  krak' 
("ot,  Loven  fordrer  Gjerninger,  lag' 
krakco  pargoit. 

Fordriug,s.  1,  gaibedvuot,  7V 
vil  ikke   have  større   Fordring 


Fordi 


165 


Fortlærvelsc 


i 

■jlanrfre,  im  aig-o  stiiorab   galbedviioda 

adnet   go   ærrasak;    2,  gaibadus;    3, 

imavsatallaimis,  (Gjælds fordring). 

I     Fordre,  v.  se  be/ordre. 

I     Fordre je,    v.    bodnjat,  fordreje 

\Ordene,  sanid  bodiijat. 

i     Sv.  1,  podnjet;  3,  éiiollotjorgestet, 

Fordrejel se ,  s.  bodnjam. 
I     Fordringsfri,    adj.  gaibadiisai- 
ftaga. 

!     Fordrings frihed,    s.    gaibed- 
kættaivuot. 

For  dr  ing  s  ful  d,  adj.  i,  gaibe- 
dæiije;  2,  gaibadiisaid  adiie. 

Fordrings fuldhed,  s.  i,  gai- 
bedvuot;  2,  gaibadiisaid  adnem,  ad- 
nemvuot. 

;     Fordringsløs,  adj.  se  fordrings- 
fri 

Fordriste  sig,  v.  1,  jolgadet; 
2,  roakadet;  3,  ergudet. 

Sv.  1,  jalostallet;  2,  vuoikelet,  ye</ 
[fordrister  mig  ikke  til  at  gjøre  det^ 
i33ib  vuoikcle  tab  takket- 

Fordrive,  v.  1,  ajetet,  Læge- 
midler  fordrive  Hoste,  dalkasak 
Igosatagaid  ajetek;  ajetallat,  for  at 
fordrive  Tiden,  aige  ajetani,  aje- 
tallaiii  ditti;  2,  vuojetet;  3,  gaidda- 
idet;  gaiddadet,  vuojetet  erit^  4,  gallit, 
fordrive  Tiden.  Fordrives,  agjanet. 
t  Sv.  1,  viiojelet;^  2,  kaitetet;  3,  aje- 
tallet,  [fordrive  Tiden). 
\  Fordrivelse,  s.  1,  ajetæbme; 
jajetallam;  2,  vuojetæbme;  3,  gaid- 
Wadæbme.  Agjanæbme. 
[  Fordr  jikken.,  adj.  1,  jugls;  2, 
svidnai,  jugisvutli  nisstasam,  nistetuv- 
vum  ohnus. 

Fordum,   adv.  1,  dolen,  fordum 
\ttg  nu,  dolen  ja  dal;  2,  oabmed. 
j    Sv.  tollen,  tollen  ja  talle. 
I    Fordums,  adj.  dolas,  doliis,  ifor- 
flums  Tider,  dolas  aigi,  aigin,   for- 
dums Mennesker   og    Skikke,    dolas 


olbnuik  ja  vierok.  Dolusvuot,  for-^ 
dums  Dage,  dolusvuoda  bæivek. 

Sv.  tollos,  tollos  aiki. 

Fordunkle,  v.  1,  idkudet,  en 
Skg  har  fordunklet  Solen,  balv  læ 
idkudam  bæivas;  2,  dævkodet;  3, 
gæddotet;  4,  sadvadet;  5,  guomotet. 
Fordunkles,  1,  idkkut;  2,  dækkot; 
3,  geddut;  4,  sadvvat,  sidvvat;  sidv- 
vaget,  Øinene  fordunkles,  calmek 
geddujek,  sidvvajek;  5,  guobmot. 

Fordunkling,  s.  1,  idkudæb- 
mc;  2,  dævkodæbme^  3,  gæddo- 
tæbme ;  4.  sadvadæbme  *,  5,  guomo- 
tæbme.  1,  Idkkum;  2,  dævkkom;  3, 
geddum;  4,  sidvvam;  sidvvagæbme ; 
5,  guobmom. 

Fordybe  sig,  v.  1,  jecas  vuo- 
jotet;  2,  ciegqalassi,  ciegr]alvutti  man- 
nat;  3,  vuogjot,  fordgbet  i  Betragt- 
ninger,  vuogjom  jurddagidi. 

Sv.  vuojotet  ecebs. 

Fordybning,  Fordyben,  s.  1, 
vuojotæbme;  2,  ciegrjalvutti  mannam; 
3,  vuogjom.  En  Fordybning,  huitto, 
Fordybning,  hvor  Dalen  begxjnder, 
huitto,  gost  lække  algga. 

Fordyre,  v.  divrotet.  FordyreSj 
divrrot. 

Sv.  deurotet.   Deurot. 

Fordyring ,  s.  divrotæbme.  Divr- 
rom. 

Fordægtig ,  adj.se  mistienkelig. 

Fordækt,  adv.  ciekkoset. 

Fordærve,  v»  1,  billedet;  2,bil- 
lesuttet,  Røgen  har'  fordærvet  mine 
Øine,  suov  læ  billesuttani  calniidam; 
3,  beisstit;  4,  bæistasuttet;  5,  hævatet, 
Fordærves,  1,  billesuvvatj  2,  billasud- 
dat;  3,  bæistasuvvat;  4,  hævvanet. 

Sv.  i,  peistet;  2,  malket.  Pei- 
stot. 

Fordærvelse ,  s.  1,  liævvo;  2, 
sorbme;  3,  billedæbme;  4,  bille- 
suttem;  Sjbeissteni;  6,  bæistasuttemj 


Fordærvels  c 


166 


Forekomme 


7,  hævatiis.  1,  Billesubme;  2,  bil- 
lašuddam;  3,  bæistasiibme;  4,  hæv- 
vanæbme;  hævatus;  5,  o-adotus. 

Sv.  1,  peisko,  Dovensvah  er  de 
XJrifjes  Fordærvelse,  laikesvuot  le 
imori  peisko;  2,  peisto ;  3,  peisteni; 
4,  matkcin^  5,  vabmet. 

Ford  ær  v  ell  f/,  adj.  1,  sormalas; 
2,  bæislolas;  3,  billedægje. 

Fordærveligen,  adv.  1,  sor- 
mala33at;  2,  bæistola33at. 

Fordærvelighe  d,  s.  1,  sornia- 
lasvuot;  2,  bæistolasvuot. 

For  dø  I (je,  v.  bæittet,  fordøltje 
Sandheden,  diiotvuoda  bæittet. 

Sv.  cæ,ket. 

F  or  døl  (f  else,  s.  bæittem. 

Fordømme,  v.  dubmitj  de  For- 
dømte, dak  dubmijuvvuniak. 

Sv.  diiobmet. 

Fordømmelse,  s.  1,  dubmitussaj 
2,  gadotussa. 

Fordømmelif/,  adj.  dubmitatte; 
dubmitægje. 

Fordømmeligen,  adv.  fastes- 
lakkai. 

Fordømmelitfhed,  s.  1,  dub- 
mitattamvuot^  2,  fastesvuot. 

Fore,  præp.  og  adv.  1,  auddan, 
Sagen  er  fore,  asse  læ  auddan;  2, 
audast. 

Fore  bringe,  v.  miiiltalet. 

Forehringelse,  s,  miiittaliis. 

Forebygge,  v.  1,  caggat;  cag- 
gadet;  2,  hettit. 

Forebyggelse,  s.  1,  caggam^ 
caggadæbme ;  2,  hettim. 

Foredrag ,  s.  1,  sardnomvuokkej 
2,  sardne. 

Foredrage,  v.  aiiddanbigjat. 

Forefalde,  v.  1,  dappatuvvat;  2, 
gaddat;  3,  gjøre  hvad  sotn  forefaldet^ 
hvad  som  kan  forefalde,  mi  maid 
fidnoid  dakkat,  færra  maid  dakkat, 
dakkat   mi  nu   læs^a.     f^ed  forefal- 


dende   Leiligheder,     dademield    gt 
hæivve. 

Sv.   1,  saddet;  2,  soitet. 

Forefinde,  v.  gavdnat. 

Foregaa,  v.  1,  auddanmannal 
foregaa  Andre  med  et  godt  Exem 
pel,  auddanmannat  ærrasidi  siega  aud- 
damærkkan;  2,  dappatuvvutf  3,  dak 
kujuvvut,  her  ere  foregaaete  stor 
Forandringer,  stuorra  nubbastusa 
dasa  læk  dappatuvvum,  dakkujuvvum 
4,  foregaaende,  1,  audeb ;  2,  maniian 
deforegaaendeog  efterfølgende  Dngt 
dak  audeb,  mannam  ja  maqeb,  boatt 
bæivek. 

Sv.  1.  saddet;  2,  soitet. 

For e giv e,  v.  cælkket. 

Foregivende,   s.  cælkkem;  vro 
der  Foregivende   af,   foregivende  c 
han  var  syg,  kom  han  ikke,  cælke 
dedin   jecas    buoccen,   buoccamen, 
son  boattam. 

Foregribe,  v.  audakastet,  s 
forekomme. 

Forehavende,  s.  1,  aiggomus 
2,  dakkamus. 

Sv.  1,  aikom;  2,  takkamus. 

Foreholde,  v.  1,  auddanbigjal; 
2,  cajetet,  jeg  foreholdt  ham  han 
Adfærd,  auddanbigjim  su  ouddi,  caje 
tim  sunji  su  mæno;  3,  soaibmat. 

Sv.  1,  autenpiejet;  2,  vuosetet. 

Foreholdelse,  s.  1,  auddam 
bigjam^  2,  cajetæbme;   3,  soaibmani 

Forekaste ,  v.  guoccot,  du  skc 
ikke  altid  forekaste  mig  den  Tim 
ik  galga  ale  guoccot  munji  dam  sann 

Sv.  kaicolet. 

Forekasten,  Forekastelse,  \ 
guoccom. 

Forekomme^  v.  1,  astaldattd 
han  forekom  mig,  astaldatti  muo;  S 
audedet;  3,  audakastet;  4,  caggat;  E 
hettit,  forekomme  en  Ulykke,  oase 
tesvuoda  caggat, hettit;  6,  dappatuvvul 


Li 


Forekomme 


167 


>tiil( 


/  er  ikke  forekommet  før  dette  Ord, 

i  læk  dappatuvviiin  auddal  datsadne; 
7,  boallel;  8,  orrot,  det  forekom  mig 
^ttt  je(]  hørte  lians  Stemme,  dat  oroi 

ruo  mielast  dego  su  jena    gullini. 
Sv.  1,  aulelet;  2,  kattet. 

Fo reko m m else,    Forekommen, 

1,  astaldatteni;  2,  aiidedæbme;  3, 
'laudakastem;  4,  caggam;  5,  hettim. 
1    Forekommende,     adj.     vaites. 
Yaittaset.    Vaitesvuot. 
i    For  elle,  s.  væjek. 
i    Sv.  1,  vejek;  2,  tabmokas. 
ji    Forelske  sif/,  v.  l,rakisen  oa^- 
'^ot,   forelske  sig   i  en  Pige,    nieida 
irakisen  oa330t;  2,  rakisvuodast  njuor- 
Iranet. 

Forehjve,  v.  giellastallat. 

Forelægge,  v.  ouddibigjat. 

Forelæggelse,    s.    ouddibigjam. 

Forelæse,    v.  lokkat,   han  fore- 
læste mig  Brevet,  logai  munji  callag. 
\   Forelæser,  s.  lokke. 
'    Forelæsning,    s.    1,    lokko ;    2, 
j.okkam. 

F  or  e  lø  bi  g,  adj.  audelag,  fore- 
løhige  Under søgelser,  audela5  sogar- 
tdallamak. 

\  Foreløhigen,  adv.  1,  vuost;  2, 
audelafgat. 

Foremale,\\  calmi  ouddi  bigjat. 
;    Forende,  s.  auddagæcce. 
i    Sv.  autakece. 

f  Forene,  v.  1,  oftstattet,  med 
forenede  Jxræfter,  oftstattujuvvum, 
pftasas  famoiguim;  2,  oftandakkat;  3, 
Dftibigjat^  4,  oftsagjai  bigjat 3  være 
forenet^  oft  sajest  læt,  Gjerninger 
'>g  Hjertet  skulle  være  forenede 
sammen,  dagok  ja  vaibmo  oft  sajest 
,?alggek  læt;  5,  oftanaga  adiiet,  at 
forene  Lærdom  og  Høihed  med 
Beskedenhed,  oapo  ja  allagvuoda  ad- 
let oftanaga  vuoUegasvuodain ;  6, 
siettadet,    han    søger    forgjæves    at 


forene  en  saadan  Handling  med 
en  god  Samvittighed ,  dusseditti 
daggar  mæno  son  siettadaddamen  læ> 
buorre  oamedovdoin;  7,  soavatet. 
Forenes,  1,  siettat;  2,  soappat;  3, 
coaggot,  om  Floder  eller  JBække,  som 
forene  sig. 

Sv.  1,  aktetet;  2,  sopketet,  suop- 
ketet.  1,  Lakastet;  2,  sækkaret;  3, 
sæmastet. 

Forening,  s.  1,  oftstattem; 
oftstattemvuot;  2,  oftandakkam;  3, 
oftibigjam;  4.  oft  sagjai  bigjam;  5, 
siettadæbme;  6,  soavatæbmc.  \, 
Oftadiis;  2,  siettam;  3,  soappam. 

Forerindring,  s.  aiiddasadne. 

For  es  at,   s.  se  under  foresætte. 

Foresige,  v.  cælkket. 

Foresigelse,  s.  cælkkem. 

Foreskrive,  v.  1,  callet;  2, 
mærredet;  3,  goccot. 

Sv.  1,  calet;  2,  meretet'. 

Foreskrivning,  s.  1.  calleni; 
2,  mærredæbme ;  3,  goccom. 

Fåreslåa,  v.  1,  arvvalet;  2, 
ravvit. 

Sv.  kaukelet. 

Foresnakke ,  v.  sarnotet. 

Foresnakken,  s.  sarnotæbme. 

Forespørge,  v.  jæratet. 

Forespørgsel,  s.  jæratæbmej 
jæratus. 

Forestaa,  v.  I,  audastcii0330t; 
2,  doaimatet;  3,  lakkanet,  Høsten 
forestaar,  cafe  lakkanisgoatta ;  4, 
audast  læt;  5,  boattet,  glæde  sig  ved 
det,  som  forestaar,  dast  illodet,  mi 
audast  læ,  mi  boatta. 

Sv.  1.  cuo30tet;  2,  pottet. 

Forestille,  v.  1,  ouddibuftet; 
2,  ouddidi^^ot;  3,  sardnot;  4,  jur- 
daset,  han  forestiller  sig  det  f^ærste, 
son  jurdas,  mi  nævremus  læ;  5,  arve- 
dattet,  hvad  forestiller  dette  Billede? 
maid  arvedatta  dat  govva? 


Forestilli 


168 


Forfalslio 


Sv.  1,  autipiejetj  2,  sardnot. 

Forestilling,  s.  1,  ouddibuftem ; 
2,  oiiddidivvom^  3,  sardnom,  sardno- 
mus;  4,  jurd;  5,  arwalus. 

ForestilUntjsevne,  Forestil- 
linfiskraft,  s.  jiirdasamapek. 

Foresvæve,  v.  audast  orrot,  rfef 
foresvæver  iniq  i  Tankerne^  som  om, 
dat  jiirddag-idam  audast  orro,  dego. 

Foresætte,  v.  1,  ouddibigjat;  2, 
arvvalet.  For  es  at,  s.  oaiveb,  ad- 
lyde sine  Foresatte,  oaivebuides  jæ- 
gadet. 

Sv.  1,  autlpiejet;  2,  kiæket,  kiæ- 
ketet.     1,  Oive,  2,  oivalas. 

Foresættelse,  s.  1,  ouddibigjam; 
2,  arvvalæbmc;  arvvaliis. 

Fo  r  eta  f/ e,  v.  1 ,  vabldet,  han  kau 
ikke  alene  foretar/e  den  Sacj,  i  mate 
ofto  dam  asse  valddet;  han  foretog 
en  lang  Reise,  gukkis  matke  son  ba- 
gjelassis  valdi;  2,  dakkat;  3,  barg- 
gat,  han  foretager  sig  intet  den  hele 
Dag,  i  daga,  barga  maidegen  gæcos 
bæive ;  4,  riebmat.  Foretagende,  liag, 
hakkolag,  en  driftig  og  foretagende 
Mand,  bargolas  ja  hagas,  hakkolas 
olmai. 

Sv.  algctet. 

Foretagende,  s.  1,  dakko;  2, 
barggo. 

Foretrække,  v.  buorebuu  adnet, 
lokkat,  han  foretrak  al  do  for  et 
vanæret  Liv,  buorebiin  ani  jabmet 
go  æppegudiiicttiijuvvum  ællem;  han 
blev  foretrukket  for  hin,  son  buore- 
biin lokkujuvui  go  dot. 

Sv.  puorcbun  adnet,  lokket. 

Foretrækken,  s.  buorebiin  ad- 
nem,  lokkam. 

Forevende,-  v.  1,  aggadet;  2, 
mokkalallat;  3,  se  foregive. 

Sv.  svikkestet. 

Forevending,  s.  l,agga,bruge 
Forevendinger,  agaid  gæsset;  2,  mok- 


katallam.  Tilhøjelig  til  at  hruqe  Fo^ 
revendinger,  aggi,  det  er  en,  som 
bestandig  har  Forevendinger,  agga» 
ohnus  dat  læ.     Aggaiviiot. 

Forevidende,  s.  diettem;  aud- 
daldietteni,  han  gjorde  det  uden  mii. 
Forevidende,  son  dagai  dam  mue 
diedekættai. 

Forevige,  v.  1,  bisteva^fan- ;  2. 
jabmemættosen  dakkat. 

Forevigelse,  s.  1,  bistcva^^an- 
2,  jabmemættosendakkam. 

Forevise,  v.  cajetet. 

Sv.  viiosetet. 

Foreviser,  s.  cajetægje. 

Forevisning,  s.  cajetæbme. 

Forfald,  s.  l,agje;  2,  hettidus 
hettim. 

Sv.  1,  hæpto  ;  2,  ajanes ;  3,  heretes 

Forfald,  s.  1.  nuossam;  2,  nok- 
kam.  Higet  er  i  Forfald,  valddegoddi 
nuossamen,  nokkamen  læ;  3,  nævr- 
rom;  4,  skilgidæbmej  5,  liskidæbme 

Sv.  skilgetem. 

Forfalde,  v.  l,gačcat;  2,  nævr- 
rot;  3,  nokkat;  4,  liskidetj  5,  skil 
gidetj  skilgganet,  Bygningen  forfal 
der,  viesso  skilgidæmen,  skilgganæ- 
men,  liskidæmen  læ;  6,  mafsamaiggi. 
joavdat,  Pengene  ere  forfaldne  tv 
Udbetaling,  rudai  mafsamaigge  joavd-i 
dam  \æ;  7,  suoppaset,  suoppadel 
et  forfaldet  3Ienneske,  suoppasam 
suoppadam  olmusj  8,  nistetet  jecas 
forfalde  til  Drik,  nistetet  jecas  ju-n 
gisvutti. 

Sv.  1,  kaccet;  2,  nokket^  3,  skit 
getet;  4,  pcistot. 

Forfaldsdag,  s.  mafsambæivve 

For  f  a  Ids  tid,  s.  mafsamaigge' 
Forfaldstiden  er  udløbet,  mafsam- 
aigge vassam  læ. 

Forfalske,  v.  1,  mibbastiUtet 
2,  bodnjat.    Forfalskes,  nubbastuvval 

Sv.  vir  lo  tet. 


F  o  r  f  a  I  s  I;  n  i  n  g 


169 


F  o  r  f  æ  d  r  e 


Forfalskninff,  s.  i,  riiibbastut- 
ftem;  2,  bodnjain.  Nubbastubnie;  nub- 
tbastus. 

'  Forfoiig,  s.  se  Skade,  fliiidrinff. 
I    Sv.  nago-o. 

I  Forfatniiiff,  s.  i,  dille,  i  hvad 
Forfatnim/  er  han?  niago;ar  dillest 
læ  son?  niaggar  dille,  mi  dillid  læ 
'sust?  2,  dillalasvuotta.  Som  er  i  en 
Forfatnimj,  dillalas,  de  ere  i  ussel, 
f  od  Forf  {tining,  hæjos,  buorre  dilla- 
as  olbnmk  si  læk. 

I  Forfatte,  v.  l,callet;  2,  dakkat. 
I    Sv.  calet. 

]■  Forfattelse,  s.  callem;  2,  dak- 
liain. 

i   Forfatter,  s.  1,  callc;  2,  dakke. 
'!   F  or  fe  (f  te,   v.    1,    aiidast  doarrot, 
^orfegte  en   Sag,   asse   audast  doar- 
ot;  2,  bælostet. 

Sv.  vikot;  vikotet. 

Forfegter,  s.  1,  audast  doarro; 
I,  bælostægje. 

Forfegtning,s.  1,  audast  doar- 
oni;  2,  bælostæbme;  bælostus. 

Forfeile,  v.  1,  mæddet;  2,  mæd- 
danet,  han  forfeilede  Jflaalef,  son 
[aeddi,  mæddanirajaj  3,  dussag,  dus- 
,en  iaddat,  at  farfeile  sit  Livs  Be- 
llemnælse,  su  ællem  ulmest  dussag, 
Msen  saddat. 
I  Sv.  mæddet. 

I  Forfeilelse,  s.  1,  mæddem;  2, 
^æddanæbme;  3,  dussag,  dussen  sad- 
am.  Forfeilethed,  1,  mæddemvuotj 
I,  mæddanamvuot;  3,  dussag,  dussen 
3ddamvuot. 

I  Forflere,  v.  ænedet.  Forfleres, 
itdnanet. 

I  Sv.  ædnetet.    Ædnanet. 
\  For  f  ler  e  Ise,  s.ænedæhme.  Æd- 
anæbjue. 

Forflytte,  v.  sirddet. 
'  Forflyttelse,  s.  sirddem. 
■  For  f  lø  fen,  adj.  girddel. 


Forfløjenhed,  s.  girddel vuot. 
F  or  f  od,  s.  auddajuolgge. 
Forfordele,  v.  se  forurette. 
Forfra,  adv.  1,  auddabællai,  aud- 
dabald;  hese  noget  forfra  og  bagfra, 
gæeadet  maidegen  auddabæld  ja  sælg- 
gebæld;    2,  algost,    vi  maa  begynde 
forfra  igjen,    ferttijæp  fastain  algost 
riebmat,  algetet. 

Forfremme,    v.  audedet.     For- 
fremmes, auddanet. 
Sv.  autetet.    Autanet. 

Forfremmelse,  s.  audedæbme. 
Auddanæbme. 

Forfriske,  v.  1,  diervasraattet, 
det  forfrisker  baade  banden  oi/ Le- 
gemet, dat  diervasmatta  sikke  vuoiqa 
ja  rubmas;  2,  ervosmattet.  Forf  ri- 
skes,  1,  diervasmuvvat,  naar  jeg  bli- 
ver træt  og  jeg  spiser  og  drikker 
noget,  da  forfriskes  jeg,  go  vaibam 
ja  borastam  ja  jugestani  de  diervas- 
muvum;  2,  diervasmet;   3,  ervosmet. 

Sv.  \,  svargaldattet;  2,sillosit  ka- 
totet;  3,  talkot.     Arvosmuet. 

Forfriskelse,  s.  1,  diervasmat- 
tem;  2,  ervosmatteni.  1,  Diervas- 
mubiue;  3,  ervosmæbme. 

Forfryse  sig,  v.  1,  suvcaget, 
(beskadiges  af  Frost,)  Benene  ere 
forfrosne,  \\xo\gek  læk  suvcagam;  An- 
sigtet  forfryser  paa  ham,  suvcagad- 
dek  muodok  sust;  volde  at  man  for- 
fryser sig,  suvcagattet;  han  forvoldte 
at  hans  Barn  forfrøs  sig,  da  han 
tvang  til  at  flytte  i  ondt  Feir,  suv- 
cagatti  manas  go  kivri  jettet  nævre 
dalkest;  2,  galbmot,  Haanden  var 
forfrossen,  gletta  læi  galbmom,  suv- 
cagam. 

Sv.  kolot. 

Forfrysning ,  s.  1,  suvcagæbme; 
2,  galbmom. 

Forfyldt,  adj.  se  fordrukken. 

Forfædre,  s.  dolus  vanhemak. 


Foifæd  re 


170 


Forgi  fte 


Sv.  i,  tolloS  aititreh;  2,  madder- 
aitigch. 

Forfæiif/elif/,  ailj.  1,  diissalas, 
et  fo)/fcii(je/i(jf  Aiheide  ^  dii§.sala.š 
bargo-o;2,  g-oargad;  3,  goargastadde. 

Sv.  \,  tosse,  tosses  pargo;  2,  vi^jel. 

Forfætifjelifjen,  adv.  \,  dussa- 
la35at;  2,  goargadet. 

Forf'ænfj€li(]hed,  s.  1,  dusSe- 
vuot;  2,  dnssalasvuot;  3,  goargo,  det 
var  ktins  af  Forfæn(je1!(jhed,  al  lian 
(fav  saa  mefjel^  du5.se  goargo  dilli 
addi  son  nuftædnag:  3,  goargadvuol: 
4,  goargastaddainvuot. 

Sv.  hærvastalleni. 

Forfæide,  v.  i,  siiorgatet;  2, 
raibmot,  Dødnincjev  forfærde  Men- 
neskene, janiicak  olbnuiid  raibmiik; 
3,  balddet;  4,  baldatet;  5,  ballatet. 
Fovfærdes,  \,  siiorgganel;   2,  ballat. 

Sv.  1,  paldef,  paldetct;  2,  alvetel; 
alvotattet.     Pallajet. 

For  f  ær  deise,  s.  1,  suorgga-,  2, 
suorgganæbnie ;  3,  ballo. 

Sv.  1,  alv;  2,  pallo;  3,  vuovdn. 

Forfærdeliij ,  adj.  1,  siiorgad- 
las  •■)  2,  hirbmad,  en  forfa'rdeli(/  ladde, 
hirbmad  coaskem. 

Sv.  1,  alvos;  2,  paldos;  3,  vuovdnai. 

Forfærdeliffcn,  adv.  1.  suor- 
gadla55at;  2,  hirJJiiiad,  han  er  mhj 
forfærdellrj  f/od,  hirbmad  biiorre  sou 
læ  uiuuji^  3,  galhad,  lienen  er  for- 
færdeliff  sk>j,  gafhad  argge  læ  liærggc. 

Forfærdhje,  v.  dakkat. 

Sv.  takket. 

For  fæ  r  di  (j  else,  s.  dakkam. 

Forføje  si  (f,  v.  1,  for/oje  siff 
hort,  dakkat  jecas  erit;  2,  vaj^elet^ 
3,  vuolgget,  for/oje  sic/  hen  til  et 
Sted,  multom  baikkai  vuolgget;  4, 
mannat,  forfoi  difj  hjem!  mana  sid- 
dasad! 

Sv.  vuolget. 

For  fø  in  in  ff,  s.se  Foratistfdtninfj, 


Forfolf/e ,  v.  4,  doarotet,  alen 
i  fiendllifj  JIensi(/t;  2,  doarredel 
doarradallat;  3,  vassotef,  (hfide,)  ' 
bivddet  vahagattem  varas. 

Sv.  1,  lorretet^  2,  tolvotet;  3,  okc 
let;  4,  niddotet. 

Forfoi fjelse ,  s.  1,  doarolæltiiH 
2,  doarredaibnie ;  doarradallaiii ;  ^ 
vasse;  5,  bivddo. 

Forfølger,    s.     1,    doarotægj 

2,  doarredægje;  doarradalle;  3,  vaj 
sofa'gje. 

Forføre,  v.  1,  fiUit;  2,  fajodatte 

3,  bahabussi   gæsset.      Forfores, 
fillifaddat;  2,  fillasuvvat. 

Sv.  d,  villetct;  2,  pahai  pa^^et; 
cajelct;  4,  illo  pelai  kcset. 

Forfører,  s.  1,  fillijægje;  2,  c? 
jedatte. 

For  før  else,  s.  1,  fillim;  2,  fl 
litus;  3,  cajedattem.  1,  Fillitaddan 
2,  fillasubme. 

Forførish,  adj.   1,  fillijægje 
fiUidægje;   2,  fillidakis;    3,  cajedatl 

Forf/aa,  v.  nokkat;  2,  vass( 
vorl  Liv  fortjafir,  min  ællem  nokk 
vassa;  3,  dussat;  4,  hævvanet; 
huppat;  6,  roappanet.  Forf/fintje 
adj.  1,  maunam;  2,  vassam.  Fort/a 
f/enhed,  1,  niannam-,  2,  vassam  aigg 

Sv.  1,  hokkanct;  2,  tossanet. 

For  fj  fl  fl  sifj,  v.  mæddadet. 

,Sv.  \,  cajanet;  2,  ejet. 

Forfjaard,  s.  auddasilljo. 

For  ff  a  fir  s,  adv.  i/orffaars,  ai 
del)  bæive. 

For  f/ an  f/,  s.  fæskar. 

Forgift,  s.  mirkko. 

Sv.  sælg. 

Forgifte,  v.  1,  mirko  add» 
han  er  forgiftet,  niirkko  sunji  læ  ai 
dujuvvum;  2,  niirko  bigjat,  forgif 
Jffiden,  borramušši  mirko  bigjat; 
mirkoin  goddet;  4,  billedet,  (fe 
dterve'). 


For firi  l'te 


171 


F  Ol- ha 


Sv;  i,  sælfTctcl;  2,  pcistet. 
For(jif'tels€ ,  Forffifhiiiif/,  s.  1, 
mirko  addem;  2,  inirkobigjaiii. 

Forfjtve,  v.  se  fortji/fe,  drcebe. 
Fovfijældet,  adj.  vælgaduvvuin. 
For(jjæn(jelifj,  adj.  1,  nokke; 
i2,  nokkcvas,  det  Evuje  of/  Forijjæn- 
geliffe,  dat  agalaS  ja  nokkevaS;  3, 
vasse,  forrjjæufjeluje  Fjendomme, 
vasse  oauiek;  4,  yase\as,  i  denne  f  or- 
gjienffeluje  rerdeu,  dam  vasevas  il- 
mest. 

Sv.  i,  tossaneje;  to§5anes;  2,  vase- 
takes. 

For  gjæn  ff  elt  f/en,  adv.  1,  nok- 
kava^^at;  2,  vaseva^^at. 

Forfjjænffelighed,  s.  i,  nok- 
kamvuot;  2,  nokkevasviiot;  3,  vassem- 
vuot;  4,  va'scvasviiot. 

Forfijænfjer,  s.  1,  ailddal-;  2, 
audast-,  3,  aiiddan  manne  5  4,  anddal- 
olmai. 

Forgjæves,     adj.    dušsalas,     el 
ttomt,  forfijæves  Haah,  guoros,  dns- 
salas  daivvo.    1,  Dussevuot;  2,  dus- 
salasvnot.     Blive  forfjjæves,    diissat. 
Gjare  forfjjæves,  duSsadet. 
Sv.  1,  tosse;  tosselas;  2,  hissek. 
Forgjæves,  ndv.    1,    duššeditti, 
arbeide  forfjjæves,  dusseditfi  barggat; 
2,    dlissas,    fefji  kom    til    at  fjaa  for- 
fjjæves,   diissas    saddim    niannat;     3, 
idu§,šala3^at ;  4,  šuottai. 
I     Sv.  1,  tossai;   tosso;  2,  suotta;  3, 
Ijtæjas;  4,  subma.    Tossanet.    Tossetet. 
I     Forfjlemme,  v.  vajaldattet;  va- 
ijalduttet.      Forfflemmes,  vajalduvvat. 

Sv,  ojaldet;  ojaldattet. 
j  Forfflemmelse,  s.  vajaldattem; 
'l  komme,  fjaa  i  Forglemmelse,  vajal- 
idattujnbmai  saddat.  Vajaldubme. 
I  Forfflemmelifi ,  adj.  vajaldat- 
ftemest  læt,  forglcmmeliff  Sorg, 
;  Skade,  moras,  vahag,  mi  vajaldatte- 
mest  læ. 


Fo  r  ff  I  e  m  m  e  I  i  ff  e  n ,  adv,  vaj  al- 
daltam  lakkai. 

Fo  r  fl  odtb  efi  nde,\.\,  buorren- 
adnet,  2,  buorren  oaidnet. 

Forfjo  dtbefindende ,  s.  i, 
biiorrenadnem;  -adnemviiot^  2,  buor- 
rcnoaidnem ;  -oaidnemvuot. 

F  or  f/ rene  si  ff,  v,  surgidet. 

Forgrenelse,  s.  surgidæbme. 

For  gr  i  be  sig,  v.  mæddadet. 

Sv.  meddet. 

Forgribelse,  s.  l,mæddadæbme; 
2,  mæddadus. 

For g rund,  s.  anddabælle. 

Forgude,  v.  ibmelen  gudniettet. 

Forgudelse,  s.  ibmelen  gudniet- 
tem. 

Forgglde,  v.  gollctet. 

Sv.  gollctet.  Forggldt,  gollak,  en 
forgyldt  Ske,  gollak  piste, 

Forggldning,s.  1,  goUetæbme ; 

2,  gollitus. 

For gg Ider,  s.  golletægje. 

F  or  ha  ab  e  n  tlig,  adj .  doaivotatte. 

Fo  rhaabe  n  ti  icf  e  n,  adv.  1,  doaiv- 
vom  lakkai;  2,  doaivomest  læt,  for- 
liaabenlliffen  sker  det,  doaivvomest 
iæ,  åtte  nuft  sadda. 

Forliaabning,  s.  l,doaivvo;  2, 
doaivvom. 

Fo  r  h  a  a  n  den,  adv,  1 ,  giecTa  an- 
das t,  de  forhaanden  værende  Hjæl- 
pemidler,  dak  gaskoamek,  mak 
gieda  audast  legje^/ey  tog  kvad  der 
var  forhaanden,  valddim  mi  gieda 
audast  læi;  2,  giedast,  naar  Nøden 
er  forhaanden,  go  hættevuotta  Iæ 
giedast;  3,  lakka,  min  Bod  er  for- 
haanden, muo  jabmcm  lakka  læ ;  være 
forhaanden,  lakkanægjc  læt,  Natten, 
Foraaret  er  forhaanden,  igja,  gidda 
lakkanisgoatta. 

Sv.    1,    kætcn   autcnj    2,    stædes; 

3,  tilles. 
Forhaanc,  v.  higjedet. 


Po  rliaanc 


172 


I*'  o  r  II  o  1  d  1 


Sv.  i,  albelet;  2,  nalsetf  3,  spoddet. 
Forhaanelse,s.  1,  higjedæbinej 

2,  higjadiis. 
Fovhaaner ,  s.  hiojedægje.' 
Forhadt,  adj.  vassotuvvum. 
Forhale,  v.  1,  vippadet;  2,  aje- 

tet.    Forhales,  i,  vippat;  2,  agjanet. 

Sv.  1,  maqotallet;  2,  vuordatallet. 
Vippet. 

FQvhating,    s.   i,  vippadæbme; 

3,  ajetæbme.  i,  Vippam;  2,  agjanæbme. 
Forhandle,  v,  i,  arvvalet,   5o- 

fjen  blev  forhandlet  skrifllujen,  asse 
callag  mield  arvvaluvui;  2,  vuovddet, 
{swhje). 

Forhandltnff,  s.  i,  arvvalus; 
2,  arvalamus;  3,  sardnonniS;  4,  viiovd- 
deni,  (SaUj), 

Forhaste  sit/,  v,  1,  appar  gac- 
?at,  gacatallatj  2,  appar  honpost  læt, 
forhast  dig  ikke,  ale  læge  appar  hoa- 
post;  forhast  dif/  ikke  med  det  Ar- 
beide, ale  hoapost  dam  daga. 

Sv.  1,  ila  kahcet;  2,  rassen  takket, 
jeg  forhastede  mig  deri,  rassen  lab 
takkib;  3,  tæret;  tæhret. 

Forhastelse,  s.  1,  appar  gacco; 
2,  hoappoj  appar  hoappo. 

Forhen,  adv.  auddal. 

Sv.  autcl. 

Forhenværende,  adj.  1,  audeb  ; 
2,  Olldis,  fle  forhenværende  Konger, 
audeb,  oudis  gonagasak. 

Forherlige,  v.  hærvasendakkat. 

Sv.  l,hærvotet;  2,  hærlogenlakket. 

Forherligelse,  s.  hærvasen- 
dakkam. 

For h exe,  v.  noaidastallat. 

Sv.  noitotet. 

Forhexelse,  s.  noaidastallam. 

Forhindre,  v.  1,  hcllil^  2, 
ajetet.  Forhindres,  i,  lietlišiivvat;  2, 
agjanet;  3,  agjaniissat. 

Sv.  1,  ajetet;  2.  heretel.  1,  Ajanet; 
2,  hcraiiel;  3,  arot. 


Forhindring,  s.  1,  hettim;  2 
hettidiis ;  3,  ajclæbme.  1,  Hettisubme 
2,  agjanæbme:  3,  agjamissam. 

Sv.  1,  ajetem;  2,  heretes,  heratus 
i,  Ajanes;  ajanem;  2,  heranes;  he- 
ranem. 

Forhippet,  adj.  halidægje.  Ila- 
lidæbme;  halidus. 

Sv.  vainok. 

Forhjælpe,  v.  vækketet. 

Sv.  vekketet. 

Forhold,  s.  1,  gaskavuot,  det 
som  er  ældst  i  Verden  bor  giv» 
nogle  Formaninger  om  Forholden^ 
i  Livet,  glitte  boarrasabbo  læ  inail- 
mest,  ravestastet  færtte  gaskaviiodi 
ællem  harrai;  staa  i  et  venskabelig 
Forhold  til  sine  JSaboer,  iistebla, 
gaskavuoda  adiiet  siddagniniidæsek- 
guim;  2,  oftlakkaivuot;  3,  heivviin- 
vuot,  der  er  intet  Forhold  imellen< 
Iløiden  og  Længden,  i  læk  riefte; 
hei vvim vuot  alo  ja  gukka  gaskast, 
hæive  alodak  giikkodakki;  4,  gæva- 
tæbine;  gævatus,  hans  Forhold  hat 
været  godt,  su  gævatus  buorre  læi 
/  Forhold  til,  eftui,  i  Forhold  til  sei 
Æder  er  han  stærk,  ages  eftui  gall» 
gievr  læ, 

&v.  toniotem,  et  slet,  godt  Forhold- 
pahas,  puore  tomotem. 

Forholde,  v.  1,  doallat,  ruf-i 
tud  doallat,  forholde  En  sin  Lønt 
guoiines  balka  doallat;  duokkene? 
doallat;  2,  bieltalet;  3,  caggat,  for 
holde  Sandheden,  duotvuoda  bietta- 
let,  caggat.  Forholde  sig,  1,  je- 
cas  gævatet;  2,  jeeas  adnet,  f orholdti 
sig  rolig,  forsigtig,  adnet  jecas  ja- 
skaden,  varogassan ;  3,  læt,  hvorledet 
forholder  den  Sag  sig?  nioft  læ  dai; 
asse  ?  Du  skal  berette  hvorledes  de\ 
forholder  sig,  mi  moft  læ  galgak  dOD 
muittalet;  4,  heivvit. 

Sv.  \,  adnclet;  2,  eæket;  3,  lometet 


Forlioldcls  e 


173 


Forkaste 


Forhotdelse,  s.  1,  doallam;  2, 
biettalæbine;  3,  caggam. 

Forholdsordre,  s.  gævatus  rav. 

Forholdsregel ,    s.    i,    gævatus 
njuolgadiis. 

F  or  ho  ve  dy  s.  gallo. 

Sv.  kallo. 

F  or  hild,  s.  auddalikke. 

Sv.  autilce. 

Forhude,  v,  skoadestet. 

Sv.  solket. 

Forhudning,   s.  skoadestæbme, 
(^llandlhujenj.     Skoadas. 

Forhuugret,  v,  se  under  Hun- 
f/er. 

Forhutle,  v.  ciiorbbeVuoda  cada 
;)illedot. 

F  or  hu  ti  en,  s.  billedæbme. 

For  hver  ve,     v.    1,    fuollatj     2, 
ulnit. 

Sv.  1,  auket;  2,  fagget. 

Forhvervelse,    s.    1,    fuollam^ 
|2,  fidnini. 

•\  Forhæng,  s.  i,  loavd;  audda- 
Ijloavdj  2,  rafs,  naar  man  gaar  ind 
l|j*  Gammen  og  aahner  Doren,  da  er 
der  et  Forhæng  indenfor  Døren,  go 
olmus  goattai  boatta  ja  dorno  lækast 
ie  siskebæld  dorno  læ  rafs;  ragsa. 
1 1   Sv.  autkopces. 

||  Forhærde,  v.  1,  buoSsodet, /or- 
\ærde  sit  Hjerte,  vaiinos  buossodet; 
I,  garasmattet;  3,  dirbbodet^  4,  daf- 
^adet.  Forhærdes,  i,  Imossot,  et  f  or- 
hærdet  Sind  og  Hjerte,  bussum  niiella 
•a  vaibmo;  2,  garrat;  garasmet;  3, 
lirbbot;  4,  daftat. 

i  Sv.  1,  puosotet;  2,  karret.  Puosot. 
i  Forhærdelse,  s.  l,buossodæb- 
«e ;  2,  garasmattem ;  3,  dirbbodæbme; 
*,  daftadæbme.  1,  Buossom;  2,  ga- 
"■asmæbme;  3,  dirbbom;  4,  daftam. 
■  Forhoje,  v.  l,bajedet;  2,  aledet; 
),  lassctet.  Forhøjes,  1,  bagjanet; 
it,  allot;  allanet  3,  lassanet. 


Sv.  1,  pajetet;  2,  alletet;  3,  las- 
setet;  4,  cegget,  forhøje  Prisen, 
cegget  arvob. 

Forhojelse,  s.  i,  bajedæbme; 
2,  aledæbnie^  3,  lasse^  4,  lassetæbme. 
1,  Bagjanæbme;  2,  allom*,  allanæb- 
me;    3,  lassanæbme. 

Forhøining,  s.  smaa  Forhoi- 
ninger,  sævvecak. 

Forhør,  s.  1,  suoratus;  suora- 
tallam^  2,  beritus  ;  3,  jæratus. 

Sv.  1,  kaccatem;  kacalvas;  2,  lok- 
kotem;  lokkotallem. 

Forhøre,  v.  i,  1,  suoralet,  suo- 
ratallat;  2,  bæretet;  3,  jæratet. 

Sv.  1,  kacatet;  2,  lokkotet,  lokko- 
tallet. 

Forinden,  adv.  1,  auddal ;  2, 
siskebæld. 

Sv.  1,  autel;  2,  sisnjeld. 

Foring,  s.  se  fore. 

Forivre  sig,  v.  1,  appar  garaset 
viggat;  2,  appar  anger  læt;  3,  appar 
ælsar  læt. 

Forivrelse,  s.  1,  appar  garra 
viggam;  2,  appar  angervuot;  3,  ap- 
par ælsarvuot. 

Forjage,  v.  1,  eritajetct;  2,  erit- 
vuojetet. 

S^v.  1,  vuojetet;  2,  paitet. 

Forjagelse ,  s.  1,  eritagjem;  2, 
eritvuojetæbme. 

Forjætte,  v.  loppedet,  det  for- 
jættede  Land,   loppeduvvuin  ædnam. 

Sv.  toivotet. 

Forjættelse,  s.  loppadus. 

Fork,  s.  harses,  tregrenet  Fork, 
gobn  badnasas  harses.  Fiske,  stikke 
med  Fork,  1,  harsegastet,  stikke  Lax, 
luosaid  harsegastet;  2,  skottelastet. 

Sv.  harses. 

Forkaste,  v.  1,  suppit;  suoppot; 
2,  balkestet.  Forkastes,  i,  suppitad- 
dat;    2,  suoppaset.      Nogen,   nogct, 


Forkaste 


174 


F  o  r  1;  r  æ  n  1;  c 


som  er  forkastet^  suopatas,  el  for- 
kastet Menneske,  3Iærke,  saopatas 
olmiLs,  mærkka. 

Sv.  \,  heitet;  2,  skablet..  Heita- 
tallet.      1,  heitates;  2,  heitak. 

Forkastelse,  s.  l,suppim;  suop- 
pom;  2,  balkestæbme.  1,  Siippitad- 
(lam;  2,  suoppasæbmeJ 

Forkastelig,  adj.  i,  suppitalte; 
2,  hæitetallc.  1,  Suppitattamvuot;  2, 
hæitetattamvuot. 

Sv.  1,  heitemas;  2,  heitetakes. 

Forkert,  adj.  l,jorggo,  hvorfor 
vil  du  være  saa  forkert?  manne 
dagg-ar  jorggo  ælle  aigok  læt?  2, 
jorggasani. 

Sv.  korro. 

Forkert,  adv.  i,  ']OYggot,  ikke  saa 
forkert  du!  ale  nnft  jorggotl 

Forkert/ted,  s.  jorggovuot. 

Forkjæle,  v.  appar  rakisen 
adnet. 

Sv.  1,  jelletet,  det  er  ikke  (/ødt  at 
forkjæle  sitie  Børn  formeget,  i  le 
puorak  manait  ila  jelletet 3  2,  hæke- 
tallet. 

Fork jælelse,  s.  appar  rakisviiot. 

Forkjøle ,  v.  coaskodet.  For- 
kjøles,  forkjøle  sig,  coasskot. 

Sv.  poltotct.    Poltot. 

Forkjølelse,  s.  1,  coasskoni; 
2,  niiorvvo,  Forkjølelsessygen  tager 
Overhaand,   nuorvvodavd  oaivadalla. 

For  kjøre,  v.  appar  garasetvue- 

Fork  jaren,  s.  audastvuogjam. 

For  kjører,  s.  aiidastvuogje. 

Forklage,  v.  giioddet;  guod- 
delet. 

Sv.  queddet. 

Forklagelse,  s.guoddem;  guod- 
delæbnie. 

Forklare,  v.  cilggit,  forklare 
Skri  f  terne,  callagid  cilggit;  hans  Øjc 


forklaredes,  su  Oalbnie  cilggijuvuii 
2,  niliiltalet,  lidnet  forklarede,  duO' 
dastægje  muittali;  3,  arvedet,C/o»'A'aai 
kun  du  forklare  dig  hans  Opførsel 
satakgo  arvedel  su  gævatus? 

Sv.    1,   cælget;    cælgestet,    cal 
cælgestet;  2,  quorkotet;  3,  kreinot«i 

Forklarelse,  s.  cilggijubme. 

Forklaring,  s.  1,  cilggim; 
cilgitus;  3,  muittalæbnie,  niuittalu,i 
Vidnernes  Forklaringer,  duodašteg< 
muittalusak. 

Forklarlig ,  adj.  1,  cilgitattc 
2,  cilgitægje;  3,  arvedalte,  saaledt 
er  hans  Adfærd  forklarlig,  nuft  S 
mædno  galle  arvedalte  læ. 

Forklæde,  s.  1,  auddalidne;  ! 
firkal. 

Sv.  auteltes  line. 

Forknytte,  v.  1,  hærdolulle 
Modgang  har  forkngttet  ham,  VUOS 
staigieltagævvad  dille  læ  su  hærdc 
luttani.  Forknyttes,  hærdoluvval.  Fot- 
knyt,  hægjomiellalas. 

Forknyttelse,  s.  hærdolubm 
Forknythed,  hægjomiellalasvuot. 

Forkomme,     v.    javkkadel. 
Javkkat;  2,  roappanet. 

Sv.  katotet.    Katol. 

F orkommelse,  s. javkkadæbmi 

1,  Javkkain;  2,  roappanæbme. 
Forkorte,  v.  1,  oanedet;  2, /o' 

korte  Livet,  agetuttet,  JBrætidevim 
forkorter  31enneskets  Liv,  vidne  agt 
tutta  suddogasaid.  Forkortes,  1,  oa(. 
not;  2,  oadnanet.  Livet  forkorte 
agetuvval. 

Sv.  onctet.    1,  Odnot;  2,  odnanci 
Forkortelse ,  s.  1,  oanedæbnw; 

2,  agetutlem.  1,  Oadnom;  oadnadæl 
me;  2,  agetubme. 

Forkrænke,  v.  billedet. 
Sv.  peistet. 


F  o  r  k  r  æ  n  k  c  I  se 


175 


Forlegen 


'     Forkrænkelse,  s.    billedæbme. 

1,  BillaSubme;  2,  nokkam. 
Forhrænkelifi ,  adj.  IJaniolaS; 

2,  nokkava.š;  3,  mieskadlaš,  det  for- 
hrænkelifje  Ler/eme,  nokkavas,  mie- 
IskadlaS  ru  ni  as. 

i     Sv.  lo5sencje. 

Forkrcenkeltf/en,  adv.  1,  jamo- 
aav7at;  2,  nokkava^sat;  3,  mieskad- 
la^^at. 

Forkvæiikeliffhed,  s.  l,jamo- 
lasviiot;  2,  nokkavašvuot;  3,  mieskad- 
lasvuot. 

Forkulle,  v.  cidualiittet.  For- 
ilkulles,  cidnaluvvat. 
l)  Forkiinndskah,  s.  aiiddaldietto. 
Forkynde ,  v.  1,  gulatet,  rfer/o»-- 
kyndtes  Tiuyfrcd,  diggeraffhe  gula- 
ituvui;  2,  diedctet;  3,  almolet,  Hhn- 
\leue  fortælle  Guds  Ære  oy  den  ud- 
Sslrakle  Befceslniny  forkynder  hans 
\Jlænders  Gjerniny,  almek  Ibmel 
*gudne  sardnomen  læk  ja  lebbijuvvum 
inanosvuotta  su  giedai  dago  ahnotæ- 
Igjc  læ. 

'  Sv.  1,  kullatet;  2,  tetetet;  3,  al- 
motet;  4,  puodgestet. 
!  Forkyndelse,  s.  1,  gulatæbme; 
Igulatus  5  2,  diedetæbme;  3,  almotæbme. 
i  Forkynder,  s.  1,  gulatægje, 
lOuds  Ords  Forkynder,  Ibmel  sanid 
gulatægje;  2,  diecTetægje;  3,  almo- 
'tægje. 

*  Forlade,  v.  1,  guoddet,  Gud 
■forlader  os  ikke,  vi  ere  for  ham, 
Ibmel  i  guode  min,  mi  læp  su  audast; 
'2,  vierrot;  3,  luoppat,  han  forlader 
os  oy  reiser  bort  for  bestandig,  son 
luoppa  min  lut  ja  alfaro  vuolggaj 
4,  hæittet,  han  troer  ikke,  at  han  er 
forladt  af  Gud,  i  loga,  åtte  heittu- 
juvvumlæ  Ibmelestj  haeuttalet,  vi  ville 
ikke  forlade  hinanden,  æm  moi  aigo 
hæittalet  gaskastæme ;  Barnene  have 
eflerhaanden  forladt  deres  Forældre, 


manak  hæittaladdam  læk  vanbemidæ- 
sek;  5,  andagassi  luoittet,  kan  det  ikke 
forlades?  igo  andagassi  luoitlemest,' 
læk?  Forladt,  oarbes,  en  forladt 
Stilliny  uaar  man  har  mistet  sin 
Mand  oy  sine  Satiner,  oarbes  dille, 
go  massam  læ  boadnjas  ja  barnides. 
^nse  for  at  være  forladt,  oarbbaSet. 
Brinqe  i  en  forladt  Stilliny,  oarbba- 
suttet;  oarbestuttet. /?/«Ve/or/rtf/^,oarb- 
basuvvat.  Oarbbaset.  Oarbesvuot,  Syy- 
dom  oy  dertil  Forladthed,  buocce- 
vuot  ja  oarbesvuot  vel  bagjelisf. 

Sv.  quodet;  2,  heitet;  3,  andagas 
luoitet.  Orbes.  Blive  forladt,  or- 
basmovet. 

Forlade  siy  paa,  v.  1,  oskal- 
det  ala;  2,  dorvastet  ala. 

Sv.  1,  oskeldet;  2,  torvostallet. 

Forladen  paa,  s.  1,  oskaldæb- 
me  ala-,  2,  dorvastæbme  ala. 

Forland,  s.  auddaædnam. 

Forlanye,  v.  1,  gaibedet;  2, 
ravkkat;  ravkkalet,  han  forlanyte  at 
tale  med  miy,  ravkkali  muo  sagaidi; 
3,  gæccat;  gæcadet,  jey  har  ikkefor- 
lanyt  Gaver  af  diy,  lm  dust  addalda- 
gaid  gæcadam. 

Sv.  1,  kaipet;  2,  rauket. 

Fo  ria  ny  ende,sA,  gaibedæbme; 
gaibadus;  2,  bivddo. 

Forlede,  v.  1,  cajedattet;  2,  ba- 
hab  bællai  gæsset,  buftet,  hvem  har 
forledet  ham  dertil?  gi  læ  su  dasa 
buftam? 

Sv.  1,  cajetet;  2,  villelet. 

Forledelse,  s.  1,  cajedattem;  2, 
gæssem;  3,  buftem. 

Forleden,  adv.  duli. 

Forleden,  adj.  duolas^  indtil 
forleden,  duola^i;  siden  forleden, 
duola3CSt. 

Sv.  1,  vasam;  2,  nokkom. 

Forleyen,  adj.  1,  vuorrastuvve; 
2,    hædalas,    forlegen    for    Tjener, 


Forlegen 


176 


Forlæggei* 


halvvalægje  hædalas;  3,  njaiggo,  (i«irf- 
seliif).  Gjøre  forletfen,,  vuorrastuttet. 
f  teve,  blive  foflecjen^  1,  vuorrastuv- 
vat,  være,  komme  i  Forlef/en/ted  for 
JUe/,  jafost  vuorrastuvvat;  uden  dig, 
uden  dill  Hjælp  kommer  jeg  i  For- 
legenlied,  dunji,  du  vækkai  viiorra- 
stuvani;  2,  vuorraduvvat;  3,  njaigo- 
staddat. 

Sv.  1,  radetebme;  2,  arosiirn. 

Forlegent,   adv.  1,  hædala^jat; 

2,  njaiggot. 
Forlegenhed,  s.  1,  vuorradus, 

hon  bragte  mig  i  Forlegenhed,  niuo 
vuorradussi  dagai;  2,  vuorrastiisj  3, 
hætte,  man  er  i  Farlegenhed  for 
Agn,  sæfta  hætte  læ  •,  4,  hædalaSvuotta. 

Forlene,  v,  1,  addet;  2,  suovvat. 

Sv.  vaddet,  vaddastallet. 

Forlening,  s.  1,  addem;  2, 
suovvam;  3,  addaldak. 

Sv.  vaddes. 

Forlig^  s.  1,  šiettadiis;  2,  soa- 
vatus. 

Sv.  likta,  liktem. 

Forlige,  v.  1,  siettadet;  2,  soa- 
vatet;  3,  sobardattet.  Forliges,  for- 
lige sig,  1,  šiettatj  2,  soappat,  han 
søgle  at  bringe  Forlig  istand,  men 
jeg  forligte  mig  ikke,  son  soavatallai, 
nuitto  mon  imsoappam;  forliges  med 
hverandre,  soavadet;  3,  sobardet. 

Sv.  1,  liktet;  2,  lasskelet;  laskal- 
dattet.  1,  Sopatet;  2,  lakastet;  3, 
samastet;  4,  sæmtet. 

Forligelse,  s.  1,  siettadæbme; 
siettadus ;   2,  soavatæbme  5  soavatus ; 

3,  sobardattem.  1,  Siettam;  2,  soap- 
pam;  3,  sobardæbme. 

Forligelig,  adj.  1,  siettalas;  2, 
soavalas;  soavadægje^  3,  sobardægje. 
Som  kan  forliges,  soavatatte. 

Forlig  elt  gen,  adv.  1,  sietta- 
lal^at;  2,  soavalas^at. 

Forligelighed,   s.    i,  siettalas- 


vuotj   2,  soavalasvuot;    3,  soappain 
viiot. 

Forlis,  s.  se   Tab. 

Forlise,  v.  1,  hævvanet;  cacc? 
hævvanet;  2,  se  tabe. 

Forlokke ,  v.  fillit.  Forlokke: 
fiUitaddat. 

Sv.  1,  sluoket;  2,  allotet  paha 
pelai. 

Forlokkelse,  s.  fdliin.  Filli 
taddam. 

Forloren,  adj.  1,  lappum,  de, 
forlorne  Son,  lappum  bardne;  2,  eie 
gos;  cikkujuvvum. 

Sv.  lapp  om. 

Forlov,  s.  loppe. 

Forlove,  v.  1,  loppedetj  loppe 
dattet,  forlove  sig  med  nogen,  lop 
pedattet  muttomin^  2,  loppedet  aldsi 
hæittet,  suppit,  jeg  har  forlovet  c 
drikke  Brændevin,  loppedam  lær 
aldsim  vine  jugakættai  orrot. 

Sv.  1,  kihlatet;  2,  loppetet. 

Forlovelse,  s.loppedæbme  j  lopl 
pedattem. 

Forloven,  s.loppedæbme,  aldsi 
loppedæbme. 

Forlover,  s.  1,  audastobnai; 
dagatus  olmai. 

F  or  lg  de,  v.  lade  sig  forlijde  me(i( 
bægotet. 

Forlgdende,  s.  bægotæbme;  e/ 
ter  Forlgdende,  nuft  bægga. 

Forlyste,  v.  havskotet;  havsko- 
tallat. 

Sv.  suottastallet. 

Forlystelse,  s.  havskotallam. 

Forlægge,  v.  1,  sirådet,  f orlægg{ 
sin  Bolig  til  et  andet  Sted,  orrom-* 
sajes  nubbe  baikkai  sirddet^  2,  vuorkJ 
ket,  åtte  i  gavdnamest  læk;  3,  girj 
prentijume  goasladet,  golatet. 

Forlægge  Ise,  s.  sirddem. 

Forlæggcr,  s.  girji  prentijuoui 
goastadægje. 


Forlænge 


177 


Fo 


jl 

L    Forlæiiffc,    v.    d,  gukkodet;   2, 

loatkkct.   Forfænijes,  1,  gukkot;  guk- 

kanet;  2,  joalkaSiivvat;  joatkaset. 

I   Sv.  Ijkukkclet;  2,jotket.    Kukkotj 

kukkanct. 

ForlæntjelseyS.  l,gukkodæbme; 
11,  joatkkeni.  1,  Giikkom;  gukkanæb- 
le;  2,  joatkaSubnie;  joatkasæbme. 

Forlænfjs,  adv.  se  forover, 

Forlæuffst,  adv.  aiggai. 

Forløb,  s.  1,  mannam;  2,  vassem; 
,  efter  Forløb,  gæcest,  vi  se  ikke 
tolen  f  ør  end  efter  endnu  Vli  Uges 
"^orloh^  æp  oaine  bæive  aiiddal  go 
ela  bæl  nubbe  vako  gæcest;  gæccai. 

F  or  I  ole,  v.  1,  erit  golggat,  {flijde 
ort).,  2,  maiinat;  3,  vasset;  4,  nok- 
[at,  Tiden  er  forløbet,  aigge  man- 
jam,  vassam,  nokkam  læ,  Forløbe 
[ig,  mæddadiivvat.  Forløben,  bata- 
ijadde,  en  forløben  Laudstryger,  ba- 
jiradde  golgolas. 

I  Sv.   1,    erit  kolket^    2,    vaset;    3, 
jokket.     Forløben,  paterv;  patur. 
\  Forløber,  s.  audastmanne. 
j  Forløse,  v.   lonestet.     Forløses, 
iiannačuobnast,  mannavaivest  bæssat, 
Barselkoner). 

Sv.  lodncstet. 

Forløser,  §•  lonestægje. 
i  Forløsning.,    s.  1,   lonestæbme; 
|)nastus.      1,   Cuobnast    bæssam;   2, 
iegadattem. 

I  Form,  s.  1,  govva;    2,  from-,   3, 
tappo,  til  at  støbe  i. 
[  Sv.  kov. 

I  Formåa.,  v.  1,  vægjet,  hvad  for- 
mår et  Menneske  imod  Skjæbnen? 
laid  vægja  ohiius  oases  viiosstai?  et 
^fenneske  formaar  ikke  saa  meget, 
t  han  kan  gjøre  salig,  obnus  i  læk 
uft  vægje,  åtte  audogassan  malta 
akkat;  2,  nagadet,  de  formåa  ikke 
^t  betale  Skat,  æi  nagad  væro  gæsset; 
!,  aimodet,  jeg  formaar  ikke  at  gaa, 

j     Pforsk-lapjnsk    Ordbog. 


i'iiias  te 


im  væje,  im  aimod  vajjet;  aimotet;  4, 
buftct,  mine  Overtalelser  formaaede 
ikke  at  forandre  hans  Beslutning, 
muo  sarnotaddaniak  æi  buftam  nubba- 
stuttet  su  aiggomus;  5,  sottet,  jeg 
formaar  ikke  at  spise  mere,  im  sode 
sat  borrat;  6,  baittet,  .;e<7  formaaede 
ikke  at  bringe  ham  til  at  reise.,  im 
baittam  su  vuolgget.  Formaaende, 
i,  vægje;  2,  vægjel.  i,  Vægjemj 
vægjemvuot;  2,  vægjelvuot. 

Sv.  1,  vejet;  2,  nakkahet-,  3,  aib- 
motet;  4,  puoktet;  b,  vassot,  jeg  for- 
maaede ikke  at  ro  for  Storm,  {3315 
piæggast  vasso  sokket;  6,  jeutet; 
jieftel.    Formaaes  til,  jomat. 

F  orm  a  al,  s.  1,  aiggomiis;  2,  ulb- 
me;  3,  ragja. 

Sv.  1,  aikom;  2,  aikalasi,  aldrig  naa 
sit  Formaal,  i  kossek  aikalasi  potet; 
aikalen;  aikalan. 

F  orm  and,  s.  i,  audastolmai^  2, 
auddaobnai;  3,  auddalobiiai. 

Sv.  i,  autestolma;  2,  autobna. 

Formane,  v.  1,  ravvit,  formane 
til  Fliltighed,  vissalvutti  ravvit;  2, 
cuoiggot;  cuoigodet;  3,  nævvol. 

Sv.  1,  vakotet;  2,  vahrotet. 

Formaner,  s.  i,  ravvijægje;  2, 
cuoiggo;  cuoigodægje;  3,  nævvo. 

Fo  r  m  a  n  i  ng,s.l,  rav,  hører  mine 
Formaninger!  gullat  muo  ravvagid! 
ravviuij  2,  cuoiggom;  cuiggitus ;  3, 
nævvom. 

Sv,  1,  vakotes;  kuldelete  mo  va- 
kotasit!  2,  vahrotes. 

Formaste  sig,  v.  1,  duosstat, 
formaste  sig  til  at  lægge  Ilaand  paa 
sine  Foresatte,  duosstat  giedas  oaiva- 
buides  alabigjat;  2,  oaivastallat, /or- 
maste  sig  til  at  gaa  i  Rette  med 
Gud,  oaivastallat  Ibmclin  vuoigad- 
vuoda  ouddi  mannat. 

Sv.  1,  oivastallet;  2,  nierbastallet. 
12 


F  o  r  111  a  s  t  e  I  s  e 


178 


Formode 


Formastel  se  ,s.i,(\noss\iim\uol; 
2,  hasstalæbme;  3,  oaivastallain. 

Formastelig,  adj.  1,  hasstalæ- 
gje ;  2,  oaivastalle. 

Formasteligen,  adv.  l.hassta- 
lam-,  2,  oaivastallam  lakkai. 

Formasteiiffhed,  s.  1,  hassta- 
læbme j  2,  oaivastallam;  oaivastallam- 
vuot. 

Forme,  v.  govaaddet;  2, rakadet. 

Formedelst,  præp.  hoft. 

Sv.  pakto;  pakti. 

Formelde,  v.  1,  hægotet^  2, 
cælkkct,  formelde  en  Hilsen,  dicr- 
vuodaid  cælkket. 

Formelding,  s.  i,  bægotæbme; 
2,  cælkkem. 

Formene,  v.  1,  gaddct;  2,  jur- 
dasct;  3,  lokkat,  det  formente  Fruen- 
timmer var  en  Maiidspersoyi,  dat 
nissonen  lokkiijuvvum  olmuS  olmai 
læi;  forsvare  siiie  foi-mente  Ilettiq- 
heder,  daid  aldsis  lokkiijuvvum  vuoi- 
gadvuodaid  bæloStet. 

Sv.  1,  us5otet5  2,  toivvot. 

Formening ,  S.  i,  gaddo,  han 
staar  endnu  i  den  Formening,  ain 
dam  gaddost  orro;  2,  jurd.  For- 
menlligen,  gaddo  micld. 

Sv.  ussolm. 

Formene,  v.  1,  gielddet;  2,  biet- 
talet;  3,  caggat. 

Sv.  1,  piettot;  2,  purgot;  3,  vad- 
110  tet. 

Formene  Ise,  s.  l,gielddem;  2, 
biettalæbme;  3,  caggam. 

Formere,  v.  1,  ænedet;  2,  las- 
setet;  3,  lasskadct.  Formeres,  for- 
mere sig,  i,  ædnanet;  2,  lassanet;  3, 
lasslvat,  Ulvene  formere  sig,  gumpek 
lasskajok;  4,  laskidet. 

Sv.  i,  ænetetj  2,  lassetct.  i,  Æd- 
nanet;  2,  lassanet. 

Fortnerelse,  s.  1,  æncdæbme; 
2,  lassctæbme  3    3,  lasskadæbme.     \, 


Ædnanæbme ;  2,  lasse;  3,  lassanæbmc 
4,  lasskaiuj  5,  laskidæbme. 

Formiddag,  s.  1,  gaskbæivc 
auddal ;  2,  auddalgaskbæive,  om  Fot 
middagen  er  han  ofte  ikke  hjemmi 
dog  er  han  i  Formiddag  at  træff< 
gaskbæive  auddal  davja  son  i  læ 
sidast,  mutto  odna  gaskbæive  audd 
son  gavnadæmest  læ;  det  er  mil  Fo, 
middugsarheide,  dat  muo  gaskljæi\ 
auddal  barggo  læ. 

Sv.  autelen  kaskpeive. 

Formilde,  v.  1,  lidnasmallct;  ; 
gæppedct;  gæppasmaltet.   Formilde 

1,  lidnot;  lidnasmct;  2,  gæppane 
gæppasmet. 

Sv.  lidnahet. 

Formildelse,  s.  1,  lidnasmatten 

2,  gæppedæbme;  gæppasmattem.  l,Lit 
nom;  lidnasmæbme;  2,  gæppanæ^bm^ 

Formindske,  v.  d,  uccedet;  '. 
gæppedet,  formindske  Seilet,  Drit 
ken,  borjas,  jukkam  gæppedet  5  : 
sodnadet;  4,  cuoikkanattet.  Formim 
skes,  1,  uccot;  uccanet;  I\ræfteri 
og  Forstanden  begyude  at  formim 
skes,  apek  ja  jierbme  uccogotte 
uccani5gottek;,  2,  gæppanet,  Ixræ 
terne,  Folkene  formindskedes,  ape 
olbmuk  gæppanegje;  3,  sodnat^  ■ 
cuoikkanet. 

Sv.  1,  uccetet;  2,  keppetet;  3,  va 
notet.  1,  Ucanet;  2,  vadnonet;  : 
sorjetet. 

Formindske  Ise  f  s.  1,  UCC€ 
dæbme,  2,  gæppedæbme;  3,  sodns 
dæbme;  4,  cuoikkanaltem.  1,  Uccor 
nccanæbme;  3,  sodnam;  4,  cuoikka 
næbme. 

Formode,  v.  1,  doaivvot,  vi  vie 
hvorfor  vi  formode,  men  vivideikh 
hvorfor  vi  ane,  mi  diettep  man  dil 
mi  doaivvop,  mutto  i  læk  min  diedo; 
man  ditti  mi  anddaldovddap ;  2,  arv 
vaiet,  jeg  formoder  det  er  ham,  arv 


0(1( 


179 


F  or  II  liflig 


alam  son  dat  læ ;  3,  varotct,  jef/ 
'onnoder  naar  Skydsskafferen  kom- 
•ner,  da  kommer  oijsaa  lieneii,  varo- 
f,am  go  skikkar  boatfa,  de  hærg-ge 
|naida  boatta;  4,  gaddet. 
■f  Sv.  i,  toivot;  2,  vahrotet. 
'  Formodning,  s.  1,  doaivvo;  2, 
irvvalæbme;  arvvalus;3,  varotæbme; 
fl,  gaddo. 

I   Formodentlig,  adv.  1,  doaivo-; 
:J,  gaddo-;  3,  arvvaliisa  mield. 

For  mon,  s.  l,audebvuot;  2,avkke. 
'   Sv.  1,  auke;  2,  vidnek. 

Formne,  s.  i,  vægjo;  2,  appc, 
irbeide,  fristes  over  sin  Formue, 
cTJo,  apides  bagjel  barggat,  gæcca- 
uvvut;  3,  ællo. 

Sv.  1,  væjo;  2,  fanio,  af  yderste 
Formue,  kaik  famost;  3,  karg;  4, 
•ado. 

Formuende ,  adj.l,væjes;  væ- 
jjci  2,  ællolas;  3,  nanos. 
if   Sv.  radalas. 

Formuenlied,  s.   1,  vægjevuot^ 

ællolasvuot^  3,  nanosvuot. 

Formynder,  s.  1,  audast  fuol- 
idne;  2,  audastmoraStægje;  3,  for- 
nindar.  Opføre  siy,  være,  handle 
iom  Formynder,  forminderussat. 

Sv.  1,  Formyndar;  2,  forros5  3, 
jmtek. 

[    Formynderi^    s.    1,   aiidastmo- 
jrastam  asatus;  2,  formindarasalus. 

Formynderskah,    s.  1,   audaist 
ifuoladnemvuot;  2,  formiiMlarvuot. 
\    Form æ le,  v.  se  æyte. 
i    Formærke ,  v.  se  mærke. 
\    Formørke,  v.sevdnjudattet.  JFbr- 
mørkes,  sevdnjudet. 
I    Sv.  1,  seunjetattet;  2,   tramkeldet. 
tSeunjotet. 

[1    Formørkelse,  s.  1,  sevdnjudat- 
Iteni.  Scvdnjudæbmc.  Solformørkelse, 
'bæivas  sevdiijudæbme. 
[    Fornavn,  gaslanabiiia. 


Forneden,  adv.  i,  vuollen^  2, 
vuollabæld. 

Fornedre,  \.  i,  vuolledet;  2, 
vuolebdel ;  2,  æppogiidniettet  5  3,  gud- 
netuUot,  fornedre  siy  til,  ved  slet 
Opførsel^  jccas  æppegudniettet,  gud- 
netultet  bahha  dagoidi,  dagoides  boft. 
Fornedres,  fornedre  siy,  i,  viloUanetj 
2,  giidnetuvvut. 

Sv.  viiolletct.    Vuollanct. 

Fornedrelse,  s.  1,  vuolledæbme, 
Frelserens  Fornedrelselses  Stand, 
bæsste  vuolledume  dille ;  2,  æppegud- 
niettem;  3,  gudnetuttem,  1,  Vuolla- 
næbme;  2,  gudnetubme. 

Fornem,  adj.  1,  allag,  af  for- 
nem Slæyt,  alla  nalest,  madost;  2, 
den  fornemste  Aarsay,  oaivveasSe. 

Sv.  oives. 

Fornemt,  adv.  1,  allaget;  2,allag- 
lakkai. 

Fornemlied,  s.  allagviiot. 

Fornemme ,  v.  1,  fiiobmaset,  Gud 
hjemsøyer  os  uværdiye  Syndere  for 
at  vi  skulle  fornemme  ham,  Ibmel 
oappaladda  inin  gælbolcs  siiddogasaid 
vai  su  mi  fuobmasifcimek ;   2,  aiccet. 

Sv.  l,aicet;  2,  vuoptestet;  3,quo- 
rasct. 

Fornemmelse,  s.  i,  fuobma- 
sæbme;  2,  aicceni. 

Fornemme  Hyen,  adv.  1,  eri- 
noainacet;  2,  audeniusta. 

Sv.  1,  aines;  2,  autemnsta. 

Forn  uft,  s.  1,  jierbnie ;  2,  miclla, 
manyle  paa  Fornuften,  liæiggo  iiiic- 
last  læt.  Komme  til  Fornuft,  blive 
fornufliy,  formiftiyere,  jicrl)iiiat.  Be- 
røve Fornuften,  1,  jiermctultct;  2, 
miclatutlet.  Berøves  Fornuften,  1, 
jiermeluvval;  2,  niiclatuvvat. 

Sv.  1,  jerbme;  2,  miæl. 

Fornuftiy,  adj.  i,  jicrmalas;  2, 
miellalas.  Jiermala^^at.  Jiermalasviiot. 

Sv.  jerbiuok;  jerbinalas. 
12-"- 


F  o  r  n  u  f  1 1 0 ! 


180 


Forord 


Fornuftløs,  adj.  4,jicrmclæbmc, 
fortmftlose  Skabtmu/er,  jiermetes 
sivnadiisak;  2,  miclatækkai;  mielatæb- 
me.    Jiermetæbmet.     Jiernietesviiot. 

Fornuftstridig,  adj.  IJierbmai 
soappamættos;  2,  -  heivvimættos. 

Formiftvæsen,  s.  se  under 
f^tesen. 

Fornye,  v.  1,  oddastet,  det  som 
altid  benyttes  oy  ikke  formjes,  for- 
gaar,  mi  ale  adnu  ja  oddastuvu  i, 
nokka;  2,  oddas  mattet.  Fornyes,  i, 
oddasmetj  2,  odda^muvvat. 

Sv.  oddestet.    Oddanet. 

Fornyelse,  s.  1,  oddastæbme ; 
2,  oddasmaltem.  1,  Oddasmæbmc; 
2,  oddasmubme. 

Fornæyte,  v.  i,  biettalet;  2, 
sittet,  fornæyte  Gtids  Gaver,  sittet 
duokkenes  Ibmel  addaldagaid^  3,  gield- 
det. 

Sv.  i,  hitet3  2,  nadot;  3,  pætot^ 
pietot. 

Fornwylelse,  s.  1,  biettalæbme^ 
2,  sittem;  3,  gielddem. 

Fornæyter,  s.  1,  bicttalægjc; 
2,  sitte;  3,  gieldde. 

Fornærme,  v.  i,  hæppasct;  2, 
hæppadeti  dakkat;  3,  billedet;  4,  ve- 
riddakkat. 

Sv.  i,  laitet;  2,  nalsct;  nalsetet. 

Fornærmelse,  s.  1,  liæj)pa- 
gæbme;  2,  billedæbmc^  3,veriddakkain. 

Fornærm  eliy,  adj.  i,  liæppa- 
sægje;  2,  billcdæg-je;   3,  veriddakkc. 

Fornærmer,  s,  1,  hæppaSægje; 
2,  billedæyjc;  3,  veriddakke. 

Fornævnt,  adj.  bægotiivvum. 

Fornøden,  adj.  darbašlas. 

Sv.  tarbes. 

Fornødent,     adv.    darbašla33at. 

Fornødenhed,  s.  i,  darbaslas- 
viiol;  2,  darbaS,  je*/  nioa  besørye  ham 
hans  Fornødenheder,  fcrtiin  suiiji 
doaimatol  sunji  darbasidcs. 


Sv.  tarbek. 

Fornødiyes,  v.  darbasuvvat. 

Fornøje,  v.  i,  havskotet,  ak 
du  unye  Menneske,  du  fornøjer  di 
ikke!  voi!  ikdon  imorra  olmus,  hav 
skotaste !  ylæde  oy  fornøje  siy  ove 
noyet,  illodet  ja  havskotallat  maste 
gen;  2,  liavskoduvvat,  Hu  til  at  for 
7iøje  siy,  havskodiivvum  miella ;  c 
suottastallat;  4,  diittadet,  han  er  ikk 
yod  at  fornøje,  i  son  læk  buorre  dut 
tadet. 

Sv.  1,  siiottastallet;  2,  kalletet 
han  yik  i  et  andet  Telt  for  at  fot 
nøje  siy,  kalletallct  va3i  miibbe  kota 

Fornøjelse,  s.  1,  havskotæbme 

2,  havskudak,  finde,  have  Fornøjels 
deri,  havskudaga  dasa  adnet;  hav 
skotus;  havskotallam^  3,  suotasvuot 
4,  suottastallam.  Faa  sin  Fomøjelsi 
duttaduvvat. 

Sv.  1,  hauskesvuot^  2,  suottastallarr 

3,  suottesvuot;  4,  vuolo;  5,  kudne. 
Fornøjeliy,   adj.   1,  havske;  5 

suotas;  3,  duttavaS,  et  fornøjeliy 
Sind,  duttavaS  miella. 

Sv.  1,  hanskes;  2,  suottes^  3,  tud 
detakes;  4,  nuokahejc. 

Fornøje  Hyen,  adv.  1,  havsket 
2,  snottaset;  3,  duttava^^at. 

Fo  r  n  øj  eliyhed,sA,  h  a  vske  vuo 
2,  suotasvuot;  3,  duttavasvuot. 

Fornøje t,    adj.    \,  illui;   illolaš 

2,  dultavas.  Være,  blive  fornøje^ 
1,  havsskasmct;  2,  dnttat.  Gjør 
fornøjet,  1,  havsskasmattet;  2,  dut 
tadet. 

Sv.  1,  arvos,  arves;  2,  tuddetakes 

3,  nuokahcje.  \,  Arvosvet;  2,  tud 
det;  3,  nuokahet. 

For  omme  Id  t,  adj.  auddalbægO 
tu  w  nm. 

Forord,  s.  1,  auddasadne;  * 
lillo. 

Sv.  litlo. 


Forordne 


181 


Forraskc 


Forordne^  s.  1,  asatct;  2,  gočcot. 

Sv.  1,  «tillet;  2,  næbnet;  3,  koccot; 
4,  cækkotet, 

)     Forordninfj,    s.    1,    asatus;    2, 
Igoccom;  3,  bakkoni. 
I     Sv.  næbnaj  iiæbno. 
i     For  oven,  adv.  bagjen. 
I     Forover,    adv.   1,    audelassi;    2, 
Igobmot,    /rtWe    forover,     audelassi, 
igobmot  gaccat. 

(     Forpaa,  præp.  og  adv.   1,  aiid- 
dabællai;  2,  auddabæld. 
!i     Forpestet,    adj.    1,    duolvvam; 
i|duolvaduvviim;  2,  billaSuvvum. 
!f     Forpikket,  adj.  «e  forhippen. 
!|     Forplante,  v.  1,  gilvvet;  2,  vi- 
lldedet,  forplante  Christi  Lære  i  Hed- 
^rungelande,  Kristus  oapo  bakkeni  æd- 
inamidi  gih^'et,    videdet;    3,  lassetet. 
Forplante  sig,  1,  viddanetj  2,  lassanet. 

Sv.  1,  videtet;  2,  lassetet.  1,  Vi- 
idanct;  2,  lassauet;  3,  alatet,  om  l>}/r. 

Forplantelse,  Forplantning,  s. 
i,  gilvvem;  2,  videdæbme;  3,  lasse- 
tæl)ine.  1 ,  Viddanæbme;  2,  lassanæbme. 

Forpleje,  v.  1,  difsot;  divsodet; 
2,  liiebmat. 

Forpleining,  s.  l,difsoin;  div- 
šoda^l)me;  2,  biebmo;  3,  biebmam. 
.  Forpligte,  v.  1,  gædnegassan 
fdakkat ;  2,  loppedet.  Forpligtet,  gæd- 
;|negas,  han  er  forpligtet  dertil,  dasa 
Ison  gædnegas  læ.  Være  forpligtet, 
iferttit,  gjore  noget  nden  dertil  at 
ivære  forpligtet,  færtekættai  niaidegen 
Fdakkat. 

Sv.  vælkogascn  takket. 
I  Forpligtelse,  s.  1,  gædnegas- 
kuot;  2,  loppadus ;  3,  ferttim ;  ferttim- 
vuut^  4,  darbasvuot.  Der  er  rigtignok 
ingen  Forpligtelse,  færtekættaivuot 
galle  læ;  gædnegasvuotta,  ferttim- 
;vuotta  galle  i  læk. 

Forplumre,  v.  1,  moivvitj  2, 
moivašuttct.  Forplumres,  moivasuvvat. 


Sv.  moivetet.     Moivanet, 

Forplumr  ing,  s.  1,  moivviin; 
2,  nioivasuttem.    Moivasubme. 

Forpurre,  v.  1,  moivvit j  2, moi- 
vasutlct;   3,  duSsasdakkat;   dussadet. 

Forpurring,  s.  1,  moivvim ; 
2,  moivasuttem ;  3,  dusSendakkam ; 
4,  dussadæbme. 

Forpustet,  adj.  1,  s akkas tuvvum; 
2,  Saddam;  3,  raddastuvvum. 

Forqvakle,  v.  billedet. 

Fore/vakling,  s.  billedæbme. 

F  or  r  a  ad,  s.  varre. 

Sv.  tuks.  Samle  Forraad,  tukset, 
samle  Forraad  af  Madvarer,  piæb- 
moit  tukset. 

Forraade,  v.  1,  bættet,  forraade 
sit  Fædreland  til  Fienden,  vanhe- 
mides  ædnam  vassala^ai  halddoi  bæt- 
tet; 2,  almostattet,  forraade  en  an- 
hetroet  Hemmelighed,  oskalduvvum 
ciegos  asše  almostattet.  Forraades, 
1,  bættatallat;  2,  bettusi  šaddat;  3, 
almostuvvat. 

Sv.  1,  pettet;  2,  pikotet.  Petta- 
tallet. 

Forraadelse,  s.  1,  bættem;  2, 
almostattem.  1,  Bettus;  2,  bættatal- 
lam;  3,  almostussa. 

Forraadne,  v.  l,guoccaget;  2, 
miesskat. 

Sv.  1,  mæsket;  2,  cuobset. 

Forrå  a  fine  Ise,  s.  I,  guocca- 
gæbme;  2,  micsskam;  miesskamvuot. 
Bringe  i  Forraadnelse,  foraarsage 
Forraadnelse,  1,  guoccagaltet ;  2, 
mieskadet. 

Forraadshus ,  s.  aitte. 
Sv.  1,  aite;  2,  njal;  3,  jibdno. 

Forrang,  s.  1,  audebvuot;  2, 
alebvuot. 

torr  aske,  v.  1,  fattit;  2,  aice- 
kættai,  fakkistaga  bagjeli  boattet, 
se  overraske.  Forraskes,  1,  fatti- 
taddat;  2,  gavnataddat. 


Forraskelsc 


182 


F  o  r  r  0  g  c  t 


Forraskelse,  s.  1,  faltiladdam ; 

2,  gavnataddain. 

Forregne  st(f,\.  1,  boasstotlok- 
kat;  2,  boasstot  arvvalet;  3,  ægjet, 
jeg  har  forregnet  mig  hvad  delte 
Haah  angaar,  egjim,  boasstot  arv- 
valiin  dam  doaivvag  gæccen. 

Forre gning ,  s.  se  Misregning. 

Forresten,  adv.  1,  ærra  muddoi, 
forresten  friskyævra  muddoi  diervas; 
ærra  muddost;  2,jecca  dafhoi;jecča 
dafhost. 

Sv.  æca  laka. 

Forre  t,  s.  audebvuot. 

Forrette,  v.  l,fidnuset;  2,  doai- 
matet. 

Sv.  1,  vidnohet;  2,  ændet. 

Forretning,  s.  1,  fidno,  jeg 
plager  dig  med  min  Forretning, 
gifsedam  du  fidnosam ;  2,  fidnusæbme, 
hvad  Forretning  har  du  der?  mi 
fidnuSemid  dust  læ  dobbe?  3,  fidno- 
mus;  4,  mokke  f  5,  mædno,  at  hol- 
de Jxirkeforretninger,  girkkomænoid 
adnet. 

Sv.  1,  vidno;  2,  ændemj  ændaham; 

3,  mokke. 
Forretnitigsliv,  s.  1,  fidnoæl- 

lem;  2,  amatællem. 

Forretningsmand,  s.  1, fidno-, 

2,  barggo-,  3,  virggeohuai. 

Sv.  1,  vidno-;  2,  virkeolma;  3, 
ændokes. 

Forrig,  adj.  1,  audeb,  den  for- 
rige Konge,  Dag-,  audeb  gonagas, 
bæivve;  2,  olgob,  forrige  Aar,  Søn- 
dag, olgob  jakke,  sodnubæivvej  3, 
dolus,  i  forrige  Tider,  dolus  aigi. 

Sv.  1,  auteb^  2, autos;  3,  palasas; 

4,  tollos,  toUos  aiki. 
Forringe,    v.    1,    halbedet;    2, 

vuolledet;  3,  uccedet;    4,  iiævrodet. 
Forringes,   1,  halbbot;   2,  vuollanet; 

3,  uccot;  uccanet;  4,  nævrrot. 

Sv.    1,   albetet;    2,    vuoUetet;    3, 


ncuretct;  4,  ucetet.  1,  Albotj  alba- 
net;  2,  vuollanet;  3,  neurot;  neuranetj 
3,  ucot;  ucanet. 

Forringelse,  s.  1,  halbedæbmej 
2,  vuolledæbme;  3,  uccedæbmej  4, 
nævrodæbme.  1,  Halbbom;  2,  vuol- 
lanæbme;  3,  uccom;  uccanæbme;  4, 
nævrrom.     . 

F  or  rive,  v.  i,  gaikkot;  2,  bidg- 
git.  Forrives,  1,  gaikkanet;  2,  biedg- 
ganet,  forrevne  Klteder,  gaikkanad- 
dam,  biedganam,  bidggijuvvum  bifta- 
sak.  Forrevet,  l,raissko,  du  fryser 
i  det  forrevne  Telt,  don  goalok  dam 
raissko,  biedgganam  goadest;  2, 
Et  forrevet  Plag,  lincce.  1,  Rais- 
skold,  adv.  gan  forrevet  klædt, 
raisskold  va33et;  2,  ramskeld. 

Sv,  kaikat.    Kaikanet. 

Forrykke,  v.  rottit;  saj estes 
rottit. 

Sv.  rottet. 

Forrykkelse,  s.  roltim. 

Forrykt,  adj.  1,  dajeg;  2,  da- 
gjomej  3,  miellatæbme. 

Sv.  1,  vadnamiælak;  2,  miælalak- 
kak. 

Forrykthed,  s.  l,dagje;  2,  da- 
jegvuot;  3,  dagjomvuot;  4,  mielates- 
vuot. 

Forræder ^  s.  1,  bættc;  2,  bæt- 
tolas;  3,  ahnostægje,  (som  aahenha- 
rer  en  betroet  Henimelif/hed). 

Sv.  1,  petleje;  2,  pettoges;  3 
pikoteje. 

Forræderi,  s.  l,bællo;  2,  bæt- 
tem;  bettus;  3,  bættoIaSvuot. 

Sv.  petto;  pettem. 

Forrædersk,  adj.  bættolas. 

Forrædersk,  adv.  bættoIa33at.  >, 

Forræderskhed,  s.  bættoIa§- 
vuot. 

Forrække,  v.  se  forstrække. 

Forrøgct,  adj.  1,  suovast  duolva-fjj 
duvvum;  2,  suovast  baidnujuvvum.    i' 


I 


Forsage  183 

Forsage,  v.  i,  siippit;  2,  hæittct. 

Sv.  heillet. 

Forsagelse,  s.  i,  siippinij  2, 
hæittcm. 

Forsage,  v.  l,oargr]Ot;  oariijot. 

Sv.  hclketet. 

Forsagt,  adj.  1,  ervoktæbme;  2, 
hæjos  inicUalas;  3,  njaiggo. 

Sv.  hcrdotebme. 

Forsagt,  adv.  1,  ervoktæbniet ; 
2,  hæjosniicllala33at;  3,  njaiggot. 

Forsagthed,  s.  1,  ervoktesvuotj 

2,  hæjosmiellalasviiot;    3,   njaiggo- 
vuot. 

Forsamle,  v.  1,  coagget;  2,  cok- 
kit.  Forsamle  sig,  forsamles,  1, 
icoagganet;  2,  coagganussat;  3,  coag- 
;ga5iiYvat. 

j    Sv.  1,  cokket;  2,  cogget.    1,  Cok- 
^kenct;  2.  goddotet. 

F  or  saml  en,  s,  1,  coaggeni;  2, 
Icokkim;  3,  coakkem.  Forsamling, 
1,  coaggcm;  2,  coakkem  5  Folkefor- 
rsamling,   olbnuii  coaggem,  coakkem; 

3,  Toaggaiiæbrne ;    4,  čoagganusšam ; 
5,  čoaggašubme. 

Sv.  čoggolvas;  coggelvas. 
,     Forsamlingsdag,    s.   coagga- 
inambæivve. 

I     Forsamlingshus,     s.   coagga- 
jnamviosso. 

1    For  samlingssted,   s.  coagga- 
nambaikke. 

Å    Forsanger,  s.  lavlotægje. 
f     Forse  5£<jr,  v.  1,  mæddet;  2,  mæd- 
.dadet;  3,  mæddaduvvut,  Jeg  har  ikke 
forseet    mig    i   denne   Sag,    im   læk 
imæddaduvvum  dam  assai. 

Sv.  1,  meddet;  2,  ejet^  jejet.  Fn 
som  forser  sig,  1,  jejos;  2,  jejc- 
;dakes. 

Forseelse,    s.    1,   mæddemj    2, 
mæddadus. 
(    Sv.  mæddo. 

Forsende,  v.  saddit. 


Forskjel 


Sv.  saddel. 

Forsendelse,  s.  i,  saddim;  2, 
saddimiis. 

Forside,  s.  aiiddabælle. 

Forsigtig,  adj.  varogas.  1,  Va- 
rogasat^  2,  varogas  lakkai.  Vai'Ogas- 
vuot. 

Sv.  vahrok. 

Forsikkre,  v.  1,  nannit;  2,  bi- 
gjat  diiotvuoda  ala,  det  kan  Jeg  for- 
sikkre, dam  ala  matam  diiotvuoda 
bigjat;  3,  duodaslet;  4,  gidda  valddet, 
bigjat  (fastlage,  fastsætte,) 

Sv.  1,  corget;  2,  nortotet. 

Forsikkring,  s.  1,  nannim;  2, 
duodastæbme ;  diiodastus. 

Forsinke,  v.  1,  vippadet;  2, 
mar]nedet.      Forsinke  sig,  maqiianet. 

Sv.  maqotét;  maqotallet.    Maqetet. 

Forsinkelse,  s.  1,  vippadæbme; 
2,  maqrjedæbme.    Mar]r)anæbme. 

Forskaane,  v.  1,  sæsstetj  2, 
armetet. 

Sv.  1,  juorjet;  2,  arkalastet. 

Forskaanclse,  s.  1,  sæsstemj 
2,  armetæbme. 

Forskaffe,  v.  l,fiiollat;  2,hakkat, 

Sv.  1,  haset;  2,  ohlot. 

Forskaffelse,  s.  l,fiiollam;  'i, 
hakkam. 

Forske,  v.  1 ,  dudkkat ;  dudkadet ; 
2,  sogardet. 

Sv.  1,  ocotet;  2,  jæskotet. 

Forsker,  s.  1,  dudkke;  dudka- 
dægje;  2,  sogardægje. 

Forskning,  s.  1,  diidkam;  dud- 
kadæbme;  2,  sogardæbme. 

Forskjel,  s.  1,  ærotus,  hvad  er 
Forskjellen'}  mi  læ  ærotusaid?  der 
er  stor  Forskjel  mellem  Ondt  og 
Godt,  stuorra  ærotus  læ  buore  ja 
baha  gaskast;  2,  vælatus;  3,  uden 
Forsjel,  oftlakkai.  Gjøre  Forskjel, 
i,  ærotet;  2.  vælatet,  Jeg  gjør  For- 
skjel paa  Tjenere  naar  Jeg  holder 


Forskj  el 


184 


Fors  mæ  delige  11 


den  ene  hedre  end  den  anden,  væ- 

latam  balvvalegjid,  go  nubbe  biiorc- 
bun  anam  go  nubbe. 

Sv.  4,  juokatus3  2,  )uoka3Vuot;  3, 
preutates,  stuora  preutales  le  puoren 
ja  pahan  kaskanj  rievtatcs;  2,  riev- 
tenij  3,  preutakvuot;  4,  tiden  For- 
skjel, aktalaka. 

Forskjellig ,  adj.  1,  ærralagas; 
2,  moadde;  3,  moaddelagaS;  4,  sæk- 
kalas,  den  sont  lever  i  forskjellige 
Stillinger  erfarer  haade  Godl  og 
Ondt,  gutte  sækkalas  dille  sist  ælla 
burid  bahaid  oaidna. 

Sv.  4,  preutak;  2,  moddelakas;  3, 
omasse;  5,  slajalok, 

Forskjelligen,  adv.  1,  ærra-, 
2,  moadde  lakkai,  lagacet. 

Forskjellighed,  s.  1,  ærrala- 
gaSvuot^  2,  moaddelagasvuoU 

Forskjertse,  v.  se  forspilde. 

Forskjønne,  v.  1,  cabbasmattet; 
2.  cabesen,  cabbasabbun  dakkat;  3, 
favrosmattet.  Forskjønnes,  1,  cabbot; 
2,  cabbasmet;  3,  favrosmct. 

Sv.  cabbotet.    1,  Cabbot;  2,  faurot. 

Forskjønner,  s.  4,  cabbasmatte; 
2,  favrosmatte. 

Forskjønnelse,  s.  1,  cabbas- 
mattem;  2,  cabesen,  cabbasabbun 
dakkam;  3,  favrosmattem.  l,Čabbom; 
2,  cabbasmæbme;  3,  favrosmæbme. 

Forskrift,  s.  4,  auddacal,  at 
skrive  efter  Forskrifter,  auddacal- 
lagi  mield  callet;  2,  goccom. 

Sv.  4,  autecallag;  2,  koccom. 

Forskrive,  v.  4,  callet,  hanhar 
forskrevet  Varer  fra  mig,  galvoid 
son  læ  must  callam. 

Forskrivelse,  Forskrivning,  s. 
4,  callein;  2,  cal. 

Forskruet,  adj.  se  vrang. 

Forskrække,  v.  4,  ballodet;  2, 
ballatet;  3,  balddet;  baldatet;  4,hirb- 
mastuttet^     5,    govdastutlet.       For- 


skrekkes, 4,  ballat,  hold  op  at  for- 
skrækkes  for  Ingenting!  liæite  crit 
duššin  ballamest!  2,  hirbmastuvvat; 
3,  govdastuvvat;  4,  helketet. 

Sv.  i,  paltct;  paldet;  paldelel;  2, 
alvctet,  alvodattet,  den  Tale  for- 
skrekkede mig,  tat  hala  alvodatti  mo ; 

3,  helkedattet;  4,  vuovnetet;  vuoviie- 
tuttet.  4,  Pallajet;  2,  alvetet;  3, 
helketet;  4,  vuovnetet. 

Forskrækkelse,  s.  1,  balle; 
2,  baltto;  3,  hirbmastubme;  4,  gov- 
dastubme;  5,  helketæbme. 

Sv.  4,  pallo;  2,  alv;  3,  starbo;  4, 
helketem. 

Forskrekkelig,  adj.  1,  balto- 
dægje;  2,  baldctægje  5  3,  ballatægje; 

4,  hirbniad;  5,  hirbmadstutte. 

Sv.  4,  paldos;  paltos;  2,  alvos;  3, 
vuovdnai;  4,  harbmes;  harbmok;  5, 
seides. 

Forslag,  s.  arvvalus. 

Forslagen,  adj.  sluokke.  Sluok- 
ket.     Sluokkevuot. 

Sv.  sluokes. 

For  sli  de,  v.  se  slide,  udslide. 
Forslidt,  0 arnes.  Blive  forslidt,  4. 
oamasmet;  2,  biedgganet;  3,  nokkat. 
Forslidthed,  oamasvuot. 

Sv.  nokkum,  en  forslidt  Kofte. 
nokkum  kap  te. 

Forslugen,  adj.  se  slugen. 

Forslæhe  sig,  v.  bagjel  væjo. 
apides  hagjcl  barggat. 

Sv.  tojalkel;  tojalkovet;  pargosl; 
tojalkom. 

Forsmå  a,  v.  1,  uccaset;  2,  dus- 
saset;  dusSen  adnet. 

Sv.  ucatet. 

Forsmag,  s.  auddaldovddo. 

Sv.  auteltestobdo. 

Forsmedelig,  adj.  1,  hæppad- 
las;  2,  gillaniættom. 

Sv.  4,  nalses ;  nttlsok;  2,  kierdesapta. 

Forsmedelig  en,  adv.  4,  hæp- 


orsmædeligen 


185 


Forstand 


padla^šat;  2,  gillamættoset.    1,  Hæp- 

•padlasvuot;  2,  gillamættomvuot. 

I    Fovsmædelse,     s.    1,    hæppad; 

iliæppadvuot;  2,  hæppasæbme. 

t    Sv.  1,  nalsem;  2,  nalsesviiot. 

[    Forsmæ(fle,  v.   i,  vuoiinefuvvat, 

'Hrsmæ(]le  af  Hujifjer,  Hede  oe/  I\ii/~ 

de,  iiælo-g-ai,  bakki  ja  coasskemi  vuoi- 

iinctuvval;  2,  fainotuvvat.    Brinfje  til 

it  forsma-(jle,  1,  vuoinietuttet;  2,  fa- 

Tiotuttet. 

Sv.  1,  kieudet;  2,  kiævanet;  3, 
!>iIlot;  4,  njuocet.  1,  Kieudatet;  2, 
Mlotet. 

Forsmætjlen,  s.  1,  vuoinietubmc; 
faniotubme. 

Forsone,  v.  1,  soavatet;  2,  soag- 
rodet. 

Sv.  1,  liktet;  2,  lasskelet;  lasskal- 
lattet.     Forsones,  liktetet. 

Forsoner,  s.  1,  soavatægje;  2, 
oag-godæo-je. 

Sv.  1,  likteje;  2,  lassketeje. 

Forsonin(j,  s.  1,  soavatæbme; 
5,soaggodæbnie.  l,Soavatus;  2,soag- 


Forsonliff,  adj.  1,  soavalas;  2, 
oavatatte.  Soavala33at.  SoavalaS- 
•uot. 

Sv.  i,  liktetakes;  2,  lassketakes; 
asskemas. 

Forsorg,  s.  audastmoras. 

Forspilde,  v.  1,  diiššadet;  dus- 
endakkat;  2,  nistetet,  forspilde  sit 
■^iv,  hæggas  nistetet;  3,  dusse  ditti 
fjaftet. 

Sv.   1,  toššo   loptet,   forspilde  sin 
rid,  peivebs  tosso  loptet';  2,  forspilde 
it  Liv^  hæggabs  matket,  masset. 
;   Forst,  s.  se  Skov. 

Forståa,  v.  1,  arvedet,  er  det 
aa  at  forståa?  lægo  imft  arvedæ- 
lest?  2,  fittit,  de  forståa  ihke  at 
a(je  deres  Liv  i  y^gi,  æi  fite  hægga- 
lek  balatet;  3,  ibmerdetj  4,  forståa 


si(j  paa  noget,  diettet;  5,  give  al 
forsfna,  lade  sig  forståa  med,  die- 
detet;  6,  fuobma.sattet;  7,  forståa 
Sprog,  addit,  ilet  Ord,  Sprog  har 
jeg  Ondt  for  at  forståa,  illa  adde- 
stiivam  dam  sane,  giela;  8,  gullat, 
han  forslaar  Norsk,  darrogiela  gulle 
læ.  Forståa  hverandre,  hverandres 
Sprog,  1,  additallat,  de  forståa  hver- 
andre, additallek  gaskanæsek;  2, 
gulataddat,  de  forståa  hverandre^ 
gulataddek  gaskanæsek.  Det  forstaar 
sig,  l,dicttelas  datlæj  2,  diedos  dat 
læj  galle  dat  diedos  læ. 

Sv.  1,  arvetet;  2,  ibmartetj  3,  ta- 
jetet;  4,  tobdet;  5,  miælet. 

Forstaaelig,  adj.  1,  arvedalte; 
2,  ibnicrdatte;  3,  om  Sprog,  addi- 
tægje,  det  var  en  meget  forstaaelig 
Tale,  siega  additægje  læi  sardne;  4, 
addim  lakkai. 

Forstaaeligen,  adv.  \,  arvedam 
lakkai;  2,  addim  lakkai. 

Fors  ta  a  else,  s.  1,  soavalasvuot; 
2,  gasskavuot. 

Forstad,  s.  auddagavpug. 

Forstand,  s.  IJierbmej  2,  ar- 
vadusj  3,  fietto,  han  har  ikke  For- 
stand nok  til  at  forståa  det,  æi  sust 
læk  dan)  made  fiedok  dam  arvedet; 
4,  fittijubme-,  5,  daiddo,  Forstanden 
forvirredes,  daiddo  moivasuvåi;  6, 
ibmerdus.  Gaa  fra  sin  Forsland, 
miclaines  baccet.  Faa  Forstand,  blive 
forstandig,  forstandigere,  jierbmat. 
Giv e  Forstand,  qjøre  forstandig,  for- 
standigere,  jierbmadet.  Berøves  For- 
standen, jiermetuvvat.  Berøve  For- 
standen, jiermetuttet,  Sggdom  berø» 
vede  ham  hans  Forstand,  davd  su 
jiermetutti. 

Sv.  1,  jerbme;  2,  niiæl,  som  har 
god  Forstand,  miælaporre;  3,  taidem. 
Jerbmot,  naar  skal  den  Dreng  faa 
Forstand?   kosses    kalka  tat  pardne 


Forstand 


186 


Forstyrrelse 


jerbmot?  Jerbmolet.  Prale  af  sin 
Forstand,  jerbmastallet. 

Forstander,  s.  aiulastcno^^O. 

Sv.  autestdi0330. 

Forstandig,  adj.  1,  jierbmai, 
jiermalas;  2,  arvedægje,  forstandige 
og  herde  Folk,  arvedægje  ja  oap- 
pam  olbmuk;  3,  fiedolas;  fittulas. 

Sv.  i,  jerbmak;  jermalas^  miælo- 
laš;  3,  skenelas. 

Forstandigen,  adv.  1,  jierb- 
mat;  jiermala^^at,  2,  fiedola^^at. 

Fo  r  st  and  ig  hed,  s.  1 ,  jierbmai- 
vuot;  jiermalasviiot ;  2,  fiedolaSvuot-, 
fiettovuot;  3,  fittimviiot. 

Forstavn,  s.  auddagæcce.  Itum- 
met  ved  For-  og  Bagslavnen,  nav- 
raggo.  ~ 

Sv.  autakece. 

Forstikke  sig,  v.  se  skjule. 

Forstille  sig,  v.  dakkat;  dak- 
kat  dego,  han  forslitte  sig  bedrøvet, 
dagai  jecas  morastægjen;  dagai  dego 
morrasest  læi. 

Sv.  i,  takket;  2,  hærvastallet. 

Forstilt,  ad},  i,  værralas;  2, 
guoftelas.  1,  Værrala^sat;  2,  guof- 
tela35at. 

Forstillelse.,  Forstil thed,  s.  i, 
værralasvuot;  2,  guoftelasvuot. 

Forstokket,  adj.  i,  buossom; 
2,  daftam.  Blive  forstokket,  i,  buos- 
sot;  2,  daftat.  Gjøre  forstokket,  1, 
buossodet;  2,  daftadet. 

Sv.  puosak,  puose.  1,  Puossot; 
2,  callot.     Piiosotet. 

Fo rstokkctse,  s.  i ,  biiossevuot ; 
buosSomviiot ;  2,  daftarnvuot. 

Forstoppe,  v.  buottot.  For- 
stoppes,  biiottoset. 

Sv.  piiodot.     Puodoset. 

Forstoppelse,  s. biiotlom.  Biiot- 
tosæbme.  Sggdommen:  1,  obbom- 
davd;  2,  finek;  3,  bava,  faa  For- 
stoppelse, bavvagi  gaddat;  have  For- 


stoppelse, bavvagist  læt ;  4,  dappatal 
Faa  Forstoppelse,  forstoppes,  1,  eid 
not;  2,  dappanef. 

Sv.  1,  čino5  cidno.  Faa  Forslof. 
pelse,  cinot.  Foraarsage  Foisfnj, 
pelse,  cinot  et. 

Forstrække,  v.  1,  appar  vanate 
2,  forstrække.,  qive  Forskud,  se  in. 
der  Forskud.  Forstrækkes,  forstræl 
ke  sig,  viednat,  han  har  forslraf 
sig,  da  Senen  beggnder  at  snierti 
vienai,  go  suona  bavéastisgoafla. 

Sv.  i,  jakketet;  2,  ratkotet.  Rat 
keset. 

Forstrækning,  s.  1,  appar  va 
natæbme;  2,  viednam. 

Forstue,  s.  fæskar. 

Forstumme,  v.  1,  javotuvvui 
2,  jednatuvvut.  Bringe  til  at  fot 
stumme,  1,  javotuttet^  2,  jednatutte 

Forstyrre,  v.  1,  moivvit,  hcdi 
at  give  efter  end  at  forstgrre  Kjæ, 
ligheden,  buoreb  læ  luoittet  gn  rr 
kisvuoda  moivvit:  2,  moivasuttct :  ! 
hajotet,  han  forstyrrede  vor  San 
tale,  hajoti  niodnu  sagaid;  4,  saM^c 
tet^  5,  hævatct.  Forstyrres,  1,  mo 
videt;  2,  moivvasuvvat;  3,  hagjosm 
vat,  jeg  forstyrres,  naar  der  ikLc  t 
Ro,  hagjosnvam,  moivasuvam  ;l 
rafThe  i  læk;  4,  sækkanet,  Jloi'ed 
er  forstyrret,  jeg  kan  ikke  engai 
se,  sækkanam  oaive,  im  obbagc  sa 
gæccat;  5,  hævvanet. 

Sv.  1,  hemset;  2,  malsket;  3,  pec 
get;  4,  andet 5  5,  toššetet.  1,  Hen 
sanet;  hemsaret;  2,  malsketet. 

Forstyrrer,  s.  1,  moivvijægj( 
2,  nioivašntte;  3,  hajotægje;  4,  sæfC 
tægje;  5,  hævatægje. 

Sv.  I,hemseje5  2,  hemsar;  3,  pe( 
ges,  pedgajes. 

Forstyrrelse,    s.    i,    moivvin 
2,    moivasuttem ;     3,    hajotæbme; 
sægotæbme;  5,  hævatæbme.    l,Mo 


Forstyrrelse 


187 


Forsvludeii 


jvidæbme;  2,  moivasubmc;  3,  liagjo- 

submc;    4,  sækkanæbme;   5,  hævvo; 

16,  hævvanæbmc. 

I    Sv,  1,  hemse;  2,  malske. 

I     Forstærke ,  v.    1,  nanosmattet; 

{2.    lassetet,   foistærke    Kvujshæren, 

jisoaltevæ^aid    lassclet.      ForsUerkes, 

|1,  nanosniet;  2,  lassanet, 

I    Sv.  1,  naunotet;  2,  veksotet. 

I    Forstterkniiifj,  s.  1,  nanosmat- 

|tem;  2,  lassctæbmc.    1,  Nanosmæbmc; 

2,  lasse;  3,  lassanæbme. 

j    Forstøde,    v.    1,   se    støde ^    2, 

Ihilggot,  forstøde  en  ulydig  Søn,  æp- 

,pegiillola5  barne  hilggot.     Forstødes, 

salkaSuvvat,     jeij     er     forstødt     a  f 

Jijørselen,  salkasiivvam  læm  vuogje- 

jmest. 

Sv.  heitet. 

Forstødelse ,  s.  hilggom. 
i    Forstørre,     v.     1,    sliiorrabim 
jdakkat;  2,  stuorradet;  3,videdet.  For- 
størres, 1,  stuorrot;  2,  viddanet. 
;    Sv.  sluoretet.    1,  Stuorot ;  2,  stiio- 
ranet. 

i  Forstørrelse,  s.  1,  stiiorra- 
jdæbme;  2,  videdæbme.  l,Stuorrom; 
(2,  viddanæbme. 

i  Fo rsulten,diå]. sagga borastuvve. 
\  Forsultet,  adj.  iiælggoduvviim. 
\-  Forsvage,  v.  1,  vægatuttet;  2, 
ffafnotiittet.  Forsvaqes,  i,  vægatuv- 
\mt;  2,  famotuvvat. 

Sv.  i,  famotuttet;  fabmoit  tojet;  2, 
iaæsotet;  3,  vesebun  takket. 
[   Forsvagelse,  s.  1,  vægatuttem; 
il,  famotuttem.    i,  Vægatubme;  2,  fa- 
inotiibme. 

j  Forsvar,  s.  1,  bælostæbme;  2, 
)ælo5tus,  hvad  vil  du  stf/e  til  dit 
Forsvar?  maid  don  aigok  cælkket 
ildsid  bælostussaa?  3,  varjalæbme; 
i,  aiidast  vastadus;  5,  assetuttem. 
I  Sv.  1,  hagno;  2,  autestvastates. 
1^   Fi)rsvare^    v.    1,    bælostet;   2, 


varjalct;  3,  aiidast  vastedet;  4,  audast 
sardnot;  5,  assetuttet,  ((jjøre  saifløs,) 
forsvare  en  Anklafjel,  giioddeluv- 
vum  olbmii  bælostet,  audast  sardnot, 
assetuttct. 

Sv.  1,  pelen  coljot;    2,  haddotetj 

3,  været.  ' 
Forsvarer,  s.  1, bælostægje;  2, 

varjalægje;  3,  audast  vastedægje;  4, 
audast  sardno^  5,  assetutte. 

Forsvar  I  i(j,  adj.  1,  bælostattej 
bælostægje;  2,  dokloilas,  forsvarligl 
Arbeide,  dokkalas  barggo. 

Forsvarligen,  adv.  1,  bælostam 
lakkai;  2,  dokkalajgat. 

Forsvarsanstalt,  s.  1,  bælos- 
stam-,  2,  varjalam  rakadus. 

Forsvarskrig,  s.  bælostam- j  2, 
varjalam  soatte. 

Forsvarsløs,  adj.  l,bælostusa- 
taga;  2,  varjalusataga;  3,  værjotæbme. 

Forsvarsløshed,  s.  værjotes- 
vuot. 

Forsvar  sr  et,  s.  1,  bælostam-, 
2,  varjalam    loppe;    3,    bælostæme-, 

4,  varjalæme  lovalasvuotta. 
Forsvarsvis,  adv.  1,  bælostam-, 

2,  varjalam  lakkai,  varas. 

Forsvinde ,  v.  l,javkkat,  Livet, 
Solen  foi^svinder,  liæg,  bæivve  javk- 
ka ;  2,  æiparget,  lade  forsvinde,  tahe 
af  ØJe,  æipargattet,  du  skat  ikke 
tahe  dette  lille  Barn  af  ØJe,  ik  galga 
dam  ucca  manas  æipargattet;  3, 
dafsat,  Dagen  forsvinder,  bæivve 
dafsa;  4,  suoivvalgget,  hastigen  som 
en  Skggge,  han  forsvandt,  for  som 
en  Skygge  forbi  mig,  muo  mædda 
suoivvalgi. 

Sv.  1,  aipanet,  det  forsvandt  mel- 
lem,  Hænderne,  aipani  kæti  kaskest, 
2,  katot. 

Forsvinden,  s,  1,  javkkam;  2, 
æipargæbme;  3,  dafsam;  4,  suoivval- 
gæbme. 


F  o  r  s  >  i  r  c  t 


188 


Fo 


r  s  o  in  lu  c  1 1 


s 


Forsviret,  adj.jugis,  al  se  for- 
sviret  ud,  jugiSvuoda  hame  adnet. 

F  or  sv  æ  r  (f  e,  v.  vuordnot,  jerj 
kavde  forsvoret,  at  han  var  der, 
vuordnom  legjim,  åtte  i  son  læin  dobbe; 
forsværge  ut  (jjøre  det,  vuordnot  dam 
i  aiggot  dakkat,  dam  dagakættai  or- 
rot;  forsværge  sig  til  nogen,  vuord- 
not jecas  gæsagen. 

Sv.  vuordnot. 

Forsværgelse ,  s.  vuordnom. 

Forsyn,  s.  1,  oaidno;  2.  oaid- 
nem;  oaidnemvuot,  det  er  Guds  gode 
Forsyn,  Ibmel  buorre  oaidnemvuot 
dat  læ;  3,  gæcco;  4,  gæCcam;  gæc- 
camvuot;   5,  audast  oaidno,  oaidnem. 

Sv.  1,  vuoidneni;  2,  kæcccm;  3, 
autestvuoidnem,  kæcceni. 

Forsynde  sig,  v.  siiddodcf. 

Sv.  suddotet. 

Forsyndelse,  s.  suddodæbme. 

Forsyne,  v.  1,  fuollat;  2,  doai- 
matet.      Sv.  reddot. 

Forsynelse ,  Forsyning,  s.  1, 
fuoUam;  2,  doaimatæbme. 

Forsynlig,  adj.  1,  fuollalaS;  2, 
doaimalas. 

Forsynligen,  adv.  1,  fuollala^- 
3at;  2,  doaimala^^at. 

Fo  r  s y  n  I ig  hed,  s.i,  fuol lamvuot; 
2,  fuoUalasvuot;  3,  doaimalašvuot. 

Forsæde,  s.  1,  alemus-,  2,  boas- 
somus  cokkamsagje. 

Sv.  alemus  cokkosaje. . 

Forsæt,  s.  1,  datlo;  daltomuS; 
2,  aiggomus;  3,  æfto,  f  alte  et  bedre 
Forsæt  at  leve  efter  Ordet,  buoreb 
ævto  valddel  sane  mield  ællet. 

Sv.  i,  aikkom;  2,  uSSolmes,  med 
fuldt  Forsagt,  olles  usšojmasin. 

Forsætlig,  adj.  æfto,  forsætlig 
Synd,  ælto  suddoj  2,  ævtolas;  3, 
æftodattolas. 

Sv.  ækto ;  mælan  ækto ;  mælan  ækto 
suddo> 


Forsætligeti,  adv.  1,  ævto  mieb 
2,  æftodattola^gat. 

Forsætlighed,  s.  1,  æftovuo 
2,  æftodattomvuot;  3,æftodattola.SMio 

Forsætte,  v.  1,  bigjat;  2,  .•^ird 
det. 

Forsættelse,  s.  i,  bigjain;  ; 
sirddem. 

Forsøde,  v.  l,njalgodet;  2,  lia\ 
skesen,  suottasen  dakkat;  3,  se  fo. 
milde.  Forsodes,  1,  njalggol  i  ! 
liavskasmet. 

Forsødelse,  s..  1,  njalgodælun 
2,  havskasmattem.  1,  Njalggoni;  ' 
havskasmæbme. 

Forsøg,    s.    1,    gæccalæbme; 
gæCcalus. 

Sv.  kæccelem. 

Forsøge,  v.  gærcalet,  jeg  sh 
forsage  paa  JSorsk,  darrogilli  gæcs 
lam  mon;  han  forsøger  saa  snuti 
paa  at  læse,  gæccalasta  lokkat. 

Sv.  l,kæccelet;  2,  aporeli  3,  toi 
sestet,  for  Spøg. 

Forsølve,  v.  silbbit. 

Sv.  silbatet. 

Forsølvning,  s.  silbbim. 

Forsømme,  v.  1,  ajatallat,  /os 
sømme  Prædiken,  sarne.st  erit  aj{ 
tallat ;  2,  agjanet;  3,  dagakættai  guoc 
det,  forsømme  sine  Forrelninge 
fulnoides  dagakættai  guoddet;  4,  mt 
raskættai  læt;  5,  fuolakættai  læ 
forsømme  sine  liørn  og  sine  Pligte 
nianaines  ja  gædnegasvuodaines  futi 
lakætlai  læt;  6,  være  forsømt  i  st 
Ungdom,  oapatkættai,  bagadkættai  h 
nuorravuodas  aige. 

Sv.  i,  aiketattct;  2,  maqotattet. 

Forsømmelse,  s.  i,  ajatallai 
2,  agjanæbmc;  3,  moraskættaivuO' 
4,  fuolakættaivuot. 

Forsømmelig ,  adj.  1,  fiiolalæb 
me;  2,  avirtæbme;  3,  agjai. 

Sv.  1,  slincos;  2,  skicvtotebme. 


F  o  r  s  o  m  ni  c  1  i  ij  c  a 


189 


Fortrin 


)     JForsømmeligen,   adv.  1,  fiio- 
I  lates-;  2,  avirtes  lakkai. 
i     Fovsommelifjhed^  s.  1,  fuola- 
.tesvuot;     2,   avirtcsvuot;     3,    agjai- 
ivuot;  4,  moraskættaivuot. 
i     Forsørge,\.  1,  morasteU  2,  bieb- 
'mat;  3,  ælctet,/*flH  har  ikke  saa  meget, 
at  han  kan  forsørge  Jione  og  Børn, 
li  sust   læk    dam   made    g-o  akkas  ja 
Imanaides    satta    æletet,    biebmat;    4, 
ibuorre  dillai  bigjat,  htm  er  godt  for- 
sørget, siega  dillai  son  læ  boattam. 
j    Sv.  1,  morrotet;  morrahet;  2,  jel- 
jletet. 

f    Forsorger,     s.    1,   aiidastmora- 
istægje;  2,  aletægje. 
\    Forsørgelse,    s.    1,    audastmo- 
jrastæbme;    2,  ælatiis;    3,  siega  dillai 
jbigjujnbme,    Barnet     har    faaet    en 
^od  Forsørgelse,  manna  bigjujuvvum 
llæ  siega,  buorre  dillai. 
!    Fort,  adv.  jottelet.  , 
1    Fortale,   v.    1,    lappit,   fortales 
i  Tid  og  Evighed,  aiggai  ja  agalas- 
jirutti  lapput;  2,  masset. 
I    Sv.  lappot. 

i    Fortahelse,   s.  1,  lappim;   lap- 
pujubme;    blive  fottaht,  lappnjubmai 
(iaddatj   2,   gadolus;  3,  niassem. 
i   Fortale,   s.    1,   aiuldasadne;    2, 
fmddasardne. 

Fortale  5«'</,  v.  boasstot  sardnot. 

Sv.  temsestet. 
f  Fort  and,  s.  auddabadne. 
I   Fortegnelse,  s.  lokko. 
f  Sv.  1,  lokko;  2,  cækkotem. 
I   Fortfare,  v.  se  vedblive. 
i    Fortgang,  s.  se  Fremgang. 

Fortid,  s.  jdolus  aigge,  Forlid, 
i^utid  og  Eftertid,  dolus,  dalas  ja 
|ioatte  aigge. 

Sv.  autos. 
i  Fortids,  adj.  1,  dolusaigasasj  2, 
olus  aige,  Forttdsminder,  dolus  aige 
luilok. 


Fortie,  v.  bæittet. 

Fortielse,  s.  bæittem. 

Fortinne,  v,  dadnit. 

Sv. 'tadnetet. 

Fortinning ,  s.  dadnim. 

Fortjene,  v.  1,  ansaset,  han  fik 
sin  fortjente  Løu^  Straf,  su  ansa- 
suvvum  balkas,  rangastusas  son  oa- 
30i ;  gpye  sig  fortjent  til  sine  Lands- 
mænds  Taknemmelighed,  dakkat  jecas 
ædnam  olbmuides  gittovasvuoda  an- 
sasægjen;  2,  vuoittet;  3,  fidnit,  hvad 
har  du  fortjent  ved  den  Handel? 
raaid  lækgo  don  dam  gavpe  cada 
vuoittam,  fidnim?  fortjene  det  daglige 
Brød,  bæivalas  laibbe  aldsis  fidnit; 
4,  aššalas  læt,  aššalag^an  dakkat, 
(være,  gjøre  skyldig  til,)  han  havde 
ingen  Forbrgdelse  begaaet,  som  for- 
tjente Død  eller  F\vngsel,  i  son  mai- 
degen  værredagoid  dakkam  læm,  mi 
a5šalas  læi,mi  assala^gan  dagaijabme- 
mi  ja  giddagassi ;  dette  Menneske  har 
Intet  gjort,  som  fortjener  Bød,  dat 
olmus  i  læm  dakkam  moftege,  mi  jab- 
mem,  hægga  asse  læ. 

Sv.  1,  ansetet;  2,  ablet;  3,  auket; 
4,  vidnit. 

Fortjeneste,  s.  i,  ansasæbme, 
ih't  gik  ham  efter  Fortjeneste,  gævai 
sunji  ansasæme  mield;  2,  vuoitto^  3, 
fidnim. 

Fortjenstlig,  adj.  1,  mainotatte; 
2,  gudnalas. 

For  to  Ide,  v.  tuolo  mafsat. 

Fortoldning,  s.  tuolo  mafsu- 
jubme. 

Fortolke,  v.  cilggit,  fortolke  Lo- 
ven, laga  cilggit. 

Sv.  cælgestet. 

Fortolker,  s.  cilggijægje. 

Fortolkning,  s.  1,  cilgimj  2, 
cilgitus. 

Fortrin,  s.  1,  buorebvuot;  2, 
audebvuot;   3,  give  den  ene  Fortrinet 


Fortri 


190 


F  o  r  t  v  i  v  1  e 


for  den  anden,  nubbe  buorcbuii  ad- 
net,  auddal  valddet  go  nubbe. 

Sv.  fjive  Fortrm.,  puorcben  adnet. 

F  or  t  r  in  I  i  (j,  adj.  erinoamas.  Eri- 
noamacet.    Erinoamasvuot. 

Fortro,  v.  oskaldet. 

Sv.  oskeldet. 

Fortro  ende ,  s.  se   Tillid. 

Fortrolif/^  adj.  oskaldas.  Oskal- 
daset.     Oskaldas  vuot. 

Sv.  oskeldes. 

Fortrijde,  v.  i,  gattat,  fortryde 
sine  Feil,  mæddadusaides  gattat;  2, 
sanardet;  3,  bahlian  valddet;  4,  uno- 
kastet. 

Sv.  1,  kattat;  2,  sankertet;  3,  mo- 
sketet;  4,  innarmastet;  ingarinastet. 

For try deise,  s.  1,  gattam;  2, 
saqardæbme;  3,  bahhan  adnem;  4, 
ædde,  i  hans  Hjerte  bor  endnu  For- 
trydelse,  su  vaimost  ain  læ  ædde. 

Forlrydeliy,  adj.  1,  æddai;  2, 
ærddoi.  Som  bliver  let  fortrydelig, 
æddolas.  Æddolasvuot.  Blive  for- 
trydeliy,  1,  æddot;  2,  ærddot;  3, 
dorbmot,  dosbmot.  Gjøre  fortrydelig, 
1,  æddodet;  2,  ærddodet. 

Sv.  1,  mosketakes;    2,  innarmaste. 

Fortrykke,  v,  1,  dæddet;  dæd- 
delet;  2,  duolbmat. 

Fortrykkelse,  s.  dæddem;  dæd- 
delæbme^  2,  duolbmam. 

Fortrylle,  v.  1,  labniot,  ./e<7/or- 
iryller  dine  Øine  oy  Øren  for  at  du 
ikke  skal  se  oy  høre  miy,  lamom  du 
calmid  ja  beljid  amad  oaidnet  ja  gul- 
lat  muo. 

Sv.  1,  epestet;  2,  nommet-. 

Fortryllelse,  s.  la])mom. 

Forlrwd,  s.  i,  barlte;  2,  vaivve; 
komme,  yeraade  i  Fortræd,  barta- 
suvvat.  Forvolde,  bringe  i  Fortræd, 
bartasuttct. 

Sv.  vuorradesvuot.  Forvolde  For- 
træd, harbmet. 


Fortrædelig,  adj.  1,  æddolas 
2,  unokas;  3,  vaivalas. 

Sv.  vuorrades. 

Fortrædeliyen,  adv.  1,  æddo 
la33at;  2,  unokasat. 

Sv.  albanikt. 

Fortrædeliyhed,  s.  1,  æddo 
lasvuot;  2,  unokasvuot. 

Fortræffelig,  ad,.  1,  bajolas 
2,  buorrerakj  3,  siega. 

Sv.  puorak. 

Fortræffeliyen,  adv.  1,  bajo 
la9gat ;  2,  buristrakkan. 

Fortræffelighed,  s.  1,  bajo 
lasvuot;  2,  siegavuot. 

F  or  tr  tekke,  v.  vuolgget. 

Fortrænge,  v.  1,  adestuttel:  ' 
eritbakkit.  Fortrænges,  adestuvvul 
hjtelpe  de  Nødlidende  og  Fortrwngb 
hædala3aid  ja  adesluvvumid  vækkete 

Sv.  eritnagget. 

Fortrængsel,  s.  adestus. 

Fortrøste  sig,  v.  1,  dorvaste 
fortrøste  sig  paa,  til  den  levem 
Gud,  ælle  Ibmel  ala  dorvastet;;  ; 
oskaldet,  fortrøster  du  dig  til  « 
gjøre  det?   oskaldakgo    dam  dakkal 

Sv.  1,  torvot,  torvostallet,  torve 
stallet  viesoje  Jubmelen  nal;  2,  oskei 
det. 

Fortrøstning ,  s.  i,  dorvvo ;  : 
dorvostæbme;  3,  oskaldæbme. 

Fortsætte,  v.  1,  bissot;  2,  b 
sotet. 

Fortsæt  telse,  s.  1,  bissom;  ! 
bisotæbine. 

Fortumle,  v.  1,  moivvit;  2,  moi 
vasuttet.     Fortumles,  moivasuvvat. 

Fortumling,  s.  1,  moivvc ;  ; 
moivvini;  3,  nioivasuttem.  Moiva 
submc. 

Fort  viv  le,  v.  1,æppedet.  Ulii 
fortvivlet,  dorvotuvvut.  Gjøre  f  oi 
tvivlet,  dorvotutlct. 

Sv.  quektastallct. 


ortvivlelsc 


191 


F  o  r  u  d  e  II 


Fortvivlelse,  s.  1,  æppadus;  2, 
(lorvotesviiotta^  3,  dorvotubme. 

Fortvivlet,  adj.  dorvotæbme. 

Fortykke,  v.  1,  assodet;  2, 
suokkodct.  Fortijkkes,  1,  assot;  2, 
suokkot. 

Sv.  1,  assotct;  2,  suokotet.  1,  Assot; 
assanetj  2,  suokot. 

Fortykkelse,  s.  1,  assodæbme; 
2,  suokkodæbme.  1,  Assom ;  2,  siiok- 
kom. 

•  Fortynde,  v.  1,  asetuttet;  2, 
njarbudattet.  Fortijndes,  1,  asetuv- 
'vat;  2,  njarbudet. 

Sv.  1,  assetet;  2,  njarbotet.  Njarbot. 

Fortyndelse,  s.  1,  asetuttem^ 
(2,  njarbudattem.  Asetubme;  2,  njar- 
Ibudæbine. 

I    Fortælle    siy,     v.    1,    boasstot 
dokkat;  2,  egjit  lokkaniest. 
'    Fortælle,    v.    1,    rniiittalet,    for- 
tælle Historier,   sagaid  miiittalet;  2, 
jTiainastet;  maiiiastuddat;  3,  ciivcastet. 
\   Sv.  1,  omanjastet;  2,  supcestet. 
I   Forteeller,  s.  1,  muittalægje;  2, 
mainastægje;  3,  ciivcastæg-je. 
I    Fortælliny,    s.  1,  miiittaliis;  2, 
■nuittalæbme ;    3,   mainas;  4,  maina- 
itæbme;  5,  cuvces;  6,  cuvcastæbme. 

Fortcenke,  v.  bahbast  jurdaset, 
iey  fortcenker  ham  ikke  om  lian  (fjør 
let,  iin  bahbast  su  birra  jurdas,  jos 
ion  dam  dakka. 

Fortære,  v.  1,  borrat;  2,  diis- 
;adet;  3,  nogatet. 

,j   Sv.  1,  porret;  2,  nokketet;  3,  loptet. 
i  i  For  tær  el  se,    Fortæriny,    s.    1, 
•orram;    2,    dussadæbme;    3,  noga- 
æbme.     1,  Ælatusj  2,  biebmo. 

Fortætte,  v.  diftasen,  diftasab- 
lun  dakkat. 

i  Sv.  tiktotet.     Fortættes,  tiktot. 
\  Fortætniny,    s. -diftasen,    difta- 
abbun  dakkam. 

Fortørke,  v.  se  fortørre. 


Fortørne,  v.  1,  moaratattet;  2, 
vassaskattet;  3,  suttadet.  Fortørnes, 
l,morratot;  2,  vassasket;  3,  siittat. 

Sv.  moaratattet.    Moratet. 

Fortørnelse,  s.  1,  moarre;  2, 
vasse;  3,  siitto.  1,  Morratæbme;  2, 
vassaskæbme;  3,  siittam. 

Fortørke,  fortørre,  v.  1,  daf- 
tadet;  2,  goikkadet;  3,  galvvadet;  4, 
jagriadet.  Fortørres,  1,  daftat,  itfen- 
neskets  Hjerte  fortørres,  olbmil 
vaibmo  dafta;  2,  goikkat,  rfer  ere 
Ixjærliyheds  Taarer,  hvis  Kilder  ikke 
skulle  fortørres,  rakisvuoda  gadiijalak 
læk,  mai  agjagak  goikkamest  æi  læk; 

3,  galvvat,  som  tørre,fortørredeTræer, 
iler  ikke  høje  siy,,  dego  goikke,  galv- 
vam  miiorak,    mak  æi  soja  gosagen; 

4,  jagqat;  5,  asstat;  6,  guovdnat, 
om  Kjød.  Fortørket,  jaqas.  Jar]as- 
vuot. 

Sv.  1,  koiketet;  2,  assnetet.  1, 
Koiket;  2,  assnet;  3,  sorvot.    Assne. 

Fortørrelse,  Forlorkniny,  s»  1, 
daftam;  2,  goikkam;  3,  galvvam;  4, 
jagqam;  5,  asstam. 

Forlid,  adv.  l,auddal;  audelest; 
2,  han  har  det  foriid  for  sine  Ka- 
merader,  sust  dat  audebvuotta  læ 
guimines.  Audelas,  adj.  jey  tror 
det  er  Tid  at  yaa  fortid,  doaivom 
audelas  vuolggem  aigge  læ. 

Sv.  1,  autenak;  2,  autelest;  aute- 
besne.     Auteltes, 

Forudbestemmelse,  s.  l,aud- 
daloaidnem;  2,  auddalarvvalus. 

Fortiden,  præp.  o</ adv.  l,æreb, 
fortiden  Forældrene  har  jey  tre  Sø- 
stre døde,  æreb  vanhemi  golma  oaba 
must  læ  jabmam;  2,  nutta;  3,  -tåga, 
hati  kan  ikke  leve  hende  fortiden, 
i  son  mate  ællet  sutaga;  han  er  for- 
tiden Penye,  nuTataga  læ ;  3,  -tæbme, 
han  er  fortiden  Penye,  rudatæbme  læ. 
Være,  blive  fortiden,  nokkut,  se  uden. 


F  o  r  II  d  e  u 


192 


Forvaring 


Sv.  1,  paldelen;  2,  vana^  3,  nauta; 
4,  -apta^  -tapta;  6,  tebme. 

Forudfattet,  adj.  1,  auddal- 
jakkujiivvum;  2,  aiiddalvalddujuvvum, 
en  forudfattet  Beslutninrj,  aiiddal- 
valddiijuvviim  arvvalus. 

Foi^udfølelse,  s.  auddaldovddo. 

F  or  ti  dk j  endelse,  s.  se  Forud- 
følelse. 

F  or  II  d  se  ^  v.  4,  auddal-,  2,  aii- 
dalest-,  3,  aiidast  oaidiiet,  gæccat. 

Forzidsiffe,  v.  1,  auddalcælkket; 
2,  auddalsardnot. 

Sv.  4,  spovet;  2,  vuosotet. 

Foriidsif/else,    s.   auddalsadnc. 

Sv.  vuosotes,  paha  vuosotes. 

Forudsiger,  s.  auddalsardno. 

Sv.  spovar. 

Forti  d  v  ideude,adi.  auddalåielie. 

Sv.  roniar. 

Fortidvidenhed,  s.  1,  auddal- 
dietto;  2,  auddaldiettem. 

Eoriileilige^  v.  vuorjat. 

Sv.  vaivetet. 

Foriileili(jelse,  s.  viiorjam. 

Forulempe,  v.  1,  vaivedet;  2, 
vuorrastuttet 

Sv.  1,  illotet;  illestet;  2,  vuorra- 
stattet. 

Forulempning,  s.  1,  vaive- 
dæbmej  2,  vuorrastuttem. 

Fornhjkkes,  v.  1,  hævvanet, 
Baaden  forulykkedes,  vanas  hævvanij 
2,  se  mislykkes. 

Forulykket,  adj.  likkotæbme, e/ 
forulykket  Menneske,  likkotes  olmus. 

Forunde,  v.  suovvat. 

Sv.  vaddet. 

Forunderlig,  adj.  1,  ovdulaS; 
2,  ibmasla.s. 

Sv.  4,  autos;  2,  koksos. 
Forunderligen,  adv,  1,  ovdu- 
laljat;  2,  ibma.sla33at. 

Forunderlighed,  s.  4,  ovdu- 
lasvuotj  2,  ibmaslasvuot. 


F  or  un  fire  sig,  v.  4,  ovduset 
2,  ibmaset. 

Sv.  4,autohet;  2,  koksostet,6e<rrt<7^ 
tnef?  Fortindring. 

Forurette ,  v.  verid  dakkat, /or 
urette  sine  31edmennesker,  guimi 
dassis  verid  dakkat. 

Sv.  vcreb  takket. 

Forurettelse,  s,  veriddakkam. 

Foruretter,  s.  veriddakke. 

Forurolige,  v.  4,  muosatuttei' 
jen  forui'oliqer  og  forulemper  di(j 
muosatuttani  ja  viiorjam  du;  2,  rafhe 
tuttet.  Foruroliges,  4,  muosatuvval 
2,  rafhetuvvat.  j 

Sv.  4,  muossetutlet;  2,  stivset. 

Fornroligelse,  s.  4,muosatub{ 
me:  2,  rafhetubme.  i 

Forvandle,  v.  4,  nubbastuttetj 
2,  rievdadet.  Forvandles,  4,  nubba  i 
stuvvut;  3,  rievddat.  j 

Sv.  4,  æcatattet;  2,  molsot.  4,  Æca 
tovet;  2,  molsatovet.  \ 

Forvandling,  s.  4,  nubbastui; 
tem;  2,  rievdadæbme.  4,  Nubbastu 
nubbastubme;  2,  rievddam;  rievdadu 

Forvandt,  s.  se  Slægtning. 

Forvanske,  v.  nubbastuttet. 

Forvanskning,  s.  nubbastus. 

Forvare,  v.  4,  vuorkket;  vurk 
kit;  2,  aibm«i  ja  dillai  bigjatj  3,  gattii 
4,  //««  er  ikke  riglig  forvaret,  i  1« 
rieftes  aimost;  er  du  rigtig  forvaret 
lækgo  cielg  aimoin? 

Sv,    1,   vuorket;    2,    vuebnet; 
kattet. 

Forvaring,  s.  4,  vuork,  Gt»' 
vjV  have  os  t  sin  Forvaring  og  Bl 
skyttelse,  Ibmel  datto  min  vuorkk? 
sis  jahalddosis;  2,  vuorkkem;  3,  gid 
dagas,  have  en  Forbryder  i  sikkt 
Forvaring,  værredakke  nanna  gidde' 
gasast  adnet;  4,  gattim,  have  nogev 
noget  i  sin  Forvaring,  gudege,  maidf  • 
gen  vuorkkemestes,  galtimestet  adne 


Fo 


r  v  a  r  I  II  s: 


193 


Foi 


[!     Sv.  i,  vuorka;  2,  vuebiie. 

Forvarincjssted,  s.  1,  viioik- 
fkem-,  2,  gatlimsagje. 
i  Forvarsel,  s.  1,  væigas;  2, 
'audas,  det  var  hans  Forvarsel,  dat 
■læi  su  andas;  3,  niærkka,  del  er  ei 
Forvarsel  mod  Uveir,  mærkka  læ 
nævre  dalkest. 
I     F  orv  ed  ^  adv.  auddabæld. 

Forvei,  s.  i  Forvejen,  adv.  1, 
lauddal;  2,  audelest. 
[  Forvende,  v.  1,  bodnjat;  2, 
iboassto  guvllui  jorg-galet;  3,  niibba- 
j stuttet.  Forvendl,  jorg-go. 
i  Sv.  1,  cuolot  jorgestet^  2,  vicet; 
|3,  æcatattet. 

r  Forvendelse,  s.  l,bodnjam;  2, 
Iboassto  jorggalæbme;*  3,  nubbastut- 
(tem;  nubbastus. 

I     Forvetidthed,    s.    1,    bodnjam- 
ivuot;  2,  jorggovuot. 
I    Forvente,    v.    1,    vuorddet;    2, 
idoaivvot. 

t  Sv.  1,  vuordet;  2,  toivot. 
t  Forventninfj ,  s.  1,  vuord  j  2, 
Ivuorddem;  3,  doaivvo;  doaivvom,  f?e< 
svarede  ikke  til  mine  Forventninejer, 
li  saddam,  i  læm  muo  doaivoi  mield. 
'  Forverden,  s.  auddahuailbme; 
laudelas  mailbme,  Levnin^erne  fra  en 
\Forverden,  auddal-,  audelas  mailme 
(bacatusak. 

I  Forvexle ,  v.  l,sægotet;  2,for- 
vexle  det  ene  med  det  andel,  vald- 
det,  gaddet  nubbe  nubben;  jeg  for- 
vexlede  difj  med  din  Broder,  vald- 
■dini,  gaddim  du  velljanad.  Forvexles, 
isækkanet. 

i  jPori;ex/i«</,  s.sægotæbme.  Sæk- 
ikanæbme. 

f  Forvikte,  v.  bo  dnj  at.  For  vikles, 
•sorrat.  Forviklel,  bodnjai,  en  van- 
skelig og  forviklel  Sag,  vades  ja 
•bodnjas  asse.    Bodnjaivuot. 

Forvikling,  s.  sorre,  sorro,  gid 

Norsk- lappisk    Ordboff. 


han  vilde  hjælpe  mig  ud  af  disse 
Forviklinger!  vare  son  vækketifci 
muo  dai  sorroi  sist! 

Forvilde,  v.  d,  cajedattet;  2,  da- 
jotet.  Forvildes,  forvilde  sig,  1, 
cajedet;  2,  dagjot. 

Sv.  1,  cajetet;  2,  kaimardattet;  1, 
Cajanet;  2,  kaimaret. 

Forvildelse,  s.  1,  cajedæbme; 
2,  dagjom. 

Forvildet,  adj.  dajeg.  Dajeg- 
vuot. 

Forvirre,  v.  1,  moivvit;  2,  sæ- 
gotet.  Forvirres,  1,  moivasuvvat;  2, 
sækkanet;  3,  hajosuvvat. 

Sv.  1,  moivctet;  2,  hemset;  3,  mal- 
sketet. 

Forvirrelse ,  Forvirring,  s.  1, 
moivve;  2,  moivaSubme;  3,  sækka- 
næbme;  4,  hajosubme. 

Sv.  1,  hemse;  2,  tuise. 

Forvirret,  adj.  1,  moivasuvvam; 
2,  sækkanam;  3,  hajosuvvam. 

Fo  r  w  /r  r  e  < ,  ad  v.  1 ,  moivasuvvam-, 

2,  hajosuvvam  lakkai. 
Forvise,   v.    1,    eritgoccot,   for- 
vises fra  sil  Fødeland   til  el  andet 
Land,  saddo  ædnamestes  erit  goccu- 
juvvut  nubbe  ædnami;   2,  batarattet; 

3,  gielddet. 

Sv.  patertattet. 

Forvisning,  s.  1,  eritgoccom; 
2,  gielddem,  forvist  Fædrenehnset 
vårede  hans  Forvisning slid  ikke  læn- 
ge,  gilddujuvvum  orromest  vanhemi- 
des  dalost,  i  bisstam  su  gilddujume 
aigge  gukka. 

Forvisne ,  v.  se  visne. 

Forvisse,  v.  1,  nannosen  dakkatj 
2,  nannostet;  3,  nannosmattetj^y  har 
forvisset  ham  om  Sandheden,  læm 
nannostam,  nannosmattam  sunji  dam 
duotvuoda;  3,  nannosen,  vissasen  dak- 
kat.     Forvisses,  nannosmet. 

Sv.  1,  nannostattet:  2,  corgestattet. 
13 


r  o  r  v  I  s  n  I  ii 


i  94 


FO! 


Forvisninrj ,  s.  1.  nannoscn  dak- 
kujubnie;  2,  naniioslus,  uden  Evan- 
(jeliet' iufjen  Forvisning  om  S/felens 
Udodefiijhed,  cvaiig-eliuintaga  i  niik- 
kege  nannoslusaid  siclloinek  jabme- 
mættoinvuodast;  3,  nannosmæbnie;  4, 
vissasendakkiijubme. 

Forvist,  adv.  \,  nanuaset;  3,  vis- 
saset. 

Forvolde,  v.  1,  sattet,  du  har 
selv  forvoldt  di(/  denne  Ulykke,  jes 
læk  sattam  aldsid  dam  oasetesviioda; 

2,  dakkat,  31euneskene  forvolde  hver- 
andre ofte  Kummer,  ofte  Gfæde, 
davjamorrag,  davja  ilo  dakkek  olbmuk 
nubbe   nubbai,    guim   guiinidassasek; 

3,  aSsalaS  læt,  du  er  den,  som  for- 
volder dette,  don  læk  dasa  assalas. 

Sv.  1,  vikken  orrot;  2,  vikkalas 
let,  tassan  le  sodn  vikkalaS;  3,  val- 
dos  orrot. 

Forvoldelse,  s.  1,  sattem;  2, 
dakkam;  3,  asSe. 

Forvorpen,  adj.  l,baliha  arvo- 
tæbnie;  2,  giidnetæbme;  3,  suoppatas. 

Forvoven,  adj.  1,  duosstel;  2, 
ergudægjo. 

Sv.  1,  nicrbak;  2,  quektekas. 

Forvovent,  adv.  1,  duosstelet^ 
2,  jallot. 

Forvovenhed,  s.  1,  duosstel- 
vuot;  2,  ergudamvuot. 

Sv.  nierbastallam. 

Forvride,  v.  bodnjat. 

Forvridning,  s.  bodnjani. 

Forvænne,  v.  barjetet.  Forvæn- 
nes,  harjanct. 

Forvænnelse,  s.  harjetæbmc. 
Ilarjanæbinc. 

F  or  vær  re,  v.  1,  bahhadet;  2, 
nævrrodet;  3,  bahabun,  nævrcbun 
dakkat.  Forværres,  d,  bahhanuvvat; 
2,  nævrrot,  da  Sygdommen  angreh 
Øret  blev  hanværre,  go  bælje  davd- 
da  valdi  de  nævrron  saddai. 


Sv.  i,pabetct;  2,  værretct.  l,Pa. 
hot;  pahanet;  2,  værranct;  3,  liiod- 
not;  4,  nuittot. 

Forv  ærrelse,  Forværring,  s.  1 
bahlianæbme;  2,  nævrrom. 

Forynge,  v.  nuorrasmattel.  For 
ynges,  nuorrasmet. 

Sv.  nuoretet.    Nuoranet. 

Foryngelse,   s.  nuorrasniæbine 

Eorædle,  v.  1,  buorebdet;  2 
buorebun,  siegabun  dakkat.  Foræå 
les,  biiorranet. 

Forædling,  s.  1,  buorebdæbnic 
2,  buorrcbun,   siegabun  dakkain. 

Forceldes,  v.  1,  oabniasmet. 

Sv.  obniot. 

For  æ  I  dr  e,  s.  1,  vanhcmaki  2 
acce  ja  ædne. 

Sv.  1,  aitigeh;  2,  acce  ja  edne. 

For  (eldre  omhu,  s.  vanlieiuvuo: 
jeg  mua  have  Forældreomhu  fo 
ham,  fertim  vanhenivuoda  adnet  S; 
audast. 

Forældrelos,  ad.  oarbes.  Oar 
besviiot.  Gjøre  forældrelos,  oarbba 
suttet.  Blive  forwldreløs,  oarbba, 
šuvvat. 

Forære,  v.  addet. 

Sv.  vaddet. 

Fo  ræ  r  i  ng ,  s.  addaldak.  Til  Fon 
æring,  addas,  jeg  fik  Bogen  til  Foh 
æring,  addas  mon  osjum  girje. 

Sv.  1,  vaddes;  2,  vaddaldak. 

Forøde,  v.  \,  ævdarussat;  2 
skittardet;  3,  hasskit,  haskedet. 

Sv.  \,  tuhlet;  2,  skivtet;  3,  ski< 
dartet;  4,  prutet. 

Forødelse,  s.  1,  ævdarvuot;  S 
ævdarussam ;  3,hasskim;  haskedæbmfij 
4,  skittardæbme. 

Forøder,  s.  \,  ævdar;  2,  ævdai 
ruSse;  3,  haskar;  4,  skittardægje. 

Sv.  1,  tuhlar;  2,  skivtar;  3,  ski* 
dar;  4,  prutar. 

Forøge,  v.  l,lassetet;  2,  lassks» 


Forøgc 


195 


Idel.  Forøges,  forøge  sig,  i,  lassanet; 
2,  lassket;  3,  lossidct;  4,  lossanet. 

Sv.  i,  lassetet-,  2,  icet;  jicet.  1, 
Lassanet;  2,  icanct. 

Fovøgelse y  Fofogeti,  s.  \,\asse- 
tæbme;  2,  lasskadæbme.  1,  Lasse; 
2,  lasMiiæbnie;  3,  lasskem;  4,  lossi- 
dæbnie;  5,  lassanæbme. 

Forønsket,  adj.  i,  halidatte;  2, 
;halidiivvuiii. 

Forøve,  v.  dakkat. 

Sv.  takket. 

Forøvelse,  s.  dakkam. 
i    Fos,    s.    1,    goaik;   2,    gævdnje; 
gævn,  gævj ;  3,  gorcce. 

Sv.  1,  queik,  fare  ud  for  Fossen, 
•queikeb  luitet. 

.    Fosse,  v.  goaikkan  golggat. 
ij    Sv.  fiiorsset. 

\  Foster,  s.  1,  okke;  2,  liædel, 
Wdelm ;  3.  vuossa,  aleiie  om  Dgr; 
4,  saddo,  hans  Tankers  Foster,  su 
jurddagides  saddo. 

Sv.  qiieddo. 
I    Fosterbarn,    s.    i,   biebmokas; 
|2,  biebmomaiina. 

I    Sv.  1,  piebmokes^  2,  piebmomana. 
1    Fosterbroder,  s.  biebmovelj. 
:    Fosterfader,  s.  biebnioacce. 

Foster  for  ældre,  s.  biebmo- 
franhemak. 

\    Fosterjord,  s.  biebmoædiiam. 
i    Fosterløn,  s.  biebniobalkka. 
i'   Sv,    1,    piæbinopalka;    2,    viiokar- 
)alka. 

■  Fosterrnord,  s.  1, mannagoddem3 
I,  ogesorbmini. 

Fostre,    v.   biebmat^    biebmadet, 
eg  har  fostret  op  Fosterbørn,  bieb- 
nokasaid  læm  biebmadam. 
'   Sv.    piæbmet.      En    som    fostrer, 

■  uokkar. 

Fostring,  s.  biebmam. 
Fra,  præp.  og  adv.  A.  Præp. :  1, lut, 
fra  hos,;)    du,   som   er  kommet  fra 


Jiongen,  don,  guttc  gonagas  lut  læk 
boa t tam;  gaa  ikke  forlangt  bort  fra 
Tellet!  ale  appar  gukkas  vuolge  goade 
lut;  staa  op  fra  de  Døde,  jabnii  lut 
cuo^^clet;  2,  gaskast,  (fra  iblandt,) 
gaa  ud  fra  dem!  vuolge  sin  gaskast! 
3,  særvcst,  (fra  i  Samfund,)  gaa 
fra  os!  vuolge  min  særvest^  4,  dillest, 
(fra  Tilstand.)  stan  op  fra  Døden  til 
Livet,  jabmem  dillest  ællem  dillai 
cuo^felet ;  staa  op  fra  de  Døde,  jabmi 
dillest,  sajest,  særvest,  lut,  gaskast 
cuoj^eletf  5,  sajest,  (fra  Stedet,) 
Opstandelse  fra  Døden  til  Livet, 
cu033ela^bnie  jabmem  sajest  ællem 
sagjai;  6,  mokkest,  at  komme  fra 
Jagt,  bivdo  mokkest  boattet;  7,  au- 
dald,  (fra  for^)  viger  bort  fra  mine 
Pine!  critgaiddat  calmidam  audald, 
8,  audast,  (fra  for,)  gaa  bort  fra  mig  ! 
vuolge  inuo  audast  erit!  9,  bagjelist, 
(fra  paa,)  jeg  maatle  skræmme  ham 
fra  mig,  ferttim  su  balddat  bagje- 
lislam  erit;  10,  duokken,  (fra  ifor- 
varing,)  Jeg  fik  ikke  Skjødet  fra  ham, 
han  gav  det  ikke  tilbage,  im  oayjom 
girje  su  duokken,  i  addam  ruflud;  H, 
barast,  (fra  alvære  hos,)  Jeq  slipper 
ikke  fra  den  3Iand,  im  bæsa  dam 
olma  barast;  12,  rajast,  igaar  fra 
Middagstid  af  beggndle  Ilaandcn  at 
hovne,  itten  gaskbæive  rajast  bolta- 
nisgodi  giet;  fra  nu  af,  dam  rajast; 
jeg  har  k/endt  ham  fra  den  Tid 
han  endnu  var  et  Barn,  dovddam 
læm  su  dam  rajast  go  ain  manna 
læi;  13,  gaddest,  (fra  Kanten,)  gaa 
bort  fra  Ilden!  va3e  erit  dola  gad- 
dest! 14,  mar]esf,  gaa  fra  mig,  jeg 
vil  ikke  have  dig  bag  efter  mig! 
vuolge  muo  mar]cst,  im  dato  du  ma- 
f]estam  1 15,  (fra  under,)  vuold,  befries 
f  råen  ngrde,\\o^ic  vnold  besstujuvvut. 
B.  Casus:  1,  Genitiv:  hvorfra,  fra 
hvad  Sted  er  han?  gude  baikc  olmus 
13-:^ 


196 


Fralis  te 


læ    son?    han    er    fra    Finmarken, 

Sameædnam  olmus  læ.  2,  locativ: 
fra  hvilket  Sted  kommer  du?  gude 
baikest  boadak?  en  Gave,  der  kom- 
mer  fra  en  kjær  Ilaand^  addaldak, 
mi  rakis  giedast  boatta;  slaa  op 
fra  Døden  til  Livet,  jabmemest 
ællemi  ciio^jelet;  fra  det  Indre, 
(/  Landet,)  madild.  C.  adv.  cril, 
hrække  Laasen  ifra,  lokke  gaik- 
kot  eril.  Være  fra  sitj  selv,  1, 
jirmidestaga  læt;  2,  mielaidestaga 
læt;  3,  dagjot,  han  er  ganske  f  ra  sig 
selv,  dagjomen  læ  giissto.  Gaa  fra 
sin  Forsland,  mielaines  baccet. 

Sv.  lute,  jabmeki  lute  (:uo33elet; 
luste. 

Fraade,  s.  soft. 

Sv.  sopt. 

Fraade,  v.  saiveldet,  det  fraa- 
dende  Hav,  saiveldægje  appe. 

Sv.  soptot. 

Fr  a  aden,  saiveldæbmc. 

Fraadse,  v.  1,  jaccot;  2,  ran- 
gagetj  rangganet. 

Sv.  i,  raddodattet;  2,  rytet. 

Fraadsen,  s.  i,  jaccoui;  2, 
rangagæbme,  rangganæbine. 

Fr  aa  ds  er,  s.  i,  borris;  2,jaco- 
las ;  3,  rangagægje. 

Sv,  1,  raddokf  2,  rytar;  3,  poinias. 

Fraadseri,  s.  i,  borrisvuol;  2, 
jaccoiiniiof-,  jacolasvuot. 

Sv.  1,  raddokvuot;  2,  rylarvuot. 

Frabede,  v.  1,  bagjelistes  erit 
rokkadallat;  2,  gielddet. 

Frabe  den,  s.  1,  bagjelistes  erit 
rokkadallain^  2,  gielddeni. 

Fradrag,  s.  1,  eritvalddeiu;  2, 
mafso,  efter  Fradrag  af  Omkostning 
gerne,  gollatusaid  erit  valddem,  golla- 
tusai  luavso  maiiqcl. 

Fradrage,  v.  valddet,  erit  vald- 
det,  naar  det  som  han  skglder  fra- 


drages  bliver  ikke   meget  igjen,   g 

dat,  maid  son  vælgolas  læ,   eritvald 
diijuvvu,  de  i  bace  ollo. 

Fradømme,  v.  1,  eritdubmi 
Jorden  blev  ham  fradømt,  ædnai 
sust  erit  dubmijuvui;  2,  bieftale 
du  bør  dog  ikke  fradømme  ham  i 
sund  Jllenneskeforstand,  ik  don  033 
buok  diervas  olmuslas  jierme  su; 
biettalet. 

Fradømmelse,  s,  1,  eritdubniini 
2,  biettalæbme. 

Frafald,  s.  1,  jorralæbme;  jor 
ralus;  2,  hæittem;  3,  luoittem. 

Sv.  eritkaccem. 

Frafalde,  v.  l,jorralct;  2,  hæil 
tet;  3,  luoittet,  frafalde  en  Besln 
ning,  et  Forbund,  aiggonius,  litl 
hæittet,  luoittet ;  frafalde  et  Forbum 
littost   erit  jorralet. 

Sv.  erit  kaccet. 

Frag\a  « ,  v.  1,  erit  niannat,  deri fn 
gaa  de  Penge,  han  allerede  har  moi 
tåget,  dast  eritmannek  dak  rudak,  111a 
jo  læ  vuosstaivalddam;rfeu/r««7ar/pjt/ 
Embedsmand,  dat  erit  manne  amal 
olmai;  2,  mat]as  mannat,  fraqaa  s 
Ord,  sanestes  marias  mannat;  3,  bie! 
talet;  4,  sittet,  han  fragik  at  hai 
lovet,  biettali,  Silti  åtte  loppedam  la 

Fragaaelse,  s.  i,  maqas  man 
nam;  2,  biettalæbme;  3,  Sitlem. 

Fr  ågang ,  s.  eritmannam.  ■■ 

Fraholde,  v.  se  a  f  holde. 

Frakjende,  v.  se  fradømme. 

Frakjøbe  sig,  v.  bagjelistes  er 
oasslct. 

F  r  ak  omme,    v.   javkkat.    Boge 
er    mig  frakommen,    girje    must   1; 
javkkam. 
'  Fraliggende,  adj.  gukken  orn 

Fraliggenhed,  s.  gukken  onoii 

Fr  a  I  iste,  v.  gawelvuoda  cad 
valddet,  oa33ot. 


F  r  a  1  i  s  t  c 


197 


Frasværge 


Sv.  sluoket. 

JFratistelse,  Fralisten^  s.  gav- 
velis  valddeni,  03350111. 

Fr  al  okke,  v.  se  frasnakke. 

Fralægge  sirj,  v.  d,  bessujiissi 
jecas  dakkat,  sardnot,  han  jralarjde 
\sig  den  Besktjldning,  dam  soaimatu- 
[sast  son  besiijussi  jccas  dagai,  sar- 
[noi^  2,  bagjelistes  eritbigjat. 
1  Fralæggelse,  s.  1,  bessujiissi 
ijecas  dakkani,  sardnom;  2,  bagjelistes 
erit  bigjaiii. 

/     Fr  an  arve,     v.    1,     eritfillit;     2, 
aldsisfiUit. 

Franøde,    v.    1,    eritnaggitj    2, 
jaldsisnaggit. 

t    Fr  an  0  deise,    s.   1,   eritnaggini  5 
12,  aldsisnaggim. 

i  Fraraade,  v.  1,  middot,  jeg  fra- 
raadede  ham  gjentagende  at  reise, 
middodim  su  vuolggcmest;  2,  hæs- 
'Stet;  hæsstelet,  jeg  fomiaaede  ikke 
tat  fraraade  ham,  im  buftain  hæsstelet. 
!  Sv.  hæsotet;  2,  erit  vakotet. 
i  Fraraade  Ise,  s.  1,  niiddom; 
imiddodæbniej  2,  bæsstem;  hæsste- 
iæbnie. 

F  l' ar  ane,  v.  se  frarøve. 

Fraregne,  v.  1,  lokkat  erit;  2, 
logakættai  læt,  fraregnet  denne  For- 
seelse,  ved  jeg  intet  Ondt  om  ham, 
.  5unji  dam  mæddadusa  logakættai,  im 
iiede  maidegen  bahaid  su  birra. 

traregning,  s.   1,  lokkam  erit; 
2,  logakættaivuot. 

Frarive,  v.  eritgaikkot. 

Sv.  riččot. 
f    Frarivelse,  s.  eritgaikkom, 
'\    Frarøve,  v.  eritrievadet. 

Frasagti,  s.  dolus  aige  muittalus, 
sakka. 

i    Frasige  sig,    v.  i,    eritcælkket; 
I  iJ,  eritbigjat,   frasige  sig  en  Forret- 
ting,    fidno   bagjelistes  erit  cælkket, 
)igjat;  3j  hæiltel;  4,  gielddel. 


Frasigelse,  s,  1,  eritcælkkem; 
2,  eritbigjam;  3,  hæittem;  4,  gielddem. 

Fraskille,  v.  1,  ratkkit;  2, 
cuolddet,  jeg  er  som  fraskilt,  naar 
jeg  er  ganske  alene,  læm  dego  culd- 
dujuvvum,  go  aibas  oft  læm;  3,  æro- 
tet.  Fraskilles,  fraskille  sig,  1, 
cuolddaset;  2,  ærranet. 

Sv.  1,  ratket;  2,  cuolddet.  l,Rat- 
kot;  2,  juokatet. 

Fraskillelse,  s.  I,ratkkem5  2, 
cuolddem;  3,  ærotæbme.  1,  Ciiold- 
dasæbme;  2,  ærranæbme. 

Fraskillelig,  adj.  1,  cuolde- 
tatte;  2,  ærotatte;  3,  ærranatte. 

Fraskrive  sig,  v.  1,  (callag 
mield)  hæittet^  2,  -luoittet. 

Fraskrivelse,  s.  (callag mield) 
hæittem,  luoittem. 

Frasnakke,  v.  1,  erit  hallat;  2, 
aldsis  sardnot,  sarnotet,  han  frasnak- 
kcde  ham  Pengene,  rudaid  son  sust 
aldsis  sarnoi,  sarnoti. 

Frasnakkelse,  s.  1,  erithallam; 
2,  aldsis  sardnom,  sarnotæbme, 

Fraspænde,  v.  luoittet  gæssast 
erit,  Renene  ere  fruspændte,  hær- 
gek  luittujiivvum  læk  gæssast. 

Frastand,  s,  1,  gask;  2,  guk- 
kavuot;  gukkenvuot;  3,  gukken,  Bijen 
sees  i  lang  Frastand,  gavpug,  sid 
gukken  oidnu. 

Sv.  1,  kaska;  2,  kukkesvuot. 

Frastjiele,  v.  eritsuoladet. 

Frastøde ,  v.  1,  erithoigadet, 
frastødende  og  tiltrækkende  Kraft, 
erit,  lutes  hoigadægje  ja  aldsis,  lusas 
gæsse  fabmo ;  en  frastødende  Ad- 
fcerd,  erithoigadægje  mædno;  2,  erit- 
nordedet. 

Frastødning,  s.  i,  erithoi- 
gadæbme;  2,  eritnordedæbme. 

Frasværge  sig,  v.  1,  aldes,  ba- 
gjelistes erit  vuordnot^  2,  bessujussi 
jecas  vuordnot. 


Frasværgelse 


198 


F  r  c  d  s  I)  i'v  d  c  r 


Frasværgelse,  s.  i,  aldes,  ba- 
gjelistes  erit  viiordnom;  2,  besnjussi 
jecas  vuordnom. 

Frata ge,  v.  valddel,  eritvalddet, 
han  fratog  mig  Pengene,  riidaid  must 
eritvaldi. 

Sv.  eritvaldet. 

Fr  a  tåge  I  se,  s.  eritvalddem. 

Fratræde,  v.  1,  eritmannat^  2, 
vuolgget,  fratræde  sit  Embede,  ama- 
testes  erit  mannat,  vuolget. 

Fratrædelse,  s.  1,  eritmannam; 
2,  vuolggem. 

Fratvinge,  v.  eritnaggit. 

Fratælle,  v.  eritlokkat. 

Fravende ,  v.  1,  crifjorgalet;  2, 
eritbuftetj  3,  javkkadet. 

Sv.  1,  æitotet,  æitotot  čahiiit;  2, 
eritj  orgelet. 

Fravende  Ise,  s.  1,  eriljorgga- 
læbme;  2,  eritbuftem;  3,javkkadæbnie. 

Fravige,  v.  1,  erit  gaiddat,  han 
maatte  fravige  Pladsen,  baikest  son 
ferti  gaiddat;  2,  hæittet,  naar  disse 
Fordrinqer  ikke  fraviges,  go  dak 
gaibbadusak  æi  Sadda  hciltiijuvvut. 

Fr  av  i  gel  se,  s.  1,  erilgaiddam ; 
2,  hæittem. 

Fravinde,  v.  erit  vuoittet,  han 
gav  ham  de  fravundne^  Fenge  til- 
bage,  daid  sust  vuittujuvvuin  rudaid 
son  addi  sunji  ruftud;  2,  eritvalddet, 
den  Jord  er  frauundet  Havet,  dat 
ædnam  mærast  læ  valddujuvvuni. 

Fravriste,  v.  erilrottit. 

Fravristelse,  s.  eritrottim. 

Fravænne,  v.  se  afvænne. 

Fraværelse,  s.  1,  eritorrom,  det 
skedte  under  min  Fraværelse,  dat 
dappaluvui  muo  critorodedin;  2,  erit 
orromvuot. 

Sv.  1,  erinorrom;  2,  katom. 

Fraværende,  adj.  sidasles,  bai- 
kestes  orokættai;  haner  fraværende, 
i  iæk  sidast. 


Fred,  s.  raffhe,  Gud  skaffe  o' 
Fredens  Gjensgn!  Ibniel  dagasi  rafh 
oaidnalæme !  der  er  ikke  Fred  fo 
linde  i  denne  Finter,  biegain  i  læ 
rafFbe  dam  dalve. 

Sv.  rafe;  rauhe. 

Fredag,  s.  1,  bærjadak;  2,  fasi 
stobæivve. 

Sv.  perjetak. 

Frede,  v.  i,  aiddot;  2,  sæsste 
frede  sine  Jorde  og  Ågre,  ædna  > 
mides  ja  bældoidcs  aiddot,  sæsstet. 

Fredning,s.  1,  aiddom;  2,  sæs  i 
stem,  Skovenes  Fredning,  nuiorai 
sæsstem. 

I  redelig,  adj.  1,  rafhalaS^  ': 
raffhe-,  etfredeligt  Menneske,  ralha; 
las,  raffeolmus;  3,  muosedes. 

Sv.  1,  rafelas;  2,  sæddos,  fomrt. 
lige  et  fredeligt  Menneske,  sæddci 
almaceb  stivset. 

Fredeligen,  adv.  rafhala^^at. 

Fredelighed,  s.  1,  rafhalasvuol 
2,  muosedesvuot. 

Fredelskende,  fredkjær,  ad 
rafherakistægje.  ; 

Fr  e  d kjæ rhed,  s.  rafherakisvuo  • 

Fredlyse,  v.  1,  raffhai  gulatel 
2,  raf  he  gulatetbagjel,  fredlgsc  sin 
Skove,  Oldtids  Grave,  nmoraid,  do 
lus  aige  havdid  ralFhai  gulatet;  nuiora 
liavdi  bagjel  rafhe  gulatet. 

Fredlysning,  s.  1,  rafThai  gii 
latæbme;  2,  rafhe  gulatæbme  bagje 

Fredløs,  adj.  1,  rafhetæbme;  V 
rafhetaga;  3,  muosatæbnie;  4,  niiio 
sataga.  Gjøre  fredløs,  1,  rafheluttel 
2,  muosatuttet.  Blive  fredløs,  l,raf 
hetuvvut;  2,  muosatuvvut.  ' 

Eredløshed,  s.  1,  rafhetesvuol 
2,  muosetesvuot. 

Fr  eds  brud,  s.  i,  rafherikkoni 
2,  rafhedoagjam. 

Fredsbryder,  s.  i,  rafherikko 
-rikodægje;  2,  rafhedoagje. 


Fred  sl»  II  <l 


199 


bryde 


Fr  eds  bild,  s.  rafThesadiie. 

Fredstlommev,  s.  soavatus  ko- 
misariiis. 

Freds  f  est,  s.  ralThebasek. 

Freds  fors  lai/,  s.  raffhearvvalus. 

Fredsforslyrrer,  S.  i,  rafhc- 
moivvijæojc^  2,  rafhejavkkadægje. 

Fredsmægler,  s.  soavatægje; 
soavatallo. 

Fredsmæffliufij  s.  soavatæbme; 
isoavalallani. 

Fredsomme  I  if/,  adj.  1,  raf  ha- 
las, 2,  rairiie-  fredsommelige  Jtlænd, 
rafhalag,  vafflieolbmak. 

Sv.  rafelaS. 

Fredsommeliyen,  adv.  rafha- 
Ia35at.     Rafhalasvuot. 

Fredsshttniufj,  s.  rafhedakkam, 
\en  Fredsshifiuiifj  kom  omsider  istand, 
(marieiimsta  saddai,  dakkiijuvui  raffhe. 

Ir  eds  stifter ,  s.  rafhcdakke. 

Sv.  rafetakkcje. 

Fredsti/stnnd,  s.  raffhedille. 

Fr  ei  di  r/,  adj.  ervok.  Blive  fr  ei- 
diff,  ervosinet.  Gjore  freidig,  ervos- 
nattef. 

Sv.  arvok.    Arvosmuet. 

Freidigen,  adv.  ervoket.  Er- 
1  Kokviiot. 

Å   Frelse,  s.  \,  bæsstem,  bæsstem- 
[[/uot;  2,  gagjom;  gagjomvuot. 

Sv.  cautem. 

Frelse,  v.  1,  bæsstet;  2,  gagjot. 
Bm  frelst  Samvittighed,  butes,  ciol- 
•;  ms  oamedovddo. 
J  Sv.  i,  caiitet;  2,  kajot. 
fl  Frelsen,  s.  1,  bæsstem j  2,  ga- 
qom. 

Frelser,  s.  1,  bæsste;  2,  gagjo, 
/^  Frelsning,   s,    1,    besstujiibine ; 
1,  gagjujubme. 

\  Frem,  adv.  1,  auddaii,  kom  frem! 
ioade  auddanl  tager  du  mig  f  tem? 
\tit  Alters,  Coufirmation,)  valdakgo 
UIO  aiiddan  ?  fremslupne  Børn,  aud- 


dan  bæssam  manak;  jeg  tjente  ham 
da  jeg  eiidnn  ikke  var  gaaet  frem 
{til  Alters,)  auddanvasekættai  balv- 
valegjim  su  5  2,  andas,  frem  og  til- 
lage, audas  maqas,  andas  ruoftad; 
gaar  lian  tilbage  eller  frem?  ma- 
i^asgo  manna  daihe  andas?  hnnfinder 
ikke  frem  herfra,  dast  andas  i  dajad; 

3,  ouddi;  4,  anddalid,  tag  Seilet  hen- 
gere frem!  valddet  borjas  anddalid. 
Komme  frem,  længere  frem,  andda- 
net.  Bringe  frem,  længere  frem, 
andedet. 

Sv.  1,  autcn;  auteu  ja  mar]as; 
tokko  ja  rnoptot;  2,  auti,  Autanet. 
Antetet. 

Fremad,  adv.  andas  5  audas 
guvllni. 

Sv.  antelesi. 

F  r  e  m  a  d  str  æ  h  e  n ,  s.  andas  guvl- 
lni barggo,  barggam,  viggam. 

Fremadstræhende,  adj.  1, 
andas  gnvllni  bargolas;  2,  -vigge. 

Fremhlik,  s.  andas  oaidnem. 

Frembringe,  v.  1,  auddanbuftet; 
2,  goastedet,  frembringe  Varer,  gal- 
void  anddan  bnftet,  goastedet;  3, 
dakkat,  el  Veir,  som  frembringer 
Græs,  rasid  dakkam  dalkke;  4,  sad- 
dadet,  Engene  frembringe  Græs  oq 
Træerne  Frugter,  gieddek  saddadek 
rasid  ja  muorak  saddoid. 

Sv.  1,  auti  puoktet^  2,  pajas  pnoktet. 

Frembringelse,  s.  d,  auddan- 
buftem;  2,  goastedæbme;  3,  dakkam; 

4,  saddadæbme;  5,  saddo. 
Frembringer,  s.  1,  anddanbuf- 

te;  2,  goastedægje;  3,  dakke;  4,  sad- 
dadægje. 

Frembrud,  s.  i,  morranæbme; 
2,  morridæbme,  Bagens  Frembrud  i 
Øst,  bæive  morranæbme,  morridæbme 
iddedes  gnovlost. 

Frembryde ,  v.  1,  morranet^  2, 
morridet,    den  frembrydende   Mor- 


Frembryde 


200 


Fremkalde 


(jen,  morridægje,  morranægje  id- 
dcd;  3,  iltet,  Dagen  fremhryder, 
bæivve  ittegoatta;  4,  auddanboattet; 
5,  bajasboattet,  et  fra  Hjertet  frem- 
brydende  Sufc,  vaimost  bajasboatte 
suokkatus ;  6,  lakkanet,  det  fremhry- 
tlende  Mørke,  lakkanægje  sævdnjadas. 

Frembære,  v.  1,  auddangiioddct; 
2,  auddanbuftet. 

Frembærelse,  s.  l,auddanguod- 
dem;  2,  auddanbuftem. 

Fremdel,  s.  auddabælle;  aud- 
debbælle. 

Fremdeles,  adv,  1,  ain,  forsøy 
fremdeles  at  skrive  Ordsproy,  gæccal 
ain  sadnevajasid  callet^  2,  vela;  vela 
ain> 

Fremdrage,  v.  auddangæsset. 

Fremdrayen,  Fremdrayniny,  s. 
auddangæssem. 

Fremfaren,  adj.  l,mannam;  2, 
vassam,  Erindrinyen  om  de  frem- 
farne Daye,  dai  mannam,  vassam 
beivi  muitto. 

Sv.  mannam. 

Fremfod,  s.  auddajiiolgge;  paa 
Stelen,  gater.  Det  Øverste  af  Dyrs 
Fremfødder,  njarre. 

Sv.  autes  juolke. 

Fremfor,  præp.  1,  auddal  go; 
2,  æmbo  go,  3,  fremfor  alt,  æmbo  go 
buok;  4,  ainas  ja  ainas;  5,  se  foran. 

Sv.  1,  aines;  2,  autel. 

Fremfordre ,  v.  1,  auddarjgoccot; 
2,  auddangaibedet. 

Fremfordriny ,  s.  4,  auddan- 
goccom^  2,  auddangaibedæbme. 

Fremfusende,  adj.  doadga,  et 
fremfusende  Menneske,  doadga  ol- 
mus. 

Sv.  1,  nidark;  2,  ridhak. 
Fremfusende,  adv.  doadga  lak- 
kai.     Doadgavuot. 

Frem  f  ær  d,  s.  1,  auddanæbme ; 
2,  mænnodæbmej  3,  doaibmatæbme. 


Sv.  autenem. 

Fremføre,  v.  1,  auddandoalvvot 
2,  auddanbuftet;  3,  cælkket. 
Sv.  autenpuoktet. 
Fremførelse,  s.  1,  auddandoalv- 
vom;   2,  auddanbuftem;   3,  cælkkem 
Fremyaa,  v.  se  vise  sig. 
Fremg ang,    s.   1,  auddanæbme 
Fremgang  i  Kundskab,  auddanæbmi 
dittui;  2,  audndus,  han  faar  ikke  Fi-em 
gang  i  den  Sag,  i  oa^o  audadus  dan 
assestj    3,   gævatus,  jeg  har   ingei 
Fremgang  mere,   i  must  læk  gæva- 
tus æmbo;  4,  buorre  gævvam.   Hav. 
Fremgang,  auddanet,  har  det  vi  ta 
lede  om  ifjor  Fremgang?   Nei,    de 
synes  ikke  at  have  havt  Fremganfj, 
lægo  modnu  dimag  sak  auddanæmen 
i,  i  oro   auddanæmen.      Give  Frem 
gang,  1,  audedet;  2,  auddanattet. 

Sv.  1,  autetes;    autadas.    Autane  , 
Autetet.  ' 

Fr  emgang smaade ,  s.  1,  ma>n 
nodæbme;  2,  mænnodam  vuokke. 

Fremqlide,  v.  auddanjottet,  ove 
Jorden  hen  fremglider  Haabei 
Morgenrøde,  ædnam  bagjel  audilan 
jottemen  jo  læ  doaivo  iddedesguofsi 
Fr  e  mg  limte ,  v.  auddancidtrgi 
Fremherske,  v.  1,  raddil;  ' 
valddastallat,  de  fremherskende  D\ 
der,  raddijægje,  valddastalle  basj 
davek. 

Frem hjæ lp  e,  v.  auddanvækkete 
Fremhæve,  v.  1,  nabmalassi  bsE 
gotet;  2,  bajedet. 

Fremhævelse,  s.  1,  nabmalas 
bægotæbme;  2,  bajedæbme. 

J're»»M7e,  v.  auddan  gaccat;  audi; 
guvUui  gaccat. 

Fr  e  mil  en,    s.     auddan-,    audi 
guvlliii  gaccam. 

Fremkalde,  v.  1,  auddanravkka 
2,  auddangoccot. 


ni  k  a  1  d  e  1  s  I 


201 


Fl 


kl;e 


Fremhaldelse ,    s.    1,   auddan- 
ravkkam;  2,  auddangocconi. 

Fremkaste,  v.  1,  auddanbig-jat, 
fremkaste  et  Spørtfsmaat,  gaccal- 
[daga  aiuklanbio-jal;  2,  aiuldanbalkestet. 
i  Fremkomme,  v.  1,  auddanboat- 
!tet;  2,  auddaninaiinat. 
i  Fremkommeli(j,  adj.  i,  goaste- 
Itatte;  2,  goastctægje;  3,  raanatatle; 
k,  nianafægje. 

\     Fremkommelig eu,ixå\.  boattam 
ilakkai, 

[     Fremkommelif/hed,    s.    boat- 
[tamhdikaivuot. 

I  Fremkomst,  s.  i,  aiiddanboat- 
[lem ;  2,  Saddam ;  3,  auddanæbme.  Fære 
ji  Fremkomst,  auddanet. 
i  Fremlade,  v.  auddanluoittet,  han 
Mev  fremladt  for  Ixoucjen,  son  aud- 
idan  luiUujiivui  gonagas  oiiddi. 
I  Fremlastet,  adj.  audasu,  Baa- 
\den  er  formef/et  fremla.'^  da^.  ,  s 
ilæ  audasu.       '  '  '   *^'^'' 

Sv.  vadnas  le  aulakecen  mete  sturot. 
F  r  em  le  de,  v.  1,  auddandoalvvot; 
2,  auddanlaiddet. 

Fremledntucj ,  s.  1, auddandoalv- 
vom;  2,  auddanlaiddim. 

Fremlijse,  v.  auddancuvggit. 
Fremlæ(/ge,  v.  1,  auddanbigjat ; 
2,  auddaubuftet. 

Fremlægc/else,    s.    I,    anddan- 
bigjam^  2,  auddanbufteni. 
Fremmane,   v.    auddanmanaidet. 
Fremmaning,  s.  auddanmanai- 
dæbme. 

Fremme,    adj.  som    er  fremme^ 
faudda. 

Fremme,  adv.  auddan. 
<    jFremme,  v.  audedet.    Fremmes, 
lauddanct.     Sv.  autetet.     Autanet. 
t    Fremme,    s.  1,    audedæbme;    2, 
audadus.     Auddanæbme, 
t    Sv.  l,auletemj  2,  autetes;  autadas. 
Autanenu 


Fremmed,  adj.  1,  anms, Cuf>J<!ndl,) 
hananstillede  sig  fremmed  imod  ham, 
amason  dagai  ječas  sunji,  su  vuos- 
staii  2,  hækkahis,  fremmede  3Ien- 
ncsker,  hækkalaS  olbmuk;  3,  veris, 
vieras,  virro,  (uheslægtet,)  hos  Frem- 
mede, vicrrasi  lut;  5,  guossc,  (Gjæst,) 
indbgdc  Fremmede,  gusid  bovddit. 
^^nse  50IH,  f  or  fremmed,  amassavset. 
Opfare,  anstille  sig  fremmed,  ama- 
slallat.  Blive  fremmed,  1,  amasmet; 
2,  vierrot,  Barnet  bliver  fremmed 
for  sine  Forwldre,  manna  vierro  van- 
hcmincs.  Gjøre  fremmed,  amasmat- 
;  -  Behandle  fremmedt,  (koldt,') 
olgustet. 

Sv.  1,  ammas,  fremmede  Sæder, 
ammas  cærd;  2,  quosse,  modlage 
Fremmede,  quossit  tuostotet.  Amma- 
stallat. 

Fremmedt,  adv.  1,  abmaset;  2, 
bækkala?3at;  3,  vierraset;  4,  veru- 
laj^at.  1,  Amasvuot;  2,  hækkalas- 
vuot;  3,  vicrasvuot;  4,  verulasvuot, 
det  er  ikke  godt  al  Fremmede  lægge 
sig  imellem,  i  læk  buorre  go  veru- 
lasvuot  læ  gaskast. 

Fremmode,  v.  boattet;  auddan 
boa  It  et. 

Fremom,  præp.  07  adv.  1,  audda- 
bæld;  2,  auddabællai. 

Fremover ,  adv.  1,  audelassi; 
2,  gol)mot. 

Fr  e  mp  ib  le,  v.  auddanduolddat, 
Fandel  frempibler  i  Baaden,  cacce 
auddanduoldda  vadnasi. 

Frempiblen,  s.  auddanduold- 
dam. 

Frempine,  v.  auddanbakkit. 

Fremp ining,   s.   auddanbakkim. 

Fremreise,  s.  audas,  audas  guvl- 
lui  matkke,  Frem-  og  Tilbagereisen 
gik  vel  af,  audas  ja  ruoftad  matkke 
manai  burist. 

Fremrykke,    v,    lakkanct,     den 


Frcinrykk( 


202 


r  r  e  m  s  t  i  1 1  c  1  s  (' 


frenirykkende  Hær,  Alderdom,  lak- 
kanæg-je  vægak,  boaresviiotta. 

Fremry/cnitif/,  Fremrxjkken,  s. 
lakkanæbme. 

Fremrækhe,    v.    auddangeigg-it. 

Sv.  aiitenkalget, 

Fremræknin(j,  s.  aiiddanofeig- 
gim. 

Fremsende,  v.  1,  bigjat;  2, 
saddit. 

Fremsendelse,  s,  l,bigjami  2, 
saddim. 

Fremside,  s.  aiiddabælle. 

Fremsi  f/ e,  v.  cælkket. 

Fremsifjelse,  s.  cælkkem.       ^o 

Fremskaffe,  v.  1,  auddanfuollal; 
2,  aiuldanbuftet. 

Fremskaffelse,  s.  1,  auddan- 
fiiollain;  2,  aiiddanbuflcin. 

Fremskikke,  v.  Ae  f  remsen  de. 

Fr  em  skinne,  v.  1,  auddanbait- 
tet5  2,  aiiddancuvggit. 

Fremskride,  v.  1,  auddanlavk- 
kit;  2,  boattet;  auddanboattet;  Day 
forsvandt  ocj  Nat  fremskred,  bæivve 
javkai  ja  igja  bo  di. 

Fremskri  den,  s.  1,  auddanlavk- 
kim5  2,  boattem. 

Fremskridt,  s.  1,  auddanæbine; 
2,  audadus.  Gjøre  Fremskridt,  aiid- 
danet. 

Sv.  1,  autanem;  2,  parancm.  Aii- 
tanet, 

Fremskijde,  v.  \,  aiiddanhoiga- 
det,  en  fremskxjdende  Kraft,  aud- 
danhoigadægje  fabmo;  2,  auddanbo- 
cidet,  fra  Koden  var  frcmskudt  en 
Kvisl,  riiotasist  auddanbocidam  læi 
oafse. 

Fremskijdning ,  s.  1,  aiiddan- 
hoigadæbme;  2,  aiiddanbocidæbmc. 

Fremskynde,  v.  gacatet,  frem- 
skynde Beisen,  gacatet  niatke;  2, 
hoapotct;  3,  lakkanaltet. 

Sv.  spailet. 


Fremskyndelse,  s.  1,  gaca 
tæbme;  2,  hoapotæbme;  3,  lakkanat 
lem. 

Fremslæbe,  v.  auddangæssct. 

FremsUehniny,  s.  auddangæs 
sem. 

Fremspire,  v.  1,  auddanbocidct 

2,  auddanboattet. 
Fremspiren,  s.   i,  aiiddanboci 

dæbme;  2,  auddanboattem. 

Fremsprinye,  v.  \,  aiiddan 
viekkat;   2,  auddanruottat,   oiu  />»/r 

3,  auddanboattet,  e<  fremspriuyend 
Næs,  auddanboatle  njarg. 

Fr  ems  prude ,  v.  1,  auddandur, 
sketet;  2,  auddanruossot. 

Fr  e  m  s p  r  u  d n  iny ,  s.  1 ,  auddan 
dursketæbme;  2,  auddanruossoni. 

Fremsprudle,  v.  1,  auddaiibul' 
jardel;  2,  auddanduolddat. 

Fremsp  radien,  s.  1,  auddan; 
buljaJst.     .,ej  2,  auddanduolddain. 

Fremstå  a ,  v.  auddanboattcl,  fio 
net  fremstod,  duodasfægje  auddan 
bodi;  2,  auddanmannat. 

Fremstavn,  s.  auddagæccc. 

Fremstiye,  v.  1,  auddanlavkkii 
2,  auddanloaidestct. 

Fremstiyniny ,  s.  1,  auddan' 
lavkkini;  2,  auddanloaidestæbme. 

Fremstikke,  v.  auddannakkete; 

Fremst  i  kniny,  s.  auddannakkei 
tæbme. 

Fremstille,  v.  1,  auddandivvo 

2.  auddanbigjat,  fremstille  en  Sni: 
ašše  auddanbigjat;  3,  asatet,  /reii 
stille  siy  for  diy,  du  ouddi  jecJ 
asatet;  4,  gævatet,  de  have  fren 
stillet  siy  her,  si  læk  gævatam  jecJ. 
sek  dek.  '■ 

Sv.  1,  autenpiejet;  2,  tillotallet. 

Fremstillelse,  Fremstilliny, 

1,   auddandivvom;    2,   auddanbigjani 

3,  auddanasatæbme. 


F  r  e  111  s  1 1'  a  a  1  c 


203 


Fri 


I  Fremstraale,  v.  1,  auddaii 
iOuovggat;  2,  suonjardct. 

Frevistraalhif/,    s.  i,  aiiddan- 
■cuovggam;  2,  suonjardæbme. 
j     Fr  emstfæhke,  v.  *e  fremrække. 
I     Fr  ems  tromme,  v.  aiiddangolg-- 
igat. 

Fremstrømninq ,  s.  auddan- 
golggam. 

!  Fremstod,  s.  i,  aiiddadæbme ^ 
i2,  auddadus;  3,  aiiddannakketæbme. 
I  Fremstødey  \.  I,  auddaiinakke- 
Itet;  2,  auddannordestet. 
i'  Fremsyn,  s.  1,  audas  oaidneiiij 
(2,  auddal  oaidiiem. 
;  Fremsynet,  adj.  1,  aiidasoaidne; 
i3,  auddaloaidne. 

!  Fremsynelhed,  s.  1,  audas- 
loaidnemvuot ;    2,   auddaloaidnemvuot. 

Fremsætte,  v.  1,  auddanbigjat; 
'2,  cælkket;  3,  dakkat,  fremsætte  et 
Sporysmaat ,  gaccaldaga  dakkat. 
Fremsat,  oaivald,  Bauden  er  frem. 
iat,  vanas  læ  oaivald. 

Sv.  autipiejet.  Autakece  met  le 
i/adnas. 

I    Fremsættelse,    s.    \,    auddan- 
[)igjam;  2,  cælkkein. 
i    Fremtaye,  v.  auddanvalddet. 
I   Fremtayeise,s.  auddanvalddein. 

Fremtid,  s.  1,  aigge,  for  Frem- 
tiden, for  Fremtidens  Skyld,  aige 
varas;  2,  boatfe  aigge;  Fremtids 
Slwyter  oy  Daye,  boatte  aige  sogak 
ta  bæivek. 
f  Sv.  poteje  aike. 

k  Fremtidiy,  adj.  1,  boatte  aiggai, 
iin  fremtidiye  Opførsel,  du  gævatus 
loatle  aiggai  j  2,  boatte  aige. 

Fr emti I, 'Sidx.  i,  auddabæld;  2, 
luddabællai. 

Fremtrine,  v.  auddanlavkkit. 
i   Fremtræde,  v.  auddaiiloaidestct. 

Fremtrædelse,  Frenttræden,  s . 
luddaidoaidestæbinc. 


Frcmtræhke,   v.  aiiddangæsset. 

Fremtrænye,  v.  1,  aiiddanbak- 
kit;  2,  auddannaggit. 

Fremtrænyniny,  s.  1,  aiiddaii- 
bakkim;  2,  auddaniiaggim. 

Fremture,  v.  1,  bissot,  frem- 
ture i  den  Forklariny.  dam  cilgitu- 
sast  bissot j  2,  bisstet. 

Sv.  1,  ikkat  orrot;  2,  Č0330t. 

Fremturen,  s.  1,  bissom;  bis- 
somvuot^  2,  bisstem;  bisstemvuot. 

Fremtvinye,  v.  auddannaggit. 

Fremtvinyniny,  s.  auddau- 
naggim. 

Fremvirke,  v.  1,  auddanbuftel; 
2,  dakkat,  hvem,  kvad  har  frem- 
virket  den  Forandriny?  gi,  mi  dam 
nubbastusa  læ  dakkam,  auddanbuftam? 

Fremvirkniny,  s.  auddanbuf- 
tem. 

Fremvis,  adj.  auddaldiette. 

Fremvise,  v.  cajetet^  auddan- 
cajetet.  Fremvise  siy,  1,  ittet;  2, 
iftet. 

Fremvisniny,  s.  cajetæbme; 
aiiddancajetæbme.     l,Ittem;  2,  iftem. 

Fremvoxe,  v.  auddansaddat. 

Fremvælde,  v.  auddangolggat. 

Frem  vælle,y.  auddanfierralattet. 
Fremvælte  siy,  1,  anddan  fierralet; 
2,  gærrat,  om  Bølyerne,  de  frem- 
væltende  Bølyer,  gærre  barok. 

Fremvæltniny ,  s.  auddanfieF- 
ralattem.  1,  Auddanfierralæbme ;  2, 
2,  gærram. 

Fremvæxt,  s.  i,  auddanSaddam; 
2,  audadus. 

Fri,  adj.  1,  ised,  alliyevel  jey  er 
fri  for  Alle,  haver  jey  doy  yjort 
miy  selv  til  en  Tjener  for  alle, 
josjoge  ised  læm  buokai  harrai,  de 
almaken  buokai  balvvalægjen  jeccam 
læm  dakkam;  dersom  Sønnen  faar 
friyjort  eder,  skulle  I  være  virke- 
liyen  fri,  josbardne  iseden  din  dakka 


Fl 


204 


Frihcd 


de  di  duot  iscdak  la^ppet;  en  fri 
3Iimd  er  uaf/ueiif/it/  af  andre  o(j 
handler  e/ler  sin  ecjen  fri  f'illie^ 
isedolmai  i  læk  ærrasi  vnliis,  ærrasi 
haldost,  ja  mænnod  su  jccas  æfto 
dato  niield^  2,  æmcd,  alene  om  Frnen- 
iinimer,  vi  ere  ikke  Tjenesteqvindens 
Hørn,  men  den  fri  Qvindes  Bom, 
æp  læk  balvvalægjenisson  inaiiak, 
inutto  æmednisson  iiiauak;  3,  ised- 
dillalas;  4,  jesvalddalas;  5,  ješ- 
raddalaS,  en  fri  otj  uafhæqi(i  Stat, 
jeSvalddalas  ja  jeSraddalas  valdde- 
godde;  6,  æfto,  fri  filUe,  æfto  dalto; 
æftodatlolaSvuot,  Mennesket  er  en 
fri  Skabnincj,  betjavet  vted  fri  f^illie, 
olmus  jeSvalddalas  ja  jeSdattolaS  siv- 
nadiis  læ;  7,  bessfujuvvuiii;  8,  bæssain, 
nil  er  jefjfri  {hefriet)  f  rn  den  Bijrde, 
dal  besstiijiivvum,  bæs.sain  læm  dam 
noade  vnold;  9,  besujussi,  da  bliver 
min  Sjæl  fri,  de  sadda  nmo  siello 
besujlissij  jefj  ved  miij  fri,  jeff  har 
ikke  rølt  det,  jeccaiii  l)osiijussi  die- 
dani,  im  læk  dasa  gucskalas;  10,  bo- 
siassi ;  1 1,  valddelcssi,  eflerat  du  slåp 
fri,  niatjtiel  go  valddelessi  bessik  ;  12, 
assetæbme,  (sar/løs,)  han  blev  fri- 
kjendt ,  asSetæbmen  diibiiiijuviii, 
gavdnujuvui;  13,  luovos,  (løa,)  ffi 
for  liaand  otf  Lænker,  baddin  ja 
nivdin  luovos ;  14,  diervas,  (frisk,) 
fri  Laft,  diervas  aibtno,  (jaa  nd  i 
fri  Laft,  diervas  aiino  vuollai  man- 
nat;  15,  asslel,  fri  for  Forretninfjer, 
idafj  er  je//  fri  for  Embedsforrel- 
ninijer,  odiiabaMve  asstel  læm  amat- 
iidnomusain ;  1(5,  roak,  være  fri  i  sin 
Tale,  roak  lælsagaidassis;  17,  crvokj 
fri  i  Om  f/an  ff  ^  18,  ravas,  (anben,^ 
en  fri  Plads,  Udsitjt,  ravas  baikkc, 
oaidno;  19,  -tæbme  07  20,  -tåga, 
(uden,')  være  fri  for  Jiekipnrinijer, 
morastæhnie,  morrastaga  hiM;  fri  for 
Feil,  maidnetæbnic;  21,  laihas,  (som 


ikke  skal  betales,)  jer/  fik  fri  Itei^ 
Of/  fri  Fortterint/,  laihas  o^^um  matk 
jabicmoj  22,  addas;  23,  mavsakætta 
24,  canakættai;  25,  cadnamætto 
[nbunden,  ikke  Ifidende  si  f/  binfle. 
Tankerne  ere  fri.,  jurddagak  canø 
kættai,  cadnamætlosak  læk.  Bliv 
fri,  bæssat,  halddosis  bæssat,  naf 
jeq  kunde  blive  fri  for  tien  Ojei 
svaqhed,  for  den  Beski/lduiu 
go  dam  calbmevigest,  soaimalusa 
bæsasim ;  efter  el  lant/varij/t  Ffcui 
sel  er  han  iffjen  blevet  fri,  g"k] 
giddagas  marirjcl  de  fastain  hal(U]o.s 
bæsai;  sø(je  al  blive  fri,  bæsack 
jet/  vilde  vist  nok  sø(/e  at  blive  ft 
dersom  det  v  fir  tnuliqt  at  blive  f 
for  Skat,  mon  galle  bæsadifeim,  < 
værosl  bæssam  lakkai  lifei;  fra  d 
Arbeifle  søf/er  jer/  iuf/enlunde 
blive  fri,  dam  bargost jcccam  bæsj 
daddamen  im  læk.  Gjøre  fri, 
Ferbet  fri. 

Sv.  1,  luovcs,  ikkan  Icb  luov 
kaikist,  leb  mon  dauk  ecem  takka 
kaikit  svaidncsin ;  jus  pardne  tiji 
frilakka,  die  lepet  rækto  frijeh ; 
skalas,  jet/  er  fri,  skalas  leb ;  3,  niai 
netebme;  4,  ruojes*,  b,  fri  i  Omgan 
arvok ;  6,  murretebme ;  7,  mainetel 
me;  frifufle,  mainetebmen  kavdns 
IjPiæset,,/*?//  blev  fri  f  or  den  Omsor 
piæsib  tatte  hugsost;  2,  luovanet. 

Frit,  adv.  1,  isedlakkai;  2,  æniei 
lakkai;  3,  ješvalddala^gat^  4,  ješra* 
dala^jat;  5,  roak,  skriv,  tal 
cale,  sariio  roak!  roakkadel;6,  erv*l 
ket;  7,  luovoset;  8,  laihas  5  9,  addal 
10,  mavsotaga;  11,  rappaset. 

Sv.  1,  luovcslakkai ;  2,  mainetes-^ 
ruojes-,  4,  arvoklakkai;    5,  nauk, 
maksotak'. 

Frihed,  s.  1,  isedvuotta,  blini 
stadif/e  i  den  Frihed,  Jivormed  Chi\ 
stus  friffjorde  os,  bissot  nanosen  da; 


F  r  i  II  c  d 


205 


F  l'  I  in  o  d  i  g 


tiscdviiodasf,  main  Krislus  min  læ  bæs- 
•stam;  hvor  Herrens  Aand  er,  der 
er  Frihed,  aost  hærra  vuoir)  dast 
isedvuoda  dille;  naar  jerj  kommer  i 
^Frihed,  go  ba'sam  isedvuottasam; 
\Menneshets  morahhe  Frihed,  olbnm 
moralalas  isedvuotta;  2,  iseddille;  3, 
fiseddillalaSvuot^  4,  æmedvuotta,  alene 
>om  Fruentimmer ;  5,  valdde,  (3Ia(/t,) 
\naar  han  kommer  i  sin  F'rihed,  go 
ibæssa  valddasis;  6,  æfto,  (f rit  Valtj,) 
du  har  Frihed  til  at  ta(je  hvilken 
\Melswk  du  vil,  ævtost  læ  valddet 
Igudemiis  jafosækka  aigok;  7,  æfto- 
ivuot;  8,  bæssam;  9,  bæssamvuot;  10, 
ibesstujubme,  (^Befrielse, ^at  forkynde 
de  Fanyne Frihed,  sigjidi,  gudek  gidda 
idillcst  læk,  besstujumesek  sardnot; 
iH,  loppe,  Handels  Frihed,  gavp- 
ipeloppe;  have  Frihed  of  Skolen, 
ilove  adnet  skulast;  Læyen  har  (jivet 
\mi(j  Frihed  til  at  spise  hvad  Jeq  vil, 
dalkastægje  munjilove  addam  læ  borrat 
imaid  datom;  i2,  lovalasvuolta,  (Til- 
\ladeti(fhed,^  seer  til  at  denne  eders 
[Frihed  ikke  bliver  de  Skrøbelifje  til 
\Anstod,  varotækket  jecaidædek  åmas 
(dat  din  lovalasvuoftadek  raSseoskola- 
i3aidi  jorralæbmen  saddat;  13,  roakkad- 
ivuot,  han  tillader  sig  jinassende 
[Friheder,  heivvimættom  roakkadvuo- 
tdaid  son  adna;  14,  ervokvuot;  15, 
jcsvaldalasvuot;  16,  jesraddalasvuot, 
17,  jesdattolasvnot;  18,  luovosvuot, 
da  jetj  som  Ungkart  hav  de  min  Fri- 
hed, go  luovosvuodast  legjim  bard- 
nen;  19,  canakætfaivuot;  20,  cadna- 
«næltosvuot,  Tankernes  Frihed,  iurd- 
dagi  canakættaivuot,  cadnamættosvuot; 
21,  assto;  22,  asstelvuot,  FW/terf  fra 
Forretninger. 

Sv.  1,  frijevuot,  c0330t  nannost  tan 
ifrijevuotasne,  maina  Kristus  mijeb 
icaulani  le ;  konne  hærran  vuoirienes 
ie,  tanne  le  frijevuot-,  2,  famo,  vuoid- 


net  abma  tat  tijen  famo  sadda  talt 
sepsesit  værrctemai;  3,  luovesvuot; 
4,  jesradakvuot. 

Frij  v.  1,  gagjot;  2,  bæsstet^  3, 
væltadet. 

Sv.  1,  cautet;  2,  kajot. 

JPr/,  v.  1,  irgastallal;  2,  soaqo- 
tallat;  soaqastallat. 

Sv.  1,  irketet;  2,  sogqot;  sogqotet. 

Frier,  s.  1,  irgge;  2,  irgastallej 
3,  soaqostalle. 

Sv.  1,  irke;  2,  sogqoje ;  sogi|Oteje. 

Frieri,  s.  1,  irggevuot;  2,  irga- 
stallam ;  3,  soarjostallam. 

Sv.  1,  sog^o;  2,  sogrjom. 

Fridag,  s.  asstobæivve. 

Frifinde,  v.  l,assetæbmen  gavd- 
nat,  han  er  friftmdet  for  den  For- 
brgdelse,  dam  værredakkoi  son  læ 
assetæbmen  gavdnujuvvum;  2,  besu- 
jussi  dubmit,  frifinde  en  for  Straf, 
besujussi  guoimes  dubmit  rangastu- 
sast. 

Sv.  mainetebmen  kavdnat. 

Frifinde  Ise,  s,  1,  assetæbmen 
gavdnam ;  2,  besujussi  dubmim. 

Frigive,  v.  1,  besujussi  luoittet; 
2,  besujujussi  addet. 

Frigivelse,  s.  besujussi  luoit- 
tem;  besujussi  addem. 

Frigjøre,  v.  1,  bæsstet;  2,  be- 
sujussi dakkat. 

Frigjørelse,  s.  1,  bæsstem;  2, 
besujussi  dakkam. 

Frikjcnde ,  v.  1,  assetæbmen 
dubmit;  2,  assetuttet.  * 

Sv.  luoitet. 

Frikfendelse,  s.  1,  assetæbmen 
dubmim  5  2,  assetuttem. 

Frikjobe,  v.  besujussi  oasstet. 

Frikjøbelse,  s.  besujussi  oas- 
stem. 

Frille,  s.  veris  nisson. 

Sv.  skekcs  nisson. 

Frimodig,  adj.  l,jolgalaš,  den. 


Frimodig 


206 


Fritstaaciidc 


som  Samviltifjiieden  foruleiliijer,  har 
iiujen   frhnodif/    Samviltiffhed,    gæn 

oaincdovddo  vaived,  sust  i  læk  jol- 
galas  oamedovddo ;  2,  roakkad ;  roak- 
kadlaS;  3,  ervok.  Blive  frimodig, 
1,  roakkasmet;  2,  ervosmet.  Gjøre 
frimodifj,  v.  1,  roakkasmattet^  2, 
ervosmattet. 

Sv.  1,  jalo,  jalos,  orro  jalos!  2, 
jaskes,  jaskok.  1,  Jallot;  2,  jalo- 
stallet.     1,  Jalostattet;  2,  jalotet. 

Frimodtgen,  adv.  1,  jolg-alaj- 
^at;  2,  roakkadet;  roakkadla33at;  3, 
ervoket. 

Frimodicfhed,  s.  1,  jolgalas- 
vuot;  2,  roakkadvuot,  en  frimodi(] 
Samviltiffhed  giver  Fritnodighed  til 
at  tale,  rokkis  oamedovddo  roakkad- 
viioda  adda  sardnot;  roakkadlasviiot , 
3,  ervokvuot. 

Fripostig,  adj.  1,  appar  jallo ;  2, 
appar  jolgalas;  3,  appar  roakkad. 

Sv.  ila  jalok. 

Frisk,  adj.  i,  diervas,  jeg  er 
frisk,  diervvan  ælam;  2,  diervasas, 
frisk  Luft,  diervas,  diervasas  aibino, 
hagja;  2,  lasses,  fi^isk  er  Riget,  Le- 
gemet, lasses  valddegodde,  riimas;  3, 
varas,  frisk  Fisk,  Smør,  f^ei,  Spor, 
Græs,  Saar,  varas  guolle,  viiogja, 
ratte,  liiodak,  rasse,  havve;  4,  roak- 
kad; 5,  ervok.  han  er  ved  f  risk  31od, 
roakkad,  ervok  læ ;  6,  buorre,  have 
noget  i  frisk  3Iinde,  adnet  maidegen 
buorre  muitost,  buristrakkan  muittet 
maidegen ',  7,  gribes  paa  frisk  Gjer- 
ning, dagadedin  fattitaddat;  han 
blev  qrebet  paa  frisk  Gjerning  i 
Tijveri,  siioladediii  fattitaddai.  Blive 
frisk,  friskne,  1,  diervasmet;  dier- 
vasmiivvat;  2,  laššasmel;  3,  varras- 
met.  Gjøre  frisk,  friske,  1,  dier- 
vasmaltet^  2,  lassasmattet;  3,  varas- 
mattet,  Saarene  vare  blevne  friskede 
op   igjen,    havek    Icgje    varasmaltu- 


jiivvum.  Fære  frisk,  diervan  ællet 
Ikke  være  frisk,  i  ællet  5  jeg  er  ikh 
frisk  i  Hovedet,  im  æle  oaivest 
ølanden  er  ikke  frisk,  han  taale, 
ikke  at  røre  sig  det  ringeste,  olnia 
i  æle,  i  gilla  likkastct,  i  moftege. 

Sv.  1,  æidnes;  2,  varres,  varre 
leb;  varrok;  3,  lasses.  1,  Lassota- 
cet;  2,  sliisketet;  3,  varrasmovet 
4,  assvit,  om  Dgr, 

Frisk,  adv.  1,  diervasef,  dierva- 
sa33at;  2,  laššaset;  3,  varaset;  4 
roakkadet,  han  svarede  vel  frisk,  soi 
vastedi  appar  roakkadet. 

Friskhed,  s.  1,  diervasvuot 
diervasasvuot;  2,  lassesvuot;  3,  varas- 
vuot;  4,  roakkadvuot. 

Frist,  s.  1,  assto;  2,  manetlæb' 
me,  han  ndbadsig  et  Aars  Frist,  soi 
rokkadallai  aldsis  oft  jage  mar]edæinÉ 

Friste,  v.  (opholde^  1,  æletet;  2 
bisotet,  friste  Livet,  hæggas  æletel 
bisotet. 

Friste,  v.  1,  gæccalet;  2,  gillal 
friste  meget  Ondt,  ollo  bahaid  gillai 

Sv.  1,  kæccelet;  2,  killet. 

Fristelse,  s.  1,  gæccalæbme ;  2 
gæccalus. 

Frister,  s.  gæccalægje. 

Fristed,  s,  i,  bataramsagje;  2 
raffhesagje. 

Fr  i  tåge,  v.  l,væltadet;  2,  bcsu 
Jussi  addet,  luoittet;  3,  bæsstet,  je' 
anser  mig  fritaget  for  den  Forplig 
telse,  logam  jeccam  dam  gædnegas- 
vuodast  besujussi,  besstujuvvum. 

Fritagelse,  s.  1,  væltadæbme 
2,  besujussi  addem,  luoittem. 

Fritalende,  adj.  1,  rokkis  sar 
nedægje;  2,  roakkadet  halle.  i 

Sv.  1,  pikok;  2,  jalohaleje.  ' 

Fritalenhed,  s.  rokkis  sardiie- 
dæbme. 

Fritid,  s.  asstoaigge. 

Fritstaaendc,  adj.  1,  sierra3  2 


F  r  i  t  s  t  a  a  c  n  d  c 


207 


Frv  d 


Isierranessi  orro,  et  frilstaaende  lins, 

sierranessi  orro  viesso. 

Fritte,  V.  1,  jæratet;  2,  ægadet. 

Fritten^  s.  1,  jærratæbme;  jæ- 
ratus;  2,  ægadæbme. 

Frivillig,  adj.  1,  æftomiellalas; 
2,  æftodattolas. 
i    Sv.  miioitoles;  ec  miioitoles. 

Frivillig  en,   adv.  1,   æftomiel- 
lala^jat;  2,  æftodattolassat. 
j    Frivillighed,  s.  i,  æftomiella- 
lasviiotj  2,  æftodattolasvuot;  3,  æfto- 
iJattomviiot. 

I  Fro,  adj.  illolag.  Illola^^at.  Illo- 
lasvuot, 

[  Frodig,  adj.  1,  biioidde;  2,  ides;  3, 
^ada,  være  frodig,  addamin  læt;  4, 
jaddulas,  en  frodig  Fug,  saddiilas 
Tiedde,  saddogiedde. 

Sv.  i,  puoitak;  2,  være  frodig, 
iffen  let;  3,  addamin  let;  4,  sadde- 
es.    Blive  frodig,  jiffot. 

Frodig  en,  adv.  saddula33at. 

Frodighed,  s.  1,  buoiddevuot; 
J,  idesvuot;  3,  saddulasviiot. 

Sv.  jiffe. 

Frokost,  s.  iddedes  nælgadak. 

Sv.  1,  iddetes  svargaltak;  2,  loke; 
'Okatas;  lokketassis;  3,  arras  svarga. 
"Spise  Frokost,  lokatallet. 
.  From,  adj.  i,  loavdes;   2,  buor- 
felundulas;  3,  ibmelballolas. 
I  Sv  1,  lojes;  2,  libbes. 
i  Fromt,  adv.  loavdeset. 
■  Fromhed,  s.  1,  loavdesvuot;    2, 
)uorreluonddovvot ;     3,    Ibmelballo- 
asvuot. 

Fromme,  s.  se  Gavn. 
I  Froprædike7i,s.iååedes  sardne. 
I  Frost,  s.  1,  bolas;  2,  coaskem; 
Š  galmadak,  i  Nat  bliver  Frost, 
idna  ija  galmadaga  dakka  j  3,  cavadak. 
i,   Have    Frost    i  Hænderne   eller 


Fadderne,  suvcaget,  juolgck,  giodak 
læk  siivcagam;  2,  bolttot. 

Sv.  1,  coskem;  2,  pruosse;  3, 
kiiosta,  kuostalak. 

Frostbunden,  adj.galbmom,  den 
frostbundne  Jord,  dat  galbmom  æd- 
nam. 

Fr  os  tv  eir,  s.  i,  bolas-,  2,  ca- 
vadakdalkke. 

Frotjeneste,  s.  iddedes  balv- 
valus. 

Fr?ten<^■mmer^s.^,nisson,nisson- 
olmiis,  slærk  til  et  Fruentimmer  at 
være,  gievr  nissonolmucen;  2,  nisso. 

Sv.  1,  nissun,  2,  nisu ;  3,  liene,  hms 
i  Sammensætninger,  orjeh-,  nuorta- 
hene,  et  sørlandsk,  norlandsk  Fruen- 
timmer. 

Frugt,  s.  saddo. 

Sv.  saddo, 

Frugtbar,  adj.  i,  saddiilas;  2, 
saddo-  et  skjønt,  fruglbart  Land, 
siega,  saddiilas,  saddoædnam. 

Sv.  saddeles;  saddokes. 

Frugt  bart,  adv.  saddiila^^at. 
Saddulasviiot. 

Frugte,  v.  1,  avkotetj  3,  væk- 
ketet. 

Frugtesløs,  adj.  1,  dussalas; 
2,  avketæbme. 

Frugtesløst,  adv.  1,  dussala^- 
lat;  2,  avketes  lakkai. 

Frugteslø&hed,  s.  i,  dussalas- 
vuotj  2,  avketesvuot. 

Frugtsommelig,  adj.  1,  mana 
vuosstai;  2,  æppevægje;  3,  famotæb- 
me;  4,  niiolle,  (om   Ugifte.^ 

Sv.  1,  essales;  2,  fabmales;  famo- 
tebme.    Være  frugtsommelig,  seiket. 

Frugttid,  s.  saddoaigge. 

Frugttræ,  s.  saddomiiorra. 

Fryd,  s.  avvo.  ^nse  /or  Fryd, 
avvolet;  avvosavset. 

Sv.  1,  avo;  2,  vuolo ;  3,  kerjotallem. 


Fryde 


208 


F  r  æ  k  i 


Fryde,  v.  1,  avvosmattct;  2,  av- 
Yodaltet.  Fryde  sig,  1,  avvodet;  2, 
avvosmet. 

Sv.  avotet;  avotattet.  1,  Avohet; 
avoset;  2,  kerjotet. 

Fryden,  s.  1,  avvodattem ;  2, 
avvosmattem.  1,  Avvodæbme^  2, 
avvosmæbme. 

Frydefuld,  frydeliy,  adj.  avvo- 
laS.     Avvola33at.    Avvolasvuot. 

Fryde sany,  s.  avvolavl. 

FrydtøSf  adj,  1,  avvotæbmc;  2, 
avolaga.    Avotes  lakkai.    Avotesvuot. 

Fryyt,  s.  1,  hallo.  Som  har 
Fryyt,  er  -fr^ygtiy,  halloias,  ynd- 
fryytiy,  ibmelhallolas.  Ballola^^at. 
Ballolasvuot. 

Sv,  1,  pallo;  2,  starho.     Pallolas. 

Fryytaytiy,  adj,  argge;  argge- 
lagan,   se  fryytsom. 

Fr y yte,  v.  hallat,  hold  op  at 
fryyte  J or  Inyentiny !  hæite  eritdiis- 
šiii  ballamest!  Fryyte  for,  halatet, 
fle  lode  miy  ikke  reise,  de  fryytede  for 
mine  Øine,  da  det  var  Frost,  æva 
luoittam  muo  vuolgget,  balateiga  inuo 
calmid  go  holas  læi. 

Sv.  1,  pallet;  2,  starbet;  3,  ourot. 

Fryyten,  s,  i,  ballam;  2,  hala- 
tæbrne. 

Fryyteliy,  adj.  1,  balatatte;  2, 
suorgadlas. 

Sv.  1,  paldos;  2,  pallos;  3,  palle- 
mas;  4,  seides. 

Fryyleliyen,  adv.  1,  ballam- 
lakkai;  2,  suorgadlaj^at. 

Fryyt  løs,  adj.  balotæbme.  Blive 
fryytløs,  betayes  F'ryyt,  balotuvvut. 
Gjøre  fryytløs,  betaye  Fryyt,  halo- 
tuttet.    Balotesvuot. 

Fryytsom,  adj.  1,  hališ;  2,  argge. 
Blive  fryytsom,  1,  arggot;  arggolet, 
7iu  er  jey  blevet  noyet  fryfjtsom  for 
at  seile,  arggolastain  dal  borjastet; 
2,  argesuvvat;   3,  ballasket.      Gjøre 


fryytsom,  1,  argodet;    2,  argešuttet 
3,  ballaskattet. 

Sv.  1,  arge  5  argok;  2,  kevoles 
Arggot.     Argotet. 

Fryyt  somt,  adv.  1,  halis-,  2 
arggelakkai. 

Fryytsomhed,  s.  1,  halisvilOt;2' 
arggevuot. 

Frynse,  s.  riesain,  fjanter.  Fon 
klæde  med  Frynser,  riesam  facab 
lidne. 

Sv.  tiioppa. 

Fryse,  v.  1,  goallot,  om  Mem 
nesker,  jey  fryser,  goalom;  2,  bo 
lastet;  3,  galbmat,  i  ]\at  har  dt> 
frosset,  odna  ija  læ  galbinam; 
galbmot,  Barnets  Utender  vare  frosiu 
mana  giedak  galbmojegje;  før  Bao 
den  læ  Uff  ere  rid,  at  den  ikke  ski 
fryse  fast  her,  olgolid  doalvvot  vad' 
nas,  arnas  galbmot  dasa;  lade  frysi' 
galmatet,  jey  maa  lade  3Ielken  frysf 
fertim  mielke  galmatet ;  galmete 
ubarmhjertiye  Forældre  lade  dert 
Børn  fryse,  armotes  vanJiemak  ms: 
naidæsek  galmetek;  5,  siiossat,  Æl 
ven  fryser  til,  dædno  suossa; 
skavvot,  om,  Sneens  Overflade; 
spilddot;  8,  cuongodet;  9,  garvvo 
10,  fryse  ihjel,  galbmeliivvat.  Brim 
til  at  fryse  ihjel,  galbmeluttet. 

Sv.  1,  kaldnet.  Haandenerfros» 
stiv  paa  miy,  kæta  le  muste  kalnan 
2,  kolot,  vi  ere  vante  til  at  fry.\ 
oy  sulte,  mije  lepeharjanam  kolot 
nelkot;  3,  kalmet;  lade  fryse,  kai 
metet,  kalmet  nielkeb  5  kolotet-,  koUl 
manabs ;  lad  Søerne  fryse  til  førete 
du  reiser,  kalmot  jaurit  autelko  toci 
vuolgah^  4,  kalmot,  fryse  ihjel^ 
josotj  6,  spodnot;  7,  soktet. 

Fræk,  adj.  iigjotes  jallo. 

Sv.  ila  jalok.  < 

Frækt,  adv.  jalot. 

Frækhed,  s.  ugjotes  jallovuot 


II  dl 


209 


F 11 1  cl  c  1  i 


I  Fr  mnd  e,  s.  1,  lavve ;  2,  fuolkkc. 
Som  er  Frænde,  1,  lavis;    2,  fiilkis. 

Sv.  lave. 

'Frø,  s.  1,  gilv;  2,  sicbman. 

Sv.  sajo. 

Frø^  s.  cuobo. 

Sv.  cuobbo. 

Fufjt,  s.  lodde. 

Sv.  lodde.     Fau(fe  Fuffl,  loddet. 
(    Fuf/tefangst,  s.  1,  loddebivddo; 
I,  loddefidnim. 
I    Sv.  loddepivto. 

Fuf/lefænifer,  s.  loddebivdar. 

Sv.  loddepivfar. 

Fuff/cjafft,  s.  loddebivddo. 

F  ti  f]  te,  v.  laftadet;  laHastet,  je(j 
lucjter  Shindet  lidt,  at  det  kan  blødes 
aaa  mefjet  at  det  han  spiles,  lafta- 
lilam  duolje,  vai  liivva  dassag-o  cag- 
(jaliiiassi  Sadda. 

Sv.  tæbbot;  tæbbotet. 

Fuc/ten,  s.  laftadæbnie;  lafla- 
iilæbine. 

i  Fu  f/ til/,  adj.  lavtas.  Jilive  /u(/ti(}, 
jaflat. 

i  Sv.  1,  tæbbos;  2,  liivat,  f»f/tif/t 
f^eir,  liivat  talke.  Siioldiiot,  Saltet 
diver  /u(/ti(jt  naar  det  er  skyet 
Himmel,  salte  suoldno  ko  le  palvas 
^alke;  Høet  er  blevet  fur/tigt,  suoine 
æ  suoldnom. 

f  Ftit,  adj.  1,  fastes;  2,  gavvel. 
f   Sv.  1,  vastes;  2,  robmes. 
I  Fult,  adv.  1,fastaset;  2,  gavvelet. 
J!   Fulhed,  s.  1,  fastesvuot;  2,  gav- 
f/elvuot. 

(  Fuld,  adj.  1,  olles,  f  nid  Lod, 
f^fft,  olles  oasse,  aiggonuis^  hav  de  du 
'kke  den  f  tilde  Forstand?  igo  dust 
læm  olles  jierbme?  2,  diev,  die- 
7as,  det  er  ikke  ftildt  naar  noqet 
nangler,  i  læk  dievas  go  mikkege 
.aillo ;  et  Liv  fuldt  af  Sorr/er,  ællein 
lievva  morrasiii ;  dievas,  fuld  Sød- 
ykende,     veljdievacak;    3,   ob,   obba, 

Norsh-lai)j)isk    Oidboq. 
\ 


fuld  Maaned,  obba  manno;  obbana- 
ga ;  obbos ;  4,  ladas,  fuld  3Iaane, 
Jiaad,  Cryde,  lacfas  manno,  vanas, 
ruitto;  5,  fuld  af  J^and,  badas;  6, 
se  drukken.  Anse  for  fuld.,  all  for 
fuld,  dievaset,  jeg  anser  del  for  alt 
f  or  fuldt,  jeg  kan  ikke  hære  del,  die- 
vasani,  iui  biivtc  guoddet.  Blive  fuld, 
dicYvat,  JJjcrtet  blev  fuldt  i  mig, 
da  jeg  fik  min  Son  for  Oine,  vaibmo 
dievai  must,  go  033um  bardnam  cal- 
midam   ouddi. 

Sv.  1,  olles;  olles  manno,  saddoj 
2,  teuvas;  teuvak;  tævas.     Teuvet. 

Fuldt,  ad\.  l,ollasi;  ollaset,rt//ro 
fuldt  og  fast,  ollaset  ja  nanoset  os- 
skot5  2,  dievvasi,  jer/  har  ikke  talt 
fuldt  Ild,  im  dievvasi  læk  sardnom; 
jeg  er  ikke  fuldt  t^O  Aar,  im  diev- 
vasi læk  golm  loge  jage;  3,  latfda- 
set;  4,  oUorak,  have  fuldt  op  at  be- 
stille,  ollorak  adnet  dakkat;  5,  val- 
jeslrakkan,  have  fuldt  op  af  Spise, 
borranuisaid  adnet  ollorak,  valjestrak; 
6,  baddaset. 

Fuldhed,  s.  se  Fglde. 

Ful  db  ringe,  v.  i,  ollasubmai 
buftet;  2,  ollasuttet.  Fufdbringes, 
ollasuvvut. 

Sv.  1,  olletet;  2,  ollast  puoktet. 
Ollauet. 

Fuldbringclse ,  s.  4,  ollasub- 
mai  buftenr,  2,  ollaSuttem.  Ollasubme. 

Fuldbringer,  s.  1,  ollasubmai 
buftej  2,  ollasutte. 

Fnldbyrd€,\'.  1,  ollasubmai  dak- 
kat; 2,  sælgatet. 

Sv.  ollet;  olletet. 

Ful  db  yr  de  I  se,  s.  4,  ollasubmai 
dakkam^  2,  sælgatæbme. 

Fuldbgrder,  s.  \,  ollasubmai 
dakke  ;  2,  sælgatægje. 

Fu  Idel  ig ,  fuldeligen,  tilf  tilde, 
adv.  ollasi;  ollaset. 

Sv.  \,  oUasikt;  2,  ollast. 
14 


F  u  1  d  c  II  (I  c 


210 


Funkle 


Fnldende,  v.  1,  loapatet;  2, 
ollitet,  fuldendc  sin  Reise,  niatkes 
ollitet,  loapatet  3  3,  ollit. 

Sv.  olletet. 

Fuldendelse,  s.  1,  loapatæbme; 
2,  oUitæbnie;  3,  ollim,  hrimje  Ul 
Fuldendehe,  ollijubmai  biiftct. 

Fuldender,  s.  1,  loapatægje;  2, 
ollitægje. 

Fuldendt,  adj.  olles. 

Fuldendthed,  s.  ollesviiot. 

Fnldfærdiife,  v.  gærgatet. 

Fu  I  dfier  di  (f  els  e,s.  gærgatæbinc. 

F  ul  d  [' ore,  v.  1,  dakkiijiibmai 
buftel;  2,  oUasubmai  buftet. 

Fu  Id  for  else,  s.  1,  dakkam;  2, 
oUasutleni. 

Fiildtfjore,  v.  1,  dievvasen  dak- 
kat;  2,  ollesen  dakkat. 

Fuldffjarelse,  s.  1,  dievvasen-, 
2,  ollesendakkam. 

Fuldyytdig,  adj.  1,  ollesmafso- 
laS;  2,  ollesdokkalas. 

FuhUjxjldiijen,  adv.  1,  olles- 
mafsola^jal;  2,  oUesdokkala^jat. 

Fuld(/ijldi(jhed^  s.  1,  olles- 
mafsobjsvuot;  2,  oUesdokkalašvuol. 

Ful  dk  omme,  v.  i,  ollit  3  ollitet; 
2,  ollasuttet.  Fuldkommes,  1,  olla- 
suvvat;  2,  oUanet. 

Sv.  ollet;  olletet. 

Fuldkommelse,  s.  1,  olliin; 
ollitæbnie,  Fnldkommelse  stnar  ikke 
i  3ienneskels  3Ia(/t,  oUilæbiiie  i  læk 
.suddogas  duokken;  2,  ollasuttem. 
011a.šubme. 

.  Ful  dk  ommen,  adj.  1,  olles,  da 
er  jeff  forst  fuldkommen  uhjkkeliq, 
de  æsk  læin  olles  oasetæbnie;  den 
fuldkomneste  Fgenskab,  ollasanuis 
vuokke  3  2,  ollesdievas. 
Sv.  1,  olles;  2,  paute. 
Fuldkommen,  adv.  1,  ollasi, 
ollaset;  2,  aibas,  del  er  fuldkommen 
sandl,  læ  aibas  duot. 


Fuldk ommenhed,  s.  ollesvuot 
Fu  Id  lærd,     adj.    ollasi-,  olles- 
oappavas. 

Fuldlært^  adv.  ollasi-,  olles- 
oapatuvvum. 

Fuldmaanc,  s.  1,  obbanianno 
2,  ladasmanno. 

Sv.  tievamano^  det  bliver  Fuld 
maane,  mano  tieva. 

Fuldmof/t,  s.  fabnio,  (jive  ei 
Fu/dmof/t  til  nofjef,  gæsagen  laiiio: 
addet  iiiasageii;  olles  fabmo. 

Sv.  fabino;  olles  iabmo. 
Fuldmfpfftiffy  s.  IjSagjasa.š,  2 
audastolmai;  3,  faiiioadne. 

Sv.  1,  sajasas;  2,  balolma. 

Fuldskah,  s.  1,  jnkkam  dille:  2 
garrini    dille;    Juni    har  fi/ort    det 
Fuldskah,    vineoaivest    son    bv  dan 
dakkam. 

Fnldskrivc,  v.  mietta  ijallel 
Jiofjfen  er  fuldskreven,  girje  bv  luaj 
ragjai,  mietta  calliijiivvum. 

Fuldstemmi (j ,  adj.  1,  ollrs- 
2,  dievvajednasas. 

Fuldstændif/,  adj.  1,  olles;  2 
dievas. 

Fuldsttenditjen,  adv.  1,  ollasi 
ollaset:  2,  dievvasi. 

Fuldstwndtfi hed ,  s.  1,  olles 
viiot;  2,  dievasvuot. 

Fuldsøskende,  s.  veljdievačal' 

Fuldtakke,  v.  ollasigittet. 

Fu  Id  tallig,  adj.  biiok. 

Fuldlro,  adj.  aibasoskaldas. 

Fuldvoxen,    adj.   1,    ollasi-, 
dievvasišaddani. 

Sv.  olles  saddok. 

Fuldvætjtif/,  adj.  ollesvægje. 

Fuldvægtighed,  s.  ollesvJBs 
gjcmvuot. 

Fund,  s.  gavdniijiivvinn  oabme. 

Funke,  v.  ciiodiiam. 

Sv.  cuona. 

Funkle,  v.  bilaidet. 


Funkle 


211 


Fyi 


Sv.  1,  kiket;  2,  pailet. 

Ftinklen,  s.  bilaidæbmc. 

Furu,  s.  bæccc.  lør  Furu, 
soarvve. 

i  Sv.  1,  pece;  2,  sorva;  3,  en  halv- 
tørret Furu,  suoslo.  Som  er  nf 
\Furu,  pecek. 

Furuskov,  s.  bæccevuobme. 

Sv.  1.  peccesk;  2,  pecevuobme. 

Fuske,   v.   cuorbbelakkai  tiakkat. 

Fusker,  s.  l,cuorbbe;  3,  gieda- 
tæbme. 
.    Sv.  cuorbe. 

Fuskeraf/tiff,  adj. cuorbbelakkai. 

Fuskeragtifjen,    adv.    1,    riioi- 
veld;  2,  ruiveld. 
.    Fusk  er  i,  s.  ciiorbbevuot. 

Fy!  interj,  hæi! 

^yfl^i  v.  1,  borggat,  den  fi/f/er 
Vejene  til,  ratid  galle  borgga^  2, 
tgavgcstet;  3,  vættel;  4,  soiecet^  5, 
bodkketj  bodkestet;  6,njædggaf;  njæd- 
gestel.  Fijfjes  over,  1,  egjiit;  2,  bor- 
.gataddat;  3,  iijædgaSuvvat. 

Sv.  1,  quoldotj  2,  poigeset;  poi- 
getet;  3,  ruivetet. 

Fijld,  s.  dæddag. 
,    Fijlde,  s.  1,  dievasvuotj  2,  diev- 
ivamvuot. 

t    Sv.  teiivasvuot. 
!    Fylde,  v,  1,  dævddet,  Gud  fylde 


dit  li 


Ibmel  dævdasi  du  litte!  2, 


lævdnet,  (Jiældey,  3.  fylde  med  l^and, 
om  Fartojer,  almotet,  han  faldt  paa 
Kanten  oy  fyldte  Bauden,  gačai 
ravde  ala  ja  almoti  vadnas.  Fyldes, 
dievvat,  fyldes  med  den  Helliyaand, 
dievvat  bassevuoir^aiii;  for  at  Kirken 
kan  fyldes,  blive  fuld,  åtte  girkko 
dievva;  2,  halbmot;  albmot,  Banden 
fyldles,  vanas  alnuii;  3,  albmoset. 
Fylde  siy,  se  fraadse  oy  drikke. 

Fylden,  s.  1,  dævddein ;  2,  almo- 
læbme.    Dievvam. 
I    Fy  I  der  i,  s.  jugisviiot. 


Sv.  1,  jukkalesviiot;    2,  viiolavuot. 
Fy  Idest,     adv.     ollasi;     oUaset. 
Gjøre  Fyldest,  niiela  mield  dakkat- 
Sv.  oliast.    , 
Fyldestyjore,    v.    1,    dævddet; 

2,  iniela  dævddet,  hvem  kan  frjldest- 
yjøre  diy?  g[  du  iniela  satta  dævd- 
det? 3,  duttadet,  fyldestyjøre  Sjælens 
Trany  oy  Guds  Retfærdiyhed,  sielo 
darbaSvuoda  ja  Ibmel  vanhurskesvuoda 
duttadet,  dævddet. 

Sv.  1,  ollasttakket;  2,  ollet. 

Fyldestyjørelse ,  s.  1,  dævd- 
dem;  2,  mieladævddem;  3,  miela 
mield  dakkam;  4,  duttadæbme;  5, 
oUasidakkani^  6,  oUasidævddem. 

Fy  I  diy,  adj.  1,  ides;  2,  fyldiy 
af  Ansiyt,  muoåolai,  dievasmuodolas; 

3,  om  Byr.,  dokkas ;  4,  dalggad.  Blive 
fyldiy,    1,   iddasnict;   2,   dokkasmet^ 

3,  dalgudet.  Gjøre  fyldiy,  1,  iddas- 
mattet ;  2, dokkasmattet ;  3, dalgudattet. 

Sv.  o^^eteuvas^  o^eteuvakesne. 

Fy  I  di  yen,  adv.  1,  iddaset;  2, 
dievasmuodola35at;  3,  dokkasct;  4, 
dalggadet. 

Fyldiyhed,  s.  1,  idesvuot;  2, 
dievasmuodolašvuot;  3,  dokkalasvuot; 

4,  dalgadvuot. 
Fynd,  s.  fabmo. 

Fyndig,  adj.  famolag.  Famola35at. 
Famolasvuot. 

Fyr,  s.  1,  doUa;  2,  til  at  fanye 
Lax  med,  baral. 

Fyre,  v.  1,  dola  dakkat 5  2,  muo- 
raid  dolli  bigjat. 

Fyren,  Fyriny,  s.  1,  doladakkam;' 
2,  nuloraidbigjam  dolli. 

Fyrf'ad,s.  l,liillalitte;  2,  dollalitte. 

Fyrye  tyve,  num.  card.  njællja  loge. 

Sv.  neljelokke. 

Fy rgety  vende,  num. ord.  nj ællj a 
logad. 

Sv.  nelje  lokkad. 

Ftjrifj,  adj.  1,  ælljo;  ælljoi;  2, 
14* 


F 


212 


Fælle 


ælljar;  3,  ælSar,  et  fi;vif/t  Jleuveske, 
ælsarcs  olimiS,  B/ive  f;/n'(j,  ælljos- 
niet.  Gjore  fyi'itj,  ælljosmattet;  2, 
æljolet. 

Sv.  æljar. 

Ftjrifjeu,  adv.  1,  ælljotj  2,  æl- 
Ijaret;  3,  æLsaret. 

JFijrtijhed,  s.  i,  ælljovuot;  2, 
æljarvnot;  3,  ælsarvuot;  4,  aI.š.šo,  ved 
Jtøn  Of/  Fijriffhed,  rokkadusa  ja  alse 
hoft;  æI5so,  hvad  hmdrer  naur  der 
cv  Fyr  i  ff  h  ed?  mi  doa  Ila,  mi  doalla 
go  ælsso  læ? 

Fijrreknop ,  s.  bacak. 

Fi/rreshov,  s.  1,  bæccevuovdde; 

2.  e)i  lideu  Ftjvreskov,  hæccerjcbmad. 
Anse  en  Fi/rreskov  for  teet  tit  at 
Jiunne  draf/e  om  i  stnnme,  bæcasct 
daggo  jottet,  mannaf. 

Fifrretvfv,  s.  1,  bæcceimior;  2, 
el   ikke    vo.xent  Fijvrelræ,    satfgcm  ; 

3,  et  /uldvoxel^,  Ifinsftnnmet,  garliek 
bæcce;  4,  tort,  spoakka. 

Sv.  et  stort  Fijrretræ,  haik;  et 
torty  akelce. 

Fyrste,  s.  raddijægje. 

Fyrstendom,  s.  raddimvuof. 

Fyrtøi,  s.  dolak. 

Sv.  toUoh. 

Fæ,  s.  iy  oabme;  2,  sivet. 

Sv.  blive. 

F  fedreland,    s.  vanhemiædnam. 

Sv.  aitigi  ihne,  ædnam. 

Ftedrelandsk,  adj.  1,  vanhemi- 
ædnam, ffcdrelandske  Beyivenheder, 
vanhemiædnam  dappatusak;  2,  van- 
hcmi  ædnamlas. 

F  fedrene,  adj.  1,  acalaš;  2,  acce-, 
/>««/  ffpflreue  Sitle,  acalas,  accebæ- 
lest;  3,  vanhemlas. 

Ffchantlel.  s.  Sivetgavppe. 

Ffehjord,  s.  1,  oabme-,  šiveta^llo; 
2,  -orddo;  3,  -buvve. 

Fre/ins,  s.  oabmegoatle, 

§v.  buvekote. 


F  te  hy  r  fl  e,  s.  oabmegæccc. 

Sv.  buvereinoheje. 

Ffcisk,  adj.  sivellas.  Sivetlalgalt 
1,  Sivetvnot;  2,  šivetlašvuot. 

Ftel,  adj.  fastes.  Fastes  lakkat 
Fastosvuot. 

F  ff;  I  de  ^  s.  gildre;  gillar.  Sætte  of 
Ffclfler,  1,  gillarastet;  2,  gillarir 
caggat. 

Sv.  1,  gilder,  gillor;  2,  pivtosma 

3,  pærtom.     Gildertet. 
F  fe  I  de,    v.    1,    gacatet,   Træerw 

ftelde  Blomster,  mnorak  gacatek  le- 
did;  ftelfle  Tfiarer,  gadnjalid  gaca^ 
tet;  2,  ciioppat,  (huyye^^  ftelfle  Trteer 
niiioraid  čuoppat;  3,  goddet,  (*/*Ye6e) 

4,  borggat,  Qllttar,  F/tetler^  ;  5,  lavg 
gat,  (Jtelfle  stmimen);  6,  cælkke 
ftelde  Bom,  diiomo  cælkket. 

Sv.  1,  kaccetet;  2,  jorretet;  i. 
ftelfle  Trteer,  verdet,  virtet;  4,  sop 
ket,  sopketef,  (fælde  stiuimen^. 

Fteldiny  ^  Fteltlniny,  s.  1,  ga  ca. 
tæbme;  2,  cuoppam;  3,  goddem;  ^ 
borggam;  5,  lavggam;  6,  cælkkem. 

Fielle^  s.  guoibme,  Beiseftelh 
matkkeguoibme.  Som  er  Ftelk 
guimis. 

Sv.  queibme. 

F  te  I  les,  adj.  1,  oftasas,  han  fou 
lanyer  fælles  Gaartlsplatls,  oftasa 
siljo  gaibed;  2,  oftaslašj  f  telles  Uti 
yift,  oflaslaS  dakkamuš,  3,  særvv* 
vi  have  f  telles  Arbeide,  særvve  barggi 
læ  modnust;  4,  sækkalagas,  Qbltind 
otn  hvertmdre^i  5,  sækkalas,  Busser 
nes  oy  JSormtentlenes  fælles  Ophold» 
sted,  Rnssala^ai  ja  Dacai  sækkalal 
orromsagje. 

Sv.  1,  kaikasas;  2,  almoges;  2 
aktalakasj  4,  sebre,  fælles  Jord,  se^i 
breædnam. 

F  telles,  adv.  1,  oftasas^at,  « 
htilflt  lins  i  Ftellessktdt,  oftasajfMj 
dalo    doalaime;     2,    oftaslalšal;    3 


Fællcs 


213 


F  æ  r  g  c  s  t  c  (I 


Isærvvelagai;  4,  sækkalagai;  5,  sæk- 
ikalasat. 

1  Fiellesskah,  s.  1,  guoibmcviiot; 
\2,  særvvevuot;  3,  særvvelagasvuot; 
i4,  oflasašvuot,  dev  skal  være  Fælles- 
skah  for  os  kvad  den  Bor/  aufjaar, 
oftasasvuot  niodnust  galgga  læt  dam 
girje  dafliost;  5,  oftaslašvuot;  6,  sæk- 
kalagas  dille;  sækkalagaSvuot;  7, 
isækkalasvuot. 

Fænfjhar,    adj.    1,    cakkidægje; 
2,  cakkanægje. 

i  Færif/e,  v.  1,  cakkidet;  2,  cak- 
kanet. 

Sv.  i,  snjodkeset;  2,  snjiiketet, 

Fænrjen,  Fæncfharhed,  s.  1,  cak- 
iddæbme;    2,  cakkanæbme. 
}    Fæiif/pande,  s.  stal^o, 
,  Sv.  fenkem ;  fenkeh ;  finge. 

Fæufj^el,  s.  giddagas. 

Sv.  1,  kittek;  2,  civakotte. 
\   Fæn(jsle,  v.  1,  giddagassi  bigjat; 
^,  gidda  valddet;  3,  cadnat. 
:    Sv.  kittelet. 

I  Fæ ncjslen^  FæiujsUnef,  s .  1 ,  gi d- 
ilagassi  bigjam;  2,  giddavalddem^  3, 
;adnam. 

Færd,  s.  I,niædn05  2,  værepaa 
færde  fra  Morfjcn  til  yt  f  ten,  bar- 
|jost,  barggaineii  læt  idded  raja-st 
«kked  ragjai;  3,  /oiad  er  der  paa 
Færde?  der  er  Fare  paa  Færde, 
jii  læ,  šadda?  hættc  læ;  4,  fra  første 
Færd,  vuostas  algost;  5,  han  ei'  al- 
id  paa  Færde,  alelessi  son  læ  aud- 
lan,  gærggad ;  6,  være  i  Færd  med, 
p,  -goattet,  send  mif/  Bud  naar  du 
"r  ifærd  med  at  reise,  daga  miiiiji 
ane  go  vulgisgoadak;  b,  læt  of/ 
Verbet  i  præs.  part.  jeg  var  fust 
færd  med  at  reise  da  han  kom, 
cgjim  aido  vuolggcmen  go  bodi;  7, 
jfiue  sig  i  Færd  med,  liebmat. 
'  Sv,  niannos. 


Færdes,   v.    1,  jottet;  2,  jorrat; 

3,  mænnodet. 
Sv.  mannet. 

Færdig,  adj.  1,  gærggad*,  2, 
gærgos  5  3,  garves,  de  ere  færdige 
til  at  reise,  garvvasak  borjastet;  5, 
salkas,  Jeg  er  endnu  ikke  færdig  til 
at  reise,  im  læk  vel  salkas  vuolgget; 
G,  doaimalas,  (flink)  ^  7,  (nær  ved  at 
gjøre,  hændes,)  a,  masa,  hun  var  fær- 
dig at  græde  da  hun  saa  Barnet, 
masa  de  cierrot  aigoi  go  mana  son 
oini^  b,  forg;  7,  se  tilhøjelig.  Blive, 
være  færdig,  1,  gærggat,  du  er  fær- 
dig med  Indhostningen,  lag)  ost  gær- 
gak;  2,  sælggat;  sælkkanet.  Gjøre 
færdig,  1,  gærgatet,  vær  saa  god  og 
gjør  mig  færdig!  daga  nuft  biirist 
ja  gærgat  muo!  2,  valmaStet;  3, 
salkkit;  4,  sælgatct. 

Sv.   1,   karves;    2,   tilles;    3,  reid. 

1,  Kærgct;  2,  karvanet;  3,  cokkelet; 

4,  kalkelet.     1,  Karvetet;    2,  fliktet. 
Færdig  en,    adv.     1,    gærgadet; 

2,  garvvaset;  garvvasi,  jeg  hugger 
Træerne  færdigen,  miioraid  garv- 
vasi cuopam;  3,  valmasi;  4,  doaima- 
la33at. 

Fæ  r  dig  hed,  s.  1 ,  gærggadvuot  5 
2,  garvesvuot;  3,  valmisvuot^  4,  sal- 
kesvuot;  5,  doaibme,  doaimalasvuot; 
6,  cæppevuot;  7,  oappo,  han  besidder 
mange  Færdigheder,  cæppevuodak, 
oapok  sust  læk  ollo. 

Sv.  1,  matte;  2,  cæppevuot. 

Færdsel,  s.  1,  jotto;  2,  manno; 
mannam;  3,  jorram. 

Færge,  s.  suvddemvanas. 

Sv.  sutemvanas. 

Færgemand,  s.  \,  suvdde;  2. 
suvddemolmai. 

Sv.  suteje. 

Færgested ,  s.  I,  suvddembaikke; 
2,  suvddemsagje. 

Sv.  sutemstadlb. 


Færsh 


214 


OJC 


Færsk,  adj.  varas,  færsk  Fisk, 
varas  guolle.      Varas  et.      Varasviiot. 

Sv.  varras,  varras  qiicle. 

Fæste,  s.  coafce.  i,Faa  Fæste, 
bissanet,  ,/>//  vUde  gjerne  skia  fast, 
men  jeq  kunde  ikke  faa  Fæste,  dat- 
tiim  galle  bissot,  miitto  bissanet  iin 
mattam;  2,  coafcanet;  covcidet. 

Sv.  copce. 

Fæste,  v.  1,  nannit;  2,  nanostet, 
fæst  ikke  din  Tillid  til  no(jet,  der 
er  saa  nbestanditft,  ale  naiiiie,  na- 
nost  dorvvod  daggar  bissomættom- 
vuoda  ala;  2,  giddet;  3,  cavggat, 
naar  f^inden  spatjes  ville  vi  bedre 
fæste  Seilet,  go  bieg  103330  de  buo- 
rebut  cavggep  borjas;  4,  cofcit;  5, 
roakkasattet;  6,  assetet,  fæst  Leren 
paa  f^wf/f/en!  asset  laire  sæine  ala! 
7,  bissaiiattet;  8,  darvitet;  9,  fæste 
med  Finder,saggotet;  10,  vavdadet; 
11,  njaddet;  12,  fæste  Linen  til  Gar- 
nef,iuoarddat;  13,  fæste  Brud,  Tjenere, 
besslit;  bæstetet.  Fæste  sig,  1,  bis- 
sanet, have  nu  disse  Ord,  som  I 
have  hørt,  fæstet  sig  hos  Eder? 
jogo  bissanam  læk  digjidi  dak  sanek, 
maid  dal  gulaidek?  2,  fæste  sig  paa 
Bunden  af  Gryden,  goddot;  3,  se 
fastne. 

Sv.  1,  tabretet;  2,  konkelet;  3, 
fæste  med  Træpinder,  naranaddat; 
4,  njonikelet;  5,  fæste  Brud^  kihla- 
tet;  6,  maikatet.  1,  Tabranet;  2, 
njomketetj  3,  pahdet. 

Fæste  gave,  s.  gilllie. 

Sv.  1,  kihle;  niaike. 

Fæs teman d,  s.  irggc.  Sv.  irke. 

Fæstemo,  s.  moarsse. 

Sv.  morse. 

F æstepenge,  s.  1,  gillhe;  2, 
bæssle. 

Fæstning,  s.  ladde. 

F  ætt  er,  oarmbælle. 

Sv.  vuosteslave. 


Føde,  s.  1,  biebmo;  2,  borot» 
borros. 

Sv.  piæbmo. 

Føde,  v.  1,  biebmat,  han  hm 
en  3Iæn(jde  Mennesker  at  føde 
sust  læk  oUo  olbmuk  biebmat;  2,  rie-i 
gadattet,  hun  har  født  en  Son,  harni 
son  riegadatti;  3,  føde  før  Tiden 
cuovkkanet;  4,  gnoddet,  om  Dyr 
5,  addet,  6,  bocidatlet,  deti  Sag  v, 
føde  Fortrædeligheder  af  sig,  di 
asse  addet,  bocidattet  aiggo  vaivic 
Fødes,  1,  riegadet,  nyfødte  Bøn 
a^skriegadægje  manak;  2,  sadda 
hans  Fødesprog  er  Kvænsk,  su  sad 
daingiel  suomagiel  læj  han  er  føc 
i  Fjeldet,  bagjesaddo  læ. 

Sv.  1,  piæbmet,  føde  de  Fattigt 
hæjoit  piæbmet;  hun  har  født 
Barn,  manab  le  piæbmam;  2,  ræga 
tet;  3,  manab  ulkotet.  Rægate 
Født,  eme,  en  blindfødt  Maud,  em 
calmetis  almas. 

Føden,  s.  l,piebmanij  2,  ri{ 
dattem. 

Fødeegn,  s.  saddo-,  2,  saddara 
guovUo. 

Fødeland,  s.  saddoædnam. 

Sv.  rægatem  ædnam. 

Fødsel,  s.  riegadaltem.  1,  Rie 
gadæbme;  2,  saddo;  3,  Saddam. 

Fødselsaar,  s.  1,  riegadanii 
2,  saddo-,  3,  saddamjakke. 

Fødselsflæk,  s.  spartto. 

Fødselssmerte ,  s.  afta. 

Føite,  v.  golggat;.  golgadct. 

F  0  it  en,  s.  golggam;  golgadæbra« 

Føje,  s.  1,  asse;  2,  sugja,  ikk 
Ilden  Føje,  i  asSclaga,  sujataga;  J 
Yuoiggadvuolta,  falde  til  Føje,  vuol», 
lånet. 

Sv.  vikke. 

Føje,  adj.  1,  ucca ;  uccanas. 

Sv.  1,  uce;  2,  vanes. 

Føje,  v.  i,  føje  sammen,  i,  lavggai 


F  o  j  e 


215 


Folcrcdskab 


J,  joatkkat;  3,  licivilct,  Sønnen  fojer 
\:{(j  efter  sin  Fader,  hardne  aces 
liiicla  mield  ječas  heivit;  4,  lagedet, 
Gild  havde  saa/edes  fojet  del,  Ibniel 
liiift  licivitam,  lagedain  læi;  6,  mie- 
jtetet,  fhiden  vil  ikke  foje  siq,  hieg 
\  aigo  niicdetct;  6,foie  sir/  efter  en, 
\\\\)\)Q  iniela  niiold  dakkat,orrot,  læt ;  7, 
Nakkat,  f øje  Anstalter  til,  rakadiisaid 
ilakkat:  8,  f o/e  sig,  heiwH,  det  f o/ede 
\i(l  saaledes,  imft  heivi. 
fl  Sv.  1,  lauketet;  2,  sopket^  sopke- 
Ifeti  3,  sættetet;  4,  /o/e  siri  efter, 
[liæleii  mete  lot;  5,  slettet,  sietti 
(ante. 

Faininff,  s.  skarro. 
I  Sv.  1,  save;  2,  sopka. 
1  Fø  fen  y  s.  1,  heivvim;   2,  heivvi- 
|3ebme:  3,  laocdæbme;  4,miedetæbme; 
,  nubbe  miela  mield  dakkam,  orrom. 

Føjelifj,  adj.  1,  mielenianas, /o/e- 
'ge  og  bojelige  ere  de,  mieleirianna- 
ak  ja  sojala?ak  si  galle  læk;  2, 
lieiTenianas;  3,  miette,  han  var  der- 
'l  fojelig,  son  dasa  læi  miette. 

Sv.    1,    miædok;    2,    meteteje;    3, 

Fojeligen,  adv.  1,  mielemanna- 
cl ;  2.  niiedemannaset, 

Fojelighed^s.  l,mielemanasvuot; 
,  niietfemanasvuot;  3,  miettevuot. 

Fol,  s.  1,  varsse;  2,  miesse. 

Sv.  1,  morbme;  2,  mese. 

Fole  ,  v.  1,  dovddat;  2,  fuobmaset, 
fornemme,)  fele  sine  Sgnder,  sud- 
ioides  dovddat,  fuobmaset;  føle  Glæ- 
fe,  ilo  dovddat;  3,  inerdet;  lade, 
ringe  til,  give  at  føle,  inerdattet, 
lit  Hjerte  føler.  Gud  giver  at  føle, 
imo  vaibmo  inerd,  Ibmel  inerdatta; 
t  folende  Hjerte,  inerdæg-je,  fuob- 
lasægje  vaibmo  5  4,  guUat,  Hungeren 
"tites,  nælgge  gului;  jeg  f  øler  at  det 
er  beggnder  at  smerte,  gulam  dabe 
avcastisgoalla ;  naar  Solen  skinner^ 


føler  min  blinde  Broder  det,  go 
bæivve  baitta  de  muo  calmetes  vel- 
Ijam  gulla;  gulastet,  han  følte  af  og 
til  Sggdommen,  davda  gulastaddai; 
5,  føle  paa,  guldalet,  jeg  følte  paa 
Træerne  med  Haanden,  giedainam 
guldalim  muorain;  føle  sig  fore, 
guldalet  audastes.  Føle  sig,  1,  goar- 
gostallat;  2,  cævllaistallat;  3,  lokkat, 
gaddat  jecas  mannenge. 

Sv.  1,  tobdet;  2,  tobdatallet,  kætin 
tobdatallet,  f  ole  sig  f  or  med  Fjæppen 
naar  man  gaar,  sobbiu  tobdatallet 
va3elin;  2,  kullet,  føler  du  Kulden? 
kuUahkus  coskemeb?  3,  føle  sig,  cil- 
dastallet;  en,  som  føler  sig,  cildok, 
cildok  olma. 

F  ølen,  s.  i,  dovddam;  2,  iner- 
dæbme^  3,  guUam;  4,  guldalæbme. 

Følbar,  adj.  se  følelig. 

Fol  barbed,  s.  se  Følelse. 

Følehorn,    s.    guldalamcoarvve. 

Følelig,  adj.  1,  dovdatatte;  2, 
fuobmasatte;  3,  inerdatte;  4,  gula- 
tatte;  5,  guldalatte. 

Følelig  en,  adv.  1.  dovddam-,  2, 
fuobmasam-,  3,  inerdam-,  4,  guUam-. 
5,  guldalam  lakkai. 

Følelse,  s.  1,  dovddo;  dovddo- 
vuot^  2,  dovddam 5  dovddamvuot, /^ø- 
lelser  ere  ikke  Forestillinger  men 
Fornemmelser,  dovdok  æi  læk  jurd- 
dagak  inutto  fuobmasæmek,  aiccemak; 
3,  inerdæbme;  4,  guUo,  den  Blinde 
gaar  ved  Følelse  af  Benene,  calme- 
tæbme  julgi  gulo  va33a ;  gullovuot; 
5,  gullamvuot.  Miste  Følelsen  i  et 
Lem,  1,  galnnat,  Haanden  er  tiden 
/^ø/e/ie^  galnnam  læ  giet;  2,  jabmaset, 
den  ene  Side  er  uden  Følelse,  nubbe 
bælle  jabmasi. 

Sv.  tobdo,  tobdem.  Kaldnet,  kæta 
le  mustc  kaldnam. 

Føleredskab,  s.  1,  gullam-,  2, 
dovddam-,  3,  guldalamgaskoabme. 


Følesl  os 


216 


Føl 


Følesløs,  adj.  1,  dovdotæbme j 
2,  dovddainættos;  3,  gulotæbme;  4, 
guUaniættos ;  5,  inerdmæltos ;  6,  njuor- 
rankættai;  7,  njuorraniiiættos;  8,  giid- 
netæbme,  o:  følesløs  for  Æren^  9, 
galnnam. 

Følesløst,  adv.  1,  dovddamæt- 
toset;  2,  gullamættoset;  3,  njuorra- 
mættoset;  4,  gudiietes  lakkai. 

Følesløshed,  s.  1,  dovdotcsvuol^ 
2,  dovddamættosvuot;  3,  giUotesvuot^ 
4,  gullamættosvuot;  5,  njuorrankæt- 
taivuot;  6,  njuorranmættosvuot;  7,gud- 
netesvuot^  8,  galdnamvuot. 

Følgagtifj,  adj.  1,  miedcs ;  2, 
miedemanas;  3,  cuovolas;  4,  cuovo- 
dakis;  5,  gullolas. 

Sv.  cuovoteje,  cuovotes. 

Føl(jagti(/en,  adv.  1,  niicddaset; 
2,  miectemannaset;  3,  gullola35at. 

Følgaf/tighed^  s.  1,  miedesviiot; 
2,  miedeinanasvuot;  3,  cuovolasvuotj 
4,  cuovodakisvuot;  5,  gullolaSvuot. 

Følge,  s.  1,  miedatus,  CLedsa- 
geise) '^  2,  gagse,  Fogdens  Følge, 
sundæ  ga33e ;  3,  farro,  han  var  i  mit 
Følge,  muo  farost  læi ;  4,  giirgadus, 
(Rad)  5  5,  raiddo ;  6,  Saddo,  disse 
ere  Følgerne  af  en  saadan  Handle- 
maade,  dak  de  læk  daggar  inæno 
saddok.  Ifølge,  adv.  mield,  ifolge 
Aftale,  litto  mield. 

Sv.  1,  faro;  2,  queimah;  3,  krad- 
nastallam;  4,  kargates;  5,  raido. 
Ifølge  af\  voimasta. 

Følg€,\.  1,  ciiovvot,  Folket  f  7ilgfe 
ham,  olbmuk  cuvvii  su;  ouvudet, 
Disciplene  fulgte  ham,  maftajægjek 
su  cuvudegje;  2,  miedetet,  da  jeg 
har  ftilqt  med  saa  lantjt  som  til  dig, 
go  læm  miectetain  du  ragjai;  3,  mie- 
dostet,  jeg  følger  Lig,  jabme  miedo- 
stam;  4,  doarredet;  5,  guorrat,  følge 
dine  Fodspor,  du  luodaid  guorrat;  6, 
følge  i  Rad   efter   hverandre,    gur- 


gestet;  gurgadet;  7,  mannat;  8,  ov- 
tast  mannat;  9,  følges  ad,  oft  farost. 
matkesl  læt;  10,  bo(;idet,  hxmd  vii 
keraf  vel  følge?  mi  dast  bocidæiiier 
læ?  11,  det  følgende  Ær,  boattt 
jakke;  12,  det  følger  a  f  sig  .selv 
diedos  dat  læ,  galle  dat  læ  arve- 
datte. 

Sv.  1,  cuovot;  2,  metetet;  3,  ler- 
retet; 4,  quoret;  5,  njomot;  6,  kar- 
gaset;  7,  poteje,  mar^eb  jake. 

Følgen,  s.  1,  cuovvom;  cuvu- 
dæbnie;  2,  miedetæbmej  3,  miedo- 
stæbme;  4,  doarredæbme;  5,  guor- 
ram. 

Følgeligen,  adv.  l,damditti;  2 
nabbo  dalle. 

Følgeskah,  s.  se  Følge. 

F ølgeværdig,  adj.  1,  cuovo- 
tatte;    2,  doarredatte;    3,  guoratatte 

1,  Cuovotattamvuot;  2,  doarredattam^^ 
vuot;  3,  guoratattamvuot. 

Følsom,  adj.  1,  nj noras;  2,  njuor- 
ranæ^gje;  3,  inerdægje. 
Følsomt,  adv.  njuoraset. 
Følsomhed,    s.   i,   njuorasvuot 

2,  dovddamvuot;  3,  gulfovuot;  gul 
lamvuot. 

Før,  præp.  og  adv.  1,  audda 
før  ham  har  ingen  benyttet  dei 
su  auddal  i  oftage  læk  dam  adnam 
før  og  efter,  auddal  ja  maqriel;  je 
tager  før  Brød  end  Mel,  auddf' 
laibe  valdam  go  jafoid;  anddali,  dt 
skedte  netop  en  Uge  før,  de  sadds 
aido  vako  anddali;  auddalist,  naa 
han  havde  qivet  Underretnig  føl' 
go  auddalist  diedo  lifci  addam;  audah 
har  du  før  seet  opføre  et  Tell 
lækgo  audald  oaidnam  dakkame 
goade?  lidt  før  Tinget,  audelas  digg( 

2,  audeb,  audebut.  Som  er,  varføi 
1,  audelas;  2,  audeb,  70  før  jo  ^7« 
/•ere,    made    audeb  dade  rakkasabb( 

3,  oudis.     Megen  Tak  skal  du  hat 


217 


Første 


'or  før  Off  nu!  giltos  ædiiag  oudi- 
;inad  ja  dalacinad! 

Sv.  ant,  aiiten,  antel,  før  delle, 
an  aulcl;  aiUelen,  for  Darjninrjen, 
[tutelcn  quokson;  l(pn(jc  for,  taika 
pali. 

Før,  adj.  1,  boaddcd;  2,  ides;  3, 
rievr. 

I  Sv.  kiæura. 

,  F  or  he  (I,  s.  boaddedviiot;  2,  id- 
lesvuot^  3,  gievrvuot, 
!  Fore,  s.  i,  siwo,  pnn  sidste  f 'in- 
\erføre,  maqeiniis  vuog-jeni  sivost;  2, 
lodatak;  3,  čar]a,  (jodt  Fore  Ul  at 
•aa,  hjore,  siega  va33em,  vuogjem 
\år\a;  4,  fast,  hnardt  Finterføre, 
ærg. 

Sv.  1,  teukke,  vuojemteiike,  tievkc; 
>;,  joltatak. 

I  Føre,  v.  1,  doalvvot,  Jlnden 
•\avde  fort  Gnisterne,  bieg  cuodnamid 
joalvvom  læi;  2,  fjivridet,  uaor  Gud 
)ører  di<j  hid  ifjjen,  go  Ibmel  fjivrid 
:u  fast  dek;  fore,  (hrinfje,)  Brænde, 
oalddemmuoraid  fjivridet  5  3,  goasta- 
let;  4,  gæsset,  (drage,)  Ixrisfen- 
f ommen  fører  til  Saliffhed,  krista- 
iisvuotta  audogasvutti  gæssa;  5,  føre 
[ver  randet,  suvddet;  6,  føre  til- 
'tage,  macatet,  Christus  er  den,  som 
\0rer  os  tilbage,  Kristus  læ  min  nia- 
atægje;  7,  fore  hasUgen  bort,  af- 
ted,  om  Stormen,  lippasattet;  S,fore 
iP,  Bifgninger,  dakkat,  rakadet  ba- 
jas; 9,  adnet,  føre  Faahen,  værjoid 
dnet;  Baaden  forte  Seil,  vanas  bor- 
as ani ;  fore  Froces,  diggeasse  adnet; 
0,  buftet;  U,  doaimatet,  føre  Re- 
'jeringen^  Regnskahet,  Sagen,  rad- 
Jim,  logo,  ašše  doaimatet;  12,  føre 
)rd€t,  sarnedægje  læt^  13.  føre  et 
tille  Liv,  jaskis  ællem  ællet;  14, 
øre  sig  op,  gævatet;  15,  føre  over 
it  Hjerte,  rasskit;  16,  føre  et  høit 
Sprog,  stuorra  njalme  adnet.    Føres, 


1,  lip  pas  et,  Forklædet  førtes  bort  af 
Stormen,  lidnc  lippasi;  2,  ficrragus- 
5a f,  0:  føres  hid  og  did. 

Sv.  1,  tolvot;  2,  satlet;  3,  kesetet; 

4,  virdelet;  5,  laidetet;  6,  cautet;  7, 
sulet;  8,  jotetet,  naar  jeg  føtter 
Shgerne  over  Jorden,  ko  palvait 
joletav  pajel  ædnama;  9,  tomotet.  i, 
Tolvofalletf  2,  kesatallet. 

Forelse,sA,  doalvvom;  2,  doar- 
jalæbme,  Guds  Fovsgns  Førelse  med 
i}IenuesA'ene,lbmc\  oaidnemvuoda  olb- 
muid  doalvvom,'  doarjalæbme;  3,  doai- 
matæbme,  hans  Embeds  Førelsey  su 
fidno  doaimatæbme. 

Foren,  s.  1,  doalvvom;  2,  fjivri- 
dæbme;  3,  gæssem;  4,  goasfadæbme ; 

5,  suvddem. 

F  ør  end,  adv.  anddalgo. 

Sv.  autelko. 

Forer,  s.  1,  doaivvo;  2,  fjivri- 
dægje ;  3,  goastadægje ;  4,  gæsetægje; 
5,  audastolmai. 

F  ør  lemmet,  adj.  boadded. 

Sv.  rueivai. 

Fø  r  lem  m  ethe  d,  s.  boaddedvuot. 

Forlig,  adj.  diervas. 

Førjiqhed,  s.  diervasvuot. 

Først,  adv.  1,  vuost,  dette  maa 
først  gjøres  forinden  du  gaar,  dat 
færtte  vuost  dakkujuvvut  auddal  go 
vuolgak;  2,  audemusta,  først  klager 
jeg  for  dig  over  min  Stilling,  dunji 
vuost,  audemusta  dillam  vaidam;  3, 
audemussi,  sætte  Faderens  Navn 
først,  ace  nåma  audemussi  bigjat;  4, 
æsk,  forst  næste  Aar,  nubbe  jage 
æsk;  5,  audebut,  naar  Talen  er  om 
to^  6,  algost,  først  paa  Finteren, 
dalve  algost;  fra  først  tilsidst,  algo 
rajast  loap  ragjai. 

Sv.  1,  vuostaken;  2,  autemusla. 

Første,  num.  ord.  1,  vuostas; 
vuostemus,  de  første  Forældre,  vuo- 
stemus    vanhemak;    2,    audeb,   naar 


t'orsf  e 


218 


Gaa 


Talen  kuns  er  om  to,  de  ire  første 
Bud,  golm  audeb  bakkomak ;  je(]  gik 
ikke  først  til  ham,  (af  os  to,)  ini 
mon  va33am  su  lusa  audeb;  3,  aude- 
mus.  For  det  første,  1,  vuost;  2, 
vuoslemu33i.  Det  første,  \,  nuft 
forg  go,  det  første  jeg  ser  ham,  nuft 
forg  go  oainam  su;  2.  audemusta. 
3Ied  det  første,  forgarakkan. 

Sv.  1,  vuostes;  2,  autemus. 

Førstef ødsel,  s.  1,  audebrie- 
gadæbme  5  2,  boarrasabbovuot,  af  to; 
3,  vuostasriegadæbme ;  4,  boarrasa- 
musvuot. 

Sv.  Yuostesrægateme. 


Førstefødselsrett  s.  1,  audcb-. 
2,  vuostasriegadæme  vuoigadvuotta. 
allagvuotta;  3,boaiTasabbovuoda  fab- 
nio. 

Sv.  vuostesrægatemen  ose. 

Førstefødt,  adj.  i,  audebrie- 
gadam;  2,  boarrasabbo;  3,  vuostas- 
riegadam;  4,  boarrasamus. 

Førstegrøde,  s.  alggosaddo. 

Sv,  vuostessaddo. 

Førstkommende,  adj.  boatte. 

Sv.  poleje. 

Førstning ,  s.  i  Førstningen,  \ 
algost;  2,  vuostacedin;  vuostacin. 

Sv.  i,  algosne;  2,  vuostaken. 


a. 


Gaa,  v.  1,  va33et,  gan  ud  i  frisk 
Luft,  diervas  ilnie  vuollai  va33et ; 
qaa  med  Renene,  va33Ct  boccuid;  i 
Lyse  gaa  de  sagtens  med  Renene, 
i  3Iorket  se  de  ikke,  cuovgaden  galle 
læk  b033uva33ek,  sævdnjaden  æi 
oaine;  en,  som  gaar  med  Renene, 
(Renvogter,)  boccuid  va33e;  et  gan- 
ende Bud,  v«33e  airas;  gaa  efler, 
va3etet,  jeg  gaar  efier  din  Søn,  (for 
at  hente  ham  hid,)  va3etain  du  barne; 
gaa  for  at  indhente,  va3aldattet,  jeg 
gaar  efter  disse  Drenge,  va3aldat- 
tam  daid  barnidj  gaa  og  spadsere, 
vasaset ;  gaa  bort,  va33elet,  nu  gaar 
jeg  min  Vei,  dal  va33elam;  han  kan 
godt  gaa  saa  smaat,  burist  bufta 
va33elastet;  2,  mannat,  Ordet  gaar 
sagtens,  sadne  galle  manna;  Tiden 
gaar,  aigge  manna  5  gaa  itu,  cuov- 
kas  mannat;  Buteljen  gik  itu,  cuov- 
kas  manai  boltal ;  gaa  imellem,  man- 
nat gasski;  manadet,  nogle  gik  til 
Fjelbma,  muttomak  Fjelbmai  mana- 
degje;  mannalet,  jeg  gik  for  uthvile 
mig  lidt  imod  Bauden,  mannalim  vad- 
nas  vuosslai  vuoiqastastet;  gaa  med, 


ledsage,  guoibnicn  mannat,  Datlerei 
gaar  med  sin  3Ioder  i  Ilnsholdnin 
gen,  nieid  manna  ædnasis  æmedguoibv 
men ;  Pengene  qik  med,  de  gik  lige 
saa  hastig  som  de  kom^  rudak  gall 
manne,  dak  manne  nuft  forg  go  da' 
botte;  det  er  i  den  senet  e  Tid  gaat 
tillage  med  ham,  læ  maqqas  man 
nam  suin  marjcmus  aige;  saalede 
gaar  det  i  Verden,  nuft  manna  mailb 
me;  gaa  i  Glemme,  bagjel  oaiv 
mannat;  det  Forsæt  gik  ind  igjet 
dat  ulbme  manai  dussen;  Kjøbet  gi 
ind  igjen,  gavppe  manai  ruftud,  dul 
sen;  Hjulet  gaar,  '^oxreX  manna  ;iS/r(' 
bet  gik  for  fulde  Seil,  skip  manna 
men  læi  buok  borjasiguim;  der  gaa 
stierk  Strøm  idag,  garra  ravdnj 
manna  odna;  der  gaar  ikke  mere  ' 
Stekken,  i  sat  mana  sæka  sisa;  Veje 
gaar  langs  med  Elven,  gæidno  mann 
joga  mietta;  hvorledes  gaar  det  me 
Sangen  og  Musikken?  moft  mann 
lavllom  ja  nmsik  ?  gaa  Ærinder,  mok 
kid  mannat,  mokkides  mield  mannal 
gaa  til,  (Jmrtigen,)  mannat  jottelel 
gaa  over  til,  mannat  bællai,  gaa  ove 


219 


Gaa 


til  Fienden,  niannat  va§Salii3ai  bæl- 
lai;  lade  gaa,  nianatet,  dahanhavde 
været  hos  mi(j  i  Ire  Dage  lod  jeg 
ham  gaa,  før  var  det  ikke  mtiligt  at 
gaa,  gl)  gohn  bæive  niiio  lut  læi  or- 
;roin  de  su  nianalini,  audal  manatægje 
i  ItPin;  del  faar  nu  qaa  sin  Gang, 
jodos  niield  dat  færtte  dal  manuat.  3, 
Gan  paa  Ski,  cuoiggat.  4,  Vuolgget, 
vi  (to)  gik  ud,  olgus  vulgiiiie ;  for 
at  Barken  kan  gaa  af,  vai  barkko 
ierit  vuolgga ;  Livet  gaar  ikke  endda, 
lihæg  vuolge  vela;  han  gik  tiden  at 
'age  urifsked,  son  vulgi  diervuodaid 
;ælkekættai;  bringe  til  at  gaa  af, 
yuolgatet,  det  er  Sæhen,  som  hrin- 
/er  Smiidse7i  til  at  gaa  af  Ixlæderne, 
nullte,  mi  duolvaid  vuolgat  biftasist. 
'),  Gaa  op  og  ned,  frem  og  lilhage, 
pia  og  drive,  reikkit,  ræikodet,  at 
jaa  op  og  ned  i  Stuen,  ræikodet 
/iesostf  han  gaar  frem  og  lilhage 
ma  f^ejen,  ræikod  balgga  mield.  6, 
Gaa  lige,  soccat,  Postvejen  gaar  lige, 
post  gæidno  socca;  Kjæresten  gik  lige 
'mod  Renfødderne,  geris  liergi  julgi 
;ijeig  socai.  7,  Gaa  ind,  cagt]af,  jeg 
jaar  ind  i  Huset,  caqam  viessoi; 
;agr]alet,  Bjørnen  gik  ind  i  sin  Hie, 
3agr)ali  goattasis  guovc.  8,  Jottet,  gaa 
lor  sin  Pris,  haddasis  jottet;  Ordet 
jaar,  sadne  læ  jottemen;  Fingeren 
jaar  igjennem,  suorm  cada  jolta; 
lenne  Mynt  gaar  ikke  her  i  Landet, 
^  datrut  jode  dam  ædnaraest;  fordum 
roede  man  Solen  gik  og  Jorden  stod, 
Jolin  aigin  oliiius  dam  gaddost  læi,  åtte 
jæivve  jottemen  ja  ædnam  orromenlæi*, 
let  vil  ikke  ret  gaa,  i  aigo  ricft  jottet, 
jOannat;  den  Penge,  det  Papir  gaar 
or  etl  Spesie,  dat  rut,  pappar  jotta 
)ft  spesigen^  heggnde  at  gaa,  jottat; 
ade  gaa,  jodelet 5  lode  I  eders 
yarer,  eders  Ved  gaa  f  or  den  Pris? 
odctcidego  galvoidæde  ja  muoraidæde 


dam  haddai?  9,  Gaa  tillage,  maccat, 
naar  man  trykker  med  Haanden,  da 
bliver  Hævelsen  og  gaar  ikke  til- 
båge,  go  dæddel  giedain  de  botta- 
næbme  orro,  i  maca;  han  standsede 
ikke  her  henge,  men  gik  strax  til- 
bage,  i  dasa  gukka  cuo^astam,  forg 
maci.  10,  Gaa  ned,  under,  om 
Sljernerne,  Dagen  og  Lyset,  a,  illuset, 
Dagen  gik  ned,  bæivve  illusi ;  da  det 
var  hlevet  Aften,  da  Solen  var  ned- 
gangen, go  ækkeduvvam  læi,  go 
bæivas  illusamlæi;  11,  b,  vuoUaset,  rfa 
det  sidste  Dagslys  begyndte  at  gaa 
under,  go  guofso  vuoUasisgodi;  12,  c, 
vuoUanet,  Sljerner  beggndte  at  gaa 
ned,  nastek  vuollanišgotle;  13,  d,  vuo- 
gjot,  (synke,)  Dagslyset  gaar  ikke 
mere  under,  i  vuojo  sat  guofso;  14,  e, 
luoittet,  Do^/e»  var  gaaetned  da  jeg 
reiste,  bæivve  luoittam  læi  go  vulg- 
gim ;  gaa  ned  ad  Elven,  om  Laxen, 
luoittet,  den  gaar  ned  ad  Elven  naar 
den  gaar  baglængs,  luoitta  jogast  go 
ruofto  gecCi  manna;  Fisk, som  gaar 
ned  ad  Elven,  luoitte  guoUe.  15, 
Gaa  op,  om  Himmel legemerne,  ba- 
gjanet,  Solen  gik  op  da  vi  kom, 
bæivve  bagjani,  go  bodimek;  lade  gaa 
op,  bagjanattet,  lade  gaa  ned,  illu- 
sattet,  Gud,  den  Almægtige,  lader 
Solen, Maanen  og  alle  Himmellegemer 
(jaa  op  og  gaa  ned  efter  sin  vel- 
behagelige  Fillie,  Ibmel,  dat  buok- 
vægalas,  bagjanatta  bæive,  mano  ja 
buok  alme  ilmid  ja  daid  ilusatta  su 
buorre  datos  mield.  16,  Gaa  over,  forbi, 
ud,  om,  vasset,  Bygen  gik  over,  forbi, 
oafte  vasi  •,  vasselet,  naar  Bygen  gaar 
over  lysner  det,  go  oafte  vassel  de 
cuovgatalla ;  Smerten  gik  snart  over, 
bavcas  forg  vasi;  da  Vreden  .var 
gaaet  over,  go  vassam  læi  moarre; 
bringe  til  at  gaa  over,  våsetet,  hans 
L^edsagers    Sagtmodighed  og    Taal- 


(iiåa 


220 


modiffhed  braqte  fi-eden  Ul  snart 
at  (jaa  over,  gjorde  at  Vreden  snart 
(fik  over,  su  giioime  lojesvuolta  for- 
garakkan  vaseli  sn  inoivce;  lian  bragte 
Lysten  til  at  opstaa  og  til  at  gaa 
over,   sou   bocidatti  ja   vaseti  halo; 

17,  7««  ud,  op,  nokkat,  naar  Aaret 
er  gaaet  ud,  go  jakke  læ  vassaui, 
nokkam;  det  hele  Forraad  er 
gaaet    op,     obba    ællo    nokkam    læ. 

18,  Gaa  ud,  casskat,  Lyset  gik  nd, 
gintel  caskai.  19,  Gaa  ind,  algget, 
Aaret,  Maaneden  gik  ind,  jakke, 
inannod  algi.  20,  Gaa  op^  mod  f^in- 
den,  baitlet,  nied  denne  Vind  gaa  vi 
ikke  nogetsteds  op,  dain  bicgain  æp 
gosage  baite.  21,  Gaa  rimf//,  jorrat, 
undertiden  begynder  Hovedet  at  gaa 
rundt,  Hiuttomiu  jorragoalta  oaivve. 
22,  Gaa  af  Led,  æskkalef.  23,  Gaa 
tlf,  løs,  baccat,  Jernet,  (^Saxen,~)  gaar 
løs,  ruovdek  baccek.  24,  Gaa  tinder, 
til  Grunde,  ruappanet,  naar  jeg  rei- 
ser gaa  mine  Bom  og  alt  til  Grunde, 
go  vuolgam  de  roappanok  nianak  ja 
buok;  naar  min  Forfatning  skulde 
gaa  til  Grunde,  go  uiuo  dille  roap- 
panifci.  25,  Gaa  af,  glide  af,  bæssat, 
liæmmen  gik  af,  jukko  bæsai.  26, 
Gævvat,  hvorledes  gaar  det  dig? 
det  gaar  som  Gud  vil,  iiioft  diiiiji 
gævva?  gævva  inoft  Ibiiiel  sitta;  han 
beder  mig  og  gaar  paa  mig,  must 
rokkadalla  ja  uiuo  ala  gævva;  det 
gaar  paa  Livet  løs,  hæg  ala  gævva, 
manna;  det  gaa  som  det  gaa  vil, 
gevvus  moft  gævva;  Alting  gik  vel 
af,  buok  burist  gævai,  manai;  det 
gaar  underligt  til  i  det  Hus,  ovdu- 
las  lakkai  gævva,  gævatuvvu,  niæn- 
noduvvu  dam  dalost;  det  gaar  ikke, 
i  gævvam  lakkai  læk;  gævvalet,  det 
gik  ikke  for  mig,  i  de  gævvalam 
uiunji.  27,  Gaa  op  i  Sømmen,  ratta- 
scl;  27,  sirgtiat,  Sømmene  ere  gauede 


op,  savnjek  læk  sirgi|am;  29,  rappa- 
set,  Døren  gik  op,  ufsa  rappasi.  30 
Adnet,7«rt  med  Penge,  Pistol  paa  siif. 
adnct  rudaid,  pistol  mieldcs,  bagje- 
listcs  ;  gaa  med  Lue,  med  bart  Bryst 
adnet  gapper,  alas  radde;  gaa  mei 
en  Sygdom  i  Ixroppen,  adnet  buoc( 
rubniasestes.  36,  Gaa  med  det  tredu 
Barn,  goalmad  mana  vuosstai  læt ;  gat 
om  en,  lut  læt;  32,  lut  orrot,  hai 
gaar  bestandig  om  hende,  alelcssi  si 
lut  læ,  orro;  gaa  i  bestandig  Fryy I  jo 
Ho</e^  alelessi  balostællet,  orrot  iiia.sle 
gen;  33,  saddat,  det  gaar  for  ofte  paa 
dat  sadda  appar  davja.  34,  Gau  ti 
f'erÅA',riebmat;35,mænnodet.  36,  (mh. 
ud  over,  bagjeli  boaltet ;  det  vil  kom 
me  til  at  gaa  ud  over  mig,  som  e 
uskyldig,  dat  sadda  muo  bagjeli  boa t 
tet,  gutte  vigelæbme  læm.  37,  Ga 
ad,  gaa  af,  vaivedet,  saddat,  h\>a 
gaar  ad,  af  ham?  mi  sunji  saddi 
mi  su  vaived?  gaa  af  Brug,  adiiu 
kæltan  saddat.  38,  Gaa  glip  nj 
vælttet,  saddat,  han  gik  glip  af  de. 
Fornøielse,  dam  havskudagast  vciti 
lian  fjik  glip  a  f  den  Handel,  dai 
gavpest  crit  son  saddai.  39,  (Man 
f^angdrag,  a,  vippat;  40,b,  agjanet.  4! 
Gaa  iStaa,  a,cuo3astct;42,  b,  orostc 
43,  Gaa  i  Forkjøbet,  auåedcl.  44,  Gaa 
A>i'aw_y,a,adnujuvvut,45,b,dakkujuvvu 
46,  c,  harjeluvvut,  barjanet,  der  yna 
mange  Urigtigheder  i  Svatii/,  oil 
boasstovuodak  harjanek.  47,  Ga 
qjtnnem,  gillat,  [lide,^jeg  har  maalli 
(jaa  mei/et  igjennem  i  mine  Liagi 
ollorak  mon  læm  gillam  æledcdinair 
48,  Gaa  fremad,  auddanet,  Arbeidt 
gaar  rask  fremad,  buristrakkan  aud 
dan  barggo.  49,  Gaa  stærkt,  or 
Brystet,  a,  bagjel  radde  vuoigf^at;  5( 
b,  saddat;  51,  c,  raddastuvvut,  Brystt 
gaar  stærkt  paa  ham,  bagjel  radd 
son  vuoigqa,  son  sadda,  raddastuvv. 


I 


Gaa 


231 


Gaa 


J52,  Gan  fra  si<j  selv,  inlelaincs  bac- 
cctj  f/ad  fru  Fiddet,  jirniines  baccel. 
,53,  Gaa  i  sifj  selv,  a,  tielgorat;  54,  b, 
ijiniiidcs  ala  bæssat.  55,  Gaa  forbi, 
forbijfaa,  g^ofsat;  blive  (jaaet  forbi, 
'golsalallat.  56,  Gaa  tilside,  skivvot, 
en  drukken  JIund,  naar  han  neppe 
kan  komme  frem,  fjaar  ikke  lirje,  men 
iil  Siderne,  jukkani  olnnis,  go  illa 
igroa.ssla,  i  mana  njuolg;,  nuitto  skivvo. 
Gaa,  om  Dyr,  57,  oakkot;  58,  gaa  hid 
■)</  did,  om  Dijr,  ginhardet;  59, /jra«, 
hinte,  om  Dijr,  jalddat;  60,  cjaa  hid 
?(/  did  medens  Flokken  af  Renene 
hviler,  skiiddat;  61,  fjaa  langsomt 
\ned  korte  Skridt,  savgget^  62,  Gaa 
for  sig,  dappatuvvut;  Saddat.  63,  Bet 
)faar  an,  læ  galle  sulla;  det  \gaar 
\m  naur  det  ikke  er  aldeles  rigtigt, 
men  heller  ikke  nldeles  galt,  læ  galle 
'iulla,  go  i  læk  jura  rieft,  ige  jura 
)oassto;  dokko  sulla,  go  læ33a  lakkai; 
54,  Gaa  om,  ollat,  Bnandet  gaar  ikke 
lim  Tønden,  gicrddo  i  ole  varpel 
lirra ;  65,  Det  gik  ud  paa  al  bedrage, 
iilbmo,  aiggornus  læi  bættet;  66,  Lade 
fjenerne  gaa  over  alt,  addet  buok 
:ialvvalegji  giedai  vuollai;  67,  Gaa  af 
ned  Fordelen,  Seiren,  vuoittet;YUoit- 
en  dast  mannat;  68,  Gaa  i  Jern  sin 
fJvstid,  ruvdi,  lakki  sist  ællem  aiges 
irrot;  69,  Bordet  gik  op  til  20 
^pesier,  men  gik  siden  ned  til  10, 
fævde  hadde  saddai  guoft  loge  spe- 
ijig,  mutto  vuollani  dasto  loge  spesigi; 
lO,  Gaa  fra  Arv  og  Gjæld,  luoittet 
;rbe  ja  vælge.  Gauende,  adj.  va33ad. 
\Maaendes,  adv.  va330g.  Som  guar 
rem,  som  gaar  med  Lethed, 
pttel,  en  Baud,  Slæde,  som  gaar 
''',  jotlelis  vanas,  geris;  Saven  gaar 
åttere,  naar  den  bliver  smurt,  jot- 
•^labbo  læ  sahha  go  vuiddujuvvu. 
Jorn  gaar  op  imod  Finden,  bailtcl, 
en  Baud  gaar  godt  op  imod  Finden, 


dat  vanas  galle  baitlel  læ.  Egenska- 
ben  at  kunne  gaa  frem,  op,  1,  jot- 
telvuotj  2,  baittelvuot. 

8v.  1,  va3et,  vi  gik  hele  Natten 
igjennem,  va3irne  ijab  cadaj  gaa 
tmøde,  autelt  va3et;  han  gik  frem- 
mest,  sodn  va3i  autemusen;  idet  man 
gik,  under  Gangen,  va3eleten;  be- 
gynde  al  gna,  va3ajct;  gaa  for  at 
spadsere,  va3ecet;  gaa  efter  for  at 
indhente,  va3atallet,  han  gik  vel 
efter,  men  kunde  ikke  naa,  va3a- 
talli  mai,  valla  \^^\  aibmot  jokset;  2, 
mannat,  Renen,  Hesten  gaar,  herke, 
tompa  manna;  hvor  gaar  du  hen? 
kossa  leh  todn  mannemen?  jeg  skal 
gaa  did  som  snareste,  mannestet 
kalkab  tokko;  lade  gaa,  mannatet, 
lad  dine  Børn  gaa  til  Kirken,  man- 
nate  manaitat  kyrkoi.  3,  Gaa  forbi, 
over,  vaset,  Sygdommen  er  allerede 
gaaet  over,  puocelvas  juo  le  vasam; 
lade  gaa  over,  \?(selet,  vi  skulle  først 
lade  Regnen  gaa  over  før  vi  fare 
bort,  våsetet  kalkebe  tab  rasob  autelt 
ko  vuolgebe,  4,  Gaa  omkring,  jollet, 
hvad  gaar  han  her  omkring  efter? 
maite  sodn  tanne  jolla?  jolotet,  han 
gaar  omkring  mig,  jolota  mo.  b,  Gaa 
rundt,  dreje  sig,  jorret,  Qværnen 
gaar,  milla  jorra;  6,  jottet,  Bauden 
gaar,  vadnas  jotta;  Bøssen  gaar 
rigtigt,  birso  stadai  jotta;  hvorledes 
gaar  det  med  min  Søns  Undervis- 
ning? maktes  mo  pardne  jotta  oppet? 
6,  okot,  om  Dyr,  7,  gaa  frem,  vakset, 
Fisken  gaar  her  forbi,  quele  taggo 
vaksa.  8,  Gaa  ned,  a,  viddotet,  førend 
Solen  gaar  ned,  autel  ko  peive  vid- 
dota ;  9,  b,  vuocetet,  da  det  blev  Aften 
og  Solen  var  gaaet  ned,  kosse  æk- 
ked  saddi  ja  pæive  læi  vuocetam;  10,  c, 
luoitatet.  Solen  gik  nyligen  ned,  peive 
luitati  a33ek5  Solen  begynder  at  gaa 
ned,    peive    luitataca.     H,   Gaa   op. 


222 


Gadc 


a,  laudnet,  Solen  er  f/anet  op,  peive  le 
laudnam;  12,  b,  pajanct,  han  f/ik  op 
paa  Bjerfjet,  pajani  varai;  Solen  er 
(jaaet  op,  peive  le  pajanain.  13,  Gaa 
for  lamjl^  villet,  han  var  gaaet  for 
lamjt  hort  fra  mUf,  villei  ila  kiikkeb 
muste.  14,  Gaa  op,  i  linuden,  a,  snjap- 
paret;  15,  b,  mioloset,  cuolina  nuolosi; 

16,  c,  ratteset,  (jaa  op,   i  Sømmene. 

17,  Gaa  tnd^  cagr]et,  je(j  vil  qaa  ind 
til  ham,  so  koik  sitab  cagiiet,  cag- 
fjelet ;  18,  Suomket,  Smuminfjen  f/aar 
ind  i  Læderety  viioitas  suomka  rertai. 

19,  Gaa^  lohe  om  i  en  Siricel,  kyr- 
solct,  Renene  beyyndte  at  lohe  om 
i  en    Sirkel,    pocoh    kyrsolet    algin. 

20,  Gaa  af\  quokkaret,  der  (jik  et 
Stykke  af  Ixarret,  kare  qiiokkari.  21, 
Gaa  ved  Siden  af,  paldestct,  jeg  fjik 
ved  Siden  af  ham,  paldestijeb  so ; 
22,  Gaa  omkriny,  pirastattet.  23, 
Gaa  af,  tas,  a,  pacet;  24,  b,  luoddenet, 
om  Skydeyeværer.  25,  Gaa  af  oy 
til,  palgot,  om  Renen.  26,  Gaa  ud, 
dø  nd,  om  Slæyter,  a,  kæratovet;  27, 

b,  nokkot,  den  Slceyt^er  yaaet  ud,  lat 
puolva  kæratovi,  nokkom  læ.  28,  Gaa 
bort,  kaitet,  gaa  din  Feil  kait  erit! 
lad  os  gaa  bort!  die  kaitob!  29, 
Gaa  i  Rad,  kargaset.  30,  Gaa 
omkring,  forbi,  karvet,  han  gik 
forbi  mig,  karvi  mo;  al  lid  gaar 
han  mig  forbi,  mo  alo  karvatalla. 
31,  Gaa  paa  5A-J,  njuolvot.  32,  Gaa 
iilbage,  baylængs,  murtet,  miirtatet. 
33,  Gaa  itu,  sønder,  mut  kan  et, 
Skoen,  Finduet  er  gaaet  itu, 
kabmak,  vindek  le  mutkanam.  34, 
Gaa  ind,  luognet,  alene  om  Fisk, 
som  gaar  ind  i  Nolkilen,  Fiskene 
ville  ikke  gaa  ind  i  ]\otkilen,  æh 
queleh  siteh  luognet  skonjai.  35,  Gaa 
paa,  ladet.  Hunden  gik  paa  et  Men- 
neske, piædnak  olmaceb  ladi.  36, 
Gaa  under,  forgaa,  a,  hokkanet;  37,  b, 


hævvanet;  38,  c,  toSsanet.  39,  Gaa  paa,  i 
Garnet,  quošgnet,  alene  om  Fisk,  Fi- 
sken gaar  paa  JSotet,  quele  verbmai 
quosgnaj  40,  Gaa,  trænge  i(jjennem, 
cadatet.  Huglen  gik  igjennem  Træet, 
muorab  luod  i:adati.  Jottel,  jotteles 
vadnas.    Jottelvuot. 

Gaade,  s.  sevdnjis  sadne. 

Sv,  muonemes,  muonem,  kan  du 
løse  den  Gaade?  matakgo  nuoUal 
lab  muonemeb. 

Gaade fuld,  adj.  sævdnjad. 

Gaar,  s.  guomo. 

Sv.  kuobmo. 

Gaar,  adv.  jifta,  ij/anr,  jifti,jikli 
igaar  kom  jeq  derfra,  jifti  bottin 
dobbild.  Som  horer  til  igaar,  ivl 
jiftas. 

Sv.  ikto;  jukt.  Iktas,  ektaS;  ifor 
gaars,  autel  iktacen. 

Gaard,  s.  1,  dallo;  2,  garden 
En,  som  har  Gaard,  dallolas. 

Sv.  1,  talo;  2,  garden. 

Ga  ar  dag  en,  Gaarsdagen,  s .  iv 
tasbæivve. 

Sv.  ektas  peive. 

Gaardbruger,  s.  ædnambargg( 

Gaardplads,     Gaardsrum, 
dallošilljo. 

Ga  are,  s.  y^are  i  Træ,  oavrre. 

Gaas,  s.  cuonja;  savvacuonja 
stuorracuonja;  gavla-,  savjacuonja. 

Sv.  gas,  vuobme-,  vare-,  heimaga.*; 

Gab,  s.  soalvve.  Ulvens  Gah 
giimpe  njalmesoalvve. 

Sv.  1,  hamse;  2;  soalve. 

Gabe,  v.  1,  njalmecaggat;  2,  g» 
vastet,  (gjwspe);   3,   njæ33aget,   « 
et  aabent  Saar. 

Sv.  1,  kiret;  2,  gabe  paa  en,  cs 
mit  nubbai  cagget. 

Gaberi,  s.  unokas  læikastallam.' 

Ga  de,  s.  1,  gavpugbalges;  J 
-silljo. 

Sv.  1,  palga;  2,  vajatak. 


Gaffel 


223 


Gammel 


Gnffelf  s.  i,  astalak,  ettvekløflet 
I  Træ,  en  Gaffel,  hvormed  man  rører 
\i  Ilden,    astatak,   main  dola   dassat; 
'2,  af  Jern,  harse,  harses,  QFork). 
f    Sv.  1,  cuopsein;  2,  såre. 

Gal,  adj.  1,  jal,  jalla,  jallag-;  2, 
boassto,  (faa  en  (jal  Vei,  boassto 
gæino  niannat.  Blive  (jal,  jallasmet. 
Gjore  gal,  jallasmattet.  Være  gal, 
•dag-jot. 

i  Sv.  i,  kalves^  2,  piædak;  3,  tajok; 
11,  taisok;  5,  kajok;  6,  perik,  anstille 
sig  gal,  takket  ecas  perikin.  Piædalet, 
iPiædatet.  1,  Piædat;  2,  taisot;  3, 
iiaivestet. 

I    Galt,  adv.  1,  jallaglakkai;  2,  boas- 
kot.     1,  Jallagviiot;    2,  boasstovuot. 
I    É^a/r^e,  s.  sappe.  Som  har  Galde, 
jiappai. 
I    Sv.  sappe. 

Gale,  v.  bisskot,  Hanen  galer, 
'uonccavares  bissko. 

Sv.  cuojct;  2,  som  Gjøgen,  laiget, 
fiæka  laiga. 
i   Galen,  s.  bisskom. 
i    Galge,  s.  harccamnor. 

Sv.  1,  barca-,  2,  kaccosmuor. 

Galgenfugl,  s.  Sv.  i,  oksen-, 
';  kainonose. 

Gallion,  s.  paaetSkih,  nurkka. 

Galop,  s.  gunno. 
.i  Sv.  vainkem. 
]\  Galopere,  v.  gunostet. 
I  Sv.  vainket. 

Gamme,  s.  goatte. 

Sv.  kote. 

Gammel,  ad],  i,  hoares,  fem  Ær 
^Idre  end  jeg,  vit  jage  boarrasabbo 
lUst;  lige  gammel,  oft  boarras;  2, 
'uoras;  3,  aigasas,  der  er  gammel 
ipedalskhed  i  hans  I\jød,  de  læ 
igasas  spittaldavd  su  oa^est;  lige 
amle  3Iennesker,  oft  aigasas  olb- 
mk;  4,  aigge-,  det  er  en  gammel 
iygdom,  som  han  har,  dat  læ  aigge- 


da\d,  mi  sust  læ;  5,  akke,  en  gam- 
mel Sggdom,  agedavd;  6,  akkai,  som 
læuge  har  været,  akkai,  mi  gukka 
læ  bisstam;  7,  akkasas;  8,  orro,  en 
gammel  Sgge,  som  ikke  nyligen  er 
kommet,  orro  davd,  mi  oddasist  i 
læk  saddam;  S,  orrom,  modsat  fæt^sk, 
færsk  Smør  er  mere  velsmagcnde 
end  gammelt,  varas  vuogja  njalgga- 
sabbo  læ  go  orrom  vuogja;  9,  altalas; 
10,  som  smager  gammelt,  goasste; 
gamle  Sager,  (Fortællinger,)  goasste 
sagak;  11,  Qslidt,  hrugt,)  oames,  et 
gammelt  Klædehon,  oabma  bivtes; 
ny  og  gammel  31aane,  odda  ja  oabma 
manno;  13,  dolus,  de  gamle  Dage, 
dolus  bæivek;  14,  de  Gamle,  (afdade,~) 
doluS  vanhemak:  vanhemak;  15,  eip 
gammel  Bland,  gales;  16,  den  gamle 
og  nye  Grændse,  audeb  ja  marieb 
ragja;  indsættes  i  sine  gamle  Jtet- 
tigheder,  bigjujuvvut  su  audeb  vuoi- 
gadvuodaidi;  17,  en  gammel  Krigs- 
mand,  harjanam  soafteolmai;  18,  det 
gamle  Aar,  dat  audeb,  vassam,  man- 
nam  jakke;  19,  noget,  som  er  gam- 
melt, ruoftanas.  Anse  for  gammel, 
(slidt,')  oabmaset.  Blive  gammel,  1, 
boarrasmet;  lader  os  ikke  spare  til 
den  Dag  vi  blive  gamle^  allop  mi 
boarrasmam  bæivvai  sæste;  2,  boar- 
rasmuvvat;  3,  vuorasmet;  4,  oab- 
masmet;  5,  smage gammelt,  goasslot, 
det  smager  gammelt  naar  det  bliver 
harsk,  goassto  go  havrro,  Give  gam- 
mel  Smag,  goastodet.  Gjoi-e  gammel, 
1,  boarrasmattet;  2,  vuorasmattet;  3, 
oabmasmattet.  Som  ikke  bliver  gam- 
mel,  agetæbme,  Børn,  der  ikke  blive 
gamle,  begynde  tidligen  at  le,  a  geles 
manak  arrad  boagostisgottek.  Egen- 
skaben  ikke  at  blive  gammel,  ao-e- 
tesvuot.  /  gamle  Dage,  (fordum,) 
dolin  aigin. 
Sv.  1,  pores;  2,  vuoras,  3,  obme, 


224 


Gantes 


obme  karvohj  (jammelt  Brød,  Ost, 
obmom  laipe,  vuosta;  4,  rakke;  5, 
autos;  6,  tollos,  tollocch  peivch.  Vuo- 
rahakset.  1,  Porasinovet.;  poraslovct; 
2,  vuorasniovet;  vuorastovet;  3,  ob- 
mot;  omastet;  4,  rakkastovet.  Oma- 
staltet. 

Gammela(/ttf/,  adj.  i,  boarcs- 
lagan;  2,  viioraslagan. 

Gammeldaffs,  adj.  1,  dolus  aige 
mield;  2,  dolusaigasag;  3,  doliiS  viero 
mield,  han  lever  og  færdes  paa  gani- 
meldags  Vis,  son  ælla  ja  mænnod 
dolus  viero  mield. 

Gammen,  s.  1,  havskudak;  2, 
suottastallam. 

Sv.  1,  avo;  2,  vuolo. 

Gane,  s.  guobme. 

Sv.  quobme. 

Gang,  s.  1,  va330;  2,  va33em, 
jeq  kommer  fra  en  strceng  Gang, 
garra  va33einest  boadam;  3,  va33iis; 

4,  manno,  Tidens  Gang,  aige  inanno; 

5,  mannam;  6,  jotto,  Jordens  Gang 
om  Solen,  ædnam  jotto  bæive  birra; 
den  Penge  gaar  ikke,  dat  rut  i  læk 
jodost;  7,  jottem;  8,  gæidno,  Loven 
faar  have  sin  Gang,  lakka  oa350 
gæinos  mannat;  9,  havve,  for  den 
ene  Gang,  dam  oft  havvai;  en  en- 
kelt Gang,  soames  havas;  \0,  gærdde, 
mange  Gange  behageligere,  moadde 
gærde  havskeb;  11,  vuorro,  en 
Gang  svæller  det,  en  anden  Gang 
falder  det,  nubbe  vuoro  bottan, 
nubbe  vuoro  vuollan,  coakko;  for 
denne  Gang  behøver  han  ikke, 
son  i  darbas  dam  vuorroi;  12,  vibme, 
den  selvsamme  Gang,  damanaga 
vimest,  have;  13,  made,  to  Gange 
saa  meget,  langt,  o.  s.  v.,  guoft  dam 
made ;  engang  til  saa  meget,  langt, 
O.S.V.,  nubbe  dam  made;  14,  mado, 
to  Gange  rigere,  guoft  mado  java- 
labboj  15,  ras,  rassa,  det  gaar  i  en 


Gang  naar  han  ingensteds  standseVyk 

oft  rasast  manna  go  i  bissan  gosagen.1 
Ad  GaiKjen,  modsat  paa  enganqj 
1,  haveld,  dersom  han  havde  betaltll 
mig  noget  ad  Gangen,  jos  lilci  ha- 
veld mafsam ;  2,  havvalessi,  fage  noget' 
ad  Gangen,  havvalessi  valddct;  em 
ad  Gangen,  jesgutteg  havvalessi. 
Paa  engang,  oftanaga,  1  skulle  ikkci 
ro  en  da  og  en  da,  men  alte  paa 
engang,  æppet  galga  vuorolagai  suk- 
kaf,  mutto  oftanaga.  Komme  paa 
Gang,  begynde  at  gaa,  jottat. 

Sv.  1,  va3cm;  2,  va3atakj  3,  man- 
nem;  4,  have;  5,  kerde;  6.  pale; 
7,  aike,  forrige  Gang,  auteb  aiken: 
paa  engang,  akten  aiken;  en  atk 
Gangen,  akt  ai  aikem,  sær. 

Gangbar,  adj.  1,  va3etatte;  va3- 
3emest  læt;  2,  manatatte;  manatægje 
mannamest  læt,  Vejen  er  gangbar 
gæidno  læ  va3etatte,  va33emest 
manatatte,  manatægje,  mannamest:  3 
jottel;  4,  jodetatte-,  jodost  læt,  dt 
Varer  ere  ikke  gangbare,  dak  galvol 
æi  læk  jodost. 

Ganger,  s.  va33e. 

Sv.  vaseje. 

Gangklæder,  s.  biftasak. 

Gangsti,  s.  balges. 

Sv.  1,  palkes;  2,  va3atak. 

Ganske,  adj.  1,  gæcos,  r/e«  </«» 
ske  Dag,  gæcos  bæivve ;  2,  obba,  fl 
mit  ganske  Hjerte,  obba  vaimostairi 

Sv.  1,  kæcos;  2,  ob,  obbo. 

Ganske,  adv.  1,  aibas,  gansh 
fattig,  aibas  vaivas;  jeg  hørte  d» 
ganske  godt,  gullim  aibas  burist;  S 
aive;  3,  aido,  han  er  ikke  saa  gapt 
ske  langt  borte,  i  læk  aido  gukken 
4,  jura,  ganske  saaledes,  aido,  juf 
nuft;  5,  gaiten;  6,  dævvasi. 

Sv.  aive. 

Gantes,  v.  læikastallat. 

Sv.  tukortet. 


Ga] 


J35 


Geil 


Garn,  s.  1,  lai^ge,  Uldi/arif^  2, 
Ifierbina,  Fiskene  vilile  sif/  ind  i  Gar- 
net, quolek  sorrujek  fierbmai;  Fiske- 
■garn  forsynet  vied  Synkeslen,  orjflis- 
fierbme;  3,  vivi^a,  vivnje;  4,  Gam 
iinder  Isen,  juoqaS;  5,  Drivi/arn, 
iffokldo;  6,  Garn  til  Elvefiskeri, 
jo(klofierbmc;  7,  Laxeyam,  kio- 
Sak^  8,  Garn,  som  man  lader 
føhje  med  Slrommen,  golgadam  -, 
Toliiudak  fierbmc ;  9,  Garn  til  smaa 
luske,  saibnia;  10,  saii'dek  For- 
itjne  Garn  med  Sijnkesten,  1,  gifte- 
;let;  2,  buddit  ficrine.  Sætte  Garn 
l'inder  Isen,  jiioqaStet.  Sætte  Garn 
Iwer  en  Elv,  oacestet.  Have  alle 
f^ine  Garn  nde,  1,  obba  famostes 
parggatj  2,  biiok  gaskomid,  hutkid 
«dnet. 

Sv.  1,  laige;  2,  verbme,  sætte  ud 
Garn,  verbmeb  joddetet^  3,  njiikcalm; 
1,  rakko. 

Garnhæspe,  s.  Sv.  vipsa,  vipSe. 

Garnnaal,  s.  gæp. 

Sv.  siioi. 

Garns  tang,  s.  fierbmaholg. 

Garnsten,  s.  l,budde^  2,  gifte. 

Garnstængsel,  s.  oaces. 

Garve,  v.  nakid  mæiddet. 

Sv.  1,  altet;  2,  tilkot. 

Garver,  s.  iiakid  niæidde. 

Garvninff ,  s.  nakid  mæiddem. 

Garveri,  s.  i,  iiiæiddamgoatte; 
?,  mæiddem. 

Gasse,  s.  varescuonje. 

Sv.  orresgas. 
1    Gaupe,  s.  albas;  albos. 

Sv.  rotem;  rottem. 
i  Gave,  s.  l,addaldak.  Guds,  Lyk- 
kens gode  Gaver,  Ibmel,  oase,  viiorbe 
puorre  addaldagak;  2,  addamus,  jeg 
havde  ikke  Jtaad  til  nogen  Gave, 
m  suiltam  maidegen  addamussan;  3, 
I  aihlic ;  4,  Gave  til  en  Fæstemø,  bi- 
latas;  5,  uafca.  f^wnej.    Tilgave,  til- 

ISursk-liijipisk    Oidboff. 


givendes,  adv.  l,addas;  2,  laihas,  yey 
/Ik  Bogen  tilgave,  addas,  laihas  girje 
o^^um,  fidnijim. 

Sv.  1,  vad;  vaddas,  vaddes;  vad- 
daltak;  2,  o^jolvas. 

Gavl,  s.  Sv.  roppc. 

Gavmild,  adj.  I,addc5  2,  adde- 
las,  du  har  en  gavmild  Haand,  ad- 
dclas  giet  dust  læ ;  3,  arvas,  jeg  er 
dog  ikke  saa  gavmild,  at  jeg  forhi- 
gaar  mig  selv,  im  daddeke  læk  nuft 
arvas,  åtte  jeccam  govsam.  Anse  for 
gavmild,  arvašet.  Fære,  vise  siq 
gavmild,  arvastaUat. 

Sv.  1,  vaddanje;  vaddejes;  2,  vad- 
dastalleje;  3,  arvas,  arvok,  en  gav- 
mild Mand  frygter  ikke  for  at  give, 
i  arvok  olmas  vaddemest  palla;  4, 
radhas;  5,  rosad. 

Gavmildhed,  s.  1,  addemvnot ; 

2,  addelasvuot^  3,  arvasviiot. 
Gavn,   s.   1,    avkke;    2,  biiorre; 

3,  gavdne. 

Sv.  1,  auke;  2,  gagne. 

Gavne,  v.  avkaiduttet, gavne sine 
3Iedmcnnesker,  avkaiduttet  guimid- 
æsek. 

Sv.  auket. 

Gavn  en,  s.  avkaiduttem. 

Gavnlig,  adj.  avkalas.  Avka- 
Ia35at.     Avkalasvuot. 

Sv.  gagnalas. 

Gebræklig,  adj.  lattovajeg.  Lat- 
tovajpgvuot. 

Gehcerde,  s.  lat. 

Ge  bær  de  sig,  v.  lattit. 

Gedigen,  adj.cicigas.  Cielgaset. 
Cielgasvuot. 

Gehalt,  s.  arvvo. 

Sv.  arvo. 

Gehør,  s.  1,  gullo;  2,  gullolas- 
vuot. 

Sv.  kullogesvuot. 

Geil,  adj.  vaciS.  Vacislakkai. 
VaciSvuot. 

15 


Geil 


226 


Gigt 


Sv.  skekes. 

Geist,  s.  vuoir]. 

Sv.  vuoigenes. 

Geistlig,  adj.  1,  vuoiqalas;  2, 
papalaS,  den  geistlige  Stand,  papalas 
dille,  virg-ge. 

Geistligheden,  s.  papak. 

Gemen,  adj.  1,  sieivve  2,  oftasas; 
3,  sivotæbme. 

Sv.  seiv. 

Gement,  adv.  sivotæbmet.  Sivo- 
tesvuot. 

Gemenligen,  adv.  davjamusat. 

Gemens kab,  s.  guoibmeviiot. 

Sv.  kradnestallem. 

Geinyt,  s.  1,  luonddo,  den  som 
har  et  stridt  Gemyt  staar  stedse 
imod,  gagges  lundulas  oftelassi  viios- 
staicu0330;  2,  nallc,  Monden  er  af 
godt  Gemyt,  biiorre   naliii  læ  olmai. 

Sv.  liionlo. 

Gemytlig,  adj.  vaimolas.  Vai- 
molag^at.     Vaimolašvuot. 

Geraade,  v.  1,  dappatuvvat,  ge- 
raade    i   Menneskers    JJad,     olbniui 
vasse  vuollai  dappatuvvat. 
'  Geskjæflig ,  adj.  siiddai. 

Sv.  oo35asin  oroje. 

Geskjiefligen,  adv.  siuldaslak- 
kai.     Suddaivuot. 

Gestalt,  s.  habme. 

Sv.  viioke. 

Gestalte  sig,  v.  1,  jecas  cajefeti 
2,  iltet;  3,  mænnodet. 

Gevinst,  s.  1,  viioitto;  2,  jufso. 

Gevær,  s.  bisso. 

Sv.  birsc. 

Geviext,  s.  Sv.  jesk. 

Gid,  interj,  vare!  han  ønskede: 
gid  du  var  kommet!  son  sa  vai:  vare 
don  legjik  boattet! 

Gi  de,  v.  viSsat,  dahangadpaa- 
lage  sig,  overlage  den  Forretning, 
go  viššai  dam  fidno  aldsis. 

Sv.   1,   vasset,    ib    vassa   kultelet, 


maite  todn  halali;  2,  æljetet*,  i  ælje 
parget. 

Gift,  s.  1,  mirkko;  2,  boassta. 

Sv.  sælg. 

Gifthlander,.s.  mirkoadde. 

Sv.  sælgeteje. 

Giftblanding .    s.  mirkoaddem 

Gift,  adj.  1,  naittalam;   2,  valdurr 

Sv.  valdom. 

Gifte,  s.  naittus. 

Gifte,  v.  1,  naittet;  naiteste 
Fogden  giftede  bort  sin  Dattet 
sundæ  naitesti  nieidas.  Gifte  sig 
giftes,  v.  1,  naittalet,  han  har  Ly: 
at  gifte  sig,  da  han  har  sem 
Bud  efter  os,  nalttalstuvva  go  aioj: 
modnii  5  da  de  giftede  sig  flytleo 
de  til  Soen,  naittalam  si  læk  merr 
alle  de,  som  giftede  sig  i  fjor,  hai 
Børn,  biiok  dimag  naittalegjin  in;' 
nak  læk;  ere  der  endnu  nugi 
som  ville  gifte  sig?  lækgo  ain  nai 
taladdek?  2,  naittusi  n-måådiX,  jeg  vilt 
gifte  mig,  naittusi  datusim.  ' 

Sv.  piejet.  Valdot,  det  er  ti  Ai] 
siden  de  bleve  gifte,\o\(ko,  japeh  b' 
tatte  kccest  ko  valdotikan. 

Giften,  s.  \,  naittem.  Naitt 
læbme. 

Gifte fierdig ,  adj.  d,  naitti 
saddam^  2,  naittus  muddost. 

Sv.  valdom  meren. 

Giflermaal,  s.  nailtalæbrae,  < 
bliver  kauske  ikke  gift?  ik  dai 
naittalæbmai  saddat? 

Sv.  vald. 

Giftesyg,  adj.  naittalstuvve. 

Giftig,  adj.  mirkko,  giftige  Sla 'i 
ger,  mirkkogærbmasak. 

Sv.  i,  sælgek^  2,  sodales.  I' 

Gigt,  s.  i,  læsme,  Gigt,enSij\ 
dom,  som  har  angrebet  Benet* 
læsme,  davd,  mi  davtid  læ  valddam;^ 
luodotakdavd;  3,  daftesærgatak.  /Tflp 
Gigtsmerter,  davtek  ludduk. 

1^ 


Gigt 


227 


Sv.  1,  liiottodak;  2,  latiasvank. 
Have  Guflsmerler,  vædnet. 

Gild,  adj.  1,  havsske;  2,  Siega. 

Gilde,  s.  1,  hæjak,  jeg  var  i Bar- 
seh/ilde,  mannahæjaiii  legjini;  2,  jii- 
galmas. 

Sv.  1,  liæje;  2,  jugelvas. 

Gilde,  v.  galddit. 

Sv.  kaldet. 

Gildiiif/,  s.  galdok. 

Sv.  galdak. 

Gisp,  s.  gavas. 

Gispe,  v.  gavastet. 

Sv.  kavestet. 

Gisp  en,  s.  gavastæbme, 

Give,  v.  1,  addet,  Gud  fjive  dig 
fremdeles  eii  Haand,  som  vil  r/ive! 
vare  Ibniel  ain  dunji  addam  gieda 
addasi!  deti  som  /ÅAe  /tar  Hjerte  til 
ut  fjive  er  ffjerrii/,  paaholden,  gæst  i 
læk  addeni,  addam  luonddo  læ  gacce, 
cavgad;  addelet,  je(j  gav  ham  nogle 
smaa  Stijkker,  addelini  siinji  iicca 
bitačid;  addestet,  man  give  miq  lidt 
Vand!  addestekkus  miinji  cace!  giv 
Vanten  hid!  addestaste  dam  faca  dek ! 
gjensidigen  give,  addalet,  vi  gave 
hverandre  Hænderne,  giedaid  adda- 
leimek;  han  giver  af  og  til  Folk, 
olbmuidi  addestadda;  2,  give  lidt paa 
Grand  af  Gjerrighed,  njivnnjot.  3, 
Der  gives,  1,  læ ;  2,  gavdiiiijiivvu, 
der  gives  ikke  mange  Rige  i  Landet, 
æi  læk,  gavdnujuvii  ollo  javala3ak  æd- 
namest.  4,  Give  sig,  give  efter,  viiol- 
lanet,  jeg  faar  vel  give  efter  for  dig, 
fertim  dunji  vuollanet;  jeg  giver  in- 
gen efter  i  Lærdom,  im  gæsageii 
vuollan  oapo  harrai;  5,  give  efter, 
miedatallat,  o:  være  elastisk;  6,  give 
sig  Tid,  valddet  aldsis  dille;  7,  give 
^gt  paa,  vutti  valddet;  8,  give  sig 
tilfreds,  duttat;  jecas  jaskodattet; 
1 9,  give  en  Sag  op,  hæittetj  10,  give 
et  Seil  op,  borjas  luoittet;    H,  give 


sig  til  at,  algetet;  mannat^  12,  give 
sig  ud  for  noget,  jecas  mannenge 
cælkket;  han  gav  det  ud  for  Sand- 
hed,  celki,  sarnoi  dam  diiottan;  13, 
give  sig  af,  ifærd  med,  til,  riebmat, 
han  gav  sicj  til  at,  ifærd  med  at 
læse  Brevet,  girje  son  riemai,  manai, 
algeti  lokkat;  14,  give  sig  i  Samtale 
sardnogoatttet;  15,  give  en  Lgd  fra 
sig,  jednadet;  16,  give  sig,  1033301 ; 
Ioa33anet,  Sggdommen,  Veiret  gav 
sig,  davd,  dalkke  loa3oi;  17,  vad- 
net,  (strække  sig);  18,  give  sig, 
(jamre,)  biekkot;  luoibmat;  19,  give 
efter,  være  blød,  dibmat;  20,  give 
paa,  barggat,  lian  qav  paa  alt  hvad 
han  kunde,  bargai  dam  made  go  veji^ 
21,  give  paa  en  med  en  S tok,  sobin 
cabmet;  22,  give  sig  blot,  almostattet 
jecas;  23,  give  gode  Ord,  cabbaset 
sardnogoatlet;  24,  give  sig  op  og  give 
sig  ned,  bagjanet  ja  vuollanet;  25, 
give  sig  fra  hinanden,  halgidet;  26, 
det  vil  give  sig  i  Enden,  loapast  dat 
sadda  oidnujuvvut;  27,  det  vil  nok 
give  sig,  galle  dat  gævva ;  i  læk  hætte; 
28,  give  sig,  vuollanet  3  se  over- 
give  sig;  29,  give  sig  rent  over, 
buok  doaivo,  dorvo  lappitj  dorvo- 
tesvutti  jecas  luoittet,  addet;  30, 
give  sig,  hæittet,  (pphore);  31, 
give  sig  tabt,  cælkket  jecas  vuoittad- 
dam;  32,  qive  Hals,  om  Hunden, 
ciellat;  33,  ikke  give  nogen  noget  efter 
(J.  en  eller  anden  Egenskab,)  i  hæjob, 
uceb  læt  go.  Til  givendes,  addas, 
at  erholde  noget  tilgivendes  af  gode 
Mennesker,  addas  maidegen  033301 
buorre  olbmuin. 

Sv.  1,  vaddet;  2,  give  kuns  lidt, 
talodet;  3,  nolkelet;  5,  give  efter, 
metetet;  metatallet,  den  ene  vil  ikke 
give  efter  for  den  anden,  i  kobbak 
sita  medatallet  mubbaij  5,  luoittet; 
6,  qive  sig  ud  for,  ecebs  sarduot, 
15« 


c; 


228 


G  j  e  II  h  u  1  il  e 


lialel;  7,  tfive  op  Aanden,  caukolct ; 
8,  (five  slji  op,  pajanel;  9,  tjive  sig, 
l03elet. 

Given,  s.  addem. 

Giuer,  s.  adde,  have  en  Gave 
lijær  for  Giverens  Skijld,  addaldaga 
rakisen  adnet  adde  gæccen,  ditli. 

Gjalde,  v.  skaiggat. 

Gjed,  s.  gaic.     Sv.  gaio. 

Gjedde,  s.  havg. 

Sv.  1,  hauk;  3,  coiik;  3,  koljis; 
4,  nalok. 

Gjeddebuk,  s.  bokka. 

Sv,  habres. 

Gjeddehaar,  s.  gaicgiiolgak. 

Gjedske,  s.  en  Urt,  1,  gaisskc; 
2,  bæbick. 

Gjemme,  s.  1,  viiork;  2,  gar^. 

Sv.  \,  vuorka:  2,  viicbnc. 

Gjemme,  v.  vurkkit,  r/cf  Ord 
gjemte  je(f  /los  mig,  dam  saiie  (hiok- 
kasam  vurkkini ;  vi  ere  ikke  de,  som 
gjemme  paa  Fenge,  æp  mi  la^k  rii- 
(taid  vurkkijægjek;  2,  gar35at,  gjem- 
me til  en  anden  Gang,  gar^^at  nubbe 
gærddai;  3,  éiekkatj  gjemme  sig, 
ciekkadet. 

Sv.  1,  vuorketj  2,  vuebnct;  3, 
cæket,  gjemme  sig,  cæketet. 

Gje m m en,s.  i, vurkkim ;  2,  gar?- 
3am;  3,  čiekkam. 

Gjenhillede ,  s.  govva. 

Gjenhlive,  v.  baccct.   Sv.  pacet. 

Gjenbringe,  v.  rufludbuftet. 

Gjenbr in  geise,  s.  ruffudbuftem. 

Gjendaab,  s.    nubbegærde  gast. 

Gjendrive,  v.  \,  dusSen  cajetet, 
gjendrive  en  lieskyldniiig,son\malusa 
dussen,  duSševuoda  cajetet;  2, javo- 
tuttet.     Gjendrives,  javoluvvut. 

Sv.  1,  mokkaldallet^  2, puodot.  i, 
Mokkalet^  2,  puoddoset. 

Gjendriv  else,  s.  1,  duš.šen-, 
dusševuoda  cajelæbnie;  2,javotullem. 
Javolubme. 


Gjendaber,  s.  1,  faslaingasla 
sægjc^;  2,  nubbega^rde  gastagægjo. 

Gjenerholdelse ,  s.  1,  fast- 
2,  rnfUid  oa^om,  fidnim. 

Gjenfi  nde ,  v.  fastaingavdna 
Gjen/indes,  gaviiadet. 

Sv.  vaslkaudnet.     Skærgetet. 

Gje  nfi  n  d  e  Is  e,  s.  fastaingavdiian 
Gavnadæbme. 

Gje n fordre,  v.  i,  ruftudgaibe 
del;  2,  -ravkkat. 

Gjenfordring,  s.  ruftudgaibc 
dæbmc;  2,  -gaibadus;   3,   -ravkkaii 

Gjenforene,  v.  fastainoftstalle 

Gje  nfo  r  en  ing ,  s.  faslainoflstal 
tem. 

Gjenfærd,  s.  habme. 

Gje  n  f'o  d  e,  v.  fastriegadat  le 
Gje  u  f  odes,  fa  s  Ir  i  ega  d  e  t. 

Gjev  føde  Ise ,  s.  fastriegadaltci 
Faslricgadæbme. 

Gjenganger,  s.  jamis. 

Gjengi  ve,  v.  rufludaddct. 

Gjengiv  else,  s.  nifludaddem. 

Gjeng  jæld,     s.     i,     mafso ; 
vuo.sslom. 

Sv.  makso,  maksolvas. 

Gjengjælde,  v.  1,  mafsal,  Gt 
gjengjælde!  Ibniel  mafsaši!  2,  vuof 
Slot. 

Sv.  maksel. 

Gjengjwldelse,  s.  1,  mafsan 
niafsamvuot;  2,  vuosstom. 

Gjeng  limt,  s.  baillem. 

Gjenindfore,  v.  i,fastain  sist 
doalvvol^  2,  fastain  adnujubmai  buftc! 

Gjeuindforelse ,  s.  d,  fasta 
sisadoalvvom;  2,  fastain  adnujubm 
buftem. 

Gjenindtage,  v.  faslainvaldd€ 

Gje  n  in  d  ta  geise,  s.  fastvaldder 

Gjenkalde,  v.  1,  faslaingoccfl 
gjenkalde  i  Erindringen  svundr» 
Glæder,  muillosis  javkkam,  vassa 
iloid  fastain  goccot;  2,  maqas  valdde 


G  j  c  n  1;  a  hl  ( 


229 


G  j  c  n  II  c  111  Ji  c  g  1  c  II 


iflfenkalde  et  Lo/le^  loppadiisa  maqas 
valtldct;  3,  rufUul  gæsset. 

Gjenkaldelše ,  s.  1,  fastaingoc- 
[coni;  2,  maqas,  ruftiul  valddem. 
\      Gjcnkaldciif} y    adj.   1,    maiias, 
I  ruftud  valdetatte. 

Gjenkjeude,  v.  fastdovddat. 
I      Gjenh jendelse ,  fastdovddani. 
I      Gjenkjendelig,    adj.    fastdov- 
!  datatte. 

Gjenhjærllfjlied^  s.  1,  oflasas-, 
1 2,  guinigiioil)niasas  rakisvuot. 
t     Gjenkfobsret,  s.  ruftudoasstem 
!  loppe. 

I  Gjenklanfj ,  s.  davaslus,  fjid  al 
I  Guds  Ord  maafle  fi'nde  Gjenklanrj 
i  vore  Jl/erfer!  vare  Ibmel  sadiue 
i  davastiis  ofavnaSi  niin  vaimoin  ! 

Gjenklincje ,  v.  1,  davestct;  2, 
tcuogjat-;  3,  oiilliijuvvut. 
i      Gjcn kom m e,\.  1 ,  fast-,  2, niftnd 
iboatfet. 

i  Gjenkomst,  s.  1,  fastboattem; 
!2,  ruftudboattcm. 

I  Gjenltfd,  s.  1,  gajanas, /47//;/>eHS 
Gjenlyd,  bavtc  g-ajanas;  2,  skaigg-a, 
Gjenlijden  tac/er  Sleiumeu  hort, 
►skaigga  valdda  jen;  skaigas,  Gjen- 
\hjd  hares,  skaigasak  giiUujek. 

Sv.    1,    kajanes;     2,    hadetak;    3, 
skanja. 

Gjenlyde,  v.    1,    gagjat;  gajai- 
det;    skaiggat;    skagjat,    Skoven  he- 
IJyndte  at  yjenlyde,  viiovdde  skagja- 
godi.     Gjenlydende,    som  yjenlyder, 
»gagjel;  gagjalas.     Gagjalasvuot. 
\    Sv.  skanjet,  vuobme  skanja. 
f     Gjenlose,  v.  loneslet. 
]'    Sv.  lodnestet. 
\    Gjenløser,  s.  lonestægje. 
f    Gjenlasninn(f,  s.  1,  loneslæb- 
:rae;  2,  lonastus. 
I     Gjenmæle,  s.  vasladiis. 
f    Gjenmæle,  v.  vastcdet. 
I    Gjennem,  præp.  cada. 


Sv.  cada. 

GJennemarbeide,  v.  cadabarg- 
gat. 

Gj  enne  m  bank  e,  yjennempryfjle, 
v.  garraset  cabinct. 

Gjenuemblæse,  v.  1,  cadabieg- 
get ;  2,  cada  bossolet. 

Gjennemblade ,  v.  luoccadet. 
Gjennemhlodes,  luoccat. 

Gj e nneinb 1 0 dni ny ,  s.  liiocca- 
dæbme.    Liioccam. 

Gjennembor  e,  v.  1,  cadarettit; 
2,  cadaraigedet. 

Gjennemboriny^  s.  1,  cada- 
rettim;  2,  cadaraigedæbme. 

Gj  enne  m  b  r  u  d,  cadagaikkom. 

Gje nnembryde,  v.  cadagaikkot. 
Gjennembrydes,  cadagaikkanet. 

Gjennembteve,  v.  cadadoarge- 
stattet. 

Gjennemdraye^  v.  1,  cada- 
mannal;  2,  se  yjennemtrække. 

Gjennemdrayniny,  s.  cada- 
mannam. 

Gjennemdreveti,  adj.  cadarak, 
yjennemdreven  ond,    cadarak  bahha. 

Gjennem  fare,  v.  1,  cadaman- 
nat;  2,  cadajottet. 

Gjennem  fart,  s.  1,  cadaman- 
nam;  2,  mannam-,    3,  jottemgæidno. 

Sv.  1,  mannem  kæiiio;  2,  cadatak. 

Gjennem  f  ly  ve,  v.  cadagirddet. 

Gje  nn  e  my  a  a,\.i,  lokkat,(/<e5e); 
2,  giUat,  (/*We). 

Sv.  cadatet,  kirjeb  cadalet. 

Gjennemyang,  s.  1,  cadaman- 
nam;  2,  gæidno. 

Gjennemhede,  v.  cadabakadet. 

Gjennemheyle ,  v.  1,  væratetj 
garaset  væratet;  2,  bælkctct,  ^/en- 
ncmheyle  Menneskenes  Daarskaber, 
olbnuii  jalludagaid  væralet,  bælketet. 

Gjennemh ey len,  Gjennemhey- 
liny,  s.  i,  væralæbnie;  væratus;  2, 
bælkclæbine. 


G  j  c  n  II  c  111  k  o  1  tl 


230 


G  j  c  n  n  e  iii  ^-  a  r  m  n  i  n  g 


Gjeunemkold,  adj.  čatfacoaskes. 

Gjen neinlede,  v.  occat,  jef/  har 
(fjennetnledt  alle  mine  Gjeuimer, 
occain  læm   buok  miio    viirkkimsajin. 

G jennemleve,  v.  i,  ællct;  3, 
gillat,  jeq  har  qjennemlevet  niefjet, 
gillam  læm  ollorak. 

Gjennemlæse,  v.  1,  cada-,  2, 
miettalokkat;    3,  loap   ragjai   lokkat. 

Sv.  cadatet,  kirjeb  cadatet. 

Gjennemlæsuincj ,  s.  lokkam. 

Gjennempryfjle,  v.  garaset 
cabinet,  labmit. 

Gjennemreise ,  s.  čadamatka- 
sæbine,  cadanianiiam,  paa  Gjcnnem- 
r  eisen  op  holdt  vi  os  hun  et  par  iJaqe 
i  Bijen,  cada  niatkaSediii,  cadamana- 
dedin  du5§e  oft  guoft  bæive  mi  si- 
dast  agjaneimek,  oroimek. 

Gjemnemse,  v.  1,  cadaoaidnet; 
2,  cadagæccat. 

Gjennemsifjti(j  ,  adj.  l.sidgos; 
2,  cadaciiovgad.  f 'ære  f/Jennemsiylif/, 
sees  iqjennem,  1,  .skuodnjal;  2,  skurrat. 

Sv.  1,  suoikes;  2,  siioitak;  3,  ca- 
dapaiteje. 

Gjennevisi/jtiffhed,  s.  1,  sid- 
gosvuot;  2,  Cadaciiovgadvuot. 

Gj  enn  cm  skue,  v.  cadagæccat; 
cadagæcadet. 

Gjeniiemstikli e,   v.   cadarcllit. 

Gjennemspeide,  v.  cadaiska- 
det. 

Gjennemstveife,  v.  cadajoftet, 
(fjennemstreife  en  Epi,  guovlo  cada 
jottet. 

Gjennemstreifen,  s.  cadajot- 
tem. 

Gjenne  rn  s  I  rom  m  e,  v.  cadagolg- 
gat. 

Gjennemstramniufj,  s.  cada- 
golggam. 

Gj  ennemsijn,  s.  i,  oaidnem;  2, 
gæccam;  3,  lokkam,  Bogens  Gjen- 
nemsrjn,  girje  lokkam. 


Gjennenitrække,  v.  1,  čadi 
gæsset;  2,  cadamannat.  ^ 

G  f  enn  em  træ  Uff  e,  v.  1,  cadi 
bakkit^  2,  cada  basstet;  3,  cadainai, 
nat.  Gjennemtræufjcnde,  basstel,  <| 
tfjeniiemtra^uffende  Slemme,  I\uld 
baslelis  jedna,  coaskem.  BasstekJ 
paa  en  i/Jennemtræni/ende  J/rtadj 
Etjenskaben  at  være  rjjennemtræÅ 
(jende,    bastelviiot.  \ 

Sv.  1,  cadatet,  Fandet  har  cije\ 
nemtrænffl,  cace  cadati;  2,  cadij 
mannet;  3,  sapketet,  Øxen  træng 
igjennem  Isen,  akSo  gapketi  cai 
jægnan.     1,  Cadatakes*,  2,  pasteles 

GJennemtrængning ,s.  1,  ci 
dabakkim;  2,  -mannam^  3, -basste 

Gje  n  n  e m  t  r  æ  n g  e  lig ,  adj .  1 ,  c 
dabakitatte;  2,  -manatatte;  3,  -b; 
.stetattej  4,  gaskal  manatatte,  -bah 
tatte. 

Gje  n  n  e  m  t  r æ  n g  e  I  ig  e  n ,  adv. 
cada  bakkim-,  2,  -mannam  lakkai.; 

Gjennemtog,  s.  cadamannar 
-jotlem. 

Gjennnemtænke,  v.  1,  vissUj 
jurdašet;  2,    -smiettat;   3,  -diidkk: 

Gjennemtænkning ,  s.  1,  ju 
dasæbme;   2,  smiettam;   3,  dndkka 

Gjennemtør,  adj.  cadagoikesl 

Gjennemvaad,  adj.  cadanju 
skas. 

Gjennemv aage,   v.  goccet, 
gjennemvaaget    Nat,     goccujuvvi 
igja;  ija  mietta  goccet. 

Gje  nn  em  v  a  de,  cadagallit. 

Gjenne  mv  andre,  v.  1,  cadf 
vagjolet;  2,  miettavagjolet.  ; 

Gjennemvandring,  s.  1,  c| 
davagjolæbmc;   2,   micttavagjolæbnj 

Gjennemvarm,     adj.     cadabf 

Gje  7111  em  v  arme ,  v.  1,  cad 
bakadet^  2,  cadaliggit. 

Gjennemvarmning,  s.  cad 
bakadæbmc;  2,  -liggim. 


Gjcnncni  vel 


231 


GJcimIc 


f  Gjennetnvei ,  s.  1,  cadabalges; 
2,  čaJamannam. 

Gje n n e m virke,  v,  cadabarggat^ 
en  qjennemvivkende  Kraft,  čada- 
'bargolaš  fabmo. 

1  Gjenoprette,  v.  1,  fastainbajas- 
•rakadet;  2,  fastainbajasdakkat;  3, 
fastainasatet. 

i  Gjenoprettefse,  s.  1,  fastain- 
bajasdakkam;  2,  -rakadæbmej  3, 
Lasatæbme. 

i     Gjenpart,  s.  liggecal. 
i    Gjense,  v.  fastainoaidnet.    Gjeii- 
)sees,  oaidnalet. 

•    G jensidi(j,   adj.    1,    oftasas;    2, 
inubbe  nubbe  vuosstai. 
I    G  jens  id  i  (f  en,  adv.  oftasa^^at. 
I    Gjensidighed,  s.  oftasaSvuot. 
f    Gjenskin,  s.  i,  baittcni;  2,  ruf- 
ttudbaitteiii. 

Sv.  1,  paitem;  2,  kikcni. 

Gjenskrald ,  s.  skaiggem. 

Gjenstand,  s.  1,  asse ;  2,  oabme  i 
'3,  avnas.  Gjenstanden  for  min  K/ær- 
lifjhed,   son,  dat,  gæii,  iiiaid  rakisen 


't   Sv.  onie. 

I     Gjensti,  s.  56  GJenvei. 

\     Gjenstraale,  s.  siionjar. 

i    Gjenstraale,  v.    1,  suonjardet; 

|2,  riifliidsuonjardet;  3,  cuvggit. 

Gjenstraaling,  s.  1,  suonjar- 
idæbme;  2,  ruftiidsuonjardæbme;  3, 
rcuvggim. 

Gjejistridif/,  adj.  1,  navggas, 
(fjenstridiqe  i  det,  som  var  deres 
Pti(jt  at  ffjare,  navggasak  dasa,  maid 
berrisegje  dakkat;  2,  ga^sar. 
i  Sv.  1,  startek;  2,  torek. 
i  Gjenstridigen,  adv,  1,  navg- 
gasel;  2,  ga^jaret.  1,  Navggasvuot; 
'2,  ga33arviiot. 

Gj  en  sv  ar,    s.     1,    vastadus;    2, 
davestus. 
Sv.  1,  vastates;  2,  taves  lem. 


Gjensvare,  v.  1,  vastedet;  2, 
davestet. 

Gjensyn,  s.  oaidnalæbme. 

Gjentacje,  v.  1,  baibmat,  /*«« 
(ijentacjer  disse  Befalincjer,  baibma 
daid  ravvagid;  2,  ]\Kat,  jer/ gjentager 
livad  den  anden  har  sagt,  jivcam, 
maid  nubbe  læ  cælkkam;  jivcadct, 
hvorfor  gjentager  du  ethvert  Ord? 
maid  don  juokke  sane  jivcadak?  3, 
gærddot,  det  er  kjedsommeligt,  naar 
et  Menneske  gjentager  og  gjentager, 
vavje  læ  go  obnus  gærddo,  gærddoj 
gærdotet;  gjentage  en  Handling,  dago 
gærddot,  gærdotet. 

Gjentagende,  adv.  gjore  noget 
gjentagne  Gange,  moadde  have, 
-gærdde  gærddot,   dakkat  maidegen. 

Sv.  l,kerdot;  kerdotet;  2,  messet; 

3,  gjentage   to  Gange,  mubbadastet; 

4,  gjentage  tre  Gange,    kohnadastet. 
Gjentagelse,  s.  l,baibiiiam;  2, 

jifcam;  jivcadæbme;  3,  gærddom; 
gærdotæbme. 

Gjentj eneste,  s.  balwalus  balv- 
valus  vuosstai. 

Gjentone ,  v.  se  gjenlyde, 

Gjenvei,  s.  1,  vuiggis  luodak; 
2,  njulggis  luodak. 

Sv.   mocos  kæino.     Gan    Gjenvei, 

1,  moco  mannet;  2,  mocetet. 
Gjenvinde ,  v.  d,  ruftudvuoittet; 

2,  ruftudfidnit;  3,  ruftud  oa330t,  ^r/ejt- 
vinde  sin  Sundhed,  sine  Kræfter, 
diervasvuodas,   apides  ruftiid  033301. 

Sv.  1,  ruoptoto330t;  2,  famoi  naia 
pottet;  3,  vist  væjajet. 

Gj  envindelse  ,s.  1,  ruftudvuoit- 
tem;  2,  ruftudfidnim ;  3,  -oa33om. 

Gjenvordighed,  s.  1,  vilOS- 
staigiettagævvad;  2,  likotesvuot. 

Sv.  IjVuorrades;  2,  akce;  3,  vaive. 

Gjerde,  s.  aidde,  disse  ere  mine 
Gjerder,  aididam  dak  lækj  2,  gardde; 

3,  for  Kvæget,  ruotte;  ruoddo. 


Gj  erd( 


232 


Gjæl 


Sv.  1,  gærde;  2,  liagan. 

Gjerde,  v.  1,  aiddot;  2,  gard- 
dot;  garde  dakkat;  3,  ruottot,  for 
Ixvæget. 

Sv.  1,  gardot;  2,  kiddeslet. 

Gjerdefancf,  s.  1,  aidde-,  2, 
gardde  inuorak. 

Gjerne,  adv.  1,  mielast;  miela- 
stes;  buorre  mielast;  buorre  iniela 
mield,  det  fjjor,  vil  jeg  ei/erne,  dam 
mielast,  buorre  mielast  dagam,  aigom ; 
2,miellasa3?at;  Ae//e/'e,buoreb  mielast; 
mielasabbuid^  hellere  end  fjjeme, 
buoremiis  mielast;  3,  miellalas,  miel- 
lasas,  yjar  du  det  hellere  end  han? 
dagakgo  don  dam  miellasabbiin  go 
son?  4,  hellere,  auddal,  jerj  tager 
hellere  Jirod  end  Tobak,  auddal  lailje 
valdam  go  dubak^  5,  helst,  audaaiusta, 
helst,  allerhelst  gi/c  jeg  for  dig  i 
Skyds,  audemusta  dunji  manašim  sat- 
ton,  sattoi;  6,  galle,  det  tror  jeg 
gjerne,  dasa  galle  jakam;  for  mig 
maa  han  gjerne  reise-  muo  ditti  galle 
oag^o  vuolgget;  7,  sagga,  saggarak, 
jeg  ønskede,  vilde  del  saa  gjerne, 
dam  saggarakkan  halidim,  dattum ;  8. 
davja,  davjarak,  saaledes  gaar  det 
gjerne,  nuft  davja,  davjarak,  davja- 
musat  gævva. 

Sv.  1,  vaimost;  2,  miela  melte;  3, 
kalle  kalle;  4,  hellere,  faut,  hvorfor 
dræhte  han  ham  ikke  hellere?  mastes 
i35i  so  kodde  faut?  fauten;  jeg  vil 
ikke  gjerne,  ib  naie  sita. 

Gjerning ,  s.  dakko,  den  er  en 
Mand,  som  gjør  Mands  Gjerning, 
olmai,  gutte  olmaivuoda  dago  dakka; 
2,  duogje,  al  leve  a  f  sine  Hænders 
Gjerning,  giedaides  dujin  ællct.  3, 
1  Gjerningen,  duodala^^at. 

Sv.  takko. 

Gjerniinfsmand,  s.  dakke. 

Gjerning ssgnd,  s.  dakkosuddo. 

Gjerrig,  adj.  hanes,  .((/eiJvV/  imod 


sin  ISæste,  hanes  guoibmasis;  dei 
Gjerrige  er  ikke  meget  bedre  en> 
en  Tyv,  hanes  i  læk  sagga  buore 
go  suol ;  2,  hanasfalle.  Være,  handl 
gjerrig,  hanaslallat. 

Sv.  hanes,  1,  hanes  i  le  suollco•e^ 
ædna  pareb;  ahanes,  ahnes;  2,  bana 
stalleje;   3,   pattapclak.     Hanastiiile 

Gjerrigen,  adv.  hadnasei.  1,  Ha 
ncsvuot;  2,  hanastallam;  hanastaliam 
vuot. 

Gjest,  guosse.  Op  f  ore  sig  sot 
Gjest,  guossastallat. 

Sv.  quosse.     Quossastallet. 

Gjeste,  v.  være  til  Gjest,  guos 
sot.     Gjeste,  (beværte,)  guosotct.   ; 

Sv.  quossot.     Quossotet.  i 

Gjestebud,  s.  1,  hæjak;  2,  jij 
galmas.  ■ 

Sv.  i,  hæje;  2,  jugelvas. 

Gjestfri,     adj.    guosetægje 
buorre  matkkeolbnmi  vuosstai. 

Sv.  quossoteje. 

Gjest  fri  t,  adv.  burist;  matkke 
olmuid  burist  vuosstaivalddet. 

Gjestfrihed,  s.  buorrevuot 

Gjestgiver,  s.  guosotægje  ball 
aud  ast. 

Gjette,  v.  arvvalet,  du  skal  sl 
med  et  Ord,  du  skal  ikke  gjett 
oft  sadnai  galgak  cælkket,  ik  gal? 
arvalet. 

Sv.  1,  muonet^  2,  arvetet. 

Gjetning,  Gjetleværk,  s.  arvY 
lus ;  arvvaladdam. 

Sv.  arvatas. 

Gjev,  adj.  siega.     Siegavuot 

Gjord,  s.  boagan. 

Sv.  1,  auve;  2,  jive. 

Gjorde,  v.  boakkanastct. 

Sv.  kæcaldet. 

Gjæl,    adj.    1,    luoppe,   Jlælke^ 
og  Gjælko,  baccegussa  ja  luoppe*, 
čovces;  3,  stainak;   4,  rodno,  rudi. 

Sv.  Ijčopces^  2,  stainak;  3,  rodi 


Gjæld 


233 


Gjøgle 


Gjæld,  s.  i,  \æ\gge;  tåge  poa 
Gjæld,  vælgas  valddel;  betale  paa 
Gjæld,  vælge  ala  mafsat;  2,  ræssta, 
homme  i  Gjæld,  ræsta  viiollai  saddat. 
Komme,  (jeraade  i  Gjæld,  1,  vælga- 
duvvat,  jeg  er  geraadet  i  Gjæld  til 

i  Husbonden,  vælgaduvvani  krin  isedi ; 
2,  vælgaduddat,  alle  hom  vi  i  Gjæld, 

'  buokak  vælgaduddaitnek;  3,  ræstaluv- 

'  vat,  (spille  lianherot^. 

Sv,  1,  veike;  vclkas  valdet;   velkit 

'makset;  2,  laiko,  give  efter  Gjælden, 
laikob  inetetet. 

Gjældbtinden,    adj.  1,   vælge- 

'vulus;  2,  vælgolasj  vælgogas.  Væl- 
golasvuot;  vælgogasviiot. 

Gjælde,  v.  mafsat,  Jivad  gjælder 

,det?  maid  mafsa?  i  en  Henseende 
gjaldt  han  ihhe  imod  dig  saa  meget 
som  Spidsen  a  f  en  Finger,  oft  daf- 

I  host  i  niafsam  dust  suorma  gæce; 
2,  doattaluvvut,  hans  Raad  gjælder 
meget,  su  arvvalus  sagga  doattaluvvu, 
mafsa  ollo ;  3,  famo  adnet,  fainost  læt, 
den  Lov  gjælder  ihhe  mere,  dat  lakka 
i  sat  ane  famo;  4,  adnet,  han  gjælder 

Ifor  etl  formuende  Mand,  javalas 
olmajen  son  adnujuvvu;   5,  darbaset, 

'  her  gjælder  det  at  have  Mod,  dago 

'  roakkadvuotta  darbasuvvu;  6,gaibedet, 

!  det  er  Penge,  det  gjælder  om  i  fer- 
den, rut  de  læ,  mi  mailmest  gaibe- 
duvvu,  darbasuvvu;  6,  guosskat,    det 

'gjælder  mig,  dat  munji  guosska;  7, 
hædest  læt,  man  slipper  ihhe,  om 
det  saa  gjælder  Livet,  i  læk  bæssam 
lakkai,  i  vela  hæg  hædest. 

;     Sv.  1,  makset;  2,  jottet;  3,  cildet. 

il     Gjældfri,   adj.  1,  vælgetaga;  2, 

'  vælgekættai ;  3,  vælgetæbme.  \ ,  Væl- 
gekættaivuot;  2,  vælgetesvuot. 

j     Ér/<p/rf56evi5^s.væIggedovdastus. 

1     Gjældsbrev,  s.  vælggegirje. 

;k     Gjælle,  s.  l,suovdde;   2,  davlle. 

f     Sv.  1,  suovdde;  2,  kaksem. 


Gjængerne,  s.  1,  niekke-,  2, 
sælggeruovdek;  3,  i  Fiskernes  Hen- 
rulle,  dokko. 

Gjængs,  adj,  l,jotte;  2,  davjas; 

3,  anolas,  gjængse  Ord  og  Tale- 
maader,  davjas,  anolas  sanek  ja  sad- 
neyniasali;  gjængse  Sygdomme,  davjas 
davdak. 

Gjærd,  s.  være  i  Gjærde,  gægost, 
arvvalusast,  rakadæmest  læt;  noget 
er  i  Gjærde,  mikkcge  rakaduvvuni 
læ,  dakkujuvvut  galgga. 

Gjære,  v.  l,duolddat;  2,  baissat, 
Surbrød  gjære,  surresdaigge-laibek 
baissek;  3,  baddat. 

Sv,  1,  pradgetet;  2,  sprigget;  3, 
pottaset)  daige  pottas. 

Gjæring,  s.  1,  duolddam;  2, 
baissam;  3,  likkastus;  likkadæbme. 

Gjæsp,  s.  gavas, 

Gj  æspe ,  v,  gavas  tet,  han  gjæsper 
og  strækher  sig  saa  smaatj  son  ga- 
vast  ja  geigistasta  ucc-anas. 

Sv,  kavestet. 

Gjæsp  en,  s.  gavastæbme. 

Gjø,  v,  ciellat,  jeg  troede  Hun- 
dene gjøede  for,  ad  Ingenting,  gad- 
dim  bædnagid  dussid  cille. 

Sv.  l,cællat;  2,  huttet;  3,  halketet; 

4,  hampet;  5,  rokot;  rokotet. 
Gjø  en,  s.  ciellam. 

Gjø  {le,  v.  buoidodet. 

Sv,  puoitotet. 

Gjødning,  Gjøden,  s,  1,  buoido- 
dæbme;  2,  se  Gjødsel. 

Gjødsel,  s.  i,  guomo;  2,  mokke. 

Sv,  mukko. 

Gjødsle,  v,  guomoid,  mokkid 
borddet. 

Gjødslen,  s.  guomoid,  mokkid 
borddem. 

Sv.  gieka.  Gjøgen  slaar,  gieka  laiga. 
Gjøgle,  v.  1,  dukuraddat;  2,  læi- 
kaset. 


Gjøgle 


234 


(j  I  a  d  c  1 1  g 


Sv.  i,  tokoret;  2,  stoket. 

GjøfjlelySj  s.  se  Irhjs. 

Gjøre^  v.  1,  dakkat,  je(f  tiføv 
hvad  jefi  (jjov,  kvad  Hjertet  tilholder, 
(lagam  niaid  dagam,  maid  vaibnio 
doalla;  (jjøf^  sit/  fri,  nhfkkelHf,  be- 
siijussi,  oasetæbnien  jecas  dakkat; 
(/fore  Off  lade,  dakkat  ja  giiotfttet; 
f/jøre  Ifvidl  til  Sort,  vielggad  cap- 
paden  dakkat;  hvad  har  dti  fijort 
ved  Barnet?  maid  lækgo  mannai, 
mana  viiosstai  dakkam?  (jjore  Allimj 
med,  dakkat  biiok,  maid  ærrak  dak- 
kek;  hvad  er  derved  al  (fjøre?  mi 
dasa  læ  dakkat?  f/jøre  Sit,  dakkat 
mi  sust  læ  dakkat,  mi  su  bagjelist 
orro ;  fljøre  sin  Næste  Sorr/,  guoib- 
raasis  morras  dakkat;  f/jøre  nocjet  i 
Penge,  rattan  maidegen  dakkat;  je(f 
ved  ikke  hvad  jeff  skal  (jjore  af  harn^ 
af  det,  im  diede  mannen  mon  su,  dam 
dakkat  galgam ,  jeij  ved  ikke  hvor 
jeg  skal  gjøre  a  f  dem,  af  det,  im  diede 
gosa  sin,  dam  dakkat;  han  ved  ikke 
hvad  han  skal  gjøre  af,  med  alle 
sine  Penge,  i  son  diede  mannen  son 
buok  rudaides  dakkat  galgga^  gjore 
sit  Bedste,  sin  Flid,  apides  mield, 
vissalet  barggat  dakkat;  2,  raftet, 
hvad  gjør  du  nu?  maid  don  dal 
ravtak?  3,  gjøre  af  en,  doattalet;  4, 
gjøre  af  med  någen,  hæggatuttet; 
5,  fljøre  det  af  med  nogen,  cilggit, 
det  kan  (jjøres  af  uden  3/ellemmand, 
dat  matta  cilggijuvvut,  dat  læ  cilg- 
gimest  gaskolbmataga;  6,  g/øre  op 
med  nogen,  logo  dakkat  guimines; 
7,  gjøre  ved,  for^  aššalaš  læt,  det 
kan  jeg  ikke  gjøre  ved,  for,  im 
dasa  læk  assalas;  8,  gjøre  ved,  a, 
divvot;  9,  b,  buorredet,  gjøre  ved 
et  Bord,  bævde  divvot,  buorredet; 
10,  ikke  ville  have  med  en  Sag  at 
gjøre,  i  muttom  ašsai  aigo  maimat; 
H,  gjøre   nogen  imod,  moaratuttet^ 


gjøre  noget  tmod  ens  Villie,  dnkka 
maidegen  guoimes  dato  vuosstai;  Y2 
gjøre  Sit  til  (jtt  noget  kan  ske,)  væk 
ketet;  13,  gjøre  Følge,  Følge.-^^kal 
Selskab  med,  guoibmen  manna t;  \4 
gjøre  en  Selskab,  gallilet;  15,  gjør 
Regning  paa,  a,  doaivvot;  16,  I 
vuorddet;  17,  gjøre  sig  ii!  aj 
goargodet,  han  har  selv  gjørt  sig  t. 
af,  at  min  Datter  elsker  ht.ni,  jc 
læ  goargodam,  åtte  muo  meid  su  æcci 
18,  gjore  sig  til  af  noget,  jcca; 
goargolet  mastegen.  Have  noget  i\ 
gjøre,  1,  dakkamus;  2,  fidnomu, 
hvad  har  du  her  at  gjøre'}  mi  dai 
dust  læ  dakkamussan,  fidnomuššan 
mi  dakkamusaid,  fidnomusaid  du 
dast  læ? 

Sv,  1,  takket,  lade  (fjøre,  takkate 
jeg  skal  lade  (fjøre  mi(j  et  Kar, 
katet  kalkab  kareb  allasam;  2,  riso 
gjøre  med  Hast,  riso  tollob !  gjt 
Maden  hastig  fa^rdig!  riso  mallasel 

Gjøren,  s.  dakkam,  Gjøren  c 
Laden,  dakkam  ja  guoddem. 

Gjører,  s.  dakke. 

Gjørlig^  adj.  1,  dagatægje;  da 
gatatte;  2,  dakkam  lakkai;  3,  dakks 
mest  læt,  forsaavidt  det  er  gjørlig 
dademield  go  dakkamest  læ;  3,  gjø' 
lige  Synder,  dakkosuddok. 

Sv.  takketakes. 

Glad,  adj.  illui,  illolas,  en  gl 
Dag  og  et  glad  Hjerte,  illolas  bæiv> 
ja  illolas  vaibmo;  2,  blive  glad,  illj 
šaddat^  være  glad,  ilost  læt;  bliv 
v(ere  glad  over  noget,  illoi  sadds 
ilost  læt  mastegen. 

Sv.  1,  arvos,  arves;  2,  avos,  avti 
peive  ja   avos   vaimo5    avotakes; 
vuolas. 

Glad,  adv.  illola33at. 

Sv.  kerjan,  jeg  er  glad  at  jeg  ko 
tillands,  kerjan  potib  kaddai. 

Glade  lit/,  adj.  illolas.   Illolasli 


Glauds 


235 


Glid. 


Glands^  s.  1,  cuovgas;  2,  5oav- 
|vom;  3,  ouvgo-elvuot. 
«      Sv.    1,    kikem^    2,    kikokvuotj    3, 
I  quokein. 

Glane,  v.  calinid  caggat. 

Glar,  s.  *e  G/rt5. 

Glas,  s.  las,  lassa. 

Sv.  1,  glas;  2,  liægnak,  liængak. 

Glat,  adj.  1,  livtes,  <//«^  hevlet, 
llivtes  vullujiivvum;  2,  lagjad,  e^  (jlat 
Skind,  lagjad  nakke;  3,  snavggad  og 
Injavggad,  om  D<jr,  (jlat,  luiar  Ilaa- 
\rene  lif/fje^  snavgad  go  guolgak  væl- 
llhot  orrak;  4,  jalgad,  (slet);  5,  sal- 
'lad;  6,  joltel,  glatte  Tunger,  Ord, 
ijolfclis  njuofcamak,  sanek;  7,  njala- 
'kas,  glat  Vei,  njalakas  luodak5  8, 
!njuo])adakis,  det  er  glat  under  den 
\nijfaldne  Sne,  njuopadakis  læ  odda 
jfacai  vuold;  9,  glat  tinder  Sneen, 
tlavkkc.     Et  glat  Sted,  njiioppatak. 

Sv.  1,  slajok,  slajet;  2,  jalg,  (yVejjn, 
\slel)^  3,  njokok,  om  Haaret-,  4, 
Injappat,  glat  for  Fødderne,  njappat 
le  juolkit;  5,  nj alkes,  en  glat  Js, 
njalkes  jægna;  6,  salla- 

Glat,  adv.  1,  liftasct;  2,  lagja- 
'del^  3,  snavgadet;  4,  salladet;  5, 
')oltolet3  6,  njalakasat;  7,  njuopadak- 
ikaset. 

i  Glathed,  s.  i,  livtcsvuotj  2,  la- 
jgjadvuot;  3,  snavggadvuot;  4,  5al- 
ladvuotj  5,  jottelvuot;  6,  njalakasvuot; 
i7,  njuopadakisvuot. 
[  G I  at  te,  \.  i,  liftit;  2,  livtasmattet; 
%  jalggit;  jalggedet5  4,  iijavgudattet. 

Glattes,  blive  glat,  1,  livtasmet; 
2,  jalgudet;  3,  njavgiidet. 

Glatten,  Glatning,  s.  i,  liftim  ; 
2,  livtasinattem;  3,  jalggim,  jalggc- 
Jæbinc^  4,  njavgiidattem. 
^  Glalhaaret,  adj.  1,  snavggad; 
2,  njavgad.  1,  Snavggadvuot;  2, 
iijavgadvuot. 
'    Glemme^  s.  vajaldubme.     Gaa  i 


Glemme,  bagjel  oaive  mannat;  det  er 
gaaet  mig  af  Glemme,  vajaldattaui 
laMTi. 

Glemm e,  v.  vajaldattet,/e7 glemte 
at  s/>fl'r</e,  vajaldattiin  gaccainest;  va- 
jalduttet.     Glemmes,  vajalduvvat. 

Sv.  vajaldattet;  ojaldattet. 

Glemsel,  Glemmen,  s.  vajal- 
datlem;  vajalduttem.  Vajaldubme,  det 
vilde  være  godt  om  det  blev  qlemt, 
kom  i  Glemmebogen,  buorre  lifci 
go  dat  vajaldubinai  Saddasi. 

Glemsom,  adj.  1,  vajaldakis;  2, 
vajaldatte;  3,  muitotæbnie. 

Sv.  1,  vajaldakis;  ojaldakis;  2, 
muitotebme. 

Glemsomhed,  s.  1,  vajaldakis- 
vuotj  2,  vajaldattanivuot;  3,  muitotes- 
vuot. 

Glid,  s.  1,  jotto,  komme paa  Glid, 
jottui  bæssat;  2,  jottem.  Komme  paa 
Glid,  jottat. 

G//rfe,  v.  1.  jotlet,  Koppen  glider, 
litte  jotta;  2,  mannat.  Tiden,  Livet 
glider  hen,  aigge,  ællem  jotta  dokkoj 
Baaden  glider  hen  over  liølgerne, 
vanas  baroi  ald  jotta  j  arbeidet  vil 
ikke  ret  glide,  barggo  i  rieftoi  jottet, 
mannat  aigo '-,  3,  vælcetet,  naar  Vejen 
er  npevn,  glider  Foden,  go  corrold 
læ  balgga,  de  vælcetjuolgge;  vælccet, 
Øxen  gled  ifra  Træet,  afso  velci 
muorast^  4,  calggat,  Renbæltet  gled 
af,  oagotas  calgai;  Slæden  glider 
ned  i  enhver  Fordgbning,  geris 
calgga  juokke  roggai ;  calgetet,  jeg 
gled  ned  i  Bækken  til  Knceet,  cal- 
getim  fielbmai  cibbi  ragjai;  5,  njap- 
paset,  Bæltet,  Strømpene  glede  ned, 
boagan,  suokok  njappasegje  vuolas; 
6,  navddaset,  naar  Foden  glider 
snubler  man,  olmuS  vieggas  go  juolgge 
navdas ;  7,  nallaset. 

Sv.  i,  njalkestet;  njalket;  2,  njap- 
pelct. 


jr  1 1  lU  lU  c  r 


236 


G 11  a  v  c 


Glimmer,  s.  i,  sægjaiii;  2,  sælg- 
gom. 

Glimre,  v.  1,  Sægjat;  sæjaidet; 
2,  sælggot-,  selgudet;  3,  sællot. 

Sv.  1,  kiket;  2,  paitet. 

Glimrende,  adj.  sægjad.  Sæ- 
gjadel.    Sægjadvuot. 

Sv.  kikok. 

Glimr  en,  s.  i,  sægjam;  sæjai- 
dæbme;  2,  sælggom;  selgudæbme;  3, 
sællom. 

Glimt,  s.  baiteni. 

Sv.  paitem. 

Glimte,  v.  baittelet^  baitestet. 

Sv.  paitet. 

G linds e,  v.  soavvot,  soavvat. 
Glindsende,  Sægjad. 

Sv.  kiket.    Kikok. 

Glip,  adv.  qua  f/fip  a/  noget, 
duSsen  saddat,  mannat  mastegen. 

Glippe,  v.  i,  vælttet,  Hanbei 
fjlippede,  doaivvo  veiti ;  2,  navddaset, 
Øxeshaftet  fjlippede,  afsonadde  navd- 
dasi. 

Glo,  s,  se  Glød. 

Glo,  v.  gavkkat,  kvad  glor  du 
efter?  han  glor  for  at  se  paa  dig, 
niaid  don  gavkak?  son  gavkka  gæccat 
du  ala. 

Gloende,  adj.  se  glødende. 

Glnhende,  adj.  1,  borre;  2,  gai- 
kodægje. 

Sv.  porolakcs. 

Glnbsfc,  adj.  njielle. 

Sv.  njælatakes;  njælanje. 

Glubshhed,  s,  njiellamvuol. 

Glug,  s.  raigag. 

Sv.  raikke. 

Glunt,  s.  gandda,  Glunter  kaldes 
halvvoxne  Drenge,  ganddan  gočcu- 
juvvujek  bællesaddo  barnek. 

Gtæde,  s.  illo,  illuivuol;  illos- 
mæbme. 

Sv.  1,  avo;  2,  Sabniahem. 

Glæde,  v.  1,  illodattPl;   2,  illos- 


mattel.     Glæde  sig,  glædes,    d,  i  Ho- 
det; 2,  illosmet. 

Sv.  avotet;   avodattet.     1,  Avoset: 

2,  avotalletj  3,  kerjotet;  4,  sabniahet; 
Glæden,  s.  1,  illodattem ;  2,  illos-' 

mattem.    1,  Illodæbme ;  2,  illosmæbme 

Glædelig,  adj.  1,  illolas;  2,  illo-, 
dattc. 

Sv.  avos. 

Glædeløs,  adj.  1,  illolæbme ;  2 
ilotaga.  Illotesvuot.  Gjøre  glædeløs , 
berøve  en  sin  Glæde,  illotuttet.  Be 
roves  sin  Glæde,  blive  glædeløs,  illo- 
tuwut. 

Glædesdag,  s.  illobæivve.  i 

Glædskab ,  s.  1,  illo;  2,  illolas-, 
vuot;  3,  havskudak. 

Glætsker,   s.  1,  gek;   2,  jækkej 

Glød,  s,  hilla.  ^i 

Sv.  i,  hila;  2,  sila. 

Gløde,  v.  blive,  være  qlødende 
1,  accaget;  2,  hilaiduvvat,  Brandew 
gløde,  raddek  hilaiduvvek.  Gløde 
gjøre  glødende,  1,  accagattet,  je^ 
glødede  Jernet,  accagaltim  ruovde 
brinfje  Gløden  til  at  qløde,  acca- 
gattet hila;  2.  hilaidiittet;  3,  cagatel 

Sv.  1,  cakkejet;  2,  silahetj  3,  ildol 
Silatet. 

Gløden,  s.  1,  accagæbme;  2 
hilaidubme.  1,  Accagattem;  2,  hilai- 
diilteni. 

Glødende,  adj.  i,  accagas,  glø 
dendeJern,  accagas  ruovdde ;  2,  hilla* 
las;  3,  cakkis,  rød,  glødende  Rødme 
rufsis,  cakkis  roadde;  3,  caggad, ///ø 
dende  som  en  Glød,  naar  flen  blive, 
glødende,  caggad  dego  hilla,  goal 
cakkid;  4,  biiolle.  1,  Accagasvuot;2i 
hillalasYUot;  3,  cakkisvuotj  4,  buolle-l- 
vuot.  1} 

Sv.  1,  acek,  aceken  takket;  2,  ildo-j 
jes;  3,  cakkeles;  4,  puoUeje.  ! 

Gnave,  v.  1,  gakkat;  2,  cappatj. 

3,  gerrif,  Musen  gnuver  paa  Kjødei]^ 


Gna' 


237 


God 


sapan  g-erri  birg-oitl;  4,  jurssat,  je(j 
kan  ikke  spise,  jcfj  maa  qiiave,  iin 
sate  borrat,  fertim  jurssat;  5,  o-oddct; 
6,  skuppit,  Støvleriie  q nave  Benene^ 
stivclak  gckkek,  skuppijek  julgid;  7, 
goarrat ;  8,  garhasattet^  9,  se  shjænde. 

■Gnaves,  garhaset. 

i     Sv.  i,  soppet;   2,  porret,  en  Sten 

i  I  Skoen  (jnavev  Fotlen,  kedkas  kab- 
makesne  juolkeb  porra;  3,  cæpet, 
Musene   ynaye,   snjærah    cæpeh;   4, 

■skuopet,  karvoh  kroppeb  skuopeh. 

I     Gnaven,  s.  i,  gakkam;  2,  cap- 

jpam;  3,  gerrim;  4,jiirssain;  5,  god- 
dem;    6,   skuppem;    7,   garhasattein. 

•Garhasæbme. 

,1  .  Gnaven,  adj.  se  vranten. 

\  Gnid^  s.  civros.  Faa  Gnid,  civ- 
rostuvvat.    Foraarsaye  Gnid,  či\TO- 

i Stuttet.      Sv.  euros. 

\     Gnide,    v.   1,   ruvvit,   gnide  det, 

\som  er  haardt,  for  at  det  kan  blive 
blødt,  ruvvit  mi  garra  læ,  vai  dibma; 

2,  (jnide    saa  det  knuses,   njuvddet; 

3,  skadnit;  4,  gnide  Fiskegarn  i 
Sne,  osvodet. 

Sv.  1,  ruvet,  pruvet,  gnide  Hæn- 
derne,  kætit  pruvet;  2,  kocot. 

G  ti  i  den,  Gnidninq,  s.  l,ruvvini; 
;2,  njuvddem;  3,  skadnim;  4,  osvo- 
.dæbine. 

Gnidsk,  se  Gnier. 

Gnidsel,     s.    giccam,     Tienders 
ijinidsel,  baui  giecam. 
\    Sv.  kriččem. 
i    Gnid  sle,  v.  giecat. 
I    Sv.  1,  kriččet;  2,  njikot. 
i    Gnier,  s.  1,  diggar;    2,  gnidjar. 
)    Sv.  \,  saige;  2,  kace. 

Gnieri,  s.  1,  diggarvuot;  2, 
?nidjarvuot. 

Sv.  saigastalleni. 
;i    Gnist,  cuodnam. 
'    Sv.  cuona,  Cuonem,  skgde  Gnister, 
cuoneniit  kacetet;  cuonak. 


Gnistre,  v.  1,  garggit,  Gnislerne 
gnistre,  euodnaniak  garggek;  gargetet, 
Ilden  gnistrede  af  Øxen,  avsost  dolla 
gargeti;  2,  cidggat,  Ilden  gnistrer^ 
dolla  eidggaj  cadgget;  3,  bækket; 
4,  ruossot;  ruosadet. 

Sv.  1,  oset,  tolla  osa;  2,  cuonaket. 

Gnis  tren,  s.  1,  garggim;  gar- 
getæbme;  2,  cidggani;  cadggam;  3, 
bækkemj  4,  ruossoin;  ruosadæbme. 

Gng,  s.  slabma. 

Sv.  klibma. 

Gnælle,  v.  1,  liessket;  2,  lædnjot; 
3.  cæikket. 

Sv.  1,  valot;  2,  valatet. 

God,  adj.  1,  buorre,  han  er  mig 
god,  son  Xæ  imm]ih\jLOYVQ;  god  Aften! 
buorre  ækked!  i  god  Tid,  buorre 
muddostj  gjøre  godt,  burid  buorre 
dagoid  dakkat;  god  for  Smerte, 
buorre  bafcasi;  det  er  nogel  bedre 
Qat  leve^  i  Polmak,  buorebus  dille 
Polmagest;  viiii  Gode!  buorracam! 
det  er  nok  godt,  men  ikke  godt  nok, 
læ  galle  buorre,  mutto  i  rieftoi  buorre ; 
holde  sig  for  god  til  noget,  jecas 
appar  buorren  masagen  adnet,  lokkat; 
meget  god,  buorak;  2,  baras,  du  er 
allerede  god  dertil,  don  jo  læk  baras 
dasa  5  bare ;  barhe ;  3,  šiega,  fem  gode 
Mil,  vit  siega  bædnegullam:  der  er 
endnu  et  godt  Stykke  at  gaa,  ain 
læ  siega  gask  va33et;  4,  bedre,  addh, 
Foden  er  lidt  bedre,  adabus  læ 
juolgge;  det  vilde  v  fere  det  bedste 
Sted,  dat  lifci  adamus  sagje;  5,  assa- 
las,  (skgldig,~)  de  vare  lige  gode  i 
den  Misgjerning,  si  legje  oft  assa- 
la^ak  dam  værredakkoi;  6,  give  en 
en  god  Dag,  i  gæstegen  fuollat;  7, 
del  har  gode  f^eje,  dertil  er  gode 
Raad,  i  læk  vades ;  8,  det  har  god  Tid, 
i  læk  hoappo,  hoapost;  assta  galle  or- 
rot;  9,  være  god  for,  a,  vægjet,  (istand 
til);  10,  b,  dokkalas,  ((igglig')-    Anse 


God 


238 


Go  d  lij  ert  i  gli  cd 


/or  70^,  biiorraSet;  buorrasavset.  Tage^ 
aiita(/e  for  (/od,  dokkitet,  neppe  an- 
taqer  jeg  den  3Iad  for  (jod  nok  til 
at  spise,  illa  dokkitam  dam  borrainus 
borrat.  Blive  (/od,  bedre,  i,  buor- 
ranetj  2,  blive  bedre  efter  at  have 
været  afsindif/,  daiketet;  v(c're  snart 
saa,  snart  saa,  daikatallat.  G/ore  (/od, 
bedre,  biiorredetj  buorebdct.  Behandle 
(jodt,  buorastet,  du  behandler  inir/ 
(fodl,  don  iiuio  sagga  buorastak. 
God  Behandlinr/,  bnorastæbme. 

Sv.  1,  puore;  puorebea  tab  anab; 
blive  bedre  tilsinds,  j)uorcljii  iniælai 
potet;  puorak;  f/od  Da(j!  puoraik! 
Je(/  lutr  ikke  seet  noe/ et  Godt  a  f  di(j, 
ib  mon  to  piiorit  leb  vnoidnam;  bedre, 
hedst,  pareb,  paraliamus,  paraimiis  j 
2,  aidagas,  ((/unsti(/).  Bet-,  som  er 
bedre,  parates,  jeg  har  intet  Bedre, 
i  le  musne  parates.  Piioranet,  hans 
Levnet  har  forbedret  si(/,  puoranam 
le  talle  so  viesom  lake;  paranet;  puo- 
rot.     1,  Puoretetj   2,  puorotet.     ^ 

Gode,  s.  1,  buorre,  det  holeste 
Gode,  alemus  buorre  5  det  kom  mig 
tilgode,  dat  munji  buorren  bodi;  2, 
holde  en  noget  tilgode,  gillat,  gierda- 
va35an  gillat;  3,  have  noget  tilgode 
hos  en,  mafsataddamus  adnet  gæstc- 
gen;  je(/ har  10  Spesier  tilgode  hos 
dig,  don  læk  miuiji  10  spesig  væl- 
golas;  4,  gjøre  en  tilgode,  guo5ofct 
guoimesj  5,  gjøre  sig  tilgode  med 
Jflad  og  Drikke,  diervasmattet  ječas 
borramu5ain  ja  jukkamusain.  Jfled 
det  Gode,  buri,  betaler  du  det  med 
del  Gode?  mavsakgo  dam  buri:  bu- 
rild;  buri  sagai. 

Sv.  puore;  med  det  Gode,  puri; 
puori  cada. 

Godt,  adv.  1,  burist,  han  tror  at 
gjøre  Alting  bedre,  son  gadda  buok 
buorebut,  -bun  dakkat;  nu  har  han  det 
bedre,  dal  buoreb  dille  sust  læ;  idag 


er  det  bedre,  noget  bedre  med  det  . 
Sgge,  odna  læ  buocce  buoreb,  bunre 
bug,  buoreb,  buorcbuS  guvllui;  al  be 
ngtte  en  Ting  det  bedste  man  kdh 
adnet  maidegen  buoremusat  go  væjo 
las;  501/1  jeg  bedst  gik,  buorciiiusa 
go  va33emen  legjim^  godt!  godt 
burist!  burist!  2,  bedre,  adal)ut,  mi. 
Fader  befinder  sig  lidt  bedre  en 
min  3f(}(ler,  adabu^^at  vægja  arcai 
go  ædnam;  ikke  med  det  bedste!  ■■ 
buoreiiuis  lakkai! 

Sv.  i ,  puorest ;  puorakit,  saa  niegi 
bedre,  tatte  puorebut^  2,  aimolaki, 
hau  lever  ikke  saa  godt,  i  sodj 
aimolaka  vieso;  han  op  f  orer  sig  ikk\ 
(jodt  mod  sit  3Iedmenneske,  i  sodl 
aimolaka  quoimines  tomofc.  i 

Godhed,  s.  1,  buorrevuot;  !»■ 
])Uorre,  mange  Tak  for  alle  Edet\ 
Godheder,  gittos  ædnag  buok  burinf 
ædek;  3,  barasvuot;  4,  buorre  miell;| 
have,  fole  Godhed  fornogen,  buorij 
iniela  gæsagen  adnet.  [ 

Sv.  1,  puorevuotf  2,  puore,  ve 
sin  Godhed  erholder  han  hvad  ha 
vil,  puorinas  sodn  0330  mab  so 
sitta  ;  3,  lasska ;  lasskem. 

Godartet,  adj.  1,  buorrenallalaj 

2,  buorrelagas;    -lagan,   dette  er  e 
godartet  Sggdom,    dat    læ  buorrela 
gan  davd.     1,  Buorrenallalasvuot 
-lagasvuot. 

Godd(edig,  adj.  se  godgjorend* 

Godgjørende,  adj.  buriddakkti 
buorrodalvke. 

Sv.  puoretakke;  puoretakkeje. 

Godgjorenhed,  s.  1,  buorre 
vuot;  2,  buorredakkamvuot. 

Godhjertet,   godhjertig,  adj. 
buorrolundulas;  2,  buorrevaimolas. 

Sv.  puorevaimolaš. 

Godhj ert ighed,  s.  1,  buorfc 
luonddovuot;    2,  bnorrelundulasvuq 

3,  buorrevaimolasvuot. 


Godlidcnde 


239 


Gra 


Godlidentle,  adj.  liogos.  Lie- 
gosct.    Liogosvuol. 

Godmo(li(j,  adj.  1,  biiorrcmiel- 
lalaš;  2,  buorrenallalas. 

Godinodif/eii,    adv.  iistebla^^at. 

Godmodif/hed,  s.  i,  biiorre- 
iinicllalašYiiot;  2,  buorrenallalasvuot. 
^  Gods,  s.  i,  ællo;  2,  daver;  3, 
igalvok,  Jxjohmands  Gods,  gavppe- 
olbnia  galvok;  4,  ædnamællo;  ædnani. 
ii»om  har  Gods,  ællolas. 

Sv.  1,  taver  j  2,  kalvo;  3,  oscS. 

Godsejer,  s.  ædnainised. 

Godsliq,  adj.  1,  smavvadakis; 
j-dakkel ;  2,  -rakis ;  3,  smatrakis,  gods- 
M(jl  o(j  beshedeu,  smavvadakis  ja  vuol- 
jlega5. 

Godslitjen,  adv.  smavvadakkaset. 
,  Godslighed,  s.  1,  sinavvadakis- 
^vuot;  -dakkelvuot;  2,  -rakisvuot;  3, 
sniatrakisvuot. 

Godthefiiidende,  s.  se  For- 
jgodthefindende. 

Godte,  (jotte  sic/,  v.  siioltaslallat. 


Godteii,  Gotten,  s.  siiottastalh 


j  Godtgjøre,  v.  i,  mafsat,  t/odt- 
Xjjøre  en  for  sin  llmacje,  gæsagen 
vaivcs  mafsat;  2,  diiodastet;  S,  dævd- 
det,  (jodtfijore  sit  Vdsarjn,  sanides 
jduodaštet,  dævddet. 
'i    Sv.  makset. 

'  Godt  f/j  ør  el  se,  s.  1,  mafsam; 
mafsamus;  2,  diiodastæbme;  3,  dævd- 
jdem. 

j     Sv.  puottosnak. 

»>  Godtroende,  adj.  1,  jakkolas; 
2,  jakkis. 

j^    Godlroenhed,  s.  IJakkamvuot; 
•;2,  jakkolasvuot;  3,  jakkisvuot. 

Godvillif/,    adj.   buorredattolas. 
Buorredattola^^at.  Buorredattolasvuot. 

Sv.  oskok.    Miælekt^  miælelest. 
,    Gold,  adj.  1,  saddotæbme,  f/olde 
Marker,  saddotes  ædnamak;   saddo- 
laga;  2,  se  Gjæl.     Saddotesvuot. 


Sv.  saddetckc;  saddetkenna. 

Gomme,  s.  se  Gutmne. 

Go  r ,  s.  se  Gaar. 

(iraa,  adj.  I,  cuorgaå, f/raa  Jlaar, 
naar  Ilaarene  hvidtne  af  alderdom, 
ciirgis  vuovtak,  go  vuovtak  boares- 
vnotTast  vilgudok;  2,  ranes,  (/raa 
Farve,  ranes  ivdne.  Et  graat  Dijr, 
ranok. 

Sv.  1,  ciiorkok;  2,  cuorre;  3,  gra- 
ves; graves,  cuorre  vuoptek. 

Graat,  adv.  1,  cuorgadet;  2, 
radnaset.  1,  Cuorgadvuot;  2,  ranes- 
vuot. 

Graad,  s.  i,  cierrom;  2,  gan- 
jaldæbme;  3,  riccom ;  briste  i  Graad, 
cierro-,  ganjaldisgoatlet. 

Sv.  Ijcerom;  2,  valom;  3,  njissem. 

Graadi(j,  adj.  d,  borriš;  2,  jug- 
nis,  et  f/raadifjt  Meimeske,  borris, 
jugni5  obnus;  3,  vuovddai;  4,  goartte. 
Bliiie,  være  ejraadif/,  i,  juogrjadet^ 
2,  goarttot.  Gjøre  graadic/,  goart- 
todet. 

Sv.  \,  vuobda;  2,  viækaporreje. 

Graadif/en,  adv.  borrislakkai. 

Graadiffhed,  s.  1,  borrisvuot; 
2,  jugnisvuot;  3,  vuovddaivuot. 

Sv.  runk. 

Graahærdet,  adj.  curgisvuov- 
tasas. 

Graameise,  s.  Sv.  kasepia. 

Graane,\.  1,  curgudet,  Skjægt/et 
er  qraanet,  skavcak  læk  curgudam; 
2,  ranudet,  Haren  og  Rij/ten  (jraa- 
ner,  blive  graa  om  Faaren,  njoam- 
mel  ja  rievsak  ranud  giddag.  Bringe 
til  at  granne,  1,  curgudattet,  Sorg 
og  Æderdotn  gjør  Haaret  graat, 
moras  ja  boaresvuotta  vuovtaid  cur- 
gadatta;  2.  ranudattet. 

Sv.  1,  ciiorkotet,  cuorotet,  Hovedet 
er  blevet  graat  paa  ham,  oivc  le 
suste  cuorotam,  cuorkotam;  corranet; 
2,  gravot.     Sgnes  graa,  gravaliet. 


G 


k  i  n  (1 


240 


Gra^ 


Graaskintl,  s,  huittur. 

Sv.  huitur. 

Graaværk,  s.  oarre. 

Sv.  1,  orre;  2,  kittelas,  40  Styk- 
ker Graaværk,  orrekittelas ;  40 
Stykker  Ræveskind,  repikittelas. 

Grad,  s.  1,  made,  i  den  Grad 
stærk,  at,  dam  made  gievr,  åtte;  2, 
milddo,  i  den  Grad  nlykkeliy,  at, 
dam  muddoi,  muddost  oasetæbme,  åtte; 
i  Hye,  mmdste,  største  Grad,  oft, 
ucemus,  stuorramiis  muddost  5  3,  buolv, 
i  Stæytskah^  4,  ærotiis,  (Forskjæl,) 
der  ere  Grader  i  Sundhed,  Lær- 
dom, ærotiisak  læk  diervasvuoda  sist, 
oappavaSviioda  sist. 

Gradevis,  adv.  maqislaga  ma- 
rjistaga. 

Gram,  adj.  vassalas. 

Sv.  nirbmok. 

Gramse,  v.  doppit. 

Gran,  s.  1,  rip,  rippa,  rippagæcce, 
ikke  et  Gran,  ikke  det  allermindste,  i 
rippagæcce,  i  ucemusge;  2,  at  bie  et 
lille  Gran,  ucca  boddus  vuorddet. 

Sv.  rip,  ripas. 

Gran,  s.  guossa;  gosa. 

Sv.  kuosa;  en  tør  Gran,  ruotko. 

Grande,  s.  se  JSabo. 

Grand,  adj.  darkel. 

Grandt,  adv.  i,  darkelet;  2, 
burist. 

Grnndyiveliy ,  adj.  1,  ahnos^ 
2,  diedolaS;  diettelas,  det  er  yrand- 
yiveliyt,  at  han  har  tayet  feil,  almos, 
diedolas  læ,   åtte  son  læ  mæddadam. 

Gran  dy  iveliyen,  adv.  1 ,  almo- 
set;  2,  cielgaset;  3,  dævvasi. 

Grandyiveliyhed,  s.  i,  die- 
(lolasvuot;  2,  cielgasvuot. 

Grandt  seende,  adj.  buristoaidne, 
den  yrandtseende  Menneskekjender, 
buristoaidne  olbmuiddiette.  Grandt- 
seenhed,    buristoaidnemvuot. 


Grandske,  v.  1,  darkkot,  je 
yrandsker  dine  Ord,  darkom  du  sanid 
darkotet,  yrandske  oy  fritte,  darkot( 
ja  jæratet;  darkodet;  darkostet;  ; 
dudkkat,  yrandske  oy  pønse,  diidkk: 
ja  smiettat;  dudkafet,  yrandske  t 
undersøye,  dudkatet  ja  cogardet. 

Sv.  ocatet. 

Grandsker,  s.  1,  darkko;  dai 
kotægje;    darkodægje;    darkostægji' 

2,  dudkke^  dudkatægje. 
Grandskerblik,    s.    i,   dark( 

dægje-,    2,  dudkatægje  gæcadæbmi 

3,  darkkodam-,  dudkkam  gæcadæbm 
Gr  ands  k  en ,  Grandskniny,  s, 

darkkom;  darkotæbme;  darkoda-bnr 
Guds  Ords  Grandskninq,  Ibmel  sar 
darkodæbme;  darkostæbme;  2,  dud 
kam;  dudkatæbmc;  dudkatns,  /ti 
paabød  Grandskninyer  oy  Eftt- 
spørysler,  son  gocoi  dudkatusaid  ;. 
jæratusaid.  ' 

Grandskninysevne ,  s.  i,  da  • 
kodam-,  2,  dudkkam  jierbme.         ' 

Grankonyle,  s.  bacak.  '. 

Sv.  paca,  pacek. 

Grankvister  fulde  med  Bi^, 
s.  Sv,  låvetak.  ; 

Granskov,  s.  guossavuobme.  ] 

Sv.  i,  kuosest,  kuosestak;  2,  kt'- 
savuome.  ; 

Gr  an  træ,  s.  guossamuor.        i 

Grantømmer,    s.  guossahirs> 

Grav,  s.  1,  havdde;  2,  rogl 
Sand-  fandyrav,  saddo-  caccerogj. 

Sv.  1,  haute  5  2,  rogge;  3,  kain  i; 

4,  palok;  5,  gruopta. 

Grave,  v.  1,  goaivvot,  yrave  } 
Grav,  rogge  goaivvot;  2,  rapj'", 
vi  yravede  ved  Siden  a  f  hinandk 
jey  til  min  Son,  han  til  sin  Svig?i 
moder,  moi  baldai  ravoime,  mon  ba.f- 
nasam,  son  vuodnasis;  3,  roggat,  <7rii« 
Grave,  havdid  roggat,  rappot;  ^fij" 
op  lidt  Ild  til  min  Pibe,  rogast  11 0 


Grave 


241 


G  r  i  b  c  n 


bippoi  dolla ;  4,  grave  i  Sneen  efler 
Mose,  om  Renen,  cegardet. 
Sv.  1,  palet^  2,  avet;    3,  rogget; 

4,  javestet.     Som  han  graves,  pale- 
takes. 

I  Graver,  s.  l,goaivvo;  2,  rappo; 
3,  rogge;  4,  goaivvom-,  rappom-, 
roggani  olmai. 

I      Gravning  f    s.    1,   goaivvom;  2, 
{  rappom ;  3,  roggam. 

Gravfred,  havdderaffhe. 
,  Gravmiiide,  s.  havddeba33e. 
;  Gravskrift,  s.  havddecal. 
Gravsted,  s.  havddesagje. 
Gravstikke,  s.  1,  rogganas;  2, 
roggamruovdde. 
Sv.  sacemroute. 

Gravøl,  s.  havdadume  hæjak. 
Greh,  s.  hurk. 

Greb,  s.  1,  doppim;  2,  valddem; 
3,  se  Hank  II  4,  vide  det  rette  Greb 
paa  naget,  diettet  moft  rieftes  lakkai 
(mænnodet  mainegen;  have  det  rette 
Greh  paa  noget,  adnet  rieftes  diedo 
moft  mainegen  mænnodet. 

Gren,    s.    1,  oafse,  hcenge  noget 

j  paa  en  Gren,  oafsai  maidegen  bigjat; 

2j  suorgge.    Grene  sig,  blive  grenet, 

1,  oafsot;    2,  surgidet.       Som  ingen 

^  Grene  har,  er  nden  Grene,   oavse- 

tæbme.     3Iiste,  berøves  sine  Grene^ 

oavsetuvvut.     Berøve  (et  Træ  sine) 

I  Grene,  oavsetuttet. 

I     Sv.  1,  okse;    2,  suorge;  3,  suore, 

,  denne  Elv  har  mange  Grene,  modde 

.  suereh  læh    tane  ænon;  4,  harreje; 

5,  karek.    Suorgot;  suorgetet.   Akse- 
,,  tebme. 

\  Grene,  s.  uldent Dækken,  radno. 
'i  Sv.  1,  okkel;  2,  krano. 
■i  Grenet,  adj.  1,  oafsai;  2,  som 
'har  kragede  Grene,  roanccai;  3, 
,  badnasas,  tagrenet  Fork,  guoftbad- 
\  nasas  hares.     Oafsaivuot. 

I        Pforsk- lappisk    Ordbot/. 


Sv.  1,  oksai,  oksek;  2,  suorgek* 
Gribe,  v.  1,  doppit, /yrtft /mm  otii 
Halsen!  doppi  su  cævat  birra!  2, 
valddet;  3,  gribe  i  Luften,  i  Farten, 
i  det  noget  falder,  rinder,  triller, 
duosstot;  4.  gribe  efter,  happarattet, 
jeg  greb  efter  og  fik  Tag  i,  happa- 
rattini  ja  hapetim;  happelastet;  5, 
havrastet*,  6,  gribe  med  Hløer,  ga- 
3astet,  Falken  greb  Rgpen,  falle 
rievsak  ga3asti;  7,  goavvot,  Ørnen 
griber  Fug/ene,  goasskem  loddid 
goavvo;  gribe  fat  i  Haaret,  vuov- 
taid  goavvot  gid ;  8,  gribe  efter  med 
udspilede  Klør,  raivastet,  ravjastet; 
9,  gribe  en  under  armene,  \ækketet ', 
doarjot;  10,  gribe  om  sig,  viddanet; 
Ilden,  Sggdommen  greb  mere  og  mere 
om  sig,  doUa,  davd  viddani  ja  vid- 
dani,  viddasabbuid  viddasabbuid  nianai; 

11,  gribe   sig    an,    ælsaret  barggat; 

12,  gribe  til  al  gjore  noget,  riobniat; 
gribe  til  Flngten,  riebmat  batarussi 
mannat;  bataraddasgoattet;  disse  tre 
Hjul  (jribe  ind  i  hverandre,  dak 
golm  jorrelak  doppijek,  valddek  nubbe 
nubbai;  13,  gribe  en  Sag  an,  alge- 
tet.  Gribes,  1,  doppitaddat;  2,  fati- 
taddat,  han  blev  grebet  i  Tgveri, 
suoladedin  doppitaddai,  fatitaddai. 

Sv.  1,  toppet-,  2,  tuobbetet;  3, 
sorjot,  gribe  med  Kløerne,  Haan- 
den,  ka3i,  kætin  sorjot;  4,  gribe  efter, 
hapadet;  5,  caukestet,  gribe  til^  6, 
valdet;  7,  ripset;  8,  gribe  sig  an, 
kæcelet  famost  vigget;  9,  tjribe  an 
en  Sag,  alget,  algetet. 

Gr  ib  en,  s.  1,  doppim;  2,  vald- 
dem; 3,  duosstom;  4,  happarattem; 
5,  happelastem;  6,  havrastæbme;  7, 
ga3astæbme;  8.  goavvom;  9,  væk- 
ketæbme;  10,  doarjoni;  11,  vidda- 
næbme;  12,  algetæbme.  1,  Doppi- 
taddamj  2,  fatiladdam. 

16 


Gridsk 


242 


Gridsk,  adj.  1,  halidægje;  2, 
vainotægje. 

Sv.  i,  vaimok  2,  hanes. 

Gridskhed,  s.  1,  halidæbme;  2, 
vainotæbme. 

Grim,  adj.  fasste.  Fastet.  Fa- 
stesvuot. 

Grimase,  s.  nirvvom;  nirvotad- 
dam.     Gjøre    Grimaser,  nirvotaddat. 

Grime,  s.  bagge.  Lægge  Grime 
paa,  baggotet. 

Sv.  i,pagge;  2,  vuognes,  hvormed 
Hunden  hindres  fra  at  bide  Re- 
nene.  Lægge  Grime  paa,  1,  pag- 
gotet;  2,  vuognestet;  vuognetet. 

Grin,  s,  nirvvom. 

Grind,  s.  rid,  ridda,  føre  Faa- 
rene  i  Grinden,  labbaid  riddi  doalvvot. 

Grindstok^  s.  riddabanek, /^«m- 
mene  stikke  Hovederne  imellem 
Grindslokkene,  labbak  oividæsek  cak- 
kek  riddabani  cacfa,  gaskal. 

Grine,  v.  1,  nirvvot,  hvad griner 
du  af  der?  maid  nirvok  dast?  2, 
cufccat;  3,  siggudet;  4,  vise  Tænder, 
njæ33et^  5,  vi33et,  om  Hunde,  Ræoe. 

Sv.  1,  njisset;  nji3et,  sner3et,  vise 
TVenrfer,  panit  sner3et;  3,  næcostallet. 

Grinen,  s.  1,  nirvvom;  2,  cufc- 
cam;  3,  siggiidæbme. 

Grinet,  adj.  i,  nimmiirakis;  2, 
siggudægje.  1,  Nimmuram-,  2,  bælk- 
kamlakkai.  1,  Nimmurakisvnot;  2, 
bælkalasvuot. 

Gro,  v.  1,  saddat,  Grcesset  gror, 
rasse  sadda ;  2,  savvot,  (heles),  Saa- 
rei  gror,  havve  savvo. 

Sv.  1.  saddet;  2,  savvel,  Saaret 
er  allerede  groet  tit,  juo  le  tat  have 
savvam. 

Groning,  s.  i,  Saddam;  2,  sav- 
vom. 

Grov,  adj.  i,  guormes,  Melet  var 
grovt,    guormes     læi   jaffo;     du   er 


temmelig   grov   i  dine   Udtryk,    don 

læk  melgad  guormes  sagaidassad;  2, 

hurvvai,  en  grov  Pels,  hurvas  bæsk; 

3,   roates,    ruotes;    4,    hirbmad,   e». 

grov   Synd,    hirbmad    suddo.      Anst 

for  grov,    guorbmaset.      B/ive  grov 

grovere,    1,   guormasmet,   Huden  et 

hegyndl  at  blive  grov,  likke  læ  guor- 

masmašgoattam^  2,  hurvvot.      Gjørt^ 

grov,  grovere,   1,  guormasmattet^  2 

hurvodet. 

Sv.     1,    gruopes;    2,    torssok;    3 

kassa,  en  gt^ov  Stemme,  kassa  kiæl 

kassok. 

Grovt,    adv.    i,   guorbmaset;  2, 

hurvvat;  3,  roattaset. 

Grovhed,  s.  d,  guormes vuot ;  2; 

hurvvaivuot;  3,  roatesvuot.  J 

Gro  velige  n,  adv.  hirbmad  lak 

kai;  hirbmadet. 

Gru,  s.  1,  hirbm;  2,  ballo.  i 

Grube,  s.  rogge.  j 

Sv.  1,  rogge;  2,  palat.  i 

Gruble,  v.  lossis  jurddagid  adne i 
Grubler,  s.  lossis  jurddagid  a  dnr; 
Gru  bien.     Grubleri,     s.     lossi 

jurddagak.  jj 

Sv.  losses  ussolmes.  ( 

Grud,  s.  se  Grus.  j 

Grtie,  v.  1,  suorgganel;  2,  balla,' 
Sv.  pallet.  i 

Grue  Ise,  Gruen,  s.  1,  suorggal 

næbme;  2,  ballam.  { 

Gruelig,     adj.     1,    hirbmad;    'Å 

suorgadlas.  | 

Sv.  i,  harbmes;  2,  vuovdnai.  I 
Grueligen,    adv.    1,   hirbmadcj 

2,  suorgadla33at.  j 

Gruelighed,  s.  1,  hirbmadvuol 

2,  suorgadlasvuot. 

Grum,  adj.  se  grusom. 
Grums,  s.  moivve. 
Sv.  1,  moive;  2,  smaile. 
Grumse,  v.  moiwit. 


Grumse 


243 


G  r  II » (1  f  1  a  d  e 


Sv.  1,  moivvet;  2,  smailet. 

Grumset,  adj.  moivvai,  grumset 
1  Vandt  nioivas  cacce.     Moivaiviiot. 
1      Sv.   1,   moivas;    2,  smaile;    sniaile 
I  cacce. 
'      G run  dy   s.   1,   vuoddo,  jeg   for- 

■  staur  det  fra  Grunden  af,  vuodost- 
rakkan  dam  arvedanij  fægge  Grun- 
den   til   en    Bygning,    vieso    vuodo, 

■  vuodo  viessoi  bigjat;  ødelægge  fra 
Grunden  af^  viiodostrak  hævatet;  2, 
boddo,  Finsk  kan  jeg  fra  Grunden 
af,  siiomao;iela  boddost  boddi  matam; 

3,  usikker  Grund,  obmo,  træde  paa 
usikker   Grund,    obmoi    duolinastctj 

4,  bodne,    alt    Iwad    som   rører  sig 

■  og  lever  i  Havets  dijhe  Grtmde, 
buok,  mi  ave  čier|al  bodnin  likka 
ja  ælla;  5,  coakke,  der  ere  Grunde 
i  Havet,  Elven,  coagek  læk  avest, 
dænost ;  JSaaden  stedte,  kom  paa 
Grund,  vanas  coage  ala  manai,  sad- 
dai ;  6,  njuor,  (tiskegrund)  5  7,  fieram ; 
8,  gargg-o;    9,   saddok;    10,    ædnam, 

'fske,  jage  paa  egen  Grund,  oaggot, 
bivddet  jecas  ædnamest;  H,  silljo; 
(Tomt)  12,  alggo,  IfPgge  Grunden  til 
ens  Ltjkke,  a\go,  vuodo  bigjat,  dakkat 
guoimes  buorre  dillai;  13,  de  første 
'Grtmde,  (Beggndelsesgrundene,)  i 
Guds  Ord,  i  Videnskaberne,  Ibmel 
sano,  diedoi  alggobagadusak  alggooa- 
pok;  14,  ruotas;  15,  asse;  16,  sugja, 
Grunden  til  hans  Ulykke,  su  oase- 
tesvuoda  ruotas,  a§5e,  sugja  j  uden 
Grund paastaa  naget,  aššetaga,  suja- 
taga  maidegen  naggit',  17,  paa  Grund 
af,  ditti,  dam  dilti,  dam  aššest,  dam 
asse  ditti;  18,  i  Grunden  er  han  intet 
slet  Menneske,  luondos  mield  bahha 
olnius  i  læk ;  19,  aidonessi,  i  Grunden 
er  jeg  ham  god,  aiddonessi  sunji 
buorre  læni  5  20,  i  Bund  og  Grund, 
modostrakkan;  aibasrakkan;  21,  skijde 
H  Skib  i  Grund,  skipa  baccel  vuo- 


gjom  lakkai,  åtte  vuogjo.  Komme, 
geraade  paa  Grund,  coakkot,  vi  kom 
paa  Grund,  mi  coagoimek.  Sætte  paa 
Grund,  cokkotet,  han  satte  med  Flid 
Baaden  paa  Grund,  ævto  dato  mield 
son  vadnas  cokkoti. 

Sv.  1,  vuodo ;  2.  botne,  podne  •,  3, 
plijo;  4,  kaid;  saddokaid;  5,  coke, 
cokalm,  cokalmes;  cokat,  cokatak, 
Qlavt  Vand,)  6,  quorgo;  7,  njuor; 
8,  vade  5  9,  vikke. 

Grund,  adj.  coages.  Coages- 
vuot. 

Sv.  1.  cokes;  2,  slenjo,  en  lang- 
grund  Strand,  slenjo  kådde;  3, 
quorgoi. 

Grundaarsag ,  s.  i,  valddo-, 
2,  oaivveašše. 

Grundafgift,  s.  1,  ædnam-,  2, 
silljoværro. 

Grundbegreb,  s.  1,  valddoar- 
vadus;  2,  valddooaivadus. 

Grunde,  v.  1 ,  vuoddodet, grunde 
sit  Ilaab,  sit  Hus  paa  Klippen, 
doaivos,  viesos  bavte  ala  vuoddodet; 
2,  en  grundet  Formodning,  jaketatte 
doaivvo;  3,  en  grundet  Frygt,  duo- 
dalas  ballo;  4,  det  grunder  sig  blot 
paa  Rygter,  dat  dusse  njalmesagak 
læk,  njalinesagai  mield  læ. 

Sy.  vuodotet. 

Grunden,  s.  vuoddodæbme. 

Grunder,  s.  vuoddodægje. 

Grunde ,  v.  1,  jurdaset;  2,  guora- 
tallat,  da  jeg  ret  alvorlig  havde  grun- 
det paa  Tingen,  go  darkkelet  asse 
læm  jurdasaddam,  guoratallam. 

Sv.  grudnot. 

Grunden,  s.  1,  jurdasaddam;  2, 
guoratallam. 

Grundejer,  s.  1,  ædnam-,  2, 
silljo-,  3,  sagjeised. 

Grund  falsk,  adj.  aibas  boassto. 
Aibas  boasstovuot. 

Grundflade,  s.  vuoddo. 
16* 


Grund  for  bedring 


244 


Græde 


Grundf'orhedrin(] ,  s.  duot 
buorradus. 

Gr  uti  d  for  s  kje  1 1  i  ff ,  adj.  aibas 
ærralagas.     Aibas  ærralagasvuot. 

Grundfæste ,  v.  1,  vuoddodet; 
2,  viiodo  big-jat,  dakkat;  3,  vuodo 
nannil,  g-iddit. 

Sv.  vuodotet. 

Gruitdherre,s.  ædnamised,  æd- 
namhærra. 

Grundicf,  adj.  1,  vuodolas,  det 
Ord  er  griindifjere,  vuodolabbo  læ 
dal  sadne;  2,  fierjal,  grundig  Lær- 
dom, ciegqales  oappo. 

Gr  Ull  di  gen,  adv.  1,  vuodost; 
2,  vuodola^jat;  3,  ciegqalet. 

Sv.  1,  kitta  vuodost  j  2,  oUast. 

Grundighed,  s.  1,  vuodolas- 
vuot;  2,  cieqalvuot. 

Gru nd/,  raft,  s.  valddofabmo, 

Grundlag,  s.  1,  viioddo;  2,  algo- 
alggo;  3,  vuosteinuš  alggo. 

Grundleje,    s.  ædnamdakkamus. 

Grundlinie,  s.  vuoddosargastak. 

G  rund  lov,  s.  oaivvelak. 

Grundlægge,  v.  1,  vuoddodet; 
2,  vuodo  bigjat,  dakkat. 

Grundlæg  geise,  Grundlæq- 
Iling,  s.  1,  vuoddodæbme;  2,  vuodo- 
bigjam,  dakkam. 

Grundlægge  r,  s.  vuoddodægje. 

Grundløs,  adj.  1,  vuodotæbme; 
2,  bodnetæbme,  Guds  grundl ose  3Ii- 
skundlied,  Ibniel  vuodotes,  bodnetes 
arkahnastem ;  3,  dusialas;  4,  guoros, 
en  grundløs  Beskyldning,  dussalas, 
guoros  soaimatus. 

Grundløshed,  s.  1,  vuodotes- 
vuot;  2,  bodnetesvuot;  3,  dussalas- 
vuot,  dussevuot;  4,  guorosvuot. 

Grundregel,  s.  1,  oaivvenjulg- 
gim^  2,  -njuolgadus. 

Grundskat,  s.  \,  ædnam-,  2, 
silljoværro. 


Grundsknd,  s.  vuogjombač6em 

G  runds  pr  og,  s.  alggogiel. 

Grundsten,  s.  vuoddogædgge. 

Grundstof,  s.  1,  alggo;  2,  alg- 
goavnas. 

Grundvold,  s.  vuoddo. 

Grnndærlig,   adj.   ollesrehalaj' 

Grunke,  s.  cobma.  i 

Gruppe,  s.  joavkko. 

Grus,  s.  Sv.  sar. 

Grusom,  adj.  goavve,  hirbmad 
goavve. 

Sv.  1,  assmak;  2,  seides. 

Grusomt,  adv,  goavvet,  tn() 
grumt,  (jrusomt  a/sted,  goavvet  mæn 
uodef, 

Grusomhed,  s.  goavvevuot. 

Gi'y,  s.  kuns  i  Sammensætningei\ 
guofso. 

Sv.  quokso. 

Gry,  v.  cuvgudisgoattet,  Dage 
gryr,  bæivve,  guofso  cuvgudisgoatt 

Sv.  \,  cuoukot;  2,  peivot;  3,  quokj 
pajana. 

Gryning,      s.     cuvgudæbme; 
Gryningen,  cuvgudedin. 

Gryde,     s.    i,    ruitto ;    2,    ude  i 
Fødder,  batte;  d,  dyb,  men  ikke  vu 
suinppogævdne. 

Sv.  1,  gruto;  2.  pate. 

Gryn,  s.  1.  suormek;  2,  rievne/ 
Have  Grtjii  i  Suppe,  surkolastet. 

Grynte,  v,  1,  ruovggat,  Rem 
grynter,  boaco  ruovgga;  2,  skurkk& 
Svinet  grynter,  spidne  skurkka. 

Sv.  1,  murgestet;  2,  om  Svint 
snorkeset. 

Gryn  ten,    s.    i,    ruovggam; 
skurkkam. 

Græde,  v.   i,  cierrot,  mit  H jer 
græder    ikke    mere    over    de    Or] 
vaibmo  must  i  daid   sanid   sat  cien 
2,  ganjaldet;  3,  græde  sagte,  runa 
def;     4,    rieccof,    riecaidet.    Barn 


G  r  æ  d  c 


245 


Iio 


PP' 


\gr(eder,  manas  runaid,  riecco;  5, 
ville  til  at  f/ræde,  hikket.  Jirinqe 
til  at  (jræde,  oierotet,  han  braffte 
mig  til  at  græde  og  sør-fje,  cieroti 
ja  niorastafti  imio.  Tilbojelig,  snar 
til  at  qræde^  čirrulaš,  en  saadan 
Gvæder!  daggar  cirrulaS!  snar  til 
at  græde,  snar  til  at  le,  cirriilas  ja 
boagostakis.  Čirrulašvuot. 
Sv.    1,  cerot;    2,  valot;    3,  smaa- 

\ græde,  njisset. 

Gr æ den,  s.  1,  cicrrom;  2,  gan- 
jalflæbme;  3,  ninaidæbme ;  4,  rieččom; 

iriecaidæbme;  5,  hikkem. 

,  Græmme ,  v.  1,  morastattet;  2, 
bafcagattet;  bavcastattct  j  3,  vaivedet, 
det  græmmede  mig,  dat  morastatti 
muo,  dat  bafcagatti,  bavcastatU,  vai- 
vedi  muo  vaimo.  Græmme  sig,  føle 
Græmmelse,  1,  bafcaget;  2,  bavca- 

Istet,    et  Hjerte,    som  græmmer   sig, 

(bafcagægje,    bavcastægje  vaibmo;  3, 

igræmme  sig  til  Døde,  morrasest  læt 
jubmem  vuoUai. 

I     Sv.    1,  vaivelet;   2,  græmme  sig, 

ivaivastovet. 

i     Græmmelse,  s.  1,  vaibmobavcas; 

,  2,  bafcagæbme. 

I     Sv.  1,  vaive;  2,  surgo. 

V-  Grændse ,  s.  i,  ragja,  neppe 
staar  han  over,  han  er  paa  Grænd- 
sen  af  Døden,  illa   læ  hæg  cuolast, 

(jabmem  rajast  læ;  2,  rajadak. 

>j(    Sv.  1,  raja,  kraja;  2,  ruobd. 

'j     Grændse,  v.  1,  rajast  læt,  rajaid 

iadnet,  Finmarken  grændser  til  Sve- 
rige, Sameædnam  rajast  læLaddeæd- 
nam ;  2,  lakkalagai  orrot,  de  to  Lande 
grændse  til  hinanden,  dak  guoft 
■ædnamak  lakkalagai  oroba;  3,  lak- 
kanet  j  4,  hans  Utaalmodighed grænd- 
ser uoget  nær  tit  det  Utrolige,  sil 
gierddamættomvuottaillalæjakkemest, 
li  læk  lakkage  jaketatte. 


Grændsebefaring,  s.  rajaid- 
mannam. 

Grændsebe sigtelse ,  s.  rajaid 
iskadæbme. 

Grændsebestemmelse,  s.  i, 
ragjaarvvaliis ;  2,  -asatus. 

Grændselinie,  s.  ragja. 

Grændse  løs,  adj.  mæretæbme. 
Mæretesvuot. 

Grændsemærke ,  s.  ragja- 
mærkka. 

Sv.  1,  rajamærkj  2,  -vitta. 

Grændse  skje  I,  s.  ædnamjuokko; 
ædnamjukkujiibme.     Sv.  rajejuoko. 

Græ's,  s.  1,  rasse,  det  ene  Græs 
visner,  det  andet  voxer,  nubbe  rasse 
golnna,  nubbe  rasse  sadda;  2,  det 
første  Græs,  ratta,  naar  det  nye 
Græs  gror,  er  31elken  allerkraf- 
tigst,  ^a  ratta  sadda  de  buokvæ- 
galamus  læ  mielkke;  3,  Græs,  som, 
voxer  paa  tilsaaede  Enge,  sidno, 
sinok,  mak  gilvvagiddidi  saddek;  4, 
Skovgræs,  suoinek,  Skovgræsset  hol- 
der sig  til  Sneen  falder,  suoinek 
binddek  dassaci  go  muota  gacca; 
5,  visnet  Græs,  som  benyttes  om 
Vaaren,  rissko.  Sanke  dette  Græs, 
risketet.  Mangel  paa  Græs,  rase- 
tesvuot.     Gaa  paa   Græs,  guottot. 

Sv.  I,  grase;  2,  frodigt  Græs, 
akke;  3,  det  første  Græs,  snuotte; 
4,  snace. 

Græsbar,  adj.  rasetæbme,  en 
Jord,  hvor  intet  Græs  voxer,  ra- 
setes  ædnam.  Blive  græsbar,  ra- 
setuvvut.  Gjøre  græsbar,  rasetuttet. 
Rasetesvuot. 

Sv.  grasetebme. 

Græsbnnd,  s.  rasseædnam. 

Gr  æ  sg  ang ,  s.  1,  guotto  ;  2, 
guottom  sagje.      Sv.  guoto. 

Græs  hoppe,  s.  rasselokko. 

Sv.  lok. 


Græsland 


246 


Giidindviet 


Græsland,  s.  rasseædnam. 

Sv.  1,  akke-  2,  grassas  ædnam. 

Græsrifj ,  adj.  rassai,  den  Mark. 
er  yræsri(jere,  rassab  læ  dat  ædnam. 
Rassaivuot. 

Gr  fesse  f  v.  gaa  i  Græsgantje, 
guoltot.     Lade  græsse,  guodotet. 

Sv.  quotot.     Quototet. 

Grtesselig,  adj.  1,  issiiras;  2, 
hirbmos.  Noget,  som  er  græsseligt, 
baldanas. 

Sv.  1,  alvos;  2,  vuovdnaij  3, 
harbines. 

Græs  seil  gen,  adv.  \,  issuras- 
sat;  2,  hirbmoset.  Issurasviiot;  2, 
hirbmosviiot. 

Græsstraa,  s.  rasseoalgge. 

Sv.  grasecole. 

Græstorv ,  s.  i,  lavdnje;  2, 
lavbme. 

Sv.  1,  lannje;  2,  tarfe. 

Gr æ sv  old,  s.  ridde. 

Sv.  vuoce. 

Græsvæxt,  s.  rassesaddo. 

Sv.  akke. 

Grætten,  adj.  1,  ærddoi;  2,  ed- 
dulas.  Eddulaslakkai.  1,  Ærddoivuot; 
2,  eddulasvuot. 

Gr  ød,  s.  suokkad. 

Sv.  grauca;  ragca. 

Grøde,  s.  saddo. 

Sv.  1,  saddo;  2,  akke. 

Grøft,  s.  rogge.  Fuld  af  Grøf- 
ter, roggai. 

Sv.  rogge. 

Grøn,  adj.  ruonas,  de  ere  ikke 
skaarne  medens  de  vare  grønne, 
ile  vare  visnede,  æi  læk  cuppiijuvviim 
ruonas  aige,  gobinam  legje.  ^nse 
for  grøn,  ruonaset. 

Sv.  gruonok,  gruonas,  gruones. 

Grønnes,  \.  1,  ruodnadet,  Jor- 
den beggnder  at  grønnes,  ædnam 
riiodnadiSgoatta;  2,  riiodnat,  naar 
Knoppen    springer   ud,    da  beggnde 


Skovene  at  grønnes,  go  iirbbe  luod 
dan  de  vuovdek  ruodnasgottek;  J 
ruonasmet.  Bringe  tit  at  blive  grøt 
grønnes,  1,  ruonasmattet;  2,  ruodna 
dattct. 

Sv.  gruonotet;  ædnam  griionota. 

Grønspæt,  s.  caitae. 

Gubbe,  s.  1,  gales;  2,  vuoraf 
3,  boadnja;  boadnjakus;  boadnjahuv 
viim. 

Sv.  1,  podnje,  podnjekus;  2,  kalle : 
kalleskus.  ' 

Gud,  s.  Ibmel. 

Sv.  Jubmel,  ibmal.  Gud  b€dr(\ 
Gud  naade  ham  !  gunnotes  so  1       I 

Gudbarn,  s.  ristmanna. 

Sv.  kristemana.  I 

Guddom,  s.  ibmelvuot.  \ 

Sv.  jubmelvuot.  i 

Guddommelig ,  adj.  ibmelai; 
Ibmelaj^at.     Ibmelasviiot. 

Sv.  jubmelas. 

Gudelig,  adj.  1,  ibmellagas;  ! 
ibmelballolas;  3,  basse,  skjænke  sir. 
Midler  til  gudeligt  Brug,  daverid( 
addet  ibmelballolas,  basse  adnujiibm£| 

Gudeligen,ad\.  1,  ibmellaga3§a| 
2,  ibmelballolaj^af;  3,  basselakkai. 

Gudelighed,  s.  1,  ibmellagaS 
vuot;  2.  ibmelballolasvuot;  3,  basse 
vuot. 

Gudforældre,  s.  1,  ristvanhe 
mak;  2,  ristacce  ja  ristædne. 

8v.  kristace  ja  kristedne. 

Gudfrggtig,  adj.  ibmelballola; 
Ibmelballola^^at.       Ibmelballolasvuo 

Sv.  jubmelpallolas;  -pallejes.        \ 

Gudlieyigiven^ad'}.  ibmeli,  ibm» 
gitti  addujiivvum,  det  gudhengivn 
Hjerte,  dat  ibmeli,  Ibmel  gitti  addui 
juvvum  vaibmo.  j 

Gudhengivenhed,  s.  Ibmeli 
Ibmel  gitti  addujiibme.  < 

Gudindviet,  adj.  1,  Ibmeli  bal 
sotuvvum;  2,  -namatuvvum.  , 


Gudløs  247 

I    Gudløs,   adj.  ibmelmætlom.    Ib- 
melmættoset.     Ibmelmættomvuot. 
,    Sv.  jubnielattes;  jubmelaptes. 

Gudsbespottelse,  s.  ibmel- 
bilkadus. 

Gtidshespotter,  s.  ibmelbilke- 
dægje. 

I     Gudsbord,  s.  ibmelbævdde. 
I    Gudsdyrkelse,  s.  1,  ibmelbalv- 
ivalæbme;  2,  -balvvalus. 
1    Sv.  1,  jubnielen  pittotem;  2, -pas- 
sotcni. 

Gudsforgaaen,  adj.  1,  ibmel- 
isuppijægje;  2,  ibnielmættom.  Ibmel- 
mættoset.  1,  Ibmelsuppimvuot;  2, 
ibmehnættomvuot. 

:    Sv.  1,  jiibmelheitanes;    2,  jubmel- 
lattes. 

Gudsfornægtelse,  s.  1,  ibmel- 
jbiettalæbme;  2,  -biettalus. 

Gudsforncegter,  s.  ibmelbiet- 
italægje. 

[    Guds  fr  y  gt,  s.  ibmelballo. 
I    Gudshus,  s,  ibmelviesso. 
.    Gudskundsk ab ,  s.  ibmeldietto. 
j    Gudslam,  s.  ibmellabes. 
I    Gudstjeneste,  s.  1,  ibmelbalv- 
valæbme;  2,  -balvvalus. 
\   Sv.  jubmelen  teudnestern. 

Gul,  adj.   1,  visskad;  2,  mørke-, 
sortegul,    som    en   Renkalvs  Farve, 
nuovja.    Visskadet.    Visskadvuot. 
I    Sv.  viskes. 

Guid,  s.  goUe,  blankt  som  Guid, 
1,  sælggad   dego    golle;    2,  gollod. 
Sollodvuot. 
ii   Sv.  golle. 

.    Guldplade,  s.  golleliedme. 
,    Gulne,  v.  1,  visskudet,  den  Syge 
blev  gtil,  dat  buocce  olnius  visskudi ; 
I,  muovjot.      Bringe    til   at  gulne, 
visskudattet. 

Sv.  vissketovet;  visskanet. 

Gulsot,  s.  visskodatte  davd. 

Gulv,   s.  i,  latte;    2,  saldde;  3, 


Gyldig 

det  med  Skind  og  Ris  bedækkede 
Gulv  i  Telt  og  Gamme,  loaiddo;  4, 
guolbbe. 

Sv.  i,  latte;  2,  quelpe.  Lægge 
Gulv,  quelpatet. 

Gumme,  s.  guobme. 

Sv.  quobme. 

Gump,  s.  botgulppe,  mest  om 
Fugle. 

Sv.  kadna,  kadnes. 

Gunst,  s.  1,  arbmo;  2,  armo- 
gasvuot;  3,  biiorrevuot. 

Sv.  aidagasvuot. 

Gunstbevisning ,  s.  1,  biiorre- 
vuot; 2,  armogasvuot. 

Gunstig,  adj.  1,  armogas;  2, 
buorre,  Skjtebnen  har  været  ham 
gunstig,  oasse  læ  læmas  buorre  su 
vuosstai;  3,  læppogas. 

Sv.  aidagas. 

Gusten,  adj,  soavkkad.  Soav- 
kadet.  Soavkadvuot.  Gustne,  blive 
gusten,  sovkudet.  Gjøre  gusten, 
sovkudattet. 

Gut,  s.  bardne. 

Sv.  pardne. 

Gyde,  v.  1,  golgatet;  2,  leikkit, 
gyde  Fandet  af  Karret  paa  Jorden, 
cace  littest  erit  ædnam  ala  leikkit, 
læikkot,  golgatet  5  3,  gtjde  Rogn, 
goddet;  4,  addet,  gtjde-  Trøst  i  det 
sørgende  Hjerte,  jedditusa  morras- 
tægje  vaibmoi  addet. 

Sv.  kolketet,  2,  leiket,  leikot;  3, 
lebnetj  4,  njorot;  njorotet;  5,  njor- 
kotet.     Gydes,  leikeset. 

Gyden,  Gydning,  s.  1,  golga- 
tæbme;  2,  leikkim;  læikkom;  3,  god- 
dem. 

Gylden,  adj.  1,  golle-,  det  gyldne 
Septer,  golleseptar;  2,  gollod  5  3, 
siega,  det  var  gyldne  Tider,  dat  læi 
siega  bæivek. 

Sv.  1,  gollak;  2,  puore. 

Gyldig,  adj.  l,mafsolaš;  2,  dut- 


Gyldig 


248 


Haabef  iild 


tadæg^jef  3,  buorre,  gtjlditfe  Beviser, 
duttadæg-je,  buorre  duodastusak;  rfe?t 
IJndshjldnhuj  tacjer  Jeg  ikke  for 
gyldiij,  dam  bæloslus  iin  buorren  val- 
de, dat  bælostus  i  læk  duttadægje;  4, 
dokkalas.  fetere  gyldiij,  dokkit.  j^ntmje 
for  gyldiff,  i,  dokkilet;  2,  buorraset. 

Sv.  dokkaheje.  Dokket.  Dokkahet, 
han  tager  det  ikke  for  ggldigt,  1331 
dokkahadde  tab.  ^ 

Gy  Idig  en,  adv.  1,  mafsola33at5 
2,  dokkala33at. 

Gyldig  he  d,  s.  1,  mafsolasvuot, 
2,  buorrevuot;  3,  dokkalasvuot. 

Gylpe,   v.  1,  gakkot;  2,  govUot. 

Gy  I  pen,  s.  i,  gakkom;  2,  govl- 
lom. 

Gynge,  s.  Sv.  skælbo,  Drengen 
husker  i  Gyngen,  pardiie  le  skæl- 
boin  sukkemen. 

Gynge,  v,  1,  sukkat,  siigadet, 
gynge  i  et  Haand,  sugadet  badde 
ald;  2,  suillot;  3,  cægganaddat,  ^rtft- 
den  gynqer  paa  bandet,  paa  Bøl- 
gerne,  vanas  suillo,  cægganadda  cace, 
baroi  ald;  en  gyngende  Gren,  Be- 
vægelse,  sugadægje,  suillo  oafse,  lik- 
kastusj  4,  daissot.  Gynge,  bringe 
til  at  gynge,  1,  suillodet,  suillotet^ 
2,  cægganattalet,  Finde  og  Bolyer 
gynge,  bringe  Skibet  til  at  gynge 
paa  Fandet,  bieggak  ja  barok  suil- 
lodek,  cægganattalek  skip  caciga- 
skast. 

Sv.  1,  skelbot^  2,  sokkat,  sokatal- 


let,  Træet  gynger  for  Vinden,  niuor; 
piægast  sokka;  sokkatalla;  3,  sildnet 
4,  vappeltet,  Baaden  gynger,  vadna 
sildna,  vappelta.  i,  skelbot;  2,  sok 
katet,  gynge  Barnet,  manab  sokkatet 

3,  suttustet. 

-  Gyngen,  s.  1.  sukkam;  suga 
dæbme;  2,|suilloni;  3,  cægganaddami 

4,  daissom.  1,  Suillodæbme;  suillo 
tæbme;  2,  cægganatfalæbme. 

Gyse,  v.  hirbmastuvvat,  det  gjc 
i  mig  ved  at  se  det,  hirbmasluvvii 
dam  oaidnemest;  (skjælve:)  2,  vav 
kestet;  3,  sparggat;  4,  sparaidet. 

Sv.  1,  helketet;  2,  vuovdnetove 
\\lO\netet,  jeg  gjøs  f  or  ham,  vuovne 
tijeb  suste.  1,  Helketattet;  2,  vuovd 
netet;  3,  vuovnatattet.  i 

Gysen,  Gysning,  Gys,  s.  1,  hirbr 
2,  hirbmaslubme;  3,  vavkestæbmi 
4,  sparggamj  5,  sparaidæbme. 

Sv.  helketem,  Gysen  og  Skrå 
paakommer  mig,  helketem  ja  al' 
munji  pota.  > 

Gyselig,  adj.  1,  hirbmastutl' 
en  gyselig  Hændelse,  hirbmaslul^ 
dappatus;  2,  suorgadlas. 

Sv.  vuovdnai,  vuovnok;    2,  seldc 

Gyseligen,    adv.  suorgadlajj:' 

Gyselighed,  s.  1,  fastesvuc 
2,  suorgadlas-,  3,  hirbmadstutte  dai 
ko,  der  foretoges  mange  Gyseli] 
heder,  ædnag  fastesvuodak,  suorga ' 
las,  hirbmadstutte.  dagok  dakkujuvvj 
jegje.  I 


H.  I 

Haa^  s.  se  Haakjærring.  Hdabe,  v.  doaivvot,  ensaashj- 

Ha  ab,  8.  doaivvo,  mod  Haab   at     Lod  kunde  jeg  ikke   haabe,   dagg! 


tro  med  Haab,  doaivotaga  doaivoin 
osskot;  doaiv,  der  er  Haab  om  Op- 
holdsveir,  fiertto  læ  doaivvagest. 

Sv.  1,  \oi\o,  jeg  lever  i  det  Haab, 
tane  toivon  leb;  2,  vake. 


siega  oasse  i  læm  muo  doaivvomcv 
Sv.  toivot.  '        i 

Ha  ab  en,  doaivvom. 
Haabe  fuld,      adj.     doaivoad(» 

det    er    et   meget   haabfuldt   Bm  f 


Haabefuld 


249 


11  a  a  n  d 


der  vil  blive  til  GUede  for  sine  For- 
æUlre,  dat  manna  adda  bnorre  doaivo 
vanhemidassis  illon  saddat. 

,  Jlaahlos^  adj.  1^  doaivotæbme; 
2,  dorvotæbniei  ItliOe  haablos,  1, 
doaivotuvvut;  2,  dorvotiivviit.  Gjøre 
haabløs,    i,  doaivotuttet;    2,   dorvo- 

i  tuttet. 

,  Uaabløshed,  s.  i,  doaivotesvuot; 
2,  dorvotesvuot. 

I  Haakjæriuff,  s.  akalages,  reise 
ud  at  fiske    Haakjærimjer,    akalag- 

tgaid  vuolgget  bivddet. 
Haalke,  s.  viio^je; 

\    Sv.  vuo33a. 

\  Haalke t,  adj.  vuojjai.  Blive 
haalket,  vuoJIot.  Gjore  haalket, 
vuo35odet. 

Sv.  blive  haalket,  vuo^^ot. 
Ha  an,  s.  higjadus. 
Haanblik,   s.    higjadusgæccam; 

i-gæcadæbme. 

I  Haand,  s.  giet,  gietta,  selv  tog 
han  med  Haanden,  jes  valdi  gie- 
daines;    den    Gave    er  fra  en  kjær 

[Haand,  dat  addaldak  boattam  læ 
rakis  giedast;  tåge  en  t,  ved  Haan- 
den,   olbnm    gitti    valddet;    vi  gave 

\hinanden  Hændeime,    giedaid  adda- 

ileiinek^  Gud  give  dig  fremdeles  en 
Haand  som  vil  give!  vare  Ibmel 
ain  dunji  addam  gieda  addasi!  paa 
høire    og    venstre   Haand,    olgis    ja 

■  guro  giettabællai,  bæld;  det  staar 
i  Guds  Haand,  dat  læ  Ibmel  giedast ; 
jeg  kjender  ham  paa  Haanden,  gieda 
boft  su  dovdam;  der  har  været 
mange  Hænder  om  det  Arbeide,  ollo 

igiedak  læk  dam  bargo  ala  barggam; 
)eg  har  hans  Haand  derpaa,  su  gietta 
must  læ  dam  bagjeli;  Ic^fJfJ^  Haan- 
den paa  nogen,  gieda  gudege  ala 
bigjat;  naar  IS  od    er  for  Haanden, 

.go  hættevuotta  læ  giedast 5  betro  nčget 

\i  ens    Haand,    osskaldet    maidegen 


olbmu  gitti;  have  Beviser  i  Hænde, 
duodaStusaid  giedastes  adnet;  det  er 
endnu  ikke  kommet  mig  til  Hænde, 
i  læk  vela  muo  gitti  boattam;  gaa 
med  korslagte  Hænder,  med  Hæn- 
derne  paa  Ihjggen,  mortelas,  sælgolas, 
alemis  giedai  va33et;  bede  med  sam- 
menlagte Hænder,  ristast  giedai  rok— 
kadallat;  paa  egen  Haand,  jesgied- 
ald,  man  faar  ikke  tåge  paa  egen 
Haand,  i  oa30  olmusjesgiedald  vald- 
det; med  Haanden,  giettasæsi,  jeg 
føler  med  Haanden,  galle  giettasæsi 
dovdam;  2,  goabmer,  o:  en  halv  opladt 
Haand,  jeg  tager,  opfanrjer  med 
Haanden,  goabmerin  duostom;  Bol- 
deii  bliver  ikke  i  Haanden,  lirro  i 
bissan  goabmer  sisa ;  slaa  Hænderne 
sammen,  goabmerides  ofti  lakkodetj 
SjCormj  0:  en  kngttet  Haand,  euHaand 
fuld,  corbma^,  goabmer  diev;  4,  for 
Haanden,  boattemen  læt,  som  om 
Dagen  allerede  var  for  Haandeii, 
dego  bæivve  jo  boattemen  læi;  se 
forhaanden  ^  5,  sidde  paa  sin  egen 
Haand,  luovos  læt,  balvvalusast,  balv- 
valægje  i  læt;  Q,  paa  anden  og  tredie 
Haand,  guoft  golm  olbmu  boft;  7, 
sætte  Haand  og  Segl  under,  namas 
ja  sigil  vuoUai  bigjat;  8,  være  ved 
Haanden,  sajestes,  lakka  læt;  9,  paa 
fri  Haandy  luovos  gieda;  raidoi-, 
gaskomitaga ;  10,  give  Penge  paa 
Haanden,  rudaid  auddal  addet;  11, 
under  Haanden,  suolet;  12,  gaa  en 
til  Haande,  tåge  Haand  i  Hanke 
med,  vækken  mimriat;  vækketet;  go- 
castakkan  læt;  13,  slaa  Haanden  af 
en,  hilggot;  XA,  hegge  Haand,  Haan- 
den paa  Værket,  riebmat ;  15,  paa 
egen  Haand,  jes  oaivéstes,  du  har 
ikke  gjort  det  paa  din  egen  Haand, 
du  var  befalet  at  gjøre  saaledes, 
ik  jes  oaivestad  læk  dam  dakkam, 
ravvijuvYum    legjik  nuft  dakkat;   16, 


II  a  a  n  (1 


250 


H 


dt) 


S 


Arbeidet   (jaar  godt   fra    Haanden, 

biirist  auddan  barggo;  17,  af  Haan- 
den  i  Munden,  manna  nuft  forg  go 
boatta.  Forelage^  bestille  noget  med 
Hænderne,  giedaguSsat.  Gribe,  tatje 
med  Haanden,  goabmerastet.  Slaa 
med  den  knyttede  Haand,  med  Knyt- 
haand,  corbmat.  Som  inyen  Haand 
har,  som  inyen  Styrke  har  /,  ikke 
Brug  af  Hænderne,  giettatæbme. 
Berøves  Haanden,  Styrke  i.  Brugen 
af  Haanden,  giettatuvvut.  Berøve  en 
Haanden,  o.  s.  v.,  giettatuttet.  Giet- 
tatesvuot. 

Sv.  1,  kæt,  kæta,  kætastso  valdet^ 
2,  corbm,  corbmo,  slaas  med  Hæn- 
derne, corbmoi  torot;  slaa  med  den 
knyttede  Haand,  corbmokætin  les- 
sket;  en  Haand  fuld,  kæta,  čorma 
tieva.  Haandtere  med  Hænderne, 
kætitet.  Slaa  med  Knythaand,  corb- 
motet.     Kætatebme. 

Haandarbtide,  s.  giettadiiogje. 

Haandbagen,  s.  1, giettaduokke^ 
2,  -sælgge. 

Haandblad,  s.  giettadæigge. 

Ha  an  de  v  end  ing,  s.  i  en  Haan- 
devending,  i,  fakkistaga;  2,  hoapost. 

Sv.  1,  fakket;  2,  spait. 

Haand  f  ang,  s.  gjivdnje;  jævnje. 

Sv.  1,  kætasaje;  2,  adnets;  3,  ke- 
sunja. 

Haand  f  ast,  adj.  1,  giettagievr; 
2,  -nanos. 

Haandfuld,  s,  1,  corbma-,  2, 
goabmerdiev. 

Sv.  1,  kæta-,    2,  cormatieva. 

Huandgemæng,  s.  gietlasillai, 
komme  i  Haandgemæng,  giettasillai 
£addat. 

Haandgjerning,  s.  gietta- 
duogje.      Sv.  kætatuoje. 

Haandgreb,   s.   se  Haandfang. 

Haandgribelig,  adj.  i,aImos; 
2,  dovdos;  3,  dieåos,  haandgribelige 


Urigtigheder,    almos,  dovdos,  diedo 
boasstovuodak. 

Sv.  l,pikos;  2,  tobdos;  3,  cuoikos 

Haandgribeligen,  adv.  1,  al- 
moset;  2,  dovdoset^  3,   diedoslakka; 

Haandgribelighed,  s.  1,  aU 
mosvuot;  2,  dovdosvuot;  3,  diedos 
vuot. 

Haandhjælp,  s.  giettavække. 

Haandhæve,  v.  1,  aimoin,  iå 
mostes  bisotet;  2,  varjalet;  3,  bæi 
lostet,  haandhæve  Lov  og  Ret,  lag 
ja  vuoiggadvuoda  famostes  bisotet.  ! 

Sv.  1,  Č0330tet;  2,  morrotet. 

Haandh(evelse,s.  l,bisotæbm€ 
2,  varjalæbmej  3,  bælostæbme;  bæ; 
lostus. 

Haandhæver,  s.  1,  bisotægje, 
2,  varjalægje;  3,  bælostægje,  Sani 
hedens  og  Retfærdighedens  Forsvt 
rere  og  Haandhævere,  duotvuoda  l' 
vanhurskesvuoda  varjalægjek  ja  bise 
tægjek.  , 

Haandklæde ,  s.  1,  sikkaldali 
2,  giettasikkaldak.  i 

Sv.  1,  raipo;  2,  sakkartline;  i 
kættaline.  ) 

Haandkraft,  s.  giettafabmo.   j 

Haandlanger,  s.  gocostak.     j 

Sv.  1,  kocostak;  2,  koccos.          ! 

Haandled,  s.  1,  giettaladas.    \ 

Sv.  kæltalattas. 

Haandlove,  s.  i,  gieltavaimo 
2,  giettalæppe. 

Sv.  kætalæp. 

Haandrok,     s.    1,    gokkal; 
snalddo,    Lapperne    bruge    Haan<i 
rokke,  snaldoid  adnek  Samek. 

Haandskrift,  s.  giettacal.      j 

Sv.  kættacalog.  j 

Haandsnøre,  s.  giettavaddo 

Haandspiger ,    s.    (Stage,) 
cuolggo;  2,  cuoibme. 

Haandtag ,  s.  bæljcs. 

Sv.  pæljes. 


Haandterc 


251 


fl  a  a  r  d 


i  Haandtere^  v.  1,  gietladet;  2, 
mænnodet,  haamltere  ilde  med  sit 
Bledmenneshe,  bahhast  lakkai  guimln- 

;  es  mænnodet. 

•  Sv.  1,  kætatet^  2,  taitotet;  3,  to- 
motet. 

I     Ha  and  ter  en,  Haandterintf ,    s. 
1,  giettadæbnie;  2,  mænnodæbnie. 
Haandterintj,  s.  Mnomus^  hv ad 

1  Slags  Haandterint]  mon  han  har? 
mi  fidnonuisaid  sustgo  \æ^^-å? 

Haandværk,  s.  1,  duogje;  2, 
fidnomus,  gjøre  Haandværk  af  not/et, 
maidegen  fidnonmssan  aldsis  dakkat. 

>     Sv.  tuqje. 

I?     Haandværker ,  s.  duogjar. 

'1     Sv.  tuojar. 

I     Haandværksmand,  s.  duogje- 

'  olmai. 

'     Haandværksstand,  s.  1,  diio- 

1  gjarvirgge^  2,  -dille. 

Ha  ane,  v.  higjedet,  de  skjænde, 
haane  og  kalde,  (^skjælde,)  belkkek, 
higjedek  ja  soibmek.  Som  gjerne  vil 
haane,  higjedakis.  Higjedakisviiot. 
Lade  haant  om,  1,  fuodnoset;  2,duS5en 
adnet,  lokkat,  han  lad  haant  om  min 
Gave,  muo  addaldaga  son  fuodnosi, 
duššen  ani,  logai.  Laden  haant  om,  1, 
fuodnosæbme;  2,duššen  adnem,  lokkiun. 

,  Sv.  1,  albetet;  2,  nalsef^  3,  spod- 
det.    Fuodnoset. 

!     Ha  anen,  s.  higjedæbme. 

Ha  an  li g,  adj.  1,  fuodnosægje;  2, 
duššen  adne,  lokke. 

'     Haar,    s.    i,   Hovedhaar,    viioft, 

■  Haarene  falde  af  i  Sygdom,  vuovtak 
navvalekbuoccalvasast;e<eMÅe/f //«ar, 
yuoftacalbmc ;  2,  de  gran  Haar  over 
de  Gamles  Ojelaag,  ganak;  'i,  Haar 
paa  Legemet,  sidak;  4,  Haar  paa 
Øjelaaget,  samt  Dyrenes  Haar,  guol- 
gakj  naar  det  y  der  ste  af  Haarene 
er  afgnavet,  guolggalakke;  Haarene 
under  Renens  Hals,  njavvcgiiolgak; 


5,  sovs;  6,  gjensiddende  Haar  fra 
forrige  Aar,  guolmme,  guolmme- 
guolgaiguiin;  7,  de  lange  Haar  i 
Halen,  a,  suvkak;  8,  b,  jovkak;  9, 
Haarene  under  Ixloverne,  sækokj 
10,  naar  gamle  og  nye  Haar  fmdes 
paa  Renhuden,  snilcca.  Luen  sidder 
paa  tre  Haar,  gaper  oaive  cokost 
orro.  Fælde  Haar,  om  Dyr,  1, 
borggat;  2,  fæltle  det  yderste  af 
Haarene.  garrat;  3,  miste  Haarene 
ved  Afslidning,  a,  nj aliaset;  4,  b, 
navvet.  Aflage  Haarene,  se  skolde. 
Paa  et  Haar  nær,  1,  masa  de,  paa 
et  Haar  nær  var  han  druknet  i  El- 
ven, masa  de  hævvani  jokki;  2,  lakka. 
Sv.  1,  vuopt,  klippe  Haaret,  vuoptit 
pesketet;  et  enkelt  Haar,  \uoplaco\e', 
2,  kruset  Haar,   parro;    3,   quelme; 

4,  quolg,  Haar  i  Næsen,  njuonen 
qiiolg;  5,  paa  Renhornene,  nameh, 
namecorveh.  Flyve  en  i  Haaret, 
oivest  pakket;  vuoptist  adnet. 

Haarbaand^  s.  bargaldak. 

Sv.  pargald. 

Haard,  adj.  1,  garas,  et  haardt 
Hjerte,  garra  vaibnio,  luonddo;  det 
gaar  haardt  paa  Melet,  jafFomanno 
læ  garas ;  han  er  saa  haard,  at  intet 
Ondt  hider  paa  ham,  nuft  garas 
læ,  åtte  i  mikkege  bahaid  su  ala 
baste;  2,  dirbbe,  dirbok,  dirbogas, 
haard  med  Børnene,  dirbogas  nia- 
naiguim;  3,  goavve,  haard  imod  sin 
Næste,  guoibmasis  goavve;  4,  boark; 

5,  russkas ;  6,  soaldes,  om  lien,  Horn-^ 
7,  galeas,  skalcos,  om  Skind;  8, 
calla,  om  Fisk;  9,  haard,  fast  Fei, 
Føre,  salkes,  salkls  balgga,  sivvo;  10, 
haardt  LAv,  a,  bav,  have  haardt  Liv^ 
bavvagest  læt;  11,  b,  dappatak.  Anse 
for  haard,  gårase t.  Blive  haard, 
1,  garrat,  Bylden  blev  haai-d,  hiiogo 
garai;  naar  han  gaar  haardt  ind 
paa  ntig^    da  faar  jeg  give  mig,    go 


II 


(1 


252 


II  a  ar  løs 


jn^arra  niunji  de  ferliin  vuollanct;  2, 
garasmet;  3,  dirbbot;  4,  callut,  Fisken 
er  blevel  haard,  giiolle  callum  læ ; 
5,  solddut,  Hanfhkerne  ere  bfevne 
haarde,  naar  de  pnides  blive  de 
myge,  soldduin  læk  gistak,  go  ruvvi- 
juvvujek  de  dibmek.  G/øre  haard, 
1,  g-arasmattet ;  2,  dirbbodet;  3, 
solddiulct.  Behandle  haardt,  være 
haard  imod,  1,  garradet,  han  var 
ikke  haard  imod  os,  i  miiigliim  gar- 
radam ;  være  lidt,  noijel  haard  med 
sin  Na?ste,  gmmines  garradastet;  han 
drev  dem  med  Ilaardhed  til  al  ro^ 
garrastallai  sin  ala  sukkat;  2,  garal- 
gaddat;  3,  dirbogastallat,  du  skal  ikke 
være  haard  imod  Dyrene,  ik  galga 
dirbogastallat  kionddogappalagaiguim. 

Sv.  1,  karra,  karras  vaiino;  haard 
Kulde,  karra  coskein;  haardere  end 
Flint,  karrasub  tidnost;  karrokj  2, 
piiosak,  puose;  3,  raiire,  han  har 
ikke  saf/t  mifj  et  haardt  Ord,  i  le 
raiire  pakob  iminji  jættam;  4,  cinok, 
haard  Sne,  čiiiok  niuut,  haardt  Træ, 
cinok  nuior.  1,  Karret,  Skindet, 
Si/f/dommen,  Vinden  er  haard,  rerte, 
puocelvas,  piægga  karra;  Jorden  be- 
fjynder  at  blive  haard,  ædnam  kar- 
ragota;  2,  puoSot;  3,  jatnet;  4,  kalvat; 
5,  cinot.  d,  Karretct,  du  har  ladet 
Skindet  blive  haardt,  karre  tam  leh 
todn  nakkeb;  2,  karrastallct;  3,  puo- 
sotet^  4,  jatnetet;  5,  cinotet. 
'  Haardt,  adv,  i,  garaset,  tale 
haardt,  garaset  hallat;  garasi;  2,  dir- 
boket;  dirbogaset;  3,  goavvet;  4, 
boarkat. 

Ilaardhed,  s.  i,  garasvuot;  2, 
dirbbevuot;  dirbokvuot;  dirbogasvnot; 
3,  goavvevuot^  4,  boarkkavnot;  5, 
russkasvuot;  6,  soldesvuol;  7,  skaU 
cosvnot;  8,  callavuot;  9,  Salkis- 
vuot. 


Ilaardeliffen,  adv.  garaset. 

Haard  før,  adj.  gierddel.  Gierd- 
delvuot. 

Sv.  1,  killos;  2,  ruoutekes. 

Haardhjertet,  adj.  1,  garra- 
oamcdovddolas;  2,  -lundulas. 

Haardhjertet,  adv.  1,  garra- 
oamedovddola33at;  2,  -lundula35at. 

Haardhjertethed,  s.  1,  garra- 
oaniedovddovuot:  2,  -oamedovddolas- 
vuot;  3,  -luonddovuot;  4,  -lundulas- 
vuot. 

Ha  ard  hu  det,  adj.  guttc  garn 
likke,  nake  adna. 

Haardhændet,  adj .  gutte  garr; 
giedaid'  adna. 

Haardkof/e,  v.  garasen  vuo.ssal 
haard  ofj  blød  kocfte  Ærj,  garaseii 
dimesen  vussujuvvum  mannek. 

Haardnak ket,  adj.  i,  ga^^ai 
et  haardnakket  3Ienneske,  gasjare: 
olmus;  2,  hæitekættai,  en  haardnak 
ket  Sijgdom,  hæitekættai  davd. 

Sv.  startek.  Være  haardnakke. 
startestallet. 

Haardnakket,  adv.  1,  ga33aret 
2,  hæitekættai. 

Haardnakkethed,  s.  Ijga^^ar 
vuot;  2,  hæitekættaivuot. 

Ha  ar  et,  adj.  1,  vufli^  2,  gulgg 
Blive  hartiret,  faa  Haar  paa  sifj 
guolgatuvvat,  Ixoflen  er  blevet  han 
ret,  gafte  guolgatuvai.  Gjore  haarei 
guolgatuttet. 

Haarfældninrj,  s.  borggo. 

Haargaard,  s.  paa  Huder  o 
Skitid,  Sv.  are.  ' 

Haarløs,  adj.  1,  balles,  et  haar 
lost  Hoved,  balles  oaivve ;  2,  spalccei 
snal33a5  3,  snjalcco;  4,  snilcca;  5, 
skirre;  6,  skoarre.  Blive  haarløi\ 
i,  navvalet,  Pælsen  er  blevet  haarløi\ 
bæsk  navvali;  2,  spalččot.  Gjør 
haarløs,  spalcodet.  i 


II  a  a  r  r  i  g 


253 


Hall 


II  a  a  r  ri  ff,  adj.  i,  vufti;  2,  pna 
Lefjemet,  sitli;  3,  vuokkad,  om  Skindj 

4,  gulg-gi. 

Sv.  qiiolgai. 

Haarstek ,  s.  suvkkasækka. 

Ilaarvæxt,  s.  vuoftasaddo. 

Ilad,  s.  vasse,  jeg  hommer  un- 
der Ilad,  saddam  vasse  vulu35an; 
læfffjes  for  Ilad,  vasse  viiollai  bigju- 
ijuvviit;  fatle,  faa  Ilad  til  iiogen, 
■  vasse  valddet,  033301  gæsagen;  vas- 
seviiot. 

!  Sv.  1,  vasse;  (/ammelt  Ilad,  autos 
vasse;  visse;  2,  nirbme,  nirbnieb  ka- 
!3estet    kæseki;    3,  niddo;    4,  singsi; 

5,  Gussnio,  liemmeliqt  Ilad. 

!  Ha  de,  v.  vassotet;  vaššest  adnet. 
i.  Sv.  1,  vassotet;  2,  nirbmot;  3, 
niddolet. 

.  Håden,  s.  1,  vassotæbme;  2, 
•vaššest  adnein. 

•:  II  a  de  r,  s.  1,  vassotægje;  2, 
vassest  adne. 

!  Iladefuld,  adj.  i,  vassai;  2, 
vaššalas.  1,  Vašsaivuot;  2,  vassalas^ 
ivuot. 

\    Sv.  1,  vassotakes;  2,  nirbmok. 
I    Hadsh,   adj.  vassai.     Vaššaivuot. 
I    Sv.  vassanje,  vassain. 
\    Hage,  s.  gaibbe. 
I    Sv.  kaipe. 
1^    Hage,  s.  roakkc. 
l|    Sv.  i,  ruokke;  kruokke;  2,  vakke; 
3,  kouko. 

Hagel,  Hagl,  s.  i,  cuormas,, 
Hagl,  som  hommer  ned  fra  Hinden, 
niormas,  mi  abncstboatta;  2,  Gevær- 
hagl,  h  avl  ak. 

Sv.  i,  cuorbmes;  2,  cuonjel,  čuog^ 
lalak. 

Jingelbrjge ,  s.  cuorbmasoafte. 
■   Sv.  cuorbmesokte. 

Hagle,  v.  cuormastet. 

Sv.  1,  ciiorbmestet;  2,  ciionj eldet. 

Hahhe,  s.  Sv.  cuogja. 


Ilahhe,  v.  ciiogastct. 

Sv.  cuoggot. 

Ilahhen,  s.  euogastæbmc. 

Ilahhespæt,  Grønspæt,  s.  caitne. 

Sv.  caidne;  taidne;  2,  abrekæræs. 

Hale,  s.  sæibbe.  Som  har  Hale, 
sæibbai.  Dgr  med  lang  Hale,  sæibag. 

Sv.  sæipe.  Seipcg;  seipek.  Som 
er  tiden  Hale,  snompot. 

Hale,  v.  1,  duoppadet,  hale  og 
fire,  duoppadet  ja  liioittet;  2,  jufsat, 
Jian  halede  ham  snart  ind,  juvsai 
SU  forg;  3,  hale  ind  paa  en,  lakka- 
net  gæsagen ;  4,  hale  ud,  efter  nogen, 
gaccat;  5,  hal  ud!  barggat  ælsaret! 
6,  vippadet,  han  haler  Forretningen 
ud  saalienge  som  muligt  er,  fidno 
son  vippad,  nuft  gukka  go  væjolas 
læ-,  4,  gukkedctj  gukkodet,  han  ha- 
lede Jålen  ud,  sarhe  son  gukkedi. 
Vippat,  det  haler  henge  ud  med  den 
Sags  Afgjorelse,  dam  asse  cilggijubme 
gukka  vippa. 

Halen,  s.  1,  duoppadæbme;  2, 
jufsam;  3,  lakkanæbme;  4,  gaccam; 
5,  vippadæbme.     Vippam. 

Halm,  s.  Sv.  halm. 

Ilatmstraa,  s.  hoalg. 

Sv.  habncole. 

Hals,  s.  1,  cæppe,  cæpat;  haard 
Hals,  g'arra  cæpat;'  falde  en  om  Hal- 
sen, cæpat  birra  fallit  gæstegen; 
cæve ;  2,  cod,  faa  Ben  i  Halsen,  davte 
coddagi  oa330tj  Kjødet  sad  fast  i 
Halsen,  bierggo  darvvani  coddagi;  3, 
niekke;  4,  nisske,  (Nahhe,)  bræhhe 
Halsen,  a,  niekes,  niskes  doagjat;  4,b, 
sorbmasuvvat;  5,  have  Hals  ogllaand 
over  sit  Medmenneshe,  famo  adnet 
guoimes  dubmit*,  6,iaabe affuld Hals, 
cuorvvot  ænemusat  govægja;  7,  over 
Hals  og  Hoved,  stuorramus  gacost, 
hoapost;  8,  være  om  en  Hals,  hæg 
hædest  læt;  i  læt  gagjomest;  9,  miste 
Halsen,  hæggas  massit;  hæggatuttu- 


Hals 


254 


Halv 


I 


juvvut ;  10,  faa  en  Proces  paa  Halsen, 
diggeasse  bagjelassis  oa350t;  11, 
skaf  mig  ham,  det  af  Halsen,  valde 
su,  dam  muo  bagjelist  erit.  Som  har 
en  bred  Hals,  cæppai.  Et  Dyr,  som 
har  etl  bred  Ring  om  Halsen,  cær- 
galascæppe. 
Sv.  cæpot. 

Halsbrækkende,  adj.  1,  hæg- 
gatutte;  2,  sorbmasutte,  enhahbræk- 
kende  Gjerning,  hæggatiitte,  sorbma- 
sutte dakko. 

Halsebaandy  s.  helma. 
Sv.  cæpotlabce. 
Halseben,  cævvedafte. 
Halsebrynde,    s.    Sv.   1,   ildo; 
2,   ildodattem.     Have   Halsebrynde, 
ildodattet. 

Halsekrave,  paa  Fruentim- 
niernes  Klædning,  s.  Sv.  halsi. 
Halsetørklæde ,  s.  cævvelidne. 
Sv.  i,  cæpotline ;  2,  njoceline;  3,  oca. 
Halshugge,  v.  hæggatuttet. 
Sv.  1,  cæpoteb  jallet;  2,  cæpoluttet. 
Halshugning,  s.  hæggatuttem. 
Halshvirvel,  s.  Sv.  piettermes; 
piettermesdafte. 

Halstarrig,aå)A,  bahhanikkan; 
2,  gasjar,  halstarrig  er  Tjeneren 
imod  Husbonden,  gasjar  læ  balvva- 
lægje  ised  vuosstai;  et  huhtarrigt 
Hjerte,  gajaris  vaibmo.  Blive,  være 
halstarrig,  l,ga350t,  for  at  han  ikke 
skal  blive  halstarrig  imod  mig,  amas 
ga350t  muo  vuosstai;  være  ind- 
hijrdes  halstarrige,  ga^^otaddat  guim 
guiminæsek;  2,  gag^arussat.  Gjøre 
halstarrig,  gag^odet. 

Sv.  1,  tiskepelak;  tiskepele;  2, 
startek;  3,  oivai.  Fære  halstarrig, 
startestallet. 

Halstarrigen,  adv.  ga33aret. 
Halstarrighed,   s.  ga33arvuot, 


paa   en  halstarrig   Maade,    ga^^ar- 
vuoda  lage  mield. 

Halt,  adj.  skirbma.    Skirbmavuot 

Sv.  1,  skærbma;  2,  linkes;  likkes 

Halte,  v.  l,skirbmot,  han  halte: 

paa   Foden,    skirbmo  juolggai;    2, 

heivvit,    den    Lignelse    halter,     da 

værdadussa  i  rieftoi  hæivve ;  3,  guofi 

tedastet,  hvor  henge  ville  I  halte  ti 

begge  Sider?  gukkago  aiggobættet  t 

guoftadastet?  < 

Sv.  l,skærbmot;  2,  linkkot ;  likko 

Halten,  s.  i,  skirbmam;  2,guofta 

dastem,  iUvished). 

Halv,  adj.  1,  bælle,  for  hai 
Pris,  bællehaddai-,  Maanen  er  hal 
i  Tiltagende,  Jftagende,  belin  sad 
damen,  belin  nuossamen  læ  manne, 
tjene  for  halv  Betaling,  bællebalkka 
balkkabællai  balvvalet;  den  hak 
Ferden,  bælle  ilbme;  en  halv  Gjet 
ning,\)æ\\e  dakko,  e<  Aa/u/^ar,  jakke 
jagebælle;  en  halv  Gang  tilsaa  mai 
ge,  bæle  dam  made  •,  bælle,  om  Vægt, 
halvt  Pund,  buddebælle ;  2,  bæl,' 
Sammensætninger  med  Ordenstai 
lene.  Det  Halve,  bælle,  han  /! 
kuns  det  Halve  a  f  sin  Løn,  dus; 
bæle  oa3oi  balkastes;  2,  lakke,  ha- 
læste  kuns  den  halve  Dag,  dusi' 
bæive  lakke  logai;  et  halvt  Ly 
gintellakke;  lakke  bemjttes  ikke  o 
Fægt.  Bællasas,  bællosas,  Frnev 
timmeime  faa  kuns  halv  Lod,  oas:' 
bællasas  olbmuk  nissonak  læk; 
halvt  Pund,  budde  bællosas.  Bælh; 
sasvuot. 

Sv.  1,  pele,  halv  Lod,  osepele;  ' 
lakke,  en  halv  Dag,  pele  peiv 
peive  lakke.  . 

Halv,  halvt,  adv.  1,  belutakl! 
halv  nøgen,  lært,  /VtW,  bclutakki  ala 
matatuvvum,  diev;  han  har  kunsfo 
staat  mig  halvt,  dnsse  beUitakki  si; 


Halv 


255 


Ilalvnicndc 


læ  muo  arvedam;  halv  om  halv, 
masa ;  muttom  muddost,  han  har  halv 
om  halv  lovet,  muttom  muddost  son 
loppedi ;  han  blev  halv  om  halv  vred, 
masa  moarrai  manai. 

Ilalvhed,  bælle;  bællevuot,  ^uiv- 
lende  o(f  vaklende  Halvhed  i  Tro 
er  ikke    Tro,  æppcdægje  ja  guofta- 

>  daste  bællevuot  oskostes  i  læk  ossko* 

Halvaaben,    adj.    bæle    rappa- 

sam,  sove  med  halvaahne  Øine,  bæle 

rappasam  calmi  oaddet. 
1     //a/v«ar,s.  jakkebælle,  det  første, 

andet  Halvaar,  audeb,  maqeb  jakke- 
I  bælle. 

Halvaariff,  adj.  bællejakkasas. 
i     Halvanden,  adj.  bælnubbe. 
I     Sv.  pele  mubbe. 
i    Halvbroder,  s.  veljbælle. 
i    Sv.  veljapele. 
t    Halvbrncjt,     adj.    bæladno,    en 

halvbrurjt  Klædnuiff,  bæladno  bivles. 

>  Halvdel^  det  Halve,  s.  1,  bælle, 
\je(f  maatte  formindske  mine  Krea- 
ture  til  del  Halve,  ferttim  sivetidam 
ibæle  gæppedet;  jeg  betalte  indlil 
^Halvdelen,  'bællai  mafsim;  i  Halv- 
dele, beli  mield;  2,  lakke,  Halvdelen, 
det  Halve  af  en  Rundfisk,  obbaguole 
ilakke ;  3,  rittab^lle,  Halvdelen  af  et 
filaqtet  Kreatur. 

'  Sv.  1,  pele;  2,  lakke,  giv  ham 
Halvdelen!  vadde  sunji  lakkev}  3, 
Jakkotes^  4,  rit,  rittapele. 
i  Halvdød,  adj.  1,  belutakki  jab- 
«lam;  2,  bælleheg-gi;  bælheggi,  Iflive 
halvdød,  bælheggi  saddat;  bælehæg- 
gast;  3,  hæggabællai,  jeg  fryser  mig 
halvdød,  hæggabællai  goalom;  hæg- 
bælest,  være  halvdød,  hægbælest  læt. 
.  Sv.  1,  sishæggen;  sishæggesn;  2, 
sismojes. 

Halvelleve,  num.  card.  1,  loge 
ia  bælle;  2,  om  IVrfen,  logad  ja  bælle, 


lUokken  er  halvelleve,  logad  bodde 
læ  ja  bælle. 

Halvellevte,  num.  ord.  Ibgad 
ja  bælle. 

Halvet,  num.  card.  1,  guoft  nubbe 
lokkai  ja  bælle;  2,  nubbe  nubbe  lokkai 
ja  bælle. 

Halv  fem,  num.  card.  1,  njællja 
ja  bælle;  2,  njæljad  ja  bælle. 

Halv  f  ems ,  Halvfetnsindstyve, 
num.  card.  oftse  loge. 

Sv.  oktse  lokke. 

Halvfemsindstyvende,  num. 
ord.  oftse  logad. 

Halvfemte,  num.  ord.  bælvidad. 

Halv  fire,  num.  card.  1,  golm  ja 
bælle;  2,  goalmad  ja  bælle. 

/irt/v/yerrfejnum.ord.bælnjæljad. 

Ha  Iv  f  jer  ds,  halvfjerdsindstgve, 
num.  card.  ciecca  loge. 

Sv.  ceca  loke. 

Halvfjerdsindstyvende,  num. 
ord.  ciecca  logad. 

Sv.  ceca  lokkat. 

Halvfærdig,  adj.  bællemuddost. 

Halvgaaen,  adj.  1,  bælleaige 
mannam;  2,  halvgaaen  to,  oft  ja 
bælle. 

Halvgal,  adj.  miellalakke. 

Sv.  miælalakkak. 

Halv  gjort,  adj.  1,  belutakki  dak- 
kujuvvum;  2,  bælle  muddost-,  muddoi. 

Sv.  4,  lakkos-,  lakke  pargo;  2, 
lakkotesi,  eflerlade  halvgjort,  lakko- 
tesi  quodet;  3,  kaskarajen,  endnu  er 
ikke  det  Arbeide  halvgjort,  i  le  anje 
tat  tuoje  kaskarajen. 

Halvhundrede,  num.  card.  vit 
loge. 

Sv.  vita  lokke. 

Halvkogt,  adj.  gigsas. 

Hal  v  ni,  num.  card.  1,  oftse  ja 
bælle;  2,  oftsad  ja  bælle. 

//a^vn/enrfe^jnum.ord.  bæloftsad. 


Halvotte 


256 


H  a  n  d  e  1  s  111  a  II  d 


Ilalvotte,    num,    card.  1,  gaftse 
ja  bællej  2,  gaftsad  ja  bælle. 

Halvotlende,    num.    ord.    bæl- 


Halvsyv,  num.  card.  1,  gut  ja 
bælle;  2,  gudad  ja  bælle, 

Halvsyvende,  num,  ord.  bælcie- 
cad. 

Halvsøshende,  s.  veljbællasa3ak. 

Halvsøster,  s,  oabbabælle, 

Halvtre,  num.  card,  1,  guoft  ja 
bælle;  2,  nubbe  ja  bælle. 

Halvtredie,  num.  ord,  bælgoal^ 
mad. 

Ha  Ivtreds,  halvlredsindsttjve, 
num.  card.  vit  loge. 

Sv,  vitlokke. 

Halv  tr  e  d  sin  d  st  yv  ende,  num. 
ord.  vit  logad. 

Sv.  vitalokkat. 

Halvt  ande,  s,  varppalbælle. 

Halvvei,  s.  bællematkke;  ere  vi 
komne  Halvvejen?  læpgo  dal  matk- 
kebælesl? 

Sv.  kaskarajc. 

Halvveis,  adv.  1,  matkkebæle; 
2,  bællematke,  jeg  mødte  ham  halv- 
veis, bællematke  su  audald,  ouddi 
bottim;  3,  masa,  jey  har  halvveis 
besluttet,  masa  arvvalam  læm. 

Halvvoxen,  adj.  bællesaddam; 
bællesaddo,  et  halvvoxent  Barn,  bæl- 
lesaddo  manna. 

Halvø,  s.  Sv.  \,  suolotes;  2, 
skaite. 

Håm,  s.  nakke. 

Sv.  nakke. 

Hamle,  v.  1,  vuoppat;  2,  hamle 
op  med  en  i  Lærdom,  Styrke,  gu- 
dege  oapost,  gievrvuodast  bittet 5  3, 
nakkaSet. 

Hamlen,  s.  1,  vuoppam;  2,  bit- 
tem;  3,  nakkasæbme. 

Hamlebaand,  s.  ag^obadde. 


Hammer,  s.  væccer.  Hammeren 
til  Runebommen,  ballem. 

Sv.  vecer. 

Hammer slay,  s.  1,  væccercab- 
mem;  2,  -casskem. 

Hamp,  s.  1,  arppo;  2,  ruoives. 
e<  flettet  Baand,  som  forfærdiyes  a\ 
Hamp,  barggabadde,  mi  arpost,ruives 
rakaduvvu. 

Sv.  d,  arpo;  2,  .ruoiva,  ruoives. 

Hampesnor,  s.  orbadde. 

Hampetraad,  s.  arppo^  harppo 

Sv.  arpo. 

Hamre,  v.  dærppat,  hamre  e 
varmt  Jern,   dærppat  bakka  ruovde 

Ham  r  en,  s.  dærppam. 

Han,  pers.  pron.  son, /mn  er  he 
paa  Høstarbeide,  son  læ  dast  lagjii, 
mokkest. 

Sv.  sodn,  son.  • 

Han,  s.  vareSi 

Sv.  1,  orres5  2,  varjes^  3,  raiveis 
raivas.     Riy  paa  Handxjr^  orrai. 

Handel,  s.  1,  gavppe,  jey  vai. 
stod  i  Handel  med  ham,  men  x 
bleve  ikke  forliyte,  suin  gavpest  le! 
gjim,  mutto  æm  soappam;  2,  ga\j 
paSæbme,  drive  Handel  paa  et  Lam 
gavpe,  gavpasæme  joratet,  adn' 
muttom  ædnamest;  3,  mædno,  tat 
siy  unyttiy  Handel  for,  joavdelj 
mænoid  adnet;  Handel  oy  Vandti 
mædno,  ællemgærdde;  den  Handl 
fik  et  slet  Vdfald,  dat  ašše  oaj' 
nævre  loap.  .  , 

Sv.  1,  osas,  stuor  osas  5  osesteij 
optnekke  i  Handel,  osestemin  tuore- 
2,  mæno.  | 

Ha n de Isaand,  S; gavppejierbmi 

Handelsbruy,  s.  gavppevierrj 

Han  de  I  sfr  ihed,  s.  gavppelopp! 

Handelshus,  s.  gavppedallo.  | 

Handelsmand ,  s.  gavppeolm  1 

Sv.  osesolma.  , 


Handels  re  t 


257 


II 


i  .  Handelsvei,  s.  gavppeloppe. 

Hande  Is  sel  sk  ab,  s.  gavppe- 
særvve. 

Handelsstand,    s.    \,    gavppe- 
(lille;  2,  -virgge;    3,   gavppeolbniak; 
■  Bt/cns  Handelsstand,  gavpiig  gavp- 
peolbmak;  4,  gavpasægjek. 
i     Handelsvare,  s.  gavppegalvvo. 

Sv.  osas. 

Handle,  v.  1,  gavpaset,  handle 
med  3Iel,  jafoid,  jafbiguiin  gavpaset; 
3,  niænnodet,  handle  ilde  med  et 
Menneske,  bahliast  olbmuin  niænno- 
idet;  3,  arvvalet,  der  handles  nu  om 
Fred,  arvvaluvvu  dal  rafhe  birra, 
giivllui;  4,  sardnot,  hvad  handler 
iden  Bog  om?  maid  sardno  dat  girje? 

Sv.  i,  osestet;  2,  tomotet;  3,  takket. 

Handlen ,  s.  i,  gavpasæbme^  2, 
mænnodæbine;  3,  arvvalæbnie;  arv- 
valus;  3,  sardiiom. 

Handlende,  s.  gavpasægje. 

Hand lemaade,  s.  1,  mænno- 
ivuot;  2,  mænnodæbine. 

Handling ,  s.  dakko,  tilregne- 
lige Handlinger,  logatatte  dagok. 

Handske,  s.  l,gissta;  2,  Hand - 
sker  af  garvet  Skind,  rappuk.  Hen 
\  forreste  Hel  a  f  en  Handske^  vafse; 
\I\lappen,  ruoftas. 

t  Sv.  1,  kista;  2,  kamtes;  3,  kappok; 
jrappok;  4,  en  gammel  Handske, 
slrotto.    Vapse. 

Handske foder,  s.  dieskar. 

Sv.  tesker.  Sætte  Foder  i,  te- 
i  skertet. 

Hane,  s.  vuonccavares. 

Sv.  vuonccanorres. 
f     Hanegal,  s.  vuonccabisskom. 
«     Hanekam,  s.  vuonccaharje. 
'     Hang,  s.  viggam,  viggamvuot. 

Hank,  s.  1,  gævje;  givje;  gjhje; 
2,  gilppe,  jeg  gjør  Hanke  færdige 
til   Bøtten,    gilpid   æbbari  rakadam; 

ISorsk-lappisk  Ordbotf. 


3,  bæljes,  del  er  ubekvemt  at  bære  . 
iiaar  der  ikke  ere  Hanker  paa, 
iinokas  læ  guoddet  go  bæljasak  æi 
læk;  paa  Gryder  og  Ixjedler:  4,  a, 
vuosse;  5,  b,  juo33a;  njuo^ja.  Sætte 
Hank  paa,  gævjedet. 

Sv.  1,  peljes;  2,  vuesse. 

Hankjøn,  s.  olbmabælle. 

Har,  s.  harre. 

Hare,  s.  njoammel.  Maskine  til 
at  fange  Harer,  sove.     Sv.  njommel. 

Hare  hill  i  Sne,  s.   giiris. 

Haremynt,  s.  Sv.  kuranjalme. 

Harespor,  Harevei,  s.  ranno. 

Harke,  v.  1,  govllot;  2,  rakkot; 
3,  skurkket. 

Sv.  1,  harkset;  harkket;  2,  qiier- 
set;  3,  cuvab  krastet. 

Harken,  s.  \,  govllom;  2,  rak- 
kom;  3,  skurkkem. 

Harm,  s.  moarre. 

Sv.  1,  harbm;  2,  leide. 

Harmes,  v.  1,  moarratet;  2,moar- 
rasket,  jeg  harmes  paa  mig  selv, 
moarraskam  aldsim.  Forvolde  Harm, 
1,  moarratattet;  2,  moarraskattet. 

Sv.  harbmastct;  harbmaslallet.  1, 
Harbmet,  han  forvoldte  mitj  meqen 
Harme,  harbmi  mo  sagga;  2,  leida- 
s  tat  tet. 

Harmen,  s.moarraskæbme.  Moar- 
raskattem. 

Harmelig,  adj.  1,  erdulas;  2, 
moarraskatte;  3,  moarratatte. 

Sv.  leides. 

Harmeligen,  adv.  erdulassat. 

Harnisk,  s.  ruovddegarvok. 

Harpe,  s.  harppa. 

Harpe  leg,  Harpespil,  s.  harp- 
pacuojatus. 

Harpespiller,  s.  harpacuoja- 
tægje. 

Harpestræng,  s.  harppasuodna. 

Harpix,  s.  \,  muorragasse ;  bæ3- 
17 


II 


258 


navblll: 


3Cgassc ;  2,  g-aécom.  Fuld  of  Har- 
pix,  gassai. 

Sv.  kasse,  pecekasse.  Kassai.  Over- 
droge med  Ilorpix,  kassetot. 

Harpmi,  s.  harpuniia. 

Harsk,  ad),  1,  havrre,  hai.sk 
Smor,  liavrre  gussaviiogja^  2,goasstc. 
Smo(je  harsk,  1,  Iiavridet^  2,  gosli- 
dct.  Harskne,  blive  harsk,  1,  havrrol; 
2,  havrraget  5  3,  goasslot.  6r/øre  harsk, 
l,havrodet;  2,-ragattet5  3,goasstodet. 

Sv.  kramkes;  2,  koste,  /mrAÅ-  />}W, 
Fedt,  koste  piærgo,  puoite.  Kostifet. 
Kostot.  Kostotet. 

Harskhed,  s.  1,  havrreviiot;  2, 
goasstevuot. 

Har  tad,  adv.  masa. 

//os,  s.  faa  Has  paa,  i,YUOittel; 
2,  loaftet. 

Hase,  s.  juolggegav,  gavvobæld; 

2,  juolggegaddo;  Hasesene,  gaddo- 
.suodna;  paa  firfoddede  l)t/r:  3, 
cævcce;  4,  ciefce,  /)««  Borffodderne. 

Sv.  i,  fænke,  fænkcm;  fiiige;  2, 
krænkein;  3,  /^fo  />//r,cækces,  ciekces. 

Hast,  s.  Ijhoappo,  ^/ef  hor  iugen 
Hast,  i  læk  hoappo ;  i  en  Hast,  hoa- 
post;  det  er  ikke  et  ^Jrbeide,  som 
kan  gjøres  of  i  en  Hasl,  i  læk  hoappo- 
barggo;  2,  hoappovuotj  3,  huSsc. 

Sv.  l,kahcem;  2,  rasse,  jeg  gjorde 
det  i  Hastighed,    rassen   tab  takkib ; 

3,  rolto. 

Haste,  v,  1,  gaccat;  2,  hiissat; 
huiaidet,  hvor  haster  du  nu  hen? 
gosa  dal  husaidak;  3,  doabmaf,  da 
begyndte  de  at  haste  med  at  gifte 
sig,  de  doabmagotte  naittalet^  4,  det 
haster  med  den  Sag,  dat  a§še  gai- 
bed  hoapo.  Hasle  paa,  1,  gacalet; 
2,  hoapotet. 

Sv.  1,  kahčet;  2,  rassohet,  haste 
med  at  reise,  rassohet  mannet;  3, 
ruvanel.    Kahčetel. 

Hasten,  s.  1,  gaccam;  2,  hussam; 


husaidæbme.    1,  Gacatæbme;  2,  hoa- 
potæbme. 

Hastig,  adj.  1,  hoppiii,  han  er 
saa  hastig  of  sig,  son  læ  nuft  hop- 
pui;  nuft  hoppus  kindulas;  2,  forg, 
han  er  haslig  til  at  blive  vred, 
forg  læ  suttat;  3,  hušsai;  4,  fakkad,^ 
en  hastig  Dod,  lieslutninq,  fakkis 
jabmem,  arvvalus;  5,spait;  6,  lokkalas. 

Sv.  i,  kahceje-,  2,  rassai;  rasses; 
rassokj  3,  hækkes,  hækkes  jabmem;  4, 
rua;  ruoi;  ruok;  5,  ruves-,  6,  brades, 
hastig  til  Vreåe,  brades  morai;  7. 
fak;  8,  stiæma. 

Hastigen,  adv.  1,  hoapost,  blivt 
hostigen  syg,  hoapost  davda  vuolla- 
saddat;  2,  forg;  3,  hussat;  4,  fak- 
kadet;  5,  fakkistagaj  6,  spait',  7,  hæk-i 
kala^^at. 

Sv.  i,  hækkel;  hækkest;  2,  ruoi 
rua,  rouvo;  3,  bradai;  bradan;  4i 
fakket;  5,  vik. 

Hastighed,  s.  1,  hoappo;  hoap- 
povuot;  2,  forgadvuot;  3,  hussaivuot 
4,  fakkadvuot;  5,  hækkalasvuot. 

Hasteli(}en,  adv.  se  hastigen.  ; 

Hastværk,  s.  1,  hoappo,  Hast^ 
værks  Arbeide,  hoappobarggo;  5 
astotesvuot,  han  hovde  Hastværk' 
astotesvuotta  sust  læi. 

Sv.  astotesvuot. 

Hav,  s.  i,  appe.  Havet  brgde\ 
imod  Strandbredden,  Landet,  avi 
fabmo  boatfa  gådde  ala;  detbeggndU 
at  blive  sort  paa  Havet,  appe  cap 
podisgodi;  2,  mærra;  leve  afHave, 
avest,  mærast  ællet.  Fare  ud  pai 
Havet,  J,  appanet;  2,  dawanei 
Bringe  til  at  fare  ud  paa  Havel,  : 
appanattet,  Fiskene  bragte  os  til  t\ 
fare  langt  ud  til  Havs,  guolek  ap 
panalte  min  mændo^  2,  davvanattet. 

Sv.  1,  ape;  2,  sæv;  3,  mær. 

Hav b lik,  s.  1,  goalkke;  ,2,  vač? 

Sv.  Io|5P. 


Hav  hr ed 


259 


IL 


II  av  br  etl,  s.  gådde;  mærrag-adde. 

IIavbri/n,s.  cace  oaivve,  Fiskene 
komme  op  i  Ilavbrynet,  guolek  bot- 
tek  cace  oaivvai^  2,  caccegierra. 

Hav  b  Uff  t,  s.  vuodna. 

Sv.  1,  sævvainokke;  2,  vuodn,  det 
Indersle  af  en  Ilavbnrit,  vuodna- 
mokke. 

Hav  blind,  s.  \,  appe-,  2,  niær- 
rabodne. 

Havdyr,  s.  mærraspiri. 
-■  Have,  s.  saddogarden. 

Sv.  muorragarden. 

Have,  v.  1,  adnet,  have  Gud 
med,  adnet  Ibinel  guoibmen;  man 
maa  have  Taalmodujhed!  adnus 
gierdavasvuoda !  have  Fornoielse  deri, 
deraf,  havskudaga  dasa,  dast  adnet; 
vi  havde  Bør  au  Slil/e,  borjadaga 
animek  ja  vace;  have  ondt  i  Lerje- 
met,  Hovedet,  Bri/stet,  rubmasest, 
oaivest,  raddin  adnet;  jetj  vil  se  hvad 
Blik  hun  har  tilovers  for  micj,  oaidnet 
aigom  maggar  gæcadæme  son  niunji 
adna;  have  det  f/odt,  slet,  bedre, 
buorre,  nævrre,  biioreb  dille  adnet; 
have  nof/et  for,  fore,  mielastes  mai- 
degen  adnet;  aiggot  maidegen;  have 
Peufje  paa  sitj,  hos  si(/,  adnet  rudaid 
bagjelistes,  duokkenes;  have  Om<jau(j 
med  no(fen,  guoimevuoda  adnet  olb- 
muin;  2,  læt,  han  havde  kunnet, 
naar  han  havde  villet,  laei  galle 
maltet,  go  læi  dattotj  da  jetj  kom  til 
Tettet,  havde  jecj  nær  mistet  Livet, 
go  bottim  goattai  de  masarakkan 
bæggam  legjim  massit;  hvad  har  du, 
som  du  ikke  har  annammet?  mi  læ 
dust,  niaid  ik  vuosstaivalddam  læk? 
den  som  har  Hjerte  til  at  tarje,  gæst 
læ  valddam  luonddo;  siy  hvorledes 
det  har  siff  med  den  Sa(j,  cælke  mi 
moft  læ  dam  asse  barrai;  det,  som 
har  si(/,  forholder  siq  anderledes, 
mi  ærralagas  læ;    det  har  sig  ikke 


saaledes,  i  læk  nuft;  hvad  har  jeg 
med  di(/  at  gjøre?  mi  must  læ  duin? 
jeg  har  det  godt,  buorre  dille  must 
læ;  buorre  dillest  læmj  han  har  at 
befale,  vi  have  at  adlyde,  sust  læ 
goccot,  mist  læ  jægadet;  det  har 
ingen  Nod,  Fanskelighed,  Ilastværk, 
i  læk  hætte,  vades,  boappo;_/e5r  har 
ikke  Penge  paa  mig,  hos  mig,  æi 
must  læk  rudak  bagjelistam,  duok- 
kcnamj  have  ondt  i  Hovedet,  ofvin 
læt,  oaivest  i  ællet;  jeg  har  intet  at 
spise,  intet  at  opholde  Livet  med,  i 
must  læk  maid  borrat,  main  bæggam 
æletet,  bisotet;  have  Mangel,  vajeg- 
vuodast  læt,  orrot;  den  Sag  har  sin 
Bigtighed,  dam  aSscst  galle  vuoig- 
gadvuotta  læ;  dat  asse  galle  njuolg 
læ  ;  det  har  jeg  i  Behold,  dat  aimost 
must  læ ;  3,  have  3Iedlidenhed  med, 
ondt  af  nogen,  njuorranet  guoimes 
vuosstai;  4,  have  Mangel,  vaillot; 
5,  defle  Bud  have  vi  af  ham,  dam 
bakkom  mi  sust  læp  oa^jom;  Q,  ville 
have  noget  for  sin  Umage,  aiggot 
juoida  vaivestes;  han  friede,  men 
Pigen  vilde  ikke  have  ham,  son 
irgastallai  galle,  mutto  nieid  i  aiggom 
su;  7,  jeg  har  ondt,  godt  ved  at 
gjøre  det,  vades,  alkke,  gæppad  munji 
læ  dam  dakkat. 

Sv.  1,  adnet,  aimon  adnet;  2,  let, 
le  musne  kirje;  i  le  tat  musne. 

Havesgg,  adj.  anestuvve. 

Havesyge,  s.  anestuvvamvuot. 

Havis,  s.  1,  appe-,  mærrajer];  2, 
ate,  han  gled  ned  i  Isen  og  omkom, 
atlami  calgai  ja  bævvani. 

Hav  kat,  s.  gatti. 

Havn,  s.  1,  bamna;  2,  Baadhavn, 
alle. 

Sv.  i,  habn;  2,  sladfo. 

Havn,  s.  tit  Kreaturer,  guotto ; 
guottomsagje. 

Havne,  v,  bamni,  allai  boattet. 
17* 


Ih 


260 


flcflig 


Sv.  sladfolet. 

Havnen,   s.  harnni,  allaiboattem. 

Havne (fany,  s.  guottom. 

Havsnød,  s.  caccehætte,  getaade 
i  Havsnød,  caccehættai  Saddat. 

Havvand,  s.  saltte. 

Havvind,  s.  appebieg. 

Hed,  adj.  i,  bakas,  en  hed  Som- 
mevy  Dag,  bakka  gæsse,  bæivve;  2, 
rades. 

Sv.  pakes,  være  hed,  påkostet. 

Hedt,  adv.  1,  bakaset;  2,  rad- 
daset,  Solen  skinner  hedt,  bæivas 
raddaset  baitta. 

Hede,  s.  1,  bak;  bakasvuot,  Il- 
dens Hede  qaar  ikke  saa  lanqt, 
dola  bakasvuot  i  nuft  g-ukas  mana ; 
2,  rades,  i  Dagens  Hede,  bæivc  rad- 
dag-in,  raddagist. 

Sv.  pakes  5  pakesvuot. 

Hedde,  v.  1,  naina  adnet,  2,  hvad 
hedder  du?  mi  læ  nabma  dust?  mi 
!æ  du  nabma?  3,  namatuvvut-,  4, 
goccujuvvut,  hvorledes  hedder  det 
paa  Noi'sk'!  moft  dat  namatuvvu,  goc- 
cujuvvu  darrogilli?  5,  celkkujuvvut, 
det  hedder  i  Bibelen,  i  Loven,  bi- 
balest,  lagast  celkkujuvvu;  6,  bæg- 
gat;  7,  bægotuvvut,  del  hedder  at 
han  vil  reise,  bægga,  bægotuvvu  alte 
vuolgget  aiggo. 

Sv,  l,kocotovet;  2,  nanimab  adnet. 

Hede,  s.  1,  jalgadasj   2,  roavve. 

Sv.  orgo. 

Hede,  gjøre  hed,  \.  1,  bakkadet, 
igjennemhedel,  cadabakkaduvvum ;  2, 
bakasmatlet. 

Sv.  paketet. 

//erfew^s.  I,bakkadæbme5  2,  ba- 
kasmattem. 

Heden,  adv.  \,  dast;  2,  dam 
ilniest,  fare  heden  hen,  dast,  dam 
ilmest  mannat. 

Heden,  adj.  J,  baken;  2,  basot- 


kættai,    begraves  i  Hedenjord,  hav- 
daduvvut  basotkættai  ædnami. 

Hedendom,  s.  bakenvuot. 

Sv.  pakanvuot. 

He  den  f  ar  en,  adj.  1,  dokko- 
mannam;  2,  dam  ilmest  mannam;  3 
dast  mannam. 

Hedenfart,  s.  1,  dokkomannam 
2,  dam  ihuest-,  3,  dast  mannam. 

He  de  no  Id,  s.  baken  aigge;  ba- 
kenvuoda  aigge. 

Hedensk,  adj.  bakenlaš;  baken- 
lagas. 

Sv.  hedninglakas. 

Hedensk  ab,  s.  1,  bakenvuot;  2| 
bakendille. 

Sv.  1,  hedningvuot;  2,  pakanavuol^ 

Hedning,  s.  i,  baken;  2,  lie  i 
noglas. 

Sv.  1,  pakana;  2,  hcdnig. 

Hedtne,  blive  hed,  v.  l,bakkanet 
2,  bakasmet.  Tilboielig  til  at  bliv, 
hed,  bakkanagis.     Bakkanagisvuot. 

Sv.  pakanet. 

Hefte,  s.  1,  agje;  2,  agjanæbmi 

Sv.  hæpto.  I 

Hefte,  v.  aj e tet.  Heftes,  heft 
sig,  agjanet. 

Sv.  heplet;  bæptotet.     Hæptot. 

Hefte,  v.  1,  darvitet;  2,  hcfii 
med  Pinder,  saggotet;  3,  gidda 
giddagassi  bigjat,  lade  en  hefte  fa 
Gjadd,  goccot  olbmu  gidda,  gidda- 
gassi bigjujuvvut  vælge  ditti.  Hefte 
hefte  sig,  1,  darvvanet;  2,  orrot,  dé 
hefter  Gjwld paa  Jorden,  vælgge 
ædnam  ald,  bagjelist. 

Sv.  tabretct. 

Heften,  Heftning,  s.  1,  darvw 
tæbme;  2,  saggotæbme. 

Heftelse,  s.  gidda,  giddagas8 
bigjam;  2,  mafsamus;  3,  dakkamu§. 

Heftig,  adj.  i,  garas,  en  heftit 
Ild,  Storm,  garra  dolla,  bieg;  2 
boppui;  3,  ælsar. 


lic  fl  i, 


261 


Held 


Sv.  1,  karres ;  2,  brades ;  3,  spaltes. 

Heftifjen,    adv.    1,    garaset;    2, 

hoapost;     3,   ælsaret,    han   paastod 

hefliffen,  garaset,    ælsaret   son  nag- 

gatallai. 

Hefttcfhed,    s.  1,  garasviiot;  2, 
hoappovuot;  3,  ælsarvuot. 
Heg 71,  s.  i,  aidde;  2,  varjalus. 
Sv.  l,hagno;  2,  katto;  3,  varjelem. 
^    Hegne,  v.  1,  aiddot;  2,  varjalet. 

I      Sv.  1,  gardot5  2,  kattet;  3,  varjelet. 

\      He  ire,  s.  Sv.  haikara. 

'  Heise,  v.  1,  bajasgæsset;  2,  ba- 
jedet. 

I      Sv.  pajaskeset. 

i      Heisning,  s.  bajasgæssem. 

!       Hel,  adj.  1,    olles,   en  Hefpenge, 

■  olles  rut;  2,  gæcos,  hele  Dagen, 
gæcos  bæivve ;  3,  ob,  den  hele  For- 
samling, ob  coagganæbme;  obba,  det 
hele  Leqeme  var  opsvulmet,  obba 
rumas  bottanam  læi;  de  vare  hele 
fire,  njæljas  obba  legje;  den  hele 
Jord,  Ferden,  obba  ædnam,  mailbme; 
jeg  maalfe  bære  hele  Byrden,  mon 
ferttim  obba,  buok  (alj  nbade  guod- 

I  det;  af  min  hele  Sjæl,  obba  sielost- 
am;  obban,  Renen  var  hel,  (ikke 
ophugget,)  obban  læi  alddo ;  4,  cav- 

i  des,    hel,    som    ingen    Hnller    har, 

.  cavdes,  mastraigek  æi  læk;  Skoene  ere 
hele,  de  ere  ikke  itu,  cavdes  læk  gab- 
niagak,  æi  læk  biedgganam;  den  Si/ges 
Legeme  er  ikke  helt,  der  er  gaaet 
>  Huller  poa  flere  Steder,  biiocce  olbmu 
rumas  i  læk  cavdes,  raigganaddam 
læ ;  5,  obbo,  obbas,  Koppen  er  endnu 
hel,  obbas  ain  læ  litte;  6,  gævos, 
hele  denne  Uge,  gævos  dam  vako; 
7,  cabo;  8,  hele,  mietta,  (præp.)  i 
hele  den  Uge  var  ttjk  Lnft,  dam 
vako  mietta  albme  læi*,  endnu  er 
Dagslyset  oppe  hele  Natten,  guofso 
iæ  ain  ija  mietta;  9,  en  hel  Del, 
æi  uccan;  moadde,  en  hel  Del  nægtede, 


æi  uccanak,  moadde  biettalam.  ^nse 
for  hel,  obbaset. 

Sv.  1,  olles;  2,  ailes;  3,  ob,  obbo, 
hele  hans  Hus,  ob  alde  kote  5  han 
var  borte  hele  Dagen,  obbo  peiveb 
katoi;  hel  og  holden,  obbo-,  obbe- 
lakes;  4,  obdes,  obdes  litte;  5, 
keco,  jeg  har  ikke  sovet  den  hele 
Nat,  keco  ijan  ib  le  odam;  kecos. 

Hel,  adv.  1,  ollaset;  ollasi;  2, 
cavddaset;  3,  sapponessi;  sepponessi; 
4,  aibas,  jeg  ved  det  hel  vel,  diedam 
dam  aibas  buristj  5,  sagga,  han  blev 
hel  forfærdet,  sagga  son  suorg- 
gani. 

Sv.  1,  ollasikt;  ollast;  2,  ailesikt; 
3,  obbolaka;  4,  obboti. 

Helhed,  s.  1,  ollesvuot;  2,  obba- 
vuot;  obbasvuot;  obbanvuot;  3,  cav- 
desvuot. 

Hele,  s.  det  Hele,  i,  olles;  2, 
obba  ;  3,  buok,  jeg  vil  have  det  Hele 
eller  lutet,  buok  aigom  daihe  im 
maidegen.  /  det  Hele,  obbanassi, 
hvor  mange  Penge  bleve  i  det  Hele 
stjaalne  ifra  din  Broder?  ollo  rut 
obbanassi  veljastad  suoladuvui?  Idet 
Hele  tåget,  1,  oftasajjat;  2,  ænas 
dafhost,  ænas  bæle  dafhost. 

Helbred,  s.  diervasvuot. 

Sv.  varresvuot. 

Helbrede ,  v.  i,  diervasmattet; 
2,  buorredet ;  3,  dalkastet.  Helbredes, 
1,  diervasmet;  2,  diervasmuvvat;  3, 
buorranet. 

Sv.  1,  talkot;  2,  savvetet.    Savvot. 

Helbredelse,  s.  1,  diervasmat- 
tem;  2,  buorredæbme;  buoradus;  3, 
dalkastæbme.  l,Diervasmæbme;  dier- 
vasmubme;  2,  buorranæbme. 

Held,  s.  1,  buorregævvam,  have 
Held  med  noget  og  til  noget,  buorre 
gævvam,  buorre  auddanæme  adnet 
mainegen  jamasagen;  2,  miela  mield 
mannam;  3,  buorre  auddanæbme. 


262 


Hl 


Heldbrinyetide,  adj.  1,  buor- 
reg-ævvam-,  2,  buore  dille  adde,  bufte. 

Heldig ,  adj.  1,  likkolas;  2,  biiorre, 
hans  Bestræheher  fik  et  he/digt  Ud- 
fald,  su  bargok  likkolas,  biiorre  loap 

033U' 

He  I  di  gen,  heldigvis,  adv.  1, 
likkola35at5  2,  likkolas  dappatusa  boft. 

Hele,  v.  1,  cavddet^  2,  savvodet. 
Heles,  i,  cavdasniet;  2,  savvot;  3, 
obbot,  Saaret  heles,  havve  obbo, 
savvo. 

Sv.  savvetet.     Savvet. 

Helning ,  s.  l,cavddein;  2,  sav- 
vodæbme.  1,  Cavdasmæbme;  2,  sav- 
vom;  3,  obboni. 

Helg,  s.  basse,  det  er  hehageligt 
naar  det  er  godt  f^eir  i  Helgen, 
havsske  læ  go  bassen  læ  siega  dalkke. 

Sv.  passe. 

Helgen,  s.  basse;  basse  olmuS. 

Helgenbillede,  s.  basse  olbniu 
gov. 

Helgen  dyrkelse,  Helgentilbe- 
delse,  s.  basse  jabniid  rokkadallam. 

Helleflynder,  s.  1,  oaivvadak; 
2,  baldes;  3,  ræsek;  4,  gad;  5,  radk- 
keguolle ;  6,  læppadak.  JSakken  paa 
Hellefhjndren,  uksso;  en  Strimmel 
of  Hclleflyndren,  carges.  Skjære 
Helleflyndren  op  i  Strimler,  čar- 
gestet. 

Hellemesse,  s.  se  Allehelgens- 
dag. 

Heller,  conj.  1,  hellerikke,  ige, 
heller  ikke  du,  ikge  don,  ik  donge; 
heller  ikke  det  maa  jeq  røre,  im 
damge  oajo  likkatet;  2,  lekkus 
daihe  i,  hvad  heller  jeg  skal  lene 
eller  dø,  lekkus  nuft,  alte  ælam  daihe 
im  æle. 

Sv.  iken. 

Hellig,  adj.  1,  basse,  I  have  en 
Salvelse  of  den  Hellige,  vuoidadus 
di  oa35om  læppet  sust,    gutle  basse 


læ;  de  hellige  Skrifter,  basse  calla- 
gak;  de  Helliges  Samfund,  basi  sær- 
volasvuotta,  basse  olbmui  særvve 
bassai;  2,  ailegas. 

Sv.  1,  passe;  2,  ailes,  ailekes. 

Hellig  en,  adv.  båset;  bassi 
lakkai. 

Hellighed,  s.  bassevuot. 

Hellig  a  and,  s.  bassevuoir]. 

Sv.  ailesvuoiqenes. 

Helligdom,  s.  1,  bassevuot;  2 
bassesagje;  3,  basseoabine. 

Sv.  1,  passe-,  2,  ailessaje,    -oim 

Hellige,  v.  basotet,  hellige  det 
i  din  Sandhed!  basotifcik  sin  d 
duotvuottad  sist!  hellige  Gud  s. 
Hjerte  og  sit  hele  Liv,  Ibmeli  vai 
mos  ja  obba  ællemes  basotet.  i 

Sv.  1,  pasotet;  2,  ailestet. 

Hell  ige  Ise,  s.  basotæbme. 

Helliga  f  ten,  s.  basseækked. 

Helligbrøde,  s.  i,  bassebæiv 
rikkom;  begaa  Helligbrøde,  basse 
bæive  rikkot. 

Helligdag,  s.  bassebæivve. 

Helliggjøre,  v.  ],  bassendak 
kat;  2,  basotet,  lad  din  Aand  mi 
Gjerning  helliggjøre  !  addet  vuoigqg 
muo  dago  basotet,  bassendakkat!     ' 

Helliggjørelse,  s.  1,  basser 
dakkani;  2,  basotæbme. 

Helliggjører,  s.  l,bassendakk ' 
2,  basotægje.  ' 

Helligholde,  v.  1,  bassenadne 
helligholde  Søndagene,  sodnubeiv 
bassenadnet;  2,  basotet.  J 

Helliffholdelse,  s.  i,  basser' 
adnem;  2,  basotæbme.  , 

Helligholder,  s.  1,  bassenadni 
2,  basotægje. 

Hellig  trekongersdag ,     s. 
bassegolmgonagasai  bæivve;  2,  loa| 
pa;    loappa    bæivve;    3,     golmlogs' 
bæivve. 

Helsen,  s.  se  Helbred. 


H  c  1  s  c  1  o  s 


263 


Hendø 


/le/5e/øs,adj.diervatæbme.  Blive 
helseløs,  diervatuvvut.     Gjøre  helse- 
løs, diervatultet. 
Helseløshed,    s,    diervatesviiot. 
Helst,  -ikkenessi,  se  somhelst. 
\   .Helt,  s.  i,  jalloolmai;   2,  gievr- 
olmai. 
Sv.  1,  kievra;  2,  puoike;  3,  miha. 
1      Helvede,  s.  i,  helvet;  2,  gado- 

tus;  3,  hid,  mana  hiddi! 
i     Sv.  1,  helvet;  2,  rotta. 
i      Hemme,  v.  1,  caggat;  caggadet; 
I  2,  het  lit. 

\     Sv.  cagget;  caggestet. 
i      Hemme n,  s.   1,  caggam;  cagga- 
I  dæbnie^  2,  heltiin. 

Hemme  lifj,  adj.  1,  siioleines, 
jetf  vil  have  den  Saq  hemmelig, 
suollemasen  datoni  dam  aSse;  2, 
ciegos,  en  hemmeliff  Sorg,  Sani- 
meukomsl,  Raadgiver,  ciegos  moras, 
coagganæbme,  arvvalamgiioibme ;  3, 
;  ciekko. 

Sv.  1,  siiolle;  2,  cækos;  3,  seunjes. 
Hemmeligen,     adv.    1,    suoUe, 
j  suolet,    han  gik   hemmeligen,   suolet 
.  vulgi  va33e;  2,  suollemaset;  3,  ciek- 
,  koset;  4,  javotaga,  vi  talede  hemmeli- 
gen srtinmeH,  javotaga  moi  arvvaleime. 
Sv.    1,   suollet;    2,    cækkosikt;    3, 
cækkon.       Fare    hemmeligen^    hort, 
i  kodketet. 

Hemmelig hed,  s.  1,  suollevuot ; 
,2,  suolemesvuot;  3,  ciegosvuotj  han 
)  gjør  ingen  Hemmelighed  af  den  Sag, 
i  son  daga  dam  ciegos  assen;  Natu- 
rens  shjtilte    Hemmeligheder,    aimo 
i  čikkujuvvum  čiegosvuodak. 
,      Hemmelig  heds  fu  Id,  adj.  cie- 
gos, et  hemmelighedsfuldt  Menneske, 
ciegos,  (?ikkiijuvvum  olmus. 

He mmel ig hed sfu Idt,  adv.  cie- 
gos lakkai. 

Hemmelighedsfuldhed,        s. 
Ciegosvuot^  čikkujuvvumvuot. 


Hempe,  s.  1,  varffo;  farffo  5  2, 
Hempe  af  Skind,  garon.  Sætte 
Hemper  i,  varfotet. 

Hen,  adv.  i,  dokko,  jeg  lever 
endnu  saa  hen,  ælatn  dokko  ain ;  hen 
ad  Vejen,  dokko  gæino  mield ;  2, 
giivllui,  jeg  lever  saa  hen,  ælam 
dokko  guvlliil,  dokko  audas  guvllui; 
hvor  jeg  end  vender  mine  Tanker,  mit 
Blik  hen,  gn&e  guvllui  jurddagidam, 
calmidam  mon  jorggalam;  3,  dobbe, 
længere  hen  ad  Vejen,  dobbebuid 
balgga  mield;  4,  olggo,  der  hengere 
hen,  dokko  olgoli ;  5,  del  kan  staa 
hen  med  den  Ting  saa  længe,  assta 
vuost  orrot  datasse;  6,  det  kan  gaa 
hen  for  denne  Gang,  dam  have  dast 
im  fuola;  7,  han  kom  hen  imod  mig, 
son  bodi  muo  guvllui;  S,  hengere  hen 
paa  y/oj-e/,  gukkebuid  jagest;  9, /lew 
efter  JSytaar,  odda  jage  marjqel. 
Bringe  længere  hen,  i,  dobbedet; 
2,  olgudet.  Komme,  geraade  læn- 
tjerc  hen,  1,  dobbanet:  2,  olggonet. 
Sv.  1,  tokko;  2,  quoului. 
Henhringe,  v.  1,  dokko-,  2, 
dobbe  buftet. 

Henbringelse,  s.  i,  dokko-,  2, 
dobbe  buftem. 

Henbære,  v.  1,  dokko-,  2,  dobbe 
guoddet- 

Henbærelse ,  s.  1,  dokko-,  2, 
dobbe  guoddem. 

Hetidrage,  v.  1,  dokko-,  2, 
dobbe  gæsset;  3,  ællet,  hendrage 
Livet  i  Armod,  vaivasvuoda  dillest 
ællet. 

Hendragning ,  s.  1,  dokko-, 
2,  dobbe  gæssem. 

Hendrive,  v.  loaftet,  hendrive 
sin  Tid  i  Lediggang,  aige  joavde- 
lassan  loaftet. 

Hendø,  v.  1,  jabmetj  2,  nok- 
kat,  hendøde  Slægter,  jabmani,  nok- 
kam    sokkagoddekj    en   svag,    hen- 


Hendi 


264 


llcnli 


gg' 


fløende    Tilværelse,  rasse,   nokkavas 
læbrae. 

Hendøen,  s.  1,  jabmem;  2,  nok- 
kain. 

Hendø se^  v.  hendøse  Livet  i 
Uvirksomhed,  joavdelassaii  ællemes 
loaflet  laikotaddam  cada. 

Henfalde, \.  l,jecas  Iuoittet,AeM- 
falde  til  Tnufjsind,  til  nordenllifft 
Liv,  lossis  jurddagidi,  sivvotes  ællemi 
jecas  luoittet;  2,  hen  falden,  vaibmel. 

Henfalden,  s.  jecas  luoittein. 

Henfalden,  adj.goikes,  (jnafjer). 

Henfare,  v.  1,  niannat;  2,  vas- 
set, henfarne  Dacje,  Gtæd  r,  man- 
nam,  vassam  bæivek,  ilok. 

Hen  f  a  rt,  s.  1,  mannaui ;  2,  vassem. 

Hen  f  ly,  v.  bataret. 

Hen  flyen,  s.  bataræbiiie. 

Hen  f  lyde,  v.  golggat,  dokko- 
golggat. 

Hen  fly  den,  s.  golggam. 

Hen  flytning,  s.  sirddeni. 

Henføre,  v.  1,  dokko-,  2.  dob- 
bedoalvvot;  3,  adnet. 

Henførelse,  s.  1,  doalvvoni;  2, 
adnem. 

Hengaa,  v.  i,  mannat  dokko; 
2,  vasset,  der  hencjik  en  lany  Tid, 
gukkis  aigge  dokko  inanai,  vasi. 

Hen  yang,  s.  1,  mannam;  2, 
vuolggein. 

Henyive,  v.  addet,  hengive  sit 
JJv,  hæggas  addet,  dokko  addet  5 
halddui  addet,  dn  hengav  dig  til  at 
hjælpe,  addik  jeccad  dam  halddui 
vækketet;  han  hengav  sig  aldeles  til 
sin  Lide nsk ab,  halidusas  gitti,  halddui 
son  jecas  addi. 

Hengiven,  Hengivelse,  s.  1, 
addem,  jecas  addem.  Hengivelse  i 
Guds  Forsyn,  Ibmel  oaidnein  vuoUai 
jecas  addem. 

He n given,  adj .  1 ,  vaibmel,  hen- 
given til  Fornøielser,  havskudagaidi 


vaibmel;  2,  addujuvvum;  3,rakistægje, 
et  Gud  hengivent  Hjerte,  Ibmeli 
addujuvvum,  Ibmel  rakistægje  vaibmo. 

Hengivenhed,  s.  1, vaibmelvuot; 
2,  addem;  3,  raklsvuotta. 

Heng  lide ,  v.joltetf  dokkojottet. 

He n g r  æde,  v.  cierrot,  hengrædi 
søvnløse  JSætter,  ijaid  nakkaritagj 
cierrot. 

Hejigræden,  s.  cierrom. 

He nhold,  s.  i  Henhold  til,  mield 
i  Henhold  til  hans  qivne  Løfte,  si 
addujuvvum  loppadusas  mield. 

Henholde  sig  til,  v.  1,  jeca 
adnet,  henholde  sig  til  Overenskom 
meisen,  siettadusast  jecas  adnet;  2 
oskaldet. 

Henholden,  s.  1,  jecas  adnem 
2,  oskaldæbme. 

Henhøre,  v.  guosskat. 

Henimod ,  adv.  1,  masa,  da  1 
kom  hen  imod  Byen  havde  vi  qaai 
henimod  to  Mit,  go  siddi  lakkanis 
godiinek  de  masa  guoft  bædnegullai' 
mi  læimek  va35am;  2,  lakka  j  3,  bæl 
lai,  det  var  henimod  Aftenen,  ækk€ 
bællai  læi;  4,  vuosstai,  han  kom  het, 
imod  mig,  muo  vuosstai  bodi. 

Sv.  1,  massak;  2,  lak,  henimod  ' 
Aar,  jape  lak. 

Henjamre,  v.  biekkot,  henjami 
sine  Dage,  beivides  biekkot. 

Henkalde,  v.  goccot. 

Henkaldelse,  s.  goččom. 

Henkaste,  v.  1,  suppit;  2,  ba' 
kestet.  i 

Hekastelse ,  Henkaslen,  s.  ' 
suppim;  2,  balkestæbme.  ' 

Henlede,  v.  doalvvot. 

Henledning,  s.  doalvvom.      | 

Henleve,  v.  ællet,  henleve  s\ 
Tid  uden  Arbeide,  aiges  ællet  ba' 
gotaga. 

Henlevelse,  s.  ællem.  ' 

Henligge,  v.  orrot.  \ 


II  c  n  1 1  g  g  c  II 


265 


Hensætte 


Jlenligqeii,  s.  orrom. 

Henlæfjf/e,  v.  1,  bigjat;  2,  viirkkit. 

Henlæggelse,  s.  1,  bigjam;  2, 
vurkkini. 

Henne,  adv.  1,  dokko:  2,  dobbe, 
lætiffeie  henne,  dobbebut,  dobbebustj 
3,  jcf/  ved  ikke  hvor  han  er  henne, 
iin  diede  gost  son  læ. 

Henraadne,  v,  guoccaget. 

Henregne,  v.  lokkat. 

Henregnelse,  s.  lokkam. 
•  Henreise,    s.    1,    vuolggem;   2, 
matkke. 

Henrette,  v.  hæggatuttet. 

Henrettelse ,  s.  hæggatuttem. 

Hefirtnde,  v.  1,  golggat;  2, 
mannat;  3,  vasset,  de  henrundne 
Tider,  mannam,  vassam  aigek. 

Henrive,  v.  1,  rottit. 

Henrykke,  v.  rottisuttet.  Hen- 
rykkes, rottisiivvut,  henrykt  i  ban- 
den, roltišiivvum  vuoiqast. 

Henrykkelse ,  s.  rottisuttem. 
Rottišubme. 

Hense,  v,  gæccat. 

Henseende,  s.  1,  i  Henseende 
tily  dafFho,  i  enhver  Henseende  var 
denne  finter  haard,  juokke  dafho 
ald  gapas  læi  dat  dalvve;  daffhoi; 
dafhost,  roliy  i  denne  Henseende^ 
nassolas  dam  dafhost;  2,  harrai,  et 
brav  Menneske  i  enhver  Henseende, 
siega  ohniis  juokke  harrai;  3,  guvl- 
lui,  i  Henseende  til  Saliyheden,  au- 
dogasvuoda  guvllui;  4,  lakkai,  slet 
Forfaininff  i  enhver  Henseende, 
nævrre  dille  juokke  lakkai;  5,  sagjai, 
i  alle  Henseender  var  han  lydiy, 
guUolas  læi  juokke  lakkai,  sagjai;  6, 
gorrai. 

Sv.  1,  kauto,  i  Henseende  til  miy, 
mo  kauto,  kautoi,  kautai;  2,  quouloi; 
3,  vuokSoi;  4,  quettai;  5,  tafoi. 

Hensidde,  v.  orrot, 

Hensiyt,  s.  1,  ulbme^  2,  aiggo- 


nius,  at  skjule,   nau  sine  Hensigter, 
ulmides,  aiggomusaides  ciekkat,  jufsat. 

Sv.  1,  aikomj  2,  mokke,  /  den 
Hensiyt,  tanne  mokken. 

Hensiytsløs,  adj.  \,  ulmetæbme  ; 
det  Hensiytslose,  mi  ulmetaga  læ; 
2,  jo  avd  elas;  det  Hensiytslose  i  din 
Beslutniny,  du  arvvalussad  joavde- 
lasvuot. 

Hens iyts løs hed,  s.  i,  ulmetes- 
vuot;  2,  joavdelasvuot. 

Hensigtsniæssiy,  adj.  i,  mi 
ulme  mield  læ ;  2,  avkalas. 

Hensiytsntiessighed,  s.  avk- 
kevuot;  avkalasvuot. 

Hensig  tssvarende,  adj.  se 
heusicjtsniæssiq. 

He  71  sky  de,  v.  nakke  te  t,/ten5/fi/rfe 
sig  og  sin  Sag  under  en  høiere 
Dommer,  jecas  ja  asses  aleb  duob- 
mar  vuollai  nakketet.     Sv.  nakketet. 

Hensky deise,  s.  nakketæbme. 

Hens  I  i  de,  v.  se  henslæhe. 

Henslumre,  v.  nokkat. 

Henslæhe,  v.  vaive  cada  ællet, 
henslæhe  sine  Dage  i  Sorriq  og 
31anqel,  beivides  ællet  morras  ja 
vajegvuoda  sist. 

Hensmulre,  v.  1,  cuovkkaneti 
2,  mottanet. 

Hensmulren,  s.  i,  cuovkka- 
næbme;  2,  mottanæbme. 

Hensove,  y.  i,  nokkat;  2,  oaddat. 

Hensprede,  v.  bidggit.  Hen- 
spredes,  biedgganet. 

Henspredelse,  s.  bidggim. 
Biedgganæbme. 

Henstaa,  v.  orrot,  Sagen  hen- 
slaar  endnu  uafgjort,  cielgakættai 
ain  orro  asse. 

He n  staaen,  s.  orrom. 

Henstand,  s.  vippam. 

Hensætte,  v.  1,  bigjat;  2,  addet, 
jeg  hensætter  den  Sag  til  din  Ejen- 


Hensætte 


266 


II 


nd 


deise,  du  dovdo  vuoUai  dam  asse 
mon  bijam,  addam. 

Hensvinde,  v.  javkkat. 

Hensvinden,  s.  javkkam,  ^ore- 
nes  Hensvinden,  jagi  javkkam. 

Hensyn^  s.  1,  gæi:cam,  gæca- 
dæbmcj  uden  Hensyn,  gæcakætlai, 
Ilden  Hensyn  til  eyen  Foj-del,  gæ- 
cakætlai su  jecas  avke*,  med  Hensyn 
til  hans  Alderdom,  gæcadedin  su 
boaresvuoda  bællai;  2,  harrai,  jfy 
spørger  ikke  med  Hensyn  til  Lær- 
dommen, im  oapo  harrai  jæra:  3, 
doatlalæbme,  taye  Hensyn  fil,  doat- 
talet^  doattalæme  adnet. 

Hensynke,  v.  1,  vuogjot;  2, 
cieggat,  hensunken  i  siy  selv  be- 
mierkede  han  ititet,  su  jecas  jurd- 
dagides  sisa,  su  jecas  jiirddagidi  vuo- 
gjom,  cieggam  i  son  maidegen  aiccam. 

Hensynken,  s.  1,  vuogjom;  2, 
cieggam. 

Hensynsløs,  adj.  i,  doattalkæt- 
tai;  2,  fuolakættai^  3j  fuol  anekæltai, 
en  hensynsløs  Fremyanysmaade,  ær- 
rasid  doattalkættai,  ærrasin  fuol  ane- 
kætlai  mædno. 

Hensynsløst,  adv.  1,  doattal- 
kættai; 2,  fuolakættai. 

Hensynsløshed,  s.  1,  doattal- 
kættaivuot;  2,  fuolakættaivuot;  3,  fuol 
anekættaivuot. 

Hensætte,  \.  l,bigjat;  2,  dokko-, 
3,  dobbebigjat. 

Hensættelse,  s.  i,  bigjam;  2, 
dokko-,  3,  dobbebigjam,  Hensættel- 
sen  i  Fængsel,  giddagassi  bigjam. 

Hensørye,  v.  moraslet;  morra- 
sest  orrot. 

Hente,  v.  viej^at,  jey  yaar  for 
at  hente  mig  en  Øxe,  va3am  vie^^a- 
men  avso  aldsimj  staur  €l€t  til  mig 
at  hente?  lægo  mue  vie^^amest? 
der    kommer    den,    som    skal  hente 


Doyerne,    de    boatta    girjid    viejje 
Hentes,  viejatallat. 

Sv.  væ33et. 

Hentning,  s,  viejlam.  Vie|a- 
tallam. 

Hen  ty,  v.  bataret. 

Hent  yen,  v.  bataræbme. 

Hentyde ,  v.  1,  cilggit,  disse  On 
hentydede  depaa  miy,  daid  sanid  mu 
birra,  ala  si  cilggijegje;  2,  diettevas5 
addet,  dette  vilde  han  hentyde  pa 
det  ham  yivne  Løfte,  dago  boft  dat 
sunji  addujuvvum  loppadusa  diette 
vassi  addet  aigoi;  3,  cajetet,  <i 
hentyder  paa  Krig,  llveir,  buo 
cajet,  åtte  soatte,  garra  dalkke  Saddi 
aiggo. 

Hent  yd  en,  s.  1,  cilggim^  2,  diet 
tevassi  addem;  3,  cajetæbme. 

Hentørres,  v.  goikkot. 

Hentørren,  s.  goikkom. 

Henvandre ,  v.  1,  vagjolet;  ! 
\iioIgget. 

Henved,  adv.  1,  masa;  2,  lakk' 

Henvei,  s.  vuolggem,  vi  ove 
faldtes  af  feiret  baade  paa  Hei 
vejen  og  Tilhagevejen,  mi  dalkka. 
duvaimek  sikke  vuolgedcdin  ja  maci 
dedin. 

Henveire,  v.  1,  erit  bieggat; 
crit   bossolet,   henveires   af  Vinde 
biegast  erit  biggujuvvut,  bossoluvvi 

He  nve  ir  en,  s.  1,  eritbieggar 
2,  erilbossolæbme. 

Henvende,  v.  l,jorggalet,  het 
vende  sig  til  Gud  om  Hjælp  og  Trøi 
Ibmel  lusa  jorggalet  væke  ja  jed*|i 
tuse  ditti  aldsis;  2,  bataret.  Henvem' 
guvllui,  mit  Hjerte  er  henvendt  i 
Gud,  muo  vaibmo  orro  Ibmel  gnvj 
lui;  hans  Tanke  var  ikke  henven 
til  Bogen  da  han  gik,  jurd  i  læ 
girje  guvllui  go  vulgi. 

Sv.  jorgelet.    Quoului. 


Henvendelse 


267 


11  c  l'  ni  e  1  i  n 


]g€nvendelse,s.l,i0Tgg2i\æ\ime; 
jorggalus;  2,  bataræbme. 

Henvise,  v.  fajetet. 

Uetivisning,  s.  i,  cajelæbnie; 
2,  čajatus. 

lienvisne,  v.  1,  golnnat;  2, 
galvvat, 

Henvisnen,  s,  1,  goliinam;  2, 
galvvam. 

Her,  adv.  1,  dasa,  sæt  diij  her! 
cokkan  dasa !  2,  dast,  her  er  han  ikke, 
i  læk  dast;  3,  daggo,  her,  herfra 
kommer  Ktilden^  dago  boatta  coas- 
skeiii ;  4,  da,  her,  her  er  Fe/en,  da, 
dago  læ  gæidno;  5,  dabe,  kommer 
han  her?  han  kan  ikke  leve  ndcn 
at  være  her  a  f  otj  tit,  ælkjgo  dabe? 
i  mate  ællet  dabetaga ;  nærmere  her, 
dabeU,  dabelajji,  dabelist,  dabela3ast; 
6,  d&l,  de  dal,  her  er  der  ikke  Tid  fil 
al  spøcje,  dal,  de  dal  i  læk  dille  læi- 
kaset;  7,  her  og  der,  baikiilagai;  8, 
duobain  dabainj  9,  duobild  dabild;  10, 
doggo  daggo,  høre  et  Ord  her  o(j 
der,  doggo  daggo  saiie  giiUal;  11, 
dost  dast.     Som  er  her,  dabeles. 

Sv.  1,  tasne;  2,  tanne;  3,  tabbe; 
4,  taggo;  5,  tasne  ja  luosne;  6,  pai- 
koi;  7,  tafoi;  8,  poddoi. 

Heraf,  adv.  dast. 

Herberge,  s.  guosseviesso. 

Sv.  quosekote, 

Herberge,  herbergere^  s.  matk- 
keolbmuid  vuosstaivalddet. 

Sv.  kotaivaldet. 

Herbergerer ,  s.  matkkeolb- 
muld  vuosstaivaldde. 

Herbergeren,  s.  matkkeolb- 
muid  vuosstaivalddem, 

Herefter,  adv.  1,  dastmar^qel; 
-maqelist;  -maqas;  2,  dast  audas;  3, 
desto. 

Herfor,  adv.  dast  i  dasa,  herfor 
er  ingen  Hjælp,  dasa  i  læk  mikkege 
vekid. 


Herfra,  adv,  1,  dast;  2,  dabe, 
saa  henge  jeg  er  her  har  jeg  noget 
at  leve  af  naar  jeg  kommer  herfra 
har  jeg  intet  at  leve  af,  dam  boddi 
ælatussa  ^o  dabe  læm,  go  dabe  boa- 
dam  de  i  læk  must  mikkege  ælatus- 
san:  3,  dabild. 

Herhid,  adv.  1,  dasa;  2,  dek 
guvUui. 

Her  hen,  adv.  dasa,  kom  og  sæt 
dig  herhen,  boade,  cokkan  dasa. 

HerhoSf  adv.  1,  dasa,  dasa  vela; 
2,  de  vela. 

Heri,  adv.  1,  dago,  heri  bcgik 
han  Svig,  dago  bættolasvuoda  dagai ; 

2,  dast,  dam  sist;  3,  dasa,  heri  er 
ogsaa  iberegnet  hans  Andel,  dasa 
læ  maida  lokkujuvvum  su  oasse. 

Heriblandt,  adv.  1,  dai  gaski, 
gaskast;  2,  dai  sisa,  sist. 

Herfra,  adv.  1,  dabild j  2,  dast; 

3,  dam  rajast;  4,  dam  gnovlost. 
Herigjennem,     adv.     1,     dam 

baike  Cada^  2,  dago. 

He  rime  II  em,  adv.  dai  gaski, 
gaskast. 

Herimod,  adv,  damvuosslai. 

Her  in  d,  adv.  deksisa. 

Herinde ,   adv.    1,  dast 5    2,  sist. 

Herkomst,  s.  l,mad;  2,  maddo, 
a  f  fornem  Herkomst,  alla  madost; 
3,  alggo;  4,  ricgadæbme. 

Sv.  1,  maddo;  2,  væddo. 

Herlig,  adj.  1,  hærvai;  2,  siega. 

Sv.  l,hærvok;  2,  hevos;  3,  hærlog. 

Herlig  en,  adv.  hærvvat^bærvaset. 

Herlighed,  s.  hærvvaivuotj  hær- 
vasvuot. 

Heri  i  g  gjø  r  e ,  v.  hærvasendakkat. 

Sv.  hærvotct,  hærvetet. 

Herlig  gjør  else,  s.  hærvasen- 
dakkani. 

Herliggjører,  s.hærvasendakke. 

Hermed,  adv.  dain. 

Hermelin,   s,   boaid.     Hannen, 


H  c  l'  ni  c  1  i  n 


268 


Herunder 


goaigge;   Hunnen,    gadffe.    Herme- 
linens Jfagdel,  civrragoatte. 

Sv.  i,  puoitet;  2,  časke.     Koige. 

Herned,  adv.  dago  vuolas. 

Herneden ,  adv.  dago  vuollen. 
•   Hernæst,  adv.  1,  de  dast  niarjqel; 
2,  nubbe  gærde. 

Herom,  adv.  1,  dago  birra;  2, 
dam  birra;    3,  dam  dafhost-,  4,  dast. 

Heromhrinfi,  adv.  \,  dago  birra; 
2,  dam  guovlost. 

Her  op,  adv.  dago  bajas. 

He  v  oppe,  adv.  dago  bagjen. 

Herover,  adv.  1,  dago  rasta;  2, 
dast,  herover  glædede  han  si(j,  dast 
son  illodi, 

Herpaa,  adv.  1,  dast,  herpaabe- 
ror  det,  dast  dat  orro;  2,  de,  3,  de 
dalle,  herpaa  begyndle  han  at  tale, 
de,  de  dalle  son  sardnogodi. 

Herre,  s.  1,  ised,  han  er  ikke 
Herre  over  sin  Forstand,  over  sine 
Sanser,  i  læk  ised  jicrmes,  mielaides 
ald;  2,  hærra;  3,  æmed,  om  Frnen- 
timmere,  hnn  er  ikke  allid  Herre 
over  sin  Forsland,  i  son  læk  æmed 
jiermes  ald  buok  aige.  Fcere  Herre, 
i,  isedastct,  være  Herre  over  Jorden, 
ædnam  isedastet;  2,  ænicdasfct,  ojh 
Frnentimmere.  Op  fore  sifj  som  Herre, 
\,  isedastallat;  2,  hærrastallat;  3, 
æmedastallat. 

Sv.  i,  isset;  2,  herra.    Emet. 

Herredømme,  s.  1,  isedvuot; 
2,  hærravuot;  3,  æmedvuol. 

Herrebud,  s.  bærrabakkom. 

Herrefolk,  s.  hærravægak. 

Herrefærd,  s.  hærramædno. 

Herrelevnet,  Herretiv,  s.  liær- 
raællein. 

Herreløs,  adj.  1,  aiterættai, 
herreløse  Tin  ff,  ailercttcs  oaniek;  2, 
hærralæbmc;  3,  isedtaga. 

Herreløshed,  s.  i,  aitereltes- 
vuot;  2,  hærralcsvuot. 


Herremæssig,  adj.  hærralak- 
kasas. 

Herr e s ski fte,  s.  1,  bærramols- 
sujubme ;  2,  isedmolssujubme. 

Herrestand,  s.  1,  iseddille;  2 
bærradille. 

Herskab,  s.  1,  hærravuot;  2 
isedvuot;  3,  æmedvuot;  4,  hærra- 
vægak. 

Herske,  v.  1,  valdastallat;  2 
raddit,  herske  over  Lande  og  Folk 
ædnamid  ja  olbmuid  valdastallat,  rad- 
dit;  3,  den  herskende  Mening,  æna, 
bæle  arvvalus,  gaddo. 

Sv.  radet. 

Hersk  en,  s.  1,  valdaslallam^  2 
raddim.  ; 

Hersker,  s.  1,  valdastalle;  2, 
raddijægje. 

Herskelyst,  s.  1,  raddestukis' 
vuot;  2,  radestuvvamvuotj  3,  valda- 
stallasluvvamvuot. 

Herskeraand,    s.   raddimvuoirj 

Herskesyg ,  adj.  \,  raddestukis 

2,  radestuvve.  Være  herskesyg,  \ 
radestuvvat:  2,  radastallasluvvat;  3 
valdastallasluvvat;  4,  raddit,  valda-i 
stallat  halidet. 

Herskesyge,    s.    raddim,  valda- 
slallam  halidussa. 
Hersteds,  adv.  l,dabe;  2,  dast 

3,  dam  baikest. 
Herstedsboende,    adj.    i,  da- 

beles;  2,  dabelaš;  3,  dast,  dabe  assek 
Hertil,  adv.  d,dasa;2,  dam  ragjai 
Herud,  adv.  1,  dago-,  dast  olgus 

2,  interj,  olgus! 

Herudaf,  adv.  dast. 
Herude,  adv.  dago-,  dast  olggon 
Herud  i,   adv.    i,  dago;   2,  dasa 

dast;  3,  dam  sisa,  sist. 
Herudover,    adv.    \,    dast;    2 

dam  ditti. 

Herunder,    adv.   \,    dago,   da» 

vuold;  2,  dago,  dam  vuollai. 


Iler  ved 


269 


Hi( 


Herved,  adv.  1,  dago  lakka;  2, 
dasa,  herved  er  intet  at  fijore,  dasa 
i  læk  inikkege  dakkat. 

Herværende,  adj.  1,  dabeles,  de 
herværende  Folk,  dabeles  olbmuk; 
2,  dabelaš5  3,  dabe-,  4,  dast  orro. 

Hest,  s.  hævos. 

Sv.  1,  hæpos;  2,  tomp;  3,  somp, 

Hestehaar,  s.  Sv.  seima,  seinie. 

Hestehov,  s.  heppusga3. 

Hesteman,  s.  heppusharje. 

Hestesko,  s.  Sv.  bruodde. 

Hex,  s.  noaiddenisson. 

Sv.  1,  qiiopes,  quopes  akakns^  2, 
iioite. 

Hexe,  v.  l,noaidastallat;  2,  noai- 
delussat. 

Sv.  1,  quopastallet;  2,  noitasfallet. 

Hexen,  Hexeri,  s.  i,  noaidde- 
vuot;  2,  noaidastallam;  3,  noaide- 
lussam. 

Hid,  adv.  i,  dek,  jeg  kom  hidfor 
at  i<de  med  dicf,  vulggiin  dek  du  sa- 
gaidi;  hid  ad,  efter,  dek  guvllui; 
deik,  nærmere  hid,  deiklakkasi,  deik- 
lid;  2,  dabeli,  o:  hid,  hiddenfor, 
Manden  fit/tlede  hiddenfor  F/eldet, 
olmai  vare  dabeli  sirdi.    Hid  o«/  did, 

1,  duobas  dabas;  2,  duoi  dokko,  han 
tolede  hid  ocj  did,  son  sarnoi  duoi 
dokko;  3,  dokkoi  dokkui;  4,  dokko 
dek,  /er/  siger  intet,  hverken  hid  eller 
did,  im  cælke  niaidegen,  im  dokko  im 
dek.  Bringe  hid,  nærmere  hid, 
dabedet.  Komme,  geraade  hid,  nær- 
mere hid,  dabbanet. 

Sv.  1,  teke;  2,  tas,    i,  Tuoi  tuok^ 

2,  tokko  ja  teke. 

!  Hidbaaren,  part.  i,  dek-,  2, 
dasagiiddujuvvum. 

Hid  brag  t,  part.  i,  dek-.  2,  da- 
sabuftujuvvum. 

Hid  før  sel,  s.  1.  dek-,  2,  dasa- 
doalvvom;  3,  -fjivridæbme. 


Hid  f  ort,  part.  1,  dek-,  2,  dasa- 
dolvvujuvvum;  3,  -fjivriduvvum.  4 

Hidindtil,  adv.  1,  dam  ragjai; 
gidda  dam  ragjai;  2,  gidda  dasa. 

Hi  dk  oms  t,  s.  1,  dek-,  2,  dasa- 
boattem. 

Hidreise,  s.  1,  dek-,  2,  dasa- 
vuolggem;  3,  paa  Hidreisen,  dek 
matkasedin,  manadediu. 

Hi  ds  at,  part.  1,  dek-,  2,  dasa- 
bigjujuvvum. 

Hidse,  v.  se  heise. 

Hidse,  v.  i,  bakkadet;  bakas- 
mattet,  hidsende  Drikke,  bakkadægje, 
bakasmalte  jukkamusak^  2,  huecotet, 
jeg  hidsede  Hundene,  bædnagid  huc- 
cotim ;  huccalet. 

Sv.  1,  paketetj  2,  passet;  3,  ba- 
sketet, hoskotet. 

Hi  ds  en,  s.  1,  bakkadæbme;  ba- 
kasmattein;  2,  huccotæbme;  hiicca- 
læbme, 

Hidsendelse,  s.  1,  dek-,  2, 
dasa  bigjam,  saddim,  vuolgatæbme. 

Hidsig,  adj.  1,  hoppui ;  2,  forg, 
gærggad  læ  suttat;  3,  se  hidsende. 

Sv.  \,  kacak;  2,  bradamorak;  3, 
hidsig  Feber,  sutta. 

Hidsigen,  adv.  1,  hoppiis  lakkai; 
2,  gærgadet. 

Hidsig hed,  s.  1,  hoappoviiot; 
2,  forgadvuot,  gærggadvuot  suttat. 

Hid  til,  adv.  dam  ragjai. 

Hi dtildags,  adv.  1,  odnabæiv- 
vai,  odnabæive  ragjai;  2,  dam  ragjai. 

Hidti Iværende,  adj.  dam  ra- 
gjai orro,  den  hidtilværende  For- 
stander, gutte  dam  ragjai  orrom  læ 
audastcuo330. 

Hie,  s.  goatte. 

Sv.  1,  kote;  2,  quoras;  3,  gama, 
stænge  Hiets  ^abning  med  et  Tvær- 
træ,  gama  iijalmai  tores  muoreb 
piejet. 


Hi 


270 


11  i  n  a  11  d  c  u 


Hige,  v.  1,  halidct;  2,  vigga t. 

Sv.  1,  vigget;  2,  vainotet. 

Higen,  s.  1,  halidæbme ;  2,  viggam. 

Higste,  v.  liappastuddat,  nnnr  en 
slaar  f^and  i  Ansigtet  da  htgster 
man,  go  nubbe  cace  nmodoi  vuos- 
Stai  læikke  de  happastudda  olmus. 

Hig  sten,  s.  happastuddam. 

Hikke,  s.  njakitas. 

Sv.  nikka;  nikkenes. 

Hikke,  v.  1,  njakkfTstet;  2,  hikke, 
ville  til  at  grcede,  hikket. 

Hikken,  s.  njakastæbme. 

Hil!  interj.  1,  diervvan!  hil  dig! 
diervvan  diervvan  dunji!  2,  burist! 

Hilde,  v.  1,  giellat;  2,  roakka- 
sattet.     Hildes,  roakkaset. 

Sv,  l,vautetet;  2,  kæselet.  Vantet. 

Hil  den,  s.  1,  giellam;  2,  roak- 
kasattem.    Roakkasæbme. 

Hillemæn,  interj,  voi. 

Hilse,  v.  1,  buorrastallat;  buor- 
restattet;  2,  diervatet,  jeg  hilste  paa 
ham,  men  han  svarede  ikke,  dier- 
vatim  su,  i  davestam;  hilse  en  med 
Kongenavn,  diervatet  muttom  gonagas 
namain;  hilse  paa  Fenner,  dierva- 
tallat  ustebid;  3,  diervuodaid  cælkket, 
guogjat;  4,  oaidnet,  jeg  kom  for  at 
hilse  paa  dig,  bottim  du  oaidnet. 

Sv.  1,  puorastattet;  2,  varotakit 
sardnot. 

Hilsen,  Hilsning,  s.  1,  buorra- 
stattem^  2,  diervalæbine ;  diervatal- 
lam;  3,  diervuodak. 

Sv.  1,  puorastatlem;  2,  varotakeh; 
3,  gonatak. 

Himle,  v.  1,  albmai  mannat;  2, 
jabmet. 

Himmel,  s.  1,  albnie,  saasandt 
som  Hinden  er  over  os,  nuft  duot  go 
albme  min  bagjelist  læj  HimlensLoh, 
alme  jotto;  2,  ilbme,  i  Talemaaden: 
under  aaben  Himmel,  ravas  ilme 
vuold. 


Sv.  alme. 

Himmelbue,  s.  albmedavgge. 

Himmel  egn,  s.  1,  guovllo;  2. 
bieg,  Elven  løber  mod  Sgd,  jok  manns 
madde  bieg  ala. 

Himmel  f  al  dett,  adj.  1,  aibas- 
doaivokættai ;  2,  hirbmastuvvam.  Blivi, 
som  himmelfalden,  hirbmastuvvat. 

Himmmelfaren,  adj.  albmai- 1 
mannam. 

Sv.  albmaimannam. 

Himmelfart,  s.  albmaimannam. 

Himmelhøi,  adj.  albmeallag 
albmaiallag. 

Himmel  kant,  s.  se  Himmelegn 

Himmel  lys,  s.  albmecuovg. 

Hi7n melraabende ,  adj .  gaf hac 
hirbmad  suorgadlas,  himmelraabend 
Synder,  gafhad,  hirbmad  suorgadla 
suddok. 

Himmelrummet,  s.  albmevides 
vuotta. 

Himmelsendt,  adj.  \,  almesl 
bigjujuvvum;  2,  -vuolgatuvvum. 

Himmelsind,  s.  albmemiella. 

Himmelsindet,  adj.  albmemiel 
lalas.     Albmemiellalasvuot.  ; 

Himmelsk,  adj.  almalas.  Almai 
lalfal.    Almalasvuot. 

Sv.  almelas. 

Himmelsksindet,  adj.  se  hiny 
melsindet.  , 

Himmelstrrøg,  s.  se  Hitnmel 
egn.  ' 

Himmelsyn,  s.  albmeoainatus. 

Himmelveir,  s.  hirbmad  garii 
daikke. 

Him  m  e  r  ig  e,  s.  albmevalddegodd' 

Sv.  almerik. 

Hin,  pron.  dot,  i  hine  Dag 
doin  beivin.  > 

Hinanden,  pron.  \,  nubli 
nubbe;  2,  nubbe  guoimes;  3,  guoir 
guabba  guoimes;  de  hæve  hinai\ 
den,    si   mavsataddek   guoim,   nubl 


Ilinandcn 


271 


Hisset 


guoiniestes,  nubbe  nubbesl;  de  have 
hinanden  hjær  som  Brødre,  rakiseil  si 
adnek  nubbe  guoimcs,rakisensoi  adne- 
ba  guabba  guoimes  nuftgo  veljacak;  4, 
gaskanie,  vi  ville  ikke  forlade  hin- 
anden, æm  moi  aigo  hæittalet  ga- 
skastænie;  5,  hinanden  behøver  ikke 
altid  særskilt  at  oversættes  da  det 
indhefatles  i  ferbet,  som :  alle  gave 
de  hinanden  Hændeime,  buokak 
giedaid  addalegje;  de  fik  hinanden 
til  Æf/te,  de  (/iftede  sig  med  hin- 
anden, soi  naittalæiga^  de  mødte  hin- 
anden, soi  gavnadæiga. 

Sv.  1,  queibme  queibmest;  2,  sidne 
sidnest. 

Hind,  s.  1,  alddo;  2,  toaarig 
Hind,  vuonjal;  3,  en  gold  Hind, 
stainak:  4,  som  undertiden  er  gold, 
rodno.      Sv.  aldo. 

Hinde,  s.  1,  CU03;  2,  Hinden 
paa  Marveben,  cagar.  Afskrabe 
Hinden  for  at  berede  Skindet, 
cu33il. 

Sv.  1,  cuo3^  2,  Ojehinden,  calme- 
luov ;  3,  Hinden,  som  indslutter  Dyrets 
Foster,  vuosa,  mesen  edne ;  4,  Hjerne- 
hinden,  skodas;  5,  Hjertehinden, 
skevto;  skuouto.  Som  har  Hinde, 
cuo3ai.  Overdrages  med  Hinde,  om 
Øjet,  kalat,  calme  le  kalam. 

Hi  nder,sA,  hætte,  er  der  naget  til 
■Hinder?  ere  de  før  forlovede?  lægo 
mikkegehætten?  lævago  auddal  loppa 
dattani?  2,  hettitus;  3,  æsste;  4,  arro, 
du  er  mig  kttns  til  Hinder,  don  læk 
munji  dušše  arron;  5,  agje;  6,  hæ- 
madus. 

Sv.  1,  ajanem,  ajanes;  2,  heretes; 
heranes ;  heranem ;  3,  hæpte  j  4,  polpe. 

Hinderlig,  adj.  1,  hettijægjej 
^2,  ajetægje. 

Sv.  ajetakes;  ajeteje. 

Hindre,  v.  1,  hettit,  tilgiv,  der- 
som  Jeg  har   hindret  Eders  Glæde, 


andagassi  addasik,  jos  din  ilo  læm 
hettim;  2,  hædostet,  ingen  hindrede 
dig  fra  at  reise,  i  oftage  hædostam 
du  vuolggemest;  3,  ajetet,  jeg  hin- 
drer ham  ikke  i  hans  Arbeide,  im 
ajet  su  bargostes;  4,  caggat,  det  staar 
ikke  til  mig  at  forbyde  eller  for- 
hindre, i  læk  niuo  gielddeniest  daihe 
caggamest;  hvad  hindrer  i  at  blive 
færdig?  mi  cagga  gærggamest?  cag- 
gadet,  naar  Slægtninge  hindre,  go 
fuolkek  caggadek^  5,  æsstet;  6,  ate- 
stet,  jeg  vil  ikke  hindre  Eder,  im 
aigo  atestet  din;  7,  doallat,  hvad 
hindrer  fra  at  komme?  mi  doalla 
boattemest?  Hindres,  1,  hettisuv- 
vat;  2,  agjanet;  3,  ajetallat;  4,  cag- 
gataddat,  jeg  blev  hindret  af  Vinden, 
caggataddim  biggi;  5,  atestuvvat;  6, 
hæbmasuvvat. 

Sv.  1,  ajetet;  2, hæptet;  hæptotet; 
3,  cagget^  4,  herelet;  5,  kalpatet; 
6,  koukelet.  1,  Ajanet;  2,  hæptot; 
3,  heranet;  4,  polpalet;  5,  arret,  1 
ville  hindre  Folket  fra  at  arbeide, 
toi  sittabætte  vækav  pargamist  arret» 

Hindren,  s.  1,  hettim;  2,  hædo- 
stæbine;  3,  ajetæbme;  4,  caggam; 
caggadæbme;  5,  æsstem;  6,  atestæb- 
me;  7.  doallam.  1,  Heltisubme;  2, 
agjanæbme;  3,  ajetallam;  4,  cagga- 
tallam;  5,  atestubme;  6,  hæbmasubme. 

Hindring ,  s.  se  Hinder. 

Hin  gle,  v.  se  skrante. 

Hinke,  v.  onddot. 

Sv.  1,  onddot;  2,  likkot;  linkot; 
3,  noibetet. 

Hinken,  s.  onddom. 

Hinsides,  adv.  dom  bæld;  hin- 
sides Graven,  dombæld  havde. 

Hisse,  v.  se  heise. - 

Hisset,  hist,  adv.  1,  dobbe;  2, 
dom  bæld,  vi  vide,  at  vi  hisset  have 
den  samme  Gud,  i  hvem  vi  her 
leve,  røres   og  ere,   mi  diettep,  åtte 


Hisset 


272 


11  j  e  m  t  o  g 


dom  bæld,  dobbe  mist  datanaga  Ibmel 
læ,  gæn  sist  mi  dabe  ællep,  likkap 
ja  læp;  3,  dost;  4,  hist  og  her,  diioggo 
daggo;  5,  baikuhi. 

Sv.  tuobbe;  tuobbeiij  tobbe. 

Historie,  s.  1,  historia;  2,  muit- 
talus. 

Historiebog,  8.  1,  historiagirje ; 
2,  muittalusgirje. 

Historiegrandsker,  s.  1,  hi- 
storia-, 2,  sagaidguoratalle. 

Historieskriver,  s.  1, historia-, 

2,  muittalus-,  3,  sagaidcalle. 
Historisk,  adj.  historialas. 
Hitte,   v.    1,  gavdnat:   2,  dagjat; 

dajadet;  3,  hutkkit,  hitte  puaetliaad 
derimod,  rade  dam  vuosstai  hutkkit. 

Sv.  1,  kaudnet;  2,  teitet;  3,  teivetet. 

Hittebarn,  s.  gavdnujuvvum 
manna. 

Hittegods,  s.  gavdnujuvvum 
oabme. 

Hjelm,  s.  ruovddeluk. 

Hjem,  s.  i,  sid;  2,  goatte;  3, 
assamsagje,  intet  fast  Hjem  at  have, 
i  maidegen  nanna  sidaid,  assamsajid 
adnet. 

Sv.    1,   vieso;    viesosaje;    2,  sita: 

3,  heima;  heimel. 

Hjem,  adv.  1,  siddij  hjem  ad, 
efler,  sid  guvllui^  2,  goattai. 

Sv.  1,  kotasasas;  2,  heimi. 

Hjembringe f  v.  siddi,  siddasis 
buftet. 

Hjembringelse,  s.  siddi,  sid- 
dasisbuftem. 

Hjem  f  art,  s.  se  Hjemreise. 

Hjem  folket,  s.  se  Husfolket. 

Hjemgaaende,  adj.  siddimanne. 

Hjemgang,  s.  siddimannam. 

Hjemgift,  s.  se  Medgift. 

Hjemkalde,  v.  siddigocčot. 

Hjemkal  deise,   s,  siddigoccom. 

Hjemkomst,  s.  siddiboattem. 

Hjemlov,  s.  siddimannam  loppe. 


Hjemland,  s.  sidædnam. 

Hjemme,  adv.  1,  sidast;  2,  goa- 
dest,  have  hjemme  i  et  Land,  æd- 
namest  sidas,  goades,  assanisajes  adnel 
3,  Viere  hjemme  i  noget,  buristrakka 
maidegen  diettet,  arvedet. 

Sv.  1,  siltan;  2,  kotesne;  3,  heimer 

Hjemme  gjort,  adj.  1,  sidast 
dakkujuvvum^  2,  -rakaduvvum. 

Hjemmehørende,  adj.  sidaf 
goades,  assamsajes  adne;  være  hjem 
mehorende  etsteds,  sidas,  goadej 
assamsajes  adnet  gostegen;  hvc 
er  han  hjemmehørende?  gost,  gud 
ædnamest,  guovlost  læ  su  sid,  dalh 
assambaikke? 

Hjemmesidden,  s.  sidast,  goa 
dest  orrom. 

Hjemmeværende,  adj.  sida 
goadest,  baikest  orro,  orrome. 

Hjemmevævet,  adj.  sidast,  goi 
dest  goddujuvvum. 

Hjemreise,  s.  siddi,  baikki 
siddasis,  baikkasis  vuolggem,  matki 
sæbme. 

Hjemsende,  v.  siddi,  baikli 
bigjat,  vuolgetet. 

Hjemsendelse,  s.  siddi,  baikl, 
bigjam,  vuolgatæbme. 

Hjemstavn,  s.  1,  sidædnam;  . 
sidguovUo.  -     ; 

Hjemsted,  s.  1,  sidbaikkej  j 
assamsagje.  | 

Sv.  1,  orrotsaje;  2,  vieso;  3,  hein) 

Hjems oge,  v.  1,  oappaladdat; 
rangastet;  3,  dappatuvvat,  Bgen  ' 
ofte  blevet  hjemsøgt  a  f  lldsvaat,. 
gavpugi  davja  dappatuvvum  læ  dolI> 
hætte ;  4,  jeg  har  været  hjemsøgt  ;" 
Sggdomme,  davdak  muo  gifsedam  laj. 

Sv.  1,  oppet;  2,  ocet;  3,  pakkati) 
4,  haddotet. 

Hjemsøgelse,  s.  i,  oappala; 
dam;  2,  rangaštus;  3,  dappatus. 

Hjem  tog,  s.  siddimannam. 


Hj 


III  dl 


273 


Hjord 


Jlfemvandriufjf,  s.  siddivagjo- 
l.Tbmc. 

Hjemve,  s.  siddihalidæbine,  lia- 
lidiis. 

Hjemvei,  s.  siddimatkaSæbnie; 
paa  U/emvejen,  siddimatkašedin. 

Hjerne,  s.  1,  vuoir]ag;  2,  viioi- 
vasinak;  3,  jierbine- 

Sv.    1,    vuoifiaina,   vuoighama;    2, 
jerbme. 
'     Hjernehinde,  s.  Sv.  skodes. 

Hjerneskal,  s.  oaivveskalcco. 
'     Sv.  oiveskure. 
*     Hjerne spind,  S.  oalgotus. 

Hjerpe,  s.  Sv.  l,paggo;  poggo; 
2,  pradko. 

Hjerte,  s.  ],  vaibmo,  naar  jeg 
har  Hnd  i  Hjertet^  go  vasse  anam 
'vaimost;  det  (fjor  nug  ondt  a  f  Hjer- 
tet, vainiost  dat  miio  bavcagatta;  dat 
'muo  vaimo  bavcagatta;  2,  iniella, 
tåge  til  Hjerte,  milli  valddet;  1^'gge 
paa  Hjerte,  miela  vuollai  bigjat;  3, 
luonddo.  Gud  har  ikke  givet  mig 
Hjerte  til  at  ville  skade,  Ibmel  i  læk 
'addam  miinji  vahagatteni  luondo;  4, 
have  Hjerte  til,  raskkit,  hvorledes 
kunde  du  have  Hjerte  til  at  (jjøre 
det?  moft  raskkik   don  dam  dakkat? 

Sv.  1,  vaimo;  2,  cække,  paa  Krea- 
turer: 3,  gjennem  Hjertet^  Livet, 
vaki  cada. 

Hjerteangst,  s.  1,  vaibmohates; 
'2,  -ballo. 

'    Hjertebanken,  s.  vaibmoravg- 
gam.     Sv.  vaimon  cirkom. 

Hjerteglad^  adj.  illolas  vaimost. 
'  Hjertegruhe,  s. l,vaibmogdppe; 
%  vardagoppe. 

Hjertegransker,  s.  vaimo  guo- 
ratalle. 

Hjer  t  e  kje  nder,s.  vaimo-,  luondo 
ilette. 

Hj  erteklap  ,s,se  Hjertebanken. 

Hjertekule,   s.  se  Hjertegrube. 
Norsk- lappisk    Ordbotj- 


Hjertelag,  s.  1,  vaibmo;  2, 
luonddo. 

Hjertelig,  adj.  1,  vaimolas;  2, 
njuoras. 

Hjertelig  en,  hjertelig,  adv.  i, 
vaimoIa33at;  2,  vaimost;  3,  hjertelig 
gjerne,  buorre  mielast;  jeg  har  ham 
hjertelig  kjær,  vaimostam  su  rakisen 
anam. 

Sv.  i,  vaimosikt;  2,  vaimost. 

Hjertelighed,  s.  1,  vaimolas- 
vuot;  2,  njuorasvuot. 

Hjerteløs,  adj.  \,  oamedovdo- 
tæbme;  2,  dovdotæijme. 

Hjerteløst,  adv.  1,  oamedovdo- 
tes-,  2,  dovdoteslakkai. 

Hjerteløshed,  s.  1,  oamedov- 
dotesvuot;  2,  dovdotesvuot. 

Hjertens- ,  adv.  1,  hui,  et  hjer- 
tensgodt  Menneske,  hui  buorre  lun- 
dulas  olmusj  2,  hjertens  gjerne, 
hui  buorre  mielast. 

^      Hjertensmexiing ,  s.   1,  vaimo-, 
2,  duot  arvvalus. 

Hjerterørende ,  s.  1,  vaimo- 
njuorasmatte;  2,  vaimolikkatægje. 

Hjer  te  sorg,   s.  vaibmobavcas. 

Hjertestgrkende,  adj.  1,  vai- 
modiervasmatte;  2,  -ervosmatte,  hjerte- 
stxjrkende  Jlidler,  vaimodiervasmatte, 
ervosmatte  dalkasak. 

Hjertestgrkning ,  s.  I,  vaimo- 
diervasinattam-,  2,  ervosmattam  dalkas, 
jukkamus. 

Hjertestod,  s.  1,  vaibmobavcas; 
2,  -moras. 

Hjer  tes  uk,   s.  vaibmosuokkatus. 

Hjertesgg,  adj.  vaimost  buocce. 

Hjertet,  adj.  se  behjertet. 

Hjord,  s.  1,  ællo;  2,  buvve;  3, 
orddo.  Som  har  Hjord,  er  rig  paa 
Kreaturer,  ællolas. 

Sv.  ælek;  ælo.    Ælolas. 

Hjort,  s.  sorv,  sarvva. 

Sv.  randur. 

18 


II  j  o  r  t 


274 


Hjørne 


Iljortetak,  sorvcoarvvc. 

Iljiil,  s.  jorrel,  Hjulet  gaar, 
jorrel  jorra. 

Sv.  jorbedak';  2,  jorraltak,  A/øre 
med  Iljnlredskaher,  jorraltaki  vuojel. 

Ujælp,  s.  i,vække;  vækkevuot; 

2,  appo,  i  de  Lægemidler  var  ikke 
Hjæ/p,  i  dain  dalkasin  læm  appo; 
ikke  kouuner  der  Jljcelp  for  ham 
derfra,  deraf  i  sunji  boade  appo  dast; 

3,  gagge,  kuas  tre  Børn  ere  til 
Ilfælpy  dušše  g-olm  læ  gagfremanak; 
paa  denMaade  bliver  der Manfjel  paa 
Ujælp,  daina  lagin  sadda  gaggevanes; 

4,  ved  Ujælp  af  vægast,  ved  Hjælp 
af  en  Stok  gaar  jeg,  soabe  vægast 
vasain;  vægald,  ved  Hjælp  a  f  Folk 
lever  han,  olbniu  vægald  ælla-,  ved 
Hjælp  a  f  en  Slok  staar  han  paa 
Foden,  soabe  vægald  bisso  juolge 
ald;  5,  caggastæbme.  Som  er  til 
Hjælp,  avolas,  dit  Vidneslnjrd  er  ikke 
til  stor  Hjælp,  du  duodaslussa  i  læk 
balljo  avolas.    Avolasvuot. 

Sv.  1,  vække,  han  skal  være  mig 
til  stor  Hjælp,  stuora  vækkon  sodii 
munji  orrot  kalka;  2,  kajotak;  3, 
patto,  det  hjælper  ikke  at  Igve,  i  le 
palto  kelestet. 

Hjælp e,  v,  1,  vækketet,  hjælper 
du  miq  ikke  denne  Gang?  ikgo  væk- 
ket  inuo  dam  viioro  ?  jeg  hjælper  ham 
denne  Uge,  vækketaddain  su  dam 
vako  ald ;  hjælpes  ad,  vækketet  nubbe 
guoimes;  vi  maa  hjaApes  ad,  ferttijep 
vækketet  gutteg  guoibmamek;  avvo- 
det,  endnu  hjælper  ikke  illaanelyset, 
i  vuost  avvod  mannotæppe;  avotastet, 
han  ernærer  sig  selv,  lidt  hjælper 
jeg  ham,  jecas  æletægje  galle  læ, 
avotaslam  mon  su;  3,  gagjot;  4, 
gaiccatj  5,  jiellot,  Wa  hun  besvimede, 
hjalp  jeg  hende  tillive,  go  jamalgi 
de  mon  jillum  su;  6,  hjælpe  tilrette 
efter  at  have  feilet,  vuiggit;   vuige- 


slet;  7,  hjælpe  sig,h'iTggH,hanhjæi 
per  sig  med  lidt,  uccanagain  so: 
birgge. 

Sv.  1,  vekketet;  2,  kajot;  kajote' 
kajelet;  3,  liset,  v.  imp.  skal  di 
hjælpe?  kalka-kus  liset?  i  lisi  ke 
lestet.     Hjælpes,  kajoset. 

Hjælp  en,  s.  1,  vækketæbme;  5 
avvodæbmc;  3.  gagjom;  4,  gaiccair 
5,  jiellom;  6,  vuiggim,  vuigestæbmf 
7,  birggim. 

Hjælper,  s.  1,  vækketægje,  i 
ere  ikke  de  Fattiges  Hjælpere,  r 
si  læk  vaivasid  vækketægjek;  2,  aj 
polas,  jeg  tager  dig  til  Hjælpe 
valdam  du  appola^^an;  3,  avvodægj» 
4,  gagge;  5,  gagjo. 

Hjælpeløs,  adj.  l,væketaga;  i 
avotaga;  3,  gaggetæbme;   (^som  ik 
kan  hjælpes :)   4,  vækketmæltos ; 
avvodmættos;  6,  gagjomættos. 

Hjæ Ipeløshed,  s.  1,  vækketc 
vuot;  2,  avotesvuot;  3,  gaggetesvuf 
4,  vækketmættomvuot;  5,  avvodma;' 
tomvuot;  6,  gagjomættomvuot. 

Hjælpemiddel,  s.   1,  vække; 
appo;    3,    vækketamgaskoabmej    ■ 
dalkas,  mod  den  Sygdom  gives  in 
Hjælpemiddel,  dam  davddi  i  læk  di 
kas. 

Hjæ  lp  e  tropp  er,  s.  vækkevægii 

Hjælpsom,  adj.  1,  vækkai,  i 
hjælpsomt  Menneske,  vækkas  olmi^ 

2,  vækketægje,  han  er  hjælpso^:, 
galle  son  læ  vækketægje  olmus;  , 
vækkeolmus.  j 

Sv.   1,   vekkeles;  2,   vekketallej|| 

3,  vekkealmas.  ' 
Hjælpsomhed,  s.  1,  vækkaivu  J 

2,  vækkevuot,  der  er  ikke  Hjæ  t 
somhed,  i  læk  vækkevuot;  3,  væRhi- 
tamvuot;  4,  appolasvuot. 

Hjørne,  s.  1,  ciek,  afrunde  t 
Bords  Hjørner,  bævde  ciegaid  (* 
jollat^  2,  norkki;  3,  guovllo,  f^ina* 


II  j  ørne 


275 


Holde 


har   Uenge    hlæst   fra    det   Hjørne, 

gukka  læ  bieg-  dam  guovlost  bieggam. 

Sv.  1,  cæk;  2,  skaut;  3,  corro. 

Hjørnesten^  s.  ciekgædgge. 

i      Hjørnet,  adj.  Cikki.     Cikkivuot. 

I     Sv.  1,  cækek^  2,  skautek;  3,  cor- 

rok.     Gjøre  hjørnet,  corrotet. 

Hoh,  s.  i,  joavkko;  2,  doakke; 
^  3,  coakke  5  4,  hivvo,  en  Hoh  Horn, 
'  coarvehivvo ',  5,  hiviidak,  her  er  en 
hel  Hoh  Folk^  dast  læ  hivudak  olb- 
muk ;  der  (jaar  en  Hoh  Penge  med, 
manna  hivudak  rut;  7,  cor,  om  Dyr; 
8,  alniug",  0:  den  store  Hoh. 

Sv.  1,  toke  5   2,   coke;   3,  livd,  en 
•  Hoh  Folk,  (Pak)i  4,  nauka-,  5,  cor- 
rek,    en   tiden    Hoh   Kreaturer^    6, 
muos,  en  Hoh  Ftigle. 
\.    Hohe,  v.  1,  cokkit;  2,  coagget. 

I        Sv.   COggrct. 

Hoh  en,  s.  1,  cokkini ;  2,  coag- 
gem. 

Hoh  et  al,  hobevis,  adv,  1,  eoak- 
ikelagai;  2,  dokkilagai;  3,  dokki  dokki. 

Sv.  1,  tokki  tokki;  2,  naukai  nau- 
ikai;  3,  correki  correki;  4,  niuoseki 
muoseki. 

i  Hoffterdig,  adj.  1,  goarrad^ 
igoarradlagas;  2,  risk,  et  hoffærdigl 
Menneske,  riskas  olmus.  Blive  hof- 
færdig,  1,  goarrasmet;  2,  gjøre  hof- 
færdig,  goarrasmattet.  Op  føre  sig 
hoffærdig,  1,  goarotallat;  2,  goarodet. 
»  Sv.  1,  raggokj  2,  skakke;  3,  vuo- 
^lok.   1,  Raggostallet;  2,  stuorastallet. 

Ho  f  f  ær  di  gen,  adv.  i,  goarra- 
det;  goarradlakkaij  2,  riskaslakkai. 

Hoffærdighed,  s.    1,  goarrad- 
vuot;  2,  riskasvuot. 
f    Hofte,  s.  1,  alern;  2,  spiral. 
I    Sv.  1,  norres;   noros;  norce,  Feil 
i  Hoften,  norcen  vanka;    2,   svirrel, 
have  Ondt  i  Hoften,  svirrelist  le. 

Hofteskaal,  s.  i,  alemgoppe; 
i2,  coarbbedaftegoppe. 


Hold,  s.  se  Sting. 

Holde,  v.  1.  doallat,  holde  Bryl- 
lup, Forsamlinger,  Ed,  Parti,  3Iund, 
i  Live,  hellig.  Skole,  naitlushæjaid, 
coagganeinid,  vale,bæle,  njalme,  hæg- 
gast,  bassen,  skul  doallat;  holder 
Eder  ikke  fra  hinanden,  allet  guabba 
guimines  ællemest  erit  doala;  holde 
Hus  for  en,  dalo  doallat  gudege 
audast;  de  holdt  det  Ord  hos  sig  selv, 
duokkenæsek  si  dam  sane  dolle ;  holde 
noget  i  Haandeii,  maidegen  giedast 
doallat;  Frygten  holdt  ham  tilhage, 
ballo  su  doalai;  3Iodvind  holdt  os, 
vuosstaibieg  min  doalai;  jeg  kunde 
ikke  holde  ham  længere,  \m  sattam, 
mattam  su  gukkebuid  doallat;  deri 
maa  jeg  holde  med  ham,  dago  fertim 
mon  su  bæle  doallat;  holder  ham  at 
han  ikke  rømmer  fra  os,  doallat  su 
arnas  min  giedast  erit  batarussi  bæs- 
sat;  2,  adnet,  holde  hellig,  bassen 
doallat,  adnet;  han  holdt  mig  godt, 
burist  son  ani  muo;  holde  31aade,  i 
Ære,  mære,  gudnest  adnet;  holde 
sine  Htender  fra  andres  Gods,  ærra 
olbmui  æloin  giedaides  adnet;  hold 
dig  fra  dem!  ane  jeccad  sin  lut  erit! 
jeg  vilde  ikke  holde  mig  derfra,  im 
dattom  jeccam  dast  erit  adnet;  holde 
Venskah,  Omgang,  Regnskah  med 
nogen,  usstebvuoda,  guoimevuoda, 
logo  olbmuin  adnet;  holde  nd,  hæg- 
gas  adnet,  en  ung  3Iand  holder  det 
saglens  ud  i  Eulden,  nuorra  olmus 
galle  hæggas  adna  coaskem  audast; 
holde  noget  for  godt,  intetsigende, 
buorren,  dušsala33an  maidegen  adnet; 
holdes  for  en  ærlig  Maud,  vuoigad- 
las  olmajeu  adnujuvvut;  holde  sig 
rolig,  lodkaden  jecas  adnet;  holde  en 
i  Fængsel,  i  sine  Snarer,  olbmu 
giddagasast,  gielaides  sist  adnet;  AoWe 
sine  Farer  høit,  galvoides  divrasen 
adnet;  holde  sir/  fi'a  slet  Selskab, 
18* 


Holde 


276 


Holde 


navcatcs  særvveguimin  jeras  crit  ad- 
net;  3,  bissot,  ikke  holdende  fast  ved 
flen  sunde  Lærdom,  æi  nanosct  dier- 
vas  oapost  bissomen,  jecaidæsek  ad- 
nemen;  det  er  bundet  saaledes  ut 
det  kan  holde,  bissom  lakkai  cadnii- 
juvvum  læ;  man  maa  holde  ud  indtil 
Enden,  bissot  færtte  obiius  loap  ra- 
gjaij  de  holdt  paa  at  læse  den  hele 
Bag,  bissomen  si  logje  lokkamest 
gæcos  bæive;  hold  paa!  hold  paa! 
(bliv  ved!)  biso  I  biso !  4,  bissanet,/trtu 
holdt  si(/  til  Mændene,  olbmai  guvl- 
lui  bissani;  5,  holde  sig,  ved,  bisstet, 
Reqnen  holder  endnu  ved,  arvve  a\n 
bissta ;  jetj  frygter  Feiret,  Faret  ikke 
holder,  balost  læm  åtte  sivvo,  dalkkc 
i  biste;  6,  binddet,  holder  Eders 
Brød  si(/  lænf/e?  biiiddago  din  laibbe 
gukka?  Renene  holde  ud,  hærgek 
binddek;  Græsset  sidno  holder  sicj 
til  Sneen  falder,  rasse  sidno  bindda 
dassaci  go  iniiota  gacca;  7,  holde  ud, 
gillat,  (lide');  8,  holde  ud,  hnWil,  han 
holder  ikke  ud  at  være  her  for  Kulde ^ 
i  bale  dast  orrot  coaskem  ditti;  som 
er  til  at  holde  ud,  balitægje,  for- 
(janfjen  Sondafj  var  det  ikke  til  at 
holde  ud,  mannain  sodnnbæive  i  læm 
balitægje;  9,  liolde  fast,  salvvat, 
{ikke  slippe,)  jefi  har  holdt  fast,s^\\- 
vam  læm  gidda;  iO, holde  Hive,  æletet; 
11.  holde  sif/  til,  hos,  ipcccl,  du  skal 
tale  til  ham  at  han  holder  si(/  til 
sit  Hus,  don  galgak  sarnotaddat  sn 
vai  æcasi  dalos;  naar  jeff  har  skudt 
Hunnen,  da  holder  Hannen  sif/  hos, 
til  den,  indtil  jeg  oejsaa  faar  skudt 
den,  go  njiqalas  lodde  la^m  baccam 
de  vares  æcca  dassaci  go  bæsam 
baccet  varrasanai;  12,  orrot,  hvor 
holder  lian  til?  gost  orro  son?  Karret 
vil  ikke  holde  sammen,  litte  i  aigo 
ovtast  orrot,  litte  i  aigo  bissanet; 
jeg  saa  ham  holde,  oidnim  su  orro- 


men;  han  er  syg,  og  maa  hold 
Sengen,  son  buocca  ja  færtte  vællhc 
orrot;  13,  orostet,  hold  lidt!  oros 
oanckassi !  da  holdt  han  inde,  ha 
erindrede  ikke,  de  orosti  vnost, 
son  gul  muittam;  han  holdt  inde  unde 
Læsningen,  orosti  logadedines;  1' 
holde  op,  hæittet,  hvor  holdt  vi  op 
man  ragjai  heitimck?  da  holdt  dv< 
op  at  bløde,  de  heiti  varddames 
hæitadet,  han  holdt  op  at  være  iblam 
Mennesker,  hæitadi  orromest  olbmi 
gaskast,  hæitadi  olbmui  gaskast;  li 
holde  op,  inde,  jasskat,  hold  Oj, 
hold  op!  hæit  erit!  jask  erit!  ha 
holdt  op  a<  «yr^f/e,  jaskai  cierromes 

16,  holde   en   op,    ajetet,    hold  m 
ikke  lænqere  op!   ale   muo  sat  ajei 

17,  bisotet,  han  har  holdt  mig  a^ 
reist,  Hive,  son  læ  bisotam  muo  cæ^ 
got,  hæggast;  18,  holde  af,  rakise' 
buorren  adnct,  holde  af  at  hei 
buorren  adnet  lokkatj  holde  af  siv 
Forældre,  vanhemides  rakisen  adm ' 
19,  holde  for,  arvvalct;  20,  gadd: 
jeg  holder  for  vi  ikke  bør  gjøre  d> 
mon  arvvalam,  gaddam,  åtte  dam  n 
mi  galga  dakkat;  21,  caggat,  der  ' 
noget,  som  holder,  niikkege  læ,  ' 
cagga,  doalla;  22,  holde  over, 
haandhæve^  23,  holde  siq  op  ovi^ 
laitlet^  24,  vavaset;  25,  vikkot,  /*<j 
holder  sig  op  over  mig,  fordi  j> 
ikke  er  ædru,  son  laitta,  vavas,  vikl 
muo  go  im  læk  cielgos;  26,  bigjfj 
27,  viggatct,  holde  sine  Børn,  T\ 
nere  til  ArbeiAe,  manaides,  balw) 
legjides  barggoi  bigjat,  viggatet;  il 
Hestene,  Slædene  holde  for  Dørel 
lieppuSak,  gerisak  uvsa  audast  læ; 
29,  holde,  bare  sig  for,  massat.  A' f 
har  nu  beggndt  at  holde  siq  for  \ 
sfjæle,  masSagodi  jo  dal  suoladif 
mest;  30,  holde  a/,  til  en  a  f  Siden  \ 
gaiddat,    31,    mannat,   holder  af  '■ 


Holde 


277 


Hoppe 


den  anden  Sule,  gaiddal,  mannat 
nubbe  bællai;  de  holdte  sn/  til  denne 
Side  under  I\ jor selen ^  viiojadodin  si 
dam  bæld  maniiamcn  legje;  32,  holde 
haardl,  illa,  det  holdt  haardt  at  faa 
ham  overtalt  til  at  gjure  det,  illa 
son  sarnoladdujiivui  dam  dakkat;  33, 
nanos  læt,  Isen  holder  ikke  at  gaa 
paa,  jeq  i  læk  nanos,  i  læk  va3etatte; 
34,  holde  sig  oppe,  ikke  synke,  govd- 
dot,  Benen  holder  sig  godt  oppe, 
ovenpaa.  Ulven  holder  sig  ikke  oppe, 
men  synker  ned  i  Sneen,  bnrist 
liærgge  govddo,  gumppe  i  govdo, 
mutto  nuiottagi  ciegga;  35,  jecas 
govdotet,  ved  Svømning  kan  jeg  ikke 
holde  mig  oppe  i  Våndet,  men  jeg 
synker,  vuogjam  boft  im  buvte  jec- 
cam  govdotet,  mutto  mon  vuojom; 
36,  stræb  at  holde  dig  vaagen,  barga 
goccet;  37,  holde  til,  ællet,  gaska- 
vuoda  adnet,  holde  til  med  et  andet 
Fruentimmer,  3Iandfolk,  vcris  nisso- 
nin,  olbmain  ællet,  gaskavuoda  adnet-, 
38,  holde  paa  med,  barggat;  39, 
holde  paa  med,  holde  paa  at  gjure 
naget,  udtrykkes  med  Iljcelpeverhet 
læt  og  f^erhet  i  præs.  part.j  hvad 
holder  du  paa  med?  niaid  don  barg- 
gamen  læk?  han  holdt  paa  at  læse 
da  jeg  kom,  lokkamcn  læigobottim; 
de  holdt  paa  med  Læsen  og  Skriven, 
bissomen  si  legje  lokkamin  ja  čalle- 
min.  Holdes,  doalatallat,  vi  holdtes 
a  f  Ve  ire  f,  doalatallaimek  dalke  vuol- 
lai.  Som  holder  imod,  igjen,  doala- 
dakis,  en  Ren,  som  holder  igjen, 
fiom  ikke  lader  sig  lede,  doaladakis 
hærgge,  mi  i  læk  laidas.  Doaladak- 
kaset.  Doaladakisvuot.  Som  holder 
sig  oppe,  ikke  synker,  govdel.  Gov- 
delvuot. 

Sv.  1,  adnet;  2,  anetet,  hold  mine 
Hud,  anelcte  mo  budait;  holde  til- 
bage,  adnelet,  holde  Manden  tillage 


i  Koften,  adnelet  olmab  kaptcst;  holde 
llenen  tillage,  adnelet  herkeb  5  ruop- 
tot  adnelet;  3,  holde  efter,  a,  torretet; 
4,  b,  tuobbetet;  b,  holde  sig,  kattetet; 
6,  holde,  standse,  a,  kanoket;  7,  b, 
konkelet;  8,  c,  ajetet;  9,  d,  caggestel; 
iO,  holde  Ild,  a,  staiketj  H,b,  pintet; 
12,  c,  killet;  13,  d,  pisset^  14,  stadet; 
15,  holde  for,  a,  iisSotet;  16,  b,  toi- 
vot-,  17,  holde  med,  a,  pelen  00330!; 
18,  b,  pelostallat;  19,  holde  Ord,  pa- 
koinis  003301;  20,  holde  af,  ecetj 
21,  keroken  adnet;  22,  holde  sig  til, 
kartet;  23,  holde  til,  a,  orrot;  24,  b, 
viesob  adnet  5  2b,  holde  op,  a,  orro- 
jet;  26,  b,  laitet ;  27,  holde  en  til  noget, 
oivotet,  jeg  har  ikke  holdt  dem  til 
det,  som  er  hæderligt,  ib  le  oivotam 
sijab  kudnai;  28,  indeholde,  a.  kesetj 
29,  b,  det  holder  to  Alen,  quekte 
stikkoi  kukke  le;  39,  holde  paa,  a, 
pargon  adnet;  31,  jeg  holder  paa  at 
skrive,  leb  calemen.  Som  kan  holdes, 
adnemas. 

Holden,  s.  l,doallam;  2,  adnem. 

Holden,  adj.  javalas,  o:  velha- 
vende. 

Sv.  hel  og  holden,  obbolakes. 

Holdt!  interj.  1,  orost!  2,  CU030! 

Holk,  s.  bordes.      Sv.  pirram. 

Holme,  s.  suolo;  suolos. 

Sv.  suolo.  Fuldt  med  Holmer, 
suoloi. 

Holt,  s.  se  Skov, 

Honning,  s.  honing. 

Sv.  1,  oblonvuoj;  2,  honog. 

Hop,  s.  1,  njuikkim;  2,  cinccom; 
3,  cellim. 

Hoppe,  v.  1,  njuikkit;  njuikkot; 
2,  cinccot;  3,  cellit;  4,  muovUat, 
om  Hunden,  Hunden  hopper,  naar 
den  hopper  og  synker  i  Sneen,  bæn 
muovlla  go  duSse  njuikke  ja  muottag 
sisa  ciegga ;  5,  gappat,  llenen  hopper 
i  Sneen,  boaco  gappa  muottag  sist; 


II  o  p  p  ( 


278 


Hosten 


6,  rincSot,  om  Ørnen,  Ravnen,  Haren, 
o.  s.  V.,   Haren  springer  hoppende^ 

njoammel  ruotta  rincco. 

Sv.    1,    sasket,    saskatet;  2,  cillit; 

3,  læuket;  4,  ujulcet;  snjulcet;  5, 
laffet,  om  Loppen. 

Hopp  en y  s,  1,  njuikkim;  njuik- 
kom;  2,  cinccom;  3,  cellim  j  4,  muovl- 
lam;  5,  gappam;  6,  riuccoin. 

Hor,  s.  fuorra;  fuorravuot;  hora, 
horab  takkat. 

Sv.  1,  fuoravuot;  horavuot;  2, 
sveime. 

Hore,  s.  fiiorra.     Sv.  fuora. 

Hore,  v.  1,  furuset;  2,  fuorastet. 

Sv.  fuorab,  fuoravuoteb,  horab 
takket. 

Hor  er  i,  s.  1,  furusæbme;  2,fuora- 
stæbme. 

Horisont,  s.  1,  albmeravdj  2, 
horisont,  Solen  er  endnu  ikke  over 
Horisonten,  bæivve  i  læk  vela  albme- 
ravd  bajabæld. 

Sv.  klimpot,  adv.  i,  ved  Horisonten, 
peive  li  klimpot. 

Horkarl,  Horkvinde,  s.  i,  oangej 
2,  furuSægje. 

Horn,  s.  1,  coarvve;  2,  et  par 
Horn  i  et  afhn(j(]et  Hoved,  coar- 
vos;  3,  Renens  længste  //orn,væigge5 

4,  have  et  Horn  i  Siden  paa  en, 
vasse  gæsagen  adnet.  Som  har  Horn, 
coarvvai.      Udskijde  Horn,  mannit. 

Sv.  corve.  Som  har  Horn,  cor- 
vos,  corvok. 

Horn  a  (j  ti  (f,  adj.  coarvvelagas. 

Hornet,  adj-  coarvasas, /iVea/wrer 
med  et  Horn,   oft  čoarvasaš  šivetak. 

Horn  hud,  s.  namnie.  Miste, 
slippe  Hornhuden,  callat.  Som  har 
mistet  Hornhuden,  callaoaivve. 

Hornlim.,  s.  coarvvedabme. 

Hornmaw,  S.  suofs. 

Hornkvæg,  s.  coarvasas  Sivelak. 

Sv.  corvos. 


Hos,  præp.  A.  1,  lusa,  sæt  rfiV, 
hos  mi(j,  cokkan  muo  lusa;  2,  ala 
jeq  maa  blive  tilbacfe  hos  Børnene 
fertim  nianai  ala  baccet*,  3,  duokkai 
Bomene  qjemme  hos  sig  hvad  de  si 
af  Forældrene,  manak  duokkasæsel 
vurkkijek,  maid  vanheminæsek  si  oid-, 
nek;  4,  barai;  5,  guovdo.  B.  1,  lut 
Herren  være  hos  dig !  hærra  du  lut 
jeg  overvejer  hos  mig  selv,  luttani 
arvvalam;  jeg  stod  hos  og  saa  det 
lut  cu35um  ja  oidnim;  2,  ald,  opholdi 
sig   hos   Lapperne,    Sanii  ald   orrot 

3,  duokken,  hvad  jeq  i  min  Samvil 
tighed  finder  hos  mig,  maid  oame-! 
dovdoslam  gavnam  duokkenam*,  er  dei 
rinqeste  Skilling  bleven  borte  ho< 
miq?  lægo  uccemus  skillig  javkkarn 
muo  duokken  ?  4,  guovdo,  der  er  ikk  > 
Fisk  hos  os,  æi  læk  guolek  min  guovdo 
hos  Slægtninge  og  Forældre  er  de 
godt,  fulkides  ja  vanhemides  guovdn 
buorre  læ;  5,  barast,  den  ugifte  op. 
holdt  sig  hos  sin  Svoger,  naittalkæt' 
tai  oroi  magas  barast. 

Sv.  A.  1,  lusa;  2,  tuokai;  3,  paldi 
B.   1,  ludne;    2,  tuoken;   3,   palden' 

4,  caggek. 

Hosføjet,  adj.  dasa  bigjujuvvuni' 
Hosliggende,  adj.  lutorro. 
Hosstaaende,  adj.  Iutcu0350. 
Hoste,  s.  i,gosatak,  han  har  ei 
stærk   Hoste,   sagga  gosatagast   læ 
2,  guorsatak,  mest  om  Dgr. 

Sv.  1,  kossotes;  kossos;2,quorsates 

Hoste,  v.  1,  gossat;  gossalattel! 

Brgstet  gjør   ondt  naar  jeg   hoster' 

raddek  bavcagek  go  gossalattam;   2 

guorssat,    mest  om  Dgr.     Tilbøjelir 

til  at  hoste-   1,   gossalas,   guossalas , 

2,  guorsadakis.  l,Gossalasvuot;  guos-' 

salasvuot;  2,  guorsadakisvuot. 

Sv.  1,  kosset,  kossotet;  2,  quorseti 

Hosten.,  s.  1,  guossam;  guossa-' 

lattem;  2,  guorsam. 


Hov 


279 


Hovedgrus 


i     Sv.  1,  kas;  2,  quepper,  kløvet  Klov, 

'  sluopco  quepper. 

Hoved,  s.  i,  oaivve,  fra  Hoved 
tit  Fod,  oaivest  juolg-gai  5  jeej  ev  ikke 
frisk  i  Hovedet,  im  æle  oaivest;  have 
ondt  i  Hovedet,  oivin  læt;  faa  ondt 

.  i  Hovedet,  oividi  saddat ;  have  tiorjet 
i  Hovedet,  oaivest  læt,  oaivest  lak- 
kai  læt,    vidneoaivest  læt^  faa  iiocfet 

'I  Hovedet,  oaivvai  saddat;  har  du 
tafjet  disse  Efterretniufjer  afdit  etjet 
Hoved?  lækgo  daid  sagaid  jeccad 
oaivest  roggam?  Ræven  kom  med 
Hovedet  først  ud,  rievan  bodi  oaive 
geci  olgus^  Dyret  laa  med  Hovedet 
uedad,  sivet  oroi  vulus  oivi ;  Hovedet 
pan  Naoten,   for   Samfiindet,    nalo, 

'  særve  oaivve ;  2,  et  stort  Hoved, 
jatte;  3,  jierbme;  4,  fietto;  5,  muitto; 
6,  muittelviiot,  Drengen  har  Hoved, 
jierbme,  fietto,  muitto,  muittelvuot 
galle  barnest  læ ;    han   har  et  f/odt, 

.  slet  Hoved,  siega,  nævrre,  hægjo 
j.  f.  m.  ni.  sust  læ;  bruqe  sit  Hoved, 

i  jiermes  adnet;  (jaa,  handle  efter  sit 

>  eget  Hoved,  su  jecas  jierme,  oaive 
mield  inannat,  mænnodetj  7,  jurd, 
have  mange  Ting  i  Hovedet,  oUo 
muitost,  jurddagest  adnet;  8,  faa 
noget  i  sit  Hoved,  arvedet;  9,  fittit; 

:  10,  boddiboattet,    kan  du  faa   det  i 

\  dit  tossede  Hoved?  satakgo  guoros 
oaivve,  dam  arvedet,  fittit,  boddi  boat- 
tet?  11,  Bryde  sit  Hoved,  lægtje  sit 
Hoved  i  Blød  for  al  komme  efter,  for  at 
ndfinde  noget,  jecas,  jiermes,  muitos 
vuorjat,  vaivedet  maidegen  arvedam, 
boddi  boattam,  hutkkim  ditti;  barggat 
smieltat,  smiettam  bargost  læt;  12, 
være  kort  for  Hovedet,  forgad  læt 
suttat;  13,  sføde  en  for  Hovedet, 
guoimes  moarratattet;  14,  gjøre  en 
Hovedet  huset,  guoimes  vuorjat,  vai- 
vedet, gifsedet;  15,  ikke  være  vel  for- 


varet i  Hovedet,  i  adnet  cielgga  jier- 
me, mielaid;  jiermek  æi  læk;  jirmides 
ald  i  læt;  oaivve  i  læk  cielgas;  16, 
del  er  et  lystigt,  uroligt  Hoved,  illo- 
las,  rafhetulte  olmus  dat  læ;  i7,  Blo- 
det stiger  til  Hovedet,  varak  luittek 
gulmi  ala.  Som  har  godt  Hoved, 
i,  jierbmai,  jiermalas;  2,  fiettolas; 
3,  muittel.  Med  Hovedet  i  Veiret^ 
1,  fanka.  Mennesket  gaar  med  Ho- 
vedel oprakt,  olmus  fanka  va33a; 
fankkot.  Reise  Hovedet  i  f^eiret, 
fankkat,  Renene  reise  Hovederne  i 
y eiret,  boccuk  fankkajek;  springe, 
løhe  med  oprakt  Hoved,  fankotet, 
Ulven  løher  med  oprakt  Hoved, 
gumppe   fankkot.      Som  har  Hoved, 

1,  oaivag;  2,  oaivasas.  Som  intet 
Hoved  har,  1,  oaive-,  2,  jierme-,  3, 
fiedo-,   4,    muitotæbme.      1,   Oaive-, 

2,  jierme-,  3,  fiedo-,  4,  muitotesvuot. 
Sv.     1,     oive,     hedække   Hovedet, 

oiveb  kobcet;  l^gfj^  sine  Hoveder 
sammen,  oivites  akti  piejet;  2,  cakke, 

Hovedaarsag  ,  s.  1,  valddoaššej 
2,  oaivamus  asse. 

Hovedarving,  s.  ænas  oase 
arbbijægje. 

Hovedhedækning ,  s.  1,  oaive- 
suogje;  2,  oaivvegofcas;  3,  luk;  4, 
skubma,  o:  som  Fruentimmerne  be- 
nytte om  F'interen. 

Hovedhrud,  s.  1,  oaivvebarggo; 
2,  oaivevaivve. 

Hoveddyd,  s.  1,  oaivve-,  2, 
stuoramus  ollesvuot,  buorrebvuot. 

Hovedegenskab,  s.  1,  oaivve-, 
2,  mafsolamus  vuokke. 

Hovedgjærde,  s.  oaivve  vulus. 

Hovedet^  adj.  kuns  i  Sammen- 
sætning,  1,  oaivag;  2,  oaivasas,  tyk- 
hovedet,  gassaoaivasas;  3,  paive,  han 
gik  barhovedet,  gaperettes  oaive  son 
mannamen  læi. 

Hovedgrus,  adv.  se  næsegrus. 


fl  o  v  e  d  h  a  a  r 


280 


Hovmester 


Ilovedhaar,  s.  vuoft. 

Sv.  vuopt. 

Hovedhensifjt,  s.  oaivveiilbme, 
oaivamus  ulbme. 

Hovedidræt,  s.  oaivamus  fidno, 
fidnomus. 

Hovedindgantj,  s.  oaivamus 
sisamannamsagje. 

Jlovedisse,  s.  oaivvecok. 

Jlovedktilds,  adv.  1,  oaive  ala; 
2,  gobmot,  falde  JiQvedhulds  ned  ad 
en  Trappe,  raideiasast  gobmot,  vulus 
oaive  vuolas  gaccat;  3,  fakkistaga; 
4,  ho  ap  ost. 

Hovedløs,  adj.  oaivetæbme. 

Hovedmand^  s.  1,  oaivveolmai^ 
2,  algetægje;  3,  alggo. 

Sv.  1,  oive;  2,  oiva turnus;  3,  al- 
geteje. 

Hovedmanfjel,  s,  1,  stuorrava- 
jegvuotta*,  2,  stuorramus  vaille. 

Hovedpande,  s.  gallo. 

Sv.  kallo.  Renens  Hovedpande  med 
Hornene  paa,  akse,  hakse. 

Hovedperson,  s.  1,  oaivamus; 
2,  oaivveolmus. 

Hovedpine,  s.  oaivvebavcas. 

Sv.  1,  oivesvarke;  2,  oiven  cirkom, 
0:  Pine,   f^ærk  i  det  halve  Hoved. 

Hovedpnde,  s.  oaivvevulus. 

Hovedrefjel,  s,  1,  oaivvenjuol- 
gadus;  2,  -bagadus;  3,  -  oappo. 

Hovedsag,  s.  oaivveasse. 

Sv.  oivatumus  pekke. 

Hovedsagentltg ,  adj.  1,  oaiva- 
mus ;  2,  erinoamas,  en  hovedsagentUg 
Betingelse,  oaivamus,  erinoamas  gask- 
oabme. 

Sv.  oivatumus. 

Hovedsagentligen,  adv.  erin- 
oamacet. 

Hovedsogn,  s.  1,  oaivvesuokkan; 
2,  oaivvegield. 

Hovedsprog,  s.  1,  alggogiel; 
2,  oaivvegiel. 


Hovedsporg smaal,  s.  oaivve-i 
gaccaldak. 

Ho  v  e  ds  t  ad,  s.  oaivvcgavpug. 

Hovedstnbettdes,  adv.  gobmoti 

Hvvedstykhe ,  s.  oaivveoasse. 

Hovedstyrke,  s.  stuorramus 
fabmo. 

Hovedsum,  s.  \,  oaivadussa;  2 
oaivvesadne.  ' 

H  ov  e  ds  v  i  m  me  I ,  s.  oaivvej  orges 
det  gjorde  mig  hovedsvimmel,  da 
dagai  muo  oaivvej orggai. 

Sv.  jorrokvuot. 

Ho  v  eds  v  im  m  e  I,  adj .  være  hoved 
svimmel,  oaivve  jorra^  under tidei 
bliver  jeg  hovedsvimmel,  muftomii' 
jorragoatta  oaivve;  naar  han  blive,, 
hovedsvimmel  vil  han  til  at  falde' 
go  oaivve  jorra  de  gacadisgoatta. 

Sv.  jorrok,  jorroges. 

Hovedtræk,  s.  oaivvevuokke.' 

Hovedtal,  s.  oaivvegarvok. 

Hovedvind,  s.  de  f  re  Hoveå 
vinde,  njællja  valddobieg. 

Hov edoj erne d,  s.  1,  oaivve-' 
2,  duodalamus  ulbme. 

Hoven, adj.  l,bottas,  Huden  syne' 
som  hoven,    likke   orro  dego  bottas 

2,  bottanam;    3,   cakkas,    Saarct  ev. 
ikke  hengere  san  hovent,  havve  i 
dal  æmbo  nuft  cakkas. 

Sv.  1,  pottos;  2,  pankcs. 

Hovenhed,  s.  \,  bottasvuot;  2 
Hovenhed,  Hævelse  i  Leddene  pm 
Hyr,  roavve;  Ren  med  Hovenhed 
Leddene,  roavhærgge;  3,  Hovenhet 
imellem  Kløvene  paa  Ren  og  Faan 
slubbo,  slubboboaco.  Foraarsagt 
Hovenhed,  1,  dorbmodet^  2,baissadet^ 

3,  roavvodet. 
Sv.  foraarsage  Hovenhed,  potetel 
Hovere,  v.  cævllaistallen  illodet^ 
Hoveren,  s."  cævlas  illodæbme. 
Hovmester,  s.  1,  bagadægje;  2' 

oapatægje. 


H  o  v  in  e  s  t  c  r  e  r  c 


281 


Huc 


[  Hovmesterere,  v.  oaivastallat. 
Hovmeslereren,  s.  oaivastallam. 
Hovmod,  s.  cævllaivuot. 

I      Sv.  cævlakvuot. 

Hovmode  si  (jf,  v.  1,  cævHai- 
stallaf,  opiiojes  tiden  at  hovmode  sifj, 
nedtvijkkes  uden  at  forsar/e,  alediiv- 

,  vot  cævUaistallakættai  ja  vuollediivvut 
oarnjekættai;  2,  gorutallat. 

I     Sv.  cæulastallet. 

{  Hovmoden,  s.  1,  cævllalstallam; 
2,  goriitallam. 

1     Hovmodig,      adj.      1,     cævllai, 

^  cævlas  olinai;  2,  cævllaistalle ;  3,  goar- 
rad.  Blive  hovmodig,  cævllot.  Gjøre 
hovmodijf,  cævllodet. 

,     Hevmodigen,    adv.    1,  cævllat; 

;2,  goaradet. 

Hovmodighed,  s.  cævllaistal- 
lamvuot. 

Hovne,  v.  4,  bottat;  bottanet, 
Haanden  hovnede,  giet  bottani  j  ^^yg- 
gene  slikke  saa  at  det  hovner,  cuoi- 
kak  borrek  bottanæbmai;  2,  dorbinot, 
min  Mund  hovner  om  Vaaren,  miio 
njalbme  giddag  dorbmoj  3,  bas5at;  4, 
cakkatj  6,  roavvot,  hovner  den  halte 
Ren  meget!  roavvogo  skirbma  hærgge 

,sagga?  7,  slubbot;    hovne  i  llenens 

,  Hals,  golkidet ;  9,  om  Renøret,  moar- 
rot,  Oret  paa  Renen  er  hovnet, 
morrum  læ  bællje  hærgest. 

Sv.  1,  pottanet;  pottenet;  2,  pan- 
ketet;  3,  paset. 

,  Hu,  s.  1,  miella,  tnin  Hu  staar 
ikke  til  at  gifte  mig,  i  must  miella 
doalanaittalet;  2,  viggamvuot.  Have 
Hu  til,  viggat;  3,  komme  i  Hu, 
muittet. 

Sv.  l',  miel-,  2,  sivvo,  sivob  tasa 
ani;  3,  muitajet. 

■ff w d ,s.  l,3Ienneskets  Hud,  likke; 
2,  Dyrehud,  duollje;  3,  nakke;  4, 
cævdde;  Oxehud,  vuofsacævdde ;  5, 
den  hvide  Del  af  Renhuden,  \\iOSste ; 


0,  Pandehuden  paa  Renen,  gallo; 
7,  Snippen  af  en  Renhud,  sapan- 
njiiolas;  8,  Huden  paa  Renhornene, 
nainme  5  9,  Huden  om  Benene,  garnas, 
Huden  paa  samlliqe  fire  Ben,  gamas- 
goddor;  10,  Huden  paa  Fremfoden, 
oiidišak;  11,  />ort  ^rt///o</e«,  mar]isak; 
12,  Hudens  indvendige  Side,  asse- 
bælle ;  13,  den  udvendige  Side,  guolg- 
gabælle.  Skjælde  en  Huden  fuld, 
olbmu  bælketet. 

Sv.  1,  like;  2,  ilce,  jeg  skar  mig 
lidt  i  Huden,  ilceb  iiccanaci  naje- 
stib;  3,  nakke;  4,  tuolje;  5,  skidde; 
6,  asse,  oiven  asse;  7,  assepele. 

Hude,  v.  likke  dakkat. 

Hudflætte,  hudflænge,  v.  1, 
rissitj  likketæbmen,  varai  vuollai  rissit; 
2,  ruoskalet. 

Sv.  1,  ilcestattet;  2,  risin  svaskot; 
svaskotet;  3,  varapseki  svaskot. 

Hudflætten,  HudfUengning,  s. 
rissim;  varai  vuollai  rissim. 

Hudløs,  adj.  likketæbme.  Gjøre 
hudløs,  1,  likketuttet;  2,  likke  erit 
njalddet,  han  bliver  hudløs  af  den 
lange  Liggen,  njalddu  dam  gukka 
orromest;  naar  Senetraadene  ere 
haarde,  da  tåge  de  Huden  af  Fin- 
grene, go  garas  læk  suonak  de  njald- 
dek  surniid;  3,  ladnjalet.  Blive  hud- 
løs, 1,  likketuvvut;  2,  likke  ladnja 
erit;   3,   njallat  varaidi.    Hudløshed, 

1,  liketesvuot;  2,  njuoskes  oa^^e. 
Sv.    blive  hudløs,    njallaset,    kæta 

njallasi.    Hudløshed,  njuosko33e. 

Hudstryge,  v.  se  hudflætte. 

Hue,  s.  1,  gapper;  2,  de  fire 
Stijkker  Huen  bestaar  af,  bielas; 
stielas ;  3,  læpgapper,  Fruentimmer- 
hue. 

Sv.  1,  kapper;  2,  cup;  3,  napoli. 

Hue,  v.  1,  dokkit;  2,  miela  mield 
læt,  saadau  Adfærd  huer  mig  ikke, 
daggar  mædno  i  munji  dokke,  i  læk  muo 

■K' 


Hue 


282 


Hul 


niicla  mield;  3,  likkot.  Dokkitet, 
Imer  du  en  soodan  Adfærd?  dokki- 
takgo  daggarmæno?  likkokgo  daggar 
mædnoi? 

Sv.  likot,  tat  miinji  liko. 

Hug,  s.  l,cegr|fi»i?  cægr]am;2,hut- 
tam.  Sidde  paa  Hu(j,  cegf]<\\,  cægqat. 

Sv.  sidde  paa  Huf/,  i,  krognalet; 
2,  cogr]Ot,  guoggot  cokkahet. 

Hu  f/,  s.  l,casskem,  Træet  falder 
ikke  ved  første  Huf/,  muorra  i  gaca 
viiostas  casskem  boft;  2,  cabmem. 
Give  Hu(j,  cabmet;  faa  Hug,  1,  cab- 
mujuvvut;  2,  cabniatallat. 

Sv.  1,  hosa,  03301  hosait;  2,  ciio- 
lestak;  3,  reivates. 

Huge   sig  ned,   v.  cegrjat. 

Hugen,  s.  cegrjani. 

Hugge,  v.  1,  cassket,  jeg  vil 
hugge  Ved  til  dig,  aigom  dunji  miio- 
rait  cassket;  2,  cuoppat;  cnoppalet, 
hugger  Unubber  til  Ilden!  galvaid 
cuoppalækket  dolli !  3,  ciiollat,  hfigge 
i  Isen  og  hugge  Fed,  cuollat  jer] a 
ja  cuoppat  muoraid ;  cuolastet,  hun 
htigqede  si  f/  lidt  med  Øxen  i  Haan- 
den,  ciiolasti  avsoin  gieda;  4,  jussfet, 
hiif/ge  i  Isen  for  at  der  skal  blive 
Hul,  jeqa  jusstet  vai  raiggan^  iiaar 
man  om  Vinteren  skal  huqqe  en 
Grav,  hug  ff  er  man  i  den  frosne 
Jord,  go  dalvveaige  ohims  liavde 
cuoppat  galgga  de  jussta  galbniaiii 
ædnani  *,  5,  hadkkit,  bedre  at  hugge 
med  en  tung  Øxe,  lossis  avSoiri  buo- 
rebiit  hadkkit ;  6,  hugge  a  f  ved  Boden, 
madatet;  7,  Itugge  tvert  over,  jag- 
galdet,  dersom  Veden  var  hugget 
over,  jos  jaggalduvvnm  muorra  lifci; 
jeg  huggede  Kjødstykket  tvert  over, 
jaggaldim  rassta  biergo;  cæggom 
muoraid  cuopam,  cuppujuvvum  muor- 
raid  jaggaldam;  8,  tilhugge,  a,  avso- 
tallat;  9,  b,  færrat^  10,  hugge  Grene 


a  f  Træcr,  njasskat,  hugge  Ris,  duor-' 
gaid  njasskat;  H,  garssat,  muoraic 
garssat,.  njasskat 5  12,  hugge  Grem 
af  fældte  Træer,  færkkot;  13,  soalg. 
get,  solggetj  14,  hugge,  kappe  Hor 
ncne  af  Renen,  nallat;  15,  skuolkkot 
Hugget  Vei,  Aabnivg,  njaskatak 
njaskatakgæidno,  -raigge;  2,  garsatak' 
affiugget  Gren,  garsatak. 

Sv.  1,  cuoppet;  2,  cuolet;  3,  jal 
let,  naar  Træet  Ugger;  4,  verdet! 
naar  Træet  staar^  5,  jaggeldet. 

Huggen,  Hugning,  s.  1,  casskem 
2,  cuoppam;  3,  cuollam;  4,  jusstem' 
5,  hadkkim;  6,  madatæbme;  7,  jag 
galdæbme;  8,  avsotallamf  9,  færram; 
10,  nallam  j  11,  skuolkkom.  • 

Hugst,  s.  se  Huggen.  ; 

Sv.  1,  cuopetak;  2,  cuoppos. 
Hug  orm,  s.  gærnias. 
Huje,  v.  1,  cuorvvot;  2,  barggo 
Sv.  hufFelet.  ' 

Hujen,  s.  1,  cuorvvom;  2,  barg 
gom. 
Huk,  s.  1,  ciek;  2,  goppe.  I 

Hukomme ,  v.  se  ihukomme.  | 
Hukommelse,  s.  1,  imiilto,  dti 
er  ikkuns  et  Hukommelsesværk,  aivv' 
muitto  datlæ;  2,  muittodak;  3,  muit 
tem.  Som  har  god  Hukommelsv. 
muittel.     Muittelvuot.  '  I 

Sv.  1,  muilo;  S,  muitulas.  f 

Hul,  s.  1,  raigge;  2,  et  i  Ise.' 
hugget  Hul,  rudne^  3,  Hid,  frem' 
kotnmet  af  siq  selv  i  Isen,  sudde! 
4,  et  util frosset  Hul  i  Is,  lippad- 
Hul  i  Hul,  lippad  lippad;  Hul 
Sneen,  hvor  Retten  har  søgt  Most 
ciegar,  der  vare  itigen  Huller 
Sneen,  Sneen  var  hel,  æi  læm  6iek| 
karak,  obbas  læi  muota;  6,  et  i  SneeA 
gravet  Hul,  suovnnje ;  7,  Htil  i  Snee.\ 
efter  Rypen,  cepar;  8,  efter  Haren 
guris;  9,  skjære  Htilpaa  en  Ost,  tag\ 


I 


Hl 


283 


Hul 


I  HulpaaenTønde,o.s.v.  algetet.  Gaa 
Hul  paa,  i,  raigg-anet,  iiaai-  der 
gaar  Hul  paa  liylden,  go  bliogo 
raiggan;  der  er  (jaaet  Hul  flere 
Steder  paa  denStjijes  Lecjeme,  biiocce 
olbmuriimasraigganaddai;  2,  bædtfot; 
3,  cækkaret,  cækkerdet.  Slikke,  bore, 
klippe,  aubrinije  Hul,  i,raigedet;  2, 
cuoggot,  stikke,  prikke  Huller  i  Ka- 
gen at  den  ikke  skal  hæve  sig  naar 

.  den  bliver  varm,  cuoggot  gakko, 
arnas  bottanel  go  lieggan;  3,bæddat; 

.  bædastet;  bædotet,  stikke  Hul  paa 
Blæmmen,  cækkalas  bædotet;  4, 
Slioggat;  5,  grave  Huller  i  Sneen,  om 

,  Renen, eie gdrdel;6,QmRgpe?i, cieppat. 
Sv.  1,  raike;  2,  kol  3  3,  i  Is,  a, 
labla;  4,  b,  mæcatak.  1,  Raikanet, 
der  er  gaael  Hul  paa  Skoen,  kab- 
mak  le  raikanani;  2,  trepkeset;  trep- 
ketet.  1,  Raiketet;  2,  pjedet,  sA/Vere 
Hui  i  et  Skind,  n-åkkeb  pjedet;  l^^tgge 
Hul  paa  Isen  med  en  Øxe,  aksoiii 
jægnab  pjedet. 

Anbringelse  af  Hul,    1,    rai- 

Igedæbme;   2,  ciioggom,  3,  bæddam; 

,  bædastæbme;  bædotæbme;  4,  suog- 
gam;  5,  ciegardæbme;  6,  cieppam. 

Hul,  adj.  i,  roggai;  2,  vuovd,  et 
hult  Træ,  vuovd  niuor^  3,  oarcco, 
Træ  et  fik  en  Veil  oq  blev  hult,  111  uor- 
ra  valdi  vige  aldsis  ja  saddai  oarc- 
con;  4,  en  hul  Fyr,  gavvelis  olmus. 

■  Let  Hule,  skoabos. 

i      Sv.  1,  koppe,  Trieet  er  hult  inden  til, 

tmuorra  koppen  læ  siste;  2,  vuovdek; 
3,  skoppos. 

•     Hult,  adv.  l,roggat;  2,  giioroset. 

\  Hulhed,  s.  1,  roggaivuot;  2, 
oarcco;  3,  rogge,  Sneen  fglder  Hul- 
hederne,  roggid  dævdda  nmota;  der 
er  altfor  stor  Hulhed  i  Eagskolten, 

■  apparrogge  læ  maiir]agæcest;  4,goppc, 
i  Hjertets  Hulhed,  vaimo  govest;  5, 
bokke,  prtrt  il/inrAeu  6,  læime,  i  Jern. 


Sv.  1,  koppe,  2,  vuovd;  3,  skoppe. 

Huld,  s.  1,  idesvuot;  2,  dækkai- 
vuot,  være  i  godt  Huld,  ides,  dækkai 
læt.  Faa  Huld  paa  sig,  \,  iddas- 
mct;  2,  dækkot.  Give  Huld,  1,  id- 
dasmattet;   2,  dækkodet. 

Sv.  jilFe,  han  er  i  godt  Huld, 
jifFeii  le. 

Huld,  adj.  1,  buorre;  2,  buorre- 
miellalas;  2,  armogas. 

Sv.  1,  Yuolles;  2,  libboges. 

Huldt,  adv.  1,  buorremiellala^- 
3at;  2,  armogasat. 

Hu  Idhed,  1,  buorrevuot-,  2,  buor- 
remiellalasvuot;  3,  armogasvuot. 

Huldrig,  adj.  1,  hui  buorre;  2, 
hui  buorremiellalas;  3,  hui  armogas. 

Hule,  s.  1,  biegjo;  2,  rogge;  3, 
en  Skovmuses  Hule,   luoggo;   4,  en  C 

Hu/e  i  Elv,  jorbme;  4,  en  Hule  med 
Vand  i,  jubmer.  Som  har  Huler, 
\,  roggai;  2,  jorbmai,  jorbmai  læ 
dat  jok;   3,  bokkolagai. 

Sv.  1,  piejo;  2,  sluggo;  3,  lapa; 
4,  raive;  5,  svalg. 

Hule,  v.  \,  roggat;  2,  goppat. 
Hules,  roggasuvvat. 

Sv.  koppet.     Redskab   til  at  hule  * 

med,  rogganje.     Roggaret. 

Hulen,  r.  l,roggam;  2,  goppam, 

Hulning,    s.  goppe. 

Hu  I  jern,  s.  Sv.  kasek. 

Hulke,  v.  saggacierrot. 

Hulken,  s.  saggacierrom. 

Hullet,  adj.  1,  raiggai;  2,  raig- 
ganain ,  hullede  Sko,  raigganam  gab- 
niagak;  3,  suoges,  om  Kniplings- 
y^ r b eider. 

Hullet,  adv.  raigilå.  Musen  gna- 
ver  Sækken  hullet,  sapan  borra  sækka 
raigild. 

Hulter  til  bulter,  adv.  \,  ra- 
jakæltai;  2,  sækkalagai. 

Hulvei,  s.  \,  gurra;  2,  spailta; 
spaittaraigge. 


Humle 


284 


Hurtig 


Humle,  s.  miedisædne. 

Sv.  oblo. 

Humle,  s.  liombel. 

Humlekube,  s.  miedisædne- 
goatte. 

Humpe,  v.  onddot. 

Hun,  pron.  pers.  son,  fra  den 
Tid  vi  ikke  have  hørt  noget  til 
hende,  dam  r  aj  ast,  go  æp  læk  gul- 
lam  sunji  sagaid. 

Sv.  son,  sodn. 

Hun,  s.  njig-fjalas.  Som  er  Hun, 
njigqalis. 

Sv.  mir]eles. 

Hu nd,  s.  bæn,  naar  Renene  ikke 
ere  banf/e  for  Hundene,  samle  de 
sif/  ikke,  boccuk,  go  æi  bala  bædnæ- 
— ^  gin  ,    æi    mana    coakkai ;    2 ,    ophert 

CK>  Lappehund,    guvon;    3,  Hund    med 

hvid  Rin  ff  om  Halsen,  cærgalas 
cævve,  cæppe,  4,  en  tille  Hund  med 
kort  Næse,  rakka ;  3,  en  Hanhund, 
ravja.  Haarene  under  Hundens 
Underkjæbe,  bivdusgarde. 

CilLV  ^^*  ^'  P'®^"^'^5    2,  koire;    3,  af- 

I  rettet     til   Jaqt,     sovonja;     4,    stor 

.       Hund,  a.  holjej  5,  b.  hork. 
"^    *  Hundedaffe,  s.  Sv.  mæskamano. 

Hund  kop,   s.  Sv.  cuokte. 
Hundrede,    num.    card.   cuotte; 
cuode. 

Sv.  1,  ciiote;  2,  cekke,  hundrede 
Rener,  cekke   pocoi. 

Hundrede,    num.  ord.    cuodad. 
Sv.  cuotad. 

Hundsk,  adj.bædnaglagas.  Bæd- 
naglagacet.  1,  Bædnagvuot*,  2,  bæd- 
naglagasvuot. 

Sv.  1,  piædnakvuokasas3  2,  piæd- 
naklakas. 

Hun  (jer,  s.  1,  nælggc,  dø  af 
Hun(/er,  nælggesorbmai  jabmel;  2, 
borastubme.  Lidt  at  stille  Ifuiu/eren 
med,  i,  suorgalak,  nælggesuorgalak; 
(fiuer    lian    dem    saa    meijet    at    dr 


kunne  stille  Huntjeren?  addago  si- 
gjidi  nælge  suorgatakkan?  2,  nælg- 
gadak.      Stille  den   værste  Huncjer 

1,  nælggadet;  2,  nælge  suorgatet. 
Sv.  nelge,  jeg  er  hungrig,  nelgel 

niuste  koddeh;  nelgest  jabmet;  lid 
Hunger,  nelgeb  cenot. 

Hungre,  v.  1,  nælggot.  Re 
nene  hungre  paa  slet  Betesmark 
hærgek    nelgguk   nævres    guottomi 

2,  borastuvvat;  Renene  vare  mege 
hungrige,  saggarak  legje  hærgel 
borastumen;  lade  hungre,  nælggo 
det,  et  Barn  skal  ikke  lade  sin  Fa 
der  lide  Hunger,  manna  i  galg 
aces  nælggodet;  nælgodattet,  hank' 
der  Bomene  lide  Hunger,  nælgo 
datta  manaid. 

Sv.  1,  nelgot,  Lapperne  ere  vant 
lit  at  lide  I\ulde  og  Hunger,  Sab 
mch  leh  harjaiiam  kolot  ja  nelgot;  < 
porrestovet ;  porrestucet.  Nælgote 
manaites  nælgotet. 

Hungren,  s.  1,  nælggom;  ' 
borastubme. 

Hungrig,  adj.  1,  nælggo;  ' 
borasluvve;  3,  borastnkes,  naarma 
er,  bliver  hungrig,  go  nælgge  goddi' 
mætte  de  Hungrige,  gallitet  sin,  gli 
dek  nælgest  læk;  blive  hungrij 
nælggai  saddaf. 

Sv.  1,  porreslove;  2,næIgoje^  3,  nei 
gar;  ko  nelge  kodda^  jeg  er  huuf 
rig,  nelgeh  muste  koddeh. 

H  link  f  øn,  s.  nissonbælle. 

Hurtig,  adj.  i,  jottel,  han  e 
hurtig  til  at  tænke,  jottel  læ  jurda 
set;  2,  doabmar, /tMWiV/ /j7  athandh 
doabmar  mænnodet;  doabmad,  hurti 
til  at  læse,  skrive,  gaa,  doabmad  li 
lokkat,  callet,  va33et;  en  hurtig  Ai 
beider,  doabmai'  barggej  3,  happf 
du  er  meget  hurtigere  til  at  tal 
end  jeg,  sagga  happeb  læk  dagji 
go  mon;  4,  happel,  humiuhs,  dr  var 


II ur  ti 


S 


285 


H  u  s  c  r  c  II 


hurtige  til  at  tale,  happalasak  legje 
sardnot;  5,  gærgad;  6,  spaitad;  spait- 
tel.  ^ We,  blive  /natig,  i,  doabmat, 
Ixjærligheden  er  allid  hurtig,  rakis- 
Yuotla  doabnia  juokke  aige;  da  he- 
gyndte  de  først  hurticjen  at  gau 
bort,  de  æsk  doabniagotte  va33elet; 
2,  spaittasniet.  Bringe  til  at  være, 
blive  hurtig,  1,  doaniatet;  2,  spailtas- 
I  mattet. 

I  Sv.  1,  vale;  valles 5  2,  fappel; 
happel^  3,  harec;  4,  cuonok-,  5, 
kiæinp,  hurtig  til  at  løbe,  cuonok, 
ikiænipa  viæket*,  6,  iiiassket;  7,  spaltes. 
:  Hurtig  en,  adv.  1,  jottelet;  2, 
.doabmaret-,  3,  happet;  happelet;  4, 
gærgadet,  vend  dig  hurtigere  til 
mig,  jorggal  gærgadabbut  muo  giivl- 
lui;  5,  spaittaset;  spaittalet. 

Hurtighed,  s.  1,  jottelviiot;  2, 
doabniadvuot,  doabmarvuot-,  3,  hap- 
pelvuot;  4,  gærgadvuot;  5,  spaitlas- 
vuot;  spaitlelvuot. 

Hus,  s.  1,  viesso,  gruhdlægge  et 
Hus,  vieso  vuoddodet;  2,  goatte;  3, 
dallo,  Hits  for  Hus,  viesoi,  godi, 
daloi  niield;  hun  kan  godt  bestyre 
Huset,  dalo  burist  bufta  doaimatetj 
holde  Hus  for  nogen,  dalo  doallat 
gæsageii;  hos  hvem  er  du  til  Huse? 
gæii  viesost,  goadest,  dalost  don  læk? 
laane  Hus,  viessosis,  goattasis,  dallosis 
valddet:  begjære  Hus  hos  en,  gæ- 
stegen  orromsaje  bivddet  su  viesost, 
Q[oadesl,  dalost; /ey  har  et  stort  Hus  at 
føde  og  ernære,  stuorra  dallo  must  læ 
biebmat  ja  æletet;  4,  visste;  b,  holde 
godt,  slet  Hus  med  sine  Ting,  sæ- 
stevas,  ævddarussam  lakkai  dam  adnet, 
mi  sust  læ ;  6,  holde  et  lystigt  Hm, 
ilost  ællet;  7,  da  blev  der  et  Hus! 
de  galle  mædno,  giccam  saddai!  8, 
Uus  og  Hjem,  allo.  Faa  Hus,  daloi- 
diivvat.  Som  har  Hus,  dallolas; 
som  selv  hur,  holder  Hus,  jes  dal- 


lolas olmus  son  læ.  Som  ikke  har 
Hus,  dalotæbme.  Dalotesvuot. 

Sv.  1,  vieso;  2,  kote;  3,  huona; 
4,  Hus  og  Hjem,  heima,  heimel  j  5, 
sidho.  Holde  Hus,  1,  viesekeb  kattet; 
2,  koteb  cuo33otet;  3,  taverebs  jor- 
retet. 

Husandagt,  s.  1,  goatterokkus ; 
2,  goattelokkam. 

Husbehov,  s.  1,  goatte-,  2,  dallo- 
darbas. 

Husbesøg,  s.  1,  goatte-,  2,  dallo- 
oappaladdam,  gjøre,  aflægge Husbesøg 
i  Menighederne,  særvegoddid  oap- 
paladdat  godidæsek,  daloidæsek  sist; 
Præsten  er  paa  Husbesøg,  oappa- 
laddamen  læ  pap  særvvegoddes. 

Husbonde,  s.  ised;  goatteised; 
goade  ised,  vær  saa  god,  kjære  Hus- 
bonde! daga  nuft  burist  isedæcam! 
Op  føre  sig  som  Husbonde,  1,  ised- 
stallat;  2,  dallostallat. 

Sv.  1,  kotebonda;  2,  koten  oive. 

Husbrug,  s,  \,  goatteadno;  2, 
dalloadno. 

Huse,  v.  1,  goattai,  dalloi  valdet; 

2,  orromsaje  gæsagen  addet  goat- 
tasis, dallosis;  3,  addet,  suovvat, 
luoittet  orrot  goadestes,  dalostes;  4, 
adnet,  Mennesket  skal  ikke  huse  Tve- 
dragt  og  Vrede  i  sit  Indre,  i  oa^o 
olmus  soappamættomvuoda  ja  moare 
vaimostes  adnet,  addet,  luoittet,  suov- 
vat orrot. 

Sv.  l,kotai  tuostotet;  2,  koten  adnet; 

3,  huse  onde  Tanker,  pahas  ussol- 
mit  adnet;  fuonos  ussolmi  messet. 

Husen,  s.  1,  goattasis  valddeni; 
2,  goadestes  addet  orrot;  3,  vaimo- 
stes adnem. 

Huse  jer,  s.  1,  goatteised;  2, 
goatteaitar. 

Htisere,  v.  garaset  mænnodet. 

Hu  ser  en,  s.  garra  mænnodæbme. 


Il  us  fader 


286 


Husvant 


Husfader,  s.  1,  goatte-,  2,  dal- 
loacce. 

Husflid,  s.  goattebarggolasv.uot. 
Husfolk,  s.  1,  fuolkke,   et  tal- 
rigt  Husfolk  Irækker  Føde  om  Vin- 
teren, stuorra   fuolkke  gæssa  borra- 
mu5    dalvest;    2,    berilas,    bærrelas; 
3,  gasse,  dallo-,  goatle  ga^^e. 
Sv.  1,  kotefuolke;  2,  kotekunda. 
Husfred,  s.  1,  goatte-,  2,  dallo- 
rafFhe. 

Husfælle,  s.  1,  goatte-,  2,  dallo- 
guoibme, 

Husf/eraad,  s.  i,  goatte-,  2, 
dallogaviiek- 

Sv.  kotakaudneh. 

Htisffjerninf/,  s.  1,  goatte-,  2, 
dallofidnomiiš. 

Hus  herre,  s.  1,  goatte—  2,  dal- 
lohærra,  ised,  Hiisherrens  3Ia(ft  over 
Tjenestefolket,  goatte,  dalloised  fabmo 
balvvalegjides  bagjel. 

Hushold,  s.  se  Husholdning. 
Husholder,    s.    1,    goatte-,   2, 
dallodoalle;     3,    være    en    god,    slet 
Husholder,  sæsstet  ja   skitardet  da- 
verides,  omides. 
Sv.  kotecuo350teje. 
Husholdersk,      adj.     sæstcvaS 
adne. 

Husholderskhed,  s.  sæstevas 
adno,  adiiem;  2,  sæstevasvuot. 

Husholderske,  s.  1,  goatte-,  2, 
dallodoalle. 

Husholdning,    s.   dallodoallam, 
at    forestaa    selv    sin    Husholdning, 
dalos  doallam  jes  doaimatet;  Datteren 
gaar  i  Husholdningen,    nieid   dallo- 
doallen  læ.     Som  har  Unsholdning, 
dallolas.    Dallolasviiot. 
Sv.  kotecuo330tem. 
Huske,  v.  se  Gynge. 
Huske,  v.  muiltet,  husk  paa  hvad 
du  har   lovet   dig  selv!  multe   maid 
aldsid  don  læk  loppedam!  huske  sig 


om,  barggat  muittet;  muitastaddal 
husk  dig  om,  da  husker  du  de 
maaske,  barga  muittet,  muitastadd; 
de  daidak  muiltet.  Muitatet,  husi 
mig  paa  det,  om  det  sktilde  gaamt,. 
a  f  Glemme,  muitat  munji,  muo  dam 
jos  dat  muo  muitost  erit  javkka. 
Sv.  muitet.  Muitajattet. 
Husleje,  viessobalkka.  h 

Sv.  kotepalka.  I 

Huslig,  aå]A,åd\\o\a<;dethusli(i^ 
Liv,  dallolas  ællem;  de  huslige  Foi 
holde,    GUeder,    Arbeider,    dallolai 
goatte-,  dallo-  gaskavuodak,  ilok,  bar 
gok^  2,  ragjanas. 

Sv.  1.  kotelas-,  2,  rajanes. 
Huslighed,    s.    \,    goatte-,   5 
dallobarggo;   3,  dallolasvuot. 

Husly,  s.  1,  goatte-,  2,  viesso 
suogje. 

Husmoder,  s.  ænied,  han  ante 

Søsteren  til  at  være  Husmoder,  se 

oabas  valdi  æmeden.     Op  fore  sig . 

Husmoder,  æmedastallat. 

Sv.  emet. 

Husrum,  s.  orromsagje. 
Hussager,  s.  se  Husvæsen. 
Hustavle,   s.  goattetaval. 
Sv.  kotetablo. 
Hustomt,  s.  1,  goatte-,  viesso 
sagje;  2,  -silljo. 

Hustru,   s.  i,  akka;  2,  gav. 
Sv.  1,  akka;  2,  nisu,  nisun. 

Husvale,  v.  1,  oajodet;  oajc 
dattet;  2,  jaskudattet.  Husvald 
1,  oagjot;  2,  jaskudet. 

Sv.  jasketet. 

Husvalelse,    s.    1,  oajodæbr 
oajodattem,-    2,  jaskudattem.    1,  Of 
gjom;  2,  jaskudæbme. 

Sv.  jasketes. 

Hustdmmer,  s.  viessohirsak. 

Husvant,  adj,  goattai-,  2,  dall 
vuokkadam,   harjanam. 


Husven 


287 


Hver 


Husven  f  s.  1,  goatte-,  2,  dallo- 
iissteb. 

llnsvild,  adj.  1,  goadetæbme; 
2,  dalotæbme;  goade-,  dalotaga;  or- 
ronisajetaga.  Goadelesviiotj  dalotes- 
vuot.     Blive  Imsvild,  1,  goadctuvvuti 

2,  dalotuvvut.  Gjøi-e  husviUl,  i, 
1,  goadetuttet;  2,  dalotiittet. 

Sv.  kotetebmej  kotetak. 

Husvæsen,  s.  i,  goatte-,  dallo- 
dille;  2,  -lagadiisj  3,  -ragjo,  ragjam. 

Jlvad,  pron.  inter,  et  rei.  [1,  mi, 
hvad  er  del  for  en  Hofj?  mi  dat  læ 
girjid?  hvad  monne  han  være  for 
en?  mi  son  læ^ja  olbmuid?  t  hvad 
Grad  nskijldig  o(/  i  hvad  Grad  skyl- 
dig, man  muddoi  aSsetæbme,  man 
miiddoi  assalas;  jeg  ved  ikke  hvad 
Land  han  er  ifra,  im  diede  man 
ædnam  olmus  son  læ;  hvad  for  no- 
get?  er  han  allerede  død?  mi? 
maid?    lægo   jo   jabmam?    2,    mias; 

3,  gutte,  hvad  Land  er  han  ifra? 
gude  ædnamest  son  boatta?  4,  mag- 
gar,  hvad  Hus  ville  /  hggge  mig? 
niaggar  vieso,  maid  viesoid  aiggo- 
bættet  di  munji  dakkat?  hvad  for  et 
Veir!  maggar  dalkke!  5,  hvad  om? 
nogo?  hvad  om  ogsaaduskal?  nogo 
dongis  galgak !  hvad,  om  jeg  ikke  fin- 
der?  nogo  im  gavna?  6,  hvad  enten 
han  lever  eller  han  dor,  daihe  son 
æila  daihe  son  jabma. 

Sv.  1,  mi,  hvad  gik  der  a  f  difj? 
M  lunji  manni?  mab  koteb  sitebet 
■die  munjt  ceggit?  2,  koggo,  koggo 
mattab,  kalkab  to  vekketet;  3,  hvad 
enten  vi  leve  eller  dø,  jogo  mi  vie- 
sobe,  jælla  jabmebe. 
!    Hv adhaande,  adj .  5e  hvadslags. 

Hvadslags,  adj.  manlagas.  Man- 
lagasvuot. 

Hvadsomhclst,  pron.  i,  miik- 
.kenessi;  2,  mi  nu,  hvadsomhelst  Dgr 
'eg  kan  træffe,  maid  nu  fuodoid  hei- 


vim  gavdnat;  3,  færra  mi,  færra  mi  nu. 

Sv.  1,  færta;  2,  færra  mi. 

Hval,  s.  fales. 

Sv.  1,  fales;  2,  svales. 

Hvalfanger,   s.  fallaidbivdde. 

Hvalfangst,    s.  fallabivddo. 

Hval  fisk,  se  Hval. 

Liv  al  fi  skeien,   s.  falladafte. 

Sv.  falan  takte. 

Hva  lp,  s.  vielpes. 

Sv.  1,  felpes;  2,  oddok,  oddek. 

Hvalros,  s.  mors. 

Hvalspæk,  s.  ved  Hovedet  og 
Humpen,  sultto. 

Hvalt,  adj.  gobmanam,  den  hvalte 
Himmelbue,  gobmanam  albmedavgge. 

Hvas,  adj.  basstel,  en  hvas  Øxe, 
Tunge,  Lxulde,  bastelis  afso,  njuovc, 
coasskem.  Være  hvas,  basstet.  Blive 
hvas,  basstalmet.  Gjore  hvas,  bas- 
stalmattet. 

Sv.  1,  pastel,  pasteles  akso;  pastok; 
2,  aucok;  aucos.  Ftere  hvas,  gastet. 
Lxniven  er  hvas,  nipe  le  aucon. 

Hvast,  adv.  basstelet. Basstelvuot. 

Sv.  1,  pastelvuot;  2,  auco;  3,aivo. 

Hvede,  s.  1,  nisu;  2,  guoit. 

Sv.  hveit. 

LLvedekorn,   s.  nisucalbme. 

Hveden,   adv.    gost. 

Hvem,  pron.  inter,  gutte,  vi  vide 
ikke  hvem  der  kommer,  æp  diede 
gutte  bodis;  2,  gi,  hvem  anser  du  mig 
for  at  være  ?  gænen  logak  don  muo  ? 

Sv.  1,  kæ;  2,  kuttes. 

Hveps,  s.  1,  vievses;  2,  vifs. 

Sv.  vepses. 

Hvepsebol,  Hvepserede,  s.  viev- 
segoatte. 

Sv.  vepsapesse. 

LLver,  pron.  indef.  1,  juokke,  Aver 
Dag  og  hvert  Menneske,  juokke 
bæivve  ja  juokke  olmus;  i  hvers 
Hjerte  og  Tanke,  juokke  olbmu  vai- 
most  ja  jurddagest;   hver  euy   hver 


Hver    -  28! 

evige  en,  juokke  oft;  hver  anden, 
tredie,  juokke  nubbe,  goalmad;  2, 
juokkas,  hver  modtog  sin  Andel, 
juokkas  oases  oajoi;  3,  hver  især, 
hver  for  sig  af  to,  guabba;  Rjær- 
liqhed  og  Ondskah  kommer  fra  hver 
sin  Kilde,  rakisvuotta  ja  bahhavuotta 
guabba  agjagestes  boatta;  4,  hver 
især,  hver  for  sig  af  tre  og  flere, 
a.  gutteg,  jesgutteg,  hver  er  skrevet 
paa  sit  Sted,  jesgutteg  sagjasis  læ 
callujuvvum;  4,  b.  giag,  jesgiag. 

Sv.  1,  færta,  hvert  Menneske  ved 
dette,  fært  almaS  teta  tab;  hver  ti- 
ende, færta  lokkad;  2,  færa  kutte, 
færa  kuttek;  3,  kobba,  kobbacak;  4, 
hver    tredie,    fjerde,    kæk    kolmad, 

næljad. 

Hverandre,  pron.  indef.  i,  gut- 
teg guoimes,  vi  skulle  forsvare  hver- 
andre, mi  galggap  bælostet  gutteg 
guoibmamek;  2,  gaskame,  vi  ville 
ikke  forlade  hverandre,  æp  mi  aigo 
hæittalet  gaskastæmek;  3,  guim  guoi- 
mes, vi  skulle  ikke  hade  hveran- 
dre, æp  galga  guim  guimidæmek  vas- 
sest  adnet;  de  skiltes  fra  hverandre, 
si  ærranadde  guim  guoimestæsek, 
guoim  guiminæsek;  guoibme  guoi- 
mes; 4,  nubbe  guoimes;  5,  nubbe 
nubbe,  de  sagde  til  hverandre,  si 
celkke  nubbe  nubbai;  6,  -lagai,  en 
suf.  part.  om  hinanden,  om  hveran- 
dre, sækkalagai,  Lapper,  Kvæner 
og  Norske  leve  om  hverandre  i  Fin- 
marken, Samek,  Suomek  jaDacak  sæk- 
kalagai ellekSameædnamest ',  7,  sækka- 
las;  8,  sækkalagas;  9,  sækkalagasvuot, 
man  lever  ikke  hengere  om  hveran- 
dre, i  sat  æmbo  læk  sækkalas,  sækka- 
lagas  dille,  ællem;  i  sat  æmbo  læk 
sækkalagasvuot;  10,  ved  Siden  af 
hinanden,  hverandre,  balddalagai; 
11,  bagen  for,  bag  efter,  hinanden, 
hverandre,   manqalagai.     12,    Hvad 


$  Hverv 

der  ved  Ordet  hinanden  er  bemter- 
ket  med  Hensyn  til  Verberne  gjæl 
der  naturligvis  ogsaa  for  Orde 
hverandre,  saaledes  tilExempeh  følgt 
i   Rad    efter    hverandre^    gurgadel 

Sv.  1,  qveibme  qveimes;  2,  sidm 
sidnesj   3,  om  hverandre,  moUot. 

Hverdag,  s.  arg,  gaa  i  Kirke) 
paa  en  Hverdag ,  arggen  manna 
girkkoi;  arggebæivve,  han  læse 
baade  Hverdag  og  Søndag,  son  lokk 
sikke  arggebæive  ja  sodnubæiv( 
Anse  for  Hverdag,  argoset,  holde 
du  Helg  eller  Hverdag?  basotak  V! 
argosak? 

Sv.  arg,  argapeive. 
Hverdags,  adj.  1,  bæivalas,  juol 
kebæivalas  ,  det  er  blevet  hans  hve 
dags  Arbeide,  dat  saddam  læ  $ 
bæivalas  barggo;  hverdags  Febe 
bæivalas  davdj  2,  arggebæivve, /we 
dags  Klæder,  arggebæivve  biftasal 
3,  sieivva,  sæivvo,  hverdags  Becj 
venheder,  bæivalas,  sieivve,  sæivv 
sæivvolas  dappatusak;  hverdags  Me. 
nesker,  sieivve,  almug  olbmuk. 

Hverken,  eonj.  i  — ige,  hverh 
trænger  jeg  til  hans  Fenge  ell 
til  hans  Hjelp,  im  su  rudaid,  imj 
su  væke  darbasest  læk.  • 

Sv.  1,  i  — iken,  ib  mon,  iken  tod  • 
2,  i  jogo,  han  er  hverken  gjerr 
eller  ødsel,  i  le  sodn  jogo  han 
jælla  tuhlar;  3,  fuorkjo, /iwerAen  kj 
rende  eller  gauende,  fuorkjo  vuej  i 
jælla  va3en. 

Hvermand,  s.  i,  juokke  C 
mus;  2,  buokak,  det  er  ikke  Hvt 
mands  Arbeide,  i  læk  juokke  olbir; 
buokai  barggo ;  3,  gaa  for  Hverman 
Dor,  mannat  gærjodet. 

Hverv,  s.  1,  mokke;  2,  Mn 
mu5,  3,  barggo. 
Sv.  1,  mokke;  2.pargej  3,  takh- 


H 


289 


Hvile 


mus,   hvad  Hverv  har  Du?   mi  le 
tunji  takkamusen? 

H verve,  v.  1,  03udet,  hverve 
Tilhænijere  og  Venner,  særvvegiii- 
mid  ja  usstebid  03iidet5  2,  balkatet 
soldattall. 

Ilvi,  adv.  1,  manne,  hvi  tænke  I 
saa  ondt  i  Eders  Hjerter?  manne 
adnebættet  di  daggar  bahhajurddagid 
vaimoinædek? 

Sv.  mandiet;  inandiet  ussotebet 
pahab  tijen  vaimoisn? 

Hvid,  s.  skillegoahnadas. 

Hvid,  adj.  i,  vielggad,  om  Lin- 
ned.  Ul  dent,  Træ  og  3Ietal,  Melke- 
hxinhen  er  hvid,  mielkkelitte  læ  vielg- 
gad; 2,  jivja,  alene  om  Skind  med 
'Hanrene  paa,  hvide  Sko,  Pelse, 
jivja  gabmagak,  bæskak,  3,  casskad, 
casskad  læk  littek,  gistak;  4,  joldan, 
om  sneklædt  Mark. 
'  Hvidt,  s.  vielggad,  (jjøre  Ilvidt 
til  Stirt  o(j  Soi't  til  Hvidt,  vielggad 
cappadenja  cappad  vielggaden  dakkat; 
gaa  i  Hvidt,  vilgis  biftasid  adnet. 
Noffct  som  er  Hvidt,  det  Hvide, 
vielgadas,  det  Hvide  i  ØJet,  Ægcjet, 
calbme-,  monne  vielgadas.  Et  hvidt 
Dyr,  vielgok.  Fn  hvid  Sb'eg,  cul- 
■gora. 

Sv.  1,  velkes;  velket,  velkok;  2, 
^jeuje^  3,  pæjes,  pæjok.  Det  Hvide 
i  Øjet  og  Ægget,  calmen,  monnen 
velkod. 

:    Hvidt,    adv.    1,    vielggadet;   2, 
'jivjat;  3,  .casskadet. 

Hvidhed,  s.  1,  vielggadvuot;  2, 
jivjavuot;  3,  casskadvuot. 

Hvidagtig,  adj.  1,  vilgislagas; 
2,  guorgad;  3,  guovgad.  Faa  hvid- 
agtige  Pletter,  om  Jernet,  vuodkket. 
Foraarsage  disse,  vuodketet. 

Sv.  1,  cuoives  ^  2,  quouket;  quoiikok. 

Hvidt e,  bringe  til  at  hvidtne, 
blive   hvid,    v.    1,    vilgudattet;      2, 

Korsk-lappisk  Ordbog. 


dieiggodet;  3,  cæsskodel;  4,  guor- 
godattet^  5,  guovgodattet. 

Sv.  velkotattet;  velkodattet. 

Hvid  ten,  Hvidtnen,  s.  vielgo- 
dattem, 

Hvidtne,\.  l,vielggat,rfe<  hvidt- 
nede  og  hvidtnede  i  Seilet,  som  der- 
paa  forsvandt,  vielgai  vielgai  borjas 
ja  de  javkai;  2,  pludseligen  hvidtne, 
vielgetet;  3,  blive  hvid,  vilgudet, 
Øjet  begyndte  at  blive  hvidt,  calbme 
vilgudisgodi;  4,  dæiggat,  dæiggam 
calbme^  4,  dieiggot,  en  Sygdom  £ 
Øjet^  5,  hvidtne  i  Frastand,  dægjat, 
jeg  saa  det  hvidtne,  oidnim  dægja- 
men  j  det  hvidtner  i  de  hvide  Ren 
om  Sommeren  naar  Jorden  er  sort, 
jivjeboccuk  degjuk  gæseg,  go  ædnam 
læ  cappad;  6,  cæsskat,  ud paa  Havel 
hvidtner  det  i  et  Skib,  skip  cæsska 
avest;  7,  guorgodet;  8,  guovgodet. 

Hvidtnen,  s.  1,  vielggam;  2, 
vielgetæbme;  3,  vilgudæbme;  4, 
dæiggam;  dieiggom;  5,  dægjam; 
6,  cæsskam;  7,  guorgodæbme  j  8, 
giiovgodæbme. 

Hvile,  s.  i,  vuoir]adus;  vuoiqa- 
dæbme;  komme  til  Hvile,  viioiqadussi 
bæssat;  Sindets  Hvile,  iela  vuoir)a- 
dæbme;  2,  vuoiqastæbmei  3,  Kvæ- 
gets  Hvile,  livvo,  han  vil  overlade 
dig  en  Hvileplads  for  Dyrene,  son 
sitta  livvosaje  dunji  addet,  4,  Gevter- 
panden.  Hanen  er  i  Hvile,  baccat- 
kættai  læ  gallo. 

Sv.  1,  vuoiqestem;  2,  læggestem; 

3,  liva. 

Hvile,  hvile  sig,  v.  i,  vuoiqadet, 
'jeg  sover  iklte,  jeg  hviler  ikkuns, 
im  oaddemen  læk,  dušše  vuoiqadam; 
2,  vuoiriastet;  3,  om  Dyr,  livadet, 
livotet;   Icegge  sig  til  Hvile,    livvot; 

4,  orrot,  f^elsignelse  hviler  over  dig 
og  dit  Hus,  buristsivnadussa  du  ja  du 
dallod   bagjel   orro;    dette  Arbeide^ 

19 


HTtlc 


290 


U 


denne  Sa(j  kan  nii  hvile  indlil  vi- 
dercy  dat  barggo,  dat  aSse  oa^jo  dal 
orrot  vuost;  Bordet  hviler  paa  tre 
Fødder,  golm  julgi  ald  orro  bævdde'; 
hvorpaa  noc/et  hviter,  mast  mikkege 
orro ;  den  Sog  hviler  luncft  paa  min 
Samvittiqhed,  lossadet  dat  as5e  miio 
oamedovddo  ald  orromen  læ;  længe 
hvilte  hans  Øje  paa  mi(],  gukka  oroi 
su  calbme  muo  ald;  den  A(fer  har 
hvilet  i  tre  Aar^  dat  bælddo  orrom 
læ  golm  jage  joavddelassan,  adnu- 
kættaij  5,  gæssagest  læt,  om  Sælen, 
Sælene  hvilte,  laa  og  hvilte  paa 
Strandbredden,  gaddest  gæssagest 
legje  njuorjok;  6,  et  udhvilet  Dyr, 
vuonjes.  1,  Yuoiriadattet,  2,  vuoirja- 
stattet,  hvile  sine  trætte  Lemmer, 
vaibbam    lattoides  vuoiqastatlet. 

Sv.  4,  vuoitiastel;  2,  læggestet;  3, 
ojot;  4,  Hvast  orrot.  Et  udhvilet 
Dyr,  ojeves.  1,  Vuoirjastatlet;  2, 
læggestattet;  3,  ojotet. 

Hvilen,  s.  1,  vuoiqadæbme;  2, 
vuoiqastæbme ;  3,  livadæbme ;  livvom  5 
4,  orrom,  4,  Vuoinadattem ;  2,  vuoiqa- 
stattem. 

Hvileaar,  s.  i,  vuoiriadam-, 
vuoiqadem  jakke;  2,  orromjakke. 

Hviledag,  s.  vuoirjadam-,  vuoi- 
qadembæivve. 

Sv.  1,  læggestempeive ;  2,  vuoirie- 
stempeive. 

Hvile  frist,  s.  i,  vuoiqadam 
aigge;  2,  -dille. 

Hvileplads,  s,  i,  vuoiriadam- 
sagje;  2,  livvo-,  livadamsagje,  -silljo. 

Hvilested,  s.  se  Hvileplads. 

Hviletid,  s.  vuoiqadamaigge. 

Hvilken,  pron.  rei.  et  int.  1, 
gulte,  hvilken  Præst?  gutte  papaid? 
hvilket  Steds  Lænsmand,  gude  baike 
lænsman;  2,  gutlemu§,  jeg  erindrer 
ikke  hvilken  Præst  døhte  Barnet,  im 
muile  gultemus  pap  mana  ristasi;  3, 


hvilken  af  to,  guabba,  paa  hvilke 
Side  af  Søen?  guabba  bæld  javre 
4,  gi;  5,  mi,  hvilken  Anders?  n 
Andaid?  hvilken  Beslutning  jeg  tåge 
ved  jeg  endnu  ikke,  guabba  arvva 
lusa,  maid  arvvalusaid  mon  valdai 
aln  diedekæltai  læmj  6,  magga 
hvilken  Skjønhed!  maggar  cabes 
vuotta!  Fra  hvilken  Side,  (a f  to 
guabbeld,  fra  hvilken  Side  kom  U' 
ven?  guabbeld  bodi  gumppe? 

Sv.  i,  kulte,  kultes;  2,  kæ;  3,  m 
4,  kobba,  hvilken  Vei  er  den  bedste 
kobba  keino  le  puoreb?  5,  kobbe 
paa  hvilken  Side,  fra  hvilken  Kat 
kommer  du?  kobbelt  polah? 

Hvilkensomhelst,     pron. 
gutlemus;  2,  gulteikkenessi;  3,  giil 
kenessi;  4,  miikkenessi;  5,  gulte  m 
6,  gi  nu;  7,  mi  nu;  8,  naar  Talent 
om   to,  guabbaikkenessi;  guabba  n 

Sv.  1,  ikke;  ikkenes;  2,  gutteil 
kenes ;  3,  miikkenes. 

Hvingle,  v.  cajadaddat. 

Hvinglen,  s.  cajadaddam. 

Hvirvelvind,   s.    4,   spalle ; 
jorrebieg. 

Sv,  1,  snjirpek;  2,  svida;  3,  fribmo 

Hvirvle,  v.  joratet,  Strømmt 
hvirvlede  Baaden  ned  iDybet,  ravdn 
jorali  vadnas  vuolas  bodnai.  4,  Jorn' 
Strømmen  hvirvler  sig,  ravdnje  jorr  | 
2,  spallet,  Hvirvelvinden  hvirvl' 
fra  alle  Kanter,  jorrebieg  spal; 
juokke  guovlost. 

Hvirvlen,  s.  joratæbme.  4,Joi; 
ram;  2,  spallem. 

Hvis,  conj.  jos,  hvis  jeg  er  istan' 
dertil,  jos  dat  muo  dakkamest  læ. 

Sv.  jus.  ; 

Hviske,  v.  4,  savkkalet,  ha\ 
hviskede  til  mig,  son  savkkali  munj ' 
2,  savkestet;  3,  cullat^  culaidet;  ci 
latet,  hvader  det  du  hvisker  til  mig 
maid  don  culatak  munji? 


Il 


kc 


291 


II 


cilei 


i  Sv.  1,  sadkelet;  samkelet;  camka- 
lel;  sapkelet;  sammotet;  sappatet; 
2,  plusketet. 

Hvisken,    s.     1,    savkkalæbme ; 
savkastæbme ;  2,  cuUam;  culaidæbme. 
Hvis  le,    v.     i,    smiesaidet;    2, 
,  cuvkket. 

Sv.  4,  njurget;  2,  maskartallet;  3, 
I  sudhitet. 

f  Hvi  sien,  s.  1,  smiesaidæbme; 
2,  cuvkkem. 

I     Hvi  sp,  s.  vispal^  2,  hærkeni. 
i     Sv.  1,  færro ;  2,  færkom ;  3,  sværko. 
\     Hvi  spe,  v.  fierrot.     Sv,  færrot. 
i     Hvi  sp  en,  fierroni. 

Hvo,  pron.  rei.  et  inter.  1,  gulte; 

2,  gi- 

Sv.  1,  kultes;  2,  kæ. 

Hvor,  adv.  1,  gost,  hvor  har  du 

været?    gost  don  læk   ællam?   hvor 

opholder  hon   sig?    gost   assa   son? 

2,   gosa,    hvor  gaar   du  hen  ?    gosa 

manak?  hvor  mon  der  nu  bliver  af 

ham?  gosa  son   dal  javkkamen  læ? 

hvor  skal  det   lægges?   gosa  galgga 

dat  bigjujuvvut?  3,  goggo,  hvor  skal 

jeg  sælie   del?   goggo    bigjat?    hvor 

er  det  han  er  syg?  i  Hovedet?  goggo 

<læ  buoccemen?  oaivest?  3,  man,  Awor 

-gammel?  man  boares?  hvor  mange? 

man  ædnag?    hvor  snart!  hvor  be- 

hageligt!   man    forg!    man    havsske! 

hvor  godt,  i  hvor  godt  det  end  kunde 

,være!  jos  man  buorre  lifci!    i  hvor 

mange!  jos  man  ædnag!  4,  maggar, 

i  hvor  vanskeligt  et  Ord  kan  være, 

han   forstaar  det  dog,    jos    maggar 

i  vades  sadne  læHa,  galle  son  arved; 

5,  raoft,  hvor  gaar  det?  moftgævva? 

Sv.  1,  kol,  kolle,  kollel;  2;  konne, 

ikusne;    3,  kussa,  kussas;   4,  masne, 

'niasnes;  4,  koggoj  5,  kobbo,  kobbos, 

kobbos  oivi,  han  ved  ikke  hvor  han 

.  skal  vende  sig,  i  sodn    tiete  kobbos 

oivi,  6,  man. 


Uvoraf,  adv.  1,  mast,  hvoraf 
ved  du  det?    mast   dat  dietto   dust? 

2,  gost. 

Sv.  1,  maste  5  2,  koste. 

Hvordan,  adj.  1,  maggar,  hvor- 
dan saa  han  ud?  maggar  habme  sust 
læi?  hvordan  et  Menneske  er  det? 
maggar  olmus  læ  son?  hvqrdan  han 
end  er,  maggarikkenes  son  læ ;  hvor- 
dan endog  Tiderne  vare,  maggar- 
ikkenessi  aigek  legje;    2,  maggaras; 

3,  mannen,  ved  du  hvordan  vi  kalde 
ham?  diedakgo  mannen  mi  goccop 
su?  Maggarvuot,  hvordan  Egenskab 
har  Sjælen?  maggarvuoda  lakke  læ 
sielost? 

Sv.  1,  maggar,  hvordant  Feir  er 
der  idag?  maggar  talke  læ  udne? 
maggaras,  maggaras  le  sodn?  2,  kok- 
temus. 

Hor  dan,  adv.  moft. 

Sv.  kokte. 

Hvordansomhelst,  adj.  mag- 
garikkenessi. 

Hvordansomhelst,  adv.  moft- 
ikkenessi. 

Hvorefter,  adv.  man  mield, /iwor- 
efter  har  jeg  at  rette  mig?  man 
mield  galgam  mon  njulggit  jeccam? 

Hvorfor,  adv.  1,  manne;  2,  man- 
ditli;  3,  mast. 

Hvorfra,  adv.  1,  gost;  2,  mast. 

Hvorhen,  adv.  gosa,  hvorhen 
gjør  du  dig  færdig  til  at  kjøre  ?-gosa 
vuogjastallakgo? 

Hvorhenne,  adv.  1,  gost;  2, 
gude  guovlost;  3,  goggo. 

Hvori,  adv.  goggo,  hvori  kan 
jeg  hjælpe  dig?  goggo  matam  du 
vækketet? 

Hvoriblandt,  adv.  d,  mai-,  2, 
gæi  gaskast. 

Hvori  fra,  adv.  gost. 

Hvorigjennem,  adv.  man  cada. 

Hvorimellem,  adv.  man  gaskast. 
49* 


H 


lod 


292 


II  voi'sonihels  t 


Hvorimod,  adv.  man  Miosstai. 

Hvorledes,  adv.  i,  moft,  hvor- 
ledes komme  ud  af  det  ellers?  moft 
aiggai  boattet  miiddoi;  sig  hvorledes 
det  har  st(],  cælke  moft  læ;  2,  mi 
mo  læ,  hvorledes  forholder  det  sig? 
mi  mo  læ?  hvorledes  end,  moftikke- 
nessi,  hvorledes  flu  end  gjør  det, 
moftikkenessi  don  dam  dagak. 

Horlunde,  adv.  se  hvorledes. 

Hvorlænge,  adverb.  1,  man 
gukka;  2,  gukkago^  3,  goassaci, 
hvorlænge  vil  du  staa  her,  da  du 
ikke  gaar?  goassaci  dast  cuo3ok  go 
ik  vuolge?  hvorlænge  skal  jeg  taale 
Eder?  goassaci  galgam  din  gierdet? 

Hvormed,  adv.  1,  main,  hvor- 
med slog  han?  main  caski?  2,  masa, 
hvormed  mon  han  vil  lade  sig  nøje? 
main,   masa  jogo  son   dultamen   læ? 

Hvormeget,  adv.  l,man  sagga, 
hvormeget  mere  bør  vi  siræbe,  man 
saggabut,  man  sagga  æmbo  ferttijep 
mi  barggat  •-,  hvormeget  kjærere  har 
jeg  ham  nu  end  før!  man  rakka- 
sabbun  anam  mon  su  dal  go  auddal; 
hvor  meget  hellere,  man  bnoreb 
mielast;  2,  man  ædnasid;  3,  man  ollo. 

Hvorom,  adv.  i,  mast;  2,  masa, 
hvorom  var  meget  at  sige,  mast, 
masa  ollo  læi  cælkket;  3,  maid;  4, 
man  birra,  hvorom  handlede  hans 
Tale?  maid,  man  birra  sarnoi  su 
sardne?  det,  hvorom  Spørgsmaalet 
er,  dat,  man  birra  gaccaldak  læ;  5, 
hvorom  nlting  er,  lekkus  moft  læf^a. 

Hvorover,  adv.  1,  mast;  2,  man 
dilti,  hvorover  vrededes  han?  mast, 
man  ditti  moarrati  son?  3,  man  ba- 
gjel,  Elven,  hvorover  vi  gik,  jokka, 
man  bagjel  mi  manaimek. 

Hvorpaa,  adv.  i,  man  ald.  Tro- 
nen, hvorpaa  hun  sad,  thruonno, 
man  ald  cokkamen  læi;  2,  masa, 
hvorpaa  han    intet   svarede,    masa 


i  son  maidegen  vastedam;  3,  d 
dastmar]riel,  han  lovede  at  hjælpt 
hvorpaa  han  gik,  son  loppedi  væk 
ketct,    de  dastmarjriel  son  vulgi. 

Hvorsomhelst,  adv.  l,gost-, ', 
gosikkenessi,  hvorsomhelst  du  opho 
der  dig,  og  hvorsomhelst  du  gaar  het 
gostikkenessi  don  orok  ja  gosikke 
nessi   don    vagjolak;    3,  gost   gæsl 

4,  goggonessi,  hvorsomhelst  der  e\ 
Hus,  der  gaar  han,  goggonessi,  gO!, 
gæst  læ  visste  dokko  manna;  5,  f  ær 
ragoggo,  J€(j  hjælper  endnu  hvoi 
somhelst,  vækketam  ain  færragoggi 

Hvortil,  adv.  i,  man-,  2,  gud 
ragjai,  hvortil  kom  vi?  man-,  gudC' 
ragjai  bodimek?  3,  masa;  4,  manner. 

5,  man  varas,  hvortil  dette?  mannen 
man  varas,  masa  dat? 

Hvorudover,  adv.  1,  se  hvo\ 
over;  2,  man  mield.  Bakken,  hvoi; 
udover  vi  fore,  luokka,  man  mieii 
njejaimek. 

Hvorunder,  adv.  1,  man  vuol< 
2,  inan  vuollai,  Dækket,  hvorundt 
han  var,  laa  skjult,  og  hvorundi 
han  havde  skjult  sig,  loavd,  ma, 
vuokl  son  cikkujuvvum  oroi  ja  rna' 
vuollai  son  læi  jecas  ciekkam. 

Hvor  ve  I,  adv.  i  hvorvel,  jos' 
joge,  han  kom,  i  hvorvel  han  va 
meget  sgg,  son  bodi,  josjoge  lossad<( 
buoccemen  læi.  ' 

Hvorved,  adv.  man  boft,  hvot] 
ved  gjør  man  sig  elsket  a  f  Andre  \ 
man  boft  dakka  olmus,  åtte  rakise; 
son  ærrasin  adnujuvvu?  ' 

Hvorvidt,  adv.  1,  man  ragjai 
2,  gude  ragjai;  3,  man  muddoi,  ma^ 
muddost,  hvorvidt  det  er  sandl  elle 
ikke,  det  ved  man  ikke,  man  mud; 
doi,  muddost  dat  læ  duot  daihe  ilæh! 
dat  i  læk  diedost. 

Hvosomhelstf  pron.  1,  gulte- ( 
ikkencssi;  2,  giikkenessi;  3,  færragi 


Hvoso  Ul  helst 


293 


Hyrde 


sælge  til  hvemsomhelst,  færragæsagen 
vuovddet;  4,  færrami. 

JIvælve,\.  i,  gometet,  gobmotet, 
han  hvælvede  høit  over  Jorden 
Himmelens  Bue,  allaget  ædnam  bagjel 
albmedavges  son  gobmoti ;  2,  gavotet, 
naar  Pulken  vælter,  han  han  ikke 
hvælve,  (reise)  den  op,  go  pulkke 
1  flerral  i  buvte  gavotet.  Hvælve  sig, 
være  hvælvet,  1,  goabmat;  2,  goavr- 
raf,  Himmelen  hvcelver  si(j  over 
Jorden  med  sine  tindrende  Stjerner, 
albttie  gobma,  goavrra  ædnam  ba- 
gjel biladægje  nastidesguim;  3,  gob- 
manet;  4,  hvælves  op,  gavvanet. 
Hvælvet,  gomo,  gobniot,  ew  hvælvet 
Baad  var  hans  Hus,  gobmo  vanas 
læi  su  goatte. 

Sv.  kometet.     Kobmanet. 
i     Hvælven,     s.     1,    gometæbme, 
gobmotæbme;  2,  gavotæbme.  1,  Gob- 
mam;  2,  goavrram;  3,  gobmanæbme; 
4,  gavvanæbme. 

Hvælving,  s.  1,  gobmanæbme; 
f  2,  paa  Fngfjen,  goakke,  giedkgoakke. 
t     Sv.  paj eltes  koppe. 

Hvælvet,  s.  goalvva,  han  kom 
under  f  Baad)  Hvælvet,  goalva  viiol- 
lai  saddai;  paa  Hvælvet,  goalva  ala. 
i  Hvæsse,  v.  1,  sagjat;  2,  baste- 
jtet;  3,  jærkkot. 
'    Sv.  1,  sajet;  2,  aucotet. 

Uvæssen,  s.  l,sagjam;  2j,  baste- 
itæbme;  3,  jærkkom. 

^yHil^i  «♦  Ij  liegosvuotj  2,  hav- 
skevuot. 

^yflH^  ^^0  i^h  v.  1,  mielastuv- 

vat  gæsagen;  2,  likkot;  3,  liegosmet. 

Sv.  1,  kartet;  2,  sækkaret;  3,  ecet. 

'    -^y.'/.'/^"?   s.  1,  liegosmæbme;  2, 

mielastubme  •,  3,  likkom. 

^yng^f^'ff'    adj.    1,    liegos;    2, 
havsske;  3,  liegosmatte. 
Sv.  i,  likoges;  2^  vuokok. 


Htjfjfjeligen,  adv.  1,  liegosetj  2, 
havskelakkai. 

Hykle,  v.  1,  addistallat,  naar  rfef 
ikke  er  af  et  oprigtiijt  Hjerte,  naar 
man  ikkuns  lader  saa,  go  i  læk  duot 
vaimost  go  dusse  nuft  latte;  2,  va33el; 
3,  hærvastalletj  4,hame  aldsis  valddet, 
hykle  Venskah  for  noyeti,  ussteb- 
vuoda  hame  aldsis  valddet  gæsagen. 

Sv.  1,  hærvastallet;  2,  hæket;  hæ- 
ketallet. 

Hy  klen,  s.  i,  addistallam;  2, 
va33am;  3,  hame  aldsis  valddem. 

Hykler,  s.  1,  guoftelas;  2,  hær- 
vastallet 3,  hame  aldsis  valdde. 

Sv.  1,  vilpa;  2,  hærvastalleje. 

Hykleri,  s.  guoftelasvuot. 

Hyklersk,  hykkelsk,  adj.  guof- 
telas. 

Hy  /,  s.  holvvom. 

Hylde,  s.  ilddo,  hvor  mange 
Hy  Ider  skal  der  i  Stabburet?  galle 
ildo  aittai? 

Sv.  hildo,  ildo. 

Hylde,  v.  1,  gudniettet;  2,  gul- 
lolasvuodas  ja  oskaldasvuodas  gæsa- 
gen loppedet,  {love  nogen  sin  Lydig- 
hed  og   Troskab.) 

Sv.  kudnetet. 

Hy  I  ding,  s.  1,  gudnicttem  j  2, 
gullolasvuoda  loppedæbme. 

Hyldest,  s.  buorresavvam. 

Hyle,  v.  \,  holvvot^  Hunden 
hyler,  bæn  holvvo^  2,  hoaigerdetj 
3,  aigestet. 

Sv.  1,  holvot;  2,  ykertetj  ikertet; 
3,  valot. 

Hy  len,  s.  1,  holvvom;  2,  hoai- 
gerdæbme;  3,  aigestæbme. 

Hylle,  s.  gofcas. 

Hylle,  v.  gofcat. 

Sv.  kopcet. 

Hyppig,  adj.  davjas.  Davja. 
Davjasvuot. 

Hyrde,  s.  i,  baimen,  min  kjære 


Hyrde 


294 


Hælde 


Sjælehyrde,  sielo  baimenacam;  2, 
bainietægje;  3,  gæcce;  4,  omidva33e. 
Have  Hijrdeomhu  for,  baimetet,  have 
Hyrdeomhii  for  sin  Hjord,  ælos 
baimetet. 

Sv.  reinoheje. 

Hyre,  s.  balkka.     Sv.  palka. 

Hyre,  v.  balkatet.     Sv.  palket. 

Hyse,  s.  duifso;  digso,  divso. 

Hys!  interj,  oro  jask!  2,  oro  ja- 
votaga! 

Hysse,  v.  1,  goccot  jask  orrot; 
2,  jaskudattet. 

Hyssen,  s.  1,  goccom  jaskorrot; 

2,  jaskudattem. 

Hytte,  s.  1,  goatte;  2,  Htjtle  a  f 
Sten  til  at  opbevare  off  tørke  Kjød  i, 
a,  borra*,  3,  b,  suorjer;  4,  Laxehytte 
af  Ris,  luofte. 

Sv.  l,kote-,  2,  Sme//eA?/«e,  huttan. 

Hytte,  v.  1,  hivvit;  2,  bilttit;  3, 
vuokkadet. 

Sv.  1,  olkatet;  2,  vikatet. 

Hytten,  s.  1,  hivvim;  2,  hilttim; 

3,  vuokkadæbme. 

Hytte,  v.  1,  gattit;  2,  varjalet, 
hytte  siy  for  Fald,  jecas  varjalet  jor- 
ralæmest. 

Sv.  1,  kattet;  2,  varjelet. 

Hytten,  s.  1,  gattim ;  2,  varja- 
læbme. 

Hæder,  s.  l,gudnc;  2,  goarggo; 
hæderkronet,  giidniettnjuvvum,  goar- 
gotuvvum. 

Sv.  kudne. 

Hæderliy,  adj.  gudnalas.  Gud- 
nala35at.     Gudnalasvuot. 

Sv,  i,  kudnelas;  2,  hevok;  3, 
hærvok. 

Hædersmand,  s.  gudneolmai. 

Hæder spost,  s.  gudneamat. 

Hæderværdiff,  adj.  1,  gudna- 
las; 2,  goargotatte. 

Hædre,  v.  i,  giidniettetj  2,  goar- 
golet. 


Sv.  kudnetet. 

Hæ  dr  en,  s.  gudniettem. 

Hæy,  s.  duobmo,  Hæyyen  er  højt 
licj,  duobmo  læ  sogjal. 

Sv.  auce. 

Hæ  yte,  s.  roakke. 

Sv.  kruokke.  , 

Hæ  yte,  v.  roakotet. 

Sv.  kruokkotet.  , 

Hæ y ten,  s.  roakkotæbme. 

Hæl,  s.  1,  susbme;  2,  Døden  e 
i  Hælene,  jabmem  læ  cifcild,  jul^ 
ald,  oaive  ald;  3,  bruye  Hælem 
fæyte  med  Hælene,  bataraddat. 

Sv.  poske. 

Hæ  Id,  adv.  1,  alot,  at  staa  pa 
hæld  oy  at  staa  Hye,  alot  orrot  ji 
njuolg  orrot;  alastekki;  3,  njageld;^ 
njakkot;  5,  \'\dn']Ol,  Boystavertie  sta 
paa  hæld,  ikke  Hye  o/>,bogstavak  nja 
geld,  njakkok,  vidnjot  orruk,  æi  cæg; 
got;  6,  mieiggot;  7,  njagost,  ha 
hælder  siy,  son  njagost  orro ;  I 
gargqot;  9,  gaidnot.  i 

Sv.  1,  hallot;  allot;  2,  cuolot;  I 
raggot,  sæt  Karret  paa  hæld,  piej 
kareb  raggot;  4,  njakkot;  5,  krognoij 
6,  sturot.  ( 

Hæld,  s.  det  er  paa  Hæld  mC' 
Penyene,  rudak  nokkagottek. 

Hælde,  v.  1,  allot;  2,  gaidna^ 
hælde  siy  mod  en  S tok,  soabe  vuos, 
Stai  gaidnat;  3,  gargqat;  4,  mieiggai 
hælde  siy  bayover,  mieiggat  sælgai 
lessi,  mieiggot  mannat;  5,  njafla- 
6,  hælde  til  den  tunyere  Side,  væ; 
jetet,  Retten  hælder  til  deti  ette  Sid< 
boaco  væjet  nubbe  bællai;  7,  hælo 
ned  ad,  a,  miettat,  Bakken  beyyndi' 
at  hælde,  miettagodi  luokka;  8,1 
miededet;  9,  Dayeti  hælder,  ække 
bællai  læ;  bæivve  vuoUanišgoattai 
10,  hælde  til  et  Parti,  til  en  Menim 
viggat  mannat  dom  dam  bællai,  arvva' 
lussi.     Komme,  geraade  paa  H(eU 


Hælde 


295 


II  æ  n  g  e 


allanet.  Som  hælder,  hældende, 
1,  frainnalas;  2,  njakko,  om  Fei, 
Bakke:  3,  njeiddel;  4,  miededægje; 
5,  miettalas  3  6,  smilcca. 

Sv.  1,  ciiolahct,  Gammen,  Koppen 
hælder,  kote,  kare  cuolaha;  2,  rag- 
getet,  Banden  lueldte,  vadnas  rag- 
get!;  raggenet;  4,viIvotet;  5,væltaret, 
Bakken  hælder  mod  Elven,  puolda 
væltar  ænon  koik;  6,  njakkahetj 
njakkot  orrot;  7,  rognahet,  krognahet; 
8,  luelde  sig  imod,  torjotallet.  Som 
hælder,  i,  hallok,  hallot;  2,  paitos. 

Hæl  den,  s.  1,  allom;  2,  gaidnam; 
3,  gargqam;  4,  mieiggam;  5,  njaf- 
^am;  7,  væjetæbmej  8.  miettatn;  9, 
miededæbnie. 

Hældinij,  s.  i,  niiedo,  en  Hæl- 
dituj  mod  Nord,  miedo  davas  guvl- 
liii;  2,  mieltalak;  3,  viltte,  CSkraa- 
ning,)  Huset  Ugger  paa  Hældningen 
af  en  Bakke,  viesso  orromen  læ 
luoka  viltest;  4,  det  er  paa  Hæld- 
ningen med  ham,  med  hans  Formue^ 
roappanisgoattenien  læ  su  dille;  nok- 
kagoattemen  læk  su  rudak,  ælok. 

Hælde,  v.  1,  allot,  hælde  sit 
Hoved,  oaives  allot;  alotet;  2,  miei- 
gatet;  3,  gainatet;  4,  gargr|atet;  5, 
njagatet;  6,  leikkit;  læikkot,  hælde 
Fengene  nd  af  Pungen  i  Haanden, 
leikkit,  læikkot  rudaid  corma  sisa 
bursast;  7,  njorrit,  Jeg  hældte  alt 
•■.  Våndet  nd  af  Koppen,  njorrim  buok 
cace  erit  littest;  8,  hælde  igjennem 
en  trang  fatning,  lavdnet;  hælde  i 
et  trangt  Hul,  gar3eraiggai  lavdnet; 
lævdnet;  9,  hælde,  alene  om  tørre 
Sager,  a,  gurgitet,  hælde  ud  af 
Sækken,  sækka  sist  erit  gurgitet; 
10,  b,  gurggalet,  naar  jeg  tæller 
Penge  og  hælder  dem  i  Pungen, 
paa  Bordet,  go  rudaid  logam  ja  daid 
bursa  sisa,  bævde  ala  gurggalam;  11, 
ic,  Sarggalet,  hæld  ud  af  Pengepun- 


gen her,  sarggal  dal  dam  ruttabursa 
dasa. 

Sv.  1,  cuolatet;  2,  raggelet;  3, 
leiket,  leikot. 

Hælden,  s.  1,  allom;  alotæbme; 
2,  mieigatæbme;  3,  gainatæbme;  4, 
gargqatæbme;  5,  njagatæbme;  6,  leik- 
kim;  læikkom;  7,  njorrim;  8,  lavdnem; 
lævdnem;  9,  gurgitæbme;  10,  gurg- 
galæbme;  11,  sarggalæbme. 

Hæle,  v.  1,  bæittet;  2,  bæittet 
ja  adnet;  hæle  med  en  Tgv,  bæittet 
ja  adnet  maid  suol  valdda. 

Hælen,  s.  1,  bæittemj  2,  bæit- 
tem  ja  adnem. 

Hæler,  Hælerske,  s.  1,  bæitte; 
2,  bæitte  ja  adne. 

Hænde,  i  Hænde,  se  Haand. 

Hænde,  Hænde  sig,  v.  1,  dap- 
patuvvut,  der  er  hændt  ham  en  Ulykke, 
oasetesvuotta  læ  sunji  dappatuvvum; 
2,  saddat.    Lade  hænde,  dappatuttet. 

Sv.  1,  saddet;  2,  soitet;  3,  hævat. 

Hændelse,  s,  1,  dappatus,  da 
den  Hændelse  skedte  mig,  go  dat 
dappatussa  munji  saddai. 

Sv.  soitem. 

Hændelsesvis,  adv.  dappatusa 
boft. 

Sv.  1,  edelest,  hændelsesvis,  af 
en  Hændelse  hemærkede  jeg  dig, 
edelest  to  aicib;  2,  almatak. 

Hændig,  adj.  1,  giedalas;  2, 
cæppe. 

Sv.  1,  kætalas,  kætolasj  kætelves; 
2,  ceppe. 

Hændigen,  adv.  giedala^Jat. 

Hændighed,  s.  1,  giedalasviiotj 
2,  cæppevuot. 

Hænge,  v.  1,  sorjat,  Gardiner 
hænge  for  Vinduet,  linek  sorjajek 
låsa  audast;  2,  hænggaset,  jeg  hæn- 
ger  efter  Hænderne,  hænggasam 
giedai  duokkai;  hængasest  orrot;  3, 


Hænge 


296 


Hærden 


slimppot,  f<n'  at  den  syge  Ilaand  ikke 
skal  hænge  o(j  slingre,  amas  biiocce 
giet  slippot;  slimpetet, //owerfef /ta»i</ 
ned,  oaivve  slimpeti;  4^  soadnjot, 
Haaret  luenger  ned,  viiovtak  sod- 
njajek;  5,  njalssat,  om  Bæltet,  njals- 
saget,  njilssaget,  Bcellet  hang  ned, 
boaqaii  njalssagi;  6,  ludjat,  om  Vid 
paa  Faar^  Viden  hænger  ned  paa 
Faarene,  ulok  ludjajek  savcai  ald^ 
7,  om  Ørene^  a,  ladvvat;  8,  b,  lunkkat; 
9,  c,  njavvit;  njavestet,  Haren  hængle 
med  Orene,  njoammel  njavvi,  njavesti 
beljid;  10,  hænge,  liggende  paa 
Maven,  njoasskot;  hænge  paa  en 
Bjælke,  hirs  ald  njoasskot;  H,  hænge 
fast,  a,  vavddat,  Foden  hang  fast, 
juolgge  must  vavdai;  12,  b,  darvva- 
net:  13,  c,  ovtast  orrot.  Slenene 
hænge,  sidde  fast  i  Træet,  gædgek 
muorast  ovtast  orruk;  all  Folket 
hængte  ved  ham,  buok  olbmuk  su 
lut  orromen  legje;  Ære  og  Høihed 
hænger  af  Andres  Domme,  gudne  ja 
allagvuotta  orromen  læ  ærrasi  duo- 
moin^  14,  hænge  i,  over  Bøger,  alelessi 
lokkat;  15,  det  hænger  af  mig,  om 
jeg  vil  gjøre  det,  muo  duokken  dat 
læ,  jos  nuft  dagam;  16,  hvorledes 
hænqer  ilet  sammen  med  den  Sag? 
maggarlagas  asse  læ  dat?  17,  det 
kan  ikke  hænge  saaledes  sammen, 
i  mate  læt  nuft;  18,  det  hænger  ikke 
sammen  alt  det  han  siger,  i  hæive 
rieftoi  ofti  buok,  maid  son  cælkka. 

Sv.  1,  kacahet;  2,  kaunjahet;  3, 
njomot,  njomostet;  4,  pahdet;  5, 
podvot;  6,  vautet;  7,  lemsot;  8, 
kleunjahet;  9,  tabranet;  10,  hænge 
og  slænge,  slippertet;  11,  hænge 
sammen,  akti  sættet;  akten  copcot. 

Hænge,  v.  1,  harcastet,  hænge 
et  Henneske,  olbmu  harcastet;  2, 
garcastet,  en  Møllesten  skal  hænges 
ham  om  Halsen,   millogædgge  gar- 


castuvvul  galgga  sunji  cævat  birra 
3/  goccot;  gocastet,  hæng  Grgde, 
paa  Skjæringen!  gocast  ruito  faggai 
4,  sorjot;  sorjatet;  sorjastet-,  5,  hæn 
gastet;  hænggasi  bigjat;  6,  hæng 
efler  en,  doarradallat,  dersom  je 
havde  hængt  efler  ham,  han  ha 
hængt  efter  mig,  jos  legjim  doarra 
dallam  su,  son  læ  doarradallam  mu( 

Sv.  1,  harcastet;  2,  kacostet,  eceb 
kacostet;  kacot;  3,  hænge  op  Fis 
for  at  tørres,  vacostet. 

Hæn  gen,  s.  1,  harcastæbme;  ',' 
garcastæbme;  3,  gocconi^  gocastæbm» 
4,  sorjomj  sorjatæbme;  5,  hænga 
stæbme;  6,  Hængen  efter,  doarra 
dallam. 

Hængende,  som  hænger,  adj.  ' 
njalsse,  et  Bælte,  som  hænger  net 
njalsse  boagan;  2,  lunkka,  hængøre 
lunkkabæljasas. 

Sv,  1,  slabre;  slabro,  slåbrok;  ;' 
som  hænger  ved,  tabreles. 

/  en  hængende  Stilling,  \ 
njoasskot;  2,  lunkkotj  3,  hænggases 

Hængsel,  s.  1,  af  Jern,  niek 
keruovdde ;  2,  a  f  Træ,  gicaldak. 

Sv.  kicaltak. 

Hær,  s.  vækka. 

Sv.  fuove,  huove. 

Hær  de,  v.  1,  garasmattetj  gai 
radet;  2,  buossodet;  3,  daftade; 
Hærdes,  i,  garrat;  2,  buoššot;  :l 
daftat,  et  i  Modgang  hær  det  Met 
neske,  oasetesvuodast  daftam  olmu 

Sv.  1,  karrastattet;  2,  puosote' 
hærde  Oxen,  Hjerterne,  aksob,  vai' 
moltes  puosotet.  1,  Karret;  2,  puo' 
sot;  3,  callot,  hærdet  af  Faneti 
harjanemest  callot;  deri,  dertil  r 
jeg  blevet  hærdet,  tassa  leb  mon  cal 
lom;  4,  kalvat. 

Hærden,  s.  A.  1,  garasmattenj 
garradæbme*,    3,    buossodæbme;   ; 


Il  æ  r  d  c  II 


297 


Ilævngjærrig 


daftadæbme.   B.  1,  garram;  2,  buos- 
som;  3,  daftam. 

Hærje,  v.  stagjedet. 
\     Sv.  spiejet. 

\     Hær  f  en,  s.  stagjedæbmc. 
i      Hævme,    v.     i,     addistallat;     2, 
■■  jifcat. 

Sv.  1,  æhdet;  2,  badet. 
Hærmen,  s.  addistallam;2,  jifcam. 
!     Hæs,  adj.  sæddom,  en  hæs  Røst, 
iSæddom  jedn.     Blive  hæs,  5æddot. 

Sv.  sædos,  sædos  kiel.  Sædot,  min 
Stemme  er  blevet  hæs,  sædom  le 
muste  kiel. 

,     Hæshed,  s.  sæddomvuot. 
;     Hæsje,    s.    goadas,    iæ(j(/e   Hø, 
Fed  i  Hæsjer,  goadasi  siiinid,  miio- 
raid  bigjat;  2,  goaras,  luovek  ja  goa- 
racak. 
Sv.  hæssen. 

Hæslig,  adj.  1,  alvos,  Utaknem- 
melicjhed  er  en  hæslig  Feil,  gitto- 
mættomvuotta  læ  alvos  maidne;  2,  gab- 
bes, det  er  hæslifft  at  se  et  drukkent 
Menneske,  jiikkam  olmus  gabbes  læ 
oaidnet.  Anse  for  hæslig,  1,  alvo- 
set;  2,  gabboset.  Blive  hæslig,  1, 
gabbet;  2,  gabbosmet.  Gjøre  hæslig, 
1,  gabbedetj  2,  gabbosmattet. 

Sv.  1,  robmes,  robmok;  2,  vaste. 
Vastahet. 

Hæ  sli  gen,  adv.  i,  alvoset;  2, 
gabboset. 

Hæslighed,  s.  1,  alvosvuot ;    2, 
■gabbosvuot. 
'    Hæ  spe,  s.  vifsa. 
.    Hæ  spe,  v.  vifsadet. 
;    Hæspen,  s.  vifsadæbme. 

Hæve,  v.  1,  bajedet,  hæve  sin 
-Røst,  jenas  bajedet;  2,  aledet,  3Iodet 
hæves,  roakkadvuotta  alediivvu;  hævet 
over  Egenkjærlighed  og  Misundelse, 
jesradasvuoda  ja  gadasvuoda  bagjel 
aleduvvum;  3,  baissadet^  4,  nogatet, 
leg  haaher  at  kunne  hæve  din  Sorg 


og  dine  Smerter,  doaivom  morrasad 
ja  bafcasidad  nogatet*,  5,  vuosstai- 
valddct,  hæve  Penge,  riidaid  vuos- 
staivalddet.  Hæve  sig,  hæves,  1, 
bagjanet,  Hjertet  hæver  sig,  vaibmo 
bagjan;  2,  loftaiiet;  3,  loftet,  Fuglen 
hæver  sig  ikke  mere,  naarjeg  skyder 
den  ene  Vinge  over,  i  sat  lovte  embo 
lodde  gosoaja  rassia  bacam;  lovtidet, 
Bauden  hæver  sig  under  Seilet,  vanas 
lovtid  borjas  viiold;  4,  baissat,  Sur^ 
deigen  hæver  sig,  suresdaigge  baissa; 
5,  borššat. 

Sv.  l,pajetct;  2,  lognet;  lognotet; 
3,  kiissvot;  4,  katotot,  (horttage)^ 
5,  tivvot;  6,  tuostot.  1,  Pajanet;  2, 
lopteset.  Fuglen  hæver  sig  ikke, 
lodde  i33i  loptes;  3,  ceggoset;  4, 
pankelet. 

Hævelse,  Hæven,  s.  1,  baje- 
dæbrne-,  2,  aledæbme;  3,  baissadæb- 
me;  4,nogatæbme;  5,vuosstaivalddem. 
i,  Bagjauæbmej  2,  loftanæbme;  3, 
loftim;  lovtidæbmej  4,  baissam}  5, 
bottanæbme;  6,  cakkalas. 

Sv.  1,  pottanem;  2,  pankates. 

Hævn,  s.  1,  mafso,  søge  Hævn 
over  sinNæste,  mavso  bivddetguoimes 
ala;  tåge  Hævn  for  en  Fornær- 
melse, mavso  valddet  hæppasæme 
ditti;  2,  mavsatæbme.     Sv.  haddo. 

Hæ  v  ne,  v.  1,  mafsat,  hævne  sig 
paa  en,  mafsat  jecas  gudege  ala; 
mafsatallat;  2,  niddotet. 

Sv.  haddotet. 

Hævn  en,  s.  i,  mafsam;  mavsa- 
tallam;  2,  niddotæbme. 

Hæv  ner,  s.  1,  mafse;  mavsa- 
talle;  2,  niddotægje. 

Hævngjærrig,  s.  l,mavsastuvve; 
2,  mavsovainotægje;  3,  vaibmel  mafsat. 

Sv.  haddotakes. 

H æv  n g j  ær  r  i g he  d  y  s.  1,  mavsa- 
slubme;  mavsastuvvamvuot;  2,  mavso- 
vainotæbme:  3,  vaibmelvuot   mafsat. 


H  æ  v  n  1  v  s  t 


298 


Hl 


Hævnlyst,  \,  mavsohalidæbme; 
2,  -vainotæbine. 

Sv.  haddovaiiiokviiot. 

Ilævntijsteti,  adj.  1,  mavsohali- 
dægje;  2,  -  vainotægje. 

Sv.  haddovainok. 

Hævnsdny,  s.  inafsobæivve,  en 
Hævnsdafj  foreslaar  os,  inafsobæivve 
min  aiidast  læ,   min  viiorddemen  læ. 

Ha,  s.  1,  siioinck,  slua  Hø, 
suinid  cuoppat;2,  avje.  //0W7,  avjai. 
Avjaivuot. 

Høaaii,  s.  l,siiinidcuoppam  aigge; 

2,  -lagjimaigge. 

Sv.  siioinecuoppem  aike. 

Hø  av  I,  s.  suoidnešaddo. 

Høflig,  adj.  cabbamænnodægje. 

Sv.  smaket. 

Høfliyen,  adv.  cabbaset,  cabba- 
lakkai,  om<]ans  Itøflifjen  med  Folk, 
cabba  lakkai  olbmuignini  mænnodet. 

Høflighed,  s.  cabba  mædno. 

Høg,  s.  Sv.  1,  hapak;  hapke; 
hauka  5  2,  titei;  3,  poimas. 

Høhøst,  s.  suinidlagjim. 

//øl,  s.  1,  dievva;  2,  en  rund  og 
smal  Hoi,  corro,  paa  Høien  er  ikke 
Sne,  corrost  i  læk  muofa;  3,  buol^. 
Fuld  a  f  Høider,  1,  dievvai;  2, 
bul^ji. 

Sv.  i,tæva;  tieva;  2,  cofe;  3,  nolt. 

Høi,  adj.  1,  allag,  med  høi  Røst, 
alla  jenain;  den  høieste  3Iagl  i  Staten, 
alemus  fabmo  valddegoddestj  det 
høieste  Gode,  alemus  buorre ;  en  høi 
Stand,  alla  virgge;  han  er  høiere 
end  Broderen,  aleb  læ  go  vellja;  en 
høi  Fest,  alla  basek;  hangaar  en  høi 
6Vwj(ry,alla  gæino  son  manna;  allagassi, 
allagasast  son  manna;  opnaa  en  høi 
^/rfer,allaboaresvuodajufsat;2,bagje, 
de  høiere  liggende  Bger,  bajeb  sidak; 

3,  oaivve,  O:  høi  i  f^terdighed,  han 
er  høiere  -  paa  Stråa  end  dti,  oaiveb 
dillesl  son  læ  go  donj  oaiveb  dillalas 


son  læ  go  don;    4,   boasso,  boasso^ 
gæcoe,  i  Værelser,  Kirker,  Forsam\ 
Unger,    o.   s.    v.,     træd   høiere    op 
mana  boasSogæccai,  boasob  sagjai;  S 
goargadlaš;    6,    stuores,    have   høi 
Tanker    om    sig    selv,     goargadlai 
stuorra     jurddagid     jcšjcčas     bin! 
adnet;    allagen,   sluorran  jecas   lok 
kat;    7,  cuogjel,  hoi  Røst,    cuojelei 
jedn;    8,  divras,  hoi  Pris,  Betaling 
divras    badde,  balkka;    9,  haris  Bm 
var  høiere  end  mit,   son  falai  æmb 
go    mon;    10,  hoit  f 'and,    a,    olle 
cacce,  i  Havet;  li,  b,  dulvve  cacce 
i   Elve;    12,    den   høieste   Nød  w» 
forhaanden,     stuorramus    hælte    j 
giedast   læi;   13,    det  var   den   høi 
Tid  at  dn  kom,  darbašlas,  hætteaigg 
læi  gobotlik;  14,  i  det  holeste,  æne 
musat;  15,  maqqalagai,  de stode,  gi 
tre  Mand  høi,  si  éuolgomen,    man 
nåmen  legje  golm  olbma  maqr)alaga 
Saa  høi  som,   allasas,  saa   høi  soi 
den,  dam  allasas.    Det  Høieste,  ala 
hvor  Landet  htelder  ned  til  to  Sidt' 
er  det  Høieste,    goggo  guoft  guvll 
allan  ædnam   de   alas  læ*,  komme  «^ 
paa  det  Høieste,  alasi  bæssat.    Blit 
høi,  høiere,    1,  allol ;    2,  allanet-, 
bagjanet.    Gjøre  hoi,  høiere,  1,  ah 
det;  2,  bajedet.     Det  Hoie,   allaga 
Gnd  i  det  Hoie,    Ibmel   allagasas 
Soløiet  var  ikke  hoit  oppe,  allagasa 
i   læm  bæive   nicrasj    stet  Haandi 
hoit  op!  bija  gieJa  allagassi! 

Sv.  1,  al,  allakiælinaj  allak,  allol 
jille,  jillak,  jillok;  2,  lognes,  høie 
er  hans  Rost,  lognesumus  le  so  kia 
3,  cuojeles,  cuojeles  kiæl;  4,  oiv^ 
en  høi  Herre,  oives  hærra,  olm 
stuora  oive;  5,  kilvo,  egentligen  c, 
Træei',  en  høi  Birk,  kilvo  Sok| 
kilbmo.  Blive  hoiere,  begive  i 
høiere  op,  allanet.  G/øre  høi,  høiet 
allctet,  allotet. 


Iloit 


299 


Høilovlig 


Hø  it,  adv.  1,  allaget,  tale  høit, 
allaget  hallat;  2,  bagje,  han  kavde 
sin  Bolig  lidt  Iwiere  oppe,  orrom- 
sajes  bajebut  ani;  indlil  al  Våndet 
flør  hoieve  op,  dassaci  go  occa  cacce 
bajebuid;  3,  sagga,  acjle  sin  Næste 
høit,  guoimes  sagga,  allagen  doattalet; 
saa  høit  elskede  Gud  Menneskene, 
nuft  sagga  cci  Ibmel  olbmuid;  en 
høist  nødvendig  Sag,  sagga  darbas- 
laS  ašše;  4,  allagasast,  Solen  er  høit 
oppe,  allagasast  læ  bæivve;  5,  alla- 
gassi,  hun  gaur  meget  høit  i  sin 
Sang,  sagga  allaget,  allagassi  son 
manna  lavlodedines,  lavllomines;  6, 
sværge  høit  og  dgrt  paa  nogel,  alla 
ja  divras  viiornasid  vuordnot  dom 
dam  ala ;  7,  cuogjelet,  tale  høit,  cuo- 
gjelet  hallat;  8,  den  Vare  gik  høit., 
dat  galvvo  divras  haddai  vuvddujuvui. 

Sv.  1,  allen;  2,  pajen,  høit  paa 
Fjeldet,  i  Himmelen,  pajen  varen 
nalne,  almesne;  pajas;  3,  lognesikt; 
A,  cuojelet,  tale  høit,  halet  lognesikt, 
^cuojelet;  5,  vurdere  for  høit,  ila 
deuroken  cegget*,  6,  fare,  gaa  flgve 
høit  op  i  Luften  cordnet,  Holden, 
Fuglen  for,  fløi  høit  op  i  Luften, 
ruro,  lodde  cordni  pajas  væraldi. 

Høihed,  s.  i,  allagvuotta,  naar 
dinHoihed  skulde  udholde  at  høre, 
go  du  allagvuotta  doalasi  gullat;  han 
vil  større  Høiheder,  son  aiggo  aleb- 
vuodaid  ;  tragte  efter Høihed  og  Ære, 
allagvuoda  ja  gudnebivddet;  2,  oaiv- 
'vevuot;  3,  bagjevuot. 

Sv.  i,  allakvuot-,  allakesvuot;  2, 
allakes;  3,  oi\cs\noi,  kongelig  Høihed, 
kongalaS  oivesvuot. 

Høide,  s.  1,  allo,  Huset  er  af 
?Ji  lurkes  Høide,  girko  alo  læ  dat 
k'iesso;  tåge  Høiden,  a\o  valddel;  den 
Høide,  i  hvilken  Skyerne  svæve  over 
Torden,  dat  allo,  man  sist  balvak  man- 
lamen  læk  ædnam  bagjel;   2,  alodak, 


han  er  af  min  Høide.,  son  læ  muo 
alodakki;  3,  allagas,  nogle  Skyer 
holde  sig  i  Høiden,  andre  lavere 
mod  Jorden,  muttom  balvak  orro- 
men  læk  allagasast,  ærrasak  vuoleb 
læk  ædnam  guvllui;  4,  han  har  drevet 
det  til  en  betydelig  Høide  i  sin  Lær- 
dom, sagga  stuorra  oappavasvuoda 
son  læ  aldsis  fidnim;  stuorra  olles- 
vutti  son  buftam  læ  su  oappavasvuoda. 

Sv.  1,  allates;  2,  allakvuot. 

Høiagte,   v.   1,  sagga   doattalet; 

2,  gudnest,  goargost,  allagen  adnet; 

3,  divraset. 
Sv.  kudnetet. 
Høiagtelse,    s.  1,  saggadoatta- 

læbme;  2,  gudnest,  goargost,  allagen 
adncm;  3,  divrasæbme. 

Høialter,  s.  allaaltar. 

Høihaaren,  adj.  alla  maddoi 
riegadam. 

Høihelroet,  adj.  sagga  oskal- 
duvvum. 

Hoihordet,  adj.  Sv.  i,vuobmales; 
2,  partai,  en  høihordet  Baad,  vuob- 
malcs,  partajes  vadnas. 

Høidemaaler,  '  s.  alomærre- 
dægje. 

Høidemaaling,  s.  alomærre- 
dæbme. 

Høihellig ,  allabasse. 

Høihjertet,  adj.  1,  alla-,  2, 
siegalundulas. 

Høihjertet,  adv.  1,  alla-,  2, 
siegalundula55at. 

Høihjertethed,  s.  1,  alla-,  2, 
Siegaluonddovuot,  -lundulasvuot. 

Høiland,  s.  bagjeædnam. 

Hø  Hig,  høiligen,  adv.  1,  sagga; 
2,  hui. 

Sv.  1,  aive  sagga;  2,  harbmat;  3, 
nækce;  4,  nauk. 

Høilovlig,  adj.  1,  huiramedatte, 
2,  -ffiielalle. 


Hoilovct 


300 


Høl 


Høilovet^  adj.  gittiijuvviim,  alla- 
gittujuvvum. 

Høilænder,  s.  bagjeædnam  ol- 
mus. 

Høimesse,  s.  gaskbæivvebalv- 
valus. 

Høimodi<j,  adj.  šieganiiellalas, 
Šiegamiellalal^at.    ŠiegamiellalaSvuot. 

Høimælet,  adj.  1,  alla-,  2,  cuo- 
gjel-,  3,  saggajednasas. 

Høinc  sig,  v.  1,  bagjanet,  Landet 
høiner  sir/  mod  Nord,  ædnam  ba- 
gjanæmen  læ,  aleb,  bajeb  sadda  davas 
guvlliii.       Sv.  pajanet. 

Iloinen,  s.  1,  bagjanæbme;  2, 
aleb-,  bajeb  Saddam. 

Hø  ire,  adj.  1,  olgiS;  2,  høire 
Side  af  Renen,  sævvebælle. 

Sv.  1,  olkes;  2,  rektes. 

Hø  ir  ød,  adj.  ciiovgatus,  høirød 
Traad,  ciiovgatus  laigge. 

Sv,  cakkok  ruopsok. 

Hø  ir  øs  tet,  adj.  se  høimælet. 

Høisanf/en,  s.  allalavl. 

Høisindet,  adj.  allainiellalas. 
Allamiellala33at.    AUamiellalasvuot. 

Høislette^  s.  bagjejalgadas. 

Hø  i  stede,  s.  boaššomiis  sagje, 
han  sidder  i  Høisædet,  boassomus 
sajest  cokka. 

Sv.  1,  oivor,  oivorcsne  cokkaha; 
2,  pajemus  saje. 

Jløitid,  s.  basck. 

Sv.  passe. 

Høitidelif/,  adj.  i,  basse,  det 
var  et  høitidefitjt  Løfte  0(j  en  høi- 
tideliff  Hand/iuf/,  basse  loppadus 
læi  ja  basse  dakko;  2,  bassegoargadlas. 

Høitidetif/en,  adv.  basse  lakkai. 

Høitidelighed,  s.  1,  bassevuotj 
2,basscrakadus5  3,l)asseliæjak,  mange 
og  store  Høilideligheder  bleve  trnfne, 
ædnag  ja  stuorra  basserakadusak, 
bassehæjak  dakkiijuvvnjegje. 

Høitidsdag^  s.  bassebæivve. 


Høker,  s.  smavvagavpasægje. 

Høkre,  v.  bittai  bittal  mield  vuovd 
det. 

Sv.  poddoi  vuobdet. 

Høne,  s.  vuonccanjiqalas. 

Sv.  vuonccamir]eles. 

Høns,  s.  vuonces;  Hønsekjøt 
Yuonccabierggo. 

Sv.  vuonces. 

Høre,  v,  1,  gulla t,  du  hørtes  i 
være  sgg,  don  gullujik  buoccemer 
vi  have  ikke  hørt  Efterretningt 
nogenstedsfra,  æp  læk  guUam  si 
gaid  gudege  guvllui ;  hati  hører  ikl 
naar  Folk  forbyder,  i  gula  go  olmi 
gieldda;    hvad    hindrer   i   at  kum 


hør 


,'aldda   gullamest?    FoL 


som  høre  hid,  som  høre  Kongen  ti 
olbmuk,  gudek  dek,  gudek  gonagas 
guUek;  tag  endelig  ikke  noget,  so 
maatte  høye  dette  Hus  til!  ale  f 
valde,  mi  dam  dalloi  gulasi !  høre 
guludet,  der  høres  gode  Tidende 
buorre  sagak  guludegjek;  bringe  i 
at  høre,  gulatet,  dxi  formaar  bedi 
at  faa  Gud  til  at  høre,  don  væji 
buorebut  Ibmel  gulatet;  gulad( 
jeq  hører  ikke  godt,  jeq  manql 
paa  Hørelsen,  ila  guladægje  læ 
bæljevadnevuodast;  gulastet,7*e</  hør 
som  snareste  af  Folk,  at  han  vil 
kjøbe,  gulastim  olbmuin,  atle  oassi 
aigoi;7*e(y  hørte  saa  i  Forbigaacni 
af  ham,  at  han  havde  læst  Boge 
gulastestim  sust,  åtte  girje  lokka 
læi;  a  f  Andre  har  jeg  undertide 
i  Forbigaaende  hort  det,  jeg  h 
ikke  hørt  det  af  ham,  ærra  olbmu 
gulastaddiin,  im  sust  guUam;  2,  hø' 
efter,  om,  gulaskuddat,  jeg  reis' 
nu  for  at  høre  efter,  om  Slædel 
vuolgam  dal  geris  gulaskuddat;  de' 
som  er  frggtsom  Igtter  og  hørV 
gutte  argge  læ  bælje  skaddari  or] 
ja  gulaskudda  moft  ain  moft  ain; 


I 


Høre 


301 


Hørsom 


høres,  gullamassi,  gullusi  boattel,  o: 
komme  saa  nær  at\man  kan  høres '^ 
4,  gullusist  læt,  0:  være  saa  nær 
;  at  man  kan  høres,  jeg  troede  ikke 
at  han  var  saa  nær  at  han  kunde 
høre  miff,  im  gaddam,  åtte  gullusist 
læi ;  5,  gullolagai,  vi  ere  hverandre 
saa  nær,  at  vi  kunne  høre  hverandre, 
gullolagai  mi  orrop ;  6,  høre  sig  for, 
1  om,  efter,  a,  jærrat,  dumaahøre  ad, 
)  om  det  er  os  tilladl,  don  fertik  jær- 
I  rat,  jos  dat  lovalas  læ  niigjidi;  du  maa 
høre  dig  om  en  Tjeneste,  fertik  balv- 
!  valussad  aldsid  jærrat;  du  maa  høre 
ad  naar  han  reiser,  jærrat  fertik  su 
1  vuolggem  aige,  goas  son  vuolgga ;  7,  b, 
gaccat;  8,  de,  som  hore  Herren  til,  si, 
i  gudek  hærra  olbmnk  læk;  de,  som  høre 
\hid,  til  denne  Egn,  si  gutfek  dam 
!  guovlo  olbmuk  læk ;  Bogen  hører 
mig  til,  muo  dat  læ  girje;  9,  oabme 
I  læt,  haade  vor  Aand  og  vort  Legeme 
t  høre  Herren  til,  sikke  min  vuoiq  ja 
min  rumas  hærra,  hærra  oamek  læk; 
j  10,  guosskat,  det  horer  ikke  til  Sagen, 
i  i  dat  dam  assai  guoska;  11,  Hør! 
lai!  et  vocat.  suf.  hør 3Ioder!  ædnai! 
\hør  min  Fader!  accamai!  2,  kai  og 
i  hai  ved  f^erber,  hor,  hør  engang! 
(gulakkai!  gulahail  Som  horer  godt, 
'  1,  bæljas,  })aa  hvilket  Ore  hører  du 
i  hedst?  guabba  bællje  bæljasabbo?  2, 
belj  is,  jeg  hører  ikke  rigtig  godt, 
fim  læk  rieftes  beljis;  3,  bæljasas, 
tet  Barn,  som  hører  godt,  bæljasas 
■  manna.     Egenskahen   at  høre  godt, 

1,  bæljasvuot;  2,  beljisvuot;  3,  bæl- 
.  jasasvuot. 

Sv.  1,  kullet,  lad  dem  høre  deml 
kullusa  sijcb!  de,  som  hore  Ordet, 
kuteh  kuUeh  pakob ;  Guds  Ord  skal 
høres,  Jubmelen  pako  le  kullemasen; 
saa  høres  der,    naute  le   kullemasi; 

2,  kullastct;  3,  kultelet.    Lade  høre, 
kullatct3  4, /tø/e  efter,  a,  kacatet;  5, 


b,  jæskotel.       Som   godt  kan  høre, 

peljak.    Peljakvuot. 

Høren,  s.  l,gullam;  gulatæbme; 
gulladæbme;  gulastæbme;  gulastad- 
dam;  gulaskuddam;  2,  jærram;  3, 
gacčam;  4,  guosskam. 

Høre  op  f  v.  1,  hæittet,  hvor 
hørte  vi  op?  man  rajast,  ragjaiheiti- 
mek?  jeg  kommer  til  at  høre  op  med 
det  lappiske  Sprog,  samegiella  Sadda 
munji  heittujubmai;  hæitadet;  2,  laittat, 
høre  op  med  Sorgen,  morastæmest 
laittat. 

Sv.  1,  heitet;  2,  laitet;  3,  orrojet. 

Høren  op,  s.  l,hæittem;  hæita- 
dæbme;  2,  laittam. 

Hører,  s.  gulle;  guldalægje. 

Hørbar,  adj.  1,  gullusi,  blive 
hørbar,  gullusi  saddat ;  gullusist,  være 
hørbar,  gullusist  læt;  2,  gulotatte;  3, 
gullamest  læt. 

Hørbart,  adv.  guUam  lakkai. 

Hørbarhed,  s.  1,  gullamvuot; 
2,  gulotattamvuot. 

Høreredskah ,  s.  guUamgask- 
oabme. 

Hør  else,  s.  gullo,  Hørelsen  er 
fløiten,  gaaet,  gullo  manai;  han  har 
en  god,  skarp,  svag  Hørelse,  buorre, 
basteles,  hægjo  gullo  sust  læ;  gullo- 
vuot. 

Sv.  kulo. 

Hø  rig,  adj.  gullulas,  naar  han 
befales  noget  er  han  hørig,  go  go- 
cotadda  de  gullulas  læ ;  være  en  hørig 
og  lydig,  gæsagen  gullulas  ja  baitas  læt. 

Sv,  1,  kulloges;  2,  karoges. 

Hø  ri  gen,  adv.  gullula33at,  Gul- 
lulasvuot. 

Hørsel,  s.  gullo. 

Sv.  1,  kullem;  2,  han  har  god 
Hørsel,  peljak  le  sodn. 

Hørsom,  hørsommelig,  adj.  se 
hørig. 


fl  0  s  1  a  a  t 


302 


Høslaat,  suinidcuoppam. 

Høst,  s.  1,  cavc,  {Aarstideny^ 
en  smnk,  vaad  Høst,  cabba,  njuo- 
skes  cavc;  senhøstes,  cafcagdalvve; 
om  Høsten,  cafcag;  2,  lagjinij  en 
rie/  Host,  valjogas  lagjim.  Sina(/e 
af  Høsten^  cavcastattet. 

Sv.  1,  cakca^  om  Høsten,  cakcek; 
2,  cuoppem,  Høstetiden,  coppempod. 

Høstavbeide,  s.  1,  cafca-,  2, 
lagjimbarggo. 

Sv.  1,  cakca-,  2,  cuoppempargo. 

Hø  st  da  (f,  s.  cafcabæivve,  en 
smtik  Høstdag,  cabba  cafcabæivve. 

Høste,  v.  1,  lagjit,  Folkene  ere 
ude paa  Maiken  for  at  høste,  olbmuk 
mæcest  læk  lagjim  mokkest;  2,  cuop- 
pat;  3,  jufsat,  høste  Løn  som  for- 
skyldt, jufsat  ansasuvvum  balka. 

Sv.  cuoppet. 

Høstninff,  s.  1,  lagjim;  2,  cuop- 
pam. 

Høstfiskeri,  s.  cafcaoaggom. 

Høstfolk,  s.  1,  lagjim-,  2,  cuop- 
pam  vægak,  olbmuk;   3,  lagjijægjek. 

Høstlig,  adj.  čafcalagaš. 

Sv.  cakcelakasas. 

Høstne,  høstes,  v.  cafcastet. 

Høs  tv  eir,   s.    1,  cafca-,  2,  la- 


gjimdalkke. 

Høvding,  s.  oaivve,  oaivveolma 
oaivamus. 

Sv.  oive,  oiveolmai. 

Høve  sig,  v.  heivvit,  efterso. 
det  kan  høve  sig,  dademield  ^ 
hæivve.  ■ 

Sv.  sællet.  'viU 

Høvisk,  adj.  1,  hæivvolas;  ! 
sivvolas;  3,  gudnalas,  høviske  Fige 
sivvolas,  gudnalas  nieidak. 

Sv.  settosj  settok. 

Høvisk,  adv.  i,  hæivvola33atj  ! 
sivvola35at;  3,  gudnala^gat. 

Høviskhed,  s.  1,  heivvimvuot  j ', 
hæivvolasvuolj  3,sivvolašvuot;4,  gud 
nalasvuot. 

Høvl,  s.  i,  vuolan^  2,  rokke 
3,  hævval;  Høveljernet,  hævvalbadm 

Sv.  1,  rokker;  2,  koppek. 

Høvle,  v.  1,  vuoUat;  2,  rokke 
lastet. 

Sv.  rokkerin  vuolet. 

Høvlen,  s.  1,  vuollam;  2,  rokke 
lastem. 

Høvelspaan,  s.  vuolatas,  je 
skjærer  Høvelspaaner,  vuolatusai 
vuolam.  Fleste  Høvelspaaner  pa 
Bælinger,  vuolatastet  gabmasid. 


1. 


/,  præp.  A.  præp.  1,  sisa,  gaa  ind 
i  Huset,  vieso  sisa  mannat;  detgaar 
ikke  i,  i  sisa  manaj  2,  ouddi,  gaaud 
i  Kulden,  i  fri  Luft,  coaskem,  diervas 
aimo  ouddi  vuolgget;  sæt  Nøglen  i 
Doren,  bija  coavddag  uvsa  ouddi;  3, 
ala,  deri  er  jeg  tiskgldig,  dam  ala  læm 
vigetæbme  •,  han  er  flink  i  Lappisk, 
samegiela  ala  cæppe  læ-,  4,  vuollai, 
sætte  mig  i  Fare,  bigjat  muo  hæde 
vuollai;  tåge  naget  i  Betænkning, 
valddet  maidegen  avvalusa  vuollai; 
5,  ditti,  han  er  uskgldig  i  vore  For- 


bnjdelser,  son  vigetæbme  læ  mi 
værredagoi  ditti  j  6,  duokkai,  ha. 
tog  mig  fatiHaaret,  fati  muo  VUOV. 
tai  duokkai-,  han  greh  mig  i  Brystet 
doppi  muo  radde  duokkai ;  7,  gæcca 
lad  os  vente  i  to  Uger,  vuorddo^ 
guoft  vakko  gæccai;  8,  sist,  iensaa 
dan  Forfatning  har  jeg  ikke  levei 
daggar  dille  sist  im  læk  ællam;  hai 
er  allerede  i  Klæderne,  i  Husei 
son  læ  jo  biftasides,  vieso  sist;  i  mi 
Paasyn,  Paahør,  muo  oaino,  gul 
sist;  9,  audast,  tlet  er  godt  i  Kuldt 


303 


[agttagc 


buorre  læ  Coaskcm  audast;  værende 
i  Reqn  og  ondt  yelr,  arve  ja  nævrre 
dalke  audast  læl;  Nøfjlen  staar  i 
Døren,  Kofferten,  čoavd  læ  iivsa, 
Koffert  audast  5  kvad  der  er  godt  i 
Guds  Øine,  mi  biiorre  læ  Ibmel  calmi 
audast;  rose  en  iØhiene,  rainedet  calmi 
audast;  10,  ald,  der  ere  Ulve  i  den 
henby,  gumpek  læk  dam  sid  ald; 
være  i  Embede,  virge  ald  læt;  H, 
mield,  tale  i  Lignelser,  værdadusai 
mield  sardnot;  vi  ere  frelste  i  Haa- 
bet,  doaivo  mield,  sist  mi  læp  besstu- 
juvvum;  lære  at  læse  i  Bog,  oappat 
lokkat  girje  mield;  reise  i  andres 
Ærinder,  ærrasi  mokki  mield  man- 
ual; 12,  boft,  tale  i  Lignelser,  vær- 
dadusai boft  sardnot;  13,  dafhost, 
overgaa  en  i  Lærdom,  oappavas- 
vuoda  dafhost  guoimes  vuoittet;  14, 
birra,  hun  er  flink  i  Huset,  doai- 
malas  nisson  son  læ  dalos  birra ;  ind- 
fatte  i  Guid,  golle  birra  bigjat;  15, 
vuosstai,  slaa  et  3Ienneske  i  Ansigtet^ 
doarsskot  olbnui  muodoi  vuosstai.  B. 
Casus:  1,  nom.  det  rumler  i  Halsen, 
codda  njorra;  det  hvidtnede  i  Seilet, 
borjas  vielgai;  2,  gen,  jeg  har  ikke 
seet  ham  i  tre  Aar,  im  læk  oaidnam 
su  golni  jage}  i  Ungdommens  Tid, 
nuorravuoda  aige^  3,  inf.  gjøre  ryd- 
deligt  i  Huset,  vieso  ragjat;  læse  i 
en  Bog,  girje  lokkat  j  han  huggede 
sig  med  Øxen  i  Haanden,  cuolasti 
avšoin  giedas;  3,  allat.  Pengen  blev 
borte  i  Sandet,  saddoi  javkai  rut;  i 
hvatl  Grad  skyldig,  man  muddoi 
ašsalas ;  geraade  i  Forlægenhed,  For- 
jlemmelse,  vuorradussi,  vajaldubmai 
iaddat;  sætte  sig  i  Fare,  hættai  je- 
'as  bigjat;  4,  locat.  have  noget  i 
Uaanden,  i  Hukommelsen,  maidegen 
?iedast,  muitost  adnet;  de  Kreaturer, 
iom  ere  i  B uånd,  sivetak,  mak  bad- 
le  gæcest   læk^    hvad  hindrer  i  at 


blive  færdig?  mi  cagga  gærggamest? 
i  en  Hast,  hoapost;  5,  fact.  famle  i 
3Iorke,  raivvot  sævdnjaden;  tåge 
noget  i  Besiddelse,  valddet  maidegen 
obmenes.  C.  Verbum:  1,  Gerund.  i 
det  jeg  fremsender  Bogen,  girje  bi- 
jadcdin;  i  mit  Paahør,  Øjesyn,  muo 
guladedin,  oainededin;  2,  gaa  i  sig 
selv,  a,  jierbmat;  3,  b,  jecas  guora- 
tallat,  gaa  i  dig  selv  og  sig  hvad  du 
vilde  have  gjort,  guoratalla  jesjeccad 
ja  cælke  dalle  maid  don  legjik  dakkam. 
D.  adv.  gidda,  er  Døren  i'}  lægo  ufsa 
gidda?  luk  Døren  i,  dapa  uvsa  gidda. 
Liqqe  i  med  sin  Næstes  Ægtefælle, 
ællet  guoimes  bællala^ain. 

Sv.  A.  Præp.  l,sis,  sisa;  2,  sisne; 
sinne;  3,  auten,  mubbeb  calmi  auten 
mainot.  B.  Casus.  C.  adv.  i  det  mindste, 
ainesj  aines  luiit;  dauk  kuit^  dette  i 
det  mindste,  tab  kult;  i  det  samme, 
tainak;    tainask. 

1,  en  Part.,  Forstavelse  for  nagle 
Pron.  og  Adv.,  i  hvo  det  er,  gutta 
nu  læ^ja;  i  hvordan  det  gaar,  gev- 
vus  moft  gævva ;  i  hvilken  Mand  det 
træffer,  gudeikkenes  olbmai  dat  dap- 
patuvva;  i  hvad  Udfald  Sagen  faar, 
maidikkenes  loapaid  asse  oa33o;  i  hvor 
jeg  ferdes  og  opholder  mig,  gosik- 
kenessi  mon  manam  ja  gostikkenessi 
mon  orom. 

lagt,  adv.  1,  vuttij  2,  fuobma- 
sæbmai,  tåge  noget,  sig  selv  lagt, 
maidegen,  jesjecas  vulti,  fuobmasæb- 
mai  bigjat,  valddet;  3,  tåge  sig  iagt, 
varetet  jecas. 

lagttage,  v.  1,  viittivalddet,  iagt- 
tage  Loven  og  sine  Pligler,  laga  ja 
gædnegasvuodaides  vuttivalddet;  2, 
gæcadet,  iagttage  en  Solformørkelse, 
bæive  sevdnjudæme  gæcadet,'  3,  fuob- 
masæbmai,  fuobmasæbmasis  valddet, 
bigjat. 

Sv.  1,  vaksot;  vaksotet;  2,  mitniet. 


lagttagclse 


304 


Idræt 


lagttagelse,  s.  1,  vuttivalddem ; 
2,  fuobmasæbme,  han  har  gjort  gode 
Jagttagelser,  buorre  fiiobmasemid  son 
læ  dakkam;  3,  gæcadæbme. 

lagttagev),  s.  1,  viittivaldde ;  2, 
fuobniasægje;  3,  gæcadægje. 

lagttagelsesaandy  s,  i,  vutti- 
valddam  jierbme,  -fietto ;  2,  fuobma- 
sam-,  3,  gæcadam  jierbme,^  -fietto. 

Iberegne,  v.  lokkat,  det  tnaa 
ogsaa  iberegnes,  dat  færtte  maida 
dasa  lokkujuvYut. 

Iberegning,  s.  lokkam. 

Jblandty  præp.  1,  gasski,  Aomme, 
geraade  iblandt  Kristne,  gaddat  kri- 
stala3ai  gasski;  kaste  Penge  ud  iblandt 
Folk,  rudaid  balkestct  olbmiii  gasski; 
2,  sjsa,  han  gik  ogsaa  ind  iblandt 
Folket,  vasi  olbmui  sisa  songc;  var 
min  Oxe  kommet  ind  iblandt  dine 
Kreatiirer?  jogo  du  omi  sisa  man- 
nam  læi  muo  viiofsa?  3,  særvvai, 
jeg  tæller  dig  iblandt  mine  f^enner, 
du  mon  logam  usstebidam  særvvai; 
4,  sækka,  gode  Præst!  du  gaar  iblandt 
os,  buorre  bainienacain!  don  vasak 
min  sækka;  denne  er  ikke  iblandt 
de  Skydsende,  dat  i  læk  sattoIa3ai 
sækka;  5,  sækkalagai,  iblandt  Fin- 
werne,Sami  sækkalagaij  iblandt  hvilke 
jeg  har  opholdt  mig,  gæi  sækkala- 
gai læm  orrom^  6,  gasskast,  den  klo- 
geste  iblandt  dem  alle,  jiernialamus 
sin  buokai  gaskast;  hayi  saaes  midt 
iblandt  dem,  son  oidnujuvui  gassko 
sin  gaskast  5  7,  sist,  fcerdes  iblandt 
31ennesker,  iorrat  olbmui  sist;  Ulven 
har  været  inde  iblandt  Renene, 
gumppe  læ  fidnam  boccui  sist;  8,  sær- 
vest,  saa  længe  som  du  er  iblandt  os, 
nuft  gukka  go  don  læk  min  særvest. 
Iblandt,  adv.  1,  muttomin,  jeg  kom- 
mer der  iblandt,  ælam  dobbe  mutto- 
min 5  2,  vuoroi.  Komme,  geraade 
iblandt,  sækkanel,    Bæltet  var  kom- 


met iblandt  Tøiet,  boagan  sækka 
nam  læi  gavni  sisa. 

Sv.  1,  kaska,  kaskan;  2,  sekei 
han  kom  iblandt  Eder,  ti  ja  seki 
poti;  3,  sekest,  han  kom  bort  iblant 
os,  katoi  mi) a  sekest.  1,  Muttemii 
iblandt  hænder  det,  multemin  soita 

2,  muttem  pali;  3,  vuoroi;  4,  kotfo, 
Iblinde,  adv.  se  under  blind. 
Iboende,    part.    sistorro,    Ilusi 

og  de  iboende  Mennesker,  viesso  j 
dam  sist  orro  olbmuk,  orrok,  assel 
en  os  iboende  Kraft,  sistamek,  duok 
kenæmek  orro  fabmo.  Sistorromj  sisl! 
orromvuot. 

Id,  s.  1,  juodn,  juodna,  hvad  c 
din  Id?  milædu  juodn?  2,  viggaii. 

3,  aiggomus,  min  Id,  min  Hu  stav 
ei  til  Rigdom,  muo  viggam,  aigg( 
mus,  miella  i  læk,  i  mana  daveri  guv 
lui. 

I  dag,  adv.  se  under  Dag. 

Idel,  adj.  aive,  idel  gode  Jle 
nesker,  aive  buorre  olbmuk.  ' 

Sv.  1,  koros5  2,  cælg. 

Idelig,  adj.  1,  davjas,  en  idel, 
Drikker,  davjas  jukke;  styrke  s. 
Helbred  ved  idelige  Reiser,  dierva: 
vuoda  nannit  davjas  matki  boft;  dæ^ 
jåsas;  2,  ofteles.  , 

Sv.  1,  tSiive,  idelig  Sygdom,  taiv, 
puocelvasj  taivak,  taivek;  taivasas.; 

Ideligen,  adv.  i,  davja',  2,  al 
alelessi.    Davjasvuot. 

I  dr  tet,  s.  1,  juodna;  2,  fidnj 
fidnomus;  3,  dagok,  overveie  sit  Lin 
Idrætter,  ællemes  dagoid  guor 
tallat.  Tilbøielig  til  {onde)  Idrætte 
1,  judni;  2,  juonalaS.  Tilbøieligh, 
til  mindre  gode  Idrætter,  1,  judr; 
vuot-,  2,  juonalasvuot.  Øve  mind 
gode  Idrætter,  juodnadallat;  en,  se 
øver  saadanne  Idrætter,  juodn  | 
dalle.   Udøvelsen,  juodnadallam 


I 


305 


hjel 


Sv.  1,  takko;  2,  pargo. 

Idrætsmand,  s.  1,  juodnalas, 
VI  ond  Idrætsmand,  bahha  juodna- 
asj  2,  bargge,  bargolas,  en  slræh- 
kom  Idrætsmand,  hagas  bargge, 
bargolas. 

■  Idømme,  v.  diibmit,  han  maatte 
tdslaa  den  idømte  Straf,  son  ferti 
iani  dubmijuvvum  raiigastiisa  gillat. 

I    I  fa  Id,  conj.  jos,  ifald  lian  kom- 
mer   medens  Jeg   er   horte,  jos  nmo 
jrilorodedin  son  boalta. 
'   Sv.  jus. 
f   I  fjor,  adv.  se  fjor. 

Iflænffy  adv.  se  Flæng. 
\  Jforrec/aars,    adv.    dom    audeb 
i)æive. 

t  Sv.  autel  iktacen. 
,  Ifra,  præp.  se  fra. 
i  Iføre,  v.  garvotet,  iføre  si(/  Ix/æ- 
ler,  det  nye  illenneske,  hiUasid,  dam 
)d(Ja  olbmu  aldsis  garvotet.  Iføres, 
føre  sitj,  garvodet,  jeg  iførte  mig 
Koften,  garvodim  gaftam. 

Sv.  kar vo fet. 
;  Iførelse,  s.   garvotæbme.     Gar- 
'odæbme. 

I  (ja  ar,  adv.  se  under  Gaar. 

Iijjeld,  s.  se  Gjengjeld. 

Igjen,  adv.  \,  fast;  fastain,  nu 
r  han  der  igjen,  de  fastain  dast  læ^ 
mn  elsker  ham  igjen,  fastain  son  su 
akisen  adna ;  2,  ruoftod,  ruftud,  han 
ik  sine  Ting  igjen,  omides  son 
astain,  ruftud  oajoi.  Blive  igjen, 
accet,  der  er  ikke  meget  igjen, 
'  ollo  læk  baccam. 

Sv.  1,  vast;  vist,  vit;  2,  ruoptot. 
'Hcet. 

■  Iffjenblive,  v.  baccet,  de  igjen- 
livende,  gudek  baccek,  J)accemen 
æk. 

'  Sv.  pacet. 
Igjenbliven,  s.  baccem. 
Igjen  f  in  de  6^'c,  se  under  Gjen. 

Ntirsk-lappisk    Ordboif. 


Igjenlevende,  adj.  heggi  bac- 
cam, han  er  den  eneste  igjenlevende 
af  Brødrene,  son  oft  læ  heggi  bac- 
cam veljaines. 

Igjennem,  præp.  og  adv.  1,  cada, 
den,  som  skal  lære  igjennem  Ilaard- 
hed,  gulte  garasvuoda  cada  oappat 
galgga;  rinden,  som  stod  Høsten 
igjennem,  bieg,  mi  cada  cavcag  cuo- 
30i;  trænge  sig  igjennem  den  for- 
samlede Mængde,  coagganam  olbmui 
cada  bakkit;  han  er  endnu  ikke  iqjen- 
nem frisk,  i  vela  cada  diervas  læk; 
cadag,  jeg  gik  til  Stedet,  men  de 
gik  igjennem,  mon  mannim  baikkai, 
dak  manne  cadag;  2,  boft,  de  kom 
ikke  igjennem  vor  Plads,  æi  si  boat- 
tam  min  baike  boft,  (forhi)^  3,  raige, 
han  gik  igjennem  Døren,  son  manai 
uvsa  raige  olgus ;  Maden  gik  en  gal 
Fei,  igjennem  rrangstruben,  boassto 
gæino  manai  borramus,  boassto  cod- 
dag  raige;  4,  mietta,  da  jeg  havde 
læst  Bogen  helt  igjennem,  go  girje 
lokkam  legjim  mietta;  flenne  hele 
lange  Dag  igjennem,  odnabæive  gæ- 
cos  mietta  5  5,  se  gjennem  Fingre 
med,  sæsstevas  læt;  6,  hvorledes 
slaar  han  sig  igjennem?  kummer- 
ligen,  moft  son  boatta  aiggai?  aive 
vai  ve  cada;  han  slaar  sig  ret  godt 
igjennem,  ællem  lakkai  galle  sust  læ. 

Sv.  i,  cada;  2,  pakti.  Hele  Dagen 
igjennem,  keco  peiven;  hele  Ugen 
igjennem,\akko  kecamit.  Gaa,  trænge 
igjennem,  cadatet,  Kuglengik^  trængte 
igjennem  Træet,  muorab  luod  cadati; 
læse  igjennem  en  Bog,  kirjeb  cadatet. 

Ihjel,  adv.  1,  jamas,  slaa  i  hjel  sin 
ISæste,  guoiraes  jamas  cassket;  2, 
hæggatæbmen,  sulte  ihjel,  hægga- 
tæbmen  nælggot;  drikke,  arbeide 
sig  ihjel,  hæggatæbmen  jecas  jukkat, 
barggat;  3,  slaa  ihjel,  goddet. 

Sv.  1,  jamaS)  2,  larkas;  3,  hægga- 
20 


hjel 


306 


1(1 


tebmen.    Slaa  ihjel,  i,  lalkct,  larket; 

2,  koddet. 

I  hu,  adv.  muitost;  /comme  nofjet 
i/ai,  se  ihukomme. 

Ihukomme,  v.  iimittet,  ihukom- 
me sine  Pliffter,  g-ædncgasvuocTaidcs 
iniiittet.  Brinfje  Ul  at  ihukomme, 
miiitatet. 

Sv.  1,  muitajet;  iJmkomme  nogen- 
ledes,  iiiiiUa)»ak5et.     Muitajattet. 

Ihukommelse ,  s.  1,  muitto;  2, 
muittem,  (fjører  delte  til  hans  Ihu- 
kommelse, dakkat  dam  su  muito, 
muittem  ditti,  muittem  varas. 

Ihvad,  a.  s.  v.,  se  hvad. 

Ihændehaver,  s.  adne,  giedast- 
es  adne,  gulte  adna,  gutte  giedastes 
adna. 

Ihieuflekomme,  v.  gitti  saddat, 
boattet,  Brevet  er  micj  ikke  ihænde- 
kotnmet,  girje  i  læk  muo  gitti  boattani. 

Ikke^  ad\.  JViCff lende  Pron.  i,  i, 
til  hvem  skal  man  f/aa,  naar  man 
ikke  skal  (jaa  til  dii/?  gæn  lusa  vuolg- 
get,  go  du  lusa  i  læk  vuolgget?  det 
har  ikke  Ilaslværk,  jef/  fryser,  vi 
fryse  ikke,  i  læk  hoapost,  goalo  im, 
æp;  2,  arnas,  o:  for  at  ikke,  at 
ikke,  at,  for  al  du  ikke  skal  komme 
til  at  blive  opholdt  for  min  Skyld, 
amad  muo  gæccen   boattet   agjanet; 

3,  ale,  nær/tende  imper.  Hjælpev. 
heyxjnd,  reis  ikke  endnu!  ale  vuost 
alget,  vuolge!  f/jøf^r  ikke  dette! 
allet  dam  daga;  ikke  saa,  mine  Børn! 
alle,  allet  nuft  manacidam !  4,  ikke 
euffam/,  i  -gen,  ikke  enqanf/  vi, 
æp  migen;  5,  i  obba,  Jey  ved  det 
ikke  enyanf/,  iin  mon  obba  dam  diede  ; 
i  obbage,  det  staar,  er  ikke  enijany 
til  at  arbeide,  i  obbage  læk  barg- 
gamest;  5,  ikke  alene,  i  fal,  i  dusse 
fal ;  0,  ikke  endda,  ikke  desto  mindre, 
i  almaken,  i  vela;  7,  ikke  andet! 
i  niikkege  ærraid!  8,  ikke  om,  i  jos, 


jeff  f/Jør  det  ikke,    om  han  (jav  mi 
nok    saa   mer/et!    im  dam  daga,    jc 
man  ædnag   addasi;    9,   ikke    helle. 
i   _ge,    heller   ikke    han,    ige  son, 
songe;    10,   ikke    saa?   ikke  sandi 
alma?  ikke  saa,  ikke  sandl,  du  folyi 
miff?   alma   munji   guoibmen  manali 
11,   ikke   nrer,  ikke  paa  lanyt  næ 
i  lakkage^  12,  ikke  nok,  i  dusse  ff, 
ikke  nok  at  du  har  ødelayt  din  Fo 
mue,   men   Ofjsaa   din    Helbred   lu-, 
du  tilsal,  ik  dusse  fal  daveridad,  mut  ,i 
maida  du  diervasvuoda  don  læk  ha!i 
v  a  tam.  \  ; 

Sv.  1,  i,  jcfjsaa  ikke,  i^jib  vuoidn 
hvorfor  ikke?  mastes,  mannes  i; 
abma,  for  at  han  ikke  skal  y/øre  dt 
abma  tab  takkat  kalka ;  3,  ale;  4,  iki 
heller,  iken,  ikke  jey,  ikke  heller  A 
ib  mon,  iken  todn. 

Ikkun,  ikkuns,  adv.  1,  duss 
dusse  fal;  2,  aive  fal,  aivestessi  fu 
3,  bussai;  4,  nutta,  de  eie  ikke  Slæi 
niiufe,  ikktms  Bekjendle,  æva  fuoll* 
nutta  oappasak. 

Sv.  koros,  koros  val,  ikkuns  /i 
din  Skyld,  to  dieti  val,  koros  to  di-ji 

Iklæde,  v.  garvotet.  Iklædt 
garvodet. 

Sv.  karvotet. 

Iklædniny ,  s.  garvotæbme.  Gafi 
vodæbme.  | 

Ikorn,  s.  se  Eyern.  f 

11,  s.  1,  gacco;  2,  hoappo.        '[ 

Sv.  kahcem.  f 

Ilbud,  s,  1,  hoapposadne;  k 
hoappoairas.  if 

Ild,  s.  dolla,  lidt  nærmere  Ildt^ 
uccanas  dollabuid;  del  fryser  i  \- 
Tell,  hvor  der  inyen  Ild  er,  galbilj 
dolales  goatlai-,  f/Jøre  Ild  op,  pif^ 
dola  dakkat;  varme  siy  ved  Ildt)\ 
dolla  gaddest  jecas  biftalet;  slaal$ 
gasskat  dola;  vedDørenlænyerefi' 
Ilden  end  jey,    uvsa    gæce    davelt' 


Id 


307 


Idfarvct 


nmo;  /»•«  Ilden  davild   dolla  gaddc ; 

nærmere  Ilden.,    dolabuid;    3,    liave 

Ild  i  sig,    cakkat,    du  seelter  Piben 

hort,    i  hvilken    der    endnu   er  Ild, 

cakke  bipo   don  bijak^    4,  fatte  ltd, 

I  cakkidet;    5,  der    er  Ild  løs,   buol- 

1  la;     dollahætte     læ,      dolla    hædest 

læ,  der   er  Ild  løs   i  Byen,   Unset, 

i  gavpug,   viesso    buolla,    dollahædest 

t  læ;  dollahætte  læ  gavpugest,  viesost; 

\  6,  sætte  Ild  paa,  buollatet,  sætte  Ild 

'  paa  et  lins,  vieso  buollatet;  7,  (five 

«  Ild  baccet,  ffioe   Ild  paa   Fienden, 

vassala^ai  ala  baccet  3  8,  ltcg</e  f  ed 

f  iilllden,  at  den  kan  brænde,  caggat 

i  dola;   9,  Ild,  hvorved  lystres,  baral; 

•  10,  Ild  i  Sø,  Mørke,  gales  dolla; 
'  gallagas,  gallagasdolla;  11,  ilbme,  i 
1  Talemaaden;  væi-e,  befinde  siy  imel- 

lem  to  Ild,  giioft  ilnie  gaskast  læt. 
I     Sv.   1,  tol,   tolk),  tollob  takket;  2, 
i  falte   Ild,    laiiketet,    Ilden    blnssede 
'  op,  tollo  lauketi  5    3,  sætte  Ild  paa, 
'  a,  laukelet;  4,  b,  puolajattet;  7,  være 
Ild   løs,   puolet;    der    er  Ild    løs    i 
'  Tellet,  kote  puola, 
I     Ildaytiy,  ad),  dollalagas. 
f     Ilde,  adj.  1,  bahha,  detvar  meyel 
ilde,  hui  bahha  dat  galle  læi;  du  skal 
ikke  taye  det  ilde  op,  ik  galga  dam 
bahhaii   valddet,   adnet;     2,  nævrre, 
være  ilde  faren,  nævre  dillest  læt. 
j     Sv.  paha,  pahau  adnet;   <jr/*«re  det 
som  er  ilde,  pahab  takket. 
Ilde,    adv.    1,    bahhast,    bahhast 

•  lakkai,  du  skal  ikke  fare,  handle 
ilde  med  noyen,    ik    galga    bahhast, 

•  bahhast  lakkai  gudege  olbmuin  mæn- 
nodet;  han  kom  ilde  af  Daye,  bah- 
hast lakkai  son  hævvani;  bahha  lakkai; 

'2,  nævret,  nævre  lakkai-,  3,  være 
'  ilde  faren  med  noyen,  hædest,  hæde 
'  dillest  læt  mainegcn;  blive  ilde  faren, 
hættai,  hæftedillai  saddat;  4,  være 
ilde  tilfreds  dermed,  dasa,  dain  dut- 


lainættom  læt;  i  dasa  dultat;  4,  blive 
ilde  tilmode,  imokas,  bahha  milli  sad- 
dat; 6,  du  yjør  ilde  i  ikke  at  høre 
hans  Haad,  boasstot  don  dagak  go 
ik  gula  su  arvvalusaid ;  7,  det  klæder, 
lader  ilde,  i  dat  hæMve;  il  lækcabes; 
fastes  læj  8,  høre  ilde  for  noyet, 
bahha  nåma  035301,  bahha  sagaid 
gullat  mastegen,  dom  dam  ditti;  9, 
det  yaar  ikke  yodl,  det  yaar  miy 
miy  ilde,  i  læk  vuost  buorre  dille, 
nævre  dille  must  læ;  10,  taye  noyet 
ilde  op,  vikken  maidegen  valddet, 
maidegen  unokastet;  han  toy  ilde  op 
at  Jeg  kom,    sisa  de  gesi  go  bottim. 

Sv.  1,  pahast,  leve  ilde,  pahast 
viesot;  befinde  siy  ilde,  surret. 

Ilde,  v.  1,  bakkadet,  ilde  et  fue- 
relse,  vieso  bakkadet;  bakasinattct; 
2,  dola  dakkat,  du  skal  ikke  ilde 
saa  stærkt  paa  Arnen  under  Gry- 
den,  ik  galga  arani  daggar  stuorra 
dolla  dakkat  ruilo  vuoUai. 

Sv.  1,  paketet;  2,  tollob  takket. 

Ilden,  Ildniny,  Ildiny,  s.  1,  bak- 
kadæbme;  bakasmallcm;  2,  doladak- 
kam. 

Ildebe findende,  s.  1,  buocce- 
vuot;  2,  diervasmætlomvuot;  3,  næv- 
res  ællemvnot. 

Sv.  1,  tossvorem;  2,  surrem. 

Ildebrand,  s.    dollahætte. 

Ildeluy tende,  adj.  1,  bahhahajå 
adde;  2,  bacidægje;  3,  bainidægje; 
4,  civridægje. 

Ildelydende,  adj.  fastes  cuogje, 
jey  hørle  en  ildelydende  Rost,  fastes 
cuogje  jena  gullim. 

Ildesin  det,  adj.  l,bahhalundulašj 
2,  bahhamiellalas.    Sv.  illomiælek. 

Ildesindethed,  s.  bahhalundu- 
lasvuot;  2,  bahhamiellalasvuot. 

Ildesmayende,  adj.  1,  njalgid- 
mæltos*,  i  læt  njalges;  2,  civcidægje. 

Ildfarvet,   adj,  dollaivdnasaS. 
20--- 


Ildfast 


308 


1  m  e  1 1  c  Ul 


Ildfast,  adj.  1,  tlolli  iianos;  nanos 
dolla  vuosstai;  2,  buollamællos;  3, 
faddimættos*,  4,  cakkidmættos. 

Jtdfnld,  adj.   1,  ælsar;    2,  ellis. 

lldfænffende,  adj.  1,  biilis;  2, 
cakkidatte;  cakkidægje. 

Sv.  1,  cakkeles;    2,  puoles. 

Itdffjertiingsmand,  s.  bahha- 
juonalaS. 

Ildslue,  s.  dollanjuovc. 

Sv.  iollosnjipčo, 

I  Id  sno  d,  lldsvaade,  s.  dolla- 
hætte. 

Ildslaal,  s.  gask,  gaskam. 

Sv.  kaskam. 

Ildsted,  s.  aran.  JÉnlætjfje 
Ildsted,  aranastet;  lade  anlæfjqe  el 
Ildsted,  aranastetet. 

Sv.  1,  åren;   2,  tollein;  3,  stak. 

Ildsvælfj,  s.  dollanjiello. 

Sv.  1,  tollonjællo,  tollonjælatak;  2, 
haute. 

Ile,  v.  1,  gaccat,  de  ile  og  ile, 
den  ene  foran  den  anden,  gaccek, 
gaccfihallek  gufteg  guoiines  aiulast; 
ile  efter  en,  olbniu  inar]i]ai  gaccat. 

Sv.  kahcet. 

Ilen,  s.  gaččam. 

II  f  ær  di  (j,  adj.  gacce,  gacce 
gacce;  gacastuvve;  gacatalle. 

Sv.  kahceje,  kaliceleje. 

Ilfærdiffen,  adv.  i,  gacost;  2, 
hoapost. 

Sv.  kahcesikt. 

Il færdif/hed,  s.  i,  gaccO,  gac- 
camvuot;  2,  hoappo,  lioappovuot. 

Iliffemaade,  adv.  1,  damaka  lak- 
kai  5  2,  miflgis,  nuffai. 

Ilinej,  s.  1,  oafte;  2,  soaratak. 
Indtvwffe  med  Ilincfer^  oavtasket. 

Sv.  1,  okte;  2,  raso. 

lir  eise,  s.  hoappomatkkc. 

ilsindet,  adj.  i,  forgad  suttat- 
suttodakis.  SiUtodakkaset.  Siittoda- 
kisvuot. 


Ilsom,  adj.  1,  gacce;  2,  jottel. 

Imedens,  adv.  1,  dam  gaskai; 
2,  dam  boddo,  medens  je(f  var  dt^ 
reiste  han,  dam  gaskast,  dam  bod|i 
go  dobbe  legjim  de  vulgi  son;  3,  dii 
guftal^  4,  go,  han  hom  medens  ;f 
sud  o(f  skrev,  son  bodi  go  ain  co,, 
kamen,  ja  callemen,  callembargost  1. 

8jim-  [ 

Sv.  1,  tatne  kaskan;  2,  tatne  poi 
nen;  3,  kosse;  4,  ko.  ; 

I  me  1 1  em,  præp.  o/jr  adv.  A.  l,subi 
a,  det,  som  er  imellem,  gasska,  det  A  f 
vi  føre  imellem  os,  min  gaskaælleii* 
vuottamek;  2,  b,  gasskavuotta,  ni 
er  en  Sa(f  imellem  Eder,  dat  læ  «f 
gasskavuotta;  er  der  ikke  en  i 
Mand  ibland t  Eder,  som  kan  døm.f 
imellem  sine  Brødre?  igo  dalle  l;i 
oftage  jierbmalas  olmuS  din  gasks') 
gutte  dokisi  veljaidcs  gaskavuodl 
dubmit?  3,  B.  præp.  gasski,  So/if 
skinner  imellem  Husene,  bæivve  bai* 
viesoi  gasski;  stifte  Fred  og  Vt* 
skah  imellem  sine  JUedmennesk  f 
raf  he  ja  usstebvuoda  dakkat  guimirf 
es  gasski;  4,  gasskal,  jeg  stiktt 
Ilænderne  imellem  SUedebrædderr^ 
pulke  lattagi  gasskal  giedaid  caga| 
de  lode  ham  ned  imellem  Tagsienti 
midt  iblandl  Folket  foran  Jes'i 
rove  gedgi  gasskal  si  Ulitte  su  o> 
mui  gasski  Jesus  ouddi;  5,  gaskai^ 
han  satte  siq  imellem  dem  og  bi^t 
siddende  imellem  dem,  son  cokkil 
sin  gasski  ja  oroi  cokkamen  sin  ^j* 
skast^  de  tale  sig  imellem,  si  saii* 
nuk  gaskastæsek;  lad  det  blive  im* 
lem  os!  orrus  dat  modnu  gaski, 
modnu  gasskavuottame  !  6,  gassk  , 
de  tale  sig  imellem,  si  sardnuk  %r 
skanæsek;  7,  imellem  Adr  og  Dty 
gæcos  jage.  Ixomme,  geraade  inf 
lem,  sækkanet.  Bringe  ind  imelltj 
sækkanattet. 


11 


111  C  1  I  C  111 


309 


Imod 


Sv.  kaska,  kaskan. 
Jmellem,    adv.     1,     gaskatagai, 
imellem  qharjetf,  iineUemkjorer  jerj, 
gaskatagai  va3am,  gaskatagai  vuojam. 
Jmellemstunder,  adv.  1, gaska- 
tagai ^  2,  niuttom  gaskai,  gaskaid. 

Imidlertid,  adv.  dam  gaskast. 
1  Imod,   præp.  A.  præp.   1,  vuos- 
Stai,  reise  Stenen  op  imod  p^æggen, 
gædge  ceggit  sæine  vuosstai;  han  er 
haardt  imod,   giver  ikke  paa  nogen 
Maade  sit  Samtgkke,  garra  vuosstai 
I  læ,  i  mange  lakkai  miedetj   erindrer 
du  om  din  Broder   har   noget   imod 
t  difi?   miiitakgo   jos   veljad    d nokken 
I  mikkege  unokasvuodaid  læ  du  vuos- 
'  Stai?    imod  Penge    sælqer    han    en 
I  Fog  Mel  for  fire  Ort,    ru  da  i  vuos- 
'  Stai  njællja  orti  bigja  son  jaffoviekko; 
opfglde  sine  Pligter  imod  sine  Jled- 
I  mennesker,  gædnegasvuodaides  dak- 
I  kat  guimides  vuosstai;  Datteren  vil, 
1  men  Forældrene    ere   imod,    miela- 
stadda    nieid,    multo   vanhemak  læva 
vuosstai;    imod  og  med,    vuosslai  ja 
i  inietta;  ile  imod  Maalet,  raja  vuos- 
stai gaccat;  vuostelest,  med  og  imod, 
■  miettelest  ja  vuosstelest;  2,  ala,  naar 
Solen    kommer    imod     Vinden,     go 
'  bæivve  bieg  ala  boatfa;  sage  og  finde 
;  Sag  imod  sit  Medmenneske,  guoimes 
ala  ašSe   occat  ja    gavdnat;  jeg  har 
nogte  faa    Ting    iniod   dig,    uccanas 
i  must  læ  du  ala;  3,  bagjel,  giftes  imod 
sin  nilie.  naittalet   bagjel  dato;    du 
handler  imod  Øvrighedens  Tilsigelse, 
bagjel  essevaldde  duomo  don  dagak*, 
del  var  mig  meget  imod,    dat   galle 
muG  dato,  muo  miela  bagjel,   unokas 
dat  muiiji    galle  læi;    4,    njeig,   hau 
stødte  imod   Træet,    nordesti   muora 
'  "J6'g;  jeg  gik  lige  imod  dig,  jeg  saa 
i  dtg  ikke,  va33im  du  njeig,   im  oaid- 
nam;   5,   vuollai,  jeg  vil  ikke  reise 
imod  Mørket,  im  aigo  vuolgget  sævd- 


njad  vuollai;  6,  birra,  u  a  ar  jeg  skjærer 
imod  Knæet,  er  Haanden  staere  oq 
stærkere^  go  cibbe  birra  vuolam  de 
nanosabbo  ja  gievrab  læ  giet;  7, 
guvUui,  de  seilede  imod  Øst,  si  bor- 
jastegje  bævca  guvUui ;  He  imod  Mau- 
let, raja  guvUui  gaccat^  8,  bællai, 
imod  aftenen,  ækked  bællai;  vend 
dig  imod  //i/5e/,  jorggal  cuovgas  guvl- 
lui,  bællai;  9,  oaivvai,  hvorfor  var 
du  saa  paastaaelig  imod  den  Fader- 
løse? manne  naggik  oarbba  oaivvai? 
hatt  hjalp  imod  at  erholde  Penge, 
rudai  oaivvai  vækketi ;  han  fik  Til- 
ladelse  at  brage  Jorden  mod  en 
aarlig  -^fgift,  oagoi  love  ædnam 
adnet  jakkasas  mavso  oaivvai;  10, 
oivi.  Bjørnen  vender  sig  imod  sin 
Foi-følqer,  naar  den  vil  gjdre  Mod- 
stand,  doarredægjes  jorget  guovcca 
oivi,  go  vuosstai  adnagoatta;  H, 
gæccai,  imod  Enden  af  Ugen, 
Talen,  vakko,  sarne  loapa  gæccai; 
gæcest;  12,  eftui,  imod  dig  er  jeg 
intet,  du  eftui  im  læk  mikkege; 
det  nærværende  Livs  Smerter  ere 
intet  at  re(/ne  imod  det  tilkommende 
Livs  Glæder,  dam  dalas  ællem  bav- 
casak  æi  mannenge  læk  lokkujuvvut 
boatte  ællem  iloi  eftui;  13,  C.  casus. 
allativ,  jeg  var  utaknemmelig  imod 
dig,  gittomættom  legjim  dunji,  du 
vuosstai ;  jecf  er  afmæqtig  imad  dig, 
valdetæbme  læm  dunji;  han  er  god 
imod  Tjenerne,  buorre  læ  balvvale- 
gjidi,  balvvalegji  vuosstai.  14,  Holde 
en  Ting  imod  en  anden,  værdedet, 
(sammenligne))  15,  buot;  lader  os 
stille  disse  Billeder  imod  hverandre  til 
Sammenligning,  bigjop  mi  daid  go- 
vaid  buottalagai,  balddalagai  værde- 
dam  varas.  Som  er  imod,  vuostas, 
nu  er  Vinden  haard  og  imod,  dal  læ 
bieg  garas  ja  vuostas.  Være,  slaa  imod, 
om  Veiret,  vuosstildet,  Regnen  slaar 


lod 


310 


dbcrcttc 


i'mod,  arvve  vuosstild.  f'Vere  snart 
imod  og  snart  ikke  imo^,  vuosstal- 
daddat,  naar  man  iFørstnmf/en  ikke 
ret  ved  om  man  skal  samti/kke, 
olmus  vuosstaldadda  g-o  algost  i  rieftoi 
diede  jogo  niiedet.  Fære  imod, 
fljore  Modstand,  viiosstailastet. 

Sv.  1 ,  viiost,  imod  Solen,  viioste  pei- 
ven;  2,  autelt,  han  kom  imod  mig,  mo 
autelt  poti;  3,  quouto,  han  faldt  imod 
en  Sten,  kedke  quouto  jorroi;  4, 
njeik,  poti  mo  njeik;  5,  puot,  midt 
imod,  mit  Hus  vender  lige  imod 
Kirken,  mo  kote  le  puot  kyrkon, 
kyrkob. 

Imorgen,  adv.  se  Morgen. 

I  mø  de,  præp.  1,  ouddi,  han  ta- 
lede  om  at  reise  mig  imøde  her, 
gægai  muo  ouddi  vuolgget  dek;  2, 
audald,  han  kom  mig  imøde,  muo 
audald  bodi;  Budet  kom  ham  imøde, 
sadne  bodi  su  auddald. 

Sv.  autelt. 

Imødekomme,  v.  1,  astaldattet; 
2,  audedet;  3,  auddanattet,  imøde- 
komme  ens  Ønsker  og  Begjæringer, 
olbmusavaldagaid  ja  anestumid  astal- 
dattet, audedet;  auddauattet',  4,  aud- 
dakastet.     ImUdekommes,  auddauet. 

Sv.  autetet.     Autanet. 

I  mo  dek  ommen,  s.  1,  astaldat- 
tem;  2,  audedæbme;  audadus;  3,  aud- 
danattem*,  4,  audakastem.  Audda- 
næbme. 

lmødese,\.  l,vuorddet;  2,doaiv- 
vot. 

Jmødeseen,  s.  i,  vuorddem;  2, 
doaivvoni. 

Inat,  adv.  se  Nat. 

Ind,  præp.  og  adv.  i,  sisa^  gaa, 
træde  ind  i  en  Stilling,  dille  sisa, 
dillai  mannat;  se  ind  i  Huset  af 
Døren,  vieso  sisa  gæccat  uvsa  raige 
mield;  gaa  ind  i  Teltet!  maua  goade 
sisa!    han  tog  det  med  sig  ind,   sou 


valdi  dam  mieldes  sisa;  2,  ind  pai. 
njeig,  Bauden  kom  ind  paa  os,  de 
saa  os  ikke  førend  den  stodte  par 
vanas  bodi  min  njeig,  i  oaidnam  m 
auddal  go  guovdo  bodi-,  3,  gaa  in' 
mannat  mar]as,  det  Forsæt  gik  ir,, 
igjen,  dat  aiggomus  mai^as  manai;  , 
algget,  idag  gaar  Aaret,  Ugen  inå 
odna  algga  jakke,  mannodj  5,  Ata 
tid  og  Aar  ind,  jagimield;  6,  Hært'^ 
tråk  sig  dgbere  ind  i  Landet,  soatt(! 
vægak  madas  manne  maddeli. 

Sv.  sis,  sisa.  Komme  nærme, 
ind,  sisnjanet,  kom  nærmere  int\ 
sisnjane  sisnjebusi!  bringe  nærme.\ 
ind,  sisnetet,  sisnjetet. 

Indaunde,  v.  sisavuoigrjat,  in* 
aande  frisk  Luft,  sisavuoigqat  diei 
vas  ainio,  baja;  indaande  en  andr 
sine  Følelser,  nubbai  sisavuoigr) 
dovdoides. 

Jndaanding,  s.  sisavuoigqam 

Indad,  adv.  1,  siskebællai; 
siskebæld,  den  Side,  som  vend* 
ind  ad,  dat  bælle,  mi  siskebæld  orr 
Jiave  sine  Tanker  henvendte  inda^ 
paa  sig  selv,  jurddagides  adnet  s 
skebællai,  jesjecas  ala. 

Indanke,  v.  nakketet,  indan^ 
en  Sag  til  en  høiere  Ret,  asše  aln 
duomo,  laga  ouddi  nakketet. 

Sv.  1,  nakkelet,  nakkelet  oiv: 
lagai;  2,  oiveb  lagab  kacatet. 

Indbe  fatte,  v.  1,  adnet  vuolde! 
adnet,  det   romerske  Hige  indbefd 
tede  mange  Lande,  romalas  valdd(l 
godde  oUo   ædnamid  vuoldes  ani;     i 
sistes  adnet;    3,  at  indbe  futte  meg' i 
i  faa    Ord,    ollo     cæ^Ikket    moadtj» 
sanidi;  4,  det  er  indbefattet  i  Reg:«S 
skabet,    Jokkoi  dat  læ  valddujuvvui; 
lokkujuvvum.  '       j 

Indberette,  v.  i,   muittalet;  j' 
bægotet.  ; 

Sv.  sakastet. 


^ndhcrctniii": 


311 


In  (i bygger 


1  Indheretniufi,  s.  1,  miiittalæb- 
me;  muittalus;   2,  bægotæbme;  bæ- 

I  ffOtUS. 

In  db  ilde,  v.  1,  oalgotet,  indbilde 
sig  at  være  uskt/Idig,  oalg-otet  jecas 

!  assetæbmen ;  2,  jaketet.  1,  Gaddat,  han 
er  stolt  af  sine  indbildle  Ftddkom- 
vienheder,  cævllaistallamen  læsugad- 

.  dujuvvum  ollesvuodaiues;  2,  jakket. 

(  Sv.  1,  jlidjotet,  han  indbildle  mig 
det,  judjoti  munji  tab  5  2,  jakketet. 
Kaddet. 

1     Jndbilden,  s.  1,  oalgotæbme;  2, 

fjaketæbme.      i,  Gaddam;  2,  jakkem. 

f  Jndbildning ,  s.  1,  oalgotus,  han 
hedraqer  siq  selv  med  sine  falske 
Indbildninger,  jesjecas  son  bætta 
værre  oalgotusaidesguim;    2,  gaddo, 

I  hans  Sj/ffdom  er  ikkuns  Indbildning, 

f  su  buoccalvas  dusše  gaddo  læ. 

I     Sv.  kaddo;  kaddates. 

I  Indbildnincjskraft,  s.  jurda- 
samfabmo. 

1  Indbildsk,  adj.  i,  vissastalle; 
2,  jirbmastalle^   3,    cævllaistalle,   det 

\ Fruentimmer  er  indbildsk  af  sin 
Skjønhed,  Rigdom,  dat  nisson  cævl- 
laistallamen læ  cabbavuodastes,  dave- 

1  rines;  være  indbildsk  af  sin  Lærdom, 

ioappavasvuodast  vissastallat,  cævllai- 
stallat. 

Indhildskhed,  s.   1,  vissastal- 
lainvuot;    2,    jierbmastallamvuot;    3, 

icævllaivuot;  cævllaistallamvuot. 

i  Indbinde,  v.  cadnat,  ofticadnat, 
indbinde  Bøger,  girjid  cadnat;  lade 
indbinde,  canatet,  canatet  girjid. 

f    Indbinding,  s.  cadnam. 
\     In  db  I  ande,     v.     sægotet,    ind- 
.blande  fremmede   Ord   i  sin  Tale, 
åmas  sanid  sardnasis  sægotet.    Ind- 
blandes,  indblande  sig,  sækkanet. 

Indblanden,      s.     sægotæbme. 
Sækkanæbme. 


In  db  læse,  v.  sisabossot;  sisa- 
bossolet. 

Sv.  sisaposset. 

Indblæsning,  s.  sisabossom; 
sisabossolæbme. 

Indbo,  s.  1,  dalioomudagak;  2, 
dallogalvok. 

Indbringe,  v.  1,  sisabuftet;  2, 
vuoito  addet,  det  Embede  indbringer 
ikke  meget,  dat  fidno  i  adde  stuorra 
vuoito;  en  indbringende  Handel, 
gavppe,  mi  siega  vuoito  adda. 

Indbringelse ,  s.  sisabuftom. 

Indbrud,  s.  vækkavaldalas  gaik- 
kom;  -sisaniannam. 

Indbryde,  v.  1,  sisabakkit,  ind- 
brgde  med  Magt  i  et  Hus,  vægald 
vieso  sisa  bakkit,  mannat;  2,  bagjeli 
boattet,  en  Hær  af  Ulgkker  vit 
sent  eller  tidlig  indbrgde  over  et 
ugudeligt  Land,  ibmelmættom  ædnam 
bagjeli  boattemen  læk,  mannet  daihe 
ærrad,  oasetesvuodak  oUo;  3,enind- 
brgdende  Fordærvelse,  sisabæsse 
suddolasvuotta. 

Sv.  sisariddet. 

Indbrænde,  v.  sisaboalddet, 
indbrænde  et  Mærke  i  noget,  mærka 
masagen  boalddet. 

Indbrænden,  Indhrændmg,  s. 
sisaboalddem. 

Indbrætte,  v.  1,  sisamærkastet; 
2,  sisamacastet. 

Indbrælning ,  Indbrætteii,  s. 
1,  sisamærkastæbme;  2,  sisamaca- 
stæbme. 

Indhyde,  v.  1,  bovddit;  2,  bov- 
dotet,  han  indhod,  nødte  og  over- 
talede,  bovdoti,  naggi  ja  sarnoti. 

Sv.  kocot. 

Indbydelse,  s.  bovddim. 

Indbggger,  s.  1.  asse,  Indbyg- 
gerne  benytte  alene  det  kvænske 
Sprogy  assek  aive  suomagiela  adnek; 


ndbygger 


312 


Indc holde 


2,  orro;  3,  olbniuk,  Landets  Ind- 
byggere^  ædnam  olbnnik,  assek. 

Sv.  1,  vicsat;  2,  landeskaš. 

Indhyrdes,  adj.  o</ adv.  1,  ofta- 
sas;  2,  guim  guoimasas;  3,  nubbe 
nubbai,  indbijrdes  f'enskab,  oftasaS, 
guiin  guoiinasas,  nubbe  nubbai  ussteb- 
vuotta;  4,  gaskast  o</  gaskan  med 
tilfojet  pron.  suf.,  dersom  I  have 
indbijrdes  Kjærliffhed,  jos  dist  ra- 
kisvuolta  læ  gaskaslædek;  indbyrdes 
hjalp  de  hverandre,  gaskastæsek  si 
vækketegje  guiin  guiniidæsek,  nubbe 
guoimes.  1,  OftasaSvuot;  2,  guoim 
guoimasaSvuot. 

Sv.  1,  kaskos;  2,  kaska  otj  kaskan 
med  tilfojet  pron.  suf.,  kaskcbs  qveib- 
ma  qveibinebs  vekkelet. 

Inddele,  v.  1,  juokket;  2,  juo- 
gadet. 

Sv.  1,  juoket;  juokctet;  2,  loltotet. 

Inddeliuff,  s.  juokko. 

Inddraye,  v.  1,  sisagæsset;  2, 
valddet;  3,  aldsis  gæsset,  valddet. 

Sv.  1,  tuoret;  2,  sisasagget. 

Inddraf/nuifj,  s.  1,  sisagæssem; 
2,  valddem-,  3,  aldsis  gæsseni,  vald- 
dem. 

Inddrive,  v.  1,  naggit  mafset, 
tnddrive  Skatter  ofj  Gjield,  naggit 
mafset  væroid"ja  vælge.  2,  Sisa-,  3, 
gaddai  rievddat,  jey  saa  en  Baad 
homme  inddrivendes,  vadnas  oidniin 
sisa,  gaddai  rievddamen. 

Inddrivetse,  s.  1,  naggim  maf- 
set. 2,  Sisa-,  3,  gaddai  rievddam. 

Inddysse,  v.  1,  oaddatet,  ind- 
dysse  sin  Samvilliyhed,  oamedovdos 
oaddatet;  2,  nokkatetj  3,  lillot. 

Sv.  odajattet. 

Inddyssen,  s.  1,  oaddatæbme; 
2,  nokkatæbme;  3,  lillom. 

ln  de,  adv.  1,  sist,  jey  var  her 
nyligen,  men  da  var  du  ikke  inde, 
æsk  vasasim  dabe,  mutto  ik  læm  sist; 


inde  i  Kirken   opstilledes   Billeder  >. 

girko  sist,  dasa  bigjujuvvujegje  govali 
bajas;    i?ide   i  vort  eyet  Hjerte,   mi 't 
jciiaidæmek   vaimo   sist;    2,    viesoslj.i 
al  Sæden  er  inde,   buok  saddok  læ'jf 
vicsosl;  den  Syye  man  holde  siy  ind<  f 
buocce  færtte  viesostorrot;  3,  goaåesh 
inde  oy  ude,  sist  ja  olggon;  viesos 
goadestja  siljost;  4,  maddelest,  lant^( 
inde    i  Landet,    gukken    maddelei 
ædnamest;  5,  giedastes;  6,  haldoste 
Fienden    havde    Byen   inde,    cude 
adne  gavpug  haldostæsek;   7,  giddi 
Baaden  frøs  inde,  vanas  gidda  gal 
moi;  8,  duokken,  sidde  inde  med  e 
andens     Penye,     duokkenes     adne 
doallat  ærra  olbmu  rudaid;    9,  hoh 
inde  i  Talen,  Lwsninyen,  sarnededil 
logadedin    orostet.      Som    er   ind> 
siske,    det   er   lænyere  inde,    siskd 
dat  læ;    han  sidder  lænyere,   læny 
inde,   siskebut,    siskemu35at    cokk» 
Alt  del,  som  er  inde,  siskis.   Siskii 
vuot. 

Sv.    sisne,    sinne,  sisne  ja  ulkoi 
sisne  sodn  le  5  kole  sisne 
cace  sinne;  det,  som  er 
les,  sisnjeles. 

Indebrænde,  v.  viesostboalddf|f 
en  Mand  blev  indebrændt,  oft  olm| 
bolddujuvui  viesost. 

Indebrænden,  s.  viesostboali 
dem. 

Inde  fryse,  v.  gidda  galbmot,  < 
indefrossen    Baad,     gidda    galbmOi 
vanas;    lade  fryse  inde,    gidda  ga^ 
motet,  ' 

Indefrysniny,  s.  giddagalbmoif 

In  de  have,  v.  1,  adnet  giedaste ; 
2,  duokkenes  adnet.  j^ 

Sv.  adnet.  ff 

Indehaver,  s.  1,  giedasteS-,  t 
duokkenes  adne;  3,  aitar.  t 

Sv.  1,  haldejej  2,  aiter.  61 

Inde  ho  Ide  y   v.   1,  gæsset,    hviU 


le  ja  ulkoi 
e,  i  f^andtm 
inde,  sisktl 


[ndcholde 


313 


Indenslijærs 


meqet  indeholder  det  Kar?  ollogo 
gæssa  dat  litte?  2,  sistes  adnet;  3, 
sistes  doallat;  3,  sardnot,  den  Boe/ 
indeholder  uianijenyttifje  Lærdomme, 
dat  girje  ollo  avkalas  oapatusaid  sard- 
no,  sistes  adna;  4,  doallat,  indeholde 
Tjenernes  Løn,  |balvvalegji  balka 
doallat. 

,    Sv.  1,  keset;  2,  sisadnet. 
i    Jndeholden,  s.  doallam. 

Indek lemme,  v.  1,  sisa  bakkit, 
bakkasuttet;  3,  være,  sidde  indeklemt, 
bakkadasast  læt,  cokkat.  Indeklem- 
mes,  bakkasuvvut,  han  er  indeklemt 
'imellem  Træerne,  bakkasuvvum  læ 
inuorai  gasski. 

f  Indeliyffen,  s.  i,  viesost,  goa- 
idest  orrom;  2,  gidorrom,  Skibenes 
>Indeli(j(jen  for  Is,  Modvind,  skip  ai 
igidorroni  jeqai,  viiosstaibieg  ditti. 
I  Indelukke,  v.  1,  sisadavkkat;  2, 
sisadappat;  3,  buoddot. 
'  Indelukken,  s.  1,  sisadappam; 
2,  sisadavkkam;  3,  buoddom,  buodo- 
dæbme. 

Jnden,  præp.  oe/  adv.  1,  siske- 
bællai,  dam  bællai,  kom  inden  for 
Døren!  boade  siskebællai  uvsa/1  2, 
siskebældj  3,  dambæld,  holde  sir/ 
mden  for  sine  ecjne  Grændser^  ra- 
jaides  siskebæld  orrot,  dam  bæld  ra- 
jaides  orrot;  inden  og  tiden  til,  si- 
skebæld ja  olggobæld;  2,  sist,  det  er 
raadent  inden  til,  mieskes  læ  sist; 
inden  for  i  vort  eget  Hjerte,  sist, 
siskebæld,  min  jecaidæmek  vaimo  sist. 

Sv.  i,  sisne;  2,  sisnjeld. 

Inden,  conj.  auddal,  inden  Sol 
qaar  ned,  auddal  go  bæivve  illosæ- 
tnen  læ;  inden  min  A  fr  eise,  muo 
vuolggem  auddal. 

Sv.  autel. 

Inden  ad,  adv.  girje  mield,  læse 
•ndenadog  udenad,  lokkat  girje  mield 
la  muito  mield. 


Indenadlæsning ,  s.  1,  girje- 
mieldlokko;  girjelokko,  han  er  usset 
i  Indenadlæsning,  fuodno  læ  girje- 
logost;   2,  girjelokkam. 

Indenhords,  adv.  1,  skipa  siske- 
bællai;   2,   skipa  siskebæld;   3,    sist. 

Indenhyes,  1,  adv.  gavpug-,  2, 
sid  sist,  siskebæld.  Indenbyes  Folk, 
i,  gavpug-,  2,  sid  olbmuk. 

Inden  f  or,  præp.  og  adv.  1,  si- 
skebællai, kom  indenforl  boade  si- 
skebællai !  siskebæld,  Jeg  horte  ham 
tale  indenfor,  gullim  su  sardnomen 
siskebæld;  nogle  stode  indenfor  Kred- 
sen,  andre  udenfor,  muttomak  CU03- 
lomen  legjejorbadaga  siskebæld,  ær- 
rasak  olggobæld;  3,  indenfor  hin- 
anden,  siskelagai,  to  Klædninger 
indenfor  hinanden,  guoft  biftasak 
siskelagai. 

Sv.  sisnjelen. 

Inden  fra,  adv.  1,  sist;  2,  si- 
skebæld, han  kom  indenfra,  sist, 
siskebæld  bodi;  Døren  aabnede  sig 
indenfra,  siskebæld  rappasi  ufsa. 

Sv.  siste,  sodn  poti  siste  ja  va3i 
ulkos. 

Indeni,  adv.  1,  sist;  2,  siske- 
bæld, inden  i  os,  min  sistamek. 

Indenlands,  adv.  1,  ædnamest, 
ædnam  sist*,  2,  sidædnamest,  reise 
indenlands,  ædnamest,  ædnam  sist, 
sidædnamest  matkaset. 

Indenlandsk,  adj.  i,  sidæd- 
namlas;  2,  sidædnam,  indenlandsk 
Handel,  sidænam  gavppe ;  iWen/anrf- 
ske  og  udenlandske  Varer,  sidæd- 
nam ja  olggoædnam  galvok.  1,  Sid- 
ædnamvuot;  2,  sidædnamlasvuot. 

In  de  nom,  præp.  og  adv.  1,  si- 
skebællai; 2,  dam  bællai;  3,  siske- 
bæld; 4,  dambæld. 

Indenrigs,  o.  s.  v.,  se  inden- 
landsk o.  s.  v. 

Indens kjærs,    adv.  1,  boadoi-. 


n  d  c  II  t  i  1 


314 


n  d  f  i  II  d  e 


2,  lassai  siskcbæld;  dam  bæld  boadoi, 
lassai. 

Indentil,  adv.  i,  sisl;  2,  siske- 
bællai;  3,  siskebæld. 

Sv.    1,    siste;    2,  sisneld,  sisnjold. 

Inderdel,  s.  siskeldes  bælle. 

Inderliff ,  adj.  1,  njuora.s,  en 
inderliq  Kjærlicjhed,  Gliede,  njuoras 
rakisvuotta,  illo;  2,  vaimolas;  3,  duo- 
dalas,  det  er  mit  Hjertes  inderligste 
Ønske,  dat  læ  miio  vaimo  duodala- 
miis,  njuorasamiis  datto.   Sv.  vaimolas. 

Inderlig  etl,  adv.  1,  njuoraset ;  2, 
vaimost;  vaimola33at;  3,  duodalaj^at. 

Indeilifjhed,  s.  1,  njuorasvuot; 
2,  vaimolašvuot-,  3,  duodalasvnot. 

Inderside,  s.  siskeldes  ba>lle. 

Indesidde,  v.  doallat;  duok- 
kenes  adnet,  doallat,  indesidde  med 
offentlige  Penge,  valddegodde  rudaid 
duokkenes  adnet,  doallat. 

Indesidden,  s.  i,  goadest,  vie- 
sost  orrom,  den  bestandige  Indesidden 
slcaderlIelbreden,oilelcs  goadest,  vie- 
sost  orrom  vahagatta  diervasvuoda ; 
2,  duokkenes  adncm,  doallam,  Inde- 
sidden med  Umgndiges  Midler,  oarb- 
basi  æloid  doallam. 

Indeslntte,  v.  1,  birraslatlet, 
(omringe)^  2,  davkkatj  3,  dappat. 
Indeslntlet  i  sig  selv,  l,sagatæbme; 
2,  javotæbme,  blive  mere  og  mere 
indesluttel,  æmbo  ja  æmbo  javoluv- 
vut,  jurddagides  ciekkat,  bæitlet.  In- 
deslnttethed,  1,  sagatesvuot;  2,  javo- 
Icsvuot;  3,  jurddagides  ciekkem,  bæit- 
tem.     Sv.  i,  sisapuodot;  2,  motkotet. 

Indeslulning,  s.  1,  birrastat- 
tem;  2,  davkkam;  3,  dappam. 

Indestaa,  v.  1,  bigjujuvvum  læt; 
2,  orrol,  Pengene  ere  indestaaende 
hos  mig,  rudak  muo  lut,  muo  vuor- 
kast  læk;  3,  audast  vastedel,  han  har 
lovet  at  indestaa  for  Betalingen, 
loppedam  læ  mavso    audast  vastedet. 


Sv.    1,    orrot,    vuorkan    orrot; 
autest  vastetet.  ! 

Indestaaen,  s.  1,  orrom;  vuoi 
kastorrom;  2,  audast  vastedæbnie. 

Indestænge,  v.  buoddot.  \ 

Sv.  puodot.  i 

Indestængen,  s.  buoddom.      i^ 

In  d  ev  ær  ende ,  adj.  dalas,  iwrti 
van-cnde  Aar,  dalas  jakke. 

Indfald,  s.  1,  fallitæbme;  ' 
doarofæbme,  liendernes  Indfalå\ 
Landet,  cudi  fallitæbme,  doarotæbi:' 
ædnamij  3,  jurd,  {Tanke.^  I 

Sv.  1,  ladem;  2,  lautalem;  3,  pi 
kolake;  4,  halalake. 

Ind falde,  v.  1,  se  indtreeffe ^  \ 
den  indfaldende  Nat  nødte  dem  II 
at  blive  hvor  de  vare,  dam  lakk,i 
nægje,  bagjeliboalta  ija  ditti  si  feri 
dasa  orostet,  gost  si  legje.  Indfaldt, 
\,  ædnami  gaceam,  en  indfalden  /  «, 
ædnami  gaceam  sæidne;  2,  goik(; 
3,  narvodam,  indfaldne  Kiiul, 
goikke,  narvodam  nierak.  Blive  ih- 
falden,  1,  goikkot,  ak!  hvor  er  A- 
sigtet  indfalden!  voi  voi !  moft  i 
muoto  goikkom!  2,  narvvodet.  Gjcf 
indfalden,  1,  goikodet;  2,  narvvl- 
dattet,  Sygdom  gjor  Mennesket  ih- 
falden,  buoccevuolta,  goikod  narvv* 
dafta  olbmu.  Indfaldenhed,  l,goi^ 
kevuot ;   goikkom;    2,  narvvodæbni 

Ind  far  e ,  v.  komme  ind  farent', 
boaltct  sisa  fallimen,  han  kom  in- 
farende  i  Huset,  son  bodi  sisafallimi 
viessoi.  i 

Ind  f  åtte,  v.  1,  lavggat;  sis'- 
lavggat;  2,  birra  bigjat,  indfatte'. 
Gnid,  golle  birra,  gollai  bigjat. 

Sv.  1,  tabretet;  2,  sisa  sopkelt; 
3,  pira  piejet,  golleb  pira  piejet.    \ 

Ind  fatning,  s.  1,  lavggam;sis- 
lavggam;  2,  birrabigjam. 

Indfinde  sig,  v,  i,  gavnad<'; 
2,  boattet,   han  vil  nok  indfinde  n 


I  li  d  l'i  II  d  e 


315 


Iiid 


S« 


til  bestemt    Tid,    galle    boatta    lilto 

aiggai. 
Sv.  1,  polet 5  2,  stædes  potet. 
Indfindelse ,    Indfinden,    s.   1, 

gavnadæbme;  2,  boattem. 
Indflette,    v.    1,    sisa  bargedet; 

indflette  Peiler  i  Hanrei,  simsid 
ivuovtaidi  sisabargedel;  2,  sisabuftet; 

3,  denne  Begivenhed  kavde  han  ind- 

flettet  i  sin  FortæUini/,  dam  dappa- 
.tusa  son  valddam  læi  su  muittalussi. 
f     Sv.  sisparkaltet. 

Indfletning,    s.    i,   sisabarge- 
i  dæbme. 

Indfltj,    v.    bataret,    indfhj    til 
{Kondens    Naade,     gonagas    arbmoi 
I  bataret. 
,     Indflyde ,  v.  1,  gaddai  rievddat, 

der  er  indflydt  Rækvedpaa  Stranden, 
iriekke  rievddain  læ  gaddai  5  2,  boattet, 
\jeg  lod  indfhjde  et  og  andet  Ord  om 

min  Forfatning,  luittim  soaaies  sanid 
i  boattet  dillani  birra. 
i    Sv.  sisa  potet. 

r  Indflgdelse,  s.  i,  vægjelvuot; 
jvægjamvuot.  Have  Indflgdelse  hos 
)«t,  gæstegen  doattaluvvut;  2,  vægjet. 
r  Indflgdelsesrig ,  adj.  l,vægje; 
(2,  vægjel,  Daaben  er  et  indflydelses- 
irigt  Middel,  gassta  læ  vægjel  gask- 
lOabme. 

t.    Indf lytte,  v.  sisasirddet. 
S    Sv.  sissirtet. 

\    Indflytniiig,  s.  sisasirddem. 
5    Indfordre,    v.    1,    ravkkat;    2, 
■gaibedet;  3,  mavsatallat. 
>    Sv.  1,  rauket;  2,  riktet. 
!    Indf  or  dr  ing,    s.    i,    ravkkam ; 

2,  gaibedæbme;  3,  inavsatallam. 
Indfri,  v.  1,  lodnot;  2,  dævddet, 

indfri  et  Løfte,  loppadusas  dævddet. 
Indfrielse,    s.    1,    lodnom;    2, 

dævddem. 

Indfælde,  v.   1,  sisalavggat;  2, 
rSisabigjat. 


Sv.  sopket. 

Jndfældning,  s.  1,  sisalavggam; 

2,  sisabigjam. 
Indføding ,  s.  5e  indfødl. 
Indf  ødt,    adj.   sidædnaini   riega- 

dani,  en  indfodt  JVortnand,  ædnami 
riegadam  dac ;  at  gjiire  Forskjel  paa 
Indfødte  og  Udlændiuge,  ærotusa 
dakkat  ædnames  olbmuin  ja  niibbe 
ædnam  olbmuin. 

Sv.  lauden  almas. 

Ill  d fore,  v.  1,  sisadoalvvot",  2, 
sisabuftet,  indfore  Mel  og  fremmede 
Farer  i  Landet,  jafoid  ja  nubbe  æd- 
nam galvoid  ædnami  sisabuftet;  ind- 
fore Gjæsler,  gusid  sisadoalvvot,  sisa- 
buftet; 3,  adnujubmai  buftet,  indfore 
nye  Indretninger  og  Spreg,  odda 
asatusaid  ja  gielaid  adnujubmai  buftet; 
4,  callet,  indfore  noget  i  Bøger, 
maidegen  girjaidi  callet. 

Sv.   1,   sisatolvot;    2,  sisapuoktet; 

3,  kirjai  calet. 

Indførelse,  s.  1,  sisadoalvvom ; 
2,  sisabuftem;  3,  adnujubmai  buftem, 
Indførelse  af  en  bedre  Tingenes 
Orden,  buoreb  dille,  asatusai  adnu- 
jubmai buftujubme;  4,  callem. 

Indførsel,  s.  1,  sisafivridæbme; 
2,  sisabuftem,  Ind-  og  Udførset,  sisa 
ja  olgus  fivridæbme,  buftem;  Ind- 
førsels  Told,    sisafivridume   tuollo. 

Indgaa,  v.  f,  sisamannat;  2, 
boattet,  indgaa  med  en  Ansøgning 
til  Kongen,  biv<ldogirjin  gonagassi 
boattet  j  indgaaende  og  udgaaende 
Skibe,  botte  ja  vulgge  skipak. 

Sv.  sisamannet,  va3et. 

Indgaa,  v.  1,  dakkat,  indgaa 
Pagt,  Forbnnd,  Ægteskab,  litto, 
siettadusa,  naitus  dakkat ;  et  Samfund, 
der  kan  indgaaes  og  ophæves,  særvve, 
mi  dakkujuvvut  ja  beittujuvvut  matta; 
2,  sisa  mannat-,  3,  vuollai  mannat, 
disse  Filkaar  vilde  hau  ikke  indgaa, 


lud 


316 


Indgydelsc 


i  son  aiggom  dai  ævtoi  vuollai  raan- 
nat;  4,  sisa  cag^qat. 

Sv.  takket. 

Indcjaaen,  s.  1,  dakkam;  2,  viiol- 
laimannam. 

Indtjanij,  s.  1,  gæidno,  dersom 
mit  Ord  /inder  Indgang  i  Eders 
Hjerter,  jos  muo  sadne  g-æino  gavdna 
vaimoidassadek;  2,  sagje,  naar  Bræn- 
devinet  erholder  Indijang  hos  nof/eti 
bliver  det  flerre,  go  vidne  saje 
03330  gudege  lut  de  iseden  sadda; 
3,  sisamannam,  hvorledes  var  haus 
Indgang  i  Byen?  maggar  læi  su 
sisamannam  gavpugi?  4,  bæssam;  5, 
sisacagqam;  6,  sisamannamsagje;  7, 
sisacagqamsagje,  hvor  er  Ind(jan(jen? 
goggo  læ  sisamannam-,  sisacagqam 
sagje?  8,  boatteni,  Herren  velsigne 
dill  Indgancj  oc/^  Vdfjantj !  hærra  bu- 
ristsivnedifci  du  boattem  ja  vuolggem ! 
9,  vuosstaivalddujubme,  den  Indf/amj 
vi  fandt  hos  Edet;  vuosstaivalddu- 
jubme, maid  din  lut  gavnaimek;  10, 
aJggo,  barets  Indgauff,  jage  alggOj 
ved  Aarets  Indfjontf,  jage  algededin, 
sisa  manadedin;  Talens  Indgang, same 
alggo;  11,  alggosagje,  12,  Gibraltar 
ligger  ved  Indgangen  til  31iddel- 
havet,  Gibraltar  orromen  læ  goggo 
gaskmærra  algga,  valdda-,  13,  Ind- 
gangs  Kone,  soagr]0  akka.  jFa«, 
erholde  Indgang,  sagjaduvvat,  de 
lade  ikke  Ordet  faa  Indqancf  i  deres 
Hjerter,  æi  luoite  sane  vaimoidassa- 
sek  sagjaduvvat.  G/ue,  skaffe  Ind- 
gang,  sagjaduttet. 

Sv.  1,  sisamannam;  2,  -va33em; 
3,  -cagriem;  4,  čagqeltak;  5,  saje. 

Indgive,  v.  addet,  sisa  addet, 
han  indgav  mig  Agtelse  og  Venskab 
for  sig,  son  addi  munji  doattalæme 
ja  usstebvuoda  aldsis;  son  dagai,  åtte 
doattalet  ferttijim  su  ja  usstebvuoda 
sunji  adnet. 


Sv.  vaddel,  sisvaddet. 

Indgivelse,  s.  1,  addem,  sis: 
addem;  2,  viggatus,  hellige  Indi^ 
velser,  basse  viggatusak. 

Indgjerde,  v.  se  indhegne.      ' 

Ind gnide,  v.  sisaruvvit. 

Sv.  sisruvet. 

IndgnideUj  Indgnidning,  s.  s 
saruvvim. 

Jndgrave,  v.  1,  sisaroggat,  in 
grave  Billeder,  govaid  sisaroggat;  I 
sisarappot;  3,bigjat;  4,  vurkkit.  Oi 
dene  ere  dijbt  indgravede  i  min  Eri' 
dring,  ciegqalet  læk  dak  sanek  m )« 
muittoi  bigjujuvvum,  vurkkijuvvum.i 

Sv.  sisrogget. 

Indgravning ,  s.  sisaroggat: 
2,  sisarappom. 

Indgreb,  s.  vahag. 

Sv.  1,  naggem;  2,  ritem.  Gjø; 
Indgreb  i  en  andens  Forre tniin^ 
mubben  vidnoi  cagfjet,  eceb  tasa  piej '. 

Indqribe ,  v.  doppit.  { 

Indgriben,  s.  1,  doppim ;  [ 
valddem,  et  Hjuls  Indgriben  i  «! 
andet,  nubbe  jorrel  valddem,  doppt 
nubbai.  It 

Indgroet,  v.  ruotastuvvum,  ga- 
mel  indgroet  Vane,  bo  ares  ruottj. 
stuvvum  harjanæbme.  1 

Sv.  harjetum. 

Indgrændse ,  s.  rajaid  bigjj, 
indgrændse  en  Jord,  ædnami,  æ§ 
nam  birra  rajaid  bigjat.  Il 

Indgrændsning,  s.  rajaid  !'•' 
gjam.  f 

Indgyde,  v.  i,  sisagolgatet;  . 
sisaleikkit;  3,  addet,  indgyde  en  Hal'»' 
og  3£od,  addet  gæsågen  dorvo  ' 
roakadvuoda. 

Sv.  1,  siskolketet;  2,  sisleikit;  j- 
vaddet.  \ 

Indgydelse ,  Indgyden,  s.  j 
sisagolgatæbme;  2,  sisaleikkim;  ' 
addem j  4,  viggatus. 


n  d  11  u  I  e 


317 


Indklenimc 


Indhalcy  v.  se  indhente. 
\     Indhef'te,    v.    1,  darvitet,  sisa-, 
i  ofli  darvitet;  2,  ofti  bissanattet. 
Indheftning,    s.    i,    oftidarvi- 

tæbine;  2,  bissanattem. 
Indheifue,  v.  aiddot. 
Sv.  i,  g-ardot;  2,  keddestet. 
i     liidhecf  Iling,  s.  aiddom.  l,Aidde; 
i  2,  aiddujuvvum  sagje. 
I     Indhente,  v.  1,  jufsat,  han  var 
!  alt  for    langt  horte  til  at   vi  kunde 
i  indhente  ham,  appar  gukken  læi,  åtte 
i  i  læm  jufsaniest;  2,  fidnit;  3,  oa330t, 

først  maa  du  indhente  Øvrighedens 
.  Tilladelse,  vuost  fertik  don  essevaldde 

love  aldsid  fidnit,  033501.    Indhentes, 

jufsataddat. 
Sv.  1,  joksetj  2,  happedet.   Joksa- 

tallet. 

I     Indhentning ,   s.    1,  jufsam;    2, 
I  fidnim.    Jufsatallam. 
t     Indhold,  s.  1,  sistes  adnem;   2, 

-doallam. 

I     Sv.  sisadnatus. 

i     Indholdsløs,    adj.    1,  dussalas5 
(2,  joavdelas.  1,  Diissala33at;  2,  joav- 

delasat.    1,  Dussalasvuot;  2,  joavde- 
'lasvuot. 
,     Indholdsrig,    adj.     1,    vægjel; 

2,  ciegqal,  et  meget  indholdsrigt  Ord, 

oUo  vægjel,  ciegqales  sadne. 
t     Indholdsrighed,  s.  1,  vægjel- 
ivuot;  2,  čiegr]aIvuot. 

Indholty    s.    raggo,  jeg    lægger 

Indholt,    ragoid    bordam.      Som   er 

belagt  med  Indholt,  raggoi,  Bauden 

er  forsynet  med  Indholt,   raggoi  læ 

vanas.    Lægge  Indholt  i  Baud,  raggit 

vadnas. 
Indhugge,  v.  sisacuoppat,   ind- 

hugge  Bogstaver  i  Sten,    bogstavaid 

gædggai  cuoppat. 
Indhugning,  s.  sisacuoppam. 
Indhule,  v.  sisaroggat,  Bcekhen 

er  indhulet   af  Havet,  luokka  sisa- 


roggujiivvum  læ  avest.  Et  indhulet 
Tra',  vuovd  inuor. 

Indhtilning,  s.  sisaroggam. 

Indhglle ,  v.  1,  gofcat,  indhyl- 
let  fra  Hoved  til  Fod,  gofcujuvvum 
oaivest  juolggai;  2,  ciekkat,  den  Sag 
er  indhyllet  i  et  tykt  Mørke,  dat 
asse  cikkujuvvum  læ  sukkis  sævdnja- 
dassi. 

Sv.  kopcet. 

Indhyllelse,  s.  1,  gofcam;  2, 
ciekkam. 

Indhøste,  v.  lagjit,  Indhøst- 
nings  Tid,  lagjim  boddo. 

Indjage,  v.  1,  sisavuojetet j  2, 
indjage  Frygt,  Skræk,  1,  baldatet, 
Renvogtere!  "idjog  Viven  Eder 
Skræk  i  Nat?  boccuva33ek!  jogo 
gumppe  baldati  din  dam  ija?  2,  suor- 
gatet.      Sv.  paldet. 

Indjage  ise,  s.  sisavuojetæbme. 

Indkalde,  v.  l,goccot;  2,  ravk- 
kat. 

Indkaldelse,  s.  1,  goccom;  2, 
ravkkam, 

Indkaste^  v.  1,  sisabalkestet;  2, 
-suppit. 

Sv.  sispalkestet. 

Indkastning,  s.  1,  sisabalke- 
stæbnie;  2,  -suppim. 

Indkjøh,  s.  oasstem,  sælgenoget 
for  Indkjøhs  Pris,  vuovddet  mai- 
dagen oasstem  fiaddai. 

Indkjøbe,  v.  oasstet. 

Sv.  ostet. 

Indkjøre,  v.  1,  sisagæsetet;  2, 
sisavuogjet;  3,  rieftadet,  indkjøre  en 
Ren,  Hest,  hærge,   heppus  rieftadet. 

Indkjørsel,  Indkjøring,  s.  1, 
sisagæsetæbmej  2,  sisa  vuogjem;  3, 
rieftadæbme;  4,  sisavuogjem-,  5,sisa- 
gæsetamsagje. 

Indklemme,  v.  1,  sisacarvvit; 
2,  -bakkit. 

Sv.  siscabret,  carvet. 


I  Ild  li  1  e  m  n  i II  g 


318 


Iiidl( 


Indklemning,  s.  1,  sisacarvvim; 
2,  -bakkim. 

In  dk  lippe,  v.  sisabæskedet,  iW- 
klippe  et  3Iærke  i  noget,  masagen 
mærka  bæskedet. 

Indklæde,  v.  sardnot,  indkltede 
Lærdomme  i  Billeder  oq  Lignelser, 
oapatusaid  sardnot  govai  ja  værde- 
diisai  boft,  mield. 

Indklædning^    s.   sardnom. 

Jndknibe,  v.  gar^odet.  Ind- 
knibes,  gar350t.  Indkneben,  gar35e, 
Fladsen,  Huset  er  mig  for  indkne- 
ben, sagje,  viesso  appar  gar33e, 
gar3 50111  læ  miinji. 

Indknibning ,  s.  garlodæbme. 
Gar33om. 

Indkoge ^  v.  vuossani  boft  gæp- 
pedet,  uccedet.  Indkoges,  uccanet 
vuosSam  boft. 

Indkogning ,  v.  1,  vuossam  boft 
uccedæbme;  2,  -uccanæbme. 

Jndkomme,  v.  boattet,  sisa 
boattet. 

Sv.  1,  sisapotet;  2,  cagnet. 

Indkomst,  s.  se  Indtægt. 

Indkrympe,  \.  1,  snorranet;  2, 
coakkai  jadnat,  janadet. 

Indkrympning,  s.  1.  snorra- 
næbiiie*,  2,  coakkai  jadnain,  jana- 
dæbme. 

Indkræve,  v.  gaibedet. 

Jndkrævning,  s.  gaibedæbniej 
gaibadus. 

Indlade,  v.  1,  sisaluoittet,  ind- 
lade  Folk,  olbniiiid  sisa  luoittet;  2, 
indlade  sig  med  nogeti,  gaskavuo- 
daid  adnet  olbniuiii;  han  e#'  ikke 
værd  at  indlade  sig  med,  i  læk  an- 
sasatn  maidegen  gaskaviiodaid  siiin 
adnet;  3,  indlade  sig  i,  vuollai  man- 
nat;  4,  arvvat,  arvvalet,  han  indlod 
sig  ikke  i  at  gaa  i  Borgen  for  mig, 
han  nndslog  sig,  i  arvvani  vuolgget 
muo  audastolbmajen,  biettali  erit;  5, 


han  vilde,  gad  ikke  indlade  sig 
Samtale  med  mig,  i  son  arvvan 
vissam  miiin  sardnogoattet. 

Sv.  1,  luitet,  sisluitet;  2,  ecel 
tasa  piejet. 

Indladelse,  s.  1,  luoittem,  sif, 
luoitlem;  2,  gaskavuodaid  adneni.    . 

Indland^  s.  1,  mad,  det  Mei 
neske  kom  fra  Indlandet,  dat  olmi 
madild  bodi;  2,  guovddo  ædnam,  e 
Mand  fra  Indlandet  oq  fra  Søka%\ 
ten,  guovddoæduani  olinai  ja  mærra 
gådde  olniai;  3,  ædnaniguovdas,  dt 
i  Indlandet,  hvor  ingen  Handel  e 
dobbe  dam  ædnamguovdas,  gost  hand. 
i  læk. 

In  die  de,  v.  1,  sisadoalvvot;  ; 
sisalaiddit,  han  var  saa  svag,  at  ho- 
maatte  indledes,  nuft  hægjo  læi,  at 
sisalaiddujuvviit  fertij  4,  algetet,  in< 
lede  et  Bekjendtskab,  oapesvu0( 
algetet;  indlede  en  Samtale,  sii 
Grunde,  sagaid,  arvalusaides  algete 
algo  dakkat,  sardnogoattet;  5,  gæii 
rakadet;  6,  indlede  Kirkegangs  Kone 
soaqotet.  Indledes,  sodigr\ot,  min  Kot 
er  ikke  indledet,  muo  akka  soarjCi 
kættai  læ;  her  er  et  Fruentimme\ 
som  skulde  indledes,  nisson  dastlr 
gutte  girkkosoagnoi  galgasi. 

Sv.  sistolvot;  2,  sislaidet. 

Indledelse,  Indledning,  s.  ' 
sisadoalvvom;  2,  sisabuftem,  rande 
Indledelse  i  Byen,  cace  sisadolvvi 
jubnie,  sisabuftujubme  gavpugi^ 
sisalaiddim,  den  Syges  Indledelse > 
Værelset,  dam  buocce  olhmu  sis£' 
laiddijubme  viessoi^  3,  alggo,  Bogen 
Talens  Indledning,  gir ie,  same  algg 
4.  soagrioj  5,  soarjotæbme.  Soagrjoi 

Indleje  sig,  v.  vieso,  saje,  01! 
romsajc  aldsis  balkatet. 

Indlemme,  v.  1,  latton,  olmuc( 
dakkat,  indlemmes  i  de  Hellig'^ 
Samfund,     basse     olbmui     særvvi 


n  d  1  c  m  ni  in  e 


319 


særvc  latlon,  særvc  olmucen  dakku- 
ijuvvut,  Saddat. 

Sv.  latlas  lakket. 

Indlemmelse,  s.  latton  dakkam, 
JntUemmelse  i  el  eller  andet  Sam- 
fund, lallon  dakkujubmc  dom  dam 
særvvai, 

*  Jndlevcre,  v.  1,addet;  2,  buftct. 
\  Indleverelse,  Tndleveriiiff,  s. 
*1,  addem;  2,  bnftem,  Indleverimfs- 
^ tiden,  bl^^tcm  aigge. 

Jndliste,  v.  1,  sisacagqat, /«/«Ae 
'f  Brødre  have  indlislet  sir/  i  Sam- 
fiindet,  værre  veljak  sisacagrjam  læk 
særvvai;  2,  .suolict,  ciokkoset  sisa 
bufict,  indlisle  forbudne  flarer, 
gielddogalvdid,  gilddujuvvum  galvoid 
'suolict  sisa  biiltet. 

I  Sv.  1,  sisaragiiol;  2,  siiollet  sis- 
'puoklcl. 

I    Jndlisten,  s.  i,  sisacagqam^  2, 
tsuolonics,  čiegos  sisabuftem. 
1    Indlodse ,   v.    oapestct,    sisaoa- 
ipestet. 

f  Indlodsnhif/,  s.  i,  oapestæbme; 
Isisaoapeslæbmc. 

f    Indlnkke,  s.  se  indehikke. 
\    tndlnfche,     v.     1,   aiddot,   (ind- 
hcfjne)  se  lukke. 

Indly sende,    adj.  cielgas,  disse 
Sniid/ieder  ere  indli/sende,  dak  duot- 
vuodak  cielgas  læk. 
i    Indty  sende,  adx.aelgascl.  Cicl- 
igasvuot. 

i;  Indlæf/fje,  v.  1,  sisabigjat;  2, 
'sisalavggal,  indluf/t  yÉrbeide,  sisalavg- 
?iijuvvum  barggo;  3,  sisaborddet;  4, 
mdlæiffje  el  (jodl  Ord  for  en,  sardnot, 
suppit  buorrc  sane  miiltom  audast; 
3,  fidnit,  lian  har  indUujl  suj  Ære, 
?udne  son  læ  aldsis  fidniin. 

Sv.  1,  sisapicjet;  2,  sisaportel;  3, 
!>isacaket. 

(  Indlætfffelse,  s.  1,  sisabigjam; 
I,  sisaborddem;  3,  fidnim. 


Indlæf/nt7i(f,  s.  sisalavggam. 

lndlændin<i,  s.  sidædiiam  olmus, 
Indlamdinf/e  og  Vdlienduje,  sidædnam 
olbmuk  ja  nubbe  ædnam  olbmuk. 

Sv.  landeskas,  kulle  ianden  le  pa- 
janam. 

Indløh,  s.  laiddo,  hvor  er  det 
rette  Indløh  ?  goggo  læ  ricftes  laiddo  ? 
2,  njalbme,  (3iundinf/)^  3,  raigge, 
[Aabnimj);  4,  sisagolggam,  standse 
Fandets  Indløb,  cace  sisagolggam 
caggal. 

Sv.  1,  njalmot;  2,  njalme;  3,  sisa- 
kolkem. 

Indlabe,  v.  1,  sisaviekkal,  han 
kom  indløbende,  bodi  sisaviekkamen; 

2,  sisaborjastet,  om  Farleier ;  3, 
sisagolggal,  om  f 'andet;  4,  boaltet, 
Tidender  indlabe,  sagak  bollek;  5, 
sisabæssal,  i  hans  Tale  indløb  et 
Olj  andel  mindre  passende  (Jdtnjk, 
sn  sardnai  sisabæsai  niultom  heivvi- 
mættom  sadnc;  0,  se  indlræffe. 

Sv.   1,    sisaviækct;    2,    sisavarret; 

3,  potet,  sakch  poleli. 
Indløse,  v.  lodnot. 
Sv.  lodnostel. 
Indløsnincj ,  s.  lodnom. 
Indløsninijsrel,     s.     lodnom- 

fabmo. 

Indløser,  s.  lodno. 

In  dm  a  ti,  s.  siskelus. 

Indmelde,  v.  bægotet. 

Indmelduinf/,  s.  bægolæbmc; 
bægotus. 

Indpakke,  v.  \,  gudejo  sisa 
^^'J^J^'?  garral,  indpakke  sine  Sager, 
galvoides  gudejo  sisabigjal,  garral  5 
all  Tøjet  er  indpakket,  buok  galvok 
gudejo  sist  læk. 

Sv.  kudjotet;  kudjo  sisapiejet. 

Indpaknint/,  s.  gudejo  sisa 
bigjam,  garrani. 

Indpas,  s.  i,  sagje,  han  vitlste 
al  skuffe  sig  Indpas   hos  ilem,    son 


nd 


320 


Indrykning 


(Jidi  saje  033301  sin  lut;  søtje  at  faa 
Indpas,  saje  aldsis  03udet;  2,  saa- 
danne  Feil  bør  ikke  erholde  Indpas 
i  Sproqef,  daggar  boassto  sanek  æi 
galga  gilli  valddujuvvut;  3,se^d</an(/. 

In  d  pass  ere,  v.  boattet. 

In dp lånte,  v.  sisagilvvet,  KJær- 
liqhed  til  Livet  er  indplantet  alle  le- 
vende Skabninger,  rakisvuotta  ællemi 
sisagilvvujuvvum  læ  buok  ælle  sivna- 
dusaidi,  buok  hægga^a^aidi. 

Sv.  sisasajet. 

Indplantninq,  s.  sisagilvvem. 

Indp  ode,  v.  sisasavvodet,  denne 
Gren  er  indpodet  i  Træet,  dat  oafse 
læ  muora  sisa  savvoduvvum. 

Sv.  sisasopket,  suopkelet. 

Indpodninij,  s.  sisasavvodæbme. 

Indprente,  v.  1,  ravvit,  ind' 
prente  Børnene  Lydighed  og  Lyst 
til  arbeide,  mnnaidi  gullolasvuoda 
ja  barggam  miela  ravvit;  2,  ciegatet. 

Indprentelse,  Indprentning,  s. 
1,  ravviin;  2,  ciegatæbme. 

Indpræge,  v.  1,  bissanattet;  2, 
darvitet;  3,  ciegatet.    Indpræge  sig, 

1,  darvvanet;  2,  bissanet;  3,  eieggat, 
hans  sidste  Ord  have  indpræget  sig 
i  min  Erindring,  su  maqemus  sanek 
darvvanam,  bissanam,  cieggam  læk 
muo  muittoi. 

Indprægning,  s.  1,  bissanattem ; 

2,  darvitæbme-,  3,  ciegatæbme.  1, 
Darvvanæbme^  2,  bissanæbme;  3, 
cieggam. 

Indre,  adj.  l,siske;  2,  siskeldes; 

3,  de  indre  Tænder,  madbanek. 

Sv.  1,  sisnjas;  2,  sisnjeldes;  3, 
siskelas;  sisnjeld;  sisnelest;  sisnje, 
den  indre  Side,  sisnjeb  pele;  det 
inderste  Klædesplag,  sisnemus  kerde. 

Indre,  s.  1,  siskeldesvuot;  2, 
siskeldes,  Gud  skuer  Menneskenes 
Indre,  Ibmel  oaidna  olbmui  siskeldes- 
vuodaid,  siskeldasaid;  Sjælens,  Hjer- 


tets Indre,  sielo,  vaimo  siskeldes;  :'i 
det  Indre  a  f  Blomster,  siskus;  d^^ 
Indre  a  f  Fastlandet,  mad,  han  ko% 
fra  det  Indre  a  f  Landet,  madi'^ 
bo  di;  flytte  til  det  Indre  af  Landtk 
maddeli  sirddet.  | 

Sv.  sisnjos.  I 

Indrede ,  v.  rakadet,  der  in^ 
redes  ikke  flere  Bygninger,  æi  la!^ 
æmbo  stuovok  rakaduvvumen.  i| 

Sv.  i,  sistelaget;  2,  reidet;  | 
karvet. 

Indredning ,  s.  rakadæbm 
rakadus. 

Indre  ise,  s,  sisamannam. 

Indrette,  v.  i,  rakadet;  2,  1 
gedet;  3,  asatet;  4,  heivitet,  indret 
det  ene  efter  det  andet,  nubbe  nub' 
mield  heivitet. 

Sv.  1,  stiklet;  2,  sættetet, /mn  tw 
rettede  sin  Tale  efter  hans  f^illi 
sætteti  halebs  alde  miælen  mete. 

Indretning,  s.  1,  rakadæbm 
2,  lagedæbme;  3,  asatæbme;  4,  he 
vitæbme.  i,  Rakadus;  2,  rakkam 
han  forundrede  sig  over  saadan, 
Indretninger,  ibmastallai  dagg 
rakkanasaid;  3,  asatus,  en  gavni 
Indretning,  avkalas  asatus,  rakadu 
4,  lagadus.  ^ 

Indridse,  v.  1,  sisa  caccat;  f. 
sisasarggot.  f 

Indridsning^  s.  1,  sisacaccait. 
2,  sisasarggom.  | 

Indryk,    s.  jorram;    olbmui  jo'* 
ram;    her  er  uafbrudt  Indryk,   0 
peti  olbmuk  dast  jorrek. 

Indrykke,  v,  1,  sisasirddet; 
sisamannat,    Tropperne    ere   in 
kede,  soaltevægak  sisamannam  læl'"' 

Indrykning,  Indrykkelse,  S.  j, 
sisasirddem;  2,  sisamannam,  iga)' 
foregik  Troppernes  Indrykning  p 
Byen,  jifti  saddai  soaltevægai  sis> 
mannam  gavpugi.  * 


nd] 


321 


ndskrivc 


Indrømme,  v.  1 ,  cakkat,  tndrøm 
ham  Plads!  enga  sunjisaje!  2,  cak- 
kadet;  3,  addetj  4,  liioittet,  hanind- 
rømmcde  miff  Plads  paa  sin  Jord, 
saje  son  munji  addi,  luiti  ædnauies 
ala  5  5,  niiedetet,  det  faar  jeg  vel 
indrømme  di(f,  dam  fertiin  diinji  mie- 
detet;  5,  vuoiggaden  gavdnat,  den 
Paastand  indrøtnmede  han,  dam 
naggo  vuoiggaden  son  gavnai. 

Sv.    1,   caketet;    2,   sajeb    takket, 
vaddet;  3,  metetet. 
,    Indrømmelse,    s.    1,    cakkam; 
2,  cakkadæbme;  3,  addem^  4,  luoit- 
tem;  5,  miedetæbme. 
j    Jndsamle,  v.  coagget,  coakkai-, 
sisacoagget,  mdsamle  Penge  til  Hjcelp 
for  Fattige,  rudaid  coagget  vaivasidi 
vækken;  coggit. 
1    Sv.  cogget,  sisacogget. 
I    Indsamling,  s.  coaggem,  cog- 
gim. 

j    Indsanke,  \.  SC  tndsamle. 
j    Indse,    v.    1,   oaidnet,    indse  og 
erkjende,  oaidnet  ja  dovddat;  2,  ar- 
,vedet. 

I    Sv.  guoraset. 

[  Indseende,s.  I,  gæcco;  2,  gæc- 
cam;  gæccamvuot,  have  Indseende 
med  noget,  maidegen  gæcost,  gæccam 
vuold  adnet. 

Sv.  1,  kæco;  2,  niorraha. 
.    Indseiling,  s.  sisaborjastæbme ; 
ved  Indseilingen  stødte  Bauden  paa 
Grund,  sisaborjastedin  coagoi  vanas. 

Indsende,  v.  1,  bigjat,  auddan- 
aigjat,  han  har  indsendt  en  Ansøg- 
ning,  son  bigjam,  auddan  bigjam  læ 
pivddo  girje;  2,  saddet. 
:   Sv.  saddet. 

.  Indsendelse,  s.  bigjam,  auddan- 
(bigjam;  2,  saddim. 

In  ds  i  de,  s.  siskebælle. 

Indsigelse,  s.  1,  gielddo,  gield- 
iem;  2,  biettalæbme,  gjøre Indsigelser 

ISorsk-lappisk  Ordbog. 


imod  noget,  gielddem,  biettalemid 
dakkat  dom  dam  vuosstai;  dom  dam 
gielddet,  biettalel. 

Sv.  1,  puorgo;  2,  piettom. 

Indsigt,  s.  1,  dietto;  diettem;  2, 
oappo;  oappam;  3,  arvadiis,  efler 
min  Indsigt,  miio  arvadiisa  mield; 
4,  mattam.  Have  Indsigt,  1,  diettet; 
2,  arvedetj  3,  mattet. 

Sv.  1,  tajetem;  2,  tobdo,  tobdem; 
have  Indsigt,  tajetet. 

Indsigtsfnldy  adj.  1,  oappavas; 
2,  mattolas;  3,  diette.  1,  Oappavas- 
vuot;  2,  mattolasvuot. 

Sv.  mattak,  mattanje,  matteje. 

Indskibe,  v.  1,  skipa  sisa  buftet, 
indskibe  flarer,  galvoid  skipa  sisa 
buftet;  2,  indskibe  sig,  skip  sisa  mannat. 

Indskibning,  s.  1,  skip  sisa 
buftemj  2,  skip  sisa  mannam. 

Indskikke,  v.  se  indsende. 

Indskjiere,  v.  1,  sisa  roggat;  2, 
sisacuoppat. 

Indskjæren,  Indskj æring,  s.  1, 
sisaroggam^  2,  sisacuoppam. 

Indskjærpe,  v.  1,  cavgadet 
muitatet;  2,  ravvit,basstelet  rawit,iwrf- 
skjærpe  Folk  deres  Lydighed,  Pligter, 
olbnuiidi  ravvitsingullolasvuoda,  gæd- 
negasvuodaid. 

Indskjærpelse,  s.  1,  ravvim, 
garra,  basslelis  ravvim ;  2,muitalæbme. 

Indskride,  v.  1,  sisalavkkit;  2, 
dasa  mannat. 

Indskriden,  s.  1,  sisalavkkim; 
2,  sisamannam  j  hans  Indskriden  i 
den  Sag  var  nødvendig,  su  mannam 
dam  aššai  darbasuvui  galle. 

Indskrift,  s.  1,  callag;  2,  cal- 
lem,  Indskrift  paa  en  Støtte,  callag, 
callem  ba3e  ald. 

Indskrive,  v.  sisacallet,  callet, 
indskrives  til  Soldat,  soldattan  callu- 
juvvut^  2,  sisa  girjodet. 

Sv.  1,  sisacalet;  2,  sisasacet. 
21 


ndskrivning 


322 


nd 


s  in  1  £  r  c 


Indskrivninff,  s.  callem;  sisa- 
čallem. 

Indshrtimpes,  v.  \,  coakkai- 
dorranet;  2,  juoibmot. 

Indsknimpninfj,  s.  1,  čoakkai- 
dorranæbme;  2,  juoibmom. 

Jndskræuke,  v.  1, rajaid,  mære 
bigjat,  den  ene  indskrænker  den  an- 
den, nubbe  luibbai  rajaid,  mære  bigja; 
Aanden  lader  stcj  ikke  indskrænkr, 
vuoiq  i  adde,  luoite  rajak  auddasis 
bigjujuvvut;  2,  gar^odet,  den  ene 
indskrænkev  Pladsen  for  den  anden, 
nubbe  gar3od  saje  nubbai;  3,  uccedet; 
4,  gæppedet,  indskrænke  sig,  su  ad- 
nem,  mafsamusaides  gæppedet,  ucce- 
det 5  indskrænke  sine  Fornødenheder, 
darbasvuodaides  uccedet.  Indskræn- 
kes,  gar330t. 

Sv.  1,  rajit  piejetj  2,  karcotet;  3, 
slsnjetet^  sisnetet. 

Jndskrænknijifj,  s.  i,  rajaid, 
mære  bigjam;  2,  gar^odæbme;  3, 
uccedæbme;  4,  gæppedæbme.  Gar^- 
v^om. 

Indskrænket,  adj.  1,  gar33e, 
en  indskrænket  Udsigt,Ptads,gar^^e 
oaidno,  sagje;  2,  leve  indskrænket, 
cuccam  lakkai  ællet;  3,  duihbme,  o: 
indskrænket  af  Forstand. 

Sv.  leve  indskrænket,  njuoteten, 
njuotelakes  viesot. 

Indsknd,  s.  i,  mafsamuS*,  2, 
rudaid  bigjam,  hvor  stort  er  dit  Ind- 
skud?  ollogo  don  læk  bigjam? 

Indskyde,  v.  1,  mafsatj  2,  ru- 
daid  bigjat,  nakketetj  3,  sisabaccet, 
de  i  Staden  indskudte  Pile,  dak 
gavpug  sisa  baccujuvvum  njuolak; 
hvem  har  indskudt  de  Tanker  i  dit 
Hjerte?  gi  læ  baccam  du  vaibmoi 
daid  arvvalusaid?  4,  sisasaccat;  5, 
indskyde  sig,  iecas  nakketet,  indskyde 
sig  nnder  Naaden,  iecas  nakketet  ar- 
mo  vuollai. 


Indskydelse,  s.  1,  viggatæbn'^ 
viggatus;  2,  sarnotaddam,  onde  Mt  i 
nesket^s  Indskydelser,  bahha  olbiit 
viggatæmek,  sarnotaddamak;  2,  na> 
ketæbme.  '      |l 

Indskyder,  s.  1,  rudaid  big^i 
2,  nakketægje.  f 

Indslaa,  v.  cuvkkit,  Dørene  j^ 
Vinduerne  hleve  indslaqne,  uvifi 
ja  lasak  cuvkkijuvvujegje. 

Indslaaen,  s.  cuvkkim. 

Indslutnre,  v.  1,  nokkat,  noki 
goattet;  oaddat^  oaddasgoattet,  nt 
det  indre  Liv  begynder  at  ville  ii 
slumre,  go  dat  siskeldes  æliem  ai^ 
nokkagoattet,  oaddastuvvamen  læ. 

Sv.  nokketet,  nokketacet. 

/w  dslumren,  Indslumring, 
1,  nokkam;  2,  oaddam. 

Indslutte,  v.  1,  armastet; 
mastet;  2,  gærdostet;  3,  davkl 
indshit  mig  i  dit  Hjerte  og  i  d 
Bønner,  davka  muo  vaibmosad 
rokkusidad  sisa;  4,  sisabigjat,  M 
deren  blev  indsluttet  i  Fangehu. 
sorbmijægje  giddagasa  sisa  bigjuj 
vui;  5,  birraslattet,  JSyen  I 
indsluttet  a/' Fienderne,  gavpug  1 
rastattujuvui  vassala3ain. 

Jndslutning ,  s.  1,  armastæbr,ij 
irmastæbme;  2,  gærdostæbme;  ^ 
davkkam;  4,  sisabigjam;  5,  birrastij 
tem.  j. 

Indslynge,  v.  sisabalkestet,  if 
indslyngede  Sten,  sisabalkestuv^É 
gædgge.  lg 

Indslænge,  v.  sisasuppit,  m 
indslængte  Tøi,  dak  sisasuppijuv^U 
galvok. 

Indsmigre  sig,  v.  njal.ji 
njuofcamin  sardnot.  ' ' 

Sv.  leppotet,  han  vil  indsmigre  jjjf 
hos  dig,  to  leppotet  sita. /wrf5mi*yr«- 
de,  leppotakes,  leppoleje. 


nd 


smigre  n 


323 


li  dl 


i  Jlndsmifjren,  s.  njalgga  njuof- 
[camin  sardiiom. 

Indsmugle,  v.  suollet  sisabuftet. 

Indsmxigliuf],  s.  suolemes  sisa- 
buftem. 

'  Indsnige  sifj,  v.  sisacagTjat;  iiirf- 
snige  Tarer,  siiollel  sisabuftet  galvoid. 
I    Sv.  sisacagqet. 

I  Indsnigen,  s.  i,  sisacagr|am; 
2,  suolle  sisabuftem. 

Jndsnit,  s.  1,  cække;  3,  cækka- 
j5tak;  3,  cækkaldak.  Skjære,  hugge 
Jndsnil,  cækkastet. 
i  Sv.  cekke.  Fuld  af  Indsnit^  sin- 
iSer,  et  Renore  med  mange  Indsnit, 
Shaar,  sinser  pelje,    Cekkestel. 

Indsnøre,  \.  garrat. 
I    Sv.  karet. 
'    Indsnøring,  s.  garram. 

In  d sov  lic,  v.  oaddat. 

Sv.  odajet. 
I    Inds ovnen,  s.  oaddam. 

Jndsprængt,  adj.  girjai. 

Jndspærre,  v.  se  indelukke. 

Indstifle,  v.  i,  asatet,  de  første 
Fester,  som  indstiftedes  i  de  kristne 
'Uenigheder,  dak  vuostemus  basek, 
nak  asatuvvujegje  kristalas  særvve- 
joddidi. 

Sv.  i,  sispiejet;  2,  laget. 
*  Indstiftelse,    s.    i,    asatæbme; 
J,  asalus,    Nadverens    Indstiftelse, 
^asse  mallasi  asatus. 

Indsiilte,  v.  1,  bigjat,  vi  ind- 
'tiUe  det  til  hans  Tgkke,  su  arvva- 
ussi,  arvvalusa  vuollai  mi  dam  bigjap; 
J,  arvvalet,  indstilles  til  et  Embede, 
irvvaluvvut  fidnoi ;  3,  vippadet;  4,  mar]- 
l|edet,  (jidsætte^  indstille  en  Sag,  ašše 
ippadet,  maqqedetj  5,  indstille  sig, 
toallet;  6,  divvot  jecas,  indstille  sig 
il  bestemt  Tid  og  Sted,  boattet,  je- 
i:as  litto  aiggai  ja  baikkai  divvot. 

Sv.  i,  nakkelet;  2,  piejet;  3,  tassa 


potet;  4,  stædes  orrot;  5,  marjotet; 
6,  orrot  pajet. 

Indstilling,  s.  1,  bigjam;  2, 
arvvalæbme;  3,  vippadæbme;  4,  maq- 
qedæbmej  5,  boattem^  6,  divvom. 

Indstrømme,  v.  1,  sisagolggat, 
Våndet  kom  indstr ømmende,  cacce 
bodi  sisagolggamen;  2,  sisagurggalet, 
Folket  kom  indstr  ømmende,  olbmuk 
botte  sisagolggamen,  gurggalæmen. 

In  dst  røm  men,  Indstrømnhig,  s. 
i,  sisagolggam;  2,  sisagurggalæbme, 
Fiendernes  store  3Iængde  og  uop- 
hørligc  Indstrømmen,  cudi  stuorra 
ædnagvuotta  ja  hæitekættai  sisagurg- 
galæbme, golggam. 

Indstyrte,  v.  \,  ædnami  gaccat, 
de  indstgrtede  Bygninger,  dak  æd- 
nami gaccam  viesok;  2,  sisafallit, /taw 
kom  i  største  Hast  indslyrtende, 
son  bodi  stuorramus  hoapost  sisafal- 
lijægje. 

Indstyr tn ing, s.  ædnamigaccam. 

Indstændig,  adj.  1,  anger;  2, 
njuoras,  indstændige  Bønner,  angeris, 
njuoras  rokkusak^  3,  cavgad. 

Sv.  \,  nannos;  2,  cauk;  3,  corg, 
corges. 

Indstændigen,  adv.  l,angeret; 
2,  njuorasetj  3,  cavgadet. 

Indstændighed,  s.  1,  anger- 
vuot;  2,  njuorasvuot;  3,  cavgadvuot. 

Indstænge ,  se  indeslcenge. 

Indstævne ,  v.  stevnit. 

Sv.  stebnet. 

Indstævning ,  s.  stevnim. 

Indsuge,  v.  1,  njammat.  Sukkeret 
indsnger  Våndet  og  opløses  derved, 
sukkar  njamma  cace  ja  dago  boft 
suddaj  2,  harjetet  aldsis,  indsuge 
Fildfarelser,  boasstovuodaid  aldsis 
harjetet,  boasstovuodaidi  jecas  har- 
jetet; 3,  harjanet,  boasstovuodaidi 
harjanel. 


ndsugning 


324 


Indtryk 


Indsugyitng,  s.  1,  njammam;  2, 
harjetæbme;  3,  harjanæbme. 

Indsvinde,  v.  \,  nokkat,  nokka- 
goattet,  nokkamen  læt;  2,  iiccanet; 
3,  gæppanet;  4,  indsvtaidne  lutider, 
se  indfalden. 

Sv.  1,  nokket;  2,  uccanet;  3,  vad- 
nonet. 

Indsvindinfj,  s.  1,  nokkam;  2, 
uccanæbme?  3,  gæppanæbme. 

Indsvøbe,  v.  giessat. 

Indsvobtiin(jf,  s.  giessam. 

Indsynke,  v.  d,  vuogjot*,  2, 
vuollanet,  Grunden  er  indsjimken, 
viioddo  vuogjom,  vuollanam  læ^  3, 
iiarvodet,  Anstiflel  er  indsjunket, 
niuodok  læk  narvodam. 

Indsynknin(] ,  s.  1,  vuogjom; 
2,  vuoUanæbme;  3,  narvodæbnie. 

Indscetie ,  v.  1,  bigjat,  sisa- 
bigjat,  indsætle  Finduer,  Folk  i 
Fienysel^  i  Emheder,  til  Arvincfer, 
lasaid,  sisabigjat,  olbmuid  giddagassi, 
fidnoidi,  arbbijægjen  bigjat. 

Sv.  piejet. 

Indsættelse,  s.  bigjam,  hans 
Indsæltelse  i  Embedet  forecjik  idag, 
su  bigjujubiue  fidnoi  saddai  odna. 

Indso,  s.  1,  javrre;  2,  el  lille 
Fand,  luobbal.  Anse  for  Sø,  javr- 
raset. 

Sv.  1,  jaure;  2,  vuogrjajavrrc;  3, 
jarq. 

Jndtnge,  v.  i,  valddel,  Banden 
har  indtaget  Farene,  vanas  valddam 
læ  galvoid-,  indlage  Medisin,  dalkas 
valddet ;  indlage  ens  Plads,  guoimcs 
saje  valddel ;  indlage  Lande  og  Fæst- 
ninger,  ædnamid  ja  ladnid  valddet; 
2,  vuoittet,  hati  indlager  alle  Men- 
nesker ved  sin  Godmodighcd,  buok 
olbmuid  son  vuoitta  su  buorrelundu- 
lašvuoda  boft;  3,  indlage  Plads, 
goadnjedet;  se  videre  nnder  Ordet 
Plfids\    4,  være    indlagen  a  f,    i  sig 


selv,  jesjeOas  rakistet,  rakistægje  læ 
aive  jecas  miela  mield  aiggo  ælb 
Indtages,  vuoitatallat. 

Sv.  valdet.  Indlages  af  Kjærli 
hed,  topctet. 

Indlagelse,s.  valddem ;  2,  vuo 
tem.    Vuoitatallam. 

Jndtagelig,  adj.  1,  valdetatt 
2,  være  indtagelig,  valddemest  la 
ikke  er  det  Land  indlageligt,  i  k 
dat  ædnam  valddemest,  valdctati 
Valddetaltamvuot. 

Indtegne,  v.  callet,  er  n 
Navn  indtegnel  i  Bogen?  lægo  m 
nabma  girjai  callujuvvum? 

Indtegnelse,  s.  callem. 

Indtil,  præp.  og  conj.  1,  ragj 
jeq  opholder  mig  her  indtil  Ting, 
digge  ragjai  dast  læm;  lige  imV 
denne  Dag,  gidda  odnabæive  ragj; 
2,  vuollai,  vi  slode  i  Vand  til,  ind'. 
Halsen,  cacest  cuojoimek  cæpi. 
vuollai;  /  have  ikke  staaet  im\ 
indtil  Blodet,  æppet  di  læk  gidi 
varai  vuollai  vuosstaicuo35om^  . 
dassaci,  indtil  du  bliver  tiljord  icjjt, 
dassaci  go  ædnamen  don  fast  saddi,; 
fra  det  han  kom  indtil  han  reis, 
dam  rajast  go  bodi  dassaci  go  vulji; 
4,  indtil  videre,  vuost,  det  kan  bin 
indtil  videre,  assta  vuost  orrot. 

Sv.  1,  tan  rajai;  2.  tassa  koj  » 
itidtil  Blodet,  kit  varrai;  4,  inti 
Ferdens  Ende,  kit  væralden  nokkei > 

Indtog,  s.  sisamannam,  nlnll.^ 
Mennesker  havde  samlet  sig  for  t 
se paa  Indtoget,  lokkamættom  olbiri 
coagganam  legje  sisamannam  oaidn, 
gæccat. 

Sv.  sisacagqam. 

Indtryk,  s.  1,  sisaciggidæbri, 
for  at  {die  kunde  erholde  Indlrykk\t 
vai  buokak  o^usi  sisaciggidæme;  cij- 
gidæbme;  hans  sidste  Ord  gjot'^ 
og  efterlodc  et  dybt  Indtryk  i  Iljet  t 


ndtryk 


325 


Indti 


og  i   SJælen,    su    maqeniUs    sanek 

ciegqales  ciggidæme  dakke  ja  gudde 

vaibnioi  ja  sielloi;   2,  cieggani,  sisa- 

cieggam,     tnan    saa    Indtrijkket    af 

hans  Fod  i  Sneen,    cieggain,  ciggi- 

dæbme    muottagi    su    juolge   manriel 

oidniijuvui;    2,  dovddo.     Gjøre  Ind- 

iryk,    cieggat,   for   al   Ordet  kunde 

(fjøre    Indtryk    hos    alle,    vai   sadne 

buokai    sisa   ciegasi;    naar  jeg  ofle 

,  hører    det  da  gjør  det  Indlrgk,   go 

davja  gulam  de  ciegga.  Ciegatet. 

I     Indtrykke,  v.  1,  coakkai-,  sisa- 

I  dæddet,  indtrykke   et  Mærke  paa,   i 

noget,  mærka  masageii  sisadæddet;  2, 

coakkai-,  sisadæfcot;  3,  sisabakkit. 

i     Sv.  1,  sisacuorget;  2,  sisatæpcet. 

)     Indirykning,  s.  4,  sisadæddem^ 

12,  sisadæfcom;  3,  sisabakkim. 

'     Jndtræde,  v.  1,  loaidestet,  sisa- 

!  loaidestet,    da   han   var  indtraadt  i 

Huset,  go  viessoi  sisaloaidestam  læi; 

indtræde   i  en  ny  Stilling   oq  i  nye 

Forbindelser  og  Forholde,  odda  dillai 

ja  odda    oftvuodaidi  ja  gaskvuodaidi 

I  loaidestet  j  2,  sisalavkkit^  3,  boattet; 

1 4,  algget,   Vinteren   med  sin  Kulde 

!  og  Sne    er  nu  indtraadt^    dalvve  læ 

dal  boattani,   alggain  coaskemines  ja 

imuottagidesguim;  5,  sisa  va33et;  6, 

se  indtræffe. 

.  Sv,  1,  sisloidet,  sisloidestet;  2, 
ksislavket;  3,  sisva3et. 
r  Indtrædelse,  s.  1,  sisaloaide- 
islæbme,  hans  Indtrædelse  i  Ægte- 
istanden,su  loaidestæbme  naittusdillai; 
>2,  sisalavkkim }  3,  boattem;  4,  alggo, 
salggam;  5,  sisa  va33em. 

Indtræffe,  v^.  1.  joavddat,  un- 
dertiden indlræffer  det,  som  man 
drømmer,  muttomin  joavdda  dat,  maid 
'  olmus  njiegad;  han  kommer,  han  er 
endnu  ikke  indtruffet,  boattemen  læ, 
i  vela  joavddam;  Tiden,  da  man, 
da  det  skulde  indtræffe  er  allerede, 


joavddam  aigge  jo  læ;  en  besynder- 
lig Begivenhed  er  indtruffet,  erinoa- 
mas  dappatus  joavddam  læ;  2,  sad- 
datj  3,  dappatuvvut. 

Sv.  1,  losketet,  det  indtraf  som 
jeg  sagde,  loskeli  kokte  jættibj  2, 
joutet. 

Indtrænge,  v.  1,  sisanaggit;  2, 
sisabakkit,  indtrænge  sig  i  et  Em- 
bede,  i  et  Samfund,  fidnoi,  særvvai 
jecas  naggit,  bakkit;  3,  boattet,  ilfts- 
modet  vil  undertiden  indtrænge  sig 
iblandt  os,  hærdotesvuotta  vigga  mut- 
tomin min  gasski  boattet.  Være  ind- 
trængende,  indtrænge  sig,  basstet. 
Som  er  indtrængende,  basstel,  din 
Bøn,  flin  Tugt  er  mere  indtrængende 
end  vor^  du  rokkussad,  du  bagadæb- 
mad  bassta  æmbo,  bastelabbo  læ  go 
min;  en  indtrængende  Tale,  Kulde, 
basstelis  sardne,  coasskem.  Basste- 
let,  han  bad  ømt  og  indtrængetide, 
njuoraset  ja  basstelet  son  rokka- 
dallai.  Basstelvuot,  hans  Formanin- 
(jer  have  en  indtrængende  Egenskab, 
Kraft,  su  ravvagin  galle  basstelvuotta, 
basstelis  fabmo  læ.  Gjøre  indtræn- 
gende, bastetet.  Tro,  Haah  og  Kjær- 
li(/hed  (jjøre  Bønnen  indtr(engende, 
ossko,  dorvvo  ja  rakisvuotta  rokkusid 
bastetægjek  læk.      Sv.  sisanagget. 

Indtrængen,  s.  4,  sisanaggim; 
2,  sisabakkim.  1,  Basstem,  basstem- 
vuot;  2,  basstelvuot. 

Indtvinge,  v.  1,  sisanaggit;  2, 
sisabakkit,  indtvinge  noget  medMagt, 
vægald  maidegen  sisabakkit. 

Indtægt,  s.  boatto,  liden  Ind- 
t(egt  for  delte  Hus,  uccan  boatto  læ 
dam  viessoi. 

Sv.  1,  vidnek;  2,  auke. 

In dt orres,  v,  1,  dussengoikkotj 
2,  coakkaigoikkot. 

Indtørring ,  s.  4,  dussengoik- 
kom;  2,  čoakkaigoikkom. 


Indundcr 


326 


nd  vortes 


Jyidunder,  præp.  og  adv.  i,  vuol- 
lai;  2,  vuold. 

Sv.  i,  vuolai;  2,  vuolen,  viiolesne. 

Indvaanev,  s.  1,  asse;  2,  orro; 
3,  olmuš,  Bl/ens  Indvuanere,  gavpug 
assek,  orrok,  olbmuk. 

Sv.  viesat. 

IndvarslCj  v.  1,  sisagoccotj  2, 
stevnit, 

Indvarsling,  s.  1,  sisagoccom; 

2,  stevnim. 

ln  dv  ende,  v.  1,  vuosstaicælkket, 
jeg  har  Intet  herimod  at  mdvende^ 
i  must  læk  mikkege  cælkkamussan 
dam  vuosstai;  2,  vuosstainaggo talla t. 

Sv.  1,  svikkestet;  2,  raolkot;  3, 
vuoste  haleb  takket. 

Inndvcndin g,  s.  1,  vuosstai- 
sadiie;  2,  vuu^stainaggotallam. 

Jndvendig,  adj.  1,  siske;  2 
siskasj  3,  siskeldes,  den  indvendige 
Beklædniug, siskeldes  skoadestæbme. 

Sv.  1,  sisnjeldes,  sisneldes;  2,  sis- 
nelas. 

Indvendigen,  adv.  siskeld. 

Indvie,  v.  1,  basotet;  2,  vihhat, 
vihatet,  indvies  til  Præst,  basotuv- 
vut,  vihhatuvvut  pappan;  3,  rislaSet, 
indvie  et  Tempel  til  Herrens  Tje- 
neste, rislaset  tempal  liærra  balvva- 
lussi. 

Sv.  1,  ailestet;  2,  passentakkct;  3, 
viget. 

Indvielse,  s.  1,  basotæbme;  2, 
vihham,  vihhatæbme;  3,  rislasæbme. 

Indvihle,  v.  1,  sisagiessat,  det 
var  indviklet  i  Lærred,  sisagissu- 
juvvum  læi  line  sisa;  2,  sorrat,  hvor- 
for indvikler  du  dig  deri,  i  en  dig 
uvedkommende  Sag?  manen  sorak 
don  jeccad   dasa,    dunji  arnas  asSai? 

3,  bodnjat;  4,  roakkasattet;  5,  dar- 
vitet.  Indvikles,  indvikle  sig,  i, 
sorrut,  lienene  indvikle  sig  i  Tøm- 
mency  hærgek  sorrujek  lavci  gasski; 


2,  darvvanet;  3,  roakkaset,  indvikle 
de  i  Synder,  suddoidi  sorrum,  darv 
vanam,  roakkasam;4,  bonjadet.  Ina 
viklet,  bodnjai,  en  indviklet  Sag  e 
delte,  bodnjas  asse  dat  læ. 

Sv.  1,  kæselet;  2,  vautetet.  l,Vau 
tet;  2,  vebjet,  Fisken  indvikler  si 
i  Garnet,  quele  vauta,  vebji  verbma 

Indvikling,  s.  1,  sorre,  sorro 
2,  bodnjaivuot.  i,  Sisagiessam;  ', 
sorram ;  3,  bodnjam ;  4,  roakkasatten;, 
5,  darvitæbme.  1,  Sorrum;  2,  darv 
vanæbme;  3,  roakkasæbme;  4,  bonja 
dæbme. 

Indvilge,  v.  miedetet. 

Indvilgning,  s.  miedetæbme. 

Indvirke,  v.  se  virke. 

Indvold,  s.  siskelus;  forskjellig 
Dele  af  Indvolde  ere:  1,  calmasj  ' 
cæfs,-  3,  duodkke;  4,  dogge ^  5,  lag 
ga;  Q,  Indvold  i  Fisk,  sloakke.  Uo 
tåge  Fiskenes  Indvolde,  rense  Fisl 
slokkit. 

Sv.  1,  sisnjelahah-,  2,  sappus,  ; 
Kreaturernes  Indvolde.  Fiske im 
vold,  njovo;  njovolak. 

Indvortes,  adj.  1,  siskeldes,  m< 
vortes  Krige  og  Uroligheder  i  Rige 
siskeldes  soadek  ja  rafhelesvuode: 
valddegodde  sist;  det  indvortes  Met 
neske,  siskeldes  olmus;  2,  vaibm^ 
Jeg  er  syg  indvortes,  vaimost  buocan^ 
i  Førstningen  fik  jeg  en  Feil  im 
vortes,  algost  saddai  vikke  vaibmo 
at  føle  en  indvortes  Uro  og  Fryg 
vaimost  rafhetesvuoda  ja  balo  dove, 
dat.  , 

Sv.  i,  sisnjeldes;  sisneldes,  sit 
njeldes  almas;  2,  sisnelas;  3,  vaim 

Indvortes,  adv.  1,  siskaldasa^ 
indvortes  Ler,  tidvortes  Kobber,  s:\ 
skaldasat  lairre,  olgoldasat  væikk»! 
2,  sist;  3,  vaimost. 

Sv.  1,  sisnjeld;  2,  siste;  3,  va, 
mosnc. 


I  n  d  v  æ  v  c 


327 


Intet 


Jndvæve,  v.  goddet,  sisagoddet. 
i[     Sv.  siskodet. 

\}     Jndvævning,  s.  sisagoddeni. 
1}     Indøve,    v.    harjetet.      Jndoves, 

I  harjanet. 

I     Indøvelse,    s.    1,    harjctæbme. 

\  Harjanæbme. 
i(     Ingen,    adj.    1,   i   offage,   for  at 

\  Inqen  skal  komme  i  Forleqeuhed, 
arnas  saddathættaiduvvutoftage;  m</e« 

<  i  denne  By  er  i  Skat,  i  agtege  dam 
sidast   læk   værost;    han   har  ingen 

'  Bom,  i  læk  sust  oftage  manna;  2,  i 
guttege;  3,  i  gige-,  4,  i  guabbage  o: 
ingen  a  f  to,  ingen  af  de  io,  i  guabba 
sodniist;  5,  i  maggarge,  vare  der 
endnn  Folk?  nei,   ingen,  legje  vela 

'olbinuk?  æi  maggarge 5  6,  i  mige;  7,  i 
mikkege,  intet  3Ienneske,  i  mikkege 
olbmuid;  der  er  ingen  Fare,  i  læk 
mikkege  hedid^  der  gives  intet  bedre 
Middel,  i  læk  mikkege  biioreb  gask- 
omid;  ere  der  nogle?  ingen,  lækgo 
olbmuk?  æi  makkegen;  8,  i  moftege, 
derfor  er  intet  Raad,  aldeles  intet, 
dasa  i  læk  mikkege  radid,  i  moftege; 

'han  gjdr  intet  Ondt,  i  daga  bahaid, 
i  moftege  j  8,  i  væhage,  der  er  ingen 

•Hjælp,  i  læk  vække,  i  væhage. 
Sv.   1,   i  aktekj    2,  1  kuttek;    3,  i 

:kobbok;  4,  i  kæke. 

1  Ingenlunde,  adv.  1,  i  eisigenj 
2,  i  ollinge;  3,  i  obbage,  jeg  kommer 
ikke  til  Tingtiden,  aldeles  ikke,  in- 
genlunde, im  joavda  diggeboddi,  im 
obbage,  im  eisigen;  5,  i  gudege 
lakkai. 

Sv.  1,  i  encik;    2,  i  lodnek;    3,  i 
quosto;  4,  marjeb. 
\\    Ingensinde ,   adv.  i  goassegen. 

I    Sv.  i  kossck. 

i  Insekt,  s.  1.  Insekt;  2,  divras. 
Følgende  ere  Navne  paa  nogle  In- 


sekter: i,  sakke;  satkke;  2,  boro; 
flyvende  ere:  3,  laiifca ;  4,  liddan; 
5,  gaces;  en  krylende:  6,  botbolkan; 
under  Slenene,  i  Strandbredden  fin- 
des:  7,  hir;  8,  hurrak;  9,  us,  ussa; 
ussek. 

Ingensteds,  adv.  1,  i  gosagen; 
2,  i  goggoge;  3,  i  gudege  baikkai, 
jeg  gaar  ingensteds  hen,  im  gosagen, 
im  goggogen,  im  gudege  baikkai 
vuolge;  4,  i  gostegen;  5,  i  goggo- 
gen; 6,  i  gudege  baikest,  han  er 
overalt  og  ingensteds,  juokke  baikest 
læ  ja  i  gostegen,  i  goggogen,  i  gu- 
dege baikest. 

Ingenting,  s.  1,  i  mikkege;  2, 
duSse;  dusSevuot,  hold  op  at  frygte 
for  Ingenting!  hæite  erit  duSšin  bal- 
lamest! 

Intet,  adj.  se  ingen. 

Intet,  s.  1,  i  mige;  2,  i  mikkege, 
af  lutet  skabte  Gud  Verden,  i  mast- 
egen  sivnedi  Ibmel  niailme;  noget 
er  bedre  end  Intel,  uccanas  buoreb 
læ  go  i  mikkege;  han  gider  Intet 
bestille,  i  vissa  maidegen  fidnoset; 
at  holdes,  agtes  for  Intet,  i  manenge 
lokkujuvvut,  adnujuvvut;  2,  dušše, 
dušsevuot,  agtes  for  Intet,  duššen 
adnujuvvut ;  det  bliver,  gjiires  alt  til 
Intet,  dat  buok  dakkujuvvu,  sadda 
dussen,  duSsevuottan;  at  blive  vred 
for  Intet,  aive  dusse  ditti  sultat; 
sammenligner  eders  iudbildle  Noget 
med  eders  virkelige  Intet!  værde- 
dækket  din  gaddujuvvum,  oalgotuv- 
vum  maidegen  din  duodalas  duSsevuot- 
tan! 3,  for  Intet,  laihas,  I  have  an- 
nammet det  for  Intet,  giver  det  for 
Intet!  laihas  di  dam  oa330m  læppet, 
addet  maida  laihas!  4,  nutta,  jeg  fik 
Bogen  for  Intet,  nutta  girje  033um. 
Anse  for  Intet,  dussaset.  Blive  til 
Intet,  dussat.  Gjøre  tillntet,  dussadet. 


Intet 


328 


Is 


Sv.  i,  i  mige,  jeg  vil  Intet  have 
af  di(j,  ib  mabke  tuste  sita  j  2,  tosse, 
fljore  til  Intet,  i  manneken,  tossen 
takket.  1,  nauta;  2,  nauk.  Tossanet; 
dit  Ønske  blev  til  Intet,  toššani  to 
toivotes.    ToSsetet. 

In  tets  i  fl  ende ,  intetbetydende, 
adj.  dussalas,  intetsigende,  intetbety- 
dende  Løfter,  dussalas  loppadusak. 
Dussala^gat. 

Intetsigenhed,  s.  dussalasvuot. 

Ir,  s.  gim. 

Sv.  kime. 

Irettescette,  v.  1,  væratet,  noor 
jeg  skulde  bære  mig  galt  ad,  da  skal 
du  irettescette  mig,  go  jalasim  de  gal- 
gak  don  væratallat  muo;   2,  guoccot. 

Sv.  1,  kaiccolet;  2,  særgotj  3, 
cecastattet;  4,  sneitet. 

lrettesættelse,sA,  væratæbme; 
væratus,  Straffe  og  Irettesællelser, 
rangastusak  ja  væratusak;  2,guoccom. 

Irre,  v.  l,gibmot,  Gryden  irrer, 
ruitto  gibmo ;  2,  russtot,  om  Metal. 
Gimodet,  Gryden  irrer  Maden,  ruitto 
gimod  borramus. 

Sv.  kimot;  kimotakes,  o:  som  let  tager 
Ir. 

Irre,  v.  cajadet,  cajadaddat,  irre 
om  i  Miirket,  cajadaddat  sævdnjaden; 

2,  ægjet;  3,  mæddet. 

Sv.  1,  cajanet;   2,  poitot  mannet; 

3,  ejet;  4,  meddet. 

Ir  r  ing,  s.  1,  cajedæbme;  caja- 
daddam;  2,  ægjem;  3,  mæddadus. 

Is,  s.  i,  jer],  Baaden  kom  i  Isen 
og  frøs  fast  i  Isen,  xanås  saddai  jeqa 
duokkai  ja  jegrii  galmi ;  Isen  er  endnu 
ikke  sikker,  den  bærer  endnu  ikke, 
jer]  i  læk  vela  nanos,  i  vela  guode;/?rt«- 
den  er  kommet  ind  i  Isen,  vanas  læ 
saddam  jeqa  duokkai;  2,  glat  Is, 
galja,  galjak,  galjem,  alle  Soerne 
staa  i  Is,  javrek  buok  galljamestj 
han  gjorde  Vei  paa  Isen,  ratid  da- 


gai  galjami^  3,  Is  i  Have  og  Fjord* 
ate,   han  gled  i  Isen   og   druknedt 

altami  calgai  ja  hævvani;  4,  ny,  tyn 
/SjSpield,  spielle,  den  ny  danne  de, tyna 
Is  skjærer  Renens  Fødder,]ei\a  spill 
cuoppa  hærge  julgid;  5,  njoadd( 
den  tynde  Is  er  endnu  ikke  fa, 
frosset,  njoadde  i  læk  vela  galbmon 
6,  Vand,  der  er  kommet  op  paa  de 
a  f  Sne  nedtrykte  Is  og  som  er  frosst 
til  Is,  askas ;  forfærdelig  lange  I 
strækntnger,  birbmad  gukka  askasal 
saadant  Isvand,  askas  cacce;  7,duoll 
8,  njavatak,  naar  der  er  glat  j 
under  Sneen,  go  galjam  læ  muotta 
vuold  dat  læ  njavatak 3  9,  Is  pc 
Marken  at  Renen  ikke  kan  komit 
til  Mosen,  cuokke;  10,  cuoje;  1 
vuo33e;  12,  bul^je,  tyk  Is  paa  Ba. 
keskraaningen,  assas  bul^^e  viltes 
13,  skilcce,  paa  Træerne  er  1 
muorain  læ  skilcce-,  14,  hulls,  roavl 
ko,  jeqaroavkko;  15,  flydende  1 
Isstykker,  balddo  ;  fuldt  a  f  fly  dem 
Is,  baldoi;  baldolagai;  16,  Is  pi 
Fe/en,jolak5  17,  skoavdde.  Iset,  so 
har  Is  i  sig,  1,  jegqi,  iset  Fan^ 
Isvand,  jegqis  cacce;  2,  vuosji. 
iset  Mark,  vuo3as  ædnam;  3,  buol[, 
lai,  en  iset Baad,]mo\^as  vanas.  Fry 
Is,  blive  til  Is,  i. ']egf]Oi,  Sneen  v, 
blevet  til  Is  i  Slæden,  odda  vas 
legje  jegriom  geresi;  2,  galljat,  pt 
Elven  er  blevet  glat  Is,  jokka  ga, 
jai;  galjasmet;  3,spielddot;  4,suossi 
Elven  overdrages,  belægges  med  tyi, 
Is,  dædno  spielddo,  suossa;  5,  a 
kastet,  det  paa  den  tilfrosne  i: 
opkomne  Vand  er  allerede  blevet 
Is,  askastuvvum  jo  læ;  6,  cuokk" 
Jorden  overdrages  med  Is,  ædns 
cuokko;  7,  bul330t,  Baaden,  Slæd 
bliver  iset,\anas,  gerisbul^jo;  Vi- 
duerne  ere  belagte  med  Is,  ere  i' 
frosne,  lasak  bul^^om  læk ;  der  fryi ' 


I 


l! 


329 


I  s  t  e  cl  c  t 


Is  laiiffs  med  Strandkanten,  bul330 
■javrregadde  mietta;  8,  skilcčot;  9, 
vuo350t;  iO,  galbmot;  M,  skuovddot; 
12,  njoddot;  13,  coddot;  14,  baldo- 
del.  Brinfie  tit  at  blive  Is,  foraav- 
sage  at  Våndene  Itefjfje  sig,  fryse 
til,  1,  jegriadet;  jegqaldattet;  2,  gal- 
Ijasmattet^  3,  Vinden  gjorde  Isen 
glatpaa  Elven,  bieg  galljasmatti  joga; 
'4,  njoaddodet;  5,  coddodet;  6,  skil- 
codet;  7,  cuokkodet;  8,  bulsodet;  9, 
vuo3odetj  10, baldodattet,  denstærke 
Blæst  har  forvandlet  Isen  til  fhjdende 
Isstykker,  garra  bieg  baldodattam 
læ,  åtte  baldoi  baldoi  saddai.  u4nse 
Isen  for  nfarhar,  1,  jer]a5et;  2,  as- 
'iaset,  jeriasam,  aškašam  dago  mannat. 
Tri  for  Is,  1,  saqas;  2,  nalgas.  1, 
>aqasvuot5  2,  nalgasvuot.  Blive  fri 
^or  Is,  1,  sagr]at;  2,  nalggat;  nal- 
'^idet;  3,  maiccet;  maicidet;  macca- 
let;  4,  liessot.  Gjore  fri  for  Is, 
\,  sagnadet;  saqastet;  2,  nalgadet; 
'],  maicadet;  maicadattet;  maicca- 
lattet;  4,  liessodetj  liesotet. 
'  Sv,  1,  jægria,  paa  en  Nats  Is  skal 
nan  ikke  vove  sig,  akta  ijasas  jægr|i 
kalka  almas  jalostalletj  2,  bar  Is, 
';arg;  3,  vuo33a;  4,  skilcce;  5,  hul 
Is  ved  Strandbredden,  rouro;  6, 
luop,  suopem,  O:  Isbro,  Snedrive  over 
^n  Bæk;  7,  cuoke.  1,  Jægrias; 
ægqos;  2,  selle.  1,  Jægqot,  Ærene 
■dive  isede,  airoh  jægqoh;  2,  vuo330t; 
%  skilcot;  4,  pulcot;  5,  baddet;  6, 
^uokot. 

Isammen,  adv.  se  sammen. 
\  Isbile,  s.  Sv.  carfo. 
'  Isbjerg,  s.  jegqavarre. 
'■   Isbræ,  s.  jække,  en  stor  Isbrce, 
stuorra  jække. 

tse,  v.  jeqa  cuoppat,  raigedet, 
^se  et  Skib  ud,  čuppujuvAum  jegrja- 
■aige  mield  skip  olgusbuftet. 


Isning,  s.  jer]acuoppam,  raige- 
dæbme. 

Is  f  lage,  s.  balddo. 

Isfri,  adj.  i,  nalgas,  Elven,  Fjor- 
den  er  isfri,  nalgas  læ  dædno,  vuodna; 
2,  suddes.  1,  nalgasvuot;  2,  suddes- 
vuot. 

Isgarn,  s.  juoqaS. 

Isenbod,s.i,  ruovddegavni  ailtc^ 
2,  ruvdi  aitte. 

Is  en  farve,  s.  ruovddeivdne. 

Isenkram,  s.  ruovddegavnek. 

Isenkræmmer,  s.  1,  ruovdde- 
gavnid-,  2,  ruvdid  vuovdde. 

Ishavet,  s.  jegrjaappe, 

Iskjænke,  v.  sisaleikkit. 

Iskjænkning,  s.  sisaleikkim. 

Islæt,  s.  avel. 

Sv.  1,  slive;  2,  vefte. 

Isne,  v.  jegqaldet,  det  isner  i 
Tænderne,  banek  jegrjaldek. 

Is  ne  ti,  s.  jegr]aldæbme. 

Isolere,  o.  s.  v.  v.  se  afsondre. 


I  so 


p,  s.  isop. 


Isprængt,  adj.  være  isprtengt 
hvid  og  graa,  guceat;  en  Ren  med 
den  Farve,  gucak. 

Isse,  s.  1,  oaivvecok,  fraHovedis- 
sen  til  Fodsaalen,  oaivvecokast  juolg- 
gevuoddoi;  Fjelddets  Isse,  duoddar 
cok;  2,  den  bløde  Isse  hos  spæde 
Børn,  sudde. 

Sv.  oivccok. 

Isslag,  s.  1,  coddo;  2,  coddalak. 

Ist  and,  adv.  se  under  Stand. 

Istandbringe,  v.  1,  doaimatet; 
2,  dakkujubmai  buftet. 

Istandbringelse,  s.  1,  doaiina- 
tæbme-,  2,  dakkujubmai  buftem. 

Istandsætte,  v.  1,  divvot;  2, 
buorredet. 

Istandsættelse,  s.  1,  divvom; 
2,  buorredæbine. 

I  stedet,  adv.  se  under  Sted. 


Istemme 


330 


I  s  I  e  mme  ,yAa\llogoal[ct,  istemme 
etl  Lovsang,  gitloslavllag  lavUogoattet; 
2,  micdetct. 

Sv.  1,  akteb  radeb  takket;  2,  akti 
læsketet;  3,  akta  haleb  adnet. 

Istemmelse,  s.  1,  lavllogoatlem; 
2,  miedetæbme. 

Ister,  s.  buoidde. 

Sv.  1,  puoitej  2,  lepsos. 

Isterhinde,  s.  lævsos. 

Istervom,  Islerbucf,  s.  Sv.  1, 
lepsos;  2,  puoitecoive. 

Især,  adv.  1,  sierranessi;  jesgut- 
teg  sierranessi  j  2,  erinoamacet. 

1  særdeles,  adv.  se  særdeles. 

I  tu,  adv.  cuovkas. 

I  tu  slaa,  v.  cuvkkit.  Iluslaas, 
cuovkkanet. 

I  tu  sl  a  aen,  s.  cuvkkim.  Cuovk- 
kanæbme. 

Iver,  s.  1,  ælljo;  ælljovuot;  2, 
ælsso;  ælssovuot;  3,  angervuot. 

Sv.  i,   tiioda;    2,  alvar,  alvarvuot. 

Ivre,  v.  1,  angervuodaiii,  garasct 
barggat,  viggat,  sardnot,  ivre  mod 
Druffkenskab,  garaset  jugisviioda 
vuosstai  barggat,  sardnot.  Ivre  sig, 
angeren  saddat. 

Sv.  æljetet. 

Ivr  en,  s.  i,  garraviggam;  2, 
garrabarggam ;  3,  angarsæbme;  4, 
anger  uss  am. 


Ivrig,  adj.  1,  anger,  ivri^  ef.' 
Penge  og  Ferden,  anger  nitti  » 
mailbmai;  2,  ælsar,  et  ivrigt  3Ii. 
neske,  ælsares  obiius;   3,   riesUilm  . 

Sv.  æljar. 

Ivrigen,    adv.     1,    angeret; 
ælsaret. 

Ivrighed,    s.    1,   angervuot; 
garraviggamvuot;  3,  ælsarvuot. 

Iværk,  adv.  se  under  Værk.' 

Iværksætte,\.i,  dakkujubma* 
2,  ollasubmai  buftet;  3,  ollasutfet; , 
dakkat,  iværhsætte  en  Beslutnl , 
arvvalusa  dakkat,  dakkujubmai  bufi . 

Sv.  1,  aiketet;  2,  takket;  3,  ole  •; 
4,  tillotet;  tilletallet. 

Iværksættelig,  adj.  i,  da|.- 
tatte;  dakkamlakkai;  2,  dakkujubmi-, 
2,  ollasubmai  buvtetalte,  buftem  1:;- 
kai,  buftemest  læt.  [ 

Iværksættelig hed,  s.  1,  dj- 
kamlakkaivuot;  2,  dakkujubmai  b» 
tamvuol.  : 

Iværksættelse,  s.  1,  dakk;i; 
2,  dakkujubmai-,  3,  ollasubmai  li- 
tem;  4,  ollašuttem.  , 

Iværksætter,  s.  1,  dakke;J> 
dakkujubmai-,  3,  ollasubmai  bul!; 
4,  ollasutte.  '< 

løinefaldende ,  adj.  se  ø/jt 
sgnlig.  | 


«ff« 


Jaa,  s.  «e  Lja, 

Ja,  s.  jE<  e«/e<  Udtryk  for  Ja 
haves  ikke  i  Sproget,  men  det  ud- 
trykkes  ved:  1,  hekræflende  al  qjen- 
tage  Spogsmaals  Ordet ;  kommer  du  ? 
Ja,  boadakgo?  boadamj  kon  du  tro! 
Ja,  malakgo  osskot?  matam;  2, 
aiggot,  C»t  ville)  vor  Tale  til  Eder 


var  ikke  ja  og  nei,  min  sardne  - 
gjidi  i  læm  aiggot  ja  i  aiggot j  i  hn 
var  ikke  fa  og  nei,  mett  i  ham  W 
ja,  su  sist  i  læm  aiggot  ja  i  aigi.ti 
mutto  su  sist  læi  aiggot;  3,  nani- 
vuotta,  alle  Forjætlelsernes  Ja  >$ 
Amen,  buok  loppadusai  nanosvu'» 
ja  amen;   4,  sige,  give  sit  Ja,  n  - 


331 


Ji 


idetet,  give  sit  Ja  og  3Iinde  til  iioget, 
iiiedetet  ja  niielastet  masagen;  b,faa 
fa,  miedetus  oa^Jot;  mit  Ja  er  saa 
jodl  som  haus  Nei,  nuio  aigg-oin, 
uiedctæbme  læ  niift  buorre  go  su 
jiettalæbiiie,  i  aiggom;  6,  vela,  Itan 
Cormanede,  ja  bad,  son  ravvi,  vela 
•okkadallai;  7,  galle,  7«  det  ev  sandt, 
æ  galle  diiot;  ja  visseligeu  kommer 
'eg,  boadain  galle  ainasrakkan;  8, 
)aic,  baicca,  ja  iiaar  jeg  kunde  ta- 
"et!  baicca  go  buvtasim  ballat!  8,  jo 
}e,  dersom  dog  Renene  vare  sam- 
We/  ja  da!  jos  hærgek  oft  sajest 
ifci!  jo  be  dalle! 

'  Sv.  1,  ima;  %,  hævi;  havi;  3,  paic-, 
I,  ja  vel,  kalle  puorest!  kalle  kalle. 
Sige  Ja,  1,  jakkot;  3,  metetet. 

Jabroder,  s.  ofteles  miedelægje. 

Sv.  jakoteje. 

Jage,  v.  1,  bivddet,  jeg  fiskede 
^*9  .i"fl^^^^>  oggiim  ja  bivddim;  jage 
:?fler  Forlxjstelser, havskudagaid  bivd- 
let ;  jeg  farer  ud  for  at  jage  efter 
iæl,  vuolggam  njurjid  bivdaset;  2, 
iiavddet,  efter  Ulv  otj  Fildren  kan 
hl  jage,  gumpe  ja  godde  oajok  navd- 
let;  idag  er  han  ude  at  jage,  od- 
iiabæive  bivddenien,  navddenien  læ; 
1,  oagotet,  Ulven  jacjer  efter  Hun- 
len, gumppe  oagot  bædnag;  oago- 
allat,  Hunden  jager  (loberj  efter 
^uglc,  bæn  oagotalla  loddid;  jage 
'lenene  ifra  Pladsen,  boccuid  siljost 
'agotallat;  4,  agjet,  jaqe  Folk  ifra 
'9*  agjet  olbiniiid  bagjelistes  erit; 
fa  begijndte  jeg  at  faa  Lgst  til  at 
age  ham  ud,  de  ajestuvvasgottim  su 
'Igus;  Fienderne  bleve  jagne  paa 
'lugt  og  ud  af  Byen,  vaššala§ak 
gjujuvvujegje  batarussi  ja  gavpugest 
rit;  5,  vuojetct;  6,  hoapotet,  du  he- 
fbver  ikke  at  jage  saa  stærkt  med 
1it  Arbeide,  ik  darbas  nuft  sagga 
oapotet  dubarggod;  7,  gaccat,  (ile) 


han  fog  afsted  det  meste  han  kunde, 
gacai  æneniusat  go  veji;  S,jageJIunde 
ud,  hutatet. 

Sv.  l,pivtet;  2,  tolvotet;  3,  veidet; 
4,  tuobbetet;  5,  skoget;  6,  hutatet; 
7,  aipetet;  8,  tuorpot. 

Jagen,  s.  1,  bivddem;  bivdda- 
sæbnie;  2,  navddemi  3,  oagotæbme; 
oagotallam;  4,  agjem^  5,  vuogjem; 
6,  hoapotæbme;  7,  doaradallam,  en 
saadan  Jagen  efter  Fornøfelser, 
daggar  havskudagaid  bivddem,  doara- 
dallam. 

Jagt,  s.  1,  bivddo;  bivddem;  2, 
navddem.  Hvor  ingen  Adgang  er 
til  Jagt,  bivdotæbme,  en  Egn,  hvor 
der  ikke  er  Adgang  til  Jagt,  biv- 
dotes  guovUo.  Mangel  paa  Adgang 
til  Jagt,  bivdotesvuot. 

Sv.  1,  pivfo;  2,  veidem. 

Jagt,  s.  jaft. 

Jagtfrihed,  s.  bivddemloppe. 

Jag  if  or  ordning,  s.  bivddem- 
lakka." 

Jammer,  s.  i,  vamotesvuot •,  2, 
moras;  3,  biekkom. 

Sv.  1,  vaive;  2,  muode. 

Jammerdal,  s.  moraslækkc. 

Jammer  ful  d,  1,  arkke;  2,  bie- 
gotatte,  e/i  jammerfuld  Begivenhed, 
arkis,  biegotalte  dappalus. 

Sv.  1,  vaives;  2,  muodelas. 

Jammerlig ,  adj.  1,  biegotatte; 
2,  moraslas;  3,  nævrre. 

Jammerlifjen,  adv.  biegotat- 
tam  lakkai. 

Ja  mm  er  I  i  g  he  d ,  s.  1,  morasvuot; 
2,  biekkomvuot,  3,  nævrrevuot;  4, 
fuodnovuot. 

Jammer  sang,  s.  biekkomlavl. 

Jammerskrig ,  s.  1,  biekkom- 
biskas;  2,  hæltebiskas. 

Jamre  sig,  v.  biekkot,  Barnet 
jamrede  sig,  da  det  fik  Bank,  manna 
biegoi  go  cabmatallai ;  han  bare  gru- 


332 


der   og  jamrer    sifj    over    sit    Ben, 

(]u55e  cierro  ja  juolges  biekko;  2, 
luoibtnat;  3,  fiioikkot,  jamrede  han 
sifi  ikke?  igo  fuoikkom?  Titbøjelifj 
til  at  jamre  sig,  biekkolas.  Biekko- 
lasviiot. 

Sv.  1,  piekot;2,  luojot;  3,  fiioiket; 
fuoikaset;  4,  vajetet. 

Jamren,  s.  1,  biekkom;  2,  luoib- 
mom;  3,  fuoikkom. 

Januar,  s.  i,  Januar;  2,  odda- 
jage  bæive  mannod. 

Jaord,  s.  miedetus;  miedetus 
sadne. 

Jeg,  pron.  pers.  1,  mon,  jeg  skulde 
reise  idag,  must  lifci  odna  vuolg^get; 
Jian  højer  sig  ikke  for  mig,  i  vuol- 
lan  munji;  kuns  vi  to,  moi  dusse 
guoft-,  2,  jeécam,  refl.  inf.  jeg  maa 
vogle  mig,  fertim  mon  jeccam  varotet ; 

3,  altlsim,  refl.  allat,  jeg  tog  mig  ikke 
Tid,  im  valddam  aldsim  dille*,  jeg 
sagde  man  ikke  skulde  give  mig 
Bogen,  gilddim  girje  aldsim  addemest; 

4,  aldam,  refl.  loe.  jeg  skulde  ikke 
nænne  at  bortfjerne  den  fra  mig, 
iin  raskasi  dam  aldam  erit  javkkadet; 
selv  er  jeg  syg,  buoccevuotta  læ  al- 
dam; 5,  jecainam,  refl.  com.  jeg  tog 
ham  med  mig,  valddim  su  jecainam; 
6,  -m,  pron.  suf.  jeg  tog  Byrden 
a  f  mig,  noade  bagjelistam  erit  vald- 
dim ;  jeg  folte  det  hos  mig,  luttam, 
duokkenam  dam  dovddim  7,  Ugger 
delte  pron.  i  Verbet,  jeg  var  kom- 
met, men  je  ff  hav  de  ikke  Tid,  legjim 
boaltet,  mutto  dille  mustilæm;  igaar 
kom  vi,  jifti  bodime,  bodimek;  8,  im, 
nægtende  Pron.  jeg  var  kommet, 
men  jeq  blev  ikke  frerdig,  legjim 
boattet,  mutto  im  gærggam;  vi  to  fryse 
ikke,  goalo  æm;  9,  amam,  meglende 
Pron.  jeg  maa  tåge  mig  i  Agt  at 
jeg  ikke,  for  at  jeg  ikke  skal  gaa 
labt,  fertim  jeccam  vutti  valddet  amam 


lappujubmai  saddatj  10,  mit  «Tei 
muo  ješječcam,  hans  eget  Jeg  er  ha 
kjærere  end  alle  andre  Menneskt 
su  jesjecas  sunji  rakkasabbo  læ  j 
buok  ærra  olbmuk;  min  Hustru  ' 
mit  andet  Jeg,  muo  bællalas  læ  m 
nubbe  mon,  muo  nubbe  ješjeccam. 

Sv.  mon-,  modn  o.  s.  v. 

Jern,  s.  1,  ruovdde;  2,  maldd 
3,  galddoruovdde ;  4,  det  skarpe  Jer 
hvorpaa  et  Jern  afliugges,  maittah 
5,  af  Jern  dannede  Redskah, 
ruovdek;  lægge  en  Forbryder  i  La- 
ker, værredakke  ruvdidi,  lakk  i 
bigjat;  7,  have  mange  Jern  i  lidt, 
ollo  assid  oftanaga  doaimatct.  i- 
slaa  med  Jern,  ruvddet.  Dræ'. 
med  Jern,  ruovdadet. 

Sv.  route.  Dræbe  med  Jern,  ro  • 
tåtet. 

Jernagtig ,  adj.  ruovddelagas 

Jernalder,  s.  ruovddeaigge. 

Jernarbeide ,  s.  ruovddcduog  . 

Jernbaand,   s.  ruovddegærd( . 

Jer nbe slag ,  s.  ruovddeskoadl 

Jernbeslaaet,  adj.  ruvdin  skt  • 
destuvvum. 

Jern  fang ,  s.  1,  ruovddegavn( ; 
2,  ruovdek. 

Jern  flid,  s.  vaibbamættom  sa^'- 
revuot,  barggamvuot. 

Jernhelbred,  s.  nanna  diervir 

j 
vuolta.  f 

Jern  klump,    s.    ruovddecoalli. 

Jer  nkr  am,  s.  ruovddegavnek' 

Jernkrampe,  s.  sinkkal.         i 

Jernmalm,  s.  malddo.  ' 

Sv.  1,  malm;  2,  mat. 

Jernplade,  s.  roavve.  ' 

Jernvarer,  s.  ruovddegalvok ' 

Jernstang ,  s.  oasser.  ' 

Jertegn,  s.  1,  oavddo;  2,  ibiri. 

Jisne,  v.  l,juogqat,  Trækjørvf 

jisne,  muorralittek  jugqekj    2,  ba*- 

gat,  baiggaset.    Lade  jisne,  juogr^ 


I 


333 


J  o  r  et  1  a , 


(let,  lad  ikke  Karret  jisne,  ale  juog- 
[nad  litte. 

!     Sv.  kingset.    Kingsetet,   ale   king- 
I  sete  kareb. 

I     Jisneti,  s.  1,  jiiogriani;   2,  baig- 
I  gam ;  baiggasæbme. 

Jissen,  adj.  juogqas,  jiiogrias 
læ  litte;  jorigas.  Jiiogqasvuot. 
f  Sv.  1,  kingses;  2,  kirok. 
}\  Jo,s.  i,  herom  gjælder  det  satnme 
f  svm  er  anført  om  Ja ;  gaar  du  ikke 
med  os?  jo,  ikgo  mana  migjidi  guoib- 
'men?  manam  galle;  2,  alma,  du  har 
jo  selv  tilladt  det,  alma  jes  don  læk 
'suovvam;  3,  jo  -  des,  made  -  dade, 
jo  uforstandigere  des  dristigere,  made 
ijallab  dade  jalob. 

'Sv.  1,  pe;  hau  er  jo  ddd,  jabmam 
pe  læ;  2,  hau,  ham;  3,  matte  -  tatte, 
jo  hurtigere,  des  hellere,  matte  riiabit, 
tatte  puorebut. 
Jomfru,  s.  nieid. 
Sv.  neita. 

Jomfruelig,  adj.  nieidalas,  den 
jomfruelige  Undseelge  og  Eyskhed, 
nieidalas  ugjoviiot  ja  butesvuot.  Niei- 
jdala33at.     Nieidalasvuot. 

Jord,  s.  1,  ædnam,  der  er  ikke 
^Gréde  paa  Jorden,  saddo  i  læk  æd- 
nam est;  Jorden  dreier  sig  omkring 
Solen,  ædnam  bæivas  birra  manna; 
stede  et  Lig  til  Jorde,  riibmas  æd- 
nam viioUai  havdadet;  2,  liis  Jord, 
muoldda,  blive  til  Jord,  muolddan 
saddat;  kaste  Jord  paa  Lig,  muol- 
daid,  ædnam  rubmas  ala  goisstit. 
Sv.  ædnam. 

Jordart,  s.  1,  ædnam  slai;  2, 
ædnam  cærd. 

Sv.  ædnam    cærda,    en  saa  yppig 
Jordart,   taggar  valjes  ædnamcærda. 
!    Nordbane,    s.    ædnam    gæidno, 
tjottamgæidno. 
\    Jordbeboer,  s.  ædnamasse. 


Jordbeskrivelse,  s.  ædnam- 
dietto. 

Jordbrug,  s.  1,  ædnamadno; 
-adnem;  2,  barggo,  leve  af  Jordbrug, 
ædnam  bargost  ællet. 

Jordbruger,  s.  ædnambargge; 
jordbrugende  Folk,  ædnambargge 
olbmiik. 

Jordbund,  s.  ædnam,  en  frugt- 
bar,  gold  Jordbund,  saddolas,  sad- 
dotes  ædnam. 

Jorddyrker,  s.  ædnambargge. 

Jorde,  v.  havdadet. 

Sv.  hautetet. 

Jorden,  s.  havdadæbme, 

Jordefterd,  s.  havdadæbme. 

Jordegods,  s.  ædnamællo. 

Jordejer,  s.  1,  ædnamised j  2, 
ædnamælloised. 

Jordeklæder,  s.  riibmasgarvok. 

J  or  dem  ode  r,  s.  sælgædne. 

Sv.  cagedne. 

Jorderige,  s.  ædnam. 

Jord  f  (este,  v.  vitkkit,  han  er 
ikke  jordfæstet,  vitkekættai  læ» 

Jordfæstelse,  s.  vitkkim. 

Jordhøi,  s.  ædnamdivva. 

Jordisk,  adj.  1,  ædnamlas;  2, 
ædnam-;  3,  dam  ilbme-,  jordiske 
Glæder  og  Sorger,  ædnamlas,  ædnam, 
dam  ilme  ilok  ja  morasak;  et  jordisk 
Sind,  ædnamlas,  ædnam  guvlliii  miel. 
Ædnamla33at.  Ædnam vuot;  ædnam- 
lasvuot. 

Jordisksindet,  adj.  1,  ædnam 
miellalas^  2,  ædnam  guvllui-,  dam 
ilbmai  miellalas.  Ædnam,  ædnam  guvl- 
lui, dam  ilbmai  viggamvuot,  miellalas- 
vuot. 

Jordklode,  s.  ædnamjorbas. 

Jordklump,  s.  1,  ædnam-,  2, 
muoldgappalak. 

Jordkugel,  s.  ædnamjorbas. 

Jordlag,  s.  det  øvre  Jordlag, 
bajaldas,  bajaldas  ædnamest. 


Jordleg;einc 


334 


Jætcn 


Jordlegeme,  s.  ædnamrumas. 

Jordliv,  s,  ædnaniællem,  Jord- 
livet er  en  Forberedelse  til  Him- 
melHvet,  ædnaniællem  albmeællem  ra- 
kadæbnio  læ. 

Jar  dl  od,  s.  ædnamoasse. 

Jordomseilinf] ,  s.  ædnambirra- 
borjastæbme.^ 

Jordomvæltning ^  s.  ædnam- 
nubbaslus. 

Jordpaakastelse,  s.  ædnam- 
goisstim. 

Jordplet,  s.  ædnamsagje. 

Jordryslelse,  s. ædnanilikkastus. 

Jordskiftning,  s.  1,  ædnam- 
juokkoj  2,  -jukkujnbme. 

Jordskjælv,  s.  ædnamdoarge- 
slæbme. 

Sv.  ædnam  skelbem. 

Jordskorpe^   s.   ædnarabajaldas. 

Jordskred,  s.  1,  ædnamutfas^ 
2,  ædnainskavas. 

Sv.  riddo,  sådde-,  niulderiddo. 

Jordskyld,  s.  ædnamværro. 

Jordsmon,  s.  ædnam. 

Jords  trimme  I,  s.  muodkke. 

Sv.  bol. 

Jordstrøg,  s.  ædnamguovUo. 

Jord  tunge,  s.  njarg. 

Sv.  njarg. 

Jordudstykning ,  s.  ædnamjuk- 
kujubme. 

Jar  dv  old,  s.  ædnamsæidnc. 

Jubel,  g.  1,  jubal;  2,  illo. 

Jubelaar,  s.  jubaljakke. 

Jtibelfest,  s.  1,  jubalbasek;  2, 
illobasek. 

Jnbelhøitid,  s.  5e  ovenstaaende. 

Jnbellærer,    s.  jubaloapatægje. 

Jnbelsang,  s.  juballavl. 

Juble,  v.  illodet;  sagga  illodet. 

J ub  len,  s.  illodæbme. 

«/m/,  s.  juovlak;  jolak,  i  denne 
Jul  fyldle  han  30  Aar,  dain  jolain 
devdi  30  jage  f  jolakbasek. 


Sv.  joula,  joulapasse. 

Jule,  v.  jolakbasid  adnet. 

Julen,  s.  jolakbasid  adnem. 

Juleaften,  s.  rnot,  ruotta;  ruot 
tabæivve. 

Sv.  strnot,  struota. 

Juledag,  s.  jolakbæivve. 

Julehelg,  Julehøilid,  s.  jolak 
basek. 

Julius,  s.  1,  Julius;  2,  snilčca 
niannod. 

Sv.  1,  Julius;  2,  snilcamanot. 

Junijis,  s.  l,Junius;  2,  miesse 
mannod. 

Sv.  1,  Junius;  2,  pesemanot. 

Jur,  s.  ruofse. 

Sv.  ruouse. 

Just,  adv.  1,  aido,  det  er  jii. 
ikke  saa  koldt  som  i  den  senere  Tit 
i  læk  aido  nuft  bolas  go  dam  gutta 
just  som  han  kom,  aido  go  bodi 
2,  jurra,  han  var  just  ikke  et  fult 
voxent  Menneske,  i  læm  jurra  oll( 
olmuS;,  er  det  Ulven,  som  dræb<\ 
Hunden?  det  var  just  ikke  den,  so: 
gjorde  det,  læigo  gumppe  dam  goc, 
dam?  i  jurra  dat  læk  dakkain. 

Sv.  jura;  juru.  } 

Jæger,  s.  1,  bivddar;  2,  skuorg' 
ga,  en  dygtig  Jæger  i  ethvert  Slat 
Jagt,  siega  skuorgga  juokkelag;i 
bivddo  harrai.  j 

Sv.  1,  pivtar;  2,  veidar.  1 

Jægergarn,  s.   bivddemfierbm' 

Sv.  veidemverbme.  : 

Jærv,  s,  gædkke.  j 

Sv.  ketke;  kerke.  1 

Jæksel,  s.  maddabanek.  i 

Sv.  maddapaneb. 

Jæte,  v.  1,  omidva33et;  2, -gæcj 
eat;  3,  -guodotet.  > 

Sv.  1,  quototet;  2,  reinohet. 

Jæten,  s.  1,  omidva33em;  ! 
-gæccam;  3,  -guodotæbme. 


«læter 


335 


j£i  d  I  s  k 


Jæter,  s.  l,oimdva53e;  2,-gæcce; 
3j  -guodotægje. 

Sv.  4,  qiiototeje;  2,  reinoheje;  3, 
raide, 

Jælte,  s.  stallo. 

Sv,  1,  jættenes;  2,  stalo. 

Jeevn^  adj.  \,  jalggad,  en  jævn 
Plads  Ul  Tell,  jalgis  goattesagjc; 
joevn  o(j  slet,  jalggad  ja  duolbas  j  3, 
njuodakas,  alt  er  jævnt,  buok  læ 
njuodakassi;  4,  dassasas;  5,  lidmad, 
janm,  som  ihke  er  klumpet,  lidmad, 
mi  i  læk  cuomarassi,  jævii  Suppe, 
lidmad  males;  6,  oftlakkasaS,  en  jævn 
Gaufi  pna  en  jævn  Fei,  oftlakkasas 
va33em  jalgis  balggamield;  7,  njuol- 
gad,  en  jævn  Jfand,  njulgis  olmai; 
^jæimeSæder,  njulgis  davekj  8,sieiwe, 
jævn,  daffliff  Mad,  sieivve,  bæivalas 
borramiis. 

'  Sv.  1,  jalg;  jalget;  2,  ^obå,  jævnt 
Land,  jebd  ædnam;  3,  aktalakas. 
'  Jævnt,  adv.  l,jalgadet;  2,  njuo- 
dakasat;  3,  dassai,ye«/  har  fyldt  jævnt 
ined  Kanten,  læm  dævddam  ravddai 
dassai;  3,  dassalagai;  dassasaj^at;  4, 
lidmadet;  5,  oftlakkai;  oftlakkasajjat; 
6,  njuolgadet. 

I  Sv.  luot,  dele  jævnt,  luot  juoket. 
i  Jævnhed,  s.  1,  jalggadviiot;  2, 
•njuodakasvuot;  3,  dassa,  dassasviiot; 
4,  lidmadvuot;  5,  oftlakkaiviiot;  oft- 
lakkasasvuot;  6,  njiiolgadvuot;  Jævn- 
Jied  i  Sæder,  njuolgadvuot  davin. 

Jævnaldrende,  adj.  \,  oftak- 
kasas,  de  ere  jævnaldrende,  oftak- 
kasasak  si  læk;  2,  oftboares.  1,  Oft- 
akkasasvuot;  2,  oftboaresvuot. 

Jævndøgn,  s.  bæive  ja  ija  oft 
gukko. 

Sv.  peive  ja  ija  akt  kukko. 

Jævne,  v.  1,  jevddit;  2,  njulg- 
git,  jævne  en  Sag,  asse  njulggitj 
Guds  Aand  han  Alting  jævne,  Ibmel 


viioiri  matta  buok  njulggit;  3,  dassit; 
4,  lidmudattet;  5,  surastet,  hruges 
alene  om  ut  jævne  Suppe  med  3Iel, 
surastet  jafoiguim  male.  Jævnes, 
jævne  sig,  i,  jævdaSuvvat*,  2,  dassas- 
muvvat;  3,  lidmudet;  4,  se  rette  sig. 

Sv.  i,  jalget,  j  alge  tet;  2,  jebdetj 
3,  puottet;  4,  slajet;  5,  salket.  Blive 
jævn,  jalggot. 

Jævn  en,  s.  l,jevddim;  2,  njulg- 
gim;  3,  dassim;  4,  lidmudattem;  5, 
surastæbme.  1,  Jævdasubme;  2,  das- 
sasmubme;  3,  lidmudæbme. 

Jævnfore,  v.  1,  værdedet,  jævn- 
føre  en  Bog  med  en  anden,  værde- 
det nubbe  girje  nubbe  girjen;  2, 
balddalagai  bigjat. 

Sv.  jebdastallet. 

Jævnførelse,  s.  i,  værdadæbme; 
værdadus;  2,  balddalagai  bigjam. 

Jævnlig,  adj.  davjas,  jævnlige 
Reiser  og  Forandringer,  davjas  mat- 
kek  ja  nubbastusak. 

Jævnlig,  adv.  davja,  han  kom- 
mer jævnlig  til  mig,  davja  muo  lusa 
boatta.    Davjasvuot. 

Jævnlige,  adj.  se  Lige. 

Jævning,  s.  se  Lige, 

Jævnsides,  adv.  1,  balddalagai; 
2,  baldi;  baldest;  3,  jævnsides  paa 
Rorbænk,  luobmo,  luobmai,  ro  jævn- 
sides, luobmai  sukkat.  Som  er  jævn- 
sides, balddalagas.    Balddalagasvuot. 

Sv.  paldi;  paldest.  PaldalakaO.  Gaa, 
følge  jævnsides,  paldestet. 

Jæxel,  s.  maddabadne. 

Sv.  1,  madbane;  2,  lomospanch. 

Jøde,  s.  judalas. 

Sv.  judar. 

Jødedom,  s.  judalasvuot. 

Jødeland,  s.  Judaædnam. 

Sv.  judariædnam. 

Jødisk,  adj.  judalas.  Judalagfat. 
Judalasvuot. 


Ka  ad 


336 


Kaldclsc 


K. 


Kaad,  adj.  1,  hilbad;  2,  kaode 
Børn,  hilbis  manak;  2,  spakkes,  alene 
om  Dyr^  3,  vacis.  Øve  kaade  Slretjer, 
hilbuset,  han  har  ikke  øvet  nogen 
Kaadhed,  i  læk  hilbuSam  maidegen. 
Gjøre  kaad,  hilbusattet. 

Sv.  i,  ilajalok;  2,  skiekes. 

Kaad,  adv.  1,  hilbadet;  2,  spak- 
kaset;  3,  vacis  lakkai.  1,  hilbadviiot; 
2,  spakkesvuot^  3,  vacisvuot. 

Kaadmundet,  adj.  1,  njalbrno- 
gas;  2,  iijalmaskas.  1,  njalbmo- 
gassat;  2,  njalinaskasat.  1,  njalb- 
mogasvuot;  2,  njalmaskasvuot. 

Ka  ar,  s.  i,  dille,  være  i  (jode, 
traneje  Kaar,  buore,  hægjo  dillest 
læt;  2,  dillalaSvuot;  ?>,  det  er  et  Men- 
neske i  gode,  trange  Kaar,  buorre, 
hægjo  dillalas  olmus  læ;  4,  se  Falg. 

Sv.  vuoke,  i  slette  Kaar,  vaives 
vuoken. 

Kaare,  v.  valljit,  kaares  til  Konge, 
gonagassan  valljijuvvut. 

Sv.  valjet. 

Kaarelse,  s.  valljim. 

Kaas,  s.  Ijgæidno,  han  gaar  sin 
egen  Kaas,  jecas  gæino  son  manna; 
2,  matkke,  gaa  sin  Kaas,  matkes 
mield  mannat;  3,  guovllo,  hvor  mon 
han  vil  stille  sin  Kaas?  gude  guvl- 
lui  jogo  son  aiggo  vuolgget?  4,  nu 
skal  han  faa  Lov  at  gaa  sin  egen 
Kaas,  dal  oa350  vuolgget  gosa  oaivve 
doalla;  5,  han  gik  sin  Kaas,  son 
vulgi  va33en. 

Sv.  1,  keino;  keinoSibmej  2,  tase. 
Stile,  tåge  Kaasen,  oivostet,  han 
tog  Kaasen  didhen,  tokko  oivosli. 

Kage,  s.  i,gakko;  gdkos,  Kagen 
begijndte  at  svides,  gakko  guosma- 
godi;  2,  flad  Kage,  læilla;  3,  for- 
giftet   Kage,    gælljo.       Båge   Kage, 


gakkit;  gakistet,  bag  mig  Kage. 
gakist  munji  gakkoid. 

Sv.  kakko. 

Kagge,  s.  gagga. 

Sv.  kagga. 

Kagle,  v.  Sv.  okkestet. 

Kald,  s.  gales,  gales  boadnja. 

Sv.  kalles;  kalleskus. 

Kald,  s.  1,  gocco  ;  gocos,  i  edei^ 
Kald,  gocosistadek ;  goccom ;  2,  fidn< 

3,  amat,  røgte  sit  Kalds  Forretninge^ 
fidnos,  amates  fidnonuisaid  doaimate 

4,  viggam,  viggamvuot,  fole  el  ind, 
Kald,  viggam,  viggamvuoda,  gocco 
sistes,  vaimostes  dovddat.  ' 

Sv.  1,  koccom;  2,  ammat.  \ 

Kalde,  v.  1,  goccot,  jeg  har  endtl 
ikke  kaldt  ham,  læm  ain  su  goc(' 
kættai;  kald  Folket  sammen!  gO' 
olbmuid  coakkai;  kalde  nogen,  nog 
ved  sit  rette  Navn,  goccot  gudeg' 
maidegen  su  rieftes  nåma  mield-,  la 
kalde,  gočotet,  hvorfor  lod  du  m 
kalde?  manne  muo  gocotik?  2,  kai 
paa,  ravkkat,  Husbonden  kaldte  pl 
sin  T/ener,  ised  balvvalegjes  ravk; 
ravkkalet,  han  kaldte  paa  mig  f 
at  tale  ved  mig,  ravkkali  muo  S I 
gaidi;  3,  kalde  op,  benævne,  navy 
det,  kalde  op  et  Barn  efter  si\ 
Gudforældre,  manas  navddet  ristvav 
hemides  namai  mield^  hvorledes  kalti^ 
du  dig  selv?  moft  navdak  jeccaf 
4,  valljit,  kaldes  til  Præst,  pappi 
valljijuvvut,  goccujuvvut;  5,  kalk 
noget  i  Tvivl,  æppedet  maidag) i 
Kaldes,  gocotaddat. 

Sv.  kočcot.  ; 

Kal  den,  s.  1,  goccom;  2,  rav  f 
kam  5  ravkkalæbme;  3,  navddem;!, 
valljim.     Gocotaddam. 

Kalde  Ise,  s.  goccom,  naar  Gi 


Kaldclsc 


337 


Kanskc 


^av  en  saadan  Kaldelse  ud  nf' Ver- 
den! go  Ibmel  addaši  daggar  goc- 
Com  inailmcst. 

Sv.  1,  koccom;  kočCotem;  2,  vidno. 

Kaldsbrev,  s.  ainatgirje,  iøse 
?j7  Jialdsbrev,  amatg^irjes  lodnot;  2, 
idnogirje. 

Kaldsvel,  s.  valljimloppe. 

Kalender,  s.  kalendar. 

Kalk^  s.  gærra,  tømtne Lidelsens 
jKalky  jukkat  gillamuSSas  gæra. 
,   Sv.  kalk. 

\    Kalk,  s.  kalk,  brænde  Kalk,  kalka 
joalddet. 
1  Sv.  kalki. 
j  Kalke^  v.  kalkkit. 

Kal  lun,  s.  siskelus. 

Kalv,  s.  1,  (lærmak;  2,  miesse; 
iJ,  galbbe,  o:  Kokalv. 

Sv.  1,  kris;  2,  mese. 
I  Kalve,  v.  guoddet. 
i  Sv.  qiiodet. 

,  Kalveskind,  s.  cærmakat. 
\  Sv.  mesak. 

Kam,  s.  1,  galg;  galggam,  den 
ifrovere  og  finere  Side  of  en  Kam, 
(falggam  viiorjeb  ja  davjab  bælle^ 
!,  coggo;  3,  liarje.  Skjære  alle  over 
7t  jRam,  buokaid  oft  lakkai,  oft  buor- 
.en  adnet. 

t  Sv.  1,  cokkomj  2,  corro;  3,  harje. 
!  Kammer,  s.  i,  viesso;  2,  kaminar. 

Sv.  kammar. 
;  Kammer  at,  s.  1,  giioibme;  2, 
kippar;  3,  bassevelj;  4,  væikko. 
^om  erKammerat,  skipparas,  vi  to  ere 
Kammerater,  skipparacak  nioi  lædne. 
Ivirt  Kammerat,  skipp  ot,  i  fjor  fik  je(j 
iammerat,  diinag  skippojim;  sø(/e 
t  faa  Kammerat,  skippotallat,  han 
øgte  at  faa  mir/  til  Kammerat,  skip- 
otallai  miio  aldsis  guoibmen.  Som  er 
den  Kammerat,  1,  guoimetæbme; 
I,  skippartæbine.     Blive  tiden,  bero- 

ISorsk-lajipisk  Ordbor/, 


ves  Kammerat,  i,  guoimeliivvut ;  2, 
skippartuvvut.  Manfjel  paa  Kamme- 
rater, d,  giioimetesvuot;  2,  skip- 
partesvuot,  jetj  har  im/en  Kammerat, 
skippartesvuotta  must  læ. 

Sv.  1,  queibme;  2,  sidne,  skjændes 
med  Kammeraterne,  sidnikutn  pel- 
ketet. 

Kamp,  s.  1,  doarro,  i  Livets, 
Dødens  Kamp,  hægga,  jabmem  doa- 
rost;  en  Kamp  imellem  Lyset  oq 
Mørket,  doarro  cuovgas  ja  sævdiija- 
dasa  gaskast^  2,  ha ^q,  være  i  Kamp, 
fagest  læt;  3,  hæibbo^  4,  dukke. 

Sv.  \,  toro;  2,  vicco. 

Kampdag,  s.  doarrobæivve. 

Kampplads,  s.  doarrosagje. 

Kamtinder,  s.  cokkombanek. 

Kande,  s.  ganno. 

Sv.  kanne. 

Kan  ds,  s.  dille,  se  sin  Kands^ 
dille,  vuogas  dille  oaidnet. 

Kanon,  s.  1,  hak;  2,  kanon. 

Kanonere,  s.  hakin,  kanonin 
baccet. 

Kanske ,  adv.  ndtri/kkes  ved  Ver- 
ber: 1,  daiddet,  nu  kom  din  Son! 
kanske!  de  bardnad  dal  bodi!  daidil 
kanske  du  hjælper  mitf,  daidak  væk- 
ketet;  kanske  han  allerede  er  gaat, 
daidi  jo  mannam-,  kanske  jeg  kunde 
blive  nogle  Dage,  daidasim  moadde 
bæive  orrot;  2,  galle  vægjet,  han 
kanske  dør,  galle  vægja  jabmet; 
kanske  han  kommer  og  kanske  han 
ikke  kommer,  galle  vægja  boattet, 
galle  i  væje  boattet;  kanske  nogle 
kunne  sige  saaledes,  galle  niuttomak 
vegjicak  nuft  cælkkel;  3,  galle  sattat, 
kanske,   galle  satasi. 

Sv.  1,  marja,  niarje,  inarjcl, /ansAre 
han  er  allerede  død,  niarjcl  juo  jabmi ; 
2,  taila,  taiti;  3,  sat,  kanske  jeg  ikke 
reiser,  sat  ib  vuolgc. 

22 


Kant 


338 


Hap 


Kant,  adj.  være  kaut  og  klar, 
garves  ja  gærggad  læt. 

Kant,  s.  i,  guo\\\o,(E(jn,J  rin- 
den fra  to  Kanter,  giioft  giiovlost 
bieg;  han  gik  hen  tit  den  Kant, 
hvor  Btjen  fif/fjer,   \a^i   sid  guvUiii; 

2,  gæcce,  (Ende,)  Folk  fra  No7'd- 
kanten,  nortegæcce  olbmiik;  hen  ad 
tit  vor  Kant^  min  gæce  giivllui ;  naar 
jeg  en  lang  Tid  har  opholdt  mig 
ved  Såkanten,  go  giilika  aige  læin 
orrom  mæra  gæccai;  vend  Koppen 
paa  en  anden  Kant,  jorggal  litte 
nubbe  geci ;  i  den  Kant,  hvor  alteret 
er,  er  en  Dør^  altar  gæccai  læ  ufsa ; 

3,  gaddo,  sæt  dig  paa  Kanten  af 
Ildstedet,  cokkan  aran  gaddai-,  rgk 
læm/ere  tid  til  Kanten.^  rotte  dola 
gaddcli  i  4,  ravd,  træd  ikke  paa  Kan- 
ten af  Baaden!  ale  vadnas  ravddi 
duolnia  1  5,  ramas,  Kant  om  Ofet, 
calbmeramas ;  Kant  paa  Kjedet,  gæd- 
me  ramas  5  6,  ordda,  Skovkanten, 
hvor  Ff  eldet  beg  ynder  og  Skoven 
ophorer,  vuovdordda,  go  diiodar  vald- 
da  ja  Yuovdde  nokka;  7,  ordde,  Ge- 
værkanten,  bissoordde;  8,  ciekka, 
Kanten  af  en  Øxe,  afso  ciekka;  en 
Kant  a  f  Ishræen  gaar  did,  jække- 
tiek  manna  dokko ;  0,  liælbme,  sætte 
Kant  paa  Teltdækket,  loavd  holmid 
dakkat;  10,  åWek,  Dorkkanten,  durka 
dilek;  H,  sknitto,  skuittol.  o:  en  Kant, 
som  gaar  spids  ud^  12,  viergge, 
(Brætn);  13,  Kant  paa  Jlandsker, 
diskar;  14,  dard,  O:  øverste  Kant  a  f 
en  Bakke j  15,  bardde. 

Sv.  1,  ord;   2,  radde;   3,  margqa-, 

4,  cæk;  5,  čorro;  6,  fra  alle  Kanter, 
lærtet  barest,  pelest;  7,  olpc;  8, 
pard. 

Kantet,  som  har  Kant,  adj.  1, 
guovlolas,  det  er  Mennesker  fra  vor 
Kant,  (Egn,)  dak  min  gnovlolas  olb- 
muk    læk-,    2,    ravdiS;    3,    cikki;    4, 


borrai,    trekantet,    golm   borrai ; 
skuittol;  6,  corrui,  Væggen  er  kanU 
sæidne  læ  corrui;  corrold.    1,  Ravdi 
vuot;  2,  cikkivuot;  3,  borraivuotj 
skuittolvuot;  5,  corruivuot. 

Sv.  1,  cækek;  2,  corrok. 

Kante,  v.  1,  ravdadet,  kan 
Luen,  gapper  ravdadet;  2,  viergg' 
jeg  var  ifærd  med  at  kante  din  Pe 
legjim  vierggamen  dubæsk^  3,  die 
not,  han  har  ikke  kantet  Seilt; 
Sømme,  i  læk  diednom  gargid;  , 
Hillit;  5,  diskardet,  kante  Handsh, 
gistagid  diskardet;  6,  luosskot,  : 
kante  med  farvede  JJldtraade,  lu. 
kaklet.  ' 

Sv.  1,  margr|0l;  2,  luoskot^  , 
pardet^  4,  parmuslet. 

Kantning,  s.  1,  dienostak;  , 
Inskuldak,  luskustak.  Gjerningen,  , 
ravdadæbme;  2,  vierggam;  3,  die;- 
nom;  4,  dillim;  5,  diskardæbme;  , 
Inosskom;  luskaldæbmc. 

Kante,  kantre,  v.  1,  gobmot ; 
2,  gobmanattet;  3,  væikodet,  en  .i 
Farm  kantrer  Baaden,  alla  farba 
væikod  vadnas;  4,  almotet,  han  fat 
paa  Kanten  og  kantrede  Baadit 
gacai  ravda  ala  ja  abnoti  vadn'. 
Kantre,  1,  gobmanot,  de  kantrtJ 
Baade,  dak  gobmana^gje  vadnasj*^ 
2.  væikkolj  3,  almot,  Baaden  A<|- 
Irede,  vanas  abnui;  4,  albmasct.  «Si» 
let  kantrer,  1,  væikke ;  2,  fieradaH 
den  Baad  og  den  Slæde  kanlt' 
let,  dat  vanas  læ  væikke  ja  dat  ge? 
fieradakis.  1,  Væikkevuot;  2,  fiei-- 
dakisvuot.  '■' 

Sv.  kobmetet.  Kobmanet;  sevæti» 

Kantren,  Kanlring,  s.  1,  gC*- 
motæbme;  2,  gobmanattcm;  3,  vf,- 
kodæbme;  4,  almotæbme.  1,  G(!- 
manæbmej  2,  væikkom;  3,  albmo; 
albmasæbme.  ' 

Kap,  s.  se  Forbjerg.  ' 


Kap 


339 


Kaste 


I  Kap,  omhap,  adv.  1,  gilvo,  ye^ 
føher  omhap,  gilvo  viegain;  gilvoi; 
Tilvolagai;  2,  gibnio. 

Sv.  kahcen,  kahceii  viæket. 

Kap  el,  s.  kapel. 

Kapellan,  s.  kapellan. 

Kapitel,  s.  kapittal. 

/i  fl  />  />  e ,  v.  1 ,  n  alla  t,  kappe  Masten, 
Skibet,  stivle,  skip  nallat;  kappe  Hor- 
nene af  Henene,  boccuid  nallat;  2, 
jarssat,  kappe  Toppene,  for  at  Træ- 
?rns  skulle  blive  des  tykkere,  girragid 
nallat,  garssat,  vai  suokkadabbun  sad- 
Jek  inuorak. 
I   Sv.  naiet. 

Kappen,  s.  i,  nallam;    2,  gars - 

Kappes,  v.  i,  gilvvodet,  de  to 
kappes  hvem  der  er  hurtigst,  gilv- 
/odadda  guabba  læ  barohabbo^  2, 
ii^ibmodet;  gibmostet. 

Sv.  1,  kahcetj  2,  rassohet;  3,  pal- 
lestet. 

Kappen,  s.  1,  gilvvodæbme;  2, 
^ibmodæbme;  gibniostæbme. 

Kappelyst,  s.  gilvodani  miel. 
1   Kaps,  adv.  se  hap^ 
I   Kar,  s.  litte, 
i  Sv.  1,  litte;  2,  kare. 
i  Karde-     v.    dagjit,    karde    Uld, 
iloid  dagjit. 

Sv.  tæjet,  ulloit  tæjet. 
':  Karden,  s.  dagjim. 
t  Karke,  v.  garrat,  se  binde. 
i  Karl,  s.  olinai,  han  stod  sig  som 
m  Karl,  son  bidi  nuftgo  olmai.  f«?i-e 
Karl  for  sin  Hat,  diettet  jecas  bæ- 
ostet. 
■  Karlsvognen,  s.  davgak. 

Sv.  1,  sarv  5  2,  juoks. 
'   Karm,  s.  se  Kant^  Karmen  om 
^øghullet,  livrkisto,  lærkisto. 

Sv,  1,  liækko,  Karmen  i  en  Kjæ- 
est;  2,  radde. 

Karmand,  s.  olinaiolmus- 


Karrig,  adj.  I,nælgar5  2,  gaccc. 
Blive  karrig,  gaccot.  Gjøre  karrig, 
gaccodet. 

Sv.  l,kaces,  kace;  2,  saige,  saiges 
ohna;  3,  sairok^  4,  squoive;  5,  neg, 
negga.  Saigot.  fetere  karrig,  1, 
saigastalletj  2,  neggastallet. 

Karrigen,  adv.  1,  nælgar-,  3, 
gaccelakkai.  Give  karrigen,  njivdnot. 
Nælgarvuot;  2,  gaccevuot. 

Karsk,  adj.  diervas.  Blive  karsk, 
diervasmet.  Gjøre  harsk,  diervas- 
mattet.    Diervaset.   Diervasvuot. 

Sv.  varres.    Varrasmovet. 

Kart,  s.  Sv.  curok,  muorječurok. 

Karve,  s.  garven. 

Sv.  1,  karven;  2,  kummen. 

Karve,  v.  1,  cappat.  Nogei  søm 
er  karvet,  cavatak,  cavaldak,  cavaldas. 

Sv.  capet.      Karven,  s.  cappam. 

Kast,  s.  1,  balkastak,  i Stenhasts 
Frastand,  gædggebalkastak  duokken; 
2,  njuikkim,  (Hop,  Sprang). 

Kaste,  v.  1,  balkestet,  han  ka- 
stede dem  begge  hver  til  sin  Kant, 
balkesti  sodnu  guabba  guvllui;  kaste 
Stene  efter  en,  gedgid  olbmu  maqrjai 
balkestet;  2,  suppit,  Bokken  kaster 
Snoren  naar  den  gaar  af,  dortte 
suoppe  snoro  go  ravgga  erit;  del 
kaster  sig  paa  de  indre  Dele  naar 
jeg  gaar  uden  Sko,  de  suoppe  vaib- 
moi  go  gamagkættai  vasam;  kaste  et 
Fiskegarn  i  Søen,  fierme  suppit 
merri;  Fienden  blev  kastet  tid  af 
Byen,  cudek  gavpugest  erit  suppi- 
juvvujegje;  suoppot,  kaster  Veden 
der  ved  Fæggen!  suoppot  muoraid 
dasa  sæine  gurri!  4caste  Hø  i  Loven, 
suoppot  suinid  luo\vai;  kaster  Garnet 
til  den  anden  Side,  suoppot  fierme 
nubbe  bællai;  3,  bolttot,  kaste  Tøm- 
merstokkene op  af  Våndet  paa 
Strandbredden,  cacest  erit  hirsaid 
gaddai  bolttot;  vi  have  kastet  (Veden) 
22-=^ 


K{ 


340 


Kaste 


ud  af  den  ene  Baad,  of  to  Baade 
er  der  endnii  ikke  kastet  ud,  oft 
vadnas  boltoimek,  guoft  vanas  ain 
boltokættai  læ;  boltastet,  kast  Tojel 
op!  boltast  bajas  galvoid !  kaste (pløle') 
op  Jorden^  ædnam  bolttot^  4,  bonk- 
kalet,  kaste  til  Jorden,  ædiiami  bonk- 
kalet;  5,  boggalet,  jeij  kaster  dicj  til 
Jorden,  boggalam  du  ædnami;  6, 
fieraldaltet,  Finden  kaster  alt  over- 
ende, bieg  buok  fieraldatta;  7,  mord- 
det,  Stormen  har  nedkastet  Birke- 
træer,  garra  bieg  læ  sogid  mord- 
dani  ædnami;  inuordeslct,  under  Kam- 
pen kastede  jeg  ham  til  Jorden, 
inuordestim  su  ædnami  hæibodedin^ 
8,  njæiddat,  hvad  kastede  du  nu  ned? 
maid  dal  njeiddik  vuolas?9,  jalkastet; 
jalkkalet,  kast  din  Byrde  her!  jalk- 
kast  dasa  noaddad;  10,  gasskatet, 
kaste  til  Jorden,  ædnami  gasskatet; 
gasskalet,  /e</  kaster  di<j  strax  til 
Jorden,  gašškalam  du  ædnami;  11, 
radaidaltet,  jeg  kastede  alle  ned, 
jeg  eftcrlod  ingen  staacnde,  buok 
de  radaidatlim,  im  guoddam  ov- 
tage  cæggot;  12,  sluvgget;  sluvg- 
galet;  13,  njuolastef,  kaste  igjennem 
Sneen.)  muoltag  čada  njuolastet;  14, 
kaste  Bold,  vuovddel,  kast  nu,  jeg 
skal  slaa!  vuovde  dal,  mon  Caskam! 
15,  kaste  op  og  ned,  a,  daviiot;  davl- 
lodcf,  kast  Bolden  op  og  ned!  davlo 
ballo!  16,  b,  hæntodet;  17,  (skuffe,^ 
goaivvol,  kaste  Jord  paa  Lig,  niuol- 
daid,  ædnam  goaivvot  rubmaS  ala; 
kaste  op  Sneen,  muottagid  goaivvotj 
18,  goisslit,  kaste  Jord  paa  Lig, 
muolddag,  nuioldaid  goisstit;  19,  bi- 
gjat,  kaste  nogen  i  luongsel,  bigjat 
olbnui  giddagassi^  kaste  Tropper  i 
Jjand,  soatlevægaid  gaddai  bigjal; 
kaste  sin  Sorg  paa  Gud,  niorrases 
Ibmel  ala  bigjal;  kaste  sig  paa  et 
Arbeide,  bargo  ala  ječas  bigjat;    20, 


luoittet,  kaste  sig  med  Ansig  tet  til  Jo. 
den,  luoittet  jecas  ædnami  muodoidc 
ala ;  kaste  sig  paa  Ixnæ,  luoittet  jeci 
cibbi  ala;  kuste  Anker,  akkar  hioil 
tet;  kaste  sig  paa  Sengen,  oadden 
sagjasis  jecas  luoittet;  maatte  kas 
si  f/  i  den  Stærkeres  Arme,  gievrs 
olbmu  gieda  vuollai  ferttit  jecas  bigjji 
luoittet;  luoittalet;  21,  kaste  hort,  ha 
våtet,  i  Talemaader  som:  du  sk 
ikke  kaste  dig  bort  til  nogen,  ik  galj 
jec(3ad  hævatet  gæsagenj  22,  A«s. 
op,  brække  sig,  vuofset;  23,  kast 
om  Kreaturs  Føden,  guoddet;  2 
gacatet,  (^lade  falde,^  Benene  kas 
Hornene,  boccuk  gacatek  corvid;  2 
kaste  op  i  en  Bog,  occat  girje; 
kaste  et  Ord  op  i  en  Ordbog,  sa!; 
occat  sadnegirjest;  26,  kaste  en  Gra 
en  Hule  til,  liavde,  rogge  dævdd( 
27,  kaste  op  en  Grav,  Hule,  havd 
rogge  goaivvot,  rappot,  roggat^  2' 
kaste  Lod,  Straaler,  Skylden  paa  . 
o.  s.  v.,  se  tinder  Lod,  Straale,  Sktj. 
o.  s.  v.  i  29,  kaste  om  sig  med  Skjæle 
ord  og  Beskyldninger,  bælkelet 
soaibmat,  bælkkosanid  ja  soaimatuss; 
adnet,  sardnot;  kaste  Foragt  og  H 
paa  sin  ISæste,  guoimcs  bagjelgæ' 
cagoattet  ja  vasšotišgoattet;  kaste 
Blik  paa  sit  eget  Indre,  su  jec' 
vaimo  guoralallat,  sogardet;  'iO,kai, 
af  sig,  vuoito,  avke  addcl,  r/eu //a 
del,  det  Arbeide  kastede  ikke  me(j 
af  sig,  dat  gavppe,  dat  barggo  i  ar 
dam  stuorra  vuoito,  avke.  , 

Kaste  sig,  v,  1,  fallit,  han  k\ 
stede  sig  om  min  Hals,  falli  mi', 
cævat  birra;  han  kastede  sig  i  mir 
Arme,  son  falli  muo  fatmai;  han  h\ 
stede  sig  i  Baaden,  paa  Hesten,  pt'\ 
Fienderne,  vadnasi,  heppus  ala,vašŠ!! 
Ia3ai  ala  falli;  Renen  kastede  sig  t 
side  af  Vejen,  liærggc  falli  doarrj 
erit  ratest;  2,  fieradet,  han  lagde  Sy 


Kaste 


341 


Kikke 


ri(jli(jnok,  men  laa  og  kastede  sig, 
han  havde  ingen  Ro,  vællliani  galle 
mutto  vællhot  orodedin  son  fieradæ- 
men  læi  ja  oiToiuma55o  i  sust  læiiij 
3,  lokkit,  kaste  sig  tilside  for  Haan- 
den,  Bolden,  for  ikke  at  træffes, 
lokkit  corma,  balo  aiidast,  arnas  g-od- 
dut;  Vinden  kaster  sig,  naar  den 
ikke  er  viere  saa  haard,  bieg  lokki 
go  i  læk  æmbo  nuft  garas;  lokkedet, 
han  kastede  sig  tilside,  men  jeg  traf 
alligeve/,  lokkedi  mutto  likka  mon 
deivvim;  4,  spjokkot,  Renen  kaster 
sig  til  den  ene  Side,  nubbe  bællai 
suoppo,  spjekko  hærgge;  spjekastet,/e</ 
kaster  mig  bag  dig,  naar  jeg  vil  skjule 
mig,  du  duokkai  spjekastam  jeccam 
go  čiekkat  aigom  jeccam;  5,  spaik- 
kaset,  den  kaster  sig  tilside,  spaik- 
kas  doarras  bællai;  6,  jorrat,  naar 
Vinden  kaster  sic/,  da  lader  os  vende 
Seglet,  go  bieg  jorra  de  borjas  jor- 
getædno ;  7,  spallet,  Kastevind  kaster 
fra  alle  Ixanter,  jorrebieg  spalla 
juokke  guovlost;  8,  suoppot,  Vinden 
kaster  om  til  en  anden  Side,  bieg 
suoppo  nubbe  bællai.  Kastes,  1, 
suoppaset;  2,  suoppasuvvut,  for  at 
Intet  skal  kastes  bort,  arnas  mikkege 
suoppasuvvut.  Som  kaster  sig,  1, 
spjekko,  en  Ren,  Hest,  som  kaster 
sig  under  Kjorsclen,  spjekko  hærgge, 
hævos  vuojededin;  2,  spjekkolas,  om 
Dyr,  og  om  ^aad,  som  tinder  Seilin- 
gen kaster  sig,  spjekkolas  spiri,  vanas 
borjastedin;  3,  jorre;  4,  spallai. 

Sv.  1,  casket;  2,  palkestet,  kaste 
omkuld,  pajaspatti palkestet;  palkot; 
3,  slavot;  4,  sliretj  5,  kaste  omkuld, 
slagget;  6,  kaste  o/j,  a,  vuokset^  7,  b, 
pajas  collet;  8,  kaste  Øinene  paa, 
a,  kæccstet;  9,  b,  viletet;  10,  c,  vil- 
selet. 

Kastekjæp,  s.  suoppatas,  suop- 
patas  olinus,  jeg  vil  ikke  være  hans 


Kastekjæp,  im  aigo  læt  suoppatas- 
san  sunji. 

Sv.  1,  slanka,  en  Kjæp,  et  Træ- 
stykke  at  kaste  med;  2,  palok,  en 
Kastekjæp  at  dræbe  Vagler  med; 
kaste  en  Vugl  til  døde  med  en  Ka- 
stekjæp, loddeb  palokin  palkestet. 

Kastespyd,  s.  suppimsaitte. 

Kasteveir,  Kastevind,  s. l,suop- 
pobieg,  Kastevind  er  ikke  langvarig, 
suoppobieg  i  læk  gukkalas;  2,jorre- 
dalkke;  -bieg',  3,  spåile. 

Kat,  s.  1,  bussa;  2,  gatto;  bus- 
gatto. 

Sv.  katto. 

Kategisere,  v.  gacadet,  gaca- 
dallat;  gaccaldagaid  dakkat. 

Kategisering,  s.  gacadæbme; 
gacadallam;  gaccaldagaid  dakkam. 

Katekismus ,  s.  katekismus. 

Kave,  s.  oafte. 

Sv.  okte. 

Kei  se,  v.  se  kaare. 

Keiser,  s.  kæisar. 

Sv.  keisar. 

Keiserværdighed,  s.  l,kæisar- 
dille;  2,  -oaivvevuot. 

Keithaandet,  adj.  gurog. 

Sv.  korrokætek. 

Kid,  s.  gaiccacivg. 

Sv.  1,  gaica  mese;  2,  kjillek. 

Kige,  v.  ffofte  Aandefanget,) 
saidnat. 

Kigen,  s.  saidnam. 

Sv.  1,  addanuddat;  2,  tappalet. 

Kighoste,  s.  sainatak,  han  var 
farlig  syg  i  Kighoste,  læi  hæggatak- 
kan  sainatagast. 

Kikke,  v.  guovllat,  han  kikker 
efter  om  det  er  tæt,  guovlla  jogo 
lavgad;  kikke  i  en  Bog,  gir j ai  og 
girje  guovllat;  guovllalet,  jeg  kikker 
saa  smaat  i  Bøger,  guovllalattam 
girjid. 


Kikke 


342 


Kirkel 


S 


Sv.  quoulet;  quoulelet. 

Kikken,  s.  guovllam;  guovUa- 
læbme;  guovllalattein. 

Kilde,  s.  1,  ai,  aja,  det  anser 
jeg  for  at  være  Kilden  til  vor  Ulyk- 
ke o(j  til  vor  Lykke,  dam  mon  min 
nævrre  oassamck,  oasetesvuottamek, 
ja  min  buorre  oassamek,  oasalasvuot- 
tamek  agjagen  mon  logam;  vandlese 
Kilder,  cacetes  agjagak;    2,  galddo. 

Sv.  aja;  cacetes  ajek. 

Kilden,  adj.  caggaldakis.  Være 
kilden,  caggaldet;  caggalduvvat. 

Kildenhed,  s.  caggaldakisvuot. 

Kildre,  v.  1,  caggaldattet;  cag- 
galduttet-,  2,  njalgidet;  3,  likkot,  det 
kildrede  hans  Stollhed,  dat  su  cævl- 
laivutti  njalgidi,  njalgis  læi;  su  cævl- 
laivuotta  dasa  galle  likkoi. 

Sv.  cokkoldetf  kildre,  (kild)  mig 
ikke!  eie  mocokkolde!  cokkoldattet. 

Kildr  en,  s.  1,  caggaldattem;  cag- 
galduttem  5  2,  njalgidæbme;  3,  likkom. 

Kile,  s.  1,  lotte,  en  Kile  til  at 
kløve  med,  luddimlottej  2,  hirratas; 
3,  gaidda,  i  Klæder,  Seil  o.  s.  v.,  en 
Kile  i  et  Seil,  borjas  gaidda;  Klæd- 
ningen  er  for  trang,  du  faar  sætte 
en  Kile  i,  basske  læ  bivtes,  gaida 
fertik  dasa  bigjat;  4,  guottelus,  Kile 
i  Skindklæder. 

Sv.  1,  cotte,  citta;  2,  vuoive;  3, 
kaira. 

Kile,  y.inddrive,  indsætte  Kiler, 

1.  lottit,  jeg  inddriver  en  Kile  i  Ved- 
stykkerne,  lottim  muoraid;  2,  hirra- 
stattetj  3,  gaiddadet,  indsætte  en 
Kile  i  Seil,  Klæder,  borjas,  biftasid 
gaiddadet;    4,   kile  paa,  1,  barggat; 

2,  gaccat,  kil  paa!  kil  paa!  barga  ! 
barga!  gaca!  gaca! 

Sv.  vuoivet. 

Kilen,  s.  1,  lottim;  2,  hirrastat- 
tem;  3,  gaiddadæbme. 
Killing,  s.  civg. 


Sv.  cuk. 

Kilte,  v.  1,  væppat,  førend  je 
begynder  at  arbeide,  kilter  jeg  o^ 
om  mig,  auddal  go  barggagoadam  d 
væppam  jeccam;  2,  gæ33at;  gæ330 
det. 

Sv.  margrjestet,  han  killede  op  si 
Klædning,  kaptebs  margqesti. 

Kilten,  s.  1,  væppam;  2,  gæ33ani 
gæ33odæbme. 

Kime,  s.  0.  5.  v.  se  Spire  0.5.1 

Kind,  s.  1,  nieras;  2,  muotto 
bælle,  Kinden  er  hovnet,  niera: 
nmottobælle  læ  bottanam. 

Sv.  njær.  ' 

Kindben,  s.  oaloldafte. 

Sv.  1,  olol;  ololm;  2,  njærabakkr 

Kindhest,  s.  muodoi  vuosst; 
doarskkalæbme. 

Kippe  Sko  paa  sig,  v.  Sv.  lopa 
tastet. 

Kirke,  s.  girkko. 

Sv.  kirko,  kyrko. 

Kirkeaar,  s.  girkkojakke.         i 

Kirke daab,  s.  rist.  i 

Kirkefader,  s.  girkkoacce.       f 

Kirkefest,  s.  girkkobasek.        j 

Kirkefolk,  s.  girkkovæk. 

Kirkeforbedring ,  s.  girkko 
mæno  buorradus,  buorranæbme,  diV' 
vom. 

Kirke  forretning,  s.  i,  girkkc 
fidno;  2,  -mædno. 

Kirkegaard,  s.  girkkogardde. 

Sv.  1,  kyrkogarde;  2,  kyrkonaitf 
3,  akard. 

Kirkegang ,  s.  1,  girkkomannair 
2,  soagqom,  O:  efter  Barselseng, 

Sv.  kyrkova3em. 

Kirkegjænger,  s.  1,  girkkc 
manne;  2,  -va33e.  I 

Kirkegods,  s.  i,  girkkoællo;  '.'. 
-omudak. 

Kirkelig,  adj.  1,  girkko,  de  ki 
kelige  Samfund,  Forretninger,  girW 


Kirkelig 


343 


Kj  c  ds  om h  cd 


særvek,  fidnomuSak;  2,  girkolas.  1, 
girkkovuot;  2,  girkolasvuot. 

Kiste,  s.  i,  bombba;  2,  arkko, 
•rundtom  med  Jern  beslaat  Kiste 
er  arkko,  buokbirra  ruvddijuvvum 
bombba  læ  arkko  5  3,  gissa,  som  er 
HJort  af  bøjede  Træer,  gissa,  mi 
sojatiivviim  iiiiiorain  læ  dakkujuvviim; 
4,  Kiste  til  Lax  i  Elve,  mærdde, 
mærdde  læ  jogast. 

I  Sv.  i ,  kisto ;  2,  Fiskekiste,  a,  merde ; 
13,  b,  marso. 

i  Kiv,  s.  \,  bælkko,  yppe  Kiv, 
bælko  algetet,  dakkat;  %</e  i  Kiv  og 
Strid  med  nofjen,  bælkost  ja  doarost 
ællet  olbmuin;  2,  væidne;  3,  nagga- 
tallani. 

>    Sv.  i,  pælko,    leve  i  Kiv,  pælkon 
viesot;  2,  ritoj  3,  stinke, 
i    Kivagtifj,    adj.    1,    bælkalas;   2, 
tvæidnai ;  væinolas. 

Kiva(/tigen,ad\.  1,  bælkala33at5 

2,  væinola35at. 
Kivagtighed,  s.  1,  bælkkoviiot; 

bælkalasvuot;  2,  væidnaivuot;  væino-- 
lasvuot. 
Kives,  v.  I,bælkket5  2,  riddalet; 

3,  naggatallat.  Begynde  ut  kive, 
bælkkat. 

Sv.  1,  pælkct;  2,  callet,  lian  kives 
iiopltarligcn,  calla  aktab  takka;  3, 
snarret;  snarrotet. 

Kiven,  s.  1,  bælkkem;  2,  ridda- 
iæbme;  3,  naggatallam. 
I    Kjake,  s.  se  K/æve. 

Kje  rf ,  adj .  i ,  akked,  kjed  a  f  Livet, 
aellemest  akked;  2,  dolkas,  gføre  en 
kjed  af  noget,  gudege  dolkasen  dak- 
kat mastegcn. 

Sv.  kaukas. 

Kjede,  s.  1,  akkedvuotj  2,  dol- 
•iasvuot. 

Sv.  1,  suttem;  2,  vassatem;  3, 
surra. 

Kjede,  v.  l,dolkkadetj  2,  diella- 


dct.  Kjedes,  kjede  sig,  blive  kjed  a  f, 
i,  akadussat,  du  kjeder  dig,  den 
Stund  du  er  hos  os,  akadiissak  dam 
gaska  go  min  lut  læk;  2,  laittat,  lai- 
tasluvvat;  3,  dolkkat,  blive  kjed  af 
at  fordre,  sidde,  gaibedæmest,  cok- 
kamest  dolkkat,  laitastuvvat;  4,  diellat. 

Sv.  suttelet.  1,  Suttet,  jeg  kjedes 
ved  at  leve,  ved  Spise,  sutab  viesot, 
piæbmoist;  2,  autat;  3,  vaššatet. 

Kjeden,  s.  1,  dolkkadæbmej  2, 
dielladæbme.  1,  akadussam;  2,  lait- 
tam;  laitastubme;  3,  dolkkam;  4, 
diellam. 

Kje  de  I,  s.  1,  gævdne,  Jernkjedel, 
ruovddegævdne;  2,  gædme;  3,  en 
gammel  Kjedel,  roappe,  gædmeroap- 
pe ;  4,  Kjedel  a  f  3Iessing,  skallo. 

Sv,  1,  kebne;  airakebne;  2,  feres; 
3,  af  Messing,  skala. 

Kjedelig,  kjedsommelig,  adj.  1, 
akked,  det  synes  dig  kanske  kjede- 
ligt  hos  Zapperne?  daidda  dunji  aked 
orro  Sami  lut?  da  synes  mig  Stilhed 
bliver  kjedelig,  de  sadda  akked  muo 
mielast  jaskvuotla;  ak  kjedsommelige 
Menneske,  ak!  voi  akkedes  olmus, 
voi!  han  fører  et  kjedsommeligt  Liv, 
akkedes  ællem  son  ælla;  2,\aites,det 
synes  mig  kjedeligt,  laites  munji  orro. 
Anse  for,  finde  kjedelig,  1,  akked- 
šavšet;  2,  gavkašavSet;  jeg  finder 
dette  Sted  kjedsommeligt,  gavkasav- 
sam  dam  baike. 

Sv.  kaukas,  det  er  et  kjedsommeligt 
Land,  kaukas  cdnam  le  tat;  det  er 
mig  kjedsommeligt  at  leve  ene,  kau- 
kas le  munji  aktok  viesot;  2,  vuor- 
rades,  vuorrades  almas. 

Kje  de  I  i  gen,  kjedsommeligen, 
adv.  1,  akkedet;  2.  laittaset. 

Kjedsomhed,  s.  d,  akkedvuot; 
2,  laitesviiot,  føle  Kjedsomhed,  ak- 
kedvuoda,  laitesvuoda  dovddat;  Ar- 
beide fordriver  Kjedsomheden,  barg- 


Kjcdsomhed 


344 


Kjendelighed 


go  læ  akkedvuoda,  laitesvuoda  aje- 
tægje.    . 

Kjeld,  s.  caqan. 

Kjende,  s.  1,  mærkka;  2,attacie 
Kjende  paa  en,  olbmu  dovddat. 

Sv.  l,avita;  2,  mærk;  rfra^e /{)e»- 
de  paa,  tobdahakset. 

Kjende,  v.  1,  dovddal,  han  kj'en- 
der  mig  paa  Stemmen,  son  dovdda 
muo  jenast;  jeg  kjendte  at  Renen 
hegyndte  at  gaa  treet,  dovddim  åtte 
hærgge  vaibbagodij  det  er  endnu 
raat,  Blodsmagen  ^jCTirfes,  njuosskes 
ain  læ,  varra  dovddii;  hegynde  at 
kjende,  dovddat,  jeg  betragtede  nbje 
og  begyndte  at  kjende  ham,  gæca- 
disgottim  de  dovddajiin ;  kjende  Hvidt 
fra  iSorf,  vielggad  vielggaden  ja  cap- 
pad  cappaden  dovddat;  ærotusa  dovd- 
dat vielggad  ja  cappad  gaskast;  man 
kan  kjende  noget  tiden  at  forståa 
det,  olmus  matta  dovddat  maidegen 
dam  arvedkættai;  der  kjendes  ingen 
Nød  paa  ham,  sust  i  dovdu  mikkege 
hedid ;  han  troede  ikke  at  kjende  sig 
i  Mørket,  i  lokkam  dovddat  jecas 
sævdnjaden*,  kjende  sig  forpligtet  til 
noget,  dovddat  jecas  gædnegassan 
masagen  5  han  vilde  ikke  kjendes  ved 
sine  fattige  Slægtninge,  i  son  dovd- 
dat aiggom  su  vaivas  fulkides;  dov- 
dadet,  du  begynder  at  kjende  mig, 
don  dovdadisgoadak  muo.  Lade  kjen- 
de, dovdatet,  hvordan  lader  Gud  sig 
kjende?  maggaren  dovdata  Ibmel  je- 
cas? 2,  kjende  sig,  kjendes  ved,  dov- 
dastallat,  nu  kjendes  jeg  ved  Bogen, 
dal  dovdastallam  girjcj  3,  diettet,  kjen- 
der  du  ham,  til  ham?  dicdakgo  su? 
han  kjender  vor  JSod,  son  dietta  min 
hæde ;  han  begynder  at  kjende  Fjeld- 
folkets  Sprog,  bagjeolbmu  giela  didis- 
goatta;  kjende  en  af  Udseende  og 
kjende  til  en  af  Navn,  hame  mield 
olbmu  dovddat  ja  nåma  mield  olbmu 


diettet*,  Historien  lærer  os  at  kjenn 
mange  Begivenheder,  sagak  oapate 
min  diettet  ædnag  dappatusaid;  ht 
kjender  man  kun  lidt  til  Is  0 
Sne  og  Kulde,  dast  olmus  i  died 
jerja,  ige  muottag  ige  coaskem;  laa 
kjende,  diedetet;  4,  gulla],  se  faU 
5,  kjende  efter,  {fole,)  guldalad 
dat,  med  Aarene  kjendte  og  kjendt 
han  efter  og  kjendte  da  Sandbanket 
airoin  guldaladdai  guldaladdai  de  gu 
lai  saddoid;  6,  dubmit,  (dømme 
kjendes  for  Ret,  dubmijuvvut  vuoig 
gaden;  7,  det  er  mange  Aar  side 
vi  lærte  at  kjende  hverandre,  ga 
lad  jage  læk  dam  rajast  go  mi  sat 
daimek  oappasak,  dovdosak.  Som  I 
kjender,  kjender  igjen,  dovddcl,  nV, 
have  ikke  lige  let  for  at  kjend 
æi  læk  buokak  oftlagas  dovdd( 
Dovddelvuot.  | 

Sv.  1,  tobdet,  ib  so  tobda;  _/< 
kjender  f^^ærk,  svarkeb  tobdab ;  b 
qxjnde  at  kjende,  at  kjende  igje 
tobdahet;  tobditet;  kjende  igjen,  [o\ 
dahakset;  jeg  synes  jeg  kjender  ha 
igjen,  tobdahaksab  so;  kjende  pa. 
tobdatallet,  kjende  paa  medHaande 
kætin  tobdatallet;  2,  tetet;  3,  kjeni 
ved  Fiilelse,  kullet,  jeg  kjender  d 
er  koldt  idag,  kuUab  jutte  coskcs  '■ 
udne;  jeq  kjender  med  Haande 
kætin  kullab.  Kjendes,  tobdot,  kiilh 
Tobdel,  han  kjender  let  iffjen  Ailin 
harbmat  tobdel  le  sodn  færta  atj 
kjender  Vejen  igjen,  tobdel  kæim 
Tobdelesvuot. 

Kje nde lig ,    adj .    1 ,   doVddamf 

læt;  dovdatatte;  dovdatægje;  2,  smie; 

taskas,   en   kjendelig  Ren,  smietta 

kas  boaco;  3,  diettevas.  I 

Sv.  1,  tetelcs;  tetos;  2,  pikos.   i 

Kjendelig,   adv.  dovddamlakk 

Kjendelighed,  s.  l,dovdatattar' 

vuot;  dovddamvuot;2,smiettaskasvui 


K  j  e  n  d  c  m  æ  r  k  e 


345 


Kjæl( 


Jxjendemærke,  s.  i,  dovddam-, 
3,  ærro-,  3,  ærolammærkka. 

Sv.  1,  vilta;  aislta:  2,  inærkj  3, 
erades,  />««  dame  Ren  er  mit  Hjen- 
demærke,  tane  pocosiie  le  mo  erades. 

Kj enden,  s.  1,  dovddam;  dov- 
dadæbme;  2,  diettem;  3,  dovdastal- 
lam;  4,  gullam;  giildadæbme. 
.  Ixjender,  s.  1,  arvedægje,  en 
Kjendev  af  Malerier,  govaid  arve- 
iægje;  2,  dovdde;  3,  diette;  4,  fitti- 
ægje. 

i  Sv.  1,  tajeteje;  3,  teteje. 
>  Kjendelse,  s.  1,  diiobmo;  2, 
irvvalus,  afsif/e  en  Kjendelse,  duomo, 
nrvvalusa  cælkket;  3,  balkka, /jrwe  ew 
>?n  Kjendelse  for  havte  Umage, 
')alka  addet  gæsagen  vaivestes ;  4, 
}ive  en  Kjendelse  til  Fatlitje,  addal- 
iaga,  maidegen  vaivasidi  addet. 

Kje7idetegn,  s.  i,  dovddam- 
liiærkka;  2,  dovdastus;  3,  cajatus. 

Kj  en  ding,  s.  1,  dovddo;  2,dietto; 
hy  (Bekjendt,)  a,  oapes;  3,  b,  dovdos. 
!  Sv.  oppes. 

Kjendsel,  s.  \,  dovddo;  2,  dietto. 
^rage   Kjendsel   paa,    dovdastallat, 

Irage  Kjendsel  paa  en,  olbmii  dov- 
.astallat. 

;  Sv.  tobdahakset. 
Kjendsgjerning,   s.  1,  dietto-, 

ittujuvvum-,  2,  dovdos  dakko. 
Kjendskab ,    s.    1,  dietto,   have 

xjendskab  til  en  Sag,  Person,  diedo 

^dnet  aššai,  oibmiii ;  asse,  olbmu  diet- 
'  |Bt ;  asse,  olbmu  birra  diettet. 

j  Kjendssag,    s.     1,    dittujuvviim 

sse;  2,  dovdos  asse. 
Kjendt,    adj.    1,    dovdos,  jeg  er 

jendt  med  ham,  dovdos  læm  siinji; 

,  oapes,  kjendt  i  et  Hus,  ten  Egn, 

apes  dalloi,  guvllui;  oapas,  merf /mm 

re  vi  kjendte,  dain  moi  lædne  oap- 

:acak.      Blive    kjendt,    oappasmet; 


oappasuvvat;  oappasuddat.  Gjøre 
kjendt,  oappasmattet;  oappasuttet. 

Sv.  1,  tobdos,  en  kjendt  Fei,  Jland, 
tobdos  kæino,  almas;  2,  oppes.  1, 
Tobdasmovet;  2,  oppasmovet,  fra  den 
Gang  jeg  blev  bekjendt  med  ham, 
tatte  palest  ko  oppasmovib  siiin;  op- 
panet 

Kjere  sig  om,  v.  fiiollat;  fuol 
adnet,  kjere  sig  om  noget,  fuollat, 
fuol  adnet  mastegen. 

Sv.  huolet. 

Kje  r  te  /,  s.  rafsa.  Som  har  Kjer- 
tel, rafsai. 

Sv,  rausa. 

Kjortel,  s.  1,  gafte;  2,afSkind, 
muodda;  3,  a  f  uklippede  Faareskind, 
dork;  dens  nedre  Del,  oUej  Over- 
delen  af  en  Kjortel,  bodhe;  5,  en 
Fruetitimmer kjortel,  a,  vuolppo;  6, 
b,  barvve. 

Sv.  1.  kopte;  kopto;  2,  sark;  3, 
Fruentimmerkjortel,  a,  vuolpo;  4,  b, 
vuollole. 

Kjortelflig,  s.  gaftehælbme. 

Kjæde,  s.  1,  lakke;  2,  Kobber- 
kjæde,  væikkebadde;  3,  raiddo,  en 
Kjæde  af  Modgang,  vuosstaigævvad 
dego   raiddo  maqrialagai  marjrjalagai. 

Sv.  1,  rigge;  2,  vidja. 

Kjæde,  v.  ofticadnat. 

Kjceft,  s.  vælsse,  den,  som  har 
en  vid  Mund  har  Kjæft,  gæst  gallje 
læ  njalbme  læ  vælsse. 

Sv.  1,  hamse;  2,  salve. 

Kjæftes,  v.  se  kjævle. 

Kjæk,  adj.  jallo,  gaa  Faren  kjæk 
imøde,  jallon  varrai  mannat.  Jallot. 
Jallovuot. 

Sv.  jalo. 

Kjæle,  v.  1,  buorranaddat;  ^, 
roaccat,  kjæle  med  smaa  Børn,  buor- 
ranaddat, roaceat  ucca  manaciguim. 

Sv.  \,  hæket,  hæketallet;  2,  ila 
jelletet. 


I 


K  j  æ  i  e  n 


346 


Kjærlig 


Kjælen,  adj.  i,  buorranaddam; 
2,  roacoam. 

Kjælen,  adj.  1.  njiioras;  njno- 
rak,  en  som  er  kjælen^  som  intet 
taaler,  oarr]es;  oarnjalasj  3,  g-almis; 
4,  goliS;  5,  iijæfcas.  Blive,  være 
kjælen,  i,  oarnjot;  2,  blive  kjælen, 
oarnjetuvvut.  Gjøre  kjælen,  1,  oar- 
njodet;  2,  oarnjetuttet. 

Sv.  veses,  Qsvag).  Blive  kjælen, 
svacf,  vesot. 

Kjælent,  adv.  1,  njuoraset;  2, 
oarnjala33at.  1,  Njuorasvuot^  2,  oar- 
qesviiot;  oarnjalasvuot;  3,  galmisvuotj 
4,  golisvuol;  5,  njæfcasvuot. 

Kjælke,  s.  e7i  liden  Kjælke, 
vellur.     Sv,  1,  cælk;  2,  trako. 

Kjæmme,  v.  i,  cokkot;  2,  galggat. 

Sv.  cokkot. 

Kjæmmen,  s.  1,  cokkom^  2, 
galggam. 

Kjæmpe,  s.  i,  soatte-,  2,  doar- 
rogievr. 

Sv.  1,  torokæura;  2,  puoike. 

Kjæmpe,  v.  1,  hæibbot;  2,  doar- 
rot,  kjæmpe  for  sit  Fødeland,  gad- 
doædnames  audast  doarrotj  3,  fagga- 
dallat;  4,  barggat,  kjæmpe  imod  La- 
ster o(j  Fordomme,  suddoid  doarrot 
ja  boasstoauddalduomoivuosstai barg- 
gat; h,  dukkedet. 

Sv.  \,  oibot;  hoibot;  2,  torot;  3, 
viccot;  4,  faggatet;  5,  kilpot. 

Kjæmpen,  s.  1,  hæibbom;  2, 
doarrom;  3,  faggadallam;  4,  barggam. 

Kjæmper ,  s.  i,  hæibbo;  2,  doar- 
ro;  3,  soatteolmai;  4,  faggadalle. 

Kjæp,  s.  i,  soabbe;  2,  balok;  3, 
/i7  at  spile  Renhuder  med,  giesk, 
hvorfor  sæt  ter  du  Kjæppene  saa 
skjævt?  manne  nuft  vidnjot  bijak  gie- 
skaid^  4,  til  at  spile  Odderskind 
med,  a,  buogrjamuorak;  5,  b,  ladde- 
muorak;  6,  Kjæppen  i  Votrehet, 
jiikko ;  7,  under  Halsen  paa  en  Hund, 


a,  gnovlas,  binde  Kjæppen  paa  Hu 
den,  giiovlasi  gidda  cadnat  bædnr, 
Kjæppebaandet,  guovlas  badde ;  8, , 
cælkko;  binde  Kjæppen  om  Hals ', 
paa  Hunden,  culkkit  bædnag; 
bakkar,  Kjæp  og  P^idie,  hvormed  '<. 
Slæde  bindes  sammen;  stikke  Kja'- 
pen  i  Vidien  or/  sno,  bakkarasti; 
10,  skarbba,  Kjæp  til  atprycjlel. 
nen  med. 

Sv.  1,  sobbe;  2,  klakka;  3,  hær, 
Kjæp  til  at  kjøre  med;  med  Kj,i 
hindre  Slædens  alt/or  hurtit/e  jFrf 
ned  ad  en  Bakke,  hærretet ;  4,  skiiol ; 
5,  vacos,  at  hænge  Fisk  paa;  hæi.'i 
op  Fisk  paa  Kjæppe  for  at  tørr, 
vacostet  quelit.  ; 

Kjær,  adj.  i,  rakis,  jeg  brini' 
diff  kjære  Hilsener,  dagam  du  i 
rakis  dierviiodaid;  et  kjært  Ba., 
rakis  manna;  2,  havsske,  det  er  v) 
kjært  at  du  kommer,  at  se  i; 
havsske  læ  munji  go  boadak,  du  oa  - 
net;  3,  kjær  efler,  vaibmel,  kjan-  ef* 
at  høre  Eflerretninger,  efter  t 
vnnr/j-e, vaibmel sagaidi,jottet.  Kjæ* 
s.  1,  ravkke,  jeg  ved  del  ikke,  Kjæ, 
im  diede,  ravkke;  2,  vuonnas,  vu(- 
nasam.  Have  kjær,  1,  rakislei,  /' 
begyndte  at  faa  Bøqerne  kjee, 
rakistisgodi  girjid;  2,  æccet. 

Sv.  1,  rakkas 5  2,  eceles;  3,  kei;. 
Have  kjær,  kartet.  Faa  en  kj»y 
kerot,  jeg  faar  dig  kjær,  kerom  tu  I 

Kjæremaal,    s.    se   Klagerne '' 

Kjærest,  s.  (eii  Slæde,^  1,  geijj 
2,  en  liden  Kjærest,    a,  bulkur;  ';, 

b,  vettur. 

Sv.  kerres;  keres. 

Kjæreste,  s.  i,  ir gge,{Brudgo\]i 
2,  moarsse,  (Brud).  i 

Kjærkommen,  adj.  1,  ralf» 
kjærkomne  f^enner,  Tidender,  rs  S 
usstebak,  sagak.  [ 

Kjærlig,  adj.  J,  rakis;  rakis f> 


I 


Kjærlig 


347 


K  j  o  b  c  r 


?»  saa  hjærlifji  Æfærd,  daggar  rakis, 
rakislas  niædno;  2,  njuoras,  njuoras 
lundulas,  et  kjærligt  Hjerte,  njuoras, 
fljuoras  lundulas  vaibmo ;  3,  armogas. 

Sv.  kerok. 

Kjærli(jhed,  s.  1,  rakisvuotta, 
Jtjcerliffheden  er  a  f  Gud,  rakisvuotta 
bmel  lut  læ  boattam;  fiile  Kfterlig- 
!ied  til  Gud,  Fædrelandet  og  Næsten, 
•akisvuoda  Ibmeli,  saddoædnamassis 
a  guoibmasis  adnet,  dovddat  •,  2,  ra- 
listaddam,  det  er  et  Kjærligheds 
Udlryk :  min  kjære  Broder,  ra  kis  ta  d- 
lani  sadne  læ:  basse  veljacam;  der 
,inder  en  Kjærligheds  Forstaaelse 
^ted  imellem  dem,  rakis vuo da  gaska- 
motta  læ  sodnu  gaskast^  2,  irga- 
itaddam,  en  Kjærligheds  Erklæring, 
rgastaddain  sadne. 
,  Sv.  keresvuot. 

I   Kjær  Ung,  s.  se  Kjærring. 
,   Kjærn,  s.  laddo. 

Sv.  1,  laddo,  sladdo;  2,  kieve;  3, 
(iaccelebbes;    4,    plueve.      Fidd   af 
Kjærn,  pluevek. 
,  Kjær  ne,  s.  girdne. 
,  Kjærn  e,  v.  huiddot. 
j  Kjærning,  s.  huiddom. 
i  Kjærne,  s.  ada. 
,  Sv.  1,  sisnjos;  2,  vaimos;  3,  sajo. 

Kjærne  ful  d,  adj.  fabmolas,  en 
jiernefuld  Tale,  fabmo-,  fabmolas 
^ardne. 

3  Kjærnemelk,  s.  1,  mestacaccej 
;,  vuogjom. 
.  Kjærring,  s.  i,  galggo;  2,  akka. 

Sv.  l,kalgo;  2,  akkakusi  3,  killek. 

Kjær  r  i  n  gagt  ig ,  adj .  4 ,  galggo- 
igas;  2,  akkalagas. 
j  Sv.  1,    akkakuslakas ;    2,  -lakasas. 

Kjærtegn,  s.  1,  buorranaddam; 
f,  njavkadæbme ;  3,  lakkom. 
I  Sv.  1,  lakotallet;  2,  takotallet. 

Kjærtegne,  v.  1,  buorranaddat; 
,  njavkadet;  3,  lakkodet. 


Kjærtegnen,  s.  l,buorranaddam; 
2,  njavkadæbme;  3,  lakkodæbme. 

Kjæve,  s.  oalol. 

Sv.  olol. 

Kjæveben,  s.  oaloldafte. 

Kjævl^,  kjævles,  v.  væidnot, 
væinotaddat,  Bomene  kjævles  ind- 
bgrdes,  nianak  væinotaddek  gaskan- 
æsek. 

Sv.  1,  snarrotet;  2,  cilkeset^  3, 
cillot. 

Kjævlen,  s.  væidnom. 

Kjævlerier,    s.   væinotaddamak. 

Kjøb,  s.  1,  oasstem,  Kjøb  og  Salg, 
oasstem  ja  vuovddem;  2,  gavppe,  Ren 
tilkjøbs,  gavppeboccuk;  slutte  et 
Kjøb,  gavpe  dakkat;  3,  give  Kjøb, 
slaa  af,  halbedet;  sælge,  overlade  for 
godt  Kjøb,  halbbai,  halbben  vuovddel, 
bigjat.  Faa  noget  oven  i  Kjøbet, 
oa330t  maidegeu  bagjalassan,  lassen. 

Sv.  1,  osestem;  2,  ostem;  3,  arvvo, 
godt  Kjøb,  albes  arvo,  faa  for  godt 
Kjøb,  albet  ostet. 

Kjobe,  v.  oasstet,  det  er  ikke  til 
al  kjøbe,  i  læk  oasstemest;  dersom 
jeq  havde  havt  Renmose  skulde  du 
faa  Ilden  at  kjøbe,  go  must  jakkalak 
lifci,  de  galle  oastekættai  ogusik; 
je(f  har  kjøbt  op  alle  mine  Fenge, 
oasstam  læm  buok  rudai  audast,  mak 
must  legje.  Begjære  at  kjøbe,  oas- 
stalet,  da  han  beggndte  at  begjære 
at  faa  Stuen  tilkjøbs  overlod  jeg  ham 
den,  go  oasstalisgodi  must  stuovo  de 
bigjim;  gjentagende  begjærte  han  at 
kjobe,  da  den  anden  ugjerne  sam- 
tykkede,  oasstaladdai  go  nubbe  illa 
miedeti.     Sv.  ostet.     Ostelet. 

Kjøben,  s.  oasstem." 

Kjøber,  s.  oasste,  vil  du  kjøbe 
Bøger?  lækgo  girjid  oafiste?  er  du 
den,  sotn  vilde,  begjærede  at  kjøbe 
Jorden?  lækgo  don  dat  ædnam  oas- 
stalægje? 


K  j  0  b  c  1  y  s  t 


348 


Kj  øklien 


Kjobeti/st,  s.  oasslalæbme. 

Kjøhelysten,  adj.  1,  oasstalægje; 
2,  gavppai  oasstel. 

Sv.  oslanje. 

Kjøhmand,  s.  1,  gavppeolmai; 
2,  l)iioIvvar. 

Sv.  1,  osesteje;  2,  osesolma. 

Ixjøbmandsaand,  s.  gavppe- 
jierbme. 

Kjohmandskah,   s.    1,  gavppe; 

2,  gavpasæbine.  Drive  Kjohmand- 
skah, 1,  gavpasetj  2,  gavpe  joratet. 

Kjø  hm  ands  v  are,  s.  gavppe- 
galvvo. 

Kjøhslaa,  v.  1,  gavpasct;  2, 
gavpe  dakkat.      Sv.  osestet. 

Kjøbstad,  Kjøhsled,   s.  gavpiig. 

Kjød,  s.  1,  03330,  Kjødet  herjjæ- 
rer  mod  Aanden  og  Aandeu  imod 
Kjødet,  oa^^e  anestiivva  viioir]a  vuos- 
stai  Ja  vuoiri  oaje  vuosstai;  Dodkjød, 
guocaoa33e;  2,  bierggo,  (spiselicjt,) 
el  Hus  fuldt  afKjod,  bierggoviesso; 

3,  tijkl,  skjært  Kjød,  dække,  dække- 
bierggo ;  4,  Rtjijkjod  paa  lienen, 
gadosoa33e)  5,  fedt  Kjiid  i  Benens 
Bri/st,  valkka ;  6,  Kjød  ved  Rihhenene, 
'd,  iim5me  •,  7,  b,  urkka;  8,  Kjød  under 
et  Dyrs  Hals,  ololus,  ololas ;  9,  under 
Bugen,  njarcca,  mielganjaréca;  10, 
paa  Siderne  af  Brystet,  gurtte;  11, 
de  to  Kjødkluuiper  paa  heyye  Sider 
a  f  Halsen,  gjelok;  i2,  Fiskens  Kjød, 
a,  suop,  ciiop;  13,  b,  paa  heyye  Si- 
derne, agel;  det  hløde  Kjød  om  Fi- 
sk eøj  et,  sli  ed,  lied. 

Sv.  1,  0336;  Dødkjød,  jabma033e; 
2,  piærgo,  movert  Kjød,  jabmapiærgo^ 
piærgostak;slakkapiærgo;3,/>rtrtF/*A-, 
cuop,  quelecuop. 

Kjødhod,  s.  bicrggoaille. 

Kjødelig,  adj.  1,  oa3ala§;  2,  0330 
niield,  kjødeliye  Lyster  oy  Beyjærin- 
yer,  oagalas  himok  ja  anestumek,  hi- 
iiiok  ja    anestumek    0330    inicld;    3, 


kjødelige  Søskende,  1,  veljdievaca; 

2,  oft  ace  ja  ædne  manak. 

Sv.  1,  035ela5;  2,  kjødelige  ^. 
skende,  akta  acen  ja  ædnen  mana; 

3,  kjødelig    Broder,    ome    vælja;    , 
kjødelig  Søskendeharn,  varralave. 

Kjodeligen,  adv.  1,03331333}. 
2,  0336  mield. 

Kjødelighed,  s.  1,  oaHevut 
2,  oa3alasviiot. 

Kjød  farve,  s,  oa33eivdne.  . 

Kjødfarvet,    adj.    oa^leivnasi 

Kjødfiild,  adj.  1,  033331 ;  2,  dæ 
kai,    et  kjød  fuldt   Menneske,    dæl 
olmiis.     Blive  kjødfuld,  faa  Kjødp 
sig,  1,  oa33aiduvvat;  2,  dækkot.  Gjt} 
kjødfuld,  l,oa33aiduttet;  2,  dækkod. 

Sv.  1,  tankok;  2,  denkeves,  de,« 
keves  almas;  3,  ogeteuvakesne;  , 
cuopai,  en  kjødfuld  Fisk,  cuopa  i 
quele.     033aitovet. 

Kjø  dg  ry  de,  s.  bierggoniitto. 

Kjø  dm  ad,  s.  1,  bierggo;  , 
-borramus. 

Kjødmeise,  s.  gaccip. 

Kjodpolse,  s.  bierggomarlFe.  ' 

Kjø  ds  i  den  paa  Huder,  s.  asJi 
bælle. 

Kjødslyst,  s.  oa53eliibmo. 

Kjød  sp  ise,  s.  1,  bierggo  3  , 
bierggoborramiis. 

Kjødstykkc,  s.  1,  biergobitj 
2,  -gappalak. 

Sv.  stak. 

Kjodsuppe,  s.  1,  bierggoliebl 
2,  -malle. 

Kjodædende,  adj.  biergobor^ 
kjødwdende  Dyr,  biergoborre  spir'. 

Kjodøxe,  s.  meris. 

Kjøyemester,  s.  hæjai  auda.f 
CU0330.  i 

Kjøkken,  s.  borramussaid,  mali'* 
sid  rakadamviesso. 

Sv.  1,  malcskole-,  2,  piæbmokii- 
vcmkole. 


1 


Kjøl 


349 


Klage 


'[     Kjøl,   s.   i,  paa  Baad,    vadnas- 

coavgje;   de  lo  nærmest  Kjølen  licf- 

tjende    Bord,    coavgjefielok;   2,  paa 

Slfcder,  Pulke^o.  S.V.,  mielgas',  den 

opadbøjede  Del  af  samme,  cibmamuor; 

den  haijeste  Del  af  Kjølen,  som  tjaar 

:  tiden  for  Pulken,  buidiie  5  Spildrene 

lanfjs  med  Kjølen,  soalgek. 

I     Sv.  1,  vuodo;  2,  mielgas. 

'     Kjøle,  v.  1,    jaldostet;   jaldodet, 

Vinden  kjøler  Luften,   formindsker 

<  Varmen,   bieg-  jaldod  aimo,  gæpped 

'bakka;    2,   jiellat,    den    kolde    Vind 

\  kjøler  u/jennem,  coasskembieg  jiella 

fcada;  3,  coaskodet,  det  kjøler  Blodet, 

.Vreden,  Kjeerliifheden,    dat  coaskod 

(raraid,  liioare,  rakisvnoda;  en  kjølende 

iDrik,  coaskodægje  jukkamus;  4,  soa- 

Icaidet,  soaccat;  5,  goalsotet. 

I    Sv.  coskotet;  2,  korsetet. 

Kjolen,  Kjélincj,  s,  IJaldodæbme; 
2,  jiellam;  3,  coaskodæbme;  4,  soac- 
Icam,  soacaidæbme;   5,  goalsotæbme. 

Kjoliff,  adj.  1,  jaldos,  et  kjøliffl 
Veir,  jaldos  dalkke^  en  kjolitj  Som- 
mer, jaldos  gæsse;  det  er  kjølitjere 
naar  der  kommer  en  Sktf  for  Solen, 
jaldosabbo  læ  go  balva  boatta  bæivas 
ouddi;  2,  goalšsoi^  3,  coaskeslagan; 
4,  coasos.  En  kjølig  Vind, '^alddo.  Et 
kjolif/t  Sted,  jolladas.  Jtnse  for  kjø- 
lig, jaldoset. 

Sv.  1,  čoskeslakaš;  2,  kalses;  3, 
kalos. 

Kjøligen,  adv.  1,  jaldoset',  2, 
coaskeslakkai. 

Kjøtighed,  Kjøling,  s.  i, ']a\ddo, 
jaldosvuot;  2,  goalšso5  goalšsoivuot, 
især  den  Kjøtighed,  som  finder  Sted 
efler  Solens  Nedgang. 

Kjølne,  v.  1,  coasskot,  sand 
Kjærlighed  og  Nidkjærhed  kjølner 
nldrig,  duot  rakisvuotta  ja  angervuotta 
i  goassegen  coasko;  coskidet;  2, 
sroalsiiol. 


Sv.  kalot. 

Kjølnen,  Kjølning,  s.  1,  coas- 
skom;  coskidæbme;  2,  goalssom. 

Kjølvand,  s.  1,  luofs;  2,  goadnel. 

Kjøn,  s.  i,hæ\\e,  Mand  og  Kvin- 
dekjønnet,  olbina  ja  nissonbælle;  2, 
sokka;  3,  nalle,  det  hele  menneske- 
lige Kjøn,  obba  olnmslas  sokka,  nalle; 
4,  lyse  en  i  Kuld  og  Kjøn,  mannanes 
muttom  gulatet. 

Sv.  i,  naie;  2,  slaja. 

Kjøn,  adj.  se  smuk^ 

Kjøre,  v.  i,  viiogjet,  imorgen 
tidlig  kjører  jeg,  itten  iddedest  vuo- 
jam;  hegive  sig  til  utkjøre,  vuogjat, 
vuogjelet;  lave  sig  til  at  kjøre,  \uo^ 
gjastaddat;  kjøre  efter  for  al  ind- 
henle,  viiogjaldattet;  2,  giiorgastet,  o: 
kjøre  i  tilfrosne  Spor.  1,  gæsetet, 
jeg  leiede  en  Ren  og  kjørte  ham  hid, 
balkatim  hærge  ja  gæselim  su  dek; 
2,  vuojetet,  (drive,)  han  kjørte  (jog) 
os  ud^  son  viiojeti  min  olgus. 

Sv.  vuojet,  vuojetet.  i,  keselet; 
2,  vuojetet;  3,  okotet,  kjøre  paa 
Renen,  hærkeb  okotet.  Kjøres, 
kesot*,  kesatflllet. 

Kjøren,  s.  vuogjem,  1,  gæse- 
tæbnie;    2,  vuojetæbme. 

Kjører,  s,  vuogje,  Gæse- 
tægje. 

Kjøreredskah,  s.  vuogjemrai- 
dok. 

Sv.  vuojemreido. 

Kjøreren,  s.  hærgge. 

Kjørvel,  s.  litte. 

Sv.  1,  litte;  2,  kare. 

Klaf,  s.  1,  dilkko;  2,  spekke. 

Klaffe,  v.  se  bagtale. 

Klage,  s.  i,  vaida,  at  skrive  og 
sende  Klager  til  Fogden,  sunddai 
vaiddagid  callet  ja  cuogjat;  2j  vaid- 
dclus;  3,  vaiddemus,  føre  Klager 
imod  nogen,  vaiddemussaid  adnet  olb- 
mu  ala,  vuosstai. 


Klage 


350 


Klai 


Sv.  1,  kuitelvas;  2,  luoim. 

Klage,  v,  1,  vaiddet,  klage  Gud 
sin  Nød,  vaiddet  Ibmeli  vadoides; 
han  klager  ikke  over  nogen  Nød, 
i  son  vaide  maidegenhedid;  man  kan 
ikke  klage  nogetsteds,  i  gosa  læk 
vaiddeinest^  naar  du  ikke  finder  no(fet 
at  klage  over  mig  i  den  senere,  sidste 
Tid,  go  ik  gavna  maidegen  vaid- 
demuššaid  muo  ala  dai  guttali;  2,  vaid- 
delet;  3,  biekkot,  han  klagede  over 
Sting,  vuovsatagaid  biegoi;  da  han 
heqyndte  at  tale  klagede  han  over 
sin  Fod,  go  sardnogodi  de  biekko- 
godi  juolgestes;  4,  ruovvodet,  han 
er  ikke  saa  fattig  som  han  klager 
til,  i  læk  niift  vaivas  go  ruovvod; 
5,  (anklage-  guoddelet.  Som  altid 
klager,  biekkolas.     Biekkolasvuot. 

Sv.  1,  kultet;  2,  luojot;  3,  luoimetj 
4,  luokot;  5,  hakketet  5  6,  quedet. 
1,  Kuiteles;  kuitetakes;  2,  luojotakesj 
3,  luoimetakes. 

Klagen,  s.  1,  vaiddein;  2,  vaid- 
delæbme;  3,  biekkom;  4,  ruovvodæb- 
me;  5,  guoddem;  guoddelæbme. 

Klagelyd,  s.  1,  biekkom-,  2, 
luoibmom  jedn. 

Sv.  luojomkiæl. 

Klagemaal,  s.  se^Klage, 

Klak,  s.  duolv. 

Klammeri,  gi^^o,  gi^^e,  gisse, 
Klammeri  og  Trcette,  g\%^0  janaggo. 

Sv.  vicco. 

Klamres,  v.  1,  giccat;  2,  gise- 
det.  Tilbøjelig  til  at  klamres,  gissai. 
Tilbøjelighed  til  Klammeri,  gissai- 
vuot. 

Sv.  nirmotallet. 

Klamr  en,  s.  giccam;  2,  gise- 
dæbmc. 

Klang,  s.  cuogjam. 

Sv.  1,  cuojenes ;  2,  skanja ;  3,  skuo- 
lem. 


Klang  ful  d,  adj.  cuogjel.  Čuo 
gjelet.     Čuogjelvuot. 

Klangløs,  adj.  cuojatæbme.  Cuo 
jatæbmet.     Cuojatesvuot. 

Kl  ap,  s.  1,  paa  Lue,  galb;  ! 
paa  Handsker  og  fjanter,  ruottaf 
mottas  facce;  3,  under  Halsen  pa 
Pelsen,  bæsklokko, 

Klap,  s,  1,  lakkom;  2,  cabmen 

Klappe,  v.  1,  lakkot,  jeg  A/o; 
per  min  Brud,  lakkom  moarssan 
lakkostet,  han  klappede  mig  pc 
Skulderen,  lakkosti  harddoi;  lakke 
det,  klappe  med  Hænderne,  goal 
merides  ofti  lakkodet;  2,  njavkade 
jeg  klapper,  naar  jeg  kjærtegne. 
njavkadam  go  buorranaddam;  3,ravg 
gat,  Hjertet  klapper,  \aihmo  ravggj, 
4,  ramsotet. 

Sv.  1,  lakkot;  lakkotallet,  han  kluj 
pede  mit  Kind,  lakkotalli  mo  niærai 
2,  takotallet;  3,  tolkestet,  Hjert. 
klapper,  vaimo  tolkesta.  1 

Klappen,  Klapning,  s.  1,  lakkor 
lakkostæbme;  lakkodæbme;  2,  nja' 
kadæbme;  3,ravggam;  4,ramsotæbm 

Klappre,  v.  1,  cælkastet,  klapp, , 
med  Tænderne  a  f  Kulde,  baiK 
cælkastek  ofti  coaskem  audast^  1 
ramsotet. 

Klappren,  s.  i,  cælkastæbrae;  i 
ramsotæbme.  ; 

Klaps,  s.  1,  spællalæbme;  ' 
cabmem. 

Klar,  adj.  1,  cielg,  cielgas,  kh 
Himmel,  cielgga  albme;  en  klar  Say 
cielgga  asse-,  klart  Vand,  cielgj' 
cacce;  2,  sælved,  Tungen  er  ih 
klar,  njuovc  i  læk  sælved;  de,  so\ 
ikke  ere  klare  i  Maalet,  gudek  i' 
læk  sælved  sardnot;  3,  cuovgad,  li 
klarere  Briller,  cuovgadebbus  brilla  ] 
4,  cuovggel,  Øjet  bliver  klarer 
cuovggalabbun  sadda  calbme;  dt 
Olje  er  klarere,  (til  atbrændc,)  d 


Klar 


351 


Klemme 


vuogjo  læ  Cuovg-galabbo;  5,  sælggad, 
Talglys  er  klarere  end  Lamper, 
sælgadabbo  læk  gintalak  go  goalok; 
6,  særra  i  7,  jalakas,  klar  Luft,  særra, 
jalakas  aibnio;  8,  se  færdifj. 

Sv.  1,  cælg;  cælget-,  2,  cuoukes, 
fuoukes  peivc;  3,  jælakes,  klart  Feir, 
jælakes  talkke^  4,  miionjes. 

Klart,  adv.  1,  cielgaset,  ye/jr  ser 
det  klart,  cielgaset  dam  oainam;  2, 
-sælvedet;  3,  ciiovgadet  •,  4,  cuovggelet  j 
•5,  sælgadet. 

'  Klar  he  d,  s.  1,  cielgasvuotj  2, 
sælvedviiot,  Stemmens  Klarhed,  suob- 
man  sælvedviiot,  cielgasvuot;  3,  cuov- 
gadvuot;  4,  cuvggelisvuot,  Lysets 
oy  Solens  Klarhed,  ciiovgas  ja  bæive 
cuvggelisvuot;  5,  sælggadvuot;  6, 
særravuot;  7,  særradak;  Himlen, 
Luften  er  klar,  særradak  læ  almest; 
'8,  jællalias;  9,  jalakasvuotj  10,  Klar- 
hed  i  Luften,  oainadak. 

Klare,  v.  1,  cilggit;  2,  cielggadet, 
det  kan  ikke  klare  Sayen,  i  dat  mate 
ašše  cilggit;  2,  klare  Gjæld,  Skatter, 
^'ælge,  væro  mafsat ;  3,  klare  sig  for 
^Iseti,  jerjast  bæssat,  jecas  bæsstet, 
i  Sv.  1,  cælgetet;  2,  cælgedattet. 
!  Klar  en,  s.  1,  cilggim;  2,  cielg- 
gadæbme. 

;  Klarere,  v.  1,  cilggit;  2,  sæl- 
gatet;  3,  mafsat. 

Klarering,  s.  1,  cilggim;  2,  sæl- 
gatæbme;  3,  mafsam. 

Klarlig,  adv.  cielgaset. 
I  Klarne,  klare,  blive  klar,  v.  1, 
cielggat,  Øjet  begyndte  igjen  at  blive 
klart,  calbme  fast  cielggagodi;  2, 
cilgidet;  3,  cielgetet^  4,  cielgganet; 
3,  cuvgidet;  6,  cuovgetet;  7,  jallit, 
i^ei  klarede  ikktins  paa  et  Sted, 
"oh  sajas  dusse  jalli;  8,  jallakastet^ 
-^,  guostedet. 

Sv.  1,  cælget-,  2,  cælganet;  3,  jæ- 
akastet;  4,  muonjet. 


Klarnen,  s.  1,  ciclggam;  2,  cil- 
gidæbme;  3,  cielgetæbme;  4,  cielg- 
ganæbme ;  5,  cuvgidæbme;  6,  cuov- 
getæbme;  7,  jallim;  8,  jallakastem; 
9,  guostedæbme. 

Klarseende,  adj. cielgaset oaidne; 
cielgga  oaidne.   Cielgga  oaidnemvuot» 

Klarsynet,  adj.  se  klarseende. 

Klashe,  v.  dæssket. 

Klasse,  s.  gærdde,  en  ringere, 
højere  Klasse,  hæjob,  aleb  gærdde. 

Klat,  s.  1,  duolv;  2,  bittas,  en 
Klat  Smør,  vuogjabittas. 

Klatte,  v.  klatte  bort  sine  Penge, 
dussest,  diisse  dilti  rudaides  addet. 

Klattre,  v.  se  klavre. 

Klavre,  v.  gafcot,  Ræven  klavrer 
op  paa  Klippen,  rievan  baftai  gafco  5 
klavre  op  i  et    Træ,   miirri    gafcot. 

Sv.  1,  njopcot;  miiorab  njopcot;  2, 
quocet. 

Klavre n,  s.  gafcom. 

Klein,  adj.  hægjo,  blive  kleinere 
Dag  for  Dag,  hægjobun  saddat  bæive 
bæivest.  Hægjot.  Hægjovuot;hæjos- 
vuot. 

Sv.  1,  hæjo;  2,  hæso;  3,  helle;  4, 
segges. 

Kleinmodig,  adj.  1,  hægjomiel- 
lalas;  2,  oarr]es. 

Sv.  hærdotebme. 

Kleinmodigen,  adv. hægjomiel- 
Iala33at.  1,  Hægjomiellalasvuot;  2, 
oarnesvuot. 

Klem,  s.  1,  goavkko;  sætte,  aabne 
Døren  paa  Kletn,  goavkotet  iivsa; 
goavkkalet;  2,  fabmo,  det  har  ingen 
Klem  med  hans  Tale,  Fremfærd, 
su  sarnest,  mænost  i  læk  fabmo. 

Klemme,  s.  1,  bassta,  (Tang); 
2,  vuorradus.  Komme  i  Klemme, 
vuorradussi  saddat. 

Klemme,  v.  1,  carvvit;  carvvot, 
stræng  Kulde  klemmer  Næsen  Ul, 
sagga   bolas  carvvo    njune^   Skoene 


Klemme 


352 


Klodset 


klemme,  gabraagak  carvvijek ;  2,  cavg- 
get;  3,  jurbmat-,  4, roccot;  5,  dædv- 
vot;  6,  bakkit,  klemme  sig  teet  op 
til  Fægf/eii,  bakkit  jecas  sæinevuos- 
slui.     Klemmes,)  dædvasuvvat. 

Sv.  1,  cabret;  cabrot;  carvet;  2, 
capcestet;  3,  tæpcet. 

Klemmen,  Klemninr/,  s.  1,  carv- 
vim,  carvvom;  3,  cavggam;  3,  jurb- 
mam;  4,  roccom;  5,  dædvvom;  6, 
bakkim.    Dædvasuboie. 

Klenodie,  s.  1,  divrasvuot;  3, 
klenodie. 

Kiev,  s.  i,  gors;  2,  avcce. 

Kl  id,  s.  saddo. 

Sv.  sado. 

Klik,  s.  diiolv,  sætte  en  Klik  paa 
paa  ens  Rygte,  diiolva  guoimes  nåma 
ala  bigjat. 

Klikke,  slaa  Klik,  v.  Sv.  col- 
keset,  colketet,  Geværet  klikkede, 
birso  colkesi,  colketi. 

Klima,  Klimat,  s.  1,  klimat;  2, 
aibmo  j  3,  dalkek,  mange  Lande  have 
et  mildere  Klima  end  andre  Lande, 
ædnag  ædnamin  bivalabbo,  maccabbo 
aibmo  læ,  dalkek  læk  go  ærra  æd- 
namin. 

Kline,  v.  dæskkot,  dæskotet,  dæs- 
kasuttet.    Klines,  dæskasuvvat. 

Sv.  padhet. 

Klining,  s.  dæskkom;  dæsko- 
tæbme;  dæskasuttem.   Dæskasubme. 

Klinge,  v.  1,  cuogjatj  3,  skilk- 
ket;  3,  skillat. 

Sv.  1,  cuojetj  3,  skanjet. 

Klingen,  s.  1,  cuogjam;  %  skilk- 
kem;  3,  skillam. 

Klingende,  adj.  cuogjel.  Ciio- 
gjelvuot. 

Klingr e,  v.  1,  skilaidet;  3,  sking- 
gat;  3,  skilkket. 

Klingren,  s.  1,  skLlaidæbnie;  3, 
skinggamj  3,  skilkkem. 

Klingrende,    adj.    skingel,    en 


klingrende  Lyd,  skingel  jedn.    Skin 
gelvuot. 

Klinke,  v.  duorrat,  klinke  et  Fat 
gare  duorrat. 

Sv.  tuorot. 

Klinken,  Klinkning,  s.  1,  diioi 
rom;  2,  duoraldak. 

Klinke,  v.  skilkotet,  klinke  mt\ 
Glassene,  lasaid  ofti  skilkotet;  skill 
kaiet. 

Klinken,  s.  skilkotæbme;  skill 
kalæbme. 

Klinte,  s.  1,  bahha-,  3,  gælbot 
rasek. 

Sv.  suopates  grasek.  , 

Klippe,  s.  4,  bafte,  bygge  .; 
Hus  paa  en  Klippe,  bavte  ala  vi', 
sos  rakadet;  3,  galle;  3,  Klippe, 
Havet,  lases. 

Sv.  1,  pakte;  3,  klaipo;  3,  plass ' 
4,  kuobla. 

Klippe,  v.  1,  bæssket;  bæskedt 
3,  klippe  til,  vagjat. 

Sv.  1,  pesketet;    3,  jerdet,  jard 

Klipning,  Klippen,  s.  1,  bæ 
skem;  bæskedæbme;  3,  vagjam. 

Klippe  med  Øinene,  v.  rafseli 
rafselet  calmid. 

Sv.  calmi  cuoppet. 

Klippen,  s.  rafselæbme. 

Klippefuld,  adj.  baftai,  enkh 
pefuld  Egn,  bavtas  giiovllo. 

Sv.  paktai,  paktajes  ednam. 

Klirre,  v.  skinggat. 

Klirren,  s.  skiuggam. 

Ixlo,  s.  ga3,  Gribe  med  Kløt. 
1,  goavvot;  3,  gasastet. 

Sv.  kas. 

Klode,  s.  1,  mailbme,  seile  rur.l 
Kloden,  mailme  birra  borjastet;  . 
ilbrae. 

Klo  ds,  s.  cosk.  '• 

Sv.  cosk.  : 

Klodset,  adj.  cuorbbe.  Cuoif 
belakkai.    Cuorbbevuot.  '■ 


Klo, 


353 


Klyngevis 


*    Klog,  adj.  1,  jierbmai,  jiermalas; 

2,  cielg-,   er  du  kfog?   lækgo  cielg? 

3,  jeg  kan  ikke  blive  kfog  paa  ham, 
derpaa,  im  mate  su,  dam  arvedel. 
Blive  klog,  jierbmat. 

Sv.    jerbmak,    jerbmok,    jermalas. 
jerbmot. 

Klogt,  adv.  jierbmat;  jiermala33at. 

Klogskab,  s.  jierbmaivuot;  jier- 
nalašvuot. 
■   Klogeltgen,  adv.  jiermalaj^at. 

Klokke,    s.    i,   divg^    2,   biello, 
^Klokken  slaar,  biello  cuogja. 

Sv.  piællo,  piællo  cuogja. 

Klokke  kl  att  g^  s.  biellocuogjam. 

Klokkeknevel,    s.  biellonjuovc. 
'  Sv.  piellonjiiofcam. 
'  Klokker,  s.  liiokkar. 

Sv.  klokkar. 
f  Klokkeslag,  s.  biellocuogjam. 

Klokkestabel,  s.  biellogoatte. 
'  Sv.  piællokote. 

Klokkestræng ,    s.  biellosuodn. 
'  Klore,  v.  ruokkat. 
'  Sv.  ruopet,  ruobbet. 
J  Kloren,  s.  ruokkam. 
\  Klos,  adv.  njeig. 

Klov,  s.  1,  ga3*,  en  spaltet  Klov, 
aorrega3 ;  Kløften  imellem  Kløverne, 
'83  halsse;  2,  Vnderkloven,  guop- 
^er;  3,  Renens  mindste  Klov,  celcim; 
I,  det,  som  er  inde  i  Kloven,  siskas. 
om  har  splittede  Kløver,  ga3asas, 
vekløvet,  guoftga3asas. 

Sv.  1,  ka3;  2,  quepper.  Ka3ek, 
f.elkløvet,  obboka3ek. 

Klub,  s.  1,  galdda,  de  bragte 
avnelange  Klubber,  sallasas  galdaid 
A  bufte;  2,  Khibben  paa  begge  Si- 
l?er  af  Ildstedet,  bald. 

Sv.  1,  slubbo;   2,  skuolfo,  skolfo; 

,  klubb 0. 

Klud,s.\,    ppar;  2,  saigo,  svøbte 

Kluder,   giesai  lippari,  saigoi  sisa ; 

,  dæfse;  4,  duoqas. 

I^orsk- lappisk    Ordbofjf. 


Sv.  1,  tuogr^es;  2,  vajates;  3, 
slibro. 

Kludder  agtig,  adj.  cuorbbe- 
lagan. 

Sv.  cuorpe. 

Kluddre,  v.  sæt  dokko  lakkai 
dakkat. 

Sv.  takket  satta  lokke. 

Kluk,  s.  Sv.  kloces. 

Klukke,  v.  1,  julkket;  2,  soalk- 
kalet. 

Klukken,  s.  i,  julkkem ; 2, soalk- 
kalæbme. 

Klump,  s.  Ijcoaggej  2,  cuogar; 
3,  coaltto;  soaltto;  4,  cakke;  5, 
spoadne ;  6,  gakan ;  7,  om  Uld,  Haar, 
o.  s.  v.,  duogge;  8,  doakko;  9,  jarre, 
QBegyndelse  til  en  By  Id). 

Sv.  1,  pekke;  2,  tokko;  tuoggo; 
3,  east,  0:  Sneklump. 

Klumpe  sig,  v.  i,  duoggot,  Ul- 
den  klumper  sig,  uUo  duoggo;  2, 
doakkot;  3,  cakkeluvvat.  Gjøre  klum- 
pet, i,  duoggodet;  2,  doakkodet. 

Sv.  1,  tuoggot^  2,  tupertet. 

Klumpet,  adj.  1,  spoadnai,  om 
Mel,  2,  coalttoi;  3,  duoggai,  klumpet 
Uld,  duoggas  uUok;  4,  cakkai;  5, 
j  arr  el. 

Klunk,  s.  se  Kluk. 

Klynge,  s.  1,  joavkko;  2,  coakke, 
alle  stode  i  en  Klynge  om  ham,  buo- 
kak  coakkest  legje  su  birra. 

Sv.  coke. 

Klynge,  v.  1,  coakkasuvvat;  2, 
coagganet,  Børnene  klyngede  sig  om 
Moderen,  ædne  birra  čoakkašuvve, 
coagganegje  manak.  Harcastet, 
klynge  en  op  i  et  Træ,  murri  olb- 
mu  harcastet. 

Sv.  coggot.    Harcastet. 

Klyngen,  s.  1,  coaggasubme;  2, 
coagganæbme.     Harcastæbme. 

Klyngevis,  adv.  dokki  dokki. 

Sv.  toki  toki. 

23 


Klynke 


354 


Klædcbon 


Klynke,  v.  nuvval,  klynke  for 
Ingenting,  diiSsid  nuvvat;  niivadet, 
hvad  bringer  dig  idag  til  at  klynke  ? 
mi  satta  du  odnabæivc  nuvadet?  der 
hørtes  en  klynkende  Stemme,  nuva- 
dægje  jcdn  gului. 

Sv.  luojot. 

Klynken,  s.  nuvvam;  nuvadæbme. 

Klyve,  v.  se  klavre. 

Klæbe,  v.  1,  darvvanet,  Ttin- 
gen  klæber  ved  Ganen,  njliovc  darv- 
van  giiobmoi;  det  klæber  ved  Ver- 
den og  ved  Verdens  Børn,  dat  niailb- 
mai  ja  mailme  manaidi  darvvan;  2, 
doppot,  nnder  Kjørselen  klæber 
Sneen  ved  Kjæresten,  viiojedediii 
muota  doppo  geresi-,  3,  njuollat, 
klæbe  ved  Bordet,  bævddai  njuollat; 
njuotlaset;  4,  njoadvvol,  Smuds 
klæber  ved  Klæderne,  duolvva  bif- 
tasidi  njoadvvo.  1,  darvilet;  darv- 
vanaltetj  2,  njuollat,  klæb  dig  ikke 
fast  til  den  Ting,  Sag,  ale  njuoda 
jeccad  dasa,  dam  a55ai;  3,  njoadv- 
vadet. 

Sv.  1,  tabrancl;  2,  tæppot, 
Sneen  klæber  ved  Skierne,  niuola 
tæppo  savekit;  3,  pohdet.     Tabretet. 

Klæb  en,     s.    \,    darvvanæbmc ; 

2,  doppom;  3,  njuotlam;  njuolta- 
sæbmej  4,  njoadvvom.  i,  darvi- 
tæbmej    darvvanallem;   2,   njuotlam; 

3,  njoadvvadæbnie, 

Klæbrig,  adj.  1,  darvvanægjc;  2, 
njuottasægje;  3,  njoadvvo. 

Klæbrighed,  s.  1,  darvvanam- 
vuot;  2,  njuoltamvuot;  3,  njoadvvom- 
vuot. 

Klæde,  s.  ladde. 

Sv.  slrud,  skrud,  rud. 

Klæde,  s.  bivtcs,  hun  syr  selv 
sine  Klæder,  jes  son  biftasides  goarro; 
2,  garvvo,  han  kom  nylig  i  Klæderne, 
garvoides  ala  æsk  bæsai;  3,  Seng- 
klæder,  a,  gavnek ;  4,  b,  oaddadagak, 


Forsynet  med,  rig  paa  Klæder,  bivl 
sægjai. 

Sv.  1,  piktes;  2,  karvo.  Tøi  i 
Klæder,  karvos,  karvosassa,  eh  1» 
musne  karvosassah. 

Klæde,  v.  1,  bivtestet,  forsyt 
med  Klæder]  klæde  den  Nøgne,  al; 
olbmu  bivtestet;  klæde  en  op,  oil: 
mui  biftasid  addet,  olbnuiid  bivteste 
2,  garvotet,  klæde  Børnene  pa 
manaid  garvotet;  klæde  Lig,  rubm 
garvotet;  3,  klæde  a  f,  nuollal,  klu 
Børnene  af!  nuola  manaid!  nuolatt 
Klæde  sig  paa,  1,  garvodet,  _/" 
klædte  Koften  paa  mig,  garvodi' 
gaftam;  han  var  ifærd  med  at  kl^^ 
sig  saa  smaal  paa,  garvodæmon  1 
suolgaSij  klæde  sig  itd  i  Frnentn 
merklæder,  nissonbiflasid  garvode 
hun  ga  ar  klædl  i  Sort,  i  Hvit 
garvodam  læ  cappis,  vilgis  biftasi 
klæde  sig  om,  ærra  biftasid  bagjcla 
sis  valddel;  2,  klæde  sig  af,  nii 
ladet,  han  havde  klædt  sig  a  f,  j 
var  paaklædl,  son  nuoiadam  læi,  m 
obbos  legjim. 

Sv.  \,  piklastet;  2,  karvot. 
klæd  dig  varmt  paa,  karvot  cc( 
pivemlaka,  klædt  i  smukke  Klædt 
karvotuin  cabba  karvoi;  karvvit  ca' 
qet;  3,  klæde  a  f,  nuoletet.  Klæ- 
sig  a  f,  nuollet.  Klædt,  karvoi,  j  = 
er  klædt,  karvoi  leb. 

Klæden,  s.  1,  bivtestæbme;  ' 
garvotæbme;  3,  nuollam;  nuolatæbn. 
1,  garvodæbme;  2,  nuoladæbme. 

Klæde,  v.  i,  heivvit,  det  klæd' 
de  Yuf/re  at  være  beskeden,  nuor' 
buidi  hæivve  vuoUegaS  læt;  den  Kla^ 
Iling  klæder  ham  godt,  dat  bivl? 
burist  sunji  hæivve;  2,  soappat;  \ 
cabes  læt.  i 

Sv.  1,  sættet;  2,  cabbes  læt.      ! 

Klædebon,  s.  I,  bivtesj  2,  garh 
vo. 


Klædedrafft 


355 


Kn 


gc 


Klædedragt,  s.  i,  garvodam- 
lakke;  2,  biftasak. 

Klædehandel,  s.  1, ladde-,  bifta- 
sid  g-avpasæbme;  2,  -vuovddem. 
.',  Klædehandler ,    s.    1,    ladde-, 
,2,  biflasid  vuovdde,  gavpasægje. 
i    Klædelifj,    adj.    i,  hæivolas;   2, 
soapavas  3,  cabes. 
I    Klædemouy  s.  5e  Klædehon. 
,    Klædevarer,    s.    1,    ladde-,  2, 
ibivtesgalvok. 

,  Klædning,  s.  1,  biftasak;  2, 
garvok;  3,  gærdde,  Kiædningen  nær- 
mest Lcffemel,  likkegærdde;  4,  se 
>BekIædning. 

■    Sv.  1,  piktasak;  2,  karvok;  3,  sark; 
3,  en  s//rff  Klædmntj,  slik. 
:    Kliedniufjstykke,  s.  garvvo. 

Klæg,  s.  boro. 

Sv.  porev. 

lUcekke^  v.  1,  algadet;  2,  civg- 
gadet;  3,  biebmat,  klcehke  et  Lamop, 
labba  biebmat. 

Sv.  1,  muodaltet;   2,  lalet. 
.    Klækken,   s.   1,   algadæbme;  2, 
civggadæbme  5  3,  biebmain. 

Klækkellg ,  adj.  1,  se  tilstræk- 
kelig.)  2,  siega,  e«  khekkelig  Hjcelp, 
iSiega  vække. 

(    Kløe,  s.  1,  sar|as;  2,  ruokatak. 
\    Sv.  sagqas. 

,  Kløe,  v.  1,  sagrjedet,  Huden 
klør,  likkek  sagr^edek;  2,  sadnjeret; 
3,  klø  af  Frost,  a,  suvcestet;  4,  b,  sud- 
^nestet;  5,  c,  diivkestet.  Ruokkot,  han 
klør  Hovedet,  naar  det  hegynder  al 
klø,  oaives  ruokko  go  sagqagoatta. 

Sv.  sagrjitet.  1,  ruobbet;  2, 
Tuoket. 

Kløen,  s.  i,  sagqedæbme;  2, 
sadnjeræbme;  3,  siivcestæbme ;  4, 
sudmestæbme;  5,  duvkestæbme.  Ruok- 
ko m. 

Kløft,  s.  1,  goro;  2,  gurra;  3, 
avč6e;  4,  skurcco,  Klippekløft,  bafte- 


skurcco;  5,  Klø/len  mellem  Kløverne, 
gærre. 

Sv.  1,  lapa;  2,  sluoggoj  3,  sala, 
Bjergkløft^  paktesala. 

Kløgt,  s.  1,  hutkke;  2,  smietto. 

Klogtig,  adj.  1,  hutkkai;  2,  vuok- 
kai,  kløgtig  og  smidig,  vuokkai  ja 
lasmed;  3,  smieltolas. 

Sv.  1,  queicak;  2,  snuortok;  3, 
sluktok. 

Kløgtigen,  adv.  1,  hutkkatj  2, 
vupkkat. 

Kløgtighed,  s.  1,  Imtkkaivuot; 
2,  vuokkaivuot ;  3,  sniiettoviiot;  smiet- 
tolasvuot. 

Kløv,  s.  Sv.  1,  svaka;  2,  kisa. 

Kløve,  v.  Sv.  svakai  nodotet. 

Kløve,  v.  1,  liiddit3  luoddot;  2, 
callet;  calestetj  3,  ciesskat,  kløve 
3Iarvehen,  ciesskat  addamid;  4,  gu- 
ladet,  /er/  kløver  Træet,  muora  lud- 
dim,  guladain;  5,  ladnjat,  iflække). 
Et  kløvet  Trtestijkke,  luodotak. 

Sv.  1,  luoddot;  2,  salet;  3,  såret; 
særet;  4,  lydtet. 

Kløven,  Kløvning,  s.  1,  luddim; 
luoddom;  2,  callemj  3,  ciesskam;  4, 
guladæbiiie;  5,  ladnjam. 

Kløvne,  v.  1,  luoddanet;  2,  gul- 
lat;  3,  ladnjaset. 

Sv.  luoddenet.  Sotn  let  lader  sig 
kløve,  1,  luddotakes;  2,  laptotakes. 

Kløven,  s.  1,  luoddanæbme;  2, 
gullairi;  3,  ladnjasæbme. 

Kløver,  s.  Ss.  \,gVdišo,  Planlen-, 
2,  akker,  i  Kort 

Kna,  Y.  se  wlte. 

Knag,  s.  se  Nagle. 

Knag,  s.  r oaskas,  Knag  og  Brag, 
roaskas  ja  ratta. 

Knage,  v.  i,  roaskket;  2,  russkat, 
vride  Hcenderne  at  det  knager  i  dem, 
giedaid  bodnjat  vai  ruskka;  3,  ruoc- 
cat.    Bringe  Ul  at  knage,  roaskkelet- 

Sv.  \,  kicet;  2,  ruotet. 
23* 


Kn 


gei 


356 


Knippe 


Knagen,  s.  1,  roaskkein;  2,  rusk- 
kam;  3,  ruoccam. 

Ixnald,  s.  bavkkem. 

Sv.  1,  jiibnia;  2,  tudn;  3,  juca. 

Knalde,  v.  bavkket;  bavketet, 
Kanonen  knaldede,  hakka  bavketi. 
Brinfje  til  at  knalde,  bavketet;  bav- 
kotet.     Sv.  1,  tudnet;  2,  juccet. 

I\nalden,  s.  bavkkem;  bavke- 
tæbme.    Bavketæbme;  bavkotæbme. 

Knap,  s.  1,  boallo;  2,  oaivve, 
Knap  paa  en  Stang,  staggo  oaivve. 

Sv.  1,  polo;  2,  polok. 

Knap,  adv.  illa,  del  sker  hnap 
ida(f,  illa  dat  sadda  odnabæive. 

Sv.  valla  die. 

'Knap,  adj.  1,  gar35e,  du  naar 
ikke,  Tiden  er  knap,  ik  ole,  gar35e 
læ  aigge;  /ter  er  knapt  Rum,  daggo 
læ  gar33e  sagje;  2,  gæ33e,  Qikke  bred 
nok^;  3,  snoagesj  4,  gacce,  (paa- 
holdcn^  5  5,  i  knappeste  3laal,  uce- 
mus  lakkai.  Blive,  være  knap,  garf- 
30t;  gar3^olet,  Tiden  blev  knap, 
aigge  gar3oi,  gar33oli.  Gjøre  knap, 
garjodet. 

Sv.  1,  karces^  2,  paskok^  3,  nag- 
ges; 4,  saige,  (paaholden)-^  5,  i  knap- 
peste La(j,  ucebet,  paskebet  pclest. 
Karcot.    Karcotet. 

Knapt,  adv.  1,  gar33et;  2,  snoag- 
gaset. 

Knap  lied,  s.  gar33evuot,  Bum- 
mels,  Tidens  Knaphed,  sajc,  aige 
gar33evuot. 

Knappe  af,  v.  1,  gæppedet;  2, 
uccedet. 

Knappe,  v.  boalotet. 

Sv.  1,  polpartet^  2,  ruokkotet. 

Knap  pen  a  al,  s.  brivnno. 

Knarke,  v.  giccat,  Døren  knar- 
ker, ufsa  gicca,  se  knirke. 

Knarken,  s.  giccam. 

/iTnaruorn,  adj.  nimmurakis.  Nim- 
murakkaset.    Nimmiirakisviiot. 


Knas,  {  Knas,  adj.  cuovkas,  fi 
4jik  i  Knas,  cuovkas  manai. 

Knase,  knaske,  v.  1,  cerhaidi 
Bær,  Sand  knasker  under  Tændert 
muorjek,  saddok  cerhaidek  bani  vuol 
2,  ruocaidet;  3,  siniecaidet;  4,  sme 
rat-,  smeraidet;  5,  smerggetjdetkn^ 
sker  under  Tænderne,  bani  vuc. 
smergga.  Smergetet,  hvad  er  c, 
dii  knasker  paa?  maid  don  snierg 
tak?  smergotet;  smerggelet.  i 

Knast,  s.  se  Knort. 

Kneb,  s.  mokke,  skulde  han  slip 
med  dette  Kneb?  son  galgaSi  mo 
kal  bæssat?  Gjøre  Kneb,  mokkatf 
lat.    ^nse  for  Kneb,  mokkaset. 

Sv.  sluoke.    Brmje  Kneb,  sluokk , 

Knebel,  s.  se  Knevel, 

Kneise,  v.  J,  fankkat,  Fuglt 
Hesten,  Mennesket  kneiser,  lodd 
hævos,  olinus  fankka.  : 

Kneisen,  s.  fankkain. 

Knevel,  s.  i  en  Klokke,  biell  . 
njuovc.  ' 

Sv.  piellonjnokceni. 

Knib,  s.  vuovddecarvotak. 

Sv.  1,  coive  kaikot;  2,  napetuort 
tak.  I 

Knibe,  s.  \\Siiie,  komme  i  Knil 
hættai  saddat. 

Sv.  komme  i  Knibe  for,  1,  karcasi 
2,  naggasi  potet. 

Knibe,  v.  1,  carvvit,  carvode; 
det  kniber  i  Maven,  coaivve  carvei 
2.  cafcit,  cafcot,  knibe  med  Fingrer, 
suormaiguim  cafcit,  cafcot;  3,  sæ; 
stet,  (spare) i  4,  hanastallat;  5,  ri 
kniber  for  ham  nu,  dal  hætteaigj 
sust  læ. 

Sv.  1,  cabret,  carvet;  2,  cipcest»' 
capcestet. 

Knib  en,  s.  1,  carvvim;  čarv<| 
dæbme^  2,  cafcim,  cafcom;  3,  sæsstei 

Knipling,  s.  suogalidne. 

Knippe,   s.   1,  gieniardak;   gii 


Knip: 


357 


Knnr 


inardas;  2,  gippo;  3,  gaddadas,  o: 
f.vende  sammen/teftede  Tint],  som 
kunne  opliæufjes.     Binde  i  Knipper, 

i,  giemardet;  2,  gaddadastet. 

,    Sv.  1,  kemærtes;  2,  pilga,  binde  i 

Knipper,  cadnet  pilgai;  3,  cagge;  4, 

svacco,  Nøkleknippe,  cautenji  svacco; 

3, kinka;  6,kiinpa;  7,  kippo.  Kinkahet. 

!    Knipse,  v.  se  kntepse. 

'.   Knirke,    v.    1,   j  arr  at,    Slæden 

knirker  paa  haard  Vei,  geris  jarra 

rarra  liioda  mield;   jaraidet;  2,  gic- 

';al,  gicaidet;  3,  skoarrat;  skoaraidet^ 

\,  skoacaidet;  5,  miesketet;    6,  læs- 

ikit;  læskestet,  det  knirker  i  Renens 

Led  naar  Renen  gaar,  boccii  ladda- 

iak  miesketek,    læskestek  go  bo^co 

)akko. 

'  Sv.    1,   kricet;    2,    kriskeset;    3, 

ijoikot. 

Knirken,  s.  1,  jarrairi;  jarai- 
læbme;  2,  giccam;  gicaidæbme;  3, 
'ikoarram;  skoaraidæbme;  4,  skoacai- 
læbnie^  5,  miesketæbme ;  6,  læsskim; 
æskestæbme. 

Knistre,  v.  se  (jnistrc, 

Knittre,  v.  1,  ruossot,  ruosodet, 
Lijnet  knillrer,  aldagas  ruosso,  ruo- 
fiodj  2,  bækkat. 

Sv.  ciionaket. 

Knittren,  s.  1,  riiossom;  riioso- 
læbme;  2,  bækkam. 

Kniv,  s.  1,  nibbe,  han  lagde 
Kniven  i  Tørkhedet  med  Spidsen 
"P,  bajasnjune  nibe  bijai  lidnegæccai; 
*,  gukkor;  3,  gulppo. 

Sv.  1,  nipe;  2,  kulke j  3,  kor. 
f  Knoge,  s.  ladasoaivve. 

Sv.  1,  noffa;  2,  ladasoive. 
f  Knogle,  s.  juolggenoffa. 

Sv.  juolkenoffa.     Som  har  store, 
remstaaende  Knogler,  noffai. 
i  Knold,  s.  se  Knort. 

Knop,  s.  1,  urbbe.  Knoppene 
pringe  ud,   urbek  nuoUosek,  luod- 


danek;  2,  ubmol,  (som  Rypen  spiser^. 

Sv.  1,  tudkom,  todko,  todkom;  2, 
oive,  grasenoive. 

Knoppes,  v.  1.  iirbbot;  2,  ub- 
nioldiivvat.  Bringe  til  at  knoppes, 
frembringe  Knopper,  1,  urbotet;  2, 
ubmolduttet. 

Sv.  pacet. 

Knopning ,  s.  1,  urbbom*,  2, 
ubmoldubme. 

Knort,  s.  1,  bakke,  Knort,  som 
ligner  Renens  Hjerne,  vuoiqasbakkej 
som  ligner  Valbirk,  vissebakke  j  ris- 
sebakke;  2,  giessambakke ;  oaTcco- 
bakke. 

Sv.  1,  cokle;  2,  jukre;  juhure;  3, 
vihter;  4,  cakse;  5,  cuobn. 

Knortet,  adj.  Sv.  1,  coklek;  2, 
jakrek;  juhrek;  3,  čaksek^  4,  ciiol- 
mek,  et  knortet  Træ,  cuohnek  muor. 

Kno  sp,  s.  se  Knop. 

Knnb ,  s.  1,  jalgr]es5  2,  gald;  3, 
gubbul;  4,  den  paa  begge  Sider  af 
Ildstedet,  lappad. 

Knude,  s.  1,  cuolbm;  ob-,  varfo- 
cuolbm  j  2,  Kmide  eller  Klump,  jarre. 

Sv.  i,  cuolm,  løse  en  Knude,  cuol- 
meb  nuolet;  2,  cakse. 

Knude t,  adj.  1,  cuolmasas,  tre- 
knudet,  golbmcuolmasas;  2,  jarras, 
Hævelsen  er  knudet,  bottanæbme  læ 
jarjas ;  jareld. 

Sv.  1,  cuolmek;  2,  caksek. 

Knudret,  adj.  motes,  knudret, 
som  ikke  er  glat,  ruotes,  mi  i  læk 
lievtes.     Ruottaset.    Ruotesvuot. 

Sv.  i,  roper;  2,  coklek. 

Knuge,  v.  1,  bakkit;  2,  setkkiit; 
gædkkot. 

Sv.  i,  cabret;  2,  tæpcet. 

Knug  en,  Knugning,  s.  1,  bak- 
kim;  2,  setkkiim;  sædkkom. 

Knur,  s.  nimmuræbme. 

Sv.  1,  muorgestem;  2,  gridnem ;  3, 
nullem;  nullom. 


Kl 


358 


Kobbcspy 


Knurre,  \.  nimmuret,  Mennesket 
skal  ikke  knurre  for  sine  Smerter, 

i  galga  olinus  nimmuret  bafcasides- 
guim;  nimmurdet;  2,  væidnot;  3,  har- 
rit,  om  Hunden. 

Sv.  1,  murgestet;  2,  gridnet;  3, 
nullet ;  4, harrit; harritet,  o:  om  Hunden. 

Knurren,  v.  nimmuræbme;  nim- 
murdæbme;    2,  væidnom;   3,  harrim. 

Knuse,  v.  1,  njuvddet;  2,  cuvk- 
kit.    Knuses,  cuovkkanet. 

Sv.  1,  njutet;  2,  mutket;  3,  cuou- 
ket.     1,  cuoukanet;  2,  mutkanel. 

Knus  en,  Knusning,  s.  1,  njuvd- 
dem;  2,  cuvkkim.     Cuovkkanæbme. 

Knusk,  s.  1,  nivsak^  2,  den  an- 
tændie  Knusk,  som  lærjfjes  paa  det 
smertende  Sted,  duovlle ;  Birkekvist- 
ringen  om  samme,  \ddm\)e\;  Pungen^ 
i  hvilken  Knusken  og  Fyrtøjet  op- 
bevares,  nivsakgierddo. 

Sv.  1,  nivsa;  2,  taur;  3,  tuovle. 

Kny,  s.  1,  njivkkem;  2,  jedna. 

Kyiy,  v.  l,njivkket;  njivketet;  2, 
jivketet;  3,  jednadet. 

Sv.  culketet. 

Knytte,  v.  cuolbmat. 

Sv.  cuolmetet. 

Knytten,  Knytnitig,  s.  cuolbmam. 

Knas,  s.  cibbe,  falde  paa  Knce, 
cibbides  ala  mannat,  luoitadet;  ban- 
det gik  til  Knæerne,  cacce  manai 
cibbi  vuollai;  2,  komme  paa  Knæerne, 
gæfhetuvvat,  vaivasvuoda  dillai  sad- 
dat,  dille  mar]as  manna.  Som  har 
krogede  Knæer,  bonggai.  arbeide 
paa  Knæerne  og  sætte  Lap  paa 
Knæerne,  cibbostetj  han  laa  paa 
Knæ  i  Baaden  og  arbeidede,  cibbo- 
staddai  vadnasist. 

Sv.  puolv,  puolvai  naia  luitatet;  2, 
Knæet  paa  Dyrenes  Bagben,  cevce. 
i,  neuranet;  2,  ucot  j  3,  mar]as  mannet. 

Knæbøining,  s.  i,  cibbidsoja- 
tæbme;  2,  gobmardallam. 


Knæfald,  s.  cibbi  ala  mannai; 
jeg    gjorde    et    Knæfald    for    ha, 

cibbidam  ala  mannim  su  audast. 

Knægge,  v.  Sv.  1,  kry35et;  , 
pru33et;  3,  sniccot. 

Knæk,  s.  vahag  (Skade'), 

Knække,  v.  1,  cuovkkanet;  , 
dogjujuvvut,  -fasten  knak  midt  ov<, 
sivile  dogjujuvui  rassta.  1,  doagj ; 
2,  jalhedet;  3,  cuvkkit. 

Sv-  l,tojet;  2,  maccot;  3,  mocesl. 

Knækken,  s.  1,  cuovkkanæbn ; 
2,  dogjujubme.  1,  doagjam;  , 
jalhedæbme;  3,  cuvkkim. 

Knæ  le,  v.  cibbi  ala  mannat,  lu. 
tadet;  2,  cibbi  ald  orrot. 

Sv.  puolvai  naia  luitatet. 

Knæ  I  en,  s.  1,  cibbi  ala  manna,; 
2, luoitadæbme;  3, orroi 

Knæp,Knæps,s.  l,spoakkalæbi ; 
2,  baččam.  , 

Knæppe,  v.  1,  spoakkalct,  km- 
pe,  knæpse  en  i  Panden,  ga3 1 
gallo  spoakkalet;  2,  baccet. 

Knæppen,  Knæpsen,  s.  1,  spor* 
kalæbme;  2,  baccem. 

Knø,  v.  se  ælte.  i. 

Knøs,  s.  nuorra  bardne.  ii 

Ko,  s.  gussa.     Sv.  kussa. 

Kobbe,  s.  njuorjo. 

Sv.  nuorjo. 

Kobber,  s.  væikke.  Som  in<^ 
holder  Kobber,  væikkai.  Småge  ^ 
Kobber,  væikkenjaddat. 

Sv.  1,  air,  aira;  2,  kuoppar. 

Kobberhudet,  adj.  veikinsk(,- 
destuvvum. 

Kobberhudning,  s.  veikinsk(- 
destæbme. 

Kobberkjedel,  s.  væikkegævd  . 

Sv.  aira.  | 

Kobberplade,  s.  væikkeliedi.. 

Kobber  tavle,  s.  væikkerafto-; 

Kobbertøi,  s.  væikkegavnek.  i 

Kobbe  spy,  s.  snuolg. 


K  o  f  t  e 


359 


Kold 


liofle,  s.  i,  gafte;  2,  Frueniim- 
\nerkofte,  barvve. 

Sv.  kapte. 
1  Kog,  s.   diiolddamj   være  i  Koij, 
luolddamen  læt;  komme  i  Kog,  duold- 
lagoallet  j  (jaa  aflxoq,  hæittet  diiold- 
'amesl. 

Koge,  V.  i,  duolddat,  Våndet, 
^lrtfden  koger,  cacce,  gævdne  duold- 
a;  det  kogle  i  ham,  da  han  horte 
^elte,  varak  sust  duolddagotte,  bak- 
.anegje,  go  son  dam  gulai;  2,  gigsat; 
' ,  sudaidet,  Gnjden  koger,  ruitlo  su- 
aid;  4,  koge  over,  abbot,  flyt  Gry- 
^e»,  at  Fedtet  ikke  skat  koye  over, 
oarko  ruito  arnas  viiogjo  dolli  abbot. 
;.  vuossat,  koye  3Iad^  borramus- 
'  ^aid  vuossat ;  2,  koye  3Iad,  nialestet, 
iallastallat;  3,  koye  til  Kreatiirene, 
'emastet;  4,  koye  Fedt  a  f  Hval, 
\æl  0.  s.  v.,  biddet;  5,  koye  Bjarne- 
)'ød,  guordestet.  Halvkoyt,  gigsas. 
!  Tilboieliy,  let  til  at  koye  over,    ab- 

olas.    Abbolasvuot. 
'  \  Sv.  1,  tuoltet,  kebne,  giiele  tuolta; 
t,  kibmahaddel;  3,  koye  over,  polta- 
et,   kebne   pottas.      1,  vuossetj   2, 
leitetet  5  3,  malestet. 

Koyen,  Koyniny,  s.  1,  duold- 
amj  2,  gigsam;  3,  sudaidæbme;  4, 
bbom.  1,  vuoššam;  2,  malestæbme, 
'lallastallam ;  3,  liemastæbme;  4,  bid- 
iem;  5,  guordestæbme. 

Koyniny ,  saameyet  som.  enyanq 
oyes,  s.  vuossamnarre. 
'  Sv.  1,  vuoššemas;  2,  vuoššemnare; 
,  males. 

'  Koyeboy^  s.  1,  vuosšamgirje *,  2, 
lallastaddamgirje. 

Koyyer,  s.  njuolailitte. 

Sv.  1,  njiiolalitte ;    2,  saddecagge. 

Koyle,  v.  d,labmot;  2,  gæidodet. 

Sy.  1,  epestet;  2,  nommet. 

Koyler,  s.  1,  labmo;  2,  gæido- 
»gjc. 


Sv.  i,  epesteje;  2,  nommeje;  3, 
kogl  ar. 

Koylen,  s.  1,  labmom;  2,  gæi- 
dodæbme. 

Koyleri,  s.  calbmegæiddo. 

Kok,  s.  1,  vuošše;  2,  malestægje. 

Kolbe,  s.  bot,  Hye  fra  Kolben 
til  Skjæftet  splittedes  Geværet,  bot 
rajast  gidda  sifte  ragjai  luoddani  bisso. 

Kolbytte,  s.  støde  Kolbytte,  1, 
buperdet,    bagjel  oaive  bupardaddat; 

2,  gupperdet. 

Kold,  adj.  1,  coaskes,  kold  og 
varm  Spise,  coaskes  ja  bakka  bor- 
ramus;  Dyr  med  koldt  Blod,  spirik 
coaskes  varain;  mit  Hjerte  er 
koldt  imod  ham,  coaskes  læ  vaib- 
mo  su  Yuosstai;  en  kold  Luft,  Som- 
mer, coaskes  aibmo,  gæsse;  2,  gal- 
mas,  Vteiret  er  koldt,  dalkke  læ  gal- 
mas;  koldt  Vand,  galbma  cacce  j 
kolde  Utender,  galbma  giedak;  et 
koldt  Hjerte  oy  et  varmt  Hjerte, 
galbma  vaibmo  ja  liegga  vaibmo;  3, 
myrde  med  koldt  Blod,  coaskes, 
galbmam  vaimoin,  njuorrankættai  sorb- 
mitj  4,  med  koldt  Blod  iidsætte  sig 
for  Fare,  lodkulas,  balotaga  hættai 
jecas  bigjat;  5,  bolas,  de  Beisende  fik 
det  koldt,  matkala^ak  bolasid  033U;  en 
kold  Vind,  vassobieg;  6,  galnas.  An- 
se for  kold,  1,  galbmaset;  galbma- 
savset;  2,  galnaset.  Blive  kold,  1, 
coasskot,  det  bliver  koldt  i  Teltet, 
coassko  goattai,  coasskolet,  Vinden 
blev  noyet  kold,  coasskoli  bieg;  co- 
skidet,  naar  man  sidder  stille  i  Luf- 
ten om  Vinteren  beyynder  man 
at  blive  kold  oy  at  fryse,  go  dalv- 
veg  olmus  jask  orro  aimo  audast  de 
coskid  ja   goallogoatta;   2,  galbmat; 

3,  bolas  tet,  det  blev  koldt  iyjen, 
bolasti  fastain}  4,  goallot,  Hjertet  er 
blevet  koldt,  vaibmo  goallom  læ. 
Gjøre  hold,  1,  coaskodet,  gjøre  dette 


Koldt 


360 


Koi 


(fode  Hjerte  koldt,  dam  buorre  vaimo 
coaskodet;  2,  galbmatetj  3,  goallodet. 
Sv.  1,  coskes;  det  ev  nofjet  holdt, 
coskeslakas  læ;  coskok;  2,  kalmes; 
3,  kalses,  kalses  vaimo ;  4,  korsokj  5, 
kores;  6,  juoskos;  7,  kiiosta,  hold 
Vaar,  kuosta  kidda ;  holdt  Feir,  kiio- 
stalak;  8,  vaco.     4,  coskot;  coskitet; 

2,  korsot;   3,  kuostelet;   4,  viccatet. 
Gjøre  hold,  1,  coskotet;  2,  korsotet. 

Koldt,  adv.  1,  coasskaset,  han 
tofj  holdt  imod  mig,  coasskaset,  coa- 
skes  lakkai  muo  vuosstaivaldi;  2, 
kalma  lakkai;  3,  bolas  lakkai;  4, 
galnaset. 

Koldblodig,  adj.  1,  lodkulas, 
være  holdblodifj  i  Fare,  lotfkulas  læt 
-hædest;  2,  njuorrankættai;  iijuorran- 
mættos,  holdblodif/  begaar  han  de 
største  Forbrydetser,  njuorrankættai, 
njuorranmættos  dakka  son  stuorra- 
miis  suddoid. 

Koldblodigen,  adv.  1,  lodku- 
la^jat;  2,  balotaga;  3,  njuorranmæt- 
toset;  4,  galbmam  vaimoin. 

Koldblodighed,  s.  1,  coaskes, 
galbmam    vaibmo;    2,    lodkulasvuot; 

3,  balotesvuot;  4,  njuorrankættaivuot; 
njuorranmættosvuot. 

Koldbrand,  s.  1,  giiocaoa53e5 
2,  giioccagvuot. 

Sv.  jabmao33e. 

Kolde,  s.  se  Koldfeber. 

Koldfeber,  s.  1,  galbmem  davd; 
2,  goallomdavd. 

Sv.  1,  kolomtaud;  2,  skelbemvank. 

Koldsindig,  adj.  1,  juvddo, 
koldsindifj  imod  sin  Brud,  sine  Børn, 
juvddo  moarssasis,  manaidassis;  2, 
galbmam,  coaskes  vaimostes;  3,  lod- 
kulas.   ^nse  for  holdsindig,  juvdoset. 

Sv.  1,  kalses  vaimosne3  2,  skeute- 
tebme ;  3,  kutte  i  laket,  i  lokkob  ane. 

Koldsindigen,  adv.  1,  juvddotj 
2.    lodkula^lat,     han    tog    den   Sag 


meget   holdstndigen,    dam    asse  sr 
valdi  gafhad  lodkula33at. 

Koldsindighed,  s.  1,  juvddi 
vuot;  2,  čoaskesvuot^  3,  lodkula 
vuot. 

Kolje,  s.  djufse. 

Komme,  s.  1,  boatto;  2,  boatte;' 
alle  ventede  paa  hans  Komme,  bui 
kak  vuorddemen  legje  su  boattem. 

Sv.  potem. 

Komme,  v.  i,  boattet,  imorg, 
homme  alle  de,  som  maatte  homn 
itten  buok  bottek,  mak  le33ek  boa 
ternen;  da  hom  han  paa  mig, 
bodi  muo  bagjeli;  dersom  du  er  rfe 
som  hommer  til  Høsten,  eller  en  a 
den  Præst  shulde  homme,  jos  d 
lifcik  cofcag  boatte,  daihe  nub 
pap  lifci  boatte;  homme  tilgot 
buorren  boattet;  homme  til  Forstå'^ 
Of/  Erhjendelse,  arvadussi  ja  dovd( 
boattet;  jeg  hommer  godt  udaf  f. 
med  ham,  burist  boadam  aiggai  su: 
hvor  dyr  hommer  den  Vare  di' 
man  divrasen  boatta  dat  galvvo  dun  ' 
han  hom  selv  efter  Bogen,  jes  b(: 
girje  vie33at;  boattalet,  indtilatFi^ 
begynde  at  homme,  dassaci  go  ol- 
muk  boattalisgottek;  de  Børn,  siV 
ihhe  ere  homne  i  Sholen,  dak  re- 
nak,  gudek  æi  læk  boattalam  sku^ 
er  dti  den,  som  shal  homme?  læk» 
don  dat  boatte?  homme  ud  med  li  i 
uccanalain  aiggai  boattet;  hom  a' 
hom  an!  boade !  boade!  han  ko- 
rner noh  frem  i  Verden,  son  ge^ 
aiggai  boatta  mailmest:  2,  vuolgg', 
saaledes  som  Ordet  kommer  af  1 1 
Mund,  moft  sadne  du  njalmest  vuol- 
ga;  Njavdem  Elv  hommer  fra  l'- 
søen,  Njavdemjok  Igjajavrest  vuolr 
ga;  3,  mannat,  vogt Dig,  at  du  ih 
hommer  paa  Nakken  ud  af  Dørij 
varot  amad  niskest  uvsa  raige  ol^^ 
mannat;  4,  komme  for  en  kort  J» 


361 


,  ©Het,  kommer  du  ind  i  mil  Telt 
dag?  Ja,  ælakgo  inuo  goatTcsl  odna? 
?lain;  i  ^flen  kommer  /et/  til  diq 
'or  at  lade  mig  indskrive  i  Kirke- 
togen,  ækkcdest  ælaiu  du  lut  g-irkko- 
;ir)ai  jeccam  calelet;  5,  h,  jeg  vil 
omme  for  at  tale  med  dig^  lidiiat 
igoin  du  sagaidi;  6,  komme  lanif- 
oml  frem,  afsted,  navrrat;  7, 
addaf,  det  er  kommet  i  min  Jlaand, 
,addairi  læ  nuio  ailli;  iiaar  du  kom- 
mer til  den  Meuighed,  go  saddak 
[ani  særvvai  •,  du  kommer  kanskc 
fike  til  at  afUrgge  Ed,  ik  don  daida 
jaddat  vale  dakkat ;  ikke  just  derfor 
mn  hau  fra  sit  Embede,  i  ]ura  dain- 
illi  Saddam  son  virgestes^  /eg  kom 
'I  at  plage  dig,  saddini  du  vaivedet; 
omme  bort  fra  sin  ecjentlige  Be- 
stemmelse, duot  iilmestes  critsaddat, 
jOattet ;  da  kommer  jeg  til  at  erfare 
ødt  og  ondt,  de  Saddam,  boadam 
jaidnet  buore  jabahaj  komme  i  Brug 
g  afBrug,  adnujubmaija  heitiujubmai 
.addat;  komme  efter^  Sandheden, 
juotvuoda  saddat  diettet^  Sagen  kom 
\aa  Tale,  asse  saddai  sagaidi !  hvor- 
^des  er  du  kommet  i  den  Tilstand, 
aoft  don  læk  Saddam,  boattam  dam 
,illai?  8,  bæssat,  for  at  han  kan 
omme  til  at  bære  Fand  i  Lyse, 
,ai  bæssa  cace  guoddet  cuovga  bale ; 
|omme  paa  Fodderne,  julgi  ala  bæs- 
at;  komme  til  Ixræfter,  apides  ala 
læssat;  komme  til  sit  eget  igjen, 
rislain  oabmasis  bæssat ;  jeg  kan  ikke 
omme  til  for  hans  Skgld,  im  såte 
fæssat  su  ditti;  komme  ud  af  sin 
fjæld,  Forlegenhed,  vælgest,  vuor- 
jadusast  erit  bæssat,  saddat;  hvor- 
,^des  kom  flu  paa  den  Tanke?  moft 
lessik,  Saddik  dam  jurddag  ala?  9, 
lOasstet,  0:  komme  frem,  vi  skulde 
[fere  komne,  men  kom  ikke  frem, 
lii  leimek  boallet,  multo  æp  goasstam; 


med  Ilaardhed  kommer  man  ingen 
yei,  garasvuodain  olmus  i  goastej 
med  Baad  kommer  jeg  netop  frem, 
aido  vadnasi  goastam;  10,  likkat, 
(j-ore  sig,)  jeg  kommer  ingensteds, 
im  gosagen  likka;  H,  auddanet,  o: 
komme  frem,  Maanen  er  kommet 
noget  frem,  læ  galle  auddanastam 
manno;  12,  audedet,  o:  komme  forud, 
komme  iforvejen  til  et  Sted,  baikkai 
audedet;  han  kom  fortid,  audedi  aud- 
dal;  13,  komme  for  sent,  mariqedet, 
jeq  kom  for  sent,  jeg  fandt  dit/  ikke 
da  jeg  kom,  mai]r]ediui  du,  im  gavd- 
nam  du  dast  go  bottim;  marir]adaltet, 
jeg  kom  for  sent,  da  han  var  her, 
marjnadattim  go  son  dast  eli;  14, 
marjqanet,  han  kom  senere  end  Af- 
talen  yor,  maqr]ani  littost;  \b,  komme 
betids,  astatet,  lian  kom  tidsnok  tit 
at  høre  Frcediken,  same  astati;  16, 
komme  ind  imellem,  iblandt,  sæk- 
kanet,  liællet  var  kommet  ind  imel- 
lem Tdjet,  boagan  sækkanam  læi 
gavni  sisa;  17,  komme  overens, 
siettat,  man  er  kommet  overens  om. 
at  melde  sig  hos  dig,  sittum  læ  du 
ragjai;  18,  komme  sig  igjen,  (pp- 
muntres,^  virkkodet;  19,  arvosmet, 
nu  kommer  jeq  mig  lidt  i(fjen,  dal 
virkkodastam,  arvosniastam  fastain; 
arvosmuvvat;  20,  komme  sig  efter 
en  Sggdom,  diervasmet;  21,  ælle- 
goattet,  jeg  var  meget  sgg,  men  be- 
gyndte  at  komme  miq,  da  du  kom, 
sagga  buccim,  mutto  diervasmisgottim, 
ællegottim  jo  go  don  bottik;  diervas- 
muvvat ;  22,  komme  til  sig  selv  igjen, 
a,  cielggat,  da  han  kom  til  sig  selv 
igjen  efter  Skrækken,  go  balostes 
son  cielgai ;  han  beggnder  at  komme 
til  sig  selv  igjen,  da  han  ikke  phan- 
taserer  noget,  cielggagoatta,  go  i  da- 
gjod  maidegen;  23,  b,  fuobmaset, 
hvad  sagde  du,    da    du  kotn  til  diq 


Komme 


362 


Kon 


selv?  maid  sardniik  go  fuobmasisg-ot- 
tik?  24,  c,  jirmides  ala  bæssat;  25, 
d,  jierbmagoattet;  26,  kunne  komme 
ud  af,  nakkaset,  jeg  kommer  ikke  ud 
af  det  med  disse  Mennesker,  im 
nakkas  dai  olbmuiguim ;  naarjeg  ikke 
kan  komme  ud  af  det,  da  maa  feq 
klage  dig  min  Tilstand,  go  im  nak- 
kas de  fertim  dunji  dillam  vaiddet; 
27,  komme  op  mod,  bittet;  28,  nak- 
kaset, jeg  kom  ikke  op  imod  /tam, 
im  bittam,  nakkasam  sust;  29,  komme 
nær,  komme  an,  imod,  gnosskat, 
naar  noget  kommer  nær  Foden,  da 
gjør  del  ondt,  go  mikkege  juolggai 
guosska  de  bavcast;  min  Baad  taa- 
ler  at  komme  paa  Stenene,  muo  vanas 
gierdda  gedgidi  guosskat;  guoskatet, 
du  maa  ikke  komme  nær  Bordet, 
ik  oa^o  bævddai  guoskatet;  30,  kom- 
me paa,  ihu,  niuittet,  jeg  kommer 
ikke  paa,  kvad  han  sagde,  im  muite 
maid  son  celki;  3i,  komme  ved, 
guosskat,  det  kommer  ikke  dig  ved, 
i  dat  dunji  guoska;  32,  komme  for, 
mielast  orrot,  det  kom  mig  for  som 
jeg  saa  ham,  muo  mielast  oroi  dego 
mon  oidnim  su;  33,  komme  til,  i 
Besiddelse  af,  oa330t,  {faa,')  hvor- 
ledes er  du  kommet  til  den  Bog? 
moft  don  læk  oa33om  damgirje?  34, 
komme  op,  a,  almostuvvut,  (aaben- 
bares,)  hans  Bedragerier  ville  engang 
komme  op,  ofti  galle  saddek  su  bæt- 
tolasvuodak  almostuvvut ;  35,  b,  bæive 
ouddi  boaltet,  o:  komme  for  en  Dag; 
36,  c,  -goattet,  de  kom  op  at  slaas, 
si  doarrogotte ;  37,  komme  ftor/,  javk- 
kat;  javkkosi  saddat.  Bogen  er  kom- 
met bort,  girje  javkkam  læ,  javkkosi 
læ  saddam  •,  38,  komme  i  med,  i  Vane 
røer/,  a,  harjanet,  harjetuvvut;  39, 
vuokkadet,  naar  et  3Ienneske  først 
kommeri  med  at  spotte,  at  gfore 
noget,  holder  han   ikke  op  dermed. 


go  olmus  vuost  šadda  harjanet,  ha 
jetuvvut,  vuokkadet  billevutti,  maid 
gen  dakkat,  i  son  dast  hæite;  A 
komme  af  Vane  med  noget,  mast 
gen  harjanet,  harjetuvvut,  vuokkadt 

41,  komme  af  Dage,   sorbmasuvvi 

42.  komme  i,  paa  Gang,  a,  jott 
jottet;  43,  b,  nalgidet;  44,  A-omme  .| 
paa,  orrot,  det  kommer  an  paa  <. 
han  vil,  dast  dat  orro,  jos  datto;  4; 
det  kommer  ud  paa  et,  ovt  dat  dakk 

46,  komme  sig  godt,  dille  buorn 
buoreb  dillai  saddat,  han  var  fatt 
men  nu  kommer  han  sig,  \in\as  h 
mutto  dal  su   dille   buorranæmeti  1 

47,  komme  paa  Fode  igjen,  dll  i 
buorredet;  48,  komme  ud,  viddau;, 
den  Sacj  er  kommet  ud  iblandl  Fo  , 
dat  ašše  viddanam  læ  olbmui  sis, 
49,  komme  op,  bajas  s?^ÅÅ&i,Gr^s^ 
beqynder  at  komme  op,  rasse  b  • 
jasšaddagoatta;  50,  bagjanet,  Sot. 
er  kommet  op,  bæivas  bagjanam  ';. 
Som  godt  ved  at  komme  frem,  gOci- 
stel.  Goasstelvuot.  Muligt  at  komif 
frem,  goasstetægje;  goastetatte. 

Sv.  1,  potet:    potclet;    polastatl;, 

0:  kunne    komme   til;    2,  joutet;   , 

komme  bort,    lappotj    4,  komme  <', 

pajanet;  5,  komme  paa,  ihu,  a,  mi- 

tajet;  6,  b,  kakset;  7,  c,  taramatt? 

8,    d.    suggelet;     9,    komme   und^j 

piæset;   pateren  piæset;  10,  kom/i 

overens,     sættetallet,    se    enes;      , 

komme  sig,  a,  jelasket,  jelajetj  12,. 

0330tet5    13,  c,  varrasmovet;    14,  j 

viejojet;     15,    komme    an    imod,  j 

tuottet;  16,  b,  lodketet.  ; 

Komme,  v.  *e  bringe.  \' 

Kompas,  s.  kompas.  { 

Kone,    s.    akka,    tre    Bom   m\ 

denne  Kone,    golm   manak  dam  aj- 

kast.  I 

Sv.  akka.  f 

Konge,  s.  gonagas.  ' 


Konge 


363 


Ko 


Sv.  konoges,  konogas. 
s    Kongebud,  s.  gonagasbakkom. 
I    Konffedømme,    s.   gonagasvuot. 
f   Kontfelif],    adj.    1,    gonagaslasj 
tj   gonagas-,  kongelicf  Majestæt,  go- 
lagas-majestæt. 

Sv.  kongalas. 
I    Konfjeligen,    adv.    i,   gonagas- 
la^^at;  2,  gonagas  lakkai. 

Kongerige,  f.  gonagasvuot. 

>  Sv.  konogrik. 

'  liCoM(5re5Å-//'/e,s. gonagasmolssom. 
\  Kongevalg,  s.  gonagasvalljim. 
!  Kongevei,  s.  1,  stuorra  gæidno; 
'5,  made. 

1  Kongeværdighed,   s.  1,  gona- 
ifasallagvuotta;  2,  gonagasvuot. 
i  Kongle,  s.  bacak. 
i  Sv.  paca,  pacak. 

f  KonstyS.  i,  diette,  Skrivekonsten, 
1'allam  dietto;  Konsten  at  omgaaes 
ned  Folk,  dietto  moft  olbmuiguim  læ 
nænnodet;  diettem;  2,  oappo,  i'else 
taa  sinKonst,  oapos  ditti  vuolgget; 
I,  matlo;  4,  hutkke,  bruge  Konster\ 
lutkid  adnet;  det  er  intet  P^ærk  af 
\\aturen,  men  a  f  Konsten,  i  læk 
limo  dakko,  niutto  hutke^,  hutkalas- 
1'uoda. 

i  Sv.  i,  malto,  det  har  man  Kon- 
sten at  takke  for,  mattost  tat  pota; 
i,  rund;  3,  konst. 

>  Konst færdig,  ad],  cæppe.  Blive 
■otistfærdig,  cæppot.  Gjøre  konst- 
4erdig,  cæppodet.     Sv.  ceppe. 

Kon  stig,  adj.  1,  cæppe;  2,  hut- 
.alas,  udrette  noget  ved  konstige 
Midler,  dakkat  maidegen  hutkalas 
;askomi  boft.  Ville  være  konstig, 
æppastallat. 

Sv.  1,  cæppe;  2,  kronok. 

Kon  stige  n,  adv.  hutkalassat.  Hut- 
alasvuot. 

Kons  tie,  v.  cæppastallat. 

Sv.  ceppastallet. 


Konstlen,  s.  cæppastallam. 

Konstner,  s.  cæppe. 

Kop ,  s.  litte. 

Sv.  kare. 

Kop  ar,  s.  1,  boakkohavve;  2, 
-sagje. 

Sv.  stuora  maini  udJo. 

Kopp  el  sten,  s.  Sv.  sor,  2ar, 
(Stengrus). 

Kopper,  s.  hoaWiO,  sætte  Kopper 
paa  Folk,  boakkoid  olbinuidi  bigjat, 
borddet;  Kopperne  slaa  an,  boak- 
kok  darvvanek,  bissanek. 

Sv.  1,  stuora  maine;  2,  rupuli. 

Koppesygdom ,    s.  boakkodavd. 

Kopsætte,  sætte, plante  Kopper, 
v.  1,  boakkoid  bigjat;  2,  -borddet. 

Kopsættelse,  s.  1,  boakkoid 
bigjam;  2,  -  borddem. 

Korn,  s.  1,  gordne;  2,  et  enkelt 
Korn,  calbrne;  Sandkorn,  saddo- 
calbme. 

Sv.  i,  kordne;  2,  calnic. 

Kornland,  s.  bælddoædnain. 

Kors,  s.  1,  ruossa,  Kristi  Ned- 
tagelse  af  Korset,  Kristus  vuolas- 
valddujubnie  ruosa  ald;  bære  sit  Kors 
med  Taahnodighed,  ruosas  gierda- 
vasvuodain  guoddet;  betegne  sig  med 
det  hellige  Koi's,  čassket  jeeas  basse 
russi;  annam  det  hellige  Korsets  Be- 
tegnelse! vuosstaivalde  basse  ruosa 
russim!  2,  rist,  jeg  lægqer  Hænderne 
i  Kors  o(f  beder  med  korslagte  Jlæn- 
der,  giedaidam  rissti  mon  bijam  ja 
ristast  giedai  rokkadallam;  3,  krgbe 
til  Korset,  vuollanet. 

Sv.  1,  ruos;  kruos;  2,  rist,  risti. 
Lægge  Hænderne  i  Kors,  moUotet 
kætid. 

Kor  s  dr  ager,  s.  ruosaguodde. 

Korse,  v.  i,  russil;  2,  cassket 
russi,  korse  sig,  jecas  russit,  jecas 
russi  cassket. 

Sv.  kruoset,  krusset. 


Koi 


364 


Koste 


Ixovsen,  s.  russini. 

Korsfæste,  \.  russinavllit. 

Sv.  kriissinaulit. 

Korsfæstelse,  s.  russinavllim. 

Korskirke,  s.  niossagirkko. 

Korsræv,  s.  1,  ravdderievan 5 
2,  ravddenavdde. 

Ixorslæqffe,  v.  imirtotet,  læf/f/e 
Aarene  ikors  ined  Bladet  ud,  imir- 
totet airoid  atte  liednie  olggobæld. 
Korslof/t,  nnirlalas,  at  sidde  med 
korsUtffte  Ben  off  Utender,  iiiiirtalas 
jiilgi  ja  giedai  cokkat.    Mortalasvuot. 

Sv.  moUotet. 

Korsvei,  s.  1,  gæidnoratkke^  2, 
-juokko. 

Sv.  kæinosuorge. 

Kor  svis,  adv.  1,  riiossalassi ;  2, 
mortalasal. 

Sv.  i,  kriiossai,  krussi;    2,  iiiollot. 

Kort,  adj.  1,  oadna;  2,  oanekaS, 
den  korteste  Vei,  Dat/,  oanckamiis 
gæidno,  bæivve;  3,  kort  otf  tyk,  a, 
jarkke,  jarkkai;  4,  b,  jarsse;  5,  kort 
for  Hovetlet,  a,  iierppai;  6,  b,  ævas. 
Anse  for  kort,  oanašet.  Blive  kort 
for  Hotietlet,  nerppasket.  Gjøre  kort 
for  Ilovcflet,  ncrppaskaticf. 

Sv.  i,  one;  2.  onekos;  3,  o(hiclo.s, 
en  kort  Stund,  odneles  poddo;  4, 
mocos,  inoccosiiniiis,  onckuiiius  kæino. 
Caa  den  korteste  Fei,  mocetel. 

Kort,  adv.  1,  oanckassi,  oane- 
ka^^al :  2,  kort,  kort  sat/l,  kort  ot/ 
(jodf,  oflsadnai^  3,inden  kort,  forg. 
Komme  tit  kort,  vaillot,  hvormcffet 
hommer  du  til  kort?  ollogo  dust 
vaillo? 

Sv.  1,  kort  derefter,  talak  maqc- 
lacen;  2,  inden  kort,  ruoi;  vargi. 

Kortaandet,  adj,  1,  raddastuvve; 
2,  raddastukis.  Blive  kortaantlet, 
raddasluvval.  Gjøre  kortaandet,  rad- 
dasluttcl. 


Kortaundethed,  s.  1,  radd- 
sfiibme;  2,  raddastukisviiot. 

Korte,  (fjøre  kort,  kortere,,  y.  ' 
oanedet;  2,  gæppedet,  (formintlsk . 
Kortes,  blive  kort,  kortere,  l,oadn, 
naar  Datjene  ber/ynde  at  blive  ki- 
tere,  go  bæivek  oadnogottek;  2,  gæ. 
panet.     Fære  kort,  jarkkai. 

Sv.  onetet.     i,  onet;  2,  onanet.i 

Kortnint/,  s.  1,  oaiicdæbine;  , 
gæppcdæbme.  i,  oadnom^  2,  gæl. 
panæbiiie. 

Kortelif/en,  adv.  oaneka>'/at 

Kor  t synet,  adj.  se  ntersyuet. 

Kortvariff ,  kortvarenile,  adj., 
oanekas,  2,  nokkavaS,  korlmir  ^ 
Glatter,  oanekas,  nokkavaS  ilok.  ;, 
oaiiekaj^al;  2,  iiokkava^^at.  1.  oai  • 
kasviiol;  2,  iiokkavasvuot. 

7»'o.se  si  ff,  v.  i,  suoltaslallal;  , 
havskolallat. 

Kost,  s.  i,  hichmo,  Jey  blev  lij^y 
paa  hans  Ktfst,  su  bibriuii  haccij 
jetf  har  saf  mit  Btirn  i  l^osl.  I  i 
Fremmede,  vierrasi  bibnuii  liigii 
niannanr,  2,  Koster,  galvok,  gavn, 
de  sfjfialne  Koster  maatle  han  brii  i 
titbayc,  suoladuvvuiii  galvoid,  yav  I 
son  ferfi  rullud  buflet.  \ 

Sv.  piæbnio. 

Koste,  v.  .suoppalasfet.  j 

Kosten,  s.  suoppalaslcni.  ' 

Koste,  v.  1,  inafsaf,  koster  it 
noyet?  niafsago  maidegen?  han  k' 
kostet  metjel  ])aa  sine  Børn  ot/  de) » 
Vndervisnintf,  ollo  son  læ  niafs » 
uianaidcs  ja  sin  oapo  audast;  det  Ai 
koster  miy  meyet,  ollo  nion  If  i 
niaCsani  dam  vieso  audast;  2,  goasl- 
det,  0:  bekoste;  3,  gaibcdet,  det  I 
koste  Mø/e  oy  Titt  oy  Benye,  it 
vaive  ja  aige  ja  rudaid  gaibed;  , 
valddet,  tlet  vil  koste  htim  haus  H  • 
bred  oy  Liv,  datvaldda  diervasvuci 
ja  liægga  sust. 


K  o  s  I  c 


365 


Kraft  fylde 


[j   Sv.  1,  maksel;  2,  kostet;  3,  cilil- 
det;  4,    koste  paa,  kostatet. 

Kostbar,   adj.  mafsolag;    2,  æd- 
bagmafse,-  3,  divras. 
I   Sv.  d,  doiiras;  2,  cævok. 
I   Kostbart,    adv.    i,    mafsola33at; 
iJ,  divrasct.    1,  mafsolasvuot ;  2,  div- 
•asvuot. 

i   Kos  telt  ff,  adj.  1,  divras;  2,  šiega. 
I  Sv.  1,  hevok;  heves  5  2,  hærvok. 

\\  Kove,  s.  oafte. 

Kraaksølv,  s.  rievang-ollc. 

il  Kraas,   s.  i,  biiog-r^ii^  2,  inairrc; 

lit,'  biro ;  4,  boaimoS. 

Sv.  i,  piioi,    puojek;   2,    pirrcm; 
1,  vuog'qa. 

1  Kradse,    v.    1,    garhbat,    kradse 
Pihett,    bipo    garhbat;    garppat;    2, 
karbbat;  3,  s\mr{lot,  kradse  i  Piben, 
parttot  bipo  sisa;  4,  garrit. 
i  Kradsen,  Ixradsnimj,  s.  i,  garb- 

;  [am;  garppain;  2,  skarbbam;  3,  spart- 
|0m;  4,  garriin. 
I  Kradser,    s.    1,    garban,    Pibe-, 

■  [Irekradser,  bipo-,  bælljegarban. 
I  Sv.  kras. 

s|  Krafse,  v.  rogget. 
I  Sv.  1,  kramset-,  2,  kruoket. 
Krafsen,  s.  roggcMu. 
Kraft,  s.  1,  nafca,  Kr  æ f  ter  lit 
\t  (jaa,  va33em  navcak ;  han  har  ikke 
iræfler  til  at  arbeide,  æi  læk  nav- 
lak  barggat;  2,  appe,  Jeg  har  ar- 
\eidet  saaledes  som  jeg  har  været 
'iland  til  efter  mine  Kræfter,  barg- 
fam  læm  inoft  jo  vægjain  læin  apidam 
Meld;  hanfaar  ikke  Kræfter,  i  oajo 
i5id;  appevuot;  3,  særra,  Kræfter 
\ar  Gud  (jivet  ham,  særaid  læ  Ibiriel 
fjnji  addani;  4,  fabmo,  komme  til 
ræfter,  famoi  ala  bæssat;  Naturens 
'ræfler,  airiio  faniok;  Planternes 
•^(jcnde  Kræfter,  urtasi  dalkastægje 
|mok-,  SJælens  højere  Kræfter,  sielo 

'  eb   navcak,   apek,    særak,    faniok; 


Magnetens  tiltrækkende  or/  frasto- 
dende  Kraft,  magnet  gæsse  ja  hoi- 
gadægjc  fabmo;  der  er  Kraft  i  hans 
Tale,  fabmo  læ  su  sarnest;  5,  væk, 
vækka,  JVaturens,  Magnetnaalens 
Kraft,  aimo,  magnetnalo  vækka;  6, 
vuoibmc,  han  har  Kraft  hos  siij  til 
at  (jjøre  Modstand,  viioime  adna 
duokkenes  vnosstailastet;  7,  vægjo, 
naar  Kraften  {Mulicflieden)  er  der, 
da  arbeider  han,  go  vægjo  læ  de 
diiogjo;  7,  gaggo,  det  sker  ikke  ved 
dine  Kræfter  (Anstræmjelser,)  i  dat 
du  gaggoi,  gaggoi  boft  sadda;  8, 
almme,  Kraft  i  3Iadvarer^  9,  i  Kraft 
af,  væo;ast;  10,  mield,  i  Kraft  a  f 
Lovbudet,  laga  bakkom  mield.  Have, 
faa,  komme  til  Kræfter,  j,  appat, 
indtil  han  fik  Kræfter  til  at  folge 
ditj,  dassa  go  apai  ducuovvot;  apa- 
det,  han  er  svar/  i  Ryffgen,  han  har 
ikke  Kræfter  til  noget,  lanies  læ 
cielgest,  i  apad  maidegen;  apaduv- 
vat,  han  faar  ingen  Kræfter,  han 
er  endnu  krafleslos,  i  apaduva,  nav- 
cetæbme  orro  ain;  appasmet;  2,  væ- 
gaiduvvat;  3,  calggat,  ikke  om  Re- 
convalescentere,  men  om  Biirn,  det 
lille  Ram  er  kommet  ttl  Kræfter, 
Førlighed  siden  i  f /or,  galle  dat  ucca 
manas  calggam  læ  dimacest.  Give 
Kæfter,  d,  appasmattet;  2,  vægai- 
duttet;  3,  calgadet. 

Sv.  1,  fabmo;  famoi  nal  potet;  2, 
væjo;  3,  karg,  jeg  har  ingen  Kraft 
mere,  i  le  tist  musne  karg;  4,  vike; 
5,  maut;  ib  manteb  adne.  1,  Vejajet^ 
2,  væksot;  3,  pourot,  pourct,  oftest 
om  Dgr.     Veksotet. 

Kraftanvendelse,  s.  1,  famo- 
adnem;  2,  vækkaadnem. 

Kraft fuld,  adj.  1,  fabmodiev; 
2,  famolas;  2,  vækkalas. 

Kraft fglde,  s.  fabmodieVasvuol- 
ta ;  se  Kraftighed. 


Kraft  føl  else 


366 


Kl 


ipe 


Kraftfølelse,  s.  fabmodovddo. 

Kraftig,  adj.  l,famolas;  2,  nav- 
calas,  stærk  oq  kraflifj,  gievr  ja  nav- 
calas ;  3,  appalas,  han  har  ikke  Kræf- 
ter  til  at  arbeide  et  vedholdende 
Arbeide,  han  er  endnu  spæd,  appa- 
las i  læk  stoandde  barggo  barggat, 
smaitte  læ  ain;  4,  særralaS,  munter 
o(f  kraftig,  virkkui  ja  særralas;  5, 
vuoiinalas ;  6,  vækkad,  kraftige  Læge- 
midler  og  Spiser,  vækkades  dalkasak 
ja  borramussak;  6,  rappad,  o:  som  har 
Kraft  til  at  drive  frem,  en  kraftig 
Arm,  Bøsse,  rappad  gletta  ja  bisso; 
7,  sloandalas,  (o:  af  den  Alder  at  man 
har  Kræfter')  ;  8,  alene  om  Spiser  og 
Drikke,  a,hægte\,  Eders  Brød  er  kraf- 
tigere end  Lappernes Kager,  din  laibbe 
bægtelabbo  læ  go  Sami  gakko;  9,  b, 
almmai,  almas  mielkke. 

Sv.  1,  famolas;  famokes;  2,  vekses-, 
3,  corges;  4,  nanos;  5,  om  Spiser, 
doktok;  6,  maktok,  doktok,  maktok 
piæbmo. 

Kraftig  en,  kraftigt,  adv.  1,  fa- 
mola33at;  2,  navcala35at;  3,  appa- 
la33at;  4,  særrala33at;  5,  vuoimalal- 
gat:  6,  vækkadet;  7,  rappadet ;  8, 
stoandala33at;  9,  bægtelet. 

Kraftighed,  (Kraftfylde,)  s.  1, 
famolasvuot;  2,  navcalasvuot;  3,  ap- 
palasvuot;  4,  appamvuot;  5,  vuoima- 
lasvuot;  6,  særralasvuot;  7,  rappad- 
vuot^  8,  stoandalasvuot. 

Kraftliv,  s.  fabmoællem. 

Kraftlære,  s.  fabmooappo. 

Kraftløs,  adj.  1,  famotæbme; 
2,  navcatæbme,  jeg  er  svag  og  kraft- 
løs, læm  hægjo  ja  navcatæbme;  3, 
appetæbme;  4,  vuoimetæbme;  5,  sær- 
ratæbme;  6,  vægalæbine^  7,  væjo- 
tæbme ;  8,  nuobmer,  et  kraftløst  Men- 
neske, nuobmeris  olmuš;  9,  væltalaS, 
kraftløse,  som  ikke  kunne  hjtelpe  sig 
selv,  vættala^ak,  gudek  æi  mate  je- 


caidæsek  vækketet;  10,  almetæbnf 
kraftløs  Spise,  almetes  borrami 
Blive  kraftløs,  1,  famo-;  2,  navcE 
3,  appe-^  4,  vuoime-;  5,  særra-; 
væga-;  7,  alme-;  8,  væjotuvv; 
Gjøre  kraftløs,  1,  famo-;  2,  navca 
3,  appe-;  4,  vuoime-;  5,  særra-;  i 
væga-;  7,  væjo;  8,  almetuttet. 

Sv.  1,  famotebme;  2,  kargetebrr 
3,  njuoces;  4,  face;  5,  sille,  silak; 
væjotebme.  1,  Famotovet;  2,  vej 
Famotuttet. 

Kraftløst,    adv.    1,    famo- 
navca-j   3,    appe-;   4,    vuoime-; 
særra-;   6,  væga-;   7,    væjotæbmi 
8,  vættala33at. 

Kraftløshed,    s.    1,   famo-; 
navca-;    3,    appe-;    4,  vuoime-; 
væjo--,  6,  særra-;  7,  væga-;  8, 
metesvuot',    9,  vættovuot;    vættala 
vuot. 

Kraftmaaler,  s.  famomiU 
dægje. 

Krage,  s.  1,  garanas^  2,  vuon 
3,  vuorces;  4,  vuoccak. 

Sv.  i,  vuorcaj  2,  vuoraces  j  3, kei 

Kram,  adj.  kram  Sne,  njao 
muota. 

Sv.  1,  tuper;  2,  klompatak; 
njacos  muota. 

Kram,  s.  smavva  galvok. 

Sv.  smav  osaseh. 

Kramhandel,  s.  smavvagavpj 
drive  Kramhandel,  smavvagai 
joratet,  adnet. 

Krampe,  s.  ruokke. 

Sv.  kruokke. 

Krampe,    s.  1,  vien,  viedna; 
gæsatak,  suonagæsatak  ;  3,  hettisæé 
Krampen   trækker  Senene  samnu 
hettiSædne  gæssa  suonaid. 

Sv.  1,  vædnem,  vædna;  2,  aci 
acicenædne,  acicehene,  acice  suori 
tuorela;  suodnakæsat;  acicen  tuoi 
lem,  tuoreldak;  3,  hacisædne. 


Kramsfugl 


367 


Kl 


serfarcn 


Kramsfufjl,  s,  rastas;  gædgg-e- 
•  Mstas. 

Krans ^    s.   jorbas,    himle,   flette 

Jxranse,  jorbasid  cadnat,   dakkat;    2, 

Yxeges. 

\  Sv.  rig-ges. 

i   Kranse,  v.  1,  jorbasid-,  2,  rig- 

raid  ala  bigjat. 
;  t  Krasle,  v.  se  rasle. 

I  Krat,  s.  i,  ladnja;    2,  lagis;  læ- 
,  jfiS;   3,  skierre;    skierek  ere  lavere 

\nd  lagicak,    ofj  voxe  paa  Fjeldene. 

I  Sv.  1,  lanje;  2,  lækima,  lækisma. 
;  I  Krat  skov,  s.  skierestak. 

Krav,  s.  i,  mafsamiig;  2,  gaiba- 

iis,  ndlijde    Naturens    Krav,    aimo 

jaibadusaid  jægadet. 
;  I  Krave,  s.  i,  cæbat;  cævve^  cæp- 

ial;  2,  rfeu  laadne  Krave  om  lienens 
:  ^als,  gæses;  3,  Bjældehraven,  rie- 

iages :  divgariesages.   Sy  Krave  paa, 
i  !æba tatlet. 

,|  Sv.  4,  oca;  '2,  kok;  3,  kraka. 
il  (  Krav eh en,  s.  cævvedafte. 

Kravle,  v.  .fe  krybe. 

F.  \  Kreatur,  s.  1,  oabme,  hun  havde 

1  \ske  Tid,  hun  var  hos  Kreaturene, 

asstam,    omi  lut  læi;    2,  sivet;    3, 

:  Ireatur.    Kiy  paa  Kreaturer,  oabmai. 

Sv.  1,  kliltur;  slittur;  2,juttus;  3, 

reatur. 
Krehsyany ,  s.  yaa  Krehsqany, 

iiaqas  mannat. 

i  Kr  eds,    s.   jorbadak,   sitlde  i  en 

ireds,   jorbadakkan    cokkat^    træde 

daf  Kredsen,  jorbadagast  erit  man- 
:  }t;  slaa  en  Kreds,  jorbadaga  dak- 

|U;  Itcyye  Stene  i  en  Kreds,  gedgid 

Ijrbadakkan  bigjat;  2,  siddende  i  en 

\'reds,  obbe   lokkai,   ofti  njuni,    ofti 

ilgi  cokkamen;  3,  joavkko,  en  y lad, 
nnler  Kieds,  illolas,  ervokes  joavk- 

)•,     4,   rajadak,    han    virker   i  den 
nn  anviste  Kreds,   barggamen  son 

;    dam  sunji    mærreduvvum    raja- 


dagast;  5,  juokko.  Jordens  Kreds, 
obba  ædnam. 

Sv.  1,  jorbot;  2,  kedkit  jorbotesi 
piejct.     Obboædnam. 

Kredsformiy,  adj.  jorbolas.  1, 
Jorbola35at;  2,  oblokkai.  Jorbolas- 
fuot. 

Kredsløb,  s.  i,  birramannam ; 
2,  -jotfem,  Blodets  Kredsløb,  varai 
birramannam,  -jottem;  Beyivenheder- 
nes,  Aai^enes  Kredsløb,  dappatusai, 
jagi  niannam,  jottem,  birramannam, 
-jottem. 

Krid,  s.  Sv.  klit. 

Kriy,  s.  se  Kroy. 

Kriy,  s.  1,  soatte,  er  der  Kriy? 
lægo  soaåe?  ga  a  i  Kriy,  soaftai  man- 
nat; 2,  vaidno,  han  førte  Kriy e,  vai- 
noid  doaimati,  ani.  Fille  have  sin 
Kriy  frem,  1,  jecas  dato  mield  aig- 
got  dakkat;  2,  naggar  lætj  3,  hoav- 
restægje  læt. 

Sv.  i,  sota;  2,  toro. 

Kriye,  v.  1,  soattat;  2,  vainodet. 

Sv.  1,  sotetet;  2,  torot. 

Kriy  en,  s.  i,  soattam;  2,  vaino- 
dæbme. 

Kriy  er,  s.  1,  soatte;  2,  soattc- 
olmai;  3,  vaidnoolmai. 

Sv.  sotaolma. 

Kriyelskende,  adj.  soattai  vai- 
mel. 

Kriyeraand,  s.  soattevuoit]. 

Kriyersk,  adj.  1,  soattai;  2,  vaid- 
nui.     i,  soattaivuot;   2,   vaidnuivuot. 

Kriyerstand,  s.  soatteolbma 
virgge,  dille. 

Kriyførende,  adj.  1,  soatte;  2, 
vainodægje,  de  kriyførende  Stater, 
dak  soatte,  vainodægje  valddegoddek. 

Kriysaar,  s.  soattejakke. 

Kriysartikkel,  s.  soattelakka. 

Kriysbruy,  s,  soattevierro. 

l4'r  «^*er/a  r  en,  adj. soattaioapes. 
Soattaioappesvuot. 


Krigserklæring 


368 


Krop 


Krifjserklæring,  s.  soattesadne. 

Krifjsfolk,  s.  i,  soatteolbmiik; 
2,  soaticvækka. 

Sv.  1,  toro  fuova;  2,  -olmah. 

Kr  i  Cf  sh  ær,  s.  soattevæk. 

Krifjskotist,  s.  soattedietto. 

Krif/skyudiff,  adj.  se  kri(jser- 
faren. 

I\ri(jslysten,   adj.  soattaivaimel. 

Krif/smayt,  s,  soatlevægak. 

Kri(/somkostnin(jer,  s.  soatte- 
golatiisak, 

Krit/sstijr,  s.  soalteværro. 

Kvif/stf eneste,  s.  soattebalvva- 
liis. 

Kriffstiifjt,  s.  soaltebagadus. 

Kritjsiiroli(jhed,  s.  soaltcraf- 
lielesviiot. 

Kril,  s.  en  Sort  Fisk,  sambukel; 
roinbokkak 

Kritte,  v.  sagqedet. 

Kritten,  s.  sagiiedæbme. 

Kringlet,  adj.  bodnjai.  Bodnjai- 
viiot. 

Kr  i  Uff  sætte,  v.  birrabigjat. 

Kr  in  kei  f/ an  f/,  s.  moalkkegæidno. 

Kristelig,  adj.  krislalan.  Krista- 
la^^at.     Kristalasvuot. 

Sv.  krislegas;  krislelas. 

Kristen,  s.  kristalas. 

Kristendom,  s.  kristalasvuot. 

Kro  sig,  v.  se  bryste  sig. 

Krog,  s.  loavkko.  jeg  sad  i  en 
Kroij,  loavkost  cokkajim. 

Krog^  s.  1,  Fiskekrog,  vuog,  en 
Kroq,  som  slipper  og  som  holder 
fast  {Fisken),  gacatakis  ja  bisotakis 
vuog;  2,  roakke;  3,  en  Krog  af  Træ, 
i  hvilken  Gryden  hænger,  fagge ; 
Stangen,  luutasak;  Stokken,  hvorpaa 
Stangen  hviler,  bolko;  4,  Krog  i 
Skjæringen,  vuokko;  5,  moalkke, 
(liugt),     Slaa  Krog  i,  roakket. 

Sv.  l,vuog;  2,  kruokke-,  3,  kouko; 
4,  molke;  5,  svikke. 


Kroget,  adj.  1,  med  Enden 
op,  gavvar;  en  kroget  Næse,  gav 
varis  njudne;  2,  Midten  op,  gavrn 

3,  kroget  in d  ad,  sko ahme;  skoalmr 
goaline;  4,  roaukke;  roankkai;  ! 
roanccai,  et  Træ  med  kragede  Gren 
roancas  muorra;  6,  moalkke;  7,  mol 
kai.  Gaa  kroget,  1,  gavrrat,  gavi 
ratallat;   2,  roankotallat;   3,  iijakkf 

4,  guoggarassi  va33et.  Være  kroyr 
gavvardel.  Blive  kroget,  1,  gavv , 
rastet;    2,   gavrragetj  3,   gavrrane 

4,  roankkot,  Fingeren  blev  kroy 
suuruime  roaukoi.  Gjøre  kroget,  ga 
varattet;  2,  moalkagattet. 

Sv.  1,  molkai,  molkeg;  molkok; 
kavak;  3,  krouco,  roucok;  4,  kaiv 
takes;  5,  krognot;  6,  krendvot;  , 
nitter;  8,  nere,  nercquolle,  om 
Sort  Fisk,  Blive  kroget,  1,  niolki 
2,  kavat;  3,  kaivet,  kaivot;  4,  kr 
vaket.  Krovokattct,  Alderen  yj' 
Mennesket  kroget,  vuorcsvuot  kr' 
vokatta  almaccb.  Krognæset,  \,\iO' 
me-,  2,  krouConjuonak.  Krogryyy 
cogijok. 

Kroget,  adv.  1,  gavvarassi;  ga' 
reid,  gavret;  2,  guoggot;  3,  gavr- 
dest;  4,  roankkot,  jeg  gaar  kroi'l 
naar  jeg  er  gammel  og  svag,  roan- 
kot  va3am  go  boares  ja  hæjos  læj 

5,  moalkkot.  Egensknben  at  t'fl? 
kroget,  1,  gavvarvuot;  2,  roankli» 
vuot;  3,  moalkkaivuot. 

Krone^    s.  1,  kruonnoj  2,  gie, 

Træernes  Krone  og  Stttmme,  muoj 

giera  ja  mada;    du  mutr  ikke  op  <l 

Kronen,  ik  don  ole  gierragi.         ' 

Sv.  kron.  i 

Krone,  v.  kruonnot.  ] 

Sv.  kronet.  ' 

Krop,    s.    \,  rumaS;  2,  hæg,  .7 

vil  kjobe  Brød  og  Fin  til  min  yai  p 

Krop,    laibe   ja    vinc    oasstet    aig« 

boares  liæggasam;  tåge  til  Pant,  hi '» 


Kroi 


369 


Ur  yin  pc 


som  findes  paa  Kroppen,  panttaii 
valddet,  mi  hægga  duokken  læ;  3, 
3,  roppe,  jeg  fik  ikke  sky  de  paa 
Kroppen,  ikkuns  Hovedet  var  blot- 
tet, im  oa33om  roppai  baccat,  duSse 
foaivve  læi  ravas;  4,  Jirfodded  Dyrs 
Krop,  riinffgo;  h^enflaud  hel  Krop, 
Torold;  6,  flaad  Krop  tiden  Hoved- 
Hale  Off  Fadder,  rit,  ritta  ^  en  halv 
fxrop,  rittabælle. 

Sv.  i,  rubme;   2,  pol;  3,  en  flaad 
Krop,  korrot;  4,  el  a  f  Rovdyr  ihjel- 
Vevet  Dyrs  Krop,  skira. 
I  Krud,  s.  rut. 

Sv.  rut;  krut;  rukt. 

Krukke,  s.  lairrelitte. 

Sv.  lairelitte. 

Krum,  adj.  l,nioaIkke;  2,  boag- 
;e,  en  krum  Fod,  boagge  juolgge; 
■,  gobmar;  4,  snarkkai;  5,  gavvar; 
|l,  njafje,  et  krumt  Sværd,  njaf3e, 
i;avvares  miekke^  7,  snirkke,  krum 
•agover,  en  krum  IVæse,  snirkke 
jiidne. 

Krumt,  adv.  l,niolkkut;  2,  boag- 
el;  3,  njakkot,  manmaa  gaa  krum 
nd,  færtte  njakkot  sisa  va33et;  4, 
oggorassi;  5,  gobniolassi. 
I  Krumhed,  s.  1,  moalkkevuot; 
",  boaggevuot;  3,  gobmarvuot;  4, 
ravvarvuot;  5,  njafsevuot;  6,  snark- 
aivuot^  7,  snirkkevuot. 
\  Krtimme,  v.  1,  moalkkagattet, 
1«»  krummede  Byggen,  inoalkka- 
(Htti  cielge;  2,  njagadet,  krum  Haan- 
knl  njagad  giettad!  njagagattet, 
alderdommen  gjør  krum,  boares- 
uotta  njagagatta.  Krumme  sig,  1, 
ijakkalet ;  2,  mokkastet,  Elven  krum- 
ner  sig  der,  dædno  mokkast  dobbe; 
',  gobmardallat;  4,  snirkkagattet. 
brummes,  blive  krum,  1,  moalk- 
aget;  2,  snirkkat;  snirkkagetj  3, 
jakkanet. 

Sv.  1,  kavolet;  2,  sojatet. 

Norsk- lappisk    Ordbog. 


Krumning,  s.  begge. 

Krumpen,  adj.  ronggum. 

Sv.  krognot. 

Kry,  adj.  goargodægje.  Goargo- 
dam  lakkai.    Goargodæbme. 

Kryb,  s.  1,  smavvadivrik,  -divra- 
cak ;  2,  madocak. 

Krybbe,  s.  1,  sivetborramlitte. 

Sv.  krubbo. 

Kry  be,  v.  1,  bækkét,  etkrybende 
Barn,  bække  manna;  bægaSet;  2, 
njoammot;  3,  gogardet,  man  kryber, 
naar  man  bruger  Hænderne  som 
Fødder,  gogard  go  obnus  giedaid 
adna  juolggen;  4,  bærttot;  5,  cagqat, 
Bæven  kryber  ind  i  sin  Hule,  rie- 
van  cagria  biejos  sisa;  krybe  ind 
igjennem  et  Vindue,  under  Bordet - 
låsa  raige  mield,  bævde  vuoliai  cagqat; 
6,  krybe  for  nogen,  gærjedet  gæ- 
sagen. 

Sv.  \,  piæket;  2,  guoggertet;  3, 
njaket,  njakelet;  4,  muoje.set. 

Kry  ben,  s.  1,  bækkem,  bæga- 
sæbme ;  2,  njoammom ;  3,  gogardæbme ; 

4,  bærttom;  5,  cagqamj  6,  gærje- 
dæbme. 

Kry  der,  s.  l,ruottasak;  2,  dalkas. 

Sv.  talkes. 

Krydre,  \.  1,  salttit;  2,  njalgodet; 
3,  suoltasen  dakkat. 

Sv.  1,  talkesi  tivot;  2,  njalgotet; 
3,  saltiri  sækotet,  mastet. 

Krydren,  s.  1,  salttim ;  2,  njal- 
godæbme;  3,  suottasendakkam. 

Krykke,  s.  muorra,  gaa  ved 
Hjcelp  af  Krykker,  muorai  vægast 
va33et. 

Krympe,  v.  1,  duppit;  2,  juoib- 
modet;  3,  snarddodel;   4,  snarkodet; 

5,  snarksuttet.  Krympe,  krympe 
sig  sammen,  1,  duoppasuvvat;  2,jad- 
nat,  en  ny  Klædning  krymper  sam- 
men, kryber  ind,  odda  bivtes  jadna; 
janadet,    naar  Klædet  viedes  kryber 

24 


Kj 


ympe 


370 


Kulde 


del  ind,  go  ladde  gastad  de  janad 
coakkaij  3,juoibmot;  4,  snarddot^  5, 
snorranet,  naar  en  vasket  Strømpe 
tørres  krymper  den,  go  bassahivvum 
sokko  goikka  de  snorran,  coakkai 
manna ;  snorranaddat,  krympe  siy  som 
en  Ord,  snorranaddat  nuftgo  matto; 
6,  snarkkot^  7,  snarksuvvat^  S,krympe 
sig  ved  at  yjøre  noyel,  luonddo,  dato 
bag-jel  maidagen  dakkat;  illa  dato- 
stuvvat.    Krympet, ']\xo\hme\;  juobmai. 

Sv.  tuopet.  1,  tuoppanet;  2,  tor- 
renet;  3,  snarkenet;  4,  skorcot. 
Tiiopok. 

Krympen,  Ixrympniny,  s.  duop- 
pe.    Juoibme. 

Kryste,  v.  carvvit;  carvvot. 

Sv.  1.  cabret;  2,  tæpcet. 

Kry  sien,  s.  carvvim;  carvvom, 

Kr  yst  al,  s.  kristal. 

Sv.  kristal. 

Kræ,  s.  sivet. 

Kræft,  s.  Sv.  1,  tiirrem  tant;  2, 
turratak;  3,  stenks;  4,  jabmaof^e. 

Kræk,  s.  krteke,  v.  se  Kryb, 
krybe. 

Kr  æ  k  lin y ,  Krækkehær,  s.  cuob- 
majas. 

Kræmmer,  s.  smavvagavpasægje. 

/tVcen^e,  v.  allet;  allotet;  2,  gob- 
manisgoattet. 

Sv.  1,  raggetet;  2,  kobmanet. 

Krængen,  s.  allem;  alotæbme. 

Krænke,  y.  1,  billedet;  billestet; 
2,  æppegudniettet;  3,  bavcagattet, 
det  krænkede  ham  at  vide  sig  over- 
seet,  dat  bavcagatti  su  gudnedovddo 
diettet  jecas  bagjelgec6ujuvvum. 

Sv.  1,  peistetj  2,  spiejet. 

Krænkelse,  s.  1,  billedæbme; 
billestæbme;  2,  æppegudniettem;  3, 
bavcagattem.    Bavcagæbme. 

Kræsen,  adj.  hirskolas.  Hirsko- 
la33at.    Hirskolasvuot. 

Sv.  valljek;  valljevainok. 


i 


Kr  æve,  v.  1,  gaibedet;  2,  ravl 
kat;  3,  mavsatet,  o:  kræve  siti  Bt 
taliny,  de  kræve  hverandre,  mavse 
taddek  guiin  guoimestes. 

Sv.  1,  rauket  5  2,  kraksot. 

Kr  æven,    s.   1,   gaibedæbme 
ravkkam;  3,  mavsatæbme. 

Krøbling,  s.  1,  rambbe;  raml 
beolmus;  2,  lattovajcg. 

Sv.  1,  fabmales;  2,  krumkes 

Krølle,  s.  1,  macce;  macastat 
2,  mærkastak;  3,  bargaldak,0"/laar« 

Sv.  parkaltak. 

Krølle,  v.  1,  maccot;    macast( 
2,  mærkastot.    Krølle  sig,  1,  davrrJ 
naar  Skindet,  Nævren  brænder, 
krøller    det   sig,    go    nakke,    bæs 
buolla  de   davrra  coakkai;    naar  J 
skekjedelen     begynder    at    koqe, 
krølle  Fiskene  sig,    go  guollegædi 
duolddagoatta  de  davrrek  guolek; 
davrranet;     davrraget;     3,    smorr 
Krøllet,  smarme,  krøllet,  kruset Hati 
smarme   vuovtak.     Som  har   krøl 
Jlaar,  smarme  vuovtasas. 

Sv.  cuolinek  vuopt. 

Krøllen,  s.  1,  maccom;  mac 
stæbme.  1,  davrram;  2,  davrranæbm 
davrragæbme;  3,  smorram. 

Krønike,  s.  sagak. 

Kube,  s.  goatte. 

Sv.  kote. 

Kue,  v.  vuollai  naggit.  V 

Kuen,  s.  vuollai  naggim.  ■'« 

Ku  gle,  s.  luodda.  '*■! 

Sv.  luod.  ' 

Kul,  s.  cidn.  Brænde  Kul,  6i 
naluttet,  brænde  Træer  til  Ki 
muoraid  cidnaluttet.  Brændes  < 
Kul,  cidnaluvvat.  ' 

Sv.  cad,  brænde  Kul,  caddait  poi 
det.  ^  ; 

Kulbrænder,  Kulsvier,  s.  ciij 
nalutte. 

Kulde,  s.  i,  bohs.  Kulden  brte 


I 


Kulde 


371 


K II II  (1  b  a  r  t 


der  Ansiglet,  bolacak  balttuk  muo- 
idoidj  de  Reisende  fik  Kulde,  mat- 
kalajak  bolacid  033U;  2,  coasskem, 
Kulden  vedbliver,  coaskemak  bis- 
stek ;  3,  ruvas,  der  er  strcent/  Kulde 
lanfjs  Elven,  ruvas  dædno  raige;  4, 
^albma,  Fiskene  har  lar/t  ude  i  Kul- 
^ien,  orrom  læk  galbma  sist  guolek; 
),  galbmavuot,  gahnasvuot,  der  er 
Jiulde^  i  mit  Hjerte,  gahnasvuot  læ 
nuo  vaimost;  5,  vasso,  vassuivuot. 
Sætte  til  med  Kulde,  bolastet. 

Sv.  1,  coskem;  2,  ruosse,  pruosse; 
3,  paiko;    4,  jæla,   Hovedet  lider  af 
Kulde,   jæla    mana   oivai,    5,    vaco; 
'acat;  6,  Kulde  om  f^aaren,  quolte. 
,  Kuldkaste,    v.  1,  jorralattet;  2, 
jlussadet,    kuldkaste   et    Testamente, 
lestament  dussadet. 
I  Sv.  1,  slagget;  2,  vuolos  casket. 
.  Kuldkastniufj,    s.   1,  jorralat- 
lemj  2,  dussadæbme. 
!  Ktildseile,  v.  gobmanet  (borja- 
ttedin).     Gobmotet. 

Kuldseiling,  s.  gobmanæbme. 
lObmotæbme. 

.  Kuldskjær,  adj.  1,  galmis,  Fød- 
lertie  ere  kuldskjære,  juolgek  læk 
jalmis^  2,  golis;  3,  oarqes;  oarnjes; 
larnolas.  Blive  kuldskjær,  oarnnjot, 
MJøre  Kuldskjær,  oarnnjodet. 

Kuldslaa,  v.  coasskot. 

Kule,  s.  bottanæbme. 

Sv.  1,  cokle,  en  Kule  i  Panden, 
okle  kallosn;  2.  jesk. 

Kule,  s.  se  Hule. 
!  Kule,  v.  bieggat,  biegodet. 
I  Sv.  piægget. 
i  Kuling,  s.  bieg. 

Kullet,  hildet,  adj.  1,  jolle;  2, 
{Galla,  goallo,  kullede  Rener,  goallo 
occuk",  3,  nulppo;  4,  en  kullet  Ren, 
ulppo. 

Kulsort,  adj.  i,  spirtte;  2,  aibas 
appad;  3,  cattacappad. 


Kuls  vier,  s.  i,  cidnalutte;  2, 
(5inaid  boaldde. 

Sv.  caddapoldeje. 

Kumme,  s.  litle. 

Kummen,  s.  se  Karve. 

Kummer ,  s.  moras,  som  ved  Ild 
Guidet,  saa  ved  Kummer  prøves 
Mennesket,  nuflgo  dola  boft  golle, 
nuftai  morras  boft  gæccaluvvu  olmus. 

Sv.  surgo. 

Kummer  f  ri,  adj.  morastæbmcj 
morrastaga. 

Kummer  f  nid,  adj.  1,  morastæ- 
gje;  2,  moras-,  el  kummer fuldt  Liv, 
morasællem;  leve  et  kummerfuldt 
Liv,  morrasest  ællet.  Morrasest. 
Morasvuot. 

Kummerlig,  adj.  1,  darbasægje; 

2,  hægjo,   ei  ftuinmci  tiije  Vdkotnme, 
hæjos  aiggai  boattem. 

Kummer  I  igen,  adv.  1,  hæjOS 
lakkai;  2,  illa  aiggai  boattam  lakkai; 

3,  vaive  cada.  1,  Darbasvuot;  2,  hæ- 
gjovuot;  3,  illa  aiggai  boattamvuot. 

Kumtnerløs,  adj.  se  kummer  fri. 

Kun,  hms,  adv.  1,  dusse,  han  gjør 
det  kun  af  Frygt,  dusse  boalo  ditti 
dam  dakka;  dusse  fal,  han  bliver  kun 
værre  deraf,  dast  dusse,  dusse  fal 
bahabun  son  sadda;  2,  baic,  Pigen 
vilde  vislnok  behage  ham  naar  han 
kun  behagede  hende,  burist  nieidda 
sunji  dokkisi  go  baic  son  dokkisi  sunji^ 

3,  bus,  gid  du  kun  havde  givet  mig 
det!    vare   lifcik   bus    munji   addam! 

4,  bussai. 
Sv.  satta. 

Kund,  adj.  se  kundbar. 

Kun  db  ar,  adj.  4,  dovdos,  det  er 
en  kundbar  Sag,  dat  dovdos  asse 
læ;  2,  diettelas,  diedolas,  et  kundbart 
Menneske,  diedolas  olmus. 

Sv.  tetos. 

Kundbart,  adv.  1,  dovdosot;  2, 
dicttelasat. 

24'> 


Kundbarhed 


372 


Kunne 


Kuiidharhed,  s.  1,  dovdosvuot;  ikke    handle,    ibmelballolas    olmai 

2,  dielttelasvuot.  mate  nuft  dakkat;  det  kunde  je(j  hav 

Jxtmdfi/jøre,   v.   1,    diedo    addet,  5n<jr<  rfi^r,  dam  mon  legjim  maltet  dur 

han  har  ikke  kundgjort  ham  noget,  cælkket;  2,  vægj et, /e<jr,  «om  ^on6eto/ 


i  suiiji  læk  addam  maidegcn  diedoid; 
2,  diedetet;  3,  diettevassi  addet*,  4, 
dovdosen,  diedola^gan  dakkat^  5, 
gulatct. 

Sv.  1,  tetetet;  2,  taidetet;  3,  kul- 
latet. 

Kundcjjørelse,  s.  1,  diedo  ad- 
dem;  2,  diedetæbme;  3,  diettevassi 
addem;  4,  dovdosen,  diedola35an  dak- 


gutle  væjam  mafsat;  hun  kan  iU 
hore  dit  Navn  uden  at  hande  di 
i  læk  vægje  du  nåma  gullat  du  gji 
rodkættai;  at  <jive  en  Spesie,  delki 
man  da  saglens,  dat  galle  vægjeme 
læ  spesig  addet;  3,  buftet,  den,  so\ 
godt  kan  forlange,  gutte  burist  bul. 
ravkkat;  Renen  kan  ei  holde  sig  van 
hærgge  i  bivvatge  buvte;  da  jeg  kum 


kam;    5,  gulatæbme;    6,   gulatus,   en      begynde    at    komme    mig,    go    æll 
Ixundgjørelse  af  Øvrigheden,    esse-      buftegottim;   4,    sattet,  jeg  kan  ik 


valdde  gulatus. 

Ixundskab,  s.  1,  dietto,  Kund- 
skab  om  Tiden,  aige  dietto  ;  det  kom- 
mer ikke  til AIctittcahciiKs Ixundskab, 
i   boade    olbnuii    diettoi;    det   er   en 


løfte  Haanden,  im  såte  bajedet  gie 
tam  5  Solen  og  Sneen  blænder  Oinetu 
at    de    ikke    hinne    udholde    at   t' 

muottagak  ja  bæivas  suddujek  calm, 
atle  æi  sale  darjat  gæccat;  5,  nag' 


Mand  med  mange  Ixundskaber^  som  del,    vi   kunne    ikke    hengere   hol 

har  m.  lx.,  dat  læ   olmai,   gæst  ollo  Tjenere^  æm  moi  sat  nagad  balvv 

diedok    læk;    søge    at    erhverve    sig  legjid   doallat;    vi    kunne   ikke  føl, 

Kundskaber,   barggat    diedoid    aldsis  med  lienene,   æm  moi  nagad  bocc' 

oa550t,  03udet,  fidnitj  2,  diettem;  3,  maqest,  boccuid  doarredet;    6,  bal!' 

(lovddo;    4,    dovddam;    5,   malto;    6,  der  var  et  saadant  Fok,  at  jeg  nep^ 

oappo,    den,    som   ikke    har  mange  kunde  gaa,    daggar  borg,  illa   ball 

Kundskaber,    gæst  i  læk  ollo  matto,  va33et;    du   kan,    (faar)   ikke    sot 

oappo.     Indhente  Ixundskab,   dieto-  du  har  Hoste,  ik  bale  nokkat,  gos 

slet;    dielosfaddat.      Som    er   blottet  gak  dust  læk;  7,  oa33ot,  nu  kan  « 

for,    uden    Kundskaber,     1,    diedo-  lade   Folkene  gaa  hjem,    oa3ok    (■ 

tæbme;  2,  matolæbnie.     3Iangel  paa  luoittet    olbmuid  siddi   vuolgget;   / 

Kundskaber,   1,  diedotesvuot;  2,  rna-  mig  kan   han   gjøre    hvad    han  v 


lotesvuot. 

Sv.  1,  tetcm;  2,  tajetem;  3,  tob- 
dem;  4,  matto. 

Kundskabsrig,  adj.  l,mattolas; 
1,  Matlolasvuot;  2,  oap- 


muo  ditti  son  oa330  dakkal  maid  dalt" 
Koppeyi  kan  staa  her  til  i  Morge 
litte  03330  orrot  ittasi;  8,  en  Kunne 
Mulighed  udtrykkes:  a,  ved  det  all 
2,  oappavas.  1,  Mattolasvuot;  2,  oap-  tiviske  lakkai,  du  skal  ikke  sætte  d 
pavasvuot.  saale,des  at  det  kan  falde,    ik  galj 

Kunne,  v.  1,  maltet,  jeg  kan  bigjat  gaccam  lakkai;  gjøre  sig  sa^ 
ikke  bestemme  Tiden,  im  mate  mær-  ledes  færdig,  at  man  kan  reii 
redet  aige;  det  kan  velvære!  matta  rakadet  jecas  vuolggam  lakkai 5  ki] 
læt!  læse,  det  kunde  jeg  allerede  som  denne  Kiste  tåges?  lægo  dat  bombi 
Æfljw,  lokkal,  dam  jo  inatlim  mannani  valddam  lakkai?  jeg  er  saavidt  i 
saafeiles    kan   en  gadfri/gtig   Mand     jeg  kan  gaa  imellem  Husene,  vajr 


I 


Km 


373 


Lai 


iam  lakkai  viesoi  gaskai  læm;  selv 
)ed  han  om  han  han  scelqe  Hø,  jes 

lietta  læsgo  sust  vuovddem  lakkai 
juoinek;  9,  b,  ved  Handlings/ormen 
r  locativ,    det    kan  jeej  ikke    (fjøre, 

dat  læk  niuo  dakkamest;  det  kan 
ngen  forbyde  eller  hindre,  i  dat  læk 
irudege  gielddemest  daihe  hætteinest; 
l!0,  kunde  maaske,  kanske,  daidasi, 
let  kunde  maaske  hænde  sig,  dai- 
lasi  heivvit. 

i  Sv.  1,  mattet;  2.  pallat,  man  kan 
ikke  ro  for  Stormen,  i  le  pallat 
jiæggast  sokket;  3,  med  Vanskelicf- 
y.ed  kunne,  statertallet,  kun  med  Van- 
kelufhed  kan  han  holde  Hjorden 
milet,  valla  die  statertalla  coken 
dnetet  ælob;  stattertet;  A,kan hænde, 
;æja  obbo. 

Ktmstif/,  adj.  se  konstiij. 
I  1\  tirre,  v.   1,  umaidet,  iibmat*,  2, 
lurhaidet,  Duen  kurrer,  duvva  gur- 
aid. 

t  Kurren,  s.  1,  umaidæbme;  ub- 
lam;  2,  gurhaidæbme. 
I  Kurv,  s.  fæddelitte.  Faa,  (jive 
mrven,  galbbenake  oa350t,  addet. 
■;  Sv.  1,  veddekare;  2,  kerkem.  Ha7i 
\k  Kurven,  i33i  jotte,  1351  cakam;  i 
iinkæino^  galbe  seipin  poti;  galbe- 
ake. 

Kusk,  s.  l,vuogJG;  2,  gæsetægje. 

Sv.  vuojetia. 
:  Kvast,  s.  se  Dusk. 


Kveise,  s.  Mak  i  Fisk,  gavd- 
njarages. 

Kvække,  v.  som  Frøer,  Sv.  pul- 
kestet. 

Kv æ sle,  v.  se  saare. 

Kylling,  s.  vuonccacivg. 

Sv.  vuencanciik. 

Kyndiy,  adj.  i,  oapes,  kyndig 
tilsøs,  mæramannami  oapes ;  2,  mat- 
tolas.  Blive  kyndig,  1,  oappasmet; 
2,  oappat.  Gjøre  kyndig,  i,  oap- 
pasmattet;  2,  oapatet;  3,  matlatet. 

Sv.  1,  oppes;  2,  mattanje,  han  er 
kyndig  i  det  Arbeide,  matlanje  le 
tan  pargoi;  mattak;  3,  taidcs.  Op- 
pasmovet.     Oppasmattet. 

Kyndig  en,  adv.  1,  oappaset;  2, 
mattola33at. 

Kyndighcil,  s,  i,  oapesviiot;  2, 
mattolasviiot;  3,  oappamvuot. 

Kynding,  s.  1,  oapes;  2,  dovdos. 

Sv.  oppes. 

Kys,  s.  ciibma. 

Sv.  ciilastak. 

Kyse,  v.  balddet. 

Kysk,  ad]  biltes.  Buttaset.  Butes- 
viiol.      Sv.  skuornes. 

Kysse,  v.  cubmat. 

Sv.  1,  culestet;  2,  cubmat;  3,  om 
Børn,  cunnot,  cunnet,  cunnatet. 

Kyssen,  s.  cubmam. 

Kyst,  s.  l,riddo;  2,  gaddc,  mær- 
ragadde. 

Sv.  kådde,  sævakadde. 


Li. 

Laadden,  adj.  l,gulggi;  2,  sitti.  Tillaans,  i,loi)as;  2,  luoikasen,  tåge 

't,  Gulggivuot;  2,  sittivuot.  tillaans,  lonas,  luoikasen  valddet;  3, 

Sv.  quolgai,  quolgek.    Blive  laad-  luoikkelassi. 

^i  1,  pouhlot;  2,  porkot.  Sv.  \,  laina,  lainan  valddet  5  2,  lona. 

\Laag,  s.  1,  lokke 5  2,  gofcas.  1,  lonas;  2,  luoikas. 

I  Sv.   1,   kopcas;    2,  lokke,     ^(^ggc  Laane,    v.  luoikatet,   han  laante 

-aag  paa,  lokkotet.  en  Ren  af  mig,  luoikati  must  hærge; 

i^aan,  s.  i,  luoikkem;  2,  lonnim.  Inoikkalel,  laan  mig  denne  Uge Bøger, 


374 


Lade 


jeg  glemle  at  tåge  med,  luoikkalifcik 
munji  girjid  dam  vako,  vajaldattim 
mielddam  valddet.  Laane  selv,  loniiit. 
Begjære  at  laane,  luoikatallat,  naar 
han  kavde  anmodet  om  at  laane, 
skulde  jeg  have  laant  ham  for  en 
kort  Tid,  go  lifci  liioikataddam  de 
lifcim  oanekas  boddi  luoikkam.  Laant, 
luoikas,  laante  Ulæder  har  jeg  paa 
mig,  luoikas  biftasak  muo  bagjelist 
læk,-  en  laant  Bog,  luoikas  girje. 
Luoikasvuot. 

Sv.  \,  luitet;  2,  Ionet;  3,  kalket. 
Luoikas. 

La  ane  71,  s.  1,  luoikatæbnie;  2, 
lonniin.     Luoikatallam. 

Laantager ,  s.  1,  lonnijægje;  2, 
luoikasen,  lonas  valdde. 

Laar,   b.    1,  noras;  3,  uoaibbælle. 

Sv.  1,  corvepele;  2,  ruokse;  3, 
ruoit.  Iten  indre  Del  af  Laaret, 
sisnjos,  sisnjosruoit. 

La  as,  s.  l,lok-,  2,  Trælaas  foran 
en  Dør,  smartte. 

Sv.  lase. 

Laase,  v.  se  læse. 

La  at,  s.  se  Lyd. 

Lab,  s.  rabma. 

Sv.  rabme. 

Labe,  v.  cuokkat,  Hundene  labe, 
bædnagak  cukkek. 

Laben,  s.  cuokkam. 

Lad,  adj.  1,  laikke;  Gud  har 
intet  lovet  den  Lade,  Ibmel  i  læk 
laikkai  niaidegen  loppedam;  2,  Suddi. 
Blive,  være  lad,  laikkot.  Gjøre  lad, 
laikkodet.  Lægge  sig  paa  Ladsiden, 
lade  sig,  laikostaddat. 

Sv.  laike'    Laikot.    Laikastallet. 

Lad,  adv.  laikket.  1,  laikkevuot; 
2,  laikkudak. 

Lade,  s.  aitte. 

Sv.  lado. 

Lade,  v.  Sv.  1,  laddet,  el  uladt  Ge- 
vær, laddetis  bisso;  2,  lædet. 


Ladning,  s.  ladasvuotta,  Ba 
den  kantrede  for  Ladningens  Skyt. 

ladasvuoda  gæccen  gobinani  vanas. 

Sv.  laddem.  , 

Lade,  v,  1,  lade  vel,  ilde  t' 
noget,  buorren,  bahhan  lokkat  maid 
gen;  2,  lade  ringe  om,  uccaset;  , 
lade  haant,spodsk  om,  higjedet,  bi 
kedet. 

Lade,  v.  1,  lade  som,  lattit,  h 
lod  som  han  vilde,  skjønt  han  ik 
vilde,  latti  dego  daltomen  lifci,  jc. 
joge  i  dattom;  2,  addistallat;  3, ja. 
godallal;  4,  dakkat  dego,  han  laders* . 
intet  var  skeet,  som  han  intet  ved,  s 
dakka  dego  i  mikkege  læm  dapf- 
tuvvum,  dego  aibas  diedemættoni  1; 
5,  orrot,  han  lader  til  at  være  \ 
flink  Arbeider,  son  orro,  attc  do  • 
maias  duogjar  læ;  det  lader  til  ln 
har  faaet  andre  Tanker,  dat  o;  • 
dego  ærra  jurddagid  son  13303350,; 
Vinteren  lader  til  at  blive  striei , 
orro  gussto  dego  dalvve  garas  aig» 
saddat;  6,  heivvit,  det  lader  il, 
godt,  bahhast,  burist  hæivve ;  7,  ha  ; 
adnet,  habme  læt,  del  lader  til  He;, 
arvvehabme  læ. 

Sv.  1,  heivatet,  han  lod  som  In 
vilde  hjælpe,  heivati  vekketet;  , 
takket,  han  lader  som  han  ikke  hor  , 
ikke  seer  mig,  i  mo  kullen,  vuo- 
nen  takka. 

Laden,  s.  i,  lattim;  2,  addist  • 
lam;  3,  dakkam;  4,  jærgodallamj , 
orrom;  6,  heivvim. 

Lade,  v.  1,  guoddet,  gjøre  f 
lade,  dakkat  ja  guoddet  5  du  lod  ef ' 
dig  eller  tabte,  don  guddik  daihe  U  • 
pik ;  han  lod  Døren  aaben  efter  t , 
uvsa  ravas  gudi;  han  tør  ikke  hi 
nogen  blive  uskrevet,  i  duosta  guc  • 
ået  ovtage  calekættai;  jeg  lod  S  • 
den  igjen,  guddim,  guddijim  gei!? 
2,    addet,    du   lod   mig   vide,    ad  i 


I 


Lade 


375 


nunji  diettet;  du  skal  ikke  lade  dig 

Iraf/e,  forføre,  ik  galga  addet  jeccad 

^æsalallam    viiollai,  fillijuvvut;    iiaar 

iud  lader    os  leve,   go   Ibmel    adda 

jllet;   l(td    nu  Barnene  være!   adde 

\a\   manaid    orrot!    man    maa   lade 

am  den  Ære  han  fortjener,  olmus 

Brtte  addet  siinji  dam  gudne,   maid 

on  ansas;  jeg    lad   ham  mærke  at 

\^fl  vidste  det,  addim  sunji  fuobmaset, 

Itle  dat  inuo  diedost  læi;  3,  luoittet, 

•fl»    lad    mig  ikke    reise,    i  luoittam 

'lUO   vuolgget;    du    skal   ikke    lade 

hindene  komme  ind,  ik  galga  liioit- 

'!t  bædnagid  sisa   boattetj  lad  disse 

kke  dømme  mig  !  ale  liioite  daid  muo 

ubmit!    lade    noget  ske,    som  man 

mule  hindre,  luoittet  maidegen  dak- 

fjjuvvut,    mi  hettimest  læi;    lade  sit 

^iv,   hæggas   hjoittet;    lade   en  løs, 

'oittet  giidege  luovosen;    4,  dakkat, 

'g  lader  dig  vide,  dagam  dunji  diettet; 

t,  goccol,  jeg  lod  ham  kalde,  goccum 

Il  ravkkat;     lade    e;t    Bog    trykke, 

*irje  goččot  prenttijuvvut;  Gud  lader 

\n  Sol  opgaa,   Ibmel  gocco   bæiva- 

•fs  bagjanet;    6,    lagedet,    Gtid  har 

.det  skrive,   Ibmel  læ  lagedam  cal- 

Ijuvvut;  7,  asstat,  jeg  forstaar  ikke, 

\:A  tolke!  im  gula,  asta  tulkkut!  8, 

►flet,  lad  Seilet  være!  divte  borjas! 

•ftelet,    lad    det    nu  for   det  førsle 

iro  lidt!   diftel  vuost  oanekassi!  9, 

ide  a  f  hæittet,  se  ophøre-^  10,  ud- 

•ykkes  ved  Imperativ,   lader  os  nu 

:«a/  vuolggop  dal!  lad  ham  beholde 

jtiFred,  adnus  son  omides  raf  hest! 

'd  saa   være!    lekkus  nuft!    lad  se 

i    ikke   er   bange,     ca  jet,    åtte    ik 

la;  11,  ved  suffixiv  f^erbal former 

•rt  -tet,  -lattet,  jeg  kan   ikke  lade 

^g  arbeide  for  Ingenting,    im  mate 

•i  dusse   ditti  bargatet;    Gud  lader 

'  Ansigt  lyse  over  dig!  Ibmel  cuov- 


gatifci  muodoides  du  bagjel!  Gud 
lader  Sfjernerne  og  sin  Sol  opgaa 
over  Menneskene,  nastides  ja  bæi- 
vases  bagjanatta  Ibmel  olbmui  bagjel; 

12,  lade  ikke,  ale,  lad  disse  ikke  døm- 
me mig!  ellusek  dak  muo  dubmijekku! 

13,  Handlingsformen  i  locat.  casus, 
hint  lader  sig  ikke  gjøre,  men  dette 
lader  sig  gjøre,  dot  i  læk  dakkamesl, 
dat  galle  læ  dakkamesl;  14,  derom 
lader  sig  meget  sige,  dam  birra,  dago 
dafhost  ollo  læi,  lifci  cælkkel;  15, 
lade  sig  sige,  jægadel;  guUat;  16, 
lade  sig  noget  behage,  duttat  masa- 
gen;  17,  det  maatte  jeg  lade  (ind- 
rømme^  ham,  dam  ferttim  sunji  mie- 
detet,  luoittet. 

Sv.  1,  quodet;  2,  pajel^  3,  tiptetj 
gjøre  og  lade,  takket  ja  tiplet;  4,  me- 
tetet;  5,  lappet. 

Laden,  s.  1,  guoddem.  Gjøren 
og  Laden,  dakkam  ja  guoddem;  2, 
addem;  3,  luoitlem;  4,  dakkam;  5, 
goččom;  6,  lagedæbme;  7,  asstam; 
8,  diftem;  9,  Laden  af  hæiltem. 

Lader,  s.  1,  mænnodamlakke; 
2,  -vuokke,  3,  lat. 

Ladstok,  s.  laten. 

Lag,  s.  1,  gærdde;  2,  lakke,  træffe 
det  rette  Lag,  dam  rievtes  lage  dæi- 
vedet;  3,  guovllo,  hvorpaa  Lag  Ugger 
Byen?  gude  guvllui  læ  sid?  4,  muddo, 
det  er  snart  ved  det  Lag,  at  han 
skulde  komme,  forg  dat  læ  dam  mud- 
dost  aige  go  galgai  boattet;  6,  ved 
dette  Lag  (ved  denne  Tid),  dam 
boddo  aige;  dain  boddoin;  7,  tillags, 
miela  mield,  aldrig  kan  jeg  gjøre  dig 
tillags,  im  goassegen  mate  du  miela 
mield  dakkat,  du  miela  dævddet. 

Sv.  1,  kærde;  2,  lan  ja;  Jordlag, 
ædnam  lanja;  3,  vuorv. 

Lag^  s.  1,  hæjak;  2,  jugalmas, 
holde  Lag,  jugalmasa,  hæjaid  adnet. 


Lag 


376 


Landløbcr 


Sv.  jukkelvas. 

Lage,  s.  saltcacce. 

Sv.  sallecace. 

Lafjen,  s.  oaddadaklidne. 

Sv.  jævaline. 

Lagvis,  adv.  Sv.  vuorvi  vuorvi. 

Lake,  s.  njakka. 

Sv.  njaka. 

L  a  li  k  e,  v.  lakkanet,  lakkanisgoattet, 
det  lakker  mod  aftenen,  lakkanis- 
goatta  ækkod  bællai;  det  lakker  saa 
smaat  imod  lians  Livs  Ende,  su 
ællem  loap   suolggai  lakkanæmen  læ- 

Lakken,  s.  lakkaiiæbme. 

Lam,  s.  labesj  Gimmerlam,  nji- 
qales  lal)es;  et  Lam  født  om  Vin- 
teren, dalvek. 

Sv.  1,  libbe;  labbas. 

Lam,  adj.  1,  lainbbe;  2,  galnas. 
i,  rambbet;  2,  galnaset.  1,  ramb- 
bevuot;  2,  galnasvuot. 

Sv.  1,  fabinales;  2,  låmes. 

Lamme,  f/jøre  lam,  v.  1,  ramb- 
bodet;  2,  galnatetj  3,  famotiiUet, 
Skrækken  /ammede  hvert  Lem  paa 
mi(jy  ballo  laniotutti  miistjuokke  latto. 
Lammes,  blive  lam,  1,  rambbot;  2, 
galmiat;  3,  famotuvvut. 

L ammen,  s.  1,  rambbodæbmej 
2,  galnatæbme;  3,  famotuttem.  1, 
rambbom;  2,  galiinam;  3,  famotubme. 

Lammeskind,  s.  labbaskat. 

Lampe,  s.  goallo.  Stangen, 
hvorpaa  Lampen  hænger,  hoalg. 

Sv.  1,  lampo;  2,  cuoukes. 

Land,  s.  i,  ædnam ;  det  faste LaJid, 
nannam;  nannaædnam;  det  forjættede 
Land,  loppeduvvum  ædnain ;  2,  gådde, 
Baaden  fbjder  ikke  til  Landet,  i 
govdo  vanas  gaddai;  ro,  seile  nær- 
mere til  Landet,  sukkat,  borjastet 
gaddelij  den  fly  der  ikke  nærmere 
Landet,  i  sat  æmbo  govdo  gaddelid; 
lidt  nærmere  Landet,  uccanas  gad- 


dela3§i.  Tillands,  1,  ædnam  mie 
en  Reise  tillands,  ædnam  mieldmatkl 
2,  gådde  mield.  Længere  fra  Lan, 
davveli,  davvelist,  Baaden  ligQ,- 
længere  ifra  Landet,  davvelist  ori 
vanas.  Paalands  Vind,  gådde  i. 
manna,  læ  bieg^  fralands  Vit. 
gaddest,  gådde  guovlost  boatta  bh; 

Sv.  1,  ædnam,  det  fasle  Lai, 
cargædnam;  2,  eime;  3,  kådde,  ne- 
mere  Landet,  kaddebukt.  Nærme  i 
Land^  kaddanet.  Bringe  nærme 
Landet,  kaddetet. 

Landbrug,  s.  ædnambarggo. 

Landbr liger,    s.   ædnambarg  . 

Landdyr,  s.  ædnamspiri. 

Lande,  v.  laddit. 

Sv.  1,  stadfotet;  2,  sælket. 

Ladning,  s.  laddim. 

Lande  fred,  s.  raiFhe  ædnam( . 

Landejendom,  s.  ædnamælk 

Landemærke,  s.  ædnamragj 

Sv.  ædnamraje. 

Landflygtig,  adj.  ædnames s 
vuojetuvvum,  gilddujuvvum. 

Landfly gtighed,  s.  ædnan;  t 
vuojetubme,  gilddiijubme. 

Ljandfarsot,  s.  davd,  mi  ædr  i 
mietta  manna. 

Landgang,  s.  laddim;  2,  gad  i 
mannam. 

Landings ted,  s.  laddimsagjt' 

Landkjende,  s.  1,  ædnammæ - 
ka;  2,  -dovddo. 

Landkj ending,  s.  ædnamdo- 
dam. 

Landkrig,  s.  ædnamsoatte. 

Landlig,  adj.  ædnamlas.  A' 
namla33at.     Ædnamlasvuot. 

Landliv,  s.  ædnamællem,  La'> 
liv  og  Byliv,  ædnamællem  ja  gavpi»- 
ællem.  i 

Landløher,  s»  1,  goIgolasjJ» 
bataradde.  ' 


Landløbcr 


377 


Lang 


Sv.  i,  kolkarves*,  kolkerv,  kolker; 
f,  patur. 

\  Landmaaler,  s.  ædnammitte- 
iægje. 

Landmaaltnq,  s.  ædnarnmitte- 
æbme. 

!  Landmafft,  s.  ædnamvæk. 
t  Landmand,    s.    i,  dallobuogje-, 
i,  ædnamdallolas. 

t  Landreise,    s.    \,    ædnam-;   2, 
laddematkke. 
>  Landi-yg,  s.  ædnamsælgge. 

Sv.  kor. 

Landsfader,  s.  ædnamacce. 
i  Lands  faderlig,     adj.    ædnam- 
ccalaS. 

Landsforræder,  s.  1,  ædnam- 
ætte;  2,  -bættolas. 

Landsforræderi,  s.  i,  ædnam- 
lættem;  2,  -bættolasviiot. 
i  Landsforvise,   v.  1,  ædnamest 
ritgoccot;  2,  ædnam  gæstegen  gield- 
et. 

.\  Lands  forvisning ,  s.  l',  ædna- 
lest  erit  goccom, 

I  Landskat,  Landskyld,  s.  ædnam- 
ærro. 

I  L  ands  man  d,  s.  oft  ædnam  olmus, 
an  er  min  Landsmand,  son  muo 
iidnam  olniiis  læ. 

Landsmandskab ,  s.  1,  oft  æd- 
ami  riegadæbme;  2,  oft  ædnamest 
:oattem. 

Landstigning,  s.  1,,  gaddai 
tiannam;  2,  -lavkkim. 

Sv.  kaddaikorem. 

Lan  ds  trimme  I,  s.  imelletn  to 
ftger,  gildagas. 

Sv.  bol. 
t  Landstryger,  s.  se  Landløher. 
f  Landsætte.  v.  1,  gaddai  bigjat, 
mdsætte  Reisetide,  matkala^aid  gad- 
dai bigjat;  2,  cokkotet,  o:  Fartøjer, 
mdsætte  et   Skib,   en   Baad  for  at 


overvintre,  cokkotet  skip,  vadnas 
dalve  orromlakkai. 

Landsætning,  Landsættelse,  s. 
i,  gaddai  bigjam;  2,  cokkotæbme. 

Landsø,  s.  jaure. 

Landtunge,  s.  njarg. 

Sv.  njarg. 

Landveis,  adv.  1,  gådde-,  2, 
ædnam  mield. 

Landvind,  s.  gaddebieg. 

Lang,  adj.  gukka,  giikke,  en  lang 
Tid,  et  langt  Stykke,  gukke  gask, 
herfra  vilde  det  ikke  være  langt  at 
hente,  i  dast  lifci  gukke  vie^^at;  en 
lang  Tale,  giikkis  sardne;  et  langt 
Menneske,  gukkis  olmus ;  2,  vides, 
han  gjør  ingen  lang  Reise,  i  dat 
daga  vides  matke;  3,  siddui,  o:  lang 
a  f  Ixrop,  om  Dyr,  det  er  en  lang 
Ren,  siddui  læ  dat  hærgge.  Nogen, 
noget,  som  er  lang,  langt,  gukkak, 
det  er  et  dygtigt  langt  Menneske, 
de  læ  siega  gukkak.  Aarlang,  dage- 
lang,  jagi,  beivi  niielta.  Saa  lang 
som,  gukkosas,  den  skal  være  saa 
lang  som  denne,  dat  galgga  dam 
gukkosas  læt.  /  længste  Lag  anser 
jeg  din  Pels  at  være,  gukkadagast 
gaddam  dam  bæsk.  ^nse  at  være 
lang,  for  lang,  gukkaset,  jeg  finder 
Tiden  lang,  aige  gukkaåam ;  han  be- 
gyndte  at  finde  Talen  lang,  guk- 
kasisgodi  sarne^  gukkasavset.  Blive 
lang,  længere,  1,  gukkot,  fra  den 
Tid  Dagen  bliver  længere,  længes, 
dam  rajast  go  bæivve  gukkogoatta; 
gukkolet,  bæivek  gukkulek;  2,  guk- 
kanet,  Dagen  bliver  lidt  længere, 
bæivve  gukkanasta-,  2,  viddanet;  vid- 
dasmet.  Gjore  lang,  længere,  1, 
gukkodet;  2,  videdetj  viddasmattet. 

Sv.  kukkes,  kukkok;  saa  lang  man 
er,  kukke  kassak;  2,  lang  og  smal, 
kildno,  en  lang  Fyr,  kildno  pece;  3, 


Lan, 


378 


Langsomt 


aUforl{iHf/,s\mpo.  Kiikkahet.  Være^ 
synes  at  være  lotuf,  skalkahet,  Søen 
sijnes  lang,  jaura  skalkaha.  Kiikkot; 
kiikkanet.     Kukketet. 

Lan  f/ i,  adv.  giikkel,  din  Haand 
ræhkev  Uergere,  du  giet  gukkebuid 
olla;  han  hov  lidt  lænejeve  fra  mi(/, 
son  must  gukkebust  assa;  de  ere  flyt- 
tede en  Mil  læn(/ere  hen,  oft  bæd- 
negiillain  gukkebu^ji  si  læk  sirddam; 
gukkas,  et  enliyt  Menneslte  kommer 
ikke  langt,  oftaskas  .  olmus  i  bæsa 
gukkas;  det  saaes  langt,  gukkas  dat 
oidniijiivuif  gukkon,  det  saaes  (at 
viere)  langt  henne,  oidnujuvui  guk- 
ken;  vi  have  vare  Renbyer  langt  fra 
hverandre,  gukkalagai  læ  modnusid; 
2,  viddaset,  han  var  kommet  langt  i 
sit  Arbeide,  viddaset  son  læi  audda- 
nam  bargos  alaj  3,  sagga,  han  er 
langt  klogere,  sagga  jiermalabbo  son 
læ." 

Sv.  1,  kukke,  kukket ;  jeg  er  hen- 
gere borte  end  du,  kukkebesnc  leb 
mon  ko  todn;  kukkas;  kukken. 

Langagtig,  adj.  gukkalagas. 

Lang  benet,  adj-  Sv.  rois. 

Langdrag ,  adv.  trække  noget 
i  Langdrag,  1,  vippadet;  2,  marjtie- 
det.  Gaa,  geraade,  komme  i  Lang- 
drag, 1,  vippat;  2,  maqqanet. 

Lange,  s.  laggo. 

Lange,  v.  1,  oUat;  2,  addet. 

La  ng  fredag,  s.  gukkisbærjadak. 

Sv.  kukkespærjedag. 

Langhaaret,  adj.  gukkisvuof- 
tasas. 

Langmodig,  adj.  gukkagierdavas. 
Gukkagierdava^sat.  Gukkagierdavas- 
vuot. 

Sv.  kukkeskierdies. 

Langreise,  s.  gukkamatkke. 

Langreisende,  s.  gukkamatkke- 
olmuS. 


Langs,  ad\.  i,  miella,  Blodet  fl . 
langs  Feien,  rate  mietta  golgaivarr 

2,  gurra,  gorra,  ro  langs  Land. 
sukkat  gådde  gurra;  hegge  Træev 
jievnt  langs  med  Vieqqen,  saeine  goi ; 
borddet     muoraid    dassalagai    coi, 

3,  gukkudakki,  lieg  ikke  tvtert  oi- 
Kanterne,  men  langs  med  Kanten  ^, 
ale  bija  doarras  ravdi,  inulto  gukk- 
dakki  ravdi;  paa  tværsogpaalun. 
doarras  ja  mietta,  gukkudakki-,  , 
mield;  5,  raige,  han  gik  langs  ml 
Fjeldet,  jeg  lancjs  med  Elven,  f  i 
manai  duoddar  mield  ja  mon  dæci 
raige. 

Sv.  1,  metan,  metast;  2,  plakk, 
Langskibs,  adv.  skipa  mietla 
L^angsom,  adj.  1,  agjai,  et  M- 
neske  er  hurtigere,  el  andel  la)- 
sommere,  nubbe  olmus  gærgadal  i 
læ,  nubbe  ajcbbu;  agjadakis;  2,  hil ; 
hiljan,  han  er  langsom,  men  ikke  i 
slet  Arbeider.^  hiljan  mutto  i  navce5 
duog/ar-,  3,  mætkes;  4,  oaccai,  li 
er  langsom  af  sig,  oacas  olmus  ; 
5,  suolgas ;  6,  siltui.  Anse  for  la  • 
som,  1,  hiljaset;  2,  oaccaset;  3,  gii- 
kaset,  jet/  sijnes  den  Læsning  er  '* 
/fiM</5oi»i,gukkasam dam  lokkam.  Ble 
lanqsom,  langsommere,  1,  hilljot;  , 
mætkkot.  Gjøre  langsom,  langsi- 
ntere, v.  1,  hiljodet,  et  saadt 
Føre  c/jor  Reisen  langsom,  dag  T 
sivvo  hiljod  matke;  2,  metkudel,  die 
Ren  (ijorde  min  Reise  langsom,  i  i 
hærgek  metkudegje  muo  matke.  , 
Sv.  1,  astos^  astuk-,  2,  tuoml» 
3,  suoimak,  langsom  til  firede,  su  i- 
mak  morai;  en  langsom  (flyden ) 
Elv,  suoimak  jok.  Blive  langsi, 
astonet. 

Langsomt,  adv.  1,  hilljet,  /fl  J» 
somt  og  tydeligt,  hilljet  ja  cuogjeJ } 
2,  gukket,  gukka,  tale  langsommCy 


I 


Langsomt 


379 


iljebiit,  gukkebust  hallat;  3,  siiolggai, 
uolgasi,  kommer  den  Gamle  frem? 
a  naar  han  (jaar  langsomt,  goasstago 
oares  olniai?  goassta  go  suolgasi 
lanna;  4,  niædkket.  Komme  lang- 
omt  afsled,  navrrat,  Reidemanden 
eiser  langsomt,  raidOlaS  navrra ; 
omme  langsomt  nærmere  og  nær- 
\tere,  fjerne  sig  hengere  og  længere 
\orl,  lagabuid  lagabiiid  navrrat,  ol- 
olid  olgolid  navrrat;  navratet,  gjøre 
oget  langsomt,  naar  man  neppe  gider 
ff  ihke  gjør  det  efter  for  ste  Op  for- 
ring, navratet,  go  illa  vissa  ja  oft 
occomest  i  daga. 

i  Langsomhed,  s.  1,  agjaiviiot; 
jjadakisvuot;  2,  hilljanviiot;  3,  oac- 
'nvuot;  4,  sietto. 

}  Langsommelig,  adj.  1,  gukka; 
i,  rievgas. 

I  Langstrakt,  adj.  njanggot. 
i  Langtfra,  adv.  giikken,  han  stod 
Wngtfra  mig,  gukken  inuo  lut  011030!. 
i  Sv.  kukket. 

\  Langsynet,  adj.  1,  calmis,  guk- 
M  calmis;  2,  gukkas  oaidne.  1, 
iilmisvuol;  2,  gukkas  oaidnemvuot. 
Langvarig,  adj.  1,  gukkalas, 
i»  Kastevind  er  ikke  aflang  Farig- 
'd,  suoppebieg  i  læk  gukkalas;  2, 
ikkabistavas;  3,  rievgas,  en  lang- 
irig  Reise,  rievgas  matkke;  A,  hvor 
mgvarig'}  goåssaS?  hvor  langvarigt 
f  dette  arbeide?  goassas  barggo 
l»t  læ? 

■Sv.  kukkes,  kukkes  orroje. 
iLangvarigen,    adv.    i,   gukka- 
;?Sat;  2,  gukkabistava35at;  3,  riev- 
riset. 

*Langvarighed,  s.  1,  gukkalas- 
lot;  2,  gukkabistavasvuot;  3,  riev- 
lisvuot. 

Langveis ,  adv,  langveis  Folk, 
^Ik,  som  ere. komne  langveis  fra, 
ikke  gask  olbinuk. 


Lap,  Laplænder,  s.  Sabme,  Sab- 
melaS;  en  russisk  Lap,  skoalt. 

Sv.  Sabme;  sabmelas. 

Lap,  s.  1,  duoqas;  2,  daidne;  3, 
divvonas;  4,  skafta,  en  Aarelap,  airro 
skafta. 

Sv.  1,  tuories;  2,  tivos;  3,  vuoive; 
4,  Lap  paa  en  Baad,  paito. 

Lapland,  Lapmarken,  s.  same- 
ædnam. 

Sv.  sameædnam. 

Lappe,  v.  duogr^at,  lappe  en 
Klædning,  biftas  duogr|at;  2,  daina- 
det,  lap  nu  paa  min  Baad,  den  er 
ikke  brugelig  førend  den  bliver  lap- 
pet (flikket)  paa,  dainad  dal  muo 
vadnas,  i  anet  auddal  go  daineduvvu; 
3,  njallot,  lappe  Skindpelsen,  muodda 
njallot. 

Sv.  1,  tuogrjct',  2,  paitojattet,  lap- 
pe en  Baad,  vadnaseb  paitojattet;  3, 
njallot. 

Lappen,  Lapning,  s.  1,  duog- 
Qam;  2,  dainadæbme;  3,  njallom. 

Lapperi,  s.  1,  doabargavnek; 
2,  dussevuot. 

Sv.  tosse. 

Lappisk,  adj.  sabmelas.  Tale 
lappisk  QFinsk),  s  am  as  tet,  han  talede 
lappisk  med  mig,  samastaddai  muin. 

Sv.  sabmelas. 

I^arm,  s.  slabma. 

Sv.  1,  staime;  2,  stuibmej  3,  ruoja. 

Larme,  v,  1,  slabmat,  Hundene 
begyndte  at  larme,  bædnagak  slab- 
magotte;  slamaidet;  2,  bavkket,  hvad 
larmer  du  her  efter?  maid  don  dast 
bavkak? 

Sv.  1,  stuibmet;  2,  standet.  En, 
som  larmer,  standar. 

Larmen,  s.  i,  slabmam;  slamai- 
dæbmej  2,  bavkkem. 

Las,  s.  se  L^ies. 

Lase,    s.  raissko,    en  Lase,    som 


380 


Lav( 


neppe  hængei' sammen,Taissko,  mi  illa 
ovtast  bisso. 

Sv.  i,  slimpo;  3,  slibro. 

Laset,  adj.  1,  linccai;  2,  raissko, 
(hl  fri/ser  i  dette  lasede  Telt,  don 
goalok  dam  raisskogoadest.  Raiskold. 
*Baisskoviiot. 

Last,  s.  laittos. 

Sv.  laito. 

Last,  s.  d,  noadde;  2,  guorbme; 
3,  farbme. 

Sv.  1,  node;  2,  maisa. 

Last  dyr,  s.  fjievrro. 

Sv.  1,  kesanje;  2,  quoddeje. 

Laste,  v.  1,  noade-,  2,  giiorme- 

3,  farme  bigjat. 

Sv.  nodotet.  Lastet,  ladas,  pas  paa 
at  Baaden  ikke  bliver  formerjet  lastet, 
katte  abma  vadnas  ila  ladas  5adda. 

Laste,  v.  laittet,  jer/  han  ikke 
rose,  heller  ikke  laste,  im  såte  ra- 
niedet,  imge  laittet  j  dette  Mel  er  ikke 
at  laste,  i  dat  læk  laittem  jaffo.  Til- 
hojelifi  til  at  laste,  j,  lail talas;  2, 
laitar,  laiteje.     Lailtalasvuot. 

Sv.  1,  laitet;  2,  skablot;  skablet. 
Lastet,  laitak. 

Lasten,  s.  laittem. 

Las  te  ful  d,  adj.  \,  suddolaš;  2, 
siiddo,  et  lastefuldt  Liv,  suddolas, 
suddo  ællem.  Suddola^^at.  1,  siid- 
dolasvuot;  2,  suddovuot. 

Lastværdif],  adj.  laitetatte,  han 
fandt  intet  lastværdiyt,  i  gavdnam 
maidegen  laitetatte.    Laitetattamvuot. 

Sv.  1,  laitak  5  2,  laitetakes. 

Latter,  s.  i,  gavnas;  2,  bogii- 
stak,  have  sin  Næste  til  Latter^  guoi- 
mes  bogustakkan  adnet^  3,  gabmen; 

4,  Skof/gerlalter,  skæikas.  Geraade, 
briste  i  Latter,  bokkuset.  Brinr/e  i 
Latter,  bokklisattet,  med  mine  Spog 
bragte  jeg  ham  i  Latter,  leikidam 
guim  su  bokkusattim. 

Sv.  i,  fuorkc;  2,  pokos,  jeg  havdc 


nær  ikke  baret  mig  for  Latter,  p 

kosit  massapestib;  2,  caim.   Pokos, 
Latterlig,  adj.  boagostatte. 
Sv.  fuorkes;  fuorkok. 
I^attermild,  adj.  1,  boagostak  ; 
2,  gavnasægjai.  Boagostakkaset.  Be 
gostakisvuot. 

Laugreltesmand,  Sv.  lautoli . 
Lav,  s.  lappo. 

Sv.  1,  lappo,  slappo;2, jeuj.  Æ' 
Lav,  lappostet. 

L^av,  adj.  i,  vuollegas,  Stemn  i 
er  lav,  jedn  læ  vuollegas;  lave,  la- 
liggende  Jorde,  vuollegis  ædnam; ; 
Broderen  er  lidt  lavere,  velj  læ  vi  • 
legabus  ;  2,  cæikke,  der  er  ikke  me  t 
Vand  i  Elven,  der  er  lavt  Van  i 
denne  Uge,  i  læk  ollo  caccedædn«i, 
cæikke  cacce  læ  dam  vakost;  3,// 
Vajid  (i  Havet,^  fiervvacacce;  , 
med  lave  Kanter,  njædd^e;  4,  r,- 
datæbme,  Baaden,  Bøtten  er  I, 
vanas,  ebbir  læ  njædde,  ravdatæb  /■, 
vuollegas;  5,  halbbe,o:  om  Priser,, 
heivvimættom,  det  var  en  lav  Adfa !, 
dat  læi  heivvimættom  mædno.  Gjfi 
lav,  lavere,  vuolledet;  2,  njædoi , 
Jeg  har  gjort  min  Baad  lav,  da  <f 
byggede  den,  njædodam  læmvadrir 
am  dagadedin;  3,  halbedet.  Be 
lav,  lavere,  i,  vuollanet;   2,  halb'^ 

Sv.  i,  vuollekes;  vuolekas*,  2,  nji), 
om  Fartøi,  Et  lavtliggende  S4> 
vuollatak.     Vuoletet.     Vuollanet.  i 

Lavt,  adv.  i,  vuollega33at5*/, 
halbbct. 

Lav  he  d,  s.  i,  vuollegasvuot  i5, 
cæikkevuot;  3,  njæddevuot;  4,  r- 
datesvuot;  5,  halbbevuot;  6,  hei^j- 
mættomvuot.  , 

Lavbordet,  adj.  njædde.  Nj{j- 
devuot.  i 

Sv.  1,  co3es;  2,'njare.  i 

Lave,  s.  brages  som  adv.  i,  ^' 
ve,  rajost,  ragjoi;   2,  sajest,  saji 


Lave 


381 


Lede 


Briruje,  sætte  Have,  ragjat,  har  han 
lu  hr a(ft  Åtting  Have?  lægo  dal  buok 
•agjam,  sagjasis  bigjam?  der  er  intet 
kommet  nd  af  Lave,  i  mikkege  læk 
sajesles,  raj ostes  boattam. 

Lave,  v.  l,lagedet;  2,lave  3Iad^ 
Tiallastallat;  mallasid  vuoššat;  'i,  lave 
Hl  Barsel,  mana  vuosstai  læt;  4, 
leivvit,  det  lavede  sicj  ikke  saaledes, 
{  heivvim  nuft;  5,  det  laver  sig  til 
mdt  reir,  nævre  dalke  dakkat,  gaik- 
kot  aiggo-,  6,  ragjat. 
f  Sv.  1,  reidet;  2,  karvet;  3,  laget; 
fl,  tivot. 

Laven,  s.  l,lagedæbme;  2,  ragjam. 

Lavland,  s.  vuollegis  ædnam. 

Lavliqgende,  adj.  vuollegas. 

Lux,  s.  1,  liiossa;  2,  lodnje,  o: 
'iaar  L^axen  staar  stille  \  Hanlax, 
Toaigem;  Hanlax,  duovve;  flækket 
\Lax,  lafceguoUe.  '  .    - 

I    Sv.  luos. 

I   Laxehug,  s.  coavgjeguolle. 
i   Laxegarn,  s.  luosak. 
I   Laxere,  \.  luccat. 
I   Laxeren,  s.  luccam. 
I    Laxehytte,  s.  liiofte. 
I   Laxkiste,  s.  1,  bornna;  2,  njal. 
i   Laxørred,  s.  dabmok. 
I   Sv.  1,  tabmok^  2,  viejek. 
I   Le,  s.  se  Lja. 

I  Le,  v.  l,boagoštet,  le  til,  ad  dig, 
iunji  boagostet;  du  ler  af  Barnet, 
hvorledes  det  bærer  sig  ad,  don  boa- 
gostak  dam  mana,  moft  dat  mænnod; 
J,  gaimenastet,  hvad  ler  du  af?  maid 
^aimenastak?  3,  caibmat,  Børnene 
'e  af  det,  caimmek  manak  dam ;  4, 
lavrasetf  5,  skæikket,  o:  skoggerle. 
Bringe  til  at  le,  i,  boagostattet;  2, 
i)okkusattet. 

Sv.  i,  pokostetj  2,caimet;  3,  teipet. 

Leen,  s.  1,  boagostæbme;  2,  gai- 
nenastem;  3,  caibmem;  4,  navra- 
iæbme-,  5,  skæikkem. 


Lee  tie,  s.  1,  logos;  2,  lokkamuS. 

Sv.  1,  lokkotes;  2,  lokkomas;  3, 
lokkemnarre. 

Led,  s.  I,  buolv,  O;  Slægtsled; 
buolvadak;  de  forbudne  Led  i  Æg- 
teskab,  dak  gilddujiivvum  naitus  buol- 
vak;  2,  ladas,  Smerte  føles  i  Ledet, 
bavcas  laddasist  dovddii;  Armen  gik 
af  Led,  gietta  væltai  laddasist;  Led 
for  Led,  laddasi  laddasi.  Gaa  af 
Led,  æskkalet,  æskkalet  laddasist, 
Ilaanden  gik  a  f  Led  paa  niig,  must 
æskkali  gietta,  æskkali  laddasist;  æska- 
luvvat.  Bringe  af  Led,  æskkalattet. 
Skjære,  hugge  Led  for  Led,  skille 
Ledene  fra  hverandre,  ladastet.  Som 
ere  i  tredie  Led  beslægtede,  golman 
buolvasas  fulkicak. 

Sv.  \,  puolv;  2,  maddo;  3,  lattas; 
3,  lece.  Æskalet.  1,  lattestet*,  2, 
lecestet. 

Led,  s.  se  Lukkelse. 

Led,  s.  (Retning,  Kant)  i,  laiddo; 

2,  gæidno;  3,  guovllo,  vend  det  paa 
den  anden  Led,  jorggal  nubbe  guvllui. 

Sv.  1,  laido;  2,  kæinot;  3,  mannos. 

Led,  adj.  1,  faste;  2,  ruojos;  3, 
dolkas,  være  led  og  kjed  af  det,  dam 
fastaset  ja  dolkkat  dast.  Blive  led, 
fasstot;  2,  ruojosmet.  Gjøre  led,  1, 
fastodet;  2,  ruojosmattet. 

Sv.  vastes. 

Led,    adv.  1,  faste;    2,    ruojoset; 

3,  dolkaset.     i,  Fastesvuot;    2,  ruo- 
josvuot;  3,  dolkasvuot. 

Lede,  s.  d,  fastasæbme;  2,  laitas- 
vuot. 

Sv.  1,  vastahem;  2,  suttem.  1,  suttet  j 
2,  vassatovet,  vaššatet. 

Lede,  v.  occat,  vil  du  lede  op 
mitt  Alder  i  Kirkebogen?  aigokgo 
occat  muo  boaresvuoda  girko  girjest? 
ocatet,  jeg  leder  efter  hvad  jeg  har 
tabt,  ocatam  maid  læm  massim. 

Sv.  ocet. 


Leden 


382 


Le, 


Leden,  s.  occam;  ocatæbme. 

Lede,  v.  1,  laiddit,  lede  et  Barn 
ved  Haanden,  mana  laiddit  gieda 
boft;  jeq  han  ikke  lede  ham  til  det 
Gode,  im  mate  laiddit  su  buorrevulti; 
2,  våsetet;  3,  doalvvot;  4,  lede  et 
Arbeide,  bargo  doarjot;  5,  oapestet. 
Som  lader  sig  lede,  laidas,  etMenneske, 
en  Hest,  som  lader  si(/  lede,  laidas 
olmus,  hævos;  det  Barn  lader  sitj 
noffet  villigere  lede,  laidasabbus  læ 
dat  manna.    Laidasvuot. 

Sv.  1,  laidet;  2,  tolvot;  3,  virdetet. 

Leden,  Ledning,  s.  1,  laiddim ; 
2,  vasetem;  3,  doalvvom;4,  doarjom; 
5,  oapestæbme. 

Leder,  s.  1,  latddijægje;  2,  oape- 
Stægje,  han  var  min  Ungdoms  Læ- 
rer og  Leder,  son  læi  muo  niiorra- 
vuoda  oapatægje  ja  oapestægje;  3, 
vasetægje;  4,  doalvvo, 

Ledemod,  s.  latto. 

Sv.  1,  lattas;  2,  ruoive. 

Ledes  ved,  v.  1,  lailastiivvat;  2, 
fastaset.    Sv.  1,  suttet;  2,  vašyatovet. 

Ledestjerne ,  s.oapestam  nasste. 

Ledetraad,  s.  oapestæbme. 

Ledig,  adj.  l,joavdelas,  etledigt 
Menneske,  joavdelas  olmus  j  naar 
Embedet,  Huset  bliver  ledig  I,  go 
amat,  viesso  sadda  joavdelassan-,  2, 
asstel,  0:  fri  for  Forretninger;  3, 
bargo-;  4,  fidnotæbme,  løse  og  ledige 
Folk^  joavdelas  (luovos)  ja  bargo-, 
fidnotes  olbmuk;  5,  guoros,  o:  som 
intet  har  at  bære,  en  løs  og  ledig 
Fodgjænger,  luovos  ja  guoros  vasje. 

Sv.  1,  astos;  2,  pargotebme;  3, 
naar  det  bliver  ledigt,  kosse  saje 
sadda.     Blive  ledig,  astet. 

Le  di  gen,  adv.  i,  joavdelassat; 
2,  astelet;  3,  guoroset. 

Ledighed,  s.  IJoavdelasvuot;  2, 
assto ;  asstam ;  asstelvuot  j  3,  barggo-, 
4,  fidnotesvuot,  5,  guoros vuot. 


Sv.  asto. 

Lediggang,    s.    1,   joavddo; 
joavdelussam ;  joavdelastem.  Tilbrin 
Tiden    i   Lediggang,     joavdelusss 
joavdelastet. 

Ledig gjæng er,  s.  joavdelušš 
joavdelaste. 

Ledsage,  v.  1,  oapestet;  2,  mi 
detet;  3,  guoibmen  mannat;  4,  cuo 
vot. 

Sv.  1,  oppestetj  2,  metetet;  i 
covot. 

Ledsagelse,  Ledsagning,  s. 
oapestæbme;  2, miedetæbme;  3,guoi 
men  mannam;  4,  cuovvom. 

Ledsager,   s.    1,  oapestægje; 
miedetægje;  3,  guoibme;  4,  skipp; j 
naar    vi  feta  Gud   til  Ledsager, 
Ibmel  skipparen,  guoibmen  oa^gop 

Sv.  queibme.  ' 

Ledsagerinde,  s.  se  Ledsagt 

Ledtog,  s.  særvve,  væt^e  i  Li 
tog  med  nogen,  gudege  særvest  la 
gudege  særve  guoibme  læt. 

Lefle,  v.  sierrat. 

Le  f  len,  s.  sierram. 

Leg,  s.  goddo,  o:  Fiskenes. 

Sv.  1,  kodo;  2,  kabbol,  Fors. 
til  Leg. 

Leg,  s.  dukkur,  holde  for  Li 
dukkuren  adnet;  dukkuras. 

Sv.  1,  tokor;  2,  stok.  ' 

Lege,  v.  goddet,  om  Fisk. 

Sv.  kodet-,  samle  sig  til  Leges' 
det,  1,  njæket;   2,  velfot,  om  Fug 

Legen,  s.  goddem. 

Lege,  v.  1,  dukkurat,  dukkura 
dat;  2,  sierrat;  3,  læikaset;  læikast 
lege  med  Faren,  hedin  læikaset.  5< 
qjerne  leger,  1,  dukkurakisj  2,  gir 
del;  3,  virkkui;  4,  skindus.  1,  du 
kurakisvuot;  2,  girddelvuot;  3,  vir 
kuivuot;  4,  skindusvuot. 

Sv.  1,  tokortet;  2,  stoket. 

Legen,   s.  1,  dukkuræbme;  du 


Legen 


383 


Lciligkcdstaler 


uraddam;  2,  sicrrain;  3,  læikasæbme; 
cikastæbme. 

L eyekam m e ra t,s.  1,  dukkiiram- 
'uoibme;  2,  -skippnr. 

Le  gem,  Lefjeme,  s.  1,  rumas, 
aarde^  dødelige  Legemer,  garra, 
imolas  rubniaSak-,  en  sund  Sjæl  i 
i  sundt  Legeme,  diervas  siello  dier- 
las  rubmasest;  ethvert  Legeme  he- 
taar  af  Dele,  juokke  riibmasesl  læk 
asek;  2,  roppe,  jeg  fik  ikke  skyde 
aa  det  hele  Legeme,  kuns  Hovedet 
\ar  bart,  iin  08330111  roppai  baccet, 
tusse  oaivve  læi  ravas.  Som  har  et 
,cgeme,  runiašlaš.  Runiašlašvuot. 
.'om  er  nden  Legeme,  som  har  intet 
uegeme,  riimaStæbme. 

Sv.  l,riibme,  rubiiiaha;  2,  pol,  bol; 
I,  pollestak,  pollostak,  o:  Legemet 
idtil  Jlofterne. 

\  Legemlig,  adj.  rumaSlas,  legem- 
\qe  Væsener,  runiaslaš  sivnadusak. 
iumasla^^at.     Ruiiiaslasvuot. 

Sv.  rubnielaš;  rubmalaš. 

Legemlos,  adj.  rumastæbme. 
umaštesviiot. 

Le  gem  sb  r  æ  k ,  Leqemsbrøst,  s . 
ibniasvikke. 

L  eg  emsb  i/  g  n  i  n  g ,  Legemsdan- 
slse,  s.  rubniasrakadus. 

Legemsfærdighed,  s.  riibmas- 
)ainialašvuot. 

Legemsstgrke,  s.  rubniasgievr- 
iotta. 

iLegemsstørrelse,  s.  roppe, 
ier  sin  Legemsstørrelse  og  Alder 
m  han  gaa  i  Skolen,  roppes  ja 
{es  mield  skul  muddost  læ;  han 
<ir  ikke  Legemsstørrelse  nok  til  at 
•  j  i  læk  sukkam  roppest. 
•Legemsvæxt,  s.  1,  roppe;  2, 
Jbmašsaddo. 

Legemsøvelse,    s.    rubmashar- 
j:us. 
iLei,  adj.  se  kjedsommelig. 


Leje,  s.  i,  sagje;  orromsagjc; 
oaddeni-,  vælham  sagje;  rede  sit 
Leje,  rakadet,  laccet  aldsis  oaddem, 
vælbain  sajes;  2,  livvo-,  3,  livvadam- 
sagje;  4,  biiitto,  o:  Flodleje,  det 
dybe  Flodleje,  Ciegtialis  jokhuitlo. 

Sv.  1,  laco;  2,  odem-,  3,  vælla- 
hemsaje;  4,  livvasaje,  o:  Dyrenes. 

Leje,  s.  1,  balkka,  sidde  for  en 
høi  (Hus-)  Leje,  stuorra  Cviesso) 
balka  addet;  2,  laiggo, /aa  i  (Hus-) 
Leje  en  Spesie,  spesig  033301  (vieso) 
laigost;  3,  vuovrro. 

Sv.  palka. 

Leje,  v.  1,  balkatet;  2,  luoikatet; 
3,  laigotet;  4,  vuovrotet.  Begjære 
at  leje,  balkatallat.  Lejet,  luoikas, 
lejede  Klæder,  Huse,  luoikas  biftasak, 
viesok.     Luoikasvuot. 

Sv.  palket.  Luoikas,  luoikas  kote. 
Luoikasvuot. 

Lejen,  s.  1,  balkatæbme;  2,  lai- 
gotæbme;  3,  vuovrotæbme. 

Lejer,  s.  i,  balkatægje;  2,  luoi- 
katægje;  3,  laigotægje;  4,  vuovro- 
tægje. 

Lejermaal,  s.  furusæbme. 

Sv.  fuoravuot. 

Leje  sv  end,  s.  balkkaolraus. 

Sv.  palkaalmas. 

Leilighed,  s.  1,  dille,  du  be- 
nytter flere  3Icerker  for  at  faa  Lei- 
lighed til  at  stjæle,  æmbo  mærkaid 
anak  vai  dille  oa3ok  suoladet;  min 
Leilighed  er  ikke  dertil,  muo  dille  i 
luoite;  dillalasvuotta;  2,  assto,  asstel- 
vuot;  3,  slumppeolnius,  sende  et  Brev 
med  Leilighed,  girje  slumppeolmu 
boft  bigjat;  4,  gæidno,  der  aabner 
sig  ingen  Leilighed  for  mig,  gæidno 
i  munji  ravastuvu. 

Sv.  1,  tilje;  2,  tarbrae;  3,  sættok 
aike;  4,  assto. 

Leilighedstaler,  s.  dappalu- 
said  sarnedægje. 


Leiligheds  vis 


384 


Let 


Leilighedsvis,  adj.  1,  slumpe 
lakkai;  2,  dappafusa  boft. 

Sv.  1,  soitemest;  2,  edelest. 

Leir,  s.  1,  goadek,  slaa  Leir, 
godid  dakkat;  2,  godi  silljo.  Slaa 
Leir,  1,  goatlet;  2,  lavvit. 

Sv,  1,  kotek;  2,  værka,  værkem. 

Leire,  si(/,  v.  1,  godid  dakkat, 
Hæren  leirede  si(j  ved  Floden,  soat- 
tevægak  godid  dakke  dædno  gaddai; 

2,  cokkanet,    Folkene    leirede   sicj  i 
Græsset,  olbmiik  cokkanegje  rasi  ala; 

3,  orostet. 

Sv.  1,  værkot;  2,  orrob  takket. 

Leiren,  s.  1,  godid  dakkam;  2, 
cokkanæbme;  3,  orostæbme. 

Lem,  S.  1,  latto,  han  kan  ikke 
røre  det  Lem,  i  buvte  lattos  likkatet; 
et  Lem  af  Menigheden,  latto  særv- 
vegoddest;  2,  Lemmerne  ifra  Hof- 
ten af,  ruoid;  3,  hvert  enkelt  Lem 
af  et  dødt  Legeme,  ruovvje.  ^dskille 
Lem  for  Letn,  1,  ruvvjetj  2,  boddi- 
det  ruvviji  mield. 

Sv.  1,  lattas ;  2,  rueive. 

Lemfældig,  adj.  1,  gæppad;  2, 
sæstevas,  en  lemfældig  Dom,  Straf, 
geppis,  sæstevas  duobmo,  rangastus. 

Sv.  kæppes. 

Lemfældigen,  adv.  1,  gæppadet; 
2,  sæsteva33at.  Behandle  lemfæl- 
digen, 1,  duoccadallatj  2,  giellakastet. 

Lemfældighed,  s.  1,  gæppad- 
vuot;  2,  sæstevasvuot. 

Lemlæste,  v.  1,  sorbmitj  2,  lat- 
tovagjagen  dakkat;  3,  labmalassi 
cabmet. 

Lemlæstet,  adj.  1,  laltovajeg; 
2,  labmalassi  cabmujuvvum.  Latto- 
vajegvuot. 

Sv.  1,  lattasatta;  2,  fabmalas. 

Lempe,  s.  1,  varogasvuot;  2,  merf 
Lempe,  siedost;  3,  astostj  4,  gjore 
naget  med  Lempe,  vara  cada  mai- 
dagen dakkat. 


Lempe,  v.  1,  heivitet,  lempe  fl 
ene  efter  det  andet,  heivitet  nub 
nubbe  mield;  2,  miela  mield  dakk: 
mænnodet.  Søge  at  lempe,  hei> 
taddat,  lempe  sin  Tale  efter  1\ 
hørernes  Fatteevne,  sarnes  heivit, 
heivitaddat  guldalegji  fiedo  mield. 

Sv.  sættetet;  miælen  metesættet 

Lempen,  Lempning,  s.  heiv 
tæbme. 

Lempelig,  adj.  1,  logje;  2,  hill 
paa  en  lempelig  Maade,  lo  jes,  hil 
lakkai. 

Lempeligen,  adv.  1,  logjetj  , 
hilljet.      1,  logjevuot;   2,   hiljanvu. 

Lemster,  adj.  boaggai.  Bl', 
lemster,  boatkoduvvat,  jeg  er  biel 
lemster,  jeg  formaar  neppe  at  (^\ 
førend  jeg  er  blevet  myg  igjp 
boatkoduvvim,  illa  gbastam  va3 1 
auddal  go  lasmeduvam;  boatkodudc;, 
jeg  blev  lemster  efter  Gangen,  bo  • 
koduddim  va33emest.  Gjére  lemsi, 
boatkoduttet. 

Lemsterhed,  s.  1,  boaggaivu  ; 
2,  boatkodubme. 

Lemæn,  s.  goddesapan.  i 

Ler,  s.  lairra.  Blive  til  Ifj 
lairrot. 

Sv.  laire.  Bestryge  med  i', 
lairet. 

Let,  adj.  1,  alkke,  o:  ikke  vh 
skelig,  den  Støtte  er  ikke  saa  letH 
reise  op,  dat  ba33e  i  læk  nuft  al« 
ceggit,  den  Sag  er  let,  dat  aššeB 
alkke;  2,  gæppad,  gæppas,  o:  j;e 
tung,  han  bliver  da  let  til  at  t^if 
de  gæppas  sadda  mannat;  Sygdv- 
men  er  nu  lettere,  gæppadabbo » 
dal  davd;  han  er  nu  let  om  Hjeit, 
gæppad  læ  dal  vaibmo  sust;  3,  vi|- 
gas,  0:  lige  til,  del  er  let  at  fors 'h 
vuoigas,  alkke  læ  arvedet.  Anse  w 
let,  1,  alkaset;  2,  gæppaset.        \ 

Sv.  1,  alke  3  2,  keppes,  keppe?; 


Let 


385 


Leve 


,  keives,  tellere  end  Fjær,  keive- 
liib  tolkest. 
Let,  adv.  1,  alkket;  2,  gæppadet, 
i  havde  alle  Sijgdounnen,  tnen  let, 
uokak  læiniek  dam  davdast,  miitlo 
iæppadct;  gæppaset;  3,  vuoigaset. 

Letlied,  s.  l,alkkevuot;  2,  gæp- 
'advuot;  gæppasvuot;  3,  vuoigasvuot. 
>  Lelbevæbtiet,  adj.  gæppadvær- 
)tuvvum. 

\  Lelfærdiff,  adj.   1,  sivoteslagan; 
i,  heivvimættom. 

i  Sv.  skekeslakas;  skekeslakasas. 
\  Lelfterdigen,    adv.    1,  sivotes- 
likkai;  2,  heivvimættoset. 
^Letfærdifjhed,    s.    i,   sivotes- 
i'.kkaivuot;  2,  heivvimættomvuot. 
\  Lelsindicf,    adj.    i,    gæppadliin- 
lulaš;  2,  g-æppadoaivvalas,  han  synes 
i  være  lelsindicf,  gæppadoaivvala3- 
lan  orro;  3,  doaltal-;  4,  fuolakættai. 
i  Sv.  keppessignek. 
^  Letsitidigen,     adv.     1,     appar 
æppadet,   han    lager   den  Saff    let- 
ndi(jen,  dam  as^e  son  valdda,  adna 
)par  gæppadet,  gæppaden:  2,  gæp- 
idlundula35at;      3,     gæppadoaivva- 
'Sjat^    4,    doattalkættes-,  5,  fuola- 
3eltes  lakkai. 

Letsindiffhed,  s.  gæppadvuot, 
jan  er  lelsindig  ocj  oiir/,  sust  læ  gæp- 
Ijdvuot  ja  bahhavuot;  2,  gæppad- 
onddovuot;  3,  doatlalkættaivuot;  4, 
iolakættaivuot. 

Lette,  v.  gjore  let,  lettere,  1, 
fippedet,  lette  ens  Sorger  og  Nød, 
eppedet  olbmu  morrasid  ja  hæde; 
[  gæppasmattet-,  3,bajedet,  den  Sten, 
>an  ei  kan  lette,  maa  man  lade 
tge,  gædgge,  mi  i  iæk  bajedatte, 
ijedæmest,  færlte  orrot.  Leites, 
*«ve  let,  lettere,  1,  gæppanet;  2, 
'Bppasmet. 

Sv.  keppetet.    Keppanet. 
\Lettelse,    Letten,   s.   1,  gæppe- 

ISorsh-luppish   Ordhofi. 


dæbme;  2,  gæppasmaltem.  1,  gæp- 
panæbme^  2,  gæppasmæbme. 

Letteligen,  adv.  1,  alkket;  2, 
gæppadlakkai;  3,  forg. 

Sv.  i,  alket;  2,  soik;  3,  keppes- 
laka. 

Lettroende,  adj.  i,  jakkis',  2, 
appar  jakkolas.  1,  jakkisvuot;  2, 
jakkolasvuot. 

Sv.  1,  jakvær;  2,  jakkokes. 

Leve,  v.  ællet,  lever  han  endnu? 
lægo  ain  ællemen?  dersom  vi  skulde 
leve,  jos  moi  elisædne;  Gud  ved  hvor- 
ledes man  skal  kunne  leve,  Ibmel 
dietta  moft  ellujuvvut  gaigga^  være 
levende  død,  ælededines  jo  jabmam 
læt;  om  Sommeren  lever  jeg  brav  en 
kort  Tid,  men  naar  Græsset  beqgn- 
der  at  visne,  da  visner  ogsaa  jeq 
og  kan  neppe  sige  jeg  lever,  g^seg 
ælam  oanekassi,  mutto  go  rasse  golii- 
nagoatta  mon  maida  golnam,  im  de 
dalle  væje  ællet;  Kongen  leve!  elliis 
gonagas  diervvanl  saalænge  jeg  lever 
skal  det  ikke  ske,  miio  ælededinam 
i  dat  galga  saddat;  leve  saa  nogen- 
ledes,  ælaset;  2,  læggast  læt,  Tvil- 
lingerne  kom  ikke  levende  til  fer- 
den, jumicak  æva  boattam  heggi;  3, 
lade  leve,  æletet.  Gud  lade  os  frem- 
deles leve  lykkelige,  Ibmel  ain  æle- 
tifci  diervvan.  Noget  at  leve  af, 
1,  ællamus;  ællatus,  Fisken  er  del, 
man  har  at  leve  af,  guolle  læ  ælla- 
tussan.  Som  lever  længe,  agalas, 
en  Skabning  lever  meget  lænqere 
end  en  anden,  nubbe  sivnadus  sagga 
agalabbo  læ  go  nubbe.  Egenskaben 
at  leve  længe,  agalasvuot.  Som  ikke 
lever  længe,  agetæbme,  Børn,  som 
ikke  leve  leve  længe,  beggnde  tid-' 
ligen  at  le,  agetes  manak  arrad  boa- 
gostisgoltek.    Agetesvuot. 

Sv.  1,  viesot,  de  leve  af  Søen, 
jaure  cagge  si  viesoh;  2,  elet,  jeiet; 
25 


Levnetsmiddel 


3,  leve  fallif]t,  Icmastet;  4,  cakket, 
om  Sij(/e,  han  tever  endnn,  cakka 
anje.  Lade  leve,  viesotet.  Som  vil 
leve,  blive  i  Live,  1,  viesojassa;  2, 
eiernes. 

Leven,  s.  ællem. 

Levende,  adj.  1,  æWe,  en  levende 
Tro,  Sjæl,  ælle  ossko,  siello ;  levende 
Foreslillinffer,  Følelser,  Skahninfjer, 
Sprof/,  ælle  jiirddagak,  dovdok,  gic- 
lak,  sivnadusak;  6'urf  er  ikke  de 
Dødes  Gtid,  men  de  Levendes 
Gud,  Ibmel  i  læk  jabme  olbmiii, 
mutto  ælle  olbmui  Ibmel;  2,  ellis, 
han  er  meget  levende,  sagga  el- 
lis son  læ;  3,  hæggalas,  nden  en 
levende  Skabnimjs  Hjælp,  hæg- 
galas væketaga;  att  Levende,  buok 
hæggala^ak,  buok  mi  ælla;  alte  Luf- 
tens levende  Skabninf/er,  buok  aimo 
hæggala^ak.  Blive  levende,  i,  ællat, 
da  Gud  blæsle  Aande  i  Adam  blev 
han  levende,  go  Ibmel  vuoiria  bos- 
soli  Adami  de  ællai;  2,  ællanet;  3, 
ællasket.    Gjøre  levende,    1,  ællatet; 

2,  ællanattet;  3,  ællaskattet. 

Sv.  I,  viesoje;  2,  jeleje;  3,  hæg- 
galas.   1,  viesojet;  2,  elajet;  jelajet; 

3,  jelasket.    Jelaskattet. 
Leveaar,  s.  ællemjakke. 
Levealder,   s.  akke,   naar  Gtid 

maatle  give  Levealder,  go  Ibmel  age 
addasi!  en  lang  Levealder,  gukkis 
akke. 

Levebrød,  s.  laibbe,  hjætpe  en 
til  et  godt  Levebrød,  guoiines  væk- 
ketet  siega  laibbai. 

Levedag ,  s.  ællembæivve. 

Levefrisl,  s.  ællemboddo. 

Leve klogshab,  gævatusjierbme. 

Levelyst,  s.  ællemhalidus. 

Leveman  de,  s.  1,  ællemvuokke, 
hnn  har  ingenLevevemaade,  i  mikkegc 
ællemvugid  sust  læk^  2,  ællemgærdde. 

Sv.    i,   viesom-;    2,  jelemvnokko. 


Leveordeu,  s.  i,  ællemlakk. 
2,  -vuokke. 

Lever,  s.  \uoi\as;  Lever  og  Krt 
kebcer  titsammen,  miest.  Titlav 
koge  Lever  og  Krcekebær,    niæsstt 

Sv.  1,  ribbre;  2,  muekse;  3,  Blo 
lever,  kiælom  male. 

Levere,  v.  addet,  jeg  levere 
ham  Brevet  i  hans  eqen  Hand,  a^ 
dim  sunji  girje  su  jecas  gitti. 

Trever  ing,  s.  addem. 

Leveregel,   s.   æilemnjuolgadi 

Leversyg ,  adj.  1,  vuoivasi 
buocce;  2,  han  er  leversgg,  vuoiva 
vikke  sust  læ. 

Ljeversyge,  s.  vuoivasvikke. 

Levetid,  s.  i ,  akke,  jeg  har  væ. ' 
syg  min  hele  Levetid,  gæcos  akk 
læm  buoceam;  2,  ælled ;  3,  ællemaigj , 

Levetraad,  s.  se  Levetid. 

Levevei,  s.  ællemgæidno. 

Levne,  v.  i,  bacatet,  Ilden  I- 
nede  Intet,  dolla  i  bacatam  maideg'; 
2,  guoddet;  3,  addet,  han  levmi 
mig  ingen  Tid,  i  munji  dille  add; . 

Sv.  1,  quodet;  2,  lappet. 

Levnen,  s.  1,  bacatæbme;  ., 
guoddem;  3,  addem. 

Levnet,  s.  1,  ællem,  forst'i 
Synder  og  alt  slet  Levnet,  hæi  t 
suddoid  ja  buok  nævres  ællerr, ; 
ællemvuot,  vort  indbyrdes  Levi), 
Liv,  min  gaska  ællemvuottamek;  ;- 
lamvuot;  Taarer  flyde  over  hit 
Levnet,  gadnjalak  golggek  su  ælk- 
vutti;  2,  ællemgærdde;  3,  gæval ; 
4,  lagadus*,  5,  ælagak. 

Sv.  1,  viesomlake;  2,  ællemcæii. 

Levnetsbeskrivelse,  s.  ælle- 
muittalus. 

Levnetsløb,  s.  i,  ællem,*!) 
ællemaigge-,  3,  matkke,  ællem  matlig 

Sv.  viesom  aike. 

Levnetsmiddel,  s.  1,  bori'J 
2,  borramuš;  3,  ælatus;  4,  ællami 


Levning 


387 


Lid( 


i  Levning,  s.  bacatas,  Levninger 
fra  Oldtiden,    dolus   aige  bacatasak. 

Sv.  1,  pacetes;  2,  arates,  arotes. 

Levre  «e^r,  v.  sidnol,  levret  Blod, 
sidnom  varra. 
(    Sv.  kiælot. 

Lif  s.  vieltte. 
i    Sv.  seipo ;  seipoha. 
,    Lid,  s.  dorvvo,  slaa  Lid  til  nogen, 
lorvos  gæsagen,  gudeg-e  ala  bigjat. 

Sv.  torvo. 
i  Lide,  s.  i,  guovllo;  2,  varrevielUe. 
j  Lide,  v.  1,  dorvastcl,  lide  paa 
jEns  Løfter,  dorvastet  giidege  lop- 
jadusai  ala;  2,  doagjef,  de  lide  alene 
rna  mig,  diisse  niunji  dogjek;  doa- 
|jjalet;  3,  oskaldet. 
:  Sv.  l,tojet;  2,  corget;  3,  oskeldet. 
,  Liden,  s.  1,  dorvastæbme;  2, 
loagjam;  doagjalæbme;  3,  oskal- 
ilæbme. 

i  Lide,  v.  1,  niannat,  Tiden  lider, 
ligge  manna;  2,  lakkanet;  det  lider 
nod  aftenen,  Morqenen,  ækked, 
dded  bællai  læ;  4,  auddanet,  i):  frem- 
nes,  det  vil  ikke  rigtig  lide  med 
irheidet,  barggo  i  aigo  rieft  aiid- 
lanet. 

j  Liden,  s.  \,  mannam;  2,  lakka- 
jiæbme. 

I  Lide,  v.  \,  gillat,  lider  du  at 
indervises?  gillakgo  oappat?  lide 
Jndt,  bahaid  gillat;  jeg  lider  ingen 
^alskhed,  im  gilla  maidegen  værre- 
f'uodaid;  2,  gierddet;  3,  gifsaSuvvat, 
ipg  lider  meget,  sagga  gifsasuvamj 
ide  af  Hovedpine,  Søvnløshed,  oaiv- 
ebafcasist,  nakkartesvuodast  gifsa- 
Suvvat; 4,  lide  vel,  buorre  dille  adnet, 
eg  ønsker  dig  i  alt  at  lide  vel,  lige- 
om  din  Sjæl  lider  vel,  savam  dunji 
Qokke  harrai  buorre  dille  nuftgo  du 
ielo  dille  buorre  læ;  en  lidende  Til- 
land, givse  dille,  han  er,  befinder 
tg  i  en  lidende  Tilstand,  givse  dii- 


lest  son  læ;  5,  oa^^ot,  jeg  taaler 
ikke  at  lide  et  saadant  Tab  og  en 
saadan  Skade,  im  gierde  daggar 
niassem  ja  daggar  vahag  oa330t;  6, 
lide  en,  buorre  miela  gæsagen  adnet; 
7,  lide  en  ilde,  unokas,  bahha  miela 
gæsagen  adnet;  8,  lide  godt,  ikke  godt, 
buorren,  i  buorren  adnet,  jeg  lider 
godt,  ikke  godt  en  snadan  Adfærd, 
daggar  mæno  buorren  anam,  im  buor- 
ren ane;  9,  være  godt  lidt,  burist 
likkujuYvum  læt;  10,  forholde  sig 
lidende,  (jpassiv),  luoitten,  diften, 
gillen  jecas  adnet;  luoitta,  difta,  gilla. 
Lidende,  1,  buocce;  2,  gifsasuTve, 
han  saa  lidende  ud,  buocce,  gifsa- 
suvvum  olbmu  habme  sust  læi. 

Sv.  1,  killet;  2,  kierdet;  3,  stai- 
partet,  o:  lide  af  Sygdom^  4,  03301, 
vahag  0330t. 

Liden,  s.  l,gillam;  2,  gierddem; 
3,  gifsaSubmc. 

Li  delig,  adj.  i,  gillatatte;  2, 
gillamlakkai;  3,  gillamest  læt;  4, 
gierdetatte. 

Sv.  kierdetatte;  kierdetakes. 

Lidelse,  s.  1,  gillam;  2,  gillamus; 
3,  gillagvuot,  naar  du  vil  tåge  den 
Lidelse  paa  dig,  go  dam  gillagvuoda 
bagjelassad  valdak;  4,  gierddamus; 
5,  gifse;  6,  gifsadus,  i  Lidelser  var 
han  taalmodig,  gillamusain,  givsin, 
gifsadusain  gierdavas  læi. 

Sv.  kicrdemas. 

Liden,  adj.  i,  ucca,  ucce,  som 
tiden  reiste  hau  fra  sm  Fader,  uccen 
aces  lut  vulgi;  uccan.  Hukommelsen 
er  liden,  uccan  læ  muitto ;  2,  ucekas, 
de  Trteer  ere  ikke  smaa,  æi  læk 
uccakasak  dak  muorak;  uccanas,  da 
vore  Børn  vare  smaa,  go  min  ma- 
nak  legje  uccanasak ;  ./e^  er  fornøjet 
medlidet,  dudam  uccana33i;  velsignet 
af  Gud  er  mit  lidet  meget,  burist- 
sivneduvvum  Ihmelest  læ  muo  uccanas 
25-"- 


L  i  (1  c  II 


388 


'S 


olloj  2,  unna,  Søsteren  er  mindre, 
oabba  tæ  unneb;  iinnonas;  3,  binna; 
binnas,  et  lille  hilte  Stykke  Skind, 
unnonas  nakke  binnas;  lidt  Jlelk, 
mielkke  binnas;  4,  hægjo,  den  lille 
forstand,  som  Gud  har  anfortroet 
Ofl  forundt  mi(j,  bæjos  jierbnie,  maid 
Ibmel  mnnji  læ  oskaldani  ja  suovvam; 
5,  bitta,  en  lille  Tillid^  dorvvo  bitta; 
lidt  Ly,  suogje  bitta;  Midtsommeren 
er  der  vel  lidt  (en  Smiile^  3felk, 
guovdas  gæse  galle  mielkke  bittas 
læ;  naar  du  har  en  lille  Smule  Tid, 
go  dust  dille  bittas  læj  6,  væhag, 
Udel  at  takke  for,  væhag,  uccan 
gittamest;  væhas;  7,  40 mindre  end 
en,  njællja  loge  oft  vailodedin;  8,  om 
et  lidet,  oanekas  gask  5  9,  forg,  om  et 
lidet  saa  kommer  fer/y  oanekas  gask, 
forg  de  boadain.  ^nse  for  liden, 
i,  uccaset;  uccasavset;  2,  unnaset; 
unnasavset;  3,  hægjosel.  Blive  liden, 
mindre,  1,  uccot,  Styrken  oy  For- 
standen beyyndte  at  blive  mindre. 
fabmo  ja  jierbme  uccogodi;  uccanet; 
2,  hæjosmet;  hægjoluvvat.  Gjøre 
Ilden,  mindre,  i,  uccedetj  uccanattet; 
2,  hæjosmattet. 

Sv.  1,  uce,  ucc;  ucekas;  ncekas; 
2,  unne;  unnanas,  unnekas^  3,  sade; 
4,  fissek;  5,  hæso,  hæjo;  6,  helle; 
7,  pinna,  yiv  villiyen  det  lidet  du 
har!  vadde  puorin  mielain  tav  pinnav, 
mi  to  tuoken  le !  han  bad  om  at  faa 
en  lille  Betænkninystid,  rokkoli  o^^ot 
junnus  ajatallam  aikev;  8,  en  liden 
Del,  lidt,  ucos,  yiv  af  det  Lidet,  du 
haver,     vadde    ucocest,    niab    anah. 

4,  ucatet;2,  kbtnahet.  Ucanet.  Ucetet. 
Lidet,  lidt,  adv.  1,  uccan;  ucca- 

nas,  uccana53at;  2,  unnona^jat;  3, 
bitta,  bittas;  4,  væha,  væhas,  væhag, 
lidt  forstandiyere,  væha  jiermalabbus  ; 

5,  oanekassijvew/  lidt!  vuorde  oane- 
kassi!  6,    dus,    den    er  yaoet   lidt  i 


Hovedet,  de  læ  dus  oaivvai  bagjanai,, 
(dus,  v.  uccanas;  oanekassi ;)  7,  -lækl , 
-lækkas,  suf.  part;  8,  med  mindr, 
æreb  goj  jos  i;  9,  intet  mindt, 
i  aibasrakkan;  10,  som  han  mim* 
ventede  det,  go  dam  aibas  vuordt 
kætlai,  doaivokættai  læi;  11,  li(\ 
troende,  uccan,  hægjo,  bæjos,  rajj 
oskolas;  12,  lidt  efler  lidt,  maqej* 
aga;  13,  i  det  mindste,  i  mindf 
Lay,  ucemus  lage,  logo  mield. 

Sv.  1,  ucc^naci;  ucevj  2,  unnan*^ 
unnanaci;  3,  smokko;  4,  jærga;  i 
uccanaci,  hæjos,  hilkes  jakkoges,  j8| 
keje;  6,  lidt  efler  lidt,  suoimen.     , 

Lidenhed,    s.    1,    uccevuot,  „  [ 
blev  faderløs  da  jey  var  liden,  bl 
eim  acetaga  uccevuodast;   uccanvi 
lidt   Mad,    borramus    uccanvuoda  1 
uccudak;    2,  unnavuot;  unnonasvu  : 
3,  hægjovuot;  4,  væhagvuot. 

Lidenskah,  s.  sagga  halidus. 

lAdenskabeliy ,    adj.   1,  hop] 
lundulas ;  2,  ælsar,  hui  ælsar,  det  f 
et  lidenskaheliyt  Menneske,  hui 
såres,    hoppus    lundulas    olmus; 
sagga. 

Lidenskabeliq en,  adv.  l,h( 
post;  2,  hui  ælSaret;  3,  sagga. 

Lidenskabeliyhed,  s.  1,  h( 
pus  luonddovuot;  2,  stuorra  æls 
vuot. 

Liderliy,  adj.  nuosske.  Nuosst 
1,  nuosskevuot;  2,  nuosskadak.  Bl 
liderliy,  nuosskot.  Gjøre  lider 
nuosskodet. 

Sv,  vastes  viesoje. 

Lifliy,  adj.  1,  njalgis;  2,  havs&j 
1,  njalggaset;  2,  havssket.  1,  iv 
gisvuot;  2.  havsskevuot. 

Sv.  1,  suottes;  2,  hanskes. 

Liy,  s.  1,  rumas,  ye9r  har  Lign 
beyrave,  rubmas  must  læ  havdad?1 
Liy  ets  Beklædniny  oy  IJdhceriii 
rubmas  garvotæbme  ja  olgus  gu(" 


Lig 


389 


Li 


«e 


dem;   2,   jabme,    {Død,)  følge  Licf, 

jabme  miecfostct. 

J    Sv.  1,  rumas;  2,  jabmek.  Betalinrjen 

for  Lifi  til  Præsten,  1,  salopiiot;  2, 

'sælopot. 

Ltfff  adj.  1,  lagas;  2,  lakkai,  en 
'Opforsel  lig  denne  hav  jeg  aldrig 
seet,  niædno  dam  lakkai  im  goasse- 
gen  oaidna?n  læk;  den  Mand  er  lig 
'mig,  dat  olmai  læ  miio  lakkai,  lagas; 
3,  oftlakkai,  vi  ere  lige  i  Kundskab, 
lofllakkai  lædnematost;  4,  oftlakkasas, 
lige  Sysler  og  Tilbøjeligheder,  oft- 
ilakkai,  oftlakkasas  fidnok  ja  viggamak; 
han  er  sig  selv  allid  lig,  oftlakkai  son 
lalelossi  læ;  5,  oft,  1  Spesie  er  lig 
120  Skilling,  oft  spesig  oft  læ  120 
'skilligin;  være  lige  Vilkaar  nnder- 
ifjiv7ie,  oft  dilles t  læt;  6,  oft  dillalas, 
dillala^ak  læt,  oft  dille  sist  læ;  7, deres 
Udseende  er  ligt,  oft  habme  sist  læ; 
oft  habmasas,  oft  hamalas,  o:  lig  i 
^Udseende-,  8,  muodosas. 
'  Sv.  1,  muotok,  ace,  edne  muotok; 
sig  selv  lig,  eces  muotok;  muotos; 
2,  akt,  akta  laka^  3,  akta  vuokok; 
mig  lig,  mo  vuokok. 
'    ^ ' .7 ^^gj^ ".'/ ^ '* ^> s. havdadæbme. 

Lige,  s.  1,  oftlagas;  2,  oft  dille 
ivulus;  oft  dillalas,  de  ere  hinandens 
Lige,  si  læk  oft  dille  vulii^ak,  oft  dil- 
lala^ak;  Lige  søge  Lige,  oftlagacak, 
fift  dillalajak  oftlagacaid,  oft  dillala3aid 
occek;  3,  lakkasas,  hans  Lige  i  Taal- 
modighed  findes  ikke,  sii  lakkai,  lak- 
kasas gierdavasviioda  dafhost  i  gav- 
nujuvu;  det  passer  ikke  for  mig  og 
mitie  LJge,  i  dat  hæive  muiiji  jamuo 
diilala^aidi,  muo  lakkasa3aidi;  </e,  som 
ngligen  vare  hans  Lige,  ere  nu  hans 
Overmænd,  gud.ek  æsk  su  dillala^ak 
legje  dal  su  oaivebuk  læk;  se  Æjec- 
'ivet  lige. 

f    Sv.  1,   aktalakas,    med  sine  Lige, 
(Bceslakacikum ;  man  finder  ikke  hans 


Lige,  i  eceslakaceb  kavdna;  2,  muotok, 
jeg  taler  til  dig  og  dine  Lige,  lunji 
ja  to  muotokita  sardnom;  3,  muotos; 
vuokok,  mo  vuokok;  manfnder  ikke 
hans  Lige,  i  muotekebs  kavdna. 

Lige,  adj.  1,  dassai,  jeg  holder 
dit  Barn  aldeles  lige  med  mine  Børn, 
anam  du  mana  jura  manaidam  dassai; 
dassalagai ;  2,  dassasas,  mig  lige,  muo 
dassasas;  ingen  er  hans  Lige,  i  oftage 
læk  su  dassasas  |  du  har  gjort  dem  lige 
med  os,  don  læk  dakkam  sin  min 
dassasa33an;  3,  oft,  vi  ere  lige  gamle 
med  ham,  oft  boares  lædne  suin; 
dele  lige  med  enhver  a  f  de  to, 
juogadet  oft  mado  guabbaci;  alle 
Fiskene  ere  lige,  oft  mado  buok  guo- 
lek;  de  ere  ikke  lige,  æi  læk  ofl 
mado ;  de  ere  lige  berettigede  dertil, 
oft  vuoiggadvuoda,  famo  si  dasa  ad- 
nek;  oft  vuoiggadvuotta,  fabmo  sist 
dasa  læ ;  af  lige  Størrelse,  Vilkaar 
og  Beskaffenhed,  oft  stuoresvuotta, 
dillalasvuotta  ja  lakkaivuotj  oft  dillalas, 
-lakkasas,  -lagas,  -mattosas, -habma- 
sas; 4,  vuoiggad,  den  lige  Vei,  vuig- 
gis  gæidno;  5,  njuolg,  njuolgad,  det 
er  lige  til,  dat  læ  njuolg,  njuolgad  ! 
hold  dit  Legeme  lige!  ane  rubmasad 
njuolgaden!  6,  jævd,  fglde  op  Hul- 
lerne,  at  det  kan  blive  lige,  roggid 
dævddet,  vai  jævd  sadda;  7,  bænt;  8, 
lodnjad,  o:  uden  Bagler;  9,  njuorddo, 
0:  ikke  krøllet.  Blive  lige,  ligere,  1, 
dassasmuvvat;  2,  njulgudet,-  njuolg- 
ganet;  3,  lonjidet.  Gjøre  lige,  ligere, 
i,  dassit;  2,  jevddit;  3,  njulggit; 
njuolgganattet;    4,  lodnjit;    lodnjitet. 

Sv.  1,  jebd,  todn  leh  takkam  sijeb 
jæbd  mijenkum;  lige  god,  gammel, 
jebd  puorak,  vuores-,  jebdasas,  jebda- 
lakasas;  2,  akt,  det  er  lige  meget, 
akta  kaikele;  aktalakas;  3, -vuokok; 
4,  muddok,  mo  muddok,  jebda  mud- 
dok;  5,  njuolg,  njuolga  kæino;  njuol- 


Ligi 


390 


Ligegyldigcn 


kok  muorra.  Holde  sitj  lige  med, 
b'gegodmed,  jebdastallet.  Gjøre  lige, 
1,  iijuolgetet;  2,  jebdet.  Være  fiffe, 
makolallet.  Betale  lifje  med  lige, 
mokotallet,  jecf  skal  betale  lifje  med 
lif/e,  niakotallet  kalkab. 

Li(je\  adv.  1,  njuolg,  </«a  luje!  va3e 
njuolg!  2,  vuoiggadet,  3,  vuig-istaga; 

4,  bænt,  Kanten  staar  liqe  op  oq  ned, 
ravdde  bænt  cæggot  læ ;  den  Vei 
fører  licje  til  Byen,  dat  gæidno  manna, 
dak  luodak  mannek  vuigistaga,  bænt 
sidd  i;  han  loh  lif/e  over  Vejen, 
son  viegai  bænt  rassta  rate ;  Hye  for 
Alles  Oine,  bænt  buokai  calmi  audast; 

5,  dassai,  han  har  fyldt  lir/e  med 
Kanterne,  læ  dævddain  ravdai  dassai; 
dassasa33at;  dassalagai;  6,  Hye  til, 
for,  cabne  halgoi,  jey  yik  liqe  til,  ind 
paa  ham,  men  han  saa  miq  ikke, 
calme  hatggoi  su  lusa  va33im,  iiiutto 
i  son  oaidnam  muo;  7,  njuorddot,  o: 
ikke  krøllet;  8,  guovdo;  9,  Hye  imod, 
ergo  vuosstai;  iO,  Hye  imod,  overfor, 
buot,  sætte  Spiyerne  Hye  imod,  for 
hverandre,  buottalagai  spikkarid  bi- 
gjat;  11,  oft  made,  de  ere  Hye  store, 
manye,  o.  s.  v.,  oft  made  stuores, 
ædnagak  dak  læ;  oftlakkai,  de  ere  Hye 
gode,  oft  lakkai  buorre  si  læk^  oft 
lakkasa33at,  mattosa33at,  o.  s.  v.  5  12, 
Hye  i  Vejen  for,  boadaldagast,  -dakki, 
boaltagist,  -gi;  14,  Hye  til,  indtil, 
ragjai,  gidda  ragjai,  Hye  til  den  mørke 
Nat,  gidda  sevdnjis  ija  ragjai;  15, 
aido,  jey  kan  ikke  saa  liqe  siye  det, 
im  mate  dam  aido  cælkket;  16,  Hye 
i  Øjeblikket,  dakkavidi;  dallanaga; 
17,  de  ere  endnu  Hye  nær,  æi  vela 
læk  lagab. 

Sv.  1,  njuolg;  2,  puot;  puottalaka; 
3,  kitta;  4,  Hye  for  Øinene,  calme 
halgoi.     Gaa  Hye  til,  njuolget. 

Liyhed,  s.  1,  njuolgadvuot;  2, 
dassa,  han  fordrer  Liyhed  med  mig, 


son  gaibed  muo  dassa;  dassasa§vui; 
3,  oftlakkaivuot,  oftlakkasasvuot,  2'.- 
yenes  Liyheder  oy  Forskjel,  01 
sivnadusai  oftlakkaivuot,  oftlakkasi- 
vuot  ja  ærotus;  4,  oftdillalasvuotj  •, 
oftlagasvuot;  6,  habme;  7,  værdad  . 

Sv.  1,  aktavuot;  aktavuoke;  , 
aktalakasvuot;  3,  jebdlakasvuot;  t, 
aktamuoto;  5,  muotolas;  6,  vertet;. 

Liye ,  v.  likkot.  Hye  noyet,  masa^)i 
likkot.  l' 

Liyeartet,  adj.  1,  oftlagasj  j, 
oftnallalas. 

Sv.  jebdvuokkasas.  j 

Liyeartethed,s.i,  oftlagasvu  |$ 
2,  oftnallalasvuot.  j 

Liyedan,  adj.  1,  oftlagas; '^ 
damlagas;  damakalagas,  den  amn 
er  liyedan,  nubbe  læ  dam  lagas,  (| 
makalagas.  [ 

Sv.  tanlakas.  j 

Liyedan,  adv.  1,  oftlakkai,  /r 
yaar  det  altid  liyedan  til,  dast  ajc 
lessi   oftlakkai   læ;    2,   damakalaklj. 

1,  oftlakkaivuot;  2,  damakalakkaivijt 
Ligedannet,     adj.    \,    oftlakli 

rakaduvvum;  2,  -dakkujuvvum.   Åig 
lakkaivuot.  | 

Liyefrem,  adj.  1,  njuolg,  njuj» 
gad,  den  Say  er  liyefrem,  dat  af 
njuolgad  læ;  2,  cielgas.  l,njuolga(f 

2,  vuoigistagaj  3,  cielgaset.  1,  njulf 
gadvuot;  2,  vuoiggadvuot.  \, 

Liycfuldt,  adv.  almaken.        i- 

Sv.  jalapin.  \. 

^'9.^9!J^fi^f/>  adj.  l,juvddo,  tt^ 
yyldiq  imod  sin  Brud,  sine  Bøi, 
moarsasis,  manaidassis  juvddo;  ?> 
oftbuoklagas;  Æt  er  miy  Hyeyyldf, 
buok  munji  ofllagas  læ;  4,  oftbuori; 
5,  et  Menneske,  der  er  aldeles  li}' 
yyldiy  ved  hvorledes  han  lever,  SJjC 
dokko  ælle  slumppe  olmus.  \. 

Liyeyyldiyen,  adv.  1,  juvddi} 
2,  oftbuoklakkai;  3,  coaskeslakkai;!* 


Ligcgyldigcn 


391 


Li^gge 


;æt  dokko,  leve  li(/e(jyldiffeii  hen, 
æt  dokko  ællel.  Behandle  ligegyl- 
Wgen,  olcrustet. 

Ltfjeffifldiffhed,  s.  IJuvddoviiot; 
>,  oftbuoklagasvuot. 
'   Ligeledes,  adv.  1,  damakalakkai; 
IJ,  nuft. 

Ligeltfj,  adj.  1,  njuolgad;  2, 
l^uoiggad,  en  Ufjelig  Delint/,  njulgis, 
ruigis  juokkem;  3,  oft  dillalaS. 

Liijeligen,  adv.  1,  njuolgadet; 
•5,  vuoig;  vuoigadet;  3,  oft  dillalas- 
{at. 

Ltgelighed,  s.  i,  oftdillalasvuot; 
Ij,  oftlakkaivuot. 

Ligelxjdende ,  adj.  4,oft,  e<%e- 
'ijdende  Brev.  med  deltes  oft  girje 
lain;  2,  oftlagas;  3,  aidodaggar;  4, 
lido  nuftgo  dat. 

Ligemand,  s.  se  Lige, 
i   Sv.  aktalakas. 

I  Ligemeget,  adv.  1,  oftbuok;  2, 
\et  er  mig  ligemeget,  ovt  dat  miinji 
iakka. 

'  Sv.  aktakaik. 

I  Ltgervis,  adv.  1,  daniaka  lakkai; 
%  nuftgo. 

Liges,  v.  se  forliges. 
'  Ligesaa,  adv.  1,  dam-,  damaka- 
akkai;  2,  nuft,  aido  nuft,  hanerlige- 
iaa  Irængende  som  Broderen,  son 
æ  aido  nuft  darbasægje  go  velj ;  lige- 
laavist  som,  nuft  duodai  go;  3,  dam 
nåde,  den  ene  fik  ligesaa  meget  som 
ien  anden,  nubbe  oajoi  dam  made 
^0  nubbe. 
i   Sv.  nau  ai;  naute  ai. 

Ligesaagodt,  -vel,  adv.  nuft 
')Urist,  ligesaagodt  kan  jeg  give  dig 
Bogen,  som  en  anden,  nuft  burist 
iddam  dunji  girje  go  nubbai. 

Ligesindet,  adj.  1,  oftlundulas; 
J,  oftmiellalas.    1,   oftlundulafjat;  2, 

)ftmiellala35at.  1,  oftluonddovuot;  oft- 

undulasvuot;  3,  oftmiellalasvuot. 


Ligesom,  adv.  1,  nuftgo;  2,  dego. 

Sv.  1,  aive  ko;  2,  nau  ko^  3,  ko. 

Lige  til,  adv.  1,  vuigistaga;  2, 
bænt. 

Ligevægl,  s.  oftdæddo.  Holde 
hinanden  Ligevægten,  bittet,  nakka- 
set  nubbe  nubbest. 

Sv.  akta-,  jebdatæddo. 

Ligfcerd,  s.  havdadæbme,  hav- 
dadæme  mokke,  fidno,  jeg  kommer 
fra  en  Ligfcerd,  havdadæme  mokkest, 
fidnost  boadam. 

Lig følge,  s.  jabme  miedetægje. 

Ligge,  v,  vællhot;  vællhot  orrot; 
jeg  faldt  saa  jeg  blev  liggende^  væll- 
hot gaccim;  den  syge  Kone,  som  ligger^ 
(holder  Sengen,)  låmes  akka,  mi  væl- 
lhot orro;  glat,  naar  Haarene  ligge, 
snavgad,  go  guolgak  vællhot  orruk; 
han  har  lætige  Ugget  stjg,  gukka  son 
læ  vællhot  orrom  buoccen;  2,  Ugge 
iidstrakt,  boggat,  Folk  ligger  tide  i 
Solen  og  strcekke  sig,  olbmuk  bæiv- 
vadakkan  olggon  boggajeki  naar  du 
ser  noget,  som  ligger  paa  Jorden^ 
go  oainak  maidegen  ædnam  ald  bog- 
gamen;  3,  Ugge  paa  Knæer,  paa 
Hænder  og  Fødder,  muggot,  naar 
man  [vasker  Gulv  Ugger  man  paa 
Knæerne,  guolbe  bosadedin  muggo 
olmus;  4,  Ugge  og  lade  sig,  raggat, 
vællhot  raggat;  raggataddat;  5,  ræn- 
tahaddat,  ligge  i  god  Mag  og  række 
sig,  uaar  man  ingen  Jlastværk  har, 
muossai  ræntahaddat  go  i  læk  gosa- 
gen  hoappo;  6,  ligge  udstrakt,  jalk- 
kat,  Bjælken  Ugger  paa  Jorden, 
hirssa  jalkka  ædnamest;  Folk  ligge 
og  sove,  olbmuk  oddek  jalkkajek;  7, 
nollat.  Fuglene  Ugge  paa  Våndet, 
loddek  cace  ald  nollajek;  8,  ligge 
som  Hund,  Ulv,  a,  goarjat,  goarjest 
orrot,  Ræven  Ugger  om  Dagen,  rievau 
goarjest  orro  bæivveg;  9,  b,  guvddet; 
10,  ællet,  ligge  i  Strid  med  sit  Med- 


ggc 


392 


Lind 


menneske,  ridost  ællet  guimines ;  lifjge 
ved  Universitetet,  paa  Landet,  uni- 
versitetast,  universitet  lut,  ædnamest 
ællet  5  11,  del  li  f/ff  er  til  ens  Emhede, 
dat  gulla  su  amati;  amat  asse  dat  læ; 
12,  orrot,  UfjfJ^  pf^fi  I^næ,  paa  sit 
Ansifjt,  cibbides,  muodoides  ald  orrot; 
^U  lifjger  paa  mig,  paa  Hjertet, 
buok  niuo  bagjelist,  muo  vaimost  orro ; 
fea  niaatle  Ufjffe  over  for  Modvind, 
ferttim  vuosstaibieg  ditti  orrot;  Bijen 
Ugger  ved  Havet,  ave  guovlost  orro 
sid;  13,  læt,  han  ligger  bestandig 
paa  Reiser^  alelessi  son  matkest  læ, 
ælla;  Bordet  Uf/ger  fuldl  a  f  Bøger, 
bævdde  dievva  læ  girjin;  Feilen  lifj- 
ger hos  ham,  vikke  su  lut  læ,  orro; 
ligge  paa  sit  Yderste,  aige  geéin 
læt;  14,  lallet,  o:  %</e  paa  Æg, 
15,  livvot;  livvodet,  o:  om  Dyr,  som 
liqqe  ofj  hvile,  15,  Ugge  og  sparke, 
stap ardet ;  16,  Ugge  under  i  Fristelse, 
gæccalussi  vuoitataddat,  jorralet-,  gæc- 
calusast  bidekættai  saddat;  17,  lifige 
paa  sine  Gjerninger^  jabmet;  18, 
ligge  en  paa  Halsen,  bagjeli  mannat. 

Sv.  1,  vellahet;  2,  jalkaliet;  3, 
cappet,  vi  maatte  Ugge  over  en  Dag 
for  Modvind,  piæggast  vertime  cap- 
pet peiveb;  4,  Ugge  og  lade  sig, 
ræntahet,  ræntaha  obbo  peiveb;  5, 
slæccahet,  o:  ligfje  vaad,  Ixlæderne 
ligge  vaade,  karvoh  slæccaheh  j  her 
Ugger  eu  jprø,  cobbo  slæccaha;  6, 
krukahet,  o:  ikke  Ugge  i  Seng;  7, 
Ugge  som  Hund,  o.  s.  v.,  korjotj  8, 
ligge  og  kaste  sig,  masoret;  9,  jal- 
kahet;  10,  Ugge  paa  Æg,  lalet. 

Liggen,  s.  I,vællham;  vællhot  or- 
rom;  2,  om  Kvæget,  livvo;  livvom; 
livvadæbme. 

Ligkiste,  s-  1,  litte,  rubmas  litte; 
2,  gissto. 

Ligklæde,  s.  rubniasgarvvo. 

Ligne,  v.  1,  lakkai  læt, /taw   lig- 


ner mig,  son  muo  lakkai  læ;  oftla>« 

kai,   oftlagas,   oftlakasas  læt;  en  l'^ 

nende   Hændelse,    daggar,     daggfjii 

lagas,  dam  lakkasas  dappalus;  2,  xm4 

doi  mield,  niuodosas  læt;  3,  oft  hal. 

masas  læt;  4,  værdedef,  han  er  iki 

at  Ugne  med  sin  Broder,  i  son  m )» 

værdeduvvut  velljanes;  hvormed  sal 

jeg  lifpie  rfe<? mannen  dam  værdedai^ 

5,  juogadet,  lifpie  Skalterne  ud  p%! 

Folk,   væroid  juogadet  olbmuidi;  ^ 

det  lifjner  Ingenting,  i  oro  mannen^  1 

7,  han    ligner    si(/    ikke    selv  mek 

i  sat  læk  nuftgo  auddal;  8,  den  ^L 

færd  ligner   ham,    dat   mædno   Sli 

hæivve,  hæivolas  læ.  i 

Sv.    1,    avestet,  han   lignede  t» 

meget,  mo  massak  avesti;  2,  muoj^ 

let,  acces  muoton  le ;  3,  vuokit  adnetjj 

mete  let,  han  ligner  sin  Fader,  acl 

muoton,  acces  mete  le,   acces  vu(|t 

adna.     1,  muototet;   2,  jebda  takl| 

vil    du  ligne  mig  med  ham 

likus  mo  suina  jebd  takket? 

Lignelse^  s.  1,  værdadus 

neises  Udtryk,  v«?rdadus  sadne;  ^lll 

talede  meget  til  dem  ved  IJgneU^ 

ollo    son    sigjidi    sarnoi    værdadiM 

boft;  2,  habme;  3,  oft  lakkaivuotjj 

Sv.  l,muotolaš;  muotolvas;  2,heii 

Liljekonval,  s.  Sv.  svalanjuii 

cem.  jf 

Lille,  adj.  se  liden.  ] 

Lillefinger^  s.  skenkis,  ye^f  )1» 

ikke     løfte    Lillefingeren,    im    ir  W 

skenkis  bajedet;  cenkis.  [f 

Lim,  s.  dabme.  ' 

Sv.  1,  tabme;  2,  hibme.  ! 

Lime,  v.   1,  dabmet;  2,  darvii 

Sv.  tabmet. 

Liming,  Limning,    s.  i,  djf 
mem;  2.  darvitæbme.  \ 

I^in,  s.  lidne.  j' 

Sv.  line.  j 

Lind,    adj.     1,   dimes,  Undl  % 


i?   silL 
s,  ell% 


Lind 


393 


Listig 


imcs  vuol;  2,  lines,  røge  lind  To- 
\ak,  lines  tubakjukkat;  et  lindt  Læ- 
emiddel,  lines  tfalkas.  lilive  lind, 
'ndere,  1,  dibmat;  dibmasmet;  2, 
tdnot;  lidnasmet.  Gjore  lind,  Undere, 
,  dibmadct;  dibmasmatlet;  2,  lidnas- 
liattet. 

I  Sv.  1,  tibniok;  2,  lines,  linok.  Tib- 
fiet.  Tibmetet. 

I  Lindt,   adv.  d,  dibmasetj  2,  lid- 
'aset.    1,  dimesvuot;  2,  linesviiot. 
'  Lindre,  v.    1,  gæppedet,   limlre 
''merterne,  bafcasid  bagjelistes  gæp- 
Wet;    o-æppasniattet;    2,    dibinadet; 
'ibmasmattet;  3,  lidnasmattcl;  4,  loa?- 
edet,  l033cdet.  Gud  lindrede  Smer- 
u'ne,    deraf  skulde   jeq    ikke   blive 
'ndret,   Ibmcl   bafcasid   lo33edi,    im 
'ast  lolusi.    Lindres,  1,  dibmat;  dib- 
lasmet;  2,  gæppanet^  gæppasmet^  3, 
'dnot;   lidnasmet^    4,   loa330t,   Sijcj- 
■ommen  lindredes,  davd  loa30i. 
I  Sv.   1,    keppetet;    2,    tibmetet;   3, 
idnahet;  4,  slepketet,     1,  slepketet; 
,  lojjetet;  lo33anet;  3,  slusketet. 
.Lindrinr/,    s.    1,   gæppedæbme; 
j3eppasmattem ;  2,  dibmadæbme;  dib- 
asmattem;  3,  lidnasmattem;  4, 1033- 
;dæbnie.    1,  dibmam;  dibmasmæbme^ 
,,  gæppadviiot;  gæppanæbme;   gæp- 
ismæbme;  3,  lidnam;  lidnasmæbme; 
,  loa33om. 
I  Sv.  kajotak. 
fLine,  s.  1,  ra.šme,  fierbmaræsme; 

moard,  3,  Fiskeline,  gavn,  gavn- 
i^do  j    4,    den  Del  of  Linen,    som 
■  imelfem  Stenen  og  Lxrogen,  orskid. 
yeste  Linen  til  Gamet,   moarddat, 
;sme  fiermai  moarddat  gid. 
JjSv.  reschme;  ressme. 
'  Line  al  ^  s.  i,  lineal;  2,  njulggim- 
uor;  3,  care. 

Sv.  1,  skant,  skanlmuor ;  2,  kesanje. 
\^inie,  s.  1,  gurgadas,  callaggur- 


gadas*,  2,  sargastak;  3,  calastak;  4, 
buolv,  (Slægt). 

Sv.  1,  calastak;  2,  raja;  3,  lenLi- 
nie,  aktet  rajast;  4,  maqalok. 

Liniere,  v.  sargastet. 

Linieren,  s.  sargastæbme. 

Linke,  v.  onddot. 

Sv.  1,  ontot;  2,  linkkot. 

L^inklæde,  s.  lidne,  lidnebivtes. 

Sv.  line  5  linekarvo. 

Linne d,  s.  lidne;  lidnegarvvo. 

Sv.  line. 

Linnet,  adj.  lidne-,  uldne  og 
linnede  Klæder,  ullo-  ja  lidiiiebiftasak. 

Linning,  s.  se  Liant. 

L^  in  skav,  s.  i,  lidnegargitagak; 
2,  -vaskotak. 

Lintraad,  s.  lidnesuodn. 

Lintøi,  s.  linek. 

Lirke,  v.  siiolggai,  suolgasi  gæc- 
calet. 

Sv.  siioimen  kæccalet. 

Lirk  en,  s.  siiolggai,  suolgasi  gæc- 
calæbme. 

L^ise,  s.  se  Lindring. 

List,  s.  i,  buddestakj  2,  holbbe. 
Sætte  List  paa,  bolbadet. 

Sv.  1,  pard,  pardak;  2,  alppe;  3, 
af  Træ,  lastek. 

List,  adj.  1,  bættolasvuot;  2,  gav- 
velviiot.     Bruge  List,  gavvaldaddat. 

Sv.  \,  sluoke,  med  List,  sluokin; 
2,  visastallem. 

Liste,  s.  se  Fortegnelse. 

Liste,  v.  1,  njakkat,  den  Fugl 
sover,  saa  man  kan  liste  sig  til  den, 
dat  lodde  oadda,  åtte  olmus  bæssa 
njakkat;  Vinteren  listede  sig  ind  paa 
en,  dalvve  njagai;  liste  sig  efter 
noget,  njagataddat;  2,  suollet  buftet, 
liste  noget  ind,  maidegen  suollet  siså 
buftet.     Sv.  njaket. 

Listen,  s.  i,  njakkam;  2,  suoles 
buftem. 

Listelig,  adv.  gavvelis  lakkai. 


Listig 


394 


Livagtig 


Listig, -aå].  i,  sluokke,  sluokas;  2, 
gavvel.  Anse  for  lislicj,  gavvelsavset. 

Sv,  i,  sluokes;  2,  kaval;  3,  visa- 
stalleje. 

Listiffen,  adv.  1,  sluoket,  sluoka- 
set;  2,  gavvelet. 

Liv,  s.  1,  ællem,  et  evigt,  stille, 
rolifjt,  langt  og  Ighkeligt  Liv,  agalas, 
jaskis,  lodkis,  gukis  ja  oasalas  ællem; 
hans  Liv  var  en  Ixjæde  af  Ulgkher, 
su  ællem  oasetesviiotfai  raiddo  læi; 
Liv  og  Død,  ællem  ja  jabmem;  i 
Livet,  ælededin;  i*  Liv  og  i  D'6d, 
ælededin  ja  jamededin^  i  levende 
Live,  ælededin,  give  en  naget  i  le- 
vende Live,  gæsagen  maidegen  addet 
ælededines;  det  staarnu  til  Live  med 
ham,  ællem  guvllui  dal  læ;  Jagten 
er  hans  Liv,  bivddo  læ  su  ællem  illo; 
2,  hæg,  for  at  de  kunne  faa  noget 
i  Livet,  vai  dak  033uk  hæggasæsek; 
sætte  Livet  til,  hæggas  bigjat;  spise 
sau  meget  at  Livet  kan  opholdes, 
borrat  dam  made  go  hæg  ælla;  med 
den  Kniv  raader  hau  over  sit  Liv, 
dain  nibin  hæggas  radde ;  Livs  Friigt, 
hægga  saddo;  opholde  Livet,  hæggas 
æletet;  være  i  Live,  hæggast  lætj 
Livet  ulmer, lever,slukner,hæg  cakka, 
ælla,  casska;  det  gaar  paa  Livet  los, 
dat  manna  hæg  ala;  en  Kamp  paa 
IJv  og  Død,  doarro  hæg  ala ;  Barnet 
i  Moders  Liv,  manna  ædne  hæggast; 
redde  Liv  ved  at  tale,  hæggas  sanidi 
sardnol,  sane  ala  bigjat;  lA^e  et  Liv 
kom,  i  obba  hæggasge  boattam;  dei- 
var  endnu  lidt  Liv  i  ham,  i  Dgret, 
hægga  bittas  ain  sust,  spirist  læi; 
dømmes  fra  Livet,  hæggas  ala  dub- 
mijuvvut;  Livets  Berøvelse,  hægga- 
tuttem,  hæggalubme  •,  han  har  til  Livs 
Ophold,  hægga  ælatus  sust  læ;  3, 
æl§arvuot,  der  er  intet  Liv  i  Drengen, 
i  læk  ælsarvuotta  barnest ;  han  talede 
med  Kraft  og  Liv,  famoin  ja  ælsar- 


vuodain    son    sarnoi-,   4,   alem,   hi 
greh  ham   om  IJvet,   alemides   bi  a 
son  doppi  su;   5,  dé have  ingen  A e 
i  Livet,  sin  duokken  i  læk  gudne;!, 
rive    Klæderne     af  IJvet   paa    i, 
biftasid    olbmu    rubmas    ald    gaiklt, 
rottit;  7,  haardtLiv,  bav,  have  haa  U 
IJv,  bavvagist  læt;  dappatak^  8,  tyU 
Liv,  lu3davd;   9,  svæve  mellem  .« 
og  Død,  guoft  ilme  gaskast  orrot,  1,!} 
10,  ville  etl  tillivs,  doaro,  rido  bi> 
det  olbmuinj  il,  det  er  hans  Liv ji^ 
dat    su     njalggasamus,     rakkasan||, 
borramus    læ.     Som   har  Liv,   h?>- 
galas.    Hæggalasvuot.    Faa,    komm 
til  Liv,   1,  ællat,  jeg  kom  til  Lii^Ø 
min   Moders    Liv,    ællajim     ædi^ 
heggi;  2,  ællasket;  3,  ællanet.  /?nj|e 
til  Liv^  Live,  1,  ællatet,    bringe  Dt 
nye  JJenneske  til  Live  i  os,    ælljst 
aldamek  odda  olbmu;  2,  ællaskatk 
3,  ællanattet.     Berøve  Liv,  tåge  Li ' 
af  en,  hæggatutlet.  Bøgen  tager  L\ 
af  en,    man  er  nødsaget   til  at 
ud,    suov    hæggatutla,    færtte    olj 
olgus  viekkalet.  Berøves,  miste  Li 
hæggatuvvut.    Forkorte  Livet,   al 
tuttet,  Brændevinet  forkorter   Jfj 
neskenes  Liv,  vidne  agetutta  sutl 
gasaid.       Livets    Forkortelse,    sj 
tuttem. 

Sv.  1,  elem,jelem;  2,  viesom,J| 
sil  IJv  efter  Guds  Befaling,  vitJ 
mebs   sættetet    Jubmelen    koccoji 
niete;  Livs  Ophold,  viessomnarrel 
hægga,  miste  Livet,  hæggab  ma;)l 
hæggatæbmen  saddet,  den  Mand  \ 
forbrudt  sit  Liv,  hæggatebme  hUt 
olma;  4,  a,  olem;  5,  b,  kaskabol',  'C, 
tåge  en  om  Livet,  seggasi  pakto  fl- 
nelet.    1,  hæggalas;    2,  hæggap<lrf' 
1,  ellutet;  2,  jellajet;  3,  jelaskej4» 
viesojet.    Jelaskattet. 

Livagtig,    adj.    1,   rumaslasi?, 
cielgas,    det   er   Moderens  liva>'}y 


Llvagti  g 


395 


Lod 


Billede,    dal   læ  ædnes  čielgg-a  gov. 

I,  rumašlalgat;    2,  cielgaset.     i,  ru- 

Tiaslasvuot;  2,  cielgasviiot. 

'   Sv.  hæg-galas. 

I    Livbælte,  s.  boagan. 

Livfuld,  adj.  ælsar.  ÆlSaret. 
'Ælsarvuot. 

'  Livgarde,  s.  hæggagattijægje. 
I  Liv  I  i  f/,  adj.  1,  ellisj  2,  virkkui; 
},  ervosmatte;  3,  havsske,  en  livlicf 
\Jdsi(ft,  ervosmatte,  havskes  oaidnos. 
I,  elliset;  2,  virkut.  1,  ellisvuot-,  2, 
i/irkkiiivuot. 

'  Livløs,  adj.  l,hæggatæbnie,  han 
^aa  ligesom  livlos,  oroi  dego  hægga- 
æbine  læi;  2,  æljotæbme;  3,  dovdo- 
æbme,  deti  livløse  Natur,  dovdotes 
libmo. 

'  Sv.  hæggatebnie. 

I  Livløst^  adv.  1,  hæggatæbmen ; 
'læggateslakkai ;  2,  æljoteslakkai.  1, 
.æggatesvuot;  2,  æljotesvuot;  3,  dov- 
lotesvuot. 

Livne,  v.  1,  ællasket;  2,  ællanet. 

Liv  ne  71,  s.  1,  ællaskæbnie;  2, 
'jllanæbme. 

Liv  sa  and,  s.  l,æIlciiivuoif]',  2,æl- 
Bmnavfcak;  3,  -hmo\i,oplive,  forfriske 
Uvsaanderne,  ællem  iiavcaid,  fanioid 
;llatef,  æljos-,  diervas-,  ervosmattet. 

Livsarving,  s.  1,  manna;  2, 
lanna  manna. 

Livsalig,  adj.  1,  suotas;  2, 
'jcalas;  3,  suotasaudogas,  det  livsa- 
^ge  Ord,  dat  suotasaudogas  sadne. 
',  suotasvuot^  2,  æcalasvuotj  3,  suo- 
'isaudogasvuot. 

Livsfange,  s.  1,  hæggalas-, 
',  agalas  fangga. 

'  Livsfare,  s.  hæggahætte,  udsætte 
''g  for  Livsfare,  hæghættai  jecas 
•igjat. 

Sv.  hæggahete. 

Livsfarlig,  adj.  i,  sormalas,  et 
vsfarligt  Saar,  sormalas  havve ;  2, 


sorbmijægje ;  3.  hæghædalas  5  4,  hæg- 
gatutte. 

Livsfrugt,  s.  hæggasaddo. 

Sv.  hæggasaddo. 

Livsfglde,  s.  ællem *,  ællemvuot, 
cllisvuot. 

Livsglad^  adj.  ællemestillolas, 
ællemillolas.  1,  ællem  illo;  2,  ælle- 
mest  illo. 

Livskilde,   s.    1,    ællemaja;    2, 


Livskraft,  s.  1,  ællemfabmo;  2, 
-appe. 

Livslyst,  s.  ællem  illo. 

Livsophold,  s.  ælatus,  ikke  have 
andet  for  sit  u4rheide  end  det  nød' 
vendigste  Livsophold,  i  maidegen 
bargostes  fidnit  æreb  go  darbaslamus 
ælatus. 

Sv.  viesomnare. 

Livssag,  s.  1,  hægasse;  2,  hæg- 
galas a5§e. 

Sv.  hægasse. 

Liv  steg  71,  s.  i,  ællemmærkkaj 
2,  -dovddo. 

Livstid,  s.  1,  æled;  2,  ællem- 
aigge,  i  i7ii7i  hele  Livstid,  obba  muo 
ællem  aigest;  3.  akke,  hvor  feg  har 
ophoJdt  mig  mj'n  Livstid,  gost  ak- 
kam  læm  orrom ;  jeg  har  i  min  Livs- 
tid ikke  været  str-affet,  im  ages  tam 
læk  rangastuvvum  •,  for  ew  ko7't  Tid 
eller  for  Livstid?  oanekas  boddi  vai 
agas  ? 

Sv.  1,  jelem  pod;  2,  viesom  pod, 
aike. 

Livsyttri7ig,  s.  \,  ællem  almo- 
stus;  2,  -dovdastus. 

Li  w  ag  t,  s.  hæggagattijægje. 

X/ a.  s.  lissa. 

Sv.  lissa;  lia. 

Lod,  s.  i,  oasse,  Skjæbne7i  til- 
deler e7ihver  si7i  Lod,  Ibmel,  sivne- 
dægje  juogad  juokkaci  oases;  det 
blev    min  Lod  i  Livet,    dat   saddaj 


Lod 


396 


Lo 


inuo  ællem  oasse;  halvlods  Tjener, 
oassebælle  balvvalægje;  2,  vuorbbe. 
Kaste  Lod,  vuorbadet,  vuorbadallat, 
jeg  vil  der  skal  hasles  Lod  om  det, 
vuorbe  vuollai  dam  datoni.  Lodkast- 
tiing,  viiorbadæbme,  vuorbadallam. 

Sv.  i,  ose,  oase;  2,  vuorbe,  Lod- 
dett falder  saa,  vuorbe  soita.  Kaste 
Lod,  vuorbatet. 

Lod,  s.  1,  luodda;  2,  lag-jo. 

Sv.  luod. 

Lodde,  v.  lagjo  suppit,  luoittet. 

Sv.  casket  luodeb  vuolos. 

Lodde,  s.  safs,  med  Rof/n  i, 
mædem  safs;  nted  Kanter,  orddasafs. 

Lodde,  v.  i,  boralel,  lodde  Jern, 
ruovde  boratet;  2,  jugatet,  lodde  Jern 
sammen,  ofti  ruvdid  jugatet. 

Lodning^  s.  1,  boralæbme;  2, 
jugatæbme. 

Lodkaste,  Lodkastning,  se  Lod. 

Lod  løs,  adj.  oasotæbme.  Oasetes- 
vuot.  Gjøre  lodløs,  gofsat.  Blive 
lodløs,  gofsatallat. 

Sv.  osetebme.  Kopset.  Kopsatallet. 

Lodret,  adj.  1,  njuolg;  njuolgga, 
(vuolas  guvllui)^  2,  bænt-,  njuolg 
cæggos.  Blive  lodret,  1,  njuolggatf 
njulgudet  (vuolas  guvUui)  2,  cægga- 
net.     Gjøre  lodret,  njuolgadet. 

Sv.  1,  njuolgga;  2,  cæggo  vuolos. 

Lodret,  adv.  1,  njuolg,  njuolga- 
det; 3,  cæggoset.  i,  njuolgadvuot; 
2,  cæggosvuot. 

Lods,  s.  l,oapes;  2,  oapestægje. 

Sv.  1,  oppes;  2,  oppesteje. 

Lodse,  v.  i,  oapestet;  2,  daja- 
daltet;  3,  cajelet. 

Sv.  oppeslet. 

Lodsen,  s.  1,  oapestæbine;  2, 
dajadatlem;  3,  cajetæbme. 

Lodtagen,  adj.  særvvaivalddu- 
juvvum. 

Lodtager,  s.  oasseolmus. 

Logre,     v.    gærjedet,    gærjodet, 


Hunden  logrer  for  sin  Herre,  Ijq 

gærjod,  gærjed  issedassis.  j;* 

Sv.  feudet,  Hunden  logrer  f|| 
Halen,  biædnak  seipeb  feude.       [ 

Lo  gr  en,  s.  gærjedæbme,  gæij* 
dæbme.  j 

Lokke,  v.  i,  giftet,  giftalet;(J, 
afCotj  3,  sarnotaddat;  4,  lokke  til  é^ 
gæsset,  harjetet  aldsis.  I 

Sv.  1,  nollotet  2,  allotet;  3,  11». 
potet;  4,  lokke  Dgr,  med  Agn,  o.  sL 
sæptotet.  Lokkes,  \,  alloset;  2,sæip. 
Lokket,  som  lader  sig  lokke,  noljk. 

Ljokken,  s.  i,  giflem;  giftalæbb; 
2,  afcoui;  3,  sarnotaddam. 

L^okkemad,  s.  se  Agn. 

I^om,  s.  1,  gakkur*,  2,  gakate 

Sv.  1,  tavek;  2,  kurte. 

Lomme,  s.  Inbma,  egentlig:  Gj 
mesled  i  Telttøiet. 

Sv.  lom. 

L o m m  etørklfcde,  s.  n j udneli 

Loppe,    s.    Sv.  lafa.     Loppe 
lafait  koddelet. 

Lort,  s.    1,  gakker;    2,  boik 
rappe. 

Sv.  1,  paik;  2,  stencce. 

Lortet,  adj.   rappai;   se  lilm 
Rappal.    Rappaivuot.  yi 

Los,  s.  albos;  albas.  if 

Sv.  rotem. 

I^ov ,  s. lakka,  kommeunder Lo: 
laga  vuollai  saddat,  boaftet-,  Natm 
Love  ere  uforanderlige  af  Mci^ 
skene,  aimo  lagak  nubbas  tuv  vamæfc- 
sak  læk  olbmuin;  den  Lov  erm 
ud  a  f  Kraft,  dat  lakka  læ  heittup 
vum.  * 

Sv.  laga. 

Lov,  s.  I,  loppe,  give  enLoiiH 
al  gjore  nogel,  gæsagen  love  a  lÉl 
maidegen  dakkat;  2,  besstujulj^ 
I^ov  a  f  Skolen,  besstujubme  sku?t- 

Sv.  loppe.  I 

Lov,  s.  1,  maidnom;   han  ha>p^ 


Lov 


397 


Lovstridig 


\notU  Lov  a  f  alle  Mennesker,  maid- 
nujuvvu  buok  olbmuin ;  2,  ramadus, 
Gud  ske  Lov  or/  Tak!  Ibmeli  rama- 
dus ja  gi  tos! 

'  Sv.  i,  maino ;  2,  hevetes,  Jubmeli 
lekiis  hevetes  ja  kitolus. 

Lovbe falet,  adj.  lagast  goccu- 
juvviim. 

Lovbestemmelse,     s.    i,    laga 
jarvvalus;  2,  -  mærrcdæbine. 
;    Lovhoff,  s.  lakkagirje. 
\   Sv.  lagakirje. 
\    Lovbnd,  s.  lagabakkom. 
f    Lov  bunden,  ad],  lakki-,  lagast-, 
laga  niield  cadnujuvvuin,  en  lovbun- 
den Tilstand,  Frihed  for  alle,   lak- 
kicadnujuvvum  dille,  isedvuot  buokaidi. 

Love,  s.  sadne,  paa  Tro  ofj  Love, 
iloppadus  ja  sane  ala. 

Love,  v.  1,  loppedet,  de  love  og 
le  love  at  betale,  loppadaddek  lop- 
laadaddek  niafset;,  2,  love  sit/ Godt  af 
nogct,  doaivvot  aldsis  biirid  mastegen; 
],  love  for,  audast  Wixsledet.,  ham  skal 
'e(f  tove  for,  at  han  ikke  fflemmer 
ii()  selv,  su  audast  galle  vastedani,  åtte 

son  jesjecas  vajaldatte. 
i   Sv.  1,  toivotet;  2,  jatet. 

Loven,  s.  1,  loppedæbme;  2,  ald- 
iis  doaivvoin;  3,  audast  vastedæbnie. 

Love,  v.  1,  inaidnotj  2,  ramedet; 
^J,  gittet, 

^  Sv.  1,  hævetet;  2,  mainot;  3,  kilet. 
(  Loven,  s.  1,  maidnom;  2,  raine- 
liæbme;  3,  gittem. 

i  Lovfast,  adj.  lagast  nannijuvvum. 
f^agast  nanuijubine;  laga  nannim. 

Lovforbedrer,  s.  laga  buorre- 
lægje. 

Lov  forbedr  ing,  s.  logabuorre- 
læbme;  -buorradus. 
(  Lovforklaring,  s.  lagacilgitus. 
I  Lovformelig,  adj.  laga  mield. 

Lovfortolkning ,  s.  se  Lovfor- 
låring. 


Lovgivende,  adj.  laga  adde. 

Lovgiver,  s.  I,  laga  adde;  2, 
-dakke. 

Sv.  1,  laga  vaddeje;  2,  -takkeje. 

Lovgivning,  s.  i,  laga  addem; 
2,  lakka. 

Lovhjemlet,   adj.  laga  mield. 

Lovkyndig,  adj.  1,  lakkaoap- 
pavas;  laga-;  2,  oapeslakki.  Lakka- 
oappava33at.  1,  lakkaoappavasvuot; 
2,  lakki  oapesvuot. 

Sv.  1,  laga  teteje;  2,  lagen  oppes. 
Jiose  sig  a  f  sin  Lovkyndighed,  la- 
gastallet. 

Lovlig,  adj.  1,  lagalas,  have  lovlig 
Het  til  noget,  lagalas,  laga  vuoig- 
gadvuoda  adnet  masagen;  2,  lovalas. 

Sv.  1,  lagen  sættok,  lagvuokasasj 
2,  lopelas. 

Lovlig  en,  adv.  1,  lagalasgat;  2, 
lovala33at.  1,  lagalašvuot5  2,  lova- 
lasvuot. 

Lovlig,  adj.  1,  mainetatte;  2,  ra- 
medatte;  3,  gitetatte. 

Lovlærer,  s.  lagaoapatægje. 

Lov  lærdom,  s,  lagaoppavasvuot. 

Lovløs,  adj.  1,  lagatæbmej  2, 
se  ulovlig.     Lagatesvuot. 

Sv.  lagatebme. 

Lovmedholdig,  lovmæssig,  adj, 

1,  lagalas  j  2,  lakki  liæivolas;  3,  laga 
mieid. 

Lovmæssigen,  adv.  laga  mield. 
Sv.  lagacagge. 

Lovmæssighed,  s.   1,   lagalas- 
vuot;  2,  lakki  heivolasvuot. 
Lovprise, w.  1, ramedet;  2,  gittet. 
Lovprisning,  s.  1,  ramedæbmej 

2,  gittem. 

Lovsang,  s.  1,  gittoslavl;  2,  ra- 
medam-,  ramaduslavl. 
Sv.  heveteslavlom. 
L^ovstifter,  s.  la|:aasatægje. 
Sv.  lagan  pieteje. 
Lovstridig,  adj.  1,  lakkiheiwi- 


Lo  vstridi 


398 


Luftsvn 


mættom;  2,laga  vuosstai.  Lakkiheivvi- 
mættoset.     Lakkiheivvimættomvuot. 

Lovsynge,  v.  1,  ramedet;  2, 
gittet. 

Lovtale,  s.  ramedamsardne. 

Lovtaler,  s.  ramedægje. 

Lovtrækker,  s.  lagabodnje. 

Lovtrækkeri,  s.  lagabodnjani. 

Lu,  s.  lavlle,  Luen  er  afslidt, 
lavlle  nokkam  læ.  Som  har  Lu, 
lavllai. 

Lud,  s.  i,  vakko,  gudnvakko;  2, 
gudncacce.  Småge  af  Lud,  vakko- 
njaddat. 

Sv.  l,kunacace;  2,  njalat,  njalatak. 

Lude,  v.  njakkat;  njagadet,  iijak- 
kalet;  njakkot,  njagald  orrot^  ludt, 
ludet,  ladende,  njakkot,  Træerne 
lude,  njakkot  cu35uk,  orruk  muorak; 
han  gik  ludt,  njakkot  lakkai  vasi. 
Blive  ladende,  njagaget.  Gjere  lu- 
dende,  njagagattet,  Alderdommen 
bringer  en  til  at  gaa  ludt,  boares- 
Yuot  njagagatta  olbmu. 

Sv.  1,  njakkahet;  njakkot,  rognot 
orrot5  2,  rognahet;  3,  væltaret;  4, 
vilvotet. 

Luden,  s.  njakkam,  njagadæbme; 
njakkalæbme;  njakkot,  njagald  orrom. 

Lue,  s.  gaper;  enhver  a  f  de  tre 
Dele  en  Mands  Lue  i  nogle  Egne 
bestaar  af,  bielas;  stielas. 

Sv.  1,  kapper;   2,  cup;    3,  napok. 

Lue,  s,  njuovc,  Llden  brænder  i 
Luer,  dolla  njuofcami  buoUa. 

Sv.  snjipco. 

Lue,  v.  1,  njivvat;  njivaidetj  2, 
snivvat. 

Sv.  s  nip  cot. 

Luen,  s.  1,  njivvam,  njivaidæbme  j 
2,  snivvam. 

Lue  ild,  s.  njuofcadolla. 

Luft,  s.  l,aibmo,  atgaaud,udeifri 
Luft,  diervas  aimo  oiiddi,  aiidast  va33et-, 
Luften  bliver  koldere  Dag  for  Dag, 


bipi 

træih 
qaa  « 


aibmo  coassko  bæive  bæivest;  t\y. 
hedækket  og  klar  Luft,  obbas  i 
jallakas  aibmo;  Luft  og  Fand,  aib'iK 
ja  cacce;  jeg  maa  udattrækkefr\ 
Luft,  fertim  olgus  va33et  diervas  ai ) 
sisa  rottit;  2,  albme,  han  fik  Bolnk 
i  Luften,  oa3oi  liro  almest  j  tgk  Lti 
albme,  der  blev  tgk  Luft  og  det  «neU 
alme  dagaijamuti;  3,  mailbme,  ini 
f^aaren,  naar  Luften  begynder  f 
opvarmes,  gidda  bællai,  go  liggaiij» 
goatta  mailbme  5  4,  klar  Luft,  oU 
nadak;  5,  tgk,  taaget  Luft,  dæmadj^ 
dæmodak;  6,  iset  Luft,  sobmo;  f, 
hagja;  8,  iiæg,  Piben  er  tilstopfi 
da  der  ikke  er  Luft,  notkui  bip( 
go  hæg  i  læk;  9,  faa,  trække 
vuoigqat,  jeg  kan  ikke  faa 
Luft,  im  mate  vuoigqat;  10,  gaa 
i  Luften,  dussen  gaddat,  mannat.s 
blive  til  Lntetj  H,  skaffe  en  Zit 
bæsstet;  gæppedet,  det  gav,  skaffet 
Hjertet  Luft,   dat  gæppedi  vaimo| 

Sv.  1,  piæg;  2,  værald.  f: 

Lu  f  tart,  s.  aibmoslai. 

Luftbillede,  s.  aibmogov. 

Lufthlære ,  Luftboble,  s.  aibn 
cuodam. 

Luftdrag,  s.  jelas.  '' 

Lufte,  v.  1,  biegadet;  2,  bos 
lastet;  S^biegouddi  bigjat,  lufte  s'e 
Klæder,  biftasides  bieg  ouddi  big 

Lufthul,   s.  1,  aibmoraigge, 
vuoiggamraigge.  ■' 

Sv.  vuoiqatraike.  |' 

Luftig,  adj.  1,  diervas  aibmo;M 
diervasaimosas,  et  luftigt  Sted,  di<j^ 
vasaibmo  baikke.  ' 

Luftkastel,  s.  1,  oalgotus;  2,dij'' 
salas  gaddo,  6»/</</e  Luftkasteller,  dii- 
salas  gaddoid,  oalgotusaid  aldsis  dakl 

Luftmaaler,  s.  aimomæredæg 

Luftreise,  s.  aibmomatkke. 

Luftstrøm,  s.  aibmoravdnje. 

Luftsgn,  s.  aibmooainatiis. 


Lufttræk 


399 


Lun 


Lufttræk,  s.  i,  jelas;  2,  hæg. 

Luft  totn,  adj.  aimotæbme.   Aimo- 
esvuot. 

Luftryk,  s.  aibmodæddo. 

Lu  (f,    s.    diiokko,    hati  to(/  mig  i 
fjU^ffe»,  valdi  miio  diiokkoi. 
I   Luge,  s.  gofcas. 
I  Sv.  kopces. 

I  Luge,  v.  gaikkot. 

^  Lugn  ing,  s.  gaikkom. 

,   Lugge,    v.  1,  dukkit;   2,  dukkii- 

itallat. 

j  Sv,  oiveb  pokket,  ruskotel. 

Luggen,  s.  \,  dukkim;  2,  dukkii- 
(ilallam. 

,  Lugt,  s.  1,  hagja,  ond Lngt.håcA 
iiagja;  2,  liafse;  afse;  S,  hie g,(ntid,) 
ma  to  Mil  fanger  den  Lugt  af  et 
Kenneske,  guoft  mile  biega  valdda 
ilbnmst;  4,  ond  Lugt,  a,  civr;  5,  b, 
ifuodii. 

(  Sv,  l,hapsj2,  habja;  3,  ond  Lugt, 
laikes. 

Lugte,    v.    1,   hafset,  jeg  lugter 

II  Lugt,  havsam  haja;  2,  lugte  til, 
ma,  havsestet;  3,  susstet,  sustaset, 
jUssleletj  4,  njunnit;  5,  bieggotet; 
i,  snuotardet.  Lugte,  give  Lugt, 
,hagjit,  hajidet;  2,  havsidet;  3,higte 

mdl,  a,  bainidet;  4,  b,  liivnjidet;  5,  c, 
iivridet;  6,  d,  giidnitet;  7,  e,  hulidet, 
luUaget;  8,  lugte  svidt,  bonidet;  9, 
ugte  afFedt,  skirnjidet;  10,  civnje- 
let.  Som  godt  kan  lugte,  Ijhafselj 
!,  njunnis;  njimnolas;  3,  snuotardakis 
Som  følger  Lugten').  1,  hafselviiot; 
',  nJQnniSvuot;  njiinnolasvuot ;  3,  snuo- 
ardakisvuot. 

\  Sv.  1,  hapsetj  2,  njuonot,  njuono- 
iet;  3,  sustet,  sustetet.  1,  hapsitet; 
apsot;  2,  haggot,  vinast  hapsitet, 
.aggot.  1,  hapsajes;  2,  njiionak.  Som 
\arLugt,  1,  hapses,  hapsak;  2,  hab- 
ok. 
Lukke,  Lukkelse,  s.  dappaltak. 


Sv.  tappes. 

Ltikke,  v.  1,  dappat,  Døden  luk- 
ker Øinene,  jabmem  cahnid  dappa; 
lukke  Doren,  Bogen  i,  iivsa,  girje 
dappat;  2,  davkkat,  hik  Døren  rigtig 
i!  davka  rieft  uvsa!  3,  moskotet  (til- 
dække)',  4;  ciegadet,  lukke  Øinene, 
ciegadet  calmid.  L^ukke  op,  \,  læk- 
kot,  lækestet;  lækastet,  jeg  sætter 
Vinduet  saaledes,  at  jeg  kan  lukke 
det  op,  låsa  lækastain  lakkai  bijam; 
2,  govkkit.  Lukkes,  hikke  sig.  I, 
dappaset;  dappasuvvat;  2,  davkkaset. 
Lukt,  tildækket,  tiUukt,  mossko, 
naar  man  kommer  ind  i  et  tillukket 
Hus,  go  olbmuk  mossko  viessoi  bot-^ 
tek.  Moskosist,  koge  under  luktLaag, 
moskosist  viioššat,  duolddat.  Mossko- 
vuot. 

Sv,  tappet.  Lukke  op,  cautet. 
Lukke  sig,  tappanet.  Ltikket,  tappas, 
tappas  iiksa. 

Lulle,  v.  Hilet,  lulle  et  lille  Barn 
i  Savn,  lillet  iicca  manas  nakkaridi; 
liliidet. 

Lulle n,  s.  lillem;  liludæbme. 

Lummer,  adj,  lossadlagan,  lum- 
mer Varme,  lossis,  lossadlagan  bak. 

Lumpe,  v,  ikke  lade  sig  lumpe, 
i  jecas  addet  bagjelgeccujubmai. 

Lumpen,  adj.  1,  navcatæbme, 
et  lumpent  Menneske,  som  er  ondt 
i  enhver  Henseende,  navcates  olmus, 
glitte  læ  bahha  juokke  lakkai;  2,  arvo- 
tæbme. 

Sv.  1,  suoppatebme;  2,  tosse. 

Lumpent,  adv.  bahhast  lahkai. 
1,  navcatesvuot;  2,  arvotesvuot;  3, 
bahhavuot. 

Lumsk,  adj.  1,  sluokke;  2,  gavvel. 
i,  sluokket;  2,  gavvelet,  1,  sliiok- 
keviiot;  2,  gavvelvuot.  Op  føre  sig 
lumsk,  suolet  gavvelussat. 

Lun,  adj.  suojes,  et  lunere  Sted, 


Lun 


400 


Lyde 


suogjasabbo  baikke.  Suogjasat.  Suo- 
jesvuot.     Sv.  suoje. 

Lund,  s.  1,  rotto;  2,  vuovdas. 

Sv.  1,  muoratubbo',  2,  vuomas. 

Lune,  v.  sugjit. 

Lunen,  s.  sugjim. 

Lune,  s.  vuokko,  naar  det  Lune 
kommer,  go  dat  vuokko  boatta. 

Sv.  vuoke. 

Lunefuld^  lunet,  adj.  vuokkosas. 
Vuokkosa33at.    Vuokkosaš^alOt. 

Lunc/e,  s.  gæpes. 

Sv.  i,  keppa,  have  Licngesyye, 
være  sy  f/  i  Lumjen,  keppaist  let;  2, 
vuoplak. 

Ltmf/esyge,  s.  gæpes-,  gæppa- 
vikke. 

Sv.  I,  kæppa-,  2,  vuopta-,  viiop- 
talas  vank. 

Lunken,  adj.  loikas,  lunkent 
Vatid,  loikke  cace.  Blive  lunken, 
loikkat.  Gjøre  lunken,  loikkadet. 
Loikaset.     Loikasvuot. 

Sv.  aikes.  Alkenet,  aikestet.  Aiketet. 

Lunte,  v.  1,  navrrat;  navratet; 
2,  suolgasi  mannat,  dakkat. 

Sv.  njolkestet,  njolkan  mannet.  Som 
lunter,  njolkes. 

Lunten,  s.  \,  navrram;  navra- 
tæbme;  2,  hiljes  niannam,  dakkam. 

Liir,  s.  nokkastæbnie,  nokkasta- 
stem,  faa,  tåge  sifj  eii  Lur,  nokkastet, 
nokkastastet. 

Lur,  s.  se  Lurene  (jaa  paa  Lur, 
se  lure. 

Lure,  v.  1,  vuodgrjet;  2,  laddat, 
Katten  lurer  paa  Musen,  gatto  sapan 
laddaj  Ulven  lurer  paa  Renene, 
gumppe  boccuid  vuodgr]a,  ladda;  3, 
bættet^  4,  giellat,  det  er  ikke  let  at 
lure  ham,  vades  læ  su  bættet,  giel- 
lat; 6,  bæljebæljostaddat,  o:  efter 
det,  som  bliver  talt. 

Sv.  1,  vuorgqet;  2,  sæktet;  3,  ak- 
setet; 4,  japtet. 


Luren,  s.  1,  vuodgqem;  2,  laddai 
3,  bættem;  4,  giellam;  5,  bæljebæ, 
jostaddam.  ' 

Lurer,  s.  1,  vuodgtiej  2,  ladd; 

3,  bæljebæljostadde.  j 
Lurendreier,  s.  bætte;  bættob^. 
Lur  endr  eieri,  s.  bættolasvui. 
Lure,  v.  nokkestet.  ! 
Lurvet,  adj.  1,  linccai;  2, gulgiii 

en  lurvet  Hund,  gulgis  bæn.         , 

Sv.  lorvok,  lorvok  piædnak.         j 

Lus,  s.  dikke.  | 

Sv.  1,  tikke-,  2,  horse.  | 

Luset,  adj.  dikkai.  Blive  lus 
dikkat.     Gjøre  luset,  dikkadet. 

Sv.  tikkai,  tikkos.     Tikket. 

Luske,  luse  sig,  v.  1,  dikklt; 
dikkid  goddct.  } 

Sv.  likkit  koddelet.  | 

Luske,  v.  se  liste. 

Lus  lide,  v.  saiggit,  slide  Lu 
af  Klæderne,  biftasides  saiggit.  Bl 
luslidt^  saigidet;  InsUdt  Iilædnii 
gurgidani,  saigidam  bivtes. 

Lutter,  adj .  aive,  jeg  hørte  lut  jf 
gode  Eflerretninger,  aive  buorre  !|» 
gaid  gullim.    Aiveslessi. 
.    Lut  tre,    v.    cilggit;     cielggac 
Luttres,  cielggat,  cielgganet.  i 

Sv.  cælgetattet.    Cælget;  cælgar?/ 

Luttren,  Luttring,  s.  cilggi| 
cielggadæbmc.  Cielggam,  cielg^» 
næbnie.  ; 

Luv,  s.  tåge  Luven  fra  ly 
vuoiltet. 

Lg,  s.  suogje. 

Lyd,    s.    \,   jedn,    Lyden  hør 
lige    til   vort    Telt,    jedn   gului  i 
goade  rag) ai ;  2,  cuogjam,  Bogstavei^' 
stemme    ikke    overens    med    Lijdji 
bogstavak    æi   hæive  cuogjam  mi<l 

Sv.  1,  jæna;  2,  holme  5  3,  cuojejj^ 

4,  kajanesj  5,  skanja.  \ 
Lyde,  v.    1,  jednadet,   af  Fr"^ 

kan  han  ikke  give   en  Lyd  fra  if» 


Lyd 


401 


Lykke 


jalo  ditti  i  såte  jednadet;  2,  cuogjat, 
Stemmen  lød  bedre  ved  et  og  andet 
Ord,  siiobman  cuojai  muttoin  sadiiai 
buorebut;  3,  gullut,  triilkijuvvul,  o: 
høres;  det  lyder  vislnok  smukt,  cab- 
Ibaset  galle  gullu;  naar  Klokken  lyder, 
'ffo  divg  cuogja,  gullu;  4,  sardnot, 
Brevet,  Ordren  li/der  paa  mi(/,  girie, 
fffoccom  nuio,  munji,  inuo  birrasardno; 
3,  det  lyder  i  31arken,  ædnam  gullu 
jubmamen.  Bringe  til  at  lyde,  cuo- 
jatet,  basun  cuojatet. 

Sv.  IJænatet;  2,  cuojet.  Cuojetct, 
ksuneb  cuojetet. 

Lyde,  s.  i,  vikke;  2,  lit  lo;  3, 
naidne.  Anse  for  Lyde,  vikkot.  Faa 
Lyde,  vikkaiduvvat.  Forvolde  Lyde, 
nkkaiduttet. 

Sv.  1,  vikke;  2,  valpe;  3,  laito^ 
],  maine, 

'  Lyde,  v.  i,  jægadet;  2,  guUat, 
%an  lyder  ikke  naar  Lolk  forbyde, 
[  gula  go  olmus  gieldda;  3,  aidestet, 
han  lød  ikke  vor  Tale,  i  aidestain 
nin  sagaid  5  Baaden  lyder  ikke  Roret, 
vanas  i  aidest  stivre;  4,  jakatallat, 
'yde  Ordet,  sadnai  jakatallat. 
■  Sv.  l,jækadet;  2,  kultelet;  3,  aide- 
stet; 4,  karotet;  5,  korketet;  6,  ka- 
Vedet. 

I  Lyden,  s.  1,  jægadæbme;  2,  gul- 
^amj  3,  aidestæbme;  5,  jakatallam. 

Lydeliy,  adj.  4,  jedni;  2,  cuo- 
]jel,  lydeliy  Røst,  cuogjel  suobmanj 
\  gagjel. 

Sv.  1,  cuojeles,  cuojeles  kiæl;  2, 
'skanjes. 

Lydeliyen,  adv.  IJednusi,  læse 
Rønnerne  lydeliyen  efter,  jednusi 
okkusid  lokkat  mariest;  2,  cuogjelet. 
I,  jednivuot;  2,  cuogjelvuot;  3,  ga- 
ijelvuot. 

^  Lydeløs,  adj.  1,  vigetæbme^  2, 
!  ittotæbme ;  3,  mainetæbme.  1 ,  vigetes- 
vuot;  2,  littotesvuot;  3,  mainetesvuot. 

ly'orsk-lappisk  Ordbofj. 


Sv.  1,  vikketebme;  2,  liltotebme; 
3,  niainetebme. 

Lydiy,  adj.  1,  jægolaS;  jægadessi, 
(ikkitfis  med  siaddat,)  da  blev  hau 
lydiy-,  de  saddai  son  jægadessi^  2, 
gulloias,  han  har  et  lydiyere  Gemyt, 
gullolabbo  luonddosust  læ;  3,jakko- 
las;  4,  bai  tas. 

Sv.  1,  jækateje;  2,  kuUokes;  3, 
karoges;  4,  karodes,  karedes;  5, 
smakket,  sniakkok. 

Lydiy  en,  adv.  1,  jægola^jat;  2, 
gull()la33at5  3,  jakkola33at;  4,  baitaset. 

Lydiyhcd,  s.  1,  jægolasvuot; 
2,  gullovuot;  gullolasvuot;  3,  jaka- 
tallam; jakkola^vuotj  4,  baitasvuot. 

Lydløs,  adj.  jednatæbme.  Blive 
lydløs,  jednatuvvat.  Gjøre  lydløs, 
jednatuttet.    Jednatesvuot. 

Lydt,  adv.  1,  jednosist;  2,  cuo- 
gjelet; 3,  gullam  lakkai. 

Lydt,  adj.  i,  gulotatle;  2,  gul- 
lusi;  3,  gullam  lakkai;  4,  gullamest 
læt. 

Lydteyn,  s.  cuogjammærkka. 

Ly  yte,  s.  se  Løyte. 

Lykke,  s.  1,  varffo;  2, hanak;  3, 
gauUa. 

Sv.  i,  kaula;  2,  snorto;  3,  svappa. 

Lykke,  s.  1,  oasse;  buorre  oasse, 
forsøye  sin  Lykke,  oases  gæccalet^ 
ønske  en  til  Lykke  med  noyet,  buorre 
oase  guoibmasis  savvat  masagen,mast- 
egen ;  have  Lykken  med  siy,  buorre 
oasse  guoibmen  adnet; 2,  oasalasvuotta, 
buorre  oasalasvuotta;  3,  vuorbbe, 
(Lod),  Lykken  var  bedre  end  For- 
standen, \uorhhe  buoreb  læigojierb- 
me;  Lykkens  Gaver,  oase,  vuorbe 
addaldagak^  4,vuorbala5vuot;  5,vuod- 
na;  6,  vuodnalasvuot;  7,  likko,  likko- 
lasvuot;  8,  buorre,  siega  gævatus, 
gævvam ;  have  Lykke  i  noyet,  buorre 
gævvam  adnet  masagen:  9,  Lykke 
paa  Reisen!  buorre,  diervas  matkke! 
26 


Lykke 


402 


L^iii 


10,  paa  Lykke  o(f  Fromme,  slumppp- 
lakkai;  H,  til  Lykke!  å,  buorre  oasse! 
til  Lykke  med  dit  Giftermaal,  med 
dit  ntje  Hus!  buorre  oasse  dunji 
naitemeslad,  odda  viesostad!  12,  b, 
diervasvuoltan!  13,  buorre,  det  var 
en  Lykke,  at  han  ikke  var  reist,  hui 
buorre  læi  go  i  læm  vuolggam.  Have 
Lykke  til,  medsiy,  1,  likkostuvvat,  da 
havde  du  Lykken  med  dig  om  du  fik 
saadant  Feir  tit  Heisen,  de  likkostu- 
vasik  go  dagffar  dalke  05usik  matk- 
kai^  2,  likkotet,  naar  du  maatle  have 
den  Lykke,  være  saa  lykkeliq  at 
beholde  Sundhed,  mildt  Feir, 
go  likkotifcik  diervasvuoda,  bival. 
Handle  paa  Lykke  oy  Fromme, 
slumpetallet. 

Sv.  l,vuodna;  2,  vuorbe;  3,  lykko. 
Lykkostattet,  han  havde  Lykke  til 
Fiskeri  oyJayt,  quelit  ja  nautit  sodn 
lykkostatti;  han  havde  ikke  den  Lykke, 
i3§i  lykkastatte. 

Lykkejæyer ,  s.  oases,  vuorbes, 
likkos  gæc6alægje. 

J^ykkeliy,  adj.  1,  oasalas,  yjø^'^ 
sine  Medmennesker  tykkeliye,  oasa- 
lašgan  guimides  dakkat;  2,  vuorba- 
las;  3,  vuovdnalas,  det  Menneske  er 
lykkeliyl,  vuodnalas  læ  datolmus;  4, 
likkolas;  5,  diervas,  flytte  lykkelig 
fra  denne  Ferden,  sirddet  diervvan 
dam  mailmest;  Moder  hilser  diy, 
hun  leve  lykkelig!  ædne  dunji  dier- 
vuodaid  cælkka,  cllus  son  diervvan! 
6,  buorre,  7.  siega,  et  lykkeligt  Ud- 
fald!  buorre,  siega  loap!  Blive  lyk- 
kelig, 1,  oassaiduvvat,  han  har  været 
ulykkelig  hidindlil,  nu  har  han  be- 
gyndt  at  blive  lykkelig,  oaselæbmen 
dam  ragjai  eli,  dal  oassaiduvvas- 
godi;  2,  likkoduvvat,  han  bliver 
ikke  lykkelig  i  den  Stilling,  i  son 
dam  dillai  likkoduva-,  3,  likkostuv- 
vat,    han     er     altid    lykkelig    i    alt 


hvad  han  foretager  sig,  alelessi  :n 
likkostuvva,  maid  son  riebma  daklt. 
Gjøre  lykkelig,  oassaiduttet. 

Sv.  1,  vuodnalas;  2,  vuorbalas;^ 
lykkolas.  ' 

Lykkeligen,  adv.  1,  oasala^s,; 
2,  vuorbala^jat;  3,  vuodnala^jat;!^ 
likkola33at;  5,  diervvan;  diervas^ 
6,  burist;  7,  siega.  ' 

L^ykkes,  v.  1,  likkostuvvat,  !i( 
lykkedes  ham  at  faa  ham  overt'i, 
son  likkostuvai  su  sarnotaddat;  I, 
miela  mield  saddat,   niannat,   gævit 

Sv.  1,  lykaslet;  2,  mælen  n% 
sæltet,  03501;  3,  puorest  jottet.    j. 

Ijykkes pil,  s .  se   Fovespil.    'p 

L^ykketræf,  s.  1,  slumpevijjf; 
2,  slumppo;  3,  dappatus.  I' 

Lyksalig ,  adj.  1,  buorreoasaj; 
2,  audogas,  pris  ingen  lyksalig  før 
hans    Endeligt,     ale    gudoge    ca 
buorreoasala35an,  auddogassan  am 
go   su  jabmem  mariqel. 

Lyksalig  en,  adv.  l,buorreo{ 
la33at;  2,  audogasat. 

Lyksalighed,  s.  l,buorreoal^ 
buorreoasalaSvuotta ;  Lyksalighf- 
drift,  buorreoasalasvuoda  viggaml 
audogasvuot.  ; 

Lyksaliggjøre,  v,  oasala^JjMt- 
dakkat. 

Lyksaliggjører,  s.  oasalas» 
dakke.  ! 

Lyksaliggjørelse,  s.  oasap 
^andakkani.  ; 

X>/u,  s.  i,  aldagas,  med  Ly\« 
Hastiglied,  aldagas  hoappovuoda-i 
Lynet  slog  ned  i  lurken  og  antærp 
den.,  aldagas  dæivai,  caski  girkcj* 
dam  buollati;  2,  ace  dolla. 

Sv.    1,  aldek,    aldekes;    2, 
ajantol. 

Lyna  f  lede  r,  s.  aldagas  «i^* 
doalvvo. 

Lyne,  v.  1,  aldagaslet,  del  hfr 


a^fe 


yiK 


403 


Lyst 


;tterht  i  Østy  aldagasta  sagga  bæv6ca 
ruovlost;  2,  aldagas  gasska. 

Sv.  1,  aldek  osa;  2,  aca  tollob 
laska;  3,  aldagattet. 

Lynen,  s.  1,  aldagastem;  2,  al- 
lagas  gasskam. 

Lyn  ff,  s.  daqas,  at  rive  Lyntj  til 
Vinteren,   dagqasid   dalvvai  gaikkot. 
Sanke  Lyncj,  daqastet. 
I  Sv.  tagn  as. 

Lynghede,  s.  daqasædnam. 

Lynylimt,  s.  aldagasbaitteni. 

Lynild,  s.  aldagas^  aldagasdol. 

Sv.  1,  altagas;  2,  acatol. 

Lynslagen,  adj.  1,  aldagasast 
asskujiivvum,  deivvujuvvum;  2,  sagga 
irbmastuvvum. 

Lynstraale,    s.   aldagassuonjar. 

Lynx ,  s.  se  Los. 

Lys,  s.  1,  cuovg,  i  Lyse,  ciiovga 
jale;  cuovgas,  vi  vare  i  Lyse  hos 
am,  cuovgasen  moi  elime  su  lut; 
)se  med  et  Lys,  cuovgasin  cuovgatet; 
er  gik  et  I^ys  op  for  mig,  cuovgas 
lunji  bagjani;  Lys  og  Skygge,  cuovg 
j  suoivan ;  cuovgad,  i  Lyse,  cuovga- 
en;  cuovgadvuot;  cuovgadas;  2, 
irste  og  sidste  Lys  af  Dag,  guofso, 
iagens  sidste  Lys  slukkes  nu  ganske, 
aeive  guofso  dal  casskarak;  3,  gintel, 
;  stoht  Lys,  jeg  v  il  de  have  Lys, 
>iten  Talglys  eller  Lampe,  cuovga 
atusim,  gintel  daihe  vuoje,  (Olje,') 
rbeide  ved  Lys,  gintel  boft  barggat. 
'  Sv.  1,  cuouka,  cuoukes;  2,  quokso 
.,  kintel. 

Lys,  adj.  1,  cuovgad,  en  lys  Dag, 
avgis  bæivve;  2,  lysest,  cuovgas, 
u  er  det  lysest,  det  bliver  ikke  lysere, 
lart  begynder  det  at  mørkne,  dal 
iovgas  læ,  i  æmbo  cuvgud,  forg 
Jvdnjudisgoatta;  3,čielgas,/j/5  Tanke, 
'orstand,  cielgga  jurd,  jierbme;  4, 
lelgad,  om  Farver,  lyseblaa,    vilgis 

ek;  5,  om  Farver,   ikke  lys,    ikke 


mørk,  guoft  guolmest.  Blive  lyst, 
cuvgudet,  6uvgidet;  Cuovgganet. 

Sv.  1,  cuoukes-,  cuoukok;  2,  lys 
af  Farve,  a,  jeuje;  3,  b,  pæjok;  4,c, 
cuovvok,  cuoives,  en  lys  lUædning, 
cuoives  strud;  /»/5e6/aa,  cuoives  latte. 

Lyst,  adv.  cuovgadet. 

Lyse,  v.  cuovggat,  /e*/  reiste  tid- 
lig idet  det  lyste,  arrad  vulggim  cuov- 
gadedin  ;  det  lyser  ad  Dagen,  bæivve 
cuovgga.  1,  cuovgatet;  2,  cuvggit; 
3,  gulatet,  gulotet,  o:  lyse,  tillyse, 
bekjendtgjørc. 

Sv.  cuouket.  1,  cuoukotet;  2,  kul- 
latet. 

Lysen,  s.  cuovggam.  1,  cuovga- 
tæbme;  2,  cuvggim;  3,  gulatæbme, 
gulotæbme. 

Lysning,  s.  gulatæbme,  med  tre 
Ganges  Lysning,  golm  gærde  gulo- 
temin. 

Lysesax,  s.  gintelskierak. 

Lysestage,  ginteljuolgge. 

Lysetande,  Lysetane,  s.  soagge; 
2,  skappinam. 

Sv.  kintallaige. 

Lysken,  s.  1,  snjiska;  2,  snipco. 

Lysne,  v.  i,  cuvgudet,  det  hjsner 
endnn,  ain  cuvgudæmen  læ ;  2,  cuovg- 
ganet;  3,  cuovgadet;  4,  cuovgastal- 
lat;  5,  cuovgetet,  naar  Ilingen  gaar 
over,  lysner  det,  go  oafte  vassel  de 
cuovgatalla;  6,  cuvgidet. 

Sv.  cuoukotet. 

Lysning,  s.  i,  cuvgudæbme,  i 
Lysningen,  cuvgudedin;  2,  guofso,  i 
Lysningen,   guofsOH. 

Sv.  quokso. 

Lyst,  s.  1,  miella, /egr  havde  nok 
Lyst  til  at  reise  et  og  andet  Sted 
hen,  men  et  ensligt  Mentieske  slip- 
per ikke  nogensteds  hen,  mUst  miella 
galle  dagai  gostegen  ællet,  baic  ofla- 
skas  olmus  i  gosagen  bæsa;  Lyst  til 
at  forn øje sig,  havskeduvvum  miella; 
26* 


Lyst 


404 


Lyve 


følge  sin  egen  Lijst,  su  jecas  miela 
mield  dakkat,  ællet;  2,  hå\\o,jef/  liavde 
stor  Lyst,  men  den  dalede,  must  læi 
garra  hallo,  mutlo  coagoi ;  3,  halidus, 
beherske  sine  Lyster,  halidusaides  rad- 
dit,  famostes  adnet;  4,  hibmo ;  5,  hav- 
skudtik,  /inde  sin  Lyst  i  noyet,  havsku- 
daga  masagen,  niastegen  adnct^  I^yst 
Of/  Glæde,  havskudak  ja  illo.  Have, 
fan,  føle  Lyst  til,  1,  miellastuvvat, 
de  faa  mc  Lyst  til  at  reise,  dal  miel- 
lastuvvek  viiolgget;  2,  miellasluddat; 
3,  haliduvvat,  jey  skulde  have  Lyst 
til  at  kjøhe,  haliduvasiin  oasstet ;  ha- 
lidet;  4,  himoiduvvat;  5,  hirnnjot, /t«»* 
har  Lyst  til  det,  men  tør  desuaytet 
ikke,  hirnnjo  galle  dasa,  mutto  i 
dadde  diiosta^  6,  ujaladaddat,  du  har 
nok  stor  Lyst  dertil,  burist  gussto 
njaladaddak  dasa;  7,  vuosmestet,  o: 
have  Lyst  til  en  eller  anden  Spise, 
om  Fruytsommeliye.  Give,  vække 
Lyst,  i,  miellastuttet,  yive  Folk  Lyst 
til  Læsning,  miellastuttet  olbmuid  lok- 
kami;  2,  haliduttet;  3,  hirnjotet, /tuor- 
for  vækker  du  Lysten,  naar  du  ikke 
har  Lyst  til  at  give?  manne  hirnjo- 
tak,  go  dust  i  læk  addam  miella?  4, 
vuosmestattct.      Som  ikke  har  Lyst, 

1,  mielatæbme^  2,  halotæbme;  3,  hi- 
motæbmc.  Mangel  paa  Lyst,  1, 
mielatesvuot;  2,  halotesvuot;  3,  hi- 
niotesvuot.  Berøves  Lyst,  i,  miela- 
tuvvut;  2,  halotuvvat;  3,  himotuvvat. 
Tilintetgjøre  Lysten,    1,  mielatuttet; 

2,  halotuttet;  3,  himotuttet. 

Sv.  i,  cajej  2,  vaino;  3,  hamo;  3, 
usto;  4,  vuolo;  5,  vuosvesvuot.  1, 
hamostallet;  2,  halitet;  3,  ustolet;  4, 
snjodkot;  snjodkctcl;   5,  hamostallet. 

lyyste,  v.  se  have  L^yst  til,  o.s.v. 
Lystes,  l,illodet;  2,  se  have  L^yst  til. 

Lysten,  s.  1,  mielastubmc;  2, 
mielastuddam;  3,  halidubme;  hali- 
dæbme ;  4,hirnnjom ;  5,  vuosmestæbme. 


Lystarheide,  s.  illobarggo.    ^ 

Ljystelig,  adj.  1,  havske;  2,  iJsi 
las.  \,  havskelakkai;  2,  illolasji^ 
3,  ilost.  |i 

Lysten,  adj.  1,  mielastuvve;i, 
halidægje;  3,  vainotægje;  4,  njjik 
dadde;  5,  vaosmes,  o:  efter  SpÉ^ 
om  Fruqtsonimelige.  1,  mielast» 
vamvuot;  2,  haliduvvamvuot.         % 

Sv.  Ijhaliteje;  2,  vainok;  3,  snjij* 
kes;  4,  vuosves. 

Lyster,  s.  harses. 

Lystfart,  s.  illomanno.  | 

Lysthavende,  adj.  1,  halidæj|| 

2,  oasstalægje;  oasstaladde.  i 
Lystig,  adj.  l,illolaš;  2,  virkljj] 

3,  havskotallam-,  leve  et  ly  stig  t  Ilk 
havskotallam  ællem  ællet;  3, ///ørcif 
lystig  over  nogen,  guoimes  navrb» 
sagjen,  bilko  sajest  adnet.  Vh 
lystig,  gjivdedet;  1,  illola^^at;!^ 
virkkut.  i,  gjivdde;  2,  illovuot;|li 
virkkuivuot;  4,  havskudak,  havstif. 
tallam,  Lystighederne  fik  snart  Ijn 
Ende,  havskudagak,  havskotallail; 
forg  nokke.  j* 

Sv.  1,  murres;  2,  hanskes;  3,  fu|»* 
kes.  ^ 

J^ystre,  v.  \,  aidestet,  ShM 
lystrer  ikke  Roret,  skip  i  aidest  sti^|li| 
2,  jægadet.  p 

Sv.  kultelet.  h 

I^ystren,  s.  1,  aidestæbme;» 
jægadæbme.  ! 

Lystre,  v.  duhastet,  dnfastet,  h^ 
du  har  lystret  i  Høst,  maid  dufasfll 
læk  cavcag.  j 

Sv.  harsain  posketet.  F 

Lystren,  Lystring,  s.  dufaslæbJBl 

Lysvaagen,    adj.    aibas  goccD. 

Lytte,  v.  bæljostaddat,  beljibjl- 
jastallat;  bælljeskaddari  orrot.       | 

Ly  tien,  s.  bæljostaddam,  Ijji 
bæljastam;  bælljeskaddari  orrom.  ! 

Lyve,  v.  1,  giellastallat, ÆTenne.e/ 


Lyve 


405 


Lægge 


yver  paa  siit  Næste,  suddogas  giel- 
astalla  guoinies;  2,  lyve  sitj  ifra 
loget,  giellasi  cada  besujussi  jecas 
lakkat  mastegen. 

Sv.  1.  kelestet;  2,  kelasi  messet. 
I   Lyv  en,  s.  giellaslallam. 
(  X  fl?,  s.  se  Ly. 

Læbe,  s.  bovs,  det  brænder  I^æ- 
\erne,  bofsamid  baldda.  Sont  har 
Hore  Læber,  bofsi. 

Sv.  panksetn;  paksem. 

Læder,  s.  1,  rætte;  2,  nakke. 
JverUederet  paa  Sko,  aldas.  Sætte 
Jverlæder  paa,  aldastet. 

Sv.  1,  rer  te  5  2,  nakke. 
t  Læderrem,    s.    Sv.  teres,  teras, 
era. 

f  Lædersko,  s.  caccegak. 
f  Sv.  cacekak. 

i  Lædersæk,  s.  lavk,  lavkke. 
j  Sv.  en  gammel  Lædersæk,  skor. 
j  Lteg,  s.  vakka. 
t  Sv.  vakka,  vanka, 
i  Læg,  adj.  i,  oapakættai,  Lærd  og 
læg,  oappavas  ja  oapakættai.  Oapa- 
ættaivuot. 

i  Lieg ben,  s.  1,  paa  Fngle,  dæiggo ; 
I,  øverste  Lægben  paa  Dijrs  For- 
(«M,  dabj  3,  paa  Bagfoden,  ČUO330- 
tias;  4,  nederste  Læqben  paa  For- 
en, vuorggo;  A,  paa  Bagben,  w^qox- 
as.  Fedtet  paa  Renens  Fadder, 
;  njifco;  2,  sækkobiioidde. 

Læge,   s.   i,  dalkastægje;  dalko- 
>ægje;  2,  buoredægje. 
,  Sv.  talkoteje. 

Læge,  v.  1,  dalkkot;  dalkodet, 
alkastet-,  2,  buorredet.  Læges,  buor- 
ianet. 

.  Sv.  1,  talkot;  2,  tivot.     Tivoset. 
-  Læg  en,    s.    d,    dalkkom;    dalko- 
æbme;  dalkastæbme;  2,  biiorredæb- 
|»e.    1,  buorradus;  2,  buorranæbme. 

LægedoiH,  s.  dalkas. 

Sv.  talkes. 


Lægedrik,  s.  dalkastamjukkamus. 

Lægemiddel,  s.  dalkas. 

Lægevideiiskab,  s.  dalkastam-, 
dalkodamdietto. 

Lægge,  v.  1,  bigjat,  It^gge  fra, 
af  sig,  bagjelistes  erit  bigjat;  han 
lægger  Sne,  muottagid  bigja;  han 
lagde  Penge  ud  for  mig,  bijai  ru- 
daid  miio  audast;  jeg  lagde  enMand 
til,  han  Hesten^  mon  olbma  bigjim, 
son  heppus  bijai;  If^yy^  sammen, 
ofti,  coakkai  bigjat;  lægge  Grundvol- 
den  til  et  Hus,  vieso  vuodo  bigjat; 
bigjalet,  her  ere  Brædder  til  at  lægge 
under,  daggo  læk  fiælok  vuollai 
bigjalet;  2,  barddet,  lægge  Hø  ind 
paa  LjQven,  suinid  luovvai  barddet; 
lægge  Brænde  paa  Lldsledet,  muG- 
raid  bigjat,  barddet  arani;  3,  væl- 
hatet,  jeg  lægger  mit  Legeme, 
vælhatam  rubmasam ;  lægge  Barnene, 
vælhataddat  manaid;  hvor  skal  jeg 
lægge  den  Fremmede,  Tjenerne? 
gosa  vælhatam  guose,  balvvalegjid? 
4,  lægge  tilrette,  ragjat;  5,  macastet, 
(baje,')  lægge  en  Bog,  et  Brev  sani' 
men,  girje,  callag  macastet;  6,  las- 
setet,  (forage,')  han  lagde  tre  Uger 
til  den  aftalte  Tid,  golm  vakko  las- 
seti  litto  aiggai;  7,  russkit,  lægge 
noqet  til,  for  at  det  ikke  skal  blive 
anseet  for  lidt,  russkit  juoida  åmas 
uocasuvvut;  8,  lægge  af,  hæittet,  (o: 
ophøre^;  9,  lægge  efter  sig,  guoddet; 

10,  lægge  an  paa,  barggat;  viggat; 

11,  lægge  tillands,  laddit,  mannat  gad- 
dai^  12,  lægge  ifra  Land,  davvanet; 
13,  læqge  under  for  at  støtte,  duvd- 
det;  14,  If^yy^  "*^  ^**  Klædning, 
biftas  gar3odet;  gar3ebun  dakkat; 
15,  lægge  ud  en  Klædning,  biftas 
galjodet;  galjebun  dakkat;  16,  lægge 
en  Ild  som  Barnefader,  cælkket,  na- 
matet  nuittom  mannaaccen;  il,  lægge 
alting   ud  til  det  beste,    biiorebussi, 


Lxgf;^ 


406 


Lækker 


buoreb  guvUui  buok  doaimatet,  arve- 
del 5  18,  Ifsgge  Haad  op,  arvvalusaid 
hutkkit,  smiettat;  19,  lceyge  Penge 
op,  vuork  rudaid  coag^get;  20,  tosgge 
F'eien  otn  et  Sted,  baike  čada  man- 
nat,  Yuolg'get,  (o:  reise  icfjenneni)  j 
2i,  J(egge  f^eien  om,  gæino  nubba- 
stuttet;  (o:  forandre  Veien) -,  22, 
liegge  et  godt  Ord  ind  for  en,  biiorre 
sane  guoimes  audast,  bællai  bakkodet; 
23,  Itegge  Dølgsmaal  paa  noget, 
bæittet,  eiekkat  maidegen;  24,  Itvgge 
paa  Farer,  galvoid  divrasabbuin  dak- 
kat,  galvoi  hadde  lassetet;  2b,  hegge 
Haandpaa  Værhet,  algetet;  riebmat; 
26,  liegge  (et  Hus,  en  By)  i  Aske, 
dussen,  giidnan  boalddet;  27,  lægge 
Ørene  hagover,  njovgget;  28,  hsggc 
Æq,  guoddet,  manid  guoddet. 

Lægge,  sig,  v.  1,  vællhanet; 
vællhat,  Iceg  dig  ved  Siden  af  mig, 
her  paa  Jorden!  vællhan  muo  balddi, 
dasa  ædnanii!  vælhadet;  2,  hegge  sig 
til  at  sove,  oaddastallat;  3,  hegge  sig 
for  at  hvile,  om  Kvæqet,  livvot,  li- 
vudet  4,  loigge  sig  under  Kjørselen, 
om  Renen,  luovddet,  Renen  hegger 
sig,  naar  den  under  Kjørselen  heg- 
ger sig  paa  Benene,  luovdda  hærgge, 
go  julgi  ala  vællhan;  5,  hegge  sig, 
krum  som  Ulv,  Hund,  o.  s.  v.,  goar- 
jot,  goarjodet,  Hunden  lagde  sig, 
idet  den  krummede  sig  sammen  som 
en  Orm,  bæn  goarjodi  coakkai  niana- 
dedin  dego  matto ;  6,  hegge  sig  imel- 
lem,  gasski  mannat;  7,  logjiit;  8, 
jasskat;  jasskudet,  Freden,  Sorgen, 
Gheden,  Stormen  lagde  sig,  moarrre, 
moras,  illo,  bieglojui,  jaskai,  jaskudi; 

9,  Itegge  sig  til  Formue,  davverid, 
æloid    aldsis  coagget,  fidnit,   fuollat; 

10,  lægge  sig  efter,  hegge  Find  paa 
noget,  maidegeu  barggat,  bargo  dom 
dam  ala  bigjat;  11,  Iceggc  sig  ud 
med    nogen,     usstebmættosen    jecas 


i 


dakkat  olbmuin;  13,  hegge  sig  H 
hos  end,  orromsajes  valddet  gude  i 
lut;  14,  gidda  galbmot,  o:  fryse  ',• 
Søen,  (^Indsøen)  har  laqt  siq,  tn% 
er  endnu  ikke  stærk,  javrre  gi(^ 
galbmom  læ,  mutto  i  læk  vela  nan';. 
Et  Dyr,  som  Itegger  sig  under  Kj.. 
selen,  luovdak. 

Sv.  1,  piejet;  lægge  sig  i  en  Si, 
ecebs  piejet  somes  attai;  Icegge  m 
til  at  sove,  nakkari  ecebs  piejeli; 
2,  pordet;  3,  lægge  af,  hæitet;  j^ 
Itegge  sammen,  cogget;  5,  læggi 
Land,  kaddai  mannat;  6,  hegge  ^% 
Land,  tavvanet;  7,  hegge  til,  lassel  j 

8,  Icegge  paa  Minde,    muitos  vald  j 

9,  lægge  sig  paa,   efter,    vainob  <S 
sket ;  æljob  valdet;  10,  lægge  ud,  kl^ 
jetet;  kobdetet;    11,  lægge  efter 
quodet;  lappet;  12,  lægge  ud  Pen 
pednikit  skuolgelet. 

Lægge   sig,    v.    1,    vælletet; 
livotet,  livatet;  3,  luobdet.  I 

Læk,  s.  luoddanæbme.  I 

Sv.  jællo.  I 

Læk,    adj.    1,   juor^as,    Karet  jil 
læk,  litte  læ  juoqas;  jugqi;    2,  a^Ji 
dakes.     1,  Juorjasvuot;  jugrjivuot; 
avedakisvuot.     Sv.  uvetakes. 
Læk  at ,  s.  se  Hermelin. 
Lække,    v.  1,    avvedet,    Baac 
hekker^    naar  Fandet   efterhaant  ^ 
kommer  ind  i  den,  vanas  avved,  i 
cacce    suolgasi    vadnasi     boatta;  ^ 
suolgasi  golggat,  Melken  er  lækket  i 
a  f  Karet,  mielkke  læ  suolgasi  liltjl 
erit  golggam.  | 

Sv.  1,  avetet;  uvvetet;  2,  prinkelK' 
Læk  ken,   s.   1,    avvedæbme;  U 
suolgasi  golggam.  1 , 

Lækker,  adj.  1,  herskes;  2,njj-j^ 
gis,  hekker  Mad,  herskes,  nja!  jf 
borramus;  3,  hirskolas,  (kræsen').  ,, 
herskes vuot;  2,  njalgisvuot;  3,  hj- 
skolasvuot.  1 


Lækkcp 


407 


Lænkcbinde 


Sv.  smottok. 
j   Lækkeri,  s.  njalgg-ak. 

Sv.  i,  hærsko;  2,  njalg-ga  piæbmo; 
],  njappes  piæbmo. 

Ltend,  s.  1,  olas;  2,  alem. 
'  Sv.  1,  olem^  2,  riioit. 

Lcene,  v.  m'\eiggal,]e<f  lænertni(j 
mrflænfjs,  sælggalassi  mieigani. 
'  Sv.  torjotallet. 
'   Lænen,  s.  mieig-g-am. 

Læ tigde,  s.  i,  gukko,  er  den  af 
n  Knivs  Længde?  lægo  nibeguko? 
'^^ciens  Længde,  gæino  gukko;  2, 
;ukkaviiot5  gukkudak,  Unset  er  nd- 
'idet  i  L  fen  (jf  den,  Ho  iden  og  Bred- 
den, viddanam  læ  viesso  gukkudakki, 
lodakki  ja  govdodakki;  3,  gukka, 
hke  i  en  Hast,  men  i  Tidens  Længde, 
'  Længden  lærer  man,  gukka  vuollai 
lappa  olmus,  ihoapost;  4,  gukkasas- 
UOt;  5,  baje,  jeg  var  horte  saa  henge 
om  Våndet  steg,  voxte  en  Bands 
Længde,  nuft  gukka  javkkim  go  cacce 
anas  baje  ooi;  6,  bisstem,  bistevas- 
UOt,  bestemme  Tidens  Lænqde  efter 
lar  og  Dage,  aigge  gukko,  bisstem, 
iistevasvuoda  jagi  ja  beivi  mield  mær- 
edet.  Som  er  af  Længde  med,  saa 
ing  som,  gukkosas,  afden  Længde, 
am  gukkosas. 

Længdeforskjel,  s.  gukkoæro- 
is. 

Længdemaal,      s.     gukkomitto, 
mittedæbme. 

Længdesirkel,  s.  gukkosirkal. 
Længe,  adv.  1 ,  gukka,  «om  varer 
^nge,  mi  gukka  bissta;  han  bliver 
ogetUenge  borte,  mælgad  gukka  javk- 
a;  saa  længe  han  ikke  kommer, 
uft  gukka  go  i  boade;  2,  gukkas, 
vor  længe  skriver  dn?  gukkago, 
[ukkasgo  calak?  mil  Hjerte  hegræ- 
er  længe  gode  3Iennesker,  muo 
aibmo  cierro  buorre  olbmu  gukkas- 
ak;   langt   om  længe  kommer  han 


vel,  gukka  vuollai  boatla  galle ;  3,  for 
længe  siden,  aiggai,  de  for  længst, 
for  længe  siden  bortdøde  Mennesker, 
dak  aiggai  jo  jabmam  olbmuk;  4,  hvor 
længe?  go  as  sa  ei?  hvor  længe  vil  du 
staa  her,  da  du  ikke  gaar?  man  guk- 
ka, goassaei  don  dast  cuogok,  go  ik 
vuolge?  5,  viddaset,  det  Rggte  gik 
hengere,  dat  sakka  viddasabbuid,  guk- 
kebuid  manai. 

Sv.  l,kukke;  noget  længe,  kukke- 
gus;  2,  længe  siden,  juo  odna. 

Længes,  v.  1,  gukkot,  førend 
Dagen  rigtigen  længes,  auddal  go 
bæivve  gukko  rieft;  2,  gukkanet;  3, 
viddanet;  viddasmet. 

Sv.  1,  kukkot;  2,  kukkanet. 

Længes,  v.  1,  aibaset,  jeg  længes 
efter  at  træffe  ham,  aibasam  su  gavd- 
nam  ditti ;  uden  at  længes  efter  Fø- 
delandet, saddoædnames  aibaskættai; 
2,  angastet,  de  længes  efter  at  se 
dig,  men  de  naa  dig  ikke,  dak  an- 
gastek  du  oaidnet,  mutto  æi  ole;  3, 
vainotet;  4,  gukkaset,  hengtes  han 
ikke  efter  sit  Barn?  igo  manas  vai- 
notam,  gukkasam;  5,  halidet,  de  læn- 
ges hjem,  siddi  halidek. 

Sv.  1,  halitet;  2,  vainotet;  3,  savatet. 

Længsel,  s.  \,  aibasæbme;  2, 
angastæbme;  3,  vainotæbme;  4,  hali- 
dæbme.     Sv.  1,  vaino;  2,  halitem. 

Længsel fuld,  adj.  1,  angas- 
tægje;  2.  halidægje;  3,  vainolægjo.    ■ 

Lænke,  s.  i,  lakke;  2,  ruovdek. 

Sv.  i,  routeh;  2,  routerigge;  3, 
svaltes. 

Lænke,  v.  1,  cadnat,  bigjat  ruv- 
didi;  2,  cadnat,  være  lænket  til  et 
Sted,  baikkai  cadnujuvvum  læt. 

Sv.  routai  piojet;  2,  svaltestet. 

Lænken,  s.  i,  ruvdidi  bigjam, 
cadnam;  2,  oadnam. 

I^ænkebinde,  v.  1, nivdidibigjat; 
2,  giddacadnat. 


408 


Lærd,  adj.  1,  oappavasj  2,  mal- 
tolas,  en  lærd  Sprofjfjrandsher,  oap- 
pavas,  mattolas  gielaid  guratalle;  3, 
oappo-,  en  lærd  Mand,  oappoolmai. 

Sv.  1,  oppes;  2,  mattanje;  mattak; 
3,  lokko  cæppe,  smid. 

Lærdom,  s.  1,  oappavasvuot;  2, 
oappo;  3,  oapatus,  Relicjionens  Lær- 
domme,  religio  oapatusak. 

Sv.  1,  oppetes,  oppetus;  2,  oivotes. 

Lære,  s.  1,  oappa,  oappo,  komme  i 
Lære,  oppi  saddat;  tafje  i  Lære,  oappoi 
valddet;  danne  de  Untje  ved  Lære 
og  Exempel,  nuorravæga  bagadet 
oapo  ja  auddamærka  boft;  Læren  om 
Guds  Forsyn,  oappo  Ibmel  oaidnemest; 
2,  oapatus,  iDocjme);  3,  nialto,  de  ere 
i  Lære,  matost  orruk;  4,  nialtatus. 

Sv.  1,  opetes;  2,  pakkates. 

Lære  (andre^,  v.  1,  oapatet,  idet 
man  lærer  andre,  lærer  man  selv, 
oapatedin  olmus  oappa;  læres  til  at 
blive  saadan,  danen  oapatuvvut;  Hi- 
storien lærer  os  at  kjende  de  forhi- 
tjangne  Tider,  historia  oapat  min 
vassam  aigid  dovddat;  oappasmatlet; 

2,  mattatet,  jeg  vil  lære  dig  Sprog, 
mattatet  aigom  diinji  giela,  du  gilli; 

3,  harjetet,  lære  sig  at  skrive,  har- 
jataddat  jecas  callet;  4,  dagotet:  5, 
tffor  lærte  vi  at  hjende  hverandre, 
dimag  saddaimek  mi  oappasak;  6, 
lære  iidtrykkes  ogsaa  ved  Verbal- 
endelserne :  -tet,  -tallat,  lokkat,  læse, 
lavllot,  synge,  lære  andre  at  læse, 
synge,  ærraid  logatet,  logatallat,  lav- 
lotet,  lavlotallat. 

Lære  (selv),  v.  l,oappat,  det  er 
ikke  Moder sproget,  men  et  lært  Sprog, 
i  læk  ædne  giel,  mutto  oappam  giel; 
Mennesket  lærer  indtil  det  faar  graa 
Haar,  olmus  oappa  gidda  curgis  vufti^ 
lære  sin  Tale  udenad,  sarnes  oappat 
muito  mield;  oappasmet;  oappasuvvat; 
oappasuddat;  2,  mattat,  han  blev  lært 


af  Faderen,  mattatallai  acest;  3,  h" 
janet,  hvor/or  bragte  du  ham  il 
Skolen?  for  at  han  skulde  lære,  i  n 
ditti  buftik  su  skulli?  vai  harjan. 
Sv.  1,  oppetet;  2,  matleiet.  Opjt. 
Læren,  s.  i,  oapalæbme;  o- 
pasmaltem;  2,  mattalæbme;  3,  hai - 
tæbme;  4,  logatæhme;  5,  dagotæbe. 
i,  oappam;  oappasmæbme;  oapi- 
subme;  2,  mattam;  3,  harjanæbmc 

Lærer,  s.  i,  oapatægjej  2,  n;- 

talægje;  3,  harjetægje;  4,  Iogalæ;3; 

5,  dagotægje.  il 

Sv.  1,  oppeteje^  2.  malleleje.  ^ 

Læreaar,  s.  oappamjakke.     ; 

Læreanstalt,  s.  oappam-,  0£^- 

tamasalus.  j|| 

Lærebog,  s.  oappogirje.         | 

Læreembede,  s.  oapatamfid  j^i 

Lærelyst,  s.  1,   oappammielJS, 

-hallo;  3,  vaimelvuotla  oappat,  mail. 

Lærelysten,  lærebegjærlig,  ^. 

\,  oapohalidægje;    2,  oppivaimel  (3, 

-anger 5  4,  anger  oappamvutti,    i!t- 

tamvutti,    synes    han    at  være  l>ft- 

lysten?  orrogo  anger  mattamvutljU 

Læremaade,  s.  oapatamlakl il 

Læremester,  s.  se  Lærer.   ^ 

Lærepenge,  s.  oappo-,  oapf»- 

balkka,  rudak.  il 

Lærerinde,  s.  se  Lærer.        , 

Lærerig,   adj.   1,  oapatægjefC, 

maltatægje;    3,  mi  diedo,  oapo  f  da. 

Lær  est  and,  s.  oapatamvirg{|i»- 

Læretid,  s.  oappamaigge.       ' 

Lærling,  s.  i,    oappomanna  2, 

matlajægje. 

Sv.  oppetesmaiia.  j 

Lærred,    s.    1,    lidne;    2,   <W' 
Lærred,  horst. 
Sv.  line. 
Lærvillig,    adj.   anger  matJM^ 
vutti.  i 

Sv.  snuortok. 
Læs,  s.  i,  guorbme;  2,  noacw 


Læs 


409 


L  æ  s  s  e  n 


j  Sv.  lassa. 

I  Læse,  v.  lokkadcl. 

i  Sv.  ukseb  laset,  slao-get. 

Læsninfj,  s.  lokkadæbme. 
I  Læse,  v.  \,\okk-A\,  jecj  heser  safj- 
ens  paa  min  Maade,  galle  lakkasani 
ogam ;  jeff  har  endnti  ikke  læst  den 
%(f,  ain  læm  dam  girje  logakættai; 
j(e  ere  ikke  ukijndirje  i  at  hese,  de 
.unne  hese,  æi  læk  logatæmek,  buftek 
i^lle  lokkat ;  det  Barn  heser,  det  er 
ti  Barn,  som  heser,  kan  hese,  lokke 
lanna  læ;  logadet,  da  heste  o(/ heste 
.an,  de  logadi  logadi;  læse  nocjen- 
cdes,  logaset,  det  Barn  læser  vel 
[\ogenledes,  logasægje  læ  dat  manna 
alle ;  læse  en  Bog,  hese  op  a  f  en 
hu  Off  læse  i  en  Bog,  girje  lokkat 
a  girje  mield  lokkat;  jeg  har  intet 
t  læse,  intet  at  læse  i,  i  læk  must 
iiikkege  lokkamu33an;  2,  hese  over 
n  Fidenskab,  dicdo  oapatet;  'd,  øve 

en  renere  Læsning,  cielgatallat^ 
<cre  andre  at  læse,  læse  med  andre, 
ogalet,  ærraid  logatet;  lokkalattet; 
æse  med  Børn,  lære  Bom  at  læse, 
ioanaid  lokkalattet,  logatet,  logatallat. 

Sv.  1,  lokket;  2,  læse  over  for  at 
ære  udenad,  muittotallet. 

Læsen,  s.  lokkam. 

Læsning,  s.  1,  lokkam,  han gjor 
neget  af  Læsning,  a  f  at  læse,  buor- 
,en  son  adna  lokkam,  lokkat;  2,  lokko; 
il,  logos;  lokkus,  holde  Læsning,  lok- 
;usid  adnet;  jeg  gav  ham  Læsning, 
loget  at  hese,  addim  sunji  lokkusid; 
I,  lokkamus. 

Sv.  lokkeni,  lokkotes. 

Læser,  s.  lokke,  han  er  en  Læ- 
er,  en  Mand,  som  kan  læse,  lokke 
'Imai  læ.    Sv.  lokkeje. 

Læselig,  adj.  logatatte;!,  loga- 
ægje;  være  læselig,  kunne  læses,  lo- 
jatattct;  2,  lokkamest,  lokkam  lakkai 
æt. 


Sv.  lokketatte. 

Læseligen,    adv.  lokkam  lakkai. 

Læselyst,  s.  lokkam  hallo. 

Læselysten,  adj.  1,  lokkam- 
halidægje;  2,  vaimel  lokkat. 

Læsemaade,  s.  lokkam  lakke;  2, 
-Yuokke. 

Læseverden,  s.  lokkek,  lokke 
olbmuk. 

L^æseværdig,   adj.  i,   logatatte; 

2,  ml  lokkujuvvut  færlte. 
Læseøvelse ,    s.   lokkamharjetus 
L^æske,    v.   \,  goikotuttet;    goiko 

valdet,  javkadet,  gæppedet;  2,  laf- 
tadet*,  3,  coaskodet;  4,  diervasmattet. 

Sv.  1,  tæbbotet;  2,  coskotet. 

Læskelse,  s.  1,  goikotuttem;  2, 
laftadæbme;  3,  coaskodæbme  j  4,  dier- 
vasmattem. 

L^æskedrik,  s.  diervasmatte  juk- 
kanuis. 

Læsp,  adj.  i,  uccastatte 5  2,  dokse, 
dovse,  dovsastatte,  nogte  ere  renere 
i  Maalet,  nogte  ere  hespe,  muttomak 
cielggasabbo    muttomak    dovsastatte  5 

3,  njuovcalakke.    1,  uccastattamvuot; 

2,  doksevuot;  dovsastattamvuot;  3, 
njuovcalakkevuot. 

Sv.  1,  kiælalakak;    2,  uccekiælak-, 

3,  solb;  4,  maltes. 

Læspe^  v.  \,  uccastattet;  ucca- 
hastetj  2,  dovsastet;  3,  njuovcala- 
kastet. 

Sv.  1,  solbestet;  2,  maltestet;  3, 
quolgestet ;  4,  puddcstet. 

L^æspen,  s.  1,  uccastattem;  ucca- 
hastcm;  2,  dovsastæbme;  3,  njuovca- 
stæbme. 

Læsse,  s.  1,  guorme-,  2,  noade-, 
3,  farme  bigjat,  o:  læsse paa-^  4,  læsse 
af,  guorme-,  noade,  farme  erit  vald- 
det,  erit  bolttot. 

Sv.  lassab  piejet. 

Læs  sen,  s.  1,  guorme-,  2,  noade 
bigjam;  3,  -erit  valddem,  erit  bolttom. 


Læst 


410 


Løbchanc 


Læst,   s.  Sv,  i,  Skolæst^   væita; 

2,  Strømpelæst,  kiiopa,   kuopajuolke. 
Løb,    s.   1,   viekkam;    2,  inatkke, 

Jeg  har  fiildhommet  Løbet,  niatkkain 
læm  ollasuttanr,  3,  jotto,  jottem,  være 
klog  paa  Himmelens,  Sjernernes 
Løb,  alme,  nasti  jotto,  jottem  arvedel; 
4,  manno,  mannam,  det  er  Verdens 
Løb,  nuft  manna  mailbme;  Tidens, 
Aarenes  Løb,  aige,  jagi  mannam, 
jotto ;  den,  som  ikke  kjender  Ver- 
dens Løb,  gutte  mailme  mannam  die- 
dekættai,  diedemættom  læ;  5,  iLobet 
af  tJgen,  afnogle  />nye,  vako,  moadde 
beivi  mield;  6,  golggam,  Flodemes 
Løb,  jogai  golggam. 

Sv,  1,  viekkem;  2,  varrem;  3,  jot- 
tem, peiven  jottem. 

Løbe,  s.  gasse. 

Sv,  i,  kasseje;  kasse;  2,  snjærcaj 

3,  kuosmar. 

Løbe,  v.  Sv,  lappet,  slappit. 

Løbe,  v.  i,  viekkat,  han  løb  ind 
imellem  Renene,  boccui  gasski  vie- 
gai;  viegadet,  da  Jeg  giftede  mig, 
kunde  han  løbe  omkring,  go  nait- 
talim  de  son  viegadægje  \æi:)Jegsna 
ham  løbe  efter  Børnene,  oidnim  su 
viegadæmen  manaid;  viekkalet;  han 
lob  sin  Vei,  viekkali  matkkasis ;  løbe 
efter  for  at  indhente,  viegatet,  han 
løb  med  Kniven  efter  Anders,  vie- 
gataddai  nibiyAnda;  viekkalattet, /ø6 
efter  den  Pels  til  din  Fader!  viek- 
kalatte  dam  bæska  accad  lusa;  vie- 
galdattet,  viekkaldattet,  da  løb  han 
efter  ham,  for  at  faa  fat  i  ham,  de 
son  viegaldatti,  viekkaldatti  su  vai 
fattisi;  2,  løbe  hid  og  did,  frem  og 
tilbage,  balggat ;  hvad  løber  dn  saa 
efter?   maid  balgak?  3,   sirimpsadet; 

4,  jollanet;  5,  om  Dgr,  a,  ruottat. 
Musen  løb  ind  imellem  Benene  paa 
os,  sapan  ruoti    modnu   julgi    gasski  ; 


5,  b,  VHormaslet,  om  et  Dyr,  som  «w 
skræmmes^  7,  c,  cuoskot,  o:  It^ 
efter  hverandre^  8,  d,  jevladet;  |^ 
joradet,  o:  om  et  Hjul;  9,  løbe  :, 
om  Fiskesnører,  Nøster,  o.  s.  |, 
gargotet;  gurgotet;  10,  løbe  J 
gævvat,  hvorledes  mon  det  vil  li)f 
af?  moft  jogo  dat  gævvamen  i 
gævvat  aiggo?  11,  golggat;  12,  m}| 
nat,  Strøtnmen  løber  stridt,  ravdø 
golgga,  manna  garaset;  Floden  lø.^ 
Ild  i  Havel,  dædno  golgga,  maiip 
merri;  der  løber  et  Forbjerg  uijj^ 
Havet,  njarg  manna  appai ;  / 
godt,  hvo  standsede  Eder?  rie) I 
gæino  mield  di  mannamen  læiciii 
gi  cuo^asfatli  din?  13,  løbe  over  /?» j 
derne,  abbol;  14,  jotlet.  Tiden  /oj 
hurtigt,  jottelet  jotta,    manna   aigj 

15,  løbe  op,  garttat,  det  løber  op\ 
halvfemte  Mil,  bæl  njæljad  m^ 
gartta;  hvor  meget  løber  GJælj/k 
op  til?  oUogo  gartta,  ollogo  læ  vælgj^ 

16,  lobe  paa,  ligas  læt;    17,   bac|i 
det  er  godt,  at  der  er  noget  at  Ih 
paa,    buorre   go    mikkege   ligas    if^ 
bacca ;    18,  lade  Miuiden  løbe  o\\ 
jottelet   ja   jurddelkættai  hallatj 
Bogstaverne  løbe   i  et,   sammen 
mig,  njoadgas  orro,  læ  girje,  njo^ 
gas  orruk,  læk  bogstavak;    njoadÉt 
suvvat-,  20,  rakkato^  21,  gæibmatp 
parre  sig,  om  Dgrene.  ^ 

Sv.  1,  vfæket,  løbe  efter,  viæka|j 

2,  varret;  3,  cækket,  løbe  boriif 
Tjenesten,  bonda  lut  cækket;  vu 
Ren  ere  løbne  bort,  cækkin  mb 
pocoh;  4,  quocet;  5,  kolkitet;  6lB» 
rakket;  7,  b,  kimet,  keimet,  1 

Løben,s.  1,  viekkam;  2,  balggt»; 

3,  ruotlam.  j 
Løber,  s.  viekke.  j 
Løbebane,  s.  i,  viekkambal)j8; 

2,    ællem,    ællemmatkkc;    3,   ællJH 


L  o  b  e  b  a  II  c 


411 


Lønne 


iragja,  nærme  sifj  til  Enden  af  sin 
Løbehane,  viekkambalg^gas  ragjai,  æl- 
emmatkes,  ællemes  loppi  lakkanet. 
I    Sv.  vættoraje. 

Løbepas,  s.  licconi.  Give  en  sil 
ILøbepas,  liccot,  licotct  olbmu. 
I  Løhsk^  adj.  1,  ruotad,  mottok, 
ien  Ren,  Hest  er  haade  sky  og  løhsk, 
dat  hærgg-e,  hævos  læ  sikke  hirras  ja 
ruotlok;  2,  ruotadakis;  3,  gæibme; 
1,  rakke.  1,  ruotadviiot;  riiottokvuot ; 
•uotadakisvuot;  2,  gæibmanivuot;  3, 
•akkamvuot. 

i  Sv.  1,  palkotakes;  2,  keime;  3, 
cakkeje. 

Løfte,  s.  1,  loppadus,  holde,  bryde 
fit  Løfte,  doallat,  doagjatloppadusas; 
'J,  loppe,  jeg  lever  ikke  a  f  hans  Lof- 
er,  im  æle  su  lovin;  faa  Løfte  om 
mget,  oa330t  niaidegen  loppai,  loppa- 
llussi;  blive  staaende  i  sit  Daabs- 
løfte,  bissot  gastas  lovestj  han  er 
•agtens  rig  paa  Lafter^  loppadalla 
loppadalla  galle,  loppadadde  loppa- 
ladde  olinus  galle  læ. 

Sv.  1,  loppatus;  2,  toivotes;  3, 
«to. 

I  Løfte,  v.  1,  bajedet,  etlidet  Barn 
innn  man  ofte  løfte  og  stelle  med, 
iicca  manas  læ  bajadaddamest  ja  la- 
jadaddamest;  løfte  en  op  til  Skyerne, 
ajedet  alme  ragjai^  2,  gaggat,  ikke 
aftes  den   Sten   ved   dine   Ixræfter, 

dat  gædgge  du  gagoi  gaggujuvu; 
^fter  op  Oxen,  som  faldt  i  Lsen! 
'■aggat  bajas  vuovsa,  mi  jeg^i  gacai! 
S  lovtidattet.  Løfte  sig,  se  hæve 
ig.  Nagel  man  kan  løfte,  som  kan 
yftes,  bajadas. 

Sv.  1,  logiiet,  lognotetj  2,  pad- 
etet;  3,  laptet;  4,  kleunjastet;  5, 
yfte  op  Ixlæderne,  njappat,  njappastet. 
i  Løften,  s.  1,  bajedæbme;  2, 
aggam. 

Løftestang,  s.  gagge. 


Løg,  s.  lavk,  lavkke. 

Sv.  lauk. 

Løgn,  s.  l,gieles,  en  grov  Løgn, 
cappis  gieles;  gielesvuot;  gielatus; 
giellastallam. 

Sv.  keies;  kelestem. 

Løgner, s.  1 ,  gieles,  for  at  de  ikke 
skulle  finde  dig  som  en  Løgner, 
amasek  du  gielesen  gavdnat;  2,  giel- 
lastalle. 

Sv.  1,  keies;  2,  kelesteje. 

Løgte,  s.  1,  cuovgas-,  2,  gintel- 
lilte. 

Sv.  1,  cuoukes  ,  2,  kintellitte. 

Løglemand,s.  i,  cajadattecuovg; 
2,  cajedattedolla. 

Sv.  colonjestol. 

Lø  i,  adj.  1,  laikke;  2,  fuolakæt- 
tai.    1,  laikkevuot;  2,  fuolakættaivuot. 

Løjer,  s.  læikka,  gjøre  Løjer, 
læikaid  dakkat. 

Ldjerlig,  adj.  1,  hærvaslagan; 
2,  jeslagas,  det  er  en  løjer lig  En, 
læ  hærvaslagan,  jeslagas  olmus. 

Lojerlighed,  s.  en  Løjerlighed 
er  indlrnffel,  hærvaslagan,  jeslagas 
dappatus  læ  saddam. 

Løn,  s.  balkka,  tjene  for  Kost 
og  Løn,  biemo  ja  balka  audast  balv- 
valet. 

Sv.  palka. 

Ljøn,  s.  med  Præp.  i,  som  adv., 
Hon,  i,  ciekkosist;  2,  ciekkoset. 

Lønbud,  s.  ciegossadne. 

L^øndom,    s.  ciegosvuol;  clekko. 

Sv.  cækko. 

Løndør,  s.  ciegosufsa. 

Longang,  s.  ciegosgæidno. 

Jjønlig,  adj.  ciegos,  lønlige  Tan- 
ker, ciegos  jurddagak,  Ciekkosi; 
ciekkosist;     ciekkoset.       Ciegosvuot. 

Sv.  cækos. 

L^ønne,  v.  1,  balkalet,  lønne  Tje- 
nere, balkalet  balvvalegjid;  2,  mafsat, 
det  tønner  ikke  Umagen,  i  dat  mavsa 


Lønne 


412 


Lo! 


vaive;  hati  lønner  mi(j  stel  for  min 
Godhed,  bahhast  lakkai  son  munji 
mafsa  buorrevuodastam. 

Sv.  1,  palket;  2,  makset. 

Lønning,  s.  1.  balkatæbine;  2, 
mafsani- 

-løs,  suffixiv  part.  1, -tæbine, barn- 
løs, niannatæbine ;  2,  -mættoni,  troløs, 
oskaldasniættom ;  3,  -tåga,  skadesløs, 
vahagtaga.  Blive  -los,  -tuvvut,  blive 
barnløs,  manatuvviit.  Gjøre  -løs, 
-tuttet,  fl/øte  barnlos,  inanatiittet. 
-løshed.  I,  -tesviiot,  Bamløshed,  ma- 
natesvuot;  2,  -niættonivuot,  Troløs- 
hed,  osskaldasinættoinvuot. 

Sv.  -tebme,  o.  s.  v. 

Løs,  adj.  1,  luovos,  slip  Renen 
løs  I  luoite  hærge  luovos;  2,  besu- 
jussi,  Jeg  slåp,  (jav  ham  løs,  besu- 
jussi  luittim  su;  3,  103556,  Senene 
licff/e  løse  (i  Skoen),  suoinek  læk 
1033565  4,  luodkos,  0:  ikke  stampet. 
Melet  er  løst  i  Stekken,  luodkos  læk 
sækka  sist  jafok;  5,boddoi,  løse  Sager, 
bodos  galvok ;  en  Løskarl,  som  ingen 
Tjeneste  har,  bodos  obnus,  gæst  i 
læk  mikkege  virgid;  løs  Tale,  løst 
Rggte,  bodos  sagak;  6,  nuolgos,  o: 
løst  spundet,  o.  s.  u.^  7,  nålas  f  8^ 
ludko,  naar  Haaret  hænger  løst  ned 
i  Panden^  9,  være  løs  paa  Traaden, 
vaccislagan  læt;  \0,gaa  løs  paa  en, 
hæg  ala  niannat;  11,  der  er  Ild  løs, 
buoUa,  der  er  Ild  løs  i  Hnset,  i  Byen, 
viesso,  gavpugbuolla;  dollahætte  læ, 
dollahætte  læ  viesost,  gavpugest.  Gaa, 
slippe  løs,  1,  baccat,  Jernet,  (Ulve- 
snxen)  gaar  løs,  ruovdek  baccek; 
Finden  slåp  los,  bieg  bacai^  2,  bæs- 
sat,  Renen  slåp  løs,  hærgg6  bæsai; 
søge  at  slippe  løs,  bæsadet,  bæsa- 
daddat;  3,  coakkalct;  coakkeldet;  4, 
moggirdet;  h,  blive  løs,  Wkkadet,  Tæn- 
derne  beggnde  at  blive  løse  i  Mun- 
tien,   banck   likkadisgottck    njahnesl; 


likkat,  Øxen  sidder  løst  paa  Skaft , 

afso  likka,  likkad  nadast,  se  løsne., 

Sv.  1,  luov6s;  2,  10536;  3,  slot; 
f  ære,  sidde  lost,  lotkeset,  akso  \V. 
kes  nautesne.  Gjøre  siglosafGarn[ 
om  Fisken,  1,  moljot;  2,  njuov, 
gjøre  sig  løs  a  f  Snaren,  kiælab  njuov , 

Løst,  adv.  1,  luovos6t;  2,103331, 
loa33aset;  3,  luodkoset;  4,  nuolgosi, 
5,  boddoset,  boddoi. 

Sv.  lopoi,  løst  spundet,  lopoi  po: 
netuui. 

Løshed,  s.  luovosvuot;  2,  loa'- 
3evuot;  3,  luodkosvuot;  4,  nuolgc. 
vuot;  5,  boddoivuot. 

Løsagtig,  adj.  l,vaccis,  den  • 
me  f/et  løsaqtiq,  som  lever  med  and\, 
de  ollo  vaccis  læ,  gutte  veris  olbmij- 
guiin  ælla;  2,  rotčo^  3,  rotto.  , 
vaccis-,  2,  roččo-,  3,  rotto  lakk 
1,  vaccisvuot;  2,  roččovuot;  3,  r(> 
tovuot. 

Sv.  skekes.  ( 

/løsbarn,  s.  juolggemauna.      j 

Løse,  v.  1,  lo33it^  2,  luvvit;  li- 
vedet  5  3,  ludkkit,  løse  Baandene  a 
Stekkene,  sækkabaddid  ludkkit;  j, 
nulggit,  løse  hvad  der  er  tvnndet  ji" 
haardt;  5,  løse  op,  garggat*,  6,  nju(<- 
dadet;  7,  nallat.  o:  alene  om  Bt- 
klteder',  8,  coavddet,  løse  Knud, 
cuolmaid  coavddet;  løse  og  bini, 
coavddet  ja  cadnat;  9,  bæsslet,  /m 
er  lost  fra  den  Synd,  Forpligteh 
covddujuvvuni,  besstujuvvum  læ  d;^ 
suddost,  gædnegasvuodast;  10,  lodiij, 
o:  indløse,  tidløse;  11,  luoittet;  lu! 
vos  luoittet;  12,  cilggit,  o:  forklar, 
udtgde. 

Sv.  1,  nuollet;  2,  éautet;  3,  lo| 
3elet;  4,  luitet,  luoves  luitet;  5,  lue; 
keiet;  6,  lodnestet.  \ 

Løsning,  s.  1,  lo33im;  2,  luvvi, 
luvvidæbme;  3,  ludkkim;  4,  nulggin 
5,    gargganr,    6,   njuordadæbme; 


Løsning 


413 


Løvhytte 


lallain;  8,  coavddein ;  9,  bæsstem;  10, 
odnom^  11,  luoiltem. 

Sv.  1,  lodnas;  2,  hadde;  3,  værtte. 
1  Løselif/,  ad).  1,  nuolcros*,  2,  I03- 
iUm  lakkai^  3,  hoppui,  en  løselif/ 
ijennenilæsnimi  a  f  en  Bocf,  girje 
oppiis  lokkrtin.  1,  niiolgoset;  2,  I03- 
uin  lakkai;  3,  hoapost;  4,  verbal 
"jndelsen  -lastet,  bæggalet,  tale  om, 
ile  saa  løselif/en  om,  bæggalastet,yei5r 
nlede  kun  saa  løseligen  derom  igaar, 
ftl  dusSe  dam  bæggalastim. 
I  Løser,  s.  1,  coavdde;  2,  bæsste; 
f,  lodno. 

Løsen,  s.  1,  mærkka*,  2,  dovd- 
amsadne ;  3,  alggo,  det  blev  /løsenet 
I  lirif/en,    dat  saddai  soade  alggo. 

Sv.  mærk. 

Løsenøgel,  s.  1,  coavddemcoavd; 
i,  -fabmo. 

f  Lésepeuge,  s.  lodnom  rut. 
i  Løsgive,    adj.    besiijussi    addet, 
loittet. 

Løscjivelse,  s.  besujussi  addem, 
■loitlem. 

\  Løsgjænger,  s.  l,joavdelas;  2-, 
iirgo-,  3,  fidnolæbme. 

Sv.  1.  pargotebme;  2,  vidiiotebme. 

Løsgjængeri,  s.  1,  joavdelussam; 
vuot;  2,  bargo-,  3,  fid notes viiot. 

Løskjøbe,  v.  besujussi  oasstet. 

Løskjøbelse,  s.  besujussi  oas- 
em. 

•Løslade,  v.  besujussi  luoittet. 
:  Løsladelse,  s.  besujussi  luoiltem. 
, Løsne,  v.  1,  se  løse;  2,  luovva- 
U,  jeg  løser  for  at  det  kan  løsne, 
ivvim  vai  luovvan;  luovvanuššat;  2, 
5idet',  loa33anet;  3,  ludkidet;  4, 
iuorddet;  5,  gargganet;  6,  likkadis- 
.•attet;  Tænderne  løsne,  banek  lik- 
idisgottek;  7,  nulgidet;  8,  coavdda- 
tt,  naar  de  helligste  Baand  løsne, 
!'  bassenuis  baddek  coavddasck,  1083- 

nek;  9,  moggirdet. 


Sv.  1,  nioUoset;  2,  103^01 ;  3,  cau- 
tatallet. 

Løsning,  s.  1,  luovvanæbmej 
2,  lo3idæbiTie,  loa33anæbme5  3,  lud- 
kidæbme;  4,  njuorddem^  5,  garggam; 
6,  likkadæbme;  7,  nulgidæbine ;  8, 
coavddasæbme. 

Løsningsgave,  s.  lodnoniaddal- 
dak. 

Løsningsret,  s.  1,  lodnonifabmo; 
2,  -loppe. 

Løsrive,  v.  1,  loigadet;  2,  rottit, 
løsrive  sig,  besujussi-,  3,  luovosen 
jecas  rottit. 

Løsrivelse,  s.  1,  loigadæbme; 
2,  rottim  5  3,  besujussi,  luovosen  rot- 
tim. 

Løsøre,  s.  1,  bodos  galvok;  2, 
luovos  ællo,  jeg  gav  ham,  Løsøre, 
addim  sunji  luovos  æloid;  3,  gavnek, 
Teltets,  Gammens  Løsøre,  goattegav- 
nek. 

Sv.  1,  poddos  kaudneh;  2,  luovos 
tavereh. 

Løst,  adj.  se  løs. 

Løv,  s.  1,  lassta;  2,  paa  Fyrre- 
trie,  goaece,  3,  urbbe,  Lovet  sprin- 
ger ud,  lastak,  urbek  nuollasek,  luod- 
danek.  Træerne  faa  Løv,  urbbot, 
muorak  urbbuk.  Som  er  iiden  Løv, 
lastatæbme.  Berøve  Løv,  lastatuttel. 
Berøves  sit  Løv,  lastatuvvut.  Lasta- 
tesvuot. 

Sv.  1,  last;  Løvet  skyder  frem, 
lasta  le  vuocemen;  2,  urbe.  Pryde 
med  Løv,  lastatet. 

Løve,  rive  Løv  af,  v.  lasstet;  jeg 
lader  rive,  indhøste  Løvet  af  Træer- 
ne, lastetam  muoraid. 

Løve,  s.  1,  lægjom;  2,  jallobævrre. 

Sv.  lejon. 

Løverdag,  s.  lavardak. 

Sv.  lavotak. 

Løvhytte,  s.  lasstagoatte. 

Sv.  lastakote. 


Løvindc 


414 


JII  a  a  1  e  n 


Løvinde,  s.  lægjonnjigqalas. 
Lø  v  r  tg,  adj.  lassti.    Lasstivuot. 
Sv.  lastak. 
Løvsal,    s.  lasstagoatte,   Løvsa- 


lernes  Uøittd,  lasstagodi  basek. 
Sv.  lasstakote,  lasstakoti  passe. ; 
Løvtræ,  s.  lasstamuorra. 
Sv.  lasstamuora.  ( 


m. 


Maade,  s.  1,  vuokke,  det  er  den 
hedste  Maade,  dat  læ  buorremus 
vuokke;  han  hav  sin  egen  3Iaade, 
jecaldes  vuokke  sust  læ;  2,  lakke, 
enhver  paa  sin  Maade,  jesgutteg 
lakkasis ;  Undervisningsmaaden  er 
forskjellig  og  Gemyttet,  bagaduslakke 
læ  moaddelagas  jaluonddo;  paa  den 
Maade,  daiii  lagin;  3,  mærre;  4, 
inuddo,  holde  Maade,  mære,  muddo 
adnet. 

Sv.  1,  lake  5  2,  vuoke;  3,  cærd; 
4,  slaij  5,  varse;  6,  skieken;  7,  sæke; 
8,  mærre-,  9,  muddo. 

3Iaadehold,  s.  1,  muddagvuot; 
2,  muddoadnem. 

Sv.  muddakvuot. 

Maadeholden,  adj.  1,  muddag; 

2,  muddosas;  3,  mærralas.  1,  mud- 
daget;  2,  muddosa35at;  3,  mærra- 
la53at.  1,  muddagvuot;  2,  muddo- 
adnemvuotf  3,  muddosasvuot;  4,  mær- 
ralasvuot. 

Sv.  muddak. 

Maadelig,  adj.  1,  muddag;  2, 
hægjoj  hægjolagan. 

Sv.  muddos. 

Maadeligen,  adv.  1,  muttom 
muddoij  2,  hægjolakkai.  1,  muddo- 
vuot;  mu«ldagvuot;  2,  hægjovuot. 

Maag,  s.  1,  makka j  2,  vivva. 

Sv.  1,  mak;  2,  viva. 

Maage,  s.  1,  skierro;  2,  baiskke; 

3,  dalvek;  4,  gairro;  5,  gajeg;  6, 
sobmer;  7,  skavUe. 

Sv.  1,  muoves;  2,  skaule. 
Maal,  s.  1,  giel;  2,  sardnom,  de, 


som  ikke  ere  klare  i  Maalet,  gu|| 
æi  læk  sælved  sardnot,  lY 

Sv.  1,  kiæl;  2,  hal.  j' 

Maal,  s.  1,  mitto,  tåge  Mfjj^ 
mitto  valddet;  give  en  rigtig  M% 
rievtes  mitto  guoibmasis  addet;j|^ 
mittadus;  3,  mærre-,  4,  ragja,  løb^U 
Maalet,  ragjai  viekkat;  jeg  harM 
en  Uge  som  korteste  Maal,  vaj^ 
læm  bigjam  oanekamus  ragjan,  m^ 
ren;  5,  aiggomus;  6,  ulbme,  at  b 
sit  Livs,  sine  Ønskers  Maal,  æt 
mes,  savaldagaides  ulme,  aiggoii 
jufsat.  I' 

Sv.  1,  mere;  2,  kraja,  krajai  yf 
ret;  3,  pleik,  træffe  Maalet,  plei» 
teivetet.  I»' 

Maale,  v.  1,  mittedet,  m«|p 
Korn,  Afstand,  jafoid,  gaska  mitte^J 
lade  maale,  mittedattet,  Faderen  r 
ladet  maale  Jorden  op,  aces  læ  \)h 
tedattam  ædnam;  2,  sulddet,ye^»|^ 
ler  det,  hvis  Længde  jeg  vil  v^- 
suldam  dam,  man  guko  datom:w 
maale  med  Armene,  sallot;  4,  g(f* 
telastet;  5,  vuofsot,  o:  maale  J^ 
Pegefingeren ;  6,  værdedet,  i  L^ 
dom,  Stgrke  kan  han  maale  sig  M 
sin  Broder,  oapo,  gievrvuoda  (f* 
host  jecas  son  matta  velljanes  vV 
dedet. 

Sv.  l,mætet;  2,  suldet;  3,  salasf, 
4,  maale  Dghet,  solot. 

Jlaalen,  Maaling,  3Iaalninf/S' 
i,  mittedæbme;  2,  sulddem;  3,  i- 
lom;  4,  goartelastem;  5,  vuofsjj; 
6,  værdedæbme. 


Maaler 


415 


M ad ding 


Manier,  s.  1,  mittedægje;  2, 
jldde;  3,  sallo;  4,  goartelaste;  5, 
uofso;  6,  værdedægje. 

Maalehord,  s.  mittedain  bævdde. 

Maalesnor,   s.  mittedam  badde. 

Maaiestokf  s.  mittedamimior. 

Maalløs,  adj.  1,  gielatæbme ;  2, 
ielataga.  Blive  maalløs,  giclatuvvut. 
ijøre  maalløs,  gielatuttet.  Gielates- 
uot. 

Sv.  1,  kiælatebme-,  2,  kielatak. 
\Maaltid,  s.  1,  males;  2,  et  lille 
iaallid    mod   den    største  Ilim(/er, 

nælggadak-,  nælgadas;  3,  b,  nælge 
lorgatak.  Kofje,  tillave  3Iaaltid, 
alestet.  Holde  Maallid,  l,boradet; 
i  mallastaddat;  malestet. 
I  Sv.  mallas.  Malestet.  Mallastallet. 
iMaane,  s.  manno,  fuld  Maane, 
i),  ladas  luanno;  Maanen  er  i  Ni/, 
:  Tilta()eude,    i    Næ,    i  yi f  lagende, 

anno  læ  oddamen,  belin  Saddamen, 
,ttas,    belin    nuossamen;     Træet   er 

iflfjet  i  ISy,  i  gammel  Maaned,  odda 

oabme  niannoi  iniiorra  læ  cuppu- 
|vviim. 

(Sv.  -1,  mano,  oddo  mano,  det  bliver 
{y,  mano  vuoca ;  Næ,  manokaska  5 

'Id  Maane,  tieva  mano;  Maanen 
\isei'  ikke,  mano  quosgna;  altam  ruoute 
i)vdag,    0:  naar  Maanen    begyuder 

,  sees^    ciceb    kodde,    efter   Fuld- 

taane;  mano  snalpe,   snælpe,   naar 

;n  er  tidl  i  Aftagende ;  kæsak  kas- 

kasak,  o:  Iste  Qvartal;  2,  ask,  aske. 

Maane d,  s.  mannod. 

Sv.  l,mannot,  mano;  2,  asken  pod, 

ke. 

Maanedlig,  adj.  mannod;  man- 

l>d  mannodest;  j nokke  mannod. 

Sv.  1,  mannost  manoi;  færtmanon; 
dH  Maanedlige,  luke,  luke  karvoh ; 

iibe  karvoh,  uksapele  karvoh;  neita- 

Tvo;  maqeltes  karvo. 


3laaneformørkelse,  s.  mano 
sevdnjudæbme. 

Maaneskifte,  s.  Sv.  mannokask. 

Maaneskin,  s.  1,  mannotæppe; 
2,  skaladak. 

Sv.  1,  manotepe;  2,  asketepe. 

Maanesyg,  adj.  mannobuocce. 

Sv.  manopuoces. 

Maur,  s.  nætte. 

Sv.  1,  nete;  2,  mart. 

Jfaaske,  adv.  se  kanske. 

Ma åtte,  v.  1 ,  ferttit,  jeg  maa  leve 
i  Sorg  og  tankefuld,  fertim  morra- 
sest  ællet  ja  jurddagi  cada;  2,  præt. 
conj.  cjid  vi  snart  maatte  høre  fra 
ham!  vare  forg mi  gulaseimek  sagaid 
sunji!  3,  imperat.  det  maa  gaa  mig 
som  det  gaa  vil!  gevvus  munji  moft 
gævva!  4,  oa^jot,  maa  jeg  spørge? 
oa30mgo  jærrat?  for  mig  maa  han 
gjøre  hvad  han  vil,  muo  dafhost 
son  oa330  dakkat  maid  datto;  det 
maa  dii  ikke  gjøre,  ik  oajo  dam 
dakkat  j  5,  dn  maa  ikke,  ale. 

Sv.  1,  virtet;  2,  præt.  conj.  for  at 
du  maa  se,  vai  todn   vuoidnet  luluh. 

Mad,  s.  1,  borramus;  2,  bierggo, 
0:  Kjødmad;  3,  bor  os,  naar  der  var 
Græsgang  og  Mad,  go  lifci  guottom 
ja  boros;  borros. 

Sv.  1,  porromas;  2,  piæbmo;  3, 
ojok.  Barnets  Mad,  manan  ojok;  4, 
en  liden  Bid  Mad,  njalme  bitta. 

Maddik,  3Iadike,  s.  1,  suoks; 
2,  en  brandgul  Maddik  paa  Torsk, 
civrre.  Fnld  af  Maddik,  suofsai. 
Faa  Maddik,  suofsat.  Opfglde  med 
Maddik,  suovsatet. 

Sv.  suoks.     Suoksai.     Suokset. 

Madding,  sieftas;  sæfte.  Ud- 
lægge  3Iadding,  1,  siftit;  2,  vaccot. 
^ed  Madding  vænnes  til  at  komme, 
sæftanet.  Ved  Madding  vænne  til 
at  komme,  sæftanattet. 


Madding 


416 


Mi 


Sv.  septc.    Sæptet.    Sæptotet. 

Made,  v.  i,  biebmat;  2,  borra- 
nuis  addet. 

Sv.  piæbmet. 

Maden,  ^ladning,  s.  1,  biebniam  j 
2,  borramus  addem. 

Madjordy  s.  saddulas,  buorre  æd- 
nam. 

Sv.  1,  puoites  ædnani;  2,  Saddeles, 
puorak  ædnamlake. 

Madlavninfj,  s.  malestæbnie; 
mallastaddam. 

Sv.  malestem. 

Madlede,  s.  Sv.  piæbmost  pot- 
keiiein,  suttem. 

Madiyst,  s.  borastubme;  bora- 
stuvvamvuot.  Have  Madlijst,  boia- 
stuvvat. 

Madlænds,  adj.  1,  biemolæbnie ; 

2,  bierg-otæbme;  3,  borramusvaille.  1, 
biemotesvuot;  2,  biergotcsviiot;  3, 
borramusvaille. 

M a  dm  oder,  s.  æmed. 

Sv.  emet. 

Madoffer,  s.  borramusoafTer. 

Madro,  s.  1,  borrammasSo;  2, 
-rafThe ;  3,  -muosse. 

Madtirt,  s.  bierggourtas. 

Madvare^  s.  1,  borramussak;  2, 
biergok. 

Madvan,  adj.  erggi;  jerggi.  Erg- 
givuotj  j  erggi viiot. 

Mafj,  s.  i,  muosse,  jeg  spiser  der- 
for i  god  3lag,  boram  damditti  riefta 
muossai  5  2,  Setto,  i  Mag,  sedos  mield ; 

3,  mågs  Feir,  buorre  dalkek. 

Sv.  i  Mag,  1,  astoi;  2,  suoimen3 
3,  loiloi;  4,  jeg  kom  i  Mag,  jiiolle- 
tessi  piæsib;  5,  rabja.  Mågs  Feir, 
i,   slaimes  piæg5   2,  piægga  njiiojaS. 

Mage,  s.  1,  guoibme3  2,  bælla- 
las;  3,  bælle,  Magen  til  Ilandsken 
ev  hlevet  borte,  gistagbælle  javkkam 
læ;  4,  lakkasas. 

Sv.  1,  queibme ,  2,  parapele ;  3,  pele. 


Mage,  adj.  se  lige. 

Mage,  v.  lagedet;  2,  dakkat,  m? 
det  saaledes,  at  alle  blive  foruøiei , 
laged,  daga  nuft,  åtte  biiokak  di. 
tava^jan  šaddek. 

Jlagelig,  adj.  1,  alkke,  det  ♦ 
ikke  den  mageligste  Tilstand,  da  i 
læk  alkemiis  dille;  2,  laikeslagan;', 
alkastalle. 

Sv.  1,  alkes;  2,  astos;  3,  juolj; 
juolletes.  ! 

3Iageligen,  adv.  1,  alket,  mr 
tænker  du  at  naa  frem?  mageliit 
i  tre  Dage,  goas  gaddakgo  buvtet  ? 
alket  golni   bæivest;    2,  laikeslakji',; 

3,  alkastallam  lakkai.  '■ 
Magelighed,  s.  1,  alkkevuot|f 

Magelighed  ikknns  binde  løseliffK, 
alkeviioda  ditti  du5§e  boalbbat ;  2,  'A 
kastallam;  alkastallamvuot.  Tage  {r 
3Iagelighed  iagf,  pleie  sin  3Iagej^ 
hed,  alkastallat,  jeg  har  endnn  i% 
beqgndt,  '  jeg  pleier  min  Magelig  m 
endnn,  im  læk  vela  alggam,  al  f 
stallain  ain.  f 

Mageløs,  adj.  i,  giioimetæbif^ 
guoimetaga;  2,  bæletæbme,  bæletiji, 
en  mageløs  Sko,  bæletafa  gam;|> 
værdedmættos.  1,  guoimetesvuotlj 
bæletesvuot;  3,  værdedmættomvm*. 

-lager,  adj.  1,  adatæbniejp, 
goikes;  3,  lasse,  magert  og  j|( 
Kvæg,  goikes,  lasse  ja  buoides  si  f; 

4,  sille;  5,  oa3etæbme;  6,  ruoicp; 
7,  roisskoi,  rosskoi,  rosko  5  8,  skii^; 
9.  raivvoi;  10,  Siervve;  li,  sacJ- 
tæbnie,  en  mager  Jord,  saddotes  H- 
nam.  ^nse  for  mager,  1,  goikfit; 
2,  lassaset,  de  fandt  Fiskene  mopP) 
lassasegje  giilid.  Blive  mager^^, 
adaduvvat;  2,  goikkat;  3,  lašselj4, 
roaibbaget;  5,  sillot;  6,  oa3elin^t; 
7,  guoirrat;  8,  rottasuvvat.  6|re 
mager,  1,  adetuttet;  2,  goikkadel|3, 
oaletiittet;  4,  laššodet;  5,  roaibbait- 


iYI  a  g  e  r 


417 


Mal 


;t;  6,  sillodet^  7,  guoirradetj  8, 
lOttašutlel. 
Sv.  l,adatebme;  2,  lasses;  3,  cok- 
otebme;  4,  livak;  5,  james,  o:  alene 
m  Fisk  Ofl  Kjød^  6,  šaddotebme, 
addotes  ediiam.    Jabmot. 

jUagerhed,  s.  1,  adatesvuot;  2, 
ia|etesvuot;  3,  goikesvuot;  4,  laššes- 
uot;  5,  sillesvuot. 

Makeskifte,    s.    i,   lonotæbme; 
;,  lodnom. 
,  Sv.  lodnom.   ^ 

,  Magt,  s.  1,  fabmo,  du  har  ingen 
}Iagt  over  mig,  i  dust  læk  mikkege 
,»noid  miio  bagjel;  Havets  og  Bøt- 
ei'ties  3Iagt,  ave  ja  baroi  fabmo; 
en  høieste  Magt  i  Staten,  alemiis 
,ibmo  valddegoddest;  onde  og  gode 
}Iagter,  bahha  ja  buorre  famok;  den 
,ov  sfaar  endnu  ved  Magt,  dat  lak 
|in  famostes  orro;  2,  valdde,  endnu 
\ar  hau  ikke  Magt  at  gjøre  hvad 
^an  vil,  i  læk  sust  vela  valdde  dak- 
lat  maid  datuš;  3,  vuoibme,  han  har 
lagt  i  sig,  hos  sig  til  at  staa  imod, 
jdna  vuoime  duokkenes  vuosstailastet; 
j,  appe,  rt/  al  sin  Magi,  buok  apest- 
'  S;  5,  væk,  han  kom  med  al  sin 
^lagt,  bodi  buok  vægaines;  Krigs- 
lagt,  soattevækka;  6,  vækkavaldde, 
■^åndets.  Ildens  31agt,  cace,  dolla 
ækkavaldde;  gjøre,  tåge  med  Magt, 
ækkavalddin  dakkat,  valddet;  7, 
olde  ved  Magt,  bisotet,  aimoin  bi- 
jOtet;  8,  ligge  Magt  paa,  darbasuv- 
iUt;  9,  med  3Iagt,  vægald;  vækka- 
ægald,  jeg  vil  ikke  med  3Iagt  tåge 
ig  til  Tjener,  im  aigo  du  vækka- 
jSgald  balvvalægjen;  10,  vekkusi; 
1,  heggusi,  arbeide  af  al  3Iagt. 
ekkusi,  heggusi  barggat;  12,  halddo, 
'aa  i  sin  illagt,  halddosis  033301; 
jwwe  i  sin  3Iagt,  haldostes  aduet. 
;  Sv.  1,  fabmo 5  2,  velde  j  3,  karg; 
;:,  vike. 

Norsh-lappisk  Ordbotf. 


3Iagtbud,  s.  i,  fabmobakkom; 
2,  -sadne. 

31  ag  le  sløs,   adj.    1,  famotæbme; 

2,  valddetæbme}  3,  vuoimetæbme;  4, 
apetæbme;  5,  vægatæbme. 

Sv,  \,  fabmotebme;  2,  valdetebme; 

3,  karjetebme;  4,  vikketebme. 
3Iagtesløshed,    s.    1,    famotes- 

vuot;  2,  valddetesvuot;  3,  vuoimetes- 

vuot;  4,  apetesvuot;  5,  vægatesvuot. 

31  a gth  av  ende,    3Iagthaver,    s. 

1,  famoadne;  2,  fabmoolmus;  3,  væ- 
galas. 

Magtpaal{ggende,Siåi.  ^?  dar- 
baslas;   2,  mafsolas.     1,  darbasvuot; 

2,  mafsolasvuot. 
3Iagtsprog,    s.    1,    fabmosadne; 

2,  duobmo. 

3Iai,  s.  i,  Mai 5  2,  congos. 

Sv.  i,  kantamanno,  første  3fai, 
kanta,  kantapeive;  første  3Iai  efter 
den  gamle  Tidsregnirg,  obmekanla; 
2,  mærbmes;  3,  queddet  manno. 

3Iaje stast,  s.  majestæt. 

3Iajestætisk,  adj.  majestætalas. 
Majestætala33at.    Majestætalasvuot. 

31  ak,  s.  se  3Iaddik. 

3Iakke  sammen,  v.  sægotel. 

31  akk  er,  s.  1,  bæledoalle;  2, 
bæloslægje. 

31akketid,  s.  gavppeloppe. 

3Iale,  v.  1,  baidnet,  male  et  Hus, 
vieso  baidnet;  2,  gova  dakkat,  male 
el  3Ienneske,  olbmu  gova  dakkat. 

Sv.  painetel. 

3f allting,  31aling,  s.  1,  baidnem; 
2,  govaid  dakkam. 

31  al  er,  s.  \,  baidne;  2,  govaid 
dakke. 

31  ale,  v.  joratet,  male  31el,  ja- 
foid  joratet. 

Sv.  jorretet;  jafob  jorretet. 

31  åling,  3lalning,  s.  joratæbme. 

3Ialer,  s.  joratægje. 

3Ialeri,  s.  gov. 

27 


3Ial< 


418 


Mandli 


Sv.  kov. 

Malerisamling,  s.  govvacoag- 
ganæbme. 

31  alm,  s.  Sv.  1,  malm;  2,  mat. 

31  an,  pron.  1,  olmus,  olbmiik,  man 
har  sar/t  mi(j,  olmus  læ  cælkkam 
munji;  olbmuk  læk  cælkkam  munji;  2, 
f^erbet  i  tredie  Person  pas.,  man 
siger,  sagde,  celkkujuvvu,  celkkujuvui; 
3,  Verbets  Handlingsform  i  loe.  vas. 
fef/  sagde  man  ikke  skulde  give  ham 
Bogen,  gilddim  sunji  girje  addemest. 

Sv.  almas,  man  ved,  almas  lieta. 

31  an,  s.  harje.  Som  har  3Ian, 
harjai. 

Sv.  1,  harja,  harjan,  harjanes;  2, 
sepes. 

31  and,  s.  i,  o\m?L\,  som  en  3Iand, 
olbmajen,  olbma  lakkaij  den  er  3Iand, 
som  gjør  3Iands  Gjerning,  olmai,  gutte 
olbma  dago  dakka^  3Iand  og  I\vinde, 
olmai  janisson-,  2,  boadnja,  Konen  og 
hendes  3Iand,  akka  ja  su  boadnja  ; 
hun  vil  ikke  have  ham  til  3Iand, 
i  son  aigo  su  boadnjan;  3Ianden 
stakkets,  boadnjekus,  boadiijehuvvum; 
3,  en  gammel  31and,  gales;  4,  den 
almindelige  3Iand,  almug  olmus;  5, 
i3Iands  3Iinde,  olbmu  muitost,  muit- 
todagast;  6,  alle  som  en  3Iand,  oft 
njalmest,  o:  enstemmig;  7,  3Iand 
for  3Iand  bleve  .de  tilspurgte,  fangne, 
buokak  jerrujuvvujegje,  gidda  vald- 
dujuvvujegje;  8,  til  3Iands,  juokkaci; 
juokke  olbmai,  ti  Spesier  til  3Iands, 
loge  spesig  juokkaci,  juokke  olbmai; 
9,  Trediemand,  goalmad  olmus;  10, 
være  3Iand  for  at  gjore  noget,  buf- 
tei,  vægjet  maidegen  dakkat.  frille 
opføre  siq  som  3Iand,  være  mand- 
haftig,  olbmastallat. 

Sv.  1,  olma;  3/and  for  3Iand, 
fært  olman  met;  2,  podnje,  podnje  ja 
nisson;  3,  teudo;  4,  kalles.  Olma- 
slallet. 


31anddag,  s.  vuosarg.  i 

Sv.  manodag. 

3landbar,  adj.  1,  naittalam  mu^ 
dost;  2,  olles  saddost. 

Sv.  1,  valdom  nieren;  2,  o\\ 
saddok. 

3Iandbarhed,  s.  1,  naittabii 
muddo;  2,  olles  saddo,  saddovuot.' 

3Ianddom,  s.  olmaivuot. 

Sv.  olma  vuoke. 

3Ianddrab,  s.  olbmugoddem.  , 

Sv.  olmakoddem. 

3Ianddraber,  s.  olbmugodde.t 

Sv.  almacen  koddeje. 

3Ia  n  de  fald,  3Iandfald,  s .  olbm  v 
goddujubme.  ! 

Sv.  olmakoddem.  (• 

3Iandel,  s.  rafs.  { 

Sv.  rausa.  ! 

3Iandelig,  adj.  se  mandig.     , 

3Iandfolk,  s.  1,  olbma-,  2,  boife 
nja-,  3,  divddo  olmus;  divddo.      [• 

Sv.  teudoalmas.  I, 

3Iandhaftig ,  adj.  se  mandig\\ 

3landig,  adj.  1,  olbmalagas,  -- 
gan  ;  2,  olbma-,  mandige  Gjerning'^ 
olbmadagok.  | 

Sv.  1,  olmalakas,  2,  -vuokok;  l,> 
-puoike. 

3Iandigen,  adv.  olbmalakkai. 

3Iandighed,  s.  olmaivuot,  0> 
mavuot,  de  tilskrive  det  deres  M^ 
dighed,  3Iandhaftighed,  olbmavutf» 
tanæsek  si  dam  lokkek. 

3Iandinde,  s.  olbmanisson.     ' 

Sv.  1,  olmahcne;  2,  teudalas. 

31  a  n  d  kjø  n ,  s.  1 ,  olbmabælle ;  •, 
divddoolbmuk. 

Sv.  teudolas. 

3landlig,  adj.  1,  olbma-,  «» 
mandlige  Alder,  olbmaakke;  2,  di\* 
do-,  3,  bardne-,  mandlig  og  kv': 
delig  Arving,  olbma-,  divddo-  t' 
nisson-,  bardne- ja  nieid  arbbijægj<$' 
4,  barnclas.     Sv.  teudolas.  ' 


Mands  fadder 


419 


Mangel 


Mandsfadder,  s.  1,  divddo-, 
;,  olbmaristvanhein. 

Mandshjerle ,    s.   olbmavaibnio. 

Mandskab,  s.  vækka. 

Sv.  fuovva. 

Mandslod,  s.  olbmaoasse. 

Mandsviinde,  s.  olbmumuitto. 

Mandsperson,  s.  1,  divddo,  divd, 
?fl  har  ikke  en  eneste  Mandsperson, 

must  læk  oftage  divd;  2,  olmai-, 
,  boadnjaolmus. 

Sv.  teudoalmas. 

Mandtat,  s.  olbniulokko. 

Mandtalspen(fe,  s.  Sv.  bollo- 
katte. 

3Iandvoxen,  adj.  naittalam  miid- 
ost. 

Sv.  valdom  nieren. 

Mane,  v,  1,  manaidet,  han  ttl- 
\ste,  at  han  vilde  mane  Tyven, 
uloti,  åtte  manaidet  aigoi  suol;  mane 
1  bebreide,  manaidet  ja  soaibmat; 
,  gaibedet,  mane  sine'  *7kyldnere, 
Blgolajaines  gaibedet. 

Sv.  hasstet. 

i  Manen,  Maninfj,  s.  1,  manai- 
Dbme;  2,  gaibedæbme;  gaibadus. 

Maner,  s.  1,  manaidægje;  2,  gai- 


Maneder,  s.  sled,  slied. 
Maner,  s.  1,  lakke;  2,  dappe;  3, 
'ædno,  egne  Manerer,  ieshg-As  mæ- 
ok;  4,  vuokke. 

Sv.  1,  lakke;  2,  tappe;  3,  vuokke. 
Manérlig,  adj.  1,  hæivolas;  2, 
ibba  davalas.  1,  liæivola^sat;  2, 
ibba  davala3§at.  1,  hæivolasvuot^ 
6abba  davalasvuot. 
Mange,  adj.  1,  ædnag,  mange 
ak  for  din  Godhed!  ædnag  gittos 
lorrevuodastad!  ere  der  flere,  der 
ulle  skrives?  lækgo  æmbo  cale- 
^gjek?  2,  ollo,  mange  smaa  Børn, 
lavva  manak  ollo ;  2,  galle ;  gallad, 
mange  Aar   har   han  ikke    været 


hos  os,  gallad  jagest  i  læk  min  bai- 
kest  ællam ;  3,  galles,  ikke  mange  ere 
saa  forstandige,  som  du  er,  i  galles 
olmus  daggarjiermalas lækgo  don  læk; 
4,  arvad,  mange  Slæglninge,  arvad 
lacagak;  5,  moadde,  Gtid  gjengjelde 
mange  tusinde  Gange  !  Ibmel  mavsasi 
moadde  duhat  gærddai !  6,  usul.  Hvor 
mange?  galle?  hvor  mange  Folk 
vare  der?  galle  olbmuk  legje?  med 
hvor  mange  Mand  kom,  du?  med 
syv,  gallin  olbmain  bottik?  ciecain; 
hvor  mange  Slags?  galle  lagas?  2, 
gallas?  hvor  mange  har  du  tilsagt, 
og  med  hvor  mange  kom  du?  gallas 
lækgo  cælkam  ja  gallasin  bottik?  Anse 
for  mange,  for  at  være  alt  for  mange, 

1,  ænaset;  ænasavset;  2,  olloset. 
Sv.  1,  ædna,  ædnak;  2,  kalle;  3, 

modde;  4,  sutte.  1,  kalle?  2,  kalles? 

Mangeaarig,   adj.   ollojakkasas. 

Mangef arvet,  adj.  oUoivnasas  ; 
ollo  ivni. 

Mange  f  old,  adj.  oUogærde;  ollo- 
gærdaSas,  bære  mangefold  Frugt, 
ollogærde,  ollogærdasas  saddoid  sad- 
dadet.  Ollogærdasa^gat  Ollogærda- 
sas vuot. 

Mangehaande,   adj.  1,  ædnag-, 

2,  moaddelagas. 

Sv.  moddelakas;  moddelakasas- 
Mangel,  s.  \,  vaille,  naar  du 
kommer  i  3Iangel  for  Mad,  go  sad- 
dak  borramussa  vaillai ;  2,  vanes,  der 
er  Mangel  paa  Folk,  olbmuk  læk  va- 
nest;  komme  til  at  mangle  Forstand, 
paa  Forstand,  saddat  jierme  vadnai; 
vadnevuot,  have  3Iangel  paa  Hørelse, 
bælljevadnevuodast  læt-,  3,  vajeg, 
vajegvuot,  lade  en  lide  Mangel, 
guoimes  vajegvuodast  adnet;  4,  raid- 
do,  5,  -tesvuot,  Mangel  paa  Tro 
og  Tillid,  oskotesvuot  ja  dorvotes- 
vuot ;  der  er  Mangel  paa  Fisk  og 
Mel  i  Landet,  guoletesvuolta  ja 
27- 


JVI  a  II  g  e  i 


420 


Mi 


jafotesvuotta  læ  ædnamest;  5,  -kæt- 
taivuot,  Mangel  paa  Villie,  Læsning 
og  Tro,  aigokættaivuot,  logakættai- 
vuot  ja  oskokættaivuot.  Lide  3Inngel, 
vaillot.  /  Mangel  a  f  det  Bedre, 
maa  man  nojes  med  det  Rinqere, 
vailodedin,  mi  buoreb  læ,  færtte  olmus 
dasa  duttat,  mi  hæjob  læ. 

Sv.  1,  vane,  vanesvuot;  2,  vadno- 
nem ;  3,  niæda;  3,  tarbo. 

Manqelagtig,  adj.  se  mangel- 
fuld. 

Mang  el  f j  tel,  Mangelstok,  s. 
biekko. 

Mangelfuld,  adj.  1,  vaillo;  2, 
hæg-jo,  /  vide,  hvor  mnngelfuldt  det 
Gode  er,  som  er  i  os,  di  diettebættet, 
man  hægjo  dat  buorre  læ,  mi  sistamek 
læ. 

3Iangelf'uldt,  adv.  1,  vaillom-, 
2,  hæjos  lakkai. 

Sv.  vadnomen  laka. 

31  ang  el  fuld  he  d,  s.  l,vaillom- 
vuotj  2,  vadnevuot;  3,  vajegvuot. 

Jlangen,  pron.  1,  ædnag,  2,  æd- 
nagak. 

Mangfoldig,  adj.  1,  ædnag, 
mangfoldige  som  Stjerner  paa  Him- 
lene ædnagak  nuftgo  alme  nastekj  2, 
ædnag-,  3,  oUo-,  .4,  moaddelagas, 
-lagan;  5,  -slai;  bringe Enhed  idet 
3Iangfoldige,  dam  ædnag-,  moadde- 
lagas oftvuottan,  oftlagacen  dakkat. 
Blive  mangfoldig,  ædnanet.  Gjøre 
mangfoldig,  ænedet,  ædnanattet. 

Sv.  moddekerdak. 

3Iangfoldigen,  adv.  1,  ædnag-, 
2,  ollo  lakkai. 

3Iangfoldighed,  s.  1,  ædnag- 
vuot;  2,  ollOYUOt,  Skahniugemes 
3Iangfoldighed,  sivnadusai  ædnag- 
vuolla,  oUovnotla;  søge  og  finde  En- 
licdcn  i  3Iangfoldiglieden,  ædnag- 
viioda,  ollovuoda  oftvuoda  occat  ja 
gavdnaJ. 


3£angle,  v.  1,  vaillot,  ^rbes- 
kræfterne  heggnde    at  mangle  i  y, 

barggamapek  must  vaillogottek;2, 
vagjagussat,  ye*/  gaar  for  at  se  hid 
som  mangler,  vuolgam  gæccat  ni 
vagjagnsSa;  vagjaguttet,  aftage  tg 
mangle,  gæppanet  ja  vagjaguttet  3, 
Leiligheden  manglede  mig  (tillod  ig 
ikke,)  dille  i  luoittam  nmo. 

Sv.  1,  vadnonet;  2,  vaillot.        j»! 

3Ianglen,  s.  1,  vaillom ;  2,  va|)|t. 
gussam;  vagjaguttem.  I 

3Ianke,  s.  se  3Ian. 

3Iaren,  s.  1,  smirkatto;  2,  mi. 

3Iarflue,  s.  sirra,  hirra, 

31  ark,  s.  1,  ædnam,  Sæden  sur 
grøn  endnii  paa  3Iarken,  ruonas  ijn 
saddo  læ  ædnamest;  har  (snei f) 
3Iark,  bievl  ædnam;  side  og  samh 
3Iarker,  vuollegis  ja  saddo  ædnank; 
2,  mæcce,  vanke  omi3Iark  og  Si9j 
mæcest  ja  muorrai  sist  vagjolet;i8j 
gammel,  htuendt  31ark,  roavve  i, 
soattam  silljo,  Fiendeme  rømnh 
3Iarken,  cudek  battaregje  soaiH 
Siljost. 

Sv.  i,  ædnam,  pæula  ædnam  .-.a, 
mece;  3,  saljo;  4,  blekke;  5,  fl* 
3Iark  fuld  a  f  3Iorrads,  Soer,  al. 

3Iarkarbeide,  s.  l,ædnam-2, 
mæccebarggo. 

3Iarkblomst,  s.  mæccelæddii  • 

31  ark  ed,  s.  marken.  i 

Sv.  1,  martna;  2,  talvates. 

3Iarke skjel,  s.  i,  ædnam  ra; i; 

2,  -juokko.  ,  ' 
3f  ar  sv  in,  s.  nisso.                  ' 
31  ar  ter,  s.  se  Pine.                '■ 
3Iarts,  s.  1,  marts;  2,  njufcrel- 

nod.     Sv.  njukcammannod.  < 

31  ar  v,  s.  1,  ada;  2,  i  Træ,  vaics; 

3,  i  Horn,  suofs.  Som  er  w^ 
3Iarv,  adatæbme.  Adatesvuot.  B>c 
uden,  miste  3Iarv,  adatuvvat.  6[w 
marvlos,  adatuttet. 


Jllarv 


42i 


Med 


>  Sv.  ada,  addam.    Adatebme. 

Marvhen,    s.   ada,   kløve  Mai'V- 
(ew,  addainid  ciesskat. 
!  Sv.  addam,  addamit  cæssket. 
,  Marvfuld,  adj.  addamin;  2,  buo- 
les.      iS/Zwe    niarv/uld,    adaiduvvat. 
MJøre  marvfuld,  adaiduttet. 
I  Sv.  adamesne.    Adasmoiivet. 

Maske,  s.  calbme,  *  Garn,  Bin- 
Uwf,  o.  s.  w. 
i  Sv.  caltne. 

Maske,  s.  1,  gofcas;  2,  habme, 
)hinkclliffheds  Maske,  bassevuoda 
rolcas,  habme.  j1  f  tåge  Masken,  hame, 
ovcas  erit  bigjat,  valddet. 
I  Masse,  s.  1,  ædnagvuot;  2,  ollo- 
(uot,  Snemassen,  miiottag-  oHovuot; 
(,  ænas  bælle,  3Iassen  af  Folket, 
i;nas  bælle  olbmuin,  almugest. 
,  Mast,  s.  sivile,  stivUe,  Masten 
\ik,  røg  af  i  Stormen,  stivlle  rav- 
:ai  rassta  garra  bieg  ditti. 

Sv.  stivle. 
I  Mat,   adj.   1,  viesas;  viessam;  2, 
laibbam;    3,    apetæbmej    4,  gievd- 
am. 

Sv.  1,  njiioces;  2,  silos,  sillom;  3, 
iæiidom;  4,  kiævanum. 

Mat,  adv.  1,  viessam-,  2,  ^'*aib- 
atn-,  3,  apetes  lakkai. 

Mathed,  s.  1,  viesasviiot,  vies- 
amvuot;  2,  vaibbamvuotj  3,  ape- 
^svuot;  4,  gievddamvuot. 

Material,  s.  1,  avnas,  Bytjnintjs 
iaterialier,  viessoavnasak;  2,  laca, 
i33ak. 

Sv.  abdnes. 

Materie,  s.  se  Æmne. 

Materie,  s,  siegja.     Sætte  Ma- 
^ie,  siegjol. 
:  Sv.  vuolse.     Vuolsot. 

Matte,  v.  l,vaibbadet;  2,  gievd- 
adet;  3,  apetuttet;  4,  viioimetutlet. 
'««65,  i,  vaibbat;  2,  gievddat;  3, 
Jetuvvut;  4,  vuoimetuvvut. 


Sv.  l,silodet;2,kiæudatet.  l,siIlot; 
2,  kiæudet 

Mave,  s.  1,  vaibmo,  ilfrtvew  /az/cr 
iA-^e  «/^<rf  iniod  Mad,  i  buok  aige 
vaibmo    vuosstaivalde    borramussaid; 

2,  coavgje;  3,  gassko,  Sycfdommen 
føltes  først  i  3Iaven,  davd  gullusgodi 
gassko;  4,  Mave  af  Dyr  til  at  op- 
bevare  et  og  andet  i,  fatte. 

Sv.  1,  coive;  2,  quoulo,  omFugle; 

3,  fatte. 

Mavepine,s.  1,  vuovddecarvotak ; 
2,  gasskobavcas;  3,  -ruoccotak;  4, 
-boratak. 

Sv.  1,  vaimogaikot;  2,  coive  kai- 
kold,  kaikotak. 

Mavesyqe,  s.  i,  vaimodavd;  2, 
vuovddebartte;  3,  varek. 

3Ied,  s.  ulbme,  (Øjemed). 

Med,  præpj  og  adv.  A.  præp.  1, 
giiim,  «/ewe  om  //ere,  han  kom  med 
mange  Mennesker,  oUo  olmuiguim 
bodi;  2,  mield,  tag  Bogen,  Hunden 
med  dig!  valde  girje,  bædnagmield- 
dad!  jeg  har  ikke  Penge  med  mig, 
i  læk  rut  mielddam;  3,  vuosstai, 
den,  sotn  kan  have  Medlidenhed 
med  vore  Skrøheligheder,  gutte  njuor- 
ranet  matta  hægjovuodaidæmek  vuos- 
stai; 4,  lut.  Herren  være  med  dig! 
hærra  du  lut!  5,  vuollai,  med  Tiden 
kommer  du  til  at  kjende  ethvert 
Ord,  aige  vuollai  dovddagoadak 
juokke  sane^  6,  vuold,  med  Tiden, 
aige  vuold ;  7,  mietta,  med  og  imod, 
mietta  ja  vuosstai j  naar  Vinden 
gaar  med  Solen,  da  er  det  godt, 
go  bieg  mietta  bæive  de  buorre. 
B.  casus  1,  genit,  med  Ryggen  imod, 
selgi,  vi  sidde  med  Ryggen  mod  hin- 
anden,  moi  orru  guabba  guoimasæme 
selgi  j  med  Hovedet  ned  ad,  oaive 
vulus  ,*  spise  med  utoede  Hænder, 
bassalkættes  giedai  borrat;  2,  inf. 
kaste  sig  med  sit  Ansigt  til  Jorden, 


Med 


422 


JHeddelagtig 


muodoides  ædnami  luoiltet;  du  skal 
erindre  mitj  med  Bøger,  muittet  gal- 
gak  munji  girjid;  klappe  med  Hæn- 
derne,  goabmerides  ofti  lakkodet; 
Dyret  ryster  med  Hovedet  oy  ryster 
med  Rumpen,  spiri  oaives  spacaid 
ja  bieca  sparaidatta;  3,  allat. /*«»  tog 
hende  ikke  med  siy,  i  valddam  su 
farrosis,  matkkasis ;  4,  locat.  han  har 
tre  Børn  med  sin  første  Kone,  to 
med  den  sidste,  golm  manak  sust 
læk  audeb  ja  guoft  niar]eb  akkast; 
jeg  har  seet  nogle  Ren  med  dette 
Mierke,  oaidiiam  læm  soames  boccuid 
dam  mærkast^  han  kom,  var  med 
mig,  muo  farost,  matkest  bodi,  læi; 
5,  comit.  han  reiste  med  sin  Datter^ 
nieidaines  manai.  C.  1,  Subst.:  guoib- 
me,  Gud  havde  han  laget  med  si(/, 
Ibmel  son  valddam  læi  guoibmen; 
hvem  er  med  diy  ?  min  Søn  gik  med, 
gi  læ  du  guoibme?  bardne  manai 
guoibmen  ;  da  skulle  ogsaa  I  aahen- 
bares  med  ham  i  Herliyhed,  de  sad- 
dabættet  maida  di  su  hærvasvuoda 
almostusa  guoimek;  hvo  som  ikke  er 
med  mig,  er  imod  mig,  gulte  i  munji 
guoibmen  læk,  muo  vuosslai  læ;  2, 
bælle,  min  Tugt  hider  ikke  paa  ham, 
da  Moderen  holder  med  ham,  muo 
bagadus  i  baste  go  ædne  su  bæle 
doalla;  hvo  holder  med  mig  ?  gi  muo 
bæle  guoibme  læ?  3,  særvve,  han 
er  ikke  med  mig,  i  son  læk  muo 
særvveolmus;  4,  tned  og  imod,  mietto- 
lak  ja  vuosstailak.  D.  adv.  1,  miette, 
Vinden,  Strømmen  er  med,  miette 
bieg,  mietteravdnje  læj  2,  miedas, 
nu  er  Vinden  ikke  stærk  og  med, 
dal  i  læk  bieg  garas  ja  miedas;  3, 
med  og  imod,  miettelest  ja  vuosste- 
lest;  4,  med  mindre,  æreb  go,  jos  i, 
jeg  kommer  ikke,  med  mindre  du 
kommer,  im  mon  boade  æreb  go  don 
boadak,  jos  don  ik  boade. 


Sv.  A.præp.  1,  kum,merf  dig,  tok  (^ 
2,  queim ;  3,  ludne ;  4,  melde ;  5,  m^ 
B.  1,  queibme;  2,  faro.  C.  adv.i 
metelesi;  2,  metan;  3,  med  mint% 
jus  i.  \\ 

Medaarsag,  s.  nubbe  ašše.    ^ 

Medarbeider,  s.  1,  barggak 
barggoguoibme  5  2,  -særvolas.       u 

Sv.  queimpargeje.  ^ 

Medarving ,  s.  l,arbbim-,  ap^ 
beguoibme*,  2,  -særvolas.  r 

3Iedbeilen,  s.  1,  særvvevij^ 
2,  guoibmevuot.  •! 

Medbeiler,  s.  i,  irgastallaj^ 
2,  bivddam-,  bivddoguoibme.         ti 

Sv.  paldesteje.  ! 

Medborger,  s.  1,  ædnam-,| 
sid-,  3,  valddegoddé-,  4,  særvj^ 
guoibme  5  5,  særvveolmus.  |i 

Medborgerlig,  adj.  1,  sidgik 
masas;  2,  særvolas,  særvve,  wif 
borgerlige  Pligter,  særve  gædnegi 
vuodak.  ' 

Medbringe,  v.  1,  guoibme |» 
2,  mieldes-,  3,  jecaines-,  4,  faroiji 
buftet.  |: 

3Iedbringelse,  s.  1,  guoibmtjtj 
2,  mieldes-,  3,  jecaines-,  4,  faroi« 
buftem. 

Medbroder,  s,  1,  velj ;  2,  guc<- 
mc,  ^nin  3Iedbroder  i Embedet,  r'* 
fidnoguoibmam;  3,  særvveguoibmei 

Medbroderlig,  adj.  1,  veljalj 
2,  guoimasas;  3,  særvolas.  1,  vei  i» 
lagjat;  2,  guoimasajgat;  3,  særvolj- 
^at.  1,  veljavuot;  veljalasvuot;  J, 
guoibmevuot;  guoimalasvuot;  3,  sæ- 
vevuot;  særvolas\'uot. 

Medbør,  s.  1,  miettebieg;  }i 
miettedalkek.  i 

Sv.  metepiæg.  ' 

3fe  ddelagtig,^(\].\,  særvolas  \ 
oasalas.  1,  særvola35at;  2,  oasala^  *• 
IjSærvvamvuot,  særvolasvuot;  2,  oa  - 


Mcddelagtig 


423 


Medhold 


išVUOt.  Blive  meddelugtig,  særvvat, 
?  under  delagtig. 

Meddele,  v.  I,  juogadel,  tjlevi- 
ter  ikke  al  meddele,  allet  vajaldatte 
logadet;  2,  særvola33an-,  3,  oasa- 
i^jan  dakkat;  4,  muittalet. 
'  Medde  Ung,  3Ieddelelse,  s.  i, 
logadæbme;  2,  addem;  addaldak, 
Gave)^  3,  særvvam;  4,særYola35an-, 
I,  oasala33andakkam ;  6,  muittalæbme. 
Meddelelig,  adj.  1,  juogatægje, 
logatatte;  juogadatte;  2,  jiiogadæ- 
est  læt;  3,  muittalæmest  læt, 
t  Me ddom  m e r ,  Meddomsmand,  s. 
ibmim  guoibme. 

Mede,  v.  1,  se  sigte,  2,  oaggot. 
,Medejer,  s.  isedguoibme. 
I  Medens,  adv.  1,  bale,  medens 
\it  er  lyst  reiser  jeg  derhen,  cuovga 
[ile  dokko  vuolgam ;  jeg  kavde  ikke 
[id  til  at  fiske,  medens  det  var  p^eir, 
;i  asstam  oaggot  dalke  bale;  2,  se 
ledens. 

\Medfange,  s.  giddagasguoibme. 
'Medfare,  v.  1,  mænnodetj  2, 
!net,  han  blev  ilde  med  faren,  b  all- 
ist lakkai  suin  mænnoduvui,  son  ad- 
iijuvui. 

Medfart,  s.  1,  inænnodæbme ;  2, 
nem,  en  haard  Medfart,  goavve 
lennodæbme,  adnem. 
Medfødt,  adj.  1,  luonddo;  lim- 
(ilas ;  medfødte  og  forhvervede  Evner, 
i)nddo,limdulaš  ja  fidnijuvvum  særak; 
'/  riegadæbme;  oftanaga  riegadain, 
edfodte  Drifter,  ricgadæme,  ofta- 
^ga  riegadam  viggamak;  riegadæme 
ijast. 

Sv.  1,  gucim  rægatiim;  2,  det  er 
i^dfedt  hos  ham,  rægatem  palest  le 
t.  susne. 

{Medfølelse,  s.  njiiorranæbme. 
(Sv.  njuorancm. 
Medfolende,  adj.  njuorranægje, 


medf ølende    Hjerter,     njuorranægje 
vaimok. 

Medfølge,  s.  se  Følge. 

Medfølge,  v.  mieldciiovvot. 

3fedfor,  s.  raield,  efter  Sagens 
Medfør,  aSse  mield. 

Medgaa,  v.  mannat,  der  ville 
medgaa  mange  Penge  til  en  saadan 
Reise,  oUo  riidak  mannek  daggar  mat- 
kest,  matkkai. 

Medgang,  s.  1,  biiorre  dille;  2, 
miettegiettagævvad,  -  gævvadvuot; 
miettegiedagævvad. 

Sv,  1,  niiettemannem;  2,  vuorbe. 

Medgift,  s.  1,  miedos,  hun  gik 
fra  Faderens  Hus  med  en  stor  Med- 
gift, vanhem  dalost  son  nianai  stuorra 
miettosin;  miedostus;  2,  ragja,  ragjam 
oamek.  Give  Medgift,  i,  miedostet, 
uden  at  erholde  Medgift  gik  jeg  af 
min  Faders  Hus,  miedostkættai  vulg- 
gim  accam  dalost;  2,  ragjat. 

Sv.  1,  rajo ;  2,  piejet,  piejat  kaudneh. 

Medgive,  v.  1,  addet,  den  ham 
niedgivne  Bog  og  Ledsager,  dat  sunji 
addujuvvum  girje  ja  matkkeguoibme; 
2,  guoibmen-,  3,  mield  addet. 

Medgivelse,  s.  1,  addem,  2, 
guoibmen-,  3,  mield  addem. 

Medhjælp,  s.  vække. 

Medhjælper,  s.  1,  vække tægje* 
2,  appolas,  i  ham  har  jeg  en  tro 
Medhjælper,  son  must  læ  askaldas 
appolas. 

Sv.  vækketeje. 

3fedhold,  s.  1,  miedetæbme;  2, 
miettam,  haii  fik  Medhold  i  alt  kvad 
han  gjorde,  buok,  maid  son  dagai, 
dasa  oa5oi  son  miedetæme;  3,  bæ- 
loStus;  4,  nanostus,  dette  finder  ikke 
3Iedhold  i  Historien,  i  dat  gavna, 
0330  nanostus,  bæloStus  historiast; 
5,  i  3Iedhold  af  Loven,  laga  mield, 
Give  iMedhold,  i,  miedetet;  2,  bæ- 
lostct;  3,  bæle  doallat. 


Medhold 


424 


Med 


Sv.  1,  pelostallem;  2,  njuojem; 
njuojestem. 

Medhustru,  s.  i,  liggenisson; 
2,  -akka. 

Medkrifjer,  s.  soattam  guoibme. 

Medlem,  s.  latto,  at  optnges  til 
Medlem  af,  i  et  eller  andet  Sam- 
fund, valddujuvvut  latton  dom  dam 
særvai. 

Sv.  lattas. 

Medlidende,  adj.  1,  arkalmaste; 

2,  njuorranægje,  medlidende  Men- 
neskers Deeltai/else,  arkalmaste  olb- 
mui  njuorranæbme. 

Sv.  i,  arkalasteje;  2,  njuorraneje. 

Medlidende,  adv.  njuoraset. 

Medlidenhed,  s.  l,arkalmastem; 
arkalmastamvuot;  2,  njuorranamvuot. 
Have,  føle  Medlidenhed,  1,  arkal- 
maste!;  2,  njuorranet,  waar  hanvilde 
være  saa  barmhjertig  ocj  han  havde 
Medlidenhed  med  mi(j,  go  lifci  nuft 
vaimoladesjanjuorranifcimuo  vuosstai. 

Sv.  1,  arkalastem,-   2,  armotallem; 

3,  njuorranaddem.  1,  arkalastet;  2,' 
armotallet;  3,  njuorranet. 

Medlærer,  s.  1,  oapatam-,  2, 
matatam  guoibme. 

Medlærling,  s.  oappam-,  oap- 
poguoibme. 

Medmenneske,  s.  guoibme. 

Sv.  queibme. 

Medopsyn,  s,  gæccoguoibmevuot. 

Medopsynsmand,  s.  gæccam-, 
gæccoguoibme. 

Medr egent,  s.  raddimguoibme. 

Medregentskah,  s.  1,  raddim- 
guoimevuot;  2, -særvve,  særvveviiot. 

Me  dreis€7ide,s.  matkkeguoibme. 

Med  sanger,   s.   lavUomguoibme. 

Medsende,  v.  1,  guoibmen-,  2, 
mieldbigjat;   3,  bigjat  med  comitativ. 

Medskahning,  s.  sivnadiisguoib- 


Medskabt,  adj.  lundulas,  (o:  i. 
turlig'). 

Medskyldig,  adj.  l,ašseguoibi ; 
2,  asšai  særvolas. 

Medskyldner,  s.  1,  vælgj- 
guoibme;  2,  -særvolas. 

Medsøger,  s.  1,  bivddam-  J, 
occamguoibme. 

Medta ge,  v.  1,  mieldvalddet;}, 
valddet;  3,  gaibedet;  4,  darbal, 
det  vil  medtage  Tid  og  Penge,  U 
aige  ja  rudaid  valdda,  darbas. 

Sv.  1,  valddet;  2,  katotet. 

Medtagelse,  s.  1,  valddeni;}, 
guoibmen-,  3,  mieldvalddem. 

3Iedtjener,  s.  1,  balvvali-, 
2,  balvvalamguoibme.  /' 

Sv.  queibme  svaines.  !? 

Medvandrer,  s.  vagjolamguc^t 
me. 

Medvandring ,  s.  1,  oftas -, 
2,  ovtast  vagjolæbme. 

Medvidende ,  adj.  diette;  w^ 
medvidende,  diettet.  ! 

Medvidende,  s.  dicttem;  rj|e 
er  sAee/  xulen  mit  Medvidende,  |t 
dakkujuvvum  læ  muo  diedekættaij 

Medvidenhed,  s.  1,  diet'*, 
diettemvuot;  2,  diedolasvuot.        i*f 

Medvider,  s.  diette;  være  3.'i- 
vider,  diettet.  !■ 

Medvidne,  s,  1,  duodastus-jfc 
duodastamguoibme.  U' 

Medvind,  s.  miettebieg.         i^ 

Sv.  mete  piæg.  '< 

Medvirke,  v.  1,  oftanaga-^ 
maida-,  3,  vækkenbarggat;  mefiir- 
kende  Aarsager  og  Ixræfter,  aik 
ja  famok,  mak  maida  bargolas,  bs?- 
gamen  læk. 

Me  dv  i  r  ken,  Medvirkning .  j  8. 
vækken  barggam. 

Medynk,  s.  armotussam;  aro- 
tussamvuot.   Have,  føle  Medynk  tfd, 


Medynk 


425 


Melke 


trmotussat,  han  havde  Medynk  med 
nig,    da    han    saa   min  Forfatning, 

irmotuššai  muo,  go  son  oini  niuo  dille ; 
irmostaddat. 

Sv.  armotallem.     Armotallet. 

Medgnksfuld,  adj.  arkalmaste. 
\rkalmastem. 

jUIedgnksløs,  adj.  1,  njuorran- 
lættai;  2,  njuorranmættos.  Njuorran- 
nættoset.  1,  njuorrankæltaivuot;  2, 
ijuorranmættosvuot. 

Medældre,  s.  vuorasguoibme. 

Me  gen,  adj.  1,  ædnag-,  naar  jeg 
aar  mere  Tid,  go  æmbo  dille  oalom*, 
f  Alle  har  han  givet  mest,  buokain 
on  læ  addam  ænenuis ;  jeg  giver  ham 
{■Are  mere,  im  adde  sunji  æmbo;  2, 
llo,  du  erfarer  megen  Jløje  for  vor 
^ikyld,  don  oainak  ædnag,  oUo  vaive 
lin  ditti;  overmaade  megen  Sne, 
iuota  gafhad  oUorak;  3,  balljo;  4, 
icre,  hsse,(Tillæg,J  hangik  for  at 
ente  mere,  son  nianai  vie33at  lasse; 
,  det  meste,  ænas,  det  meste  af  Fejen 
^  Skov,  ænas  gæidno  vuovdde  læ; 
an  anvender  sin  meste  Tid  paa 
.æsning,  su  ænas  aige  son  bargga- 
iien  læ  lokkat  5  den  meste  Del,  ænas, 
•nas  bælle;  for  det  meste,  ænas 
askai;  6,  han  har  mere  Godmodig- 
ed  end  Klogskab,  su  buorrevuotta 
;uorrab  læ  go  su  jierbme.  Hvor 
legen?  ollo?  hvor  meget  for  din 
Image?  ollo  vaivestad?  ^nse  for 
leget,  for  alt  for  meget,  ænaset; 
našavšet. 

'  Sv.  1,  ædna,  ædnak;  2,  jænge;  3, 
lælked;  4,  viæk;  5,  vekkes.   Ænahet. 

3Ieget,  adv.  1,  ædnasid;  det  meste 
lan  formaar,  ænemusat  go  olmus 
aegja;  han  holdt  mest  a  f  sin  eeldste 
'øn,  ænemusat  son  eci  boarrasamus 
larnes;  hvor  meget  mere,  man  sagga 
'mbo,  saa  meget  mere,  dade  æmbo, 
'g  elsker  hende  mere  end  før,  æcam 


su  æmbo,  anam  su  rakkasabbun  go 
auddal;  2,  ollo,  han  er  meget  god, 
ollo  buorrc  læ-,  3,  hui;  4,  sagga;  5, 
sicgast,  jeg  er  meget  stærkere  end 
du,  siegast  læm  gievrab  go  don  5  6, 
sat,  jeg  husker  ikke  mere  min  Moder, 
im  sat  muiteædnam;  spis  ikke  mere  ! 
ale  sat  bora!  7,  hvad  mere?  maid 
vela?  hvad  vil  han  mere?  maid  vela 
son  datto?  8,  mere  end  gjerne,  hui 
buorre  miclast;  9,  saa  meget  som^ 
dam  made  go,  tag  saa  meget  som 
behøves,  valde  dam  made  go  darba- 
suvvu. 

Sv.  i,  aive;  2,  palsa;  palla;  3, 
viek;  4,  aimo;  5,  mælkad;  6,  vela; 
7,  haikat;  haiket;  8,  saa  meget,  tan 
verte,  cogget  tan  verte,  go  tarpaha 
peive  vuollai. 

Megenhed,  s.  i,  ædnagvuot;  2, 
ollovuot;  3,  balljovuot. 

Meje,  s.  1,  lagjit;  2,  cuoppat. 

Sv.  cuopet. 

Mel,  s.  i,  jafok;  2,  Mel,  som 
hæuger  ved  Tønden,  ruoppa ;  Mel- 
klump,  spoadne.     Sv.  jafo. 

Melet,  adj.  jaffui.    Jaffuivuot. 

Melde,  v.  1,  muittalet;  2,  sardnot; 
3,  cælkket. 

Melden,  3Ielding,  s.  i,  muittalus; 
2,  dietto;  3,  sardnom;  4,  sadne. 

Melk,  s.  1,  mielkke;  2,  et  Maals 
3Ielk,  ærre ;  3,  frosset  3Ielk,  galb- 
madak;  4,  Melk  blandet  med  Syre, 
juobmo  mielkke;  5,  blandet  med 
Ixrækkebær,  fattemielkke;  6,  Melk  i 
Fisk,  guofs,  guogs. 

Sv.  1,  milke;  kalmatak;  3,  kuopsa. 

Melke,  v.  baccet,  melke  Køerne, 
gusaid  baccet;  en  Ko  blev  igjen,  som 
melker,  oft  gussa  baci  uiunji  bačcen. 
Ophore  at  give  3Ielk,  \,  sagjanet; 
sagjanuvvat;  2,  boatkkanet;  botkidet. 
Foraarsage  al  Kreaturer  ikke  melke, 
i,  sagjanutlet,  Mangel  paa  Hø  for- 


Melk 


426 


31  ( 


aarsacjer  at  Køerne  miste  Melken^ 
rasetesviiotta  sagjanuHa  gusaid;  2, 
boatkkanaltet;  botkodattet.  Kreatur, 
som  giver  Melk,  lovaskas}  som  ikke 
melker,  ravdes. 

Sv.  poccet. 

Melkemad,  s.  mielkkosak. 

Sv.  melkos. 

Melle m,  adj.  1,  gask;  2,  gaskeles, 
den  mellemste  Son,  gaska,  gaskela- 
mus  hardne  j  den  mellemste  Del  af 
Gulvet,  gask  loaiddo;  3,  gaskagær- 
dan.  Ijgaskavuot;  2,  gaska  gærdan- 
vuot.     Sv.  kaskalumus  pardne. 

Mcllem,  præp.  se  imellem. 

Mellemart,  s.  gaskaslai. 

Mellembtid,  s.  gaskairas. 

Meil  em  f  ing  er,  s.  gasksuorm. 

Me  II  em  hande  I,  s.  gaskgavppe. 

Mellemhandler,  s.  gaskolmus. 

Mellemkomst,  s.  gaskboattem. 

Mellemlag,s.  mi  gaskastlæ,  der 
er  intet  Mellemlag,  i  inikkege,  mi 
gaskast  læ. 

Me llemligge n d e, adj. gask  orro. 
Gask  orromvuot. 

Mellemmarid,  s.  gaskolmai. 

Mellemregninng,  s.  gaskavuot. 

Me  I  le  mr  um,  s.  i,  gask,  der  er 
intet  Mellemrum,  nafbrudl  Sling, 
i  læk  gask,  oftorakkan  vuoisatak; 
der  er  et  langt  Mellemrum  mcl- 
lem  os,  gukkis  gask  læ  min  gaskast; 
at  fglde  Mellemrummene  mellem 
Tuer,  balsoi  gaskaid  dævddetj  2, 
gasksagje.      Sv.  kaskasaje. 

Mellemslags,  Mellemsort,  s. 
gaskaslai,  gaskagærdde;  -gærdan; 
-gærdag;  gaskagærdanvuot;  gaska- 
gærdagvuot. 

Mellemstunder,  adv.  i,  gaska- 
tagai;  2,  gaskasi. 

Sv.  muttemin. 

Mellemtid,  s.  1,  gask,  han  var 
i  den    Mellemtid   pan    Keiser,    oroi 


dam  gaska  matkest;  2,  guttal,  i  dli 
Mellemtid  fordristede  Jeg  mig  kni 
til  at  gaa  til  dig,  illa  roakkadaddi 
dam  guttal  du  lusa  vuolgget.  ' 

Mellemtilstand,  s.  1,  gas. 
dille;  2,  gaskagærdan  dille. 

Mellemting ,  s.  1,  sækkalagi'. 
vuot;  2,  sækkanæbme;  3,  sægotaj 

Mellemvæg,  s.  gasksæidne. 

31  elle  mv  ær  en  de,  adj.  gaskor  . 

Me llemværende ,  s.  gaskavi ;, 
skulle  vi  ikke  afgjøre  vort  Mellt' 
værende?  æpgo  galga  gaskavuot L 
mek  cilggit?  ' 

Me  Ir  ak,  s.  njal.  > 

Men,  adv.  1,  mutto,  han  er  ii 
meget  fornojet  med  sin  Stilling,  n  'i 
vil  han  altid  blive  det?  dal  galle  ,i 
duttavas  læ  dillasis,  mutto  aiggo  ,ii 
allelessi  dat  læt?  2,  haic,  jeg  sku\i 
have  kjørt,  meit  jeg  kom  ikke  fr>\^ 
legjim  gæsetet,  baic  im  goastedarji 

Sv.  1,  valla;  2,  ainat;  3,  multa;^ 
nak;  5,  tark.  ' 

Men,  s.  maidne.  Som  er  u.w 
Men,  mainetæbme.     Mainctesvuot; 

Sv.  mainne.  ! 

Mene,  v.  1,  gaddat,  han  me* 
han  er  gammel,  gadda  jecas  boar>} 
gaddetet;  2,  doaivvot;  3,  oaivellj 
hvad  har  han  ment  ved  det  O;'? 
maid  læ  son  oaiveldam  dam  sta 
boft?  sige  et  og  mene  et  andet,  saj* 
not  dam  guvllui  ja  oaiveldet  nuje 
guvUui;  4,  jurddagid  adnet;  jurdat, 
mene  det  godt  med  sine  ^ledmer.H- 
sker,  buorre  jurddagid  adnet  guin-.- 
assis.  ' 

Sv.  i,  usšotet;  2,  jurtet;  3,  toijt* 

J/ewen,  s.  ijgaddam^  gaddetætje; 
2,doaivvom;  3,  oaiveldæbmej  4,  ji|- 
dasæbme.  ' 

Mened,  s.  1,  værre  valle;  I- 
vuornes.  Gjøre  3Iened,  være  vu(  I- 
not. 


M  c  u  c  d  e  r 


427 


J>I  e n  n  c  s  k  e  k  j  ae rl i  g 


Meneder,  s.  være  vuordno-,  2, 
^ærre  vale  dakke. 

Sv.  værre  vuordnoje. 

Meneder sk ,  adj.  være  vuordno. 
/ære  vuordnomvuot. 

Slenfore,  s.  nævrre  sivvo. 

Meni(],  adj.  1,  almug;  2,  obba 
linug,  den  menige  Almue,  obba  al- 
■mg;  3,  buokak,  at  tale  Menitjmands 
>aq,  almug,  obba  almug,  buokai  bællai 
ardnot. 
;  Sv.  almog. 

Meniffhed,  s.  1,  sæT\\e,jeq  hører 
'l  Elve-,  Fjeld  Menigheden,  dædno, 
agje  særvest  læm;  2,  særvvegodde, 
sraels,  vor  Frelsers  Menighed,  Is- 
lel,  bæsstamek  særvvegodde;  3,suok- 
angodde. 

,  Sv.  coggelvas;  coggolvas. 
I  Mening,  s.  1,  gaddo,  de  sige 
^eres  Meninger^  gaddoidæsek  sard- 
uk;  efter  min  Mening  sgna  det 
la,  muo  gaddost  orro  nuft;  2,  jurd, 
et  var  ikke  min  31ening  at  ringe- 
tjte  ham,  i  læm  muo  jurddagest  su 
:caset;  3,  arvvalus,  den  offentlige 
(ening,  olbmui  jurd,  arvvalus  ^  4, 
.iivvel,  det  er  to  Ord,  men  en  Me- 
Ing,  guoft  sadne  læ,  mutto  oft  oaiv- 
fjl ;  5,  arvadus,  komme  efter  Jlenin- 
m,  arvadussi  boattet-,  6,  arvvo,  hvad 
•  Meningen  af  disse  Ord?  mi  læ 
«  sani  arvvo? 

,Sv.  1,  ussolmes;  2,  toivvom;  3, 
kkom. 

Meningsforskjel,    s.  moadde- 
i?as  arvvalusak,  jurddagak, 
Meningsfrihed,    s.    arvvalam- 
ppe. 

Meningsløs,  adj.  1,  jurddagtaga; 
•rdaskættai;  2,  oaiveltæbme;3,arvo- 
dne.  1,  jurdvadne,  jurddagvadne- 
'ot;  2,  oaiveltesvuot;  3,  arvo  vad- 
i.vuot. 


Meningslighed,  s.  d,  oft  arv- 
valus, oft  guvllui  arvvalus;  2,  oft- 
jurddagak. 

Meningssag,  s.  i,  jurddag-,  2, 
arvvalam  asse. 

31eningsstrid.  s.  se  Menings- 
forskjel. 

Menneske,  s.  i,  o\m\is,Christus, 
sand  Gud  og  sandt  Manneske,  Kri- 
stus, duot  Ibmel  ja  duolr  olmus^  2, 
suddogas,  hrnges  alene  om  den  faldne 
Skabning,  hvorfor  frygle  I  Men- 
neskene, naar  I  ikke  frggte  Gud? 
manne  suddogasain  ballabættet  go  Ib- 
melest  æppet  bala?  det  ene  Menne- 
ske lyver  paa  det  andet,  suddogas 
giellastalla  guoimes.  Opføre  sig  som 
et  Menneske,  olbmustallat. 

Sv.  1,  almas-,  ulmus;  2,  suddokes. 

Menneskealder,  s.  olbmuakke. 

Menneskefiende,  s.  olbnuivas- 
sotægje. 

Menneske  fiendsk,  adj.  1.  olb- 
muidva^salas;  2,  -vassotægje.  Olbmu- 
vaššala33at.  1,  olbmuvašse;  2,  -vas- 
sevuot;  3,  -vassaiasvuot.    ■ 

Menneske fojst and,  s.  1,  olb- 
mujierbme;  2,  -daiddo;  3,  -fietto. 

J/eMne5Å-e/'ry«jr^,s.olbmuinballo; 
2,  suddogasain  ballo;   3,  olbmuballo. 

Menneske  følelse,  s.  olbmu- 
dovddo. 

3Ienneskehad,  s.  olbmuvašše. 

Menneskehader,  s.  olbmu,  olb- 
muid  vassotægje. 

Menneskehed,  s.  i,  olmusvuot; 
2,  olbmuvuot. 

Menneskekjender,  s.  olbmu- 
diette. 

Menne skekj ærlig,  adj.  1,  olb- 
muid  rakistægje,  et  følsomt,  menne- 
skekjærligt  Hjerte,  njuoras,  olbmuid 
rakistægje  vaibmo;  2.  olbmurakis. 
Olbmurakkaset.     Olbmurakisvuot. 


Menneshekjøn 


428 


Mester 


Menneskekjøn^  s.  olbmunalle. 

Menneskektindskaby  s.  1,  olb- 
niudiello;  2.  -diettem. 

Metineskelig,  adj.  1,  olmuslas, 
en  nienneskelifj  Eehandlincj,  olmus- 
las inædno;  2,  olbmulakkasaš;  3,  olb- 
inui  hæivolas;  4.  suddogaslas,  men- 
meskelifje  Skrøheligheder  o(f  tJfuld- 
kommenheder,  olmuslas,  suddogas- 
las hægjovuodak  ja  vajegvuodak. 

Sv.  almačelakaš. 

Menneskeligen,  adv.  1,  olbmu 
lakkai-,  2,  olinušla33at.  i,  olmušlas- 
vuot;  2,  olbmulakkaivuot;  3,  -heiv- 
vimvuot. 

Me  nneskel  i  (f  v  i  s,  adv.  1 ,  olbmu-, 
olbmui-,  2,  suddogasai  lakkai. 

Menneskeliv,  s.  1,  olbmuællem; 
-vc\\em\\\ol\d.,  Menneskelivets  for  skjel- 
lifje  Skikkelser,  olbmuællem  moadde- 
lagas  hamek;  2,  olbmuhæg. 

Mennesketnorder,  s.  olbmu- 
godde. 

Sv.  almacenkoddeje. 

Menneskenatur,  s.  i,  olbmu-, 
olbmuvuoda-,  2,  suddogas-,  suddo- 
gasvuoda  luonddo. 

3Ienneskeoffer,  s.  olbmuoaffer. 

Menneskeofring ,  s.  olbmuoaf- 
ferussam. 

Menneskerettighede  s.  1.  olb- 
mu-, olbmuvuoda  vuoigadvuol;  2, 
-gaibadus. 

Menneskeskikke Ise,  s.  olbmu- 
habme. 

Menneskesky,  adj.  1,  olbmuin 
arggc;  2,  -bataradde. 

3Ienneskeslægt,  s.  olbmunalle, 
31enneskeslægtens  liestemmelse,  olb- 
inunale  ulbme;  Mcnneskeslægtens 
liestemmelse  er  Lgksnlighed,  oasa- 
lasvuoda  varas  læ  olbmunalle. 

Menneskctnb,  s.  olbmugoddu- 
jubmc. 

Menneske  to  mjadi.olhmulæhme; 


olbmuitaga,  blive,  gjøre  mennesil 
tom,  olbmuitaga  saddat,  daknat,  t 
folketomt  Land,  olbmutes,  olbmutat 
ædnam,  Blive  mennesketom,  olbm- 
tuvvut.  Gjøre  mennesketom,  olbm'. 
tuttet.    Olbmutesvuot.  I 

Sv.  almacattes.  P 

Menneskevel,      s.      1,     olbri 
buorredille;  2, -buorregævvam,  -gaE 
vamvuotta. 

Menneskeven,  s.    olbmuusst 

Menneskevenlig,  adj.  olbmi 
buorre,    buorremiellalas.       Olbmii 
buorremiellala33at.     Olbmuidi   buii- 
remiellalasvuot.  ! 

Menneskevis,  adv.  olbmulaklL 

Menneskeværd,  s.  olbmuarv». 

Me  nneskeværdighed,  s.  1, 
olbmuarvvovuot;  2,  -allagvuotta.   » 

Menneskeværk ,  s.  1,  olbn- 
dakko;  2,  -barggo. 

3Å.€ns,  adv.  se  imedens.  ! 

Meslinger,  s.  barkok.  Som  it 
Meslinger,  barkkoi.  i 

Sv.  1,  ucceb  maine;  2,  kræddo' 

Messe,  s,  messo. 

Sv.  messo.  | 

Messefald,  s.  1,  messo-,  \ 
girkkomæno-.  girkkobalvvalus  a- 
kættaivuot.  Lyse  Messefald,  gulaJj 
åtte  girkkobalvvalus  i  sadda  ad!- 
juvvut. 

3Iessing,  s.  1,  vllgis-,  2,  sk'9 
væikke.  ' 

Sv.  væikke. 

Messingkjedel,  s.  skallo.    ' 

Sv.  skalo. 

Mestendels,  adv.  1,  ænemul; 
2,  davjamusat. 

Mester,  s.  1,  oapalægje,  (Læn% 
2,  cæppe,  deri  er  han  min  3/esr, 
dago  son  cæpeb  læ  go  mon  •,  han  }r 
fundet  sin  Jlester,  gavdnam  læ  gi  6» 
gutte  su  cæpeb  læj  3,  ised,  fl[/« 
sig   til  Mester    over  sine  Medn> 


Mester 


429 


Middeltal 


lesker,  iseden  jecas  dakkat  guimides 
agjelj  4,  mæstar. 

Sv.  1,  cæppe;  2,  mestar. 

Mesterlig ,  adj.  1,  cæppelagas; 
;,  erinoanias.  1,  cæppe-,  2,  erinoa- 
laslakkai.  1,  cæppevuot;  2,  erinoa- 
lasvuot. 

Mestermand,  S'  se  Skarpretter. 

Mesterskah,  s.  1,  cæppevuot; 
;,  erinoamasviiot. 

1  Mestre,  v.  1,  divvot;  2,  buor- 
iedet;  3,  laittat. 

i  Sv.  1.  tivvot;  2,  laitet;  3,  pakkatet. 
\  Me  stren,  3Iestrtng,  s.  i,divvom; 
,  buorredæbme;  3,  laittam. 
:  3£id,  s.  njivnj. 

Sv.  njavalak. 

Midaldrende,  adj.  gaskagærdan, 
ammel  er  han  ikke,  men  midal- 
Irende,  boares  i  læk,  mutto  gaska- 
ærdan  olmus. 

Middag,  s.  gaskbæivve,  spise  til 
Viddag,  gaskbæive  mallasid  borrat. 
tom  hører  til  Middag,  gaskbæivasas. 

Sv.  kaskapeive.    Kaskepeivasas. 

Middagshvile,  s.  gaskbæive 
uoiqadiis. 

Middagshøide,     s.    gaskbæive 
Ho,    tnaale    Solens     Middagshøide, 
læivas  gaskbæive  alo  mittedet. 
t  Middagsmad,  s.  gaskbæive  ma- 
es. 

Sv.  kaskapeive  males. 

Middel,  s.  1,  gaskoabme,  jeg 
tygter  for  at  miste  Øjet,  da  der 
Iltet  nuddel  er,  balam  calme  mas- 
et go  gaskoabme  i  læk;  2,  gæidno, 

vad  Middel  ved  du  til  at  faa  Naa- 
'e?  maid  diedak  aldsid  gaskoabmen, 

æidnon  armo  oaj^om  dafhost?  3, 
'alkas,  kjølende  Midler,  coaskodægje 
ialkasak;  4,  Midler,  omudak;  5, 
'lok;  6,  daver,  han  ejer  betydelige 
\iidler,  omudagak,  ælok,  davverak 
\^\X  læk  oUorak.    Som  er  uden  Mid- 


del, Midler,  som  intet  Middel,  ingen 
Midler  har,  1,  gaskoametæbmej  2, 
gæinotæbmej  3,  ælotæbme;  4,  dave- 
rettes..  1,  gaskoametesvuot;  2,  gæi- 
notesvuot;  3,  daverettesvuot;  4,  ælo- 
tesvuot. 

Sv.  1,  ræiddo;  2,  kæino;  3,  taver. 

Middel,  (middels)  adj.  1,  gask-, 
2,  gaskgærdag. 

Middelsaar,  s.  gaskgærdag  jak- 
ke. 

Midelalder,  s.  gaskgærdag  akke. 

Middelbar,  adv.  gaskoame  boft. 

Middelhav,  s.  1,  gaskappe;  2, 
-mærra. 

Middelmaadig,  adj.  l,gærdde; 
2,  gaskgærdag}  3,  hægjolagas,  mid- 
delmaadige  Evner,  hægjolagas  navcak. 

Sv.  tasnenlakas. 

Middelmaadigen,  adv. hægjo- 
lakkai. 

Sv.  tasnen,  tasnen  tasnen. 

Middelmaadighed,  s.  1,  gask- 
gærdagvuot^  2,  hægjovuot. 

Sv.  tasnelakasvuot. 

Middelpris,  adj.  1,  gaskgærdag 
hadde;  2,  hadde,  mi  gillamest  læ. 

Middelpunkt,  s.  1,  gask;  2, 
gasko;  3,  guovdo. 

Sv.  1,  quoutelj  2,  nape;  3,  kaske- 
mærk. 

Middels,  adj.  i,  gaskagærdag, 
et  middels  Menneske,  gaskagærdag 
olmus,'  den  er  ikke  aldeles  f'ed^  den 
er  middels,  i  læk  jura  buoides,  ga- 
skagærdag læ;  gaskagærdan^  2,  ga- 
skasas,  et  Menneske  af  middels  Stør- 
relse, gaskasas  olmus.  1,  gaskagær- 
dagvuot  j  gaskagærdanvuot  5  2,  gaska- 
sasvuot. 

3Iiddelstand,  s.  gask-,  2, 
gaskagærdag  dille. 

Midd  els  tor  re  Ise,  s.  gaskagær- 
dagvuot. 

Middeltal,  s.  gasklokko. 


M  i  d  (i  e  1 1  i  1  s  t  a  n  d 


430 


Mild 


Middeltilstand,  s.  i,  gaska- 
gærdag  dille;  2,  gaskagærdagviiot. 

Middeltiu(j,  s.  se  MellemUncj^ 

Middelvei,  s.  1,  muddagvuot, 
holde  Middelvei  inellem  Gjerrighed 
og  Ødselhed,  miiddagvuoda  adnet  ha- 
nesvuoda  ja  ævdarviioda  gaskastj  2, 
gaskgæidno. 

Sv.  muddakvuot;  muddo. 

31  i  die,  s.  1,  gask;  2,  alem. 

Sv.  1,  kaskapol;  2,  podn;  3,  ollem. 

Midle,  V.  se  mægle. 

Mi  dl  en,  s.  se  Mceglen. 

Midler^  s.  1,  gaskolmai;  2,  soa- 
vatægje. 

Sv.  1,  gaskolma;  2,  likteteje. 

Midlertidig,  adj.  1,  oanekas 
boddosas;  2,  oanekas  gaskj  3,  bijad. 

Midnat,  s.  1,  gaskigja,  om  Mid- 
natlen,  gaskija;  2,  losas,  vi  kom  ved 
Midnatstid,  losas  aige  bodimek. 

Sv.  1,  kaskija;  2,  ija  quoutel. 

Midsommer,  s.  gæsseguovdel, 
Midtsommerugen,  gæsseguovdelvak- 
ko. 

Sv.  l,kaskakese;  2,  Jounesmæsso. 

3Iidt,  adv.  1,  gask,  midt  paa 
Dagen,  gask  bæive ;  gaska,  jeg  hrød 
Træet  midt  over,  dogjim  gaska  muora; 
gasskai;  gaskast;  stua  ikke  midt  i 
Døren,  ale  CU030  uvsa  gaskast; 
gassko,  jeg  fandt  det  midt  paa 
t^ejen,  gassko  balgga  gavdiiim;  han 
stod  midt  iblandt  dem,  son  cuo- 
30!  gassko  sin  gaskast;  2,  guovdo, 
Ilden  er  midt  i  Teltet,  dolla  læ 
guovdo  goadest;  han  kan  til  midt  i 
Katekismen,  matta  katekismus  guov- 
do, midt  paa  Hinden,  guovdo  almest; 
guovdas,  Kirken  er  midt  paa  Mar- 
kedspladsen,  guovdas  marken  sist  læ 
girkko;  guovdel,  midl  paa  Dagen, 
guovdas,  guovdel  bæivve;  guovdad, 
midt  ad,  over!  gasko  guovdad!  3, 
midt   for,    imod,    buot,   buotta,    han 


stod  midt  for  mig,  muo  buotta  čt^ 
30i ;  midt  for,  imod  hverandre,  buij. 
talagai.  I 

Sv.  1,  kasko;  2,  quouto ;  quoutel , 
talve  quoutelen;  quoutot;  3,  puoti 

Midte,  s.  1,  gask,  Livets,  Vejtt 
Midte,  ællem,  gæino  gask;  i  Midt,, 
gassko,  Papiret  gik  ilii  i  Midi, 
pappar  raiggani  gassko;   gaskavu,; 

2,  guovddo;  du  gaar  midt  over  Fj . 
den  til  dit  Sted,  don  manak  guo^) 
favle  baikkasad;  3,  guovdasvuot; ;, 
guovdelvuot. 

Midtfjords,  adv.  gaska  vuoni».' 

Midtsøes,  adv.  gaskamærijy 
avest.  j 

Midtveis,  adv.  gaska  matkd, 
den  Gamme  Ugger  midtveis,  t 
goatte  læ  gaska  matkest.  j 

Midtvinter,  s.  dalve  guov(l, 
Midtvinters  Tid,  guovdelis  dalv^}. 
aigge.  i 

Mil,  s.  1,  bædnegullam;  2,  mi;. 

Sv.  mil.  ; 

Mild,  adj.  1,  lades,  en  mild  Her  ^^^ 
lades  ised*,  et  mildt  Ansigt,  la(^ 
calmek;  2,  lines,  Sygdommen  blii^ 
mildere,  naar  jeg  opholder  mig  t\ 
Ilden  og  Ilden  beggnder  at  varr,f 
lidnasabbo  sadda  davd,  go  dolla  gav 
dest  orom  ja  dolla  baittagoatta;  , 
dimes;  4,  kuns  om  Veirel:  bi  w  i, 
mildt  Feir,  biwales  dalkke ;  i  mara 
Dage  godt  Veir  og  mildt,  galll 
bæive  siega  dalkek  ja  bivvalak;  1 
maicce;  maicce  dalkke;  maicas,  4 
er  mildere  nu  end  igaar,  maicesab^ 
læ  dal  go  jifti;  lidt  mildere  er  f.  r 
den  idag,  maicabus  læ  bieg  odi 
bæive.  Blive  mild,  mildere,  mildii 
i,  lidnot;  lidnasmet;  2,  dibmat;  dir, 
malet,  naar  Feiret  bliver  lidt  w' 
dere,  go  dalkke  dibmalasta  buorcbii 

3,  bivvaldet,  gid  Feiret  maatte  bli 
mildere!    vare   bivaldifci  dalkke!  i 


i>Iiid 


431 


M I II  (ic  I  i  g 


laiccalet,  feiret  blev  lidt  mildere, 
laiccelasti  dalkke;  b,  gæsadaliet,  det 
(iver  mildere  mod  yJftenen,  gæsa- 
alta  ækkedes  bællai.  Gjøre  mild, 
\ildere,  mildne,  1,  lidnasmattet;  2, 
ibmadct;  dibraasmattet,  det  mildnede 
indet.  Vreden,  dat  dibmasmatti, 
dnasmatti  vaimo,  moare;  3,  bival- 
attet;  4,  maiccalattet. 
I  Sv.  1,  libbes;  libboges,  leppokes, 
''«jr  har  ikke  seet  et  Menneske  mere 
iidt,  libbokub  almaceb  ib  le  vuord- 
m-,  2,  vuolles;  3,  lojes;  4, majales, 
ajales  talke.  i,  libbot;  2,  lojot. 
ojotet. 

Mildt,  adv.  1,  laddaset,  for  at 
in  skulde  omrjaaes  mildt  med  os, 
\\  laddaset  mænnodifci  min  vuosstai; 
lidnaset,  jeg  hilste  ikke  haardt 
^en  mildt,  im  garaset,  lidnaset  dier- 
lodaid  dakkim;  3,  dibmaset,  at  tale 
ildl  og  slrængt,  dibmaset  ja  gara- 
•t  hallat. 

Mildhed,  s.  i,  ladesvuot;   2,  li- 
'svuot;  3,  dimesvuotj  4,  bivvalvuot; 
vvalak;  5,  maiccasvuot. 
Mildelig,  adv.  se  mildt. 
Million,  s.  million. 
Milt,  s.  dadvve;  davdde. 
Sv.  tabd. 

Miltsyg,    adj.    dadvest    buocce, 
sre  miltsyg,  dadvest  læt,  buoccet. 
*Sv.  tabdest  orrot. 
Miltsyg  e,  s.  dadvvedavd. 
Sv.  tabdevank. 

Min,  pron.  pos.  1,  muo,  for  min 
^yld,  muo  ditti;  alle  disse  Bøger 
'•€  mine,  buok  dak  girjek  muo  læk; 
-m,  min  Fader  hefinder  sig  noget 
'dre  end  min  Moder,  adabu33at 
^gja  accam  go  ædnam.  Mine,  1, 
bmuidam ;  muo  olbmuk;  2,  joavkkom, 
uo  joavkko.  Mit,  1,  oabmam,  Mit 
f  Dit,  oabmam  oabmat;  jeg  gjør  med 
^it   hvrnl  jeg   vil,   ominani    dagam 


maid  aigom;  2,  muo  bagjelist  orro; 
2,  mi  must  læ  dakkat;  4,  mi  muo 
dakkamest  læ,  jeg  skal  gjøre,  bidrage 
3Iit  dertil,  mon  galle  dagam  dam 
varas,  mi  must  læ  dakkat. 

Sv.  1,  mo  5  2,  -m.   Ecen  ome. 

Minde,  s.  miedetæbme. 

Sv.  miædom. 

Minde,  s.  1,  muitto,  det  er  gaaet 
mig  af  Jlinde,  javkkam  læ  muitost; 
det  er  os  alle  endnu  i  frisk  Minde, 
galle  dat  ain  ællemen  læ  min  muitost; 
Minder  om  de  svundne  Tider,  man- 
nam  aigi  muitto  5  2,  muittodak,  i  Fol- 
keminde,  olbniumuittodagastj  3,muit- 
tomærkka,  han  har  sat  sin  afdøde 
Fader  et  Minde,  accai  rokke  son 
bigjam  læ  muitto mærka.  Drage,  føre 
sig  noget  til  Minde,  muittostaddat; 
barggat  muiltet.  Som  hur  godt  Minde, 
muittel.    Muittelvuot. 

Sv.  muitto.  Det  er  gaaet  mig  af 
Minde,  lappam  leb  tab.  1,  muittajet; 
2,  muitahakset.  1,  muittel;  2,  mui- 
tokes. 

Minde,  v.  1,  muitatet,  minde  en 
om  noget,  muitatet  gdčSd^^en  maida- 
gen ;  2,  muittoi  goččot,  han  vil  aldrig 
minde  sig  selv  om  at  betale  hvad 
han  skylder,  i  son  goassegen  muit- 
tosis  aigo  goccot  maid  son  vælgolas 
læ;  3,  fuobmasattet,  Sygdommen  min- 
der mig  undertiden,  muttomin  fuob- 
masatta  davd  muo;  4,  cuoigodet; 
cuiggit;  5,  ravvit. 

Sv.  muittajattet. 

Min  den,  s.  1,  muitatæbme^  2, 
muittoi  goccom;  3,  fuobmasattem. 

31  inder,  s.  1,  muitatægje;  2, 
muittoi  goccoj  3,  fuobmasatte. 

3Iindefest,  s.  1,  muittobasek; 
2,  -hæjak. 

3lindelig,  adj.  1,  buorredattolas, 
et  mindeligt  Forlig,  buorredattolas 
siettadusj   2,    soavalas.      \,  buorre- 


Alindelig 


432 


Misforstand 


dattolagjat;  2,  soavala^^at.  1,  biior- 
redattolasvuot;  2,  soavalasvuot, 

Mindelse,  s.  i,  miiitatæbme ,  2, 
cuigitus;  3,  rav,  vi  behøve  eftertryk- 
kelige  Mindelser  for  at  vækkes, 
bastelis  cuigitusaid,  ravvagid  mi  dar- 
basæp  vai  goccajep. 

Sv.  muittajattein. 

3Iind€S,  v.  1,  muittet,  j'egmindes 
at  have  seet  ham  lamjt  iilhage  i  Ti- 
den, muitam  mon  læm  oaidnam  su 
dolin  aigin;  muitaset,  jeg  mindes  det 
som  en  Drøm,  muitasam  dam  niekkon ; 

2,  fuobmaset.  Søge  at  mindes,  miiil- 
tastaddat.      Sv.  muittet. 

Mindelse,  s.  fuobmasæbme,  han 
har  endmi  Mindelser  af  Sijgdom- 
men,  ain  sust  læk  fuomasæiiick  dav- 
dast. 

Minden,  s.  muittem;  muitasæbme. 

31indesmærke,  s.  l,muitto-;  2, 
muittemmærkka. 

Mindestøtte,  s.  1,  muitlo-,  2, 
muittemba33e. 

Mindetale,  s.  muiltemsardne. 

Mindeværdig,    adj.    muitetatte. 

Sv.  muitules. 

31  i ndreaarig,  a dj .  se  mnyndig. 

Mindske ,  v.  se  formindske. 

Mine,  s.  i,  calbme,  modlage  en 
med  en  vred  Mine,  moare  calmin 
olbmu  vuosstaivalddet^  2,gæcadæ4)me; 

3,  gæcastak  •,  4,  inædno ;  5,  gjøt^e  Mine 
til,  dakkat  dego;  6,  give  sig  Mine 
af,  hame  aldsis  valddet;  1,  holde  gode 
Miner  med  en,  adnet  jecas  olbmu 
miela  mieldj  8,  holde  gode  3Iiner, 
lodkulasjan  orrot;  han  hørte  det 
nden  at  forandre  en  Mine,  lodku- 
la33an  dam  gulai. 

Minke,  v.  se  formindskes. 
Mirakel,  s.  mirakkal. 
Mirakuløs,  adj.  mirakkallakkai. 
Jlisbillige,  v.  1,  unokastet;   2, 
vavYJat^  3,  vikkot. 


Sv.  laitet. 

Misbilligelse,  s.  l,unokaste 

2,  vavvjam;  3,  vikkom.  ^ 
31  is  brug,  v.  l,væiTe-,2,boasst, 

3,  bahha  adnem;  gjøre  3Iisbrug  f 
noget,  værre-,  boassto,  bahha  adm 
dakkat  mastegen;  3,  boasstovuot,  .- 
skaffe  3Iisbrug,  boasstovuodaid  hei. 
tujubmai  dakkat. 

Sv.  i,  tossen  adnem;  2,  -valdeli 
3Iisbruge,  y.  1,  værest-,2,bo!i. 
stot-,  3.  bahhast  lakkat  adnet. 
Sv.  4,  toSsen  adnet;  2,  -valdet, 
3Iisbrugen,  s.  se  3Iisbrug. 
3lisbud,  s.  appar  uccan  fallani 
3Iisbyde,      v.     appar     uccaS 
fallat. 

3Iisbgden,  s.  se  3Iisbud. 

31  is  dæder,     3Iisdædersk,    3.  - 

dæderske,  s.  1,  være-,  2,  bahadafci. 

Sv.  i,  aššalasj  2,  pahatekeji.     ' 

3Iis forbindelse,    s.    i,  hei>- 

mættom  gaskavuot;  2,  -  oftvuot.  ■ 

3Iisfornøielse,     s.     i,    dus{- 

dæbme,    31  is  for  nø/else    med    nofi^ 

duskedæbme  gudege  ala;   2,  dus- 

stubme;  3,  duttamættomvuotj  4,  u|- 

kas  miel.  ' 

Sv.  hitkahem.  ' 

3Iisfornøjet,    adj.  1,  dultami- 

tom;    2,    unokas    mielastes.     Bie^ 

være  misfornøjet,  \ ,  dusskat,  de  j^ 

ggndte  at  blive  misfornojede  ogvn'e, 

dusskegotte  ja  suttegotle^  dusske'1, 

3Iennesket  skal  ikke  blive  ond^  »!s* 

forn 0 jet  med  f^eiret,  med  sine  Stii"' 

ter,  i  galga    olmus  bahhadallat,  ih 

skedet  dalke,  bafcasides  ala;    2,  1- 

skastuvvat,  han  blev  misfornøjet  itrf 

mig,  dusskasluvai  muo  ala,  bagjf 

3fisforstaa,  v.  boasstot arveJt 

3Iisforstaaelse,  s-   1,    boailO 

arvedæbme;    2,  unokasvuot;   un(flS 

miel.  j 

3Iisfo  r  sta  n  d,  s.  se  3Iis forståa  ?. 


M  i  s  f  o  s  t  c  I' 


433 


iH  i  s  m  o  (1  i 


S 


Misfoster,  s.  lattevajeg  okke. 

Misgjerninrf,  s.  1,  værre-,  2, 
ahhadakko. 

Sv.  1,  ašše;  2,  pahatakko. 
I  Mis(/jerningsmaud,  s.l,være-, 
I,  bahadakke. 
I  Sv.  1,  assalas;  2,  pahatekeje. 

Misfjreh,  s.  1,  mæddadus;  2, 
oasstovuot. 

Mishaah,  s.  1,  æppedoaivvo;  2, 
oaivovanes;   doaivovadiievuot;  vad- 
edoaivvo. 
,  Sv.  vadnetoivo. 

Misliiiff,  s.  1,  unokasvuot;  iino- 
istem,  Mishags  Ytringer  hørtes, 
lokasvuoda,  unokastein  sanek  gul- 
ijegje;  unokas  miella;  2,  bahha  miel- 

;  3,  vavja,  vavjolmas,  have,  firnle 
iishag  i  noget,  maidegen  vavjolmas- 
in  adnet. 

Sv.  1,  hilkahemj  2,  imokastem. 
i  Mishage,  v.  \,  unokastet;  uno- 
is  niiel  adnet;  2,  bahlia  miel  adnet; 
•ihhan  adnet;  3,  vavjat,  hvad  mis- 
iiger  dig  hos  mig?  maid  vavjak  must? 
iSv,  1,  hilkahet;  2,  unokastet;  3, 
lonoduktestet;  4,  pahan  adnet. 

Mishagelig,  adj.  1,  unokas;   2^ 

ihha. 

;Sv.  1,  unokas;  2,  fastes. 

Mishandle,  v.  1,  bahhast  lakkai 
Inet;  2,  -mænnodet,  mishandle  en 
kabning,  sivnadusa  bahhast  lakkai 
Ihet,  sivnadusain  bahhast  lakkai 
ænnodet. 

<Mishandling,  s.  1, bahhaadnem; 
-mænnodæbme. 

Miskjende ,  v.  1,  boasstot  diet- 
jt;  2,-dovddat;  3, -dubmit}4,  boas- 

0  jurddagid  adnet. 

Miskjende  Ise,     s.     1,    boassto 

etlo;  2,  -dovddam^  3,  -dubmim. 

Misklang,  s.  fastes  cuogjam. 

Misklingende,  adj. fastet  cuogje. 

Misknnd,  s.  se  Miskundhed. 

!yorsk- lappisk  Ordbog. 


Mi  skunde  sig,  \.i,  arkalmastet; 
2,  armetet. 

Sv.  1,  armalastetj  2,  arkalastet. 

Misktmden,  s.  1,  arkalmastem; 
2,  armetæbme. 

Miskundelig,  adj.  1,  armogas; 
2,  annetægje.    Armogassat. 

Miskundhed.  s.  1,  armogasvuot; 
2,  arkalmastamvuot. 

Mistede,  v.  1,  boasstot  doalwot; 
2,  cajedaltet. 

Misledelse,  Misledning,  s.  i, 
boassto  doalvvom;  2,  cajedattem. 

3fis  lig,  adj.  \,{uvis)  nanosmættom-, 
2,  vissesmættoin;  3,  saddotæbme,  et 
misligt  Aar,  saddotes  jakke;  4,  likko- 
tæbme,  en  mislig  Forfatning,  likko- 
tes  dille;  5,  boassto,  et  misligt  For- 
hold, boassto  mædno. 

Mislig  en,  adv.  i,  nanosmætto- 
set;  2,  vissesmættoset,  3,  saddotes-, 
4,  likkotes-,  5,  boasstolakkai. 

Mislighed,  s.  1,  nanosmættom- 
Yuotj  2,  vissesmættomvuot;  3,  sad- 
dotesvuot;  4,  likkotesvuot;  5,  boas- 
sto vu  ot. 

Mislyd,  s.  i,  værre-,  2,  fastes- 
cuogjam,  jedn. 

Mislykkes,  v.  i,  bahhast  gæv- 
vat,  i  gævvat;  2,  miela  vuosstai,  i 
miela  mield  gævvat,  mannat;  3,  en 
mislykket  Bestræhelse,  likkotes  vig- 
gam ;  4,  et  mislykket  Arbeide,  boas- 
stot dakkujuvvum  barggo. 

Sv.  1,  pahast  jottet;  2,  1331  sietta, 
i  slettet. 

Mislykkelse,s.  Ijlikkotesvuotta; 
2,  boasstovuot,  Arbeidets  Mislykkelse, 
bargo  boasstovuot. 

Mismod,  s.  1,  hærdotubme;  2, 
hærdotesvuot;  3,  ervoktesvuot. 

Mismodig,  adj.  i,  oarnjes,  oar- 

nolaš^  tiaar  man  ikke  er  munter,  er 

man  mismodig,    go    arvok  i  læk  de 

oarr]ola5  dalle.      Blive   mismodig,  i, 

28 


434 


M 1  s  t  æ  n  k  s  o  m 


oargqot;  2,  oarnjetuvvut.  Gjdte  mis- 
moduj,   1,  oarnjodet;  2,  oarnjeUiltet. 

Sv.  i,  hilkaheje^  2,  mosketakcs. 

Mismodirjen,  adv.  ervoktæbinet. 

Mismodiffhed,  s.  1,  oarnjes- 
vuot;  2,  oarqolasvuol, 

Misne,  s.  en  sort  Plante,  Sv. 
krašso. 

Mtsnøje,  s.  se  3Iisfornøjels€. 

Misrekne,  v.  l,boasstot  lokkat; 

2,  ægjat. 

Sv.  postot,  poitot  lokket. 

3Iisre(/nin(j ,  s.  i,  boassto  lok- 
kam;  2,  ægjeni. 

Mistaff,  s.  1,  ægjem;  2,  boas- 
stovuot. 

Sv.  1,  ejem;  2,  mastetem. 

Mistanke,  s.  1,  gaddo;  2, jurd; 

3,  lollam. 

Sv.  1,  kaddo;  kaddates;  kaddatal- 
lem;  2,  som. 

3Iiste,  v.  1,  inasset^  2,  nistelet, 
nær  havde  jecj  nuslet  mm  anden 
Søn,  masa  nistetim  nubbe  barne; 
hvem  mistede  nu  sine  Ren?  gi  dal 
nisleti  hergides;  3,  bisslit,  besstit,ye<y 
mistede  min  Ren,  hærggam  bisstim', 
bestitet;  4,  duššen,  diissag  saddat, 
da  mistede  je(/  det,  de  saddim  dam 
oamestam  dussag;  da  mistede  jecj,  rjik 
jeg  iaht  af  det  Jlaab,  diissen  saddim 
dam  doaivvomestanT,  5,  miste  sin 
Forstand,  jirmines,  mielaines  baccet. 

Sv.  1,  massct;  2,  pestet. 

Mistillid,  s.  1,  dorvotesvuot;  2, 
æppedorvvo.    Sv.  torvotesvuot. 

31istro,  s.  1,  dorvastkættaivuot5 
2,  osko-,  3,  jako  vajegvuot;  4,  osko- 
kæltaivuot5  5,  jakekættaivuot;  væhhe 
Mistro  til  Forsijnet,  dorvaslkættai- 
vuoda,  oskokættaivuoda  boftet  Ibmel 
oaidnemi. 

Mistro,  v.  i,  oskokætlai  læt, 
hvorfor  mistro  I  en  trofast  Ven? 
manne  oskaldas  ussteb  oskokætlai  di 


læppet?  2,  jakekættai  læt}  3,  dorvas 
kæltai  læt. 

Sv.  \,  i  jakotallet;  2,  i  oskeldcl 

31  ist  roen,    s.     1,    donast-, 
osko-,  3,  jakekættaivuot. 

31istroisk,  adj.  1,  dorvast-, 
oskokættai;  3,  jakekættai.  i,  do 
vast-,  2,  osko-.  3,  jakekættaivuot.' 

3Ii  strø  ste,  v.  dorvoluttet,  dem 
trøste  miq,  si  dorvotuttek  muo.  31. 
trøstes,  v.  dorvotuvvut. 

3fistrøsten,  s.  dorvotutle. 
Dorvotubme. 

31  i  strøs  ti  f/,  adj.  dorvoteTbn'. 
Dorvotesvuot. 

3Iistvivl,  s.  æppedæbme;  æ- 
padus,  falde  i  3listvivl,  æppedæbni', 
æ^ppadussi  saddat,  jorralet. 

Sv.  1,  juore;  2,  quektaladdeiii. 

3Iistvivle,  v.  æppedet. 

Sv.  1,  juoret,  quekte  juorai  s»- 
dat;  2,  quektaladdet. 

3f  ist  viv  len,  s.  æppcdæl)itie. 

3Iistyde,  v.  1,  boasslot-,  2, vært 
cilggit. 

3listtjdning ,  s.  1,  boassto-,  , 
værre  cilggim,  cilgitus.  ! 

31  i  stykke,  s.  se  3Iish  arj. 

3Iistænke,  v.  1,  lollat;  2,  gf- 
det,  mislænkt  for  Dela(jti(j/tedi 
Tyveri,  gaddujuvvum  særvvola^^^ji 
suollagvutti. 

Sv.  kaddet,  mistænke  sin  Næi, 
lialva  kaddob  čassket  quoibmasis;  , 
kaipatet;  3,  arvetet.  3Iistænkes,h- 
datallet. 

3Iistænken,  s.  1,  lollam 5  '•, 
gaddam. 

3iistænkelig,  adj.  1,  balata  , 
gutte  balatta  guoimes;  2,  se  »»'- 
tænksom.     Balataltamvuot. 

3listænksom,  adj.  1,  balls;  •, 
lolis;  3,  varogas;  4,  varotægje.  , 
balisvuot;  2,  lolisvuot;  3,  varog - 
vuot. 


jfllstæiiks  om 


435 


Modcrl 


V.  i,  kaddeje;  kaddales;   2,  æd- 
latakes. 

31  i  sunde,  v.  1,  gattat;  2,  gada- 
astet,  misunde  en  nocfet,  gadaca- 
tet  ovtastgen  iiiaidegen;  gadestet; 
1,  okkerussat.  Bringe  Ul  at  niis- 
inde,  ga  da  tel. 

Sv.  kacet. 

Misnnden,  s.  i,  gattam;  2,  ga- 
"acaslem ;  gadestæbme :  3,  okkerussani. 

Misundeltff,  adj.  i,  gadas;  2, 
adačaste^  3,  okkar. 

Sv.  kaceje. 

Misundelse,  s.  i,  gadasviiot; 
atlamvuotj  2,  gadacastem;  3,  ok- 
amiot. 

3Iisvise,  v.  boasstot  cajetet. 

3Iisvisnin(/,  s.  boassto  caje- 
Dbnie. 

3Iisvæxt,  s.  4,  saddo  vanesvuot; 
I,  saddotesvuot;  et  3Iisvæxt  Aar, 
addotes  jakke. 

Sv.  1,  neures  Saddo;  2,  saddotes- 
luot;  saddotes  jakke. 

Mjave,  v.  njavggat;  njavgaset. 
'  Sv.  njaukeset. 

3Ijaven,  s.  njavggårn;  njavga- 
ebine. 

Mjød,  s.  mietta. 

Sv.  miæt. 

31o,  s.  Sv.  moske. 

Mod,  s.  1,  roakkadvuot,  du,  som 
iver  helligt  3Iod,  don,  gulte  basse 
3akkadvuoda  addak;  roakkadlasvuot, 
')r  at  vi  kunne  sige  uied  frit  31od, 
ai  roakkadviiodain,  roakkadlasvuo- 
ain  oa35op  cælkket;  2,  jalloviiot; 
,  ervokvuot,  d:  godt3Iod;  4,  se  Hu. 
We  ved  godt  3[od,  være  vel  iil- 
M>rfe,  ervok  læt;  være  ilde,  slet  til- 
gode, ervoktæbme,  roakkadmættom 
3t.  3Iangel  paa  3Iod,  1,  roakkad- 
ættomvuot;  2,  ervoktesviiot.  Lade 
(odet  falde,   ervoktuvvut.      Berøve 


en  Jlodet,  ervoktuttet.  Faa  3Iod, 
blive  ved  godt  3Iod,  tåge  3Iod  til 
sig,  1,  roakkasmet;  2,  ervosmet*,  3, 
jallosmet,  falte  nyt  3Iod,  fastain  roak- 
kasmet, ervosmet,  jallosmet.  Give 
3Iod,  jalotet,  jallostatlet,  jallosniattet. 

3fod,  præp.  se  itnod. 

3Iod anstalt,  s.  vuosstaiasatus. 

Blodarheide,  v.  vuosstaibarggat. 

31odbalike,  s.  vuosstoj  vuos- 
stalak. 

Sv.  vuossto. 

3fodbydelig,  adj.  faste.    Fastet. 

1,  fastesvuot;  2,  fastasæbme.  Have 
3Iodbydelighed  for  noget,  fastaset 
maidegen. 

Sv.  svalces,  svalca. 

3lodbor ,  s.  1,  vuosstaibieg;  vuos- 
staidalkke;  2,  vuosstaihakko. 

3tode,  s.  se  Brug,   Skik. 

31  oden,  adj.  1,  laddas,  modne 
Bær,  Frugter,  laddas  muorjek,  5ad- 
dok ;  2,  olles,  en  moden  Æder,  olles 
akke;  3,  dokkalas,  ollesdokkalas,  en 
moden  Forstand  til  at  skjelne,  dok- 
kalas,  olles  dokkalas  jierbme,  fietto 
ærotusa  dakkat. 

Sv.  1,  ladtem;  2,  olles. 

3lodenhed,  s.  1,  laddasviiotj  2, 
ollesvuot;  3,  dokkalasvuot;  oUesdok- 
kalasvuot. 

31  oder,  s,  ædne,  det  maa  min 
3toder  selv  vide,  jes  dietta  ædnam 
must  j  Fødelandet  er  vor  fælles  3Ioder, 
saddoædnam    læ    min  oftasas    ædne  5 

2,  ædnevanhem.  Opføre  sig  som 
3Ioder,  ædnastallat. 

Sv.  edne. 

3Ioderhjerte,  s.  ædnevaibmo. 

3Ioderkald,  s.  1,  ædnegoccom; 
2,  ædnegædnegasvuot. 

3Ioderlig,  adj.  ædnalas.  Ædna- 
la^lat;  ædnelakkai.    Ædnelasvuot. 

Sv.  ædnelas. 

28* 


Modcrlos 


436 


Modstandcr 


3loderløs,  adj.  I,  ædnetæbine; 
ædnetaga;  2,  oarbes.  1,  ædnetesvuot; 
2,  oarbesvuot. 

Sv.  1,  ednetebme,  ednetek-,  2,  orbes, 
Modersliv,  s.  ædnehæg,  iJwrnef 
i  ModersUv,  manna  ædnehæggast. 
Sv,  ednehæg. 

Modersmaal,  s.  ædnegiel. 
Moder  ssjæl,      Modersharn,     s. 
olmus,  ^A:Ae  en  Moderssjæl  var  hjem- 
me, i  oftage  olmus  sidast  læm. 
Modersygc,  s.  Sv.  querte. 
Jlod falden,  adj.  4,  ervoktæbme; 
2,  alvatæbme,  arvatæbme;   3,  roaka- 
tæbme,     (jive    de    modfaldne    Mod, 
roakatemidi   roakkadvuoda  addet;   4, 
hægjomiellalas ;  5,  hærdotæbme.  Blive 
modfnlden,  1,  ervoktuvvut;   2,  hær- 
dotuvvut.      Gjiire  modfalden^    1.  er- 
voktuttet;  2,  hærdotuttet. 
Sv.  hujos,  hojos.    Hujot. 
Modfaldenhed,  s.  1,  ervoktes- 
vuot;  2,  rokkadmættomvuot. 

Modtfang,  s.  vuosstaigiettagæv- 
vad ;  vuosstaigiettagævvadvuot. 
Sv,  vuosste  mannam. 
Mod  gift,  s.   dalkas  mirko  vuos- 
stai. 

Modgrund,  s.  vuosstaiarvvalus, 
høre  Grunde  og  Modgrunde,  gullat 
arvvalusaid  ja  viiosstaiarvvalusaid. 

Modig,  adj.  1,  jallo;  jallolas;  2, 
roakkad;  roakkadlas.  Blive  modig, 
i,  jallosmet;  2,  roakkasmet.  Gjøre 
modig,  i,  jallosmattet^  2,  roakkas- 
mattct. 

Sv.  jallo,  jallok,  jallolas, 
Modigen,    adv.    1,    jallot,  jallo- 
lajgat;  2,  roakkadet;    roakkadlaš^at. 
Modkrafl,    s.  1,  vuosstaifabmo ; 
2,  -væk. 

Modløs,  Modløshed,  se  modfnl- 
den, Modfaldenhed. 

Modne,  v.  1,  ladatet,  6We«  mod- 
ner Fruglen,    bæivas  saddoid   lada- 


tægje  læ;  2,  ollasuttet,  oUesen  da^ 
kat.  Modnes,  1,  laddat,  ^Æ»'ene  c 
endnu  ikke  modne,  modnede,  la 
dakættai  ain  læk  muorjek;  2,  oil. 
suvvut. 

Sv.  modnes,  ladtet. 

Modn  en,   Modning,    s.    1,  lad 
tæbme;  2,  allesendakkam.     Laddan 

310 dp art,  s,  riddoguoibme. 

Sv.  ritoqiieibme. 

31odparti,  s.  vuosstaibælleolmi ; 
-olbmiik, 

Mo  ds  ide,  s.  1,  vuosstaibælle; , 
buottabælle. 

Modsige,  v.  1,  vuosstainagi, 
-naggatallat,*  2,  -hallat. 

Sv.  1,  vuosste  halet,  vuossteha  i 
takket;  2,  ciddet;  3,  sulgitet. 

Modsigelse,  s.  1,  vuosstainag;, 
-naggim;   -naggatallam^    2,  -haik-. 

Modsigelsesaand,  s.  vuosst  • 
naggatallam  hallo,  -vuoin- 

Modstaa,  v.  1,  vuosstaicuo35 , 
modstaa  Fristelser,  gæccalusaid  vuii- 
staicuo330t;  2,  gillat;  3,  gierdc, 
modstaa  Kulden,  coaskem  gil, 
gierddet;  4,  buotta,  buotta  læt,  onf, 
den  modstaaende  Side,  Bggni\ 
buotta  bælle,  viesso;  bælle,  viesso,  i 
buotta  læ,  orro. 

Sv.  1,  vuostecuo330t;  2,  vuos- 
lastet;  3,  vuosstehakob  takket;  ', 
puot  orrot. 

Modstand,  s.  1,  vuosstaihak , 
vil  du  gjøre  mig  Modstand?  aigolJ 
vuosstaihago  muin  doallat?  vuosst- 
hagolasvuot;  h,  han  overgav  sig  tu^ 
Modstand,  son  vuollani  vuosstail- 
gotaga,  vuosstaidoarokættai;  4,  cj- 
gam.  Gjøre  Modstand,  vuosstailas  i. 
Sv.  1,  vuosstailastem;  2,  -cu(> 
3om;  3,  -hako.  \ 

Modstander,  s.  1,  vuossl- 
CU0330;  2,-bargolas;  3,riddoguoibi'j 
4,  vassalas. 


Modstauder 


437 


Morbrodcj 


f  Sv.  1,  ritoqueibme-,  2,  viholas. 
miodstride,  v.  1,  vuostaidoarrot; 
■ere  modstridende,  viiosstai  læt,  det, 
im   er    den    sunde    Fornttft   mod- 
ridende,  mi  diervas  jierine  viiosstai 

\Modstræbe,  v.l, viiosstaibarggat, 
oargolas  læt;  2,  -vig-gat. 

Sv.  cagget;  caggestet. 

Modstræhen,  s.  1,  viiosstaibarg- 
j,  -barggam,  -barggamvuot,  -bargo- 
sviiot;  2,  -viggam;  -viggamvuot. 
,  Mod  strøm,  vuosstairavdnje. 

Modsætte,  v.  1,  viiosstaibigjat; 
:  -ceggit;  3,  -adnet.  Modsat,  mi 
tosstai  læ,  den  modsatte  Side,  viios- 
taibælle,  paa  den  modsatte  Side, 
losstaibæld. 
:Sv.  vuosstepiejet. 

\Modsætlelse,s.\,y\iosslA\\)\g]?im\ 
i  -ceggim;  3,  -adnem. 

Modsætsig,  adj,  1,  viiosstailaste; 

-adneme  •,  3,  -hakkolas.  Viiosstai- 
iikkola^jat.  1,  vuosstailasstem;  2, 
'idnemvuot;  3,  -hakkolasvuot. 

Modtage,  v.  l,valddet;  2,  vuos- 
laivalddet. 
'Sv.  1,  valdet;  2,  vuosstevaldet;  3, 

lOStOt. 

Modtagelse,  s.  i,  valddem;  2, 
losstaivalddem. 

Mod  tager,  s,  1,  valdde^  2, 
losstaivaldde, 

Modtagelig,  adj.  1,  valdetatte; 
*osstaivaldetatte;  3,  valdde;  vuos- 
aivaldde,  han  er  ikke  modtagelig 
tr  Trøst,  jedditus  i  læk  vuosstai- 
Hldde. 

Modtagelighed,  s.  1,  valdetat- 
mvuot;  2,  vuosstaivalddemvuot. 

Modlryk,  s.  viiosstaidæddo. 

Mo  dv  i  due,  s,  vuosstaiduoda- 
'»gje. 

Modvillie,  s.  1,  iinokas  miel;  2, 

hha  dattolasvuot. 


Sv.  torekvuot. 

Modvillig,  adj.  1,  navgas;  2, 
cæggai;  3,  cinddai.  1,  navgaset;  2, 
cæggat;  3,  cinddai.  1,  navgasvuot; 
2,  cæggaiviiot^  3,  cinddaiviiot. 

31  o  dv  in  d,  s.  vuosstaibieg. 

Sv.  vuosstepiæg;  Ugge  for  Med- 
vind, vuosstepiæggast  cappet. 

Medvirke,  v.  vuosstaibarggat, 
medvirkende  Kræfter,  vuosstaibargge, 
bargolas  famok. 

Æfo^l;^rA^M^n;5r,s.vllosstaibarggo; 


Modvægt,  s.  i,  vuosstaidæddo ;  2, 
viiosstaifabmo. 

Sv.  viiostetæddo. 

Medværge,  s.  bælostus.  Sætte 
sig  til  3Iodvcerge,  viiosstailastet,  naar 
Bjørnen  trækker  sig  sammen,  har 
den  i  Sinde  at  sætte  sig  til  3fed- 
værge,  go  guofca  coakkai  rotte  gus- 
sto  jecas,  de  viiosstailastem  miella 
sust  læ. 

Modværn,  s.  1,  varjalæbme;  2, 
suogjalæbme. 

Sv.  hagno. 

Men,  menne,  adv.  jogo,  mon  han 
har  erindret  mig  med  Bøger?  jogo 
son  læ  munji  girjid  miiittam? 

Sv.  ikus,  iks,  kus. 

Men,  s.  munne,  det  g/ør  3len,  dat 
dakka  mune. 

Sv.  i  lige  3lon,  tatna  meren,  tanka 
muddon  mielt.    Gjøre  3Ion,  monotet. 

3Ierads,  s.  jægge. 

Sv.  1,  skevbegreet  3lorads,  a,  rotto; 
2,  b,  auco5  3,  ape. 

31  er  al,  s.  moral. 

3Ieralisere,  v,  oaivadallat. 

3Ieralisering,  s.  oaivadallam. 

3Ioralist,  s.  oaivadalle. 

3Ierallev,  s.  morallak. 

3Ieralsk,  adj.  moralalas. 

3Iorhroder,  s.  æno.  Jforbro- 
ders  Hustru,  ibnie. 


Morbrodcr 


Mos 


Sv.  enoi;  jenoi. 

Mord,  s.  1,  goddem;  2,  sorbme; 
sorbmim. 

Sv,  J,  koddein;  2,  latkem,  larkeni; 
3,  oitem. 

Mordbrand^  s.  vieso  buolalæbmc. 

31  or  db  r  æn  der,  s.  vieso  buola- 
tægje. 

Sv.  heimipoldeje. 

Morder,  s.  1,  olmuS-,  olbmugod- 
de;  2,  -sorbniijægje. 

Sv.  alinacakoddeje. 

Morderengel,  s.  1,  goddem-, 
2,  sorbmim  engel. 

Mordisk,  adj.  1,  sorbmijægje; 
2,  sorbmim-,  3,  goddem-,  mordiske 
f^aaben,  sorbmim-,  goddemværjok. 

More,  v.  l,bavskotet;  2,  gallidet. 
3rore  sig,  1,  havskotallat  5  havskudet; 
2,  suottastallat. 

Sv.  1,  vuolotet;  2,  ajelet.  1,  kal- 
letet; 2,  suottastallet;  3,  ajetallet. 

Morfader,  s.  agja;  Mor  faders 
Fader,  madaragja.     Sv.  aja. 

Morgen,  s.  idded,  byde  en  god 
Morgen,  buorre  iddcd  savvat;  om 
Morgenen,  iddedest,  det  skal  bruges 
3Iorgen  og  j4flen,  adnujuvviit  galgga 
iddedest  ja  ækkedcst;  henimod  Mor- 
genen, idded  bællai;  miorges,  odna 
idded,  imorges  reiste  han,  odna  idded 
viilgi;  igaarmorges,  jifti  iddedest. 
Som  hører  3Iorgenen  ti!,  iddcdes; 
iddedas;  indtil  om  Jforgenen,  idde- 
dassi,  idded  ragjai*,  hcnimod  Morge- 
nen, aftenen,  iddedes,  ækkedes  bæivc 
guvllui,  bællai. 

Sv.  iddiet.  Iddietes.  Blive  Mor- 
gen, iddietacet. 

Morgendagen,  s.  iltabæivvc; 
imorgen,  itten,  imorgen  Aften,  itten 
ækkedest.  Som  hører  Morgendagen 
til,  itas,  til  imorgen,  iltasi;  ittabæive 
ragjai-,  fra  imorgen  a  f  iltasest,  itta- 
bæive rajast. 


Sv.  idten,  iddiet,  til  imorgen,  id  5. 
Idtag. 

Morgenandagt,  s.  iddedesr- 
kus.  I 

Morgenarbeide,  s.  1,  iddcis 
barggo;  2,  ittabæive  barggo. 

Morgenbøn,  s.  1,  iddedes  r- 
kus;  2,  -lokkam, 

Morgendiemring ,  s.  idde^s 
cuvgudæbme. 

Morgengry ,    s.   iddedes  guo  ), 

Morgenmand,  s.  arradiddeist 
bagjanægje. 

Morgenrøde,  s.  iddedes  roacj. 

Sv.  iddetcsravem. 

Mo rg ens tje me,  s.  iddedes  g  f- 
sonasste. 

Sv.  1,  iddietes  quoqsonaste;  2, 
abradijiis. 

Morgenstund,  s.  iddedesboti. 

Morgenvagt,  s.  iddedes  gocc  i- 
vuorro. 

Morild,  s.  galesdolla. 

Mormoder,  s.  akko. 

Moro,  s.  1,  suotas,  spørg  lm 
for  Moro  Skyld,  gaca  sust  sucis 
ditti^  suottasvuot;  2,  hærv,  for:^ 
for  Moro  Skyld,  gæccalet  ha /a 
ditti.  i 

Sv.  fuorke. 

Morskab,  s.  1,  suotasvuot;  si,l- 
tastallam ;  2,  havskudak;  havskotall.i; 
3,  gallidæbme. 

Sv.  1,  suotfesvuot^  2,  kudne. 

Morskabslæsning,  s.  l,SUOlS 
2,  gallidam  lokko.  | 

Morsom,  adj.  l,siM)tas;  2,  hi^- 
ske;  havskotægje;  3,  gallidægje. 

Mos,  s.  1,  Renmos,  a,  jægel  ?» 
Sort  hvid  Mos,  sarvva-,  guovd(i- 
gel*,  2,  b,  den  fra  Fyrretræet  A- 
hængende,  lappo;  3,  c,  visste  :|4, 
Mos  til  at  stoppe,  tætte  med,  a,  i  »- 
me,  satmc,  safme,  soafme;  5,  b,  s|i- 
nolak;  6,  c,  seimol;  7,Mospaa2)Bi 


Moi 


439 


Malm 


ni,  o.  s.  v.,  g-adna.  Søfje,  æde 
,os,  om  Rettene,  visstet.  Overffroes 
i'  Mos,  o-anaiduvvat.  Bringe  Mos 
1  at  cjro,  o-anaidiitlet.  ^fskrabe 
tos,  gadiiit. 

Sv.  i,  visste,  0:  tslatidsk  Mos^  2, 
hpo;  3,  riiomse;  4,  semol.  Samle 
,os,  lappdslet. 

^Mosbcf/roet,     adj.     om    Steiie, 
"ieer,  o.  s.  v,  gadni. 
^Moster,  s.  i,  ældre  end  Moder, 
(asske^  2,yn(jre  end  3Ioder,  mnota, 
pedha. 

Sv.  1,  koska,  koské;  2,  mueda. 
Moxen,  adv.  i,  masarak;  2,  lakka. 
Mudder,    s.  Sv.   1,  murtesk;   2, 
Ine. 

Muddret,    adj.  moivai,   muddrel 
lind,  moivas  cacce. 
Mug,   s.  gMoppo,  mufffjent  Brød, 
jioppolaibbe. 
Sv.  kuop. 

Mucffjen,   adj.  guoppom.     Guop- 
liiivnot. 
'Sv.  kiiopok. 

Mugne,   v.  glioppot,  det  tmir/ner 
ke  hos  dill,  i  dat  galle  du  duokkeii 
fopo.     Bringe  til  at  mugne,  gliop- 
jdet.     Småge  muggent,  gupidet. 
Sv.  kuoppot. 
Mult,  s.  njivkkem. 
Sv.  culketem. 

Mukke,  v.  njivkket;  iijivketet. 
Sv.  culketet. 

Mukke n,  s.  njivkkem;  njivkke- 
t)me. 

Mul,  s.  o.  v.  se  Skimmel,  o.  o.  v. 
Muld,  s.  muoldda. 
5v.  mulde. 

Muldjord,  s.  muolddaædnam. 
Muldvarp,    s.    1,    muoldakj    2, 
Boldaksapan. 

i>v.    1,    veseki    2,    ædnamkæsalv, 
kse;  3,  korfus. 
Mulig-  adj.  i,  væjolas,  alle  mu- 


lige Midler  ere  forsøgte,  buok  væ- 
jolas gaskoamek  gæcCaluvvum  læk; 
snarest  muligt,  audemusta  go  væ- 
jolas; den  størst  muligste  Flid, 
Hast,  stuorramus  ælljo,  hoappo,  mi 
væjolas  læ;  2,  mahdolas,  naar  det 
var  miiligt,  go  mahdolas  lifci;  3, 
balad,  tilvands  er  det  ikke  muligt 
at  reise,  cace  mield  i  læk  balad  mat- 
kustet;  4,  mulig,  Mulighed  udtryk- 
kes  ved  lakkai,  naar  det  ikke  er 
mulig,  ingen  Mulighed  er  at  komme 
frem  med  Baad,  skier  jeq,  go  vad- 
nasin  bæssam  lakkai  i  læk,  de  cuoi- 
gam  5  5,  ved  Handlingsformen  i  locat. 
cas.,  det  er  ikke  muligt  for  mig  at 
udrette,  i  dat  læk  muo  dakkamest; 
er  det  muligt  at  slippe  fra,  for  Fri- 
stelse? lægo  gæccalusast  vælttamest, 
vælttamlakkai  ? 

Sv.  1,  matleies;  2,  pallat. 

3Iuligens,   adv.    1,   væjolalsatf 

2,  mahdola33at;  3,  daiddat,  4,  galle 
virgjet,  muligens  kommer  jeg,  daidam, 
galle  væjam  boattet- 

Mulighed,  s.  1,  vægjo,  naar  der 
var  någen  3hdig]ied!  go  vægjo  lifci! 
vægjovuot;  2,  væjolasvuot;  2,  mali- 
dolasvuot;  3,  balladvuot;  4,  lakkai, 
der  er  ingen  Mulighed  i  at  undgaa 
det,  dast  i  læk  vælttam  lakkai. 

Sv.  1,  mattelesvuot;    2,  væjovuot; 

3,  pallatvuot. 

J/«  Ik  t,  s.  sakko,  komme  i  Mulkt, 
sakkoi  saddat;  betale  Mulkt,  sakko 
gæsset. 

Sv.  sakko,  sakkob  keset. 

Mulktere,  v.  sakkotet. 

Sv.  sakkodet. 

Mulkt  er  en,  s.  sakkotæbme. 

Mulm,  s.  mossko,  mosskodalkke, 
Gravens,  Nattens  Mulm,  havde,  ija 
mossko,  mosskovuot. 

Sv.  1,  tramkem;  2,  quolmo. 


M  u  lm  c 


440 


Muskel 


I 


Mulme,  v.  se  skimle. 

Mn Itehær,  s.  liiome,  sanke  Mul- 
tebær^ Iiiobnianid  coggit. 

Sv.  lad  tek. 

Mumle,  v.  mullat,  niulaidet,  mii- 
lardet. 

Sv.  1,  murgestet;  2,  nullet. 

Muml  etl,  s.  1,  niullam;  mulai- 
dæbme ;  nmlardæbme. 

Mund,  s.  njalbme,  naar  Ordene 
komme  a  f  Mttnden,  go  saiiek  njal- 
mest  maiinek;  holde  Mund,  njalmes 
doallat;  2,  bruge  Munden  paa  en, 
bælketet  guoimes;  3,  tnge  Bladet 
fra  Munden,  roakkadet  hallat;  4,  tale 
en  efler  Munden,  iniela  mield  sard- 
not.     Som  har  stor  Mund,  njalbmai. 

Sv.  njalbme,  btmye  Mund,  n']ix\n\eh 
cagget. 

Mnndart,  s.  sardnom  lakke. 

Miindhid,  s.  njalmebitta. 

Mu n dchristen,  s.  kristalas  nj al- 
me  mield. 

Munddask,  s.  doarsskalæbme 
njalme  vuosstai. 

Mundforraad,  s.  se  Levnets- 
midler. 

Mtmdfuld,  s.  njalmediev. 

Mundheld,  s.  1,  sardnomlakke ; 
2,  -viiokke. 

Mundhugrjes,  v,  1,  riddalet; 
2,  bælkkct. 

Mu  n  d  h  ugg  e  r  i,  s.  i ,  riddalæbme ; 
2,  bælkkem. 

Blund  ing,  s.  1,  njalbme,  en 
Fjordmunding,  viiodnanjalbme  j  2, 
Munding  i  et  Gevær,  nieras,  bisso- 
nieras. 

Sv.  njalme,  njalmot. 

Mundkaad,  adj.  1,  njalmaskas, 
njalbmogas.  Nalmaskasat;  njalbmo- 
gasat.  Njalmaskasvuot:  njalbmogas- 
vuot. 

Sv.  njalmoges. 

Mund  lær,   s.  have  godt  Mund- 


lær,  adnet  njuofcames  njalmest;  hi- 
pel  læt  sardnot,  hallat.  i 

Mundtlig,  adj.  1,  njalmalas;!, 
njalbme-,  mundtlige  Eflerretnini>'^ 
njalbmesagak. 

3Iundtligen,  adv.  i,  njalbr- 
\assi,  jeg  har  ikke  mundtligen  /oi?, 
ini  læk  njalbmalassi  loppedam;  2,  n — 
mala35at. 

Sv.  njalmesukt;  mi  pakka  njalin 
sadda. 

Mundsveir,  s.  1,  guoros  sadf» 
2,  dussalaS,  joavdelas  hallam.        i 

Mundven,  s.  bættolas  ussteb 

Mundvig,  s.  soalvve. 

Sv,  njalmeslab.  ,' 

Munk,  s.  c arnas. 

Munter,  adj.  i,  ervok,  et  m-i- 
tert  Menneske,  ervokes  olmiis;  n 
er  nu  lidt  muntrere,  ervokabbuiæ 
dal;  2,  virkkui,  munter  og  lit)/, 
virkkui  ja  ellis.  Være  munter,  tk 
muntert,  virkkotet. 

Sv.  arvok. 

Mtintert,  adv.  1,  ervoket;2, 
virkkut,  han  arbeider  muntert  tg 
flittigt,  virkkut  ja  viš5alet  bargga; 

Munter hed,  s.  1,  ervokvuoti2, 
virkkuivuot. 

3Iuntre,  v.  1,  ervosmattet;  2, 
virkkudattet.  Muntres,  1,  ervosrt; 
2,  virkudet,  i 

Sv.  muntres,  arvosmuvet. 

Mur,  s.  1,  nimmuræbme^  2,  i- 
raidæbme.  ' 

Murre,  v.  i,  nimmuret;  2,  ff 
raidet,  Hunden,  Katten  itiwVt 
bæn,  bussa  haraid.  ' 

Mur  r  en,  s.  se  Mur. 

Mus,  s.  1,  sapan;  2,  vand_esi3, 
civag;  4,  skoivanjunne;  5,  sevak; 

Sv.  1,  cæpanje;  2,  snjæra,  ;3, 
sviddek,  ' 

Musefælle,  s.  sapangillar.    '■ 

Mu  skei,  Musling,  s.  gaiccaskal  10. 


Muskel 


441 


Mægtc 


Sv.  skaI6o. 

Mus  vit,  s.  gaccip. 

Mut,  adj.  1,  bomssa;  2,  ærddoi. 
live  mut,  1,  dorbmot;  2,  ærddot. 
føre  mut,  ærdodet. 

Sv.  mosketakes. 

My  ff,  s,  i,  cuoik*,  cuoikædne^  2, 
iicisædne.  Mygfuld,  cuikki,  et  Sted, 
)or  der  ere  mange  Myg,  cuikis 
nikke. 

Sv.  \,  cuoik;  2,  namek;  3,  orbmes. 
loikes,  Mygsommer,  cuoikes  kese. 
Myg,  adj.  1,  dinies;  2,  mtjg  i 
emmerne,  lasmed;  3,  niædgos,  mæd- 
OSy  4,  njuovcel,  Viden  er  myg, 
ovcel  læ  ullo.    Blive  myg,  mygere, 

dibmatj  2,  lasmodet;  3,  njuofcat. 
ijøre  myg,  mygere,  1,  dibmadet;  2, 
ijmodattet;  3,  njuovcadet. 
Sv.  tibma.  Tibniet. 
[Mygl,  adv.  i,  dibmaset;  2,  lag- 
ledet; 3,  mædgoset,  mædmoset;  4, 
uofcelet.  1,  dimesviiot  2,  lasmed- 
lot;   3,  inædgosviiot;  mædmosvuot; 

njuofcelvuot. 

Mygg  es  tik ,  s.  cuoikg-oddem. 
31  y Ire,   v.  1,  gimsurdet;  2,  lad- 
det,  lædgidet;  3,  læssat,  læccat. 

Sv.  \,  labmelet;  2,  lohdet;  3,  mo- 
hl;  4,  muojeset. 

^  My  I  r  en,  s.  1,  gimsurdæbme;  2, 
^idæbme;  lædgidæbme;  3,  læssarn, 
■ccam. 

Myndig,  adj.  1,  valdalas;  2,  væ- 

das;  3,  dubmijægje;  4,  om  Alderen, 

ilesjakkasas. 

*Sv.  1,  veldeb    adneje;   2,   fabmo- 

)rre;  3,  ollesjakak. 

Myndigen,  adv.    i,  valdala33at-, 

vægala33atf  3,  duobmarlakkai.  1, 
ddde,  valdalagvuot;  2,  fabmo,  fabmo- 
»ot;  3,  vægalasvuot;  4,  duobmo, 
m  har  ingen  3Iyndighed  hos  sig, 
sust  læk  mikkege  duomoid  duokken- 


es;  duobmarvuot,  bruge  3lyndiqhed, 
diiobmarvuoda  adnet. 

Sv.  fabmo;  fabmoporrevuot. 

Myndling,  s.  forniindar  vulus. 

3Iynt,  s.  1,  luoddo;  2,  mint;  3, 
rut. 

Sv.  1,  ruta;  2,  mynt. 

Myr,  s.  i,  ægge;  jægge;  2,  vuo- 
jotak,  Multemyr^  luomevuojotak;  3, 
suodnjo. 

Sv.  jægge. 

Myr  birk,  s.  Sv.  skerre. 

Myrde,  v.  1,  sorbmit,  myrde  med 
koldt  Blod,  sorbmit  galbma  vaimoin; 
2,  goddet. 

Sv.  1,  koddet;  2,  latket. 

3fyrden,  s.  l,sorbmim;  2,  god- 
dem. 

Jlyrdelyst,    s.    i,  sormistubme; 

2,  goddestubmc,    goddestuvvamvuot', 

3,  sorbmim-,  goddemmiella. 
3Iyre,  s.  gotkka,  godkka.     Fuld 

a  f  3Iyrer,  gotkkai,  en  Jord,  hvor  tier 
er  fuldt  af  Myrer,  gotkas  ædnam. 

Sv.  kotka.   Kotkai,  kotkajes  ednam. 

My  retne,  s.  gotkkabæsse. 

Sv.  kotkapæsse. 

Mysost,  s.  Sv.  missakribmo;  mis- 
sarabme. 

Mysse,  s.  misso. 

Sv.  misso. 

Mytteri,  s.  vuosstaihakko,  stifte 
Jlytteri,  viiosstaihago  dakkat. 

Mægle^  v.  soavatet,  mægle  mellem 
Stridende,  doarola^aid  soavatet. 

Sv.  lasskelet;  lasskaldattet,  toroles 
almacit  laskaldattet. 

M  te  glen,  Mægling,  s.soavatæbme. 

3I(egler.  s.  1,  gaskolmai*,  gask- 
olmus;  2,  soavatægje. 

Mægte^  v.  1,appadef,  du  mægter 
ikke  at  spise,  fordi  det  er  for  fedt, 
ik  appad  njavkasvuodast  borrat;  den 
Sten  mægter  jeg  ikke  at  løfte,  dam 


Mægtc 


442 


Mætte 


gættge  im  appad  bajedet;  2,  vægjet-, 
3,  buftet,  jeff  mær/ter  ikke  mere,  im 
væje,  buvle  sat  æmbo. 

Sv.  1,  vejet;  2,  puoktet. 

Mætftiq,  adj.  1,  appalas;  2,  famo- 
las;  3,  valdalas;  4,  vægalas,  dn  maa 
det  svarje  Menneske  forblive  i  en 
Mfcgtigeres  Magt,  de  færtte  suddo- 
gas  vægalabbus  barastorrot;  han  er 
sig  selv  ikke  niægtig,  i  læk  radestes, 
valdestes.  Blive  mætjlig,  mægtigere, 
\,  vægjat;  2,  vægaiduvvat.  Gjøre 
mægtig,  mægtigere,  vægaiduttet. 

Sv.  1,  famoporre;  2,  vekses;  3, 
aibmoteje. 

Mægtig  en,  adv.  1,  appala35at; 
2,  famolas^at;  3,  valdala33at;  4,  væ- 
gala^Bat. 

Mæle,  s.  l,jedii;  2,  suobman;  3, 
giel.  Berøves  Mælet,  1,  jednatuvvat; 
2,  gielatuvvat.  Berøve  Mælet,  1, 
jednaluttet;  2,  gielatuttet.     Sv.  kiæl. 

Mæle,  v.  jednadet,  han  kunde 
ikke  mæle  et  Ord,  i  sattain  oftage 
sanegæce  jednadet. 

Mængde,  s.  1,  ædnagviiot;  2, 
ollo,  Fiskene  vare  ikke  i  Mængde, 
guolek  æi  læm  ollost;  ollovuot,  i 
Mængde,  valjest.  Folkemængde,  olb- 
muollovuot;  3,  vallje,  en  Mængde 
Træer,  vallje,  ollo  muorak;  4,  almiig 
5,  ænas,  ænasbælle,  3længden  af 
Forsamlingen,  coagganæine  ænas 
bælle. 

Sv.  1,  ædnakviiot;  2,  ollo;  3,  stuora 
toakke-,  4,  almiig. 

Mænge,  v.  se  blande. 

Mærke,  s.  i,  jeg  har  seet  nagle 
Ren  med  det  Mærke,  oaidnam  læm 
soames  boccuid  dam  mærkast;  Itegge 
Mærker  i  en  Bog,  mærkaid  girjai 
bigjat;  2,  vitta,  jeg  ser  Mærker, 
oainam  vitaid;  3,  luodda,(S'/>or,)/tøu/e 
efter  Passermærkerne,  passer  luodai 
mield    vuollat;   4,   dovddo;   5,  sagje, 


3:  3Iærke  efter  Saar,  St  ød,  II^ 
o.  s.  v.,  6,  havve^  7,  Mærke  i  h- 
renes  Oren,  a,  cækes;  8,  b,  suok^; 
9,  c,  guopper;  10,  lægge  31ærkc  i^ 
vutti  valddet. 

Sv.  1,  mærk;  2,  vit. 

Mærkbar,  adj.  aicetægje,  n 
mærkbar  Forskjel,  aicetægje  æroli) 
se  mærkeliq, 

31ærke,  v.  1,  mærkkat,  769 /m^e 
mærket  med  det  Mærke,  mærkljn 
legjim  dammerkki;  niærkadet,  Tin 
til  at  mærke  QRenene,)  mærkadaim 
aigge;  mærkayet;  2,  vittadet;  3,  aic't; 
4,  fuobmaset,  vi  mærkede  ikke  at  \n 
kom,  æp  aiccam,  fuobmasam  åtte  m 
bodi;  5,  hiiobniat,  jW/  mærkede  ite 
Begyndelsen,  im  huobmam  algo:J5, 
vutti  valddet,  mærk  mine  Ord!  illi 
valde  muo  sanid!  mærke  ennogeif, 
olbmu  vuttivalddem  boft  oappat:7, 
dovddat,  her  mærker  man  ikke  il- 
den, dast  coasskem  i  dovdu,  fuob  1- 
suvu;  8,  lade  sig  mærke  med  ncH, 
almostattet,  han  lod  sig  ikke  mate 
med  noget,    i    almostattam  maide  n. 

Sv.  1,  mærket,  mærkot,  mærkclt; 
2,  cækkotet^  3,  aicet;  4,  tobdet  5, 
vuoptestet;  6,  quoraset;  7,  elvet' 

31  ær  ken,  s.  1,  mærkkani;  m- 
kadæbme;  2,  vittadæbme;  3,  aicci; 
4,  fuobmasæbme;  5,  dovddam.      j 

3Iærkelig,  adj.  1,  aicetæ;!?; 
aicetatte;  2,  fuobmasatte;  3,  ^Ui 
valdetatte;  4,  erinoamas.  1,  ^tti 
valddetattamvuot^    2,    erinoamasv  "t. 

3Iærkværdig,  adj.  «e  mærk 'g- 

3Iæt,  adj.  1,  gallas,  spise  sig  v^i, 
gallasi  borrat;  2,  duttaduvvum,  it- 
tavas,    0:   tilfredsslillet.      Gallas\|it' 

Sv.  kallanum.  , 

3Iætte,  v.  1,  galletet;  2,  duttat, 
mætte  sine  Lyster,  himoides  dutta  't- 
3Iættes,  1,  gallanet;  2,  dutlat,  dul- 
va33an  saddat. 


Mælte 


443 


Mons  tcrværdij 


Sv.  kalletet.    Kallanet. 
Mættetse,   s.   i,  galletæbme;  2, 
illadæbme;    3,    du  (jiver  Brød  til 
^ætlelse,  gallasi  laibe  addak.    1,  gal- 
næbme;  2,  duttadubme. 
31 0,  s.  nieid. 
Sv.  neit. 

Mødding,  s.  1,  guomo-,  2,  mok- 
xobnia. 

iMøde,  s.  se  Møje. 
Møde,  s.  l,gavnadæbme,  det  var 
ajgr  et  behageliqt  Møde,  galle  dat 
\i  munji  havskes  gavnadæbme;  2, 
akkem,  der  blev  a  f  holdt  et  stort 
.'øde,  stuorra  coakkem  adnujuvui; 
i  imøde,  ouddi,  audald,  fromme,  reise 
?(jen  imøde,  ouddi,  audald  boattet, 
lOlgget;  4,  se  en  tidlig  Død  imøde, 
:rad  jabniem  vuorddet. 
Sv.  1,  kaudnetem;  2,  cokkem;  3, 
iti,  autelt. 

31  øde,  v.  1,  ouddi  boattet,  mannatj 
/  gavdnat,  møde  Modstand  og  Gjen- 
Kidighed,  vuosstaihago  ja  ga33ar- 
^oda  gavdnat;  3,  jecas  gavnadattet, 
«■.  skal  møde  her,  dasa  galgak  gav- 
idattet  jeccad;  4,  vuosstaivalddet, 
jr  er  hlevet  mødt  med  Fenskah, 
^osstaivalddujuvvum  læni  usstebvuo- 
i;in;  3,  saddat,  et  Uheld  er  mødt 
yg,  oasetesvuotta  munji  læ  Saddam; 
(  boattet,  mannat,  han  lod  en  anden 
lide  for  sig,  nubbe  son  luiti,  gocoi 
f^jasis  boattet,  mannat.  Mødes, 
tide  hverandre,  gavnadet. 
Sv.  kaudnetet. 

Møden,  s.  IjOuddiboattem,  -man- 
iin;  mannam;  2,  gavdnam.  Gavna- 
ibme. 

Mødested,  s.  gavnadam  baikke. 
31ødetid,  s.  gavnadam  aigge. 
Mødig,  adj.  1,  viesas,  træt  og 
^ulig,  vaibbam  ja  viesas 5  2,  vaivalas, 
t  modig  Gang,  Dag,  vaivalas  va3- 
!n,  bæivve.  Blive  mødig,  l,viessat5 


2,  vaivesuvvat.  Gjøre  mødig,  1,  vie- 
satct;  2,  vaivesuttet. 

Sv.  muodelas. 

Mødighed,  s.  i,  viesasvuot;  vies- 
samvuot;  2,  vaivvevuot;  vaivalasvuot. 

Mødrene,  adj.  1,  ædnalas;  2, 
ædne;  ædne  mield;  ædne  bælest. 

Sv.  ednen  arbe;  ednen  pelest;  edne 
melt. 

Møg,  s.  1,  guomo;  2,  mokke. 

Sv.  paik. 

Møje,  s.  vaivve. 

Sv.  1,  muode;  2,  vaive. 

Møje  ful  d,  møisommelig,  adj.  1, 
vaivalas;  3,  lossad.  1,  vaivalas^at; 
2,  lossadet.  1,  vaivvevuot;  vaivalas- 
vuot; 2,  lossadvuot. 

Sv.  1,  muodos,  nuiodeles,  muode- 
las; 2,  vaives. 

Møl,  s.  njivnj,  mølædt,  njivdnjagin 
borrujuvvum,  billasuvvum.  Faa  Møl, 
njivnjaduvvat,  der  er  kommet  Møl  i 
Klæderne,  biftasak  njivnjaduvvam 
læk.     Foraarsage  Møl,  njivnjadattet. 

Sv.  mueoe,  muecest  peistum. 

Mølle,  s.  millo. 

Sv.  1,  milla;  2,  quardna. 

Møller,  s.  jafoid  joretægje. 

Sv.  joreteje. 

Møllesten,  s.  millogædgge. 

Sv.  1,  milla-,  2,  quardnakædke. 

Møn,  3Iønaas,  31ønning,  s.  harje. 

Sv.  1,  roppe,  roppe  olg;  2.  aule- 
muor. 

3Iønster,  s.  i,  gov,  tilshjære 
Ulæder  efter  3lønster,  biftasid  gova 
mield  vagjat;  auddagov;  2,  audda- 
mærkka,  han  var  et  3Iønster  paa 
Taalmodighed,  gierdavasvuoda  aud- 
dagovva,  auddamærkka  son  læi;  3, 
skovve;  4,  mintar. 

Sv.  1,  skove;  2,  skant. 

3Iønsterværdig,  adj.  cuvvo- 
lægje;  se  følgeværdig. 


if  1 0  n  s  t  r  e 


444 


M  0  r  k  r  æ  d 


Mønstre,  v.  1,  iskadet;  2,  gæ- 
čadet. 

Sv.  jesset. 

31  øn  siren,  Mønslritirj,  s.  1,iska- 
dæbme-,  2,  gæcadæbme. 

31  or,  adj.  1,  dimes,  Kjødet  er 
endnn  ikke  mørt,  bierggo  i  læk  vela 
dimes;  2,  njappad,  mørt  Kjød,  njap- 
pades  bierggo.  Blive  mør,  dibmat, 
Fuglen  hecfynder  at  blive  mør,  lodde 
dibmagoatta.  Gjøre  mør,  dibmadet. 
i,  dibmaset;  2,  njappadct,  1,  dimes- 
vuot;  2,  rijappadvuot. 

Sv.  i,  smærok^  2,  rasses. 

3Iør banke,  s. hirbmadrakkan  cab- 
inet. 

31  ørk,  adj.  l,sævdnjad;  en  mørk 
l)a(/,  ISat,  sevdnjis  bæivve,  igja; 
hans  Ord  vare  mitj  mørke  of/  nfor- 
sfaaeli(/e,  su  sanek  munji  sævdnjad 
legje  ja  arvedinæltoniak;  et  mørkt 
Øje,  sevdnjis  calbme;  2,  rappad,  se 
Altiu(f  fra  den  mørke  Side,  buok 
sævdnjaden,  cappadeii  oaidnet;  »Hø»'A^e 
Tanker,  cappis  jiirddagak ;  capislagan, 
mørke  Farver,  cappislagan  ivnek, 
Fisesiff  mørk,  1,  sævdnjat;  2,  cappat. 

Sv.  1,  seudnjes,  sieiinjes;  sievdnjcs; 
2,  cappes;  3,  inuines,  en  mark  Tale, 
muines  bala. 

31ørkt,  adv.  1,  sævdnjadel^  2, 
cappadet. 

31  ørk  he  d,  s.  \,  sævdnjadvuot, 
3Iorkhedens  Gjerninger,  sævdnjad- 
vuoda  dagok;  2,  cappadvuot,  Farvens 
31ørkhed,  ivne  cappadvuot. 

3Iørkc,  s.  1,  sævdnjad,  jeg  ser 
ikke  i  3førke,  sævdnjaden  ini  oaine; 
sævdnjadas,  Fan  kundig  hedens  og 
Overtroens  31ørke,  æppedaido  ja  ti- 
divuoda  sævdnjadassa;  der  opstod  et 
ptndseligt  31ørke,  lakkis  sævdnjadas 


saddai;  mørk  Luft,  sævdnjadak;  5, 
gærmos,  Nattens  31ørke,  ija  gærnj. 

Sv.  \,  sievdnjed,  i  31ørket,  sia - 
njeden ;  2,  tranikald,  trainkaldak,  tn  - 
kem ;  3,  quolmo. 

31ørkeblaa,  adj.  cappisalek. 

Sv.  cappeslatte. 

31  ørk  eg  ul,  adj.  1,  cappisvislil; 
2,  muovje. 

3Iørkerød,  adj. Sv.  cækkokru  - 
set. 

31ørkladen,  adj,  i,  sævdnjU 
lagan;  2,  cappislagan;  3,  af  Amt^ 
dævkad. 

Sv.  murje. 

31ørketiden,  s.  1,  skabme,  sl »- 
meaigge;  2,  -dalvve;  skabmo,  sev(  is 
skabmo. 

31  ør  kne,  blive  mørk,  mørke, 
v.  1,  sevdnjudet,  Øjet  er  mørk-t, 
sevdnjudam  læ  calbme;  jeg  n  le 
herfra  da  det  mørknede,  dast  v  f- 
gim  sevdnjudedin;sævdnjanet;  2,gr- 
modet,  ]S fetterne  begtjnde  at  i  ve 
mørke,  ijak  gærmodisgottek;  3,  vi,^- 
got;  veigudet,  da  det  beggndtal 
mørkne,  veigudedin.  31ørkne,  ^rc 
mørk,  mørkere,  1,  sevdnjudattel?» 
Sggdom  iØjet,  som  gjør  O jet  mikt, 
smaitte,  mi  calme  sevdnjudatta  ^2, 
gærmodattet;  3,  veigudattet.        j 

Sv.  \,  sievnjotet,  det  beggndevm 
al  blive  mørkt,  juo  le  tal  le  sievO- 
tacamen;  2,  quolmotet;  3,  cædiet. 
Sieunjotattet.  | 

31ørkning ,  s.  i,  væigge,  ^5/^- 
ring,)  han  kom  i  3førkningen,  v  '^- 
gen  bodi ;  2,  sevdnjudæbme,  jeg  r  ite 
herfra  i  3Iorgningen,  dast  vulim 
sevdnjudedin.  ' 

31ørkræd,  adj.  sævdnjaden  ijifi. 
Sævdnjaden  balisvuot.  ' 


IVaa 


445 


IXaar 


Hf. 

Naa,  V.  1,  ollet,  det  haarde  f^eir 
aaede  ikke  til  vor  E(jn,  dat  garra 
alkke  i  ollam  min  guvllui ;  jefj  naar 
kke  saa  laii(jl  som  til  ham,  han  er 
like  paa  et  Sted,  jeg  kan  naa,  ini 
rie  su  ragjai,  i  son  læk  ollam  sajest; 
lataddat,  nu  naar  jerj  ikke  dem, 
„al  iin  olatadda  daid;  mine  Evner 
\aa  ikke  saa  langt,  æi  muo  apek, 
(lavcak  ole  niift  gukkas;  2,  buvtetet, 
inan  naar  godt  frem  paa  en  Dag, 
æive  biivtetæmest  burist;  naar  vi 
:unde  naa  frem  til  det  Telt,  go  mi 
(lam  goattaibuvtetifcimek;  3,  ædnedet, 
wor  dii  ikke  naar  lien,  gosa  don  ik 
3dned;  4,  appot,  Armene  naaede 
'kke  om,  da  jeg  favnede,  æi  appom 
jfiedak  go  fatmastim;  5,  jiifsat,  o:  ^*Mrf- 
^enle,  loh  efler  indtil  dn  naar  !  viek- 
)Lal  dasa  go  juvsak!  jeg  naar  ikke 
[it  reise  til  den  Udkant  af  Landet, 
\  læk  muo  jufsamest  dam  ædnam  gæc- 
fiai  vuolgget;  naar  han  kunde  naaes, 
!?o  son  jufsatuvvanien  læi;  6,  naa 
i'i'em  ///  rette  Tid,  asstat,ye</  naaede 
kke  frem  til  Skriftetalen,  im  asstam 
t'ipsardnai ;  for  at  jeg  kan  naa  frem 
'il  Tinget,  vai  astam  digge ;  jeg  naae- 
fe  ikke  frem  at  jeg  traf  ham,  men 
'eg  kom  for  sent,  im  asstam  su,  ma- 
]edim  su.  7,  i>rtrt  en  hoi  Alder,  hui 
joares  saddatj  8,  fidnit,  naa  hvad 
man  ønsker,    fidnit  maid  datto;   naa 

0  den  nødvendige  Iiundskab,  dam 
darbaslas  diedo  fidnit. 

Sv.  1,  ollet,  oUot;  2,  jokset,  jok- 
■setetj  3,  tapatet;  4,  æbmetj  Naaes, 
joksetet;  joksatallet.  Som  kan  naaes, 
lOksos,  hans  Renbg  kan  naaes,  jok- 
50S  meren  le  so  sita. 

1  Na  aen,  s.  i,  ollam;  ollatæbmej 
2,  buftetæbme;  3,  ædnedæbme;  4, 
appom;  5,  jufsam;  6,  asstam. 


Naade,  s.  1,  arbmo,  Naade  over 
Naade,  arbmo  bagjeli  bagjeli;  arbmo- 
vuot;  2,  armogasvuot. 

Sv.  1,  anno;  armovuotj  2,  armo- 
kesvuot. 

Naade,  v.  armetet,  Gud  naade 
ham!  Ibmel  armetifci  su! 

Sv.  arm  estet. 

Naadeaar,  s.  arbmojakke. 

Naadegave,  s.  arbmoaddaldak. 

Sv.  armovaddes. 

Naadekald,  s.  arbmogoccom. 

N aadelig,  adv.  se  naadigen. 

Naadeniiddel,  s.  arbmogask- 
oabme. 

Naadepagt,  s,  arbmolitto. 

Naaderig ,  adj.  hui  armogas. 
Hui  armogasat.     Hui  armogasvuot. 

Naadesbevisning,  s.  1,  armo 
duodastus;  2,  armo  cajatus,  3,  armo- 
gasvuot. 

Naadestand,  s.  arbmodille. 

Naa  di g,  adj.  1,  armogas;  2,  ar- 
molas.     1,  armogassat;  2^  armoIa35at. 

Sv.  armokes. 

Naadsensaar,  s.  se  Naadeaar. 

Naadsensbrød,  s.  arbmolaibbe. 

Naal,  s.  1,  aibme,  O:  en  trekantet 
Stjnaal;  2,  en  firkantet,  lavastak;  3, 
nallo,  træde  i  Naalen,  aime,  lava- 
staga,  nalo  salmastet;  4,  Naal  af 
Træ  til  at  flette  Garn,  gæp. 

Sv.  \,  aime;  2,  lapask;  3,  nalo;  4, 
Garnnaal,  a,  kæpa ;  5,  b,  suoja. 

Naalehus,  s.  aibme-, nallogoatte. 

Sv.  nalokote. 

Naalstraad,  s.  gorustak. 

Sv.  nalogorost. 

Naaløje,  s.  salbnie. 

Sv.  salbme. 

Naar,  adv.  1,  goas,  naar  tænker 
du  at  kjøre?  goas  vuogjat  gægak? 
naar  skedte  det?   goas  dat  dappa-, 


Na  ai 


446 


Nakke 


tuvai?  naar  skal  det  ber/ytide?  goas 
galgga  dat  algget ;  2,  dola,  naar  kom 
du  fra  Bijen?  dola  bottik  sidast?  3, 
conj.  go,jeg  vilde  op  (til  Fjeldbyerne) 
naar  jec/  kunde  komme  frem,  aiguSim 
bajas  (bagjesidaidi)  go  goastasimj 
naar  han  er  død,  vil  man  savne  ham, 
go  son  jabmam  læ,  de  son  occaluvvu; 
naar  jeg  nu  gjorde  dette,  hvad  da  ? 
go  nuft  dakkim,  mi  dalle  ?  7iaar  Jeg 
dog  blev  saa  lykkelig!  go  nuft  oasa- 
lafjan  mon  šaddašim! 

Sv.  1,  kosse;  2,  manjuossa;  3,  ko. 

Naarsomhelst,  conj.  i,  goas- 
sikkenessi;  2,  goas  jo,  jeg  er  fierdig 
naarsomhelst  han  vil,  garves  læm 
goas  jo  datto. 

Sv.  ikke  kosse. 

Nabo,  s.  1,  sidguoibme;  2,  lagas 
olmus,  vi  ere  Naboer,  lagas  olbmuk 
læp;  han  er  min  nærmeste  Nabo  i 
Sognet,  son  læ  muo  lagamus  olmus 
suokkanest;  lagamus. 

Sv.  sitqueibme. 

Naboby,  s.  lagas,  lagamus  sid, 
gavpug. 

Nabofolk,  s.  lagas  olbmuk. 

Naboland,  Naborige,  s.  lagas 
ædnam,  valddegodde. 

Nabolav,  s.  1,  lakkasak,  han  bor 
i  mit  Nabolav,  son  muo  lakkasin  assa ; 
2,  lakkasin  orrok;  hele  Nabolavet 
var  indbnden  til  Brylluppet,  buok 
lagas  olbmuk  boddijuvvum  legje  hæ- 
jaidi. 

Naboskab ,  s.  i,  se  Nabolav; 
2,  lagasvuot;  3,  lagas  orromvuot, 
fljøre  nof/el  for  godt  og  behageligt 
Naboskabs  Skyld,  dakkat  maidegen 
siega  ja  havskes  lagas vuoda,  lagas 
orrom  ditli. 

Nadvcr,  s.  1,  ækkedes  mallasak; 
2,  ækkeda^ak,  koge  yiftensmad,  æk- 
kedagaid  vuoššat.  Den  hellige  Nad- 
vere,  1,  oaiggadvuotta,  jeg  vilde  skri- 


ves til  Nadveren,  oaiggadvutti  cali 
hallat  datusim ;  2,  njuolgadus ;  3,  æ  • 
kedas,  jeg  vil  til  Herrens  Nadvet, 
hærra  ækkeda55i  aigom;  jeg  hf 
været  til  Nadveren,  ækkedajast  la'j 
ællam;  Nadverens  Sakrament,  oai» 
gadvuoda,  njuolgadusa,  ækkedas  si 
krament;  4,  divnas,  jeg  havde  latt 
mig  tegne  til  Nadveren,  legjim  di. 
nasi  caletet.  Nyde  den  hellige  Ne, 
vere,  divnastaddat.  Nydelsen,  divn . 
staddam. 

Sv.  1,  ækkedes  mallas.     1,  hærr'. 

ækkedes  mallas;    2,  Jubmelen  tæl. 

Nag,  s.  i,  bavcas,  den  Handli^ 

har  efterladt     Nag    og    Fortryde } 

i   Hjertet,    dat    dakko    guoddam 

bafcas  ja  sapardæme  vaibmoi;.2,  vas.j 

faa,  bære  Nag   til  sine  Jledment- 

sker,  vasse  valddet,  adnet  guimida 

sasek. 

Sv.  1,  nirbme;  2,  vasse.  | 

Nage,  v.   i,  goddet,  en  nagem\ 

smertende  Erindring,  godde,  bavc! 

gatte  muitto;    2,   gakkat,   Samvitt 

heden  nager  lidt,  gakka  oaniedovd 

uccanasf   en   nagende    Samvitligh^ 

stikker  Hjertet,    gakke    oamedovd 

vaimo  godda.  ( 

Sv.  vaivetet. 

Nag  en,  s.  i,  goddem ;  2,  gakka 
Nagle,  s.  1,  nabba;  2,  navUe. , 
Sv.  naule.  i 

Nagle,  v.  navllit.  i 

Sv.  1,  naulet;    2,  nauli  tabret; 
naranaddet.  ' 

Naglen,  s.  navllim.  i 

Nag  I  eg  ab,  s.  navlleraigge. 
Nakke,  s.  i,  niekke;    2,  nissl 
jeg    kaster    ham    ud    paa    Nakka 
niskest  subalkestam;  tageFodenp 
Nakken,  viekkalet;  vuolgget. 

Sv.  1,  niekke  j  niækerm;  2,  nisk 
3,  euros;  4,  kancem,  jeg  tog  hami 
Nakken,  kancemist  so  valdib.  Slik 


INakkc 


447 


IV  a  t  II  g  1  e 


^jr et  i  Nakken,  naar  det  skal  sla(j- 

i?5,  curostct;  curostattet. 
Nakkehulincf,  s.  niekkegoppe. 
Nappe,    v.     doppif,     doppestet. 

Vappes,  ],  riddalet^  2,  doarrot. 

I  Sv.  1,  tuobbelet;  2,  piksct. 

I  Napp  en,  s.  doppim,  doppestæbme. 

i,  riddalæbme;  2,  doarroni. 

i  Nappetag,  s,  1,  faggadallamj  2, 

oarrom. 

;  Sv.  1,  faggatem;  2,  kilpom;  3,  tuok- 
nn;  4,  oibom. 

\  Nar,  s.  1,  navrro,  de  gjøre  ikkuns 

^ar  af  ham,   dakkek  diiSse  navrron 

fl*,  2,  navrolas^  3,  jal,  jallag.    Anse 

l»r  r^ar,    1,   navroSet;    navroSavset; 
,  jalaset.      Gjøre   Nar  af,    navrrot, 

bragte  og  gjore  Nar  a  f,  bagjelgæc- 

i|t  ja  navrrot,  navrotet.  Bære  sig 
1  som  en  Nar,  jallat,  jallastuvvat. 
Sv.  kaives;  bære  sig  ad  som  en 
'ar,  kaivestet.  Gjøre  Nar  af,  nau- 
tet. 

'  Naragtig,  adj.  navrolas.  Navro- 
55at.  Navrolasviiot. 
[Narre,  v.  1,  navrrot,  de  narrede 
'wn,  si  navrrusu;  2,  oalgotet,  narre 
fl  med  intetsigende  tomme  Løfter, 
loimes  oalgotct  dussalas  guoros  lop- 
idusai  boft;  3,  bættetj4,  fiUit.  Nar- 
fs,  navrotallat,-  3,  narre,  bedrage, 
ppohaddat. 

Sv.  1,  piædatet;  2,  pettet.  Pel- 
•tet,  pilkatallet. 

Narren,  s.  \,  navrom;  2,  oal- 
ttæbme;  3,  bættemj  4,  fillim;  5, 
ppohaddam. 

Narreri,  s.  i,  læikka;  læika- 
æbme;  2,  dušsalašvuot;  3,  jallodak, 
»'e  Fenge  paa  Narrerier,  rudaides 
Hatet,  hævatet  dussevuodai,  jallo- 
"gai  ditti. 

Narrestreg,  Narreværk,  s.  1, 
ivrolasvuot;  2,  navrromlæikkakj  3, 
ilagvuot,     hvad     skulle     saadanne 


Narrestreger  tit?  mannen  daggar 
navrobisviiodak,  jallagvuodak.  Gjøre 
Narrestræger,  jallat. 

Nat,  s.  igja,  Stille  indtil Natten, 
igji  goalkke;  støje  Nætler  og  Dage, 
ijaid  beivid  stokkitj  om  Natten,  ikko; 
om  Nætterne,  ijain;  de  maatte  blive 
hvor  de  vare  for  den  indbrgdende 
Nat,  dam  lakkanægje,  bagjeli  boatte 
ija  ditti  si  fertte,  ferttijegje  orostet 
dasa,  gost  si  legje;  i  Nat,  odna  ija, 
i  Nat  reiser  jeg,  odna  ija  vuolgam; 
mannam  igja,  i  Nat  reiste  han,  dam 
mannam  ija  vulgi^  blive  Natten  over 
her,  dast  ija,  ijaboddo  orrot.  yinse 
for  Nat,  igjaset.  Overfaldes  a  f  Nat- 
ten, det  bliver  Nal,  Natten  kommer 
paa,  igjadiivvat,  paa  dette  Sted  bleve 
vi  overfaldle  a  f  Natten,  kom  Natten 
over,  paa  os,  blev  det  Nat  for  os, 
dam  baikkai  igjaduvaimek.  Forvolde 
Nat,  igjaduttet.  Som  hører  til  Nat- 
ten, ijasas. 

Sv.  ija;  ikko;  jikko.  Nat  og  Dag, 
ijan  æneben.  Overnatte,  ijetet,  lad 
os  blive  Natten  over  her,  ijetob  tasne. 
Ijaitovet,  den  Reisende  blev  over- 
faldet af  Natten  midt  paa  f^ejen, 
ijaitovi  farolas  kaska  laiton.     Ijasas. 

Natlig,  adj.  ijasas. 

Nattefrist,  s,  1,  igjaassto;  2, 
-vippadæbme. 

Nattefrost,  s.  igjabolas. 

Natte leje,  igjasagje. 

Sv.  ijasaje. 

Nattero,  s.  1,  igjamassoj  2,  - 
-raffhe. 

Nattesidden,  s.  igja  barggo. 

Nattesøvn,  s.  igjanakkarak. 

Nattetid,  s.  igjaboddo,  ved  Nat- 
tetider, igjaboddo. 

Sv.  ijapod. 

Nattevagt,  s.  igjagoccem. 

Natugle,  s.  igjalodde. 

Sv.  i,  ijajiigloj  2,  -skuglo. 


IVatiir 


448 


iNaturgjenstand 


JSatuv,    s.  i,  luonddo,   den  gud- 
dommelige   og  menneskelige  Natur, 

ibmelvuoda  ja  olbmuvuoda  luonddo; 
tranen  kan  blive  den  anden  Natur, 
harjanæbme  matta  saddat  nubbe  luond- 
doilj  tæmme  vilde  Dyrs  Natur,  lo- 
jodet  fuodoi  liiondo ;  leve  overens- 
stemmende med  Naturen  og  dens 
Love,  liiondo  ja  dam  lagai  mield 
ællet ;  Naturen  er  den  hedste  Lære- 
mester, luonddo  buorremiis  oapatægje 
læ;  slærke  og  svage  Naturer,  nanna  ja 
rasse  luondok ,  Naturens  Lys,  luondo 
cuovg^  overensstemmende  med  Kjær- 
lighedens  Natur,  rakisvuoda  luondo 
mield  5  han  er  a  f  Naturen  begavet, 
luondos  mield  jicrmalas,  ficdolas  ol- 
mus  læ;  luonddovuot;  lian  maa  ud 
paa  Naturens  fregne,  son  færtte 
olggon  ællet  lundulas  åssides  ditti 5  2, 
vuokke;  3,  lagnsvuot,  a  f  Tingenes 
Natur,  sivnadusai  vuogcst,  lagasvuo- 
dast,  luondost;  4,  aibmo,  Naturens 
Lov,  Kræfter  og  Firkninger,  aimo 
lakka,  famok  ja  dagok;  det  er  ikke 
et  Færk  af  Naturen  men  af  Ixonsten, 
i  dat  læk  aimo  mufto  oapo,  diedo 
dakko;  eflerspore  Naturens  Hemme- 
ligheder, aimo  ciegosvuodaid  sogar- 
det^  Mennesket  i  Kamp  med  Natu- 
ren, olmus  doarromen  aimoin;  Na- 
turens Herre,  aimo  hærra;  Naturens 
Alt,  aimo  buok;  5,  sivnedægje,  Na- 
turen  har  været  gavmild  imod  ham, 
sivnedægje  QSkaberen~)  iæi  buorre  su 
vuosstai;  Naturens  Gaver,  sivne- 
dægje, luondo  addaldagak;  6,  sivna- 
dus,  (Skabning),  den  levende  og  liv- 
løse Natur,  hæggalas  ja  hæggates 
sivnadus;  7,  sivnedubme,  iSkabelse); 

8,  riegadæbme,  QFødselJ,  af  Naturen 
er  han  god,  sivnedume,  riegadæme, 
luondo  mield  son  læ  buorre   olmus; 

9,  mailbme;  10.  ilbme.  Guds  Natur 
er  saa  skjøn^  Ibmel  sivnadus,  mailbme, 


ilbme  nuft  cabes  læ.  Gaa  udiGn 
frie  Natur,  Ibmel  diervas,  ravas  air , 
ilme  ouddi  mannat;  11,  natur;  , 
saadant  følger  ligefrem  af  Sag,  j 
Natur,  daggar,  daggarlagas  læ  |t 
asse;  13,  alggo,  QOprindelse),  I- 
turens  Stand,  algo  dille;  14,  et  f 
Naturen  fast  Sted,  jecaldes  (t  i 
selv,^  nanna  baikke. 

Sv.  1,  luonto;  2,  vuoke;  3,  ulr ; 
den  hele  Natur,  obbe  ulme;  besie 
og  betragte  Naturen  og  alt,  li\  i 
som  er  i  den,  vartaba  ja  kæca  uli, 
ja  kaiki,  mi  tan  sist  le;  4,  alme;», 
mailbme;  6,  eme,  af  Naturen  ir 
det  været  saaledes,  emest  tat  le  me 
orrom;  7,  natur.  1 

Nattiraarsag,  s.  se  Nat';- 
gruud. 

Naturanlæg,  s.  1,  luondd  ; 
2,  sivnedume-,  3,  riegadæme,  rie  i- 
dam  navcak.  , 

Nalurbegivenhed,  s.  aibi - 
dappatus. 

Naturbeskaffenhed,  s.  I, 
luonddo-,  2,  sivnedume-,  3,  aillo 
lagasvuot,  vuokke.  i 

Naturbeskrivelse ,  s.  1,  ain-, 
2,  ilme  cilgitus. 

Naturdrift,  s.  1,  luonddo';- 
gam  5  2,  -  viggatus  5  3,  -  giftalæl  e. 

Naturegenskab,  s.  1,  luond 
2,  riegadæme  vuokke. 

Naturfeil,  s.  1,  luonddo-,  J> 
riegadam  vikke.  | 

Naturforsker,  s.  1,  aimo-j3, 
ilme  guoratalle,  -sogardægje.      ) 

Natur færdighed,  s.  1,  lu(i- 
do-,  2,  riegadam  doaibmevuot,  c)* 
pevuot. 

Natur  gave,  s.  1,  luondo- i2> 
riegadæme-,  3,  sivnedume  addalJtj 
nafca.  I 

Na  t  u  rgje  n  si  and,  s,  sivnadi  »• 


i\  a  I  u  r  ff  r  II  n  d 


449 


iXavii 


I  JVa  tur  Cf  run  dy  s.  1,  algjroasse; 
[,  asse  sivneduine  micld. 

Naturhistorie,  s.  1,  aibmo-, 
i,  naturhistoria. 

\  Naturhistorisk,  adj.  1,  aibmo-, 
!,  naturhistorialaS. 

'Naturkraft,  s.  1,  aibmo-,  2, 
.onddo-,  3,  sivnedumc  fabmo. 

Naturkyndig,  adj.  1,  aimo-, 
li  sivnadiisai  vuoge,  luondo  oappavas, 
fette. 

'  Sv.  ulmen  opes. 

\  Naturkijndiffhed,  s.  1,  aimo-, 
(  sivnadusaid  diettem. 
I  Naturlifj,  adj.  1,  liindulas,  luond- 
[j-,  naturlig  Forstand  har  jerj  vel, 
en  ikke  mere,  luonddojierbme  galle 
'ust  læ,  mutto  i  sat;  Menneskets 
iturlige  Ufuldkotnnienheder  og  Til- 
yelifjheder,  olbmu  lundulas,  luondo 
ujegvuodak  ja  viggamak;  2,  riega-* 
»n,  riegadæme;  3,  sivnedume  mield, 
ivnedubmai  soappavaS,-  4,  darbaslas, 
tiurlige  Straffe,  darbaslas  rangastu- 
ik;  4,  det  var  naturligt  at  han 
\aatte  blive  misfornøjet,  ferti  galle 
lokas  milli  saddat;  6,  det  gik  ikke 
jiturlig  til,  ricvtes  lakkai  dat  galle 
saddam. 

;  Sv.  1,  ulmclas;  ulmest  sættes,  sættok^ 
j,  naturelas. 

1  Natur  ligen,  adv.  1,  lundula33at; 
:,  luondo  mield;  3,  luondo  ulme 
ield;  4,  rievtes  lakkai. 

Naturlighed,  s.  i,  luoiiddovuot; 
',  lundulašvuot. 

•Naturligvis,  adv.  1,  dieltclas 
at  læ;  2,  no  jo  diedos;  galle  dat 
iedost  læ. 

Naturliv,  s.  1,  ællem  luondo 
lield;  2,  luonddoællem. 

Naturlov,  s.  1,  aibmolak;  2, 
iionddolak,   de  uforanderlige  Natur 

'Ove,  nubbastuvvamættom  aibmo-, 
'londdolagak. 

j    Piorsk-lappisk  Ordboff, 


Naturlære,  s.  i,  aibmooapatus; 
2,  sivnadusai  oappo,  dietto. 

Naturmenneske,  s.  luonddo- 
olmus. 

Naturnødvendighed,  s.  1, 
aibmo-,  2,  luonddo-,  3,  sivnedume 
mield  darbasvuotta. 

Naturomvæltningy  s.  1,  aib- 
mo-, 2,  luonddonubbastus,  ved  Faldet 
foregik  en  Naturomvæltning  i  Men- 
neskets Indre  og  Ydre,  jorralæme 
boft  saddai  luonddonubbastus  olbmu 
siskaldas  ja  olgoldas  læbmai,  ællemi. 

Naturret,  s.  luonddolakka. 

Naturrige,  s.  aibmorikka. 

Natursjeldenhed,  s.  ibmas, 
ibmas  sivnadus. 

Natur  spil,  s.  i,  dappatus;  2, 
slumppevuot. 

Natur  st  and,  s.  1,  luontldo-,  2, 
alggodille. 

Naturstridig,  adj.  1,  sivne- 
dnbmai-,  2,  luonddoi  soappamæltom; 
luondo  vuosstai,  et  naturstridigt  For- 
hold mellem  Menneskene,  luonddoi 
soappamættoni  gaskavuotTa  ællem  olb- 
mui  gaskast. 

Naturtilstand,  s.  se  Natur- 
stand. 

Na  turv  idens  k  ab,  s.  1,  aimo-, 
2,  sivnadusai  diétto. 

Naturvidenskabelirf ,  ad],  i, 
aimo-,  2,  sivnadusaid  oapatægje,  oap- 
pavas. 

Nnturvirkning,  s,  i,  aibmo-, 
2,  luonddoduogje,  dakko. 

Naver,  s.  i,  naver;  2,  nasker. 

Sv.  i,  nabar;  2,  raikanje. 

Navle,  s.  nappe. 

Sv.  nape. 

Navlestræng,  s.  ntJppecoalle. 

Sv.  napecole. 

Navn,  s.  nabma,  laste  Næstens 
Navn,  laittet  guoimes  nåma ;  alt  kan 
være  tillaans,  et  er  imidlertid  i  mit 
29 


IVavu 


450 


iNetlbi'vdclsc 


JSavn,  .-);  for  mifj  alene,  assta  buok 
orrot  luoikkasen,  oft  galle  jeccani  nabmi 
læ ;  jeg  hjender  ham  af,  ved  JSavii., 
dovdam  su  namamieki;  en  Jland  ved 
Navn  O,  olmai,  gæa  nabma  læi  0; 
han  skjulte  shie  Følelser  nndev  Navn 
af  Venskah,  dovdoides  son  ciegai 
usstebvuoda  nåma  vuollai;  dovdoides 
usstebvuoda  nainain  govcai;  kalde 
alt  ved  sit  rette  Navn,  buokaidi  rievtes 
namasek  addet.  yif,  ved  Navn,  nab- 
malassi,  du  kjender  niicj  ikke  af  Navn, 
ik  dovda  niuo  uabmalassi.  Som  har 
Navn,  nabmasas.  Nabniasa^jat.  Nab- 
masasvuot. 

Sv.  nam;  namma. 

Navne,  s.  gaibme.  Som  har 
Navn  fælles  med  en  anden,  gaimis, 
de  have  samme  Navn,  gaimicak  læva. 
Gaimisvuot.  Kalde  hverandre :  Nav- 
ne, gaimastaddat. 

Sv.  1,  kaiman;  2,  nabdne. 
Navneda(j ,  s.  nabmapæivve. 
Navneværdi,  s.  nabmaarvvo. 
Navn  for  klaring,   s.  nabmacil- 
gitus. 

Navngive,     v.    1,    namatet;     2, 
nåma,  nabmalassi   cælkket;  3,  nåma 
mield,  nabmalassi  bægotet. 
Sv.  nammatet. 

Navngivelse,  s.  l,namatæbme; 
2,  nåma,  nabmalassi  cælkkem;  3, 
nåma  mield,  nabmalassi  bægotæbme. 
Navnkundig,  adj.  1,  bægalm, 
bæggalmas  5  2,  mainolmas,  navnkun- 
dige Mennesker  og  Begivenheder, 
bæggalmas,  mainolmas  olbmuk  ja  dap- 
patusak;  3,  gulolmas,  gullum;  gullo- 
kas.  1,  bæggalmasvuol;  2,  mainolmas- 
vuot;  3,  gulolmasvuot;  gullokasvuot. 
Sv.  1,  kulos;  2,  puoikos;  3,  cuoi- 
kos. 

-Navnligen,  adv.  1,  nabmalassi, 
naar  jeg  navnligen  spørger    en,   go 


nabmalassi  ovtastgacam^  nabmalakk 
2,  nåma  mield. 

Navnløs,  adj.  i,  namatæbme; 
namatmæltos;  3,  cælkkemættos,  < 
navnløs  Frgd,  namatmæltos,  cælkkt 
mæltos  avvo;  4,  bægotkællai.  1,  w. 
matesvuot^  2,  namat-,  3,  cælkkemæ 
tosvuot;  4,  bægolkæltaivuot. 

Ned,  adv.  1,  vuolas,  gaa  ne* 
mana  vuolas!  skue  ned  fra  et  Bjet 
vårest,  vare  ald  vuolas  gæccat;vuo 
vuoleli,  vuolclid,  vuoUclist,  lidt  læ 
gere  ned,  vuolelækka;  2,  vuol 
vuoleb  gæccai,  hengere  ned!  vuol 
gæccai!  3,  uskelid,  gaa  længere  ne 
(i  Værelset),  mana  uskelid!  4,  bo 
nai,  tag  Seilet  ned!  valde  bori 
bodnai ! 

Sv.  vuolos. 

Ne dad,  adv.  i ,  vuolas,  Ihinde 
f/jo  ned  ad,  bædnagak  vuolas  silli 
2,  vuolas  guvllui^  3,  vulus  oaive. 

Nedarvet,  adj.  arbbijuvvum,  ar- 
mield  mannam,  nedarvet  fra  Slal 
til  Slægt,  arbbijuvvum,  arbe  mi:t 
mannam  sogast  sokki. 

Nedbede,  v.  vuolasrokkadallat., 

Nedbedelse ,  s.  vuolasrokkad;.- 
lam. 

Nedhlæse,  v.  i,  vuolas-,  2,  æ- 
nami  bossot,  bossolattet. 

Ne  db  læsning,  s.  i,  vuola? 
2,  ædnami  bossom,  bossolatteni. 

Nedbryde,  v.  1,  vuolas-,  2,  æ> 
nami  gaikkot;  3,  njæiddct,  Bræm^ 
vinet  nedbryder  Mennesket,  d} 
Sjæl  og  Legeme,  vidne  njæidda  Oi' 
muid,  sin  sielo  ja  rubmas ;  hans  Exe^ 
pel  nedbryder  mere  end  det  ophr 
ger,  su  auddamærkka  njæidda  ærr> 
go  bajasrakad;  ædnami  njæiddet. 

Sv.  vuolos  kaikot. 

Ne  db  ry  de  Ise,  s.  2,  vuolas-,:» 
ædnami  gaikkom;  3,  njæiddem 


IN  e  d  1)  o  j  c 


451 


I\  e  tf  c  r  1  a  g 


Wedbøfe,  v.  1,  vuolas-,  2,  æd- 
lami  sojatet,  soo-jalct;  3,  vuoHedct; 
[,  ervoktultet,  Bomenes  Død  har 
'anske  nedhojct  Fovældvcne,  inanai 
labmem  aibas  ervoklutlam,  ervoktæb- 
[len  dakkam  læ  vanheinid.  Nedbajes, 
',  vuolas-,  2,  ædnami  sogjat,  sojadet; 
,  vuollaiict,  hans  stolte  Hjerte  er 
ledbøjet,  sit  cævlas  vaibnio  viiollanarii 
te^  5,  crvokfiivvtit,  nedbojel  afSor- 
\er  og  Be/i;/mrinr/er,  ervoktiivvum, 
tvoktæbmcn  dakkiijuvvaminorraSin  ja 
taimo  bafcasin.  Nedbøjet,\  1,  njakkot; 
tjagild;  2,  goag^gerassi;  3,  guoggot, 
\aa  nedbojet,  guoggot  va33et;  4,  er- 
oklæbme.     Ervoktesviiot. 

Sv.  vuolos  sujetet. 

ycdbøjelse,  s.  i,  vuolas-,  2, 
dn-ami  sojatæbmc,  sogjalatlem;  3, 
'jolledæbnie  j  4,  ervoktuttem.  1, 
dolas-.  2,  ædnami  sojatus,  soja- 
Bbme;  3,  vuollanæbme. 
[  Nedbord,  (Ovanbørd,)  s.  i,  alb- 
fe;  2,  muota  ja  arve. 
S  Sv.  ahne. 

'.  Neddale,  v.  1,  vuolas-,  2,  æd- 
dnami  luoitadet;  2,  vuoUanet,  den 
eddalende  Sot,  luoiladægje,  vuol- 
nægje  bæivas. 

■  Neddalen,  s.  1,  luoitadæbmej  2, 
loUanæbme. 

Neddracfe,  v.  1,  vuolas-,  2,  æd- 
imi  gæsset. 

'Neddrar/ninfj,  s.  I,  vuolas-, 
\  ædnami  gæssem. 
\  Neddrive ,  v.  se  nedslode. 
\  Neddijsse,  v.  1,  oaddatet;  2, 
bgatetj  3,  javotuUet,  neddysse  Sam- 
^ttighedens  Bebreidelser,  oamedov- 
f3S  soaimatusaid  javotutlet,  oaddatet, 
pgatet;  4,  jednatuttet;  5,  caggat, 
agen  blev  neddysset,  asse  saddai 
figgujuvvum.  Neddi/sses,  i,  javo- 
ivvut;  2,  jednaluvvut. 

Neddijsnimj,   s.    1,  oaddelæb- 


me;  2,  nogatæbme;  3,  javoluttem;  4, 
jednalæbme;  5,  caggam.  1,  javotub- 
nie;  2,  jednalubme. 

Neddæmpe,  v.  1,  nogatet;  2, 
caggat. 

Neddæmpning,  s.  1,  noga- 
tæbme ;  2,  caggam. 

Nede,  adv.  1,  vuolicn,  oppe  paa 
Bjerget  og  nede  i  Dalen,  bagjen 
vårest  ja  vuollen  lægest.  Som  er 
nede,  vuolla,  se  neder. 

Sv.  vuollen. 

Neden,  adv.  vuollen,  oven  og 
neden,  bagjen  ja  vuollen. 

Nedenfor,  præp.  og  adv.  1,  vuol- 
labællai;  2,  vuollabæld. 

Nedenfra,  adv.  i,  vuollen;  2, 
vuollabæld. 

Nedenom,  præp. 07 adv.  1,  vuoUa- 
bællai;  2,  -bæld,  han  gik  nedenom  Bjer- 
get,   vare  vuollabæld  mannamen  læi. 

Nedentil,  adv.  vuollabæld. 

Nedenunder,  adv.  i,  vuollen; 
2,  vuollabæld. 

Neder,  adj.  i.  vuolla,  da  hommer 
du  til  el  lænqere  nede  liqqende  Sted, 
de  boadak  vuoleb  baikkai;  den  ne- 
derste Del  af  Landet,  vuolemus 
oasse  ædnamest;  2,  siske,  hans  Plads 
er  den  nederste,  su  sagje  siskemus 
læ. 

Nederdrægtig,  adj.  1,  arvo- 
tæbine;  2,  gudnetæbme,  en  neder- 
drægtig Tænkemaade  og  Adfærd, 
arvotes,gudnetes  jurddagak  ja  mædno. 

1,  arvotes-,  2,  gudnetes  lakkai.  \, 
arvo-,  2,  gudnetesvuot. 

Nederende,  s.  vuollagæcce. 
Nederlag,    s.    1,   vuoitataddam; 

2,  olbmugoddem;  3,  -sorbmim,  der 
skedfe  et  stort  Nederlag  paa  hans 
Folk,  stuorra  goddeni,  sorbmim  sad- 
dai su  vægaides  ala. 

Sv.  i,  njeitem;  2,  latkem;  3,  kod- 
dem. 

29* 


J\edfald 


452 


Ncdkastc 


Nedfald,  s.  1,  gaci;am;  2,  jor- 
ralæbniej  3,  ficrralæbine. 

Sv.  1,  kaccem;  2,  jorrem. 

Nedfalde,  v.  1,  gaccat,  del  ned- 
faldende Løv,  lastak,  mak  gacclek; 
2,  jorrat,  jorralet^  3,  flerra t,  ficrra- 
let-,  4,  luoitadet. 

Sv.  1,  kaccet;  2,  jorret;  3,  luoi- 
tadet. 

Nedfalden,  s.  \,  gaccani ;  2, 
jorram,  jorralæbme;  3,  fierram;  ficr- 
ralæbme^  4,  luoitadæbme. 

Ned  f  al  ds,  adv.  1,  gaccam-,  2, 
jorralam-;  3,  fierralam  lakkai,  Huset 
staar  til  nedfalds,  gaccam  lakkai  læ 
viesso. 

Nedfaldssot,  -syr/e,  s.  i,  ga- 
catak  davd^  2,  -vikke. 

Nedfare,  v.  i,  njegjat;  2,  vuo- 
las  mannat. 

Sv.  vuolos  vuolgct. 

Nedfart,  s.  1,  njejaldak;  2,  njc- 
gjam;  3,  vuolasmannam. 

Nedflifde,  v.  vuolasgolggat. 

Ned  f  lytte,  v.  vuolassirddet. 

Nedflytniny,   s,  vuolassirddem. 

Nedfælde,  v.  1,  vuolas-,  2,  æd- 
nami  njæiddet. 

Nedfælding,  s.  njæiddeii). 

Nedfore,  v.  \,  viiolasdoalvvot; 
2,  -fjivridct. 

Ned  f  ør  sel,  s.  i,  vuolasdoalvvoin; 
2,  -fjivridæbme. 

Nedgaa,  v.  illuSet,  Åo/eu  er  ned- 
f/anyen,  illuSam  læ  bæivvc. 

Sv.  viddotet. 

Nedyaaende,  adj.  i,  vuolas- 
manne,  den  ene  Vei  er  for  de  Ned- 
yaaende, den  anden  for  de  Op- 
yaaende,  nubbe  gæidno  læ  vuolas- 
maniii  ja  nubbe  bajasmanni  varas  5  2, 
illuSægje,  de  nedyaaende  Sljerner, 
illusægje  nastek. 

Ne  dy  an  y,  s.  I,  njcgjam;  2,  vuo- 
lasmannam,   ved,   under   Ncdyanycn 


fra  Hjeryet,  vare  ald  njejadedin,  vu, 
lasmanadedin;  3,  illusæbme;  4,  vu(. 
lanæbme;  5,  vuollasæbme,  Stjenu. 
nes  Opyany  oy  Nedyany,  nasti  t. 
gjanæbme  ja  illusæbme,  vuollanæbn, 
vuollasæbme;  6, Nedyanysstedet :  n- 
jaldak;  7,  njegjam-,  vuolas  manm 
sagje. 

Sv.  Himmrlleyemernes,  \,  vide 
tem;  viddotak;  2, b,  villoh;  3,  c,  1 . 
tatem;  4,  d,  vuollanem;  5,  cagr^ell.. 

Ne  dyr  ave,  v.  1,  ædnanii,  ædni 
vuollai  bigjat;  2,  -ciekkat;  3,  -vurk '. 

Sv.  ædnami  vuorkket. 

Nedyravninyy  s.  i,  ædna;, 
ædnam  vuollai  bigjam;    2,  -ciekkgj^ 

3,  -vurkkim. 

Nedhuyye,  v.  1,  cuoppat,  Træ  - 
ne  hleve  nedhuyyede,  nuiorak  cl  - 
pujuvvujegje;  2,  goddet  niikin,  <i 
største  Del  af  Kriysfolket  blev  n  » 
huyyet,  ænas  bælle  soattevægain  gi  i» 
dujuvui  mikin.     Sv.  væredet. 

Nedhnyy en,  Nedhuyniny.  s  , 
cuoppam;  2,  goddem. 

Nedhvirvle,  v.  i,  vuolas  si- 
pit;  2,  balkestet,  Træerne  nedhvt  > 
ledes  a  f  Stormen  i  Dyhet,  bie^4 
vuolas  suppijuvvujegje  muorak  cii- 
ijalvutti. 

Nedhænye,  v.  vu  ol  a  shæ  ugga;, 
nedhienyende  Grene,  vuolas  hæi- 
gasa^gje  oavsek.  Være  ncd/ucnycn; 
om  Oren,  limssot.  Nedhæuyen:, 
limsSe,  nedlucnyende  Øren,  limB 
bæljek. 

Nedi  fra,  adv.  i,  vuollen;  , 
vuold. 

Nedkaste,  v.  i,  njæiddet,  «- 
kaste  hvad  som  staar  paa  Fødfiff 
njæiddet,  mi  julgi  ald  CUO330;  2,  ap 
nami,  vuolas  suppit;   3,  -  balkest', 

4,  luoittet  jecas ;  5,  luoitadet,  nedkc* 
siy  i  Stavet  foren,  ædnami  luoilaiS 
jecas  luoillct  gudege  audast. 


iVcdl;astclsc 


453 


IV  e  d  s  t  a  mui  c 


\jyedhastelse,    s.    i,  njælddem; 

ædiiauii-,  vuolas  siippim;  3,  -  bal- 
•'stæbme;  4,  -jecas  luoitlein;  5,  liioi- 
ilæbme. 

jyedhomvie,  v.  1,  vuolas  boaltet^ 
*  rieo'adattct,  liun  nedkom  med  eii 
iattev,  nieid  son  riegadatti. 

Aedhomst,  s.  1,  vuolas  boatlem; 
xd Nedkomsten,  vuolas  boadededin; 
1  riegadattcm, 

'Nedlade ,  v.  1,  viiolledet,  hnn 
rdlod  sig  til  at  hede^  vuoUedi  jecas 
jkkadallat;  2,  vuolas  luoittet,  liæve 
I  nedlade,  bajedet  ja  viiolledet, 
tolas  Iiioittet;  3,  viiollai  ječas 
bittet,  litjesom  om  vor  himmelske 
.ider  kavde  nedladt  si<]  paa  Jor- 
in,  dego  alnialas  acacærnek  læi  æd- 
iin  ala  luoitadam,  viioUai  jecas  luoit- 
tn^  4,  gosskit.  Nedlade  sifj,  1, 
^ollanet,  de  to  nedlode  sifj  ikke  til 
<!  (jive  noget,  æva  vuollanam  addet 
iiidegen;  2,  liioitadet;  3, jecas  æppe- 
fdniettet,  han  nedlod  sig  til  Usom- 
vlighedev^  æppegiidnietti  jecas  heiv- 
^■iiættoaivuodaidi. 
iSv.  1,  vuollanet;  2,  luifadet. 
Nedladelse,  s.  1,  vuolledæbme; 
i  vuolas  liioittem;  3,  gosskim.  i, 
loUanæbme;  2,Yuollai  maiinam,liioit- 
tift;  3,  luoitadæbme. 

Nedladende,  adj.  1,  vuolles; 
vollegas;  2,  vuollanægjc;  3,  luoita- 
(gje.  1,  vuollesvuot;  viiollegasvuot^ 
ivuoljanamvuot;  3,  vuollai  mannani- 
^•ot,  luoiltemvuotj  4,  luoitadæbme. 
iSv.  1,  vuolles;  vuollekas;  2,  vuol- 
lieje;  3,  luoitanje. 

Nedlægge,  v.  1,  vuolas,  ædnami, 
Ijjelistes  addet,  erit  bigjat;  2,  - 
1  'iltet,  nedlægge  sin  Bgrde,  sit  Em- 
^■^e,  noadcs,  fidnos  bagjelistes  erit 
•lyat,  luoiltet;  nedlægge  sin  Fan- 
"ngsslav,  vagjolam  soabes  aldes 
Wjat,   luoittet;    3,    duokkai    bigjat, 


oskaldet,  han  har  nedlagt  mange 
Penqe  hos  ham,  su  duokkai  ollo  ru- 
daid  son  læ  bigjani,  oskaldam;  mange 
Penge  ere  nedlagte  paa  det  arbeide, 
dam  bargo  ala  ollo  rudak  bigjujuv- 
vum  læk;  4,  nogatet-,  5,  hæittet,  ned- 
lægge  en  Stiftelse,  asatus  nogatet, 
hæittet. 

Ne dlæggelse,    Nedlcegning,    s. 

1,  -bigjamj  2,  -luoittem;  3,  duok- 
kai bigjam;  oskaldæbme;  4,  noga- 
tæbme;  5,  hæittem,  Kongen  hefalede 
Stiftelsens  NedUeggelse,  gonagas 
gocoi  asatus  heiltujubmai. 

Nedløh,  s.  vuolasgolggam. 

Nedploje,  v.  ædnami,  ædnam 
vuollai  bigjat,  buftet. 

Nedploining,  s.  ædnami,  ædnam 
vuollai  bigjam,  buftem. 

Nedreise,  s.  vuolasmatkke,  paa 
min  Nedreise,  vuolas  matkasedinam. 

Nedrig,  adj.  1,  gudnetæbme;  2, 
hæppadlag.  1,  gudnetes  lakkai;  2, 
hæppadlakkai.  i,  gudnetesvuot;  2, 
hæppadvuot ;  hæppadlasvuot. 

Nedsaa,  v.  ædnami  gilvvet,  den 
nedsaaede  Sæd,  ædnami  gilvvujuvvum 
gilvvagak. 

Nedslå  a,  v.   1,  ædnami  casskel; 

2,  hærdotutlet,  det  sidste  JJheld  ned- 
slog  ham  ganske,  maricmus  oasetes- 
vuotta  aibas  hærdotutti  su.  Jilive 
nedslaaet,  hærdotuvvut. 

Sv.  1,  vuolos  slavot^  2,  huinotet. 
1,  huinot;  2,  hujot. 

Nedslaaet,  adj.  1,  hærtotæbme, 
nedslaaet  og  bedrøvet,  hærdotæbme, 
hærdotuvvum  ja  morrasest. 

Sv.  1,  huinos;  2,  hujos. 

Ncdslagenhed,  s.  hærdotesvuot. 

Nedstamme,  v.  i,  surgidet;  2, 
algos,  maddages  adnet,  han  nedstam- 
mer fra  en  gammel  berømt  Slægt, 
doliig  mainolmas  sokkagoddcst  sou 
surgid,  algos,  maddages  adna. 


INc  (I  stemme 


454 


1\  c  i  s  i  ff  c  II 


Nedstemme,  v.  l,gæppedet,  ned- 
slemme  sine  Fordringer  ofj  Forhaub- 
ninger,  gaibadiisaid  ja  doaivvagid 
gæppedet;  2,  ervokluttet*,  3,  oarnjo- 
det;  4,  oarnjetuttet.  Nedslejnmes, 
l,gæppanet;  2,  ervoktuvvut;  3,  oarg- 
rjot;  4,  oarnjetuvvut,  naar  man  mi- 
ster sin  3Iunterhed,  det  er  at  blive 
nedstemt,  go  ervokvuodas  massa,  dat 
læ  oarnjetuvvut.  Nedstemt,  1,  oarqes; 
2,  oarnjolas;  3,  ervoktæbme.  1,  oar- 
qesvuot;  2,  oarnjolasvuot;  3,  crvok- 
tesvuot. 

Nedstemning ,  s.  gæppedæbme, 
Nedstemningen  a  f  hans  Fordringer, 
su  gaibadusaid  gæppedæbme.  Gæp- 
panæbme,  su  gaibadusai  gæppanæbnie. 

Nedstige,  v.  njegjat. 

Nedstigning,  s.  njegjam. 

Nedsætte,  v.  1,  vuolas,  ædnami 
bigjat;  2,  gæppedet,  nedsætte  Skalter, 
Friserne,  væroid,haddid  gæppedet;  3, 
halbedet;  4,l)æjobun,halbebun,nævre- 
bun  dakkat,  det  nedsætter  ham  ikke  i 
mine  Øne,  i  dat  su  halbobun,  hæjo- 
bun,  nævrebuu  daga  muo  calini  audast; 
5,  asatet,  (anordne),  nedsætte  en 
Commission,  kommission  asatet.  Ned- 
sætte sig,  1,  assat;  2,  orronisajes, 
assam  sajes  valddet.  Nedsættes, 
gæppanet. 

Nedsættelse,  s.  1,  vuolas,  æd- 
nami bigjamj  2,  gæppedæbme;  3, 
halbcdæbme;  4,  halbebun,  hæjobun, 
nævrebuu  dakkam;  5,  asalæbme.  \, 
gæppanæbme,  Skatternes  Nedsættel- 
se, væroi  gæppanæbme;  2,  assam. 

Ned  tåge,  v.  vuolasvalddet. 

Ned  tåge  I  se,  s.  1,  vuolasvalddcm, 
Frelserens  Nedtaqelsc  af  Horset, 
bæsstamek  vuolasvalddujubme  ruosa 
ald. 

Nedtrijkke,  v.  1,  dæddet,  vuolas, 
ædnami  dæddet;  2,  se  nedstemme, 
nedstemt. 


Nedtrykkelse,  s.  dæddem;  vil- 
las,  ædnami  dæddem. 

Nedtræde,  v.  duolbmot,  nedt<. 
de  Græsset,  Blomsterne,  rasid,  lcd 
duolbmot. 

Sv.  tælmot. 

Nedtræden,  s.  duolbmom. 

Nedtynge,  v.  1,  ædnami  dædc; 
2,  lossodet,  lossodattet.  Nedtijnn, 
lossot,  lossanet,  lossidet. 

Ne  dv  an' di ge,  v.  i,  gudnetult, 
æppegudniettet,  eti  nedværdigct 
Æ/ærd,  gudnetutte,  æppegudniie 
mædno;2,  arvotuttet;  3,  hæppanat;. 

Ne  dv  ær  di  geise,  s.  gudnel - 
tem,  æppegudnicttem. 

Negl,  s.  ga33e.     Sv.  ka3. 

Ne  gle  r  od,  s.  ga33ebissag. 

Nei,  adv.  el  eget  Udtrijk  for  n 
haves  ikke,  ligesaalidt  som  for  f, 
men  udlrgkkes  i.  ved  det  nægte  t 
pers.  pron,  i,  kommer  dti?  nei,  b- 
dakgo?  im  (boadc);  har  han  I 't 
Tidender  nogensleds  fra?  nei,  li  o 
sagaid  guUam  gosagen?  i,  (lækt- 
lam);  faa  vi?  nei,  oa330pgo?  p 
(oa30)-,  2,  i  aiggot,  i*  ham  var  ifi 
snart  nei  og  snart  ja,  su  sist  i  );li 
forg  aiggot  ja  forg  i  aiggot,  forg  ai  - 
kættaivuot  forg  aiggomvuot;  forg  iil, 
forg  naft;  3,  bietlalet,  o-.nægle,  e 
nei,  han  bpd  ham  Penge,  men  ifi 
sarjde  nei,  han  toq  ikke  imod,  fju 
sunji  rudaid,  mutto  biettali,  i  valddij 
4,  gielddet,  vil  Pigen  have  ht)? 
nei,  hun  har  længesiden  sagt  h 
aiggo  nieid  su?  i,  aiggai  jo  gildi  p, 
bicltalæbme;  6,  gielddem,  mit  ?» 
er  uforanderligt,  muo  biettalæbp, 
gielddem  læ  nubbastuvvamættos;  f' 
(jens  Nei  betog  Frieren  all  Fhf) 
nieid  gielddem  dorvotulti  irge. 

Sv.  1,  i;  2,  piettot. 

Nei  si  gen,  s.  i,  biettalæbmc  2, 
gielddem. 


Ncjc 


455 


NiLljc 


Neje,  V.  gobmardallat. 

Nejen,  s.  gobmardallam. 

Nem,  adj.  1,  muittcl,  iiein  ofj  Iwr- 
t'lif/,  muittcl  ja  aiig-er  oappamvulti; 
'f  fietfolaS,  nem  tit  sil  Arbeide,  fie- 
clas  barg-oosis;  3,  vuogas;  4,  alkke, 
Ol  nemmeste  Maade,  vuokkasaiiius, 
a.ciims  lakke.  1,  fiedolaj^at;  2, 
\i)kkasel;  3,  alkct.  i,  imiiltelviiot; 
^  ficJolasvuot;  3,  vuogasvuotj  4, 
if.kevuot. 

^Nemlig,  adv."  1,  nabmalassi;  2, 
ittiatuvviun  *,  3,  makka,  da  der  nemlifj 
i):e  er  Iljælp  i  Huset,  ticiar  jeg 
fser,  maa  jeg  blive,  go  vække  i 
liv  makka  dalost,  go  viiolgam,  de 
f  tim  orrot. 

5V.  nammatuni,  nammati. 

Nemme,  s.  i,  muitto ;  2,  muit- 
tVuot,  godt,  slet  Nemme,  giega, 
irVre  muitto,  miiittelvuot;  3,jierbme; 
4fietto.  Som  har  godt  Nemme, 
Imuittel;  2,  fiedolas*,  3,  jiermalas. 
1  miiittelvuot;  2,- fiedolašvuot^  3, 
jrbmaivuot.  Som  intet  Nemme 
b;  1,  muitotæbme;  2,  fiedotæbme; 
Sjiermetæbnie.  1,  muitotesvuot;  2, 
fifotesvuot;  3,  jiennetesviiot. 

ISemme,  v.  1,  fittit;  2,  arvedet, 
hl  nemmer  let,  men  erindrer  ikke 
d'd  kvad  han  lærer,  arved  galle 
bist,  muto  i  alelessi  son  muite, 
nid  oappam  læ. 

yeppe,  adv.  illa,  neppe  gaar 
Ivdningen  paa,  illa  biftasak  bagjeli 
ji:ek;ye</  kunde  neppe  overtale  ham, 
il  sarnotaddim  su. 

Jy-  i,  valla  die;  2,  i  pappar;  3, 
wn;  tuona. 

^eppelig,  adv.  se  neppe. 

"Verve,  s.  suodna. 

>v.  suodn. 

Vet,  adj.  corgad,  holde  sig  ren 
oj  net  i  Klæder,  jecas  ja  biftasides 


butcscn  ja  corgaden  adnet.  Corgadet. 
Corgadvuot. 

Sv,  sniva;  snivok. 

Nethændet,  adj.  giecTalas.  Gic- 
(Talasvuot. 

Sv.  kætalas. 

Netop,  adv.  1,  aido,  nctop  at  jeg 
erindrer,  aido  de  muilanr,  de  vare 
netop  staaede  op,  aido  bagjanaddam, 
goccataddam  legje;  2,  dam  madas, 
netop  saa  meget  jeg  behøver,  dam 
madas  go  darbasam. 

Ni,  num.  card.  oftsc;  ni  Gange, 
offsi. 

Sv.  oktse;  oktsen  aiken. 

Niaarig,  adj.  oftsad  jakkasas.. 

Nid,  s.  gadasvuot. 

Sv.  niddo. 

Nidding,  s.  1,  arvotes-,  2,  gud- 
netes  bahha  suddolas. 

Sv.  \,  illoteje;  2,  illapilco. 

Ni  d  d  i  ngsdaad,  Niddingsværk, 
s.  bahhavuoda  suddo. 

Sv.  illestem. 

Nidkjær,  adj.  1,  anger,  Frihe- 
dens nidkjære  Forsvarer,  isedvuoda 
angeris  bælostægje;  2,  ælsar.  i, 
angeret;  2,  ælsaret.  i,  angervuot, 
2,  angarsæbme;  3,  ælsarvuot,  der  er 
ingen  Nidkjerhed,  i  læk  mikkege 
angarsemid,  ælsarvuodaid. 

Sv.  vainok;  2,  riekar. 

Nidsk,  adj.  1,  gadas,  man  tror 
du  er  nidsk  og  utaknemmeliq,  olb- 
muk  lokkek  du  gadacen  ja  gittemæt- 
tosen;  2,  hanes.  1,  gadacetj  2,  had- 
naset.     1,  gadasvuot;  2,  hanesvuoU 

Sv.  kases. 

Niende,  num.  ord.  oftsad;  for 
det  niende,  oftsadassi;  oftsadest. 

Sv.  oktsad;  aktsadest. 

Nik,  s.  nuvkastak. 

Nikke,  v.  nuvkket,  nuvkelet,  hau 
nikkede  ^«VmiV/,  nuvketi  munji;  nuvk- 
kalet;  2.  njivkkot. 


i>'Jkkc 


456 


.^OJ 


Sv.  neikelct,  oivin  neikelet. 

Nikken,  s.  i,  niivkkeni,  niivke- 
tæbme;  nuvkkalæbme 5  2,  njivkkom. 

Nip,  s.  1,  jugastagag;  2,  paa 
Nippet,  masarak;  3,  forgarak,  hnn 
var  paa  Nippet  at  falde,  masarak, 
forgarak  jorralæmen  læi. 

Nippe,  v.  1,  navkket;  2,  gavvet; 
3,  jugestastet,  nippe  til  Glasset,  gla- 
sast  jngestastet. 

Nippen,  s.  i,  navkkem^  2,  gav- 
vem;  3,  jugestastem. 

Nisse,  s.  se  Sp 0 f/else. 

Niste,  s,  nisste,  lleiseniste,  matk- 
kenisste,  at  være  nden  Niste  paa 
Reisen,  nistetes  dillest  læt  matkest. 

Sv.  neste. 

Nitten,  num.  card.  oftsc  nubbe 
lokkai. 

Sv.  oktse  nubbe  lokkai. 

Nittende,  num.  ord.  1,  oflsad 
nubbe  lakkai;  2,  oft  nubbe  logad. 

Node,  s.  nuot. 

Noder,  s.  i,  mænnodam  lakke; 
2,  mædno;  3,  vuokko. 

Nof/en,  pron.  oq  adj.  1,  guttege, 
om  I  have  nor/et  imod  norjen,  jos 
mikkege  unokasvuodaid  duokkenædek 
læ  gudege  vuosstai;  dersom jecf  skulde 
møde  noffen,  jos  boadasim  gudege 
ouddi^  je(f  faar  ikke  Tid  at  læse, 
ikke  nofjen  Dag,  im  asta  lokkat,  im 
g^idege  bæive ;  2,  gi,  liar  nogen  noget 
videre  at  tale?  lægo  sardnomus  gæst 
vela?  3,  gige;  4,  muttom,  han  bliver 
her  endtiu  nogen  Tid,  ain  muttom 
aige  dast  orro ;  nogle  have  større 
Ikttndskab,  nogle  mindre,  multomin 
æmbo  dietto,  mutlomin  uceb  dietto; 
noget  tror  jeg,  noget  ikke,  nuitlomid 
jakam,  muttomid  im;  5,  soames,  ere 
der  Fjeldfolk  paa  Markedet?  nogle, 
lækgo  bagjeolbmuk  markencsl?  soab- 
masak;  nogle  og  40  Aar,  njællja 
loge   jage   soames  jage;   6,   oltage, 


ved  nogen  noget?  diettago  oftj* 
maidegen?  Itan  brgder  sig  ikke  t 
nogen,  i  fuola  ovtastgen;  Jeg  høi 
ikke  at  nogen  var  sgg,  im  gulli 
ovtage  buoccamen;  7,  mi,  hvad  r 
nogel?  mi?  maid?  hvad  er  det  r 
noget,  du  siger?  maid  cælkak?  i 
dat  læ,  maid  cælkak?  mige,  mig, 
han  tillader  ikke  Børnene  at  (/j  e 
nogen  Forargelse,  i  luoite  manai  s 
mangen  værranussi ;  han  regner  i  e 
mine  Arbeider  for  noget,  i  1  a 
manncnge  niuo  bargoid ;  hau,  i 
bliver  aldrig  til  noget,  soii,  di  i 
goassegen  mannenge  sadda,  8,  n- 
kege,  detvar  ikke  noget  uroligt  31  - 
neske,  i  læm  mikkege  raf  hetes  ( - 
muid;  vil  du  mig  noget,  eller  vil  u 
have  noget  a  f  mig?  aigok  don  m  ji 
maidegen,  dailie  aigok  don  maide  n 
must?  9,  i>07/e,  moadde,  nogle  Goa, 
nogen  Gang,  moadde,  soames  gæ  3, 
have ;  10,  nogle -andre,  nubbek  -  r  - 
bek,  nogle  komme,  andre  reise,  r  1- 
bek  bottek,  nubbek  vulggek.  Ntt, 
pron.  indef.  i,  juoida,  give  mt, 
juoida  addetj  gjore  noget  a  f  alo:^ 
intet,  juoida  aive  duššest  dakkat  2) 
noget,  hvoraf  noget  kan  gjøres,  a\'S, 
hvad  er  det  for  noget,  for  en  'jtff 
du  har  i  Haanden?  mi  avnasirS 
du  giedast?  det  synes  ikke  at  M 
til  noget,  i  oro  avnas  lakkai;  3, 
moftege;  4,  asse,  naar  jeg  htie 
gjort  noget,  go  lifcim  asse  dakln; 
er  det  noget  at  blive  vred  afi 
lægo  dat  suttam  asse?  hvad  de.w 
kan  være  for  noget  han  har  begi% 
mi  nu  læ33a  assid,  maid  dakkam  e; 

5,  oabme,  jeg  har  fundet  n<et) 
gavdnam  læm  oame ;  hvad  de  •«* 
kan  være  for  noqet  han  har  fw  et, 
mi  nu  læ^^a  omid,  maid  gavdnanE» 

6,  at,  jeg  ved  ikke  hvad  det  <w» 
være  for  noget,    im  diede   mi  <  ^^^ 


iSo 


457 


i\oh 


153a ;  je(f  har  ikke  noget  at  foretage 
t'fi,  at  stelle  med,  i  must  læk  niikkege 
raid;  7,  sulla,  der  er  nogot  i  del 
hl  sifjer,  læ  galle  sulla,  maid  dag-ja; 
fqet  har  Jeff  hest  orj  no(jet  erindrer 
jf,  sulla  læni  lokkani  ja  sulla  gralle 
riitarn;  der  er  noget  i  det,  naar 
d  ikke  er  ganske  rigtigl  og  ikke 
Ijnske  galt,  læ  galle  sulla,  go  i  læk 
jra  rieft  ige  jurra  boassto;  8,  -la- 
en, det  er  noget  koldt,  coaskeslagan 
].;  9,  uccauas,  han  ser  noget  bleg 
v,  uccanas  goafsad  son  orro;  10, 
Ciekassi,  noget  far  og  noget  efter, 
u'anaš,  oanekassi  audal  ja  uccanas, 
onekassi  niar|ricl;  11,  noget  nær, 
nsa,  lakka,  de  ere  noget  nær  lige 
(fnle,  masa,  lakka  oft  boares  si  læk; 
1).  nden  at  have  noget  paa  llæn- 
A-ne,  gietlagarvoitaga  læt;  13,  Kom- 
p^ativets  Diminutiv  Tillæg:  -s  for 
Jjectiver  og  -uj^at  for  adverbier, 
hn  er  noqet  bedre,  livligere,  buore- 
b;,  æljobus  læ,  buorrebus,  æljobus 
g\'llui  læ;  han  læser  noget  bedre, 
bi)rebu33at  son  lokka. 
.Sv.  1,  kuttek;  2,  kæke;  3,  muttem; 
4somes;  5,  aktek;  nogle  faa,  akta- 
c»,  aktaceh  poteh;  6,  mike;  7,  gal- 
lias;  8,  nogle,  kallasaceh;  9,  noget, 
a,;  10,  aimo;  ll,adnest;  12,  noget 
nr,  ænebus. 

yogengang,  adv.  1,  muttomin; 
2muttom  gærde. 

Någen  ledes,  nogenlunde,  adv.  1, 
uttom  lakkai;  2,  -lagan;  3,  -muddoi; 
4-guvllui,  /e</  lever  nogenledes,  ælam 
nttomguvllui;  5,  mo'iiege,  pna slette 
i>en  kommer  jeq  nogenlunde  frem, 
jijga  dædno  mield  moftege  goastam. 

5v.  1.  juonkalakkai;  2,  mankela- 
^;  3,  dauk  kuit. 

'Sogensinde,  adv.  goassege, 
Pissegen,    har  du    nogensinde   op- 


levet  et  saadant  Veir?  lækgo  goas- 
segen  oaidnam  daggar  dalke? 

Sv.  1,  koassek;  2,  kuttek  pale. 

JSogenslags,  adj.  1,  gudegela- 
gaS,  jeg  faar  ikke  nogenslags  Bog, 
im  oa^o  gudegelagas  girje;  2,muttom-; 
3,  mangelagas. 

Nogensomhelst,  pron.  adj.  1, 
galle-,  2,  gi-;  3,  miikkenessi;  A,  der- 
som det  paa  nogensomhelst  Maade 
kan  ske,  jos  dat  gudego,  mange  lakkai 
matta  dakkujuvvut. 

Nogetsteds,  adv.  1,  gosagen, 
naar  man  ikke  ser  nogetsteds  hen, 
go  olmus  i  oaine  gosagen;  2,  gog- 
goge;  3,  muttom-,  4,  gudege  baikkai, 
5,  -guvllui,  1  skulle  ikke  se  nogetsteds 
hen,  æppet  galga  gudege  guvllui 
gæccat;  6,  gostegen;  7,  goggoge; 
8,  muttom-,  9,  gudege  baikest,  10, 
-guovlost. 

Sv.  1,  kusnek-,  2,  kutfenke  sajen; 
3,  juostek. 

Nogentid,  adv.  se  nogensinde. 

Nok,  adv.  1,  galle,  jeg  har  ofte 
nok  sagt,  læm  galle  davjarak  cælk- 
kam;  hau  har  nok  at  leve  a  f,  galle 
sust  læ,  åtte  burist  ælla;  du  maanok 
le  af  en  saadan  Adfærd,  oa|ok, 
fertik  galle  daggar  mæno  boagostet; 
der  gives  Folk  nok,  som  fæste  Lid 
til  Løgn,  galle  olbmuk  læk,  gudek 
giellasidi  jakkek  5  2,  gallasi,  det 
er  mere  end  nok  til  os  alle,  læ  jo 
æmbo  go  gallasi  niigjidi  buokaidij  3, 
oUorak,  jeg  har  nok  at  gjøre  med 
mig  selv,  must  galle  dakkat  læ  ollo- 
rak  muo  jeccani  dafhost;  4,  være 
nok,  duttat,  duttavas  læt,  giv  mig 
kuns  dit  Ljøfte  og  det  er  mig  nok, 
adde  munji  dusse  loppadussad  ja  dut- 
tavas læm,  dasa  dudam;  5,  i  sat  dar- 
bas,  nu  kan  det  være  nok,  i  sat  dar- 
bas   dal,   i  sat  æmbo   darbasuvuj    6, 


i^ok 


458 


INotk'ile 


hæittet,  lad  det  nu  være  nok!  hælte 
dal!  7,  ollet,  er  det  nok  til  alle? 
oUago  buokaidi?  8,  vela,  vi  ville  for- 
søge  det  nok  engancj,  vela  mi  aiggop 
gæccalet;  9,  burist,  nok  sau  stor, 
burist  dam  made;  10,  ikke  nok  der- 
med, i  dusse  fal  dat;  11,  ja  nok,  jo 
nok,  lekkus  nuft. 

Sv.  1,  kalle;  2,  puorestrak;  2,  mio- 
kes,  det  er  os  nok,  te  le  miji  nuokes; 
nuokasikt;  3,  være  nok,  jokset;  4, 
ollot,  det  bliver  ikke  nok  for  mange, 
i  tat  moddit  jokse,  ollo. 

Noksom,  adv.  galle,  det  er  nok- 
som hekjendl,  galle  dat  dietto,  die- 
dost  læ. 

Nord,  s.  davve,  i  Nord  er  det 
stille,  davvcn  læ  goalkke;  jeg  saa 
lunn  ikke,  thi  han  var  Norden  for, 
im  oaidnam  su,  dastgo  davvelist  læi; 
Nord  efler,  Nord  paa,  davas,  davas 
guvlkii;  Bygningen  ligger  i  Syd  og 
Nord,  oarjas  ja  davas  guvUui  orro 
viesso ;  Landene  mod  Nord,  ædna- 
mak  davas  guvllui;  2,  lossas;  3,  sævd- 
njas5  4,  gaskija  guovllo;  Norden, 
davve  ædnam,  Nordens  Indbyggere, 
davve  ædnam  olbmuk.  Gaa  om  til 
Nord,  om  Veiret,  davvedet. 

Sv.  nuort,  jeg  kommer  Nord  ifra, 
nuorlet  potab.  Gaa  imod  Nord, 
nuortetet. 

Nordbo,  s.  davveædnam  olmus. 

Nordenfjelds,  adv.  vare  davve- 
bællai,  -bæld. 

Nordenfjeldsk,  adj.  vare  dav- 
vebælle,  bæle. 

Nordenvind,  s.  davvebieg. 

Nor  der,  adj.  se  nordlig. 

Nordfarer,  s.  l,fælla;  2,  davas 
guvllui  manne. 

Nordhav,  s.  davveappe. 

Nordisk,  adj.  davveædnam,  nor- 
diske Lande  og  Folk,  davveædnamak 
ja  davveædnam  olbmuk. 


Nordkant,  s.  1,  davvegæcce:J, 
-guovllo.  1^ 

Nordland,  s.  davveædnam. 

Sv.  nuortaednam. 

Nordlands  farer,  s.  se  NoU 
farer. 

Nordlandsk,  adj.  i,  dawe: - 
nam-,  2,  -ædnamlas. 

Nordlig,  adj.  davve, /^VMmar  n 
er  det  nordligste  L^and,  Sameæd  m 
davemus  ædnam  læ;  Landets,  Hu U 
nordlige  Befiggenhed,  ædnam,  v  ;o 
davas  guvllui  orromvuot. 

Sv.  nuorta,  nuortel,  nuortas. 

Nordlys,  s.  1,  guovsagas,  iVi- 
lyset  lyser,  guovsagas  guovsaka  \\ 
2,  ravus,  ravus  dolla.  Nordlyset,  m 
farer  hen  over  Himlen,  ravus  d  a, 
mi  gierdda,  manna  alme  mieltn,  I- 
mest. 

Sv.  quoksekaseh. 

Nordlænding,  s.  fælla. 

Sv.  nuortak. 

Nordpol,  s.  boaihhe;  bohenna  ej 
2,  almenavlle. 

Nordside,  s.  davvebælle. 

Sv.  1,  itka,  itkes;  irka,  irkes  2, 
nuortas  pele. 

Nordstjerne,  s.  boaihhe. 

Sv.  cuoldanaste. 

Nordsøen,  s.  davvemærra. 

Norge,  s.  i,  Norge;  2,  darrol- 
nam. 

Sv.  1,  Norje,-  2,  njarg;    3,  vu 'n. 

Normand,  s.  1,  darrolas;  2,  c. 

Norsk,  adj.  darro-,  det  no\t 
Sprog^  darro  giel;  daroi.  TaleNc% 
darostet.  Tiltale  en  paa  Norsk,  i- 
rostattet  olbmu. 

Not,  s.  nuotte.  Drage  Not,  i')- 
tastet. 

Sv.  1,  nuotte;  2,  koldek.  D^e 
Not,  1,  jaureb  keset;  2,  koldete 

Notkast,  s.  Sv.  varpe. 

Not  kile,  s.  skonja. 


l\  o  v  e  ni  b  c  r 


459 


I\yd. 


November,  s.  i,  november,  2, 
)Iggo  manno;  golggom. 

JVu,  adv.  1,  dal,  netop  nu  kom 
j,  aido  dal  de  bottim;  nu  først, 
d  æsk;  nu  saa  hom  da!  de  boade 
ill  2,  /»'«  nu  a  f,  dala3est;  3,  dam 
^jast,  fra  nu  af  bidraijer  jeg,  da- 
Ijest,  dam  rajast  mon  vækketam;  4, 
^  nu,  dala^i;  5,  dassaji,  tre  Aar 
\  nu,  golm  jage  dala^i,  dassali,  gid- 
fdassali;  6,  nu  nylicj,  aido  dal;  7, 
1!  slrax,2i,  dallanaga  j  8,  b,  dakkavidi; 
!  nu  Ofl  da,  duolle  dalle ;  10,  nu  - 
r,  forg  -  forg,  nu  vil  han  et,  nu 
t  andet,  forg  nuft,  forg  naft  son 
i^go;  forg  dam  forg  dom  son  datto; 
i,  makka,  nu  var  det  den  Gang  Shik, 
Vrro  læi  makka  dalle;  12,  som  er 
»,  dalas;  13,  nu  tildags,  min 
livinæmek;  ntitildags,  nuomstun- 
»r  passer  ikke  en  saadan  Adfærd, 
(Hl  dalas  aige,  aiggai,  i  hæive  dag- 
^r  mædno;  14,  de  galle,  nu,  det 
lia  jeg  sige,  de  galle  fertim  cælkket. 
^i,  s.  1,  dalas  boddo,  dam  boddo, 
hets  Lyst,  dalas  boddo,  dam  boddo 
i  i;  2,  i  et  Nu,  hoapost,  fakkistaga, 
it  Nu  var  han  borte,  hoapost,  fa- 
i-taga  son  javko  sist  læi. 

5v.  talle,  nu  nylig,  talle  die. 

Nuomstunder,  adv.  1,  dal;  2, 
(in  dalas  aige. 

Nntid,  s.  dalas  aigge,  Nutidens 
{lysning,  dalas  aige  cuvgitus. 

Nuværende,  adj.  dalas,  de  nu- 
iwende  Mennesker,  Bøger,  dalas 
otnuk,  girjek. 

;5v.  talas. 

Ny,  s.  Maanen  er  i  Ny,  manno 
\\  oddamen,  belin  saddamen. 

5v.  mano  vuocem;  det  bliver  Ny, 
nno  vuoca. 

^U>  adj.  1,  odas,  et  nyt  Hus, 
ola  viesso;  begynde  et  nyt  Liv, 
ota  ællem  algelct^   fra  ny  af,  paa 


ny,  oddasist;  2,  hækkaj  hækad,  nye 
Tidender-,  hækka  sagak;  3,  varas, 
nye  Spor,  Saar;  varas  luoddak,  ha- 
vek;  4,  paa  ny,  fastain.  Nye  Klæ- 
der.  Sko,  o.  s.  s.,  oddakak,  han  har 
tåget  sine  nye  Ixheder  paa,  odda- 
kidcs  bagjelassis  læ  valddam;  han 
beqav  sig  med  sin  nye  Baad  paa 
Reisen,  oddakines  (odda  vadnasines) 
viilgi  matkkai.  Anse,  erklær-e  for  mj, 
oddaset;  oddasavset.  Blive  ny,  1, 
1,  odasmet;  odasmiivvat;  2,  varas- 
met.  Gjore  ny,  1,  odasmattet;  2, 
varasmattet.  Nyt,  sakka,  er  der  naget 
Nyt?  jeg  har  ikke  hort  Nyt  noget- 
steds  ifra,  lægo  mikkege  sakkan?  im 
læk  gullam  sagaid  goassag  gæccai, 
gudoge  guvllui.  Nyt  af  Aar-et,  jage 
alggo-,  vuosstemus  saddo. 

Sv.  1,  od,  oddo,  oddos;  2,  a33ek; 

3,  oddosist;  oddesist.  Oddanovet. 
Oddostet. 

Nyhed,  s.  1,  odasvuot;  2,  hæk- 
kadvuot;  3,  varasvuot;  4,  oddasak; 
5,  hækkasak;  6,  odda,  hækka  sak,  høre 
i\'j///ef?er,oddasid,hækkasid, odda, hæk- 
ka sagaid  gullat;  7,  nubbastus ;  8,  odda 
asatusak,  vierro,  han  ynder  ikke  Ny- 
heder, (Forandringer,^  niibbaslusaid, 
odda  asalusaid,  vieroid  i  son  buorren 
ane. 

Sv.  oddo  sakka. 

Nyaar,  s.  odda  jakke. 

Ny  ba  ar  en,  adj .  æskguddujuvvum. 

Nybygge,  s.  odda  assambaikke. 

Nybygger,  s.  odda  asse. 

Nybær,  adj.  æskguoddam. 

Ny  de,  v.  1,  navdaset,  du  nyder 
ikke  Tobak,  ik  læk  dubak  navdasægje; 
nyde  Livets  Glæder,  ællem  iloid  nav- 
daset; 2,  adnet;   3,  vuosstaivalddet^ 

4,  oa330t,  han  har  nydt  en  god  Op- 
drayelse,  adnam,  vuosstaivalddam, 
oa330m  læ  siega  bajasbagadiis;  kom- 
mer jeg  til  at  nyde  den  Lykke,   jos 


?fvdc 


460 


JNvti 


Saddam  dam  oase  oasgot-,  5,  borrat  Ja 
jukkat,  jeg  har  intet  nydt  idufj,  im 
læk  borram  odnabæive. 

Sv.  \,  niktet;  2,  neutot;  3,  adnet; 
4,  O550t. 

IS y deise,  s.  i,  navdasæbme;  2, 
adnem;  adno;  3,  vuosstaivalddem;  4, 
oa33om;  5,  borram;  6,  havskudak;  7, 
illo,  iiskyldiye  Ny  deiser,  vigetes  hav- 
skudagak,  ilok. 

Nydelif/,  adj.  i,  njalgis;  2,  ca- 
bes;  3,  havsske.  i,  njalggaset-,  2, 
cabbaset;  3,  havssket.  i,  njalgis- 
viiot;  2,  cabesvuot;  3,  havsskeviiot. 

Nydelsesriy,  adj.  1,  hui  havs- 
ske; 2,  hui  illodatte,  illolas. 

Ny  falden,  adj.  om  Sne,  vac. 

Nyfiyen,  adj.  vaimel  hækka  sa- 
gaidi.     Yaimelvuot  hækka  sagaidi. 

Nyfødt,  adj.  æskriegadægje;  æsk- 
riegadam. 

Nygift,  adj.  1,  æsk-,  2,  odda 
nailtalægje;  -naitlalam. 

Sv.  1,  oddo  valdoje;  2,  Ji35ek  val- 
dom. 

Nyk,  s.  rollim;  rottestæbme. 

Nyhjernet,  part.  æskhuiddujuv- 
vum. 

Nykke,  v.  rottit^  rotteslet. 

Nykken,  s.  rottim;  rottestæbme. 

Nykke,  s.  se  Lune. 

Ny  kl  (ed  t,  part.  odda  biftasid  gar- 
votuvvum,  adnet. 

Nyk  ter,  adj.  cælgos.  Cælgoset. 
Cælgosvuot. 

Nylig,  adv.  1,  æsk,  han  kom 
ganske  nylig,  aido  æsk  bodi ;  æskas, 
det  Sted,  hvor  vi  nylig  vare,  æskas 
baikke;  2,  giesk,  glsk,  jeg  har  ikke 
nylig  seet  ham,  im  daiii  giskain,  gisk 
bale  su  læk  oaidnam;  3,  giskad,  han 
er  nylig  gift,  giskad  læ  naittalam ;  4, 
oddasist,  Elven  har  nylig  lagt  sig, 
oddasist   dædno    gidda  læ    maniiam; 


5,  varrasist,  det  er  nylig  skeet,  v;- 
rasist  læ  Saddam  5  6,  hækkasist.  .; 
Sv.  i,  a33ek;  a^^eklaka;  2,  kiU 
sket;  3,  hætket;  4,  fienti,  tai  fiei, 
han  er  ikke  nylig  bl  even  seet,  it 
tai  fienti  vuoidnom.  i 

Nymaane,  s.  oddamanno.        1 
Sv.  l.oddomano;  2,  mano  vuoc  ji. 
Nyland,     s.     æskbarggujuvvilj, 
difsHJnvvum  ædnam.  [ 

Nynne,  v.  1,  lavUol-,  2,  vir* 
taddat.  j 

Sv.  1,  laulot;  2.  veiset.  | 

Nynnen,  s.  1,  lavllom;  2,  viiji 
tad  dam.  ! 

Nyomvendt,  s.  1,  æsk-,  2,  ^ 
dakristalas.  I 

Nypløjet,  adj.  æskboIttujuvvjL 
Nyre,  s.  monem;  mannem.     ! 
Sv.  1,  monnem;  2,  njitta.  I' 

Nyrelalg ,  s.  monemus.  i 

Sv.  1,  njita  puoite-,  nit;  2,  monni^ 
puoite;  3,  latta,  paa  Bjørn.  \ 

Ny  s ,  adv.  se  nylig.  \ 

Nys,  s.  dietto,  diedos.  j- 

Sv.  faa  Nys  om,  judjot.  ■ 

Nyse,  v.  gasstit.  ] 

Sv.  kasnet.  | 

Nysen,  s.  gasstim.  | 

Sv.  kasna;  kasnem.  • 

Ny  sle,  v.  i,  atlat;  2,  uccjjiS 
fidnnsastet.  j 

Nysgjerrig,  adj.  1,  gacadap; 
2,  gaéastuvve;  3,  dictoslakis.  1,  i- 
cadakkaset;  2,  dietostakkaset.  1,4- 
cadakisvuot;  2,  gacastubme;  3,  (^* 
tostakisvuot.  \ 

Sv.  1,  kaCatakes;  2,  korsk.  f^'e 
nysfijerrig,  korskastallet.  ' 

Nyskabt,  adj.  1,  æ^sk-,  2,  oft 
sivneduvvum.  ! 

Nyt,  adj.  se  ny.  j 

Nyt,  s.  se  tinder  ny. 
Nylaar,  s.  oddajakke.  \ 

Sv.  oddojako.  ' 


JNvtaarsdas: 


461 


:«; 


[  iVy/««rsrfrt(/,s.  odda  jage  bæivve. 
i  Sv.  kaktsad  peive. 
I  Nytte j  s.  1,  avkke,  være  til  Ni/tle, 
avkken  laH;  hvad  Gavn  of/ Nijtle  hav 
det  for  os?  iiiaid  hedoid  ja  avkid 
adna  datniigjidi?  2,  appo;  3,  fjavdne, 
har  din  Kone  nofjen  Nijlte  a  f  U/den? 
adna  æmed  dust  ullo  gavdnen?  hvor- 
(edes  befinder  du  di<j?  fet/  befinder 
mig  saaledes^  at  Jeif  ikke  er  til  noqcn 
^ytte,  inoft  ælak?  iin  æle  gavdnam 
akkal;  4,  hotto.  Som  er  til  ingen 
iVytle,  a,  duSsalas ;  5,  b,  joavdelas ; 
ij,  tit  ingen  Nytte,  dušSas^  dušše 
iitti.  Drage  Nytte  af,  gjøre  siq 
Nytte  af,  avkastallat,  omendskjønt 
iet  synes  nnytligt,  ved  han  dog  at 
yøre  sig  det  nyttigt,  josjoge  avke- 
æbme  orusi,  likka  son  dietta  avka- 
stallat. 

Sv.  1,  auke;  2,  patto;  3,  gagne, 
I  Nytte,  v.  i,  avkkit;  avkotet,  det 
lyttede  mig  ikke,  i  munji  avkotam; 
ivkaidultet;  2,  avkastallet;  nytte,  be- 
lytte  Leiligheden,  vuogas  aige,  dille 
ivkken  aldsis  adnet. 

Sv.  1,  auket;  auketet;  2,  niktet; 
%  adnet;  4,  pattot. 

Nytten,  s.  avkkim,  avkolæbme; 
ivkaiduttem;  2,  avkastallam. 
i  Nyttig,  adj.  1,  avkalas,  en  nyttig 
anvendelse  af  Tiden,  aige  avkalaS 
idnem;  avkotægje;  2,  hettolas;  3, 
ippolas.  4,  avkala33at;  2,  hettola^at; 
i,  appola33at.  Anse  for  nyttig,  av- 
caset. 

Sv.  1,  aukelas;  2,  gagnalas. 
i  Næ,  s.  nuossani,  Maanen  er  i  Næ, 
nanno  nuossamen  læ,  belidi  nuossam 
ae  manno. 

Sv.  manokask. 

Næb,  s.  njudne;  Næb,  som  pip- 
ler ud  igjennem  Ægget,  njudne  bol- 
amest.     Som  har  Næb,  njunnai. 

Sv.  njuonne. 


Nægte^  v,  1,  biettadel,  del  er 
Sager,    som    ikke   lader    sig  nægte, 

æi  lækbiettadamassek;  biettalet, /AAe 
lovede  han  Betaling,  han  nægtede 
aldeles,  i  loppedan»  balka,  biettali 
aibas;  jeg  nægtede  ikke  at  reise,  im 
biettalain  vuolggeniest;  2,  sittet,  han 
nægtede  for  mig,  son  siti  must;  3, 
gielddel,  nægte  sig  selv  noget,  jecas 
mastegen,  jecaldes  maidegen  gielddet, 
aldsis  maidegen  biettalet. 

Sv.  i,  bitet;  2,  nadot,  nadoi  vad- 
det. 

Nægte  Ise,  s.  1,  biettadæbme; 
biettadus;  biettalæbme;  2,  §ittem;  3, 
gielddo;  gielddem. 

Nænne,  v.  1,  rasskit,  han  næn- 
ner  neppe  at  sælge  dig  en  saa  ud- 
mærkel  Kjøreren,  illa  raskistuva  dunji 
vuovddet  daggar  siega  hærge. 

Sv.  rassket. 

Nænnen,  s.  rasskim. 

Nænsom,  adj.  1,  sæstevas;  2, 
armetægje.  Sæsteva33at.  1,  sæste- 
vasvuot;  2,  arbmo. 

Næpe,  s.  navras. 

Sv.  naura. 

Nær,  adj.  1,  lakka  j  nær  os,  lakka 
migjidi;  lagas,  min  nærmeste  Nabo, 
muo  lagamus  sidguoibme ;  nærbeslæg- 
tede,  nære  Slægtninge,  lagas  fuolkek ; 
den  nærforestaaende  Høitid,  lagas 
basekj  enhver  er  siq  selv  nærmest, 
juokkas  læ  aldsis  lagamua;  vi  ere 
endnu  lige  nær,  æp  læk  lagab;  2, 
boatte,  næste  Aar  og  med  næste 
Post,  boatte    jage  ja  boatte  postain; 

3,  være,  komme  nær,  guosskat,  er 
det  maaske  din  Ære  for  nær,  daid- 
da  dat  du  gudnai  guosska,  heivimæt- 
tom  læ,  du  gudne  billed,  du  gudnetutta; 

4,  være  nær  ved  at  tro,  jakestuv- 
vamen  jo  læt-,  5,  jakkegoattet;  være 
nær  ved  at  forsvinde,  ophøre,  javk- 
ka-,  nokkagoattemen  jo  læt. 


IN, 


462 


Nærmelse 


Sv.  1,  lakkas;  nær  SUef/t,  lakkas 
lavcj  lakkes;  3,  kætskos;  kæskas. 

Nær,  adv.  1,  lakka,  jeg  fandt  det 
nær  Tellet,  gavdnim  goade  lakka; 
jeq  er  ikke  paa  lanqt  nær  i  Bedrinq, 
im  læk  lakkage  buorranæme;  dette  er 
ikke  nær  sua  farliqt,  dat  i  lakkage 
læk  nuft  varalas,  sormalas;  kom  nær- 
mere! boade  lagabuid!  2,  dabe,  lidt 
nærmere,  dabelækka;  3,gurri;  gurast; 
4,  masa,  jeg  var  nær  faldet,  masa 
de  gaccimj  5,  vi  ere  endnuligenær 
i  den  Sag,  i  læk  auddanam  dat  asse ; 
6,  tåge  sig  nogel  nær,  morastet;  7, 
lossaden  valddet,  det  gik  ham  nær 
at  miste  sit  Barn,  dat  manai  sunji 
lossaden  go  manas  massi;  tåge  sig 
noget  alt  for  nær,  appar  lossaden 
maidagen  valddet,  lokkat;  8,  biirist, 
jeg  skal  siden  forklare  det  nærmere^ 
dam  buorebut  dasto  cilgim;  9,  saa 
nær  som,  æreb,  de  mødle  alle  saa 
nær  som  han,  buokak  botte  æreb  go 
son,  æreb  su-,  10,  komme  nær,  se 
liqne.  Komme  nær,  nærmere,  i, 
lakkanet,  kom  lidt  nærmere  hid  at 
Folk  kan  faa  Plads,  lakkanaslet  da- 
belid  vai  olbmuk  cakkek.  Bringe 
nær,  nærmere,  1,  lagadet;  2,  dabedet. 

Sv.  1,  lakka;  2,  paldenj  3,  kiioren; 
4,  massa;  massak. 

Nær h ed,  s.  1,  lagas viiot,  for  den 
større  Nærheds  Skyld,  lagabuoda 
ditti;  2,  lakkasak,  Skoven  er  det  for- 
bi med  i  Nærheden,  loftastuvvum  læk 
muorak  lakkasin. 

Nære,  v.  1,  biebmat,  nære  sig  af, 
ved  sine  Ilænders  Gjerninger,  gie- 
daides  dujin,  dujiboft  jecas  biebmat  5 
2,  adnet,  han  nærer  endnu  Had  og 
et  uqnnstigt  Sindelag  til  sin  Son, 
bardnasis  ain  vasse  ja  unokas  niiela 
adna. 

Sv.  1,  piebmetj  2,  adnet. 

Næren,  s.  1,  biebmam ;  2,  adnem. 


Nærende,  adj.  bægtel,  eders  Br. 
er  mere  nærende  end  vart,  din  laib 
bægtelabbo  læ  go  min.  Egenskah 
at  være  nærende,  bægtelvuot. 

Nærgaaende,  adj.  1,  hæpp 
sægje,  en  nærgaaende  Beskyldnii 
hæppasægje  soaimatusj  2,  bagj. 
manne,  haii  blev  mig  noget  nægaat  • 
de,    son    appar    bagjeli     mannago. 

1,  hæppasæbme;  hæppasamvuot;  , 
bagjelimannam,  -mannamvuot. 

Nærgrændsende,  adj.  lag, 
nær grændsende  Lande,  lagas  ædn- 
mak.     Lagasvuot. 

Nærig,  adj.  1,  avke-,  2,  vuo» 
vainotægje.  i,  avke-,  2,  vuoito  v;. 
notæbme. 

Næring,  s.  l,biebmo;  2,  ælat; 

Sv.  piebmo;  knap,  slet  Nærij, 
vadnapiæbmo. 

Næringsmiddel,  s.  ælatiis.    ' 

Næringssorg,    s.    1,    biebm 0, 

2,  ælatusmoras. 
Næringsvei,  s.  ælatusgæidnc- 
Næringsvid,  s.  fidnimjierbmt;, 
Nærliggende,  adj.  1,  lagas;, 

lakkasin  orro.  1,  lagasvuot;  2,  hj- 
kasin  orromvuot.  1 

Sv.  kætskes.  1 

Nærme  sig,  v.  1,  lakkanet,  Siv 
nen  er  ikke  istand  til  at  nærme  | 
Moderen,  bardne  i  bale  lakkanet  aj- 
nasis;  2,  dabbanet?  3,  alddat;  4,  njaj- 
kat,  Vinteren  begynder  at  nær^ 
sig,  dalvve  njalkkagoatta^  5,  nurbty 
den  nærmer  sig  nærmere  og  ni  r 
mere  hid,  nurbba  deikebuid  deilj- 
buid;  yifskedstimen  nærmer  sig,  3): 
ranæme  boddo  nurbba.  Bringe  nc>' 
mere,  til  at  nærme  sig,  i,  lagadjj 
lakkanattet;   2;  dabedet;  dabbanatl'. 

Sv.  i,  lakkanet;  2,  aldanet;  3,  k«|- 
skanet;  4,  nesket.  i,  lakkatet;  :, 
aldanattet.  | 

Nærmelse,  Nærmen,  s.   1,  It^" 


iNærmelsc 


463 


IVæstsidle 


i^nsébrheV  2j  dabbanæbme;  3,  alddam ; 

',  njalkkam;  5,  ntirbbam.  i,  laga- 
Bbme;  lakkanattem^  2,  dabedæbme; 
ibbanattem. 

Nærpnar ørende,  s.  lagas  fuol- 
•3k. 

\  Nærseende,  adj.  1,  avkes-,  2, 
loitos  vainotægje.  1,  avkes-,  2, 
joitos  vainotæbme. 
\  Nærsom,  adj.  i,  æletægje;  æla- 
is  adde;  2,  fidnijægje;  3,  bargo- 
s. 

Nærsyiiet,   adj.  i  gukas  oaidne. 
Nærværelse,    s.    1,    lutorrom; 
Horromviiot  j  2,  lutællem,  mange  Tak 
hr   din  Nærværelse,    ædnag    gittos 
Ilemestad  (jmn  luQ  5  det  skedte  un- 
|?r  Jiniis  Nærværelse,  dat  saddai  su 
ft  orodedines,  ælededines. 
'  Sv.  1,  stædes-,  2,  pald  orrom. 
Nærværende,  adj.  \,  lut  orro; 
lut  ælle  ;  3,  dalas,  den  forbif/angtie, 
vrværende    oq    tilkommende    Tid, 
erden,  vassam,  dalas  ja  boatte  aigge, 
)me. 

'Sv.  1,  stædes-,  2,  paldoroje;  3, 
las. 

Næs,  s.  njarg. 
Sv.  1,  njarg;  2,  njuones,  njuona- 

'Næse,  s.  njudne,  1,  have  en  fin 
(ese,  njunnis  læt;  2,  stette  Næseti 
lit,  cævllaistallat;  3,  tatje  en  ved 
•'æsen,  bættet,  A,give  en  en  Næse, 
eratiis,  guossalmas  addet;  5,  have 
n  Næse  overalt,  alelessi  gasski 
annal;  6,  løbe  efter  Næsen,  jur- 
iskættai  mænnodet.  Som  har  stor 
fese,  njunnai. 

Sv.  njuone. 

Næseben    paa  Ilunde,   s.  digqa. 

Næsebor,  s.  njudneraigek. 
i  Sv.  1,  njuone-,  2,  segnaraikeh. 

Næsebrusk,  s.  gildagas. 

Næsegrus,  adv.  gomo,  gobmot, 


falde,  ligge  tiæsegrus,  gobmot  gaccat, 
orrot,  vællhat. 

Sv.  kobmot,  kobmot  vællahet.  Falde 
næsegrus,  sokarmet;  kompestet. 

Næseh^ar,  s.  njudneguolgak. 

Sv.  njuoneguolg. 

Næseperle,  næsvis,  adj.  i,  ujo- 
tæbme;  2,  sivotæbme.  i,  ujotesvuot; 

2,  sivotesvuot. 
Sv.  narbek. 

Næst,  adj.  1,  se  nærmeste-,  2, 
nubbe,  ved  næste  JtJøde,  nubbe  gav- 
nadæbmai;  næste  Gang  du  bærer 
dig  saaledes  ad,  nubbe  gærde  go  nufl 
mænnodak;  3,  næste  Aar,  boatte  jak- 
ke; 4,  dot,  til  næste  Forsamling 
kommer  jeg,  dom   coakkemi  boadam. 

Næst,  adv.  1,  se  nærmest^  2, 
vuost  -  de ;  3,  æreb  -  de,  næst  Gud 
maa  jeg  takke  ham,  vuost  Ibmel  de 
su,  æreb  Ibmel  de  su  mon  fertini  gittet; 
næst  Guds  Hjælp,  vuost  Ibmel  vække. 

Næstbe  f  alende,  s.  nubbe  rav- 
vijægje. 

Næste,  s.  1,  guoibme;  2,  laga- 
mus. 

Sv.  1,  queibme;  2,  lakkamus. 

Næs  ten,  adv.  1,  lakka;  2,  masa, 
masarak,  de  kunde  næsten  intet  red- 
de, masa  æi  buftam  maidegen  gagjot; 

3,  forg,  forgarak,  næsten  alle,  forga- 
rak  buokak.  Tiden  er  næsten  for- 
løbet,  forgarak  læ  aigge  vassam,  man- 
nam ;  4,  gosi,  gosin,  jeg  var  meget 
syg,  næsten  død,  legjim  sagga  buoc- 
cam,  gosin  jabmam;  goassi,  næsten 
kvæltes  han,  goassi  havkai;  5,  arna, 
næsten  sees  nu  Solen,  arna  de  oidnu 
dal  bæivve;  amarak. 

Sv.  1,  massa,  massak ;  2,  uce  vanes; 
3,  halva. 

Næstforrige,  adj.  dot  audeb. 

Nætkommende,  adj.  boatte. 

Næstsidste,  adj.  auddal  marje- 
mus. 


iNæstældst 


464 


Nødhjælp 


Næstældst,  adj.  lagamus  age, 
boaresvuoda  dafhost. 

Næl,  s.  1,  fierbme;  2,  NæUet  i 
Kreahir,  lævos. 

Sv.  1,  vcrbme;  2,  joddo;  3,  Næt- 
tet,  som  adskiller  Luufjen  0(f  Leve- 
ren, vaimaggel ;  4,  Nættet  om  Hjertet, 
cokkenskodos. 

Næve,  s.  1,  goabmer;  2,  corbm, 
Tage,  gribe  med  Næven,  goabme- 
rastet.  ~  Slaa  med  Næven,  corbmat, 
cormadet. 

Sv.  corbme,  cormkæt.     Corbmotet. 

IS  æver,  s.  i,  bæsse;  2,  tgnd 
Næver,  narvve;  3,  gammel  tør  Nte- 
ver,  roavtos;  4,  hrændt  Næver,  gacce, 
bæssegacce.  Sanke  Næver,  bessit. 
Dække  med  Næver,  bessit,  Ifi^gge 
Næver  paa  Gammen,   goade   bessit. 

Sv.  pesse.     Pesset. 

Næverflaske,  s.  i,  boartte;  2, 
guosse. 

Nceverskrukke ,  s.gævlek,  bæs- 
segævlek. 

Sv.  porte. 

Næveslag ,  Nævestød,  s.  corb- 
mom ;  cormadæbme. 

Nævne,  v.  d,  namatet;  2,  bægo- 
tet,  nævne  Noget  ved  sit  rette  Navn, 
namatet,  bægotet  maidegeii  rievtes 
nåma  mield ;  nævn  din  Faders  Navn! 
bægot  accad  nåma !  bæggalet,  jeg  kom 
ikke  til  at  tale  fuldt  tid,  jeg  nævnede 
saa  løseligen,  im  læk  saddain  ollasi 
hallat,  bæggalastim.  Nævnes,  natna- 
tallat. 

Sv.  1,  nammalct;  2,  koccot,  w«?wne 
ved  Navn,  nammast  koccot;  3,  taja- 
tet;  4,  jauletet;  5,  pæggelet. 

Nævnen,  s.  \,  namatæbme;  2, 
bægotæbme;  bæggalæbme.  Namatal- 
lam. 

Nævn  er,  s.  namatægje. 

Nød^  s.  1,  sivet;  2,  oabme;  3, 
gussa. 


Sv.  1,  klittUFj  2,  ome;  3,  klissa.' 

Nød,  s.  1,  hætte,  Nødens  Ti: 
bættcaigge;  slippe  med  Nød  /' 
noget,  hæde  cada  bæssat  mastege' 
l'  den  yderste  Nød,  stuorramus  hæde ' 
naar  der  er  Nød  for  Ilaanden,  p  ■ 
Færde,  go  hætte  læ  giedast,  audaj 
hættevuot;  hætto;  hætte  dille; 
vaivve,  man  har  sin  Nød  med  \ 
forskaffe  det  Nødvendige,  vaive  (, 
munji  dakka,  illa  biivtam  fuollat,  fidi 
mi  darbasuvvn;  han  har  det  han  I 
Nød  katt  slaa  sig  igjennem  m<\ 
sust  læ  aido  dam  madas  go  ælla,  ai- 
gai  boatta;  4,  se  Mangel-,  5,  wt 
Nød  og  Neppe  slåp  jeg  i  Hus  y* 
Fokket  kom,  bir33i  bar33i  dalloi  b(. 
sim  auddal  go  borgga  saddai.  Brii'^ 
i  Nød,  i,  hættastiittet;  2,  hædor, 
han  har  ikke  Hjerte  til  at  brii'. 
nogen  i  Nød,  hædotam  luonddo  st 
i  læk.  Komme,  geraade  i  Nød,  hæ(  - 
stuvvat.  ' 

Sv.  1,  fiioppe;  2,  hæte;  3,  niæ!; 
4,  tarbe ;  5,  vaive.  Med  Nød  y 
Neppe,  valla  die.  Fære  i  IS ', 
niædastet;  niædastovet.  Bringe  i^], 
madhet.  Bringes  i  Nød,  madhatalt. 
Due,  gaa  an  for  Nøds  Skyld,  H 
Nød,  hetakaltet.  ; 

Nøddaah,  s.  hættegast.  ] 

Sv.  niædkastetem. 

Nødde  skrike  ^  s.  Sv.  quekscj 

Nøde,  v.  1,  naggit^  2,  bagjt. 
3,  Nødes,  være  nødt  til,  f erllil,  jeg  'T 
nødt  til  at  hente  Læge,  ferttim  ti- 
dastægje  vie33at. 

Sv.  1,  nagget-,  2,  covordet.  N- 
gaitovct.  ! 

Nødden,  s.  1,  naggo;  naggiin  e, 
baggim.    Ferttim;  ferttimvuot. 

Sv.  naggo, 

Nødhjælp ,  s.  hættevække. 

Sv.  1,  heteveke;  2,  -tuorpo;3, 
niædavckke;   4.  -kajotak*,  5,  -va)« 


No  di 


465 


IN.ødvcndighedspIigt 


Nødiq,  adj.  darbaslas.  Have  nø- 
ijr,  1,  darbaSet,  det  har  du  ikke 
l'dig  at  omtale,  ik  don  darbas  dam 
I>o-otct;  det  gjøres  ikke  nødigt,  i  dat 
trbaSuvuj  2,  ferltit. 

Sv.  tarbes.     Tarbabet. 

Nødig,  nodigen,  adv.  1,  illa,  5««- 
Hes  er  det,  jeg  vil  nødigen  tro, 
ift  læ  gussto,  illa  jakestiivam;  2, 
Iffjel  miela;  3,  bagjcl  luondo,  han 
orde  det  nødigen,  bagjel  miela, 
l)iido  dam  da^ai. 

.Sv.  tuodaik. 

Nødlidende,  adj.  1,  hædalas, 
jar  Nødlidende  komme  og  klage 
o-es  Nød,  go  hædalagak  bottek  ja 
liddek  hedidæsekj  2,  darbasægje. 
^,hædalasvuot;  2,  hættevuot;  3,  dar- 
Uvuot;  4,  darbaSamvuot. 

Sv.  1,  niædalas;  2,  tarbaheje. 

Nød  løgn,  s.  hættegieles. 

Nødniiddel,  s.  hætteoabme;  hæt- 
Ijaskoabme. 

Nødraab,  s.  hættecuorvvom. 

Nø  dret,  s.  hætteloppe. 

^Nødsage,  v.  1,  naggit;  2,  dakkat, 
ic  olmus  fertte,  det  nødsagede  mig 
i  al  reise,  dat  iiaggi  muo  vuolgget, 
',t  dagai,  åtte  ferttim  vuolgget.  Nød- 
"jes,  ferttit.  Jeg  var  nødsaget  til  at 
i  klage  ham,  ferttim  su  guoddet. 

Sv.  nagget.  1,  vertet;  2,  livtet; 
Muodasne  le;  4,  tuodaidi  potet. 

Nøds  fald,  i  Nødsfald,  adv.  1, 
|ttedillest;  2,  hæde  ditti,  go  hætte 
|,  go  hætte  læ  giedast;  2,  vuorra- 
■sast. 

Nødskilling,  s.rudak  hættedillai, 
'?ttedillest. 

Nødskud,  s.  hættebaccam. 

Nødstilfælde,  s.  \,  hættedille; 
ferttimvuot. 

iVø  rf  f  r  «?H</enr?e,  adj.  darbasægje. 

Nødtvungen,   adj.  i,  naggijuv- 

iimj  2,   bagjeldato;    3,    aigokættai, 

Norsh-lappisk  Ordbotj. 


jeg  gjorde  det  nødtvungen,  dam  dak- 
kim  naggijuvvum,  dato  bagjcl,  aigo- 
kættai. 1,  naggijubme;  2,  bagjel  dat- 
toinvuoda;  3,  aigokætlaivuot. 

Nødt  ør  ft,  s.  1,  attar,  spise  til 
Nodtørft,  attares  borrat;  attarvuot; 
2,  darbag,  forrette  sin  Nødtørfl,  dar- 
basides  dakkat.     Sv.  tarbahem. 

Nødtørftig,  adj.  1,  darbasægje, 
give  den  Nødtørftige,  darbasægjai  ad- 
det;  2,  darbaslas,  et  nødtørftigt  Ud- 
komme,  darbaslas  aiggai  boatto.  Dar- 
basla33at.    Darbasvuot;  darbaslasvuot. 

Sv.  1,  tarbaheje;  2,  njædalas. 

Nødvendig,  adj.  1,  darbas,  dar- 
baslas, det  ene  Nødvendige,  dat  oft 
darbaslas;  et  nødvendigt  Arbeide, 
darbaslas  barggo. 

Sv.  tarbes. 

Nødvendigen,  adv.  1,  darbaset; 
darbasla33at;  2,  ainas,  du  maa  nød- 
vendigen komme,  ainas  don  fertik 
boattet;  3,  ferttimlakkai.  Maattenød- 
vendigen,  ferttit,  jeg  maa  nødven- 
digen  tale  med  ham,  fertim  suin 
sardnot. 

Sv.  aines;  aines  aines. 

Nodvendighed,  s.  i,  darbbo, 
det  var  ingen  Nødvendighed  at  gaa 
did,  i  læm  darbbo  dokko  mannat;  2, 
darbas;  darbasvuot,  jeg  maa  flytte, 
naar  Nødvendigheden  fordrer,  byder 
det,  fertim  jottet,  go  darbaSvuotta 
gocco ;  Livets  første  Nødvendigheder, 
ællem  vuostemus  darbasak,  darbas- 
vuodak;  3,  ferttim,  ferttimvuot.  Han 
stetter  mig  i  den  Nødvendighed  at 
jeg  maa  søge  Lovens  Beskyttelse, 
son  dakka,  åtte,  son  dakka,  bigja  muo 
dam  dillai,  åtte  laga  suogjalæme  mon 
fertim  occat. 

Sv.  1,  tarbo;  2,  tarbesvuot. 

Nødvendighedspligt,  s.  1, 
ferttimvuoda-,  2,  darbasvuoda  gæd- 
negasvuot. 

30 


]\ødvcndigliedslæærc 


466 


INøstc 


I 


Nø dvendi(jhedstære,s.  i, fert- 
timvuoda-,  2,  darbasvuoda  oappo. 

ISødværfje,  s.  1,  hællebælostus; 
2,  darbasviioda  bælostus. 

Nødværk,    s.   1,  hæltedakko;  2, 
darbasvuoda  dakko,  -  barggo. 

Nødviern,  s.  1,  hætteværjok;  2, 
-bælosliis. 

Nø  f/ el,  s.  1,  coavd^  2,  den  store 
Nøgel  i  en  Trælaas,  skaid;  3,  Nøg- 
len  i  Bunden  af  en  Baad,  nappol. 
Sv.  1,  cautag;  2,  lakkula. 
Nø  fl  en,  adj.  alas.  Blive  nøi/en, 
alasmet.  Gjøre  nøgen,  alasmattet. 
Blive,  være,  fjaa  nøgen,  rinccat.  Ala- 
set.    Alasvuot. 

Sv.  PU030S;  puo30t. 
Nø  ff  le,  s,  se  Nøste. 
Nøiagtifj ,  adj.  l,sivvad;  2,  siv- 
VOlaS,  nøiiifftiff  i  at  arbeide,  sivvolas 
barggat;  3,  darkkel;  4,  fuollalas.  1, 
sivvadet;  2,  sivvola35at;  3,  darkelet; 
4,  fiiollala33at;  5,  buristrakkan.  1, 
sivvadvuot;  2,  sivvolašvuot;  3,  dark- 
kelvuot. 

Sv.  1,  virbmok;  2,  hugsar,  hugsojes ; 
3,  smoltok.     Puoresl  ja  puorest. 
Nøje,  adj.  1,  fuollalaS;  2,  darkkel; 

3,  oskaldas;  4,  cavgad,  et  nøje  og 
ømt  Venskah,  cavgad,  oskaldas  ja 
njuoras  iisstebvuot;  5,  nanos;  6,  ciel- 
gas,  en  nøjere  Bestemmelse,  cavga- 
dabbo,  naiiusabbo,  cielgasabbo  aiggo- 
mus;  7,  halobe,  (ringe),  den  nøjeste 
Pris,  halbemus  hadde. 

Sv.  .se  nøiagtig. 

Nøje,  adv.  \,  darkelet;  2,  fuolla- 
la33at;  3,  buristrakkan,  jeg  kjender 
ham  nøje,  buristrakkan    su   dovdam; 

4,  visut,  nøje  udregne,  betragte,  visut 
mærredet,  gæcadet*,  5,  garaset,  man 
maa  ikke   regne   det  saa   nøje   med 


ham,    olmus   i  galga  sunji    dam  ijfl 
garaset  logatallat;  6,  nanoset.       ; 
Sv.  tilast.  I 

Nøje  sig,  nøjes,  v.  duttat. 
Sv.  1,  tuddet;  2,  litatet. 
Nøjeregnende,  adj.  visut  lo;e 
olinuS;  2,  gacce. 

Nøjeseende,  adj.  visut-,  2,  C- 
kelet  gæcadægje;  3,  gacce;  4,  hsi- 
stalle.  I 

Nøisotn,  adj.  dutlavas.  Dui- 
va33at.     Duttavasvuot.  ; 

Sv.  tuddetakes. 

Nøle,  v.  i,  buddat;  buda  «t, 
man  nøler  nanr  man  ikke  bter 
færdig,  olmus  budaldadda  go  igæfa, 
i  sælge;  2,  bussat;  3,  vippat.  ')- 
padet,  nøle  med  at  betale,  vipp  (et 
mafsam. 

Sv.  1,  vipet;  2,  ajanet;  3,  keiot; 
4,  banketet. 

Nølen,  s.  i,buddain;  budaltt»- 
me;  2,  bussani;  3,  vipparn.  Vi  ia- 
dæbnie. 

Nøler,  s.  i,  budde;  budakiae; 
2,  busse.  Vippada'gje.  Anse^or 
Nøler,  busaset. 

Nølevorv,  adj.  1,  bussai;  2.iu- 
daldakis.       Nolevomhed,   Nølet\i, 
bussamvuotj  2,  budaldakisvuot.    ■ 
Sv.  ajaneje.  \ 

Nørre,  adj.  se  Nord.  \ 

Nøst,  s.  nausste,  | 

Nøste,  s.  i,  noddo;  2,  oaivfA, 
et  Uldgarnnøste,  laigge  oaivata 

Sv.  1,  noddo;  laige  noddo;  2,ie- 
stak.  i 

Nøste,  v.  1,  vierbbat,  nøste  «A- 
garn,  vierbbat  laige;  2,  giessat.' 
Sv.  1,  noddotet;  2,  kestet. 
Nø  sten,  s.  1,  vierbbamj  3,  li'S- 
sam. 


o 


467 


Oj 


\\0I  interj,  voi! 
Sv.  vai!  vaipe;  oi! 
Ovtober,  s.  l,Oktobar;  2,  r? 
iannod. 

Sv.  1,  Oktober;  2,  kolko-,  3,  rak- 
iid  nianot. 

Od,  s.  1,  avjo;  2,  dærra,  denf'aldt 
\a  Odden,  dæra  ala  gacai;  3,  njudne, 
i'ti  f'aldt  med  Odden  op,  njuni  ga- 
li;  4,  gæcce.  Paa  Odden,  1,  av- 
;»;  2,  dærrag;  3,  gæccai-,  gæccag. 
,»m  har  Od,  1,  ayjui;  2,  dærrai, 
jrijueu  /mr  Orf,  dærrai  læ  nibbe, 
lavjuivuot;  2,  dærraivuot. 
Sv.  1,  njiione;  2,  snjucce-,  3,  kece, 
lijuccok. 

Odde,  s.i,  njarg;  2,  O^^/e,  Halvø 
\d  to  Elves  Sammenstød,  skaidde. 
Sv.  1,  njarg;  2,  skaite. 
Odder,  s.  1,  njag;  2,  cævresj 
i  Hannen,  goaigge;  aarsf/aunnel 
-J»,  farrogoaigge ;  4,  snag;  5,  //?f»e- 
>.«,  snakka;  aarsgnmmel Hun,  far- 
isnakka;  6,  varlages. 
Sv.  cæura. 

Odd  er  hule,  s.  irvvej  Å7e>ie, 
lanr//  e//er  under  hvilke  Oddeten 
i'uler  sig,  uffer. 

Odderspitelræ,  s.  1,  gidne-.  2, 
lognarnuorra. 

Offentlig,  adj.  1,  alinos,  o/fent- 
l  Gudstjeneste,  Stiftelse,  almos  ib- 
lilbalvvalus,  asatus^  2,  oftasas,  et 
iintligt  Sted,  abnos,  oftasas  sagje; 
',  valddegodde;  4,  rikka,  sidd^  inde 
yd  offentlige,  det  Offentliges  Penge, 
Mddegodde,  rika  rudaid  duokkencs 
Jnet;  4,  olbmui;  5,  biiokai,  del  er 
m  offentlige  Mening,  dat  de  læ  olb- 
Mi,  buokai,  dat  oftasas  jurd. 
Sv.  1,  pikes;  2,kaikasas;  3,almoges. 
Offentligen,  adv.  i,  almoset; 
inos  lakkai,  han  gik  offentligen  til- 


værks,  almoslakkai  son  mænnodi; 
2,  oftasa^jat;  3,  olbmui-,  4,  buokai 
oainededin,  guladedin. 

Offentlighed,  s.  1,  almosvuot; 
2,  oflasasvuot. 

Offentliggjøre,  v.  almostet; 
almotct;  alniostattet. 

Sv.  1,  almotet;  2,  pikotet. 

Offentliggjørelse,  s.  almo- 
stæbme;  almostus;  almostæbme;  almo- 
stattem. 

Offer,  s.  1,  oaffer;  2,  værro;  3, 
vuovdno.  Søge  efter  Offerren,  vuovd- 
not. 

Sv.  viæro. 

Offre,  v.  oafferussat. 

Sv.  viærotet;  vierob  takkat. 

Offren,  Offring,  s.   oafferussam. 

Offer  I  tim,  s.  oafferlabes. 

Offersted,  s.  1,  oafferussam 
baikke;  2,  sieid. 

Ofte,  adv.  i,  davja,  som  o/test, 
davjarak;  2,  galladest,  de  give  ikke 
ofte,  en  enkelt  Gang,  æi  galladest 
adde,  soanies  bave^  galladassi,ye//  har 
ofte  arbeidet  forgjæves,  galladassi 
læm  barggam  dusse  ditti.  Som  er 
ofte,  indtræffer  ofte,  i,  davjasj  2, 
gallad.     1,  davjasvuot",  2,  galladvuot. 

Sv.  1,  taivai;  2,  moddi,  modde 
aiken;  3,  poddolokken.  Taives,  tai- 
vasas.  Indtræffe  ofte,  taivot,  Syg- 
dom  hetjynder  ofte  at  indfinde  sig, 
puocalvas  taivokota. 

Og,  conj.  ja,  Himmel  og  Jord, 
Pligt  og  Samvittiglied,  albme  ja  æd- 
nam,  gædnegasvuotla  ja  oamedovddo. 

Sv.  ja. 

Ogsaa,  conj.  1,  niaida ;  2,  suf. 
part.:  -a\,  jeg  ogsaa,  monai;  her  og- 
saa, dastai;  3,  -nai,  ogsaa  dig  være 
Tak!  giltos  dunjinai!  4,  -gis,  saa- 
ledes  som  ogsaa  Mose  Lov  byder, 
30-"- 


o, 


468 


Ol 


moft  Mosegis  lakka  gocco;  5,  -ge, 
saaledes  som  oijsaa  Gud  selv  har 
befalet,  nioft  Ibinel  jesge  læ  ravvim; 
6,  -gen,  død  er  ogsaa  den,  jabmam 
læ  datgen;  7,  -se,  ogsaa  jeg  kom, 
monse  bottiin ;  8,  -ag,  -aga,  -anaga. 

Sv.  1,  kaik,  du  ogsaa,  ton  kaik; 
2,  ai. 

Old,  s.  aigge,  hvad  vore  Fædre 
ønskede  at  se,  har  vor  Old  seet, 
maid  vanhemak  halidegje  oaiduet,  min 
aigge  oiui.     Sv.  ikæ. 

Oldefader,  s.  madaragja. 

Sv.  niadderaja. 

Oldemoder,  s.  madarakko. 

Older,  S.  se  Or. 

Oldgrandsker,  s.  dolus  alge 
guoralalle. 

Oldgrandskning,  s.  dolus  aige 
guoratallain. 

Olding,  s.  boares  olmai,  boadnja. 

Oldk yndig,  adj.  dolus  aige  oap- 
pavas. 

Oldkgndighed,  s.  dolus  aige 
oappavasvuot. 

Oldsager,  s.  dolus  aige  baca- 
tasak,  gavnek. 

Oldsagn,  s.  dolus  aige  sagak. 

Oldskrift,  s.  dolus  callagak. 

Oldsprog,  s.  dolus  giclla. 

Oldtid,  s.  dolus  aigge. 

Oldtidsminde ,  s.  doliis  aige 
imiitto. 

Olje,  s.  olljo.     Sv.  oUjo. 

Oljehjerg,  s.  olljovarre. 

Oljeblad.,  s.  olljolassta. 

Om,  conj.  jos,  del  er  sandt  om 
jeg  skal  dø  derpaa,  duot  læ,  jos  mon 
dasa  jamicam.     Sv.  jus. 

Om,  præp.  A.  præp.  i,  birra,  Fol- 
kene trængle  sig  om  ham,  oHmuik 
bakkijegje  su  birra;  binde  om  sig, 
birras  cadnal;  2,  ala, /«/e  ilde  om  sin 
Aæste,  boasstot  guoimes  ala  sardnot; 
forliges  derom,    dam    ala  sieltal;    3, 


ald,  om  Prisen  er  mari  allerede  bhu 
enig,  hadde  ald  læ  jo  sittujuvv»; 
4,  bagjeli,  bruge  dette  Ord  otnH 
saadaiit  Menneske,  dam  sane  daeir 
olbinu  bagjeli,  birra  adnet;  5,  du- 
ken; 6,  gæcest,  om  nogle  Dage,  mo- 
de bæive  duokken,  gæcest;  7,  ditti,  '» 
hvilke  han  svor,  gæi  dilli  son  vi  •- 
noi;  8,  vuollai,  at  bede  om  Taah- 
dighed,  vuordevasvuoda,  vuordcn, 
vuollai  adnot ;  han  faar  100  Spe  «r 
om  Aaret,  son  oa350  100  spesigjje 
vuollai;  langt  omlænge,  ^wkknyX- 
lai ;  9,  lut,  de  vare  bestandigen  m 
ham,  si  legje  alelessi  su  lut;  0, 
vuosslai,  der  vare  tnattue  om  hn, 
men  han  blev  dog  frelst,'  ollo  1  je 
su  vuosstai,  nuitto  almaken  son  oa  i_ 
juvui;  11,  mield,  da  han  kom  ti  at 
vandre  om  i  Fjeldbgerne,  go  sa  ai 
golggat  bagjesidai  micld;  12,  ha  li, 
om  den  sg  ven  de  Dag  siger  .it. 
ciecad  bæive  harrai,  birra  son  cæl!a; 
(five  en  IJaab  om  noqet,  (iks\  Bh 
doavo  addct  manenge  harrai,  (  i; 
underliandle  om  Prisen,  hadde  i  li, 
harrai,  birra  arvvalet.  B.  casus:  1,  'n. 
om  Søndagen  er  lian  ikke  hjeiie^ 
sodnubæive  i  læk  sidast;  Po 'M 
konimer  om  Fredag,  bærjadaga  be 'ta 
post;  2,  infin.  bede  Gud  om  3« 'e, 
Ibmelest  armo  rokkadallat;  spørgt^n 
om  naget,  olbniust  maidegen  jænt; 
da  havde  han  ikke  talt  om  en  ai^n 
Dag,  de  i  læm  nubbe  bæive  sardiin; 
om  hvilken  vi  tale,  gæn  misardipj 
3,  allat.  vi  raadførte  os  med  w 
om  yl/muens  Forfatning,  arvvalei  3k 
suin  almug  dillai;  4,  locat.  bekij're 
sig  om  naget, mastegen  fuollat;  tro*s 
om  noget,  riddalet  masfegen;  j» 
qav  mig  Ilaab  om  det,  doaivo  W 
munji  addi  dast;  om  aftenen,  æl3- 
dest;  vi  vare  to  Døgn  om  J«- 
sen,    guoft    birralm    bæive    mat  w 


Or 


469 


Omegn 


li  agjaneimek.  C.  adv.  som  Tids- 
estemmelse,  om  Sommeren,  Dagen, 
iallen^  o.  s.  i».,  gæsseg-,  bæivveg, 
'.ko,  0.  s.  v.  D.  oversættes  ikke: 
{er  (jjælder  del  om  at  hrti(je  sin 
forstand,  de  dast  darbasuvvii  jierme 
linet;  her  (jjælder  det  ikke  om  Penge, 
\ien  om  Æren,  dast  i  rut  niavsa 
taidegen,  mutto  gudne*,  det  er  mig 
\n  at  gjøre,  darbaslas,  mafsolas  dat 
b  munji.  Være  henge  om  noqet, 
ijkka  aige  adnet,  darbaset.  Være 
\n  sig,  barggolas,  fiiollalas,  haga- 
IŠ  la?t5  der  vare  m,ange  om  delte 
l'rbeide,  ædiiagak  legje  særvola^ak, 
ijrv\'am  dam  barggoi.  Væt^e  om  en 
'als,  i  mate  besstiijuvvut;  i  læt  bæs- 
lemest.  Om,  adv.  1,  birra,  se  sig 
,n,  birras  gæccat;  2,  niibbos,  veiide 
i7om,niibbos,  nubbe  bællai  jorggalet; 
t  jecca-,  ærra-,  nubbe  lakkal,  gjøre 
^}get  om  ?*<j[/en,  jecca-,  nubbe-,  ærra- 
ikkai  dakkat;  4,  om  igjen,  fastain;  5, 
ifi  hverajidre,  sækkalagai,  vi  leve 
n  hverandre,  mi  sækkalagai  ællep  ; 
iiiar|as,  den  som  gjør  om  igjen, 
lite  marias  dakka;  7,  mietta,  han 
iir  vandret  hele  Landet  om,  vagjo- 
m  læ  obba  ædnam  mietta;  8,  ruf- 
td,  se  sig  om,  ruflud  gæccat  5  9, 
læde  sig  om,    ærra  biftasid  valddet. 

Sv.  1,  pir;  2,  om  aftenen,  æke- 
(Sl;  3,  om  Søndagen,  aileken;  4, 
it  hinanden,  mollot.  Gjøre  noget 
■^,  kerdot. 

Omarbeide,   v.  1,  oddasist-,  2, 

bbe  lakkai  barggat. 

Omarbeidelse,  s.  1,  oddasist-, 
'.  mibbelakkai  barggam. 

Omarme,  v.  fatmastet. 

Oma  r  me  Ise,  s.  fatmastæbme. 

Ombinde,  v.  1,  birracadnat;  2, 
Idasist-,  3,  nubbe  lakkai  cadnat. 

Ombinding,  s.  1,  birra-,  2, 
iWa-,  3,  nubbe  cadnam. 


Omblæse,  \.de  omblæste  Træer, 

ædnami  bossoluvvum  muorak. 

Omboende,  birraasse. 

Om  bo  r  d ,  adv.  1 ,  skippi ;  2,  skipast. 

Ombringe,  v.  1,  birrabuftet;  2, 
huppetet;  3,  roapatet. 

Sv.  1,  pirrapuoktet;  2,  hokketet. 

Ombringelse,  s.  1,  birrabuftem, 
Brevenes  Ombringelse,  girji  birra- 
buftujubme;  2,  huppetæbrae;  3,  roa- 
patæbme. 

Ombud,  s.  \,  vuorrofidno;  2, 
-amat. 

Ombggge,  v.  1,  birra-;  2,  odda- 
sist-, 3,  nubbe  lakkai  hufsit. 

Ombygning ,  s.  1,  birra-,  2,  od- 
dasist-, 3,  nubbe  lakkai  bufsim. 

Ombytte,  v.  molssot. 

Ombytning,  s.  molssom. 

Omdanne,  v.  1,  nubb.e  olmucen 
dakkat,  Sygdommen  har  rent  om- 
dannet ham,  davd  læ  dakkam  su 
nubbe  olmucen;  2,  nubbastuttet.  Om- 
dannes, nubbastuvviit. 

Omdannelse,  s.  1,  nubbe  ol- 
mucen dakkam;  2,  nubbastuttem;  nub- 
bastus.  Nubbastubme,  Omdannelsen 
til  et  nyt  og  bedre  3Ienneske,  nub- 
bastussa,  nubbastubme  odda  ja  buoreb 
olmucen. 

Omdr agende,  adj.  1,  golgolas ; 

2,  birramanne. 

Omdrivc,  v.  1,  doalvvot;  birra 
doalvvot;  2,  joratet,  omdrives  afVin- 
r/e;,joratuvvut,  birrajoratuvvut  biegain; 

3,  rievddal. 

Omdriven,  Omdrivning,  s.  \, 
doalvvom^  2,joratæbme;  3,  joavdelas 
golggam. 

Omdømme,  s.  1,  duobmo;  2, 
arvvalus;  3,  gaddo. 

Sv.  1,  jerbmostallem;  2,  duobmem. 

Omegn,  s.  \,  guovllo;  2,  raja- 
dagakj  3,  lakkasak. 

Sv.  i,  tafo^  2,  paike;  3,  pirask. 


O  m  c  n  d 


470 


Omgaa 


Omend,     omendshjønt,     adv.    1, 

josjo,  josjogej  2,  vaiko. 

Sv.  l,ikkabe,  ikka,  ikkan,  ikka  mai; 
2,  vaiko. 

Omfang,  s.  1,  videsviiot,  hans 
Forre Inuuf er s  Omfang,  su  fidnoi  vi- 
desvuot;  2,  vidodak. 

Omfar,  s.  gærdde. 

Omfar e,\.  1,  birra  mannat;  -jottet; 
2,  mannat;  jottet-,  3,  garvvet,  vi  kom 
tit  at  omfares,  mi  saddaimek  garvvet 
guoibmamek. 

Sv.  l,piramanet;2,stobmot;  3,  mol- 
let; mollotet. 

Omfaren,  Omfart,  s.  1,  birra- 
mannani,  2,  -jottem-,  3,  garvvem. 

Omfarve ,  v.  1,  oddasist baidnet; 

2,  nubbe  ivne  addet. 
Omfarvninq,  s.  1,  nubbe  baid- 

nem;  2,  nubbe  ivne  addem. 

Omfatte,  \.  l,birrastattet,  Havet 
omfatter  hele  Jorden,  appe  obba  æd- 
nam  birrastatta;  Guds  Alt  omfattende 
Kjcerliffhed,  Ibmel  buok  birrastatte 
rakisvuot;  2,  oUet;  olatet,  Himlenes 
Himle  omfatte  tUg  ei,  almi  almek  æi 
du  birrastatte,  olat,  æi  du  birra  ole; 

3,  appot.  Omfattende,  vides,  hans 
meqel  omfattende  f^irksomhed,  Em- 
bede,  su  hui  vides  bargolasvuot,  fidno. 

Sv.  1,  ollotet;  2,  valdet  pira;  3, 
tuobbelet;  4,  caketet,  almi  almeh  æh 
matte  to  caketet. 

Omfattelse,  Omfatning,  s.  1, 
birrastaltem^  2,  ollem;  olatæbmej  3, 
appom;  4,  birrabigjujubme. 

Omfavne,  v.  1,  fatmastet;  fat- 
modet;  2,  salastet. 

Sv.  fatmet. 

Omfavnelse,  s.  1,  fatmastæbme; 
fatmodæbme;  2,  salastæbme. 

Omflagre,  v.  1,  ravaidet,  rappat; 
2,  rafcat,  ravcetet.  Duen  omflagrede 
mig,  duvva  ravccti  muo  birra. 

Sv.  slaivetet. 


Omflagren,  s.  1,  ravaidæbj; 
rappam;  2,  rafcam;  ravcetæbme. , 

Otn flakke,  v.  golgadet;  omfk- 
kende,  golgolas,  føre  et  omflakke  ie 
Liv,  golgodægje,  golgolas  ællem  æn. 

Sv.  kolket. 

Omflakken,  s.  1,  golgadæbe; 
2,  golgolasvuot. 

Om  flg,  v.  divvot. 

Omflgen,  s.  divvom. 

O  mf  Igde,  v.  birragolggat,  eaf 
Floder  omflgdt  Land,  jogain  bi  i- 
golggam  ædnam. 

Sv.  pirakolket. 

Omflgden,  s.  birragolggam. 

Omflgtte,  v.  1,  sirddet;  ba, 
nubbe  sagjai,  baikkai  sirddet 3  2,  r- 
rit;  3,  jottet.  ' 

Sv.  1,  sirtet;  2,  jottet. 

Om  flg  tten,  Omflgtning,  sl, 
sirddemj  2,  farrim;  3,  jottem,  m 
heggnder  at  blive  træt  af  den  ')c 
Omflgtten,  vaibbaffoatta  dam  deas 
sirddemest,  farrimest,  jottemest. 

Omflgve,  v.  birragirddet. 

Sv.  pirahaletet.  1 

Omflgven,  s.  birragirddem.  ] 

Omforme,  v.  1,  nubbastUJt; 
2,  jecatuttet.  Omformes,  i,  nula- 
stuvvat;  2,  jecatuvvat. 

Sv.  æcatuttet.    Æcatuet. 

Omformen,  Omforming,  sl, 
nubbastuttem;  2,  jecatuttem.  1,  ib- 
bastus,  nubbaslubme;  2,  jecatubr. 

O m gaa,  v.  1 ,  garvvet,ye«/  om> ar 
naar  jet/  qaar  til  den  ene  Side,  r- 
vam  go  doares  bæle  mannam;  gv- 
velet,  han  omgik  alt,  hvad  som  ar 
ham  ivejen,  garveli  buok,  mi  su  aiisl 
læi;  de  omgik  hinanden,  soi  gart»» 
garvvalæiga  nubbe  guoimes,  han  i  'te 
at  omgaa  Sandheden  j  son  vi;ai 
duotvuoda  garvvet;  garvvanet;  2,  f- 
rava33et;  3,  -mannat.  ' 

Sv.  i,  karvet;  2,  pirvaset,  miSl- 


Omgaacn 


471 


Omhu 


\Omgaaen,  s.  i,  garvvem,  garv- 
Alæbme;  garvvanæbme;  2,  birravas- 
iin;  3,  -niannam.  , 
Omfjaaende,  adj.  1,  birravagjo- 
joje;  2,  jotle,  omcjaaende  Betlere, 
Iravagjolægje,  jotte  gærjodægjek;  2, 
latte,  med  omt/aaende  Fost,  boatte 
{Stain. 

Omgaaes,  v.  1,  ællet,  flet  er  be- 
l(jeli(ft  at  omgaaes  med  ham,  havs- 
53  læ  suin  ællet;  2,  mænnodet,  han 
(  shik/iet  til  at  omgaaes  haade  med 
itnnesher  og  Dgr,  doaimalaS  læ  sikke 
(imui  ja  spiriguim  mænnodet;  3, 
toibmen  adnet,  guoimadallat;  guoi- 
iistallat;  4,  jorrat,  et  Hjerte,  som 
tgaaes  med  ond  List,  vaibmo,  mi 
hha  gavvelvuodain  jorra. 
Sv.  i,  akten  viesot,*  2,  kradnastallet; 
iqueibmen  adnet;  4,  juorrat,  vaimo, 
jiik  juorra  fuonos  sluokin. 
Omgang,  s.  i,  birrava33em;  2, 
-annem;  3,  jorram,  Hjulets  Otn- 
(jtg,  jorrel  jorram. 
Sv.  joloteni. 

Omgang,  s.  l,ælleni;  2,  guoime- 
A3(fa  adnem,  den  rette  Omgang  med 
iiie  Medmennesker,  rieftes  ællem, 
^oimevuot,  gupimevuoda  adnem  gui- 
idesguim;  3,  mænnodæbme,  den  rette 
ingang  med  Heste,  Ren,  o.  s.  v., 
I  ftes  mænnodæbme  heppusi,  boccui- 
\m)  4,  jorram;  5,  adnem,  en  svigag- 
t  Omgang  med  anfortroede  Penge, 
ualduvvum  rudaid  bættolas  adnem; 
vvuorro,  det  sker  efter  Omgang, 
(it  sadda  vuoro  mield^  6,  gærdde. 
Sv.  l,viesom;  2,  kradnastallem ;  3, 
Sfls;  4,  kerde. 

Omgangskreds,   s.  ællemguoi- 
i|!k. 

\Omgangsliv,   s.  1,  guoimeviio- 
l-;    2,    gaskavuoda     gævatus;    3, 
•illem. 
\Omgangsmaade,  s.  \,  ællem-; 


2,  mænnodam-;  3,  gævatus- 5  4,  ad- 
nemlakke,  vuokke;  Omgangsmaaden 
med  disse  Frugter,  mænnodam  lakke 
dai  saddoigiiim. 

Omgangsskole,  s.  1,  viiorro- 
skul;  2,  skul,  mi  jotte  skulolbmast  ad- 
nujuvvu. 

Omgangsskoleholder,  s.  jol- 
teskulolmai. 

Omgangssyge,  s.  1.  njoammo-; 
2,  darvanægje  davd. 

Sv.  painetakes  taud. 

Omgangstone,  s.  se  Omgangs- 
liv. 

Omgangsven,  s.  1,  ællemguoib- 
me^  2,  særvveguoibme. 

Omgiv e,  v.  1,  birrastattet;  2,  lut 
læt,  alle  de,  som  omgave  ham,  buo- 
kak,  gudek  su  lut  legje. 

Sv.  pirastattet. 

Omgivelse,  Omgivning,  s.  1, 
birrastattem;  2,  gudek  lut  læk;  3, 
særvveguoibme,  slette  Omgivelser 
have  fordærvet  ham,  arvotes  særvve- 
guoimek  læk  dakkam  su  bahha  olmu- 
cen;  4,  guovllo. 

Sv.  pirastattem;  2,  pirasas,  mitie 
Omgivelser,  o:  de  Folk,  som  ere  om. 
mig,  mo  pirasaceh  almaceh;  3,  pirask, 
0:  Omegnen. 

Omgjorde,  v.  birracadnat. 

Sv.  piracadnet. 

Omgjfengelig,  adj.  l,gallidægje; 
2,  havsske;  3,  guoimadalle;  4,  vuolles. 

Omgjiengelighed,  s.  1,  vuolles- 
vuot;  2,  miedemanasvuot, 

Omgjæng else,  s.  1,  gævatus; 
2,  mædno,  mædnodæbme. 

Omgjøre,  v.  1,  oddasist-,  2, 
nubbelakkai  dakkat. 

Omhandle,  v.  arvvalet,  den  om- 
handlede Sag,  arvvaluvvum  asse. 

Omhandling,  s.  arvvalæbme  j 
arvvalus. 

Omhu,  fuol,  fuolla,  han  har  ikke 


Omhu 


472 


Omiøb  eudc 


Forsland    eller    Omhu  for  noget,    i 

sust  læk  daiddo  daihe  fiiolla  masagen, 
mastegeii;  som  ingen  Omhu  har, 
fuolatæbnie,  fuol  anekættai.  Mangel 
paa  Omhu,  fuolatesvuot;  fuol  ane- 
kættaivuot. 
Sv.  hugso. 

Omhugge,  v.  ædnami,  erit  cuop- 
pat. 

Sv.  verdet. 

Omhugning,    s.     ædnami,    erit 
cuoppam. 

Omhyggelig,    adj.   1,   fuoUalas 5 
2,  fuola-j  3,  morras  adne. 

Sv.  1,  hugs  ar,  hugsojes;  2,  morra- 
heje. 

Omhyggeligen,  adv.  1,  fuolla- 
la33at;  2,  fiiolaiii;  3,  niorrasin. 

Omhgggelighed,    s.  i,  fuolla- 
vuot;  fuollalašvuot;  2,  morašvuot;  3, 
fuol,  morraš  adnem,  adnemvuot. 
Omhylle,  v.  gofcat. 
Omhyllen,  s.  gofcam. 
Onihæng ,  s.  loavd. 
Omhængc,  v.  birrahængastet. 
Omkalfatr  e  ,  v.  luibbastuttet. 
Omkalfatring,  s.  nubbaslultem; 
nubbas  lus. 

O ynk  ap,  adv.  gilvo;  gilvoi. 
Omklæde,   v.    ærra  biftasid  ba- 
gjelassis  valddet,  garvotet. 

Omklædning,  s.  ærra  biftasid 
valddem,  garvotæbme. 

Omkomme,  v.  1,  liuppat^  2,  hæv- 
vanet;  3,  roappanet,  omkomme  af 
Tørst,goiko  dilti  roappanet;7e75Å-MWe 
været  omkommet  paa  Fjeldet,  legjim 
duoddari  roappanet.  1,  huppetet;  2, 
hævvatet;  3,  roapetet. 

Sv.  1,  fiæret5  2,  hokkanet.  Hokket; 
hokketct. 

Omkommen,  s.  1,  huppam;  2, 
hævvo ;  hævvanæbme ;  3,  roappanæb- 
me.  1,  huppetæbme;  2,  hævvatæbme ; 
3,  roapetæbme. 


Omkostning,  s.  1,  goUo,  6e<ie 
Sagens    Omkostninger,    asse    gold 
mafset;  golatus;  2,  goastadus. 
Sv.  kostek. 

Omkreds,  s.  1,  jorbadak,  Jo»v/  j 
Otnkrcds,  ædnam  jorbadakj  2jVid- 
vuot;  vidodak. 

Sv.  jorbot,  ædnamen  jorbot. 
Omkring,  præp.  og  adv.  set 
en  Ugestid  og  deromkring,  vako  n| 
ja  dago  baike. 

Omkringboende,  adj.  i,  bi 
2,  dam  guovlo  assek. 

Omkringliggende,  adj.  1,]1 
ra-,  2,  dam  guovlo,  dam  guove 
orro. 

Omkringstaaende,  adj.  1,  i-; 
2,  birracu0330,  de  omkrijigstnaeie 
Jlennesker,  dak  lut,  birra  čucjo 
olbmuk-,  2,  mak  birra  læk,  orruk^, 
omkringstaaende  Bygninger,  viel^: 
mak  birra  læk,  orruk.  j^ 

Om  ku  Id,  adv.  1,  gomo;  gob»t, 

han  kastede  ham  omkuld,    son  '}- 

kesti  su  gobmot;  2,  ædnami;  3,  vuls. 

Sv.  1,  kobmo;  kobmot;  2,  vucis; 

vuolos  oivi. 

Omliggende,   adj.   dam  gui 
de  omliggende  Byer,  dam  guovk  i- 
dak. 

Sv.  pirask. 

Omlægge,     v.    1,  oddasist- 
nubbe  lakkai  bigjat;  3,  bigjat. 

Omlægning ,  s.  1,  oddasist 
nubbe  bigjam;  3,  bigjam. 

Omløh ,  s.  1,  jotto,  disse  Fige 
ere  i  Omlob,  dak  rudak  jodost  ik; 
jottem,  Blodets  Omløh,  varai  j  to, 
birrajottem;  Jlaanens  Omløh  w 
Jorden,  mano  jotto,  jottem  ænani 
birra;  2,  jorram,  Hjulets  Oi^b, 
jorrel  jorram.  ] 

Sv.  1,  jottem;   2,  piramannenjS, 


-viækem. 

Omløbende,   adj. 


1,  jorr£ 


m 


O  in  1  o  b  c  II  d  c 


473 


Omsorg 


ixløhende  II  jul,  Jorre  rorrel ;  2,  gol- 
^(lægje;  golgolas,  omløbende  Folk, 
jlfjadæirje,  golo;ohi5  olbimik. 

Oniløbev,  s.  golg-ola5. 

Omløbstid,  jotteiuaigge,  Plane- 
t-nes  Omløbstid,  plaiietaijottemaigge. 

Omme,  adv.  i,  dobbe,  O;  om  Ste- 
tt; 2,  om  Tiden,  vassam;  3,  man- 
ni,  da  Tiden,  Aarel  var  omme,  go 
ege  vassam,  niannam  læi. 

Ommelde ,  v.  bægotet;  bæggalet. 

Omraade,  s.  rajadak. 

Omreise,  s.  1,  matkke;  2,  mat- 
fciæbme. 

Omreise,  v.  matkaset^  birra  mat- 
tJet;  omreisende' 3Iennesker,  mat- 
k-,  matkasægje  olbmuk. 

Omreisen,   s.  birramatkasæbme. 

Omringe,  v.  1,  birfastattet;  2, 
gnastet;  irmastet. 

Sv.  1,  pirastattet;  2,  kirbmestet. 

Omringelse,  s.  1,  birrastattem; 
«armastæbme;  irmastæbrne. 

Omrtjste,  v.  1,  salkotet;  2,  savd- 
iilet. 

Omrtjstning,  s.  I,  salkotæbme; 
i  savdnjalæbme. 

Omseile,  v.  birraborjastet. 

Omseiling,  s.  birraborjastæbme. 

Omseiler,  s.  birraborjastægje. 

Omsende,  t.  bigjat;  birrabigjat. 

Omsendelse,   s.  bigjam;  birra-. 

Omsider,  adv.  1,  vimag;  2,  æska, 

ile  forend    omsider    nu,     i  auddal 

j  æsk  dal;  3,  maqacassi;  4,  sitta. 

Sv.  i,  vimak5"2,  sitta;  3,  æska. 

Omskabe,  v.  nubbas  tuttet.    Om- 

iabes,  nubbastuvvut. 

'Sv.  ecatuttet;  jecatuttet. 
Omskabelse,    s.    nubbastuttem; 

(bbastus.    Nubbastubme. 
Omskifte,  v.  l.muttet;  2,  mols- 

it;  3,  nubbastuttet.     Omskiftes,   1, 

iittasuvvut;  2,  molsosuvvut;  3,  nub- 

ŠSlQVVUt. 


Sv.  molsot. 

Omskiftelse ,  Omskiftning,  s.  1, 

niultom;  2,  molssoin;  3,  muttasubme, 
Tidens  Omskiftelse,  aige  muttasubme; 
4.  molsosubme;  5,  nubbastus. 

Sv.  molsotes;  molsom. 

Omskiftelig,  adj.  \,  mutetægje; 

2,  muttasuvve^  3,  molsosuvve;  4,  bis- 
somættos^  5,  moaddelagas.  1,  niut- 
tasuvvamvuot;    2,    molsosuvvamvuot*, 

3,  bissomættomvuot,  Lykkens  Om~ 
skiftelighed,  oase  muttasuvvamvuot, 
bissomættomvuot. 

Oms  kinne,  v.  birrabaittet. 

Omskjære,  v.  birracuoppat. 

Sv.  piracuoppet. 

Omskjærelse,  s.  i,  birracuop- 
pam;  2,  -cuoppatus. 

Omskrive,  v.  1,  odtTasist-,  2, 
ærralakkai  callet;  3,  bægotet,  de  om- 
skrevne flarer,  dak  callujuvvum,  bæ- 
gotuvvum  girjek;  4,  cilggit,  disse  Ord 
kunne  ikke  oversættes,  men  tnaa  om- 
skrives, æi  dak  sanek  mate  jorgga- 
luvvut,  mutto  ferttijek  cilggijuvvut. 

Omskrivning ,    s.    1,  oddasist-, 

2,  ærralakkai  callem. 
Omslag,  s.  gudejo. 

Sv.  1,  pirakæselem;  2,pajelt  kopces. 

Omslutte,  v.  1,  birrastattet;  2, 
birrafatmestet. 

Omslynge,  v.  se  omsno. 

Omsmelte,  v.  1,  oddasist  sud- 
dadet-,  2,  -solgget. 

Omsmeltelse,  s.  1,  oddasist  sud- 
dadæbme;  2,  -solggem. 

Omsno,  v.  1.  birracadnat;  2,  fat- 
mastet,  omslynget,  omsnoet  af  hendes 
Arme,  fatmastuvvum  su  giedain. 

Omsonst,  adv.  se  forgjæves. 

Omsorg,    s.    1,  moras;    2,  avir; 

3,  fuol,  han  drager  ikke  Omsorg  for 
noget,  i  son  ane  morras,  avir,'  fuol 
mastegen;  4,  varra,  betro  til  ens 
Omsorg,  vara  vuollai  osskaldet.  Have 


Omsorg 


474 


Omt  aag( 


Omsovfi  for,  1,  moras  tet;  2,  fuol- 
lat. 

Sv.  l,morraha',  2,  hugso.  1,  nior- 
rahet;  2,  hugset. 

Omsorgsfuld,  adj.  1,  mora- 
stægje;  morras  adne;  2,  fiiollalas.  i, 
moras;  morasvuot;  morras  adnemvuot; 
2,  fuoUalasvuot. 

Sv.  1,  morraheje;  2,  hugsar. 

Omsorgsløs,  adj.  1,  morrastaga, 
kan  fe(/  være  omsorgsløs  for  den 
Safj?  matamgo  morrastaga  læt  dam 
assc  ditti;  2,  avirtæbme,  et  omsorqs- 
løst,  ligegyldif/t  Menneske,  avirtes, 
slumppe   ælle  olmus;    3,  fiiolatæbme. 

1,  avirtesvuol;  2,  fuolatesvuot. 
Sv.  hugsotebme. 
Omspørcfe,\.  1 ,  j ærrat,  den  om- 

spiirgle  Sag,  jerrujuvvum  asse;  2, 
gaccat. 

Omstemme,  v.  1,  ærra  jurdda- 
gid,  arvvalusaid  addet;  2,  -oa330t, 
han  var  af  samme  3fenmg  som  jeg, 
men  nu  er  han  omstemt,  oft  arvva- 
lusast,  radest  læi  miiin,  multo  dal 
son  læ  ærra  jurddagid,  arvvalusaid 
oa^^om,  sust  ærra  jurddagak,  arvva- 
lusak  læk. 

Omstemning^  s.  ærra  jurddagak, 
arvvaUisak. 

Omstraale,  v.  1,  cuvggit;  2, 
baittet,  Bjergene  omstraalte  af  den 
opgaaende  Sot,  varek  cuvggijuvvum, 
baittujuvvnm  bagjanægje  bæivest. 

Omstraaling,  s.  l,cuvggim;  2, 
baittcm. 

Omstreifen,  s.ædnam  mieldgolg- 
gam. 

Omstreifende,  adj.  golgolaš; 
golgadægje;  føre  et  omstreifende 
Liv,  golggo  dillest  ællct. 

Sv.  1,  kolker,  kolkerv;  kolkarves; 

2,  kolkeje. 

Omstreifer,  Omstryger,  s.  se 
omstreifende. 


Omstunder,  adv.  nu  omstund, 
dam  dalas  aige. 

Omstyrte,  v.  1,  njæiddat;  2, di. 
sadet. 

Omstyrtning-   s.  1,  njæidda^ 
2,  dussadæbme. 

Omstændelig,    adj.    vides.     , 
viddaset;  2,  buokrakkan.    Videsvi;. 

Sv.  tale  omstændelig,  uccb  æd  - 
keb  hallat. 

Omst æ n  d ig hed,  s.  \,  lagasvi i 
2,  mokke,  denne  Omstændighed 
Sagen  kjender  jeg,  dam  asse  laoj 
vuoda,  vuoge  diedam;    3,  dille; 
lalasvuotta,    O:    Tilstand;   mine  (1 
stændigheder  ere  ikhe  gode,  muG  ( 
i  læk  buorre;  4,  dappatiis,  der  er  il- 
truffet  en  Omstændighed,  Saddam  æ 
dappatus;  5,  videsvuot^  6,  vadesvj 
hvortil  alle  disse  Omstændigheåi 
mannen  buok  dak  videsvuodak,  vacj 
vuodak? 

Sv.  vuokke. 

Oms  tø  de,  v.  ædnami  suppil,  JJ 
dene  bleve  omstødte,  bævdek  SUij 
juvvujegje  ædnami;  2,  duššadet,  ( 
sen  dakkat,  Testamentet,  IndrelÅ 
gen  blev  omslødt,  testamenta,  asj 
duššen  dakkujuvui.  Omstodes, 
sat;  dussen  saddat. 

Omstødelse,  s.   1,  ædnami 
pim ;  2,  dussadæbme ;  dussen  dal 

1,  dussamj  2,  dussen  saddam. 
Omsvob,  s.  1,  mokke-,  2, mol) 

tallam,  fortæl  uden  Otnsvøb!  miial 
mokkatallakættai !  ^nse  for  Oms  {Ih 
mokkaset;  mokkasavset.  Bruge,iire{ 
Omsvøb,  mokkatallat.  j    j 

Sv.  i,  molke;  2,  svike.    l,mø]|t}.^ 

2,  palko,  palkotet. 
Omsætte,  v.  jodelet, onis<ptte^ 

flarer,  galvoides  jodetet. 

Omsætning,  s.  1,jotto;  2,j(j 
tæbme. 

Omtaage,     v.    \,    moskolet; 


O  m  t  a  a  g  e 


475 


O  lu  V  i  Jk  1 1  n  g 


iiirkudattet.  Omtaatjes,  1,  mosskot; 
;  murkiulet. 

Omtaagning,  s.  i,  moskotæbme; 
;  niurkudattem.  1 ,  mosskoni ;  2,  mur- 
Idæbine. 

Omtale,  s.  i,  hæggem;  2,  bæg- 
jlæbme. 

Sv.  pæggelem;  peggotem. 

Omtale,  v.  bægotet;  2,  bæggalet. 

Omtales,  hægget,  jeg  hørte  ikke 
utale,  im  gullam  bæggemen. 

Sv.  l,pæggotet;  pæggelet;  2,jaii- 
I,,  jauletet.  Omtalt,  japots,  er  dette 
én  omtalte  Mand?  diekiis  le  tat 
j)Ots  ohiia? 

Omtalen,  s.  i,  bægotæbme;  2, 
tggalæbme.    Bæggem. 

Omtanke,  s.  jurdasæbme;  jurda- 
šnvuot. 

Sv.  1,  varkom;  2,  jerbmakvuot;  3, 
Itgso. 

Omtrent,  adv.  1,  baike,  omtrent 
^Ji  Fog,  vieko  4 Va  baike-,  saa  om- 
t')it,  dain  baikin ;  2,  nare,  der  kom 
ja  engang  omtrent  10,  botte  ofta- 
iga  loge  nare;  2,  varra;  4,  dam 
nddoi,  muddost. 

Sv.  paike. 

Omtrentlig,  adj.  dam  muddosas. 
lm  muddost,  miiddoi,  muddost.  Dam 
Tiddovuot,  muddosasvuot. 

Omtumle,  v.  staipodet,  Bauden 
utumledes  af  Bølgerne,  vanas  stai- 
{duvui  baroin.      Omtumles,  staipot. 

Omtumling,  s.  staipodæbme. 
'lippom. 

Omtviste,  v.  1,  naggatallat;  2, 
ildalet. 

Sv.  ritelet. 

Omtænksom,  adj.  1,  jurdasæ- 
P;  2,  muitostadde.  1,  jurdasæbme; 
^  muitostaddam ;  muitosladdamvuot. 

Sv.  varkok. 

Omvandre,  v.  1,  jottet;  2,  va- 
i'^3let,  birravagjolet. 


Sv.  jotlet. 

Omvandring,  s.  1,  jottem;  2, 
vagjolæbme;  birravagjolæbme. 

Omvanke ,  v.  1,  golggat,  golga- 
det;  2,  jottet.  Blive  omvankende, 
golgolassi  saddat,  da  hleve  Børnene 
omvankende,  de  sådde  manak  gol- 
golassi; golgolas,  et  omvankende  Folk, 
golgolas,  jotte  olbmuk. 

Sv.  kolkct. 

Omvank  en,  s.  1,  golggamj  gol- 
gadæbme;  2,  jottem. 

Omvei,  s.  1,  mokke,  han  taalte 
ikke  at  gaa  den  Omvei,  i  gillam  dam 
mokke  mannat;garvvemmatkke,  gæid- 
no.  Gaa,  gjøre  Omveje,  1,  mok- 
katallat;  2,  garvvet;  garvvelet. 

Sv.  1,  molkekeino;  2,  keule. 

Omvende,  v.  1,  jorggalet,  dersom 
Gud  vilde  omvende  mig  fra  den  onde 
Vei,  jos  Ibmel  jorggalifci  muo  bahha 
gæinost;  omvende  sig,  buoreb  guvl- 
lui  jorggalet,  jecas  jorggalet^  omwe/irfe 
sig  til  Gud,  Ibmel  bællai,  guvllui 
jorggalet;  2,  omvendt,  wuhhe-,  ærra- 
lagas.  Sagen  forholder  sig  omvettdt, 
aibas  nubbe-,  ærralagas  læ  asse;  For- 
holdet mellem  dem  er  omvendt,  sodnu 
gaskavuot  nubbe-,  ærralagas  læ;  3,ruf- 
tud,  du  holder  jo  Bogen  omvendt  for 
^%,almarufludgirje  donaldsid  doalak. 

Sv.  jorgelet. 

Omvendelse,  s.  1,  jorggalæbme, 
jorggalussa;  2,  jorgaldak.  Gud  give 
Omvendelse!  Ibmel  addasi  jorgaldaga ! 

Sv.  1,  jorgelem;  2,  jorgelvas. 

Omvexle,  v.  I,  muttaSuvvut;  2, 
molsosuvvut.  Omvexlende,  \,  moad- 
delagas;  2,  bissomættos, 

Omvexling,  s.  1,  muttasubme; 
2,  molsosubme;  3,  bissomættosvuot. 

Omvik  le,  v.  birragiessat.  Om- 
vikles,  boalbasuvvat. 

Omvikling,  s.  birragiessam. 
Boalbasubme. 


O  ni  v  r  i  d  c 


476 


Ondt 


Omvride,  v.  Itirrabodnjat  •,  birra- 
bodnjalet. 

Omvridiiinff,  s.  birrabodnjani; 
birrabodnjalæbme. 

Omvælte ,  v.  gomotet.  Omvæl- 
tes,   gobmanet.      Omvællet,   gobinot. 

Otnvæltniufj,  s.  1,  gomotæbme; 
2,gobmanæbine^  3,\)irra'}ollcm,  barets 
Oinvæltninq  hriiKj^r  stedse  de  samme 
Fester  tilbafje,  jage  birrajotlein  bufta 
daidanaga  basid  alelessi  ruftud;  4, 
inuttasubme,  den  Fred,  som  Tidens 
Omvæltniiif/er  ikke  kunne  forstyrre, 
dat  raffhe,  inaid  aige  nuittaSumek  æi 
buvte  moivvit;  Staternes  Omvællnimj, 
valddfgoddi  muttaSubnie. 

Ond,  adj.  \,  bahha,  det  blev 
refjnetmiff  til  Onde,  dat  niiinji  bahhan, 
bahabussi  lokkujuvui,  adnujuvui;  læff- 
tje  alt  tid  til  det  Onde,  bahabussi 
buok  lokkat;  nu  slåp  vi  over  det 
værste  Sted,  dal  bæsaimek  baliamus 
baike;  Ferden  Uijf/er  i  det  Onde, 
mailbme  orro  dam  sist,  mi  bahha  læ; 
stille  sin  Tumje  fra  Ondt,  njuolcam- 
es  varolet  bahha  sagain;  Ojerrif/- 
hed  er  en  Rod  til  alt  Ondt,  haiies- 
vuotta  buok  bahha  mænoi  motas,  alggo 
læ;  de,  som  f/jore  Ondt,  giidek  ba- 
haid  dakkek;  vied  det  Onde,  bahha 
mielain,  baha  cada,  bahha  siila;  2, 
liævrre,  Elven  er  værre  {at  fare  over) 
idacf  end  if/aar,  uævrcb  læ  dædno 
odne  go  jifli;  3,  buošše,  om  Fruen- 
timmer, en  ond  (stivsindet)  (Jvinde, 
buosse  nissoiij  4,  boark,  om  Mænd, 
en  ond,  vredar/tifj  Maud,  boarkas 
suttolas  olmai;  5,  baca,  ond  Lur/t, 
hagja  læ  bačaj  6,  vades,  (vanskeliji,^ 
man  har  ondt  ved  at  fiføre  alle  til- 
pas,  vades  læ  buokai  miela  mield 
dakkat;  jeg  har  ondt  for  at  dømme 
i  den  Saq,  vades  læ  niunji  dam  ašse 
dubmit;  7,  vaivvc,  {Besvær)^  S,  va- 
nes, CUanfiel,)  der  er  ondt  for  Folk, 


iVrtf/jolbmuk,  borramuSsaklæk  van  .; 
9,  vaillot,  det  heijynder  at  blve  o  It 
for  Peuf/e,  rudak  vaillogottek.    Oi '., 
s.  bahak,    faa  Ondt,    bahaid  oay-.; 
jeg  ved  intet  Ondt  om  ham,  im  di  % 
sust   maidegen   bahaid;    2,    nævr; 
nævrevuot,   jeg  vil  ikke  min  Nc'.e 
Ondt,  im  dato  nævre,   nævrevuo(id 
guoibmasam ;  3,  bavcas,  (Smerte^  1, 
faa   Ondt,    buoccat^    5,    have  Gt, 
buoccet.    Onde,  s.  bahha,  et  indl  li 
Onde,      gaddujuvvum,     oalgotuv  ra 
bahha.       Den    Onde,    1,    bahhalj 
bahhasas;    2,  cappis  gales,   paa 
Ondes  fis,   cappis    galla   lakkai;j 
suogja  rokke.    Et  ondt  Sted,  hid, 
Pokker  i  Fold!   mana    liiddi!    /I 
ond,  værre,  1,  bahhanuvvat;  2,  naj 
rot;    3,  buossot;  4,   boarkasmeti 
baccaget.   Gjore  ond,  værre,  1,1  i 
badet  3  2,  nævrrodet;    3,  buossof 
4,  boarkasmatfet;  5,  baccagatlet. 
re  ond,   (jive  Otidt  ifra  sig,    ball- 
dallat,  bet/ynd  ikke  alyive  Ondt  \ 
diy!  ale  mana  bahhadallat.'  mai 
ikke  være  ond   med   noijen,    i 
olmus  bahliadallat  ovtain.  Gjore  c\ 
(fole  Smerte,)  1,  bafcat,  yjor  det\ 
ondt?    bavcakgo?    2,  bafcaget,  »| 
rei  gjør  ondt,    havve  bafcag.    C\ 
ondt,  ( foraarsage  Smerte,)    \,  Il 
castaltet.    Forkjølelsen    gjør   at 
har    Hovedpine,    forvolder    Hoi 
pine,  nuorvvo  bavcastatta  oaivc- 
bafcagatlet,    Saaret   gjør   mig  ei 
havve    bafcagalta;     3,    have  Otli 
Hovedet,    Foden,     Brystet,     oai' 
oi  vin,  juolgest,  raddin  læl,  adnét- 
Ondt    i    Hovedet,     Brystet,     oij 
raddidi  saddat.  yinscfor  oK<^/,nævr 
Sv,  1,  pahaj  2,  neure;  3,  fuoj 
4,  tiskcpelak;  5,  puortos,  om  Kvinvr'i 
6,  korrok,  om  Mænd-,  7,  vin3ek'8, 
lemetobme;    9,  værre,  slettere,  ^T- 
rab;    10,  det  gjør  mig  ondt,  pa^es 


Oiidt 


477 


Owblæsc 


jltat  miinji;  H,  der  er  ondt  for, 
jnesj  42,  tned  det  Onde,  pahasi 
Jda.  ffen  Onde,  1,  paliakes;  2, 
{ihamilias,  3,  paha  innenii;  4,  fuodno ; 
[  suogja.  Blive  ond,  værre,  1,  pa- 
Inelj  2,  neurot;  neuranet;  3,  fuod- 
rt^  4,  værranet;  5,  mostot.  1,  pahc- 
t ;  2,  neuretet;  3,  værretet.  Gjøre, 
tføje  Ondt,  illotet;  illestct. 

Ondt,  adv.  i,  bahhast^  bahhast 
llkai,-  2,  nævrret;  3,  buosset;  4. 
larkatj  5,  baccat;  6,  vaddaset. 

Ondskab,s.  1,  bahhavuot,  du  skal 
itfe  sætte  dit  Hjerte  til  Ondskab, 
t  det  Onde,  ik  bahhavutti  bigjat 
gga  vaibmod;  2,  nævreviiot;  3, 
hha,  nævres  miellalasvuot;  4,  buos- 
š/iiot;  5,  boarkavuot. 

Ondartet,  adj.  1.  bahha,  ond- 
d'.et  Sijije,  b^ihlia  davd ;  2,  balilia- 
ri.lalas;  3,  -virgalas.  1,  bahhavuot; 
Sbahhanallalasviiot;  3,  -virgalasviiot. 

tOndsfcabsfnld,  adj.  i,  bahha-, 
S  nævrrclundulag.  4,  bahha-,  2, 
iivrrelundula33at.  1,  bahha-,  2, 
nvrreluiidulašviiot ;  -luoiiddovuot. 

Sv.  pahha  sivvolas. 

lOnsdaq,  s,  gaskvakko. 

Sv.  kaskavakko. 

Op,  adv.  i,  bajas,  du  reiser  op 
(/  fjelds,)  bajas  matkalas  don  læk; 
hnmeop,  bajas  saddat,  boaltet-,  ^roa 

0  ad  Stifjen,  bajas  mannat  raidelas 
leld;  2,  o/?  /)art,  ala,  f/aa  op  paa 
iciujet,  vare  ala  mamiat-,  3,  vende 
i  0(j  ned  paa  alt,  moivvit,  bolttot 
lok;  4,  som  er  vendt  op  ocf  ned, 
ijftad,  en  Bofj,  som  er  vendt  op  ned, 
loftad  girje;  5,  op  ad  Dacfen,  gask- 
live  bællai;  6,  op  ad  Daffe,  ciel- 
{set,   Itnn  er  Moderens  Billede  op 

1  Dage,  son  læ  ædnes  cielgga  gov; 
*  boasob  gæccai,  fjaa  op  (i  Stuen) 
'j  sæt  det,  sæt  dig  hojere  op!  mana 

gæccai   ja  bija  dam,    cokkan 


boaSob  gæcCai!'  8,  op  og  ned,  aud- 
dan  ruftud;  auddan  marias5  9,  gjøre 
op  med  en,  logo  dakkat  olbnmin; 
10,  cuogjclet,  læse  op  a  f  en  Bog, 
ciiogjelet  girje  lokkat;  11,  dussen, 
Garnet  er  raadnet  op  for  ham, 
fierbme  sunji  dussen  guoccagi;  12, 
komme  op,  almostuvvut,  nu  er  da 
Of/saa  den  Ilemmelighed  kommet  op, 
de  maida  dat  ciegosvuotta  almo- 
stuvvum  læ;  13,  op  indeholdes  i  Ver- 
bet: bikke  op,  lækastetj  staa  op,  ba- 
gjanet,  cuo^^elet;  er  alt  drukket, 
brugt  op?  lægo  buok  jukkujuvvum, 
adnujuvvum?  Aau  drikker  op  alt  hvad 
han  fortjener,  buok,  maid  son  fidni, 
son  jukka. 

Sv.  pajas. 

Op  ad,  adv.  bajas  guvllui,  se  opad! 
gæca  bajas  guvllui! 

Opadbøje,  v,  bajas  sojatet. 

Op  amme,  v.  njamatet. 

Op  amm  else,  s.  njamatæbmc. 

Op  arbeide,  v.  barggat. 

Oparbeidelse,  s,  barggam. 

Opbevare,  v.  1,  vurkkitj  Til- 
dragelsen er  opbevaret  for  Efter- 
kommerne,  dappatus  callujuvvum,  muit- 
tujuvvum  læ  boatte  sokkagoddi  varas. 

Opbevaring,  s.  vurkkim. 

Op  binde,  v.  cadnat;  bajas  cadnat. 

Opbindning,  s.  cadnam,  bajas 
cadnam. 

Op  blande,  v.  sægotet.  Op- 
blandes,  sækkanet. 

Opblanding,  s.  sægotæbme. 
Sækkanæbme. 

Op  bl  oms  tre,  v.  1,  bajas  saddal; 
2,  auddanet. 

Opblomstring,  s.  1,  bajas  Sad- 
dam; 2.  auddanæbme. 

Op  blusse,  v.  buollat. 

(fpblicssen,  s.  buollam. 

Opblæse,  \.  1,  bossot,  bossolet; 
2,  goarosmattet;  3,  cævlodet,  Kund- 


O  p  b  1  æ  s  e 


478 


Opd 


payngcisc 


cl 


skahen  opblæser,  dietto  goarosmatta, 
cævlod;  4,  være  ophlæst,  cævllot, 
cævlaistallat;  5,  ramadallat,  I  ere  op- 
hlæste^  di  cævlaistallabættet,  rama- 
dallabættet;  Ophlæstes  Ord,  cævlai- 
stalli,  raniadalli  sanek ;  han  er  ikke 
ophlæst,  i  son  cævlaistalla,  ramadalla. 
OphUesthed,  1,  cævllaivuot;  cævUom- 
vuot,  cævlaistallamvuot;  2,  ramadal- 
lamvuot. 

Sv.  1,  poselet;  tobdem  posolova. 
Være  ophlæst,  1,  stuorrastallct;  2, 
oivastallet. 

Ophringe,  v.  1,  bajas  buftet;  2, 
moaratattet.     OphringeSf  moaratet. 

bv.  1,  pajas  puoktet;  2,  moaratattet. 

Opbriitf/clse,  s.  1,  bajasbuftem*, 

2,  moaratattein. 

Ophrtid,  s.  1,  jottem;  2,  mannam^ 

3,  sirddem. 
Ophrtieje ,  v.  adnet. 
Ophruse,  v.  hoppui  læt. 
Ophrusning,      s.     hoppuivuot; 

hoappoviiot. 

Ophryde,  v.  1,  boaggot;  2,  gaik- 
kot. 

Ophrydnitifi,  s.  1,  boaggom; 
2,  gaikkom. 

Ophrænde,  v.  boalddet.  Buollet. 

Ophrændelse ,  Ophræuding,  s. 
boalddem.     Biiollem. 

Op  hy  de,  v.  værjoidi  goccot;  2, 
adnet,  ophyde  alle  sine  Ixræfler, 
buok  apides  adnet,  buok  apides  mield 
barggat. 

Opbyyge,  v.  1,  bajasrakadet, 
hans  Tale  ophyf/fjede  Tilhørerne,  su 
sardne  bajasrakadi  guldalegjid;  2, 
bajasdakkat,  ophyyye  et  Hus,  vieso 
bajasdakkat,  bajasrakadet. 

Ophyygelse ,  s.  1,  bajasraka- 
dæbinc;  -rakadus;  2,  -dakkam;  3, 
ibmelballolasvuot. 

^^pf^Uffffeliy,   ad),   i,  bajasraka- 


dægje;     2,    ibmelballolas ;    3,   Ib 
guvllui  oapatægje, 

Ophtjfjfjelses skrift,  s.  l,ibro 
ballolasgirje;  2,  rokkusgirje.    - 

Opdaye,  v.  1,  gavdnat;  2,  bi 
boattet;  3,  ahnostattet;  4,  diedet 
Sv.  1,  kaudnet;  2,  pajetet;  3, 
kotet;  4,  tetetet. 

Opdayelse,  s.  1,  gavdnam 
boddi  boattein  j  3,  almostattem 
almostus;  5,  diedetæbme. 

Opdagelsesreise,  s.  gavd 
matkke. 

Op  di q  te,  v.  1,  hutkkat,  du 
ikke  opdiyle  noget  om,  paa  han 
galga  hutkkat  su  ala  maidegen. 

Opdigtelse,  s.  1,  hutkke; 
hutkkam. 

Op  dr  age,  v.  1,  bajasgæssel 
bajasbagadet,  opdrage  sine  Bør 
Guds  f  ry  gt,  manaides  bajasgæ 
bajasbagadet  ibmelballolasvutti. 

Sv.  1,  pajaspiæbmet;  2,  pajett 

Opdragelse,  s.  1,  bajasgæs 
2,  bagadæbmej  bagadus;  3,  oaps 
en  Mand  a  f  Op  dragelse,  siega 
gaduvvum,  oapatuvvum  obnus. 

Opdragelsesanstalt,  s.  1. 
gadam-,  2,  oappo-,  3,  oapatam  as 

Opdrikke,  v.  jukkat^  buok 
kat,  (il  Melken   er  opdrukket,     ok 
mielkke  læ  jukkujuvvum.  ^ 

Op  drive,  v.  1,  vuojetet,  Ijas 
vuojetet;  2,  opdrive  Prisen,  divret» 
opdrives,  divrrot;  3,  fidnit,  dter 
alle  de  Penge  jeg  har  kunnet^- 
drive,  de  læk  buok  rudak,  maid  ^m 
buftam  fidnit. 

Opdrivelse,  Opdrivning,  1, 
vuojetæbme ;  bajasvuojetæbme;  2> 
divrotæbme;  divrrom*,  3,  fidnim. ! 

Op  dynge,  v.  l,cokkit;  2,  cK- 
kai  buftet;  3,  se  dynge. 

Opdyngelse,  Opdyngen,  '• 
cokkim;  2,  coakkai  bufteni. 


O pd yrke 


479 


O  p  f  r  i  s  k  c 


\\Opdyrke,  v.  1,  saddolasjan  dak- 
|^,;  2,  barggat;  3,  difsot. 
Opdyrkninti,  s.  1,  saddolaslan 
dikam;  2,  barggain;  3,  diKoin. 
Opeffcje,  v.  1,  hattit;    2,  harddet. 
t5V.   \,   paleet;    2,  kiddotet.     Op- 
([tes,  kiddoset.      Som    let    opefjges, 
kdok.    Kiddokvuot. 
Opeqfjetse,  s.  1,  haltim;  2,  hard- 
dn. 


Opelsk 


1,  audedet;  2, 


divækketet,  opelske  Lærdom  og  Vi- 
diskabelifjhed,  oapo  ja  oapavas- 
viida  audedet,  aiuldanvækketet;  3, 
b/asbiebmat,  opelske  Kreaturer,  §i- 
vid  bajasbicbmat,  O:  op  føde;  4,  dif- 
s(  divsodet,  opelske  Blomster,  ledid 
dot,  divsodet. 

Jpelskning,  s.  i,  auddedæbme; 
Ziiiiddanvækketæbme ;  3,  bajasbieb- 
mn;  4,  difsom;  divSodæbme. 

Jp fange,  v.  1,  happarattet,  han 
h  op  fanget  mine  Ord,  happ  ara  ttam 
laniiio  sanid;  2,  valddet;  3,  vuos- 
slvalddet;  4,  diiosstot,  han  opfan- 
g>!e  Bolden  i  Luften,  liro  son  duo- 
sl  aimost. 

lp  fangen^  s.  1,  happarattem; 
2,valddem;  3,  vuosstaivalddem;  4, 
djisstom. 

lp  fare,  v.  bajasmannat.  Op- 
[(ende,  hoppui,  et  op  farende  3Ien- 
«ke,  hoppus  ohims.  Hoappovuot; 
hipuivuol. 

kiv.  pajas  manet, 
v  \)pfart,  s.  bajasmannam. 
Opfatte,  v.  1,  arvedet;   2,  fittit. 
»v.  tajetet. 
\)pfatning,     Opfattelse,     s.     i, 

avodæbme;  2,  fittim. 
Ipfinde,    v.    1,    hutkkat,    hvad 

kl  du  opfinde,  som  er  tjenligt  der- 

•"d?   maid    dasa    hutkak  buorren? 

2  miettam,  jurdasæme  boft  gavdnat; 

siettat. 


Sv.  kaudnetet. 

Opfindelse,  s.  i,  hutkke;  2, 
hutkkani,  Bogtrykkerkonsten  er  en 
af  de  nyttigste  og  vigtigste  Opfn- 
delser,  girjid  prenttim  avkalamus  ja 
stuorramus  hiitkkami  gaskast  læ. 

Opfindelsesaand,  s.  1,  Imtk- 
kam-,  2,  smiettam-,  3,  jurdasam 
jierbme. 

Opfind€r,s.  1, hutkke;  2,gavdne. 

Sv.  kaudneje. 

Opfindersk,  opfindsom,  adj.  1, 
hutkkai,  hutkas  olmus;  2,  siiiiellolas. 

Sv.  i,  kaunatakes^  2.  qiieicak. 

Opfindsomhed,  s.  1,  hutkkai- 
vuot;  2,  smiettolasvuot. 

Op  fiske,   v.  cacest  bajasvalddct. 

Opfiskning,  s,  cacest  bajas- 
valddem. 

Op  flamme,  v.  1,  buollalet;  2, 
æljosmattet;  3,  æljotet.     Opflammes, 

1,  buollat;  2,  æljosmet. 

Op  f  I  amme  Ise,   s.  buollatæbme; 

2,  æljosmattem;    3,    æljolæbme,     1, 
buollam;  2,  æljosmæbme. 

Op  fordre,  v.  1,  \n\sslet,  Jeg  op- 
fordrede  dig  til  at  reise  tilffelds, 
hasstim  du  bajas;  hastetet,  jeg  har 
ikke  opfordret  ham,  ikke  sendt  Bud 
efter  ham,  irn  lækhastotam  su,  imge 
cuogjam.  En,  som  op  fordrer,  ha- 
stelas.     Hastelasvuot. 

Sv.  hastet.     Opfordres,  hastatallet. 

Op  fordring,  s.  hasstem,  et  luild 
og  en  Op  fordring,  goccom  ja  has- 
stem; hastotæbme. 

Sv.  hastald,  hastaldak;  hastem. 

Op  fostre,  v.  biebraat,  bajasbicb- 
mat. 

Sv.  1,  pajetet',  3,  pajaspiebmet. 

Opfostring,  s.  biebmam ;  bajas- 
biebmam. 

Op  fostrer,  s.  biebme. 

Sv.  Yuokar. 

Opfriske,   v.  1,  varasmattet;  2, 


Onf  riske 


480 


Ophj  ælpc 


odasmattet,  opfriske  et  MaleiH^  Savn, 
gova,  occalæine  varasmattet,  odasmat- 
tet;  3,  ruftiid  goCcot,  op  friske  noijet 
i  sin  Erhidrinff,  maidegen  inuitloi 
ruftud  goccot  (o:  tilhagekalde.') 

Opfriskninff ,  s.  1,  varasniattem  5 
2,  odasmattem. 

Op  f  ij  Ide,  v,  1,  dævddet,  op  fylde 
sit  Løfte  og  sine  Pligtei-,  loppadusas 
ja  gædnegasvuodaides  dævddet;  op- 
fiflde  Hovedet  med  urifjtige  Fore- 
stillinfjer,  oaives  dævddet  værre  jurd- 
dagiguim;  2,  oUetet;  3,  ollasuttet, 
ollasubmai  dakkat,  buftet.  Opfyldes, 
oUasuvvat;  oUasubmai  saddat. 

Sv.  1,  teiitetj  2,  ollet;  3,  oUastak- 
ket.     Opfyldt,  stap. 

Opfyldelse ,  s.  i,  dævddem; 
devdiis;  2,  olletæbme;  3,  ollasuttem; 
4,  oUasubmai  dakkani,  buftem.  OUa- 
subme. 

Opfyldniny,  s.  dævddeni. 

Op  f  øde,  v.  bajasbiebmat. 

Sv.  pajaspiæbmet. 

Op  føre,  v.  1,  bajasdakkat,  opføre 
et  Hus,  vieso  bajasdakkat;  2,  bajas- 
buftet.  Opføre  sig,  i,  jecas  adnet; 
2,  -gævatet;  3,  mænnodet,  hvordan 
op  førte  lian  sicj?  moft  mænnodi? 

Sv.  pajastakket.  l,kævetet;  2,  to- 
rnetet. 

Opførelse,  s.  i,  bajasdakkam; 
2,  bajasbuftem. 

Op  førsel,  s.  1,  jecas  adnenij 
2,  -gævatæbme;  3,  mænnodæbine. 

Opyaa,  v.  1,  bagjanet,  da  opyik 
der  et  Lijs  for  mif/,  de  cuovgas  nuiiiji 
bagjani;  2,  niorranet,  morridet,  den 
opyaaende  Sol,  bagjanægje,  morra- 
nægje,  morridægje  bæivas;  3,  va33et, 
jeg  har  opgaaet  det  Stykke,  dam 
gaska  læm  va33am. 

Sv.  1,  pajanet;  2,  landnot;  3,  pa- 
jasva3et. 

Op  ga  aen,  s.  se  Optjang. 


Op  gang,  s.  1,  bagjanæbme; 
morranæbme-,  morridæbme;  3,  baj; 
mannam;  4,  -va33cm;  5,  goart]ot 
Opgangen  til  Bjerget  er  vanske 
vades  læ  goarrjotak,  bajasmanni 
-va33em  vare  ala ;  under  Opgany 
bajas  manadediii,  va3ededin. 

Sv.  1,  villoh;  2,  pajanem;  3,Iai. 
nem;  4,  pajasva3em. 

0/^</aue,s.  l,gaccaldakj2,gocč .. 

0/></i*ye,v.l,addet;2,luoittet,o/>^ 
u4anden,y\xo'\^?iS  addet,luoittet;  o/>ji 
Handelen  til  sin  Søn,  gavpe  bardn 
luoittet;  mielastes  luoiltet;  3,  hæil 
opgive  et  Forsæt,  en  Reise,  ul 
matke  mielastes  luoittet,  hæittet; 
suppit;  5,  suoppadet,  den  Sygei 
opgive t,  buocce  suppijuvvum, 
paduvvum  læ;  6,  namatet,  opgiv 
Sager,  som  du  har  mistet,  m 
daid  æloid,  niaid  massani  læk; 
cælkket.     Sv.  luoitadet. 

0/^</jwe/5e,  s.  1,  addem;  2, lu 
tem;  mielastes  luoittem;  3,  hæltls 
4,  suppim;  5,  suoppadæbme;  6,  n» 
tæbme;  7,  cælkkem. 

Op  gjøre,  v.  cilggit. 

Opgjørelse,  s.  cilggim. 

Opgrave,    v.  1,  bajasrappoN 
bajasroggat;  3,  ravastet,  opgran 
Høi,  dieva  rappom  boft  ravastetj 

Op  gravning,  s.  \,  bajasrappj 

2,  bajasroggam. 
Op  ha  v,  s.  1,  alggo;  2,  algetæl 

3,  algetægje. 
Ophavsmand,    s.  1,  afget 

2,  alggoolmus. 

Ophidse,  v.  haltit,  ophidsl 
Frede,  moarrai  hattit;  2,  hoapolj 

Sv.  i,  pirret 5  2,  pa33et. 

Ophidselse,    Ophidsninq, 
hattim;  2,  hoapotæbme. 

Op  hit  le,  v.  se  opdigte. 

Op  hj  ælpc,  v,  vækketet,  aud^ 
vækkelet. 


Oplijælpning 


48i 


O  I)  1»  o  1  d  s  v  c  i 


Ophjælpning,   s.  vækketæbme, 
afidanvækketæbme. 
Ophobc,  v.  l,cokkit5  2,  coakkai, 
O'  sagjai  coggit. 

Ophohninff,    s.    1,    cokkim;    2, 
2»coggim. 

Op  hold,  s,  i,  orrom,  mil  Op- 
lid  her  i  Byen  vil  ikke  blive  henge, 
no  orrom  dabe  sidast  i  gukka  biste ; 
2iælatus,  søge  Livsophold,  hægæ- 
Ifis  occat ;  3,  orostæbme,  o:  Stands- 
wg\  4,  agje;  5,  agjanæbme;  6,  tiden 
ijiold,  agjankættai,  det  maa  ske 
xtn  Ophold,  dat  dakkujiivvut  galgga 
aiankættai;  7,  hæitekættaij  8,  noga- 
kttai,  det  regner  tiden  Ophold, 
hitekættai,  iiO|:akættai  arvva;  9, 
fflto,  om  Veiret. 
5V.  tamke. 

Jpholde,  v.  1,  bisotet,  Gud  op- 
hde  Sanserne!  Ibmel  bisotifci 
Hilaid;  aimoin,  bajas  bisotet;  2, 
a'ioin,  bajas  doallat;  3,  baji^'-sai- 
iKiin  adnet;  4,  doarjot;  doarjalei/.</2W 
-(id  opholde  dig  hvorhen  dii  van- 
d'r!  vare  Ibmel  doarjalifci  du  gosa 
jiicak;  -5,  ælatet,  æletet,  saaledes 
oiolder  jeg  Livet,  hæggam  æletam, 
botam  niift;  soge  at  opholde  Livet, 
bggas  ælatallat;  6,  ajetet, /mm^/e»»- 
f^' jeg,  han  opholder  ikke  Skgdsen, 
sdiecfam,son  i  ajet  sattola^aid;  7,vip- 
1  let ;  8,  opholde  sig,  vippat ;  9,  orrot, 
(■  •  er  ikke  Tid  til  at  opholde  sig,  blive, 
i  rk  orrom,  vippam  dille ;  han  opholdt 
*r  hele  Tiden  her,  Sommerne  og 
hilerne,  oroi  cada  aige  dabe  gesid 
•  vid;  der  er  ingen,  som  opholder 
''  i  Fjeldbyen,  i  læk  sidast  orro; 
1,  orostet,  jeg  opholdt  mig  (siand- 
■  ^ie)  ikke  nogetsieds,  jeg  skiede 
^fbrtidt,  im  goggoge  orostam,  op- 
Iti  cuiggim;  vi  ville  ikke  opholde 
I  <(  ved  delte  Sted  i  Bogen,  æp  aigo 
trot,  orostet  dam  saje  ditti  girjest; 

iSorsk-lappisk  Ordbor/, 


11,  assat,  asadet,  i  Forsamlingstiden 
opholde  sig  mange  Mennesker  i  hans 
Slue,  ollo  olbinuk  asadek  su  stuovost 
coakkem  aige;  12,  ællet;  13,  jecas 
adiict,7e</  har  opholdt  mig  i  Varmen, 
bakkasist  læm  adiiam  jeccam}  14, 
agjanet,  o:  opholdes,  hvorfor  kom  du 
ikke  før?  jeg  blev  opholdt,  manne  ik 
auddal  boattam?  agjanim;  htm  op- 
holdt sig  ikke  længe  i  Kirken,  i 
agjanam  girkost;  ajataddat,  der  er 
ikke  megen  Tid  til  at  opholde  siq, 
i  læk  sagga  dille  ajataddat;  15,  cag- 
gataddat,  han  blev  opholdt  formedelst 
Skgdsens  længe  Udeblivelse,  cagga- 
taddai    sattola3ai   gukka  javkkamestj 

16,  opholde  sig  over  noget,  a,  vavjat, 
hvad  er  det  paa,  hos  mig  du  op- 
holder dig  over?  maid  must  vavjak? 
mon  han  opholder  sig  over  diq  at 
du  er  her?  jogo  son  vavvja  du  dast? 

17,  b,  vavjolmassan  valddet;  18,  c, 
vavaset. 

Sv.  1,  pajasadnet;  adnetet;  2,torjot; 
3,  jeletet;  4,  ajelet;  5,  orrot;  6, 
vistestet;  7,  viratet;  8,  ajanet;  9, 
arot. 

Opholdelse,  s.  1,  bisotæbme; 
aimoin,  bajas  bisotæbme;  bisotam- 
vuot;  2,  bajasdoallam;  -doallamvuot; 
3,  bajasadnem,  -adnemvuot;  4,  doar- 
jom;  doarjomvuot;  doarjalæbme;  5, 
ælatæbme,  æletæbme,  ælatus;  6,  aje- 
tæbme. 

Op  holden,  s.  1,  se  Opholdelse-, 
2,  vippadæbme;  3,  orrom;  4,  oro- 
stæbme;  5,  vippam,  o.  s.  v. 

Opholder,  s.  1,  bisotægje;  2, 
bajasdoalle;  3,  bajasadne;  4,  doarjo; 
doarjalægje;  5,  ælatægje. 

Opholdssled,  s.  1,  baikke;  2, 
assainbaikke^  3,  orromsagje,  -baikke. 

Opholdsveir,  s.  fiertto;  fiertto- 
dalkke.  Blive  Opholdsveir,  firttit; 
fiertestet,  nu  blev  da  lidt  Ophold, 
31 


Ophold 


482 


Opkjøbc 


de  dal  fiertesti.  Brimje  Ul  at  blive 
Ophold,  fiertodattct,  Gud  lader  det 
blive  Opholdsveir,    Ibmel  fiertodatta. 

Sv.  værto;  værtos  talke.   Værtot. 

Ophovne,  y,  holtanet. 

Ophufjfje,  v.  cuoppat. 

Ophuf/ning,  s.  cuoppara. 

Ophænge,  v.  1,  sorjastet;  2, 
hængastet;  3,  harcastet. 

Sv.  l,kacot;  kacostet;  2,  harcastet. 

Ophæntjninfi ,  s.  l,sorjastæbme; 
2,  hængastæbme  j  3,  harcastæbrae. 

Ophæve,  v.  1,  hæittet;  hæitetet; 

2,  heittujubmai  dakkat,  buftet. 
Sv.  1.  hæitetattet;  2,  katotet. 
Ophævelse,  s.  l,hæiltein;  hæite- 

tæbme;  2,  heittujubmai  dakkain;  3, 
ramadallam;  4,  stuorrastaliam,  (^jore 
Ophævelse  afnoqet,  mastegen  rama- 
dallat,  stuorrastallat;  5,  vadesvuot, 
{Vanskeli(jhed^ ;  6,  y'\Åesy\xoi,  ^Vidt- 
løftighed),  fijøre  mauf/e  Ophævelser 
af  en  Ting,  maidegen  viddasen  ja 
vaddasen  dakkat. 

Ophøje,  v.  I,aledet5  2,  bajedet; 

3,  goargotet,  han  ophøjer  og  forne- 
drer sig  selv,  son  læ  goargotæmen 
ja  vuolledæmen  jecas;  4,  ophøje  sig, 
oaivastallat.  Ophøjes,  bagjanet.  Op- 
højet,  alla,  ophøjede  Tanker  og  Fø- 
lelser, alla  jurddagak  ja  dovdok.  Al- 
lagvuot. 

Sv.  pajctet.    Pajanet. 

Ophøjelse,  s.  1,  aledæbme;  2, 
bajedæbme;3,  goargotæbme;  4,bagja- 
næbme.  Selvophojelse,  oaivastallam. 

Ophøjelsesstand,  s.  aledume 
dille. 

Ophøining,  s.  Sv.  allates. 

Op  hør,  s.  i,  nokkam,  Sggdom- 
mens  Ophør,  davd  nokkam ;  2,  oro- 
stæbme;  3,  hæittem,  der  er  intet  Op- 
hør i  arbeidet,  i'  læk  bargo  nokkam, 
nokkamvuot,  orostæbmc,  heittujubme. 
Uden  Ophør,  J,  nogakættai;  2,  orost- 


kættai;    hæitekættai.       1,   noga-,  i, 
orost-,  3,  hæilekættaivuot. 

Sv.  Ilden  Ophør,  1,  laitatkæni} 
laitateke-,  2,  ikkat.  i 

Ophøre,  y.  1,  nogatet;  2,laitit,: 
ophøre  med  Sorgen,  laittat  morasli. 
mest;  3,  hæittet.  i 

Sv.  i,  hæitet;  2,  laitat;  3,  hærjji 
Opildne,  v.  buoUatet.  | 

Opildning,  s.  buollatæbme.  I' 
Opirre,  v.  1,  harddet,  opirre  « 
Næstes  Hjerte,  harddet  guoimes  vU 
mo 5  2,  hattit,  at  opirre  dig  til  f^reL 
hattit  du  moarrai.  Opirres,  hank 
suvvat.  j 

Sv.  1,  pirret;  2,  pa^^et.  f 

Opirrelse,  s.  1,  harddem;  f 
hattim.    Hardasubme.  ; 

Opjage,  v.  vuojetet.  |i 

Op/ag ning,  s.  vuqjetæbme.    j/ 
Op  kalde,  y.  \,  navddet,  hvortif^ 
opkaldle  han  sit  Barn?  mannen  nalt 
mana»^?  2,  goCcot. 
Sv.  kocot. 

Opkaldelse,    3.  1,  navddemj 
goccom. 

Opkuste,  v.  1,  suppit,  bajas  Sil* 

pit;    2,   vuofset,    O:    brække  sig-,^ 

occat,  opkaste  et  Ord  i  en  Bog,  s\p 

occat  girjest;   4,  dakkat,  opkasteH 

Spørgsniaal,    gaccaldaga  dakkat ;  \ 

bigjat,  opkaste  sig  til  Dommer,  big<^ 

dakkat  jecas  duobmaren.  ' 

Sv.  1,    palkestet;    2,   vuokset;% 

takket.  I 

Opkastelse,    Opkustning,   S  (^ 

suppim;    2,    vuofsem;    3,  occam*,  l> 

dakkam*,  5,  bigjam.  ' 

Op  kil  te,  v.  1,  væppat;  2,  gæs  i^ 

gæsjodet. 

Sv.  margtiestct. 

Opkiltning,  s.  1,  væppamjØJ 
gæ33am;  gæ33odæbme.  ' 

Opkjøb,  s.  oasslo.  | 

Opkjøbe,  v.  oasstet.  | 


Opkjøbeu 


483 


Opløftc 


Opkjøhen,  s.  oasstcm. 

Op  kjøler,  s.  oasste. 

Op  kjørsel,  s.  g-orritak,  her  er 
'Jpkjørselen,  hvor  Forkjøreren  har 
iijørt  op,  dago  læ  gorritak,  gost  aud- 
iavuogje  læ  gorrim. 

Op  kl  are,  v.  \,  cuvggil,  inifen 
Stjerner  opklarede  den  mørke  Han- 
nel, i  oftage  nasste  cuovggemen  læm 
lam  sevdnjis  alme;  2,  cilggit,  dette 
tpkiarer  Sagen,  dat  cilggimen  læ 
me. 
;  Sv.  cælgetet. 

Opklaring,  S.  i,  cuvggimj  2, 
■ilggim. 

Opklæde,  v.  1,  bivtestet;  2,  bif- 
asid  addet. 

Opklædninq,  s.  1,  bivtestæbme; 
!,  biftasid  addem. 

Opkomme,  v.  1,  saddat;  2,  alg- 
ret. 

Opkomst,sA,hagianæ\)me,Stjer- 
lerties  Opkomst,  nasti  bagjanæbme; 
!,  alggo;  3,  saddam;  4,  auddanæbme. 

Op  lade,  v.  ravastet.  Oplades, 
appaset. 

Sv.  rappet.    Rappaset. 

Opladelse,  s.  ravastæbme.  Rap- 
jasæbme. 

Oplacj,  s.  i,  olloviiot;  2,  ædnag- 
not. 

Oplaifssted,  s.  1,  vurkkim-;  2, 
ligjambaikke. 

Op  lagt,  adj.  i,  vuogas,  viioga- 
as;  2,  vuokkai;  3,  ervok;  4,  luon- 
lost  læt,  nu  er  jeg  ikke  oplagt  til 
it  spøge,  læikasam  luondost  im  dal 
æk.    1,  vuogasvuot;  2,  ervokviiot. 

Oplede,  v.  occat. 

Opledning,  s.  occam. 

Opleve,  v.  ællet,  du  kan  endnu 
fleve  den  Dag,  dam  bæive  galle 
natak  ællet;  opleve  store  Begiven- 
mler,  stiiorra  dappalusai  aige  ællet. 

Op  live,   v.    1,  ællatet;   2,  ælla- 


skattet;  3,  æljosmattet-,  4,  virkos- 
mattet ;  5,  ervosmaltet,  det  oplivende 
Foraar,  ervosmatte  gidda.  Oplives,  1, 
ællat;  ællasket-,  3,  æljosmet;  4,  vir- 
kosinet;  5,  ervosmet. 

Oplivelse,  s.  1,  ællatæbme;  3, 
ællaskattem;  3,  æljosmattem;  4,  vir- 
kosmattem^  5,  ervosmattem.  1,  ællam; 

2,  ællaskæbme;  3,  æljosmæbme;  4, 
virkosmæbme ;  5,  ervosmæbme. 

Oplukke,  v.  ravastet.  Oplukkes, 
rappaset. 

Oplukning,  s.  ravastæbme.  Rap- 
pasæbme. 

Op  lyse,  v.  1,  cuvggit;  2,  cilggit; 

3,  oapatet,  oplyse  en  Mand,  oapatet 
olbma;  opbjst,  oappavas,  et  vel  op- 
Igst  Menneske,  burist  oapatuvvum, 
oappavas  olmus;  5,  diedetet. 

Oplgsning,  s.  l,cuvggim;  cuv- 
gitus;  2,  cilggim;  cilgitiis;  3,  oappo; 

4,  oapatæbme;  5,  oappavasvuot;  6, 
dietto;  diedetæbme. 

Oplcegge,  v.  1,  bigjat;  2,  vurk- 
kit;  3,  vurkæloid  coagget;  4,  duok- 
kai  bigjat,  oplægge  Penge,  viirkrudaid 
coagget,  rudaid  duokkai  bigjat. 

Oplægning,  s.  l,bigjam,  duok- 
kai bigjam;  2,  vurkkim. 

Oplære,  v.  i,  oapatet;  2,  malatet. 
Oplæres,  oappat. 

Oplærelse,  s.  1,  oapatæbme;  2, 
matatæbme.     Oappam. 

Oplæse,  v.  lokkat. 

Op  læsning,  s.  lokkam. 

Op  løb,  s.i,  viegadumus;  2,  coag- 
ganæbme. 

Sv.  1,  stuibme;  2,  sturje. 

Op  lø  be,  v.  garttat,  da  jeg  tælte 
hvor  mange  Penge  der  tilfaldt  mig, 
opløbe  de  til  (beløbe  de  sig  til)  over 
20,  go  lokkim  oUo  rudak  munji  sådde 
de  dak  goalmad  lokkai  gartte. 

Op  lø  f  te,  v.  bajedet,  opløfte  Rø- 
sten, Sindet  fra  det  Jordiske,  jena, 
31"^ 


Opiøftc 


484 


Oppe 


vaiino  bajedet  ædnam  ald.  Opløflcs, 
optøfle  sifj,  bagjanet.  Opløflet,  1, 
loavvo;  2,  loaftosi;  loaftosist. 

Sv.  i,  logiiet;  lognolet;  2,  pajetet. 
Pajanet. 

Opløftelse,  s.  bajedæbme.  Ba- 
gjanæbme. 

Op  løse,  v.  l,coavddet;  2,  nuol- 
let,  opløse  enKmide,  cuolmeb  nuollet, 
-letet;  3,  luoittet  mannat,  ærranet,  op- 
løse en  Hær,  Forsmnlim/,  vægaid, 
coagganæme  luoittet  mannat,  ærranet; 
4,  suddadet,  (o:  smelle)  j  5,  cilggit, 
CforUare);  6,  nogatet;  7,  dussadet; 
dussen  dakkat.     Opløses,   opløse  siq, 

1,  coavddaset;  2,  suddat,  Sneen  op- 
løser  sig,  muottagak  siiddek;  3,  nok- 
kat;  4,  dussen  saddat,  alt  opløste  sig 
til  intet,  buok  dussen  saddai. 

Sv.  1,  cautet;  2,  nuollet;  3,  solke- 
let.     1,  cautatallet;  2,  solketet. 

Op  løsning,  s.  1,  coavddem;  2, 
nuollem;  nuoletæbme;  3,  luoittem 
mannat,  ærranet;  4,  suddadæbme;  5, 
cilggim;  6,  nogatæbme.  1,  coavdda- 
sæbme;  2,  suddam;  3,  nokkam;  4, 
dussen  Saddam, 

Op  løselig,    adj.  1,  coavdetatte; 

2,  coavddasægje;  3,  nuolatatte;  4, 
suddetatte^  5,  cilgitægje;  oilgitattc; 
6,  nogatægje;  nogatatte. 

Opmaale,  v.  mittedet. 

Opmaaling,  s.  mittcdæbme. 

Opmande,  v.  1,  jallosmetj  2, 
roakkasmet. 

Sv.  jalostallet. 

Op  muntre,  v.  1,  afcot,  da  be- 
ggndte  han  at  opmiintre  til  at  sætte 
Seil  til,  de  afcogodi  bigjat  borjas-, 
avcostet;  2,  viggatet;  3,  alsotet,  op- 
muntre  til  at  gjøre  det,  alsotet  dam 
dakkat.  Optnuntres,  ervosmet,  cr- 
vosnmvvat.     Sv.  kiddotet. 

Opmuntring,  s.  i,  afčom,  avčo- 
stæbme;  2,  viggatæbme;  3,  alsotæbnie; 


4,  ervosmattem.  Ervosmæbme,  ervU 
mubme.  !  i 

Op  m  ær  k  som,  adj.  1,  aic(i} 
aiculas,  jeg  gjør  dig  opmærksiv^ 
aicula33an  du  dagam ;  2,  fuobmasæ^!| 
fuobmasækes;  3,  darkkel,  enopmæ^* 
som  Tilhører,  darkelis  guldalæjei. 
f  "ære  opmærksom,  \,  aiccet;  2,  fuij;. 
maset.  Gjøre  opmærksom,  fuobr>* 
sattet.  \jf 

Sv,  virbmok.     Aiccat.  I* 

Opmærksomt,  adv.  1,  aiccet 
aiculajjat;  2,  darkkelet,  opmærkst^ 
hetragte  noget,  som  er  langt  bo.^ 
darkkelet  gæccat  maidegen,  mi  gir- 
ken  læ.  i 

Opniærksomhed,  s.  i,  aicc 
vuotj  aiculasvuot;  2,  fuobmasæbr 
fuobmasamvuot,  Forstand  og  i\ 
mærksomhed,  daiddo  ja  fuobmas? 
vuot;  3,  darkelvuot,  /  skulle  br 
Opmærksomhed,  darkelvuoda  galgi|U 
bættet  adnet3  4,  fuollalasvuot;  5,  vjw 
tivalddem,  han  vakte  Opmærksomh^ 
son  dagai,  åtte  vutti  valddujuvui 

Opnaa,  v.  jufsat.  Opnaae*^ 
juvsetatte.    Jufsamvuot. 

Sv.  jokset. 

Opnaaelse,  s.  jufsam 

Opofre,  v.  l,addet,  addald 
addet;  2,  luoittet;  3,  halbcbun  adi 
lokkat,  at  opofre  sin  egen  Nglte  jf 
andres,  jecas  avke  luoittet  ærij» 
ditti,  halbebun  adnet,  lokkat  go  ærrjii 

Op  ofr  else,  s.  1,  addem,  2,  ;H 
daldak;  3,  addaldakkan  addem;  fe 
luoittem;  5,  halbebun  adnem,  lokkjit 

Oppasse,  v.  i,  vutti  valddet;4j 
vuoidgqet,  han  blev  oppasset  uno^ 
veis  matkest  son  vuidgiiujuvui.      \  ■ 

Oppassen,  s.  i,  vuttivalddii; 
2,  vuoidgrjem.  i 

Oppasser,  s.  l,gocastak; 2,ba^ 
valægje.  i 

Oppe,  adv.  1,  bagjen,  oppe  (;tt 


Oppe 


485 


Oprigtighcd 


[•jtldet]  er  del  stille,  bagjen  goalkke 
[Cj  2,  loavvo,  loaftosist,  Solen  er 
dlerede  høH  oppe,  burist  loaftosist, 
Uaget  læ  jo  bæivve;  3,cæggot,  holde, 
■ave  sit  Hoved  oppe,  opreist,  oaives 
æggot  adnet;  4,  ravas,  o:  aahen, 
)øren  er  oppe,  ufsa  læ  ravas  3  5, 
agjanam,  O:  opstaael,  han  var  atle- 
ede  oppe,  bagjanam  jo  læi;  6,  cok- 
Ot,  han  er  saavidt  han  sidder  oppe, 
e  dam  made  go  cokkot  orro;  7,  i 
tællhot,  han  er  oppe,  i  vællhot  oro; 
t,  være,  sidde  læntje  oppe  om  Af- 
imn.  Natten,  mariqet  vællhanet, 
flikka  goccemen  læt  ækkedest,  ikko. 

Sv,  pajen. 

Oppebie,  v.  vuorddet. 

Oppebære,  v.  vuosstaivalddet. 
I  Oppebørsel,  s.  1,  viiosstaivald- 
!3m;  2,  værro;  3,  inafsamus. 
lOppebørselsbetjent,  s.  1,  væ- 
;»id-,  2,  mafsaniussaid  viiosstaivaldde. 
'  Oppudse,  v.  se  oppijnie. 
\Opptisle,  v.  bossolet. 

Opplistning,  s.  bossolæbme. 
:  Oppynte,  v.  čirjatet. 

Oppyntni7if/,  s.  ciqalæbine. 

Opraab,  s.  cuorvvom. 

Opraabe,  v.  Ciiorvvot. 

Opraab  en,  Opraabnimj,  s.ciiorv- 
i>m. 
iOpraaber,  s.  ciiorvvo. 

Opraadne,  v.  giioccaget,  dussen, 

bas  giioccaget. 

Opramse,  v.  muito  mield  lokkat. 

Opramsen,  s.  muito  mield  lok- 

in. 

Oprede,  v.  1,  laccet;  2,rakadet, 
opredt  Sent/,  lacciijuwum,  raka- 

vvuin  oaddemsagje. 

Opredning,  s.  l,Iacčem;  2,  ra- 

dæbme. 

Of)  r  egne,  v.  lokkat. 

Opreynintj^  s,  lokkam. 

Opreisc,  v.  1,  cuosgaldattet;    2, 


ceggit;  cæggot;  3,  bajasdakkat;  4,-, 
bigjat.  Opreisesifi,c\io%%Q\el.  Være 
opreist,  cæggat.  Opreist,  cæggot, 
han  staar  opreist,  cæggot  son  ČU03- 
30;  Stenen  staar  opreist,  gæågge 
cægga,  cæggot  orro. 

Sv.  1,  cuollaldattet;  2,  cegget.  1, 
cii033elet;  cuoJIalastet;  2,  ceggoset. 
Fære  opreist,  ceggahet. 

Opreisning,s.  i,  cuo33aldattem; 
2,  ceggim;  3,  bajasdakkam;  4,  -bi- 
gjam-,  5,mafso;  6,  duttadæbme,  hvad 
faur  jeg  til  Opreisning  for  mit  Tab? 
maid  oasom  mafson,  duttadæbmen 
vahagestam? 

Opret,  adj.  cæggo,  cæggos;  cæg- 
got, saalænge  som  mit  Hoved  er 
opret,  nuft  gukka  go  muo  oaivve  læ 
cæggot;  cæggost,  cæggoset.  Cæg- 
govuot;  cæggosvuot.  Være  opret, 
cæggat. 

Opretholde,  v.  bisotet;  aimoin, 
famost  bisotet.  Opretholde  sig,  bis- 
sot;  aimoin,  famost  bissot. 

Opretholdelse,  s.  bisotæbme; 
aimoin,  famoin  bisotæbme.     Bissom. 

Opretholder,  s.  bisotægje. 

O  pr  et  te,  v.  1,  dakkat,  oprette 
en  Pagt,  litto  dakkat;  bajas  dakkat 5 
2,  ceggit,  cæggot;  3,  asatet;  4,  maf- 
sat.  Oprettelig,  dakkamest,  mafsa- 
mest  læt. 

Oprettelse,  s.  1,  bajas  dakkamj 
2,  ceggim,  cæggom;  3,  asatæbme; 
4.  dakkam;  5,  mafsam. 

Oprigtig,  adj.  1,  vuoig,  vuoig- 
gad;  2,  duot,  det  Ord  kommer  ikke 
af  et  oprigtigt  Hjerte,  i  dat  sadne 
duot  vaimostboade;  duodalas;  3,jol- 
galas. 

Oprigtigen,  adv.  1,  viioir];  2, 
duodala33at;  3,  jolgalas^at. 

Op  rigtighed,  s.  l,vuoiggadvuot; 
2,  duotvuot;  duodalasvuot;  3,jolgad- 
lasvuot. 


O  p  r  i  n  (1  c 


486 


Opsige 


Op rinde,  v.  i,  morranet;  mor- 
ridet;  2,  bagjanet,  naar  Tanken  om 
Gud  oprinder  i  vove  Hjerter,  go 
jurda  Ibniel  birra  vaimoidassamek 
bagjan,  morrid,  3,  surgidet. 

Sv.  1,  klimpetet;  2,  væddaset;  3, 
alget. 

Oprindelse,  s.  1,  morranæbme: 
morridæbme;  2,  bagjanæbme;  3,  sur- 
gidæbme;  4,  alggo;  5,  mad. 

Sv.  1,  vaddo;   2,  algo;   3,  maddo. 

Oprindelig,  adj.  i,  alggo- j  2, 
vuostemus,  Jleuneskets  oprindelige 
Natur,  olbmu  alggo-^  viiosstemus 
luonddo.  1,  algost-,  2,  vuost;  vuoste- 
mulfat.  1,  alggo,  alggovuot;  alggam, 
alggamvuot. 

Oprippe,  v.  1,  guoccotj  2,  fastain 
bægotet. 

O prippen,  s.  i,  guoccom3  2, 
fastain  bægotæbme. 

Oprive,  v.  gaikkot;  bajasgaikkot. 

Sv.  1,  kaiketet;  2,  luotkot;  luot- 
kelet. 

Op  rivning,  s.  gaikkom;  bajas- 
gaikkom. 

Oprydde,  v.  l,fagjat;  2,  difsotj 
5e  rgdde. 

Oprgdning;  s.  i,  ragjam;  2, 
difsom. 

Oprykkc,  v.  i,  rottitj  bajasrottit; 
2,  gaikkot. 

Sv.  pakket. 

Op  rykning,  s.  1,  rottim;  bajas- 
rottiin;  2,  gaikkom. 

Oprække,  v.  bajasgeiggit,  6er/e 
merf  oprakte  Hænder,  rokkadallat 
bajasgeiggijuvvum  giedai. 

Oprcekning,  s»  bajasgeiggim. 

Op  r  ømt,  adj.  ervok.  -fi/tve  o/)- 
rømt,  ervosmet.  Gjøre  oprømt,  er- 
vosmattet.   Ervokel.   Ervokvuot. 

Oprør,  s.  1,  vuosstaihakko,  3fen- 
neskene  gjøre  Oprør,  det  ene  mod 
det  andet,  olbmuk  vuosstaihago  dak- 


kek  gutteg  guoimes,  nubbe  ni| 
vuosstai;  2,  moivve;  moivasubmejå, 
likkastus,  mit  Sind  var  i  Oprør,  |Bo 
vaibmo  moivest,  likkastusast  læi;  ?fc 
Huset  var  i  Oprør,  obba  viesso  k- 
kastiivvum,  moivasuvvum  læi. 

Sv.  1,  sturje;  2,  stuibme. 

Oprør  e,  v.  d,  likkastetjt, 
moivvit;  moivasuttet,  det  af  Sifm 
oprørte  Hav,  garra  biegastlikkas,?- 
vum,  moivvijuvvum  appe;  et  optrt 
ogforhittret  Sind,  likkastuvvum  iia- 
ratattujuvvum  vaibmo;  3,  cuo^^aljifcrti 
tet,  oprøre  Folket,  likkatet,  čuo^lup 
dattet  olbmuid;  4,  bavcagaltet,,iin 
saadanAdfierd  oprør  er,  daggar  rr  d- 
no  likkata,  bavcagatta  vaimo;  5«b 
opr ørende  Handling,  fastes,  fjja- 
satte  dakko.  Oprørt,  moivvai.j|p- 
rørt  Vand,  moivas  cacce.  f 

Sv.  1,  sturjeb-,  2,  stuibmeb  ta',«t. 

Opr  ør  er,  s.  1,  cuogjaldattCfU, 
moivvijægje-,  3,  vuosstaihagolas.if 

Oprørsaand,  s.  1,  vuosstiJBH- 
golas-;  2,  cuol^aldatte-;  cuoHelifte 
viggamvuot. 

Oprørsk,  adj.  vuosstaihagol|| 
Vuosstaihagolalgat.  Yuosstaihagij 
vuot. 

Sv.  stur]  esk. 

Oprørstifter,    s.    vuosstaij^^, 
dakke,  cuos^aldatte. 

Opsamle,  v.  1,  cokkit;  2,  6| 
get.  I 

Op  samlen,  Opsamling,  i\h 
cokkim ;  2,  coaggem.  j 

Opsanke,  v.  coagget. 

Opsanken,       Opsankningj 
coaggem. 

Op  sende,  v.  bajasbigjat. 

Opsendelse,  s.  bajasbigjai 

Op  sige,  v.  1,  biettalet;  2,  g 
det,  opsige  Lydigheden^  gullolasvW* 
biettalet,  gielddet;  jeg  er  opsaiiog 
maa  derfor  flytte,  gilddujuvvum  sen» 


I 


o 


psige 


487 


Opstaaen 


irrolja  fertim  damdltti  sirddel;  3,  ruf- 
id  gaibedet,  Pengene  ere  opsatjle, 
idak  læk  ruflud  oraibediivvuin;  4, 
3cSot  sirddet,  han  har  opsagt  sin 
ejer,  goccom  læ  viesos  balkatægje 
rddet. 

Sv.  1,  hæitet;  2,  kacatet. 
Opsigelse,  s.  1,  biættalæbme;  2, 
elddem;  3,  ruftud  gaibedæbme. 
Opsifjt,  s.  i,  gæcco,  tage  imder 
n  Opsiift,  gæcos  vuollai  valddet;  2, 
obniasæbnie^    3,  bæggem,   bægga- 
ibme ;  (^Omtale,)  4,  Bo(]en  tijorde  Op- 
jt,  girje  Saddai  sagga  bægotuvvum. 
Opshjære,  v.  čuoppat. 
Sv.  cuoppet. 

Opskjæring,  s.  čuoppam. 
Op  skrift,  s.  bagadus. 
Opskrive ,  v.  callet. 
Opsfcrivning ,  s.  callem. 
\Opskrække,  Opskrærnme,  v —"' 
Matet;  2,  suorgatet. 
Opskxjde,    v.  1,  bocidet/'    ^-    '' 
eidet;  2,  buokbaccet,  da  de  havde 
skudt  Iiuf/lerne,   go   biiok  luodaid 
legje  baccani;.3,  mar^qedet. 
Opsk\jdnin(j,  s.  1,  bocidæbme; 
'baccem-,  3,  maqqedæbme. 
Opskxjlley  v.  1,  doiddat;  2,  gad- 
i  suppit,  det  har  Havet  opskyllet, 
*m  læ  mærra  gaddai  suppim. 
Opslaa,  v.  1,  bajasbigjat;  2,  læ- 
Istet;  3,  occat;  4,  bajasdakkat;    5, 
>slaa   sin   Bolig,    assat;    assamsaje 
Iddet;  6,  macastet,  opslaa  Ærmene, 
lajaid  macastet;  7,  hæittet. 
Opslag,  s.  1,  macastak;  2,  bud- 
•stak;  3,  hæittem,  COphævelse) ;  4, 
ibbastus;  5,  bajasbigjam. 
Sv.  1,  puddestak;  2,  parmust. 
Op  sli  de,  v.  nogatet,  opslide  Klæ- 
'f"?   biftasides    nogatet.      Opslides, 
ikkat. 

Opslidning,s.nog2(iæhme.  Nok- 
lin. 


Op  sing e,  v.  njiellat. 

Sv.  njælet.     Opsluges,   niæletallet. 

Op  sl  ligning,  s.  njiellam. 

Op  snappe,  v.  1,  doppit;  2,  ha- 
petetj  3,  happarattet,  han  har  op- 
snappet  mine  Ord,  happarattam  læ 
muo  sanid. 

Sv.  1,  topot;  2,  pikset. 

Opsnappetse,  s.  1,  doppim;  2, 
hapetæbme;  3,  happarattem. 

Op  spile,  v.  caggat.  Opspilet, 
caggas,  han  stod  med  opspilede  Øine, 
caggas  calmi  ciioloi. 

Sv.  cagget.     Caggas. 

Opspiling,  s.  caggam. 

Op  sp  in  d,  s.  hutkke. 

Opspinde,  v.  hiitkkit. 

Op  spise,  v.  1,  borrat;  2,  nok- 
kot. 

Opspisning,  s.  1,  borram;  2, 
nokkom. 

Op  sp  ore,  v.  i,  guorrat;  2,  cas- 
skalet. 

Sv.  I,  giioret;  2,  snuogget. 

Op  spor  ing,  s.  1,  guorram;  2, 
casskalæbme. 

0/>5/>ritr//e,  v.  1,  bajasduolddat; 
2,  bajasgolggat. 

Opsprudlen,  s.  1,  bajasduold- 
damj  2,  bajasgolggam. 

Opsprætte,  v,  rattet. 

Opsprætning,  s.  rattem. 

Opspænde,  v.  i,  gælddet;  2, 
caggat;  3,  baccatet. 

Opspænding,  s.  1,  gælddemj  2, 
caggam;  3,  baccatæbme. 

Opspørge,  v,  1,  jærrat;  2,  jær- 
ram  boft  gavdnat,  035301  diettet,  jeg 
fik  ham  opspurgt,  jærram  boft  gavd- 
nim  su. 

Opstaa,  v.  1,  cuo33elet;  2,  ba- 
gjanet;  3,  likkat  bajas. 

Sv.  \,  cii033elet;  2,  pajanet. 

Opstaaen,  s.  1,  cii033elæbm^e ; 
2,  bagjanæbme;  3,  bajaslikkam. 


OpstabJe 


488 


Optage 


Opstable,  V.  ladnit. 

Opstabling,  s.  ladnim. 

Op stand,  s.  1,  vuosstaihakko ; 
2,  cii035elæbme.    Sv.  sturje. 

Opstandelse,  s.  I,cu033elæbme, 
2,  bagjanæbnie. 

Sv.  čuo33eIem. 

Op  stige,  v.  1,  bagjanet;  2,  goarg- 
rjotj  3,  bajasmannat. 

Sv.  1,  pajanetj  2,  koret;  3,  pajas- 
va33et. 

Op  stigning,  s.  1,  bagjanæbme-, 
2,  goargriom;  3,  bajasmannam,  Op- 
stigningen  paa  Bjerget,  goargqom, 
bajasmannam  vare  ala;  4,  gorritak, 
0:   Opsiigningsstedet. 

Opstille,  v.  1,  bajas  bigjat;  2, 
bigjat;  3,  divvot;  4,  cæggot. 

Sv.  cegget. 

Opstilling,  s.  1,  bajasbigjam; 
2,  bigjam  3,  divvom;  4,  cæggom. 

Opstøde,  v.  norddal;  nordaslet. 

Opstødning ,  s.  norddam ;  nor- 
dastæbme. 

Opsving,sA,  bajedubme;  2,  ba- 
gjanæbme; 3,  loflanæbme;  loftidæbme; 
4,  audadus;  auddanæbme. 

Op  svinge  sig,  v.  1,  bagjanet, 
mod  Ilinilen  min  Aand  sig  opsvin- 
ger,  albmai  muo  vuoiq  bagjanæmen 
læ;  jecas  bajedetj  2,  loftanet;  lofti- 
det;  3,  auddanet. 

Op  svingen,  s.  se  Opsving. 

Op  svulme ,  v.  4,  bottanet;  2, 
baddat,  alle  Kilder  begyndte  at  op- 
svitlme,  buok  agjagak  ribme  bajas- 
baddat.  Opsvidmet,  badas.  Badas- 
vuot. 

Sv.  l,pottanet;  2,  baddet.  l,pankes; 
2,  pottos. 

Opsvulmen,  s.  1,  bottanæbme; 
2,  baddam. 

Op  syn,  s.  1.  gæcco;  2,  gæccam. 
Have  Opsgn  med,  gæCéat,  gæco, 
gæccam  adnet. 


Sv.  kæcco.    KæcSet.  f< 

Opsgnsmand,  s.  i,  gæc6e;^ 
snndæ,  Opsgnsmand  ved  Elvestæ^i 
sel,  buodo  sundæ.  ■* 

Sv.  kæcceje.  '' 

Opsætsig,  adj.  1,  ga^ar;^ 
cæggai;  3,  æppegullolas.  '' 

Sv.  startek.  |? 

Opsætsigen,    agv.    1,  ga33ai| 
2,   cæggat;    3,  æppegullola33at. 
ga33arvuot;  2,  cæggaivuot}  3,  æpj 
gullovuot ;  æppegullolasviiot. 

Op  sætte,  v.  bajasbigjat;  2. 
let,  opsætte  en  Ansøguing,  bivddogl 
callet;  3,  marinedet,  at  opsætte  \ 
Forretninger,  mar|r]adaddat  fidnoi(| 
4,  gudkodet,  opsætte  at  gjøre  no\ 
gudkodet  dakkamest;  4,  goarkkat.j 
behøver  ikke  at  opsætte  til  ForanMj 
ik  darbas  goarkkat  giddi;  goarkk;, 
I    v^'?</e  Forsamlingen   til   en  an] 

^/^^■^oarkkalet  coagganæme  ni| 
moivvii^f  5,  vippadet. 

Sv.  1,  pajaspiejet^  2,  cegget  f  ^ 
6allet;  4,  maqotet,  maqotallet.      W\ 

Opsættelse,  s.  1,  bajasbigji;' 
2,  callem;  3,  maqqedæbme;  mai  - 
daddam;  4,  gudkodæbme;  5,  go  - 
kam,  goarkkalæbme;  6,  vippadæl  >. 

Opsættelig ,  adj.  1,  marjqad;  ;; 
2,  vippadatte. 

Opsøge,  v.  i,  occat;  2,  gav»  t, 
0:  finde,  jeg  søgte  ham  længe,  n 
fik  ham  ikke  opsøgt,  gukka  su  0(  I, 
mutto  im  gavdnam  su.  [' 

Opsøgelse,  s.  i,  occam-,  2,  g|4- 
nam.  , 

Optaarne  sig,  v.  i,  cobfttj 
cobmaluvvat;  2,coakkasuvvat;  3,iW- 
gang  og  Uheld  oplaarnede  sig,  \  )S- 
staigævvad  ja  likkotesvuotta  5go 
raiddo  maqqalagai  maqiialagai.    ] 

Op  taar  iling,     s.     1,     cobiffl; 
cobmalubme;  2,  coakkasubme.    * 
Optage,  v.  1,  valddet,  opta~  to 


Optage 


489 


Opvartning 


}fands  Plads,  valddet  guoft  olbma 
;ijo;  oplafje  nofjet  (jodt,  ilde,  maid- 
oiMi  buorrcn,  bahliaii  vahldet;  op- 
aqe  en  i  sit  Ilus,  Selshab,  olbinu 
lallosis,  særvvasis  vakldet ;  dct  op- 
lUfcr  al  viin  Tid,  dat  valdda  buok 
jore;  bajas  valddet;  2,  diiosstot,  o: 
ftaqe  vindende  fratid,  en  Bold, 
logel  som  er  i  Bevæcjelse^  3,  initte- 
Icl,  0:  vianle,  oplmje  en  E(/n,  guovlo 
liltedet;  4,  adnct,  o:  holde,  optage 
t  Forlior,  jæralus  adnet. 

Sv.  valdet. 
\  Opta(felse,s.  \,\i\\ådem;  bajas- 
jalddem;  2,  duosstom;  3,  mittedæbme; 
,  adnem. 

Op  tegne,  v.  callet. 

Sv.  cckkotet. 

Optegnelse,  s.  callem. 

Op  Ir  in,  s.  dappalus. 

Oplræde,  v.  1,  aiiddanloaidestet; 
,  boattet. 

Op  træ  den,     Optrædelse,     s.    i, 

luldanloaidestæbmc^  2,  boattem. 

I  Oplrække,  v.  1,  bajasgæs^set*,  2, 

f  æsset,  optrække  sin  Næste,  guoimes 

æsset;   3,  njettat;  4,  mannat.     Op- 

•ækkes,  njedatallat. 

Sv.  1,  pajaskeset;  2,  tuoret. 

Op  træ k  ken,  Optrækning,  s.  1, 
•  ajasgæssem ;  2,  gæssem;  3,  njettam; 
;,  mannam,     Njedatallam. 

Optrækker,  s.  1,  gæsse;  2,  gæs- 
alasj  3,  njettolas;  njette. 

Oplrækkeri,  s.  1,  gæssemvuot; 

,  njettamvuotj  3,  njettolasvuot;    4, 

lannamvuot. 

Optrækkerske,  s.  1,  gæsse;  2, 

æssalas-;  3,  njettolas  nisson. 

Optugte,  v.  bagadet. 

Sv.  pakkatet. 

Optugtelse,  s.  bagadæbme;  ba- 

adus. 

Optælle,  v.  lokkat. 
Op  tæl  Ung,  s.  lokkam. 


Optænde,  v.  1,  buollatet,  optænde 
en  Ild,  dola  buollatet;  2,  cakkctet. 
Opiændes,  1,  biiollat;  2,  cakkidct. 

Sv.  1,  puolajattet;  2,  cakketet;  cak- 
kajaltet. 

Optændelse^  s.  1,  buoUatæbme ; 
2,  cakketæbine.  1,  buollain;  2,  cak- 
kidæbine. 

Optænke,  v.  i,  hutkkat;  2,  siiiiet- 
tat;  3,  jurdaset. 

Sv.  1,  kaudnetet;  2,  takkolallet;  3, 
jur  tet. 

Optænkelig,  adj.  1,  hutkatægje; 

2,  jurdasægje;  jurdasaltc}  3,  hutk- 
kamest,  jurdasæmest  læt. 

Op  tø,  v.  1,  suddadet;  2,  sagfjadet; 

3,  maiccadet;  4,  bakadet.    1,  suddat; 

2,  sagqat;   3,  maiccat;    4,  bakasmet. 
Op  tø  en,    s.    1,   suddadæbme;   2, 

sagr|adæbme;  3,  maiccadæbme;  4, 
bakadæbme.     1,  suddam;  2,  sagqarn; 

3,  niaiccam;  4,  bakasmæbme. 

,  Opvaagne,  v.  i,goccat;  2,  mOFr 
ranet. 

Sv.  1,  koccajet;  2,  morritetf  3, 
jeretet;  4,  vuoritet. 

Opvaagnen,  v.  1,  goccam;  2, 
morranæbme. 

Opvarme,  v.  1,  bakadet;  2,  lig- 
git.  Opvarmes,  1,  bakkanet;  bakas- 
met; 2,  liegganet. 

Sv.  1,  paketet;  2,  læggetet.  1, 
pakanet;  2,  lægganet;  3,  alkenet. 

Op  varmen,  Opvarmelse,  s.  i, 
bakadæbme;  2,  liggim.  1,  bakkanæbme; 
bakasmæbme;  2,  liegganæbme. 

Opvarte,  v.  1,  balvvalet^  2,  o/>- 
var/e  iSv//e,  buocatet;  3,  hilse,  af- 
Icegge  sin  Hilsen,  a,  diervuodaid  dak- 
kat;  diervatet;  4,  b,  buorrestattet. 

Sv.  1,  svainestet;  2,  teudnot;  3, 
puorestattet. 

Opvartning,  s.  1,  balvvalæbme; 
balvvalus;  2,  buocatæbmej  3,  dier- 
vuodaid,  vuollcgis  diervuodaid  dak- 


Op  vartni  ng 


490 


Orden 


kam,  han  kom  for  at  (ijøre  sin  Op- 
vartiiiiifj,  sin  ærbodiijste  Opvarlninfj, 
son  bodi  (liervuodaides,  su  vuolle- 
gamus  diervuodaides  dakkam  dilti; 
diervalæbme;  4,  vuollegis  buorre- 
stattem. 

Opvarter,  s,  1,  balvvalægjo;  2, 
gocostak;  3,  buocatægje;  4,  dicrvuo- 
daid  dakke;  diervatægje^  5,  biiorre- 
statte;  buorrestattemid  dakke. 

Opveje,  v.  mafsat,  det  kau  ikke 
opvejes  med  Penge,  i  dat  læk  maf- 
samest  rudaiguim. 

Opvikle,  v.  garggit. 

Opvikling,  s.  garggirn. 

Opvise,  v.  l,cajetet;2,  oainetel. 

Sv.  1,  vuosetet;  2,  vuoidnetet. 

Opvisninq,  s.  1,  cajetæbnie;  2, 
oainetæbme. 

Opvoxe,  v.  saddat,  jerj  var  en 
opvoxende  Smaaf/ut,  legjiin  sådde 
barnas;  bajassaddat. 

Sv.  1,  saddet,  pajassaddet;  2,  pa- 
janet.     Opvoxen,  saddom. 

Opvtekke,  v.  1,  boftel;  bajas- 
boftet,  derved  opvaktes  hans  Lyst, 
Frede,  dago  boft  boftujuvui  su  hali- 
dussa,  moarre;  2,  covnnat.  Opvakl, 
i,  fiedolas;  2,  arvedægje,  en  opvakt 
Dreng,  fiedolas,  arvedægje  bardne; 
3,  niuittel;  4,  jierbmai.  1,  fieltovuot; 
fiedolasvuot;  2,  jierbme;  3,  muittel- 
vuot.     Sv.  poklet. 

Opvækketse,  s.  i,  boftern;  2, 
covnnam. 

Opvælde,  v.  i,  golggat,  bajas- 
golggat;  2.  bajasduolddet. 

Sv.  1,  kolkitet;  2,  tuoltet  pajas;  3, 
pottaset. 

Opvælte,  v.  bajasfierralatlet. 

Opvæltning ,  s.bajasfierralattem. 
Opvæxt,  s.  saddo;  Saddam,  bajas 
Saddam,  i*,  under  min  Opvæxt,  muo 
bajassaddadedin. 

Sv.  saddo;  saddem. 


bæsjt; 

>it  /ifk 


Op  te  de,  v.  borrat.  \\ 

Or,  s,  læibbe.    Sv.  læipc.        jn 
Orakel,  s.  1,  orakal;  2,  sieidi' 
Ord,   s.   1,  sadne,   Ord  for  CU- 
sadne,  sane  sanest;  sætte  sit  Liv  ji« 
et  0/Y/,bigjat  hæggas  sane  ala  j  /y«|J 
kast  et  godt  Ord  ind  for  mig!  hx\^ 
racam!  suope  buorre  sane  muo  aud  ti 
sig  det  med  el  Ord!  cælke  oft  sadiU 
komme    til  Orde,    sanc    ala   b? 
gaa    fra   sit    Ord,    sa  nestes 
manna t;   et  Menneske,  som  vil 
det  sidsle  Ord,  sadnedirbogas  oln^ 
en  Mand  af  Ord,  sanes  doalle;  b 
Ordet,   sane,    sardnot   oa^^ot,    kp 
en  fik  Ordet,   dusse   oft  oa3oi  si\» 
not;    tåge    til   Orde,    sardnogoall 
jednadisgoattet;     nægte     en     On 
gielddet    gæstegen    sardnot;    kom 
for  Orde,  have  Ord  for,  bægotuvl 
han  har  Ord    for   at  være  en  L\ 
Mand,    siega     olmajen    bægotæ 
komme  i  Ord  for  noget,   bægotU\j| 
lokkujuvvut  danen ;  lade  falde  et  (i 
bæggalastet;  lade  en  komme  til  Oi 
liioittet  sardnot,  bæggalet ;  give  tjfc 
Ord  ifra  sig,    bahha  sagaid  san». 
Sv.    pako;     Ord   for    Ord,    pi  |b 
påkost;  holde  Ord,   pakoinis  603  ♦; 
føre  Ordet,  hal  olman  orrot.        H 
Ordbog,  s.  sadnegirje.  ir 

Sv.   1,  pakokirje;  2,  pakoi  cahb 
Or  db  ram,    s,    1,    hallaivuot  [2, 
sadnasasvuot;  3,  sardnaivuot;  4, 
ollovuot. 

Ordbøining,   s.   sani  lUibbaW. 
Orddannelse,    s.   sani  laga  »} 
sanid  lagedæbme,  dakkam.  \ 

Orden,  s.  \,  ragjo,  sætte  njef 
i  Orden,  bigjat  maidegen  raoi, 
(sagjasis) ;  finde  alt  i  sin  Or^ 
buok  rajost  (saj estes)  gavdnatj^, 
vuorro,  kalde  dem  frem  hver  i,  tW" 
sin  Orden,  ravkai  sin  auddan,  jijk- 
ke  vuoros  mield,  vuorrosis;  3,  majre, 


Orden 


491 


Ordne 


otde  Orden  i  Mad  og  Drikke-  mære 
dnet  borramussa  ja  jukkamussa  daf- 
ost;  4,  asatus;  5,  lagedæbme;  6, 
lanno,  Natm-cns  Orden,  luondo, 
imo  manno,  asatus,  lakke,  lakka. 
Jden  Orden,  1,  sækkalagai;  2,  ra- 
akættai. 

Sv.  1,  rajo;  2,  lagates;  3,  piejatus; 
,  sæto. 

Ordensmand,  s.  1,  ragjanas; 
,,  sivvolas;  3,  buorredavalas. 

Sv.  rajanes  olma. 
I  Ordentlig,  adj.  1,  ragjan;  ra- 
i.janasj  2,  hæivvolas;  3,  soamalas; 
1,  sivvolas,  føre  et  ordenttigt  Liv, 
•æivvolas,  sivvolas,  soamalas  ællem 
'llet,adnet;  5,  buorredavalas,  det  er  et 
leget  ordenlllgt  Menneske,  de  læ 
!3gga  buorredavalas,  sivvolas  olinus; 
,  fuollalas;  7,  ræhalas,  en  ordentlig 
legnskabsfører.  Betaler,  fuollalas, 
ehalas  logo  adne,  dakke,  mafsc;  8, 
evtes,  ordentlig  Sengetid,  rievtes 
addem  aigge;  9,  sæivolas,  de  or- 
entlii/e  3Iedlemmer  af  et  Samfund, 
aeivolas  særvvelattok. 
i  Ordentligen,  adv.  1,  sivost; 
tvvolallat,  leve  ordentligen,  sivost, 
;vvola33at  ællet;  fremsætte  noget 
rdetitiigen,  sivost  (sagjasis,  ragjosis) 
laidegen  auddanbigjat;  2,  maqqala- 
ai,  forlælle  alt  ordenligen,  maggala- 
ai  buok  nuiittalet;  3,  hæivvolaljat, 
ehandle  Folk  ordentligen,  hæivvo- 
53at,  sivost  olbmuiguim  mænnodet. 

Ordentlighed,  s.  i,  ragjag- 
lot;  2,  sivvovuot;  sivvolasvuot;  3, 
Mvviinvuot;  hæivvolasvuot;  4,  fuol- 
lasvuot. 

Ordfattig,  adj.  sanetæbme.  Sa- 
Jtesvuot.  Blive  ordfattig,  sanetuvvut. 
'jøre  ordfattig,  sanetuttet. 
I  Ordfordrejer,  s.  sanidbodnje. 

Ordfor  dr  eining,  s.  sanidbod- 
ain. 


Ordfor klaring,s.samd  Silggimj 
sani  cilgilus. 

Ordforraad,  s.  sani  ollovuot. 

Ordforsker,  s.  1,  sanidguora- 
talle;  2,  -sogardægje. 

Ordforskning,  s.  i,  sanidguo- 
ratallam;  2,  -sogardæbme. 

Ordføining,  s.  sanid  oftstat- 
tem;  sani  oftstattujubme. 

Ordfoningsliere,  s.  sanid  oft- 
statJem-,  sani  oftstaltujume  oappo. 

Ord  følge,  -s.  1,  sani  cuovvomj 
2,  -niar]r]alagai  cuovvom. 

Ordfører,  s.  sarnedægje. 

Ordqrandsker,  s.  1,  sanid  so- 
gardægje; 2,  -guoratalle;  3,  -darko- 
dægje. 

Ordqrandskning,  s.  1,  sanid 
sogardæbme;  2,-guoratallam)  3,-dar- 
kodæbme. 

Ord  gyder,  s.  sardnai. 

Sv.  tipperteje. 

Ordgyderi,  s.  sardnaivuot. 

Sv.  tippertem. 

Ordholden,  adj.  1,  sanes  doalle; 
2,  sanestes  bissovas. 

Sv.  1,  kutte  pakomis  C0330;  2,  sta- 
deles  haleje. 

Ordholdenhed,  s.  1,  sanes 
doallamvuot;  2,  sanestes  bissovas- 
vuot. 

Ordknap,  s.  1,  julmo;  julmok; 
2,  sagatæbme.  f\ere  ordknap,  jul- 
mokastet;  julmokastalet,  Jtvad  er  du 
saa  ordknap  for?  maid  don  julmo- 
kastalak? 

Ordknap  he  d,  s.  1,  julmokvuotj 
2,  sagatesvuot. 

Ordkrig,  s.  sadneriddo. 

Sv.  pakoritto. 

Ordkundskah,  s.  sadnedietto. 

Ordlydende,  adj.  sane  sanest, 
ordlydende  ^fskrift,  sane  sanest  lig- 
gecal. 

Ordne,  v.  \,  ragjat;  2,  lagedet. 


O  r  d  II  c 


492 


O  V  c  11 111  c  1  d  t  e 


Sv.  rajel. 

Ordnen.  s.  1,  ragjain;  2,  lage- 
dæl)mc. 

Ordrcfjister ,    s.    sadneregister. 

O  r  dret,  adj.  1,  sane  sanestj  2, 
5ani  niield,  cn  ordret  Oversættelse, 
jorgg-alæbmc  sani  inield. 

Ovdriff,  adj.  sadnalaš.  Sadnalas- 

YUOt. 

Ord  snar,  adj.  happel  sardnot, 
vastedet.  Happelvuotsardnot,  vastedet. 

Ordsprof/,  s.  i,  sadnebarssa;  2, 
-lassko;  2,  -vajas. 

Sv.  1,  pakovaj;  2,  -lakke. 

Ordstrid,  s.  sadiieriddo. 

Ordstrom,  s.  sadnogolggain. 

Ordve.vle,  v.  sanadaddat,  dakom 
man  til  at  ordvexles,  de  šaddai  sa- 
nadaddal. 

Sv.  1,  pakoi  kilpot;  2,  celkestet; 
3,  kærretet. 

Orion,  $.  Sv.  nja'Ia. 

Orke,  v.  vægjet,  dersom  Renene 
orke,  jos  hærgek  vægjcme  læk. 

Sv.  vejet. 

Or  ken,  s.  vægjeni. 

Orloff,  s.  niærrasoatte.    Sv.  toro. 

Orlof/sfærd,  s.  soatte,  soalte- 
inædno. 

Orlov,  s.  vuolggendoppe. 

Sv.  loppe,  vuolggcmloppe. 

Orm,  s.  1,  niatto^  2,  paa  Reuen, 
guibme;  3,  under  Renens  Ttuifje, 
savl;  4,  e/ter  Sptjfluer,  suofs;  5 
en  sort  Orm,  gobbolalco ;  6,  i  Pisk, 
gavdnjaragri;;  7,  halidiis,  Pen (je,  Ro- 
ger ere  /tans  Orm,  rudak,girjek  læk 
su  hallo,  halidus.  Som  har  Orm, 
i,  gurbmai;  2,  sufsai.  Faa  Orm, 
suofMHt.  ^>«?«///e  Orm,  siiofsadet. 
Plukke  Orm  af  Renskind,    gurbiiiit- 

Sv.  i,  iiiato;  matho;  2,  kærbma; 
3,  kiirbina;  4,  robmc. 

On 
sodos. 


Os,  Osen,  s.  skirnjedæbme. 

Sv.  1,  sivna;  2,  soks. 

Ose,  v.  skirnjedet.  i 

Sv.  i,  civnitet;  2,  cibsitet.  .|m 
oser,  civnas.  i 

Ost,  s.  1.  vuossta;  2,  «/*  illjl, 
cuvkko ;  3,  adskilt  fra  Fallen,  g  i^ 
mar.  \ 

Sv.  i,  vuosta;  2,  f  ær sk  Ost,  c  |. 
Kjørvel  til  at  oste  i,  teivo.  I 

Os/e  sj*/,  v.  gamardet.  i» 

Sv.  l,lappetj  2,  sjiparet;  skipj 

Otte,    iiuin.    card.    gavtse, 
otte  Aars  Forløb    voxer    Nævei 
gavtse  jage  gæcest   de  bæsse  sal 
otte  Ganfje,  gaftsi.     Sv.  kaktse. 

ylt  tende,  num.  ord.  gavtsad: 
det  attende,    gavlsadassi,  gavtsaj 

Sv.  kaktsad. 

Otteskilliufj ,  s.  rins. 

Ovanhard,  s.  se  Nedbord. 

Oven,  adv.  og  præp.  1,  ba^| 
2,  bajeld;  3,  oven  i  Kjobel, 
sen;  4,  dasa  vela,  han  blev  kn 
i  lijøbet  udleet,  dasa  vela  son  ^» 
gostuvui;  5,  oven  Senge,  i  væ)»t, 
?j?t  er  ArtM  owew  Senfje,  dal  i  jion 
vællhot  oro  ;  han  kan  ikke  være 
Senge,  færtte  vællhot  orrot. 

Sv.  i,  pajen;  2,  pajelt. 

Ovenaf,  adv.  1,  bagjen>  2,  biild. 

Ovenanførte,  adj.  auddalbi)[0- 
tuvvuni.  i 

Ovenfor,  adv.  og  præp.  1,  bajpn; 
2,  bajabællai;  bajabæld;  3,  baj|<ll, 
Sommerstedet  Ugger  ovenfor  p»' 
tcrstedet,  gæssegsngje  læ  bapul 
dalvvesagje;  4,  auddal,  /e/jr  har  lie- 
rede  ovenfor  sagt,  læm  jo  aidal 
cæ^lkkam.     Sv.  pajen;  paje.         i 

Ovenfra,  adv.  bagjen,  han  i>** 
ovenfra,  bagjen  bodi. 

Sv.  pajet,  pajet  poti;  pajelt. 

Ovenmcldtc,  Ovennævnte, iflj- 
auddal  bægotuvvum.  I 


r 


O  v  c  n  o  III 


493 


Overalt 


Ovenom,   adv.    bajabæld;    baja- 
lællai. 

Ovenomtalle,     adj.     se     oven- 
uevnte. 

Ovenover,  adv.  ocj  præp.  1,  ba- 
irjel;  2,  bajasiiga. 

I  Ovenpaa,  adv. oiy præp.  1,  bajeld, 
\an  drikker  ikke  titbnnds,  men  kims 
venpaa,  i  juga  bodnai,  diisse  bajeld; 
\oveiipaa  hinanden,  bajalagai,  duskal 
like  l(pg<fe  Skiudene  ovenpaa  hver- 
ndre,  vien  hver  for  sig,  ik  galga  duljid 
ajalagai  bigjat,  inuttobiedggoi;  3,  ala, 
,(et  det  ovenpaa  Bordet,  bija  dam 
lævde  ala;  4,  ald;  5,  bagjeli;  6,  ba- 
jelist;  7,  mar]riel,  hvile  tidt  ovenpaa 
[aden,  borram  niaqriel.  vuoiqadastet; 
,,  bagjalas,  jeg  røcjer  en  Pibe,  drik- 
er  Kaffe  oveupaa,  bipo  anam,  kaffe 
igam  bagjalassan.  Bet,  som  er, 
tjder  0.  s.  v.  ovenpaa,  bajeld,  det 
verste  Jordlag,  Jordskorpen,  bajeld 
fdnainest.  Være  ovenpaa,  dato,  niiela, 
jield  oa^fot,  gævvat. 
i  Ovenstaaende,  adj.  auddal  bæg- 
laluvvum. 

Oventil,  adv.  bajabæld. 
r  Over,  pra^p.  A.  præp,  i,  bagjel, 
hid  regjerer  over  Himmelen  og 
orden,  Ibmel  alme  ja  ædnam  bagjel 
\iiQ\  kaste  over  Hovedet,  oaive 
iJgjcl  balkestet;  han  er  ikke  over 
et  femte  Aar,  vidad  jage  bagjel  i 
'k;  eike  Gud  over  alt,  Ibmel  ra- 
sen adnet  buok  bagjel;  arbeide 
"'f  liræfterne,  aprdes  bagjel  barg- 
il;  Ørnen  svævede  over  Bjerget, 
ire  bagjel  sadatallamen  læi  goaskem; 
H  gaar  over  min  Forstand,  dat 
uo  oaive  bagjel  manna;  2,  bagjeli, 
llderdommen  kommer  over  mig, 
»aresvuotta  nmo  bagjeli  boatta; 
(lade  over  Naade,  arbmo  bagjeli 
'gjeii;  3,  ala,  mine  smaa  Børn 
<edc  over  mig,   mua  ucca  manacak 


nmo  ala  cirruk  j  hans  Kone  blev  igjen 
over  tre  Huse,  golm  dalo  ala  baci  su 
akka;  4,  ald,  /er/  er  Herre  over  mig 
selv,  jcccam  ald  ised  læm;  Solen  er 
allerede  over  Kirken,  girko  ald  læ 
jo  bæivve;  5,  rassta,  jeg  slog  Streg 
over,  rassta  særgastim;  seile  aver 
Soen,  javre  rassta  borjastet;  skjære, 
hugge  midt  over,  cuoppat,  cassket 
bænt  rassta,  6,  buot,  buolta,  hmi  satte 
sig  lige  over  os,  son  cokkani  min 
buotta;  7,  mield,  Sveden  løb  ham 
nfd  over  Ansigtet,  bivvastagak  golg- 
gamen  legje  su  muodoi  mield  3  reise 
over  Land  og  ikke  tilvands,  ædnam 
mield  vuolgget  ja  i  cace  mield;  8, 
mietta,  han  var  kold  over  hele  Le- 
gemet, obba  rubmas  mietta  coaskes 
læi;  3Iisforuøjelse  udbredte  sig  over 
hele  Landet,  obba  ædnam  mietta  viddani 
duttamæltomvuotta;  9,  cada;  10,  boft, 
han  reiste  over  Polmak  og  Karas- 
jok til  Kautokeino,  Polmak  ja  Karas- 
jok cada,  boft  son  manaiKautokæinnoij 
H,  ditti,  glemme  det  ene  over  det 
andet,  nubbe  asse  vajaldattet  nubbe 
ditti;  gruble  over  noget,  dom  dam 
ditti  lossis  jurddagid  adnet',  12,  gob- 
mot,  løbe  en  over,  viekkalet  olbmu 
gobmot.  B.  casus  :  locat.  ghedes,  sørge 
over  noget,  illodet,  morastet  mastegen  j 
man  talte  derom  over  Bordet,  bæv- 
dest  dat  bægoluvui;  give  en  For- 
klaring over  noget,  cilgitusa  mastegen 
addet  C.  h'gger  i  Verbet ,  blive 
Natten  over,  ija  orrot;  springe  over 
noget  under  Læsningen,  guoddet 
maidegen  logadedin^  sove  ind  over 
sit  Arbeide,  bargadedines  nokkat. 

Sv.  1,  pajel;  2,  rasta,  jauren  rasta; 
2,  acolen,  Begnen  kom  over  mig, 
raso  poti  mo  acolen.  Fare  over, 
rastatet,  rasta  mannet ;  læse  over  for 
at  lære  uden  ad,  muitotallet. 

Overalt,  adv.  l,juokke  baikest; 


Overalt 


494 


O 


2,  -sajesti;  3,  birra  buok;  4,  som  er 
overalt  udbredt,  lavd,  Fisken  er 
overalt  i  Havet,  guoUe  læ  lavd  mæ- 
rastj  Græs  overalt,  naar  det  er  paa 
ethvert  Sted,  lavdrasek  go  mietta 
juokke  saje;  Sygdommen  er  overalt 
i  Landet,  davd  læ  lavd  ædnamest;  5, 
oft  sadiiai,  jecf  holder  overalt  ikke  af 
en  saadan  flrksomhed,  oft  sadnai 
cælkket,  de  daggar  barggolasvuotta 
muo  miela  mield  i  læk.  Brede  suj  nd 
overalt,  lavddat.  Udbrede  overalt, 
lavdadet. 

Sv.  i,  færten  sajesne;  2,  obbelaka, 
obbolaka. 

Overanfører,  s.  alemus  oaivve- 
olmai. 

Ovenanførsel,  s.  oaivamušvuot. 
Overantvorde,    v.    1,  gitti-,  2, 
halddoi-,   3,  eftui-.  3,  vuollai   addet, 
bigjat. 

Overantvordelse,  s.  i,  gilti-, 
2,  halddoi-,  3,  eftui-,  4,  vuollai  ad- 
dem,  bigjam. 

Overbe fating,  s.  i,  bajenius-, 
2,  alemus  ravviin,  3,  -goccom. 

Overbef åling s m a n d, s.  alemus 
ravvijægje. 

Overbestyrelse,  s.  1,  alemus 
doarjalæbme,  2,  -doaimatæbme. 

Overbesfyrer,  s.  alemus  doar- 
jalægje;  2,  -doaimatægje. 

Overbevise,  v,  1,  cajetet,  dæv- 
vasi,  cielgaset  cajetet;  2,  -cielggasen 
dakkat;  3,  duotvuoda  cajetet,  over- 
bevise en  om  noget,  maidegen  cielg- 
gasen gæsagen  dakkat,  cajetet,  gæ- 
sagen  duotvuoda  mastegen  cajetet, 
cilggit;  4,  fuobmasattet,  overbevise 
etl  om  sin  Synd,  olbmu  suddos  fuob- 
masattet; 5,  dævddet  ala;  6,  jaketet, 
jeg  er  endnu  ikke  overbevist,  im 
vela  mate  jakket,  dovddat?  7,  dovd- 
doi  buftet;  7,  overbevisende,  cielgas, 
jaketatte,  hans  Beviser  vare  overbe- 


visende,  su   duodastusak  legje  5  - 
gas,  jaketatte. 

Sv.  i,  puodot,  puodotet;  2,  cakd; 
3,  tievasi  potet,  cadnet. 

Overbevisning,  s.  1,  fuob'i- 
sæbme;  2,  dovddo;  dovddamvuot  3, 
dietto,  komme  til  den  Overbevisng, 
dam  fuobmasæbmai,  dovddoi,  di(oi 
boattetj  vaimo  dovddo,  handle  e<r 
Overbevisning,  dovdos,  oamedoAJs 
mield  tnæiinodet. 

Overblik,s.  i,  oaidnem;  2,  gj- 
cam,  et  Overblik  over,  af  den  .ik 
Egn,  oaidiiem,  gæccam  obba  gu,lo 
bagjel^  et  lyst  Overblik  a  f  Lan^ 
Tilstand,  ædnam  dille  cielgga  o|k 
nem,  gæccam, 

Overblive,  v.  ba( 
blevne  flyede  paa  BJergene,    giji 
baccam   legje  varidi   bataradde.    jlfl 
Overblevne,  bacatas,  det  Overbltff/e 
af  Maaltidet,  mallasi  bacatasak.  M 
Sv.  pacet.  L 

Overbringe,  v.  buftet.  \k 

Overbringelse,  s.  buftera.  ' 
Overbringer,  s.  bufte.         't, 
Overbud,     s.     stuorrab,    æijeb 
fallam.  r* 

Overby  de,  v.  æmbo  fallat.   c 
Over  by  den,  s.  æmbo  fallan<l 
Overbære,  v.  1,  giUat,  overlire 
med  andres  Svagheder,    ærrasi  p- 
gjovuodaid  gillat;  2,  sæsslet.    Ojr- 
bærende,  1,  sæstevasj  2,  lades.  , 
Sv.  lenok. 
Overbærelse,   s.   1,  gillamjU, 


jccet,  de  O»- 
*  jer  gene,    g\  jek 


sæsstem;  3,  ladesvuot. 


Overbærenhed,  s.  1,  gil"' 
vuot;  2,  sæstevasvuot;  3,  ladesv^t 

Overdaad,s.  se  Overdaadiffid. 

Overdaadiq,  adj.  1,  bagjeln^r- 
ralas;  2,  darbasmæltom;  æmbojgo 
darbaslas  læ.  Bagjelmærralafsal  1> 
bagjelmærralasvuot;  2,  ævdarvuol  »j 
darbasmættomvuot. 


Overdaadig 


495 


Overflade 


Sv.  i,  tuhlcje;  2,  vuolok. 

Over  (let,  s,  bajebbælle. 

Overdommeres,  oaivveduobinar. 

Over  dr  a  f/c,  v.  1,  liioittel*,  2, 
ddet,  Jeff  overdrofj  ham  at  fitldføre 
Irbeidet,  luitlim,  addim  sunji  bargo 
'llaiubmai  biiflet^   3,  se  overlrække. 

Overdragelse,  s.  1,  luoittein^ 
,  addera. 

\  Overdra  fj er ^  s.  i,  luoitte;  2» 
Jde. 
)  Overdreven,  adj.  1,  bagjel- 
'ærralas5  2,  -nuiddolas,  overdrevne 
^rlser.  Fordringer,  bag-jehnærralas, 
'aiiiddolas  haddek,  oraibadusak.  l,ba- 
jclmærralajjat;  2,  -muddola35at. 
agjelmærralasvuot;  2,  -niuddolas- 
lol.    Sv.  nieretebme.  -^i  . 

'  Overdrive,  v.  bagjel  i  ære, 
uddo  mannat,  dakkat,/to«  overdriver 
't  kvad  han  f/jør^  buok,  maid  son 
ikka,  son  bag-jel  mære,  miiddo  dak- 
I,  dago  bagjcl  mære,  muddo  son 
anna. 

Overdrivelse,  s.  bagjel  mære, 
uddo  mannam,  dakkam. 

Overdøve,  v. javotuttet.  Over- 
ives,  javotiivvut. 

Overdøvelse,  s.  javo' 5  la  ii.  Ja- 
)tubme. 

Overende,  adv.  l,vællhot,  støde 
lerende,  vællhot  hoigadet;  2,  gob- 
■^Ot,  falde  overende,  gobmot,  væll- 
)t  gaccat.     Sv.  kobmot. 

Overende,  s.  bajebgæcce. 

Overengel,  s.  oaivveengel. 

Overens,   adv.    1,    homme  over- 
I  W,  slettet ;  2,  stemme  overens,  heiv- 

'tj  3,  oft  guvllui  mannat. 
'  ^Sv.  lasketet,  komme  overens. 
'    Overenskomst,  s.  1,  litto,  sit- 
.juvYum  litto;  2,  siettadus. 

Sv.  1,  lasskalem;  lassketem;  2,  las- 

altak. 

Overensstemmelse,  s.  l,heiv- 


vim;  heivvimvuot;  2,  soavalasvuot; 
3,  mield,  i  Overensstemmelse  med 
dit  Løfte,  du  loppadussad  mield. 

Sv.  1,  sæmastem;  2,  cagge. 

Overensstemmende ,  adj.  1, 
heivvijægje;  2,  soavalas;  3,  mield. 

Overfald,  s.  i,  fallitæbme;  2, 
doarotæbme. 

Overfalde,  v.  1,  fallitet,ye</  over- 
faldt  ham  ikke,  im  fallitam  su;  2, 
doarotet;  3,  bagjeli  boattet,  en  plud- 
selig  Skræk  overfaldt  mig,  lakkis 
ballo  muo  bagjeli  bodi^  4,  doppit;  5, 
fattit;  overfalde  med  Skjældsord, 
bælkatet.  Overfaldes,  \,  fattitaddat, 
overfaldes  af  haardt  Veir  paa  det 
Stykke,  fattitaddat  garra  dalkkai  dam 
gasski;  2,  verbal  suffixiv  Endelsen, 
-duYvat,  overfaldes  af  Natten,  igja- 
duvvat,  her  bleve  vi  overfaldue  af 
Natten,  dasa  mi  igjaduvaimek  j  jeg 
blev  overfaldet  a  f  haardt  J^eir  og 
Sne  paa  Fjeldet,  garra  dalkkaduv- 
vim  duoddari  ja  muotaduvvim. 

Sv.  1,  ladet^  2,  lautadet;  3,  rob- 
molet.     Overfaldes,  lautalallet. 

Overfare,  v.  1,  mannat;  2,  cada-, 
3,  niietta  mannat. 

Sv.  1,  rastetet;    2,  rassta  mannet. 

Overfaren,  Overfart,s.  1,  man- 
nam;  2,  cada--,  3,  mietta-;  4,  rassta 
mannam. 

Sv.  1,  rastetem,  Overfarten  med 
Baad,  rastetem  vadnasin;  2,  rasta 
manneni. 

Overflade ,  s.  i,oaivve,  Fiskene 
komme  op  i  Våndets  Ove>  flade, 
guolek  bottek  cace  oaivvai;  2,  baja- 
bælle,  Jordens,  Bordets  Overflade, 
ædnam,  bævde-bajabælle;  3,  bajaldas; 
bajaldas  ædnamest,  Jordens  Over- 
flade, det  øverste  Jordlaga  4,  gier- 
ra,  Våndets  Overflade  er  stille,  cace 
gierra  læ  jasskad;  Sneens  Overflade 
er  frossen  lidt,  galmestam  læ  muota- 


fladi 


496 


O 


vsrff I vc 


gierra,  bajaldas,  oaivve;  5, /7««  dybere 
i  en  Sag  orj  ikke  blive  paa  Ovcr- 
fladen,  ciegrialabbiiitl  mannat  ja  coak- 
kasist  i  orrot. 

Sv.  1,  pajeltes;  2,  ulkos;  3,  kær; 
kærrck;  4,  cæito,  o:  pna  Træer. 

Overfladisk,  ad).  1,  coages,  du 
er  et  (jrundicjt  Hoved,  dti  er  ikke  et 
overfladisk,  galle  dust  læ  ciegqal 
oaivve,  dust  i  læk  coages  oaivve ;  en 
overfladisk  Kundskah,  coages  dietto ; 
2,  uccaii.  1,  coageslakkai-,  2,  hoa- 
post;  3,  astoteslakkai.  1,  coages- 
vuot;  2,  uccanvuot;  3,  astotesvuot; 
4,  cuorbbevuot. 

Overflod,  s.  1,  vallje;  vallje- 
vuot,  leve  i  Overflod  oij  Glæde, 
valljevuodast  ællet  ja  ilost;  2,  oUovuot. 

Sv.  1,  vallje;  2,  oUo. 

Overflødi(/,  adj.  1,  vallje;  val- 
jogas;  2,  ollorak,  hrufje  overflodii/e 
Ord,  ollorak  sanid  adnct;  2,  darbas- 
mættom,  din  Nærværelse  er  over- 
flodiff,  du  lutorrom  darbasniætlom  læ. 

Sv.  1,  vall.pis;  2,  ollo. 

Overflodifjen,  adv.  i,  valjest; 
valjogasat;  2,  ollorak.  1,  valjogas- 
vuot;  2,  ollovuot. 

Overfor,  adj.  buolta. 

Sv.  puot. 

Overfuse,  v.  bælkkatet. 

Sv.  cærgot. 

Overfusniuf/,  s.  bælkkatæbtne. 

Over  fl/ (je,  v.  1,  borggat;  2, 
njædgestet,  f^ejen  er  overfø(jet,\uod(\si 
læ  njædgestuvvum;  3.  agjot.  Ovei-- 
fytfes,  i,  borgataddat;  2,  egjut;  3, 
njædgasuvvat. 

Sv.  quoldot. 

Overfylde,  v.  appar,bagjel  mære 
dævddet. 

Overfyldelse,  s.  appar,  bagjel 
mærralas  dævddcm. 

Overføre,  v.  1,  rasstadoalvvot; 
2,  suvddet;  3,  nubbe   ala,  nubbe  sa- 


gjai  callet,  buftet,  overføre  Gjæi^ 

paa  en  anden,  paa  et  andet  StdÉi 

Bofjen,  vælge  nubbe  ala,    nubbe  i- 

gjai  girjest  callet,  buftet.  4 

Sv.  1,  rastatolvot;  2,  -sutel.     \\ 

Overforelse,  s.  nubbe  ala,  niike 

sagjai  callein,  buftcin.  m 

Ove  r  fø  r  s  el,  s.  1 ,  rasstadoalvvM; 

2,  suvddcm.  j; 
Overgaa,  v.  1,  vuoittet;   2,1- 

gjel  inannatf  3,  stuorrab  læt;  4,  l^- 
reb  læt  5    5,   det    overyaar  min  .|r- 
stand,  i  nuio  jierbine  dasa  juvsa,  |e; 
overcjaa    andre    i  gode    Gjerning, 
ænibo  go  ærrak  buorre   dagoid  t 
kat,  buoreb  dagoid  dakkat  go  æ 
dakkek,  ærra  olbmuid  vuoittet  bu 
dagoitdafhost. 

Sv.  1,  vidnet;    2,  puorebun  o) 

3,  i  mo  niiela  tassa  joksa. 

Over  (ja  aen,  1,  vuoittem;  2'fl- 
gjel  inannam;  3,  stuorrabvuot  f4, 
buorebvuot. 

Over fj ang,  s.  1,  rassta-,  2 ba- 
gjel niannaiu.  Krigshærens  OverMg 
over  Bjerge  og  Floder,  soattcv|Bi 
mannani  vari  bagjel  ja  jogai  raÉ; 
3,  rassta-,  bagjel  niaiinam  sagjfM, 
bællai  nftnnam,  hans  Overgan\iH 
Henderne,  su  mannam  cudi  bajfli» 
5,  mannam.  Overgangen  titen  aUn 
Tro,  til  et  ugt  Liv,  mannam  r|)be 
osskoi,  odda  ællemij  6,  oanekasp- 
stem;  7,  vassein;  8,  nokkam,  ncjU- 
vasvuot,  denne  Sorg,  Ulgkke  er  |»M 
en  Overgang,  dat  moras,  oas*" 
vuotta  i  gukka,  oanekas  aige 
forg  nokka,  vassa. 

Overgive,  v.  1,  balddoi-j  ! 
tui-,  3,  -vuollai  addet,  bigjat;  ov€Jf/w 
si(f  til  Ghede,  Tungsind,  illoi,  JOS- 
sis  jurddagidi,  ilo,  jurddag  luldoi 
jecas  addet,  bigjat;  4,  balkestet.^» 
overgav  Kone  og  Børn  for  Bn}M- 
vin,  balkesli  akkas  ja  manaidesfine 


497 


Overile 


æceldj  5,  siippit.  Overt/ives,  siiop- 
f-aset. 

Sv.  1,  vaddet,  nubbai  vaddet;  2, 
uodet. 

Overgivelse,  s.  i,  halddoi-;  2, 
ftui-,  3,  vuollai  addtMii,  bigjam;  4, 
alkeslæbme;  5,  suppim.  Suoppa- 
æbme. 

Overgiven,  adj.  sago-a,  sag-garak 
rvok,  overgitien  og  fystig^  soggarak 
irvok  ja  illolas.     Sagga  ervokvuot. 

Overgro,  v.  1,  inielta-;  2,  lavd 
addat,  ågeren  er  overgroet  med 
\]krud,  bældo  mietta,  lavd  læk  gæl- 
oles  rasek  saddam. 
i  Over  gyde,  v.  1,  golgatetj  2, 
•eikkot. 

Overgytlelse,  s.  1,  golgatæbme; 
I,  læikkom. 

Overhaand,  s.  1,  /««,  /««/e 
iherhaond,  vægjat,  Sygeii  fik  Over- 
aand,  davd  vægjai;  /m/i  ^A:  Over- 
aand  over  sine  Fiender,  vassala- 
aidcs  bagjel  son  vægjai;  2,  vuoittet, 
kvænsk  har  Overliaanden  i  mange 
)rd  i  delte  Sogns  Lappisk,  suoma- 
iella  vuoitta  ollo  sanid  dam  suokan 
jmegielast. 

Sv.  1,  vejelubbun-*,  2,  vidnaren 
uddet. 

Overhaands,  adv.  saggarak; 
ui  sagga. 

Overhaandtagen,s.  l,vægjam; 
,  ædnanæbme;  3,  lassanæbine. 

Overhaandlaqende,  adj.  1, 
ægjajægje;  2,  lassanægje;  3,  ædna- 
aegje,  overhaandlagende  Laster, 
®&i3J8egje,  lassanægje,  ædnanægje 
uddok. 

Overherre,  s.  1,  oaiwehærra; 
',  alemus  hærra,  raddijægje,  valdda- 
italle. 

!  Overherredømme, s.  l,oaivve-, 
',  alemus  raddimvuot,  valddastal- 
iravuot. 

^orsh-lapjtish  Ordbog. 


Overholde,  v.  i,  famostes-,  2, 
aimoin  doallat,  bisotet,  overholde  Lan- 
dets Love,  ædnam  lagaid  famosfæsek 
bisotet. 

Overholdelse,  Overholden,  sA, 
famostes-,  2,  aimoin  doallam,  biso- 
tæbine. 

Oi»er/toverf,  s.  oaivamus;  oaivve. 

Overhovedet,  adv.  1,  oftasa3^at; 
2,  davjamusat,  overhovedet  synes  jeg 
ikke  om  en  saadan  Adfærd,  davja- 
musat im  ane,  loga  daggar  mæno 
buorren. 

Overhugge,  v.  1,  rassta-;  2, 
guovdad  cuoppat,  cassket. 

Overhugning,  s.  \,  rassia-,  2, 
guovdad  cuoppam,  casskem. 

Overhylle,  v.  se  tilhylle. 

Overhyrde,  s.  oaivvebaimetægje. 

Sv.  pajemus  reidnoheje. 

Overhæng,  s.  1,  bagjeli  bagjeli 
mannamvuot;  2,  bagjelivuotj  bagjelist- 
vuot;  3,  bagjalas. 

Overhænge,  v.  \,  bagjeli  ba- 
gjeli mannat;  2,  overhængende,  dæi- 
vedægje,  undqaa  en  overhængende 
Ulykke,  dæivedægje  oasetesvuodast 
vælttat;  3,  bagjeliboatte. 

Overhøre ,  v.  1,  gacadet,  over- 
høre Børnene,  manaid  gacadet  j  2, 
j  æra  tet. 

Sv.  kacatet. 

Overhøring,  s.  1,  gacadæbme", 
2,  jæratæbme;  jæratus. 

Overhørig,  adj.  1,  æppeguUolas. 
Æppegullolaggat.     ÆppeguUolasvuot. 

Overile  sig,  v.  hoapost,  appar 
hoapost  mænnodet,  jeg  har  overilet 
mig  med  den  Sag,  hoapost  læm  mæn- 
nodam  dam  dafhost;  overiles  a  f  nogen 
Brøst,  hoapostes  mæddaduvvat;  fatte 
en  overilet  Beslutning,  jurdaskættai, 
arvalkættai  maidegen  dattot,    dakkat. 

Sv.  1,  rassen,  bradai,  bradasne  to- 
motet,  takket;  25illa  rassohet;3,čiskot. 
32 


o 


lei 


498 


Overleve 


Overilelse,  s.  i,  hoappo,  lioap- 
poviiot,  en  liiifjflouts  Overilelse^mwr- 
ravuoda  hoappovuot;  stjnde,  feile  nf 
Overilelse,  hoapostes  suddoduvvat, 
mæddaduvvat. 

Sv.  1,  rasse  5  2,  cisko,  Overilelses 
Sijtid,  cisko  fuoiio;  ciskor. 

Overjordisk,  adj.  bagjelædnam- 
las,  et  overjordisk  l^æsen,  bao-jel- 
ædnamlas  sivnadus.  Bag-jelædnaiii- 
la33at.  Bagjelædnamvuot^  bagjelæd- 
naiiilasvuot. 

Overkjøre, \.  l,l)agjel-;  2, rassia 
vuogjet,  gæsetct;  overkjøre  et  Men- 
neske, olbmu  bagjel  vuogjet. 

Overkjørsel,  s.  i,  bagjel-,  2, 
rassia  vuogjem;  3,  -gæsetæbme,  ved 
Overkjørselen  over  Elven,  joga  rassia 
Yuojededin,  gæsetediii. 

Overklæde,  v.  skoadestet. 

Overklædninf/ ,  s.  i,  skoado- 
stæbme;  2,  skoadas;  3,  olgoldas  biv- 
tes,  garvvo. 

Overklæder,  s.  olgoldas  bifla- 
sak*,  garvok. 

Overkomme,  v.  l,bagjeli  boal- 
tel,  der  overkom  miq  en  plndseliq 
Anffst,    fakis  ballo  miio  bagjoli  bodl; 

2,  doaimatet,  han  har  mere  al  be- 
stille end  han  kan  overkomme,  sust 
æmbo  fidnok  læk  go  bufta  doaimatel; 

3,  fidnit;  4,  ala  bæssat,  den  I'at/i(/e 
kan  ikke  overkomme  saa  manqe 
Pcnf/e,  valvas  olmus  i  male  liduit 
nuft  ædnag  rudaid,  dam  made  rudai 
ala  bæssat. 

Overkommeliff,  adj.  1,  væjolasi 
2,  dakkamest,  barggamest  læt,  det 
Arbeide  er  ikke  overkommeli(/t,  dat 
barggo  væjolas,  dakkamest,  barggamest 
i  læk;  2,  være  overkommelif/,  fid- 
nimest  læt,  saa  mant/e  Pentje  ere 
saylens  overkommelige,  dam  made 
rudak  galle  fidnimest  læk.  i,  væjo- 
lasvuol;  vægjo;  2,  fidnimvuot. 


Overlade,  v.  1,  bigjat,je7/i<jtfc 
(fjerne    over  lad  I    ham    min    Da», 

galle  mon  nieiddam  legjim  sunji|if. 
gjam;  det  er  notjet,  som  er  avet  Ut 
til  en  anden,  dat  oabme  læ  nu^ai 
bigjujuvum;  2,  halddoi-,  3,  gitti- j|, 
vuollai  jecas  luoitlel,  ikke  «Arajff 
Menneske  overlade  sirj  til  umaaA 
Sorfj,  i  galga  olmus  luoitlel 
bagjel  mære  morras  vuollai;  t». 
lade  sif/  til  Gud,  Ihmel  gilli,  ha'^i 
jecas  luoitlel;  luoiteslel,  overiler 
du  mif/  din  Borj  lidt?  luoiteslak  iifiji 
girjad  uccanas?  væreoverladttifig 
selv,  haldostes  læt,  halddosis  liijo- 
juvvum;  Baaden  var  overladkUl 
Bolijerne,  baroi  haldost  læi  vfte: 
da  Faderen  døde  blev  han  (ja  te 
overladt  til  sif/  selv,  go  acce  japi  e 
su  jecas  halddoi  son  baci;  5,  <  •- 
lade  til  en  anden,  luovadet. 

Sv.  i,  piejet,  neilab  piejet;  2,  li  1; 
3,  vaddet;  4,  melelel.  -i 

Overladelse,  s.  1,  bigjarr  J, 
luoillem;  3,  luovadæbme. 

Overlast,  s.  vækkavalddalaS   1. 

Overlegen,  adj.  1,  oaivab, 
e«  overi'e(jen  i  Forsland,  giui 
oaivab  læt  jierme  dafhosl;  2,^- 
tri/kkes  ved  Komparativ:  vært\vi 
overleqen  i  Ju^aj/l,  Forstand,  gie  lb, 
jiermalabbo,   jierbmai)  læt   go  nilje. 

1,  oaivebvuol,  han  lod  miij  følwi 
aandeliqe  Ovei-leqenhed,  son  |ddi 
muo  dovddat  su  vuoiqa  oaivebvila; 

2,  gievrabvuot,  jiermalabbovuot,  j  i'b- 
mabvuot.  -  Sv.  l,veljelab;  2,  stu  ab. 

Overleve,  v.  1,  baccet  mareli, 
han  overlevede  alle  sine  Bom,  lOk 
manaines,  manaides  maqfieli  son  ici; 
2,  mariqel,  ditti  ællet,  den  Sorg  i*r- 
lever  han  ihke,  dam  morras  maj|6l, 
ditti  i  son  mate  ællet;  3,  ove.^^ 
sig  selv,  jirmines,  mielaines.  famo  BS» 
baccet  (boaresvuodas  ditti.) 


o 


v  e  r  1  c  v  c 


499 


Overmo  d 


Sv.  mar]elesi  pacet. 
I  Overlevere,  \.  addet,  gitli  addct, 
verlevere  en  eu  Boq,    girje  olbmui, 
Ibmu  gilti  addct. 

Sv.  1,  fajet;  2,  vaddet. 
I  Overlevering,  Overleverelse, 
■  [  1,  addcin ;  gitli  addeni ;  2,  muittalus, 
lågnet  er  os  overlevere/  ved  uiundt- 
tje  Overleveringer,  mainas  migjidi  ad- 
ujuvvuin  læ  njalinalas  nmittalusai  boft. 

Overligge,  v.  orrot. 
f  Overliggen,  s.  oiTOni. 
I  Overliste,    v.     bæ  I  tet,    overliste 
verandre,  bættet  nubbe  giioimcs. 
\  Overlgdt,   adv.  1,  ciiogjelet;  2, 
■Ila  jenain;  3,  giillusist. 

Sv.  1,  cuojelet;  2,  alla  kiælin^  3^ 
Mgnesikt. 

Overlæbe,  s.  bajeb  bofsambælle. 
I  Overlæder,   s.  paa  Sho,  aldas; 
.aasælle  OverUederet,  aldastet. 
1 1  Sv.  altas,  aldes. 

Overlæg,  s.  1,  æfto,  det  er  et  Ud- 
■ijk  Hike  med  Overlæg,  men  af  f^nne, 
læk  olbmii  æftosadne,  nmlto  viiok- 
ijdain  sadne;    2,  arvvaliis,  nuar  det 

er  efter  fælles  Overlæg  er  det  he- 
iigeligt.  go  oft  arwaliisast  Sadda  de 
ivsske  læ;  3,  jurddagak,  at  bntge 
^verlæg,  jurddagides  adnet. 

Ower/re(/e,s.bajemusdalkastægje. 

Overlægge,  v.  i,  arvvalet,  /e^ 
k  til  dig,  for  at  overlægge  om  Såt- 
erne, vulggim  du  lusa  arvvalastet 
ilmai  ditti  5  hnns  for  at  overlæijqe 
H  dig,  dusSe  arvvaladdat  duin;  2, 

Wadallat. 

*Sv.  l,radohet;radohaddet;  2,  ker- 

wtet. 

Overlægning,  s.  1,  arvvalæbmc, 
H  kom  til  Overlægning,  arvvalubmai 
iddai;  2,  raddadallani. 

Overlærer,  s.bajcmus  oapatægje. 

Overlæsse,  v.  1,  appar  stuorra 
)ačle,  guorme  bigjat;  2,  lossodattet. 


Sv.  1,  lossotet-,  2,  apca  lædet. 

Ove  r  læsning,  Overlæssen,  s. 
i,  appar  stuorra  noade,  guorme  bi- 
gjam;  2,  lossodattem. 

Overlob,  s.  i,  bagjeli  mannam; 
2,  jorram,  her  er  et  nophørligt  Over- 
lob  af  Mennesker,  nokkamættom  ba- 
gjeliniannam,  jorram  olbmuin  dast  læ. 

Overløbe,  v.  bagjeli  mannat, 
overløbe  sine  f^enner,  usstebides 
bagjeli  mannat. 

Over  lø  ben,  s.  se  Overløb. 

Overløber,  batarægje. 

Sv.  pateria. 

Overmaade,  adv.  1,  gafhad, 
overmaade  god,  ttlil freds,  dgr,  gafliad 
buorre,  duttamættom,  divres;  2,  harb- 
mad;  3,  hui,  en  overmaade  ngttig 
Opfindelse,  gafhad,  hui  avkalas  hutk- 
ke. 

Sv.  harbmat. 

Overmaal,  s.  1,  lasse;  2,  bagja- 
las;  3,  appar  ollo,  ollovuot,  et  Over- 
maal af  Vlgkker,  oasetesvuodak  ap- 
par ollo,  oasetesvuodai  ollovuot. 

Overmagt,  s.  stnorrab,  stuorra- 
uuis  fabmo,  Fienderne  kavde  Over- 
magten  i  Landet,  cudin  stuorrab, 
sUiorraiiuis  fabmo  læi  ædnamest. 

Sv.  stuorab  fabmo. 

Overmand,  s.  oaiveb. 

Sv.  klippar. 

Overmande,  v.  vægjat.  Over- 
mandes,  væjataddat,    jfr.    overvælde. 

Overmenneskelig ,  adj.  1,  ba- 
gjelolmuslas;  2,  olbmu  luondo,  olb- 
muvuod^a  bagjel,  overmenneskelifje 
Kræfler  og  Arbeider,  bagjelolmuslas 
apek  ja  bargok. 

Over  mod,  s.  1,  aldsis,  jeSjecas 
ala  dorvastæbme;  2,  -oskaldæbme, 
hans  Overmod  stgrtede  ham  i  For- 
dærvelse,  su  jesjecas  ala  dorvastæbme, 
oskaldæbme  hævati  su ;  3,  appar  stuorra 
oskaldæbme,  dorvastæbme. 
32«- 


o 


od 


500 


O  v  e  r  s  c  e  II 


Sv.  ila  jalostallem;  ila  sliiorra  ja- 
losvuot. 

Overmodiff,  adj.  ijesjecas  ala, 
aldsis  dusše  dorvaslægje;  2,  -oskal- 
dægje,  hans  store  Lykke  fijorde  ham 
overmodiq,  su  hui  buorre  oasse  da- 
gai  su  aive  jecas  ala  dorvastægjen, 
oskaldægjen.  Blive  overmodii/,  dnsse 
ješječas  ala  dorvastisgoatlet,  oskaldis- 
goaltet. 

Ss.  1,  ila  jalo;  2,  quektekas;  3, 
kutte  nidark  manna. 

Overmodiqen,  adv.  1,  goar- 
radet;  2,  cævllat;  3,  raniadallam  lakkai. 

Overmorgen,  adv.  1,  bæive  itta- 
bæive  niaqriel*,  2,  goalmad  bæive. 

Sv.  1,  niaririel  itacen;  2,  peive  itas 
peiven  mariqel. 

Overnatle,  v.  ija  orrot.  Sv.  ijetet. 

Overnatten,  s.  ija  orroin. 

Overnatiirliff,  adj.  bagjellundu- 
las,  en  overnaturlig  Betfivenhed,  An- 
strænqelse,  bagjellundulaS  dappatus, 
barggam.  -Cagjellundulas  lakkai.  l,ba- 
gjelluonddovuot;  2,  bagjellundulasvuot. 

Sv.  i,  pajel  naturelas;  2,  -ulmelas; 
3,  -ulinen. 

Overopsigt,  Overopsyn,  s.  ba- 
jemus  gæcco. 

Overopsynsmand,  s.  bajenius 
gæcce. 

Overordentlig,  adj.  1,  erinoa- 
mas,  overordentlige  Gaver  og  Evner, 
erinoamas  addaldagak  ja  særak;  or- 
dentlige og  overordentlige  31edleni- 
mer  a  f  el  Samfund,  sieivve  ja  eri- 
noamas særvvelattok;  2,  madotæbme; 
3,  rivvitæbme,  overordentlig  ond,  fed, 
rivvites  bahha,  buoidde;  en  overor- 
dentlig Storm,  rivvites  bieg;  3,  hui 
sagga,  han  gjør  overordentlig  stor 
Fremgang,  hui  sagga  stuorra  aud- 
danæme  son  dakka.  Erinoamacet.  1-, 
erinoamasvuot-,  2,  madotesvuot;  3, 
rivvitesvuot. 


Overraske,  v.  aicekættai,  diR 
vokættai  bagjeli  boattet,  lade  sig  o\n- 
raske  af  nogen,  luoittet  olbmu  ajg^ 
kættai  jecas  bagjeli  boattet.  0»r. 
raskes,  i,  gavnataddat^  2,  botljfit, 
under  Tyveriet  blev  Tyven  ofp. 
rasket,  suoladedin  suol  bottatallaji 

Overraskelse,  s.  1,  aiceka^ 
bagjeli  boattem;  2,  gavnataddam;  lisn 
behagelig  Overraskelse,  doaivokaj«s 
illo;  4,  botfalallam.  jf 

Overregne ,  v.  bagjeli  arjlt, 
ha7i  stod  ude  og  lod  sig  overrefe, 
olggoncuo^oi jaluitibagjelassis  arft. 

Overregne,  v.  lokkat. 

Over  regning,  s.  lokkam.     \i 

Overrende,  v.  se  overløbe.  i 

Overret,  s.  aleb  duobmo.      ^ 

Overrumple,  v.  1,  fakisl|a, 
aicekættai  fallitet,  bagjeli  boattelj2, 
se  overraske.  | 

Sv.  hækket  lautatet.  f 

Overrumpling,  s.  fakkis  ili- 
tæbme,  bagjeli  boattem.  ' 

Overrække,  v.  se  overlevet^ 

Oversaa,  v.  gilvvet,  ^^erenfar 
linesom  oversaaet  med  Stene,  baMo 
læi  nuftgo  gedgiguoim  gilvvujuvjiii. 

Overs  anselig,  adj.  1,  ba;el- 
lundulas;  2,  vuoinalas;  3,  bagjel|cl- 
dogaslaS  luondo.  i,  bagjelluon  0- 
vuol,  bagjellundulasvuot;  2,  ba|W- 
suddogasvuoda  jierme;  3,  vuoiq;ii8- 
vuot.  ] 

Overse,  v.  1,  bagjel  gæccal^ 
overse  m/^,  bagjel  dak  geccek  ilij 
2,  uccaset;  3,  gæccat;  4,  oaidnel,|w- 
fra  overser  man  hele  Eqnen,  Mt 
oaidna,  gæcca  olmus  obba  guovl(  5» 
andagassi  addet;  6,  rangastk|lii 
luoittet,  overse  med  de  Skyli}^\ 
assala^aidi  andagassi  addet,  aSi 
Jaid  rangastkættai  luoittet. 

Sv.  pajelkæcet,  kæcetet. 

Overseen,    s.    1,  bagjelgæSi 


O  v  e  r  s  c  r  II 


501 


O  v  c  r  s  I  c  111  ni  c 


t  uccasæbme^  3,  gæccamj  4,  oaid- 
iiem5  5,  andagassi  addem;  6,  ran- 
rastkættai  luoiltein. 

Overseile,  v.  bagjeli  borjastet. 

Overseilen,  s.  i,  bagjeli  borja- 
tæbme. 

Oversende,  v.  1,  bigjat;  2, 
addit. 

Sv.  saddet. 
I  Oversendelse,  s.  l,bigjam;  2, 
addim. 

Over  s  i  fl  t,  s.  1,  gæccam;  2,  oaid- 
iiem;  3,  dielto,  faa  en  Oversikt  af 
mijen,  diedo  oa330t  asbest,  asse  birra. 

Overskibe,  v.  skipa  inield  bigjat, 
uvddet. 

Overskjælde ,  overskjænde,  v.  1, 
ælketet;  2,  bælkkatet.  Overskjældes, 
verskjændes,  bælkkatallat. 

Sv.  i,  buttet;  2,  pælkit. 

Ove rskjtelden ,    Overskjænden, 
1,   bælketæbme;  2,  bælkkatæbme. 
ælkkalallani. 

Overskride,  s.  1,  bagjel  mannatj 
!,  -vuolgget;  3,  -lavkkit. 

Overskriden,  s.  i,  bagjel  man- 
iin^  2,  -vuolggem;  3,  -lavkkim. 

Sv.  1,  pajel  jotlet;  2,  -vuolget. 
\Overskrifl,  s.  bagjelcal, 
(  Sv.  pajeltes  calog. 
?  Overskriqe,  v.  saggabut  bisskot. 
I  Overskrigen,  s.  saggab  bišškom. 
.Overskrive,    v.    1,    bagjel-,    2, 
ieltacallet,  Døren   var   oveiskrevet 
ed  Navne,  uvsa  mietta  čallujuvvum 
igje  naniak. 
I  Sv.  pajelt  calet. 

Overskriven,  s.  i,  bagjel-;  2, 
ieltacallem. 

Overskud,  s.  1,  mi  ligas  læ;  2, 
ficafas;  3,  mi  bacca.  Overskuddet 
f  Pengene  skal  gives  til  de  Fattige, 
i  ligas  læ,  mi  bacca,  bacatas  rudaiii 
Idujuvvut  galgga  vaivasidi. 

Sv.  1,  like;  2,  pacetas. 


Overskue,  v.  gæccat,  gæcadet, 
et  overskuende  Blik,  gæcadægje 
calbme. 

Overs  kuen,  s.  gæccam;  gæca- 
dæbme. 

Overskyde,  v.  1,  ligas  saddat, 
læt;  2,  baccet. 

Sv.  1,  pacet;  2,  likai  pacet. 

Overskygge,  v.  suoivanastet. 

Sv.  suoivena.'  tet, 

Overskygning,  s.  suoivanastem. 

Overskylle,  v.  1,  bagjelgolggatj 
2,  leikkit.  Overskylles,  læikotaddat, 
overskylles  af  Vand,  læikotaddat 
caccai. 

Oversky  Ilen,  Overskylling,  s. 
i,  bagjelgolggam;  2,  -leikkim.  Læi- 
kotaddam. 

Oversitta,  v.  bagjelleikkit,  over- 
slaa  en  med  Fand,  cacin  olbmu  ba- 
gjelleikkit. 

Overslag,  s.  1,  arvvalus ;  2, 
mærredæbme,  gjøre  et  Overslag  over 
Omkostningerne,  arvvalusa,  mærre- 
dæme  dakkat  gollatusain. 

Over  sne,  v.  muottet,  Bjergene 
ere  oversnete,  varid  muti. 

Sv.  jauket,  Gammen  er  aldeles 
oversneet,  kote  jauki  obboti. 

Ouerspringe,  v.  guoddet. 

Overspændt,  adj.  1,  appar 
stliores,  gjøre  overspændte  Fordrin- 
ger, dakkat  appar  stiiorra  gaibadusaid  ', 
2,  appar  ollo  gaibedægje. 

Overspændthed,  s.  appar  gai- 
bedæbme. 

Overstaa,  v.  1,  bittet,  vel  over- 
staa  en  Prøve,  gæccalusast  burist 
bittet;  2,  gillat;  3,  vi  have  overstaaet 
det  værste,  bahamus  mi  læp  adnam, 
bæssam;  5,  loaftet;  6,  nokkat,  all  er 
nu  overstaaet,  biiok  dal  loftujuvvum, 
nokkam  læ    (o:  har  faaet  en  Ende). 

Ov erstadig,  adv.   se overvættes. 

Overstemme,    v.   1,  jenas  boft 


O  ^  e  r  s  t  c  III  m  e 


502 


O  V  c  r  1 1'  æ  (1  e  1  s  c 


javotiittet;    2,  -jenatuttetj  3,  ænebui 
arvvalusai  boft  vuoiftet.  Overstemmes, 

1,  jiivotavvut;  2,  jenaluvvut. 
Overstemnin(f,  s.  IJavotuttem ; 

2,  jenatultem.  1,  javotubme^  2,jena- 
tubme. 

Overstige,  v.  bagjehiiannat,  det 
overstifjfer  menneshelnje  Krcefter,  dat 
olmiišlaš  api  bagjel  inanna. 

Sv.  pajebiiannet. 

Oversti(/en ,  s.  bag-jelmannain. 

Overstraale,  v.  1,  æmbo  čuvg- 
git;  2,  cuovgasiiies  vuoittet,  Sofen 
overstraaler  alle  Stjerner,  bæivas 
cuovggemen  læ  æmbo  go  buok  nastek, 
vuoitta  buok  nastid  ciiovgasincs. 

Overstraaleii,  s.  stuorrab  ciivg- 
gim. 

Over  stri  de,  v.  se  overstaa. 

Overs  tryije ,  v.  dæskkot. 

Overstrijgniufj,  s.   dæSkkom. 

Overstrømme ,  v.  bagjelgolggat. 

Overstrømmen,  s.  bagjelgolg- 
gam. 

Overstyr,  adv.  1,  (jaa  overstyr, 
i  gævvat;  2,  diisseii,  dussas  inannat; 

3,  diissen  dakkat;  4,  sætte  overstyr^ 
skittardet. 

Sv.  solletet. 

Overstætike,  v.  læikkot.  Ouer- 
stænkes,  læikotaddat. 

Overstænkniny,  s.  læikkom. 
Læikotaddam. 

Oversvømme,  v.  1,  bagjelgolg- 
gat,  i  denne  f^andflom  blev  hele  Øen 
oversvømmet,  dam  dulvvecacest  sad- 
dai  obba  baikke  bagjelgolggam;  2, 
dævddet.  Oversvømmet,  diev,  Landet 
er  oversvømmet  a  f  f  remmede  J^arer, 
af  Kriysfolk,  ædnam  dievva,  devddii- 
juvvum  læ  ærra  ædnami  galvoiii,soattc 
vægain. 

Oversvømmelse,  s.  1,  dlilvvc; 
2,  bagjelgolggam;  3,  dievasviiot. 


Oversætte,  v.  jorggalet,  oif. 
sætte  paa  Lappisk,  samas  jorgga^t. 

Sv.  1,  æca,  jcca  kiæli  jorgestet.3, 
nubbe  kiæli  jjuktet. 

Oversættelse,  s,  jorggalæbie, 
fey  er  ikke  færdiy  med  Oversætlehw^ 
im  læk  gærggam  jorggalemin.       i 

Oversætter ,  s,  jorggalægie.ji 

Overtaye ,  v.  1,  bagjelassis- 2, 
duokkasis  valddet,  naarjey  overtafr 
en  lorretniny,  go  valdam  fidno  du^ 
kasam,  bagjelassam.  I 

Overtayelse,  s.  1,  bagjelasjk 
2,  duokkasis  valddem.  j? 

Overtale,  v.  1,  sarnotet,  |in 
blev  overtall  imod  sin  Villie^  sarj)- 
tuvui  dato  bagjel;  han  søyte  ve 
overtale  ham,  men  kunde  ikke  o 
tale  ham,  sarnotallamen  galle  læi 
muUo  i  mattam  su  sarnotet;  2,  o 
tale  siy  til,  arvvalet,  han  kunde 
overtale  siy  til  at 
mattam  arvvalet  gielddet, 

Sv.  1,  halaidattet 
ba  njalmin  o^^otet.  j 

Overtalelse,  s.  1,  sarnotæbje; 
saruolallam ;  2,  arvvalæbme.         j 

O  v  er  ta  I  li  y,  adj.  æmbo  go  ]Sh 
beduvvu,  darbasuvvu. 

Overtro,  s.  l,did;  tid;  tidaj'J- 
lam;  2,  boassto  jurd.  Øve  Oveirš, 
tidastallat. 

Sv.  1,  tidcstallem;  2,  poitojakc 

Overtroisk,  adj.  tidis.  TiS*» 
vuot. 

Sv.  lidalas. 

Overtrædcy   v.   1,  rikkot,  o^ 
træ  de    sine    Pli 
daides  rikkot;  2 
gjat;  4,  bagjelduolbmat. 

Sv.  tojet. 

Over  træ  del  se ,    s.    1,    rikk 
2,  mæddadæbme;  mæddadus;  3,(1»- 
gjam;  4,  bagjelduolbmam 

Sv.  mæddo. 


siye  nei,    i  Iffl 

ddet.  f 

haletet;  2,  ilSf- 


e,  v.  1,  rikkot,  oF" 
liyter,  gædnegas^jo- 
2,  mæddadet;  3,  (ja- 


O  >■  c  r  t  r  æ  d  c  r 


503 


Ov 


§t 


Overtrfcder,     s.    1,    rikko ;     2, 

iiiæddadæjrje?   mæddalas;    3,   doagje; 

ii,  bagjclduolbine. 
Overtratff'e,  v.  baofjelmannat. 

\  Sv.  1,  vidnet;  2,  vaset;  3,  parebiin 

iTrot. 
Overtræk,     s.     1,    skoadas;    2, 

uddejo. 

.  Overtrække^   v.   i,  skoadastct; 

L    blive    overtrukket,    om    Ilimlen, 

bhit,  HiinienbegipKiteotovertrækkes, 

bbisgodi  albino;    overtrukken   /7mi-~ 
/,  ob,  obbas  albme. 
Overtrækning,    S.    1,    skoada- 

ilæbme;  2,  obbim. 

t  Overtyde,  v.  1,  cilggit;    2,  ca- 

'U't.  se  overbevise. 
Overtijduinfj ,  s.    i,  cilggim;  2, 

iajetæbme,  se  Overbevisuiur/. 

I  Over  I  æ  Ile,  v.  lokkat. 
Overtælliuf/ ,  s.  lokkam. 
Overtcetike,\.  jurdaSef,  naar  et 
•  eiiiieske  beqijuder  at  overlæiike  oq 
"icrspore,    go   oliuus   jurdasadda   ja 
lorataddagoatta. 
Sv.  jurtct. 

Overtæukning,  s.  jiirdasæbine; 
nhiSaddam. 

Overveje,  v.  1,  darkkotjje^  over- 
jer  dine  Ord,  darkom  du  sanid  •, 
irkostet,  overue/ende  Guds  Ord, 
iikostæg-je  Ibmel  sanid;  2,jurdaset; 
iirvvalet;  4,  stuorrab  læt;  5,  biio- 
1»  læt;  (j,  vægjat,  vægje,  vægje- 
libo  læt;  endnu  er  han,  det  ikke 
'",  det  overvejende,  overlerjiie,  væ- 
'ikitltai  ain  læ;  en  overvejende 
deise.  Betraktning,  vægjelabbo 
i'vddo,  jurd;  7,  ænibo  mafsat,  maf- 
labbo  læt,  den  Fordel  overvejer 
",  dat  vuoitto  mafsa  æmbo,  mafso- 
Jbo  læ  go  dot.  Overve/es,  væ- 
lallat. 

^v.  i,  ajatallet;  2,  uSsotet. 
<hiervcjelse,    s.     1,    darkkom, 


darkostæbme;  2,  jurdasæbme;  3,  arv- 
valæbmo,  arvvalus,  tåge  nofjet  i  Over- 
vejelse,  inaidegeii  darkkom,  ai'vva- 
læine,  arvvalus  vuollai  valddet. 

Oververden,  s.  1,  bajeb-,  2, 
aleb  ilbme,  iiiailbme. 

Overvinde,  v.  vuoiltet,  bagjel 
vuoittet,  Overvinde  sig  selv  og  jf^r- 
f?ei*,  jesjecas  ja  niailme  bagjel  vaoittet, 
jeSjccas  ja  mailnie  vuoillet.  Over- 
vindes, vuoitataddat,  feg  overvindes 
ikke  af  ham,  ini  vuoitatadda  suiiji. 

Sv.  1,  oisot;  2,  oitetj  3,  vidnet; 
4,  nakkatet;  5,  naiet. 

Overv  indelse,  s.  viiolttem, 
Fiendernes,  Lidenskabernes  Over- 
vindelse,  vassala?aid,  balidusaid  vuoit- 
tcm;  det  kostede  mig  viegen  Over- 
vindelse  roligen  at  høre  ham,  ferttim 
mon  barggat  ječčam  vuoittet  lodku- 
la^^an  su  gullat.     Vuoitataddam. 

Overvinder,  s.  vuoitte. 

Overvindelig ^  adj.  d,  vuoite- 
talte;  2,  vuoiltemest  læt;  3,  dakkamest 
læt,  et  overvindeligt  Jlrbeide,  barggo, 
mi  dakkamest  læ.  i,  vægjovuot;  væ- 
jolasvuot;  2,  vægjamvuot. 

Overvintre,  v.  dalvvat,/?^  over- 
vintrede i  Karasjok,  dalvvim  Karas- 
jokki.     Sv.  talveb  orro.t. 

Overv  intr  en,  s.  dalvvim. 

Overvotd,  s.  vækkavalddem; 
vækkavalddalasvuot. 

Sv.  1,  jes  vækoi  valdem;  2,  jeces 
lagi  topom;  3,  mecelaga,  bruge  Over- 
vold,  mecelagan  adnet. 

Overvoxe,  v.  *e  overqro, 

Overvtegt,s.  losseb  dæddo.  Have 
Overvægt,  i,  loseb  læt;  2,  æmbo 
dæddet;  3,  faa,  have  Overvægt,  væ- 
gjat, vægjelabbo  šaddat,  læt,  hans  Me- 
ning havde,  fik  Overvægten,  su  arv- 
valussa  vægjai,  vægjelamus  læi,  saddai. 

Sv.  losseb  tedto;  1,  lossebun  orrot; 
2,  ænabu  tædtet. 


Ovcrvægtig 


504 


Paa 


Overvtegtig,  adj.  1,  appar  los- 
sadj  loseb;  2,  æmbo  dædde,  dæddel. 

Overvælde,  v.  1,  appar  losso- 
dattet ;  2,  vaivedet,  overvælde  sitj  med 
Forrelninrjer,  jecas  appar  vaivedet 
fidnoidi;  3,  bagjel  mære  maidegen 
dakkal,  overvælde  siq  med  Spise,  ba- 
gjel mære  borrat;  han  overvælder  mnj 
med  Felffjernhifjer,  appar  ollo  biior- 
revuodaid,  burid  son  munji  adda;  4, 
vægjat  bagjel,  han  overvælder  mig 
og  Jeg  overvældes,  son  vægja  muo 
bagjel  ja  mon  væjataddam. 

Overvældelse,  s.  1,  bagjelvæ- 
gjam;   2,  lossodatlem.    Væjataddam. 

Overvære,  v.  1,  lut  orrot,  læt; 
2,  ællet,  overvære  en  Høitid,  Sam- 
menkomst, basin,  coagganæmest  ællet, 
orrot,  læt. 

Sv,  ludne  orrot. 

Overværelse^  s.  i,  lut  orrom; 
2,  lut  ællem,  det  foregik  i  min  Over- 
værelse,  dat  dakkujuvui  muo  lut  oro- 
dedin,  lut  ælededin. 


Overvættes,  adj.  1,  hui,  hirb  id 
stuores,  en  overvættes  Naade,  ij, 
hirbmad  stuorra  arbmo;  2,skillotæl  e. 

Overvættes,  adv.  1,  hui;  2, 
hirbmad,  overvættes  mange  Folk,  ai, 
hirbmad  ollorak  olbmuk;  3,  skj)- 
tæbmet.   1,  hui,  hirbmad  stuoresvH; 

2,  -  ollovuot-,   3,  skillotesvuot. 
Overøse,   v,  1,  læikkot;   2,   »U 

gåtet,  han  overøste  mig  med  V.-A 
cace  son  muo  bagjel  læikoi,  goljti; 

3,  valjest,  ollorak  addet,  han  overser 
mig  med  Velgjerninger^  hui  olhak 
burid  son  valjest  munji  adda;  bmles 
son  muo  bagjel  golgat.  i 

Sv.  1,  leiket;  2,  kolketet.        j 

Overøsning,  s.  i,  læikkoiTi|2, 
golgatæbme. 

Overøvrighed,  s.  bajemusjs- 
sevaldde. 

Ovn,  s.  1,  vuobdne;  2,  omnj 

Sv.  vuobne. 

Oxe,  s.  vuofsa. 

Sv.  vuoksa. 

Oxehud,  s.  vuofsacævdde. 


P. 


Paa,  præp.  A.  præp.  1,  ala,  hvad 
ser  du  paa  mig?  hvad  ser  du  paa 
mig  e f  ter?  maid  muo  ala  gæcak?  /ro, 
stole  paa  nogen,  gudege  ala  dorva- 
stet,  osskot;  gjør  det  paa  mit  Ord! 
daga  dam  muo  sane  ala!  to  Læs  blive 
igjen  paa  Elven,  guoft  guorme  bacca 
dædno  ala; /br  al  Sagen  kan  komme 
paa  Tale,  vai  sagai  ala  sadda  asSe; 
det  er  bedre  at  blive  paa  Landet 
end  at  fare  ud  paa  Våndet,  buoreb 
læ  gaddest  orrot  go  cace  ala  vuolgget  j 
2,  ald,  færdes  paa  Søen,  mæra  ald 
mannat;  det  er  paa  min  Bekostning, 
dat  læ  muo  mavso  ald;  3,  bagjeli, 
sætte  paa  Bordet,  bævde  ala,  bagjeli 


bigjat;  Vinteren  kommer  paa,  dpre 
bagjeli  boatta;  ikke  paalager  jenitj 
det,  im  valde  dam  bagjelassam;J«/« 
gik  han  løs  paa  Bjørnen,  jes  g'W^A 
bagjeli,  ala  uianai;  5,  bagjelist,  rf<j^ 
der  miq  tunqt  at  bære  denne  paff 
paa  mig,  da  jeg  er  uskgldig,  jdes 
læ  munji  dam  asse  bagjelistam  jpd- 
det  go  mainetæbme  læm; /ey  /»<!«»» 
haard  Heise  paa  miq,  must  «rra 
matkke  læ  bagjelist;  paa  mig  hcljej 
ikke  det  jeg  skal  betale  med,  bjje- 
list  i  læk  main  mafset;  5,  fjdd'» 
dersom  noget  skulde  komme  |<W) 
jos  mikkege  ouddi  saddasi;  6,  oslvai, 
da  tager  jeg  Usandhed  paa  mi\  åt 


Paa 


[ 

'Wsid  valdam  oaivvasam;  7,  viios- 
tai,  jcfl  sliber  Kniven  paa  en  Sten, 
;ajam  nibe  gæctge  vuosslai*,  slaa  en 
rna  3Innden,  doarsskalct  giioimes 
ijalme  vuosstai;  8,  duokken,  han  gav 
It  hvad  lian  kavde  paa  sig,  addi 
nok,  mi  su  hfEgga  duokken  læi;  9, 
oftj  I^!J  hi^'^f^^'^  ^*""*  /^""  Haunden, 
løsten,  gieda,  jena  boft  su  dovdam; 

0,  mield,  Sheden  knirker  paa  haard 
ei,  geris  jarra   garra  luodai  mield; 

'aa  Skrømt,  guoftelasvuoda  mield  > 
nle  paa  Havet,  ave  mield,  ald  bor- 
\slet', patt  Formodning,  gaddo  mield; 

1,  maqnel,  paa  Regn  følger  Solskin, 
rve  matnel  boatta  bæivadak;  hvile 
(f  sove  paa  Maden,  borram  maritiel 
uoiriadet  ja  oaddet;  12,  æreb,  alle 
aa  to  nær,  buokak  æreb  guoft;  paa 
et  nær,  æreb  dam.  B.  casus:  1, 
om,  det  begynder  at  blive  sort  paa 
lavet,  appe  čappodišgoatta;  han  he- 
•jndte  at  skjælve  paa  Haanden, 
ietla  sustdoargestisgodi;  2,  inf.,  paa 

;  %  Dag  læste  jeg  hele  Bogen,  oft 
Bive  obba  girje  lokkim^  paa  den 
*a(/,  dam  bæive,  dam  bæive  ald; 
ia  Søndag,  sodnubæive;  boatte 
idnubæive;  han  læser  endnu  paa 
'agens  første  Del,  girje  audeb  oase 
n  lokkamen  læ;  kalde,  vente  paa 
'ogen,  muttom  ravkkat,  vuorddetj 
ii7/e  paa  et  Instrument,  instrument 
lOjatet;  Mennesket  hjver  paa  sin 
■Kste,  suddogas  giellastallaguoimes; 
pre  paaholdende  paa  de  Gamles 
kikke,  vanhemi  vieroid  doalle  læt; 
allat.  gjør  det  paa  din  3Iaade! 
iga  dam  lakkasad !  dø  paa  en  Beise, 
atkkemokkai  jabmet;  paa  den  Ting 
jeg  vis,  dasa  nanos  læm;  4,  locat. 
\rtrtjde  paa  noget,  mastegen  gattat; 

Il  ^^jemerne  paa  Himmelen,  nastck 
mest;  jeg  fryser  paa   Hænderne, 

'     laloni  giedain;    5,    comit.  paa  den 


505 


Paabydc 

Maade,  dain  lagin.  C.  adv.  1,  paa 
Gjæld,  vælgas,  tåge  paa  Gjæld,  væl- 
gas  valddet ;  2,  paa  Lappisk,  samas, 
oversætte  paa  Lappisk,  samas  jorg- 
galet;  3,  go,  {naar)  den  Dag  paa 
hvilken  han  kommer,  dam  bæive  gO 
son  boatta.  D.  ved  Omskrivninger: 
det  gaar  haardt  paa  Melet,  jaffo 
manno  læ  garas;  paa  hvilket  Øre 
horer  du  bedst?  guabba  bælle  bæl- 
jasabbo  læ?  en  Maud  paa  2å  Aar, 
25  jakkasas  olmai;  tåge  ind  noget  at 
svedepaa,  valddet  maidegen  bivastuv- 
vam  varas,  ditti;  det  har  intet  paa 
sig,  i  læk  hætte,  i  læk  mikkege;  gaa 
paa  Friere,  mannat  irgastallat. 

Paa,  conj.  i  Forbindelse  med  at., 

1,  paa  det  at,  paa  det,  vai,  jfr.  for 
at;  paa  det  at  ikke,  amas,  jfr.  for 
at  ikke. 

Sv.  1,  naia;  2,  nain;  3,  eagge, 
paa  Mistanker,  kaddatesi  cagge;  4, 
mete,  paa  din  Befaling,  to  koccomen 
mete;  5,  paa  mjt,  oddosist.     i,  vai; 

2,  abma. 

Paaaande,  v.  vuoigiiat  ala. 
Paaaanden,  s.  vuoigrjam  ala. 
Paaagtning,  s.  vuttivalddem. 
Paa  anke,    v.    1,    vaiddelet;     2, 
guoddelet. 
Sv.  quedet. 
Paaankning,  s.  1,  vaiddelæbme; 

2,  guoddelæbme. 
Paabegynde,    v.    1,   algeteti  2, 

algget. 

Paabegyndelse,  s.  \,  alge- 
tæbme;  2,  alggo. 

Paaberaabe,  v.  cuorvvot. 

Paaberaabelse ,  s.  cuorvvom. 

Paabinde,  v.  bagjeli  cadnat. 

Paabinding,  s.  bagjeli  cadnam. 

Paabnd,  s.  1,  goccom;  2,  rav. 

Sv.  1,  koccom;  2,  ravotes,  travotes; 

3,  piejetus. 

I*aabyde,  v.  \,  goccot;  2,  ravvit. 


Paabvrdc 


506 


P  a  a  h  o  r 


Paahyi'de,  v.  1,  bagjeli,  ala  bi- 
ffjat;  2, -nakketet.  Sv.  vereb  nakkelet. 

Paabyrdelse,  s.  1,  bagjeli,  ala 
bigjam;  2,  -nakkctæbme. 

I'aadiffte,  v.  hutkkat  ala,  bagjeli. 

Poadi(/tntnf/,  s.  hutkkam  ala, 
bagjeli. 

Paadrar/e ,  v.  1,  bagjeli,  ala  buf- 
tet ;  2,  Yuollai  gæsset,  du  paadragev 
mig  en  Sag,  don  gæsak  mno  ašše 
vuollai. 

Sv.  1,  naia  puoktet;  2.  -kæsset. 

Paadragelse,  s.  1,  bagjeli,  ala 
buftem;  2,  vuollai  gæssem. 

Paadrive,  v.  hoapotet. 

Sv.  1,  rassotet;  2,  nagget;  3,  vuo- 
jetet. 

Paadrivelse ,  s.  hoapotæbme. 

Paadutte,  v,  olbmii  bagjeli,  ala, 
oaivvai  sardnot,  sarnotaddat. 

Paa dømme,  v.  dubmit. 

Paadømmelse,  s.  dubmim. 

Pa  a  falde,  v.  1,  bagjeliboatfet 
Qpaakommejj  2,  ibmasen  orrot;  3, 
fuobniaset;  4,  oaidnct,  det  maa  paa- 
falde  enhver,  dat  færtte  galle  ibmasen 
orrot  juokkaci;  dam  færtte  jiiokkas 
fuobniaset,  oaidnet. 

Paafaldende,  adj.  i,  ibmaslaS, 
en  paafaldende  Forskjel,  ibmaslaš 
ærolus;  2,  erinoamaS;  3,  oainolaš;  4, 
alm  os. 

Paafinde,  v.  hutkkat. 

Paa  fordre,  v.  gaibedet. 

Paa  fordring,    s.    gaibedæbme. 

Paa  f  tind,  s.  hutkke. 

Paafølge,  v.  i,  maqrjel  boaltet; 
2,  cuovvot. 

Pa  a  føre,  v.  1,  bagjeli-,  2,  ala 
buftet.     Sv.  nalapuoktet. 

Paa  før  el  se,  s.  1,  bagjeli-,  2, 
ala  buftem. 

Paagaaende,  adj.  darbašlas,  de 
paagaaende  Omkostninger,  darbaSlas 
golatusak. 


Paagjælde,  v.  guosskat,  /«, 
hvis  Ære  det  paagjælder,  son,  3n 
gudnai  dat  guosska;  paagjældeie, 
dasa  guoskalas. 

Paagribe,  v.  1,  doppit;  2,  fiit. 
Paagribes,  fattitaddat. 

Sv.  toppet.     O^^otallet. 

Paagribning,  s.  1.  doppim't, 
fattim.     Fattitaddam. 

Paagrændsende,  adj.  sett. 
grændsende. 

Paaggde,  v.  1,  bagjeli-,  2lh 
læikkot.  ; 

Paaggdning,  s.  1,  bagjeli.'2, 
ala  læikkom. 

Paa  hefte,  v.  darvitet. 

Paaheftning,  s.  darvitæbmf^i 

Paahold,  Paaholden,  s.  doaiiii. 

Paaholden,  adj.  1,  dollujuvjn, 
skrive  med  paaholden  Pen,  d  jB- 
juvvum  pinnain  calletj  2,  duokkiJBS, 
lutes  doalle,  adne,  de  ere  paaluSie 
med  hvad  de  vide,  duokkenfek, 
lutesek  si  doUek,  adnek,  maid  si  dijk; 
3,  gacce. 

Paaholdenhed,  s.  1,  doalli- 
vuotj  2,  gaccevuot.  | 

Paaholdende,  adj.  1,  doall<|!2, 
bissanægje,  paaholdende  paa  deifk- 
les  Skikke,  vanhemi  viefoid  d(lle, 
vanhemi  vieroidi  bissanægje;  3, )|«- 
vaS;  bisso  (vedholdende). 

Paaholdenhed,  s.  1,  doa 
doallamvuot;  2,  adnem,  adnem^jsl; 
3,  bissanæbme;  4,  bissomvuot;  if*- 
vasvuot.  ! 

Paahvile,  s.  bagjelist  orrol, 

Paahæng,  Paahængenheå |  i* 
bagjclimanuam. 

Paahæng e,  v.  i,  bagjeli- j«l« 
hængastet;  2,  -gocastet.  j  ' 

Paahængen,  s.  i,  bagjl*» 
ala  hængaslæbme;  2,  -gocastæte. 

Paahør,  s.  guladedin,  ham^ 


I*  a  a  II  o  r 


507 


P  a  a  II 0  il  c 


'et  i  fleres  Paahør,  dam  celki  æmbo 
ilbmiii  galadediii;  guoUo. 

Paakatde,  v.  cuorwol,  paakalde 
hid  for  Barnets  Helbredelse,  Ibmcl 
luorwot  manas  dicrvamæme  ditti. 

Sv.  cuorvvot;  cuorvotet. 

Paakaldelse,  Paa/calden,  s. 
uorvvom. 

Paakaste,  v.  1,  bagjeli-;  ala 
iuppit;  2,  -balkestet. 

Paakastning,  s.  1,  bagjeli, 
la  suppimj  2,  -  balkestæbme. 

Paakjeude,  v.  dubmit. 

Paakj endelse,  s.  duobmo;  dub- 
lim. 

Paaklage,  v.  1,  guoddelet;  2, 
aiddet,  den  paaklagede  Sag,  guod- 
eluvvum,  vaiddujuvvum  asse. 

Sv.  quodet 

Paaklæde,  v.  garvolet;  poa- 
Me  sig,  1,  garvodet;  2,  cagriat 
iiitasid  bagjelassis.  Paaklædt,  ob, 
bban,  sove  paaklædt,  obbanoaddet; 
abos,  han  laa  afklædt  i  Sengen, 
•g  var  paaklædt,  son  læi  nuoladam 
avni  vuollai,  mon  obbos  legjim. 

Sv.  l,karvotetj  karvoit  caket;  kar- 
3it  cagqet. 

Paaklædning,  s.  garvotæbme; 
,,  garvodæbme;  2,  biftasid  cagriam. 

Paakomme,\.  1,  bagjeli, ala boat- 

l;  2,sa(\diit,  en  Skræk  paakom  mig, 
tUomuo  bagjeli,  alabodi,  numjisaddai; 
dappatnvvat,  man  ved  ikke  hvad, 
m  kan  paakomme,  i  læk  dietto  mi 
atla  saddat,  dappaiuvvat. 

Sv.  1,  saddet;  2,  soitet. 

Paakoste,  v.  1,  golatet;  2,  goa- 
adet 

Sv.  kostadet. 

Paakostning,  s.  i,  golatæbme; 

goastadæbme;  goastadus. 
iPaakræve,  v.  gaibedet. 

Paalandsvi7id,     s.     gaddc    ala 

'Ikke,  bieg,  Paalandsvind  og  Fra- 


landsvind,  gådde  ala  bieg  ja  gådde 
guovlost  boatte  bieg. 

Paalidelig,  adj.  oskaldas,  jeg 
stoler  paa  diq,  thi  du  er  en  paali- 
delig Mand,  dunji  oskaldam,  dastgo 
oskaldas  olmai  læk;  2,  oskaldatte,  et 
paalideligt  Menneske,  oskaldalte  ol- 
mus.     Sv.  1,  oskeldes;  2,  tik,  tikka. 

Paalideligen,  adv.  oskaldaset. 
Oskaldasvuot. 

Paaligge,  v.  bagjelist  orrot,  der 
paaligge  Menneskene  Pligter  paa- 
lagte  dem  af  Gud,  olbmui  bagjelist, 
ald  gædnegasviiodak  orruk,sin  bagjeli, 
ala  bigjujuvvum  Ibmelest. 

Paaliste,  v.  gavvelviiodain,  gav- 
velvuoda  boft,'  cada  bagjeli,  alabuftet. 

Paalydende,  part.  1,  bægo- 
tuvvum;  2,  namaluvvum. 

Paalyse,  v.  1,  gulotet;  2,  die- 
detet. 

Paalgsning,  s,  1,  gulotæbme; 
gulalus;  2,  diedetæbme. 

Paalgve,  v.  giellaslallat  ala. 

Paalæg,  s.  l,mafsamus;  2,  dak- 
kamuS;  3,  rav;  4,  bagjeli,  ala  bigjam. 

Sv.  1,  takkalvas;  2,  piejetus;  3, 
koccom. 

Paalægge,  v.  1,  bigjat  ala,  ba- 
gjeli; 2,  sagga  ravvit. 

Sv.  naia  piejet. 

Paalægning ,  s.  ala,  bagjeli 
bigjam,  Ilænders  Paalægning,  gie- 
daid  ala  bigjam. 

Paaløhende,  part.  4,  bagjeli 
golgge,  del  paaløhende  Vand,  dat 
bagjeli  golgge  caccej  2,  mi  mafsujiiv- 
vutgalgga;  mi  mafsamest  læ. 

Paaminde,  v.  i,  muittatet;  2, 
ravvit.     Paaminde  sig,  muittet. 

Sv,  miiiltajattel.     Muitajet. 

Paamindelse ,  s.  1,  muitta- 
tæbme;  2,  rav. 

Paaminder,  s.  muittatægje. 

Paanøde,  v.  bagjeli,  ala  naggit. 


Paanødc 


508 


Paastaacliglicd 


Sv.  nagget. 

Paaiiøden,  s.  bagjeli,  ala  naggim. 

Paapasse,  v.  1,  varotet;  2,  vut- 
tivalddet,  der  maa  nøje  paapasses, 
burist  galgga  vuttivalddii)uvvut. 

Paap assen,    s.    1,    varotæbme; 

2,  vuttivalddem. 
Paapassende ,  paapasselifj,  adj. 

1,  varogas;  2,  vuttivaldde;  3,  fuol- 
lalas.  1,  varogasat;  2,  fuollala^^at. 
1,  varogasvuot}  2,  vuttivalddemvuot; 

3,  fuoUalasvuot. 

Paapege,  v.  Cajetet;  bagjeli,  ala 
cajetet. 

Paape(/en,  s.  cajctæbme. 
Paaraahe.  v.  cuorvvot. 
Paaraahen,  s.  cuorvvom. 
Paarenden,   s.   1,  ala-,   2,  ba- 
gjeli-, 3,  njeig  viekkam. 

Paarørende,  s.  guoskalas;  gii- 
skulas.  Være  paarørende,  guosskat, 
disse  Mennesker  ere  mine  Paarø- 
rende, dak  olbmuk  miinji  gusskck. 

Paase,     v.     gæccat,     paase   ens 
Bedste,  gæccat  guoimes  avke  bællai. 
Sv.  1,  kæccet;  2,  aipahet. 
Paase  en,  s.  gæccam. 
Paaseile,  v.  njeig  borjastet. 
Paaseiling,  s.  njeigborjastæbme. 
Paashe,  s.  l,bæssacak;  2,  bais- 
sko. 

Sv.  piæsas. 

Paaskefest,  Paaskehøitid,  s . 
bæssas-,  bæsacibasek. 

Paaskelam,  s.  bæssas-,  bæssa- 
cilabes. 

Sv.  piæsassauc. 

Paaskjænke,  v.  1,  bagjeli-;  2, 
ala  leikkit. 

Paaskjænkninf/,  s.  1,  bagjeli-, 
2,  ala  leikkim. 

Paaskjønne,  v.  dovddat. 
Påskjønnelse,  s.  dovddam. 
Paaskrift,  s.  bagjelical. 


Paaskrive,  v.  callet;  bagjeli,  j» 
callet.  j 

Paaskrivning,  s.  callem;  lU 
gjeli,  ala  callem.  x         ; 

Paasknd,  s.  l,mokke;  2,  ag;l^ 
3,  briKje  Paaskud,  mokkatallatj  if4 
gaid  gæsset;  4,  assen  adnem,  et  ji** 
underlidt  Paaskiid  for  sin  Udel- 
velse,  ibmaslas  assen  adnem  su  ja 
kårnest. 

Sv.  svikkem;  svikkestem. 

Paaskijde,  v.  1,  assen  adjl, 
cælkket,  valddet,  paashjdende,  unfr 
Paasknd  a  f  Uvidenhed,  Sijfjdom  1'm 
han  ikke,  cælkededin  aldsis  die  i», 
mæltoinvuoda,  davd,  cælkededin  j( w 
diedemættosen,  buoccen  de  i  boatt» 
2,  aggaid  gæsset.  ) 

Paasktjnde,  v.  1,  hoapotet,  ftr 
skynde  en  Reise,  Forretnincj,  mak 
fidno  hoapotet;  2,  gacatet.  f 

Sv.  kahcetet;  2,  paaskynde  Døi^ 
bradetet. 

Paaskyndelse,sA,hoaT^oiæ\tli 

2,  gacatæbme.  i 
Paastaa,  v.  1.  naggit,  jey  /«- 

staar  ikke  noyet,  som  er  Uret,  Usiliir 
hed,  im  mon  nagge  være,  duššid  3, 
hovrrit,  naar  han  paastaar  maa  ^ 
give  efter,  go  hoavrre  de  ferlim  i 
detet;  hoavradet,  paastaa  ikke 
som  ikke  er  sandt!  ale  mana  luV- 
radet  dussid;  hoavrestet, /tau/^afljod 
for    miy,    hoavresti    muo    vuos 

3,  cuo350t  ala. 
Sv.  1,  čuo530tet;  2,  riktet.      | 
Paastaaelig,  paasiaaende,  idj. 

1,  naggar;  2,  hovrrijægje,  hoae- 
stægjc,  del  er  da  et  paastaatgt 
Menneske,  hoavrestægjo  olmuš  lat 
læ  gussto;  3,  cæ<Tgai.  Naggaretll, 
naggarvuot,  nu  hjælpea  ikke  læ.\er 
nogen  Paastaaelighed,  i  sat  viet 
dal  oftage  naggarvuot;  2,  hovrrim\Ot; 
3,  cæggaivuot;  3,  alacuo33omvu( 


^ 


r 


tan  (i 


509 


Pakke 


Faastand,  s.  1,  nafrgo;  2,  gai- 
adus.     Gjøre  Paastand  paa  noget, 
laidegen  gaibedet. 
.     Paasyn,    s.    1,    oainededin;    2, 
aldno,     dette    tildroff     sig    i    alles 
l^aasijn,  datbuokai  oainededin,  oaino 
list  dappatuvui. 
i  Sv.  viioidnetetin. 
-  I  Paasætle,    v.   1,  ala-;    bagjeli- 
igjat;  2,  -borddet. 

jPaasættelse,  Paascetnhir/,  s .  1 , 
la-,  bagjeli  bigjam;  2,  -borddem. 
Ids  Paasættelse,  buollatæbme. 
I  Paatage,  v.  bagjelassis-,  aldsis 
alddet,  Sagtmodufhed  skal  ikke 
fere  et  udvortes  paataget  Shin, 
.  f)jesvuotta  i  galga  læt  olgoldas  vald- 
ujuvvum  habme. 

Sv.  nålas  valdet. 

Paatagelse,     s.    bagjelassis-; 
Idsis  valddeni. 

(  Paatale,  v.  1,  vaiddelet;  2,  gai- 
edet,  paatale  sin  Bet,  vuoiggadvuo- 
;  ;'as  gaibedet. 

Sv.  qiieddet;  2,  laitet. 

Paatale,    Paatalen,   s.  \,  vaid- 
flelæbme;  2,  gaibedæbme,  gaibadus. 

Paategne,  v.  callet. 
I  Paategnetsef     Paalegning,     s. 
allem. 

Paa  true,  v.  se  paatvinge. 

Paatrykke,    v.     bagjeli-,     ala 
læddet. 

Paatrykning,    s.    bagjeli-,  ala 
læddem. 

Paatrænge,    v.    1,    ala   naggit; 

iiaggit^   2,  bakkit,  paatrænge  sig  et 

<  ^etshab,  særvvai  jecas  naggit,  bakkit; 

i  :feji  Tanke  paatrtengte  sig  mig,    dat 

urd  naggi,  baki  jecas  niiio  ala. 

Paatrængen,  s.  1,  ala  naggim; 
laggim;  2,  bakkinu 

:  Paatrængende,  adj.  1,  naggi- 
®?J6j  2,  bakkijægje,  paatrængende 


Nødvendighed,    naggijægje,    bakki- 
jægje darbasvuot;    3,  bagjeli  manne. 

Paatrtengenhed,  s.  1,  naggitn- 
vuot;  2,  bakkimvuot  j  3,  bagjeli  man- 
namvuot. 

Paatvinge,  v.  ala,  bagjeli  naggit. 

Sv.  nagget, 

Paatvingen,  s.  naggim. 

Paatvivle,  v.  æppedet. 

Paatænke,  v.  1,  jurdaset;  2, 
arvvalet. 

Sv.  1,  ussotet;  2,  ajatallet. 

Paavir ke,  v.  barggat  ala,  han 
har  været  paavirket,  barggujuvvum 
son  læ,  barggujuvum  læ  su  ala. 

Paavirk  ning,  s.  barggam,  barg- 
gam  ala. 

Paavise,  v.  cajetet. 

Paavisning,  s.  cajetæbme;  ca- 
jatus. 

Paa  øse,  v.  bagjeli-,  ala  golga- 
tet. 

Paaøsning ,  s.  1,  bagjeli-,  2, 
ala  golgatæbme. 

Padde,  s.  cuobo.     Sv.  cuobbo. 

Paddehat,  s.  guabbar;  guobbor. 

Pagt,  s.  1,  litto,  vi  have  ikke 
opfyldt  Pagten  med  ham,  æp  læk 
dævddam  litto  suin;  bi^tjde  Pagten, 
litto  doagjat,  rikkot;  2,  siettadus. 
Indgaa,  slutte,  gjøre  Pagt,  1,  lit- 
todet;  2,  siettadet. 

Sv.  1,  litto;  2,  norto.  i,  littotet; 
2,  nortotet. 

Pak,  s.  arvotes,  gudnetes  olbmuk. 

Pakke,  s.  1,  cakke;  2,  sakke. 

Sv.  1.  cagge;  2,  maisa. 

Pakke,  \.  1,  bakkit,  />«Me 
sammen,  coakkai  bakkit;  mange  Men- 
nesker vare  pakkede  sammen  her, 
dasa  ollo  olbmuk  coakkai  bakkijuv- 
vum  legje;  2,  spaggit,  du  skal  ikke 
pakke  for  stærkt,  for  at  det  ikke  skal 
revne,  ik  galga  sagga  spaggit,  arnas 


Pakke 


510 


Pas 


luoddanet;  3,  guddejo  sisa  bigjat, 
pakke  sine  Sat/er  ind,  galvoides  gud- 
dejo  sisa  bigjat;  4,  pakke  nd,  gud- 
dejo  sist  erit  valddet;  olgus  valddet. 
Sv.  1,  caggai  cadnet;  2,  akti  por- 
det^  3,  pakke  ind,  sisa  cogget;  3, 
stappet,  pakke  Sækken  fuld  med 
Mel,  stappet  jafob  vuossai.  Pakket, 
spag,  spagga,  pakket  er  Melsækken, 
spagga  læ  jaffosæk. 

Pakninf/,  s.  1,  bakkim;  coak- 
kai  bakkim;  2,  spaggim;  3,  guddejo 
sisa  bigjam. 

Pakke  si(j,  V.  1,  vuo]gget5  2, 
mannat  erit;  3,  gaiddat. 

Sv.  kaitet. 

Palme  (/ren,  s.  pabneoafse. 

Palmesøndag,  s.  palmesodnu- 
bæivve. 

Pande,  s.  i,  gallo^  2,  den  Del 
af  Renens  Pande,  som  er  mellem 
Hornene,  cuosse.  Pandet,  gallosas, 
bredpandet,  govdgallosos. 

Sv.  kallo. 

Pande,  s.  1,  panne;  2.  513330. 

Sv.  1,  pan;  2,  sta330. 

Pan  ds  er,  s.  1,  ruovddegarvvo; 
2,  -værjo. 

Sv.  niiælga  varjo. 

Panele,  v.  1,  fieloid  ala  bigjat; 
2,  skoadastet. 

Sv.  fiællotet. 

Paneling,  s.  skoadastæbnie. 

Pant,   s.  1,  nanostus:    2,  pantta. 

Sv.  1,  jakates  oabme,  2,  pant. 

Pante,  v.  panttit. 

Sv.  pantet. 

Pantnintj^  s.  panttim. 

Papir,  s.  pappar. 

Sv.  pappar. 

Par,  s.  1,  guoft;  Par  om  Par, 
guoftasiguoftasi;2,soames;  3,  moadde, 
el  Par  Daffe,  Ord,  soames,  moadde 
bæive,  sane. 

Sv.  par. 


Paradis,  s.  paradis.  i  ' 

Parre,  v.  oftstattet.     PaiTe  ly, 

1,  gæibmat-,  2,  rakkat;  3,  gibmatjl^ 

gikkot.  j: 

Sv.  1,  aktetet;.2,  rakket.  i, 

Parren,  s.  oftstattem.  ! 

Parring,  s.  1,  gæibmam;  2,  iji. 

kam;  3,  gibmam-,  4,  gikkom.        j 

Part,  s.  i,  oasse;  2,  bælle,  i^ 
holder  ikke  med  nogen  afPartee, 
lm  gudege  bæle  doala;  hore  6<*e 
Parter  og  ikke  blot  den  ene  Fft, 
guglug  bæle  olbmuid  guUat,  ja  i  d  Ste 
fal  nubbe  bæle.  j-' 

Partere,  v.  boddit.  • 

Parteren,  Partering,  s.  bodll. 
Parti,  s.  \,  bælle,  naar  de 
Parti,  go  si  bæle  valddek;  sti\ 
dræbe  en  af  det  andet  Parti,  d 
det  nubbe  bæle  olbmu-,  2,  sær  I 
3,  joavkko;  4,  naittalæbme,  ("^'jl 
maat)^  5,  et  Parti  Varer,  gal 
et  stort,  lidet  Parti  Varer,  oUo, 
can  galvok.   Tage  ens  Parti,  hæ\o 

Partikel,  s.  en  enkelt  Dejjf 
en  Samling,  1,  calbme,  Sand  1 JP* 
tikler,  saddocalmek;  2,  partikkal  . 
Partisk,  adj.  1,  (|iubbe)  \i\fi 
doalle;  2,  (nubbe)  bællai  viggaj^; 
3,  (nubbe)  bæle  bælostægje.  1,  l)jp 
doallam,  doallamvuot;  2,  bællai  vig!|9, 
viggamvuot;  3,  bæle  bælostæbme,  1> 
lostus.  i 

Sv.  pelostalleje.  Pelostallet.  1 
Parvis,  adv.  guoftasi  guoftaj 
Sv.  parai  parai.  i 

Pas,  s.  1,  muddo,  ved  det  .«, 
dam  muddoi,  muddost ;  2,  tilpat  1, 
vuogas;  2,  miela  mield;  3,ikkeire 
rettilpas,  i  lætrieftes  diervas;  vb- 
mo  i  læk  sajestcs;  4,  det  kom  reM- 
pas,  dat  rievtos,  vuogas  aigc,  aifai 
bodi;  5,  det  var  tilpas,  dat  læi  rtV 
go  galgai,  nuflgo  bcrliggis  læi. 


Pas 


511 


P  e  u  g  ( 


Sv.  i,  niiiddo;  2,  mere;  3,  arvo; 
:.  iiiassak,  ved  Pas  ti  Pund,  lokke 
uddcn  niuddo ;  massak  lokka  piiddeh ; 
,  homme  vel  tilpas,  puoresi,  avken 
iiddet. 

Pas,  s.  1,  et  traufft  Pas,  orar^es 
ijirje,  gæidno;  afskjære  en  Passet, 
æino,  balgga  caggat,  hettit;  2,  passa, 
1,  vuolggem  love,  -girje  goggonessi 
talddet. 

Sv.  1,  kæinotak,  kæinob  puodot; 
.  ]ias;  3,  mannemkirje. 
j  Passe,  v.  1,  heivvit,  disse  Briller 
asse  ikke  til  mine  Øine,  æi  dak 
rillak  liæive  muo  calmidi;  2,  soap- 
lal;  3,  siettat,  disse  Mennesker  passe 
'(ke  sammen,  æi  dak  olbmuk  hæive, 
ieta  ovtast  orrot;  den  passer  ricftiq 
odl  til  Foden,  sletta  riefta  biirist 
.lolggaij  4,  muddo  mield  læt. 
I  Passe,  v.  1,  heivitet;  2,  soavatet; 
.,  lagedet;  4,  varotet,  passer  paa 
'^ilet!  varotættet  borjas!  5,  vutti 
alddet;  6,  doaimatet,  passe  sine  For- 
etninger, vutlivalddet,  doaimatet  fid- 
3idesj  passe  op,  7,  balvvalet;  8, 
isot;  9,  vuodgrjet,  (lure  paa')j  10, 
lorddet,  (vente). 

Sv.  1,  slettet;  2,  muddak  let,  kab- 
ak  le  muddak.  1,  slettetet;  2,  ak- 
itallet-,  3,  vuordet;  4,  teudnot;  5, 
'ainestet. 

Passen,  s.  1,  heivvimj  2,  soap- 
im;  3,  siettem.  1,  hcivitæbme;  2, 
lavatæbme;  3,  lagedæbme;  4,  varo- 
ibnie;  5,  viittivalddem ;  6,  doaima- 
;bme;  7,  vuodgqem;    8,  viiorddem. 

Passe,  adj.  I5  muddag,  det  er 
me  Reiseveir,  muddag  jottamdalkke 
',  nuiddag   muddost.     Muddagvuot. 

Sv.  muddak,  muddak  meren. 

Passende,  passelif/,  adj.  1,  mud- 
ig;  2,  hæivolas;  3,  soamalas.  1, 
uddaget;  muddag  muddost;  2,  hæi- 
'•ajgat;  3,  soamalallat.;  1,  muddag- 


vuot 5  2,hcivvimvuot;  3,  hæivolaSvuot; 
4,  soappamvuot;  5,  soamalasvuot. 

Sv.  1,  muddak;  2,  sieltok;  3,  ma- 
deles. 

Passere,  v.  1,  se  feer  des,  reise', 
2,  muttom  muddoi,  muddost  dokkit, 
dokkituvvut;  det  kan  til  Nød  passere, 
aido,  åtte  dat  matta  dokkit,  dokkituv- 
vut; 3,  passere  for,  adnujuvvut;  4, 
lokkujuvvut,  han  passerer  for  en 
formuende  3Iand,  javalas  olmajen 
son  adniijuvvu,  lokkujuvvu;  4,  (A^e»- 
des~)  dappatuvvut;  5,  saddat. 

Sv.  1,  adnetovet;  puorak  olbman 
sodn  adnetova;  2,  lokkot;  3,  saddet; 
4,  soitét. 

Passion,  s.  i,  passion;  2,  gil- 
lamus. 

Patte,  s.  njisse. 

Sv.  ni^ge. 

Patte,  v.  njammat,  njijid  njammal. 

Sv.  njammet,  ni33it  njammet. 

Pattebarn,  s.  njamme  manna. 

Pause,  s.  1,  javotesvuot;  javo- 
tubme;  2,  orostæbme. 

Peber,    s.  pippar. 

Sv.  pippar. 

Pege,  v.  i,  cujotet,  jfg  peger 
med  Fingeren,  cujotam  cuvdin;  pege 
Finger  ad  en,  bilkedet. 

Sv.  1.  cacestet,  cæcestet. 

Pegen,  s.  cujotæbme; 

Pegefinger,  s.  cujok. 

Sv.  cacok;  cæcok. 

Pegepind,  Peqestikke,  s.  Sv. 
cacesmuor. 

Pels,  s.  1,  bæsk;  2,  muodda. 

Sv.  muodda. 

Pelsværk,  s.  i,  bæsk-,  2,  nak- 
kegalvok. 

Peji,  s.  pinna. 

Sv.  pen. 

Pen,  adj.  corgad,  corg.  Corgadet. 
Corgadvuot. 

Penge,  s.  rut,  gjøre  alt  i  Penge, 


Penge 


512 


Pigget 


ruttan  buok  dakkat.  Vcere  ved  Pencfe, 
riidaid  adnet,  duokkenes  adnet.  Som 
har  rencje,  nitti,  som  har  Penge  og 
flarer,  rut  ti  ja  galvvoi. 

Sv.  rut,  raha.     Rutalas. 

Pengegjerrig,  adj.  ruthanes. 
Ruthanesvuot. 

Pengemangel,  s.  rutvanes. 

Pengepuger,  s.  1,  rudaid  coggi- 
jægje;  2,  -norre.  ^ 

Pengepugeri,  s.  1,  rudaid  cog- 
gini;  2,  -norram. 

Pengesag,  s.  rutassc. 

Pengevei,  s.  rudai  dafhost, 
harrai,  i  Pengevei  er  han  ikke  at 
tro,  rudai  dafliost,  harrai  oskaldatte 
i  læk. 

Pengevæsen,  s.  asatusak  ru- 
dai harrai. 

Perle,  s.  simsik 

Sv.  pærl. 

Perse,  s.  baccemraiddo. 

Sv.  tæpces. 

Perse,  v.  baccet,  linden  perser 
Taarene  iid,  bieg  gadnjalid  bacca; 
det  perser  Sveden  af  ham,  dat  biva- 
stagaid  sust  bacca. 

Sv.  tæpcot. 

Persen,  s.  baccem. 

Person,  s.l,  person;  2,  muodok, 
han  forlanger  ikke  min  Person,  han 
faar  alligevel  hvad  ham  tilkommer, 
i  son  gaibed  muo  muodoid,  03350 
galle  likka,  mi  sunji  bærre;  kjende 
en  af  Person,  olbmu  muodoi  mield 
dovddat;  3,  hæg,  giver  du  mig  Plads 
i  Baaden?  jeg  har  ikke  Tøi,  ktins 
m.in  Person,  addakgo  munji  saje 
vadnasi?  galvvo  must  i  læk,  dušše 
hæg;  4,  olmus,  udcn  Persons  An- 
seelse, olbmu  muodoi,  hanie  bællai 
gæcakættai. 

Sv.  person. 

Per  so  nei,  adj.  personel;  perso- 
nel  Kapellan. 


Personlig,  adj.  1,  persomig; 
personligt  Bekjendlskah,  person jaS 
oapesvuot;  2,  muodolas.  1,  pers(a«. 
la^^at;  2,  muodola33at.  1,  pers(t(* 
laSvuot^  2,  muodolasvuot.  i 

Pest,  s.  rotto,  rottodavd.       i 

Sv.  pestilents- 

Phantasere,  v.  dagjot,  o:  i/e 
over  sig  r  i  Søvne  havde  jeg  heg\\iit 
at  phantasere,  nakkarin  legjim  da  p- 
goattam. 

Phantaseren,  Ph a n laserim  s. 
dagjom. 

Pharisæer.  s.  pharisæalas.  i 

Sv.  pharisæa. 

Pharisæisk,  adj.  pharisæJfcS. 
Pharisæalasvuot. 

Pile,  s.  bippo. 

Sv.  pippo.   Pibehoved,  pippopiie. 

Pibe,  v.  1,  njurggit,  njurggii*, 
Baandet  piher  for  Vinden,  b!de 
njurggod  bieg  vuosstai;  2,  njillat, 
njimaidet,  Hnnde  og  Rævennger  j^, 
bædnag  ja  rievan  civgak  njimaijk; 
3,  lieccot,  liecaidet;  4,  riednjat,  i|»- 
den  piher  naar  man  prygler  'm, 
bæn  riednja  go  olmus  cabma;  rie  gai- 
det; 5,  njikkot;  6,  bissat;  bisaidelU 
Fuqle]  7,  gessket;  8,  cirrat,  eira», 
cirssat,  cirhat,  om  3Ius.  ]■ 

Sv.  1,  loset,  om  Feiret.,  2,  (W 
keset;  3,  cihret. 

Piben,  s.  njurggim;  njurjjd- 
dæbme.  ; 

Pibestilk,  s.  værdde.  ' 

Pi  bet,  adj.  sufsi.  Hornet  epi- 
bet,  coarvve  læ  sufsi.     SufsivuO: 

Pible,  v.  uccanas  golggat. 

Pig,  s.  cok. 

Sv.  njuol. 

Pige,  s.  1,  nieid;2,  Tjenesteket 
pika.  i 

Sv.  1,  næit;  2,  tjænta.         _    j 

Pigget,  adj.  cokkal.  Colbl- 
vuot.      Sv.  1,  njuolek;  2,  auco!' 


Pikke 


513 


Plads 


Pikke,  v.    1,  coakkot^   2,  coak- 
olel;   3,  coakket;   4,   goalkolasstet; 

ravggat,   Hjetlet  pikker,  vaibmo 
ivgga. 

Sv.  1,  cuoggot;  2,  cirkotj  3,  svar- 
et, vaimo  cirko,  svarra. 
Pikken,  s.  i,coakkom5  2,  coak- 
,3læbme5  3,  coakkem;   4,  goalkoh- 
i.em;  5,  ravggain. 
j  Pil,  s.  iijuol. 
Sv.  i,  njuol;  2,  sodde. 
Pil,  s.  Træet,  Sv.  salja. 
Pilekofffjer,  s.  njuolskuoppo. 
Pileskud,  s.  njiioUabacadak. 
Pilke,  v.  Sv.  cuoggot;  2,  rogget. 
,Pi7/e,  s.  basse. 
Sv.  cagge. 

Pille,  v.  1,  coagget;  2,  pille  o(j 
tise,  om  Fuglene,  boaibmol;  3,  gas- 
jt.     Sv.  1,  (logget  5  2,  pakket. 
^  Pil  len,  s.  1,  coaggem;  2,  boaib- 
iOm;  3,  gasskim. 
Pimpe,  v.  jagestastet. 
Sv.  poddoi  jukket;  jukestet. 
^  Pimp  en,  s.  jugestastem. 
,  Pimp  est  en,  s.  digr]gædgge. 

Pind,  s.  1,  sagge,  Styrpinde, 
ivransagge;  Pølsepinde^  marlFesag- 
> ;  2,  bætto  •,  3,  ræke  •,  4,  Kjødgrijde- 
nd,  rævkke.  lias  te,  lege  med  Pin- 
'V,  bætostet. 

Sv.  1,  naran-,  2,  citla. 

Pine,  s.  1,  gifse;  2,  bavcas. 

Sv.  i,  vaive;  2,  miiode. 

Pine,  v.  1,  gifsedet;  2,  gifsasuttet; 

fsastuttet.     Pines,    1,  gifsasuvvat; 

gifsastuvvat,  pities  af  det  Arbeide, 

fsastuvvat  dam  bargost^  gifsasustet. 

Sv.  1,  vaivetet;  2,  muodetet. 

Pinen,  s.  1,  gifsedæbme;  2,  gif- 

siiltem;  gifsasluttem.  1,  gifsasubme; 
gifsasliibmef  3,  gifsasiistem. 

Pine  f  nid,  adj.  givsalas. 

Pinlig,  adj,  l,gifsai;  2,  givsalas. 
Sv.  i,  vuorrades;  2,  pinetakes. 

ISorsk-lappisk  Ordboq. 


P  in  sel,s.  givsadus,  mange  Pinsler 
rammede  Aposllerne,  ollo  givsadiisak 
dæivedegje  apostali  njeig. 
Pintse,  s.  helludak. 
Sv.  pingelespasse. 
Pippe  frem,  v.  ittcgoatlet,  Græs- 
set   heggnder  at  pippe  frem,    rasek 
ittegottek. 

Pirre,  v.  \,  ærdodet;   2,  æddo- 
det-,  3,  harddet,   4,  æljosmatlet,  pir- 
rende Lægemidler,   æljosmatte   dal- 
kasak;  5,  viggatet. 
Sv.  passet. 

Pirren,  s.  i,  ærdodæbme;  2,  æd- 
dodæbme ;  3,  harddem ;  4,  æljosniatteni; 
5,  viggatæbme. 

Pirrelig,  adj.  1,  ærddoi;  2,  ed- 
dulas^  3,  viggatatte.  1,  æddoivuot;  2, 
eddulasvuot;  3,  viggatattamvuot. 

Pisk,  s.  1,  spiggoj  2,  riioisske; 
3,  spicca. 

Sv.  1,  svasko;  2,  svicca. 
Piske,  v.  riioiskedet^  riioisskalet, 
piske  Renen  med  Tømmen,  ruoisska- 
let  liærge  lavciii. 

Sv.  1,  svaskot,  2,  svintet;  3,  pis- 
votet. 

Pisken,  s.  ruoiskedæbme;  2, 
ruoisskalæbme. 

Pjalt,  s.  1,  rievnno;  2,  lippar^ 
3,  rappe;  4,  lincce. 

Sv.  1,  slibro;  2,  slimpo. 
Pjaltet,    adj.    i,   linccai.      Gaa 
pjaltet  klædt,  være  pjaltet,  1,  lincatetj 
2,  lisatet. 

Pladdre,  v.  se  pludre. 
Plade,  s.  liedme. 
Plads,  s.  1,  baikke,  ingen  Plads, 
ingen    Hjælp,    i    baikke,    i    gagge; 
2,  sagje,   han   er  ikke  paa  sin  rette 
Plads  i  dette  Embede,  i  læk  rievtes 
sajestes  dam  fidno  sist;  erholde  Ptads 
i  en  Stiftelse,  saje  oassot  asatiisast^ 
tåge  Pladsen  op   for  andre,  ærrasi, 
ærrasin   saje  valddet;    ærrasi   sagjai 
33 


Plads 


514 


Pli 


oagriat.  Faa  Plads,  i,  sagjaduvvat, 
de  lade  ikke  Guds  Ord  fan  Plads 
i  deres  Hjerter,  æi  luoilc  Ibmel  sanid 
vaimoidassasek  sagjaduvval;  2,  siettat, 
jeg  faar  ikke  mere  Plads  inde,  im 
sieta  sat  sisa;  3,  cakkat,  ikke  faa 
atle  Ordene  Plads  i  den  Bog,  æi 
buok  sanek  oaga  dam  girjai.  Skaffe 
Plads,  \,  sagjaduttel;  2,  sielatet; 
3,  cakkit,  jeg  kan  ikke  give,  skaffe 
€liq  Plads,  iin  mate  dunji  saje  cak- 
kit; cakkadet.  Som  tager  megen 
Plads,  goadnjed,  gogried,  vi  tåge  ikke 
saa  megen  Plads  op,  æp  mi  læk  niift 
goadnjed.  Goadnjedet,  adv.  UegikkeSa- 
{/erne  i  Slæden  saaledes  at  de  optage 
megen  Plads,  ale  gavnid  geris  sisa 
goadnjedet  borde.  Goadnjedvuot.  Be- 
høve megen  Plads,  fylde  op  Pladsen, 

1,  goadnjedet,  det  tgngder  ikke  og 
taqer  ikke  megen  Plads,  i  dæde,  i 
goadnjed;  2,  goaqardattet,  Tøi,  som 
behøver  megen  Plads^  galvvo,  irii 
goar^ardatta.  Som  ikke  tager  megen 
Plads,  cakked,  saaledes  tager  det 
mindre  Plads,  nuft  læ  cakkadabbo; 
det  er  et  Menneske,  som  ikke  be- 
høver megen  Plads,  cakkedas  olmus, 
dat  i  læk  goagqed.     Cakkedvuot. 

Sv.  i,  saje;  2, sålde;  3,  tafo.  Som 
ikke  tager  megen  Plads,  caket,  ca- 
ketes.  Som  tager  megen  Plads, 
kognet,  kognetes.  Give  Plads,  1, 
caket;  2,  suvet.  Tage,  behøve  Plads, 
kognetet. 

Pladsregn,  s.  soarotakarvve. 

Plag,  s.  i,  bivtesj  2,  garvvo,  et 
gammelt  Plag,  obme  bivtes,  garvvo. 

Sv.  i,  piktes;  2,  karve,  adnom 
karvo. 

Plage,  s.  vaivve,  Søvnløshed  er 
en  Plage,  nakkartesvuotta  læ  vaivve. 

Sv.  i,  vaive;  2,  nniode. 

Plage,  v.  1,  vaivedet;  vaivasuttet; 

2,  hættadultet, /uin  plagede  mig  meget. 


hættadutti  muogafhad;  plage  sig  \lv 
med  unyttig  og  forgjæves  Sorg,y\if. 
delas  ja  duššalaš  morrasin  jecas  l,t- 
taduttet.  Plages,  i,  vaivasuvvali2, 
hættaduvvat.  i 

Sv.  1,  vaivetet;  2,  muodet;  3,  v  jfr. 
rastattet.  t 

Plagen,  s.  1,  vaivedæbme ;  år- 
vašultem;  2,  hættaduttem.  1,  v?*. 
subme;  2,  hættadubme.  j- 

Plan,  s.  l,jalgadas;  2,  arvvjlsj 
arvvalæbme;  3,  viioddo,  udkasLen 
Plan,  arvvalus,  vuodo  dakkat;  4,  jg- 
gomus.  i 

Sv.  jalget^  jalgædnam.  i 

Planere,  v.  jalggif,  jalggedi|i 

Sv.  jalgedet. 

Planering,  s.  jalggim;  jal;te- 
dæbme.  i 

Planløs,  adj.  1,  ulmetæbm(i2, 
jurdaskættai;  3,  arvvalkæltai.  l.!il- 
metesvuot;  2,  jurdaskættaiviiotj.S, 
arvvalkættaivuot.  j 

Planmæssig,  adj.  \.  ulmeJÆ, 
arvvalusa-,  3,  jurddag-,  4,  aigg'ius 
mield;  5,  jurdasuvvum;  6,  arvviw- 
viim.    Jiermala^gat.    Jiermalasvi^ 

Planke,  s.  assas  fiello.         j 

Sv.  assajes  fiello.  { 

Plante,  s.  1,  gilv;  2,  urlaijfi, 
siebman;  4,  rasse. 

Sv.  1,  saddo;  2,  grase. 

Plante,  v.  1,  borddet-,  2,  X'm^ 
saddam,    bocidæme  varas  j  3,  gi  rit. 

Plantning,  s.  1,  bordderr  0, 
bigjam;  3,  gilvvim. 

Plaske,  v.  1,  dæskket;  2,  s 
get;  3,  stuccat;  4,  stoacat,  stoaC»  l«t. 
1,  dæsskelet;  2,  stoacaidattel. 

Sv.  1,  stocet;  2,  slapcet.  Trisfiet 
caceb. 

Plat,  adv.  1,  aibas;  2,  dæv^ 

Sv.  aive. 

Plat,  adj.  1,  duolbas;  2,  hejvi- 
mæltom:    3,   sieivve,  platte  Vd^k 


Plat 


515 


l»lul;ke 


eivvimættom,  sieivve  sanek.  i,diiol- 
aset;  2,  heivvimættoset.  1,  duolbas- 
uot;  2,  heivvimæltomvuot;  3,  sieiv- 
evuot. 

Sv.  1,  tuolp;  2,  jalg. 
Pleje,  s.  l,difšoi)i,  et  Udet  Barn 
ehøver  Pleje  o(j  Tilsyn,  ucca  manas 
arbašest  læ  difšom  Ja  gæco;  2,  ra- 
ijo;  3,  doaimatæbme,  Reilens  Pleje, 
iga  doaimatæbme. 

.  Sv.  1,  kecco ;  2,  rajo ;  3,  næuto. 
Pleje,  v.  1,  difsot;  2,  divsadet; 
,  duoccot;  duocadet;  4,  pleje  Syge, 
uocatet;  5,  doaimatet,  pleje  Retten, 
ga  doaimatet.  Som  plejei;  difsolas. 
ifsolasvuot. 

Sv.  1,  kæccet;  2,  neutot. 
\  Pleje,  v.  i,  plavvit;    2,  harjanel, 
jrjanam  læt;  3,  vuokkadam  læt. 
Sv.  harjanet. 

Plet,  s.  1,  mærkka,  Pletter  i  Sol 
7  Maane,  mærkak  bæivacest  ja  ma- 
)st;  2,  diiolv;  3,  maidne;  4,  vikke, 
'A  var  en  Plet  i  hans  Karakter, 
iU  vikke,  duolv  læi  su  luondosl, 
iiimost;  5,  sagje,  enhver  elsker  tien 
■let,  hvor  han  fødtes,  juokke  olmus 
ini  saje  rakisen  adna,  gosa  riegadi. 
Sv.  1,  plot,  plotte-,  2,  teble;  3, 
;Olv;  4,  maine. 

Plei  fri,  adj,  i,  diiolvakættai ;  2, 
ainetæbme;  3,  vigetæbme,  et  plet- 
■it  Liv,  mainetes,  vigetes  ællem.  1, 
lolvakættaivuot ;  2,  mainetesvuot;  3, 
getesvuot. 

Sv.  1,  tuolvataka;  2,  maiiietebme. 
Pletløs,  adj.  se  pletfri. 
Plette,  v.  duolvadet.  Plettes, 
a  hvidaf/tige  Pletter,  om  Jernet, 
fiodkket.  Foraarsaffe  at  Jernet  faar 
letter,  vuodketet.  Sv.  tuolvatet. 
iPlifft,  s.  i,  gædnegasvuot^  2, 
rtlim,  ferttimvuot^  3,  berrim,  ber- 
uvuot.  Sv.  1,  vælkogesvuot;  2, 
ikogesvuot;  3,  taibekvuot. 


Plifftarbeide,  s.  i,  ferttim-;  2, 
gædnegasvuoda  barggo. 

Pligtbud,  s.  1,  gædnegasvuoda, 
2,  ferltimvuoda  bakkom. 

Pliktfølelse,  s.  1,  gædnegas- 
vuoda, 2,  ferttimvuoda  dovddo. 

Pli  gt  lære,  s.  1,  gædnegasvuoda, 
2,  ferttimvuoda  oappo. 

Pligt  forglemmelse,  adj.  gæd- 
negasvuoda vajaldattem. 

Pligtig,  adj.  gædnegas. 

Sv.  laikoges. 

Pligtmæssig,  adj.  gædnegas, 
gædtiegaslas;    gædnegasvuoda  mield. 

Pligtskyldig,  adj.  gædnegas. 
Gædnegasat.  1,  gædnegasvuot;  2, 
ferttimvuot. 

Pligtstridig,  adj.  1,  gædnegas- 
vuoda vuosstai ;  2,  gædnegasvutti  heiv- 
vimættom. 

Plire,  v.  Sv.  sluinotetj  sluinot 
kæccet.  Øine,  som  plire,  sluinos 
calmek. 

PHs  tre,  v.  njurggit. 

Sv.  njurgct. 

Plistren,  s.  njurggim. 

Pludder,  s.  soallo. 

Plnddre ,  v.  1,  soallot;  soalaidet; 
2,  njopardet;  3,  sabardet. 

Sv.  \,  tipperdet;  2,  slimberdet;  3, 
samderdet;  4,  blædertet*,  vædertet; 
5,  danskestet. 

Pluddren,  s.  1,  soallom;  soa- 
laidæbme;  2,  njopardæbme;  3,  sabar- 
dæbme. 

P ludseliq,  adj.  1,  fakkad;  2, 
markag,  alene  om  Døden,  en  plud- 
selig  Død,  fakkis,  markag  jabmem.  i, 
fakislaga ;  2,  fakkadet.  1,  fakkad- 
vuot;  2,  markagvuot. 

Sv.  i,  fakkes;  2,  hækkes. 

Plukkkc,    v.    i,   gasskit,   plukke 
Fjær,    gasskit    dolgid;    2,    coagget, 
plukke  Bær,  murjid  coagget. 
33"- 


Plukke 


5i6 


Prale 


Sv.  1,  pakket;  2,  kaskct,  loddeb 
pakket,  kasket;  3,  coagget. 

Plukntnq,  s.  i,  gasskim;  2, 
coaggem. 

Plump,  adj.  1,  dirbbe,  dirbok, 
et  plumpt  Ord,  dirbok  sadne;  2, 
guormes,  plump  i  sine  Ord,  guormes 
sagaidassis;  3,  cuorbbe.  i,  dierbbet, 
dierboket;  2,  guorbmaset;  3,  cuorbe 
lakkai.  \,  dierbbevuot,  diecbokvuot; 
2,  guormesvuot;  3,  cuorbbevuot. 

Sv.  1,  cuorpe;  2,  slincos. 

Plumpe,  v.  1,  buSsket;  2, plumpe 
Hl  at  siffe,  fjjøre  noffef,  slumpitallat ; 
slumpo  cada,  slumpe  sardnot,  dakkat 
maidegen. 

Plumre,  v.  nioivvit,  moivaSuttet. 
Plumres,  moivašuvvat,/>/Mmre<  fund, 
moivasuvviim,  moivvijuvviim  caccc. 

Sv.  moivetet.     Moivanet. 

Plyndre,  v.  spægjat.  En,  som 
plyndrer,  spægjar. 

Sv.  1,  katotet;  2,  spejet^  3,  ranot. 
Plyndres,  ranotallat. 

-Plyndr en.  Plyndring,  s.  spæ- 
gjarvuot;  spægjam,  spa^gjamvuot. 

Pløje,  v.  ædnam  bolltot. 

Sv.  ædnameb  mo33ct. 

Ploininy,  s.  ædnam  bolltom. 

Pløsen,  adj.  1,  dursse,  dursSui; 
2,  bulddui.  1,  dur55eYiiol;  2,  bulddui- 
viiot. 

Po  ff,  s.  1,  bardnas;  2,  laddo. 

Sv.  1,  pardne;  2,  paca. 

Pokker,  s.  fiiodno. 

Sv.  fuodno. 

Polere,  v.  selggit;  sælgaden  dak- 
kat.    Sv.  væjatet;  væjaken  takket. 

Pomp,  s.  1,  goargadvuot;  2, 
goarradvuot. 

Sv.  hevo,  hevokvuot. 

Pore,  s.  oarre. 

Porøs,  ad),  sægncs.    Sægncsvuot. 

Port,  s.  portta. 

Pose,  s.  i,  gurppc;  2,  caggas. 


4 


Sv.  1,  skorpošj  2,  viiossaš.        ( 
Post,  s.  cuold.  j 

Sv.  cuold.     ■  i 

Post,  s.  1,  sagje;  2,  være  jja 
sin  Post,  vara  adnet ;  varogas  1(5 
3,  fidno.  i 

Sv.  vahrok  orrot;  kattelallet.      ; 
Post,    s.   i    denne    Post  f'ani^ 
han  skyldiy,  dam  dafhost,   dam  i)$ 
harrai  gavdnujuvui  asšala33an.        ,1 
Post,  s.  post.  ' 

Sv.  post.  I 

Postaahner,  s.  posllækastæj^. 
Postaabneri,     Postaahners  i, 
s.  posllækastambaikke. 

Postbefordring ,     s.    postfi 
dæbme. 

Post  fører,  s.  1,  postdoalvvo  i^ 
postolmai.  1 

Postgang,  s.  postmaniiam.      f 
Postil,  s.  postil. 
Postmester ,  s.  postmæstar.    v 
Postskifte,      s.      postmolss 
baikke. 

Post  stek,  s.  postlavk. 
Postvæsen,  s.  poslasatus. 
Pragt,  s.  goarggo;  goarggovjt 
Sv.  hærv,  hærvokvuot,    hevokv 
Pragt fuld,    adj.    1,    goargol; 
goargad ;  2,  hærvas.    i,  goargola|'f; 
goargadet;  2,  hærvaset.  1,  goargol |- 
vuot;  goargadvuot;  2,  hærva.^vuo 

Praje,  v.  (uiæra  ald)  halaidal  ly 
sarnolet,  sarnotallat.  j 

Prales.  1,  ramadallam;  2,  goargj», 
blot  for  Pral,  dusse  goargo  ditti.| 
Sv.  rapmostallem.  j 

Prale,  v.  1,  rabmadallat;  2,  nj- 
putallat;  3,  goargotet,  en  prari 
Gudsfrygt  behager  den  Ævidet.S, 
goargolkætlai  ibmclballolasvuolta  d  - 
kalas  læ  dam  buokoaiuola^^i;  'f» 
praler  a  f  sine  Gjerninger,  goai|»t 
dagoides;  3,  siegaldallat;  4,  gilr 
stallat.      Pralende,  gildas,  prale  \e 


Prale 


517 


Ord  o(j  Æfærd,  gildas  sani  ja 
lænoi  dafhost     Gildasvuot. 

Sv.  1,  hevastallet;  2,  cævlastallet; 
,  vuolotallet. 

Praleu,  Praleri,  s.  I,  rabmai- 
uot,  rabinadallam;  2,  ramputallam ; 
,  goargotæbme. 

Praler,  Pralhans,  1,  s.  rabmai; 
abmadalle;  2,  rampiitalle ;  3,  goargo- 

Pr  alle,  prelle  tilhage,  v.  galpadet. 

Sv.  1,  kauflet,  kaulet;  2,  pallat. 

P vallen,  s.  galpadæbme. 

Prange,  v.  1,  cirjatuvvum  læt, 
[arken  prantjer  med  de  skjønneste 
Homster,  ædnam  ciqatuvvum  læ  cab- 
asanius  lediguim;  2,  jecas  ciriatet, 
an  pranger  med  laante  Prydelser, 
•čns  son  ciriat  luoikas  cir|aigiiim. 

Pral,  s.  hallarn,  halaidæbme. 

Sv.  1,  priddem;  2,  tippertem;  3, 
f   lalmeslam. 

Prate,  v.  ballat,  halaidet. 

Sv.  1,  priddet;  2,  tippertet;  3, 
illat. 

Pratsom,  adj.  i,  hallai;  2,  ha- 
idakis.     1,  hallaivuol;  2,  baladakis- 

lOt. 

Sv.  halajes. 

Prelle,  v.  se  pr  alle. 
Pren,  s.  1,  lliovc,  til  al  gjennem- 
ire  Jern ;  2,  obbal.    Bore  med  Pren, 
ovcet. 

Sv.  pub  me. 
1  \  Pr  ent,  s.  prenttijuvviim. 
Prente,  v.  prenttit. 
Presenning,  s.  guddejo. 
Presse,  s.  1,  bacceni;  2,  prent- 
II. 

Sv.  tæpces. 

I' r  esse,  v.  ],  baccct;  2,  presse 
ntroser,  olbmaid  vægald  matrosan 
Iddet. 

^v.  læpcot. 
1'resning,  s.  baccem. 


Prik,  s.  cuogastak^  kjende  til 
Punkt  og  Prikke,  buristrakkan  diettet. 

Sv.  ciioggatak;  2,  cække;  iiceb  æd- 
nakeb  tetet. 

rrikke,v.cuggil;  cuoggot.  Prik- 
ket, ciiggis,  el  hvidprikket  Tørklæde, 
vilgis  cuggis  lidne. 

Sv.  cuoggot. 

Prikken,  s.  cuggiiTi)  cuoggom. 

Prime,  v.  dagjot. 

Prins,  s.  1,  rins;  2,  gonagas 
bardne. 

Sv.  1,  prins;  2,  konogasen  pardne. 

Prinsesse,  s.  gonagas  nieid. 

Sv.  konogasen  neit. 

Prippen,  adj.  æddolas.  Æddo- 
lasvuot. 

Sv.  morak. 

Pris,  s.  til  Pris,  \,  halddoi,  (i 
Vold),  kan  maatle  give  Baaden  til 
Pris  for  Vinden,  vadnas  son  ferti 
bieg  halddoi  addet,  luoittet;  2,  narre, 
0:  som  lages  paa  engaiig,  en  Pris 
Tobak,  njudne  dubaknarre  j  3,  (skip-) 
salas,  gjøre  Priser,  skipaid  salacen 
dakkat,  valddet,  (skip)salacid  valddet; 

4,  gudnebalkka,  kans  Bog  vandl  Pri- 
sen, su  girje  gudnebalka  oa^oi,  vuitij 

5,  hære,  kave,  vinde  Prisen  for,  ud- 
trgkkes  ved  Adjeclivernes  Comparativ 
og  Sliperi.,  buoreb,  buoremus  læt, 
kun  bærer  Prisen  for  sin  Søster  i 
Skjønked,  son  cabbasabbo  læ  go 
oabba;  kan  vinder  Prisen  for,  tager 
Prisen  fra  dem  alle  i  Lærdom, 
son  oapava3amus  læ  sist  buokain,  son 
buorremus  læ  go  si  buokak  oapo, 
oappavasvuoda  dafhost ;  6,  sætte  Pt^is  ■ 
paa  nogen,  noget,  gudege,  maidegen 
doattalet,  arvost,  gudnest  adnet. 

Sv.  1,  arvo,  sætte  Pris  paa,  arvob 
ceggit^  2,  vidnek^  3,  oj^olvas. 

Pris,  s.  1,  maidnoj  maidnom;  2, 
rabnie. 

Sv.  1,  maino;  2,  hevetes. 


Pris 


518 


Praegc 


Pris,  s.  i,  hadde,  hvad  Pris  er 
der  paa  Kjødet?  mi  haddid  læ  bier- 
gost?  hvad  Pris  har  han  sat  for 
sine  flarer,  og  i  hvad  Pris  holder 
han  dem?  maggar  hadde  læ  son  gal- 
voidassis,  galvoides  ala  inærredam, 
ja  maggar  haddest,  arvost  adna  son 
daid?  2,  arvvo,  holde  sine  flarer  i 
høi  Pris,  galvoides  stuorra  arvost 
adnet. 

Sv.  \,  hadde;  2,  arvo. 

Prisafhandlintj ^  s.  1,  balkka- 
arvvalus;  2,  -cal. 

Pr  isbe  stemnt  else,  s.  1,  hadde-; 

2,  arvo  mærredæbme. 

Prise,  v.  maidnot,  da  bliver  Gud 
priset,  de  sadda  Ibmel  maidnujuvvum. 

Sv.  1,  mainotet;  2,  hevetet. 

Prisen,  s.  maidnom;  maidnom- 
vuot. 

Pr  is  el ig ,  prisværdig,  adj .  1 ,  mai- 
notatte;  mainotægje^  2,  ramatatte. 

Sv.  1,  mainos;  mainoles;  2,  heves; 

3,  rampos. 

Prisgive ,  v.  halddoi,  vuollai 
addet,  luoittet,  prisgiven  liad  og  Bag- 
vaskelse,  vasse  ja  sælggebældsardnom 
halddoi,  vuollai  addujuvvum,  luittu- 
juvvum. 

Prop,  s.  nappol,  nappal. 

Sv.  tappa. 

Prophet,  s.  prophet. 

Sv.  profeta. 

Prophetinde,   s.  prophetnisson. 

Pr  op  he  tisk,  adj.  prophetalas. 

Prud,  s.  l,hærvas;  2,  b  aj  olas.  1, 
hærvasvuot;  2,  bajolasvuot. 

Prunk,  s.  i,  goarggo;    2,  hærv. 

Prunke,  v.  goargodet. 

Pr  litte,  v.  1,  halbebun  aiggot; 
prutle  af,  halbebun  oajsot,  han  fik 
pruttet  a  f  to  Spesier,  guoft  spesig 
halbebun  oa3oi.  Prutten,  i,  se  paa- 
holden;  2,  han  er  ikke  saa  prutten 
paa  at  vise  en    en    Tjeneste,  i  son 


biettal  guoibmasis  buorrevuoda  csj- 
tet.  j . 

Sv.  1,  teblot;  2,  tælmot. 

Prutten,  s.  halbebun  aiggom. 

Pryd,  Prydelse,  s-  i,  eir); 3, 
hærvak;  3,  suobmo.  \ 

Sv.  hærv.  j 

Pryde,  v.  1,  cirjatetj  2,  henj^ 
hærvotet;  3,  submit.  j 

Sv.  hærvetet.  i 

Pryden,  s.  1,  cirjatæbmej  jj, 
hervvim;  hærvotæbme;  3,  submin- 

Prydelig,  adj.  1,  cigr)ai;  j|, 
hærvas.    1,  cigrjaivuotj  2,  hærvasv|t 

Sv.  hærvok;  hevok.  | 

Prygl,  s.  cabmem.  i 

Prygle,  v.  1,  cabmet;  2,  bussi; 
3,  labmit5  4,  goarddet;  5,  roaivvi. 

Sv.  1,  labmet;  2,  loskotet.        j^ 

Pry glett,  s.  i,  cabmem;  2,  l|tp 
stem;  3,  labmim;  4,  goarddem:jl, 
roaivvom.  j, 

Prædikant,  s.  1,  sarnedælS; 
2,  sanesardne.  ; 

Sv.  predikoteje.  j 

Prædike,  v.  1,  samedet;  2,  ijie 
sardnot.  i 

Sv.  1,  prediket;  2,  Jubmelenp 
sardnot. 

Prtedikeembede,  s.  i,  sait 
damfidno;  2,  -amat.  ||- 

Sv.  predikom  ammat. 

Prædikegave,  s.  sarnedamniti. 

Prediken,  s.  l,sardne;  2, sjp^ 
sardnom.  | 

Prædikestol,  s.  sarnestuoll ! ' 

Prædiker^  s.  1,  sarnedægjefU, 
sane  sardno.  | 

Præg,  s.  i,  govva;  2,  dovdW 
mærkka;  3,  luodda;  4,  duodastusL 

Præge,  v.  1,  mærkkat;  mærktet» 
støbte  og  prægede  Mynter,  leilU- 
juvvum  ja  merkkujuvvum,  mærka(^- 
vum  rudak;  2,  luodaid,  mærkaid  gil- 
det,   dakkat,    Sorg  og   Lidelser  f^ 


Præge 


519 


P  u  (1  s  e 


ræqede,  have  præget  sig  i  hans 
insigt,  vaimo  bavcas  ja  gillamiišsak 
lodaid,  mærkaid  dakkam,  giioddam 
ek  su  calmidi,  muodoidi;  3,  dovdotet. 

Prægen,  s,  l,inærkkam;  mærka- 
æbme;  2,  luodaid,  mærkaid  dakkam, 
uoddemj  3,  dovdotæbme. 

Prægtig,  adj.  d,  goargad;  2, 
oavad,  Kongens  Hus  er  saglens 
rægligt,  galle  goavad  læ  gonagas 
iesso;  3,  hærvas.  1,  goargadetj  2, 
oavadet;  3,  hærvaset.  1,  goargad- 
lot;  2,  goavadvuot;  3,  hærvasvuot. 

Sv.  1,  heves,  hevok;  2,  hærvok. 

Pi-æst,  s.  pap. 

Sv.  1,  pap;  2,  hærraj  3,  skalacce. 

Præsteboltg,  s.  papviesso. 

Vræ  ste  dømme,  s.  1,  pappaviiot; 
.papfidno;  3,  papolbmuk. 
I  Sv.  præstavuot. 

Præsleemhedey  s.  1,  papfidnoj 

-amat. 

Præstegaard,  s.  papgarden. 

Sv.  hærranhelma. 

Præstegjeld,  s.  siiokkan. 

Præstekatd,  s.  papamat. 

Præstelig ,  adj.  pappalas.  Pap- 
iila^gat.     Pappalasvuot. 

Præsteshab,  s-  pappak. 
iPræstevielse,    s.    i,    papbaso- 

!bme;  2,  -vihhatæbme. 

Prøve,    s.  1,   gæccalæbme,   staa 

'l  Prøve,  udholde  Prøven,  gæcca- 

mest  bittet;    2,    cajatus;   3,   duo- 

istus,  aflægge  Prøver  paa  Duelig- 

'rf,  Venskab,  doaimalasvuoda,  us- 
isbvuoda     cajatusaid,     duodastusaid 

kkatj  4,  guoratallam;  5,  sogar- 
sbme;    6,    det   faar    nu    staa    sin 

røve,  færtte  dal  orrot,  gæccaluvvut; 
Guidet,  Sølvet  holder  sin  Prøve, 

'lle,silbba  mafsa,  maid  galgga,  buorre 

He  læ. 

Sv.   i,  kæccelem;   2,  ocotem;   3, 

osetem. 


Prøve,  v.  1,  gæccalet,  han  shal 
prøve  Klædningen  paa  dig,  gæScalet 
galgga  bæsk  du  bagjeli;  prøve  paa 
noget,  gæccalet  maidegen ,  2,  guora- 
tallat;  3,  sogardet,  prøver  Aanderne 
om  de  ere  af  Gud,  guoratallat,  so- 
gardækket  vuoiriaid,  jos  si  Ibmel  lut 
læk  boattam ;  prøve  ens  Kundskaher, 
olbmu  diedo  guoratallat,  sogardet;  4, 
iskadet;  5,  oaidnet;  6,  dovddat;  7, 
fuobmaset;  8.  muosatet;  9,  gillat,  du 
har  prøvet  Godt  og  Ondt  i  denne 
sgndige  Verden,  galle  don  læk  sad- 
dam  burid  bahaid  oaidnet,  dovddat, 
fuobmaset,  muosatet,  gillat  dam  sudde 
mailmest. 

Sv.  1,  kæccelet;  2,  ocotetj  3,  kier- 
det. 

Prøven,  s.  5e  Prøve. 

Prøvelse,  s.  i,  gæccalæbmcj 
gæccalus;  2,  guoratallam;  3,  sogar- 
dæbme;  4,  gillamus. 

Sv.  kæccelem. 

Pr  øve  a  ar,  s.  gæccalamjakke. 

Prøvearheide,  s.  1,  gæccalam-j 
2,  sajatusbarggo. 

Prøveforelæsning,  s.  gæSca- 
lamlokkam. 

Prøveskydning ,  s.  gæccalam- 
baccem. 

Prøvestykke,  s.  I,  gæccalam- 
barggo  5  2,  cajatus;  3,  duodastus. 

Prøvetid,    s.  1,  gæccalamaigge; 

2,  gillamaigge. 

Pude,  s.  1,  guodda;  2,  oaivve- 
vulus.     Sv.  oivevuole. 

Pu  ds,  s.  laddos. 

Sv.  laddos» 

Pu  ds,  s.  i,  mokke;  2,  læikka. 

Sv.  1,  skuorppo,  skuorpob  mubbai 
takket;  2,  tuorke. 

Pudse,  v.  l,læikaset',  2,  navrrot. 

Pudse,  v.  1,  se  pynte,  2,  pudse 
Lyset,  divvot,  dassalet  gintel,  lievse; 

3,  selggit. 


P 11  d  s  e 


520 


Pustc 


Sv.  væjatet. 

Pudsen,  s.  šelggim. 

Piidserltg,  pudsifj,  adj.  1,  boa- 
gostatte;  3,  hærvaslagan. 

Sv.  fiiorkes,  fuorkok. 

Puf,  s.  1,  norddam;  2,  dassa- 
læbme.    Norddasæbme. 

Sv.  1,  nortetem;  2,  nolsatem. 

Puffe,  v.  1,  norddal;  2,  dassa- 
let;;  3,  se  skyde.    Puffes,  norddaset. 

Sv.  1,  nortelet;  2,  nolsatet-,  3,  lioi- 
kotet;  4,  rivket,  rivkestet;  5,  rutestet. 

Puffen,  s.  1,  norddain;  2,  dassa- 
læbme.    Norddasæbme. 

Pufje,  v.  1,  cokkitj  2,  norrat, 
puge  Penge  sammen,  rudaid  cokkit, 
norrat. 

Pugen,  s.  1,  cokkim;  2,  norram. 

Puger,  s.  1,  cokkijægje;  2,  norre, 
en  Kornpuger,  Pengepuger,  jafoid, 
rudaid  cokkijægjc,  norre. 

Pukke,  v.  1,  hasslit,  2,  aittet; 
3,  stuorrastallat. 

Sv.  riktet. 

Pukken,  s.  l,hasstim;  2,aittem; 
3,  stuorrastallain. 

Pukke,  v.  1,  cuvkkit,  i  Bjerg- 
værkerne;  2,  njuvddet. 

Pukning,  s.  1,  cuvkkim;  2,  njuvd- 
dem. 

Sv.  njutet;  2,  mutket;   3,  cuouket. 

Pukkel,  s.  gubbo. 

Sv.  cogne. 

Pukkelrygget ,  puklet,  ad),  njir- 
tas.     Njirtasvuot. 

Sv.  cognok;  cognecavelk. 

Puls,  s.  suodna,  Pulsen  slaar, 
suodna  lagga,  ravgga,  likkad;  vaibmo- 
suodna. 

Sv.  vaimoora,  Pulsens  Slag,  vaimo- 
oran  cirkkom,  svaccem. 

Pul  sa  are,  s.  vaibmosuodna. 
Pulsslag,    s.  1,    suona   iaggam; 
2,  -likkadæbme  5  3,  -ravggam. 
Pund,   s.  1,  budde;  2,  addaldak, 


QGave^    Pundig,  som  ve  jer  et  Pwjj^ 
buddasas,   firpundig    Ixugle,    njab 

buddasas  luodda.  [• 

Sv.  pudde.  i 

Pung,  s,  1,  burs;  2,vuollevaib6, 
Sv.  1,  purs;   2,  pasnia,   til  Ildj^ 
3,  quola^  4,  vuollevaimoh. 

Punge  ud,  v.  1,  mafsat;  2,  ruiid 
addet. 

Punkt,  s,  i,  cuogastak;  2,  pu)ij 
punktum;  3,  asse;  4,  sagje,  depr 
Hovedpunktet,  dat  de  læ  oaivveaje, 
sagje;  et  Stridspunkt,  doarrom,  il- 
dalamas5e;  5,  aigge;  6,  boddojei 
Tidspunkt  i  mit  Liv,  aigge,  bcjo 
muo  ælleniest;  7,  i  alle  Ptniiløj 
juokke  dafhost.  | 

Punktere,  v.  cuggit;  cuogg[ 
Sv.  cuoggot.  j, 

Punkteren,s.  ciiggim;  ciiogfjp. 
Pur,  adj.  cielgas,  det  pure  Gfi, 
den    pure    Sandhed,    cielgga    g^ 
duotvuotta.       Sv.  .cielg.  | 

Purk,  s.  se  Pog.  w 

Purre,   v.  1,  dassalet;  2,  pvi 
ud,  op,  olgus,  bajas  ravkkat.       i 
Purren,    s.    1,   dassalæbme 
ravkkam. 

Pusle,  v.  1,  gadvvat;  2,  sma la- 
set duogjastaddat.  ; 

Puslen,  s.  1,  gadvvam^  2,  smva 
diiogjastaddam. 

Pusling ,  s.  i,  ucca  olmus  2, 
duodna;  3,  rieppo;  riebohuS. 

Sv.  1,  caur-,  2.  fissek;  3,  ucef  it- 
mas. 

Pust,  s.  se  Anstrængelse,  i\ir 
gang. 

Pust,  s.  1,  bieg;  2,  bossolæae; 
3,  sagte  Pust,  lafhostæbme;  4,  A|)i- 
qastak,  han  faar  neppe  puste, 
oa330  vuoiqastagaid. 

Sv.  pussonjes,  pussem,  posser 
Puste,    v.     1,    bossot,    bosiiet, 
puste  til  Ilden,  dola  bossolet;  2;i*f- 


Puste 


521 


(^  v  al  f  II  Id 


I  lostet,  det  puster  nu  saa  smant,  lafhost 
ial;  3,  vuoiqastet;  Ifule  puste,  vuoi- 
astaltet,  fe(j  lod  Folkene,  Renene  pu- 
'e,  vuoinastatliin  olbinuid,  hergid  ;  4, 
idkket;  5,  sakka t,  han  løb  indtil 
\an  hegyndle  stærkt  al  pusle,  stønne, 
legai  dassa  go  sakkagodi;  sakkastet; 
f,  siedaluvval;  7,šiettet;  S, puste  ifjjen- 
em  Niesen,  sniiddat.  Sælen  puster, 
ijuorjo  snudda;  sniidaidet. 
Sv.  \,  cakketj  2,  sadot;  3,  ad- 
finet. 

1  Pusten,  s.  i,  bossoni,  bossolæbine; 
,  lafhostæbme ;  3,  vuoirjastæbme ;  4, 
idkkeni;  5,  sakkam,  sakkastæbme;  6, 
luddani,  sniidaidæbme. 
Puster ,  s.  vuosso. 

i,  I  Sv.  posotak. 
Pusterum,   s.  \,  viioiqastæbme; 

.  iioiqastak;  2,  vuoir]adiis. 

f  iPutte,  v.  i,  cakket;  2,   naketet; 
'  coggat,  putte  i  3lunden,  njalbmai 

Sv.  1,  caket;  2,  cogget, 
\P  tit  ten,  s.  1,  cakkam;    2,  nake- 
•bme;  3,  coggain. 
Pynt,  s,  1,  cok,  den  højeste  Pynt 

et   Bjerij,    vare    alemiis    cok;   2, 
>k,  haij  Pynten  af  Skoven,  inuorai 
•ga  duokkeii. 
Sv.  1,  cok;  2,  cæk. 
Pynt,  s.  1,  eir]-,  2,  suobme. 
Sv,  hærv. 
Pynte,  v.  1,  ciqatet;    2,  sæppat; 

submit;  4,  sæsatet;    5,  sællat,  at 


pynte  siij,  sællat  jecas.  Pynte  siy, 
4,  cigqat;  cinadetj  2,  sæssat. 

Sv.  1,  hærvetel5  2,  eabbotet. 

Pynten,  s.  1,  ciriatæbine;  2,  sæp- 
pam;  3,  subiiiim^  4,  sæsalæbme.  1, 
cigiiam;  ciriadæbine;  2,  sæssam. 

Pynteliy,  adj.  1,  cigr]ai;  2,  sep- 
polas;  3,  cabes,  en  pyntelig  Tale, 
cabba  sardne.  Cabbaset ;  cabba  lakkai. 
1,  cigrjaiviiot;  2,  scppolasvuot;  3,  ca- 
besvuot. 

Pynt,  s.  se  Puds. 

Pieyel,  s.  peil       Sv.  peil. 

Piel^  s.  1,  cuold,  nedramme  Pæle, 
cuoldaid  ædnanii  bigjat;  2,  bilda. 

Sv.  1,  ciiold;  2,  pild. 

Pæle,  v.  1,  cuoldaid-,  2,  bildda- 
gid,  bildaid  ceggit,  bigjat. 

Sv.  ciioldit  ceggit,  naulet. 

Pøbel,  s.  1,  navcates-;  2,  arvotes 
olbmiik.      Sv.  kones  almaceh. 

Pøbelaytiy,  adj.  1,  heiwimæt- 
toin;  2,  soappainættom.  1,  heivvimæt- 
tom-;  2,  soappainættom  lakkai.  1, 
heivvimættonivuot ;  2,  soappamættom- 
vuot. 

Pøl,  s.  rogge,  stanccerogge. 

Sv.  kievak. 

Pølse-  s.  marfTe,  niarlTo. 

Sv.  marffe. 

Pønse,  v.  1,  smieltatj  2,  diidk- 
kat. 

Sv.  ajatallct. 

Pønsen,  s.  i,  smiettani;  2,  dudk- 
kani. 


a. 


iQva,  s.  gasse,  muorragasse. 
ly.  kasse. 
vad,  s.  1,  lavl;  2,  virsse. 
|Sv.  1,  laulotes;  2,  vuole,  viiole. 
vakle,    v.  1,  cuorbbe   lakkai-; 
*'  I  daiddemættosen  mænnodet. 
'^uflA7en,  s.  daiddemættos  mædno. 


Qvaksalver,  s.  diedemællos  dal- 
kodægje.     Sv.  mattotes  talkotcje. 

Qval,  s.  \,  gifse  ;  2,  givsasubnie. 

Sv.  vaive. 

Qvalfuld,  adj.  givsalas.  Givsa- 
la^^at.     Gifsevuot,  givsalašviiot." 

Sv.  yaives. 


Qvali 


522 


Q  v  æ  k  k  c 


Qvalm,  adj.  lossad,  qvalm  Luft, 
Hede,  lossis  aibmo,  bak.  Lossadet. 
Lossadvuot.  Blive  qvahn,  lossot, 
lossidet. 

Qvahne,  s.  vuosstavaibino,  ftta 
Qvaltne,  vuosstavaibmoi  šaddal. 

Sv.  i,  kokotes;  2,  kukosteni, 

Qvaltne ,  v.  1,  vuosstavaibmoi  Sad- 
dat;  2,  vaibnio  caggast. 

Sv.  1,  kokot;  2,  kukoslet. 

Qvane,  s.  se  Aufjelika. 

Qvtdder,  s.  se  Qviddren. 

Qviddre,  v.  1,  viSardet;  2,  vi3ar- 
det;  3,  civkket. 

Sv.  1,  vicerdet;  2,  civkeseti  3, 
sollet. 

Qviddren,  s.  i,  visardæbme;  2, 
vi3ardæbme-,  3,  civkkem.    Sv.  gol. 

Qvide,  s.  gifse.      Sv.  vaivc 

Qvide  si(j  for,  v.  1,  illa  dato- 
stuvvat;  2,  vaibmobafcasen  lokkat, 
je<i  qvider  mi(j  for  at  siqe  ham  det, 
illa  datostuvam,  vaibmobafcasen  dat 
munji  læ  sunji  dam  cælkket. 

Qvie,  s.  1,  guiffgo;  2,  Ireaars- 
gammet  Qvie,  vadok,  vadokgælkko. 

Sv.  quoigo. 

Qvik,  adj.  1,  crvok;  2,  elli5^  3, 
muittel.  1,  ervokct;  2,  muittelet.  1, 
ervokvuot;  2,  elliSvuot;  3,  muittel- 
vuot. 

Sv.  i,  arvok;  2,  snuorlak. 

Qvik  ne,  v,  1,  ervosmet;  2,  æl- 
lasket. 

Sv.  1,  arvosmuct;  2,  jelasket;  3, 
0330tet. 

Qvik  sølv,  s.  ællesilbba. 

Qvindagtiff,  adj.  nissonlagas. 
Nisson  lakkai,     Nissonlagasvuot. 

Q vinde,  s.  nisson. 

Sv.  nissun,  nisu. 

Qvindelig,  adj.  nissonlas.  Nis- 
sonla|§at.    Nissonlasvuot. 

Qvindeme u neske,  Qvindfolk, 
s.  nissonolmus. 


Qvine,  v.  njurggit. 

Qvinen,  s.  njurggim.  j 

Qvist,  s.  1,  oafse^  2,  dufjf, 
Hisqvist.  Rutmnet  mellem  euGMg 
Qviste,  jalvvc.  Bestvø,  hedcekke  W 
lUsqvisle,  duorgaslet;  sanke  is- 
qviste,  durggit,  de  vare  henn  0(j 
sankede  liisqviste  og  lagde  pau  ul- 
vet,  duorggemen  elle  ja  duorgast(  je. 

Sv.  i,  okse;  2,  tuorg.    Tuorge.et. 

Qviste,  v.  ovsid,  duorgaid  ci|p- 
pat. 

Sv.  alot. 

Qvistet,  adj.  oafsai.  Oafsaiiol. 
Blive  qvistet,  oafsot.  1 

Sv.  oksai,  oksek.  |* 

Qvit,  adj.  1,  blive  qvit  fornt^, 
noget,  gæstegen,  mastegen  bæssaiS, 
dassa,  nu  er  det  qvit  imellenits, 
dal  dassa,  dassalagai  læ  modnufa- 
skast;  dassasaš;  3,  nu  er  del  vel 
qvit  imellem  os,  alma  dal  cilgg  iv- 
vum  læ  modnu  gasskavuottame.  | 

Qvitte,  v.  1,  dassasa^^an  dalJBl; 
jeg  har  saa  meget  tilgode  hos\ig, 
al  vi  kunne  qvitte,  don  læk  r]nji 
nuft  ædnag  vælgolas,  alte  dassa  iih\ 
2,  lokkat  erit,  det  kan  qvittes  f  i 
Fordringen,  dat  matta  gaibad  psl 
erit  lokkujuvvut;  3,  mafsat. 

Sv.  makset. 

Qvittere,  v.  kvitterit. 

Qvæde,  v.  lavUot. 

Sv.  laulot.  |_ 

Qvceg,  s.  i,  sivet;  2,  oabme.  fi*^ 
paa  Qvæg,  oabmai. 

Sv.  1,  blive;  2,  klillur;  3,  juljs. 

()urt?<jre,  v.  diervasmaltet.  Q»^ 
diervasmuvvat. 

Sv.  svargaldallet,  svargelet.  I  Or- 
gelet. I 

Qvæ geise,  Qvægning,  S.  pf' 
vasmattem.     Diervasmubme.        i 

Qvægsom,  adj.  diervasmaltel 

Qvække,\.  l,soaiggetj2,soifet' 


Q  vække 


523 


Haabe 


Sv.  helketet. 

Qvækken,  s.  1,  soaig-gem;  2,  so- 
itæbme. 

Qvtekke,  v.  Sv.  pulkestet. 
t  Qvæld,  s.  ækked. 
I  Sv.  ekket. 

^v^e/rfe,  V.  ækkeduvvut;  i  Qvæl- 
'ngen,  1,  ækked  šaddadedinj  2,  æk- 
;duvudedin ;  itnod  Qvældhifjcn, 
kked  bællai. 

Sv.  ekkeduet. 

Qvælde,  v.  golggal. 

Sv.  kolket. 

Q  v  fele,  v.  i,  biivetet;  2,  liavk- 
idet,  Røfjen  qvielev  Folk  i  Tellet, 
tovva  olbmuid  havkkad  goattai;  3,  de 
læle  deres  Samvittig/ted,  si  bavk- 
dek,  lappasuttek  oamedovdosek;  4, 
issadet;  den  Tanke  qvaltes  alle- 
de  i  Fødselen,  saddadedines  jo  dat 
jrd  duSSaduvui,  duššeii  šaddai.  Qoæ- 
i,  i,  buvvot;  buvvaiiet;  2,  havkkat, 
\æles  af  Rofj,  havkkat  suvvi;  3, 
apasuvvut,  naav  Hosten  er  paa  det 
ivste,  da  vil  han  undertiden  qvæles, 
'  gosahak  læk  bahamus   de  lappa- 


suvvut  aiggo  muttomin ;  4,  bagcanet, 
man  qvæles,  naar  Maden  bliver  sid- 
dende  fast  i  Svælget,  Halsen,  olmiis 
bagcan  go  borramus  coddagi  darvvan; 
5,  dakkanet;  6,  dusSat. 

Sv.  i,hauketet;  hapkelet;  2,  puvet. 
i,  hauket;  hapkct;  2,  puvet;  3,  cæk- 
sanet;  4,  pokcauet. 

Qvælen,  Qvælning,  s.  1,  buve- 
tæbmo;  2,  havkkadæbme;  3,  lappa- 
suttem;  4,  dussadæbme.  1,  buvvom^ 
2,  havkkam;  3,  lappasubme;  4,  bag- 
canæbme ;  5,  dakkanæbme ;  6,  dussam. 

Qvæle,  v.  1,  gifsedet;  2,  vaive- 
dct;  3,  lossodatlet;  4,  dæddet,  6aw_«/e, 
limqe  Tanker  qvæle  hans  Bryst, 
bailo,  lossis  jurddagak  gifsedek,  vai- 
vedek,  lossodattck,  dæddek  su  vaimo. 

Sv,  1,  vaivetet;  2,  inuodetet. 

Qvælen,  Qvælinq,  s.  i,  gifse- 
dæbme ;  2,  vaivcdæbme ;  3,  losso- 
dalteni;  4,  dæddem. 

Qværk,  s.  se  Strube, 

Qværke,  v.  se  qvæle. 

Qværn,  s.  millo. 

Sv.   I,  millo;  2,  qvardne. 

(J  v  (r  ste,  v.  se  saare. 


R. 


Ha  a,    s.   fad. 

Raa,  adj.  1,  njuoskas,  raal  Veir, 
lød,  njuoskas  dalkke,  bierggo;  2, 
)  ormes,  raa  i  sine  Udtryk,  guormes 
gaidassis;  3,  oapakættai;  oapotaga. 
njuoskasetj  2,  guorbmaset.  1, 
ioskasvuot;  2,  guormesvuot;  3,  oa- 
ikættaivuot. 

Sv.  njuoskes,  njuoska  piærgo.  Sma- 
;  raadt,  njuoskitet,  njuoskit  tat 
icbmo;  2,  smelmetet. 
Ra  ab,  s.  1,  cuorvvom;  2,  haik- 
'm;  3,  huikkom,  Bjerget  gjentogmit 
'Mb,  varre  davesti  muo  cuorvvom, 


huikkom.    Komme  i  Raab  for  iioget, 
bægotuvvut.      Sv.  cuorvvom. 

Raabe,  v.  1,  cuorvvot,  verf iVawn, 
Foqden  raaber  paa  diq,  sundæ  cuorvvo 
du ;  Renvogteren  raaber  paa  Hunden, 
boccuva33e  cuorvvo  bædnag;  raabe 
op  Navne,  namaid  čuorvvot^  2,  ikke 
ved  Navn,  haikkat,  Renvogterne 
raabe,  boccuva33ek  haikkek;  3,  huik- 
kit,  Jeg  raabte  paa  dig,  (ikke  ved 
Navn),  huikkim  du;  huikkot,  naar 
man  nævner  en  ved  Navn  og  da 
raaber  det  er  cuorvvot,  go  guoimes 
nåma    bægot    ja    de  huikko    dat   læ 


Raabe 


524 


Raadførc 


(""uorvvot;  raabe  om  Iljæ/p,  vækc 
aldsis  cuorvvot,  huikkot-,  4,  vuoppaf. 
Saa  nær  at  man  kan  raabe  til  hver- 
andre, Raabs  Vidde,  ^fsland,  čiir- 
vitak-,  curvitagast,  curvitaga  niuddost 
læt. 

Sv.  1,  cuorvvot;  2,  kiljaict,  kiljot; 
3,  reidnestet;  4,  hiiiretet. 

Raaben,  s.  1,  cuorvvom ;  2,  haik- 
kam;  3,  huikkim,  huikkom,  forfoUje 
en  med  Ranben  orj  Skrif/en,  olb- 
niu  cuorvvomin,  huikkomin  ja  biS- 
škomin  doaradallat;  4,  vuoppam. 

Raad,  s  1,  radde,  vi  havde  ikke 
læmjere  Raad  dertil^  i  sat  iiiiii  radde 
doallain;  2,  suitto,  naar  fer/  havde 
Raad  o(j  Ixræfler,  go  suilto  ja  apek 
lifCi ,  3,  varre,  give  e/tersom  man 
har  Raad  til,  addet  vares  micld; 
/cv/  maa  tale  om  min  Stillinq  0(j 
hvad  je(f  har  Raad  til,  fertim  sard- 
not  dillaiiT  ja  varram.  Have  Raad 
til,  1,  snillet,  han  havde  ikke  Raad 
tit  at  fjive  mitj  et  Skind  under  mi(/, 
i  siiittam  diiolje  muo  vuollai;  2,  lig-- 
glidet,  vi  have  ikke  Raad  til  at  brm/e 
saamer/et  Mel,  æp  mi  liaud  adnet 
nuft  ollojafoid.  Holde  til  Raade  med 
nof/ct,  sæslola^jat  adnet;  sæsstet; 
hold  nu  til  Raade  med  hvad  du  har! 
ane  dal  sæstola55at  mi  dust  læ!  Dertil 
er  ffode  Raad,  dat  i  læk  vades; 'dat 
galle  alkke,  gæppad  læ. 

Sv,  rade. 

Raad,  s.  \,  arvvalus,  der  er  ikke 
andet  Raad,  i  læk  ærra  arvvalus;  2, 
radde,  '«"//.ye  Raad  op  imod  no^en, 
arvalusa,  rade  dakkat  gudegc  vuos- 
stai;  være  behjælpeliffe  med  Raad 
Off  Daad,  radin  ja  dngoin  vækketet; 
'.),gxrcg,  sammenkalde  Raadet,  crivvcg 
r-oiikkai  goécot;  4,  arvvalaniguoii)nie, 
Koufjens  Raad,  gonagas  arvvalam- 
guoiniek,  gæregolbniak;  5,  spøryc  si;/ 
til  Raads,  arvvalet,  radadallat. 


Sv.  1,  rade;  2,  kaukelem,  kas- 
lem;  3,  skærgerein.  Give  Rt^ 
oivotet. 

Raadden,  adj.  l,2U0ca;  2,  i*. 
skas.  Hornet  er  raaddent,  mie.te 
læ  coarvve ;  3,  raaddent  Træ,  a 
stokkum,  stokke;  4,  b,  guovdnje.i, 
guoccaget;  2,  mieskaset.  1,  gii(a_ 
vuot;  2,  mieskasvuot;  3,  stokkumvJi 

Sv.  i,  mæska-,  2,  cuob3;  3,  mt^ 
nom;  4,  quofnom,  et  raaddent  Iw, 
cuob3a,  quofnemuor,  Raadden.\i, 
kuobme.  i». 

Raade,  v.  1,  raddit,  /ey  ratp- 
over  den  Jord,  mon  radim  dam  J- 
nam ;  del  raader  jecf  ikke  over,  tn 
im  mon  rade  5  radastailat;  2,  arvvSt, 
je(f  raader  ham  til,  fra  at  qft 
det,  mon  arvvalam  åtte  son  fæje, 
galgga,  åtte  i  son  færte,  galga  joi 
dakkat;  3,  ravvit,  o:  raade  til  no4', 

4,  raade  fra,    gieldet,    se   frarat»^ 

5,  nævvot;  6,  raade  Bodpaa,^,  i^ 
vot;  7,  b,  buorredet;  8,  c,  vækkui; 
9,  raade  med,  bittet;  10,  nakkiJI, 
nagadet,  jefj  raader  ikke  med  t  te 
Mennesker ,  im  bide  dai  olbmuigfli, 
im  nakkas,  Tiagad  dai  olbmniguiii' 

Sv.  1,  radet;  2,  kaukelet,  kaikcft; 
3,  skærgelet;  4,  nakkahet;  5,  0- 
molet.  , 

Raaden,  s.  1,  raddim  >  2,  anJ^- 
læbme;  3,  ravvim;  4,  gielddem  |5, 
divvoin;  6,  bittem;  7,  nakkasæbrrj 

Raadelif/,  adj.  I,  buorre,  rfejsr 
raadelifjst  ikke  at  tale  derom,  bl  j*'^ 
renius  læ,  buorremus  arvvalus  læi  I» 
birra  hallat,  dam  bægotkættai  or  t; 
2,  avkalas. 

Raaderum,  s.  1,  assto;  2,  i- 
lala.švu()tta;  3,  sagje.  ! 

Sv.  1,  aslo;  2,  tarbme. 

R  a  ad  fø  re  sif/  med,  v.  1,  arM- 
let;  2,  radadallat.  • 

Sv.  radohet.  ' 


Ilaadførclsc 


525 


Rad 


Haadførelse,  Rand  førsel,  s.  1, 

(iddim ;  2,  radadallam ;  3,  arvvalæbnie, 

'vvalus,  jeg  er  kommet  til  duj  for  at 

xadføre  mig   med   dig,    vulggim  du 

(Sa  du  arvvalussi. 
Sv.  radohem. 

Raadfører,  s.  se  Haadgiver. 
flaadgivende,    adj.    1,    arvva- 

(;gje;  2,  radadalle. 

•Sv,  radeb  takkeje;  radohia. 

.Raadgiver ,  s.  se  Raadgivende. 
i<Raadhus,  s.  1,  gæreg-;  2,  dig- 

jviesso. 

iRaadig^  s.  \,  radad,  Jeg  var  ikke 

ladig  over  mig  selv,  im  læm  jeccam 

iad ;  liaii  er  ikke  raadig  over  Jor- 

•n,   i  læk  ædnam  radad;    2,  rades, 

<  Menneske-    der  er  ganske  raadig 
i  ^er  sig  selv,  olles  rades  olnuis. 
•I Sv.  radat. 

\Raadighed,  s.  1,  radadvuot;  2, 
'  dde,  Gud  har  Raadiqlted  over  os, 

!inel  radest  mi  læp;  raddimvuot;  3, 
;  I  no,  da  faar  du  Huset,    Bogen    til 

n  Raadighed,  de  oajok  vieso,  girje 

Inosad. 

Raadløs,  adj.  se  raadvild. 

Raadne,  v.  1,  guoccaget,  /'aor/ue 

•Graven,  guoccaget  havddai^  Fiske- 
rnet  raadnede  op,  nuotta  guoccagi 
:šsen;  lade  raadne,   foraarsage   at 

■  <get  raadner,  guoccagattet,  han 
f/er  sine  Klæder  raadne,  guocca- 
tta   biftasides;    2,   micsskat,    Tør- 

vdet  er  raadnet  i  Kisten,  mies- 
am  læ  lidne  bomba  sist;  3,  guovd- 
tl.  Som  let  raadner,  mieskadlas, 
nr  Træel  hugges  i  Ngmaane  er 
t  udsat  for  at  raadne,   mieskadlas 

'  iiiuorra,  go  cuppujuvvu  odda  mano. 
I  ieskadlal^at.     Mieskadlasvuot. 
i'v.    1,    niiæsket;    2,    cuob3et;    3, 

'"■'liiel;    4,    quofnet,    quofnot;     5, 

'oltatet. 


Raadnen,  s.  1,  guoccagæbmc; 
2,  miesskam;  3,  guovdnjom. 

Raadsbeslutning,  s.  arvva- 
læbme,  arvvalus. 

Raadsfor samlinq,  s.  1,  gæreg; 
2,  digge. 

Raadslaa,  v.  1,  arvvaladdat;  2, 
radadet,  radadallat,  raadslaa  med 
nogen  om  noget,  olbmuin  arvvaladdat, 
radadallat  mastegen. 

Sv.  1,  radohet,  radestet;  2,  neu- 
vob  adnel. 

Raadslagning,  s.  1,  arvvalad- 
dam;  2,  radadallam. 

Raadslutning ,  s.  1,  arvvalussa, 
Guds  Raadslutninqer  fuldbgrdes  i 
sin  Tid,  aiggasæsek  ollasuvvek  Ibuiel 
arvvalusak. 

Raadsnild,  adj.  Radalas.  Ra- 
dala33at.     Radalasvuot. 

Raadspørge,\A,  nrv\a\et,raad- 
spørge  Naturen,  luondoin  arvvalet; 
2,  radadallat;  3,  arvvalus,  rade  jærrat. 

Sv.  radeb  kacatet,  jæskotet. 

Raadspørgsel,  s.  i,f)rvvalæbme; 
2,  radadallam;  3,  arvalus,  rade  jær- 
ram. 

Raadvild,  adj.  1,  radetæbme;  2, 
gæinotæbme.  1.  radetesvuol;  2,  gæi- 
notesvuot.  Blive  raadløs,  gæino- 
tuvvut.    Gjøre  raadvild,  gæiiiotultet. 

Sv.  radetak.    Aroset.    Arostatlet. 

Raamelk,  s.  i,  vuostes-,  2,  gasse 
mielkke.     Sv.  kassemielkke. 

Raamiilerne,  s.  fadgæcek. 

Raaseil,  s.  fadda. 

Raastang,  s.  rakka. 

Rad,  s.  1,  gurgadus,  en  Rad,  naar 
mange  efter  hverandre,  gurgadus, 
go  ollo  maqrjalagaij  2,  raiddo;  3, 
vuorro.  Raden  kommer  snart  til  dig, 
vuorro  boalta  forgdulusa;  4,  i  Rad, 
marjqalagai,  tre  Dage  i  Rad,  golm 
bæive  inaqqalagai;  5,  Rad,  Benrad, 


Rad 


526 


Ri 


ratto,  dafteraddo.   Gaa,  homme  i  liad, 

gurgestet^  gurggalet. 

Sv.  1,  kargates;  2,  raido;  3,  pirk, 
jeg  har  læst  ti  Timer  i  Rad,  leb 
lokkein  lokke  timeit  aktet  pirkast;  4, 
i  Rad,  inetakaros,  metakoros,  vi  gik 
i  Rad.  metakoros  inanaime  j  5,  kar- 
got.  Kargaset.  Stille  i  Rad,  kar- 
gelet. 

Radhrække,  et  Sprog,  v.  boas- 
stot  sardnot. 

Radbrækning,  s.  boassto  sard- 
nom. 

Rådvis,  adv.  1,  maqqalagai;  2, 
gurgadusai  mield. 

Rafte,  v.  vuorbadallat. 

Ra /len,  s.  vuorbadallain. 

Rage,  v.  1,  guosskat,  hvad  rager 
det  dig?  maid  guosska  dat  dunji?  2, 
rage  frem,  op  over,  bajeb  læt,  ittet 
bagjel,  Klippen  rager  frem  over 
Våndet,  Fæstningen  over  Bgen, 
bafle  ilta  čace  bagjel,  ladne  gavpug 
bagjel;  3,  saddat,  rage  i  Klammeri, 
saddat  gis^ai. 

Ragen,  s.  1,  guosskam-,  2,  bagjel- 
iltem;  bagjelvuot;  3,  Saddam. 

Rage,  v.  1,  dassalet,  ra^e  i Ilden^ 
dassalet  dola  sisa;  2,  se  rode^  3, 
riškostet,  4,  harekaslet,  rage  Hø, 
riskostet,  harekastet  avjid,  suinid;  5, 
vajoldet;  6,  rakkit. 

Sv.  1,  rakot,  rakotet,  rakosct. 

Ragen,  Ragning,  s.  1,  dassa- 
læbme ;  2,  se  Roden ;  3,  riskostæbme ; 
4,  harekastem;  5,  vajoldæbme;  6, 
rakkim. 

Ragekniv,  s.  vajoldam  nibbe. 

Sv.  rakom-,  rakoSem  nipe. 

Ra  q  er  i,  s.  doaber  gavnek. 

Ragnkjækse,  s.  akacinco. 

Ra  gt,  adv.  vuigistaga. 

Rakke  sig  til,  v.  1,  rappot;  2, 
durddot.  Rakke  til,  \,  rappodet;  2, 
durddodet. 


Rakne,  v.  rattaset. 
Raknen,  s.  rattasæbme. 
Ralle,    v.    skurhaf,    han  rallk^ 
skurhamen  læi.     Sv.  harkset.        (, 
R  al  len,  s.  skurham.  i 

Ram,  adj.  se  stram. 
Ram,  adj.  olles,  det  er  hans  rni  «e 
Alvor,  dat  læ  su  olles  duotvuott; 
Ramle,  v.  1,  goalhardet;   2, 
detet. 

Sv.  1,  maret;  2,  staimet. 
Ram  len,  s.  goalhardæbme.     i 
Ramme,  y.  i,  dæivvat,  dæivfk, 
naar  Skade  rammer,  go  vahag  ( ^i- 
vad;  2,  nordestet,  ramme  Pæle  :1|(, 
cuoldaid  ædnami  nordastet,  bigja 
Ramme,  s.  r  avd. 
Sv.  radde. 

Ramse  op,  v.  jurdaskættai lol 
Ran,  s.  rievdadæbme. 
Sv.  rievvem.  { 

Rand,  s.  1,  ravd,  paa  Himfl- 
randen  viste  sig  en  Klarhed,  jallJM 
idi  alme  ravdastj  Dagrand,  guojl- 
ravd ;  ski'ive  noget  i  Randen  ojjj» 
Bog,  callet  maidegen  girje  ravddjj, 
orddo,  Bjergrand,  duoddarorddo  3, 
Randen  om  Ildstedet,  davaldas,  a 
^avaldas. 

Sv.  rabd,  quoksorabd. 
Rande,  v.  ravdodet. 
Randet,     adj.     ravddoduvfli, 
ravdis.  | 

Rane,  v.  rievdadet.  1 

Sv.  revet.  < 

Rånen,  s.  rievdadæbme.        i 
Raner,  s.  rievdar.  1 

Rang,  goarggo.  \ 

Rangle,  v.  golggat,  golgadet 
Sv.  kolket.  i 

Ranglen,     s.    golggam,     go)>- 
dæbme.  j 

Rangler,  s.  golgolas.  ! 

Sv.  rækar;  rækari. 
Rank,  adj.  1,  njuolg,  gaa  riki 


r 


Rank 


527 


Rasle 


836  njuolff !  2,  lodnjad,  et  rankt  Træ, 
idnjad  imior;  3,  fanka,  1,  njuolg, 
juolofadot;  2,  lodnjadet;  3,  fankkot, 
et  Menneske  (jaar  rankt  og  rask, 
inkkot  vajja  dat  olmus.  1,  njuol- 
advuot;  2,  lodnjadvuot;  3,  fankkai- 
'uot.  Gaa  rank,  fankkat. 
'  Ransacje^  v.  1,  ocalel,  ocahallat; 
I,  sogardet;  3,  casskelaltet. 
Sv.  ocotet. 

Ransaffning,    s.    1,    ocatæbme; 
cahallam  j  2,  soffardæbmej  3,  casske- 
lillem. 
Sv.  ocolvas.  ocotem. 
'  Ransager,   s.  1,  ocatægje,  oca- 
dle;  2,  sogardæg-je;   3,  casskelatte. 
R  an  sm  and,  s.  rievar. 
Ropj   s.    i,  cabmem;  2,  spaiko- 
'^brne. 

Rap,  adj.  happel.  Ilappelet.  Hap- 
?lvuot. 

^  Rappe  sig,  v.  gaččat. 
Rapse,  v.  \,  nisskot;  njijskot; 
njuoskadet.  3,  doppcstet;  4,  suo- 
dastet.  Tilbojeitg  tit  at  rapse,  dop- 
?dages.  Doppedagesvuot. 
Sv.  i,  nisskot;  2,  suolatastet;  3, 
'rauket.  1,  niskolakes;  2,  topo- 
kes. 

Rapsen,  Rapseri,  s.  1,  nisskonij 
isskom;  2,  njuoskadæbme;  3,  dop- 
!Stæbme;  4,  suoladastem. 
Rar,  adj.  hærvvai,  han  tater  et 
trt  Lappisk,  hærvaslagan  samegiela 
nsardno.  Hærvvat,  hærvvat  sardnot. 
Brvvaivuot. 
Sv.  vanes. 

ii'ise,  s.  1,  slai;  2,  nalle. 
Sv.  1,  slai;  2,  naie. 
Rase,  v.  1,  dagjot,  rase  i  Syg- 
f^i  af  Vrede,  davdast,  moarest 
gjot;  2,  om  Dgr,  vuorrat;  3,  en 
sende  Stoi-m,  hirbtnad  garra  riddo  j 
Ilden  rasede  i  to  Dage,  guoft 
-'ive  buollemeu  læi  dolla  hui  sagga, 


guoft  bæive  læi  dolla  haldosles;  5, 
Sygdomme  rasede  ihlandt  Folket, 
hirbmad,  suorgadlas  davdak  legje 
olbmui  gaskast;  en  rasende  Smerte, 
hirbmad,  suorgadlas  bavcas. 

Sv.  I,  tajolet;  tajolastet;  2,  laissot; 

3,  piædet;  4,  kaivestet. 

Rasen,  Raseri-  s.  1,  dagjom;  2, 
vuorram;  3,  hirbmadvuot;  4,  suor- 
gadlasvuot.  Stormens,  I/dens  Rasen, 
bieg,  dolla  hirbmadvuot,  suorgadlas- 
vuot;  5.  hætte,  under  Ildens  Rasen, 
dola  hædest. 

Sv.  1,  kaivesvuot;  piædem;  piæ- 
dakvuot. 

Rask,  adj.  1,  barok,  han  er  rask 
til  at  lohe,  barok  læ  viekkat ;  2,  hap- 
pel, htm  har  en  rask  Haand  til  at  sy, 
sust  happel  giet  læ  goarrot;  3,  hares, 
rask  til  at  arbeide,  hares  læ  barg- 
gat;  5,  snapes,  smidig  og  rask,  las- 
med  ja  snapes;  5,  gærgad,  en  er 
langsommere,  en  anden  raskere,  nub- 
be olmus  agjab,  nubbe  gærgadabbo; 
6,  diervas,  (frisk),  jiu  er  jeg  rask 
igjen,  dal  læm  fastain  diervas.  F'ise 
sig  rask,  barokastelet. 

Sv.  l,svaskes;  2,  frasko;  3,  rapok; 

4,  ruvok. 

Rask,  adv.  1,  baroket;  2,  happe- 
let;  3,  harrasetj  4,  snappaset;  5, 
gærgadet.  i,  barokvuot;  2,  happel- 
vuot;  3,  haresvuot;  4,  gærgadvuot. 

Rasle',  v.  1,  roappat,  roavaidet, 
Næveren  rasler,  hæsse  roappa,  roa- 
vaid;  2,  skoappat,  skoavaidet,  det 
rasler  i  Løvet,  lastak  roavaidek,  skoa- 
vaidek;  Slæden,  Papiret  rasler,  geris, 
papar  skoappa;  3,  goarrat.  1,  roa- 
vatet^  2,  skoavatet,  f^inden  rasler 
i  Løvet,  bieg  lastaid  roavat,  skoavat; 
3,  goaratet;  4,  slabmat,  rasle  med 
Ltenker,  ruvdi,  lakkiguim  slabmat. 

Sv.  i,  juccet;  2,  stoket;  3,  stuib- 
met. 


Rasli 


528 


Rcd< 


Raslen,  s.  i,  roappani,  roavai- 
(læbme;  2,  skoappam;  skoavaidæbme; 
3,  goarram.  1,  Roavatæbme;  2,  skoa- 
vatæbme;  3,  goaratæbine. 

Rast,  s.  1,  orroni;  2,  orrommasso; 
3,  vuoiriadæbme;  4,  vuoiqastæbine. 

Sv.  i,  læggesteni;  2,  vuoigqestem; 
3,  orrotastem. 

Rastda(f,s.  i,  orroni-,  2,  vuoir|a- 
dainbæivve. 

Sv,  orrotpeive. 

Rastløs,  adj.  1,  astotæbme;  2, 
vuoiqadkættai.  1,  astotesvuot;  2, 
vuoiriadkættaivuot. 

Rave,  v.  1,  suoibbot;  2,  skivvot; 
3,  niossat,  et  drukkent  Menneske 
raver,  jukkani  obiiiis  suoibbo,  skivvo, 
ruossa  dokko  dekj  4,  sugadet3  5, 
viradet,  om  Di/ret  før  det  styrter 
død  ned. 

Sv.  1,  stimpeldet;  stimpet;  2,  jor- 
rct  vigget;  3,  njalkestet. 

Raven,  s.  1,  suoibbom;  2,  skiv- 
vom;  3,  ruossam;  4,  sugadæbme;  5, 
viradæbnie. 

Rav  (fal,  adj.  1,  aibas  jalla^  2, 
aibas  boassto. 

Ravn,  s.  1,  buldogas;  2,  ruov- 
dagas.     Sv.  karanes. 

Ravnsort,  adj.  aibas  cappad. 

Reb,  s.  1,  orre;  2,  gaidno,  /tvor- 
wierf  Garnnod  dracjes,  fierbmegaidno. , 

Sv.  1,  kaino-,  2,  ressmej  3,  suop- 
penja. 

Re  be,  v.  rehe  Seil,  borjas  gæp- 
pedet,  uccedet. 

Sv.  porjeseb  ucetet. 

Red,  s.  mærra-,  vuodna  goppe. 

Sv.  vuodna-,  sæva  mokka. 

Redde,  v.  1,  gagjot,  neppe  red- 
dede jeg  mt t  Liv  ud  af  hans  Haand, 
illa  gagjum  hæggam  su  giedast  erit; 
han  staar  ikke  til  at  redde,  i  læk 
gagjomest;  gagjalet,  incfen  af  de  to 
er  saa  pas    at   den  ene   kan  redde 


den  anden,  i  guabbage  læk  dam  rjife 
go  guoimes  gagjal.  j' 

Sv.  kajot.     Reddes,  kajoset. 

Redning,  s.  gagjom,  Aom  erijen 
Redning,  i  læk  gagjomest j  gaja- 
læbme.  j 

Redder,  s.  gagjo;  gagjalægjH 

Rede,  s.  bæsse.  Fuglene  Siykt 
til  Rede,  bygge  Rede,  bæssodetl?, 
goatte,  Hvepserede,  vievsegoåttfj 

Sv.  1, passe;  vapsapasse;  2,1  jr- 
nets,  paro,  parram;  3,  vilde  Irs, 
raive.  ; 

Rede,  s.  1,  cilgilus;  2,  njujjf- 
gadvuot,  gjøfe  Rede  og  Rigiig^, 
njuolgadvuoda  ja  logo  dakkat;|3, 
finde,  faa  Rede  i  noget,  boddi  boiiet, 
arvedet  maidegen.  ! 

Sv.  faa  Rede  paa  noget,  1,  lol 
03501;  2,  loiikob  ja  kreineb  taklt!. 

Rede,  adj.  1,  garves;  2,  gær^id. 
han  er  stedse  rede  til  at  hjote, 
alelessi  garvas,  gærggad  læ  væ/fi- 
tet;  gærgos;  3,  valmas,  have  ^jfef 
paa  rede  Haand,  maidegen  gar  a- 
sest,  garvvasi,  valmasi  adnet ;  4,  j1- 
gas;  5,  butes,  rede  Penge,  J/w, 
cialgga,  butes  rut,  silbba.  1,  garw- 
vuot;  2,  gærggadvuot,  gærjos\!)t; 
3,  valmasvuot;  4,  cielgasvuot.  5,;u- 
tesvuot.  Gjøre  rede,  1,  gærg^t; 
2,  valmastet.  | 

Sv.  1,  karves;  2,  cælg.  j 

Rede,  v.  1,  rakadet;  2,  dijjit, 
rede  Uld,  ullo  dagjit;  3,  laccet,  *rfe 
en  Seng,  laccet  oaJdemsaje;  4,  ^ig- 
gat,  da  bliver  jeg  fri  og  reder  tufj 
ud  af  den  Ting,  de  bæsam  ja  al- 
gam  jeccam  dam  suojasterit;  5,  k- 
kot,  rede  sit  Haar,  vuovtaides  *k- 
kot,  galggat;  6,  rede  en  ildetil, 
bahhast  lakkai  olbmuin  mænnode'7, 
rede  til  Barsel,  mana  vuosstai  V^> 
Redes,  lacasuvvat,  Sengen  r\es, 
oaddamsagje  lacasuvva. 


Rc(l( 


529 


Rcgji 


||Sv.  1,  roidcl;  2,  karvet-,  3,  cælge- 
et;  4,  quorketet;  5,  kreinet. 
Redebon,  adj.  1,  g-arves;  2,  gærg- 
iid;  3,  miedomanas  5  4,  niiellalaS;  5, 
jiorremicllalaš. 

i  Sv.  1,  šiives;  siivok;  2,  kiSsok;  3, 
ietok;  4,  miælak;  5,  karves. 
\Redebonlied,  s.  1,  garvcsviiot; 
gærggadvuot;  3,  miedenianasvuot; 

!  miellalaSvuot;  5,  biiorremiellalaš- 
iiol;  6,  inielastubnie. 
Redeluj,  adj.  1,  viioiggad;  vuoi- 
idlas;  2,  njiiolgad,  redelifj  i  alle  siue 
landliiifjer,  viioiggad,  njiiolgad  biiok 
.igoines;  3,'ræhala5,  rcr/e//</  Belalev, 
;lialaš  mafse. 

(Sv.  1,  sladeles;  2,  riktek ;  3,  rehalas. 
Redeltfjeji,  adv.  1,  vuoiggadet; 
oigadla^sat;  2,  njuolgadet;  3,  ræ- 

,  ;la33at.     i,  vuoiggadvuot;  viioigad- 

,  jivuot;  2,  njiiolgadvuot;  3,  ræhalas- 

|0t. 

,  iRedHiHf/saustalt,  s.  l,gagjom, 

,  .;ssteni  rakadus^  2,  -lagadus. 

,  Redniuffsløs,  adj.  l,gagjomæt- 

!  ,5;  2,  i  læt  gagjoinest;    3,  bæsste- 
^eltos;  4,  i  læt  bæsstcmest.    1,  ga- 

,  pmættoset;  2,   bæsstemættoset,     1, 

,  ^gjomættosvuot;    2,    bæssteniættos- 

:  ,ot. 

,1  ^Rednhiff  smidd  el, s.  1,gagjoin-; 
'  bæsstemgaskoabine. 
Redskab,    s.    1,   raiddo,   Kjøre-, 
•friveredskaber,     viiogjem,     callem 
^idok,  2,  gaskoabme,   at  betjene  sitf 

I   i  sine  Medmennesker,    som   blinde 

I,  ydskaber,  guimides  ciiovgates  gask- 

i  'bmen  adnet;  3,  nævvo. 
jSv.  1,  reido;  2,  kaiidne;  3,  Fiske- 

:  \'lskab,  neiivo. 

-Redsel,  s.  56  ^fyift.  Skat. 
Reformere,    v.  1,  niibbastuttet; 
buorredet,  biiorradallat;  3,  divvot; 
^odet. 

•    Reformering,   s.   1,  niibbastut- 

Norsk-lappisk  Ordboif, 


tem;  2,  buorredæbmc;  biiorradallam; 
3,  divvom;  divodæbme. 

lic  formerer,  s.  1,  niibbaslutte; 
2,  buorrcdægje  j  buorradalle;  3,  divvo; 
divodægje. 

Ilerjel,  s.  1,  njuolgadus;  2,  øaiva- 
dii^-,  oaivadallam;  3,  oapatus,  Klog- 
s/rt&A-7{e<//er,jierbinaivuodaoapatusak; 
binde  sirj  til  visse  llerfler,  muttoin 
oapatusaidi,  njiiolgadasaidi  jecas  gar- 
rat,  cadnat;  4,  bakkdm. 

Sv.  1,  oivotes;  2,  oppetes. 

Jler/elbunden,  adj.  njiiolgadussi 
goalostiivvum,  eadnujuvvum.  lierjel- 
bundethed,  njuolgadvuot. 

Re  ff  ell  øs,  adj.  njuolgadkæltai. 
Njiiolgadkættaivuot. 

Refjelmæssiij,  adj.  1,  njuol- 
gadviioda  mield ;  2,  mærralas,  føre  en 
refjelmæssifj  Levemaade,  mærralas 
ællem  ællet.  1,  njuolgadvuot,-  2, 
mærralasvuot. 

Re(/elret,  adj.  1,  njuolg,  njuol- 
gad;  2,  rievles.  i,  njuolg;  2,  rieftoi. 
1,  njuolgadvuot 5  2,  rievtesvuot. 

Re (j ent,  s.  1,  radtfijægje;  2,  doar- 
jalægje. 

Sv.  radeje,  radeje  oive. 

Refjentinde,  s.  Regent. 

Refjentskab,  s.  1,  raddim,  rad- 
dimvuot;  2,  raddim  fabmo. 

Register,  s.  1,  register;  2,  lokko. 

Sv.  1,  register;  2,  lokko;  3,  lok- 
koi  cække. 

Registrere ,  v.  callet. 

Sv.  calet. 

Registrering,  s.  callem. 

Regjere,  v.  1,  raddit;  2,  doar- 
jalet,  doarjot,  den  mi  regjerende 
Konge,  dat  dal  raddijægje,  doarja- 
lægje  gonagas. 

Sv.  i,  radet;  2,  torjot,  torjotet;  3, 
stivret. 

Regjering,  s.  \,  raddim;  2,  doar- 
jom,  doarjalæbme. 

34 


Regj 


'S 


foi 


530 


R  e  g  n  f  u  1  d 


Retfjeringsform,  s.  raddimlakke. 

Refjjerinfjskonst,  s.  raddim- 
dietto. 

Regjctingsmaade,  s.  raddim- 
lakke. 

Ref/n,  s.  1,  arvvc,  det  ser  tid  til 
Re(]n,  arvvehabme  læ;  Pladskre</n, 
soaratakarvve;  2,  f^ind  o<j  Rcfjn^ 
raššo,  hold  Blæst  or/  Retjn,  coasskein 
arvverasso ;  3,  fint  Reqn,  savd ;  4, 
Høslregn,  rad,  cofcag  radak;  b,Refjn 
Of/  Sne,  Stnd,  slætta.  Vædes  af 
Rer/n,  raddat.  Om  Rer/neti^  væde, 
raddadet. 

Sv.  1,  abre;  2,  raso;  3,  alme. 

Regnbue,  s.  1,  bajan-,  2,  dirb- 
madavgge;  3,  ace  davggc. 

Sv.  aca  juoks. 

Regnhtjge,  s.  oafte;  2,  Soaratak. 

Sv.  1,  okte;  2,  abnemokej  3,  raso- 
polos. 

Regndvaabe ,  s.  arvvecalbme. 

Sv.  rasocaline. 

Regne,,  v.  1,  arvvet,  det  regner 
ned  i  Tellet  og  væder  os,  goaltai 
arvva  ja  njuoskad  min*,  arvestet,  det 
afvexler  vied  Regn  og  Opholdsveir, 
arvestadda  ja  fiertostatIda5  beggnde 
at  regne,  arvvat;  lade  regne,  arve- 
tet) 2,  regne  smaal,  savddat;  sav- 
daset,  det  regner  endnu  saa  smaat, 
jeg  reiser  ikke  førend  det  bliver 
Tørveir,  savdas  ain,  im  vuolge  auddal 
go  fierto  dakka;  3,  regne  draabevis 
i  ikke  skyet  Veir,  cadgget,  naar 
enkelte  Draaber  komme,  cadgga,  go 
calmek  boltek. 

Sv.  1,  abrot;  2,  rasotet;  3,  tæinget; 
4,  beggnde  at  regne,  abnedacet. 

Regne,  v.  1,  lokkat,  regne  paa 
Fingrene,  lokkat  suormai  inield ;  det 
maa  regnes  fra,  til,  dat  færtte  erit, 
dasa  lokkujuvvut  j  regne  om  igjen, 
fastaiii  lokkat;    han  regnede   op  alle 


hans  Feil,  biiok  su  mæddadusaid  m 
logai;  han  regnes  blandt  sil  jFts 
relgjørere,  olbmuides  buorred  ki 
gasski  lokkujiivvu^  logalallat,  Tini 
regnedes  ham  til  Retfærdirjhed,  o:  io 
lokkuiuviii,  logataliujuvui  suiiji  m- 
hurskesvuoltan;  2,  arvvalet;  3,  n  r- 
redet,  regne  Tiden  efter  Auttuj 
Dage,  aige  mærredet  jagi  ja  lm 
midd;  4,  dorvastel,  jeg  regner  iw 
dig  og  dine  Løfter,  dli  ja  du  loja- 
diisaidad  ala  mon  dorvaslam;  5,  dov- 
vot;  5,  vuorddet.  (' 

Sv.  1,  lokket;  2,  arvatallet.  i 
Regnen,  Regning,  s.  1,  lok  ffli, 
logatallam;  lokko,  føre  Regning  >er 
nogel,  logo  mastegeii  adiiet;  2,  )re 
Regning,  čallet;  3,  gaibadiis,  ()r- 
dring),  gjennemse,  betale  en  Regim^- 
gaibadusa  lokkat,  mafsat;  4,  det  svwr 
ikke  Regning,  i  dat  inavsa  golaluld, 
vaive;  5,  arvvalæbme;  arvvalus;6, 
gaddo,  efter  min  Regning  man  jBM 
kumme  imorgen,  imio  arvvalusa,  id- 
do  micld  færtte  son  itlen  boatte'7, 
mærredæbme;  8,  dorvastæbine  )9, 
doaivvom  •,  10,  vuorddem,  jeg  gjørme 
Regning  paa  betgdelig  Fordel,  slljta 
vuoilo,  avke  im  doaivo,  vuorde:iS. 
finde  sin  Regning  ved  noget,  vu4o, 
avke  adnef,  oa350t  mastegen,  12,  fl^i 
skrive  paa  Regning,  vælgas  valdet, 
callet;  13,  det  kan  skrives  paa  wi 
Regning,  muo  vælge,  muo  ala,  iOO 
oaivvai  dat  matta  callujuvvut. 
Regnebog,s.  lokko-,  lokkamj  fi- 
Sv.  1,  lokko-;  2,  cækkekirje.  • 
Regnefeil,  s.  1,  lokkamægjnj 
2,  boassto  lokkam.  j 

Regnemaade,s.  i,  lokkamlaj»! 
2,  -viiokke. 

Regnemester,     s.     1,    lokl  I*- 
cæppe;  2,  -oapatægje.  , 

Regnfuld,  adj.  arvvai,e»  regr,m 
Tid,  arvas  aigge. 


Ucgiifiiid 


531 


Ilel 


Sv.  i,  abres;  2,  raSos;  3,  aliiies. 

Refjiiinfjsfetl,  s.  boassto  lokkam. 

Regnshab,  s.  1,  logodakkam; 
)kko,  fi}>'^  Regnshab  over  Indlægtev 
(I  Udgifler^  boado  ja  niafsaniuš  logo 
tinet;  gjore  en  Regnshab  for  sine 
landlinger,  dagoines  gæsagea  logo 
akkat;  2,  slaa  tiibage  med  flere 
tars  Re gnsh aber,  moaddejagi  audast 
)go  dagakættai  læt. 

Sv.  lokko. 

R  eg  nshabsfør  r/  else  1  ^  logo- 
akkain;  2,  -adnem. 

Refjnshabsfarer,  s.  1,  logo- 
akkc;  2,  -ad ne. 

Regnshabsuæsen,  s.  1,  logo- 
akkaiii;  2,  logodakkam  lakke,  laga- 
us. 

Regnskur,  s.  se  Regnbyge, 

Regnskyl,  s.  dulvvearvve. 

Regntid,  s.  arvveaigge. 

Regn  v  and,  s.  arvvecacce. 
)  Regnveir,  s.  arvvedalkek. 

Reide,  s.  raiddo. 

Reise.  s.  v^Atkke,  bestandig  Ugge 
aa  Reiser,  a  ^lessi  matkkeinokkest 
Het  5  saalangl  som  Reisen  gaar 
mgs  Elven,  nuft  gukka  go  dædno- 
latkke  læ;  Lgkke  paa  Reisen  og 
elkommen  li/bage!  diervas  niatkke 
I  boade  diervvaii  ruftiuH  2,  farro; 
,  en  Dags  Reise,  bæivas,  de  ere  oi 
iags  Reise  borte,  oft  bæivas  dnokkeii 
.  læk.  Være  paa  Reiser,  niatkai- 
lallat.  Være  Folk,  som  bestandig 
.ggepaa  Reiser.^  jotte  olbinuk  læt.- 
^pholdes  paa  Reiser,  hindres  i  at 
n-tsælte  Reisen,  matkkaiduvvat.  Be- 
(ve  sig  paa  en  lang  Reise,  cav- 
aslet. 

Sv.  1,  mannos;  2,  laido;  3,  kæino; 
•  peives. 

Reise,  \.  1,  matkaset,  hvor  reiser 
«  nu  hen?  gosa  dal  matkasak?  mat- 
estet^    holde  paa  at  reise,    matka- 


stallat;  2,  vuolgget,  det  er  umuligt 
at  reise  tilfods,  vægjemættos  læ  va33e 
vuolgget;  reiser  du  idag  ?  lækgo  odna 
vuolgge?  de  have  neppe  Lyst  til  at 
reise  hid,  illa  viiolgestiivvek  dek; 
igaar  var  det  ikke  muligt  at  reise 
for  feiret,  jifti  i  læiii  viiolgatægje 
dalke  ditti;  3,  mannat;  4,  jottet,  i  deres 
eget  Land  reise  de  i  Mørke,  ædna- 
midæsek  sist  galle  joltek  sævdnjadeti^ 
jottalet ;  de  ere  Folk,  som  bestandigen 
reise,  som  reise  om  fra  Sted  til 
Sted,  jotte  olbmuk  si  læk;  5,  reise 
som  snareste,  a,  fidnat,  jeg  reiser  tit 
Fjeldbyen  for  at  tilsige  Skyds,  fmam 
sidast  sato  duobmemen;  6,  b,  ællet. 

Sv.  1,  matkostallet;  2,  mannet;  3, 
vuolgget;  4,  jottet. 

Reisen,  s.  1,  matkasæbme ;  mat- 
kestæbme  j  matkastallam;  2,  vuolggem', 
3,  uiannam;  4.  jottem;  5,  fidnam*,  6, 
ællem. 

Reisende ,  s.  1,  matkalas  j  mat- 
keolmus;  2,  jotte,  berede  Reisen  for 
de  Reisende,  jottidi  matke  lagedet; 
jotteolmus;  3,  farolas. 

Sv.  1,  farolas;  2,  jotleje;  3,  fær- 
dolas. 

Reise,  v.  1,ceggit,  naar  vi  have 
reist  op  Teltet,  go  goade  læp  ceg- 
gim;  reise  Ire  Fingre  i  f 'eiret,  golm 
suormaceggit;  cæggot,rei5e  Træerne 
op,  muoraid  cæggot,  cæggot  bigjat; 
reise  31asten  i  en  Baud,  stivle  vad- 
nasi  ceggit;  reise  el  Minde,  muitto- 
ba3e  ceggit,  bigjat;  cægganatlet;  2, 
cuo33eldattet,  reise  en  Sag,  asse  CU03- 
Jeldattet^  reise  et  Oprør,  vuosslai- 
liago  čuo33eldattet;  3,  bagjanattet. 
Reise  sig,  i,  cægganet,  ceggidet; 
Huset,  Kirken  reiste  sig  hastigen, 
forg  ccggani  viesso,  girkko;  Haaret 
reiser  sig,  vuovtak  cægganek;  2, 
čuo33elet;  3,  bagjanct,  reise  sig  fra 
sil  Sæde,s,a]esies  cuofselet,  bagjanet; 
34^' 


Rei  SC 


532 


Ren 


Hjertet  maa  reise  sit/,  færlle  vfiibino 
bagjanet;  da  Krujshudsknbel  hom, 
reiste  Folket  sitj,  go  soattesadiie  bodi 
de  bagjaneg-je,  cuo^^elcgje  olbmukj 
Havet  reiste  si(j,  appe  bagjani;  4, 
boattet;  5,  saddat,  et  Uveir,  en  Storm 
reiste  siq  ptudselig,  fakkistaga  saddai, 
bodi  garra  bieg,  dalkke. 

Sv.  1,  cegget;  2,  čuo3^aldaltet.  1, 
cegganet,  kyrko  ceggani;  ceggoset, 
ceggosattel^  vuopteh  ceggosalteh;  2, 
tU033elet.  ISo(jel,  som  er  reist  op, 
ceggeu. 

Reisninf/,  s.  i,  ceggim ;  cæggorn; 
cæggot  bigjam;  2,  cuo^^eldalleiii;  3, 
bagjanattem.  1,  cægganæbme-,  ceg- 
gidæbmé;  2,  cuo33eIæbiiie;  3,  bagja- 
næbine^  4,  boattem;  5,  Saddam;  6, 
fankkaii),  Hestens  lieisniuf/  er  god, 
heppus  fankkam  biiorre  læ;  fankkam- 
vuot. 

Keisebemærkniuf/,  s.  inatk- 
kearvvalus. 

Reisebeskrivelse ,  s.  inatkke- 
inuittaliis. 

Reisefælle,  s.  i,  niatkke-;  2, 
jottemguoibine. 

Sv.  i,  niannem,  2,  faro  kradiie. 

Reise færdifj,  adj.  garves  mafk- 
kai,  inatkaset,  jottet,  vuolgget. 

Reisefølf/e,  s.  matkos. 

Sv.  i,  faro;  farokradneb. 

Rei  se  i  a  f/ 1  ta  (j  e  t  se ,  s.  l,matkke- 
viiltivalddujubme;  2,  mi  matkest  læ 
fuobmašiivvum,  oidniijiiYviini. 

Reisekammerat,  s.  se  Reise- 
fielle. 

Reisemad,  s.  nisste. 

Sv.  nesle. 

Reisesels  kab,s. nr,\\k\ieguo'nnc\\. 

iJei\«e<ø?',s.  jottem,inatkkegavnek. 

Relif/ion,  s.  religion,  den  her- 
skende, nattirliqe  o(/  aabe)tb(irede 
Reliffioji,  dat  raddijægje,  liindiilaS  ja 
aliiiosluvvum  religion. 


Religions  fr  ihed ,  s.  religii- 
loppe. 

Relif/ionslærer,  s.  religii- 
oapatægje.  i 

R  etig  ions  un  der  v  isn  ing  ,  !g, 
religionoappo. 

Religionsøvelse,  s.  ibmelb ?» 
valiis.  ; 

Religiøs^  adj.  ibmelballolaš.  »- 
melballola33at.    Ibmelballolasvuot  i 

Reling^  s.  vadnas-,  skipravdi.' 

Reliqv,  S'-  )nibassé  bacatas.    ;. 

Rem,  s. Il',' ^arcca,  Renbælte  E ^^ 
mene,  oagotas  garcak;  2,  vierbal  k, 
Rem  afSælskind,  njuorjovierbahk? 
3,  Remmen  i  y otr ebet,  liioit;  4,  jj- 
kobadde;  5,  Rem  igjennem  Bak- 
spænden,  maidon,  boagan  maidon  jB^ 
Komagrem,  dæres.  r-^ 

Sv.  1,  kars;    2,  jukse;   3,  ral|». 

Ren,  s.  1,  boaco,  tam  Ren'^ 
godde,  Vildren-^  3,  hærgge,  iyj«- 
renj  4,  bævrekj  5,  rievtak;  6,  ab  f); 
7,  stainak;  8,  sarves;  9,  ainovalcl); 
10,  ravnok;  H?  g^vink;  12,  skiri*- 
calbme;  13,  goppesJtlgge;  14,  !?<■ 
stak  5  luosste;  15,  skuddok;  16,  Ir- 
mel;  17,  roačco  oaivve;  roaros*,  »8, 
gaskekj  19,  suollje;  20,  gidnal;!l, 
gjeskak;  22,  coavjek;  23,  rodno;  4, 
vuonjal;  25,  roaves;  26,  ragak;  7, 
golgok;  28,  sarak;  29,  gole;  30, 
rek;  31,  vovers;  32,  goddodas; 
guoistus;  34,  makan;  35,  namapalj^j 
36,  lojak;  37,  riste;  38,  rjevdo;  ^, 
nulppo;  40,  liiovdak.  Ren,  W 
hegger  sig  under  Kjørselen^  A, 
éærmak;  42,  muosse;  43,  guik. 
Rtive  vild  igjen,  om  en  tam  ij»» 
goddasket.  Gjøre  vild  igjen,  gix 
daskattet.  Rig  paa  Ren,  adj  i, 
boacoægjai;  2,  rig  paa  lijt'^- 
ren,  bærggai,  han  er  rigest  ,Jo 
lijoreren  her  paa  Stedet,  son  i» 
bærgamus  oinuiS  dam  baiknst.  fag 


Ren 


533 


R  c  n  f  æ  r  (1  i  ^ 


m  lien,  1,  boacotæbme;  2,  hærge- 
jbine,  Jeg  er  ikke  fatllfjere  paa  Ren 
JlmindeUf/hed,  men  faflif/ere  paa 
'jøreren  end  min  Broder^  boaco- 
bbus  im  læk  miitto  hærg-etebbnS  go 
;lljam.  Fattigdom,  Mantjel  paa 
ien,  i,  boacotesvuot;  2,  hærgetes- 
lOt.  Blive  fattif/  paa  Ren,  i ,  boa- 
j)tuvvat;  2,  hærgetiivvat.  Gjøre 
(ttifj  paa   Ren,  foraarsacje  Manqel 

\  iia  Ren,  1,  boacotuttet^  2,  hærge- 
tlet.  Le(]e  Ren,  (Jlest,)  hærga- 
lallet. 

'  i  Sv.  1,  poco;  pocoi;  2,  kreve;   3, 
rek;  4,  svailek. 
liten,  adj.  i,  biltes,  renere  Vand, 

.  iiltasabbo  cacce;  for,  i  den  Sag  er 
^j  ren,  dam  assai  butes  læin;  rent 
jerte  og  Levnet  og  en  ren  Lære, 
;tes  vaibmo,  ja  ællein  ja  butes  oap- 

I  !■;  for  den  Rene  er  biting  rent, 
ittasi  biiok  butes;  vaske noget rent, 
'lidegen  butesen  bassat*,  en  ren 
jrdel,  Fortjeneste,  butes  avkke, 
oitto;  2,  corgad,  rent  Veirligl, 
trgis  dalkke;  3,  cielgas,  han  har 
ijfen  ren  Samvittighed,  cielgga 
nnedovddo  i  læk  sust;  skrive,  tale 
>  rent  Sprog,  cielgga,  butes  giela 
•  let,  sardnot;  sige  siti  J/ening  rent 
1,  arvvalusas  cielgasen  cælkket; 
'mme  paa  det  Rene  i  en  Sag,  asse 
qgit;    vi  ere    nu    komne   paa  det 

i  me  med  hverandre,  gaskavuotta- 
ik  mi  dal  cilggim  læp;  4,  njuolg, 
Iiiolgad,  bringe  en  Sag  i  det  Rene, 
ie  njuolgaden  dakkat;  det  er  den 
ueSandhed,  dat  njuolg  duotvuotta 
1 ;  5,  sælvad,  en  ren  Stemme,  sæl- 
>1  suobinan;  6,  olles,  det  er  en  i  en 
Imlighed,  dat  olles  vægjemættom- 
V)tta  læ;  det  var  ren  Feighed  af 
'«'»»,  dat  dusse  læi  arggevuot  sust,  7, 
''de  ren  Mund,  javotaga  læt;  bæ- 
^kættai  orrot. 


Sv.  1,  cælg;  2,  raines;  3,  njuolga, 
njuolga  sadna. 

Rent,  adv.  1,  buttaset;  2,  cielg, 
cielggaset,  læse  rent,  cielg,  cielggaset 
lokkat,  sige  sine  Meninger  rent  iid, 
cielggaset  arvvalusaides  cælkket;  3, 
njuolgadet;  4,  vuigistaga;  5,  aibas, 
det  er  rent  forbi,  aibas  nokkam,  vas- 
sam  læ;  han  er  rent  afsindig,  aibas 
niielatæbme  læ. 

Renhed,  s.  1,  butesvuot;  2,  ciel- 
gasvuot;  3,  njuolgadvuot.  • 

R  end,    s.    viekkam,    i   et    Rend, 
oft    viekkamest;    han    kom   i   fuldt 
Ren,  jotteles  viekkamin  bodi. 
Sv.  i,  viækem;  2,  varrem. 

Ren  de,  s.  d,  golggam  raigge, 
-gæidno,  grave  Vandrender  under 
Jorden,  caccegolggam  raigid,  gæi- 
noid  ædnami  rappot*,  2,  den  udhulede 
Rende  under  Ski,  goppe ;  3,  rænno, 
Tagrender,  ropperænnok. 

Sv.  1,  kolkemkæino;  2,  rænno. 

Rende,  v.  1,  se  løbe;  2,  ciera- 
stet,  Baaden  render  (løber),  vanas 
cierast;  rende  paa  Ski,  cierastet; 
rende,  skie  ned  ad  Klippen,  ciera- 
staddat  bavte  mield;  3,  cællat,  Baa- 
den render  (løber)  over  Bølgerne, 
borjastedin  vanas  cælla. 

Sv.  1,  viekkat;  2,  varret. 

Ren  den,  s.  1,  se  Løben]  2,  cie- 
rastæbme;   cierastaddam;   3,   cællam. 

Rende,  v.  se  rinde, 

Rendebane,  s.  viekkamgask. 

Sv.  1,  viækem  raja,  kraja;  2,  kra- 
ja  kask. 

Rendegarn,  s.  i  uldne  Dække- 
ner,  Grener,  cu0330mak. 

Rendekjærling ,  s.  golgolas 
galggo. 

Rending ,   s.  Sv.  suoppemlaigge. 

Renfærdig ,  adj.  corgad.  Cor- 
gadet.     Corgadvuot. 

Sv.  sniva,  snivok. 


Ilen  gj  ore 


534 


Het 


Heng j ore,  v.  corg^it,  ordne  or/ 
reufijore,  rngjat  ja  corggit. 

Renji jaren.  Rem/foring,  s.  corg- 
gini. 

Renhorn,  s.  boccučoarv. 

Sv.  pococorve. 

Renlifj,  adj.  «e  renfærdig. 

Sv.  raiiies. 

Renmelk,  s.  1,  bocciimielkke 5  2, 
frosset,  galmadak. 

Renmælet,  adj.  sælved,  /mw  er 
meget  renmælet,  sælved  njiiovc  galle 
sust  læ.     Sælvedviiotta. 

Rensdyr ,  s.  se  Ren. 

Rense,  v.  1,  biltestet;  2,  cilggit; 
3,  galggat,  rense  Slruben,  coddag 
galggat;  4,  corgidattetj  5,  cuolddet, 
1-ense  Korn,  kornid  cuolddet,  (fra- 
skille) ;  6,  rense  Fisk,  slokkit.  Ren- 
ses, 1,  biittasiniivvat;  biittasmet;  2, 
corgidct;  3,  galgganet,  han  slanger 
Tænderne  for  at  de  skulle  renses. 
banid  soallo  vai  dak  galgganek. 

Sv.  i,  rainet;  2,  cicotet;  3,  rense 
Fisk,  qiielit  karvetet. 

Renselse^  Rensning,  s.  i,  bute- 
stæbme ;  buttastns ;  2,  cilggim  ^  3,  galg- 
gam;  4,  corgidattein;  5,  ciiolddein; 
6,  slokkim.  i,  biittasmæbme;  biittas- 
niubme;  2,  corgidæbine;  3,  galgga- 
næbme. 

Renselscsed,    s.    buttastiisvalle. 

Renselsesmiddel,  s.  buttastiis- 
gaskoabme. 

Rensels  essk  i  k,s.\)\i\idiS{\\s\\evvo. 

Renskrive,  v.  cielggasel,  cielga- 
sen  callet. 

Renslig ,  adj.  se  ren  ferdig. 

Rensmagende ,  adj.  njalgis. 

Ren  sp  or,  s.  fiesske. 

Rest,  s.  bacatas. 

Sv.  pacetes ;  pacev. 

Restere,  v.  baccot,  mavsakættai, 
clelgakællai  baccet. 

Sv.  pacet. 


Restajits,  s.  1,  mi  mavsakæji,' 
dagakættai  bacca;  2,  bacatas.       ; 

Ret,  adj.  1,  njuolgad,  enretLi\e, 
njulgis  sargastak',  give  en,  kvad  retg 
billigter,  giioibniasis  addet  mi  njii- 
gad  ja  vuoiggad  læ;  2,  rieftes,  vxi 
du  Rogen  ret,  jeg  kan  læse  om  Btiu 
er  bagvendt,  jorgal  don  rievj- 
girje,  jes  galle  matam  lokkat  ruoi)d 
girje;  Ordets  rette  Retgdning,  ijie 
rievtes  inafso;  vælge  de  rette  ijrf. 
ler,  rievtes  gaskomid  valljitj  jut 
har  vendt  Retten  ud  paa  den  fte 
Handske  oq  farangen  ud  paa  ^ 
anden,  jorggalam  læ  rievtes  Ille 
nubbe  gistagest  ja  boassto  bæle  nibe 
gistagestj  den  rette  Tro,  ^rieies 
ossko;  rieftad,  det  Træ  er  ret,  ijfc. 
tad  læ  dat  muorra^  3,  cielg,  j 'jc 
Søskende,  cielgga  veljacak. 

Sv.  1,  njuolg;  2,  tiiol;  3,  é 
tuol,  stak  arbolas;  4,  riktek. 

Ret,  adv.  1,  njuolg,  njuolgfjl, 
njuolgad,  gjør  ret  og  frggt  /n.fl/ 
mænnod  njuolgad,  njuolgadet  j?|ile 
gæstegen  bala!  staa  ret  op!  ci^O 
njuolg!  2,  vuigistaga,  gaa  ret  ftn! 
mana  vuigistaga!  3,  ricftadet;  rit  jol, 
han  har  ikke  ret  forstaaet  mig,  jek 
rieftoi  muoarvedam;  det  erretgVt, 
rieftoi  læ  dakkujuvvum;  4,  cielggjel, 
han  har  ikke  ret  forstaaet  Bo^n, 
i  læk  rieftoi,  cielggaset  girje  arvet |n; 
5,  aido,  ret  som  jeg  vilde  gaa  \» 
han,  aido  go  mannam  miella  nius|ffli 
de  bodi;  ret  saa!  aido  nuft!  if  t 
Midten,  aido  bænt  gasko;  de^e 
endnu  ikke  ret  enige,  æi  vela  pk 
aibas,  rieftoi  soappani ;  6,  burist,  ■'\o^ 
man  ret  betragter  Sagen,  go  o|us 
rieftoi,  burist  as5c  guoratalla^  7,jii5 
8,  sagga,  jeg  bad  ret  inderlM^ 
hui,  sagga  njuoraset  rokkadalliii  9» 
galle,  idag  ville  vi  ret  forriøjos» 
odnabæive  mi  aiggop  galle  havo- 


ttct 


535 


R  c  I  n  i  n  "- 


Hat ;  arbeidet  er  rei  (jodl,  men  ferj 
ender  den,  som  han  f/jore  \del  bedre, 
irggo  galle  buorre,  mutto  dicdam  su, 
Me  dielta  ain  buorrchut  dakkat;  10, 
fl  lill,  rei  strax  kommer  Jeff,  dal, 
irgarak  boadani  5  rei  aldriy,  i  goas- 
igen. 

Sv.  i,  njuolg;  2,  stad,  stadan,  rei 
pm;  3,  rækfo,  rækto  laka;  4,  ceg- 
il. 

Ucl,  s.  i ,  n'}Uo]ga(\\'i\ol,  (fjøre  Rei 
Sl>j(el,  iijuolgadvuoda  ja  viioig- 
(Ivuoda  dakkaf,  del  er  baade  mod 
-I  o(]  Jiillitjhed,  dat  læ  sikke  njuol- 
dviioda  ja  vuoiggadvuoda  vuosstai; 
^aRetlens  f '<?/7»e,njnoIgadviioda  bæ- 
;| ;  der  er  Lov  0(j  Ilel  i  Landel,  lakka 
niiiolgadvuotta  læ  ædnamest;  deri 
UT  Jeff  dl(f  Rei,  dago  dafhost  iijuol- 
:(l\uotta  du  bæle.s'tlæ;  dago  dafhost 
iiiji  Yuollauam;  2,  rieftes,  klaffe 
.tjen  for  Reilen,  riefta  audast  gænge 
}oddelet;  forhunfe  Rei,  riefta  gai- 
Metf  med  Relle,  riefta  mield;  3, 
lolvuotta,  allid  vil  han  have  ret, 
i'lcssi  riefta,  iijuolgadvuoda,  duot- 
^oda  bællasis  son  datto,  naggimen 
1;  3,  lakka,  bøje  o(f  formetfle  Reilen, 
Ija  bodnjat  ja  biettalet;  Reilens 
^eje  o(f  Tvamj,  laga  doamatæbme 
jnaggo;  lade  Naade  (faa  for  Rei, 
litlel  anno  raddit  laga  sagjai;  4, 
l\koni,  Kriifsrel,  soaltelakka,  soalte- 
liikom^  paa  Reilens  Ve(ftie,  laga 
Hest;  5,  duobnio;  6,  digge,  (faa  i 
ille  med  noffen^  laga,  duonio,  digge 
Cldi  inannat  olbiuuin;  den  højesle 
hi  Landel,  ædiiani  alemus  duobmo, 
(  ffe;  Reilen  er  sal,  digge  læ  asa- 
l  vum;  7,  gaibadus,  Nalnrens  Rei, 
.lindo  gaibadus,  lakka  5  8,  loppe, 
halaSvuotta;  9,  fabmo,  Ret  til  at 
S»'e  noffet,  loppe,  lovalasvuotta, 
f' mo  maidegen  dakliat;  lage  si(j 
^'>    til   Relle,    jes     lovines,    lovi- 


næsga,  lovinæsek  maidegen  dakkat; 
10,  sagjc,  komme  til  Relle  iffjen, 
sagjasis  fastain  boattct;  H,  saUle  en 
i  Rette,    guoinics    værratet,     lailtet; 

12,  hj(('lj)e,  tale  en  til  Rette,  guoimes 
buoreb     guvlkii    vækketet,    sarnotet; 

13,  komme  til  Rette  med  No(jet, 
niainegen  aiggai  boattet;  14,  (jive, 
(fjøre  en  sin  Ret,  olbmu  dagos  mield 
dakkat,  rangastet,  olbmui  addct;  15, 
stelle  til  Rette,  divvot,  lagedet,  ragjat. 

Sv.  1,  rekte;  2,  rektas;  3,  tigge. 
Stelle  til  Rette,  1,  tivvot^  2,  puo- 
retet;  3,  rektotet.  Ixomme  til  Relle , 
med,  1,  aikalasi,  aikas  potet;  2,  rck- 
tonet.  Komme  til  Relle  i</Jen,  1, 
aimoit  potet;  2,  aimotuššet.  (^aa  ret 
frem,  njuolget.  -^^ 

Ret,  s.  borramiA.slai,  ire  Retter 
31ad,  golm  slai  borramus. 

Sv.  1,  piæbmoslai;  2,  -cærd. 

Relfærd,  vanhurskesvuot. 

Retfærdifj,  adj.  vanhurskes» 
Vanhurskaset.     Vanhurskesvuot. 

Sv.  rektesfærdog. 

Retf(erdiff(fjøre,  v.  1,  vanhur- 
skesen  dakkat-,  2,  buorradallat,  Jeff 
retf(erdi(f(fJor  mig  ikkeselv,  im  jeccam 
buorradalla.  Retfærdiggjøres,  van- 
hurskaduvvut. 

Ret  f  (er  di  gjør  el  se,  s.  i,  van- 
hurskesen  dakkam;  2,  buorradallam. 
Vanhurskadubiiic. 

Ret  f  (er  di  fj  gjør  er,  s.  1,  vanhur- 
skesen  dakke;  2,  buorradalle. 

Relhaveri,  s.  naggarvuot. 

Rellig,   adj.  laga  mield;   lagalas. 

Retmæssig,  adj.  se  retlig. 

Sv.  1,  lagalas;  2,  rektok. 

Retning,  s.  1,  guovllo,  al  gan 
fremad  i  den  samme  Retning,  da- 
nianaga,  oft  guvllui  auddanet,  auddan 
mannat;  2,  viggam,  viggamvuot,  at 
give  Tankerne  og  Sf(elens  Virk- 
somhed    den    relle  Retning^    jurdda 


I 


Retniug 


536 


Rcttcrplads 


gidi  ja  sielo  bargolaSvulti  rieftcs  vig- 
gam,  viggamvuoiTa  rievtes  guovloidi 
addet. 

Retshefjveb^  s.  njuolgadvuoda 
arvadus. 

Retsdafj,  s.  diggebæivve. 

l{ets(frund,  s.  lagalaSvuoUa. 

J{ets(jyldif/,  adj.  lagalas;  lagast 
nannijuvvum.  Lagalajjat.  Laga- 
lašvuotta. 

Retshandtiiif/,  s.  laga,  diiomo 
dakko. 

Retsindifjy  adj.  1,  vuoiggad; 
vuoiggadlas;  2,  rievtes  miellalaš. 

Sv.  rektok;  rektesmiælak. 

Retsindigen^  adv.  l,viioiggadet; 
vuoiggadIa33at;  2,  rievtes  miellala^jat. 

Refsindif/hed,  s.  1,  viioiggad- 
vuot;  vuoiggadlašvuot;  2, rievtes  miel- 
lalasvuot. 

Rets kaffen,  adj.  njuolgad,  det 
er  en  relsknffenHandelsmand,  njul- 
gis  gavpeolmai  dat  læ.  Njuolgadet. 
Njuolgadvuot. 

Relskjendelse,  s.  duobmo. 

Retskraft,  s.  i,fabmo-;  2,  mafso 
laga  mield,  audast;  laga  fabmo,  maf- 
solasvuot. 

Retskrivniiifj,  s.  rievtes  callein. 

Retskrivninejslære ,  s.  rievtes 
callem  oappo. 

Retskyndiff,  adj.  Retskyndi(/hed, 
S.  se  lovkyndig,  Lovkyndiyhed. 

Retskrænkelse ,  s.  laga  rikkom. 

Retslcerd,  adj.  se  lovkyndig. 

Retstridig,    adj.     se    lovstridig. 

Retsvirkning,  s.  fabnio  laga 
aiidast,  mield  j  laga  fabmo. 

Rette,  v.  i,  njulggit,  rette  paa 
det,  som  er  skjævt,  njulggit  mi  læ 
bodnjot;  Faderen  rettede  alt,  rettede 
paa  ult,  acce  njiilgi  buok;  rette  Le- 
gemet, rubmas  njulggit;  njuolgadet, 
rette  jaa  en  Sag,  asse  njuolgadet j 
2,  divvot,  jeg  retter  paa  hans  Tale, 


su  sagaid  divom;  kan  den  sømr- 
slagne  Baad  reites  paa  ?  lægo  cu  i- 
kijuvvnm  vanas  divvoinest?  divvijt, 
divodet;  3,  buorredet,  rette  en  Jt/, 
mæddadus  njulggit,  divvot,  buorre:t; 
4,  vuiggit;  vuigestet;  5,  attalet, ;«/ 
paa  mine  Klæder!  attal  muo  bij- 
sid!  6,  rette  31aden  an,  borrans- 
said  auddan  bigjat;  7,  hæggatuH, 
0:  henrette.  Rettes.^  reite  sig  {^ 
njulgudet,  for  at  Lemmerne  kune 
rette  sig  igjen,  vai  lattok  fast  i  .1- 
gudek;  njuolggat,  Ryggen  retter ,ig 
ikke  paa  ham,  cielgge  i  ujuj|[a 
sust  bajas;  njuolgganet,  det,  den  fuj 
reiter,  jævner  sig  nok,  dat,  dat  iSe 
galle  njuolggan,njulgud,njuolgad . il- 
da; 2,  rettes,  rette  sig  op,  stavrimt; 

3,  rette  sig  efler,  mield  mænnifit, 
jecas  gævatet,  rette  sig  efter  Lah^s 
Skik,  efler  en,  ædnam  viero,  olini 
miela  mield  mænnodet,  jecas  gæv^f' 

4,  bæggatuvvut. 

Sv.  i,  njuolgetet;  2,  tivot;  ttjt; 

3,  rektotet.     1,  tuvoset;  2,  rekt^et. 
Retten,    Rettelse,     s.     njuIgTi; 

njuolgadæbme;  2,  oaivadus,  ^4nd- 
ninqer  paalagte  ind til  Rettelsens  jiV, 
asatusak  bagjelibigjujuvvum  bujeb 
oaivadusa    aige    ragjai;    3,    div^in; 

4,  buorredæbme^  5,  vuiggim;6,  ;a- 
læbme;  7,  auddan  bigjam;  8,  hæfa- 
tuttem.  1,  njulgudæbme;  njuolgjra; 
njuolgganæbme;  2,  stavridæbmi{3, 
mield  mænnodæbme, jecas  gævatæ  w; 
4,  hæggatubme. 

Retteligen,  adv.  1, rievtes  la  ai; 
2,  rievta  mield. 

Rettergang,  s.asse  doaimatf  me 
laga  audast;  diggeasse  doaimatajne. 

Sv.  tiggem.  i ' 

Retter  gang  smaade,  S.  difC- 
ašše  doaimatam  lakke. 

Retter  pia  ds,  Retters  ted,  S. 
gatuttembaikke,  -sagje. 


r 


Rettesnor 


537 


R  i  £:  (i  o  in 


Rettesnor,  s.  njuolgadus,  Rette- 
toren  fer  Menneskets  Tanker  o(f 
fandlinger  er  Bibelen,  njuolgadussa 
bmui  dagoidi  ja  jurddagidi  læ  bibbal. 

Sv.  rektotes. 

\  Rettiffhed,  s.  rieftavuot;  2,  gai- 
idus;  3,  fabmo;  4,  lovalasvuotla. 

Sv.  1,  fabmo;  2,  rektesvuot. 

Rettroende,  ad'},  rievtes  oskolas. 

evtes  osskomvuot,  oskolasvuot. 
^Rettænkende,  adj.  rievtesmiel- 

aS. 

Re  tv  is,  adj.  se  retfærdif/  otj  lov- 

ndig- 

Reve,  v.  se  rebe. 
Revle,  s.  1.  saddok;  2,   fierram; 
J  garggo. 

'Sv.  1,  saddekaid;  2,  saddecorro ; 
!  qiiorgo. 

Revne,  s.  1,  loavkko,  en  Revne 
Sten,  gædggeloavkko;  2.  luodda- 
ibme. 

Sv.  1,  rakein;  2,  liioddenem;  3, 
lem;  4,  i  Rjerg,  pakte  sal;  5,-lapa; 
ii  Is,  vako. 

Revne,  v.  1,  luoddanet;  2,  gaik- 
'  heti3,rakkat,ragadet,Xeren  revner 
/•  Ilden,  lairre  ragad,  luoddanadda 
(a  vuosstai;  rakkaset;  4,  raiskidet, 
nne,  revnede  Klæder,  raiskidam, 
jkkanam  biftasak;  5,  saraduvvut; 
Sastet,  Træet  revner,  muorra  sarast, 
1'ddan. 

5v.  1,  luoddenet;  2,  kaikanet;  3, 
liget;  4,  raket. 

Revnen,  s.  1,  luoddanæbme ;  2, 
fkkanæbme  j  3,  rakkam,  ragadæbme; 
r.kasæbme;  4,  raiskidæbmej  5,  sara- 
ome,  sarastæbme. 

'Rev«e,  v.  \,  rangastet;  2,  dudg- 
iet;  3,  værratet. 

^v.  pakatet. 

licvselse,  s.  i,  rangastæbme ; 
rgaslus;  2,  dudggalæbme;  3,  vær- 
""æbme. 


Rev  ser,  s.  ],  rangastægje;  2, 
dudggalægje;  3,  værratægje. 

Ribbe,  v.  r/66e  Fjter,  gassket. 

Ribben,  s.  1,  ærttegdafte;  2, 
ciiovvedafle,   Benet  nærmest  Boven. 

Sv.  ertegtakte. 

R  ib  le,  s.  1,  rakko,  iJ/6/e  e/J-er 
Svøbe,  Ris,  o.  s.  v.,-  2,  rikko,  som 
indskjæres.     Riblet,  rikkui. 

Sv.  stranjes. 

Ribs,  s.  jirekjærek, jærekmiiorjo. 

Rids,  s.  sargastak. 

Ridse.,  s.  sargastak. 

Ridse,  v.  1,  sarggot;    sargastet; 

2,  sallat^  3,  caccat;  4,  girjotet;  5, 
callet. 

Sv.  1,  cacet;  2,  calet. 

Ridsniufj,  s.  1,  sarggoin;  sar- 
gastæbme;  2,  sallam;  3,  caccam ;  4, 
girjotæbme;  5,  callem. 

Rift  s.  se  iJey. 

Ri  f  f  el,  s.  rikkobisso. 

Rifle,  s.  rikko,  trække  Rifler  i 
Geværet,  rikkoid  gæsset  bissoi. 

Rifle,  v.  rikko  t,  ri  f  lede  Søiler, 
rikkujiivvuni  basek. 

Rift,  s,  1,  luoddanæbme;  2,  gaik- 
kanæbine;  3,  bivddet,  der  er  nieijen 
Rift  om  det,  dat  sagga  bivddujuvvu; 
4,  tarje  Rift  i  Seilet,  borjas  gæppedet. 

Riff,  adj,  i,  javalas;  2,   ællolas; 

3,  usper,  ritj  er  den,  som  besidder 
al  Slatjs  Formue  i  Blamcjde,  usper, 
gæst  læ  juokkelagas  ællo  valjogasat; 

4,  rigges^  5,  -agjai,  -ægjai,  et  adj. 
Suffix'.  ri(f  paa  Ren,  boacoagjai. 
Blive  rifi,  riggot.  Gjøre  rig,  rig- 
godet. 

Sv.  1,  bonda;  2,  radala5;  3,  adne- 
jes.  Bonddot.  Bondetet.  Rose  sig 
ttf  sin  Rigdom,  bondastallet. 

Rigt,  adv.  1,  javala^at,-  2,  ællo- 
la35al;  3,  riggaset. 

Rigdom,  s.  s,  daverak;  2,  java- 
lasvuot;    3,    ællolasvuot;    4,  rigges- 


R I  g  cl  o  in 


538 


R  i  m  e  1  i  ff  ^'  i  s 


viiot;  5,  oUovuot;  6,  valjogasvuol, 
Bif/dom  paa  Tduf.er  orj  paa  timelifft 
Gods,  valjogasvuot,  ollovuot  jurddagin 
ja  ædnamlas  æloin;  7,  uspervuot. 

Hi  (fe,  s.  1,  valddegodde;  2,  rikka; 
3,  aibnio,  de  Dødes  7?/r/e,  jabini  aibino. 

Sv.  1,  rike,  koiiogrik;  2,  aibmo, 
jamcki  aibmo. 

Rirjelif/,  adj.  l,valjogas5  2,  ollo. 
i,  valjogasat;  valjest.  1.  valljeviiot; 
valjogasvuol;  2,  ollovuot. 

Sv.  i,  valljcs:  2,  ollo. 

Jiif/holdiff,    adj.   ollo  sistesadne. 

Riffsavviufj,  s.  valddegodde  arb- 
bijægje. 

Biqsdaff,  s.  Sv.  herdag. 

Riffsfoifattiintj,  s.  valddegod- 
de dille. 

liigsforsamliiiff,  s.  Sv.  hær- 
dag. 

Rifl s forstander ,  s.  valddegod- 
de audastčuo330. 

Rifjsf/ræudse,  s,  valddegodde 
ragja. 

Rifjtig,  adj.  l,vuoig,  det  er  riy- 
tiff  Lappisk,  dat  læ  vuoig  same- 
giella;  vuoiggad;  2,  rieft,  rif/tifft!  ja 
ffanske  ri(/tif/t!  aibas  rieft!  galle  galle  ! 
vælcje  de  ricjtiije  Midler,  rievtes 
gaskomid  valljit^  rifjtif/ Maal,  f^ægt, 
Refpiing,  rievtes  mitto,  viekko,  lokko; 
ikke  være  rigtig  forvaret,  i  læt  riev- 
tes aimost;  3,  ciclgas,  ikke  være  rig- 
tig  i  Hovedet,  i  læt  cielgas  oaivest; 
bringe  noget  i  sin  riglifje  Skik,  rief- 
toi  lagedel  maidegen,  dillasis  maidegen 
buftet.     Sv.  riktek;  rcktok. 

Rigtiqen,  adv.  1,  vuoiggat;  2, 
rieft,  rieftes  lakkai;  rieftoi,  rieftaset, 
det  gaar  ikke  rigtig  til,  i  mana  rieft, 
rieftes  lakkai;  han  forstod  mig  ikke 
rigtig,  i  son  rieftoi  muo  arvedam;  3, 
njuolgad,  njuolgadet,  han  hur  ikke 
talt  rigtig  hvorledes  det  forholder 
sig,  i  sou  læk  sardnom  njuolgad  niofl 


læ ;  4,  galle,  jeg  har  rigtig  nok  rt 
det,  læm  galle  guUam;  rigtig  nok  :tv 
han  Menigheden  gode  Formanin  r, 
men  et  slet  Fxempel,  addi  jlje 
særvvegoddai  siega  ravvagid,  iic 
nævrc  auddamærka;  5,  missa,  'eg 
har  rigtig  nok  vidst  det,  læm  «Ile 
dam  dieltam  missa. 

Rigtighed,  s.  1,  njuolgad^  flt, 
qjore  Rede  0(j  Riqtiqhed  for  ntm\ 
logo  ja  njuolgadvuoda  mastegenk- 
kat ;  der  er  ingen  Tvivl  om  hans  li- 
sagns  Rigtighed,  su  muittalusa  nj»l- 
gadvuotta  i  læk  æppedæmest;  hige 
noget  i  Rigtighed,  njuolgaden  mf  e- 
gen  dakkat;  2,  vuoiggadvuotta  '3, 
rieftoivuot;  rieftesvuot. 

Rim,  s,  1,  bicce;  2,  ridne,  m 
hænger  paa   Træer. 

Sv.  1,  succe;  2,  pierat,  pienjk; 
3,  korse.  ' 

Rime,  v.  i,  biccot,  der  fiUr 
Ritn  paa  Jorden,  Jorden  rimer,  d- 
nam  bicco;  2,  ridnot,  Træet  fev 
rimet,  muorra  rinoi. 

Sv.  1,    succot,  ædnam  le  suc  m; 

2,  pieratet.  J 
Rime  sig,  v.  l,heivvit;  2,sf- 

pat.     Sv.  siettet.  { 

Rimelig,aå].  1,  niuddag;  2,  vi 'gr 
gadlas,  fordre  en  rimelig  Beta^, 
muddagis,  vuoiggadlas  balka  gaib'et; 

3,  jaketatte,  jakkemest,  det  e\\ri- 
meligt,  al  denne  Ulgkke  drager  |?»« 
eftersig,  jaketatte,  jakkemest  læ  'tte 
dat  oasetesvuotta  gæssaæmbo  mifjes. 

1,  muddaget;  2,  vuoiggadla^^at.' 
Sv.  1,  sættok;  2,  vuokok.  ! 
Rim  el  i  g  he  d,  s.   1,  muddag'P*; 

2,  vuoiggadlašvuot,  efter  alRimeli  \eå 
og  Billighed,  buok  vuoiggadlasvptf* 
ja  vuollesvuoda  mield;  3,  gaddo,  W'* 
al Rimelighed  kommer  han  i Mo,tn, 
gaddo  mield  son  itten  boatta. 

Rimeligvis,  adv.  gaddo  inid' 


R  i  111  fr  ost 


539 


R 


i  II  tf  e  a  a:  t  c 


Rimfrost,  s.  se  Rim. 
Riinfryse,  v.  se  rime. 
Rimfuld,  adj.  se  rimet. 
Rinde,  v.  1,  golggat,  det  rinder, 
njpper  i  Teltet,  golg-g-a,  goikka 
jallai ;  hvad  som  mantte  rinde  dem 
Tankerne,  det  (jive  de  ifra  sig, 
i  frolgašjurddagidi  de  buokrakkaii  si 
idek  olgus;  rindende  Øine,  calinek, 
.ak  golggek;  Taareme  randt  hende 
?d  ad  Kinderne,  gadnjalak  golgge 
ist  nierai  mield;  2,  iijoarrat;  3, 
iirggit,  om  tørre  Saqer,  Melet  rin- 
■r  Ild  of  Sækken,  jafok  gurggijek 
^kkast;  4,  niaiinat,  Tiden  rinder, 
gge  manna,  5,  rinde  op,  bagjanet; 
inorranet,  niorridet,  ncar  jet/  ser 
olen  rinde  op  oq  lyse  over  Menne- 
enes  fe/e,  go  bæivas  oainam  ba- 
;anæmen,  niorranæmen,  morridæuien, 
olbinui  gæinoid  cnovggenieu. 
Sv.  1,  kolket;  2,  snoret;  3,  kur- 
|!tet,  kordne  kurgeti  vuossest,  kur- 
l«tetj  4,  savet,  sådde  savva,  Ilin- 
nde,  liisskos,  lusskos  cace. 
Rinden,  s.  1,  golggam;  2,  njoar- 
m;  3,  gurggim;  4,  niannanij  5, 
jljanæbme;  6,  morranæbme,  mor- 
læbme. 

Rinfj,    s.   1,    rieges;    Ringen  om 

fl,    calbmerieges;    2,     Fingering, 

iormas;  3,  Ring  afFidjer,  a,  skirko; 

li,  spjerkkol;  5,  c,  vanibel,  væmbel, 

iig   af  Birkekviste,     rissevæmbel; 

om  Himmellegemer,  a,  gævlle;  7, 

laidde;  8,  c,  gardde.    Ixjore  i  Ring 

i;rf  en,  buoreb  læt  go  nubbe;  nub- 

li  naggatallat.    Sætte,  lægge  i  Ring, 

Hmmat,    lægqe    Baandet    saaledes, 

lilde  njammat.      Faa  Ring  om  sig, 

{ivllot,  manno  gævllo.     Have  Ring 

M  sig,  gævlodet. 

(Sv.  1,  rigges;  2,   sormes;  3,  sko- 
';  4,  keule.    Keulot,  niano  keulo. 
Jiinge,  v,  i,  cuojafet  bielo;  ringe 


satnmen,  olbmuid  coakkai  cuojetel; 
2,  skilkolet;  skilltahet.  1,  cuogjat, 
Kirkeklokken  ringer,  girkkobiello 
cuogja;  2,  skillat,  Klokken  ringer, 
divg  skilla.     Sv.  1,   biælob  cuojetet; 

2,  -vuollot.     Čuojet,  biællo  cuoja. 
Ringen,    s.    1,    cuojatæbnie ;    2, 

skilkotæbnie;  skilkabæbmc.  1,  cuo- 
gjain;  2,  skillaai. 

Ringe,  adj.  1,  halbbe,  (ringe  i 
Værd,  Pris),  han  vil  ikke  sælge  det 
ringere,  i  vuovddet  aigo  halbeb  had- 
dai;  2,  ucca,  (Jiden),  jeg  tor  ikke 
hgde  ham  en  saa  ringe  Gave,  ini 
roakkad  fallat  sunji  daggar  ucca,  halbe 
addaldaga;  han  gav  ham  ikke  det 
ringeste,  i  vela  uccemusge  son  addam 
sunji;  uccan,  en  ringe  Ting  kan  for- 
nøje  ham,  uccanas  su  illodatta;  en 
ringe  Knndskab,  Lan,  ucca,  UCCan 
dietto,  balkka;  3,  bægjo;  4,  nævrre, 
no  jes  med  ringe  Kaar,  Kost,  hæjos, 
nævrre  dillai,  biebmoi  duttat;  5,  vuol- 
legas,  født  i  ringe  Kaar,  hæjos, 
vuollegis  dillai  riegadam;  6,  oanekas, 
Jeg  kan  ikke  gaa  det  Stgkke  i  ringere 
Tid,  dam  gask  im  mate  va33et  oane- 
kabbo  aige.  Blive  ringe,  ringere, 
1,  halbbot;  2,  uccot;  3,  nævrrot. 

Sv.    i,  slat,   slatta   olma;    2,  uces; 

3,  neures;  4,  sæiv;  5,  tosses,  i,  uc- 
canet;  2,  neurot,  neuranet. 

Ringe,  adv.  1,  halbbet;  2,  ucca- 
na35at;  3,  hæjos-;  4,  nævrre  lakkai. 

Ringhed,  s.  i,  lialbbevuot;  2, 
uccavuol;  3,hægjovuol;  4,nævrrevuot5 
5,  vuollcgasvuot. 

Ringeagt,  s.  i,  uccasæbme;  2, 
fuodnosæbme;  3^  doaltalkættaivuot;  4, 
fuolakæltaivuot,  vise  en  sin  Ringe- 
agt,  ^sisagen  doattalkæltaivuodas, 
fuolakæltaivuoJas  cajetet. 

Sv.  1,  uccahem;  2,  tossen  adnem; 
3,  pajelkæccem;  4,  klitnahem. 

Ringeagt e,     v.     1,    uccaSet;     2, 


Il  i  n  g  e  a  g  t  c 


540 


Rivende 


fuodnošet^  3,  hilggat-,  4,  dusšašet, 
dusšen  adnet,  lokkat;  5,  i  mannenge 
lokkat,  adnet;  6,  bagjelgæccat. 

Sv.  1,  tossen  adnet;  2,  pajelkæccet; 
3,  kliliiahet. 

Rin  fjor m,  s.  rivo. 

Riufjsom,  adv.  se  rundtom. 

Rinff trost,  s.  giellavælggo. 

Rippe,  v.  1,  likkat,  vi  faa  nu 
rippe  op,  ferttijep  dal  likkat  bajas-, 
2,  rippe  op,  se  oprippe. 

Ripsraps,  s.  doabar  gavnek. 

Ris,  s.  risse.  Slan  med  Ris,  rissit, 
biive sinnet  med  Ris,  riss\'}ubmmsad(\åL 

Sv.  iy  risse;  2,  ruodo;  3,  svica. 

Rise,  s.  Sv.  jættenes. 

Riskvist,  s.  1,  diiorg;  2,  dakka- 
nas  ',  3,  Riskviststumper,  ronek.  Snnke 
Riskvister,  durggit.  Strø,  udbrede 
Rishvister,  1,  diiorgasfet,  de  cjik  orj 
sankede  Riskviste,  som  de  udbredte, 
si  duorggernen  elle  ja  duorgasteje;  2, 
skjule  med  Riskvister,  sækkot. 

Sv.  1,  sadga;  2,  tuorg.  Tuorgestel. 

Risle,  v.  1,  njoarrat;  2,  golggat. 

Sv.  snjoret. 

Rislen,  s.  ijnjoarrain;  2, golggain. 

Rispe,    v.  i,  calestet;  2,  nagjat. 

Sv.  čalet^  calacet 

Rist,  s.  1,  masso;  2,  orrom. 

Riste,  v.  se  stege. 

Rive,  s.  1,  hårek;   2,  rifho,  ratje 
Hø    med    en    Rive,    rivoin  roakkot 
avjid;  3,  rissko;  4,  russko. 
>  Sv.  kriiokanje. 

Rive,  v.  Ijgaikkol,  rive  Enebær, 
ratkid  gaikkot;  paa  en  Da<j  river 
Fjeldfinnen  sil  Telt  ned,  fh/tler  og 
stetter  det  op,  ofl  bæivest  gaikko 
bagjeolnuis,  jolla  ja  bajasdakka  goa- 
des;  gaikodet,  Sijgdommen  river  i 
alle  Indvoldene,  buok  siskelu.said 
gaikod  davd ;  rive  sig  løs,  ud  of  en 
Stilling,  crit  gaikodcl  jccas  dilloslos; 
gadioslct,  Jetj    river   J(c(jislcrct   ilu, 


register  gaikostaddam;  gaikelel '2, 
rippat,  Vinden  vil  rive  Døretpf 
Hnnnden  pnnmig,  bieg  rippat  a  »0 
uvsa  giedast  erit;  3,  botkkit,  riveu; 
4,  rive  af,  som  Geder  Løvet,  ns- 
skot;  5,  ruvggit,  jeg  river  Høe  at 
det  kan  blive  blødf,  ruvgim  siiid 
vai  dibinek;  6,  roltit,  Strømmen  ev 
ham  med  sig,  ravdnje  rotti  su  mi  ri- 
es ;  rive  sig  ud  af  ens  Favn,  0  jmi 
fatmest  jecas  rotlit,  gaikkot;  7,  rjk- 
kot,  rive  Hø,  Græs  sammen,  sijid, 
rasid  roakkot;  8,  sarrat;  9,  guor(5t; 
10,  bidggit,  ban  bar  revet  sine .  'a- 
der  itu,  bidggim  læ  biflasides;H, 
rive  noget  af  i  al  Hast,  hoiOst 
maidegen  dakkat.  Rives,  faa  ^ft, 
i,  gaikkanet;  2,  biedgganet,  rme 
lilæder,  gaikkanam,  biedgganam  lif- 
tasak;  3,  giiordaset.  Rives,  l,cit- 
rot,  0:  slaas\  2,  03udetj  3,  biv  ét, 
disse  Varer  hav  de  en  rivende  tf- 
sætning,  dak  galvok  saggarafan 
03udiivviijegje,  bivddujuvvujegje  i 

Sv.  1,  kaikot,  kaikotet;  2,  rivefte- 
ver,  pesseb  logget;  3,  karasttet. 
Rives,  1,  kaikanel;  2,  karaset.    j 

Riven,  Rivning,   s.   1,  gaikljnuj 

2,  rippam;  3,  botkkim;  4,  njassjm; 
5,  rottim,  Riven  og  Sliden,  r(|in, 
gaikkom  jsi  botkkim;  6,  roakkor  7, 
sarram;  8,  guorddem;  9,  bid{im. 
1,  gaikkanæbme ;    2,  biedgganæjie; 

3,  guorddasæbme. 
Rivende,    adj.    1,   garas,  e 

vende  Strøm,  garra  ravdnje; 
ravdiijai,  en  rivende  Elv,  rav  JBS 
jok;  3,  jol  tel,  han  er  rivt^s 
af  sig,  jottel  galle  læ;  joplis 
bargolas  læ;  det  gik  i  en  ritide 
Fart,  manai  galle  hui  jotteletjiffe' 
er  en  rivende  yifsætning  paa  1  «i- 
iw/«e,  joltcles  uianno  læ  galvoiij4, 
gaikodægje,  rivende  U/vc,  gi  iO" 
dægje  guiiipck. 


Rivende 


541 


Roe 


Sv.  1,  kaikonje;  2,  parades;  3, 
asko,  (j'ash,)  om  Fruentimmer. 
Ro,  s.  1,  masso,  Rn  til  at  sove, 
iddem  inasSo;  orromniaišo,  læufjes  ef- 
r  atkomme  litl{o,  halidet  orrommaso 
jj^ot;  lader  os  have  Ro  en  liden 
/MH</,addet  migjidi  orrommaso  oane- 
is  boddus;  han  har  ingen  Ro  paa 
g,  i  sustlæk  orrommasso;  2,  naššo; 
,  muosse,  vi  ere  ikke  vante  til  en 
iiarfa»  Ro,  æp  mi  læk  dag-gar  muos- 
fii  vuokkadam ;  man  han  ikke  forblive 
Ro  naar  man  vil,  |i  bæsa  muossai 
rrot  gutte  goas  datto ;  4,  læbo,  han 
tar  ikke  Ro  nogetsteds,  i  oa50  læbo 
losagen;  6,  nakko,  der  er  ikke  Ro 
verken  for  Ulve  eller  for  disse 
(ennesker,  i  læk  nakko  gumpin,  ige 
lin  olbmuin;  7,  raffhe,  leve  i  Ro 
ma  sine  gamle  Dage,  raf  hest  ællet 
i3aresvuodas  beivin.  Have,  give  sig 
\o,  massat,  jeg  gav  mig  ikke,  havde 
he  Ro  til  at  bie  efter  godt  f^eir, 
1  niassam  siega  dalke  viiorddet; 
eppe  giver,  slaar  han  sig  til  Ro, 
ila  son  masastuvva ;  han  har  beggndt 
f  slaa  sig  til  Ro  og  stjieler  ikke, 
lassagodi  jo  dal  suoladæmest;  2, 
fuossaduvvat,  jeg  har  ikke  engang 
lo  til  at  spise,  im  obba  borratge 
uossaduva;  3,  asodet.  Bringe  til 
0,  1,  maššadet;  2,  muossaduttet. 
om  ingen  Ro  har,  nyder,  1,  maso- 
^bme-,  2,  miiosatæbme,  Moderen 
'fder,  har  ingen  Ro  for  Barnets 
'elige  Græden,  ædne  læ  nuft  muo- 
«tæbme  mana  činilašvuoda  ditti. 
hngel  paa  Ro,  1,  masotesviiot;  2j 
uosatesvuot. 

Sv.  vuoigqestem;  2,  læggestem;  3, 
ijo;  4,  orromnuope;  faa  Ro,  or- 
'mnuopeb  0350!;  5,  sæddosvuot;  6, 

oUo. 

1^0,   v,    1,    siikkat,  gid  vi  kunde 

a  Lgkke  til  Bor,  at  Baaden  kunde 


glide  frem  tiden  al  roes,  vare  liko- 
lifcimek  borjad  vai  sugakættai  vanas 
jodasi;  ro  efter  for  at  indheute,  er- 
holde, siigatct,  vi  roede  efter  Sæl, 
njuorjoid  sugatallaimek;    sukkalaltet^ 

2,  ro  sagte,  njavkket;  3,  ro  og  styre 
Elvebaade,  mælastet;  4,  ro  sig  for 
vidt  ud^  æmbo  bagjelassis  valddet  go 
olmus  bufta  doaimatet. 

Sv.  sokket. 

Roen,s.  i,  sukkam;  2,  njavkkem; 

3,  mælastæbme. 

Rod,  s.  1,  motas }  Lediggang  er 
en  Rod  til  alt  Ondt,  joavdelasvQot 
læ  buok  baha  ruotas;  oprykke  med 
Rod,  gaikkot  ruottasin;  2,  hurtas, 
Græsrødder  og  Trærødder,  rasse- 
hurtasak  ja  muorraurttasak;  3,  mad, 
hugge  Træet  a  f  ved  Roden,  muora 
maddagest  cuoppat ',  Øxen  Ugger  ved 
Træets  Rod,  afso  muora  maddagest 
orro;   Tungeroden,  njuofcammaddag; 

4,  Busketræers  Rod,  \æååe ;  b,  Bjer- 
gets  Rod,  vuolle,  varrevuoUe. 

Sv.  1.  ruottes,  ruoc,  oprykke  med 
Rod,  erit  ruottestet;  erit  ruocestet; 
2,  mad;  3,  vedde. 

Rod  f æ  ste,  v.  1,  ruottastuttet;  2, 
vuoddodet,  rodfteste  Lærdommen  i 
Børnenes  Hjerter,  ruottastuttet,  vuod- 
dodet oapo  manai  vaimoidi.  Rod- 
fæste  sig,  ruottastuvvat,  en  rodfæstet 
Vane,  ruottastuvvum  vierro. 

Sv.  ruottaidovet ;  ruottestet. 

Rodfæstelse,s.  1,  ruottastuttem; 
2,  vuoddodæbme.    Ruottastubme. 

Rodhugge  v.  madatet. 

Rodhugning ,  s.  madatæbme. 

Ro  dor  d,  s.  ruotassadne. 

Ro,  s.  Planten,  Sv.  l,naura,  nau- 
rak,  nauraha;  2.  næpo. 

Roe,  s.  i  Saar,  vuolšše.  Sætte 
Roe,  vuolssot.  Foraarsage  Roe, 
vuolššodet. 

Sv.  vuolse.    Vuolsot. 


Rogn 


542 


Ro 


Ro  (fil,  s.  1,  mædeiu^  mæddamasj 
2,  utidig  Rofffi,  inarddo. 

Sv.  meåden,  Fisk  med  Roqn,  med- 
denesquele.  Stedet,  hvor  Fisken  er 
paa  Havbnnden,  naar  den  slipper 
Rognen,  cautes. 

Roi/iif/yden,  s.  goddo. 

Rognkjækse,  s.  akacinco. 

Rok,  s.  1,  dort;  2,  gokkal. 

Sv.  1,  rok;  2,  gokkel. 

Rokke,  s.  en  Fisk,  skatto. 

Rokke,  v.  i,  likkatet,  5/e/ieu  roA- 
kes  ikke,  gæågge  i  likkaluvu;  2, 
nubbastuttet,  rokke  ens  Forsæt,  nub- 
bastultet  gudege  arvvalus;  3,  gæp- 
pedet,  rokke  ens  Mod,  gæppedet 
guoimes  roakkadviioda.  1,  likkat; 
likkadet,  han  sidder  og  rokker  paa 
en  Stol,  son  cokka  ja  stuolo  ald  lik- 
kad;  2,  nubbastuvvat;  3,  bisokættai 
læt;  i  bisovas,  bissomættom  læt,  rok- 
kes i  sine  Beslutninger,  bisokættai,  i 
bisovas,  bissomættom  læt  su  aiggoraul- 
gaides  sist;  4,  gæppanet. 

Sv.  1,  hæiretetj  2,  æcatatlet.  i, 
neikeset;  neikelet;  2,  valbot. 

Rokken,s.l,  likkatæbme;  2,  nub- 
bastuttem;  3,  gæppedæbme.  1,  likkam ; 
2,  nubbastubme;  3,  bisokæltaivuot; 
bissomættomvuot  4,  gæppanæbme. 

Rolig,  adj.  1,  massolas;  2,  naššo- 
\as,  bankende  Hjerte  veer  roligt!  ra- 
vadægje  vaibmo  \æge  nassolas!  3, 
muosalas,  et  roligere  J^eir,  muosa- 
labbo  dalkke;  muosedes,  en  rolig 
og  ledig  lid,  muosedes  ja  joavdelas 
aigge ;  4,  lodkad,  rolig  og  sagtmodig, 
lodkad  ja  logje^  et  roligt  Sted,  hvor 
ingen  Færdsel,  (Tummel)  er,  jodkis 
baikke,  gost  i  jorralvas^  lodkulas, 
Hjertet  er  ikke  roligt,  ikke  i  sit  Æs, 
naar  dette  eller  hint  piner,  vaibmo 
i  læk  lodkulas,  i  læk  sajestes,  go  dot 
dat  vaived ;  en  rolig  Samvittighed, 
Alderdom,      lodkulas      oamedovddo, 


boaresvuotta;  5,  loavdde;  6,  loa;s 
Feiret  er  roligt,  \oa^es  læ  dalléj 
Søen  er  stille,  loa^je  læ  mæist 
Blive  rolig,  roligere,  1,  massat  2, 
nassot;  nasudet;  3,  lodkudet, /!/<:«< 
bliver  ikke  roligt  før,  \a\bmo  i  locjd 
auddal;  4,oaccot;  5,  oagjot;  6,loa'ot, 
for  at  det  kan  blive  roligt  i  Veiret  'ai 
loa^osi  dalkke.  Gjøre  rolig,  roliger  \ 
massadet;  2,  naššodet^  3,  loavd  t; 
4,  loa^odet;  5,  oajodattet;  6,  oacoitj 
7,  jaskodattet. 

Sv.  1,  sæddos,  sæddos  almaš,2, 
«avotebme;  3,  ^lotko-,  4,  10350,5, 
juoles;  juolletes;  6,  stuoves,  s> 
vok,  ; 

Rolige n,  adv.  1,  massola3lt; 
2,  naššola33at;  3,  muosala33at  i4, 
lodk;  lodkudet,  jeg  gider  ikke  /)ue 
med  dem,  jeg  forholder  mig  r'<^, 
im  vissa  singuim  girddet,  mon  5- 
kudet  orom;  Iodkula33at. 

Rolighed,  s.  1 ,  orrommaššo,  lo, 
Rolighed  vel  men  ingen  Ixræ^r, 
orrommasso,  multo  æilækapek;  rjS^ 
solasvuot;  2,  nassolasvuot;  3,  n|)r 
salasvuot,  _/e«/  er  ikke  kommet  tiitof 
Rolighed  efter  Reisen,  im  læk  JU 
bæssam  muosalasvutti  matke  mar)fl4 
muosedesvuot  j  4,  lodkadvuot,  R'^- 
hed  tjener  den  Sgge  bedst,  lodli** 
vuot  buorremus  læ  buocce  olbilij 
lodkalasvuot;  5,loa3esvuot,  o:e  Fe?^ 
6,  rafhalasvuot.  j 

Rolig  he  ds  forstyrre  r,  -fon  fr- 
iende, s.  og  adj.  i,  muosatutte|2, 
rafhetutte.  j 

Rol  i  ghe  ds  forstyrre  Ise,  .<  ;1 , 
muosatuttem;  2,  rafhetuttem.  l,ni>- 
satubme-,  2,  rafhetubmej  3,  mu(J- 
tesvuot;  4,  rafhetesvuot.  ; 

Rolling,  s.  ucca  manas.         j 

Ror,  s.  i,  airo;  2,  stivran,  i^- 
ran,  Skibet  vil  ikke  lystre  Rt^h 
skip    i    aidestet    aigo    airo,   stirjn, 


Ror 


543 


Rugbrød 


fvran ;  3,  Boret  i  Elvebaade,  mælle. 
•Sv.  stivr. 

Rorbænk ,    s.    duo  flo.      liummet 
'wellem  Rorbænkene,  siesse. 
Sv.  tilja. 

iRorlijh hen,  s.  som  er  under 
kndet,  o(j  Rorlifkken,  som  er  højere 
ipe,  slivranfarffo,  mi  cace  vuold  læ, 
;vrlok  mi  bajeb  læ. 
Rorpind,  s.  1,  skuotvalas;  2, 
ir\o. 

Rorskarl,  s.  sukke. 
Sv.  sokeje. 

Ros,  s.  i,  maidnom,  haade  hans 
jis  0(j  hans  Daddel  er  miq  lige- 
ijdi(j,  sikke  su  maidnom  ja  su  lait- 
tn  munji  ovt  dakka^  2,  rabme;  3, 
Ijedæbme,  del  maa  siges  til  hans 
js,  dat  celkkujuvvut  læ  sunji  rab- 
in,  bajedæbmen;  maidnomen;  4, 
I  tos. 

Sv.  l,maino;  2,  hevetes;  3,  rampo. 

Rose.  v.  1,  maidnot,  hun  roste 
unden,  at  han  var  god  imod  hende, 
rinoi  boadnja  aldsis  buorren;  man 
»1«  rose  ham  for  haiis  gode  Hjerte, 
frtte  son  maidnujuvvut  su  buorre 
tmostes;  2,  rabmot;  ramedet,  de 
i<te  ham  som  et  godt  Menneske, 
É^ramedegje  su  buorre  olmucen;  3, 
tedet;  4,  gittet,  vi  hverken  rose 
f^r  laste,  æp  gite  æpge  laite;  5, 
t  rref.  Tilbøjelig  til  at  rose  sig 
•'l',  rabmai.     Rabmaivuot. 

■^v.  i,  mainot;  2,  hevetet;  3,  ramp- 
{i.    \,  rampar^  2,  rampokes. 

Ro«en,s.  1,  maidnom;  2,  rabmom; 
Tnedæbme  •,  ramadus  ;  3,  bajedæbme; 
'igittem;  5,  gierrem. 

Rosen,  s.  Sggdommen,  vuoccom. 

Hosse,  s.  spåile,  (Kastevind^. 

Rosværdig,  adj.  1,  mainag;  mai- 
''.atte;  mainotægje;  2,  ramedatte; 
^'•ajedatle;  bajolas. 

"^v.  mainos;  mainoles. 


Rosværdigen,  adv.  l,mainaget; 

2,  bajola^gal;  3,  hui  buristrakkan, 
han  handlede  meget  rosværdigen, 
mænnodi  hui  buristrakkan,  maino- 
tatten.  \,  mainagvuot;  2,  maino- 
tattamvuot;  3,  bajolasvuot. 

Rotte,  s.  Sv.  1,  snjæra-,  2,  cie- 
pak;  copanje. 

Rotte  sig  sammen,  v.  1,  baha- 
bussi  oft  raddai  saddat,  oft  rade, 
arvvalusa  adnet,  oft  radest,  arvvalu- 
sast  læt. 

Ro  ute,  v.  1,  muollet;  2,  murm- 
mot.     Sv.  1,  maret;  2,  rautotet. 

Routen,  s.  l,muollem;  2,  murm- 
mom. 

Rov,  s.  1,  rievadus,  vi  vare  paa 
Rov,  rievadusast  leimek;  2,  salas, 
blive  et  Rov  for  sine  Lyster  og  Li' 
denskaber,  himoides  ja  halidusaides 
salacen  saddat. 

Sv.  juoko. 

Rovbegjcerlig, adj.  serovgjerrig. 

Rovdyr,  s.  1,  bætte;  2,  uragas; 

3,  snillok. 

Sv.  1,  orotes ;  2,  vuorojn,  vurojnjes. 

Rovgjerrig,  adj.  1,  rievadakis, 
jeg  er  ikke  saa  rovgjerrig,  im  læk 
nuft  rievadakis;  2,  o^udakis.  1,  rie- 
vadakkaset;  2,  03udakkaset.  1,  rieva- 
dakisvuot;  2,  03udakisvuot. 

Ru,  adj.  1,  ruotes;  2,  guormes. 
1,  ruottaset;  2,  guorbmaset.  1,  ruo- 
tesvuot;  2,  guormesvuot.  Blive  ru, 
guormasmet.  Gjøre  ru,  guormas- 
mattet. 

R  ub  og  Stub,  s.  buokrakkan. 

Rubel,  s.  rubbal. 

Rudskalle,  Rødskalle,  s.  Sv. 
særg. 

Rue  Ise ,  s.  saqardæhme,  føle 
Ruelse,  sarjardæme  dovddat. 

Ru  f,  s-.  i  en  Ruf  hoapost. 

Rugbrød,  s.  ricsske,  et  russisk 
Rugbrød, 


Ruge 


544 


R  u  m  m  c 


Ruge,  v.  1,  lallet,  Hønen  ruffer 
over  Æ(f(jene,  vuonces  monid  lalle- 
men  læ;  2,  diiokken,  jurddagides  sist 
adnet,  hvad  Anslag  ruger  du  nu  over? 
maid  arvvalusaid  anak  don  dal  jurd- 
dagidad  sist,  duokkenad?  3,  gattit, 
7'U(/e  over  sine  Penge,  rudaides  gattit. 

Sv.  lallet. 

Rugen,  s.   i,  lallem;  2,  gattim. 

Ruin,  s.  i,  hævvo,  det  bliver 
min  Ruin,  dat  sadda  inuo  hævvo  3  2, 
bacatas,  QLevning,^  en  Ruin  staar 
tillage,  som  et  f^idne  om  de  gamle 
forsvundne  Tider,  hævo  bacatas  ain 
læ,  duodastægje   dolus  vassam  aigin. 

Ruinere,  v.  hæ  våtet.  Ruineres, 
hævvanet. 

Ru  i  ner  ing,  s.  hævatæbme.  Hæv- 
vanæbme. 

Rulle,  s.  i,  jorre;  2,  goarvve. 

Sv.  skerre. 

Rulle,  v.  1,  juorbbot,  Baaden 
ruller  paa  Bolgerne,  vanas  juorbbo 
stuorra  cacin^  2,  jorrat,  Tordenen 
rullede  hen  imellem  Fjeldene,  dierb- 
mak  jorramen  legje  vari  gasski;  3, 
fierrat,  Barnet  ruller  overende,  ucca 
manas  flerra  5  fierralet,  Sandet  ruller 
ned  i  Graven,  saddok  fierralek  rog- 
gai;  de  rullende  Bølger,  fierralægje 
barokj  4,  juov330t;  5,  goarvvanet, 
Næveren  ruller  sig  sammen,  bæsse 
goarvvan;  goarvvaget.  1,  joratet;  2, 
fierralattet,  rulle  Tønder  ind  i  Boden, 
fierralattet  varpalid  aittai;  3,  maccol, 
macastet,  4,  giessat,  rulle  et  Land- 
kart om  en  Stok,  muora  birra  æd- 
namkarta  macastet,  giessat;  5,  Qjlatte^ 
liftet,  livtasmattet,  rtille  Lintøi,  linid 
liftit,  livtasmattet;  6,  gæsset  bajas, 
rulle  et  Forhæng  op  og  ned,  audda- 
loavddagbajas  gæsset  ja  vuolas  luoittet. 

Sv.  1,  jorret;  2,jollertet;  jolloret; 
3,  skerrastet.  1,  kobretet;  2,  akti- 
kæselet. 


Rullen,  Rulling,  s.  1,  jiiorbt n; 
2,  jorram;  3,  fierram,  fierralælie, 
Bølgernes  Rullen,  baroi  fiorralæl  e; 
4,  juov330m5  5,goarvvanæbme;  gcv- 
vagæbme.  1,  joratæbme;  2,  fiea- 
lattein;  3,  maccom;  macastæbnK  4, 
giessam;  5,  liftem;  livtasmattem  6, 
gæssem. 

Rullestole,  s.  liftimmuorra. 

R  nm,  s.  1,  videsvuot,  i  Tide.øg 
i  Rammet,  aigest  ja  videsviiO(5l; 
det  ubegrændsede  Himmelrum,  e- 
redkættai  albmevidesvuotta;  2,  Sije, 
Rummel  er  for  snævert,  appar  ga  je 
læ  sagje;  der  er  ikke  Rnm  til  ka 
mange,  i  læk  sagje  nuft  ædnagidi;  ne 
onde  Tanker,  Had  Rum  i  Hjest, 
bahha  jurddagidi,  moarrai  saje  alet 
vaibmoi;  3,  gask,  Rammet  mettn 
Huse,  o.  s.  v.  viesoi  gask;  4,  \H~ 
ladas;  5,  luobmadas;  6,  ladnja,  tf- 
delinrj),  Papirerne  glide  sami>n, 
jeg  vilde  der/or  have  det  afrtt  i 
flere  Rum,  papirak  ofti.jottek,  dw- 
sim  jukkujuvvura  moadde  ladnjiT, 
lædde,  i  Kistens  Rum,  bomba  læ  sl 
Noijet,  som  tager  meget  Rum,  gofifl; 
som  tager,  behøver  meget  lm, 
goadnjed.  Tage  Rummel  op,  gm- 
jedet.  Som  ikke  tager,  behøver  vt 
Rum,  cakked.  Cakkedvuot.  jfr. Pi». 

Sv.  1,  saje;  2,   lanja.    jfr.   Pds, 

Rum,  adj.  1,  vides,  naarButn 
er  i  rum  Sø,  da  er  der  ingen  1  re, 
go  vides  cacest  læ  vanas,  dalle  iæk 
hætte;  2,  for  en  rum  Tid  sim, 
gukka  aige  læ  dasa.  Yiddaset.  Vijs- 
vuot.     Sv.  vides.  i 

Rumle,  v.  njorrat,  det  rumt  i 
Halsen,  codda  njorra;  njoraidetJ 

R  umlen,  s.  njorram,njoraidælifi. 

Rumme,  v.  i,  slettet,  der  te- 
rnes ikke  mere  i  Tønden,  i  satatbo 
varpal  sisa  sieta;  2,  cakkat,  i  ^^^^ 
rummes  ikke  alle  disse  Menneiif, 


R  II  in  in  c 


545 


11  u  n  (1  li  a  a  n  d  e  t 


j  buok  (lak  olbmiik  viessoi  caga.  1, 
(kkailet,   i  vicsso  cakkad  buok  daid 
(jinuid;  2,  gæssct;  3,  valddet,  hvor 
unge  Kunder  rummer  dette  Kar? 
lO  ganoid  g-æssa,  valdda   dat  litte? 
/»m   rummer    metjef,    om    Kar,    1, 
pssel;  2,  geremas. 
Sv.  1,  cakkanet  2,  kæsset. 
Rummel,  s.  stuibine. 
[Sv.  stuibine. 

Rummelifj,    adj.   'l,   luobmad,  et 
\.mmeli(jt    Telt,   luobinades    goatte; 
vides;  3,  gallje,    rummelicje  KUe- 
•,  galjes  biftasak;    4,  cakkadakis; 
loates.    i.  luobmadet;  2,  viddaset; 
jii  galljet;  4,  loattaset.     1,  luobmad- 
iot;   2,  vidcsvuol;  3,  galljevuot;  4, 
ikkadakisvuot;  5,  loatesvuot.    Blive 
{mmelifj,  rtimmeltfjere,  l,viddanet; 
!  galljot.     G/ore  rummelif/,  riimme- 
'cre,  1,  videdet;  2,  galjodet. 
Sv.  1,  vides;  2,  sajajes. 
Rump  €,  s.  i,  paa  Dijr  i  Almin- 
Ucjhed,  bodas;   2,   sæibbe;    3,  paa 
VI.  Faar   o(j  Geder,  biec;    8,  paa 
'sk,   bæccek.      liumpestykket   paa 
n-aliirer,  gadnes. 
Sv.  1,  pat;  2,  seipe  5  3,  pecek. 
Rund,  adj.   jorbad,  et  rundt  Le- 
■nie,  jorbad   runias.      Blive,  f/J'^''^ 
md,  se  runde. 

Sv.  1,  jorbes,  jorbok;  2,  jorbotesi, 
Ue  BJerg  er  rundt,  jorbotesi  le 
t  vare. 

Rundt,  adv.  i,  jorbadet}  2,  bir- 
1,  rimdt  omkrin  f/,  birra  jorbasi,  sætte 
tjerder  rundt  omkring,  birra  jorbasi 
tic  bigjat ;  stiller  Eder  rundt  om 
KJ-  divvot  jecaidædek  jorbasi  muo 
rra;  2,  rundt  omkring,  buok  birra; 
^holde  sig  hos  nogen  Aaret  rundt, 
ge  birra  gudege  lut  orrot;  3,  mietta, 
nn  gik  hele  Byen  rundt,  men  ingen 
Ide  hjælpe,  obba  gavpug  mietta 
•a  maiiai,   mutto    i    oflage    aiggoni 

I^orsk-lnppisli  Orilhoij. 


vækketet;  han  gik  rundt  om  hele 
Bgen,  obba  gavpug  birra  son  manai. 
Gaa  rundt,  jovrnt,  Hjulet  gaar  rundt, 
jorrel  jorra;  undertiden  beqgnder 
Hovedet  at  gaa  rundt,  inuttomin  jor- 
ragoatta  oaivve;  naar  jeg  lægger  miq 
da  gaar  Stuen  rundt,  go  vælHianam 
de  stuoppo  jorra  buok  birra.  J)reje, 
vende  rundt,  bringe  til  at  gaa  rundt, 
joratet. 

Sv.  pir.  Gaa,  løbe  rundt,  kyrsoict, 
Benene  beggndte  at  gaa  rundt,  po- 
cob  kyrsolet  algin. 

Rundhed,  s.  jorbadvuot,  Kug- 
lens,  Jordens  Bundhed,  luoda,  æd- 
nam  jorbadvuot. 

Sv.  \,  jorbot;  2,  jorbokvuot. 

Rund,  adj.  i,  arvas ^  2,  addelas. 
1,  arvasvuot;  2,  addelas vuot.  Vise 
sig  rund,  arvastallat. 

Sv.  1,  arvok5  2,  ratak;  3,  vaddan- 
je;  vaddales. 

Rundelig,  adv.  1,  arvasct;  2, 
val)  est. 

Sv.  val)  est,  valjast. 

Rundagtig,  adj.  1,  jorbadlas;  2, 
juorbolas.  1,  jorboIa33at5  2,  juor- 
bola35at.  1,  jorbadlasvuot;  2,  juor- 
bolaSvuot. 

Runddel,  s.  1,  jorbas;  2,  jor- 
badak;  se  Kreds. 

Sv.  jorbotesi. 

Runde,  v.  1,  jorbbit;  2,  jollat, 
gjøye,  skjære  o.  s.  v.  Bunden  af 
Bøtten  rund,  ebbir  vuodo  jollat.  Blive 
rund,  jorbbot. 

Sv.  jorbestet.    Jorbot. 

Runding,  s.  1,  jorbbim;  2,  jol- 
lam.  Jorbbom.  d,  jorbadvuot;  2, 
juorbadvuot. 

Rundfisk ,  s.  obbaguolle. 

R u n dhaa n det,  a dj .  han  er  rnnd- 
haaudet,  addelas  giet  sust  læ;  giel 
sust  læ,  mi  adda.  1,  arvasvuot;  2, 
addelasvuot. 

35 


Il  II 11  (i  s  I;  j  æ  l'  v 


546 


H  y  (1  n  i  n  g  s  I  a  n  (I 


Rundskjære,  v.  cisskot. 

Ruiifltalende,  adj.  se  frilaleuile. 

Ruiiebomme,  s.  govdes. 

R  Ull  e  h  amme  r  ^  s.  bal  lem. 

Runge,  v.  cuogjat;  2,  skanjet. 

Run  ken,  adj.  «e  rynket. 

Rus,  s.  1,  oaivadubme;  2,  viiola- 
tubme,  faa  sir/  et  Rus^  drikke  suj  et 
Rus  paa,  1,  oaivaduvvut;  2,  vuola- 
tiivYul;  3,  garremida,  garramacaidi 
§addat,  jecas  jukkat;  oaivvai  saddat; 
faa  sifj  et  Udel  Rus,  oaivadustcf, 
iiccanaS  oaivvai  saddat;  faa  sii/  et 
Glædesrus,  ilostes  oaivvai  saddat; 
have  siff  et  Rus,  oaivest  læt,  oaivest 
lakkai  læl. 

Sv.  vuolavuot.  1,  vuolatiicf;  2, 
karevtet;  3,vuollaki,  vuolekesi  jukkct. 
Som  har  Ondt  af  et  Rus,    osmiires. 

Ruse,  s.  Fiskei-nse,  niærddc. 

Sv.  merde. 

Rusende,  adj.  l,garriine;  2,oaiva- 
duvviim;  3,  vuolaluvviim. 

Sv.  1,  kareves;  2,  vuolalovuni. 

Rusk,  s.  Sv.  rusko. 

Riiske,  v.  1,  cavggct;  2,  ruvg- 
get. 

Sv.  i,  firket;  firketet;  2,  ruskotcl. 

Rusken,  s.  d,cavggem;  2,  ruvg- 
geiii. 

Rusket,  adj.  rusket  feir,  njiio- 
skas  dalkke. 

Sv.  i,palvas5  2,  alnies;  3,  oinakes. 

Russer,  s.  1,  garjel;  2,  gasak, 
en  russisk  Soldat  eller  3Iatrosj  3, 
ruos. 

Sv.  i,  karjol;  2,  rus- 

Russisk,  adj.  1,  garjclas;  2, 
ruo55ela5. 

Rust,  s.  gibinom. 

Sv.  1,  kime;  2,  ruest. 

Ruste,  rustne,  v.  gibmot. 

Sv.  1,  kimot;  2,  ruostot. 

Ruste,  v.  1,  valmaStot-,  2,  raka- 
drt. 


Sv.  i,  karvet;  2,  rcidcl.  i 

Rustniuf/,    s.    1,    vahnaslætc; 

2,  rakadæbine;  3,  rakadiis;  4,  va,o. 
Sv.  1,  karvern;  2,  reidem;  3,  vao, 

4,  reido. 

Rusten,  adj.  gibmom.  Gibmn- 
vuot. 

Sv.  ruostom. 

Rutte,  v.  i,  golalet;  2,  ævdaruat 
rutte  med  Peufjene,  niånidcs  golij^ 
riidaidesgiiim  ævdarussat. 

Hu  tien,  s.  1,  golatæbme;  2,  v- 
daruš^am. 

Rij,  s.  l,bæggem;  2,  bægolæie; 

3,  sakka,  der  cjik  mecfcn  Ri/ otn  rm 
Tapperhed,  su  jallovuotla  saddal  s.  ga 
bægotuvYumj  konune  i  Rij  for  npl, 
mastegen  bægotuvvut,  nåma  oaj'it, 

Sv.  pæggelem,  peggolem. 

Rydde,  s.  1,  cagedet,  «//oreP.jfe, 
rydde  tilside,  jey  rydder  op  i  Jlftt 
uaar  jefj  fn(/€r  disse  Sa(fer  horl^  cijB- 
dam  vieso  go  daid  galvoid  eril  jl- 
dam-,  2,  njasskat,  _/e</  rydder  m,\el 
Slaalleland,  njaskam  aldsim  ædijt- 
lagjo;  c)i  ryddet  Kirketid  i  Sko^, 
njasskiijuvviim  girkkobalges  vujde 
sist;  3,  garssat,  rydde  Enye,  h,  i 
Skoven,  geddid,  gæino  garssat  iip- 
rai  sist;  det  er  mit  opryddede  J'd- 
stykke,  dat  læ  muo  garssum,  garp- 
jiivvum  ædnam;  4,  erit  valddet,  rirfe 
Stene  af.tyer,  rydde  Ayer  for  Si\e, 
gedgid  bældo  ald  erit  valddet.     < 

Sv.  1,  sueddet,  sueddet  erit;  2, 
kaitatct;  3,  erittopot. 

Rydniny ,  s.  1,  cagadæbm(j2, 
njasskam;  3,  garssam;  4,  critvd- 
dem.  I 

Ryddeliy,  adj.  1,  ragaduvMti; 
2,  ragjajiivvum.  Gjøre  ryddelici, 
cagadel;  2,  ragjat.  ', 

Rydninysland,  s.  1,  njas.'ji- 
juvvum-;  2,  garssujuvvum  ædnairj3, 
njaskatak;  4,  garsatak.  1 


K  y  il  li  t  n  g  s  111  a  ii  d 


547 


llykind 


Rydning  smand,     s.     1,     glitte 

iisska;  2,  gutte  garssa. 

liydninfjsplads,   s.  i,  njassku- 

vvum-;  2,  garssiijuvviim  baikke. 

Iit/dni7igsvei,  s.  i,  njaskatak, 
fiskatakgæidno;  2,  garsatak,  garsa- 

,v  gæidno. 

Rijfjf,  s.  Ijcielggej  sælgge,  weHr/ 
:iqqen  /i7/ jorggal  sælge!  vi  vende 
:iU^en  imod  liinanden,  selgi  iiioi 
tro  guabba  giioibmasænie;  Shede- 
\(j(jen,  gerissælgge;  2,  Midten  a  f 
I  fi'benet  Dt/rs  Hijf/-,  a,  sæppe;  3, 
Jgavvo;  til  der,  hvor  Halsen  be- 
tnder,    sæppedak;    4,  Ihjfjrjen  paa 

Uge^  Bijgninqer,  harje*,  5,  Ryggen 
fn  Ixniver,  O.xer  o.  s.  v.,  simer, 
i'ier.  Paa  Itgggen,  i,  sælgos;  2, 
HVOt,  lægge  sig  paa  ligggen,  gav- 
Tlvællhanct-,  3,  sælgolas;  4,  alemis, 
tn  med  Ilænderne  paa  Ryggen, 
jigolas,  alemis  giedai  va33et. 

Sv.  1,  selke;  2,  cavelk;  3,  pokco; 
-jscpe,  sepet;  5,  iijergryg,  kor;  6, 
r  øverste  ft f  Ryggen  paa  et  Byr, 
r  ;  7,  kauvot,  kaiivot  vællahct;  Ifegge 
fl  Ryggen,  kaiivotet. 

Hy g ben,  s.  det  nederste  Ryg- 
hi  paa  et  Menneske,  sadkas. 

5v.  Rygfinne  paa  Fisk,  1,  pecek; 
2va(i(lek;  3,  rus. 

^yye,  v.  1,  borggat,  det  rgger  a  f 
i'f//en,  borgga  gædmest;  borgestet, 
''  Brandene  bort,  at  de  ikke  rgge, 
Tdid  erit  valddet  amasek  borgestet; 
i  ynde  at  ryge,  borgidet ;  3,  soiccat; 
»7//7er,  suovva  soicca;  soicidet. 
'ibojelig  til  at  ryge,  siivvi,  el  Telt, 
i  Sjsom  ryger,  siivvis  goaltc,  viesso  ; 
Sl  vad,  en  lind  er  roqfuld,  forvol- 
«  liog,  en  anden  er  kUu\  aniiftom 
•'  J^  siiovad,  miillom  Tielgas  læ.  ISo- 
'.!•  som  ryger,  borgas. 
\    1,  pnrgeslct,  Ilden  rgger,  tollo 

-  >l;    2,    siiovatct,    siiovetet,    det 


rgger   ind  i  Gammen,    kote   suovet. 
Siiovalakes;  suovatakes  kote. 

Ryge,  v.  1,  ravggat.  Masten  røg 
af  i  Stormen,  stivlle  erit  ravgai  bieg 
ditti;  2,  rgge  sammen,  ofti  saddat; 
ofti  giedai  saddat ;  3,  lian  røg  paa  mig, 
son  bodi  mno  bagjcli,  son  fallili  muo. 

Sv.  rauket. 

Rygge,  v.  rottit,  se  rokke. 

Rgggesløs,  adj.  1,  gudnetæbme; 
2,  suoppadam,  suopatas  ohnus^  ,3, 
sivotæbme.  1,  gudnetes,  -,  2,  sivotes 
hdvkai.  1,  gudnetesvuot;  2,  sivotes- 
vuot. 

Rygstød,  s.  1,  sælgcdoarje;  2, 
vække. 

Rgglbar,  ad).  1,  dovdos;  2,  bæ- 
goluvvuni. 

Sv.  i,  kullos;, 2,  puoikos;  3,  oppes. 

Rggte,  s.  i,  bæggem,  Rgglet gaar, 
bæggem  manna;  bægotus,  hans  Rggte 
udhrededes,  su  bægotus  viddani;  et 
3Ienneskes  gode  ISavn  og  Rgqle, 
olbnui  buorre  nabma  ja  bægotus,  bæg- 
gem; 3,  sak,  et  løst  Rggte,  luovos 
sak ;  det  er  et  almindeligt  Rygte, 
sak,  bægotus  mi  rika  micld  numna; 
et  almindeligt  Rgrggte,  sak,  bægOtUS 
nd  gavpug  mietta  manna. 

Sv.  1,  sak;  2,  kullo,  jeg  ved  det 
af  Rggtet,  kullo  cagge  tab  tietab  *,  3, 
olim;  4,  det  er  et  almindeligt  Ryqte, 
obba  landa  taina  losa. 

Ry  f/ tes,  v.  I,bæggct5  bægotuv- 
vut,  hans  Ankomst  rygtedes  snart 
i  Fjeldbyerne,  su  boattem  bægo- 
luvui  forg  bagjcsidai  micld-,  2,  gullut; 
gullujuvvut;  3,  gullainassi  boattet. 

Ryk,  s.  1,  rotlim,  han  gjorde  et 
Ryk,  oft  rotti^m  dagai;  2,  gaikkom ; 
3,  gask,  han  var  meget  sgq  et  Ryk, 
sagga  buci  ofla  gask. 

Rgkind,    s.    jorrain,     jorralvas, 
der  er  et  nophørli(/t  Ri/kind  i  dette 
Sb'-' 


Rvlihid 


548 


Ryste 


Hus,  dam  viesost  nogakæltai  jorram, 
jorralvas  læ. 

Rykke,  v.  1,  gaikkot,  rykke  Hye 
op,  bænt  bajas  gaikkot;  rykke  et 
Træ  op  med  Roden,  muora  gaikkot 
ruottasinesj  2,  rottit,  inyen  rykker, 
river  del  of  min  Haand,  i  oftage  dam 
muo  giedast  rotte;  3,  runddot,  rykke 
Sivet  op,  siedg  runddot;  4,  sirddet, 
rykke  Bordet  nærmere  Væyyen, 
bævde  sirddet  sæine  lagabuid;  b,rykke 
nærmere,  lakkanet;  lagabuid  boattet, 
Skilsmissens  Ojeblik  rykker  stedse 
nærmere,  æro,  ærranæme  boddo  lak- 
kauæmen  læ,  boatta  lagabuid;  6,  man- 
ual, Solen  er  allerede  rykket  hoit 
op  paa  Himlen,  bæivvc  jo  allagassi 
mannam,  boattam,  bagjanamlæ  albmai; 
Tropperne  ere  rykkede  tid,  soaltevæ- 
gak  mannam  læk;  7,  na\ral,rykke Inny- 
somt  nærmere  og  nærmere,  lænyere 
dy  lænyere  bort,  lagabuid  lagabuid, 
olgolid  olgolid  navrrat^  8,  rykke  noyet 
ind  i  en  Avis,  avissi  maidegen  pren- 
titct;  9,  han  maatle  rykke  tid  med 
Penfjcne,  med  de  stjaalne  Sayer, 
son  ferti  mafsaf,  son  ferti  rudaid, 
daid  suoladuvvum  galvoid  addet. 

Sv.  l,rottet5  2,  strauket;  3,  sorjot; 
4,  tuobbelet;  5,  tuobbetet,  ryk  Kjor- 
velet  lænyere  bort,  tuobbele  tab  ka- 
rcb-,  6,  pakket. 

Rykke 71,  Rykniny,  s.  l,gaikkom; 
2,  roltim. 

Rykvis,  adv.  i,  vuokkoi,  rykvis 
er  denne  Syydom,  vuokkoi  læ  dat 
davd;  vuokkolagai^  2,  vuoroi,  ikke 
altid  men  rykkevis,  i  juokke  aige 
nuillo  vuoroi;  3,  gaskatagai. 

Rynke,  s.  1,  macce;  2,  cækkc. 
Rynker  i  Huden,  Fanden,  cækkck 
likest,  gallost;  sæt,  slaa  ikke  Rynker, 
i  Ansiytet,  ale  cekkid  rakad  muodoi- 
dassad;  3,  juoibme;  joaibme;  A,  Ryn- 
ker, som  paa  Elefantens  Hud,  spard- 


do^  5,  guovam;  guovaldak;  6, 
Klæder,  duoraldak;  durra,  det 
Rynke  oy  der  er  slet,  dago  ( 
dago  lodnjad. 

Sv.  1,  i  Fanden,  cal,  kallocal 
kuopaldak;  3,  snorrem;  4,  torm 

Rynke,  v.  1,  macastet,  r 
Fanden,  macastet  gallo;  2,  c( 
rakadet,  rynke  Fanden,  galloi  C( 
rakadet;  3,  duorrat;  durrat;  4, 
ritet  5  5,  snorritet;  snorastet,  »■» 
Qmed  Rynkebaand),  snorastu\ 
Rynkes,  \,  dorranet;  2,  sperr 
3y  han  er  rynket  i  Fanden, 
kijuvvum  galost  læ. 

Sv.  l,snorret;  2,  kuopet.  To 
ket.     Rynket,  tormos. 

Rype,  s.  1,  Skovrype,  rie 
2,  Fjeldrype,  giron  ;  3,  spraylet . 
rype,  stokkerievddo.  En  Flok  R 
moatte.  Rypefalk,  egge  luoi 
Faa  brune  Fjæder,  stuokkaduv 

Sv.  1,  ræksak;  2,  keron. 

Ryste,  v.  \,  salkotet;  salk 
tet;  2,  savdnjalet,  han  rystede 
Fenyene  ud  af  Funyen,  buok 
daides  savdnjali  bursast;  3,  slu^ 
ryste  Hovedet,  paa  Hovedet,  o 
sluvggit ;  Stormen  ryster  Tellet, 
sluvgge,  likatalla  loavddagid; 
Fruyt  ned  af  Træerne,  saddoid  i 
rai  ald  vuolas  savdnjalet,  sluv 
Feberen  rystede  ham,  feber  su 
koti,  savdnjali ;  4,spasaidet,  han  r 
med  Hovedet,  spasak]  omxes;  5, 
radattet,  ryste  med  Rumpen, 
Ren,  Faar  o.  fl.,  bieča  sparaidi 
6,  likka  tet.  Ordet  rystede  det 
hærdede  Hjerte,  sadne  likkati 
buosscduvvum  vaimo  ;  dette  Dod: 
rystede  ham,  dat  jabmcm  likkal 
Ryste,  \,  naigestet,  Hovedet  r 
afAldeidom,  oaivve  naigest  bor 
vuodast  ;  Hannden  ryster  u 
Skrivnim/en,  gict  naigcst  calcd( 


Hyste 


549 


Rænkcinagcr 


lioidel;  2,  vavkcstet,  /e//  njstcv  naar 
,j  fnjser,  vavkestam  go  goalom; 
likkat;  4,  doargestet.  Rasles, 
salkkat;  salketet;  2,  salkasuv- 
it  0:  rifsles  saa  mon  faar  Ondt. 
yste  si(j,  soaiggat,  hvad  ryster  du 
'(]  efter?  m2\å  don  soaigak?  soaige- 
tl.  Dyrets  Ry  sten  naar  det  slikkes, 
laigadak. 

Sv.  1,  firket;  firketet;  2,  saudiijet; 

viioltotet;  4,  sokkatet.   I,neikaset3 

rapkeset. 

i  Rys  ten,  s.   i,  salkotæbme;    sal- 

usuttem-,  2,  savdnjalæbme ;  3,  sliivg- 

m;  4,  spasaidæbme;  5,  sparaidattem; 

lilvkatæbme.  i,  naigestæbnie;  nai- 

(læbme;  2,  vavkestæbine;  3,  soaig- 

un;  soigestæbme. 

Rystelse^    s.,  i,  salkkam;  salka- 
iibnie;  2,  likkatus;  3,  doargastus. 
Hæbe,  v.  rævgget. 
Sv.  1,  kramgeset.  kramgesattet;  2, 
iiigeset. 

iRæben,  s.  1,  rævggem;  2,  ræv- 
■inas. 

Ræd,  adj.  1,  argge;  2,  hiras;  3, 
ilis.  1,  arggeviiot^  2,  hirasvuot;  3, 
ilišvuot.  Blive  ræd,  1,  arggot;  2, 
•oeSuvvat;  3,  ballasket.  Gjøre  ræd, 
argodet^  2,  argesiittet;  3,  balla- 
attPt. 

Sv.  1,  arge;  2,  palleje.  1,  argot; 
pallajet;  3,  belketet.  1,  argotet^  2, 
iliict;  3,  bclkcdattet. 
Hæddes,  v.  1,  ballat;  2,  suorg- 
met ;  3,  birbmastuvvat. 
Hædsel,  s.  i,siiorgga;  2,  suorg- 
uiæbine;  3,  ballo;  4,  hirbm;  hirb- 
aslubme.  Faa,  indjayes  Rædsel,  1, 
orgganet;  2,  ballat.  Indjaye  Ræd- 
f,  l,suorgatel5  2,  baldatet;  3,  hirb- 
astuttet. 

Ræd  sel  f  nid,  rædsom,  adj.  1, 
orgadlas;  2,  birbmos;  3,  birbma- 
Jtle,  rædselfulde,    rædsomme    Be- 


yivenheder,  siiorgadlas^  hirbmaslutte, 
hirbmos  dappatusak. 

Sv.  1,  poldos;  2,  seides. 

Rædsel fuldt,  rædsomt,  adv.  1, 
siiorgadla33at;  2,  hirbmoset.  1,  suor- 
gadhiSvuot;  2,  hirbniosvuot. 

Række,  s.  1,  raiddo,  en  Række 
afModyanije,  den  ene  efter  den  an- 
rfe«,vuosstaigævvad  dego  raiddo  mar)- 
qalagai  marjnalagai;  2,  gurgadus,  3, 
ollo,  en  lang  Række  af  Aar,  Be- 
skyldninyer,  ollo  jagek,  soaimatiisak. 
Gaa  i  Rækker,  Rad,  gurggalet*,  giir- 
gestet,  Fjeldfolkene  begynde  at  kom- 
me i  lange  Rækker,  bagjeolbmiik 
gurgastallasgottek. 

Sv.  1,  raido;  2,  kargates.  Karga- 
set.  Stille  i  Række,  Rad,  kargelet. 
/  Række,  Rad,  kargot. 

Række,  v.  i,  geiggit,  ræk  mig 
Bogen,  Ilaanden,  gæige  miinji  girje, 
gieda;  2,  række  efter,  række  sig 
efter,  ariatet;  agr]alet;  3,  (naa~)  oWqI, 
jeg  rækker  ikke  saa  langt,  im  ole 
niift  gukas;  4,  jollot,  jiiollot,  juolodet. 

Sv.  1,  kalget,  kætab  kalget;  kalgelet; 
2,  oUet;  3,  spisset;  4,  jokset;  5, 
rekket. 

R æ kken,  Rækning,  s.  i,  geiggim ; 

2,  ariatæbine;  agqalæbnie;    2,  ollemj 

3,  juollom;  juolodæbme. 
Rækling ,  s.  raggeguolle.    Skjære 

Fisken  til  Rækling,  raggit. 

Ræk  v  ed,  s.  riekke. 

Rænke,  s.  mokke.  Bruge  Ræn- 
ker,  mokkatallat,  følg  og  tal  Sandhed 
og  brug  ingen  Rænkerl  ciiovo  ja 
sarno  duotviioda  ja  ale  mana  mokka- 
tallat !  mokkastallat. 

Sv.  svekkem.  Svikket;  svikkestet; 
svikkatallet. 

Rænke fuld,  adj.  mokkai.  Mok- 
kaivuot;  2,  mokkastallamvuot. 

Rænkemage r ,  Rfenkesnied,  s. 
niokkatalle;  mokkastallc. 


Ræv 


550 


liæv,  s.  1,  rievan;  Korsræv,  ris- 
ste-,  ravddc  rievan;  2,  ikke  fuld- 
voxen  Ræv,  o6gge ;  3,  en  lideu  hvid 
Ræv,  njal;  4,  rod  Ræv,  ruovsok;  5, 
S07-f.  Ræv,  cappok.  Bræl  til  at  spile 
Ræveshind,  rac. 

Sv.  1,  repe;  2,  hvid  Ræv,  sval. 

Rævehule,  s.  1,  cuogna ;  2, 
liesso. 

Rævekage,  sælljo;  sælljo. 

Rævemaskine  af  Træ,  s.  ritto. 

Rævesax,  s.  radcTasak;  ruovdek. 

Røbe,  v.  1,  almostattet;  2,  dov- 
dotet;  3,  diedetet. 

Sv.  1,  pikotet:  2,  pajetet. 

Roben,  Rohnimj,  s.  1,  almostat- 
tcm;  2,  dovdotæbme;  3,  diedetæbme. 

iijorf,  adj.  I,  ruofsad,  dn  hav  alt 
rode  Oine  off  er  tjammel,  don  læk 
jo  rufsis  čaline  jaboares;  2,  om  Kob- 
ber, valed,  valed  væikkc ;  3,  om  Jern, 
guobinod.  fise  si(f  rød,  rødne,  ruof- 
sat,  je(]  saa  nof/et  rødne  derhenne, 
je<jr  ved    ikke    hvad    del   kan   være. 


lassla   ruskud    ja  golnna;  Melet  Lr 
blevel  rodaffticjt,  ruskudaiii  læi  jb. 
Gjøre    rødafftif/,  rødliy,    ruskiidaiL 
Sv.  prauceles.  > 

Røde,  s.  1,  roadde,  ^flen- og 3t^ 
genrode,  ækkedes  ja  iddedes  roacfc; 
2,  biiollein  Skyen  er  glødende  i^ 
balv  buolla.  ^  i 

Sv.  ravem,  iddedes  ravcm.        • 
Rod  fisk,  s.  (Uer),  hav.         i 
Rødlig,  adj.  se  rodagtig. 
Rødme,   s.  ruofsadvuot,  Sumt. 
dens,    Undseelsens   Rødme,   dier^s- 
viioda,  ugjovuoda  ruofsadvuot.     i 
Sv.  ruopsetem.  i 

Rødme,  v.  1,  rufsudet;  2,  ra3]l5 
se  under  rød.  \ 

Sv.  i,  ruopsotet,  5e  under  røo] 
Rødmen,    s,   i.  rufsadæbine.2, 
ra^^am.  I 

Røds  kjær,  s.  lasgurig,  /e</  kløiie 
Rødskjær  og  Rundfisk,  luddiiil  »- 
gurig  ja  obba  guole.  i 

Røg,   s.    i,   suov,    hænge  I\ji'i 


oidnim  dobbe  ruofsamen,  im  diede  mi  Ri^g-,  hængaslet  biergo  suvvi;  -Rcfn 
læ35a;  raof,«aIet.  Rlive  rød,  ni\sude\.  slaar  ind,  ned,  suov  læikke  sisa,  vf- 
Gjøie  rød,  1,  ruvsudalfcf;  2.  ra35a-  las;  jeg  vil  blot  drage  nogle  Jjjr, 
det,  siærk  Hovedpine  qjor  en  rød, 
garra  oaivvebavcas  ra^^ad  olbmu;  3, 
gjøre  Jern  rødt,  guomotet. 

Sv.  ruopses,  ruopsak.  Vise  sig  rød, 
ruopsahet.  Blive  rød,  \,  praucetet, 
/  Ansigtet;  han  blev  rød  af  frede, 
prauceti  inorest;  ravodet,  ravetet,  det 
rødner,  bliver  rødt  paa  Ilimlen 
af  Solen,  peivest  ravet. 

Rødt,  adv.  1,  ruofsadet;  2,  vale- 
det;  1,  ruofsadvuot;  ruofsadak;  2, 
valedvuot;  3,  guobmodvuot;  4,  paa 
Himmelen,  roadde. 

Sv.  paa  Himmelen,  1,  poldctem; 
2,  ravvem,  ravad. 

Rodagtig,  adj.  ruskad.  Ruskadet. 
Ruskadvuot.  Blive  rodagtig,  ruSku- 
(Ict,  Løvet  bliver  rodagtig  og  visner, 


aive  moadde  suov  aigom  rottit;3, 
(Sod),  gocco.  Småge  a  f  Røg,  su:- 
vadattet.  ' 

Sv.  1,  suov;  2,  suYol,  Røg  i  Sit- 
mer  hede.  \ 

Roge,  v.  1,  suovastet,  røge  I\J, 
biergo  suovastet;  2,  suovadalit. 
Rogt,  suovas.  Blive  røgt,  soA, 
goccoduvvat.  Gjøre  røgt,  sodet,gr 
coduttct.     Røge  Tobak,  bippo  jukjl. 

Sv.  suovastet;  picrgoit  suovas; j; 
suovastattet;  2,puelvet,  quclebpuel  1. 
1,  suoves  piærgo;  2,  puelve,  puf'C 
quele;  puelvem.     Pippop  jukket.   - 

Rø  gen,  Rogning,  s.  suovastæbiS 

Røge  kjød,  s.  suovasbierggo. 

Sv.  suoves  piergo. 

Roge  Ise,  s.  suovas. 


11  o  s:  c  1  s  e 


551 


Roi 


Sv.  suovcs. 
\  iRøffelsealter,  s.  suovasaltar. 

licKjehckuv,  s.  suovasliltc. 

Rofjelsestid,  s.  siiovadattcui 
Iddo. 

iRøffUul,  s.  ræppen,  ræppenraigge. 

Sv.  1,  reppen;  2,  siiovvaraikkc 

Røgt,  s.  i,  duočcoin^  2,  difSoni; 
cSodæbme;  3,  gæcco;  4,  duppini; 
I  doaimatæbme; 

Sv.  i,  kæcco;  2,  hiig-so;  3,  mor- 
im:  4.  kalto. 

Ro  ff  te,  v,  1,  duoccot,  rOfjte  Kvea- 
i'eue,  at  de  ikke  skulle  blive  syqe 
t  st;/(jge,  oniid  duoccot,  aniasek  skip- 
ft  ja  fasstot^  2,  difsot,  divsodet; 
tduppil;  4,  g-æccat^  5,  doaimatet, 
ijte  sit  Emhede,    fidnos  doaimatet. 

Sv.  1,  kæccct;  2,  luigsob  valddet; 
imoiTOtet;  inorrahah  adnet;  4,  kat- 
li;  5,  neiitot. 

^  Røfl  ten,  s.  1,  diioccom;  2,  difsom; 
cSodæbme;  3,  gæccani;  4,  duppim^ 
if  doaimafæbine. 

'  Rø(/t€v,  s.  i,  duocco;  2,  difso; 
csodægje;  3,  gæcce;  4,  duppijægje; 
Jdoaimatægje. 

Roi,  s.  l,goappeI;  2,  //«««en,  ciifs. 

Rømme,  v.  bataret,  rømme  af 
indet,  bataret  ædnamest;  batarussi 
nnnat;  2,  se  rydde  ^  3,  rømme  sig, 
cidag  cilggit.     Sv.  pateret. 

Rømniuf/,  s.  1,  bataræbme-,  ba- 
tnssi  iiiannam. 

liomiiinffsmaiid,    s.  batarægje. 

?v.  paterv. 

^on,  s.  skappe.    Sv.  raun. 

fionnebær,  s.  skappemiiorje. 

^v.  raudna  muorje. 

''"'■,  s.  ravddo,  Fjeldøret. 

"V.  I,  rando;  2,  skitto. 

^''J»',  s.  i,  bocce  2,  hos. 

^v.  l.ruoko;  2,  skiiotto;  3,  njolgo; 
4  /  tmdrør^  caceora. 

^^ore,  s.  1,  moivve;  moivaSubme; 


2,  sækkanæl)me,  alt  er  i  en  Røre, 
buok  læ  moivve,  moivvasuvviim,  sæk- 
kanam. 

Sv.  1,  hemse;  2,  tuise;  3,  malske. 

Røre,  v.  1,  likkatet,  han  kan  ikke 
røre  Hovedet,  i  væjc  likkatet  oaives; 
han  befjyndle  at  røre  Samvittiyheden, 
son  likkatalla.sgodi  oamedovdo;  2, 
guoskalet,  de  have  ikke  rørt  ved 
Hoet,  æi  læk  guoskatam  suinid;  de 
skulle  ikke  røre  ham,  han  faaler 
ikke  al  røres  ved,  æi  galga  giioska- 
taddat  su,  i  son  gierde  guoskatuvvut; 
fey  ved  miy  fri,  jey  har  ikke  rørt 
det,  besujussi  jeccam  diedam,  im  læk 
guoskalas  dasa ;  3,  duottat,  kunde  ikke 
dine  Hamder  holde  siy  roliye  uden 
al  røre  ved  dem?  æigo  du  giedak 
sate  jask  orrot  duotakættai,  likkatalla- 
kæltai  daid?  4,  dassat,  rør  i  Ilden! 
dasa  dola!  rør  ved  Veden,  at  den  kan 
brænde!  dasa  daid  muoraid  buollam 
lakkai;  dassalet;  5,  gaddit,  gaddestet, 
røre  i  Gloderne,  gaddestet  hilaid;  6, 
røre  sayte  ved,  nioadaidattet,  jei/ 
rørte  ved  ham  med  l*ennen,  callem 
dolgin  moadaidattim  su;  7,  moadga- 
tet,  Fiskene  røre  blot  ved  Ixroyen, 
guolek  dusse  moadgatek  vuog;  8, 
lamaidet;  9,  fierrat;  fierrot,  røre  i 
Suppen,  male  fierrot;  du  skal  røre 
vel  Sandet  oy  Leren  sammen,  burist 
fierrot  galgak  saddoid  ja  laire  coak- 
kai;  røre  Medisinen  ud  i  Vandel 
med  en  Ske,  dalkas  fierrot  caccai  ba- 
stin;  10,  bættet,  røre  i  Suppen, 
bættet  male;  11,  njuorasmattet,  et 
rørende  Syn,  njuorasmatte,  likka- 
tægje  oainatus;  12,  røre  op  i eti Sag, 
sagai  ala,  sagaidi  asse  buftet;  13, 
røre,  (blande)  sammen,  sægotet. 
Røre  siy,  røres,  \,  likkat,  der  rører 
siy  ikke  et  Blad,  i  niikkege  lastaid 
likka;  likkadet,  rør  diy  ikke  a  f  Stedet! 
ale  gosagen  likka,  likkad !  2,  guosskat, 


Røre 


553 


Rø  v  er  v 


naar  en  anden  i-arer,  kommer  nær 
derved,  go  nubbe  dasa  giiosska;  3, 
njuorranet,  man  maa  røres  ved  Stpiet 
af  den  nienneskelicje  Elendi(/hed, 
færtte  galle  olmiis  njuorranet  olbmui 
varnotesvuodaid  oainededin;  njuoras- 
met;  4,  røres  af  el  Stag,  se  under 
Slag.  Fiske  i  rørt  Fande,  avka- 
stallamen  læt,  avkastallat. 

Sv,  1,  svaskelet;  svaécatet;  2,  tuot- 
tet;  3,  kodkelet;  4, taukelet;  5,  røre 
omy  i,  færrot,  jupseb  færrot;  6,  suo- 
vetj  7,  malsket,  røre,  blande  sammen-^ 
8,  njuoratet.  1,  svaécet;  2,  svasketet; 
3,  njuorranet  5  4,  caccalastet. 

Rørelse,  s.  1,  likkatus;  2,  njuo- 
rasvuot,  /tan  hørte  disse  Tidender 
med  dgb  Rørelse,  daid  sagaid  gulai 
son  stuorra  njuorasvuodainj  njuora- 
næbme  j  njuoras  vaibmo. 

Sv.  1,  svaccem;  2,  njuoranem;  3, 
helles  vaibmo;  4,  rapkes. 

Rørig,  adj.  1,  lasnied;  2,  dier- 
vas  5  3,  bægtel,  rørig  Mad,  bægteles 
borramus.  1,  lasmedvuot;  2,  dier- 
vasvuot;  3,  bægtelvuot. 

Rørlig,  adj.  luovos,  rørlige  Ejen- 
domme,  luovos  ælokj  2,boddoi,  bodos 
galvok,  gavnek. 

Røs,  Røse,  s.  1,  gædgge  cobma; 
2,  -omardas. 

Sv.  1,  hovkke;  2,  hauge;  3,  kæd- 
keomortes. 

Røskat,  s.  lækat. 

Sv.  1,  caske;  2,  puoitek. 

Røst,  s.  1,  jedna,  Lovens  Røst, 
laga  jedna;  2,  suobnian,  JSaturens, 
Hjertets  Røst,  luondo,  vaimo  suobinan, 
jedn;  grov  og  fin  Røst,  gassa  ja  ceg- 
gis  suobraan. 


Sv.  i,  jæna;  2,  kiæl.  i 

Røst,  s.  paa  Rggninger,  gRTsis, 

Sv.  roppe. 

Røve,  v.  rivvit,  røve  Gods,  v- 
vit  æloid;  rievadet. 

Sv.  1,  ranot;  2,  revvit.  ( 

R  øv  en,  s.  riv  vim;  rievadæbn. 

Røver,  s.  rievar,  falde  i  Røt  fes 
Jlænder, rieyari  gitti  saddat. 

Sv.  1,  re  var;  2,  ranoje;  3,  |kti 
olma. 

Røveragtig,  adj.  1,  rievarla»g; 
2,  rievadægje.  1,  rivvusi*,  2,  Ik- 
kusi.  1,  rievarvuot;  2,  rievarlaiS- 
vuot.  ' 

Røverbande,  s.  1,  rievarjoa^(Oj 
2,  spægjarak^  3,  stagjedægjek.  j 

Røv  er  flok,  s.  se  Røverbanh 

Røveri,    s.    1,  rivvim,   rieviiis; 

2,  spægjarvuot.  i 
Røverkjøb,  s.  sagga  halbbe»><jf 

fik  det  for  Røverkjøb,  sagga  kalien 
dam  033um. 

Røvermæssig,  adj.  se  ?ver- 
a/f  li  f/. 

Røverkule,  s.  rievarbiegjo,_ Jrc 
en  Røverkule  af  sit  H/erte,  villOS 
rievarbiegjon  dakkat.  ! 

Røverpak,  s.  se  Røverbani^ 

Røv  er  rede,  s.  rievargoatte ' 

Røverstat,  s.  I,  rievar-  2, 
spægjarvalddegodde.  ' 

Røvertog,  s.  1,  rievar-,  2,  ;»- 
gjarmatkke,  mannam.  i 

Røversk,  adj.  1,  rievar- j  2, 
spægjarlakkai,  lakkasas.  ; 

Røvervis,  adv.  1,  rivvusi;  2, 
vekkusi,  tåge  noget  paa  røv(^is> 
rivvusi,    vekkusi    maidegen    val|el; 

3,  vækkavaldalas  lakkai. 


Saa 


553 


S  il  a  (1  a  n 


S. 


i  Saa,   adv.  i,  nuft,    som  Herren, 
m  Tjeneren,   moft   ised  nuft  balv- 
nliCg^jc;  Jeg  f/Jofde  del  saa  godt  jecj 
unde,    dakkiin  nuft  buorrcmusat  go 
laltim;  naft,  hverken  saa  eller  saa, 
,he  paa  noejen  Maade,  i  nuft,  i  naft, 
mange  lakkai;    den    ene  siger  saa, 
,?;»  anden  saa,  nubbe    cælkka   nuft, 
ibbe  naft 5   saa  cjaar  det  til  i  Ver- 
i?n,nuft  manna  mailbine;  saa  uskyldig 
m   el  Barn,    vigetæbme   nuft    go 
aniiaš;    vær   saa  god!    daga    nuft 
irist!  saa  sandt  som  jeg  lever,  nnft 
not  go  ælam;  2,  nu,  det  er  aldeles 
a,    de  læ   aive   nu;    nu  bai;    saa? 
m  vil  altsaa  ikke  komme,  nu  bai? 
son  dalle    boattet  aigo;  nu  be;  3, 
i  nu,  saa?   vai   nu?    4,    moft,  saa 
art,  del  første  som  f^eiret  tillader 
't,  moft  audemusta  go  dalkke  luoitta^ 
dam  mado,    saa  stor,    dam  mado 
lores,  har  du  ikke  saa  mange  Skil- 
Kjer?  igo  dust  læk  skillig  dam  mado? 
m  made,  jeg    maa  kløve  Brænde 
a  meget  som  han  bilender  i  Aften, 
rliin  muoraid  luoddot  dam  made  go 
,  iikedest  boaldda;  saa  meget  at  man 
.'.n  komme  ud  af  det,  dam  made  go 
Tgai  boatta  obnus;  netop  saa,  dam 
idas,  tiu  er  jeg   netop  saa  at  jeg 
n  gaa,    dal   læm   dam  madas,    go 
^am,  go  væjam  va33et;    sart  stor, 
'/,  0.  5.  v.,  dam  mattasas,  jeg  var 
a  stor,  vidt  som  denne,  dam  mat- 
tas legjim;   mattasasvuot,   saa  vidt 
>'  jeg,   dat  mattasasvuot  must  læi; 
(le,  forst  gik  han  et  Stykke,  saa 
■Ile  kan  sig,  vuost  va5i  muttom  gask, 
čokkani;    forer    du   dig   ikke  vel 
•  saa  er  det  din   egen  Skam,  jos 
I  abbaset    mænnod    de    du  jeccad 
ppad  dat  læ;  saa  —  saa,  forg  — 
'g,    saa  vil  hun  gaa,    saa  vil  han 


k 


ikke  gaa,  forg  vuolgget  aiggo  forg'^i 
aigo;  de  son  vuolgget  aiggo,  de  son 
i  aigo ;  7,  daggar,  saa  godt  el  Men- 
neske som  han  er,  daggar  siega  ol- 
mus  go,  mi  son  læ;  som  Sæden  er, 
saa  bliver  Hosten,  maggar  gilvvagak 
daggar  saddok;  8,  saa  at,  a,  åtte, 
han  raahte  saa  at  han  blev  hørt, 
cuorvoi  åtte  gullujuvui;  9,  b,  Myg- 
gene slikke  saa  al  del  hovner,  cuoi- 
kak  borrek  bottanæbmai. 

Sv.  \,  nau,  naute,  saa  er  det, 
die  le  naute;  2,  saa  er  det,  havi; 
hævi;  3,  imaj  4,  mattek,  matte,  saa 
stor  som  jeg,  mo  matte,  mattek  stuo- 
res;  5,  nimt;  7,  nuov,  han  svarede 
hverken  saa  eller  saa,  ijji  vastete 
nuov  jalla  nau;  er  del  saa?  vai  die? 
8,  tan,  saa  meget,  stor,  tan  ædnak, 
stuores. 

Saa,  s.  ebbir,  æbbar. 
Sv.  i,  ebbir;  2,  saja. 
Saa,  v.  gilvvet,  rydde  og  saa,  til- 
saa  Jorden,  njasskat  ja  gilvvet  æd- 
nam-,  gilvvit.      Sv.  sajat. 

Sa  a  en,  Saaning,  s.  gilvvem. 
Sa  ad,  (Saaer),  s.  saddo. 
Sv.  sado. 

Saa  det,  adj.  saddui.  Sv.  sadoi. 
Sa  a  dan,  adj.  1,  daggar,  har  du 
et  saadant  Sindelag  imod  os?  anak- 
go  daggar  micia  min  bagjeli?  yey  har 
en  saadau  Feil  i  Ojet,  som  vil  he- 
rove  mig  Øinene,  calbmevikke  must 
læ  daggar,  mi  valdda  calmid;  saadan 
som  han  var  da  vi  kom,  har  jeg 
ikke  seet  ham,  daggaren,  maggar  son 
læi,  go  mi  bodimek,  im  læk  oaidnam 
su;  2,  saadan  ønsker  man  hamr, 
danen,  daggaracen  doaivotek  su  olb- 
muk;  3,  nuft,  saadan  vil  han  have 
det,  nuft  son  datto;  4,  mademield 
dademield,  saadan  som  del  kan  træffe 


S  a  ad an 


554 


sig,  mademield  dademickl  hæivve;  5, 
saadanne  Ting,  dag'garvuodak. 

Sv.  1,  taggar,  taggar  niaggar  Ici; 
2,  taptomus;  3,  tuoggar. 

Saa  fremt,  adv.  jos,  saafreml 
han  fordrev  det,  bliver  det  ham  ikke 
n(e(jlet,  jos  gaibed  de  i  siinji  sadda 
biettaluvvut. 

Sv.  jus;  jus  abmo. 

Saale,  s.  1,  vuoddo,  fra  Hoved 
til  Fodsaale,  oaivest  gidda  juolgc 
vuoddoij  2,  lavvohak,  tifk  Saafe. 

Sv.  vuodom. 

Saale,  v.  vuodoid  bigjat. 

Sv.  vuodomit  piejet. 

Saaledes,  adv.  1,  nuft,  saaledes 
var  det  fordum,  nu  er  det  (janske 
anderledes,  nuft  læi  dolin  aigin,  dal 
læ  aibas  ærra  lakkai;  nau 5  nu;  2,  5««- 
ledes  som,  inoft,  jecj  skal  f/jore  del 
saaledes  som  ferj  kan,  dakkat  galgam 
moft  matam;  saaledes  som  det  er 
skal  han  fortælle,  mi  moft  læ  galgga 
muittalet. 

Sv.  nautc;  nuovtc. 

Saalidt,  adv.  \,  nuft  uccanas, 
saalidt  kjendle  han  til  Sagen,  nuft 
uccanas  didi  son  asse,  nuft  uccan 
dietto  sust  læi  dam  asse  harrai;  2, 
han  kommer  licjesaalidt  iMorfjen  som 
i  Dag,  i  sonboadeodna  igeitten;  3, 
deti  ene  saalidt  som  den  anden, 
nubbe  i  æmbo  go  nubbe. 

Saalunde,  adv.  se  saaledes. 

Saalæuf/e,  adv.  nuft  gukka,  vi 
kunne  være  tilfredse  saalænge  det 
ikke  bliver  værre,  duttava3ak  mi 
maltep  læt,  duttam  lakkai  læ  nuft 
gukka  go  i  bahab  sadda. 

Saameget,  adv.  \,  se  saavidt^ 
2,  saameget  mere,  dade  æmbo,  saa- 
meget  mere,  da  han  endnu  ikke  er 
frisk,  dade  æmbo  go  i  læk  vela  dier- 
vas. 

Saamænd!  \,  galle;  galle  galle; 


2,  missa,  jo  saamænd  kan  han  p, 
den  Tilladelse,  03550  galle  mia 
dam  love;  nei  saamænd  om  fecj gj-^ 
im  galle  dam  daga;  3,  gussto,  i 
maa  jeg  saamænd  sige^  bekjen\ 
dam  fertim  galle  cælkket,  dovda:;t 
gussto. 

Saar^  s.  1,  havve,  Saaret  hei, 
lukkes  og  gror,  havve  obbo  jasav>; 
2,  sarje,  der  bliver  Saar  paa,  i  31^- 
den,  sarje  sadda  njalbmai. 

Sv.  1,  have ;  2,  sarjes ;  fuld  af  Si  -, 
havesk. 

Saar,  adj.  1,  njuoras;  2,  bati- 
gægjc;  bavcastægje,  Haanden  t 
saar  naar  man  rorervedden,  gi  ta 
læ  bafcagægje,  bavcastægje,  bavjst 
go  guoskatuvvu;  bafcagatte;  ba\l- 
staltc,  Saaret  er  endnu  saart  Hir 
man  rarer  ved  det,  havve  ain  Ij- 
cagatle,  bavcastatte  læ,  bafcagila, 
bavcastatta,  go  guoskatuvvu;  de\ 
mig  saart  at  erfare  dette,  bafca^l 
bavcastam  dam  diettet;  dam  dii] 
bafcagatta,  bavcastatta  muo. 

Saare,  adv.  i,  hui,  han  var  sti 
bedrøvet,  hui  morrasest  læi;  eu5<j 
stor 3fængde,\mi  stuorra  ædnagvui 
2,  sagga,  saggarak. 

Sv.  1,  aive;  2,  harbmat. 

Saare,  v.  l,havadet;  havadast, 
saaret  for  vore  Jlisgjerninger,  h:  1^ 
dattnjuvvum,  havflduvvum  værn  i|V< 
goidæmek  ditti;  havaduttet;  2,  sa  5- 
det,  sarjasuttet;  3,  vadhodetj  4,  If- 
cagattet,  bavcastattet,  saare  Hj'e'st, 
Jilufærdigheden,  vaimo,  ugjovitfa 
bafcagattet;  5,  vardetet.  Sai^s, 
i,  sarjasuvvat;  2,  bafcaget. 

Sv.  1,  havetet;  2,  sarjetet;  3,  ^* 
čestet. 

Saasjiart,   adv.  nuft  forg.    : 

Saasom,  adv.  1,  nuflgo,  der  r^ 
mange  v  ilde  Dgr,  saasom  Ulv'\og 
Hjørne,    ædnag   mæce   spirik  I< 


S  a  a  s  o  m 


555 


Sag 


jinftgo  stalpek  ja  guovcak;  2,  go;  3, 
ademield  go,  jefj  kan  ikke  komme, 
aasom  jef/  ev  sy</,   im   mate   boaltct 
|0,  dademield  go  buoccenien  læm. 
:  Sv.  ko. 

Saale,  s.  Sv.  1,  siioine  fidno;  2, 
hovke. 

Saavel,  adv.  niiftgo,  den  ene, 
lavel  som  den  anden,  nubbe  nuftgo 
«bbe. 

Saavidt,  adv.  1,  dam  mattai,  naar 
tin  knnde  komme  saavidt,  go  sad- 
lii  dam  mattai;  dam  matest,  je(j  er 
utvidt  at  je(j  skriver,  læm  dam  ma- 
st go  calam;  2,  dam  muddoi,  lian 
■  kouimen  saavidt  at  han  kan  læse, 
)n  læ  lokkam  muddost;  3,  dam  mære; 
,  dam  made,  saavidt  at  Jer/  lever 
a  Darj  til  Dag,  dam  made  go  ælain 
eive  bæivestj  saavidt,  for  saavidt 
ine  Evner  stra'kke,  dam  made  go 
uo  apek  oUek;  5,  dademield  go,  5««- 
dljef/ved,  dademield  go  mon  diedam ; 
in  faar  Erstatnint/  for  saavidt  han 
in  bevise  Skaden,  oa^^o  mavso 
idemield    go  vidiages    salta  cajetet. 

Sabbat,  s.  sabbat.        Sv.  sabbat. 

Sabel,  s,  miekke. 

Sv.  sverde. 

Sable  ned,  v.  mikiii  goddct. 

Sv.  sverdin  koddet. 

Saft,  s.   1,  MladcXS, presse  Saften 

'  Frmjter  oq  Radder,  laftadas  bac- 

t  šaddoin  ja  ruottasin;  2,  i  Træer^ 

lilllie,  Saften,  som  flijder  om  Vaa- 
■II,  maillhe,  mi    giddag  golgga^   3, 

llc.  Blive  saftfuld,  faa  Saft, 
iiillliot,  da  bef/j/ndte  IWeet  at  faa 
''fl,  blive  safffntd,  de  maillhogodi 
nor. 

Sv.  i,  almel;  alme,  iiirkesaft:  2, 
'!c;  3,  svalccacc;  4,  cace. 

Saft  f  nid,  saftig,  saftrig,  adj.  i, 
»vva  laftadasast;  2,  -mailhcst^  3, 
'■cai;  4,  maillho. 


Sv.  1,  tæbbos;  2,  5acai. 

Saft  los,  adj.  1,  goikes;  2,  lafta- 
dastaga;  3,  mailhetæbme;  4,  cace- 
tæbme.  1,  goikesvuot;  2,  mailhetes- 
vuot;  3,  cacetesvuot. 

Sv.  koike. 

Sag,  s.  1,  esse,  i  denne  Sag  har 
jeg  inqen  Brøde,  im  læk  mæddaduv- 
vam  dam  assai;  det  er  en  vanskelig 
Sag,  vades  aSse  læ;  ifra  den  Sag 
slipper  jeg  nok,  galle  dam  asse  vuold 
bæsam^  det  bliver,  kommer  til  Sag, 
asSai,  assen  sadda;  reise  en  Sag, 
asse  cu033aldattet5  lade  en  Sag  falde, 
asse  notatet,  hæittet,  heittujubmai 
luoittet,  buftet;  forfølge,  afvise  en 
Sag,  asse  bisotet,  doarradallat,  erit 
goccot;  tabe  en  Sag,  nistetet,  I  tabe 
den  Sag,  naar  der  sker  Retfærdig- 
hed,  nistetækket  go  vuoiggadvuotta 
sadda;  dømme  i  en  Sag,  asse  dubmit; 
tale  i,  for  en  Sag,  sardnot  asse  ditti, 
bællai;  lad  os  komme  til,  holde  os 
til  Sagen,  og  ikke  gaa  udenfor  Sa- 
gen, sardiiop  mi  asse  birra  ja  allop 
mi  nubbe  asse  birra,  nubbe  guvUui 
sarnoj  2,  fidno,  blande  sig  i  andres 
Sager,  mannat  ærra  olbmui  fidnoidi; 
han  kom  tilbage  med  uforrettet  Sag, 
ruftud  bodi  doaimatkættai  fidno,  asse ; 
lader  os  forblive  ved  Hovedsagen 
og  forlade  hvad  der  er  en  Bisag, 
orrop,  bissop  mi  oaivve,  oaiveb  assest, 
fidnost  ja  guoddop,  bæittop  mi  dam, 
mi  halbeb,  uceb  læ;  4, (Tø/,)  gavdne; 
4,  galvvo,  hvem  tilhøre  disse  Sager? 
gæn  læk  dak  gavnek,  galvok?  5,  tale 
Menigmands  Sag,  almug,  obba  almug, 
buokai  bællai,  audast  sardnot;  6,  gjøre 
felles  Sag  med  nogen,  gæsagen 
særvvat,  gudcge  bæle  doallat;  7,  det 
er  ikke  min  Sag,  i  dat  munji  guoska, 
i  dat  læk  muo  fidno;  8,  det  gjør 
intet  til  Sagen,  i  dat  daga  inaidegen ; 
at  tale  meget  ei'  ikke  hans  Sag,  ollo 


Sa, 


556 


S  a  g  t  m  o  d  i , 


sardnot,  i  son  dam  daga.  Som  har 
Sager,  gavdnai,  gavdiiasagjai.  For- 
syne med  Sager,  gavdnaidiittet.  For- 
synes med  Sager,  gavdnaiduvvat. 

Sv.  1,  asse;  2,  ome;  3,  kaudneh; 
4,  don. 

Saga,  s.  sakka,  sagak. 

Sv.  sakka. 

Sa  gas  kr  iver  ^  s.  sa|:aid  calle. 

Sagatid,  s.  sagai  aigge. 

Sage  fald,  s.  sakko. 

Sv.  sakko. 

Sagfælde,  v.  1,  diibmit;  assa- 
lajjan  diibmit;  2,  sakkotet. 

Sv.  sakkotet. 

Sag  f  or  else,  s.  i,  asse  doaima- 
tæbme;  2,  -vastedæbme;  3,  -bælo- 
stæbme. 

Sagfører,  s.  1,  as5e  doaima- 
tægje;  2,  -vastedægje;  3,-bælo5tægje; 
4,  -audastohnai. 

Sag  giv  e,   v.  giioddet,  guoddelet. 

Sv.  queddet. 

Saggivelse,  s.  guoddem,  giiod- 
delæbme. 

S  agg  iver,  s.  guoddelægje. 

Sag /iundskab,  s.  1,  assedietto  ; 
2,  -dovddo;  -dovddam. 

Sag  kyndig,  adj.  1,  aSse  diette; 
2,  -oappavas. 

Sag  kyndighed,  s.  1,  asse- 
dietto; 2,  -oappavasvuot. 

Sagl,  s.  soalsse. 

Sv.  solse. 

Sagle,  v.  soalsedet.  Somsagler, 
soalssai,  soalsas  manna. 

Sv.  solsct. 

Sa  gl  øs,  adj.  1,  assetæbme;  2, 
vigetæbme.  1,  assetcsvuot;  2,  vi- 
getesvuot.  Gjøre  sagløs,  i,  assetut- 
tet;  2,  vigetuttet.  Blive  sagløs, 
aššetuvvut;  2,  vigetuvvut. 

Sv.  d,  skalas;  2,  vikketebme. 

Sagn,  s.  i,  sakka;  2,  mainas, 
berelle  Sagn,  sagaid,  mainasid  niuit- 


talet;  en  FortælUng,  hygget  ya 
gamle  Sagn,  muittalus  dolus  sjc 
sagai,  mainasi  ala  vuoddoduvvi. 
Berette,  fortælle  Sagn,  mainasteti 

Sv.  1,  omanjes;  2,  supces.  Om'- 
jastet. 

Sagskyldig,  adj.  1,  ašsalaš  2, 
mæddolas.  1,  assalasvuotj  2,  mij- 
dolasvuot. 

Sv.  l,sakkolas;  2,  valdos;  3,  m|- 
dogcs.  -  i 

Sagsøgef  v.  1,  giioddet;  gul- 
delet;  2, laga  ouddi  guoddelet,  vi- 
det, vaiddelet. 

Sv.  queddet. 

Sagsøgning,  s.  1,  guodcn, 
guoddelæbme;  2,  vaiddem;  vaicj- 
læbme. 

Sagsøger,  s.  i,  guoddc,  gifl- 
delægje;  2,  vaidde,  vaiddelægje.  I 

Sv.  queddeje.  j 

Sagte,  adj.  hillje,  en  sagte  G^ 
Vind,  Elv,  hiljes  mannam,  bieg,  k; 
hiljan^  2,  setliii,  settiis  matkke  J3, 
astus;  4,  loaltol.  \ 

Sv.  i,  astos;  2,  suoimak;  3,  le  pl 

Sagte,  sagtetig,  ndv.  l,hilljet.fet 
hlæser  sagte,  hilljet  biegga;  hi  si, 
tale  sagte  og  lavt,  hilljet,  hiljasja 
vuollegasat  hallat;  2,  suolgai;  S'l- 
gasi;  4,  siedost;  4,  astoi,  gan  st  te, 
siedost,  astoi  va33et.  ! 

Sv.  1,  astost;  astoi;  2,  suoimc 

Sagtens,  adv.  galle,  maw^e  pt 
for   din    Umage!    den    Umage  br 
sagtens    at    iidholde,    gittos    æi 
vaivestad!  galle  datvaivve  læi  g 
mest. 

Sv.  kaiken,  kaik.  ' 

Sagtfærdig,  adj.  1,  hilljan;  11- 
Ijanlagan;  2,  logje.  1,  hilljet;  2.J3- 
gjet.     1,  hilljanvuot;  2,  lojesvuoJ 

Sagtmodig,  adj.  i,  loavdes,  •"* 
er  en  sagtmodig  Mand  paa  sit  H I»- 
sled,    loavdes    bodnja    dalo  baiMlJ 


S  a  g  I  ra  o  d  i  g 


,    557 


Saltvands  fiskeri 


Uvdde;  2,  log-je,  lojes  olmus.   Anse 

\)r  sagtmodicf,    1,  loavdašet;    2,   lo- 

jišet.  Anstille  sitj  saqtiitodifj,  loja- 
allat.      1,    loavdet;    2,    logjet.      i, 

jiavdesvuot;  ^,  dijesvuot. 

J  Sv.  1,  lobde.vimHié  k"int^o']es. 

!  Sagtne,  v.)ft,  /mie  sa  da  sagt- 
edes  Reisen,  laga  jurdda,  de  hiljoi 
atkkc,  ravdii  samme    Tq;  3,  vaid- 

bt,  Ilden  5rt/jasid  adiiep  den  bliver 
iWre,  d  oil  a  va.  ^6  ^,"^'0  iiccan;  Sorgen, 

■  Weden,  Veiret  hecjijnder  at  safjlne^ 
orii5,  moarre,  dalkke  vaiddogoalla; 
alcne  om  f^eiref,  a,  f^olgidet^  5,  b, 
laot;  6,  c,  doa330l;  7,  jngadet, 
kkaste,  Vindeii  siujtncr  lidt  naar 
-n  bliver  lidt  svager&,  jukkasasta 
)  lo^ebus  orro  bieg;  f'indeu  sofjtner 
cre  ocj  mere,  bieg  jukkasadda;  8, 
iy/()t,  lo^idet,  loa^estet;  9,  slaig- 
t,  rinden,  Sygdommeu  sar/tnede, 
'ir,  buoccalvas  staigai;  10,  loaittot. 
liiljoclet;  2,  logjodet;  3,  vaidotct; 
iTi'lgidallet;  5.  doa33odet;  6.  juk- 
saltet;  7,  lo3idet,  lo3idaltet;  8, 
.'iii^gadet;  9,  loitodet,  fetj  sagtuer 
m  Reise-  loitodam  matkkam. 
Sv.  1,  astonet;  2,  lojot;  3,  103301, 
l;3ctct.     1,  lojotel;  2,  lo33elet. 

Sagtnen,  s.  \,  hilljoin;  2,  logjom  • 
ivaiddoin;  4,  golgidæbine,  0.  s.  v. 
niiljodæbmej  2,  vaidotæbmc;  3, 
{Igidallem,  0.  s.  v. 

Sagvolder,  s.  1,  giioddelægjc; 
^vaiddelægje, 

"!v.  queddejc. 

Sakramente,  s.  sakrainenlla. 

Sakramentatsk,  adj.  sakramen- 
hš. 

^iilff,  s.  vuovddcm,  Jirød  er  ikke 
A'  at  erholde,  faa  tilsalgs,  vuovddem 
<  l^'be  i  læk  dast  oa^^oniest;  tilsnlfjs, 
vivddem  lakkai,  vuovddem  varas. 
v.  vuobdem;  vuobdemes. 


I 


Salig,  adj.  1,  aiidogas,  de  Salige 
i  Himlen,  audogasak  almest;  2,  rokke, 
afdød,  ferj  fik  ikke  Søvn  for  min 
saliif,  salig  afdode  I\one,  im  nak- 
karid  03330111  akkain  rokke  boft;  min 
salig  rader,  accam  rokke.  Aiido- 
gasat.    Aiidogasvuot. 

Sv.  l,salog5  2,  rauke,  acam  rauke. 

Salig  gjøre,  v.  audogassan  dak- 
kat. 

Saliggjørelse,  s.  auddogassan 
dakkam. 

Sa  I  i  g  gjør  er,s. audogassan  dakke. 

Salme,  s.  salma. 

Sv.  salm. 

Salt,  s.  saltek. 

Sv.  salte. 

Salt,  adj.  saltes.  Salttaset.  Sal- 
tesvuot.  , 

Sv.  saltes,  salttai. 

Saltagtig ,  adj.  salleslagan. 

Salte,  v.  i,  salttit;  2,  gjennem- 
trænge  med  Salt,  saltaSuttet.  Gjen- 
nemlrænges  af  Salt,  saltasuvvat. 

Sv.  saltot,  saltet. 

Salten,  s.  1,  salttim;  2,  salta- 
suttem. 

Saltgrube,  s.  saltrogge. 

Saltkar,  s.  saltkur;  saltegurlag. 

Saltkorn,  s.  saltcalbme. 

Sv.  saltcalbme. 

Saltlage ,  s.  saltcacce. 

Sv.  salltecace. 

Saltmad,  s.  salttujuvvum  bierggo. 

Saltstøtte^  s.  saltecuold. 

Sv.  saltekov. 

Saltsyder,  s.  saltidvuosse. 

Salisyderi,  s.  saltidvuossam- 
goatte. 

Saltvand,  s.  saltte. 

Saltvandsfisk,  s.  1,  appe-,  2, 
mærraguolle. 

Sallvandsfiskeri,  s.  i,  appe-; 
2,  mærragulid  bivddem,  Livddo,  oag- 
gom. 


Saltværk 


558 


Samlin  «-S  sted 


Saltværk,  s.  se  Saltsyderi, 

Salve,  s.  vuoidas» 

Sv.  Yiioites. 

Salve,  v.  vuoiddat. 

Sv.  vuoitet. 

iS'a^ve/^e,  s.  vuoidadæbnie;  vuoi- 
dadus. 

Sv.  vuoites. 

Salving,  s.  vuoidadæbme. 

Samdrægliif,  adj.  oftraddalaS.  1, 
oft  radest;  2,  oftraddala^gat.  Oftrad- 
dalaSviiot. 

Sv.  aktaradak;  2,  sæmes.  1,  akti 
viækoi^  2,  akten. 

Sameje,  s.  l,oftasas-;  2,  særve, 
særvolaS  adno,  adneni,  isedvuotta. 

Same  jer,  s.  1,  oftasaS-*,  2,  særve, 
særvolas  adne,  ised. 

Samfund,  s.  l,særvve;  særvve- 
vuot;  2,  særvolasvuot.  Itomme  i 
Samfund  med  noijen,  særvvat  gæ- 
sagen. 

Sv.  sebrevuot. 

Sam  fund  sl  iv,    s.  særvveællem. 

Samfterdsel,  s.  særvolas jorrain, 
jorralvas. 

Samhold,  s.  1,  oftvuot;  2,  ovtast 
orrom. 

Samholdif/,  adj.  1,  oftiniellalaS; 
2,  -raddalaS.  1,  oftiniellala^jat;  2, 
-raddala^^at.  1,  onmiellala,šviiot;  2, 
-raddalašviiot;  3.  ovtast  orromvuot. 

Samhlauf/,  s.  ovlast,  ofi,  oft- 
ciiogjain. 

Samle,  v.  i,  cokkit,  uden  at 
samle  Folk,  olbinuid  coakkekættai; 
hati  leder  effer  dem  som  samle  Re- 
itene, boaccocokkijegjid  son  occa ;  /mu 
samlede  de  adspredle  oq  fhjcjlende, 
daid  bidggijuvvum  ja  bataradde  olb- 
nniid  son  čokki^  coakkai  goccot,  samle 
sine  Tanker,  jiirddagides  coakkai 
gocCot;  2,  coggit,  Ordene  samles, 
sanek  coggijuvvujekj  samle  Penge, 
riidaid  coggit;  3,  gurmedet,  Myrene 


samle  sammen  til  Tue,  gotkak  :  r- 
medek  oft  sagjai  bæse;  4,  no  al, 
samle,  dynge  Penge  sammen,  ruid 
oft  sagjai  norratf  5,  gæmmit;  6.  r- 
vedet,  (hegribe,~)  l^g  kan  ikke^ti 
samle  de*  J-  -  rieftoi  arv(3t; 
7,  samle,  ^Idig,  aåj.-fter  en  Sk  ik, 
lodkudatte    1,  assalašV"/e5,  ««m/njy, 

1,  coakka  oagganet,  tik 
samle  sig±o\as',  2,  Vi  coakkasuAjk, 
coagganek;  cof^^  .sat;  coagg|et, 
samles  i  Kirken,  coaggadet  gir  joL 

Sv.  1,  (lokket;  2,  cogget.  1,  ,k- 
kenctj  2,  coggot. 

S  atal  er,  s.  1,  cokkijægje  2, 
coggijægje. 

Samling,  s.  1,  coakke^  2,  ik- 
kim;  coakkem;  3,  coggim;  coagiDi, 
en  Samling  a  f  Mennesker,  olliui 
coakkem,  coaggem.    1,  coakka.šu  le; 

2,  coagganæbme,  holde  Samliip; 
coakkemid,  coagganemid  adnet;  éjg- 
ganussain;  coaggadæbme;  3,  en  »  m- 
ling  a  f  nogle  faa,  boavvje  ;  4,  (  or- 
sland.)  daiddo^  5,  niielia,  haufov 
ikke  sin  Samling,  æi  læk  daok, 
mielak  coakkest^AoH  er  ikke  veijsin 
fulde  Samling,  æi  læk  sust  eie  ga, 
buok  daidok,  mielak;  6,  jurddak, 
man  kan  ikke  have  sin  Samlin  for 
Støi,  i  mate  olmus  jurddagides  ijk- 
kest  adnet  slama  ditti;  7,  komn\Ul 
sin  Samling,  cielggat;  jirmides,  fe- 
laidc^  ala  bæs^at. 

Sv.  \,  coakke;  2,  cokkemen. 

Samleje,    s.  1,  balddalagai- 
ovtast  vællhain. 

Saml  ev  en  de,  adj.  l,oftaigJ 
2,  oft  aige  olbmuk. 

Samlevnet,     Samleven, 
ovtast-^  Ijcoakkest  ællem,  ællem 

Samling sdag,  s.   coaggan 
coagganam  bæivve. 

Samlingssted,  s.   coaggan 
coagganam  baikke. 


Samliv 


559 


Sammendrag 


Samliv,  s.  i,  ovtast-,  2,  coak- 
bst  ællem,  ællenivuot;  3,  gasskavuo- 
'i  ællem;  g-asskavuolta. 

Samme,  pron.  adj.  1,  dataka, /»«« 
wime  Maade,  daniaka  lakkai;  da- 
inaga,  i  den  samme  f^-iutcr,  daina- 
•igadalve;  2,  oft,  hai>e  samme  Tan- 
'•r,  oft,  daidanaga  jurddagid  adnet^ 
have    de     samme     Talemaader, 

taid  sadiievajasid  adnep ;  Meningen 

den  samme,  hvorledes  man  end 
',  arvadussa  læ  oft  moft  jo  cel- 
j;    det    ev,     (jjor    os    del    samme, 

t  migjidi  dakka;  af  sannne  Aar, 
«maiiaga,  oft  jagest,  oft  jakkasas; 
;  oftlakkai,  den  samme  find,  som 
immer  fra  samme  Kant,  oftlakkai 
hg,  mi  oft  guovlost  boalta  ]  han  er 
i  id  den  samme,  alelessi  son  læ 
(^I?kkai;  4,  seæninia;  5,  dat,  da  han 
ivdc  modlaget  samme  Boff,  go  dam 
ije  læi  vuosstaivalddam;  5,  idet 
.'■urne,  aido  dalle,  i  det  samme 
l.n  han,  aido  dalle  bodi;  6,  med 
<'  samme,  maida,  du  kan  f/Jore 
(  med  det  samme,  dam  don  maida 
iitak  dakkat;  7,  -gis,  orjsaa  det 
hl  skrives  med  det  samme,  maida 
(iiris  matta  calliijuvviit. 

n'.  1,  akt,  paa  samme  Maade, 
aalaka;  aktet;  aktet  piæggS,  2,  tat- 
U;  tankapeiven;  tatnasajen;  tanna; 
3sabma,  sæbma. 

^  amme  ledes,  adv.  se  likeledes. 

*i(nnme7i,  adv.  1,  oft,  have  Mo- 
d  sammen  men  ikke  Fader  sam^ 
^1,  oft  ædne,  mutto  i  oft  ace  adnet; 
2ofli,  l(e(/ge  Hænderne  sammen, 
gtaides  oftibigjat;  komme  sammen 
P  et  aftult  Sted,  ofti  boattet  litto 
bivkai;  3,  oft  sagjai,  komme  sammen, 
O'  sagjai  boattet ;  4,  ovtast,  holde 
inidernc  sammen,  ovtast  giedaides 
««•et,*  de  ere,  hænge  altid  sammen, 
*lessi  si  Jæk,  orruk  ovtast;  Bauden 


er  saa  (jammet  at  den  ikke  vil  holde 
sammen,  vanas  nuft  oames  åtte  ov- 
tast i  biso,  oro;  5,  oft  sajest,  giver 
du  dem  Tilladelse  til  at  blive  sam- 
men? addakgo  sodnuidi  love  oft  sa- 
jest orrot?  disse  Gifte  ere  ikke 
sammen,  dak  naittalam  olbmiik 
æva  læk  oft  sajest,  saje;  6,  coak- 
kai,  samle  Tankerne  sammen, 
ofti,  coakkai  jurddagides  coagget; 
Hunden  skræmmer Renerne sammen, 
bæn  baldda  boccuid  coakkai;  vikle 
et  Skind  sammen,  duolje  coakkai 
giessat;7,  coakkest,  de  ere  ikke  læn' 
gere  sammen,  æi  sat  læk  coakkest;  8, 
ædnami,  (til  Jorden'),  Huset  styrtede 
sammen,  viesso  ædnami  gacai. 

Sv.  1,  akti ;  2,  akten. 

Sammenhetle,  v.  coakkaigær- 
jodet. 

Sammenbinde,  v.  1,  ofti-;  2, 
coakkaicadnat;  2,  njirttot,  sammen- 
binde (to  Ting)  med  et  Baund,  bad- 
din  njirttot. 

Sv,  akticadnet. 

Sammenbinding ^  S.  1,  -cad- 
nam;  2,  njirttom.    - 

Sammenblande ,  v.  1,ofti-;  2, 
coakkai-,  oftsagjai  sægotet;  3,  oft 
sagjai  mastadattet.     Sammenblandes, 

1,  ofti-;  2,  coakkai-;  3,  oft  sagjai 
sækkanet;  4,  oft  sagjai  masstet,  ma- 
stadet. 

Sv.  mastetet. 

Sa  m  menbla  nding,  Sammen- 
hlanden,  s.  1,  ofti,  coakkai,  oft  sagjai 
sægotæbme;  2,  -  mastadattem;  3, 
-sækkanæbme;  4,  -masstem,  masta- 
dæbme.  » 

Sam  me  ub  ringe,     v.    1,    ofti-; 

2,  coakkai-;  3,  oft  sagjai  buftet. 
Sammenbring  else ,  s.  -buftem. 
Sammendrage,  v.  1,  coakkai-; 

2,  oft  sagjai  gæsset. 

Sammendrag,   s.   1,  oft  sagjai 


Sammendrag 


560 


lenli 


gn( 


bigjam,  et  Sammendrag  af  de  vig- 
tigste  JBegivcnhcder,  stiiorramiis  dap- 
patusai  oft  sagjai  bigjujubme. 

Sammendragning,  s.  oft  sagjai, 
ofti,  coakkai  gæssem. 

Sammenfatte,  v.  oftibigjat, 5rtm- 
menfatle  sin  Leere  i  faa  Ord,  oapos 
moadde  sanidi  oftibigjat. 

Sa  m  m  e  n  fa  t  n  i  ng ,  Sammenfat- 
telse,  s.  oftibigjam. 

Sammenfælde,  v.  lavgget. 

Sv.  laiiketet. 

Sa  m  m  e  n  fæ  I d n  i n g,  s.  lavggem. 

Sammenføje,  v.  i,  oftstattet, 
ofti  oftstattet,  hvad  Gud  har  sam- 
menfø/et,  maid  Ibmel  oftstattatn,  ofti 
oftstattam  læ;  2,  salvvit,  sammenføje 
Tømmerstokke,  hirsaid  salvvit;  3, 
lavgget. 

Sv.  I,  aktetet;  2,  sopket,  sopketet, 
siiopkctet;  3,  laukelel,  laiiketet.  Sam- 
menfojes,  aktatiaddet. 

Sammenføining,  s-  1,  ofti  oft- 
stattein^  2,  salvvinij  3,  lavggem;  4, 
skarro,  Vandel  hommer  tnd  i  Baa- 
den  ijijennem  Sammenføininqerne, 
skaroi  mield  cacce  vadnasi  boatta-, 
Trækken  kommer  tnd  i  Stnen  igjen- 
nem  Satnmenføiningerne,  skaroi  mield 
bæssa  bieg  stuoppoi. 

Sammengro,  v.  1,  obbot;  2, 
ofti  savvot,  Snaret  er  sammeugroet, 
havve  læ  obbom,  ofti  savvom. 

Sammengrotiing,  s.  1,  obbomj 
2,  ofti  savvom. 

Sammenhohe,  v.  1,  oft  sagjai-; 

2,  coakkai  cokkit,  den  sammenliobede 
Folkemæugde^  dat  oft  sagjai,  coakkai 
cokkijuvvum    ædiiagvuotta     olbmuin; 

3,  -čoagget. 

Sammen  he  f  te,  v.  njaddet. 

Sammen  hefte  I  se,   s.    njaddem. 

Sa  m  m  en  ho  id,  s.  1,  ovtast  orrom ; 
2,  -bissom,  Folkets  Enighed  og  Sam- 
menhold, olbmui  soappamvuot  ja  ov- 


tast orromviiot,   bissomvuot;  3,  {i, 
coakkai  bissanæbme  5  4,  -darvvanæb  é. 

Sammenholde,  v.  1,  baldt- 
lagai  bigjat;  2,  værdedct. 

Sammen  holdning,  s.  1,  b  I- 
dalagai  bigjam ;  2,  værdedæbme,  v  :- 
dadiis. 

Sammeiiholdig,  adj.  1,  ovsL 
coakkest  orro;  2,  -  bisso,  biso  s^ 
3,  of  li  -,  coakkai  bissanægje,  dar'|i- 
nægje. 

Sammenhæng,  s.  1,  alggo,  w'e- 
ggndelse^  5  2,  lagašvuot,  det  er  Sac^  «5, 
Tildra(/clsens  rette  SammenhiMi, 
dat  de  læ  asse,  dappatus  ricvtejia- 
gasviiot;  3,  ofti  heivvimvuotj  4,  ijrj- 
r^alagaivuot,  der  er  ingen  rigtlg  l)n- 
menhæng  i  hans  Tale,  Beretng, 
i  læk  rievtes  ofti  heivvimvuot,  mala- 
lagaivuot  su  sarnest,  muittalæmc. 

Sv.  vijor;  i  le  vijor  so  halast-,!le 
tat  skæros  bal.  j 

Sammenhængende,  adjjl, 
ovtast  orro;  2,  ofti  heivvijægjtjS, 
mar]r|alagaš. 

Sammenkalde,  v.  1,  ofli-;2, 
coakkai  goccot.  j 

Sv.  akti  kocol. 

Sammen kaldel se,  s.  -goiDm. 

Sammenkjæde,  v.  1,  ofti  id- 
nat;  2,  oftstattet. 

Sa  m  m  e  n  kjæ  d  n  ing. 
cadnam;  2,  oftstattem. 

Sammenklgnge,  v.  se  saml 
hobe. 

Sammekny tte,  v.  1.  ofli- 
coakkai  colbmat;  3,  -cadnat;  4| 
staltet. 

Sammenknytning ,  s.  1, 
mam;  2,  -cadnam  5  3,  oftstatlen! 

S a m m enkomst,  s.  gavnadi jm^- 

Sammenlevnet,   s.   se  Si\ 

Sammenligne,  v.  i,  værfW 
2,  balddalagai  divvot,  det  er  to  i»g* 
som  ikke  lade  sig  samnienligni  dok 


i  [me. 


S  a  lu  III  e  II  1  i  g  II  c 


561 


Sam  in  e  ii  s  p  i  ii  d 


joft  sanek,  assek,  mak  æva  læk  vær- 
((latle,værdedæmest,  balddalagai  div- 
MTiest,  biffgjamest. 

Sv.  miiototet. 

^SavitnenU(jtiiu(/ ,  s.  i,  værde- 
cbme;  værdadus;  2,  balddalagai  div- 
■\:n;  3,  i  Sammenlifjuhifj,  eftui,  i 
Imtnenligniufj  med  duj  er  jetj  intet, 
(  eftui  im  læk  rnikkeg-e ;  der  er  ikke 
U  i  Sammenli(]nin(j  med  forrige 
iV,  i  læk  muota  oudiS  jage  eftui. 

'Samm€nli(jnelsesvis,ady.\æT- 
dlus  lage  mield. 

Sammenlodde,\,  1,ofti-;  coak- 
k  jugatet;  2,  -boratet. 

Sammetilodninf/ ,  s.  i,  ofti-, 
Skkai  jugatæbnie;  2,  -boratæbme. 

Samme  ul  æ  ff  f/ e,  v.  l,ofti-,  coak- 
k  bigjat.  Sammentaf/l,  1,  salvalas, 
$iie  med  sammenlat/te  Ilænder, 
sualas  giedai  cokkat;  salvvalassi, 
ni  llænderne  sammenlagte,  salva- 
lii  giedai;  2,  ristast,  bede  med 
sninenlofjie  Utender,  ristast  giedai 
nkadallat;  3,  sæbbolessi;  4,roakkot. 

fa  mm  en  læcj  n  ing,  s.  ofti-,  coak- 
k.  bigjam. 

iammenlænke,  v.  ofti-,  (3oak- 
t,  cadnat. 

}am m  enlænk n i n g ,s.  -cadnam. 

tammentøby  s.  viegadamiis,    el 

Snmenløb    a  f  Mennesker,    viega- 

diiusolbmuin;  ofti,  coakkai  viekkam; 

vi|adubme,  viekkalæbme. 

tammenpakke,  v.  ofti,  coak- 
ki  bakkit,  de  i  et  trangt  Rum  sam- 
«iipakkede  3fennesker,  dak  gar^e 
SJjai  coakkai  bakkijuvvum  olbmuk. 

iammenpakning,  s.  ofti,  coak- 
ki  bakkim. 

sammenrotte  sig,  v.  i,  særv- 
■Vč,  2,  oft  rade,  arvvaliis  adiiet,  de 
Mde  sammenrottet  sig  imod  Kongen, 
g<agas  vuosstai  si  Icgje  særvvani, 

:     yorsk-lappisk  Ordbof/. 


oft  rade,  arvvalus  adnam;  3,  litlo 
dakkat. 

Sv.  1,  akta  radeb,  littob  takket;  2, 
akti  sætletet. 

Sammenroltelse,  s.  l,særvvam, 
særvvamvuot ;  2,  oft  rade,  arvvalus 
adnem;  3,  litto  dakkam. 

Sammenskrabe,  v.  ofti,  coakkai 
coagget,  hans  sammenskrabede  Pen- 
ge, su  coakkai  coggijuvvum  rudak. 

Sammenskrabning ,  s.  ofti, 
coakkai  coaggem. 

Sammenskrive ,  v.  callet. 

Sammenskud,  s.  1,  coaggem;  2, 
addem;  3,  bigjam,  et  utvunget,  fri- 
villigt  Sammenskud  af  Pemje  oa 
Varer,  naggikættai,  æftomiellalas  ru- 
daid  ja  galvoid  coaggem,  addeii),  bi- 
gjam. 

Sammen skgde,  v.  1,  coagget; 
2,  addet;  3,  bigjat. 

Sv.  l,cogget;  2,  akti  viækoi  iiak- 
kelet. 

Sammenskgdning ,  s.  coaggem. 

Sammensmelte,  v.  1,  ofti, 
coakkai  suddadet;  2,  -solgget;  3, 
-  medgidattet  j  4,  ofti  oftstattet;  5, 
oftan  dakkat,  de  maalte  nødvendigen 
sammensmelte  til  et  med  det  Folk, 
iblaudt  hvilket  de  boede,  si  fertti- 
jegje  galle  ofti  oftstattujuvvut,  oftan 
dakkujuvvut  dai  olbmuiguim,  gæi  ga- 
skast  si  assamen  legje.    1,  -  suddat; 

2,  -solgidet;  3,  -  medgidet. 

Sv.  l,akti  suddetet;  2,  solkelet.  i, 
akti  sudet;  2,  solketet. 

Sammensmeltning,  s.  1,  -sud- 
dadæbme;  2,  -solggem;  3,  -medgi- 
dattem;  4,  ofti  oftstattem;  5,  oftan 
dakkam.  1,-suddam;  2,  -solgidæbme; 

3,  -medgidæbmc. 
Sammenspind,    s.    ofti,    coak- 
kai bigjam,  et  Sammenspind  af  Op- 
difjtelser  og  Baqvaskelser,  ofti,  coak- 

36 


S  a  111  in  e  II  s  I)  i  ii  ti 


)62 


S  a  in  s  t  c  Ul  n  I  n  g 


kai  big-jiijubme  giellasin  ja  sælgebæld- 
sagaiii. 

Snmmensp  inde  ,  v.  IjOfli,  oftan, 
coakkai  badnet;  2,  -bigjat. 

Sammen  sli  Ile,  v.  balddalagai 
divvot,  bigjat,  disse  Jlænd  o(/  Haud- 
linqer  kunne  ikke  sammenstilles,  dak 
olbmak  ja  dagok  æi  mate  balddalagai 
divvujuvvut,  bigjiijuvvut. 

Sammenstilliuy,  s.  balddalagai 
divvoni,  bigjam. 

Sammenstød,  s.  i,  joavddam, 
oftanaga  joavddam;  2,  -boattem.  for- 
medelst et  Sammenslod  of  ufnimd- 
sefe,  tilfældiffe  Be(jiveuheder,  and- 
daloainekættai,  slumppe  dappatusai 
joavddam  boft;  2,  gavnadæbme;  3, 
ofti   norddam,  nordastæbme. 

Sv.  i,  akli  potem;  2,  -loskefcm; 
3,  -nortetem. 

Sammensværf/e  sig,  v.  1,  vale 
vuollai  særvvat,  sammeusvæige  sig 
til  noget,  imod  nogen,  vale  vuollai 
særvvat  masagen,  gudege  vuosstai; 
2,  oftasas  vale  dakkat;  alle  de  Sam- 
mensvorne bleve  overraskede,  buok, 
gadek  vale  dakkam  legje,    lattitadde. 

Sv.  aktivuordnot. 

Sammensværgelse,  s.  vurdnu- 
juvvum  siettadus. 

Sammensætte ,  v.  ofti,  coakkai 
bigjat,  et  sammeusat  Ord,  coakkai 
bigjujuvviim  sadnej  en  kunstig  sam- 
meusat og  en  simpel  Indretning, 
hutkala^3at  coakkai  bigjujuvvum  ja  oft- 
gærdasas  rakkanas. 

Sa.  1,  akti  piejet;  2,  -  sættetet. 

S amme  us æ  tu  ing ,  s.  ofti,  coak- 
kai bigjam. 

Samm  entr  g  like,  v.  ofti,  coak- 
kai dæddet,  bakkit,  udvide  og  sam- 
trgkke,  videdet  ja  coakkai  dæddet, 
bakkit. 

Sammentrykning,  S.  ofti, 
coakkai    dæddcm,     bakkim,    Luftens 


Udvidelse  og  Sammentrgkning,  aio 

viddanæbme  ja  coakkai  deddujubi^, 
bakkijubme.  i 

Sammentræde ,  v.  1,  coak  |i, 
gidda  diiolbmat ;  2,  coagganet,  3,  co  !- 
kai  boattet,  disse  Mænd  ere  sammi- 
traadte  foråt  xtfgjore  Sagen,  dak  c - 
mak  coagganam,  coakkai  boattam  Ik 
asse  galggat.  ! 

Sammen  træ  den,  s.  i,  giija, 
coakkai  duolbmam;  2,  coagganæb  i^ 
3,  coakkai,  ofti  boattem.  \i 

Sammentræf,  Sammentræj)^ 
s.  1,  gavnadæbme  3  2,  ofti,  coajid 
boattem.  - 

Sammenvoxe,    v.  ofti,    coa 
saddat,     sammeuvoxne    Træer, 
coakkai  saddam  miiorak. 

Sammeslags,   adj.   i,  oftslai 
ofllakasas. 

Sammesteds,  adv.  1,  oft- 2, 
damanaga  baikest. 

Samkve}n,  s.  \,  guoibme^jJl, 
have,  holde  Samkvem  med  wojn, 
guoimevuoda  adnet  olbmuin;  2,  ( 
sasvuot;  3,  oftvuot;  4,  særvvamT 
jeg  kan  være  i  Setskab  med  ei 
derfor  ikke  have  noget  Samk 
med  ham,  matam  læt  olbmu  sær 
hæjain,  guoimevuoda,  oftvuoda 
anekættai. 

Sv.  sebrevuot. 

Samrå  ad,   s.    oft,    oftasas 
dem,  arvvalæbme. 

Samstemme,  v.  1,  oft  ra  st, 
arvvalusast  læt,  de  samstemmede  ik 
i  den  Ting,  buokak  oft  radest,  p^- 
valusast  legje  dam  asse  dafhostJ3, 
oftast,  oftanaga  coagjat,  samslemvn- 
de  Toner  og  Instrumenter,  0\jst, 
oftanaga  cuogje  suobmanak  ja  infta* 
mentak. 

Sv.  1,  sættet  akten;  2,  akta  leb 
adnet;  3,  akti  losketct. 

Samstemning,  s.  1,  oft  radf  3- 


S  a  III  s  t  e  Ul  n  i  n  g 


563 


uot;  2,  soappamvuotj  3,  oft  cuogjam, 
iv'tast,  oftanaga  cuogjam. 

Savit,  præp.  o//  conj.  1,  oftanaga, 
flti  indbød  Husbonden  samt  Husets 
mge  Beboere,  sonbovdi  ised  ofta- 
,)ga  vieso  ærra   olbnmiguim;    2,  ja. 

Samtale,  s.  i,  ovtast-;  2,  ofta- 
i5-;  3,gaskanæsga,gaskanæsek  sard- 
)in. 

Sv.  kaskos  hal. 

Samtale,  v.  1,  gaskaiiæsga, 
iskanæsek  sardnot;  2,  ofti  sagai 
't,  vi  samtale,  moi  lædne  ofti  sagai. 

Sv.  kaskebse  halet. 

Samtalen,  s.  se  Samtale. 

Samtid,  s.  1,  dat,  datanaga  aige; 

oft  aige,  Samtidens  Mennesker, 
inianaga,  oft  aige  olbmuk;  3,  vor, 
ms  Samtid,  min  aiggamek,  su  aigge; 
vntid,  Fortid  or/  Efterlid,  dat,  dollis 

boalte  aigge. 

Samtidig,   adj.  i,  oft  aigasas;  2, 

Tasas,    voie  Samtidige,    min  aiga- 

jak. 

Sv.  aktapalasas. 

Samt  idig  en,    adv.    1,   oft-;    2, 

m,  danianaga  aige,  aigcst.     Oft  ai- 

sasviiot. 

Samtlige,     adj.    biiokak,     hans 

'æcflninae    vare    samtlige    tilstede, 
fiiolkek  legje  buokak  dast. 

Sv.  kaikeh;  kaikeh  tun. 

Samtgkke,  v.  1,  iniettat,  Ovrighe- 

n  vil  samtykke,  essevaldde  miettat 

mo;  2,  miedetet,  I  have  indbgrdes 

udijhket  deri,  gaskanædek  di  læppet 

edelam    dasa^    han    synes   ikke  at 

He  samtykke,  i  oro  miedatallanien; 
iiiielastet,  han  siger  du  samtykker 

(il  holde  en  Gudstjeneste,  son  cælk- 
don  mielastaddak  Ibmel  balvvalusa 

net;  4,  duttat.      Sv.  metetet. 

S u m lykke n.  Samtykke, s.  1,  mie- 

labme;  2,  mielastæbme •,  3,  duttani. 


Samvandring ,  s.  i,  oftasas-j 
2,  ovtast  vagjolæbmo,  jottein,6e/m^e% 
var  denne  Samvandring  i  Ørkenens 
Øde,  havsske  læi  dat  ovtast  vagjo- 
læbme,  jottem  uiæce  avdenvuodast. 

Samvirke ,  v.  ovtast  barggat, 
med  fælles  Kræfler  samvirke  til 
noget,  oftasas  vægaiguim  ovtast  dom 
dam,  dom  dam  ala  barggat. 

Samvirk  en.  Samvirkning,  s.  1, 
ovtast-;  2,  oftasas  barggam,  l\ræf- 
ternes,  3Ienneskenes  Samvirken,  \æ- 
gai,  olbmui  ovtast,  oftasas  barggam- 
vuot. 

Samvittighed,  s.  1,  dovddo, 
have  en  vaagen  Samvittighed,  gocce 
dovdo  adnet5  2,  oamedovddo,  Samvit- 
tighedens  Bebreidelser  og  Uro,  oame- 
dovdo  soaimatusak  ja  rafhetesvuotta; 
en  om  Samvittighed,  nj noras  dovddo, 
oamedovddo,  oamedovddovuot;  Sam- 
vittigheds  Pagt,  oamcdovddovuoda 
litto;  3,  jecas  dovddo. 

Sv.  1,  vaimo,  helles,  njuores  vaimo; 

2,  vaimon  tobdo. 
Sanivitlighedsangst,  s.  dovdo, 

oamedovdo  ballo. 

S  a  m  vitt  iy  h  edsfrihed,  s.  i, 
oamedovdo  isedvuolta;  2,  -æftovuot; 

3,  -jesradalaSvuot. 

Samvitt  ig  h  edsfuld,sA,  oame- 
dovddolas,  et  rigtigt  samviltigheds- 
fuldt  3Ienneske,  rievtes  oamedovd- 
dolas  olmus;  2,  njuoras  lundulas.  1, 
oamedovddola^sat;  2,  -lundulal^at. 
1,  oamedovddovuot;  oamedovddolas- 
vnotj  2,  -luonddovuot-,  -lundulasvuot. 

Sv.  njuoras  vaimok. 

Samviltighedsløs,  adj.  1, 
dovdotæbme;  2,  oamedovdotæbme. 
Oamedovdotes  lakkai.  Oamedovdotes- 
vuot.  Gjøre,  blive  samvitlif/hedsløs, 
oamedovdotullet;   oamedovdoluvvut. 

Sv.  tobdotebme. 

36^"^ 


Sanivitlighcdsnag 


564 


Sang 


Samvilttghetlsnaf/,    -hval,    s. 

oainedovdo,  oamedovddovuoda  bavcas. 
Samvitlighedstvaufj^  s.  oame- 
dovdo  nag-go,  naggim,  baggim. 

Samvær e,  s.  1,  ovtast  orrom; 
orromvuot;  2,  -ællem,  ællemvuot,  en 
saadan  bestandiff  Samværen  beha- 
ger mig  ikke^  daggar  ofteles  ovtast 
orromvuoda,  ællemvuoda  iin  dokkit. 

Sv.    akten    orrom,    ved  vor  sidste 
Samvfere,ko  maqemusta  leimen  akten. 
Sanctehansdag ,    s.    Johannes 
bæivve. 

Sv.  Johannes  niesso. 
Sanctehansdags  Tid,  S. lodde- 
lam  aigge,  boddo. 

Sand,    s.    saddo,    hvo   kan   tælle 
Sandet  i  Havet?  gi  satta  saddocahnid 
lokkat  avest? 
Sv.  sådde. 

Sand,  adj.  1,  duol,  jeg  siger  for 
sand,  duottan  sarnom;  srtrt  5o>u/<  som 
jeg  lever-  niift  duot  go  ælam^  det 
Sande,  dat  duot;  duotvuotta,  skifte, 
skjælne  det  Sande  fra  det  Falske, 
diiotvuoda,  duoda  ja  værrevuoda  ga- 
skast  ærolet,  dovddat. 

Sandt,  adv.  1,  duodai;   2,  vuoig. 

Sandhed ,   s.    1,   duotvuotta,   be- 

ggnd    ikke    at    tale    Usatulhed,     tal 

Sandhed!  ale   riema  dussid  sardnot, 

sarno  duotvuodaid!  i Saiidhed!  diioåail 

Sandbakke,  s.  saddoluokka. 

Sandbanke,  s.  1,  saddok,  kjen- 

der  du  Sandbankene  i  Elven?  die- 

dakgo   saddoid    dædnost?    2,  fieram, 

komme   paa   en  Sandbanke,    fieram 

ala  jollet^  3,  garggo;  4,  saddomælle; 

5,  saddocoakke. 

Sv.  1,  sådde;  2,  sådde  quorgo;  3, 
saddojærgn;  4;  saddekaid. 

Sandru,    adj.  duodalas.     Duoda- 
la/?at.     Duodalasvuot. 

Sande,  v.  \\  duodastetj  2,  duot- 
tan  dovddat,  gavdnat,  cælkket. 


Sv.  jakkotet.  I 

Sanden,    s.  1,  duodaslæbme;2, 
duottan  dovddam,  gavdnam,  cælkkn. 
Sandelig,  adv.  duodai. 
Sv.  viltast.  ! 

Sandel,      sandig,     adj.     sadp. 
Sadduivuot.  \ 

Sv.  saddai.  * 

Sand fæ r  d ig ,    a dj .    1 ,    duot  % 
duodalas.     \,  duodai;  2,  duodala^^^t. 
\,  duotvuotta;  2,  duodalasvuotta. i 
Sandgrav ^  s.  saddorogge.    ; 
Sv.  sadderogge.  i 

Sandhede,  s.  Sv.  saddequol^B. 
Sandhe  ds  kjærlig,     adj.    dit- 
vuoda  rakistægje.  ' 

Sand h edskjæ rlighed,  s. d>l- 
vuoda  rakisvuotta.  ] 

Sandig,  adj.  se  sandet.         i 
San  dr  ev  le,  s.  se  SandbaUé 
San  ds  agn,  s.  duot  sagak.    ' 
Sandsiger,   s.  1,  enostægji  2, 
auddaloaidne. 

Sandsiger  konst,    s.     i,     JO- 
stæme-;  2,  auddaloaidnom  diett( 
Sands  korn,  s.  saddocalbmtj 
Sv.  saddecalme.  (• 

Sandsynlig,  adj.  1,  jakeBB, 
jaketægje,  disse  Efterretningerme 
ikke  sandsynlige,  dak  muittaffe 
jaketattek,  jaketægjek  æi  læk;  2,  lO- 
dalakkasas;  duodalagas.  i,  jakltm- 
lakkai;  2,  duodalakkasa^jat,  Ij.jfe- 
tattamvuot;  2,  duodalagasvuot;  iio- 
dalakkasasvuotj  3,  duotvuoda  \\im- 
Sv.  jakkates.  Sadnasen  vuok 
Sandsynligvis,  adv.  se  tnå- 
syntigen. 

Sang,  s.  1,  lavl;  2,  virss( 
luotte-,  4,  juoiggam;  b,  Fuglem 
viSardæbme;  vi3ardæbme;  6,  b,  vk' 
kem.  Undervise  i  Sang,  lavlo't. 
Sv.  i,  laulom,  lauloles;  2,  m 
3,  vuolle;  4,  juoikkem;  b,  Fugi 
sol. 


Sanger 


565 


Sa\n 


Sanger,  San<jerinde,  Sangerske, 

.  1,  lavllo;  2,  lavUom  olinus. 

Sv.  \,  laiiloje;  2,  juoikeje. 

Sangfugl,    s.  viSardægje   lodde. 

Sangmesler ,  Sn  ngUerer,  s . 
ijvlotæg-je. 

Sanke,  v.  1,  coagget,  sanke 
iær,  imirjid  coagget;  2,  sanke  Bær, 
ssat;  3,  lubmot. 

Sv.  cogget. 

Sank  en,  Sankning,  s.  coaggeni. 

Sans,  s.  1,  jierbme;  2.  miella, 
Icunesket  har  fem  Sanser,  vit  jier- 
le  olbmust  læ,  vidain  mielain  læ  ol- 
U1Š;  være  ved  sine  Sanser,  jirmides 
Id,  mielaines  læt;  gaa  fra  Vid  og 
Hins,  mielaines  ja  jirmines  baccet; 
.  (laiddo,  med  de  ydre  Sanser, 
Igoldas  daidoiguim,  mield;  en  øvet 
iaus  til  at  adskilte,  barjetuvvum 
erbme,  daiddo  ærotusa  dakkat;  indre 
.q  ydre  Sanser,  siskaldas  ja  olgoldas 
iiidok;  have  Brugen  a  f  alle  sine 
innser,  buok  daidoides, jirmides,  mie- 
lides  adnem,  haldostes  adnet  •,  4,  jurd, 
xjødets  Sans,  oa3ejiirddagak,  jierbme, 
giddo;  vfere  tiden  Sans  og  Følelse, 
aido,  jierme  ja  dovdotaga  læt; 
\(mstsans,  dieltojierme*,  tabe  Sans 
)r  naget,  mielataga  saddat  masagen; 
lansernes  Herredømme  over  Sjcelen, 
lielai  fabmo  sielo  bagjel;  5,  arvadiis, 
Meninga,  der  er  ikke  sund  Sans  i 
et  han  siger,  i  læk  arvadus,  jurd 
am  sist,  maidcælkka;  8,  vægjovuot; 
1  iiafca.  Synets,  Følelsens  Sans 
«jer  rt^oaidnem,  dovddam  vægjovuot, 
aloanuossamen  læ;  iO,  fuobmasæbme, 
el  falder  i  Sangerne,  dat  fiiobma- 
criiest,  fuobmasalte  læ.  Komme  til 
'"»e  Sanser,  1,  jierbmat;  2,  fuob- 
lašišgoatlet;  3,  cielggat. 

Sv.  1,  miel;  2.  sivo,  have  Sans 
C'' for,  sivob  tasa  adnet;  3,  ulme. 

Sanse,    v.    1,    fuobmaset,    hvad 


talede  du,  da  du  begyndte  at  sanse 
dig  ?  maid  sardnuk  go  fuobmaset  sad- 
dik,  fuobmasisgottik?  2,  aiccet,  sanse 
sig,  aiccet  jecas;  Barnet  begynder 
at  sanse,  manna  fuobmasisgoatta, 
jecas  aiccegoatta;  3,  niuittet;  4,  vutti 
valddet,  han  sanser  ikke  hvad  man 
siger  ham,  i  son  muite,  vuttivalde 
maid  olbmuk  sunji  celkkek. 

Sv.  sanse  sig,  l,jeretet;  2,  cælgetj 
3,  vuoritet. 

Sansen,  Sansning,  s.  i,  fuob- 
masæbme; 2,  aiccem;  3,  muittem;  4, 
vutlivalddem. 

Sanselig,  adj.  1,  fuobmasatte;  2, 
aicetatte;  fuobmasam-,  aiccam  lakkai; 
3,  lundulas;  4,  oa^salas,  sanselige 
Fornemmelser,  Drifter  og  Nydelser, 
oasgalas  fuobmasæmek,  viggamak  ja 
ilok.     i,  oa33aIa33at5  2,  lundula^gat. 

1,  oa33alašvuot;  2,  suddovuot;  suddo- 
gaslasvuot;  3,  suddogasluonddo;  4, 
suddogaslas  viggamvuot. 

Sv.  naturelas. 

Sanseløs,  adj.  1,  fuobmaskættai; 

2,  doattalkættai-,  5,  muitotæbme. 
Sanseredskab,  s.   fuobmasæme 

gaskoabme. 

Sans  ev  er  den,  s.  1,  olgoldas-; 
2,  rumašlaš  ilbme. 

Sat,  adj.  se  under  sætte. 

Satan,  s.  satan. 

Sv.  satan. 

Satanisk,  adj.  satanalas. 

Sau,  s.  savcca. 

Sv.  sauc. 

Saug,  Sav^  s.  1,  sabha;  2,  savvo. 

Sv.  sako. 

Save,  v.  sahhat,  arbeide  med  at 
save,  sahhambarggo. 

Sv.  sakot. 

Savning,  s.  sahham. 

Savl,  s.  se  Sagl. 

Savn,  s.  i,  occalæbme;  2,  vaille, 
Hjertet  føler  Savn,  vaibmo  fuobmas 


Savn 


566 


Sc 


vaile;  Savnets  Sorg  og  Tilfreds- 
stillelse, occalæme,  vaile  moras  ja 
jaskodattem,  duttadæbme. 

Sv.  i,  ocelem;  2,  katodattem. 

Savne,  v.  i,  occa\et,  jeg  savnede 
dig  meget  da  du  reiste,  occalim  du 
sagg-a  govulggik;  2,  vaile  fuobmaset, 
Rigdom  fatles  mig,  men  jeg  savner 
den  ikke,  daverak  must  vailluk,  mutto 
dai  vaile,  occalæme  fuobmaskættai 
læm. 

Sv.  i,  ocelet;  2,  katodattet. 

Savnen,  s.  occatøbme. 

Sax,  s.  skierak;  skarre. 

Sv.  skarjah. 

Se!  interj,  gæc  ! 

Sv.  kæc. 

Se,  v.  1,  oaidnet,  alvære  seende 
blind,  oainededin  calmetæbme  læt; 
jeg  ser  ikke  i  Mørke,  im  oaine  sævd- 
njaden;  Baaden  begynder  at  sees, 
oidnusgoatta  vanas;  jeg  ser  nok  hvad 
det  betyder,  oainam  galle  maid  dat 
arvedatta ;  oainestet,  jeg  saa  ham  selv 
kuns  som  snareste,  dušše  oainestim 
ised;  se  Faren  fur  Oine,  hæde  cal- 
mides  audast  oaidnet  5  han  ser  ikke 
gjerne  at  det  sker,  i  son  buorren, 
buorre  mielast  oaine,  åtte  dat  sadda, 
åtte  dat  dakkujubniai  sadda ;  han  ser 
ham  gjerne,  buorre  mielast  son  oaidna 
sn;  jeq skytter  ikke  om  at  blive  seet,  im 
aigo  oidnujuvvut;  lade  se,  oainetet, 
lad  mig  nu  se  den  Bog,  som  du 
igaar  ikke  lod  mig  se,  oainet  niunji 
dal  dam  girje,  maid  jifti  ik  oainelam 
munji;  2,  gæccat,  han  ser  ikkuns 
paa  sin  egen  Fordel,  gæcca  dusse 
jecas  avke,  avke  bællai;  se  til,  se 
dig  for  at  du  ikke  falder,  gæca  amad 
ficrralet;  se  sig  om,  omkring,  birras 
gæccat;  lad  se,  om  han  gjør  det, 
anes  gæccat,  oaidnet,  jogo  son  dam 
dakka:    du   tnaa    se    hen    til    hans 


Alder,   fertik   su    age,    boaresvuca 
bællai  gæccat-,   se  sig  om,   ømkri,\, 
birras  gæccat;   du  skal  se  til  at  \. 
holde,  gæccat  galgek  fidnit;  nu  sj« 
det    klart    hvad    hans  Hensigt  uf, 
dal  cielgaset  oidnujuvvu,   geccujuo 
mi  ulmid  sust  \æi;  jegvil  hellere  fi 
til  end  tåge  Del  i,   havskebun  arji 
gæccat  go  særvvat;  gæcadet,  7e(jr  a 
hen   til  dig,    for   at   du   skulde  t'e 
for  m<|5r,  gæcadastim  dunj i,  vaisari- 
sik  muo    audast;  jeg    ser  efter  ih 
Pibe,    gæcadastam   bippo;    gæcasij 
3,    isskat,   jeg  var   henne   at  se  id 
Stængslerne,    buodbid    ellim    isslj; 
iskadet,  da  skal  du  komme  at  selU 
mig,  de  galgak  boattet  muo  iskacjj 
-4,  sæssat,    sæssalet,    han    brugeiei 
sandant   Glas,     for  at  han    kan'^ 
rigtigt,    daggar     låsa    son    adna 
sæssal  rieft;  5,  vafsot,  jeg  ser  nøje 
for  at  kjende  igjen  en  anden  Gt 
vavsom    vai  dovdam   nubbe  have 
varddet,  se  langt,  i  det  Fjerne,  t 
ser  langt  naar  man  sticjer  høitfo\ 
se,  olmus  vardda  go  allagassi  goar 
gæccam  varas;   mit  Hjerte   ser 
saare  efter  dig,  muo  vaibmo  sag! 
rakkan  vardda  du;  et  Sted,  hvot 
man  kan  se,  varddamsagje;  7,  6 
mostallat,    du   skal  se  efter,  jeg 
ikke  se,  calbmostallat  galgak,  mori 
oaine;    8,  skuodnjat;    9,   se  till 
a,  vilpotet;  10,  b;  vilsatet;    li,  c 
pat,  se  //7,  (besøge~),  jey  var  heint 
se    til     Stængslerne,     buodoid    ( 
oappamen ;   oappaladdat,   L/egen 
til  sine  Syge,  dalkaslægje  oappa 
da  bucides;    12,    se  sig  for,  vanet 
jecas 5    13,    se  sig   om   efter,    otii, 
aldsis    gæccat,    se    sig   om    efteitn 
Tjeneste,     balvvalusa     occat,    aiiis 
gæccat  5    14,    lade  sig  se,  ittet,  ^ 
lod  sig  se  ude,    son    idi   olgus;  |5» 


I 


567 


Seig 


'  ///,  gæccalet,  vi  maa  se  Ul  at 
'ive  frerdifje,  det  første  tnuligt  er, 
i  fertlijep  gæccalet  gærggat  aiide- 
lusta  go  vægjolaS  læ;  16,  *e  ud, 
sbme  læ,  orro,  liame  adnet,  han  ser 
'4  som  en  Røver-  rievar  hame  adna, 
evar  habine  sust  læ;  det  ser  tid  til 
'egn,  arvve-habme  læ;  dn  ser  hvor- 
mi  Jeff  ser  ud,  iniio  hame  don  oai- 
ik;  komme  til  at  se  ilde  ud,  alvva 
ibmon  saddat;  17,  varak,  (Blod),  han 
■r  godt,  ilde  ud  (i  jÉnsi(jtet),  cabba, 
stes  varak  sust  læk;  at  se  rjodt, 
'le  ud,  cabba,  fastes  hame,  varaid 
luet;  paa  Himmelen  ser  det  tid  til 
egn,  almest  arvve-habme  læ;  ha- 
alaš  læt,  du  ser  ikke  nu  sau  godt 
i  som  du  fjjorde  for,  ik  dal  læk  nuft 
imalas  go  auddal  legjik;  se  f/odt, 
le  ud,  cabba,  nævrre  hamalas  læt; 
',  orrot,  det  ser  ud  til  Krig^  til 
godt  Aar,  til  Regn,  orro  dego 
atfe,  siega  jakke,  arvve  saddat  aiggo, 
'ga  jage,  arve  dakkat  '>^^^go;  17, 
lOVgga,  jeg  ser  at  gad  omkrinq, 
en  at  se  at  læse  i  en  Boq,  det  har 
7  henge  ikke  knndet,  vagjolam 
ovgga  mustlæ,  mutto  girje  cuovgga 
Jga  jo  læ  mannam.  Sees,  1,  oaid- 
let,  i  Førstningen  naar  man  sees, 
'  olmus  algost  oaidnal;  Gud  ser 
I  om  vi  sees,  oaidna  Ibmel  jogo  moi 
idnalædne ;  oainoTallat,  Solen  saaes 
ke  af  os  idag,  bæivas  i  oainotallam 
ne  migjidi;  2,  ittet,  hvorfor  sees 
te  Bøger?  mast  æi  ide  girjek?  3, 
ut,  det  sees  ikke  hvor  Slaburene 
5»«e  være,  i  ittu  goggo  le33ek 
ek;  Ulven  er  hidtil  ikke  seet, 
,mppe  i  ittum  dam  ragjai;  4,  dittut, 
eldfolket  sees  ikke,  æi  ditu  bagje- 
)muk;  Solen  er  alt  begyndt  at 
•?«,  dittusgodi  jo  bæivas;  5,  guos-r 
:)t,  en  Stjerne  sees  i  klart  Veir, 
sste   guossto  jallakassan;    6,   sees 


bevæge  sig  paa  et  høit  Sted,  cogar- 
det;  7,  cuolardet,  Renene  sees  (at 
bevæge  sig~)  imod  Himlen  paa  Bjer- 
get,  boccuk  cogardallek,  cuolardaliek 
alme  vuosstai  vare  ald;  8,  sirrat, 
skirrat,  om  Benene,  som  sees  paa 
Grund  a  f  Jlagerhed,  Benene  sees 
igjennem  (Huden,')  davtek  sirrajek, 
skirrajek  cada  (nake);  9,  carssat, 
cærssat,  om  Tænderne,  Som  ser 
godt,  i-  oinis;  2,  čahniš.  1,  oinis- 
vuot;  2,  calmisvuot.  Som  ser  godt 
ud,  1,  hamalas;  2,  galgalas;  3,  gar- 
vasas.      Komme    til   at  se  godt  ud, 

1,  hamasmet;  2,  garvasmet.  Som 
ikke  ser  godt  ud,  i,  hametæbme ;  2, 
garvetæbme.  1,  hametesvuot;  2,  gar- 
vetesvuot. 

Sv.  l,vuoidnet;  2,  kæcet;  kæcetet; 

3,  villastet,  viletet;  4,  vartahetj  5, 
se  sig  for,  ecebs  kattet;  6,  se  ud, 
vuokeb  adnet;  7,  se  igjennem  Fingre, 
kobdotet;  8,  secaslet,  wawr  mrtn  maa 
holde  Haanden  over  Øjnene  for 
Solen. 

Segl,  s.  sigil. 

Sv.  signet. 

Segne,  v.  suolggai  gaccat. 

Sv.  væjot. 

Segnen,  s.  suolggai  gaccam. 

Sei,  s.  saidde,  fiske  Sei  med 
Dorg,  saidid  bivddet  usstagin. 

Sv.  saide. 

Seig,  adj.  1,  vadne,  vanidægje, 
seig 3felk,\adne,  vanidægje  mielkke; 

2,  njuofcas,  seig  er  Senen,  naar  den 
ikke  slides  a  f,  njuofcas  læ  suodn  go 
botkanadda  i;  njuovcel;  3,  sodkad,  som 
vanskelig  lader  sig  kløve,  seigt  er  dens 
Liv,  som  ikke  dør  saa  snart,  sodkad 
læ  su   hæg,   gutte  i  jame  dallanaga; 

4,  sledes  j  b,  vades,  (vanskelig,)  han 
er  seig  at  faa  Penge  af,  vades  læ 
rudaid  sust  033501.  Blive  seig,  i, 
njuofcat  2,  sleddet. 


8e'i, 


568 


S  c  1 8  k  a  I) 


Sv.  i,  vanatakesf  2,  taugnok;  3, 
saccas;  4,  saiges;  5,  tabmelakaš;  6, 
nanos. 

Seighed,  s.  1,  vadnevuot;  vani- 
dæbme;  2,  njuofčasvuot,  njiiovčel- 
vuot;  3,  sodkadviiot ;  4,  sledesvuot. 

Seicf livet,  adj.  gukka  ællem. 
,     Sv,  saines  jabmet. 

Seifflivethed,  s.  gukkis  ællem, 
gukka  bistevaš  ællem. 

Seil,  s.  borjas,  for  at  Seilet  ikke 
skal  raadne,  naar  det  bliver  varmt 
iiid  i,  arnas  borjas  guoccaget  go  sisa 
bakkan;  heise,  stryr/e,  rebe,  bjertje 
Seil,  borjas  bajasgæsset,  vuolas  luoit- 
tet,  gæppedet.  Gaa  tinder  Seil, 
borjastet;  være  under  Seil,  borja- 
stæmen  læt;  seile  for  fulde  Seil, 
buok,  olles  borjasi  borjastet. 

Sv.  porjes,  heise  Seil,  porjeseb 
cægget. 

Seilads.  s-  i,  borjastæbme,  her 
er  megen  Seilads  fra  delte  Sled, 
ædiiag  borjastæbme  læ  dam  baikesl; 
2,  borjas  matkke. 

Seilbar,  adj.  borjastatte,  en  seil- 
bar Flod,  borjastatte  dædno.  Bor- 
jastattamvuot. 

Seildra<j,  s.  gæssembadde. 
,  Seilduf/,  s.  borjaslidne. 

Seile,  v.  borjastet;  borjastallat. 

Sv.  porjestet. 

Seilen,  Seilintjf,   s.  borjastæbme. 

Seiler,  s.  1,  borjastægje;  2,  skip. 

Seilfærdig,  adj.  garves  borjastet. 

Seiltjarn,  s.  oarskid. 

Seilklar,  adj.   se  seilfærdiy, 

Seilline,  s.  bardde. 

Seilskjødet,  s.l,  skafta;  2,  bor- 
jasstielas. 

Sejer,  s.  vuoitto. 

Sv.  vidnem,  vidnek. 

Seire,  v.  vuoittet. 

Sv.  1,  vidnet;  2,  iiallet. 

Sejerherre,  vuoittohærra. 


Sejer  kronet,  ad],  vuoitte,  va^ 
toolmai,    vende    sejerkronet   tilbte, 

vuoitten,  vuoittoolmajen  maccat. 
Sv.  vidiiar. 

Sej.errig,  adj.  vuittui. 
Sv.  vidnelas.  | 

Sejerv inder ,    s.  vuoitte;  vu^ 
toolmai.  j 

Sv.  vidnar.  j 

Sejervinding,  s.  vuoitto;  vuU 
tem.  I 

Sele,  s.  1,  gæses^  2,  spakkai 
Sv.  kæsas.  | 

Sele  paa,  v.  gæssa  ala  bigjji 
Selskab,  s.  I,  sær  w  e,  Jeg  s}iie 
i  deres  Selskab,  legjim  sin  særttt 
borramen;  særvvevuot;  særvveguj»- 
me,  skg  Selskab  og  soge  Ensomli, 
særvest,  særvevuodast,  guimin  init 
balaret  ja  oftaskasvuoda  occat;  s^ 
herde  Selskaber,  oappavas  sefid 
dakkat;  nogle  Dgr  leve  i  Sels)kt 
multom  spirik  særvest,  ovtast  eiJi; 
slet  Selskeb  fordærver  gode  Sæftt 
navcates  særvveguoimek  billedeksjga 
david;  2,  ga33e,  hele  det  Selsé, 
som  var  paa  Heisen,  obba  dat  jk- 
36,  mi  dam  matkest  læi;  3,  gallim 
guoibme,  vi  have  faaet  Sels^^ 
gallidam  guoimekmigjidi  boattam  |k; 
han  har  indbudet  et  stort  Sels 
ollo  gallidamguimid  son  læ  bovdj»; 
gjore  en  Selskab,  guoibmen,  gall  I 
guoibmen  gæsagen  mannat;  4,  ha| 
han  har  gjort,  holdt  el  stort  Selsfi, 
stuorra  hæjaid  son  dakkam,  acj 
læ;  baade  hans  Selskab  og 
Selskaber  ere  mig  ubehagelige,  il 
su  særvvevuot  ja  su  hæjak 
unokasak  læk;  5,  hæjai  olbmukj^^ 
guossek,  han  morede  hele  Selskist, 
buok  hæjai  olbmuid,  buok  gussidion 
gallidi.  GJore  en  Selskab,  hold  W 
med  Selskab,  i,  særvvat  gæsaln; 
2,  gallit,  gallidet,    kan  jeg  røg^en 


8  c  1  s  1:  a  i) 


569 


S  e  1  v  li  u  il «'  Il 


ihe,    medens  jeg    holder   dir/   med 

"flskab?   oa^omg-o   hippo   jiikkat  oro 

in  gallidtVinen  du?  2,  guoimadallat. 

Sv.  1,  sebre;   2,  kradnastalleni;  3, 

le;  4,  sæls.    Kradnestallet^  kradne- 

stet. 

iSelskabelifj,  adj.  i,  g-uoinialaS; 

guoimadalle;  3,  giioiiuevuoda ;  4, 
;rve;  særvveviioda,  sefslcabeiirfe 
^(iqlcr  og  Fornøjelser,  guoiinalas, 
Tve,  sævvevuoda,  guoimevuoda  gæd- 
uasviiodak  ja  liavskudagak. 
S  e  Is  knh  elif/  e  n,  adv.  1 ,  giioibine-; 
I  særvvelakkai. 

>Setskabelighed,  s.  i,  guoibme- 
ot;  2,  giiiin  guoimesasvuot;  3, 
loimadallamvuot;  4,  gallidæbme;  5, 
iirvvevuot. 

Selshabsleg ,  s.  gallidam  læikka, 
ivskudagak. 

\Selskabsliv,  s.  1, guoimevuoda-; 
isærvvevuoda  ællem;  3,  særvveællem. 
[Selsom,  adj.  1,  jeslagas,  eu  sel- 
m  Spø(j,/iegiven/ied,  ieshgasyierro, 
ppatus;  jeslagan.  Jeslagacet.  Jes- 
<>nšviiot,  ješlaganvaot. 
Sv.  prcutak,  rievtak;  2,  koksos. 
\Selv,  pron.  dem.  l,ješ,  han  har 
4v  ikke  Baad,  sust  i  læk  vanas  jes- 
toldes;  jeff  kunde  ikke  tale  uden 
\'A  ham  selv  alene,  im  satasi  sard- 
il  æreb  go  jecaines  oftan ;  en,  som 
Iv  har  Hus,  jes  dallolaš;  han  er 
Iv   anden,  Ærligheden    selv,    son 

jcs  nubbe,  vuoiggadvuoUa  jes;  2, 
iječasvuot,  vart  eget  Selv,  min  je- 
idæmek  jenjecasvuot;  3,  aldes,  af 
udselv,  Ibmelest  aldes;  af  mig  selv, 
iain;  4,  aldsis,  han  arbeider  for  sig 
^w,  aldsis   son    læ  barggamen;    5, 

la,  selv  hans  Fiender  agtede  ham, 

la  su  vaššala3ak  su  gudniette;  selv 
<'t  Nødvendigste  mangler  ham,  sust 

illo  vela  mi  darbašlamus  læ. 

Sv.   1,   ec,    af  Gud  selv,   ercscst 


Jubmeiest;  vil  du  tale  med  ham  selv? 
sitakus  todn  eccinis  halet?  ecek,  det 
ved  du  nok  selv,  ecek  todn  lab  tietah; 
2,  -pc,  det  er  du  selv,  todnpe  tatta 
le^  jeg  liorte  af  dig  selv,  tuslepe 
kullib.' 

Selvhed,  s.j esvuot ;  jesj ecasvuot, 
min  Selvhed,  mit  Selv,  nuio  ješjec- 
caiiivuot. 

Selvagtelse,  s.  aldes,  jecas  doat- 
talæbme. 

Selvanklage,  s.  jesjecasguodde- 
læbme. 

Selvbebreidelse,  s.  jesjecas- 
soaimatæbme. 

Selvbedrag,  s.  \,  jesjecasbæt- 
temvuot;  2,  bætlem,  bættolasvuot, 
Lidenskabernes  Selvbedrag,  halidusai 
bættolasvuot. 

Selvbedømmelse,  s.  jesjecas- 
dubmim. 

Selvbehag,  s.  i,  aldsis  likkom, 
dokkim;  dokkimvuot;  2,  jesjecasdok- 
kitæbme. 

Selvbehagelig ,  adj.  aldsis  dok- 
kalas.  Aldsis  dokkalas  lakkai.  Ald- 
sis dokkalasvuot. 

Selvbeherskning,  Selvbeh  er- 
skeise,  s.  \,  jesjecas  raddimvuotj  2, 
haldostes  jecas  adnem;  3,  jesjecas 
raddalasvuot,  min  Selvbeherskelse 
hjalp  mig  den  Gang,  muo  ješječcam 
raddalašvuotta  vækketi  muo  dam  have. 

Selvbestemmelse,  s.  1,  æfto 
aiggomus,  dattomus;  2,  -arvvalus. 

Selvbevidsl,  adj.  1,  jecasdiette; 

2,  -dovdolas;  3, -fuobmasægje,  jeg 
var  mig  ikke  lænqere  selvbevidst, 
muo  jeccam  dovdakættai,  diedekæ^tai, 
fuobmaskættai  dalle  legjim. 

Selvbevidsthed,  s.  i,  jccas- 
dovddam,  -dovddamvuot;  2,  -diettem; 

3,  -fuobinasæbrnc. 
Selvbilden,     adj.     1,    ano-;    2, 

bovde-:     3,    jjocokættai,    selvbudne 


S  c  1  v  h  II  d  c  II 


570 


Splvstændlfi: 


Gjester  Off  selvhiuhie  Tjenester  ere 
ikke  tiltid  velkomne,  goco  -,  bovde  -, 
anokættai  guossek  ja  buorrevuodak 
æi  læk  alelcssi  miela  niicld. 

Selvdannelse ^  s,  1,  jésjocas 
oapatæbine;  2,  -  bagadæbme. 

Selvdannet,  adj  jecaldesdak- 
kujuvvum,  det  er  et  af  duj  selvdannet 
Ord,  dat  læ  multom  dust  aldad  dak- 
kiijuvviim  sadne. 

Selvdød,  adj.  jecaldes  jabmam. 

Sv.  et  selvdødt  Kreatur,  roiitatek 
kli  Hur. 

Selveje,  Selve jendom,  s.  l,jecas 
oabnie;  jecas  omudak;  2,  jesised- 
vuotta. 

Selve  jer,  s.  jesised. 

Selvforaf/t,  8.  1,  jesjecas  ba- 
gjelgæccani;  2,  -  doattalkættaivuot. 

Selvforbrændinij,  s.  jesjecal- 
des  balddujubme. 

Selvfortjlenimelse,  s.  jesjecas 
vajaldatteni. 

Selvforliærdelse,  s.  jesjecas 
buossedæbnic. 

Selv  fornedrelse,  s.  jesjecas 
vuolledæbme. 

Selv fornæfjt else,  s.  jesjecas 
biettalæbme. 

Selvfornær/ler,  s.jesjecas  biet- 
talægje. 

Selvforsvar,  s.  jesjecas  bæ- 
lostæbme. 

Selv  forvoldt,  adj.  se  selvvoldt 

Selvfølelse,  s.  1, jesjecas  dovd- 
do,  dovddamvuot;  2,  -doattalæbme; 
soa  meqen  Selvfølelse  burde  han 
dog  have  havt,  dam  uiade  jesjecas 
doattalæbme  ferti  sust  læmas  læt. 

Selvfølge,  s.  det  er  en  Selv- 
følge, galle  dat  diedost  læ. 

Selvgjort,  adj.  jecaldas  dakku- 
juvvum. 

Selvgod,  adj.  aldsis  buorre. 

Selvhad,  s.jesjecas  vassolæbme. 


Selvhersker,  s.  Ijesraddijæ.p; 
2,  jesraddalas. 

Selvhævn,  s.  jesmafsam. 
Selvkjærlighed,     s.    jeSra^ 

VUOt.  I 

Selvklog,  adj.  vissastalle.  'ij- 
sastallamvuot.  f^ære  selvklog,  5. 
sastallat.  ' 

Sv.  ecvisak, 

Selvkundskabf  s.  jesjecas  ri- 
tem.  J 

Sel  vigd,  s.  jescuogjam.  i 

Selvlydende,  adj.  ješčuogji» 

Selvmord, s.  1,  jesjecas  godcp; 
2,  -  sorbuiim.  i' 

Selvmorder,  s.  1,  jesjecasgotej 
2,  -sorbmijægje.  I 

Sv.  1,  eceskoddeje;  2,  -matkip 

Selv  op  ho  I  de  Ise,  s.  hæ^ 
ællemes,  jesjecas  bisotæbme.  ^ 
opholdetses  Drift,  -bisotæme  vigg 
vuot. 

Selvophøjelse,  s.  oaivastal 
oaivasfallamvuot. 

Selvopoffrelse,  s.  i,  jesj 
oalTerussam^  2,  -addem,  3,  -  bigpi. 

Selvpinsel,    Selvptage,   s. 
jecas  gifsedæbme. 

Selvplager,  s.  jesjecas  g»- 
dægje.  ,  ; 

Selvpr øvelse,  s.  i,  jesjias 
guorafallam;  2,  -sogardæbme. 

Selvraadig,  adj.  1,  jesradd  iS; 
2,  -valddalas.  1,  jesraddala33al  2, 
-valddalajjat.  1,  jesraddalasvuc  2, 
-valddalasvuot. 

Sv.  ecradak. 

Selvros,  s.  \,  ramadallam 
rabmaivuot. 

Selvskabt,  adj.  l,jecaldes-  2, 
aldsis  dakkujuvvum. 

Selvskud,  s.  jesjecas  bacca. 

Selv  skyldner,  s.  jesvælgo?. 

Selvstændig,  adj.  1,  æfto{2, 
jesdattolasj    en   selvstændig    Bent- 


571 


S  endi 


ing,  æfto,  jesdattolas  arvvalus;  3, 
raddalaš;  4,  -valddalas;  5,  jecaldes, 
•sjecas  boft  bisso,  bisovaS,  en  selv- 
iwndn/  Tilværelse,  ješjecas  boft  bis- 
oinvuot,  orromvuot. 
Selvstæiidifjen,  adv.  1,  æfto-, 
,  jesdaltola33at;  3,  -raddalay^at;  4, 
valddala^^at. 

Selvstændighed,  s.  \,  æflo-j 
,  jesdallolasvuot;  3,  -raddalaSvuot; 
,  -valddalasvuot^  5,  jesjcčas  boft 
isovasviiot. 

Selvtaffen,  selvtiltfujen,  ad).  i, 
i!Švalddalas  j  2,  jeslovines  valddujuv- 
am. 

Selvtilfreds,  adj.  d,aldsis-;  2, 
■šječaines  dultavas.  Aldsisdutlava^- 
111.  Aldsisdiittavašvuot,  duUamvuot. 
Selvtillid,  s.  aldsis  dorvvo, 
i)rvastæbme. 

Selvtærjt,  s.  1,  ješvalddalaSviiot; 
vækkavalddalasvuot,  naar  dii  bru- 
?r  Selvtætjt,     go     vækkavalddalaS- 
loda  don  aiiak. 

Selvtænkende,  Selvtænker,  &  dj . 
sjurdasægje. 

Selv  I  æ  71  h  n  i  n  g ,  s.  ješjurda- 
jbme. 

^Selv lænk somhe d^  s.  jesjiird- 
isamvuot. 

Selvtænkt,  adj.  i,  jes-;  2,  jes- 
L-aldes  jiirdasuvvmn. 
Selvvalf/t,  adj.  jeSvalljijuvvum. 
Selvvirkende,   adj.  josbargolas. 
Selvvirksomhed,     s.     l,.jeS- 
rggainvuol;  2,  -bargolasvuot, 
Selvvoldl,  adj.  i,  aldsis  dakku- 
.vvum;  2,  -buflujuvvum. 
Selvhed,  s.  .se  under  Selv, 
Sen,  s.  1,  suoidne;  2,  ordnet  Sen 
Sko,  lip.      Senerinf/,    ferak,    suiiii 
■ak.    Seneknippe,  bilgga;  jlelle  o(j 
•mmenbinde  Seneknippe,  bilggadet. 
Sv.  suon. 
'^'«""j  adj.  1,  hides,  sen   til  at  be- 


slutte, hurtig  til  ni  ndfore,  hides 
arvvalet,  jottel  dakkujubmai  buftet;  2, 
agjai,  et  sent  Arbeide,  agjas  barggo; 

3,  sen  afJJanfjel  paa  Kræfler,  nuolle, 
linn  er  sen  til  at  arbeide,  nuolle  læ 
barggat;  4,  ddsse;  2,  mætkkc-,  6, 
maqr^ed,  nu  er  del  sent  at  sende 
Bud  did,  de  niariqed  læ  dal  sane  dak- 
kat  dokko  ;  en  sen  f^aar,  f^^inter, 
niaqr^ed  gidda,  dalvve.  Blive  sen,  i, 
njoaccot^  2,  mætkkot.  Blive  sent 
færdiff,  inarjr^anet,  du  kom  ikke  tidlig, 
men  vi  bleve  sent  færdige,  ik  don 
arrad  boaltain,  mutto  mi  niatiqanei- 
niek.  Gjøre  sen,  1,  njoaccodet;  2, 
niætkodcl.  Forvolde  ut  man  bliver 
sent  færdig,  maqt^edet. 

Sv.  1,  tnomes;  2,  aslos;  3,  kolkos^ 

4,  saines;  5,  nuolas;  0,  niai]ek,  ina- 
r)ek  kidda. 

Sent,  adv.  l,hiddasel;  2,  nuollet; 
3,  dilsset;  4.  mætkket;  5,  maqiicd. 

Senlied,  s.  1,  hittesvuot;  2,  agjai- 
vuot;  3,  nuollevuot;  4,  dilssevuot;  5, 
niætkkevuot;  6,  mat]iiedvuot. 

Sende,  v.  1,  bigjat,  han  sendte 
to  Sømmer  til  Soen  for  at  fiske,  guoft 
barne  merri  bijai  bivddet;  2,  vuol- 
gatet,  naar  han  havde  sendt  mig 
Bud,  go  saue  munji  læi  vuolgatam, 
bigjain;  Sugerne,  som  blive  sendte, 
galvok,  mak  vuolgatuvvujck;  3,  sad- 
dit,  /eff  skal  sende  dig  Ihiderrelning, 
Bud,  diedo,  saiie  dunji  snddim;  4, 
sende  Bud  til,  efter,  cuogjal,  hatt 
har  sendt  iSt<d  til  ham,  at  han  skulde 
komme  og  tale  med  ham-,  son  læ 
ciiogjain  su  boallet  sagaidassis;  jeg 
sendte  Bud  til  ham  om  IIj(clp  til 
mig,  cugjim  sunji  sane  væke  aldsim 
dilli;  ruojodet,  han  sendte  Bud  efter 
den  Ren,  č^uojadi  dam  boccu;  lade 
sende  Bud  efter,  cuojatot,  hvorfor 
kom  du?  vi  have  ikke  ladet  sende 
Bud  efter  dig,  inannc  boltik?  a^p  læk 


S  c  11  (1 1 


572 


S  e  x  1;  a  II  t 


čuojataddam;  5,  sane  cælketel,  dak- 
kat,  uied  hvem  jer/  sender  Bud  efter 
Medicin,  gæn  mield  cælkam,  dagain 
sane  dalkas  ditti. 

Sv.  1,  rajet;  2,  saddel;  3,  sende 
Bud,  sakeb  takket. 

Sendelse ,  Senden,  s.  1,  bigjain; 
2,  viiolgatæbme;  3,  saddim,  de  Gjer- 
niiifjer,  ved  hvilke  han  havde  bevist 
sin  Sendelse,  dak  dagok,  mai  boft 
bigjiijiimes,  vuolgalumes,  saddijumes 
son  læi  duodastam. 

Sendebud,  s.  i,  airas,  afsende 
Sendebud,  airasid  big-jat;  2,  g-oco- 
stak,  du  er  el  Sendebud  fra  Bispen 
Off  Kont/en,  gocostak  don  læk  bispast 
ja  gonagasast. 

Sv.  sakab  sardnoje,  haleje. 

Sendinfj,  s.  1,  viiolgalus,  Tak 
for  dine  Sendincjer,  giltos  vuolgatll- 
sainad;  2,  saddag;  3,  bigjanuis;  4, 
saddiinii^. 

Sv.  saddek. 

Sendrægtifj ,  adj.  1,  dilsse;  2, 
njoacce,  han  er  sendrætjlijj  til  at 
løbe,  njoacce  læ  viekkat;  3,  njolvad;. 
4,  njulvve;  5,  budaldakis.  1,  dilssel; 
2,  njoaccet;  3,njolvadot;  4,  njulvvet; 
6,  budaldakkaset.  1,  dilssevuot;  2, 
njoaccevuot;  3,  njolvadvnot;  4,  njnlv- 
vevnot;  5,  biuTaldakisvnot. 

Sene,  s.  1,  suodna,  en  Sene, 
som  fjaar  paa  ber/r/e  Sider  a  f  Bijfj- 
fjeh,  suodnasavvo,  savvosiiodna,  mi 
guabbaci  bælc  cilgi  manna;  2,  Sene 
i  Baf/foden,  gildagas. 

Sv.  i,  snodn;  2,  de  finere  Sener 
i  Dyrs  Ben,  anjas. 

Sene,  v.  i,  suidnil;  2,  ordne  Se- 
nefjræssel  i  Sko,  a,  dalastet;  3,  b, 
lippit. 

Senefuld,  sene/,  adj.  suidni. 

Senetræk  niuff ,  s.  1,  viedna, 
Senelrnjknintj,  naar  Senen  forslræk- 


kes  Olj  smerter,  viedna,  go  suodn  >|1- 
nal  ja  bavcast;  2,  suodnagæselaki  • 

Sv.  i,  viædna;  2,  suodnagæssjji; 
3,  tuorelem;  4,  karvelem.  i 

Senfærdiif,  adj.  1,  hiljai;|2, 
njavval,  han  er  senfærdif/  til  at'», 
beide,  han  er  ikke  hurtiij,  nja^l 
læ  barggat,  i  læk  joltel.  1,.hi^l; 
2,  njavvalet.  i,  hiljaivuot;  2,  nj«- 
valvuot. 

Sv.  1,  snadda;  2,  nuolos. 

Senhjertet,  adj,  hidesvaimW. 
IIidesvaimola33at.  Hidesvaimolas'1*. 

Seng,  s.  i,  oaddemsagje,  \de 
Senf/en,  oaddemsaje  laccal ;  2,  oa  a- 
datak;  3,  gavnek,  (jaa  tit  Stijs, 
gavni  sisa,  vuollai  mannat;  kome 
til  Seuffs,  gavni  sisa,  vnollai  bæ  at; 
jef/  var  allerede  i  Sengen,  koinel 
i  Seng,  gavni  sisa  legjim  jo  bæ.'»m. 
Gaa  til  Sengs,  oaddastallat.  Ilde 
Sengen,  vællhot  orrot,  han  eifyg 
og  tnaa  holde  Sengen,  buoecija 
færlfe  vællhot  orrot.  ; 

Sv.  1,  odemsaje;  2,  laco. 

Sengeliggen r/e,adj. vællhot  CO. 

Sengkammerat,  s.  l,loai(8-, 
2,  oaddemguoibme. 

Sv.  odem  kradna.  i 

Sengklæder,  s.  1,  oaddadali?, 
gavnek. 

Sv.  1,   odatak;  2,  jævatak. 

September,  s.  \,  seplcmba 
vuodkid  niannod. 

Sv.  rakad  mano.  j 

Sex,  num.  card.  1,  gut,  ha  er 
sex  og  tyve  Ær,  goalmad  lokkai  gc 
læ  ja  gut;  i  sex  -Dage,  guda  biiC, 
bæivest;  2,  gudas,  vi  sex  koni\m 
gudas    bodimek.      Sex  Gange,  |jMi. 

Sv.  kot  la.  ' 

Sexaarig,  adj.  gudajakkasai; 

Sexkant,  s.  i,  gudaravdiš{2, 
-čikki ;  3,  -borrai. 


Sexlen 


573 


Side 


Sexlen,   num.    card.    gut   nubbe 

kkai.    Sv.  1,  kot  mubbe  lokkaij  2, 

)t  lokke  nain. 

Sex  tende,    num.    ord.   1,  gudad 

ibbe  lokkai;  2,  gut  nubbe  logad. 
i  Sv,  1,  kolad  mubbe  lokkai;  2,  ko- 
.  id  lokke  nain. 

^iSe-ca',  num.  card.  gut  loge. 
jiSv.  kot  lokke. 

Si,  s.  Sv.  såld. 

Sid,  adj.  1,  gukka,  side  Klæder, 
iikkis  biffasak;  2,  vuollegas,  en  sid 

)rd,  Yuollegis  ædnani.      i,   gukka- 

lot;  2,  vuollegaSvuot. 

Sv.  1,  kukkes;  2,  lemsoje;  3,  vuo- 

kBS. 

i  Sidde,  v.  1,  cokkat,  sidde  henge 
'bords,  gukka  bævdest  cokkat ;  sidde 
ed  Bordet,  bævde  lut  cokkat;  2, 
dde  op,  ned,  éokkanct;  cokkilel;  3, 
)Ilat,  han  sidder  her  den  hele  Aften^ 
i'čos  ækked  dast  nolla;  4,  sidde  paa 
n-den,  jiirral;  5,  sidde  med  Ilnan- 
■n  v  lider  lund,  cuppat;  6,  sidde 
ed  Hovedet  bøjet  mod  Ixuæerne, 
irbmat;  7,  sidde  paa  Huk,  cagr]at, 
i?gr]at;  8,  sidde  sammenbojet  som 
ugl,  Hare,  huttat,  han  sidder  i 
elldøren  som  en  Fugl,  goade  njal- 
est  butta  dego  lodde;  Rypen  sidder 
Solskinnet^  rievsak  bæivadakkan 
tla;  9,  njav33at;  10,  assat,  her  sad 
(jamle  Dage  et  krigersk  Folk,  dast 
samen  legje  dolus  aigin  soaltas 
Jinuk^  11,  orrot,  at  sidde  stille  og 
ntepaa  Udfaldet,  jask  orrot  ja  loap 
orddet;  han  sidder  bestandig  over 
jrjerne,  alelessi  son  girji  lut  orro; 
,  sidde  henge  oppe  om  Aftenen, 
Ivka  goccemen  læt  ækkedest;  13, 
•  \,Luen  sidder  paa  Hovedet,  gaper 
'ivest  læ,  orro;  haii  sidder  i  Raa- 
'l,  i  Forligelsescommissionen,  gær- 
^?est,  siettaduskommissionast  son  læ ; 
•We   i   Fængsel,    giddagasast    læt, 


orrot;  «/VWe/rt5<,  gidda  orrot,  læt;  14, 
blive  siddende  fast,  bissanet;  15, 
darvvanet,  Slæden  blev  siddende  fasl  i 
Sneen,geris  bissani,  darvvani  muotta- 
gi ;  i  Svælget,  16,  cækkanet ;  bagcanet ; 
dakkanet;  M ,\{e\\\\UKlædningen  sid- 
der ikke  godt  til  Legemet,  biftasak  æi 
bæive  rubmaSi;  18,  sidde  inde  med 
noget,  maidegen  duokkenes  doallat, 
adnet.  Siddendes,  i  en  siddende 
Stilling,  1,  cokkot,  han  sover  sid- 
dendes, son  cokkot  oadda;  2,jorrot5 
3,  jorbmot. 

Sv.  1,  cokkahet',  2,  sidde  fast,  a, 
copcot;  3,  b,  vantet;  4,  sidde  og 
vente,  snolkahet.     Cokkot. 

Sidden,  s.  l,cokkam;  2,  noUam; 
3,  jurram,  o.  s.  v. 

Side,  s.  1,  bælle,  heg  det  ved 
Siden  a  f  Slaburet,  bigjat  dam  alte 
bællai;  at  halle  til  begge  Sider, 
guabbaci  bællai  skirbmot;  naar  der 
fndes  nogen  Urigtighed  paa  min 
Side,  go  muo  bællai  gavdnujuvvu 
boasstovuotj  gaa,  sidde  ved  ens  høire 
Side,  olbmu  olgis  gieda  bæld  mannat, 
cokkat;  fra  min  Side  skal  intet 
mangle,  muo  bælest  i  mikkege  galga 
vaillot;  han  er  paa  vor  Side,  son 
min  bælest,  min  bælleolmus  læj  paa 
Fædrene  og  Mødrene  Side,  aci  ja 
edni  bælest;  den  vrange  Side  af  en 
Handske,  boassto  bælle  gistagest; 
han  bor  'paa  den  anden  Side  af 
Søen,  son  assa  nubbe  bæld  javre; 
Kjødsiden  og  Haarsiden,  assebælle 
ja  guolggabælle ;  til  den  ene  Side, 
belutakki,  bællasu,  Oxen  gik  til  den 
ene  Side,  afso  bællasu,  belutakki 
manaij  Side  i  en  Bog,  bælle  girjest; 
2,  baldda,  kom  hid  ved  Siden  afmig! 
boade  deik  muo  balddi !  naar  Manden 
ikke  vil  have  ham  ved  Siden  a  f  sig, 
go  olmai  gieldda  baldast  su ;  de  kunne 
ikke  sættes  ved  Siden  af  hverandre, 


Side 


574 


Siden 


æi  si  male  balddalagai  big-jujuvvut; 
vi  grove  ved  Siden  of  hinanden, 
moi  ravoime  balclai;  3,  ærte,  støde 
en  i  Siden,  ærttegi  nordastet;  han 
slaar  Renen  i  Siderne,  hærge  ærtle- 
gid  goardda ;  at  falde  paa  Siden, 
ærlteg  bællai  gaččat;  Pulken  slaar, 
gaar  paa  den  ene  Side,  ærtteg  bæle 
ald  orro,  manna  pulkke;  en  Side 
Flæsk,  spine  ærte;  have,  fole  Ondt  i 
Siden,  bafcas  adnet,  dovddat.  ærtte- 
gest;  4,  alem,  binde  Sværdel  til  sin 
Side,  mieke  aleines  birra  cadnat ;  gaa, 
slaa  med  Hænderne  i  Siden,  ale- 
mis  giedai  va33et,  0003501;  5,  oalgge, 
{Skulder,)  vend  Siden  til,  oalggai 
jorggal;  seile  med  Sidevind,  oalgest 
borjast;  6,  guovilo,  Melken  skvulper 
til  begge  Sider  i  Kacjcjen,  giigfua  guvl- 
lui  skulcca  mielkke  gaggast;  Udsigt 
til  alle  Sider,  oaidno  bnok  guvluidi; 
f^andet  strømmede  ind  fra  alle  Si- 
der, cacce  golgai  sisa  jiiokke  guov- 
losl;  undersøge  oq  betragle  en  Sag 
fra  alle  Sider,  aSše  sogardet  ja  gæ- 
cadet  juokke  guovlost^  de  gik  hver 
til  sin  Side,  si  vidgge  jesgutleg 
guvUusis5  7,  {Egenskab'),  vuokke;  8, 
dappe,  det  er  en  af  haus  gode  Sider, 
dat  læ  multoni  su  biiorre  davin,  vugin; 
vise  sig  fra  sin  gode,  slette  Side, 
su  buorre,  bahlia  davides,  vugides 
cajelct;  9,  daffho,  paa  den  anden 
Side  kan  man  ikke  nægte,  nubbe, 
ærra  dafhost  dat  i  læk  bietlalæmest; 

10,  til  en  Side,  afsides,  sierranessi; 

11,  offonessi,  haji  tog  ham  til  en 
Side,  son  valdi  su  sierranessi,  ofto- 
nessi;  12,  It^gge  nogel  til  Sides,  bi- 
gjat  maidegen  duokkai,  vuorkællon; 
13,  ved  Siden  af  disse  Forretninger, 
æreb  dai  fidnoi;  14,  Paa  Siden,  bald- 
dalis;  15,  gilgalis,  han  faldt  paa 
Siden,  balddalis,  gilgalis  gačai.  16, 
Til  Siden,   sidevterts,    lasskot,   vend 


Siden  til,  venddig  sidevterts  fo\at 

du   kan   komme  ind,  j orget  lasiot 

vai  jodak;  17,  doarras,  at  se  lilSiin, 

doarras  gæccat;  doarrai,  da  denspmg 

til  Siden   ud  a  f  Vejen,    go   doifai 

falli  erit  rates t.     18,  Ved  Sidenif, 

langs    med,    guora,    ved    Siden  ^, 

langs  med  Stranden,    gådde  gujaj 

guorast;    ved   Siden    af  hveran^, 

guttcgguoibmamekguorast;19,radi(li 

raddak;  10,  Hl  den  ene  Side,  lap|d. 

Sv.  1,  pele,   tane  pelen,   slaa  tta 

ens    Side,    pelen    £03301;    2,  ulim, 

olem;  3,  sido.  j 

Sideben,  s.  ærttegdafte.        j, 

Sv.  ærtektakte.  ] 

Sideblik,  s.  doares  gæcadæ tie. 

Si  dem  and,    s.    baldast  orro  W 

ere  Sidemænd,  moi  baldai,  baldda^i 

lædne. 

Siden,  A.  adv.  1,  mar|riel,  I 
siden,  senere  hen,  vuorde  inar] 
lad  del  bero  Hl  siden,  orrus  dat  1 1|- 
qeli;  siden  efter,  dast  mar^el 
dasto,  siden,  naar  del  bliver  Sohln. 
dasto,  go  bæivvadaga  dakka^  jeg  ial 
siden  i  Vinter  fur  tæl  le  dig  p, 
dasto,  marirjel,  dast  matiqel  duiiji  ^ 
muittalam  dalvveaiggej  3,  r;  st, 
siden  i  Vinter  har  jeg  været  W, 
frisk,  dalve  rajast  buoccam  jm, 
diervas  læmaslæm;  4,  gæccen,  «je» 
i  fjor,  dimaggæccen;  siden  igaar\ar 
jeg  ikke  spist,  jifla  gæcccn,  rjjst 
im  læk  borram;  5,  olle  Dage 
Mikaelis,  gavtso  bæive  go  Mik^ 
baci;  6,  længe  siden,  aiggai,  dt\eT 
henge  siden  han  kom,  aiggai  jot^ij 
7,  dassaci,  det  er  tre  Aar  sideuUt 
skedle,  golm  jage  læ  dassaci  golat 
dappatuvui.  B.  Conj.  1,  go,  sen 
han  saa  vil,  saa  gjør  det,  go  (ift 
sitta,  de  daga  dam;  jeg  er  fori}et 
med  del,  siden  du  er  del,  mon  Iså 
duttavas  læm  go  don  læk 


:,  mon  jsa 
;  2,  di|B^ 


Siden 


575 


Sig 


lold,  sideti  vi  alte  ere  samlede,  go, 
/demicld  go  mi  buokak  coagganam 
lp. 

Sv.  A.  1,  mar^qel;  2,  tåte  jærgast; 
i  æska,  æskan;  4,  siden  den  Tid^ 
tte  kecest;  5,  tuole,  jeg  saa  ham 
y  en  Tid  siden,  tiiole  so  vuoidiiib ; 
{lænf/e  siden,  juo  odna.  B,  1,  ko; 
;  jukle,  jiitte. 

Sideordnet,  adj.  1,  balddalagai 
Ifjujuvvum;  2,  oftdillalas. 

Sideordnethed^  S.  \,  baldda- 
Ijai  bigjujubme;  2,  oftdillalasvuot. 

Sidesprang ,  Sidesprinq,  s.  1, 
(iresviekkam,  viekkalæbmei  2,  -ruot- 
h. 

Sv.  1,  lopcot  varrestein,  viækelem. 

Sidest  od,  s.ærltegi  nordastæbme. 

Sidevei,  s.  1,  gæidno,  mi  bald- 
lagai  manna;  2,  doaresgæidno. 

Sidevind,  s.  1,  oaIgge-;2j  doares 
I  ff. 

?v.  tores  pieg. 

Sid  ev  (eg,  s.  doaressæidne. 

Side  v  ær  ge,  s.  alemværjo. 

Sidlændet,  adj.  vuollegas,  en 
slændet  Jord,  viiollegis  ædnam. 

Sidst,  adj.  1,  mar]emus,  detsidste 
ifjslys,  niar]emu5  guofso  j  den  sidste 
h'g^  Tid,  maqemus  soatte,  aigge; 
2mar]eb,  naar  Talen  er  om  to,  den 
f  ste  og  sidste  Krig,  Kone,  aildeb 
j:naqeb  soatte,  akka;  3,  æskasinglig), 
fl  sidste  Sted,  hvor  vi  vare,  æskas 
bkke,  gost  elimek;  4,  Tak  for  del 
ilste,  forSidst!  gittos  auddacinad! 
U-  forsidst  og  nu,  giltos  ouddioinad 
j'dalacinad;  5,  det  Sidste  a  f  Som- 
"'•en,  ISntten,  gæse,  ija  loap;  6, 
he  paa  det  Sidste,  være  paa  del 
^Isle  med  en,  aige  gecin  læt.  1, 
"icmuSvuot;  mariebvuot;  2,  æskas- 

Vit. 

'V.  maqemus;  marjcb. 

'>idst,  adv.  Ij  mariemullat;  maqe- 


musta,  vi  reiste  sidst,  mi  marjemusta 
vulglmek;  sidst  jeg  saa  ham,  sidst 
han  var  her,  maqemusta  go  oidnim 
su,  mariemusta  go  dast  eli;mariemu33i, 
vi  hleve  igjen  tilsidst,  bacimek  maqe- 
mujgi;  mar]emu5ast;  maqqacassi;  2, 
æska;  3,  oddasist,  den,  som  kom  sidst 
og  spurgte  hvad  Ngt  derfra,  var  en 
fremmed,  gutte  oddasist  bodi  jajærai 
mi  dobbe  læi  sakkan,  åmas  ohnuslæi^ 
4,  loapast,  sidst  paa  Sommeren,  gæsQ 
loapast. 

Sv.  1,  maqemust,  paa  det  sidste, 
mariemus  kecai. 

Sidstafvigte,  adj.  maqemus. 

Sidstleden,  adj.  mar]emuš;  2, 
æskas;  3,  duolaS. 

Sidstning ,  s.  /*,  paa  Sidstningen, 
mariemusta ;  maqacassi;  maqemus,  ma- 
rjeb  aige. 

Sie,  v.  sillit. 

Sv.  silet» 

Sig,  pron.  rei.  i,  infln.  jesjecas, 
de  maatte  hjælpe  sig  selv,  si  ferlti- 
jegje  jesjecaidæsek  vækkelet;  han 
skader  sig  selv  og  ikke  andre,  jes- 
jecas son  vahagatta  ja  ærrasid  i-,  2, 
allat.  aldsis,  han  er  sig  selv  værst, 
aldsis  son  læ  bahamus;  det  havde 
han  bestemt  for  sig  selv,  dam  son 
aldsis  iæiarvvalam;  de  gjøre  sigme- 
gen  Umage,  si  dakkek  aldsesek  ollo 
vaive;  3,  loe.  aldes,  at  tåge  fra  sig 
selv  foråt  give  andre,  alde*  valddet 
ærrasidi  addam  ditti;  i  sig  selv  er 
han  ikke  egentlig  ond,  jecaldes  i 
aidonessi  son  læk  bahha-,  4,  a  f  sig 
selv,  iccalas;  jeccalassi,  Dgret  døde  af 
sig  selv,  jeccalassi  jami  spiri;  6, 
jeccanessi,  Haanden  hovnede  of  sig 
selv,  er  endnn  hoven,  jeccanessi 
bottani  giet,  ain  læ  bottas;  6,  enhver 
for  i7*gr,  jesgutteg  sierranessi;  7,  sig 
selv  overiadt,  ješhalddosis  luittujuv- 
vum,   jeshaldostes;    8,   han   er   saa 


Sig 


576 


S  i  g  n  e  n 


hastif],  f/od  af  si(j,  son  læ  nuft  hop- 
pus,  bnorre  lundulas  3  9,  sig  imellem, 
gaskanæsek,  de  tale  sig  imellem, 
gaskanæsek  si  liallamen  lækj  iO,  lig- 
ger Ordet  sig  i  Verbet,  glæde  og 
fryde  sig  over  norjet,  illodet  ja  avvo- 
(let  mastegen;  vise  sig,  itlet •,  homme 
fil  sig  selv  igjen,  cielggat;  jierbmat; 
jirniides  ala  bæssat. 

Sigd,  s.  sigda,  hvormed  Græsset 
ofskjæres. 

Sige,  v.  1,  cælkket,  sig  med  et 
Ord!  cælke  oft  sadnai!  der  er  intet 
at  sige  om  ham,  som  er  nrigligt, 
i  læk  mikkcge  cælkkemussan  su  birra 
boassto  giivlliu;^/er5omye«/  selv  skulde 
være  den,  som  siger,  jos  jes  læ^am 
cælkke;  3Iaaden  at  sige  noget  paa, 
cælkkeni  vuokke;  cælkeslet,  Jeg  vil 
sige  dig  lidt,  aigom  dunji  uccaiias 
cælkestet^  cælkkelet,  jeg  sagde  min 
Mand  ogsaa  denne  Synd,  cælkkalim 
boadnjasam  maida  dam  suddo;  jeg 
har  ladet  mig  sige,  niunji  læ  celk- 
klijuvvuai;  man  liar  saqt  ham  dod, 
olbnnik  læk  cælkkain  sujabmen;  sige 
en  noget  paa,  olbmu  oaivvai,  ala 
maidegen  cælkket  5  han  har  sagt  op 
sin  Tjeneste,  cælkkam  læ  vuolggct 
son  aiggo  balvvalusastes ;  lade  sige, 
cælkctet,  han  lader  dig  sige,  son 
dunji  cælket;  2,  ångjat,  jeg  har  hørt 
Folk  sige,  gullim  olbmuid  dagjamen; 
det  er  ikke  slet,  det  kan  man  ikke 
sige,  i  læk  nævrre,  i  dat  læk  dagja- 
niest;  3,  sardnot,  har  nogen  noget 
mere  at  sige?  lægo  sardnonuis  gæst 
vela?  4,  cuiggit,  de  sige  de  leve  vel, 
cuiggek  diervvan  ellek;  cuoiggot,  han 
sagde  han  ingen  Medicin  havde, 
i  cuoiggom  aldsis  dalkas;  5,  jættet, 
jeg  er  bange,  siger  jeg,  for  dig, 
balam,  jæltam,  dust;  6,  sige  at  noget 
skal,  bør  ske,  gocčot,  for  den,  siger 
jeg  ikke,  at  man  skal  bede,  dam  audast 


im  goco  rokkadallat^  sige  en  uinf 
Huset,  olbmu  viesost  erit  goččot;  eiy 
har  sagt  mine  Tjenere,  Lejere  p^ 
goccom  læm  muo  balvvalegjid,  jo 
vieso  balkategjid  sirddet;  7,  sigal 
noget  ikke  skal,  bør  ske,  sige  if, 
gielddef,  han  sagde,  man  ikke  sk  de 
give  ham  noget  for  sin  Umage,  Dn 
gildi  aldsis  maidegen  addet  vaivefs; 
8,  biettalet,  sige  af  en  Forsamig, 
et  Mode,  coagganæme,  gavnad  ne 
fastain  gielddet,  biettalet;  9,  siijja 
til  noget,  miedetet;  10,  sige  op,  liit- 
tet;  10,  der  siges,  nuft  bægga,  fe- 
gotuvvu;  12,  mafsat,  det  har  i  uti  ai 
sige,  i  dat  mavsa  maidegen;  hahiar 
meget  at  sige,  a,  su  sadne  ollo  mila; 
13,  b,sagga  son  doattaluvvu;  \^ht 
siger  intet,  det  har  intet  at  Ij», 
i  læk  bætte,  i  læk  mikkege;  idat 
daga  maidegen;  \h,  intetsigtie, 
duššalas;  joavdelas;  guoros,  ^?e<  el 
inletsi(/ende  Løfte,  Udfryk,  d;'læ 
duššalas,  joavdelas,  guoros  loppfUS- 
sa,  sadne;  16,  lade  sige,sane  dajat; 
17,  det  siger  sig  selv,  diedos  do  læ. 

Sv.  1,  sardnot;  2,  jættet;  3, jf. et; 
4,  halet;  5,  tajatel.  Bet  sige'-  i, 
kulloi,  2,  jauleb.  '[ 

Sigende,  s.  l,cælkkem;  2,;i'(l- 
nom;    3,    cuiggim,    cuoiggom;  ^er 
Sigende  kommer  ingen,  luiftgo 
kujuvvu,  sardnujuvvu  i  boade  ofl 
efter  hans  Sigende,  nnUgO  soncaj 
sardno;  4,  sagak,  efter  Si  geni 
gai  mield.     Sv.  i,  sak;  2,  supcj 

Signe,   v.  i,  sivnedet,  buriij 
nedet.  Gud  signe  dig!  Ibmel  b 
sivnedifci   du!   2,  lokkat;  3,  ncji 
stallat. 

Sv.  1,  puorestSunatet;    2,  vn| 
vaddet,  savvat,-  3,  quopastallet. 

Signekjærring,  s.  Sv.  gfpC* 
akkakus.  ' 

Signen,  s.  1,  sivnedæbme,  bjis'- 


S  i  g  n  c  II 


577 


Simpel 


fnedæbme;  2,  lokkam;  3,  noaidda- 

sllam. 
Sifjt,  s.  slfta,  en  fin  Sigl,  baskes 

sla. 
Siffte,  s.  1,  iilbme;  2,  aiggomus, 

file  var  hans  Sigte,  dat  læi  su  aig- 

imus;   3,  oaidno,   have  en  Baad  i 

,fjte,  vadnas  oaino  sist  adiiet;   labe 

t  Sigte,  oaino  sist  lappit. 
Sv.  vuoidnos,  vuoidnem. 
Sigte,    v.    i,  soaibmat,    sigte  en 

y  Drah,  olbmu  soaibmat  goddemest  j 

Jguoddelet. 

Sv.  1,  soiinet,  solniatet;  2,  kaddet. 
Sigtelse,    s.    i,    soaibmam;    2, 

(oddelæbme. 
Sigte,     v.    i,     siftit,    træffe  der, 

hr  man  sigter  hett,   dæivvat  gosa 

mus  sifli;    2,  vainotet;    3,   viggat; 

farvedattet,  hvortil  sigte  disse  Ud- 
iik?  maid  arvvedattek  dak  sanek? 
Sv.  1,  siktet;  2,  såldet. 
Sig  te  11,    s.   i,  siftim;   2,  vaino- 
tbme;  3,  viggain;  4,  arvedatteni. 
Sik,  s.  1,  albas;  2,  alpesk. 
Sv.  i,  cuoce;  2,  ruotak. 
Sikker,    adj.   1,    oagjebas,  være 
iker  for  al  Fare,  paa  sit  Liv,  oagje- 
Is  læt  buok  hæde,   hægga  dafhost; 
J  lodkad;    3,    oskaldas,    oskaldatte, 
«  siklcer  Hand,  oskaldas,  oskaldatte 
«nai;  4,  nanos,  sikhre  Eflerretnin- 
[^,  nanna  sagak;  l(ogge  i  sikker  For- 
dring,  bigjat  nanna  vurkki.     Blive 

iJ:A-er,l,oagjot;  2,  lodkkot;  lodkudet. 
<øre  sikker,  i,oajodet;  oajodattet; 
',  lodkudattet. 
Sv.    !,•  jalo,  jalos;    2,  jaskos;    3, 

•^les;  4,  nanos,  nanos  viiorkai  piejet. 
Sikkert,  sikkerligen,  adv.  1, 
(?jebasat;  2,  lodkudet;  3,  oskal- 
<5at;  4,  nanoset,  du  han  sikkert 
jlade  dig  paa  ham,  nanoset  don 
i  ala  niatak  oskaldet. 
Sikkerhed,    s.  i,  oagjebasvuot ', 

Korsk-laypisk  Ordbof/. 


2,  lodkadvuot;  3,  oskaldasvuot,  Sik- 
kerhed bortfjerner  Frggt,  oagjebas- 
vuotta,  oskaldasvuotla  javkkad  balo; 
4,  nanosvuot,  have  Sikkerhed  for 
sine  Ejendomme,  nanosvuoda  adnet 
æloides  dafhost,  dilti;  5,  nanna  vuork, 
have  noget  i  Sikkerhed,  i  sikker 
Forvaring,  adnet  maidegen  nanna 
vuorkast;  6,  bataram  baikke,  komme 
i  Sikkerhed  fot:  sine  Forfølqere, 
bataram  baikkai,  batarussi  bæssat 
doarotegjines. 

Sikkre,  v.  l,oajodet,  oajodattet; 

2,  varjalet,  at  sikkre  sig  for  Fare, 
Tab,  jecas  hædest,  vahagest  varjalet; 

3,  nanosendakkat;  4,  nannit,  nanostet. 
Sv.  i,  jalotet;  jalostattet;  2,  var- 

jelet. 

Sik  kring,  s.  1,  oajodæbme;  oajo- 
dattem;  2,  varjalæbme;  3,  nannim. 

Sil,  s.  sille,  Melkesil,  mielkke- 
sille. 

Sv.  såld;  sille. 

Sild,  s.  1,  sallad;  2,  sildde. 

Sv.  silda. 

Silde,  adv.  maqqed,  silde  om  Af- 
tenen, paa  Aaret,  niar^rjed  ækkedest, 
jagest;  alt  for  silde,  appar  maqr|ed. 

Sv.  mariqet. 

Sil  de  fiskeri,  s.  1 ,  silddeoaggom ; 
2,  -  bivddem. 

Sildestime,  s.  silddehivudak. 

Sv.  sildaoaivates. 

Sildig,  adj.  maqqed,  i  den  sil- 
dige Høst,  maqqed  cafe. 

Sv.  maqqet. 

Sile,  v.  sillit. 

Sv.  i,  koldet,  koldetetj  2,  silet. 

Silen,  s.  sellim. 

Simle,  s.  i,  alddo;  2,  toaarig 
Simle,  vuonjvil.  Huden  afen  Simle, 
i,  alddodak^  2,  vuonjalgat. 

Sv.  aldo. 

Simpel,  adj.  i,  sieivve,  sæivo- 
las,  simple  Folk,  sieivve  olbmuk; 
37 


Si 


578 


Sindsbcvægelse 


simpel  i  Sæder,  sieivve  davides  daf- 
host;  2,  oftgærdasnS. 

Sv.  i,  slat,  slatta,  shitlačace,  olnia; 
2,  sinait,  i  le  soda  siiiait  olma. 

Sin,  pron.  pos.  l,sii-,  han  holder 
sin  €(fen  Ilusholduimj,  sujecas  dalo 
gOn  adna^  der  ere  Bofjerney  enhver 
lage  sin,  dobbe  læk  girjck,  valddiis 
juokkas  mi  su  \æ;  2,  Moderen  un- 
derviser selv  sine  DøUre,  ædne  jes 
nieidaides  oapatægje  \æ',elskesil3Ied- 
inenneAÅe,  guoinies  rakisvuodast  adnet. 
iSme, IjOlbmiiides,  su  olbmuk-,  2,  jo- 
avkos,  su  joavkko,  reise  bort  fra  Sine, 
joavkos  gaskast  eril  vuolgget;  enhver 
sørger  for  Sitie  og  for  Sines  Bedste, 
juokkas  morras  adna  olbnmides  ja 
olbmuides  avke  audast.  Sit,  i, 
oames,  naar  hanfaar  Sit,  go  oames 
son  oa^^o ;  2,  fordele  arbeidet,  at 
enhver  faar  Sit,  bargo  juogadet,  åtte 
juokhas  bargos  03330;  3,  gjøre  Sit, 
dakkat  mi  su  bagjelist  orro,  mi  su 
dakkamest  læ;  4,  hver  gik  hjem  til 
Sit,  juokkas  manai  goaltasis;  enhver 
kan  have  nok  med  Sit,  juokkači 
matta  læt  duttam  lakkai  dasa,  mi  su 
læ ;  han  blev  ved  Sit  og  jeg  ved  Mit, 
son  bisoi  sanestcs  ja  mon  sanestam. 

Sind,  s.  1,  miella,  have  det  stærkt 
i  Sinde,  garra  miela  adnet  dam  ala; 
have  i  Sinde,  mielast  læt,  micla  adnet; 
jeg  har  i  Sinde,  jeg  er  til  Sinds  at 
reise,  must  miella  læ  vuolgget;  slaa 
noget  af  sit  Sind,  mielastes  maide- 
gen  luoiltet;  faa  i  Sinde,  niilli  5addat; 
hvorledes  kom  dette  dig  i  Sinde?  moft 
dat  du  milli  saddai,  bodi?  2,  jurd, 
han  er  nii  bievet  anderledes  til 
Sinds,  ærra  jurddagid,  miela  son  dal 
læ  oa^^om,  ærra  miella  dal  sust  læ, 
ærra  jurdagak  dal  sust  læk;3,luonddoj 
4,  vaibmo,  et  foml,  hastigt,  fornøjet 
Sind,  ibmelballolas,  lodkis,  dultavas 
luonddo,  vaibmo;  blive  lilsinds,  milli 


saddat ;  være  tilsinds,  se  have  i  Sirpi 
5,  Sinde,  (firede,)  moarre;  6,  sim, 

Sv.  1,  miel;  2,  sivvo;  3,  side  14^ 
vuokko;  5,  moarre  j  6,  sutto.        i 

Sindbillede,    s.    1,    værdaijs: 

2,  govva;  3,  mærkka,  auddamæria. 
Sv.  muotolvas. 

Sindelag,  s.  1,  luonddo;  2,  vjt 
mo,  et  menneskekjærligt  Sindt\a, 
olbmuid  rakistægje,  olbmuidi  bure 
vaibmo.  ! 

Sv.  1,  sivvolakke;  2,  sign.  i 
Sindet,  adj.  1,  mielad;  mi<j^. 
las,  jeg  vil  prove  hvordan  hahpr 
sindet,  gæccaladdat  aigom  maijar 
miellalas  læ;  2,  miel  adnet,  hai^ 
vel,  ilde  sindet  imod  alle,  bucfé, 
bahhamiellalas  læ,  buorre,  bahha  nda 
son  adna  buokai  vuosstai;  han  er)» 
sindet  at  folge  dig,  dal  sust  mjia 
læ,    dal  son  mielast  læ  du  cuov^tj 

3,  han  er  nu  bievet  anderledes  sir.ft, 
dal  ærra  miella  sust  læ,  ærra  jijJ- 
dagak,  arvvalusak  sust  læk.  | 

Sv.  1,  mielak;  2,  sivvolas,  pulre 
sivvolas;  3,  være  sindet,  usšoicl'^ 
šolmisne  orrot.  1 

Sindig,  adj.  1,  jurdasægje  |J, 
varogas,  eti  sindir/  Mand,  y^dfri, 
varogas  olmai,  mædno;  3,  miellsS, 
retsindig,  rievtes  miellalas.  Vo- 
gasat.  1,  jurdasæbme;  2,  varois- 
vuot;  3,  miellalasvuot.  j 

Sv.  1,  ajatalleje;  2,  varkok.     ! 

Sindrig,  adj.  i,  jierbmai;  jir- 
malas;  2,  smiettolaš;  3,  hutkkai.jl, 
jierbmat;  2,  hutkala33at;  3,  smi(io- 
laggat.  1,  jierbmaivuot;  2,  smielin- 
vuot,  smiettolasvuot;  3,  hutkalas^ot 

Sv.  jerbmok;  jermalas;  3,  que  tk. 

Sindsbeska  f  fe  n  h  e  d,  ;  1, 
luonddo;  2,  vaibmo.  i 

Sv.  sivvolake.  | 

Sindsbevæqelse,  s.  1,  mif-j 
2,    vaimo    likkatus,   han    hom  i»» 


S  i  11  d  s  I)  c  v  æ  ff  e  I  s  e 


579 


S  j  c  1 1 1'  (I  e  1 


^ftig  Sindsbevfpffelse,  garra  niiela, 

limo  likkafiisak  sunji  sadde. 

Sindsfornn ih'iiifj ,  s. l,niiella-; 
luonddo-;  3,  vaibnioniibbastiis. 

Sindsforfatnin  (j,  s.  1,  miella- ; 
vaibmodille. 

Sindsffave ,  's.    1,    vuoiqaddal- 

k;  2,  jierbme. 

Sindskræuhelscy    s.    vaibmo- 

•včas. 

Sindslidelscy  s.  1,  vaibmobav- 

s;  2,  moras. 

Sindsoprør,  s.  vaimo  likkatiis. 

Sindsro,  Sindsrolighed,  s.  1, 
nbmorafflie;  2,  -lodkadvuot. 

Sindsstyj^he,  s.  1,  vaibmo-,  2, 
bnddonanosviiotta. 

Stndssvafj,  adj.  hæigomielad,  e^ 
lulssvagt  3Ien7ieske,  hæigomielad 
tniis.    Hæigoniieladviiot. 

Sv.  mielalakkak. 

Sin  ds  sy  (j  dom,  s.  1.  miela-,  2, 
^mo  davd. 

Sindstilstand,  s.  5e  Sindshe- 
iiffenlied. 

Sindsuvo,  s.  vaibmorafhetes- 
\)t.  Forvolde  Sindsitro.  vaimo  raf- 
\  ultet. 

Sindt,  adj.  1,  vassai;  2,  suttas. 
Ivassest;  2,  suttaset;  siittost,  han 
strede  sindt,  vassest,  suttaset,  sut- 
tt  vastedi.  1,  vaššaivuot;  2,  suttai- 
>)l;  siitto.  Blive  hastig  sindt,  1, 
rppasket,  fum  var  allerede  blevet 
ult  da  jeg  kom,  nerppaskam  jo 
l'  go  bottim;  nerpctet5  2,  vassasket; 
Sgarpetet;  4,  suttat,  suttoduvvut. 
ijre  sindt,  1,  nerppaskattet;  2,  vas- 
s  kattet;  3,  sutta  tet. 

Sinke,  s.  l,cuorbbe;  2,  doaima- 
tiiine. 

'iinke,  v.  1,  ajetet;  2,  vippadet. 
^ikes,  1,  ag-janet;  2,  vippat. 

'V.  1,  ajetet;  2,  kædnct.  i,  aja- 
" ;  2,  vippet. 


Sin /i  else,  s.  1,  ajetæbme;  2, 
vippadæbme.  1,  ag-janæbme;  2,  vip- 
pain. 

i>/r,  s.  1,  eir];  2,  hærvak. 

Sv.  hærv. 

Sire,  v.  1,  ciriatet;  2,  hervvit. 

Sv.  hærvelet. 

Sirkel,  s.  jorbas,  jorbadak;  2, 
rieg-es,  en  halv  Sirkel,   rieggabælle. 

Sv.  i,  jorbot-,  2,  keule;   3,  vanne. 

Sirkelr\und,  adj.  Sv.  vannejor- 
bok. 

Sirlig,  adj.  i,   cigrjai-,  2,  cabes. 

1,  cigqat;  2,  uabbaset.  1,  cigrjaivuot; 

2,  cabesvuot. 

Sitre,  v.  se  skjcelve. 

Siv,  s.  1,  hos;  2,  suodne;  3, 
siedg. 

Sv.  1,  njolgo;  2,  sal.' 

Sjåa,  s.  skagja. 

S/aske,  v.  se  sjuske. 

Sjelden,  adj.  i,  harvve,  jeg 
kommer  der  ikke  ofte,  ikkun  en  sjel- 
den Gang,  ini  davja,  dusse  harvve 
aige  saddam  dobbe  ællet;  2,  ibmas- 
las,  en  sjelden  Mand,  ibmaslas  olmai. 

Sv.  vuorjai. 

Sjeldent,  adv.  \,  harvvasist;  2, 
i  davja,  sjeldent  saa  man  ham  le, 
havvasist,  i  davja  oidnujuvui  son  boa- 
gostæinen;  3,  ibmasest,  delte  Ord 
bruge  de  ganske  sjeldent,  aido  ibma- 
sest adnek  si  dam  sane ;  ibmaslaj^at. 

Sv.  \.  i  kalle  pali;    2,  akti  palaci. 

Sjeldenhed,  s.  i,  harvaivuot, 
den  Bog  er  en  Sjeldenhed,  dat  girje 
læ  harvaivuot;  2,  ibmasvuot,  han  har 
mange  Sjeldenheder  og  Kostbarheder, 
ollo  ibmasvuodak  ja  divrasvuodak  sust 
læk;  3,  ibmaslasvuot. 

Sjette,  adj.  num.  ord.  gudad,  den 
sjette  Gang,  gudad  gærde.     For  det 
sjette,  gudadašši;  gudadest. 
Sv.  kotad.     Kotadest. 
Sjettedel,  s.  gudadas. 
37-"- 


Sj  uski 


580 


Ski 


Sjuske,  v.  1,  være  sjusket^  lu- 
dardet;  2,  cuorbbe  lakkai  dakkat, 
mænnodet. 

Sj  tisk  et,  adj.  i,  loarsske;  2, 
ludardakis.  1,  loarsske-,  2,  ludar- 
dakis  lakkai.  i,  loarsskevuot;  2,  lu- 
dardakisvuot. 

Sfcel,  s.  i,  siello,  ved  Døden 
skiller  Sjælen  siff  fra  Leffemet,  jab- 
mein  boft  erit  ærran  siello  rubma- 
sestes;  en  høi,  ædel  Sjæl,  alla, 
siega  siello;  læse  i  ^nsi(/tet,  kvad 
der  hor  i  Sjælen,  calmin  lokkat,  mi 
siclo  sist  orro;  Kjærtif/hed  er  Sjæ- 
len i  alle  Dyder,  raki^vuotta  læ  buok 
basse  davi  siello;  2,  oliiuiS,  3,  hæg-, 
der  var  ikke  en  levende  Sjæl  i  hele 
Huset,  obba  dalost  i  læin  oflage 
olinus,  ælle  hæg. 

Sv.  siælo. 

Sjæleanfjest,  s.  sielloballo. 

Sjæleevne,  s.  i,  sielloappe;  2, 
-nafca. 

Sjæleføde ,  Sjælenærincj,  s.  \, 
siellobiebnio ;  2,  -ælatus,  en  saadan 
JBofj  er  en  sand  Sjæleføde,  daggar 
girje    læ   duot   siellobiebnio,    ælatus. 

Sjælehyrde,  s.  1,  sielobaime- 
tægje;  2,  -gæcce. 

Sjælehøihed,  s.  sielloallagvuot. 

Sjælenydelse^  S.  sielloillo. 

Sjæl  er  o,  s.  siellorafFhe. 

Sjælesorg,  s.  i,  siellomoras;  2, 
-inorastæbme. 

Sjælesørgcr,  s.  siclomorra- 
slægje. 

Sjælfuld,  adj.  i,  siellolas;  2, 
ellisj  3,  ælsar,  el  sjælfutdt  Oje, 
ellis  calbmc.  1,  siellolasvuot;  2, 
ellisviiol;  3,  ælsarvuot. 

Sjælelære,  s.  siellooappo. 

Sjælløs,  Sjæleløs,  adj.  1,  sielo- 
tæbme;  2,  æljotæbnic.  i,  sieloles-; 
2,  æljoleslakkai.     'l,  sielolesvuot;  2, 


æljolesvuol.  1.  sieloluttet;  2,  jio- 
luttet.     1,  sielotuvvut;  2,  æljotuiat. 

Sjælekraft.    s.   se  Sjælestiie. 

Skodde,  s.  skoaddo.  i 

Sv.  gasat.  i 

Skaade,  s.  se  Skodde. 

Ska  al,  s.  1,  lilte;  2,  af  i4, 
nappe;  3,  jukkamus  (en  Drik^\4^ 
gudne;  5,  diervasvuotta;  6,  mitO; 
din  Skaal!  du  gudne!  du  mi  to! 
diervvan  diervan! 

Sv.  1,  karej  2,  kaucca;  3,  jote 
purist!  vuorde  puorist!  vuordetckol 

Skaalpund,  s.  budde. 

Sv.  J,  naulcj  2,  marke. 

Ska  ane,  v.  1,  armetet,  Hen 
skaanes  ikke  iday,  æi  nuiorak  aie- 
tuvu  odnabæive;  jey  skanner  elna 
denne  Gitny,  armetastam  vuostlam 
have ;  2,  sæsstet,  skaan  miy  for  flwie 
soryeliye  Forretniny,  sæste  muo  ;am 
morras  fidnost;  han  skaaner  ijien 
i  sine  Skrifter^  callagines  i  son  stte, 
armet  ovlage;  3,  ammat,  vi  «Ajwe 
ikke,  æp  arna.  j 

Sv.  1,  arjot,  arjotet;  2,  sæstei  3, 
juorjet.  i 

Skaa7isel,  s.  l,arbmo;  2,  aie- 
tæbme;  3,  sæsstem;  4,  ammani.  < 

Skaansom,  adj .  1 ,  armoga  j  2, 
armetægje;  3,  sæsste;  sæstevaii  4, 
armogasat;  2,  sæsleva^^at.  1,  fb- 
movuol ;  armogasvuotj  2,  sæsstem  lot, 
sæstevasvuot.  ; 

Sv.  arjokes.  ' 

Skaar,  s.  gappalak.  I 

Skaar,  s.  l,banaldas;  banaikj 
Skaar  i  en  l\iæp,   baldes    banaåkl 

2,  gurra,  slihe  Skanret  bort,  røk 
eritsagjat;  der  kom  el  Udel  Sw- 
i  Kniven,    ucca  guras  nibbai  sajllf 

3,  cække,  de  yaa  over  Fjeldet  nei 
Skaar,  vare  bagjel  mannek  am 
cække  gura;  Skaar   i  Skaar,  (|iKi 


S  k  a  a  r 


581 


Skadefro 


}kki;  4,  arre;  5,  mardde,  bredere 
fentil  end  nedentil;  6,  boa33e, 
Barken  paa  en  Gren  med  Snarer; 

vahag,  Skade,  se  Formindskelse. 
'om  har  Skaar,  gural,  giiral  njalbme; 
urald.  Faa  Skaar,  i,  gurrat;  gurra- 
livvat;  2,  urrat,  urradet,  Knivodden 
k  et  Skaar,  nibbeavvjo  iiradi;  ur- 
ilet;  3,  arrrasuvvat;  4,  guokkaret, 
ifia»'  der  falder  Stykker  af;  Kniven, 
inealen  har  faat  Skaar,  nibbe, 
leal  guokkaram  læ.  Gjøre,  for- 
irsttfje  Skaar,  1,  giirraluttet;  2,  ura- 
l;  3,  arraSuttel;  4,  cækkot,  cæk- 
istet;  5,  boa330t. 

i  Sv.  1,  korra;  2,  cække;  3,  leime. 
aekkotet. 

,Skab,  s.  1,  durves;  dirves;  2, 
lokkatak;  3,  Dyreskab,  moatta;  4, 
'bre.  Skabbet,  duvxas.  Blive  skabbet, 
irvvot,  durvvasmet.  Gjøre  skabbet, 
irvodet,  durvestet,  Føddeme  og 
'ænderne  blive  skabbede,  durve- 
luvvek  jiiolgek  ja  giedak. 
Sv.  1,  tures;  2,  tubre;  3,  saqas, 
,dnjas. 

Skabe,  .\.  1,  sivnedet,  en  ska- 
•nde  Kraft,  sivnedægje  fabmo;  det 
ahte  Æt,  dat  sivneduvvuin  buok; 
■  sarrat;  3,  dakkat,  skabe  sig  selv 
njtlige  Sorger,  joavdelas  morrasid 
Isis  dakkat;  Billeder,  som  Phanta- 
'u  skaber,  govak,  niaid  phantasia 
kka,  sivncd;  4,  være  skabt  for, 
Ogas,  {skikkef);  5,  skabe  sig  til, 
ennodet,  jecas  dakkat,  hvordan  ska- 
tr  han  sig  til!  maggaren  son  jecas 
fkka,  maggaren  son  mænnod. 
Sv.  1,  siidnetet-,  sudnjetet;  2,  såret. 
Skabelse ,  Skaben,  s.  1,  sivne- 
•!bme;  2,  sarram. 

Skaber,     s.    1,    sivnedægje;    2, 
;rrc. 
Skabelon,   s.   1,  rakadiibme^  2, 

Skikkelse. 


Skaber  aand,  s.  sivnedægje- ', 
sivnedam  vuoir]. 

Skåbervælde,  s.  sivnedægje-, 
sivnedam  fabmo. 

Skaberværk ,  s.  1,  sivnedæbme; 
2,  sivnedægje  dakko. 

Skabning,  s.  sivnadlis, 

Skab  n  ingsrække,  s.  sivna- 
dusak,  buok  sivnadusak,  en  Plads  i 
Skabningsrækken,  sagje  sivnadusai 
gaskast. 

Skabning  svær  k,  s.  !•  sivne- 
dubniej  2,  sivnadusak. 

Skade,  s.  se  Skjære. 

Sv.  1,    queksek,  parbmo  queksekj 

2,  virbmel. 

Skade,  s.  i,  vahag,  lide,  faa 
Skade,  vahag  vuollai  saddat;  vahag 
oa330t;  vahagvuot;  2,  sorbme;  3, 
vikke,  han  har  en  Skade  i  Foden, 
vikke  sust  læ  juolgest;  4,  havve,  en 
aaben  Skade  i  Armen,  ravas  havve 
giedast.  Komme  til  Skade  ved  Fald 
o.  s.  v.  1,  bafcaget,  tnaaske  du  kom 
til  Skade,  da  du  faldt?  nei',  daiddik 
bafcagam  go  gaccik?  im  bafcagam! 
fra  den  Tid  jeg  kom  til  Skade  i 
Barselseng  blev  jeg  saa  svag,  dam 
rajast  go  mannasængast  bafcagaddim 
de  dam  hæjosvutti  saddim;  2,  bart- 
tasket;  barttasuvvat^  3,  sorbmasuvvat. 
Tilføje  en  saadan  Skade,  1,  bafca- 
gattet;    2,    bartaskattet;    barlasuttet; 

3,  sorbmasuttet. 

Sv.  vahag,  vahag  oa330t.     Flæret. 

Skade,  v.  1,  vahagattet;  2,  ba- 
bahaid  dakliat. 

Sv,  1,  vahagattet^  2,  pahab  takket; 
3,  illotet;  illestet. 

Skadedyr,  s.  uragas,  (Rovdyr). 

Sv.  orotes. 

Skadefro,  adj.  \,  bahha,  b'ahha- 
miellalas,  en  skadefro  Glæde,  bahha, 
bahhavuoda  illo;  2,  -lundulus.  1, 
bahhamiellalalsat;  2, -lundula^sat.  1, 


Skadefro 


582 


Skalkhcd 


bahhamicllalasvuot;  2,  -  luonddovuot, 
lundulaSvuot. 

Sv.  illoiniælak. 

Skadelidende,  s.  vahagattu- 
juvvuin. 

Skadelifi,  adf.  vahaglas,  vaha- 
gatte.  Vahaglaj^at.  1,  vahagvuot; 
vahaglaSvuot. 

Skadeltjst,  s.  1,  vahagattem  miel; 
2,  -liionddo. 

Skadeserstatning,  S.  vahag- 
mafso. 

Skadesløs^    adj.    1,  vahaglaga ; 

2,  vahagattekættai^  3,  holde  en  ska- 
desløs, mafsat  olbmu  vahag. 

Skfidesløsholdelse,    s.   mafso. 

Skaffe,  v.  1,  hakkat,  vær  saa 
rjod  Of/  skaf  os  Bøger,  lifcik  nuft 
buorre  alte  hagasik  migjidi  girjid; 
jeg  har  at  skaffe  Brænde  paa  ire 
Sleder,  golm  sagjai  rnuoraid  læ  hak- 
kat; 2,  fiiollat,  skaffe  en  Penge  og 
lijælp,  fuollat  gæsagen  rudaid  ja  væke; 

3,  fidnit,  skaffe  sig  Fred  for  nogen, 
rafhe  aldsis  fidnit  gæstegen;  Anskaffe 
frem,  tilveje,  auddan  buftet ;  4,  skaffe 
sit  Tjenerskab  af,  balvvalegjides 
luoittet,  addet  mannat;  balvalegjides 
erit  bigjat;  5,  skaffe  af  f  ^ejen,  jaxk- 
kadct,  skaf  mig  ham  a  f  Fejen  !  ]a\k- 
kad  su  muo  audast,  lut,  bagjelist  erit! 

Sv.  i,  ohlot)  2,  niorrolet;  3,  hug- 
set; 4,  varkot. 

Skaff  ot,  s.  se  Retter  sted. 

Skaft,  s.  \,  nadda,  Øxe,  Kniv- 
skafl,  afso-,  nibbenaddaj  Jaaskaft, 
liššanadda^  2,  vuorbbe,  et  Spgdskaft, 
saillevuorbbcj  3,  y^areskaft,  roabmer. 
Sætle  Skaft  paa,  naddadet. 

Sv,  1,  nadj  2,  naut.    Naddadet. 

Skaftet,  adj.  naddaduvvum. 

Skage,  v.  salkotet. 

Sv.  1,  vuottotet;  2,  firkct;  3, 
šandnjol;  4,  sokkatet.  Skages,  1, 
firrct;  'i,  rapkeset. 


Skagen,  Skagning,s.  salkolælj». 

Skak,  adj.  1,  bodnjo^  2,  allojj, 
gargqo;  4,  vidnjo.  Staa,  sidde  Jm 
Skakke,  gargqatet,  son  gargqaU  ; 

Skakt,  adv.  bodnjot;  2,  £^ 
den  staar  skakt,  den  staar  'jce 
lige,  allot  orro,  i  oro  njuoIg;iji, 
gargrjOt,  Huen  sidder  skakt,  gjW 
gargr]Ot  orro 5  4,  vidnjot;  5,  gilgja, 
du  hugger,  slaar  skakt,  don  caitA 
gilgalis,  vidnjot. 

Skakhed,  s.  i,  bodnjovuotf2, 
allovuot;  3,  gargqovuot;  4,  vid> 
vuot.  1 

Skak  kre,  v.  bittai  bittai  njld 
gavpaset.  j 

Skakkren,s.  1,  bittai  bitta  mieU; 
2,  smavva  gavpasæbme.  | 

Skakkrer,  s.  smawagavpasa )e. 

Skal,  s.  1,  garra,  Ægget^ 
mannegarra;  2,  skoavdde,  Skal]åi 
Grøde,  om  Korn,  o.  5.  v.;  3,  i  M, 
saddo-,  4,  skalcčo,  Hjerne-,  Ki^ 
skal,  oaivve-,  cibbeskalcco.  Se  tiw 
paa  Skallen  end  paa  Kjær  fl, 
æmbo  olgoldas  hame  bællai  gæk\ 
go  dasa,  mi  siskeld  læ.  Blam 
med  Skal,  saddui.  [' 

Sv.  1,  kar;  2,  skure,  oiveskurl 

Skaldepande,  s.  baljes  oaije. 

Skåldes,  v.  vuovtaitaga,  vuofi*> 
tæbmen  saddat.  ' 

Skaldet,  adj.  1,  baljes;  2,boal|e, 
et   skaldet    Hoved,     baljes,    boa  5e 
oaivve;  balcce.      1,     baljesvuot; 
boalccevuot,  balccevuot. 

Sv.  1,  puovd,  puovdoive;  2,  vu!)- 
tatebnie;  3,  skuoud.  Gjøre  skaift, 
skuoudelet.  i 

Skalk,  s.  1,  hilbbad;    2,  bil^i. 

Skalkagtig,  adj.  1, hilbbadlajøj 
2,  biltoslagan.  I 

S kalk  he d,  Skalkestgkke,  5i^ 
kestræg,  s.  1,  hilbbadvuot;  2,  bijo, 
han  har  pimset  paa  en  Skalkestif/f 


2, 


Skalkhed 


583 


Skamrødme 


fillom  biUto  son  læ  smiettam;  bilt- 
(vuot.       Gjøre    Skalkestræfjer^     1, 
Ibošet;  2,  biltoset5  biltodet. 
Skalkeskjul,    s.   guoftelasviiot; 
Dkkatallainvuot. 

Skalle,  V.  1,  loggot,  skalle  Aæ- 
tren  nf,  bæsse  loggot;  2,  njalatet. 
■ialles  af,  I,  loggaset,  nlleHaarene 
<e  skallede  af'  Skindet,  buok  guol- 
^  læk  buokak  loggasam  nakest, 
ike  ald;  2,  njallat,  linden  skaller 
1,  likke  erit  iijalla. 
Sv.  1,  kareb  valdet,  viiolastet  erit; 
{ cuomet,  af'  Fisk. 
Skallen,  s.  1,  loggom;  2,  njala- 
iDnie.  1,  loggasæbme;  2,  njallam. 
Skalte,  V.  mænnodet. 
Skallen,  s.  mænnodæbme. 
Skam,  s.  i,  hæppad,  of  Skam 
er  sin  Norjenhed,  alasvuoda  hæp- 
flest;  blive,  staa  til  Skamme,  hæp- 
fi  jufsat;  hæppanæbme;  2,  gudne- 
l'vuot,  det  havde  været  min  Skam 
0  jeg  havde  forvoldt  Uro,  dal  lifci 
no  gudnetesvuotta  go  lifcim  rafhe- 
tlam;  faa  Skam  til  Tak,  hæppad, 
glnetesvuoda  ,  gittomættomvuoda 
bkkan  oafsot;  ^,  gjøre  en  til  Skam- 
«,  buoreb  læt  go  nubbe,  hæppad 
nibe  ala  buftet;  4,  gjøre  en  Bag- 
l^tse.  Ære skj (ender  til  Skamme, 
8  gcbældsardnoni,  gudne  billedægje 
vrevuoda,  boasstovuoda,  dussevuo- 
dcajetet;  5,  der  er  ingen  Skam  i 
t  have  bidt  Hovedet  af  al  Skam, 
s  duokken  gndne  (Ære)  i  læk  5 
6  slaa,  mishandle  en  til  Skamme, 
Sbmasuttet;  7,  slaa  sig  til  Skamme, 
S'bmašuvvat. 

'V.  hæppa;  hæppanem. 

'ikambide,  v.  sagga   gassket. 

ikamfere,  v.  billedet. 

ikamfering,  s.  billedæbme. 

'i  kam  f  lik,  s.  1,  gudneduolv;  2, 
h)pad. 


Skamfuld,  adj.  hæppanægje; 
hæppanagis.  Blive  skamfuld,  hæp- 
panet,  hæppanuSsat.  Gjore  Skam- 
fuld, liæppanattet. 

Skamfuldt,  adv.  hæppanemin. 
Hæppanæbme. 

Skamkjøb,  s.  hirbmad,  appar 
halbbe,  de  Varer  fik  han  for  Skam- 
kjøb, daid  galvoid  oa^oi  son  hirbmad, 
appar  halbben. 

Skamløs,  adj.  1,  gudnctæbme ; 
2,  happantæbme;  3,  hæppadlas;  4, 
ujotæbme.  1,  gudnetes-;  2,  ujotes-; 
lakkaij  3,  hæppadla33at.  i,  gudne- 
tesviiot;  2,  hæppantesvuot;  3,  liæp- 
padviiot,  hæppadlasvuot;  4,  ujotes- 
vuot. 

Sv.  njæratebme. 

Skamme  sig,  v.  hæppanet,  *A«m 
dig!  hæppan  dokko!  hæppanu5sat, 
jeg  skammer  mig  ved  at  sige  det, 
hæppanuSsam  dam  cælkkemest. 

Sv.  hæppanet. 

Skamme  ud,  v.  1,  hæppasatlet; 
2,  hæppanattet;  3,  væratet;  4,  bæl- 
ketet. 

Sv.  i,  hæppatet;  2,  kaiccolet. 

Skammel,  s.  i,  juolggevulus j 
2,  -bærmed. 

Sv.  juolkelutek;   2,  cækceslak. 

Skammelig,  adj.  hæppadlas,  den 
skammeligste  Utaknemlighed,  hæp- 
padlamus,  hæppadlalamus  gitlomæt- 
tomvuot-  Hæppadla33at.  llæppad- 
vuot;  hæppadlasvuot. 

Skumplet,  s.  gudneduolv. 

S kamp  ris,  s.  hirbmad,  appar 
halbbe. 

Skamslåa,  v.  1,  sorbmaSuttet; 
2,  labmit.  Skmnslaaes,  sorbmasnvvat. 

Skamrød,  adj.  hæppanæmest 
ruofsad,  blive  skamrød,  hæppanæ- 
mest ruofsad  saddat. 

Skamrødme,  s.  1,  gudne-;  2, 
hæppad     ruofsadvuot,      Skamrødme 


Sli  aiurødnie 


584 


Skat 


farvede  hendes  lunder  røde,  gud- 
nehæppad  ruofsadvuot  ruvsudatti  su 
nieraid. 

Skandskrift,  s.  hæppadsaltem- 

Skan(fre,  v.  1,  snoalkket,  snoal- 
kclet,  Tænderne  skainjrede  a  f  Frost, 
banek  snoalketegje  ofti  čoaijskemdilti; 
2,  cielkket;  cielkestet. 

Skar,  s.  .se  Skaor, 

Skare,  s.  1,  doakke,  da  kom  der 
en  stor  Skare  0(j  fulgte  mig  lige  til 
dette  Sted,  de  bodi  stuorra  doakke 
ja  cuovoi  muo  gidda  dam  baikke  ra- 

gjai. 

Sv.  1,  tokke;  2,  fuova. 

Skare,  s.  paa  Sne,  1,  skav  va; 
2,  gærnne,  gærnne  muota;  3,  cavva- 
dak.  Blive,  fryse  Skare,  gærdnot, 
naar  der  nxi  indtraf  Tøveir,  vilde 
der  blive  Skare,  go  dal  njacosi  de 
gærnosi. 

Sv.  1,  skave;  2,  kærdne;  3,  carva; 

4,  cals. 

Skar  ev  is,  adj.  1,  dokki  dokki; 
2,  doakkelagai. 

Skarn,  s.  1,  rippa,  rivak;  2, 
njivok,  njævok;  3,  havsak;  4,  guomo; 

5,  duodkak;  6,  kakker;  7,  ruonokj 
8,  luodne;  9,  rappe;  10,  baik;  11, 
lu^.  Han  var  et  Skarn,  i,  baldia; 
2,  nævrre. 

Sv.  1,  stencaj  2.  paik. 

Skar7ibasse,  s.  se   Torbist. 

Skarns,  adj.  1,  navcatæbme;  2, 
arvotæbme;  3,  gælbotæbme,  skarns 
Folk,  navcates,  gælbotes  olbmuk. 

Skarp,  adj.  1,  basstel,  et  skarpt 
Sværd,  Ord,  Syn,  basstelis  miekke, 
sadne,  oaidnem ;  eu  skar/)  Forstand, 
Ireltesættelse,  Tucjt,  Kulde,  Lud, 
basstelis  jierbme,  bagadus,  væralæbme, 
bolas,  jedn;  2,  hales,  skarpe  Fædsker, 
hales     laftadasak;     3,     om    Huden, 


guormes;  4,  garas,  et  skarpt  Ir- 
bud,  garra  gielddcm  sadne;  enskrp 
Fæytniny,  garra  doarro;  5,  sadi- 
tæbme,  om  Jord,  en  skarp  Jti, 
saddotes  ædnam;  6,  jottel,  en  skrji 
Fodyjænyer,  Seiler,  jottelis  va  e, 
borjastægje;  7,  et  skarpt  Skud,  lucla 
bacco.  Være  skarp,  basstet.  Æjie 
skarp,  bass  talmet  5  basstelmu\it 
Gjøre  skarp,  hastetet,  basstalmast 
Sv.  1,  pastel;  2,  aucok;  3,  ra  ir; 

4,  karas;    5,    briCcok;     6,    brisjkw 
Fastet. 

Skarpt,  adv.  l,basstelet,  dutt 
skarpt  paa  miy,  er  tier  noyeliu 
mishayer  hos  miq?  basstelet  muotlt 
gæcak,  vavjakgo  maidegen  must'!?, 
hallaset;  3,  guorbmaset;  4,  garn«l; 

5,  jottelet;    6,  skxjde  skarpt,  luil^ 
guim  baccet.  \ 

Skarphed,  s.  1,  basstelvuo  |3, 
halesvuot;  3,  gitormesvuot;  4,  gs  s- 
vuot;  5,  jottelvuot. 

Skarpladt,  adj.  luodain  Isll- 
juvvum,  et  skarpladt  Gevær,  lue  rin 
laddijuvvum  bisso. 

Sk  ar  p  s  e  en  de  ,2iå'].  se  skarps  el. 

Skarpsindiy,  adj.  1,  hui  ji'rb- 
mai,  hui  jiermalas;  2,  basstelis  |*- 
dasægje,  en  skarpsindiy  TæitjSti 
basstelis  jurdasægje. 

Sv.  jerbmok;  stuor  jerbmalas. 

Skarpsynet,  adj.  1,  caimisiiui 
calmiS;  2,  basstelis  oaidne.  1,  il- 
misvuot;  2,  basstelis  oaidnem.     ' 

Sv.  pastells  calmak. 

Skat,  s.  r,  daver,  Gudsfry  er 
den  bedste  Skat,  Ibmelballo  bire- 
mus  daver  læ;  2,vork-.;  3,  garUlo. 

Sv.  taver. 

Skat,  s.  1,  værro,  jey  er  i^W- 
leqenjied  for  Penye  til  Skat,  fer- 
rorudast  vuoraduvam,  betale  i'ere 
Skatter,  lossis  væroid  gæssc  2> 
mafsamus;  3,  dakkamus. 


Skat 


585 


Skikc 


fisv.    1,    væro,    værob   takkel;    2, 
t' kalvas. 

Shatkamtne}\  s.  daverviesso. 
i5v.  daveri  vuorkemsaje. 
Skatmester,  s.  daveridgæcce. 
Shatskyldicj,  adj.  1,  væro  vulus; 
Sværroigædnegas.    1,  væro   vulus- 
V)t;  2,  værrogædnegasvuot. 
Skatte,  v.  væro  gæsset. 
t5V.  værob  takket. 

\Skatte,  v.  1,  doattalet;  2,  arvost 
Biet,  skatte  sine  Medmennesker 
1,'t,  guimides  sagga  doattalet,  stiiorra 
8  ost  adnetj  3,  adnet. 
5V.  1,  adnet;  2,  lokket;  3,  arvob 
pjet. 

Skattebog ,  s.  værrogirje. 
Skattefri,      adj.      værotæbme; 
Tfotaga.      Blive  skattefri,    værost 
b;sat.    Gjøre  skattefri,  værost  bæs- 
s ,  liioittet.    Værotesvuot. 

!v.  værrotebnie. 

skattegraver,  s.  daverid  oece. 
Skat  te  gravning,  s.  daverid 
oam. 

skatteland,  s.  værroædnam. 

skatteligning,  s.  1,  væroid 
jigadæbme;  2,  -mærredæbme. 

Skattemandtal,  s.  værroolb- 
n.  lokko. 

ikattepligtiq,  adj.  se  skatskyl- 
«1. 

ikatteyder,  s.  skatteydende, 
>t,  væro  gæsse. 

Skant,  s.  se  Skjad. 

'i  kav  ank,  s.  se  Feil. 

)kave,  v.  1,  ga33akastet;  2,  vas- 
st. 

'V.  1,  skuopet;  2,  vaskot. 

ikavejern,  s.  gasak. 

'V-  1,  skiiopa;  2,  vætka. 

Uave,  s.  skalvve. 

^ke,  s.  1,  basste.  Skeæmne, 
bti§. 

'V.  pastc. 


Ske,  v.  1,  dappatuvvat,  jeg  var 
ikke  hjemme  da  det  skedte,  im  læm 

sidast  go  dat  dappatuvai;  2,  Saddat, 
jrg  ved  ikke  kvad  som  kan  tiære 
skeet  ham,  im  diede  mi  sunji  læ53a 
saddam;  3,  dakkiijuvvul,  derved  sker 
mig  en  stor  Tjeneste,  dago  boft  dak- 
kujuvvu  munji   stiiorra  buorrevuotta. 

Sv.  1,  saddet;  2,  soitet;  3,  lade 
ske,  tillotct,  tilletallet. 

Skeblad,  s.  basstebedma. 

Skede,  s.  i,  dop,  h'ing  Kniven 
tilligemed  Skeden!  buvte  nibe  dop- 
pain!  2,  skuoppo,  Knivskede,  nibbe 
skuoppo. 

Sv.  1,  top;  2,  skuoiido. 

Skeje,  v.  gæinost,  gæino  ald, 
mield  erit  mannat;  boassto  gæino 
mannat. 

Skeie,  v.  1,  mulggol,  mulggot 
gæccat;  2,  doares  calbmag  gæccat. 

Sv.  1,  skelkot  kæccet,  skelkotet;  2, 
vilselet;  3,  cuolo  calmi  kæccet. 

Skeien,  s.  1,  mulggom;  mulggot 
gæccam ',  2,  doares  calbmag  gæccam. 

Skeiet,  s.  dafteralto. 

Sv.  rumbo. 

Skeløjet,  adj.  1,  skucce  calbme; 
2,  doares  calmag  gæcce. 

Sv.  1,  cuolo  calmak;  2,  slingak, 
slængak^  slingos;  3,  skælkok. 

Skemad,  s.  ga^^amus. 

Ski,  s.  i,  halggo,  Skier,  Trceer, 
som  ere  klavede,  halgok  muoråk,  mak 
luddujuvvum  læk;  2,  skiddo;  3,  savek, 
Skier,  hvormed  man  skier,  savekak 
maiguim  olmus  cuoigga;  3,  foret  med 
Sælskind,  golas  5  den  Del  af  Skien, 
hvorpaa  Foden  hviler,  bædnges. 

Sv.  1,  sappek;  2  quondj  3,  Ski- 
æmne,  pignel. 

Skib,  s.  skip. 

Sv.  i,  håks;  2,  skip. 

Skibbrud,  s.  cacceliæwo. 

Skibe,   v.  1,  buftct  skip  sisa;  2, 


Skibi 


586 


S  k  i  f  t  c  v  i  s 


buflct  skipast  crit;  3,  buftet  skip 
mield. 

Sfiide,  V.  1,  boikkat;  2,  Iii35al. 

Sv.  paikct. 

Shiden,  adj.  1,  nuosske,  en  ski- 
den  Fordel,  nuoskes  avkke,  et  ski- 
dent  Ord,  nuoskcs  sadne;  2,  rappai. 
1,  nuossket;  2,  rappat.  1,  nuosske- 
vuot^  2,  rappaiviiot.  jinse  for  skiden, 
nuoskoset.  Blive  vaad  oq  skiden, 
sivrrot. 

Sv.  1,  suolvaj .  2,  podvotakis. 

Skidenfærdicj ,  adj.  l,niiosske, 
shideufærdig,  som  ikke  bryder  sig 
om  at  (jjore  rent,  niiosske,  glitte  i 
fuola  ragjat;  2,  dierrai,  darrai;  3, 
daskai,  dæskai;  4,  diirddoi;  5,  slifto. 
1,  niioskes  lakkai;  o.  s.  v.  1,  iiiios- 
skevuot;  2,  dierraivuot;  darraivuot; 
3,  daskaivuotj  4,  durddoivuot^  5, 
sliftovuot. 

Sv.  1,  nuosske;  2,  slincos;  3, 
smorvok. 

Skidne,  v.  1,  nuosskodet;  2, 
duolvadet,  skidue  Bo(/en  til,  duolva- 
dct  girje;  3,  luodnodet;  4,  rappOdct; 
ravatutlet,  du  skal  ikke  skidne  Stuen 
til,  ik  galga  ravatuttet  stuovo ,-  5, 
diirddodet;  Q,  dierredet;  7,  siiortta- 
det.  Skidnes,  1,  nuosskot;  2,  duolv- 
vat;  3,  luodnotj  4,  rappot;  ravaluv- 
vat;  5,  diirddot;  6,  suorttat. 

Sv.  1,  tuolvatet;  2,  solset. 

Skidly  s.  se  Skarn. 

Skie,  v.  i,  cuoiggat,  Jeff  maa  ud 
at  skie  for  at  indhente  Efterret- 
nimjer,  fertim  sagaiii  cuoiggat;  skie 
efter,  cuoigatet,  vi  skiede  efler  Ul- 
ven, at  den  maalte  ud  paa  Elven, 
moi  cuoigateimc  gumpc  dædnoi;  2, 
cierastet. 

Sv.  1,  njuolvvot;  2,  tolket. 

Ski  etl,  s.  1,  cuojggam;  ciioiga- 
tæbmo;  2,  cierastæbinc. 

Skifer  Sten,  s.  rafto. 


Skifte,  s.  1,  viiorro;  2,  molssn; 
3,  miittasubme,  Aarels  Skifter,  y^ 
inolssomak 3  molsosiimck ;  4,  nubba;  is* 
5,  juokko*,  juogadæbme,  forrie, 
slutte  et  Skifte,  juogadæme  dalai, 
loapatet. 

Sv.  i,  vuoroi  2,  pace  5  3,  mol  in, 
molsotes;  4,  juoko. 

Skifte,  v.  i,  muttetj  2,  mol;,)t; 
skifte  Ixlæder,  mut  tet,  molssot  if- 
tasid,  der  er  ikke  Ixlæder  tisat 
skifte,  molssom  biftasak  æi  læk;  sfJk; 
baade  Navn  o(/  Ixoncje,  molssot  !;ke 
nåma  ja  gonagas;  3,  nubbastiiet, 
skifte  lUeniufjer.  jurddagid  nuia- 
stutfet,  muttet;  4, juokket;  juogiet, 
skifte  Landet  imellem  dem,  æijSiin 
juokket,  jnogadet  sin  gasski;  dåer 
endnu  ikke  skiftet  efler  min  'Hg 
Fader,  i  læk  vela  jukkujuvviuri,iO- 
gaduvvum  accam  rokke  maqrjeljS, 
skifte  Farve,  varak  nubbas  tu  jek, 
da  han  hørte,  saa  dette,  skiftcdtan 
Farve,  dam  guladedin  ja  oaiiieidin 
de  varak  sust  nubbastuvve.  1,  jiil- 
tasuvvut;  2,  molsasuvvut;  3,  niia- 
stuvvut,  det  Evige,  som  ikke  sl)ei' 
eller  svinder,  dat  agalas,  mi  i  til- 
tasuvu,  nubbastuvu. 

Sv.  1,  molsot;  2^  juoket-,  3,  Ho- 
tet. 

Ski  f  ten,  s.  1,  mutte  m;  2,  r  lis- 
som; 3,  nubbastuttem;  4,  juokjm; 
juogadæbme.  I 

Skiftes,  v.  1,  molssot;  2,  ho- 
ld, lonatallat,  vi  skiftedes  til  at  øre 
Skgds,  lonoteimek  sato  dakkaf.  [ 

Skiften,  s.  i,  molssom;  2,  10- 
tæbme;  lonotallam. 

Skiftevis,  adv,  i,  vuoroi;  ^ar- 
rolagai;  2,  lodnoi,  tåge  skiftevisen 
tungere  Bgrde,  lodnoi  valddct  seb 
noade;  lodnotussi;  lodnotus,  hjp^ 
skiftevis,  lodnotus  vækkctet.  l;io- 
taddam  mield,  ' 


Skiftevis 


587 


Skilderi 


Sv,  i,  viioroi  vuoroi;  2,  kolfoi^ 
■  luobba  tabba  pelest. 

S/ciftuiiif/,  s.  se  By  lin  ff. 

Shtk,  s.  i,  dappo;  davalasvuot; 
i  vierro,  virro,  Forfædrenes  Sæder 
(  Skikfie,  vanhenii  davak  ja  vierok; 
;  /A"  Off  JSriiff  hei-  paa  Stedet,  vierro  ja 
(ppe  dam  baikest;  3,  vuokkc,  sam- 
i'slaffs  Skik,  ofllagas  vuokke;  4, 
jrg,Hnndeskik,  bædnagjærg.  Som 
ir  Skik,  davakiy,  han  har  iuffcn 
l'  Skik  paa  siff,  i  læk  rieftes  da- 
vaS  olmus;  sætte  Skik  paa  en, 
§ga  davalajgan  dakkat;  sætte  Skik 
fa  noffet,  rieftoi  lagedet  maidegen. 
..Sv.  1,  tape;  2,  vuoke,  piioren 
token;  3,  rajo;  4,  lagates;  5,  talo, 
ijcje  (jamle  Skikke,  autos  taloi  niield. 

Skikke,  v.  se  sende. 

Skikke,  v.  1,  lagedet,  at  han 
ln  blive  skikket  til  at  komme  ud 
iandt  Folk,  vai  ærra  olbmiii  lusa 
H  saddasi  lageduvvum ;  du  skal  ikke 
f'gle  for  miff,  jeff  skal  skikke  miff 
i,  ik  galga  must  ballat,  sivostlage- 
( 11  jcčcam ;  Gndhar  saaledes  skikket 
»',  Ibinel  læ  nuft  lagedam ;  2,  skikke 
trelle,  ragjat;  lagedet. 

5V.  lagatet. 

Skikken,  s.  1,  lagedæbme,  Skik- 
h  til  Hette,  2,  ragjam. 

Skikke  siq,  v.  1,  jecas  adnet, 
hrledes  skikker  lian  siff  i  den 
tllinff?  maggareii  adna  son  jecas 
rin  dillesl?  2,  mænnodet;  3,  gævatet, 
skke  siff  vel  i  sin  Tjeneste,  i  sit 
hbede,  burist  jecas  adnet,  gævatet, 
bist  mænnodet  balvvalusastes,  fid- 
liles;  4,  heivvlt,  det  skikker  siff  ikke 
f  miff  at  handle  saaledes,  i  dat 
"nji  hæive  nuft  dakkat;  5,  soappat. 

'V-  1,  sættet;  2,  cabbcs  orrot,  det 
i'iker  siff  ikke,  i  le  tat  tabbe;  3, 
tuolct. 

'^kikkeliff,   adj.    i,  buorredava- 


lag;  2,  -nallalas;  3,  -virgalas;  4, 
liæivolas;  5,  siega,  skikkeliffc  Folks 
Barn,  siega  olbmui  manak.  1,  buorre- 
davala^^at;  2,  -nallalajjat;  3,  -vir- 
gala53at;  4,  hæivola^jat.  1,  buorre- 
davalasvuotj  2,  nallalasvuot;  3, -nal- 
lalasvuot;  4,  heivvimvuot;  hæivolas- 
vuot. 

Sv.  1,  sættog;  2,  vuokpk,  vuokes*, 
3,  mattak. 

Skikkelse,  s.  1,  habme,  er  det 
ikknns  din  Skikkelse,  eller  er  det 
diff  selv?  lægo  dat  du  habme  dusse 
daihe  don  jes?  det  usynliffe,  som 
aabenharer  siff  i  de  forffjænffeliffe 
Skikkelser,  dat  oaidnemættom,  mi  je- 
cas almostatta  nokkavas  hami  sist; 
Glid  tidsender  sin  Aand  oq  fbniffer 
Jordens  Skikkelse,  Ibmel  vuoir|as 
vuolgat  ja  ædnam  hame  odasmatta; 
skjon  af  Skikkelse,  cabes  hame  mield; 
2,  galgga,  i  en  Dues  Skikkelse,  duva 
galgast;  3,  garwe,  Guder  en  Aand, 
har  iuffen  Skikkelse,  iuffen  Beffyndel- 
se,  Ibmel  læ  vuoir],  i  sust  læk  mikkege 
garvid,  i  mikkege  algoid;  4,  muodok. 
Som  har  en  Skikkelse,  \ ,  muodosas, 
omendskjodt  han  var  i  Guds  Skik- 
kelse, toff  han  en  Tjeners  Skikkelse, 
josjoge  Ibmel  muodosas  læi,  valdi  son 
balvvalægje  hame  bagjelassis;  2,  hå- 
rnålas; 3,  galgalaš^  4,  garvasas.  Effen- 
skaben  at  have  en  Skikkelse,  1, 
muodosasvuot;  2,  hamalasvuotj  3, 
galgalasvuot;  4,  garvasasvuot. 

Sv.  1,  vuoke;    2,  muoto ;  3,  kove. 

Skikkelse,  s.  lagedæbme.  For- 
synets Skikkelse,   Ibmel  lagedæbme. 

S\.  i,  lagates;  2,  piejetus. 

Skikket,  adj.  i,  vuogas,  skikket 
til  et  Embede,  Arbeide,  vuogas 
fidnoi,  barggoi;  2,  dokkalas.  1,  vuo- 
gasvuot;  2,  dokkalasvuot. 

Sv.  1,  sættoges;  2,  vuokas. 

Skilderi,  s.  govva. 


Slilidcri 


588 


Skiløbcr 


Sv.  kove. 

Skildre,  v.  i,  gova  dakkat^  2, 
dovdotet;  3,  sardnot,  Taleren  skil- 
drede den  Afdødes  Fortjenester  af 
Fødelandet,  sarnedægje  sarnoi  jabme 
ansasemid  saddoædnamestes ;  4,  muit- 
talet. 

Skildring,  s.  1,  govva,  2,  cil- 
gitus ;  3.  muittalus,  han  gav  en  Skil- 
dring uf  Tidens  Sæder,  dam  aige 
david  son  muittali. 

Skille,  v.  1,  ærotet,  skille  del 
adj  som  er  tilsammettfojet,  ærotet, 
mi  oftioftstattiijuvvum  læ,*  skille  mel- 
lem  godt  og  ondt,  ærotet  buore  ja  baha 
gaskast;  skille  sig  fra  sin  Hustru, 
ærotet  jecas  akastesj  de  to  ere  skilte 
ad,  dak  læva  ærotuvvum  guoft  sagjai, 
guabba  sagjasisj  2,  gaskaldaltet;  3, 
cuolddet,  Gud  skiller  de  Ugudelige 
fra  de  Gudfrygtige,  Ibmel  cuoldda 
ibmelmættomid  ibmelballola^ai  sær- 
vest;  cuoldasuttet;  4,  ratkket,  skil 
din  Hjord  ifra  min,  ratke  du  ællod 
miio  lut  erit;  5,  boddit,  skille  ad, 
tåge  ifra  hverandre,  dorte  boddit, 
tåge  en  Rok  fra  hinanden;  6,  javk- 
kadet,  hvo  skal  kunne  skille  os  fra 
hans  Ixjærlighed?  gi  matta  su  rakis- 
vuoda  min  bagjelist  erit  javkkadet? 
7,  valddet,  skille  en  af  med  noget, 
skille  en  ved  noget,  valddet,  javk- 
kadet juoida  gæstegen;  8,  vaillot, 
det  skiller  kun  lidet  at  de  ere  liqe 
store,  uccanas  dusSe  vaillo  åtte  oft 
stueres  soi  læva ;  9,  hvad  skiller  det 
dig?  mi  dast  dunji?  maid  dat  dunji 
guosska?  10,  skille  en  af  med,  ved 
Livet,  hæggatutlet  olbmu,  hægga 
olbmust  valddet;  H,  sirrit;  12,  guoft 
sagjai  dakkat.  Skilles,  skilles  ad, 
i,  ærranet,  vi  skiltes  ad  som  famner, 
ussteben  mi  ærranaddaimek;  ærranet 
guoft  sagjai;   2,   cuolddaset,   Melken 


skilte  sig  ad,  mielkke  cuold<!si; 
cuoldasuvvat;  3,  guoft  sagjai  sa'at, 
mannat;  guabba  sagjasis  saiat, 
mannat,  skilles  ad,  om  to.  \ 

Sv.  1,  eretet,  jeretet;  S,  cuoel; 
3,  ratket;  4,  særretet;  5,  prent  sl; 
6,  juoket.  4,  ratkoletj  2,  særrjjl; 
3,  om  to,  qvuektanet;  4,  skilhpg 
ved  sin  Ægtefælle,  luopatet. 

Skillen,  Skillen  ved.  Skillen  irf, 
s.  1,  ærotæbme;  ærotus;  2,  gaal- 
dattem;  3,  cuolddem;  4,  ratkken  5, 
boddim;  6,  javkkadæbme;  7,  jt- 
valddem.  1,  ærranæbme;  2,  cild- 
dasæbme. 

Skillemynt,    s.    se  Smaapt^e. 

Skilletnærke ,  s.  se  Skjie- 
mærke. 

Skil  ler  um,  s.  gask,  der  tal 
ikke  være  Skillerum  imellem,  ifjga 
læt  gask.     Sv.  kask. 

Skillevei,  s.  1,  gæidnoratie, 
ratkodak;  2,  gæino  ærranæbme. 

Sv.  4,  keino  suorge^  2,suoppak. 

Skilling,  s.  skillig;  W  Skilfg, 
budde.  Som  gaar  for,  gfældeiM 
Skilling,  buddasas,  han  gav  jMJjf 
denne  Penge,  som  den  der  sMde 
gjcelde  for  32  Skilling,  addi  i  nji 
dam  ruda  guoft  buddasa35an. 

Sv.  skilleg. 

Skilsmisse,    s.  1,  ærro,  afO- 
vuot;     2,    ærotus j    3,    ærranæ)fte. 
Skilsmissen  kostede  Forældrene 
rer,  ærro,  ærranæbme  valdi  ga( 
lid  vanhemi  calmin. 

Sv.  1,  luopatem;  2,  quektanen 
særranem. 

Skilsmissebrev,  s.  ærro-, 'r- 
ranæbmegirje.  ' 

Skilsmissedom,  s.  ærro-,  <r- 
ranæmeduobmo. 

Skill,  s.  mærkka.     Sv.  vittfi 

Skiløher,  s.  cuoigge.  | 


3, 


Skiløbcn 


589 


Skinne 


Skiløhen,  s.  cuoig-gam.. 

Skimle,  v.  guoppot. 

Sv,  kuoppot. 

Skimlen,  s.  guoppom. 

Skimmel,  s,  giioppo. 
;Sv.  kuop. 

Skimt,  s.  IjSædqam;  gjivnjakas, 
vdnjom,  jeg  saa  et  Glimt,  Skimt 
^dig,  oidnim  du  givdnjomen  mæddel. 

Sv.  olketem. 

\  Skimte,  v.  1,  sædgqat;  2,  oaid- 
,t;t,  jeg  skimtede  den  frembrydeiide 
ag,  oidnim  dam  morranægje  bæive. 
I  givdnjot;   3,   gjivnjakastet;  3,  det 

inxtede    ad    Dagen,    bæive    guofso 

tdnusgodi. 

i  Sv.  1,  olketet,-  2,  kiæunjahet. 

Skimten,  s.  1,  sædgr]am;  2, 
'lidnem.  1,  givdnjom;  2,  gjivnja- 
istem. 

Skin,  s.  1,  baittem,  Skinnet  af 
il  Ild,  et  Lys,  dolla,  cuovgas  bait- 
m;  2,  cuovgas;  2,  habme,  Skinnet 
\drager  ofte,  habme  davja  bætta; 
ore  noget  for  Skinnets  Skyld,  dak- 

t  maidegen  hame  ditli. 

Sv.  i,  paitem;  2,  kikem;  3,  cuo- 
'kes;  4,  hærv,  hærva  diet. 

Skinbarlig,    adj.    1,  almos;    2, 

inolas.     1,  almoset^  2,  oainola^^atj 

aido,  det    forekom    miq  skinbar- 
Ire»  som  jeg    saa    ham    selv,    dat 
<oi  munji  aido  go  oidnim  su  jes.    1, 
mosvuot^  2,  oaidnolasvuot. 
'Sv.  1,  vuoidnos ;  2,  pikos. 

Skitid,  s.  i,  nakke,  jeg  har  in- 
>n  Skind,  der  er  Mangel  paa  Skind, 
'  must  læk  nakek,  naketesvuotta  dal 
1;  2,    duolje;    3,    Sælskindet   paa 

dken,  Stæden,  dieldde;  4,  Skindet 
Ul»  sidder  paa  i  Slteden,  bothggo; 
'barket  Skind,  sisste;  6,  holde  sig 
iSkindet,  adnet  jecas  lodkaden,  ja- 
i^den  irolig~). 


Sv.  1,  nakke;  2,  tuolje;  3,  skidde; 
4,  pils ;  5,  haarløst  Skind,  sasne. 

Skindfæl,  s.  roavggo;  den  ne- 
derste Del,  roavggoskoappe. 

Skindkjortel,  Skindpels,  s.  1, 
muodda,  eti  gammel  Skindkjortel, 
oame  muodda ;  2,  skirre. 

Sv.  1,  muodda  j  2,  svalca. 

Skindpose,    Skindsæk,  s.  ravg. 

Skindtryte,s.  ætlamasj  ættanas. 

Skindyd,  s.  1,  calmi  audast-; 
2,  hame  mield-;  3,  bættolas  basse 
dappe. 

Skindød,  s.  hame  mield  jabme; 
calmi  audast  jabmam. 

Skingode,  s.  bættolas  buorre. 

Skingre,  v.  1,  skilaidet;  2,  sking- 
gatj  skingrende,  1,  skingel,  en  «Kn^r- 
rende  Stemme,  skingel  jedn*,  2, 
sagga  i-uogjel. 

Sv.  skanjet. 

Skingrund,  s.  bættolas  asse. 

Skinhellig ,  adj.  bassehabmasas ; 
hame  mield  basse.  Bassehabmasaslal, 
Basse  habmasasvuot. 

Sv.  hærvastalle. 

Skinke,  v.  spidnecoarbbælle. 

Sv.  svinecorvepele. 

Skinne,  v.  1,  baittet,  i  hvor  du 
færdes  skinne  Guds  Sol  for  digl 
gosa  jodicak  Ibmel  bæivve  dunji  bait- 
tasi!  Solen  skinner  paa  Fjeldet, 
her  skinner  den  ikke,  bæivve  varrai 
baitta,  dasa  i  baite;  2,  guolbmat, 
alene  om  Maanen,  Solen  skinner 
og  Maanen  skinner,  bæivve  baitta 
ja  manno  guolbma;  3,  cidggot,  iWew, 
Lyset  skinner,  dolla,  aldågas  cidggo; 
cidgetet.  Lynene  skinne,  aldagasak 
cidgetek;  4,  lædggot,  Bølgerne  skin- 
ne, barok  ledgguk;  5,  skinne  igjen- 
nem,  skuodnjat. 

Sv.  1,  paitetj  2,  kiket.  Skinnende, 
1,  kiked;  2,  quoket. 


Skinnen 


590 


Skj  ule 


Skinnen,  s.  1,  bailtem;  2,  guolb- 
inam;  3,  cldggomj  4,  cidgetæbme; 
5,  lætfggom. 

Skinneben,  s.  1,  njeccakas^  3, 
ceg. 

6v.  1,  njæca;  2,  cæggem. 

Skinsy^,  adj.  lolis.  Lolisvuot. 
f^<^ere  skinsyif,  lollet.      Sv.  lollok. 

Skispor,  s.  latto. 

Sv.  Jato. 

Skive,  s.  1,  jorbadak,  Solens^ 
Maanens  Skive,  bæive,  mano  jor- 
badak. 

Sv.  jorbot. 

Skjel,  s.  i,  jierbme,  at  komme 
til  Skjels  Ær  o(j  Alder,  boattet  jier- 
me  akkai;  2,  ædnamjuokko;  3,  ra- 
gjamærkka;  4,  asse;  5,  vuoiggad- 
vuot,  (jjore  naget  med  Het  o(j  Skjel^ 
dakkat  maidegen  riefta  ja  vuoiggad- 
vuoda  mield;  vuoig,  gjø^^  H^^t  og 
Skjel,  njuolgad  ja  vuoig  dakkat;  6, 
ffjøre  en  samme  Skjel,  dakkat  gæ- 
sagen  aido  nuft. 

Sv.  1,  jermej";  2,  rajamærka; -vitta; 
3,  vikke;  4,  makso. 

Skjellig,  adj.  1,  jiermalas;  2, 
vuoiggadlas;  3,  rieftes. 

Sv.  1,  taibek;  2,  rektes. 

Skjelm,  s.  1,  bahhajuonalas;  2, 
hilbbad. 

Sv.  tiskepele. 

Skjelmsk,  adj.  hilbadlagai.  Hil- 
badlagacet.    Hilbadlagasvuot. 

Skjelmsmester,  s.  læikasægje; 
2,  hilbosægje. 

5  kje  Imsstræg,  Skjelmsstykke, 
s.  1,  hilbadvuot;  2,  bahhavuot. 

Sv.  pahapargo. 

Skjelne^  v.  1,  ærotet,  skjelne 
mellem  Godt  og  Ondt,  ærotet  biiore 
ja  baha  gaskast ;  2,  oaidnet,  jeg  kunde 
ikke  skjelne  hvor  mange  der  vare, 
iin  inattani  ooidiiet  galle  legje. 

Sv.  crctct. 


Skjeln  en,  s.  1,  ærolæbme-,  æ!- 
tus;  2,  oaidnem. 

Skjelnemærke ,  s.  1,  dovddar  •, 

2,  ærotam  niærkka. 
Skjelnetegn,     s.     se     5A;/ele- 

mærke.  \ 

Skjemt,  s.  se  Spøg.  i 

Skjeppe,  s.  skieppo.     Som  iU 
der  en  Skjeppe,  skippiisas. 
Skjold,  s.  galb.     Sv.  varjo.    \ 
Skjorte,  s.  baidde. 
Sv.  1,  sark;  2,  gjort.  ' 

Skjiil,  s.  1,  bæitto;  bæitos,  ry 
disse  Træer  er  Skjul,  dai  muorai  du  >e 
bæitos  læ;  bæittovuot;  2,čiekko,  cii- 
kos,  krybe  i  Skjul  for  Uveir,  ci'- 
kosi  cagqat  garra  dalke  ditti;  v»e 
i  Skjul,  ciekkosistlæt^  ciekkamsa 'j; 

3,  gofcas,  have  noget  til  Skjul  \r 
sin  JSogenhed,  Skam,  adnet  maidejn 
gofcasen  allasvuottasis,  hæppadasi; 

4,  cil;  5,  gubmal.  | 
Sv.  1,  cæko;  2,  kopces.  ' 
Skjule,  v.   i,  bæiltet;    bæitat, 

jeg  skjuler  alt  delte  bort,  bæitatn 
daid  erit  buok;  bæittelet,  vi  skjie 
for  hinanden,  nioi  bæitteleinie;  &\e 
at  skjule,  bæittalet;  2,  ciekkat,  V 
ham  skjuler  jeg  intet,  sust  im  ci;a 
maidegen;  skjule  Sandheden,  dir 
vuoda  ciekkat,  bæittet;  skjule  v 
Død  for  nogen,  olbmu  jabmem  V" 
stegen  ciekkat,  bæittet;  3,  labmijt; 
4,  gofcat,  han  har  ikke  det  i» 
kan  skule  sit  Legeme  med,  i  ;St 
læk  main  rubmases  gofcat.  Skje 
sig,  i,  ciekkadet,  /mn  gaar  bag  ji- 
deren  for  at  skjule  sig,  ace  duo)  Bi 
cagrja  ciekkadet;  ciekkalet;  2,  1|- 
mat,  han  skjuler  sig  bag  HuSiS, 
labma  vicsoi  duokkai.  Skjult,  i, 
suola,  er  der  en  skjult  Hund  ilY' 
stuen?  lægo  suola  bæn  fæskanu 
2,  ciegos.  1,  suolet;  2,  ciekkosctl, 
suolavuot;  2,  ciegosvuot. 


Skj  ule 


591 


Skjæn  de 


Sv.  1,  cækel;  2,  kopcet;  3,  tauket, 
iikkot;  4,javeslct.  Cæketet  Cækos. 
Skjulen^  s.  i,  bæiltein;  bæilte- 
;bnio;  bæittalæbmc;  2,  ciekkilm, 
,>oftil  skal  etl  saadan  Skjulen  af 
,ms  Død?  mannen  daggar  bæittem, 
(ikkam  su  jabmem?  3,  labmalæbme; 
1  gofcain.  i,  labmam;  2,  ciekka- 
obme ;  ciekkalæbme. 
Skjæbne,  s.  1.  oasse,  tilfreds 
■,?d  sin  Skjæbne,  oassasis,  osines 
iltavas;  hvor  Skjæbnen  drager, 
ivhen  maa  Mennesket,  gosa  gæssa 
isse  dam  dillai  færtte  olmus;  2, 
ile,  overrumples  af  Skjæbnen, 
ilai  faltitaddat^  3,  Ibmel;  4,  Ibmel 
ti(biem;  5,  s\\x\Qåæg]e,  Skjæbnen  til- 
<U'r  enhver  sin  Skjæbne  i  Livet, 
nei,  Ibmel  oaidnem,  sivnedæigje 
j)gad  juokkaci  su  ællom  dilles. 
Sv.  1,  muonem ;  saaledesvar  Skjæb- 
w«,  naute  li  muonetum;  2,  ose,  3, 
bvat,  Skjæbne  i  yEf/teskab. 
fSkjæfj,  s.  1,  sæmo,  jeg  begynder 
i  klippe  mit  Skjæg,  mon  sæmmonid 
Iskedisgoadam :  2,  skaucca,  Nøgle- 
Kfeggef,  coavddagskaucca;  3,  tale 
I  af  Skjægget,  cielggaset  sardnot. 
j3v.  1,  parta;  2,  skauca,  skaucab 
\ikel  Skjægget,  skaucog,  Faa 
ijteg,  blive  skjægget,  skaucot. 
Skjæl,  s.  i,  skalcco,  Muskelskjæl, 
[ccaskalcco;  2,  flad  Skjæl,  skær- 
ii.  cærggim;  3,  Skjæl  paa  Fisk, 
Kmger,  o.  s.  v„  cuomas;  4,  hvid 
'Ljæl  paa  Slene,  Fartøier  bq  Hval, 
SidtiUj  afskrabe  Skjæl,  cuomastet. 
■5V.  cuom,  cuobma.    Skjællet,  cuo- 

Skjæl  fisk,  s.  cuomasguolle. 

?v.  cirøbmet. 

Skjælde,  v.  1,  bælkkel,  skjælde 
hu  ud,  su  bælkket;  skjælde  og 
liike  paa  ham,  bælkket  su  ala  ja 
<^'iiicl;  2,  soaibmat,    skjælde  en  ud 


for  en  Tyv,  olbmu  suollan  soaibmat. 
Sk/ældes,  i,  bælkatallat;  2,  soaima- 
tallalj  3,  soimet,  soimatet. 

Skjælden,  s.  1,  bælkkem^  2, 
soaibmam.  i,  bælkatallam;  2,  soai- 
matallam. 

Sv.  1,  pælk^t^  pælkaldattet;  2, 
særgot.     Pælkatallet. 

Skjældsord,  s.  bælkkosadne. 
Overfalde  med  Skjældsord,  bælk- 
katet.  Overfaldes  med  Skjældsord, 
bælkatallat. 

Skjælve,  v.  \,  doargestet;  doar- 
getet,  naar  man  afskyder  en  stor 
Kanon  i  Nærheden  skjælver  Huset, 
go  stuorra  hakka  bacca  lakkasin  de 
viesso  doarget.  Bringe  til  at  skjælve, 
doargestattet.  hans  JSavn  har  bragt 
mange  Menneskers  Hjerter  til  at 
skjælve,  su  nabma  ædnag  olbmui  vai- 
moid  dargestattam  læ ;  2,  vavkostet, 
jeg  skjælver  naar  jeg  fryser,  vav- 
kestam  go  goalom;  3,  vuobaidet; 
bringe  til  at  skjælve,  vuobaidattet; 
4,  jærastuvvat. 

Sv.  1,  torgestet;  2,  oingestet;  3, 
skelbet. 

Skjælven,  s.  i,  doargestæbme; 
2,  vavkestæbmej  3,  vuobaidæbme;  4, 
jærastubme. 

Skjæmme,  v.  1,  billedet,  billa- 
suttet.   Skjæmmes,  billasuvvat. 

Sv.  spiejet. 

Skjæmme  il,  s.  billedæbme;  bil- 
lasuttet.    Billasubme. 

Skjænd,  s.  saggom. 

Skjænde,  v.  1,  siggot,  han 
skjændle  ikke  engang,  \  gig- 
gomge;  siggudet,  skjændes,  siggudet 
nubbe  nubbe  ala;  2,  guoccot,  man 
skjænder  mig  Huden  fuld,  saggarak 
guccuk  nuio  ala  olbmuk;  3,  hinga3et, 
han  skjæmdte:  hvorfor  betalede  du 
ikke?  hingo^i  manne  ik  niafsam?  4, 
suramaddat,   jeg  skjænder  paa  min 


I 


SItjænde 


592 


Skjære 


Tjener,  suramaddam  balvvalægjam; 
skjændes,  riddalet;  bælkket. 

Sv.  pælket;  rittelet;  sneitet. 

Skjænden^  Skjænderi,  s.  l,sig- 
gom;  Siggudæbme;  2,  guoccom;  3, 
hinga3æbme;  4,  suramaddam;  5,  rid- 
dalæbme;  6,  bælkkem. 

Skjænde,  v.  1,  billedet;  skjænde 
Ens  Rygte,  billedet  guoimes  buorre 
nåma;  2,  beisstit;  3,  hævatet,  de 
skjændte  Ojj  brændte,  hvor  de  droge 
frem,  si  hævatægje  ja  boldde  gosa 
si  botte. 

Skj (enden,  s.  1,  billedæbme;  2, 
beisstem;  3,  hævatæbme;  hævatus. 

Skjændegjæst,  s.  bælkkalas; 
bælkkatægje. 

Skjændig,  adj.  hæppadlas.  Hæp- 
padla33at.     Hæppadlasvuot. 

Sv.  vastes. 

Skjændsel,  s.  1,  hæppad,  hæp- 
padvuot;  2,  gudnetesvuot. 

Sv.  hæppa;  hæppanem. 

Skjændsord,  s.  1, siggomsadne; 
2,  bælkkemsadne. 

Skjænk,  s.  addaldak. 

Sv.  vaddes*,  vaddeltak. 

Skjænke,  v.  addet. 

Sv.  vaddet. 

Skj  (enken,  s.  addem. 

Skjænke,  v.  1,  læikkot,  skjænk 
ikke  Vin  for  min  Skgld,  ale  læiko 
vine  muo  ditti;  2,  jugatet. 

Sv.  leikodet. 

Skjænken,  s.  \,  læikkom;  2, 
jugatæbme. 

Skjær,  s.  1,  boaddo,  han  lod 
Skihet  sløde  an  mod  et  Skjær,  boa- 
do  ala  liiiti  skip;  2,  lases,  han  gik 
paa  et  Skjær,  lassai  manai.  Skj(et^ets 
nærmeste  Omgivning,  lassatak.  Fnldt 
af  Skj(er,  1,  boddui;  2,  lassai.  Be- 
skaffenheden  ved  et  Sted  at  have 
mange  Skj(erj  1,  boddaiviiot;  2,  las- 
saivuot,    ak!    dette    Sted   med   sine 


Skjær!   voi   voi   dam  baike  bodd- 
vutti,  lassaivulti! 

Sv.  1,  quorgo;  2,  skere. 

Skjær,  s.  guovsos,  det  første g 
sidste  Dagskjær,  vuosstemus  ja  rna  - 
mus  guovsos. 

Skj  (er  ^  adj.  1,  cielgas,  cielgaf  a 
fines.     Cielggaset.     Cielgasvuot.    : 

Sv.  cælg,  vuorjes. 

Skjære,  s.  ruosgaranas. 

Sv.  i,  parbmoqueksek^  2,  virbi  1. 

Skj  (ere,    v.    1,  cuoppat,    skjit 
Sener,    (en  Sort  Ha,)  suinid  cii  - 
pat;  cuoppasuttet;  2,  cassket,  Si'.- 
traaden     Skj(erer    Haanden,    mr 
man  intet  har  om  den,  suodna  (  — 
ska  gieda  go  skuoppo  i  læk ;  3,  skjn 
til,  vagjat,  skjære  til  KUeder,  bi{- 
sid  vagjat;  4,  bæssket,  (Jilipp€,)\\A 
en  Kniv    skj(ere  Haarene   a  f   n|n 
guolgaid    erit  bæssket;   5,    skaitjt, 
skjære,  (snitte)  sig  i  Haanden,  j 
das  skainnit;  6,  njagjat;    7,  lava.» 
jeg    skj(erer    det    tykke    Kjød   b 
lavastet  dæke  eritj  lavadet,ye<jr  skjå 
QKjødet)  tgndt  for  at  det  desto  i;i^ 
rere  skal  koge,  lavadam  (biergo)  i 
ta33at  vai  forgabut  duoldda;  8,  skj^ 
rund,  joUat,    skjære  Kanterne  h 
ciegaid  erit  jollat,  skjære  Bundet, 
Bøtten  rtind,  ebbir  vuodo  jollat; 
callet,    skj(ere   Hul    paa    en    £ 
bukku  callet;  skjære  op  Pelsen. 
Brystet,)  bæsk  callet;  calestet,  Sr, 
terne    i   Brystet   ere   som    om  i 
skar  med  en  Kniv,    bafcasak  ra 
dego  nibin  caleslæmen;    10,  bæd 
skj(ere,  klippe  Hul  paa;   11,  skj 
Fisk    til,    rakkit;     12,     skpere    <a, 
cerhat,  cerrat,    cæredet;    13,  skjVe 
Str(eger,    Indsnii,    særggot,   skjre 
med  en  Kniv,   {(jjøre  Indsnii,)  (»fl 
Isen  for  at  Renfoden  kan  staa  jit, 
nibin  jefia  særggot  vai  hærge  gija 
bissan,  vai  hærgge  coafco;  14,  vll- 


I 


Skjære 


593 


Slijæ  v  t 


li  (tælge,)  skjære  Blyanten,  vuollat 
bmt;  15,  snaittet,  skjære,  beskjære 
Iwet,  snaittet, cuoppat  muora ;  5^/<ere 
s:kt,  snaitttet  vidnai,  vidnalassi; 
1  skalbniit,  skjære  Horn,  corvid 
gilbmit;  skalmaidel,  je(j  skjærer 
tvrt  over,  rassia  calniaidam;  17. 
jialdet;  18,  vadhodet;  skjære  otn- 
knfj,  rundt,  cisskot,  skjære  Mærke 
U  Hovedet  for  Spit/eren,  cisskot 
Ove  saje  navllai ;  20,  skjære  og  skille 
ifi,  gavllot;  21,  basstet.  Hjulet 
sivrer  ned  i  Sanden,  jorral  bassta 
Stdoi;de7i  Kniv  skjærer  (bider^  ikke 
y/,  dat  nibbe  i  baste;  21,  loggot, 
(}Me  ifra)  skjære  Torv,  lavdnjid 
IcTOt,  cuoppat;  22,  skjære  Striber, 
Cfcat;  23,  skjære  sønder,  adskille 
hrt  Lem  for  sig,  a,  rittit;  24,  b, 
bfdit;  25,  skjære  Tænder,  gassket 
bild;  26,  bavcagattet,  (smerte), 
rf.  skjærer  mig  i  Hjertet,  dat  baf- 
Cfatta  muo  vaimo;  Lxjset  skjærer 
n  i  Oinene,  cuovgas  bavcagatta 
«icalmid;  27,  e«  skjærende  Kulde, 
bntelis  čoasskem.  Skjære  sig,  1, 
6nadet,  bolas  læi,  go  cuopadi;  2, 
«*?re  sig  ned  i,  basstet,  naar  Sta- 
Jt  skjærer  sig  ned  i  Sandet,  go 
hhme  saddo  sisa  bassta.  Skjæres, 
CDpasuvvat.  Et  afskaarel  Stykke, 
CDatak;  2,  et  afskaaret  Stykke  Fisk, 
ča;es;  3,  et  afskaaret  Stykke  a  f, 
tien  Klædning,  vajatak;  vajates. 

v.  1,  čuoppet^  2,  cuolet^  3,  skjære 
»ier,  a,  capet;  4,  b,  pækketet;  5, 
cakot,  cekkestet;  6,  skjære  af, 
snldet;  snoddet;  7,  skjære  til,  vajet; 
SjUolet;  9,  skære  Tænder,  panit 
krålet. 

h'^rf,  s.  gæsaldak. 

v.  kæcald. 

gjæring,  s.  skirdig. 

kjærm,  s.  1,  suogje,  (Ly')-,  2, 
^^i^Sihme;'3,gofcas,sætteenSkjærni 

orxh-lappisk   Ordbnif. 


for  Lyset,  Ilden,  govcas,  suoje  bigjal 
cuovgas,  dola  oiiddi. 

Sv.  1,  varjo;  2,  hagno;  3,  kopces. 

Skjærme,  v.  1,  suogjalet;  2, 
varjalet. 

Sv.  varjelet. 

Skjærpe,  v.  1,  bastelel,  skjærpe 
en  Kniv,  Forstanden,  nibe,  jierme 
baslelef,  bassleiabbun  dakkat;  2,  sa- 
gjat;  3,  buorredet,  skjærpe  Synet, 
oaidnem  bassleiabbun  dakkat,  buor- 
redet; 4,  garrasabbun  dakkat,  skjærpe 
Straffen,  rangaslusa  garrasabbun, 
bastelabhun  dakkat. 

Sv.  1,  aucoi,  aivoi  puoktet;  aucolet; 
2,  sajet;  3,  tabcet;  4,  pakataseb  cau- 
kelet. 

Skjærpning,  s.  1,  basletæbme; 
bassleiabbun,    garrasabbun    dakkam; 

2,  sagjani. 

Skjærsild,  s.  1,  cilggim-,  2, 
bullestamdolla. 

Skjærtorsdaq,  s.  skilledores- 
dak. 

Skjær  v,  s.  skilligbæile. 

Skjæv,.  s.  1,  rissegæcce;  2, 
rivas. 

Sv.  ripa. 

Skjæv,  adj.  1,  bodnjot,  for  at 
Knæet  ikke  skal  blive  skjævt,  arnas 
bodnjot  saddat  cibbe;  bodnjai ;  2, 
væv33e,  om  3Iunden,  væv3el;  3, 
vænse;  4,  skucce;  5,  boassto;  6, 
værre,  en  skjæv  Forestilling,  boas- 
sto, værre  jurd.  Blive  skjæv,  1, 
bodnjaget;  2,  skuccaget,  skucceluv- 
vat.  Være  skjæv,  bodnjat.  Staa 
skjævt,  skuccat,  skucadet. 

Sv.   \,  ponjek;    2,  cuolo,   cuolok; 

3,  vannjal;  4,  vinjok. 

Skjævt,  adv.  i,  bodnjolj  2,  skuc- 

cot;  skuččeld;  staa  skjævt,   skucčot, 

skucčeld   orrot-,  3,   vidnjot;    vidnja- 

lassi;  4,  boasstot;  5,  værest,  dømme 

38 


Skj  æ  vt 


594 


Skjøns 


Skjævt  om  nofjet,  boasstot,  værest 
maidegen  dubniit;  6,  usstebmættoset, 
(iivenlufen),  se  skjævt  til  uof/en,  us- 
stebmættoset gæccat  guoimes  bællai. 

Skjævhed,  s.  1,  bodnjaiviiot ;  2, 
skuccevuot;  2,  boasstovuot;  4,  værre- 
vuot. 

Skjæve^  v.  1,  bodnjatet;  2,  vid- 
njotet;  3,  skucotet;  4,  væn330t,  sælle 
Munden  paa  iS^/Veue,  skucotet,  væn3- 
30tet  njaline. 

Skjød,  s.  1,  asske,  i  Jordens 
Skjød,  ædnam  askest;  2,  gaska,  føle 
sig  lykkelig  i  sin  Families  Skjød, 
dovddat  jecas  oasala^^aii  fulkides 
gaskast!  3,  If^gge  Hændeme  i  Skjø- 
det, joavdelassan  orrot;  4,  i  Lykkens 
Skjød,huorTe oasse, dille, oases  buorre 
dille. 

Sv.  aske. 

S kjø d,  s.  i,  j oadk  (^Forlæn geise') ; 
2,  skafta,  paa  Seilet,  sæt  Skjødet 
lidt  nærmere  Idd!  bija  dam  skavla 
dabelid!  3,  borjasstielas;  4,  hælbme, 
paa  Ikke  der. 

Sv.  1,  kaira;  2,  gæ33eld;  3,  helme. 
Som  har  langt  Skjød,  helmai. 

Skjøde,  v.joadkket,  skjøde  Tøm- 
men, lavce  joadkkct;  skjøde  et  Seil, 

1,  borjas  joadkket;  2,  borjas  ala  skavla 
bigjat.     Skjødes,  joadkkaset. 

Sv.  1,  jotket;  2,  kecatet. 

Skjødning,  s.  joadkkem;  2, 
joadk. 

Sk  jødebarn,  s.  rakkasamus 
manua. 

Skjødelyst,  s.  rakkasamus  hallo, 
balidus. 

Skjødesløs,  adj.  1,  avirtæbme^ 

2,  fuolatæbme,  han  er  skjødesløs  i 
alt  hvad  han  foretager  sig,  avir- 
tæbme,  fuolatæbme  læ  juokke  dafhoi 
maid  son  dakka;  3,  irddemættos;  4, 
irredevteb.  Blive  skjødesløs,  l,avir- 
tuvvut;   2,  fuolaluvvut.      Gjøre  skjø- 


» 


CiØS- 


desløs,  i,  avirtultet;  2,  fuolatutt» 

Sv.  1,  skeutotebme;  2,  morrotejie*, 

3,  hugsotebme;  4,  slincos;  5,  shues; 
6,  slimpo;  7,  slibbro. 

Skjødesløst,  adv.  1,  avirj-; 
2,  fuolales  lakkai;  3,  irddemættét; 

4,  sæt  dokko  lakkai. 
Skjødesløshed,    s.    1,   avies- 

vuot;  2,  fuolatesvuot;    3,  irddeifet- 
tosvuot;  4,  sæt  dokko  lakkaivucj 

Skjøge,  s.  slæja.  i 

Sv.  skeke. 

Skjøn,  ad),  cabes,  den  skjme 
Natur,  cabba  ilbme,  aibmo.  Cablset. 
Cabesvuot,  Skjønhedssands, 
vuoda  jierbme,  fiello,  dovddo 
skjøn,  skjønnere,  cabbot,  cabba  let. 
Gjøre  skjøn,  skjønnere,  cabbasir  let. 

Sv.  cabes.     ("åbot.  i 

Skjøn,  s.  1,  arvvo,  efter  S'm^ 
arvo  mield^arvvi,  arvadus,  sige 'ler 
Skjøn,  arvadusa  mield  cælkke;  2, 
dovddo,  jeff  underkaster  det  'din 
Æresskjøn,  dam  bijam  du  giJie- 
dovddo  vuollai-,  3,  smietto,  eftepni 
Skjøn,  muo  smieto  mield. 

Sv.    1,    toivvom;    2,    ussoten 
likkom ;  4,  jerbmostallem. 

Skjønne,  v.  \,  arvedel,  Bniet 
hegynder  at  skjønne,  manna  ar\'iis- 
goatta;  2,  fittit-,  3,  smiettat;  4,  (vd- 
dat,  skjønne  paa  f^elqferninger,  or- 
reviiodaid  dovddat. 

Sv.  1,  toivot;  2,  ussolet;  Sjar- 
vetet-,  4,  tobdet.  1 

Skjønnende,  s.  1,  arvedajne; 
2,  filtimj  3,  smietlam;  4,  dovdcj». 

Skjønner,  s.  1,  arvedægj'  2, 
fittijægje;  fiettolas,  fiedolas. 

Skjøns,  adv.  se  skjævt.       ' 

Skjøns  forretning,  s.  i,  ®r- 
redam-;  2,  arvvalam  fidno.        ' 

Skjønsom,  adj.  1,  arvedy^; 
2,  fittijægje;  fiettolas,  fiedolal  3, 
dovdolas.     1,  fietlolaSlat;  2,  d<lo- 


jMlif 


SI:j  øusom 


595 


SJtolckammcrat 


lijal.  1,  arvedæbme;  2,  fittimvuot*, 
Sieltolasvuot ;  4,  dovddamviiot;  dov- 
dasvuot. 

Skjønt,  adv.  josjoge. 

Skjør,  adj.  1,  rasse,  Isen  smelter 
0  bliver  skjør,  jeq  sudda  ja  rasse 
šda;  2,  moarre,  moarrai,  naar 
lødet  fryser  oq  varmes,  bliver  del 
sivt,  go  laibbe  galmina  ja  lieggan 
d  moarrai  sadda;  3,  smirro,  skjiirt, 
sa  ikke  er  bøjet i(jt,  smirro,  mi  i 
\i  sogjal;  smirakis.  Blive  skjør, 
Irassotj  2,  moarrat.  Gjøre  skjør, 
irassodet;  vuorratet,  Storm  qjør 
Ivisen  skjør,  garra  bieg  jeqa  attara 
unrrat.  i,  rassevuot;  2,  moarrai- 
Y  f;  3,  smirrovuot. 

v.  1,  rasse;  2,  smeres. 

ikjørbufj,  s.  skurbek. 

iikjørtevner ,  s.  vacis. 

v.  1,  skekes;  2,  lutesj  3,  kadvak. 

Ujorlevnet,  s.  vacis  ællem; 
Fiisvuot. 

iv.  1,  skekesvuot;  2,  lutesviiot. 

ikjøtte,  v.  1,  fuollat;  2,  viššat, 
je  skjøtter,  sandt  at  sige,  ikke  om 
ks  Foræriufjer,  im  vissa  sagga, 
viig  cælkket,  su  addaldagaid;  3, 
gicat;  4,  moraslet,  enhver  skjøtte 
a  selv!  geccus,  morastekkus  juok- 
k»  jesjecasl 

v.  1,  kæccet;  2,  jukot;  3,  laketet. 

•kjøtten,  s.  l,fuollam;  2,  gæc- 
2i;  3,  morastæbme. 

'^0,  s.  1,  gam,  han  lapper  Sko 
it>it  gaa  med  over  Fjeldet,  duod- 
<Ji»'a33em  gabmagid  diiogrjamen  læ; 
'o?  Skoene  a  f,  paa,  gabmagid  nuol- 
la  cakket;  den  ene  Sko,  gamabælle ; 
2,'iko,  man  ikke  kan  ijaae  i  Vand 
»»f,  goikakak;  3,  vandtætte  Sko, 
28;ekak;  4,  Sko  med  Saale  a  f 
R'panden,  gallokakj  5,  Sko  a  f 
^Inid,  mullakak;  6,  af  Sælskind, 
"JTJokakj     7,   med  spids    Smide, 


vandanjudne.  Tage  Sko  paa,  ga- 
madet,  tag  Sko  paa!  gamad  jeccad! 

Sv.  kabmak;  kabmakit  uuollet. 
Kamatet;  kabmakit  caket.  Jsraels 
Børn  gik  tørskod  over  Floden, 
Israelin  mauak  vasin  koike  kabmaki 
rasta  æno. 

Skobaand,  s.  vuod. 

Sv.  vuovdek. 

Skodde,  s.  1,  smartte,  sætte 
Skodde  for  Døren,  smarte  uvsa 
ouddi  bigjat;  2,  sniorlta,  Skodden, 
hvormed  man  sæt  ter  Døren  fast, 
sinortta,  main  uvsa  gidda  bigja. 

Skoflikker,  s.  gabmagduogqe. 

Skoggerlatter,  s.   1,  skæccam; 

2,  skæikkem. 

Sv.  klekkesem;  klekkestem. 

Skoggerle,  v.  1,  skæccal,  ilen 
skoggerler,  som  ler  høit  og  stærkt, 
skæcca,  gulte  garraset  ja  alla  jenain 
boagost;  2,  skæikket. 

Sv.  klekke;et;  kiekkestet. 

Skok,  s.  o.  s.  v.   se  Flok,   Ilob. 

Skolde,  v.  navetet;  naveldet. 

Sv.  njaldet;  njældet. 

Sk olden,  s.  navetæbme;  navel- 
dæbme. 

Skole,  s.  IjOappo;  2,  skul,  være 
i  Skole,  oapost,  skulast  læt;  holde 
Skole,  skul  adnet. 

Sv.  skol. 

Skole,  v.  i,  oapatet;  2,  matatet; 

3,  skullit,  jeg  kom  for  at  skole  dine 
Børn,  bottim  skullit  dumanaid;  sku- 
lestet,  mi  kan  du  skole,  Qundervise') 
mig,  de  oa^ok  skulestet  muo. 

Sv.  skolet. 

Skolen,  s.  1,  oapatæbmej  2, 
matatæbme;  3,  skullim,  skulestæbme. 

Skolebarn,  s.  i,  oappo-,  2, 
skulmanna. 

Skolekammerat,  s.  i,  oappo-, 
2,  skulguoibme,  skippar. 
38-"- 


Skolelæret 


596 


SliO  vløs 


Skolelærer,  Skolemester,  s.  i, 
oapatægje-,  2,  niattalægje;  3,  skul- 
olmai. 

Skoletid,  s.  i,  oappo-,  2,  skul- 
aigge,  min  Skoletid  er  lænfjst  forbi, 
muo  oappo,  skulaigge  aiggai  jo  vas- 
sam  læ. 

Skolevæsen,s.  skuloa^po  -asa- 
tus,  lagadus. 

Skolt,  s.  se  Skalle. 

S  kom  a  ff  er,  s.sul[ar,gama-goaTro. 

Sv.  1,  kabniak  takkeje;  2, -koroje. 

Skorem,  s.  i,  gisslegare^  2, 
vuod. 

Sv.  vuoddek. 

Skorpe,  s.  1,  garra,  Brødskorpe, 
laibbegarra  •,  2,  olgus. 

Sv.  1,  kar;  2,  ulkos;  3,  pajasas. 

Skorpion,  s.  skorpion. 

Skorsteii,  s.  aran. 

Sv.  aran. 

Skorte,  v.  vaillot,  det  hecfijndte 
at  skorte  paa  Fødemidler,  borramus- 
5ak  vaillogotte. 

Sv.  vaillot. 

Skorten,  s.  vaillom. 

Skosaale^  s.  1,  gamvuoddo ;  2, 
gabinagas. 

Skot,  s.  se  Stav}!^ 

Skolte,  v.  1,  vilppotj   2,  vilssot. 

Skotten,  s.  i,  vilppom  ;  2,  vilssoni. 

Skot  oi,  s.  juolggegarvvo. 

Skov,  s.  i,  vuovdde,  med  høje 
Træer;  en  aaben  tynd  og  tijk,  tæt 
Skov,  julles  ja  rakkis  vuovdde 5  '2, 
vuobme,  med  middetmaadiqe  Træer; 
3,  marras,  muorramarras,  Skov  med 
mellemliqgende  Mose;  4,  muorak, 
frede  Skovene,  muoraid,  vuovde 
sæsstet;  omhugge  en  Skov  og  for- 
vandle den  til  Agerland,  čuop- 
pat  vuovde  ja  bælddoædnamen 
dam  dakkat;  5,  rotto,  Bjerke- 
skov,  soakkerotto;  6,  Smaaskov, 
hidnja;  7,  skirik,  skierraslak',  8,  lagi- 


Sak ;  9,  laibberottek.  En  aaben  P\ds 
i  en  Skov,  vod.  Love  en  Guifiq 
grønne  Skove,  stuorra  loppadnid 
olbmui  dakkat. 

Sv.  1,  vuoude;  2,  vuobme^  vu<ie; 
d,  Smuaskov,  lanje,  «naa  Birkeiw, 
sokelanje,  lækisma;  4,  lækima.  h- 
voxet  med  Smaaskov,  lanjesk. 

Skov  br  and,  s.  Sv.  quorb. 

Skovdrift,  s.  muoraid  ad;m, 
vuovddem. 

Skovdyrkning,  s.  muoraijif- 
som. 

Skove,  s.  1,  skart;  2,  ravviak. 
Faa  Skover,  skarllot.  Sætte,  mr- 
volde  Skover,  skarttodet.  Afsktbe 
Skover,  skarttit. 

Skov  egn,  s.  muorraguovllo.i 

Skovejendom  ,  s.  nuiorraæi. 

Skove  jer,  s.  muorraised.      •' 

Skov  fredning,  s.  muoraidjs- 
stem.  I 

Skovgroet,  adj.  muora  lim 
Saddam. 

Skovgræs,  s.  vuovdde-,  vuo  le- 
rasek. 

Skovhugst,  s.  muoraid  cuoi«m. 

Sv.  cuopetak,  cuoppos. 

Skov  ild,  s.  Sv.  quorb,  Si^e 
Skovild,  quorbeb  jokselet;  </e»«p- 
kom  Skovild,  quorba  puolaji. 

Skovkant,  s.  vuovdordda-   . 

Skovl,  s.  guoivvo.  j 

Sv.  koivo.  j 

Skovle,  v.  guoivvot.  I 

Sv.  koivot. 

Skovles,  adj.  1,  muorala'ne; 
en  skovles  Egn,  muorates  gu(  loi 
2,  guoros;  kanske  jeg  skal  øre 
paa  dett  skovlese  Side,  for  at  as- 
sene ikke  skulle  hænge  fast,  diiani 
guoros  bæle  vuogjat  arnas  rldo 
roakkaset;  3,  baljes.  Blive  skd»s, 
d,  muoratuvvut;  2,  guorosmel.  ^^»** 
skovles,    1,  muoratuttet;  2,  gU'OS- 


S  k  o  y  1 0  s 


597 


Skral 


I  altet.    1,  muoratesvuot;  2,  guoros- 
mt;  3,  baljesvuot. 
'    Sv.  1,  muoratebme^  2,  puoljos. 

Skovmanfjcl,  s.  muorravadne. 

Skovmand,  s.  mæcceolmai. 
i  Skovtnus,  s.  mæccesapan. 
'l  Skovrand,  s.  vuovdordda. 

Skovriff,  adj.  l,murri;  2,  rottoi, 
f  skovrifjl  Land,  murris,  rottos  æd- 
iiiii.  1,  murrivuot;  2,  rottoivuot. 
,  murrivuot;  muorra,  muorravalje, 
alljevuot }  2,  rottoivuot. 

Skovtrotd,  s.  iiiæccegobme. 

Skraa,  s.  dug"g"0,  je(j  bruger 
kraa,  duggo  anam. 

Skraa,  v.  duggo  adnet. 

Skraa,  adj.  1,  smilcca,  en  skraa 
ikke  brat)  Bakke,  sinilcca  luokke^ 
n  skr  aa  F  lade,  smilcca  jalgadas;  2, 
iisAroa  Flade,  vieltte;  3,paa  Skraa, 
Oåres,  skråas,  doares  bæld,  bo  skråas 
Muer  og  lige  over,  assat  doares  bæld 
i  buotta. 
i  Sv,  1,  njakko;    2,   ineto. 

Skraat,  adv.  1,  vidnjalassi,  han 
ik  ned  paa  skråas,  vidnjalassi  nje- 
li;  2,  alastekki,  om  et  Tag,  allot; 
,  falbastakki, /Jenen  slaar  paa  skråas, 
ærgge  falbastakki  CU0330;  4,  garg- 
ot,  Luen  staar  paa  skraa,  gaper 
argqot  orro.  Gaa  med  Luen  paa 
Waa,  gargqatet,  son  gargqatta. 

Skraahed,  s.  1,  smilccavuot;  2, 
llovuot. 

\  Skr  a  al,   s.  1,  barggom;  2,  gill- 
'  )m. 

Sv.  1,  valomj  2,  kilj. 

Skraale,  v.  1,  barggot,  hvorfor 
kraaler  du  for  Ingenting?  manne 
on  dussid  bargok?  bringe  til  at 
kraale,  bargotet,  jeg  bringer  ogsaa 
inrfre  til  at  skraale,  bargotam  niaida 
irrasid;  2,  barhaidet. 


Sv.  1,  valot;  2,  kiljot;  3,  slræcot, 
ræcot. 

Skraalen,  s.  i,  barggom;  2, 
barhaidæbme;  3,  gilljom. 

Skraaler,  s.  1,  barggo;  2,  bar- 
haidægje;  3,  gilljo. 

Skraaliggende,  adj.  1,  alot -, 
alastakki-,  2,  falbastakki-;  3, vidnja- 
lassi orro. 

Skraaløbende,    adj.    se   skraa. 

Skraaplan,  s,  vieltte. 

Skraane,  v.  1,  allot;  2,  niiettal*, 
miedetet;  3,  gargqat. 

Sv.  1,  cuolahet;  2,  væltaret. 

Skraanen,  s.  i,  allom;  2,  miet- 
tam,  miedetæbme;  3,  gargqam. 

Skraaning,  s.  1,  vieltte,  bygge 
et  Hus  paa  Skraaningen  a  f  et 
Bjerg,  varrevielttai  vieso  dakkat;  2, 
miedo;  miettalak. 

Sv.  1,  meto;  2,  njuoja;  njuojestak; 
3,  velvotak. 

Skrab,  s.i,  doaber-;  2,  joav- 
delas  gavnek. 

Sv.  tosses  kaudneh. 

Skrå  be,  v.  1,  rappot,  Hvalpen 
skraber  paa  Døren,  vielpes  rappo 
uvsa;  skrabe  Gryden,  rappot  ruito; 
2,  vasskot;  3,  næssket,  skrabe  Hinden 
af  Skind,  cuocaid  næssket;  4,  dællot, 
jeg  skraber  Skindet  foråt  det  kan 
blive  blødt  og  hvidt,  dælom  nake, 
vai  dibmad  ja  vielggad  sadda;  5, 
skrabe  Penge  sammen,  rudaid  cog- 
git;  6,  bællasis  gæsset. 

Sv.  1,  vaskot;  2,  skuopet;  3,  cog- 
get;  4,  vuollasis  kesset. 

Skr  ab  en,  s.  1,  rappom;  2,  va«- 
skonii  3,  næsskom;  4,  dællom;  5, 
coggim;  6,  gæssem. 

Skral,  adj.  1,  navdes,  en  skral 
Vind,  navdes  bieg;  2,  lissa,  det  er 
kuns  skralt  med  mig,  mon  læm  lissa; 
aive  lissa  ælam;  ^,  ski^,  det  er  skralt 
med  Barnet,  skippa  manna  læ ',  skiv- 


Skral 


598 


Skridt 


vas  læ  dat  manna.  Navddaset.  1, 
navdesvuot;  2,  lissavuot;  3,  skippa- 
vuot. 

Sv.  1,  lis,  lisak. 

Skrald,  s.  1,  cærggom;  2,  ratta, 
Torden  Skrald,  dierbma  cærggom, 
ratta;  3,  skaigas;  4,  garra  cuogjam. 

Sv.  1,  marem;  2,  juca;  3,  klibma; 
4,  tudna. 

Skralde,  s.  i,  biegskir,  skiras, 
skærra;  2,  -finkel;  3,  -skoarkel. 

SkratdCf  \.  1,  cærggot;  2,  gar- 
raset  cuogjat;  3,  skaiggat. 

Skrale  af\  v.  om  Finden,  i, 
gæppanet;  2,  jaskadet. 

Skramle,  v.  1,  skallat;  skoallat; 
skalaidet;  2,  skuolkkit. 

Sv.  1,  skuolet;  2,  skanjet. 

Skramleri^  S.  se  Skrab. 

Skramme,  s.  havve. 

Sv.  l,iiddo;  2,  karasem;  karastat- 
tem. 

Skrammet,  adj.  havadiittujuv- 
vum. 

Skranke,  s.  1,  ragja,  den  men- 
neskeliye  Aands  Skranker,  olbmu 
vuoiqa  rsjak;  holde  si cf  inden  Skran- 
kerne,  rajai  siskebæld,  rajain  orrot; 
2,  ravdda. 

Sv.  1,  stuggek;  2,  raja;  3,  ruobd; 
rabda;  radde. 

Skra7ite,  v.  1,  skippat,  han  har 
allerede  skrantet  nocjle  Dacje,  men 
dog  ikke  været  senffeliggende,  læ  jo 
moadde  bæive  skippam,  mutto  alma- 
ken  vællhot  i  læk  orrom  j  skivadet;  2, 
buocadet,  Folk  skranter  saa  smaat, 
buocadek  olbmuk  suolggaij  jef/  har 
skrantet,  buocadæmen  legjimj  suolg- 
gai  buoccet. 

Skranten,  s.  1,  skippam;  2, 
buocadæbme  3  3,  skivadæbme. 

Skranten,  adj.  1,  buocadakis, 
buocadægje;  2,  skivadægjc.  Buoca- 
dakisvuot. 


Sv.  puocak. 

Skred,  Skrid,  s.  i,  udas,  Sktl 
naar  Sneen  glider    ned  ad  Fjela 
udas  go  muota  jotta  vare  vuolas;, 
skavas,     skavve,      Skreden    tjlid^ 
udas,  skavas  jotta;  3,  jottem. 

Sv.  riddo,  riddho. 

Skr  ib  skr  ab,  s.  se  Skrab. 

Skribent,  s.  girjid  calle. 

Skrid,  s.  se  Skt^ed. 

Skride,  v.  1,  jottet;  2,  manr;, 
Bakken  skrider  efterhaanden  m<!» 
oq  mere  ud  i  Søcn,  luokka  jottem ', 
mannamen  læ  miedai  miedai  æmbo» 
æmbo  merri,  javrrai;  med  den  Fii 
skrider  Baaden  ikkutis  lanqso't 
frem,  dain  biegain  vanas  dušše  hilt 
jotta;  Tiden  skrider,  aigge  manij; 
skride  til  Arbeidet,  Sagen,  barg^', 
assai  mannat;  3,  auddanet,  Arbeit 
er  skredet  godt  frem,  burist  læ  bar§'} 
auddanam;  4,  være  nødsaget  tilt 
skride  til  stængere,  strænge  Midi, 
ferttit  garrasabbo  saddat,  ferttit  ga  5 
saddat,  garasvuodaid  adnet.  1 

Sv.  1,  jottet;  2,  mannet;  3,  la'- 
danet,  4,  skoblanetj  5,  alget.        i 

Skr  iden,  s.  i,  jottem  5  2,  mt; 
nam. 

Skridt,  s.  i,  lavkke,  et  kt 
Skridt,  oanekas  lavkke;  2,ikkegjie 
el  Skridt  uden  for  Loven  uden  2^ 
ladelse,  i  maidagen  dakkat  laga  If 
gjel  lovetaga;  3,  holde  Skridt  mjl 
Tiden,  aige,  aige  gaibadusai  mil 
auddanet;  4,  gjøre  det  første  Skri\ 
algo  dakkat;  vuostemus  læt;  alget  $ 
5,  delte  Skridt  vil  du  fortryde,  d* 
dago  saddak  don  gattat;  6,  følge  « 
Sktidt  for  Skridt,  oppeti,  hæitl»- 
kættai  gudege  cuovvot,  doarradalU 
7,  Skridt  for  Skridt,  suolgai,  sur- 
gasi. 

Sv.  lavke.  ' 


Skridtc 


599 


Skrivelyst 


Skrtdte,  v.  lavkkil,  lavkkot. 
•  Sv.  lavket. 

Skridten,  s.  lavkkim;  lavkkom. 

Skrift,  s.  cal,  de  hellige  Skrifter, 
isse  callagak. 

Sv.  caloo^. 

Skrifte,  s.  i,  rip,  at  gaa  til 
krifle,  rippi  mannat;  2,  stan  aaben- 
ire  Skrifte,  almoset  suddoides  dov- 
istet. 

Sv.  1,  rip ;  2,  skallo,  gaa  til  Skrifte, 
;aIlob  valdet. 

Skrifte,  v.  i,  suddoides  dovda- 
el;  2,  rippaset,  skrifte  Menigheden, 
?rvvegodde  rippaset. 

Sv.  1,  suddoit  tobdestetj  2,  skal- 
tet. 

, Skriften,  s.  i,  siiddoid  dovda- 
Æbme ;  2,  rippasæbme. 

Skrifte  fader ,  s.  ripacce. 
!  Sv.  skalloacce, 

Skriftemaal,  s.  se  Skrifte. 

Skrift  fortolker,  s.  callag  cilg- 

Skrift  fortolkning,  s.  callagid 
Iggini. 

Sk r ift k  I  og,     skriflkxjndig,     adj . 
loappavas.    Čaloappaval^at.    Čalo- 
"pavašvuot. 
Sv.  calogoppes. 

Skriftlig,    adj.  1,    callujuvviim, 
'  skriflligt  Vidneshgrd,  callujuvviim 
lOdastus;   man  har  intet  skriftligt 
ham  derom,   i  læk  mikkege  cal- 
?id,   i^alliijuwum    sust    dam    birra. 
Skriftlig  en,   adv.  callag  mield; 
.7  har  sagt  ham   del  baade  skrift- 
fen  og  mundlligen,  læm  sunji  dam 
Jlkkam    sikke    callag  mield,   callu- 
,'vvum  ja  njalbmalassi. 
Skriftlærd,  adj.  se  skriflklog. 
Skriftsprog,  s.  girjegiella. 
Skrig,  s.  bisskas. 

Sv.  kiij. 

Skrige,  v.  i,hišskol,  skrige  efter 


naget  og  for  noget,  juoida  ja  juoida 
dilti  bisskot;  2,  om  Fugle,  riegjat, 
Fuglene  skrige,  loddek  rigjek;  rie- 
jaidet,  ogsaa  om  Fruentimmere  naar 
de  skrige  i  Munden  paa  hverandre^ 
3,  cuolkestet,  om  Ørnen. 

Sv.  l,kiljot;  kiljatet;  2,  reidnestet; 
3,  saiketet;  saikeset. 

Skrig  en,  s.  1,  bišškom;  2,  rie- 
gjam;  riejaidæbme;  3,  cuolkestæbme. 

Skrinlægge,  v.  rubmas  littai 
bigjat,  han  er  skrinlagt,  su  rumas 
bigjujuvvum  læ  littasis. 

Skrinlægning,  s.  rubmas  littai 
bigjam. 

Skrive,  v.  1,  callet,  hatt  har 
skrevet  efter  sit  Barn,  callam  læ 
aldsis  manas;  det  kan,  staar  ikke  til 
et  31enneske  at  skrive,  i  dat  læk 
olbmu  callemest;  imorgen  skriver  du 
alt  hvad  som  skal  skrives,  itten  ca- 
lak  buok  callamussaid;  endnu  er  du 
ikke  skrevet,  ain  calekættai  læk^  ca- 
laset,  jeg  har  skrevet  ham  flere 
Gange  til,  men  ikke  fnaet  Svar,  læm 
calasam  sunji  mutto  im  læk  oa33om 
vastadus;  calestet,  du  skriver  at  jeg 
har  vejet,  don  calestastak  åtte  vik- 
kim;  lade  skrive,  caletet,  jeg  kom 
for  at  lade  mig  skrive,  hoUim  jeccam 
caletet;  ere  der  endnu  flere,  der 
skidle skrives'}  lækgo  vela  caletægjek? 
2,  sargestet,  skriv  for  at  du  kan 
erindre  det,  sarjest  muito  ditti;  3, 
boattet,  hvorfra  skriver  denne  Efler- 
retning  sig?  gost  dat  dietto  boatta? 

Sv.  1,  calet;  2,  cækkot,  cækkotet. 

Skriv  en,  Skrivning,  s.  1,  callem; 
2,  sargestæbme. 

Skrivekonst,  s.  callem  dietto. 

Skrivekgndig,  adj. callet  dieltej 
være  skrivekgndig,  dietta,  matta  callet. 
Skrivekgndighed,  callem  dietto,  diel- 
tem. 

Skrivelgsl,  s.  callemhallo. 


Skrivclyslen  600 

Skrivelysten,  adj.  halidægje. 
vaimel  callet. 

Skrivemaade^  S.  1,  calletn- 
vuokke;  2,  -lakke. 

Sv,  callemlake. 

Skrivelse,  s.  1,  cal;  2,  girje. 

Skriver  sa  (jer ,  Skriverløi,  s . 
callemvækka,  raidok. 

Skri  v  fe  i  I,  s.  callagmæddadus, 
boasstovuot. 

Skriveri,  s.  callem. 

Skrog,  s.  1,  rigge;  2,  rievokus, 
(Slakker). 

Skrot,  s.  1,  coavgje;  2,  hæg. 

Skt^ot,  s.  se  Skrab. 

Skriib,  s.  siggoin. 

Skrubbe,  v.  1,  ruwit^  2,  vas- 
skot;  3,  siggot,  (skjtende). 

Sv.  1,  vadkot;  2,  vuolestet;  3, 
skuopet. 

Skrue,  s.  1,  riiovve ;  skriivva; 
2,  /tflwe  e»  Skrue  los,  have  Skruer 
iHovedet, hæiggo  mielast  læl",  daiddo, 
jierbme  i  læk  diervas,  moivasuvvutn 
læ. 

Sv.  skruv. 

Skrue,  v.  l,skriivvit;  2,  bodnjat. 

Sv.  1,  skruvet;  2,  podnjet. 

Skruen,  Skruniuff,  s.  i,  skruv- 
vim;  2,  bodnjam. 

Skrukke,  skrukket,  se  Rynke, 
rynket. 

Skrimmel,  s.  se  Skrab. 

Skrumpen,  adj.  ronggum,  roank- 
ke. 

Skrumpe,  skrumpes,  v.  i,  dor- 
ranet,  Klædninyen  skrumper  sam- 
men ved  Ilden,  bivtes  doarran  dola 
vuosstai;  2,  juoibmot^  3,  roankkot. 

Sv.  1,  kalsadet;  2,  kobranet. 

Skrupel,  s.  1,  æppadusj  2, 
guoftadastet,  faa,  yjørc  sig  Skrupler 
over  noget,  guoftadastisgoatlet,  æp- 
padusaid  033301,  æppadisgoattet  dom 
dam  dafhost,  dilli. 


Skrækkc 


1 


Skrubsulteiif    adj.    saggalt 
rastuvve. 

Skrutrygget,  adj.  roankh 
gan  skrutrygget,  ToankoiaWal;  roai 
kot  va33et,  man  gaar  skrutryyt 
naar  man  er  gammel  og  sv>, 
roankkot  va33et  go  olmus  boaresa 
bægjo  læ.     Se  kroget. 

Sv.  cogqok.  Blive  skrutrygt\ 
cogqoket. 

Skryd,  s.  1,  ramadallam;  2,  0- 
vastallam. 

S  kry  de,  v.  ramadallat;  2,  ra- 
putallat;  rampustallat;  3,  oavvaslalt. 

Sv.  i,  rampot;  2,  rassit;  ras - 
stailat;  3,  milolet.  i 

Skr y den,  s.  se  Skryd.  '' 

S  kry  der,  s.  i.  rabmai;  2,  rani- 
pui;  3,  ramedallej  4,  ramputalle;*, 
oavvastalle. 

Sv.  rampar. 

Skr  tek,  s.  1,  hirbmo,  hvad  Shk 
for  Loven?  mi  hirmoid  lagast; -, 
suorgga,  en  stor  Skræk  og  Hjeif- 
sorg  for  os.,  stuorra  hirbmo,  snona 
ja  vaimo  bavcas  migjidi;  suorga'5, 
for  at  andre  kunne  faa  Skr.i, 
vai  jecak  boltek  suorgatassi;  suo - 
ganæbme. 

Sv.  1,  alv;  2,  pallo;  3,  paldem;i, 
suorgenem. 

Skrække ,  v.  1,  hirmatet,  skri" 
A:eFo/A-,hirmalet  olbmuid;hirmastut!:i 
hirrotet,  Fienden  skrækkede,  vask 
las  hirroti;  2,  baldaskatlet;  baltoc'; 
3,  suorgalet,  han  lod  sig  skræt 
af  tomme  Trudsler,  son  luiti  jeJ 
suorgatuvvut  dussalas  aittagin;  i< 
govdastuttet;  5,  sparkkadet,  Vin 
har  skrækket  Benene,  gumppe  2 
sparkkadam  boccuid;  5,  gievai 
Skrækkes,  1,  hirmastuvvat,  hirbnlt, 
dersom  du  skrækkes  bort,  jos  U 
hirbmok;  2,  balttot, /e^  skrækkes  f 
dig,    baltom   dust-,    ifjor  skrække''* 


Sk 


601 


S 1;  r  0  in  t 


if  for  Dri'ff,  diniao-  bnlltuin  jiikka- 
i'stj  baldasket;  3,  goavchisluvval; 
zjsparkkat,  naar  de  ikln^  komme  til 
(  shæhhes  for  norjvl^  go  æi  gadda 
girkkat  masteg^eii;  5,  liirrot,  for  al 
aaa  J€(f  kon  taije  Skræk,  vai  tiion- 
ff;  hirom;  5,  gievvot.  Tilbojelicj 
tal  skrækkes,  suorgo-aiiakis.  Suorg-- 
gnakisvuot. 

3v.  i,  alvelet,  alvodatlct;  2,  pal- 
(!!et5  3,  vuovnetet.      1,    alvelet;  2, 
flajet;  3,  cærkeket. 
Skrtekbille  de ,    Skrækkebillede, 
r1,  hirbmo-;  2,  suorggagov. 
{skrækkelif] ,    adj.    1,    hirbmos, 
t   skrække/iff     Oversvømmelse     Off 
hn(fcrsuod,  hirbmos  caccedulvve  ja 
nlgge;  2,  suorgadlasj  3,  ballodægje; 
4baldetægje;  5,  baldaskalte. 
>v.  1,  vuovdnajes^    2,    seides*,    3, 
a  os;  4,  cærges;  5,  paldos. 
Skræk  som,  adj.  se  skrækkeltfj. 
Skrælle,  v.  l,loggot;  2,  njalalef. 
5v.  quolmestet. 

Skrællen,  s.  1,  loggom;  2,  nja- 
liiEbme. 

Skrællinr/,  s.  hægjo. 
Skræmme,  v.  i,  balddet,  bal- 
det;  baldatet,  Renvocjtere!  skræmle 
Xven  Dere  inat?  boccuva33ek!  jogo 
flippe  baldali  din  dam  ija?  en 
Åtade  at  skræmme  Dyr  ifra  sir/, 
aesck  spirid  baldatattem  vuokkej  2, 
fiiijatet-,  gavnjastet,  jetj  skræmte 
illene  under  Hjorselen,  vuojedediu 
&.'njastim  boccuid;  3,  gievatet. 
ivæinmes,  1,  gavdnjaluvvat,  mannat 
g.dnjan;  2,  sosetetj  3,  gievvot. 
5v.  1,  paldet;  2,  arpet,  eie  manait 
aie!  3,  hærmetallet,  at  skræmme 
h't  Hundene,  hærmetallet  piædna- 
k;  4,  auretet,  5,  kevotet;  6,  sviket; 
'pakcet.  1,  arpenet;  2,  aurotj  3, 
H>'Ot;  4,  sviketallet.  Sojn  er  skræmt, 
Rdok. 


Skræmmen,  s.  i,  balddem,  bal- 
delæbine,  baldatæbme-,  2,  gavnja- 
tæbme;  gavnjaslæbme;  3,  gieva- 
tæbme.  1,  gavdnjalubme;  2,  sose- 
tæbme;  3,  gievvom. 

Skræmsel,  s.  i,  baldos,  han  er 
banf/e,  naar  der  er  naget  Skræmsel, 
balla  go  baldos  lakkai  læ;  baldatas, 
baldanas;  2,  hirbmastak;  3,  gavdnja, 
jeg  sælter  for  Renene  en  Skræmsel 
at  Ulven  ikke  skal  komme,  boccuidi 
gavnja  bijam,  arnas  gumppe  boattet, 
gavnjas;  gavnjak;  gavnjadak. 

Sv.  paldatak. 

Skrænt,  s.  1,  vieltle ;  2,  liiokka- 
ravd. 

Sv.  1,  hakko,  Skrænfen  a  fen  Iløi, 
e/ /f/er^,  tieva,  vare  bakko;  2,  rabma. 

Skræppe,  v.  se  skrijde. 

Skr  æve ,  v.  1,  riccat,  han  skrtever 
som  en  Frø,  ricca  dego  cuobo;  2, 
harécat;  3,01103301  hacca;  4,  lavkkit, 
skræve  over  nogel,  lavkkit  bagjel. 

Sv.  luovcaset. 

Skræven,  s.  1,  riccam;  2,  harc- 
cam. 

Skrøbelifj,  adj.  \,  hægjo,  skrø- 
belige  Folk,  hæjos  olbmuk;  2,  rasse. 
Blive  skrøbelig,  1,  hæjosmet,  hægjo- 
luvviit,  han  bliver  undertiden  skrø- 
belifj, hægjoluvvii  muttomin-,  2,  ras- 
sot;  rassanet.  Gjøre  skrøbelig,  i, 
hæjosmattet;  hægjoluttet;  2,  rassodet. 
i,  hægjot;  hæjos  lakkai;  2,  rasset. 
1,  hægjovuot;  2,  rasseviiot,  de  jor- 
diske Tings  Forgjængelicjhed  og  alt 
^lenneskeværks  Skrøbelighed,  æd- 
namlas  omi  vasevasvuot  ja  buok  ol- 
muslas  bargo  hægjovuot,  rassevuol. 

Sv.  i,  hæsos;  hæso;  2,  rasse;  3, 
fabmales;  4,  neure.  Gjøre  skrøbelig, 
hæsotet. 

Skrømt,  s.  i,  habme,  hans  Del- 
tagelse var  kuns  Skrømt,  su  njuor- 
ranæbme  dusse  habme  læi;  habmasas- 


I 


Skrømt 


602 


Skuffe 


vnot;  2,  guoftelasvuol;  3,  bættolas- 
vuot. 

Sv,  hærv. 

Skioiiite,  v.  1,  (lakkat  dego,  2, 
addislallat,  al  skrømte  fenskah  for 
den  man  hader  i  sit  Hjerte,  ussteb- 
vuoda  addistallat  suiiji,  su  vuosstai, 
gæn  olmiis  vassot  vainiostes;  skrøm- 
tet, 1,  giioflelas;  2,  habmasas,  sArom- 
tel  Gudsfrijijt,  guoflelas,  habinasas 
ibnielballo. 

Sv.  1,  hærvastallet;  2,  takket  val-, 
3,  hoivatet-,  4,  latlot. 

Skrømten,  Skrømteri,  s.  1, 
dakkam  dego;  2,  addislallain. 

Skubbe,  v.  1,  snaddit,  hvad 
skubber  du  di(j  efter?  niaid  snaddik? 
snæddit;  2,  ruvvit;  3,  skadnW,  skubbe 
sifj  mod  et  Træ,  imiora  vuosstai  je- 
cas  skadnit-,  4,  skubbe  siy  ifra  nofjet, 
dakkat  jecas  erit. 

Sv.  1,  ruvet;  2,  ruopet. 

Skubben,  s.  1,  snaddim;  2,  ruv- 
vim;  3,  skadiiiin. 

Sktid,  s.  Ijsaddo;  2,  bocidæbme, 
dette  Skiid  er  fra  iaar,  dat  læ  dam 
jage  saddo,  bocidæbme,  dat  Saddam, 
bocidam  læ  dam  jagest;  3,  baécem, 
han  ff/orde  det  første  Skud,  vuosle- 
mu.š  baécem  son  dagai. 

Sv.  1,  suorge;  2,  lanje;  3,  vuocos, 
vuocaltak.     Faa  Skud,  laiijastet. 

Skudaar,  s.  gargga.sjakke. 

Sv.  1,  saskadjape^  2,  sviktajakke; 
3,  skivtojape. 

Skuddag,  s,  Jarggasbæivve. 

Skuddermudder,  s.  ffua  i 
Skuddermtidder,  \,  roappanet;  2, 
hævvanet;  3,  dussat. 

Skuddet,  adj.  carvvijuvvum. 

Sv.  vuottotum. 

Skud  fr  i,  adj.  i,  dæivvainæltos; 
2,  haccemæltos. 

Sk  u  d  m  a  a  n  e  d,  s.  garggasmannod. 

Skudpenge,  s.  goddcm-,  baccem- 


værro,  Skudpeur/e  for  at  rfr^ 
Bjorli,  guovča  goddemværro.       \ 

Skudsmaal,  s.   diiottastus. 

Sv.  1,  tieveslcm;  2,  corges  vij- 
nastcm.  i 

Skudvidde,  s.  i,  bacadak,  il». 
deue  laa  ndeiifor  Kanonernes  Siii- 
vidde,  vadiiasak  hakai  bacadaga  å\i. 
ken  legje;  2,  væftastak, /ui»  er  cwJmi 
paa,  udenfor  Skudvidde,  væflas^ 
duokken  aiii  læ. 

Sv.  vuocos.  ' 

Sktie,  s.  være  til  Skue,  o\{\r\\x'^~ 
vut;  briuije,  stille,  sætte  noije'til 
Skue,  buftet,  divvot,  bigjal  maidten 
oidnujiibmai,  oidniijuvvut,  oidnum  k- 
kai,  caimi  ouddi;  være  til  Ste, 
oaino  sist  læt,  buokai  calmi  ai'«t 
læt-,  ba're  sin  jSkJeendsel  til  S'if, 
hæppades  oainola^^an  dakkat. 

Sktie,  v.  1,  gæccat;  gæcade  2, 
varddel;  3,  oaidnet.  i 

Sv.  i,  kæcetet',  kæcetallet;  2, 
vuoidiiot;  3,  sækletet. 

Skuen,  s.  gæccam,  gæcadæle; 

2,  vard(iem>  3,  oaidnem. 
Skuebrød,  s.   geccujume  la  je. 
Skueplads,   s.    1,  gæccam-'2, 

oaidnemsagje.  j 

Sv.  kæcemsagje.  \ 

Skuffe,  s.  goaivvo.  i 

Sv.  koivo.  ' 

Skuffe,    v.    1,    goaivvot,    stfe 

-Slie,  muoltagid  goaivvot;  2,  goisit; 

3,  njegjot,  skuffe,  kaste  Glosen  .-n- 
tnen  paa  3Iarken,  njegjot  jækilid 
ædnamest.  ' 

Sv.  koivo t. 

Skuffen,  s.  i,  goaivvom '2, 
goisstim;  3^  njegjom. 

Skuffe,  v.  1,  bættet,  Ha'>el 
skuffede  mif/,  doaivvo  beli  muo;  e« 
difj  biev  jeff  skuffet,  du  boft  beu- 
jussišaddim-,  2,  dævdekættai  guodsl; 
i    dævdet^     3,     duššalal^an,    dupn 


Sl;iiff( 


603 


Ski 


tkkat,  hnn  skuffede  mine  Foruenf- 
iuqer,  iniio  doaivvoniitl  son  i  dævd- 
tin,  son  dnssen  dngai. 

Sv.  pellet. 

Skuffen,  s.  1,  bæltem;  2,  dæv- 
(kættaivuof;  3,  diiSsendiikkinn. 

Skuffelse,  s.  bellus,  jecf  bliver 
iiiffet,  mon  Saddam  bettusi. 

Skulder,  s.  i,  oalgge,  bæi-e  pan 
iuldeven,  oalge  ald  gnoddet;  vend 
H  din  Skulder,  jorggal  dam  oalge; 
.ulderpijnt,  oalg-ffebuddestagak;  2, 
|-(ldo,  vore  Skuldre  formåa  ikke 
i  bære  denne  liijrde,  min  hardok  æi 
>je  gnoddet  dam  noadc,  han  klap- 
^iepaa  Skulderen,  lakkosli  harddoi; 
i  volak,  volak  badde.  Som  har 
ja/e  Skuldre,  smalsktildre!,  har- 
qlæbme-     Hardolesvuot. 

3v.  1,  olke;  2,  hardo. 

Skulderblad,  s.  Sv.  pedges; 
jrgnes. 

Sknlderbred,  adj.  oalggai;  2, 
hddoi.     1,  oalggaivuoti  2,  harddui- 

V)t. 

5V.  hardoi;  hardok;  kobdhardok. 
\Skulderstyrke,  s.  olgisvuot. 

.5V.  olkaivuot. 

Skulderstærk,  adj.  olgis. 

Skule,  v.  1,  molggot;  2,  ædnam, 
^)las  guvHui  gæccal;  3,  se  skeie. 

Skul  en,  s.  1,  molggom;  2,  æd- 
nn,  viiolas  guvllui  gæccam. 

Skulke,  v.  suolet,  javolaga  javk- 
k,  dakkat  jecas  erit. 

Skulken,  s.  suolemes,  javotes 
jikkam. 

Skulle,  v.  1,  galggat,  der  skal 
vi^es  Nullen  i(/jennem,  goceluvvut 
gRga  ca  da  ija;  din  Ære  skal  ikke 
fiiværdifje  sir/,  du  gudne  i  galga 
villanet;  horer  du?  hvorfor  skat 
J<  ikke  hore?  gulakgo?  manne  im 
gga  gullat?  2,  læl,  jeff  skulde,  var 
^op  ifrcrd    med  at  reise,    da    han 


kom,  Icgjim  aido  viiolggemen  go  bod"!; 
saa/edes  skal,  skxtlde  man  handle, 
min  hr,  læi  dakkat;  hvad  skal  man 
mt  (fjore?  mi  dal  læ  dakkat?  jeg 
skulde  være  kommel,  men  jetj  var 
ikke  frisk,  legjim  boattet,  nuilto  im 
læm  diervas;  alle  skulle  vi  dø,  mi 
buokak  jabmep,  jabmemen  læp,  jab- 
met  galggap;  lader  os  reise,  dersom 
vi  skulle  reise,  vuolggo  moi,  jos  lædne 
vuolggemen;  man  skulde  tro,  lifci 
osskot;  3,  præs.  Indicat.  skulde  han 
do  inden  den  Tid,  jos  jabma,  jab- 
memen læ  dam  aige  auddal;  jeg 
haaber  intet  skal  være  til  Hinder, 
im  doaivo  maidcgen  hettitussan;  jeg 
skulde  nok  tro  dig  dersom,  jaka- 
sim  galle  dnnji  jos;  han  lovede  at 
han  skulde  tacje  sine  Barn  med  sig, 
loppedi  nianaides  guoibmen  valddet 
aldsis ;  derpaa  skulde  du  have  tænkt 
i  Tide,  dam  legjik,  lifeik  don  jurda- 
set  aige  bale;  ere  der  endnu  flere 
som  skulle  skrives  ?  lækgo  vela  æmbo 
caletægjek  ;  Fienden  skal  have  seiret, 
vassalas  cclkkujavvii  vuoitten;  det  er 
endnu  ikke  aabenbaret,  hvad  vi 
skulle  vorde^  men  vi  vide  at  naar 
han  aabenbares,  vi  da  skulle  vorde 
hum  lige,  thi  vi  skulle  se  ham  som 
han  er,  i  læk  vela  almostnvvum  man- 
nen mi  saddamenlæp;  mutto  mi  diet- 
tep,  go  son  almostuvvn,  mi  dalle  su 
]akkasa33an  saddap;  dastgo  mi  oal- 
3op  su  oaidnet  nuftgo  son  læ. 

Sv.  kalkket. 

Skum,  s.  i,  soarp,  øse  Skummet 
af,  soarpe  goaivvot,  soarpak;  Havets 
Skum;  2,  skoarppa,  Skummet  kom  ud 
af  3Iunden,  skoarppa  bodi  njalmest; 
3,  soft,  skjules  af  Skum,  softaiduv- 
vat,  softeluvvat.  Skjule  med  Skum, 
softaiduttet. 

Sv.  sopt,  Sæbeskum,  saiposopt, 
soptit  koivot.    Fuldt  af  Skum,  so^ilm, 


SI;  Ul 


604 


Shyct 


en  shxnmnende  BohjCy  soplajcs  paro; 

2,  sakta. 

Skumle,  v.  i,  sikkoX,  sktnnle  over 
nof/el,  vikkot  niaidegen;  2,  lailtet. 

Sv.  i,  laitet;  2,  skabbet. 

Skumlen,  s.  1,  vikkom;  2,  lait- 
tem. 

Skumler,  s.  1,  vikko;  2,  laillolas. 

Skumme,  v.  i,  sorppit;  2,  skorp- 
pit;  3,  skumme  Jlelk,  lafcelutlet.  1^ 
soflit;  2,  skoarppot,  Havel  skummer, 
iianr  del  er  liaardt  Feir,  mærra 
skoarppa,  softe,  go  garra  dalkke  læ; 

3,  soflaiduvvat,  skjules  af  Skum. 
Sv.  soptot. 

Sktimmeu,  s.  i,  sorppim;  2, 
skorppim;  3,  lafcetuttem. 

Skummel,  adj.  i,  sævdnjad;  2, 
idkkui. 

Sv.  seudiijes. 

Skumpe,  skumple,  v.  salkalet. 
Skumpes,  skumples,  salkasuvviit, 
skumpes  under  lljørselen,  salkasuv- 
vut  vuojededin. 

Skumpen,  Skumplen,  s.  salka- 
tæbme.     Salkašubme. 

Skump  elskud,  s.  1,  siiopalas- 
olmuš;  2,  hilgolas. 

Skumre,  v.  l^væiggot;  veigudct; 
2,  gærmodet;  3,  ækkedussal. 

Sv.  quolmolet. 

Skumr  in  f/,  s.  sedda. 

Sv.  1,  quolmo^  Morgen  o(j  ylflen- 
skumrhiq,  iddeles  ja  ækkcdes  quolmo; 
i  Skumringen,  quektc  quolmoii;  2, 
pcivelueje. 

S kuppe,  v.  se  skubbe. 

Skur,  s.  ciioppam  aigge. 

Sv.  cuopempod. 

Skur,  s.  goavddc. 

Skur,  s.  oafte. 

Sv.  1,  okle;  2,  moke-,  3,  pollcs. 

Skure,  s.  cække,  cækkaslak. 

Sv.  i,  cekke;  2,  skoro. 

Skure,  v.   I,  arggat;  2,  gælial. 


Sv.  væjatel.  : 

Skuren^  s.  l,arggain;  2,  gælin. 

Skuring ,  s.  se   Skjænd. 

Skurk,  s,  gudiieles  obiuis. 

Skurkestræf/,  s.  giuliietesvu,. 

Skurre,  v.  i,  boasstot-;  2, Si- 
stes lakkai  cuogjal. 

Sv.  skoret.  • 

S kurren,  s.  i,  boasslo-;  2,4- 
stes  cuogjaiii.  i 

Skurv,  s.  ruobbc.  i 

Sv.  ruebbe. 

Skurvet,  adj.  ruobbai.  l^ 
skurvet,  ruobbot.  Gjøre  skutttf 
ruobbodet.     Ruobbaivuot. 

Sv.  ruobbog.  i 

Skvalder,  s.  diissalas  hallaii 

Sv.  losses  hal. 

Skvale,  v.  njoarrat.  ' 

Sv.  snjoret. 

Skvalen,  s.  njoarrain. 

Skvalpe,  skvulpe,  v.  1,  sluH; 
2,  stulccot.  I 

Skvalpen,  Skvalpen,  s.  1,  mI- 
Ijiin;  2,  stulččom. 

Skvætle,  v.  i,  ravggat^  2,  gv- 
vot.  I 

Skvætlen,  s.  i,  ravggam;i3, 
gievvom. 

Skvætte,  v.  \,  dilšSol;  2,  cjk- 
kot,  skvætte  Fund  i  Bauden,  dilpt, 
diskkot  cace  vadnasi;  3,  slilccot.' 

Sv.  1,  trosset;  2,  slæbbot. 

Sk  v  ætten,    s.     1,    dilssoin; 
diškkom ;  3,  stilccom. 

Sky,  s.  1,  balv,  Skijer  fare  /i 
Maauen  ocj  Sljcruernr,  nianoO> 
nasli  inædda,  baldal  balvak  gh 
njuk;  2,  dalkkevæk,  naar  der  ft 
manye  Skyer,  go  ollo  læ  væk  |3y 
duffe.  /Hive  stor  oy  lyk,  alenefn 
Skyerne,  dufTaraslel.  | 

Sv.  palv.  i 

Blive  skyet,  sætte  Skyer,  >|J» 
balvvat,    del   blev    alter  skyet,    tjvi 


S I;  v  c  t 


605 


S I;  y  d  c 


islain;  balvaid  fast  (lakka;  balvadel; 
;,  obbit. 

Sv.  palvatet,  palvet. 
Sliij,  adj.   1,  liiras,  Renene    vare 
tij,  Iiiras    legje    hærgek;   2,    argge, 
,pien,  Laxen  er  sky,  hærggc,  luossa 
1  arggc ;  væi-e  folkesky,  hiras,  argge 
It  olbmuiii.     Blive  sky,    i,    hirrot; 
iTasmet;    2,    arggot.       Gjøre   sky, 
hirrodet;  iiirrasiiiatlet;  2,  arggodet. 
•  hirasvuot;  2,  arggevuol. 
Sv.  1,  arge;  2,  vuorve.    1,  arggosj 
5  vuorvot;  3,  arpanet. 
Sky,  s.  \,  ballo;  2,  birasvuot;  3, 
iO^gevuotj    4,    hæppad;    udett   Sky, 
l'ppankætlai. 
■Sv.  1,  pallo^  2,  alv. 
Shy,  v.  1,  jeclas  varotet;  2, -gat- 
t;   3,   -væltadet,    sky   Laslerne   ocj 
tt  Onde,   suddoin   ja   bahast    jecas 
^rotet,  galtit,  væltadet;   4,   baiatet; 
5  bataret,    ftan   skyer    ingen  Fare, 
inange  hædest  son  balar,  balata;  6, 
Isadaddat. 
Sv.  i,  kaletallel;  2,  pallet. 

Skybanke,  s.  i,  fabmo;  2,  væk- 
1;  3,  sæidne,  en  slor  Skybanke  er 
tfset,  stuorra  fabmo,  vækka,  sæidne 
1  dobbe;  der  er  en  sort  Skybanke, 
(bbe  læ  cappis  sæidne. 

Sky  de,  v.  1,  baccet,  Jey  kunde 
ijde,  skjod  Fttyle,  da  min  Lader 
<(le,  lodde  barce  legjini,  go  accam 
jiii;  baččelet,  Gevær  til  at  skyde 
in,  boccuid  baccelam  bisso;  2, 
vftastct,  skyde  paa  Inny  Afstand^ 
ibavkkalet-,  bavkotet,  Bassen  skjød 
'e,  i  bavkkalani  bisso.  Skydes, 
l;atallat,  jey  blev  skudt  af  diy, 
l-ataddim  dunji. 

iy.  i,  vuocet;  2,  skyde  forbi, 
F  daslet. 

Skyden,  s.  1,  baccem;  bacce- 
'■'tne;  2,  væflaslæbmc;  3,  bavkka- 
litme;  bavkotæbme.     Bacataddani. 


Skyde,  \,  (skue)  i,  saccat,  skyde 
Baaden  ud  i  Våndet,  saccat  vadnas 
caccai;  den  ene  trækker,  den  anden 
skyder,  nubbe  gæssa,  nubbe  sacca; 
saccalet)  2,  hoiggat,  skyde  snart 
lænyere  bort,  snart  nærmere  hid, 
dobbeli  dabcli  boiggat-,  lioigadet, 
skyde  overende,  hoigadet,  saccalet 
vællhot;  3,  roskestet,  høit  Vande 
stødte  (farte)  Baaden  frem,  stuorra 
cacce  roskesti  vadnas  auddan ;  4,  hllg- 
got,  skyde  (Skylden)  paa  miy,  hilg- 
got  nuio  bagjeli,  ala*,  bilgodet,  han 
skjod  til  ham  med  beqqe  Hænder 
saa  han  faldt,  son  hoigadi  su  gugtug 
giedaiguim  atle  gacai;  5,  skyde  Ho- 
vedet op  a  f  Vundet  (dukke  op),  sævl- 
lot;  6,  njulljot;  7,  skyde  siy  frem 
oy  tilbaye  i  Strandbredden,  om  Havet, 
gærrat,  cacce  gærra  gaddai*,  8,  skyde 
(kaste)  siy  tilside,  a,  lokkit;  9,  b, 
soaigget;  10,  saddadel;  11,  bocidat- 
tet,  Træet  skyder  Radder,  Grene  og 
Løv,  niuorra  ruoltasid,  ovsid  ja  lastaid 
saddad,  bocidatla;  12,  saddat,  han 
er  skudt  hastig  op,  forg  son  læ  sad- 
dam  bajas;  13,  bociåei,  Frøet  sktjder 
hastiyt  i  Veiret,  forg  sadda,  bocid 
gilv  bajas;  14,  skyde  ind  Fenge,  ru- 
daid  bigjaf,  addel;  skyde  Penge  sam- 
men, rudaid  coggit,  coakkai  bigjat; 
15,  Baaden  skyder  en  dyylig  Fart, 
jottelet  manna  vanas;  16,  skyde  en 
Gjenvei,  vuiggis,  njulggis  luodaid 
mannat}  17,  saddat,  skyde  i  Frø, 
gilvvagen  saddat;  18,  mxkkelet,  skyde 
sig  ind  under  en  hoiere  Domstol, 
aleb  duomo  vuollai  jecas  nakketet; 
skyde  Skylden  paa  en,  se  under 
Skyld '^  19,  gacatet.  Slangen  skyder 
sin  Ham  og  Hjorten  sine  Takker, 
nakes  gærmas  gacat  ja  sarves  cor- 
vides;  20,  skyde  i  Bugter,  gavvat; 
21,  Slangen  skjød  sig  hen  over 
Vejen,  gærmas   manai  gæino  rassta ; 


h 


S 1;  v  d  c 


606 


S  Ij  y  g  g  c  I)  1 1 1  c  {l  c 


22,  shjde  ud,om  Renhornene^  mannit; 

23,  sktjde  op,  se  ndsætte. 

Sv.  I,sacet5  2,  nakkolet;  nakketel; 
3,  cogget ;  4,  skyde  Garn  under  Isen^ 
valket;  5,  skijde  frem,  skiftet. 

Sky  den,  Skydnincf,  s.  1,  saccam; 
2,  hoig-gam^  hoigadæbme  o.  s.  v. 

Sky  de  hu  I,  s.  baccemraiggc. 

Skydevaaben,   s.  baccemværjo. 

Sky  ds,  s.  salto,  hvor  skal  han 
hen  i  Skyds?  gosa  son  galgga  sat- 
toi?  ikkuns  smaa  Skydser,  dusse 
smavva  satocak. 

Sv.  satlo. 

Skyds,  s.  saltolas,  den  Skydsende. 

Skydse,  v.  i,  sattet;  2,  sato 
dakkat;  3,  sattolas  læt. 

Sv.  satct. 

Sky  ds  en,  s.  sato  dakkani. 

Skydsskaffer,  s.  1,  gakko;  2, 
skikkar^  3,  sato  doaimatægje;  4, 
ohelas. 

Skydsskifte,  s.  sato  molssom 
baikke. 

Skydssted,  s.  satlobaikke. 

Skyet,  adj.  1,  balvvai;  2,  ob, 
obba  albme.  Blwe  skyet,  1,  balvvat; 
2,  obbit. 

Sv.  palvai. 

Skyfri,  adj.  l,jallakas;  2,  særra. 

Sky  fut  d,  adj.  se  skyet. 

^^U!/9^'  s.  1,  suoivvaii.  Lys  oy 
^^VgH^-)  ciiovgas  ja  suoivvan;  søye 
'^%//.'/^"  ^fl  sætte  sly  i  den,  siioivail 
occat  ja  dasa  cokkanet;  Bjeryets  Top 
var  be/yst  af  Soten,  dets  Fod  laa 
endnu  i  Skyyye,  vare  cok  cuvggi- 
juvvum  læi  bæivest,  dam  vuoUe  suoi- 
vanest  ain  oroi:  frembrinye,  kaste 
^^Ufffl^'  suoivan  dakkat;  siioivva; 
2,  givdnjo;  en  bevtcyeliy  Skyyye, 
gjivnjakas,  vi  yaa  efter  Skyyyen, 
gjivnjagasa  mield  va33ep ;  vort  Liv 
/lyr  som  en  Skyyye,  min  ællcm  manna 
nuflgo  suoivvan,  gjivnjakas  j  3,  habme. 


se  ud  som  en  Skyyye,  hame  lakL 
sas  læt;  yribe  efter  en  Skyyye,  ha  », 
suoivan,  gjivnjagas  happaratfet;  /» 
er  nu  ktins  en  Skyyqe  af  hvad  /u 
har  været,    dušse  habnie    son  daliB 


dast,    maid    læ    lær 


Sk 


yycjer^s 


Land,  hanii  ilbme ;  4,  galb,  o :  Sky  « 
paa  Luer.  Sætte  Skyyye  paa,  ^u. 
bedet,  sætte  Skyyye  paa  Luer,  „ 
perid  galbedet.  Fare  hastiy  fifi 
som  en  Skycjye,  suoivvot;  suoivval^j^ 
han  for  miy  forbi  som  en  hala 
forbifarende  Skyyye,  son  muo  mjj- 
da  suoivvalgi,  suoivoi;  suoivanasjt. 
Bevæye  siy  som  utydeliye,  ukjehø. 
Hye  Skyyyer,  givdnjot,  ^V//  ser  l'^k 
bevæye  siy  paa  Vejen,  som  uti'!- 
Hye  Skyyyer,  balgga  ald  oainam  (- 
muid  givdnjomen.  < 

Sv.  i,  suoiven,  suoivenes;  2,  oU- 
tem,  olketemest  pallaj  3,  kabnje,  jn 
er  saa  lanyl  tilbaye  at  han  ser\å 
som  en  nlydeliy  Skyyye,  mariqeile 
ko  kabnje.  Fare  forbi  som  en  Skytd, 
olketet,  Fisken  for  forbi  ham  .jn 
etl  Skyyye,  qucle  olkeli.  Kabnjcj.t, 
hvCid  er  det,  som  der  bay  beimir 
siy  som  utydeliye  Ski/yyer?  mi  jlt 
kabnjosla  tobben  maqi]cn?  Sees  .|» 
ulydeliy  Skyyye,  kiæunjahot. 

^^lUni^}  v.  \,  suoivanastet,  ?- 
skyyye;  2,  givdnjot,  skyy  ie 
for  miy,  du  qjor  det  mørkt  Vf 
ntiy,  jey  ser  ikke  at  skrive,  ale  j|- 
njo  muo  audast,  don  sævdnjiJk 
muo,  im  oaine  callet;  gjivnjodasij 
naar  det  skyyyer  for  Oinene,  jO 
calmi  audast  gjivnjodasta;  gjivnjai 
stet. 

Sv.  suoivenaslet. 

Skyyyen,  s.  i,  suoivanastem 7> 
givdnjoni ;  givnjodastem;  givnjokast^. 

Skyyyeaytiy,  adj.  i,suoivvaj; 
2,  hamclakkasas.  1 

Sky yeb Ulede ,   s.  1,  gjivnjal-f; 


607 


Skyldig 


;  habnic,  fle  hiije  og  Jage  efter 
tntne  Sfii/ggebi//e<lev,  si  vifrg'ek  ja 
l.dtlek  giKoros  liamid;  vise  Ski/gge- 
i'ledei-  paa  en  fæg,  gjivnjakasaid 
gjelet  sæitlnai. 
iSv.  olketeni^  kabnje. 
Shyggedal ,  s.  sevdnjislækko, 
tjdens  Skgggedal,  jabmeni  sevdnjis 
Ikke. 

Skygge  fr  i,     adj.      1,     suoivan- 
Ibme;  2,  jallakas. 

S/n/gf/efuld ,  adj,  suoivvan-,  el 
ilfjgefuldt  Sfed,  suoivvanbaikke. 
Shgggelos,  adj.  suoivantæbme. 
Skyggeside,  s.  bahha  dappe, 
ase  ere  hatts  Skyggesider  og  Lys- 
s'ev,  dak  læk  su  bahlia  davek  ja  su 
b)rre  davek. 
Skyggeværk,  s.  1,  oalgotus;  2, 
diSevuot;  3,  habme. 
Skyl,  s.  i,  golggam;  2,  dulvve. 
Skyld,  s.  1,  asse,  er  det  min 
iyld  al  den  dode?  lægo  dat  muo 
ae  atle  jami?  loge  Skylden  paa  sig, 
ae  bagjelassis  valddet;  2,  sivvad, 
å  er  ikke  3Ieniyhedens  Skyld  at 
Irdomnien  er  a/taget,  dat  særvve- 
glde  sivvad  i  lækgooappo  læ  gæp- 
piam;  3,  sugja;  4,  værre,  det  er 
fi  egen  Skyld,  de  læ  du  jeccad 
v*re;  5,  vaddo,  Iwad  er  Skyld  der- 
"'  mi  læ  vaddo  dasa?  6,  for  — 
^jld,  dit  ti,  gjør  del  dog  for  hans 
S/ld!  daga  dam  su  dittil  for  Syns, 
l^ro  Skyld,  hame,  suotasvuoda  ditti; 
7  vælgge,  (Gjæld)^  8,  mafsamus 
('.V'/"').  Være  Skyld  i,  1,  assalas; 
25ivvadlaš,  se  skyldig.  Give  Skyld 
/<,  skyde  Skylden  paa,  1,  assai- 
dtef,  give  sig  selv  Skylden,  jecas 
aiuduttet;  assasguttet;  2,  sivvahet, 
'M  giver  sin  Broder  Skylden,  veljas 
S«  sivvaha ;  give  sin  Næsle  Skylden, 
gimes  sivvahallat-,  sivvaskuttct;  3, 
S»)alet,  jeg  giver  mig  selv  Skylden 


derfor,  sugjalam  jeccam  dasaj  sujatct. 
Gives  faa  Skyld,  assaiduwat. 

Sv.  1,  vikke;  2,  valpe;  3,  vorc; 
4,  fuondo;  5,  diet,  for  Syns  Skyld, 
heive  diet;  6,  veike;  7,  lasko. 

Skylde,  v.  skijlde  paa  \,  assai- 
duttet^  aSšasguttet;  2,  sivvahet;  3, 
sujatet,  vi  skylde  ikke  paa  hinanden, 
jeg  glemte,  æin  moi  sujaladda  guabba 
guoibmasænie,  mon  vajaldatfim;  su- 
gjalet,  jeg  giver  mig  selv  Skyld  der- 
for, ham  vil  jeg  ikke  skade,  heller 
ikke  skylde  paa,  sugjalam  jeccam 
dasa,  im  aigo  su  vahagaltet,  imge 
sugjaladdat;  4,  vælgest  læt,  hvor 
mange  Penge  skylder  dn?  ollo  rut 
læ  du  vælgge?  vælgolas  læt,  betal 
hvad  du  skylder,  mavsa  maid  don 
læk  vælgolas. 

Sv.  1,  verebvuojet;  2,  skuvet,  rfen 
ene  skylder  paa  den  anden,  mubbe 
mubbai  skuvebon;  3,  kaddet,  skyld 
ikke  paa  mig  men  skyld  paa  dig 
selv!  eie  munji  tab  mæddob  kådde 
kådde  allasat;  4,  vælkoges  orrot. 

Skylden,  s.  1,  assaiduttem;  as- 
sasguttem;  2,  sivvahæbme;  3,  suja- 
tæbme;  sugjalæbme. 

Skyldfri,  adj.  i,  assetæbme;  2, 
vigetæbme;  3,  sivadtæ^bme;  4,  suja- 
tæbme,  jeg  er  ikke  Skyld  i  at  han 
er  i  Skal,  sujatæbme  læm  su  væro 
ditti.  1,  asselesvuot;  2,  vigetesvuot; 
3,  sivadtesvuot;  4,  sujalesvuot. 

Skyldig,  adj,  1,  assalas,  for  dig 
bliver  jeg  skyldig,  du  vuollai  assa- 
la35an  saddam;  2,  sivvadlas;  3,  vær- 
ralas,  han  er  Skyld  deri,  son  læ 
værralas  dasaj  4,  vigalas;  5,  suja- 
las,  jeg  anser  ham  for  skyldig,  for 
at  bære  Skylden,  sujala35an  su 
logam;  9,  dagolas,  jeg  har  vistnok 
syndet,  men  i  den  Ting  er  jeg  ikke 
skyldig,  snddoduwam  galle  læm,  mutto 
dagolas  dam  assai  im  læk;  7,  vælgo- 


Shyldlg 


608 


Slivtscngcl 


gas,  vælgolas,  han  er  muj  intet  shjldiff, 
i  son  læk  iiiuiiji  inaidegen  vælgolas, 
je(/  ev  /unn  iiufen  Erkjendtlicjhed 
skifldiej,  im  læk  sunji  maidegen  gitto- 
vasvuo(Jaid  vælgolas;  8,  sivvad,  ašse, 
rangastusa,  vælge  vulus.  Ulive  s/.ijtdiff, 

1,  ašsaiduvvat;  aššaskel^  2,  væ-lgai- 
duvvat;  3,  buddalduvvat,  rfjt  blev  mit/ 
shyldiij,  vælgaiduvvik,  buddalduvvik 
munji. 

Sv.  1,  inæddokes;  2,  sakkolaS;  3, 
vælkoges;  4,  luikoges. 

Shyldifjen,    adv.    i,    assala^^at; 

2,  sivvadla55at;  3,  værrala^^atj  4, 
vigala55at;  5,  sujala^^at;  6,  dago- 
la^^at^  7,  væ^lgogasat;  vælgola^^at. 

Sk y tdifj/ied,  s.  1,  aššalašvuot; 
2,  sivadlasvuot;  3,  værralasvuot;  4, 
vigalaSvuol;  5,  sujalasvuot;  6,  da- 
golaSvuot;  7,  vælgogasvuot,  det  er 
min  SJiijldiyhed  al  hjælpe  dit/,  dat 
læ  niuo  vælgogasvuot  du  vækketet; 
vælgolasvuot;  8,  ansasæbnie,  Befa- 
linffen  lilrefjnedes  ham  som  S/n/ldi(/- 
hed,  balkka  lokkujuvui  sunji  ansa- 
sæbmen,  nuftgo  ansaSuvvuin. 

Sv.  1,  væ'lkogcsvuot;  2,  vidno;  3, 
ansetcm. 

Skyldner,  s.  vælgolas. 

Sv.  vælkolas. 

Shyldoffer,  s.  i,  suddooafTer; 
2,  -værro. 

Skyldsætle,  v.  1,  væro-;  2, 
mafsairius  mærredet,  bigjat,  en  altfor 
hoi  skyldsal  Jord,  appar  stuorra  væro, 
niafsamu']  vuollai  bigjujuvvum  ædnam. 

Skyldsælniny,  s.  1,  væro-,  2, 
niafsamus  mærredæbme. 

Skylle,  v.  1,  doiddet,  skylle 
Lintøi,  Fade,  sin  ^hind,  lidncbiflasid, 
lillid,  njalmes  doiddetj  2,  læukkot;  3, 
golggat,  lieynen  skyllede  ned  den 
hele  Xat,  gæcos  i  ja  de  golgai  arvve; 
4,  skylle  frem  0(f  tilbaqe,  om  Havel, 
gærrat,  J\indct  skyller  op  til  Strand- 


bredden, cacce  gærra  gaddai;  j/. 
yerne  skrjlle  op,  barok  gerrek;  e- 
rastet,  f 'andet  skyller  over  /iaa  m, 
cacce  gærast  vadnas  bagjel;  rålet 
som  skyller,  slaar  imod  Klippe,  og 
trækker  siy  lilbaye  i  havet,,  s  a- 
barcacce,  mi  bavle  vuosstai  ga3sl 
ja  ruoftot  favllai  galppa  Skies 
over,  læikoladdat;  man  bliver  t  t- 
skyllel,  olniui  læikotadda. 

Sv.  I.loitet;  2,  skuUit,  karilskil; 
3,  sovet;  raso  sova.  f 

Skyllen,  s.  1,  doiddem;  2,  lÉ- 
kom;  3,  golggam;  4,  gærram,  gi- 
slæbme.     La'ikotaddam.  , 

Sky  Hev  and,  s.  doiddemcact. 

Skylreyn,  s.  rassoarvve.       ! 

Sv.  1,  raso;  2,  sovat.  ; 

Skylreyne,  v.  arvve  golgg ! 

Sv.  raSo  sova. 

Skylt,,  s.  fuolkke.  ( 

Skylt  ska  b,  s.  fuolkkevuol.  !■ 

Skynde,  v.  1,  hoapotet,  skfie 
paa  et  arbeide,  bargo  hoaftolf  2, 
gaCalet,  jey  skyndte  miy  hid.  ^^- 
tim  jecéam  dek;  3,  gærgalet.  it- 
gadel,  skynd  diy  i  miii  Favn,  ar- 
gad  jetcad  niuo  fatmai;  4,  vigilet 
(opmuntre).  Skynde  siy,  gaM', 
se  haste,  ile.  > 

Sv.  1,  kahcet;  2,  paKcet,  tatt 
skyndte  siy  al  folqe  efter,  kei 
torretet. 

Sk ynden,  s.  1,  hoapotæbiii.  2 
gacatæbme;  3,  gærgatæbme,  gejl"- 
dæbme.     Gaccam. 

Skynding,  s.  \,  hoappo,  deJev 
yjorl  i  en  Skynding,  hoapos  åti 
dakkujuvui;  2,  gacco. 

S  kynd  so  m,  adj.  se  hastig. 

Sky  støtte,  s.  balvvaba33e.  I 

Skylsaand,  s.  1,  SUOgjalæle-j 
2,  varjalægje  vuoir). 

Skytsengel,  s.  1,  suogjalæ*-» 
2,  varjalægje  engel.  ' 


Sl 


Y  11  c 


609 


Sla 


Skylle,  s,  ijbacce;  2,  skuorgira. 

(Sv.  1,  vuoccjc;  2,  skitlar. 

^Skytteri,  s,  bivildo ;  bivddoni. 

iSkieflc,  v,  nacTcTadet. 

Sv.  naddatel,  nautolot.  Sa-Ue 
iofflel,  Skaftet  fast,  plædg^ot,  ak- 
§)  plædgol;  plædketet,  plædkelct. 

Slaa,  s.  i,  dappaltak;  2,  smartte, 
s/rfe  Slaaen  for,  nakketet  dappal- 
t:a,  smarte  ouddi;  smorle. 

i5v.  tappes. 

Slaa,  v.  1,  husskat,  jcy  slaar 
Jr,  laire  Iiuskam;  husskot,  han  (jreb 
t  Slok  o(j  slocj  mod  Skuldrene, 
oi  nmora  ja  hiiskoi  hardoi  viiosstai; 
liikotet,  slaar  Holden!  huskotækket 
I»!  huskošef,  de  slorje  vu'<j,  Imsko- 
s;je  muo;  2,  spaikkot,  slaa  Hæn- 
cne  mod  Hoften,  spaikkot  giecTaid 
am  viiosstai;  spaikaslct;  /  skul/e 
te  lade  Seilet  slaa,  æppet  galga 
littet  spaikastet  borjas;  spaikkolet, 
sa  med  Ris,  Sværdet,  spaikkolet 
Tsin,  mikin;  3,  spoakkalet,  slaa  med 
iren,  spoakkalet  iivsa ;  slaa  lienen 
r,d  Tominen  i  Siden,  hærge  lavcin 
alegi  spoakkalet;  4,  spjekkolet, 
tin  faar  tarje  Riset  og  slaa,  færtlc 
r,;e  valddet  ja  spjckkolet;  5,  slaa 
r.d  flad  Haand,  spæfjat,  /e/y  slofj 
hnderne  sammen,  ofli  spcy^im 
gdaidam;  6,  doarsskof,  doarskalet, 
in  med  flad  Ilaand^  diiolbas  gie- 
^n  spa?33at,  doarsskot,  doarskalet; 
'(slaa  med  knyttet  Nteve,  corbmot; 
^  hankkalet,  slaa  med  en  Slok, 
hikkalet  muorain;  9,  bušštet;  10, 
sikkot;  spaikarussat,  om  Fisken, 
'' "'  den  slaar  med  Rumpen^ 
1  spiddit;  12,  roaskkalet;  13,  cab- 
"t;  14,  roaivvot;  15,  cassket,  /  «h- 
4  slaar  Baaden  imod  Klippen^ 
?ce  tasska  vadnas  bavle  njeig; 
*(]m  slaar  ned,  siiov  casska  viiolas; 

'orsh-lappiik  Ordhorj. 


16,  slaa,  helde  nd,  Icikkit,  naar  du 
ikke  vil  drikke  det  slaar  jey  del  ud, 
go  ik  jiikkat  aigo  de  Icikirn;  Røyen, 
Jlcden  slaar  ned,  ind,  suov,  bakka 
læikke;  læikkestet^  læikkot;  17,  hav- 
dardet,  Sandet  slaar  imod  Ansiytet, 
saddok  havdardek  muodoid;  Røy, 
Fok,  Sne  slaar  ind,  siiovva,  borg, 
niiiota  havdarda;  18,  davggat,  bandet 
slaar  over,  caxyga  bagjel  cacce; 
éavgetct,  Våndet  sloy  ind  i  Baaden, 
cavgeti  caccc  vadnasi;  19,  celinmot, 
1'indcn  slaar  ned,  celmmo  dobbe 
bajcld  biegj  20,  skulljit.  Vinden, 
Røyen  slaar,  bieg,  suov  skullje; 
skulljcslet.  Røyen  slaar  atter  -ind, 
suovva  fast  sisa  skuljest;  21,  slank- 
kat,  Døren  slaar,  ufsa  slankka  3  slan- 
kot(  t,  Vinden  slaar  Døren,  bieg 
slaiikot  uvsa;  22,  snippastet,_/e<7  «/«flr 
Bomene  (^ikke  haardl),  manaid  snip- 
pastam;  23,  dusskalet;  diiškolallat; 
doašškalet;  24,  davUot,  slaa  Bold, 
davllot  baloj  25,  slaa  Ild,  gasskat 
dola;  gaskastet;  slaa  miy  Ild  til  Pi- 
len, gaskast  munji  bippodolla;  26, 
likkat,  likkadet.  Pulsen  slaar,  suodna 
likka,  likkad;  rayggcU  Hjertet  slaar, 
banker  i  miy  naar  Jey  er  banye 
for  Noyet,  vaibino  ravgga  must  go 
niastegen  balaui ;  Pulsen  slaar,  suodna 
ravgga;  ravggot,  slaa  med  Tøm- 
^men,  lavcin  ravggot,  ravggolet^ 
2Y,  slaa,  alene  om  Hjertet  oy  Pul- 
sen,  lavggat^  sidggat;  sidgaset;  28, 
(hoste),  lagjit;  cuoppat;  29,  guos- 
skalet,  {berøre^  Fuylen  (som  liyyer 
paa  Våndet),  slaar  Vandel  med 
Vinyerne  idet  den  beyiver  siy  til 
al  /lyve,  lodde  giiosskal  soajaides- 
guim  caccai  go  viiolgga  girddet;  30, 
slaa  siy  ved  Fald,  Stød  o.  s.  v., 
bafcaget,  kanske  du  sloy  diy,  fla  du 
faldl?  nei,  daiddik  bafcagain  go 
39 


sil 


6i0 


Slaa 


gardik?  iin  bafcagam;  31,  slaa  si'rj 
til  Ro,  Drih,  o.  s.  v.,  jeCas  addet, 
luoitlet,  bigjat  raffhai,  juUkat;  slaa 
sig  løs,  havskudagaidi,  illoi  jecas 
addet,  bigjat;  havskotallas-,  illodis- 
goattet;  slaa  Lid  til  ens  Løfter, 
dorvos  bigjat  olbmu  loppadusai  ala, 
loppadusaidif  32,  slaa  af  sit  Sind, 
af  Taulieviie,  niielastcs,  vaiinoste?, 
jurddagines  javkkadet,  luoitlet,  gočcol; 
33,  slaa  fenge,  riidaid  læikkol;  34, 
slaa  sig  igjennem  Lienderne,  doaro- 
dodin  vaššala^ai  gaskast  bæssat,  jccas 
gagjot,  35,  Papiret  slaar  igjennem, 
dat  manna  papar  cacTa;  36,  suppit. 
Farven  slaar  sig,  ivdne  suoppe;  37, 
slaa  af(i)aa  Prisen^,  halhcdel;  vuul- 
ledel,  /tan  slog  afpaa  Prisen,  hadde 
son  lialbedi,  vuoUedi;  38,  slaa  af 
Cpaa  Fordringer),  gæppedet;  39,  slaa 
sig  igjennem,  ællet;  aiggai  boaltel; 
40,  slaa  op  paa  en  fieg^  sæine  ala 
bigjat;  41,  slaa  en  Aare,  varaid 
valddet*,  42,  slaa  Leir,  Bro  over  en 
Elv,  godid,  rove  joga  rassta  dakkat; 
43,  slaa  Bro,  rovvitj  44,  cnogjal. 
Klokken  slaar,  biello  cuogja;  lilok- 
ken  slaar  12,  nubbe  nubbe  lokkai 
boddo  cuogja;  45,  en  slagen  rei, 
dulbmujuvvuni,  rakaduvvuni  gæidno, 
luodak;  46,  vuoilict,  han  slog  Fien- 
derne,  vaSsala^aid,  cudid  son  vuiti, 
(laski;  blive  slaaet,  vuoitaladdat;  47, 
slaa  paa  F/ugt,  batarattet,  bataræbinai 
vuojetel;  48,  slaa  tilbage,  ruoftod 
vuojctet,  Fiendens  Anfald  blev  slaact 
tilbage,  doaroiægjek,  cudek  ruClud 
vuojetuvvujegje;  49,  sha  paa,  itale 
om),  bæggalet,  bæggalastet^  50,  slaa 
sig  sammen,  særvvat,  coagganct,  de 
s/oge  sig  sammen  om  ham,  si  servve, 
coagganegjc  su  vuosslaij  51,  slaa  sig 
til  et  Parti,  bællai  mannat;  52,  slaa 
ind  paa  noget,  algetet,  riebmat  niai- 
degen;  53,  del  slog  ham,    dat  nianai 


sn  vaibmoi;  51,  slaa  Oinene  op,  l'. 
inid  bajedet,  ravastet,  han  vaagn'e 
og  slog    Oinene  op,   son  morrani  a 
ralmides    ravasti,    bajedi;    55,    sa 
Oinene  ned,,   ædnam,   vuolas  gu\ai 
gæccat;  56,  slaa  op   i  en  Bog,  ge 
lækastet,  ravastet-,  girjest  occat;  f, 
slaa  op  en  Bog,  girje  lebbit,  ravas't, 
Bogen,  som   er   slaaet   op,    girje,  li 
læ  læbbot;  bS,slaa  over,  mærosla  I, 
arvvalet;    59,   ciefcat.   Hesten  sU^"^ 
hævos    ciefca;    60,  slaa  hen  i  lir 
og    Vind,    doaltalkættai,    fuolakajai 
læt;    61,    slaa    en    Ixmide,    cuoja 
dakkal;     62,     slaa     til,     iikostuvitj 
niiela  niield  mannat,   buorre  læt,  i- 
skeriet  slog  godt  til,   oaggom,   m':- 
rabivddem  buorre  læi;  63,  slaa  Pi'ir 
om  /io(/e/,  papar  birra  bigjat;  64,  .«o 
feil,  i  likkostuvvat,   gævvat;   væl4 
mæddel,  han  slog  feil   og  kom  it, 
son  velti  ja  i  boattam;  ogsua  det  lifb 
slaar  nu  feil,   vela   dat   doaivvo 
væltta,  mædda;  65,  joavddat,  sadjj 
boatlet,  det  slog  ind,  hvad  han  hoi 
AY(<//,  joavdai,  saddai,  bodi  niaid  ca|( 
kam  læi;  Q>Q,  Kulden  har  slaaet 
bivvalabbo  læ  dal;  67,  slaa  til,  o| 
gallasi  saddat,  det  slog  til  for  os  i 
dat  olai,  gallasi  šaddai   migjidi  bl 
kaidi,-  68,  slaa  op,  hæittel;  hæitijj 
slaa  op  med  sin  Forlovede.     Slai 
blive  slaaet,  1,  cabniatallat;  2,  spj 
^aset.     Tilbojelighed  til  at  slaa,  (i)- 
malas.     Cabmalasvuot.  I 

Sv.  1,  reivet,  reivetet;  2,  lakett^i 
leisket,  lisket;  loskct,  losk-jtj 
loskolet,  slaa  med  flad  Hat'd, 
spekket^  4,  quosgnetet;  5,  hoset'B 
svintet;  7,  losket;  8,  leisket}  9,  fa 
ihjel,  latkot;  lalkotet;  10,  slaa  j», 
a,  mulketj  U,  b,  cuouket;  12,  »«« 
igjen,  til,  a,  tappot;  13,  b,  puojt; 
14,  slaa  igjennem,  a,  cadatet;  ilh 
sapkelet;   \Q,slaa  ikuld,  slagget j;7, 


SI; 


611 


Sla 


jaes  iknfd,  plakkoscl;  sfaa  Oiuene 
\'d,  vuolas  kæcestet;  18,  slaa  om, 
t  forandre  si(j;  19,  sfna  stq  fil, 
;BJetet;  20,  caskct;  21,  slaa  feil, 
•Itet;  22,  slaa  Ild,  tollob  kassket  •, 
11,  orgestet;  24,  koivelet;  25,  slovet; 
)i,  5/nrt //t>,  a,  slajcl;  27,  b,  cuoppct; 
;;,  slaa  iil„  a.  ollet,  ollot ;  29,  b, 
jssetj  30,  slaaes  ned,  lagget,  Grws- 
■^t  slaaes  ned  a  f  Haglen,  grase 
7ga  ciiormescst;  31,  laig-g-el^  Gjø- 
,»  slaar,  giæka  laiga ;  32,  slaa  sig 
,\el,  latkanet,  larkanet;  33,  leiket, 
;kot,  cace  leiko  vadnasen  sisa;  34, 

)bbet,  slaa  op  en  liog^  kerjeb  liiob- 

t. 

Sl  a  aen,  s.  1,  husskam;  hiisskoin; 
Iskotæbme,  o.  s.  v. 

Slaas,  v.  1,  (loarrot,  Sommeren 
,  Jinteren  slaas  mi,  doarroba  gus- 
!)  gæsse  ja  dalvve;  doarrodet,  de 
i  slaas,  doarrodæba;  2,  ofti  giedai 
jådat.  Tilbøjelicj  lil  al  slaas,  doar- 
llas.    Doarrolasvuot. 

iSv.  torot»    Toroles. 

\Slaat,  s.   1,  lagjo;  2,  nilto. 

jSv.  lagjo,  slagjo. 

]Slaattekarl,    s.    1,   lagjim-',  2, 

oppain  olinai. 

Sv.  slajoolma. 

Slaatteland,  s.   lagjoædnam,  el 

[jønt   Slaalteland,    giega    lagjoæd- 

m. 

Sladder,  s.  1,   hoalSse;    2,    sla- 

r,  tale  Sladder,  tale,  fore  Sladder 

fandt  Foll,,  slapparid   sardnot  olb- 

(aidi;  3,  slimber. 

;Sv.  slimber. 
Sladderafjliff,  adj.    1,  slimber- 

kis;  2,   hoveldakis.     1,   slimberda- 

*5vuot;  2,  hoveldakis vuot. 
Sladder h a n k ,  Sladderm und,  s. 
Sladrer. 

Sladdre,  v.   1,  hoalscdel ;  2,  ho- 
ldet;   3,    slimbcrdct,    liold    op    at 


sladdre,  hælte  erit  hoaisedæmest,  ho- 
veldæmest,  slimberdæiuest*,  4,  muit- 
talct,  Drencjen  har  sladdret,  bardne 
læ  inuitlalam. 

Sv.  1,  lippertet;  2,  sandertet. 

Sladdren,  s.  1,  hoalsedæbmo ; 
2,  hoveldæbme;  3,  slimberdæbme;  4, 
niiiiltalæbnie. 

Sladd  rer,  s.  1,  hoalscdægje  *,  2, 
hoveldægje;  3,  slimberdægje;  4, 
iniiillalægje. 

Slag,  s.  1,  Særdda,  el  slort  fol- 
keslat],  stuorra  olmussærdda ;  cærdda ; 

2,  gærdda;  3,  slagja. 
Sv.   1,  nalle;  2,  siaja. 

Slag,  s.  1,  spæj^alæbme,  2, 
doarsskalæbme,  /mad  gjorde  det  ene 
Sla  f/  med  flad  Ilaand?  maid  dat  oft 
spæ^^alæbme,  doarsskalæbmc   dagai? 

3,  corbnioin ;  4,  cabinem,  faa  el  Slag 
a  f  en  Slok,  cabmem  oa^^ot  miiorasl^ 
gjøre  tre  Slag  med  Hammeren, 
goliii  cabmemid  væccerin  dakkat;  4, 
iS7mjf  /  Slag,  jottelet;  niariqalagai 
mat]t]alagai;  nubbe  nubbe  maniiel,  rfef 
kom,  (fik  Slag  i  Slag,  dat  bodi  mar]- 
qalngai  niat]i]alagai,  nubbe  nubbe 
mar|riel;  5,  cuogjam.  Klokkens  Slag, 
bielo  cuogjam,  cuojatæbme;  Klokken 
er  paa  Slaget  ti,  logad  boddo  forg 
læ,  Tuogja;  (i,  soalte;  7,  doarro,  her 
stod  Slaget,  dast  adnujuvui  soatle, 
doarro  5  vinde,  labe  et  Slag,  soade, 
doaro  vuoitef,  nistetet;  8,  jamalgad- 
(lain-5  9,  galnnamdavd;  10  jabnia- 
sa^inie,  faa  Slag,  jabriiaset,  han  fik 
Slaif  paa  den  ene  Side,  nubbe  bælle 
jabinasi;  jabmasuvval ;  11,  galnnat, 
han  fik  et  Slaglilftelde  paa  den 
høire  Ilaand,  olgis  giet  galnai;  12, 
likkadæbme,  ravggam.  Pulsens  Slag, 
vaibinosuona  likkadæbme,  ravggam. 
Foranrsage  Slag,  galuatet.  Cjøre 
el  Slaq  (for  Modvinds  Skgld),  jorg- 
iTclct,  slavatallat  vuosslaibiog  ditti. 


Slag 


612 


S 1  a  >  e 


Sv.  i,  reivates-,  2,  spekkcm;  3, 
hosem;  4,  loro,  torostallem;  5,  jab- 
nialdak,  jamalkvank.  Jamalket,  ja- 
maltet,  han  har  faael  S!uf/  i  Fodeu, 
jiiolke  Ic  jamalfain. 

Slttfj,  s.  Sv.  routepaik. 
Slaf/e,  \.i,s\a\ala\\at,hanslafjede 
Jitiqt     ltd     Off    Btif/l    ind,    vadiiasin 
slavatallai  goppest  ja  goppc  sisa;  2, 
jorggclet. 

Slafjeii,  s.  I,  slavalallain;  2. 
jorggelæbme. 

Slafffalk,  S'  i,  ardiics;  2,  ha- 
pak. 

Slagfærdif/,  adj.  1,  soatlai-j 
2,  doarroi-,  doarrot  gærgad,  garves. 
Slaffretjn,  s.  se  Sfnjlrefjn, 
Slatjs,  s.  slaja,  f'ors/>jelli(f  Sla(/s 
Stitlinrj  i  Livet,  moadde  slai  ællem 
dille;  2,  lagas,  moadde  lagas  ællem 
dille;  dette  Shufs  31ennesl>ei-  er  at- 
driff  tilfreds,  daggar  lagas  olhmuk 
æi  goassegen  læk  duttavaš;  lagas- 
Yuol;  3,  nalle. 

Sv.  i,  nalle;  2,  slaja. 
Slaf/sbroder^  s.  doarrolas. 
Sv.  toroles. 

Sla  (/sm a  al,  s.  doarro,  doarrom. 
Sv.  toro. 

Slttfj t,  s.  borramsivet. 
Slagte,  v,  1,  njuovvat,  han  slag- 
tcde  en  I\o  for   denne,   iijuovai  dast 
glisa;  2,  ruovddadet. 

Sv.  1,  njiiovet^  2.  routalct;  3,  sar- 
vail  kildct,  slatfte  Jirunrener. 

Slag  ten,  Slagtning.  s.   1,  njuov- 
vam;  2,  ruovddadæbme. 

Slagter,  s.  I,  iijiiovve;  2;  ruovd- 
dadægje. 

Slagtebod,  s.  bierggoaiHe. 
Slagtefaar,  s.  borramlabes. 
Slagteqvæg,  s.  borramsivet. 
Slagtoffer,  s.  iijiiovvamoafrer. 
Slam,  s.  se  Dgnd. 
Slange,  s.  1,  gærnias;  2,  guovdde. 


Sv.  kærbma. 

Slangebid,  s.  \,  giiovddeha\;; 
2,  -gasskem. 

Slangeham,  Slangehud,s, 
giiovddenakke» 

Slangelinie ,     s.     1,     gavva -, 

2,  moalkas  gurgadas. 

Slank,  adj.  1,  gaškos ;  2,  njug. 
1,  gaskosviiot;  2,  njuolggadvuot.  j 

Slåp,  adj.  1,  laivve,  e»i  slåp iv, 
Spise,  hiivve  lakka,  borramus;i2, 
loagge,  binde  slapt  og  stramt,  loi^e 
ja  cavg  cadnat;  en  slåp  Strcig, 
loases  suodn;  3,  loadne,  Bueupr 
slåp,  davgge  læ  loadne;  ruovdekek 
lonek;  4,  njuoc.  ; 

Sv.  1,  lo^es;  2,  vanak,  vanatais; 

3,  njuoces;  4,  melallalteje;  5,  Isk 
Slapt,  adv.  1,  laivvetj  2,loa3Jt; 

3,  loadiiet;  4,  njuoccat.  1,  lai-fer 
vuot;  2,   loa^^eviiot;    3,  loadnev^l; 

4,  njuoccavuot.  i 
Slappe,  v.  l,laivvodet;  2,loU5 

loa^^edet;  3,  njuocadct,  altfor  sln'^ 
Arbeide  slapper  Lemmerne,  a|ar 
garra  barggo  njuocad  laltoid  j4, 
njuorrat,  ved  Lediggang  slaffS 
SJæleevnerne,  joavdelasvuoda  jttft 
njurrek  sielo  famok.  h 

Slappes,  i,  laivvol^  2,  loaij»*; 
Ioa35anet;  3,  loadnot;  4,  njuojat, 
om  Lemmerne,  |' 

Sv,  slappes,  i,  lofjgot;  2,  n'a- 
tallel;  3,  njuocel;  4,  vainket,  Pjel 
slappes,  kaino  vainka.  ; 

Slapp  en,  Slapning,  s.  1,  lai[0- 
dæbme;  2,  loadnotæbme;  3,  losjmj 
4,  njuocadæbme.  ! 

Slappelse,  s.  i,  laivvom!2, 
loa35om;  loa^^anæbme;  3,  loadi|ni; 
4,  njuoccam.  j 

Slarv,  s.  slarvva,  se  Slnsk.  \ 

Slask,  o.  s.  v.,  se  Sltisk.      ! 

Slave,  s,  i,  slavvaj  2,  oalie- 
balvvalæffie. 


S 1  a  v  c  1 


613 


S I  i  b  c  s  I  c  n 


Slaveri,  s.  i,  gidda  dille;  2, 
;d(lagas;    3,    garra    vaivvo,    lossis 

il-ggO. 

Slavisk,  adj.  slavvalag.  Slavva- 
55at-     Slavvalašviiot. 

Sledsk,     adj.     i,     guoftelas;    2, 
lorradalle.     i,  giioftelas-;  2,  buor- 
dallani  lakkai.     1,  guoflelaSviiotj  2, 
lorradallanivuot. 
Sv.  Iiærvastalleje. 

Sledske,  v.  1,  njalgga  njaliiiin, 
uofcainiii  sardnot,  sledske  otj  /ujkle, 
iølgga  ja  guoftclas  njuofčamin  sard- 
!il;  2,  njalgga  njuofčani  vuottot;  3, 
liorradallat;  4,  hærvaslallat. 
Sv.  hærvastallet. 

\SledskeH,  s.  1,  njalgga  njalbme; 
!  -njuovc. 

\Stedsker,  s.  i,  njalgga  njuofca- 
in  sardno. 

'  Sleiffredbarn.  s.  jiiolggemanna. 
Slem,  adj.  1,  nævrre,  el  slemt 
(eir,  Leviief,  Menneske,  nævre 
iilkke,  ællem,  olniuš;  2,  bahha,  du 
lør  del  slemtnere  end  del  er,  ba- 
ibun  don  dam  dagak  go  læ.  Nævr- 
!'t.    Nævrrevuot. 

Slendrian.,    s.    1,  fuoUatesvuot; 

oflbuoklagasvuot. 

Slentre,  v.  joavdelussat. 

Slentr  en,  Slentrinij,  s.  joavde- 
ssam. 

Slet,  adj.  1,  bahlia,  bedre  or/ 
etlere  Feir,  buoreb  baliab  dalkke; 
,  nævrre,  Renene  sulte  paa  en  slet 
lavn,  hærgek  nelgguk  nævre  giiot- 
^iini;  han  har  et  stel  Gemijt,  nævre 
londdo  sust  læ;  have  slel  Lijkke, 
ævre  oase,  dille  adnet;  hvorledes 
fffiuder  han  si(/  nu?  det  er  kuns 
et  med  ham,  moft  ælla  dal?  nævre 
kkai.  Anse  for  slet,  slem,  slettere, 
emmere,  nævra5et,/»rt«  ansaa  Feiret 
>r  slet,  slemt  til  at  reise,  nævraSi 
ilke  vuolggetj    erklære  Jafjten   for 


slet,  og  f'ai'ene  for  slette,  bivdo, 
galvoid  nævraset.  Blive  slet,  slettere, 
nævrrtit.  Gjore  slel,  slettere,  slemt, 
slemmere,  ncvriidel. 

Sv.  1,  ncures-,  2,  siioppatebmc. 
Neiirot,  ncuranet.     Neurctet. 

Slel,  adv.  \,  bahhast;  2,  neurrel. 

1,  balihavuot;  2,  nævrrevuot. 
Slet,  adj.  1,  jalggad,  en  slel  Mark, 

jalgis  ædnam^  2,  sieivve,  en  slel  at/ 
rei  Mand,  sieivve  ja  njulgis  olmai; 
3,  njuodakas,  njodakas;  4,  livtes. 

Sv.  i,  jalg,  jalgokj  2,  plakko, 
plakko  ædnam. 

Slet,  adv.  1,  jalggadet;  2,  njuo- 
dakasat;  3,  slet  og  rei,  vuigistaga, 
sieivve  lakkai;  4,  liftaset;  5,  albas; 
6,  slet  ikke^i  guitege  lakkai;  i  aibas- 
rakkan.  1,  jalggadvuot;  2,  njuoda- 
kasvuot;  3,  livtes vuot. 

Slet  høvl,  s.  livtak. 

Stette,  s.  jalgadas,  at  bo  paa 
Steilen,  jalgadasast  assat,  orrot. 

Sv.  i,  jalget;  2,  qnolpa. 

Slette,  v.    i,  jalgget;  jalggedet; 

2,  njulggit;  3,  liflit;  4,  sikkot,  stelle 
Ild  hvad  man  har  skrevet,  sikkot 
erit  maid  ohnus  læ  callam.  Slettes, 
blive  slet,  jalgudet. 

Sv.  1,  jalget;  2,  sikkot.     Jalgot. 

Sletten,  s.  1,  jalggcm;  jalgge- 
dæbme;  2,  njulggim;  3,  liflimj  4, 
sikkom.     Jalgudæbme. 

Sletlænkende,  adj.  bahaid  arv- 
valæ^gje;  -jnrdasægje. 

Slev,  s.  gufse. 

Sv.  1,  kokse;  2,  auster. 

Slibe,  v.  1,  sa  gjet,  slibe  Kniv, 
Sax,  nibe,  skieraid  sagjel;  2,  jærkkot. 

Sv.  1,  sajet-,  2,  tabcct. 

Sli  ben,  Stibninq,  s.  i,  sagjcm; 
2,  jærkkom. 

Sl  ib  es  ten,  s.  i,  sagjem-;  2, 
slippim  g  ågge.  Træel  i  Stibc- 
slcnen,  ruffhe,  slippar  rulFlic. 


S 1  i  b  c  s  t  c  n 


614 


Sl 


ppc 


Sv.  \,  saje;  2,  tabce;  3,  hakko. 

Siibi'iri,  adj.  i,  njalakas,  />/e« 
er  slibiif/,  njalakas  læ  gæidno;  2, 
vades;  3,  jeSlagas,  det  ev  en  slibrifj 
Sacf  at  røre  ved,  vades,  jeslagas 
&sse  læ  guoskatet.  Njalakasat.  Nja- 
lakasvuot. 

Sv.  1,  njalkes;  2,  njavlos;  3,  njap- 
pat. 

Sild,  s.  1,  vaivvc;  2,  lossis  barggo, 
det  hoster  Slid  og  SUeb,  dat  gaibcd 
vaive  ja  givse. 

Sv.  vaive. 

Slide,  v.  1,  botkkit,  slid  ikke 
iiaandet  itu!  ale  botkc  badde!  rive 
og  s//r/e,  gaikkot  ja  botkkit,  boatkkot; 
botkudet,  Renene  have  slidt  Tom- 
mene itii^  bærgek  læk  botkudam  lav- 
cid;  2,  gaikkot;  3,  roltit,  de  vilde 
holde  ham,  men  han  slcd  sig  ifra 
dem,  si  viggamen  legje  su  doallat, 
inutto  son  jecas  roUi  sin  gaskasterit; 
3,  runddat,  han  sled  Baandet  over, 
badde  rassia  rundi;  ruiidestet,  slide 
sig  bort,  rundcstet  jecas  crit;  4, 
slide  ved  Brug,  saiggit;  5,  bidggit, 
s'ide  sine  Ixlæder,  saiggit,  bidggit 
biftasides;  saiggot;  6,  nogalet;  7, 
slide  Tiden  hen,  aige  nogalet,  dokko 
ain  audas  giivlliii  ællel,  æhjSct;  dokko 
lakkai  ællet;  8,  vaivedel,  hun  slider 
o(j  slæber  alle  Dage,  juokkc  bæive 
son  jecas  vaived  ja  viiorja;  9,  slide 
Ondt,  bahaid  gillat.  Slides,  l,boatk- 
kanct,  Strængen,  Lænken  blev  slidt 
af\  suodna,  lakke  boatkkani;  2,  gaik- 
kanet;  3,  rakkanetj  ^,  slides  af  Drug, 
saigidet;  5,  oabniasmet;  6,  nokkat, 
da  Ixlæderne  vare  slidle  op,  go  bif- 
lasak  legje  nokkani;  7,  biedgganel, 
Teltet  slides,  goalle  nokka,  biedggan. 
Slidt,  1,  oames,  en  slidt  Klædninq, 
oabme  bivlcs;  2,  raskko,  en  slidt 
Shindpels,  nmodda  raskko;  3, -rolle, 
en  slidt  Kofte,  gaflerotlc. 


Sv.  1,  polket;  2,  kaikot;  3,  n(. 
kctel;  4,  porrellattet;  5,  slide  on,', 
surret.  1,  potkanel;  2,  kaikanet;il, 
nokket;  4,  napketel;  5,  saigot. 

Sliden,  s.  1,  botkkiin;  boatkk(|', 
botkudæbme;  2,  roltim;  3,  gaikk(,; 
4,  runddam,  rundestæbnic;  5,  saigg  •, 
6,  nogalæbnie;  7,  bidggini.  1,  boap 
kanæbme;  3,  gaikkanæbme;  4,  jj- 
gidæbme;  5,  oabinasmæbme;  6,  np 
kam;  7,  biedgganæbme.  j 

Slig,  adj.  daggar,  en  slig  iP/<^ 
og  en  \slig  Opforscl  har  jeg  i  e 
kjendt,  daggar  olbma  ja  daggar  iiiio 
iin  læk  dovddam.  ; 

Sv.  taggar.  | 

Slik,  s.  uccanaS,  jf^g  pk  del  wt 
en  Slik,  dusse  uccanas  dast  addii  > 

Slikke,  v.  1,  njoallot;  2,  cuk}t, 
Hundene  slikke,  bædnagak  cuk  jk. 
Slikke  sig,  njoUudet,  Ixøerne  sUke 
siq  om  Muuden,  gusak  njolludek 

Sv.  njolot.  Noget,  som  gts 
Ixoerne  at  slikke,  njololak.  | 

Slikken,  Slikning,  s .  1 ,  nj oall a ; 
2,  cukkem.     Njoludæbme.  , 

Slikkeri,  s.  njalggak.  ! 

Slim,  s.  1,  njuvvudak,  dd  Fi^ 
skindet  vedhængende  Slim\  2,  sjdi 

Sv.  njaule.  | 

Slimet,  adj.  sledes.     SledcsvH. 

Sv.  njaulai;  njaulok.  i 

Slingre,  v.  i,  sugadol;  2,  sli- 
pol,  Bauden  slingrer  imellem  ^fl* 
gerne,  vanas  slaippo  caci,  baroi  ^^>■ 
skasl;  3,  skivvol^  4,  suoibbol.      } 

Sv.  njalkeslet.  j 

Sl  in  gr  en,  Slingring,  s.  l,su|l- 
dæbmc;  2,  slaippom;  3,  skivvom|4, 
suoibboin.  \ 

Slip,  s.  give  Slip  paa  ni^i, 
luoillet  maidcgen.  i 

Slippe,  v.  1,  luoillet,  han  slij^ 
ikke  Bogerne  og  Bomene  ttdftf 
Oinene,    i    luoilc    girjid    ja    uialid 


Slippe 


615 


Slusen 


iilmi  autlast;  /V</  slipper  ilicj  fovbi 
nig),  liioilam  du  inædda;  slippe  en 
d,  olbmu  sisa  luoillel ;  luoiltalet,  der 
•  ikke  Plads  til  at  slippe  lienenc, 
læk  liergid  luoiltalam  sagje ;  /tau 
rip  Tømmene,  lavcid  Iiiili;  2,  bis- 
ijt,  je(j  slåp  tnin  Ren,  hærggain  bis- 
\m)  3,  nistelet,  jeg  fryi/fev  for  at 
■ppe  yinheret,  balam  nistctet  akkar; 
gacatct,  jefj  slåp  Tommen,  gaca- 
I)  lavcc ;  om  to  liger  slippe  Renene 
bomene,  guoft  vako  gæcest  gacatek 
•ccuk  corvid.  1,  bæssat,  Tijven 
"pper  dertil,  suol  dasa  bæssa;  da 
ikke  kunne  slippe  derfor  maa 
reise,  go  i  læk  bæssamest  de  fert- 
•ep  vuolggel;  da  Renen  slåp  los, 
!<  hærgge  Saddai  bæssat;  Hunden 
^ip  los,  bæn  luovosen  bæsai;  slippe 
;  no(/et,  niasagen,  færra  man  ala 
f^ssal;  bcsujussi  saddat;  slippe  nd 
.'  en  Forlegenhed,  vuorradusast 
1'ssat,  besujiissi  saddat;  sor/e  at 
ippe,  bæsadet,  jeg  vilde  nok  søge 
I  slippe,  dersom  det  var  muligt  at 
ippe,  galle  bæsadifcim  jos  bæssam 
hkai  lifci;  fra  det  Arbeide  søger 
jr  at  slippe,  dam  bargost  jeccam 
Isadaddam;  2,  vælltet^  3,  slippe 
1.',  (jaa  a  f,  coakkalet^  coakkeldet; 
■njappat,  Fuglen  slåp  ud  af  Snaren, 
ilde  njavai  erit  gielast;  4,  mæsstet; 
i  lippot;  6,  nokkat,  Ollet  er  sluppet, 
'oUa  læ  nokkani;  bandet  er  slup- 
ft  i  Branden,  cacce  nokkam  læ 
jldost.  Som  har  godt  for  at  slippe 
/•"•,  bæssel,  hvor  du  har  godt  for 
I  slippe  frem,  da  du  slåp  op  paa 
•H  hoie  I\lippe,  he  don  bæssel  læk, 
I  alla  baflai  bessik.  Bæsselvuot. 
"Ml  let  slipper,  gacatakis,  en  Tiske- 
>og  som  let  slipper  Fisken,  gaca- 
f;is  viiog.  Gacatakisvuot. 
■Sv.  1,  lullet;  2,  pestet;  3,  kaccetet, 
ivpe  FJædrene,  tolkit  kaccetet.     1, 


piæsct;  2,  kalkctct,  ««a  slåp  jeg  der- 
fra, die  kalketib  taste 

Slippen,  s.  1,  luoittem;  2,  bis- 
stim;  3,  nistetæbme;  4,  gacatæbme. 
i,  bæssam;  bæsadæbme;  2,  vælttem; 
3,  coakkalæbme;  coakkeldæbme;  4, 
njappam;  5,  nokkam. 

Slo,  s.  sloakko.  Udtage  Sloen, 
slokkit. 

Slot,  s.  ladne. 

Sv.  slot. 

Slu,  adj.  1,  luokas;  2,  sluokke. 
1,  luokkasetj  2,  sluokket.  l,luokas- 
vuot;  2,  sluokkevuot. 

Sv.  sluokes. 

Slnd,  s.  slatta;  slætta. 

Sv.  i,  slåtte;  2,  caccslappc. 

Sludder,  s.  1,  hoalsse;  2,  joav- 
delas,  dussalas  hallam. 

Sluddre,  v.  i,  hoalSedet;  2, 
joavdelaSj  dussalas  sagaid  adnef, 
hallat. 

Slu  de,  v.  slatta,  slætta  læ. 

Sv.  slattet. 

Sluffe,  s.  Sv.  trakke. 

Slug,  s.  njiello. 

Sv.  njælo,  njælatak. 

Sluge,  v.  1,  njiellatj  njielastet, 
den  søger  at  sluge  os,  o^uda  min  njie- 
lastet; 2,  hoalkkot.  Ulven  sluger, 
gumppe  hoalkko :,  sluge  3Iaden  i  sig, 
borramus  hoalkkot,  halkkot. 

Sv.  \,  njællet,  slnge  i  sig,  njællet 
covjasis,  njæletet;  2,  labbet,  sluge, 
slurpe  f  ^ellingen  i  sig,  jupceb  labbet. 

Slugen,  s.  1,  njiellam;  2,  hoalk- 
ko m. 

Slugen,  adj.  goartte,  naar  man 
sætter  en  stor  i^agge  for  Jfltinden 
og  paa  engang  gjør  Ende  paa  all, 
da  er  man  slugen,  go  ohnus  cægge 
sluorra  gagga  njalme  ouddi  ja  oft 
havest  buok  loafta,de  olmus  læ  goartte. 
Blive,  være  slugen,  goarttot.  Gjøre 
slugen,  goarttodet.     Goarttevuot. 


Slugen 


616 


Slush 


Sv.  njælejc. 

S  lufjhats,  s.  slur/en. 

Stilk  he,  v.  1 ,  cosskiulet,  /W/  sluk- 
ker for  at  det  ikke  skal  ulme,  cas- 
skadam  åmas  cakkat ;  2,  lakkit,  slukke 
Brandene,  at  det  ikke  skal  rijc/e  om 
Natten,  raddid  erit  lakkit,  ainas  suo- 
vadet  ikkoj  naar  det  er  paa  Tide 
al  slukke  behøver  det  ikke  at  brænde 
slwrkt,  goas  lakkiin  aigge  læ  de  i 
darbas  sagga  buoUet;  lade  slukke, 
kunne  slukkes,  lakkilet,  det  lader  sitj 
ikke  slukke  uden  Vand,  i  cacetaga 
lakkit;  3,  jaddadet;  4,  raddadet;  5, 
slukke  Tørsten,  Sorffen,  goiko,  goik- 
kalumus,  niorraS  valddet,  casskadef, 
javkkadet.  Slukkes,  slukne,  i,  cas- 
skat,  her  slukkedes  Livet,  dasa  ca- 
skai  hæg;  i'f^t  al  det  sidste  Dat/s- 
lys  slukkedes,  ækkedcs  guovso  ca- 
skadedin ;  dine  Lænr/sler  skulle  stil- 
les, dine  Savn  slukkes,  du  halidusak 
saddek  jaskiidet  Cjasskudattiijiivviit) 
du  oocalæmek  casskat  (casskadiivvul); 

2,  jaddat,  Ilden  slukner,  dolla  jadda; 

3,  jadnat;  A^xaMsii,  slukkes  af  Tand. 
Sv.  1,  jaksetet;  2,jaddctet,  Ref/nen 

slukkede  Ilden,  raso-  cace  jaddeli 
toUob;  kunne  slukkes,  jaddetattet, 
Ild,  antændt  af  Lijnild,  kan  van- 
skelicj  slukkes,  aja  tollo  i  nali  jad- 
delalta;  3,  jamkclet,  cace  jamkela 
tollob.  1,  jakset;  2,  jaddet;  3,  jam- 
kct ;  jamketuet. 

Slukniiif/ ,    s.    1,    casskadæbme; 

2,  lakkim;  3,  jaddadæbme;  4,  rad- 
dadæbme.      i,  casskani;    2,   jaddam; 

3,  jadnam;  4,  raddam. 
Slukøret,    adj.    i,    ervoktæbine; 

2,  hæppanussam. 

Sltivimer,  s.  agje,  Hf/f/e  i  Sltun- 
mer,  agjagist  læt;  agjagas,  Siummer, 
naar  Øinene  ere  igjen  otj  jetj  hører 
Folk  tale  vwn  fatter  intet,  agjagasak, 
go  calmck  ovtast  læk  ja  giilain  olb- 


miiid  hallamen,  niutlo  im  boddi  boali* 
falde  i  Shimmer,  agjagi  sadl 
lirincje  i  Siummer,  ajelultet.  F(.\« 
i  Stumme)',  ajetuvviit. 

Sv.  jamketcni.  i 

Slump,  s.  1,  juoida;  2,  moadi; 

3,  soatnes,  han  solgte  en  Slii^p 
Bof/er,  moadde,  soaines  girjid  vuji; 

4,  bacatas,  mi  baccam  læ,  han  kjile 
Slumpen,  soii  osli  mi  baccam  i, 
bacatas.  ( 

Stump,  s.  se  Ilændelse.  i 

Stumpe  til,  v.  dappatusa  jft 
oa350t,  bæssat,  o.  s.  v.  ' 

Stump elijkke,  s.  buorre,  lik'w 
las  dappatus.  i 

Slumre,  v.  i,  ajetustct;  2,  a-j- 
bastel ;  3,  snappot,  im edens  jeg  5/|i«r 
rede,  var  det  som  om  jeq  hørte  |?r 
blev  talt,  snappodedin  oroi  dego  (>- 
muld  hallamen  gullim;    4,  nokkajlt'; 

5,  slumrende  Krwfter,  joavdelas,  p 
nukæltai,  bargakættai  apek,  famo  j  ■■■ 

Sv.  1,  jamketastct;  2,  nokketelh 

Stumren,  s.  \,  ajelustem;^, 
avjohastem;  3,  snappom;  4,  nol'i* 
stæbmo.  : 

Slunken,  adj.  l,goikes;  2,  i'f- 
vodam;  3,  spolgge.  1,  goikcsv't; 
2,  narvodæbme.  i 

Sv.  1,  lasses;  2,  cokkotebme. 

Slunte,   sluntre,  v.   laikostaciit 

Slur  fe,  slurpe,  v.  1,  sluvvatj^, 
srubbat,  strubbat;  3,  soabbat,  ik- 
baidet.  ; 

Sv.  slrupket,  slruppestel;  truj^t, 
truppestet. 

Slurk,  s.  i,  jugastak;   2,  jul 
mus. 

Sv.  jukkastak. 

Slurpe,  v.  1,  sluvvat;  2,  sruljrt, 
strubbat. 

Slusk,  slusket,  s.  i,  ludvvai  jU) 
ludardakis;  3,  njilbbe,  njilbbai.  '"« 
slusket,     1,     ludvatet;     2,     ludaipl^ 


Slusket 


617 


Siæa:t 


\livé,  \fere  slnskel,  n)i\hhQgel  ]  njil- 
t'tel;    niccat.      i,    ludvvaivuot;    2, 
idardakisvuot;  3,  njilbbaivuot. 
Sv.  i,  slincos;  2,  slabre;  3,  smor- 
•k. 

\ Sluske,  v.  1,  fuolates-;  2,  si- 
1'les-;  3,  cuorbbe  lakkai  dakkat, 
lEnnodet;  4,  ruccat  dakkat,  niænno- 
4. 

\Sltisken,  s.  fuolates-,  sivolcs-, 
lorbbe  mænnodæbme. 
Slnlninij ,  s.  \,  loap,  ved  Slnt- 
',n(jen  af  en  Uge,  vako  loapa  gæc- 
•  i;  Slntninqs  Tale,  loap  sardnc,  2, 
uqqa  gæcce,  denne  Vges  Slutning, 
iiqqagæcce  dam  vako;  3,  nokkairij 
\d  Arbeidets  Slutnincj,  bargo  noga- 
(din;  del  ev  vel  snart  paa  Sltit- 
mijen  med  ham,  Arbeidet,  son, 
Irggo  forg  nokkamen,  loappamen  læ; 
<;  til  Slutning,  inaiiqacassi;  maqt^e- 
1155!;  5,  ?iY\\å\æhmc,  en  rigtig,  falsk 
lutniug,  rievtes,  værre  arvvalæbme; 
nvalus;  6,  varotæbme;  7,  gaddo. 
Sv.  1,  kecce  5  2,  nokkem ;  3,  laitem ; 
'  paa  Slutningen,  matiemusta;  ma- 
imus  kecai. 

Slutte,  v.  1,  loapatet,  slutte  et 
Ktv,  sit  Livs  Jlrksomhed,  girjc, 
liernes  barggolasvuoda  loapatet  5  2, 
tasubmai  buftet;  3,  slutte  {lukke) 
i  inde,  davkkat;  4,  bigjat;  5,  cad- 
il,  slutte  en  i  Lænker,  lakkidi,  ruv- 
di  olbmu  bigjat,  cadnatj  6,  slutte 
!'  til  nogen,  gæsagcn  særvvat,  mannat 
Jisærvvai',  7,  slutte  enliække,  maile- 
ns læt;  8,  dakkat,  slutte  et  Forlig, 
'cd,  šiettadus,  raf  be  dakkat;  9,  arv- 
'lecrfømme  og  slutte,  diibmit  ja  arva- 
I;  af  det  jeg  saa  slutter  Jeg  mig  til, 
lad  jeg  ikke  har  seet,  maid  oidnim, 
<?t  arvvalam  dam  birra,  maid  im 
iidam  oaidiiet^  10,  varotet,  heraf 
itler  jeg  han  ikke  kommer,  dast 
Votam  åtte  son  iboade;  11,  gaddet; 


12,  slutte  til,  lavggat,  jeg  skr  aber 
Smudsel  og  Isen  bort  for  at  Døren 
kan  slutte  tæl  til,  faskom  duolvaid 
ja  jcqa  erit  vai  ufsa  lavgga. 

Sv.  1,  loptet;  2,  laitet;  3,  takket, 
rafcb  takket;  4,  jcrbmastallot;  5, 
morostallet;  6,  quoraset. 

Sluttelig,  adv.  1,  gaddo  mield; 
2,  arvvalusa  mield;  3,  maiitiemii35i. 

Slgnge,  s.  1,  lippo,  slippoj  2, 
siiopan. 

Sv.  1,  past;  2,  palkom. 

Slgnge,  v.  1,  lippotet,  slgnge 
en  Sten,  gæåge  lippotet;  2,  linka- 
stet;  3,  goddet,  (væve)-^  4,  bargedet, 
(flette);  5,  slgnge  sig,  gavvat,  Vejen 
slgnger  sig  itjjennem  Krattet,  gæidno 
lanjai   gasski   gavva;    6,   moalkkaget. 

Sv.  1,  pastin  casket;  2,  parkaltet. 

Slyngen,  s.  1,  lippotæbmc;  2, 
linkastæbmc;  3,  goMem;  4,  barge- 
dæbme;  5,  gavvam  j  6,  moalkkagæbme. 

Slæb,  s.  i,  vaivve;  2,  garra, 
lossis  barggo, 

Sv.  losses  pargo. 

Slæbe,  v.  1,  gæsset,  Linklædet 
var  saa  langt,  at  del  slæbte  paa 
Jorden,  lidnebivtes  nuft  gukka  læi, 
alte  ædnam  mield  dat  gessujuvui;  2, 
slæbe  sig  frem,  hilljct  navrrat;  3, 
lossis  bargo  adnet.     Sv.  kcsct. 

Slæb  en,  s.  1,  gæssem ;  2,  lossis 
barggo. 

Slæde,  s.  1,  geris;  2,  pulkke; 
Indlioll  i  Slæden,  fierak;  Forstav- 
nen, bilhhc. 

Sv.  1,  kcrres;  2,  slidda. 

Slægge,  s.  sluorra  væccer. 

Sv.  1,  stiiorra  vecer;  2,  sla?33a. 

Slægt,  s.  1,  sokka,  Sagn,  somgaar 
igjennem  Slægter,  sak,  mi  manna 
sogai  mield  j  2,  sokkagodde,  den 
nærværende  orj  de  kommende  Slæqter, 
dalas  ja  boatte  sokkagoddok;  3,  bær- 
ragodde;    4,    nalle,    al    Menneskens 


Slægt 


618 


S  I  o  v  h  c  (I 


SUefjt  af  hans  Sæd,  buok  olbina 
nalle  su  sicbmancst;  forskjellifje  Men- 
nesheslæfftcr,  moatldelagas  olinušlaš 
nalekj  5,  niacldo,  nf  fornem  Slæcjt, 
alla  nalest,  niadost;  6,  fuolkke,  de 
ere  iifmin  Slær/l,  muo  fuolkck  si  læk; 

7,  lavvo,  0 :  Slægt  fra  femte  Led  af. 
Som  er  i  Stæfjl,  1,  sogalaS;  2, 
bærralas;  3,  fulkis,  alle  vi  ere  i 
Slægt  sammen,  buok  mi  læp  fulkicak ; 
4,  lavis. 

Sv.  1,  pærad;  2,  lako-,  3,  maddo' 
4,  verrek;  5,  lave;  6,  fuolki-,  7,  sole; 

8,  slaja,  almaéaslaja. 

Slægle  pa  a,  v.  lakkai  læl;  lak- 
kasas  læt. 

Sv.  1,  avostel;  2,  melte  orrol,  hau 
slægler  sin  Fader  paa,  acces  melte  le. 

Slæg tnavn,  s.  bærranabma, 

Shegtning,  s.  1,  sogalas;  2, 
fuolkke;  3,  lave;  4,  bæras,  5om  ingen 
Slægtning,  Slægt  har,  fuolkefæbme. 
Fuolketesvuot.  Blive  uden,  berøves 
Slægtning^  fuolketuvvut.  Berøve  en 
sine  Slægtuinge,  fnolketultet. 

Sv.  i,  pærolas;  2,  lave. 

Slæg  treg  ist  er,  s.  soga,  sok- 
kagodde  lokko. 

Sv.  1,  madda-;  2,  lave  lokko. 

Slægtskab,  s.  1,  sogalasvuoj ;  2, 
bæralaSvuot;  3,  fuolkkevuot;  4,  lav- 
vevuot;  5,  det  hele  Slægiskab,  obba 
sokka-;  6,  bærragoddc;  7,  bæras. 

Sv.  1,  pæravuot;  2,  lako. 

Slæng,  s.  \,  hivudak,  han  forer 
et  helt  Slæng  a  f  Folk  merl  sig,  inieldes 
son  adna  obba  hivudaga  olbmuid. 

Slænge,  v.  1,  sluvggat;  2,  bal- 
kestet;  3,  gaa  og  slænge,  intet  be- 
stille, slaverussat;  4,  slænge  med 
armene,  giedaid  likkatet. 

Sv.  palkestet. 

Slængen,  s.  1,  sUivggam;  2, 
balkestæbme;  3,  slaverussam. 


Slæt,  s.  se  Klokkeslæt. 

Sløife,  s.  1,  varffocuolbm-,  2, 
snurtto,  at  Sloifen  ikke  skal  r,is 
op,  åmas  snurtto  rottisuvvat;  kn\j^ 
som  Sløife,  cuolbmad  snurlloi.      | . 

Sv.  \,  lokco;  2,  snortlo;  3,  kaiji; 
4,  svappa. 

Sløife,  v.  ædnami  njæiddet.    >.. 

Sl  oi  fen ,  Sløifning,  s.  ædnni 
njæiddem.  i 

Sløje,  Sloike,  s.  bosske.    '  | 

Slør,  s.  gofcas,  der  hvileiJiBt 
tgkl  Slør  over  den  Sag,  gofcas  (fo 
dam  ašše  bagjcl.  i 

Sløse,  v.  1,  skittardel,  slose  ie 
Midler  bort,  æloides  skittardel;j2, 
dussas ,  dusse  dilli  golatet ,  s«e 
Tiden  hen  og  sine  Midler,  dutS, 
duSse  dilti  aige  ja  æloides  gokii^ 
joavdelassan  golatet  aige.  j  . 

Sv.  1,  tuhlet;  2,  skidartet;3, 
skivtet. 

Sl  osen,  Sløseri,  s.  \,  skitjr.^ 
dæbme;  2,  dnssas,  duššc  dilti,  j((ft 
delas  golatæbme.  j 

Sløser,  s.  1,  skiltardægjeS^ 
duššas,  dušse  ditti,  joavdelas  gJ- 
tægje.  i 

Sløv,  adj.  1,  buosOe,  sløv  er  ØM, 
buo55e  læ  gussto  afšo  j  2,  bulddui;3, 
bastetæbme;  4,  avjolæbme;  5,  i/- 
catæbme;  6,  duihbme;  7,  fiedotælje, 
en  sløv  Aand,  Forstand,  navcijS, 
duihines,  fiedotes  vuoir],  jierbme.  i 

Sv.  1,  næros;  2,  aivotebme;3, 
pastotcbme;  4,  nælos. 

Sløvt,  adv.  1,  buosset;  2,  du  )- 
me-;  3,  fiedotes  lakkai. 

Sløvhed,  s.  1,  buošsevuot.A 
buldduivvot;  3,  bastetesvuot;  4, ai- 
tesvuot;  5,  navcatesvuot;  6,  duihbp- 
vuot-,  7,  fiedotesvuot,  hans  Sanf4 
og  hans  Aands  Sløvhed,  su  dsjfl» 
ja  su  vuoiqa  bastetesvuot,  duihb?- 
vuot,  fiedotesvuot. 


Slø 


619 


Smaating 


Sl  il  ve,  v.  1,  biioSsodcl;  2,  biil- 
|lel;  3,  basleUitlct;  4,  avjotultet; 
!  navcatultet;  6,  ficdolultot,  Dnik- 
itishab  og  Ledtejtjancj  sløver  Men- 
■tshets  Snuser,  Følelser  off  Aands- 
tafler,  jugisvuolta  ja  joavdelas- 
'Olla  olbmui  daidoid,  dovdoid  ja 
'Oifianavcaidbuo5sodægje,bastetulte, 
lYcatiUlc,  fiedoUitte  læ;  7,  nuorrat, 

ipir  sløver  Itiiivseijr/eH,  nibe  avjo 
lorra  papar;  luioradattct,  Bru(jen 
iwer  Kniven,  adnem  nuorradatla 
j)e;  nuorasuttet;  8,  diellodet.  Slo- 
is,  1,  biiossot,  et  slavet  Hjerte, 
Iššuni  vaibino-,  2,  bulddot;  3,  baste- 
|,Tat-,  4,  avjotuvvat;  5,  navcaluvvut; 
(fiedotuvYUt;  7;  nuorrasuvvat,  I\nt- 
VI  bliver  sløv  nanr  den  ikke  Uen- 
tre  er  skarp,  iiiiorrašiivva  nibbe 
{  i  baste;  8,  jollasuvvat,  Kniven 
her  sløv,  stinnp,  nanr  Spidsen 
ile  er  skarp  ocj  bliver  riind,  nibbe 
jiašiiYvu  go  auddagæcce  bastetuvvu 
jjorbbascn  sadda;  9,  niirsasuvvut; 
',  diellat;  diellanet;  11,  dielkkanet. 

Sv.  nærotet.     1,  nælot;  2,  nærot. 

Slovf/jøre,  v.  1,  se  sløve;  2, 
(vdotiUtet. 

Slov(jjoren,  s,  1,  buossodæbme^ 
Ibuldodæbme;  3,  bastetnttem,  o,  s.  v. 

Sløvrjj ørende ,  adj.  1,  buoSso- 
tgje;  2,  buldodægje-,  3,  bastetutte, 
« s.  v. 

Smaa,  adj.  1,  iicca,  smaa  Børn, 
tea  manacak",  nccakas,  jeg  vtantle 
«a  I  Tjeneste  tillifjemed  den  ældste 
A  de  smaa,  ferttijim  balvvakissi 
innat  oftanaga  boarrasanius  iicca- 
l^ain;  mine  kjære  Smaa,  Smaafolk! 
1  orakis  uccaka^aidam!  ikke  ere  disse 

■æer  smaa,  iiccakajak  æi  læk  dak 
''Orak;  2,  smavva,  mange  smaa 
^''■«,  smavva  manak  ollo;  smaa 
^ørgsmaale,  smavva  gaccaldagak; 
i  «fl  Garn,  smavva  fierinck;   smav- 


vasaS.  Anse  noget  for  smaat,  j, 
nccaSet;  2,  smavvaset. 

Sv.   1,  smav;  2,   smaives;  3,  iices. 

Smaat,  adv»  1,  uccanas;  ucca- 
na33at;  2,  smavvasi;  smavvaset; 
smavvasa^jal,  være  saa  smaat  syg, 
smavvasa^^at  buoccet;  hugge  Bræn- 
det  smaat,  smavvasi,  smavvasa33at 
miioraid  cuoppat;  3,  suolggai,  han 
er  undertiden  smaat  sgg,  buocca 
suolggai  multomin ;  han  begynder  saa 
smaat  at  lave  sig  til  Beisen,  raka- 
disgoatta  dal  jecas  suolggai  matkkai. 

Sv.  smaivai.  Skjære,  hngge  smaat, 
smaivet. 

Smaahed,  s.  i,  uccanvuol;  2, 
smavvavuot. 

Smaabande,  v.  (uccanas)  gar- 
rodastet. 

Smaadreng,  s.  ucca  barnas. 

Smaa  fisk,  s.  Sv.  sade  quoleh. 

Smaafolk,  s.  1.  uccaka^ak*,  2, 
sieivvc  olbmuk. 

Smaa  fug  ly  s.  cicas. 

Smaagjæld,   s.  smavva  vælgge. 

Smaahandel,  s.  smavvagavppe. 

Smaahandler,  s.  smavva  gav- 
pa5ægje. 

Smaahoste,  v.  uccanas  gossat. 

Smaakonger,  s.  smavva  gona- 
gasak. 

Sm  a  ak  opp  er ,  s.  bwakkok. 

Smaakrat,  s.  1,  (smavva)  la- 
njacak;  2.  -lægicak;  3,  skierek. 

Sv.  1,  smav  lanjes;  2,  -lækimah. 

Smaakreaturer ,  s.  smavva 
sivelak. 

Smaale,  v.  fuccanaš)  boago- 
slaslet. 

Sv.  krusolallef. 

Smaalig ,  adj.  1,  smavvasas;  2, 
halbbe,  vore  daglige  Vhgter  sgnes 
os  ofte  smaalige,  men  ere  det  dog 
ikke,  min  bæivalas  gædncgasvuodai- 
dæmek  orruk  migjidi  davjarak  smav- 


;8tuaa'lii^ 


620 


S 111  a  g  c 


vasii35an,halljben,  nuittoæi  læk.  Anse 
for  smaalif],  1,  halbaset;  2,  uccaSet. 

Smaaliijen,    adv,  smavvasal^al. 

Smaciti(//ied,  s.  smavvavuot; 
smavvasaSvuot. 

Smaumijnt,  Snuiapenffe^  S.  1, 
smavva--,  2,  bodos  rudak. 

Sv.  poddos  pednik. 

Smaapif/ev,  s.  (iicca)  nicidacak. 

Smaaplnh,  s.  i  Sinaapltik,  1, 
biltai  bittai  niield;  2,  uccanag  havcld, 
havalassi. 

Smaaref/ne,  v.  1,  arvvalastel; 
arveslaslet;  2,  savdadastet. 

Sv.  1,  abrolastet;  2,  sadestet;  3, 
tæinget. 

Smaasnakke ,  v.  liallalastet. 

Smaaslykker,  s.  biltacak. 

Smaathiff,  s.  i,  iiccanas;  2, 
sniavvaviiol;  3,  ucca  aS5c,  en  Smaa- 
thiff han  (jjøre  /tam  bedrøvet,  ucca 
ašše  salta  su  inorraSi  dakkat. 

Smaa  tær  ende,  adj.  iiccanas 
borre. 

Smaa t oi,  s.  i,  smavva  galvok; 
2,  se  Smaathiff. 

Smaaudtjifter,  s.  1,  smavva 
mafsaiuussak ;  2,  -dakkamussak. 

Sma(j,  s.  i,  miiosse,  muosatæbme; 
2,  maisloj  3,  njahne-;  4,  njuorcam- 
dovddo^  5,  miella,  et  saadant  Liv 
er  ikke  efler  min  Smar/,  daggar 
ællem  i  læk  muo  miela  mield;  fhide 
Smofj  i  nofjet,  inicla  masagen  adiiet; 
tabe  Smaff  for  nof/et,  goades,  unokas 
miela  masagen  oa-^^ot.  Give,  sætte 
(jod  Smay  paa  Mad,  i,  baidnet,  nti 
tror  je(/  at  sætte  rjod  Smaij  paa,  da 
ferj  har  havt  dijglifj  Sa/t  paa,  i,  dal 
doaivom  burist  baidnet,  go  ollo  sallid 
bigjim;  2,  njalgidaltet;  njalggasmat- 
tet;  3,  salgatcl;  4,  njaddidaltet. 
ræhke,  (jive  Smag  for,  iiiiellastultet, 
t/ive    Menneskene    Smofj     for    Læs- 


nimj,  miellasluttet  olbmuid  lokkjii. 
Finde,  have  Smaff  i,  for,  1,  mie  i- 
slUYvat,  jeg  flnder  Smag  i  at  l\e 
gode  /Jtr^/er,  miellastuvam  siega  gi;d 
lukka! ;  han  beggnder  nu  at  file 
Smog  i  Arbeide,  dal  miellaslu\.- 
goalla  barggoi;  niiellastuddat  fidii; 
2,  njalgidet,  i  det  Arbeide  fin^r 
Jeg  ingen  Smag,  i  dat  barggo  mj[ 
njalgid.  i 

Sv.  1,  painek,  Å'rt//sm«^,  salte  p'- 
nek;  2,  njalmin  tobdam;  3,  m(l. 
Som  giver  Smag,  smag  er  a  f  no  i, 
painek  j  painetakes.  Sætte  Smag  /,|, 
painet;  painetet. 

Småge,  v.  1,  maisstit,  ikke  sm^ 
det  ringeste,  i  binnasge  maisstit;?, 
nmosatet,ye</  har  ikke  smagl  (prøl) 
en  saa  haard  Tid,  at  i  tre  Me- 
neder var  Meel  ikke  til  at  smi% 
im  læk  muosatam  daggargarra  a^, 
golm  mannod  jalTo  i  læm  muosatj» 
vumusj  smage  paa  noget,  mais% 
muosatet  maidegen;  3,  (njuofcai  i) 
dovddat,  man  smager  det  Bittti 
denne  Drik,  dat  baca  dam  jukW 
musšast  dovdduj  4,  njalgidet,  nw 
man  har  arbeidet,  smager  Mao)g 
Drikke  og  Søvn  {godt'),  go  oloå 
barggam  læ  de  borramuS  ja  jukjiT* 
mus  ja  nakkarak  njalgidck,  njalgik 
læk;  ingen  3Iad  vil  smage  ip 
i  mikkege  borramussaid  munji  nU 
gid;  5,  njaddat,  Kobberet  smak 
det  smager  af  Kobber  naar  Kjedit» 
irres,  væikke  njadda  go  gæ\ie 
gibmo;  njaddidct,  illelet  smages,ft 
smager  a  f  Mel,  jaffo  njadda,  njadjd, 
jafost  njaddid;  Maden  smager  ff 
i{ø//,borramussastsuovvanjadda;  Ij"-» 
ramus  njaddid  suovast;  6,  dovdjit, 
det  smager  sodt,    dovddu    njalgiip» 

7,  smage  ilde,  civcidet,    se  AfsmU 

8,  hvad  skal  del  smage  af?  raanifl, 
man  varas  dat?  I 


621 


S  in  c  l'  t  c 


Sv,  i,  lobdet  (njalmin);  2,  smakeb 
met,  sinakot. 

Stnnt,  adj.  \,  sægge]  cægge,  en 
i\al,  tvanf/  Sli,  ccgg'is,  baskis  balgcs*, 
i'ilet,  Banden  er  suialt,  smol,  cægge 
1  borjas,  vanas;  2,  gæ^^e;  3,  vuov- 
rfæbme;  4,  soajes,  om  en  Elv; 
f^  garre.  Blive  smal,  i,  cæggot;  2, 
{•3301.  Gjøre  smal,  1,  cæggedet; 
;  gæ33odet. 

Sv.  1,  sogges;  seggok^  2,  kæ3es. 
isæggot,  «agganetj  2,  kæsanet.  1, 
<?golet;  2,  kæ3etel. 

Smalt,  adv.  1,  cægget;  2,  gæ33et; 
I  vuovsatæbmet.  1,  cæggevuot^  2, 
f33eviiot-,  3,  viiovsatesvuot;  4,  soa- 

jilVUOt. 

Sviatben,  s.  se  Smallæg, 
iSmal/ians,  s.    nælgge,    nælggar. 
ilgaarviiot,  nælggadak. 
Sviallæc],    s.     i,    njecakes;    2, 
lasske;  3,  gamatak;  4,   vuoddatak. 
Sv.  njæc,  njæcok. 

tSmashe,  v.  sloavkketj  slovkkot. 
Sv.  samket. 

Smasken,  s.  sloavkkem;  slovk- 
hn. 

Smalte,  v.  1,  njavcalallal;  2, 
iillaladdatj  3,  stoavkket;  4,  sloavk- 
U,  smalte  med  31miden,  njalinin 
«avkket,  sloavkket. 

Sv,  1,  samket;  2,  njalmin  njalmo- 
:'[. 

Smatten,  s.  i,  njavcatallam*,  2, 
flUaladdamj  3,stoavkkem;  4,  sloavk- 
\m. 

Smed,  s.  ravdde^  en  som  ikke 
*  '•'</%  Smed,  gudnaravdde. 

Sv.  1,  smidda,  smid;  2,  smirjo. 

Smede,  (smie),  v.  1,    dærredet*, 
«Trestet;  2,  dærppat;  3,  njoa330t. 
iSv.  1,   routeb    dagget-,    sme^/e  en 
♦fe,  aksob  dagget;  2,  smirjot. 

Smeden, s.  1,  dærredæbme;  dær- 
•>læbiiie-,  2,  dærppain;  3,  rijoa330iu. 


Smedearbeide,  s. ravddebarggo. 

Smedeesse,  s.  ravddeviiebdiie. 

Sv.  svidaviiobdne. 

Smedeværktoi,  s.  1,  alvve ; 
hvormed  Jernet  holdes,  oafter. 

Smed  fe,  s.  alvvegoalte. 

Sv.  1,  smide-i  2,  siiiirjokotte. 

Smelle,  \.  1,suddadet',  suddatct; 
2,  solggif,  smelte  Metaller;  3,  med- 
gidattet,  om  f^ox  o.  s.  v.  1,  suddat, 
Sneen  smelter  ved  Faai-aarsvarmen, 
iiiuota  sudda  gidda  baka  boft;  2, 
solgidet;  3,  medgidct;  4,  gæppanet; 
5,  duSšat^  /ja«5  Formue  smelter  hen, 
SU  ællo  gæppaiiæmcii,  duššamcn  læ. 
Som  kon  smelles,  suddel.  Siuldel- 
vuot. 

Sv.  i,  suddetetj  2,  solkelet.  1, 
suddet;  2,  solketet. 

Smellen,  Smeltning,  s.  i,  Slid- 
dadæbme;  siiddatæbme;  2,  Solggim ; 
3^  medgidattcm.  1,  suddam;  2,  sol- 
gidæbme;  3,  medgidæbme. 

Smeltedigel,  s.  suddadamsta330. 

Sv.  sta330;  3330. 

Smeltehytte,  s.  Sv.  huttan. 

Smerte,  s,  1,  bavcas,  lide  og 
forvinde  Smerter,  bafcasid  gillat  ja 
vajaldattet;  bavcasviiot,  Smerten  han 
følte  over  sit  Barns  Død,  vaimo 
bafcas  son  dovdai  manas  jabmemest; 
2,  gippo,  hvilken  Smerte  har  jeg 
her!  niaggar  gippo  dast  anam! 

Sv.  svarke. 

Smerte,  v.  bafcat;  bavčastet, 
Hovedet  smertede,  oaivve  bavcasli; 
i  lang  Tid  har  hon  ofte  hoft  Smerter^ 
gukka  aige  læ  baveastaddam ;  bafca- 
get.  Forvolde  Smerte,  bavcastattet, 
bafcagattet,  del  smerter  mig  at  se 
hom  lide,  dat  miio  bavcastatla,  baf- 
cagatta  oaidnet  su  gillamen;  hans 
Liget/gldiglied  smertede  hende,  su 
iuvddovuot  bavcastalli  su. 


Sm  er  le 


Smilte  II 


Sv.  svarket.  Pakcctallet,  siiildo  mo 
pakcetalta. 

Smerte/nid,  ailj.  bavcasfædje ; 
bafcagægje.     Bavcastalle. 

Sv.  i,  pakces;  2,  svarketakes. 

Sm  er  tel  ir/ ,  adj.  ^e  stn  erte  fald, 
smerteluje  Loi'netnmelser,  bafcagæ- 
gje, bavcaslatte  dovdok. 

Sinidie,  s.  se   Smedie. 

Smidifj,  adj.  1,  lasined,  haii  er 
smldifj  som  en  1'in  til  at  kjøre,  las- 
nied  vuogjet  dego  sameias;  en  smi- 
di  ff  ere  og  bøjelicfere  Tiiuffe,  lasme- 
dabbo  ja  sojalabbo  njuovc;-,  2,  vani- 
dægje,  vanalaUe,  smidiijl  Jern,  vana- 
tatte,  vanidægje  ruovdde,  vadnalalte; 
3,  miedalalle,  micdetatte.  Blive  smi- 
di(/,  smidif/ere,  lasmot,  Tnnf/en,  Le- 
(jernet  bliver  smidii/ere,  njuovr,  ru- 
mas  laSmo  ain.  Gjøre  smidir/,  smi- 
digere, lasmodet,  lasmodaltet,  lian 
gjøres  smidigere,  lasmodaltujuvvu. 

Sv.  i,  lassmok;  2,  vanalakes;  3, 
kulte  metaltattaj  4,  sogjel;  5,  massket, 
maskok.     Lassmot.     Lassmotet. 

Smidige n,  adv.  laSmedet.  i, 
lasmedvuot;  2,  vanidæbme;  vanatal- 
tamvuot. 

Smiger,  s.  se   Smigren. 

Sv.  1,  auleltes  hala;  2,  jellelem. 

Smigre,  v.  i,  iijalgga  njuofca- 
miu,  iijalmin  sardnot;  2,  gærjedct; 
3,  buorradallat;  4,  vaCaslallat;  5, 
maiduot, /trtJi  forstnar  godt  at  smiijre 
de  Stores  Forfængelighed,  bu  ri  St 
son  diclla  alla  hærrai  cævllaivuoda 
vacastallal,  maidiiol;  .5,  han  smigrede 
si(/  med  det  Ilaah  at  have  -idrettet 
alt  efter  Onshe,  son  doaivost,  dam 
doaivost  oroi  atle  buok  doaiinalain 
læi  miela  mield. 

Sv.  1,  jellelet,  jcllolet;  2,  sliin- 
bertel-  3,  hækelallet;  4,  hullcrtet. 

S m ig ren,  Smigreri,  s.  \,  n j algga 
njuovt",  iijalbnie;  2,  gærjcdæbmcj  3, 


vacastallam;  4,  maidnom;  5,  buorf. 
dallam. 

Smigrer,  s.  1,  vacastallc;  J, 
gærjedægjej  3,  buorradalle-,  4  maid)» 

Smil,s.  1,  mogje;  2,  bogusta|L 

Sv.  mojos.  I 

Smile,  v.  1,  mogjat, /irt«  smile 
ventigen  til  mig,  usstebvuodain  miji 
mojai;  en  smilende  Mund,  moje 
njalbme;  han  smiler  ikke  let,  i  då  f, 
forg  son  moja^  beggnde  at  sms, 
mogjiiset;  2,  boagostastet;  3,  ru'f- 
kasct;  4,  smitende  Egne,  bavs|s 
guovlok. 

Sv.  mojotet. 

Smilen,  s.  1,  mogjam^  mogj- 
sæbme;  2,  boagoslasloin;  3,  ruok- 
sæbme.  , 

Sm  ile  ba  and,  s.  trække  ^jo 
Smilebaandet,  mogjagoallemen  jtj 
mogjnsišgoattet. 

Sminke,  s.  baidno,  baidne.     ;  > 

Sv.  paino. 

Sminke,    v.    1,    baidnct,    smi 
sig,  baidnet  jecas. 

Sv.  painetet. 

Sminken,  s.  baidnem. 

Smiske,  v.  simiCcat. 

Smis  ken,  s.  smuccan). 

Smilte,  r.  baidno. 

Sv.  paino. 

Smitte,    v.    \,    baidnet,  Syg^ 
Off  Sot,  hvormed  man  smitter  ane 
buoccalvas  ja    davdda,  main    æm 
baidnet;    lijædelen   smitter,    gæs-e 
baidna^  2,  njoamotet,  f/r<  smittede  u 
os  med  Sggen,  de  njoamotik  migdi 
davd;  3,    darvilet;    darvvanattet.  ^, 
njoammot;     2,    darvvanet,  jeg   i» 
smittet  af  dig,    dust    njoanioi,    da - 
vani  munji  davd;  den  Sggdom  smi  r 
ikke,    dat    davd   i   njoamo,     darv  - 
nægje  i  læk.  | 

Sv.  painet,  painetet.  \ 

Smillvn,  s.  1,  baidnem;  2,  njl- 


Smitten 


623 


S  111  u  I  11  II  I 


iilæbme;  3,  darvitæbmc;  darvva- 
lUeiii.  1,  njoabnioin;  2,  darvva- 
1'bme. 

Smit  som,  adj.  1,  baidne;  2,  iijoa- 
Dlægje;  3,  darvitægjc,  darvvanalte. 

njoabmo  ;  2,  darvvanægjc,  ensmil- 
J'H  Sijge,  njoabmo,  darvanæjjje  davd. 
:'  njoabmomvuol;    2,    darvvanæbme. 

Sv.  painelakes;  paincs;  paines 
l'ocelvas. 

Suutds,  s.  1,  duolv,  jeg  vasker 
Mttdsen  bort,  diiolvaid  erit  basam; 
i  dagi^Oj  Smudseu  vil  næslen  ikke 
(rt  af,  dag-g-Q  illa  dalto  vuolgoret. 
Ase  for  Suuids,  siitudsifj,  diiolvagetj 
^olvašavset. 
\S\.  i,  tuolv;  2,  podvo;  3,  stænce. 

Smudse,  v.  1,  diiolvvadet^  2, 
(iffffodct.  Smudses,  \,  duolvvat;  2, 
(JTgot,  Tilbojeliff  til  at  blive  smud- 
t,  i,  duolvadakis;  duolvalaš;  2. 
(TgolaS.  \,  duolvadakisYUOt;  duol- 
\asviiet;  2,  daggolasvuot. 
i3v,  1,  tuolvalel;  2,  podvet;  3, 
sicet.     1,  tuolvol;  2,  podot. 

Smttdsig ,  adj.  l,diioIvas,  du  er 
iudsif/,  duolvas  don  læk;  Gxilvet 
«  smudsirjl,  diiolvas  læ  latte;  2, 
(Tgolas.  1,  diiolvaset;  2,  daggo- 
Ijat,  1,  duolvasviiot;  2,  daggolas- 
^)t.    Sv.  tuolvai. 

Sniuff,  s.  i  Snutf/,  i,  siiolle,  siio- 
1;  suolcmaset;  2,  cickkosist;  ciek- 
hel,  drikke,  handle  i  Smur/,  suolet, 
ékkosist  jukkat,  gavpaset» 

5v,  1,  siiollet;  2,  ciekkot. 

Smu(j handel^  s.  1,  suolle-,  suo- 
lies-;  2,  ciegos  gavppe. 

Smtic]  handle  r,  s.  \,  suolle-, 
S)lemes-;  2,  ciegos  gavpasægjc. 

Smuf/le,  v.  1,  suolet-;  2,  ciek- 
•*>ist  sisabuftel,  fjivridet,  smncjle 
hrer  ind,  suolet  galvoid  sisabuftet. 

Smuglen,  s.  1,  suolemes-;  2, 
igos  sisabufteni,  fjivridæbme. 


Smugler,  s.  i,  suolcmcs-;  2^ 
ciegos  sisabufte,  fjivridægje. 

Smuk,  adj.  1,  cabes;  2,  lævdos, 
«ie5<  om  Træer,  el  smukt  Træ, 
lævdos  muorra.  Blive  smuk,  smuk- 
kere, cabbot,  cabbasmct.  (J/orc  smuk, 
smukkere^    cabbodet;     cabbasmattet. 

Sv.  cabbe;  cabbak. 

Smukt,    adv.    cabbaset.      Cabcs- 

YUOt. 

Smul,  adj.  1,  snares,  5Hjf//f  fand, 
snares  caccc;  2,  doa^^e,  smult  f^and 
og  smul  Sø,  doa33e  cacce  ja  doa33e 
mærra.  Blive  smult,  doa^^ot.  Gjøre 
smult,  doa^^odet. 

Smule,  s.  i,  moldde,  slaaes  itu 
til  Smuler,  naar  noget  sønderslaaes 
aldeles  Smaal,  moldden  cuovkkanet 
go  aibas  sniavvaset  cuovkkan;  Mad- 
smuler^  borramus  moldek;  2,  ruonno, 
ronnc,  Brødsmuler,  laibberonek;  3, 
cuovkatas;  4,  moaWo,  alene  om  Fisk ^ 
5,  bittas;  6,  gappalagas. 

Sv.  i,  buole,  piiola-,  2,  smolke;  3, 
nuilkoles;  4,  bittas;  5,  pekkos. 

Smule,  v.  1.  mollit;  2,  niottit; 
3,  cuvkkit;  4,  morranatlet.  Smules, 
smule  sig,  1,  mollanet;  mollidet;  2, 
moltanet,  Brødet  småledes,  blev  til 
Smuler  i  Sækken,  laibbe  niottani 
sækka  sisa;  3,  morrasuvvat  j  4,  moal- 
losmet;  5,  cuovkkanet;   6,  niorranet. 

Sv.  1,  smolket;  2,  miitket;  3, 
smollet.     \,  molkanet;  2,  smollanet. 

Smuldre ,  smulre,  v.  se  smules^ 

Smurning,  s.  vuoidas. 

Sv.  vuoitas. 

Smutte,  v.  cagrjat,  Dgrel  smut- 
tede bort  imellem  Hænderne  paa 
os,  spiri  giedaidæmek  gaskast  erit 
caqai. 

Sv.  cagqet. 

Smuthul,  s.  cagrjamraigge;  cag- 
i]am  sagje;  /'e«/  saa  mig  om  efler  et 
Smuthul,   hvor  Jeg    kunde    tg    hen, 


S  lim  til  li  1 


624 


S  111  0  !•  r  c  h  l'  0  d 


occim  cagi]am,  cicgos  saje  gosa  ba- 
laret. 

Sv.  cagr]emraike, 

Sniifffe,  v.  se  snifje, 

Smiffikc,  s.  1,  hærv;  2,  cii],  et 
Smi/f,fie  aftjln/U,  golieiiærv;  Dijd  er 
(-vindens  bedste  Sini/kke,  butesvuolla 
læ  nissoii  buoremus  liærv,  cit]. 

Sv.  hærv. 

Simjfike,  v.  i,  hærvatet;  2,  ci- 
»]alet,  smykke  en  Brud,  moarse  ci- 
i]alet. 

Sv.  hærvetet. 

Sntijhkeu,  s.  i,  liirrvalæbine;  2, 
rii^alæbine. 

Smædcord,  s.  bilkcdatnsadne. 

Sv.  nalses  pako. 

Smædeskrifl,  s.  bilkedaničal. 

Smwijte,  v.  1,  Iiappat;  2,  goik- 
kat;  3,  iialidct. 

Smæ f/ten,  s.  1,  happam;  2,  goik- 
kam;  3,  halidæbnie;  halidus. 

Smæk,  s.  1,  spæ35alæbmc;  2, 
spoakkalæbme,  Dretujen  fik  el  Siuæk, 
bardne  spæ^falænie,  spoakkalæme 
oagoi)  3,  dæskkelæbme;  4,  Sinæk 
med  Munden,  spoakkoin ;  spoakka- 
læbinc. 

Sv.  spekkem;  spekkeslem. 

Smæk  f  ed,  adj.  saggarak  buoidde. 

Smække,\.  1,  spæ^^a\e\,  smække 
en  over  Fiiifjrene,  siiormsiid  spæ^ga- 
lot;  2,  smække  med  Mtmden,  bof- 
sainak  spokkek;  spoakkalet;  Faderen 
(jav  Sønnen  ikkun  et  Smæk,  accc 
barnes  fal  spoakkali;  smække  med  en 
Dør,  en  Dør  i,  til,  uvsa  spoakkalet. 

Sv.  spekket;  spekkcstet. 

Smæk  ken,  s.  1,  spæ^jalæbme, 
2,  spoakkom;  spoakkalæbme  j  3, 
sloavkkalæbme. 

Smæk  k  er ,  adj.  1,  cegge;  2, 
smaitte.  1,  cæggevuotj  2,  smailtc- 
vuot.     Sv.  segges,  seggokas. 

Smæld,  s.  1,  baiggami   2,  baig- 


I 


gadæbme;  3,  bæskkem;    4,  bæskl- 
læbme. 

Sv.  1,  plovem;  2,  klibma;  3,  ju,. 

Smælde,  v.  l,baiggat;  2,  bæ;L 
ket,  det  smælder  naar  man  bank 
bæskka  go  olmuS  cabma ;  3,  roacd 
Haglen  smælder  imod  Vindt 
cuormasak  roaccek  låsa  viiossi; 
roacaidet.  1,  baigadet, /»«Wf?u  sMijf. 
der,  bolas  baigad;  baigetet,  6'eu«[t 
smældcde  orj  fremkaldte  Ekko,  bijo 
baigcii  gajanas;  baigotet,  sma'» 
med  Døren,  baigolet  uvsa;  2,  bæ - 
kaiet,  det  smældede  i  Træcf,  i  n 
Jeff  frembragte  Smælden,  nuuia 
bæskcli,monbæ5kkalim;3,  roacaletjl, 
bælkkalet,  skjælde  og  smcelde,  sig  it 
ja  bælkkalet. 

Sv.  \,  plovet;  2,  klibmet. 

Smælden,     s.     i,    baiggam;^, 
bæskkcm;    3,   baiggadæbme^    bai 
læbme;  4,  bæskkalæbme-,  5,  bælk 
læbme. 

Smog,  s.  0.  s.  v.,  se  Høg,  o.  s 

Smøge,  v.  niacastet,  smoge 
Ærmene,  soajaid  niacaslct. 

Smør,  s.  vuogja,  vi  kjærm 
men  kunde  ikke  faa  Smør,  mi  t) 
gaimek,  mutto  æp  oa350m  vuoja. 

Sv.  vuoj,  kjærne  Smør,  vu( 
Suovotet. 

Smøre,  v.  1,  vuoiddet^  2,  lo 
{bestikke) 'j  3,  cabmet,  ibanke'): 
smøre  noget  sammen,  hoapost  mai| 
gen  falestastet,  {skrive)\  b,smørt 
om  Munden  med  noget,  oalgotet,  i 
notet  gæsagen  maiddegcn,  {indbil 

Sv.  1,  vuoitet;   2,  locot  vuoitaip» 

Smøren,  s.  viioiddem. 

Smørelse,  s.  vuoidas.  ; 

Sv.  i,  vuoitas;  2,  padlia.  , 

Smører,  s.  ciiorbbe  calle,  cuoi^ 
be  girjiddakke. 

Smørrebrød,  s.  vuogjalaibb«| 

Sv.  vuojalaipe. 


Snabel 


625 


Snarlig 


.Snabel,  s.  njudne. 

5V.  njuonne. 

Snaddre,  v.  se  pluddre. 

Snaffc^  v.  se  snuse  efler. 

Snagen,  adj.  doppedakis.  Dop- 
plakisvuot, 

>v.  topotakes. 

Snak.  s.  njalme  sak,  det  var  alt- 
snmen  hms  Snak,  dat  buok  læi 
dise  fal  njalme  sak. 

5V.  i,  rudna;  2,  hubma;  3,  hal. 

Snakke,  v.  1,  hallat,  det  har 
v  snakket  om  os  imelleni,  dam  moi 
l;lne  gaskastæme  hallam;  hallalet, 
/ir  jeg  Lov  at  snakke  et  par  Ord? 
o;omgo  love  oftguoft  sane  hallalet? 
baidet,  snakke  til  en,  halaidattet; 
hr  for  snakker  du  ikke,  naar  han 
sikker  til  dig?  manne  ik  hala  go 
Sl  halaidatta  du?  2,  hoakkal,  snakke 
c  unyttige  Ting,  hoakkat  diissid, 
[vdelas  sagaidj  3,  sakkatallat;  4, 
bmat,  humaidet;  5,  snakke  over 
s,  dagjot. 

5v.  1,  riidnet-,  2,  hubmet;  3,  sma- 
ret;  4,  halet. 

'Snakken,  s.  1,  hallam;  halai- 
dbme;  hallalæbme;  3,  sakkatallam; 
4hubmam,  humaidæbme. 

Snakkesalig,  snakkesyq,  &di.  i, 
sdnoi;  sarnolas;  2,  haladakisj  3, 
Siallai,  et  snakkesygt  Menneske, 
«lallas  olmus;  et  snakkesygt  og  stor- 
t^ndet  Fruentimmer,  snoallas  ja 
nlbmaskas  nisson;  3,  spange.  1, 
8dnaivuot;  sarnolasvuot;  2,  hala- 
diisvuot;  3,  snoallaivuot^  4,  spang- 
g/uot. 


Snaki 


j.     1,    hallai,    den 


stksomste  a  f  alle  er  jeg,  hallalamus 
b)kain  mon  læm;  2,  sakki.  i,  hal- 
•i^uot;  2,  sakkivuot. 

Snappe,  v.  1,  doppit^  doppestet; 
2hapetet,  happarattet;  happelastet. 

'V.  1,  toppet;  2,  tuobbelet. 

Norsk-lappisk  Ordbog. 


Snapp  en  ^  s.  1,  doppimj  doppe- 
stæbme;  2,  hapelæbme;  happarattem; 
happelastem. 

Snar,  adj.  1,  happel,  jeg  fik  ikke 
Hunden,  den  var  for  snar,  im  fat- 
tim  bædnag,  happel,  happalas  læi;  2, 
forg,  forgad,  en  snar  Beslutning, 
forgad  arvvalus. 

Sv.  1,  happel,  fappel;  2,  ruok;  3, 
ruves,  rues-,  4,  haretes;  5,  spaitok. 

Snart,  adj.  1,  forg 5  forglakkai, 
jeg  reiser  snart,  forglakkai  vuolgam; 
kom  snart  igfeni  boade  forg  ruftud! 
2,  gaussal,  hati  kommer  ikke  snart^ 
i  gaussal  boade;  gausald,  Fjorden 
kan  ikke  snart  fryse  til,  i  mate 
galmmet  gausald  vuodna;  3,  odna, 
jeg  ved  ikke,  hvor  snart  han  kom- 
mer, im  diede  man  odna  boatta;  4, 
masa,  masarak,  den  ene  er  snart 
ligesaa  god  som  den  anden,  nubbe 
læ  masarak  nuft  buorre  go  nubbe. 

Sv.  1,  vargi;  2,  rua;  3,  spait. 

Snarhed,  s.  \,  happelvuot;  2, 
forgadvuot. 

Snare,  s.  giella,  sætte  Snare  for 
sine  Medmennesker,  giela  bigjat 
guimides  ouddi;  uagtet  sin  Klogskab 
faldt  han  dog  i  Snaren,  almaken 
gilli  son  saddai,  roakkasi;  2,  Fugle- 
snare,  a,  garccassa^  3,  b,  gardde, 
loddegardde;  4,  boanos;  5,  dieibmo; 
6,  gavedak;  7,  njoa30S,  en  Snare  af 
Vidier  i  Elv  til  at  fange  Fisk  med^ 
8,  gillar,  (Fælde),  sætte  op  Snarer, 
gillar  caggat.  Sætte  Snarer,  giellat, 
selv  skal  du  blive  hængende  fast  i 
den  Snare,  du  har  lagt  for  andre, 
jes  galgak  roakkaset  dam  gilli,  maid 
ærra  olbmuidi  giellam  læk;  2,  gard- 
dot;  3,   dieimostaddat;  4,  gillarastet. 

Sv.  1,  kiælj  2,  pivtosina;  3,  perme-, 
4,  gilder.  1,  Garddot,  gærddot;  2, 
gildertet. 

Snar  li q,  adv.  se  snart. 
40 


S  II  a  r  r  a  a  (1 1  g 


626 


S  11  c  f j  e  I  d 


Snarraadlfj ^  adj.  jottol,  liappel, 
(loabmar  gæino,  ra«Jo  oaitlnet,  gavdnat. 

Snarraadifjhed.  s.  joUelviiof, 
happelvuot,  doabuiarviiot  gæino,  rade 
oaidnet,  gavdnat. 

Sn  ane,  v.  snerggot. 

Snarren,  s.  snerggom. 

Snaske,  v.  njisskot.  TilbøfeUg 
til  at  snaske,  njiskolas.  Njiskolas- 
vuot. 

Sn  aske  71,  s.  njisskom. 

S7iaus,  s.  1,  rappe,  du  skal  ikke 
vælte  dig  i  Snnnset,  ik  galga  rave 
sist  fierrat;  2,  arvoteslagan,  som  intet 
duei"^  3,  det  er  snaus  med  liam, 
i  sust  læk  rievtes  ællem  lakkai;  nævre 
dille  sust  læ. 

Sv.  stænce. 

Snause,  v.  se  skidne,  søle  til. 

Sne,  s.  1,  nuiota,  i  denne  Sne, 
dam  muottagest;  2,  ny  Sne,  vac,  fal; 
3,ishaard,  gal5še;  4,  blød  Sne,  sie\\, 
silv,  sievladak;  5,  vaad  Sne,  ossve; 

6,  suovve;  7,  kornet  Sne,  sagrie, 
sægf\e  muota;  sæqas;  8,  savadak; 
9,  njodde;  10,  (/jenlif/fjende  Sne, 
jassa,  gossa  •,  11,  dyb  Sne,  obbatak. 
Blive  vaad,  suovvot^  yjøfe  vaad, 
suovodet;  skrabe  den  vaade  Sne  af, 
suvvit;  blive  kornet,  sægr|Ot;  yjore 
løs,  sægqodet.  ^'"V^  Sneen  bort, 
sællat,  Vinden  har  bitest,  tayet  Sneen 
bort  paa  Træerne,  bieg  læ  sællain 
muoraid. 

Sv.  1,  muot,  muoltek;  2,  lobme; 
3,  hæble;  4,  sæbla ;  5,.ridne;  6,  vuora  *, 

7,  tele;  8,  cuopca;  9,  seujoces-,  10, 
sueve ;  11,  livo;  12,  ccve,  haard  Sne; 
gaa  paa  haard  Sne,  cevastet.  Blive 
haard,  cevot. 

Sne,  v.  1,  nuiottet,  det  har  sneet 
paa  FJeldene,  varid  muti;  det  sner 
eudnu  saa  smaat,  muotast  ain  suolg- 
gai ;  ville  til  at  sne,  beyynde  at  sne, 
muotastallat;    2,   sne  smaat    oy   tæt. 


gavgestet;  beyynde  saaledes  al  ,U 
gavgidet;  3,  sne  lidt,  gavgestet;4, 
sne  lidt  i  klart  f^eir,  cadggit,  W 
sner,  enkelte  Sne/l  Uer  falde,  čad||a, 
čalmek  gačcek;  sne  ned,  oversn\s, 
agjot,  egjut,  Slieden  er  sneet  )A 
geris  ejui,  ejui  muottag  vuoUai.  Zp 
sne  ned,  ajotet,  agjolatlet,  jeyp 
min  Stok  sne  ned,  soabbain  ajoal, 
agjolattim.  I 

Sv.  l,niuottetf  2,  cuocet,  dets^r^ 
værald  cuoca;  3,  kadket.  !• 

Snebar,  adj.  1,  nuiotatæbme JS, 
ruor),  snebare  Vinde,  Vintre,  m 
tåtes,  ruoqa  biegak,  dalvek;  3,  b 
snebar  Mark,  bievl  ædnam.  G 
snebar,  taye  Sneen  bort,  \,  mu 
tullet;  2,  ruoriastattet,  ruoqa  bi( 
riioiiaslattek.  Blive  snebar,  \,\\ 
tatiivvut;  2,  ruorjastet.    Muolates^ 

Snebjery ,  s.  muotavarre. 

5'He6/«nrf,adj.muottagestgedt 
suddum. 

Sne  bo  Id,  s.  muotacakke. 

Sv.  1,  cikkaj  2,  cæit. 

Snediy,  adj.  gavvel.     Være, 
føre  siy  snediy,  gavvelusSat.    Gi;)- 
let.     1,  gavvelvuot;    2,   gavvelustt. 

Sv.  sluokes. 

Sne  dk  er,    s.    duogjar,    muo 
duogjar. 

Sv.  1,  muoratuojar;  2,  snikkarj^ 

Snedkrt,  v.  muorradujid  datJÉ. 

Sv.  muoratuojeb  takket ;  2,  snikw 

Sne  dr  i  ve,  Snefane,  Snefla^\i. 
1,  borgatak;  borgadak;  2,  ajotakl3, 
skalvve;  4,  castas. 

Snedynye,  s.  1,  norratak  % 
castas. 

Sv.  l,kælbert^  2,  filpelak;  3,  sft 
suoppeni,  over  en  Elv,  Bæk.    . 

Snedække,  s.  muotagofcas.  { 

Snedækt,  adj.  muottagest  {jf- 
("ujiivvum. 

Snefjeld,  s.  muotaduodar. 


S II  e  f  1  o  k 


627 


Sn  ige 


Snef'tok,  Snefnok,  Snefnng^    s. 

iKiltiig-Calbme. 
Sv.  muotlekčalme. 
Snefoff,  s.  1,  borg;  2,  guolddo; 
,,  niuotaruivve;  4,  njædgadak;  njæct- 
js  dalkke ;  5,  goddaldak;  goddalak, 
jsddalak  albnie.     Fære  Snefof/veir, 
lerfuijes    af  Snefuk,    1,    njædggat, 
^ejene    ere    overførjne,    luodak   læk 
ædggam;  2,  borgataddat. 
Sv.  porg. 

Snefufje,  s.  alap. 
Snefuldj  snerig^   adj.  muottaga- 

Sne  fare  ^  S.  1,  se  Føre;  2,tyndt 
^nefore,  spoadna,  spoanas. 
jSv.  1,    rad;    2,   iiautar,    slel  Føre 
,ia  Grund  af  Jlanffet  af'  Sne. 
Snefjl,  s.  rippu, 
iSv.  skalco. 

Sne (jle dannet,  adj.  rippulagas. 
Snegleqang,   s.    1,  hiljes  nian- 
iin,  va33eni ;  2,  rippuniannam. 
Snefjlehus ,    s.  1,  gov;    2,  rip- 
igoalle. 

Snehob,  s.  se  Snedynge. 
Suehvid,  s.  1,  muoltagvielggad  *, 
-časskad^  3,  joldan. 
Sneklædt,      adj.      muttiijuvvum, 
lUOltagest    gofcujuvvum;    snekUedle 
ierge,  nuUtujuvvum,  muottagest  gof- 
ijuvvum  varek. 
f  Sne/,  adj.  se  skråa. 
Sneppe,  s.  i,  gusgaslak;  2,  gir- 
jCielgge. 

Snes,  s.  guoft  loge. 
Sneskred,    s.    i,  udas,   geraade 
ider  Sneskred,  udas  viiollai  saddat, 
<ieskred,    naar    Sneen   glider    ned 
f    Bjerqet,    udas    go    muota    jolla 
rest  vuolas^  2,  skavos. 
Sv.  riddo,  riddo. 
Snes  pur  v,  s.  Sv.  slettck. 
Snetiting,  s.  1,  alap  5   2,  alppe. 
Sv.  alap. 


Snevand,  s.  sæfta,  sæflacacce. 

Sv.  1,  oidoj  2,  ruvesk. 

Sn  eve  ir,  s.  1,  albme,  hvor  vi 
opholdle  os  i  Sueveiret,  skiltes  vi, 
gost  mi  albmen  oroimek,  dast  ærra- 
uaddaimek.  Overfaldes  af  Sne^ 
Sneveir,  miiotaduvvat,  her  bleve  vi 
overfaldte  af  Sneveiret,  dasa  muo- 
taduvvaimek.  Blive  Sneveir,  almasket. 

Sv.  1,  alme;  en  Sneveirsdag,  al- 
mes  peivc.  Blive  Sneveir,  almot; 
heggnde  at  blive  Sneveir,  alinedacct. 

Snever,  s.  i,  garjje,  snevre 
Hjerter  vide  hverken  hvad  det  er 
at  elske  eller  at  tro,  gar3es  vaitnok 
æi  diede  æccet  æige  osskot;  2,  basske, 
snevre  Klæder,  baskis  biftasak^  en 
snever y^abning,  husliis,  gar3es  raigge. 
Blive  snever,  snevrere,  \,  gar330l', 
2,  basskot.  Gjore  snever,  snevrere, 
Ij  §'ai'33odet;  2,  basskedet.  Anse  for 
snever,  gar33aset. 

Sv.  1,  karces;  2,  påskes,  paskok. 
Karcot.     Karcolel. 

Snevert,  adv.  1,  gar33et;  2, 
bassket.  1,  gar33evuot;  2,  basske- 
vuol. 

Sneverhj ertet,  adj.  1,  gar33e- 
lundulas;  2,  -vaimosas*,  3,  gar33e 
vaimost.  1,  gar^ge  lundulasvuot;  2, 
gar35evuot  liiondost,  vaimost. 

Snevring ,  s.  1,  gar3e9-;  2, 
baskis  sagje. 

Snidse,\.  giioskastet;  guosskalet. 

Sv.  snippet. 

Snidser,  s.  ucca  mæddadusas, 
begaa  en  Snidser,  ucca  mæddadusas 
dakkal. 

Snige,  v.  1,  suolet  buflet;  2, 
snige  sig,  njakkal,  forst  sniger  han 
sig  og  springer  saa,  vuost  njakka  de 
ujuikke;  njagatet,  hvad  sniger  han 
efter?  niaid  son  njagaladda?  3,  suo- 
lol  čagt]al,  Tgven  sneg  sig  ind  i 
lluscl  om  Natten,  suolet  caqai  suol 
40* 


Sni 


gc 


628 


Snuble 


vieso  sisa  ikko;  en  Tanke  snecf  siff 
ind  i  hans  Sjæl,  su  sielo  sisa  car] ai 
jurd',  4,  bærttot,  (hrybé);  5,  snige 
sifj  hort,  siveldet;  6,  snicfe  sig  til 
noget,  gavvelvuoda  cada  maidegen 
fidnit. 


A 


Sno,    s.    1,  vasso,    kold  Sno 
coaskes  jellas,  jello. 

Sno,  v.  jellat  coasskaset,  jelasl. 

Sno,    v.    1,   bodnjat,    for  at  le 

Tømmen    skal  sno  sig,    arnas  lav  e 

birra  bodnjat;  jeg  skraber  Fidier^, 


Sv.  i,kodketet,  snige  sig  bort^  2,     for  at  jeg  kan  sno  dem,  besuda^d^. 
kesatet,  unddrage  sig^  3,  njaket^  4 


snige  sig  e/i!er,  siiollet  cuovvot, 

Snigen,  s.  i,  njakkam;  2,  suo- 
lemas  cagqam. 

Snighandel ,  s.  1,  suolemas-, 
ciegos  gavpasæbme. 

Snigmord,  s.  suolemas,  ciegos 
goddem,  sorbmim. 

Snigmorder,   s.    1,    suolemas-; 

2,  ciegos  godde,  sorbmijægje. 
Snigmyrde,    v.  suolet,    ciekko- 

sist  goddet,  sorbmit. 

Snigvei,  s.  ciegos  gæidno. 

Snild,  adj.  Ijjiermalas-,  2,  siega. 
1,  jiermala33at;  2,  burist,  det  var 
snildt  gjort  a  f  ham,  dat  burist  læi 
dakkujuvvum  sust.  1,  jierbmavuot, 
jiermalasvuot;  2,  siegavuot;  3,  buor- 
revuot. 

Snildeligen,   adv.  jiermalassat. 

Snille,  s.  i,  jierbmej  3,  fietto. 

Sv.  1,  jerbme;  2,  snuortakvuot. 

Snip^  s.  gæcce. 

Sv.  kece. 

Snit,  s.  1,  cuopparn;  2,  njagjam; 

3,  fard,  CSnit  paa  Kheder'),  ret  paa 
Snittet  (af  mine  Klæder),  di\o  farde; 

4,  (Maade,)  lakke*,  5,  vuokke^  6, 
Snittet  paa  en  Bog,  ravdda  j  7,  han 
har  saa  godt  Snit  paa  alt,  burist 
son  dietta  buok  doaiinatet;  8,  han 
ved  at  passe  sit  Snit,  burist  son 
dietta,  arved  avkaslallat. 

Snitte,  v.  1,  nagjat,  ved  at  skjære, 
snittede  jeg  mig  i  Jlaanden,  cuo- 
padediu  gieltam  nagjim;  2,  cuoppal. 

Sv.  sacet. 

Snitten,  s.  njagjaiu. 


vaskom  vai  bæsam  bodnjat; bodnjalÉÉ 

2,  njammat,   sno  Renslyngen,    suiW 
pan  njammat;  3,  sno  og  stikke  Kjt- 
pen  i  Vidien,  bakkarastet;  bager jt. 

Sv.  1,  podnjet;  2,  gærdostel,  tvit.'^. 

Snoen,  s.  1,  bodnjam,  bodri 
læbme;  2,  njammam;  3,  bakkarastij 
bagerdæbme. 

Snog,  s,  guovdde. 

Snor,  s.  1,  suonakak;  2,  Sti 
snoet  aftre  mindre,  sniertak,  snerlj 

3,  orbadde;   4,  suopan;   5,  garabi 
garastak;   6,  Snoren    bag  paa  P<j- 
gen,  serrobadde,  sarrobadde.         j 

Sv.  i,  kaino;  2,  ressme;  3,  snu  le, 

Snorke,  v.  l,mavrrot;  2,  gur 
skurhat,  skurhaidet. 

Sv.  snorret. 

Snorken,  s.  l,mavrram;  2,| 
ham,  skurham,  skurhaidæbme. 

Snorlige,  "snorret,  adj.  nju 
aibas  njuolg,  njuolggad.  Nju! 
njuolggadet.    Njuolggadvuot. 

Sv.  njuolga.  1,  njuolg;  2,  stai 
stadai. 

Snot,  s.  snuolg. 

Sv.  snuolg. 

Snu,  adj.  sluokke.  Sluokeslak 
Sluokkevuot. 

Sv.  sluokes. 

Snuble,  v.  1,  \icggaset,  jeg  sr, 
lede  overende  paa  den  anden  S 
vællhot  vieggasim  dom  bællai,  bi 
gaset  5  2,  guossat,  da  jeg  var  Jw 
en  Synders  P'ei,  da  snublede  jeg^O 
suddogas  balggast  legjim  de  gussji; 
guossalcl;  naar  Foden  glider,  sni- 
ler man,  go  juolgge  jolla,  njalakifa 


I 


Snuble 


629 


Snø] 


c  vicgas,  giiossal  olmus.  Brintfc  til 
t  snuble,  viegasattet;  2,  guossalat- 
;t;  Tintj,  som  kan  bringe  en  tit 
t  snuble  (feile'},  viegasattam,  giios- 
alatlam  asse.  Tilbøjelif]  til,  let 
dsatle  for  at  snuble,  guosada- 
is,  guosadakisvuot;  3,  snugelmastet; 
(luggermastet,  snukkurmastet ,  o: 
niible  forover. 

Sv.  4,  stimpeldet;  2,  iijalkestet;  3, 
ompastet;  4,  snokarmet;  5,  vilpatel. 
i  Snublen,  s.  1,  vieggasæbme ; 
ieggasæbme ;  2,  guossam,  guossa- 
ebme. 

Sunde ^  s.  i,  njudne;  2,  det 
['dersie.  Sorte  afSmidenpaa  Hunde, 
ieiij  Køer,  Sæl,  o.  s.  v.,  diq,  den 
igler  med  Snuden,  diqaines  hagja. 
iaa  meget,  som  kan  rtimmes  i  Slæde- 
inuden,  Forenden  afSlæden,  njud- 
adas. 
'  Sv.  njuone. 

Snue,  s.  iiuorvvo,  vi  have  alle 
mue,  mist  buokain  nuorvvo  læ.  Som 
fle  har,  som  er  tilbøjelig  til  Snue, 
urvvui.    Nurvvuivuot. 

Sv.  1,  snuop;  2,  sokt,  sovt. 

Snur  let,  adj.  snarkel.  Snarkel- 
uot.  Blive  snurlet,  snurle  sig, 
narkkot.     Gjøre  snurlet,  snarkkodet. 

Snurpe,  v.  soaikkotj  2,  soarssat. 

Sv.  snorret. 

Snurre,  v.  se  surre. 

Snurre,  v.  birrajorrat;  jorrat. 
toratet,  snurre  en  rundt,  joratet 
Ibmu. 

Sv.  1,  jurra  jorret>  2,  kyrsalet. 

Snurren,  s.  jorram.   Joratæbme. 

Snurrig,  adj.  1,  jeSlagas;  2, 
ærvvai;  hærvaslagan,  det  var  mig 
t  snurrigt  Svar  og  en  snurrig  en, 
at  læi  inunji  hærvaslagan,  hærvas 
asladussa  ja  hærvaslagan,  jeslagas 
hu  us. 

Snurrigen,    adj.    1,  ješiagačet; 


2,  hærvat,  han  taler  stmrrigen,  hærv- 
vat  halla.  1,  ješlagašvuot;  2,  hærv- 
vaivuot. 

Snus,  s.  1,  snus;  2,  se  Skjwnd. 

Sv.  1,  snuk;  2,  cecastattem;  ceca- 
stattet,  faa  Snus,  sneitet. 

Snuse,  v.  1,  snus  adnet;  2,  snuse, 
higte  efter,  snuotarddet.  Hunden 
snuser  efter,  op  Sporene,  bæn  snuo- 
tardæmen  læ  luodaid;  3,  njudnedet. 

Sv.  1,  snukkab  jukket;  2,  snod- 
keset,  trække  op  i  Næsen;  3,  sus- 
tetet;  4,  njuonelet;  5,  snu^^et;  6? 
snurjet;  7,  snuoggel. 

Snusen,  s.  1,  snus  adnem;  2, 
snuotardæbme;  3,  njudnedæbme. 

Snushane,  s.  snuotardægje. 

Snustobak,  s.  njudnedubak. 

Snyde,  v.  i,  nissot,  nissolet,  ./e*/ 
behøver  et  Tørklæde  til  at  snyde 
min  Næse  med,  fertim  mon  adnet 
line  main  njudnam  nissolam;  2,  div- 
volet;  3,  dassalet,  snyde  Lyset,  livse 
divvolet,  dassalet;  3,  bættet  j  4,njettat; 
5,  mannat,  snyde  sin  JVæste  i  Han- 
del, gavpest  guoimes  bættet,  njettet, 
mannat.  Blive  snydt,  i,  bættatallat; 
2,  njedatallat,  3,  manatallat. 

Sv.  1,  snusotet;  2,  nussot;  3,  pettet; 
4,  tåret. 

S ny  den,  Snyderi,  s.  1,  nissom, 
nissolæbme;  2,  divvolæbme;  3,  dassa- 
læbme;  4,  bættem;  5,  niettam;  6, 
mannam. 

Snyder,  s.  1,  bætte;  bættolas; 
2,  njitte,  njittolas. 

Snylte,  v.  nælgadallat  baikest 
baikkai. 

Snøre,  s.  1,  garaldak^  garastak; 
garastam  badde;  2,  Fiskesnøre,  ga- 
daldak ;  3,  Snøret  og  Kjæppen,  hvor- 
med  en  Slæde  sammenbindes,  bakkar. 

Sv.  l,kainoi  2,  ressme^  3,  kalkes, 
4j,  oggombadde. 

Snøre,    v.    garrat,   snøre  fast   i 


630 


Soicklai 


fugf/en,  garratgetkam  sisa;  gara- 
slet,  Baand  til  at  snøre  med,  gara- 
stambadde. 

Sv.  1,  katketj  2,  korretet;  3, 
snorret. 

Snoren,  s.  garram  j  garastæbtne. 

Snørliv,  s.  rakka. 

So,  s.  njit^alas  spidne. 

So  be,  v.  se  feje. 

Sv.  mirieles  svine. 

Sod,  s.  1,  giep;  2,  gocco;  3, 
motte. 

Sv.  cad. 

Sode,  v.  giepatet,  gievalet,  jeff 
soder  min  Jlannd  til,  giepatam  giet- 
tam;  2,  gocoduttct;  3,  ruottodet. 
Sodes,  i,  gieppat;  gieppahadJat;  2, 
gocodiivvat  j  3,  ruottot. 

Sv.  1,  caddet;  2,  sniorvotet.  Sodet, 
caddai. 

Sofjn,  s.  i,  gield,  ethvert  Sorjn 
har  sit  Ordspro(j,  gulte  gield  sad- 
nclaskos,  sadnevajas  adiia;  2,  suok- 
kan. 

Sv.  i,  siiokno;  2,  coggelvas;  3, 
Celde. 

Sof/ne,  v.  1,  gield-,  2,  suokkan-; 
3,  girkko  vulus,  vuold,  olinus  læt, 
je(j  sogner  til  Tanens  Kirke,  dædno 
suokan,  girko  vnluS,  vuold,  olmus  læm. 

Sognebud,  s.  basse  mallasid  ad- 
deniniatkke,   niokke. 

Sognefolk,  s.  1,  gield-;  2,  suok- 
kan-; 3,  girkkoolbmuk. 

Sognekald,  s.  1,  gield-;  2, 
suokkanpap  amat. 

Sognepræst,  s.  1,  gield-;  2, 
suokkanpap. 

Sol,  s,  bæivas^  bæivve,  uddele 
Spise  til  Dømene  med  Solen,  miette 
bæive  borramušSaid  manaidi  addetj 
Fixsljernerne  ere  ogsaa  Sole,  dak 
likkatuiættoin  nastek  niaida  bæivek, 
bæivacak  læk;  Solen,  det  Igsendc 
Jlimmcllegenie,  til  hvis  Planctsgstcm 


vor  Jord  hører,  bæivas,  dat  cuv)>. 
jægje  ilbme  almest,  man  planets,- 
stemi  min  ædnam  gulla;  bæivad^ 
CSolskin) ,  læqge  noqet  i  Solt, 
maidegen  bæive,  bæivas  ouddi,  hs- 
vadakki  bigjat;  opholde  sig  i  SoL, 
bæivas  audast,  bæivadagast  orrj 
et  Sted,  f^ærelse,  som  Solen  stct- 
paa,  sagje,  viesso,  gosa  bæivas  ba 
ta ;  Solen  brænder,  1,  bæivve  goai 
da;  2,  afhaidutta. 

Sv.  1,  peive;  peivas  j  2,  imod  Solt 
kotmolisi. 

So  la  ar,  s.  bæivasjakke. 

Sol  bane,  s.  1,  bæivasmatkkej 
-jottem  gæidno. 

So  lb  ar,  adj.  bæivest  baittuji 
vum. 

So  lb  lind,  adj.  1,  bæivest  ge 
dum;  2,  -suddum. 

Solblink,  s.  bæivvclædggom. 

Solbrtendt,  adj.  bæivest  gor 
dum.     Blive  solbrændt,   afhaiduvi» 

Sv.  peivest  kordum. 

Sold,  s.  i,  balkka;  2,  maf> 
tjene  for  Sold,  balka,  mavso  d 
balvvalet. 

Sv.  1,  palka-,  2,  makso. 

Sold,  s.  silde. 

Sv.  såld. 

Soldat,  s.  1,  soldat;  2,  en  ri 
sisk  Soldat,  gasak. 

Sv.  soldat. 

Soldaterstan  d,     s.    1,    sol 
dille;  2,  -virgge. 

Solde,  v.  sillit. 

Sv.  såldet. 

Sole,  v.  1,  bæivas  audast,  bæh 
dagast  orrot,  han  er  tide  al  «i 
sig,  olggon  læ  bæivas  audast;  2,  bæi 
ouddi  bigat. 

Sv.   1,  peivcn  auten   čokkahetj 
paitalalk't. 

Soleklar,  adj.  ailias  ciclgas,  F\ 
kclighcdcn  laa  mig  soleklar  for 


Soleklar 


631 


Som 


uolvuolta  aibas  ciclgas  læi  calmidam 

jdast.  Aibas  cielgg-aset.   Olles  ciel- 

asvuot. 

■  Solformørkelse ,       s.      bæivas 

jvdnjudæbme. 

Solglands,  s.  bæivas  cuvggel- 
iiot. 

So  I  (f  limt,  s.  bæivas  givdnjom, 
ivnjakasleni. 

Solf/ran,  s,  uccemus  rippagæcce. 

Solhede,  s.  bæivvebak. 

Sv.  1,  peiveii  praesto;  2,  -pak. 

Solhverv,  s.  i,  aige  jorgaldak; 
,  gukkemus  bæivve. 

Sv.  kukkeniiis  peive. 

Solhvervsdacj,  s-  gukkemus 
:ivve. 

Solhvervstid,  s.  aige  jorgal- 
iga  boddo;  aigge  go  bæivve  cuov- 
idvuoda  guvllui  jorggal. 

Solli 0 ide,  s.  bæivas  allagasvuot, 
lagvuot. 

Solmærke,  s.  bæivvemæt-Hka. 

Solplet,  s.  sevdnjis  sajek'^-<^ivest, 
eivacest. 

So  Ir  and,  s.  bæivas  ravd. 

So  Ir  0  (f,  s.  Sv.  suvol. 

Solside,  s.  bæivvebælle. 

Sv.  peivepele. 

So  I  ski  il,  s.  bæivvadak,  Solskins- 
ifj,  jallakasbæivve. 

Sv.  1,  peiveii  paiteni^  2,  svædka. 

Solskive,  s.  boddoid,  aige  caje- 

Sv.  peiven  vuosetia. 

Solskjærm,  s.  bæivvesuogje. 

Solstik,    s.   1,  bæivveguorddem; 

-goddem. 

Solstraale,  s.  bæivvesuonjar. 

Sv.  peivelabce. 

Solvarme,  s.  bæivvebak. 

Sv.  prastegas. 

Solviser,   s.   aige  boddoid  caje- 

gje. 


Soløje,  s.  bæivasnicras,  jeg  saa 
Solojet,  nieras  oidnim. 

Som,  pron.  1,  gulte,  2,  gi,  Enken, 
som  mistede  sin  Jland  i  Krigen  og 
hvis  Son  er  død,  læsk,  gulte  soattai 
boadnjas  massi  ja  gæn  bardne  jab- 
inam  læ ;  3,  mi,  en  saadan  Mand 
som  du  er,  daggar  olmai,  mi  don 
læk ;  den  3Iand  {som)  jeg  talte  med 
om  de  Bøger  (som)  vi  havde  læst 
sammen,  olmai  gæin  sardnomen  le- 
gjim  dai  girji  birra,  raaid  ovtast  mol 
læime  lokkam;  4,  maggar,  saadan, 
som  han  var,  daggar  maggar  son 
læi;  5,  go,  en  saadan  Mand  som 
han  er,  daggar  olmai  go  son  læ,  go 
son  de  læ. 

Sv.  1,  kutte;  2,  juok;  3,  jukko. 

Som,  A.  conj.  i,  go,  Saarel  er 
ikke  saa  stygt  som  det  var  i  Be- 
gyndelsen,  havve  i  læk  nuft  fasste 
go  algost  læi;  saa  henge  som  det 
reir  varer,  nuft  gukka  go  dat  dalkke 
bissta;  soth  nu  Tiden  nærmede  sig, 
go  dal  aigge  lakkanæmen  læi;  det 
er  en  ligesaa  behagelig  som  ngttiq 
Sgssel,  dat  læ  aido  nuft  havskes  go 
avkalas  fidnoj  ret  som  vi  vilde  gaa 
kom  han,  aido  go  vuolggemen  læi- 
mek  de  bodi  son;  2,  nuftgo,  jeg  be- 
handler ham  endnu  som  et  Barn, 
mon  mænnodam  suin  nuftgo  manain; 
fleri  handler  han  som  en  retskaffen 
Maud,  dago  dafhost  son  dakka  nuftgo 
vuoigadlas  olmai;  3,  som  om,  dego, 
Jeg  drager  vel  Ixjendsel  paa  ham, 
som  om  jeg  havde  seet  ham  før, 
dovdastallam  galle  su  dego  lifcim 
oaidnam  su  audal;  han  kom  som  (om) 
han  var  kaldet,  bodi  dego  ravkkujuv- 
vuni  læi ;  det  synes  som  han  har  i 
Sinde  at  komme,  dat  orro  gussto 
dego  miella  susl  læ  boallet;  4,  moft, 
som  Herren  saa  hans  Tjenere,  moft 
ised  nuft   su  balvvalægjek;    lad  dem 


Som 


633 


Sorg 


fafje  det  op  som  de  ville,  valddusek 
mannen,  inoft  datosck;  naarvi  tjjore 
saaledes  som  lian  befaler,  go  mi 
dakkap  nuft,  moft  son  ravve;  5,  ma- 
demield,  som  fjetret  saa  Ixlæder, 
mademield  dalkek  dademield  biftasakj 
sotn  man  siffer,  mademield  go  celk- 
kiijnvvu;  6,  dademield,  som  jer/  har 
hørt,  dademield  go  mon  læmgullam; 
7,  casus  factiv.  at  være  tilstede  som 
Vidne,  dast  ællet  duodastægjen;  som 
Fader  Ifør  han  ikke  f/jøre  det,  accen 
i  son  færte  dam  dakkat.  B.  adv.  i, 
gost;  2,  goggo,paa  Stedet,  som  han 
sad,  sajest,  gost,  goggo  son  cokkaij 
3,  som  oftest,  davjarakj  4,  som  sna- 
rest, hoapost;  oanekas  boddus,  han 
var  her  som  snarest,  hoapost,  oane- 
kas boddus  dast  eli. 

Sv.  1,  ko;  2,  kauko. 

Somhelst,  adv.  suf.  1,  -ikkenes; 
-ikkenessi,  hvosomhelst  oq  hvad- 
somhelsl,  gutteikkenessi  ja  miikke- 
nessi;  2,  nu,  hvadsomhetst  Gjt^ld 
det  kan  være,   mi   nu   læ33a   velgid. 

Somme,  pron.  1,  soames;  2> 
muttom,  somme  synes  bedre  om  Ar- 
beide, somme  synes  bedre  om  Ledig- 
gang, soabmasak,  muttomak  barggo- 
lasvuoda  buorebun  adnek,  soabmasak, 
muttomak  joavdelasvuoda  buorebun 
adnek. 

Sv.  1,  sobmaseh;  2,  muttemeh;  3, 
kallekaceh. 

Sommer,  s.  1,  gæsse,  Veiret 
staar  ikke  paa  Sommerkanlen,  dalkke 
i  læk  gæse  guvUui;  ikkuns  en  Som- 
mer, dušše  oft  gæse  boddus,  gæssa- 
dak;  2,  højeste  Sommer,  gæsas, 
højest  Sommertid  ser  jeq  vel,  gæsas 
aige  galle  oainam;  3,  om  Sommeren, 
gæsseg;  du  reiser  ved  Sommertid, 
gæsseg  boddost  don  vuolgak.  Faa 
Smag,  Lngt   af  Sommeren,    gæsse- 


duvvat.     Give  Smag,  Lugt  a  f  Sol 
mer^  gæssaduttet. 

Sk.    kese,    midt  paa    Sommen, 
kese  quoutel. 

Sommeraften,  s.  gæssebodd. 

Sommerdag,  s.  gæssebæive.  1 

Sommerfugl,  s.  bæiwelodde 

Sv.     1,    lablok';    peivelablok;  i, 
-lodde. 

Sommerlig,     adj.    gæssai, 
travleste    Sommertid,    buok 
mus  aigge. 

Sv.  keselakas. 

Sommersol,  s.  gæssebæivag 
Sommersolens  Aftenrøde,  gæssebj 
vas  ækkedes  roadest. 

Sommersolhverv ,  s.  gæssea 
jorgaldak. 

Sommertid,  s.  gæsegboddo. 

Sommerveir,    s.   gæssadak,, 
lang  sommerlig  (^Sommerveir s) 
gukka  gæssadakcofc. 

Sommesteds,  adv.  muttom  bs 
kest,  -^  aikim. 

Sommetider,  adv.  1,  muttOD 
2,  muttom  gaskai,  -gaskaid. 

Sondre,  adj.  1, ratkkit;  2,cu( 
det;  3,  sirrit. 

Sv.  i,  rutket;  2,  cuolddet;  3,s;| 
retet. 

Son  dr  en.  Sondring^  s.  1,  ril 
kim;  2,  cuolddem;  3,  sirrim. 

Sone,  v.  soavatet,  din  Syni 
sonet,  soavatuvvum  læ  du  suddo(| 

Sv.  liktet. 

Soning,  s.  soavatæbme;  soavai 

Sonoffer,  s.  soavatamoaffer. 

Sop,  s.  guobbar. 

Sorg,  s.  moras,  at  have  S> 
morrasest  læt;  bære  Sorg  for 
Afdød,  for  sin  salig  Fader,  mO 
adnet  jabme,  ace  rokke  ditti;  vo< 
forvolde  sin  Næste  Sorg,  guoib 
sis  morras  dakkat,  addet;  Sorgh 


Sors; 


633 


So\e 


'•r  sifj  tit  i  Ghedcn,  davja  sækka- 
riiieii  læ  moras  illoi. 

Sv.   1,  vaj,  vaja,  vajok;   2,   siirgo. 

Sorgfri,  adj.  moraStæbnie,  mor- 
ištaga,  et  sorqf'rit  Stnd  tjiver  el 
tr(jf'ritLiv,  vaibmo  nii  morrastaga  læ 
Ilcm  adda  mi  niorraštaga  læ;  moraSt- 
L'lliii.     MorraStkættaivuot. 

So  r  (f  f  II  1(1,  sorrlcjfiddy  adj.  1, 
oraslægje;  2,  iiiorašdiev,/eye  ei  sor</- 
ddt  Liv,  morraSest  ællet,  moras- 
llem,  moraslæg-je  ællem   ællet,    ad- 

t;  ællem  ællet  mi  diev  morrasest 
'.    Morasvuot. 

Sv.  1,  vajes,  vajeteje;  2,  siirgolas. 

Sorgløs,  adj.  moraslkællai,  mor- 
jistaga;  morras  dovdakætlai,  Barn- 
mimeus  sorgløse  Alder,  manna- 
loda  inorastkættai  akke;  mannavuoda 
ike,  mi  moras  dovdakæltai  læ ;  sorg- 
st  er  det  Sind,  der  ikke  ændser 
hjæhnens  Afvexlinger,  morastaga, 
orms  dovdakættai  læ  dat  vaibmo, 
i  oases  nubbastusain  fuolakættai  læ. 

iiiorrastkætlaivuot;  2,  morras  dov- 
ikættaivuDt. 

Sv.  luigsotæbme. 

Sorgvant,  adj.  morrasi  harja- 
ini,  vuokkaduvvum,  et  sorgvant 
Ijerle,  morrasi  harjanam,  vuokka- 
ivvum  vaibmo. 

Sort,  s.  slagja,  to  Sort  Klæde, 
'/1  ene  rød,  den  anden  blaa,  guoft 
ai  ladde,  nubbe  ruofsad  nubbe  alek. 

Sv.  slaja. 

Sort,  adj.  1,  cappad,  sort  som  en 
'lund,  cappad  dego  éidnaradde;  2, 
)irte.  ISoget  som  ser  sort  ud,  cap- 
idas.  Cappadet.  1,  cappadvuot;  2, 
)irltevuot. 

Sv.  1,  cappes;  čappok;  2,  suortak. 

Sortagtig,  adj.  čappislagas^ 
'agan.     Čappišlakkai.    Čappišlakkai- 

lot;  -laganvuot. 

Sv.  cappeslakas. 


Sortere,  v,  1,  ragjat;  2,  cuold- 
det;  3,  sirritj  4,  være  vel  forsynet 
med  flarer,  ollo  galvoid  adnet. 

Sv.  cuoldet. 

Sorter  en,  s.  \,  ragjam;  2,  ouold- 
dem;  3,  sirrim. 

Sorlhaaret,  adj.  cappisvuov- 
tasas. 

Sortekonst,  s.  noaiddevuot; 
noaidastallam.  Øve  Sortekonst,  noai- 
dastallat. 

Sv.  1,  noitesvuot;  noitastallem;  2, 
Frueniitnmeres ,  quopaslallem;  3, 
meurem.  1,  noitastallet;  om  Fruen- 
timmere,   2,  quoppastallet;  3,  meuret. 

Sortekonstner ,  s.  noaidde, 
noaidastalle. 

Sv.  1,  noite',  2,  noitastalleje;  3,  om 
Frtientimmere^   quopes;    4,  meureje. 

Sortklædt,  adj.  cappis  biftasid 
adne. 

Sortladen,  adj.  1,  cappislagan; 
2,  dævkkad,  om  Ansiglet.  1,  cap- 
pislaganvuot;  2,  dævkkadvuot. 

Sort  ne,  blive  sort,  v.  cappat, 
vise  sig  sort^  jeg  ser  nogel  at  sortne, 
oaimam  maidegen  capi)al ;  pludseligen 
sortne,  cappetet;  cappodet,  Haanden 
blev  sort,  giet  cappodi;  Blodet  flød 
og  det  sortnedc  for  Ojet,  varra  gol- 
gai  ja  calbme  cappodi.  Gjøre  sort, 
cappodattet,  dn  gjør  mig  mi  dggtig 
sort,  burist  dal  muo  cappodattak. 

Sv.  cappotet.     Čappotattet. 

Sortnen,  s.  cappam;  cappetæbme ; 
cappodæbme.    Cappodattem. 

Sortsmusket,  adj.  dævkad. 
Dævkkadvuot. 

Sv.  murje. 

Sot,  s.  1,  ruosso;  2,  rotto,-  3, 
buoccalvas;  4,  davd. 

Sv.  1,  puocelvas^  2,  taud. 

Sove,  v.  1,  oaddet,  forleden  Nat 
var  han  her  og  sov,  mannam  ija 
dastlæi  ja  odi;    sove    Dagene    hen. 


So  vo 


634 


S  |)  a  d  s  e  1' 


heivid  oattdel;  ville  sove,  oadcsliiv- 
val,  ^M  tiKtn  ikhe  ville  sove,  ale  oade- 
stuva;  sove  haaidl,  tr\j(jt,  let,  oaddet 
lossadet,  oagjebasat,  gæppadet;  sove 
Ild,  oaddet  dam  made  go  darbasuvvii^ 
sovne,  sove  ind,  oaddat,  efternt  du 
var  indsovnet  saa  jerj  ham  her, 
iiiar]r]el  go  don  oddajik  de  oidnim  su 
(last;  l(Cf/ge  sit/  til  at  sove,  oadda- 
stallat,  her  er  ikke  Ro  til  at  sove, 
i  læk  dast  oaddem  raff  he;  2,  nokkat, 
/aar  han  en  Rus  da  sover  han  den 
hort,  go  oaivaduvva  de  nokka  erit; 
3,  sibmaret,  o:  snart  sove  snart 
vaaje,  sove  uroliijt^  4,  om  Lem- 
merne,  cærggat;  cergidet,  Foden 
sov,  juolgge  cergidi;  5,  sove  paa 
not/et,  jiioida  nubbe  bæivvai  mar]r]e- 
dft,  vippadot;  juoida  ala  oaddet;  6, 
sove  i  f  andet  som  Stelen,  a,  čfevl- 
lal;  7,  b,  gobbolastet. 

Sv.  1,  odet;  2,  ohdajet;  3,  nok- 
ketet;  4,  jainketet;  5,  om  Lemmeme, 
r-ærkeket,  juolkeh  muste  cærkekeh. 

Sov  en,  s.  1,  oaddem;  oaddajem; 
2,  nokkam;  3,  sibniaræbnie;  4,  oærg- 
gaiH)  cergidæbme. 

Sovedrik,  s.  oaddenijukkamus. 

Sovemiddel,  s.  oaddemdalkas. 

Soveklæder,  s,  oaddadak. 

Sovested,  s.  oaddemsagje,  naar 
vi  atter  reise  os  af  vort  sidste  Sove- 
sted,  Graven,  go  min  mar^emus  oad- 
demsajest,  havdest  mi  bagjanæp. 

Sovesyf/e,  s.  oaddemdavd. 

Spaa,  v.  1,  enostet,  det  var  ham 
spaaet,  dat  læi  sunji  enostuvvum;  2, 
auddal  cælkket;  3,  span  efter  Terjn, 
Syner,  oamacastet,  det  er  skeet,  ve- 
derfarei  os,  hvad  du  har  spaaet, 
de  læ  dat  saddam  joavddam  migjidi, 
maid  don  læk  oan)acastam;  4,  ooab- 
njot;  5,  cuoiggot,  han  spaaede  Sø- 
.4/ereM  (/  Haandeu ),  oabbai  cuoigoi. 


Sv.  i,  kættot;  2,  vuosotet;  j, 
autel  sardnot.  , 

Spaaen,  s.  enostæbme;  2,  aij. 
dalcælkkem  ;  3,  oamacastem;  4,  cojf. 
morn;  5,  cuoiggom.  , 

Spaa  dom,  s.  enostiis,  af  Spih 
dommenes  Op  f yldelse,  enostusai  de  i- 
dusin.  I 

Sv.  1,  kættom;  2,  noitesvuot. 

Spaadomsaand,  s.  enostai>, 
enosfus  vuoiq. 

Sp  a  a  do  m sevn  e,  Spaadomsqoi^ 
s.  enostam  jierbme. 

Spaadomskonst,  s.  enostai- 
dietto. 

Spaamand,  s.   1,  enostægje;!, 
raidde,    han  var  en  Spaamand, 
lod  ham  nødiyen  se  Haauden,  raii 
læi,  illa  addim  gieda  gæccat;  3,  Ci 
rnodægje;  4,  cuoigodægje. 

Sp  a  an,  s.  1 ,  færrahas ;  færrast 
2,  smakko,  Spuaner  flyve  omkr 
os,  smakkok  ravggek  min  birra; 
viiolatas,  Høvelspaan. 

Sv.  i,  værates;  2,  vuolates; 
spako  •,  4,  spanes. 

Spaa  f/vinde,  s.  noaiddeniss* 

Sv.  (piopes. 

Spaatromme ,  s.  govdes. 

Sv.  koabda. 

Spade,  s.  goaivvo. 

Sv.  1,  koivo;  2,  spadan. 

Spade,  v.  i,  goaivvot,  sp> 
Jorden,  spade  i  Jorden,  ædf 
goaivvot-,  2,  njegjot. 

Sv.  1,  palet;  2,  spadatet. 

Spaden,  s.  l,goaivvom;  2, 

Spadsere,  v.  I,  va3aset;  2,« 
kit,  reikidet,   spadsere  i  Stuen,  i 
kidet    viesost,     han    spadserer    \ 
f^ejen,     va3aSæmen,     reikkimen 
balgga  mield.  i 

Sv.  1,  va3e§et;  2,  valkeset;3, 
danket.  i 


S  p  a  «1  s  ( 


(535 


Sp 


Spadseren,    Spadseriuf/,    s.    1, 

asasæbrne;  2,  reikkim,  reikkidæbmc. 

Spadseregatiff,  s.  1, va3asæbme; 
!,  va3a5am-,  3,  reikkim  sagje;  4, 
lanekas  gask,  del  er  hms  en  Spad- 
eregaufj,  dat  læ  dušše  oanekas  gask. 

Spafj,  adj.  l,\ogie,  en  spafj  Reti, 
ojak;  2,  alene  om  Dijr,  vuonjas. 
■inse  for  spaq,  lojaSet,  lojašavšet. 
4nslille  si(]  spacf,  lojastallat.  i ,  logjel ; 
!,  vuodnjaset.  1,  lojesvuot;  2,  vuo- 
'ijasvuot. 

Sv.  1,  lojes;  2,  lobdes;  3,  stuovok, 
tuoves;  stuovok  pocoh. 

Spafjes,  blive  spag,  v.  1,  logjot, 
1'^eiret  spat/edes,  dalkke  lojui;  2, 
uodnjot.  Spoge,  (jjoi-e  spat/,  1, 
ogjudet;  2,  vuonjodet. 

Sv.  1,  lojot;  2,  lobdot^  3,  stuovot. 
,  lujotet;  2,  lobdotet;  3,  stuovet. 

Spafj  en,  s.  1,  logjom;  2,  viiod- 
iijoni.  1,  logjudæbme;  2,  viionjo- 
læbme. 

Spafj  f  ær  di  g,  adj.  ^e  spag. 

Spalt,  s.  se  Klø  fl,  Sprække, 
Split. 

Spalte,  v.  se  splitte^  en  spaltet 
'xlov,  siiorrega3. 

Spaltning,  s.  i,  se  Splitninq^ 
',  soappamættomvuot,  QUtotghed). 

Spand,  s.  \,  æbbar;  ebbir,  et 
^paud  Fand,  ebbircacce,  ebbir  diev 
acesl;  2,  Melhespand,  goalla. 

Sv.  1,  ebber  j  2,  dalle;  3,  saun. 

Spand,  s.  fra  JPegefingeren  til 
Vommet  finger  en,  vuofse. 

Sv.  vuopse. 

Spare,  v.  1,  sæsstet,  dersom  Gud 
parer  mig  Liv  og  Helbred,  jos 
bmel  munji  ællem  ja  diervavuoda 
æssta;  han  sparer  hverken  Tid  eller 
Umage,  i  son  viššalvUoda  daihe  vaive 
æste;  2,  ammat,  vi  spare  ikke,  æp 
li  arna;  3,  duoccot,  ye<7  sparer  Sko- 
'(■•II,   duoccomen  læm  viiovde",    duo- 


cadet,  jeg  er  nødt  til  at  spare,  fcrtim 
duocadet;  4,  cufcitj  5,  cuccat,  jeg 
sparer  for  at  jeg  kan  give  min  Næstc, 
cucam  vai  bæsani  guoibtnasam  addet; 
6,  spare  sammen,  čoakkai,vare  coggit. 

Sv.  1,  njuotelet;  2,cucet;  3,  juorjet; 
4,  spare  sammen,  tukset. 

Sparen,  s.  \,  sæsstem;  2,  ain- 
main;  3,  duoccomj  diiocadæbme;  4, 
cufciin;  5,  cuccani;  6,  coggim. 

Sparebøsse,  Sparekasse,  s.  ru- 
daid  vurkkiai  skappo. 

Sparepenge,  s.  sesslujuvviim 
rut. 

Spark,  s.  ciefcain,  give  en  et 
Spark,  olbmui  ciefcam  addet. 

Sparke,  v.  i,  ciefcat;  ciefcadet, 
i  Søvne  sparker  han  Klæderne  af 
sig  om  Natten,  oadededines  gavnides, 
oaddadagaides  bagjelistes  erit  son 
ciefca  ikko;  2,  Ugge  og  sparke,  sta- 
pardel;  3,  sparke  i  Sneen  med  Klo- 
verne,  gorjastet. 

Sv.  1,  cækcet;  Cækcelet;  2,  pot- 
kestet;  3,  poarkot. 

Sparken,  s.  1,  cicfcam ;  ciev- 
cadæbme;  2,  stapardæbme;  3,  gor- 
jaslæbaie. 

Sparre,  s.  1,  holg;  2,  cosk. 

Sv.  1,  olg;  2,  cosk. 

Sparsom,  adj.  sæstevas,  jfr. 
sparsommelig.  Sæsteva^^at.  Saeste- 
vasvuot.  , 

Sv.  njuotetakes. 

Sparsommelig,  adj.  1,  sæsto- 
las;  2,  duocodægje^  3,  cufcijægje. 
Sæstola^gat.  1,  sæstolasvuotj  2,  duo- 
cadæbme;  3,  cufcimvuot. 

Sv.  njuotetakes;  leve  sparsomme- 
ligen,  njuoteten  viesot. 

Sp  as,  s.  se  Spøg. 

Spe,  s.  higjadus,  være  til  Spot 
og  Spe  for  Folk,  bilkadussan  ja  hi- 
gjadussan  læt  olbmuidi. 

Sv.  1,  albetem;  2,  nalsein. 


S  ])  c  d  a  1  s  k 


636 


8  p  i  gren 


Spedalsk,  adj.  spitlala§;  spit- 
taldavdast  buocce.  1,  spittalvuot; 
2,  spittaldavd. 

Sv.  Spedahkhed,  \,  tubre  maine*, 
pahas  tubre;  2,  spetelska. 

Spetfefisk,  s.  spekgiiolle. 

Spegekjød,  s.  goikkebierggo. 

Sv.  1,  koike-;  2,  suovas  piærgo. 

Spefjet,  adj.  goikes. 

Sv.  i,  koike 5  2,  suovas. 

Speide,  adj.  1,  isskat;  iskadet, 
speide  Fiendens  Hær,  cadi  væga 
iskadet;  2,  varddet, /toM5 /?/e  speider 
efter  Fienderne,  ciidid  su  calbme 
vardda;  mit  Hjerte  speider  slærht 
efter  ditj,  muo  vaibmo  saggarakkau 
vardda  du;  vardadet,  hans  speiden- 
de Blik,  su  vardadægje,  iskadægje 
calbme. 

Speiden,  s.  1,  isskain,  isska- 
dæbme*,  2,  varddam;  vardadæbme. 

Speider,  s.  isske;  isskadægje. 

Speil,  s.  1,  spigalf  2,  paa  et 
Skib,  niaqqagaecce;  3,  i  en  Slæde, 
a,  jervas;  bottalikko. 

Sv.  spejel. 

Speile  siff,  v.  1,  oidnujiivvut, 
.BJerf/ene,  Skoverte  speile  sig  i  f ''an- 
det, varek,  muorak  oidnujek  cacest; 
2,  jecas,  govas  gæcadet,  speile  sig  i 
Våndet,  cacest  jecas,  govas  gæcadet; 
speil  dig  i  ham,  gæcad  ječčad,  gov- 
vad  su  sist. 

Speilen,  s.  \,  oidnujubme;  2, 
gæcadæhnie. 

Spene,  s.  ruofse,  riiogse. 

Sv.  1,  ruouse;  2,  ni33e. 

Sp  es  i e,  s.  spesig,  va're  til/reds 
med  en  Spesie,  spesigi  duttat. 

Sp  id,  s.  hassemmuor,  (Stegespid^ . 

Sv.  passem,  sætte  paa  Spid,  pas- 
semi  cegget. 

Spidde,  v.  basseni  murri  ceggit. 

Sv.  passcini  cegget. 

Sp  ids,    s.    i,    sæcagas;    2,    cok, 


B jer  gels,  Taarnets  Spids,  vare  ti  bo 
cok;  3,  gæcce,  I\aarde-,  Finr- 
spids,  miekke-,  suorbmagæcce;  n ji- 
negæcce;  4,  sætte  sig  i  Spidsen'^ 
en  Jlær,  Forsamling,  soattevaisB, 
coagganæine  oaivven,  audast  olmtffl, 
audemuj^an,  audast  mannen  jbs 
dakkat,  bigjat;  5,  byde  en  Spidp, 
vuosstailastet.  i 

Sv.  1,  njuone*,  17««  i  Spin^u, 
njuonohesne,  njuononen  va33et:i2, 
kecce;  4,  snjucce;  5,  corge ;  6,  snj  (g- 
ce;  7,  autemus,  autemusen  nianei* 

Spids,  adj.  1,  sæccad,  nu^ 
Pinden  spids,  dal  sæccad  læ  sa  5, 
sæccal;  2,  cokkal;  3,  basstel, 
er  meget  spids  af  sig,  basstel 
læ,  basstel  læk  su  sagak. 

Sv.  1,  snuccok,  snjurcco;  2,  sr 
cok,  etspidst  B/erg,  snjurcok,  snj    «- 
ce  vare. 

Sp  ids  t,  adv.  1,  sæccadet;  11 
calet;  2,  cokkalet;  cokkalassi, 
skjærer  det  spidst,  cokkalassi  vuo 
3,  basstelet ;  /ta»*  svarede  u\ 
spidst,  son  vastedi  hui  bastelet. 
sæccadvuot;  sæccalvuot;  2,  cok 
vuot;  3,  basstelvuot. 

Spidse,  v.  cokkat,  spidseWg 
tælge,  cdkkat  ja  vuollat;  cokkp^ 
jeg  spidser  Blyanten,  cokkalain  bl». 
Spidses,  cokkaluvvat.  ji' 

Sv.  snjuécet.     Snjuččot. 

Spidsen,  s.  cokkam,  cokkalælié. 

Spidse t,  som  har  Spids,  ^. 
cokkasas,  som  har  lo  Spidser,  <(in 
čokkasaš.  i 

Spidsvinklet,  adj.  cokkalcw- 
kasas.  ( 

Spiger,  s.  1,  ruovddenavlle iSl, 
spikkar.  j 

Sv.  i,  rautenavle;  2,  spikar.    ]■ 

Sp  i  gre,  v.  spikkarin  navllit.  I'i 

Sv.  naulet.  j 

Spigren,  s.  navllim.  | 


s 


637 


Spill. 


Spil'  s.  Ijdukkur;  2,  læikka, /AAe 
•  Livet  bestemt  til  et  Spil  for  Daa- 
•r,  i  læk  ælleni  iilbme  dukkuren, 
inkkan,  dukkur,  læika  varas  jallaidi; 
cuojatus,  (Jnstrumenlevs)  Ilarpe- 
lil,  liarpaciiojaUis*,  4,  sætte  nocjet 
lia  Spili  hættai,  hæde  ouddi  maide- 
Un  bigjat. 

Sv.  1,  tokor,  2,  stok. 
Spil  de,  s.  hævvo;  hævvaiiæbme, 
'evfje-,  Tidsspilde,  rudai,  aige  hævvo, 
fevvanæbnie.  Gan  til  Spilde,  1, 
evvanet,-  2,  diisšat,  alt  (jik  til  Spilde, 
lok  hævvani,  dussai;  dussen  saddat, 
[ikkujuvvut. 

Sv.  1,  hokkanem;  2,  spiejo. 
Spilde,  v  1,  hævvatet;  2,  dus- 
det,  spilde  sin  or/  andres  Lykke, 
Il  ja  ærrasi  oasalasvuoda  hævvatet, 
iiššadetj  3,  gacatet,  spilde  Vand  a  f 
arret,  cace  littest  gacatet;  4,  ni- 
letet,  spilde  Tid  ocj  Umafje,  aige 
vaive  dušSadet,  duSše  ditti,  duššas 
luet,  nistetet,  hævatet;  5,  læikkot, 
filde  paa  siff,  bagjelassis  læikkot; 
nlde  Ord  o(j  Overtalelser  paa  no- 
rn, dussas,  duSSe  ditti  sanid  ja  sar- 
)laddamid  giidege  ditti,  gæjagen  go- 
tet;  disse  Omkostninger  ere  ganske 
tilte,  dak  golatusak  aibas  diiSse  ditti 
olatuvvum  læk.  Spildes,  \,  hæv- 
>net;  2,  dussat,  diisse  ditti,  dussas 
)llat,  mannat,  den  Dag  er  spildt 
tT  OS,  dat  bæivve  dusOas,  diisse  ditti 
ligjidi  gollam,  mannam,  vassam  læ. 
Sv.  \,  leiket;  2,  kolketet.  Leikeset. 
Sp  ilden,  s.  1,  hævvatæbme;  2, 
issadæbme;  3,  gacatæbme ;  4,  niste- 
ybme;  5,  dussalas  golatæbme.  1, 
Bvvanæbme;  2,  dussam;  3,  dussa- 
s  gollam. 
Spildre,  s.  1,  soaigge  j  2,  dilggo, 

Sv.    1,  spiælkates;    2,   fiælloS;    3, 
'da;  4,  sabccs. 


Spildre,  v.  i,  solgadet,  sætte 
Spildre  paa  Pulkekjølen  at  den  ikke 
skal  gaa  paa  Siden,  solgadet  geris 
arnas  mannat  ærttegbæle  ald;  2,  dil- 
godet,  sætte  Spildrer  paa  JSaad, 
vadnas  dilggadet,  dalggadet. 

Spildren,  s.  i,  solgadæbme;  2, 
dilggadæbme. 

Spile,  s.  i,  cagge;  2,  Spilen 
paa  Teltets  Dør,  cagr^a;  3,  los,  til 
at  istandsætte  Baade. 

Sv.  vaites  muor. 

Spile,  v.  1,  caggat,  caggastet, 
spile  Øinene,  3Innden  op,  calmid, 
njaline  caggat,  caggastet;  2,  racadet; 
3,  harrat,  harrit;  4,  bacatet,  udspile, 
ndspænde  Huder,  duljid  bacetet. 
Spiles,  1,  (laggamassi  saddat;  2,  har- 
ranet;  harraget.  Som  erspilef,  cag- 
gas,  den  kom  med  opspilel  Mund, 
caggas  njalme  bodi.  Caggasviiot. 
Noget,  som  er  spilet,  caggak. 

Sv.  cagget,  calmit,  njalnicb  cagget. 

Spilen,  s.  1,  caggam;  cagga- 
stæbmei  2,  racadæbme;  3,  harram; 
harrinr,  4,  bocatæbme.  1,  harra- 
næbme;  harragæbme. 

Spil  f  eg  te,  v.  1,  addistallat;  2, 
dakkat  dego;  3,  diisšala33an  adnet, 
spilfegte  med  Eder,  vuordnasid  dus- 
sala^^an  adnet. 

Spil  fe  gt  en,  Spilfegteri,  s.  \, 
addistallam,  addistallamvuot;  2,  habme, 
habmevuot;  3,  guoftelasvuot. 

Spille,  v.  1,  bilaidet,  Diaman- 
terne  spille  i  Solen,  diamantak  bi- 
laidek  bæive  aiidast;  2,  ciiojatet,  spille 
paa  Harpe,  paa  et  Instrument,  harpa, 
instrument  cuojatet;  3,  spille  Bold, 
se  slaa  Bold^  4,  spille  Kort,  s^eWai', 
5,  spille  under  Dække  med  en, 
siiolemas,  ciegos  gaskavuodaid,  arv- 
valiisaid  gæinge  adnet. 

Sv.   1,  spiælet;    2,   spille  i  Bræt, 


Spill 


638 


Spii 


som  Dam,  lablot;  3,  spilte  Bold,  a, 
slovetet;  4,  b,  rotlol;  5,  cuojetet. 

Spillen,  s.  i,  bilaidæbme;  2, 
cuojatæbme;  3,  spellam.  • 

Spille  mand,  s.  Cinstrumeiit) 
cuojatægje. 

Spiller,  s.  spelar. 

Spillerum,  s.  sagje  QPladsJ, 

Spind,  s.  1,  batlno-,  bodno^  2, 
Edderkoppens,  a,  goddo ;  3,  b,  arppo. 

Spinde,  v.  1,  badnetj  badnelet ; 
jecf  spinder  endnu  dette  af  at  jec/ 
kan  være  færdifj  med  Spindimjen, 
nuar  det  er  forbi  med  Viden,  bad- 
nelam  vel  dam  erit  vai  gærgam  bad- 
nemesl  go  nokkamen  læk  ullok;  jerf 
spinder  hurtifjen  lidt,  jottelet  bad- 
nelastam;  2,  om  Edderkoppen,  god- 
det;  3.  spinde  Silke  ved  noget,  avke, 
vuoito  mastegen  adnet.  Som  er 
spundet  løst,  vuolgas. 

Sv.  1,  podnet;  2,  kodhet. 

Spinden,  s.  1,  badnein;  badne- 
læbme;  S,  goddem. 

Spindelvæv,  sA, hævnnefierbme; 
2,  -goddo. 

Sv.  1,  henneverbme;  2,  -kodho. 

Spinderok,  s,  1,  badiiemdortte; 

2,  -gokkal-,  3,  snalddo. 
Sv.  1,  kokkel;  2,  snaldo. 
Spinderi,  s.  badnemrakadus. 
Spinder ske,   s.   badne,    badiie- 

nisson. 

Spinke  I  f  adj.  1,  cægge;  2, 
colccaL  1,  cæggevuot;  2,  colccai- 
vuot. 

Sv.  IjSegge;  seggokats;  2,  skaile; 

3,  cokkolebme. 

Spion,  s.  ciegos,  suolemas  iska- 
dægje. 

Sv.  1,  suolle  aksatalleje;  2,  cæk- 
cæje. 

Spionere,  v.  ciekkoset,  suollet 
iskadet 

Sv.  i,  suollet  aksalalletj  2,  cækcet. 


Spionering,  s.  ciegos,  suohias 
iskadæbme.  i 

Spire,  s.  i,  vuostemus  sadd(|2, 
-siebmam ;  3,  ratta,  det  førsle  Gj»; 
4,  alggo^  5,  gilv,  Spiren  tWfkt 
Onde  hos  3Iennesket,  bahhaviib 
gilv,  siebman  olbimi  lut;  6,  ge, 
Aarsa(]\  den  første  Spire  til  eiSt- 
(jivenhed,  dappalus  vuosstemus  aljro, 
asSe.  i 

Sv.  1,  suorge;  2,  lanje;  lanje'8, 
snuotte. 

Spire,  v.  4,  bocidet,  spire  em 
af  Jorden,  ædnauiest  bocidet,  iw- 
medelst  opspirende  onde  Ltjer, 
bajas  bocidægje  bahha  halidusai  jfl; 
2,  saddat,  Alt  spirer,  modnes  ogpr- 
(jaar,  buok  bocid,  'sadda,  lad(jia 
nokka.  Brim/e  til  at  spire,  1,  j 
dattet;  2,  saddadet. 

Sv.  lanjastet. 

Spiren,  s.  1,  bocidæbme;  2, 
dam. 

Spise,  s.  borramus;  borro. 

Sv.  piæbmo. 

Spise,    v.    1,    borra t,  jeg   s 
op  den  Ren  i  Fisk,  bor  rim  dam  b 
guoUen;    borastet,    han    spiste 
lidt,  saa    cjik    han   sin  Vei,    be 
de    va53eli;    boradet,  jetf  saa 
spise  i  Baaden,    oidnim    su  bon 
men  vadnas  sist;  borralet,  ladosh 
for   at  Renen  i  al   Hast   kan   . 
lidt  Sne,  orostekku  vai  hærgge  nr. 
tag  borralasta;    spise  op,  buok! 
rat;  2,  spise   Skeinad,  ga33at,  . 
jflelk,   Suppe,    mielke   ga33at, 
3alet,    tm    tnaa    du    se    til  at 
Melk,  de   galgak    barggat  ga33-,- 
dat  mielke;     3,    spise    op,    nov  jol, 
hvorfor  spiser  du  ikke  op  disse  W- 
ninfjer?    manne    daid    bacatusaijik 
novko;  4,  spise  lidt  for  atstillelen 
største  Hunger,  nælggadet;  5,  s'se, 
gnave  Kjødet  a  f  Ben,  soppat  bi'go 


Sp 


639 


Spodsk 


(I  davtin;  6,  alene  om  Ixreatut'ev, 
joltot;  7,  viioppat,  vuoppot.  Spises, 
Irataddat,  nær  var  jeg  bleven  spist 
f  af  en  Hval,  masa  fallai  bora- 
tldini.  Spise  en  a  f  med  Løfter  o(jf 
tak,  dušše  loppedet  ja  hallat. 
iSv.  i,  porretj  2,  piæbmotallet;  3, 
jotot.    Poratallet. 

Spisen,  Spisninff,  s.  1,  borro, 
.  isiiitigett  er  betfijndt^  borro  læ 
jgam;  2,  borrani,  boradæbme. 

Spisebord,   s.  borramusbævdde. 

Spiskammer,  s.  borrarnus  kam- 
ir,  viesso. 

Spisekvarter,  s.  borramviesso. 

Spiselig,  adj.  boratatte;  bora- 
1'jje.  Fiere  spiselig,  boratet,  det 
M  er  ikke  spiseligt,  æi  dak  jafok 
[•at. 

5V.  porremas,  porromas. 

Spiseselskah,  s.  borram  særvve. 

Spisetid,  s.  borramaigge. 

Spisevert,  s.  borramussaid  doai- 
itægje,  rakadægje. 

Spjeld,  s.  Sv.  1,  spielle^  2, 
^3bnekopces. 

Splid,  s.  soappamættomvuot,  sætte 
I  lid  iblandt  Folk,  soappamættom- 
')(Ia  olbnuii  dakkat. 

5v.  1,  rito;  2,  pælko. 

Splidagtig,  adj.  soappamættos. 
tappamættoset.     Soappamættosvuot. 

Sp  I  ids  e,  v.  ladnjalassi  bigjat,  cad- 
i:. 

Splint,  s.  1,  baigatak;  baigatas; 
ifærrahas;  færrastak;  3,  soades, 
}i  en  Splint  i  Fingeren,  soades 
fbmi  oa^got. 

Sv.  1,  sada,  soades;  2,  sabces;  3, 
tælkates. 

Splinterng,  adj.  aibas  odas. 

Splintre,  v.  1,  luddit,  liioddot; 
'  guladel ;  3,  baigatet.  Splintres, 
'luoddanet;  2,  guUal;  3,  baiggat; 
•iggaset. 


Sv.  1,  luoddet;  2,  såret.  1,  luod- 
denet;  2,  peiget;  3,  spiælkeset. 

Sp  I  intr  en  ,  Splin  tring,  s.  i, 
luddim;  luoddom;  2,  guladæbme;  3, 
baigalæbme.  i,  luoddanæbnie;  2, 
gullatn ;  3,  baiggam,  baiggasæbme. 

Split,  s.  lafCe,  læfce. 

Splitte,  v.  1,  bidggit,  han  split- 
tede Fienden  ad,  cudid  son  bidgi; 
Jeg  liavde  splittet  Døren,  uvsa  legjim 
bidggim;  2,  surrit,  splitte,  sætte  en 
Split    i  Pennen,    surril    pinnagæce; 

3,  luddit,  lian  splittede  Tracet  med 
et  Hug,  muora  son  luddi  oft  cas- 
skemin;  Træel  er  splittet  a  f  Lyn- 
ilden, muorra  luddijuvvum  læ  alda- 
gasast;  luoddot;  4,  gaskodet,  Stor- 
men nedkaster  Træer  og  Stabure 
og  splitter  Huse,  garrabieg  njæidda 
miioraid  ja  aitid  ja  viesoid  biedgge, 
gaskod;  gaskaldattet,  Qskille  ad^j  5, 
spilggalet.  Splittes,  i,  biedgganet, 
biedggoi  šaddat^  Mængden,  Fien- 
derne  splittedes  ad,  olbnink,  cudek 
biedgganegje;  biedggoi  sådde-,  2, 
luoddanet.  Bomben  splittedes  ad, 
bombba  luoddani,  biedggani;  3,  spil- 
getet;  splittes  midtad,  guovdad  spil- 
getet. 

Sv.  1,  luoddet;  2,  såret;  3,  spiæl- 
ketet;  4,  poddetet.  i,  luoddenet;  2, 
spiælkeset. 

Splitning,  Splittelse,  s.  1,  bidg- 
gim; 2,  surrim;  3,  luddim;  luoddom; 

4,  gaskodæbme;  5,  spilggalæbme.  i, 
biedgganæbme;  biedggoi  saddam;  2, 
luoddanæbme;  3.  spilgetæbme. 

Splittergal,  adj.  aibas  jalla. 

Splitternøgen,  adj.  aibas  alas. 

Spodsk,  adj.  1,  bilkedægje;  2, 
fuodnosægje,  han  gav  et  spodsk 
Svar,  bilkedægje,  fuodnosægje  va- 
stadus  addi.  1,  bilkedam,  fuodnosam 
lakkai.  \,  bilkedæbme;  2,  fuodno- 
sæbme. 


Spodsk 


640 


Sp  ot 


Sv.  l,albeteje;  albetakis;  2,  nalses; 
nalsokes. 

Spole,  s.  Sv.  kodheinsuoj. 

Spole,  V.  Sv.  laigeb  kestet. 

Spov,  s.  l,liiod,  liiodda,  f/aaikke 
efler  de  Spo)\  ale  dai  luodai  niield 
mana;  mon  saa  hlodåje  Spor  efler 
ham  i  Sandet,  varraluodak  su  inaq- 
qel  oidnujuvvujegje  saddoi;  Hunden 
har  taht  Sporet,  bæn  nistetam  læ 
luodaid;  2,  mærkka,  man  finder  itu/en 
Spor  til  denne  Shik  i  vor  Historie, 
i  gavdnujuvu  historiast  mikkege  mær- 
kaid  dam  virost;  3,  jælgas,  hvor  Spor 
neppe  k/endes,  goggo  jælgas  illa 
dovddu;  4,  Skispor,  latto;  5,  radno, 
Hare-,  Rævespor,  njoaminel,  rievan 
radno,  luod;  6,  Spor,  hvor  Dijr  have 
gaaet  i  Rad,  gurgastak,  Ulvespor, 
gumppegurgasfagak^  7,  Spor  efter 
qalloperende  Dyr,  motåtak;  8,  Sam- 
lin<i  a  f  Dl/re-  ocj  Fmjlespor,  šulsše; 
9,  Spor  efler  Reukloven,  jolas;  10, 
man(je  Spor,  a,  vuttusak",  H,  b, 
rædne;  12,  Fiskens  Spor  i  Fand- 
skarpen,  ludas,  giioUeliidas,  ludanas. 
Danne,  efterlade  Spor,  1,  luodda- 
stallat,  luodaid  luoddastallat;  2,  suls- 
sit,  Fnijle  ,  Ren  have  efterladt 
Spor  paa  dette  Sted,  loddek,  boccuk 
sulsSim  læk  dam  baike.  Se  Spor,  se 
efter  Spor,  1,  vuottet,  jer/  saa  ikke 
Spor,  im  vuottam  luodaid  j  vi  saa 
efter  Spor  og  saa  inyen,  vutimek 
ja  æp  oaidnam-,  vuottalet,  s/?</er  e/>er 
Renenes  Spor,  vuottalækket  boccuid; 
2,  se  lidt  til  Spor,  jælgastet,  naar 
du  saa  saa  mer/et  til  Spor  al  du 
kunde  (jaa  paa  Spor  efter,  go  jæl- 
gastik  guorrat;  jeg  saa  som  snarest, 
men  saa  intet  til  Spor,  oinestim 
mutto  im  jælgastam ;  ælgastet;  3,  søge, 
(jaa  hid  og  did  for  at  finde  Spor, 
caskatallatj  casskalet,  man  søger 
efler  Spor    in  dl  il    man   træffer  paa 


Spor,  casskal  dassaci  go  fatti  luodji 
Sv.  1,  luod;  2,  kæja;  3,  lato;i, 
satte;  5,  jæje;  6,  kurgas;  kurgastt; 
7,  juone;  8,  aido;  9,  Spor  efler  1$. 
retøi,  stragges.  Gjøre,  eflerlle 
Spor,  sattet. 

Spore,  gaa  paa  Spor  efter,  f  w 
Spor,  v.  1,  guorrat,  Renen  fu 
den  tilsnede  Vei,  gurai  galle  do 
hærgge;  spore  efter,  følge  Fe 
Sandheden,  gæino,  duotvuoda  gu 
rat  5  guoradet;  Hundene  spore  e 
Vildt,  bædnagak  gurrek,  guora 
fuodoid;  beggnde  at  folge  Spor,  g 
rastet,  naar  jeq  kommer  tilet  Sj 
heqiver  jeg  miq  til,  beggnder  jefi 
folge  det,  go  luddi  boadam  de  g 
rastam;  2,  fuobmasetj^W/  sporer  Kt 
ternes  Aflagelse,  fuobmasam  apii 
gæppanæme;  der  spores  ingen  M 
gel,  i  fuobmasuvu  mikkege  vajegv 
daid;  3,  dovddat,  man  sporede 
i  Huset,  suov  fuobmasuvvui  vies 
Sv.  quoret. 

Sporen,  s.  1,  guorram;  gui 
dæbme;  guorastæbme;  2,  fuob; 
sæbme;  3,  dovddo,  dovddam. 

Spore,  s.  1,  viggatæbme;  2,  a 
tæbme;  3,  hoapolæbme. 
Sv.  kiddotes. 

Spore,  v.  1,  viggatet5  2,  alK 
æljotet;  3,  hoapotet. 
Sv.  kiddotet. 
Sporen,  s.  se  Spore. 
Sporløs,    adj.     1,     luodatæb 
luodataga;    2,    luodaid   guodekæ 
dagakættai;  forsvinde  sporløst, 
dataga,  luodaid    guodekættai,   da 
kættai  javkkat.     Sporløshed,  1, 
datesvuot;    2,   luodaid    guodekælP* 
vuot,  dagakættaivuot. 

Spot,  s.  bilkko,  drive  Spot  id 
noqen,  have  noqen  til  Spot,  bilk  n, 
bilko  sajest  guoimes  adnet;  bill<P- 
vuot:  bilkadus. 


Spot 


64: 


Springe 


I  Sv.  1,  nalsem;  2,  albetem. 
Spotte,    v.    I)ilkc(let,    spotte  over 
tgni,  noqet,    olbinu,  inaidegen  bil- 
adet. 

Sv.  1,  nalset,  nalsetet;  2,    albetet. 
Spotten,  s.  bilkedæbme. 
\Spotter,  s.  bilkedægje. 
\Spotte  fti(fl,  s.  1,  guoimes  bilk- 
)n  adne;  2,  bilkedægje. 
Spotteglose,  Spotteord,  s.  bilko- 
dne. 

\Sprarj,  s.  se  Spratjen. 
Spraf/e,  v.  \,  ']addat,  Ilden  spra- 
r  nanr  man  har  nocjet  i  den, 
illa  jadda  go  olinus  bagjeli  læikke; 
iijirrat,  snjirrat,  dolla  snjirra;  snji- 
idet,  Salt  sprat/er,  naar  det  korn- 
er i  Ilden,  saltek  snjiraidek  go 
lli  bottek;  Ener  sprarjer,  ratkak 
jiraidek;  bringe  til  at  sprage,  snji- 
idaltet,  Ilden  faar  Salt  til  at  sprage, 
•lirt  snjiraidalta  saltid;  3,  dokkistet. 
Sv.  1,  snjirret;  2,  ruotet-,  3,  mo- 
tet; 4,  brakkohet;  5,  svarret;  6, 
ærget. 

Spragen,  s.  l,jaddam;  2,  njir- 
m.  siijirram;  snjiraidæbme^  3,  dok- 
ilæbme. 

Spraglet,  adj.  1,  girjai,  en  sprag- 
i  Sommerfugl,  girjas  bæivvelodde  j 

cærgalas  lakkai. 

Sv.  1,  kirjak;  2,  teblak;  treblak. 
Sprang,  s.  se  Spring. 
Sprede,  v.  1,  bidggit,  sprede 
jødsel,  mokkid  bidggit*,  naar  Solen 
>reder  sin  Glands,  go  bæivve  bait- 
iiies  biedggemen  læ;  2,  hagjet;  ha- 
ldet; 3,  riSšaidattetj  4,  siraidattet; 

videdet.       Spredes,     sprede    sig. 

biedganet,  de  hist  og  her  spredte 
ondergaarde,  dak  dokko  dek  biedg- 
inam  dalok;  2,  viddanet;   3,  rissal; 

širrat,  naar  jeg  tager  Jlaanden 
ild  af  smaa  Slene  og  kaster,  da 
trede  Slenene  sig,  go  smavva  ged- 

ISorsk-lajipisk  Ordbot/. 


gid  goabmer  dievva  doppim  ja  bal- 
kestaiii  de  gcdgek  širrek,  riSSek;  si- 
raidet.  Som  er  spredt  ad,  biedgos. 
Biedgoset.     Biedgosvuot. 

Sv.  1,  poddet,  poddetet;  2,  sprede 
ud  en  Ting,  saken  vuolgetet.  1, 
poddanet;  2,  juokatet;  3,  viddanet; 
4,  lubbitet.     Poddos. 

Sp  i'ige,  v.  harrit,  jeg  spriger  med 
Fingrene,  suormaldam  harrim.  Harrat, 
Tænderne  sprige  paa  Saven,  banek 
harrajek  sahast.  Spriget,  sprigende, 
adj.  harrag;  harrot,  adv. 

Sp  rig  en,  s.  harrim.     Harram. 

Spring,  s.  1,  njiiikkim;  njuikkom  ; 
2,  viekkam;  3,  gargalmastem;  4, 
guoddem;  giiodde,  guoddelæbme,  han 
gjorde  et  Spring  i  sin  Fortcellinq, 
muittalusastes  son  maidegen  gudi, 
guoddelæme  son  dagai ;  se  Springen. 

Springe,  v.  1,  njuikkit,  han 
sprang  i  Land,  njuikki  gaddai ;  njuik- 
kot,  Hunden  springer  op  paa  en, 
bæn  njuikkoj  2,  viekkat.  se  løhe-,  3, 
springe  ved  IJ/celp  af  en  Stok,  gar- 
galmastet,  springe  over  en  Elv,  joga 
rassia  gorgaimastetj  springe  igjen-' 
nem  Ild,  dola  cada  gargahnastet;  4, 
fallit,  springe  op ;  da  sprang  han  op 
og  gik  ud  for  at  se  efter,  de  falli 
son  bajas  ja  va33eli  isskat;  hati  sprang 
i  Veirel  af  Eorskrækkelse,  h\\\  bajas 
balo  ditti',  5,  om  Drjr,  a,  ruotastet, 
se  løbe^  6,  b,  vormastet;  7,  springe 
i  Våndet  som  Sælen,  cælladet;  8, 
springe,  gjøre  Spring  som  Itæven, 
stongedet ;  9,  cellit,  O:  gjore  et  Spring, 
10,  slaa  paa  Sprang  for  at  an  falde, 
fagqat;  H,  springe  over  ved  Læs- 
ning, Tælning,  o.  s,  v.,  guoddet, 
springe  over  et  Sted  i  en  Bog,  gir- 
jest  sajc  guoddet;  guoddelet,  du  skal 
ikke  springe  over  et  Ord  naar  du 
læser,  ik  galga  sane  guoddelet  loga- 
dedin;  12,  springe  løs,  baccet,  Vinden 
41 


Spi 


642 


S  |)  r  o  g  r  i  g  (I  o  m 


spraufj  løs  som  et  Gevær-  bieg  bacci 
dego  bisso;  13,  spn'n;je,  vippe  op 
i  Feitet,  cornnat;  14,  galppal,  (ri- 
cochetere);  Bolden  sprang  tilhiuje, 
ballo  galpai;  15,  spriiuje  op,  løs, 
ravggat.  Døren  spranij  op,  ufsa  rav- 
gal 5  Glasset  spraiu/  i  Sltj/iker,  lassa 
cuovkas  ravgal;  15,  golggat,  (flyde^ 
rinde,)  Kilden  sprinrjer  ud  af  en 
Klippe,  aj  a  bavtest  golgga;  16,  rak- 
kat,  (coire)  5 17,  a,  boatkkanet,  Slræn- 
qen,  Baandet  spranf/.  suodiia,  badde 
boatkkani;  18,  b,  rassta  niannat,  der 
er  sprunget  et  Stgkke  af  Klippen, 
ravggam,  mannam  læ  bitta,  gappalak 
bavtest;  springe  nd,  a,  bocidet,  (spire) 
urbbot,  imolloset;  20,  luoddaiiet, /-0- 
vet,  Knopperne  springe  ud,  lastak, 
urbek  bocidek,  iirbbuk,  nuollosek, 
luoddanek;  21,  springe  i  Luften, 
cuovkkanet,  cuovkas  mannat,  Skibet, 
antændt  af  Kruddet,  sprang  i  Luf- 
ten, skippa  rutast  buollatuvvuiu  cuov- 
kas mauai,  cuovkkani. 

Sv.  1,  njulcet,  snjulcet;  2,  cilet; 
3,  cælestetj  4,  sastet-,  5,  vlæket;  6, 
varretj  7,  vainket;  8,  quocet;  9, 
spralnet;  10,  ladet;  11,  cuossket; 
12,  cikkot;  13,  njappet,  14,  kapet; 
15,  kolkitet;  16,  væddaset;  17,  tuol- 
det;  18,  rakket,  (coire). 

Springen,  s.  1,  njuikkim;  njuik- 
kom;  2,  viekkam;  3,  gargalmastam, 
o.  s.  v. 

Sprinqkarl,  Sprin(jmand,  s. 
sriukkar,  Springkarl,  som  nglig  er 
udskrevet  til  Skat,  srinkkar,  gulte 
værroi  oddasist  callujuvvum  læ. 

Sv    sasteje. 

Springvand,  s.  aj  a. 

Sv.  aja,  ajek,  tuoldeje  ajek. 

Sprinkel,  Sprinkelværk,  s.  cær- 
galas,  cærgalak. 

Sprog,  s.  1,  giella,  saaledes  som 


"M 


Sproget  fordrer  det,  tnoft  giella  n- 
bed;  al  undersoge  Sprogenes  <)n. 
rindelse,  gielai  algo  guoratallat,  [- 
gardetj  forståa  Sprog,  gielaid  adj; 
2,  sardnoni,  sardnomvuokke;  3,  sa«je, 
et  Sprog  a  f  Bibelen,  bibbal  sat; 
4,  sagak,  el  saadant  Sprog  er 
ikke  vant  Ul,  daggar  sanidi  im 
harjanam.  Som  kan  Sprog,  giei 
dti  kan  Finsk,  don   læk  samegiei 

2,  giellalas.     1,  gielagvuot;   2,  gl 
lalasvuot.    Som  ikke  kan  nogetfrn. 
met  Sprog,    samotæbine.     SarnoSjy 
vuot. 

Sv.  1,   kiæl;   2,   hal,    halem  li 

3,  sardne.    Kiælek;  kiælolas. 
Sprogblanding,  s.  gielai s 

kanæbme. 

Sproghrug,  s.  sardnomvuol 
2,  -lakke. 

Sprogegenhed,  ?,  giellala| 
vuot. 

Sprog  feil,  s.  gicllamæddadu 

Sprog  for  virring ,  s.  gie 
moivve. 

Sproggrandsker,  s.  giela  c 
kadægje;  sogardægje. 

Sprggrandskning ,  s.  ^ 
dudkadæbine,  sogardæbme. 

Sp  rogk /ender ,     s.     1, 


diette  3  2,  giellaoappavas- 


giellf 


Sprog  kundskab ,    s. 

dietto;  2,  -oappavasvuof. 
Sprogkgndig,      adj. 

Giellala^^at.     Giellalasvuot.  i 

Sv.  1,  kielolas;  2,  moddekielelj 
Sprogligkedy     s.    giela    oftlt* 

kaivuot,  oftlaganvuot. 

Sproglærd,  adj.  se  sprogkgnq. 
Sproglære,  s.  giellaoappo.   j 
Sproglærer,     s.    giela,    gicjid 

oapatægje.  | 

Sp  rogmester,  s.  se  Sproglæ  jl^ 
Sprogrigdom,    s.  sani  ollov^. 


Srogrlglig 


643 


S  |)  r  0  i  t  c 


Sprof/rifjti'f/,  adj.  i,  giela  mieltl; 
ffilli  hæivolas. 

Sprude,  V.  1,  diirsskel;  2,  ruos- 
t,  Melken  sprtider,  mielkke  diirs- 
a,  ruosso;  fandetsprudedeud  a  f 
'anden,  cacce  rdosoi  njalmost;  3, 
oddat,  en  Ølbuleille  sprnder  nnar 
orken  ikke  er  tæt,  viiollaboatlal 
odda  go  kork  i  læk  lætes  ^  4,  se 
røile. 

Sv.  1,  trissel;  2,  kudnjettet. 
Sp  md  en,    s.    i,    diirsskem;    2, 
ossom;  3,  suoddaiu. 
Sprudle,    v.     i,    bulj ardet;     2, 
iiolddat. 

Sv.  1,  snjoret;  2,  porsset. 
Sp  r  u  die  n,    s.    1,    buljardæbme; 
duolddam. 

Sprække,  s.  1,  liioddanæbme;  2, 
tllo;  jælle,  ælle. 

I  Sv.  1,  jællo;  2,  rakem;  3,  sluopce. 
Spree kke,  v.  1,  baiggat ;  baigga- 
•t;  2,  saraduvviit,  et  sprukket  Træ, 
raduvvuin  muorra;  3,  liioddanet, 
>ise  indlil  man  sprækker,  luodda- 
Dbmai  borrat ;  4,  rattaset;  5,  jællot, 
ludet ;  6,  sprække  a  f  Kulde,  siiv- 
iget,  Huden  er  sprukket  a  f  Kulde, 
ike  le  suvcagam ;  Kulden  fjjør, 
>rvolder  nt  Hnanden  sprækker, 
)asskem,  bolas  suvcagalta  gieda. 
Sv.  i,  raketf  2,  luoddenet;  3,peiget; 
jællot  5  5,  kajatet. 
Sprækken,  s.  1,  baiggam ;  bai- 
istæbme;  2,  saradubme;  3,  liiodda- 
fibme;  4,  rattasæbme;  5,  jælloni, 
ludæbme-,  6,  suvcagæbine. 
Spræl,  s.  se  Sprællen. 
Sprælle,  v.  1,  bancardel,  Fiskene 
n-ælle  i  Garnet  og  i  Bauden, 
lolek  bancardek  fiermest  ja  vadna- 
st;  bundel  spræller  Renen,  lavčc 
ccest  bancard  boaco;  2,  finggot, 
Uff  len  spræller  i  Snaren,  lodde 
ela  gæccsl  fiiiggo ;  3,  gincardct,  guo- 


lek  fiermest,  vadost  gincardek;  boccuk 
baddegæccst  gincardek;  ginccot. 

Sv.  1,  sværget,  sværgetet;  2,  riio- 
salet. 

Sprællen,  s.  1,  bancardæbme ; 
2,  finggom;  3,  gincardæbme,  giiiccoiii. 

Sprænjjfc,  v.  1,  luddit,  Kulde 
0(j  stærkt  Solskin  har  spræufjt  Bau- 
den^ coasskem  ja  garra  bæivadak 
luddim  læ  vadnas;  spræutje  en  Ren, 
en  Hest,  hærge,  boecu  luddit;  luod- 
dot,  spræn(je  Stene  og  Klipper,  ged- 
gid  ja  bavlid  luoddot-,  2,  sprænge 
med  Lobe  til  Ost,  a,  ciivkkadet »  3,  b, 
niorrodet;  4,  c,  appanattet.  Spræn- 
ges,  liioddanet,  Hesten  blev  sprængt, 
hævos  luoddani  *,  om  Foraaret  spræn- 
gcs  Elven,  giddag  jokka  luoddan. 
Sprængt,  luddas,  luddashærgge,  hæ- 
vos; 2,  luddiitak. 

Sv.  1,  liioddet;  2,  riitketet,  sprænge 
en  Hest,  tompob  rutkelet.  i,  luod- 
denet;  2,  iiækkanet,  cækaiium  herkke. 

Spræn  gen,  Sprængning,  s.  i, 
luddim;  luoddom;  luoddanæbme. 

Sur  ætte,  v.  1,  se  sprælle;  2, 
ruossot,  Ilden  sprætter,  dolla  ruosso. 

S  pr  ætten,  s.  1,  se  Sprællen^ 
2,  ruossom. 

S  pr  ætte,  v.  ratlom, /»7o/e«  maa 
sprættes  op,  bivtcs  færtte  rattujuvvul. 

Sv.  i,  rattet 5  2,  kaikot. 

Spr ætten,  s.  rattam. 

Sprød,  adj.  moarrai,  naar  Brø- 
det frgser  og  opvarmes  bliver  det 
sprødt,  go  laibbe  galbma  ja  lieggan 
de  moarrai  sadda.  Moarrat.  Moar- 
raivuot.  Blive  sprød,  moarrat.  Gjøre 
sprod,  moaralet. 

Sprø  ile,  s.  faccebisso. 

Sv.  kudnjettemreido. 

Sprøite,    v.    1,    baccet,    sprøite 

med  en  Sprøite,  caccebisoin  baccel; 

2,  med  Mundcn,  collit,  coallot  njal- 

min;    Hvalen  sprøilede  Vandel  hoil 

41* 


Sproite 


644 


S  p  æ  n  (1  e 


op  i  Luften,  fales  coli  cace  allaget 
aibmoi;  3,  risškalet-,  4,  risšaidattet; 
5,  diskotetj  6,  dilšetet. 

Sv.  1,  trisset,  trissetef,  2,  kudnjetet. 

Sprøiten,  s.  1,  baccem;  2,  čol- 
lim;  čoallom;  3,  risskalæbme;  4,  riš- 
šaidaltem;  5,  diskotæbme;  6,  dilse- 
tæbme. 

Spuns,  s.  Sv.  bunce  raike,  njalme. 

Spunse  til,  v.  Sv.  bunce  raikeb, 
tappet. 

Spurv,  s.  cicas;  cicce. 

Sv.  cice;  cicok. 

Spurvhøff,  s.  ciccefalle;  cicas- 
falle.. 

Sv.  1,  ciccehapak;  2,  titei. 

Spi),  s.  vuofsanas. 

Sv.  vuoksenes. 

Spy,  v.  vuofsat. 

Sv.  vuokset. 

Spyd,  s.  saitle. 

Sv.  \,  saite;  2,  spaggok,  o:  J?^>r- 
nespyd. 

Spydskaft,  Spydstaye,  s.  1, 
saitle  vuorbbe^  2,  -nadda. 

.S/>i//,  s.  colg. 

Sv.  čolg. 

Spylte,  v.  1,  colg-gat;  2,  coallot. 

Sv.  colget. 

Spæd,  adj.  1,  smailte,  /er/  var 
speed  da  jey  beyyndte  at  arbeide, 
smaillc  Icgjim  go  bargg-agottiin;  den 
spæde  Alder,  smaites  akke;  2,  njæf- 
cas,  spædt  er  Barnet,  njæfcas  læ 
manna;  3,  njuoras;  4,  cægge,  en 
spæd  Høst,  ceggis  suobman,  giel.  £n 
som  er  spæd,  njuorak. 

Sv.  1,  njuores;  2-,  segges,  segges 
kiæl;  3,  kirv,  kirva  mana. 

Spædt,  adv.  l,smailtet;  2,  njæf- 
casel;  3,  njuoraset.  i,  smaittevuot; 
2,  njæfcasviiot;  3,  njuorasvuot. 

Spæde,  v.  1,  væltadet;  2,  cace 
biirjil,  Icikkilj  3,  spæde  til,  lassetet. 


Sv.  1,  njarbolet',  2,  cace  piej ; 
3,  lassetet. 

Sp æ den,  s.  vættadæbme,         ' 
Spædlemmet,  adj.  1,  smaittj; 

2,  uccalattosas.     1,  smaitte-;  2,  v 
calattosasvuot. 

Spæge,  v.  1,  dabmat^  2,  nagji 

3,  lojodet;   lojodattet.      Spæges,  , 
gjot. 

Sv.  1,  tamet;   2,  lojotet. 

Spæge  Ise,    s.     1,    dabmam; 
naggim;    3,   lojodæbme;    lojodattj 
Logjom. 

Spæk,  s.  1,  bæsse;  2,  buoidd| 

Sv.  1,  puoite;  2,  alias. 

Spækhøker,s.hovT2imusldxÅ%\ 
pasægje. 

Spække,    v.     1,  buoiddodetj] 
buoide    sisa   cakket;   3,  spække 
ollo  borrat. 

Sv.  i,  puoitet;  2,  puoiteb  sisa  cai 

Spænd,  s.  1,  se  Spand^  2.|e 
Spark.  I 

Spænde,  s.  1,  solljo;  2,  «,  j» 
Halsen,  rakka;  3,  i  Bæltet,  ^oag!- 
oaivve. 

Sv.  kruoke,  ruoke.  \i 

Spænde,  \.  1,  cavgadet;  2,  stal* 
gadet,  spænde   (stramme^  et  Baa% 
badde  cavgadet,  starggadet;  3,  gaEj* 
det,    spænde    Bue,     Gevær,    da\ 
bisso   lokkaid    gælddetj    4,  bacca 
jeg    spænder     Geværpanden,     g 
baccatam;    5,    caggat,    bisso    lokb 
caggat;  6,  spænde  om  med  Arme 
a,  fatmodet;    7,  b,  salastet;  8,  * 
Fin  (jr  ene.     Ha  anden,      v  u  o  fs  o  1 5 
spænde  for,  a,  gæssastet,  gæssasli 
lat,   trække  Slæden  hen    til   Slet 
hvor  der    skal  spændes  for,    gæs 
pulke  gæssastallam  sagjai;  iO,  b,ji 
keldet;    11,    spænde  fra,    a,  luoi 
gæssast    erit;   12,  b,  jukkeldet  e 
13,  čicircd,  jeg  spamdle  Hunden 


Sp  æud  c 


645 


iporge 


f  Ulivet,  bædnag  viesost  erit  cifSim. 
llbøjelig  til  at  spænde,  ciefcadakis. 
iefčadakisvuot. 

Sv.  i,  sadtet;  2,  caggat;  3,  kiæl- 
et;  4,  kniokkolet;  5,  akticadnet;  6, 
Bsaslet;  kesastattet;  7,  monnelet; 
.,  luitet  kesasest. 

Sp  (end  en,  Spændinq,  s.  i',  cav- 
adæbine;  2,  starggadæbme;  3,  gæld- 
eni;  4,  baccatæbme,  o.  s.  v. 

Spændefjæder,  s.  gælddem- 
ivijge. 

Si)ær,  s.  1,  saitte;  2,se  Sparre. 

Spærre,  v.  1,  caggat,  spærre 
(unden  op,  njalme  caggat;  2,  dap- 
il;  3,  buoddot;  4,  ruoddot;  5,  cag- 
at;  6,  hettit. 

Sv.  l,cagget;  2, tappet-,  3,  cægget; 
,  særtet  barest  puodot. 

Spærrinfj,  s.  l,caggam;  2,  dap- 
lam;  3,  buoddom;  4,  ruoddom;  5, 
igrgam;  6,  hettim. 

Sp  ætte,  s.  dilkko. 

Sv.  teble. 

Sp  ættet,  adj.  dilkkiii.  Dilkkui- 
lot.  Blive  spættet,  dilkkot-  Gjøre 
yæltef,  dilkotet. 

Sv.  teblak. 

Spoff,  s.  1,  læik,  det  er  i/c  he  et 
'pø(jarheide,  i  læk  læikkabarggo;  at 
ave  usøinmeligt  SpO(j  fore,  arvoles 
-'ikaid  adnet;  slaa  noget  hen  i  Spøg, 
3ikkan  inaidegen  dakkat;  2,  sierram. 

Sv.  1,  pilke  5  2,  teipe. 

Spoge,  v.  1,  læikaset;  læikastet, 
'  lille  liarn,  som  spøger,  læika- 
am  manas;  vi  spøgte  hiin,  men 
nn  toq  del  for  fuldl  Alvor,  mi 
išše  læikasteimek,  mutto  son  dam 
lottan,  duotvuottan  valdi;  2,  spiv- 
istet;  spifkostel;  3,  skalkaset; 
ialkastet,  de  spøge  sig  imellem, 
ialkastek    gaskanæsek;    4,    sierrat; 

«ioaltalkæltes-,  6,  fuolakættes  lakkai 
ænnodet,  man  bør  ikke  spøge  med 


Ild  og  Lys,  i  galga  olmus  doallal- 
kælles,  fiiolates  lakkai  dolain  ja  gin- 
telin  mænnodet. 

Sv.  1,  palketet;  2,  teipet. 

Spøgen,  s.  1,  læikasæbme,  læika- 
stæbme;  2,  spivkastæbme;  spifko- 
stæbmej  3,  skalkasæbme;  skalka- 
stæbme;  4,  sierram  5  5,  doaltalkætte.«-; 
6,  fuolakættes  mænnodæbme. 

Spøge,  v.  gobmolet. 

Sv.  1,  lattot;  2,  sviket. 

Spøgebroder,  Spøge  fug  I,  spø- 
gefnld,  adj.  1,  leikis;  læikasfægje; 
2,  spivkastægje;  3,  skalkastægje.  Lei- 
kisvuot. 

Sv.  1,  pilkai;  pilkalas;  2,  teipes;; 
telpelas. 

Sp øg else,  s.  1,  gobmo,  være 
bange  for  Spøgelser,  gomin  ballat; 
2,  ravgga,  Søspøgelser,  mærra  ravgak. 

Sv.  1,  svikol;  2,  vardali;  3,  vapali, 
el  Spøgelse,  som  bringer  Dødsbud, 
4,  æppar;  5,  sækenes;  6,  spoceles. 

Spørge,  v.  IJærrat,  hvad spør- 
ger han  dig  om?  maid  iærra  sou  dust? 
jæratet,  jeg  spørger  dig  om  du  har 
Abcter,  dust  abesid  jæratam;  hvem 
spørger  du  efter?  gænjærak?  jæra- 
det,  derom  spørger  jeg  dig,  dust  dam, 
dam  birra  jæradam;  jærralet,  han 
spurgte  mig  om  han  kunde  faa  3Ielk, 
jærrali  must  aldsis  mielke ;  spørge  en 
ud,  jæratet  gæstegen;  2,  gaccat,  /eiy 
spurgte  hin  Præst  efter  dig  hvor  du 
er  henne,  gaccim  du  dom  papast  gost 
don  læk;  jeg  spurgte  ham  om  jeg 
fik  Del  i  Elven,  gaccim  sust  jogast 
oase  5  jeg  har  noget  at  spørge  om, 
must  lægaccamus;  spørge  ad,  spørge 
sig  for,  jærrat,  gaccat;  spørge  til  en 
Syg,  jærrat,  gaclcat  moft  buocce  ol- 
mus ælla;  gacadet;  3,  spørge  sig  til 
Raads  hos  en,  a,  olbmuin  arvvalet; 
4,  -raddadallat;  5,  spørge  en  op^ 
jærram,   gaččam    boft   03330!  diettet 


Spørgc 


646 


Staa 


gost  olmus  læ;  6,  spørt/e  om,  efler, 
fuollat,  0:  bryde  sig  om-,  7,  giillat, 
Øiøré)  jeg  har  spurf/t  at  han  er 
hommet  til  Byen,  guUam  læm  atle 
siddi  son  læ  boattam;  8,  del  vil  nok 
spøryes,  galle  dat  sadda  bægotuvvut; 
der  spøryes  blot  Ondt,  gullujuvvu, 
bægotuvvu  dusse  bahha. 

Sv.  1,  kaccet;  en  Maade  at  spør ge 
paa,  kaccem  lake;  kacalet;  2,jæsko- 
tet;  3,  kullet;  4,  kuUot. 

Spørgen,  s.  1,  jærram;  2,  gac- 
cani. 

Spørger,  s.  1,  jærre,  jæratægje; 
2,  gacce;  gacadægje. 

Spørgelyst,  s.  i,  jærram-,  2, 
gaccamliallo. 

Spørgsmaal,  s.  1,  jærro,  et  stort 
Spørgsmaal,  stuorra  jærro;  jærram, 
da  det  ikke  kom  til  Spørgsmaal, 
go  i  Saddam  jerrujubmai;  2,  gaccal- 
dak,  besvare  et  opkastet  Spørgsmaal, 
dakkujuvvum  gaccaldaga  vastedet; 
gaččalvas-,  3,  bivddo;  4,  gaibadus, 
tier  er  megen  Spørgsmaal  efter  disse 
flarer,  sagga  bivddo,  gaibadus  læ  dai 
galvoi  ditti ;  5,  det  er  endnu  et  Spørgs- 
maal om  Fordelen  opvejer  Tabet, 
i  læk  vela  vissesvuotta  jos  vuoitto 
stuorrab  sadda  go  vahag. 

Sv.  kacalvas. 

Spørgsmaalsbog ,  s.  gaccaldak- 

girje- 

Spørgsmaalslegn,  s.  gaccam- 
mærkka. 

Spørgsmaalsvis,  adv.  gaccal- 
dagai  mield. 

Staa,  v.  1,  cu0350t,  Almuen staar 
derpaa,  almug  CU0330  dam  ala ;  hvor 
mange  Dage  stod  Tinget?  gallad 
bæivc  digge  cuo^oi?  jogo  a^se  audas 
guvUui  CU0330?  Vinden,  som  stod 
paa  hele  Høsten,  bieg  mi  cada  cav- 
cag  cuojoi ;  Tinget  stod  mange  Dage, 
gallad  bæive  digge  cuo^oii  staa  paa 


sinRet,  vuoiggadvuodas  ala  cuoj'.;- 
staa  paa  ens  Parti,  bælest  ČUO35  j 
staaende,    ču0330t,    staa    og   skr.t, 
ču0330t  callet^  cuo^^at,spise  staaen^, 
cu033at  borratj  det  staar  i  Bibe, 
dat    bibbalest    CUO330;    staa    im 
vuosstai  cuo330t;  cuo^ostet,  sætt< 
mange   Tak  jeg   staar   nok,   cokk 
gittos  ædiiag  galle   cu030slam;  č 
5astet,  neppe  staar  han  over,  iUa 
hæg  cuo^ast;  2,  bissot,   staa  ved 
Ord,    ved  hvad   man  har  sagt, 
nestes,    dast,    maid  jo    cælkkam 
bissot;     de    Staaendes    og    Fatdii 
bissoi  ja  jorralegji;    3,  biltet,  sl 
vil  han  gjerne,    men   staar  sig  ife 
mod  nogen,  vaimel  læ  doarrot,  m 
i  bide  ovtastgen;  staa  sig  i  Prøt 
Kampen,  gæccalusast,  doarost  bil 
staa  sig  som  en  Mand,  olmajen 
tet;    4,    cævcet,  jeg  staar  mig  t 
imod  dig,  for  dig,  im  cævce  du  vi 
Stai,  du  audast,;   5,  ællet,   det  A 
dens  Samfund,    i  hvilket  jeg  sl  fr 
til  alle   de  Hellige,  dat  vuoiqa  s'** 
volasvuolta,  man  sist  monælamtA 
basse  olbmuiguim;  6,  orrot,  staa  'ye 
opreist,     njuolg,    cæggot    orrot.  «rf 
Karret  staa!  adde  litte  orrot!  5/( 
og  rindende  Vand,   orro   ja  gol! 
cacce  ;  Pladsen  bliver  staaende  h 
aaben,    sagje  orro  sunji  rav 
længe  Verden  staar,   nuft  gukkajo 
mailbme    orro,    CU0330,    bisso;    |« 
Sag    kan   staa    hen   endnu   i  mj» 
Tid,    dat    asse    assta,    03330   oW 
muttom  aige  vela;  Grøden  staar  eni* 
ude,    saddok   ain  ædnam   ald  on 
Pengene  ere  staaende  hos  mig,  ri 
muo  lut,  diiokken  orromen  læk 
andre    staa  fast,     da  svar    du !  (9 
ærrasak  gidda  orruk  de  vasled  ( 
7,  læt,  idag  staar  hun  Brud,  oe 
bæive    son  moarsse    læ;    staa  1 
der    til    et   Barn,    mana  ristvan 


I 


Slaa 


647 


Staa 


\l]Køcrn€  slaa  paa  Stalden,  oamek 
jbmegoadest  lækj  staa  i  Lære  hos  en, 
oinu  oapost  læt,  orrot;  Hæren  stod, 
•lar  endnu  paa  hin  Side  af  Floden, 
vkka  læi,  ain  orromen  læ  dom  bæld 
t'dno ;  del  staur  til  Gud,  det  siaar 
liC  i  min  3lafft,  dat  læ,  orro  Ibmel 
lldost,  dat  i  læk,  oro  niuo  faniost; 
jia  under  ens  Herredømme,  gudege 
idvuoda  vuold  læt;  hvem  staar  for 
Ul  Ting?  gi  dam  asse  aiidast  læ, 
•0330  ^  *^^''  foreslaar,  staar  mig  en 
.•ise  for,  matkke  muo  audast  læ; 
(eet  staar  ved  Bækken,  joga  gad- 
(St  hp  miiorra;  det  staar  ham  frit 
l',  (lat  læsujecas  radest;  det  staar 
t  ham,  dat  læ  su  vuold;  Planterne 
f  a  i  Blomster,  siebmanak  ledin  læk; 
« a  i  Fare  for,  i  BeUenkning,  hæ- 
.,(.  jurdaSæmen  læt  j  staa  paa  Fald, 
(:h\\\\  lakkailæt;  Jlelken  staar  paa 
ji-det  og  Brødet  Ugger  ved  Siden, 
lilkke  læ  bævde  ald  ja  laibbe  bal- 
lit;  8,  adnet,  Brglluppet  staar  hos 
iud(fommens  Forældre,  irge  van- 
Ini  dalost  aduujek  hæjakj  der  stod 
tSlag,  soalte  dast  adnujuvui;  staa 
itage  for  nogen,  halbebun,  hæjobun 
iiujuvvut,  Clokkujuvvut;)  9,  staa 
liage,  baccet, .  der  staar  endnu 
igel  nihage  at  gjøre,  lære,  ain 
(j  bacca  dakkat,  oappat;  der  staar 
iget  nihage  af  Gjælden,  oUo  vælgge 
•  bacca  5  10,  staa  an,  se  behage j 
1  heivvit,  det  staar  en  anden  hedre 
t  at  gjøre  det  end  dig,  dat  nubbai 
t)rebut  hæivve  dam  dakkat  go  dunji; 
istan  en  hi,  vækkeii  læt,  vækketet; 
1  staa  en  efter  Livet,  guoimes 
li§[gabivddet;  i4,staa  ifra  sin  Rei, 
V)iggadvuodas  luoittet;  15,  staa  paa, 
bstet,  det  stod  ikke  henge  paa  med 
i'piveiret,  Tilheredelsen,  i  gukka 
bitam,  orrom  arvvedalkke,  raka- 
<l3ine;  16,  slaa  tid,    gillat,  staa  ud 


>,sin  Sira  f,  rangaslusas  gillat;  17, 
staa  sig,  dille  adnet,  hvorledes  staar 
han  sig?  maggar  dille  læ  sust?  han 
staar  sig  godt,  slet,  siega,  nævre 
dille  sust  læ;  18,  «/««///,  ællet,  Auor- 
ledes  staar  det  til  med  ham?  moft 
son  ælla?  det  staar  godt  til  med  mig, 
must  galle  ællem  lakkai  læ ;  19,  gæv- 
vat,  han  lader  det  staa  til,  son  adda 
gævvat  moft  gævvaj  lad  del  nu  staa 
til!  gevvus  dal  moft  gævva!  20, 
mann  at,  nogles  Lgst  stod  tit  Verden, 
soames  olbmui  viggam  læi,  mannamen 
læi  mailme  guvllui;  21,  staa  til  at, 
udtrgkkes  med  a.  Handlingsformen 
i  I^oeal.  og  Hjælpeverhet  læt,  det 
staar  ikke  til  fil  nægte,  i  læk  biet- 
talæmest ;  b,  Handlingsformen  i  Gen. 
og  lakkai,  i  læk  biettalam  lakkai ;  det 
staar  ikke  til  mig  at  forhindre,  i 
læk  muo  caggamest;  22,  staa  paa, 
om  Solen,  baittet,  (skinne),  et  Sted, 
Hus,  hvorpaa  Solen  staar  den  hele 
Dag,  sagje,  viesso,  gosa  bæivas  gæcos 
bæive  baittemen  læ;  23,  komme  til 
al  staa,  saddat,  den  Sag  vil  komme 
ham  dgrt  til  at  staa,  dat  asse  sadda 
sunji  divres  assen;  Solen  stod  høil 
paa  Himmelen,  allagasast  læi  bæivas 
almest ;  24,  staa  til  Confirmation,  aud- 
dan  bæssat,  idag  staar  han  til  Con- 
firmation, odnabæive  son  auddan- 
bæssa;  2b,  staa  frem,  auddan  boattet; 
26,  staa  fast,  coafcot,  Menneskefoden 
staar  ikke  fast,  i  coavco  olbmu  juolg- 
ge;  27,  staa  lige  op,  opreist,  a, 
stavrrat;  28,  b,  cæggat,  cæggot  orrot, 
læt,  han  stod  opreist  i  Sneen,  cæg-- 
got  læi  muottag  sist ;  29,  staa  ud, 
som  uredt  Haar,  o.  s.  v.,  bodhardet; 
30,  staa  fremover,  som  Hundeøreny 
skocordet;  31,  staa  imod,  vuosstai- 
lastet;  32,  slaa  efter,  (altraa^,  vai- 
notel;  33,  slaa  en  til  Ansvar  for 
noget,    gæsagen  maidegen  yastedet; 


Staa 


648 


Stadi; 


34,  staa  paa  en  venskabelig  Fod  med 
nogen,  usstebvuoda  olbmuin  adnet; 
staa  paa  en  fortrolicj  Fod  med  en, 
dorvvolasYuoda  gæsagen  adnet.  Slaa 
op,  1,  čuo35elet,  staa  op  afSlæden, 
cuo39el  erit  geres  sist;  det  ene  Rige 
staar  op  imod  det  andet,  valdde- 
godde  čao33el  valddegodde  vuosstai; 
staa  op  fra  de  Døde,  jabmi  dillest, 
gaskast,  lut  cuo33elet,  bajascuo33elet; 
2,  bagjanet,  jeg  stod  op  at  se,  bagja- 
nim  gæccat;  3,  likkat,  likkot  bajas, 
vi  slode  for  længe  siden  op,  aiggai 
jo  likkaimek;  likkadet,  ngligen  stode 
Folkene  op^  æsk  likkadægje  olbmuk-, 
4,  gaggaset,  jeg  stod  ngligen  op,  gag- 
gasim  æsk  bajas;  han  arbeider  paa 
at  slaa  op,  men  er  endnti  ikke  staaet 
op,  gaggasadda  gaggasadda  mutto  i 
læk  vela  gaggasam  ;  bringe  til  at  staa 
op,  gaggasattet,  han  var  ikke  at 
bringe  til  at  staa  op,  i  læm  gagga- 
sattamest,  5,  goccastallat,  kims  om 
at  staa  op  a  f  Sengen^  6,  om  Ilim- 
mellegemerne,  morranet,  inorridet, 
Solen  staar  op  naar  den  beggnder 
at  skitine  paa  Bjergtoppene,  bæivve 
morrid,  bagjan  go  varrecokkaidi  bait- 
tegoatta ;  vi  reiste  da  Solen  var  ifærd 
med  at  staa  op,  vulgimek  gO  bæivve 
morridisgodi,  bagjanisgodi.  Som  staar 
fast,  bissol;  2,  coafcol.  1,  bissol- 
vuot;  2,  coafcolvuot.  Som  ikke  staar 
fast,  joradakis.     Joradakisvuot. 

Sv.  1,  čuo330t;  vuoste,  auleiij  2, 
slaa  bi,  vekketet,  pelen  čuo330t;  3, 
staa  efter,  vainotet;  4,  staa  efter  ens 
Liv,  mubben  hæggai  vigget;  5,  slaa 
imod,  vuosstalastet;  cagget;  6,  staa 
for,  mubben  vieseken  pira  morrahab 
adnet;  7,  slaa  sig,  viesotallet;  stai- 
ket;  8,  hvorledes  staar  det  til  med 
Eder'}  maktes  moksebet?  viesobet? 
9,  staa  stille,  konoket;  10,  staa  op, 
cuo^^elet;  11,  staa  ud,  killet;  kierdet; 


staiket,  pintet;  staa  paa,  (vare),  p. 
set,  orrot. 

Slaaen,s.  i,  6110330»!;  2,  bissc  ; 
3,  bittem,  0.  s.  v. 

Staahei,  s.    1,  slabma;    2,  s', 
akko. 

Sv.  1,  krai,  rai;  2,  staimej 
sluibme;  4,  klibma. 

Staal,  s.  stalle. 

Sv.  stalle. 

Staalhørning,  s.  fakån. 

Slaalsætte,  \.  stalebigjat. 

Sv.  staleb  piejet. 

Stabel,  s.  1,  fidno,  Vedstai 
muorrafidno ;  2,  omordas. 

Sv.  1,  fidno;  2,  omortes. 

Stable,  v.  1,  ladnit;  2,  baj|la 
borddet. 

Sv.  omortet. 

Stablen,  s.  1,  ladnim ;  2,  b£ 
lagai  borddem. 

Stad,  s.  gavpug. 

Sv.  kavpog. 

Stade,  s.  sagje. 

Sv.  saje. 

Sladfæste,  v.  1,  nannit;  nan 
mattet,  stadfeste  en  Dom,  dm 
nannit,  nanosmaltet;  Sandheder  si 
fæslede  af  Tidernes  Erfarim 
duotvuodak  aige  diedoin  nannijuv;»i 
nannosmatlujuvvum.  Stadfestes, 
nosmet. 

Sv.  1,  nannotet;  2,  éorgestet. 
nannot;  2,  corgot. 

Stadfieslelse,  s.  nannim ;  nar 
mattem.     Nanosmæbme. 

Stadig,  adj.  1,  bisovas,  sit 
Flid  oq  Opmærksomhed,  bis» 
vissalvuot  ja  darkelvuot;  2,  nanof 
stadigt  Forsæt,  bisovas,  nanna  ulb 
et  stadigt  Opholdssted,  nanna  assa 
orromsagje;  3,  bistevas,  stadigt  R*ty 
bistevas  arvve;  4,  hæitlekættai:'5, 
cavg;  6,  lodkad,  en  stadig  gan 
JUand,  lodkis  vuoras  olmus. 


Stadig  649 

Sv.  i,  nannos;  2,  Sorges;  3,  stai- 
Ik;  4,  stuovok;  5,  ikkat  orroje. 
\Stadi(fen,  adv.  1,  bisova^^at;  2, 
inosct;  3,  bisteva^^at;  4,  hæitekæt- 
l;  5,  cavgadci;  6,  loctkadct;  7,  ofte- 
Isi. 

S  tad  i  (/he  d,  s.  1,  bissomvuOt-, 
lisovasvuot^  2,  nanosviiot;  3,  biste- 
^iviiotj  4,  hæittekæltaivuot^  5,  cav- 
jdvuot;  6,  lodkadvuot. 
,  Staffere,  v.  1,  buddit;  budde- 
i'X]  2,  ciqatet;  3,  dadnin  goarrot. 
Sv.  1,  luosskot;  2,  puddetj  3,pardet; 
i  tadiiln  korrot. 

Stag,  s.  ;»rta  en  Baad,  snakka. 
Stage,  s.  cuuibme. 
Sv.  I,  staura;   2,  halggo;    3,  vuo- 
(iije. 

Stage,  v.  1,  cuoimastet;  2,  cak- 
l,  stag  Ild  paa  Søen,  længeve  xid, 
ije  favllai;  3,  iiaketet,  lader  os  stage 
ybi  den  Band,  nakketallop  dam 
luas  mædda. 

Sv.  stage  iid,  viltait  piejet;  2,  vittet. 
Sta  gen,  s.  i,  cuoimastæbme  5  2, 
Kkim;  3,  nakketæbme. 
Stakaandet,  adj.  1,  raddastuv- 
111 ;  2,  sakkaluvvum.  1,  radda- 
ibme;  2,  sakkalubme.  Blive  stak- 
I Ildet,  1,  raddastuvviit,  hatt  talede 
>  han  blev  stakaandet,  de  halai 
■ssago  raddastuvui;  2,  sakkaliiv- 
t.  Gjøre  stakaandet,  1,  radda- 
iittet;  2,  sakkaluttet.  Tilhøjelig  til 
\sblive  stakaandet,  raddaslukes.  Rad- 
slukisvuot. 

Sv.  være  stakaandet,  tappalet. 
akaandethed,  tappaltak. 
^  Stakkar,  s.  i,  riep^o,  jeg  er  kiins 
'  Stakkar  imod  dig,  mon  læm  dusse 
'ppo  du  vuosstai ;  riebohus ;  2,  vai- 
n,  jeg  er  en  Stakkar  til  at  tåge 
iod  Bolden,  vaivan  læm  liro  vuos- 
iivaldet;  3,  fuodno,  den  største 
(ikkar   af  de  tre,    fnonenuis    dain 


Sl 


golmasist;  4,  hægjo,  han  er  en  Stak- 
kar i  sit  Einbede,  hægjo  læ  fidnostes. 
Anse  for  en  Stakkar,  1,  fuodnolet-, 
2,  hæjoset. 

Sv.  vaivan. 

Stakkel,  s.  1,  duodna,  jeg  Stak- 
kel,  som  er  lam,  mon  duodna,  gutte 
låmes  læm;  2,  suobiiie;  3,  rokke;  4, 
suogja;  5,  -huvva,  Manden  Stakkel, 
boadnjahuvva;  6,  -huvvum,  fattig  er 
Manden  Stakkel,  fattig  er  den  arme 
3Iand,  gæfhe  læ  boadnjahuvvum;  7, 
-rakkns,  den  blinde  Mxtthias  Stakkel, 
calmetes  MaltirakkaS. 

Sv.  -lakke,  olmalakke. 

St  ak  keis,  adj.  1,  riebohus,  et 
stakkets  Menneske  har  megen  Be- 
svær i  denne  f^^erden,  snddogas  rie- 
bohus susl  læ  ollo  vaivalaSvuotla  dam 
mailmest;  2,  fuodno;  3,  vaivan. 

Sv.  1,  vaivan;  2,  konne^  3,  hæjo; 
4,  -lakke,  en  slakkels  Pige,  neita- 
lakke. 

Stakket,  adj.  oanekns,  en  stakket  , 
Glcede,    oanekis    illo.       Oaneka33at. 
Oanekasvnot. 

Sv.  1,  odne;  2,  onekes. 

Stalbroder,  s.  1,  gnoibme;  2, 
skippar.  1,  guoibmevuot;  2,  skippar- 
vuot. 

Sv.  queibme. 

Statd,  s.  hævosgoatle. 

Stam,  adj.  vavddai.  Vavddai- 
vuoi. 

Sv.  1,  kiælalakkak;  2,  kakkas. 

Stamme ,  v.  vavddat,  han  stam,- 
mede  nogle  Ord  frem,  vavdai  soames 
sanid. 

Sv.  1,  maltestet;  2,  kakkastet;  3, 
temsestet. 

Stammen,  s.  vavddam. 

Stamme,  s.  1,  mad,  maddo,  det 
Sprog  er  Stammen  til  flere  andre, 
dat  giella  læ  moadde  ærra  gielai  maddo, 
Træets  Stamme,  muoramad;  2,  sok- 


Stum  111  e 


050 


Slang 


kcigodde,  med  ham  uddør  den  Stam- 
me, suiii  nokka  dat  sokkagodde;  3, 
gier,  (om  SUe(jters  Slamme). 

Stammet,  adj.  i,  maddasas,  en- 
stnmmet  Træ,  ofl  maddasas  muorra; 
2,  kroffstauimet,  som  har  kroqet 
Slamme,  gogqel. 

Sv.  1,  niad;  2,  maddo ;  3,  pærad; 
4,  verrek. 

Stamfader ,  s.  madacce,  iiiaddo, 
Adam  er  vor  Stamfader,  Adam  læ 
min  niaddo. 

Sv.  i,  maddaracej  2,  -agja. 

Stamme,  v.  1,  sogaslaHet,  fra 
ham  stamme  al/e  Foikeslag,  sust 
sogastattek  buok  olmuscærdok ;  2, 
surgidetj  3,  han  stammer  fra  det 
Menneske,  son  læ  dam  olbmu  gier- 
ragest. 

Stammenavn,  s.  1,  goarggo-, 
2,  guoivve-,  3,  iiiaddonabma. 

Stammehøv dinq ,  s.  sokka,  sok- 
kagodde oaivve. 

Stamord,  s.  maddosadne. 

Stamp,  s.  sagja. 

Sv.  saja. 

Stampe,  v,  1,  mækldet,  Jeg  slam- 
per Grød,  mæidam  suokkad,  stampet 
Ler  revner  ikke,  mæiddujuvvum  laire 
i  luoddanadda;  2,  duolbmat,  slampe 
Jorden  fast  med  Fødderne,  ædnam 
nanosen,  cavgaden  duolbmat-,  3,  cief- 
cat,  Hestene  stampede  af  Ulaafmo- 
diffhed,  heppusak  ciefcamen  legje 
gierddamættomvuoda  ditti. 

Sv.  1,  njutet;  2,  cabmet;  3,  jostet, 
stampe  med  Fødderne,  julki,  julkikum 
cabmet,  jostet. 

Stampen,  Stampninq,  s.  i,mæid- 
dem;  2,  duolbmam;  3,  ciefčaiii. 

Stamtavle,  Stamtrie,  s.  1,  mad- 
dagirje;  2,  maddalokke;  3,  sokkagod- 
de girje,  lokko. 

Stan  d,  s.  1,  virgge,  Præstestanden, 
papvirgge;   2,  dille,    Natnr-,    Uski/l- 


digheds  Standen,   luonddo,   vigete. 
vuoda  dille;  i  sin  Ophøjelses  Stai, 
aledumes  dillest ;   den    tifjifte  Stat\ 
naittalkættes  dille:  de  højere  Stænd\ 
aleb  dillek,    virgek,  aleb    mado  olir 
muk,    aleb    dillala^ak,    aleb    olbmi; 
leve    efter    sin     Stand    og    Stillii, 
virges  ja  dilles  mield  ællet;  3,  /io<^ 
Stand,  bissot,  sajestes,  dillesles  b^ 
sot,  cu0350t  bissot;  4,  sætte  i  Stan 
divvot,   lagedet;    5,    bringe  i  Stai 
dakkujubmai   buftet;    doaimatet;  6 
nskadt  Sland,  vahagattekættai;  aimo 
7,   strax  paa  Stand,   dallanaga; 
være  i  Stand  /*7,  buftet  5   ballit;  Ti 
skit  (nænne). 

Sv.  i,  vuoke,  i  samme  Sland,  ta 
vuoken;  2,  være  island  til,  aibmol 

Stande,  v.  se  slaa. 

Standhaftig,  adj.  1,  nan 
standhaftig  i  Jlodgang  o<f  Lidels 
nanos  nævre  dillai  ja  gillamuššai  si 
2,  bisovas;  3,  cavgad. 

Sv.  1,  nannos;  2,  ;taikos;  staik 
4,  killos, 

Standhaftigen,  adv.  1,  nar 
set;  2,  bisova33at;  cavgadet.  1,  1 
nosvuot;  2,  bissomvuot,  bisovašvn' 
med  Mod  og  Standhaftighed  unå 
kaste  sig  Farer  og  Besværlighet 
roakkadvuodain  ja  nanosvuodain, 
sovasvuodain  vadoi  ja  vaivi  vuo 
mannat;  3,  cavgadvuot. 

Standpunkt,    s.    1,  sagje,   / 
slaar    paa  el  høit,   lavt  Standp 
i  Livet,  alla,  vuollegis  sajest  son 
CU0330     ællemest;     orromsagje; 
oappam,  oappamvuot^  3,  diettem,  ht 
Standpunkt  i  Kuttdskaber  og  Vid 
skaber,  su  diettem,  oappavasvuot  d 
doin  ja  oapatusain. 

Sv.  i,  cuo33om-.  2,  juolkesaje 

Stang,  s.  1,  cuolggo,  en  Stf'g 
bruger  man,  naar  'man  //^'** 
Garn  under  Isen,    cuolgo   adna   '- 


Slang 

luS.  juoiiastedin;  2,  Stang  til  at 
ænge  Fisk  paa,  vacas;  va330s;  3, 
'lang  til  Sildefiskeri,  værtlde ;  4, 
rdda;  5,  holg;  6,  stagcro;  7,  hurta- 
ak,  urtastak,  Slangen,  hvorpaa 
]rgdekrogen  anbringes^  8,  balkas, 
f^værstangen,  Tværstokken  over  ur- 
iistak,  hvorpaa  Skjæringen  hænger; 
,  holde  en  Slangen,  bidel,  nakka- 
H  olbmust. 

Sv.  1,  cuolgo;  2,  trappo;  3,  stag- 
d;  4,  staura;  5,  halgo. 

Stange,  v.  1,  guolljot;  2,  var- 
etet; 3,  stange  Ttenderne,  soallot. 
tanges,  1,  skullit,  lienene  stanges, 
irvak  skullik;  skulicet. 

Sv.  1,  muolvet;  2,   corvi  nortetet; 

-skurbetet. 

Stangen,  Stangning,  s.  1,  guol- 
jiii;  2,  vargetæbme;  3,  soalloni.  1, 
.tullim;  2,  skulicæbme. 

Slank,   s.  1,  bahha,    baca  hagja; 

čivr ;  3,  guodn. 

Sv.  1,  haikes;  2,  pahas  habja. 

Stans.  s.  orrom,  orostæbme. 

Stanse,  v.  1,  cuj^il^  čuo33astet, 
?/  stansede  noget  med  Vinden,  bieg 
lOjjasti-,  2,  orrot,  Arbeidet  maaUe 
anse,  barggo  ferti  orrot;  orostet, 
,!i«  stansede  ikke  nogetsteds  før  kan 
mi  did,  i  orostam  gosagen  audal 
3  dokke  bodi;  han  stansede  lier  (i 
'o^enj,  dasa  girjest  orosli;  3,  bis- 
idet,  naar  man  stanser  lidt  under 
[wsningen,  go  obnus  lokkadedin  bis- 
idasla;  bissanet;  4,  caggaset,  han 
ansede  paa  Vejen,  caggasi  gæino 
a.  Stanse,  J,  caggat,  jeg  gik  for 
'  stanse  Barnene,  inanniin  manaid 
iggamen;  2,  čuo33astattet,  naar  Gud 
anser,  brinqer  Stormen  til  at  stanse, 
»  Ibmel  cuo33astatta  mailme  j  3, 
"ostattet,  han  stansede  mig  paa 
aden,  čuo33aslatti,  oroslatfi  niuo 
Ijoi;    han   maatlc  stanse  med  Ar- 


651  Stats  Kill;  c 

beidet,  son  bargos  ferti  orostaltel;  4, 
bissidattet,  Punktum  bringer  til  at 
stanse  i  Læsningen,  punktum  bissi- 
datta,  orostatta  lokkam;  bissanattel; 
5,  caggasattet. 

Sv.  1,  orrojet;  2,  stanse  i  Talen, 
kakkalustet  haleine.sne.  1,  ro33etel; 
2,  kanoket. 

Stansen,  Slansninq,  s.  1,  cU'>^- 
3im;  cuo33astæbme;  2,  orrom;  oro- 
stæbme; 3,  bissidæbme^  bissanæbme; 

4,  caggasæbme.  1,  caggam;  2,  cuo^- 
Jastattem;  3,  orostaltem;  4,  bissi- 
dattem,  bissanattem;   5,  caggasattem. 

Stas,  s.  l,hærv,  hærvva  ;  2,  hær- 
vasvuot;  3,  cii],  det  er  kuns  til  Stas, 
dat  læ  dusse  hærv,  ciri  ditti;  A,  gjøre 
Stas  af  en,  goargost  adnet  guoimes; 

5,  sidde  paa  Stas,  joavdelassan  orrot, 
cokkat. 

Sv.  hærv. 

Stase,  v.  1,  hærvaid  adnet 3  2, 
goargostaddat. 

Stasen,  s.  goargostaddam. 

Staselig,  adj.  1,  goarggad;  2, 
hærvva,  staselige  Klæder,  hærvva-, 
gorgis  biftasak. 

Sv.  hevok. 

Stat,  s.  valdegodde. 

Sv.  rik. 

Statsanliggende,  s.  1,  vald- 
degodde  fidno;  2,  -ašse;  3, -gasska- 
vuot. 

Statsbygning,  s.  valddegodde 
rakadus. 

Stats  forandring ,  s.  valdde- 
godde nubbastus. 

S tatsfor fatning,  s.  1,  valdde- 
goddedille;  2,  -lagedæbme. 

Statsforbund,  s.  valddegodde 
siettadus. 

Statsform,  s.  se  Statsforfatning , 

Statskirke,  s.  valddcgodde- 
ffirkko. 


Slatsklofiskah 


652 


Sted 


Statsklofjsfcab,  s.  valddeg-odde 
raddimjierbme. 

Statsko7ist,  s.  valddegodde  rad- 
dimdiettem. 

Statslecjeme  ,  s.  valddegodde. 

Statslære,  s.  valddegodde  rad- 
dimoappo. 

Statsmagl,  s.  valddegoddefabmo, 
den  højeste  StatsmcKjt,  alemus  fabino 
valddegoddest. 

Siatsmand,  s.  valddegodde  rad- 
dim  dielle. 

Statsomvæltning ,  s.  valdde- 
goddeiiubbastus. 

Statsraad,  s.  1,  valddegodde- 
raddimguoibme;  2,  valddegodde  rad- 
dimgærreg,  digge. 

Statssafj,  s.  valddegoddeaSse. 

Stdtssamfund,  s.  valddegodde- 
særvve. 

Statsstyrelse,  s.  1,  valdde- 
godderaddim^  2,  -doarjalæbme. 

Statsstyrer,  s.  1,  valddegodde- 
raddijægje;  2,  -doarjalægje. 

Statsvel,  s.  valddegodde  buorrc- 
dille. 

Statsvidenskabf  s.  valddegodde 
raddimdielto. 

Statsværk,  s.  i,  valddegodde 
lagedæbiiie,  asalus;  2,  -dakko. 

Statsvæsen,  s.  valddegodde  ra- 
kadiis,  lagadus. 

Stav^  s.  1,  soabbe;  2,  bryde 
Staven  over  sit  Medmenneske,  guoi- 
mes  garaset  dubmit. 

Sv.  sobbe. 

Stav,  Slave-  Stavre,  s.  1,  care; 
falde  t  Staver,  salgidef ;  2,  halgidet ; 
3,  skilgidet,  Tønden  falder  i  Staver, 
varpel  halgid,  salgid,  skilgid;  4,  liski- 
det;  5,  falde  i  Staver  af  Forbauselse 
o.  s.  v.,  liirbmasluvvat. 

Stave,  v.  stavvit,  je/jr  /tar  Børn, 
som  stave,    stavvijægje    nianak    must 


læk;  jey  læser  naar  jeg  staver,  gj 

vemin  logam. 

Sv.  slavadet. 

Stavniny ,  s.  stavvlm. 

Stavelse,  s.  stavalas. 

Sv.  staveles. 

Stavn,  s.  1,  assamædnam; 
-baikke,  Hjemstavn,  sidbaikke;  Fé 
stavn,  riegadambaikke ;  3,  gæti 
For-  Off  Baystavn,  audda  ja  niar)  '- 
gæcce^  4,  det  Øverste  af  Stavin 
paa  en  SUede,  bilhhe. 

Sv.  \,  stabne;  2,  kece,  aiilakei 

Stavnsbaand ,  s.  baikkasis  c - 
nujubme,  garrujubme. 

Stavnsbundet,    adj.     baikk  s 
cadnujuvvum,  garrujuvvuni. 

Sted,  s.  1,  baikke,  er  det  et  (j\t 
Fiskested?  lægo  dat  siega  gulid  bi  u 
dem  baikke?  et   Kirkested,    girk |- 
baikke;  2,  sagje,  jey  hører  til  d'e 
Tingsted,  dam  diggesagje  olmuSla,; 
jeg  gaar  hen  til  det  Sted,  hvor  TeH 
har  staaet,  goalies&giai  mannam;  in 
salte    si(/  paa   del   første  riet  bet 
Sted,  audemus  buoremus    sagjai 
manai  cokkanet;  Kirken  er  det  en> 
Sted,  hvor  der   ikke  yjores  Fors, 
paa  Mennesker,    girkko    læ    dal 
aidno  baikke,   sagje,  goggo  æroti) 
i  dakkujuvvu  olbmui  gasski;  sæt,  U 
diy  i  mit  Sted!  bija  jeccad  muo 
gjai^  jurdas  jeccad  muo  sajest!  wi 
en  i  Faders  Sted,  ace  sajest  gæ 
gen  læt)  i  hans  Sted  havde  jeg  i 
gjort  det,  su  sajest  im  damlæmd 
kam;   istedetfor,    sagjai;    3,   et 
Sted,   Iiidj  4,   ingen    Uretfærdig, 
bør  fm  de  Sted  iblandt  Eder,  i  m  - 
kege  verid   dakkujuvvut,    adnuju\M 
galga  din  gaskast;  det  er  nødventil 
at  lians  Død,    der  har  oprettet    '- 
stamentet,  maa  finde  Sted,    sn  j  *- 
mem    darbasuvvu,    gulte    tcstam£|a 
dakkam  læ;  denne  Skik  finderenift 


Sted 


653 


Stemme 


'ted  ihlandt  Almiien,  dat  vierro  ain 
ijnujuvvu  almugest.  En,  som  er 
ledet  for,  1,  sagjasaš;  2,  audast, 
en  yngre  Søster  er  isledel  for  den 
Idre,  nuorab  oabba  boarrasabbo  sa- 
jasaS,  audast  læ,  1,  sag-jasasvuot; 
,  audastvuot. 

Sv.  1,  paike;  2,  saje;  3,  tafo;  4, 
iv.     SajasaS. 

Stedbarn,  s.  niannabælle. 
Sv.  1,  maiiapele;  2,  -saje. 
Slede,  v.  se  stæde. 
Sted  fader,  s.  accebælle. 
Sv.  1,  acepele;  2,  -saje. 
Stedmoder,  s.  ædnebælle. 
Sledmoderliffen  behandle,  v.  1, 
gustet,     Imn    behandler    Søsteren 
edmoderliqen,  oabas  olgust;  2,  vir- 
claddat;    3,   amaset,   amasen  adnet; 
garraset    adnet;    en  stedmoderluj 
eliandlin(j,    garra  adnem,    mænno- 
ibiiie;  olgustæbmef  virridaddam. 
Sv.  i,  ednepele;  2,  -saje. 
Stedse,  adv.  1,  alelessi;  2,  ofte- 
ssi;  3,  iftala33at. 
Sv.  1,  alo;  2,  akest;  3,  inta. 
Stedsevarende,    adj.  1,  biste- 
IŠ;  2,  ofteles;  auteles;  3,  iflalas.    1, 
slevasvuot;  2,  oftelesvuot;  auteles- 
lot;  3,  iftalasvuot. 
Sv.  i,  ikkat  orroje;  2,  ikkates. 
Steg,  s.  bassembierggo. 
Sv.  passeiTipierge. 
Stege,  v.  i,  basset;  2,  om  Solen, 
ddaset  baitlet;    3,  goarddet,  Solen 
iger    idag,    odna    raddaset    baitta, 
[•ardda  bæivve. 
Sv.  1,  passet;  2,  kordet 
Ste gn ing,  s.  bassem. 
Steg  ep  in  d,  Stegespid,  s.  bassem- 
ior. 

Sv.  passem. 

Steil,  adj.  1,  njeras,  neras,  en 
'd  Klippe,  som  en  Fæslningsmur, 
ras    bafte    dego    ladiiesæidne;    en 


steil  Høi,  neras  cok;  2,  hates,  en 
steil  Opgang,  Trappe,  Klippe,  hates, 
neras  goart^otak,  raidelas,  bafte.  Anse 
for  steil,  neraset,  nerasavset.  1,  ne- 
'  raset;  2,  hattaset.  1,  nerasvuot;  2. 
hatesvuot;  3,  gacatak. 

Sv.  rades. 

Steile,  v.  cægganet;  jecas  cæg- 
got;  cæggot  jecas  bigjat. 

Steilen,  s.  cægganæbine. 

Stel,  s.  se  Stæl. 

Stemme,  s.  i,  jedna,  hjende  paa 
Stemmen,  jenast  dovddat;  JSaturen, 
Hjertet  opløfter  sin  Stemme,  luonddo, 
vaibmo  jenas  bajed; /e^  hørte  en  frem- 
med Stemme,  arnas  jena  gullim;  2, 
suobman,  Menneskets  Stemme,  olbmu 
suobman ;  3,  arvvalus,  samle  Stem- 
merne, arvvalusaid  coagget;  jeg  gav 
ham  min  Stemme,  su  audast,  sunji 
arvvalussam  addim;  se  Slemmerel. 
3Jisle  sin  Stemme,  jenaluvvat.  Be- 
røve en  sin  Stemme,  javolultel  olbmu. 

Sv.  kiæl. 

Stemme,  v.  1,  rieftoi  ciiogjat, 
Instrumentet  stemmer  ikke,  instru- 
ment i  rieftoi  cuoja;  de  stemme  ikke 
sammen,  æi  dak  rieftoi  ovtast  cuoja; 

2,  stemme  i  med,  sardnogoattet, 
lavllogoattet,  da  han  beggndte  at 
tale,  sgnge,  stemte  alle  i  med,  go 
son  sardnogodi,  lavllogodi  de  buokak 
oftanaga  sardnomen  ja  lavllomenlegje; 

3,  siettat;  4,  soappat,  disse  stemme 
ikke  sammen,  overens,  æi  dak  olb- 
muk  sieta,  soava^  5,  oft  radest  læl, 
deri  slemmer  jeg  overens  med  dig, 
dago  'Safhost  duin  sietam,  oft  radest 
læm;  6,  heivvit,  hans  Gjerninger 
stemme  ikke  overens  med  hans  Ord, 
sn  dagok  æi  hæive  su  sanidi*,  7, 
arvvalet,  jeg  stemmer  for  ham,  su 
bællai  mon  arvvalam. 

Sv.  i,  ahti  lesketet;  2,  -«ættet. 
Stemme,    v.  i,   rievtes  cuogjam 


Stemme 


654 


Sten 


gru 


addet;  rieftoi  cuojatet;  2,  miela  ad- 
det;  3,  miellastuttet,  stetnme^  en  for 
en  Saff,  addet  olbinui  miela,  miella- 
stuttet olbmu  muttom  aššai;  4,'Sletnme 
en  itnod  en  Saq,  unokas  miel  olb- 
mui  addet  muttom  aššai;  5,  være 
stemt  for  nof/et,  nogen,  miela  adnet 
masagen,  gæsagen ;  6,  stemmes,  blive 
stemt  for  notjen^  norjet,  miela  oaHot; 
7,  miellastuvvat,  miela  oa330t,  miella- 
stuvvat  masagen,  gæsagen;  være, 
blive  stemt  for  heUiff  Glæde,  niiella 
adnet,  oa55ot,  miellastuvvat  basse  illoi. 
Slemt,  vuogas,  Hjertet  sijnes  ikke 
stemt  for  andre,  vaibmo  i  oro  vuo- 
gas ærrasidi;  hvorledes  var  han 
stemt  idag?  maggar  miella  sust  læi 
odnabæive?  jeg  er  stemt  for  at  (fjøre 
det,  luonddo  must  doalla  dam  dakkat. 

Stemning,  s.  1.  miella;  2,  arv- 
valus;  3,  vaimo  jurddagak,  Stem- 
ningen var  mørk  og  ikke  munter, 
vaimo  jurddagak,  arvvalusak  sævd- 
njad,  lossad  legje  ja  ærvok  æi. 

Stemme,  v.  se  dæmme. 

Stemmeflerhed,  s.  ænas  arv- 
valusak. 

Stemmegivning,  s.  1,  arvva- 
læbme;  2,  arvvalusa  addem. 

Stemmeret,  s.  l,arvvalam  fabmo^ 
2,  -loppe. 

Stempel ,  s.  i,  mærkka,  dovddam- 
mærkka;  2,  govva,  lidt  bærer  Fis- 
dom  Dumheds  Stempel,  davja  adna 
jierbmaivuotta  fiedotesvuoda  mærka. 

Stemple,  v.  1,  mærkkat;  mær- 
kadet;  2,  dovddammærka,  gova  luo- 
daid  bigjat. 

Sv.  mærka  cuorget. 

Stempling,  s.  1,  mærkkamj  mær- 
kadæbme;  2,  se  Sammenrottelse. 

Sten,  s.  1,  gæågge;  2,  falla, 
fallagædgge,  den  største  og  underste 
Sten,  hvoi^km. Ilden  brænder  paa 
Arnen,    fællagædgge,    stuorramus  ja 


vuollemus  g<siigge,  man  ald  dia 
buolla;  3,  den  øverste  Sten  i  Ot, 
gallogædgge;  4,  flad  Sten,  raj, 
raftogædgge;  5,  tungbegroet  S.f, 
garggo;    6,  en   Sort  Sten,   gamei;.- 

7,  en  liden  Sten  paa  Stranden,  68B 

8,  en  stor  Sten  QKlippe)  i  StratU 
varred;  9,  Smaasten,  ras,  gædg 
ras;  10,  asse,  o:  Grødsten^  11,  i 
Vidier  ombundne  Sten,  gædffi 
buoddok;  12,  gifti,  en  til  Gm 
hæflet  Sgnkesten.  Gjøre  fri,  b 
for  Sten,  gædgetuttet,  borttage  i 
nene  af  en  Ager,  bældo  gædgetul 
Blive  fri  for  Sien,  gædgetuvvut.'? 

Sv.  1,  kedke;  2,  en  stor  Sten,  kal; 
3,  Sten  til  Fiskeri,  kipta. 

Stenbitnke  i  Havet,  s.  ruvc(, 

Stenbrud,  s.  gædggeluoddaiu 
me. 

Stenbryder ,  s.  gædgeluddijæ 

Stenbund,  s.  gædgas  bodne. 

Sv    1,  guorgo;  2,  nilja. 

Stendgnge,  s.  1,  juov;  2,  g» 
gecobm. 

Sv.  kedkehanke. 

Stendød,  adj.  aibas  jabmam. 

Stendøv,  adj.  aibas  bæljelæb 

St  ene,   v.  1,  gedggit;   gædgo 
2,  gedgiguim  goddet. 

Sv.  1,  kedkahet;   2,  kedki  kod 

Stenet,  adj.  1 ,  gædggai,  e/ «/« 
Land,  gædgas  ædnam,  et  noget  sU 
Sted,  gædgelagas  baikke;  2,  jn 
juvis  ædnam;  juovva,  stenet  FyÅ 
Bakke,  juovva  varre,  vieltte ;  3,  ra 
en  stenet  Ager,  rases  bælddo;  et  sttst 
Fjeld,  raSeduodar.  Blive  stdtf 
gædggotj  den  Eng  er  blevet  »)■« 
stettet  end  før.  gædggom  læ  audapt 
dat  giedde. 

Sv.  1,  kedkai;    2,  juovai;  3,  ai 
4,  smilce.     Blive  stenet,  smilcot. 

Steng  rund,  s.  se  Stenbund. 

Stengrus,  s.  sar. 


I 


655 


Stig. 


*5v.  sa  r. 

Stenhoh,  s,  se  Stemhjnffe. 

Stenhugfj^v,  s.  gedgidciioppe. 

Sten  i  (f,  adj.  se  slenet. 

Sten  kas  I,  s.  1,  gædgg-ebalka- 
sk;  2,  gædgorebalkestæbrne. 

5v.  kedkecaskem. 

Sten  hu  I,  s.  gædggecidn. 

3v.  kedkecad. 

Stenlætjge,  v,  1,  gedggit;  2, 
giggiguiiii  borddet. 

Stensmevte,  s.  i,  rakko-;  2, 
iinnembavcas. 

Stensætte,  v.  gedgiguim  bigjat; 
estensat  Hus,  gedgiguim  hufsijuv- 
vn  viesso. 

S'/ew5fl?^n/M<7,  s.  l,gedgidbigjam; 
2-borddem. 

Stensietter,  s.  1,  gedgidbigje;  2, 
-irdde. 

Stentavle,  s.  gædggetaval. 

St  en  Uff  le,  s.  skuolfFe. 

Stenur,  s.  ur. 

i  v.  arek,  juovVa  arek;  aresk. 

iiervho,  s.  jabme,  jabmam  olbrpu 
oudagak. 

Sti,  s.  \,  balges;  2,  luod;  3, 
gitte,  Faaresti,  savccagoatte;  4, 
l/e  Gjæs,  Svin  paa  Sti,  buoiddo- 
d  cuonjaid,  spinid. 

n'.  1,  palges;  2,  luod^  3,  kæja; 
4kotle. 

Stift,  s.  1,  navUe;  2,  sagge. 

Stifte,  v.  1,  asalet,  stifte  en  Fest, 
kid  asatet;  2,  vuoddodet,  stifte  et 
f^igc,  en  Indretninfj,  valddegodde, 
rkadus  vuoddodet;  3,  algetet. 

Stiften ,  Stiftelse,  s.  1,  asatæbme  j 
2vuoddodæbme;  3,  asatus;  4,  laga- 
d,  en  Stiftelse  for  Trængende, 
"lus  lagadus  darbasegjidi,  darba- 
sji  varas;  en  lærd  Stiftelse,  oap- 
pisatus^  Fødsels  Stiftelse,  riega- 
dtam  viesso. 


Stiftelsesdag,  s.  1,  asatam-, 
2,  vuoddodam-5  3,  algetambæivve. 

Stifter,  s.  1,  ftsatægje;  2,  vuod- 
dodægje,*  3,  algetægje;  4,  dakke,  han 
var  Stifteren  af  dette  Samfund, 
Forbund,  son  læi  dam  særve,  sietta- 
dusa  vuoddodægje,  algetægje,  dakke. 

Sv.  1,  algeteje;  2,  ceggeje. 

Stiflerinde,  s.  se  Stifter, 

Stige,  s.  raiddalas. 

Sv.  raidares. 

Stige,  v.  1,  stige  op,  goargqot, 
stige  op  ad  en  Stige,  raiddelas  mield 
goargqot;  2,  stige  ned,  njegjat,  Km/- 
den  stiger  ned,  coasskem  vuolas 
njegja;  njegjalel,  vi  vare  halvveis 
da  vi  stege  ned,  matke  bælle  læi  go 
njegjaleimek;  stige  til  Hest^  op  paa 
og  af  en  Hest,  heppus  ala  goargrjOt  ja 
heppus  ald  njegjat;  3,  stige  op,  ga- 
gastetj  netop  nu  steg  han  op  paa 
Fjeldet,  aido  dal  de  gagasti  varrai; 
4,  gorrit,  stige  op  paa  Bakken,  dærb- 
mai,  dærme  ala  gorrit;  5,  stige  op 
af  Vandel,  om  Dyr,  njoarraset, 
njoarret,  njoaraidet;  Edderfuglene 
stige  op  paa  Strandbredden,  havdak 
njorrasek,  njorrek,  njoaraidek  gaddai ; 
6,  baddat,  Elveti  stiger,  jokka  badda; 
Blodet  stiger  til  Hovedet,  calmi  gulmi 
ala  baddek  varak;  baddet,  baddastet, 
f^andet  stiger  op  af  lulderne,  cacce 
baddast  agjagin ;  7,  dulvvat,  Elven 
er  steget  efter  Gaarsdagens  Regn, 
dulvai  jokka  jifta  arvest;  Elven  sti- 
ger og  falder,  jokka  dulvva  ja  coakko ; 
8,  stige,  om  Havvandet,  accet,  f^an- 
det  stiger,  cacce  acca;  9,  likkat, 
kuns  om  f^andet,  naar  det  i  Elve 
er  i  Sligen,  likkam  cacce;  10,  loai- 
deslet;  11,  lavkkit,  jeg  saa  ham  stige 
i  Land,  oidnim  su  gaddai  loaide- 
stæmen,  lavkkemen ;  han  steg  over 
Gjerdet,  aide  bagjel  lavki,  goarr]oi; 
12,  govdidet,  den  koldeste  Tid  naar 


St 


igc 


656 


Stikke 


Solen  igjen  begyndev  at  stige,  bola- 
gamus  aigge  go  bæivvegovdidisgoatta; 
13,  bajas  ho^[ie\,  Fiskene  stige ^  kom- 
me op  i  Havets  Overflade,  guolek 
bajasbottek  aveoaivvai;  14,  bagjanet, 
Thermometeret  stiger  og  falder,  Iher- 
moineter  bagjan  ja  vuollan^  Øinen 
stiger  hojere  og  hø/ere  op  imod  Him- 
len,  goasskem  bagjan  alebuid  alebuid 
albmai ;  Tonerne  stige  og  falde,  suob- 
manak  (tonak)  bagjanek  ja  vuoUanek; 
15,  aleduvvut,  han  er  stegen  hoit  i 
kort  Tid,  allaget  son  læ  aleduvvum, 
bagjanam  oanekis  eige;  16^  auddanet ; 
17,  lassanet,  <•«  stedse  stigende  Lijkke, 
Forundring,  Ujærlighed,  alelessi  aud- 
danægje,  lassanægje  buorredille,  ov- 
dusæbme,  rakisvuotta;  18,  divrrot, 
Varene  stige  i  Pris,  Værd,  galvoi 
hadde,  arvvo  divrro,  lassan;  slaorrab 
saddat,  Konsten  stiger,  dietto  stuor- 
rab  sadda,  lassan,  auddan. 

Sv.  1,  koret;  2,  čii033elet;  3,  quo- 
catet;  4,  loidet;  5,  lavket;  6,  stige 
ned,  luoitadel;  vuolos  luitatet*,  7, 
deurot;  8,  ceggoset. 

S t  ig  e  n ,  Stigning,  s.  1 ,  goargr) om ; 
2,  gagaslæbme;  3,  gorrim,  o.  s.  v. 

Stik,  adv.  stik  imod,  aibas  vuos- 
stai. 

Stik,  s.  l,rottim,  anfaldeenmed 
Hug  og  Stik,  guoimes  doarrotet 
casskeinin  ja  retteminj  han  gav  ham 
tre  Slik  i  Brystet,  golm  gærde  son 
retti  (stak)  su  raddidi;  2,  cuogga- 
stakj  cuggini;  3,  holde  Stik,  bisstet; 
4,  bind  det,  det  holder  ikke  Slik  i 
Længden,  i  dat  gukka  vuollai  bisle, 
binde;  5,  mafsat;  6,  iixortspil,  god- 
dem.  Lade  i  Slikken,  guoddet,  haii 
løh  sin  Vei  og  lad  os  andre  staa  i 
Slikken,  son  viekkali  ja  gudi  min 
hættai. 

Sv.  i,  cuoggatak;  2,  posketem. 

Stik  flod,   s.  jamalgaddani  davd. 


Sv.  jabmaldak,  jamalkvank.         i 
Stikke,   v.   1,  nakkelel,  jeg  s (. 
ker  Haanden  i  Barmen,    occi    n  u 
ketam  giettam;  2,  cakkel,  stik  Sv  r- 
det    i  Skeden!    cage   mieke    dojil 
cagetet;  3,  goddet.  Slikke  Lax,  Fki, 
luosaid,    gulid    goddet;    stikke  ft  i 
Spil  o.  s.  v.,  boasstot  goddet;  stm 
(i  Boldlegen)  en  af  det  andet  Foi^ 
nubbe    bæle    olbmu    goddet;    sti^t 
ihjel,    jamas    goddet,    Ojevandet  k 
gyndte  at  stikke,  calbmedalkas  gi- 
degodi    siste;    4,    retlit,  jeg  stihr 
med  et  Spyd,  saitin  rætam;  slikke  jx 
ved Lystriug,  dufastedin  luosaid  retj 
5,  rægget,  ræggot,  fole  Stikning,  |sl 
stikker  mig  igjonnem  Brystet,  ræj 
sisa  radde  cada ;  6,  stikke  Hul  A 
i,  men  ikke  i 3fetal,  bæådat;  bæd(| 
slikke  Hul  paa  en  Byld,  bukku 
dotet;    7,  cuggit,   han  maatte  stA 
Renen,  ferti  son  boecu  cuggit;  sl\ 
Hul  paa    Pølse    at    den    ikke 
revne,  marfe  cuggit  arnas  luoddaj 
cuoggot;    cuogastet,   stikke   en  \ 
med   Kniv,    boccu    cuogastet,   r( 
nibin;    8,  Stedet,    hvor  Renen    in/ 
stikkes,  virram  sagje;   9,  slikke  wL 
paa,  i,  raigedet;  10,  basstet,  Syt\ 


len  stak 


mig 


Haanden, 


igjen 


Fingerbølet,  aibme  basti  gitti  suorj 
goade  cada;  Flisen  stak  mig  i  Hé 
den,  soades  gettasam  basti;  ll,bijl 
12,  nakketet,  stikke  Nøglen  i  Nq 
hullet,    coavddag    covddagraige 
bigjat,   nakketet;    13,    guorddet, 
Solen,  Solen  stikker  varmt,   bæ 
guordda  sagga;  14,længgit,  (6/W< 
15,    stikke  i   Brand,   buollatet; 
roggat,    stikke  Øinene  ud  paa  1 
olbmui   calmid   roggat   erit;    slikt  i 
Kobber,  væikkai  roggat,  væike  imSk 
roggat;    17,  stikke  en  Traad  'il"! 
nem   Naaleøjet,  salmastet,    hun  ?*• 
gjærer  en,  som  kan  stikke  Trai'en 


Stikke 


657 


Stille 


mnem  Naaleøjet  for  hende,  aimc 
sifnestægjen  son  aldsis  anestuvva;  18, 
y,  ved  ikke  kvad  der  stak  ham, 
ji  diede  mi  sunji  saddai;  19,  det 
li'ide  vel  stikke  ham  at  han  slet 
iie  kom,  galle  son  dam  milli  matta 
s  dat,  galle  son  dam  miela  matta  033301 
sasrakkan  javkkat;  20,  stikke  Ho- 
vierne  sammen,  suolle,  ciekkosist 
nidegen  arvvalet,  suolemas  arvva- 
Juid  adnetj  21,  stikke  en  Leir  af, 
gli  saje  mærkadet,  godi  sagjai  mær- 
kd  bigjat;  22, 103311,  luoittet,  stikke 
pi  et  Tang,  Baand,  toake,  badde 
hittet,  lo|3it;  23,  stikke  paa  sicj, 
v  jeiet,  vuolgget  erit;  2i,  stikke  en 
te  hos  en  anden,  nubbe  usstebvuoda 
gitegen  aldsis  033301,  han  soger  at 
tvke  mig  ud  hos  ham,  033udæmen 
kaldsis  must  erit  su  buorrevuoda, 
nisvuoda;  25,  orrot,  læt,  slikke  i 
C?ld,  vælgest,  orrot  læt;  Naglen 
s)ker  i  Døren,  coavd  uvsa  audast 
la  der  stikker  noget  under,  mikkege 
cijosvuodaid  læ  dast,  dam  vuold; 
Dikege  læ  dam  vuolhi  cikkujuvvumj 
<t  stikke  mange  Penge  i  den  ligg- 
»7,  ollo  rudak  læk  dam  vieso  ditti 
gituvvum;  Pilen  stak  endnuiSaa- 
n  njuolla  ain  orromen  læi  h3vest; 
^stikke  afimod,  3lmostuvvut,  dovd- 
diivvut,  itlet,  hans  Gjerrighed  stik- 
«'  meget  af  imod  hans  Odselhed, 
siiianesvuott3  3lmostuvva,  dovddu- 
jivu  su  ævdarvuoda  boft;  For- 
ftgeligheden  stikker  frem  af 
••  hans  Gjerninger ,  goargad- 
Titta  ittemen  læ  buok  su  dagoidi-, 
A  d  er  del  for  noget,  som  slikker 
fin  paa  den  anden  Side  aflSæsset? 
mlæ  dat,  mi  dom  bællai  njarg  itta? 
2'  Skihet  stak  i  Soen,  skip  msnai 
*lai,  borjasti;  28,  stikke  i  at  le, 
S'de,  bo3f  ostišgoattet,  cierrogoattet. 

Sorsk-lappisk  Ordbof/. 


Sv.  1,  posketet;  2,  ceskotet,  ceske- 
let;  3,  sacet;  4,  calet;  5,  caketj  6, 
kordel  5  7,  korot;  8,  koddet. 

Stikken,  Stikning,  s.  1,  nakke- 
tæbme;  2,  cakkem,  0.  s.  v. 

Stikke,  s.  i,  sagge;  2,  Seilstikke, 
hvormed  Seilet  bindes  i  Bidevind, 
huokko. 

Sv.  1,  sodes;  2,  sabccs. 

Stikle,  v.  skuccit;  I  skulle  ikke 
stikle  paa  mig,  æppet  gslga  skuc5e 
S3ne  munji  cælkket. 

Sv.  kecatallel. 

Sli  klen,  s.  skuccim, 

Stikpenge,  s.  lottimrul. 

Sv.  tuolgo. 

Sti  kp  il  le,  s.  skuces  sadne. 

Slikvaahen,  s.  reltimværjo. 

Stil,  s.  sardnom-,  callem  vuoke, 
lakke.     Sv.  calembke. 

Stile,  v.  1,  gæs3gen  e3llet,  Bre- 
vet var  stilel  til  hans  Fader,  girje 
callujuvvum  læi  su  acčai^  2,  han 
stiler  lige  hid,  vuigistaga  dek  guvl- 
lui  son  bo3tta. 

Stilk,  s.  1,  nadda;  2,  værdde,  o: 
Pibestilk. 

Sv.  1,  juolke;  2,  takle. 

Stillads,  s.  1,  luovve,  Træerne 
ved  en  Stillads,  laftemuorak;  inlla; 
doarelmak;  bielas,  stielas;  ordak;  2, 
bildda.     Sætte  Træerne,  laftit. 

Sv.  pild. 

Stille ,  adj.  1,  jask, /eiy  reiser  hver 
Dag,  Søndag  er  jeg  stille,  juokke 
bæive  manam,  sodnubæive  jaskoromi 
jaskad,  en  stille  Glæde,.  Sorg,  jaskis 
illo,  moras;  den  stille  Uge,  jaskis 
vakkoj  en  stille  Aften,  jaskis  ækked; 
2,  lodkad,  føre  et  stille  Liv,  lodkis, 
jaskis  ællem  ællet;  3,  loavdde,  en 
stille  Jf/and  paa  sil  Hjemsted,  lo3V- 
des  boadnja  dalo  baikest;  4,  loa^es 
Feiret  er  stille,  loa^es  læ  dalkke; 
42 


Stille 


658 


Stillen 


det  er  stille  paa  Søen,  loajje  læ 
mærast ;  5,  javotæbme,  en  stille  Kulde, 
javotes  bolas;  6,  goalkke,  goalkkebo- 
las;  7,  aida,  vær  stille!  oro  aida! 

Sv.  1,  savoteboie;  2,  sæddos;  3, 
10350. 

Stilt,  adv.  1,  jaskadet;  2,  lod- 
kadet;  3,  loavddet;  4,  loa33et ;  5, 
javotaga,  javotekki,  i  Stilhed,  give 
i  StUhed,  javotekki  addet. 

Stilhed,  s.  1,  jaskadvuot,  jask- 
viiot;  2,  lodkadvuol;  3,  loavddeviiot, 
leve  i  Sfillied,  jaskadvuodast,  lod- 
kadvuodast,  loavddevuodast  ællet;  4, 
loa35eviiot;  5,  goalkke,  g-oalkkevuot, 
Havets,  Luftens,  ^'attens  Stilhed, 
ave,  aimo,  ija  goalkkevuot,  loaj^e- 
vuot,  jaskadvuot-,  6,  javotesvuot,  det 
(fik  a  f  i  al  Stilhed  uden  nogen  Op- 
sifjt,  dat  dakkujuvvui,  saddai  javo- 
tekki, bæggalkættai,  fuobmaskætlai. 

Stille,  s.  1,  goalkke;  2,  vacce; 
3,  loakke,  ude  er  der  Stille paa  Fejene, 
alggoii  loakke  læ  balggai  ald;  4,  se 
Stilhed;  Dagens  Larm  a/løser  Nat- 
tens Stille,  ija  slania  sagjai  boatta 
ija  jaskadvuot. 

Stille  af,  siitles,  blive  stille,  v. 
i,  jasskat,  Vinden  stilledes  af,  bieg 
jaskai  erit;  jaskidet,  jaskudet,  da  du 
hom  blev  det  stille  i  mit  Hjerte, 
go  don  bottik  dejaskudi  mustvaibmo; 
Blodet  stilledes  at  det  ophørte  at 
rinde,  varak  jaskudegje  golggamest; 
2,  lodkkut,  lodkudet  5  lodkudattet,  El- 
ven er  blevet  stille,  den  hores  ikke 
mere  at  fhjde,  dædno  lodkudatti,  i  sat 
gulu  golggamen;  3,  javoluvvat;  4, 
vacedet,  Vinden  stilledes  af,  bieg 
vacedi;  5,  doa^^ot;  6,  loavddot,  dalkke 
lovdui;  7,  loaketet,  for  en  kort  Tid 
stilledes  Vinden,  bieg  loaketasti ;  8, 
l()a330t;  9,  soaggot,  jeg  havde  stærk 
Lijst,  men  den  stilledes,  must  læi 
garra  halloj, multo  soagoi;  10,goalkket. 


Stille,  v.  1,  jaskudatlet;  2,  d- 
kudattet,     Oprøret    stilledes    sirt, 
vuosstaihakko     forg    jaskudattuj  iuj, 
lodkudattujuvui;     alle     mine     t))n 
skulle  engang  stilles,  buok  muo  c- 
calæmek  saddek  ofti  jaskudattuju^il; 
stille  sin  Hunger   og  Tørst,    gc.os 
ja  nælges  jaskudattel;    3,  javotifet; 
4,  vacedattet;  5,  doagjodet-,  6,  Ifw 
dodet;    7,   loaketattet;  8,  loag^j 
9,  soaggodet,  stille  en  tilfreds,  | 
nies    soaggodet;    10,    goalketet, 
blev    stille    da  Gud   stillede   Vi 
golki  go  Ibmel  golketi. 

Sv.  \,  savotet;  savotattet,'  2, 
kotallet;  3,  cuokestattet,  stille 
varrab  cuokestattet;  A,  stille  tilf 
sæddotet;  5,  tivot;  6,  puorote; 
likt  takket. 

Stillen,  Stilling,  s.  1,  jasj 
jaskudæbme;  2,  lodkkunr,  lodku 
me,  0.  s.  v.  1,  jaskudaltem;  2, 
kudattem,  0.  s.  v. 

Stille,  v.  i,  diwot,  stille  et 
boddo,  uhr  divvot,-  stille  sig  fret 
sin  Dommer,    duobmar    ouddi 
divvot;    stiller   Eder   op  paa  G 
foran     Alteret!     divvot     jecaid 
guolbbai  altar  ouddi!    MagnetenM 
ler  sig  imod  Nord,  magnet  divvo  ,ca^ 
davve  guovloala;  2,  bigjat,  stilisi;; 
ivejen    for    en,   jecas  bigjat  giJgt^ 
ouddi;  stille  sig  for  en,  i  ens   led, 
jecas  gudege  audast,   gudege  sijai, 
sagjasay^an    bigjat;    Landet    mitk 
stille   1000  3land    i  3Iarken, 
nam  ferti  1000  olbmaid  bigjat; 
en    noget    for    Øine,     gudege 
auddi  maidegen  bigjat;  3,  stille, 
op,  eeggit,  cæggot  bigjat,  diw( 
cuojotet;  5,  se  stette. 

Sv.  1,  piejet,  calmi  auti  piejc 

pordet;  3,  tivot;  4,  eeggit;  5,  s  jlet. 

Stillen,    Stilling,    s.   1,  di\')in; 

2,  bigjam  3  3,  ceggim;  4,  cuo^olane. 


S  t  i  1 1  e  s  i  (1  (1  c  I 


659 


SfiJ't 


itiUesidden,  s.  jaskorrom,  blive 
M  af  fonneffen  Stillesidden,  blioc- 
Ci  appar  jaskorromest. 

^tillesiddende,  adj.  jaskorro, 
fte  et  slillesiddende  Liv,  jaskorro 
jEDin  adnet. 

^Uillestaaen,  s.  1,  orrom ;  2, 
eistæbme. 

^tillestaaende,  adj.  orro,  siil- 
kaoende  of/  vindende  f^ande,  orro 
jfTolo;g"e  čacek. 

UHiing,  s.  1,  dille,  dillalašvuot, 
A.I  hefinder  siff  i  en  (/od  Stillinfj, 
gjra  dillest  son  læ,  siega  dille,  dil- 
lasvuotta  sust  læ;  2,  sagje,  Stjer- 
n^nes  Slillinrf  til  hvefandre,  nasti 
gije  gaskanæsæk.  Som  er  i  en 
Siling,  dillalas,  de  ere  i  enforladt 
Sdiiu/,  oarbes  dillala^ak  si  læk. 

v.  i,  vuoke,  Itan  er  i  samme 
Siling,  tatna  viioken  son  \æ;  2, 
iijni. 

^tilstand,  s.  1,  orrom;  2,  oro- 
Slbme,  de  sluttede  en  Stilsi.mdpaa 
tile  Uger,  moadde  bæive  trrom, 
ostæme  si  dakke;  3,  dille. 
^  ililtiende,  adj.  1,  javotæbine, 
tslilliende  Overeenskomst,  javotes 
Stadus;  2,  sarnokættai.  i,  javotes- 
V  t;  2,  sarnokættaivuot. 

slim,  s.  stoakko, 

^v.  stok. 

slimand,  s.  rievvar. 

'i  lime,  s.  Fiskestime,  1,  lubme ', 
2^uollehivvudak. 

W.  quelekodho. 

'i  ti  me,  v.  stoakkat;  stoagadet. 

'V.  1,  sloket;  2,  sluibmet. 

i  lim  en,  s.  stoakkam,  sloaga- 
<i  )ine,  hvad  er  det  for  en  Stimen 
oStøjcn?  mi  stoakkamid  ja  slamaid 
hdat? 

I  itimle,  v.  i,  coagganet,  Mæng- 
•  stimlede  om  ham,  almng  su  birra 
č^ggani;  2,  coakkai  viekkalct. 


Sv.  1,  cokkenet;  2,  norrct. 

Stimle n,  s.  1,  coagganæbme; 
2,  coakkai  viekkalæbme;  3,  viega- 
dumus. 

Stimmel,   s.    1,    coagganæbme; 

2,  doakke. 

Sting,  s.  i,  vuoisatak,  jeg  føler 
Sting  i  Sideti,  vuoisataga  dovdam 
ærllcgest;  2,  havgge.  Fole,  ■fuwe 
Sting,  vuoisset.  Foraarsage  Sting, 
vuoisetet. 

Sv.  1,  poskotak;  poskelem;  2,  ce- 
sketem. 

Stinge,  v.  se  stikke. 

Stinke,  v.  Ijbacidet;  2,  gucidet; 

3,  sevdidet;  4,  civriget.  Blive  stin- 
kende, 1,  bacccget;  2,  civraget.  Gjøre 
stinkende,  baccagattet,  Brændeinn 
gjør  at  det  lugter  ondt  af  Miinden, 
vidne  baccagatla  njalme. 

Sv.  1,  civnitet;   2,  pahast  hapsitet. 

Stirre,  s.  i,  basstelct  gæccat; 
2,  starrit,  et  stirrende  Blik,  starri- 
jægje  calbme. 

Sv.  kæcet. 

Stirren,  s.  1,  basstelis  gæccam ; 
2,  starrim. 

Stiv,  adj.  1,  goades,  stivt,  som 
ikke  er  bøfeligt,  ikke  hlødt,  goades, 
mi  i  læk  sogjel,  i  dimes;  stiv  er 
Skosaalen,  goades  læ  gabmagvuoddo  ; 

2,  gaggad,  et  stift  Træ,  gaggad 
muorra;  'itiv  til  at  ro,  sukkat  gaggad; 

3,  galeas,  haardt  og  stift  er  det  Skind, 
galeas  læ  dat  nakke;  4,  gašškad;  5, 
buošše,  om  Hjertet^  6,  om  Lemmer- 
ne,  goandos;  7,  boaggai ;  8,  om  Skind- 
varer,  sko  arr  e,  en  stiv  og  skrumpet 
Skindpcls,  skoarre  muodda  ;  9,  guk- 
ka,  jeg  maatle  gaa  en  stiv  Mil,  fer- 
tim  gukkis  bædnaggullam  mannat. 

Sv.  1,  kiccos;  2,  kussmok;  3,  cok- 
tok.  Være  stiv,  liaardnakket,  star- 
testallet. 

Stift,  adv.  \,  goaddaset;  2,  gag- 
42* 


Stiv 


660 


Stjælc 


gadet;  3,  galeaset;  4,  gasskadet;  5, 
buosset;  6,  fgoandoset;  7,  boaggatj 
8,  skoarret;  9,  basstelet,  se  stift  paa 
en,  basstelet  gudege  ala  gæccat. 

Stivhed,  s.  1,  goadesvuot;  2, 
gaggadvuot;  3,  galcasvuot;  4,  gas- 
skadvuot;  5,  buosSevuot;  6,  goandos- 
vuot;  7,  boaggaivuot-,  8,  skoarrevuot. 

Stive,  slivcjjøre,  v.  1,  goanddo- 
det;  2,  galnalet,  Kulden  gjør  Men- 
neskene stive,  bolas  olbmuid  galnat; 
3,  garvotet,  Kulden  (fjor  Lemmerne 
stive,  bolas  garvot  lattoid;  4,  biios- 
sodet,  stivgjøre  sit  Hjerte,  buoššodct 
vaimos. 

Sv.  i,  kiissmotet;  2,  krovokattet, 
(fjøre  stiv  og  hr  og  et. 

Stiv  fryse,  y.g&rwoi,  Lemmerne 
ere  stivfrosne,  garvvom  læk  lattok. 

Stivne,  blive  stiv,  v.  1,  starg- 
gat,  darggat,  (jastne)^  2,  stirddet, 
Øinene  vare  allerede  blevne  stive, 
han  var  sig  intet  bevidst,  stirddiim 
legje  jo  calbmek,  i  son  diettam  mai- 
degen;  3,  galnnat,  jeg  fryser  til  jeg 
bliver  stiv,  goalom  dassaci  go  galnam; 
den  Nat  da  Livet  ophørte  begyndts 
han  at  stivne,  dam  ija  gc  liæg  nogai 
de  galnnagodi;  gahiadet,  alle  frøs  de 
stive,  buokak  galnadegje;  4,  garvvot; 
5,  fryse  stiv,  om  Klæder,  a,  goarra- 
get;  6,  b,  gaccot;  7,  a,skoarraget,  om 
Skind;  8,  b,  garrat. 

Sv.  i,  kiccot;  2,  kussmot;  3,  kald- 
net; 4,  krovoket,  rovoket,  blive  stiv 
og  kroget. 

Stivnen,  s.  i,  slarggam;  darg- 
gam;  2,  stirddem;  3,  galnnam;  gal- 
nadæbme^  4,  garvvom;  5,  goarra- 
gæbme;  6,  gaccom;  7,  skoarragæbmc; 
8,  garram. 

Stivnakket,  adj.  se  stivsindet. 

Stivsind,  s.  \,  gogges  luonddo; 
2,  buossevHOt. 

Sv.  1,  startek;  2,  anatakes;  3,  trisk. 


Stivsindet,  adj.  1,  gagges  li_ 
dulasj  2,  bahhanikkan;  3,  biiosse  1, 
gagges  lundiila33at-,  2,  buosset.  1, 
gagges  luonddovuot,  lundulaSvuot  2, 
bahhanikkanvuot;  3,  buošševuot.  Eit 
stivsindet,  buossot.  Gjøre  stivsint, 
buossodet. 

Stjerne,  s.  i,  nassle,  Stjerm te 
qlimte,     skimte     igjennem    Skye. 
nastek  givdnjuk  balvai  cada;  2,  da$ 

Sv.  1,  nasste;  2,  tasste. 

Stjerneaar,  s.  nasstejakke. 

Stjernebillede,  s.  nasstego 

Stjerne fuld,  adj.  nastin  die 
en  vinterlig  stjernefuld  Himmel,  c 
vealbme  dievva  nastin. 

Stjernehimmel,  s.  nassteall 

Stjerneh(er,  s.  nasstevægal 

Stjernekiger,  s.  nastid  ga 
dægje. 

Stjerneklar,  adj.  nastin  ci 
gijuvvum. 

Stjerne  kyndig,  adj.  1,  niiii 
diette;  2,  nassleoappavas.  1,  ni  id 
dietten 5  2,  nassteoappo,  -oappæS- 
vuot. 

Sv.  1,  nasti  opcs;  2,  naste  > 
deje;  3,  -tieteje. 

Sternelys,  s.  1,  nasstecu'g, 
nasti  cuovg,  Sternelys  og  Maanetm, 
nasstecuovg  ja  mannotæppe 

Sternelys,    adj.   se  stjernelhr. 

Stjereskud,    s.    nassteluč; 
gik  et  Stjerneskud,  nasste  dobbe 

Sv.  nastesluces. 

Stjeretyder,  s.  nastidcilggija 

Stjernetyderi,  Stjei •netydn\ 
s.  nastid  cilggim, 

Stjernevrimmel,  s.  nasti  ( 
vuot. 

Stjert,  s.  1,  sæibbe;  2,/^««  Ft 
bodos5  3,  paa  Sæl,  botkke. 

Sv.  1,  pecek;  2,  pattom. 

Stjfele,  v.  1,  suoladet,  fr;, 
du  ikke  for  at  blive  besfjælet 


S  tjælc 


661 


Stoppe 


suoladiivvumest?  han  har  henyt- 
i  dette  Renmærke  for  al  kunne 
jæle  Ren,  adnam  læ  dam  boccu- 
ærka  boccuid  suoladæme  ditti;  2, 
jæle  siff  til  at  gjøre  nofjet,  suolet-, 
,  javotaga  maidegen  dakkat;  Itan 
jal  st'u  bort  af  Selskahel,  suollet, 
volaga  særvest  sou  manai;  han  stjal 
tf  ind  i  Huset,  suollet  vieso  sisa 
;inai. 

Sv.  suolatet. 

Sljælen,    s.    1,  suoladæbme;    2, 
lolemas,  javotes  dakkam. 
'  Stodder,  s.  1,  sagga  vaivas,  goff- 
35  2,  gærjodægje. 

Sv,  almosteje. 

i  Stodderagticf,     adj.    gærjodatn 
ikkai. 

Stodhest,  s.  rakkehævos. 

Sto  f,  s.  1,  avnas,  Stoffet  til  denne 
^ortælling  er  tåget  af  den  ældre 
listorie,  dam  muittalusa  avnas  læ 
iilddujuvvum  dolus  hisloriast;  2,  oab- 
e;  3,  ašše,  give  Stof  til  Latter, 
\,fterlanke,  addet  boagostam,  jurda- 
im  asse,  oame. 

Sv.  1,  abnes,  æbne;  2,  ome,  Stof 
f  tale  om,  halem  ome. 

Stok,  s.  1,  cosk;  2,  hirs,  o:  Tom- 
lerslokj  3,  soabbe,  gaa  tned  Stok, 
)bin  va33et;  4,  muorra;  5,  Skråa- 
tokken  i  Gammerne,  stivlle ;  6,  de 
unde  Stokke,  paa  hvilke  Baudene 
•ækkes  op  paa  Landet  og  skydes 
d  i  Vundet  igjen,  ludne,  skyde 
'aaden  ud  paa  disse  Stokke,  ludnin 
^dnas  hoigadet;  7,  Stok  til  at  slaa 
•old  med,  smæltte. 

Sv.  1,  cosk;  2,  palok,  til  at  kaste 
ugle  ihjel  med;  3,  muor;  4,  stuokke. 

Stokblind,  adj-  aibas  cuovga- 
i^bine. 

Siokdøv,   adj.  aibas  bæljetæbme. 

Stok  fisk,  s.  ob  guollc. 

Stokild,  s.  aito. 


Stokknap ,  s.  soabbeoaivve. 
Stokmester,  s.  giddagasa  galli- 

Stol,  s.  stuollo. 

Sv.  stol. 

Stole,  v.  1,  oskaldet;  2,  dorvastet, 
stole  paa  sin  Forstand,  jierbmasis 
dorvastet  j  3,  luoltet,  han  stoler  paa 
mig,  luolta  muo  ala. 

Sv.  1,  oskaldet;  2,  torvostallet;  3, 
corget. 

Stolen,  s.  i,  oskaldæbme;  2, 
dorvastæbme;  3,  luottam. 

Stol  gang,  s.  i,  lue;  luccem^  2, 
boikkam. 

Sv.  sluces. 

Stolpe,  s.  i,  cuold,  hugge  Stol- 
per, cuoldaid  cuoppat;  2,  de  lodret 
stuaende  Stolper,  Støtter  i  Gammen, 
cavrieba33ek5  3,  juolgge. 

Sv.  1,  cagge;  2,juolke;  3,  odneres, 
Stolp  erne  i  Gammen, 

Stolpehod,  s.  juolggeaitte. 

Sv.  juolkakaite. 

Stolt,  adj.  \,  cævllai,  Lykken 
har  gjort  ham  stolt,  buorre  oasse 
læ  dakkam  su  cævlajen;  2,  gudnen 
ja  goarggon  lokkat,  jeg  er  stolt  af 
den  Mands  Venskah,  dam  olbma 
usstebvuoda  gudnen,  goarggon  aldsim 
mon  logam;  3,  hærvas,  en  stolt  Be- 
drift, hærvas  dakko.  Fære,  opføre 
sig  stolt,  cævllaistallat,  han  er  stolt 
af  sin  høje  Fødsel,  alla  madostes 
son  cævllaistalla. 

Sv.  1,  cæulok;  2,  raggok.  1,  cæu- 
lastallet;  2,  raggostallet. 

Stolt,  cævlas  lakkai.   Cævllaivuot. 

Stoppe,  v.  1,  notkkat,  jeg  stop- 
per Ørene,  3Iunden  til,  notkam  bel- 
jidam,  njalbmam;  stoppe  Hullene  til 
med  3Iose,  satmiguim  raigid  notkkat  5 
notkastet;  han  stoppede  JIunden  til 
med  Skindpelsen,  notkasti  njalme 
raige  muoddaines;  2,  coggat,  jeg  har 


Stoppe 


662 


Stor  III 


nu  ikke  Tid  at  stoppe  en  Pibe,  iin 
asta  dal  bippo  coggat;  stoppe  Pølser, 
niarfid  coggat;  3,  nakketet,  stoppe 
noget  i  en  Sæh,  coggat,  nakketet 
maidegen  sækka  sisa;  4,  gierrat;  5, 
rivvit;  6,  stoppe  med  Jfose,  sameldet, 
Væfifje  vel  stoppede  (^tættede)  med 
Jlose,  burist  samelduvvum  sæinek ;  7, 
stoppe  Sne  i  Kjedelen  for  at  smeltes 
til  Fand,  silnnat;  8,  duogqat,  stoppe 
sine  Ixlæder,  biftasid  duogr^at;  9, 
stoppe  sif/  ud,  gasebun  jecas  dakkat; 
10,  stoppe  Munden  til,  javotuttet; 
ll,njahne  buoddot;  12,  caggat,5<an5e. 

Sv.  1,  cogget;  2,  cakit;  3,  puodot, 
4,  moskotet,  stoppe  igjen  et  Hul, 
raikeb  puodot;  moskotet;  5,  stappet. 

Stoppen,  Stopning,  s.  1,  notk- 
kam;  2,  coggam;  3,  nakketæbme ;  4, 
gierram  ^  5,  rivvim ;  6,  sameldæbine ; 
7,  silnnam,  o.  s.  v. 

Stor,  adj.  1,  stuores,  et  stort  ar- 
beide, stuorra  barggo;  store  Dyder 
og  Laster,  stuorra  ollesvuodak  ja 
suddok;  det  er  allerede  stor  Dag, 
stuorra  guofso  jo  læ;  et  stort  lins, 
Hjerg,  stuorra  viesso,  varre  5  stor 
Glæde  og  Sorg,  stuorra  illo  ja  moras; 
han  er  niiq  til  stor  Beskjærmelse, 
son  læ  munji  stuorra  suogjej  baade 
Store  og  Smaa,  sikke  stuorrak  ja 
uccakalak^  fortjene  store  Penge, 
stuorra  rudaid  ansaset;  2,  vides,  Lan- 
det er  1000  Kvadratmile  stort, 
ædnam  1000  kvadratmile  vides;  Uts- 
jok  Præstegaard  er  større  (i  Om- 
fanga, Ufsjok  papgarden  viddasabbo 
læ;  5,  æmbo,  den  større  Del,  æmbo 
bælle;  ænas,  ænas  bælle,  den  større, 
største  Del  forstaar  ikke  Kvænsk, 
ænas  bælle  i  adde  suomagiela;  den 
største  Del  af  Folket,  ænas  bælle 
olbmuin*,  6,  den  store  31ængde,  al- 
mug;  7,  stor  og  bred  af  Ansigt, 
buršše.      Fcere  stor  paa  det,  stuor- 


IM 


rastallat.  GJore  store  Ord  af  noqi 
mastegen  ramadallat.  Anse  for  sto 
min  Kone  ansa  a  Rokken  for  st 
for  sin  Gamme,  akka  must  stuorra 
dorte  goattasis.  Blive  stor,  størr 
1,stuorrot;  2,  stuorasmet,  naar  Ba 
net  bliver  lidt  større,  tager  Fadert 
det  tilbage,  go  manna  stuorrasmas 
de  valdda  accc  su  ruftud;  3.  vidd 
net;  4,  galljot,  Hullet  bliver  støn 
raigge  viddan,  galljo.  Gjøre  sic 
større,  1,  sliiorradet,  han  gjør  Mé 
kene  lidt  større,  stuorradasta  mæ 
kaid;  2,  sluorasmallet;  3,  videdf 
4,  galljodet. 

Sv.  1,stuorcsj  2,  jænjok;  3,  kan 
stor  Færk,  karra  svarke.  Stuor 
stallet.  1,  sluorrot;  2,  stuorrani 
Stuoretet. 

Stort,  adv.  1,  stuorraset;  2,  sagj 
jeg  brgder  mig  ikke  stort  derom, 
sagga  dast  fiiolla.  Slaa  stort  pa 
sluorrastallat,  man  slaar  stort  p& 
naar  man  opforer  sig  som  en  si 
Herre,  olmus  stuorrastadda  go  ach 
jecas  stuorra  hærran. 

Storhed,    s.  1,    stuoresvuoti 
videsvuot;  3,  æbmovuot. 

Storå  gt  ig,     adj.     1,    gildas; 
stuorrastalle;  3,  erggi,  jerggi;  4,  ris' 
et  storagtigl  Menneske,  jergis,  risl 
olmus.     Opfore  sig  storagtig,  1,  gi 
dastallat;  2,  crggadallat;  jergitadi 
\,  stuorrastallam-;  2,  jergis-;  3,  i 
skas  lakkai.    1,  gildasvuot;  2,  stuo 
rastallamvuot;  3,  crggivuot,  jergivu( 
4,  riskasvuot. 

Stork eneb,  s.  alekrasse. 

Storlemmet,  adj.  boadded.  Boa 
devuot.    Sv.  rueivai. 

Storligen,  adv.  sagga. 

Storm,  s.  i,  garra  bieg;  2,  rii 
do,  en  Storm  reiste  sig  men  h 
ggndte  snart  at  Ifegge  sig  igjo^ 
riddo,  garra  bieg  cuo^jeli  mutto.fp 


Stoi 


663 


Slraf 


bsskagodi ;  3,  roamadak ;  4,  siiorbmo ; 

doarotæbme^  6,  iÆhvbmc,  mdtage 
n  F(estnhi(j  med  Slortn,  doarolæme, 
allitæme  cada  ladne  valddet;  afslaa 
n  Storm,  doarotæme,  fallitæme  ruftud 
uojetet;  løhe  Storm,  doarotægjen, 
Tillitægjen  ala  mannat;  Lidenskaber- 
'cs  Storm,  halidusai  fallitæbme. 

Sv.  1,  karra  pieg;  2,  virro;  3,  toro^ 
orotem;  4,  lautem. 

Slormand,  s.  1,  stuorra  hærra; 
.  -olmai,  tfike  ønsker  jeg  mig  en 
ytorninnds  Herlighed,  sfiiorra  hærra 
;rrvasvuoda  alclsim  iin  sava. 

Storme,  v.  1,  riddodet,  det  har 
tormet  i  flere  Dage,  iiioadde  bæive 
r  riddodam;  2,  fallitet;  Mængden 
tonnede  til  IJdgangen,  olbmiik  fal- 
itegje  uvsaraige;  3,  doarotet,  Fæst- 
uv(jen  blev  stormet,  ladne  valddii- 
iivdi  doarotegjin,  fallifegjin;  4,  barg- 
al  hævatet,  hævataddat,  storme  imod 
ill  Helbred,  diervasviiodas  barggat 
ævatet,  hævataddat. 

Sv.  i,  pieggetet;  2,  torotet;  3, 
aiitadet. 

Stormen,  s.  i,  riddodæbme;  2, 
allitæbme;  3,  doarotæbme;  4,  hæva- 
;iM)ine;  hævataddam. 

iV 1 0 rtnfu Id,  adj.  riddiii,  et  storm- 
'iildt  Sted,  Feir,  riddiis,  riddobaikke, 
alkke.     Ridduivuot. 

Stormiindet,  adj.  1,  njahnaskas; 
jalbmogas;  2,  albaiiiefto,  alene  om 
'  riicntimmer,  et  stbrmundet  Friten- 
immer,  som  ikke  brgder  sig  om  Folks 
Uvarsler,  albaniefto,  glitte  olbmui 
avvagin  i  fuola  maidegen,  Njal- 
laskasat;  njalbmogasat.  Njalmaskas- 
uot;  njalbmogasvuot. 

Sv.  njalmokes. 

Stor  mv  eir,  s.  riddodalkke, 

Storpraler,  s.  1,  stuorraranipu- 
alle;  2,  gddas. 

Stortalende,    adj.  1,  gildas 5  2, 


ramppui.  4,  gildasvuot?  2,  ramppui- 
vuot.     Sv.  i,  raggok;  2, -pakorippak. 

Storting,  s.  oaivvedigge. 

St  out,  adj.  se  stolt. 

Stråa,  s.  1,  oas;  2,  ruivis,  siiodna 
niivis,  ruivis  lappo,  et  enkelt  Straa^ 
3,  suoidne;  et  enkelt  Stråa,  calbme, 
et  Græsstraa,  rassecalbme.  Fære 
Jioit  paa  stråa,  allag  dillest  læt. 

Sv.  i,  et  enkelt  Stråa,  cole,  siioine-, 
grasecole.     Haarstraa,  vuoptacole. 

Straadød,  s.  sieivve  jabmem. 

Sv.  puoccam  jabmam. 

Straale,  s.  i,  siionjar,  Solens 
Straaler,  bæive  suonjarak;  lade  en 
Solstraale  falde  ned  i  et  formørket 
Værelse,  bæivesuonjar  sevdnjis  vies- 
soi  liioittet. 

Sv.  1,  kaides;  2,  labce,  i  Ordet 
Solstraale,  peivelabce. 

Straale,  v.  \,  soanjardet,  Solen 
straalede  frem  af  Skyen,  balvast 
snonjardi  bæivas;  en  slraalende 
Glands,  siionjardægje  cuvggelvuot; 
suonjarastet;  2,  straale,  kaste  Straa- 
ler, aitalastet,  Solen  kaster  Straaler 
foran  og  bagtil,  3Iaanen  ligeledes, 
bæivve  aitalasta  andas  ja  marjas,  ja 
manno  maida;  3,  ciivggit,  hans  An- 
sigt  straalede  af  Glæde,  su  calmek 
cuovggemen  legje  ilost. 

Sv.  kaidestet. 

Straalen,  s.  1,  suonjardæbme; 
siionjarastem;  2,  aitalastem;  3,  ciivg- 
gim. 

Straalebrgdnin «7,  Straalehræk- 
ninq,  s.  siioujardpgjnjubme. 

Straale  gl  ands,  suonjarciiovg. 

Straapiide,  s.  siioidneguodda. 

Strabads,  s.  vaivve. 

Strabadsere,  v.  vaivedet  jecas. 

Strå  f,  s.  1,  rangasfus,  han  har 
ndstaaet  sin  Straf,  rangastusas  son 
læ  gillam^  2,  diuTggalæbme;  i  Ord: 
3,  væratæbme;  4,  siggom. 


St) 


664 


Strc 


Sv.  1,  pakkates;  2,  pagge;  i  Ord: 
3,  særgom;  4,  cecestattem. 

Sir  a  f  har,  adj.  «e  sirafværduj. 

Straffe,  \.  1,  ranga&tet,  straffe 
paa  Livet,  rangastet  hæg  ala;  /«r/e 
straffe,  rangastattet,  Magi  til  at  lade 
straffe-  fabmo  rangastattet;  2,  dudg- 
galet;  blot  med  Ord:  3,  væratet;  4, 
siggot. 

Sv.  1,  pakkatet;  blot  i  Ord:  2, 
særgot;  3,  cecestattet. 

Straffen,  s.  1,  rangastæbme;  2, 
duJggalæbine;  3,  væratæbme;  4,  sig- 
gom. 

iSfrrt/yerfom,s.rangastamdiiobmo. 

Straff emaade,  s.  rangaStam 
lakke. 

Str affepræ diken,  s.  1,  ran- 
gastam-;  2,  værratainsardne ;  3,  sig- 
gom. 

Strafskyldi(],  adj.  1,  værralas; 
2,  asšalaš.  1,  værrala33at;  2,  assa- 
la^^at.  i,  værralasvuot;  2,  asSalas- 
vuot.     Sv.  assalas. 

Strafværdig,  adj.  i,  ranga- 
statte;  2,  rangastus  ansasægje,  et 
strafværdiyt  Menneske,  Foretagende, 
rangastatte,  rangastus  ansasægje  ol- 
mus,  dakko;  3,  mæddolas. 

Sv.  1,  mæddoges;  2,  sakkolas. 

Strafværdigen,  adv.  værest, 
værrala33at.  1,  værralasvuot;  2, 
mæddadiis ;  3,  rangastattamvuot. 

Strak,  adj.  se  lige. 

Stram,  adj.  l,starggad*,  stargas, 
stram,  som  ikke  bugter  eller  bajer 
sig,  stargas,  mi  i  mace,  mi  i  læk  so- 
gjal;  2,  cavg;  cavgad.  1,  starggadet; 
stargaset;  2, cavg,  cavgadet.  l,starg- 
gadvuot;  stargasvuotj  2,  cavgadvuot. 

Sv.  sadtok.  Faa  en  stram  Smag 
og  Liigt,  cuondot. 

Stramme,  v.  1,  starggadet;  2, 
cavggat.  Strammes,  starggat,  starg- 
galet.     Sv.  sadtet. 


Strammen,  Stramning,  s,  [ 
starggadæbme;  2,  cavggam.  1,  star  l' 
gam,  starggalæbme.  ' 

Strand,  s.  1,  riddo,  nærmt 
Soen;  2,  fiervva,  under  og  over  F ^ 
den;  gådde,  at  bo  ved  Stranda, 
gaddest  orrot;  enskovbevoxet  Strai, 
muorragadde.  i 

Sv.  i,  fiærv5  2,  kådde;  3,  vævdjita 
4,  terbme,  steil  Strand-   5,  græsi 
groet,  skuotloj  6,  sævaradde 

Strandboer,  s.  mærragadde  < 
mus,  asse. 

Strandbred,  s.  se  Strand, 

Sv.  fiervaradde. 

Strande,  v.  1,  coakkot,  Skil 
strandede  paa  en  Klippe,  skip  ba; 
ala  coagoi;  2,  dussat,  duSsen  sådd 
alle  mine  Forliaabninger  strandet 
buok  muo  doaivok  sådde  duššen 

Sv.  kådde  naie  virrot,  porjestet. 

Stratt  ding,  s.  coakkom. 

Strandsidder,  s.  mærragad 
olmiis,  asse. 

Stratenrøver,  s.  se  Stimam 

Strax,  adv.  l,dallan;  dallana. 
2,  dakkavidi;  3,  silhave;  4.  forg,  j 
kommer  strax  igjen,  forg,  dallanaj 
ruftud  boadam ;  5,  lakka,  strax  ude 
for  Døren,  lakka  uvsa. 

Sv.  tala,  talak. 

Streg,  s.  i,  sargastak,  trteh 
Streger,  sargastagaid  gæsset;  2,  6 
lastak.  Vinden  er  gaaet  to  Streg 
mere  nordlig,  bieg  mannam  læ 
sargastagaid,  calastagaid  davas  gm 
lui;  3,  cacaldak;  4,  culgom,  a:  , 
sort,  hvid  Streg  paa  Skindhanskt 


4,   det  var,  gjorde  en  Sir  eg  i 
Ilingen,  dat  arvvalusa,  doaivo  dus§ 
dagai;    5,  dakko-,    6,  juodna,  slet 
gale  Streger,  bahha,  jalla  dagok. 

Sv.  calastak.  calcg. 

Strege,  v,  IjSarggotj  sargasti 
2,  calestet;  3,  caccat. 


Sti 


ige 


665 


Stride 


Sv.  calet. 

Streife,  v.  1,  mannat  niietla,  bal- 
tl;  3,  guosskalct,  liucflen  streifede 
ans  Arm,  hiodila  manai  su  gieda 
aldelj  giiosskali  su  giatfa;  3,  itlet, 
uenderue  streife  ind  over  Grænd- 
snie,  cudek  rajadagai  siskebællai 
lemen,  niannainen  læk ;  3,  golggat, 
'(jr  har  streifet  om  i  Byen  or/  paa 
.andet,  golggam  læm  gavpug  sist 
1  ina^cest.     Sv.  slraukol. 

Streif  en,  Slreiferi,  s.  golggam. 

Strenfj,  adj.  1,  garas,  stréncf 
iulde,  JAifft,  garra  bolas;  hagja; 
jre  et  strengt  Liv,  garra  ælleni  ællel; 
Irenfj  i  sine  Pligters  Opfijldelse. 
faras  gædnegasvuodaides  dakkal;  2, 
oavve,  streng  imod  sin  Næste, 
■oavve  guoibmasis.  Blive  streng, 
\renges,  garral.  Kulden  blev  igjen 
'veng,  garai  fastain  bolas ;  garasmet. 
fjøre  streng,  garasmallet.  Være 
.'reng,  garradel,  være  naget  streng 
led  Bomene,  manaiguim  garadaslet; 
arrastallat,  han  holder  strengt  paa 
e  skulle  ro,  garraslalla  sin  ala  suk- 
at; garasalgaddat.  Jliise  for  streng, 
larraSel;  garrasavset. 

Sv.  1,  karrok;  korrok,  karres,  karra 
oskem;  2,  rinkses.  1,  naggit-,  2, 
ingsaslallet. 

Strengt,  adv.  1,  garraset,  du 
'ittl  gan  lidt  strengere  tilværks,  men 
u  skal  ikke  fare  frem  med  Vrede, 
fOn  galggak  garrasabbucet  mænnodet, 
mlloik  galga  morri  mænnodet 5  gar- 
asi,  tag  din  Søn  strængtl  valde  bard- 
ad  garrasi !  han  saa  strengt  paa  mig., 
arraset  muo  ala  gæcai;  2,  goavvet. 

Strenghed,  s,  1,  garrasvuot; 
,  goavvevuot. 

Strengeliqen,   adv.  se  strengt» 

Slribe,  s.  l,cacaldak;  2,  slappe; 
,  rakko ;    rikko ;    4,  Strile,  Aare  i 

'W,  oavrre. 


Sv.  1,  eekke,  cekkes;  2,  Solstribe, 
peivelabce. 

Stribet,  adj.  oavrrai,  et  Træ  med 
Striber  i,  oavras  muorra;  oavreld, 
Træet  er  stribet,  oavreld  læ  muor. 
Anse  Træet  for  stribet,  l,oavraset; 
2,  ovrudet.     Oavraivuot. 

Stri  ble,  s.  se  Strime, 

Strid,  s.  doarro,  en  Strid mellem 
Pligterne,  doarro  gædnegasvuodai 
gaskast;  leve  i  bestandig  Kiv  og 
Strid,  alelessiridostja  doarost  ællet; 
2,    soatte,    falde   i  Striden,    soaltai 


Sv.  1,  toro;  2,  rito. 

Strid,  adj.  Ijvirddai^  2,  ravdnjai, 
en  stiud  Elv,  virdas,  ravdnjas  jok; 
3,  hurvvai,  en  stridhaaret  Pels,  hor- 
ves bæsk;  stridt  Haar,  hurves«vuov- 
tak;  4,  strid  af  Gemyt,  ga^^ar;  5, 
^digges.  Blive  strid,  hurvvot.  Gjøre 
strid,  hurvvodet,  i,  virddaivuot;  2, 
ravdnjaivuot ;  3,  hurvesvuot;  4,  ga|- 
^arvuot;  5,  gaggesvuot. 

Sv.  spaites. 

Stridbar,  adj.  doarrolas.  Doar- 
rolassat.    Doarrolasvuot. 

Sv.  torolas. 

Stride,  v,  i,  doarrot,  Sommeren 
og  Vinteren  strides,  doarroba  gussto 
gæsse  ja  dalvve;  naar  onde  Begjær- 
liqheder  anfalde  os  skulle  vi  stride 
imod  dem,  go  bahha  halidusak  min 
doarotek  de  mi  galggap  daid  doaro- 
statlet;  2,  barggat;  3,  loaftet,  stride 
Vinteren  over,  dalve  loaftet 3  4,  gil- 
lat,  strides  med  Sggdom  og  Fattig- 
dom, davd  ja  vaivasvuoda  gillat;  5, 
heivvimæltom  Mæt,  det  strider  mod 
sund  Fornuft,  diervas  jierbmai  dat 
hæivvimæltom  læ;  6,  nu  er  da  den 
Dag  overstridt,  de  dam  bæive  vaivve 
vassam  læ. 

Sv.  1,  torot;  2,  stride  imod,  vuos- 
slailaddet;  3,  cagget. 


Striden 


666 


S  t  r  y  g  ( 


Striden,  s.  1,  doarrom;  doarro- 
staltem. 

Stridiff,  adj.  1,  doarrolas  ^  2, 
naggar,  Inin  cv  mec/et  stiidir/  af  si(/, 
son  læ  sagga  naggar;  3,  soappamæt- 
tom,  der  ere  manije  stridif/e  Menin- 
(]cr  Ofl  Ønsker,  ollo  soappamættoin 
arvvalusak  ja  aiggomusšak  læk;  stri- 
diffe  Fordele  bør  forenes  for  det  al- 
mlndeliqe  Bedstes  Sktjld,  soappamæt- 
toin avkek  oftan  dakkujuvvut  ferlti- 
jek  buokai  buorre  dille  gæcen;  4, 
(/føre  en  noffet  stridi(jt,  dam  dafhost 
mon  læm  su  vuosstai. 

Sv.  1,  torek;  2,  vuosstaladdeje. 

Strid  if/en,  adv.  1,  doarrolassat; 
2,  naggaret,^3,  soappamæltoset. 

Stridi(/hed,  s.  i,  doarro ;  2, 
naggarviiotta:  3,  soappamæltomvuotta, 
biUef/ge  Stridif/heder,  naggarviiodaid, 
soappamættomvuodaid  soavatet. 

Stridlyslen,Qd'].  l,vaimel  doar- 
rot;  2,  doarostuYve.  1,  vaimelvuot 
doarrol;  2,  doarostubme. 

Slridsdacj,  s.  1,  doarro-;  2, 
soallebæivve. 

Stridshær,  s.  soattevækka. 

Stridshræfter,  s.  i,  soatteolb- 
niak;  2,  -vægak. 

Stridsviand^  s.  1,  doarro-f  2, 
soatteolmai. 

Stridspunkt,  s.  doaiTOmasse. 

Stridsspørgsmaal,  s.  doar- 
romgacc-aldak. 

Stri  dv  ant,  adj.  1,  soattai  har- 
janamj  2,  -  vuokkadam,  et  tappert 
stridvant  Folk,  som  idelif/e  Ixrifje 
har  ffjort  stridvante,  roakkad,  soattai 
harjanam,  vuokkadam  olbnuik,  gæid 
davjasas  soadek  læk  harjetam,  vuok- 
kadattam  soattai.  1,  soattai  harja- 
næbme ;  2,  vuokkadæbme. 

Strifjle,  s.  vasskomruovdde. 

Strif/le,  v.  vasskot,  slritjle  Heste, 
heppuSid  vasskot. 


Sv.  vaskot,  l\ 

Strikke,  s.  badde;  2,  orre.    i 
Sv.  1,  kaino;  2,  badde.  j 

Strikke,  v.  goddet.  h 

Sv.  kodet.  i- 

Strikniiif/,  s.  goddem.  i 

Strikkepind,    s.   goddemsajje. 
Strime,  s.  rakko,  rikka. 
Sv,  1,  stranjes-,  Strimer  e f  ter  .\åy 
fissen  stranjeseh.    Eflerlade  Stride, 
stranjes  tet.  r 

Strippe,  v.  golgadet,  5<r//>/>e  k- 
krinff  i  Bi/erne,  golgadet  sidai  m 
Sv.  kolkerdet. 

Strippen,  s.  golgadæbme. 
Stritte,  v.  cirrat;  eiras  tet 
imod,  eiras  tet  vuosstai. 

S tri t ten,  s.  eirram ;  éirastæ 
Strnbe,    s.    i,    cod,    fjribe  t 
Struben,  coddagi  multom  doppit 
giecrattem. 

Sv.  1,  cod,  eoddek;  2,  karas;  . 

Strubehoste,  s.  coddaggosj 

Strndel,   s.   njiello,  Ilavstrv 

appenjiello. 

Stryg,  s.  cabmem. 

Sv.  1,  slovetallem;  2,  svaskotal 

Give  Striff/,    cabmet.     i,  slovela 

2,  svaskotallet.     Faa  Strye/,  cab 

tallal. 

Stryye,  v.  1,  njavkkat,  gie 
njavkkat;  njavkastet,  stryye  Si 
bort,  njavkastet  erit  muotlag;  2,  nj 
malj  3,  liflit,  glatte;,  4,  sikkot,  st 
sig  om  3Iunden,  njalnies  sik 
stryge  noget  tid,  erit  sikkot  maideji 
5,  vuoiddat,  stryge  Salve  paa,  v 
das  ala  sikkot,  vuoiddat 5  6,  sa 
stryqe  (hvæsse)  en  Øxe,  avso  saj 
7,  bieggat,  her  kan\  Luften,  f^ii 
stryge  igjennem,  dago  matta  1 
aibmo  cada  bieggat;  8,  vuolas  li 
tet,  stryge  Seil,  borjas  vuolas  h 
tet;  9,  golggat,  stryge  Landet 
ædnam  mietta   golggat;   10,  mat 


Sl 


■yg' 


667 


S  l  r  -T  I:  II  i  II  . 


'uillcn  slroff  hen  over  Våndet,  luodda 
iuiai  cace  inietta;  slnjr/e  sin  Vei, 
miiiat;  11,  en  strygeude  flnd,  g^r- 

Sv.  1,  njamet;  2,  sikkot;  3',  va- 
u)l;  4,  kolket;  5,  slrivket. 

Slrijfjeti ,  Slnjffning,  s.  1,  njavk- 
im;  njavkastæbme;  2,  njammam;  3, 
fliiu;  4,  sikkoni. 

Slrijf/ejern,  s.  liftiinriiovddo. 

Strype,  v.  se  qvæle. 

Stvæhe,  v.  1,  barggat,  saalænye 
mi  }hdi(]lieden  er  der  stræbe  vi 
■emdeles  at  leve  saa  hen^  nuft  gukka 
11  v;vcrjo  læ  barggap  mi  ain  dokko 
Het  andas  guvUiii;  han  arbeider  oij 
ræber  o</  forbliver  do(/  altid  fattifj, 
m  dagoid  dakka  ja  bargga  ja  al- 
aken  vaivaS  son  orro;  2,  viggat, /</m 
ræber  med  det  Lappiske,  vigga 
dsis  samcgifla;  hvorledes  lever  dii? 
(f  slvæber  fremdeles  fremad,  moft 
lak?  viggam  ain  andas  guvUui;  3, 
issat;  4,  šifšet^  5,  snibmat^  6,  cid- 
it,  Baaden  stræber,  arbeider  mod 
'inden,  vanas  cidda  vuosstebiggi; 
(j  (jiver  mi(/  ikke,  Jetj  stræber  imod, 
1  vuollan,  cidam  vnosstai. 

Sv.  1,  vigget;  2,  raccet;  3,  rabbet; 
,  nidvet;  5,  cabcet;  6,  tuoktot;  7, 
illot;  kilpot;  8,  cos^asin  orrot-,  quo^- 
)tet;  9,  kiššet;  10,  stræbe  imod, 
Ta^^et  vnost. 

Stræbeu,  s.  1,  barggam;  barg- 
amviiot;  2,  viggam,  viggamvuot,  en 
jdeb)/,  samvittighedsfntd  Stræben, 
chalas,  oamedovdolas  barggam,  vig- 
am^  3,  sissam;  4,  sifsam;  5,  snib- 
am;  6,  ciddam. 

Stræbsom,  adj.  l,barggni;  bar- 
olaS;  2,  ciddalas^  cidasakis.  Bargo- 
3^at.    1,  barggnivuot;  bargolasvuot. 

Stræde,  s.  1,  gavpug  balges;  2, 
mrro. 

Shække,  v.  1,  saddot;  2,  vad- 


natet;  vadnalallat,  han  strækker  Or- 
dene, sine  Ledemod,  vadnalalla  sa- 
nides,  laddasides ;  vadnalattet,  strække 
siff,  vadnalattet  jecas;  Z,  strække  siij 
efter,  ar^atet,  hvad  strækker  du  diij 
efler?  maid  aqatak ?_/«</  ved  ikke  om 
fe(j  skulde  naa,  naar  jeff  strækker 
miif  derefler,  im  diede  olalæjam  go 
aqatam;  brimje  til  at  strække  siff 
efler  noejet,  agqatet;  agr]alet,  han 
strækker  sir/  efter  Kniven,  nibe  aon 
agqal;  atialattet,  jef/  strækkede  mixf 
efter  min  Stok,  aqalatlim  soabbam; 
agfiot,  agqotet,  Koen  strækker  siff 
efter  Hoet,  gnssa  agr|0,  agqot  suinid. 
Strække  si(/,  vadnat,  en  ny  I\lædnin(f 
strækker  sit/  naar  man  bliver  svedt, 
odda  bivtes  vadna  go  obnus  biva- 
stnvva;  beqynde  at  strække  siy,  va- 
nidet.  Strække  til,  1,  ollet,  Maden 
strækker  til  alle,  borramus  olla  buo- 
kaidi;  saa  lænye  som  min  Kraft 
strækker  til,  nnft  gnkka  go  appe 
mnst  olla*,  Skoven  strækker  siq  lanys 
med  Buyten^  nmorak  ollek  (mannek, 
yaar)  vuona  mietta-,  2,  gierddet,  en 
Ren  strækker  ikke  til  at  man  afden 
kan  koye  fem  Gam/e,  boaco  i  gierde 
vidad  gærddai  vnossat;  3,  gæledet, 
det  strækker  ikke  til  manye  3Iand, 
i  gæled  ollo  olbmai,  olbma  oassaij 
4,  liyye  oy  strække  siy,  raggataddat; 
ræntæhaddat. 

Sv.  1,  vanatet^  vanatallet;  vatnetet; 

2,  sadtet,-  3,  restet.  Strække  siy, 
1,  vatnet;  vidnet;  2,  sa33aset;  3, 
van  i  aket.  Som  lader  siy  strække, 
vanatakes;  vatnetakés. 

Str æ k ken,  Strækniny,  s.  1 ,  sad- 
dem;    2,    vadnatæbme;    vadnatallam; 

3,  aqatæbme;  agqalæbnie,  aqalattem; 
agnom;  agqotæbme.  Vadnam;  vani- 
dæbme.  1,  ollcm;  2,  gierddem;  3, 
gæledæbme. 

S t r  æ k n i n y,  s.  i,  gask,  en  lany. 


Strækiiiiig 


668 


St  ub 


hort  Slrækninif,  gukka,  oanekis  gask  5 
2,  ædnam,  en  Strækninfj  Land,  æd- 
nam,  ædiiam  gask  ^  store  Stræhumjev 
af  Afrika  ere  os  endnu  ubekjendle, 
vides,  stuorra  ædnamak,  gaskak  Afri- 
kast  ain  amasak  læk  inigjidi. 

Sv.  mæld. 

Stræng,  s.  1,  suodna,  Bue,  Harpe 
og  Klokkestrceng,  davgge,  harppa  ja 
biællosuodna;  2,  Navlestrængen,  nap- 
pecoalle. 

Sv.  i,  kiæld;  2,  nappecoalle. 

Strø,  v.  1,  hidggit,  Htisene  ligge 
strøede  om  i  Dalen,  dalok,  viesok 
bidggijuvvum  læk  læ^e  mield,  bied- 
gastet,  han  strøede  frisk  Mel  over, 
varas  jafo  biedgasti  ala;  2,  gilvvet, 
strø  Sand  paa  Isen,  saddoid  jeqa 
ala  gilvvet.  Husene  ligge  som  strøede 
omkring  i  Dalen,  dalok  læk  dego 
gilvvujuvviim  lækkai;  3,  botkkalet; 
botkotet,  at  strø  Sand  paa  Skriften, 
botkotet  saddoid  callag  ala;  at  strø 
Salt  paa  Mad,  saltid  borramus  ala 
botkotet;  4,  gavgalet,  strø  Sand  paa 
Skriften!  gavggal  saddoid  callag  ala ! 

Sv,  poddet. 

Strøen,  s.  i,  bidggim;  biedga- 
stæbme;  2,  gilvvem;  3,  botkkalæbme; 
botkotæbme;  4,  gavggalæbme. 

Strøg,  s.  1,  guovlloj  2,  gæidno, 
han  bor  midt  i  Strøget,  guovdo 
gæino  son  assa;  3,  bieggain;  4,  bos- 
salæbme,  Luft-,  f^and- Strøget,  bieg 
bossalæbme,  bieggam. 

Strøgods,  s.  biedgos  ædnaiiiæ- 
lok. 

Strøm,  s.  i,  dæåno, Donau  Strøm- 
men, Donau  dædno  j  2,  ravdnje,  Strøm 
i  Elve  og  Have,  ravdnje  jogain  ja 
mærain;  frelse  fra  Sgndeslrøm,  ga- 
jodet  suddoravnjesl)  Skibet  blev 
forsåt  af  Strømmen,  skip  saddai 
ravdnjest  erit  dolvvujuvvum^  ræppen- 
ravdnje;    3,  virdde,    blot  i  Elve;   4, 


golggam,  en  Strøm  af  Ord,  Taai\\ 
Blod,  sani,  gadnjaH,  varai  golgg^j 
Tidens  Strøm,  aigge  golggam;  j!_ 
tem  5  5,  følge  Strømmen,  dakkat  ni- 
go  ærrak  dakkek. 

Sv.  1,  ædnoj   2,  njauvve;   3,  m; 
4,  kolkas. 

Strømbad,  s.  dædnolavggo. 

Strøm  fa  Id,  s.  i,  goaik;| 
goarcce. 

Sv.  queik. 

Strøm  gang,    s.  ravdnjemaii 
Str omgangen    er    nordlig,    ravdl 
mannam    læ    davas    guvUui,   rav«i 
manna  davas  guvUui. 

Strømme,\.  1,  ravnjastet;  briÅ 
tit  at  strømme,  foraarsage  Stril 
Ilinger,  ravnjastattet;  2,  golg;*, 
Floden  strømmer  med  stor  Hastig.\å^\ 
i  den  snevre  Kløft,  stuorra  hoap] 
vuodain  golgga  dædno  dam  gar 
skurco  cada;  Havet  strømmer 
her,  dasa  golgga  mærra  sisa;  /i 
nen  har  strømmet  ned  den  hele  L 
arvve  golggam  læ  gæcos  bæive^  i 
det  strømmede  ud  afSaaret,  ha> 
golggamen  legjevarakj  3,  gurgga 
Folk  strømme  til  fra  alle  I\an\ 
juokke  guovlost  gurggalek  olbmulj 

Sv.  1,  kolkot;  2,  snjoret. 

Strømmevis,  adv.  i,  nufl 
dego  jok;  Blodet  flød  strommevu 
Strømme,  varak  golggamen  le 
dego  jokka;  2,  golggam  lakkai. 

Strømning,  s.  1,  ravnjastæbr 
ravdnje,  Strømninger  i  Havet,  ri 
njek  avestj  2,  golggam. 

Strømpe,  s.  suokko. 

Sv,  1,  suokko;  2,  pidto. 

Strø  sand,  s.  1,  gilvvem- j 
gavggalamsaddo. 

Strøtanker,  s.  bodos  jurddagi 

St  ub,  s,  jalgnes. 

Sv.  jalgna. 

Stube,  v.  SC  falde. 


Stud 


669 


«tyg 


Stud,  s.  1,  vuofsa;  2,  mellem  el 
,<j  to  Ær,  ortok. 

Sv.  vuoksa. 

Studs,  adj.  ævas.  Ævaset.  Ævas- 
iiot. 

Sv.  næros. 

Studse,  v.  1,  soig-gat;  soigitet; 
,  havgatet,  Jeff  slndsede  over,  ved 
t  se  ham  her,  havgatim  su  oaidnem 
ilti  dast. 

Sv.  heikalet. 

Studs  en,  s.   1,   soiggam,  soigi- 
sbnie;  2,  havgatæbme. 
\  Stiidse,    v,    oanedet,    at   studse 
håret,  viiovlaid  oanedet. 
<  Sv.  onetet. 

Studsninfj,  s.  oanedæbme. 

Stue,  s.  stuoppo. 

Sv.  I,  stopoj  2,  toppe. 

Slue  liv,  s.  stuovost  orrom,  at 
ire  et  bestandigt  Stueliv  er  ikke 
mdt,  alelessi  stuovost  orrot  i  læk 
tervas. 

Stueluft,    s.   1,  stuoppo  aibmo; 

-hagja. 

Sluevarme,  s.  stuoppobak. 

Stum,  adj.  gielatæbme.  Gielates- 
lof.  Blive  stum,  gielatuvvat.  Gjøre 
um,  gielatuttet. 

Sv.  kiælatebme. 

Stump,  s.  1,  gappalak;  2,  bitta; 

bacatas. 

Sv.  i,  onates;  2,  kece;   3,  pekke. 

Stump,  adj.  i,  bastetæbmej  2, 
ilddui.    1,  bastetesvuot;  2,  bulddui- 

lOt. 

Slumpet,  adj.  oanekas.  Oane- 
sat.  Oanekasvuot. 
Sv.  1,  snamp;  2,  snoppok. 
Stund,  s,  1,  boddo,  en  liden 
'lind,  oanekas  boddus  •■,  hanforsvandt 
fra  samme  Stund,  damanaga  bod- 
st  son  javkai;  2,  aigge,  det  vil 
diiu  vare  en  god  Stund  førend 
n  kommer,  ain  mælgad  aigge  orrot, 


bisstet  aiggo  audal  go  son  boalla;  3, 
al  den  Stund,  go,  dademield,  nuft 
gukka  go;  4,  Stunder,  asslo,nu  har 
jeg  ikke  Stunder,  dal  must  i  læk 
assto;  5,  joavddo,  nu  er  der  Stunder 
og  Tid,  joavddo  ja  dille  dal  læ;  at 
qive  siq  (/ode  Stunder,  siega  asfo, 
joavdo  aldsis  valddet;  6,  det  har  gode 
Stunder,  i  læk  hoappo  ;  det  har  gode 
Stunder  og  intet  Ilastværk,  dat  as- 
sta,  oa3'^o  galle  orrot,  i  læk  hoappo. 
Have  Stunder,  asstet. 

Sv.  1,  pod;  2,  aike;  3,  asto. 

Stunde,  v.  1,  halidet,  at  stunde 
efter  noget,  maidegen  halidet;  jeg 
stunder  til  Hvile,  halidam  vuoiqadet, 
vuoiqadusa;  2,  safragoattet;  3,  sagga 
maqai  gæccat. 

Sv.  halitet. 

Stunden,  s.  1,  halidæbme;  2, 
safragoattem. 

Stunde,  v.  1,  lakkanet,  Natten 
stunder  til,  igja  lakkanæmen  læ;  det 
stunder  til  Aften,  ækked  lakkanæmen 
læ;  2, igjaduvvasgoattet;  ækkeduvvaS- 
goattet. 

Sv.  lakkanet. 

Stiindesløs ,  adj.  \,  astotæbme; 
2,  suddai,  stundesløs,  som  ikke  giver 
sig  Tid  til  at  opholde  sig  nogetsteds, 
astotæbme,  suddai,  gulte  i  aste^,  staiga 
gostegen  orrot.^  1,  astotesvuot;  2, 
suddaivuot. 

Stundom,  adv.  1,  muttomin;  2, 
muttom  aige. 

Sv.  1,  muttemin;  2,  muttem  pali. 

Stuve,  v.  1,  bakkit;  2,  staggit, 

Stuvning,  s,  l,bakkim;  2,  stag- 
gim. 

Stuve,  v.  i,  vuossat;  2,  basset. 

Styg,  adj.  1,  alvos,  et  slygt  Liv^ 
alvos  ællem;  2,  goallos;  3,  fasste,  en 
styg  Lyd,  Feil,  fastes  jedn,  vikke. 
1,  alvoset;  2,  goalloset;  3,  fasstet. 
1,  alvosvuot;    2,  goallosvuot;    3,  fa- 


Stv 


670 


IS  I  v  r  e 


stesviiot.  Anse  for  stijg,  1,  goallo- 
set;  2,  fastaset.  Blive  stijfj,  sty  ff  f/ere, 
fasstot.  (jjoi-e  styr/,  styyyere,  fassto- 
det,  Mennesket  gjør  siy  selv  stygt 
ved  sine  Synder,  suddog^as  jes  jecas 
fasstodægje  læ  suddoides  boft. 

Sv.  1,  vaste,  vastok;  2,  robmes. 
Vastahet. 

Stykke,  s.  i,  hæg,  endnu  er  der 
tre  Stykker  (^(Jvæg),  golm  hæg  læ 
vela ;  hvor  mange  Stykker  CFiskJ  fik 
du?  ollo  hæg035iik?  2,  gask,  (Jord, 
V^ei)  jeq  har  ikke  gaaet  det  Stykke 
før,  im  læk  aiidal  dam  gaska  nian- 
nam;  da  de  ikke  have  et  hengere 
Stykke,  kunne  de  hver  Søndag  møde 
frem,  go  i  læk  gukeb  gask  sist  de 
si  mattek  jiiokke  sodnubæive  boattet; 
3,  giittal,  en  3Iængde  Hæsjer  ere 
opsatte  paa  dette  Stykke,  obba  hivos 
luovek  ceggijiivvuni  dam  guttali;  4, 
gappalak,  et  afrevet  Stykke  Kjød, 
j^'A-mrfjbierggo-jdiiolljegappalakjnoy/e 
Stykker  af  Hjorden,  miittom  ællogap- 
palagak;  5,  cuovkatas,  et  Brødstykke, 
laibecuovkatas;  hugge  noget  i  fire 
Stykker,  cuoppat  maidegeii  njællja 
cuovkatassan,  gappalakkan^  6,  bitta, 
(jiv  miq  et  lille  Stykke  Brod,  adde 
munji  laibbebittas  ;  Stykke  for  Stykke, 
bittai  bittai,  cuovkatusai  cuovkatusai, 
gappalagai  gappalagai  mield ;  7,  QLap) 
a,  daidne;  8,  b,  divonas;  9,  sagje, 
dele  noget  i  flere  Stykker,  niaidegen 
moadde  sagjeii  jiiogadet;  læse  op  et 
Stykke  af  en  Bog,  lokkat  multom 
saje  girjest;  10,  oasse,  denne  31a- 
skine  er  sammensat  af  mange  Styk- 
ker, dat  rakkanas  oflibigjiijuvviim  læ 
ollo  osinj  11,  dalFho,  i  nogle  Styk- 
ker maa  man  give  ham  Bet,  soa- 
mes  dafhost  færtte  olmiis  sunji  vuol- 
lanet;  at  vor  Bos  om  Kdcr  i  dette 
Stykke  ikke  skulde  blive  til  Intet, 
arnas  ruimulussamck    din   birra   dago 


dafhost  dussen  dakkujiivvut;  12,  our. 
sættes  ikke,  eller  omskrives'^  jo  f( 
var  et  smukt  Stykke  Arbeide  ^ 
gjorde  der,  galle  dat  gussto  barjp 
læi  maid  don  dobbe  dakkik;  detji 
et  smukt  Stykke  (^lalerC),  ca  ta 
govva  dat  læ;  et  Ort  Stykke,  ft 
ort;  13,  kanon,  hak.  Istykh, 
cuovkas,  1,  gaa  istykker,  cuovls 
mannat;  2,  cuovkkanet,  Koppen  k 
istykker,  litte  cuovkkani;  3,  skilg 
net,  Tønderne  gaa  istykker,  fe 
fra  hverandre,  varpelak  skilggai 
skilgidet.  Slaa  istykker,  1,  cuvb 
litte  cuvkkit;  2,  cuovkkas  casske' 

Sv.  1,  pekke-,  2,  vadaspanka. 
Stykke  sammenrullet  f^^admel. 
pekki  pekki;  2,  poddoi. 

Stykke,  v.  1,  cuoppat-;  2,  j 
gadet  smavvaset,  bittai  bittai  mi' 
stykke  en  Jord  ud,  ædnam  sma 
osi  mield,   sinavva  sagjen  juogad 

Stykkevis,  adv.  se  Stykke 
Stykke. 

Stymper,  s.  cuorbbe. 

Sv.  1,  cuorbe;   2,  hæjo;  3,  ko 

Styr,  s.  1,  bagadus,  holde  i* Jr 
paa  en,  bagadnsast  olbmu  doallat^, 
halddo',  3,  fabnio,  han  behøvedM 
sin  3Iyndighed  for  at  holde  tw 
paa  dem,  biiok  fu  duobmarvuc 
son  darbaSi  sin  haldostes,  raddi 
vuold  doallat,  adnet;  gaa  over  S 
dussat,  dussen  mannat,  saddat,  si 
over  Styr,  hævatet,  dussadet,  s' 
tardet. 

Styre,  s.  stivran3  stivrre.       ; 

Sv.  stivr.  i  - 

Styre,  v.  1,  raddit;  2,  doaill^ 
jeg  skal  som  Ilusuioder  styre  hf9 
Hus,  æmeden  galgam  su  dalo  doar>; 
doarjalet,  styre  Sangen,  doarjfet 
lavllag^  styre  et  Bige  og  Folk,  v;|- 
degodde  ja  olbmuid  raddit,  doaijt,; 
doarjalet;  /tan  forstaar  godt  at  sire 


i 


Stv 


(571 


S  f  v  1- 1  c 


I  lede  en  Forsnmling,  burist  son 
ella  coagganæinc    rattdif,   doarjalet 

oapestet;  han  er  saa  vilter  at  han 
ke  kan  stijre  sig  selv,  nufl  hllbad 
te  i  læk  jecas  rada  cl ;  3,  olddet, 
hishonden  styrer  sit  Hus,  ised  da- 
soldda;  4,  lavččai  bagg-otet;  lavcest 
Inct,  styre  sin  Frede,  moares  lav- 
sl  adiiet,  lavccai  baggotet;  5,stivrrit, 
ij  kan  ikke  mere  styre  Hovedet,  iin 
rje  oaive  stivrrit  æmbo;  stivridet,  det 
'eiiueske  er  ikke  til  at  styre,  i  læk 
ivridæmest  dat  obmis;  at  styre  en 
iiad  med  Roret,  stivrin  vadnas  stivr- 
t;  styre  mod  Ost,  idJedes  guvllui 
ivrrit;  6,  duttadet,  styre  sin  Lyst 
lu  naget,  halidusas  niasagen  duttadet. 
Sv.  1,  rodet;  2,  torjot;  3,  stivret; 

nakkahet,  han  kan  ikke  styre  sig 
Iv,  i  ecenis  nakkahe;  i  ecebs  rade; 

rektotet. 

Styrelse,  s.  i,racT(Tim;  2,  doar- 
111 ;    doarjalæbnie,     Guds    Forsyns 

ijvelse,  Ibmel  oaidnem  doarjalæbnie; 

olddem;  4,  stivrrim,  stivridæbme; 

duttadæbme. 

Sv.  1,  radem;  3,  torjotem. 

Styrer,  s.  1,  raddijægjej  2,  doar- 
.;  doarjalægje;  3,  oldde;  4,  stivri- 
2fje;  5,  duttadægje. 

Styrke,  s.  1,  gievrvuotta^  2,  fab- 
M  3,  appe;  prove  Styrke  med  en, 

ttege  gievrvuoda,  famo,  apid  gæc- 
let;  4,  vælekvuot,  af  Smidighed 
miner  Styrke,  lasmedvuodast  boatta 

lekvuotta;    5,   vallevuot;  valagas- 

ot;  6,  garvve,  over  dig  er  tre 
■mneskers  Styrke,  du  ald  læ  golm 
'imui  garvve;  7,  nanosvuot,  han  har 
Vyen  Sjelsstyrke,  stuorra  sielo  na- 
iSYUolta,  fabnio  sust  læ;  der  er  in- 
!<i  Styrke  ved  dette  Toi,  i  læk 
'  losvuotla  dam  ladest ;  8,  vievses- 

V)t. 

sv.  1,  fabino,    han    har  faaet  sin 


falde  Styrke,  olles  famoiles  le  jok- 
sam,  le  famoi  naia  potam^  hvorfra 
kom  denne  hans  Styrke?  'maste  tat 
so  stuorra  fabmo  poli?  2,  vieksesvuot; 
3,  nannosvuot;  nannot. 

Styrke,  v.  1,  gievrasmattet;  2, 
appasmattct,  arbeide  styrker  Sjæl  og 
Legeme,  barggo  gievrasmatta,  appas- 
matta  sielo  ja  rubnias;  3,  ravadet, 
der  maa  spises  hvad  som  kan  styrke' 
/ye^jremei,  borrujuvvut  galgga,  mi  rub- 
mas  ravadet  bufta;  4,  stalkkadet, 
styrkende  Lcegemidler,  appasmatte, 
stalkkadægje  dalkasak;  5,  nannit, 
styrke  sin  Sundhed  ved  idelige 
Reisej%  diervasvuodas  nannit  davjas 
matki  boft-,  nannodel;  nanostet,  na- 
nosmaitet,styrke Hukommelsen,  muito 
nannit,  nanosmattet-,  sttjrke  en  i  gode 
Forsletter,  guoimes  buorre  ulmidi, 
aiggomuššaidi  nannit,  nannodet,  na- 
nosmattet, nanosen  dakkat.  Styrkes, 
l,gievrrot;  gievrasmet;  2,  appasmet; 
3,  stalkkat,  L^egemet  bliver  igjen 
styrket,  stærk,  rumas  fast  stalkka, 
(især  om  Barselkoner') ;  4,  nanosmetj 
nanosmuvvet. 

Sv.  1,  vieksotet,-  2,  nannit  5  3,  cor- 
getet.  1,  vieksot;  2,  nannot 5  3, 
corgot. 

Styrkelse,  Styrkning,  s.  1,  giev- 
rasmattem;  2,  appasmattem;  3,  rava- 
dæbme;  4,  stalkkadæbme;  5,  nannim; 
nanodæbme,  nanostæbme,  nanosmat- 
tem.  1,  gievrrom,,  gievrasmæbme;  2, 
appasmæbme;  3,  stalkkam;  4,  nanos- 
mæbme;  nanosmubme. 

Styrmand,  s.  stivrrijægje. 

Styrte,  v.  1,  gaccat,  han  styr- 
tede  omkuld  og  i  F^andet,  gobmot 
gacai  ja  caccai;  styrte  med  en  Hest, 
gaccat  heppusin;  han  styrtede  død 
til  Jorden,  gacai  jabmam  ædnami; 
handel  styrter  ned  fra  Klippen, 
cacce  gacca  bavtest;  Huset  styrtede 


Styr 


672 


Stællc 


sammen,  vicsso  ædnami  gacai ;  2, 
virra t,  om  Dijr,  Renen  styrter  (skudt, 
slukket),  boaco  virra;  viratlet;  3, 
ruossat,  om  Dyr,  Dyret  styrter  naar 
det  slikkes  oy  falder  til  Jorden,  si- 
vet ruossa  go  rettijuvvu  ja  ædnami 
gacca;  ville  til  at  styrte,  styrter  og 
staar  op  iyjen,  ruosadet;  4,  boattet, 
Soen  styrtede  ind  i  Bauden,  mærra 
bodi  vadnasi;  5,  fallit,  han  styrtede 
ind  paa  miy,  muo  ala  falli;  alle  styr- 
tede til  Udyanyen,  buokak  fallijegje 
olgusmannam  sagjai;  han  styrtede  siy 
i  Fandet,  falli  cac-cai;  han  kom  styr- 
tende ind,  son  bodi  fallijægjen  sisa; 
6,  mannat,  styrte  siy  frivilliy  i  Un- 
der(jany  oy  Fordærvelse,  æftomiel- 
lala35at  roappanæbmai  mannat  ja  hæv- 
vosis^  7,  luoiltet,  styrte  siy  ned  fra 
en  Klippe,  bavte  ald  jecas  luoiltet; 
8,  saddat,  Cyeraade),  han  styrtede  i 
^Irmod  Off  Elendiyhed,  vaivasvutti  ja 
varnotesvulti  son  saddai;  9,  hoigadetj 

10,  nordestet,  strjrte  en  ned  fra  et 
Bjerg,  olbmu  vare  ald  hoigadet,  nor- 
destet; styrte  en  lionye  fra  Tronen, 
fra  sin  /løide,  gonagas  thruono  ald, 
allagvuodastes    hoigadet,     nordestet; 

11,  i  Fordærvelse^  hæ  våtet,  stxjrte 
sin  Sjwl,  sin  JSæste  i  Fordærvelse, 
sielos,  guoimes  hævatet;  12,  sæbmat, 
Folkene  styrte  ind,  sebmek  sisa  olb- 
muk;  13,  gurggalet,  gurgotet,  om 
tørre  Sayer,  han  styrtede  Inholden 
af  Tennerne  i  Soen,  mi  varpali  sist 
læi  merri  son  gurgoti. 

Sv.  1,  hoiketet;  2,  rivkestet;  3, 
rutestet;  4,  ruopcot,  styrte  frem. 

Styrten,  Styrtniny,  s.  1 ,  gaccam ; 
2,  virram,  viradæbme ;  3,  ruossam; 
4,  fallim;  5,  boattem ;  6,  mannam;  7, 
luoittem;  8,  Saddam;  9,  hoigadæbme; 
10,    nordestæbme;    11,    hævatæbme; 

12,  sæbmam,  giirggalæbme,  gurgo- 
tæbme. 


Styrtniny,  s.  1,  gacalak;  ;, 
aprasvuot^  3,  fakka  dærbme,  luokll; 
4,  fieratak;  5,  rades  vieltte. 

Styr  v  old,  s.  val,  skuottevalj; 
fal. 

Styver,  s.  huitur. 

Sv.  1,  huitur;  2,  orre. 

Stæde,  v.  1,  besstit,  bæste 
stæde  Tjenere,  besstit,  bæstetet  ba 
valegjid;  2,  stæde  siy  bort,  loppe 
balvvalet;  bæsste,  besstira  rudi 
valddet;  3,  balkatet;  4,  bigjat; 
luoittet,  stæde  Gaarden  til  en  and 
dalo  nubbai  bigjat,  luoittet,  stæ 
for  Konyen,  gonagas  ouddi  luit! 
juvvut;  6,  slædes  til  Jorde,  havi 
duvvut;  7,  stædes  i  Nod  oy  Fo\ 
yenhed,  hættai  ja  vuorradussi  sadi 
boattet,  joavddat;  8,  stæde  eni 
Alters,  olbmu  auddan  valddet. 

Sv.  1,  læigat;  2,  palkct. 

Stæden,  s.  1,  besslim,  bæe 
tæbme;  2,  balkatæbme ;  3,  bigjara 
luoittem. 

Stædpenge,  s.  bæsste. 

Sv.  leiga. 

Stække,  v.  1,  oanedet;  2,  cu 
pat,  stække  Finyeriie  paa  en  F^ 
soajaid  oanedet,  cuoppat  loddest; 
gæppedet,  hans  Mayt  er  hlevet  st 
ket,    su     fabmo    læ    gæppeduvva 


oadnot;    oadnanet; 


. 


Stækkes,    1 
gæppanet. 

Sv.  1,  onetetj  2,  ucetet.    Odna 

Stækken,  s.  1,  oanedæbme; 
cuoppam;  3,  gæppedæbme.  1,  o 
nom;  oadnanæbme;   2,  gæppanæl 

Stæl,  s.  l,ragjo;  2,  lagadus. 
Huset  bedre,  saa  var  oysaa  Sta 
bedre,    go    buoreb    visste  de  bu( 
lagadusgen. 

Stæ  Ile,  v.  1,  ragjat;  2,  lage 
et  Udel  Barn  maa  man  ofte  i 
oy  stælle  med,  ucca  manas  læ  b 
daddamest  ja  lagadaddamest;  3,di\  >J 


■: 


L 


S  t  æ  1 1  c  n 


673 


S  t  æ  r  fc 


ISlællen,  s.   1,  ragjam;  2,  lagc- 
fbme;  3,  divvom. 

Slamme,  v.   1,  \moi&o\,  sUemme 
f-  faiidet,  cace  buocTcTot;  3,  cagg-at. 

-Iv.  jinodot. 

SUr  mmen,    s.    1,    buoJiToiu;    2, 
£jgain. 

:Sl(endifj,     adj.    ofteles ;   aiiteles. 
if>lessi.    Oftelesvuot;  autelesviiot. 
itjv.  1,  ikkates;  2,  alo  orroje. 

tæiifje,    V.    i,   biioddot,   stænge 

Doven,  stænge  Døren,  uvsa  buod- 
2,   dajipat;    3,  davkkat,  stæmje 

inde,  olbniii  sisadappat,  sisadavk- 
Slæncjes,  buoltosét. 

!v,  1,  stagget;  2,  piiodot;  3,  tappet. 

Utengen,  Stængning,  s.  1,  buod- 
2,  dappam;  3,  davkkain. 

tængsel,  s.  1,  buoddo;  2,  Garn- 

ngsel,    oaces;    3,   Hullet  i  Garn- 

ngsel,    hvor  Laxen  kommer  ind, 

Uo;  4,  dappaltak. 

v.  l,puodo5  2,  tapes;  3,  staggek. 

Uænk,  s.  1,  rissam;  2,  risskem. 

lænke,  v.  1,  risSat;  risaidet;  2, 

ket.     1,  risatet;    rissaidattet;  ris- 

Ij  2,  risskalet;  3,  leikkit. 

'.  Ijtrisset;  trissetet;  2,  kudnje- 

3,  slæbbot. 

lænkning,     s.    1,    risalæbme ; 

«dattem;    rissalæbrne;    2,  risska- 

ne;  3,  leikkim. 

'tter,  s.  Sv.  1,  kalam,  calbme  le 

n;  2,  galnam. 

lærbliudy  adj.  masarak  calme- 

tærgræs,  s.  slarra. 
f.  starro. 

tærk,  adj."!,  gievr,  stærke  31en- 
ter,  gievrrak  olbinuk;  /mn  ei-  stær- 
til  at  arbeide,  gievrrab  læ  barg- 
den  Stærkeres  Rei,  gievrrab 
VOL  fabmo  {Magt~)'y  2,  appalas,  han 
ikke  stcerk  nok  til  at  arbeide 
i  Arbeide^  han  ev  endnu  spred, 

'orsk-lajipt'sli   Ordboif. 


appalas  i  læk  stoande  bargo  barggat, 
smaitte  læ  ain ;  3,  nanos,  han  er  stcerk 
til  at  bære,  nanos,  gievr  læ  guoddet; 
et  stærkere  Hoved  og  et  svageve 
Hoved,  nanosabbo  oaivve  ja  raseb 
oaivve;  Savnet  ev  ikke  stævkt  til  at 
taale  Soen,  manna  i  læk  nanos  mæra 
gierddet;  devlil  høvev  baade  stævk 
Tvo  og  stævk  Hukommelse,  dasa 
gaibeduvvu  nanna  ossko  ja  nanna 
niuitto;  llgggen  er  ikke  stærk  nok 
til  at  gaa  bojel,  i  læk  cielgge  nanos 
njakkat;  en  stærk  JSatur  og  en  stærk 
Blave,  nanna  luonddo  ja  nanna  vaib- 
mo,  coavgje;  en  stærk  Is,  Fæstning, 
nanna  jet],  ladne^  et  stærkt  Klæde^ 
Linned,  nanna  ladde,  lidne;  3,  valle, 
el  stærkt  3Ienneske,  vaies  olmus*,  4, 
valagas^  5,  vælek;  6,  vievses;  7, 
cavg,  cavgad,  som  tmg  var  jeg  meget 
stærk  i  Hænderne,  legjim  melgad 
cavgades  giedain  nuorran;  8,  ravas, 
(varig),  et  stærkt  Træ,  ravas  muor; 
Q,  vekkis;  \0,  garras,  en  stærk  Lugt, 
garra,  vekkis  hagja;  Jeg  har  stærk 
Lyst  dertil,  garra  miel,  hallo  must 
læ  dasa ;  stærke  Drikke,  f^ine,  garra 
jukkaniussak,  vinek;  stærke  Liden- 
skaber,  garra  halidusak;  garas,  om 
Slag,  Kulde,  Vind,  Hegn,  Torden, 
en  stævk  Stemme,  garra,  nanna  (iid- 
(holdende)  jedn;  11,  vækkad,  stærke 
Fødemidler,  Lægemidler,  vækkades 
biebmok,  dalkasak;  12,  var  Fien- 
dens Hær  stærk?  legje  cudi  soatte- 
vægak  ollo?  Anse  for  stærk,  i,  giey- 
raset;  2,  nano5et.  nile  give  sig  ud 
for  at  være  stærk,  gievrastallat.  Blive 
stærk,  stærkere,  1,  gievrrot;  giev- 
rasmet;  2,  appat;  appasmet;  3,  na- 
nosniet,  da  Troen  blev  stærk,  stær- 
kere, go  ossko  nanosmi*,  4,  cavggat, 
naar  Skgcvne  Irække  mod  Syd,  ila 
bliver  Kulden  stærkere,  go  madas 
balvaid  gæssa  do  cavgga  bolas;  5, 
43 


Stærli 


674 


Støve 


ravasmet ;  et  3lenneske  som  er  blevet 
(jnodnet)  stærh  til  at  hære  Modfjnuf/, 

ravasmam  olmuS  vuosstaigævvadgillat; 
naar  Forstanden  bliver  iidt  slærkere 
(jnodnere),  go  ravasmasta  jierbme^ 
6,  stalkkat,  mest  om  Barselkoner  oe/ 
smaa  Børn^  7,  garrat,  garasmet. 
(iføre  stætk,  steerkere,  1,  gievras- 
nialtet;  2,  appasinallet;  3,  nannit; 
naiinostet,  nannodet,  nanosmattet;  4, 
cavggiidet;  5,  ravasnialtet,  Tro  og 
Prøvelser  cjjør  3lennesket  stærkt  til 
med  Taalmodiffhed  at  bære  Lidelser, 
ossko  ja  gæccalusak  ravasmattek,  na- 
iiosmattek  olbmu  gillamiišsaid  giærda- 
vasvuodain  gillal;  6,  stalkadet;  7, 
garasniatlet. 

Sv.  1,  kiæura;  2,  famolas,  famo- 
porre;  3,  viekses,  vlæksak;  4,  kiæmpa; 
5,  nannos,  stærkt  Reb,  nannos  ressine; 
5,  karra,  karra  coskem,  vina;  6, 
stuores,  stærk  Handel,  stuor  osas. 
Yeksastallct.  1,  kiæurot;  2,  vieksot; 
3,  kiæmpot;  4,  nannot.  l,vieksotet; 
2,  nannotet,  nannostet;   3,  corgetet. 

Stærkt,  odv.  1,  gievrrat;  2,  ap- 
pala33at;  3,  nannoset;  4,  valagasat; 
5,  væleket;  6,  viefsaset;  7,  cavgadet; 
8,  ravaset;  9,  garraset,  løbe  og  gan 
stærkt,  viekkat  ja  va33et  garraset, 
væleket,  tænke  stærkt  paa  noget 
garraset  maidegen  jiirdasetj  10,  væk- 
kadet. 

Stævne,  s.  1,  gavnadæbine;  2, 
oaidnalæbine,  sætte  en  Stævne,  gav- 
nadæme,  oaidnalænie  litto  olbmuiii 
dakkat,  mærredet;  3,  coakkem. 

Sv.  1,  kaiidnetem;  2,  cokkem;  3, 
stebmo. 

Stævne,  v.  borjaslet,  «/«'uHe  Aen 
til  et  Land,  ædnami  borjastet. 

Stævnen,  s.  borjaslæbme. 

Stævne,  v.  1,  se  sætte  Stævne^ 
2,  goččot;  3,  ravkkat,  han  har  stævnet 
mig  hid  i  yÉften,    odna    ækked  son 


læ  gočcom,  ravkkam  miio  dek;'4, 
stevnit,  stævne  for  Reilen,  til  Ti^e, 
slevnnit,  goccot  laga  ouddi,  d  ?e 
ouddi. 

Sv.  stebmet;  stebmot.  Blive  slæi^t, 
stebmotallet. 

Stævnen,  Slævning,  s.  1,  si;- 
coni;  2,  ravkkam;  3,  stevnniiiif  d- 
taqe  og  forkynde  en  Slævninq,  jH 
rom,  stevnnim  valddet  ja  giilateMB 

Stævnemøde,  s.  l,arvvaluMjr 
gavnadæbme;  2,  -  oaidnalæbme  3, 
-  coakkem. 

Stævnevidne ,    s.  1,   goc5u] 
viim-;  2,  stevnnijnvvum  duodaStaj 

Stø,  s.  hvor  Baadene  trække 
paa  Landet,  i,  stadfTo;  2,  vakk] 

Stø,  adj.  1,  duolad,eu  stø  Sl 
Baad,    som   ikke    er   tilbojelig  t\ 
vælle  eller  kantre,    duHis  geris, 
nas  mi  i  fieradakis,  ige  gobmanij 
vigga;    2,    stades;    3,   stives,  eu 
Haand,  som  under  Skrivningen] 
gaar  hid  og  did,  stives  giel,  in 
lededin  i  dokko  dek  niædda. 
stø,  støere,    stadasmet,   Baaden  m 
støere,    stadasmi   vanas.      Gjon)tø 
støere,  i,  duUit,  gjøre  Baaden,  ite 
den  støere,    dullit  vadnas,    geriijS 
stadasmattet. 

Sv.  1,  stuovok,  sfuoves,  stuji 
vadnas,  tennar;  2,  stades,  sl] 
Stnovot. 

Stødt,  adv.  1,  duoladet;  2, 
dåset;  3,  stiveset.  1,  duoladvuc 
stadesvuot^  3,  stivesvnot. 

Støb,  s.  se  Støp. 

Støbe,  v.  1,  leikkit,  læikkot, 
Kugler,    Kanoner,    L'enge,    lu(| 
kanonaid,  hakaid,  rudaid  læikkoj 
støbe  Lys,  gintelid   rakadet,   dajl 
3,  støbe  Ixolbgtle,    gopperdet, 
perdet  bagjel  oaive. 

Sv.  \,  leikot3  2,  solket;  3,  ki 
takket. 


Staben 


675 


S 1 0  d  e 


Støben,  Sløbmiif/,  s.  leikkim; 
ikkom. 

Støb e/orm,  s.  810330,   hvormed 
tu  staber  Kufjfer,  sta330,  main  ol- 
S  luodaid  læikko. 
Sv^  sta330. 

St  ød,  s.  I,  se  Staden^  2,  vahag, 
i  gav  hans  Helbred  Of/  Formue  et 
Stod,  dat  dagai  su  diervas- 
Iti"  ja  ælloi  stuorra  vahag;  3,  nævr- 
n,  QForvæi-re!se)\  da  hans  Lijkke 

paa  det  Ilojesle,  fik  den  et  u/or- 
\ddi(jt  Slod,  go  su  dille  buoreinus 

de  dat  nævrrogodi;  4,  (Formind- 
;/*e)  uccanæbine;  5,  gæppanæbnie. 
3v.  1,  nortetain;  2,  nolsatem. 
St  øde,  v.  1,  norddal,  nordadet, 
jeq  cjik  stodté  jef/  Foden  paa  en 
»i,Ya3ededinam  de  nordedimgædg- 

juolggain  ;  uordas  tet,  stode  en  for 
ystet,  nordastet  olbmu  radde  vuos- 
;  'Stode  et  Sværd,  en  Kniv  i 
)€t  paa  en,  mieke,  nibe  olbmu 
imasi  uordedet;  2,  banketet,  han 
die  Jirtfstet  imod  el  Træ,  radde 
ora  vuosstai  hanketi;  3,  hoiggat, 
gad  et,  stode  en  til  Jorden,  æd- 
ui  guoimes  boigadet,  uordedet;  støde 
Kom/e  fra  Tronen,  gonagas  thruo- 
i  ald  boigadet;  støde  en  ifra  sig, 
|tege  aldes  erit  boigadet;  4,  sagja- 

sløde  sin  Næste  sacjtelif/  tilside, 
)iines    erit    sagjalet;    5,    dassalet, 

steder  dig  bort!  dassalam  du 
t;  6,  stode  Salt,  Sukker,  o.  s.  v., 
'kkit;  7,  njuvddet;  sallid,  sukker 
.¥cldet;  8,  šuoccat,  Slæde  støder 
d  Slæde,  pulkke  suocca  pulke 
)SStai;  suocatet,  holder  Bauden  at 
i  ikke  skal  stode  for  haardt  imod 
randbredden,  doallat  vadnas  arnas 
Taset  gaddai  suocatet;  9,  støde 
><(,  julketet,  Hovedet  stødte  imod 
'ggen,  oaivve  julketi  sæidnai;    10, 


se  fortørne^  li,  ciefcat,  om  Gevn^ret, 
Geværet  støder  naar  man  afftjrer 
det,  bacadedin  de  bisso  ciefca;  12, 
salkotet;  salkasuttet.  Hesten,  Vejen 
stader,  hævos  gæidno,  ratte,  salkot, 
salkašutta  olbmu;  13,  støde  paa,  sam- 
men, boattet  njeig,  ofti,  /eg  stødte 
paa  noget  i  Blorket,  sævdiijaden  mon 
mange  njeig  bottim;  Skibet,  liaaden 
stødte  paa,  skip,  vanas  bodi  njeig, 
ala,  hvor  to  Elve  støde  sammen, 
gost  guoft  jogak  ofti  boatteba;  14, 
støde  til,  saddat  ouddi,  saddat,  dersom 
noget  skulde  støde  til,  jos  mikkege 
saddasi,  ouddi  saddasi^  15,  støde  paa 
Grnnd,  om  Fartøjer,  coakkot;  16, 
støde  paa,  gavnadet,  jeg  stødte  paa 
ham,  vi  stødte  paa  hverandre,  moi 
gavnadeime  ;  17,  støde  sammen,  om 
Reisende,  duostodetj  18,  særvvat;  19, 
oftstaltet,  de  to  Hære  stødte  til  hin- 
anden  (forenede  sig'),  dak  guoft  væ- 
gak  særvaiga,  oftstattiga  guabba  guab- 
basis;  20,  cuojatet,  stade  i  en  Ba- 
sune,  basuna  cuojatet 5  21,  støde  til, 
lakkalagai,  lakka  orrot;  Jorden  sta- 
der til  en  Skov,  ædnam  lakka  læ  muo- 
raidi,  vuobmai.  Som  stader,  cifcalas, 
bisso  læ  cifcalas.  Cifcalasvuot.  Stades, 
stade  sig,  1,  norddaset,  Bauden  stødte 
imoden  Sten,  vanas  læ  norddasam  gæd- 
ge  vuosstai;  Spunset stødes  og  løsner, 
spunse  nordddasadda  ja  calgga  luov- 
vanj  uordataddat,  dti  blev  ikke  stødt, 
men  Jeg  blev  stødt,  ik  don  norda- 
taddam,  mutto  mon  nordataddim;  2, 
støde  sig  at  det  gjør  ondt,  bafcaget, 
maaske  du  stødte  dig  da  du  fatdl! 
nei  jeg  stødte  mig  ikke,  daiddik  baf- 
cagam  go  gaccik!  im  bafcagam ;  3, 
salkkat,  salkasuvvat;  4,  som  bliver 
stødt,  vred,  norrat.  Som  bliver  let 
stødt,  norri,  norris  olmus.  Norrivuot. 
Sv.  1,  nortetet;  2,  nolsatet;  3,  riv- 
43* 


Slødi 


676 


S  t  o  t  U' 


kestet;  4,  rutestet;  5,  cuouket;  6, 
njutet-,  7,  poteletj  8,  cokenet;  9, 
coggot-,  10,  cækcestet.    Nolsatct. 

Stø  den,  Slodnincj^  s.  norddam, 
nordadæbme;  nordastæbme;  2,  han- 
ketæbme;  3,  hoiggaur,  hoigadæbnie, 
0.  s.  v. 

Stødevis,  adv.  stuokkai,  flndeu 
hommer  stødevis  naar  den  ihhe  kom- 
mer ens,  stuokkai  manna  bieg  go  i 
læk  oftlakkai. 

Stølas,  i,  stoakko,  Verdens  Stai, 
mailnie  stoakko 5  2,  val,  fal;  3,  stiil, 
vi  ffjøre  inf/en  Støt,  æp  slulid  daga; 
4,  slabnia,  der  var  megen  Stoi  i  For- 
samlincjen,  ollo  slabnia,  stoakko  læi 
coagganæmest. 

Sv.  l,stuibme;  2,  slaibme;  3,  klib- 
maj  4,  krai. 

Støje,  v.  1,  siaWat,  Jiørnene  stoje, 
manak  stullek;  holder  op  at  sløje! 
hæittel  erit  stullamest!  2,  mænnodet, 
han  spændle  og  støjcde^cdcai  ja  niæn- 
nodi;  3,  slabmat. 

Sv.  1,  staimet;  2,  klibmet;  3,  ruojet. 

Støjen,  s.  I,stiillam5  2,  niænno- 
dæbme;  3,  slabmam.  Slojende,  1, 
stullai;  2,  mænnodakis.  1,  Stullai- 
vuot;  2,  mænnodakisvuot. 

Støl,  adj.  doanggc,  støl,  som  ikke 
er  rap,  ikke  smidig^  som  ikke  kan 
bruge  sine  Krieffer,  doangge,  gutte 
i  læk  happel,  i  lasmed,  gutte  apides 
i  mate  adnet.  Doanggevuot.  Blive 
støl,  doanggot.  Gjøre  støl,  doang- 
godet. 

Sv.  1,  kiccos;  2,  kussmes;  3,  kog- 
netes.     1,  kiccot;  2,  kussmot. 

Stønne,  v.  1,  sadtfat,  stønne  a  f 
haardt  Arbeide,  saddat  garra  bar- 
gost;  man  beggnder  at  stønne  naar 
det  høres  i  JSrgstef,  saddagoatta  go 
raddek  jednagottek;  2,  siedaluvvat. 

Sv.  1,  cakkat;  2,  luojot^  3,  luo- 
kot. 


Stønnen,  s.  \,  saddam;  2,  i 
dalubme. 

Støp,  s.  1,  goppe,  goppolak 
rogge;  3,  bokke,  Støp  i  Støp,  b 
bogi;  bokkolak.  Være  støped,  fuh 
Støp,  1,  goveld;  goppolagan,  Vt 
er  støped,  ratte  læ  goveld,  gop) 
lagan;  2,  bokkolagai;  bokkolak- 
Gjøre  støpet,  goppat. 

Stør,  s.  1,  stairra;  2,  staggo, 

Sv.  1,  staura;  2,  staggo;  3,  hai 

Størkne,  v.  1,  sidnot,  Fei 
størkner  naar  det  tgkner,  vuo 
sidno  go  suokko;  2,  njoaddot. 

Sv.  suokkot- 

Størkn  en.  Størkning,  s.  1,  j 
nom;  2,  njoaddom. 

Størrelse,  s.  i,  stuoresvuc 
efler  Evnernes  Størrelse,  a  pi  St 
resvuoda  mield;  bestemme  Støre 
afen  Kraft,  famo  stuoresvuoda 
redet;  2,  videsvuot.  Landets  Bef 
ning  svarer  ikke  til  dets  Større 
ædnam  olbmui  ædnagvuola  i  se 
dam  videsvutti,  i  læk  dam  videsvu 
mield ;  3,  roppe,  Legemsstorrt 
efler  sin  Størrelse  og  Alder  kan  , 
gaa  i  Skole,  ropes  ja  ages  mield 
muddost  læ;  han  er  afIxonensSi 
reise,  læ  akka  ropest;  han  er 
stor  nok,  har  ikke  den  nødvem 
Størrelse  til  at  kunne  ro,  ilæks 
kam  ropest. 

Sv.  1,  stuorakvuot;   2,  jenjok 

Støtte,    s.    i,  cagge;   2 
denne  Søn   skulde   have  væra 
derens  Alderdomsstøtte,    dat  barj 
galgasi  læt  læmas  ædncs  boares 
cagge  5  doarje,  han  vctr  en  Stø 
Staten,    valddegodde    cagge,   do 
læi;  hvile  sig  imod  Støtter,  doar 
vuosstai  vuoit]adet,   orrot;    3,  ba, 
end    kneiser    en  Støtte  paa 
Sted,   ain    ba33e   cæggamen    læ; 
nila;  5.  duvd,  opreisc  Støtter,  ni 


Stølte 


677 


Støvet 


;i(l,  (luvddagid  bigjat-,  6,  Stolte  wi- 
ler  Kraker  ocf  Gjeld,  biclas,  slielas; 
r.  /  Gammer  ocj  Telte,  dækkadas. 
Sv.  l,cagge;  2,  tutek;  3,  odnores. 
Støtte,  v.'  1,  caogat,  stotte  oq 
.  ypholde,  caggatet,  holde  oq  stotte 
Huset,  dalo  doallat  ja  caggatet;  cag- 
^adot,  Kirken  er  slottet  for  at  den 
'I, Le  skat  falde,  caggaduvvum  læ  girk- 
vo  anias  gaccat;  2,  doarjot,  støt  mig 
uutr  jerj  vil  til  at  falde,  doarjo  nilio 
TO  gaccagoadam ;  du  stoller  dig  paa 
nil/,  kan  dn  ikke  (jaa  nden  at  støtte 
li;/?  must  doarjok,  ikgo  doarjokættai 
niitc  va33et?  doarjalet;  3,  diivddet, 
v/o//e  Hovedet  med  Jlaanden,  gie- 
fain  oaive  diivddet;  4,  ba3adet-,  5, 
liuldit,  der  er  ikke  mef/et  Ho,  vi  maa 
ilolfe  til  med  Ris  kv  is  le,  æi  læk  ollo 
»iioinek,  ferttijcp  duddit  suinid  duorgai 
"issiguim^  6,  \noå(\odet,  han  støtlede 
s'/?/e  Forhaahnimjer  o(/  Paastande 
txia  sin  Sags  lielfærdighed,  doaivva- 
g;ides  ja  gaibadusaides  asSes  vanhur- 
skcsvuoda  ala  vuoddodi. 

Sv.  i,  cagget}    2,  torjot^  torjelef, 
torjo tallet;  3,  lutet. 

Støtten,  s.  1,  caggam;  2,  doar- 
jom ;  doarjalæbme;  3,  duvddem;  4, 
lia^adæbmo",  5,  duddim;  6,  vuoddo- 
(la'biue. 
Støttestav ^  s.  doarjomsoabbe. 
Sløv,  s.  J,  gavj,  det  blev  til 
Slov,  gavj  an  nianai,  naar  et  Fierelse 
fcjes  saa  i-eiser  Støvet  sig,  gavj 
liavgost,  gavgid  go  suoppalastujuvvu 
viesso;  det  Støv,  som  er  paa  Vejen, 
reiser  flnden  i  Veiret,  dam  gavj, 
mi  luodai  ald  læ,  gavgeslatta  bieg; 
lorke  Støvet  af  Bøgerne,  gavjaid 
girji  ald  eritsikkot;  den  Jordart  bli- 
ver let  til  Slov,  dat  ædnamcærdde 
isadda  forg  gavjan;  2,  jafTo,  liaar 
yinden  fører  Savstøvet  i  Øiuene, 
uo  bieg  doalvvo  salihajafo  ealiiii  njcig; 


3,  saddo,  rgste  Støvet  af  Fødderne, 
saddoid  julgiiies  erit  savdnjalet;  4, 
muoldda;  5,  ædnam,  blive  til  Støv 
igjen,  faslain  niuolddan,  ædiiamcn  sad- 
dat;  Sløvets  Bom  og  dog  Guds  Bom, 
ædnam  manak  ja  almakcn  Ibmel  ma- 
nak  ',  6,  kaste  en  Slov  i  Oinene,  gæ- 
sagen  maidegen  oalgolet;  7,  vuolle- 
gas  dille,  hæve  en  af  Støvet  til  Hoi- 
hed,  vuollegas  dillest  alla  dillai  olb- 
mu  aledet,  bajcdet;  kaste  sig,  krgbe 
i  Støvet  for  en,  appar  vuollanet  gu- 
dege  ouddi,  appar  jecas  hægjon,  gæl- 
botæbmen  dakkat  gudege  audast. 
Blive  til  Støv,  gavjaluvvat.  Gjøj-e 
til  Støv,  gavjaluttet. 

Sv,  1,  ibje;  2,   muldde;  3,  moive; 

4,  ripa;  5,  cumpce. 

Støve,  v.  1,  gavgestet;  gavgidet, 
det  støver  naar  der  fejes  og  Finden 
bUe^er,  gavgid  go  suoppalastujuvvu 
ja  bieg  biegga;  2,  bodkket,  bodkidet, 
det  stover,  saddok  bodkidek.  1,  gav- 
gotet,  hvad  stover  dti  for?  faa  ikke 
Jflelsækken  til  at  støve,  maid  gav- 
gotak?  ale  gavgot  jafTosæk;  gavge- 
Stattet,  Vinden  bringer  Sløvet  paa 
Vejen  til  at  støve,  dam  gavj,  mi  luod 
ald  læ,  bieg  gavgeslatta;  2,  bodkka- 
let;  bodkotet;  ~3,  støve  a  f,  gavjaid 
erit  sikkot,  stove  og  feje,  gavjaid  erit 
sikkot  ja  suoppalastet.  Sløves  til, 
tilstøves,  gavjaluvvat.  Sløve  til,  til-- 
stove,  gavjatuUct. 

Sv.  ibj-ot. 

Støvdække,  s.  1,  gavjgofcald^k; 
2,  rumas. 

Støve,  v.  1,  guorral.  Hunden 
støver  efter  Vildt,  bæn  guorra  fuo- 
doid;  2,  occat, /tw«/  støtter  du  efter? 
maid  don  ocak,  guorak? 

Sv.  1,  snuogget;  2,  snii33et;  3^ 
njuonotet. 

Støvet,  adj.  i,  gavjaluvvum;  gav- 
ja.st  dicv;  2,  rippij  rivatuvvum. 


Sløret 


678 


S  II  ni  1 


Sv.  moivai. 

Støvtjran,  s.  gavjascalbme,  i 
det  mindste  Støugran  finder  3ien- 
nesket  Almafftens  Spor,  uceni'us  gav- 
jascalmest  dovdda  oliiuis  buokvæ- 
galas  Ibmel  liiodaid. 

Støvjord,  s.  gavjædnain. 

Støvle,  s.  IjSæppokak;  2,  stival. 

Sv.  1,  barkak;  2,  stebel. 

Støvregn,  s.  savd,  savdarvve. 

Støvsky,  s,  gavjbalv. 

Sild  le,  v.  durddodet. 

Suge^  v.  njainmat,  han  fordrager 
godt  at  være  den  Forladles  Ulodsu- 
ger,  gierdda  galle  oarbba  varaid  iijam- 
mat;  njaniadet,  suge  Saften  af  Frugt, 
laftadas  iijammat,  njaniadet  saddost; 
hvad  suger  du  paa?  inaid  njamak? 
njamatet,  naar  han  spiser  Fedt,  da 
vil  det  suge  for  Brgstet^  go  buoides 
borra  de  datto  vaimo  njamatet. 

Sv.  nj  ammet. 

Sugen,  Sugning,  s.  njammam, 
njamadæbme. 

Suk,  s.  siiokkem;  suokkatus, /tau 
drog  et  dght  Suk,  ciegi]alis  suokkem, 
suokkatus  ^on  dagai;  mange  Ønsker 
blive  uopfgldte  oq  manqe  Sukke  kom- 
me uhonlwrle  tilbage,  ædiiag  hali- 
dusak  baccek  devddiijuvukættai  ja  æd- 
nag  guokkatusak  mannek  gullujiivu- 
kættai. 

Sv.  snokenes. 

Sukke,  v.  suokkct,  sukke  til  Gud, 
Ibmeli,  Ibmel  ala  siiokket;  sukke  til 
Gud  om  Naade,  Ibmelest  aldsis  armo 
SUOkket;  sukke  over  noget  og  efter 
naget,  mastegen  ja  juoida  ditti  aldsis 
suokket;  suokketet,  han  sukkede  en- 
gang og  var  ikke  mere,  suokketi  ja 
nogai.  Bringe  til  at  sukke,  suoke- 
tattet,  hvad  bragte  dig  til  at  sukke 
og  græde?  mi  suoketalti  ja  cierotatti 
du.^ 

Sv.  suokct,  šuokelet. 


Sukkeii^  s.  suokkem. 

Sukker,  s.  sukkar. 

Sv.  sokkor. 

Sukkre,  v.  njalgidattet;  njalgise 
dakkat. 

Sul^  s.  salg,  vi  have  Mel  og  Gryi 
kuns  ikke  Sul,  jafok  læk  ja  suori 
dusse  salgak    æi   læk;    give   en 
til  sit  Brød,   gæsagen  salgaid  addi 
laibbasis.     Save  Sul  i  Suppen,  sa} 
gåtet. 

Sv.  l,salg;  2,  savle;  3,.poksestal! 
4,  posme. 

Sulen,  hvorpaa  Fisken  hænget 
s.  suvj. 

Sult,  s.  1,  nælgge,  lide  Sult  o 
Tørst,  nælge  ja  goiko  gillat,  nælgei 
ja  goikost  orrot;  2,  borastubme. 

Sv.  nelge. 

Sulte,  v.  1,  næ\ggol,da  de  ere  su^ 
ne  efter  den  Ren,  go  si  nelgguk  dai 
hærggai;  sutte  ihjel,  jamas  qælggol 
2,  borastuvvat.  1,  nælgodet,  ef^ar 
skal  ikke  sulle  sin  Fader,  lade  si 
Fader  lide  Sult,  manna  i  galga  ace 
nælgodet;  2,  nælgodaltet,  han  sulte 
Bomene  og  Tjenerne,  manaid  ja  baly 
valcgjid  son  nælgodatta. 

Sv.  1,  nelgot,  nelgeb  cenot,  < 
porrestovet;  porrostucet. 

Sulten,  s.  l,nælggom;  2,  bora 
stubme. 

Stillen,  adj.  1,  nælgge  goddi 
2,  nælgest  læt,  jeg  er  sulten,  nælgg, 
muo  godda;  nælgest  læm;  3,  bora 
sliivve. 

Sv.  nælgoje ;  nælgar. 

Sum,  s.  1,  summa,  hvad  er  S> 
men  a  f  disse  Fenge,  Tal?  mi  \l 
dai  rudai,  logoi  suiinna?  2,  ruda 
han  har  anvendt  store  Summer  der 
paa,  dam  ala  ollo  rudaid  son  læ  go 
latam. 

S  u  m  le ,  v.  budaldet,  huad  smale 
du  nu  efter?  maid  don  dal  budaldak 


S  II  ni  1)1  c 


679 


S  u  r  111  u  1  e 


Summe  si(/,  v.  1,  cielggat;  2, 
labmasis  boaltet,  /V//  har  endnu  ikke 
-et  summet  mifj  efler  Reisen,  im  læk 
vela  rieftoi  cielggam;  habmasam  boat- 
tam  matke  mannel. 

Summere,  v.  ofti,  oft  sagjai, 
3oakkai  lokkat,  bigjat. 

Sv.  akti  lokket. 

Summering,  s.  ofti,  oft  sagjai, 
3oakkai  lokkam. 

Sump,  s,  1,  suodjo;  2,  rogge. 

Sv.  1,  kiævaj  2,  sais5  3,  laddo. 

Sumpet,  adj.  Sv.  1,  saisa,  saisek; 
2,  tapak,  tippak. 

Su7id,  s.  1,  nuorre;  2,  Sund  i 
Søer,  coalbme. 

Sv.  colrne. 

Su  n  d,  adj.  dierv^is,  en  sund  Døm- 
\nekraft,  diervas  jurdasamfabmo;  en 
d  Sjæl  i  et  sundt  Legeme,  dier- 
vas siello  diervas  rubmasest.  Dier- 
vaset.  Diervasvuot,  sørge  for  Sund- 
hedens Vedligeholdelse,  diervasviio- 
las  bissom,  bisotæme  audast  morastet; 
Liifiens  Sundhed,  aimo  diervasvuot  5 
Jiervuot,  der  høres  at  der  er  Sund- 
hed,  diervuodak  gulhijek.  Diervvan 
diervvan  diinji,  dodniiidi,  digjidi!  siges 
naav  man  drikker  paa  ens  Sundhed. 
Blive  sund,  diervasmet.  Gjøre  sund, 
dicrvasmattet. 

Sv.  varres,  varrok;   varrestakkeje. 

Sundhedsbrønd,  s.  diervas- 
iiiottem  galddo. 

Sundhedsdrik,  s.  diervasmatte 
jiikkamus. 

Sundheds kilde,  s.  diervasmatte 
ilja. 

Sundhedspleje,  s.  diervasviioda 
difšom,  inorastæbme,  diervasviiod.ist 
liiol  adnem,  den  offentlige  Sundheds- 
/'/';/>,  diervasviiodast  fiiol  adnem,  mo- 
ras læbme  ædiiamest,  rika  morastæbme, 
liKtl  adnem  diervasvuodast. 


Sundhedstilstand,  s.  diervas- 
vuoda  dille. 

Sup,  s.  jugastak. 
Sv.  jukkastak.    - 

Supe,  v.  jukkat. 
^  Sv.  jnkket,  jnkkastallet. 

Suppe,  s.  1,  malle,  Blodsuppe^ 
2,  jnfta,  Suppen  kaldes  jufta  naar 
Renblod  ikke  haves  i,  malle  juftan 
goccujuvvu  go  boccuvarra  i  bigjujuv- 
vu;  3,  liehm,  saavel  Kjød- sotn  Fiske- 
suppe. 

Sv,  l,lebma;  2,  smalek;  3,  smælta. 

Suppemad,  s,  ga33amuš. 

Sv.  ka330S. 

Sur,  adj.  1,  sures,  en  Surmund, 
som  altid  er  sur,  sures  njudne,  mi 
iccalassi  sutta,  en  sur  Smag,  sures 
maisstem;  2,  vaivalas;  3,  lossad, 
at  gjøre  sig  Livet  surt,  ællemes  ald- 
sis  vaivala33an,  lossaden  dakkat,  det 
falder  mig  surt,  dat  manna  munji 
lossaden;  4,  æddolas;  5,  suttas,  han 
ser  ud  til  at  være  sur,  suttas  orrQ 
oaidnet  dal;  sure  3Iiner,  æddolas, 
suttai  gæcastagak.  i,  sureset;  2, 
vaivala33at;  vaive  cada;  3,  lossadet; 
4,  æddolasat;  5,  suttaset;  suttost,  ^e 
surt  til  en,  olbmu  bællai  suttost  oaid- 
net; 6,  bahha  calmin  gæccat.  1,  su- 
resvuot;  2,  vaivalasvuot;  3,  lossad- 
vuot;  4,  æddolasvuot;  5,  suttasvuot; 
suttovuot. 

Sv.  1,  sures ;  2,  musna,  musna  quele, 
piærgo;  3,  mosketakes;  mosketakes 
olma.     Småge  surt,  suritet. 

Sur,    s.    hurraidæbme. 

Surbrød,  s.  sureslaibbe. 

Surdeig,  s.  suresdaigge. 

Sv.  suresdaig. 

Surmelk;  s.  1,  jessum-;  2,  su- 
res mielkke. 

Sur  mit  le,  v.  i,  æddot;  2,  bahhan 
gomost  orrot;  3,  i  læt  dam  bæld  diva. 

Sv.  moksefet. 


S  u  r  Ul  It  1 1 


680 


S  v  a  g  t 


Surmule,  s.  æddolas  olmjus. 

Surne,  v.  i,  surrot;  2,  jessat, 
surnet  3Ielk\,  jessum  mielkkej  jessa- 
get;  3,  giellaget.  Brinrje  til  at  surne, 
gjøre  sur,  1,  siiri-odet^  2,  jessagattet; 
3,  giellagattet. 

Sv.  1,  surrot;  2,  inusneket;  mus- 
not;  musnanet;  3,  muovaset.  i,  su- 
rotet*,  2,  musnetet. 

Surre,  v.  hurrat,  huraidet,  ^Jyg- 
tjene  og  Fluerne  surre,  cuoikak  ja 
currogak  huraidek. 

Sv.  1,  suddet;  2,  maret. 

Surren,  s.  hurram ;  huraidæbme. 

Surre,  v.  5e  binde. 

Sur 0 jet,  adj.  Sv.  1,  sæurom-; 
2,  njuousom  calmeli. 

Sus,  s.  1,  jubnio;  2,  jiigalvas, 
jugalmas,  leve  i  Sus  or/  Dus,  jugal- 
masain  ja  havskiidagaiu  ællet. 

Suse,  v.  1,  jlibinat,  A^e//*e/,  Vinden 
hores  at  suse  i  Træerne,  dalkke, 
bieg  giilhi  jubniamen  inuorai  sist ;  det 
suser  for  Øret,  bællje  jiibnia;  jubnian 
orrot;  jiimaidet,  da  Ilden  ikke  hores 
at  suse  er  den  vel  (jaaet  ud,  go 
dolla  i  giilu  jumaidæmen  abna  caskai; 
2,  bafhat;  bafbaidet;  3,  joaccat,  Fe/- 
rethoressuse,  dalkke  giillii  joaccamen^ 
4,  suovvat,  Vinden  suser,  bieg  suov- 
va;  suovaidet;  5,  samaidet,  r?e/  suser 
for  Ørene,  bæljek  samaidek;  6,  suvg- 
gat,  kjøre  med  en  dijgtif/  Ilen  at  det 
suser,  siega  hergin  viiogjat  suvgat; 
I\anonkuf/len  susede  forbi  mi(j,  bak- 
luodda  suvai,  Suvgai  muo  baldel;  7, 
suddat,  om  Brande  og  Ild,  Ilden 
suser,  dolla  siidda;  Sudaidet,  Våndet 
suser,  koffer  i  Thekjedelen,  cacce 
siidaid  thegævnest.  Bringe  til  at 
suse,  jumaidaltet,  Vinden  bringer  en 
tom  Tønde  til  at  suse,  bieg  giioros 
varpal  jumaidatta. 

Sv.  1,  sukeset;  2,  nuvet. 

Susen,  s.  1,  jubmam,  jumaidæbine, 


Bækkens  sagte  Susen,   fielma   hilj» 
jubmam;  2,  bafham,  o.  s.  v. 

Sv  ad  se,  v.   se  pluddre,   sladdrt 

Svadsig,  adj.  i,et  svadsigt Me 
neske,  giellavælgge  olmusj  2,  hal 
dakis.     Haladakisvuot. 

Svag,  adj.  l,bægjo,  en  svag  Hi 
kommelse,  Forsland^  Kundsk  ab, hæii 
muitto,  jierbiue,  dietlo;  Hæren 
altfor  svag  til  at  modstaa  Fiendci 
soattevæk  læi  appar  hægjo  cudid  vuos 
stailastet;  2,  hærkke,  svagt  er  Met 
neskets  Liv  og  Hjerte,  hærkke  1 
olbmui  bægja  vaibmo ;  en  har  et , 
gere  Øje  end  en  anden,  hærkab  1; 
muttom  olbmust  calbme  go  nubb 
olbmust;  3,  låmes,  labme,  labme  ol 
muš>  blive  svag,  labmalassi  saddai 
4,  nuobmer,  kraflesløs  af  Alderdon 
Sggdom,  o.  s.  v.,  nuobmeris  olmui 
manna;  5,  njuorak',  G, hæiggo,  alen 
om  Forstanden;  7,  loa^es,  svag  ^e 
Strømmen,  loa^cs  læ  ravdnje; 
gest  var  Jordskjælvet  første  Gam 
loajeinus  læi  vuostemus  ædnamdoar 
gastussa;  8,  rasse,  han  er  svag  t 
at  arbeide,  rasse,  hægjo  læ  bargga» 
svage  Øine,  rassek  calmek;  svag  e 
Menneskets  Tro,  sommetider  tro 
han,  sommetider  ikke,  rasse  læ  sud- 
dogas  ossko,  muttomin  jakka,  muttO' 
min  i,'  del  svageste  og  stærkeste  Stei 
af  Fæstningen,  rassemus  ja  nanO' 
samus  sagje  ladnest;  9,  njecas,  e 
svagt  Legeme,  njecas  rumas;  IC 
laives,  (.slap^  om  Drikkevare j  U 
dimes,  (blod^  ;  12,  et  Menneskes  svag 
5/V/e,  olbmu  davjamus  mæddadus;  12 
vikke,  Ødselhed  var  hans  svage  Side 
ævdarvuot  læi  su  vikke.  Anse  fo 
svag,  hægjoset. 

Sv.  1,  hæjo5  2,  hæso;  3,  vese;  4 
rases  5  5,  lisakj  6,  sepses;  7,  laivej 
laives  vuola. 

Svagt,  adv.  1,  hægjot;  2,  hærk- 


Svagt 


681 


Svanger 


elakkai;  3,  nuobmeret;  4,  njuorasct; 

hæiggo  lakkai;  6,  loa33etj  7,  ras- 
t;  8,  njecaset. 

Svaghed,  ^s,  i,  hægjovuot;  hæ- 
■jodak;  2,  hærkkeviiot ;  3,  laniesvuot, 
egemels  Svucjhed,  Svagelujhed  til- 
der ikke  at  være  frisk,  ru  bm  as 
niesvuot  i  liioite  diervan  ællet^  4, 
jobmervuot;  5,njuorakvuot;  6,hæig- 
ovuot;  7,  loa33evuot;  8,  rašševuot; 

iijecasvuot;  10,  vikke,  Aandens  orj 
eijemets  Svagheder,  viioir^a  ja  rub- 
aš  rassevuodak,  hægjovuodak,  vi- 
Mv;  at  benytte  sicj  af  Næstens  Svacf- 
uler  til  siu  Fordel,  guoimes  ras- 
ivuodaid,  vigid  avken  aldsis  dakkat ; 
(nr  jeg  kmide  blive  kvil  den  Ojen- 
'aijlied,  go  dam  cabne  vigest  erit 
esašiin. 

Svagelig,  adj.  1,  lissa,  jeg  er 
'aijelig  af  Helbred,  lissa  læm,  lisse 
iiiiis  læm,  aive  lissa  ælam;  2,  skip, 
ippa,  hvad  kan  du  arbeide  svage- 
de (sggelige^  Menneske?  maid  don 
ejak  barggat  skippa  olmus.  Ulive, 
ire   svagelig,    1,  lissat;   2,  skippat. 

Svagelighed,  s.  1,  lissavuot, 
;sainvuot;  2,  skippaviiot;   skippam- 

lOt. 

Svaghedsfeil,  s.  1,  hægjovuo- 
1-;  2,  lamesvuoda-;  3,  rassevuoda 
kke,  mæddadus. 


kægjooskolas,     1,  rasse- 5  2,  hægjo- 
osskolasvuot,  osskomvuot. 

Sv.  sepgesjakoje. 

Svaje,  v.  lifsat,  Armen  svajer 
naar  man  gaar,  gietta  lifsa  va3e- 
dedin. 

Sv.  svaiketet. 

Sva  f  en,  s.  lifsam. 

Sval,  adj.  1,  goalssoi,  det  bliver 
svalt,  goalssoi  sadda;  en  sval  Aften 
efter  en  hcd  Dag,  goalsos  ækked 
bakka  bæive  marirjel;  2,  jaldos;  3, 
coasos.     1,  goalssot;  2,  jaldoset. 

Sv.  1,  kalos-,  2,  coskelakas. 

Svale,  Sval/ied,  s.  i,  goalsso, 
goalssoivuot;  2,  jalddo. 

Svale,  s.  spallo. 

Sv.  svalfo. 

Svale,  v.  i,  goalsotet;  2,  jaldo- 
stet;  jaldodet;  3,  coaskodet.  Svales, 
svalne,  i,  goalssot;  2,  coasskot. 

Sv.  1,  coskotetj  coskotallet;  2,  kor- 
sotet.     1,  coskot;  2,  korsot;  3,  kalot. 

Svalning,  s.  4,  goalsotæbme;  2, 
jaldostæbme;  jaldodæbme;  3,  coasko- 
dæbme.  1,  goalsso;  2,  jalddo;  3, 
goalssom;  4,  coasskom. 

Svamp,  s.  paa  Birketræer,  cad- 
na;  Aabningeme,  Hullene  i  Svamp, 
sægqes. 

1,  cana;  2,  svaipo;  3,  quobber; 


iKc,  inæuuauus.  \i\aV<^  1  -  ^ -7  1 > 

Svaghedssynd,    s.    «udmesteljasU^^    jap,  />««  T/reer.     Æde  Svamp, 
loda-i  2,  rassevuoda  sudd'    R-e^Jal^     ^\    ienen,  quobbertet. 
Svagsindet,-åå],A,\\æ'\g^^^)    ^,1'^^^Svane,    s.    njufc.       Svaneunge, 
hs;  hæiggomielad.     Hæiggomiella-     jesme. 

Sv.  1,  njukca;  2,  aarsgamle  Sva- 
ner, jeudah. 

Svang,  s.  gaa  i  Svang,   dakku- 
juvvut,  mange  Laster  og  Unåde  r  gaa 
der  i  Svang,  ollo  suddok  ja  boassto- 
vuodak  dobbe  dakkujuvvujek. 
Sv.  taivot. 

Svanger,  adj.  se  fruglsommelig. 
Sv.  va33emen  le  akka. 


^^at.  Hæiggomiellalasvuot;  hæig- 
i)mieladvuot. 

Sv  ag  synet,  adj.  Calmetæbme, 
/,  for  det  Arbeide  er  jeg  altfor 
'«(/synet,  dam  barggoi  læm  appar 
iliiietæbme.  Calmetesvuot.  Blive 
xtysynet,  calmetuvvut.  Gjøre  svag- 
inct,  calmetuttet. 

Svagtroende,  adj.  1,  rasse-;  2, 


S  v  a  n  li  c 


682 


Sv 


k 


Svanke,  v.  1,  jiiorbbot;  2,juov- 
col;  3,  joradakis  læt. 

Svankeuy  s.  \,  juorbbomj  2, 
juovconi)  3,  joradakisvuot. 

Svar,  adj.  se  stxer. 

Svar,  s.  i,  vastadus;  blive  en 
Svaret  skijltH//,  i  vastedet;  vasted- 
kællai  oriot;  du  er  mig  endnu  el 
Svar  shtjidif/,  1,  ik  don  vela  læk  munji 
vasledam;  2,  vela  mubbe  vastadus  don 
munji  addel  ferlik;  2,  davastus,  {Gjen- 
svar,  Gjeithjd). 

Sv,  1,  vastetes;  2,  tavestem. 

Svare,  v.  1,  vastedet,  med  et  Ord 
skal  du  svare,  oft  sadnai  galgak  va- 
stedet; hvem  kau  svare  for  det? 
gi  dam  malta  vastedet?  dersom  Gud 
skulde  recjne  dem  delte  til  Sytid,  da 
kau  de  intet  Svar  (jive,  jos  Ibmel 
logatallaSi  sigjidi  dam  suddon  de  dat 
i  læk  sin  vastedæmest;  je(]  er  den, 
som  svarer  for  att,  mon  læm  buok 
vastedægje-,  svar  mi(j  paa  mitSpørgs- 
maal,  vasted  munji  muo  gaccaldaga 
mield ;  svare  for  si(j,  audastes  vastedet*, 
lade  svare,  vastedattet,  lian  lod  svare 
nei,  vastedatti:  i  aiggom;  2,  gaibmot, 
knus  i  næqtende  Betydning,  han 
svarede  ikke,  i  gaibmomge^  3,  dave- 
stet,  svai-e  igjen,  give  Gjenlyd,  Klip- 
pen svarede  paa  min  Stemme,  bafte 
davesli  muo  sanid;  4,  heivvit;  5,  soap- 
pat,  den  Dragt  svarer  ikke  til  hen- 
des Alder,  æi  dak  biftasak  hæive, 
soapa  su  akkai;  5,  mield  læt,  Ud- 
faldet  svarede  ikke  til  mine  Forvent- 
ninger, i  læm  loap  muo  doaivoidam 
mield;  6,  mafsat,  svare  Skatter  og 
Afgifler,  væroid  ja  dakkamussaid 
mafsat. 

Sv.  1,  vasletet;  2,  lavestet;  3, 
jekatet^  4,  svare  for,  lokkob  takket; 
5,  svare  til,  jebd  potet. 

Svar  en,    s.    1,    vastedæbme;   2, 


r 


davestæbmc;  3,  heivvim;  4, soappaii 
5,  mield  læt;  6,  mafsam. 

Sv  ar  I  os,  adj.  1,  vastedkætti 
2,  davestkættai.  i,  vasledkæltaivw 
2,  daveslkætlaivuot. 

Svarre,  v.  se  dreje. 

Svart,  adj.  se  sort. 

Sved,    s.  bivastak,    i  dit  Ansixf 
Sved,  gallod  bivastagai  sisl;  mamfi 
Sved,  ollo  bivaslagak  ;  komme  i  Sv» 
bivasluvvasgoallat^  det  perser  Sved 
ud,  dat  bivastagaid  bacca. 

Sv.  piæves,  piæveseb  paita. 

Sveddraabe,  s.  bivastakcaibn^ 

Sveddrivende ,  adj.  bivastul, 
sveddrivende  3Iidi'er,  bivastutle,  bi\p 
stagaid  bacce  dalkasak.  ; 

Svede,    v.   1,  bivastuvvat;    bi>». 
studdat,  han  sveder  meget  let,  bi^ 
stuvva  forg.     Svedt,   bivastuvve, 
vastagain  læt,   han   er   meget  sve 
sagga   bivastagain  læ^    bringe  til 
svede,  bivastuUet,  disse  Lægemid 
skulle  bringe  dig  i  Sved,  dak  dall 
sak  du  bivastutlemen  læk  ;  2,  bangg. 
ikke  om  Levende,   Brandene  svC' 
raddek  banggajek.      Tilbøjelig  til 
svede,  som  har  let  for  at  svede,  j^ 
vastakis.     Bivastakisvuot. 

Sv.  piævastet,  piævestét;  piæ' 
stucct. 

Svedning ,  s.  1,  bivastubme; 
A  Fæstnini  ]  2,  banggam. 
.nus   sa»<-'^«'^»   s.  i,  bivastuvvat 
fl  l/t    Taslaklavggo. 

Svedehul,  s.  1,  bivastakoar 
2,  -raigge. 

Sveirygget,  adj.  læggecielg 
sveirygget  og  krumrygget,  lægge5ii 
ge  ja  gavrrecielgge. 

Sveje,  v.  se  svajc. 

Svend,  s.  bardne. 

Svensk,  adj.  l,laddelas;  2,ruo 
ruotta;    ruotlelas;     ruidan,    ruotJi 


i 


Svensk 


683 


Solgte 


mis/i  Sprofj,  darroo-iol.  Tafc  svensk, 
lolestallct. 

Sv.  i,  taro,  taro  kiæl,  taroIaS;   2, 
lidelas;  tale  svensk,  tarostel. 
Sverifje,  s.  Ladde. 
Sv.  Sverje. 

Svide,  snie,  v.  guorbbadet,  den 
(crke  Hede  har  sviet  Grtesset  af, 
it  gnrra  bak  guorbbadam  læ  rasid; 
gusiiiudct;  3,  godotct^  4,  buviija- 
Utot.  Svides,  svies,  1,  giiorbbat, 
iigen  hefjijndtc  rt/sw/e-sgedde  guorb- 
igodi,  freden  vil  ikke  komme  i  Brand, 
m  svies  blot,  illa  dattuk  dak  imio- 
k  buollat,  gurbbek  duSse;  2,  giios- 
lit,  Skoen,  Maden  er  svidt,  gabinag, 
irramus  læ  guosmani;  3,  goddot;  4, 
ivdiijat;  biivdiijaget.  Svidt,  guor- 
s.  Guorbasvuof.  yinse  for  svidl, 
lorbbaset.  Lngte  svidt,  civnjidct. 
Sv.  1,  qiiorbetet;  2.  quosmotet,  svid, 
ænd  ikke  ilJaden,  eie  qiiosniote 
æbniob;  3,  snjirpetet.  1,  quorbet; 
quusmot;  kapte,  piæbmo  le  qiios- 
)ni;  3,  siijirpet;  4,  kodot,  /e//m- 
n,  Melken  er  svidt,  juplse,  melke 
koduin. 

Svie,  s.  bavcas. 
Sv.  1,  pakcesi  2,  svarke.    ' 
Svie,  v.  1,  hilastet,  OJet  svier  a  f 
til,  čalbnie  hilastadda;  det  svier  i 
inref,   havve  hilast;   2,    sudmestet, 
'enderne    svie  af  Kulden,    giedak 
:!mostek    coasskem    ditti,    boft;    3, 
jarnj^stet;    4,  bafcastet.     Forvolde 
ie,   1,  hilastattet^   2,  sudmestaltet; 
;  goarnjestattet;  4,  bafcagattet. 
Sv.  1,  pakcitet*,  2,  kasket. 
Svien,  s.  1,  hilastæbme;  2,  siuT- 
'  stæbme;  3,  goarnjestæbme  5  4,  baf- 
«itæbme.    1,  hilastaltem;  2,  sudine- 
Htemj  3,  goarnjeslattem;  4,  bafca- 
f  ttem. 
^vi(j,  s.  Ijbeltusj  hællohs,  berjaa 


Svig,  bellusid  bæltolasvuoda  dakkat^ 
2,  njittam;  njittolaSvuol. 

Sv.  1,  pettem;  pettogesvuotj  2, 
tarrem. 

Svi(ja(jti(/.  fald  af  Svig,  adj.  1, 
bættolaS;  2,  njitlolas,  en  suigagtig 
Fremferd,  bættolas,  njitlolas  mænno- 
dæbme.  1,  bæltola^^at;  2,  iijittola^- 
3at.    1,  bællolaSvuot;  2,  njitlolasvuot. 

Sv.  i,  pettoges;  2,  tareles. 

Svige,  v.  1,  bætlet,  svige  sit  Fæ- 
dreneland  i  Farens  Stund,  vanhe- 
mides  ædriam  hæde  aige  bættet;  2, 
doagjal,  svige  sil  Løfte,  loppadusas 
doagjat^  3,  njittat;  4,  erllravggat, 
tiaandet.  Naglen  kunde  svige,  badde, 
navUa  mati  eritravggat.  Sviges,  i, 
bættataddat;  2,  bettusi  saddat;  3,  nji- 
datallat. 

Sv.  peltet. 

Svi  gen,  s.  i,  bættem,-  2,  doa- 
gjam^  3,  njittam;  4,  eritravggam.  1, 
bætatallam;  2,  njidatallam. 

Svige fuld ,  adj.  se  svigagtig, 

Svigerbørnenes  Slægt,  s.  lac, 
lacak;  naar  Børnene  ere  gifte  sam- 
men, lacamas;  naar  Børnene  skulle 
giftes,  laccasasa. 

Svigerfader ,  s.  vuop  ;  som  skal 
blive  Svigerfader,  vuoppasasa;  Svi' 
gerfaders  Broder,  viioppabælle. 

Sv.  vuoppa. 

Svigerinde,  s.  1,  mannje,  J/an- 
dens  Søster;  2,  sivjug,  Hustruens 
Søster. 

Sv.  1,  manje;  2,  sibjok.  Brødres 
Hustruer,  som  de  kalde  sir/  indbgr- 
des,  kaloiedne,  kalohene,  kalojeno. 

Svigermoder,  s.  vuone,  vuop- 
ædne. 

Sv.  vuone. 

Svigersøn,  s.  vivva.  Som  skal 
blive  Svigersøn,  vievvasassa. 

Sv.  viva. 

Svigte,  v.  \,  vælttatj  2,  javkkat, 


Svigtc 


684 


S  vind  sottig 


vi  ventede  ham,   men  han  sviqtede^ 

mi  vurdimek  su,  mutto  son  væltai, 
javkai;  han  svigtede  i  Farens  Tid, 
hæde  aige  son  javkai,  væltai;  3,  guod- 
det;  4,  luoittet,  i  Farens  Tid  svicj- 
tede  han  os,  hæde  aige  son  min  gudi, 
luiti,  min  bæle  luiti;  ikke  svif/te  en 
retfærdig  Sag,  vanhurskes  asse,  van- 
hurskesvuoda  i  guoddet,  luoittet;  5, 
likkat,  likkadet;  6,  sogjat;  sojadet;  7, 
miedatallat.  Gulvet  svigter  under 
Fødderne,  julgi  vuold  de  likko,  lik- 
kad,  sogja,  sojad,  miedatalla  latte. 

Sv.  1,  metetet;  2,  pelebs  luitet;  3, 
svaiketet;  4,  svilkestet,  legrjestet, 
quolpe  lenkest;  5,  sojet. 

Svigten,  s.  l,vælttam;  2,  javk- 
kam;  3,  guoddem;  4,  luoittenij  5, 
likkam;  likkadæbme^  6,  sogjam  soja- 
dæbme  ,•  7,  miedatallam. 

Svik,  s.  nappol;  nappal. 

Sv.  toppas. 

Svikhul,  s.  Sv.  vuoignestem 
raike. 

Svime,  s.  i  Svime,  galmas,  falde, 
kaste  i  Svime,  galmas  mannat,  bal- 
kestet^  jeg  kastede  at  han  faldt  i 
Svime,  balkestim  su  galmas. 

Sv.  jabmaldak. 

Svime  af,  v.  galmastuvvat,  haii 
slaar  saaledes  at  han  svimer  af, 
casska  nuft  åtte  galmastuvva.  Bringe 
til  at  svime  af,  galmastuttet. 

Sv.  jabmalket. 

Svimle,  v.  1,  jorrat;  2,jorgidet, 
Guds  Visdoms  Dgh,  hvori  de  største 
Vise  svimle,  Ibmel  visesvuoda  cieg- 
r]alvuotta,  gost  stuorramus  vissak  jor- 
gidek,  gost  vissasamus  olbmui  oaivve, 
jierbme  jorra;  3,  vuorrat.  Bringe  til 
at  svimle,  i,  joratet;  2,  jorgidaltet; 
3,  vuoratet.  Tilbøjelig  til  at  svimle, 
til  Svimmel,  1,  joradakis;  2,  jora- 
dægje.  1,  joradakisvnot;  2,  joradam- 
vuot. 


Svimlen,  s.  1,  jorram;  2,  jor{. 
dæbme;  3,  vuorram. 

Svimmel,  s.  1,  oaivvejorram; ' 
j orges,  det  foraarsagede   mig  Svi  ' 
mel,  dat    dagai   muo    oaivvejorgg; 
3,  jorgidæbme;    4,    vuorre,  forne 
melig  hos  Dgr. 

Sv.  oivejorrokvuot;  plaget  af 
mel,  oivejorrok. 
i;  Svin,  s.  i,  spidne;  2,  sokke. 

Sv.  i,  svine;  2,  snorkka;  3,  lub 
lobme. 

Svinde,  v.  i,  nokkat;  2,  vass 

3,  javkkat,  Tiden  svinder  hastig  /jj, 
forg,  hoapost  nakka,  vassa,  javl 
aigge,  den  friske  Farve  er  svune 
af  hendes  lunder,  dat  diervas  ivd 
dak  diervas  varak  nokkam,  vasss 
javkkam  læ,  læk  su  njierainj  Pew^i 
svinde  hen  uden  at  man  mærker  t 
fuomaskættai  nokkek,  javkkek  rud 

4,  asstat,  5,  goikkot,  han  svinder  } 
som  etl  Skygge,  asstamen,  goikl 
men  læ  nuftgo  suoivan;  6,  uccar- 
uccot;  7,  gæppanet,  Uræfteme 
ggnde  at  svinde,  apek  uccanis-,  ga< 
panis-,  nokka-,  javkkagottek;  Kor. 
svinder  ind  naar  det  tørres,  gon 
gæppanek,  uccanek,  go  goikkuk. 

Sv.  1,  nokket;  2,  uccanct. 

Svinden,  Svinding,  s.  i,  m 
kam;  2,  vassem;  3,  javkkam;  4,  ; 
stam;  5,  goikkom;  6,  uccanæbn 
uccom;  7,  gæppanæbme. 

Svindel,  s.  se  Svitnmel. 

Svindsot,  s.  1,  ruodno,  et  goi 
melt  svindsottigt  Bryst,  boares  ruO( 
raddek,  naar  man  har  Svindsot  hos 
man,  go  ruodnost  læ  de  guossa? 
asstam-;  3,  goikkomdavd. 

Sv.  l,suddatak-,  2,  rokkatak,  a/e 
om  Dyr, 

Svindsottig ,  adj.  1,  gæn  rj 
dek  læk  nævrrek;  2,guttc  assladokl 
3,  gulte  goikko  dokko. 


Svineri 


685 


Svulst 


Svineri,  svinsk,  se  UrenUyhed, 
irentiff. 

Sving,  s.  i,  se  Svingning-^  2, 
oi;  3.  gav;  4,  moalkke,  Fejen,  El- 
>en  gjør  der  en  Sving,  gæidno  jokka 
akka  gav,  moalke  •,  5,  gjore  et  Sving 
>id  fil  en,  fidnat,  ælaset  gudege  lut. 

Sv.  1,  sojo~;  2,  kava 5  3,  eima. 

Svinge,  v.  4,faippot, /e/7  san  hins 
'e  svingende  Ilcender,  oidnim  diigse 
iccTaid  faipponien;  2,  vaipolet^  3, 
fšat,  Fendulen,  Perpendikkeleti 
vinger  frem  og  tilba  ge,  pen  dill,  per- 
lendikal  vaipot,  lif5a  aiidas  ruftud; 
viufje  en  Slok,  Armene.,  muora, 
iedaid  vaipotet,  lifsat;  4,  lippotj  5, 
uvggalet;  6,  svinge  sig  rnndt,  jor- 
at^  svinge  noget  rundt,  joratet;  7, 
"ropperne  svingede  til  Iløire,  soalte 
ægak  jorgetegje,  manne  olgis  bæl- 
li;  8,  Fitfjlen  svang  sig  Iiøit  op 
iwd  Himmelen,  lodde  bagjani  alla- 
el  Ijajas  alme  guvlliii;  ^,  han  svang 
V/  paa  Hesten,  jottelet  son  goarrjoi, 
agjani  heppus  ala. 

Sv.  1,  kirtet;  2,  kirbmot;  3,  kyr- 
Dlet,  kærsoletj  4,cordnet,lodde  cordni 
ajas  væraldi,  1,  jorretet3  2,  kirte- 
;l5  3,  kirbmot. 

Svingen,  Svingning,  s.  \,  faip- 
0111;  2,  vaipotæbme;  3,  lifšam,  Pen- 
ulens  Sving,  Svingning,  pendlil 
fsam;  4,  lippom;  5,  siivggalæbme; 
,  Ihjlleriet  gjorde  en  Svingning, 
L'p[)a5  olmiik  jorggalegje. 

Svingel,  s.  se  Svimmel. 

Svingle,  v.  se  svimle  og  rave. 

Svink  ærende,  s.  i.  hoappo- 
lokke,  fidno;  2,  fidnam  mokke. 

Svir,  s.  jugalvas;  ju^^almas. 

Sv.  jukkelvas. 

Svire,  v,  1,  jukkamii35an- 3  2, 
arramida,  garremen  jecas  jiikkat. 

Sv.  vuolagcji  standet. 

Sviren,  s.  jukkam. 


Svirehroder,  s.  1, jukkamguoib- 
me;  2,  -skippar. 

Svirehns,  s.  jukkamdallo. 

Svoger,  s.  mak,  makka',  Svogre, 
som  ere  (jifte  med  Søstre,  spilis. 
Som  er  Svoger,  1,  makas,  vi  to  ere 
Svogre,  moi  lædne  magacak  *,  2,  spilis. 
Som  skal  blive  Svoger,  makkasassa, 
vuGSt  makkasas  de  makka. 

Sv.  1,  mak;  2,  sville. 

Svogerskab,  s.  1,  makkavuot; 
magasvuot;  2,  spilisvuot. 

Sv.  maka  lako. 

Svovel,  s.  rissa.  Tænde  med 
Svovel,  risadet. 

Sv.  rissa. 

Sv  ov  el  ag  ti  g, adj.  rissi.  Rissivuot. 

Svovellngt,  s.  riššahagja. 

Svovelstikke,  s.  rissasaggacak. 

Sv.  rissacakketes. 

Svullen,  adj.  boltas,  bottanam. 
Bottasviiot. 

Sv.  pottos. 

Svulme,  svulne,  v.  1,  baissat, 
Æren  svulmer,  suodna  baissa,  hele 
Ansigtet  er  svulmet  paa  ham,  muG- 
dok  baissam  læk  sust;  baisadetj  2, 
bagjanet;  3,  boftanet;  bovtidet, ///er- 
tet  svulmer  a  f  Gl  æ  de,  ilost  de  baissa, 
bagjan,  loftan,  lovtid  vaibmo;  svul- 
mende Hjerter  og  glødende  lunder, 
baisadægje,  bagjanægje,  loftanægje 
vaimok  ja  bakka  njierak.  Bringe  til 
at  svulme,  \,  baissadet;  2,  bagja- 
nattet,  Glæde,  Frggt  og  Haab  bragte 
mit  Hjerte  til  at  svulme,  illo,  ballo 
ja  doaivvo  baissadi,  bagjanalti  muo 
vaimo. 

Sv  ulm  en,  s.  1,  baissam;    baisa- 
dæbme ;    2,   bagjanæbme*,    3,    lofta- 
næbme;  lovtidæbmo. 
'  Svulne,  v.  se  hovne. 

Svulst,  s.  1,  cakkalas;  cakke,  2, 
boltanæbme;  3,  buogo. 

Sv,  1,  jiikre;  2,  cakse;  3,  jumpel. 


Svulst 


686 


S  v  æ  r  m  e 


junipoles  cakke;  4,  pankatcs^  5,  pag- 
kat  vank. 

Svække,  v.  1,  hæjosinattet;  2, 
lamasuttet;  3,  njuoradet;  4,  njecadet, 
Brændevinet  svtehker,  vidne  njecad; 
5,  raSsotet;  6,  nævrodet,  nævrebun 
dakkat,  svække  sin  Helbred,  diervas- 
Tuodas  nævrodet,  nævrebun  dakkat; 

7,  gæppedet,  svække  sit  Syn,  cuov- 
gas  gæppedet;  8,  svække  sin  Hu- 
kommelse, muittotebbun  jecas  dakkat, 
muitos  gæppedet;  9,  apetuttef,  10, 
vuoimetuttet;  U,  botkkit,  svække  ved 
Palnin(j,  {især  om  Faar^.  Svækkes, 
\,  hæjosmet^  2,  lamasuvvat,  lamasud- 
dat;  3,  njuorrat,  Lemmerne,  Rræf- 
terne  svækkes,  latlok,  apek  njurrek; 
4,  njeccat;  5,  rassot;  rassanet;  6, 
nævrrot;  7,  gæppanet;  8,  apeluvvatj 
9,  vuoimeluvvat,  botkkanet,  svækkes 
ved  Patnimj. 

Sv.  1,  fabmoit  tojet;  famotuttet;  2, 
vesebun  takket;  3,  hæjotet.  1,  vesot; 
2,  rasSot;  3,  famotovet,  hejanet. 

Svækken,  Svækkelse,  s.  1,  hæ- 
josmattem;  2,  lainašultem^  3,  njuora- 
dæbme-,  4,  njecadæbme;  5,  rasotæb- 
me;  6,  nævrrodæbme;  7,gæppedæbme; 

8,  apetuttem;  3,  vuoimeluttem.  1, 
hæjosmæbine;  2,  lamašubme^  3,njuor- 
ram;  4,  njeccam;  5,  raššom;  6,  nævr- 
rom,  7,  gæppanæbme,  8,  apetubme; 

9,  vuoimetubme. 
Sv.  hejanes. 

Svælg,  s.  1,  njiello,  naar  man 
svælqer  saa  kommer  det  forst  i  Svæl- 
gel  o(j  derefter  i  Struhen,  go  njiel- 
lamen  læ  de  vuost  njielloi  boatfa  ja 
de  æsk  coddagi;  2,  cod;  3,  f^and- 
svælcj,  goadnel.  Stanse,  sidde  fast  i 
Svælget,  cækkanet.     Cækkanattet. 

Sv.  1,  niælatak;  2,  cod;  3,  hamsej 
4,  haute,  Dyb. 

Svælye,  v.  njiellat. 

Sv.  1,  nielet,  nielestct;  2,  njalgelet. 


A 


Svælfjning ,  s.  njiellam. 

Svælle,  v.  1,  baddat,  jE/uen*wfl 
/er,  jokka  badda,  alle  Kilder  begynt, 
at  svælle  op,  buok  agjagak  ribi 
bajasbaddat,  baddastet;  2,  boltaU' 
Haanden  svæller,  gietta  bottanæm 
læ. 

Sv.  i,  paset;  2,  panketet;  pagketc 
3,  pottenet;  4,  obtet. 

Svær,  adj.  i,  lossad,  en 
Byrde,  lossis  noadde;  2,  vades; 
vaivalaS,  et  svært  Arbeide,  Foret 
gende,  losses,  vades,  vaivalas  bargg 
dakko. 

Sv.  1,  losses;  2,  vaddok;  3,  mi 
dekes;  4,  karres. 

Svært,  adv.  I,  lossadet;  2,  va- 
dåset;  3,  vaivala35at.  1,  lossadvud 
2,  vadesvuot;  3,  vaivve;  vaivalasvB- 

Sværd,  s.  miekke. 

Sv.  miæka. 

Sværdfæstet ,   Sværdgrehet^ 
miekkegivdnje. 

Sværdslag,  s.  miekkecasskem 

Sværge,  v.  vuordnot,  sværge  v 
Guds  JSavti,  ved  sin  Ære  paani 
maidegen,  dom  dam  ala  Ibmel  nau 
su  gudnes  boft  vuordnot;  sværge 
Fanen,  soattelivg  vuollai  jecas  vuor 
not. 

Sv.  vuordnot. 

Svær  gen,  s.  vuordnom. 

Sværm,  s.  1,  doakke^  2,  hivi 
dak,  en  Sværm  støjende  Mennesh 
doakke,  hivudak  slamadægje  olbraui 
olbmuk;  3,  coakke;  4,  oUo,  ollovw 

Sv.  1,  tokej  2,  coke-,  3,  tradj 
radjo;  4,  oilo. 

Sværme,  v.  1,  doakkelagai  gin 
det,  Myggene  sværme,  cuoikak  doal 
kelagai  girddek;  2,  golgadet,  enhei 
Hobe  sværme  omkring,  soames  doi 
kek  birra  golgadek;  3,  sværme  f 
e?j/r/e,jurddag  audast  anger,  ælsar  la 
angervuodain,  ælsarvuodain  barggfl 


S  \  a;  r  iii  e 


687 


Svd 


Sv.  pirrakyrsolet. 

Sviermen,  s.  1,  doakkelagai  gird- 
;ra;  2,  golgadæbme. 
Sværmer^s.  Ijgolo-adætrje, golgo- 
ig,  en  JSattesværmer,  ijagolgadægje; 

anger,     en    Relif/ions    Sværmer, 
;Iigion  aiidast  anger. 
•  Sværmeri,  s,  1,  angervuot;  an- 
irsæbme;  2,  ælsarvuot. 
Sværmersky   adj.  1,   anger;   2, 
15ur. 

Sv  ærte,  s*  1,  smoartto;   2,  cap- 
?s  baidno. 
Sv.  cappes  paino. 

Sv  ærte  f  v.  1,  cappodaltet;  cap- 
)tet;  2,  smoarttodet^  3,  gaccal;  4, 
'ærte  med  hrændt  Næver,  guodde- 
l;  5,  gudne,  buorre  nåma  beisstet, 
Hevle  en  hos  hans  Foresatte,  olbmu 
ippodattet,  cappotet,  guoddelet,  gud- 
!,  buorre  nåma  beisstit  su  oaivabui 
t,  audast.  Sværies,  cappodet. 
Sv.  1,  cappotattet;  cappoken  takket; 

éaddet-,  3,  tarvet;  4,  laitet. 
Svær  len,  Sværtninfj,  s.  1,  cap- 
iilattem;  cappotæbme;  2,  smoartto- 
:bme;  3,  guoddelæbnie;  4,  buorre 
lina  beisstim.  Cappodæbme. 
Svæve,  v.  1,  sadatallat;  2,  gir- 
išet,  Fncjlen  svæver  i  Luften^  lodde 
(latallamen,  girdasæmen  læ  aimost; 

orrot,  Sværdet  svæver  over  Ho- 
det, miekke  oaive  bagjel  orro;  over 

svævede  lykke  Skijer,  sukkis  bal- 
ik  orromen,  sadatallamen  legje  min 
iffjel;  4,  læt,  svæve  imellem  Hiin- 
tl  o(/  Jord,  mellem  Frxjcjt  o(/  Haab, 
loft  ihiie  gaskasl  læt,  orrot;  5,  hil- 
3t  jottet,  niannat,  Bauden  svævede 
ujte  hen  over  Bøljerne,  hilljet  ma- 
li,  jodi  vanas  baroi  ald;  6,  svæ- 
nule  Vdtrijk,  guoftedaste,  nanosmæt- 

m  sanek. 

Sv.  1,  kirtet;  kirtelet;  2,  ruivetet, 
tf'jen,    Fjæderen    svævede,    suova, 


tolke  ruiveti;  3,  slibcot,  suova  slibco; 
4,  lættot,  (ffyde). 

Svæven,  s.  1,  sadatallamf  2,  gir- 
dasæbme;  3,  orrom;  4,  hiljes  jottem, 
mannam. 

Svoh,  s.  1,  vælla,  Barnesvøh;  2, 
giesaldak. 

Svøbe,  v.  glessat,  svøbe  et  Barn, 
mana  giessat;  svøbe  noget  om  Ilaan- 
den,  gieda  birra  maidegen  giessat. 

Sv.  1,  kætket,  manab  kælket;  2, 
kæselet. 

Svøbning ,  s.  giessam- 

Svøbe,   s.  1,  ruosske;   2,  spicca. 

Sv.  sviske;  svasko. 

Svøbe  barn,  s.  giedkkamanna. 

Sv.  kætkamana. 

Svømme,  v.  1,  vuogjat,  Jeg  svøm- 
mede  til  Land,  vugjim  gaddai,  Flø- 
den,  som  svømmer  ovenpaa,  lagca, 
mi  bagjelist  vuogja  ;  2,  svømme  som 
Fisken  i  Vandskorpen,  luddat;  lu- 
dastet;  3,  govddot,  Træ,  Olje  svøm- 
mer ovenpaa  Vandel,  muorra,  olljo 
govddo  cace  ald;  4,  golggat;  5, 
rievddat,  Bauden  er  kommet  svøm- 
mende til  Landet,  vanas  golggam, 
rievddam  læ  gaddai;  6,  svømme  i 
Overflødighed  og  Rigdom,  valljest 
ja  javalasvuoda  dillest  ællet;  7,  Gul- 
vet svømmede  af  Vand,  cacce  læi 
lattest  ollorak. 

Sv.  vuojet;  vuojetet. 

Svømmen,  Svømning, s.  vuogj am. 

Sy,  v.  1,  goarrot,  naar  Klæderne 
syes  fru  nyt  af,  go  biftasak  oddasist 
gorrujuvvujek;  2,  guoppat-,  3,  soai- 
kotet;  4,  soarssat. 

Sv.  korot. 

Sy  en.  Syning,  s.  1,  goarrom;  2, 
guoppam;  3,  soaikotæbme;  4,  soars- 
sam. 

Syd,  s.  i,  oarjes,  Sydlapper,  oris- 
samck.  Sydifru,  oarjald,  oarjald  læ 
boattam;    2,   lulle,  lidt  længere  mod 


Sy. 


Syge 


Syd,  luUelækka ;  Sydefter,  imod  Syd, 
lulas  giivUiii,  oarjas;  3,  rafte,  Syd- 
siden, raftebælle;  4,  made,  iiiadebieg. 
Elven  loher  mod  Syd,  jokka  golgga 
madebieg-  ala;  5,  cuovgas,  delte  Ud- 
tryk  for  Syd  bruyes  især  i  den 
mørke  Tid.  Tale  som  Sydlappen, 
oarjalastet. 

Sv.  1,  orjel;  2,  peivepele. 

Sydbo,  s.  se  SydUendiny. 

Sv.  orjel. 

Syde,  v.  duolddat,  Havet  oy  dets 
brusende  Bolyer  sydede,  appe  ja  dam 
maradægje  barok  duolddamen  legje. 

Sv.  tuoltet. 

Syden,  s.  duolddam. 

Sydfryyt,  s.  oares,  orisædnam 
saddo. 

Sydhav,  s.  oarjes,  oris  appe. 

Sy  dl  and,    s.  oarjes,   orisædnam. 

Sydliy,  adj.  i,  oarjes;  oarjalas; 
2,  maddelas;  3,  lulelas;  4,  uccenag. 
Blive  sydliy,  yaa  om  til  Syd,  ma- 
dadet. 

Sv.  orjel.     Orjetet. 

Sydlændiny,  s.  1,  oarjalaš;  2, 
niaddalaš;  3,  lulelas. 

Sv.  orjel. 

Sy  do  st,  s.  1,  lulas;  2,  madas. 

Sydpol,  s.  oris  almenavlle. 

Sydside,  s.  i,  bæivve-;  2,  rafte 
bælle. 

Sv.  peivepele. 

Sydvest,  s.  Sv.  orjelasat. 

Sydvind,  s.  1,  madebieg;  2,  lu- 
dedak,  luUebieg. 

^Ufl^  ^dj-  i,h\iocce,et  syyt  Men- 
neske, buocce  olmus;  ^iyy^  syy.yæl- 
Ihot  orrot  buoccen;  det  er  ikke  yodt 
for  nogen  Syy,  dat  i  læk  buorre  gu- 
dege  buoccai;  2,  ruoidne;  3,  rojas, 
den  Ren  er  syy,  dat  hærgge  læ  riioidne, 
rojas;  Dyr  som  er  syyt  oy  derfor 
vantrives,  ruoinak.  fetere  syy,  buoc- 
cet,  han  lovede  da  han  var  syy,  son 


loppedi  buocededines,  7e7  var  syyt 
Vyer  beyye  Ganyene,  buccim  goj 
vako  guabbag  have;  jey  har  no(J\ 
Ganye  været  kort  men  haardt  s\j 
buoccaladdam  læm  garraset^  væ 
syq  paa  Sjæl  oy  Leyeme,  sielost 
rubmasest  buoccet;  2,  om  Dyr,  ruoi 
nat,  ruinnat.  Blive  syy,  1,  buoc© 
jeg  blev  syg  underveis  ved  min  A 
komst  hertil,  buoccajim  gaskmatk( 
dasa  boadededinam;  han  lovede 
han  blev  syy,  son  loppedi  buoccad 
dines;  noyle  ere  endnu  igjen,  st 
ikke  ere  blevne  syge  iangrebne} 
denSyye,  soabmasak  ain  baccek  bue 
cakættai  dam  buocost.  2,  Blive  s 
igjen  efter  Barselseng,  rassasuvv 
jeg  arbeidede  mange  Daye,  da  bi 
jeg  syg  iyjen,  da  blev  jeg  slet,  gal) 
bæive  barggim  de  rassasuvvim 
nevrrum.  Gjøre  syy,  foraarsage 
man  bliver  syy,  1,  buocatet;  2,  /I 
volde  at  man  paany  bliver  syg  eft 
Barselseng,  rassit,-  rassašuttet; 
labmit,  rassim,  rassasuttim,  labm 
jeccam;  4,  om  Dyr,  ruoidnadet.  Ple 
opvarte  Syye,  buocatet. 

Sv.  1,  puoces ;  2,  skæpca,  skæpo 

1,  nocet;  2,  skæpcet.      1,  puocaj 

2,  skæpcot;  3,  vankaitovet. 
Sygdom,  s.  l,buocalvas;  buo< 

dille,  der  var  Sygdom  hos  Ed 
buocce  dille  dist  læi;  2,  davd 
dn  noget  Raad  for  den  Syydo)\ 
diedakgo  maidegen  radden  dam  da^ 
di?  Syydommen  beqijndte  at  U 
til,  lossogodi  davd;  dø  i  en  Sygdt 
davddi,  buoccalvassi  jabmet*,  hanfé 
i  en  farlig  Syqdom,  men  kom 
igjen  af,  overstod  samme,  vara 
sormalas  davddi  son  saddai,  g{ 
multo  diervasmuvai,  buorrani  dast 

Sv.  1,  puocelvas;  2,  taudj  3,  vad 
4,  maine. 

^yH^-)  s.  1,  buocco,  *  en  saa  i 


Syge 


689 


Svnd( 


yge,   dag-gar    stuorra     buocost;    2, 

,ivd,  oti  smitsom  Si/fje,  njobmo,  darv- 

inæcfje,  bissanæg-je  davd. 
Sv.  1,  taud;  2,  pa33o;   3,  I\væ(j- 

'd/e,  liske. 

,  Syfjebesøg,  buccid  oappaladdam, 

VI  er  paa   et    Syfjebesog,    biiocce 

ibmu  son  oappaladdamen  læ. 

.Sygehistorie,   s.  davdmuittaliis. 

iSyffeleje,  s.  buocce  olbmii  væl- 
»11  sagje;  han  tiffyer  paa  sit  Syye- 
'e,  buoccen  vællhamsajest,  gavni- 
s  sist  son  orro. 

Syyeliy,  adj.  1,  buocadakis;  2, 
ip.  skippas,  et  syyeliyt  Menneshe, 
ippas    obiius;    skivas,    syyeliyt   er 

Ale  Barn,  skivas  læ  dat  manna. 
eve  syyefiy,  skrante,  buocadet.    1, 

locadakisvuot;     2,  skippasvuot;    3, 

iocadæbme,  buocadaddamvuot. 
Sv.  1,  puocak;  2,  skip,  skippas. 
Sy yeopv arter ,  Syyeplejer^  s.  1, 

bcatægje;  2,  buccid  divsodægje. 
Syyepleie,  s.  1,  buocatæbme;  2, 

tDcid  drvsodæbme. 

•  Syyeseny ,  s.  se  Syyeleje. 
Syqevoyter^   s.  se  Syyeplejer. 
Syyliny,  s.  buocadægje  obiiuS. 

■Sy  (f  ne ,  v.  blive  syy,  se  under  syy. 
^yf,  s.  obbal,  bore  med  Syl,  ob- 

lin  bokkat. 

5V.  1,  poretes;  2,  pobme. 
Sylje,  s.  solljo. 
Syl  le,  s.  nasste. 
Sy  I  øn,  s.  goarrombalkka. 
Symbol,  s.   symbol. 

^'Symbolisk,  adj.  symbolalas. 
Sl/n,  s.  1,  oaidno,  Gammen  lig- 
,V  riytig  nok  i  Syne,  men  kjen- 
<■  ikke,  oaino  sist  galle  goatte  læ, 
'  tto  dovdli  i ;  Synet  gaar  langt, 
'  iJiio  gukas  manna;  miste  Synet, 
UIO  inassit;  jeg  tabte  ham  a  f  Syne, 
I  no  sist  lappim  su;  komme  tilsyne, 
uiosi  boattet;  oaidnovuot;  oaidnem; 

yorsh-lappisk  Ordboi/. 


oaidnemvuot;  2,  oainatus,  det  er  et 
prayt/uldt  Syn  at  se  So/en  slaa  op, 
dat  liærvas  oainatus  læ  bæivas  bagja- 
næmen  oaidnet;  at  have,  se  Syner, 
oainatusaid  adnct,  oaidnet;  3,  cuovg, 
cuovgad,  fra  hvem  Gud  har  tåget 
Synet,  gæst  Ibmel  cuovg,  cuovgad 
læ  valddam ;  3,  gæccam,  {Besigtelsé)^ 
4,  guostosi  boattet,  komme  tilsyne^ 
guostosist  læt,  være  tilsyne;  5,  habme, 
(Skin^,  gjøre  noget  for  Syns  Skyld, 
haiiie  ditti  maidegen  dakkat;  Synet 
bedrager  ofte,  habme  davja  bætta. 
Ixomme  tilsyne,  itlet,  Silden  kan  nu 
ikke  komme  tilsyne  paa  Våndet,  dal 
i  mate  saidde  cace  ala  ittet,  guosstosi, 
oainosi  boattet.  Tabe  a  f  Syne,  æipar- 
gattet,  du  skal  ikke  tabe  dette  lille 
Barn  af  Syne,  ik  galga  dam  ucca 
manas   æipargattet.     Berøves  Synet, 

1,  cuovgatuvvut;  2,  calmetuvvut.  Be- 
røve Synet,  1,  cuovgatuttet;  2,  cal- 
metuttet. 

Sv.  i,  yuoidno;  vuoidnem;  2,  kæc- 
cem*,  3,  sæmosem,  {Aabenbarelse')  ^ 
4,  heive  {Skin)^  heive  diet. 

Synaal,  s.  1,  aibme,  en  trekantet 
Synaal j  Pelsen  kom  nu  netop  fra 
Naalen,  æsk  de  bæsai  bæsk  aimest; 

2,  nallo. 

Sv.  1,  aime;  2,  nalo. 

Synbar,  adj.  se  synlig. 

Synd,  s.  1,  suddo,  en  forscetlig 
oq  bevidst,  en  uforsætliq  oq  ubevidst 
Synd,  æftodattolas  ja  diedolas,  dato- 
kættai  ja  diedemættom  suddo;  2, 
rekke;  3,  mæddadus. 

Sv.  i,  suddo;  2,  mæddo. 

Synde,  v.  1,  suddodet,  deri  har 
jeg  syndet,  dam,  dasa  læm  suddodam ; 
suddo  dakkat;  2,  suddoduvvat,  (over- 
vældes,  overfaldes  af  Synd^'^  3, 
mæddaduvvat.  Bringe  til  at  synde, 
1,  suddoduttet;  2,  mæddaduttet. 
44 


S  v  11  d  c 


61)0 


Svncs 


Sv.  1,  suddotct;  suddob  takkel;  2, 
nieddet. 

Sijndeii,  s.  1,  suddodæbme;  2, 
niæddadæbnie. 

Sijudebt/rde,  s.  suddonoadde. 

Sifudefnld,  adj.  suddoi  jorra- 
læbnie,  jorrahis. 

Sv.  suddoi  karcem. 

Syn  de  fri,  adj.  sucblolæbnie;  siid- 
dotaga.  Blive  syndefri,  suddotuvvut. 
Gjøre  sijvde fn\suddoli\nel,  (f fore  SJæ- 
len  synde/ri,  sielo  suddotullet,  sud- 
dotaga,  suddotæbmen  dakkat.  Sud- 
dotesvuot. 

Sv.  suddotæbme. 

Sy  Ilde  fald,  adj.  suddolas. 

Syn delevnet,  Syndeliv^  s.  Slld- 
doællem. 

Syndelyst,  s.   suddovigganivuot. 

Syndeløs,  adj.  se  synde  fri. 

Synder,  s.  suddolaSj  suddogas. 

Sv.  suddar. 

Synderinde,  s,  se  Synder. 

Synderlig,  adj.  1,  erinoamas, 
en  synderliy  Tildragelse  er  indlruf- 
fet,  erinoamas  dappatus  dappatuvvuni 
læ;  2,  ollo,  3,  ædnag,  der  bliver  ikke 
synderliyt  at  vinde,  i  gadda  ollo,  æd- 
nag Yuoittet. 

Sv.  særralakas. 

Synderliy  en  y  adv.  sagga,  jeg 
shjotler  ikke  synderligen  derom,  im 
sagga  dast  fiiola. 

S  ynd  er  I  ig  hed,s.  i,  erinoainas- 
voot  j  2,  ješlagasvuot. 

Syndeskyld,  s.  1,  suddoasse, 
suddo,  suddovælgge,  den  dyhe  Følelse 
a  f  Syndeskyld,  suddo,  suddoasse,  sud- 
dovælge  ciegi^ales  dovddo,  fuobnia- 
sæbme. 

Synde  smitte,  s.  suddoduolv. 

Syndesmittet,  adj,  suddosl  duol- 
vaduvvum. 

Syndestraf,  s.  suddoraiigaslus. 

Syndevane,    s;    suddoharjetus, 


den  ved  lang  Syndevane  forøn^e 
Sanselifffied,  dat  giikkis  suddohaiL 
tus  bolt  lassanam  suddogaslas  y\. 
gamvuot,  luonddo. 

Syn  deverden,  s.  suddoiiiailbje, 
jeg  har  sagtens  levet  i  denne  Syie- 
verden,   galle   mon   læm    ællain  s 
doniailmest. 

Syndflod,  s.  suddoolle. 

Sv.  siiddotulve. 

Syndig,  adj.  suddolas,  synt 
Begjærliglieder  og  Handlinger,  g 
dolas  anestumek  ja  dagok;  / 
Gang  en  syndig  Lyst  opsliqer  i 
Sjæl,  nuft  davja  go  suddolas  hil 
siellosæmek  bagjan ;  suddogaslai, 

Sv.  suddokes. 

Syndigen,  adv.  suddola33at. 
suddovuot-,  2,  suddogasvuot;  soo 
lasvuot. 

Syndoffer,  s.  suddooafTer. 

Synds  forladelse,  s.  sudr 
andagassi  luoittem;  suddoi  andag 
luittujubme. 

Syndslilgivelse,  s.  suddoid 
dagassi  addem;  suddoi  andagassi 
dujubme. 

Syne,  s.  se  under  Syn. 

Syne,  v.  i,  gæccal;  gæcadet 
isskat,  iskadet,  /unt  lod  Gaat 
syne  af  liaandværksfolk,  son  g 
dalo  geccujuvvut,  isskujuvvut  duo 
olbmuin. 

Sv.  kæcetet. 

Syn  en,  s.l,gæccam;  gæcadæt 
2,  isskam,  iskadæbme. 

Synes,  v.  1,  orrot,  det  synes 
han    maa    vtere    en  Forfører, 
dego  villijægje    olmus    lifci*,    mii 
orrot,  dette  Ord  synes  mig  helt 
mere,    dat   sadne    niuo   niielast 
æinbo  mafsamen ;  han  synes  at  hjt 
mig,  orro   muo    dovddat^    synes 
synes  det  diy  at  han  har  lidt  L 
ger?  orrogo  du  mielast  son  nælg 


S  v  II  c  s 


691 


Sv  II  Ise 


?    det  syntes  for  mine   Øsne  som 

I  jeg  saa  ham,  oroi  muo  calmi 
dast  dego  oidnim  su;  2,  oidnu- 
WUl,  Mannen  synes  os  liyesaa  stor 
m  Sole}i,  inanno  mist  oidniijuvvu 
ilmaltasas  beivašin,  orro  niigjidi  oft 
iffiisa^^an  beivašin;  3,  hamc  adnet, 

ville  syttes  hvad  man  ihke  er, 
iiu'  aiggot  adnet  maid  olmus  i  læk; 
ville  ,synes  mere  end  man  er, 
1110  aiggot  adnet  ænibo  læt  go  \æ; 
,  er  at  være,  et  andet  at  syttes  at 
•re,  nubbe  læ  læt,  ja  nubbe  læ  hanie 
lirt  Cniastegen)^  4,  dovddnjuvvut, 
:!•  si/ues  ittqeti  Mnnyel  paa  /tam, 
lo\(l(liijuvu,  oidnujnvu  niikkege  va- 
rvuDttaid  sust;  5,  arvvalet,  de  sytites 
■I  hitrde  flytte  hid,  si  arvvalegje 
110  dek;  arvedet,  hvortneyet  sijnes 
I   (III  bør,  vil  have  derfor?    ollogo 

II  tiastarvedak?  6,  likkot;  7,  buor- 
1  <i(lnet,  Sl/nes  om,  de  synes  meyet 

<dre  om  det,  dasa  sagga  buorebut 
ilikkojek;  dam  sagga  buorebun  si 
:i\ek;jey  synes  ikke  om  deti  Boy, 
lin  irirjai  im  liko;  8,  synes  yodt  om 
.'  sciu,  arvost  jecas  adnet;  oaiva- 
;  Hat ;  9,  synes  ilde  om,  ikke  synes 
I,  vavjat,  syttes  du  ilde  eller  yodt 
I  miy?  vavjakgo  muo  daihe  likok 
iiiji?  mon  han  synes  ilde  om,  mon 
u  ikke  sijnes  om,  at  du  er  har? 
in  son  vavja    du   dast?   det    syttes 

I  ilde,  slet  om  hos  hatn  at  han  er 
■i)iy,  vavjam  sust  go  banes  læ;  10, 
lihan,  vikken  adnet,  valddet;  ll,uno- 
slef,  den  Gjeimiity  synes  jey  ikke 
■I,  dam  dago  bahhan,  vikken  anam, 

Idani,  unokastam. 

Sv.  1,  vuoidnot;  2,  adnetovct^  3, 
slitet;  4,  adnet,  san  syttes  jey, 
ute  inon  anab;  5,  likot;  6,  puora- 

II  adnet;  7,  synes  yodt  oiti  siy  selv, 
'.astallat;  8,  raggostallet;  9,  cilda- 
Mllet. 


Synye,  v.  \,  lavllot;  2,  væissat; 
3,  virsataddaf;  4,  luotlat,  hati  synyer 
om  enhver  I'uyl,  son  luodde  juokke 
lodde;  5,  juoiggat,  han  øvede  siy 
i  at  synye,  barjeti  jecas  juoiggat; 
juoigadet,  han  sany  om  ethvert  3Ien' 
neske,  om  etthver  Beyivenhed  han 
havde  hørt,  juokke  olomu,  juokke 
dappatus,  maid  gullam  læi,  son  juoi- 
gadi;  6,  det  synyer  for  mine  Øren, 
muo  bæljek  jubmek. 

Sv.  1,  laullot,  laulotet;  2,  veiset; 
3,juoikkat;  4,  sollet,  sytiye  afGlæde, 
(kviddre). 

Sy  ny  en,  s.  l,lavllom;  2,væissam; 

3,  virsataddam;  4,  luottam;  5,  juoig- 
gam;  juoigadæbme. 

Synyeskole ,  s.  i,  lavllom  oappo; 
2,  -skul. 

Sy  ny  es  temme,  s.  lavUomsuob- 
man. 

Synke,  v.  1,  vuogjot,  hati  faldt 
i  Våndet  oy  sank  sli^ax  tilbtutds, 
caccai  son  gacai  ja  vuojoi  dallanaga 
bodnai",  Stenen  synker  i  f ''andet, 
men  Træet  flyder  ovenpaa,  gæågge 
caccai  vuogjo,  mutlo  nuiorra  cacest 
govdda;  2,  cieggat,  jV^  sank  i  Fandet 
til  Kttæerne,  ciggim  caccai  cibbi  ra- 
gjai;  det  er  hedre  at  skie  ettd  at 
yaa,  da  Fodeti  syttker  ned  i  Sneeti, 
buoreb  læ  cuoiggat  go  va33et  go 
juolgge  ciegga  muottag  sisa;  synke 
ned  i  Synd,  suddoi  cieggat;  3,  dip- 
pat.  Stenen  synker  ned  i  Sandet, 
gædgge  dippa  saddoi;  han  satik  ned 
i  Isen  oy  Koeti  sank  ned  i  3Iijt^en, 
son  divai  jigi]i  ja  gussa  divai  jæg- 
gai ;  hati  satik  ned  til  Bunden  da 
hati    sank,    divai    bodnai  go    vuojoi; 

4,  synke  ind,  otti  Ansiytet,  narvodet; 
hrittye  til  al  synke  ind,  narvodattet, 
Sytjdom  qjør  at  lunderne  synke  ind, 
buoccevuotta  narvodatta  nieraid;  5, 
om  f  ^åndets  Synken,  roitit;  6,  cæik- 

44* 


S  vnk< 


692 


Sysle 


ket,  f^andet  stiger  og  synker,  cacek 
oUek  ja  ceikkek;  Våndet  begynder 
at  synke,  cacek  rottijek;  7,  vagjanet, 
8,  gæppanet,  hans  Mod  beyyndle  at 
5i/»Ae,  su  jallovuotta  vagjaniš-,  gæp- 
panisgodh  9,  vuollanetj  10,  vuolle- 
duvvut,  hvor  dybt  han  er  sunket  fra 
siti  forriye  Høide,  man  sagga  son 
vuollanam,  vuolleduvvum  læ  su  audeb 
allagvuodast;  Gulvet,  Huset  er  syn- 
ket,  latte,  viesso  læ  vuollanam,  cieg- 
gam;  11,  jecas  gudnetuttet,  Menne- 
sket kan  synke  ned  under  Dyret, 
olmus  matta  jecas  vuolledet,  gudne- 
tuttet spiri  vuollai;  12,  vuolas  luittu- 
juvvut,  snart  løftede  han  Hienderne 
i  Feiret,  snart  lod  han  dem  synke, 
niuttomin  giedaides  son  bajas  bajedi, 
muttomin  daid  vuolas  son  luiti;  13, 
ædnami  gaccat,  synke  Qseyne]  utider 
Byrden,  noade  vuold  ædnami  gaccat; 
14,  njiellat,  han  har  ondt  for  at 
synke  Maden,  illa  borramussaid  son 
bufta  njiellat.  Et  Sled,  hvor  man 
synker,  vuojotak. 

Sv.  vuojot. 

Synken,  Synkniny,  s.  l,vuogjomj 
2,  cieggam;  3,  dippain;  4,  narvo- 
dæbme^  5,  rottim.  1,  cæikkam;  7, 
vagjanæbnie;  8,  gæppanæbme;  9, 
vuollanæbme.  Havets  Synken,  ave 
rottim,  cæikkam,  vuollanæbme;  10, 
ædnami  gaccam;  ll,njellam. 

iSi/n^e/'<er<//'</,adj.vuogjomlakkai. 

Synkesten,  s.  som  f  testes  til 
Fiskeyarn,  1,  budde;  2,  gifte. 

Synliy,  adj.  1,  oaidnos,  yaa  hen 
at  udstette  siy  for,  at  kaste  siy  i 
synliy  Fare  er  urigtiyt  naar  det  ikke 
er  nødvendiyt,  vuolgget  jecas  naketet, 
balkestet  oaidnos  sorbmai  i  læk  rieft 
go  dat  i  darbašuvu ;  oainolaS,  Tanken 
om  de  synliye  Tinys  usynliye  Ophav, 
jurd  oainolas  sivnadusaid  oaidneiaæt- 
tom  sivnedægje  birra;   2,  calmos;  3, 


orbiii 


! 


carvos,  at  beyive  siy  i  en 
Fare,  calmos,  carvos,  oainos  sorb 
mannat;  4,  sagjos.  Være  syn^, 
guosstat,  i  klart  Veir  er  en  Stjet  ? 
synliy  hele  Dagen  ved  Juletid,  n- 
ste  guossta  jallakassan  cada  hæhr 
julaige. 

Sv.  vuoidnos, 

Synligen,  adv.  1,  oainosi;  oair- 
la35atj  2,  sagjosi,  sagjusist;  3,  g 
stosi,  guostosist;  gustusist;  sæt  Li^ 
synligen,  ut  del  sees,  bija  sagjj 
gintal;  sagjusi.  Oainosvuot;  oaii 
lasvuot. 

Syns  forretning ,  s.  1,  gæccar^;' 
2,  isskam,  iskadamfidno. 

Synsk,  adj.  oainatusaid  oaidiK 

Synskreds,  s.  1,  albmeravd;;, 
oaidnem  ravd. 

Syns m a  a  de 
2,  -vuokke. 

Synsmatid, 
isskam,  iskadam  olmai 

Synspunkt,  s.  oaidnem  sag 
at  se  en  Ting,  Sag  fra  det  n 
Synspunkt,  maidegen,  ašše  oaid 
rievtes  lakkai. 

Synsvidde,  s.  oaino-,  oaidr 
videsvuot. 

Syre,  s.  juobmo,  plukke  Sj 
juomoid  gasskit ;  Syremelk,  juobci 
mielkke;  saltjuomok. 

Sv.  juobmo. 

Syre,  s.  suresvuot. 

Syre,  v.  surodet,  syre  Deig 
daige  surodet. 

Sv.  surotet.  | 

Syrlig,  adj.  sureslagan.    Suri- 
vuot.  i 

Sy  skole,  s.  goarromoappo. 

Sysle,  v.  1,  fidnušet^  2,  at 
jey  har  intet  at  sysle  med,  i  lil 
kege  adaid  must  læk  aliat ;  Jeg  syi 
med  en  Ixniv,  Øxe,  adam  nibin,  s 
Soin;  noget  at  sysle  med,  attamuSi 


1,  oaidnemlakl 
1,   gæccam- 


Syslen 


693 


Sæd( 


Syslen,  s.  1,  fidnusæbme;  2, 
(tam. 

Syssel,    s.    1,    fidno,    passe  sine 

rskjellifje  Sysler,  su  moaddelagaS 
dnoid  doaiinatel,  vuttivalddet^  2,  fid- 
HUŠamuš;  3,  barg-g-o. 

Sysselsætte,  v.  1,  fidnuset;  2, 
læiinodet;  mæiinostuvvat,  Aaw  /tar 
ok  at  sysselsætte  sig  med,  galle  sust 
c  fidiiuset,  mænnosluvvat;  han  sys- 
elsd'tter  siy  med  al  fiske,  guolle- 
ivddemin  niæniiostuvva;  3,  være  sys- 
elsat,  biccat;  4,  dakkat;  5,  barggat; 
argost,  barggainen  læt;  /w ad  er  du 
ysselsat  med?  jeq  er  for  Tiden  sys- 
elsat  med  Læsning,  Betragtninger, 
laid  dal  bargganien,  dakkamen  læk? 
al  bargganien  læni  lokkat,  guorotal- 
it.  1,  fidnušattet-,  2,  bargatet,  sys- 
elsætle  sine  Børn,  manaides  fidnu- 
iltet,  bargatet. 

Sv.  1,  pargetet;  2,  tuojohaddet;  3, 
roset;  4,  fuoinbeldet. 

Sysselsættelse,  s.  1,  fidnusæb- 
le;  2,  mænnodæbme;  mænnostubme; 
,  biccam;  4,  barggo;  barggamus;  5, 
akko.   1,  fidnusattem;  2,  bargatæbme. 

Sytten,  num.  card.  ciecca  nubbe 
)kkai. 

Sv.  Ceca  nubbe  lokkai. 

Syttende,  num.  ord,  1,  ciecad 
ubbe  lokkai;  2,  ciecca  nubbe  logad. 

Sv,  cecad  nubbe  lokkai. 

Syv,  num,  card,  ciecca;  ciecas- 
hjv  Gange,  cicci. 

Sv.  cieca. 

Syvende,  num.  ord.  ciecad;  /or 
et  syvende,  ciecadassi;  ciecadest. 

Syvstjernen,  s.  nieidgæreg. 

Sv,  sucenes  rauko. 

Syvtal,  s.  ciecad  lokko. 

Sæbe,  s.  1,  multte;  2,  saipo. 

Sv,  saipo. 

Sæd,    s.  1,  siebman,  hedre  Sæd, 


buoreb  siebmanak;  2,  gilv,  at  ndsaa 
sin  Sæd,  siebmanid,  gilvvagid  gilvvit, 
Sæden  staar  godt  i  Aar,  siebmanak 
gilvvagak  burist  læk  saddam  dam 
jage;  lian  har  udstrøet  en  Sæd, 
frugtbar  paa  tilkommende  Ulykker, 
gilvvagid  gilvvim  læ  saddolas  boatte 
oasetesvuodaidi;  at  udstrø  Uenigheds 
Sæd  i  Menneskenes  Hjerter,  soap- 
pamættomvuoda  gilvvagid  olbmui  vai- 
moidi  gilvvit. 

Sv.  1,  sajo;  2,  sakko;  3,  ælo. 

Sæd,  s,  1,  dappe,  gamle  og  nye 
Sæder,  dolus  ja  odda  davek;  Sæder 
og  Skikke,  davek  ja  vierok;  han  er 
et  Menneske  af  rene,  slette  Sæder, 
olmus  læ,  gæn  davek  butes,  nævrre 
læk;  2,  mædno;  3,  gævatus;  4,  æla- 
gak,  et  Menneske  tiden  Sæder,  ol- 
mus, gæn  davek,  mænok,  gævatusak, 
ælagak  bahha  læk. 

Sv,  \,  tape;  2,  tid;  3,  cærd. 

Sædart,  s.  \,  gilv-;  2,  sicbman- 
slai. 

Sæde,  s.  1,  sagje,  bytte  Sæde, 
saje  lonotet,  moalssot;  have  Sæde  og 
Stemme  i  en  Forsamling,  saje  ja 
arvvalæme  coagganæmest  adnet;  vige 
sil  Sæde  for  en  anden,  sajes  ærrai 
luoittet;  2,  cokkamsagje,  Sædel  hos 
Faderens  Hoire,  sagje,  cokkamsagje 
ace  olgis  giedabæld;  3,  cokkidæbme} 
4,  lage  Sæde,  cokkanet;  sajes  vald- 
det;  5,  assambaikke,  sagje.  Bispe- 
sæde,  bispa  assambaikke,  sagje. 

Sv,  cokkosajo. 

Sædekorn,  s.  gilvvagak;  gilvvcm 
kornok. 

Sædelig,  adj.  l,sivvola5;  2,  bu- 
tes; 3,  butes-;  4,  cabbadavalas.  \, 
sivvola33at;  2,  bultaset;  3,  butes-; 
4,  cabbadavvala35at.  \,  sivvovuot, 
Urenhed  og  Sædelighed,  nuosske- 
vuot  ja   sivvovuot;    sivvolasvuot;    2, 


S  æ  (1  c  1 1  O' 


694 


gilvvemaigge. 
i,  dappe,  det  er  en 


bules-;  3,  čabbadavalaSvuot;  4,  butes- 
vuot. 

Sv.  1,  cabes  tapek*,  2,  vuokok. 

Sædelære,  s.  1,  basse-,  bules 
davi  bagadus. 

Sv.  čabbes  tapi  oivotes. 

Sædemand,  s.  gilvve  olniai;  gilv- 
vijægje. 

Sv.  sajoolma. 

Sædelid,  s. 

Sv.  sajcmpod. 

Sædvane,  s. 
(jammel  Sædvane,  dat  dolus,  aigge- 
dappe  læ*,  ifølf/e  Sædvane  og  for 
Skihfiens  S/it/td,  dave  niield  ja  viero 
ditli;  davalašvuot;  alene  ifølge  Sæd- 
vane, dušse  davalašvuoda  mield;  2, 
vuokkadæbme;  3,  harjanæbme. 

Sædvanlig ,  adj.  1,  davalas;  2, 
dayjas;  3,  vuokkadam;  4,  harjanam, 
harjetuvvuin,  det  er  lians  sædvanlige 
Levemaade  oq  soui  han  ikke  viqer 
ifra,  dat  læ  su  ællem  vuokke,  masa 
son  læ  harjanam,  ja  mast  son  i  hæite. 

Sv.  taivak,  taivasas. 

Sædvanlig  en,  adv.  1,  davala3- 
3at;  2,  davja.  1,  davalasvuot;  2, 
davjasvuot;  3,  harjanamvuot,  harja- 
næbme. 

Seek,  s.  1,  sækka;  2,  ravgga;  3, 
lavk. 

Sv.  1,  vuos;  2,  lauko;  3,  skor. 

Sæl,  s.  1,  njuorjo;  2,  nuorroi; 
3,  dævok;  4,  dællja;  dullja^  B,  fat- 
tenjunne;  6,  gætte;  7,  ruovdegas; 
8,  dulssenjunne;  9,  havskargubbo, 
10,  jæges;  11,  oaiddo;  12,  jorbbo- 
airre-,  13,  riekko^  14,  bavdagas;  15, 
njafso;  15,  buosste;  16,  skavddo;  17, 
rædde^  18,vjæfse;  20,morŠ5  21,ainne; 
22,  avjor.     I^n  Flok  Sæl,  vadnel. 

Sv.  nuorjo. 

Sæle,  s.  1,  spakka;  spagga;  2, 
gæses. 


Sv.  kæsas,  kæsaseh. 

Sæle,  v.  spagaid,  gæssaid  bagje 
bigjat 

Sælge,  v.  vuovddet,  sælge'fi 
Penge,  vuovddet  rudast;  vuovdeslé 
han  sælqer  vistnok  afog  til saa  smatt 
vuovdestatta  galle  uccanas. 

Sv.  1,  vuobdet;  2,  tuoket,   tuokri 

Sælger,  s.  vuovdde. 

Sæl  hund,  s.  se  Sæl. 

Sælskind,  Sælhud,  s.  1,  njuoi 
jodak^    2,  rokkadak;   3,   oidudakj 
jægaskat;  5,  dæljadakj  6,  vievsada) 
7,  skavdodak. 

5«? /«om,  adj.  1,  ibmaslas;  2,  hive 
1,  ibmasla35at;    2,    hives    lakkai. 
ibmasvuot;  ibmašlašvuot;  2,  hivesvuc 

Sv.  vuorjak. 

Sælspæk,  s.  1,  cævc;  2,  nja 
3obuoidde;  3,  caralambuoidde. 

Sænk,  i  Sænk,  adv.  vuogjoit 
lakkai,  skyde  et  Skib  i  Sænk,  ski] 
vuogjom  lakkai  baccet. 

Sænke,  v.  1,  vuojotet,  sæiu 
noget  ned  i  Havets  Dgh,  maidegt 
ave  t-iegiialvutti  vuojotet;  2,  divale 

3,  ciegatet;  ciegastet;  cieggalet; 
cæiketet.  Sænke  sig,  l,dippat,  no 
Baaden  under  Seilet  ikke  hæver  si 
da  sænker  den  sig,  go  vanas  borj 
vuold  i  lovtid  de  dippa;  2,  vuoJb 
net;  3,  vuolas  luoitadet,  Skyeni 
sænke  sig,  balvak  vuolas  luoiladeJ 
vuoUanek,  vuolas  jecaidæsek  luitie 
Søvnen  sænker  sig  paa  de  træl 
Ojenlaage,  nakkarak  luoitadek  vail 
barn  calmi  ala. 

Sv.  1,  vuojot;  2,  vuollanet. 

Sænk  en,    Sænkning,   s.  1,  va( 

jotæbme;  2,  divalæbme;  3,  ciegatæbra 

4,  cæiketæbme;    5,   vuolas  luoitlei 
1,  dippam;  2,  vuollanæbme. 

Sær,  adj,  1,  ævas;  2,  æddole 
han  er  sær  og    ikke  god   at  kontn 


Sæ 


695 


Sællc 


li7  Retle  med,  ævas,  æddolas  læ,  i 
aek  buorre  siiin  aiggai  boattet^  3, 
eSlagaS;  4,  ibinaslas,  .//)•.  særdeles 
tg  særegen.  Ulive  sær,  1,  iijud- 
ledet;  njudnestet;  æddot.  Gjøre 
'f  æddodet.  i,  ævaset;  2,  æddo- 
asat;   3,  je5Iagacet;    4,  ibmaslakkai. 

ævasviiot;  2,  æddolasvuot^  3,  jes- 
agasviiot;  4,  ibmašlašvuot. 

Sær  deles, ad]. i, sierra]  2,erinoa- 
aBS,fifs(er,  særdeles  keiserlig  Naude, 
rinoamas  kaisar  armost;  naar  sær- 
hles  Aarsager  fmde  Sted,  go  erinoa- 
aas  aSsek  læk.  1,  erinoamacet,  sær- 
leles  under  nærværende  Omslæn- 
ligheder,  erinoamacet  dalas  dilin^  2, 
agga,  han  har  været  særdeles  gaf- 
aild,  son  læi  sagga  arvas.  /  Sær- 
kleshed,  \,  erinoamacet;  2,  nabma- 
issi. 

Sv.  l,sær;  2,  særralakas;  6,  aines. 

Særegen,  adj.  1,  sierra,  dette 
irbeide  udfores  af  særegne  Arbei- 
dere, dat  barggo  sierra  duogjarin  dak- 
ujuvvuj  2,  sierralagas;  3,  jeslagas, 
'e//e  var  et  særeget  Tilfælde,  dat 
e  læi  sierralagas,  jeslagas  dappatus. 
,  sierranessi;  2,  jesiagacet.  i,  sier- 
avuot;  2,  sierralagasvuot;  3,  jes- 
igiisvuot. 

Sv.  særralakas. 

Særk,  s.  baidde. 

Særkjende ,  s.  1,  dovddo-,  dovd- 
aiii-;  2,  ærro-,  ærotam  mærkka. 

Særlig,  adj.  se  særdeles. 

Særling,  s.  sierrasivnad  olmus. 

Særsindet,  adj.  1,  jeslagas;  2, 
ierralagas.     1,  jes-;  2,  sierralagas- 

110 1. 

Særskilt,  adj.  1,  sierra,  han  er- 
oldl  en  særskilt  Forretning,  Betaling, 
ierra  fidno,  balka  son  oagoi*,  sirri- 
ivviun;  2,  ærotiivviim.  1,  sierra- 
essi;  sierralakkai.    Sierravuot. 


Sv.  1,  sær;  2,  juokcles;  3,  rievlak. 

Særsyn,  s.  1,  ibmasoainatiis;  2, 
ibmasviiot;  3,  se  Sjelde\ihed. 

Sæt,  s.  1,  viekkam;  2,  njuikkiin; 
3,  lakke. 

Sv.  lake. 

Sætte,  v.  1,  bigjat,  sætte  Luen  paa 
Hovedet,  gappor  oaivvai  bigjat;  alle 
som  Gud  har  sat  over  os,  buok,  gæid 
Ibmel  læ  bigjam  min  oaivabun,  min 
bagjel;  han  satte  haardt  ind  paa 
mig,  garraset  miio  alabijai;  jeg  kom- 
mer i  dit  Pærelse,  naar  Jer/  først 
har  sat  3Iaden  paa  Ilden,  du  stuop- 
poi  va3am  go  vuost  læm  vuossat  big- 
gjam;  sætte  sig  imod  någen,  gudege 
viiosstai  jecas  bigjat;  sætte  en  paa 
en  haard  Prøve,  olbmu  garra  gæc- 
calusa  vuollai  bigjat;  sætte  sit  Liv 
til  for  sine  31edmennesker,  liæggas 
bigjat  giiimides  audast;  sæt  dig  i  en 
andens  Sted  og  døm  saa,  nubbe 
olbmu  sagjai  jeccad  bija  ja  duobme 
dalle  j  sætte  sin  Ære  og  Fornøjelse 
i  nogel,  gudnes  ja  ilos  masagcn  bi- 
gjat; sætte  en  Egn  under  f 'and, 
guovlo  cace  vuollai  bigjat;  sætte sit^e 
Penge  i  Jordegodser,  rudaidcs  æd- 
namæloi  ala  bigjat;  sætte  en  el  Minde, 
gæsagen  muito  bigjat;  bigjalet,  han 
laqde  Hænderne  hurt  ir/en  sammen, 
knælede  og  døde,  giedaid  bigjali  ofti, 
cibbides  ala  mannali  ja  jami;  lade 
sætte,  bigjalattet,  du  skal  lade  sætte 
Døren  lidt  paa  K/em,  bigjalattet 
galgak  uvsa  govkeld;  2,  borddet,  hvem 
skal  sætte  Kopper  paa  Folkene?  g} 
galgga  olbmiiidi  pokoid  borddet?  sætte 
Træer,  Planter,  muoraid,  siebmanid 
borddet;  hvad  er  del  du  sætter  eller 
planter?  maid  borddemen  daihe  gilv- 
vemen  læk  dal-,  3,  stappit,  sætte  en 
Stang  fast  i  Jorden,  staggo  ædnam 
sisa  stappit,  bigjat;  4,  sætte  i  Orden, 


Sætte 


696 


Sætte 


ragjat,  sælte  no(jet  hort,  af  Vejen, 
som  er  tit  Hinder,  rag-jat  niaidegen 
erit,  audast  erit,  mi  hettitussan,  audast 
læ;  5,  sætte  Reiten,  digge,  laga  asa- 
tet;  6,  stette  en  vis  Tid  til  nojel, 
aige  mærredet,  littodet  iiiasagen;  7, 
sætte  raver  af,  vuovddet;  jodelet; 
8,  sætte  en  nofjet  i  Hovedet,  oal- 
gotet  gæsagen  maidegen;  9,  han  har 
sat  Ondt  i  ham  mod  mig,  son  læ 
addam  sunji  unokas  miela  muo  vuos-r 
Stai ;  iO,  sætte  i  Rette,  væratet ;  (sætte 
alt  til  Rette,  buok  sagjasis  bigjat;) 
11,  sætte  si(f  i  Bekostnintf  for  en 
andens  Skyld,  ærra  olbmii  ditlijecas 
golatet;  12,  sætte  en  Fod  af,  juolge 
erit  cuoppat;  13,  sætte  enaf^Tjene- 
sten,  EmhedeV),  liccot^  fidnostes 
luoittet,  erit  bigjat;  14,  sætte  sig  i 
Gjæld,    vælge   dakkat,  vælgaduvvut; 

15,  sætte  tilbage,  nævrodet,  dette 
Tab  har  sat  ham  tilbage,  dat  vahag 
su  dille  nævrodam,  nævrebun  dakkam 
læ  ;  rot  lit,  Sggdom  og  Svaghed  sæt- 
ter  Folk  tilbage,  buoccevuoda  ja  hæ- 
gjovuoda  dille  rotte  olbmuid  rufliid; 
sætte   i  Værk,    dakkujubinai   biiftet; 

16,  sætte  over    et    Vand,    siivddet', 

17,  sætte  over  en  Sø  i  en  liaad, 
mæra  rassia  vadnasin  borjaslet,  suk- 
kat ;  18,  Hestfolket  satte  over  Floden, 
heppusolbmuk  vugje  (svømmende) 
joga  rassia;  19,  sætte  over  en  Grøft, 
njuikkot  rogge  bagjel,  om  Mennesker-, 
ruotastet,  om  Dtjr^  Hestene  satte 
over  Grøften,  heppusak  joga  bagjel 
ruotastegje;  20,  sælte  fter  en,  doa- 
radallal^  maqqai  viekkat,  ruotastet; 
21,  sætte  ind  paa,  fallilet.  Rytteriet 
satte  ind  paa  Folket  og  adspredte 
det,  heppusolbmuk  olbmuid  fallitægje 
ja  sin  bidggijegje;  22,sætle  sig  i.  ., 
-goallet.  Rytterne  satte  sig  op  og 
satte  sig  strax  i  Gallop,  Trav,  olb- 
mak  heppusi  ala  cokkanegje  ja  guno- 


slisgolte,  njolgastisgotte;  23, 
til,  hævvanet,  han  sal  til  paa  < 
Reise,  matkkemokkai  son  hævvan 
24,  sælte  til  hvad  man  ejer,  bigifl 
golatet,  hævale.t,  massit  mi  oU 
must  læj  25,  sætte  sig  ud 
noget,  i  doattalet  maidegen,  i  fnoUi 
mastegen;  26,  sætte  op,  ^nsøgnm 
Brev,  callet  hivddemgirje,  girje;  2 
sætte  op,  lid,  en  Forretning,  vipp? 
det;  marjr^edet;  28,  sætte  sammen  « 
Fortælling,  muittalus  hutkkat,  smietti 
29,  sætte  Folk  sammen,  olbmu 
soappamættosen  dakkat;  30,  sæt 
ud  Garn,  juoqastet;  oacestet;  joe 
detet^  3\,  sælte  paa,  op,  ceggil,  hvt 
n.egel  ville  I  sætte  paa  at  han  vh 
der?  ollogo  di  aiggobætlet  ceggitat 
son  vuoitta  ?  sætte  sig  op  imod  naget 
gudege  Yuosslai  jecas  ceggil;  3' 
sætte  sig  imod,  adnet  jecas  vuosst» 

33,  asatet,    vi   maatle  flytte  hid 
sætte  os  ned,  mi  ferlimek  dek  fjivi 
ja  assal,  asalel;  Retten  er  sat  i  Gut\ 
og  Kongens    JSavn,  lakka,    digge  1 
asaluvvum  Ibmel   ja  gonagas   sajes 

34,  nakketet,  naar  han  holdt  Tin 
da  sat  han  en  Peryk  paa  Hovede 
go  laga  læi  adnemen  de  vuoftagap 
per  oaivvai  nakketi,  bijai;  35,  ra 
kadet,  sætte  Rynker  i  Ansigtet,  cekki 
rakadet  muodoidassis;  36,  sagjede 
(faa  Plads  til),  jeg  ved  ikke  hva 
jeg  skal  sætte  Oxen,  im  diede  gOi 
sagjedet  galgam  vuovsa;  37 
over  i  et  andet  Sprog,  jorggalei 
38,  sætte  en,  (bringe  til  at  sætte  sig' 
cokkanaltet,  sæt  ham  paa  en  Sta 
cokkanatle  su  stuolo  ala. 

Sætte  sig,  1,  cokkanet,  sættt 
Eder  tilbords!  cokkanækket  bævdda 
han  satte  sig  paa  Stolen,  cokka 
stuolo  ala;  jeg  sæller  en  Stol  til  <i 
sætte  sig  paa,  bijam  cokkanam  sluol< 
at  sætte  sig  som  snareste  ned  og  fo 


Sætte 


697 


Sødtalcnd< 


•ive  Tiden,  uccanas  cokkanastet  ja 
lUistastetj  et  gammelt  Menneske 
otter  siff  af  og  til,  boares  olmiiS 
)kkanadda;  2,  sæivvot,  alene  om 
ugle.  Fuglene  sætte  sig  paa  Jorden 
)  y  paa  Træerne,  loddek  seivvuk  æd- 
iim  ja  muorai  ala ;  3,  vaiddot ;  4,  vac- 
•t;  5,  doa330t;  6,jukkaset;  7,  staig- 
)t,  f  eiret  beggnder  at  sætte  sig,  hieg, 
:  likke  vaiddo-,  vacce-,  doa^^o-, 
f  kkasis-,  staiggogoatta;  8,  loa^^ot, 
\  'avet  satte  sig  efter  Stormen,  appe 
a^oi  garra  bieg  maqnel;  9,  logjot; 
),  staiggat,  Hidsigheden^  Vreden 
\r  sat  sig,  hoappo,  moarre  logjom, 
iddom,  staiganijo  læ>  i\,  sætte  sig 
il  for  at  bo,  assat,  assambaike,  as- 
iiisaje  aldsis  valddet,  vieso  dakkat; 
,  swtte  sig  fore,  arvvalet;  aiggot. 
Sv.  1,  piejet;  2,  pordet-,  3,  cegget, 
pperob  cegget  5  4,  sætte  sammen, 
li  labretet;  5,  .«kidartet;  6,  velkit 
)ot;  7,  {;ii033alastet;  8,  aikot,-  kiæ- 
itet;  usSotetj  9,  masset;  10,  rasta 
;tet;  11,  sætte  ud  Gam,  joddetet; 
,  sætte  til  Arbeide,  tuojohaddet; 
,  stelle  paa  Prove,  kæccelet.  1, 
dvketet;  2,  viesob  lakket;  3,  sætte 
■•'  fore,  aikot-,  kiæketet;  ussotetj  4, 
iivut. 

So,  s.  1,  mærraj  Skibet  kan  ikke 
DKjere  holde  Søen,  i  mate  skip 
ilvkebuid  mæra  ald  orrot;  fare  til 
«,  mæra  mield  mannat;  en,  som 
Ir  ved  Søen,  mærragadde  olmus; 
',  appe,  f/iavj,  rum  So,  vides  appe; 
\  Indso,  iavrre;  4,  favlle,  iDgbet^, 
]t  kunde  ikke  alene  fare  over  Soen, 
i  inatlam  oftoi  favle  rassta  vuolgget, 
'-siden  og  Landsiden,  favllebælle 
jriddobælle;  5,  e«  liden  Sø,  et  lidet 
■  md,  luobbol;  6,  cacce,  naar  Baa- 
(ti  er  i  rum  Sø  da  er  der  ingen 
".re,  go  vides  (lacest  læ  vanas  dalle 


i  læk  hælte,  en  svær  Sø  gik  over 
Baaden  og  tog  Roret  bort,  stuorra 
cacce  manai  vadnas  bagjel  ja  valdi 
s livre.  Fare  ud  paa  Søen,  (Dgbet), 
favledel.  Småge  af  Søen,  mærra- 
njaddat.  Seile  sin  egen  Sø,  jecas 
gæino  mield  mannat. 

Sv.  1,  mær;  2,  sæv;  3,  jaiire. 

Sø,  s.  hvori  er  kogt  Fisk  eller 
Kjød,  liebm. 

Søbe,  v.  ga33at. 

Sv.  ka33el. 

Søbe  f  ar  en,  s.  harjanam  mæra 
mield  mannat. 

Søben,  s.  ga33am. 

Søbund,  s.  1,  mærravnoddo;  2, 
mærrabodne. 

Sød,  adj.  njalgis,  en  sød  Søvn, 
njælgga  nakkarakj  han  kom  med  en 
sød  Tunge,  njalgga  njuofcamin  bodi. 
Småge  sodt,  have  en  sød  Smafj,  1,, 
njalgidet;  2,  ainidet,  hvot^  det  var 
sodt  da  det  endnu  smager  sødt,  voi 
dat  læi  njalgis  go  ain  ainid.  Blive 
sød,  njalggot;  njalggasmet.  Gjøre  sød, 

1,  njalgodet;  2,  ainidattet. 

sv.  1,  almes,  almok;  2,  njalgok. 
Almilel.     Almotet,  gjøre  sød. 

Sødt,  adv.  njalgaset.  Njalgisvuot. 

Sødagtig,  adj.  njalgalas.  Njalg- 
gala33al.    Njalggalasvuot. 

Sødeligen,  adv.    1,   njalggaset; 

2,  siiollaset. 

Sødme,  s.  njalgga,  njalggadak; 
njalgisvuot. 

Sv.  alme;  almot. 

Sødriv,  s.  cacceborg. 

Sodtalende,  adj,  njalgga  njuof- 
camin sarnedægje;  han  er  stedse  saa 
sødtalende,  alelessi  njalgga  njuofcani 
son  njalmestes  adna.  En  saadan 
Sødlalenhed,  som  han  har,  daggar 
njalgga  njuovc,  mi  sust  læ. 


Sodtduftc'udc 


698 


Søge 


Sodtdvftende^  adj.  njalggaset 
hajidægje;  njalgga  haja  adde. 

Sødyr,  s.  mærraspiri. 

So  fald,  s.  čaccebaje. 

Søfarende,  adj.  1,  niæra-,  2, 
cace  mield  manne ;  mærramanne. 

So  fart,  s.  mærramannam. 

Sv.  jaure  mannos. 

So  folk,  s.  1,  mærravæk;  2,  som 
bor  ved  Soen,    mærragadde  olbmuk. 

So  fu  ff  t,  s.  caccelodde. 

Sv.  cacelodde. 

So  (jan  (fy  s.  1,  slanibek,  Søgatig, 
iinar  Soen  reiser  si(/  o(j  falder,  slani- 
bek, go  cacce  bagjan  ja  vuollan; 
slambekcaece;  2,  stuorracacce. 

So  (fe,  v.  1,  occat,  naar  Jeg  kom- 
mer did,  sof/er  jeg  dig  op,  go  dobbe 
boadain  de  ocam  du;  jeg  har  søgt  dig 
for  at  mode  dig,  læm  occam  du  au- 
dald ;  soge  Sag  paa  sin  Nteste,  guoi- 
nies  ala  asse  occat;  ocatet,  j'eg  soger 
hvad  jeg  har  mistet,  ocatam  maid 
læm  massam;  jeg  soger  Intet,  im 
læk  maidegen  ocatægje;  ocadet,  han, 
som  søgte  Sandheden,  gutte  ocadi 
duotvuoda ;  soge  Skygge,  ocadet  suoi- 
van;  occalet,  jeg  sogte,  men  fandt 
ikke,  occaladdim  mutto  im  gavdnam; 
2,  bivddet,  hemmeligen  at  soge  at 
skade  et  3Ienneske,  javolaga  olbmu 
vahag  vuollai  bivddet;  vi  have  søgt 
at  hede,  bivdimek  rokkadallat;  jeg 
søger  at  faa  ham  fat,  bivdam  su 
gidda;  han  søgte  at  faa  mig  til  Med- 
arbeider, bivdi  muo  barggoguoibmen; 
je(f  søgte  at  opmuntre  ham,  bivddim 
su  ervosmaltet;  soge  Døden,  et  Em- 
bede,  ens  Fenskab,  jabmem,  fidno, 
gudege  usstebvuoda  bivddet;  han 
søgte  at  forskaffe  mig  hans  f'enskab, 
su  usstebvuoda  son  munji  bivdi-,  søge 
sit  Livs  Ophold,  hæggasis  bivddet, 
ællamussas  bivddet;  3,  soge  efler  at 
erholde,    faa,    o^udet,   jeg    maa  be- 


gynde  at  søge  efter  en  Medhjælpt 
fertim  aldsim  guoime  ogudisgoatt 
søger  man  ikke  at  erholde  nog 
erholder  man  Intel,  o^udkættai 
olmus  oa^o  maidegen;  søge  at  k»< 
tne  i  Besiddelse  af  Pen(fe,  af 
Sprog,  rudaid,  giela  duokkasis  03ud 
søge  at  faa,  bringe  sin  Næste 
Gudfrygtighed,  guoimes  ibmelbaB 
lasvutti  ojudetj  nu  er  det  Tid 
søge  at  erhverve  noget  til  Livsopho 
dal  heggi  033udamuš  aigge  læj 
barggatj  5,  viggat,  sogte  du  U 
engang  at  komme  i  Selskab  me 
ikgo  viggamrak  særvvai?  Moder  sø> 
at  faa  mig  for  at  jeg  kunde  korm 
i  N(erheden  af  hende,  ædne  vig, 
O^udet  muo  dek  vai  su  lakka  sadt 
simj  6,  søge  en  op,  jærram,  occ 
boft  gavdnat;  7,  ællet;  8,  manr 
flitligen  søge  Kirken,  davja  girk 
ællet,  girkkoi  mannat;  han  soger  i 
Selskab,  arvotes  guimi  gaskast,  sa 
vest  son  ælla;  9,  vainotet,  disse  Fm 
soges  meget,  dak  galvok  sagga  v 
notuvvujek,  bivddujuvvujek;  iO,  (gi 
ne,  havskudakkan)  lokkat,  adnet,a 
en  Ære  og  Farnøjelse  i  at  leve 
stille  Liv,  gudnen  ja  liavskudakl 
lokkat,  adnet  lodkis  ællemgærde  æll 
11,  soge  Land,  gaddai  mannat,  ba 
ret,  Stormen  tvang  os  til  i  Hast 
søge  Land,  riddo  naggi  min  hoap 
gaddai  mannat,  bataret;  12,  søge  ef 
Spor,  Vei,  casskalet,  han  søgtet 
han  traf  paa  Spor,  Fei,  casst 
dassaci  go  fali  luodaid;  13,  guorr 
guoradet^  14,  naar  Fisken  fanget \ 
Ixroijcn  soger  Bunden,  gurrit; 
soge  efier  Mose,  om  Dyrene,  visst 
15,  soge  efter  Ren,  vovdnot; 
Skolen  o(f  lurken  soges  meget^ 
lorak  bottek,  mannek  skulli  ja  girkk 
17,  søge  slet  Selskab,  bahha  olbi 
særvvai  viggat,  mannat;   18,  valdc^n, 


Sø, 


699 


Soi 


li, 


axen  søfjte  Di/bef,  ciegr]nlasa  valdde 
OŠak;  19,  ndlnjkkes  sø(je  ved  vcr- 

siiffixiv  Endelsen,  -allat,  saniotct, 
tertale,  søf/e  at  overtale,  sarnolaWal, 
'gjæves  sogle  vi  at  overtale  ham., 
S§e  dilti  mi  sarnotallaimek  su;  liioik- 
Ij  laane,  søye  at  laane,  luoikatallat. 
Sv.  1,  ocet;  2,  vigget;  3,  vainotet; 
raccet. 

Søgen,  s.  i,  occo;  occam;  2, 
ifddo,  bivddem,  o.  s.  v. 
Søgning,  s.  1,  se  Søgen^  2, 
firenes  Pris  hænger  haade  af 
prenes  Værd  og  af  Sogningen, 
Ivoi  hadde  orromen  læ  galvoi  arvost 
oasstalegji  ædnagviiodast;  der  er 
qen  Søqnincj    til  det   Handelssted, 

boade  olbmuk   dam  handalbaikkai. 
Søgne  dag,  s.  arggebæivve. 
Bv.  arg,  arga,  argapæive. 
Søgsmaal,  s.  guoddelæbme. 
Søhandel,  s.  mærragavppe. 
Søhavn,  s.  mærrahamna. 
^øile,  s.  ba33e. 
Søilegang,  s.  basje  fæsskar. 
Søler ig,  s.  mærrasoatte. 
Søkgst,    s.    1,    mærrariddo;     2, 

dde." 

Søle,   s.   nuoskadak,   Søle  kaldes 
saadant  Føre,  nuoskadak   gocCu- 
rvu  daggar  sivvo. 
Sv.  1,  stæncce;  2,  slibce. 
Søle,  v.  1,  dierredet-,  2,  durddo- 
;  3,  buddat,  budaldet,  o:  nøle.    1, 
f/e  sig  til,  durddot,  hati  er  vasket, 
han  har  allerede   sølet   sig  til, 
!sum  læ,  mutto  durddom  jo  læ;  2, 
Idot.     Som  søler  sig,  til,  ruddui, 
Sv.,  1,  tuolvatet;    2,   podvotet;    3, 
mcet;  4,  finet;  5,  tamkot. 
Sølen,  Søleri,  s.  1,  dierredæbme*, 
durddodæbme;  3,  buddam;  budal- 
bme.     1,  durddom;  2,  ruddom. 
Søle  føre ,  s.  nuoskes  sivvo. 
Søtet,  adj.   i,  nuosske,  sølet  f 'eir,  . 


nuoskeslagan   dalkke;    2,   rippai.     1, 
nuosskevuot,  2,  rippaivuot. 

Sol n  fl,  s.  mærraaibmo. 

Sølje,  s.  mallje. 

Sv.  i,  malje;  2,  solp;  3,  rigges. 

Sølv,  s.  silbba. 

Sv.  silba.    Solvprijdclser,  \,  libja; 

2,  spakko. 

Sølv  holdig,  adj.  silba  sistesadne. 
Silba  sistesadnem,  adnemvuot. 

Sølvpenge,  s.  1,  silbak,  han 
giver  store  Sølvpenge,  stuorra  sil- 
baid  son  adda;  2,  silbbarut. 

Solvblad,  Sølvring,  s.  lavga- 
Stak,  jeg  har  seet  en  Sølvring  paa 
hendes  Finger,  lavgastaga  oaidnam 
læm  su  suormast. 

Søtvtøi,  s.  i,  silbak;  2,  silbba- 
littek. 

Søm,    s.   I,  savdnje;   2,  hælbme; 

3,  dilek;  4,  soalk. 

Sv.  1,  save;  2,  koroslak;  koroltak; 
korotak. 

Søm,  s.  ruovddenavlle. 

Sv.  routenavle. 

Sømagt,  s.  mærrasoattevæk. 

Sømand,   s.  mærramanne  olmus. 

Søma7idsliv,  s.  mærramannam 
ællem. 

Sømme,  v.  se  sg. 

Sømme,  v.  1,  heivvit,  det  søm- 
mer Menneskets  Fornuft  at  forståa 
hvorfor  han  er  til,  olbmu  jierbmai 
hæivve  arvedet  man  varas  son  læ; 
2,  d^tte  sømmede  sig  for  dit  Hjerte, 
dat  soavai  du  vaibmoi ;  en  saadan 
Adfærd  sømmer  sig  ikke  for  en  31  and, 
afÆre,  daggar  mædno  i  hæive,  soava 
gudnalas  olbmai. 

Sv.  sættet. 

Sømmelig,  adj.  1,  hæivolaS;  2, 
soamalas,  sømmelig  Adfærd,  For- 
nøjelse,  hæivolas,  soamalas  gævalus 
ja  havskotallam.  1,  hælvolas^at  •,  2, 
soamala33at.     1,  lieivvimvuot;  hæivo- 


Søl 


li 


700 


Sondcrslaa 


lasvuot;  2,  soappainviiot;  3,  soania- 
lasvuot.     Sv.  sættok;  sættes. 

Søn,  s.  bardne.  Sønnen  lipier 
Faderen,  bardne  aces  inuodosas  læ. 
Som  har  Søn,  barnålas,  de  ere  Folk, 
som  have  Søn,  Sønner,  barnålas 
olbnuik  soi  læva. 

Søndag,  s.  sodnubæive.  Sønda- 
gens Helligholdelse,  sodnubæive  ba- 
sotubme,  bassen  adnujubme. 

Sv.  sodnupeive. 

Søndagshvile,  s.  sodnubæive 
vuoir]adæbme,  vuoir]adus. 

Søndagslig,  adj.  \,  basselagaš; 
2,  sodnubæive  hamasas,  alt  havde  et 
søndagsUgt  Vdseende,  buok  sodnu- 
bæive hame,  basselagas  hame  ani. 

Søndagsskole,  s.  sodnubæivve- 
skul. 

Sønden,  adj.  oarjes, /mn  er  kom- 
met Sønden  ifra,  oarjald  læ  boattani. 

Sv.  orjel. 

Søndenveir,  s.  ucnag. 

Søndenvind,  s.  oarjes  bieg. 

Sønder,  i  Sønder,  adv.  1,  cuov- 
kas,  det  gik  isønder,  dat  cuovkas 
manai;  2,  luossko,  Gaa  isønder, 
cuovkkanet. 

Sv.  1,  quontot;  2,  kaskat.  Gaa 
isønder,  i,  skuolgetet;   2,  smollanet. 

Sønderhryde ,  v.  1,  doagjat 
rasta-,  2,  cuvkkit.  Sønderhrgdes, 
cuovkkanet,  Ryggen  blev  sønderbrndt 
om  Hoften,  cuovkkani  cielgge  Spiral 
birra. 

Sv.  1,  macestet;  2,  skuolgelet;  3, 
tojet;  4,  mocot;  mocestet;  5,  sildnet. 

Sønder  bry  den,  Sønderbrydelse, 
s,  1,  rassta  doagjamj  2,  cuvkkim. 
Cuovkkanæbme. 

Sønderflænge,  v.  \,  havadattet; 
2,  sarjasuttet;  sarjedet. 

Sv.  1,  sarjetet;  2,  havitet,  sarjit  ja 
havit  takket. 

Søndcrflængcn,    s.    1,   hava- 


dattcm;  2,  sarjasuttem,  sarjedæbmi 

Sønderhugge,  v.  cuovkas  cuo 
pat. 

Sønderhugning ,  s.  cuovk 
cuoppam. 

Sønderknuse,\.  c\xy\k\l.  Sø 
derknnses,  cuovkkanet,  et  søndt 
knust  Hjerte,  cuvkkijuvvum,  cuo^ 
kan  a  in  vaibmo. 

Sønderknuselse,  Sønderknt 
ning,  s.  cuvkkim.     Cuovkkanæbme 

Svv.  cuouket.     Cuoukanet, 

Sønderlemme,  v.  1,  ruvjit; 
boddit,  Doktoren  sonderlemmer  1 
for  at  nndersøge  de  indvortes  De 
doktor  rubmas  bodde  isskain  ditti  i 
skelusaid;  boddedet  ruviji  mield; 
ladastet. 

Sv.  i,  lattestet;  2,  pekketet. 

Sonderlemmelse ,  s,  1,  ruvji 
2,  boddim3  3,  ladastæbme. 

Sønderrive,  v.  1,  raiskolutt 
Ulven  sønderriver  alle  vore  R(\ 
gumppe  buok  min  boccuid  raiskolutl 
2,  gaikkot,  sønderrives  afvilde  Di 
fuodoin  gaikkujuvvut;  3,  bidggit,  / 
ren  havde  jeg  sønderrevet,  uvsa  1 
gjim  bidggim.  Sønderrives,  i,  raisk 
luvvut;  2,  gaikkanet;  3,  biedggar 
sønderrevne  Ktæder,  biedgganam  bj 
tasak.  Et  sønderrevet  Stykke,  gi 
kotak. 

Sv.  kaiketet.     1,  kaikanet;  2, 
kanet.     Sønderrevne  Klæder,  raifc 
karvoh. 

Sønderrivelse,    s.    \,    raisk 
luttem;  2,  gaikkom;    3,  bidggim., 
raiskolubme;     2,    gaikkanæbme; 
biedgganæbme. 

Sønderskjære,  v.  1,  rassta 
2,  smavvaset-;  3,  bittai  bittai  mi< 
cuoppat. 

Sv.  1,  sarget;  2,  sildnet. 

Sønder  skjær  else,  s.  cuoppa 

Sonderslaa,    v.    1,   cuvkkitj 


S  o  II  (I  c  r  tj  1  a  a 


701 


Sorgelig 


SSkit.  l^ønderslnaes,  1,  cuovkkanct, 
linden  søndersloij  Banden,  den  ene 
lalvdel  blev  hel,  den  anden  søn- 
slocjes,  bieg  cuvki  vadnas,  nubbe 
ælle  laššen  bodi,  nubbe  bælle  cuovk- 
aoi;  2,  liskidet. 

Sv.  4,cuouket;  2,  mutket.  1,  cuoa- 
(UDiet;  2,  mulkanot. 

Sønderslaaen,  s.  1,  cuvkkim; 
Jisskim.  1,  cuokkanæbme ;  2,  liski- 
aebme. 

Sønderslide,  v.  1,  botkkit;  2, 
aikkot.  Sønderslides,  1,  boatkka- 
et,  Lænken,  Baandet  søndersledes, 
kke,  badde  boatkkani;  mit  Jljerle 
'ev  sønderhrudt  af  Smerte,  muo 
ubmo  botkkani  morrasest;  2,  gaik- 
jnet. 

Sv.  potket.    Potkanet. 

Søndersliden,    Sønderslidelse, 

1,  botkkim;  2,  gaikkom.  1,  boatk- 

næbme;  2,  liskidæbme. 

Sønder  splitte,    v.    1,    bidggit, 

in  søndersplitlede  Døren,  uvsa  son 
dgi;    2,    luoddot.      Sønderspliltes, 

biedgganet;  2,  luoddanet. 

Sv.  suret. 

Søndersplittelse,  s.  1,  bidg- 
m;  2,  luoddom.    1,  biedgganæbine; 

luoddanæbme. 

Sonderstijkke,  v.  1,  boddit,  2, 
ivkkit. 

Sv.  akcæstet. 

Sø  nderstykken,     Sønderstyk- 

Ise,  s.  1,  boddim;  2,  cuvkkim. 

Sønderstøde,  v.  njuvddet. 

Sv.  njutet. 

Sønderstødelse,  s.   njuvddeni. 

Søndertrykke,    v.    1,    cuovkas 

ikkit;  2,  -cormastet. 

\  S  ønde  r  t  r  y  k  k  e  n ,     Søndertryk- 

Ise,  s.  1,  cuovkas  bakkim;  2, -cor- 
astæbme. 

Sønder trædc,  v.  cuovkas  duolb- 
■at. 


Sv.  tæbnot,  tuolmot. 

»y 0 ndertræde n,  Sønderlrædelse, 
s.  cuovkas  duolbmam. 

Søndre,  adj.  se  sydliy. 

Sønli(/,  adj.  sønliy  l\j{erliyhed 
oy  Lydiyhed,  barnålas  rakišvuotta  ja 
gullolasvuotta.  Barnalasgat.  Barna- 
lasvuot. 

Sv.  pardnelas. 

jSjO'njieA:one,s.niariric;barneakka. 

Sv.  manje. 

Sønnesøn,  s.  1,  agjob;  2,  akkob. 

Sv.  1,  ajov,  2,  akoi. 

Søorm,  s.  mærragærmas. 

Sør,  s.  se  Syd. 

Sør  eise,  s.  mærramatkke. 

Sørye,  v«  1,  morraslet,  jey  har 
ikke  sørget  over  dem,  im  læk  daid 
morastam ;  at  sørye  siy  ihjel,  til  døde, 
jamas,  jabmem  vuoUai  morastet;  mor- 
rasest læt,  hun  søryer  endnn  over 
sit  Barn,  der  satte  til  paa  Søen, 
ain  barnes  ditti  morrasest  læ,  gutte 
caccai  hæivani;  2,  fuol,  morras  adnet, 
at  sørye  for  den  Day  imoryen,  itta 
bæive  ditti,  audast  morrasest  læt,  mo- 
ra§tet,  fuol  adnet;  sørye  for  Sines 
Underholdniny,  olbmuides  ællamus 
audast  fuol,  morras  adnet. 

Sv.  1,  vajetetj  2,  hugset;  3,  mor- 
rahab  adnet;  4,  ruojalet. 

Sør  yen,  s.  1,  morastæbmej  2, 
moras,  fuol  adnem. 

Søryeaar ,  s.  morrasjakkc. 

Søryehtid,  Søryehvdskah,  s. 
morrassadne. 

Søryediyt,  s.  morraslavl. 

Soryedrayt,   s.   morrasbiftasak. 

Sv.  surgokarvoh. 

Sørye  f  est,  s.  morraSbasek,  holde 
Søryefest  oy  Søryetale  over  en  nf- 
død  Ixonye,  niorrasbasid  ja  morras- 
sarne  adnet  jabmam  gonagas  ditti. 

Sørye  hus,  s.  morrasdallo. 

Søryeliy,    adj.    i,    moras tægje; 


S  o  r  g  cl  i  g 


702 


moraslatte-,  2,  morašlas,  en  sørgcluj 
Beifivenhed,  moraslægje,  moraštatte, 
inorrašlas  dappatus;  el  sor<jeU(]t  Døds- 
fald, nioraStalte  jabniein;  deu  sorge- 
li(/ste  Dacj  i  mit  Liv,  moraStattemus, 
stuorramus  morraSbæivve  niuo  ællc- 
mest.  1,  moiTašla33atj  2,  morras 
lakkai.     Morašlasvuot. 

Sv.  surgolas. 

Sørgmodig,  adj.  i,  mora- 
stægje;  2,  morrasest,  være  sorg- 
modig, moras tægje,  morrasest  læt; 
3,  morraslas.  1,  morraSlaj^at;  2, 
morrasest,  han  simrede  meget  sørg- 
modigen,  son  vastedi  hui  morrasla^- 
3at,  ollo  morrasest.  1,  morasvuot; 
2,  morraslasvuot. 

Sv.  1,  surgolas;  2,  vajes;  vajeteje. 

Sørpe,  s.  liebmasak. 

Sørøver,  s.  mærrarievadægje;  2, 
-spægjar. 

Sv.  mærrarievadægje. 

Sør  øver  i,  s.  1,  mærrarisvadus; 
2,  -spægjarvuot. 

Søsalt,  s.  mærrasaltte. 

Soside,  s.  mærrabælle. 

Søskende,  s.  l,veljas,  veljacak, 
de  to  ere  Søskendehørn,  veljaci  bar- 
nek  dak  læva-,  2,  oabas,  oabacak^  3, 
veljak  ja  oahak.  1,  veljasvuot;  2, 
oabasvuot. 

Sv.  1,  væljeceh;  2,  obbaceh. 

Søskendebørn,  s.  1,  vuostas 
oarmbælle;  2,  suorggo  oabacak;  3, 
vuostas  lavve. 

Sv.  vuostes  lave, 

S  øs  I  ag,  s.  mærradoarro. 

Søstad,  s.  mærragaddegavpug. 

S  øs  tat,  s.  mærrarik. 

Søster,  s.  i,  oabba;  2,  oarben. 
Som  er,  har  Søster,  oabas.  Søstres 
Børn,  oabaci  manak. 

Sv.  1,  obba  •,  2,  orben. 

Søsterbarn,  s.  1,  nappad;  2, 
oabbamanna;    3,    muodhal;  4,  oarm- 


bælle, som  er,  har  Søsterbarn,  oarn 
belis.  Oarmbelisvuot.  Det  hele  S, 
sterlag,  oabbadievas. 

Søsterdatter  ,  s.  ibmc. 

Sv.  muelhel. 

Søsterlig,  adj.  oabalas.  Oab* 
la35at.     Oabalasvuot. 

Søsterson,    s.    1,    muethel; 
nappad;  3,  oarmbælle. 

Sv.  næppat. 

S  øst  r  and,  s-  i,  mærrariddo; 
-gådde;  3,  javreriddo,  -gådde. 

Sv.  1,  mær-j  2,  jaurekadde. 

Søstgrtning,  s.  1,  stuorra  cacci* 
2,  stuorra  barok. 

Søsgg,  adj.  rabmaduvve.  Bliv 
være  søsgg,  rabmaduvvat,  hun  blivt 
søsgg  og  haster  op  i  Renslæden,  S( 
rabmaduvva  ja  vuofsa  geresist;  ral 
madustet.  Gjøre  søsgg,  rabmadutte 
Søgang  gjør  mange  Folk  sosytj 
stuorra  cacce  rabmadutta  ædnag  ølt 
muid.  Tilbojelig  til  at  blive  søsyi 
rabmadukis.     Rabmadukisvuot. 

Søsgge,  s.  rabmadubme;  rabm£ 
duvvamdavd. 

Søtrold,  s.  Sv.  jauresaid,  sæill' 

Søstærk,  adj,  1,  nanos  diervi 
mæra  ald;  2,  gutte  i  rabmaduva. 

Søvand,  s.  i,  saltte;  2,  mærra 
cacce;  3,  kogt  Sovand,  vuord. 

Søvant,  adj.  mærramannami 
janam,  vuokkadam.  Blive  sdvan 
mærramannami  harjanet,  vuokkade 
Gjore  sovant,  mærramannami  har 
jetet,  vuokkadaltet.  Sovandthed,  tnæ 
ramannami  harjetus,  vuokkadæbme. 


So  v  i 


mærramatkke. 


Sovn,  s.  1,  nager,  faarduinge 
Sovn?  æigo  dust  læk  nakkarak?  tide 
Sovn,  nakkaritaga,  sog  at  befri  di 
fra  Siivnen,  barga  vaibmod  cilgg 
nakkarin  crit;  han  faldt  i  en  dyl 
let,  vrolig  Siivn,  sovi  ofte  blev  a, 
brndt,  lossis,   geppis,    lodkadmælloi 


So' 


703 


T  a  a  g  c 


kkaridi  soii  saddal,  mak  davja  lodk- 
ijuvvujegje;  lale,  si/ii(fe  en  i  Sovn, 
irdiiot,  lavllot  olbnui  iiakkaridi;  2, 
Sov7ie,  oadededin,  (jaa,  f/jiire  uo(jet 
Siiune,  oadededines,  nakkarides  sist 
annat,  dakkat  maidegen;  hanraahte 
S'dvne,  bargoi  oadededines.  Tale, 
rbeidc'  i  Siivne,  carataddat;  cara- 
allat.  Falde  i  Sovn,  i,  nokkat, 
"or  var  du  da  du  blev  saa  liemje 
)rle?  jeg  var  faldet  i  Sovn,  gost 
ifjik,  go  niift  giikka  javkkik?  nok- 
1111  legjiin;  2,  oaddat,  jer/  faldl  i 
iivn  her,  oaddajini  dasa.  Bringe  i 
ovn,  l,nokkatet,  nokkadet;  2,  oad- 
itel,  Imn  sogle  at  bringe  sit  Barn 
Sovn,  oaddatallamen  læi  manas. 
Sv.  1,  nakkar;  2,  odem,  i  Sovne, 
ikkarisne,  odemesne;  sod,  tung 
livn,  njalkes,  kassa  nakkar.  Odajet. 
odajatlet,  manab  odajattet;  2,  nak- 
idatlet;  nakkarduttet. 
Sovnbring ende,  adj.  1,  oadda- 


tægjc,  søvnbringende  3Iidler,  oad- 
datægje  dalkasak;  2,  nakkerid  adde, 
dalkkasak,  mak  nakkarid  addck. 

Siivndysse,  v.  1,  oaddatet,  siivn- 
dgsse  Samviitigheden,  oamedovdo 
oaddetet;  2,  lillotj  3,  nokkadet,  nok- 
kalet. 

Sv.  1,  odajattet-,  2,  nakkartuttet. 

Siivngjænger,  s.  1,  oadedin-, 
2,  nakkarin  vagjolægje. 

Siivnig,  adj.  1,  odis,  sbvnig  om 
aftenen,  ækkedest  odis;  2,  oade- 
stuvve.  Blive  s'ovnig^  oadestuvvaš- 
goattet. 

Sv.  odis. 

Sovnlos,  adj.  1,  oadekættai}  2, 
nakkartæbme-,  nakkartaga,  en  lang 
sovnliis  Nat,  gukkis  oadekættai  nak- 
kartes  igja.  1,  oadekættaivuot;  2, 
nakkartesvuot. 

Sv.  1,  nakkarates;  2,  nakkarapta. 

Siivntung,  adj.  blive  søvntung, 
deddut.     Gjore  sovntung,  deddutet. 


T. 


aa,  s.  cuvdde,  lueve  sig  paa 
me,  cuvdi  ala  jecas  bajedet;  2, 
rgesuorbma. 

7.  1,  cute;  2,  jiiolkensuorm, 
faabe,  s.  1,  jal,  j  alias  oaivve;  2, 
le. 
1,   mielalakkak^    2,  kalves;  3, 
Jek. 
\Taabelig,    adj.    1,  jalla,   jeg  er 
saa  taabelig  at  jeg  skulde  tåge 
?»  i  Forstuen,  im  læk  nuft  jalla 
muoraid  fæskarest  valdam,  jallag; 
njalvvai,    njalvvai    læ   dat  olmus; 
slunggoi.     Anse  for  Taabe,   taa- 
l/igf,jalaset.  Bære  sig  taabeligen  ad, 
jallastuvvat;   2,   njalvvat.     Bringe 
at  bære  sif/  taabeligen  ad,  jalla- 
(Jltet;  jallasmattet.     Blive  taabelig, 
lasmet. 


Sv.  1,  kajok;  2,  kaives;  3,  skæjok; 
4,  skike;  skikek;  5,  vadnamiælak. 

Taabeligen,  adv.  1,  jallag  lak- 
kai;  2,  njalvvat;  3,  slunggot.  l,jal- 
lavaot,  jallagvuot;  2,  njalvvaiviiot;  3, 
slungoivuot. 

Ta  age,  s.  i,  miirkko,  mirkka, 
7iaar  Taagen  stiger  op  paa  Fjeldet 
begynder  det  at  blive  koldt,  go  vare 
ala  bagjan  mirkka,  de  makkka  coas- 
skogoatta^  tgk  Taage,  swkkxs  mirkka; 

2,  sobmo,  der  hviler  Taage  over 
Byen,  sobmo  orro  gavpug  ald;  Taa- 
gen falder,  sobmo  vuollan;  obmo, 
taaget   Feir,    sobmo,   obmo   dalkkej 

3,  riisste,  Solen  adspreder  Taaqen, 
bæivas  bidggijægje  læ  murko,  mirka, 
sobmo,  tyk  Taage,  sukkis  miirkko, 
mirkka,  sobmo.  russtc;    4,  ærmo;  5, 


Taa  ore 


704 


T  a  a  1  in  o  (1  i  £  Il  c  (1 


sævdnjadvuoUa,  sævdnjadassa,  (il/oV- 
Ae)  f^anhmdir/Itedens  Tamje,  daid- 
demætlomvuoda  sævdnjadassa;  del 
var  som  en  Taa(/e  for  mit  Øje,  læi 
dego  sævdnjadviiotta,  iriirkko,  mirkka 
calmidam  aiidast.  Gaa,  t/jore  nofjet  i 
Taa(/et,  jallan  mannat,  dakkat  maide- 
gen;snakke  heni  Taaf/et,']a\\ansaYdnoL 

Sv.  1,  murko;    2,  nærko,  3,  rusn. 

Taagebillede,  s.  sevdnjis,  sævd- 
njalagan  govva. 

Tange  fri,  adj.  1,  cielgas ;  2, 
jallakas,  en  taagefri  3Iorg€n,  Luft, 
cielgga,  jallakas  idded,  aibnio.  1, 
cielgasvuot;  2,  jallakasvuot;  3,  sær- 
radak. 

Ta  age  f  nid,  adj.  5e  taaget. 

Toageland,  s.iiiurkko-;  2,mirk- 
ka-;  3,  sobmoædnam. 

Taagesky,  s.  miirkko-,  mirkka- 
balv. 

Taaget,  adj.  murkkui,  en  taaget 
Luft^  inurkus  aibmo.  Blive  taaget, 
1,  murko  det;  2,  murkko  dakkat. 

Sv.  murkos.  1,  miirkotet  j  2,  miir- 
kob  lukket. 

Ta  al,  s.  give,  slaa  sig  til  Taals, 
gierdavasvuoda  adiiet. 

Tante,  v.  1,  gillat,  tnnler  du  at 
gaa  ooer  F/eldet?  gilakgo  vare  ba- 
gjel  va33et?  han  har  ondt  for  at 
taale  Søen,  illa  gillastiivva  cace;  det 
skulde  lade  sig  taale,  kunne  tanles, 
dat  lifci  gillatatte;  /taus  Oine  taale 
ikke  Lyset,  su  cahuek  æi  gila  cuov- 
gas;  lide  og  taale,  gifsasuvvat  ja 
gillat;  han  taaler  ikke  stærke  Drikke, 
i  son  gilla  garra  jukkamussaid;  han 
taaler  ikke  at  se  og  høre  ham,  i  son 
gilla  su  oaidnet  ja  gullat;  du  taaler 
at  se  Folk  komme  til  dig  tomhten- 
det,  don  galle  gilak  olbmuid  oaidnet 
du  lusa  boaltemen  guros  giedai;  2, 
gierddet,  min  linnd  tnnler  at  Ugge 
iblandt    Slene,   muo    vanas    gicrdda 


gedgi  gaskast;  mit  Legeme  faah 
ikke  at  kjøre,  i  gierda  muo  nim 
vuogjet;  tnnler  disse  Navlei-  al  hk 
hænger  en  Grgde  pnn  dem  ?  gir( 
dekgo  dak  navlekruito  hængaslet; 
darjat,  OJet  tnnler  ikke  at  se,  calbm 
i  darja  gæccat;  det  er  vnrmt,  hi 
tnnler  neppe  at  drikke  det,  bakas  h, 
illa  darja  jukkat;  4,  duoddot,  iduofl 
do  oaidnet  ærrasid  adnet,  han  taaLt 
at  se  sin  Næste  ulykkelig,  duod( 
guoimes  nævre  dillest  oaidnet 
guoddet,  {hære)  han  taaler  ikke  gtn 
Dage,  i  mate  guoddet,  Coaidn* 
buorre  beivid.  Som  godt  iaalt 
gierddel,  o:  stcerk.     Gierddelvuot. 

Sv.  1,  killet;  2,  kierdet. 

Taalen,  s.  1,  gillam;  2,  gierddet 
3,  darjam;  4,  duoddom. 

Taalelig,    adj.    1,  gillatatte; 
gierdelatte,    Kulden    er  nu  taaleh 
coasskem    dal  gillatatte,  gierddeta* 
læ;  3,  darjatatte;  4,  gillam-,  5,  gier 
dam-,  6,  darjam-,  4,  duoddom  lakk 

Taalelig  en,  adv.  muttom  mu^ 
dost;  2,  -lakkai,  han  befinder  i 
nu  taaleliyen,  ælla  dal  muttom  la 
kai;  3,  mælgadet. 

Taalig,  adj.  se  taalelig  og  tat 
modig. 

Taalmodig,  adj.  1,  vuordevj 
du  faar  være  taalmodig,  hun  kot 
mer  nok,  don  ferlik  vuordevaS  la 
galle  son  boatta;  2,  gierdevas,  væ 
taalmodig  i  Lidelser,  gierdavas  i 
gillamussai  sist. 

Sv.  kierdis. 

Taalmodigen,  adv.  i,  vuordi 
va33at;  2,  gierddeva35at,  han  fan 
sig  taalmodigen  i  ni  den  Uret  m< 
gjorde  hnm,  gierddeva^^at  son  bU! 
dam  værrevuoda  ffillai,  maid  si  dak 


sunji. 

Taalmodiffhed,   Taalmod,  S. 
vuordevasvuot,  haver  Taalmodigh 


T  a  a  I  in  o  d  i  «;  It  c  d 


'05 


V  a  I) 


\(Uil  Enden!  vuordevasvuoda  adnet 
apragjai;  2,  gierdevasvuot,  nrf/»o/f/e 
lidelser  med  hencjiven  Tadhnodtej- 
sd,  gillamussaid  ibmelballolas  gier- 
Bvåsvuodain  gillal^  /taus  Tanlino- 
tahed   hlev   saa    fænge   o(j  san  ofte 

paa  Prøve,  at  den  tilsidst  for- 
\k  ham,  su  gierdavasvuolta  gæcca- 
nuft  gukka  ja  nuft  davja  alte 
it  itiaqenuisfa  sust,  sunji  nogai. 
Taar,  s.  i,  goaikanas^  2,  bittas; 
pinnas,  en  Taar  Melk,  mielkke 
Mas,  pinnas;  4,  uccanas,  der  er 
idnu  en  liden  Taar  Vin  paa  Fla- 
^en,  ain  vidne  bittas,  pinnas,  ucca- 
iS  vidne  laskost  læ;  5,  laije  si(j  en 
'aar  over  Tørsten,  uccanas  garanuda 
6as  jukkat. 

Sv,  1,  njoigotesf  2,  bitta;  3,  binna. 
Taare,  s.  ganjal,  Taarene  rinde, 
idnjalak  golggek;  en  enkelt  Taare 
mdt  ned  ad  lunden,  ganjalcalbme 
(Igai  njiera  inield;  hun  fældte  incjen 
tutrer,    ikke  en  eneste,   i    nisletam, 

atam    gadnjalid,    i    vela     oftage 

e;    svømme   i  Taarer,    golgatel 

ollorak  gadnjalid. 

.  kadnjel, /*/^e/r/e  Taarer,  kadnjelit 
t. 

aareflod,  s.  gadnjaligolggam. 

aarefuld,  taarefyldf,  adj.  gad- 

n     dievva,      hendes     taarefyldte 
su    gadnjalin    dievva    calmek, 

ijalcalmek. 
Ta  am,  s.  tornno. 

,  torno. 

aarnbygniiifi,     s.     1,    torno- 

adæbme;  2,  tornoviesso. 

aarne,  v.  1,  cobmardet  allaget 
ijalagai;  2,  bagjanet,  Bøhfeme  taar- 
'e  si(j  som  Huse,  barok  bagjane- 
e  hui  allaget. 

Tab,  s.  1,  massem,  jecj  taaler  ikke 
ahet  a  f  den  hedste  Kjøreren,  i  ni 
erde  buoremus  hærge  massem;  med 

iSorsh-lappisk  Ordbog. 


Tabet  af  Formuen  forenede  si(j  ocjsaa 
Tabet  af  Sundheden,  ælos  massemi 
bodi  maida  diervasvuoda  massem;  2, 
lappim;  3,  nistetæbme;  4,  vahag. 

Sv.  1,  niassom ;  2,  lappem;  3,  vahag. 

Tabe,  v.  \,  massit;  2,  lappit,  /e/jr 
taber  Tid,  jeg  man  strax  reise,  aige 
lapam  fertim  dallanaga  vnolgget;  la- 
potet;  je(f  tabte  min  Kammerat  af 
Sijne,  men  da  raabfe  han,  lapelim 
guoime,  mutto  de  cuorvoi^  nanr  du 
skulde  tabe  den  Trøst  da  bliver  du 
ulijkkelif/,  go  lapetæ^ak  dam  jeddi- 
lusa  de  likkotuvak;  3,  hæipargattet, 
jer/  har  tabt  det,  da  je(/  ikke  erindrer 
hvor  ferj  lacjde  det,  hæipargaltim  go 
im  niuite  gosa  bigjim;  4,  nistetet, 
/  tabe  dersom  der  sker  Rei,  di  nistc- 
tækket  go  vuoiggadvuolta  sadda ;  tabe 
sil]  selv  i  Drukkenskab,  i  Betrakt- 
ninger, Tanker,  Forundi-inq,  nistetet 
joSas  jugisvutti,  giiorotallamidi,  jurd- 
dagidi,  ouddusæbmai;  tabe  norjet  i  et 
Feddemaal,  maidegen  nistetet  væt- 
talnssam  boft^  ivfjen  vinder  o(j  intjen 
taber  af  de  Krigende,  æva  guabbage 
niste,  æva  guabbage  nistet  doarola- 
9ain ;  den  taber  meget,  som  mister 
en  Ven,  dat  ollo  nistel,  masse,  gulte 
ussleb  masse;  ved  denne  Sammen- 
lifjninfj  taber  han,  dam  værdadæme 
boft  son  nistet;  5,  gacatet,  den  som 
paa  Søen  taber  Aarene,  kommer, 
slipper  ikke  tillands,  gulle  mæra  ald 
airoid  nistet,  gacat  i  bæsa  gaddai; 
du  tabte  Bogen  paa  Gulvet,  lattai 
ga  ca  tik  girje;  je(j  ved  ikke  om  jeg 
har  tabt  Vengene  eller  mistet  dem 
paa  anden  3Iaade,  im  diede  jogo 
gacatam  læm  rudaidam  daihe  lappim 
læm  ærra  lakkai:  søge  det  man  har 
tabt,  occat  maid  olmus  gacatam,  mas- 
sim,  lappim  læ;  6,  -tuvvut,  tabe 
Modet,  Tilliden,  Haabet,  ervosmat- 
tujuvvul,  dorvoluvvut,  doaivotuvvut; 
45 


Tabc  706 

7,  -tåga  saddat,  baccet,  tabe  Troen 
ocf  Taalmodi(jlieden,  osko  ja  gierda- 
vasvuodataga  saddat,  bacccl;  osko  ja 
gierdavaŠYUoda  nistetet;  8,  iahe  et 
Slafj,  vuoitataddat  doarroi,  soattai; 
9,  baccet,  hiljet  maniiat,  Uhref,  Klok- 
ken taber  et  Kvarter  i  Døcjnet,  ura, 
biello,  timo  njæljadas  hiljet  manna, 
bacca  oft  birralmbæivest.  Tubes,  1, 
lapput,  Øxen  tabies,  afso  lappui; 
lappujubmai,  lappusi  saddaf,  lappa- 
taddat;  lappadet,  Hornene  tabes, 
coarvek  lappadek;  lappudet;  2,  ga- 
cadet;  3,  hæiparguvvat-,  4,  massa- 
Suvvat,  for  at  den  ikke  skal  tabes, 
t/aa  labt,  arnas  massasuvvat,  lapput, 
lappujubmai  saddat. 

Tabe  siff,  1,  javkkat,  Barnets 
Vndseelse  taber  sirj  med  Tiden,  mana 
ugjovuot  javkka,  javkkamen  læ  aige 
vuoUai ;  Fnjglen  for  Døden  tabfe  siff 
snart,  jabmemballo  forg  javkai;  han 
tabte  sifj  iblandl  3Iænijden,  son  jav- 
kai ædnagvuodasisa;  vi  fuh/le  Skibet 
med  Øinene  indlil  det  tabte  sicj  i 
Horisonten,  skipa  cahnidæmekguim 
mi  cuovoimek  dassaci  go  almeravddi 
dat  javkai ;  2,  nævrrot,  nævrebun 
saddat,  O:  forrinrjes,  forvcerres;  fjaa 
tab  f,    i,  lapput,  lappujubmai   saddat; 

2,  javkkat;  3.  dussen  saddat;  dussat; 
give  tabt,  (five  sig  tabt,  cælkket  je- 
cas  vuoitataddam. 

Sv.    1,  lappet,  lappetet^  2,  masset; 

3,  kaccetet.  1,  oitatallel;  2;  vidne- 
lallet.     Tabe  3Iodet,  liujot. 

Taben,  s.  1,  massim;  2,  lappim-, 
3,  nistetæbme,  o.  s.  v. 

Tabe  I,  s.  tabel. 

Taffel,  s.  bævdde. 

Tag^  s.  roppe,  jeg  dækker  'Tåget 
til  med  Sten,  gcdgiguim  lovdam  rove; 
at  bo  under  Tag,  under  et  Tag  med 
nogen,  oft  viesost  olbmuin  orrot. 

Sv.  i,  roppe;  2,  lautak;  3,  koples. 


Tag,  s.  \,  fagge,  Skulder,  Pa^ 
Bggetag,  oalgge,  salla,  cielggefagg^ 
2,  valddem;  3,  fattim.  Tage  Tal 
faggadet.  Faa  Tag  ?*,  fattit. 
Sv.  1,  valdein;  2,  caugestem.  ' 
Tage,  v.  1,  valddet,  hvad  jt 
var  i  ForlegenUed  for  dét  tog  je 
maid  vuorrastuvvim  valddim;  Tro» 
tog  Skade,  muorra  valddi  vige  aldsii 
tåge  paa  Borg,  Credit,  vælgas  vak 
det  3  Tøjet  tager  fat  i  Træerne,  ga 
vok  valddek  muoraid ;  det  staar  ih 
til  et  Menneske  selv  at  taije  si 
dat  i  læk  olbmui  valddemest  aldsij 
jeg  har  noget  jeg  skulde  lage,  mtt 
læ  uccanai  valddemus;  hvad  tag* 
du  for  din  Umage?  maid  valdak  d( 
vaivestad  ?  tåge  noget  ilde  op,  maidi 
gen  vikken  valddet;  han  tager  op 
Jlands  Plads,  son  valdda  guoft  olbn 
saje;  da  tog  han  til  at  gaa  da  l 
kom,  de  valdi  va33et  go  don  botti) 
mo7i  Helgen  snart  tager  sin  Begy. 
deise?  tien  har  alt  taqet  sin 
ggndelse,  jogo  basse  forg  valddc' 
basse  valddegodi  jo>  skulde  han  ikii 
blive  tåget  til  Herrens  Bord?  i{ 
šaddaši  hærra  bævddai  valddujubma! 
det  er  en  Sggdom  som  tager  Liv 
af  ham,  dat  læ  su  hægga  vald 
davd  ;  da  toq  han  til  at  raabe,  < 
valdi  son  cnorvvot;  lade  tåge,  va 
de  tet;  jeg  lader  Vandel  tåge 
Karret,  liltest  valdetam  cace;  2, 
pit,  lag  Aaren,  doppi  airo!  han  A 
ham  i  Brystet,  doppi  raddai;  tat\ 
en  i  Løgn,  giellasis  olbmu  doppit; 
duosstot,  lage  i  Luften,  Løbet,  Fai 
det,  o.  s.  v.,  lade  tåge,  dusstitet,  ii 
mig  tåge  Bolden,  dustit  munji  ball( 
5,gavvestet,  jeg  tager  Pennen  til  mi 
gavvestam  aldsim  pænna;  jeg  tog  tm 
Haanden  i  Janen,  giedain  gavvesti 
liššai ;  5,  tåge  fra  hverandre^ 
boddil,    tåge    Bokken    fra   hinandt 


707 


Tal^hc 


I  sætle  den  sammen,  dorte  bodJit 
,  coakkai  big-jat;  6,  b,  bidg-git;  7, 
ikkat,  iatje  sig  Tid  dertil,  dasa 
Ile  aldsis  dakkat;  ht)em  tog  Tal 
n«  ?  gi  dagai  logo  ?  vi  toge  os  Tid 
I  at  reise  liid,  dagaiiiiek  dille  dek 
lolgget;  8,  gæsset,  hvor  meget  tager 
;t  Kar?  oHoo-q  gæssa  dat  litte? 
iti  tog  det  ilde  op,  sisa  de  gesi ;  9, 
ge  Kjødet  op  af  Grgden,  golddet, 
ergo  ruitost  golddet;  10,  roggat, 
ge  noget  a  f  sit  eget  Hoved,  jeO 
livestes  maidegen  roggat;  11,  tåge 
•a,  gæppedet,  d^l  skat  Intet  tåge 
•a  og  Intet  lægge  til,  ik  galga  maide- 
311  dasa  lassefet,  lassen  bigjat^'12, 
æiinodet,  han  maa  tåges  med  det 
ode,  buorreviiodain  son  færtte  mæn- 
)diivYUt;  13,  tåge  Penge  op,  luoik- 
it,  hioikasen  valddet;  14,  tåge  paa 
ræflerne,  famo-,  apetutlet;  15, 
;oalvvadet,  den  Sggdom,  Nød  har 
get  paa  ham,  dat  davd,  hætte 
i  læ  skoalvvadam,  famo-,  apetuttam  5 
),  tåge  til  Takke,  diittat;  buorren 
ilddet;  17,  tåge  sig  a  f  en,  vækketet 
bniii,  jeg  tog  mig  af  det  3Ienne- 
es  Nød,  vækketim  dam  olbmu  su 
edestes;  18,  olbmu  hættai  jecas 
gjat;  19,  tåge  sig  af  en  Sag,  ašše 
idedet;  20,  Gnd  tager  sig  af  os, 
mel  min  olbmuCines  dakka,  valdda, 
in  vækketægje  læ;  20,  tåge  af, 
eppanet.  Lyset,  Kr  æ f  terne,  Syg- 
mimene  tåge  af,  cuovgas,  apek, 
vdak  gæppanek;  21,  oadnanef, -Da- 
ne  tåge  af,  bæivek  oadnanek;  22, 
dnat.  Sneen  tager  af  om  yaaren, 
lar  det  regner,  niuota  sodna  gidda 
>  arvid  dakka;  23,  nuossat;  24, 
Ciutet;  25,  paa  Gmnd  af  Sggelig- 
'd,  goikkot;  26,  tåge  til,  lassanet, 
i/sef,  Krxft^rne,  Sggdommene  tåge 
',  cuovgas,  apek,  davddak  lassanek^ 
',  lossot;  lossidet,   Sggdommen  ta- 


ger til,  davd  losso^  28,  ædnanet, 
Folkemængden  tager  til,  olbnuik  æd- 
nanek,  lassanek;  29,  tåge  Overhaand 
vægjat',  30,  tåge  sig  noget  for,  fid- 
nusiSgoattet;  31,  barggagoatlel^  32, 
riebmaf,  tåge  sig  noget  fore  at  be- 
stille, riebmat  fidnusišgoattet,  baYgga- 
goattet;  33,  mannat,  tåge  ud  i  Be- 
søg,  mannat  oappaladdat,  gallitet;  han 
tog  med  Posten,  son  manai  postain; 
/mn  tog  ind  i  Postgaarden,  son  manai 
postviessoi;  34,  tåge  Del  i,  særvvat; 
3b,  tåge  i  Besiddelse,  oamastet;  oab- 
menes  valddet,  dakkat.  Som  tager, 
rnmmer  meget,  gæssel,  et  Kar  tager 
mere,  et  andet  mindre,  nubbe  litte 
læ  gæsselabbo  nubbe  gæsetebbu.  Gæs- 
selvuot. 

Sv.  1,  valddet;  hæggab  valdet, 
pahan  valdet;  2,  topot;  3,  caukastet; 
4,  tuostot,  tustotet;  5,  fuobbelet;  6, 
toppet  j  7,  sorjot;  8,  iage  a  f  Dage, 
koddet;  9,  tåge  Del  i,  sebret;  10, 
tåge  ilde  op,  inarniastet;  W,  tåge  sig 
fore,  pargon  allases  valddet;  \2,tage 
Overhaand,  vejelubbun  saddet;  13, 
tåge  til,  ædnanet;  14,  lossanet;  15, 
tåge  af,  ucot,  uccanet;  ucanet;  16, 
maf]as  mannet;  17,  snælpif,  mano 
snælpit. 

Tågen,  s.  1,  valddem;  2,  dop- 
pim;  3,  duosstonij  4,  gavvestæbme, 
0.  s.  v. 

Tagge,  s.  1,  sarggo,  de  Tagger, 
som  gaa  op  ifra  Enden  paa  Hornet, 
sargok,  mak  coarve  gæcen  vulggek 
bajas;  sargaldak;  2,  badne. 

Sv.  Ijcicce;  2,  snjucee;  3,  padne- 

Tak,  s.  1,  gitto;  gittos,  er  det 
Takken  for  mine  J^elgjerninger? 
lægo  dat  gittos  muo  buorrevuodainam? 
2,  tåge  til  Takke,  duttat;  dultavas 
læt;  buorren  valddet. 

Sv.  kito. 

Takke,  v.  \,g\i{c\,  Udetat  takke 
45* 


ro8 


Tale 


/br,uccan  gittamus,/rj/i/.e  en  for  nor/et, 
gudege  giltet  inastegen-,  takke  en  for 
sin  Lykke,  gudege  gittet  biiorre  dilles 
audast;  2,  han  kan  takke  sig  selv 
for  at  det  (fik  som  det  fjik,  son  færlte 
jesjecas  assala33aii  lokkat  åtte  gævai 
moft  gævai;  3,  bagjelistes  erit  cælk- 
ket,  bigjat,  han  a  flakkede  fra  Em- 
bedet,  fidno  bagjelistes  erit  celki, 
bijai. 

Sv.  1,  kitct;  2,  aidestet. 

Takken,  s.  l,gittem;  2,  Takken 
uf,  bagjelistes  erit  cælkkem,   bigjam. 

Takkefest,  s.  giltosbasek. 

Takkesang,  s.  gittoslavj. 

Takløs,  adj.  gitekættai,  el  tak- 
lest Arbeide,  gitekættai  barggo.  Gi- 
lekættaivuot. 

Ta  knemmelig ,  adj.  gittovas, 
vise  sig  taknemmelig  for  oppebaarne 
Gof?er,gittova35an  jecas  cajetet  vuos- 
slaivalddujuvvum  burin;  gittolas.  Git- 
tova^lat.     Gittovasvuotj  gittolašvuot. 

Sv.  kitokes. 

Tak  offer,  s.  gilttosoaffer. 

Tak  sig  else,  s.  gittolus. 

Sv.  kitolus. 

Takskyldig,  adj.  1,  gædnegas 
gitlet;  2,  færlte  gittet,  jeg  er  dig 
takskyldig  for  din  Bistand,  lætn  diinji 
gædnegas,  fertim  galle  du  gittet  væk- 
ketæmesfad;  3,  gittovas.  Gitlovasvuot. 

Tal,  s.  1,  lokko,  en  Mands  Liv 
har  sine  Dages  Tal,  olbma  ællem 
adna  beivides  logo;  de  vare  faa  i 
Tallet,  uccanak,  barvak  legje  logo 
mield;  2,  han  lod  af  at  tælle,  thi 
der  var  ikke  Tal  paa,  son  lokka- 
mest  heiti  dastgo  lokkamest  i  læm; 
3,  særvve,  jeg  regner  ham  iblandt 
mine  Venners  Tal,  jogam  su  iissle- 
bidam  særvvai;  4,  de  kom  i  hundrede, 
tusinde  Tal,  cuodek,  duhatak  botte. 

Sv.  lokko. 

Tale,  s.   i,  sardnc,  jeg  han  lidt 


at  tale  med  dig,  ucca  sariias  mui 
læ  duin;  holde  Taler,  sarnid  adnc: 
2,  sak,  faa  én  i  Tale,  sagaidi  bæssi 
olbmuin;  det  kom  paa  Tale  for  hai 
dat  saddai  sakki  su  ouddi;  vi  ere, 
Tale  sammen,  inoi  lædne  ofti  saga! 
løs  Tale,  njaline  sak;  saaledes  n 
vor  Tale,  nuft  læ  sakka  niodnust.  i 
Sv.  1,  sarne;  2,  hala.  ^ 

Tale,    v.    i,   sardnot,  de  tale  ' 
Verden,  mailine    sagaid    si  sardnul 
han  holdt  op    at  tale,    heiti  sardnt 
mest;  sarnedet,  han  talede  i  Rette 
diggest    son  sarnedi;    sarnotet,   fu 
soger    ikke  at  faa   Folk    til  at 
i  son  sarnotadda  olbrauid ;  3,  sakk 
tallat,  sagotallat,  jeg    saa  ham,  ht 
kom  mig  imøde,    men  jeg  talle  ik 
med  ham,  oidnim  su,  bodi  niuo  auda< 
multo  ini  sagotallam  suin;  sagastall 
jeg  er  kommet  for  at  tale  lidt  med  di 
bottim  duin  sagastattet  uccanas;  sa 
gussat;  lad  ham  selv  komme  og  tås 
bottus  son  jes  sagaidi ;    3,  bakkod' 
naar  Folk  tale  et  saadant  Ord,  sk 
han  ikke  kjender,  da  skriver  han  t 
op,  go  olbmuk  daggar  sane  bakkodtF 
niaid    i    diede    de   calla;    han   talef 
nogle  Ord  og  mæle  de  dere  f  ter  in  ! 
mere,  nioadde   sanid  bakkodasti  dr. 
sat  jednadam;    bakkostet;    4,   hall, 
hallalet;    tale  ud,  hæittet   hallaine , 
sardnomest,      sarnedæinest;      hall 
sardnot,   sarnedet  buok,  loap  ragj. 
lad    mig    dog    tale    ud   først!    ad 
munji  vuost  buok,    loap  ragjai  sar,- 
not!     tales   ved.    I,    ofti   sagai    la; 
2,  gasskanæsga,  gaskanæsek  sardm 
hallat,    vi  tales    ved,    moi   ofti  sac' 
lædne,    gaskanæme  sarnu;    cuoigg 
megen  Tak  fordi  du  talede  til  de 
siden  have  de  ikke  plaget  mig,  æ 
nag  gittos  go  læk  cuoiggom  sin,  di 
rajast  æi  si  læk  vuorjam  muo;  cm 
godet;  6,  bægotel,  tale  vel  om  ha 


Tal 


709 


urist  su  birra  bægotetj  7,  tale  om, 
ivvalet,  han  lalede  om  at  kjøre  der- 
en  for  at  se  efler,  arvvali  vuogjet 
obbe  isskamen^  8,  tale  som  i  Frede 
Uer  Druhkenskah,  hassat,  g^o  ale 
loarest  sardno  ;  hasaidel;  9,  hubmat; 
nmaidet,  vi  tale  sammen,  moi  lædne 
uiiiaidæme;  10,  tale  høif,  haardt; 
iriiTo-at;  særgotet,  hvorfor  taler  du 
au  hølt,  kan  du  ikke  tale  mere 
eskedent,  manne  nuft  særgotak,  ikgo 
lalo  vuollegabbun  hallat?  H,  ravg- 
ot;  12,  tale  over  sig  i  Vildelse,  a, 
affjot;  13,  b,  mselltel;  14,  <n/e  ufor- 
tifli(/t,  geigidet*,  15,  tale  store  Ord, 
,  iliiodastallat^  16,  b,  gildastallat; 
7,  c,  rampustallat;  18,  d,  siegaldallat; 
9,  tale  uforstaaelifft,  (et  Sprof/,  som 
lan  ikke  forstaar  ret,J  a,  dompa- 
listet;  20,  b,  mocardet;  21,  c,  njo- 
ardet;  22,  d,  soabardet-,  23,  tale 
jærlifjen,  vacastet,  vacastallat;  24, 
ile  sagte,  a,  samaidet*,  25,  b,  cullat, 
iilaidet;  26,  mulaidet;  mulardet;  27, 
de  ved  Slægtsnavn,  hæraslaWal;  28, 
l/e  i  Søvne,  sæbmot^  29,  kunne 
od  f  tale  for  sig,  njuofčam  adnet 
jaliiiesles. 

Sv.  1,  halet;  2,  rudnetj  3,  tnolgetet; 
,  siipcestet. 

Talen,  s.  1,  sardnom;  sarne- 
æbme;  2,  sakkatallam;  sagotallam; 
,  bakkodæbme;  4,  hallam,  o.  s.  v. 

Taler,  s.  1,  sardneolmai;  .«arne- 
ægje,  en  god  Taler,  siega  sardne- 
Inuis,  sarnedægje;  2,  ruocTdoolmai; 
.  e»  slet  Taler,  som  ikke  kan  tale, 
iinctæbme,  en  saa  slet,  geistlig  Ta- 
'>'!  Ibmel  sarnetæbme  daggar!  Sar- 
etesvuot. 

Sv.  halajes. 

Ta  le  brug,  s.  sardnomlakke. 

Taledel,  s.  giela  oasse. 

Talefrihed,  s.  sardnom-,  hal- 
mloppc. 


Talegave,  s.  1,  sardnouinafca, 
navcalasvuot,  doaibme,  cæppevuot;  2, 
have  gode  Talegaver,  njuofcam, 
njalgga  njuofcam  adnet  njalmest;  in- 
gen Talegaver  at  have,  i  njuofcam 
adnet  njalmest.  Mangel  paa  Tale- 
gave, sarnetesvuotta. 

2'n/emartrfe,s.l,sardnomvuokke; 

2,  sadnevajas. 

Talestol ,  s.  sardnestuoUo. 

Taleøvelse,  s.  1,  sardnomhar-. 
jatus;  2,  -oapatus. 

Talg,  s.  coalos. 

Sv.  porve. 

Ta //ø«,  adj.  lokkamættom.  Lok- 
kamættoset.    Lokkamæltomvuot. 

Talord,  s.  lokkosardne. 

Talrig,    adj.   1,  ollo;   2,  ædnag; 

3,  stuores,  Forsamlingen,  Selskabet 
var  talrigt,  coagganæbme,  særvve 
stuores  læi;  Selskabet  iGjæsterne) 
var  talrigt,' guossek  legje  ollo.  d', 
ollovuot^  2,  ædnagvuotj  3,  stuores- 
vuot. 

Sv.  1,  ædna;  2,  lokkoteke. 

Talsmand,s.  1,  ruoddoolmai;  2, 
bakkodægje,  ingen  er  den  forældre- 
lése  fattige  Piges  Talsmand,  i  oftage 
læk  dam  oarbes  vaivan  nieida  bak- 
kodægje; 3,  sardneolmai. 

Sv.  halolraa. 

Tam,  adj.  1,  logje;  2,  vuonjas, 
vuor]as,  om  vilde  Dyr,  som  ikke  ere 
skg.  1,  logjet;  2,  vuodnjaset.  1, 
logjevuot;  2,  vuodnjasvuot.  Blive 
tam,  1,  logjut;  2,  vuodnjot.  Gjøre 
tam,  1,  lojudet,  lojudattet;  2,  vuon- 
jodet. 

Sv.  tames,  tabmok. 

Tamp,  s.  cabmem. 

Tampe,  v,  cabmel. 

Tampning ,  s.  cabmem. 

Tand,  s.  1,  badne,  han  bed  Tæn- 
(lerne  sammen,  banides  gaski;  Tæn- 
ders    Gnidsel,    ban»    giččamj    fælde 


Tand 


710 


Tant 


Tænder,  gacalet  banid;  2,  de  lamje 
Trender  hos  visse  Diji\  cala ;  3, 
Tænderne  lohe  i  F'and,  cacce  bacca 
njalbmai;  4, /fm  Blod  paa  Tnnd,ii\k- 
kagoallet^  5,  holde  Tand  for  Tunfje, 
javolaga,  sagatæbme  orrot;  6,  føle 
en  paa  Tænderne,  olbmu  iskadetj 
olmust  jæratet.  Faa  nofjet  imellem 
Tænderne,  badnalastet.  Som  har 
Tænder,  badnai,  badnasas. 

Sv.  1,  padne,  slange  Tænderne, 
panit  solot;  2,  citte.     Banek. 

Tandbyld,  s.  badnebuogo. 

Tandbørste,  s.  badneharje. 

Tandkjød,  s.  badneoa^je. 

Sv.  padneo33e. 

Tande,  s.  i,  soagge^  2,  gintal, 
goallolaigge;  3,  skappinam. 

Sv.  kintellaige. 

Tandlæfje,  s.  badnedalkodegje. 

Tandlos,  adj.  badnetæbme.  Blive 
landløs,  badnetuvvut.  Gjøre  landløs, 
badnetuttet.     Badnelesvuot. 

Sv.  panetebme. 

Tandpine,  s.  bani  bavcas. 

Sv.  1,  pane  svarke,  2,  -vank. 

Tandstikker,  s.  i,  badnesoal- 
lom;  2,  -rogganas. 

Sv.  panesolotak. 

Tang,  s.  bassta,  holde  el  gloende 
Jern  med  en  Tang,  accagas,  hillalaS 
ruovde  bastain  doallat. 

Sv.  past. 

Tang.  s.  1,  stuolak;  2,  dæbbo, 
debbuk-,  3,  sluorra;  4,  ruofse;  5, 
gaiccatarra.     ^frive  Tang,  sluUit. 

Tange,  njarg. 

Tanke,  s.  1,  jurd,  naar  Ordel 
bliver  en  Gjensland  for  Tanken, 
go  sadne  jurddagi  vuollai  sadda;  Tan- 
ken om  Udødelighed  og  et  tilkom- 
mende  Liv,  jurd  jabmemættomvuoda 
ja  boalte  ællem  ala-,  falde  i  dgbe 
Tanker,  ciegrialis  jurddagi  vuollai 
saddat;   jurddagi  cieggatj   have  sine 


Tanker  sam/erfe,  jurddagides  ooaktj 
adnet;  forslaa,  fot  drive  Tank/, 
javkkadet  jurddagid,  slaa  tioget  f 
Tankerne,  jurddagi  sist  maid  jav. 
kadet;  2,  arvvalus.  | 

Sv.  i,  jurtak;  2,  uššolm;  ussolim, 

Tankeflugt,    s.  jurddagirdde, 

Tanke fuld,  adj.  1,  jurdasæg-; 
2,  jurddagidi  cieggam,  nisstasanr, 
arvalægje. 

Tanke  fylde,  jurddagi  ollovu 
valljevuot. 

Tanke  følge,  s.  jurddagi  mar)r| 
lagaivuot. 

Tankegang,  s.  jurddagi  manna 

Tankekreds,  s.  rajadak,  vide 
vuot;  udvide  sin  Tankekreds  oi 
det  Jordiske,  jurddagides,  jurdd 
gides  mannani,  videsvuoda  ædn 
bagjel  videdet. 

Tayikeløs,  adj.  1,  jurdaskætt 
en  tankeløs  Andagt  og  Lydighed 
ingen  Andagt  og  Lydighed,  jurdf 
kættai  ibmelbalvvalus  ja  gullolasvuo 
i  læk  duot  ibmelbalvvalus  ja  guUoI 
vuotta;  jurdekættai,-  2,  jurddagtaj 
Jurdaskættai.  •  Jurdaskættaivuot;  ji 
delkættaivuot. 

Tanke  rig,  adj.  ollo,  ædnag  jur 
dagid  adae. 

Tankerigdom,  s.  jurddagi  æ 
nagvuot,  ollovuot. 

Tankesprog ,    s.   jurddagsadj 

Tanketom,  adj.  jurddagla| 
jurddagtæbme;  jurddagvaille. 

Tanketomhed,  s.  1,  jurdd» 
vajegvuot;  2,  jurddagvaillevuot,  va 
nevuot;  3,  jurddagtesvuot. 

Tankes  treg,  s.  jurdasamsarg 
stak. 

Tant,  s.  dussevuol,  duššalasvu 
sætte  sin  Glæde  i  flygtigt,  forgja^ 
geligt  Tant,  ilos  bigjat  vasevas,  nor 
kavas  dussevutti;  2,  habme, /ore  m? 


T  a  n  t 


711 


Tegl 


Vanf,    dusSeviiottaiii,    dussalaS    assi- 
imiguiin  mænnodot;  2,  habmevuot. 

Tapper,  adj.  jallo,  en  tapper 
'xriijer  f/jør  en  tapper  Modstand, 
alos  soatteolmai  jalos  vuosslailastem 
'lakka.  Blive  tapper,  ]n\osmc\..  Gjøre 
apper,  jalosniattet;  jallodet.  Jaloset. 
.allovuot. 
Sv.  jalo,  jalok. 

Tarm,  s.  1,  coalle;  2,  sapos; 
,  garnas.  Tage  Tarme  ud,  collit; 
oallot. 

Sv.    colle;    Endetarm,    1,    marfe, 

laifecoUe ;  2,  patta-;  3,  maddacolle. 

Tar  re,    s.    1,    stana,    at    skjære 

\rrer,  staraid  cuoppat;  2,  slæncca. 

Tarv,  s.  l,attar-,  2,  darbbo,  dar- 

ašviiot;  3,  avkke,  at  fremme  31  enne- 

\ene  o(j  3Ienncskehedens  Tarv,  olb- 

ui  ja  olbmuivuoda  avkke  audedet. 

Sv.  tarbo,  larbesvuot. 

Tarvelif/,    adj.    1,   darbas,  dar- 

aslas;  2,  muddag-,    føre   en  farvelifj 

evemaade,  ællet   dam  made  go  ol- 

u.s  hæggas  aigai  bufta,  darbasvuoda 

uddagvuoda  mield  ællet,  et  tarveligt 

faaltid,    borramušsak  dam  made  go 

eg  ælla.     1,  darbaslal^at;  2,  mud- 

iget.      1,   darbasvuotta,    darbaslas- 

jot-,  2,  muddagvuot. 

Sv.  1,   larbesj    2,    njuotelakes,   3, 

uddakes. 

Tans,  adj.  1,  javotæbme,  en  taus 

land,  Nat,  Skov,  javotes  ohnai,  ija, 

lobme;    javokætlai;    javotaga,  jeg 

ir  sadt  taus  den  hele  Aften,  gæcos 

kked  javotaga  læm  orrom;  lian  tog 

olen  uden  at  sige  noget,  javokæt- 

i  valdi  nuota;   2,   sagatæbme,  hvad 

det  unge  3Ienneskes    Navn,    der 

saa    taus?    mi    læ    dam   barnest 

bma,  gutte  læ  nuft  sagatæbme?  vær 

us   og   forsigtig!    oro   sagatæbme, 

^otagaja  varogas!  3,  njalbmetæbme; 

laus,    fordi  man   er  i  slet  Lune, 


a,  bomssa;  5.  b,  monkka.  litive 
taus,  i,  javotuvvnt,  han  blev  med 
et  taus  efterat  han  længe  havde  talt, 
fakistaga  javotuvui  niar^qel  go  gukka 
læi  sardnom;  2,  sagatuvvat;  3,  njal- 
metiivvat.     Gjøre  taus,  1,  javotuttel; 

2,  sagatuttetj  3,  njahnetuttet. 

Sv.  1,  njalmetebme;  2,  halelæbmC) 

3,  savot;  savotes.  Savotet.  Savo- 
tattet. 

Taust,  adv. javotaga, javotæbmet. 

Taushed,s.  1,  javolcsviiot,  Taus- 
heden  i  den  mørke,  alvorliqe  Gran- 
skov,  javotesviiotta  dam  idkiis  sevnjis 
guossaviiomesl;  2,  sagatesvuot,  der 
blev  en  almindelig  Taushed  i  Sel- 
skabet,  javotcsvuotta,  sagatesvuotta 
saddai  hæjai  olbmui  særvvai;  3,  njal- 
metesvuot.  Bringe  en  til  Taushed, 
se  gjøre  taus.  Bryde  Tausheden, 
jednadisgoattet. 

Tavle,  s.  taval. 

Sv.  tablo. 

Tavlep  enge,  s.  Sv.  skuolal; 
skuolatak. 

Taxere,  v,  arvo,  hadde  mærre- 
det,  bigjat. 

Sv.  arvob  mæretet,  piejet. 

Taxering ,  s.  arvo,  hadde  mær- 
redæbme,  bigjam. 

Taxi,  s.  1,  mærreduvvum  hadde; 
2,  takst. 

Te,  v.  6ajetet,  te  sig  som  en  brav 
Karl,  siega  obnajen  jecas  cajetet. 

Sv.  vuGsetet. 

Tegl,  s.  lairre.  de  havde  Tegl 
for  Sten,  laire  si  adne  gædggen; 

Sv.  tigal. 

Te glbrænder,  s.  laireboaldde. 

Teglbrænderi,  s.  laire  boaldem- 
goatte. 

Teglsten,  s,  lairregædgge. 

Sv.  tigal. 

Tegn,  s.  i,  mærkka,  at  gjøre 
Iiorsets  Tegn,  ruosa  mærkka  dakkat; 


egn 


712 


T  c  s  t  i  c  II I  i 


Tetjns  Udlægger,  mærkaid  cilggijægje; 
dovddammærkka,  det  er  Tegn  paa  en 
god  Helbred,  dat  mærkka,  dovddam- 
mærkka buore  diervasvnodast;  man 
holder  det  for  el  Tegn  paa  en  haard 
flinter,  dat  garra  dalve  mærkkan  ad- 
nujuvvu;  2,  dovddo,  der  var  intet 
Tegn  til  Liv  hos  hnm,  i  læm  mik- 
kege  hæg,  ællem  dovdoid  sust;  3, 
govva,  de  tolv  Himnieltegn,  dak  guoft 
nubbe  lokkai  albmegovak;  4,  der  er 
intet  Tegn  paa,  tit,  at  det  snart 
vil  ske,  i  oro  forg  dappatuvvamen. 

Sv.  1,  mærkka;  2,  vitta;  3,  erades; 
4,  ondt   Tegn,  guora. 

Tegne,  v.  i,  sargastet,  hati  teg- 
nede i  Sandet  en  Sjfia,  saddoidi 
saro^asli  skaige-,  2,  gova  dakkat,  tegne 
et  Træ  et  Menneske,  miiora,  olbmu 
gova  dakkat;  3,  callet,  der  have 
mange  tegnet  sig  som  Deltagere, 
ædnagak  callam  læk  jecaidæsek,  na- 
maidæsek  særvola^^an,  særvveguoib- 
men;  4,  orrot,  Drengen  tegner  godt, 
bardne  orro  audanæmen,  orro  buor- 
ren  šaddat^  5,  hame  adnet,  habme 
læ,  det  tegner  til  en  god  Høst,  Siega 
cofc  orro  saddamen. 

Sv.  1,  mærkot;  2,  eretet;  3,  ere- 
deb  piejet;  4,  calet;  5,  vittadet. 

Tegnen,  s.  1,  sargastæbirje ;  2, 
callem. 

Tegner,  s.  i,  govaid  dakke ;  2, 
sargastægje. 

Tegning,  s.  1,  govva;  2,  sar- 
gastæbme. 

Tegn  tyder,  s.  mærkaid,  ibma- 
sid  cilggijægje. 

Sv.  autoi  cælgesteje. 

Teistnnge,  s.  borgek. 

Tele,  s.  galbmom  ædnam  j  galma- 
dak;  der  er  Tele  i  Jorden,  galbmom 
læ  ædnam,  gahuadak  læ  ædnamest. 

Te llekniv ,  s.  vuollamnibbe. 

Sv.  1,  vuolem  nipe;  2,  kulke. 


Telt,  s.  l,goatle,  fandl  du  ml 
Lethed  dit  Telt  i  lllørket?  buristi 
gavdnik  goaltad  sævdiijaden?  at  nir 
ta(je  og  opreise  et  Telt,  goade  gaij. 
kot  ja  bajas  dakkat;  2,  lavvo,  lavv, 
goalle,  et  mindre  Reisetelt,  somik^. 
har  Støtterne  bæljek;   3,  miekar,  t 
meget  lidet   Telt;   4,    ragasgoatte,  ^ 
meget  lidet  Telt  tit  lieškyttetse  m 
Myg.     Træerne,    Støtterne   i  Tel 
og  Gammen  ere:  1,  bæljek:  2,  doai 
muor^    3,   cavmek;    4,    dækkadasj 
5,  vuogjonak;  6,  jævdok,   der 
kunne  være  a  f  Sten.    Naar  det  in 
vendige     Træværk   er   reist    hedt 
Teltet    Off    Gammen:     coasstegoal 
Træværket    og    Teltet    i   Gainnn 
rigge,  goatte,  lavo  rigge.    Reise,  si 
op   Tell,  l,goattet;  goltet;  2,  lav 
naar    Fjeldfolket    skal    opføre    1 
der,     go     bagjeolbniuk    dasa    got 
lavvit  galggek;  lavestet;  3,  ragaslJ 
dat,    opføre    et    lille    BeskytlelseSt 
for  Myg. 

Sv.  laulakote;  lautak.  Værkot.  i 
det,  hvor  Teltet  reises,  værka,  V8 
kem. 

Teltma ger ,  s.  goatteloavddai 
goarro. 

Sv,  laulaktakkeje. 

Temme  li g,  adj.  1,  vjek,  det 
et  temmeliq  (lanqt)  Sltjkke  det 
dasa  læ  vjek  gask;  2,  mælgad,  / 
e f  ler  lader  en  temmelig  Form 
mælgad  ælo  son  guodda.  1,  vj 
lian  har  temmelig  god  Hukomme 
vjek  muittel  læ;  2,  mælgad,  niælj 
det,  hans  Helbred  er  nu  temnu 
god,  su  diervasvuotla  læ  dal  mæl/ 
buorre. 

Sv.  i,  viekj  2,  mælked. 

Tempel ,  s.  tcmpal. 

Ten,  s.  1,  snalddo;  2,  gokkal. 

Sv.  i,  snaldo;  2,  kokkel;  3,  kæ 

Tesliculi,  s.  golak. 


Tcxf 


713 


Tid 


Text,  s.  teksta. 

Tlii,  conj.  i,  dastffo,  jecf  klaqer 
kke  over  min  Skjæhne,  thi  hvortil 
ytte  Ixlafjer?  oassain  im  vaide,  dasl- 
0  maid  avkid  addek  vaideliisak;  2, 
;USŠtO,  thi  hau  handlede  aldeles 
rigtig^  aibas  boasstot  son  dagai  gus- 
te; thi  det  vil  han  ikke,  i  son  dam 
ato  gussto.      Sv.  jukte,  julte. 

Throne ,  s.  truonno. 

Ti,  num.  card.  loge,  en  Enke  af 
1,  oftlæska  logest;  indtil  ti,  lokkusi, 
tdtil  ti  erindrer  Jeg,  lokkusi  nuii tam. 

Sv.  1,  lokke-,  2,  cække. 

Tid,   s.    i,   aigge,    Tid  for   Tid 

r  han  Frier,  aige  aigest  irgge  læi; 

>ad  Tid  paa  Aaret?  mi  aigid  ja- 
esl?  den  Tid  da  man  behøver  Vin- 
rklæder,  dalve  biftasid  adnem  aig- 
é;  fra  Iiirkens  ældste  Tider ^  girko 
UOStemus  algin  ^  naar  Tiden  kom- 
ter, go  aigge  joavdda,  boatta;  3Iør- 
etiden  er  den  Tid  man  ser  ham, 
wbma  læ  su  oaidncm  aigge,  jeg  vil 
M  reise  for  at  jeg  kan  komme  til 
?»  Tid  man  skal  forelage  Forret- 
ingen,  vuolgget  aiggom  vai  boadam 
!no  dakkam  aigge;  itide,  medens 
i  er  Tid,  aigge  bale;  for  at  jeg 
ide  kan  erholde  Underretning,  vai 
0  oalom  aige  bale;  igjennem 
SWen  gaar  Sjælen  til  Evigheden, 
ge  cada    manna    siello   agalasvutti; 

d  Tiden,   aigelassi;    aige   vuollai; 

boddo,  paa  denne  Aarstid,  dam 
>ddo  aige;  i  f^aartiden  kom  han 
ie  til  at  fiske,  gidda  boddost  i 
sam  bivddet;  Indhostningstiden, 
83 lm  boddo  ;  /e/e  for  en   kort  Tid, 

nekas  boddi  balketet;  ikkiins  en 
nnmer,  oft  gæse  boddus ;  3,  burddo, 
pre  en  Tid  lang,  en  hel  Tid  nden 
burdorak  dubaklaga  ællet;  4, 
ke,    Livstid,    i  min    Tid    har    det 

?ret  under  hans  Opsigt,   muo  age 


dal  su  gæcosl  læ  orroni ;  hvor  jeg  har 
opholdt  mig  min  hele  Tid,  gost  ak- 
kam  læmorrom;  5,  vuorro,  bliver  du 
her  en  Tid?  orokgo  dast  multom 
vuoro?  til  en  og  anden  Tid  er  der 
ingen  Ro,  raflietesvuolla  soames  vuo- 
ro ;  6,  en  kort  mellemliggende  Tid, 
gask;  i  den  korte  Tid  jeg  kjendle 
ham,  dam  oanekas  gask  go  mon  dovd- 
dim  su;  han  kan  ikke  gifte  sig  i  en 
saa  kort  Tid,  i  sale  daggar  oanekas 
gaskasl  naillalel;  7,  den  sidst  forhi- 
gangne  Tid,  gullal,  i  den  Tid  da 
den  gamle  Konge  levede,  dam  gullal 
go  boares  gonagas  ællemen  læi; 
7iaar  du  ikke  /inder  noget  at  klage 
over  i  de  sidste  Tider,  go  ik  gavna 
maidegen  vaidemussaid  muo  ala  dai 
gutta  li;  8,  gi  ska,  i  de  sidste  Tider 
har  jeg  ikke  været .  syg,  ikke  heller 
har  jeg  seet  ham,  dai  giskai  im  læk 
buoccam,  imge  læk  oaidnam  su;  9, 
baje,  den  Tid,  i  hvilken  Fandet 
falder^  et  Søfald,  6  Timer,  cacce 
baje;  i  en  Tid  af  et  Aar,  jakke  baje; 
10,  dille,  tilstaa  mig  først  en  kort 
Tid  al  betænke  mig  i,  adde  vuost 
oanekas  dille  jurdaset;  imedens  jeg 
har  Tid,  dille  bale;  Tiden  tillader 
ikke  nu  at  tale  meget  med  dig,  dille 
i  doala  dal  ollo  duin  hallat;  H,  assto, 
jeg  saa  du  havde  ikke  Tid,  QSttinder'), 
oidnim  ik  don  læm  astost,  i  dust  læm 
dille;  12,  mailbme,  kuns  i  følgende 
Talemaade :  den  mørke  Tid,  skab- 
man  mailbme.  Til  den  Tid,  dassaci, 
tre  Aar  til  den  Tid,  golmjage  das- 
dassaci.  Til  hvilken  Tid?  goassaci, 
hvor  længe  og  til  hvilken  Tid?  man 
gukka  ja  goassaci?  Der  er  god  Tid, 
i  læk  hoappo,  boapost.  Som  ind- 
falder  i  en  vis  Tid,  i  Tiden,  tidig, 
tids,  1,  aigasas,  vor,  dentids  Sko- 
lemestere, min,  dom  aigasas  skulolb- 
mak;  2,  boddosas,  Krigen,  som  ind- 


Tid 


714 


Tidsnok 


faldl  i  deres  Tid,  sin  boddosaS  vain- 
no;  samtidiff,  oflaig-asas,  boddosas. 
•1,  aigasašvuot3  2,  boddosasviiot.  Som 
har  Tid,  1,  asstel,  den  Ganr/  hnvde 
jeo  bedre  Tid  at  (jaa  Iten  oq  ordne, 
astelebbu  Icg-jiin  dam  have  vuolg-^ret 
ragjat;  2,  dillalaS,  han  har  bedre  Tid, 
je(j  er  ene,  buoreb  dillalaS  oliniis  son 
læ,  oft  olmiiS  mon  læni;  den  Tid, 
som  jer/  har  bedst  Tid  ocj  som  er 
den  bekvemmeste,  munji  dillalanius  ja 
vuokkasamus    aigore.      1,    asstelvuol; 

2,  dlUalaSvuot,  naar  Tiden  tillader 
mi<j  at  komme,  go  dillalasviiolta  adda 
munji  boattet^  Have  Tid,  asslat,  har 
du  Tid  til  at  læse  delte  Brev  for 
mi(f?  astakgo  lokkat  must  dam  girje? 
han  har,  faar  ikke  Tid  til  at  kjede 
sig,  i  asta  lailastuvvat;  de  have  ikke 
Tid  til  at  hente  Sar/erne  til  sig,  æi 
asta  aldsesek  galvoid  vie35at;  asta- 
suvval.  Som  ingen  Tid  har,  1, 
astotæbme;  2,  dilletæbrne,  da  en  Tid 
indtraf,  hvor  jeq  inrjen  Tid  hovde 
til  al  reise,  go  dilletes  aigge  saddai 
vuolgget.  Berøves  Tid,  1,  astotuv- 
vut;  2,  dilletuvvut.  Berøve  en  Ti- 
den, 1,  astotutfet;2,  dilletultet.  Man- 
gel paa  Tid,  i,  astotesvuot;  2,  dil- 
letesvuot. 

Sv.  1,aikke,  i  god  Tid,  aike  palen, 
udtrwkke,  forhale  Tiden,  aikeb  vå- 
setet, mar|Otallet;  2,  pod,  rektes  pod- 
den,    før  end   Tid  er,    autel  podden; 

3,  asto,  astob  vaddet^  4,  tarbme;  5, 
i  god  Tid,  odna;  6,  med  Tiden,  a, 
astoi-,  7,  b,  suoimen;  8,  c,  marie 
maqet;  9,  a,  aimo,  *  fordums  Tider, 
tolloS  aimoi,  tollen;  \0,  h,  soptes 
paleh;  11,  kask,  tatne  kasken;  12, 
lokko,  han  er  kommet  før  sin  Tid, 
potam  le  autel  lokkon;  13,  t  Tiden, 
tane  væraldesne,  aimon;  14,  masva*, 
15,  kolfo.  Give  Tid,  astetet.  For- 
drive Tiden,  ajelallct. 


Tiden  de ,  s.  sakka,  hvad  Tiden  \ 
er  der  i  Sverige?  mi  læ  Ladd(; 
sakkan?  have  i  hort  Tidender  nogu 
steds  ifra?  læppetgo  guUam  sagj, 
gosagen?     Sv.  sak.  ■ 

Tidlig,  adj.  1,  nrraå,  den  tidli» 
Morgenstund,  arrad  ictdedes  bodd; 
tidlige  Frugter,  arrad  saddok; 
audeb,  man  har  en  tidligere  Li 
audeb  lak  læ ;  den  tidligste  Skribei , 
audemuS  calle.  yinse  for  tidlig,  arr- 
set,  anser  du  mit  Komme  at  va  • 
for  tidlig?   arraSakgo    muo  boaltei' 

Sv.  l,ara,  arok;  2,  odna,  odiias , 
Arahet. 

Ti  dl  i  gen,  adv.  1,  arrad,  tid 
eller  silde  vil  han  komme  til  at  f\ 
trgde  del,  arrad  dailie  maqrjet  s 
sadda  dam  gattat;  imorgen  tidt 
itten  arrad;  2,  aigild,  han  komnt 
tidlig,  aigild  boalla.     Arradvuot. 

Sv.  aret.  Komme,  indtræffe  I 
ligere,  aranet. 

Tidsafdeling,  s.  aiggejuokh 
2,  -jukkujubme. 

Tistel,  s.  Sv.  tistal. 

Tidsalder,  s.  aige.  en  for 
gangen   Tidsalder,  mannam  aigge. 

Tidsfordriv ,  s.  1,  aigge  aj 
tallam,  at  gjore  noget  for  Tidsfordr 
dakkat  maidegen  aige  ajetallam  dil 
2,  aige  agjanas. 

Tids  følge,  s.  at  forttelle  Be\ 
venhederne  efter  Tidsfølgen,  dapp 
tusaid  muiltalet  aige  micld,  marjf} 
lagai, 

Tidslede,  s.  1,  aige  akadussa* 
2,  -lailtam;  laitastubme. 

Tidsnok,  adv.  1,  aige  bale,  / 
at  'jeg  tidsnok  kan  erholde  Efli 
retning,  vai  aige  bale  diedo  oa|o 
2,  vuogas  aigge,  det  er  tidsnok 
gen,  itten  vuogas  aigge  læ.  Kom% 
tidsnok,  asslet,  at  jeg  kan  komi 
tidsnok  til    Tinget,  vai  astani  digg 


T  1  d  s  n  o  I; 


715 


TII 


'teq  kom  ikke  tidsnok  til  Skfiftetfilen^ 

111  asstam  ripsardnai;  astalct. 

T  idsomstændifjlied^  s.  aige 
lille,  dillalasvuot,  Tidsomstæudighe- 
lente  førte  det  med  sig,  aige  aiga- 
;a5  dillalasvuodak  bufte  dam  mield- 
lasek. 

Tidspilde,  s.  1,  aiggehævvo, 
lævvanæbme-,  2,  -dussam. 

Tidspildende,  adj.  1,  aige  liæ- 
atægje;  2,  -dussadægje. 

Tidspunkt,  s.  aiggejuokko. 

T idsreg  nin  (],  s.  aiggelokko. 

Ti  ds  r  lim,  s.  1,  gask ;  2,  aige. 

Sv.  baje. 

Tidsskifte,  s.  \,  aige  mutla- 
ubme-,  2,  -molsosubme. 

Tidt ,  adv.  davja,  jo  tiere  Jo  bedre, 
liule  davjabut  dade  biiorebut. 

Sv.  Ijtaivai^  2,  tidt  oq  ofte,  pod- 
olok. 

Tie,  v.  Ijjavotaoa  orrot,  da  han 
avde  sagt  dette,  taut/  han,  go  dam 
ei  cælkkam  de  javotaga  oroi;  2, 
ægotkættai  orrot,  at  tie  med  noget, 
er  betroes  en,  dain  bægotkæltai  orrot, 
li  osskalduvvii. 

Sv.  1,  savot  orrot;  2,  i  halet;  3,  i 
okob  halet,  molgetet. 

Tien,  s.  1,  javotaga,  javotes  or- 
Dm;  2,  bægotkæltaivuot. 

Tiende,  num.  ord.  logad,  en  a  f 
ver  tiende,  logadest  oft.  For  det 
'eude,  logadasSi;  logadest. 

Sv.  lokkad. 

Tiende,  s.  1,  logadas;  2,  tiddo, 
'Hire  Tiende,  logadas,  tiddo  mafsat. 
"nge  Tiende,  tiddit,  jeg  tager  Tiende 
f  dine  Varer,  tidim  du  galvoid;  af 
isse  Varer  er  Tienden  svaret,  dak 
alvok  læk  tiddujuvvum. 

Sv.  1,  tijod;  2,  tivvod. 

Tiendeafgift,  s.  logadas-,  tiddo 
Bcrro,  mafsamuS. 

Tiende  fri,    adj.    logadas,    tiddo 


mavsakæltai;  liendefri  Jord,  Fisk, 
ædnam,  guolle,  mi  i  tiddujuvvu. 

Tiendeptigt,  s.  tiddogædnegas- 
vuot. 

Tiendepligtig,  adj.  tiddogæd- 
negas. 

Tiendesvig,  s.  tiddobæltem. 

Tiendetager,  s.  tiddovaldde; 
tiddijægje. 

Tiendev  æsen,  s.  tiddoasatusak. 

Tiendegder,  s.  tiddomafse,  adde. 

Tigge ^  v.  1,  gærjodet,  70«  om  og 
tigge  sit  Brød,  vogjolet  ja  laibes 
gærjodel;  2,  adiiot,  anotet.  Sønnen 
tiggede  saa  henge  til  Faderen  maatte 
ud  med  Bogen,  bardne  anoi,  anoti 
nuft  gukka  åtte  acce  girje  ferti  sunji 
addot. 

Sv.  1,  almostet;  2,  våtet. 

Tigg  en,  s.  1,  gærjodæbmej  2, 
adnom;  anotæbme. 

Tigger,  s.  1,  gærjodægje;  2, 
adno ;  anotægjc. 

Ti gg  efærdig ,  adj.  hui  vaivas. 

Tiggeragtig,  adj.  1,  gærjodam-; 
2,  adnom,  anotam  lakka!. 

Tiggeri,  s.  gærjadus. 

Til,  præp.  A.  Præp.  l,lusa.  Bar- 
net vilde  tit  Moderen,  manna  ædnes 
lusa  viggal ;  nn  kommer  Baden  til 
dig,  dal  boatta  vuorro  du  lusa;  reise 
til  sin  SUegt,  fulkides  lusa  vuolgget; 

2,  aki.  Gud  hjælpe  dig  til  det  lap- 
piske Sprog!  Ibmel  vækketifci  du 
samegiella  ala!  jeg  bragte  ham  godt 
til  at  læse,  buftim  su  burist  lokkam 
ala;  komme  til  sine  Sanser,  jirmides 
ala  bæssat;  komme  til  et  Navn,  nåma. 
ala  bæssat;  komme  til  sine  Sager, 
Ixræfter,  galvoides,  apides  ala  bæssat; 

3,  ald,  fare  til  Sos,  mæra  aldmannat; 

4,  mield,  fare  til  Vands,  Lands,  cace, 
gådde  mield  mannat;  5,  ouddi,  denne 
3fand  kom  for  at  hente  mig  til  dig, 
dat  olmai  bodi  muo  vie33at  du  ouddi; 


Til 


716 


Til 


om  der  støder  ham  noget  Ul,  jos 
niikkege  su  oiiddi  šadda^  6,  aiulasl, 
hold  del  tæt  op  til  Øhiene,  ane,  doala 
dam  lakka  calmi  audast;  7,  vuoUai, 
Sneen  gaar  allerede  til  Knæerne, 
til  Ktues,  cabbi  vuollai  læ  jo  iniiota; 
tåge  til  Nande,  armo  vuollai  valddet; 
taijfe  nofjet  til  Eflertnnke,  til  Hjerte, 
maidegen  jurddagi,  vainio  vuollai  bi- 
gjat;  8,  vuosstai,  de  Klæder  man 
brufjer  til  Arbeide,  biftasak,  inaid  ol- 
mus  adna  bargo  vuosstai ;  binde  Pla- 
steret til  Huden,  plastar  like  vuos- 
stai cadnal;  sætte  noget  op  til  en 
Vosg,  maidegen  sæine  vuosstai  bigjat; 
hvile,  støtte  sig  til  en  Sten,  et  Træ, 
gæclge,  muora  vuosstai  vuoiqadet,  je- 
cas  doarjalet;  9,  ragjai,  da  jeg  har 
fulgt  med  til  dig,  go  du  ragjai,  ouddi 
læm  miedetam  ;  htm  tog  Fæstepengene 
med  til  sin  Gudmoder,  om  hun  vi  Ide 
give  sin  Tilladelse,  valdi  bæste  rist- 
ædnes  ragjai  jos  son  luoitasi;  bringe 
noget  til  Ende,  maidegen  loap  ragjai 
buftet;  fra  Morgen  til  Aften,  idded 
rajast  ækked  ragjai-,  10,  rajast,  han 
er  aldrig  hommet  til  os,  i  son  læk 
goassegen  ællam  min  rajast;  11,  bæl- 
lai,  se»'  til  min  Svaghed!  gæccat 
muo  hægjovuoda  bællai !  boje  Fogden, 
sojadet  sundæ  armo  bællai;  det  stun- 
der til  Aften,  ækked  bællai  læ;  12, 
barrai,  mest  med  Pron.  suff.,  jet/ 
tager  den  blinde  3Iand  til  mig,  dam 
cuovgales    olbma   barrasam  valddam; 

13,  duokkai,  overgive  sine  Bom  til 
Folk,  manaides  olbmui  duokkai  addet; 
jeg  gav  Pengene  til  dig  (^for  at  op- 

bevares),    rudaid   du  duokkai  addim ; 

14,  guovdo,  homme  til  Mennesher, 
olbmui  guovdo  boattel;  15,  njeig,  den 
Sgge,  den  Død  hom  ihhe  til  Lap- 
perne,  dat  davd,  dat  jabmo  i  mannam 
Sami  njeig;  16,  gaddai,  gaa  til  Ilden, 
Søen,    Floden,    dolla,     mæra,    joga 


gaddai  mannat;   han  gih  hen  tit  di 
aabne    Grav,     ravas    havde     gad(i 
manai;  17,  guvllui,  flgtte  ned  til  Søi\, 
mæra  guvllui,  gaddai  sirddet,  omvend 
sig  til  Gud,  Ibmel  guvllui  jecasjor> 
galet;  18,  varas,  jeg  hjoble  ihhe  di 
broderede  Lue  til  ham,  im  su  vaij 
dam    culddujuvvum   gapper  oasstac 
varrcn,  jeg    har  hogt  Faarehjod 
Eder,  vuššim  savccabiergo  din  varre 
19,  det  er  til  Salg,  dat  læ  vuovdd' 
lakkai,  varas.     B.  casus  1,   nom.  • 
vil  blive  Regn  til  Natten,   igjaar^ 
aiggo    saddat;    reise    tilfods,    va^ 
vuolgget,  Fane,  Tilbojelighed  til 
Igve,    gillastallam    harjanæbme,   vi 
gamvuot;    2,   gen.    det  var    Begi 
deisen  og  Aarsagen  til  hans  Ulyki 
dat    læi    su    oasetesvuoda    alggo 
asse;  Præsten  til  denne  Kirhe,  d 
girkopap;    3,    inf.   Arving   til  Ri^ 
Pengene,  valddegodde,  rudaid  arb) 
jægje;    fornemme    til  Kulde,    cOi 
skem  fuobmaset;  blive  tilsinds, 
oaj^ot,  milli  saddat;  spise  til Midd'^ 
Aften,  gaskbæive,  ækkedes  mallail, 
ækkedacaid    borrat;    4,   allat.    skri 
et  Brev  til  en,  gæsagen  girje  callj 
der  er  hommet  Brev  til  dig,  boatt|l 
læ  girje  diuiji;  gaa  fra  Hus  til  Hy 
vicsost    viessoi   mannat;    have  Li 
Had,    Kjærlighed    til  noget,   nag 
miela,    vasse,     rakisvuoda    gæsag 
masagen  adnet,-  jeg  sendte  Bogen 
Bgen,  girje  gavpugi  bigjim;  bede^ 
Gud,    Ibn)eli    rokkadallat;    han 
Bogen  til  sig,    girje   aldsis  valdi  ji 
factiv,    til   min  store   Glæde   gjot\ 
han  det,    munji    stuorra    illon  da 
sou  dam ;    hvad  mon   det  shal  bl 
til?  mannen  jogo   dat  sadda;   væl 
tåge  en  til  Vidne,\a\\]\\,,  valddet  ^ 
dege  duodaslægjen;  hvad  spiser  h 
til  Middag?   maid    borra    son  ga; 
bæivve  mallasen?   6,   locat.  være  I 


i 


i 


Til 


717 


Tilb  age  bringe 


li/de,  hæjain  lælj  (fet  staar  til  diy, 
at  du  haldost,  duokken  læ.   C.  drikke 

aud  til  Maden,  cace  jiikkat  bora- 
edm;  give  sig  til  at,  -goatlet,  han 
nv  sig  til  at  le,  son  boagostisgodij 
'et  tog  til  at  regne,  sne,  arvvegodi 
luoltagodi.  Til  adv.  1,  gidda,  luk 
^øren  til!  dapa  uvsa  gid!  holde 
løren,  Oinene  til,  uvsa,  calmid  gidda 
dtiet;  2,  lasse,  jeg  lagde  en  Spesie 
il,  bigjini  spesig  lassen;  faar  jeg 
[he  endnu  lidt  mere  til?  inigo  vela 
issebittas  oa^o?  3,  vela,  han  hørte 
1  Gange  til  den  samme  Høst,  vela 
uoft  gærde  son  damanaga  jena  gu- 
li;  4,  guvlJui,  han  gik  ad  Elven 
'l,  son  manai  joga  guvUui;  5,  ud- 
•ijkkes  ved  Comparaliv  og  vela,  vi 
uta  {jaa  rask  til,  ferltijep  jottelab- 
ut  mannat;  6,  udtrgkkes  Akke,  da 
el  indeholdes  i  Perbet^  qaa  lige  til! 
lana  vuigistaga!  hugge,  slaa  til, 
assket,  cabniet;  Friserne  ere  for- 
kjellige e f  ter  som  Var  erne  ere  til, 
addek  læk  moadde,  dademield  go 
alvok  læk;  skjære  Klieder  til,  bif- 
iisid  vagjat;  det  gik  saaledes  til,  dat 
iddai  nuft^  jeg  vil  give  meget  til 
ir  at  jeg  kan  slippe,  ollo  galle  ad- 
asim  jos  bæsasim;  jeg  tager  ikke 
hl  i,  men  ser  kuns  til,  im  særva 
usse  gæcam ;  være  til,  læt,  hæggast 
et;  7,  afog  til,  niuttomin,  han  kom- 
ter af  og  til,  boatta  muttomin;  8, 
iiiltoin  lakkai,  det  er  kutis  saa  af 
7  ///  med  mit  Befndende,  muttom 
ikkai  dusse  ælam,  im  læk  rieftoi 
iervas ;  9,  og  enda  takke  til,  ja  dasa 
ela  gittet. 

Sv.  A.  præp.  1,  lusa;  2,  koik^  3, 
ijai.     B.  casus. 

Ti  lb  age.  adv.  1,  ruoftad;  ruof- 
)d;  ruftud,  naar  det  ikke  er  Veir 
f  vende  tilbage,  go  i  læk  ruftud 
alkkc ;  tåge  sit  Ord  tilbage,    ruftud 


sancs  gæsset;  2;  maqas,  Gud  give 
at  det  ikke  maa  gaa  tilbage  med 
Eders  Hus,  men  at  det  maa  staa, 
Ibmel  addasi  åtte  din  dallo  i  maqas 
manna,  mutto  åtte  ČUO330;  ha?i  tråk 
sig  tilbage,  maqas  manai;  at  se  til- 
bage paa  sit  henrundne  Liv  og 
ønske  sig  samme  tilbage,  maqas, 
ruftud  gæccat  su  mannam,  vassam 
ællemes  ja  dam  ruftud  fastain  aiggotj 
denne  Sygdom  har  sal  ham  tilbage, 
dat  davd  su  maqas  bigjam  læ;  3, 
macce,  jeg  gik  tilbage,  macce  va33im ; 
macci,  han  taler  om  at  reise  tilbage 
idag,  son  lokka  odni  macci  vuolgget. 
Blive,  være,  staa  tilbage,  1,  baccet, 
han  reiste  ikke  da  de  andre  reiste 
og  blev  derfor  et  langt  Stykke  til- 
bage, i  son  vuolggam  go  dak  ærra- 
sak  vulgge  ja  baci  damditti  gukkasrak ; 
det  er  intet  andet  tilbage  for  ham 
end  al  tilstaa,  i  sust  baccam  læk 
mikkege  go  dovdastet*,  han  er  langt 
tilbage  i  Skolen,  i  Lærdom,  skulast, 
capo  dafhost  son  galle  baccam  læ; 
2,  mar]r]anet,  jeg  kom  til  at  blive  til' 
båge,  saddim  marjqanet. 

Sv.  ruoptot;  ruoptolesi. 

Tilbagebetale,  v.  ruftudmafset. 

Tilbagebetaling,  s.  ruftud- 
mafsem. 

Tilbageblik ,  s.  ruftud,  maqas 
gæcastæbme,  gæccam,  kaste  et  Til- 
bageblik paa  sil  tilbagelagte  Liv,  su 
mannam  ællemi  gæccastæme,  gæccam 
addet. 

Tilbageblive,  v.  1,  baccet;  2, 
maqrianet.  Det  Tilbageblevne,  baca- 
tas;  mi  baccam  læ. 

Tilbagebliven,  Tilbageblivelse^ 
s.  1,  baccem;  2,  maqqanæbme. 

Tilbagebetale ,  v.  ruftud  mafset. 

Tilbagebetaling,  s.  ruftud 
mafsem. 

Tilbagcbringe,  v.    1,   macatet. 


Tllb 


ageb  ringe 


718 


Tilba<rclao:clsc 


Reiiene,  som  skulle  tilbaqebrhKfes, 
hærgek,  mak  galg-gek  macaluvvut;  2, 
ruoflad  buftel. 

Tilbaqehriiifjelse,  s.  i,  maca- 
tæbme;  2,  ruoftad  buftem. 

Tilbaf/ebrin(jei;s.i,macQ[ægie-y 
2,  ruoftad  bufle. 

Tilbacjedrive,  v.  1,ruftiid  agjet; 
-ajetet;  2,  -vuojetet,  Fitndeme  bleve 
lilbafjedrevne,  cudek  ruftud  ajetiivvu- 
jegje,  Yuojetuvviijegje. 

Tilbaffedrivelse,  s.  1,  ruftud 
agjem;  -ajelæbme;   2,  -vuojetæbipe. 

Tilba  (j  e  fald ,  s.  i,  den  Sijfje 
har  faaet  et  l'itbaf/efnld,  dat  buocce 
læ  fastain  nævrromj  2,  jorralæbme 
fastain,  et  Tilbayefnld  til  Synd,  jor- 
ralæbme fastain  suddoi,  suddo  vuollai. 

Tilbat/e/ordre,  v.  ruftud  gai- 
bedet. 

Tilbacjefordriuff,  s.  ruftud 
gaibedæbme,  gaibadus. 

Tilbacje føre ,  v.  1,  macatet; 
2,  ruftud  doalvvot. 

Tilbayeførelse,  s.  1,  maca- 
tæbme,  2,  ruftud  doalvvom. 

Tilba(/e(/anfj,  s.  i,  ruftud-;  2, 
maqas  mannam,  va33em;  3,  mannam. 

Tilbageijive,  v.  ruftud  addet, 
han  var  slrax  villiq  at  tilbageijive 
livadhan  haude  oppebaaret  formeqet, 
forg  miedemanas  læi  ruftud  addet, 
maid  appar  ollo  vuosstaivalddam  læi. 

Tilbafjecjivelse,  s.  ruftud  addem. 

Tilbafjeholde ^  v.  doallat,  han 
tilbaffeholdt  to  Ort,  guoft  ort  doalai; 
duokkenes  doallat. 

Tilbakeholdelse,  s.  doallam ; 
duokkenes  doallam. 

T  i  lb  a  (f  e  ho  I  den,  adj.  1,  saga- 
tæbme;  2,  javotæbmc.  Blive  tilbake- 
holden, 1,  sagatuvvut;  2,  javotuvvut. 
Gjøre  tilbakeholden,  1,  sagatuttet; 
2,  javotuttet.  1,  sagalesvuot;  2,  ja- 
votesvuot. 


Kt 

S'8 

i 


1,    rufl 


Tilbarjekalde,  v.  1,  ruftud 
cot;  2,  -ravkkat;  3,   titbacjekalde 
Ord,  Løfte,  matias  niannat  sanest 
loppadusastes  ;  ruoftod,  maqas  dakk 

Sv.  1,  ruoptot  kocot;  2,  pakois'f 
kesatet;  jatekebs  jorgaldattet. 

Tilbagekaldelse,  s.  ruftud 
com ;  2,  -ravkkam ;  3,  maqas  manni 
dakkam. 

Tilbagekotns  t^  s.  1,  rufli 
boattem;  ved  sin  Tilbagekomst,  ri 
tud  boadedines;  2,  maccam. 

Sv.   i,  ruoptot  poltenii    2,  mace 

Tilbafje læfj(f€,  v.  mannat,  A 
Vei  vi  have  tilbakelagt,  matkke,  m» 
mi  læp  mannam. 

Tilbag  elæggelse,    s.   manna 

Tilbagereise,  s.  1,  ruofl 
mannam;  2,  -vuolggem;   3,  macca 

Tilbagereisende,  adj.  rufti 
matkasægje. 

Tilbagerykke,      v. 
margas  rottit;  2,  -mannat. 

Tilbagerykning ,  s.  1,  rufll 
maqas  rottim;  2,  -mannam,  Tru 
pernes  Frem-  og  Tilbageryknii 
soattevægai  audas  maqasmannam. 

Tilbagesende,  v.  1,  ruftud  m 
r)as  bigjat,  2,  vuolgatet. 

Tilbagesendelse,  s.  rufW 
mapas  bigjam;  2,  vuolgatæbme. 

Tilbagestaaende,  adj.  bacc 
mi  bacca,  mi  baccamen  læ;  indfor» 
de  tilbagestaaende  Skafter,  værO! 
mak  mavsakættai  baccek,  baccam 
læk,  gaibedet. 

Tilbagestød,  s.  ruftud,  maq 
nordastæbme. 

Tilbagesyn,  s.  ruftud,  mar| 
gæccam.  Fremsynet  og  Tilbagesyni 
audas  ja  maqas  gæccam. 

Tilbagetage,  v.  ruftud,  maij 
valddet. 

Tilbagetagelse,  s.  ruftud,  mi 
qas  valddem. 


T  i  1  h  a  g  e  t  o  g 


719 


Tilhylle 


Tilbaf/eto(/,  s.  riiftud,  maqas 
liannam. 

Til ba (j e  trill ,  s.  riiftud,  mar]as 
ivkke. 

Tilba  (j  etrtede  n ,  Tilbaijetræ- 
else,  s.  ruflud,  mnqas  loaidestæbiiie, 
annain,  lutns  Tilbaijetrædelse  of 
fundet,  su  ruflud,  margas  loaide- 
æbnie,  niannain  særvest  erit. 

Tilba(]etræknin(j  ^  s.  ruftud, 
aqas  gæssem,  niannam. 

Tilbafjeticeuf/e,  v.  ruftud,  ma- 
)S  bakkit,  naggit. 

Tilba(jefræn(j€ii,  s.  ruftud, 
aqas  bakkim,  naggim. 

Tilba(/evei,    s.     1,    niacce-,    2, 

r)as-,  3,  ruftud  matkke;  pna  Hen- 
jjen   o(f    Tilbncjevejeii,    vuolgededin 

macadedin. 

Tilbacjevende,  v.  1,  niaccat, 
»u    tilbncjevendle     Shijds,     maccam 

Ito;  2,  ruftud  jorggalet. 

Tilbufjeven  deise,  s.  l,maccani; 

ruflud  jorggalæbme,  jorggalus. 

Til bafjevifhe Ilde,    adj.  ruftud, 

i|as  bargge,  barggolas,  tilbaije- 
rkende     Kiæflei-,     ruflud,     niar]as 

irggolas  apek. 

Tilba(/evirknin(jf ,      s.      ruftud 

iqas  barggo,  barggam. 

Tilbede,   v.    rokkadallat,    tilbede 

ul  i  Aand  orj  Satidhed,  Ibmel  rok- 

idallat  vuoiqast  ja  duolvuodast. 

Sv.  jubmeleb  rokkolallat. 

Tilbedelse,  s-  rokkadallam. 

Tilbeder,  ^.  rokkadalle. 

Tilbehør,  s.  1,  raidok,  Bandens 

ilbehør,  vaidnas  raidoli. 

Tilberede,     v.    1,    rgkadet^    2, 

Imastet;  3,  mæiddet,  Skindvarer. 

Sv.  1,  karvet,  karvetet,  2,  hoktet; 
Dltet. 

Tilberedelse ,    s.   rakadus,   /«er 

«  store  Tilberedelser,    stuorra  ra- 

idusakdasa  dakkujuvvujek;  rakkanas. 


Tilberednin(jf,s.  l,rakadæbme; 
2,  vabuastæbme;  3,  mæiddem. 

Tilbelle,  v.  gærjodet,  tilbetle 
sifj  nogef,  aldsis  maidegen  gærjodet. 
Tilbinde,  v.  1,  cadriat;  2,  garrat. 
Sv.  1,  cadnet;  2,  karot- 
Tilbiudinf/,  s.  1,  cadnam ;  2, 
garram. 

Til  bliv  en,  Tilblivelse,  s.  Sad- 
dam, Tilbliven  og  Tilintetf/jørelse, 
saddam  ja  nokkam. 

Tilbrincje ,  v.  1,  buflet.  Bogen 
blev  mig  tilbragt,  girje  buftujuvui 
uiuo  lusa,  munji;  2,  golatet;  3,  ællef, 
tilbringe  sin  Tid,  aiges  golatet,  ællet. 
Sv.  1,  puoktct;  2,  våsetet,  aikeb 
våsetet. 

Tilbringelse,  s.  1,  buftem ;  2, 
golatæbine;  3,  ællem. 

Ti  lb  ltd,  s.  1,  fallam;  2,  dara- 
Sæbme. 

Sv.  falem,  faletem. 
Tilbyde,  v.  1,  fallat,  han  tilbød 
mig  Betaling,  falai  munji  mavso;  han 
tilbød  sig  selv  til  Reisen,  jecas  matk- 
kai  fallamen  læi;  falatet,  du  tilbød 
dig  ikke,  ik  don  falatam;  falladet;  2, 
daraset,  (iitd  tilbyder  os  sine  gode 
Ting,  Ibmel  dåras  migjidi  burides; 
en  Lære,  der  tilbyder  sig  os  som 
Feileder  igjennem  Livet,  oappo,  mi 
dåras,  falla  jecas  migjidi  oapestægjen 
ællem  cada;  3,  darjotel;  4,  navddot; 
5,  der  tilbød  sig  en  Leilighed,  gæiduo 
oidnujuvui. 

Sv.  falet;  faletet. 

T  i  lb  g  den,    s.    fallam;    2,    dara- 
sæbme;  3,  darjotæbme;  4,  navddom. 
Tilbygge,    v.    nubbe  vieso  dasa 
bigjat. 

Tilbygning,  s.  liggeviesso. 
'Tilby tte  sig,   v.   aldsis  lonotet, 
jeg  har  tilby ttet  mig  denne  Bog  for 
en  anden,  dam  girje  læm  aldsim  lo- 
notam  nubbe  vuosslai. 


T  i  1  b  v  1 1  c  II 


720 


Tildækkc 


Tilhytien,  s.  lonotæbme. 
Tilbøjelif/,   adj.  1,  miedemanas, 
iilhojeltc]  til  Fin,  vid  nai  miedemanas; 

2,  viggame;  3,  sojavas,  Naturen  er 
tHhojelicj  til  alt  Ondt,  luonddo  vig- 
game, sojavas  læ  buok  bahaidi;  so- 
jalas,  han  er  vist  nok  selv  tilbøjeliff 
til  at  betale   mig,    galle   son  jes   læ 

'  sojalas  niunji  mafsat;  3,  hsmed,  je ff 
er  t  mit  Sind  ikke  tilbojelif/  til  denne 
Forretninfj,  jecf  er  utilbojelig  dertil, 
i  læk  must  miella  lasmed  dam  fidnoi, 
miella  læ  goades  dasa;  4,  forg,  for- 
gad;  5,  gæppas,  tilbøfelif/ere  til  det 
Onde  end  til  det  Gode,  forgå  dabbe, 
gæppasabbo  bahhavutli  go  buorre- 
vutti ;  tilbøjelig  til  at  blive  forkjølet, 
gæpas  læm  nuorvo  oa^jotj  6,  jeres; 
7;  snffixiv  Endelser,  som:  -akis, 
tilbøjelig  til  atle,  boagostakis;  -ukis, 
tilbøjelig  til  at  svede,  bivastukis;  8, 
-las,  tilbøjelif/  til  at  græde,  cierolaš; 
9,  -las,  tilbøjelig  til  at  slaa,  cabma- 
las.  Være  tilbøjelig,  i, mielastuvvat; 
mielastuddat,  Datteren  er  tilbøjelig 
dertil,  men  Forældrene  eve  imod, 
mielastudda  nleid  mutto  vanhemak 
læva  vuosstai;  2,  viggat,  viggastuvvat, 
efter  Faldet  er  Naturen  tilbojelig 
til  det  Onde,  jorralæme  marnel  de 
luonddo  viggamen,  viggastuvvamen  læ 
bahab  guvllui. 

Sv.  1,  hægger;  2,  metok^  3,  kis- 
sok. 

Tilbøjelig  en,  adv.  1,  miede- 
mannaset;    2,  sojava35at;   sojala^gat; 

3,  lasmedet;  4,  forgadet;  5,  gæppa- 
set;  6,  jereset. 

Tilbøjeli ghed,  s.  1,  luonddo, 
imod  min  Tilbøjelighed  handler  jeg 
ikke, im  luonddom  bagjel  daga;  luond- 
dovuot;  2,  viggam,  viggamvuot,  gode 
og  onde  Tilbøjeligheder,  buorre  ja 
bahha  viggamak,  viggamvuodak;  3, 
miella,     fole     Tilbøjelighed    for    et 


Fruentimmer,  buorre  miela  nislo 
adnet,  mielastubme^  4,  miedemank- 
vuot;  5,  sojavasvuot;  sojalašvuot; 
lasmedvuot;  7,  forgadvuol;  8,  gæ] 
pasvuot;  9,  jeres  vuot. 

Tilbørlig,  adj.  berliggis,  ht 
fik  sin  tilbørlige  Løn,  son  oa30i  be 
liggis  balka;  ew  tilbørlig  Lgdighé 
berliggis  gullolasvuotta.  Berligg 
lakkai.  1,  berrimvuot;  2,  berliggi 
vuot. 

Sv.  \,  taibek;  2,  beres. 

T Udanne,  v.  1,  avnastet,  ht 
tildanner  Veden  til  en  Slæde,  a 
nastæmen  læ  muoraid  gerresi;  2,  1 
gedet;  3,  sarrat. 

Sv.  1,  såret;  2,  skunetet;  3,  skul] 
pet. 

Tildamielse,  s.  1,  avnastæbm 
2,  lagedæbme;  3,  sarram. 

Tildele,  v.  l,juokket,  juogad 
vi  maa  være  tilfredse  med  hvt 
Skjæbnen  vil  tildele  os,  dasa  ferttij 
duttava3ak  læt  maid  oasse  migji 
juogad;  2,  addet. 

Sv.  juoket;  2,  vaddet. 

Tildeling ,  s.  1.  juokkem3  ja 
gadæbme;  2,  addem. 

Tildels,  adv.  i,  muttom  dafho 
det  er  tildels  sandt,  muttom  dafho 
galle  duot  læ;  2,  muttom  oase. 

Sv.  pelodakki. 

Tildrage  sig,  v.  1,  dappaluvvi 
du  siger,  saaledes  som  det  tildri 
sig,  don  cælkak  moft  dappatuvai; 
se  tiltrække  sig. 

Sv.  soitet. 

Tildragelse,  s.  dappatus. 

T  ildrømme  sig,  v.  niegadi 
aldsis. 

Tildække,  v.  i,  gofcat,  tildtekt 
Blomster  mod  Frosten,  lædid  gof5 
coasskem  ditti;  tildække  alt 
Kjærlighed  hvad  Næsten  har  fo 
seet  sig  imod  mig,  buok  rakisvuoda 


T  1 1  (1  æ  I:  I:  c 


721 


T  i  1 1' v  eds 


ofcat,  maid  g^uoibmam  miio  vuosslai 
læddadam  læ^  2;  nioskoletj  3,  davk- 
at. 

Sv.  1,  kopcet;  2,  alddct. 

Tildækuing,  s.  1,  gofcam;  2, 
loskotæbme;  3,  davkkain. 

Tildømme,  v.  dubinit,  Jorden 
lev  tildømt  ham,  ædnam  siinji  dub- 
lijuvui. 

Sv.  duobmet. 

Tilegne,  v.  namatet,  hvem  til- 
(jues  denne  Bog?  gæsa  namatuvvu 
at  girje?  2,  oamastet,  den  Jflagt 
an  lilefjner  siq,  tilkommer  ham  ikke, 
at  fabino,  maid  aldsis  oamast  i  sunji 
ærre  ^  3,  duokkasis  oa350t,  om  jeg 
Ult  de  tilegne  mig  Velsignelsen,  jos 
Idsiiu  oamastifsim,  duokkasam  03uSioi 
Liristsivnadusa. 

Sv.  1,  nammalet;  2,  taibelet. 

Tilegnelse,  s.  1,  namatæbme; 
,  oniiiastæbme;  3,  duokkasis  0333001. 

Tilendehringe,  v.  1,  loaftet, 
hndebringe  et  Arbeide,  bargo  loaf- 
t;  2,  ollitet,  tilendehringe  Sagen 
wend  Tiden  forløber,  ašše  ollitet 
iddal  go  aigge  vassa;  ollasuttet. 
Hendebringes,  ollasuvvat. 

Til endebringelse,  s.  1,  loaf- 
m;  2,  oliitæbme;  ollasultem.  011a- 
ibnie. 

Tilfalde,  v.  boattet,  der  er  Intet 
Ifa/det  mig,  i  læk  boattam  munji 
ikkcge. 

Sv.  potet.  ^ 

Tilfals,  adv.  1,  vuovddem,  ere 
'sse  Varer  tilfals?  lækgo  dak  gal- 
)k  viiovddemgalvok?  2,  vuovddem- 
kkai. 

Ti  I  f  eg  te  siq,  v.  aldsis  doarrot, 
'in  har  tilfegtet  sig  en  stor  Seir, 
iiorra  vuoito  son  aldsis  læ  doar- 
)ni. 

Sv.  lorot. 

Til  f  in  de,    v.    dubmit,    han    blev 

ISorsh-lappish   Ordhoij, 


tilfundet  samtlige  Omkostninger,  dub- 
mijuvvui  buok  golalusaid  mafsat. 

Tilfindelse,  s.  dubmim. 

Til  fing  t,  s.  1,  bataræbme,*  ba- 
tarain  sagje,  Gud  være  vor  Tilfluqt 
i  Nød!  lekkus  Ibinel  min  bataramsa- 
gjamek  hædest;  2,  dorvvo,  han  ved 
ikke  hvor  han  skal  soge  sin  Tilflugt, 
i  diede  gosa  dorvos  occat. 

Sv.  paterem  kæino. 

Tilflugtssted,  s.  1,  bataram-; 
2,  dorvvosagje. 

Ti  I  f  ly  de,  v.  1,  dappatuvvat;  2, 
saddat,  der  tilflgde  ham  mange  Go- 
der, oUo  buorek  sunji  dappatuvvek, 
saddek;  3,  033301,  lade  en  tilflgde 
en  Gave,  suovvat  gæsagen  addaldaga 
oa330t. 

Til  fly,  v.  se  tilsøle. 

Til  f  ods,  adv.  va33e,  at  reise 
tilfods,  va33e  mannat,  vuolgget. 

Til  for  handle  sig,  v.  1,  ald- 
sis oasslet;  2,  -gavpaset. 

Tilforladelig,  adj.  1,  oskaldas; 
2,  jaketatte;  3,  nanos,  det  er  en  til- 
forladelig Efterretning,  jaketatte, 
manna  sakka  dat  galle  læ;  4,  duo- 
dalas. 

Sv.  oskeldes. 

Tilforladeligen,  adv.  l,oskaI- 
dasat;  2,  nanoset;  3,  duodala^at;  4, 
aibas,  det  er  tilforladeligen  sandt, 
dat  aibas  duot  læ ;  4,  duodai,  jeg  vil 
tilforladeligen  have  Bogen  igjen, 
girje  m'on  aigom  duodai  riiftud. 

Tilforladelighed,  s.  1,  oskal- 
dasvuot;  2,  nanosvuot;  3,  duodalas- 
vuot. 

Tilforn,  adv.  auddal, /iV/brn  var 
det  ikke  Skik,    auddal   i  læm  vierro. 

Sv.  autel;  autebut. 

Ti  I  forordne ,  v.  asatet,  de  til- 
forordnede  3Iedlemmer,  dak  asatuv- 
vum,  latlok. 

Tilfreds,  adj.  i,  duttavas,  til 
46 


Tilfreds 


722 


Ti 


freds  med  sin  StilUnrj,  dillines  dul- 
tavas,  je(j  var  tilfreds  med  dine  Ef- 
terrelninger,  dultavas  legjiin  du  sa- 
gaidi;  han  ser  tilfreds  ud,  dutlavaj- 
^an  orro;  dudalas;  dudas.  f^ære, 
blive  tilfreds,  1,  dliltat,  er  han  til- 
freds med  den  Beshdninq?  hun  er 
ikke  tilbøjelif/  til  at  være  tilfreds 
med  den,  duttago  dam  arvvalussi? 
i  dudastuva  dasa.  Give  sig  tilfreds, 
jaskodatietjecas;  2,  jasskat,  jaskiidet. 
Sv.    1,    tuddetakes;    2,  nuokaheje. 

1,  tuddet;  2,  nuokahel;  3,  lilatet. 
Tilfreds,  adv.   duttavassat;  du- 

dala33at. 

Tilfre  dshed,  s.  duttamviiot,  dut- 
tavasvuot.  Tilfredshed  o(j  Taalmo- 
dicfhed,  dutlavasvuot  ja  gierdavasvuot; 
dudalaSviiot;  dudasvuot. 

Tilfredsstille,  v.  1,  diittadet, 
tilfredsstille  ens  Fordringer^  glioiines 
gaibadusaid  duttadel;  tilfredsstille  sine 
Z»/5fer,  halidusaides  dutladet;  dudalel; 

2,  soavatel^  3,  jaskodattet,  jecj  til- 
fredsstillede,  stillede  mit  Hjerte  og 
min  Samvitti(]hed  tilfreds,  soavalim, 
jaskodaKim  vaibmoin  ja  oamedovddom. 

Sv.  1,  savotatlet;  2,  sæddotet;  3, 
piiorotet. 

Tilfredstillelse,  Tilfredsstil- 
ling, s.  i,  duttadæbme;  2,  soava- 
tæbme;  3,  jaskodattem.  1,  dutlam; 
2,  jaskudæbme. 

Til  fr  oss  en,  adj.  galbmoni,  et 
tilfrossent  Vand,  galbmom  caccc. 

Sv.  kalmom. 

Tilfil  Ide,  adv.  1,  ollasi,  ollaset, 
hun  har  tilfalde  overbevist  mig  om 
Gavnligheden,  ollasi,  ollaset  son  læ 
cajelam  inunji  avkala5vuoda;  2,  diev- 
vasi. 

Sv.  ollast. 

Til  f  (elde,  s.  1,  dappatus,  den 
Forsigtige  maa  være  forberedt  paa 
ethvert  Tilfæide,\arogas  olmuS  færtte 


rakaduvvuin  læt  juokke  dappatus ;i 
2,  slutrippevuot;  slumppo;  3,i€thv$ 
Til  feide,  a,  saddus  nioft  sadda;  I, 
b,  bollus  mi  boatta;  5,  vikke; 
davd,  hutl  har  et  slemt,  farligt  3. 
fælde,  sust  bahha,  varalas  vik 
davd  læ.  ; 

Sv.  soitem. 

Tilfældig,  adj.  slumppe.  Slump 
lakkai.  Slumppevuot,  Tilfældighed 
Nodvendighed,  sluitippevuot  ja  ds 
basvuot. 

Sv,  i,  soiteje;  2,  edeles. 

Tilfældigvis,  adv.  \,  slurapp 
lakkai;  2,  dappalusa  boft. 

Tilfælles,  adv.  i,  oftasa35at; 
ovtast;  3,  oft  særvest,  briige  no 
tilfælles,  adnet  maidegen  oftasag^ 
ovtast,  oft  særvest;  han  har  del 
fælles  med  Faderen  at  han  blh 
let  vred,  dago  læ  nuffgo  acce  s 
åtte  forg  son  sutta. 

Tilføje,  v.  i,  dakkat,  tilføje 
Skade,  gæsagen  vahag  dakkat; 
vela  cælkket,callet,^rt/irtM  intet  vidt 
havde  at  tilføje,  at  skrive  gik  h 
go  sust  i  vela  læm  mikkege  cælkl 
mussan,  callamussan  vulgi  son. 

Sv.  takket. 

Tilfoining,  s.  dakkam. 

Tilføre,  v.  1,fjivridet;  2,  buft 
tilføre  et  Sted  Levnetsmidler,  ba 
kai  ællamuSsaid  fjivridet,  buftet. 

Sv.  puoktet. 

Tilførsel,  s.  i,  fjivridæbme, 
stor  Tilførsel  af  faaben,  stUG 
værjoid  fjivridæbme  2,  buftem. 

Tilgaa,  v.  saddat,  hvorledes 
del  lilgaaet?  moft  dat  læ  Saddam. 

Tilgang,  s.   1,  gæidno  5  2,  ba 
samvuot,   enhver   Tilgang  var  spa 
rei,  juokke  gæidno,  bæssamvuot  ca 
gujuvvum    læi;     3,    lassanæbme-; 
boa  1 1  em,  Afgang   og  Tilgang,    gæ 


Til 


gang 


723 


T  i  i  II  >  i  s  \i  p 


mæbme,    vuolg-gem  ja  lassanæbme, 
lattem. 

Sv.  1,  kæino;  3,  potem. 
Tilgav  71  s,  adv.  buristrak,  alt 
md  man  (jjør  bør  g føres  ttlqavns, 
lOk,  maid  olmus  dakka  færtte  bu- 
slrakkan  dakkujiivvut. 
Tilgift,  s.  i,  lasse-,  2,  bagjalas; 
ijaldas,  faa  noget  i  Tilgift,  juoida 
ssen,  bagjalassan  oa^^ot.  dve  Til- 
ftf  bajaldastet, 

Tilgive,  v.  andagassi  addet,  til- 
v  mig  mine  Feit,  ad  de  niiinji  vigi- 
int  andagassi. 
Sv.  andagas  vaddct. 
Tilgivelse,  s.  andagassi  addem; 
j  beder  om  Tilgivelse,  bivddam  jec- 
É  andagassi. 

Tilgivelig,  adj.  andagassi  adde- 
;st,  en  tilgivelig  Feil,  niæddadus, 
andagassi  addemest  læ;  andagassi 
detatte.  Andagassi  addanilakkai. 
idagassi  addemvuot. 
Tilgjængelig,  adj.  1,  bæssam 
ikai,  Stedet  er  ikke  tilgjængeligt, 
ikkai  i  læk bæssam lakkai,bæssainest; 
gtet  hans  mange  Forretninger  er 
n  dog  tilgjængelig,  josjoge  -ollo 
nomussak  sust  læk  almaken  su  sa- 
idi  bæssam  lakkai  læ,  bæssek  olb- 
ik  su  sagaidi ;  2,  tilgjængelig  for 
•/*•,  olbmuid  vuosstaivalddet.  Bæs- 
nvuot. 

Tilgode,  adv.  1,  buorren;  en- 
Hg  vil  det  komme  mig  tilgode,  of  ti 
imunji  buorren  boalta;  2,  vælgas 
iittet,  jeg  har,  faar  endnu  noget 
]od€  hos  dig,  ain  munji  niikkege 
boatta,  ain  don  bacak  munji  væl- 
lias. 
Tilgodehavende,  s.  mi  gæ- 
Sfen  bacca,  bærre,  ain  boatta. 
T  il  gru  n  de  ,  adv.  gaa  tilgrnnde, 
^OHppanet,  mit  Ilus  gaar  tilgrnnde, 
fo  dallo  rappanæmen  læ;  2,  hæv- 


vanel,  Skibet  gik  tilgrnnde,  skip 
hævvani. 

Tilgrændsende ,  adj.  lakka; 
lakkalagai,  lakkasin  orro,  tilgrænd- 
sende Lande  og  Folk,  lagas  ædna- 
niak  ja  olbmuk,  ædnamak,  olbmuk 
gudek  lakkalagai,  lakkasin  orruk. 

Tilhaande,  adv.  gaa  en  til- 
haande,  \,  gocostakkan  læt;  2,  væk- 
ken  læt. 

Til  handle,  v.  1,  aldsis  oasstet; 
2,  aldsis  gavpaset. 

Tilhobe,  adv.  1,  coakkai,  at  bringe 
tilhobe,  coakkai  buftet;  coakest;  2, 
buok,  buokrakkan,  de  ere  alle  til- 
hobe ndnelige,  si  buokak,  buokrak 
dokkimættomak  læk. 

Sv.  akten  coken. 

Tilhold,  s.  1,  doallam;  2,  goc- 
com,  efter  Lovens  Tilhold,  laga  do- 
allam, goccom  mield;  2,  orromsagje, 
lier  er  hans  Tilhold  naar  han  kom- 
mer hid,  dast  læ  su  orromsagje  go 
dast  ælla,  fidna;  3,  assamsagje. 

Sv.  1,  viesso;  2,  juolkesaje. 

Tilholde,  v.  1,  doallat,  saaledes 
som  Guds  Tuov  og  JVaturers  Lov  til- 
/ioWer,  moftlbmel  lakka  ja  luondo  lakka 
doalla  ;  naar  Hjertet  tilholder  at  give, 
go  vaibmo  doalla  addet;  2,  goccot;  3, 
ravvit,  han  maa  tilholdes  at  opfglde 
sine  Pligter,  son  færtte  goccujuv- 
vut,  ravvijuvvut  gædnegasvuodaides 
barggat  dakkat;  4,  naggit. 

Sv.  1,  nagget;  2,  cabret. 

Tilh  olden,  1.  1,  doallam;  2, 
goccom;  3,  ravvim;  4,  naggim. 

Tilholdssted,  s.  1,  orrom-,  2, 
assam  sagje;  3,  baikke. 

Tilhugge,  v.  1,  færralj  2,  av- 
nastet,  at  tilhugge  Tømmer,  hirsaid 
færrat,  avnastet. 

Tilhugning,  s.  i,  færram;  2, 
avnastæbme. 

Tilhviske,  v.  l,savkkalet,  sav- 
46* 


Tilhviske 


724 


Tilkomme 


kestet,  alt  forkynder  o(j  tilhvisker 
os  ha7is  Ære,  som  skable  det,  buok 
migjidi  sardno  ja  savkkal,  savkest  su 
gudne,  gutte  dam  sivnedi-,  2,  culaidet. 

Sv.  1,  samkelet;  2,  samiiiotet. 

Tilhylle,  v.  gofcat,  han  tilhyl- 
lede sit  Æisiyl,  muodoides  son  gov- 
cai. 

Sv.  1,  kopcet;  2,  javestet;  3,  tan- 
ket. 

Tilhyllincf,  s.  gofcam. 

Tilh  æny .  s.  1,  se  yånhuuy^  2, 
bæle  doalle;  3,  særvveolmiis,  han 
har  et  stort  Tilhæny  ihlandt  Folket, 
ollo  bæle  doallek,  særvveolbmuk  sust 
læk  almugest. 

Sv.  1,  sebre;  2,  aktapele. 
,    Tilhænyer,    s.    i,   bæle   doalle; 
2,  særvveolmus;  særvolas. 

Sv.  pællasaceh. 

Tilhøre,  v.  1,  gullat,  Folk,  som 
tilhøre  denne  Jleniyhed,  olbmuk, 
gudek  gullek  dam  særvai;  tay  kuns 
Intet,  som  tilhører  delte  Hus,  ale  fal 
valde  mi  dam  dalloi  gulaši!  2,  ud- 
trykkes  med  Gen.  cas.  Boyen  til- 
hører miy,  girje  muo  læ ;  i  Livet  oy 
i  Døden  tilhøre  alle  Troende  Gud, 
ælededin  ja  jamededin  buok  oskola- 
3ak  læk  Ibmel  olbmuk  ^  3,  oabme  læt, 
denne  Jord  tilhører  mig,  dat  ædnam 
muo  oabme  læ;  4,  berrif,  se  tilkomme. 

Sv.  1,  genit.  mo  le  tat;  færa  kæ- 
seki  mi  so  le. 

Tilhørende,  s.  i,  mi  dasa  gulla; 
2,  mi  dam  vuold  læ;  mi  dam  vuollai 
bigjujuvvum  læ. 

Tilhører,  s.  guldalægje,  den 
Taler  har  manye  Tilhørere,  ædnag 
gulddalægjek  dam   sarnedægjest  læk. 

Sv.  kulteleje. 

Tilhøriy ,  adj.  bærralas,  alene 
om  Mennesker. 

T Uhøvle,  v.  vuollat,  tithøvle  et 
Bord,  bævdc  vuollat. 


\ 


Tilhøvliny,  s.  vuollam. 

!iri7iH/e/<jr7øre,v.dussadet;du§§( 
dakkat,  alle  mine  Fremtids  Forhaa 
ninyer  ere af ham  blevne  tilintelqjon 
buok  boatle  aige  doaivoidam  sust  du 
saduvvum,   duššen  dakkujuvvum  læ 

Sv.  tossetet. 

Tilintetyjørelse,  s.  dussadæl 
me;  dussen  dakkam. 

Tilkaste,  v.  dævddet,  (fyldt 
denne  Grøft  maa  tilkastes,  dat  rogj 
galgga  devddujuvvut. 

Tilkastniny,  s.  dævddem 

Til kj ende,  v.  dubmit,  ved  Høi 
steretsdom  blev  Gaarden  tilkjen 
ham,  alemus  duonio  boft  dubmija^ 
dallo  sunji. 

Tilkj ende,  adv.  diettevassi,  ^i 
tilkjende,  se  titkjendeyive. 

Tilkjendeyiv e,  v.  1,  diellevai 
addet;  2,  diedetet,  han  tilkjendeg< 
miy  sin  Fillie,  son  datos  munji  di 
deti,  diettevassi  addi. 

Sv.  1,  tetetet;  2,  taidetet. 

Til kjendeyivelse,  s.  1,  diett 
vassi  addem;  2,  diedetæbme. 

Tilkjæmpe  5i*<jf,  v. aldsis  doaiT» 

Til kjøbe,  v.  aldsis  oasstet 

Tilkjøbs ,  adv.  se  tilfals. 

Tilkjøre,  v.  1,  rieftadet,  tilkjø 
en  Hest,  heppus  rieftadet;  2,  gæs 
tet,  Brændet  faar  han  siy  tilkjø, 
nmoraid  son  03330  lusas  gæseluvvu 

Til/ijøriny,  s.  rieftadæbme. 

Til  kjørsel,  s.  gæsetæbme. 

Tilklappe,  v.  lakkot;  lakkostt 
lakkodef,  de  tilklappede  ham  Bifal 
si  lakostegje,  lakkodegje  sunji  mai- 
nom. 

Tilknytte,  v.  1,  cuolbmat;  0 
giddacuolbmat;  2,  cadnatj  oflicadn; 

T Uknytniny,  s.  1,  cuolbmar 
2,  cadnam. 

Tilkomme,  v.  l,boattet,  tilkomt 
dit  Biye!   bottus    du    valddegodde 


Tilkomme 


725 


TiUi 


letalinrj  tilkommer  mig,  balkka  galle 
lunji  boatta;  2,  berrit,  del  tilkommer. 
Uhører  dit  Embede,  dat  du  am  a  ti 
ærre,  jeg  fordrer  ikke  mere  end 
ler  tilkommer  mig,  æinbo  im  gai- 
ed  go  munji  bærre,  boatta;  det  til- 
omtner  Ungdommen  at  ære  Alder- 
hmmen,  nuorra  olbmuidi  bærre  vuo- 
as  olbmuid  gudniettet. 

Sv.  1,  potet;  2,  berrit. 

Tilkommelse,  s.  boattem,  boatto. 

Tilkommende,  adj.  1,  boalte, 
/  tilkommende  Liv,  boatte  ællem ; 
let  Forbigangne,  det  Nærværende 
g  det  Tilkommende,  mi  mannam  læ, 
at  dalas  ja  mi  boatta;  2,  mar]eb,  det 
otnmende  Liv,  maqeb  ællem;  3, 
appasægje,  tilkommende  Uge,  rap- 
asægje,  boalte  vakko;  rappasi.  Til- 
ammende,  s.  mi  boatta,  bærre  gæ- 
agen,  nu  har  du  faaet  dit  Tilkom- 
tiende,  dal  don  læk  oa33om  mi  dunji 
oatla,  bærre. 

Sv.  1,  potteje;  2,  maqeb. 

Tilkomst,    s.    se    Tilkommelse^ 

Tilkort,  adv.  komme  tilkort,  i, 
aillot,  med  Pengene  kom  han  til- 
ort,  rudak  sust  vaillu;  2,  nistetet; 
,  juvsakæltai  baccet,  maid  olmus 
ivdda. 

Tillade,  v.  suovvat,  vi  tillade 
He  vore  Børn  et  saadant  Levnet, 
!p  mi  suova  manaidassamek  daggar 
llciiT,  2,  love  addet, /jan  tillader  sig 
passende  Friheder,  love  aldsis  son 
(Jdii  heivvimættomvuodaid  dakkatj  3, 
ddet;  4,  luoitet,  ikke  tillader  din 
>jæt  at  gjøre  det,  i  luoite  du  siello 
am  dakkat;  naar  Veiret,  Forfat- 
iiiffcn,  Omstændighederne  tillade 
•olk  at  /ærdes,  go  dalkke,  dille,  dilla- 
išvuolta  adda,  luoilta  olbmuid  joltet; 
hevelsen  tillader  ikke  al  rette  Fo- 
cn,  bottanæbme  i  adde,  luoilc  njulg- 
it  juolge;   5,  bagjat,  naar  Gud  til- 


lader at  leve,  go  Ibmel  bagja  ællet. 
Tilladt,  lovalas,  er  det  tilladt  at  gaa, 
lægo  lovalas  vuolgget. 
>     Sv.  1,  metelet;  2,  pajet;  3,  tiptet; 
4,  loppetet. 

Tillade Is'e,  s.  1,  loppe,  med 
egen  Tilladelse  toge  de,  jes  lovinæ- 
sek  si  valdde;  2,  suovvam,  ifølge 
Tilladelse,  suovvam  mield ;  3,  addem; 
4,  luoittem;  5,  bagjam. 

Sv.  lope. 

Tilladelig,  adj.  1,  lovalas;  2, 
suovatalte;  3,  luoitetatte.  Lovala33at. 
Lovalasvuot. 

Tillave,  v.  l,rakadet,  jeg  havde 
tillavet  Kjødmad  til  ham,  biergo  le- 
gjim  sunji  rakadam;  2,  difsot. 

Sv.  i,  karvet j    2,  reidet;  3,  tivot. 

Til  lavning,  s.  rakadæbme;  2, 
difsom. 

Tillid, s.  l,dorvvo;  dorvastæbme; 
2,  oskaldæbme,  sætte  sin  Tillid  til 
Gud,  dorvos,  dorvastæmes,  oskal- 
dæmes  Ibmel  ala,  Ibmeli  bigjat;  han 
har  altfor  stor  Tillid  til  sig  selv^ 
aldsis,  jesjecas  ala  appar  stuorra  dorvo,- 
dorvastæme,  oskaldæme  son  adna. 
Have  Tillid  til,  1,  dorvastet  ala;  2, 
oskaldet  ala. 

Sv.  torvo.     1,  torvot;  2,  oskeldet. 

Tiltids fuld,  adj.  1,  dorvolaS,  en 
tillidsfuld  Bøn,  dorvolas  rokkus^  2, 
oskaldas.  1,  dorvoia33at;  2,  oskal- 
daset.  i,  dorvolasvuot;  2,  oskaldas- 
vuot. 

Tillige,  adv.  i,  oftanaga,  jeg 
kom  tilligemed  den  Mand,  bottim 
dain  olbmain  oftanaga;  2,  maida,  han 
vilde  ikke  alene  kjobe  Huset,  men 
tillige  Jorden,  son  aigoi  oasstet  i 
dušše  fal  vieso  mutto   maida  ædnam. 

Tilligemed,  adv.  1,  oftanaga; 
2,  ovtain,  tilligemed  sex  Dottre,  of- 
tanaga, ovtain  gudain  nieidain;  til- 
ligemed min  Søn,  barninam  ovtain. 


T  i  1 1  i  g  c  Qi  c  (1 


'20 


T  i  1  :n  0  d  c 


Sv.  akten. 

T  til  i  sle,  v.  bællolasvuoda  boft 
nduit. 

Ti llistelse,  s.  bælfolas  fidnim. 

Tilltvs,  adv.  hæg"  ala;  han  viUlc 
miq  lillivs,  muo  ala  viggai. 

Tillohhelse ,  s.  1,  giAalæbrne; 
2,  afcom;  avCostæbme;  3,  sarnotad- 
dam;^  4,  viggatus. 

Sv.  1,  allotem ;  2,  nollotem  ;  3,  lep- 
pofem, 

Tillokkende,  adj.  1,  g-iftalægje; 

2,  avcostægjej  3,  sarnotadde;  4,  vig- 
galægje. 

Til  hikke,  v.  dappat,  Ftenrjselet 
var  tillukket,  giddagassa  dappujuv- 
vuin  læi;  tillukke  en  Dør,  en  Mob- 
ning, uvsa,  raige  dappat 5  2,  ofti 
carvvit,  tillukke  Øinene,  calmid  ofti 
carvvit.     Tillukke  sig,  dappaset. 

Sv.  i,  tappet;  2,  puodot. 

Ti  I  lukning,  s.  1,  dappam;  2, 
carvvim.     Dappasæbme. 

Ti  Hukt,  adj.  mossko,  et  tillukt 
Hus,  mosko  viste  5  naar  Folk  komme 
ind  i  et  tillukt  Hus,  go  olbiiiuk  mos- 
sko viessoi  bottek.     Mosskovuot. 

Sv.  inoskos. 

Tillyse,  v.  gulatet,  tilltjse  Guds- 
tjeneste, gulatet  Ibmelbalvvalus. 

Sv.  kullolet. 

Tillysning,  s.  gulatæbme;  gu- 
latus. 

Tillyve,  v.  giellastallal. 

Tillæg,  s.  lasse;  faa  Tillæg  til 
sin  Lan,  balkkasis  lasse  oa^^ot. 

Sv.  lasse. 

Tillægge,  v.  1,  lassetet,  naar 
disse  Penge  blive  tillagte,  go  dak 
rudak  dasa  lasseluvvujek;  2,  navddetj 

3,  namatet,  han  tillægger  mig  denne 
Synd,  dam  suddo  son  muo  ala  navdda, 
nåma t;  4,  f''induerne  ere  tillagte  med 
Is,  lasak  bul350m  læk.  Tillægges, 
lassanet,  der  tillægges  altid  mere  og 


mere,  alelessi  lassan  æmbo  ja  æml 

Sv.  lassetet. 

Tilheggelse,  s.  1,  lasse;  lasse 
tæbme;  2,  navddem;  3,  namatæbme 
Lassanæbme. 

Tillempe,  v.  heivitet. 

Sv.  sæltotet. 

Tillempning,  s.  heivilæbme. 

Tilløb,  s.  1,  viegadumus,  et  stor 
Tillob  a  f  Mennesker^  stuorra  vifri 
gadumus  olbmuin;  2,  coagganæbme 
denne  Taler  har  altid  et  stort  Til 
lab,  dat  sarnedægje  03330  aleless 
stuora  coagganæme;  3,  golggam 
Våndet  har  her  stærkt  Tilløb,  das 
adna  cacce  garra  golggam. 

Sv.  1,  cokkenem;  3,  akti  coggom 

Tilløb  en  de,  adj.  viegadægje 
Folket  kom  tilløbende,  olbmuk  botl« 
dasa  viegadægje.    , 

Tilmaale,  v.  1,  miltedet,  Mele 
blev  ham  tilmaalet,  jafok  sunji  mit- 
teduvvujegje;  2,  mærredet,  de  Aar 
der  ere  Mennesket  tilmualte,  km 
3Iennesket  ei  forlænqe,  ei  forkorte 
daid  jagid,  mak  olbmui  mærreduv- 
vum  læk,  olmus  i  mate  lassetet,  igi 
gæppedet. 

Sv.  i,  mætet;  2,  mæretet. 

Tilmaaling,  s.  1,  mittedæbme 
2,  mærredæbme. 

Tilmed,  adv.  i,  maida;  2,  vela 
han  har  ikke  den  nødvendige  Kund 
skab,  og  tilmed  er  han  for  ttrigi 
i  læk  sust  dat  darbaslas  dietto  ja  la 
maida,  vela  appar  nuorra. 

Tilmelde,  \.  1,  muitlalet;  2,  die- 
detet. 

Tilmode,  adv.  i,  hvorledes  «B'' 
han  nu  tilmode  off  hvorledes  blei 
han  tilmode  ved  disse  Eflerretninger. 
maggar  miella  sust  dal  læ  ja  maggai 
milli  saddai  son  dai  sagai  dilli?  2. 
han  er  slet,  godt  tilmode,  ervok- 
tæbme,    ervok    læ.      Være   slet   til- 


I 


T  i  1  Ul  o  d  c 


^mde,    morrasest    læt.       Blive    vel, 
:  ledre  tilnwde,  ervosmet.    Jilive  slet, 
lellere  tilmode,  ervoktiivvat. 

Tilnaf/le,  v.  giddanavllit,  Døren 
r  lllniKjlel,  ufsa  gidda  navllijuvvum  læ. 

Tilnu(jlin(],  s.  giddaiiavllim. 

Tilnavn,  s.  liggenabma,  ^lex- 
nder  med  Tilnavn  den  Store,  Alex- 
nder  liggenamain  dat  Stuores, 

Sv.  i,  likeiiaiTi;  2,  nablesnatn. 

Tilnærmelse,    s.    lakkanæbme. 

Tilovers,  adv.  i,  ligas,  disse 
'evfje  har  je(j  tilovers  ifra  Reisen, 
A  riidak  must  ligas  læk  matkest; 
nve  noi/et  tilovers,  inaidegen  ligas 
linet;  2,  fuolakætlai;  3,  jeg  ser  at 
'(/  her  er  tilovers,  oainam,  åtte  dast 
11  (]arbasuvu,atte  dast  ligas  læm.  Som 
y  lilovers,\\gge\\\gns, tilovers  har  jei] 
ujeii.  Bog,  ligasabbun  i  must  oftage 
irje  læk;  ligalas.  fetere,  blive  til- 
uers,  1;  liggot,  der  ere  incjen  Penqe 
lovers^  æi  ligorudak;  der  er  ingen 
^id  tilovers  for  mig  til  at  sove  /*, 
lioo  oaddet  must  go  i  læk  dille;  2, 
iccet.  Have  tilovers,  liggudet,  han 
ir  ikke  Tid  tilovers,  nænner  ikke 
t  sove,  i  liggud  oaddet;  et  H/erte, 
»n  har  noget  tilovers  for  sit  3Ied- 
eiiueske,  liggudægje  vaibmo. 
Sv.  like.  Paccet,  Likotet. 
Ti  I  pas,  adv.  se  under  Pas. 
Tilpligte,  v.  gædiiegassan  dak- 
it. 

Tilpligtelse,    s.    gædnegassan- 
ikkam. 

Tilraab,  s.  cuorvvom. 
Tilraabe,    v.  cuorvvot. 
T  i  Ir  a  ad  e,   v.    i,  rawii,  jeg  har 
randet  ham  Forlig,  mon  læm  rav- 
in  suiiji  sietladus;    2,   arvvalet,  jeg 
randede  at  gjøre  det,  ravvim,  arv- 
liin  dakkat  dam. 
Sv.  1,  kaukelet:  3,  barslet. 


'27 


T  i  1  s  a  111  III  c  11 


Tilraadelse,     Tilraaden,   s.   \, 

rav;  ravvim;  2,  arvvalæbme. 

Tilraadelig,  adj.  1,  ravifatte; 
være  tilraadelig,  ravvimest  læt;  2, 
avkalas;  3,  buorre. 

Ti  hakke,  v.  se  tilsøle,  skjænde. 

Tilrane,  v.  rievvadet. 

Tilranen,  s.  rievvadæbme. 

Tilrede,  adv.  \,  garvvasest, 
garvvasi;  2,  valmasi;  2,  valmasi. 

Sv.  karvas ;  karvast. 

Tilredning ,  s.  i,  rakadæbmej 
rakadus;  2,  gærgatæbme. 

Tilregne,  v.  1,  lokkat,  han 
tilregnede  mig  Skglden,  logai  munji 
ašše^  logatallat,  for  at  du  ikke  skal 
tilregne  mig  det,  amad  logatallat  muo 
ala;  tillregne  ham  det  som  Sg7id, 
dam  sunji  suddon  logatallat-,  2,  na- 
niatet.     Sv.  lokket. 

Tilregnelse,  s.  lokkam  j  loga- 
tallam,-  2,  namatæbme. 

Tilregnelig,  adj.  logatatte  ;  lo- 
gatægje,  kuns  frie  Handlinger  ere 
tilregnelige,  dušše  æftodattolas  dagok 
logatatte  læk.  Lokkamvuot;  loga- 
tallamvuot,  logatattamvuot. 

Tilrette,  adv.  i,  aigai,  med  det 
Menneske  kommer  jeg  ikke  tilrette, 
dain  olbmuin  mon  im  boade  aigai;  2, 
sagjasis,  lægge  noget  tilrette,  sagja- 
sis  maidegen  bigjat. 

Sv.   1,  aikalasi;  2,  aimoit  potet. 

Tilrettevise,  v.  cajetet;  2,  cuoi- 
godet;  3,  ranggot;  4,  bagadet. 

Tilrett evisnin f/ ,  s.  1,  caje- 
tæbme;  2,  cuoigodæbme,  cuigitus-,  3, 
ranggom;  4,  bagadus. 

Tilrusté,  v.  se  udruste. 

Tilsa  a,  v.  gilvvet,  ^/'/Aaa  ^lyeren, 
bældoi  gilvvet. 

Tilsagn,  s.  i,  cælkkem;  2,  lop- 
padus. 

Sv.   i,  sardnom^  2,  toivotes. 

Tilsammen,  adv.   i,  ofti,  for  at 


Tili 


728 


Tilskrive 


de  to  kunne  komme  tilsammen,  vai 

soi  ofti  saddasæiga;  ovtast,  bo,  være 
tilsammen,  ovtast  orrot,  læt;  vt  hrarjte 
Ved  tilsammen,  mi  ovtast  muoraid 
buflimek^  2,  oft  særvest;  3,  oft  sajest; 
4,  coakest,  hvor  mef/et  ndgjør  det 
tilsammen  ?  oUogo  dakka  dat  coakest? 
coakkai,  hvor  mecjet  udf/jor  det  til- 
sammenlafjt?  ollogo  dat  dakka  coak- 
kai bigjujuvvum? 

Sv.  akti;  akten,  aktesne. 

Tilsammenhring  e  o.  //,,  se 
sammenbrin(je  o.  fl, 

Tilsammenlac/t ,  adj.  ofti,  coak- 
kai bigjujuvvum. 

Til  sammen  taget,didl.ohi,coak- 
kai  valddujuvvum. 

Ti  Is  at  s,  s.  se   Tilsætning. 

Tilse,  v.  gæccat,  tilse  og  pleje, 
gæccat  ja  divsodet;  gæcost  adnet, 
tilse  med  et  Arbeide  og  med  Ar- 
beiderne, bargo  ja  barggid  gæcost 
adnet. 

Sv.  1,  kæccet;  2,  vaksot. 

Tilseilende,  adj.  borjastægje, 
en  Bnad  kom  tilseilende,  vanas  bodi 
borjastægjen. 

Tilsende,  v.  bigjat. 

Tilsendelse,  s.  bigjam. 

Tilside,  adv.  1,  sierranessi,  jeg 
gik  noget  tilside  for  ikke  at  blive 
seet,  manniin  uccanas  sierranessi 
amam  oidnujuvvut;  sætte  noget  tilside, 
bigjat  maidegen  sierranessi. 

Sv.'aeitot,  æitost. 

Tilsidesætte,  v.  1,  halbebun-; 
2,  hæjobun  adnet,  lokkatj  3,  begjel- 
gæccat;  4,  i  doattalet, 

Tilsidesættelse,  s.  1,  halbbe- 
bun-;  2,  hæjobun  adnem,  lokkam;  3, 
bagjelgæccain;    4,    doattalkættaivuot. 

Tilsidst,  adv.  marjemusta,  maqe- 
mu33at;  mar]emu33i;  maqacassi,  til- 
sidst ophorer  det  at  smerte,  marja- 
cassi  hæitta  bavcastæmest;  han  salte 


sig  længe  derimod,  men  tilsidst  gi 
han  efler,  gukka  son  vuosstai  je(| 
bijai,    mutto   mar]acassi   son    mied»'. 

Sv.  vimak. 

Tilsige,  v.  1,  cælkket,  tilsige  i 
Sgndernes  Forladelse,  gæsagen  su. 
doides  andagassi  cælkket;  2,  lopp 
det,  den  Herre,  du  har  tilsagt  f 
Troskab,  dat  hærra,  gæsa  oskaldai 
vuoda  don  læk  loppedam;  3,  gocc 
han  er  tilsagt  at  møde  imorqt 
goccujuvvum  læ  itten  boattet; 
dubmit,  han  blev  tilsagt  i  Skyt 
goccujuvvui,  dubmijuvvui  sato  dakk 

Sv.  1,  jattet;  2,  toivotet. 

Tilsigelse,    s.    1,    cælkkem; 
loppedæbme;  3,  goccom;  4,  dubmi 

Tilsig  te,  v,  i,  arvvalet;  2,  di 
tot;  3,  doaivvot,  den  tilsigtede  Ny 
opnanedes  iA-Ae,|dattujuvvutn,  doivv 
juvvum  avkke  i  fidnijuvvum ;  4,  bivdd 

Tilsinds,  adv.  1,  miela-, 
jurddagid  adnet,  hvorledes  er  h 
tilsinds  idag?  maggar  miela,  jurdd 
gid  adna  son  odnabæive?  magj 
miella  læ,  maggar  jurddagak  læk  s 
odna  bæive?  blive  tilsinds,  mie 
jurddagid  oa^jot;  milli  saddat,  h 
er  nu  blevet  anderledes  tilsitt' 
ærra  miela,  jurddagid  son  dal 
oa33om. 

Tilskikke,  v.  i,  bigjatj  2,  lag 
det,  det  er  mig  tilskikket  af  Skjå 
nen,  munji  bigjujuvvum,  lageduw 
læ  sivnedægjest  j  3,  asatet. 

Tilskikkelse,  s.  1,  lagadus; 
asatus. 

Sv.  i,  lagates,  Jubmelen  lagat' 
2,  piejetus. 

Tilskrive,  v.  1,  callet;  2,  Ic 
kat,  man  tilskriver  ham  Skyld 
olmus  lokka  su  ala  ašše,  su  aši 
la33an. 

Sv.  1,  taibetet;  2,  nammatet; 
kaigatet. 


T  il  skjære 


729 


Til  s  taa 


Tilskjære,  v.  vagjat,  tilskjære 
'læder,  biftasid  vagjat. 

Tilskud,  s.  lasse,  fortiden  det 
rsle  Indskud  niaa  der  gjøres  et 
ilsktid,  æreb  mi  auddal  mafsujuv- 
im  læ  darbasuvvu  dal  vela  lasse. 

Tilskuer,  s.  gæcadægje;  gæcce. 

Tilskyde,  v.  i,vækketet;  2,  ad- 

t;  3,  bigjat,  naar  enhver  tilskyder 
'(jet,  go   jiiokkas   adda,    bigja  mai- 

o-pii. 

Til  sky  den,    s.   1,  vækkelæbme; 

addem;  3,  bigjam. 

Tilskynde,  v.   1,  giftet,  giftalet', 

geltit ;  3,  viggatet,  der  er  i  Men- 
\sket  en  Drift,  som  tilskynder  det 
i'.dse    at   ville   fremad,    olbmu   sist 

jgam    læ,    mi    su     alelessi    andas 

vllui  giftal,  viggat. 

Sv.  kiddotet. 

Tilskyndelse,  s.  l,giftem;  gif- 

æbnie,  giftalus;  2,  gettiin;  3,  vig- 
itæbme;  viggatus,  Naturens,  Hjer- 
,s  o(j  Verdens  Tilskyndelser,  \nonåo, 

mo  ja  mailme  giftalusak,  vigga- 
i;ak. 

Sv.  kiddotes. 

Ti  I  sla  a,  v.  vuovddet,  ved  Auc- 
inen  blev  Huset  mig  tilslaaet,  auk- 
jnast  saddai  viesso  munji  vuvddu- 
jvum. 

Tilslag,    s.    vuovddem ;  jeg   fik 

hlaget,  munji  vuvddujuvui. 

Tilslutte,  v.  1,  dappat;  2, 
(  kkat.  Tilsluttet,  adj.  obbo,  et 
Hullet  Menneske,  som  bestandigen 
t  Ilden  Maal  og  Mæle,  obbo  olmus, 
i  te  alelessi  sagatæbme  ja  javotekki 
'  0.    Obbovuot. 

n-.  1,  tappet;  2,  puodot. 

Tilslutning,  s.  1,  dappam;  2, 
dkkam;  3,  særvvamvuot;  4,  oft- 
silujubme ;  5,  siettadæbme,  der  fin- 
fl'  nu  en  nærmere  Tilslutning  Sted 
«V//em    dem,    lagab    særvvamvuot, 


oftstattujubme,  siettadus  læ  dal  sin 
gaskast. 

Tilsløre,  v.  1,  gofcat;  2,  ciek- 
kat. 

Tilsløring,  s.  1,  gofcam ;  2, 
ciekkam. 

Tilsmile,  v.  mogjat  gæsagen. 

Tit^mudse,  v.  duolvvadet.  Til- 
smudses,  duolvvat. 

Tilsmudsen,  s.  duolvvadæbme. 
Duolvvam. 

Ti  Is  ne,  v.  muottet. 

Tilsnige  sig,  v.  1,suolet,  ciek- 
kosist-^  2,  gavvelvuoda  cada  fidnit. 

Tilsnigelse,  s.  1,  suolemes  fid- 
nim;  2,  gavvelvuoda  cada  fidnim. 

Tilsnøre,  v.  garrat. 

Tilsnøren,  s.  garram. 

Ttlspidse,  v.  cokkat. 

Sv.  corrotet. 

Tilspidsning,  s.  cokkani. 

Tilspigre,  v.  giddanavllit. 

Tilspigring,  s.  giddanavllim. 

Tilspærre,  v.  giddadappat;  2, 
caggat. 

Sv.  puodot. 

Tilspærring,  s.  giddadappam. 

Tilspørge,  v.  l,jærrat;  jæratet; 
2,  gaččat,  jeg  tilspurgte  ham,  sust 
jerrim,  jæratim  gaccim;  de  bleve  til- 
spurgte, si  jerrujuvvujegje,  jæratuv- 
vujegje,  gaccujuvvujegje. 

Sv.  kaččet;  kacatet. 

Tilspørgsel,  s.  jærram;  jæra- 
tæbme;  2,  gaccam. 

Tilstaa,  v.  1,  dovdaslet,  tilstaar 
du  eller  nægter  du  din  begangne 
Daad?  dovdastakgo  daihe  bietta- 
lakgo  dam  dakkujuvvum  dago?  2, 
miedetet;  3,  addet,  man  har  til- 
staaet  ham  større  Løn,  Frihed,  si 
læk  miedetam  addet  sunji  stuorrab 
balka,  luovosvuoda,  astelvuoda. 

Sv.  1,  tobdesfet;  2,  metetetj  3, 
vaddet. 


T  i  I  s  I  a  a  c  I  s  (• 


(30 


Tils  værgc 


Tilstaaelse,  s.  1,  dovdastæbme; 
dovdasfus;  2,  miedetæbme;  3,  addem. 

Tilstand,  s.  dille;  dillalasviiol, 
Folkets,  Landets  Tilstand  er  tipaa- 
klagelif/,  olbmui,  ædnam  dille,  dilla- 
lasvuotta  vaidalmættom  læ;  hefinde 
siq  i  en  lidenskabelicf  Tilstand,  hat- 
tijuvvum  sielo  dillest  læt  Som  er  i 
en  Tilstand,  dillalaS. 

Sv.  1,  viiokke;  2,  vijor. 

Tilstede,  adv.  1,  dast,  han  var 
ikke  tilstede  ved  Forhandliuf/erne, 
i  læm  dast  go  arvvaluvui;  2,  lut;  3, 
det  kommer  twk  tilstede,  aalle  dat 
gavdnujuvvu,  (fmdes). 

Sv.  dilles,  dilles  orrot. 

Tilstede ,  v.  1,  bigjat,  Brødrene 
hindrede  Æffteskahet,  de  tilstedede 
ikke  at  hun  (jiftede  si(f,  veljak  cagge 
naittalæine,  æi  bagjam  naitalet;  2, 
miedetet,  Gud  har  ikke  tilstedet  ham 
at  (jjore  micj  ondt,  Ibmel  i  læk  mie- 
detam,  bagjam  siinji  munji  bahaid 
dakkal;  3,  doallat,  Forfatninfjen  til- 
steder ikke  at  blive  her,  dille  i  doala 
dast  orrot;  4,  luoiltet;  5,  diftet. 

Sv.  1,  metetetj  2,  pajet;  3,  tipfet. 

Tilstedclse,  s,  i,  bagjam;  2, 
miedetæbme;   3,  luoittem;    4,  diftem. 

Tilstedeblivels  e,  Tilstedevæ- 
rærelse,  s.  1,  dast-;  2,  lut  orrom. 

Til  st  ede  vær  ende,  adj.  \,  dast-, 
2,  lut  orro,  gutte  dast,  lut  læ;  de 
Tilstedeværende  bleve  rørte  indtil 
Taarer,  gudek  dast,  lut  legje  njuor- 
ranegje  gadnjalidi. 

Tils  telle,  v.  lagedet. 

Tilstellinrj,  s.  lagedæbmc. 

Tilstikke,  v.  naketet,  Aa/i  havde 
hemmeligen  tilslnkket  ham  el  Brev, 
suolet  son  naketam  læi  sunji  girje. 

Tilstille,  v.  bigjat. 

Tilstillinf/,  s.  bigjam. 

Tilstoppe,  v.  i,  buoddot;  buo- 
(tosiiltet;    2,    notkkat,    tilstoppe    alle 


Aabninfjer,  notkkat  buok  raigid; 
tilstoppe  en  Aabninrj  med  Mose,  sa 
niiguim  raige  notkkat;  4,  dappat,  Si/ 
dommen  vil  tilstoppe  Mennesken 
Aandedræt,  davd  vigga  dappat  olbm 
vuoigi]anas  •,  dappaiiitlet.    Tilstoppi 

1,  buottosel;  buodosuvvat;  2,  dapp 
luvvat,  han  vil  tilstoppes,  kvæles^  hi 
faar  ikke  puste,  dappaluvvat  aigg. 
i  oa^o  vuoigqat;  dappašuvvatj 
jædggot,  Ørene  bleve  tilstoppe* 
bæljek  jædggojegje;  Piberøret 
stoppes,  bippo  jædggo;   4,  dakkan- 

Sv.  1,  puodot;  2,  tappet,  b«l 
tappet.     Puodoset. 

Tilstopninf/,  s.  1,  blioddoi 
buodoSuttem;  2,  notkkam^  3,  dappw 
dappašuttem-  1,  buoltosæbme;  bu 
dosubme ;  2,  dappalubme ;  dappašubn 
3,  jædggom;  4,  dappanæbme. 

Tilstrækkeliff,  adj.  1,  gall 
gallasi,  der  er  tilstrækkeliff 
borramuššak  læk  gallasi  ^  Penge^ 
ere  tilstrækkelif/e,  rudak  læk  galla; 

2,  dultadægje. 
Sv.  1,  joksos;  2,  nuokes. 
Tilstundende,     adj.    1,    lakk 

nægje;  2,  boalte. 

Sv.  1,   lakkaneje;    2,   aldaneje; 
kælskaneje^  4,  poteje. 

Tilstøde,  v.  l,ouddi  šaddat,  j 
kommer  i  en  elendig  Forfatnu 
dersom  der  tilsfoder  min  Søn  nog 
varnolesvuoda  dillai  Saddam,  go  bar 
nam  ouddi  mikkege  sadda;  2,  oad 
njeig  boaltet,  naar  uofjet  iilstøo 
miij,  go  jeccam  ouddi  mikkege  boat 
jeq  havde  ikke  troet  at  den  lia 
deise  skulde  have  tilstødt  tuig^ 
læm  doaivvom  alte  dat  dappatus  lo 
njeig  boaltet  galgai;  3,  dappatuW 

Sv.  1,  soitel;  2,  saddel. 

Tilstodende,  adj.  se  iilgrim 
sende. 

Tilsværf/e.     v.    vuordnot,    « 


Til 


s  >  æ  r  g  c 


731 


Tiltar 


avde  de  tilsvoret  lihianden  Taiis- 
erf,  buokak  vuordnom  Ipgje  giiiin  ^ui- 
lidassasek  javolesvuoda. 

Tit  syll ,  s.  gøccco  •  gæccam,  tU 
nvé  Tilsyn  med  et  Arbeide,  bargo 
æéost,  gæccam  vuold  adnet. 

Sv.  kæco. 

Tilsyne,  adv.  1,  blive  tilsyne, 
ainosi  saddat;  være  tilsyne,  oaino- 
st  læt,  oidiiiijuYVlit;  2,  komme  til- 
iui\  ittet,  Banden  forsvandt  et  OJe- 
lik  bmj  Klippen,  men  kom  strax 
ijcn  tilsyne,  bavfe  diiokkai  javkai 
iitias,  inutlo  idi  forg  faslain. 

Sv.  vuoidnosesne. 

Tilsyneladende,  adj.  1,  hab- 
asas,  Mannens  tilsynelndende  oy 
'rkclige  Størrelse,    iiiano    habinasas 

diiot  stuoresviiotta;  habme;  2,  orrot; 

ha  ine  niield  læt,  det  er  ofte  meyet 
viskeliyt  at  skjælne  del  ikkuns  Til- 
lucladende  fra  det  flrkelif/e,  davja 
li  vades  læ  haine,  mi  dusse  orro, 
ime  mield  orro,  læ,  mi  dusSe  hab- 
asas  læ  diiolvuodast  ærotet.  i,  hab- 
asa^^at;  2,  barne  mield.  1,  habme, 
ibmevuot;  2,  habmasaSvuot. 

Tilsætie,  v.  1,  lassalet,  der  mna 
idnu  tilsættes  iioyet,  ain  færtte  mik- 
.'ge  lassetuvvut;  2,  dasa  bigjat;  3, 
iššadet;  4,  hævatet;  5,  golatet,  han 
ir  tilsat  sine  Itlidler,  omiidagaides 
)n  læ  dussadam,  bævatam,  golalam. 

Sv.  1,  lassetet^  2,  piejet. 

Tilsætniny,  s.  1,  lassetæbme; 
,  bigjam-,  3,  dussadæbme;  4,  hæva- 
3bine;  5,  gQJatæbm^j  6,  lasse,  del 
•  en  af  hans  sædvanliye  Tilsæt- 
iiujer  til  hans  Forlællinyer,  dat  læ 
uttom  su  davjasas  lassen  su  muit- 
dusaidi. 

Sv.  lasse. 

Tilsøle,  v.'  i,  duolvadet;  2,  rap- 
odet.  Tilsøles,  i,  duolvval;  2,  rap- 
ot. 


I 


Sv.  turtel. 

Tiltaye,  v.  1,  valddet,  han  til-  , 
fayer  siy  stor  Magi,  stuorra  famo  son 
aldsis  valdda;  2,  lassanet,  dette  Riye 
har  tiltayet  betydelig  i  Magt,  dat 
valddegodde  lassanam  læ  .«agga  famo 
dafbost;  en  tiltagende  Velstand,  las- 
sanægje  buorre  dille;  3,  ædnanet, 
Folkcmængden  tiltog,  olbmuk  ædna^ 
negje;  4,  auddanet;  5,  lossot,  Syg- 
dommen  begyndte  at  tillage^  davd 
lossogodi;  lossidet,  lossanet;  6,  las- 
skaf,  Forkjølelsen  tiltager,  nuorvvo 
lasska;  laskidet;  7,  saddat,  om  Man- 
nen. Bringe  til  at  tillage,  1 ,  lasse- 
tet,  lassanaltet;  2,  ænedet;  ædiianat- 
tet;  3,  audedet;  auddaiiattet. 

Sv.  1,  lassanet;  2,  ædnanet-,  3, 
autanel,  auten  manet. 

Tiltagen,  s.  valddem.  Tihagen, 
Tiltagende,  \,  lassanæbmc ;  2,  æd- 
nanæbme;  3,  auddanæbme;  4,  lossom; 
5,  lasskam;  6,  saddam.  Være  i  Til- 
tagende, Tiltagen,  lassanæmen,  æd- 
nanæmen,  auddanæmen,  lossomen, 
losskamcn,  saddamen  læt. 

Tiltale,  s.  i,  sadne.  »1  jeg  kan 
blive  fri  fra  denne  Tiltale,  vai  gær- 
gain  dam  sanest  erit;  komme,  sættes 
under  Tiltale,  sane  vuollai  saddat, 
bigjujuvvut;  2,  sarnotæbme;  3,  vær- 
ratus,  han  fik  intet  Svar  paa  denne 
haarde  Tiltale,  i  son  oa^jom  mai- 
degen  vastadusaid  dam  garra  sarno- 
tæme,  værratus  ala. 

Tiltale,  v.  i,  savnolet;  sardnot, 
han  tiltalede  Folket  med  disse  Ord, 
olbmuid  son  sarnoti,  olbmuidi  son 
sarnoi  dai  saniguim;  2,  værratet,  naar 
jeg  skulde  bære  mig  galt  ad,  da  skal 
du  tiltale  mig,  go  jallašim  de  galgak 
værratallat;  3,  ranggot, ////a/e  og  ad- 
vare Børn,  manaid  ranggot  ja  cuoi- 
godet;  ranggolet,  jeg  vilde  anse  det 
for  godt  om  du  tiltalte  dem,  buorren 


Tiltale 


732 


T  i  1  >'  i  n  1;  c 


anasim  go  ranggolifcik  sin;  4,  Sig- 
got;  5,  laga  ouddi  guoddelet,  han  er 
tiltalt  for  Jlord,  laga  ouddi  son  læ 
guoddeluvvum  olbmugoddem  ditti.  Til- 
talende, i,  sarnotægje^  2,  basstel. 

Sv.  1,  halaidattet;  2,  særgot. 

Tiltiffge  sifj,  v.  se  tittryt/le. 

Tiltro,  s.  1,  dorvvo;  2,  oskal- 
dæbme,  han  mistede  Jionf/ens  oe/  den 
offentlige  Tiltro,  gonagas  ja  olbmui 
oskaldæme  son  nisfeti,  osskaldæmest 
duSsen,  dussag  son  Saddai. 

Sv,  torvo. 

Tiltro,  v.  1,  gaddet,  hvorfor  til- 
troede  du  ham  ikke  dette?  manne 
ik  gaddam  dam  sunji?  jeg  kavde  ikke 
tiltroet  ham  at  kunne  udrette  saa 
meget,  im  læm  gaddam  su  doaima- 
lalfan  nuft  ædnag  doaimatet;  2,  doaiv- 
vot,  jeg  tiltror  ham  att  Godt,  bu  ok 
burid  mon  sust  doaivom;  3,  oskaldet, 
jeg  tiltror  mig  at  kunne  tåge  det 
fattige  Menneske,  oskaldam  dam  vai- 
vas  olbmu  barrasam  valddet;  tiltror 
du  dig  at  reise?  oskaldakgo  vuolg- 
get? 

Sv.  1,  luostol;  2,  vuoikelet;  3, 
herdot. 

Tiltrodse  sig,   v.  naggit  aldsis. 

Tiltrygle,  v.  1,  anotet;  2,  gær- 
jodet,  tiltrygle  sig  noget,  anotet,  gær- 
jodet  aldsis  maidegen. 

Sv.  almostet. 

Tiltræde ,  v.  1,  algetet,  tiltræde 
et  Embede,  fidnos  algetet;  2,  man- 
nat,  tiltræde  en  Forening,  et  For- 
bund, særvvai,  siettadussi  mannat;  3, 
adnegoattet,  han  tiltraadte  Ejendom- 
men,  adnegodi  ælos. 

Sv.  1,  alget;  2,  co330tacet;  3, 
adnekotet. 

Tiltrædelse,  s.  1,  algetæbme, 
ved  min  Tiltrædelse  i  Embedet, 
algetedin  rauo  amat,  fidno;  mannam; 
3,  adnegoaflem. 


Tiltrække,  v.  gæsset,  3Iagn 
tens  tiltrækkende  Kraft,  magnet  ah 
sis  gæsse  fabmo.  Tiltrækkes,  gæ; 
sat,  gæsataddat. 

Sv.  keset. 

Tiltrækning,  s.  gæssem,  Je 
nets  Tiltrækning  af31agneten, rnoM 
gessujubme  magnetast,  Tiltrækninm 
kraft,  gæssamfabmo.  Gæssam,  gæs! 
taddam. 

Tiltvinge  sig,  v.  naggit  aids: 

T  i  livingen,  s.  aldsis  naggim. 

Til  tæ  Ile,  v.  lokkat,  Pengei 
bleve  mig  tiltalte,  rudak  munji  lokki 
juvvujegje. 

Tiltælling,  s.  lokkam. 

Tilveje,  v.  vikket,  Melet  hl 
ham  tilvejet,  jafok  sunji  vikkujuvvi 
jegje. 

Tilvejning,  s.  vikkim. 

Tilveje,  adv.  skaffe  tilveje. 

Tilvejebringe ,  v.  1,  auddai 
buftet;  2,  dakkat^  dakkujubmai  bufti 

Tilvejebringe Ise ,    s.    1, 
danbuftem;   2,  dakkam;  dakkujuba 
buftem. 

Tilvejebringer,  s.  1,  auddai 
dakke^  2,  dakke;  dakkujubmai  buf 

Tilvende,  v.  aldsis,  bællasis bu 
tet,  han  havde  tilvendt  sig  en  Del  i 
Pengene,  oase  rudain  aldsis,  duol 
kasis  son  læi  buftam ;  2,  søge  at  t 
vende  sig,  ovnået,  ved  Svig  ville  sø^ 
at  tilvende  sig  sin  Næstes  Gon 
bættolasvuodain  viggat ojudet guoimi 
ælo. 

Tilvendelse,  s.  aldsis,  bællasi 
duokkasis  buftem. 

Tilvinde,  v.  1,  aldsis  fidnit; 
-vuoittet,  den  nægtede  Fred  og  A 
telse  tilvandt  han  sig,  dam  bietti; 
luvvum  rafhe  ja  doattalæme  aldsis  S(' 
fidni,  vuiti;  tilvende  sig  Velsigneh 
buristsivnadusa  aldsis  fidnit. 

Tilvinke,    v.    sæ vvet,  vi  tilvi' 


T  i  1  v  i  II  k  e 


733 


TilK 


dem  vort  sidste  Farvel,  mi 
evimek  sigjidi  min  maqemus  æro 
liervuodaid. 

Tilvinkntncf,  s.  sævvem. 

Tilvirke,  v.  1,  dakkat;  2,  aud- 
lanbuftet,  tilvirke  Salt  af  Sovand, 
altid  dakkat  raærracacest. 

Sv.  1,  takket;  2,  tuojohet. 

Tilvirkning ,  s.  1,  dakkam ;  2, 
uddanbuftem. 

Tilvisse,  adv.  d,  vissaset;  2, 
uodai,  det  er  tilvisse  et  Bedrageri, 
issaset,  duodai  bættolasvuotta  dat  læ. 

Tilvoxende,  adj.  1,  bajas  sådde, 
len  tilvoxende  Ungdom,  dat  bajas 
adde  nuorra  væk,  2,  lassanægje;  3, 
^dnanægje. 

Tilvænne,  v.  1,  harjetet;  2, 
uokkadattet,  et  tilvant  Arbeide,  har- 
etuvvum,  vuokkadattujuvvum  barggo, 
iiogje.  Tilvænnes,  1,  harjanet;  2, 
uokkadet. 

Tilvænnelse,  s.  1,  harjetæbme; 
,  vuokkadattem.  1,  harjanæbme;  2, 
uokkadæbme. 

Tilværelse,  Tilværen^  s.  i, 
ebme;  2,  orrom,  den  menneskelige 
^Alværelse,  olmušlaš  læbme,  orrom, 
rroinvuot. 

Sv.  orrom. 

Tilvæxt,  s.  1,  lasse,  l?ssanæbme, 
n  Tilvæxt  i  de  aarlige  Indtægter, 
isse,  lassanæbme  jakkasas  boattoi; 
,  ædnanæbme.  Pengenes  Tilvæxt  i 
t  Land  medfører  ikke  altid  et  sandt 
^e/være,  rudai  lassanæbme,  ædna- 
æbme  ædnami  i  adde,  daga  alelessi 
not  buorre  dille. 

Sv.  i,  lasse;  2,  ædnanem. 

Ti  I  øn  s  ke ,  v,  savvat,  feg  tilønsker 
ig  alt  muligt  Held,  savani  dunji 
uok  væjolas  buorre  dille. 

Tilønskning,  s.  savvam. 

Time,  s.   1,  boddo,  han  kommer 


om  en  Time,  boddo  gæcest  boalta; 
paa  Timen,  dallanaga. 

Timeglas ,  s.  boddolassa.  Livets 
Timeglas  er  snart  udriindet,  ællem 
aigge  forg  vassam,  nokkam  læ. 

Sv.  lim. 

Timelig,  adj.  aigalas,  timelig 
Velfærd  og  Lykke,  aigalas  buorre 
dille  ja  oasalasvuotta^  al  tåge  det 
nødvendige  Hensyn  til  det  Timelige, 
darbaslas  gæccamest  adnet  mi  aiga- 
las læ.    Aigala33at.     Aigalasvuot. 

Sv.  aikasas. 

Timelærer,  s.  boddoapatægje. 

Times,  v.  1,  dappatuvvut.  Jeg 
frygter  der  vil  times  mig  noget  Ondt, 
balam  åtte  mikkege  bahaid  munji  dap- 
patuvvamen  læ,  2,  likkostuvvut,  dette 
Ønskes  Opfyldelse  timedes  mig,  dam 
savvaldaga  devddujubme  munji  likko- 
stuvui;  3,  liggudet,  han  times  ikke 
(af  Gjerrighed^  at  spise  sig  mæt,  i 
son  liggud  gallasi  borrat. 

Timevis,  adv.  boddoi  mield. 

Timeviser,  s.  boddocajetægje. 

Tin,  s.  dadne. 

Sv.  tadne. 

Tind,  Tinde,  s.  1,  cok.  Bjerg ets 
Tinde,  vare  cok;  2,  harje.  Templets, 
Kirkens  Tinde,  tempal,  girko  harje. 

Tinding ,  s.  se   Tinde. 

Tinding,  s.  gædas,  man  ser 
Pulsaaren  slaa  i  Tindingerne,  vaib- 
mosuodna  gædacin  oidnujuvvu  lag- 
ga men. 

Sv.  kædas. 

Tindre,  v.  1,  billat.  Stjernen 
tindrer,  nasste  billa;  bilaidet,-  2, 
bækket;  3,  ruossot;  ruosaidet. 

Sv.  kiket. 

Tindr  en,  s.  1,  billam  *,  bilaidæb- 
me;  2,  bækkem;  3,  ruossom;  ruosai- 
dæbme. 

Tine,  v.  se  tø. 


ing 


:m 


T  i  II  g  I  y  s  I 


Titifj ,  s.  1,  oabme,  jeg  harfundet 

en  Tm</,  gavdnain  læin  oame-.  Hjertet 
er  en  underluj  Tiufj,  vaibmo  læ  oudu- 
las  oabme;  2,  at,  /e^  ved  ikke  hvad 
det  er  for  en  Tintf,  im  diede  mi 
adaid  læ^^a;  3,  Oversættelsen  of 
Ordet  Ttnff  er  afhænfjttj  a  f  det, 
hvorom  Tåten  drejer  siif,  sadne,  en 
Tm(j  vil  jetj  spørge  dig  om,  oft  sane 
dust  jærrat  aigom;  det  naturlige  Men- 
neske fatter  ikke  de  Ting,  som  høre 
Guds  jiand  /i7,  lundulas,  suddogas- 
las  olmus  i  arved  Ibmel  vuoiqa  sanid^ 
4,  ašše,  en  Ting  siger  jeg  dig,  oft 
ašše,  sane  dunjicælkam;  en  Ting  til 
at  falde  over,  jorralæme  asse;  der 
er  nnget  galt  ved  den  Ting^  læ  mik- 
kege  boasstovuodaid  dam  aššest;  han 
har  store  Ting  fore,  stiiorra  aššid 
son  jurddagestes  adna;  5,  sivnadus, 
alle  Tings  Ophav,  buok  sivnadlisai 
alggo  ;  alle  Ting  ere  skabte  ved  ham, 
buok  oainek,  sivnadusak  sivneduvvum 
læk  suboft;  6,  halvyahis,  hvad  havde 
I  da  for  Frugt  a  f  de  Ting?  mi  sad- 
doid  læi  dalle  dist  daggar  balvvaki- 
sast?  7,  buorre,  alle  himmelske  gode 
Ting,  buok  almalas  bnorek-,  dersom 
vi  have  saaet  for  Eder  de  aandelige 
Ting,  jos  vuoiqalas  burid  mi  læp  di- 
gjidi  gilvvam;  8,  guovllo,  thi  jeg  staar 
tvivlraadig  mellem  de  tvende  Ting, 
dastgo  guoftadasfam  guoft  guvllui;  9, 
galvvo;  10,  gavdne,  han  lod  alle 
sine  Ting  Ugge  her,  son  gudi  dasa 
buok  galvoides,  gavnides;  de,  som 
handlede  med  disse  Ting,  daid  gal- 
void  gavpaSægjek-,  li,  mikkege,  at 
benytte  en  Ting  det  bedste  man  kan, 
maidagen  adnet  buoremusat  go  væjo- 
las  læ ;  mi,  for  at  vise  sine  Tjenere 
de  Ting,  som  snart  skul/e  ske,  balv- 
valegjidassis  cajelet,  mi  forg  dappa- 
luvvamen  læ;  12,  jeg  haver  nogle 
faa  Ting  itnod  dig,  uccanas  must  læ 


du  ala;  \Z,haarde  Ting  maatte  ha 
høre,  garasvuodaid,  garra  sanid  fer' 
son  gullat^  14,  han  er  før  alle  Titi, 
oq  alle  Ting  beståa  ved  ham,  buok 
auddal  son  læ,  ja  buokak  su  bo 
bissuk;  15,  alle  disse  Ting  tilhøi 
ham,  buok  dat  su  oabme  læ,  bue 
dak  su  oamek  læk;  16,  Ind for  else 
a  f  en  bedre  Tingenes  Orden,  buov 
reb  dille,  buoreb  asalusaid  sisa  buftem 
17,  fidno,  da  han  havde  udført  al 
disse  Ting,  go  buok  daid  fidno 
dakkam  læi. 

Sv.  1,  obme;  2,  ata;  3,  kaudne. 

Ting,  s.  digge.  Tinget  er  ené 
digge  læ  loftujuvvum  ;  holde  Titu 
digge  adnet,  doallat;  møde  paa  Tit 
get,  digge  ouddi  boaltel;  sætte,  b> 
gynde  Tinget,  digge  asatet,  algett 
Holde   Ting,  diggot. 

Sv.  tigge. 

Tingalmuen,  s.  diggealmug. 

Tingdag ,  s.  diggebæivve. 

Tinge,  v.  1,  diggot,  tinge  en  Bo} 
ef  iSe*/,  girje  borjas  diggot^  diggole 
ifjor  havde  jeq  tinget  en  Hog,  dima 
legjim  diggotaddam  girje;  2,  arvvale 
tinge  om  Fred,  rafhe  ditti  arvvale 
han  har  tinqet  siq  og  sine  Bøttl 
Kost  hos  Fremmede,  diggotam  SC 
læ  jecas  ja  manaides  biebnwi,  aids 
ja  mannaidassis  biemo  vierasi  lut. 

Sv.  1,  travet;  2,  lonotet?  3,  tingO 

Tingen,  Tingning,  s.  l,diggOD 
2,  diggotæbme;  3,  arvvalæbme. 

Tingest,  s.  1,  oabme;  2,  »11« 
en  saadan  Tingest  har  jeg  ikke  «c 
for,  daggar  oame,  ada  im  læk  audd| 
oaidnam. 

Ting  fred ,  s.  diggerafFhe,  /y 
Tingfred,  diggcrafhe  gulalet. 

Tinglæsc,  v.  diggai  lokkat. 

Tinglæsning,  s.  diggai  lokkai 

Tinglyse ,  v.  diggai  gulatet. 


Tinglysning 


735 


Tj  enes  tel  v  er 


Tintfhj siling,  s.  (liggai  giila- 
ebme. 

Tinifsviflne,s.  dig-geduodastægjo. 

Tip,  s.  gæcce,  Næsetip,  njudne- 
æcro. 

Sv.  kcčas. 

Tirre,  v.  harddet;  hardalet,  ./e^ 
)(ile  at  tirre  Hunden,  men  den  blev 
[he  tirret,  liarddaladdini  bædnag, 
lutto  i  hardasuvvam;  hardasiittet. 
"irres,  hardašuvvat. 

Sv.  pirret. 

r/z-reH,  s.  harddem;harddalæbine; 
iirdasultem.     Hardasubme. 

Tirsda(j,  s.  mat^obarg. 

Sv.  tisdag. 

Tispe,  s.  cikko. 

Sv.    1,    tiko;   tikse;    2,   kaušo;   3, 

Tital,  s.  logadlokko. 

Tilel,  s.  tittal. 

Ti  lei  blad,  s.  titlalladda. 

Titing,  s.  alap. 

Sv.  cicok;  cice^  cicokas. 

'Titte,  v.  giiovllat. 

Sv.  qiioulet. 

Titten,  s.  guovllam. 

Tinr,  s.  čufča. 

Sv.  1,  cukce;  2,  koppel  j  3,  sleure. 

TJ  ene,  v.  l,balvvalet,  han  tjente 
ler  huns  et  Aar,  balvvalasti  dodnu 
"t  jage;  a  f  o«/  til  har  jeq  tjent 
idrc,  ærra  olbinuid  balvvaladdam 
;iii ;  han  har  tjent  siff  op  fra  Tje- 
er  til  Husbonde,  balvvalasgodi  balv- 
dægjeri  dal  ised  læ;  2,  burist  dak- 
it;  buorre  læt,  tjen  mig  i  at  sige 
im  det,  daga  nuft  burist,  læge  nuft 
lorre  munji  dam  cælkketi  3,  denned 
•  jeg  ikke  tjent,  dam,  dago  boft  mon 
1  læk  vækketuvvum;  i  dat  munji 
Ekkeii  boade,  sadda;  i  dat  munji 
Jorren  boade,  læk,  sadda;  det,  som 
■iuer  mig  til  Fred,  mi  munji  rafhe 
ida;  4,  dokkit,  hvortil  kan  det  tjene? 


masa  dat  matta  dokkit?    5,  han  ved 
ikke  selv  hvad  der  tjener  ham  bedst, 

i  son  jes  diede  mi  sunji  buoremus  læ. 

Sv.  1,  teudnabet;  2,  svainestet;  3, 
sunostet;  4,  kaggot,  kaggohct;  5, 
lænestet;  6,  dokkabet;  7,  sættet. 

Tjenen,  s.  balvvo;  balvvalæbme. 

Tjener,  s.  balvvalægje;  balvvalle, 
jeg  blev  tjener,  jeg  gik  som  Tjener, 
saddim  balvvalen  ja  manniin  balvvalen. 

Tjener  stand,  s.  \,  balvvalam- 
dille;  2,  -virgge. 

Tjeneste,  s.  1,  balvvo;  balvva- 
lussa,  jeg  tilbød  mig  at  gaa  i  Tje- 
neste, fallim  jeccam  balvvalusa  dillai; 
hun  har  forladt  sin  Tjeneste  i  Utide, 
balvvalusastes  son  læ  vuolggam  aud- 
dal  aige ;  der  er  en  god  Tjeneste 
ledig,  buorre  balvvalus  dal  joavdelas 
læ;  2,  /urX-e/;>He.f/e,  girkkobalvvalus,; 
girkko,  igaar  imellem  begge  Tjene- 
stene, jifti  guoft  girko  gaskast;  3, 
rængavuot;  rive  sig  los  fra  Tjenesten, 
eritgaikkol  jecas  balvvalusast;  4,  vuol- 
lesvuot,  den  lille  Tjeneste  kan  jeg 
sagtens  gjøre,  dam  ucca  vuoUesvuoda 
galle  dagam;  5,  buorrevuot,  han  har 
vist  mig  mange  Tjenester,  oUo  buor- 
revuodaid,vuollesvuodaid  son  læ  munji 
cajetam.. 

Tjene  st  eaar,  s.  balvvalusa  jakke. 

Tje  nest  eaar  ets,  Tjenestetidens 
Udløb,  s.  boddak,  hans  Tjenestetid 
er  ndløbet,  boddak  sust  læ. 

Tjenestedreng,  s.  1,  balvva- 
lægje; 2,  rængga. 

Tjenestefolk,  s    se   Tgende, 

Tjenestefri,  adj.  asstel.  ^ære 
tjenestefri,  asstet.  Blive  tjenestefri, 
balvvalusast  bæssat. 

Tjeneste frihed,  s.  i,  asslo; 
assfelvuot;  2,  balvvalusast  bæssam, 
bæssamvuot. 

Tjenesteiver,  s.  i,  fidnoi-,  2, 
Qmati-,    3,  balvvalæbmai   angervuol; 


I 


Tj  enes tcivcr 


736 


Tol 


anbefale  sig  ved  sin  Duelighed  og 
Tjenesteiver,  mainotatte  læ  su  doai- 
malasvuoda  ja  angervuodas  ditti. 

Tjenestekarl,  s.  1,  balvvalægje; 
2,  rængga. 

Tjenestepige,  s.  1,  balvvalægje; 
2,  bikka. 

Tjenestepligt,  s.  i,  amat-,  2, 
balvvalusa  gædnegasvuot,  fidnomus. 

Tjenesteqvinde,  s.  balvvalægje; 
balvvalægjenisson. 

Tjenestesag,  s.  1,  amat  ;  2, 
balvvalusasse,  fidno. 

Tjenestetid,  s.  \,  amat-;  2, 
balvvalusa  aigge,  boddo. 

Tjenestetyende,  S.  se  Tyende. 

Tjenlig,  adj.  1,  gavnalaš^  2,  dok- 
kalas;  3,  buorre,  nu  er  Søvn  den 
Sgge  tjenlig,  dal  nakkarak  buorre  læk 
dam  buocce  olbmui.  T^ære  tjenlig, 
dokkit.    Erklære  for  tjenlig,  dokkitet, 

1,  gavnala§3at5  2,  dokkala33at.  1, 
gavnalasvuot;  2,  dokkalasvuot. 

Sv.  1,  sættes;  sættok;  2,  osos;  3, 
kaudnesj  4,  maddeles  ;  5,  doktok.  1, 
dokket;  dokkahet;  2,  kelpat. 

Tjenstagtig,  adj  l,vaites,  tjenst- 
agtig  og  lydig,  vaites  ja  baitas ;  2, 
vuolles.  IjVaittaset;  2,  vuolles  lak- 
kai.     1,  vailesvuot;  2,  vuollesvuot. 

Sv.  massket,  masskok. 

Tjenstdygtig,    adj.    1,   amati-; 

2,  balvvalussi  dokkalas.  1,  amati-; 
2,  balvvalussi  dokkalasvuotta. 

Tjenstfærdig,  tjenstvillig,  adj. 
se  tjenstagtig. 

Tjor,  s.  se   Tøir, 

Tjære,  s.  bik. 

Sv.  1,  tarve;  2,  låna;  3,  saude, 
brænde  Tjære,  sauden  tarveb  poldet; 
4,   Tjærerod,  kaccelpele. 

Tjære,  v.  i,  bikkadct;  2,  battat, 
jeg  tjærer  Baaden,  badam  vadnas ; 
lade  tjere,  badetet,  jeg  lader  min 
Baad  tjære,  vadnasam  badetam. 


Sv.  tarvet. 

T/ær  e 6 ro? n  rf e r,  s.  bikkaboalddf 

To,  num.  card.  \,  guoft,  i  to  Deh 
guoft  sagjai,  sajest;  med  to  Ledsa 
gere,  guoft  guimin;  ikhuns  me 
to  Døtre  holder  jeg  Husholdning 
dusse  guvtin  nieidain  dalodoalam;  li 
guoftes,  de  to  Mennesker,  '  dak  olb 
muk  guoftas ;  du  skal  spørge  de  te 
gæccat  galgak  dam  guoftasist.  To  o 
to,  guoftasi  guoftasi;  guofti  guofti 
gutti  gulti.  To  Gange,  gufti,  gugt 
En  af  to,  guabba,  der  er  ikke  Fot 
skjel  paa  nogen  af  de  to,  i  læk  ære 
tussa  guabbast^  fra  hvilken  af  Søett 
to  Sider?  guabba  bæld  javre?  to  o 
to  skiftevis,  guabbag  vuoro  guoftas 
guabbage,  ingen  af  os  to  har  dett 
Navn,  i  guabbastge  modnust  læk  ds 
nabma;  jeg  har  tjent  to,  enhve 
af  disse  to  et  Ær,  guoft  læm  bah 
valam  guabbag  oft  jage;  /J-a  en  a 
de  to  Sider,  Kanter,  guabbeld,  guab 
belist.  Naar  jeg  var  paa  to  ManÅ 
Haand  med  det  Menneske,  go  lifcil 
dain  olbmuin  guofta.  Være  tviv< 
raadig  iniellem  to  Ting,  guoftadaste 
vil  han  reise  eller  ikke?  han  va 
tvivlraadig,  aiggogo  vuolgget  daihe  i 
guoftadasli.      Sv.  quekte. 

To,  v.  se  vaske. 

Tobak,  s.  dubak,  røge  Tobal 
dubak  jukkat. 

Sv.  \,  tobak;  2,  Tobaksrul,  ^orikei 

Toft,  s.  duoft. 

Sv.  1.  tilja;  2,  fiællo. 

Tog,  s.  1,  mannam,  paa  hånt 
deres  Tog  mod  Syd,  su,  sin  manal 
dedin  oarjas;  2,  farola^ak;  3,  olbmuk 
4,  vægak,  vi  stta  hele  Toget  farl 
forbi,  mi  oinimek  buok  farola^au 
olbmuid,   vægaid  mæddel  mannamer 

Toge,  v.  mannat. 

Togt,  s.  1,  mannam;  2,  matkke. 

Tol,  s.  nappol,  nappal. 


1 


Tol 


737 


Toi 


Sv.  lappa. 

Told,  s.  tuollo. 

Sv.  tiil. 

Toldei',  s.  tuollar. 

Sv.  publikani. 

Tol(je,  V.  vuollat. 

Tolk,  s.  1,  cilg-g-ijæg-jej  2,  jorg- 
alægje;  3,  tulk. 

Sv.  tolk. 

Tolke,  v.  1,  cilo-git,  Ord  kunne 
;he  tolke  mine  Følelse)',  sanek  æi 
lalo  iniio  flovdoid  cilggit;  2,  jorg- 
alet;  3,  tulkkit. 

Sv.  1,  cielgestet^  2,  tolket. 

Tolkning,  s.  i,  cilggim;  2,  jorg- 
nl;rbine;  3,  tiilkkiin. 

Tollekniv ,  Tælgekniv,  Tælle- 
niv,  s.  vuoUam  nibbe. 

Tolv,  num.  card.  1,  guoft  nubbe 
ikkai;  2,  et  santal  af  12,  Tijlvt, 
æssadak. 

Sv.  1,  quokte  niubbe  lokkai;  2, 
iiokte  lokke  nalne. 

Tolvskilling,  s.  attemarkke. 

Tolvte,  num.  ord.  nubbe  nubbe 
ikkai. 

Sv.  mubbad  mubbe  lokkai. 

Tom,  adj.  1,  guoros,  eii  tom 
lannne,  guoros  goatte;  hvad  skal 
f/  (//'ore  med  tomme  Htender,  maid 
011  guoros  giedai  dagam;  et  tomt 
'lim,  guoros  sagje ;  2,  salkes^  3, 
iisj;alas,  lomme  Ord  og  Trusler, 
iišsalaš  sanek  ja  aittagak.  ^nse  for 
m,  guoroset;  guorosavset. 

Sv.  kuoros;  koros. 

Tomt,  adv.  \,  guoroset;  2,  dus- 
lia/^at.  1,  guorosvuot,  Tomhed  og 
'jedsomhed  i  S/ælen  gjor  yilting 
le  og  tomt,  guorosvuot  ja  akked- 
jot  sielost  dakka  buok  avden  ja 
uorosen;  2,  salkesvuot;  3,  dusse- 
jot;  dušsalašviiot. 

TC  omme,  s.  bælggcgovddo. 

Tommelfiiiger,  s.  bælggc. 

ISorsfi-lapptsk  Ordbof/. 


Sv.  pelgc. 

Tommeltaa,   s.  juolggebælgge. 
Sv.  juolkepelge. 

Tomt,  s.  silljo,  paa  den  Tomt  er 
tre  Huse,  dam  siljost  golm  dalo  læ^ 

2,  goattesagje,  Tomt,  hvor  der  har 
stanet  et   Telt  eller  en  Ganim,e. 

Sv.  1,  arensaje',  2,  kotesaje. 
Tone,    s.   1,  cuogjam;    2,  jedna; 

3,  suobman,  ^Slemme),  han  svarede 
i  etl  noget  vred  Tone,  moarrelagan 
jenain,  suobmanin  son  vastedi;  4, 
melodi. 

Sv.  cuojenes. 

Tone,  v.  1,  cuogjat;  2,  gullut, 
Sangen  tonede  høit  igjennem  Sko- 
ven, lavllom,  lavl  cuojai,  gului,  allaget 
muorai  sist;  2,  cuojatet,  Sangene 
tonede  Glæde,\av\hgak  cuojategje  ilo. 

Sv.  cuojet;  cuojetet. 

Tonefald,  s.  jedn. 

Top,  s.  1,  cok,  Toppen  a  f  et 
Jijerg,  en  Høi,  varre,  divvacok;  2, 
bajemus  gæcce,  Toppen  af  en  3fast, 
stivle  bajemus  gæcce;  cok;  3,  oaivve, 
fra  Top  til  Taa,  oaivve  cokkast 
juolggai;  4,  gierra,  naar  Træet  staar 
har  del  Stamme  og  Top,  go  ain  cæg- 
got  læ  muor  de  mada  ja  gierra  læ. 

Sv.  1,  cok;  oive  cokkest  kitta  po- 
ske  rajai,  varecok;  2,  snjurce;  3, 
kærrek;  4,  kolt. 

Top!  interj,  i,  boade!  2,  lekkus 
nuft! 

Topmaal,  s.  Sv.  com. 

Toppe  sig,  v.  bagjanet  cokka- 
lassi,  Bolgerne  toppe  sig  i  Storm, 
garra  bicgast  de  bagjanek  barok  cok- 
kalassi,  cokkalagai. 

Toppet,  adj.  čokkasas;  cokkales. 
Čokkasašvuot. 

Toppunkt,  s.  cok.  bajemus  cokj 
Coksagje. 

Top  se  il,  s.  bajemus  borjas. 
47 


T  orbi  st 


738 


Traad 


Tor  bi  st,  Tordivel,  s.  Sv.  roiite- 
konk,  komp. 

Torden,  s.  1,  bajan;  2,  diermes, 
Tordenen  sloar ,  bajan,  diermes, 
cærg-go  ;  3,  cærggom.  Tordenen  rul- 
lede imellem  B  jer  cjene,  bajan,  diermes, 
cærggom  jorai  vari  gaskast;  Kano- 
nernes  Torden,  kanonai,  haki  cærg- 
gom; Tordenen  slocj  ned,  bajan, 
diermes  caski. 

Sv.  1,  aca  raide;  2,  acekucen  klibma. 

Tordenbrag ,  s.  bajan-,  dierb- 
maralta,  rattam,  radaidæbme. 

Tordenbyge ,  s.  bajan-,  dierb- 
maoafte. 

Tordenh  ile ,  s.  aldagas. 

Sv.  acancofte. 

Tordenrøst,  s.  cærggomsiiob- 
man,  jedn. 

Tordenskrald,  s.  bajan-,  dierb- 
macærggom. 

Tordensky,  s.  bajan-,  dierbma- 
balv. 

Tordenslag,  s.  bajan-,  dierb- 
macærggom. 

Sv.  raide. 

T  or  dens  te  min  e  ^  S.  cærggom- 
suobman. 

Tordenveir,  s.  bajan-,  dierb- 
madalkke. 

Tordne,  v.  cærggot,  det  har 
tordnet  den  hele  Nat,  cærggom  læ 
gæcos  ija. 

T ordnen,  s.  cærggom. 

Torn,  s.  1,  basstelis  lanjak^  2, 
2,  oritapper,  3,  være  en  en  Torn  i 
Øinene,  gill^mættom  læt  gæsagen. 

Sv.  1,  snjurce;  2,  tome. 

Tornebn  sk,  s.  basstelis  lanjai 
miest. 

Sv.  ceskes  muorapæsk. 

Tornefuld,  s.  d,  gifsalaS;  2, 
vaivalas.  1,  gifse^  gifsalasvuotj  2, 
varvve,  vaivalasvuot. 


Tornekrone,  s.  basstelis  lanj 
kruonno. 

Sv.  krone  ceskes  muoralanjeist. 

Torsdag,  s.  doresdak. 

Sv.  tuoresdag. 

Torsk,  s  1,  dorsske;  2,  en  /jrf« 
Torsk,  rudno,  rudnogak;  goikruodni 
3,  vægjpgak.  Et  lidet  Dgr  pc, 
Torskens  Finner  og  Rumper,  coal 
kan;  coakkan. 

Sv.  1,  doarsk;  2,  vuodnquele. 

Tort,  s.  hæppad. 

Torv,  s.  i,  la\(\n']C,  skjære  Ton 
lavdnjid  cuoppat;  2,  lavbme^  3,  ma) 
ken,  markensagje,  at  føre  sine  Fart 
til  Torvs,  galvoides  inarkensagj, 
buflet;  4,  Silljo.  Lægge  Torv,  lav( 
njit,  et  slet  torvelagt  Tag,  nævrr 
lavdnijuvviim  roppe. 

Sv.  1,  launje;   2,  tarfe;  3,  marin 

Tor  ve  dag,  s.  markenbæivve. 

T  orveqravning ,  s.  lavdnji( 
rappom,  cuoppam. 

Torvemose,  s.  lavdnjejægge. 

Torvesogende,  adj.  gudek  mai 
keni  mannek,  bottek,  markeni  manne 

Tosse,  s.  gaigga. 

Sv.  kaives. 

Tosset,  adj.  i,  gaiggai,  tosset  t 
det  3Ienneske,  gaiggai  læ  dat  olmu; 
han  er  ikke  saa  tosset  som  han  st 
ud  til,  i  læk  nuft   gaiggai   go  orr( 

2,  njalvve;  3,  lovkiduvvum,  en  tos» 
gammel   Kone,    lovkiduvvum    boan 
galggo.     Blive  losset,  1,  gaigidet; 
gajaldel-,  3,  njalvidet,-  4,  hovkiduvvu 

Sv.  1,  miellalakkak;  2,  mielavanal 

3,  kaiveslakas;  4,  piædak. 
Tosset,  adv.  1,  gaiggat;  2,  njah( 

vat;  3,  halvvat.  1,  gaigaivuol;  1 
njalvvevuot;  3,  halvvevuot. 

Toug,  s.  1,  toakke;  2,  gaidno. 

Sv.  1,  kaino;  2,  ressnie. 

Traad,  s.  1,  laigge;  2,  arppc 
3, mines;  4,  goaiddo,  ruines  goaidd* 


T  !•  a  a  d 


739 


T  r  a  II  fi;  b  r  v  s  I  (rt 


It  enkelt  Ilampelrand^  5,  Traad 
'l  Islet  i  uldne  Dækkenev,  avel;  6, 
vllo  ;  7,  Traade  udtrnkne  a  f  Kliede, 
)afča  ^  8,  suodiia,  Senetroad. 

Sv.  1,  laigge;  2,  korostak. 

Traff  t,  s.  1,  ralle;  tratte;  2,  Tragt 
f  J\<ever,  skuibbe  ;  helde  iffjennem 
<i  Tragt,  læikkot  skuibe  cada. 

Sv.  1,  ratta;  slrakl^  strakce;  2, 
)-a(/t  uf  Ncever,  jebmes. 

Tvagt,  s.  se  Eng. 

Tv  ag  te  efter,  v.  i,  vainolet, 
'111  Itagtede  efter  Fred  og  en  uaf- 
'encjlg  Stilling,  rafhe  son  vainoti  ja 
edvuoda  dille;  2,  bivddet. 

Sv.  1,  vainolet;  2,  pivtet. 

Tragten,  s.  1,  vainolæbme,  al 
lus  Higen  og  Tragten  gik  nd  paa 
'  (jjore  Godt,  buok  su  hallo  ja  vai- 
3tæbnie  dam  ala  nianai  burid  dak- 
jt;  2,  bivddo;  bivddem. 

Sv.  i,  vaino;  2,  pivto. 

Trampe,  v.  duolbmot. 

Sv.  tuolmol;  tælmot. 

Trampen,  s.  duolbmoni. 

Tran,  s.  1,  guollevuogja;  2, 
3vsse. 

Sv.  likse. 

Tranhrænderi,  s.  guollevuo- 
viio55amgoatte. 

T ranhrænding,    Trankogning, 

guollevuojavuossam. 

Trane,  s.  guorg. 

Sv.  quorg. 

Tranet,  adj.  vuogjanaga. 

Trang,  s.  1,  vuorrastus,  være  i 
'rang  for  en  Postil,  postil  vuorra- 
usast  læt;  geraade,  komme  i  JSød 
f  Trang,  hættaija  vuorraslussi  sad- 
U;  vuorradus,  afli/ælpe  ens  Trang, 
ioiines  vuorradusa,  vuorradusastes 
Ekketet;  2,  vajagvuot;  3,  darbas- 
10  f,  det  var  en  Trang  for  mit  Hjerte, 
It  darbasvuotla  læi  muo  vaibmoi. 
'omme,  være  i  Trang  for,  vuorra- 


I 


duvvat,  vuorrastuvvat,  være  i  Trang 
for  31el,  jafosl  vuorrasluwut.  Bringe 
i  Trang  for,  vuorrastuttet. 

Sv.  1,  vanesvuot;  2,  mæd;  3,  larbo. 

Trang,  adj.  1,  garjje,  en  trang 
Gamme,  gardes  goatlcj  et  trangt, 
græsløst  Sted,  gardes,  rasetes  baikke; 
trange  Tider,  liaar,  Veje,  gar3es 
aigek,  dillek,  gæinok;  2,  basske, 
trange  Ixlæder,  Sko,  Aabninger,  Døre, 
fe/e,  baskis  biflasak,  gabmagak,  rai- 
gek,  uvsaraigek,  balggak;  3,  naggas, 
naggas  gabmagak;  4,  bak;  bakkad;  5, 
cav33e,  en  trang  Gamme,  cavces 
goatte;  6,  gæv33ej  7,  rages,  trang 
er  Døren  naar  den  neppe  vil  slutte 
til,  rages  læ  ufsa  go  illa  lavgad;  en 
trang  Kugle,  naar  den  kims  med 
Vanskelighed  gaar  ned,  rages  luod 
go  illa  jolla.  Blive  trang,  trangere, 
1,  garlgot;  2,  basskot;  3,  gæv330t; 
4,  raggasmet.  Gjøre  trang,  trangere, 

1,  gar33odel;  2,  basskidet;  3,  gævj- 
3odet5  4,  raggasmallet. 

Sv.  i,  kar3es;  karčok^  2,  påskes; 
3,  nagges;  4,  lerkes.  1,  karccot;  2, 
paskot.     1,  karcotet;  2,  paskelet. 

Trangt,  adv.  I,gar33et;  2,  bas- 
sket;  3,  nagga,  naggaset;  4,  bak.  Fi- 
skene ere  hængte,  trangt,  guolek 
nagga,  bak  læk  hænggasluvvum;  bak- 
kadet;  bakkadasast,  sidde  trangt, 
bakkadasast  cokkat;  5,  cav33et;  6, 
gæv33et;  7,  raggaset.    1,  gar33evuot; 

2,  basskevuot;  3,  naggasvuol;  4,  bak- 
kadvuot;  bakkadasj  5,  cav33evuot; 
6,  gæv33evuot;  7,  ragesvuot. 

Trangbrystet,  adj.  1,  radda- 
stuvve,  radaslukis ;  2,  saidne.  Blive, 
være  trangbrystet,  i,  raddastuvvat', 
2,  saidnal;  3,  vuoiiianas  dappasuvva; 
dappaluvvut  raddin;  i  oa33ot  vuoig- 
r^at;  bagjel  radde  vuoigqat.  Gjøre 
trangbrystet,  1,  raddaslutlel;  2,  said- 
nadet;  3,  vuoirjanas  dappalel;  dap- 
47* 


Trang  brys  tet 


740 


Il  (1  i  n  j 


pasuttet.     i,  raddastubme;  raddastu- 
kisvuot;  2,  saidiiem;  saidnemvuot. 

Sv.   Tranfjbrrjstethed,  dappaltak. 

Tranlampe,  s.  1,  vuogja-,  2, 
lievssegoallo. 

Tranlugt,   s.  guollevuogjahagja. 

Trappe,  s.  raiddelas,  gan  op  o(j 
ned  ad,  af  en  Trappe,  goargr|Ot  ja 
ja  njegjat  raidelas  niield. 

Sv.  1,  raideres;  2,  ajetares. 

Trappegang,  s.  raidelasfæskar. 

Trappetrin,  s.  1,  raiddelas- 
badiie;  2,  -cækes. 

Sv.  raiderespadne. 

Traurig,  adj.  se  sørgmodig. 

Trav,  s.  1,  doalvve;  2,  njolgge, 
den  holder  Trav,  ofllagas  njolge 
adna;  kjøre  i  stierkt  Trav,  garra 
doalvest,  njolgest  viiogjet. 

Sv.  i  Trav,  tolvan. 

Trave,  v.  1,  doalvastet;  2,  njolg- 
get,  Oxen  travede  med  Kjæ/ken, 
vuofsa  njolgai  geresin;  njolgastet, 
Benene  travede  stærkt,hævgck  njol- 
gastegje  garraset;  3,  oakkot;  4,  va3- 
3et,  jeg  har  travet  omkring  i  Bgen 
den  hele  Dag,  gavpugest  va33am 
læm  gæcos  bæive.  Bringe  til  at 
trave,  1,  njolgidattet,  raah  at  han 
faar  Benen  til  at  trave!  cuorvo 
njolgidattet  hærge!  njolgastattet;  2, 
oagotet. 

Sv.  tolvastet. 

Traven,  s.  1,  doalvvastæbme;  2, 
njolggem;  njolgastæbme;  3,  oakkom. 

Traver,  s.  njolggai,  den  Ben, 
Hest  er  en  god  Traver,  siega  njol- 
gas  hærgge,  hævos. 

Sv.  tolvesj  tolvas. 

Travl,  adj.  1,  hui  bargolas,  barg- 
gui,  den  travle  Arbeider,  bargolas 
duogjar;  2,  Hostens  og  Fiskeriets 
travleste  Tid,  lagjim  ja  guollebivd- 
dem  stuorramus  barggo,  fidnoaigge; 
3,  vissal. 


Travlhed,  s.  1,  barggolasvuo 
barggamvuot;  2,  vissalvuot. 

Tre,  num.  card.  i,  go\m,  jeg  vi 
i  tre  Fjeldbger,  golin  sidast  ellirt 
hvor  mange  Telle  ere  der?  tre  Telt 
galle  goade  læ?  golm  goade; 
golinas,  tre  til  liver  af  de  to  Band 
golmas  guabba  vadnasi.  Tre  og  tr 
golniai  golmai.  /  tre  Gange,  Deli 
golinasi.  Dele  i  tre  Dele,  goalmade 
Sv.  1,  kolin;  2,  kolmas.  ; 

Tre  a  ar  ing,  s.  Treaaringsbaa 
goalmag. 

Tre  die,  num.  ord.  \,  goalmat 
2,  goalman,  i  tredie  Led,  goalm; 
buolvast.  For  det  Tredie,  goalm; 
dašši;  goalmadest;  en  tredie  Di 
goalmadas. 

Sv.  kolmad;  kolmadestj  kolmadd 
Trediemand,  s.  goalmad  olmi 
det   vedkommer    ikke    Tredieman 
i  dat  guoska  goalmad  olbmui. 

Tredive,  num.  card.  golm  looi 
jeg  har  fgldt  tredive  Aar,  golm  lo, 
jage  dævddam  læm. 
Sv.  kolm  lokke. 

Tredivte,  num.  ord.  golm  loga' 
Sv.  kolm  lokkat.  i 

Tre  ening,    adj.    1,  golmoftasf 
2,   golmoftelas.      \,    golmoftasa35{i 
2,  golmoftela33at.     1,  golmoftevuc 
2,  golmoftasasvuot;    golmoftelašvm' 
Sv.  i,  kolmaktes;  2,  kolmaktalai; 
Trefoldig ,    adj.   1,  golmoftelg 
2,  golmgærdasas.    1,  golmoftela^3J! 
2,  golmgærdasallat.    \,  golmoftela 
vuot;  2,  golmgærdasasvuot. 
Sv.  kolmkærdek. 
Trefoldighedssøndag,    s. 
golmoftelasvuoda-,    2,    gæssesodm 
bæivve,     den    24de     Trefoldighet 
søndag,  dat  24ad  sodnubæivve. 
Tre  f  ork,  s.  golmbadnasas  liars(. 
Tremænding,  s.   golman  buCr 
vasas  fulkis. 


Tr  cmænd  ing 


741 


Sv.  maqeb  lave. 

Tresindstijve ,  num.  card.  gut 
logo. 

Sv.  kut  lokke. 

Tresindstijvende,  num.  ord. 
gut  logad. 

Sv.  kut  lokkad. 

Tv  ende,  num.  card.  1,  golm*,  2, 
ffolmas. 

Tretten,  num.  card.  golm  nubbe 
lokkai. 

Sv.  kolm  nubbe  lokkat. 

Trettende,  num.  ord.  1,  goalmad 
nubbe  lokkai;   2,  goiin  nubbe  logad. 

Sv.  1,  kolmad  nubbe  lokkai;  2, 
kolmad  lokke  nain. 

Treven,  adj.  se  trcecj. 

Triangel,  s.  triangel,  en  lige- 
benet  Triangel,  oftjuolgasas  triangel. 

Tridse,  s.  jorre. 

Sv.  skerro. 

Trille,  s.  gaipecod;  Træet  paa 
Banden  til   Trillen,  gaippe. 

Sv.  jurbedak. 

Trille,  v.  1,  fierrat,  trille  ned 
fra  Bordet,  bævde  ald  erit  fierrat; 
Bo/ den  trillede  langs  med  Gulvet, 
latte  mield  fierai  ballo;  fierralet;  han 
trillede  ned  fra  Stolen  under  Bor- 
det, stuolo  ald  erit  bævde  vuollai 
fierrali;  2,  joUat;  jollardet;  3,  rattat, 
Sandet  hegyndte  at  trille  ned,  ratta- 
gotTi,  joUagodi  saddo;  4,  jorrat;  5, 
cavvaset.  Trille,  \,  fieratet;  fierra- 
lattot;  2,.joratet;  3,  cavvasattet. 

Sv.  1,  jorretet;  2,  skerrostet;  3, 
skæ^koret.     Jorretet. 

Trillen,  s.  1,  fierram;  fierra- 
læbme;  2,  jollam;  jollardæbmej  3, 
jorram;  4,  cavvasæbme.  1,  fierra- 
tæbme;  fierralattem;  2,  joratæbme;  3, 
cavasattem. 

Trin,  s.  1,  lavkke,  <jr/øi'e/rtH<7e  og 
korte  Trin,  gukkis  ja  oanekis  lavkid 
dakkat;  2,  badne-,  3,  cækes,  rro/>/;e- 


trin,  raidelas  banek,  cækkak;  4,  sagje, 
Dannelsens,  Magtens  og  Ærens 
hajeste  og  laveste  Trin,  oapo,  famo 
ja  gudne  alemus  ja  vuollemus  sajest 
læt,  orrot.  Som  har  Trin,  badnai. 
Hugge,  skjære  Trin  i,  cækastet, 
hugge  Trin,  Skaar  i  en  Is,  steil 
Bjergskraaning,  jegr|i,  cæggo  var- 
revielttai  cækastet,  jeqa,  cæggos  var- 
revieltte  cækastet. 

Sv.  1,  lavke;  2,  taldestem;  et  Trin 
op  ad  en  Trappe,  3,  padne. 

Trind,  adj.  jorbas.  Jorbaset, 
trindt  om  Kloden,  jorbaset  ædnam 
birra,    Jorbasvuot. 

Sv.  1,  jorbesj  jorbok. 

Trine,  v.  lavkkit,  \aykkol,  jeg  op - 
fordrede  ham  til  at  træde  indenfor, 
avcostim  su  siskebællai  lavkkit. 

Sv.  1,  lavket;  2,  taldestet,  trine, 
stige  op  ad  noget. 

Trindse,  s.  se  Tridse. 

Trist,  adj.  se  sørgmodig. 

Triumf,  s.  1,  triumf;  2,  vuoitto. 

Triumfere,  v.  vuoito  ditti  illo- 
det. 

Sv.  avotallet  vidneken  diet. 

Trivelig,  adj.  \,  dækkai,  dæk- 
kas  olmus;  2,  iddes;  3,  dokkas,  dok- 
kases  olmus;  4,  havske,  et  triveligt 
Sted,  havskes  baikke;  5,  trivelig  af 
Ansigt,  dievas  muodolas;  6,  dalggat, 
alene  om  Dyr.  Blive  trivelig,  trives, 
dækkot;  2,  iddasmet;  3,  dokkasmet; 
4,  dalgudet.  Gjore  trivelig,  vel  ved 
Magt,  1,  dækkodet;  2,  iddasmattet; 
3,  dokkasmattet;  4,  dalgudattet. 

Sv.  murrites,  murrites  saje. 

Trives,  v.  i,  burist,  diervvan 
ællet;  2,  havskes  ællem  adnet,  paa 
dette  Sted  trives  man  godt,  dam 
baikest  læ  havskes  ællem;  2,  saddat, 
Granen  trives  ikke  her,  guossamuor 
i  dast  saddat  aiggo;  3,  se  under 
trivelig. 


742 


T  r  o  d  s 


Sv,  1,  arvat-,  2,  murritetj  3,  om 
Kvæg,  ælotallat. 

Tro,  s.  1,  ossko,  Troen  hrincfcr 
Memieskene  til  at  Uenqes  o(j  tørste 
efter  Christi  Hetfcerdif/hed,  ossko 
halidulta  ja  goikkalutta  olbmuid  Kristus 
vaiihurskesvutti;  2,  jakko;  3,  sadne, 
paa  Tro  og  Love,  sane  ja  loppadusa 
ala;  4,  loppadus,  P/V/en  (/«y  ham  sin 
Tro,  nieid  addi  suiiji  loppadusas  sane; 
5,  gaddo,  lad  ham  blive  i  den  Tro 
at  jecf  ikke  kommer,  orrus  son  dam 
gaddost  åtte  iin  boade;  6,  oskal- 
dæbme,  jeg  har  ingen  rigtig  Tro 
til  ham,  i  must  læk  rievtes  ossko, 
jakko,  oskaldæbme  sunji;  7,  dorva- 
slæbme,  have  god  Tro  til  nogen, 
oskalddet,  <lorvastet  gæsagen.  Faa 
Troen  i  Hænderne,  oajjot,  saddat 
oaidnet,  fuobmaset.  Det  er  min  Tro 
sandt,  dat  læ  aibas  duot. 

Sv.  jakko;  jakkolesvuot. 

Tro,  v.  1,  osskot,  jeg  kan  ikke 
tvivle  derpaa,  heller  ikke  tro  det,  im 
male  æppedet,  imge  osskot;  tro  paa 
Gud,  Ibmel  ala  osskot;  tro  paa  Sjie- 
lens  IJdodelighed  og  et  tilkommende 
X/u,sielo  jabmemættomvuoda  ja  boatte 
ællem  ala  osskot;  2,  tro  sig  til  noget, 
OSSkaldet.  jeg  tror  mig  til  at  paatage 
mig  det  Arbeide,  oskaldam  dam  bargo 
vuollai  mannat,-  3,  jakket,  jeg  tror 
ham,  jakam  sunji;  jeg  har  franske- 
lighed  for  at  tro  det,  dam,  dasa  illa 
jakestuvam ;  tro  det  er  sandt  hvad 
jeg  siger,  jake  duottan  maidsarnom; 
jakelet,  hvem  tror  du?  du  tror  ingen, 
gæsa  don  jaketak?  ik  don  jaket  ov- 
tage  j  jeg  sagde  man  ikke  skulde  tro 
uværdigt  Sludder,  gilddim  arvotemid 
jakkctaddamcst;  4,  doaivvot,  tror  du 
at  du  kommer  hid?  doaivokgo  jec- 
cad  dek?  doaivotet,  Folk  tro  at  han 
er  den,  danen  doaivotek  su  olbmuk; 
jeg  havde  ikke  troet  at  han  var  en 


saadan,  im  læm  doaivvom,  jakkai, 
su  daggaren;  5,  gaddet,  vi  troen 
ikke  du  kom  saa  snart,  æp  gaddai 
du  nuft  forg  boattet;  fordum  troeit, 
man  at  Solen  bevcegede  sig  omkrin 
Jorden,  dolin  aigin  gaddujuvui,  la 
olmus  dam  gaddost  åtte  bæivas  man 
nåmen  læi  ædnam  birra;  jeg  troed^ 
du  5oy,  gaddim,  jakkim  du  oaddemer 
gaddetet;  6,  lokkat,  han  tror  ha 
skal  dø,  lokka  jecasjabmet; /tan  <rt 
at  han  er  gammel,  lokka,  gadda  je, 
cas  boarras;  han  troede  ikke  at  fa 
dem  i  Graven  før  Pintse,  i  lokka 
sodnu  auddal  helludagai  havddai;  ha 
tror  sig  sikker,  lokka,  gadda,  jakk. 
doaivvo ,  ossko  jecas  oagjebassai, 
han  tror  om  sig  selv  at  han  er  meg 
lærd,  jecas  hui  oappava33an  lokk, 
gadda. 

Sv.  1,  jakket;  2,  toivot-,  3,  usSole, 

4,  corget. 

Troen,  s.  i,  osskom;  2,  oska 
dæbme;  3,  jakkem-,  Tro,  Troen  sk 
forvandles  til  Skueti,  ossko,  jakk 
osskom,  jakkem  sadda  nubbastiivv 
gæCcamen,  oaidnemen;  4,  doaivvoi], 

5,  gaddem;  6,  lokkam. 

Tro,  adj.  1,  oskaldas,  han  er  t 
tro  Historieskriver  og  fen,  oskaldi 
historiacalle  jaussteblæ}  Sandhedi 
og  sit  Løfte  tro,  duotvutli  ja  su  lo[, 
padussi  oskaldas;  2,  duot;  3,  vakk 
Ol»  Dgr. 

Sv.  jakkokes,  jakkolas. 

Tro,  adv,  1,  oskaldaset;  2,  du( 
dai;  3,  vakket.     1,  osskaldasvuol; 
duotvuot;  3,  vakkevuot. 

Trads,  s.  1,  has;  2,  hasstalæbm( 
hasstalus,  man  ser  han  gjør  det  aler< 
af  paa  Trorf^,  oidnujuvvu  galle,  al 
son  dam  dakka  dusse  hasslalæin, 
hasstalam  ditti,  varas;  3,  vuosslai  ad 
nem;  4,  fuolakættaivuol,  vise  Trou 
imod  Øvrigheden,  essevalddai  vuosslj 


T  r  o  (I  s 


743 


T  r  o  1  (I  o  111 


adnein,  fuolakætfaivuoda  cajetet;  5, 
at  bl/de  sine  Fiender  orj  Uveiret 
Trods,  i  ballat  vassala^aines  ja  hirb- 
mad  ilmin;  6,  trods  alle  Formanin- 
ger ocj  Bonner  (jik  han,  buok  rav- 
vagiii  ja  rokkusin  manai  son  5  trods 
ntle  sine  Penge  fik  han  dog  ikke 
Pigen,  buok  rucJaidesguim  i  son  al- 
maken  oa^^om  nieid. 

Sv.  haslem. 

Trodse^  v.  1,  hasslet;  hasstalet, 
ifodse  hverandre,  hasstalet  gaskanæ- 
5ek,  nubbe  guoiines;  2,  dorvastet, 
'f.rodse  pna  sin  Mo  gt  og  paa  sine 
Higdomme,  famos  ja  daverides  ala 
Igrvastet;  3,  i  fuoUat;  4,  i  ballat, 
rodse  Gud  og  Samvitlighedens  Røst, 
■binelost  ja  oamedovdos  jenastifuol- 
iit.  i  ballat,  fuolakættai,  balakættai 
irrot;  5,  gierddet,  [tidJiolde),  Baa- 
ien  trodser  haade  linden  og  det 
iprorfe  Hav,  vanas  gierdda  sikke 
)ieg  ja  daid  stuorra  cacid. 

Sv.   1,  haftet;  2,  sucet. 

T  rod  sen,  s.  1,  hasstein;  hassta- 
æbine-,  2,  dorvastæbme;  3,  fuola- 
;ættaivuot;  4,  balakættaivuot. 

Tiodsig,  adj.  J,hastelas,  et  irod- 
ic/l  Menneske,  \vas[e\'ds  olnins;  hasta- 
a?gje;  han  gav  et  trodsigl  Svar, 
astflas,  hastalægje  vastadus  son  addi; 
!,  vuosstaihagolas;  3,  jægadinæltom. 
,  hastelasat;  2,  vuosstaihagola33at; 
',  jægadmættoset.  1,  hastelasvuot; 
,  vuosstaihagolasvuot;  3,  jægadniæt- 
3mvuot. 

Sv.  1,  ecaradak;  2,  startek;  3, 
Drek. 

Troende,  adj.  1,  oskolaš;  2j 
ikkolas.  Slaa  til  Troende,  jaketatte 
Et,  hans  Ord  staa  ikke  tit  Troende, 
'i  læk  su  sanek  jaketatte;   hvorvidt 

idncrne  kunne  staa  til  Troende 
Iler  ikke,  man  muddost  duotfaslæ- 
jek  jaketattek  læk. 


Sv.  jakkolasj  jakkoles. 

Troesartikel,   s.  osko  artikkal. 

Troesbekjendelse,  s.  osko  dov- 
daslus. 

Sv.  jakkalvas. 

Troes  lær  dom,  s.  osskooapatus. 

Troeslære,  s.  osskooappo. 

Troessag,  s.  osskoasse. 

Trofast,  adj.  1,  oskaldas;  2, 
nanos,  el  trofast  Venskab,  oskaldas, 
nanna  usstebvuot;  gjore  trofast  Ar- 
beide, nanna  duojc  dakkat.  1,  oskal- 
dasat;  2,  nanosel.  1,  oskaldasvuot; 
2,  nanosvuot. 

Sv.  jakkoles. 

Trohjertig ,  adj.  jakis;  jakere- 
mas.     Jakisvuot, 

Trokle,  v.  1,  solggat;  2,  staggit. 

Tro  klen,  s.  1,  solggani;  2, 
staggim. 

Trold,  s.  i,  noaidde;  2,  coak- 
kuš. 

Sv.  i,  svikol;  2,  trol. 

Trolde,  v.  noaidastallat;  noaid- 
delussat. 

Sv.  noilot;  noitastallat;  2,  quopa- 
slallat;  3,  meuret. 

Trol  den,  s.  noaiddastallam;  noaid- 
d el ussa  in. 

Troldfolk,  s.  noaiddeolbmuk. 

Troldkarl,  Troldmand,  s.  i, 
noaidde;  2,  judakas;  3,  jurok^  4, 
raidde. 

Sv.  1,  noitej  2,  meureje. 

Trold  kjærring,  Troldqvinde, 
s.  \,  gapisædne;  2,  ruddo;  3,  sarra; 
4,  noaiddenisson. 

Sv.  \ ,  quopes ,  2,  acice,  acicenædne  5 
acicehene. 

Troldkonst,  s.  noaiddedietto. 

Troldom,  s.  noaiddevuot,  han 
roser  sig  af  at  han  har  Mar/t  til  at 
gjøre  Troldom,  dat  rabmo  noaidde- 
vuoda  labiuo  su.«;tlæ;  noaiddastallam- 
vuot;  noaideluššamvuot. 


Trolig 


744 


Trusel 


Trolig,  adj.  1,  oskotatte ;  2,  ja- 
ketægje,  det  ere  ikke  trolige  Efter- 
retninger,  æi  dak  læk  jaketægje  sa- 
gak;  jaketatte,  det  er  ikke  troligt, 
i  læk  jaketatte;  jakkcmest  læt,  er  det 
troligt?  lægo  dat  jakkemesl?  3, 
oskaldas.  1,  osskom-;  2,  jakkam 
lakkai;  3,  oskaldaset,  hau  arbeider 
trolif/en  for  sin  Husbonde,  oskaldaset 
son  barggainen  læ  isedes  audast.  1, 
osskomvuot;  oskaldattamvuot;  2,jak- 
kamvuot,  jaketattamvuot ;  3,  oskaldas- 
vuot. 

Trolove,  v.  loppedet,  loppedaltct. 

Sv.  1,  kihlatet;  2,  maikatet. 

Trolovelse,  s.  loppedæbme;  lop- 
pedaltem. 

Sv.  i,  kihlatem;  2,  maikates. 

Troløs,  adj.  oskaldasmættom. 
Oskaldasmælloset.     Oskaldasmættom- 

vuot. 

Trompet,  s.  trompet,  bhcse paa 
Trompet,  trompeta  cuojatet. 

Trompeter,  s.  trompeta  cuoja- 
tægje. 

Trop,  s.  1,  doakke-,  2,  joavkko. 
Tropper,  1,  soattevægak;  2, -olbmuk. 

Sv.  i,  lokke;  2,  nauka;  3,  toro- 
fuova. 

Troppemonstring,  s.  soatte- 
vægaid  iskadæbme. 

Troppesamling ,  s.  coagganæb- 
me  soattevægain. 

Tros,  s.  1,  raiddo;  2,  gavnek. 

Sv.  1,  raido;  2,  kaudneh. 

Troskab,  s.  se  zmder  tro, 

Troskabsed,  s.  1,  oskaldasvuoda 
valle;  2,  -vuordnom. 

Troskabsløfte,  s. oskaldasvuoda 
loppadus. 

Troskabspligt,  s.  oskaldasvuoda 
gædnegasvuot. 

Troskgldig,  adj.  1,  jakkolas;  2, 
jakis.  Jakkola33at.  i,  jakolasvuot;  2, 
jakisvuot. 


Sv.  1,  jakkokes;  2,  jakvær.  i 

Trost,  s.  Sv.  rastes;  Irasta.      \ 

Troværdig ,  adj.  1,  oskotatte;  j 

jaketatte;  jaketægje,  troværdige  FV, 

ner,    Fortællinger,    oskotatte,    jak<j 

tatte,  jaketægje  duodastægjek,  mui 

talusak;   3,  oskaldatte;  4,   nanos; 

duodalas.     1,  nanoset;   2,  duodala! 

3at.     1,   oskotaltamvuot;  2,  jaketai 

tainvuot;  3,  nanosvuot;  4,  duodala,; 

vuot.  1 

Sv.  1,  jakkales;  2,  tikka. 

True,  v.  \,  aittet,  hun  true^ 
ham  med  Fængsel  og  at  sætte  7' 
paa  Bgen,  aiti  su  giddagasain  ' 
gavpug  buollatet^  aittelet,  hun  vat' 
Fry(/t  da  jeg  bestandig  truede  ha 
saa  tidl,  ha\osi  læi  go  aittaladdim  sj 
Fienden  truer  vore  Grændser,  c 
dek  aittek,  aitlalek  min  rajaidagai 
han  blev  truet  til  at  samtgkke,  ai 
lujuvui  miedetet;  2,  nittet,  han  tru 
med  at  tåge  Livet  of  dig,  nitta  hs 
dust  erit  valddet;  3,  ukkodet,  ukk 
det;  4,  vnokkadel;  5,  hilttit,  jeg  tru 
med  at  reise,  men  reiser  dog  alli^ 
vel  ikke,  vuolgget  hiltim,  im  dad 
vuolge;  6,  naggit,  han  truede  t 
paa  mig,  son  naggi  dam  muo  al 
7,  det  har  hele  Dagen  truet  m 
Regn,  arvvehaiime  orrom  læ  gæl 
bæive;  8,  Jlusel  truer  med  at  fal 
ned,  gaccamlakkai,  gacca  gacca,  ga6 
gacce  læ  viesso.     Trues,  ailatallat 

Sv.  1,  aitet;  2,  nitet;  3,  olkat 
4,  vikatet.    Aitalallet. 

Truen,  s.  \,  aittem;  aittelæbm 
2,  nittem;  3,  ukkodæbme;  4,  vu» 
kadæbme;  5,  hilttim. 

Trug,  s.  1,  lasste;  2,  garcco. 

Trusel,  s.  1,  ait,  forføres  m 
Trusler  og  Forlokkelser,  aittagi 
villagiguim  fillilallat. 

Sv.  1,  aitlo;  2,  nitto. 


T  r  11  I  II  r 


T 


Trutne,  v.  bottat,  Døren  trutner, 

ifsa  bolta, 

Trutnen,  s.  bottam. 

Trijf/,  adj.  1,  oajas;  oagjebas, 
'.'/.'/  /^'*'  '"'"^  "''^  Farer ^  oagjebas 
luok  hedidi,  vadoidi ;  de  loa  i  deres 
rtffjgeste  Søvn,  oag-jebassamus  nak- 
:arin  si  legjo;  2,  dorvolas.  Blive 
^yO^  oagjot,  jeg  bliver  derfor  ikke 
ryg,  Saddam  oajokæltai  dam  gæccen. 
"ijøre  trijg,  oajodet)  oajodattet. 

Sv.  jaskes. 

Trygt,  adv.  1,  oagjebasat,  oagje- 
lasist,  naur  jeg  gaar  trygt,  go  va- 
aiii  oagjebasist;  2,  dorvola33at,  han 
afjde  sig  trygt  til  at  sove,  dorvvo- 
a33at  son  vællhani  oaddet;  dette 
Uiddel  kan  man  trygt  betjene  sig 
■f,  dam  dalkas,  gaskoame  malta  olmus 
agjcbasat,  dorvvola33at  adnet.  1, 
ajnsvuot;  oagjebasvuot,  en  farlig 
Tryyhed,  varalas  oagjebasvuot;  2, 
orvvolasvuol. 

Tryggelig ,  adv.  se  trygt. 

Trygle,  v.  se  betle. 

Tryk,  s.  1,  dæddo,  Tidernes  Tryk 
vi/er  ogsaa  tungt  paa  ham,  aigi 
æddo  maida  su  bagjeb'st  lossadet 
rro;  2,  dæddelvuot,  Trykket  paa 
hystaver,  bogstavai  dæddelvuot. 

Sv.  cuorgem. 

Tryk,  s.  prenttim,  Bøyers  Tryk, 
irjid  prenttim;  give  en  Bog  ud  i 
Vrykkeh,  girje  prenttijubmai  addet; 
ekjendtgjøre  noget  ved  Trykken, 
iecTetet  maidegen  prenttim  boft. 

Sv.  trykkem. 

Tryk  feil,  s.  boassto  prentli- 
ubme. 

Trykke,  v.  1,  dæddet,  du  skal 
rykke  mine  Oine  sammen,  don  gal- 
ak  inuo  calmid  ofti  dæddet;  trykkes 
f  Sorger  og  Bekijmringer,  morrasin 
i  vaimo  baféasin  deddujuvvut;  trykke 
iegl  paa,  sigil  dæddet  ala;  dædaset, 


tryk  I\jødet  ned  i  Gryden!  dæJas 
biergo  ruitosisa!  AæAåeXei,  du  trykte 
mig  ind  imellem  Døren,  don  dædde- 
lik  muo  uvsa  gasski;  Saaret  smer- 
ter naar  man  trykker  derpaa,  havve 
bavcagatta  go  olmus  dædda,  dæddel; 
2,  carvvit,  Artn  trykkede  mig  i  Nåan- 
den, carvi  muo  gieda ;  trykke  Saften 
afBær,  laftadas  murjin  carvvit 5  carv- 
vot,  Skoene  trykke  Fødderne,  gab- 
magak  carvvuk  julgid;  trykke  en  til 
sit  Bryst,  olbmu  raddides  vuosstai 
carvvot;  trykke  sine  Øine  til,  cal- 
mides  ofti  carvvit;  3,  bakkit,  tnjkke 
sammen,  coakkai  bakkit;  4,  corma- 
stet;  5,  trykke  flad,  dæfcot,  trykke 
Deigen  flad,  daige  dæfcot. 

Sv.  1,  lædtet;  2,  cuorget;  3,  tæp- 
cet;  4,  pocestet. 

Trykken,  Trykning,  s.  1,  dæd- 
dem;  dædasæbme;  dæddelæbme, /e^ 
føler  Trykken,  Trykning  for  Brystet, 
dovddam  maidegen  mi  raddid  dædda, 
dæddel;  2,  carvvim,  carvvom;  3, 
bakkim;  4,  cormastæbme;  5,  dæfcom. 

Trykke,  v.  prenttit,  tnjkke  Bø- 
ger, girjid  prenttit. 

Trykning,  s.  prenttim. 

Trykker,  s.  prenttijægje ;  præn- 
tar,  ræntar. 

Trykke  f rihed^s.prenilim  loppe. 

Trylle,  v.  1,  noaiddastallat;  2, 
trylle  Sorgen  bort,  javkkadet  erit 
morras. 

Sv.  nummet. 

Tryller  i,  s.  noaiddestallam. 

Tryne,  s.  njudne. 

Sv.  njuone. 

Træ,  s.  1,  muorra,  plante  Treeer, 
muorraid  borddet;  Telttræerne,  goat^ 
temuorak ;  2,  lavstammet,  kroget  Tras, 
garhek,  garhekmuor;  3,  Træ  med 
kroget  Stamme,  gogqel ;  4,  den  indre 
Stribe  i  Træ,  malma;  5,  den  fede 
Stribe.,  bidde ;   6,   det  Røde  og  faste 


746 


fft 


i  Træet,  bingal,  denne  Del  af  Træet 
er  tjenlig  til  Bund  i  Slæder,  det 
slides  ilike  op,  bingal  geris  vuoddon 
buorre  læ,  dat  i  noga ;  7,  et  raadent 
Trce^  guovdnje;  8,  som  hav  befftjndt 
at  j-aadne,  stokke,  stokkum  niuorra ; 
9,  lavt  Træ,  a,  skierre  5  10,  b,  lad- 
nja;  11,  tørt  Træ,  a,  galv,  hucjffer  tørt 
Træ  til  at  hrænde!  galvaid  cuoppa- 
lækket  doUi!  12,  b,  goikak;  13,  rfe  to 
Træer  paa  hecjcje  Sider  af  en  Træ- 
indretning,  ritta,  til  at  fange  Dgr, 
som  Ræve,  i,  sacamas;  14,  Træer 
ved  Fiskefangst,  gask;  15,  Træer, 
paa  hvilke  Slæderne  sættes  udenfor 
Teltene,  bilda;  16,  Træstgkker  til 
at  istandsætle  Slæder  med,  galborak  ; 
17,  Træspiler  til  at  istandsætle 
Baade  med,  los. 

Sv.  iiiiior. 

Træarbeide,  s.  miiorraduogje. 

Træ  ben,  s.  muorrajuolgge. 

Træbygning,  s.  maorraviesso. 

Træ  de  f  v.  1,  lavkkit,  Gjæst, 
iræd  nærmere  hid  paa  denne  Side! 
guosse,  lavke  dam  bællai  dabebuidl 
træde  i  Land,  i  Baad,  gaddai,  vad- 
nasi  lavkkit;  lavkkot;  2,  loaiddet; 
loaidestet,  træde  ind  i  Æglestanden, 
i  en  Forening,  naittemvutti,  særvvai 
loaidestet;  3,  duolbmat,  træde  Her- 
rens Ord  under  Fødder,  julgides 
vuollai  hærra  sanid  duolbmat;  Kaerne 
træde  Høet,  Græsset  ned,  gusak 
suinid,  rasid  dulbinek;  Haren  havde 
traadt  paa  Hjemel,  njoamel  duolb- 
mam  læi  ruovde  ala;  duolmastet.  Gud 
velsigne  enhver  Vei,  som  du  monne 
betræde,  træde  paa!  Ibmel  burist- 
sivnedifci  juokke  luoda  gosa  don  duol- 
mastæ^ak !  han  kan  ikke  træde  paa 
Føden,  i  mate  julgines  duolbmat, 
duolmastet;  duolbmot,  hvorfor  træder 
du  paa  min  Lue,  mig  paa  Føden  ? 
manne  muo  gapper,   muo  juolge  ala 


duolbmok?  træde  Rok  ken,  dor  le  duol- 
mat,  duolbmot;  de  træde  Engene  ne 
gidid  dulbmuk;  4,  mannat,  trædtt 
ens  Fodspor,  mannat  olb?nu  luoti 
mield;  træde  over  til  ens  Meniw 
mannat  olbmu  arvvalussi;  træde  ov 
til  ens  Parti,  gudege  bællai  mann: 
lavkkit;  5,  boattet,  træde  i  ens  Sle 
olbmu  sagjai  boattet,  mannat;  tre 
frem!  boade,  mana,  loaidest  audda 
6,  coagganet,  træde  sammen  i 
visl  Ojemed,  coagganet,  coakkai  boa 
tet,  mannat  dom  dam  asse  ditti;  de 
dam  ulme  varas,  ditti;  7,  træde  nog* 
for  nær,  verid  gæsagen  dakkat.  Tn 
des,  duolmataddat.  Et  Sted,  ki 
Jorden  er  traadt,  duolmastak. 

Sv.  1,  loidet;  loidestet;  2,  vasi 
3,  lakkanet.    Malke,  malge. 

Træden,  s.  1,  lavkkim ;  lavkkoi 
2,  loaiddemf  loaiddestæbme;  3,  duol 
mam;  duolmastæbme;  duolbmomj 
mannam;  5,  boattem. 

Træde,  1,  en  Traad  igjennt 
el  Naaleøje,  v.  salmastct,  hun 
have  en,  som  kan  træde  Traad 
iqjennem  ISaaleøjet,  aime  salmeslJ 
gjen  aldsis  son  anesluvva  gudege. 

Sv.  salmestet. 

Træ  ds  k,  adj.  se  listig,  lumsk. 

Træ  f,  s.  1,  dappatus;  2,  slumi 
pevuot. 

Sv.  slumppo. 

Træffe,  v.  l,dæivvat,  træffe 
riglige  Ord,    rievtes    sanid   dæivV! 
naar  du  ikke  Iræffer    ut  slaa,  gO 
dæivva  cassket;  han  kastede  en  Sl 
efter  ham,  men  trafham  ikke,  gæå 
su  maqqai  son  balkcsti  mutto  i  dæi 
vam  su;  træffe  3Iaalet,  raja  dæivvi 
træffes  af  en  Kugle,  luodost  deiw 
juvvut;  dæivadel,  han  fræffer  Feju 
Maaden  bedre,   son   buorebut  gæi» 
dæivad;    2,    gavdnaf,  jeg   ønsker  i 


fft 


747 


T  r  æ  k  k  c 


rwffe  dig  for  at  tale  med  diij,  gav- 
lastuvam  du  sagaidi;  han  er  ikke 
\od  at  Iræffe  hjemme,  vades  læ  su 
iehist  gavdnat;  Budet,  Budskabet 
raf  ham  ikke,  sadne,  airas  i  gavd- 
lain  su;  3,  fallit,  hvor  tvæffer  jeg 
Uff  I  flinter?  gost  mon  du  fatiin 
lalvven?  han  fra  f  ikke  Aaren,  suona 
dæivvam,  fatlim;  falletel;  4,  suoc- 
;at,  det  traf  min  Tanke,  dat  suci 
nuo  jurddagi;  det  traf  omsider  Hjer- 
et,  de  suci  æsk  vaibmoi,  vaimo ;  blive 
ruffet  af  en  Ku(jle,  luodast  succu- 
uvvut ;  suocedet,  den  Prædikant  kan 
ræffe  et  og  andet  Hjerte,  dat  sar- 
ledægje  satta  suocedet  nuiltom  vai- 
110 ;  han  følte  sig  truffen,  son  fuob- 
n;iši,  dovdai  jecas  succujuvvum;  5, 
ja^ssat,  jeg  traf  igjen  paa  mine  Sa- 
fer, galvoidain  ala  fast  bessim;  gal- 
.oidam  fast  gavdnirn;  6,  joavdat;  7, 
lappatuvvat,  det  traf  ind  til  samme 
Tid,  dat  joavdai,  dappatuvai  oftaige; 
^,  ouddi  saddat,  jeg  traf  ham  uventet 
ide,  doaivvokættai  su  ouddi  saddim 
jlguon;  9,  heivvit,  eftersom  det  kan 
/YP//e5i</,dademield  go  hæivve;  skulde 
lu  træ/fe  ham,  saa  hils  ham,  jos 
:u  ouddi  hæivek,  saddak  de  daga 
iunji  muo  diervuodaid.  Træffende,  1, 
)ainolaš,  der  /inder  en  træffende 
Li(/fied  Qi  det  Ydre)  Sted  imellem 
ie  to,  oainolas  ofllakkaivuot,  oft  muo- 
tos'.isvuot  læ  sodnu  gaskast;  2,  dov- 
iolaji ;  dovdotalte;  3,  adv.  riefloi,  det 
Jar  træffende  sagt,  rieftoi  celkku- 
uvvmn  læi.  Som  træffer  godt,  dei- 
nl.  Deivisvuot.  Træffes,  \,  gav- 
ladet,  mon  vi  træffes  fremdeles?  velgo 
m\  gavnadæ33e?  hver  Gang  vi  træf- 
fes giver  du  mig  en  Bog,  juokke 
^^avnadæmest  munji  girje  addak;  2, 
'altetet,  naar  vi  maatte  træffes  og 
iees,  go  faltclæ53amek  ja  oaidna- 
læ35amek;  jeg  blev    truffet   af  det 


haarde  feir  paa  Fjeldet,  paa  det 
Stykke,  garra  dalkkai  fattilallim  duod- 
dari,  dam  gasski;  3,  træffe  sammen, 
om  Beisende,  duosslot;  duosslodet. 

Sv.  1,  teitet;  2,  teivetet;  3,  kaud- 
net.  i,  kaudnetet:  2,  vuoidnesattet. 
Træffe  ind,  i,  soitet;  2,  saddet. 

Træffen,  s.  1, dæivvam;  dæiva- 
dæbme;  2,  gavdnam;  3,  fattim;  4, 
suoccem;  5,  bæssam;  6,  saddam;  7, 
heivvim.  1,  gavnadæbme;  2,  fatte- 
tæbme;  3,  duosstom;  duosstodæbme. 

Træfning,s.  i,doarro;2,  fagge; 
3,  hæibbo. 

Sv.  1,  toro;  torostallem;  2,  fagge. 

Træg,   adj.   i,  sledas;   2,  laikke; 

3,  navgas,  træg  til  Arbeide,  navgas 
barggoi.  1,  sledasetj  2,  laikket;  3, 
navgaset.  1,  sledasvuot;  2,  laikke- 
vuot;  3,  navgasvuot. 

Sv.  1,  kolkos-,  2,  laikej  3,  saines; 

4,  tuomes.    Kolkot.     Kolkotet. 
Træk,  s,  jelas. 

Træk,  s.  1,  gæssem;  2,  rottim5 
3,  i  et  Træk,  oft  manost;  4,  oppeti, 
han  gik  det  Stykke  i  et  Træk,  oft 
manost,  oppeti  son  va3i  dam  gask. 

Trække,  v.  jellat,  jelaslet,  da 
kan  det  ikke  trække  ind,  de  bieg  i 
bæsa  jelastet  sisa;  det  trækker  naar 
der  trænger  I\ulde  ind,  jelast  go 
coasskem  cadaboatta;  for  at  det  ikke 
skal  trække  da  luk  Døren  till  amas 
jelastallat  de  dapa  uvsa  gid! 

Trække,  v.  1,  gæsset,  da  min 
Forlovede  tråk  sig  tilbage,  tråk  jeg 
mig  ogsaa  tilbage,  go  moarsse  jecas 
dast  erit  gesi,  de  mongisjeccam  dast 
erit  gessim;  Smeden  trækker  op 
Qsætter  Bifler  i)  Geværet,  ravdde 
bisso  gæssa ;  der  trækker  Skyer  op, 
balvvaid  gæssemen  læ;  trække  sil 
JfJedmenneske  op  saa  meget  man  vit, 
guoimes  gæsset  man  ædnag  datlo; 
Magneten     trækker    Jernet    til   sig. 


T  r  æ  h  k  e 


748 


magnet  gæssa  riiovde  lusas;  det  be- 
(jyndte  at  trække  op,  sammen  til 
Hegti,  arvvebalvaid  gæssegodi;  træh- 
ke  en  Kmide  til,  cuolina  ofti  gæsset; 
alle  disse  Ren  trække  SUeder,  buok 
dak  hærgek  geris  gæssek  læk;  /mu 
tråk  af  med  notjet,  niaidegen  bælla- 
sis  son  gesi;~  2,  rottit,  Sner/len  træk- 
ker  Hornene  ind,  rippu  corvides  sisa 
rotte;  jeg  tråk  Kikkerten  tid  indlil 
Enden,  rottim  kikkert  gidda  gæc- 
cai;  trække  Aanden,  vuoiqa  rottit; 
han  trækker  Overklædninqen  af 
ham,  baljeldas  biftas  su  ald  erit  rolle ; 
trække  Kaarden,  mieke  rollit;  trække 
i  Ixlokkestrænfjen,  rottit  biollosuona; 
trække  en  op  af  Våndet,  olbiiiu  ca- 
cest  bajas  rottit,  gæsset;  3,  njammat, 
et  Læremiddel  som  trækker,  dalkas 
mi  njamma;  naar  der  lifffjer  mecjen 
Sne  paa  Elvehredderne,  da  fryser 
ikke  Elven  saa  snart  tit,  thi  Sneen 
trækker  Kulden  til  siff,  go  oUo  muola 
læ  gaddin,  de  dædno  i  galma  nuft 
forg,  dastgo  muola  njamma  bolas; 
Solen  trækker  Fnylif/hed  a  f  Jorden, 
bæivas  lavtasvuoda  njamma  ædnamest,- 
4,  trække  si<j  sammen,  snorranaddat, 
Ormen  trækker  si(/  sammen  oy  stræk- 
ker  sig  igjen  iid,  matlo  snorranadda 
ja  de  fastain  vadnal;  5,  trække  af 
i  Regningen  o.  s.  v.,  gæppedet;  6, 
trække  et  Uhr  op,  ur  joratet;  7, 
trække  over  med  Skind,  o.  s.  v., 
skoadestet  nakin;  8,  trække  over, 
vasset,  Uveiret  lader  til  at  ville 
trække  over,  orro  dego  nævrre  dalkke 
vassa;  9,  trække  Lod,  vuorbadallat; 
10,  trække  i  Langdrag,  vippadet; 
trække  sig  i  Langdrag,  vippa t;  H, 
trække  Tropper,  Folk  sammen,  soal- 
tevægaid,  olbmuid  cokkil;  12,  trække 
paa  Skuldrene,  olgid  bajedet;  13, 
mannat,  Skgeme  trække  sig  sammen, 
mod   fest,    bal  vak   Coakkai   mannek, 


vestas  mannek;  Folket  tråk  sig  i 
hage,  olbmuk  ruflud,  maqas  manni; 
trække  sig  ud  a  f  en  Sarj,  asse 
mattas  mannat;  trække  paa  Fai^ 
faftim,  gatlim  varas  mannat,  trækt\ 
omkring  i  Landet  med  vilde  Dy\ 
ædnamest  birra  mannat,  golggat  fu(. 
doiguim;  mange  Fngle  trække  bo 
til  de  sydligere  Egne,  ædnag  lo( 
dek  oarjalabbo  ædnamidi  mannam» 
læk;  14,  trække  sig  tilbage,  gaiddf 
Skoven  og  3Iosen  have  trukket  s 
langt  tilbage,  muorak  ja  jægel  guki 
læk  gaiddatn.  Trækkes,  rollisuvvi 
Baandet  trækkedes  iqjennem,  bad« 
cada  rottisuvai.  Som  vil  trække  Fo 
op,  gæssalas.     Gæssalasvuot. 

Sv.  1,  keset;  2,  restet;  3,  sagge 
4,  tuoret;  5,  coket.  1,  kesot;  2,  saj 
goset. 

Trækken,  Trækning,  s.  1,  gæ; 
sem,  i  enhver  Trækning  faar 
over  hundrede  Fisk,  juokke  gæsSJ 
mest  godda  olmus  bagjel  cuode  guol 
2,  rottim;  3,  njammam,  0.  s.  v.  Træ 
Iling,  gæsatak;  Senetrækninger,s\iQ- 
nagæsalagak  j  Trækninger  i  AnsigU 
gæsalagak  muodoin. 

Træklods,   Trækluh,  s.  bald. 

Træk papir,  s.  ujamme  papar. 

Trækptaster,  s.  ujamme plasta 

Trækvind,  s.  jelas. 

Træl,  s.  oabmebalvvalægje. 

Sv.  ikkates  svaines. 

Trælbaaren,  adj.  oabmebalWl 
lægjen  riegadam. 

Træl  bunden,  adj.   garra-, 
sis  balvvalusa  dillest. 

Trældom,  s.  lossis-,  garra  bal* 
valus. 

Sv.  svainalasvuot. 

Trældomsaand,    s.    balvvall 
vuoir]. 

Træ  I  le,  v.  garraset  barggat. 

Trællen,  s.  garra  barggam. 


749 


Træt 


'Trtentje^  v.  1,  naggit,  de  trænifte 


paa 


ham  at  han  skulde  tilstaa. 


nagorenien  leg-je  su  dovdastet;  2, 
bakkit,  lræn(j  ikke  san  nær  ind  paa 
\ni(ji  jer/  hører  nok  der  henne,  ale 
bake  muo  lakka  galle  dobbebust  gulam; 
han  Irænfjte  mig  tilside,  son  bakki 
muo  erit;  de  trængfe  sig  med  3fagt 
ind  i  Huset,  vægald  si  vieso  sisa 
bakkemen  legje;  vi  trængte  os  igjen- 
nem  Jlængden,  olbiiiui  gaskal  mi 
bakiuiek;  3,  atestet;  adestuttet;  4, 
hædasluttet;  5,  trænge  ind,  cieggatj  6, 
basstct,  gid  Guds  Ord  maatie  trænge 
ind  i  Hjerterne,  vare  Ibmel  sane  vai- 
nioi  sisa  cieggasi,  bastasi!  7,  cagqat, 
Reqnen  trænger  igjennem  Ixlæderne. 
arvve  biftasi  cada  cagqa;  Våndet  er 
tvængt  ind  i  Huset,  cacce  sisacag- 
qam  læ  viessoi^  Guds  Ord  trænger 
ind  i  Hjertet,  Ibmel  sadne  vaimo  sisa 
caa;t]a;  8,  mannat,  Øxen,  Kniven 
trængte  ind  i  Armen,  afso,  nibbe 
gilda  sisa  manai;  9,  en  trængende 
ISød,  garra,  lossis  hætte.  Trænges, 
1,  bakkasuvvat;  2,  adesluvvat,  vi 
trænges,  da  Landet  er  trangt,  ade- 
stuvvap,  bakkasuvvap  go  garg§e  læ 
ædiiam;  3,  hædastuvvat. 

Sv.  1,  nagget;  naggasi  puoktet;  2, 
tragget,  ragget;  3,  cægget,  Øxen 
trænger  ind  i  Træet,  akso  cægga 
imirri. 

Trængen,  s.  l,naggim;  2,  bak- 
kim;  3,  atestæbme;  adestuttem;  4, 
hædastutlem;  5,  eieggam;  6,  basstem; 
7,  cagqam.  i,  bakkasubme;  2,  ade- 
stiibme;  3,  hædaslubme. 

Trænge,  v.  \,  darbaset,  han  er 
ikhe  rig,  men  han  trænger  heller 
ikke,  i  læk  javalas,  mutto  darbasægje 
i  læk;  darbasest  læt,  han  trænger 
mere  tit  gode  Raad  end  til  Penge, 
son  læ  stuorrab  darbasest  buorre 
arvvalusai  ditti  go  rudai  ditti;  2,  vuor- 


rastuvval.  Bringe  til  at  trænge,  6e- 
høve,  i,  darbasatteti  2,  vuorrastuttet. 

Sv.  1,  tarbahet;  2,  mædaslet. 

Trængen,  s.  1,  darbasæbme^  2, 
vuorrastubme. 

Trængende,  adj.  1,  darbaslas; 
2,  darbasægje. 

Træ  ng SC  I,  s.  1,  nagge;  naggas, 
i  Dødens  Trængsel,  jabmem  nagga- 
sist;  2,  bakkadas,  der  var  en  stor 
Trængsel  af  Mennesker,  stuorra 
bakkadas  læi  olbmuin;  at  komme  ind 
og  ud  igjen  af  Trængselen  var  ingen 
let  Sag,  bakkadassi  ja  bakkadasast 
bæssat  i  læm  alkke;  3,  ataslus,  ade- 
Stus,  at  lide  Trængseler,  atastusaid, 
adestusaid  gillat;  4,  hædastus;  5, 
hælte. 

Sv.  1,  naggas;  2,  akcas;  3,  karcas; 
4,  vaive.  Bringe  i  Trængsel,  mok- 
kaldattet. 

Træ  orm,  s.  saimma. 

Træpinde,  s.  til  Spiling,  1,  gisk; 
2,  med  Mærke  paa,  til  Mærke,  gil- 
kor,  gilj  or.  Sætte  en  saadan  Træ- 
pinde paa,  gilgurastet,  sætte  en  saa- 
dan Træpinde  paa  Faar,  3Ielsække, 
savcaid,  jaffosækkaid  gilgurastet. 

Trærig,  fuld  af  Træer,  adj. 
murri,  Bakkene  paa  dette  Stykke 
ere  mange  og  falde  a  f  Træer,  luoke 
ollo  ja  murri  dam  gaskast.  Murri- 
vuot. 

Træstahel,  s.  muorrafidno. 

Sv.  muorafidno. 

Træstykke,  s.  cirg. 

Træt,  adj.  1,  viesas;  2,  vaibbam, 
være  træt  af  at  gaa,  læse  tale,  \a^- 
jemest,  lokkamest,  sardnomest  vaib- 
bam læt;  at  arbeide  sig  træt,  vaib- 
bam, viesasen  jecas  barggat,  duogjet; 
den  Trætte  trænger  til  Hvile,  vaib- 
bam, viesas  olmuS  vuoiqadusa  darba- 
sest læ;  være  træt  af  Livet,  dets 
Glæder  og  Byrder,  vaibbam  læt  æl- 


Træt 


750 


T  r  æ  v  æ  r  k 


lemest,  dam  iloin  ja  vaivin;  3,  gievd- 
damj  4,  dolkas,  blive  treet  (kjed^  af 
at  høre  og  se,  gullauiest  ja  oaidne- 
mest  dolkasen  saddat;  5,  alene  om 
J)yr,  livvad,  eji  træt  Reit,  som  ikke 
læiifjere  formaar  al  arbeide,  livvad 
hærgge,  mi  i  sat  iiagad  barggat;  li- 
vak.  1,  viesaset;  2,  vaibbam  lakkai. 
i,  viesasvuot-,  2,  vaibbamvuot;  3, 
livvadvuot. 

Sv.  1,  kiæudom;  2,  silom. 

Treet  tes,  blive  træt,  trætne,\.  i, 
viessat,  da  er  Mennesket  blevet  træt, 
naar  det  ikke  orker  at  (faa,  de  læ 
olmus  viessam  go  i  væje  sat  va33et; 
v»  maa  bede  med  Renene  at  de  ikke 
{jaa  trælte,  fertijep  hergid  guodotet 
amasek  viesastuvvat^  2,  vaibbat,  han 
trætnede  her,  son  dasa  vaibai;  baade 
Renen  ocj  Manden  trætnede,  (jik  træt 
paa  dette  Stykke,  sikke  hærgge  ja 
olmai  dam  gasski  vaibai;  3,  gievddat, 
det  blev  min  Lod  at  Irættes  i  leejem- 
lig  3Iøje,  dat  muo  oasse  saddai  ni- 
maslas  vaive  vuollai  vaibbat,  gievddat; 
4,  laitastuvvat,  {kjedes)  man  trættes 
ved  hans  unphorliqe  Iklacjer,  su  hæi- 
tekættai  vaidalusain  vaibba,  laittastuvva 
olmus;  5,  livvat,  alene   om  Dyr, 

Trætte,  v.  1,  viesatet;  2,  vaib- 
badet,  at  trætte  siy  for  inyen  Tiny, 
jecas  vaibbadaliat  dusse  ditti;  vaiba- 
tet,  et  trællende  Arbeide,  vaibatæffje, 
vaibadægje  barggo;  Ensformiyhed 
trætter  tilsidsl  Opmærksomheden, 
oftlakkaivuotta  vaibbad  marjemusta 
darkelvuoda;  3,  gievddadet;  4,  laita- 
stuttet;  5,  livvotet. 

Sv.  1,  vaipet^  2,  kiæudel;  kiæva- 
net;  3,  sillot;  4,  viessetet.  1,  vai- 
petet;  2,  kiæudatet;  3,  sillotet. 

Trætnen  ,  Trætbliven,  s-  1,  vies- 
sam; 2,  vaibbam;  3,  gievddam;  4, 
laitastubme,-  5,  livvam. 

Trætten,    s.    i,  viesatæbme;    2, 


vaibbadæbme;  vaibatæbme;  3,  gievc^ 
dadæbme;  4,  laittastuttem;  5,  livv( 
tæbine. 

Trætte,  s.  1,  riddo,  jey  kom 
Trætte  med  ham,  saddim  riddoi  suii 
2,  naggo,  da  fik  vi  lo  Trælte,  \. 
modnust  saddai  naggo;  yppe  Træl 
med  noyen,  riddo,  naggo  boftet  oil 
muin  ;  liyye  i  Trætte  med  sine  Me 
mennesker  om  Mit  oy  Dit,  guiinide; 
guim  riddost,  naggost  orrot,  ridd 
naggo  adnet  oabmam  ja  oabmn 
ditti;  3,  gisse,  dømmes  for  nnød, 
Trætte,  darbasmættom  gisse,  ridd! 
naggo  ditti  dubmijuvvut. 

Sv.  1,  rit0  5  2,  pælko;  3,  vicco. 

Trætte,  trættes,  \.  l,riddet, /« 
har  trætlet  med  ham,  son  læ  ridda: 
suin;  vi  trættes  ikke  om  den  Jor, 
dam  ædnam  æp  ride;  riddalet,  trætl 
uafbrtidt,  oppeti  riddalet*,  riddelussa; 

2,  gissedet;  3,  trætte  imod,  naggi 
talla t  vuosstai,  uaqtet  alle  Grunt' 
vedblev  han  at  trætte  imod,  bu( 
arvvalusaid  doaltalkættai  bisoi  s( 
vuosstai  naggatallat. 

Sv.  1,  ritet;   2,  pælket;   pælkace- 

3,  viccot. 

Trætten,  s.  i,  riddem;  ridd} 
læbme;  riddelussam;  2,  gisedæbmi 
3,  naggatallam. 

Trættekjær,  trættesyy,  adj. 
riddoi,  de  Æytefotk  ere  indbyrd( 
træltekjære,  dak  galisguoimek  læ^ 
riddoi  gaskanæsga;  riddalægje;  ; 
giššai)  3,  njalbmoges;  njalmaskas. 
riddoivuot;  riddalamvuot;  2,  gišsai 
vuol;  3,  njalbmogesvuot-,  njalmaskas, 
vuot. 

Sv.  i,  pælkales;  2,  njalmoges. 

Trævarer,  s.  muorralittek,  gav^ 
nek.  ; 

Trævle,  s.  i  Træ,  fædde,  vædd( 

Sv.  smolke. 

Træværk,  s.  muorraduogje. 


T  r  ae  v  æ  x  t 


751 


T II  fi:  t  h  u  s 


Trævæxt,  s.  muorrasaddo. 

Trø  f  ed  us,  s.  flJØfe  norjet  paa 
VI  Trojediis,  slumppelakkai  niaidegen 
lakkat. 

Trøst,  s.  i,  jeddilus,  føle,  finde 
Trost  ved,  t  nofjel,  jedditusa  ma- 
Aegcn  dovddat,  gavdnat;  beiage  en 
d  Trøst,  ^cååilusa  gæslegen  valddet  5 
I,  jaskudæbme. 

Sv.  jasketes. 

Trøste,  v.  1,  jeddit,  hun  vilde 
khe  lade  si(f  trøste  over  Mandens 
Død,  i  son  aiggom  hioittet  jecas  jed- 
lijuvvut  olbma  jabniem  ditli;  2,  ja- 
ikodaltet.     Trøstes,  jaskudet. 

Sv.  i  asketet. 

Trøsten,  s.  l,jeddim;  2,  jasko- 
lallem. 

Trøster,  s.  1,  jeddijægje;  2, 
askodatte,  at  arbeide  er  en  Trøster, 
:om  opløfter  Sjælen  ofj  (fjør  den 
<t(erk,  barggat  læ  jeddijægje,  jasko- 
lalte,  gulte  sielo  bajed  ja  nanosen 
iam  dakka. 

Trøste  si(f  til,  v.  oskaldet,  jeg 
røstede  mig  ikke  til  at  reise,  tro, 
m  oskaldam  viiolgget,  jakket. 

Sv.  oskaleb  adriet,  oskaldet. 

Trøsten   til,  s.  Gskaldæbme. 

Trøstefuld,  trøstelig,  adj.  jed- 
fijægje,  et  trøstefiddt,  trøsteligt  Bud- 
kal),  jeddijægje  sadne. 

Trøstegrund,  s.  1,  jedditus;  2, 
eddimsadne,  de  Trøstegrunde,  som 
flofle  Mennesket  over  timelir/e  og 
egentlige  Smerter,  dak  jedditusak, 
eddimsanek,  mak  olbmu  bajedek  aiga- 
as  ja  rumaslas  bafcasi  bagjel. 

Trøstesløs,  adj.  1,  jædekæt- 
ai;  jedditustaga;  2,  jaskiidkættai. 
,  jædekættaivuot;  2,  jaskudkættai- 
■  uol. 

Trøstig,  adj.  I,  oskdldasj  2, 
lorvplas.     1,    Gskaldaset;   2,  dorvo- 


la^^at.  1,  oskaldasvuot;  2,  dorvvo- 
lasvuol. 

Tude,  v.  \,\io\v\o\,Httnden,  Ul- 
ven tilder,  bæn,  gumppe  holvvo;  2, 
hoaigerdet;  3,  sagga  čierrol,  Barnet 
indede,  manna  sagga  cieroi  j  4,  cuo- 
jatet,  tude  i  et  Horn,  coarve  cuo- 
jatet. 

Sv.  \,  holvot;  2,  valot;  3,  cuo- 
jetet,  corveb  cuojetet. 

Tu  den,  s.  holvvom. 

Tudse,  s.  cuobo. 

Tue,  s.  1,  bals;  2,  bovn. 

Sv.  1,  bovn;  2,  poldne;    3,  mækt. 

Tuet,  adj.  1,  balsi,  tuet  er  Jor- 
den her,  balsi  læ  daggo  ædnamj  2, 
bovnak,  er  din  Eng  slet  eller  tuet? 
lægo  du  giedde  jalgad  daihe  bovnak? 
\,  balsivuot,  2,  bovnakvuot. 

Sv.  1,  bovdnai;  2,  poldnai. 

Tugt,  s.  1,  bagadus, /eue  istreng 
Tiigt,  garra  bagadusast  ællet;  baga- 
dæbme,  en  Retfærdighed,  som  bliver 
staacnde  ved  den  udvortes  Tuqt, 
vanhurskesvuot,  mi  olgoldas  baga- 
dussi,  bagadæbmai  orost;  mere  og 
mere  viger  Tugtens  hellige  Aand 
ifra  ham,  æmbo  ja  æmbo  gaidda  ba- 
gadæme  basse  vuoir]  su  lut  5  2,  siv- 
vovuot,  det  skedte  i  al  Tugt  og 
Ære,  dat  saddai  buok  sivvovuodast 
ja  gudnest. 

Sv.  pakates. 

Tugte,  v.  1,  bagadet,  at  tugtes 
derover,  dam  ald  bagaduvvut,  det  pr 
ikke  saa  let  at  tugte  ham,  i  læk 
nuft  gæppad  su  bagadet;  2,  dudggalet. 

Sv.  pakkatet. 

Tugten,  Tugtelse,  s.  bagadæbme  j 
bagadus. 

Tugtemester ,  Tugter,  s.  baga- 
dægje. 

Sv.  pakkatia. 

Tugthus,  s.  bagadusviesso. 


Tugtig 


752 


Tungnem 


Tugttg,  adj.  sivvolas.  Sivvola|- 
^at.     Sivvolasvuot. 

Tumle,  V.  1,  slaippot,  Skihet, 
Baaden  tumler,  tumles  om  tmellem 
JSølfierne,  skippa,  vanas  caci  gaskast 
slaippoj  2,  fierralet;  3,  jorrat,  tnmlc 
siq  i  Ferdens  Forlystelser,  mailme 
havskuflagai  sist  jorrat;  joradet,  jor- 
ralet,  han  tumlede  om  og  ned  ad 
Bakken,  ædnami  fierrali,  jorai,  joradi, 
jorrali  ja  luoke  mield  vuolas.  1, 
slaipodet,  Stormen  tumler  Baaden 
om  imellem  Bølgerne,  riddo  vadnas 
staipod  baroi,  caci  gaskast;  2,  fier- 
ralattet;  3,  joratet;  jorralaltet. 

Sv.  1,  joUoret;  2,  væucetet.  Jol- 
lertet. 

Tumlen^  s.  l,staippom;  2,  fier- 
ralæbme;  3,jorram,  joradæbme;  jor- 
ralæbme.  1,  staipodæbme;  2,  fier- 
ralattein;  3,  joratæbme;  jorralatlem, 

Tumleplads,  s,  jorramsagje,  en 
Tumleplads  for  Børn,  jorramsagje 
manaidi. 

Tummel,  s.  1,  slabma;  2,  stoakko. 

Sv.  stuibme. 

Ttinff,  adj.  i,  lossad,  Brystet  er 
tungt,  lossad  læk  raddek;  han  har 
et  tungt  Nemme,  lossad  læ  muilto 
sust;  en  tung  Shjæbne  oq  tunge  Li- 
delser, lossis  oasse  ja  lossis  gilla- 
muššak;  2,  deddui,  dæddel,  tung  af 
Fægt;  Jernet  er  tungere  end  Træ, 
og  for  tungt  til  at  flgde  paa  Fandet, 
ruovdde  dæddelabbo  læ  go  muorra, 
ja  appar  dæddel,  deddui  cace  ald 
govddot.  Fære  tung,  dæddet,  Jer- 
net er  tungere  end  Træ,  ruovdde 
dædda  æinbo  go  muorra.  Blive  tung, 
tyngre,  1,  lossot^  lossanet;  lossidet; 
2.  blive  tung  af  Søvn,  deddut.  Gjøre 
tung,  tyngre,  i,  lossodet,  at  spise 
for  meget  gjør  Legemet  tungt,  appar 
ollo  borrat  lossad  rubnias;  2,  ded- 
dalet.     Anse  for  tung,   lossaset,  j'eg 


anser   det  Ord  for    tungt,    lossasai 
dam  sane. 

Sv.  1,  losses;  lossok;  2,  leulol 
Lossot,  lossanot.     Lossotet. 

Tungt,  adv.  1,  lossadet,  det  gi 
mig  tungt  til  Hjerte,  manai  mu 
vaibmoi  lossadet 5  han  sov  og  aar.i 
dede  tungt,  lossadet  odi  ja  vuoiqaii 
2,  dæddelet.  i,  lossadvuot,  han  føll 
en  Lemsterhed  ocj  Tunejhed  i  aU 
Lemmer,  boaggaivuoda  ja  lossadvuod 
lattoines  sonfuobmasi;  2,  dedduivuol 
dæddelvuot. 

Tunge,  s.  njuovc,  han  kom 
en  sød  og  fly  den  de  Tunge,  njalgg 
ja  jottelis  njuofcamin  son  bodi;  fa 
Tungen  paa  Gang,  halagoattet. 

Sv.  njuokcam. 

Tungehaand,  s.  njuofcambaddt 
være  shaaret  for  Tungebaandet,  jol 
telis  njuofcam  adnet. 

Sv.  njuokcambadde. 

Tungemaal,  s.  giel. 

Sv.  kiel. 

Tungerod,  s.  njuofcammaddag, 

Tunget,  adj.  njuofcamlagas. 

Tunghørt,  adj.  1,  lossadet-,  : 
vaivet-,  3,  illagulle;  4,  bæljetæbm 
j'eg  er  tunghørt,  men  jeg  hører 
der  raabes,  bæljetæbme  læm,  mutt 
gulam  go  curvvujuvvu.  Blive  tuni 
hørt,  bæljetuvvut.  Gjøre  tunghør 
bæljetuttef.  1,  lossis  gulloj  2,  bæ! 
jelesvuot. 

Sv.  peljevanak,  peljetebme. 

Tunqtiem,  tungnemmet,  adj 
duihbme;  2,  fiedotæbme;  3,  dæibbfl 
4,  muitolæbme.  Anse  for  tungnen 
duihbmaset.  Blive  tungnem,  1,  duihbf 
mot;  2,  fiedoluvvvut;  3,  muitoluvvu 
Gjøre  tungnem,  1,  duihbmotet;  ! 
fiedotutlet;  3,  muitotuttet.  \,  duihb 
met;  2,  dæibbot.  1,  duihbmevuoi;  I 
fiedotesvuot;  3,  dæibbevuotj  4,  loss 
muitto;  5,  muitotesvuot. 


T II  n  g  11  0  m 


753 


c  (1 1'  a  s;  t 


Sv.  kaives. 

Tungsind,  TinKjfsindighed,  s* 
ossis  jiirddag-ak. 

TuHfjsindirf,  adj.Iossis  miellalas. 

Sv.  1,  hujos;  2,  siirg-olas. 

Tuitgs0vuet,ddi.  lossadet  oadde, 
'ian  er  tungsøvnet,  son  lossadet  oadde 
)lmii5  læ. 

Turde,  v.  1,  oskaldet,  skulle  vi 
urde  lade  Reuene  være  lose  medens 
n  (jaa  didhen?  galggap  mi  oskaldet 
lero-id  luovosen  go  dokko  ællep?  2, 
ludsstat,  del  undrer  niiq  at  han 
urde  (jjore  det,  oudusam  go  duostai 
lam  dakkatf  3,  roakkadet,  jeg  ved 
kke  om  jeg  tør  bede  dig  om  en  Bog, 
in  diede  jogo  roakadam,  duostam 
firj(>  dust  adnot;  4,  oa330t  Qnci),  tør 
eg  spørge?  oasomgo  jærral?  5,  daiddat, 
\aiis  Forslaq  twde  endnu  være  det 
<edste,  su  arvvalussa  daidasi  læt  dat 
aioreinus;  6,  læl,  det  turde  vel  være 
nuligl  al  han  kommer,  lifci  galle 
æjolas  alte  boatta;  7,  galle  vægjat. 

Sv.  i,  tuostet;  2,  vuoikelet;  3,  hær- 
ot:  4,  taida;  5,  matta;  6,  veja  obba. 

Tur  den,  s.  1,  oskaldæbme;  2, 
noss  tam;  3,  roakkadæbme*,  4,  daid- 
ani;  5,  gallevægjam. 

Ture,  v.  jorrat,  hvor  turer  han 
u  henne?  gost  dal  jorramen  læ  ? 

Juren,  s.  jorram. 

Turteldue,  s.  turtalduvva. 

Tusinde,  num.  card.  duhat,  ikke 
n  a  f  tusinde,  i  oft  duhatestj  Tusin- 
ev  af  Aar  kunne  henrinde,  dulia- 
ik  jagin  mattek  mannat. 

Sv.  tusan. 

Tusindstc,  num.  ord.  1,  duhatad; 
,  loge  cuodad. 

Sv.  1,  tusenad;  2,  lokke  cuotad. 

Tusindtal,  s.  i  tusindlal,  tu- 
indvis,  duliat  mield. 

Tuske,  v.  lonotet. 

Sv.  lodnot,  lodnotallet. 

ISorsk-lappisk   Ordboq, 


Tusken,  s.  lonotæbme. 

Tusk  handel,  s.  lonotamgavpa- 
sæbme. 

Tusmørke,  s.  livæigge,  vi  sad 
en  Tid  i  Tusmørket  tuten  at  tænde 
Lgs,  mi  oroimek  oft  gask  væiggen 
gintcl  cakketkæltai;  Aften-,  Morgen- 
tusmørke,  ækkedes,  iddedesvæigge; 
2,  Morgenlusmørke,  ccdde.  Blive 
Tusmørke,  væiggot,  vcigudet-  Frem- 
kalde, forvolde  Tusmørke,  veigudattet. 

Sv.  1,  quolmo;  2,  cæda.  i,  quol- 
motet;  2,  cædotet. 

Tvang,  s.  i,  bagga,  naar  han 
ikke  qiver,  da  er  der  ingen  Tvang, 
go  i  adde  de  i  læk  mikkege  bagaid 
dasa;  baggim;  han  kan  ikke  tvinges 
naar  han  ikke  reiser,  i  læk  baggi- 
mest  go  i  vuolge;  2,  naggo;  naggim, 
Lovens  Tvang,  laga  bagga,  naggo, 
baggim,  naggim;  lide  Tvang,  naggo, 
bagga  vuold  læt;  gjøre  naget  blot  af 
Tvang,  dakkat  maidegen  dusse  naggi- 
j urnest,  baggijuiriest;  3,  bakkim. 

Sv.  naggo,  gjennem  Tvang,  naggo 
cada;  naggim. 

Tvangfri,  adj.  1,  naggikættai; 
2,  baggikættai,  en  tvangfri  Glæde, 
baggikættai  illo;  2,' ješraddalaš,  leve 
et  tvang frit  Liv,  jesraddalas  ællem 
ællet.  1,  naggotaga^  naggikættai;  2, 
baggikættaivuot;    3,  jesraddalasvuot. 

Tvangsarbeide,  s.  1,  bagga-'; 
2,  naggobarggo,  duogje. 

Tvangsmiddel,  s.  1,  baggim-; 
2,  naggim  gaskoabme. 

Tvaugspligt,  s.  i,  baggim-,  2, 
naggim  gædnegasvuot. 

Tvangsret,  s.  baggim-,  2,  nag- 
gim fabmo,  loppe. 

Tvedragt ,  s.  soappamættom- 
vuotta,  ]\id,  I\iv  og  Tvedragt,  ga- 
dašvuolta,  bælkko  ja  soappamættom- 
vuolta. 

Sv.  rito. 

48 


Tveegget  754 

adj.    guoftavjosas. 


Tviste 


Tveef/get 
Guoftavjosasvuot. 

Sv.  qucktancok. 

Tvef/reiiet,  s.  guoftbadnasas,  en 
tvefjvenet  Gaffel,  guoftbadnasas  har- 
ses. 

Tvekamp,  s.  i,  doarro-;  2,  hæib- 
bo-;  3,  fagge  guoft  gaskast. 

Tvekløflet,  tveklovet,  ady  guoft- 
ga3asas. 

Sv.  1,  sluopco  quepperi-,  2,  quekte 
ka33ek. 

Tv  en  de,  s.  guoft,  guoftas. 

Sv.  quekt;  quektak. 

Tvert,  adv.  se  ivært. 

Tvesindet,  adj.  1,  æppedægje; 
2,  guoftedaste.  1,  æppedæbme;  æp- 
pedamvuot;  2,  guoftedastem;  guofte- 
dastamvuot. 

Sv.  i,  juoreje;  2,  quektastalleje. 

Tvelunfjet,  adj.  guoftnjuofcasas. 

Sv.  quektenjuokcek. 

Tvetydig^  adj.  d,  cielgadmættos; 
2,  guoftedaste.  Cielgadmættoset.  Ciel- 
gadmættosvuot. 

Tvi!  interj.  1,  liæppan  dokko!  2, 
he! 

Tvigjeld,  s. guoftgærdasas  mafso. 

Tvilling,  s.  jumis,  de  ere  Tvil- 
linger, jumicak  læva;  den  ene  af 
Tviliingerne,  jumisbælle. 

Sv.  juoniis. 

Tvillingbroder,  s.  1,  jumis- 
vellja ;,  2,  -bælle. 

Tvillingsøster ,  s.  1,  jumis- 
oabbaj  2,  -bælle. 

Tvinde,  v.  girddot;  gærddot,  je// 
tvinder  Hamp  den  ganske  Dag, 
arpo  gærdom  gæcos  bæive;  tvinde 
Traad, sixona  gærddoi;  tviindet  Traad, 
gerddujuvvum  suodna. 

Sv.  kerdot,  kerdotet. 

Tvin  den,  s.  girddom;  gærddom. 

Tvinge,  v.  1,  bakkit,  naar  For- 
aldrene tvinge  Børnene  til  at  gifte 


m 


sig,  go  vanhemak  manaidæsek  bél 
kijek  nai tt alet;  heggnd  nu  ikke 
tvinge  Sukke  frem,  naar  de  tkl\ 
komme  a  f  Hjertet,  ale  riema  suok 
katusaid  bakkit  go  vaimost  æi  boadt 
2,  baggit,  ingen  har  tvunget  ellt 
overtalt  ham  imod  hans  f^iltie, 
oftage  su  baggim  daihe  sarnotim  s 
dato  bagjelj  naar  Ordet  rammt 
Hjertet  frembringer  det  Sukke,  g 
sadne  vaibmoi  suocca  de  dat  bagg 
suokkatusaid;  3,  naggit,  jeg  tvar, 
ikke  med  Magt,  iin  vægald  nagginl 
tvinges  imod  sin  Tilhøjelighed,  nag 
gijuvvut  luonddo  bagjel; /^oue  skui 
ikke  blot  være  bydende,  men  ogsc 
tvingende,  lagak  æi  galga  dusse  ra\ 
vijægje  læt  mutlo  niaida  naggijægj 
bakkijægje;  baggijægje;  4,  kivrri 
han  forvoldte  at  hans  Barn  forfn 
sig,  da  han  tvang  ham  til  at  flyt 
i  Uveir,  sufcagalti  manas  ko  kiv 
jottat  nævre  dalkest;  5,  lavcest  adne 
lavccai  baggotet,  cadiiat.  Tvingei 
naggitallat,  jeg  var  ikke  reist  /mi 
naar  jet/  ikke  var  tvunget  dertil,  i 
læm  dek  vuolgget  go  ini  læm  nagg 
taddat. 

Sv.  1,  nagget;  2,  vuojetet;  3,  cabre 

Tvingen,  s.  1,  bakkim;  2,  bag 
gim;  3,  naggim^  4,  kivrrim. 

Tvist,  s.  1,  naggo;  naggatallan' 
2,  gicco,  gi^fo,  giššc,  der  har  vær 
en  tauqvarifj  Tvist  imellem  dem 
denne  Rellighed,  gukkis  naggalallar 
gi^^e  orrom  læ  sin  gaskast  dam  le 
valasvuoda  ditti. 

Sv.  1,  rito;  2,  pælko. 

Tviste,  tvistes,  v.  i,  naggatallai 
hvad  tviste  I  om  med  hverandre 
niaid  naggatallabættet  di  gaskanædek 
med  dig  vil  jeg  ikke  tvistes,  dui 
im  aigo  naggatallat;  2,  giccalet;  gi^ 
3edet,  de  tvistes  ved  Tinget, 'g\^e^ 
dæva  digge  audastj  gissedet. 


T 


755 


T  v  æ  r  s 


Sv.  1,  ritet j  ritelet;  2,  kærretet; 
5,  kriccet;  4,  tirretet. 

Tvisten,  s.  1,  naggatallam;  2, 
ricralæbme;  gi^^e-,  g-issedælnue. 

Tvislifj,  adj.soappamættos.  Soap- 
)aniæltoset.  Soappamættomvuot. 

Sv.  rilctakes  ritemes. 

Tvivl,  s.  l,æppadus,  stan,  være 

Tvivt  om  noget,  æppadusast  læt 
lom  dam  dafhost,  o/ie  maa  Sjælen 
jtnnpe  med  (engstende  Tvivl  før 
len  finder  Lys  ocj  Vished,  davja 
æiito  siellomek  suorgatæg-je  æppa- 
lusaiguim  doarrot  auddal  go  cuoygas 
a  nanosviioda  dat  gavdna;  2,  ævddeni, 
(»1  den  Tiiiq  er  inqen  Tvivl^  dast 
rppadus,  ævddein  i  læk. 

Sv.  1,  quektastallein;  quektaladdem ; 
5,  juorem. 

Tvivle,  v.  1,  æppedet,  hati  tviv- 
ede  om  der  var  Salighed  for  ham, 
011  æppedi  aldsis  audogasviioda;  der 
•r  i/ike  engang  noget,  som  man  kan 
viv/e  om,  i  læk  æppedamusge ;  jeg 
viv/er  ikke  om,  drager  ikke  hans 
Eilighed  i  Tvivl,  su  gudnalasvuoda 
in  læk  æppedægje;  2,  ævddet,  det 
r  ikke  at  tvivle  paa,  dat  galle  i  læk 
3vdeinest.  Tilbøjelig  til  at  tvivle, 
eppodakis.    Æppedakisvuot. 

T viv  len,  s.  1,  æppedæbme ;  2, 
gvddem. 

Tvivler^  Tvivlende,  s.  1,  æp- 
•eda^gje,  Tvivlere,  Tvivlende  berøve 
i(/  selv  Glæden  over  det  Nærvæ- 
■ende  og  Ilaab  for  det  Tilkommende, 
?P[)edægjek,  æppedægje  olbmiik  dam 
lahišvuoda  ilo  aldsesek  javkkadek  ja 
loatle  aige  doaivo. 

Tv iv lagtig,  adj.  se  tvivlsom. 

Tvivlelyst,  Tvivlesyge,  s.  1, 
;ppcdakisvuot;  æppedammiella)  2, 
cvddemvuot. 

Tviv  Iraadig,  adj.  \,  æppedægje, 
\nn  blev  saare  tvivlraadig  i  sil  Sind, 


sagga  æppedægjen  son  saddai  su 
milli,  jurddagidi;  2,  guoftadaste,-  være 
/u/y/rartrf/V/,  guoftadastet,  jeg  er  end- 
nu  ganske  tvivlraadig  hvad  jeg  bør 
gjøre,  aiii  guoftadastam,  guoftadaste 
læm  maid  dakkat  fertim. 

Sv.  1,  jijoreje;  quokten  juoren  or- 
rot;  2,  guoftadastem. 

Tvivlraadighed,  s.  i,  gask- 
vasaldak,  man  er  i  Tvivlraadighed 
naar  man  skal  til  at  reise,  men 
endnu  ikke  ved  om  man  reiser  eller 
ikke,  gaskvasaldagast  læ  olmus,  go 
vuolggalæmen  læ,  mutto  i  diede  vul- 
gisgo  daihe  i;  2,  guoftadastem;  3, 
æppadus. 

Tvivlsmaal ,  s.  se   Tvivl. 

Tvivlsom,  adj.  1,  æppedatte, 
æppedæmest  læt.  Krigens,  Sagens 
Udfald  er  fremdeles  tvivlsomt,  soade, 
asSe  loap  vela  æppedæmest,  æppe- 
datte læ;  2,  diettemættos. 

Sv.  1,  klidnokes;  2,  juoreje;  3, 
quektastalleje. 

Tvivlsomhed,s.  1,  æppedæbme, 
æppadus ;  2,  diedekættaivuot. 

Tvær,  adj.  1,  doarcs^  2,  vuos- 
stai  adne;  3,  æddolas ;  4,  navgas.  1, 
doarraset;  2,  æddolasat;  3,  navga- 
set.  1,  doaresvuot;  2,  vuostai  ad- 
nemvuot;  3,  æddolasvuot;  4,  nav- 
gasvuot. 

Sv.  1,  tores;  2,  torek;  3,  roskes, 
lian  er  allid  tvær,  inta  le  sodn  torek, 
roskes.  Vise  sig,  være  tvær,  ro- 
skesct. 

Tværs,  tværf,  adv.  1,  doarras, 
vi  slåp  tværs  over  Strømmen,  doar- 
ras radnje  bæsaimck;  sætte  Døren  paa 
tværs,  doarras  bigjatuvsa;  reise  paa 
langs  og  paa  tværs,  mieUa^  ja  doarras 
mannat;  doarrastakki,  gaa  paa  tværs, 
doarrastakki  mannat;  sætte  noget  paa 
tværs.,  doarrastakki  maidegen  bigjat; 
2,  buot,  buotta,  at  gan  tværs  over 
'48* 


T' 


756 


Tvk 


Vejen,  Gaden,  gæino,  gavpug  balgga 
buot  rassta  maiinat;  være,  ho,  sætte 
tværs  over  for  hverandre,  læt,  assat, 
bigjat  buoUalagai-,  3,  tværs  ufjennem, 
aibas  catta ;  4,  tværs  over,  a,  bænt 
rassta,  Stokken  (jik  tværs  over,  soabbe 
manai  bænt  rassta;  5,  b,  gærgo  ga- 
skad;  hryde  noqet  tvært  over,  doa- 
gjat  maidegen  gærgo  gaskad.  Gaa 
paa  tværs,  doarraslallat;  doarrastækki 
mannat. 

Sv.  i,  torast;  2,  rasta;  3,  gaskat; 
4,  puot. 

Tværhed,  s.  1,  doaresvuot. 

Tværhjælke,  s.  doareshirssa. 

Tværdriver,s.  gutte  i  goassegen 
miedet;  alelessi  miedekættai. 

Tvære,  s.  i,  fierrol;  2,  hærges; 
3,  hærkem. 

Sv.  ferkem. 

Tvære,  v.  fierrot,  tvære  med  en 
Tvære  Maden,  herkemin  mallasid 
fierrol. 

Tvære n,  s.  fierrom. 

Tværgade,  s.  doaresbalges. 

Tv  ær  gang,  Tværsti,  §•  doares- 
balges. 

Tværtimod,   adv.   dam  vuosstai. 

Tværtræ,  s.  i,  doaresniuor;  2, 
norvve,  Tværtræ  paa  en  Bor, 

Tvæty  s.  se  Vask. 

Ty,  v.  balaret,  jeg  har  ingen  at 
tij  hen  til  uden  ham,  i  must  oflage 
læk  gæn  lusa  bataret  æreb  go  son, 
æreb  su;  tg  til  Kongens  Naade, 
gonagas  arbmoi,  armo  vuollai  bataret. 

Sv.  pateret. 

Tg  de,  v.  1,  cilggit,  tyde  mørke 
Taler  og  Drømme,  sevdiijis  sarnid 
ja  niegoid  cilggit;  2,  diedetcf,  delte 
sgnes  at  tgde  hen  paa  en  skjult 
Mening,  dat  orro  diedelet  muttom 
Cikkiijuvvum  ulme. 

Sv.  cælfjcsttt. 


Tg  den,  Tijdning,  s.  \,  cilggim: 
2,  diedetæbme. 

Tydelig,  adj.  1,  cielg,  cielgas;  ', 
sælved,  han  sagde  det  med  rene  o 
tgdelige  Ord  og  med  en  klar  o 
tydelig  Stemme,  dam  son  celki  cielgg 
ja  sælved  saniguim  ja  cielgga  ja  sælve 
suobmanim.  i,  čie\egascl,jeg  ser  ikk. 
tydeligt  i  denne  Afstand,  cielggas( 
im  oaine  dam  gukis  gaskast;  2,  dæv 
vasi,  jeg  ramte  det  tgdeligen,  dæ\ 
vas!  deivvim;  dievvasi;  3,  sælvede 
\,  cielggasvuot;  2,  sælvedvuot. 

Tyende,  s.  balvvalægjek. 

Sv.  I,  sunj  2,  kagge. 

Tygge,  s.  suoskos. 

Sv.  suoskates. 

^!JS9^7  v.  i,  suosskat;  suosskc 
let,  han  gav  mig  ikke  saa  meget  Ujc 
at  jeg  havde  at  tggge  paa  undervei 
i  addam  munji  dam  made  biergo  g 
matkest  galgasim  suosskalet;  'i,tyg^ 
Drøv,  smericet;  3,  gasket.  Som  of 
vil  have  noget  at  spise,  tggge  pot 
suoskalas.     Suoskalasvuot. 

Sv.  1,  suosket^  2,  kasket. 

Tg g gen,  Tygning,  s,  1,  SUGS 
skam;  suosskalæbme^  2,  gasskem. 

Tgk,  adj.  1.  gassag,  lyk  og  tyt 
Sne,  gassa  ja  cægge  muota;  d 
tgkke  af  Laarel,  gassa  vakka; 
tgkt  31enneske,  gassa  olmus;  en  ty 
og  fm  Stemme,  gassa  ja  cæggis  suob 
man;  2,  assai,  tgk  Jord,  assa  æd 
nam ;  Raggen,  Torven  er  tyk,  ga 
lavdnje  læ  assai*,  et  tykt  Skind,  as 
sajes  nakke;  3,  suokkad,  en  tyk  Byg>^ 
sukkis  oafte;  tyk  og  tynd  Skm 
vuobmc  suokad  ja  njuorbadj  en  ty 
Uld,  Sky,  Sværm,  Ager,  Sæd,  sukki 
ullo,  balv,  doakke,  bælddo,  Saddc' 
tykt  Mørke,  Blad,  Suppe,  sukki 
sævdnjadvuot,  varak,  malle,  4,  rak' 
kad, '  om  tyk,  næstenuigjennemtvæi 
gelig  Skov^    5,  dæsse,   det  er  ingc 


Tyk 


757 


Tylde 


ijk  Mand,  i  læk  dæsse  olmai  ^  6, 
lurSsui,  Ansi(]tet  er  tykt,  plumpt, 
lurššui  læk  niuodok;  7,  bulddui,  tijk^ 
lov  i  Ecfffen^  8,  jargrji,  bnget,  en 
ijk  Flaske,  naar  3lidten  er  lijk, 
argqes  boattal  go  gassko  lægassagj 
),  inossko,  om  Veir,  Himlen^  10, 
læiiiadak,  tykt  Velr,  naar  Vej  ikke 
ees,  dæmadak,  mossko  dalkke  go 
loalle   i    dovdu;    tyk  Hhninel,  Luft, 


alt 


synes 


en    Sltelte,    mosko 


ilbine  go  biiok  jalgadassan  orro;  11, 
xjk  Luft,  obbas  aibmo.  Noget,  som 
r  tykt,  duršse,  f  Ex.  om  Scelen, 
I.  s.  v.  Saa  tyk  som,  assasas,  gjø}^ 
let  saa  tykt  som  denne!  daga  dam 
lam  assasal^an!  Se  tyk  ud,  bulfFet. 
4nse  for  tyk,  gassaset;  moskoset. 
5/å»e,  gjøre  tyk,  se  under  tykne. 

Sv.  1,  kassa,  kassok;  2,  assai;  as- 
ajes  tuoljej  3,  suokes;  4,  murkos; 
>,  omakes,  murkos,  omakes  talke; 
i,  torssok,  tyk  Traad,  torssok  laike. 

Lykt,  adv.  1,  gassaget;  2,  assat; 
S5asa33at;  3,  suokkadet;  4,  dæsset; 
I,  durssutj  6,  bulddut;  7,  moskot. 

Tykhed,  s.  1,  gassagvuot',  2, 
ssaivuot;  3,  suokkadvuot;  4,  rak- 
advuot^  5,  dæssevuot;  6,  durššiii- 
110 1;  7,  buldduiviiot;  8,  jargrjivuot; 
',  moskovuot;  10,  obbasvuot. 

Tykhlodet,  adj.  sukkis  varaid 
(Ine. 

Lykhlodighed,  s.  varai  suok- 
ladvuot. 

fykhovedet,  adj.  1,  diiihbme; 
,  tiedotæbme.  1,  duihbmevuot;  2, 
eiTolesvuot;  3,  guoros  oaivve. 

Tykkjævet,  adj.  diirssui. 

Tykke,  s.  1,  suokkadas ;  2,  gas- 
agas. 

Tykke,  s.  1,  gaddo;  2,  arvvalus, 
fter  mit  Tykke,  muo  gaddo,  arvva- 
isa  mield ;  3,  buorren  adnem,  oaid- 


Sv.  1,  ussolmes;  2,  toivom;  3,  miæl; 
4,  likkom. 

Tykkelse,  s.  1,  gasso ;  at  an- 
qive  en  Tinqs  Lænqde,  Bredde  og 
Tykkelse,  gukko  govdo  ja  gasso  ma- 
stegen  cælkket;  gassodak ;  2,  assai- 
vuot;  assasasvuot;  3,  se  Tykhed. 

Tykkes,  v,  1,  orrot,  det  tykkes 
mig  al  være  hedst,  dat  muo  mielast 
orro  buoremus;  2,  hvordan  tykkedes 
du  om  hende?  maggar  læi  son  du 
miela  mield,  du  calmidad  audast?  3, 
tykkes  om,  ikke  tykkes  om  en,  noget, 
gæsagen,  masagen  likkot,  i  likkot. 

Sv.  1,  toivot;  2,  ussotet;  3,  adnet, 
naute  mon  anab;  4,  likotj  5,  puora- 
ken  adnet. 

Tykken,  s.  1,  orrom;  2,  likkom. 

Tykne,  blive  tyk,  tykkere,  v.  1, 
gassot,  dersom  Sneen  skulde  blive 
tykkere,  jos  muota  gasosi ;  2,  assot; 
3,  suokkot.  Luften,  Melken  begynder 
at  blive  tyk,  aibmo,  mielkke  sUok- 
kogoatta;  4,  dæssot;  5,  durššot;  6, 
bulddot;  7,  mosskot;  8,  obbot;  9, 
moivasket,  naar  Luften  bliver  tyk 
af  Sneveir ;  10,  bullaget,  naar  Fuglen 
spiser  bliver  Bugen  paa  den  tyk,  go 
lodde  boaibmo  de  coavgje  bullag. 
Bringe  til  at  tykne,  gjøre  tyk,  tyk- 
kere, 1,  gassodet;  2,  assodet;  3, 
suokkadet;  4,  dæssodet;  5,  durssodet; 
6,  bulddodet;  7,  moskotet;  8,  obbo- 
tet;  9,  moivaskattet;  10,  bulfagaltet, 
en  stor  Pels  gjør  Folk  tykke,  stuorra 
bæsk  olbmuid  bulfagatta. 

Tykmavet,   adj.   gassacoavjasas. 

Tykmælet,  adj.  g'assag  læ  suob- 
man. 

Tykning,  s.  suokka,  forfølge 
ind  i  Skovens  Tykninger,  doarredet 
(muorai)  suokai  sisa^  suokkadas. 

Sv.  kasad. 

Tylde,  v.  leikkit;  læikkol. 

Sv.  leiket. 


T  v  I  d  e  n 


758 


Tvtc 


Tylden,  s.  leikkim;  læikkom. 

Txjlt,  s.  guoft  nubbe  lokkai. 

Txjnd,  adj.  1,  sægge,  cægge,  tijnd 
Sne,  cægge  muota;  en  tijnd  og  tyk 
Traad,  ceggis  ja  gassa  suodn;  2, 
asetæbme,  tynd  Jord,  asetes  ædnam; 
ase  las,  der  ere  riytig  nok  Skyer,  men 
ganske  tynde,  balvak  læk  galle  mutto 
aibas  aseta3ak;  jegr  høvler  den  tynd, 
asetasfaii  vuolam;  3,  njarbad,  tynd 
og  tyk  Suppe,  njarbbad  ja  siikkis 
malle;  jeg  kastedede  Hoet  tyndere, 
for  at  det  skulde  tørke  desbedre, 
njarbadabbun  suppiin  suiiiid  vai  buo- 
rebut  goikkek;  tyndl  og  tykt  Græs, 
njarbis  ja  sukkis  rasse;  male  med 
tynd  Farve,  njarbis  bainoiu  baidnet; 
4,  vuorje,  tyndt  Skjæg,  vuorjes  sæ- 
monj  Skoven  er  her  meget  tynd, 
niuorak  læk  dast  hui  vuorje,  njarbbad; 
en  tynd  Skov,  njarbbad,  vuorjes  vuob- 
me ;  tynd,  naar  tier  er  vidt  3Ielleni- 
rum,  vuorje  go  gallje  læ  gask;  5, 
ciggol,  tynd  Fisk,  Træ,  ciggol  guoUe, 
inuorra;  6,  snuorddo,  et  tyndt  Skind, 
naar  Ilaarene  ere  gaaede  af,  snuor- 
dos  nakke,  go  guolgak  buok  læk 
nokkam;  7,  siervve,  tynd  er  Baaden, 
den  taaler  ikke  meget,  siervve  læ 
vanas,  i  gilla  ollo;  8,  en  tynd  Lykke, 
Kundskab,  ucca,  hægjo  oasse,  dietto, 
oappo.  Blive  tynd,  tyndere,  tyndes, 
1,  cæggot;  2,  asetuvvat,  jeg  høvler 
for  at  Brætlet  kan  blive  tyndere, 
vuolam  fielo  vai  asetuvvu;  3,  njar- 
budet.  Gjøre  tynd^  tyndere,  i,  cæg- 
gedet;  2,  asetuttet;  3,  njarbudattet; 
4,  siervedet. 

Sv.  1,  assetebme;  2,  njarbes;  3, 
vuorjes;  4,  sveikok.  1,  njarbot;  2, 
vuorjot;  3,  sveikanet.  1,  assetet;  2, 
njarbolet. 

Tyndt,  adv.  1,  cægget;  2,  ase- 
teslakkai;  3,  njarbadet*,  4,  vuorjet; 
Sæden    staar     tyndt   paa    Marken, 


vuorje,  njarbbad  læk  saddok  ædnames 
5,  ciggolet;  6,  snuordosl;  7, siervve 
1,  cæggevuot;  2,  asetesvuoti  3,  njarb 
badvuot;  4,  vuorjevuot;  5,  ciggol 
vuot;  6,  snuorddovuot-,  7,  siervevuo 
Tyndhaaret,  adj.  njalco.  Blix, 
tyndhaaret,  njalcaluvvut;  njalcolud 
det.     Gjøre  tyndhaaret,   njalcolulte 

1,  njalcovuot;   2,  snuorddo;   snuord 
dovuot. 

Sv.  njarbes  quelkek. 

Tyngde,  s.  1,  dæddo,  to  Fo^ 
Tyngde,  guoft  vieko  dæddo;  lossj 
dæddo;  2,  dæda,  der  benyttes  til  i 
give  den  nødvendige  Tyngde;  Stor- 
men rev  bort  det,  som  var  lagt  pa 
Teltet,  for  at  det  ikke  skulde  vætM 
for  let,  bieg  lukkali  goade  dæddagic 
3,  noadde. 

Sv.  1,  teddo,  losses  teddo;  2,  maiss 

Tynge,  v.  1,  dæddel,  tynges  t 
Aarenes  Tryk,  deddujuvvut  jagi  dæ 
dost;  2,  lossodattet,  da  Intet  tyngeo 
mit  Hjerte,  go  i  mikkege  dæddan 
lossodattam  muo  vaimo. 

Tyngen,  s.  1,  dæddem ;  2,  losso 
dattem. 

Tyngsel,  s.  1,  dæddo;  2,  dædf 
3,  noadde. 

Tyr,  s.  1,  vuofsa;  2,  over  et Æi 
gammel,  ortok. 

Sv.  i,  vuoksa,  2,  sarves. 

Tysse,    v.    1,  barggat  javotutlell 

2,  jaskodattet. 
Sv.  savotattet. 

Tyssen,  s.  l,javotæbme;  2,jas 
kodattem. 

Tyst,  adj.  javotæbme,  alt  va 
stilte,  tyst  og  roligt,  buok  jaskad  læ 
javotæbme  ja  lodkad.  Javotaga,  « 
gik  saa  tyst  a  f,  buok  javotaga 
dai,  daHkujuvui.     Javotesvuot. 

Sv.  i,  savotes;  2,  haletebme. 

Tyte,  v.  coakkat.  Materien  tyte 
lid,  siegja  coakka  olgus. 


Tyttebær 


759 


T  æ  II  ti  e  s 


Tyttebær,  s.  jogr)a. 

Sv.  jogn. 

Tyv,  s.  1,  suol,  /tan  har  stevnet 

ig  som  Tyv,   son   muo   læ  stevnim 

luollan;  2,  billar,  en  tiden  Tyv.   Be- 

•.tcylde  for  at  være  Tyv,  for  Tyveri, 

iiolag-attet. 

Sv.  suol;  suolek. 

Tyvagtiy,  adj.  1,  siioladakisj  2, 
ijakkalas;  3,  doppidakis.  1,  siiola- 
lakkaset;  2,  njakkalasat',  3,  doppi- 
lakkaset.  i,  suoladakisvuot;  2,  njak- 
.alasvuot;  3,  doppidakisvuot. 

Sv.  1,  siiolatakes;  2,  topolakes;  3, 
liskotakes. 

Tyve.,  num,  card.  guoft  loge. 

Sv.  quekte  lokke. 

Ty  v  eb  ande,  Tyvepah,  s.  Sv.  i, 
uola  sole;  2,  suolalaula. 

Tyvegods,  Tyvekoster^  s.  suo- 
uluvvum  oamek,  gavnek. 

Tyvende,  num.  ord.  guoft  logad. 

Sv.  quekte  lokkad. 

Tyveri,  s.  i,  suolavuol,  suoUag- 
ilOt,  faa  med  Tyveri,  suollagvuodain 
a550t;  2,  suoladæbme. 

Sv.  1,  suolavuot;  2,  suolatem. 

Tyvssay,  s.  suolasse. 

Tyvsstraf,  s.  suolrangastus. 

Tække,  v.  rove  bigjat,  tække  et 
Iks  med  Torv,  lavdnjerove  vieso 
la  bigjat. 

Tække,   s.  se  Dække. 

Tække,  s.  1,  liegosvuot;  2,  lik- 
om. 

Sv.  likkom. 

Tækkeliy,  adj.  \,åokkd\?is, denne 
Uaud  er  Gud  tækkeliy,  dat  dille 
)meli  dokkalas  læ;  2,  lieggas,  han 
ar  meyet  tækkeliy  oy  behayeliy  at 
t  til,  son  læi  hui  lieggos  ja  havsske 
aidnet*,  have  et  tækkeliyt  Ydre  oy 
'æsen,  lieggos  hame  ja  mæno  adnet} 
,  suotas.  1,  dokkalas  lakkai-,  2, 
eggoset;  3,  suottaset.     i,  dokkalas- 


lakkai;  2,  lieggoset;  3,  suottaset.  I, 
dokkalasvuotj  dokkimvuot;  2,  lieggos- 
vuot. 

Sv.  1,  vuokok;  2,  likokes;  3,  cabbe. 

Tækkes,  v.  1,  dokkit,  yid  mine 
Bestræbelser  maatte  tækkes  dem! 
vare  bargoidam  sigjidi  dokkisi!  2, 
likkot,  yid  jey  kunde  tækkes  hende! 
vare  son  munji  likkusi;  3,  miela 
mield  læt. 

Sv.  1,  likot;  2,  vuokahet. 

Tækken,  s.  1,dokkim;  2,  likkom. 

Tæle,  s.  se  Tele. 

Tælye,  tælje,  v.  Sv.  1,  vuoletj 
2,  været. 

Tælle,  s.  se  Taly, 

Tælle,  v.  lokkat,  alle  eders  Ho- 
vedhaar  ere  tatle,  buok  din  vuofta- 
calmek  lokkujuvvum  læk;  jey  tætter 
ham  iblandt  mine  f^enner,  logam  su 
usstebidam  særvvai. 

Sv.  lokket. 

T ætten,  Tælniny,  s.  lokkam. 

Tætter,  s.  lokke. 

Tæmme,  v.  1,  dabmat;  2,  vuo- 
njodet,  tæmme  Dyr,  spirid  dabmat  j  3, 
baggit;  4,  XoikuånWei,  han  besltttlede 
at  tæmme  dette  vitde,  urotiye  Folk, 
son  arvvali  daid  luoddo,  lodkadmættom 
olbmuid  lodkudattet,  baggit;  5,jasko- 
dattet;  6,  lavccai  bigjat;  lavcest  ad- 
net, doallat,  at  tæmme  sin  Tunye  oy 
sine  Lænyseter,  ujuofcames  ja  hali- 
dusaides  lavcest  adnet,  doallat. 

Sv.  1,  tabmet;  2,  lojotet, 

Tæmmen,  Tæmmetse,  s.  1,  dab- 
mam;  2,  vuonjodæbme;  3,  lodkudat- 
tem;  4,  jaskodattem. 

Tæ  n  dbar,  a dj .  1 ,  cakkidægje ;  2, 
cakketalte,  iændbare  Tiny,  cakki- 
dægje,  cakkelatte  oamek. 

Tænde,  v.  1,  cakketet, /e^ /«e/irffe 
Piben,  cakketim  bipo;  Barnene  ere 
de,  som  tænde  hans  Tibe.,  manak 
læk  cakketægjek;  2,  buoUatet;  tænde 


T  æ  11  d  e 


760 


Tænksomhcd 


Ild  paa  et  Hus,  et  Stykke  Træ,  vieso, 
muora    buollatet;    en   tændt  Brand, 

cakkiluvvum,  buollatuvvum  radde-, 
_  boaldetet;  3,  faddit;  4,  tæntle  med 
Svovel,  riššadet,  Tændes,  cakkidet; 
cakkanet,  Noget  at  tænde  med, 
fadde. 

Sv.  1,  cakketet;  cakkajaltet;  2, 
puolajattet;  3,  aiset;  aisselet;  4,  fad- 
del;  fæddet;  5,  loukelet;  6,  skogelet. 

1,  cakkajet;  2,  louketet. 
Tændninff,    s.    1,    cakketæbme; 

2,  buollatæbnie;  boaldetæbme;  3,  fad- 
dim;  4,  rissadæbme. 

Tænkhar ,  adj,  se  tænkeliff. 

Tænke,  v-  1,  jurdaset,  tænker 
du  idag  paa  Reisen?  jurdasakg-o  odna 
matkkai?  saaledes  tænker  jer/,  niift 
læm  jurdasæme;  tænke  nøje  over 
noqet,  vissut  jurdasæmen  læt  maide- 
gen;  hvad  tænker  du  paa?  maid 
jurdasak?  en  større  Behaqelufhed 
kan  man  ikke  tænke  sig,  lader  sig 
ikke  tænke,  end  den  jeg  følte,  stuor- 
rab  havskevuot  jurdasærnest  i  læk  go 
dat,  maid  mon  dovddim,  fuobmaSim; 
jeg  ved  ikke  hvad  jeg  skal  tænke  om 
det  Menneske,  im  diede  maid  jurda- 
set dam  olbmu  dafhost^  jurddet,  jeg 
tænkte  ikke  Løgn  om  ham,  im  sust 
jurddam  gielesvuoda;  2,smiettat,  J/e»j- 
nesket  maa  tænke  ved  hvad  han  læser, 
olmuS  fertte  smiettaH  maid  son  lokka  •, 
smietadet;  3,  dudkkat,  tænk  vele/ter! 
sniieta,  dudka  hurist!  dudkatetj  4, 
tænke  efter  for  at  erindre,  muito- 
staddat,  dersom  det,  som  er  glemt, 
ved  at  tænke  efter  skulde  kunne 
erindres,  jos  muitostaddam  boft  muit- 
toi  boadasi,  mi  bagjel  oaive  manai; 
5,  hivvitaddat,  vi  tænkte  at  blive, 
hivvitaddaimek  orrot;  6,  attardet;  7, 
gaddet,  det  havde  jeg  mindst  tænkt, 
dam  galle  im  læm  gussto  gaddam; 
hvad  maa  Folk  tænke  om  mig!  maid 


fertlijek  olbmuk  must  gaddat,  jurdase  ■ 
mannen  ferttijek  olbmuk  muo  gådde 
jurdaset!  8,  muiltet,  tænk  paa  mi, 
naar  du  kommer  hjem,  muite  mi 
go  siddi  boadak. 

Sv.  1.  jurtet;  2,  ussotet;  3,  toivoi 
4,  ajatallet;  5,  kiæket. 

Tænk  en,  Tænkning,  s.  \,  jui 
dasæbme;  jurddem;  2,  smiettam ;  : 
dudkkam,  det  er  et  Færk  af  Tæm 
Ilingen,  dat  læ  jurdasæme,  jurdden 
smiettam,  dudkkam  dakko;  4,  multe 
staddam;  5,  hivvitaddam;  6,  attai 
dæbme;  7,  gaddam;  8,  muittem.    ' 

Tænker,   s.  i,  jurdasægje^  jui 
dasægje  olmus;    2,  smiettadægje; 
dudkalægje. 

Tænkeevne,  s.  IJurdasam-; 
smiettam-;  3,  dudkkam  appe,  vægji 
nafca. 

Tænke frihed,  s.  jurdasamlopp 

Tænkekraft,  s.  se  Tænkeevn 

Tænkelig,  ad.  1,  jurdasatte,  t 
tænkelig  Grund  til  noget,  jurdasalt 
jiermalas  asSe  masagen;  jurdasæme 
læt,  det  er  ikke  tænkelig t  at  d 
længe  kan  forblive  saaledes,  i  la 
jurdasæmest  alte  dat  nuft  gukka  mat 
orrot. 

Tænke m aade ,  s.  1,  jurdasan 
lakke  ^  2,  oamedovddo;  3,  luonddt 
4,  vaibmo. 

Tænk  som,  adj.  1,  jurdasægje; 
smietadægje,    det   er  et  meget  tæni 
somt    Jlenneske,    sagga   jurdasægj 
smietadægje  olmus  son  læ;  3,  darkc  i 
dægjo;  4,  jiermalas. 

Tænksomt,  adv.  jiermalajlat.  ; 

Tænksomhed,  s.  l,jurdasæbmt 
2,  smiettamvuot,  hans  Svar  røl 
megen  Tænksomhed,  su  vastaduSi 
diedetek  ollo  jurdasæme,  smiettan 
vuoda,  smietadæme;  3,  darkodæbnn 
4,  jiermalaSvuot. 


ppe 


roi 


xl 


Tteppe,  s.  1,  loavd;  2,  gofcas; 
'iulvlæppener,  latte-,  giiolbbeloavd- 
agak,  gofcasak. 

Sv.  lauta. 

Tære,  v.  1,  borrat,  Slrommcn 
ærer  paa^  tærer  Isen,  ravdnje  jet] a 
orra,-  2,  suddadet;  3,  loaftet,  f'anr- 
olen  tærer  pan  Sneen  orj  Isen,  gid-, 
abanvas  inuoltagid  ja  jei]a  suddadæ- 
leii,  loafteinen  læ;  4,  nogatct,  5, 
oikotet,  om  Si/gdomme;  6,  bora- 
tuiiie  addet,  Søen  tærer,  niærra, 
acce  borastume  adda,  {giver  Mad- 
/sl).  Tæres,  tære  /ie:i,  i,  goikkot^ 
,  asstat,  Sijf/dotninen  har  tæret 
xrwfterne  hort  san  at  han  tæres 
m(]somt  hen,  davd  loaftam,  nogatam 
p  a[)id  åtte  siiolggai  son  goikko, 
ssla,  goikkomen,  asstainen  læ;  3, 
luUlatj  4,  nokkat,  Sneeti  tæres  nu 
ort,  muota  dal  suddagoatta,  nokka- 
oatla. 

Sv.  i,  poret;  poreltattet;  2,  loptet; 
,  nokketet.  Tæres,  1,  suddet;  2, 
okket. 

Tæren,  Tæring,  s.  1,  borram; 
,  suddadæbme;  3,  loaftem;  4,  noga- 
pbmc.  1,  ælatiis;  2,  biebmo,  sætte 
"æviug  efter  Næring^  biemos,  æla- 
jsas  fidniin  niield  lagedet.  i,  goik- 
0111 ;  2,  asstam;  3,  suddain ;  4,  nok- 
aiii.  Tæring^  Sggdnmmen,  1,  goik- 
0111-;  2,  asstamdavd. 

Sv.  Tæring,  1,  suddatak;  2,  rok- 
otak,  om  Dyr.  Have  Tæring,  1, 
uddotakest  puocet}  2,  suddet. 

Tærekræmmer,  s.  1,  goikkom-; 
,  asstatndavdast  buocce. 

Tærepenge,  s.  1,  ælalus-;  2, 
iebiiiorudak. 

Tærge,  v.  haiiit,  Jeg  er  ikke  en, 
om  tærger,  im  mon  læk  hattijægje 
liiius. 

Sv.  pirret. 

Tær  gen,  s,  hattim. 


Tærne,  s.  se  Tjenes tepige. 

Tærning,  s.  birco.  Ixasle  Tær- 
ninger,  goabmeriiššat. 

Tærningsp  il ,  s.  sakku. 

Tærskel,  s.  1,  sielbiuaj  2,  skilina. 

Sv.  §ælbma. 

Tæt,  adj.  1,  lavggad,  lavg,  Vin- 
duet er  ikke  tæt,  lassa  i  læk  lavg; 
Slæden  er  saa  tæt,  at  den  holder  Vån- 
det ude,  geris  nuft  lavggad  læ  åtte 
cace  jækka;  2,  jække,  gjore  vandtæt, 
caccejækken  dakkat;  Karret  er  ikke 
tæt,  litte  i  læk  jække  5  3,  dorgas,  et 
tæt  Kar,  dor]as  litte;  4,  divtes,  gjøre 
tæt,  diftasen  dakkat ;  Slæden  er  tæt, 
naar  ikke  Sagerne  falde  ud,  divtes 
læ  geris  go  galvak  æi  calga;  5,  suok- 
kad,  Løvhytten  beggnder  at  blive 
tæt,  lasstagoatte  suokkaden  sadda- 
goatta;  Grøden  staar  tæt,  saddok 
suokkad  læk;  6,  davje,  den  tæltere 
og  tyndere  skovhevoxede  Side,  dav- 
jeb  ja  guorosabbo  bælle.  Være  tæt, 
slutte  tæt  til,  lavggat,  Døren  slutter 
tæt  til,  ufsa  lavgga ;  Slæden  er  saa 
tæt,  at  den  holder  Våndet  ude,  geris 
nuft  lavgga  åtte  cace  jækka;  2,  jæk- 
ket,  Karret  er  tæt,  naar  Våndet 
ikke  Aommer  Mr/,  litte  jækka  go  cacce 
olgus  i  bæsa;  ikke  alle  kunne  lægge 
Næveren  saaledes  at  den  Ugger 
vandtæt,  æi  buokak  sale  bessit  åtte 
jækka;  3,  dogqat,  Karret  bliver  tæt 
naar  det  sættes  i  Vand,  litte  dogi^a 
go  caccai  bigjujuvvu. 

Sv.  1,  lauk;  2,  tiktok,  tiktok  litte; 
3,  puonghak,  et  tæt  Horn,  puonghak 
corve;  4,  suokes,  suokes  vuobme. 

Tæt,  adv.  1,  lavggadet;  2,  jæk- 
kelakkai,  If^gge  Næveren  tæt  (at  den 
holder  Regnen  ude),  jækkelakkai 
bessit;  dogqaset;  4,  diftaset;  5,  suok- 
kadet;  6,  aibas  lakka,  han  hor  tæt 
herved,  tæt  ved  Landevejen,  aibas 
lakka  dasa,  aibbas  lakka  gæidnoi  son 


Tæt 


(62 


Tø 


assa;  de  fulffte  tæt  efler  hverandre, 
lakkalagai  si  cuovvomen  legje. 

Sv.  I,  lauk;  2,  suoket;  3,  pald  ja 
pald^  4,  tasna  marjonak  cuovot. 

Tæthed,  s.  i,  lavggadvuot;  2, 
jækkein,  jækkamvuot;  3,  doqasvuot; 
4,  divtesvuot;  5,  suokkadvuot,  Luft- 
kredsens  forskjellifje  Tæthed,  aimo 
moaddelagaS  suokkadvuot. 

Tætte,  v.  l,lavgatet;  2,  jægelet; 
3,  doaiiadct. 

Tætteii,  s.  1,  lavgalæbme;  2, 
jægetæbme;  3,  doar|adæbme. 

Tæve,  s.  se   Tispe. 

Tø,  s.  njacco,  tiaar  jerf  kunde 
homme  frem  for  Toen,  go  goasta- 
sim  njacost. 

Sv.  1,  njaco;  2,  slib3e. 

Tø,  v.  1,  njacodet,  det  toede, 
njacodi;  2,  sagqal,  jW/  bar  Træerne 
ind  i  Gammen  for  at  Sneen  skulde 
tø  af,  muorraid  goattai  guddim  vai 
sagqek;  3,  suddal,  naar  Sneen  toer 
paa  Bjerfjene,  go  muottagak  varin 
suddajek.  I,  njacodattet,  Solen  for- 
volder  at  rfeMøer,  bæivas  njacodatta; 
2,  sagriadet,  tø  Isen  af  bori,  saqa- 
det  jeria,  bulcid  erit^  3,  suddodet; 
suddatet.  Toet,  saqas,  Træerne,  Vin- 
duerne ere  toede  fri  for  Is  og  Sne, 
sarjas  læk  muorrak,  lasak. 

Sv.  njacot. 

Tøen,  s.  1,  njacodæbme;  2,  sag- 
r)am;  3,  suddam.  i,  njacodattem;  2, 
sagqadæbme;  3,  suddadæbme. 

Tøddel,  s.  cuoggastak. 

Sv.  cuvggatak. 

Tøi,  s.  1,  gavnek,  han  flytter  sil 
Tøi  idaq,  gavnides  son  odna  sirdda; 
^  2,  garvok,  Fodtoi,  Skoloi,  juolgge- 
garvok,  gavnek;  ladde,  kjøbe  sicj  Tøi 
til  Klæder^  lade  aldsis  biftasen  oas- 
stet,  4,  raiddo,  Bedskab-,  5,  snakke 
noget  tosset,dumt  Tøi,  jallag,  doavkke 
sagaid     hallat.      Forrgnel    med,    rig 


paa  Toi,  gavdnai,  gavnasagjai,  « 
Menneske-  som  er  godt  forsynet  me 
Tøi,  gavnasagjas  olnms.  Som  inlt 
Tøi  har,  som  har  Jlangel  paa  Tø 
\,  gavnetæbme;  2,  garvotæbme^  [ 
raidotæbme.  Forsynes  med,  bliv 
rig  paa  Toi,  gavdnaiduvvat.  Foi 
syne  med   Toi,  gavdnaiduttet. 

Sv.  i,  kaudne;  2,  ome;  3,  karvot 
4,  kodo. 

Toile,  s.  1,  lavcce;  2,  bagge 
Give  sine  Lidcnskaber  Tøilen,  luoilUl 
halidusaides  halddosæsek;  luoiltei 
addet  jecas  halidusaides  halddoi. 

Sv.  i,  labce;  2,  pagge. 

Tøite,  v.  lavccai  baggotet,  bigja 

Toileti,  s.  lavccai  baggotæbmi 
bigjam. 

Tøilelos,  adj.  \,  væittelas;  ! 
baggotkæltai.  Væittalassi.  1,  væil 
talasvuot;  2,  baggotkættaivuot. 

Sv.  1,  veiteles;  2,  luoves- 

Tø  ir,  s.  canas,  canetas. 

Sv.  canas. 

Tø  ire,  v.  cadnat;  cadnasi,  ca 
lassi  bigjat. 

Sv.  cadnet. 

Tøite,  s.  arvotes  nieid. 

Toje,  v.  vanatet,  tøje  en  Tai 
langt  ud,  gukka  sarne  vanatet.  Tq 
sig,  vadnat. 

Sv.  vanatet.  1,  vatnet;  2,  meta 
tallet;  3,  lo^^eket. 

Tøjen,  s.  vanatæbine.    Vadnamj 

Tømme,  s.  lavcce,  holde  si 
Tunge  i  Tømme,  njalines  lavSei 
adnet.     Sv.  labce,  labcest  adnetet. 

Tømme,  v.  1,  salkkit,  naar  de 
var  et  Kar,  skulde  vi  tømme  «< 
deri,  go  lifci  litte  de  salkiseimei 
dasa;  s  alke  tet,  jeg  tømme  de  Fant 
i  lilligemed  Sandet,  salketim  cac 
sisa  ovtain  saddoin;  salkestet, /øww 
Melken  ud  af  Bøtten,  salkestet  er 
mielke  æbbarest;  2,  laflit;  loaftetj  'i 


'l  øl 


7(53 


Tøl 


juorrosmallet.  Tømmes,  guorosmet-, 
juorranet.   Som  er  tomt,  tom,  snikes. 

Sv.  1,  korosmaltet;  2,  tuobmct. 

Tømnintf,  s.  1,  salRkim;  sal- 
[etæbiiie;  salkestæbmc;  2,  laflim; 
/  oaftein;  3,  guorosmaltein.  Guoros- 
næbiue,  Sækkenes,  Ixarrenes  Tom- 
iiti<i,  sækkai,  litti  salkkim,  salketæb- 
110,  salkestæbme,  guorosniattem,  guo- 
osiiiæbine. 

Tommer,  s.  hirsak. 

Sv.  1,  cosk;  2,  tibber,  tiiuber. 

To  m  m  e  r  bjcelke ,  Tommerstok, 
:.  hirssa. 

Tommerbygniufj,  s.  hirssa- 
'iesso. 

To  tu  mer  han  de  I,  s.  hirssagav- 
laSæbine. 

Tommer  hand  le  r,  s.  hirssagav- 
)a.sægje. 

Tommermand ,  s.  duogjar,  hirs- 
;aduogjar. 

Sv.  timberleje. 

Tømre,  v.  1,  hirsaid  rakadet;  2, 
lirsaiguim   hufsit. 

Sv.  timbertet. 

Tonde,  s.  varpal,  Tøndens  Bimd, 
arpal  vuoddo,  vuolla. 

Sv.  tudno,  en  halv  Tonde,  tiidno- 
akke. 

Tønder,  s.  i,  fadde;  2,  nivsak; 
1,  diio-vUe. 

Sv.  1,  nivsak;  2,  tuovle. 

Tondestav ,  s.  care. 

Tør,  adj.  \,  goikkad,  tørt  Land, 
joike  ædnam;  tor  Brænde,  goikke 
luiorak;  goikes,  tørt  (maijert)  er  det 
Ucnneske,  goikes  læ  dat  ohiiiiš;  2, 
aqas,  naar  Tobakken  er  tør,  fiirjter 
€(f  den,  go  jaqas  læ  dubak  de  laf- 
adam;  3,  galvvai,  et  tort  Træ,3Ien- 
leske,  galvas  muorra,  olmus;  4,  cæk- 
ied,  Fufflebrijstet  er  tørt  udcn  Smør, 
oddebætte  læ  cækked  vuojalaga; 
"  Kjødet  er  haardt   og  tørt,   garas  læ 


bierggo  ja  cækked;  5,  fiertos  (af 
fierlto,  Opholdsveir),  tørre  Vinde^ 
Summere,  fierlos  biegak,  gæsck;  6, 
coaskes,  en  tør  31odta(jelse,  coaskes 
vuosstaivalddujubine;  7,  sige  en  den 
tørre  Sandhed,  gæsagoil  viiigistaga 
duotvuoda  cælkket ;  8,  en  tør  og  kjed- 
sommelig Bog,  suotasiiiæltoin  ja  ak- 
kedes  girrje;  9,  have  det,  sit  paa 
det  Tørre,  giega  dillest  læt.  Anse 
for  tør,  1,  goikåset,  jeg  anser  den 
Ben  for  tør,  goikasain  dam  boccii; 
2,  ja  f]  aset.  Blive  tør,  happat,  hap- 
pain  lodde. 

Sv.  1,  koike ;  2,  jagt^as;  3,  assnes. 

Tørt,  adv.  l,goikadet;  2,  jagqa- 
set;  3,  galvvatj  4,  coaskes  lakkai, 
coasskaset,  han  sagde  det  ganske 
tørt,  dam  aibas  coaskes  lakkai  son 
celki;   le  tørt,    coasskaset  boagostet. 

1,  goikadvuot;  2,  jagqasviiot;  3,  galv- 
vaivuot;  4,  coasskem. 

Tør  alm,  s.  akaras. 

Tør  fisk,  s.  goikkeg. 

Sv.  rattak. 

Tørke,  v.  se  tørre. 

Tørke,  s.  l,goikotak,-  goikadak, 
Tørken  afbrænder  Engene,  goika- 
dak giddid  guorbbad;  2,  jaqadak. 

Sv.  koiko;  koikat. 

Tørklæde,  s.  lidne. 

Sv.  line. 

Tør  kne,  v.  se  tørres. 

Tørmad,  s.  goikkeborramus. 

Tørne,  v.  \,  siioccat,  Shede  tor- 
ner mod  Shede,  I)ulkke  šuocca  bulke 
vuosslai;  2,  njeig  mannat,  boattet. 
Baaden  tørnede  imod  os,  den  saa 
os  ikke  forend  den  kom  lige  indpaa, 
vanas  bodi  min  njeig,  i  oaidnam  min 
auddal  go  giiovdo  bodi. 

Tørnen,  Tårning,  s.  l,Suoccam; 

2,  njeig  mannam,  boattcm. 
Tørre,  v.  i,  goikkadet,  tørre  sine 

vaade  Ixlæder    ved   Ilden,    njuoskas 


Tøl 


764 


Tøl 


biftasid  dolla  gaddest  goikkadet;  So- 
len har  tørret  Jorden,  bæivaS  goik- 
kadam  læ  ædnam ;  naar  det  er  vnadt 
maatte  man  tarre  del,  maatte  det 
tørres^  go  njuoskad  de  lifci  goikka- 
dærnest;  2,  galvvadet;  3,  jagqadct, 
da  maa  jeg  tørre  det  og  derefler 
knuse  det,  de  ferttim  jagr^adet  ja  de 
njuvddet;  4,  liessodet;  5,  sikkot, 
tørre  af  Støvet,  saddoid  erit  sikkot; 
6,  njainmat,  tørre  af  med  et  Kliede, 
linin  njamrnat. 

Tørres,  1,  goikkot,  naar  El- 
vene tørke,  tørres  reiser  jeq  til 
Porsanger,  go  jogak  goikkiik  de 
vuolgain  Porsangen;  goikkat,  Krea- 
turer og  Menneslier  tørres  hen,  gi- 
vetak  ja  olbmuk  goikkek;  2,  galvvat, 
Mennesker  kunne  blive  som  tørre, 
fortørrede  Træer,  der  ikke  kunne 
højes,  olbmuk  saddat  mattek  dego 
goikke  galvvam  muorak,  mak  æi  go- 
sagen  soja;  3,  asstat,  om  Mennesker 
og  Træer '^  4,  ja  gr]  at,  det  tørredes 
hort,  det  havde  ingen  Fugtighed, 
dat  jagqai,  goikai,  lavtadas  dast  i  læm; 

5,  liessot. 

Sv.  1,  koiketet;  2,  sikkot;  3,  sak- 
kartet.  Ijkoiketj  2,  assnet;  SJagr^et. 

Torren,  Tørring,  s.  1,  goikka- 
dæbmej  2,  galvvadæbme;  3,  japqa- 
dæbme;  4,  liessodæbme;   5,   sikkom; 

6,  njammam.  i,  goikkam;  2,  galv- 
vam ;  3,  jagqam ;  4,  liessom ;  5,  asstam. 

Tørreovn,  s.  goikkadamomna. 
Tørreplads,  s.  goikkadamsagje. 
Tørskoet,   adj.   goikke  gabmagi, 

Sv.  koike  jiilki,  kabmaki. 

Trøst,  s.  1,  goikko,  naar  Legemet 
er  tørst,  da  bortlager  Kaffe  Tørsten, 
go  goikost  læ  rumas  de  kaffe  valdda 
goiko;  lide  Tørst  og  lide  af  Tørst, 
goikost  læt  ja  goikost  gifsasuvvat; 
goikkalubme,  slukke   sin  Tørst  eftcr 


Vand,  Rigdom  og  Ære,  Cace,  javj: 
lasvuoda  ja  gudne  goikko,  goikkalun 
Paccai,  0.  s.  v.  cace  ditli,  o.s.v.  ca." 
skadet;    2,   havvam,   havvamvuot; 
softailubme. 

Sv.  koikelvas. 

Tørst,  adj.  se  tørstig. 

Tørste,  v.  i,  goikost  læt;  goii 
kot;  goikkaluvvat,  tørste  efter  Van 
goikkot,  goikkaluvvat  cace,  caccf 
den  Sgge  tørster  meget,  sagga  goj, 
kost  læ  dat  buocce  olmuš;  sagj 
goikko,  goikkalubme  læ  dam  buoc 
olbmust;  2,  happat, /e//  tørster  efl 
Vand,  havamcaccai;  happanet;  hv> 
har  det  3Ienneske  lidt  af  Tørs 
voi,  moft  læ  happanam  dat  olm 
caccai^  3,  soflailuvvat.  Bringe  til 
tørste,  opvække  Tørst,  1,  goikk; 
luttet;  2,  havatet;  3,  softailuttet. 

Sv.  koiket. 

Tørsten,  s.  se    Tørst. 

Tørstig,  adj.  1,  goikkaUivvej 
happe;  happanægje-,  3,  softailuvv 
4,  jukkalas,  naar  jeg  arbeider  da 
jeg  tørstig,  cace  jukkalas  læm  ji 
bargost  læm;  5.  Jeg  er  baade  suUt 
og  tørstig,  læm  sikke  nælgest  ja  go 
kost,  sikke  nælgge  ja  goikko 
godda.     Sv.  koikeje,  koikemen. 

Torveir,  s.  fierttodalkek;  Td 
veirsvinde,  fiertos  bicgak.  Bliv 
indfalde  med  Tørveir,  firltot,  firltj 
Foraarsaqe,  frembringe  Tørvei 
fiertodet;  fierdodaltet,  Gud  lader  d 
blive   Tørveir,  Ibmel  fiertodatta. 

Sv.  værtostalke. 

Tøs,  s.  se  Piqe. 

Tøv,  s.  se  Væv. 

Tøve,  v.  se  væve. 

Tøve,  v.  \,  agjanet,  7e</  hastei, 
og  tøvede  ikke  med  at  opfglde  dii 
Be  feilinger,  gaccim  ja  im  agjanam  rav 
vagidad  dakkamest;  2,  vippat,  hvorf, 
tøver  du  saa  henge?  du  bliver  aldr 


Tøve 


W(^'^'!J>  manne  vivak  don  nuftgukka? 
k  don  goassegen  sælge;  3,  vuorddet, 
'bie)  jeq  lover  lier  iiuUil  du  kommer, 
uorddam  dast  dassaCi  go  boadak. 
Sv.  1,  ajanet;  2,  vippat;  3,  vuordet. 
Toven,  s.  i,  agjanæbme:  2,  vip- 
iaiii ;  3,  vuorddem. 


765 


Uafbængigcn 


Tøveir,  s.  1,  njacodak;  2,  njica- 
dak.  Blive,  intUræffe  med  Tøveir, 
iijacodet.  Foraarsacfe,  (jive  Tø,  Tø- 
veir, njacodattet,  noqle  Vinde  fore 
Tøveir  med  sit/,  soames  bicgak  nja- 
codattek. 


U. 


tJaabnet,  adj.  1,  ravastkættai; 
,  lækastkættai. 

Vaandelig ,  adj.  d,  vuoiqavanes; 
,  fiedotæbme.  \,  vuoiqavanesvuot*, 
,  fiedotesvuot. 

Uaar,  s.  saddotes  jakke. 

Sv.  saddotes  jakke, 

Uadskillelig,  adj.  1,  ærran- ; 
,  ærotmættos,  disse  Venner  ere 
Mdskillelige,  dak  usstebak  ærran-, 
jrotmættosak  læk;  3,  cuoldde-;  4, 
atkkemættos;  -mætlosetj  -mættos- 
aot. 

Sv.  ratkek;  kitlo-katto. 

Uadskilt,  adj.  1,  ærran-;  2, 
srot-;  3,  cuolde-;  4,  ratkekættai. 

Vadspurfjl,  adj.  1,  jæra-;  2, 
acakættai,  han  fjjorde  det  mig  uad- 
Icurgt,  dam  son  dagai  must  jæra-, 
lacakættai. 

Sv.  kaccak;  kacatek.    . 

l/flrff  are/,  adj.  1,  rave-;  2,  cuoi- 
^odkættai,  mon  lod  mig  gaa,  uad- 
«re/  om  det,  som  foreslod  mig, 
i  luitte  muo  viiolgget  cuoigodkættai 
li  muo  ouddi  boattemen  læi. 

Uafbedelig,  adj.  \,  bagjelistes 
rit  rokkadalla-;  2,  -adnomættos,  en 
lafbedelig  Dom,  bagjelistes  erit  rok- 
adalla-,  adnemæltos  duobmo.  -mæt- 
Irset.     -mættosvuot. 


176  ( 


slig,    adj.    dussen    cajet-, 
-mæltoset;   -mæltos- 


lakkamættos. 

udt. 

i  Vafbrudt,    adj.     1,    hæile-;   2, 


nogakætlai,  uafbrudt  Beden  og  Flid 
gjør  utrolige  Ting,  hæite-,  nogakæt- 
tes  rokkadallam  ja  vissalvuot  dakka 
mi  i  læk  jakkemest,  jakkemættom- 
vuodaid. 

Vafbrudt,  adv.  1,  oppet  aiggai, 
bliver  du  uafbrudt  her  til  Tinget? 
orokgo  oppet  aiggai  dast  digge  ragjai? 
oppeti,  jeg  opholder  mig  intetsteds, 
men  tilbage  farer  jeg  uafbrudt,  im 
orost  gosagen,  mutto  ruogtot  oppeti 
jodam;  3,  oft  manost. 

Uafbrudthed,  s.  1,  hæite-;  2, 
nogakættaivuot. 

Uafbrydelig,  adj.  i,  hæitte-;  2, 
nokka-;  3,  doagjo-;  4,  gaikkomættos. 
-mættoset.     -mættosvuot. 

Uafgiven,  adj.  addekættai. 

Va  f  gjort,  adj.  1,  sælgat-;  2, 
cielge-;  3,  arvval-;  4,   dubmekættai. 

Uafhandlet ,    adj.   arvvalkættai. 

Ua  f  holden,  adj.  muddotæbme. 
Muddoteslakkai.     Muddotesvuot. 

Uafhjælpelig,  adj.  vækketmæt- 
tos.     -mættosvuot. 

Ua  fh  æ  n  g  ig ,  adj .  i ,  j  esvalddalas ; 

2,  ješraddalaš,  en  unfhængig  Tilvæ- 
relse og  et  iiafhwugigt  Liv,  j esvald- 
dalas,   jesraddalas    læbme   ja   ællem; 

3,  uafhængig  af  andre  kuns  afhæn- 
gig  af  sin  egen  Villie,  i  ærrasi  vulus 
dakka  son  maid  datto;  4,  være  uaf- 
hængig, jesised,  jecas  haldost  læt. 

Uafhængig  en,  adv.  \,  jesvald- 
dalalgat;  2,  jesraddalafgat. 


Uafhængighcd 


(66 


U  a  f  ^  1  s  c  1  i  g 


Uafhæn(fi(jhed,  s.  1,  isedvuol; 
isedvuoda  dille;  2,  jeSvalddalaSvuot; 
3,  jeSraddimvuot;  ješraddalašvuot;  4, 
ječas  haldost  orromvuot. 

Uafhustel ig,  adj.  bagjelistes  erit 

1,  balkest-;  2,  suppimættos,  et  uaf- 
kasleligt  Aa(j  ev  ham  ikke  pualaejt, 
erit  suppimættos  gæses  i  læk   su  ala 

"bigjujuvvuin.  -mættoset.  -mættos- 
vuot. 

IJafknapp  et,  nafkortet,  adj.  1, 
UCO-;  2,  gæppan-;  3,  oanokæltai. 

Uafkræflet,    adj.    1,    vuoime- ; 

2,  ape--,  3,  famotuvvukættai;  4,  i 
Tuoime-,  ape-,  faiuotuwum. 

Uafladelig,  adj.  1,  hæite-;  2, 
noga- ;  3,  laitakættai,  uafladeli)/  Virk- 
somhed  er  Jlentieskets  Bestemmelse, 
hæitte-,  noga-,  laitakælles  barggo- 
lasvuotta  læ  olbmu  ulbine.  -kætlai- 
VUOt.  Som  ikke  kan  aflades.  I,  hæille-; 
2,  nokka-  ;  3,  -laittamættos.  mættoset. 
-mættosvuot. 

Uaflafjt,  adj.  1,  dagakættai,  tea/- 
lagte  Regnskaber,  dagakættai  logo- 
dakkamussak. 

Uafleverel,  adj.  addekættai. 

Ua  f  løselig,  adj.  1,  lodno-;  2, 
coavddemættos,  uafloselige  Synder, 
coavddemættos  suddokj  -mættoset 
-mættosvuot. 

Uafløst,  adj.  1,  lono-*,  2,  coav- 
dekæltai. 

Uafrettet,  adj.  rieftadkættai,  en 
uafrettet  Ren,   rieftadkættai  hærgge. 

tJafsagt,  adj.  1,  cælkekættai,  en 
tiafsagt  Kjendelse,  cælkekættai  duob- 
mo. 

Uafselig,  adj.  ligudmættos. 

Vafset,  adj.  gæcakættai. 

Uafsendelig,  adj.  1,  bigja-; 
2,  vuolgatmæltos. 

Vafsendt,  adj.l,bija-;  2,  vuol- 
gatkæltai. 

Uafskaffelig,    adj.    1,    hæille-: 


2,  luoittemættos.     -mættoset.     mæl 
tosvuot. 

Uafskaffet,  adj.  1,  hæitte-;  : 
luoilekættai. 

Uafskediget ,    adj.    1,  lico-; 
luoitekætlai. 

Uafskrevet ,  adj.  calekættai. 

tJ af sløret ,  adj.  almostuvukætl. 

Uafsondret,    adj.    1,   ærat-; 
cuoldde-;  3,  sirrikættai. 

Uaf sonet,  adj.  \,  soavat-;  • 
soaggodkættai. 

Uafstraffel,  adj.  rangastkættn 

Uafsættelig,  adj.  1,  hæitte» 
2,  bigja-;  3,eritbigja-;  4,  jodatmælto 
-mættoset.     -mættosvuot. 

Vaftalt,  adj.  1,  littod-;  2,  arvva 
kætlai,  et  uaftalt,  tilfældigt  Møfk 
littod-;  arvvalkættes  slumppe  gavda 
dæbme. 

Uaftvungen,  adj.  i,eritnaggei 
2,  eritbakkekættai. 

Uaftvættelig,  adj.  eritbass» 
mættos.     -mættoset.    -mættosvuot. 

Uaftvættet,  adj.  eritbasakætti 
etl  uaftvættet  og  uaftvættelig  Skm 
plet,  eritbasakættai  ja  eritbassamætl 
gudneduolv. 

Uaftørret,    adj.     1,   sikko-; 
rijamakættai,  uaftørrede  Taarer,  eri 
sikkokættai  gadnjalak. 

Uafvendelig ,  adj.  1,  eritjoF} 
gal- 5  2,  javkkadmættos,  en  uafve 
delig  Skjæbne,  eriljorggal-,  javkai 
mættos  oasse.  -mættoset.  -mættot 
vuot. 

Uafvidende,  adj.  i,  diedekætta 
2,  diedemæltos.  1,  -kættai;  2, -mæi 
toset,  dette  skedle  mig  uafvidenå 
dat  saddai  muo  diedekættai. 

Uafviselig,  adj.  1,  eritgo65c 
mættos ;  2,  bietlalmættos,  dette  er  t 
uafviselig  Fordring,  dat  læ  critgoi 
comættos,  bieltalmættos  gaibadu^ 
-mættoset.     -mættosvuot. 


Uafv  ærgelig 


767 


Uanlilagclig 


tJafværgelig,  adj.  1,  javkkad-, 
5,varjalmættos,  en  uafværgelig  Ufyh- 
't«,  javkad-,  varjalmættos  oasetes- 
rnotta.     -mæltoset.     -niæltosvtiot. 

Uatjtet,  adj.  se  ubemærket. 

tJatjtet,    conj.    i,  josjoge,  uaglet 

n  bad  for  sig,  maatte  han  dog 
daffes,  josjoge  rakkadallamen  læi 
«dastes  ferti  son  almaken  rangasluv- 
ut;  2,  doattalkættai;  3,  fuolakættai, 
(»  Alderdom  naglet  blev  han  dømt 
It  at  forlade  Gaarden,  su  boares- 
uoda  doattalkættai,  su  boaresviiodast 

olakættal  dubmijuvui  son  dalost 
ril  vuolgget. 

Sv.  1,  ikka  mai;  2,  vai  ko. 

Uagtpaagivende,  adj.  1,  doat- 
ilkæltai;  2,  vultivaldekættai,  tiagt- 
\aagivende  Tilhørere,  doattal-,  vut- 
valdekættai    guldalægjek;    3,   fuob- 

iskættai.  -kættaivuot,  hans  (Jagt- 
aagivenhed  forvoldte  ham  mange 
Ubehageligheder,  su  doattal-,  vut- 
valdekættaivuot  dagai  sunji  oUo  vai- 
lid. 

Uagtsom,  adj.  1,  doattalmættos : 
i  varotæbme  ^  3,  aicekættai.  1,  -mæt- 
)set;  2,  varotes  lakkai;  3,  aicekættai. 
mættosvuot;  2,  varotesvuot;  3, 
icekættaivuot. 

Sv.  1,  slincos;  2,  skievtotebme. 

Valmindetig ,  adj.  1,  erinoamas; 
^  i  sieivva.     Erinoamacet.     Erinoa- 
iasvuot. 
I  Sv.  preutak,  rievtak. 

Vanbefalet,  adj.  1,  maino-;  2, 
limedkættai. 

'Uandægtigy  adj.  darkelmættom, 
atidægtige    Tilhørere    ocj  Gudsords 

eesere,  darkelmættom  guldalægjek 
I  Ibmel  sanid  lokkek.  -mættoset. 
mættosvuot. 

Uanet,  adj.  1,  aiiddal  vaimost 
ovdakættai;  2,  gaddekættai. 

Uanfægtet,    adj.    1,  gæccalkæt- 


tai,  uanfægtet  af  den  Onde,  gæccal- 
kættai  bahakasast;  2,  suoca-;  3,  guos- 
skatkættai,  uanfægtet  af  Sggdomme 
og  af  Sønnens  Død,  suoca-,  gUOS- 
skatkættai  davdain  ja  barnes  jabme- 
mest. 

Uanfægtet  tg,  adj.  i,  gæccal- 
mættos;  2,  suocca-;  3,  guosskat- 
mættos,     -mættoset.     -mættosvuot. 

Uangrebet,  adj.  1,  af  en  Syg- 
dom,  buoccakættai,  nogle  ere  endnti 
uangrebne  af  denne  Sygdom,  soab- 
masak  ain  baccek  buoccakættai  dam 
buocostf  2,  doppikættai,  uangrebet  a  f 
Frggf,  doppikættai  balost;  3,  doarot-; 
4,  fallikættai,  uangrebet  af  Fienderne, 
doarot-,  fallikættai  vasšala3ain. 

Uangrel,  adj.  1,  gada-5  2,  san- 
gardkættai,  uangrede  heil  kunne 
ingen  Tilgivelse  vente,  gada-,  san- 
gardkættai  suddok  æi  læk  andagassi 
addemest. 

Uangribeli g,  adj.  1,  buocca- 
mættos;  2,  doppimættos,  være  alde- 
les nangribelig  af  en  Sygdom,  aibas 
buocca-,  doppimættos  læt  dom  dam 
davdast-,  3,  doarot-;  4,  fallitmættos, 
hans  Stilling  er  nangribelig,  su  sagje 
doarot-,  fallitmættos  læ.  -mættoset. 
mættosvuot. 

Uanholdt,  adj.  1,  cagga-;  2, 
fallitaddakættai,  uanholdt  slåp  han 
Igkkelig  igjennem  den  fiendtlige  Hær, 
cagga-,  doala-,  fattitaddakættai  bæsai 
son  diervvan  vassala^ai  vægai  gaskal. 

Uanholdelig,  adj.  1,  cagga-; 
2,  doallamættos,  det  er  uanholde- 
lige  Varer,  cag-ga,  doallamættos,  3, 
gieldekættai  galvok  dak  læk. 

Uanket,  adj.  1,  valde- ;  2,  guod- 
delkæltai. 

Uanklagelig ,  adj.  1,  guoddel-; 
2,  vaiddelmæltos.  -mættoset.  -mæt- 
tosvuot. 


Uanklagct 


768 


Ubanct 


Uanklaget,  adj.  1,  guoddel-;  2, 
vaiddelkættai. 

Sv.  qneddek. 

Uatimasset,  adj.  valddujuvukæt- 
tai;  valdekættai. 

U anmodet,  adj.  l,ano-;  2,bivde-5 
3,  bæggalkæltai,  han  gav  nanmodet, 
ano-,  bivde-,  bæggalkæltai  son  addi. 

Uantnærk et,  adj.  l,bægot-;  2, 
aicekætlai. 

Uanvaabt,  adj.cuorvokættai,  han 
gik  uanraaht  af  Vagten,  son  manai 
galtijegjin  cuorvokættai. 

Uansat,  adj.  bijakættai,  itansat 
endnu  i  noget  Embede,  ain  bija- 
kættai ainati. 

Uanseet,  adj,  se  uaqtet^  uanseet 
hans  høje  Byrd,  su.  alla  mado  bællai 
gæcakæltai. 

Uanselig ,  adj,  1,  hame-;  2, 
garve-;  3,  nægolæbme,  et  lidet  og 
uanscligt  Menneske,  ucca  ja  hametes, 
garvetes,  nægotes  olinus.  Blive  uan- 
selig, 1,  haineluvvut;  2,  garveluvvut; 
3,  nægotuvvut.  Gjøre  uanselig,  be- 
røve en  den  ydre  Anseelse,  1,  hame- 
tuttet;  2,  garvetuttet;  3,  nægotuttet. 
-tesvuot. 

Uanskaffet,  adj.  1,  fuola- 5  2, 
doaimalkættai. 

Uanslaat,  adj.  1,  mærost-;  2, 
arvvalkættai. 

Uanstillet,  adj.  dagakættai,?/rtn- 
stillede  Forseg,  dagakættai  gæcca- 
lusak. 

-  Uanstætidig,  adj.  i,  heivvi-;2, 
soappamættoin.  -niættoset.  -mættos- 
viiot. 

Sv.  i,  vastes ;  2,  cuorpe. 

Uansæltelig,  adj.  bigjamættos, 
saadanne  ere  uansiettelige  i  noget 
Embede,  daggara^ak  bigjaniættosak 
læk  fidnoi,  balvvalussi.  Bigjaniættos- 
vuot. 

Uantagelig,  adj.   1,  jakkemæt- 


tos,  en  saadan  Formodning  er  ikk- 
antagelig, er  uantagelig,  daggar  gadd 
i  læk  jaketatfe,  læ  jakkemæltos;  i 
i  læt  vitosstai  valddemest;  sig  hair, 
at  hans  Bud  er  uantageligl,  cælk' 
sunji  su  fallam  vuosstaivalddemest 
læk;  vuosstaivalddemættos.  -mælto 
set.     -mættosvuot. 

Uantastelig,  adj.  i,  fallit-;  < 
doarotniættos.  -mættoset.  -mæltes 
viiol. 

Uantastel,  adj.  1,  fallit-;  < 
doarotkættai. 

Uantegnet,  adj.  calekættai. 

Uantruffet,    adj.  gavnadkætla 

Uan tydet,  adj.  diedekættai. 

Uantændelig,  adj.  1,  cakkid- 
2.  buollamæltos.     -mættosvuot. 

Uantændt,  adj.  i,  cakkid-;  ' 
buollakætlai. 

Uanvendelig,  adj.  adne-,  ane 
tattemættos,  dette  3Iiddel,  Exempi 
er  her  uanvendeligt,  dat  gaskoabnfK 
auddamærkka  adnemættos,  anetatle 
mættos  læ,  adnem  lakkai,  adnemest 
læk.     -mættoset.     -mættosvuot. 

U anvist,  adj.  1,  cajet-;  2,  go6c 
kætlai. 

Uarbeidsom,  adj.  i  bargolas. 

Uartig,  adj.  guormes;  væreuat 
tig  i  sine  Udtryk,  guormes  sagai! 
dassis;  2,  dirbbe,  dirbok,  dirbogai 
en  uartig  Behandling,  guormes,  dil 
bogas  mædno;  uartige  Bom,  guoi 
mes,  dirbogas  manak.  1,  guorbms 
set;  2,  dirbogaset.  i,  guormesvuot 
2,  dirbokvuot;  dirbogasvuot. 

Uattraaet,    adj.    1,    halid-; 
vainotkættai. 

U badet,  adj.  lavgokættai. 

Ub  ag  talt,  ubagvasket,  adj.  S8l 
gebæld  sarno-,  laitekættai. 

Ub  andet,  adj.  garrodkættai. 

Ubanet,  adj.  1,  duolma-?  2,  n 


U  b  a  II  c  t 


760 


Ubcfoitlrct 


Adkæltai,    ubanede    Veje,    duolnia-, 
«kadkættai  luodak. 

Ulf  anket,    adj.    i,  savdnjid-;  2, 
amakættai,    ftnu  slåp    ihkc  nbauket 
fra  dem,  camakællai    i  son   bæssain 
in  gaskast. 
/Ubarbert,  adj.  vajoldkællai. 

Ubarket,  adj.  l,cicc-;  2,  orsti^ 
,  ostud-;  4,  barkkikættai. 

Ubarmhjertifj,    adj.    1,    arnio- 

jBJime;  2,  armetkætlai;  3,  armetmæt- 

Hl  en  ubarmhjertiij  Haardhed,   ar- 

■tes,  armetkætlai,  armetmættos  ga- 

jvuot.     1,  armotes-;  2,  armetmæt- 

llakkai;  3,  armotaga.  Armotesviiot; 

netkættaivuot  j  ariuetmættosvuot. 

f)S.  kanes;  korrok. 

Ubearbeidet,    adj.  barggujuvu- 

ttai,  bargakættai,   i  barggujuvvum. 

iUbeboelifj,  adj.  i  orrom,    assajii 
ai,  dette  Sted,  lins  er  tibeboetif/t, 
baikest,    viesost    i   læk    orrom, 
m  lakkai;  iorotatte;  orro-,  assa- 

ttos.     -mættoset.     -mættosvuot. 

Ub e boet,  adj.  olbmulæbme;  olb- 
liulaga.  Landet,  Huset,  Stedet  er 
'teboet,  ædnam,  viesso,  baikke  olb- 
btaga  læ;  et  ubeboet  Sted,  Hus, 
Ibmutes  baikke,  viesso. 

Ubebreidet,  adj.  i,soaima-;  2, 
sralkættai. 

Ubebudet,    adj.    1,    diedet- ;    2, 

ittal-;  3,  gulalkættai. 

Ubebyg(jeli(],    adj.    assamættos. 

ættoset.  -mættosvuot. 
^Ubebyfjf/et,  adj.  1,  dalo-;  2, 
leso-;  3,goadetæbme;  daloi-,  viesoi-, 
tjditaga;  et  ubebyf/f/et  Land,  dalo-, 
1^0-,  goadetes  ædnam,  ædnam  da- 
viesoi-,  goditaga. 
bedaaret,  adj.  i,  filli-,  fillitad- 

(Bltai,  ubedaaret  af  ferdens  Daar- 
^de7',   fillitaddakætlai  mailme  jal- 

«yuodaidi;  2,  oalgotkættai. 

iNorsk-lappisIi  Ordboi/. 


Ub  edet,  adjt-  rokkadalla-;  8, 
anokættai. 

Ubedrayeli'h  adj.  1,  bælte- 
niæltos,  en  ut^edrayeliy  Sandhed, 
ubedrayeliye  Ixjendemærker,  bæt- 
temæltom  duotvuO.lta,  bættemættom 
dovddamma;rkak;  2,filiimæitos.  -fflæt- 
toset.     -mættosvuot. 

Ubedrayet,  adj.  bættatadda- 
kættai. 

Ubedækkeliy,  adj.  gofcamættos. 

Ubedækket,  adj.  \,  govca-;  2, 
loavdekættai;  3,  gapperættes,  han 
yaar  ude  med  ubedækket  Hoved, 
olggon  son  va33a  gapperættes  oaive; 
5,  cielgas;  6,  jalakas,  en  ubedækket 
Himmel,  cielgga,  jallakas  albmc, 
aibmo. 

Sv.  l,kopcek;  2,  lautek;  3,  ræppo. 

Ubedærvet,  adj.  \,  billed-,-  2, 
billedsuvukættai. 

Ubeediyel,  adj.  vuornokættai. 

U  be  f  al  et,  adj.  i,  goco- j  2,  ra- 
vekættai. 

f^6e/are«,adj.harjankæltai  nian- 
nat,  ubefaren  3Iatros,  matros  gutte 
harjankættai  læ  mæra  mield  niannat. 

Ubefaret,  adj.  \,  jode-,  2,  ma- 
nakættai,  Landet  er  endnu  tibefarety 
ædnam  læ  ain  jode,  manakættai. 

Ubefjædret,  adj.  dolgetæbme; 
dolgetaga.     Dolgetesvuot. 

Ubeflækkeliy,  adj.  duolvva-, 
duolvvadmættos.  -mættoset.  -mæt- 
tosvuot. 

Ubeflækket,  adj.  I,  duolva-, 
duolvadkætlai;  2,  mainetæbme;  3, 
duolva-,  mainetaga. 

Sv.  1,  mainetebme;  2,  tuolvatak; 
3,  podvotek. 

Ube folket,  adj.  i,  olbmutæbme, 
ube folket  Land,  olbmutes  ædnam  5 
olbmutaga;  2,  olbmuvanes. 

Ubefordret,     adj.     1,     auded-, 
auddan-;  3,  doaimatkættai. 
49 


U  b  c  f  r  i  e  t 


770 


Ubehø  viet 


Ubefriet^  adj.  1,  bæsa-;  2,  bæste- 
kættai. 

Ubefrufjtet,  lUlj.  5ac]clola55au 
dagakættai. 

Vbefnjfftet,  af'ij.  balakæltai. 

Ubefuc/tet,  adj.  1,  gastad-;  2, 
lav.ta.^aKættai. 

Cbefiildmær/tif/et,  adj.  famo 
anekættai. 

Ubefæiigt,  adj.  duolvakættai- 

Ubefæstet,  adj.  nannikættai,  nbe- 
fæslet  i  Tro  orj  ffode  Gjernimjer, 
nannikættai  osskoi  ja  buorre  dagoidi; 
nanoslkættai ;  nanosmaltekættai. 

Ubefojel,  adj.  i,  darbasinæltom; 
darbaskættai;  2,  ašsctaga;  asse  ane- 
kættai; han  var  aldeles  ubeføjct  Ul 
al  blande  sig  i  den  Sag,  i  sust  læiii 
niikkege,  darbasvuodaid  dam  fidnoi 
sækkanet;  3,  vuoiggadmættom,  det 
var  en  ubefojel  Dom,  dat  vuoiggad- 
mættom duobmo  læi. 

Sv.  1,  vikketebme;  2,  naggotak. 

Ubef/avel,  adj.  1,  addaldagataga; 
2,  cuorbbe;  3,  doaimatæbme;  4,  fie- 
dotæbnie,  en  er  afNulnren  begavet, 
en  anden  nbegavet^  nubbe  læ  luon- 
dostes  fiedolas,  doaimalas  nubbe  fie- 
dotæbme,  doaimatæbme. 

Ubegeistret.  adj.  æljotkættai, 
æljosmattekættai,  æljotuvu-,  æljos- 
matlujuvvukæltai.     Æljokættaivuot. 

Ubegjært,  adj.  1,  anestuva-,  2, 
halidkættai. 

Lbegravet,  adj.  havdadkættai, 
et  nbegravet  Lig,  bavdadkættai  rumas. 

Ubegrebet,  adj.  arvedkættai. 

Ubegribelig,  adj.  arvedmæltos. 
-niættoset.     -mæltosvuot. 

Sv.  puoikelak. 

(76  e «/ r  M  n  rfe  / ,  adj .  vuoddodkættai. 

Ubegrædt,  adj.  cierokættai. 

Ubegrændselig,  adj.  mærred- 
mættos.     -mættoset.     -mættosvuot, 

Vbegrændset,  adj.  mærredkæt- 


tai,  Gilds  Altnagt  og  Kjærlighed  « 
ubegrændsel  og  ubegrændseluj,  Ibm 

buokvægalaSvuotta  ja  rakisvuotta  mæ 
redkættai  læ  ja  mærredmættos. 

Ubeggndt,  adj.  i,  algekættai; 
riemakættai. 

Ubehagelig,  adj.  1,  galmas,  < 
ubeha(/elig  Følelse,  Fornemmels 
gabnma  dovddo,  fuobmaSæbme; 
suotasmættom^  3,  likkokættai;4,  un( 
kas;  5,  miela  vuosstai,  det  var  m 
en  ubehagelig  Sag,  dat  læi  inui 
suotasmætlom,  unokas  asse,  dat  as 
læi  muo  miela  vuosstai. 

Ubehagelig  en,  adv.  i,  i\m 
kasat^  2,  miela  vuosstai. 

Sv.  1,  onnokas;  2,  i  likotakes; 
pakces. 

Ubehagelighede  s.  1,  unok» 
vuot;  2,  suolasmættomvuot,  /m 
mange  Ubehageligheder,  ollo  unoka 
vuodaid,  suotasmættomvuodaid  adtn 

Ubehandlet^  adj.  i,  doaimal- 
2,  arvvalkættai,  Srt</en  erendnuuh 
handlet,  asse  ain  arvvalkætlai  læ. 

Ubeheftet,    adj.    1,   bissan-5 
darvankættai;    3,    -tåga;   Jorden 
ubeheftet  med   Gjæld,    ædnam   ak 
oro  vælgge. 

Ubeherskelig,  adj.  se  ustyri, 

Ubehersket,  adj.  raddekætt 
ubehersket  af  sijie  Lyster  er  Mé 
nesket  fri,  raddekættai  halidusain 
læ  olmus  iscd. 

Ubehindret ,  adj.  se  uhindret 

Ube  hjæ  lp  e  I  ig,  ubehjælpsom,  a* 
doaimatæbme,  et  ubehfælpeligt  Mei 
neske,  doaimates  olmus.  doaimatesvw 

Ubehændig ,  adj.  1,  giedatæbil 
Giedatesvuot. 

Sv.  4,  kussmcs;  2,  kos  vet;  3,  ks 
talæbme. 

Ubehøvlet,  adj.  1,  dirbok,  di 
bogas;  2,  guormes.  1,  dirbokvuc 
dirbogasvuot;  2,  guormesvuot. 


U  b  e  j  a  in  l'  c  t 


771 


U  b  e  r  a  in  ni  c  t 


tjbejatnret,  adj.  1,  biego-;  2, 
aoimokættai. 

Ubekjendl,  adj.  1,  arnas,  jeg 
r  ubekjendl  med  hans  Levnet,  arnas 
æm  su  ælleini;  2,  diedeinæltos,  merf 
fen  I^iJijy  ^*'  ./^.7  aldeles  ubekjendt, 
lom  ašše  aibas  dicdekællai,  diede- 
nættom  mon  læm.  Blive  ubekjendt 
ned  for,  amasmet,  jefj  bliver  mere 
\q  mere  ubekjendt  med  ham,  amas- 
iiaddam  amasmaddam  sunji.  Gjøre 
ibekjendt,  amasmattet.  1,  amaset, 
masist,  arnas  lakkai,  han  svarede  saa 
ihekjendt,  son  vastedi  nufl  arnas  lak- 
kai; 2,  diedemættoset.  1,  amasvuot, 
nit  Ubekjendlskab  med  Verden,  muo 
imasvuottam  mailbmai;  2,  diedekæt- 
aiviiot;  diedemættomvuot,  mit  Vbe- 
jcndtskab  til  Menneskene^  olbmuid 
lioclekættaiviiot,  diedemættomvuot  mi 
lill  st  læi,  muo  amasvuotta  olbmuidi. 

Sv.  ammas. 

Ubekjæmpet,    adj.  doarokættai. 

Vbeklaffet,  adj.  biegokættai. 

Ibeklikket,  adj.  duolvakætlai. 

Ubeklædt,  adj.  garvodkættai. 

Ibekriget,  adj.  1,  soatta-;  2, 
aiiiodkættai. 

ibekræftet,  adj.  nannikættai. 

Ubekymret,  adj.  morastkættai. 

Sv.  hugsotebme. 

Ibelavet,  adj.  rakadkættai. 

Ubeleilig,  adj.  1,  unokas;  2, 
lillelæbme,  ubeleilig  Tid,  unokas, 
lill  etes  aigge;  ubeleiligt  Sted,  unokas 
)aikke.  ^nse  for,  finde  ubeleilig, 
inokastet,  jeg  anser  dit  Romme  for 
ibeleiligt,  unokastam  du  boattem. 
jnokasat.  1,  unokasvuot;  2,  dille- 
esvuot. 

Sv.  osættes. 

Ubelyst,  adj.  cuovgekættai. 

Ubeløjet,  adj.  giellastallakættai. 

Ubelæmret,  adj.  vaivedkættai. 

U belært,  adj.  1,  oapotæbme;  2, 


oapakættai.  1,  oapotesvuot;  2,  oapa- 
kættaivuot. 

IJbelonnet,  adj.  balkatæbme. 

Sv.  palkatcbme. 

Ubemandet,  adj.  olbmutaga. 

Ubemidlet,  adj.  1,  ælotæbme;  2, 
ælota|;a,  ubemidlet,  men  ikke  fattig, 
ælotæbme,  ælotaga,  mutto  vaivas  i. 

Ubemyndiget^  adj .  1 ,  famotaga ; 
2,  famo  anekættai. 

Ubemærkbar,  adj.  l,aicce-;  2, 
fuobmasmættom.  -mæltoset.  -mæt- 
tosvuot. 

Ubemærket,  adj.  1,  aice-,  2, 
fuobmaskættai,  han  var  en  ubemær- 
ket Tilhører,  aice-,  fuobmaskættai 
guldalægje  læi;  stille  og  ubemærket 
henrandt  hans  Liv,  lodkad  ja  fuob- 
maskættai manai  su  ællem. 

Ubenaadet,  adj.  armetkættai. 

Ubenyttet,  adj.  1,  adnukættai; 
2,  avkastallakættai. 

Sv.  1,  adnetek;  2,  ojeves. 

Ub  en  æg  tet,  adj.  1,  biettal-;  2, 
sittekættai. 

Ubenævnt,  adj.  i,  namatkættai; 
2,  naniataga. 

Ubeordret,  adj.  1,  goco-;  2, 
ravekættai. 

Ubeplettet,  ad},  i,  duolvakættai ; 
2,  duolvataga. 

Sv.  1,  tuolvatakj  2,  podvotek. 

Ubeqvem,  adj.  1,  unokas,  jPrrerf- 
derne  ere  ubcr/uemme  at  vælte,  fielok 
unokasak  læk  fierrat,-  et  vbeqvemt 
Ord,  unokas  sadne ;  2,  dokkimættom, 
han  er  ubeqvem  til  denne  Forret- 
ning, dokkimættom  læ  dam  fidnoi. 
Erklære,  anse  for  ubeqvem,  unoka- 
stet.  1,  unokasvuot;  2,  dokkimæt- 
tomvuot.     Sv.  osættes. 

Uberaad,  adj.  arvvalkættæi. 

Ub  er  ammet,  adj.  1,  mærred-; 
2,  littodkættai,  Tiden  var  uberam- 
met,  aigge  læi  mærred-,  littodkættai. 
49* 


Uhcrcdt 


772 


ULesI;jaenl;ct 


Uberedt,  adj.  1,  valmast-;  2, 
gærgad-;  3,  rakadkættai,  være  ube- 
redt til  JUodstand,  gærgad-,  rakad- 
kæltai  læt  vuostailastet;  4,  mæide- 
kættai,  Skindet  er  uberedt,  nakke 
mæidekæltai  læ. 

Sv.  1,  kærgotebme;  2,  karveteke; 
karvelkeiina;  3,  altak,  altctek;  altak, 
altetek  nakke. 

Uberedvilliff,   adj.   1,  i  niiecfc- 
inanas;  2,  i  buorredattolas. 
Sv.  torek. 

Ubereffnelif/,  adj.  1,  lokka-;  2, 
mærredmættos,  Folf/eriie  afen  Iland- 
linff  ere  ofle  uberegnelifje,  inaid  oft 
dakko  bocidatta  davja  i  læk  inærre- 
dæmest,lokkamest.  -mættoset.  -mæt- 
tosvuot. 

Uberegnet,  adj.  1,  loga-;  2, 
niæredkættai.    Sv.  lokkok. 

Ubereist,  adj.  1,  jode-;  2,  mana- 
kæltai;  3,  harjankættai  jettet,  mannat. 

Sv.  l,mannak;  2, i  harjanam  mannet. 

Uberettet,  adj.  ],  bæggal-;  2, 
cælke-;  3,  niuittalkættai. 

Uberetticfet,  adj.  lovetæbme,  eu 
uberettifjel  Besidder,  lovetes  adne; 
være  iiberettiget  til  no</et,  i  love 
adnet  masagen. 

Uberettifjelse,  s.  lovetesvuotta. 

Uberoliget,  adj.  1,  jaska- ^  2, 
lodko-;  3,  oajokættai. 

Uberyf/tet^  adj.  bahast  bægot- 
kættai,  et  ordentlifjt  oq  uberygtet 
Fruentimmer,  sivolas  ja  bahast  bæ- 
gotkættai  nisson. 

Uberømmeliy,  adj.  1,maidnot-; 
2,  goargolmæltos,  leve  et  uberomme- 
liyt  Liv,  maidnot,  goargotniættos  æl- 
lein  ællet.  1,  mainotes-,  goargotcs 
lakkai.  \,  maidnot-;  2,  goargot- 
mællosvuot. 

Ub e rømt,  adj.  i,  maino-;  2, 
goargotkællai. 

Uberørt,    adj.    1,    giioskat-;    2, 


bægotkæltai,  lad  den  Say  blive  ubi 
rørt!  orms  dat  aSse  bægotkæltai! 

Uberøvet,  adj.  rievadkættai,  je 
er  blevet  ubei-øvet  mine  Ejendommt 
æloidam  læm  saddam  rievadkættai. 

Ubesnt,  adj.  bijakættai,  Æinierfe' 
Pladsen  er  endnn  ubesat,  ama 
sagje  ain  bijakættai  læ. 

Ubeseet,  adj.  1,  oaine-;  2,  gæ 
cakættai,  kjøbe  noget  ubeseet,  oassU 
maidegen  gæcakælfal.  | 

Ubeseylet,  adj.  1,  nanni-;  ) 
sigilkættai. 

Ubeseilet,  adj.  borjastkællai, 
ubeseilet  Forvand,  borjastkællai  favll 

t76e5ej»-e^adj.vuoittaladdakætt8 

Ubesiytiyet,  adj.  iskadkættai. 

Ubesindiy ,  adj.  I,  jurdas-j  \ 
arsvalkættai. 

Ubcsjælet^  adj.  1,  æljolkælt» 
ubesjælet  a  f  hø/ere  Følelser,  æljol 
kætlai  aleb  dovdoin;  2,  æljolaga;  : 
sielolæbme,  uhesjælede  Shabninge 
sielotes  sivnadusak;  sielotaga. 

Ubeskaaret,  ubeskanren,  adj. 
olles,    man    har   doy   ladet   ham  (. 
Jiettiyhed  ubeskaaren,  oft  vuoiggac 
vuotla    sunji   guddujuvvum    læ  olle; 
2,   vahagalle-;   3,  gæppankæltai; 
capponassi. 

Ubeskadi yet,  adj.  se  uskadet 

Ubeskattet,  adj.  værotaga. 

Ubeskeden,  adj.  1,  sivotæbmi 
2,  ugjomættos;  iijoka^ttai. 

Sv.  kenes. 

Ubeskikket,  adj.  1,  asatkættr 
Art»  er  endnn  ubeskikket,  ain  asa* 
kætlai  læ;  2,  raja-;  3,  lagedkæltai> 

Ubeskjæftiyet,  adj.  1,  joavd€ 
las;  2,  asstel.  Fære  ubeskjæfligé 
\,  asstel^  2,  joavdelussat. 

Ubeskæmmet,  adj.  1,  hæppan-' 
2,  bæppaSiivukætlai;   3,   hæppadlag 

Ubeskjænket,  adj.  cielgos  oai 
vest;  cielgos. 


Ubeskjærinel 


773 


Ubcstjælclig 


Uheskjærmet,  adj.  1,  suogjal-^ 

2,  gagjalkættai. 

Ubeskrev  el,  adj.  calekætlai. 

Ubeskrivelig,  adj.  1,  calle- ;  2, 
isælkkemættos,  je(j  folle  en  ubeskri- 
\>eli(j  Glæde,  Smerle,  cælkkemæltos, 
>allcmættos  ilo,  bafcas  mon  dovddim, 
uobmasim.   -mættoset.    -mættosvuot. 

Sv.  sardnoteke. 

ibeskudt,  adj.  bacekæltai. 

Vbeskuelig,  adj.  1,  gæcca-;  2, 
7ær;ulmæUos. 

I  beskuet,  adj,  1,  gæca- ;  2, 
:ran"adkættai. 

Ubeskuppet,  adj.  1,  mana-;  2, 
ijednfallakæltai. 

I  beskyldt,  adj.  soaimakættai. 

Ibeskyllet,  adj.  gæra-,  gærast- 
\attai,  en  «/*  BoU/enie  nbeskyllet 
Strandbred,  baroin  gæra-,  gærast- 
kallai  riddo. 

I  beskyttet,  adj.  1,  varjal-;  2, 
siiogjal-;  3,  gavmaslkættai. 

Ibeslaaet,  adj.  af  Jern,  ruov- 
dekættai. 

ibesluttet,  adj.  1,  arvval-j  2, 
loavrrekætlai. 

Ubeslæijtet,  adj.  vieras;  veris*, 
verulas. 

Sv.  veres;  viro. 

IJbesmitteliy,  adj.  duolvva-, 
JuDlvadmættos. 

['besmittet,  adj.  I,  duolvakættai, 
ubesmittet  af  Laster,  duolvakætlai 
siuidoin-,  2,  duolvatæbme;  diiolva- 
lai^a. 

Sv.  \,  tuolvatak;  2,  podvoteke. 

I  besmykket,  adj.  1,  vacastalla-, 

3.  liæloSlkæltai. 
Cbesnakkeliy,    adj.    1,   sarno- 

luvvu-;  2,  halaidattemættos. 

Vbesnakket,  adj,  1,  sarnotuvu-j 
I  lialaidattckætlai. 

r  besnæret,  adj.  1,  giela-,  2, 
-ora-;  somt-;  3,  darvvankættai. 


Ubesoldet,  adj.   i,  balkatkættai ; 

2,  balkatæbme^  3,  balkataga. 
Ubestaaen,  s.  l,biso-;  2,  bide-j 

3,  orokættaivuot.   1,  bisso-;  2,  bitte-; 
3,  orromættosvnot. 

Ubestandiy ,  adj.  i,  biso-;  2, 
bistekættai;  3,  bisso-;  4,  bisstemæl- 
tos,  ubestandig  i  Venskab,  bisokæt- 
tai,  bissomættos  iisstebvuodast;  cdt 
er  tibestandiyt,  buok  læ  bisso-,  bis- 
stemættos-,  5,  molsotatte,  molsotakis. 

1,  biso-;  2,  bistekættai-,    -mættoset. 
-vuot. 

Sv.  1,  molsotakes;  2,  virtoje;  3, 
njalkatakcs. 

Ubestemmelig,  adj.  \,  mærred-; 

2,  littodmættos,  en  ubestemmelig  Tid, 
mærred-,  littodmættos  aigge. 

Ubestemt,  adj.  1,  mærred-;  2, 
littodkættai,  tit  ubestemte  Tider  mø- 
der man,  mærred-,  littodkættai  aigidi 
si  bottek  coakkai;  3,  arvval-;  4,  hoav- 
rekættai;  5,  nanosmættos;  6,  guofta- 
dastc,  en  itbestemt  Karakter,  nanos- 
mættom,  guoftadaste  luonddo.  Være 
ubestemt,  guoftadastet,  vil  han  gaa 
derhen  eller  ikke?  han  talede  vel 
derom,  men  var  ubestemt,  aiggogo 
ællet  dokko  daihe  i?  gægai  galle, 
mutto  guoftadasti. 

Ubesteget,  adj.  1,  goarrjokættai, 
et  ubesteget  Fjeld,  goarqokættai  varre ; 
2,  gorrikættai. 

Ubestigelig,  adj.  goargrjomæt- 
tos.     -mættoset.    -mættosvuot. 

Ubestikkelig,  adj.  lottinjrudaid, 
lottimaddaldagaid  valddekættai,  hoi- 
gadægje.  Vuoiggadmæltoset,  Vuoig- 
gadmættosvuot. 

Ubestilt,  adj.  \,  diggo-;  2,  go- 
cokættai. 

Ubest jaalet,   adj.    suoladkættai. 

Ubestjælelig,  adj.  suoladmæt- 
tos,    ubestjælelige  Ejciulomme,    som 


Ubestjælelig 


774 


Ubct  ynget 


Tyvehaand  ei  kan  homme  tit,  suolad- 
mæltos  ælok,  gosa  suolgietta  i  bæsa. 

Ubestormet,  adj.  fallitkættai. 

Ubestrideliij,  adj.  1,  doarro-; 
2,  vuosstainag-gatallamætlos,  ubestri- 
delige Sandheder,  vuosstainaggatal- 
lamættos  duotviiodak. 

Ubestridt,  adj.  1,  doaro-;  2, 
vuosstainaggatallakættai. 

Ubestyret,  adj.  1,  doaimat- ;  2, 
doarjalkættai. 

Vbestyrket,  adj.  nannikættai. 

Ubesudlet,  adj.  darredkæftai. 

Ubesvanrjret,  adj.  mana  vuos- 
stai  i  læl. 

f/ftesw  rtre?,  adj.  vastedkættai, /ar/e 
en  Skrivelse  ubesvaret,  girje  vastad- 
kæltai  guoddet. 

Ubesvigelig,   adj.   se  usvigelig. 

Ubesværet,  adj.  1,  vaived-;  vai- 
vasuva-;  2,  vuorje- ;  3,  losso-,  lossid- 
kættai,  eti  ubesværet  Samviltighed, 
vaived,  vaivasuva,  lossidkættai  oame- 
dovddo. 

Ubesværget^  adj.  vuornolkættai. 

Ubesynget,  adj.  1,  lavlo-;  2, 
virsadkættai. 

Ubesættelig,    adj.    bigjamættos. 

Ubesøgt,  adj.  1,  oappaladda-;  2, 
gallidkættai. 

Ubesørget,  adj.  i,  doaimat-',  2, 
moraslkættai. 

Ubetagen,  adj.  doppikættai. 

Ubetalelig ,  adj.  mafsamættos. 

Ubetalt,  adj.  mavsakættai. 

Ubetegnet,  adj.  cajelkættai. 

Ubetids,  adv.  l,miokas-;  2,  dil- 
letes  aigge,  aiggai. 

Ubetimelig,  adj,  1,  unokas;  2, 
heivvimættom,  rfef  Ubetimelige  i  disse 
Fordringer,  dak  aige  dafhost  hæiv- 
vimæltos  gaibadusak;  3,  astotæbme; 
4,  dillctæbme,  han  kom  i  nbelimelig 
Tid,  astotes,  dilletes  aige  son  bodi. 


1,  miokasviiot;  2,  heivvimæltomvuol 
3,  astotesviiot;  4,  dilletesvuot. 

Ubetinget,  adj.  1,  æftotæbme 
æftodaddakættai-,  2,  olles,  et  ubt 
tinget  Samtykke,  olles  miedetæbme 
3,  biettalmættos,  en  ubetinget  Plig, 
biettalmættos  gædnegasvuot. 

Ubetjent^  adj.  balvvalkættai. 

Ub  etlet,  adj.  gærjodkættai. 

Ubetraadt,  adj.  duolma-,  duol 
mastkættai. 

Ubetragtei,  adj.  1,  gæcad-5  5 
vafcod-;  3,  guoratallakættai. 

Ubetroet,  adj.  oskaldkætlai. 

Ubetrukket,  adj.  skoadastaga 
skoadestkættai. 

Ubetrygget,  adj.  i,  varjal-;  J 
oajodkættai. 

Ubetvingelig,    adj.    1,   naggi- 

2,  bakkimættos,  et  ubetvingeligt  Folk 
naggi-,  bakkimættos  olbmuk;  en  ubt 
tvingelig  Lyst,  bakkimættos  halidu, 
-mættoset.     -mættosvuot. 

Ubetvivlelig,  adj.  seutvivlson 

Ubetvivlet,  adj.  æppedkættai. 

Ubetydelig,  adj.  1,  ucca,  e 
ubetydelig  Anledning  kan  afstet 
komme  betydelige  Følger,  ucca  assJ 
matta  stiiorra  dappatusaid  auddac 
buftet;  2,  sieivve,  et  ubetydeligt  Met 
neske,  sieivve  olmus. 

Ubetydeligen,  adv.  uccanas^J 

Ubetydelighed,  s.  1,  uccavuoi 
uccanas,  hvad  han  gav  var  ikkur 
en  Ubetydelighed,  maid  addi  d 
dušše  uccaviiot,  uccanas  læi;  halbbi 
han  sysselsætter  sig  knus  med  Vb> 
tydeligheder  og  Smaating,  dusSe  I\ 
halbbe  læ  ja  smavva  bargoid  so 
dakka.  Anse  for  en  Ubetydelighet 
uccaset. 

Ubetydet,  adj.  \,  diedet-;  5 
cælkekætlai. 

Ubetynget,  adj.  i,  dæde-;  ' 
lossod-}  3,  vaivedkætlai. 


Ubctænksoni 


775 


Ublid 


I  Ubetænksom,  adj.  i,  jurddel-, 
:  jurdaskættai,  ubetænksom  sagde  jerj 
,  det  i  Ilastifjhed,  hoapost  celkkiiu 
jurddelkættai;  2,  darkodkættai ;  3, 
bævkke  ;  et  tibetæiiksomt  Menneske, 
b;rvkas  olmus.  f^æve,  tale,  handle 
uhctænksomt,  1,  bævkadel;  2,  sloa- 
veldet. 

Sv.  tæreje.  Tæret.  Ubetænksom- 
hcd,  vadnajatalleni. 

ibetcenksovit,  adv.  1,  jurddel-, 
jurdas-;  2,  darkokættai;  3,  bævked. 
1.  jurddel-,  jurdas-;  2,  darkodkættai- 
vuot;  3,  bævkkevuot. 

Lbetænkt,  adj.  jurdaskættai. 

Ubeundret,  adj.  ovduskættai- 

Ubevandret,  adj.  1,  oapat-;  2, 
tiarjetkættai,  ubevandret  i  saadanne 
Forretninger,  oapat-,  harjetkættai 
aggar  fidnoidi. 

Lbevandl,  adj.  harjankættai. 

Ubeuaret,  adj.  1,  varjal-;  2. 
jaiccal-;  3,  vuorke-;  4,  gattekættai. 
.  Ubevidnet,  adj.  1,  duodast-;  2, 
cælkekættai, 

Ubevidst ,  adj.  1,  diede- j  2, 
fuobmaskættai.  1,  diedekættaivuot;  2, 
fuobmaskættaivuot. 

Ubevidst,  adj.  se  bevidstløs. 

Ubevilget,  adj.  miedekættai, ^w- 
iøgningen  sendtes  nbevilget  tilbage, 
iedekættai  bigjuvui  bivddogirje  ruf- 
lud. 

Ubevirket,  adj.  dagakætlai. 

Ubevislig,  adj.  dævddemættos, 
^bevislige  Beskgldninger,  dævdde- 
Wættos  soaimatusak. 

Ubevist,  adj,  dævdekættai. 

Ubevogtet,  adj.  l,gatti-;  2,  va- 
fOtkættai,  ^  et  ubevogtet  Ojeblik  kan 
man  let  forglemme  sig  selv  og  sine 
Pligter,  jecas  gatti-,  varotkættai  bod- 
lost  matta  olmus  forg  jesjecas  ja  gæd- 
legasvuodaides  vajaldattet. 

Ubevæbnet,  adj.  værjotkættai. 


Ubevægelig,  adj.  1,  likkat-;  lik- 
kadmættos,  i  gamle  Dage  antoges 
Jorden  for  at  være  ubevægelig,  do- 
lus  aigin  gaddujuvui  ædnam  likkat-, 
likkadmættosen;  2,  njuorranmættos, 
han  forblev  ubevægelig  traads  alle 
Bonner,  njuorran-,  likkat-,  likkad- 
mættosen son  oroi  buokrokkusid  doat- 
talkættai. 

Ubevæget,  adj.  1, likkat-, likkad-; 
2,  njuorrankættai. 

Ubeværtet,  adj.  1,  guosot-;  2, 
bidotkættai. 

Ub  e  ær  et,  adj.  gudniettekættai. 

Ubi beisk,  adj.  1,  bibbalvuosstai; 
2,  bibbali,  bibbalin  lieivvi-,  soappa- 
niættos,  ubibelske  Ord,  bibbali  heivvi- 
mættoni  sanek.  Ubibehkhed,  bibbali 
hæivvimættomvuot. 

Ubidslet,  adj.  baggotkæltai. 

Ubillig,  adj.  1,  vuoiggadmættom, 
ubilliije  Fordringer,  vuoiggadmættom 
gaibadusak;  2,  mi  bagjel  muddolas- 
vuoda  læ,  at  ville  forlange  af  min 
Næste  hvad  der  er  ubilligt,  bagjel 
muddolasvuoda  dattot  guoimestam. 
Vuoiggadmættoset.  1,  vuoiggadmæt- 
tomvuotta;  2,  bagjel  muddolasvuoda, 
Fordringens  Ubillighed  var  aaben- 
bar,  gaibadusa  vuoiggadmættomvuoda, 
bagjel  muddolasvuoda  almos  læi. 

Ubjerget,  adj.  \,  gajo-;  2,  bir- 
gekættai. 

Ublandet,  adj.  sægotkættai. 

Ubleget,  adj.  i,  baite-;  2,  vil- 
gudkættai,  ubleget  er  hans  Haar  og 
ublegnet  endnu  hans  lunder,  vilgud- 
kættai  su  vuovtak  ja  govsudkættai  su 
nierak  ain  læk. 

Ublegnet,  a^lj.  govsudkættai. 

Ublid,  adj.  1,  goavve-;  2,  ga- 
raslagan,  en  ublid  Skjæbne,  goavve-, 
garaslagan  oasse;  tiblidt  Veir,  ga- 
raslagan  dalkke;  3,  moarrelagas,  et 
ublidt  Svar,  goavve-,  garra-,  moar- 


ULlid 


776 


Ud 


relagag  vastadus.  1,  goavvevuol;  2, 
garasvuot^  3,  moaresvuot. 

Sv.  1,  roskes;  morak;  3,  torek;  4, 
tærmes. 

Ublindet,  adj,  1,  cuovgatuvu-  j  2, 
calmetuvukættai. 

Ublodif/,  adj,  1,  varataga,  vara- 
tæbme;  2,hæggatæbine,«6/orf///e  O/re, 
hæggates  oafTerak. 

Sv,  varretkenna. 

Ubloitet,  adj,  alasmattekællai. 

Ublu,  adj.  1,  hæppantæbme;  2, 
2,  gudnetæbme,  ?/6/m  3Ienn€sker  orj 
Besktjldninejer^  hæppanles,  gudnetes 
olbmuk  ja  soaiinatusak,  1,  hæppan- 
tesvuot^  2,  gudnetesvuot. 

Ubhifierdig,  adj.  ujotæbmc. 
Ujotes  lakkai.     Ujotesvuot. 

Ublæudei,  adj.  1,  geddii-;  2, 
suddukættai. 

Ubodetifj,  adj.  se  iierstaltelu/. 

Ubodfærdifj ,  adj.  1,  gattamæt- 
torn;  2,  sar|ardinættom;  3,  gacta-;  2, 
saqardkættai.  -mættoset.  1,  -mæt- 
losvuot;  2,  -kætlaivuot. 

Ub  or  gel,  adj.  1,  vælgol-}  2, 
vælgas  valdekæltai. 

Ubortbaaret,  ubortbvagt,  adj. 
eritguodekæltai ;  eritbuvtekætlai, 

Ubroderlig ,  adj,  i  veljalas;  vel- 
jalasmæltom.     -set;  mættosvuot, 

Ubrudl,  adj,  doajakættai, 

Ubriigbar,  itbrugelig,  adj.  adiie- 
mættos,     -mæltoset.    -mættosvuot. 

Ubrugt,  adj.  adue-;    adnukættai. 

Ubræk  kclig,  adj.  1,  gaikko-; 
gaikkan-;  2,  cuovkke-*,  cuovkk^nmæt- 
tos.     -mættoset.     -mættosvuot. 

Ubreekket,  adj.  1,  gaikko-,  gaik- 
kan-; 2,  cuovke-,  cuovkkankætlai. 

Ub  r  æ  il  db  ar,  adj.  buoUa-,  buol- 
iemættos.     -mæltoset.     -mættosvuot. 

Ubrændl,  adj.  buolekættai. 

Ubrødelig ,  adj.  1,  doagja-;  2, 
rikkomættos,  e<  ubrødeligl  Troskabs- 


løfte,  doagja-,  rikkomættos  oskaldas 
vuoda  loppadus.  -mættoset.  -mæt 
tosvuot. 

f/ftitrfen,  adj.  1,  bovde-;  2,  goco 
kættai.     Sv.  1,  kocok;  2,  pivdek. 

Ubunden,  adj.  1,  luovos,  rfaje 
va/'  ubunden,  go  luovas  legjira ;  S 
cana-*,  3,  garakættai. 

Ubundenhed,  s.  i,  luovosvuoi 
da  jeg  sotn  Ungkart  var  i  ubundet 
Stand,  go  luovosvuodast  legjim  bård 
nenj  en  lovløs  Ubundenhed^  lagate 
luovosvuot;  2,  cana-;  3,  garakættai 
vuot. 

Ubygg  el,  adj.  1,  huvsekætta 
Huset  er  endnu  ubgggel,  viesso  ai 
huvsekættai  læ;  2,  uksedkætlai. 

Ubgllet,  adj.  Ijlonot-;  2,  moal 
sokættai. 

Ub  æ  n  d i g  ,  adj.  raddemætto} 
-mættoset.     -mættosvuot. 

Sv.  l,svailek;  2,  skindek;  3,  udke 

Ub  ødet,  adj.  1,  civte-;  2,  divo 
kættai,  Garnet  er  endnu  ubøde< 
ain  fierbme  civte-  divokættai  læ. 

Ubøjelig,  adj.  1,  sogja-,  sojad- 
sojat-;  2,  lasmodattemættos,  et  ubøj\ 
lifjt  Sind^  tibøjeligl  ved  Barnets  Tm 
rer,  sojat-,  lasmodattemæltos  vaibmc 
sojafmættos  manas  gadnjalidi;  3,  raa 
caslmættos,  Jernet  er  ubøjeligt,  ruovd 
de  macast-,  sojamættos  læ.  -mæl 
loset,  -mættosvuot.      Sv.  kiclcos. 

Ubøjet,  adj.  1,  soja-,  sojad- 
3,  lasmodkættai. 

Ubønhørlig,  adj,  gullamættos 
-mættoset.    -mættosvuot. 

Ubønhørt,  adj.  gulakættai 

Ud,  adv.  1,  olgus,  gaa  ud,  olglL 
vuolgget;  han  gik  ud  ad  Døren,  'olgU 
manai  uvsa  raigc  mield;  olggon;/? 
vil  ud,  olggon  aigom  ællel;  jeg  ka 
stede  Luen  længere  ud,  oiggolalfl 
balkeslim  gapper;  2,  tid  af,  sist,  ha. 
kom  ud    af  Kirken,    girko  sist  SO 


LM 


777 


U  (I  b  I  o  (I  n  i  n , 


)0(li;  slippe  vel  nd  af  en  Fristelse, 
)urist  bæssatgæccalusa  sist;  for  micf 
td  It  f  Skoven !  doalvo  nmo  niuorai 
;ist;  3,  urZ  ouer,  bag^jel,  intjen  Tanke 
td  over  den  jordiske  Tilværelse,  i 
nikkege  jurddagid  dam  ædnamlas 
æme  bagjel;  4,  liffcjer  i  Verbet,  hån 
naatte  ud  med  Boijen,  girje  son  ferti 
iddot,  hioittet;  det  drotfer  læntje  ud, 
rukka  dat  bissta;  5,  cada,  læse  en 
%(/  ud,  girje  cada  lokkat;  6,  hør 
nif/  ud,  gula  iiuio  loap  ragjai*  7, 
ale  ud,  buok  sardnot;  hæittet  sard- 
lomest;  8,  komme  ud  a  f  det,  aiggai 
oa t tet,  saavidt  at  han  kommer  ud, 
am  made  go  aiggai  boatta  ;  med  ham 
otnmer  fetf  ikke  ud  af  det,  suin  lm 
Ocide  aiggai.  Bringe  ud,  lænqere 
'f/,  olgudet.  Hverken  vide  ud  eller 
nd,  gæinotlivvut.  lirineje  en  til  ikke 
't  vide  hverken  ud  eller  ind,  olbmu 
;æinotiittet. 

Sv.  iilkos;  ud  ifra,  ulkotj  tid!  as, 
aita! 

Ldaad,  s.  fastes  dakko. 

V  daa  tide,  v.  1,  viioirias  addet; 
;,  rottit,  tidaande  sit  sidste  Suk, 
ottit  maqemus  suokkatiisas. 

Sv.  1,  cauketet;  2,  vuoigeneb  liiitet. 

Vdaatiden,  s.  l,vuoirias  addem; 
,  rottim. 

Udåd,  adv.  olggobællaij  olgus 
uvllui. 

V  da  f,  præp.  se  af. 
Udannet,    adj.    1,    rakadkættai, 

otjel,  sotn  endtiti  er  udannet,  ra- 
adkættai  avnas,  oabme;  2,  oappat- 
ættal;  oapotaga;  3,  dirbbe,  dirbogas, 
'duunede  Folkeslaf/,  oapatkættai,  dir- 
es,  dirbogas  obiius  cærdek. 

Udarbeide,  adj.  \,  barggat;  2, 
akadet;  3,  smicttat;  4,  callel,  ud- 
rbeide  Lærebo(jer ,  oappo  gii'jid 
miottat,  callet. 

Sv.  1,  parget;  2,  takket;   3,  ollet. 


Udarbeidelse,  s.  i,  barggam ; 
2,  rakadæbme ;  3,  smiettam ;  4,  callem. 

Udarme,  y.  \,  guorbbadet;  2, 
aibas  vaivasen  dakkat;  3,  gæfhetuttet. 
Udarmes,  1,  guorbbat;  2,  aibas  vai- 
. vasen  dakkujuvvut;  3,  gæfhetuvvut. 

Sv.  1,  puo30tet;  2,  hæjotattet.  Hæ- 
jonet. 

U  dar  te,  v.  1,  halbeb,  hæjob, 
nævreb  saddat;  2,  nævrrot;  bahha- 
nuvvat.  Selvaktelsen  kan  ttdarte  til 
Stolthed,  jecas  doattalæbme  matta 
saddat  cævllaivuottan. 

Udartnint/,  s.  1,  halbeb,  hæjob, 
nævreb  Saddam;  2,  nævrrom. 

Udarv-intf,  s.   olgob  arbbijægje. 

Udbatike,  v.  \,  savdnjalet,  ere 
Ixlæderne  tidbankede?  lækgo  bifta- 
sak  savdnjaluvvum?  2,  cabmet. 

Udbankniti(j,s.  \,  savdnjalæbme; 
2,  cabmem. 

Udbastitie ,  v.  almoset  diettevassi 
addet. 

Udbasutiing,  s.  almos  diette- 
vassi addem. 

Udbede  si(j,  v.  1,  aldsis  rokka- 
dallat;  2,  -adnot,  jeg  tidbeder  mig 
en  Dags  Opsættelse,  oft  bæive  mar)- 
qedæme  aldsim  rokkadallam,  anom. 

Sv.  i,  adnot;  2,  maddet. 

Udbetale,  v.  mafsat. 

Sv.  makset. 

Udbetating,  s.  mafsam. 

Udblæse,  v.  i,  bossolet,  udblæse 
et  Lys,  gintelbossolet^  2,  se  forlælle, 
udbrede. 

Udblæstiing,  s.  bossolæbme. 

IJdbløde,  v.  l,luvvadet;  2,  soid- 
det;  udbløde  Ixjød,  Fisk  i  Vand, 
biergo,  guole  luvvadct,  soiddet  ca- 
cest;  soidasuttet.  Udblodes,\,  hivvnf, 
2,  soidasuvvat. 

Sv.  soidot. 

Vdblødning,  s.  i,  luvvadæbme; 


U  (J  J>  1  o  d  n  i  11 : 


778 


Udbi 


2,  soiddem,  soidasuttem.     1,  hivvain; 
2,  soidaSubme. 

Udbrede,  v.  i,  \\dedel,  ffid  Guds 
Ære  maalfe  udbredes!  vare  Ibiriel 
gudne  videduvvusi!  for  at  udbrede 
den  hristelif/e  Lære,  kristalas  oapo 
videdet,  videdam  varas;  Træet  ud- 
breder  stue  Grene  mere  ocj  mere, 
ovsides  vided  muorra  æmbo  ja  æmbo; 
2,  lebbit,  jecj  udbrcder  mine  Hænder 
over  el  f//enstridi<jt  Folk,  giedaidam 
mon  lebbim  gacares  olbmui  bagjel; 
Troen  oy  Tilliden  udbredte  en  Ro- 
lujhed  over  hans  hele  fæsen,  ossko 
ja  dorvvo  læbbemen  læi  rafhe  obba 
su  inæno  bagjel;  læbbot,  Træet  ud- 
bredte sine  Grene  over  os,  ovsides 
læboi  muorra  min  bagjel j  en  stor 
Slette  lau  udbredt  for  v  ore  Øine, 
stuorra  jalgadas  lebbijuvvum  læi  cal- 
midæmek  audast;  en  højere  Magt, 
hvis  Gjerninfjer  lifjffe  synliffen  ud- 
bredte for  hver  den,  som  ikke  til- 
lukker sit  Øje,  aleb  fabmo,  g?č\\  da- 
gok  lebbujuvvum  orruk  juokkas  au- 
dast,  gulte  calmides  i  ofti  carvvemeii 
læk;  3,  bidggit,  han  udbredte  Syrj- 
tlommen  iblandt  os,  davd  son  bidgi 
min  gasski;  ad  det,  Tro  oy  Tillid 
udbreder  i  Sorgens  Hus  Trøst  og 
Haab,  ossko  ja  dorvvo  adda  mor- 
rastegjidi  jedditus  ja  doaivo.  IJd- 
bredes,  udbrede  sig,  1,  viddanet,  «Me 
at  udbredes  er  ikke  den  kristelige 
Læres  Bestemmelse,  viddankættai 
baccet,  orrot  i  læk  kristalas  oapo 
ulbme;  2,  læbbanel;  3,  biedgganet, 
Smerten  udbreder  sig  lanrjs  Leqemel, 
bavcas  biedggan  rubmas  niielta;  denne 
Slægt  har  uæsten  udbredt  siq  over 
hele  Landet,  dat  sokkagodde  biedg- 
ganam,  viddanam  læ  masa  obba  æd- 
nam  mielta;  na^tr  der  komme  finske 
JSøger  skulle  de  vel  udbredes  til  alle 
Finner?  go   samegiellagirjek    bottek 


almadak  dalle  biedgganet  galggekbuo; 
Samidi?  det  er  et  ahnindeligt  udbreti- 
liggte,  sak,  bægotus,  mi  rika  miel 
viddanam,  biedgganam  læ.  Udbred 
sig  vidløfligen  om  noget,  viddase 
maidegen  sardnot,  mainegen  mænno 
del.  Udbredt,  sagga,  hui  sluorej. 
ædnag,  en  3Iand  af  udbredt  Læi 
dom,  olmai,  gæst  sagga,  hui  stuorn 
hui  ædnag  oappavaSvuolta  læ. 

Sv.  1,  videlet;  2,  luobbot,  luob 
bolet;  3,  kaljetet^  4,  seigetet^ 
pikolet.  1,  viddanet;  2,  luobahel 
3,  kaljanet. 

Udbredelse,  s-  1,  videdæbme 
gid  Guds  Ære  maalte  blive  udbredt 
vare  Ibmel  gudne  saddasi  videdubmai 
2,  lebbim  5  læbbom;  3,  bidggim.  1 
viddanæbme ;  2,  læbbanæbme;  3,  biedg 
ganæbme;  4,  galljom. 

Ud  bringe,  v.  1,  olgus  buftet;  5 
fidnit,  han  ved  at  udbringe  megt. 
af  sin  Jord,  son  dietla  oUo  ædna 
mestes  fidnit;  hvor  hoit kan  han 
bringe  sine  Penge?  ollogo  matta  SO 
rudaines  fidnit?  3,  dakkat,  hvor  megt 
udbringer  han  sine  Penge  til?  maj 
ædnagen  dakka  son  rudaides? 

Udbringe  Ise,  s.  1,  olgus  buftem 
2,  fidnim  •,  3.  dakkam. 

Udbrud,  s.  1,  olgus  rottimj  2 
-gaikkom,  Fangernes  Udbrud  a 
Fængselet,  dai  gidda  bigjujuvvum  olb- 
mui olgus  rottim,  gaikkom  giddaga' 
sast ;  3,  alggo,  Krigens,  Ildens,  Syg 
dommens  Udbrud,  soado,  dola,  davd- 
olggo;  4,  saddam;  han  sagde  det 
det  første  Udbrud  a  f  Vrede,  Glædt 
dam  son  celki  moarrai,  illoi  saddade- 
din,  go  moaratisgodi,  illodisgodi;  4 
luoddanæbme. 

U db  ry  de,  v.  1,  olgus  gaikkol 
2,  -rottit,  de  af  Fængselet  udbrudt, 
Forbrydere,  dak  giddagasast  jecai- 
dasæk  olgus  gaikkom,  rottim  værre 


U  d  1)  r  v  d  e 


779 


Udd; 


iakkekj  3,  algget,  i  dette  Hus  ud- 
brød  Ilden,  dam  viesost  algi  vuost 
jolla;  der  er  udbritdl  en  far  li  (f  Sot, 
varalas  biiocco  læ  alggam ;  4.  saddat, 
ier  iidbrød  forst  en  Tvistifj/ied  imet- 
'em  disse  to  Stater,  der  tilsidst  ud- 
'n-od  til  aabenbar  Kricj,  viiost  Saddai 
joappamættomvuotta  dai  giioft  vald- 
legoddi  gasski,  mi  maricmusta  almos 
;oatten  saddai;  5,  -goattet,  han  iid- 
)rod  i  hlager,  i  Fryderaab.  vaidde- 
isgodi,  ilo  cuorvvomid  cuorvvogodi; 
ediiadisgoattet,  han  udbrod  og  sagde, 
lednadisgodi  ja  celkij  luoddanet. 

Sv.  1,  -gotet,  ttdbryde  i  Ord, 
lale-,  sardnogoteti  2,  luoddenet,  tid- 
iryde  i  Taarer,  cierrom  luoddenet; 
5,  kadnjelit  pestet. 

Idbrydelse,  s.  i,  olgos  gaik- 
.0111 ;  2,  -rottim;  3,  alggem^  4,  sad- 
laiii;  5,  -goattem;  6,   luoddanæbme. 

Udbrække,  v.    1,  olgus  gaikkot. 

IJdbrækning,  s.  olgus  gaikkom. 

Idbrænde,.  v,  boalddet.  \,  hæit- 
et  buoUet,  buollemestj  2,  casskam, 
Uden  er  udbrændt,  dolla  hæittam 
1^  buollet,  buollemest,  casskam  læ. 

Udbr (ending,   s.  boalddem. 

Udbyde.  v.  l,fallat,  udbyde  sine 
^'arer,  galvoides  fallat;  2,  goccot, 
laar  Ixongen  udbyder  Krigsfolk, 
:o  gonagas  soattevægaid  gocco. 

Sv.  falet. 

Udbydelse,  s.  l,fallam;  2,  goc- 

0111. 

i  dbyyning,  s.  liggeviesso. 

Udbytte,  s.  jufso. 

Idbære,  v,  olgus  gMoååci,  Liget 
'lev  udbbaaret,  rumas  olgus  guddu- 
uvui. 

Udbæring,    s.   olgus   guoddem. 

Cddampe,  v.  1,  borgestet;  2, 
lutgget. 

Sv.  vuoigriestet. 


Uddampning,  s.  l,borgestæbme; 
2,  sudggem. 

Ud danne,  v.  1,  oapatet;  2,  ol- 
laSuttet;  ollasen  dakkat;  3,  galggat. 
Uddannes,  ollasuvvut,  Mennesket 
skal  mere  og  mere  uddannes,  olmus 
æmbo  ja  æmbo  oapatuvvut,  oUasut- 
tujuvvut,  ollasuvvut,  ollasabbun  oUa- 
sabbun  dakkujuvvut  galgga. 

Uddan ytelse,  s.  1,  oapatæbme; 
2,  ollasuttem;  3,  galggam.  Ollasubme. 

Uddele,  v.  juokket,  han  nddeler 
il/e/,  jufo  læ  juokkeme;  din  Haand  er 
stedse  beskjæftiget  med  at  uddele,  du 
gieti  orogoassegenjuogakættai-,  juok- 
ka\et,hanuddele  Itelfwrdiglied  !  ^uok- 
kalekkus  vuoiggadvuoda!  juogadet^ 
Guds  Faderkjærliqhed  uddeler  Livets 
Sorger  og  Livets  Glæder,  Ibmel  acalas 
rakisvuotta  ællem  morrasid  ja  ællem 
iloid  juogadæmen  læ;  2,  addet,  tid- 
dele  Befalinger,  ravvagid  addet. 

Sv.  juoket. 

Uddeling,  s.  l,JHokko,  Gud  vel- 
signe din  Haands  Uddelinger!  Ibmel 
buristsivnedifci  du  gleda  juogoid ! 
juokkem,  der  skal  synges  en  Salme 
ved  Uddelingen,  lavllujuvvut  galgga 
juokkem  salma;  2,  addem. 

Uddrag,  s.  1,  olgusgessujubme, 
Uddrag  af  en  Bog,  girjest  olgus  ges- 
sujubme;  2,  -valddujubme. 

Uddrage,  v.  (olgus)  valddet,  ud- 
drage  noget  af  en  Bog,  girjest  mai- 
degen  valddef;  hvad  Lære  kan  man 
uddrage  af  hans  Skrift?  inald  oapoid 
matta  olmus  su  callagin  valddet?  2, 
olgus  gæsset,  uddrage  Kraften  af 
Lægeplanter,  væga  dalkastægje  ur- 
lasin  olgus  gæsset,  (033301). 

Uddragnitig,  s.  1,  valddem; 
2,  olgus  gæssem. 

Uddrive,  v.  1,  olgus  vuojetet,* 
2,  -agjet,  ajetet,  Fienderne  bleve 
igjen     uddrevne,    vassalafak     sådde 


Uddi 


780 


Udcliikkc 


fasUiin  olgiis  vuojetuvvuiii,  agjujuv- 
vutn,  ajetuvvum. 

Sv.  iilkos  viiojetet. 

Uddrivutng,  Uddrivelse,  s.  1, 
olgus  vuojetæbme,-  2,  -agjem,  aje- 
tæbme. 

Uddunste,  v.  se  uddampe. 

Uddunstiiing,  s.  lievl. 

Uddø,  V.  i,  jabmet,  hele  Byen 
syntes  at  være  uddod,  obba  gavpug' 
oroi  dego  jabmam;  2,  nokkat,  hans 
SUeyt  uddode  med  ham,  su  sokka- 
godde  suin  nogai. 

Sv.  1,  jabmet;  2,  nokket. 

Ude,  adv.  1,  Som  er  ude,  udev/or, 
olggo,  hengere  tide  beslæytet,  olgob 
fuolkke;  lidt  hengere  t^de  beslæytet, 
olgolus  fuolkke;  2,  olgoldas,  lanyt 
lide  beslægtede,  olgoldas  fiiolkek;  3, 
olgolas.  Adv.  \,  olggon,  holder  nu 
op  med  at  være  tide,  hæiltet  dal  dast 
erit  olggon;  je^r  var  ude,  olgola3ast 
legjini;  2,  siljost,  modsat  i  Hus ;  ude 
og  hide,  siljost  ja  goadest;  3,  med 
ham  er  det  snart  ude,  forg  son  aige 
geoin  læ;  4,  være  ude  a  f  det,  moi- 
vasuvviim  læt,  [være  forvirret)^  5, 
være,  homme  ude  af  sly  selv,  niie- 
laines  baccet. 

Vdebltve  v.  1,  vælllet, /<«?*  ude- 
bliver  ikke  noyet  Aar,  i  vællc  gu- 
Ciege  jage;  2,  javkkal;  3,  vippat,  jmor 
det  er  klart  udebliver  ikke  Kulden, 
i  hvor  henge  den  end  udebliver, 
go  jallakas  de  bolas  i  vælte  man 
gukka  dat  javkka,  vippa;  Budet,  jeg 
bavde  ventet,  er  allerede  udeblevet 
over  Tiden,  airas,  gæn  viiorddam 
legjim  javkkam,  vippam  jo  læ  bagjel 
aigge;  4,  hælbbat;  5,  i  boallet,  boa- 
dekæltai  læt,  Befalingen  udeblev,  rav 
i  boattam  ;  de  udeblevtie  3fedlemmer 
af  Selskabet,  særvc  boadekæltai  lat- 
tok,  særve  lattok,  giidek  æi  læk  boat- 
tam; 6,  baccet,  han  er  udebleven  med 


Betalingen  over  Tiden,  mafsamušsai 
nes  son  baccam  læ  bagjel  aige.  Brint^^ 
til  at  udeblive,  i,  javkkadet;  2,  vip 
padet,  hvad  brayte  diy  til  at  udi 
blive  saa  lænye?  mi  javkkadi,  vip 
padi  nuft  gukka? 

Sv.  \,  katot;  2,  soggot. 

Udeblivelse.  s.  i,  vælttem ;  ' 
javkkam;  3,  vippam;  4,  hælbbam; 
i  boattem;  6,  baccem. 

Udey lemme,  v.  vajaldattet,  /u 
har  udeyleml  et  Ord,  vajaldattam  I 
oft  sane.  Blive  udeylemt,  vajaldu^ 
vat;  olgus  vajalduvvat. 

Udeylemsel,  s.  vajaldatlem.  Vtl 
jaldubme. 

IJ  de  lade,  v.  guoddet,  han  ud> 
lod  siy  selv  da  han  talte,  jecas  gU' 
go  lagai;  ikke  maa  dette  Ord  bli* 
udeladt,  i  færte  dat  sadne  saddat  gut 
dujuvvut;  guoddalet,  under  Skri\ 
ninfjen  udelader  han  Ord,  sw 
guoddal  calededin. 

Sv.  1,  quodet;  2,  lappet. 

Ude  I  adels  e,  s.  guoddem. 

Udelaytiy,   adj.    1,   oasetæbm» 

2,  særvetæbine;  3,  guoimetæbme, 
væi'e  udelaytiy  i  noyet,  masagen,  n 
stegen  oaselæbme,  særvetæbme,  guo) 
metæbme  læt.  Blive,  yjores  ude 
aytiy,  \,  oasetuwut;  2,  særvetuwu 

3,  guoimetuvvut.  Gjøre  udelagll 
d,oaselultet;  2,  særvetuttet;  3,  guoi 
metuttet.  1,  oaselesvuotta;  2,  sæi 
vetesvuol;  3,  guoimetesvuot. 

Sv.  osetebme, 

Udeleliy,  adj.  juokke-,  juogadj 
mættos.    -mættoset.     -mætlosvuot. 

Udelt,  adj.  juogadkættai,  Menm 
sket  skat  udelt  yive  Gud  sit  Hjert* 
juogakættai  galgga  olmus  vaimos 
det  Ibmeli;  juogadkættai. 

Udelukke,  v.  \,  dappat;  2,  davk! 
kat,  jey  blev  iyaar  udelukket  afm 
eyet  Hus  oy  dersom  vi  ikke  skynd 


Udclukkc 


781 


Udcnfra 


js,  ila  blive  vi  iidelukkede  i  Aflen, 

illi  (le  muo  jeccam  dallo  inunji  dap- 
iiijuvui,  davkkujuvui,  ja  jos  æp  mi 
^aca  de  migjidi  viesso  dappujuvvu, 
Javkkujuvvu  odiia  ækked;  3,  gielddet, 
idelukke  en  fra  Arv,  gielddet  gu- 
tege  arbest^  gæstegen  arbe;  4,  cuold- 
lot,  han  blev  tideliikket  fra  Selska- 
pet, gilddujuvui  særvvai  bæssat,  culd- 
lujuviii  sfervest  erit;  5,  erit  dakkat; 
l/or/  og  Raskfted  udelukker  ikke  den 
''oniodne  Forsicjlighed,  jallovuot  ja 
loabinarvuot  æva  gielde,  erit  daga, 
ijct  darbašlaš  varogasvuoda;  6,  de 
lille  udeliikke  eder  fra  mig,  si  aig- 
^uk  din  muo  særvest  erit;  7,  en 
uMukkende  Rettighed,  vuoiggad- 
,'aotta,  fabmo,  mi  gieldo  sist  læ  ær- 
asidi;  jeq  har  udelukkende  Drugs- 
•et  dertil,  dat  aive  muo  adnemest 
æ,  aive  mon  oft  dam  oasom  adnet. 

Sv.  i,  tapet;  2,  stagget;  3,  cuol- 
let;  4,  pacetet. 

Ude  lukk  else,  s.  i,  dappam;  2, 
lavkkam;  3,  gielddo;  gielddem-,  4, 
•uolddem;  5,  erit  dakkam. 

i' den,  adv.  i,  casual  Endelsen 
laritiv)  -tåga,  uden  Ild,  dolataga; 
lina  -tåga,  uden  Ild,  alma  dolataga; 
!,  mitta,  jeg  blev  uden,  nutta  baccim; 
1,  siiffixiv  Partikler,  -ætta,  -atta, 
ei/  holder  mig  varm  uden  Lue,  bi- 
am  gaperætta;  jeg  er  uden  Jord, 
3(lnamatta  læm;  4,  -kætla,  der  føjes 
Il  ferber,  uden  at  vide  det,  dam 
icdekættai;  alma,  uden  at  have  for-- 
knl  det,  ansaskættai,  alma  ansas- 
ællai;  uden  Betaling,  Isihas.  Være, 
live  uden,  nokkut,  jeg  blev  uden 
"ed.  Penge  og  Arbeide,  nokkujim 
uiorain,  rudain  ja  bargoin. 

Sv.  i,  vana;  2,  apta,  tapta,  atta; 
,  kæn,  kænna,  kætta. 

i' den,  adv.  \,  æreb,  uden  san 
'■   at,     æreb    go;    2,    muodoi,    ere 


der  gode  Efterretninger?  ja,  uden 
(jmdtagen)  at  Ulvene  ere  mange, 
de  myrde  hver  Nat  (I{en~),  lækgo 
buorre  sagak?  læk,  muodoi  go  slal- 
pek  læk  oUo,  juokke  ija  goddek. 

Sv.  1,  paldelen;  2.  vana. 

Uden,  adv.  1,  olggobæld ;  olggon*, 
uden  om  Gjerdet  gaar  en  dtjb  Grøft, 
olggobæld  aite  manna  ciegqalisrogge; 
kjøre  Ilden  om  Ryen,  olggobæld  sid 
birra  vuogjet;  2,noget  at  have  uden 
om,  guddejo,  jeg  tager  dette  Tør- 
klæde,  Papir  til  at  have  tiden  om, 
guddejon  valdam  dam  line,  papar. 

Udenad,  adv.  l,bajeld;  2,  muito 
mield,  læse,  kunne  noget  udenad, 
lokkat,  maidegen  bajeld,  muito  mield, 
muitost. 

Udenadslæsning,  s.  1,  bajeld- 
lokkam;  2,  muito  mield  lokkam;  lok- 
kam  muitost. 

Udenbords,  adv.  olggobæld  vad- 
nas,  skip;  uden  og  indenbords,  olg- 
go-  ja  siskebæld  vadnas,  skip. 

Udenbyes,  adv.  olggobæld  sid, 
gavpug;  udenbyes  Folk,  Deltagere, 
sid,  gavpug  olggobæld  asse  olbmuk, 
særveguoimek. 

Uden  for,  præp.  og  adv.  i,  olg- 
gon,  olggobæld,  olgolist,  staa  uden- 
for  Døren,  Huset,  uvsa,  vieso  olg- 
gobæld, olggolist  čuo3,30t-,  2,  olgus, 
olggobællai,  olggoli,  vi  gik  ind  i 
Huset,  men  han  blev  udenfor,  mi 
vieso  sisa  manaimek  mutto  olggo- 
bællai, olggoli  son  baci;  3,  være  uden- 
for en  Sag,  assin  i  maidegen  adnet 
fidnoset,  dakkat;  jeg  er  ganske  uden- 
for den  Sag,  dain  assin  i  must  læk 
mikkege  fidnomussaid,  fidnomuššan. 

Sv.  ulkon,  ulkolen. 

Udenforhoende  ,  ii  den  f  orv  æ- 
rende,  adj.  olggobælde,  olggolist  as- 
sek,  olbmuk. 

Udenfra,     udenifra,    adv.    olg- 


Udcnfra 


782 


Udfivttc 


gon,  han  hommer  udenf'ra,  olggon 
boatta. 

Sv.  ulkot. 

Udenlaiids,  adv.  i,  veris- 5  2, 
ærra,  nubbe  ædnam,  reise  itdenlands, 
mannat  veris,  ærra,  nubbe  ædnaini, 
ædnainidi;  han  har  været  udenlands 
ofj  hommer  nu  udenlandsfra,  veris 
ædnamiii  son  ællam  læ  ja  boatta  dal 
veris  ædnamin;  3,  arnas  ædnain. 

Udenlandsh,  adj  1,  veris-;  2, 
ærra,  nubbe-;  3,  åmas  ædnam,  æd- 
nam\SiS,udenlandske  flarer  og  Shihhe, 
veris,  0.  s.  v.  ædnam  galvok,  vierok; 
veris  ædnam  lakkai,  lakkasas.  Uden- 
landshhed,  veris    ædnam    lakkaivuot. 

Udenlandsreise,  s.  veris  æd- 
nainidi vuolggem, 

Udenlandsreiser,  s.  veris  æd- 
namidi  vuolgge. 

U  de  nom,  præp.  og  adv.  olggo- 
bældj  olggobællai. 

Udenpaa,  præp.  og  adv.  olggo- 
J)æld,  man  han  føle  udenpaa  hvad 
der  ligger  i  Brevet,  olggobæld  dovd- 
dujuvvu  mi  girje  sist  læ;  olggobæl- 
lai, skrive  udenpaa  et  Brev,  girje 
olggobællai  callet. 

Sv.  ulkold,  ulkolest. 

Udenrigs,  adv.  se  udenlands. 

Udentil,  adv.  olggon,  olggo- 
bæld. 

Udenverden,  s.  olggomailbme ; 
olggoilbme. 

U  de  slaa,  v.  mavsakættai  orrot, 
baccet,  der  udestaar  endnu  uindbe- 
talte  Pengesummer,  ain  baccemen 
læk  mavsakættai  rudak;  udestaaende 
Gjæld,  Fordringer,  mavsakættai  vælg- 
ge,  gaibadusak.  Have  noget  ude- 
staaende med  en,  soappamæltom- 
vuodaid,unokasvuodaid  adnet  olbmuin. 

Sv.  1,  cagget;  2,  cappetet. 

Udfald,  s.  1,  loap.  Sagen  fik  et 
godt,  slet  Udfald,  ašše  doaivokættes, 


buorre,  bahha  loap  oagoi;  2,  doaro 
tæbme;  3,  fallitæbme,  Besælninge 
gjorde  et  uheldigt  shjøndt  tappet 
Udfald  fra  Fæstniugen,  soattevæga 
oasetesjosjoge  jalos  doarolæme,  fal 
litæme  dakke  ladnest. 

Sv.  1,  lopto;  2,  lautem. 

Udfart,  s.  1,  vuolggem;  2,  man 
nam;  3,  matkke,  gjøre  en  lille  Ud 
fart  til  nærmeste  Bg^  ucca  vuolggen 
mannam,  matke  lagamuS  siddi  dakka; 

Udfeje,  v.  suoppalastet  erit. 

Sv.  saudnjot  erit. 

Ud  f  eining,  Udfejelse,  s.  suop 
palastem  erit. 

Udfinde,  v.  1,  gavdnat;  2,  bodi 
boattet,  udfinde  Aarsagen,  Saim 
heden,  asse,  duotvuoda  gavdnat,  bod* 
boattet. 

Udfindelse,  s.  1,  gavdnam; 
boddi  boattem. 

Udflugt,  s.  1,  girddem,  Fugle 
Udflugt  fra  Beden,  lodde  girddei 
bæsest;  2,  vuolggem,  det  er  k 
første  Udflugt  i  Verden,  iblant 
Folh,  dat  læ  su  vuosstemus  vuolggei 
mailbmai,  olbmui  gasski;  2,  aggt 
brtige  Udflugter,  agaid  gæsset; 
mokke,  søge  og  finde  Udflugter,  mok 
kid  occat  ja  gavdnat;  4,  mokkastal 
lam;  5,  vingaldæbme^  vingaldallan 
Bruge  Udflugter,  1,  mokkastalla- 
i  F^ørstningen  vilde  han  bruge  Ufl 
flugter,  viggai  algost  mokkastallat 
moalkostallat;  2,  vingaldet,  man  bru 
ger  Udflugter,  naar  man  søger  a 
finde  Udveje,  olmus  vingaldalla,  g' 
vigga  aldsis  gæino  gavdnat.  An» 
for  Udflugt,  Udflugter,  mokkascH 
En,  som  bruger  Udflugter,  1,  aggaij 
2,  mokkastalle;  3,  vingaldægje,  vin- 
galdalle. 

Sv.  svikke.  1,  svikkestel;  svikket 
svikketet;  2,  vilpatet. 

Udflglte,  v.  sirddet. 


Udflvtte 


783 


Udføic 


Sv.  sirtet. 

Vdfhjtninij,  s.  sirddem. 

V  d  fol  de,  v.  1,  lebbit,  læbbol, 
Blomsten  ud folder  sitj,  lædde  jecas 
æbbo  ;  ved  Elvens  Bredder  udfolder 
,if/  en  fni(jtbar  Dal,  dædno  gaddin 
æbbo  jecas  saddolas  lække;  ndfolde 
it  Hjertes  inderste  Hetnmelttfheder 
or  Gud,  vaimos  siskemus  ciegos- 
uoiTaid  Ibmeli,  Ibmel  audast  læbbot*, 
le  f/amle  Tider  lan  udfoldede  for 
nit  Oje,  lebbijuvviiin  dak  dolus  aigek 
abuidam  audast  legje;  2,  galggat, 
Sja'lens  Kræfter  skulle  udfolde  si(j 
f)  i  flrksomhed,  caggakættai  galggek 
ielo  famok,navcak  jecaidæsok  galggat 
laiiigolasvutti.  Udfoldes,  udfolde  sig, 
[•alirganet,  Mennesket  er  frit,  naar 
tans  inderste  Liv  kan  udfolde  siq 
ibchindrét,  isedvuoda  dillest  iæ  ol- 
ui5  go  caggakættai  su  siskemus  æl- 
eni  galgganæmen  Iæ. 

Ldfoldning,  s.  l,Iebbini;  læb- 
oin;  2,  galggani.     Galgganæbme. 

Id  for,  udfore,  adv.  i,  vuolas ; 
,  (let  bærer  udfor  nu,  dal  mietto 
adda. 

Sv.  1,  vuolos;  2,  det  bær  udfor, 
lieto  sadda. 

Id  fordre,  v.  i,  hasstit,  det  er 
(he  tilladt  at  ud  fordre  den  Onde 
ir  sine  Oine  for  at  se  ham  paa  en 
■pilicj  3faade,  i  hæive  hasstit  baha- 
as  calniides  ouddi  su  oaidnet  oaino- 
1Š  lakkai;  hasstalet;  de  to  udfordre 
inanden,  soi  hasstalæiga  gaskanæs- 
a;  2,  gaibedet,  dertil  udfordres  3Iod 
r/  Jedholdenhed,  dasa  jallovuot  gai- 
eduvvu  ja  bisovasvuotta. 

Sv.  hastet. 

Vdfordring,  s.  1,  hasstim,  has- 
alæbme;  2,  gaibedæbme. 

Ud  fordrer,  s.  hasslijægje^  has- 
alægje. 

Id  forske,  v,  1,  dudkkat,  jeg  ud- 


forsker  naar  jeg  spørger  mig  for, 
dudkam  go  gulaskuddam;  dudkatet; 
2,  sogardet;  3,  o^udet  diettet,  han 
sagte  at  udforske  det  af  ham,  son 
03udæmen  læi  dam  sust  oa^sot  diettet; 
jfr.  udgrandske. 

Sv.  ocotet.  1,  aicet;  2,  tobdet;  3, 
vuoptestet;  4,  elvet;  elvetet. 

IJd forskning,  s.  i,  dudkkam ; 
dudkatæbme;  2,  sogardæbme. 

Udfri,  v.  væltadet,  at  udfri  en 
af  Fængsel  og  Landet  af  Fiender- 
nes  Hænder,  olbmu  giddagasast  ja 
ædnam  vaššala3ai  giedain  væltadet; 
2,  gagjot. 

Udfrielse,  s.  1,  væltadæbme;  2, 
gagjom. 

Udfritte,  v.  jæratct,  han  søgte 
at  udfritte  Hemmeligheden  af  ham, 
men  han  vedblev  sin  Taushed,  son 
jæratæmen  læi  sust  dam  ciegosvuoda, 
mutte  javotesvuodastes  son  bisoi. 

Sv.  jæskotet. 

Ud  fritten,  s.  jæratæbme;  jæra- 
tus. 

Udfglde,  v.  dævddet,  at  udfglde 
Tomheder  og  det  som  mangler  i  en 
Ting,  guorosvuodaid  ja  mi  vaillo  ma- 
sagen  dævddet. 

Sv.  teutet. 

Udfglding,  Udfgldning,  s.dævd- 
dem. 

Udfærdige,  v.  1,  diedetet;  2, 
doaimatet;  3,  addet,  udfærdige  en 
Bekjendtgjørelse,  diedo,  diedetæme 
addet,  doaimatet. 

Sv.  1,  rajet;  2,  saddet. 

Udfærdige  Ise,  s.  1,  diedetæbme;^ 
2,  doaimatæbme;  3,  addem,  Befalin- 
gens Udfærdigelse,  goccom  diede- 
tæbme;  doaimatæbme,  addem. 

Udføre,  v.  1,  olgus  doalvvot;  2, 
-buflet,  der  ud  føres  megen  Fisk  fra 
Finmarken,  ollo  guolek  olgusbuftu- 
juvvujek  Finmarkast;  2,  dakkujubmai 


Ud  føre 


784 


Udgj« 


buftet,  han  har  begyiidt  paa  meget, 
som  han  neppe  faar  iidført,  ollo  son 
riebmam  læ  maid  illa  son  dakkujubmai 
bufta;  3,  ollasubmai  buftet.  > 

Sv.  ollet,  ollast  puoktet. 

Udførelse,  s.  i,  olgus  doalvvom, 
Forhrxjdernes  Udforelse  til  Reller- 
stedet,  værredakki  olgus  dolvvujubme 
hæggatutlem  baikkai;  2,  -buftem;  3, 
dakkam,  ikke  bringer  jeg  dette  til 
IJdførelse, im  dam  buvte  dakkujubmai^ 

4,  ollasuttem;  5,  oUasubme,  en  Hand- 
lings Udførelse,  dago  ollasubme. 

Ud  f  ør  sel,  s.  ædnaraest  olgus 
buftem,  dolavvom. 

Udførlig,  adj.  1,  dagatalte;  2, 
doaimatalte;  3,  dakkamest,  doaima- 
tæmest,  de  ere  ndførlige  Forretnin- 
ger af  en,  dak  fidnomuššak  dagatatle, 
doaimatatte  læk  oft  olbuiust;  oft  olb- 
mu  dakkamest,  doaimatæmest læk;  4, 
olles;  5,  vides,  en  udførlig  Beret' 
ning,  olles,  vides  muiltalus. 

Sv.  olles. 

IJdforligen,  adv.  1,  dakkam-; 
2,  doaimatam  lakkai;  3,  ollaset,  1, 
vægjo,  vægjolasvuotta  (dam  dakkat, 
doaimatet). 

Udgaa  ,  v.  1,  vuolgget,  udgaaende 
og  indgaaende  Farløjer,  flarer, 
vuolggeme  ja  boatteme  skipak,  gal- 
vok ;  2,  mannat,  lade  udgaa,  manatet, 
Kongen  lod  tidgaa  en  Befaling,  go- 
nagas  goccom  manati;  3,  surgidet, 
herfra  udgik  en  ny  Slægtslinie,  dast 
surgidi,  olgus  manai  odda  sokka- 
godde;  4,  udqaaede  Træer  oq  ud- 
gaaede  Blomster,  asslani  muorak  ja 
golnuam  lædek. 

Sv.  ulkos  mannet. 

Udgaaen,  s.  1,  vuolggem;  2, 
mannam;  3,  skirgidæbme;  4,  asstam; 

5,  golnnam. 

Udgang,  s.  1.  vuolggem;  2, 
mannam,    Tsraeliternes     Udgang    af 


Æggpten,  Israelitalalai  vuolggen 
mannam  Ægyptenest;  3,  vuolggan 
mannam  sagje;  4,  loap,  denne  Bi 
givenhed  fik  en  anden  Udgam/  en 
man  havdé  ventet,  dat  dappatus  nubb 
loap  oa3oi  go  mi  gaddam  læiinek;  ' 
nokkam,  Aarets  og  3laanedens  Ut 
gang,  jage  ja  mannod  loap;  we 
Aarets  og  Maanedens  Udganq^  jag 
ja  mannod  loapatedin,  nogadediii. 

Sv.  1,  mannem;  2,  nokkem. 

U  dg  ang  s  faar,  s.  savcak,  rna 
olggon  orruk. 

Udgangssted,  s.  1,  vuolggem- 
2,  olgusmannamsagje. 

U  dg  ave,  s.  prenttijubme,  dette  t 
den  nyeste  Udgave  a  f  Bogen,  di 
de  læ  dam  girje  oddasamus  prentti 
jubme. 

Udgift,  s.  1,  manno,  Pengeut 
gift,  rutmanno;  jeg  har  mange  Ut 
gifter,  manno  must  læ  ædnag; 
dakkamus;  3,  mafsamus;  4,  golatui 
indrette  sine  Udgifter  efter  In» 
tægterne,  mafsamussaides,  golatu 
saides  mærredet  boadoi  mield. 

Sv.  takkalvas. 

Udgive,  \,  \,  addet,  udgive 
Trykken,  prenttijubmai  addet;  ' 
prentitet,  han  harudgivel  sine  sam 
lige  J^erker,  prenttijubmai  addar 
prentitam  læ  buok  callagides;  3,  ga 
latet,  jeg  har  tidgivel  i  Aar  met 
end  i  Fjor,  dam  jage  æmbo  læm  gO! 
latam  go  dimag;  4,  cælkket, /mn  mi 
gav  sig  for  en  anden,  nubbe  olmu6c 
son  celki  jecas. 

Sv.  ulkos  vaddet. 

Udgivelse,  s,  prentlim  5  prenlii 
tæbme. 

Udgiver,  s.  prentitægje. 

Udgjøre,  v.  dakkat,  udgjør  e 
Skjæppe  en  Vogf  dakkago  skiepf 
oft  viego?  det,  som  udajør  Menn 
skets    sande    Lyksalighed,    dat,     i 


I 


U  d  g  j  0  r  c 


r85 


U  d  li  o  I  (1  ( 


)lbmu  duot  oasalašviioda  dakka ;  Vin- 
eren  udfijør  den  største  Del  ajf 
iovet,  dalvve  dakka  jage  stuorrab 
)æle. 

Sv.  takket. 

Udfjlatte,  v.  jalggit.  at  udfflalte 
Folder,  niacid,  macastagaid  jalg-git, 
alir^redet. 

Sv.  jalget;  jalgetet. 

Idglatntng,  s.  jalggiirij  jalg- 
edæbme. 

Vd gløde,  v.  1,  accagaltetj  2, 
ilaiduttet.  Udglødes,  1,  accaget;  2, 
lilaiduvvat. 

Idglødning ,  s.  1,  accagattem; 
,  liilaidiittem.  1,  accagæbme;  2, 
ilnidæbme. 

rd gnide,  v.  erit  riivvit,  udgnide 
n  riet,  duolva  erit  ruvvit. 

1'dgnidning ,  s.  erit  ruvvini. 

Vdgrandske,  v.  1,  sogardet; 
,  ouoratallat,  udgrandske  Naturens 
leuimeligheder  og  Himmelens  Løh, 
inio  ciegosvuodaid  ja  alme  jottem 
iioratallat,  sogardet. 

IJdqrandskning ,  s.  1,  sogar- 
æbnie;  2,  guoratallam. 

Ldgrave,  v.  1 ,  roggat,  udgrave 
'icjiirer  i  Metal,  govaid  metalli  rog- 
at ;  2,  goaivvot,  udgrave  noget  af 
'orden,  maidegen  ædnamest  roggat, 
oaivvot. 

I  dgravning,  s.  1,  roggam;  2, 
oaivvom. 

i  dgrunde,  v.  1,  guoratallat;  2, 
oddi  boatte,  søge  at  udgmnde  de 
h julte  Aarsager,  daid  cikkiijuvv,iiin 
5.šid  barggat  boddi  boattet. 

Sv.  i,  ocotel;  2,  grudnot. 

idgrunden,  s.  i,  guoratallam; 
,  lioddi  boattem. 

Udgræde,  v.  at  have  udgrædt, 
ieronies  hæittet. 

Udgræde n,  s.  cierrom. 

Udgyde,  v,    1,  golgatet,    udgyde 

iSorsk-lnppisk  Ordboff. 


bittre  Taarer,  bacca  gadnjalid  gol- 
gatet; 2,  leikkit,  han  udc/Jød  Våndet, 
som  var  i  Karret,  cace,  mi  liltest 
læi,  son  olgiis  leiki*,  3,  almostet,  almo- 
Stattet,  udgi/de  sit  Hjerle  for  nogen, 
vaimos  jurdda-gid  gæsagen  almostattet. 

Sv.  1,  kolketet^  2,  leiket. 

Udgyden,  Udgy deise,  s.  1,  gol- 
gatæbme;  2,  leikkim,  Våndets  Ud- 
gydelse,  eace  leikkim,  golgatæbme; 
3,  dovdastus;  4,  miiittalus  almostussa, 
Hjertets  fortrolige  Vdgydelser,  vaimo 
dorvolas  dovdastusak,  almostusak. 

Udhakke ,  v.  olgus,  erit  roggat. 

Udhakning,  s.  olgus,  erit  rog- 
gam. 

Udhale,  v.  i,  olgus,  erit  gæsset, 
udhale  en  Baad,  vadnas  caccai  gæs- 
set; 2,  vippadet;  3,  gukkede^,  guk- 
kodet,  udhale  Tiden,  Forretninger, 
Talen,  aige,  fidnoid,  sarne,  vippadet, 
gukkedet. 

^  Udhalen,  JJdhaling,  s.  1,  olgus, 
caccai  gæssem;  2,  vippadæbme;  3^ 
gukkidæbme;  gukkodæbme. 

Udhamre,  v.  duolbasen  dærppat; 
2,  erit  dærppat. 

Udhamring,  s.  dærppam. 

Udholde,  v.  l,gillat,  det  kunne 
vi  ikke  udholde,  i  dat  læk  min  gilla- 
mest ;  tidlig  øvedes  og  vænnedes  han 
til  at  udholde  meget.  Savn  og  Be- 
sværligheder, arrad  harjetuvui  ja 
vuokkadattujuvui  ollo  gillat,  occale- 
mid  ja  vaivid;  2,  gierddet;  3,  hæg 
adnet,  det  er  ikke  til  at  udholde  i 
Teltet  for  Kulde,  Høg  og  TrænqseU 
i  læk  goadest  hæg  adnem  lakkai  coa- 
skem,  suov  ja  bakasvuoda  ditli;  4,  darjat, 
Øjet  udholdt  ikke  at  se,  calbme  i 
darjam  gæccat;  5,  ballit,  det  er  ikke 
at  udholde,  i  læk  balilægje;  6, 
duoddot,  han  udholdt  ikke  at  være 
iblandt  os,  i  duddum  min  gaskast, 
særvest;  7,  bissot;  8,  bittet,  han  ud- 
50 


Udlioldo 


786 


U  cl  j  æ  v  n  e 


holdt  Prøven,  gæccdlusast  son  bisoi, 
bidi.  Brinffe  til  al  tidholde,  i,  diiod- 
dodet,  jeg  skal  bririqe  ham  til  al  tid- 
holde at  være  her,  duoddodam  su 
orrot;  2,  bisotet;  3,  bidelet. 

Sv.  1,  killet;  2,  kierdet;  3,  pissut; 

4,  pintet;  5,  staiket*,  6,  tarjet. 
Udholden,  s.  1,  gillam,  det  var 

en  nuufelos  Udholden,  dat  værded- 
mættoni  gillam  læi. 

Udholdeliff,  adj.  l,gilalatte;  2, 
hæg  adneiJi  lakkai;  3,  balitægje;  4, 
duoddom  lakkai;  5,  bisotatte;  6,  bi- 
detægje. 

Udholdende,  adj.  i,  gillavas, 
vi  skulde  være  taalmodifje  og  ud- 
holdende, gierdavajak  ja  gillava^ak 
mi  galggaseimek  læt;  2,  savrre,  ud- 
holdende i  at  arbeide  og  lære,  savrre 
barggat  ja  oappat,  oapatet;  en  ntræt- 
telig  og  udholdende  Flid.  vaibba- 
mættom  ja  savrre  ælsarvuotta;  3,  bi- 
sovas*,  4,  bistavas;  5,  bindde.  Være, 
blive  udholdende,  1,  savrrot;  sav- 
rasmet;  2,  bissot;  3,  bisstet;  4,  bind- 
det.  Gjøre  udholdende,  savrrodet; 
savrasmattet;  2,  bisotet. 

Vdholdenhed,  s.  l,gillavasvuot; 
2,  savrrevuot;  3,  bissomvuot;  biso- 
vasvuot;  4,  bisstemvuot;  bistevasvuot; 

5,  binddemvuot.    , 

Udhugge,  v.  1,  cuoppat,  han 
huf/{jede  Kjødet  i  Stykker,  biergo 
bittai  mield  cuopai;  Skoven  er  alde- 
les udhuggen,  muorak  læk  buokak 
cuppujuvvum  ;  2,  roggat,  udhugge  Fi- 
gurer i  Marmor,  govaid  marmori 
roggat,  cuoppat;  udhugne  og  støbte 
Billeder,  cuppujuvvum,  roggujuvvum 
ja  leikkujuvvum  govak. 

Sv.  1,  cuoppet;  2,  skulpet,  skul- 
petum  ja  leikotum  kove. 

Udhugning,  s.  1,  cuoppam;  2, 
roggam.  Udhugning  i  en  Skov,  cuo- 
patak. 


Udhule,  v.  1,  goppat;  2, roggat 
roggastuttet;  3,  ga3akastet;  4,  goaiv 
vot.      Udhules,  roggastuvvul. 

Sv.  1,  koppet;  2,  kuovat. 

Udhuling,  s.  goppam;  2,  rog 
gam;  roggastuttem;  3,  ga3akastem 
4,  goaivvom.  \,  goppe;  2,  rogge 
3,  roggastubme. 

Udhungre,  v.  1,  nælggodet;  < 
han  saa  udhungret  ud,  nælggehabra 
sust  læi. 

Sv.  nælgotet. 

Udhungring.,  s.  nælggodæbmi 

Ud  hvile  sig,  v.  1,  vuoiqadet; 
vuoiqastet,  naar  vi  faa  udhvilt  o 
ville  vi  gaa  videre,  go  vuoit^adaf 
vuoiqastam  læp  de  viddasabbuid  va^ 
3ep;  3,  om  Dgr,  livadet;  4,  omJori 
adnukættai  orrot.  Udhvilet,  om  Dtf 
vuonjes,  vuoqes,  den,  som  har  ut 
hvilt  Ren  skulde  kjøre  først,  gæ 
vuor^es  hærgge  læ,  galgasi  audai 
vuogjat. 

Sv.  1,  vuoiqastet;  2,  læggastet; 
Hvast  orrot.     Ojeves  poco. 

Ud  hvi  I  en,    s.    i,  vuoir)adæbmi 
2,   vuoinastæbme;    3,  livadæbme; 
vuonjesvuot. 

Udhænge,  v.  olgus  hængastc 
udhænge  en  Tavle,  taval  olgus  hæi) 
gastet. 

Udhængning,  s.  olgus  hær 
gastæbme. 

Udi,  præp.  sist. 

Sv.  sis,  sisne,  sin,  sinne. 

Udjage,  \,  olgus,  erit  agjc. 
ajctet-,  2, -y\\o]Giei,  de  bleve  udjagti 
of  Bgen,  gavpiigest  si  agjujuwi 
j^^gje,  aje-,  vuojetuvvujegje. 

Udjagelse,  s.  1,  olgus,  erit  agjen 
ajetæbme;  2,  -vuojetæbme, 

Udjævne,  v.  1,jevddet;  2,  ja 
gil;  jalggedet;  3,  njulggit,  den  lYi* 
er  btevet  udjævnet  til  begge  Paria 


Udj 


787 


Udladc 


li/fredshed,  dat  aš5e  njulggijuvvuin 
læ  duttavasvuoUan  guabbaci  bællai. 

Udjævning,  s.  1,  jevddim;  2, 
iali;<Tim;  jalggedæbme;  3,  iijulggini. 

Vdkaave^  \.  valljit,  lian,  som  de 
kavde  udkaaret  til  Kott<je,  son,  gæn 
gonagassaii  si  valljiin  legje. 

Sv.  1,  valljet;  2,  såldet. 

Vdkaarelsc,  s.  valljim. 

Vdkant,  s.  gæcce,  hen  ad  vor 
Ldkant,  min  gæce  guvUui. 

i  dk  ast,  s.  arvvalus,  <j[/ø"e  Ud- 
k((sf  til  en  Skolelov,  arvvalusa  dak- 
kat  skullakki. 

U  dk  aste,  v.  1,  olgus  suppit;  2, 
-balkestet;  3,  arvvalet. 

Ldkastelse ,  Udkastning,  S.  1, 
olpus  suppim;  2,  -balkestæbme. 

Idkiff,  s.  varddem ;  have, 
lidde  Udkig,  varddet,  /''////<?  paa  Ud- 
k'uj  efter  Skibe,  varddemen  læt  ski- 

Ud kjøre,  v.  gæsetet,  Gjadnincjen 
?)•  udkjørt  paa  Ågeren,  mokke  gæse- 
tuvvum  læ  bældo  ala;  2,  vudgjet. 

Udkjørsel,  s.  1,  olgus  gæse- 
tæbine;  2,  -vuogjem;  3,  olgus  gæ- 
selain-5  4.  -vuogjemsagje,  her  er 
1'dkjorselen,  daggo  læ  olgus  gæse- 
laiu,  vuogjem  sagje. 

Udklippe,  v.  bæskedet,  at  ud- 
klippe  Dyr  o(f  alleslays  Billeder  i 
Vapir,  spirid  ja  buoklagas  govaid 
papirast,  spirin  ja  buoklagas  govvan 
papar  bæskedet. 

Ldk lipninfjf,  s.  bæskedæbme. 

Udklcede,  v.  garvodet. 

Udklædninff,  s.  garvodæbme. 

Udklække,  v.  i,  algadet ;  2, 
garra  sist  gæsset;  3,  bocidattet,  For- 
aarssolen  ndklækker  Blomster,  gid- 
dabæivas  ledid  bocidatte  læ;  3,  arv- 
valet, hutkkit,  dette  klocje  Anslag  har 
han  selv    udklækket,    dam   jiermalas 


arvvalusa  son  jes  læ  arvvalam,  smiet- 
tam,  hutkkim. 

Udklækning ,  s.  i,  olgadæbme; 
2,  bocidattein;  3,  arvvalxbme ;  4, 
smiettam. 

Udkoffe,  v.  vuossat. 

Udk ogninfj ,  s.  vuossam. 

Udkomme,  s.  aiggeboatto,  nn 
har  jeg  lidt  bedre  Udkomme,  men 
Tjenere  ere  ikke  til  at  erholde,  buo- 
rebus  aiggeboatto  galle  must  dal  læ, 
mutto  balvvalægje  i  læk  fidnim  lakkai; 
aiggaiboatlo. 

Sv.  1,  viessomnarre;  2,  birgitak; 
birgesnok. 

Udkradse,  v.  i,  garbbat;  2, 
skarbbat,  udkradse  en  Pibe,  bippo 
skarbbat. 

Vdkradsning ,  s.  1,  garbbam*, 
2,  skarbbam. 

U  dkr  amme,  v.  1,  auddan  bi- 
gjat,  han  ndkrammede  alle  sine  Va- 
rer, buok  galvoidcs  son  auddan- 
bigjaij  2,  addi  gullat,  han  ndkram- 
mede al  sin  Lærdom,  buok  su  oap- 
pavasvuoda  son  addi  gullat. 

U  dkr  amm  en,  s.  1,  auddanbi- 
gjam;  2,  addem  gullat. 

JJdkryste,  v.  1,  olgus  baccetj 
2,  -carvvit. 

Udkrgslning,  s.  i,  olgus  bac- 
cem;  2,  -carwim. 

Udkrteve,  v.  gaibedet,  den  Sag 
udkræver  en  noiagtig  Undersøgelse, 
darkelis  sogardæme  galle  dat  asse 
gaibed;  mit  Embede  og  min  Pligt 
udkræver  det,  muo  fidno  ja  muo  gæd- 
negasvuotta  must  dam  gaibed.  * 

Sv.  rauket. 

Udlaan,  s.  luoikkem. 

Udlaane,  v.  luoikatet. 

Udlaatiing,  s.  luoikatæbme. 

Udlade  sig,  v.  1,  cælkket;  2, 
dagjaf,  han  udlod  sig  for  mig  at  der 
'  50-"- 


Udlade 


788 


ti  d  1  æ  g  g  e 


skulde  foretafjes  en  Forandriuff,  soil 
dajai  niuo  vuosslai  atte  nubbastusa 
galgai  dakkujuvvut;  du  skal  ikke  ud- 
lade dir/  derom  for  nof/en,  ik  galga 
dam  birra  maidegen  gæsagen  cælkket; 
3,  bægotet. 
Sv.  halet. 

Udladelse,  s.  1,  cælkkem;  2, 
dagjam;  3,  bægolæbme. 

U  dl  and,  s.  1,  veris-;  2,  nubbe 
ædnam. 

Udle,  v.  boagostet. 
Udleen^  s.  boagostæbme. 
Udle  de,  v.  1,  olgos  laiddit,   han 
blev  udledel  af  Værelset^  son  olgus 
laddijuvui  viesost;  2,  gaddat,  {mene) 
udtede    sin    Herkomst    ifra    nogen, 
ifra   et   Land,   gæstegen,   dom   dam 
ædnamest     gaddat    jecas     surgidam, 
boattam ;    deraf   vil    man   udlede  at 
han  ikke  blev    benaadet,    dast  ohnus 
gadda  atte  i  son  saddam  armetuvvum. 
Udle  deise,   s.  1,  olgus  laiddim-, 
2,  gaddo. 

Udleje,  v.  balka  audast  luoikket, 
ttdleje  Værelser,  viesoid  ærrasidi 
luoikket  balka  audast. 

U  dl  e  in  i  n  g  ,  s.  balka  audast 
luoikkem. 

Udlevere,  \.  i,  aldes,  lutes  ad- 
det^  2,  -luoittet,  udlevere  Penge, 
Flygtninge,  rucfaid,  bataregjid  aldes, 
lutes  addet,  luoittet. 

Udlevering,  s.  d,  aldes,  lutes 
addem;  2,  -luoittem. 

Udlevet,  adj.  i,  jabmem  guvl- 
lui  læt;  2,  hui  boares,  en  udlevet 
Olding^  der  gaar  paa  Gravens  Bred, 
hui  boares  gales  gutle  jabinemea  jo 
læ,  gæn  ællem  nokkagoatta. 

Udligne,  v.  l,juogadet;  2,  niær- 
redet,  udligne  Skatter  og  Afgifter 
paa  e«/tuer,  juokkaci  juogadet,  mær- 
redet  væroid  ja  mafsamussaid. 


Udligning,  s.  1,  juogadæbme 
2,  mærredæbme. 

U  dl  odde,  v.  1,  juogadet ;  2,  juofc 
kaci  oases  addet. 

Udlodning,  s.  i,  juogadæbme 
2,  oase  addem. 

Udlokke,  v.  oa330t  cælkket,  die- 
detet,  jeg  fik  Hemmeligheden,  An\ 
slaget  udlokket  af  ham,  035um  S 
ciegosvuoda,  arvvalusa  munji  cælkket 
diedetet. 

Udlosse,  v.  1,  vadnas,  skipa  salk 
kit5  2,  vadnas,  skipa  sist  galvoid  bolt 
tot,  buftet;  3,  guorosmattet. 

Sv.  korosmattet. 

Udlosning,  ,s.  i,  salkkimj  5 
galvoid  vadnasist  buftem;  3,  guoros 
mattem. 

Udlove,  v.  loppedet. 

Udlovning,  s.  loppedæbme. 

Udlude,  v.  vakkodet. 

Udludning^  s.  vakkodæbnie. 

Udlufte,  v.  1,  bieg  ouddi  bigjal 
2,  luoittet  biegast  biggujuvvut,  bos 
saluvvut,  ere  Værelserne,  Klædem 
vel  udluftede?  lækgo  viesok,  bifta 
sak  burist  cada  biggujuvvum,  bossa 
luvvum? 

Udluftning,  s.  i,  biggujubme 
2,  bossalubme. 

Udlgse,  v.  1,  gulatet,  der  er  ua 
lyst  for  de  Forlovede,  gulatuvvui 
læ  naittalegjidi;  2,  olgus  cuvggit. 

Udlgsning,  s.  1,  gulafæbme 
gulatus;  2,  olgus  cuvggim. 

Udlæg,  s.  1,  bigjam;  2,  luoikkent 
Gjøre  Udlæg,  1,  bigjat;  2,  luoikket 
jeg  maatte  stoa  for,  gjøre  Udlæl 
for  ham,  fertlim  mon  su  audast  bi< 
gjaf,  sunji  luoikket;  jeg  har  fa 
mit  Udlæg  igjen,  oaj^om  læm  ruflui 
maid  luoikkasen  bigjim. 

Udlæg ge,  v.  1,  mafsat,  del  ei 
blevel    ham    udlagt    i   Arven    eftei 


Udl 


ægg' 


789 


U  d  Ul  a  1  c 


Forældrene,  dat  sunji  mafsujuvvum 
læ  arbest  vanhemi  maqricl;  2,  bigjal, 
Bogen  er  tidlacjt  til  Gjennemstju, 
trirje  olgiis  bigjiijiivvum  læ  vai  sadda 
lokkiijuvYUt;  Jorden  er  ndlatjt  til 
Græsqang,  ædnain  bigjujuvvum  læ 
cruoltom  sagjen;  3,  cilggit,  udlægge 
et  Skriftsted,  bibbal  sane  cilggit;  4, 
lokkat,  det  blev  ham  udlagt  til  Hov- 
mod^ altsaa  ndlagt  til  det  Værste, 
dat  lokkiijuvvum  læ  sunji  cævllaivuot- 
tan,  lokkiijuvvum  sunji  nabbo  dalle 
baliabussi. 
Sv.  cælgestet. 

Udlægning,  Udlæggelse,  s.  i, 
inafsanr,  2,  bigjam;  3,  cilggim;  4, 
lokkam. 

Vdlændig,    adj,   se  udenlandsk, 
idlændighed,    s.   veris    ædna- 
iiK  st    orrom,    deres   Udlændighedstid 
(jik  til  Ende,  sin  veris  ædnamest  or- 
rom aigge  nokkamen  læi. 

Udlænding ,  s.  1,  nubbe  vald- 
(Ici^roddeolmus;  2,  veris,  nubbe  ædnain 
olinus. 
Sv.  nubbe  riken  olmas. 
Idlært,  adj.  1,  oappam,  han  har 
xidlært,  oappam  olmus  læ;  2,  oappa- 
luvvum,  han  har  udlært,  oapatuvvum 
olinus  son  læ. 

Udlæse,  v.  lokkat,  er  Bogen 
rUdlæst?  lægo  girje  lokkujuvvum? 

Udløb,  s.  l,njalbme,  (Mnnding)^ 

[2,  oivus,  denne  Søes  og  Elvs  Udløb, 

[dam  javre  ja  joga  oivus;    3,  vuolg- 

rem^     4,    mannam;    olgus    mannam, 

lalle  Skibe7i€   ligge  færdige    til    Ud- 

9b,  buok  skippak  garves  læk  vuolg- 

Jt,  mannat;  5,  golggat,    Tanaelven 

ir    sit   Udløb  i    Tanafforden,   som 

}jen  falder  ud  i  Nordsøen,   dædno 

dggamen,  mannamen  læ  dædnovudni, 

ki  mannamen   læ  davvemeri;    olgus- 

lannam,  golggam  sag^e^Bgen  Ugger 

id  Elvens  Udløb  i  Havet,   sid  or- 


romen  læjoga  mannam, golggam  sajest 
merri;  gæcce,  ved  Udløbet  a  f  den 
fastsatte  Tid,  mærreduvvum  aige  gæ- 
cest. 

Sv.  1,  væddasem;  2,  kolkitem. 

Udløbe,  v.  1,  vassetj  2,  mannat, 
Tiden  er  udløbet,  aigge  vassafn, 
mannam  læ. 

Sv.  vasset,  aike  le  vassam. 

Udl  øse,  v.  1,  lodnot,  tidløse  en 
af  Fangenskabet,  olbmu  giddagasast 
lodnot;  udlø^  af  Syndens  tunge 
Baand,  suddo,  lossis  baddin  lodnu- 
juvvum;  2,  lonestet. 

Sv.  lodnestet. 

Udløser,  s.  4,  lodno;  2,  lone- 
stægje. 

UdløsJitng,  s.  4,  lodnom;  2, 
lonesfæbme;  lonastus. 

Udløsningsret,  s.  1,  lodnom- 
fabmo;  2,  -loppe. 

Udmaale,  v.  1,  mittedet,  ud- 
maale  Stjernernes  Afstand,  nasti 
gukkenvuoda  mittedet;  udmaale  i 
alenvis,  alani  mield  mittedet;  2,  vik- 
kot,  udmaale  31el  vogevis  til  Fattige, 
jafo  viegoi  mield  vaivasidi  vikkit. 

Sv.  4,  mætet;  2,  suldet. 

U dm  a  al  ing,  adj.  4,  mittedæbme; 
2,  vikkim. 

Udmagre,  v.  4,  adaluttet;  2? 
lassodet;  3,  sillodet;  4,  rottasuttel; 
5,  guoirradet.  Udmagres,  4,  ada- 
tuvvut;  2,  laššot;  3,  sillot;  4,  rolta- 
suvvut;  5,  guoirrat. 

Sv.  laššotet.    Lassot. 

Udmagren,  Udmagring,  s.  4, 
adatuttem;  2,  laSsodæbme;  3,  sillo- 
dæbme;  4,  rotlasuttem;  5,  guoirra- 
dæbme.  4,  adatubme;  2,  lassom;  3, 
sillom;  4,  rottasubme;  5,  guoirram. 

U dm  ale,  v.  i,  se  beskrive;  2, 
han  udmalede  sig  Fremtiden  med 
de  Igseste  Farver,  boalle  aige  son 
doaivvoi  aldsis  hui  oasala^an. 


U  d  la  a  1  i  II , 


790 


Ud 


{line 


Udmaliiiq,  s.  se  Beskrivelse. 

Udmarve,  v.  i,  adatuttet;  2, 
famotutlet.  lldmarves,  1,  aJatuvvut; 
2,  famotuvvut.  Udmarvet,  1,  ada- 
tæbme;  2,  famotæbine.  l,a(Jatesvuot; 
2,  famotesvuot. 

Sv.  famotiittet.  Famofovet.  Atfo- 
tebme. 

Udmarvehe,    s.    1,   adatiitlem; 

2,  famotuttem.  1,  adatubme;  2,  fa- 
molultem.  1,  adatubme;  2,  famotub- 
me ;  3,  adatesvuot. 

Udmatte,  v.  1,  vuoimetuttet,  jRei- 
sen^  den  stærke  Bevægelse  har  ud- 
mattet  hende,  niatkke,  dat  garra  lik- 
katus  læ  vuoimetuttam  su;  2,  ape- 
tultet;  3,  gievddadet;  4,  njuoccadet. 
Udmattes,  1,  vuoimetuvvut;  2,  ape- 
tiivvut;  3,  gievddat^  4,  njuoccat.  Ud- 
matlet,  1,  vuoimetæbme  5  2,  apetæbme; 

3,  vaibbom;  4,  njiioces. 

Sv.  i,  kiæudotet;  2,  vaipetet.  1, 
kievdet;  kievvnnet-,  2,  vaipet. 

Udmattetse^  s.  1,  vuoimetuttem; 
2,  apetuttem;  3,  gievddadæbme;  4, 
njuoccadæbme.  i,  vuoimetubiiie; 
vuoimetesvuol;  2,  apelubme;  apeles- 
vuot;  3,  gievddamvuot^  4,  njuocam- 
vuot;  njuocesvuot. 

Udmijnte,  v.  ruttan  læikkol,  ud- 
mynte  Gnid  og  Sølv,  golle  ja  silba 
ruttan  læikkot. 

Udmyntning,  s.  ruttan  læikkom. 

Udmærke,  v.  1,  dovdosen-;  2, 
mainagen,  mainolmasen  dakkat,  rfe/ 
var  denne  Handlinfj,  der  især  ud- 
mærkede  ham,  dat  de  læi  dat  dakko, 
mi  erinoamacet  dovdosen,  mainagen, 
mainohnasen  su  dagai;  3,  gudiiietlet, 
Ixonxjcn  udmærkede  Jtatn  fremfor 
€tndre,  gonagas  gudnietti  su  æmbo 
go  ærraid  5  4,  ærotet.  Udmærke  sig, 
erinoamas  læt,  denne  Drik  udmærker 
sig  ved  sin  lægende  Kraft,  dat  juk- 
kamus    erinoamas    læ    buorredægjc, 


iro-l 


diervasmatle  famo  boft.     Udmærkes 
ærranet. 

Sv.  1,  åretet-,  2,  cuoikotet^  3,  pi- 
kotetf  4,  vuosetet;  5,  vittestet. 

lldmærkeny  Vdjnærkelse,  s,  i 
dovdosen-*,  2,  mainagen,  mainolma., 
sen  dakkamj  3,  gudniettem,  æro- 
tæbme;  ærotus.    Ærranæbme. 

Udmærket,  adj.  i,  erinoamas 
2,  mainagas,  de  udmærkede  og 
gavede  ihlandt  Folket,  paa  hven 
alles  Øine  tåge  vare,  dak  erinoa 
macak,  mainagasak  ja  doaimalamusal 
olbmui  sist,  gæid  buokai  calmek  vut 
tivalddek;  3,  valljo,  det  er  et  for 
træffeligt,  et  udmærket  Menneskt 
dat  læ  bajolas,  valljo  olmus.  Erinoa 
macet,  A«»  har  udmærket  god 
flarer,  sust  erinoamacet  buorre  gal 
vok  læk.  1,  erinoamasvuot;  2,  mai 
nagvuot;  3,  valljovuot. 

IJdnævne,  v.  1,  goccot,  Konget 
har  udnævnt  ham  til  Professor,  go 
nagas  læ  goccom  su  professoren;  2 
namatet. 

Sv.  nammatet. 

Udnævnelse,  s.  1,  goccom;  go 
cus;  2,  namatæbme. 

Udpakke,  v.  gudejo  sist  valddei 
flarene  Ugge  udpakkede,  galvok  gU' 
dejotaga  læk. 

Udpakning,  s.  gudejo  sist  eri 
valddem. 

Udpante,  v.  panttati  valddet 

Udp  antning,  s.  panttan  valddem 

Udperse,  v.  se  udpresse 

Udpille,  v.  Ijcuolddet;  2,  valljil 

Udp  illen,  s.  1,  cuolddem;  2 
valljim. 

Udp  i  ne,  v.  1,  naggit;  2,  bakkil 
han  tidpinte  den  sidste  Skilling  fl; 
dem,  marjemus  skillig  sist  erit 
naggi,  bakki;  2,  appar  adnet,  « 
mager,  iidpint  Jord,  saddotes  appi» 
adnujuvvum  ædnam. 


Ill 


U(l 


791 


Udrette 


Vdpining ,  s.  1,  naggim;  2,  bak- 
klm;  3,  appar  adnem. 

Vdpiske^  V.  i,  nioisskalet  olgus, 
kan  blev  udpisket  af  Bi/en,  gavpugest 
50n  olgus  ruoisskaluvui;  2,  udpiske 
m  Jord,  se  udplne. 
»  Udpiskning,  s.  olgiis  riioisska- 
æbme. 

Vdplante,  \,  ædnami  borddet, 
jigjat,  disse  Blomster  maa  udplantes, 
Jak,  lædek  ferltijek  ædnami  borddu- 
lavvut,  bigjujuvvut. 

IJdplantning,  s.  ædnami  bord- 
lem,  bigjam. 

Udp lukke ^v.  1,  sierranessi vald- 
iel;  2,  erit  ratkkit. 

Udplukning ,  s.  1,  sirrim,  sier- 
•anessi  valddem;  2,  erit  ratkkim. 

Udplyndre,  v.  1,  spægjat;  2, 
rievdadet,  Byen  blev  udplyndret, 
a^avpug  spegjujuvui,  rievddaduvui. 

Sv.  spiæjet. 

JJdplyndrincj,  s,  1,  spægjam; 
2,  rievdadæbme. 

Udpresse^  v.  olgos  baccet,  ud- 
ttresse  Saften  af'  Urter,  lavtadas  ur- 
asin  olgus  baccet. 

Sv.  tæpcet. 

Udpresning ,    s.    olgos  baccem. 

Vdpnste,  V.  bossolet,  dusšen, 
eritbossolet,  hvad  var  mit  Liv?  en 
hl  ndpustel  Flamme!  mi  læi  miio 
hæg?  forg  dussen,  erit  bossuluvvum 
doUanjuovc! 

Udpusten,  s.  erit  bossolæbme. 

Udpynte,  v.  ciqatet. 

Udpyntning,  s.  ciqatæbme. 

Ud pønse,  v.  smiettat. 

Udpønsen,  s.  smiettam. 

Udraab,  s.  1,cuorvvom,  med  et 

ries  et  Udraab  a  f  den  forsamlede 

ænyde,     fakkistaga    de    ciiorvvom 
lujuvui   dam   coagganam  olbmuin; 
komme  i  Udraab  for  noyet,  bæg- 
galmassan  saddat  mastcgen. 


Sv.  i,  cuorvvom;  2,  falelcm. 

Udraabe,  v.  cuorvvot. 

Udraaben,  s.  cuorvvom. 

Udraab  er,  s.  cuorvvo. 

Udraabsord,  s.  cuorvvomsadne. 

U  dr  aa  b  s  t  e  yn  ,  s.  cuorvvom- 
mærkka. 

Udrase,  v.  hæiltet  dagjomest. 

Udrede,  v.  1,  galggat,  hvorledes 
ndrede  os  af  disse  vanskelige  og  ind- 
viklede  Forholde?  moft  dain  vades 
ja  sorrujuvvum  gaskavuodain  jecca- 
mek  galggal?  2,  aiiddan  biiftet,  Lan- 
det maaite  ndrede  alt,  hvad  Hæren 
behøvede,  ædnam  ferti  auddanbuftet 
buok,  maid  soattevækka  darbasægje 
læi;  3,  mafsat,  saa  mange  Penge 
kan  Byen  ikke  udrede,  dam  made, 
nuft  ollo  rudaid  i  mate  gavpug  mafsat, 
auddan  buftet^  4,  gærgatel,  af  Mangel 
paa  Penge  kunde  Flaaden  ikke  ud- 
redes,  rulvanesvuodast  æi  mattam 
soatteskipak  gærgatuvvul.  Udredes, 
galgašuvvat;  galgganet. 

Sv,  1,  reidet;   2,  karvet;  3,  rajet. 

Udredning,  s.  \,  galggam  j  2, 
auddanbuftem ;  3,  mafsam  ;  4,  gærga- 
tæbme.     Galgasubme ;    galgganæbme. 

Udredsler,s.  mafsamus;  2,værro. 

Udregne,  v.  lokka t. 

Sv.  lokket. 

Udregnitig,  s.  lokkanu 

U  dr  ei  se,  s.  vuolggem,  Udreisen 
og  Hjemreisen,  vuolggem  ja  siddi 
mannam. 

Udrense,  v.  1,  butestet;  2,  cor- 
gudaltet. 

Udrensning,  s.  \,  bntestæbme; 
bnltastus;  2,  corgudaltem. 

Udrette,  v,  1,  galggat;  2,  doai- 
matet;  det  Ærinde,  den  Sag  skal 
jeg  nok  udrette,  dam  mokke,  dam 
asse  galle  galgam;  3,  dakkat,  med 
ham  er  intet  at  udrette,  suin  i  læk 
mikkege  dakkat. 


Udrette 


792 


Udsagn 


Sv.  1,  takket  5  2,  oUetet. 

Udrettelse,  s.  i,  galggam;  2, 
doaimatæbme;  3,  dakkam. 

Udrinde,  v.  1,  golggat;  2,  man- 
nat,  Tiden  er  udrundet,  aigge  man- 
nam  læ. 

Udrive,  v.  1,  gaikkot;  2,  rot- 
tit,  udrive  en  af  Fordærvelsen,  af 
Fiendernes  Haand,  olbmu  hævvanæ- 
mestes,  vaSsalasai  gietfast  gaikkot, 
rottit. 

Sv.  kaikotet. 

Udrivelse,  s.  1,  gaikkoin;  2, 
roltim. 

Udruge,  v.  1,  algadelj  2,  garra 
sist  gæsset;  3,  lallet. 

Sv.  1,  lallet;  2,  muodaltet. 

U  dr  ligning,  s.  1,  algadæbme; 
2,  lallem. 

Udriille,  v.  galggat,  udrulle  et 
Landkart,  ædnamkarta  galggat. 

Udrunde,  v.  se  udhule. 

Udruste,  v.  1,  værjotet,  en  vel 
udrustet  Hær,  burist  værjotuvvuin 
soattevæk;  2',  fuollat;  3,  addet,  at, 
A)ære  udrustet  med  ypperlige  Gaver, 
Aandskræfter,  addujuvvum  læt  bajo- 
las  addaldagaiguim,  vuoiqa,  jierme 
navcaiguim,  fullujuvvum. 

Sv.  1,  vuojotet;  2,  karvatet;  3, 
raidet;  4,  lagedet. 

Udrustning,  v.  1,  værjotæbme; 
2,  fuollam;  3,  addem. 

Udrydde,  v.  1,  javkkadet,  vi 
skulle  søge  at  udrydde  de  onde  Be- 
gjærligheder  af  vort  Bryst,  bivddet, 
barggat  galggap  bahha  anestumid  vai- 
moslæmek  erit  javkkadet;  2,  dušsadet, 
udrydde  et  Folk,  olbrnuid  duššadet; 
den  hellige  Længsel  i  vort  Bryst, 
som  ikke  skal  udryddes,  dat  basse 
halidussa  vaimostæmek,  mi  duššaduv- 
vut  i  galga.  Udryddes,  1,  javkkat; 
2,  duSsat,  tidryddes  af  sig  selv, 
javkka,  dussa. 


Sv.  audet. 

Udryddelse,  s.  1, javkkadæbme 
2,  dussadæbme,  en  Udryddelses  Iirig 
dussadæme  soatte.  1,  javkkam;  2 
dussam. 

Udrykke ,  v.  1,  vuolgget;  2 
niannat,  Tropperne  ere  udrykkcde 
soattevægak  vuolggam,  niannam  Igek 

Ud  rykken,  Udrykning,  s.  i 
vuolggem,  2,  niannam. 

Udryste,  v.  erit  savdnjalet. 

U dr y s tnin g, s.eni  savdnjalæbmei 

Ud række,  v.  geiggit,  han  kon 
mig  imøde  med  udrakt  Haand,  mu« 
ouddi  bodi  geiggijuvvum  gieda;  gæi- 
gotet.  Udrækkes,  geigidet;  gæig- 
ganet.  Udrakt,  l,gæiggo;  2,  gang« 
go,  jfr.  udstrække. 

Sv.  kalget. 

Ud  r  æk  kei  se,  Udrækn  ing,  i 
geiggim,-  gæigotæbme.  Geigudæbme 
gæigganæbme.  1,  gæiggovuol;  ,2 
ganggovuot. 

Udrøge,  v.  olgus,  erit  suovastei 
udrøge  Rteve  af  Hulen,  biejost  olgus 
erit  suovastet. 

Udrøgning,  s.  olgus,  erit  SUO 
vastæbme. 

Udrøi,  adj.  hoppel,  færsk  Brøt 
er  mere  udrøi  end  gammelt  Brøa 
varas  laibbe  hoppelabbo  læ  go  orror 
laibbe.     Hoppelvuot. 

Sv.  skotmos. 

U  dr  øre,  v.  fierrot,  udrøre  Medi 
cin.  Mel  i  Uånd,  dalkas,  jafo  cacca 
fierrot. 

Sv.  færrot. 

Udrøring,  s.  fierrom. 

Udsaa,  v.  gil  v  vit,  den  udsaaedt 
Sæd,  gilvvijuvvum  gilvvagak. 

Sv.  sajet. 

U  ds  a  aning ,  s.  gilvvim. 

Udsagn,  s.  1,  cælkkem;  2,  sard- 
nom,  Uidnernes  Udsagn,  duodastegj 
cælkkem ;  naar  de  Nye  have  grunde 


lid  sa  ff  11 


793 


Udi 


iteres  Udsacjti  paa  de  Gamles  Vid- 
neshijrd,  go  dak  dalas  olbmuk  vuod- 
[todam  læk  sin  cælkkein,  sardnom 
[loltis  olbnmi  diiodaštusai  ala. 

Sv.  1,  sardnom;  2,  halem. 

V d salg,  s.  vuovddeni. 

Udse,  v.  1,  oaidnet;  2,  gæccal, 
naar  Gud  har  iidseet  mi(/  den  Stil- 
Uu(j,  go  Ibmel  læ  oaidnam,  gæccani 
imnji  dam  dille;  3,  arvvalet,  lianvar 
Iidseet  til  at  være  Faderens  Efter- 
mnnd,  arvvaluvvuni  læi  aces  sagja- 
5a35an. 

Udseen,  s.  1,  oaidnem;  2,  gæc- 
?am ;  3,  arvvalæbme, 

Udseende,  s.  1,  habnie,  hans 
Vdseende  begyndte  at  svinde  hen, 
iiabme  golnnagodi  sust;  Ijende  Folk 
fier  Udseendet,  hame  mield  dovddat 
}lbnuiid;  han  har  et  sygeligt,  frisk, 
muntert  Udseende,huocce\ag&s,  dier- 
?as,  ervok  habme  sust  læ ;  efter  Ud- 
Kende  at  domiite  frier  han,  jiabme 
jalle  sust  læ  irgastaddat;  da  fik  han 
først  igjen  sit  forrige,  gamle  Udseende, 
da  kom  han  igjen  i  Kolør),  de  æsk 
labmasis  saddai;  habmalasvuolta;  2, 
nuodok;  3,  varak,  {Blod)  hun  har 
vakkert    Udseende,    cabba    varak 

st  læk;  4,  ladde,  at  se  til  syntes 
han  at  have  et  fordelagtigt  Udseende, 
liega  ladde  oroi  oaidnet;  et  smukt 
Udseende  (^smukke  lUanerer')  har 
iet  Menneske,  siega  ladde  læ  dam 
Olbmustj  5,  nækko;  cabba  nækko 
sust  læ ;  6,  alvva,  det  3Ienneske  har 
H  usselt  Udseende,  hæjos  læ  dam 
ttlbmust  alvva;  7,  garvve;  8,  galgga; 
I,  godt  Udseende,  allo,  mest  om  Dyr. 
Komme  til  sit,  faa  sit  Udseende, 
erholde  et  godt  Udseende,  i,  ha- 
'masmet;  2,  garvasmet;  3,  nægosmet; 
i,  alosmet.  Give,  skaffe  et  godt  Ud- 
seende,  1,  hamasmattet;  2,  garvas- 
mattet;  3,  nægosmattet;  4,  alosmaltet, 


den  Mark,  Jord  giver  Kvægel  et 
triveligt  Udseende,  dat  ædnam  alos- 
matta  sivctid.  Berøve  et  Menneske, 
et  Dyr  o.  s.  v.  sit  Udseende,  sit 
gode  Udseende,  1,  liametuttet;  2, 
garvetultet;  3,  nægotuttet.  3Iiste, 
berøxyes  sit  gode  Udseende,  1,  hame- 
tuvvat;  2,  garvetuvvat,-  3,  nægotuv- 
vut.  Som  har  et  godt  Udseende,  1, 
habmasas,  hamalas;  2,  garvasas;  3, 
nægolas,  du  har  ikke  saa  godt  Ud- 
seende, ser  ikke  saa  godt  ud  nu  som 
før,  ik  dal  læk  nuft  hamalas  garva- 
sas, nægolas  go  auddal  legjik;  4, 
Cabba  muodosas ;  5,  alolas,  en  Ren, 
som  ser  godt  ud,  alolas  boaco.  1, 
hamala^gat;  2,  garvvasa33at;  3,  næ- 
golajjat;  4,  alolasat.  1,  hamalasvuot; 
2,  garvasasvuot*,  3,  nægolasvuotj  4, 
alolasvuot.  Som  har  mistet  sit  gode 
Udseende,  som  ikke  ser  godt  ud,  i, 
hametæbme;  2,  garvelæbme;  3,  næ- 
gotæbme;  4,  alotæbme.  i,  hametes- 
vuot;  2,  garvetesvuot;  3,  nægotes- 
vuot;  4,  alotesvuot. 

Sv.  1,  muoto;  2,  vuoke;  3,  vuoid- 
nem,  efter  alt  Udseende,  almači 
vuoidnemen  melt. 

Udse  i  le,  v.  olgus  borjastet,  ved 
Udseilingen  af  Havnen,  hamnast 
borjastedin. 

Udseiling ,,s.  olgus  borjastæbme. 

Udsende,  v.  1,  vuolgatet,  han 
blev  udsent  i  et  nødvendigt  Ærinde, 
son  vuolgatuvui  darbaslas  fidno  ditti^ 
2,  bigjat;  3,  saddit. 

Sv.  \,  rajet;  2,  saddet. 

Udsendelse,  s.  1,  vuolgatæbme; 
2,  bigjam;  3,  saddim. 

Udsending,  Udsendt,s.  i,  aires; 
2,  vuolgatuvvum;  3,  bigjujuvvum;  4, 
saddijuvvum. 

Udside,  s.  olggobælle. 

Udsige,  v.  l,cælkket;  2,  sardnot, 
det,  som  Vidnerne  havde  udsagt  om 


Vd. 


794 


U  (1  s  1;  j  æ  l'  c 


ham,  dat  maid  duodastægjek  su  oaiv- 
vai,  ala,  birra  cælkkam,  sardnom  leg-je. 

Sv.  1,  halet;  2,  sardnot;  3,  jættet. 

Udsigende,  s.  1,  cælkkem;  2, 
sardnom. 

Udsigt,  s.  i,  oaidno,  der  var  Ud- 
siqt  til  alle  Kanter  oij  allit/evel  f'or- 
svandt  han,  oaidno  læi  juokke  guvl- 
lui  ja  almaken  son  javkai;  oaidnos, 
en  videre  ocf  smukkere  lldsicjt,  guk- 
keb  ja  čabbasabbo  oaidnos;  2,  oaid- 
nem,  ifra  Bjergtoppen  er  en  vid 
Udsif/t,  vare  čokkest  vides  oaid- 
nem  lae  5  hvilken  Udsigt  aahner  os 
ikke  Troen  i  det  tilkommende  Liv! 
maggar  oaidnem  boatte  ælleni  sisa 
adda  migjidi  ossko !  Historien  t/iver 
os  en  Udsifft  over  de  vigtigste  Begi- 
venheder,  der  have  fundet  Sted  i 
Verden,  historia  oaidnem  migjidi  adda 
dai  sluorramus  dappalusaibagjei,  mak 
dappatuvvum  læk  mailbmai;  4,  vard- 
dem,  et  Sted,  hvorfra  man  har  en 
vid  Udsigt,  varddem  sagje;  5,  med 
den  Sag  har  del  lange  Udsigfer. 
dat  asse  orro  gukka  bisstet.  Som 
har,  giver  Udsigt,  hvorfra  der  er 
Udsigt,  1,  varddui;  2,  gavtos,  gavtos 
ædnam.  1,  vardduivuot;  2,  gavtos- 
vuot. 

Sv.   i,  vuoidnem;  2,  kæcestak. 

Udskamme,\.  hæppasattet,  han 
udskammede  3Ianden  for  hans  Feig- 
hed,  son  hæppasatti  olbma  su  balis- 
vuoda  ditti. 

Sv.  laitet. 

Udskeje,  v.  1,  gaiddat;  2,  caja- 
det,  udskeje  fra  Gudsfrxjqt  og  Dyd, 
ibmelbalost  ja  sivovuodast  erit  gaid- 
dat, cajadet;  3,  boa.^slo  gæino  vagjo- 
let,  han  har  udskejel  paa  flere  3Iaa- 
der,  i  flere  Henseender,  æmbo,  moadde 
lakkai,  dafhost  boasto  gæinoid  son  læ 
vagjolam. 

Udskejelse^    s.    1,   eritgaiddam; 


2,  cajadæbme;  cajadus;  3,  sivoles-' 
vuot;  4,  boasstovuot,  gjøre  sig  skyl 
dig  i  Udskejelser,  moadde  sivotes- 
vuodaidi,  boasstovuodaidi  asfjala^^ai 
jecas  dakkat. 

Udskibe,  v.  skipa  mield  bigjal 
der  blev  udskihet  meget  Mel,  oil 
jaffo  skipai  mield  bigjujuvui. 

Udskibning,  s.  skipa  mield  bil 
gjam. 

Udskifte,   v.  juokket;  juogadel 

Sv.  juoket. 

Udskiftning,  s.  juokkem;  juo 
gadæbme. 

Udsk  ift  n  i  n  gsfor  retn  ing ,  i 
juokkem,  juogadam  fidno. 

Udskikke,  v.  se  udsende. 

Udskjælde,  v.  1,  bælketet;  bæl 
katet;  2,  soaimatet.  Udskjældet 
bælkataddat. 

Sv.  pælket. 

Udskjælden,  s.  1,  bælketæbinei 
bælkatæbme;  2,  soaimatæbme;  soai- 
matus.     Bælkataddam. 

Udskjæmme,  v,  billedet;  billå 
sultet;  2,  beisstit^  bæistasuttet.  Ua 
shjæmmes,  1,  billasuvvat,  Papirspe 
sien  blev  ganske  udskfæmt  imelleti 
Kobberpengene,  billasuvai  paperspe 
sig  slanti  sist;  billasuddat.  Bogen  ble 
udskjæmt  da  den  blev  vaad,  de  bil' 
lasuddai  girrje- go  gastali;  2,  bæista- 
suvvat.  Som  udskjæmmer,  udskjæm 
mende,  i,  billedægje^  2,  bæistolaj 
Bæistola3|at.     Bæistolasvuot. 

Udskfæmmen,  s-  1,  billedæbme^ 
billasuttcm;  2,  beisstim,  bæistasuttem 
1,  billasubme;  billasuddam. 

Udsk j ære,  v.  d,  rikkostet, 
skjære  og  anbrinr/e  Sirater  paa  Dø' 
ren,  dornoluddid  rikkostallat  ja  girje- 
stallat;  2,  cuoppat,  udskjære  i  Tri» 
muora  govvan,  manenge  cuoppat;  3 
caccat.  Udskaaret  Arbeide,  Udskjæ 
ring,  i,  caccaldak;  2,  rikko. 


U  d  s  L  j  æ  r  c 


795 


U  (1  s  1  i  (l  n  i  n  g 


Sv.  1,  caceldet;  2,  suogoet.  Suog- 
|[ak. 

Udskjæven,  Udskjæriiiq,  s.  I, 
'ikkostæbrne;  2,  čuoppam;  3,  caccam. 

Udskrabe,  v.  erilvasskot. 

Udskrabniug,  s.  eritvasskoin. 

Ildskrift,  s.  olggocal. 

Sv.  pajeltes  caleg. 

Udskriffe ,  v.  1,  bægotet,  man 
har  udskrecjel  ham  som  en  stor 
Konstner,  son  bægotuvvum  læ  stuorra 
iutkalaj^an;  2,  hæittet  bišškomest, 
ia  han  havde  udskrefjet,  go  hæittam 
æi  cierromest. 

IJdskrive,  v.  1,  callet,  at  nd- 
•hrive  nofjet  af  en  Iio(j,  girjest  mai- 
legen  callet;  at  udskrive  Soldater, 
Jfo//-05er,  olbmuid  soldattan  ja  matros- 
an  callet;  2,  callag  mield  coakkai 
Toccof,  at  udskrive  et  Mode,  coag- 
ranæme  callag  mield  coakkai  goccot; 
3,  bagjeli  bigjat,  al  udskrive  Skatter, 
pæroid  bagjeli  bigjat. 

Sv.  1,  tietelet;  2,  takkalvasit  piejet. 

Udskrivninfji,  s.  1,  callem,  Ud- 
skrivnini/  af  lxri(fsfolk^  olbmiiid  soat- 
tevækkaii  callem ;  Skalleudskrivning, 
yæro  callem. 

Udskud,  s.  1,  suopalas;  2,  hil- 
otas,   Udskuddet  af  Folket,   suopa- 

E3,   hilgotas  olbmui   gaskast;  3,  sil- 
tus. 

Sv.  heifates. 

Udskyde,  v.  1,  baccet;  2,  boci- 
ialtet^  Træet  havde  iidskudt  sine 
^lade,  lastaides  læi  muorra  bocidat- 
jm;  3,  olgus  iiakctet,  lif/esom  et  Træ, 
udskxjder  sine  Rodder  ved  en 
?«?A-,  nuftgo  muorra,  mi  joga  gaddest 
ottasides  olgus  nakket;  4,  suppit, 
ilskudte  Varer,  suppijuvviun  galvok. 
j|  boccidet;  2,  ilieX,  Bladene  ere  nd- 
hidte,  lastak  læk  bocidam,  ittam. 
Sv.  1,  ulkos  Hakketet;  2,  hoiketet. 

I  ~'  "'"""•  '■ ': 


baCcemj  2,  bocidaltem;  3,  olgusnak- 
kelæbme;  4,  suppim.  1,  boccidæbmej 
2,  iltem, 

Uds kylle,  v.  1,  doiddet,  udskyU 
lede  Ixlæder,  doiddujuvvum  linek. 

Udskyllen,  s.  doiddem. 

Udslaa,  v.  \,  nt  være  udslaaet 
pan  Leyemet,  ittemak  læk  rubmaSestj 
2,  iidslayen,  gæcos,  den  hele  ud- 
slaqne  Day,  Tid,  gæcos  bæivve,  aigge. 

Udslay,  s.  1,  loap,  yive,  yjøre 
IJdslayet,  loap,  buorre  loap  addet, 
dakkat,  loapatat;  2,  duobmo,  dti  skal 
yjøre  Udslaget,  don  galgak  dubmit, 
don  duomo  galgak  cælkket. 

Sv.  duobmo. 

U  ds  I  ette,  v.  1,  eritsikkot,  ud- 
slette  noyet,  som  er  skrevet,  eritsik- 
kot mi  læ  callujuvvum;  2,  javkkadet, 
Tiden  kan  aldricj udslette  hans  Minde, 
hans  Forseelser,  i  mato  aigge  erit- 
sikkot, javkkadet  su  muito,  mædda- 
dusaidj  udslettes  af  Jorden,  ædna- 
mest,  ædnam  ald  erit  sikkujuvvut, 
javkkaduvvut.  Udslettes,  l,sikkaset; 
2,  njavkkaset^  3,  rippaset. 

Sv.  1,  erit  vaskot;  2,  -njamet;  3, 
katotet. 

Udslettelse,  s.  1,  erifsikkom; 
2,  -vasskom;  3,  javkkadæbme.  1, 
sikkasæbme;  2,  njavkkasæbmej  3, 
rippasæbme. 

Udslide,  v.  i,  nogatet;  2,  bidg- 
git,  udslidte  Klæder,  nogatuvvum, 
-bidggijuvvum  biftasak.  JJdslides,  \, 
nokkat,  Ordene  paa  Gravstenen  ere 
udslidte,  sanek  havdcgædgcst  nokkam 
læk;  2,  biedgganct3  3,  vuoimetuvvut, 
apetuvvut. 

Sv.  1,  nokketet;  2,  porreltatlet.  1, 
napketet;  ^2,  nalketet,  karvoh  leh 
muste  napetam,  nalketam. 

Udslidniny ,  s.  \,  nogatæbme,- 
2,  bidggim.      1,  nokkam;    2,  biedg- 


U  d  s  1  i  d  II  i  11  g 


796 


U  d  s  j)  r  i  n  g  c 


gaiiæbine;  3,  vuoimelubnie;  4,  ape- 
tubme. 

Udslippe,  V.  olgus  luoillet. 

Udslukke .  v.  se  slukke. 

Udslæbe,  v.  1,  olgus  gæsset, 
Dyret  blev  udslæbl  af  Huset,  spiri 
viesost  olgus  gessujuvui;  2,  vuoime- 
tutlet;  3,  apeluttet.  Udslæbes,  1, 
vuoimetuvvut^  2,  apetuvvuU 

Sv.  1,  ulkos  keset;  2,  -vestet. 

Udslæbnhig,  s.  i,  olgus  gæssem ; 
2,  vuoimetuttem;  3,  apetuttem.  i, 
vuoiinetubme;  2,  apetubine. 

Udslæt,  s.  1,  sar]aš;   2,  ittemak. 

Udsmede,  v.  vadnatet  ja  cæg- 
gebun  dakkat  dærppam  boft. 

V dsmelte ,  v.  se  smelte. 

Udsminke,  v.  se  sminke. 

Udsmijkke ^  v.  se  smykke. 

Ud  sondre,  v.  se  a  f  sondre. 

Udsone,  v.  soavatet,  ^e  Aaue  uf/- 
soue/  s/'igr  )ne<f  liinanden,  soavaluv- 
vum  si  læk  gaskanæsek;  2,  soaggo- 
det,  Wen  Brøde  vil  han  ikke  letleliff 
kunne  udsone,  dam  suddo  i  forg  son 
mate  soaggodet,  soavatet. 

Sv.   1,  liktet;  2,  laskelel. 

Udsoniny,  s.  1,  soavatæbme; 
soavalus;  2,  soaggodæbine. 

Udsove,  v.  1,  erit  nokkat,  ndsove 
el  Rus,  vine  erit  nokkat;  burist  nok- 
kat, har  du  nu  ndsovel?  lækgo  dal 
burist  nokkam? 

(Jdspeide,  \.  iskadcf,  Sandheden 
opfordrer  os  ikke  til  at  skulte  ud- 
speide  enhversomhelst  Feil  hos  vor 
Næsle,  duotvuotla  i  gaibed  min,  mist 
juokke  mæddadusas  guoibmamek  iska- 
det;  udspeide  Fiendemes  Styrke  o(] 
Anslaye,  vassalajai  ædnagvuoda  ja 
arvvalusaid  iskadet. 

Sv.  1,  jæskotct;  2,  ocotct;  3,  quo- 
retet. 

Udspeiding,  s.  iskadæbmc 


Vdspile,  v.  1,  caggat;  2,  hardt 
f^ære  udspilet,  barrat. 

Sv.  i,  caggct;  2,  savtet;  3,  spane- 
stet. 

Udspiling,  s.  1,  caggam;  2 
harrim.     Harram. 

Udspinde,  v.  1,  badnet;  2,  guk-; 
kodet,  udspinde  en  Fortælliny  i  de 
Uendelige,  hui  gukasrak  muittalus 
gukkodet;  3,  deraf  udspant  sig  tgjev 
nye  Forviklinger,  dast  sådde,  surgi 
degje  fastain  odda  sorrok. 

IJ dspinding,  s.  1,  baidnemj  S 
gukkodæbme. 

Udspire ,  v.  bocidet. 

Udspore ,  v.  se  opspore. 

Udsprede,  \.  1,  bidggitj  ua 
sprede  Vildfarelser,  mæddadusai 
bidggil;  2,  videdet,  udsprede  Rygtet 
sagaid  videdet,  bidggit.  Udspredet 
udsprede  sig,  1,  biedgganet;  2,  vid- 
dånet. 

Sv.  1,  videdet;  2,  saken  vuolgetet 
3,  pajen  adnet;  4,  almotet.    Viddanel 

Udsprede  Ise,    Udspredning,   i 

1,  bidggim;  2,  videdæbme.  1,  biedg' 
ganæbme;  2,  viddanæbme. 

Udspring,  s.   1,  olgus  golggam 

2,  alggo,  denne  Flod  har  sit  Ud 
spring  i  Fje Idene,  dat  dædno  algo 
varin  adna;  3,  maddo,  mit  Udspriw 
soger  jeg  hoit  over  Jorden,  rau» 
mado  mon  ocam  allaget  ædnam 

Sv.  1,  algo;  2,  maddo. 

Udspringe,  v.  1,  golggat;  2 
algget,  hvorfra  udspringcr  Tana 
floden?   gost   golgga,   algga  dædno' 

3,  bocidet,  af  din  Drikfældighed  urf> 
springer  alle  dine  Onder,  du  jugis- 
vuodast  buok  bahaidad  bocidek;  4 
surgidef,  den  sande  Uelgjørenheo 
ndspringer  af  et  gudfrygtigt  Hjerte., 
duot  bnorredakkamvuot  ibmelballolaJ 
vaimost  surgid,  bocid;   5,  luoddanet 


U  d  s  p  r  i  n  g  c 


ftén  uthprungen  Blomst,  luoddanain 
*  lædde ;  Skoven  er  ttdsprnngen,  iniio- 
rak  lastaid  bocidattam  læk. 

Sv.  i,  pacet;  2,  vuocet;  3,  pocetel; 
1,  luoddenet. 

1'dspij,  v.  vuofsat. 

Sv.  vuokset. 

l'dspytte,  v.  colggat. 

Sv.  collet. 

Ldspytntng,  s.  colggam. 

Udspænde,  v.  1,  vadnatet;  3, 
ladclet. 

Sv.  cagget. 

Idspwndiuf/,  s.  1,  vadnatæbmc ; 
I,  saddem. 

rdspørge,  v,  1,  gacadet;  2, 
æralet,  efterforske  og  udspørge,  hvad 
ier  tales  om  denne  Begivenhed, 
lietostaddat  ja  jæratet  mi  dam  dap- 
)aliissi,  dappatusast  celkkujuvvu,  bæ- 
Toliivvu;  de  Vilde  udspørge  om  mange 
Ting,  men  han  blev  taus  og  fovsig- 
i(/,  ædnag  assid  si  sust  gacadæmen, 
æratæmen  1egje,  mutto  javotaga  ja 
raidgas  son  oroi;  3,  gaccam,  jærram 
)oft  oa330t  diettet,  han  havde  faaet 
idspurgt  deres  Træskhed,  gaccam, 
ærram  boft  son  oa33om  læi  diettet 
in  o-avvehuoda. 

Sv.  kacatet. 

(dspørgen,    s.    1,   gacadæbme 5 

jæratæbme;  jæratiis. 

Udstaa,  v.  1,  gillat,  udslaa  Slraf, 
lørf,  Sggdom  og  alleslags  Gjenvor- 

heder,    rangastiisa,  vaile,   davdaid 

buoklagas  vuosstaigiettagæva  dillid 
tillat;    det  Menneske  kan  jeg   ikke 

staa,    dam   olbmu  im   mate    gillat; 

duoddot,  jeg  kan  ikke  længeve  ud- 

a  at  være  her  ihlandt  eder,  iin 
ale  gukkebuid  duoddot  dast  orrot 
n  gaskast. 

Sv.  1,  killet;  2,  kiærdet. 

Udstaaen,  s.  l,gillam;  2,  duod- 
lom. 


797 


Udstrækkc 

vittaid,     mærkaid 


Udstage,    v. 

borddet,  bigjat. 

Sv.  i,  vittaid  pordet;  2,  mærkotet; 
3,  vittet. 

Udstagning,  s.  vittaid,  mærkaid 
borddem,  bigjam. 

V d ste  de,  v.  1,  diedetet,  udstede 
en  Befaling,  goccom  diedetet;  2, 
addet;  udstede  Bekjendtgjørelser  og 
Beviser,  diedoid  ja  duodastusaid  addet. 

Udstedelse,    s.    1,  diedetæbme; 

2,  addem. 

Ildsteder,  s.  i,  diedetægje;  2, 
adde. 

Ud stikke,  v.  i,  roggat;  olgus- 
roggat,  udstikke  Øinene  paa  Folk, 
olbmu  calmid  erit  roggat. 

Sv.  1,  sacat;  2,  cuoggot;  3,  calet. 

IJd stikning,  s.  olgus  roggam; 
roggam. 

Udstille,  v.  olgus,  auddan  bigjat, 
udstille  Malerier  til  offentlig  Skue^ 
govaid  buokai  oaidnem  varas  olgus 
bigjat. 

Sv.  ulkos  piejet. 

Udstilling,  s.  olgus  bigjam. 

Udstryge,  y.  i,  erit  njavkkat, 
njavkastet;  2,  -njammat;  3,  sikkot, 
udstryge  en  af  3Iandtallet,  olbmu- 
logost  gudege  eritsikkot. 

Sv.  1,   erit  njamestet,   2,   -vaskot. 

Udstrygning,  s.  i,  erit  njavk- 
kam,    njavkastæbme;    2,    -njammamj 

3,  -sikkom. 

Udstrække,  v.  1,  vadnatet,  han 
havde  udstrakt  sine  Hænder  paa 
Korset,  vadnatam  læi  giedaidcs  ruosa 
bagjeli;  udstrække  Ordet  hengere, 
gukkeb  vadnatet  sane;  2,  saddet,  ud- 
strække  en  Snor,  badde  vadnatet, 
saddet  5  3,  lebbit,  Himlens  tidstrakte 
Befæstning,  alme  vadnatuvvum,  leb- 
bijuvvum  nanosvuotta;  4,geiggit;  gæi- 
gotet',  5,  videdet,  hvorvidt  ville  de 
udstrække    deres    Fordringer?    man 


L'  (1  s  t  r  æ  I;  k  c 


798 


L'  d  s  1 0  tl  c 


sagga  jogo  gaibadusaidæsek  si  vad- 
natet,  videdet  aigguk?  han  udstr akte 
Riqels  Grændser,  valddegodde  rajaid 
son  videdi.      IJdstrcekkes,  1,  vadnat; 

2,  viddanet;  3,  geigidet;  gæigganet. 
Udslrahl,  1,  vides;  ef.  udstraht  Be- 
kjendtskab,  vides  oapesvuot;  2,  gæig- 
go;  j^fj  iaaler  ikkuns  al  sidde  med 
udstrakte  Ben  ikke  med  krinnlagte 
Ben,  gilam  aive  gæiggo  julgi,  im 
murtolas  julgi  cokkat;  3,  ganggo,  Ræ- 
ven  gaar  med  ndstrakt  Hale,  rievan 
ganggo  sæibe  jaldda;  4,  njanggot, 
Baandel  er  iidslrakl  naar  det  er 
lige,  badde  læ  njanggot  go  njuolgad. 
Fære  ndstrakt,  i,  gæiggat,  Haanden 
er  ndstrakt,  gielta  gæigga;  2,  gang- 
gat;  3,  njulgidet,  den  er  allerede  nd- 
strakt, ganggani,  njulgidam  jo  læ. 
Blive  ndstrakt,  gangidel.  Gaa  med 
ndstrakt  Hale,  gangalet.  Holde 
ndstrakt,  gæigatet,  gæigotet,  han 
holder  Haanden  ndstrakt,  giedas  son 
gæigotæmen  læ.  Udstrakt,  i  en  nd- 
strakt Stilling,  i,  gæiggot;  2,  gang- 
got;  være,  ligge  ndstrakt^  ganggot 
orrot.  Ligge  ndstrakt,  njanggot,  det 
Menneske  Ugger  tidstrakt  paa  Ma- 
ven, forover,  dat  olmus  njangga  gob- 
niarlassi.  JSoget,  som  er  ndstrakt, 
langt,  njangadas. 

Sv.  1,  vanatet,  vatnetet;  2,  savtet; 

3,  kalget.     Sajjeset. 
Udstrækning,  s.  l,vadiiatæbme; 

2,  saddeni;  3,  geiggiin;  gæigotæbme; 

4,  videdæbme;  5,  ganggalæbme.  1, 
vadnam;  2,  viddanæbine;  3,  videsvuot, 
Rigets  alt  for  store  Udstrækning, 
vaiddegodde  apparsluorra  videsvuot; 
4,  gæigganæbme. 

Udstrø,  v.  1,  gilvvit;  2,  bidggit, 
han  vil  give  sin  Velsignelse  til  den 
Sæd,  hans  Tjenere  ndstrø,  su  bu- 
rislsivnadusas  son  daid  giivvagidi  ad* 


det  aiggo,  maid  mi  gilvvijep,  bidggi- 

jep. 

Sv.  1,  sajet;  2,  poddet. 

Udstr  øen,  s.  l,gilvvim;  2,  bidg- 

Udstr  ømme,  v.  olgus  golggal 
det  ndstrømte  og  ndstrømmend 
Uånd,  dat  olgus  golggam  ja  olgu. 
golgge  cacce. 

Udstrømning,  s.  olgus  golg^ 
gam. 

Udstudere,  v.  smiettat. 

Udsttidering,  s.  smiettam. 

Udstykke,  v.  1,  bidggit;  2,  gap 
palagai,  bittai  mield  juogadet. 

Udstgkning,  s.  1,  bidggim;  5 
gappalagai,  bittai  mield  juogadæbm* 

U  ds  ty  r,  s.  \,  ragjooamek;  ra 
gjamælok,  hun  bragte  Manden  inge 
Penqe,  men  et  rigeligt  Udstgr,  i  so 
buftam  boadnjasis  rudaid  mutto  oil 
ragjo-,  ragjam  omid,  æloid;  2,  ra 
gjamrudak. 

Sv.  rajo. 

Ud  s  ty  re,  v.  i,  ragjat,  jeg  skuld 
have  udstyret  min  Datter  vakker 
legjim  cabbat  ragjat  nieiddamj  5 
addet,  ndstyret  af  JSalnreti  med  het 
lige  Gaver,  luondost,  sivnedægjef 
addujuvvum  hærvas  addaldagak. 

Sv.  rajet    rajoin  rajet. 

Udstyring,  s.  i,  ragjam;  1 
addem. 

Udstyrte,  v.  1,  suppit;  2,  bal 
kastet,  han  blev  ndstyrtet  i  Have 
appai  son  suppijuvui,  balkestuvui;  i 
gurgotet;  4,  savggalet;  gavgotet;  I 
læikkot,  at  udstyrte  Melet  af  Tøn 
den,  læikkot  jafo  varpal  sist. 

Udstyrtning,  s.  \,  suppim;  '* 
balkeslæbme;  3,  gurgotæbme;  4,gavg' 
galæbme;  savgotæbme;  5,  læikkom.i 

Udstøde,  v.  1,  erit  nordestel 
2,    -hoiggat,    hoigadel,     ndstødes  a 


U  d  s  1 0  d  c 


m) 


Udsættclsi 


det  menneskelitfe  Selskab,  olinuSlas 
særvesl  erit  hoiggujiivvut,  hoigaduv- 
vii(,  nordaduvvutj  3,  hilggot,  haus 
Familie  har  ttdstødt  ham,  SU  bær- 
rao;odde  læ  su  hilggom*,  det  staar  til 
iiij  at  udstøde  mi<j  {fra  Sakramentet), 
lu  radest  læ  muo  hilggot  erit  (sakra- 
iieiilasOl;  5,  balkestet. 

Sv.  1,  ulkos  hoiketet;  2, -nortctet; 
^,  -rivkket,  rivkaslet;  4,  palkestet. 

Vdstødelse,  s.  1,  erit  hoiggam; 
loioadæbme;  2,  -nordedæbmej  3, 
-liilggom. 

Idsucje ,  v.  njammat,  vdsurje  Saf- 
•en  afnoget,  lavtadas  mastcgen  njam- 
iial,  hau  taaler  godt  alndstufe  sine 
Vcdmenneskers  Blod,  gierdda  galle 
,ruiiiiides  varaid  njamniat. 

Udsugelse,  s.  njammam, 

Udsuger,  s.  njamme. 

Udsiilte,  v.  se  udhunijre. 

Udsvede,  v.  1,  vuoccot;  2,  va- 
aldallet,  det  har  jeg  længe  siden 
idsvedet,  dam  læm  jo  aiggai  vajal- 
lattam  (glemt). 

Ilds  ve  ding,  s.  vuoccom. 

Udsvæve,  v.  være  udsvævende, 
iivotæbmeu  ællet. 

Udsvævelse,  s.  sivotesvuot. 

Udsy,  v.  længgit 

Ud syning,  s.  længgim. 

Udsæd,  s.  gilv,  han  faar  neppe 
Udsæden  igjen  paa  den  Ager^  illa 
ilvvagides    son    fastain    oa^go    dam 

Idost. 

Sv.  sajo, 

Udsælge,  v.  vuovddet,  udsælge 
aa  Partier,    smavva    osi   mield 

ovddet. 

Udsætte,  v.  1,  bigjat,  udsætte 
nig  for  Fare,  bigjat  muo  hættai,  hæde 
niollai,  hæde  ouddi,    udsætte  sig  for 

istelse,  gæccalussi  jecas  bigjat; 
Barnet  havde  han  udsat  til  Frem- 
•crfe,  mana  vierasi  lusa  bigjam  læi; 


udsat  for  almindelig  Forhaanelse, 
buokai  higjedæme  vuollai  bigjujuv- 
vum  læt;  2,  mærredet,  udsætte  en 
bestemt  Belønning  for  noget,  mær- 
redet, bigjat  visses  balka  mastegen; 
3,  være  wrfsrt/ /or,  hæde  audast,  vuold 
læt,  være  udsat  for  Fald,  Forførelse, 
jorralæme,  fillitaddam  hædest  læt;  4, 
haldost  læt;  hvor  var  du  da  dtc 
var  udsat  for  f^lnden?  gost  legjik 
go  bieg  haldost  legjik?  5,  -akis; 
-ukis,  jeg  er  udsat  for  at  falde,  ge- 
raade  i  Sved,  o.  s.  i»,,  guosadakis, 
bivastukis  læm.  Guosadakisvuot;  bi- 
vastukisvuot;  6,  ajetet;  7,  vippadet, 
udsætte  en  Forretning,  ajetet,  vip- 
padet fidno;  8,  mannedet,  det  er  ud- 
sat indtil  videre,  vippaduvvum,  niaq- 
r]eduvvum  læ  vuost;  for  at  skaane 
dig  udsætter  jeg  med  at  straffe,  du 
sæsstem  ditti  marjedam  rangastet;  9, 
goalkkolet,  udsætter  du  det  til  næste 
Aar?  goalkalastakgo  nubbe  jakkai? 
goalkasuttet;  10,  budatet,  udsætte  til 
en  anden  Gang,  budatet  nubbe  havvai; 
budaldattet;  11,  laittet;  12,  vikkot, 
han  har  altid  noget  at  udsætte  paa 
enhver  Ting,  alelessi  sust  læ  mik- 
kege  maid  son  laitla,  vikko  juokke 
assest  ja  juokke  olbmust;  13,  ud- 
sætte Garn,  se  under  Garn.  Ud- 
sættes  (forhales^,  i,  agjanet,  jo  læn- 
gere  en  Forretning  udsæltes,  desto 
større  bliver  den,  made  gukeb  fidno 
agjan  dade  stuorab  sadda;  2,  vippat; 

3,  mariqanet.  ,  Tilbøjelig  til  al  ud- 
sætte, 1,  ajetakis;  2,  laittalas.  l,aje- 
takisvuot;  2,  laittalasvuot. 

Sv.  1,  piejet;  2,  marjotet;  3,  laitet; 

4,  klambertet. 

Udsættelse,  s.  1,  bigjam;  2, 
ajetæbme;  3,  vippadæbme;  4,  goalk- 
kolæbme^  goalkasuttem;  5,  budatæb- 
me.  1,  agjanæbme;  2,  vippam;  3, 
maqrjanæbme. 


U  ti  s  o  g  c 


800 


U  (1 1  y  d  n  i  n  g 


Vdsøge,  v.  valljit. 

Sv.  i,  valjet;  2,  ocet;  3,  såldet. 

Udsøgning,  s.  valljim. 

Udtage,  v.  valddet,  han  ndtog 
20  Mand,  guoft  nubbe  lokkai  olb- 
maid  son  valdi. 

Sv.  valdet. 

Udtagelse,  s.  valddem. 

Vdtale,  s.  1,  sardnom,  en  ren, 
tydelig^  svag  Udtale,  sælved,  čielgga 
hæjos  sardnoni;  2,  giel. 

Sv,  hal,  halem  lake;  2,  kiæl. 

Udtale,  v.  1,  sardnot,  hvad  jeg 
fornam  han  intet  Ord  udtale,  inaid 
fuobmasim  i  mate  mikkege  sanid  sard- 
not; 2,  hæittet  sardnomest,  før  jeg 
fik  ndtalt  faldt  han  mig  i  Talen, 
auddal  go  sardnomest  heittim  de  son 
jednadisgodi  muo  vuosstai. 

V  d  tal  en,  s.  sardnom. 

Ud tjene,  v.  1,  at  have  tidtjent, 
mærreduvvum,  litto  aiges  balvvalam 
læt;  2,  avkes  dakkam  læt,  den  Ting 
har  nu  ud tjent  og  tjener  ikke  mere 
til  noget,  dat  læ  dal  avkes  dakkam 
ja  i  sat  mannenge  dokke. 

Udtog,  s.  1,  mannam.  Hærens 
Udtog  af  Staden,  soMe\ægai  man- 
nam gavpiigest;  2,  oanekas  muittalus, 
et  Udtog  af  Verdenshistorien,  oane- 
kas muittalus  mailme  historiast. 

Udtogsvis,  adv.  oanekajjat. 

Udtolke,  v.  cilggit. 

Udtolkning,  s.  cilggim,  cilgitus. 

Udtryk,  s.  1,  sadne,  søge  og 
finde  det  rette  Udtrgk  for  Tanken, 
rievtes  sane  jurddagi  occat  ja  gavd- 
nat,-  2,  der  er  intet  Udtrgk  i  hans 
Øje,  i  su  calbme  cælke,  sarno  mai- 
degen. 

Udtryk ke,  v.  1, olgus  carvvil,Mrf- 
trgkke  Saften  af  noget,  lavtadas  ma- 
stegen  olgus  earvvit;  2,  cælkket;  3, 
sardnot,  han  kunde  ikke  udlrgkke 
sin  Glæde,   ilos  i  son  mattam  cælk- 


ket, sardnot;  4,  arVedatlet;  5,  diet- 
tevassi  addet,  et  lidet  Barn  tidtryk 
ker  sine  Fornødenheder  ved  Graad 
ucca  manas  arvedatta,  dicttevassi  addi 
cierrom  boft,  maid  darbas.  Udlrgkte 
cielgas,  Faderens  udtrykte  Billede 
aces  cielgga  gov. 

Sv.  4,  tetetet;  2,  cuoikotet;  3 
puoikaldattet. 

Udtrykkelig ^  adj.  i,čielgas^  2 
nanos,  jeg  gav  ham  den  udtrykkeligi 
Befaling,  addim  sunji  dam  cielgg« 
nanna  ravvag. 

Sv.  1,  cælg;  2,  med  udtrykkeligi 
Ord,  cælga  pakoi;  3,  puoikos;  4 
quorket,  quorkok. 

Udtrykkeligen,  adv.  1,  cielga- 
set;  2,  nanoset;  3,  aido,  han  gjord 
det  udtrykkeligen  i  den  Hensigi 
aido  dam  varas  son  dam  dagai 

Udtryksmaade,  s.  sardnoni' 
vuokke. 

Udtræde,  v.  loaidestet,  udtræd 
af  et  Samfund,  særvest  erit  loaide 
stet. 

Udlrædelse,  s.  loaidestæbme. 

Udtrække,  v.  i,  olgus  gæsset 
2,  -rottif,  miekke  olgus  rottijuvvur 
læi. 

Udtrækning,  s,  i, 
2,  -rottim. 

U dtrætte ,  v.  vaibbadet. 

Sv.  1,  vaipetet-,  2,  kiæudatel;  2 
sillotet,  1,  vaipetj  2,  kiæudetj  kisB' 
vanet;  3,  sillot. 

Udtr ætten,  s.  vaibbadæbme. 

Udtv  ære,  v.  i,  fierrotj  2,  vad- 
natet,  udivære  en  Tale,  sarne  vad-l 
natet. 

Udtværing,  s.  1,  fierrom;  2 
vadnatæbme. 

Udtvætte,  v.  se  udvaske. 

Udtyde,  v.  cilggit. 

Sv.  i,  cælgestetj  2,  quorkotet. 

Udtydning,  s.  cilggim;  cilgilusi 


lldta-lh' 


801 


C  d  v  c  II  (I  i , 


Udtælte,  v.  lokkat. 

Udtælling,  s.  lokkam. 

Udtænke,  v.  smiettat. 

Udtænkiiing,  s.  smiettam. 

IJdtære,  v.  1,  vuoirnetiittel;  2, 
joikotet,  goikkadet. 

Udlærinff,  s.  1,"  viioimeluUem ; 
J,  goikotæbme,  goikkadæbme. 

Udtøje,  v.  vadnatct. 

Sv.  vanatet. 

Udtøjen,  s.  vadnatæbnie. 

Ud tømme,  v.  1,  guorosrnatlet; 
Landet  er  udtømt,  ædnam  guorosen 
dakkujuvvum;  2,  Krtefteme  ere 
tdtømte,  apek  mannam  læk;  vuoiine- 
esvuotta,  apelesvuotta  læ;  3,  loa- 
^alet,  udtømme  en  Materie^  asse 
papatet. 

Sv.  1,  korosmattet;  2,  rokcetet, 
\an  udtømte  Bæcjeret,  rokceti  bæ- 
:areb. 

Vdtømmelse,  s.  1,  guorosmat- 
m*,  2,  loapatæbme. 

Udtørke,  udlørre,  v.  goikkadet, 
e  tørre. 

Sv.  1,  koiketet;  2,  cokotet.  1, 
oikat;  2,  cokot;  ajek  le  cokom  apca. 

Vdtørrinff,  s.  goikkadæbme. 

Udueliff,  adj.  1,  dokkimættom, 
duelig  til  det  arbeide,  dokkimættos 
am  barggoi;  2,  doaimatæbme.  1, 
okkimættoset;  2,  doaimatesvuot. 

Sv.  1,  tokkones;  2,  naukast. 

Vdvaatjet,   adj.    1,  apetuvvum-; 

vuoimetuvvum  goccemest,  goce- 
emest. 

Udvalg,  s.  1,  valljo,  han  ejer 
P  Udvalg  a  f  gode  Malerier,  sust  læ 
alljo  buorre  govain;  2,  valljim,  at 
føre  et  striengt  Udvalg,  darkelis 
ålljitn  dakkat 

Vdvande,  v.  saivvadet,  udvande 
alt  Kjød, sulles  biergo  saivvadet;  2, 
oiddet.  Udvandes,  1,  saivvat;  sai- 
lasuvvatj  2,  soidasuvvat. 

Pforsk-lappisk  Ot-dboq. 


Sv.  cacet;  cacetet. 
U  dv  ånding,  s.  1,  saivvadæbme; 
2,  soiddetn. 

Udvandre,  v.  1,  olgiis  vagjoletj 

2,  sirddet;  3,  jottet. 
Udvandring,  s.  1,  olgus  vagjo- 

læbme;  2,  sirddem;  3,  jottem. 

Udvandrer,  s.  1,  olgus  vagjo- 
lægje;  2,  sirdde;  3,  jolte. 

U dv  aske,  v.  bassat. 

Udvaskning,  s.  bassam. 

t'^rf  u  e /,  s.  1 ,  gæidno,  r/er  er  ingen 
anden  Udvei  til  at  leve,  jeg  maa 
tigge,  i  læk  ærra  lakkai  ællem  gæidno, 
fertim  gærjedet;  snart  bliver  kun  den 
Udvei  tilbage  at  flytte,  forg  dusse 
bacca  gæidno  sirddet;  2,  gaskoabme; 

3,  radde,  mangen  gjør  Gjæld  iiden 
at  tænke  paa  Udveje  til  at  betale 
den,  ollo  vælgas  valddek  jurdaskættai 
gaskomid,  radid  gavdnat  dam  mafsat; 

4,  vuolggem,  Udvejen  og  Hjemvejen, 
vuolggem  ja  maccam;  paa  Udvejen, 
vuolgededin.  Som  ingen  Udvei  har, 
ser,  1,  gæino-;  2,  gaskoame- ;  3,  ra- 
detæbme.    Berøves  Udvei,  i,  gæino-; 

2,  gaskoame-  j  3,  radetuvvut.  Be- 
røve Udvei,  1,  gæino- ;  2,  gaskoame-; 

3,  radetuttet.  Mangel  paa  Udveje, 
1,  gæino-*,  2,  gaskoame-;  3,  radetes- 
vuotta. 

Sv.  1,  kæino;  2,  rade;  3,  tarbme, 

Udveje,  v.  vikkit,  udveje  Fisk 
og  Mel  i  vogevis,  gulid  ja  jafoid  vie- 
goi  mield  vikkit. 

Udveining,  s.  vikkim. 

Udvendig,  adj.  1,  olggo;  2, 
olgoldas,  et  udvendigt  Klædnings- 
stykke,  olgoldas  bivtes;  den  ndven- 
dige  og  indvendige  Side,  olgob  ja 
siskeb,  olgoldas  ja  siskaldas  bællé-, 
det  Udvendige  af  noget,  a  f  et  Hus, 
oame,  vieso  olgoldas.  1,  olgold;  2, 
olgoldasat,  smuk  er  den  Bygning 
udvortes,  cabes  læ  dat  viesso  olgold, 
51 


U  d  >  e  n  d  i  ^ 


802 


Udvortes 


olgoldasat.  1,  olggovuot;  2,  olgol- 
dasvuol. 

Sv.  ulkoldes. 

Udvexle,  v.  lodnot,  han  blev 
ndvexlet  imotl  en  fancjen  General- 
son  lodniijuvui  gidda  valddujuvvum 
general  audasf. 

Sv.  1,  lodnot;  2,   molsot. 

Udvexling,  s.  lodnom,  de  Fnntf- 
nes  UdvexUnfj,  dai  gidda  valddiijuv- 
vumi  lodnujubme. 

Udvide,  V.  1,  videdet,  han  ud- 
videde  sin  Jord,  videdi  ædnaines, 
udvide  sit  Bekjendtshah,  sin  Handel 
Off  sine Ixundk aber,  oapesvuodas,  gav- 
pes  ja  su  diedoides  videdet-,  vidasniat- 
tet-,  2,  galjodet,  en  Sirkel  kan  iidvides 
oq  indskrænkes,  sirkel  matta  galjo- 
duvvut  ja  gargoduvvut;  3,  vuov33et, 
hvad  som  er  tranql  faar  man  ud- 
vide, mi  basske  læ  færlte  olmus  VU0V3- 
3et;  4,  gurddet,  udvide  ^abninger, 
raigid  galjebun  gurddet;  5,  cuolddet, 
om  at  udvide  trancje  Sko,  gabmagid 
cuolddet;  6,  juolnnadetj  7,  luobmas- 
matlet.  Udvides,  udvide  sig,  i,  vid- 
danet;  viddasmet;  2,  galljot,  Suaret 
har  udvidet  sig  til  to  Sider,  havve 
galljom  læ  guofl  bællai;  3,  juoUanel, 
juoldnat;  4,  luobmasmet. 

Sv.  i,  videdet;  2,  kaljetet;  3,  vuo- 
vot.  1,  vidanet;  2,  kaljanet*,  3,  vuo- 
vanet. 

Udvidelse,  s.  d,  videdæbme; 
vidasmattem;2,  galjodæbme;3,vuov3- 
3em^  4,  gurddem;  5,  cuolddem;  6, 
juolmadæbme;  7,  luobmasmattem.  1, 
viddanæbme^  2,  galljom,  Hjertets 
Udvidelse,  vaimo  viddanæbme,  gal- 
ljom; 3,  juollanæbme;  juoldnam;  4, 
luobmasmæbme. 

U  dv  i  kle,  v.  galggat,  i  Daaben 
er  en  Spire  nedlagt  i  os,  sotn  skal 
udvikles  igjennem  Evigheden,  gastast 
gilvvujuvui  min  sisa  gilv,  mi  agalas- 


vuoda  cada  galggujuvvut  galgga 
Blomsten  udvikler  sig  af  Knoppen 
lædde  galgga  jecas  urbest.  tldvik 
les,  udvikle  sig,  galgganet. 

Sv.  i,  luobbet;  2,  seigelet. 

Udvikliu  g,  s.  i,  galggam ;  2 
lebbim.  Galgganæbme,  Mennesket' 
Tankernes  og  Tidens  Udviklim^ 
olbnni,  jurddagija  aige  galggaiiæbrnt 
galggujubme. 

Udvirke,  v.  1,  dakkat,  tidvirk 
noget  for  en,  dakkat  niaidegen  guderg 
audast;  2,  doaimatet-,  3,  fidiiit,  ha 
udvirkede  Naade  for  ham  hos  Kon 
gen,  armo  son  fidni  gonagasast  s 
audast. 

U dv  ir  k  else,  s.  dakkam. 

Udvise,  v.  1,  olgus-,  erit  gocco 
han  blev  udvisl  af  f^ærelset,  a  f  Lat 
det,  viesost,  ædnamest  olgus,  er 
goččujuvui;  2,  čajetet,  det  har  ha> 
udvist  i  Gjerningen,  dam  son  I; 
oajetam  dagos  boft. 

Sv.  \,  vuosetet;  2,  cuoikotet. 

Udvisning,  s.  1,  olgus-,  er 
goccom;  2,  cajetæbme. 

Udviske,    v.    i,    erit  sikkot 
-njammat. 

Sv.  sikkot. 

IJdviskning,  s.  i,  erit  sikkoiD 
2,  -njammam. 

Udvortes,  adj.  i,  olggo;  2,  ol 
goldas,  en  Tings  udvortes  Anseels*' 
oame  olgoldas  habme.  1,  olgold;  1 
olgoldasat,  udvortes  synes  hun  < 
være  idel  Blidhed  og  Mildhed,  mc 
hendes  Hjerte  er  koldt  og  haardi 
olgoldasat,  olgoldas  hame  mield  or* 
son  aive  ladesvuot  ja  dimesvuol,  mull 
vaibmo  sust  læ  coaskes  ja  garas.  ' 
olggo,  olggovuot;  2,  olgoldas;  olgol 
dasvuot,  det  Udvortes  af  Legememu 
rubmasi  olgoldas,  olgoldasvuot;  1 
habme,  olgoldas  habme,  hans  Vt 
vortes  lover  ikke  meget,  su  0 


U  d  v  o  r  t  c  s 


803 


U  d  0  V  c 


olgoldasvuoUa,  habme,  olgoldas  habme 
i  lopped  ollo. 

Sv.  ulkoldes. 

Udvo.ve,  V.  ollaset  bajasšaddat, 
Barnet  er  endnii  ikke  udvoxel,  manna 
i  læk  vela  ollaset  bajassaddam. 

11  dv  r  i  de,  v.  olguscarvvit,  bod- 
iijat,  Ikerreue  kommes  i  en  Pose  og 
derpao  udvrides  Saften,  muorjek 
biojujuvvujek  ucca  sækas  sisa  ja  de 
[tlgiis  bodnjujuvvu  laftadas. 

Vdvridnincj ,  s.  olguscarvvini. 

IJdvriste,  v.  olgas,  erit  roltit. 

l^dvristning,  S.  roltim. 

Udvælde,  v.  i,  olgusgolggat;  2, 
-inannat;  3,  boattet,  af  et  fordærvet 
vidt  Hjerte  udvælde  Losterne,  som 
if  et  liildevæld,  ibmelmættoni  bahha 
vaiiiiost  bottek  suddok  dego  agjagest. 

Sv.  1,  væddaset;  2,  pottasel;  3, 
Uiollet  pajas;  4,  abbaset. 

Idvældeii,  s.  1,  olgusgolggam; 
>,  -inannam;  3,  boattem. 

Idvælge,  v,  valljit,  jeg  læcjger 
'h'(/  tre  Tiufj  for,  udvælg  diq  en  af 
lem,  golm  sane  du  ouddi  bijam, 
raljc  aldsid  ovta  dain*,  min  UdvaUfte, 
luio  valljijuvvum.  Udvalgt,  valljo, 
'«  iidvahjt  Bogsamltnf/,  valljo  gir- 
er o  akke. 

Sv.  1,  valjet;  2,  såldet. 

Ldvælgelse,  s.  valljim. 

IJdxiæxt^  S.  paa   Træer,  duvlle. 

Udyd,  s.  1,  bahhadappe;   -dava- 

jlasvuot;  2,  -vicrro,  Udyder  hos  Børn 

iive    let   til  Laster,   naar   de  voxe 

bahha   davek,   vierok    manai  lut 

lek  forg  suddon  go  si  bajas  sad- 

Sv.  1,  vastes  tape;  2,  valpe. 

Udydig,  adj.  bahhadavalas. 

Sv.  vastes  tapek. 

Udygtig,  adj.  1,  dokki .  æltoni; 
I,  navcatæbme,  udygtig  til  al  god 
Gjerning,   dokkimættos,   navcatæbme 


buok  buorre  dakkoi.  Blive  udygtig, 
navcatuvvat.  Gjøre  udygtig,  navca- 
tultet.  1,  dokkimættoset;  2,  navca- 
tæbmet.  1,  dokkimættomvuot;  2, 
navcatesvuot. 

Udyr,  s.  1,  uragas;  2,  bætte;  3, 
sniUok. 

Sv.  1,  orotes;  2,  vuoroin. 

Udyrkbar,  adj.  i,  bargga-;  2, 
difsomættos,  udyrkbare  Jorde,  barg- 
ga-, difsomættos  ædnamak.  1,  bargga-j 
2,  difsomættosvuot. 

Udyrket,  adj.  l,barga-;  2,  div- 
sokættai.  1,  barga--,  2,  divsokættai- 
vuot. 

Udædisk,  adj.  1,  ruoj ;  2,  bah- 
hajuonalas.  Bahhajuonala3^at.  Bah- 
hajuonalasvuot. 

Udæske,  s.  hasstit;  hasstalet. 

U dæskning,  s.  hasstim;  has- 
slalæbme. 

Udø,  s,  Sierra  suolo. 

Udøbt,    adj.   1,    gastasuvukættai; 

2,  ristasuvukættai. 

Sv.  kristek;  kristetek;  kristetebme. 

Udødelig,  adj.  jabmemættos, 
Sjælen,  det  udødelige  i  den  menne- 
skelige Natur,  sieWo,  dat  jabmemæt- 
tos ofinuslas  naturast.  Jabmemættoset. 
Jabmemættosvuot. 

Sv.  jabmelkenna. 

Udømt,  adj.  dubmikættai. 

Sv.  duobmetek;  duometkenna. 

[7r/ørAen,s.mæcce, Sierra  mæcce. 

Udøse,  v.  i,  golgatet;  2,  læikkot; 

3,  udøse  sit  Hjerte,  vaimos  jurdda- 
gid  muittalet. 

Sv.  kolketet. 

Udø  seise,  s.  1,  golgatæbme;  2, 
læikkom. 

Udøve,  v.  1,  dakkat,  at  foresætte 
sig  oq  at  udøve  en  Gjerning,  dago 
arvvalet  ja  dakkat;  2,  barggal;  3, 
liarjetet. 

Sv.  1,  takket;  2,  parget. 
51* 


Ud< 


804 


U  f  o  1-  a  ml  e  !•  I  i  g 


Udøvelse,  s.  i,  dakkain;  2,  barg- 
gam;  3,  harjetæbine. 

Udøver,  s.  1,  clakke;  2,  bargge; 
3,  harjetægje,  Dydens  Prædihantere 
skulle  ogsaa  være  Dijdens  Udøvere, 
sivovuoda  sarnedægjek  galggek  maida 
læt  sivovuoda  dakkek,  harjetægjek. 

Uefterføl(feli(j,  adj.  cuovvo- 
mættos.  Cuovvomættoset.  Cuovvo- 
inættosvuot. 

Vefterreltelifj ,  adj.  i,  oskal- 
dasniættom;  2,  i  jaketatte-,  et  uefter- 
relteli(jt  Menneske^  oskaldasinættos, 
i  jaketatle  obniiS;  3,  fuolatæbme.  1, 
oskaldasmættoset;  2,  fuolates  lakkai. 
Oskaldasmættomvuot. 

Ueftertcenksom,  adj,  jurdas- 
kæltai.    Jurdaskættaiviiot. 

Uegennyttig ,  adj.  l,jecas  avke 
gæca-;  2,  doattalkæltai. 

Sv.  i  jeces  avke  vainoje,  ocoje. 

Uegentlig,  adj.  i,  i  aidosas;  2, 
i  duodolas. 

Uendelig,  adj.  1,  loappa-,  loap- 
pat-;  2,  nokkamættos,  en  uendelig 
Tid,  Varighed,  loappa-,  loappat-. 
nokkamættos  aigge,  bisslem,  bistevas- 
vuot;  Guds  tiendelige  Godhed,  Ibinel 
loappa-,  nokkaniættom  buorrevuot.  1, 
loappa-,  loapat-;  2,  nokkainættoset. 
\,  loappa,  loapat-;  2,  nokkaniættos- 
vuot. 

Uenig,  adj.  1,  soappa-;  2,  šiet- 
tamættos,  derom  ere  vi  ganske  uenige, 
dast,  dam  dafhost,  birra  mi  læp  aibas 
soappa-,  sietlamættosak*,  soava-,  sie- 
takættai.  1,  soappa-^  2,  siettamæt- 
toset.  1,  soappa- j  2,  siettamættom- 
vuot,  der  opslod  Uenighed  iblandt 
dem,  soappa-,  sieltamættomvuotla 
saddai,  bocidi  sin  gasski,  særvvai; 
soava-,  siettakættaivuot. 

Sv.  osernes. 

Uens  adj.  se  ueniq. 

Uensartet,   adj.  i,  moadde-;  2, 


ærraslajasas,  -lagas.    1,  moadde-: 
ærralagasvuot. 

Uer,  s.  vuoskon. 

Uerfaren,   adj.   i,   harjankættai 

2,  oapakættai,  vare  Mer/*aren  i  nogei. 
masagen  læt  harjankættai,  oapakættai 

3,  åmas;  4,  diedekættai,  et  Menneske 
der  er  uerfaren  i  Uerden,  olmuši 
gutte  ain  åmas  læ  mailmest,  mailbmai: 
mailme  diedekættai.  1,  harjan-;  2 
oapakættes  lakkai;  3,  abmaset.  \ 
harjan-;  2,  oapakættaivuot;  3,  arnas- 
Yuot;  4,  diedekættaivuot. 

Sv.  1,  ammas;  2,  tetek. 

Uerkjendtlig,  adj.  viiosstomæt 
tos.  Vuosslomættoset.  Yuosstomæt 
tosvuot. 

Uerstattelig,  adj.  1,  mafsa- 
2,  buttémættos,  et  uerslatteligl  Tab 
mafsa-,  buttemættos  vahag.  l,mafsa- 
2,  bultemættoset.  1,  mafsa-;  2,  but 
temættosvuot. 

U  f  arvet,  adj.  bainekættai. 

Ufattelig,ndy  arvedmættos.  Ar 
vedmættoset.     Arvedmættosvuot. 

U fattet,  adj.  arvedkættai.  Ar 
vedkættaivuot. 

Ufeilbar,  adj.  1,  mæddadmættos 
intet  3Ienneske  er  ufeilbart,  i  oftag 
olmus  læk  mæddadmættos;  2,  væltle- 
mættos,  Sagens  ufeilbare  Udfald 
asse  væltlemættos  loap. 

Ufe ilbarl ig  e n  ,  ufeilbar,  ad\ 
1,  mæddad-;  2,  rikko-;  3,  væltte- 
mættoset. 

Ufeilbarhed,  s.  1,  mæddad- j  2 
rikkomæt tosvuot,  liirkens  Ufeilbar 
hed  og  Myndighed,  girko  mæddad- 
rikkomættosvuol  ja  fabmo;  3,  væl^ 
temættosvuot. 

Ufin,  adj.  heivvimættom.  Heivi- 
mættoset.     Heivvimættomvuot. 

Uforanderlig ,  adj.  nubbastuv-; 
vamættos.  Guds  uforanderlige  Egeti 
skaber  og  Raadslutninge,  Ibnicl  iiub 


Uforanderlig 


805 


U forhindret 


basluvvamættos  vuogek  ja  arvvalusak. 
Niibl)astuvvamættoset.  Nubbastuvva- 
nurltosvuot. 

L  forandret,  adj.  nubbastuvva- 
ka^ttai.     Nubbasluvvakættaivuot. 

V  for  arbeidet,  adj.  bargakættai, 
vforarheidet  Sølv,  bargakæltai  silbba. 
Bargakættaivuot. 

Uforbederlig,  adj.  buorred-; 
biiorraninættos,  et  vforbederligt  3Ien- 
neske,  buorred-,  buorranmættos  olmus. 
Buorred-,  buorranmættoset.  Buorred-, 
buorranmættosvuot. 

Ufo  r  bedr  et,  adj.  buorred-;  buor- 
rankættai.    Buorred-,  buorrankættai- 

YUOt. 

I  forbeholden,  adj.  1,  ciega-; 
2,  bæitekættai.  1,  ciega-;  2,  bæite- 
kætfaivuot. 

i  forblindet, adj.  i, cuovgatuva-; 
2.  calmetuvakættai. 

I  for  br  ændelig, aå'].i,hoa\dde-; 
2.  buollemættos.  1,  boaldde-;  2, 
biioUemættoset,  1,  boaldde-;  2, buol- 
lemættosvuot. 

Iforbrændt,  adj.  buolekættai. 

Ufordelaktig,  adj.  i,  avketæb- 
iiic ;  2,  vuoito  addekættai,  drive  en 
ufordetagtig  Handel,  gavpe  joratet, 
mi  vuoito  i  adde;  3,  nævrre,  elufor- 
delagtigtRygte,næ\Te  bspgotus,  nævre 
lakkai.  1,  avketesvuot;  2,  nævrre- 
II  vuot. 

Ufordragelig,  adj.  1,  gillaniæt- 
tos,  den  dem  paatvungne  Fred  blev 
dem  ufordragelig,  gillamættos  saddai 
dat  sin  ala,bagjeli  naggijuvvum  raffhe; 
2,  gierddemættos.  1,  gilla-;  2,  gierd- 
demættoset.  i,  gilla-;  2,  gicrdde- 
niættosvuot. 

Sv.  i  kierdetalte. 

U fordulgt,  adj.  i,  ciega-;  2, 
bæitekættai. 

Ufordærvelig,  adj.  1,  billed-,* 
2,  billeSuvvamættos. 


Ufordærvet,  adj.  1,  billed-;  2, 
billeSuvakættai. 

Uforenlig ,  adj.  1,  oftstatteiiiæt- 
tos,  uforenlige  Egenskaber  og  Be- 
tingelser, oftstattemæltos  vuogek  ja 
ævtodæmek;  2,  oftandakkamættos. 
-mættoset;  -mætlosvuot. 

U for  en  et,  adj.  1,  oftstatte-;  2, 
oftandagakættai. 

Uf  or  falskelig ,  adj.  d,  nubba- 
stuvva-;  2,  bodnja-5  3,  billed-;  4, 
billesuvvamættos,  uforfalskelige  Pa- 
pirer og  Uårer,  nubbastuvva-,  bod- 
njamættos  papirak  ja  billed-,  billesuv- 
vamættos galvok. 

Uforfalsket,  adj,  nubbastuvva-; 
2,  bonja-;  3,  billed-;  4,  billeSuva- 
kættai. 

Uforfærdet,  adj.  l,suorggan-; 
2,  ballakættai,  gaa  Døden  uforfær- 
det imøde,  suorggan-,  ballakættai 
jabmemes  oaidnet. 

Sv.  suorgeneke. 

Uforgjængelig,  adj.  1,  nokka-; 
2,  dušša-;  3,  vassemættos.  -mæt- 
toset.    -mættosvuot. 

Sv.  tossaneke. 

Uforglemmelig,  adj.  i,  vajal- 
datte-5  2,  vajalduvvamættos.  -mæt- 
toset.    -mættosvuot. 

U  for  glemt,  adj.  1,  vajaldatte-5 
2,  vajalduvakættai. 

Uforgribelig,  adj.  vuolles,  vuol- 
legas,  sige  sin  uforgribelige  Mening, 
su  vuollegas  arvvalusa  cælkket. 

U for haab endes,  adv.  doaivo- 
kættai. 

Uforhaabentlig,  adj.  doaivvo- 
mættos. 

Uforhaabet,  adj.  doaivvokættai, 
en  baade  uforhaabet  og  uforhaabent- 
lig  Lykke,  sikke  doaivokættai  ja 
doaivvomættos  buorre  dille. 

U f  or  hindret,  71  for  holdt,  adj.  1, 
cagga- ;  2,  doalakættai,  det  skal  være 


U forhindret 


806 


Ufornøden 


dig  tiforhindrel,  uforholdt,  dat  galgga 
dunji  læt  cagga-,  doalakætlai. 

Uforhærdet ,  adj.  i,  buoššo- ; 
2,  davtakæltai,  hans  endmi  uforhær- 
dede  Hjerte,  su  ain  buoššo-,  davta- 
kætles  vaibmo. 

U  f  or  hør  I,  adj.  1,  suorat-;  2, 
jæratkættai,  tiforhorl  bliver  inifen 
dømt,  suorat-,  jæratkættai  i  oftage 
sadda  dubinijuvvut. 

Uforkastelifj ,  adj.  suppimæltos, 
et  uforkasteligt  Fidnesbijrd,  suppi- 
mætlos  duodastus  ;  -mættoset.  -mæt- 
tosvuot. 

Uforkastet,  adj.  suppikættai. 

Uforklarlig,  adj.  cilggimættos, 
en  uforklarlig  Begivenhed,  cilggi- 
mæltos  dappatus.  -mættoset.  -niæt- 
tosvuot. 

Ufork  låret,  adj.  cilgikættai. 

Uforkortelig,  adj.  oaned-;  oad- 
nemættos. 

Uforkorlet,  adj.  oaned-;  oad- 
nokættai. 

Ufo  r  k  rænkelig,  adj .  I ,  mieskad-', 
2,  billed-;  3,  dussamættos,  det  søm- 
mer sig  ikke  for  den  uforkrænkelige 
Aand  at  lade  sig  fængsle  af  det 
Forkrænkelige,  heivvim  lakkai  i  læk 
mieskad-,  dussamættom  vuigqi  dast, 
dasa  mi  mieskadlas,  dussalas  læ  gidda 
valddujuvvut  jecas  addet.  -mættoset. 
-mættosvuol. 

Uforkrænket,  adj.  1,  mieskad-; 
2,  billed- 5  3,  dussakættai. 

Sv.  peistek. 

Uforligelig,  adj.  l,soappa-;  2» 
sieltamættos;  3,  være  uforligelige, 
æi  læt  oft  divast,  lanjast,  gæinost. 
-mættoset.     -mættosvuot. 

Uforligt,  adj.  IjSoava-;  2,  siet- 
takættai. 

Uforlignelig  ^  adj.  i,  værded- 
mætlos;   2,   gæn,  man  lakkai,  lakka- 


sas,  lagas  i  læk.  -mættoset.  -mæt- 
tosvuot. 

Sv.  mitten  lakas  i  le. 

Uforlovet,  adj.  lopped-,  loppe- 
dattekættai. 

U forment,  adj.  i,  gielde-;  2 
biettal- ;  3,  caggakættai. 

Uformet^  adj.  rakadkættai. 

U  f  or  mo  dent  li  g, ad'].  i,åoaiv\o~ 
2,  gaddemættos. 

Uformodet,    adj.    1,    doaivvo- 

2,  gaddekættai. 

Sv.  1,  toivok;  2,  edeles;  3,  hæk- 
kad;  4,  kaksek.  \ 

Ufo rmodentligen,  uformodet 
adv.  1,  doaivvvo-;  2,  gaddemættoset 

3,  doaivo-;  4,  gaddekættai  j  5,  njejag 
Syqdommen  angreh  uformodet  Fol 
kene,  den  efterlod  ingen.,  davd  vald 
njejag  olbmuid,  i  guoddam  ovtage. 

Uformuende ,  adj.  1,  ælotæbme 
uformuende  og  formodentlig  snar 
fattig.,  ælotæbme  ja  gaddo  mield  forj 
vaivas;  2,  apetæbme,  rig  paa  Løfter 
men  uformuende  til  at  holde  dem 
loppadusain  rigges  mutto  apelæbmt 
daid  dævddet. 

Sv.  famotebme. 

Uformterkt,  adj.  1,  fuobmas- 
2,  aicekættai. 

Sv.  aicek. 

J7/'ormør  A-e<,adj.sevdnjadkætlai 

U fornuft,  s.  jierme-;  2,  miela- 
tesvuot. 

Sv.  1,  jærmetes-;  2,  mielatesvuot» 

Ufornuftig,  adj.  1,  jierme-;  2 
mielatæbme,  tifornuftige  Skahninger 
jierme-,  mielates  sivnadusak.  Jier- 
metes  lakkai.  1,  jiermetesvuol;  2. 
mielatesvuot. 

Sv.  1,  jærbmelæbme;  2,  sjælo- 
tebme. 

Ufornøden,  adj.  1,  darba^mæt- 
tom,  gjør  dig  ikke  Umage  forgjtevei 


U  l'o  r  n  0  d  c  n 


R07 


Ui'orJj  cn( 


{ dine  ufornødne  Gjerninger,  ale  daga 
aldsid  dussedilti  vaive  du  darbasmæl- 
tom,  -kættai  dagoidi;  2,  færtekættai. 

11  fornøjelig,  adj.  dultamættos, 
-mæltosct.    -niættosvuot. 

V  forn  0  jet ,  adj.  dudakæltai. 

Sv.  nulleje. 

[iforraadnelig ,  adj.  l,guocca-; 
2,  mieskadmættos.  -mættosel.  -mæt- 
losvuot. 

IJforraadnet,  adj.  1,  guocca- ; 
2,  riileskadkættai. 

I  forrettet,  adj.  l^doaimat-;  2, 
galyakættai,  han  kom  tiUtaqe  med 
iifri-etlet  Sag,  Ærende,  rultud  bodi 
(loaimat-,  galgakæltai  asšin,  mok- 
kin. 

r  forrykket,  adj.  rottekættai. 

I  forsagt,  aå'].  1,  ervok;  2,  suorg- 
gnnkæltai^  3,  balakættal. 

Ufor seendes,  adv.  aicekætlai. 

Uforsigtig,  adj.  varotæbme,M/br- 
#iV///</  j  al  sin  Tale  og  Adfærd,  va- 
rotæbme  buok  su  sagaidi  ja  mædnoi. 
Yarotes  lakkai.     Varotesvuot. 

Uforskammet,  adj.  i,  hæppad- 
kæltai,  -mættos;  2,  hæppantæbme. 

Uforskrækket,  adj.  i,  balla-; 
2,  hirbmastuvakættai. 

LI  forskyldt,  adj    ansaskættai. 

Uforsonet,  adj.  1,  soavat- ;  2 
^oaggodkættai. 

Uforsonlig,  adj.  1,  soavat-;  2, 
soaggodmættos.  -mættoset.  -mæt- 
tosvuot. 

Uforstaaelig,  adj.  arvedmættos. 
-mættoset.    -mættosvuol. 

Uforstand,  s.  1,  jiermetesvuot; 
2,  jallagvuot. 

Sv.  1,  vadna  miæla*,  2,  mielates- 
yuot;  3,  kaivesvuot. 

Uforstandig,  adj.  1,  jierme- 
tæbme-j  2,  jallag.  1,  jiermeles-;  2, 
jallalakkai.  1,  jiermetesvuot;  2,  jal- 
lagvuot. 


Sv.  1,  vadna  miælak;  2,  jerbme-; 
3,  miælatebme;  4,  kalves. 

Ufor  stilt,  adj.  1,  duodalas;  2, 
jolgalas. 

Uforstyrrelig,  adj.  1,  moivvi-; 
moivasuvva-;  3,  hævvanmættos,  ufor- 
styrrelig Helbred,  hævvanmættos  dær- 
vasvuotta. 

Uforstyrret,  adj.  1,  moivi-;  2, 
moivasuva-j  3,  hævvankættai. 

Uforsvarlig,  adj.  bæloStmættos, 
en  uforsvarlig  Handlemaade,  Skjø- 
desløshed,  bælostmættom  mænnodæb- 
me,  fuolatesvuot.  -mættoset.  -mæt- 
tosvuot. 

Sv.  i  kobdatatte, 

Uforsvaret,  adj.  bæloStkættai. 

Uforsynlig ,  adj.  i,  fuola-;  2, 
morastæbme.  1.  fuolatesvuot  j  2, 
morastesvuot. 

Ufør  synet,  adj.  1,  -tåga,  /ton 
er  uforsynet  med  Mel,  jafotaga  son 
læ*,  2, -tæbme;  jafotesvuotla  sust  læ. 

Uforsætlig,  adj.  1,  dato-;  2, 
aigo-;  3,  ævtokætlai,  en  uforsætlig 
Brøde,  dato-,  aigo-,  ævtokætlai  mæd- 
dadus.     -kættaivuot. 

Uforsøgt,  adj.  gæcalkættai. 

Sv.  kæcceleke. 

Uforsørget,  adj.  \,  dillai  boa- 
dekættaij  2,  hætte-j  3,  vadna-;  4, 
oarbesdillalas,  ved  sin  Død  efterlod 
han  sig  smaa  og  uforsørgede  Børn, 
jamededin  de  ucca  ja  oarbes  dillala§ 
manaid  son  gudi. 

Sv.  1,  valdok;  2,  kutte  i  anje  sa- 
jai  poattam. 

U fortalt,  adj.  1,  dubmikættai, 
delte  være  sagt  enhper  ufor  talt,  lek- 
kus  dat  celkkujuvvum  juokkas  dub- 
mikættai; 2,  sarnokættai. 

Ufortjent,  adj.  1,  ansaskættai; 
2,  addujuvvum,  det  var  et  ufortjent 
Gode,  dat  læi  ansaskættai,  addujuvvum 
bu  orre. 


Ufortjent 


808 


U  f  r  II  g  t  li  a  r 


Sv.  i,  ansetek;  2,  andagas,  anda- 
gas  puore;  3,  nauk. 

Ufortrøden,  adj.  1,  vaiba-}  2, 
gadakættai.  1,  vaiba-;  2,  gadakæt- 
taivuot. 

Sv.  1,  viobmok;  2,  æljok;  3,  kissok. 

Ufortænkt,  adj.  dubinikættai. 

Ufortæret,  adj.  1,  bora-;  2, 
nogakættai. 

Sv.  nokketkenna. 

Ufortøvet,  adj.  i,  ajeU;  2, 
agjaii-;  3,  vippad-;  4,  vivakættai. 

Sv.  vuordek. 

Uforiidseet,  adj.  1,  anddal- 
oaine-;  2,  -gæcakættai. 

Uforudselig,  adj.  1,  auddal- 
oaidne-;  2,  gæccamættos,  tiforudse- 
lige  Hindrintjer  og  Vanskelifjheder, 
auddal  oaidne-,  gæccamættos  helti- 
tusak  ja  vadesvuodak.  -mættoset. 
mættosvuot. 

Uforvanskeliff,  adj.  se  ufor- 
falskelig. 

Uforvarendes,  adj.  1,  aice- 
kættai,  en  uforvarendes  Synd,  aice- 
kættes  suddoj  2,  fuobmaskættai. 

Uforvarendes,  adv.  1,  aice- 
kættai,  jeg  satte  mig  uforvarendes 
paa  Bogen,  cokkanim  aicekættai  girje 
ala;  2,  fuobmaskættai.  1,  aice-;  2, 
fuobmaskættaiviiot;  3,  aicce--,*4,  fuob- 
masmættomvuot. 

Sv.  1,  edelest-  2,  hækket;  3,  kak- 
sek. 

Uforvaret,  adj.  1,  vuorke-j  2, 
gattekættai. 

Sv.  vuorkek. 

Uforventendes,  uforventet,  adj. 
se  uventet, 

Uforvindelig ,  udj.  se  uerstat- 
telig. 

Uforvisnelig,  adj. golnnamættos. 
-mættoset.     -mættosvuot.       < 

Uforvisnet,    adj.    golnnakættai. 

Ufravendt,  adj.  eritjorgalkættai, 


han  saa  med  ufravendte  Øine  ti 
Strandbredden,  eritjorgalkættai  calmj 
gådde  guvllui  son  gæcai. 

Ufravigelig,     adj.     1,    hæitte 
mættos,  dette  var  en  ufravigeliq  Re 
gel.    Beslutning,     dat    hæittemætlon| 
njuolgadus,  arvvalus  læi;  2,  erit  gaid 
demættos.     -mættoset.    -mættosvuot 

Ufraveget,  adj.  \,  hæite-;  2 
erit  gaidekættai. 

Ufred,  s.  \,  rafhetesvuot;  2 
doarro. 

Sv.  toro 

Ufre delig ,  adj.  rafhetæbme,  ei 
ufredelig  Tid,  rafhetes  aigge. 

Sv.  l,toroles;  2,  toro-,  toro  aimo 

Ufredet,  adj.  \,  raff  hai  gulat- 
kættai;  2,  sæstekættai. 

Ufredsmand,  s.  vassalas. 

Ufredstid,  s.  doarroaigge. 

Ufrels,  adj.  se  ufri. 

Ufremkommelig ,  adj.  i,  goa- 
sted-;  2,  manna-;  mannatattemættos 
i  mannamest  læt,  i  mannatatte,  ufrem 
kommelige  Veje,  goastedmættos,  ap 
manatægje  gæinok.  Goastadmættos- 
vuot. 

Ufri,  adj.  1,  valde-;  2,  ævto- 
tæbme,  ufrie  Væsener  og  Handlin 
ger,  ævtotes  sivnadusak  ja  dagok,  et 
ufri  Tilstand,  valde-,  ævtotes  dille 

1,  valde-,  2,  ævtotæbmet.     1,  valde- 

2,  ævtotesvuot,  bundet  til  Ufrihedem 
Fornedrelse,  cadnujuvvum,  garrujuv- 
vum  ævtotesvuoda  gudnetes  dillai.  . 

U fristet,  adj.  gæccalkættai. 

Ufrivillig,  adj.  \,  valdde-;  2 
ævto-;  3,  dato-;  4,  aigokætlai.  -kæl- 
taivuot. 

Ufrom,  adj.  ibmelballotæbme,  d«<^ 
kvalte  strax  den  ufromme  Tanke. 
don  lappasuttik,  dussen  dakkik  dal- 
lanaga  dam  ibmelballotes  jurd.  Ib- 
melballotesvuot. 

Ufrugtbar,  adj.  1,  saddotæbme. 


Ufr  iigtbar 


809 


U  g  j  c  r  n  i  n  g 


hrugtbare  Etjne,  Paringer,  feir, 
ddotes  guovlok,  jagek,  dalkek;  2, 
Jovces,  om  Dijr.  1,  šaddotesviiot;  2, 
gpvcesvuot. 

Sv.  1,  šaddotebme;  2,  ufrttgtbar 
§ord,  jabma  ædnam. 

Ufnldhyrdeliq,  adj.  ollašuwa- 
lættos. 

Ufuldbijrdel,^^'].  ollaSuvakættai. 

Uf'ul  de  Ildet,  adj.  loapatkættai. 

Uf'uldkomen,  adj.  1,  vaillo ;  2, 
iaegjo,  ufuldkonme  Skabniuger,  hæ- 
os  sivnadusak;  3,  ollikættai. 

Sv.  lakkotes. 

Ufutdkommenty  adv.  1,  vail- 
m-;  2,  vadnas-;  3,  hæjos  lakkai;  4, 

asstot,  boassto  lakkai,  del  var  meget 
ifuldkomment  handlet  af  dig,  dat 
i  hui  boasstot  dust  dakkujuvvum. 

Ufuldkonimenhed,  s.  1,  va- 
gvuot;  2,  vadnevuot;  3,  vaille;  4, 
lægjovuot;  5,  boasstovuot. 

Ufuldstændig,  adj.  1,  vaillo;  2, 
lasuvakættai. 

Vfærd,  s.  bahha,  du  skal  faa  en 
^færd!  oa330t  galgak  mi  bahha  læ. 

Sv.  \,  vabmet;  2,  vasek. 

Ufærdig,  adj.  1,  gærga-;  2,  sæl- 

kættai.  - 

Ufødt,  adj.  1,  riegadkættai,  Ufød- 
s  Arveret,  riegadkættai  olbmui  arb- 
imvuoiggadvuot;  2,  saddakættai. 

Vfølbar,  adj.  1,  dovdda-;  2, 
lobmas-;  3,  inerd-;  4,  gullamættos. 
«mættoset.    -mættosvuot. 

U følelig,  adj.  se  n følbar. 

^  Ufølsom,  adj.  1,  njuorranmættos5 
njuorrankættai,  et  haardt  ved  an- 
?s  Lidelser  ufølsomt  Hjerte,  garra 
rrasi  gillamussai  vuosstai  njuorra- 
læltos,  njuorrankættes  vaibmo ;  3, 
}  følesløs.  1, -mættoset;  2, -kættai. 
f  -mættosvuot;  2,  -kættaivuot. 
Ufølt,  adj.  1,  dovda-;  2,  fuob- 
s-5  3,  gulakættai. 


Ufør,  adj.  se  vanfør. 

Uføre,  s.  1,  nævrre  sivvo;  2,- 
sivotesvuot;  3,  i  læk  jodatak,    sivvo. 

U gangbar,  adj.  1,  vasje-;  2, 
mannamættos,  ugangbare  feje,  va33e- 
mannamættos  balggak}  3.  i  va3etatte; 
4,  i  manatatte;  5,  i  jodetatte;  6,  i 
jodost  læt,  disse  Farer,  Penge  ere 
ugangbare^  dak  galvok,  rudak  æi  læk 
jodetatte,  jocJost.  1,  vasse-;  2,  man- 
namættosvuot;  3,  jodekættaivuot. 

Ugavn,  s.  vahag. 

Ugavnlig,  adj.  avketæbme.  Av- 
ketesvuot.  Blive  ugavnlig,  avkeluv- 
vut.  Gjøre  ugavnlig,  avketultet,  Av- 
ketesvuot. 

Uge,  s.  vakko,  han  laa  en  Uge 
for  Feiret,  oroi  vako  dalke  vuold; 
kommende,  tilkommende,  næstkom- 
mende  Uge,  ræppasægje,  boatte  vak- 
ko •,  hen  i  Ugen,  vakost,  muttom  bæive 
vakost.     En  Uge  gammel,  vakkosas. 

Sv.  vakko. 

Ugentlig,  adj.  1,  vakkosas;  2, 
vakko-,  hans  ugentlige  Forretninger^ 
su  vakkosas,  vakkobargok.  1,  vak- 
kosasjat;  2,  vakkoi  mield,  han  fik 
sin  Betaling  ugentligen,  vakkosassat, 
vakkoi  mield  balkas  oa^oi. 

Ugeprædiken,  s.  vakkosardne. 

Ugift,  adj.  naittalkætlai,  jeg  har 
to  Døttre,  den  ene  er  gift  den  an- 
den er  ugift,  guoft  nieid  must  læ, 
nubbe  naittalam  læ,  nubbe  naittalkæt- 
lai. Ugift  Stand,  1,  naittalkættai- 
vuot;  2,  naittalkætlai  dille. 

Sv.  1,  valdok;  2,  nissunattes. 

Ugjenkaldelig,  adj.  se  uigjen- 
kaldelig. 

Ugjerne,  adv.  1,  unokas  mielast; 
2,  miela  vuosstai,  bagjel;  3,  illa;  4, 
i  buri. 

Sv.  1,  i  naie;  i  nalam;  2,  i  puri. 

Ugjerning,  s.  fastes,  fastasægje 
dakko. 


U  g  j  c  1-  n  i  n  g  s  m  and 


810 


Uhøflig 


Ufijerninffstnajid,  s.  fastes, 
fastasægje  dagoid  dakke. 

Ugjort,  adj.  dagakæltai,  jo  læn- 
(jere  en  Forretning  bliver  ngjort, 
desto  tungere  bliver  den,  made  gu- 
keb  fidno  dagakæltai  orro,  dade  lossab 
sadda ;  hvor  vilde  jeg  ønske  at  den 
Gjerning  var  ugjort!  voi !  man  sagga 
datiisim  dam  dago  dagakættai! 

Sv.  takkak,  takkatak. 

Ugjtestfri,  adj.  1,  giiosolkættai; 

2,  i  buorre  matkkeolbmuidi. 
Ugjørlig,    adj.    dakkamættos,   al 

fordre  ugjørlige  Ting  er  at  fordre 
Umuligheder,  dakkamættos  dagoid, 
dakkamættosvuodaid  gaibedet  læ  væ- 
gjemættomvuodaid  gaibedet.  Dakka- 
mættosetj  2,  i  dakkam  lakkai.  Dak- 
kamættomvuot. 

Ugle,  s>  Bjergugle,  duodarhapok. 

Sv.  1,  ijajuglo,  ijaskuglo;  2,  lidno; 

3.  jip. 

Ugrund,  s.  coakke. 

Ugrundet,  adj.  1,  dussalas;  2, 
guoros. 

Sv.  1,  tosses;  2,  njalketakes. 

Ugræs,  adj.  gælbotes,  avketes 
rasse. 

Sv.  suopates  rasse. 

Ugudelig,  adj.  ibmelmættom. 

Sv.  i,  jubmelheitenes;  2,  jubmel- 
atles. 

Ugunst^  s.  1,  armofesviiot;  2, 
unokas  miel,  unokasvuot;  3,  moarre, 
paadrage  sig  ens  Ugunst,  olbmii  ar- 
motesvuoda,  moare  bagjelassis  buftet. 

Sv.  1,  vasse;  2,  more. 

Ugunstig ,  adj.  1,  unokas,  være 
ugunstig  stemt  imod  nogen,  unokas 
mielaid  gæsagen  adnet;  tnge  noget 
ugunsligt  op,  unokassan  maidegen 
valddet*>  2,  i  buorre,  Veiret  var  os 
ugunstigt,  dalkke  i  læm  migjidi  buorre. 

Ugyldig,  adj.  1,  dokkimættos; 
2,  dussalas  5  3,  Testamentet  er  uggl- 


I 


digt,  testament  i  mannenge  læk. 
-mættoset;  2,  dusšalašvuot. 

Uhandelig ,  adj.  unokas,  et  turn 
oq  uhandeligt  Redskab,  lossis  ja  uno 
kas  raiddo. 

U/ield,  s.  1,  likkot^svuot,  Uhel 
rammer  mig,  likkotesvuotta  mun 
gævva;  2,  vuosstaigævvad,  det  et, 
Uheld  fulgte  som  i  en  Rækhe,  r/. 
ene  efler  det  andet,  vuosstaigæwsr 
dego  raiddo   mar]rialagai   maqqalagaj 

Sv.  lykkotesvuot. 

Uheldig,  adj.  likkotæbme,  du  < 
uheldig  med  Barn  Qmed  ikke  al  fa 
Børn),  likkotæbme  læk  saddoidi 

Sv.  lykkotebme. 

Uhindret,    adj.     1,    agjan- 
caggakættai. 

Uhjemlet,  adj.  1,  lagatæbme;  I 
lovetæbme. 

Uhjulpet,    adj.    1,  vækket-; 
avodkættai;  3,  væke-,  avotaga. 

Sv.  vækketak. 

Uhjælpsom,  adj.  vækketkæl 
el  ubehcendigt  og  uhjælpsomt  3Ier 
neske,  giedales,  doaimates  ja  vækket 
kættai  olmus. 

Uhumsk,  adj.  nuosske. 

Sv.  tuolvai. 

Uhyre,  adj.  hui  sagga,  det  uhyr 
Verdenshav,  hui  sagga  stuorra,  vide 
mailme  appe. 

Sv.  illak  stuor;  2,  vuovdnai 

Uhyre,  s.  issuras. 

Uhæderlig,  adj.  gudnetæbmd 
en  uhæderlig  Færd,  gudnetes  mædnci 
Gudnetes  lakkai.     Gudnetesvuot. 

Uhædret,  adj.  æppegudniettu 
juvvum. 

Uhævnet,  adj.  1,  mavsa-;  4J 
niddotkættai.  \ 

Sv.  haddotkenna. 

Uhøflig,  adj.  1,  gudnetæbme^  2 
skudnetæbme.    1,  gudnetes-;  2,  skUd 


ULøllig 


81'' 


Uhalilelis 


iietes   lakkai.       i,   gudnetcsvuot;   2, 
^kudnetesvuot. 

Uhørbar,  adj.  1,  guUamætlom ; 
2,  i  guUusi,  giiUusist. 

Uhørlig,  adj.  1,  guUamæltom;  2, 
^ulakættai;  en  uhørlig  BehandUng, 
^ullamættom  mædno. 

Uhørsom,  adj.  æppegiillolas. 
/Eppegullola53at.  Æppegullovuot ; 
rppeguUolasvuot. 

Uhørt,   adj.  gulakætlai,  en  hidtit 
ihort  Forhrif deise,  dam  ragjai  gula- 
kættai    værredakko;    dømmes   uhørt, 
D-ulakættai  diibmijuvvut. 
Sv.  kuUok. 

Uhøstet,  adj.  i,  lagji-;  2,  cuo- 
pakættai,  Afjrene  lifjfje  eiidnu  uhø- 
Hede,  bældok  ain  lagjikæltai,  cuopa- 
kæltai  orronien  læk. 

Uhøvisk,  adj.  1,  heivvimættoni; 
2,  skuddotæbme^  skuoddotæbme;  3,' 
durddai,  han  er  uhøvisk  i  sit  Levnet, 
durddai  læ  ællemassis.  Blive  uhø- 
isk,  durddot.  Gjøre  uhøvisk,,  durd- 
dodet.  1,  -mættoset.  1,  -mættos- 
vuol;  2,  skuddotesvuot^  skuoddotes- 
vuot;  3,  durddaivuol. 

Sv.  1,  vastes;  2,  skabmokes;  3, 
osettes. 

t     Uigjenbriufjelifj,     adj.     ruftud 
buftemættos.  -mættoset.  -mættosviiot. 

Ui  gjendrev  et,  adj.  dussen  ca- 
jetkættai. 

Ui(/j  e  n  d  r  i  v  eliff ,  adj .  dussen 
cajetmættos.  -mættoset.  -mættosviiot. 

Uifjjen kalde li(j, adj .  ruftud  goc- 
comættos.     -mættoset.    -mættosvuot. 

Uifjjenkaldet,  adj.  ruftud  goco- 
kættai. 

Uigjen kje ndel ig ,  adj.  fastdovd- 
damættos.    -mættoset.     -mættosvuot. 

Uigjenkjendi,  adj.  fastdovda- 
kættai. 

Uigjennemlæst,  adj.  logakættai. 

Uigjenløselig ,    adj.  lodnomæt- 


tos;  2,  i  læt  lodnomost.     -mættoset. 
-mættosvuot. 

Uigjenløst,  adj.  1,  ruftud  lono- 
kættai;  2,  lonestkæltai. 

Uigje n nemsiglig^  adj .  1 , skuod- 
na-;  2,  skurra-;  3,  sidgos-;  4,  cada 
cuovgadmættos.  -mættoset.  -mæt- 
tosvuot. 

Uiqjennemskuelig ,  adj.  cada 
gæccamættos.  -mættoset.  -mættosvuot. 

Utgj ennemskuet,  adj .  cada  gæ- 
cakættai. 

(7/'m  0  f?5  a  7  f,  adj.  1 ,  vuosstainaggi-; 
2,  -halakættai. 

Uimodsigelig,  adj.  vuosstainag- 
gatallamættos,  en  uimodsigelig  Sand- 
hed,  vuosstainaggatallamættos  duot- 
vuotta.     -mættoset.     -mættosvuot. 

Uimodstaaelig^  adj.  1,  vuos- 
staičuo330-;  2,  -bosso-;  3,  -bitte- 
mættos.     -mættoset.    -mættosvuot. 

Uiniodtagelig,  adj.  i  vuosstai- 
valdde;  haii  er  uimodtagelig  for  Trøst, 
i  son  jadditus  vuosstaivalde. 

Uimodtaget,  adj.  vuosstaivalde- 
kættai. 

Uindskrænket,  adj.  1,  garg^o-,' 
gar3od-;  2,  mærredkættai. 

tlindtagelig,  adj.  valddemættos, 
en  uindtagelig  Fæslning,  valddemæt- 
tos ladne.     -mættoset.    -mættosvuot. 

Uindtaget,  adj.  valdekættai,  at 
hetragte  en  Sag  med  el  af  Fordomme 
uindfaget  Sind,  asse  guratallat  boassto 
jurddagin  valdekættai  vaimoin. 

Uindviet,  adj.  1,  basot-5  2,  viha- 
kættai. 

Ujeevn,  adj.  1,  rappes,  itjævn  og 
hrat  Vei,  rappes  ja  cæggos  balges; 
2,  ramssai. 

Sv.  1,  klabber;  2,  snulccej  snilcce. 

Ujævnhed,  s.  1,  rappesvuot;  2, 
ramssaivuot;  3,  bokkolak. 

Ukaldelig,  adj.  1,  gocco-;  2, 
ravkkamættos. 


Lkaldct 


812 


Ulastelig 


Ukaldet,  adj.  1,  goco-,-  2,  rav- 
kakæltai. 

Ukjendelig,  adj.  1,  dovddamæt- 
tos,  St/fjflom  o(j  Soffj  han  gjore  et 
Menneske  ukjendelifff^  blioccalvas  ja 
moras  satta  olbniu  dovddamættosen 
dakkat;  2,  diedemættos.  -niættoset 
-mættosviiot. 

Vkj'endt,  adj.  1,  dovda-;  2,  die- 
dekæltai,  uk/endle  GUeder  oq  Sor- 
f/er,  dovda-,  diedekælta  ilok  ja  inor- 
rasak;  3,  amas,  jeff  er  ukjendt  paa 
denne  Vei,  ainas  læm  dam  gæidnoi; 
en  iikjendt   Fremmed,    åmas    olmus. 

Sv.  1,  ammas;  2,  unoppes. 

Ukjær,  adj.  1,  micla,  vaimo  ba- 
gjel,  det  var  miij  meget  ukjært,  galle 
dat  læi  muo  miela  bagjelj  2,  bavca- 
gattet,  det  var  mig  ukjært  at  høre 
han  var  sijg,  dat  bavcagatti  muo  gullat 
su  buoccen. 

Sv.  pakces,  det  er  mig  ukjært  at 
høre,  pakces  le  tat  munji  kullet. 

Ukjærlig,  adj.  rakismættos,  naar 
det  ikke  er  et  ukjærligt  Hjerte, 
go  i  læk  rakismættos  vaibmo.  -mæt- 
toset.     -mættosvuot. 

Ukjøb,  s.  divras  hadde. 

Sv.  deuras  arvo. 

Uklar,  adj.  1,  moivvai,  uklart 
Sprog,  Uånd,  moivas  giella,  cacce; 
moivasuvYum,  uklare  Begreber,  moi- 
vasuvvum  arvalusak;  2,  sækkanam; 
3,  cielgadmættos ;  4,  uklar  Luft,  gæ- 
madak,  uklar  Luft  at  Renen  ikke 
ser  Sporene,  omendskjondt  det  er 
^"Sli  gæmadak,  go  hærgge  i  oaine 
luodaid,  bæivve  galle  læ.  Blive  uklar, 
i,  moivasuvvat;  2,  sækkanet;  3,  ob- 
bot.  Gjore  uklar,  1,  moivvit;  moiva- 
suttet;  2,  sægotet.  1,  moivaivuot;  2, 
cielgadmættosvuot. 

Sv.  1,  moivai;  2,  palvai,  palvas  talke. 

Uklog,  adj.  i,  jallag;  2,  jurday- 
kællai;  3,  varolæbmc. 


Ukløgt,  s.  se   Uklogskab. 

Ukogt,  adj.  l,duolda-;  2,  gigsa- 
kætlai;  3,  malestkættai. 

Ukonstlet ,  adj.  1,  sieivve,  sæi- 
volas  ;  2,  lundulas. 

Ukrigersk,  adj.  1,  i  soattai;  2 
i  vaidnui. 

Ukristelig,  adj.  kristalasmætlos 
-mættoset.     -mættosvuot. 

Sv.  kristetebme. 

Ukrud,  s.  arvotes  rasek. 

Ukrænkelig,  adj.  1,  billed-;  2 
æppegudniette-^  3,  bavcagatte-,  baf. 
cagmættos.    -mættoset.  -mættosvuot 

Ukrænket,  adj.  1,  billed-;  2 
bavcagattekættai. 

Ukrævet,  adj.  1,  mavsat-;  2 
gaibed-;  3,  ravkakættai,  lade  en  vær» 
ukrævet,  addet,  luoittet  gudege  mav- 
satkættai  orrot. 

Ukyndig,  adj.  1,  oapakættai;  2 
daidde-5  3,  diedemættos,  han  anstit 
lede  sig  ukyndig  derom,  jecas  dan 
diedekætlajen,  daiddemættosen, diede- 
mættosen  dagai;  4,  oapotaga,  diede- 
tåga,  daidotæbme. 

Sv.  1,  tetek;  S,  ammas. 

Ukyndighed,  s.  1,  -kæltaivuot 
2,  -mættosvuot. 

Sv.  1,  vadnatetem;  2,  -tobdo;  3 
ammasvuot. 

Ukydsk,  adj.  1,  sivotæbme; 
vacis,  en  ukysk  Ujærlighed,  sivote 
vacis  rakisvuolta.  1,  sivotes-;  2 
vacis  lakkai.  l,sivotesvuot;  2,  vacis-; 
vuot. 

Sv.  1,  skekes;  2,  lutes. 

Ulastelig,  adj.  \,  laittemættos 
2,  mainetæbme,  hvordant  Mennesh 
er  det  ?  det  er  et  ulasteligt  Menneske» 
maggar  olmus  læ  dat?  mainetes  o\* 
mus  læ.  1,  laittemættoset;  2,  maine^ 
tæbmet.  1,  lailtemættosvuotj  2,  mai- 
netes vuot. 

Sv.  laitek. 


Ulastct 


8i3 


Ulme 


Vias  tet,  adj.  laitekættai. 

Ulave,  s.  rajotesvuol.  Bringe  i 
JJlave,  moivvit;  moivasuttet.  Komme 
i  Ulave,  moivasuvvat. 

Sv.  i,  hemse;  2,  malske;  3,  moi- 
vem.  Komme  i  Ulave,  1,  henisano- 
vet,-  2,  malsketet;  3,  moivanet;  4, 
hæiret. 

Uld,  s.  1.  ullo,  kavde  og  spinde 
Uld,\i\\ou\  dagjit  ja  badnet  5  2,  aivan. 

Sv.  ullo. 

Ul  de  11,  adj.  ulloi;  ullo-,  ttldne 
Klæder,  ullo,  ullost  dakkujuvvum  bif- 
tfisak. 

Sv.  ullost^  ullost  takkatum. 

Uldlraad,  s.  i,laigge;  2,  sorte 
Uldtraade  til  Islet  i  Grene,  cappo- 
dak. 

Uldvæver,  s.  ullogodde. 

Ulegemlig,  adj,  rubniaslæbme, 
rubmastaga,  et  ulegemligl  Væsen, 
ubmastaga  sivnadus ;  -kættai,  Sjæ- 
iens  ulegemlige  Natur,  sielo  rub- 
maskættai  luonddo.  Rubmastaga.  Rub- 
maskættaivuot,  Sjcelens  og  Englenes 
Ulegemlighed,  sielo  ja  engeli  rub- 
maskættaivuot. 

Uleilige,  v.  1,  vaivedet;  2,  vuor- 
jat. 

Uleilighed,  s.  1,  vaive,  gjøte 
en  Uleilighed  med  noget,  gæsagen 
vaive  dakkat  mainagen;  2,  bartte, 
qeg  geraadede  i  den  Uleilighed,  dam 
barttai  saddim. 

Sv.  vaive. 

Ulempe,  s.  1,  unokasvuotla j  2, 
vaivve;  3,  bartte. 

Ulempelig,  adj.  1,  unokas;  2, 
ivaivalas;  3,  garaslagan. 
•  Ulidelig,  adj.  i,  gillamættos;  2, 
gierdemættos,  en  for  mig  ulidelig 
I^ine,  munji  gilla-,  gierddemættos 
gifse-,  3,  goallos.  1,  -mættoset;  2, 
goallosct.  1,  -mættosvuotj  2,  goal- 
loiSvuot. 


Sv.  i,  i  kierdetatte;  2,  i  killem 
meren. 

Ulidendes,  adj.  1,  goallos;  2, 
laitas.  1,  goalloset,  2,  laittaset.  1, 
goallosvuotj  2,  laitasvuot. 

Ulig,  adj.  1,  i  oft  (lakkai);  i  oft 
Clakkasas) ',  %  i  oft  (muodosas),  Søn- 
nen er  ulig  Faderen,  bardne  i  læk 
ace  oft  lakkasas,  muodosas;  3,  i  oft 
(habmasas),  disse  Søskende  ere  hver- 
andre meget  ulige,  dak  veljacak  æi  læk 
oft  muodosagak,  habmasalak  gaska- 
næsek;  Baand  af  ulige  Farver,  bad- 
dek,  mak  æi  læk  oft  ivnasa3ak;  det 
ser  ikke  uligt  ud  til  Regn,  læ  gussto 
arvvehabme. 

Sv.  1,  preutak;  rievtak;  2,  i  akta 
muotok. 

Uligt,  adv.  \,  i  oft  lakkai;  2, 
boasstot. 

Ulighed,  s.  i  oft  lakkaivuot,  o.  s.  v. 

Ulige,  adj.  1,  i  oU,  være  af  ulige 
Alder-  i  læt  oft  agest^  de  to  ere  af 
ulige  Alder  og  Kundskab,  æva  læk  oft 
agest,  oapost;  oft  akke,  oappo  sod- 
nust  i  læk ;  2,  i  oft  dassas;  3,  moadde; 
4,  moadde-,  ærralagas. 

Ulige,  adv.  1,  moadde  lakkai;  2, 
i  oft  lakkai,  ulige  delt,  i  oft  lakkai 
jukkujuvvum;  3,  sagga,  ulige  mere 
formuende,  sagga  javalabbo. 

Ulighed,  s.  ærotus,  Uligheden 
imellem  dem  er  stor,  ærotus  sin  ga- 
skast  stuores  læ;  2,  i  oft  lakkaivuot. 

Uligeartet,  adj.  1,  i  oft  lagas > 
2,  i  oft  nallalas. 

Uligeligen,  adv.  1,  i  oft  lakkai; 
2,  vuoiggadmættoset. 

Uligesindet,  adj.  i,  i  oft  lun- 
dulas;  2,  i  oft  miellalas. 

Uliv  ss  a  ar,  s.  jabmemhavve. 

Ulivssag,  s.  hægasse. 

Ulme,  v.  cakkat.  Livet  ulmer 
endnu,  hæg  cakka  ain;  jeg  saa  at 
Brandene  ulmede^  oidnim  raddid  cak- 


Ull 


814 


igc 


kamen;  de  onde  Tilbøjelujheder,  som 
ulme  i  U/erlet,  dak  baliha  viggamak 
mak  vaimost  cakkamen  læk. 

Sv.  quorbet. 

Vimen,  s.  cakkam. 

Ulovlig,  adj.  1,  lagatæbme ;  2, 
lovetæbme,  være  i  tilovUfj  Besiddelse 
af  noget,  adnet  inaidegen  lagates, 
lovetes  lakkai. 

Sv.  1,  lagatebnie-,  2,  loppetebme. 

Uluttret,  adj.  cielgakættai. 

Ulv,  s.  l,gumppe;  2,  stalppe;  3, 
en  Flok   Ulve,  valvve. 

Sv.  1,  kumpe;  2,  stalpej  3,  seipeg; 
4,  stakke;  5,  krumpe;  6,  kummi;  7, 
quocanje;  8,  varg. 

Ulvegrav,    Ulvestne,  s.  fuonos. 

Ulvekage,  s.  sælljo. 

Ulyd,  s.  slabma. 

Sv.  1,  stuibme;  2,  staime. 

Ulydig,  adj.  æppegullo,  æppe- 
gullolas,  at  være  ulydig  imod  sine 
Foresatte,  æppegullolas  læt  su  oaiva- 
buidi.  Æppegullola35at.  ÆppeguUo- 
vuot;  æppeguUoIasvuot. 

Sv.  okulloges. 

Ulykke,  s.  1,  oasetesvuot,  bringe 
tiogen  i  Ulykke,  olbmu  oasetesvuoda 
dillai  dakkat,  buftet;  2,  vuodnates- 
vuot;  3,  likkotesvuot;  4,  nævrre  dille; 
komme  til  Ulykke,  sorbmaSuvvat, 
paa  Vejen  stedte  ham  en  Ulykke  til, 
matkest  son  sorbmasuvai. 

Sv.  1,  neures  vuorbe;  2,  vaSek, 
vahag. 

Ulykkelig,  adj.  1,  oasetæbme, 
komme  i  en  ulykkelig  Stilling,  oase- 
tes  dillai  saddat;  2,  vuodnalæbme;  3, 
likkotæbme;  4,  nævrredillalas.  Blive 
ulykkelig,  1,  oasetuvvut;  2,  vuodna- 
tuvvalj  3,  likkotuvvat.  Gjøre  ulyk- 
kelig, i,  oasetuttet;  2,  vuodnaluttet; 
3,  likkkoluttet. 

Ulykkeligvis ,  adv,  nævre  dap- 
patusa  bort. 


Ulykkestilfælde,  s.  nævrc  dap- 
patus. 

Ulyksalig,  adj.  oasetæbme. 

Ulyst,  s.  1,  mielatesvuot;  2,  uno- 
kas  miel;  gjøre  noget  med  Ulyst, 
maidegen  bagjel  miela  dakkat. 

Sv.  1,  vaive;  2,  surgo. 

Ulægelig,  adj.  1,  buorred-;  2, 
buorranmættos,  en  ulægelig  Sygdom,i 
buorred-,  buorranmættos  davd.  -mæt-l 
toset.     -mættosvuot. 

Ulærd,  adj.  1,  oapo-;  2,  mato- 
tæbme. 

Sv.  oapotebme, 

Ulært,  adj.  oapakættai. 

Ulærvillig, udy  navgas  mattam-, 
oappamvutti.  Navgasvuot  oappam- 
vutti. 

Ulæselig,  adj.  lokkamættos. 
-mættoset.     -mættosvuot. 

Ulæst,  adj.  logakættai. 

Umaadelig,  adj.  1,  niuddotæbme, 
umaadelig  stor  og  tung,  muddotCi 
stuores  ja  lossad;  2,  mærelæbme;  3. 
bagjel  muddolas;  4,  bagjel  mæralag: 
5,  rivvitæbme.  l,muddotes-,  2,  mæ- 
retes-;  3,  rivvites  lakkai.  1,  mud- 
dotesvuot;  2,  mæretesvuot;  3,  rivvi- 
tesvuot. 

Sv.  1,  muddotebme;  2,  meretebme 
3,  i  Mad,  rytar. 

Umaalelig ,  adj.  1,  mærred-;  2 
mittedmættos,  et  iimaaleligt  Rum. 
mittedmættos  videsvuotla.  -mættoset 
-mættosvuot. 

Umaalt,  adj.  1,  mærred-;  2 
mittedkættai. 

Umage,  s.  l,vaivve,  /ivad  vil  dv 
have  for  din  Umage?  maid  aigoll 
vaivestad?  2,  barggo,  faa  noget  udetl 
Umage,  maidegen  oa^jot  bargotaga 
vaivetaga;  gjøfe  sig  Umage,  hurg-i?' 
gat.  han  gjorde  sig  al  mulig  Umagi 
for  at  redde,  barggamen  læi,  mofji 
jo  veji,  su  gagjom  dilli. 


I 


u 


in  age 


815 


IJ 11  a  a  (1 1  ^ 


Sv.  1,  vaive;  2,  krose^    3,    pargo. 

Umage ,  v.  i,  valvedet,  umafj  ikke 
din  Mund!  ale  vaived  njalbmad !  2, 
vaivesuttet. 

Sv.  vaivet. 

Umafjelifj ,  adj.  iinokas.  Uno- 
kasat.     Unokasvuot. 

Umandig,  adj.  1,  arggelagan;  2, 
olbmai  heivvimættoni.  Arggelakkai. 
Arggelaganvuot. 

Umanerlig,  adj.  1,  heivvimæt- 
los5  2,  muddolæbme.  -mættoset. 
-mættpsvuot. 

Umanetf  adj.  gaibedkællai. 

Umenneske,  s.  1,  essuras-^  2, 
alvas  olmus. 

Umenneskelig,  adj.  i  olmus- 
las,  i  olbmu  lakkasas,  en  umenneske- 
Ug  Haardhed,  i  olmuslas,  i  olbmu 
lakkasas  goavvevuot. 

Sv.  i  almaci  lakkai. 

Ument,  adj.  i  duodalas. 

Umiddelbar,  adj.  1,  gaskoame- 
tæbme,  paa  en  umiddelbar  3Iaade, 
gaskoametes  lakkai;  2,  njuolggad. 

Sv.  njuolga. 

Umiddelbar,  adv.  1,  vuigistaga; 
2,  gaskolbmutaga,  jeg  henvendte  mig 
umiddelbar  til  ham,  mannim  vuigi- 
staga, gaskolbmutaga  su  lusa;  3, 
gaskoamelaga. 

Umiddelbarhed,  s.  1,  gaskoa- 
imetesvuot;  2,  njuolggadvuot. 

Umild,  adj.  garas,  han  har  et 
umildt  Sindelag  til  dig,  garra  miela 
dunji  adna;  garralagan,  en  umild 
Behandling,  Skjæbtie,  garra,  garra- 
lagan adnem,  oasse.  Garaset.  Ga- 
rasvuot. 

Sv.  karres. 

Umindelig,  adj.  muittemættos, 
det  har  været  Skik  fra  umindelige 
Tider,  dat  læ  vierro  læmas  muitte- 
mættom  aige  rajast. 


Umindet,  adj.  1,  inuitat-;  2, 
cuoigodkættai. 

Umistelig,  adj.  1,  masse-;  2, 
nistetmættos,  dette  ere  umistelige 
Goder  ingen  kan  berøve  os,  dak  de 
læk  masse-,  lappu-,  nistetmættom 
buorek,  maid  i  oftage  mate  mist  erit 
javkkadet.     -mættoset.    -mættosvuot. 

Sv.  oaines  tarbes. 

Umisundt,  adj.  1,  gada-;  2, 
okkarussakættai,  en  umisundt  Lykke, 
gadakættai  oasalasvuotta. 

Umoden,  adj.  \,  i  laddas,  umodne 
Bær,  muorjek,  mak  æi  læk  laddas; 
2,  oapakættai-,  3,  harjankættai,  ///  el 
saadant  Embede  er  han  altfor  ung 
og  umoden,  daggar  fidnoi  son  læ 
appar  nuorra  ja  oapakættai,  harjan- 
kættai. 1,  oapakættaivuot;  2,  harjan- 
kætlaivuot. 

Sv.  1,  i  olles;  2,  curok,  éures 
muorje,  umodent  Bær. 

Umulig, ad],  vægjemættos.  -mæt- 
toset.    -mættosvuot. 

Sv.  mattetes. 

Umyntet,  adj.  lælkokættai, 
umyntet  Sølv,  læikokættai  silbba. 

Umælende,  adj.  gielatæbme. 

Umærkelig,  adj.  1.  fuobmas-; 
2,  aicemættom.  -mættoset,  -mættos- 
vuot. 

Umærket,  adi.  1,  mærka-;  2, 
vittadkættai. 

Umættelig,  adj.  1,  gallet-;  2, 
duttadmættos,  en  umættelig  Hunger, 
gallet-,  duttadmættos  nælgge;  en 
umættelig  Begjærlighed  efter  Penge, 
duttadmættos  vaimelvuotta  rudaidi. 
-mættoset.     -mættosvuot. 

Umættet,  adj.  1,  gallet-^  2,  dut- 
tadkættai. 

Unaade,  s.  armotesvuot. 

Unaadig,  adj.  1,  armotæbme;  2, 
bahha,  det  blev  unaadigt  optaget, 
dat  bahhan  valddujuvui. 


U  n  a  t  II  j 


816 


Untlcrdommei 


IJ natur,  s.  luonddo  vuosstai. 

JJnatiirliff,  adj.  i  lundulas,  mi 
læ  luondo  yuosslai,  unaturlige  Lyster 
og  Fødemidler,  himok  ja  borramus- 
Jak  mak  lundulas  æi  læk. 

IJnavngiven,    adj.  namatkættai. 

Unavngivelig,  adj.  namatmættos. 

Unddrage,  v.  1,  erit  valddet, 
unddrage  en  sin  Hjælp,  gæstegen 
vækes  valddetj  2,  dakkat  erit,  und- 
draqe  sig  sine  Fligters  Opfyidelse, 
gædnegasvuodaides  dævddemest  jecas 
erit  dakkat;  3,  baterussi  vuolgget, 
jeg  unddrog  mig  ikke  derfra,  im  dast 
baterussi  vuolggam;  4,  søge  at  und- 
drage sig,  barggat  bæssat,  bæsadet, 
bæsadaddat;  naar  du  befaler  kan 
man  ikke  unddrage  sig,  go  don  go- 
€ok  de  i  læk  bæsadæmest-,  fra  det 
Arbeide  søger  jeg  at  unddrage  mig, 
dam  bargost  jeccam  bæsadaddam,  dam 
bargost  bargam  bæssat;  5,javkkadet, 
jeg  unddrog  ham  fra  deres  Øine, 
javkkadim  su  sin  calmi  audast. 

Sv.  kæsatet. 

Unddragelse,  s.  1,  erit  vald- 
dera;  2,  eritdakkam;  3,  javkkadæbme- 

Unde,  v.  suovvat, /tan  under  mig 
vel,  burist  son  munji  suovva;  dersom 
Gud  under  mig  at  leve  nagle  j4ar, 
jos  Ibmel  munji  suovva  soames  jage 
ællet. 

Sv.  valddet. 

linden,  s.  suovvam. 

Under,  fpræp.  i,  vuold,  være 
under  Opsgn,  gæco  vuold  læt;  Hun- 
den ligger  under  Bordet,  bæn  bævde 
vuold  orro;  under  hvilken  lurke  vi 
vare,  gudege  girko  vuold  mi  leimek; 
2,  vuollai,  naar  du  kommer  under 
Øen,  go  sullu  vuollai  boadak ;  komme 
under  Tiltale,  sane  vuollai  saddat; 
sætte  sig  tinder  et  Træ,  muora  vuol- 
lai cokkanet;  bringe  et  Land  under 
sit  Herredømme,  ædnam  su  raddim 


vuollai  buftet;  3,  vuollel,  se  under 
Haanden,  gæccat  gieda  vuollel-,  4 
vuoUen,  neden  nnder;  5,  staa  undei, 
en  i  Ixundskab, '  hæ']oh  læt  diedo 
oapo  harrai;  6,  se  en  under  Øine 
i  ballat  gæstegen  j  7,  gaa  imder  Seil 
borjastet;  8,  under  min  Fraværelse 
muo  erit  orodedin;  under  Sangen 
Samtalen,  lavlodedin,  sarnodedin;  9' 
tåge  en  under  Armene,  vækketet 
Som  er  under,  1,  vuolla,  tag  unde. 
og  ikke  ovenfor  mine  Hænder^  vald» 
vuolla  bæld,  ik  baja  bæld  muo  giedai 

2,  vulus,  han  sogner  under  Næsseht 
Kirke,  son  læ  Onnjarg  girko  vulus 
vide  sig  under  Straf  diettet  jeca 
rangastusa  vulu33an;  3,  vuollasas.  1 
vulusvuot;  2,  vuollasasvuot.  Nogei 
som  man  har  under  sig  at  ligge 
staa,  sidde  paa,  vulus ',  vulu^ak. 

Sv.  1,  vuole;  2,  vuolen;  3,  undei 
ti  Aar,  uceb  ko  lokke  japeh;  4,  unde, 
Reisen,  mannaten ;  mannem  mokken. 

Under,    s.  1,  oavddo ;  2,  ibmaš 

3,  vaivo,  jeg  saa  et  Under,  vaivi 
oidnim;  4,  ækko.  Anse  for  Under 
i,  ovduset;  2,  ibmaset. 

Sv.  1,  auto;  2,  koksos  ome.  Auto. 
set-,  autohet. 

Underafdeling,  s.  uceb  juokko 

Underbar,  adj.  se  underfuld. 

Underbefalingsmand,  s.  VUO' 
leb  ravvijægje. 

Underbinde,  v.  vuollai,  vuol 
cadnat. 

Under  bud,  s.  uceb  fallam. 

Underdanig,  adj.  vuolebui| 
Vuolebu33at.  Vuolebusvuot,  at  driv 
Underdanigheden  for  vidt,  appai 
stuorra  vuoUebusvuoda  cajetel. 

Sv.  vuollekas. 

Underdel,  s.  vuolla-,  vuoleil 
bælle. 

Underdomtner ,  s.y\xo\éb  duobl 


IJ 11  d  c  r  fu  1  (I 


817 


Undcrlio  Ide 


Underfuld,  adj.  i,  ovdulaš;  2, 
ibmaslas.  1,  ovdula3gat;  2,  ibmas- 
la^^at.  1,  ovdulaSvuot;  2,  ibiliaslas- 
vuot  - 
Sv.  1,  aiitos;  2,  iinalas;  3,  koksos. 
Un  der  fund,  s.  komme  tinder- 
ptnd  med,  oa^jot  diettet. 

Under ftiudiq,  adj.  1,  sluokes; 
2,  mokkai;  mokkatalle.  1,  sluokka- 
Set-,  2,  mokkat,  1,  sliiokesvuot;  2, 
mokkaivuot;  mokkatallamvuot. 
Sv.  i,  sluokes;  2,  suolek. 
llnderfundiffhed,  s.  1,  sluo- 
tesvuot;  2,  mokkaivuot;  niokkatal- 
amvuot,  Forsifjlirjhed  tiden  Frijgt- 
\gtighed  og  Ixlocjskab  tiden  Under- 
fundiifhed,  varogasvuot  arggevuoda- 
aga  ja  jierbmaivuot  sluokkesvuoda, 
nokkaivuoda,  mokkatallanivuodataga. 
Udergaa,  v.  1,  roappanet^  2, 
lævvanet;  3,  undergaa  en  Foran- 
Iring,  nubbastuvvut,  han  er  tinder- 
maet  en  Forandring  til  det  bedre, 
ubbastuvvum  læ  buorcb  guvllui;  4, 
mdergaa  en  Forbedring,  buorranet 
uorreduvvut. 

Undergang,  s.  1,  roappe,  naar 
ler  ingen  Beskjcertnelse  er  saa  be- 
ynder  Undergangen,  go  suogje  i 
Ek  de  roappe  valdda;  roappanæbme^ 
,  hævvo,  han  gaar  til  sin  Under- 
g,  manna  hævvosis ;  hævvanæbme, 
liget  var  nær  sin  Undergang,  vald- 
Jegodde  lakka  læi  hævvanæbmai, roap- 
anæbmai;  3,  nokkam,  Ferdens  Un- 
trgang,  mailme  nokkam ;  4,  se  Ned- 
kng. 

!  Sv.  1,  hokkanem-,    2,  hævanem;  3, 
dkkem. 

Undergive,  v.  1,  addet- *,  2, 
aolledet  vuollai,  alt  er  ham  tmder- 
ivet,  buok  su  vuollai  addujuvvum, 
lolieduvvum  læ. 
Undergiven,  s.  i,  addem- ;  2, 
jolledæbmc  vuollai. 

ISorsk-lappisk  Ordbot/. 


Undergiven,  adj.  1,  vulus,  at 
være  Forandring  og  Ophør  under- 
given^ nubbastusa  ja  nokkam  vulu§, 
vuold,  læt;  2,  vuoleb,  at  være  mild 
imod  sine  Undergivne,  '  lades  læt 
vuolebuides  vuosstai.  1,  vulusvuot; 
2,  vuolebvuot. 

Undergjerning,  s.  1,  oavddo-; 
2,  ibmasdakko. 

Undergjorer,  s.  oavdoid,  ibma- 
sid  dakke. 

Undergrave,  v.  1,  vuold  rog- 
gat-,  2,  -rappot,  Rotterne  have  tin- 
dergravet  Huset,  sappanak  roggam, 
rappom  læk  vieso  vuold  j  3,  suolggai 
dussadet. 

Undergravning,  s.  1,  vuold- 
raggam;  3,  -rappom;  3,  suolggai 
dussadæbme. 

Under  gud,  s.  vuolebibmel. 

Underhaanden,  adv.  guofta- 
gaskan,  lade  en  underhaanden  vide, 
guoftagaskan  gæsagen  diedetet. 

Under haands,  adj.  guoftaga- 
skan, tmderhaands  Bud,  Salg,  guof- 
tagaskan fallam,  vuovddem. 

Under  handle,  v.  1,  arvvalet;  2, 
soavatallat,  der  blev  længe  tinder- 
handlet  om  Fred  og  Forlig,  gukka 
si  arvvalæmen  ja  soavatallamen  legje 
rafhe  ja  soavatus  ditti;  3,  heivitaddat. 

Sv.  sættetallet. 

Underhandling,  s.  1,  arvva- 
lus;  2,  soavatallam;  3,  heivitallam. 

Underhandter,  s.  1,  gaskolmai; 
2,  soavatalle;  3,  heivitalle. 

Underhavende,  s.  1,  vulusj  2, 
vuoleb. 

Underhold,  s.  1,  biebmo;  2, 
ælatus;  ællamus. 

Sv.  piæbmo;  2,  viessomnare. 

Underholde,   v.    1,  biebmat;  2, 

æletet,    han     tinderholder    sig    selv, 

jecas    æletægje    læ;    3,    gallidet;    4, 

havskotet,  han  forstod  at  underholde 

52 


U  n  ti  c  r  11  o  1  (I  c 


818 


Underkue  Ise 


et  helt  Selskab,  son  didi  obba  coag- 
ganæi::e  gallidet,  havskotet;  vi  have 
faaet  en,  sotn  kan  Underholde  os, 
gallidam  giioime  mi  læp  oa^^om;  5, 
sardiiot,  sagaid  adnet,  sagain  læt, 
han  underholdt  si(j  læiif/e  med  ham, 
gukka  son  sardnomen,  sagain  læi 
suin. 

Sv.  1,'æbmet. 

Under  ho  ldnin(j ,  s.  1,  l)iebmam  ; 
2,  ælclæbnie;  ælatus;  3,  gallidæbme; 
4,  havskotæbm?,  manf/e  Tak  for  Un- 
derholdnhifjen,  gittos  ædnag  galli- 
dæmest,  havskotæmest;  havskudak;  5, 
agjanas,  de  AftemniderhqUlntncier 
vi  havde,  dak  ækked  agjanasak,  maid 
animek;  6,  sardnom;  7,  sagaid  ad- 
nem. 

Underholder,  s.  \,  "biebme;  2, 
æletægje^  3,  gallidægje;  4,  havsko-" 
tægje. 

Underjordisk,  adj.  i,  vuolla 
olinai;  2,  huobmak;  3,  gufilter;  gu- 
viller;  4,  ædnam  vuold,  underjordisk 
Ild,  dolla  ædnam  vuold;  5,  ædnam 
vuollasas. 

Underkaste,  v.  1,  vuollai  bigjat, 
underkaste  sif/  den  Saf/,  dam  ašše 
vuollai  jecas  bigjat 5  jeg  underkaster 
det  din  Æresfølelse  hvad  du  vil  be- 
tale mifj,  du  gudnedovdo  vuollai  bi- 
jam  maid  munji  mafsat  aigok;  2,  vuol- 
ledet;  3,  vuollai  addet;  4,  -  luoittet. 
Underkaste  sig,  1,  vuollanet,  under- 
kaste sif/  enhver  Ting  for  Sakra- 
mentets og  for  Guds  Skyld,  juokke 
ašše  vuollai  vuollanet  sakramenta  ja 
Ibmel  dilti^  disse  Folk  have  frivil- 
ligen  underkastet  sig,  dak  olbmuk 
vuollanam  læk  æflomiellala33an5  2, 
vuollai  mannat,  underkaste  sig  en 
Forretning,  fidno  vuollai  mannat. 
Være  underkastet,  vulus;  vuold; 
vuollai      addujuvvum,     luittujuvvum; 


Soldaten  og  3Iatrosen  ere  under 
kastede  Livsfare,  soldalta  ja  matro 
hæg  hæde  vuold,  vulus,  vuollai  addu- 
juvvum, luittujuvvum  læ. 

Sv.  1,  vuollai  picjet;  2,  -  vaddet 
3,  underkaste  sig  Guds  Pillie,  eceb 
Jubnielen  situd  met  sætletet,  Jubni» 
len  lagatasi  litatet. 

Underkastelse,  s.  1,  vuolld 
bigjam;  2,  vuolledæbme;  3,  vuolW 
addem;  4, -luoittem.  1,  vuollanæbme 
2,  vuollai  mannam. 

Underkjende,  v.  1,  i  dokkitel 
underkjende  en  Dom,  duo  mo  i  dok 
kilet. 

Underkjendelse ,  s.  i  dokki 
tæbme. 

Underkjole,  v.  1,  addaldagj 
boft  buftet,  vuoitlet,  sarnotef,  jeg  tro 
han  man  være  hemmeligen  undet 
kjoht  af  nogen  til  at  raade  mig  dettt 
gaddam  son  suolet  addaldagai  bo 
vuittujuvvum,  buftujuvvum,  sarno 
tuvvun»  læ  muo  dasa  ravvit;  2,  lolti 

Underkjøben,  s.  i,  addaldagi 
boft  buftem,    vuoittem;    sarnotæbmt 

2,  lottim. 

Underklæ dning ,  s.  vuollaSJi 
bivtes. 

Underkonge,  s.  vuoleb  gonaga.' 
Underkonge  og  Overkonge,  vuole 
gonagas  ja  aleb  gonagas. 

Under  kraft,  s.  \,  oavddo-;  5 
ibmasfabmo. 

Underkue,  v.  \,  vægald  vuol 
ledet;  2,  vuollai  naggit,  et  underkut 
Folk,  vægald  vuolleduvvum,  vuoIU 
naggijuvvum  olbmuk. 

Sv.  1,  njeitet;   2,   vuollai  puoktel 

3,  tojet;  4,  naiet. 
Underkue  Ise,  Underkue?!,  s.i 

vægald  vuolledæbme;  2, -vuollai  æd 
nami  naggim. 


U  11  d  c  r  1;  u  c  r 


il9 


U II  d  c  r  s  k  l'  M'  c 


Underkuer,  s.  1,  vægald  vuol- 
ledægje;  2,  vuollai  nag-gijægje. 

Underlnij,  s.  1,  vuollabijatak;  2, 
vulu^ak. 

Underlig,  adj.  \,  ovdulas;  2, 
ibiiiašlaš;  3,  vavas;  4,  hærvvai,  det 
var  et  meget  utiderlifjt  Fruentimmer^ 
dat  læi  mælgad  hærvvai  dat  nisson*, 
hærvaslagan,  det  er  et  underlidt 
S/n-og  han  taler,  hærvaslagan  giella 
inaid  sonsardno;  5,  hækkalas,  e«  un- 
derlig Gjerning,  hækkalas  dakko. 

Sv.  1,  autos;  2,  imahis^  3,  koksos. 

Underligen,  adv.  ovdulaggat;  2, 
ibiiia51a33at;  3,  vavaset,  det  gik  un- 
derligen til  med  den  Sag,  vavaset 
galle  dat  asse  manai;  5,  hærvas  lak- 
ka!;  6,  hækkala33at. 

Underlighed,  s.  i,  ovdulasvuot; 
2,  ibmaslasvuot;  3,  vavasviiot;  4, 
harvvaivuot,  den  3Iand  har  mange 
Underligheder,  dam  olbmast  ædnag 
ibmaslasvuodak,  vavasvuodak,  hærv- 
vaivuodak  læk^  5,  hækkalasviiot. 

Underligge ,  v.  1,  viioitataddat; 
2.  bidekættai  saddat. 

Underliggen,  s.  1,  vuoitatad- 
dam;  2,  bidekætlaivuot. 

Underlig gende,  adj.  vuluS,  Ri- 
(jft  og  dets  underliggende  Landska- 
ber, valddegodde  ja  dam  vulus  æd- 
iiainak. 

Sv.  vuoleii  oroje;  kutte  vuolen  le. 

Underliv,  s.  1,  vuolle  vaibmo; 
2,  coavgje. 

Sv.  covve. 

Underlæbe,  s.  vuoleb  bofsam. 

Underlægge,  v.  vuollai  bigjat, 
Jurd  og  Himmel  er  ham  underlagt, 
ædiiam  ja  albme  su  vuollai,  sunji  vu- 
lii^/an  bigjujuvvum  læk. 

Sv.  vuolai  piejet. 

Under  læg  gel  se,  s.  vuollai,  vu- 
luy^an  bigjam. 


Underlærer,  s.  vuoleb  oapa- 
tægje. 

Undermaal,  s.  uceb  mitto. 

Undermand,  s.  1,  vuoleb;  2, 
vulus,  han  vilde  befale  over  mig,  som 
om  jeg  var  hans  Undermand,  muo 
son  ravvit  aigoi  dego  su  vuoleb,  vulus 
legjim. 

Underordne,  v.  vuolledet.  Un- 
derordne sig,  vuollanet,  Menneske- 
nes Tanker  maa  underordne  sig  det 
aahenbarede  Ord,  olbmu  jurddagak 
ferttijek  almostuvvum  sadnai  vuolla- 
net. Underordnet,  vuoleb,  de  Un- 
derordnede og  Overordnede,  vuole- 
buk  ja  oaivabuk. 

Underordnen,  s.  vuolledæbme. 
VuoUanæbme. 

Underpant,  s.  littopantta. 

Underret,  s.  vuoleb  digge. 

Underrette,  v.  diedetel,  </art /br 
at  underrette  din  Moder,  ytiolge 
diedetet  ædnasad. 

Sv.  tetetet. 

Uderrettelse,  Underretning,  s. 
\,  dietto,  jeg  skriver  Underretning, 
diedo  calam;  da  der  ikke  er  kommet 
nogen  Underretning,  go  i  læk  boat- 
tam  mikkege  diedoid;  2,  diedetæT)me. 

Undersaat,  s.  vuolebus.  For- 
holdet mellem  Regenten  og  Under - 
saatterne,  gaskavuotta  raddijægje  ja 
vuolebugai  gaskast. 

Sv.  vuolelas. 

Under saatlig ,  adj.  vuoUebus- 
las,  vuolebus,  deres  undersaatlige 
Lgdighed,  sin  vuoleb uslas,  vuolebus 
gullolasvuotta. 

Undersåt,    adj.    se  undersælsig. 

Underskov,  s.  skierestak. 

Underskrift,  s.  1,  vuollacal; 
2,  nabma. 

Sv.  vuoleltes  caleg. 

Underskrive,  v.  namas  vuol- 
lai eallet. 

52-"- 


Underskrive 


820 


Undertrykkelse 


Sv.  nammabs  viiolai  calet. 
Underskrivnintj,  s.  namas  cal- 
lem. 

Underslæh,  s.  \,  bættolasviiotj 
2,  njittam. 

Sv.  1,  peltem;  pettogesvuot;  2, 
tarem. 

Underslåa  sig,  v.  1,  irgudet; 
2,  duosstet. 

Sv.  i,  tuostet;  2,  herdot;  3,  vuoi- 
kelet. 

Understikke,  v.  suolet  dasa  bi- 

gjat,    et  falsk,    understukket    Brev, 

værre,    suolet  dasa  bigjujuvvum  cal. 

Understikniiiff,      s.     suolemas 

bigjam. 

Uderstræffe,\.  yuolhi  sargastet. 
Understræi/ning ,    s.    vuollai- 
sargaslæbme. 

Understøtte,  v.  1,  caggat,  cag- 
gadet;  caggastet;  2,  vækkelet,  un- 
derstøtte en  med  Penge,  rudaiguim 
olbmu  vækketet;  3,  audedet,  under- 
støtte ens  Ønsker,  olbniu  savvaldagaid 
audedet. 

Sv.  1,  tutet;  2,  tuoddet;  3,  vekkelet. 
Understøttelse,  s.  1,  diiddc;  2, 
caggam,  caggadæbme,  caggastaltem; 
2,  vække,  han  har  faaet  offentlig 
Understøttelse  til  Reisen,  valddegod- 
desl  son  læ  oa33om  væke  matkkasis. 
Understøtter,  s.  1,  cagge;  cag- 
gadægje;  caggastægje,-  2,  vække- 
tægje;  3,  audedægje. 

Under scetsig,  adj.  vuollegas  ja 
gassag. 

Sv.  vuollekes  ja  kassok. 
Undersøge,  v.  l,ocatet,  derfor 
vil  jeg  ikke  undersøge  ham,  im  mon 
dam  ditti  su  ocataddat  aigo ;  jeg  un- 
dersøger  en  Sag  naar  jeg  friller 
og  spørger,  ocataddam  aSse  go  jæra- 
haddam  ja  gacahallam;  2,  sogardet, 
undersøge  sig  selv,  ješječas  so- 
gardet;    3,    guoratallat,     undersøge 


sit  Levnet,  ællemgærdes  guoratallali 
den  Sag  maa    nøje  undersøges,    dai 

asše  færlte  visut  sogarduvvut,  guora- 
tallujuvvut;  4,  suoratet;  suoradatlet 
undersøge  sig  selv  efler  de  ti  Bud 
suoradatlet  jecas  loge  bakkom  mield 
undersøge  om  den  Sag,  suoratalla 
dam  asse  birra;  5,  isskalet,  /e/jr  ?m- 
dersøgle  ham  og  Sandheden  af  han: 
Ord,  isskalim  su  ja  su  sani  duotvuoda 

Sv.  1,  ocotetj  2,  jæskotet-,  3,  ka- 
catet. 

Undcrsøgelse,  s.  1,  ocalæbme 
ocataddam;  2,  sogardæbme;  3,  guo- 
ratallam,  han  anstillede  mange  Un 
dersøgelser,  ollo  guoralallamid,  so- 
gardemid  son  dagai;  4,  suoratæbme 
suoratus;  5,  isskalæbme. 

Undertegne,  v.  namas,  mærka 
vuoliai  bigjat. 

Un  der  le  gneis  e ,  Un  derlegnin^ 
s.  namas,  mærkas  vuoliai  bigjam. 

Undertiden,  adv.  1,  multomin 
undertiden  gjør  man  del,  som  ma; 
under  andre  Omstcendigheder  ikk 
vilde  gjøre,  muttomin  dakka  olmuf 
maid  ærra  dillest  i  son  aiggom  dak- 
kat;  2, mutlom  gaskast;  muttom  gaska 
-gaskaid,  Fornuften  tager  under  tida 
af,  muttom  gaskaid  gæppan  jierbme 
undertiden  brages  Intel,  muttom  ga 
skaid  i  maggarge  adnujuvu. 

Sv.  1,  multemin;  2,  muttem  pall. 

Underlrgkke,  v.  1,  caggat;  2 
duššen  dakkat,  duššadet,  undertrykk 
en  Tanke,  el  Oprør,  jurddag,  VUGS 
staihago  dussadet,  caggat;  3,  vuollaii 
ædnami  naggif;  4,  julgides  vuoUa 
duolbmat,  undertrykke  de  Fattige 
vaivasid  vuoliai,  ædnami  naggit,  jul-^ 
gides  vuoliai  duolbmat. 

Sv.  njeitet. 

Undertrykkelse,  s.  1,  caggam 
2,  duSsadæbme;  3,  naggim;  4,  julgi 
dos  vuoliai  duolbmam. 


Undertrykker 


821 


Und 


SJ 


lide 


Undertrykker,  s.  1,  cagge;  2, 
dussadægje-,  3,  naggijægje;  4,  jul- 
gides  vuollai  duolbme. 

Underivincfe ,  v.  1,  Iialdosis- ; 
2,  valddasis  naggit,  undertvinge  Lan- 
de og  Folk,  ædnamid  ja  olbiniiid  hald- 
dosis,  valddasis  naggit;  3,  vuollai 
naggit,  buftet,  et  undertvunget  Folk, 
vuollai  naggijuvvuin,  buflujuvvum 
olbmuk. 

Undertving  else,  s.  i,  halddo- 
sis-;  2,  valddasis  naggim,  buftem. 

Undertvinger,  s.  1,  halddosis-; 
2,  valddasis  naggijægje,  bufte. 

Underveis,  adj.  1,  matkest,  han 
vidste  ikke  om  han  var  underveis, 
i  diettam  læigo  son  matkest;  2,  boat- 
temen  læf,  jeg  traf  ham  selv,  han  er 
underveis  hid,  jecas  gavdnim,  boatte- 
men  læ. 

Underverden,  s.   oavddoilbme. 

Underverden,  s.  vuollasas 
mailbme. 

Undervise,  v.  i,  oaivadet,  un- 
dervise Menneskene  i  Ordet,  oaiva- 
det  olbmuid  sadnai;  undervise  af 
Ordet  sanest  oaivadet^  2,  bagadet, 
det  var  en  Troldmand,  som  under- 
viste mig  derom,  uoaidde  læi  gutta 
dam  bagadi  ja  munji  ravi;  3,  oapa- 
tet;  4,  valdalet;  valdatet,  jeg  kan  ikke 
undervise  dig  om  det  Sted,  im  mate 
dunji  valdatallat  dam  baike. 

Sv.  1,  oivotet;  2,  oppetet. 

Undervisning,  s.  l,oaivadæbme; 
oaivadus;  2,  bagadæbme;  bagadus;  3, 
oapatæbme,  Undervisning  have  vi 
ikke,  oapatubme  mist  i  læk;  oapatus; 
oappo;  4,  valdalæbme;  valdatallam; 
valdatus. 

Sv.  1,  oivotes;  2,  opetes. 

Underviser,  s.  1,  oaivadægje*, 
2,  bagadægje-,  3,  oapatægje;  4,  val- 
datægje;  valddatalle. 

Undervægt,  s.  uceb  viekko. 


Underværk,    s.    \,  oavddo-;  2, 
ibmasdakko,  barggo. 
Sv.  autopargo. 

Und  falde,  v.  1,  crit  saddat;  2, 
javkkat;  3,  vælttat,  detundfaldt  mig 
af  Hukommelsen,  dat  javkai,  væltai, 
erit  saddai  muo  muitost;  Faderens 
Kjærlighed  til  ham  undfaldt  ham 
ikke,  ace  rakisvuotta  sunji  i  vælttam 
sust. 

Undfange,  v.  l,ælotct3  2,  vuol- 
gatet;  3,  sakkanattet;  4,  undfange 
en  Tanke,  jurddag  033301.  Und- 
f anges,  sakkanet. 

Sv.  1,  vuolgalet;  2,  sakkatet.  Sak- 
kanet. 

Undfangelse,  s.  I,  ælotæbme; 
2,  vuolgatæbme;  3,  sakkanaltem. 
Sakkanæbme. 

Und  f  ly,  v.  i,  bataret,  undfly 
Farer  og  Fiender,  varin  ja  vaššala- 
lain  bataret;  2,  bæssat,  at  søge  Fri- 
stelser, hvor  man  kunde  undfly  dem, 
er  urigtigt,  gæccalusaid  occat  go  dain 
bæssam,  bataram  lakkai  læi,  i  læk 
rievt. 

Sv.  pateret. 

Undflyve,  v.  \,  balarussi  gird- 
det;  Fuglen  udftøi,  lodde  batarussi 
girdi. 

Undgaa,  v.  vælttat,  det  er  ikke 
til  at  undgaa,  i  læk  vælttamest;  naar 
han  flyer  da  undgaar  han  Jlishand- 
ling,  go  bataradda  de  væltta  bahha 
mænost;  det  undgik  min  Opmærk- 
somhed,  dat  muo  fuobmasæmest,  aic- 
cemest  væltai*,  2,  bæssat,  de  kunde 
dog  ikke  undgaa  den  Tvang  de  flyede 
fra,  æi  si  almaken  maltam  dam  bag- 
gest erit  bæssat  mast  si  bataregje. 

Under gaaen,  s.  1,  vælttam;  2, 
bæssam. 

Undgjælde,  v.  1,  mafsat;  2, 
gillat,  Sønnen  maatte  undgjælde  for 


U  n  d  g  j  æ  J  cl  c 


822 


Undsl 


I  |)  |)  c 


Faderens  Forseelse,  hardne  ferli  aces 
mæddadiissa  audast  mafsat,  gillat. 

Sv.  l,inakset;2,  kierdetj  3,queddet. 

Utnl(fj(elflen,  s.  iiiafsam. 

Undkomme ,  v.  batarussi  bæssat, 
han  blev  forfiilqt,  men  han  undkom 
hjkkeli<jen,  doaradallujiivui  mutto 
diervvan  batarusssi  son  bæsai. 

Undk^mnien,  s.  batarussi  bæs- 
sam. 

IJndlade ,  v.  \,g\xoi$ii{,undlade 
en  Handthiff,  dago  giiodtfet  doga- 
kættai;  2,  han  iindlod  ikke  at  (jaa 
til  ham,  i  son  adnam  jecas  erit  su 
lusa  vuolggemest. 

Sv.  1,  orrot  pajet;  2,  tiplet  nauk. 

IJndlade  I  se ,  s.  l,guod(Iem,  Und- 
ladelsen  afen  Fli()t,  gædnegasvuoda 
guoddem;  2,  jecas  erit  adnem, 

Undløbe,  v.  erit  viekkaiet. 

lindre,  v.  1,  oudusattet;  2,  imas- 
tattet,  lad  det  ikke  undre  eder^  elhjs 
dat  din  oudusattu,  imastattu.  Undres, 
undre  sifj,  1,  ovduset;  2,  ibmaset, 
det  undrer  jetf  mi(j  ikke  over,  dam 
im  ibnias  ;  da  saa  jecj  undrende  Guds 
Sol  at  dale,  de  ibmasægjen,  ovdu- 
sægjen  oidnim  mon  Ibmel  bæivas  illo- 
sæmen;  imaslet;  3,  vavaset;  4,  ækkot. 

Sv.  1,  autohet;  2,  koksostet. 

Undre 71,  s.  1,  ovdusæbme;  2, 
ibmasæbme;  ibmastæbme;  3,  vava- 
Sæbme. 

Undrende,  s.  erit  viekkalet. 

Undrive,  v.  i,  erit  roltit^  2, 
-gaikkot. 

Undse  sitj,  v.  1,  ugjot;  2,  hæp- 
panct,  feq  undser  viiff  ved  at  byde 
en  saa  rinye  Ting,  hæppanam  dunji 
nuft  uccanas  fallamest^  3,  okkanus- 
šat^  4,  raddastuvvat;  raddaslustet;  5, 
skodmodet. 

Undseelse,  s.  i,  ugjom;  2,  hæp- 
panæbme;  3.  okkarussam;  4,  radda- 
stubmej  5,  skodmodæbmc. 


Undselifj,  adj.  1,  ugjo,  en  v 
seliff  Picje,  ujos  nieid*,  2,  hæppft. 
naggis;  3,  raddastukis;  4,  njaiggo 
5,  skodmodægje.  Opføre  si(j  und- 
seliff,  ugjostallat.  i,  ugjot;  2,  hæp- 
panaggaset;    3,   raddastukkis   lakkai; 

4,  njaiggot.  1,  ugjovuot;  2,  hæppa- 
nagisvuot;  3,  raddastukisvuot;  4, 
njaiggovuot. 

Sv.  herdotebme.     Quossastallet. 

Undsifje,  v.  1,  hasstaiet;  2,  ailtet; 
3,  nittet,  han  undsarjde  ham  paa 
Livet,  aiti,  nitti  hæg  sust  valddet. 

Undskylde,  v,  1,  assetutlet,  hans 
Uufjdom  undskylder  ham  ikke,  su 
nuorravuotla  i  aššetutte  su;  vtere  mul- 
skyldt,  ašsetaga  læt;  2,  vigetaga  læt, 
deri  er  je/j  undskyldt,  dago  læm  asse- 
taga,  vigetaga;  undskyld  mig,  ik 
galga  vikken  adnet,  valddet;  meget 
kan  vel  undskyldes,  men  derfor  ikke 
forsvares,  ollo  læ,  mi  vikken,  bahhan 
lokkamest  i  læk,  mutto  damditti  i  læk 
bælostæmest;  3,  han  var  kaldet, 
men  undskyldte  sig,  goccujuvvum 
læi  mutto  i  lokkam    væjolas  boattel*, 

5,  undskylde  sig,  bæsadet,  bæsadad- 
dat. 

Sv.  1,  kobdotet^  2,jedet;  3,  svik- 
kestet;  svækkot. 

Undskyldning,  s.  d,  assetultemj 
2,  bæsadæbme,  bæsadaddam. 

Undskyldelig,  adj.  i  logalatte, 
i  den  Sag  var  det  undskyldeligt  ai 
han  ikke  adlod,  diigo  dafhost  i  dat 
læm  su  ala  logatatte  go  i  boattam. 

Undslaa  sig  for,  v.  biettadel, 
/eg  har  aldrig  undslaaet  mig  for  at 
gjøre  hvad  som  paalærjqes  miq,  im 
læk  goassegen  dakkamest  biettadam 
mi  munji  ravvijuvvu;  bietlalet. 

Undslaaen,  s, bieltadæbme;  biet- 
talæbme.      , 

Undslippe,  v.  1,  bæssat,  han 
undslap    of  Fængselet,    giddagasast 


Undsli 


PP' 


823 


U  n  s  tl  o  m 


son  bæsai;  2,  nistetet,  der  undslap 
Iimn  tkkc  et  Ord,  som  kunde  forraade 

haui^  i  son  nislelani  ovloge  sane,  mi 
iimli  sii  alinoslatlet. 

Vndstetlte ,  v.  1,  caggat^  cag- 
oiistet;  2,  vækketct. 

Undsælninfj ,  s.  1,  caggam;  cag- 
gastæbme^  2,  vække ;  3,  vækkelæbme. 

Vndtaije,  v.  1,  eritvalddet;  2, 
valtadet;  3,  besujussi  luoittet,  addet, 
fra  denne  Forpliktelse  kan  incjen 
inidlages,  dam  gædnegasvuodast  i  of- 
htoe  male  væltaduvviit,  bessujussi  ad- 
(lujuvvut,  luittujuvvut ;  4.  eritcuold- 
(lc't. 

Sv.  1,  cuolddet;  2,  særretet;  3, 
ratket. 

Undtagelse,  s.  i,  eritvalddem; 
2,  væltadæbme;  3,  besujussi  luoittem. 

Undtaijen,  præp.  æreb ;  æreb 
go,  alle,  undtagen  ham,  samtykkede 
deri,  buokak  æreb  su,  æreb  go  son, 
miedetegje  dam,  dasa;  det  ene 
Sporgsmaal  undtagen,  besvarede  han 
alle  Spørcfsmaal,  æreb  dam  oft  gac- 
caldaga,  vusledi  son  buok  gaccal- 
dagaid. 

Sv  1,  paldelin^  2,  vana;  3,  val  i, 
undtagen  ham,  sodn  val  i. 

Undvige,  v.  1,  bataret,  Forbnj- 
deren  er  undveget  af  Fænqselet, 
værredakke  bataram  læ  giddagasast; 
den  bestemte  Skjæbne  kan  Menne- 
sket ikke  undviffe,  dam  mærreduvvum 
asatuvvum  oasest  olmus  i  mate  bataret. 

Sv.  pateret. 

Undvigelse,  s.  bataræbme. 

U  dv  ære,  v.  1,  ligudet,  naar  du 
kunde  undvære  mig,  go  ligudifcik 
muo  •■)  han  kan  ikke  undværes  i  Huset, 
i  son  læk  dalost  liggudatte;  2,  asta- 
det,  jeg  kan  ikke  undvære  min  Slav 
til  ham,  min  Stav  behøver  jeg  til 
enhver  Bevægelse,  im  astad  sunji 
soabbam,    soabbam  anam  jiiokke  lik- 


keslæbmai ;  3,  masset,  kunde  han  ikke 
undvære  den  Kop  ?  jgo  massasi  dam 
litte;  4,  -tåga  læt,  ællct,  Aanden 
kan  ligesaalidt  undvære  Friheden 
som  Legemet  kan  undvære  Luften, 
vuoir]  i  mate  æmbo,  buorebut  masset, 
ligudet  isedvuoda,  isedvuodataga  læt 
go  rumas  matta  aimo  masset,  liggudet, 
aimotaga  læt;  der  er  saa  meget,  som 
Mennesket,  ikke  uden  Savn,  kan  og 
maa  undvære,  ollo  læ,  mantaga  olmus, 
i  occalkættai,  mate  ja  færtte  ællet. 
Undværes,  liggot. 

Sv.  likotet. 

Undværen,  s.  1,  liggudæbme j 
2,  astadæbme;  3,  massim;  4,  -tåga 
ællem. 

Undværlig,  adj.  i,  liggulaS;  2, 
liggudatte;  undværlige  Sager,  lig- 
gulas,  liggudatte  oamek;  liggom  lak- 
kai.  i,  liggula33al-,  2,  liggom.  1, 
liggulasvuot;  2,  liggudattamvuot;  3, 
liggomvuot. 

Ung,  adj.  i,  nuorra,  de  Unge, 
nuorak;  yngre  end  jeg,  muo,  must 
nuorab-,  i  en  ung  Alder,  nuorra 
agest;  2,  yngre,  wioWasas,  Søster  er 
yngre  end  vi,  oabba  modnu  vuolla- 
sas  læ ;  tre  yngre  Halvbrodre,  golm 
vuollasas  veljbælle^  3,  æska,  den  unge 
Ægfemand,  Enke,  æskas,  æsk  naitta- 
lam  boadnja,  læsk;  gutte  æsk  læ  sad- 
dam  naittalam,  læsk;  4,  det  yngste 
Barn,  vaker;  5,  varas,  ung  Vin, 
Frugt,  varas  vidne,  saddo.  Anse  for 
ung,  nuorraset.  Blive  ung,  nuorras- 
met.  Gjøre  ung,  yngre,  huorras- 
niattet. 

Sv.  nuora.  Gjøre  sig  ung,  yngre 
end  man  er,  nuoretet. 

Ungdom,  s.  i,  nuorravuot,  fra 
vor  Ungdom,  nuorra vuollamek  rajast; 
2,  nuorra  væk,  den  muntre  og  glade 
Ungdom,  dat  ervokes  ja  illolas  nuorra 
væk;    3,   nuorak,    give    Ungdommen 


U  u  g  d  o  Ul 


824 


Uonigjaengclig 


gode  Exempler,  nuoraidi,  nuorra  vekki 
siega  auddanmærkaid  addetj  4,  nuorra 
gærdde. 

Sv.  nuoravuot. 

Unfj  d  o  m  m  e  l  i(f ,  adj .  nuorralagan; 
2,  nuorra,  han  har  et  endnu  iimj- 
dommelicjt  Udseende,  ain  sust  læ 
nuorralagan,  nuorra  habme. 

Ungdommelig hed,  s.  nuorra- 
vuot. 

Ungdomsaar ,  s.  nuorravuoda 
jagek. 

Ungdomsalder ,  s.  nuorravuoda 
akke,  aigge. 

Ungdomsfeil,  s.  nuorravuoda 
mæddadus. 

Unge  f  s.  civg. 

Sv.  cuk.  Som,  har  Unger,  1, 
cukek;  2,  manak. 

Ungersvend,  Ungfe  ar  I,  s.  hard- 
ne; bardneolmus.  !!^om  er  Ungkart, 
barnålas. 

Unna,  adv.  1,  erit,  sætte,  bringe 
unna,  erit  ragjat;  2,  audast  er\l,  gaa 
unna!  \a^e  audast  erit! 

Sv,  erit. 

Unode,  s.  bahha  dappe.  -Som 
har   Unoder,  bahha  davalas. 

Sv.  1,  pahha  nalle;  2, -sivvo.  Pah- 
ha  nalek. 

Unytte,  s.  i,  avketesvuot,  ar- 
beidets Unytte  og  Uhensigtsmæssiq- 
hed  kunde  han  ikke  indse,  bargo 
avketesvuoda  ja  joavdelasvuoda  i  son 
mattam  oaidnet;  2,  hedo-;  3,  gælbo- 
tesvuot. 

Unyttet,  adj.  i,  adnukættai;  2, 
joavdelas,  lade  Dagene  gaa  unyttet 
hen,,  beivid  luoiltet  adnukættajen, 
joavdelassan  niannat;  her  staa  Fyr- 
retræerne  unyttede,  dabe  orruk  bæ- 
cek  joavdelassan 3  ttnyttet  Jorr/, joav- 
delas, adnukættai  ædnam.  1,  adnu- 
kættaivnot;  2,  joavdelasvuot. 

Unyttig,  adj.  1,  avke-;  2,  hedo-; 


' 


3,  gælbotæbme.  jeg  er  unyttig  naat 
jeg  ikke  engang  kan  båge  en  Kage. 

gælbotæbme  læm,  go  iin  bufte  gakogt 
gakkit;  4,  joavdelas.  Nogef,  nogen, 
som  er  unyttig,  rieppo.  Blive  unyU, 
tig,  1,  avke-;  2,  hedo-;  3,  gælbo- 
tuvvut.  Gfore  unyttig,  1,  avke-;  2; 
hedo-;  3,  gælbotultet.  i,  avketes-: 
2,  hedotes-:  3,  gælbotes-;  4,  joav- 
delas lakkai.  1,  avke-;  2,  hedo-;  3, 
gælbotesvuot;  4,  joavdelasvuot. 

Sv.  1,  tosses;  2,  kenesj  3,  suop- 
patebme;  4,  vi33el. 

Uucegtelig,  adj.  1,  biettal-  ;  biet- 
tadmættos,  en  uvæglelig  Sandhedj 
biettalmættoni  duotvuotta;  2,  sitte 
mættos.     -mættoset.     -mættosvuol. 

Sv.  i  lutetatte. 

Unævnelig,  adj.  namatmættos. 
-mættoset.     -mættosvuot. 

Unævnt,  adj.  namatkættai. 

Unødet,  adj.  1,  naggi-;  2,  bag- 
gi-;  3,  bakkikættai;  4,  naggotaga. 

Unødig ,  unødvendig,  adj.  i,  dar 
baskættai;  2,  darbasmættom.  i,  dar- 
baskættai;  2,  darbasmættoset.  1, 
darbaskættaivuot;  2,  darbasmættom- 
vuot. 

Unøisom,  adj  duttamættom,  den 
Unøisomme  faar  aldrig  nok,  dutta- 
mættom olmus  i  oa^o  goassegen  ol- 
lasi,  gallasi.  Duttamættoset.  Dutta- 
niættomvuot. 

Uombedet,  adj.  1,  rokkadalla-j 
2,  ano-;  3,  bivdekættai. 

Uomgjænyelig,  adj.  1,  akked, 
uomgjængelige  3Iennesker,  akkedas 
olbmuk;  2,  laitas;  3,  ruojos;  4,  vapll- 
temættos,  en  uomgjængelig  Nødven- 
dighed,  væltlemættos  darbasvuotta. 
i,  akkedet,  2,  laittaset;  3,  ruojosel; 

4,  vælttemæltoset.  1,  akkedvuot;  3, 
laitasvuot;  3,  ruojosvuot;  4,  væltle- 
mæltosvuot. 


Uomskaarcu 


825 


Uo 


r  e  1  s  c  1 1  ff 


[Jomskaaren,  adj.  birraciiopa- 
ka'ltai. 

Uomskiftelifj,  adj.  inoalsoinæt- 
tos.     -iiiættosel.     -mættosvuot. 

Sv.  niolsolakcs. 

(oinst adelig,  adj.  1,  rotte-;  2, 
1  (liissadihættOS,  itomslødelige  Sand- 
heder, rotte-,  dussadmæltos  diiot- 
I   vuoitak.     -mæltoset.    -mættosvuot. 

Uomstodt,  adj.  1,  rotte-;  2,  dii5- 
sadkættai. 

Uomlaaget,  adj.  l,murkud-;  2, 
inoskokættai. 

Uomtalt,  adj.  1,  sarno-;  2,  bæ- 
gotkættai,  bedre  at  være  uomtalt  end 
ilde  omtalt,  buoreb  bægotkættai  læt 
go  bahhast  bægotuvvum. 

Uomtvistelig,  adj.  vuosstaiiiag- 
gatallamættos.  -inættoset.  -mættos- 
vuot. 

Uomtvistet,  adj.  vuosstainagga- 
tallakættai. 

Uop dragen,  adj.  1,  bajasgessu- 
juvukællai,  en  Enke  med  tre  uop- 
dragne  Bom,  læsk  golm  bajasgessii- 
juvukæltai  manaiguim ;  2,  nævrreda- 
valas,  et  uopdraget  Menneske,  nævr- 
redavalas  olmiis. 

Uopdgrkelig,  adj.  1,  bargga- ; 
2,  difSomættDS,  uopdgrkelige  Jorde, 
;  difsomættos  ædnamak. 

Uop  dyrket,  adj.  i,  barga-;  2, 
divsokætlai. 

Uop  fin  der  sk,    nopfindsom,   adj. 

1,  hiitkke-;  2,  smiettamættos. 
Uop  fordret,   adj.    i,  ravka- ;  2, 

gocokæltai. 

Uopfundet,  adj.  1,  gavna- ;  2, 
hutke-5  3,  smietakætlai. 

Sv.  kaudnek. 

Uopfyldelig,   adj.   i,  dævdde- ; 

2,  ollasiivviimættos. 
Uopfgldt,    adj.    1,   dævde-;    2, 

ollasuvakættai,    uopfgldte    og  uopfgl- 
ieligc  Ønsker,  dævde-,  ollasuvakæt- 


tai  ja  dævde-,  ollaSiivvamætlos  sa- 
valdagak. 

Uophidset,  adj.  1,  hatte-^  2, 
boapokættai. 

Uop  holde  lig ,  adj.  1,  aj  et-;  2, 
vippad-;  3,orost-;  4,  agjankæltai;  5, 
vippa-;  6.  orromættos. 

Uophørlig,  adj.  i,  bæitte-^  2, 
nokka-;  3,  laittamættom. 

Uop  klaret,  adj.  1,  cuovge-;  2, 
cielgokættai. 

Uoplevet,  adj.  ælekættai,  mo;»- 
/ei»Jie  Begivenheder,  ælekættai  dap- 
patusak. 

Uopløselig,  adj.  1,  coavdde-;  2, 
nuoUe- ;  3,  cielggemæltos,  nopløselige 
linuder  og  Gaader,  coavdde-,  nuolle-, 
cielggemæltos  cuolinek  ja  sevdnjis 
sanek;  4,  siiddadmæltos.  -mæltoset. 
-mættosvuot. 

Uopløst,  adj.  l,coavde-;2,nuola-; 
3,  cielga-;  4,  suddakættai. 

Uopmuutret,  adj.  1,  avco-;  2, 
also-;  3,  viggatkættai. 

Uopmærksom,  adj.  1,  aice-;  2, 
fuobmas-;  3,  darkkelmættos,  uop- 
mærksomme  Tilhørere,  darkkelmæt- 
tom  guldalægjek;  aice-,  fuobmas- 
kættai.     -mæltoset.    -mættosvuot. 

Uopnaaelig,  adj.  1,  jufsamæt- 
tos,  en  uopnaaelig  Lykke,  jufsamæt- 
tom  oasalasvuotta,  buorre  oasse;  2, 
ollamættos.    -mæltoset.  -mættosvuot. 

Uopnaael,  adj.  1,  juvsa-;  2, 
olakættai. 

Uoppehaaret,  adj.  1,  vuosstai- 
valde-f  2,  oa^okættai,  uoppebaame 
Velgjerninger,  vuosstaivalde-,  oa^o- 
kættai  addaldagak. 

Uopredt,  adj.  l,lace-;  2,  rakad- 
kættai. 

Uopreguelig,  adj.  lokkamæltos. 

Uop  reis  elig,  uopretlelig,  ad'],  mixf- 

samættos,  et  uopretteligt  Tab,  mafsa- 

mællos  vahag.  rmættoset.  -mættosvuot. 


Il  o  p  r  c  1 1  (•  t 


826 


U  p  a  a  a  II  li  c  t 


Uoprettet,  adj.  mavsakætlai. 

Uopiifjtiff,  adj.  1,  duot-;  2, 
vuoiggadmætfos.  -mættoset.  -mæt- 
losvuol. 

Vxtprijddeliff,  adj.  1,  ragja-;  2, 
difsomæltos. 

Uopryddet,  adj.  i,  raja-;  2, 
divsokættai. 

Uopsagt,  adj.  riiftud  gaibed- 
kættai. 

Uopsigelig,  adj.  ruftud  gaibed- 
mæltos,  uopsufelicje  Penge,  ruftud 
gaibedmættosrudak.  -mættoset.  -mæt- 
losvuot. 

Uopshydelig^  adj.  se  uopsællelig. 

Uopsæltelif/ ,  adj.  1,  inaqqed-; 
2,  vippadmættos,  uopsætleluje  Ar- 
beider, niaqr^ed-,  vippadmættos  bar- 
gok.     -mættoset.    -mættosvuot. 

Uopsøffte,  adj.  ocakættai. 

Vopvakt,  adj.  l,bovte-*,  2,  cov- 
nakæltai, nopvakle Sjælc,  bovte-,cov- 
nakæltai  sielok. 

Uorden,  s.  rajotesvuot;2,moivve; 
moivvevuot;  3,  boasstovuot.  Bringe 
i  Uorden,  i,  moi\\il\  moivasuttet;  2, 
bolttot^  3,  sægotet.  Komme,  geraade 
i  Uorden,  moivašuvvat,  moividet;  2, 
.sækkanet. 

Sv.  i,  hemse;  2,  malske. 

Uordentlig,  adj.  i,  moivvai,  en 
uordentlig  Læsning,  moivas  lokkam ; 
2,  vivortæbme,  bære  sig  uordentlig 
tid,  vivortæbmen  mænnodetj  3,  ra- 
gjanmættos;  4,  sivotæbme;  5,  bahha- 
davalas.    1,  sivotes-;  2,  bahha  lakkai. 

Sv.  1,  vijortebme;  2,  sleuvo,  sleu- 
vot;  3,  slincos.  Uære  uordentlig,  i 
Uorden,  sleuvahet. 

Uordholden,  adj.  1,  sanes  doa- 
lakættai;  2,  sanestes  bisokætlai,  bis- 
somætlos.  1,  sanes  doalakættaivuot; 
2,  sanestes  bisokættaivuot,  bissomæt- 
tosvuot. 


Uordnet,  adj.  l,raja-;  2 
kættai. 

Uoverdragct,  adj.  addekættai. 

Uoverdreven,  adj.  i  bagjel 
mærralas;  2,  i  bagjelmuddolas. 

Uovereustemmelse,  s.  1,  soap. 
pa-;  2,  heivvimætlomvuot. 

Uoverensstemmende,  adj.  i 
soappa-;  2,  ofti  heivvimættom,  uoven 
ensslemmende  Beretninger,  soappa^ 
ofti  heivvimættom  muittalusak. 

Uover homme lig,  adj.  l,vægje 
2,  dakka-;  3,  barggamættos,  uover 
kommelige  Arbeider,  vægje-,  dakka- 
bargamættos  bargok;  4,  fidni-;  I 
oa350mættos,  saa  mange  Penge  er 
uoverkommelige,  nuft  ædnag  ruda 
fidni-,  oa|3omættosak  læk. 

Uoverlagt,  adj.  i,  arvval-;  1 
jurdaskættai. 

Uoversat,  adj.  jorgalkættai. 

Uoversteget ,  adj.  bagjelmana 
kættai. 

Uoverstigelig,  adj.  1,  bagjel 
manna-,  2,  -goargt^omættos.  -mæt 
toset.     -mættosvuot. 

Uo  v  e  r  s  æ  1 1  i  g ,  ad'}.  iorggalmællOi 
-mættoset.     -mættosvuot. 

Uo vertnlelig , adj. sarnot-,  -sar 
notaddamættos. 

Uovertalt,  adj.  sarnotkættai. 

Uovertruffen,  adj.  bagjelmana 
kættai. 

f7owe}'//-Ée//'^//(7,adj.bagjelman 
nariiættos.     -mættoset.    -mættosvuol 

Uovervejct,  adj.  1,  darko-,  2 
jurdaskættai. 

Uovervindelig ,  adj.  vuoilte- 
mættos. 

Uovervunden,  ad),  vuoitekætlar 

Upaaagtet,  adj.  vuttivaldekællai 

Upaaankelig,  adj.  1,  vaiddel- 
2,  guoddelmættos. 

Upaaauket,  adj.  1,  vaiddel-;  2 
guoddelkættai. 


Ul 


I  a  a  1)  c  r  u  a 


l>t 


827 


lis 


,    Upaaberaabt,  adj.  cuorvokæltai. 

Upaadømt,  adj.  duobmekættai. 

Upuaklagelig,  adj.  1,guoddel-; 
2,  vaiddelinættos.  -mættosel.  -mæt- 
tosvuot. 

Upaaklarjet,  adj.  1,  guoddel-; 
2,  vaiddelkæltai. 

Upaahlædt,  adj.  garvodkællai. 

Upaalidelif/,  adj.  I,  oskaldas- 
jnættos;  2,  i  oskaldatte.  -mætloset. 
mættosvuot. 

Sv.  1,  vanajakkates;  2,  njalkelakes. 

Up aami Ildet,  adj.  1,  iniiitlat-5  2, 
ravvekættai. 

Upaaiiødet,  adj.  bagjelnagge- 
åættai. 

Upaapassende,  iipaapasselig, 
adj.  1,  varo-;  2,  fuolatæbme. 

Up aas kj 0 nne t ,  in\i   dovdakættai. 

Upaatalt,  adj.  i,  vaiddel-;  2, 
gaibedkættai. 

Upaatvivlelifj,  adj.  æppedmæt- 
tos,  en  upaalvivlelicj  Sandhed,  æp- 
pedmættom  duotvuotta.  -mættoset. 
mættosvuot. 

Upaatænkt,  adj.  jurdaskættai. 

Upartisk,  adj.  1,  vuoiggad;  2, 
2,  njuolggad,  en  upartisk  Dom,  vui- 
gis,  njulgis  duobmo.  1,  vuoiggadet; 
2,  njuolggadet.  1,  viioiggadvuot;  2, 
njuolggadvuot. 

Upasseiitj ,  adj.  1,  i  rieftoi  dier- 
"vas;  2,  skivas.  \,  i  rieftes  diervas- 
vuotta;  2,  skivasvuotta. 

Sv.  1,  puocek;  2,  ille  vejcje;  3, 
iskæbca. 

Upassende,  adj.  heivvimættom, 
c«  upassende  Munterhed,  heivvi- 
mættom ervokvuot.  -mætloset.  -mæt- 
jlosvuot. 

Uplettet,  adj.  duolvakættai. 

Upriselicj ,  uprisværdiij,  adj.  1, 
maidno-;  2,  ramedmættos;  i  maino- 
tatte;  i  ramedatte. 


Up  rovet,  adj.  1,  gæctal-;  2,  guo- 
ratallakæltai. 

Upudset,  upyntet,  adj.  Ijcirjat-; 
2,  sæsatkætlai. 

Uqvemsord,s.  i,  imokasvuoda-; 
2,  heivvimættom  sadne. 

Sv.  1,  nalses-;  2.  vastes  pako. 

Ur,  s.  juov. 

Ur  aud,  s.  1,  hælte;  2, han  mær- 
kede  Uraad,  fuobmasi  alte  mikkege 
læi,  mi  i  læm  biiorre. 

Ur  andel  i  (j  ,  adj.  \,  radde-;  2, 
ravvemættos. 

Ur  ansa  gel  i  f/,  adj.  l,sogardalla-, 
2,  guoratallamættos,  hvor  urnnsaqe- 
lif/e  hans  Bomme!  man  guoratalla-, 
sogardallamæltomak  su  duomok.  mæt- 
toset.    -mættosvuot. 

Sv.  ocetkenna. 

Urhjerfj,  s.  alggovarre. 

Urbillede,  s.  alggogov. 

Urede,  s.  1,  sækkanæbme;  2, 
moivve. 

Sv.  1,  malske;  2,  hemse;  3,  moive. 

Uredelig,  adj.  1,  njuolgad-;  2, 
vuoigadinættos.  -mættoset.  -mæt- 
tosvuot. 

Uregelmæssicj,  uregelret,  adj. 
l,mærred-;  2,  njulgikæltai.  -kættai. 
-kættaivuot. 

Uregjerlig,  adj.  1,  værrai;  2, 
mænnodakis;  3,  ratTdemættos. 

Sv.  l,startek;  2,  svaile;  3,  skindig. 

U regnelig,  adj.  lokkamætlos. 
-mættoset.     -mættosvuot. 

Uren,  adj.  butesmættom.  -mæt- 
toset.   -mættosvuot. 

Sv.  1,  tuolvai;  2,  smorvotum;  3, 
smaile,  smaile  cace. 

Urenlig,  adj.  1,  corgadmættos, 
holde  sig  urenlig,  corgadmællosen 
jecas  adnet;2,  nuosske.  1,  -mættoset; 
2,  nuossket.  1,  Corgadmæltosvuot; 
2,  nuosskevuot;  3,  Urenligheder  efler 
Mennesker  og  Dgr:  rappe;  4,  robme. 


U  r  e  n  s  e  I 


82» 


Urolig 


Urenset,  adj.  1,  buteskællai;  2, 
dagjikætlai,  urenset  IJId,  dagjikætlai 
ullo. 

Ui*et,  s.  l,værrc,  dersom  jeg  har 
Uret,  jos  læsam  værest;  værrevuot, 
deri  moa  jecj  rjive  ham  Uret,  dago 
dafhost  læ  værrevuot  sii  bælcst,  su 
lut;  der  er  skeet  ham  Uret",  værre- 
vuot læ  sunji  dappaluvvum,  dakku- 
juvvum^  2,  med  Uret,  Urette  beldacje 
vi  os  over  det,  som  vi  have  forskyldt, 
i  læk  rieft  go  dasl  mi  valddelæp,  uiaid 
mi  læp  ansasam. 

Uret,  adj.  i,  vær  re;  værralas;  2, 
boassto,  jeg  gik  den  urette  fei, 
bo  ass  to  gæino  mannim ;  jeg  tog  den 
urette  Bog,  boassto  girje  valddim. 

Sv.  1,  poito;  posto;  2,  saltok. 

Uret,  adv.  i,  værest;  værrala35at; 
2,  boasstol. 

Uretf(erdig,^(\].  IjVærro^  vær- 
ralas, værrai;  2,  vanhurskesmæltom, 
uretfærdige  Handlinger,  værralas, 
vanhurskesmæltom  dagok ;  han  har 
en  uretfærdig  Sag,  vanhurskcsmæt- 
lom  asse  sust  læ. 

Sv.  orektsfærdog,  vere. 

Uretfærdigen,  adv.  1,  værest; 
værralajjat;    2,   vanhurskesmæltoset. 

Uretfærdighed,  s.  l,værrcvuotj 
.vcrudak,  jeg  tager  ikke  med  Uret 
færdighed,  im  værudagast  valde; 
værralasvuot;  værraivuol;  2,  vanluir- 
skesmættomvuot. 

Sv.  vere;  verrolak. 

Uretmæssig,  adj.  se  urettelig. 

Urettelig,  adj.  1,  værralagas; 
2,  boasstolagas. 

Ure  tv  is,  adj.  se  uretjærdig. 
Urevset,  adj.  rangastkæltai. 
Ur  hane,  s.Sv.  hurre.      Urhone. 
snulto. 

Urigtig,  adj.  boasslo, 'e"  urigtig 
Handling,  Tanke, Formodning,  boas- 
sto   dakko,  jurd,    gaddo^    du  tog  et 


„i 


urigligtLam,   boassto  labba  valddik. 
Boasstot.     Boasstovuot. 

Urimelig,  adj.  bagjelmuddolaS. 
en  urimelig  Fordring,  bagjelmuddo- 
las  gaibadus^  2,  vuoiggadmæltos;  2, 
i  jaketatte^  4,  jierbmetæbme. 

Urimeligen,  adv.  l,bagjelmud 
dola33at;  2,  vuoiggadmættoset*,  3. 
jiermetes  lakkai. 

Urimelighed,  s.  1,  bagjelmud- 
dolasvuot;  2,  vuoiggadmættomvuot. 
at  ville  forlange  Urimeligheder  ai 
vor  JSæste,  bagjeluiuddolašvuodaid. 
vuoiggadmættomvuodaid  dattot  guoi- 
mesles^  3,  jiermetesvuot. 
Urin,  s.  gU3. 
Sv.  ko3. 

Uro,  s.  1,  masotesvuot;  2,  nas- 
sotesvuot;,  3,  muosatesvuot,  da  slaf 
vi  for  den  Uro,  de  bæsaimek  dan 
muosatesvuoJast;  4,  rafhetesvuot";  5 
valadæbme.  Forvolde  Uroe,  uroes 
1,  maso-;  2,  naso-;  3,  muosa-;  4 
raf  betuttet.  Uroes,  1,  maso-;  2 
naso-;  3,  uiuose-;  4,  rafhetuvvut. 

Sv.  1,  stivs;  2,  vaive;  3,  muosse 
1,  stivset-,  2,  vaivelet;  3,  muossetuttel 
Urokkelig,  adj.  i,  likka-,-  2 
nubbastuvvamættos,  en  urokkelig  Be 
slutning,  nubbastuvvamættos  arvva- 
lus ;  3,  gæppamættos,  en  urokkelit 
Sindsro,  nubbastuvva-,  gæppamælto; 
vaibmorafThe. 

Sv.  1,  naiinos;  2,  kutte  i  virto. 
Urokkeligen,  adv.  1,  likka-;  2 
nubbastuvva-;  3,  gæppamættoset. 

Urokkelighed,  s.   1,  likka-;  2 
nubbastuvva-;    3,    gæppaiiiæltosvuol 
Urokket,  adj.  1,  likka-;  2,  nub- 
bastuva-;  3,  gæppankættai. 
Sv.  bæirek. 

Urolig,  adj.  1,  maso-;  2, naso- 
3,  muosatæbme,  du  har  et  urolig 
Brød,  muosates  laibbe  dust  læ;  4 
rafhelæbme;     5,    lodkadmættom,    « 


U  seet 


829 


Urolig 


tirolifft  Liv  ocj  et  urolifft  Sind,  raf- 
Iietes  ællem  ja  lodkadmæltom  vaibmo; 
6,  orrommaso  i  adnet;  være  uroluj 
af  siff  over  nocjet,  mastegcn  lodkad- 
nia^ltom  læt,  mastecren  orrommašo  i 
adtiet;  7,  lævotæbme,  om  Bom;  8, 
stullai;  9,  valli;  10,  valadæ^rje;  H, 
hiinccai,  luincadakis;  12,  skindig. 
Jwre  uroluj,  1,  stullat;  2,  valadet^ 
3,  liunccat,  Faarene,  Lammene,  lie- 
iierne  ere  urolifje,  de  ville  løs,  sav- 
cak,  labbak,  boccnk  Imncadek,  luovos 
viogek. 

Uroligen,a(lv.  l,maso-;  2, našo-; 
3.  inuosa-;  4,  rafheteslakkai;  5,  lod- 
kadiiiættoset. 

IJrolicfhed,  s.  1, maso- ;  2, našo-; 
3,  inuosa--,  4,  rafhetesvuot;  5,  lod- 
kadmættoset. 

Urolighed,  s.  l,maso-;  2,našo-5 
3,  muosa-j  4,  rafhetesvuot;  5,  lod- 
kadinættomvuot;  6,læYotesvuot,  o.s.v. 

Ur  ost,  adj.  1,  niaino-;  2,  ramed-; 

3.  bajed-;  4,  gitekættai. 
Urosværdig,    adj.    1,   i  maino- 

talte;  2,  i  ramedatte;  3,  i  bajedatte; 

4,  i  gitetatte. 

Ur  < ,  s.  1 ,  urtas ;  2,  hurtcs ',  3,  rasse. 

Sv.  1,  urtes;  2,  grasse. 

Urtegaard,  s.  urtegården. 

Sv.  talkesgarden. 

Urtjddelig,  adj.  1,  raja-;  2, 
cagadkætlai;  3,  moivasuvvum.  Gjøre 
urijddelicj,  l,moivvit;  moivasiittet;  2, 
sægotet. 

Sv.  nialsketuni.  1,  malsket;  2, 
hemset. 

Uryddet,  adj  1,  raja-;  2,  ca- 
gadkætlai. 

Ury(f(jeli(j,  adj.  se  nrohkelitj. 

Urørlig^    adj.    \,    sirddemæltos, 

rørligt   og  nrørligt  Gods,    luovos  ja 

j  sirddeiiiættos     ælok;    2,    likkat-;   3, 

guoskatmættos.      -mæltosct.     -inæt- 

tosvuot. 


Sv.  svaikek;  svasketek. 

Urørt,  adj.  1,  likka-;  2,  guoskar- 
kættai;  3,  njuorrankættai,  urørt  se 
siji  Ntestes  Nød,  njuorrankættai  guoi- 
nies  hæde  oaidnet;  4,  sirdekæltai. 

Usagt,  adj.  l,sarno-;  2,  cælke-; 
3,  bægotkættai,  det  skal  jeg  lade 
være  usagt,  dam  sarno-,  cælke-, 
bægotkættai  sarnom. 

Usalig,  adj.  1,  audogasmættos; 
2,  oasetæbme.  i,  audogasmættos- 
vuot;  2,  oasetesvuot. 

Usamdrægtig,  adj.  l,soappa-; 
2,  siettamættos.  -mættoset.  -mæt- 
tosvuot. 

Usand,  adj.  1,  duotmættom;  2, 
dussalas,  en  usand  Beretning,  duot- 
mættom muittalus.  1,  duotmættoset; 
2,  dussalay^at.  1,  duotmættomvuot; 
2,  dusse,  lyve  Usandhed  paa  mig, 
muo  bagjeli  dussid  giellastallat ;  uagtet 
han  forslaar  siger  han  dog :  jeg  for- 
staar  ihhe,  er  det  ikke  Usandhed? 
josjoge  gulla,  almaken  cælkka:  im 
gula,  igo  dat  dusse  læk?  dussevuot; 
dussalasvuot. 

Sv.  keies. 

Usand færdig ,  adj.  1,  i  duoda- 
las;  duodamættos;  2,  gieles.  1,  i 
duodala33at;  2,  -mættoset.  1,  duo- 
damættomvuot;  2,  gielesvuot. 

Usandsynlig,  adj.  i  jaketatte; 
jakkemættos.  -mættoset.  -mættos- 
vuot. 

Usans,  s.  \,  jiermetesvuot;  2, 
jallagvuot. 

Usanselig,  adj.  1,  rumastæbmej 
2,  vuoir^alas. 

Usanset,  adj.  1,  fuobinas-;  2, 
aicekættai. 

U savnet,  adj.  ocalkættai,  han 
døde  nsavnet,  jami  ocalkættai. 

Useet^  adj.  1,  oainc-;  2,  gæca- 
kættai,  ingen  Fisk  slipper  ttseet  for- 
bi, i  oftage   guolle  bæsa  gæcakæltai 


Uscci 


830 


U  s  |)  a  r  c  t 


mæddel;  hati  var  nseet  tilstede,  men 
derfor  ikke  usynlig,  dast  læi  oaine- 
kættai  imitto  damditti  oaidnemættos  i. 

Us  ei  lb  ar ,  adj.  borjastmæltos. 
-mættoset.     -mættosvuot. 

Uselskabeliff,  adj.  olbmuin  ba- 
taradde. 

llsifjelifj,  adj.  1,  sardno-;  2, 
cælkke-;  3,  bægotmættos. 

Usikker,  adj.  i,  i  nanos^  nanos- 
mæltos,  en  usikker  Eflerretning, 
muittalus,  mi  i  læk  nanos,  nanosmæt- 
tom  muittalus  ;  2,  vissesmættos. 
-mættoset.     mættosvuot. 

Sv.  1,  nalketakes;  2,  vahdalas. 

Uskaansotn,  adj.  1,  armet-;  2, 
sæsstemættos;  -kættai.  1,  -mættoset; 
2,  -kættai.  1, -mættosvuot;  2,  -kæt- 
taivuot. 

Uskaanet,  adj.  1,  armet-;  2, 
sæstekættai. 

Uskaht,  adj.sivnedkættai,  uskahle 
Væsener,  sivnedkættai  luondok. 

Uskadelig,  adj.  vahagattemættos. 
-mættoset.     -mættosvuot. 

Uskadt,  adj.  1,  vahagtaga;  va- 
hagatte-;  2,  billedkættai. 

Sv.  i,  varres;  2,  viggetak. 

Uskatterlig,  adj.  1,  mærred-; 
2,  cæikkemæltos.  -mættoset.  -mæt- 
tosvuot. 

Uskiftet,  adj.  juogadkættai 

Us  kik,  s.  1,  nævre-;  2,  bahha- 
dappe. 

Sv.   1,  kenesvuot;    2,  vastes  tape. 

Uskikkelig,  adj.  i,  bahha-;  2, 
nævrredavalas. 

Sv.  1,  tokkones;  2,  suoppates;  3, 
cuorpes. 

Uskikket,  adj.  dokkimættos. 

Uskjel,  s.  værre;  værrevuot. 

Uskjøn,  s.  cabbamættos. 

Us  kjøn  som,  adj.  dovddamættos. 
-mættoset.     -mættosvuot. 

Uskreven,aåi.  calekxllai, uskrev- 


ne Love  og  Vedlægter,  calekættai 
lagak  ja  vierok- 

Uskrømtet,  adj.  i,  duodalas;  2, 
njuolggad.  4,  duodala^jat;  2,  njuolg- 
gadet.  1,  duodalasvuot;  2,  njuolg- 
gadvuot. 

Sv,  1,  njuolgga;  2,  vana  hærvastal- 
lemen. 

Uskyld,  s.  vigetesvuot. 

Uskyldig,  adj.  1,  vigetæbrae, 
vcere  uskyldig  deri,  vigetæbme  dasa, 
dam  ala  læt;  2,  mainelæbme,  han  er 
uskyldig  deri,  son  læ  mainetæbme 
dasa;  3,  assetæbme. 

Sv.  i,  mainetebme;  2,  vikketebme; 
3,  ruojes;  4,  skalos. 

Uskyldigen,ad\.  1,  vigetæbmetj 
2,  mainetæbmet-,  3,  assetæbmet. 

Uskyldighed,  s.  1,  vigetesvuot; 
2,  mainetesvuot,  Gud  beskjærmer 
Uskyldiglieden,  Ibmel  mainetesvuo- 
daid  suogjal. 

Usleben,  adj.  bastetkættai,  en 
usleben  Kniv,  bastetkættai  nibbe. 

Uslidelig,  adj.  1,  nokka-;  2, 
biedggemættos.  -mættoset.  -mæt- 
tosvuot. 

Us  lidt,  adj.  i,  noga-;  2,  bied- 
gekættai. 

Usling,  s.  1,  rieppo;  2,  æssel. 

U  s  I  u  k  k  e  I  i  g ,  ad']-  se  uudslukkelig, 

Usmeltelig,  adj.  l,suddad-;  3, 
solggi-;  3,  medgidattemættos.  -mæt- 
toset.    -mættosvuot. 

Usmeltet,  adj.  i,  sudda-;  2, 
solgid-;  3,  medgidkættai. 

Us  m  in  k  e  t  ,  adj.  1,  duodalas, 
usminket  Gudsfrygt,  duodalas  ibmel- 
ballolasvuotj  2,  bainetkættai. 

Usmykket,  adj.  1,  hærvat-;  2, 
ciqatkættai. 

U sonet,  adj.  soavalkætlai. 

Usonlig,  adj.   soavatmællos, 

Usparet,  adj.  1,  armet-;  2,  sæ- 
stekættai,   /mn    /orf    hverken    Møje 


I 


U  s  j)  a  r  e  t 


831 


U  s  V  æ  li  li  e  11 , 


eller   Tid  være  itsparet,    i  son  sæs- 
statn  vaive  ige  viSsalvuoda. 

Uspiselig,  adj.  borramættos. 

Us  pist,  adj.  borakætlai. 

Usporlig,  adj.  vuotte-j  2,  guora- 
tallamættos. 

Uspurgt,  adj.  IJæra-;  2,  gaca- 
kættai. 

Uspundet,  adj.  banekættai. 

Usset,  adj.  1,  hægjo,  min  Fov- 
fdlning  er  ussel,  dille  must  læ  hægjo; 
jetj  har  en  ussel  Forfatning  oq  fører 
et  usselt  Liv,  hægjovuoda  dille  ja 
;rllem  must  læ ;  2,  nævrre,  jeg  lever 
sota  en  gammel  3Iand  kan  leve, 
usselt  Oje,  ussel  Haand,  ælam  boa- 
res  lage  mield,  calbmenævrrevuot, 
gieltalamesvuot;  fuodna,  han  er  ussel 
i  Boglæsning,  hiodna  girje  logost;  4, 
a^ssel,  Byggen  er  ganske  ussel,  aibas 
æ>srl  læ  cielgge.  ^nse,  agle  for 
ussel,  i,  hægjoset;  2,  nævraset;  3, 
tuodnaset. 

Sv.  1,  hæjos-,  2,  vaives;  3,  vaivan; 
4,  armet. 

Usselt,  adv.  l,hægjot;  2,nævrret. 

Uss  e  I  he  d,  s.  i,  hægjovuot;  2, 
iianrrevuot;  3,  luodnavuot. 

Ustadig,  adj.  i,  bissomættos, 
ustadig  i  sine  Beslutninger  og  Id- 
rælter,  bissomællos  læt  arvvalusaines 
ja  juonaines;  2,  iorre,  ustadigt  Ueir, 
jurre  dalkke;  3,  jotte;  4,  golgge, 
ustadigt  Sind,  jotte,  golgge  miella. 
Uan-e  ustadig,  1,  guofladastet;  2, 
jorrat. 

Sv.  1,  molsotakesj  2,  njalkelakes; 
3,  palkotakes;  4,  kivcel. 

Ustadigen,  adv.  bissomættos. 
Ustadighed,   adj.  1,  bissomæt- 
tosvuot;   2,   jorram-,    jorrevuot;    3, 
jottam-,  joltevuot;  4,  golggam-,  golg- 
gevuot. 

Ustandhaftig ,  adj.  bissomættos. 
-mæltoset.     -mættosvuot. 


Ustandselig,  adj.  1,  orost-;  2, 
bissamnættos.  -mættoset.  -mættos- 
vuot. 

Ustandset,  adj.  i,  orost-;  2, 
bissankættai. 

Ustraffelig,  adj.  I,maiiietæbme5 
2,  lailte-;  3,  rangastmættos.  1,  mai- 
nelæbmet;  2,  -mæltoset.  1,  maine- 
tesvuot;  2,  -mættosvuot. 

Sv.  1,  mainetebme;  2,  ruojes. 

Ustraffet,  adj.  rangaslkættai. 

Sv.  pakkateke. 

Ustridig,  adj.  vuosstai  nagga- 
tallamættos. 

Ustyrlig,  adj.  l,værrai;  2,  væi- 
talas,  en  ustyrlig  Mund,  væitalas 
njalbme. 

Sv.  1,  svaile;  2,  stim;  3,  spake. 
Fære  ustyrlig,  1,  kincoret;  2,  standet. 

Ustyr ligen,  adv.  i,  værrat;  2, 
væitalassi. 

Ustyrlighed,  s.  1,  værraivuot; 
2,  væitalasvuot. 

Ustø^  adj.  joradakis.  Fære,  staa 
«5/ørf^juov330t,  Bordet  staar  ustødt 
naar  Gulvet  ikke  er  jævtit,  bævdde 
JUOV330  go  latte  i  læk  dilvet.  Jora- 
dakkaset.    Joradakisvuot. 

Usund,  adj.  diervasmættom,  her 
er  ingen  god  Lugt,  her  er  en  usund 
Lugt,  i  læk  njalgga  hagja,  diervas- 
mættom hagja  læ  dast;  han  ser  usund 
ud,  diervasmættom  habme  sust  læ. 
-mættoset.     -mættosvuot. 

Sv.  1,  skæbces;  2,  suopos. 

Usvigelig,  adj.  \,  nanos;  2, 
bætte-;  3,  fallimættos.  1,  nanoset; 
2,  -mættoset.  1,  nanosvuot;  2,  -mæt- 
tosvuot. 

Sv.  \,  vittes;  2, jaskes;  3,  corgesj 
4,  nannos. 

Usveget,  adj.  1,  bæte-;  2,  filli- 
kættai. 

Usvækkelig,  adj.  \,  njuorra-; 
2,  gæppanmættos,  hans  Ixræfler  synes 


Us  vækkclig 


832 


Utilfreds 


iisveekkeltge,  su  apek  orruk  njuorra-, 
gæppanmæltosak;  hans  Iver  erusvæk- 
kelig,  su  ælsarvuot  læ  gæppanmættos. 
-mættoset.     -mættosvuot. 

Usvækkei,  adj.  1,  njuora-j  2, 
gæppankættai. 

Usynlig,  adj.  1,  oaidne-;  2, 
gæccamæltom.  Blive  usynlig,  gæid- 
dot.  Gjøre  usynlig,  geiddit;  gæid- 
dodet.     -mættoset.     -mættosvuot. 

Sv.  vuoidnotebme.  Ulive  usynlig, 
om  Maanen,  quosgnet,  mano  quos- 
gna. 

Usyret,  adj.  1,  surekættai;  2, 
suresdaigetæbme,  usyrede  Brøds 
Høitid,  suresdaigetes  laibi  basek. 

Sv.  surotek. 

Usædclig ,  adj.  sivvotæbme.  Siv- 
votæbmet.     Sivvotesvuot. 

Sv.  1,  kenes;  2,  paha  tapek. 

Usædvanlig,  adj.  1,  hækkas, 
det  var  uscedvanligt  at  høre  et  saa- 
dant  Dyr,  hækkas  læi  gullat  daggar 
fuodo;  2,  ibmaslas.  1,  hækkaset;  2, 
ibmašla33at.  1,  hækkasvuot;  2,  ib- 
maslasvuot. 

Usømmelig,  adj.  1,  heivvi-;  2, 
soappamættos.  -mættoset.  -mættos- 
vuot. 

U sømmet,  adj.  goarokættai. 

Sv.  korok. 

Utaalelig,  adj.  1,  gilla-;  2, 
gierddemættos.  -mættoset.  -mæt- 
tosvuot. 

Sv.  i  kierdetatte ;  kierdlsapta. 

I7/rta/mo<^/«</,adi.gierddemættom, 
el  utaalmodigt  ildesindet  Menneske, 
gierddemættom  nævrrelundulas  ohnus. 
-mættoset.     -mættosvuot. 

Sv.  luojo takes. 

Ut  ak,  s.  1,  siggom;  2,  balilia 
sakka,  jeg  fik  kuns  Utak  til  Løn, 
duš5e  siggom,  bahha  sagaid  balkkan 
mon  o^^um. 

Uta knetnmelig, ad],  gittomættos, 


vise  sig  utaknemmelig  imod  noqet^: 
for  oppehaarne  Velgjerninger,  git- 
tomættosen  jecas  gæsagen  cajetet 
vuosstaivalddujuYVum  buri  audast. 
-mættoset.     -mættosvuot. 

Sv.  vuosstomættos. 

Utakket,  adj.  gitekættai. 

Utallig,  adj.  lokkamættos.  -mæt-i 
toset.     -mættosvuot. 

Utalt,  adj.  logakællai. 

Ulerlig,  adj.  nuosske,  uterlige 
Gjerninger,  uuMskes  dagok. 

Utid,  s.  1,  assto-;  2,  dilleteg 
aigge;  i  Utide,  asto-,  dilletes  aige, 
han  kommer  altid  i  Utide,  alelessi 
asto-,  dilletes  aige  son  boatta;  3, 
boasstoaigge;  4,  auddal  aigge,  gaa 
af  Tjeneste  i  Utide,  balvvalusast 
vuolgget  auddal  aige. 


Utidig,  adj.  1,  boasstoaigasas;  2, 
auddal  aige,  et  utidigt  Foster,  aud- 
dal aige  okke;  3,  darbasmættom,  uti- 
dig Frygt,  darbasmættom  ballo. 

Utilbagekaldelig,  adj.  i,  ruf- 
tudgočco-5  2,  ruftudravkkamættos. 
-mættoset.     -mættosvuot. 

Utilhagekaldel,  adj.  1,  ruftud 
goco-;  2,  ruftud  ravkakættai. 

Utilbøjelig,  adj.  1,  goades,  at 
være  uiilhojelig  til  naget,  miella  læ 
goades  dasa;  2,  sogjamættos,  </er/»7 
er  jeg  ganske  utilbøjelig,  dasa  mon 
læm  aibas  sogjamættos,  1,  goadda- 
set;  2, -mættoset.  1,  goadesvuot;  2, 
-mættosvuot. 

Utilbørlig ,  adj.  heivvimættoin. 
-mættoset.    -mættosvuot. 

Utildækket,  adj.  1,  govca-j  3, 
moskotkættai. 

Sv.  lautek. 

Utilfreds,  adj.  dudakættai,  dut- 
tamættos,  utilfreds  med  de  trufne 
Foranstaltninger  og  med  sig  selv^ 
dudakættai,  duttamættos  dakkujuvvum 
lagadusaiguim  ja  jcsjecaines.    Dutta- 


Utilfreds 


833 


Ut 


v  II  n  s:  c  II 


mættom  lakkai.   Diidakættaivuol;  dut- 
famættomvuot. 

Ulilfredsstillelig,  adj.  1,  dut- 
tad-;  2,jaskudattemættos.  -mættoset. 

-lllcTttOSVUOt. 

Utitfredsstillelse,  s.  diida- 
kæltaivuot;  duttadkættaivuot. 

Vtilfvedsstillet,  adj.  1,  duttad-; 
2.  jaskudattekættai. 

Ltilgivettfjf,  adj.  andagassi  ad- 
deinæltos.     -mættoset.    -mættosviiot- 

Utilgtvet,  adj.  andagassi  adde- 
kællai. 

Utilgjængelig ,  adj.  bæssamæt- 
tos.     -mættoset.     -mættosviiot. 

Vtillndelig,  adj.  lovetæbme;  2, 
suovva-;  3,  luoitlemættos,  Lovetes- 
lakkai.     1,  lovetesvuotj  2, -mættoset. 

1.  lovetesvuot;  2,  -mættosvuot. 
Utilladt,  adj.  lovetæbme;   love- 

tn_ii:a. 

Utilskyndet,  adj.  1,  avco-;  2, 
giftal-;  3,  viggatkættai. 

Utilstrækkelig,    adj.  1,  vaillo; 

2,  vanes. 
Sv.  vanes. 

Uiiltalt,  adj.  halataddakættai, 
han  skal  ikke  slippe  uiiltalt,  i  galga 
halataddakættai  bæssat. 

Utilvant,  adj.  se  uvant. 

Utimelig,  adj.  se  utidig. 

Uting,  s.  i,  gælbotesvuot;  2, 
iKi.'vre  dappe. 

Utjenlig,  adj.  1,  adnemættos;  2, 
I  dokkimæltom;  3,  avkelæbme.  -mæt- 
toset.   1,  -mættosvuot;  2,  avketesvuot. 

U  tjen  sta  gt  i  g ,  utjenstfævdig, 
utjenstvillig,  adj.  navgas.  Navgaset. 
Navgasvuot. 

Ulolkelig,  adj.  cielgemætlos. 

Vtolket,  adj.  cielggekætlai. 

Utro,  adj.  oskaldasmættom,  hun 
blev  ham  utro,  son  saddai  sunji  oskal- 
dasmættos.     -mættoset. 

(^r<rosÅ-a6,s.oskaldasmættomvuot. 

ISorsk-lappisk  Ordbog. 


Sv.  vadnajakko. 

Utrolig,  adj.  i,  jakke-;  2,  ossko- 
mættos;  3,  mi  jakkemest,  osskomest 
i  læk.     -mættoset.     -mættosvuot. 

Sv.  ojakkotebme. 

Utryg,  adj.  i,  oajokættai,  jeg 
bliver  utrgg  for  den  Skyld,  saddam 
oajokættai  dam  gæccen;  2,  i  nanos; 
3,  rasse,  Isen  er  utryg,  jer)  læ  rasse, 
jeq  i  læk  nanos,  1,  oajokættai;  2,  i 
nanna  lakkai;  3,  raSselakkai.  1,  oajo- 
kætlaivuot;  2,  rassevuot. 

Utryglet,  adj.  gærjodkættai. 

Utrængende,  adj.  darbasmættom, 
havde  du  dog  givet  hende,  han  er 
utrængende,  men  hun  skulde  have 
trængt  til  det,  go  don  baic  lifcik 
sunji  addam,  olmai  darbasmættom  læi, 
son  baic  lifci  darbaset. 

Utrængt,  adj.  darbaskættai. 

Utrættelig,  adj.  1,  vaibha-;  2, 
viessamættos,  -mættoset.  -mættos- 
vuot. 

Sv.  i,  killos;  2,  saure. 

Ut  r  ættet,  adj.  l,vaiba-5  2,  vie- 
sakættai. 

Utrøstelig,  adj.  1,  jcddemættos, 
/tun  er  utrøstelig  over  Mandens  Død, 
jeddemættos  son  læ  boadnjas  jabmem 
ditti ;  2,  jaskudattemættos.  -mættoset. 
-mættosvuot. 

Sv.  i  jasketatte. 

Utrøstet,  adj.  1,  jeddekættai,-  2, 
jaskodattekættai. 

Utiigt,  s.  slæiddovuot. 

Sv.  i,  skekesvuot  •,  2,  lutesvuot. 

Utugtig,  adj.  slæiddo,  utvglig 
Tale,  slæiddo  sagak. 

Ut  vingel  ig ,  a  dj .  se  ubetvingelig. 

Sv.  i,  vittes;  2,  corg. 

Utvivlagtig,  utvivlsom,  adj.  æp- 
pedmættom. 

Utvungen,  adj.  1,  naggi;  2, 
bakkikættai,  en  fri  og  utvungen  lie- 


IJ  t  v  II 11  g  0  n 


834 


U  V  e  i  r 


/(jendelse,  æftomicllala§  ja  naggikæt- 
tai  dovdaslus. 

Sv.  1,  jcš  muoitoles;  2,  naggotak. 

Uttfdelig,  adj.  1,  cielgadmættos; 
2,  njodgas,  Bofjen  er  idydeliff,  thi 
dens  stnaa  Bogstaver  ere  utydelige 
njodgas  læ  girje  go  datn  smavva  bog- 
slavak  njodgas  læk;  3,  sælvadmættos; 
4,  sævdnjad.  1,  -mæltosel;  2,  njod- 
gaset;  3,  sævdnjadct.  1, -mælto^viiot; 
2,  njodgasvuot-,  3,  sævdnjadvuot. 

Sv.  sieudnjes. 

Ut  yd  et,  adj.  cielgekættai. 

Vtiekkeliy,  adj.  galmas.  Gal- 
maset.     Galmasvuot. 

Sv.  1,  romes;  2,  vastes. 

Utælleliy,  adj.  se  utallig. 

Utæmmelig,  adj.  damatmæltos. 
-mæltosel.     -mætlosvuot. 

Utæmt,  adj.  damalkætlai. 

Ut  æ  n  d elig,  adj.  se  uanttendelig. 

Utænkelig,  adj.  1,  jiirdas-;  2, 
gaddeniætlos.  -mæltosel.  -mæltos- 
viiol. 

Utænksom,  adj.  se  ubetænksom. 

Utænkt,  adj.  l,jurdas-;  2,  gad- 
dekætlai. 

Ut  tet,  adj .  juo r]as,  Karret  er  utæt, 
juor]aslæ  lille;  2,  avedakis.  i,  jiiot]- 
asvuol;  2,  avedakisvnot. 

Utøilelig,  adj.  bagotmættos. 
-mæltosel.    -mæltosvuot. 

Ut 0 m  m  e  I ig ,  adj .  se  uudtøtnmelig. 

Uudeblivelig,  adj.  vælltemæt- 
tos.    -mættoset.    -mæltosvuot. 

Uudfordret,  adj.  hastckættai. 

Uudforskelig,  adj.  1,  dudkka-j 
2,  sogardmæltos.  -mættoset.  -mæl- 
tosvuot. 

Uudforsket ,  adj.  1,  dudka-;  2, 
sogardkæltai. 

Uudf årlig,  adj,  1,  doaimal-;  2, 
dakkamætlos.  -mættoset.  -mætlos- 
vuot. 

Uudgrundelig,  adj.  guoratalla- 


mættos,    disse    hemmelige   og    uud-  \ 
grundelige  Naturkræfter,  dak  ciegos 

ja  guoratallamættos  aimofamok.  -mæt-  ' 

loset,    -mæltosvuot.  i| 

Undgrundet,     adj.    guoratalla-j| 

kæltai.  j| 

Utidholdelig,    adj.    gillamættos. 

Uudryddelig,  adj.  1,  duššad-; 
2,  javkkadmættos. 

Uudsigelig,  adj.  se  usigelig. 

Uudslukkelig ,  adj.  caskadmæl- 
tos;  casskamættos.  \] 

Uudslættelig,    adj.     eritsikko-  i'" 
mætlos,  en  uudslættelig  Ptet  i  hans  .'r 
Tænke-  og  Handlemaade,  eritsikko- 
mættos  duolvva  su  vaimost  ja  mæn- 
novuodasl.    -mættoset.    -mæltosvuot. 

Uudstrækkelig ,  adj.  vadnat- 
mæltos. 

Uudtænkelig ,  adj.  1,  jurdas-; 
2,  smieltamættos.  -mættoset.  -mæl- 
tosvuot. 

Uundgaaelig,  adj.  1,  væltte-; 
2,  bæssamættos.  -mættoset.  -mæl- 
tosvuot. 

Utindskyldelig,  adj.  bæloll- 
mættos. 

Uu  n  dv æ r lig,  adj.  ligudmættos* 
-mættoset.     -mæltosvuot. 

Uvane,  s.  \,  bahha-;  2,  nævre- 
dappe,  davalasvuot. 

Uvant,  adj.  1,  vuokkad;  2,  har- 
jankæltai,  uvant  til  haardt  arbeidet 
harjankættai  garra  barggoi. 

Uvaragtig,  uvarig,  adj.  l,bisso-j 
2,  bissle-;  3,  binddemællos.  -mæt- 
toset.    -mæltosvuot. 

Uvarsom,  adj.  varotæbme.  Va- 
rotæbmet.     Varotesvuot. 

Uvasket,  adj.  bassalkællai. 

Uvedkommende,  adj.  i,  amas,i 
2,  verulas;  3,  guoskalmætlos,  en  migi 
uvedkommende  Sag,  dat  læ  munjil 
guoskalmætlos  ašše. 

Uveir,  s.  nævrredalkke. 


U' 


835 


U 


,<.  Sv.  1,  pahatalke;  2,  aliiie  5  3,  quoldo. 
-.  Uveisom^  adj.  1,  mannainæltos, 
en  uveisom  Ørken,  niannainættos 
mæcce;  2,  om  flntervei,  moskos, 
jorbas  ratte. 

V  velkommen,  adj,  i  miela  mield, 
uvelkomne  Gjæstcr,  guossek,  gudek 
æi  læk  niiela  mield. 

Uven,  s.  usstebmættom,  vore 
Uvenner,  iisstebmættomidæmek. 

Sv.  vassolas. 

Uvenlif/,  adj.  i,  usstebmættos, 
nvenlig  Modtacjelse  o(j  el  uvcnlifjt 
Ulik,  usstebmættos  viiosstaivalddu- 
jubme  ja  usstebmættos  gæcadæbme, 
calbme.     -mætloset.    -mættosvuot. 

Uvenskah,  s.  usstebmættomvuot. 

Uvenskahelig,  adj.  usstebmæt- 
tomlagas. 

Uventet,  adj.  1,  doaivokæltai, 
en  uventet  Lykke,  doaivokættai  buor- 
reoasse;  2,  vuordekællai. 

Uvid,  s.  l,jiermetesvuot;  2,  jal- 
lagvuot. 

Sv.  jierinetesvuot. 

Uvidende,  adj.  1,  diedekætlai, 
diedemæltos,  jetj  er  uvidende  derom, 
læm  diedemættos  dasa;  2,  daidde- 
mættos,  anstille  siq  uvidetide  om  en 
Sag,  jecas  asse  daiddemæltosen  dak- 
kat;  3,  æppedaiddolas. 

Sv.  1,  tietek;  2,  tajetek. 

Uvidenhed,  s.  i,  diedekællai- 
vuot;  diedemættomvuot;  2,  daidde- 
mættomvuot,  Uvidenhed  hvad  den 
Syndam/aaer,  daiddemællomvuot  dam 
suddo  gorrai;  æppedaiddovuot. 

Sv.  vadna  tietem. 

Uvigtiff,  adj.  i,  ucca;  2,  bægjo^ 
3,  halbbe.  1,  uccavuot;  2,  bægjovuol; 
3,  halbbevuot, 

Uvilkaarlig,  adj.  æftotæbme,  en 
nvilkaarlig  Bevægelse,  æftoles  lik- 
kaslus;  2,  fuobmaSkætlai;  3,  arvval- 
kæltai. 


Uvillie,  s.  unokasvuul,  innen 
Uvillie  hos  mig,  i  mikkcgc  unokas- 
vuodaid  muo  duokken ;  unokas  miella. 

Sv.  1,  væsse;  2,  niobme;  3,  ud- 
notesvuot;  4,  nadom,  pahastallem. 

Uvillig,  adj.  i,  navgas,  uvillige 
til  det,  der  dog  var  deres  Pligt  at 
gjore,  navggasak  dasa,  maid  berri- 
segje  dakkat;  2,  goadcs;  3,  bahha- 
miellalas,  vise  sig  uvillig  imod  en, 
cajetet  jecas  bahhamiellala3§an  gude- 
ge  vuosstai. 

Sv.  nadotakes. 

Uvilligen,  adv.  i,  navgaset;  2, 
goaddaset;  3,  babhamiellalalgat. 

Sv.  naggoin;  naggost. 

Uvillighed,  s.  1,  navgasvuot; 
2,  goadesvuot;  3,  babhamiellalasvuot. 

Uvillig,  adj.  vieras,  virulas,  e/'/er 
uvillige  Mænds  K/endelse,  vieras 
olbmai  arvvalusai  mield. 

Uvindskibelig,  adj.  1,  vissal- 
mættos;  2,  doaimatkæltai.  1,  -mæt- 
toset;  2,  doamatkættai.  1,  -mættos- 
vuot; 2,  doaimatkættaivuot. 

Uvirksom,  adj.  1,  bargotæbme, 
føre  et  uvirksomt  Liv,  bargotes  æl- 
lem  ællet*,  barga-;  2,  duojokættai-,  3, 
ælsarmættos  *,  4,  joavdelas. 

Uvirksomhed,  s.  1,  bargakæl- 
taivuot;  bargotesvuot;  2,  duojokættai- 
vuot;  3,  -mættosvuot;  4,  joavdelas- 
vuot. 

Uvis,  adj.  1,  jiermetæbmej  2> 
visesmættom.  1,  jiermetes  lakkai;  2, 
-set.  1,  jiermetesvuot;  2,  mættosvuot. 

Uvis,  adj.  1,  i  nanos;  2,  i  visses, 
det  er  endnu  iwist  om  han  kommer, 
i  læk  vela  visses,  nanos  jos  son  boatta; 
vissesmæltos. 

Uvist,  adv.  i,  i  )ianosel;  2,  i  vis- 
sasel;  -mætloset. 

Uvished,  s.  vissesmæltosYUOt. 

Sv.  juoroje.  f^ære  iivis,  juoret; 
quokten  jiioren  orrol. 

53"- 


U  v  i  s  u  e  1  i  g 


836 


Vaad 


Vvis7ielig,     adj.    golniiamættos.  2,  gælbotes  lakkai.     i,  mættomvuot; 

-mæltoset.     -mættosviiot.  3,  gælbolesvuot. 

Uv  i  Sliet,  adj.  golnakættai.  I7ufl?5en,s.  bahha,  boassto  mædno. 

l7ui/fer//</,adj.di€dekæltai;  die-  man  har  lætuje  drevet  det  Uvæsett. 

demættos.      diedekættai;    -mættoset.  dat  bahha  mædno  gukka  adnujuvvum 

diedekættaivuot;  -mæltosvuot.  læ. 

Sv.  tetek  tajetek.  Uædel,    adj.  1,  gælbolæbme,  en 

Uvittig,  adj.  1,  jiermetæbme;  2,  uædel Handtemaade,  gddlhoies  mæn- 

jallag   lakkai.      1,  jiermetesvuot;    2,  nodæbme. 
jallagvuot.  IJægte,    adj.     1,     cielggamættos. 

Uvorn,  adj.  1,  skiftes,  et  uvornt  iiiegte  Gald,    cielgamættos  golle;   2. 

Liv,  skiftes  ællem;    skiftetæbme,   de  i/re^/e  ^rtrn^juolggemanna;  3,  i  riev- 


Dore  tivorne,  som  ikke  gad  hygge 
rigtigt,  skiftetærnek  legje,  gudek  æi 
vissam  hufsit  riefl;  2,  fuolatæbme.  1, 
skiftes-,  skiftetes-;  3,  fuolates  lakkai. 
i,  skiftesvuot;  skiftetesvuotj  2,  fuo- 
latesvuot. 

Uvurderlig,  adj.  1,  mærred-;  2, 
arvvalmættos  arvost,  haddest.  -mæt- 
toset.   -mættosvuot. 

Vvæbnet,  adj.  værjokæltai. 

Uvægerlig ,  adj.  biettalmætlos. 
-mættoset.    -mæltosvuot. 

Uvægret,  adj.  biettalkættai. 

Uværdig,   adj.    1,  heivvimættom, 
en    tiværdig    Handling  af  en   brav 
Mand,    siega     olbmai    heivvimættom     len  hævede  sig  til  en  uøinelig  Høide, 
dakkoj  2,  dokkimættom;  3,  gælbotæb-     lodde  bagjani  oidnumættom  allagvutti, 
me,  han    blev   dømt  uværdig   til  at     mættoset.     -mæltosvuot. 
hekkede  noget  Emhede,    son  dubmi-  Uøvet,    adj.    1,  harjet-;    2,  har^ 

juvui    dokkimættosen,     gælbolæbmen     jankættai,    en   uøvet  Arbeider,   har- 
maidegeu  amalid  adnct.    1,-mællom-,     jankællai  bargolas,  barggoolmai. 


tes;   4,  værre;  værralas. 

Uæglhed,    s.    1,  cielggamættos- liiS. 
vuot^  2,  værrevuot;  værralasvuot. 

Uændset,  adj.  doattalkættai. 

Uærbødig,  adj.  vuoUegasmættos.^' 
-mættoset.    -mættosvuot. 

Uærlig,  adj.  gudnetæbme;  giid- 
netutte,  man  holdt  den  Slrafi  gamk 
Dage  for  en  uærlig  Straf,  dat  ran- 
gastus  adnujuvui  dolus  aigin  gudne- 
tutte  lakkai.  Gudnetesvuot;  gudne- 
tuttem. 

Uødelæggelig,  adj.  hævvat-, 
hævvamættos. 

Uøinelig,  adj.  oidnumættos,  Fugr> 


V. 


f^aaben,  s.  værjo,  han  gav  sine  Vaabenløs ,     adj.     værjolæbme.i 


Vaahen  fra  sig,  værjoides  sou  aldes 
addi;  føre  f^aaben  imod  sil  Føde- 
land, værjoid  adnet  saddoæduames 
vuosstai. 

Sv.  varjo;  værjo. 

yaabenbrag,  Vaabengng,  a. 
værjoslabma. 


Blive  vaabenløs,  værjotuvvut.  Qjørei 
vaabenløs,  værjoluttet.  Værjolesvuot.1 

Vaabenmagt ,  s.  soattevækka. 

Vaad,  adj.  \,  njuoskas,  Jorden 
er  Faad,  njuoskas  læ  ædnamj  2, 
gastas,  Græsset  er  vaadt  af  Regnen, 
rasek  gastas,  njuoskas  læk  arvesl;  3, 


i 


Vaad 


837 


njec,  Lifjet  er  vaadt,  njecas  læ  ruma§; 
4,  vaadt  Veirliff,  gastadak,  en  vaad 
Sommer,  bestandig  vaadt  f^eirligt, 
njuoskas  gæsse,  alelessi  gastadak. 
Anse  for  vaad,  njuoskašet.  Blive 
vaad^  1,  njuosskat;  2,  gasstat,  naar 
Pelsen  bliver  vaad,  bliver  den  tung, 
go  bæsk  gaslad  de  deddu^  3,  laccat; 
4,  njeccat,  Træet  er  hlevet  vaadt, 
som  har  lagt  i  Våndet,  njeccam  læ 
nuior,  mi  cacest  læ  orrom;  5,  njart- 
tat;  6,  caccot;  caccasuvvat;  7,  laski- 
det;  8,  spalccat,  alene  om  Skind^ 
9,  sivrrot;  10,  snjalccat.  Gjøre  vaad, 
se  væde. 

Sv.  1,  njuoskes;  2,  njeces;  3,  lu- 
vas; 4,  suoldnos;  5,  tæbbos;  6,  slib- 
3es;  7,  med  vaade  Oine,  kadnjel 
calmi.     1,  njecet;  2,  luvet. 

Vaade,  s.  1,  vaddo;  2,hætte;  3, 
dappatus. 

Sv.  \,  vahdaj  2,  edelest;  3,  soite- 
niest;  4,  almatak. 

Vaade  sgjerning,s.\\ddiieÅ2Mko. 

Vadeild,  s.  dollahætte. 

Va  ag,  s.  \,  sudde,  for  at  de  ikke 
skulle  gaa  i  Vaagene,  amasek  sud- 
didi  mannat;  2,  lippad;  lippadraigge. 

Sv.  1,  sudde;  2,  labla;  3,  jaurates. 

Vaage,  v.  1,  goccet,  er  du  vaa- 
<jen  den  Stund  jeg  gaar  til  Strand- 
bredden? gocakgo  dam  boddus  go 
fiervast  va3am?  mit  Hjerte  har  vaa- 
get  saare  efter  dig,  muo  vaibmo  læ 
Sciggarakkan  goccam  du  ala;  2,  vaage, 
holde  Vagt  over,  gocetet,  jeg  maa 
r\at  og  Dag  vaage  over  det  Men- 
'  ncske,  ferlim  ija  bæive  gocetet  dam 
olbmu;  3,  Ugge  Vaagen,  gocaset;  4, 
<  holde  vaagen,  goccatet;  du  holdt 
mine  Øine  vaagne,  don  gaccatik  muo 
I     calmid. 

Sv.  kocel,  være  vaagen,  kocemen 
I     orrot. 


Vaagen,  s.  l,goccem;  2,  goce- 
tæbme;  3,  gocasæbme. 

Vaagen,  adj.  \,  gocce,  have 
vaagne  Øine  med  sine  Børn  og  deres 
Opførsel,  gocce  calmid  manaides  ala 
adnet  ja  sin  gævatusa  ala. 

Sv.  koceje-,  kocemen. 

Vaagne,  y.  1,  goccat,  han  sov- 
nede og  vaagnede,  son  nokkai  ja 
goccai;  2,  morranet,  vaagne  op  af 
en  dijb  Søvn,  lossis  nakkarin  goccat, 
morranet  5  morridet,  sovende  og  vaag- 
nende,  oadededin  ja  morridedin;  3, 
covnasuvvat;  4,  sibmaret,  sibmarastet. 

Sv.  1,  koccajet;  2,  jeretet. 

Vaagnen,  s.  l,goccam5  2,  mor- 
ranæbme;  morridæbme;  3,  covna- 
subme;  4,  sibmaræbme;  sibmarastem. 

Va  an  de,  s.  1,  hælte,  være  i 
Vaande,  hædest  læt;  2,  adestus,  lide 
stor  Vaande,  stuorra  atestusa  vuold 
læt;  3,  bavcas. 

Sv.  vaive. 

Vaande  sig,  v.  i,  biekkot;  2, 
luoibmat,  den  Syge  Ugger  og  vaander 
sig,  buocce  vællhot  orromen  ja  luoib- 
mamen  læ. 

Sv.  vaivastovet. 

V  a  an  den,  s,  1,  biekkom;  2, 
luoibmam. 

Vaandefuld,  adj.  bafcagægje, 
et  angergivent  og  vaandefuldt  Hjerte, 
gattavas  ja  bafcagægje  vaibmo. 

Vaaning,  s.  l,viesso;  2,  goatte. 

Vaar,  s.  gidda,  bie  til  Vaaren, 
vuorddet  giddi ;  en  tidlig,  sildig  Vaar, 
arra,  maqis  gidda;  Livets  Vaar,  æl- 
lem  gidda.  Om  Vaaren,  giddag. 
Anse  for  Vaar,  giddaset. 

Sv.  kidda.  Tilbringe  Vaaren,  kid- 
datet. 

Vaarkulde,  s.  giddacoaskem. 

Sv.  quolte. 

V  a  årlig,  adj.  giddalagas,  Naiu- 


I 


838 


Vanartet 


ren  har  endnu  intet  vaavligl  Ud- 
seende^  aimost  i  vela  læk  gi^da,  gid- 
dalagas  habme. 

Vable,  s.  1,  siejakas;  2,  riismas. 

Sv.  casme. 

Vad,  s.  vaddo,  Haandvad,  giel- 
tavaddo. 

Sv.  varpe. 

Vade,  v,  gallit,  vade  i  Elven, 
gallit  joga;  den  Elv  kan  man  ikke 
vade  over,  dat  jok  i  læk  gallimest; 
hvorledes  slåp  I  over?  vi  vadede, 
moft  bæsaidek  rassia?  cace  galle  ma- 
nairnek.  Begive  sig  til  at  vade,  ga- 
lestet. 

Sv.  kaiet. 

Vaden,  s.  gallim. 

Vadested,  s.  galastak;  gallim- 
sagje. 

Vadmel,  s.  1,  gages,  hvad  be- 
stiller du?  jeg  væver  Vadmel,  maid 
dagak?  gaggas  godam;  vil  du  have 
Ulden  som  Vadmel  eller  Uld?  jogo 
gaggen  aigok  uUoid  daihe  ullon?  2, 
sargge. 

Vagt,  s.  1,  gattijægje;  2,  faft; 
3,  gattim,  4,  goccem.. 

Sv.  1,  kattar;  2,  katto;  kattent. 

Vftgiel,    s.   Sv.    pradgo;    paggo. 

Vaisenhus,  s.  oarbbasi  viesso. 

Vaje,  v.  livardet. 

Sv.  slaivetet. 

Vajen,  s.  livardæbme. 

Vakker,  adj.  cabes.  Blive  vak- 
ker, vakrere,  cabbot}  cabbasmet. 
Gjøre  vakker,  vakrere,  cabbasmattet. 

Sv.  1,  cabbak;  2,  fauro. 

Vakkert,  adv.  cabbasetj  cabbasi. 
Cabesvuot. 

Vakle,  v.  1,  suoibbotj  2,  skivvot, 
vakle  i  sin  Gang,  va3ededin  suoib- 
bot,  skivvot;  3,  viradet;  4,  juorbbot, 
Baaden  vakler,  vanas  juorbboj  5, 
guoftadastet,  han  vaklede  i  sin  Be- 
slutning, guoftadasti  arvvalusaslcs ;  6, 


I 


gæppanel,  {aftagé),  hans  Tro,  lHoti 
begyndte  at  vakle,  su  ossko,  roak- 
kadvuolta  gæppanisgodi. 

Sv.  1,  stimpeldet;  2,  sutatalletj  3, 
kivceltetj  4,  vilpatet. 

Vakten,  s.  1,  suoibbom;  2,  skiv- 
vom;  3,  viradæbme;  4,  juorbbom;  5, 
guoftadastem  ;  6,  gæppanæbme.         ^ 

Valen,  adj.  conkum,  en  valent 
Haand,  conkum  giet.  Blive  valen^ 
conkkot,  naar  Haanden  fryser  bliver 
den  valen,  go  giet  goallo  de  conkko; 
2,  coaibmot. 

Valg,  s.  i,  valljo;  2,  valljim, 
komme  paa  Valg,  valljijubmai  sad- 
dat ;  jeg  lod  Valget  falde  paa  ham, 
addiin  valljim  su  ala  gaccatj  3,  æfto, 
jeg  overlader  dig  Valget,  hvilken 
du  vil  tåge,  ævto  dunji  bijam  guabba 
valdak.  Som  intet  Valg  har,  ævto- 
tæbme.    Ævtotesvuot.  > 

Sv.  i,  valjem;  valjetallem;  2,  sal- 
dem. 

Valgdag ,  s.  valljimbæivve. 

Vatgforsamling,  s.  valljim^ 
coagganæbme. 

Valke,  v.  duppit,  valke  Vadmel 
og  Klæde,  gaggas  ja  ladde  duppit. 

Sv.  tuopet. 

Valken,  Valkning,  s,  duoppe; 
duppim. 

Valker,  s.  duppijægje. 

Valle,  s.  misso. 

Sv.  missu. 

Valplads,  s.  1,  doarromsagjej 
2,  -silljo. 

Sv.  torosajp» 

Vamle,  v.  Sv.  1,  podnjot;  2,  ko- 
kot;  3,  koklotj  4,  kukkostet;  5,  vaimo 
kagga. 

Vanart,  s,  bahhadavalasvuot. 

Sv.  1,  pahas  naie  5  2,  -lake. 

Vanarte,  v.  se  vanslægte. 

Vanartet,  adj.  nævrre,  bahha- 
lundulas. 


v  a  n  a  r  1 0 1 


839 


V. 


Sv.  pahanalek. 

Vanhrug,  s.  boassto  adnein. 

Fanbruge,  v.  boasstot  adnet. 

Vand^  s.  I,  cacce,  kom  med  Fand! 
boade  cacin !  staacnde,  vindende  Vand, 
orro,  golgg'O  cacce '-,  Tænderne  lehe 
i  Vand,  Oacce  acca  bani  vuollai;  2, 
færsk  Vand,  saivva,  savj;  3,  javrre, 
(Indso);  4,  liiobbol ;  5,  stille,  smult 
f^«nf/,  (103336 ;  6,  stillestaaende  Vand, 
vuoppa;  7,  stille  Vand  i  Elve,  savon; 
8,  Vand,  hvori  Græsset  voxer,  der 
benyttes  i  Sko,  suodnjo;  9,  Vand 
paa  Is,  soavlle;  10,  Vand  under 
Havis,  njavnnja;  H,  tilvands,  cac- 
Ceg,  tilvands  og  tilfods,  cacceg,  cace 
mield  ja  jiiolggasi.  Løhe  i  Vand, 
1,  caccalastet;  2,  ganjaldet,  Øinene 
løhe  i  Vand,  calmek  caccalastek,  gan- 
jaldek;  Oine,  som  letleligen  løhe  i 
Vand,  cahnek  læk  ganjaldægje.  Blive 
Vand,  danne  sig  til  Vand  paa  Is, 
SoavUot;  soavllaget;  forvolde  at  der 
kommer  Vand  paa  Is,  soavllodet. 
lage  Vand  ind,  læikkot,  en  lastet 
Baad  tager  Vand  ind,  deddum  vanas 
*  læikko  5  2,  gabbalet,  Baaden  tager 
lidt  Vand  ind,  vanas  gabbalasta.  Som 
er  filhøjelig  til  al  tåge  Vand  ind, 
gabbalas. 

Sv.  1,  cacce;  2,  jaurej  3,  laddo, 
sladdo;  4,  kiæva  5,  soiile;  6,  ruvesk; 
7,  sauvon;   8,    Blodvand,  malesuele. 

Vandaare,  s.  caccesuodna. 

Sv.  čaceora. 

Vandagtig,  adj.  caccai. 

Sv.  cacai. 

Vandhad,  s.  caccelavggo. 

Vandblandet,  adj.  cacinsægo- 
tuvvum. 

Sv.  cacemastek. 

Vandblære,  s.  Saccefalte. 

Vandhryn,  s.  se  Vandflade. 

Vanddraahe,  s.  1,  caccecalbiiie; 
I,  -bittas. 


Sv.  1,  Caccecaline;  2,  -bitta. 

V  and  dy  r,  s.  caccespiri. 

Vande,  v.  1,  gastadet,  vande 
Planter  og  Blomster,  gilvvagid  ja 
ledid  gastadet;  2,  cacin  jugatet,  vonr/e 
Kreaturer,  §ivetid  jugatet;  3,  cace 
læikkot,  vande  Engene,  geddi  ala 
cace  læikkot. 

Sv.  1.  cacetet:;  cacahattet;  2,  loktet; 
jukkatet. 

Vanden,  Vånding,  s.  i,  gasta- 
dæbme;  2,  jugatæbme;  3,  cacelæik- 
kom. 

Vandel,  s.  1,  vagjolæbme;  2, 
mannodæbme,  ustraffelig  i  sin  Van- 
del, mainetæbme  vagjolæmes,  mæn- 
nodænies  dafhost;  3,  gævatæbme;  4, 
ællemvuot. 

Sv.  viesom;  viesom  lake. 

Vandfald,  s.  i,  goaik;  2,  gorcCc. 

Sv.  i,  quoikj  2,  kors. 

Vandflade,  s.  1,  čacceoaivve; 
2,  gierra. 

Sv.  cacekærek. 

Vandflom,  Vand  flod,  s.  i,  Sac- 
cedulvve;  2,  -baddam. 

Sv.  cacetulve. 

Van  dg  rav,  s,  caccerogge. 

f^andhvirvel,  s.  Sv.  strave; 
rave. 

Vandig,  adj.  caccai. 

Sv.  cacai. 

Vandkar,  s.  caccelitlo. 

Vandledning,  s.  čaccegolggam 
gæidno. 

Sv.  kolkemkæino. 

Vandles,  adj.  cacetæbme,  vand- 
lese Kilder,  Skyer,  cacetes  agjagak, 
balvak;  en  vandles  Ørken,  cacetes 
mæcce.  Blive  vandles,  čacetuvvut. 
Gjøre  vandl  øs,  cacetuttet.  Cacetes- 
vuot. 

Vandre,  v.  l,vagjolet,  han  van- 
drede i  Fjeldbyerne,  vagjoli  sidain; 
jeg  har  ikke  faaet  ham  i  Tale,  han 


Vandre 


840 


Vanlyfckes 


vandrer  endmi  tide,  im  læk  faltim 
sagaidassam,  olggon  vagjoladda  ain; 
2,  jottet*,  han  har  vandret  vidt  om 
i  Verden,  jotlam,  vagjolam  læ  gu- 
kasrak  mailmest;  Hhnmel/egemerne 
vandre  de  dem  anviste  Baner,  alme- 
nastek  jottemen  læk  daiddi  goccu- 
jiivvum  balggaid  ;  vandrende  Haand- 
vterkssvende,  vagjolægje,  jotte  duo- 
gjaraki  3,  golgadet,  ye^  har  vandret 
og  vandret  saa  kom  Jeg  hid,  læm 
golgadam  ja  golgadam  jadedeksad- 
dim;  4,  vandre  ud,  vuolgget;  5, 
sirddet. 

Sv.  i.  mannet;  2,  matkostet. 

Vandring,  s.  1,  vagjolæbme;  2, 
jottem,  enhver  af  Stjernerne  har  sin 
særskilte  Vandring,  jesgudestaga 
nastin  læ  sierra  jottem;  han  foretog 
en  lang  Vandring,  gukkis  jottem, 
vagjolæme  son  dagai;  3,  golgadæbme; 
4,  vuolggem;  5,  sirddem. 

Vandrer,  s.  1,  vagjolægje;  2, 
farrolas. 

Vandrig^  adj.  cacai. 

Sv.'^čacai. 

Vandringsmand,  s. jotteolmai j 
-olmus. 

Sv.  farolas. 

Vandrer,  s.  caccebocce. 

Vandskyl,  s.  1,  caccegolggam; 
2,  -dulvve. 

Vandspeil ,  s.  se  Vandflade. 

Vandspring,  s.  1,  cacceaja;  2, 
-bulljanas. 

f^anrffre^,  adj.  caccejække.  Være 
vandtæt,  jækket. 

Vane,  s.  1,  harjanæbme^  Vanens 
Magt  over  Mennesket,  harjanæme 
fabmoolbmubagjel;  2,harjanamluond- 
do,  det  er  hans  Vane,  su  harjanam 
luonddo  dat  læ;  3,  harjelus;  4,  vuok- 
kadæbme;  5,  dappe,  aflægge  onde  Va- 
ner, bahha  david,  harjanemid  hæittet. 

Sv.  1,  harjanemj  2,  viiokatem. 


Vanfør,  adj.  rambbe.  Blive  van 
før,  rambbot-,  rambasuvvat;  ramba- 
suddat;  rambasustet.  Gjøre  vanfør, 
rambbodet;  rambasuttet.  Rambbevuol. 

Sv.  fabmales. 

Vanheld,  s.  se   Uheld. 

Vanhellig,  adj.  1,  æppcbasse? 
2,  basselæbme. 

Sv.  ailesapta. 

Vanhellige,  v.  æppebassotet. 

Vanhelligelse,  s.  æppebasso- 
tæbme. 

Vanhjulpen,  adj.  i  vækketuv- 
vum. 

Vanholden,  adj.  birgekættai. 

Vanhæder ,  s.  i,  æppegudne; 
2,  hæppad. 

Sv.  hæppa. 

Vanhædre,  v.  æppegudniettel. 

Sv.  olbetet. 

Vanke,  v.  1,  jottet;  2,  golggat; 
golgadet;  3,  addujuvvut,  der  vanker 
god  Spise,  dobbe  addujuvvu  siega 
borramussak. 

Sv.  1.  tuoi  tuoko  mannet-,  2,  kaud- 
noset;  3,  o^goset. 

Vank  en,  s.  1,  jottem,  2,  golg- 
gam;  golgadæbme. 

Vankelmodig,  adj.  1,  jorre 
miela,  jurddagid  adne^  2,  guoftadaste. 

Sv.  1,  juoreje;  2,  molsotakes;  3, 
quektastalleje. 

Vankelmodighed,  s.  1,  jorre 
jurddagak;  2,  guoftadastem. 

Vanklæde,  v.  i  heivvit;  heivvi- 
mættom  læt. 

Vankundig,  adj.  1,  daidotæbme,  j 
et  vankundigt  Menneske,    som  ikke   > 
er  undervist,  daidotes  olmus,  gutta  i 
læk  oappam;  æppedaiddolas. 

Sv.  tetek. 

Vanloddet,  adj.  gutte  nævre 
oase  adna. 

Vanlykke,  s.  nævrre  oasse. 

Vanlykkes ,  v.  se  mislykkes. 


v  a  II  Ul  a  g  t 


841 


Varaglig 


Fanmagt,  s.  apetesvuol. 

J^anmæfjftif/,  arlj.  apetæbmc. 

V  aur  yg  te,  s.  I,  bahha  nabiiia; 
2,  bahha  sagak. 

Sv.  1,  laito ;  2,  paha  sak. 

f^auryfjte,  v.  væt-e  vnnrygtet, 
4,  bahha  nåma  adnet;  2,  bahha  sagai 
Tuold  læt. 

Vanskelig,  adj.  vades,  det  aller- 
vanskeligste  er  det  at  k/ende  Ordenes 
Forandringer,  buok  vaddasarnus  læ 
diettet  sani  nubbastusaid.  Anse  for 
vanskelig,  vaddaset,  hau  fandt  hans 
Prædiken  vanskelig  at  forståa,  son 
vaddasi  su  sarne  arvedel. 

Sv.  \,  vaddok;  2,  ampes. 

Vanskeligen,  adv.  1,  vaddaset; 
2,  illa;  3,  bahain  binddagin,  bindalin. 

Vanskelighed,  s.  vadesvuot;  2, 
det  var  knns  med  Vanskelighed  jeg 
kom  frem,  illa  mon  bessim. 

Vanskelig  gjore,  v.  vadesen 
dakkat. 

Vanskeliggjøre  Ise,  s.  vadesen 
dakkam. 

Vanskjæhne ,  s.  oasetesvuotta. 

Vanslægle ,  v.  nævrebim  saddat. 

Vansmægle ,  v.  1,  sagga  vaibbat; 
2,  vuoimetuvvut. 

Sv.  i,  kiæudesj  2,  sillot;  3,  njiiocet. 

Vante,  s.  fac.  Forsynes  med 
Vanter,  faocaiduvval.  Forsyne  med 
\  Vanter,  faccaidultet. 

Sv.  fac;  vac. 
I  Vantrives,  v.  1,  ruoidnat,  om 
^Dyr,  Qvæqet  vantrives,  ruinnek  oa- 
mek;  2,  i  burist,  i  diervvan  ællet, 
jeg  vantrives  paa  delte  Sted,  im  æle 
burist,  diervvan  dam  baikest. 

Sv.  i,  surret;  2,  i  nali  arvat;  3,  i 
murritet;  4,  i  copcot. 

Vantriv else,  Vantrivning,  s.  1, 
ruoidnam;  2,  i  buorre,  diervas  ællem. 

Vantro,  s.  æppeossko. 

SV.  1,  epe-;  2,  kalves  jakko. 


Vantro,  adj.  æppeoskolas. 

Sv.  kaivcs  jakkob  adneje. 

Vanvare,  s.  1,  aice-5  2,  fuob- 
maskætlaivuot;  3,  a  f  Vanvare,  vilii- 
vagasl,  vilvagast;  vclsagast,  det  skedle 
af  Vanvare,  dat  velsagast  saddai. 

Vanvid,s.  1,  dagjej  dagjomvuot; 
2,  mielatesvuot. 

Sv.  vadnamiælakvuot. 

Vanvittig,  adj.  i,  dagjo;  dajeg; 

2,  mielalæbme;  3,  jiermetæbme.  1, 
mielales-;  2,  jiermeteslakkai.  1,  da- 
gjovuot;  dajegvuot,  2,  mielatesvuot; 

3,  jiermetesvuot. 

Sv.  1,  vadnamiælak;  2,  mielalak- 
kak. 

Vanære,  s.  gudnetesvuot. 

Sv.  hæppa. 

Vanære,  v.  1,  gudnetuttet;  2, 
æppcgudnieltet,  3fenneskene  vanære 
sig  selv  ved  deres  slette  Handlinger, 
olbmuk  jccaidæsek  gudnetultek,  æp- 
pegudniettek  sin  bahha  dagoidæsek 
boft.  Vanæres,  i,  gudnetuvvut;  2, 
billeSuvvut,  da  bliver  din  Haand  van- 
æret, dersom  jeg  bliver  en  Løgner, 
de  du  giet  billosuvva,  gudnetuvva  jos 
mon  gielesen  saddam. 

Sv.  albelet. 

Var,  adj.  varogas. 

Sv.  vahrok. 

Var,  adv.  blive  var,  i,  aiccet, 
blev  du  var  Folk,  sotn  qik  ?  jeg  blev 
dem  ikke  var  i  Mørket,  aiccikgo 
olbmuid  va3asæmcn?  im  aiccam  sævd- 
njaden;  2,  fuobmaset;  3,  vafcastet;  4, 
fuokctot. 

Sv.  1,  aicet;  2,  vuoptestet;  3,  ,/e</ 
blev  ikke  var,  \^^\h  addegar. 

V  ar  ag  ti  g,  ad,.  1,  bisovas,  at 
blive  varagtig  i  sit  Forsæt,  bisovas 
orrot  ulmestes;  2,  bistevas.  i,  biso- 
vag^at;  2,  bisleva33at.  i,  bisovas- 
vuot ;  2,  bistevasvuot. 

Sv.  1,  ikkad  orrojc;  2,  nannos. 


V^  a  r  e 


842 


rare,  s.  galvvo,  enhver  Kræm- 
tner  roser  sine  tutrer,  juokke  gav- 
pasægje  galvoidcs  inainod.  Forsijuel 
med  farer,  galvvoi,  /lati  er  saqlens 
forsijvet  med  Varer,  galvvoi  son 
galle  læ. 

Sv.  1,  kalvoj  2,  osas. 

Vare,  s.  i,  tåge  Vare  paa  noget, 
maidegen  vullivalddct;  2,  varotet. 

Vare,  v.  d,  gallit,  vare  paa 
noget,  någen,  maidegen,  gudcge  gat- 
lit ;  våte  sig  for  noget,  mastegen  jecas 
galtit;  var  dig  for  SloUhed!  gate 
jeccad  cævUaivuodast!  2,  varotet; 
3,  cuoigodel. 

Sv.  1,  kattet;  2,  kæccet;  3,  vah- 
rolel;  4,  vakotet. 

Varen,  s.  l,galtim;  2,  varolæb- 
nie*,  3,  cuoigodæbme. 

Vare,  v.  i,  bisstet,  det  Stykke 
varer  ikke  Uenge  at  gaa,  i  bisste 
gukka  dat  gask  va33et;  nu  varer 
Dagen  ikke  længe,  i  dal  bæivve 
gukka  biste;  den  GUede  vårede 
knus  kort,  dat  illo  dusse  oane- 
kas  gask  bisti;  2,  binddet,  i  to  Dage 
vårede  den  Sggdom,  guoft  bæive  bindi 
niusl  dat  davd;  det  Toi  varer  længe, 
dal  ladde  gukka  bindda,  bissta. 

Sv.   1,  pintct;  2,  staiket;  3,  orrot. 

Varen,  s.  1,  bisstem;  2,  binddem. 

f  ^  are  op  lag,  s.  galvoi  varre. 

t^areop  lagssted,  s.galvvoi  var- 
resagjc. 

Varelage,  v.  vultivalddet,  vare- 
lage sine  Embedspligler,  fidnos  gæd- 
negasvuodaid  vultivalddet. 

Varelagen,  s.  vullivalddoni. 

Varetægt,  s.  1,  suogjnlæbnie  ;  2, 
varjalæbme,  Guds  faderlige  Vare- 
tægt,\bme\  accalas  suogjalæbme,  var- 
jalæbme; 3,  gallamus,  Tilsgn  og 
Varetægt,  gæcco  ja  gallamuS;  4, 
halddo;  5,  barrai,  jeg  lager  ham,  det 
t  min  Varela^gl,  su,  dam  halddosani, 


barrasam  valdam  •,  6,  galtim,  han  kom 
under  Varetægt,  galtim  vuoUai  sad- 
dai,  bodi. 

Sv.  1,  kaltem;  2,  kačcem. 

V  ar  etæ  gisp  enge,  s.  gatlimru- 
(Tak. 

Varig,  adj.  i,  bisovas;  2,  biste- 
vas,  varig  og  udholdende,  bis  tevas  ja 
savrre;  et  varig t  Indlrgk  i  Sjælen,< 
bisovas,  bistevas  sisaciggidæbme  siel-i 
loi ;  et  varigt  Venskah,  bisovas,  biste- 
vas usstebvuot;  3,  bisstel;  bistetægje. 

V  ar  i  gen,  adv.  i,  bisova33at;  2, 
bisteva33at;  bisslelet.  1,  bisovasvuot; 
bissomvuol;  2,  bislevasvuot;  bLsslem- 
VU0I5  3,  bisstelvuot;  4,  binddcmvHOt. 

Varlig,  adj.  varogas.  Varogasat. 
Varogasvuot. 

Varm,  adj.  i,  bak,  bakas,  en  varm 
Sommer,  bakka  gæsse;  varme  Følel- 
ser, Lande,  bakka  dovdok,  ædnamak; 
Vanterne,  l\Uederne  ere  varme,  bakas 
læk  facak,  biflasak ;  2,  liegas  ^  varme 
Spiser,  Drikke,  bakka,  liegas  borra- 
mussak,  jukkamuššak;  3,  biftel,  som 
varmer,  en  varm  Pels,  bifteles  bæsk; 
4,  bivval,  som  er  varm,  Ilænderne 
ere  varme,  bivvales  læk  giedak;  Le- 
gemet  er  endnu  varmt,  rumas  ala 
liegas,  bivval  læ;  5,  lihmo,  lihmas; 
6,  lieso,  en  varm  lind,  lihmo,  lihmas, 
lieso  bieg;  w//-m  7{e</H,  lihmo,  lihmas 
arvve;  7,  ælsar,  en  varm  Talsmand, 
ælsares  sardnomolmus.  Være,  holde 
sig  varm,  bivval,  det  er  koldt,  haJt 
kan  ikke  fiske,  han  holder  sig  ikke 
varm,  bolas  læ,  i  bale  oaggot,  biva 
ij  en  lihedning,  i  hvilken  man  kan 
holde  sig  varm,  bivvam  bivtes ;  jeg' 
holdt  mig  ikke  varm,  im  bivvam. 
Ulive  varm,  i,  bakkanet;  ba- 
kasmet;  2,  liegganct;  blev  du  varm, 
opvarmet  da  du  bevægede  dig,  lieg- 
ganikgo  go  likkadik?  liggidet;  3, 
siidasuvvat.      Som    holder  sig  varm. 


Var  lu 


843 


l)ivvel.     Bivvelvuot.      Som  let  bliver 

varm,  bakkanagis,     Bakkanagisvuot. 

Sv.  1,  pakcs;  2,  lægges^  3,  pivales; 

4,  uljos.     1,   pakaiiet;    2,  lægganel; 

3,  luketet;  4,  pivaset. 

J'arvit,  adv.  1,  bakkasct^  2,lieg- 
gasct;  3,  bivvam  lakkai,  klæde  si(/ 
vaimt,  bivvam  lakkai  jecas  garvotel; 

4,  ælsaret,    tale  varmt  for  en  Sa;/, 
ælsaret  asse,  asse  audast  sardiiot. 

f 'arme,  s.  1,  bak;  bakkavuot,  Aom 
ind  i  farmen  0(j  vær  ikke  læurjere 
ude  i  Kulden,  boade  baka  sisa  ja 
ale  sat  olggon  oro  bolasin;  2,  liegga, 
Medisinen  skal  ikke  være  i  Varmen, 
d alkas  i  galga  liegga  sist  orrot;  lie- 
gasviiol;  3,  bivvam,  bivvamvuot,  je(i 
har  endnu  Varmen  i  viig,  aiti  biv- 
vamvuot must  læ;  biftelvuot;  4,  ælsar- 
vuot,  han  talede  med  Vaierne  den 
l'(itli(/es  Sat/f  ælsarvuodain  son  sard- 
nomen  læi  vaivas  olbmu  bællai. 

Sv.  1,  pak-,  2,  pival;  3,  uljo. 

Varme,  v.  1,  bakadet;  2,  liggit, 
varme  Brystet,  liggit  radde,  lieggadel; 
3,  varme  ved  Ilden,  baittet  dolast, 
dola  ald;  4,  suddet;  sudasultet;  5, 
om  Ixlæder,  biftet,  den  Ixlædnincj 
varmer  (jodt,  dat  bivtes  burist  bifta; 
varme  Hænderne  ved  Ilden,  gie- 
daidcs  biftet  dolast;  6,  oavgetet.  Var- 
me sig,  njavvat,  ved  Ilden  varmer 
man  sig,  olmus  dola  gaddest  njavva; 
Haren  varmer  sig  i  Solskin  ved  en 
Sten,  njoamel  bæivadakkan  gædge 
gurast  njavva;  njavvaget.  Som  var- 
mer godt,  biftel. 

Sv.  1,  paketet;  2,  læggetet. 

Varmen,  s.  i,  bakadæbme;  2, 
liggim;  lieggadæbmej  3,  bailtem;  4, 
suddem;  sudasuttem;  5,  biff  em;  6, 
oavgetæbme. 

Varp,  s.  Sv.  varpe. 

Varpe,  v.  duoppadet. 

Sv.  1,  vestet;  2,  keutet. 


Varsel,  s.  i,  væigas,-    2,  vaivas. 

Sv.  vabd. 

Varselsord,  s.  1,  varotus-j  2, 
cuiggilus  sadae. 

Var  sel  ss  temme,  s.  l,varolus-; 
2,  cuiggitus  jedn. 

Varselsrøst,  s.  1,  varotus-;  2, 
cuiggilus  jedn,  en  advarende  Var- 
selsrøst,  cuoigodægje,  cuigilus,  varo- 
tus jedn. 

Varsko!  interj,  varot  jeccad! 

Varsko,  v.  diedetel,  diedo  addet. 

Varsle,  v.  1,  diedo,  diellevassi 
addet;  2,  goccot,  jeg  blev  varslet  at 
mode,  goccujuvvim  boattet;  3,  cuoi- 
godet. 

Varslen,  s.  1,  diedo,  diellevassi 
addem;  2,  goccom;  3,  cuoigodæbme. 

Varsom,  adj.  varogas.  Yaroga- 
sat.     Varogasvuot. 

Sv.  vahrok. 

Varte  op,  v.  balvvalet. 

Vaske,  v.  bassat,  vaske  Smndsen 
af  sit  Legeme,  duolvaid  rubmas  ald 
erit  bassat;  bassalet,  os  mig  Vand 
op  at  jeg  kan  komme  til  at  vaske 
mig,  goiste  munji  cace  vai  bæsam 
bassalet;  giv  ham  Vand  at  han  kan 
vaske  Hænderne,  adde  sunji  cace  vai 
giedaides  basahalla. 

Sv.  passat,  passatet. 

Vasken,  Vaskning,  s.  bassam; 
bassalæbme. 

Vaskeklud,  s.  basaldak. 

Vassen,  adj.  i,  vætas;  2,  saivad. 
Ulive  vassen,  vætlat.  1,  væltaset;  2, 
saivadet.    i,  vætasvuot;  2,  saivadvuot. 

Sv.  smage  vassen,  cacilet. 

Vatersot,  s.  caccedavd,  have 
Vatersot,  caccedavdast  læt. 

Sv.  cacepuocelvas. 

Vatersottig,  adj.  caccedavdast 
buocco. 

Sv.  cacepuoccs. 

Ve,  \n{Gv].\o\,  ve  mig ',   voi  munji! 


Ve 


844 


Vedbørlig 


Sv.  tij. 

Ve,  s.  Ijbavcas;  2,  Barselkoners, 
afta. 

Sv.  pakces. 

Ved,    s.    nuiorra,    hzifjge    f 'ed  i 
Sfioveii,   boalddem    inuoraid   cuoppat 
vuovdest.     Skaffe  Ved,  miirrit. 
Sv.  coskmuor. 

Ved,  I.  præp.  A.  præp.  1,  bofl,  ved 
at  døbe,  gastasænie  boft;  ved  at  lære 
mi(j  det,  matatæine  boft  miinji  dam ; 
læse  ved  Lys,  gintcl  boft  lokkat,  je(j 
fik  del  al  vide  ved  ham,  03511111  dam 
diettet  su  boft  5  hau  blev  taqel  af 
Båge  ved  Gift,  goddujuvui  mirko  boft; 
sværr/e  ved  Bibelen,  hibhal  boft  vuord- 
not;  ved  disse  Ord  slak  han  i  at  le, 
dai  sani  boft  son  boagostisgodi;  2, 
lakka,  Huset  Ugger  ved  en  Skov, 
vuovde  lakka  læ  viesso ;  jeg  slod  tæl 
ved  ham,  aibas  lakka  su  lut  cu33um ; 
3,  lut,  være  nærværende  ved  ens 
Sygeseng,  buocce  olbmu  vællham  saje 
lut  læt;  4,  gurast,  bo  ved  Stranden, 
gådde  gurast,  lakka  assat;  5,  gurri, 
hun  salte  sig  ved  Indgangen,  sisa 
mannam  saje  gurri  cokkani;  6,  ald, 
være  ved  Kræfterue^  Forstanden, 
apides,  jirmides  ald  læt;  jeg  er  ikke 
ved  Penge  nu,  æi  must  dal  læk  ru- 
dak  aldam;  7,  harrai;  8,  dafhost, 
ved  den  Sag  er  intet  at  gjøre,  dam 
asse  harrai ,  dafhost  i  læk  mikke 
dakkatj  9,  gaddest,  han  sad  ved  Il- 
den, dola  gaddest  son  cokkai;  gaddai, 
sæt  det  ved  Ilden,  bija  dam  dola  gad- 
dai; 9,  mield,  kalde  en  ved  Navn, 
goccot  olbmu  nåma  mield.  B.  Casus. 
1,  nom.  der  er  Fare,  Lykke  ved  den 
Ting,  dat  adda  hæde,  buorre  oase; 
del  bliver  ved  mil  Løfle,  muo  lop- 
padussa  bisso;  2,  genitiv,  det  skede 
ved  ISaltelid,  dat  dappaluvni  ijaaigc; 
3,  allaliv.  lage  en  vedllaanden,  olbinu 
gitli  valddet;  sige  noget  ved  sig  selv, 


aldsis  maidegen  cælkket;*rt?/  dig  verf!'" 
min  Side,  cokkan  muo  balddi;    der-' 'M 
ved  er  intet  at  gjøre,  dasa  i  læk  mik-  j  i" 
kege  dakkat;  4,   locat.  forskrækkes,\^^ 
glæde  sig  ved  dette  eller  hint,  dast,  i  i 
dost,  dam,  dom  boft  suorgganet,  illo-  , 
det-,  de  sidde  endmi  ved  Bordet,  ain  j  '' 
bævdest  si  cokkamen  læk;  blive  ved\\l 
Sagen,  assest  orrot;    være,  forblive  \i^ 
ved  sit  arbeide,  bargostes  læt,  orrot;!''' 
være  ved  sine  Sanser,  mielaines  læt;  I" 
være    tilstede    ved  en   Forhandling,  -i  ti 
arvvalusast  ællet;  jeg  bliver  ved  miti 
Løfle,  muo   loppadusast    mon  bisom,  ji 
orom.     II.   Adv.    være  ved  at  læse^  [j  ( 
arbeide,    lokkamen,   barggamen    læt;  ii 
han  kommer  ikke  hjem  ved  Dagen,  i  h 
son  siddi  boade  bæive  bale^  være  ved 
god    Helbred,    diervas     læt,    buorre 
diervasvuoda    adnel*,    det   skede  ved 
Solens  Opgang,  dat  dappatuvui  bæive 
bagjanedin;    der   er  Intet  ved  ham, 
arvoles,  navcates  olmus  son  læ;  han 
har    godt    ved   at  gjøre,    burist  son 
bufta  dakkat;    vægre  sig  ved  naget, 
maidegen   bieltalet;  jeg  kunde  ikke 
gjøre  ved  det,  aicekættai,  diedekæltai 
dam    dakkimj    gjøre    en    Ting   ved, 
divvot  maidegen;    det  kommer  ikke 
mig  ved,  i  dat  munji  guoska,  0.  s.  v. 
Vedblive,  v.  l,bissot,  han  ved- 
blev at  læse  den  hele  Hag,  lokkamest 
son  bisoi  gæcos  bæive  ^  2,  bistet,  det 
vedblev  at  regne,   bisli   arvvet.     Bi- 
SOtet,  at  vedblive  sin  Iteise,  Læsning, 
matkes,  lokkames  bisolet. 
Sv.  1,  pintet;  2,  starket. 
Vedbliv  en,    Vedblivelse,    s.    I, 
bissom;  bissomvuot;  2,  bisstem;  bis- 
slemvuot.     Bisotæbme. 

Ve  db  ør,  v.  i,  bærre;  2,  hæivve, 

som  sig  vedbør,  nuftgo  bærre,  hæivve. 

Vedbørlig,  adj.  1,  berliggis, /*«» 

har  ndslaact   den   vedbørlige  Straf, 

gillam  son  læ  berliggisrangaslusa;  2, 


Vedbørlig 


845 


Vedfcjendc 


hæivvolas.  l,berliggis-;  2,  hæivvo- 
las  lakkai^  hæivvola^lal.  1,  berrim- 
vuot;  berliggisvuol;  2,  heivvimvuol; 
hæivolasvuot. 

Sv.  i,  taibek;  2,  sættok. 

freder  fares,  v.  i,  dappaluvvat, 
da  den  Hændelse  er  vederfaret  ham, 
go  dat  dappatus  læ  sunji  dappatuv- 
vam ;  2,  saddat,  den  Skaansel,  som 
han  lod  ham  vederfares^  dat  sæstem, 
maid  son  addi  sunji  saddat,  dappa- 
luvvat. 

Sv.  1,  soitet;  2,  saddet. 

Væderhæfticj,  adj.  oskaldas, 
osskaldatte.  Oskaldaset.  Oskaldas- 
vuot. 

Vederlafi^  s.  1,  mafso ;  mafsa- 
mus;  2,  vuosstom. 

Sv.  puottosmak. 


Fedi 


'99^ 


mafsat;    2, 


vuosstot. 

Sv.  puottet. 

Vederlætjgelse,  s.  1,  mafsamj 
2,  vuosstom. 

Ve  der  p  art  ^  s.  se  Modpart. 

Vederqvæge,  V.  1,diervasmaltet; 

2,  appasmattet;  3,  virkkodattet;  vir- 
kosmaltet.  Vederqvæijes,  1,  dier- 
vasmet;  diervasmuvvat;  2,  appasmet; 

3,  virkkodet;  virkosmet. 

Sv.  svargelet;  svargaldattet.  1, 
svargetetj  2,  kajoset. 

Vederqvægelse,  s.  1,  diervas- 
matlem;  2,  appasmattein;  3,  virkko- 
dæbme;  virkosmæbme. 

Sv,  svargelem-,  svargaldatlem.  i, 
svargetem;  2,  kajosem.  l,svargald; 
2,  kajotak. 

Vederstyggelig,  adj.  1,  fasstej 
2,  fastasatte;  fastasægje.  ^nse  for 
vederstgggelig,  fastaset.  Fasstet.  Fa- 
slesvuot. 

Sv.  1,  vastes;  2,  robmes. 

Vedføje,  v.  se  tllfaje. 

Vedgaa,  v.  dovdastet. 


Sv.  i,  tobdastet;  2,  pikset. 

Vedgaaelse^  s.  dovdastæbme; 
dovdastus. 

Fedgjøre,  v.  1,  divvot;  2,  buor- 
redet. 
Sv.  tivot. 

Vedgj ørelse ,  s.  1,  divvom;  2, 
buorredæbme,  buorradus. 

Vedholden,  s.  doallam,  en  fast 
Fedholden  ved  de  Gamles  Skikke, 
dolus  vanhemi  vieroid  nanna  doallam. 

Vedholdende,  adj.  i,  bistevas, 
vedholdende  Regn,  Sygdom,  biste- 
vas arvve,  davd*,  et  vedholdende  ar- 
beide, bistevas  barggo;  2,  bisovas; 
3,  savrre,  være  vedholdende  i  sin 
Flid,  bisovas,  savrre  læt  vissalvuo- 
dastes. 

Vedholdende,  adv.  1,  bisova^- 
3at,  2,  savrrit;  3,  bistevas^at. 

Vedholdenhed,  s.  1,  doallam- 
vuot;  2,  bissom,  bissomvuot;  bisovas- 
vuot;  3,  savrrevuot,  hans  Vedhol- 
denhed i  Arbeide  er  just  ikke  syn- 
derligen  at  rose,  su  bissomvuot,  bi- 
sovasvuot,  savrrevuot,  bargost  i  læk 
mainotatte;  4,  bisstemvuot;  bistevas- 
vuot. 

Vedhugger,  s.  boalddemmuo- 
raid  cuoppe. 

Vedhugst,  s.  boalddemmuoraid 
cuoppam. 

Vedhænge,  v.  i,  darvvanet;  2, 
bissanet. 

Sv.  i,  tabranet;  2,  pahdet.  Ved- 
hængende,  tabreles. 

Vedhængen,  Vedhængenhed,  s. 
i,  darvvanæbme;  2,bissanæbme,  deres 
Vedhængen  ved  det  Gamle,  sin  bis- 
sanæbme  dolus  vieroidi. 

Vedkjende  sig,  v.  dovdastet, 
vedkjender  du  dig,  vedgaar  du  at 
det  var  din  Broder?  dovdastakgo 
attc  dat  du  velljad  læi?  han  vilde 
ikke  vedkjendes  den  Gjerning,  i  son 


Vcdkjcndc 


846 


aiggom  dam  dago  dovdaslet;  vil  du 
vedkjeudes,  vedkjende  dif/  den  Gjer- 
nitirj?  aigokgo  dam  dago  dakkonad 
dovdaslet? 

Sv.  tobdcstet. 

Vedkjendelse,,  s.  dovdastæbmc. 

Vedklæbe,  v.  doppot. 

JTedktæbelse,  s.  doppom. 

Vedkomme,  v.  1,  boattet;  2, 
guosskat,  den  Forretninfj  vedkom' 
mer  ikke  hans  Emhede,  i  dat  fidno 
boade,  guoska  suamati*,  3,  gullat,  r/iVy 
vedkommer  Sar/en,  af  disse  Saf/er 
vedkommer  inrjen  mig,  dunji  gulla 
asse,  i  gula  munji  dain  aššin  mikkege*, 

4,  berrit. 

Sv.  potet. 

Vedkommende,  s-  for  mit  Ved- 
kommende, dafhostam,  bælestam. 

Vedlige,  adv.  1,  aimoin,  holde 
Bijgningen  vedlige,  aimoin  vieso  doal- 
lat,  aduct,  bisotet. 

Vedligeholde,  v.  1,  aimoin  bi- 
sotet; 2,  -doallat;  3,  orrot;  4,  bissot; 

5,  bisstet,  den  gamle  Skik  har  ved- 
ligeholdl  sig  til  vore  Dage,  dat  dolus 
dappe  orrom,  bissom,  bisstam  læ  min 
beividæmek  ragjai. 

Vedlig eholdelse ,  s.  \,  biso- 
tæbme;  2,  aimoin  doallam;  3,  orrom; 
4,  bissom;  5,  bisstem. 

Vedlægge,  w.  bigjat,  dasa  bigjat. 

Vdlæggelse,  s.  bigjam. 

Ved  læs,  s.  muorraguorbme. 

Vedrøre,  v.  1,  guosskat,  alt  det, 
som  vedrører  den  Sag,  buok,  mi  dam 
aSsai  guosska;  guoskatet;  2,  duottam. 

Sv.  tuottet;  tuotetallet. 

Vedrøren,  s.  4,  guosskam;  guo- 
skatæbme ;  2,  duottam. 

Vedski,  s.  i,  halggo;  2,  skiddo. 

Vedstaa,  v.  1,  dovdastel^  2,  bis- 
sot, de  som  ikke  havde  Mod  til  at 
vcdslaa  deres  Ord,  si  gudck  æi  roak- 


kadam    saninæsek    bissot,    sanidæsek 
bisotet,  dovdasct. 

Vedstabel,  s.  miiorrafidno. 

Vedtage,  v.  1,  adnet,  det  har 
været  en  vedlaget  Skik,  dat  læ  læ- 
mas  adnujuvvum  dappe;  2,  valddel, 
adnujubmai  valddet,  de  samtykkede  i 
at  vedtage  det  som  Regel  for  Frem- 
tiden, si  miedetegje  dam  njuolgadus- 
san  valddet  boatte  aigidi;  3,  dokkitelJ 

Sv.  1,  valdet;  2,  cuovot. 

Vedtagelse,  s.  1,  adnem;  2,vald- 
dem,  adnujubmai  valddem;  3,  dokki- 
tæbme. 

Vedtægt,  s.  1,  vierro;  2,  dappe. 

Vedvare ,  v.  bisstet,  det  hengsle 
Liv  varer  her  kun  kort,  men  Livet 
vedvarer  efler  Døden,  gukemus  æl- 
lem  bissta,  læ  dusse  oanekas  gask 
dast,  mutto  ællem  bisstemen  læ  jab- 
mem  marjriel.  Vedvarende,  1,  biste- 
vas;  2,  bisovas. 

Sv.  pintet. 

Vedvaren,  s.  1,  bissom;  2,  or- 
rom, Sjælens  Vedvaren  efler  Dødén^ 
sielo  bissom,    orrom  jabmem  maqqel. 

Vedvarenhed,  s.  \,  bissomvuot; 
bisovasvuot;  2,  bisstemvuot;  biste- 
vasvuot. 

Veg,    adj.    i,  njuoras;   2,  sogjal, 
sojavas;    3,  hægjo.     i,  njuorasvuot; 
2,  sogjalvuot;  sojavasvuot;  3,  hægjo-    j,, 
vuot.  '|„ 

Sv.  1,  sojeles;  2,  njuores;  3,  suopes.  jy, 

Vege,    s,  1,  soagge;    2,    skappi-  jyj 

nam ;  3,  af  Græs,  sinok.  ^]^ 

Sv.  kinlellaige.  'U 

Vegne,  adv.  1,  bælest,   paa  min  ^ 

Faders  Vegne,  accam  bælest;  2,  sa-    |„ 

jest,  paa  egne  J^egne  siger  jeg  ft'em-     {„ 

deles,  vela  ain  dajam  sajestam.  ij 

Sv.  1,  nammasne  *,  2,  sajen ;  3,  autesl,     ,(„ 

mo  sajen,  autest.  ;  »e 

Vei,  s.  1,  gæidno,  vi  kjende  ikke     („ 

de  Vcje,  som    Gud  kjender^    æp  mi    |  j() 


Vei 


847 


V  c  i  I  o  s 


(licdc  ilaid  gælnoid,  maid  Ibrncl  dictla ; 
(j(ta  paa  forbiulne  feje,  gieldos, 
gilddiijuvvuni  gæino  inield  vagjolet, 
/  andet  baner  sitj  f^ei  nnder  Jorden, 
("acce  gæino  aldsisdakkaædnam  vuold; 
jctf  har  ofte  reist  den  /ei",  dam  gæino 
(lavja  læin  vuolggam,  niannam;  gæino- 
(hik;  2,  balges,  Ixonrjevei,  gonagas 
lialges;  at  k/ende  Guds  Vel,  Ibmel 
lialgga  dovddat;  3,  made,  paa  Vejen 
iil  Enjarjer  Ufffjer  vor  Fjeldbij,  Anar 
made  ald  min  sid  læ;  jecf  fandt  Bo- 
<jen  paa  Vejen,  gavdnim  girje  made 
ald;  4,  luodak,  træde  Vei,  luodaid 
diiolbmat-,  ffjøre  Vei,  luodaid  dakkat; 
5,  matkke  (Reise)  give,  ber/ive  si(j 
paa  Vejen,  matkes  micid  mannat, 
vuolgget;  gaa  din  Vei!  mana  matk- 
kasad!  jeg  var  paa  Vejen  for  at 
kiiuime  hid,  legjim  matkest  dek  boat- 
Icinen;  6,  Vinterveje,  a,  ratte;  7,  b, 
hiiard  Vei,  salkka;  8,  c,  jolak;  9,  d, 
i  Otta  tak;  10,  c,  vuojatak;  11,  over- 
siicct  dog  kjendbar  Vei,  doalle;  12, 
laiddo,  iLed,  Vdlob)^  13,  i  Vejen 
for,  aiidast,  er  jeg  i  Vejen  for  dig  ? 
læiiigo  du  audast?  kanske  jeg  er  i 
V(jen  lier?  daidam  dast  læt  audast? 
gna  af  Vejen  for  mig!  vuolge  muo 
audast  erit!  14,  hvor  mon  hau  tog 
Vejen  hen?  gosa,  gude  guvllui  jogo 
son  mannamen,vuolggemen \æi?Dgret 
log  sin  Vei  ad  Skoven  til,  muoraidi, 
vuovddai  manai  spiri;  15,  a  f  Vejen! 
viiolgge!  gaa  eders  Vei!  vuolgget! 
vuolgget  dast  erit!  I6,detvilde  ikke 
være  af  Vejen  om,  lifci  galle  buorre 
jos;  i7,være  paa  Veje  til,  -goattet, 
'han  var  allerede  paa  Veje  til  at 
komme  sig,  diervasmisgoaltemen  jo 
læi-,  jeg  var  paa  Veje  til  at  ville  gaa 
da  han  kom,  vulgisgoattemen,  vuolg- 
gemen  legjim  go  son  bodi;  18,  det 
har  gode  Veje,  a,  i  dat  læk  vades ; 
|19,  b,  i  læk  hoappo;   19,   han  kom- 


mer ingen  Vei  med  ham,  dermed, 
i  son,  suin,  dain  boade  aiggai.  Gjøre 
Vei,  1,  luoddastallat;  2,  salkkit*,  salk- 
kedet.  Finde  Vei,  1,  dagjal;  dajadet; 
2,  dæittet. 

Sv.  1,  kæino;  2,  laido;  3,  maja ; 
4,  palga;  5,  va33alak;  ^6,  rate;  7, 
paa  Vejen,  mannemesne;  niannem 
mokken;  8,  van-e  ivejen,  autest;  se 
hindre. 

Veianlæg ,  s.  1,  gæinno-;  2, 
balggarakadus. 

Veiarbeide,  s.  1,  gæinno-;  2, 
balggabarggo. 

Veje,  v.  dæddet,  C^a're  tang),  det 
vejer  et  Pund,  budde  dædda;  2,  veje 
over,  væjetet,  (Jiælde  til  den  tungere 
Side^;  3,  vikkit,  han  holdt  paa  at 
veje  Melet  ud  til  Folket  da  jeg  kom, 
vikkemen  læi  jafoid  olbmuidi  go  bot- 
tim  5  vikkedel,  hvad  vejer  du  mine 
Ord  efter?  maid  don  muo  sanid  vik- 
kedak?  4,  sogardallat,    (imdersøge). 

Sv.  1,  teddet,  quekte  luodit  ledda; 
2,  viket. 

Vejen,  Veining,  s.  1,  dæddem ; 
2,  væjelæbme  5  3,  vikkim ;  vikkedæbme ; 
4,  sogardallam. 

Vejer.,  s.  vikkijægje,  Vejer  og 
Maaler,  vikkijægje  ja  mittedægje. 

f^ei farende,  s.  matkalas;  matk- 
keolmus. 

Sv.  1,  manneje;  2,  farolas. 

Vei  fred,  s.  1,  gæinno-;  2,  balg- 
garafThe. 

Veikgndig,  adj.  gæinodiettc. 

Veilede,  v.  oapestet. 

Sv.  1,  oppestet;  2,  tolvot;  3,  vir- 
detot. 

Veiledning,  s.  oapestæbme. 

Veileder,  s.  oapestægje. 

Veilængde,  s.  1,  gæino  gukkoj 
2,  gask. 

Veiløs,  adj.  luodalæbmc. 


Veiuiaaling  848  Velan 

Feir  sol,  s.  Sv.  guottol. 

F  ei  skjel,  s.  1,  gæidiioratkke;  2, 
-ærranæbme;  3,  rate  ratkodak,  paa 
Feiskjellet,  rate  ratkodagast. 

Sv.  1,  kæino  suorge;  2,  suoppetak. 

Fe  is  p  or,  s.  Juod. 

Sv.  luod. 

Feistyhhe,  s.  gæidnogask. 

Feiviser^  s.  i,  oapesj  2.  oape- 
stægje. 

Feivtsntntj,  s.  oapestæbme. 

Fei,  s.  i,  buorre;  2,  biiorre  dille, 
det  er  saavel  fil  den  enkeltes  som 
til  det  Heles  Fei,  dat  læ  sikke  juokke 
olbmn  ja  buok  olbmui  buorre  dille. 

Sv.  puore. 

Fei,  adv.  og  conj.  1,  burist,  be- 
finde  si(j  vel,  burist  ællet;  lian  gjør 
vel  Iwad  han  gjor,  hurisl  son  dakka, 
maid  dakka ;  2,  buorre,  gjøre  vel  imod 
sin  I\æste,  burid  guoibiiiasis  dakkat; 

3,  diervvan,  befinde  sig  vel,  diervvan 
ællet,  diervvan  jeras  dovddat;  det 
staur  vel  til  med  ham,  diervvan,  bu- 
rist son  ælla;    buorre   dille  sust  læ; 

4,  appar;  5,  mælgad,  du  blev  vel 
længe  borte,  appar  gukka,  mælgad 
gukka  don  javkkik;  6,  galle,  han 
kommer  vel,  boatta  galle;  7,  gussto, 
jeg  ved  vel  jeg  har  ofte  feilet,  diedam 
gussto,  galle  davja  mon  læm  mædda- 
dam ;  8,  alma,  det  var  vel  dig,  som 
tog  Bogen?  alma  don  de  legjik,  gutle 
girje  valddik?  9,  vela,  han  kavde 
endnu  større  Fordeel  deraf,  son  ani 
vela  ain  stuorrab  vuoito  dast;  10,  nu 
vel,  lek  kus  nuft;  II,  tror  du  vel 
disse  Eflerretninger?  jakakgo  don 
daid'sagaid?  li.  mai,  jeg  vilde  vel, 
sidasim  mai,  galle;  der  er  vel  ikke 
Tid  til  at  blive,  men  jeg  maa  blive, 
i  læk  mai  dille  orrot,  ferlim  baic  orrol. 

Sv.  1,  puorist;  2,  puorakit;  3,  mai, 
ma. 

Fei  an!  lekkus,  orrus  nuft! 


Feimaaling,   s.  1,   gæino-;    2, 
balggamittedæbme. 

Feimad,  Feikost,  s.  æves. 

Sv.  1,  nesle;  2,  mannem  piæbmo. 

Feir,  s.  1,  dalkke,  de  reiste  i 
3Iørkningen  og  da  det  blev  haardt 
Feir,  sævdnjaden  vulgiga  ja  ga  garra 
dalke  dagai;  Feiret  var  slet,  dalkek 
nævrek  legje;  Feir,  som  kommer 
pludseligt,  boattemdalkke;  2,  vuoiqa- 
nas;  3,  hæg.  Trække  Feiret,  i, 
vuoigqat;  2,  vuoiqanas,  hæg  rotlit; 
3,  hagja,  (Lngt)^  4,  i  Feiret;  5, 
cæggot;  6,  bajas,  løft  Barnet  i  Feiret 
at  det  kan  se,  bajed  mana  bajas  vai 
oaidna,  han  løftede  Spgdet  høit  i 
Feiret,  saite  son  bajedi  allaget;  7, 
aibmo,  kaste  noget  op  i  Feiret,  niai- 
degen  bajas  aibmoi  balkestet;  8,  skgde 
op  i  f^eiVe/,  bajas  bocidet,  om  Planter ', 
9,  tale,  gjøre  noget  hen  i  Feiret, 
jurddelkættai  maidegen  sardnot,  dak- 
kat; 10,  sætte  Næsen  i  Feiret,  cæv- 
laistallat;  11,  slaa  noget  hen  i  Feir 
og  Find,  i  doattalet  maidegen;  12, 
gaa  til  Feirs,  goargqot;  13,  komme 
under  Feir  med  noget,  oaf^ot  mai- 
degen dieltef.  Overfaldes  af  Feiret, 
dalkkaiduvvat)  jeg  overfald  tes  a  f 
haardt  Feir,  det  haarde  Feir  paa 
Fjeldet,  garra  dalkkaiduvvim  duod- 
dari. 

Sv.  1,  talke,  blidt  Feir,  lenat,  ma- 
jales,  pivales  talke;  2,  koldt  Feir 
med  BUest,  kuosta  ,  3,  vaco ;  4,  koldt 
Feir  om  Sommeren,  kalo;  5,  habja, 
håps. 

Feir  fast,  adj.  dalke  vuold  orrot, 
to  Døgn  laa  jeg  veirfast,  guoft  bir- 
ralmbæive  dalkke  vuold  orrum. 

Fe  i  rlig,  s.  1 ,  dalkke,  Ifegge 
Mærke  til  Feirligets  Forandringer, 
dalkke  nubbastusaid  vutlivalddet;  2, 
dalkkevuot,  for  det  onde  f^eirligs 
Skyld,  nævre  dalkkevuoda  dilti. 


Vei; 


849 


\'  e  1  k  o  in  III  c  n 


Sv.  1,  nappo  tast;  2,  die  nappo; 
3,  abc. 

Velanstændifi,  adj.  1,  hæivvo- 
las;  2,  soamalas.  1,  hæivvola^^at; 
2,  soamala53at.  1,  hæivolasvuot;  2, 
soamalasvuot. 

Sv.  1,  sæltok;  2,  viiokok. 

f^elbefi Ildende,  s.  I,  dicrvas- 
vuot;  2,  buorre,  diervas  ællenivuot. 

Sv.  1,  puore  æidna;   2,  -varrotak. 

felbehaff ,  s.  1,  buorreoaidnem 5 
2,  -adiicm;  3,  buorren  oaidnom;  4, 
-adnem;  5,  buorre  niiella,  have  J^el- 
bc/ia(/  i  noffen,  buorre  miela  adnet 
CTR^sagen;  6,  dokkilæbine. 

Sv.  1,  likoni;  2,  puore  likom. 

felbehafjeli (j,  adj  1,  dokkalas; 
2,  buorre.     1,  dokkala33at;  2,  burist, 

felbehagelig hed,  s.  se  Vel- 
behnrj. 

felbekomine!  interj.  1,  dier- 
viioftan!  velbekomme  alle!  diervuot- 
taii  buokaidi!  2,  bottus  buorren,  dierv- 
van ! 

relbekomst,  s.  se  Bekomst. 

J^elbemeldt,  adj.  bægotuvvum. 

felberaadt,  adj.  1,  æftomiella- 
las ;  2,  -dattolas,  sige,  gjøre  naget 
med  velberaadt  flu,  cælkket,  dakkat 
niaidegen  ættoinieilalasvuodain,  æfto- 
dattoiašvuodain. 

Sv.  ækto,  miellan  ækto. 

felbetænkt,  adj.  1,  buristjur- 
d;i.;uvvum;  2,  -arvvaluvvum. 

reldannet,  adj.  burislrakaduv- 
vnm. 

Veldædig,    adj.   se  velgjørende. 

F  el  forrettet,  adj.  burist  doai- 
matuvvum. 

Velforskgldt,  adj.  burist  ansa- 
šuvvum. 

f^e  I  fortjent,  adj.  buristansasuv- 
vniii. 
I        Vel  f  ær  d,    s.    1,   buorregævvani ; 
2,    -dille,    timelig   og   evig    Velfærd, 

ISorsk-lappisk   Ordbotj. 


aigasas  ja  agalas  buorre  gævvam,  dil- 
le; 3,  dille,  hans  hele  Velfærd  blev 
ødelagt,  obba  su  dille  roappani,  dus- 
sai. 

Sv.  vuorbbe;  2,  puore. 

Velgaaende,  s.  1,  buorregæv- 
vani ;  2,  diervuolta. 

Velgjerning ,  s.  1,  buorredakko, 
det  er  en  sand  f^elgjet'ning  imod  ham 
at  give  ham  noget  at  bestille,  dat 
duot  buorredakko  læ  su  vuosstai  sunji 
maidegen  fidnoSet  addet  5  2,  buorre- 
vuot;  3,  buorre.  Tak  for  alle  dine 
Velgjerninger,  gittos  buok  du  buor- 
revuodainad,  burinad^  4,  addaldak. 

Sv.  1,  puore  takkem^  2,  puore. 

Velgjort,  adj.  burisldakkujuvvum. 

Velg  jarende, 2n\\.  1,  buriddakke, 
et  meget  velgjørende  Jlenneske,  ollo 
burid  dakke  olinuS;  2,  hui  buorre,  en 
for  Jorden  velgjørende  Regn,  æd- 
nami  hui  buorre  arvve ;  det  har  været 
en  for  mig  velgjørende  Følelse,  dat 
læ  munji  læmas  hui  buorre  dovddo. 

Velgjørenhed,  s.  l,buorrevuot ; 
2,  buorredakkamvuot;  burid  dakkam- 
vuot. 

Velgjører,  s.  burid  dakke,  adde, 
han  er  min  Velgjører,  son  burid 
munji  dakka,  adda. 

Sv.  puoretakkeje. 

Ve Ihavende  ,  velholden,  adj .  i, 
javalas;  2,  radalas. 

Sv.  1,  puore  viesotalleje;  2,  rade- 
porre. 

Velklang,  s.   havskes   cuogjam. 

Velklingende,  adj.  en  velklin- 
gende Slemme,  havskes  suobman. 

Sv.  suojeles. 

Velklædt,  adj.  burist  garvo- 
tuvvum. 

Velkommen,  adj.  1,  hvaskke-; 
2,  buorre  læ  su  boattem,  han  er  vel- 
kommen, su  boattem  havsske  \dd;  jeg 
var  velkommen  hos  ham,  muo  boat- 
54 


v  0  1 1;  o  m  m  c  n  850 

lom  son  buorren,havskkon  logai;  bifde 
en  velkommen,  goccot  gudcgc  boal- 
tem  buorren,  havssken ;  3,  veet^  vel- 
kommen! læge  tliervvan  boallam! 
diervvan  boallemestad !  4,  rakis,  en 
velkommen  Gjæsl,  rakis  guosse. 

Sv.  i,  likokes,  puorist  luostotum; 
disse  Gjæster  ere  ikke  meget  vel- 
komne hos  mifi,  ib  le  tail  quossit 
ila  avon  o^^ot. 

Velkomst ,  s.  1,  buorraslallenr, 
2,  buorre,  havskos  boaltem,  en  Vel- 
komst Hilsen,  havskes  boaltem  sadne. 

Vellevnet,  s.  1,  buorre-;  2, 
havskes  ællem. 

Vell  in  (f,  s.  huorro,  spise  Vellincf, 
ga33et  buoro. 

Sv.  1,  jiipce^  2,  smaleg.  AVye 
Vellinq,  smalet. 

Velhifft,  s.  njalgga  hagja. 

Sv.  njalgok  håps. 

Vellur/tende,  adj.  njalgga  haja 
adde;  njalggaset  hajidægje,  havsi- 
dægje. 

Sv.  puore  hapses. 

Vellyd,  s.  havskes  cuogjam. 

f^elhfst,  s.  1,  havsjievuot;  2, 
suotasvuof,  del  ev  en  Vellyst  i  Som- 
merheden  at  bade  siy,  havskevuot, 
suotasvuot  læ  gæsse  bakka  sist  jecas 
lavggot;  2,  vacisvuot;  3,  oa3ala5  hav- 
skiidak,  hibmo. 

Sv.  valljesvuot. 

Vellystig,  adj.  1,  0336  himo 
mield  ælle. 

Sv.  valljen  vainok. 

Vellystling,  s.  1,  niiosske;  2, 
sivotæbme;  3,  vacis. 

Ve  lm  ag  t,  s.  siega  dille,  da  han 
endnu  var  i  sin  Velmagt,  go  siega 
dillestes  ain  læi;  Rigel  befandt  sig 
da  i  sin  højeste  Velmagt,  valdde- 
godde  læi  dalle  su  buoremiis  siega 
dillestes. 


Velstand 


Sv.  1,  puore  vieso;  ko  lijeb  puo- 
ren  vieson;  2,  puorak  moksem.        k 

Velmenende,  adj.  buorremiella- 
las,  en  velmenende  Vens  Rand,  buor- 
remiellalas  usteb  arvvalus. 

Velment,  adj.  buorrebussi  arv- 
valuvvum. 

Velopdragen,  adj.  burist  ba- 
gaduvvum. 

Velsigne,  v.  buristsivnedet,  Gud 
velsigne  dig!  lekkus  Ibmel  burisl- 
sivnedægjen. 

Sv.  puoresugnadet. 

Velsignelse,  s.  l,buristsivnadus, 
Præsten  lyste  f^elsignelsen  over  Me- 
nigheden, pap  gulati  buristsivnadusa 
særvvegodde  bagjcl;  2,  ollovuot;  der 
er  en  Guds  Velsignelse  af  Grøde  paa 
3Iarken,  Ibmel  læ  addam  hui  oUo- 
rakkan  saddoid  ædnamest. 

Sv.  puoresugnadus. 

Velsign  en,  s.  buristsivnedæbme. 

Velsitidet,  adj.  buorremielialasj 
2,  -lundulas,  han  er  velsindel  imod 
alle,  buorre  miela  sust  læ  buokai 
vuosstai. 

Velskabt,  adj.  1,  nægolas;  2, 
fardolaS',  fardaskas. 

Velsmagende ,  adj.  njalgis,  ve/- 
smagende  Spiser,  njalgga  borramus- 
sak. 

Velstaaende,  adj.  1,  javalas,  han 
fattig,  jeg  mere  velstaaende,  son 
vaivas,  mon  javolabbo;  2,  boandda. 
Blive  velstaaende,  mere  velstaaende, 
boanddotj  boandasmet-  Gjøre  vel- 
staaende, mere  velstaaende,  boand- 
dodet;  boanddasmattet. 

Velstand,  s.  javalasvuotj  java- 
las  dille,  han  efterlod  sin  Enke  i 
megen  Velstand,  læskas  son  gudi 
buorre,  javalas  dillai;  2,  boanddaviiot, 
der  fmder  almindelig  Velstand  Sled, 
oftasas  boanddavuot,  javalasvuotta  læ. 


Velstand 


851 


V  0  II  d  c  11 


Sv.  1,  piiore  rade;  2,  -viesa,  vic- 
H  sotallcm;  3,  bondasvuot. 

P'elslandskilde,  s.  javalasvuo- 
da  aj  a. 

yeltalende,  adj.  1,  sadiialas; 
sadnasas,  en  særdeles  vella/ende 
Præst,  hirbmad  Ibinelsadnasas;  2, 
ruodos,  en  veltalende  Mand,  ruodos 
olmai. 

Sv.  halacæppe;  ceppe  halet. 

Vellalenhed,  s.  1,  sadnalas- 
vuot;  sadnasasvuot.  Lærer  i  Vella- 
lenhed, sadnasaSvuoda  oapatægje;  2, 
ruodosvuot. 

Sv.  i,  ceppesvuot  halen;  2,  cabba 
njalme. 

Veltilfreds,  adj.  1,  dultavaS,  hui 
duttavas.    Duttava35at.    Duttavašvuot. 

Vellænkende ,  adj.  1,  buorre- 
miellalas;  2,  buorrelundulaS. 

Velvillie ,  s.  1,  buorremiellalas- 
vuotta ;  2,  buorre,  siega  vaibmo,  føle 
Velvillie  for  en,  buorre  vaiino,  niiela 
gæsagen  adnet;  3,  buorre,  siega 
luonddo. 

Velvillig,  adj.  i,  buorredalto- 
las;  2,  burist  suovve.  Buorredatto- 
lalsat.  1,  buorredattolasvuol;  -dat- 
tomvuot-,  2,  -suovvamvuot. 

Velvoxen,  adj.  burislsaddam. 

Velvære ,  s.  buorredille. 

Velynderes.  1,  ussteb ;  2,  buorre, 
han  er  min  Velynder,  son  læ  muo 
ussteb,  son  læ  munji  buorre. 

Vemod,  s.  moras. 

Ven,  s.  I,  ussteb,  de  have  været 
Venner  fra  Barndommen  af  usste- 
bak  si  læk  læmas  nuorravuoda  rajast; 
2,  være  Ven  af,  buorren  adnet,  jey 
er  incjen  Ven  af  saadanne  Bøger, 
daggar  girjid  ini  buorren  ane ;  3,  ra- 
kisen  adnet.  Sandhedens  oy  Føde- 
landets Venner,  gudek  duotvuoda  ja 
saddoædnamid  rakisen  adnek. 

J'ende,    v.    1,  jorggalet,   førend 


du  vender  os  Bygyen,  auddal  go 
jorggalak  niigjidi  sælgo ;  jey  vildc 
vende  Borpinden,  fale  dalušiin  jorg- 
galet^ han  ved  ikke  hvor  han  skal 
vende  siy  hen,  i  diede  gude  guvllui 
jorggalet, jecas  jorggalet;  vende  Sor- 
yen  om  lil  Glæde,  morras  illon  jorgga- 
let; vende  tilbaye,  ruftud  jorggalet; 
jey  vender  miy  med  Byggen  imod 
oij  med  Oinene  med,  jorggalastam 
jeccam  vuostas  selgi  ja  miedas  calmi; 
jorggclet,  vende  Hø,  avjid  jorggelet; 
jorgelet,  Veirel  vendte  sig  igjen  mod 
Syd,  dalkke  madas  jorgeli  fast; iS/røm- 
men  er  nær  ved  al  vende  siy,  ravd- 
nje  læ  lakka  jorgetet,  jey  maalle 
vende  tilbaqe  mitveis,  da  Syydom 
kom  paa,  ferttim  jorgelet  gaskamat- 
kest  go  davd  bodi ;  jeg  har  allerede 
vendt  Ixjodel  i  Gryden,  jorgelalliin 
go  biergo  ruitost;  vende  op  oy  ned 
paa  noget,  jorgastet,  Stormen  vender 
op  oy  ned  paa  Tellel,  bieg  jorgast 
goadej  jorggot,  vende  oy  dreje  sine 
Ord,  sanides  jorggot  ja  bodnjatj  2, 
vende  tilbaye,  niaccat,  fortalte  oy 
søyte  du  ikke  hvad  som  var  blevet 
borte  for  diy  da  du  vendte  tilbaye? 
ikgo  riebmam  muittalet  ja  occat,  mi 
dust  javkkam  læi,  go  legjik  ruftud 
maccamen?  i  den  Stand  at  kunne 
vende  tilbaye,  ruoftod  maccam  dille*, 
jeg  ønskede  at  vende  tilbage,  maca- 
stuvvim;  3,  baisotet,  vende  tilbage-, 
4,  orrot.  Huset,  Landet  vender  mod 
ISord,  viesso,  ædnam  davas,  davas 
guvllui  orro.  Vendt  ud  oy  inr/,  jorggo. 

Sv.  1,  jorgelet;  jorgalastet,  jorge- 
stet;  jorgetet;  2,  moddot;  3,  han  ved 
ikke  hvor  han  skal  vende  sig  hen, 
i  sodn  tete  kossa  kalka  saddet. 

V  enden,  s.  1,  jorggalæbme,  jorg- 

galus;    jorggalastem;    jorggelæbme; 

jorgetæbme    jorgastæbme,   jorggom; 

2,  maccam;  3,  baisotæbme;  4,  orrom. 

54«- 


v  c  II  d  c  k  a  a  1)  ( 


852 


Ventelig 


f^endehaabe,  s.  se  ustadig,  for- 
anderlitj. 

f^endintf,  s.  se   V  enden. 

Sv.  1,  jorgelem;  2,  i  en  Haande- 
vendinfj,  fakkit;  spait. 

f^eninde,  s.  iissleb. 

J^enlif/,  adj.  i,  uslebla5;  2,  la- 
des; 3,  gædasj  4,  om  Dyr,  æccel. 
i,  ussleblasjat;  2,  lacfttaset;  3,  gæ- 
daset.  1,  usteblasvuot;  2,  laétesvuot; 
3,  gadasvuot;  4,  æccelvuot.  Tale 
venli(jen,  gædastallal. 

Sv.  1,  libbes;  2,  vuolles. 

f^ennet/ave,    s.    usstebaddaldak. 

Fennehaand,  s.  usstebgiet. 

f^enneløs,  adj.  ustebtaga. 

fennesind,  s.  iisslebvaibmo. 

Vennesæl,  adj.  ussteblas. 

Vens k ab,  s.  iisslebvuot,  sliffe, 
slutte,  holde  fenshub  med  not/en, 
usstebvuoda  dakkat,  adriet  olbmuin. 

Sv.  1,  vænakesvuol;  2,  keresvuol. 

f^enskabelif/,  adj.  ussteblagaš; 
ussteblas. 

Venskabelif/en,  adv.  ustebla?- 
gat;  usteblagacet;  2,  buri,  naar  mari 
venskobelifjen  beijijuder  at  overlæ(/(/e 
med  ham,  da  bliver  han  slrax  ond, 
go  olmus  buri  arvvalisgoalla  de  son 
bahhavulti  riebma. 

Venskabelif/hed,  s.  usstebvuot, 
off/fore  en  Sag  i  al  Venskabelighed, 
ašše  cilggit  buok  usstebvuodain-,  us- 
steblasvuot. 

Ve  nskabsbaand  ,s.  usstebvuoda 
badde. 

Venskabspagt ,  s.  usstebvuoda 
litto. 

Venskabssty kke ,  s.  usstebvuo- 
da dakko. 

Venstre,  adj.  1,  guro,  3Iærket 
er  skrevet  mod  Solen  med  den  ven- 
stre Haand,  mærkka  læ  callujuvvum 
bæive  vuosstai  guro  gittij  med  ven- 
stre Hænder,  guro  giedai ;  vende  sig 


til  venstre,  guro  bællai  jecas  jorg- 
galet ;  som  binger  den  venstre  Haand, 
gurog,  guroggief;  2,  venstre  Side 
paa  Dyr,  gavilo,  gavUo  bælle;  en 
Ren,  som  springer  med  Tommen 
paa  den  venstre  Side,  gavlok. 

Sv.  korro,  korro  kælla;  korro  pe- 
lai ;  som  bruger  den  venstre  Haand, 
korro  kætek. 

Vente,  v.  1,  vuorddet,  jeg  vit 
vente  her  til  han  kommer,  dast  ai- 
gom  vuorddet  dassaci  go  boatta;  ye^jr 
venter  paa  Sagens  Udfald  forend 
jeg  reiser,  ašše  loap  vuordam  auddal 
go  vuolgam;  lade  Folk  vente  paa 
sig,  luoiltet  olbuiuid  vuorddet  auddal 
go  boalta;  vuorddeui  vuold  orrot; 
være  ventendes,  vuorddagest  lætj 
vurddujuvvut;  2,  gaddat,  man  venter 
der  vil  blive  Krig,  olbniuk  gaddek 
åtte  soatle  saddat  aiggo;  3,  doaivvot, 
han  ventede  sig  en  Belønning,  men 
fik  ingen,  doaivvoi  aldsis  balka  multo 
i  03330111;  doaivvoi,  gaddai  balka  oa|- 
30t  inutto  i  03330111  niaidegen;  en 
saadan  Behandlinq  havde  jeq  ikke 
ventet  mig  af  ham,  daggar  iiiæno 
im  læin  sust  aldsim  doaivvoin,  gad- 
damj  4,  audast  læt,  der  venter  mig 
en  lang  Reise,  gukkis  matkke  inuo 
audast  læ. 

Sv.  1,  vuordel;  2,  03olet. 

Vente,  ivente,  adv.  1,  vuordda- 
gest, der  er  en  Forandring  i  Vente, 
nubbaslus  læ  vuorddagest,  doaiv- 
vomest. 

Ve nten,  s .  1 ,  vu 0 r d d e  111 ,  jeg  blev 
omsider  kjed  af  den  lange  Venten, 
maqeniusta  de  laitastuvvim,  akadusSina 
dam  gukkis  vuorddemest;  2,  gaddainj 
3,  doaivvoni. 

Ventelig,  adj.  1,  vuordelatte ;  2, 
gaddetatte-,  3,  doaivvotatte;  det  er 
ikke    venteligt    at    han   opgiver    sin 


leli 


853 


Vid 


Fordriiiff,  i  læk  doaivvomest  alte 
gaibadus  son  luoilta. 

l^enteligen,  adv.  gaddo  niield. 

Ventepenffe,  s.  vuorddembalkka. 

Verden,  s.  1,  ilbme,  en  hedre 
ferden,  buoreb  ilbme;  i  denne  og 
hin  Verden,  dam  ja  dom  i  lm  est; 
Astronomien  Uerer  os  at  k/ende  flere 
Verdener,  astronomia  oapat  min 
æmbo  ibnid  dovddat;  2,  mailbme, 
Verden  vid,  Ilimten  høi  og  haard 
er  Jorden,  mailbme  vides,  albme  allag 
ja  garas  læ  ædnam;  fra  Verdens 
Begijndelse  til  dens  Ende,  maiime 
algo  rajast  damloapragjai;  den  gamle, 
nyere  og  nærværende  Verden^  audeb, 
mar^eb  ja  dalaS  mailbme;  sloa  sit 
Sind  ifra  Verden,  maiime  giiovlost 
jurddagides  jorggalcl;  /tan  har  prø- 
vet Verden,  muosatam  læ  dam  maii- 
me; 3,  vierro;  4,  dappe,  en  Mand 
af  den  gamle  Verden,  olmai  dolus 
vieroi,  davi  mield;  5,  olbmuk,  den 
fornemme  Verden,  allag  olbmuk;  fly 
Verden  og  søge  Ensomheden,  mail- 
mest,  olbmuin  bataraddat  ja  oftaskas- 
viioda  occat. 

Sv.  1,  i!me;  2,  tat  aimo^  3,  værald. 

V erdensaand,  s.  maiime  vuoiq. 

Verdensalt,  s.  obba  mailbme. 

Verdensharn,  s.  maiime  manna. 

Verdenshegivetihed,  s.  mailb- 
medappatus. 

Verdensbygning,  s.  mailbme- 
rakkadus. 

Verdensdel,  s.  mailbmeoasse. 

Verdenshav,  s.  mailbmeappe. 

Verdenshistorie,  s.  mailbme- 
bistoria. 

Verdensklog,  s.  mailbmejier- 
nialas.  Mailbmejiermeviiot,  -jierma- 
lasvuot. 

Verdensmand,  s.  mailbmeolmai. 

Verdslig^  adj.  mailmalas,  den 
f/cistlige  og  verdslige  Ovrighed,    pa- 


palas  ja  mailmalas  essevaldde;  haner 
alt  for  verdslig  sindet,  sust  læ  appar 
mailmalas  vaibmo;  have  sine  Tanker 
henvendte  paa  det  Verdslige,  jurd- 
dagides adnct  maiime  guvllui.  Mail- 
mala^^at.     Mailmalasvuot. 

Sv.  tan  aimosaS. 

Vers,  s.  værssa. 

Sv.  vers. 

Vest,  s,  viesler;  \es\,hvor  langt 
var  dn  da  dn  reiste  Vest?  gukken 
go  ellik  go  vestas  vulggik?  seile  mod 
Vest,  vesler  nd,  vestas,  vestas  guvl- 
lui borjastet,  herfra  sees  Kirken  at 
ligge  lige  i  Vest,  dast  oidnujuvvu 
girkko  bænt  veslast  orromen;  2,  bæive 
illosæme  guovllo. 

Sv.  alle;  i  Vest,  allen*,  Veslemd, 
alas;  vestifra,  allet.  Fai^e  vesterud, 
alestet. 

Vever,  adj.  1,  ervok^  2,  virkkui. 

Sv.  arvok. 

Vexel,  s.  1,  molssom;  2,  mutla- 
subme. 

Sv.  molsom. 

Vexelvis,  adv.  vuorolagai;  vao- 
roi  mield. 

Vexelerer,  s.  rudaid  lonotalle. 

Vexle,  v.  1,  lonntallat;  2,  cuvk- 
kit,  vexle  en  fem  Spesiesæddel  i  fem 
Dalersædler,  vidad  sagjai  cuvkkit  vit 
spesigj  3,  molssot;  4,  mullet;  5, 
molsosuvvut;  6,  multašuvvut,  Livets 
vexlende  lutar,  ællem  muttasuvve 
dillek;  Ha  ab  og  Frygf,  Sorg  og 
Glæde  vexle  i  Menneskenes  Bryst, 
ballo  ja  doaivvo,  moras  ja  illo  niolso- 
suvvumen  læk  olbmui  vaimost. 

Sv.  1,  lodnot;  2,  molssot. 

Vexlen,  s.  1,  lodnom;  lonotal- 
lam;  2,  cuvkkim ;  3,  molssom;  4, 
muttem*,  5,  molsosubme;  6,  mutta- 
subme. 

Vid,  s.  jierbme,  Vid  og  Forstand, 
jierbmc  ja  arvcdæbmc;  2,  fiello,  have 


Vid 


854 


Vide 


(jodt  nnturlicjt  Ild,  buorre  lundulas 
jierme  adnet;  (faa  fra  Fid  o(j  For- 
stand, jiermestes  ja  mielaines  baccel. 

Sv.  jerbme. 

Vid,  adj.  1,  vides,  gaa  ud  i  den 
vide  Ferden,  vides  mailbmai  vuolg- 
gel;  en  vid  Slette,  JJdsicjt,  Syns- 
hreds,  vides  jalgadas,  oaidno ;  2,  guk- 
ka,  en  vid  og  smuk  Udsigt  er  her- 
fra, gukkas  ja  cabba  oainos  læ  dast; 

3,  gallje;  4,  juollad,  en  vid  Ixhed- 
ning,  galjes,  jullis  bivtesj  5,  lævlle, 
vide  Benklæder,  lævlle  busak^  6, 
Døren  staar  paa  vid  Fæg,  ufsa  aibas 
ravas  læ.  Saa  vid  som,  viddosas, 
saa  vid  som  den  Aahning,  dam  vid- 
dosas raigge. 

Sv.  1,  vides;  2,  kaljes;  3,  kobdok; 

4,  sajajes. 

Vidt,  adv.  1,  \'\MAsei,hans Kund' 
skah  strækker  sig  ikke  vidt,  su  dielto 
i  ola,  mana  viddaset;  jeg  kan  ikke 
gaa  videre,  im  mate  viddasabbut  man- 
nat;  inden  vi  gaa  videre  i  Sagen, 
auddal  go  viddasabbuid  mi  dam  aššai 
mannap;  tale  vidt  og  bredt  om  en 
Sag,  viddaset  ja  ollorak  aise  birra 
sardnot.  Komme  vidt,  videre,  vid- 
danet;  auddaiiet;  hvor  vidt  er  du 
kommen  i  dit  Arbeide?  man  vidda- 
set lækgo  barggosad  boattam,  audda- 
nam?  det  er  kommet  for  vidt  med 
den  Sag  til  at  han  kan  træde  lilbage, 
dat  ašše  læ  appar  viddanam,  audda- 
nam  åtte  maqas  son  matta  mannat;  2, 
gukka;  3,  galljet*,  4,  juolladet;  5, 
saa  vidt,  dam  made,  sanvidt  jeg  kan 
forståa,  dam  made  go  mon  matam 
arvedel;  6,  videre,  vela,  og  saa  vi- 
dere, ja  nuft  vela;  hvad  saa  videre? 
maid  vela  ?  7,  sat,  der  er  intet  videre 
forelaget,  i  sat  læk  mikkege  dakku- 
juvvum;  8,  indtil  videre,  vuost.  Sagen 
er  udsat  intil  videre,  asše  vippaduv- 
vum    læ     vuost;     bi    indtil    videre, 


vuorde  vuost;  drive  Lydigheden  for 
vidt,  appar  stuorra  gullolasvuoda  oa- 
jetet. 

Fidhed,  s.  1,  videsvuot;  2,  gal- 
jesvuot. 

Vidde,  s.  1,  viddadak;  videsvuot; 
2,  galljo,  af  den  Vidde,  dam  galjo, 
viddodaga;  galjesvuot,  Klædningens 
Vidde,  biftas  galjesvuot;  3,  et  vidt 
Kum,    a,  juolladas;  4,  b,  luobmadas. - 

Vide  ud,  gjøre  vid,  videre,  v.  1,  ■ 
viddodet;  videdet,  han  videde  sin 
Handel  alt  for  meget  ud,  gavpes 
son  appar  videdi;  2,  galljodet;  3, 
juolnnadet;  4,  vide  ud  Sko,  cuold- 
det  gabmagid.  Vide  sig  ud,  gaa^ 
blive  videre,  i,  viddanet,  jeg  tror 
ikke  Sagen  op  horer  dermed,  jeg 
tænker  den  gaar  videre,  im  gådde 
asse  dasa  nokkat,  gaddam  viddanetj 
det  er  kommen  for  vidt  med  den 
Sag  til  at  han  kan  træde  tilbage, 
asse  læ  appar  viddanam  åtte  ruftud, 
marias  son  matta  mannat;  han  vider 
sig,  vover  sig  altfor  vidt  ud,  appar 
son  læ  viddanæjuen;  vidasmet;  2, 
galljot;  3,  juoldnat;  4,  luomasmet. 

Sv.  1,  videtet;  2,  kaljetet;  3,  kob- 
detet. 

Vide,  v.  1,  diettet,  han  vidste  ikke 
jeg  var  her,  i  diettam  muo  dabe;ye^  t 
ved  ikke  om  det  er  sandt,   im  diede  ' 
dam  duoltan;   jeg   gad  vidst  om  det  ' 
kan  være  sandt,  datušim  galle  diettet  ' 
jos  dat  duot  læ^^a ;  vi  vide  ikke  hvilken  > 
Død  vi  da,  æp  mi  diede  maggar  jab- 
memi  mi  jabmemen  læp;  uden  at  vide 
det    kan    man    ofte   gjøre    det  tnan 
angrer,  diedekættai  dakka  olmiis  mut- 
tomin   maid    gatta;  jeg    ved  mig  fri 
for  al  Del  heri,  diedamjeccam  buok 
særvolasvuodataga  dasaj  det  ved  jeg 
ikke  noget  af,  dam  im  diede,  dast  im 
diede  maidegen;    ingen  vidste  noget 
af  hans  Heise,    su    niatkc   i    oflage 


Vicl( 


855 


V'  i  (1 11  c 


i 

Bdiellam ;  han  vidsle  ikke  af  si<j  selv 
da  han  (fjorde  det,  i  jecas  dieltam  go 
son  dam  dagai;  vide  med  sig  selv, 
duokkenes,  vaimosles,  jccas  diettet; 
være  vidende  om  nogety  maidegeii 
diettet;  siden  Pintse  har  feg  ikke 
vidst  af  at  komme  paa  Soen  (for  at 
fiske J,  Iielludaga  rajast  iin  læk  diet- 
tam  mara 3  tad  im/envide  det!  ellus 

1  oftage  dam  dittu!  ladevide,  diedetet, 
/ade  ham  vide  den  Tm<^,  diedetet  su, 
siinji  damasse;  diedetastet;  2,  dovd- 
(laf,  han  har  aldrig  vidst  af  Trang 
al  sige,  i  son  goassegen  dovddam  læk 
vajogvuoda;  3,  daiddat,  enhver  kjen- 
der  og  ved  hvordan  det  kan  være, 
jiiokkas  dovdda  ja  daidda  maggar  dat 
læ35a;  4,  ar\edel,  jeg  ved  ikke  noget 
Jtaad  for  dig,  im  arved  maidegen 
radid  dunji;  b,  ir\mUel,  (erindre^,  jeg 
ved  ikke  at  have  seel  ham  før,  im 
nuiite  alte  su  anddal  oaidnam  læm; 
(5.  jeg  vil  ikke  vide  af  ham,  af  den 
Ting  al  sige,  im  dam  olbmu,  dam 
asse  aigo,  datoj  7,  der  ved  man  ikke 
af   andel   end    Træhuse,    dobbe    æi 

I  adnujuvu  ærra  viesok  go  muorravie- 
sok  ;  8,  han  vil  ikke  vide  af  at  kjende 
ham,  i  son  aigo  su  diettet,  dovddat; 
son  bietlal  sa  dovddat. 

Sv.  1,  tetet;  2,  tobdel;  3,  taidet; 
4,  lajetet. 

Fl  den,  s,  dielto,  diettem,  Tro  og 
Viden,  ossko  ja  dietto,  diettem,  al 
vor  Viden  er  ufuldkommen,  buok 
min  dietto,  diettem  i  læk  olles,  læ 
ollesmæltom. 

Vidende,  s,  1,  dietto,  i»i«n  ved 
ikke  hvorfor,  i  læk  dietto  man  dittij 
tlet  er  noget,  som  Gnd  og  Menne- 
sker vide,  dat  Ibmel  ja  olbmui  die- 
dost  læ;  del  kan  man  sagtens  vide, 
galle  dat  læ  diedost;  2,  diettem;  3, 
diedededin,  det  er  ikke  skeet  med 
mil  Vidende,  i  dat  læk  Saddam,  dak- 


kujuvvum  muo  diedededin;  det  er 
skeet  nden,  imod  mil  Vidende,  dat 
saddam,  dakkujnvvum  læ  muo  diede- 
kættai ;  4,  med  fldende,  diedola^gat, 
med  Vidende  og  Villie,  diedola^^at, 
diedededin  ja  dato  mield. 

Sv.  \,  tetem,  med  hans  Vidende, 
so  tetemin,  so  teten;  2,  tobdem. 

Vide,  v.  addet,  derfor  vil  jeg 
ikke  vide  ham  nogen  Tak,  dasl,  dam- 
ditti  im  sunji  addet  aigo  giltos,  git- 
tolusa. 

Videbegjærlig,  adj.  I,  anger 
mattamvutti,  oappamvutli;  2,  vaimel, 
halidægje  oappat,  oapatuvvut. 

Videbegjærlighed,  s.  l,anger- 
vuotta- j  2,  vaimelvuot-;  3,  halidæbme 
oappat,  oapatuvvut. 

Vi  de  lg  sl.,  videlyslen,  se  videbe- 
gjærlig,  Videbegjærlighed. 

Videnskab,  s.  i,  dietto;  2,  oap- 
po ;  3,  matto. 

Sv.  1,  tetem;  2,  tobdem. 

Videnskabe lig,  adj.  i,  oappa- 
vas;  videnskabelig  Dannelse,  oap- 
pavas  bagadus ;  videnskabelige  Reiser, 
matkek  oappo,  oappam  varas;  2,  mat- 
tolas.  1,  oappava53at;  2,  mattola^- 
3at.  i,  oappavašvuot^  2,  maltolaš- 
vuot. 

Videnskabsdgrker,  s.  i,  die- 
do-;  2,  oappavasvuoda  o^udægje, 
bivdar. 

V idenskabsmand,  s.  oappo- 
olmai,  oappavas  olmai. 

Vider  lig.  adj.  se  modbgdelig. 

Vi  die.  Vidje,  s.  1,  besudak;  2, 
siedg,  Vidiebusk,  siedgmiesta.  Fæste 
Vidjer  til,  besudattet. 

Sv.  sædg. 

Vidne,  s.  \,  duodastægje;  2, 
veris  olm  us,  den,  som  lian  har  taqel 
til  Vidne  gæn  son  læ  valddam  veris 
olmucen,  duodastægjen;  ?>,  være  Vid- 
ne  til,    oaidnet,  jeg    har  ofte  været 


v  id  I 


856 


Vi, 


yidne  til  at  han  har  (jjort  def,  davja 
mon  læm  oaidnam  su  nuftdakkat;  4, 
guUat,  jec]  er  Vidne  til  at  han  har 
sar/t,  gullani  læm  åtte  son  læ  cælk- 
kain;  b,  se  Tidnesbyrd.  Tar/e  Ildne 
paa,  1,  oainetet,  Qlade  se)  ;  2,  gulo- 
tet,  da  han  beshjjldle  ham  for  at 
være  en  Morder,  totf  han  Vidne  paa 
det,  go  olbmugodden  su  soaimai  de 
guloti  dam. 

Sv.  1,  vcres  olma;  2,  vuorg;  3, 
vitten. 

Vidne,  v.  duodastet,  de  to  vidne 
imod  hinanden,  soi  duodaslallaba 
guabba  guoimes  vuosstai. 

Sv.  1,  corget;  2,  vitlenastet. 

Vidnen,  s.  duodaslæbme. 

Vidne  forhør ,  s.  duodastegji  jæ- 
ratus;  duodaslægjid  jæratæbme. 

Vidne  føretse,  s.  duodastegjid 
adnem. 

Vidnesbyrd,  s.  duodastus;  Vid- 
nesbijrdets  Paulun,  duodaslusa  laivo. 

Vidnesfast,  adj.  i,  duodaste- 
gjin-;  2,  veris  olbmuin  nannijuvvum, 

Vidnesfast,  adv.  1,  duodastegji-; 
2,  veris  olbmui  guladedin,  han  lod 
det  vidnesfast  forkynde,  son  guloti 
dam  duodastegji,  veris  olbmui  gula- 
dedin. 

Vidskab,  s.  se   Vidende. 

Vidtbekjendt,    adj.  bæggalinas. 

Vi dtberijfjtet,  adj.  bahhabæg- 
galmas. 

Vidtberømt^  adj.  mainag;main- 
olmas. 

Vidløftif/,  adj.  1,  vides,  e«  vidt- 
loftifjere  Fo7'l(elliug  end  behøves, 
viddasabbo  muiltalus  go  darba5uvvu> 
han  er  vidtlofliqere  end  behøves^ 
viddasabbuid  son  manna  go  darbas 
læ;  2,  ædnag;  3,  ollo,  vidlløflitje  Be- 
hjendlskaber,  ædnag,  ollo  dovdosak; 
4,  vidtloftig  med  Hensyn  tit  Opfør- 
sel,  væiltalas. 


Sv.  1,  vides;  2,  ædnag;  3,  quek- 
tekas. 

Vidtløftigen,  adv.  1,  viddaset; 
2,  ædnasid;  3,  ollo;  4,  væiltalassi.  1, 
videsvuol;  2,  ædnagvuot;  3,  ollovuot; 
4,  væiltalasvuot. 

Vidtstrakt,  adj.  vides. 

Sv.   1,  vides;  2,  kaljes. 

Vidtzidseende,  adj.  1,  vides; 
2,  sluores,  vidtudseende  Planer,  vi- 
des, stuorra  arvvalusak. 

Vidunder,  s.  1,  oavddo;  2,  ib- 
ma5,  han  var  et  Vidunder  af  Lær- 
dom, oavddo,  ibmas  læi  oapo  dafhost. 

Sv.  auto. 

Vidunderliy,  adj.  i,  ovdulas; 
2,  ibmašlaš,  en  vidunderliy  Beyiven- 
hed,  ovdulas,  ibmašlas  dappatus.  1, 
ovdulas-;  2,  ibmašlaš  lakkai.  i,  ov- 
duliisvuot;  2,  ibmašlašvuot. 

Vie,  v.  vihhat,  vihatet;  2,  basotet, 
vies  tit  Præst,  vihatuvvut,  basotuvvul 
pappan. 

Sv.   1,  viget;  2,  fæstet. 

Vielse,  s.  1,  vibha,  da  de  ikke 
bleve  viede,  go  æva  bæssam  vihaidi; 

2,  basotæbme;  basotus. 

Vift,  s.  1,  likkaslus,  en  Vift  af 
Veslenvind,  vestabieglikkastus;2,  bie- 
g  a  s  I  æ  b  n  1  e ,  Vin  den  es  sayle  f  Ift  i  Seilet, 
biegai  hiljes  biegastæbme  borjasi. 

Sv.  lipsom. 

Vifte,  v.  1,  lifsat,  vift  ikke  i 
Ilden!  ale  livsa  dolaid!    2,  livardel; 

3,  livcardet.  Lyset  vifter  ved  Triek- 
viiid,  gintel  livcard  jelasboft;  Ildens 
viftende  Lue,  dola  livardægje,  livcar- 
dægje  njuovc;  4,  faippot,  Ilaanden 
vifter,  vifte  med  Haanden,  giet  faip- 
po;  vaipotel;  5,  gaivvot,  giet  gaivvo. 

Sv.  1,  lipsot;   slipcot;   2,  slaivetet. 

Viften,  s.  1,  lifsam;  2,  livardæb- 
mc;  3,  livcardæbme;  4,  faippom;  5, 
gaivvom. 

Viy,   s.    1,    goppe,   i  enhver  f"ig 


857 


V  ild  J»  r  ad 


bo  Folk,  jiiokkc  g-oppestlæk  olbinuk; 

2,  vuoppe,  i  Indsoer  ere  f^lfje,  jav- 
riii  læ  vuoppe;  3,  luoft;  4,  vake. 
Fuld  of  Fifjer,  g-oppai. 

Sv.  1,  luokl;  2,  kova;  3,  sæva 
mokke. 

Fiffe,  v.  i,  g^aiddat,  hon  vilde 
ikke  viffe  tid  af  Huset,  der  vor  qjort 
isloiid  for  Kocrne,  i  son  daltom  gaid- 
dat  viesost,  mi  rakaduvviiin  læi  gusi 
varren;  gaiddalel,  viff  Hdl  læuffcre 
uiidaf!  gaiddalasta.^ik  olggolækkas, 
gukkebuid!  vige  of  fro  den  rette  Fei, 
rieftes  gæino  mield  erit  gaiddat^  den 
ene  faor  virje  for  den  anden,  nubbe 
lærlte  nubbe  audast  eril  gaiddat;  2, 
g  arrot,  jeg  maa  vige  for  dif/,  fertini  du 
audast  garrot;  3,  vuolgget;  4,  inan- 
nat  erit,  da  vet/  Herrens  Aand,  da 
vec/  Trost  off  Glæde  fra  dem,  de  gai- 
dai,  manai  bærra  vuoii],  jedditus  ja 
illo  sin  lut  erit. 

Sv.  1,  raecanet;  2,  pignonet. 

Fiffen,  s.  1,  gaiddam;  2,  garrom; 

3,  vuolggem ;  4,  garrom. 

Fiff  ti  ff,  adj,  1,  vægjel,  Daahen 
er  et  vifftigt  Middel,  gassta  læ  væ- 
gjeles  gaskoabme;  det  er  for  mi  ff  et 
vifftifft  yinliffffende,  dat  munji  læ  væ- 
gjelis  asse;  2,  dæddel. 

Sv.  1,  losses;  2,  nannos^  3,  aines. 

Fifftiffen,  adv.  1,  vægjelet;  2, 
dæddelet. 

Fifftiffhed,  s.  1,  vægjelvuot,  det 
er  en  So  ff  of  Fifftiffhed,  vægjelis, 
vægjelvuoda  asse  læ;  2,  dæddo;  dæd- 
delvuot. 

Fikinff,  s.  mærrarievadægje. 

Fikle,  v.  1,  giessat,  vikle  Floffet 
om  Slonffen,  giessat  flaga  muora  birra  ; 
vikle  noffet  ind  i  Papir,  giessat  papar 
birra;  2,  vicrbbat,  f/A/e  noffet  om  en 
Slok,  maidegen  nuiora  birra  vierbbat; 
3,    njammaf,     vikle    Rensli/ngen    om 


Haonden,  njammat  gilti  suoppan;  4, 
gargotet.     Fikles  op,  løs,  garggit. 

Sv.  kæselet. 

Fik  I  en,  s.  1,  giessam;  2,  vierb- 
bam;  3,  njarrnuam;  4,  gargotæbme. 
Garggim. 

F  ild,  adj.  \,  væittalas,  vilde  Li- 
denskaber,  væittalas  halidusak,  en 
vild  Drenff,  væittalas  bardne,  del 
vilde  Hov,  Roob,  Skriff,  væittalas, 
appe,  cuorvvoni,  bisskom,  en  vild  Ør- 
ken, Skov,  væittalas  mæcce,  vuobme; 
2,  sivotæbme,  fore  et  viUlt  Liv, 
væittalas,  sivotes  ællem  ællet;  væide- 
les-,  3,  luotto,  luoddo,  liontroede  del 
var  en  vild  Fuffl  off  beffyndle  at 
jaffe,  son  gaddai  luoddo  lodde  læi 
ja  bivddegodi;  luodos,  vilde  Dyr, 
3Iennesker,  luodos  olbmuk,  spirik; 
3Iennesket  i  dets  vilde  Tilstand^  ol- 
mus  su  luoddo,  luodos  dillestes;  4, 
mæce,  vildt  Dyr,  Træ,  Svin,  mæcce 
spiri,  muorra,  spidne;  vild  Honiny, 
mæcce  honing;  5,  a,  et  vildt  Dyr, 
navdde;  6,  b,  fuoddo;  7,  c,  godde, 
en  Fildren.  Raabe  i  vilden  Sky, 
hui  saggarak  barggot.  Blive  vild, 
goddasket,  om  tamme  Ren,  som  blive 
vilde.     f  lidt,  fuoddobierggo. 

Sv,  IjVæitok;  2,  mecek;  3,kodde; 
4,  vilde  Dyr,  a,  alch ;  5.  b,  luotok. 
Fildt,  i,  luotoki-;  2,  vaiSi  piærgo. 

F  ild,  vildt,  adv.  1.  væittalassi; 
væittalasast;  2,  fare  vild,  cajedet, 
fare,  yoa  vild  i  Ørkenen,  cajadaddat 
mæcest;  boassto  gæinoid  mannat;  lede 
en  vild,  cajedattet;  boassto  gæinoid 
gæsagen  cajelet,  boassto  gæinoi  mield 
doalvvot;  aibas,  en  vild  fremmed 
31and,  aibas  arnas  olmus;  paa  et  vildt 
fremmed  Sted,  aibas  åmas  baikest. 

Sv.  fore  vild,  1,  cajanet;   2,   ejet. 

Fildhed,  s.  væiltalasvuot. 

Fildbrad,  s.  fuoddobierggo. 


v  i  I  (1  1)  r  a  d 


858 


Villi 


Sv.   I,  luoloki-;  2,  vaiSi  piærgo. 

Vilde t  VHdelse,  s.  dagje,  tale, 
handle  i  Vildelse^  oaive  dajest  læt, 
dajest  buoccetj  dagjom.  Tale,  handle 
i  y lidelse,  dagjot,  dag)  om  en  læt. 

Vil  des,  v.  cajanet. 

Vildfarelsc,  s.  1,  cajadus,  for 
at  oqsau  jeq  kan  komme  iid  af  Vild- 
farelsen,  vai  monge  saddain  cajadu- 
sast  erit^  cajedæbme;  cajadaddam  ;  2, 
niæddadus. 

Sv.  1,  cajenes;  2,  ejeni;  3,  meddem. 

Vi  Id  fatlende,  adj.  cajedægje, 
vild/arende  Vandrinfjsmcend,  Lær- 
dovime,  cajedægje  jotteolbmuk,  oapa- 
tusak. 

Sv.  cajaneje. 

Vi ldførende,diå].se  vildleden de. 

Vi  I  die  de,  v.  I,  cajedattet,  han 
blev  vildledel  af  sin  Fryr/l,  cajedat- 
tujuvui  balostes;  2,  boassto  gæinoid 
cajetel;  3,  boassto  gæinoi  mield  doalv- 
vot;  4,  vildledes,  boassto  gæino  ala 
saddat. 

Vildledelse ,    s.    1,  cajedattemj 

2,  boassto  gæino  cajetæbme;  3,  boas- 
sto gæino  mield  doalvvom. 

Vildrede,  s.  1,  moivve;  2,  moi- 
vasubme-,  3,  sækkanæbme. 

Vildskah,  s.  ^e   Vildhed. 

Vildsom,  adj.  cajedatle. 

Vildspor ,  s.  boassto  \uodåa,  føre 
en  paa  Vildspor,  gudege  boassto 
luodai  ala  doalvvot;  komme,  geraade 
paa  Vildspor,  boassto  luodai  ala 
§addat. 

Vildtvoxende,  adj.  niæcest  såd- 
de, vildtvoxende  Træer  og  Blomster, 
mæcce  muorak  ja  lædek. 

Vil  ka  ar,  s.  1,  æfto,  paa  det  Vil- 
kaar,  dam  ævto  ala;  2,  loppadus, 
han  tnaalte  underkaste  sig  og  indgaa 
haarde  Vilkaar,  vuollanet  son  ferti 
ja  lossis  loppadusai    vuoUai    mannat; 

3,  niærredæbme;     4,   paa    Vilkaar, 


oaivvai,  paa  det  Vilkaar  vil  jeg  gjøre 
Forblind  med  Eder,  dam  oaivvai 
aigom  dinguim  siettadus  dakkat;  5, 
dille,  hjælpe  sin  Næste  til  at  forbe- 
dre sine  fllkaar,  guoimes  vækketet 
dilles  buorredet.  Gjøre,  sætte  Vil- 
kaar, æftadet.  Uden  Vilkaar,  æv- 
totæbme.     Ævtotesvuot, 

Sv.  I,  meretem;  2,  sæto;  3,  vuoke, 
i  slette  Vilkaar,  vaivcs  vuoken. 

Vilkaar lig,  adj.  1,  æftomiella- 
las;  2, -dattolas,  Menneskets  vilkaar- 
lige  Handlinger,  olbmu  æftoiiiiclla- 
las,  æftodaltolas  dagok;  3,  iccalas; 
4,  jesvaldalas;  5, jeSlovines,  al  gjøre 
(janske  vilkaarli<je  Loraiidriiu/er, 
jesvalddalai  nubbastusaid,  nubbastu- 
said  jesloviiiæsek  dakkat. 

Vilkaarligen,  adv.  i,  æftomiel- 
lala^jat;  2,  -daltola55at;  3,  jesvald- 
dala33at;  4,  jeslovines;  5,  su  jecas 
buorren  adnem  mield. 

Vilkaar lighed,  s.  1,  æftomiel- 
lalasvuot;  2,  -dattoinvuot ;  -dattolas- 
vuot;  3,  jesvaldalasvuot;  4,  su  jecas 
buorren  adnemvuot. 

Ville,  v.  1,  dattot,  de  ville  ikke 
laatie,  æi  læk  dattomen  luoikkat;  han 
vil  have  Datteren  med,  son  datto 
nieid  guoibmon  ;  er  del  til  at  ville? 
jogo  dat  datlomest  læ?  '^*  beggndte 
at  ville  have  vorl  Barn  lilbage,  dat- 
togodime  manname  ruftud;  uden  at 
ville  det,  dam  datokættai;  2,  aiggot, 
hvem  vil  du  tale  med?  jeg  vitde 
tale  med  dig,  gæn  aigok,  datok  don 
sagaidassad?  du  sagaidassam  aigusim, 
datušim ;  jeg  formaar  ikke  at  leve, 
jeg  vil  til  at  dø,  im  væje  ællet,  jab- 
met  aigoin;  Riskvisterne  ville  til  at 
brænde,  duorgak  aiguk  buollat ;  hvor- 
fra Veiret  vil  kumme,  gost  dalke 
aiggo  dakkat",  han  vilde  gjerne  have 
sin  Lon,  Bogen,  aigusi,  dalusi  galle 
balkas,    girje;    hvad    Bog  er  det  du 


VI I  le 


859 


Villiclos 


i 


vil  have?  maid  girjid  aigok  doii?  3, 
iniellasluvvat;  miellasliiddat,  de  ville 
reise,  (jjore  det,  iniellasluvvck,  niiel- 
lastuddck  vuolgget,  dakkat;  Pif/en 
vil,  men  Forældrene  ere  imnd,  iiicid 
niiellastudda,  riuilto  vatihoiiiak  heva 
vuosslai;  miella,  iiiielast  læ,  /V^//  uMe 
gjerne  blive  snart  færditf,  lifci  galle 
miella  forg  gærggat;  du  vil  lade  diq 
teqne?  caletam  miella  dust  læ?  do 
vilde  han  naar  Gud  vilde  foqe  ham, 
inielast  læi  jabmet  go  Ibmel  valdasi; 
luiela,  mielast  adnet,  ville  nor/et,  niiela 
masagen,  mielast  maidegen  adnet; 
iniela,  mielaid  dakkat,  jeq  vilde  hratjt 
di(f  Bøgerne,  men  jeg  fik  dem  ikke, 
miela  must  dagai  girjid  duiiji  buftet 
iiiutto  im  oa530m;  man  kunde  nok 
ville  reise  som  snareste  hen  el  eller 
andel  Sted,  mielaid  galle  dagasi  æla- 
sot  gostegen;  4,  sittet,  de  ville  neppe 
tro  det,  illa  sitlek  dasa  jakket;  hvad 
jeg  skulle  ville,  maid  mon  aigom 
sittet  j  5,  viggat,  Teltet  vil  røge, 
goatte  vigga  suovvat;  Renen  vil  Ul 
Siden,  doarras  vigga  hærgge;  Krea- 
turene ville  ind  i  Fjorden,  men  vende 
tilhage  naar  Hundene  gjø,  oamek 
viggek  vudni  mutto  jorgetek  go  bæd- 
nagak  sillek;  her  vil  Dampen  komme 
nd,  dabe  vigga  lievl  boattet  olgus; 
6,  visšat,  Træerne  ville  ikke  brænde, 
nuiorak  æi  vissa  buoUet-,  7,  lubbat, 
naar  skal  jeg  reise?  naar  du  selv 
vil,  dolago  galgam  vuolgget?  go  jes 
lubbacak;  8,  ville  sit  Medmenneske 
vel,  guoibmasis  burid  suovvat;  9,  ville 
hellere,  buorebun  adnet,  jeg  vilde 
hellere  blive  JSatten  over  end  reise 
ltd  i  Mørket,  mon  buorebun  adnim 
ija  orrot  go  sævdnjad  vuollai  vuolg- 
get; 10,  ville  til  at,  -goaltct,  støt 
mig,  naar  jeg  vil  til  at  falde,  doarjo 
muo  go  gaccagoadam;  da  de  vilde 
lit  at  reise,  hom  jeg,  go  mannagoal- 


temen  si  jo  legje  de  botlim;  ii,  jeg 
vilde  have  skrevet  da  du  kom,  legjim 
callot  go  bottik;  12,  hvad  vil  dette 
Udtrgk  sige?  niaid  cælkka  dat  sadne? 

13,  man  vil  sige  han  allerede  er 
død,  celkkujuvvu  atle  jo  jabmam  læ; 

14,  lian  vil  ikke  have  tnaitqe  Daqe 
igjen  at  leve  i,  æi  sust  læk  ollo  bæivek 
ain  ællet;  15,  jeg  troede  Huset  vilde 
falde  i  Nat,  gaddini  viesso  gaccamen 
læi  odna  ija;  16,  der  vil  Fenge  til, 
dasa  gaibeduvvujek  rudak;  17,  jeg 
vil  dog  haabe  han  har  sagt  det, 
doaivvom,  doaivvot  aigom  son  læ 
cælkkam ;  18,  vilde!  vare,  vilde  det 
dog  blive  godt  f  ^eir!  vare  siega  dalke 
dagasi!  vilde  han  dog  som  jeg !  vare 
son  datusi,  aigusi  nuftgo  mon! 

Sv.  1,  sittet;  2,  vainolet. 

fillen,  s.  1,  dattom;  2,  aigom; 
3,  mielastubme;  4,  sittem;  5,  viggam, 
0.  s.  v. 

Villie,  s.  \,  datto,  efter  Villie 
og  Ønske,  dato  ja  savvam  mield;  Vil- 
liens  Frihed,  dato  æftolasvuotfa,  æf- 
tovuot;  udføre  ens  f  Wie,  o\bmu  dato 
dakkat;  han  har  en  god  flllie,  men 
Evnen  er  svag,  dalto  galle  sust  læ 
buorre  mutto  vægjovuotta  læ  hægjo; 
dattolasvuot;  2,  deti  fri  Fillie,  æfto; 
æftodatto,  ved  den  fri  nilies  Mis- 
brug,  jes  æftodato  boassto  adnemest; 
3,  miella,  dette  er  skeet  meget  imod 
min  llllie,  dat  læ  Saddam  saggarak 
muo  dato,  micla  bagjelj  være  en  til 
Villie  i  All,  gæsagen  miela  mield 
læt  juokke  dafhost;  4,  fri  nilie,  æf- 
tomiellalasvuot ;  sgnde,  gjore  noget 
med  fri  Villie,  æfloniiellala33an,  æf- 
tomiellalasvuodain  suddodet,  maidegen 
dakkat. 

Sv.  1,  situd;  sitem;  2,  sivvo. 

Villieløs,  adj.  1,  datotæbme; 
datotaga,  det  svage  Menneske  er  vil- 
lieløst,  dat  hæjos  olmus  læ  datotaga; 


Villielø: 


»60 


Vinde 


2,  ævlofæbmej  ævtotaga.    1,  datotes- 
vuot;  2,  ævtotesYuot. 

Villieretning ,  s.  dato  vig-gain- 
vuol. 

ViUiesijtlriiuj,  s.  datos  cælk- 
kem. 

niliff,  adj.  \,  miedemanas;  2, 
miedes,  hati  var  vil/if/  Ul  at  shijfhe, 
miedes  læi  sattoi;  JFlunden,  lieneu 
er  villifj  tit  at  folge,  bæn,  hærgge 
miedes  læ  cuovvot;  2,  gæpas,  gæp- 
pad,  hvortil  Naturen  er  villig  otj 
tilbøjelif/,  gosa  luonddo  læ  miedema- 
nas, gæppad  ja  viggame;  3,  biiorre- 
miellalas,  Gud  vil  have  en  vitlifj  Ly- 
dighed  saa  at  vi  ihke  tjene  ham 
tvungne  men  villige,  buorremiellalaS 
gulloIaSvuoda  aiggo  Ibmel  atle  æp 
nago  cada  miitto  alte  buorremicllala- 
^ak  mi  balvvalæp  su;  være  villig, 
miella  doalla,  saaledes  ere  vi  villige 
til  at  dele  med  Eder,  niift  doalla 
miellamek  dinguim  juogadet;  4,  buor- 
redattolas. 

Sv.  l,melok;  2,  miælak;  3,  kiššok; 
4,  šuves;  5,  oskok. 

Filligen,  adv.  i,  miedemanaset; 
mieddaset;  2,  buorre  mielast,  dø  vil- 
ligen,  buorre  mielast  jabmet. 

Villighed,  s,  1,  miedemanas- 
vuot;  miedesvuot;  2,  gæppasvuot;  3, 
buorremiellalasvuot,  han  viste  allid 
Villighed  i  sin  Tjeneste,  alelessi 
buorromiellalašvuoda  balvvalusastes 
son  cajeli;  4,  buorrevuot,  Aom  gjorde 
mig  den  Villighed,  dam  buorrc- 
vuoda    sou    dagai  munji. 

Vilter,  adj.  1,  hilbbad,  viltre 
Drenge,  hilbis  barnek^  Benene  ere 
viltre  naar  Sneen  er  tijnd  og  haard, 
enhver  vil  paa  sin  Kant,  boccuk  læk 
hilbbad  go  muota  læ  cægge  ja  garas, 
vigga  jesgulteg  guvllui,  Hilbbadet. 
Hilbbadvuot. 


Vitns,  adj.  i,  jottel;  2,  spaitlel. 

Vimse,  v.  1,  jorrat,  intet  andet 
gjøre  end  vimse  ud  og  ind,  i  dakkat 
maidegen  æreb  go  olgus  sisa  jorrat; 
2,  jottelet  mannat  va33et. 

Vimsen,  s.  jorram. 

Vin,  s.  vidne,  der  var  Vin  nok, 
vinek  galle  legje.  Småge  af  Vin, 
vidnenjaddat. 

Sv.  vin. 

Vind,  s.  i,  bieg,  7iu  er  Vinden 
ikke  haard  og  med,  er  ikke  imod,  dal 
bieg  i  læk  garas  ja  miedas,  vuosstas 
i;  Vinden  har  lagt  sig,  bieg  læ  lo- 
gjum;  der  reiste  sig  en  sagte  Vind, 
saddai,  bagjani  hiljes  bieg;  stadig  og 
ustadig  Vind,  radabieg  ja  jorrebieg; 

2,  en  kjølig  find,  jalddo;  3,  mild 
Vind,  a,  lafho;  4,  b,  liemho;  5,  slaa 
noget  hen  i  Vind  og  Veir,  i  fuoUat 
mastegen ;  doaltalkættai  læt  maidegen ; 
6,  gjøre  Vind,  se  prale.  Overfaldes 
af  Vind,  biegotaddat. 

Sv.  piæg,  Med-,  Mod-,  Sidevind, 
mete-,  vuosste-,  tores  piæg. 

Vind,  s.  Ifcgge  Viud  paa  nor/et, 
i,  barggat  ala  5  2,  viggat,  vissalet, 
ælfcaret  barggat,  viggat  ala;  3,  æl- 
jotct. 

Sv.  1,  tuodest  parget;   2,  -viggil; 

3,  vainob  adnet;  4,  raccet. 
Vinde,  v.   1,  giessat;  2,  vierbbat, 

vinde  Traad,  Garn,  suona,  laige 
giessat,  vierbbat;  3,  bajas  gæsset, 
vinde  yinkeret  op,  akkar  bajas  gæsset. 

Sv.  \,  kestet;  2,  moddotet;  3,  pa- 
jas  vestet. 

Vinden,  s.  i,  giessam ;  2,  vierb- 
bam. 

Vinde,  v.  i,  vuoiftct,  vi  vinde^ 
en  saadan  Jland  ikke  med  Ord,  æp 
vuoite  saniguim  daggar  olbma^  Vaa- 
ren  beg ynder  at  vinde,  gidda  vuoit- 
tegoatta;  2,  nisstet,  ingen  af  dem 
vinder,    ingen  taber,   æva  guabbage 


v  i  n  d  c 


861 


Vinter 


I  niste,  æva  giiabbage  nistat;  vinde  og 
■  iahe  en  Proses,  nisstot  ja  nistetet 
digge  audast,  spelast:  3,  fwlnit,  vinde 
Hjerter  og  Forlrolighed,  vaimoid  ja 
oskaldasvuoda  fidnit;  4,  033301,  f/nrfe 
Bifald,  Tid  til  nogel,  033301  maid- 
nom,  dille  masageii ;  5,  jufsal;  6,  ollet; 
7,  buvtetet,  vinde  hjem,  sid  jufsat, 
siddi  ollet  buvtetet. 

Sv.  1,  oitet;  2,  oisot;  3,  vidnet; 
vidnaren  saddet. 

f^  in  den,  s.  1,  vuoittem;  2,  nis- 
stem;  3,  fidnim,  0.  s.  v. 

Vindelyst,  s.  vuoittem  hallo. 

Vindesijg,  adj.  anger  vuoittet. 

Vindfæld,  Findfald,  s.  Sv.  quod- 
do. 

yindhaard,  adj.  se  vindig. 

f^indig,  adj.  1,  bieggoi,  et  vin- 
digt  Veir,  Sted,  bieggos  dalkke, 
baikke;  2,  goargotægje;  3,  ramadalle, 
el  vindigt  3Ienneske,  goargotægje, 
ramadalle  olmus. 

Sv.  pieggos. 

Vinding,  s.  1,  vuoitto,  sælge 
f  airene  med  en  ringe  flnding,  gal- 
void  vuovddet  ucca  vuoitost;  2,  jufso, 
det  er  en  skjøn  Vinding  at  have 
Taalmodighed,  dat  læ  siega  jufso 
vuordevasvuoda  adnet. 

Sv.  1,  Yuoito;  2,  avke;  3,  vidnek. 

Vindpust,  s.  bieggas. 

Vindrue,  s.  vidnemuorje. 

Vindskihelig ,  adj.  bargolas. 
ljargola33at.     Bargolasvuot. 

Sv.  æiidokes. 

Vind  skr  al  de,  s.biegskir;  skiras. 

Vindsky  s.  biegbalwa. 

f^indstille,  s.  goalkke;  goalkke- 
vuot. 
\         Vindue,  s.  lassa. 
I     Sv.  1,  ikkon-,  2,  vindek. 
I      Vin  ga  ard,  s.  vidnegardde. 
t      Vingaardsmand,  s.  vidnegardde 
I  olm  ai. 

I 


Vinge,  s.  soagja,  Fuglen  hreder 

Vingerne  ud,  lodde  soajaides  læbbo  ; 

stcekke    Vingerne,    oanedet    soajaid. 

Slaa  Våndet  med  Vingerne,  guossat. 

Sv.  soje. 

Vinge  ben,  s.  1,  det  længste, 
dæiggo;  2,  det  yderste,  skuocor. 
Sætte,  tåge  en  ved  Vingebenet,  olbmu 
gidda  dillai  bigjat. 

Sv.  tælgo;  fælgo. 

Vinget,  adj.  soagjai. 

Sv.  sojar,  sojek. 

Vingeløs,  adj.  soajatæbme,  saa 
hftelpeløs  som  en  vingeløs  Fugl,  læ 
dego  soajales  lodde. 

Vingle,  v.  cajadaddat. 

Vinhøst,  s.  vidnemurjid  coaggem. 

Vink,  s.  1,  sæw em,  han  gav  dem 
et  Vink  med  Haanden,  giedaines  son 
addi  sigjidi  sævvemj  2,  varotus,  jeg 
holdt  det  for  et  advarende  Vink, 
adnim  dam    cuoigodægje  varotussan. 

Sv.  seivelem;  seivetem. 

Vinke,  v.  1,  sævvet,  vinke  en  til 
sig  med  Haanden,  giedain  olbmu 
aldsis  sævvet  3  han  vinker  os  ud, 
modnu  sævva  olgus;  han  vinker  med 
Tømmen,  sævva  lavcin;  Haabetven- 
lig  ad  ham  vinker,  doaivvo  rakkaset 
sunji  sævva;  sævetet;  2,  faippot,  vinke 
med  en  Pen,  Stok,  faippot  pinnain, 
muorain. 

Sv.  seivelet;  seivetet. 

Vinken,  s.  i,sævveni;  sævelæb- 
me;  2,  faippom. 

Vinkel,  s.  ciek. 

Sv.  cæk. 

F/n^er5e,s.vidnebacéamrakadus. 

Vinter,  s.  dalvve,  samle  Hø  til 
Vinteren,  dalvvai  coagget  suinidi  det 
sidste  af  Vinteren,  giååadalwe',  han 
var  her  Vinteren  over,  dalve  son 
dast  oroi;  det  lader  til  vifaa  Vinter 
med  det  samme,  orro  dego  mi  dalve 
dal  oa33op;  dalvadak,  et  Aar  da  det 


Vinter 


862 


V  i  r  k  e  I  v  s  I 


bliver  tidlig  finter,  dalvadak  jakke. 
Om  lliiteren,  dalvveg.  Blive  fin- 
ter, dalvvat,  del  er  nu  paa  den  Tid 
at  flnleren  kommer,  dal  læ  dalvvam 
inuddo.  Som  hører  til  finter,  dal- 
vasaS,  en  som  er  sex  flntre  (/om- 
mel, gudad  dalvasas.  ^nse  for  fin- 
ter, dalvaseJ,  Jeg  anser  det  endnu 
at  være  formeget  finter  til  at  reise, 
dalvasaiii  ain  vuolgget.  flnteren  kom- 
mer, foraarsage  flinter,  dalvadet. 

Sv.  talve. 

f^interleje,  s.  dalve  orromsagje. 

Sv.  talve  orromsaje. 

flinter lig,  adj.  1,  dalvasaS;  2, 
dalvve-,  Egnen,  Himmelen  har  alle- 
rede et  vinterligt  Udseende,  guovlost, 
almest  jo    dalvasas  dalvvehabme  læ. 

flinter  op  hol  d^  s.  1,  dalvvam;  2, 
dalvve  orroin. 

f^i nter kvarter,  s.  se  flnlerleje. 

flinter solhverv,  S.  lusigja. 

Vintervei,  s.  ratte,  fise  en 
flntervejen,  viesostes  olgus  goccot, 
Yuojetet. 

Sv.  rate. 

Vintre  over,  v.  dalvvat. 

Vippe,  v.  1,  vaippot;  2,  buikket, 
Træet  vipper  op  og  ned  i  fluidet, 
muorra  cacest  buikka;  3,  buillal;  4, 
cornnat,  Stokken  vippede  op,  muorra 
carnai  bajas;  5,  cægganaddat^  6, 
suillot,  liaaden  vippede  op  og  ned 
paa  Dølgerne,  vanas  cægganaddai, 
suiloi  baroi  ald;  7,  sugadet. 

Sv.  1,  sildnet;  2,  vappellet,  vadiias 
sildna,  vappelta. 

Vippen,  flpning,  s.  l,vaippom; 
2,  buikkem*,  3,  buillam;  4,  cornnam; 
5,  cægganaddam;  6,  suillomj  7,  su- 
gadæbme. 

Vire,  v.  ihvirre)  i,  joratelj  2, 
giessat. 

Sv.  kestet. 

Virke,  v.  4,  duogjot,  denUellig- 


aand  virker  i  os,  bassevuoir]  sisla- 
mek  duogjo;  2,  dakkat;  3,  doaimatet, 
mine  Forestillinger  virkede  intet  paa^ 
hos  ham,  muo  arvvalusak  æi  doaima- 
tam,  dakkam  maidegen  su  lut;  han 
har  virket  meget  godt  i  sin  Tid, 
son  dakkam,  doaimatam  læ  ollo  burid 
su  aigestes,  aigasis;  virke  noget  for 
en,  olbmu  audast  doaimatet,  dakkat 
maidegen;  Lægemidleme  have  intet  i 
virket,  dalkasak  æi  læk  dakkam  mai- 
degen*, 4,  vækketet;  5,  auddanbuftet; 
6,  barggat;  7,  goddet,  hjemme  vir- 
kede  Klæder,  sidast  goddujuvvum  bif- 
tasak. 

Sv.  1,  takket;  2,  parget. 

Virken,  s.  1,  duogjom;  2,  dak- 
kam; 3,doaimatæbme;  4,vækketæbme; 
5,  auddanbuflem;  6,  barggam ;  7 
goddem. 

Virkekraft,  s.  i,  dakkam-j  2, 
barggamfabmo,  Alderen  har  endnu 
ikke  sløvet  hverken  hans  Virkelgsi 
eller  hans  Virkekraft,  boaresvuolta 
i  læk  vela  gæppadam  su  barggam- 
famo  ige  su  barggamhalo. 

f^irkelig ,  adj.  1,  duot,  virkelige 
Reisende,  duot  matkala3ak;  duodalas, 
der  ere  virkelige  og  indbildte  Grunde, 
læk  duot,  duodalas  ja  oalgoliivvum, " 
Gaddujuvvum  assek. 

Sv.  sadnes. 

Virkeligen,  adv.  duodai,  vil  du 
virkeligen  ikke  betale?  ikgo  duodai 
aigo  mafsat;  deri  tager  du  virkeligen 
feil,  dago  don  duodairakkan  mædda- 
dak-,  duodala33at. 

Virkelighed,  s.  duotvuot,  Er- 
farinqen  overbeviser  os  om  flrke- 
ligheden  af  mange  Ting,  som  man 
før  har  anseet  for  Umutigheder, 
dovddam  cajet  migjidi  duotvuoda  dast, 
mi  auddal  vægjcmættosen  adnujuvui; 
duodalasvuot. 

Virkelgsi,  s.  barggamhallo. 


r 


liSOl 


863 


Vis( 


Virksom,  adj.  barggolas,  el  meget 
virksoml  Menneske,  hui  barggolas 
\    olmus. 

Sv.  pargge. 

Virksomhed,  s.  1,  barggamvuot; 
I  barggolasvuot,  hans  llrksomlied sijnes 
snarere  al  tillatje  end  aflaqe  med 
j4arene,s{\  barggolasvuolta  orro  æmbo 
sluorrabun  saddat  jagi  mield  go  nuos- 
samen. 

Virvar,  s.  1,  nioivvc;  2,  moiva- 
subme;  3,  sækkanæbine. 

Vis,  adj.  1,  nanos,  el  visl  Op- 
lioldssled,  nanna  assamsagje;  en  vis 
Ktiiidskab,  nanna  dietto;  /tan  sagde, 
truede  det  for  ganske  vist,  son  aibas 
nanosen  dam  celki,  jaki;  paa,  tilvisse 
Tider  af  Aaret,  nanna  aigidi,  aigin 
jagest;  jeg  er  vis  paa  del,  nanos  læm 
dam  ala;  2,  vis.ses,  visses  læm  dam 
ala,  dasa;  Døden  er  os  alle  vis,  jab- 
mem  læ  niigjidi  buokaidi  visses;  3, 
mærreduvvum,  Planeierne  /tave  deres 
visse  Gang,  planetak  adnek  sin  niæ- 
rediivvum,  nanna  gæino,  jottem;  4, 
virtes;  5,  muttom,  til  visse  Tider, 
muttom  aigidi  5  6,  soames,  et  visl 
Menneske,  muttom,  soames  olmus. 

Sv.  1,  corgok;  2,  visses;  3,  vittes; 
4,  somes;  5,  muttem. 

Vist,  adv.  i,  nanoset;  2,  vissaset, 
han  lovede  det  vist,  nanoset  vissa- 
set dam  loppedi  j  3,  virttaset;  4,  ainas, 
han  lovede  det  saa  vist  og  sikkert, 
ainas  ja  ainas  son  dam  loppedi;  5, 
vist  nok,  det  er  vist  nok  sandt,  læ 
galle  duot;  han  er  vist  nok  ingen 
ond  Mand,  bahha   olmai  galle  i  læk. 

Vished,  s.  1,  nanosvuot;  nano- 
slus,  2,  vissesvuot,  min  Formodning 
blev  til  Vished,  muo  gaddo  saddai 
nanosvuoltan,  vissesvuottan;  Dødens 
Vished,  jabniem  nanosvuotta,  visses- 
vuot; 3,  virlesvuot. 

Vis,    adj.  1,  vises,   jeg  er  visere 


deri,  læm  vissasabbo  dasa;  2,  jierb- 
mai.  i,  vissaset^  2,  jierbmat.  1, 
visesvuot;  2,  jierbmaivuot.  Ville 
være  vis,  vissasladdat. 

Sv.  I,  vises;  2,  jerbmok;  jerbnia- 
las      Ville  være  vis,  jerbmostallat. 

Vis,  s.  1,  vuokke,  han  har  sin 
Vis,  su  jecas  vuokke  sust  læ;  2, 
lakke,  lad  enhver  følge  sin  Vis,  03- 
3US  juokkas  lakkasis,  su  lages  mield 
dakkat;  3,  muddo;  4,  adv.  -laga'hpaa 
en  Vis,  dokko  lagai ;  stgkkevis,  gap- 
palagai;  hobevis,  doakkelagai;  5, 
mield,  sælge  i  pundevis,  vuovddet 
buddi  mield ;  i  hundredevis,  cudi 
mield. 

Sv.  \,  lake;  2,  slai;  3,  cærd ;  4, 
tape;  5,  vuoken;  6,  skieken;  7, -laka. 

Vis,  adj.  væ7'e  vis  paa  noget, 
maidegen  diettet;  gjøre  en  vis  paa 
noget,  addet  gæsagen  maidegen  diettet. 

Vise,  s    luotte,  se  Sang. 

Vise,  v.  1,  cajetet,  Gud  vise  dig 
Ljærlighed!  lekkus  Ibmel  dunji  ra- 
kiskuoda  cajetægjen!  vise  med  Fin- 
geren paa  noget,  cuvdin  maidegen 
cajetet;  vise  en  Vejen,  gæino  gæ- 
sagen cajetet;  2,  oainetet;  3,  iftet, 
du  skal  ikke  vise  nogen,  ik  galgga 
iftet  oftigen;  iftelet;  4,  ivtetel;  5, 
cuiggit,  cuoigodet,  vise  en  til  Rette, 
olbmu  cuoigodet;  6,  josahet,  jeg  skal 
vise  di(j  det  Menneskes  Billede,  jo- 
saliam,  cajelam,  dunji  dam  olbmu  gov; 

7,  njæ330t,  om  Tændeme  i  3Iunden, 

8,  goccot,  vise  en  Døren,  bort,  ud 
af  /luset,  olgus  goccot;  viesostes 
goccot;  goccot  vuolgget;  vise  en  ud 
i  el  Ærinde,  goccot  gudege  mokkes 
mield  mannat.  Vise  sig,  1,  ittel, 
SoleJi  kan  ikke  vise  sig,  bæivas 
i  bæsa  iltet;  jeg  tor  ikke  vise  mig 
nde,  olgus  im  duosta  ittet;  Folk 
have  eudnu  ikke  visl  sig  der,  olb- 
muk   æi  læk  vela   ittam    dokko  ^    2, 


Visp 


864 


Vo  etc 


iftct,  Maanen  har  vist  sic/,  manno 
iftam  læ;  en  Sky  har  vist  sif/,  balv 
ivti;  3,  oidnujuvviit,  det  vil  snart 
vise  sig,  dat  forg  sadda  oidnujuvvut; 
4,  vi33at,  om  Frugl  or/  Bær  naar 
de  heqijnde  at  vise  sig  i  Skallene, 
3lultebærene  begynde  at  vise  sig, 
luobmanak  vijsek;  carssat;  cærssat, 
om  Tænderne, 

Sv.  1,  caj estet;  2,  vuoidnetet;  3, 
vuosetet;  4,  cuoikotet-,  5,  vise  Vejen^ 
keinob  oppestet,  oppastattet;  6,  vise 
hort,  rajet.  i,  itlet;  jiltet;  2,  vuoid- 
not;  3,  vise  sig  ond^  carset. 

feisen,  s.  1,  cajetæbme  ;  2,  oaine- 
tæbme;  3,  iftem;  iftelæbme;  4,  ivte- 
læbme;  5,  cuiggim;  6,  josabæbine;  7, 
goccom.  Ijittein;  2,  iftem;  3,  oidnu- 
jubme. 

feiser,  s.  cajetægje. 

Viseligen,  adv.  vissaset. 

Viske,  v.  sikkot,  viske  Støvet  af 
Bordet,  af  Bagerne,  gavgid,  gavjaid 
bævde,  girje  ald  erit  sikkot. 

Sv.  sikkot. 

Visken,  s.  sikkom. 

Visne,  v.  1,  golnnat;  2,  asstat, 
en  visnet  Ilaand,  golnnam,  asstam 
giet,  Træet  tørker,  Løvet  visner, 
muorra  assta,  lastak  gobinok;  Græs- 
set  visner  a  f  Tørken,  rasek  gobinek; 
Mennesket  visnede  langsomt  lien, 
oimus  gohmamen,  asstamen  læi  siiolg- 
gai;  3,  galvvat,  Fingrene  ere  visnede, 
de  føle  intet,  suormek  galvvam  læk, 
æi  gula  maidegeii;  4,  galiinat;  galii- 
nani  giet.  Bringe  til  at  visne,  goln- 
nadet. 

Sv.  i,  gollet,  goldnet^  2,  assnet; 
3,  puoldnet. 

Visnen,  s.  1,  golnnam;  2,  asstam; 
3,  galvvam;  4,  galnnain. 

Visselig ,  adv.  l,duodai;2,  ainas. 

Vissen,  adj.  1,  galnnam;  2,  as- 
stam; 3,  galvvam. 


Vitterlig,  adj.  \,  diedolas,  at 
begaa  vitterlige  Synder,  diedolas 
suddoid  dakkat-,  det  er  vilterliq  for 
alle,  diedolas  læ  buokaidi;  diettelas; 
2,  daiddolas. 

S.  1,  tetos;  teteles;  2,  taidos;  3, 
pikos. 

Vitterligen,  adv.  1,  diedolaj^al; 
diettelasat;  2,  daiddolasvuot. 

Vitterlig  hed,  s.  1,  diedolasvuot; 
2,  diettem,  diettemvuot. 

Vitterlighedsvidne,s.  diettem- 
duodastægje. 

Vittig,  adj.  1,  jierbmai;  2,  fie- 
dolas. 

Sv.  1,  jcrbmak;  jerbmalas;  2,  miæ- 
losaš;  3,  skeneles. 

Vittigen,  adv.  1,  jiermala^^atj 
2,  fiedola35at. 

Viltighed,  s.  i,  jierbmaivuotj 
2,  ficdolasvuot. 

Viv,  s.  se  Kone. 

f^od,  s.  nuotte. 

Sv.  vuotte. 

Vog,  s.  viekko.  Som  vejer  en 
Vog,  viekkosas. 

Vogn,  s.  \,  vavn;  2,  rægga. 

Sv.  vavna. 

Vog  te ,  v  1,  gattit,  naar  Gud  ikke 
vogler,  go  Ibmel  i  gate;  han  ser  ikke 
at  vogle  Ansigtel  fur  Træerne,  for 
at  han  ikke  skal  komme  til  Skade, 
i  oaine  muodoides  muorain  galtit,  arnas 
sorbmasuvvat;  han  var  sat  til  at  vogte 
Grændserne,  bigjujuvvum  læi  rajaid 
galtit 5  man  kan  ikke  vogte  Benerne 
naar  der  er  megen  Sne,  i  væje,  i 
buvte  olmus  hergid  galtit  go  sagga 
muola  læ*,  2,  varolel,  vogte  sig  for 
Forføretser  og  falske  Venner,  filli- 
tusain  ja  værre  iisstebin  jccas  gatit, 
varetet)  vogt  dig  at  du  ikke  skal  , 
falde,  varot  jcCcad  aniad  gaccat,  jor- 
ralet;  vogte  sig  for  Kulden,  Ilden, 
coasskemcst,  dolast  jecas  varotet;  3, 


Vog  to 


865 


V^oldssag 


balatet,  (ht  skal  vorjte  tUg  for  at  gaa 
uti  i  Kulden,  balatet  galgak  coaskem 
ouddi  mannamest;  4,  fa  f  tit;  5,  gæccat, 
alles  Oine  vof/lede  paa  ham,  buokai 
cahnek  su  ala  gæCcamen  legje. 

Sv.  kattet. 

y  og  ten,  s.  1,  gattinr,  2,  varo- 
tæbnie;  3,  balatæbme;  4,  laftiin;  5, 
gæccam. 

Fogter,  s.  1,  gattijægje;  2,  varo- 
tægje;  3,  gæcce,  jeg  voglede  Faar, 
mon  legjini  savcaid  gæcce. 

Vokal,  s.  Vokal. 

Vold,  s.  Græsvold,  ridde. 

Sv.  viioce. 

Vold,  s.  sæidne,  iVæg)  Fæst- 
nings  Vold,  ladne  sæidne. 

Vold,  s.  i,  vækkavaldde,  vækka- 
valddalasvuot,  at  binge,  øve  Vold 
imod  nogen,  vækkavalddalasvuoda  gu- 
dege  vuosstai  adnet  dakkat;  2,  halddo, 
at  give  sig  Gud  i  Vold,  jecas  Ibmel 
halddoi  addet;  have  i  sin  Vold,  hal- 
dostes  adnet. 

Sv.  1,  fabmo;  2,  naggo;  3,  med 
Vold,  jes  viækoi;  pahasi  cada;  eces 
lagai;  vejeliibbuvuotin. 

Volde,  v.  1,  dakkat,  han  har 
voldt  mig  meqen  Fortried  og  Skade, 
ollo  barte  ja  vahag  son  dakkam  læ 
munji;  del  voldte  hans  U/orsiglighed, 
dam  dagai  su  varotesvuotta;  2,  buftet. 

Sv.  1,  takket;  2,  vikken-;  3,  val- 
dos  orrot;  4,  det  volder  han,  tassan 
le  sodn  vikkalas. 

Voldelig,  adv.  1,  vægald ,  2, 
vækkavalddala35at,  voldelig  overfalde 
sine  Jfledinennesker,  vækkavaldda- 
laj^at  guoimes  fallitet. 

Vold  føre,  v.  vægald  erit  buftet, 
doalvvot. 

Voldførelse,  Vold  førsel,  s. 
vækkavalddalas  erit  bufteni,  doalv- 
voin. 

Voldgift,  s.  veris  olbmui  duobnio, 

ISorsk-lappisk  Ordbot/. 


lade  sin  Sag  afgjøre  ved  Voldgift, 
asses  veris  olbmui  duomo  vuollai  ad- 
det, bigj  at. 

Vo  Idgiftsmand,  s.  1,  soava- 
tægje;  2,  gaskolmai. 

Sv,  \,  veris  olma;  2,  quekteje;  3, 
kajoteje. 

Voldgiftsdom,  Voldgiftskjen- 
deise,  s.  se  Voldgift. 

Voldgive,  v.  soavatægje,  veris, 
gask  olbmu  duomo,  arvvalusa  vuollai 
addet,  bigjat. 

V  old  given,  Voldgivning,  s.  ve- 
ris, gaskolbma  arvvalusa  vuollai  ad- 
dem  bigjam. 

Voldsbøder,  s.  vækkavalddalas- 
vuoda  sakko. 

Voldsgjerning,  s.  vækkavald- 
dalasvuoda  dakko. 

Voldsmand,  s.   vækkavalddalas. 

Voldsmiddel,  s.  1,  garra-;  2, 
vækkavalddasas  gaskoabme. 

Voldsom,  adj.  1,  vækkavaldda- 
las, en  haard  og  voldsom  Fremqangs- 
maade,  garra  ja  vækkavalddalas 
mænnodæbmei  2,  goavve;  3,  garas  5 

4,  en   voldsom   Død,    sorbmasubme ; 

5,  lossad,  en  voldsom  Sggdom,  lossis, 
garra  davd. 

Sv.  pajel  manneje. 

Voldsomt,  adv.  i,  vækkavald- 
dala^^at^  2,  goavvet;  3,  garaset;  4, 
lossadet. 

Voldsomhed,  s.  1,  vækkavald- 
dalasvuot,  han  hegik  mange  Vold- 
somheder, ædnag  vækkavalddalas- 
vuodaid  son  dagai;  2,  garasvuot,  Li- 
denskabens,  Sggdommens  Voldsom- 
hed, halidusa,  buoccalvasa  garasvuot  j 
lossadvuot. 

Voldsomt,  adv.  1,  vægald;  væk- 
kavægald. 

Voldssag,  s.  vækkavalddalasvuo- 
da  asse. 

55 


>'  o  I  d  t  a 


g« 


866 


Vo; 


foldtage,  v.  vækkavægald  nis- 
sonin  ællet. 

f^oldtæcjl,  s.  vækkavægald  vaUl- 
deni. 

Vom,  s.  coavgje. 

Sv.  coive. 

J^or,  s.  siegja. 

Sv.  sæja. 

Vorde,  v.  saddat,  vorr/e  /-»/5/ 
saddus  cuovgas! 

Sv.  saddet. 

Vorte,  s.  1,  spartto;  2,  oaivve, 
Brystvorten,  njiHeoaivve.  Som  har 
Vorter,  sparltui. 

Sv.  1,  varto-,  2,  oive. 

Votreb,  s.  Rebet,  hvormed  Renen 
iriekher  Slæden,  vuotraipe.  Ordne 
Volrebel,  falmasteU 

Vove,  s.  narbbe,  de  Vover  saa 
sagteliq  trille,  dak  narbek  hiljan 
fierralek. 

Sv.  paro. 

Vove,  s.  i  Vove,  adv.  1,  hætlai, 
hæde  ouddi,  sætte  sit  Liv  i  Vove, 
hæggas  liættai,  hæde  ouddi  bigjat; 
2,  vaddoi;  3,  varrai.  Sætte  i  Vove, 
hædostuttet,  hæggas  hædostuUet. 

Sv.  vahdai.  Vahdot,hæggebs  vahdot. 

Vove,  v.  i,  duosstat;  2,  jolgadet, 
jeg  vovede  knapt  at  vise  mig  for 
dine  Øine,  illa  jolgadiin  du  cahni 
ouddi  itlet;  /Wy  shnlde  have  forlangt 
men  jeg  vover  ikke,  legjini  anestuv- 
vat  mutto  iiii  jolgad,  duosta;  den, 
som  ikke  vover  vinder  ikke,  gulte  i 
jolgad  i  vuoile;  3,  ergudet,  irgudet, 
jeg  huskede  nok  men  jeq  vovede  ikke, 
muillim  rnutlo  im  irgudaui ;  vove  en 
Bøn,  el  Slag,  rokkus,  doarrom  duos- 
stat, jolgadet,  irgudet;  4,  oskaldet, 
hatn  tør  jeg  vove,  su  ala  oskaldain ; 
jeg  vovede  ikle  at  tro,  im  oskaldarn 
jakkel;  han  vovede  siq  for  snart  tid 
efler  sin  Sygdom,  son  oskaldi  olgus 
vuolgget  appar  forg  su  davdas  maii- 


qel;  5,  hædasluttet,  jeg  vovede  mit 
Liv,  hædaslullim  hæggam^  han 
vovede  sin  hele  Formue  paa  dette 
Foretagende,  buok  æloides  sou  oskal- 
di, hædastulti  dam  riebmam  ala;  vove 
det  gdersle,  buokrakkan  hædasluttet, 
oskaldet. 

Sv.  1,  luostet^  2,  lieidol;  3,  vuoi- 
kelel;  4,  vove  sit  Liv,  hæggeiuas 
cakalct;  5,  kæcelct. 

Voven,  s.  l,duosstam;  2,  jolga- 
dæbme  5  3,  irgudæbme;  4,  oskaldæb;* 
me;  5,  hædasUitlem. 

Vovehals,  s.  1,  ap|)ar  duosslel; 
2,  -jolgadægje;  3,  -jallo. 

Sv.  ila  jalo,  jalostalleje. 

Vovelig,  adj.  l,vaddolaS,  et  vo 
veligt  Forelagende, \mU\o\as  riebmam; 
2,  jallo,  en  voveliq  Handling^  vad- 
dolas,  jalos  dakko.  1,  vaddola35at; 
2,  jallot.  1,  vaddolasvuot;  2,  jalloYuot. 

Sv.  1,  vahdalas;  2,  jalostalleje. 

Vovespil,  Vovestykke,  s.  1,  vah- 
dalas-; 2,  hædalas-;  3,  jallovuoda 
dakko. 

Vov  som,   adj.  se  vovelig. 

Vox,  s.  l,vaks;  2,  Orevox,  bæll- 
jegasse. 

Sv.   1,  vaks;  2,  peljekasse. 

Voxe,  v.  Š a dd Ilt,  den  Tid  Tæn- 
derne  voxe,  bani  Saddam  aiggc;  ef- 
tersom  Bomene  voxe  til,  dademield 
go  manak  bajas  saddamen  læk;  Hor- 
nene beqynde  al  voxe,  coarvek  sad- 
dagollek;  voxe  frem  a  f  Jorden,  æd- 
nautest  bajas  5addat;  disse  Træ  er 
voxe  ikke  saa  høit  imod  Nord,  æi 
dak  muorak  sadda  null  gukka  davve 
guovlost;  Barnet  voxer  til  sin  For- 
deel,  saddadedines  sadda  manna  buo- 
reb,  čabbasabbo-,  voxe  i  Iloiden, 
bajassaddat  ollodakki;  2,  voxe  i  Kræf- 
ter  og  Førlighed,  calggat,  dette  lille 
Barn  har  da  voxet  (<  Kræfter  og 
Førlighed)  siden  i  fjor,  galle  dat  ucca 


Vo 


867 


d 


maiiaS  calg-gam  læ  (limac<>sti  3,  om 
IJavet,  accat,  (//-(?);  4,  sluorrab  sad- 
dat,  fian  vo.xcr  mi;/  suatt  over  Ho- 
vedet, forg  son  šadda  siuorrab  go 
nion;  appar  stuores  šaddal,  han  er 
voxet  ifra  Risel,  ifra  sine  Ixlæiler, 
appar  stiiores  læ  saddain  rissijuvvut, 
biflasidassis  ^  Arbeidet  voxer  mig  over 
Hovedet,  appar  sluores  sadda  niunji 
dat  barggo ;  5,  auddanet,  voxe  i  Guds 
Erkjendelse,  i  Forstand  og  luind- 
sfiuber,  Ibmel  dovddoi,  jierbinai  ja 
dieltoi  auddanet;  6,  lossanet,  Model 
ofj  Higdotnmen  voxer,  roakkadvuotta 
ja  ællo  lassanæmen  læ.  Som  vilU- 
gen  voxer,  i,  saddisj  2,  saddel.  1, 
saddisvuot;  2,  saddelisvuot. 

Sv.  i,  saddet;  2,  alatet;  3,  ædna- 
iiet;  4,  lassanet;    5,  acet.     Saddeles. 

foxen,  s.  1,  Saddam;  2,  calggani; 
3,  accam;  4,  stuorab  saddam;  5,  aud- 
danæbnie;  6,  lassanæbme. 

foxen,  adj.  1,  saddam,  etvoxent 
ungt  31enneske,  Saddam  bardne;  v€ere 
naget  voxen,  maidegen  buftel,  vægjel; 
3.  deri  er  han  mig  ikke  voxen,  dago 
da  f  host  i  son  læk  nuio  dassas. 

foxnæse,  s.  sætte  en  en  Fox- 
)ucsej)aa,gæsdigen  maidegen  oalgotet. 

F  raa,  s.  se  Krog,       Sv.  cæk. 

Fr  a  al,  vraale,  se  Skrig,  skrige. 

Fr  ag,  s.  1,  cuvkkijuvvum,  bidg- 
gijuvvum  skip,  vanas,  Skibet,  Baaden 
drev  ind  som  f  rag,  skip,  vanas  gad- 
dai  bodi  cuvkkijuvvum,  bidggijuvvum 
dillest;  2,  slaa,  kaste  Frag  paa  noget, 
hilggot. 

Sv.  1,  cuoukanum  håks;  2,  heitates. 

Fr  age,  v.  1,  hilggot,  hvad  en 
vrager  finder  en  anden  Smag  i, 
maid  nubbe  hilggo  nubbe  dokkit;  hil- 
godel;  2,  hirsskot;  hirskotet,  vrage 
Mad,  borramuSsaid  hirskotet. 

Sv.  1,  laitet;  2,  skablot. 

Fr  agen,    Fragning,    s.  1,   hilg- 


gom;  hilgodæbmc;  2,  hirsskom;  hir- 
skotæbme. 

Fr  ag  er,  s.  hilggo. 

Fraggods,  s.  1,  hilgolas;  2, 
suopalas. 

Frang,  adj.  l,værre;  2,  boassto, 
en  vrang  Lære,  værre,  boassto  oappo; 
3,  jorggo,  en  vrang  Side  a  f  en  lilccd- 
ning,  biflas  jorggo  b  i  Ile ;  4,  vende 
den  vrange  Side  nd,  moarrai  mannat. 

Sv.  l,vere;  2,  pettoges;  3,  cuolok. 

Frangt,  adv.  l,værest;  2,  boas- 
stot. 

Franghed,  s.  1,  værrevuot-,  2, 
boasstovuot. 

Fr  angen,  s.  1,  jorggo- ;  2,  boas- 
stobælle. 

Fr  ang  lære,  s.  1,  værre-;  2, 
boassto  oappa. 

Franglærer,  s.  1,  værre-;  2, 
boassto  oapatægje. 

Frangstrube,  s.  boasstocod. 

Frangvillig,  adj.  1,  boarkj  2, 
ga35ar. 

Sv.  1,  pahas;  2,  fuonos;  3,  korro. 

Frangvilligen,  adv.  1,  boark- 
kat;  2,  ga53aret. 

Sv.  1,  paha  pelai;  2,  pahaslaka;  3, 
korrot. 

Frangvillighed,  s.  1,  boark- 
kavuot;  2,  ga35arvuot. 

Franten,  adj.  1,  garssai,  den  er 
vranten,  som  bestandig  skjænder 
naar  han  taler,  son  læ  gar33ai,  gutte 
aivve  rango  cada  sardno;  gærssi;  2, 
crddui.  Anse  for  vranten,  garsaset. 
1,  garssat;  2,  erddut.  1,  garssaivuot; 
garssivuot;  2,  erdduivuot. 

Sv.  i,  mosketakis;  2,  mostos. 

Fred,  adj.  1,  suttas,  han  sgnes 
vred  nu,  suttas  orro  oaidnet  dal; 
gjore  sig  vred  for  noget,  suttasen 
jecas  dakkat  mastegen;  2,  være  vred, 
moaresf,  sutlost  lætj  blive  vred, 
moarrai,  suttoi  mannat,  saddat;  2, 
55* 


868 


Vriste 


njudnjadel.  Gjøre  vred,  1,  nioara- 
tattet-,  moarraskattet -,  2,  siiltadet,  sut- 
todultet;  3,  nerppaskattef. 

Sv.  morak. 

Vredt,  adv.  1,  siittaset. 

Vrede,  s.  1,  moarre,  du  skal  ikke 
fare  frem  med  Vrede,  ik  galga  mori 
mænnodet;  2,  sutto;  3,  vasse,  kalde 
Guds  Vrede  over  sig,  Ibmel  inoare, 
vasse  bagjelassis  goccot;  (fjøre  norjet 
i  Vrede,  moarest,  siiUost,  vassest 
niaideg-en  dakkat ;  vække  ocj  formilde 
ens  Vrede,  olbmii  moare,  siitlo,  vasse 
boftet  ja  gæppedet;  ytre  sin  Vrede 
imod  nofjen,  moares  gæsagen  cajelet, 
giidege  vuosstai  cajetet. 

Sv.  more. 

Vredafftiff,  adj.  se  vredladen. 

Vredes,  v.  i,  moarral;  moarra- 
skel,  jeq  vredes  paa  mit/  selv,  moar- 
raskam  jes  aldsim;  2,  suttat,  du  skal 
ikke  vredes,  blive  vred,  vi  ville  ikke 
ijjøre  dirj  vred,  ik  galga  sultat,  æm 
moi  aigo  suttadet,  suttoduttet;  siittoi- 
diivvat;  3,  vassasket,  han  vredes  ikke 
paa  siff  selv,  i  vassaska  aldsis ;  vredes 
ikke!  ale  vassask,  moarrask!  vassai- 
duvvat;  4,  nerppasket. 

Sv.  moratet;  moratuvet. 

Vredladen,  adj.  1,  moarrai;  2, 
SUttadakis,  ideligen  finde  de  vredagtige 
sig  fornærmede,  ideligen  klage  de  over 
hverandre,  alelessi  suttodakis  olmuk 
moarrai  mannek,  si  vaiddelek  nubbe 
nubbe  ala ',  3,  vaššai,  Bjørnen  er  ikke 
al  lid  lige  til  bø  jei ig  til  at  blive  vred, 
guovcca  i  læk  alelessi  oft  lakkai  vas- 
sai.  i,  moarraivuot;  2,  sultodakis- 
vuot;  3,  vaššaivuot. 

Vrid,  s.  i,  vuovddecarvotak, 
Vrid  i  Maven  ^  2,  -goikotak. 

Sv.  i,  coive  kaikot;  2,  nape  tuo- 
ratak. 

Vri  de,  v.  bodnjal,  vride  sine 
Hændcr,    gicdaides    bodnjat;    vride 


Våndet  a  f  Klæder  og  Saft  a  f  Bær, 

cace  biftasides  sist,  ja  laftadas  murji 
sist  erit  bodnjat;  vride  Halsen,  ras- 
sia bodnjat  cæppat;  vride  sig  som 
en  Orm,  bodnjat  jecas  dego  matto; 
bodnjagattet.  Vrides,  bodnjagel; 
bodnjasuvvat. 

Sv.  podnjet;  podnjelet. 

Vriden,  Vridning,  s.  bodnjam; 
bodnjalæbme. 

Vrimle,  v.  i,  giccat,  der  vrim-- 
ler  af  Fiske  i  Havet,  guolek  gicca- 
jek  mærast;  gicaidet,  der  vrimler 
a  f  Jigg,  cuoikak  gicaidek;  /arfe  vrimle, 
gicatet,  Glid  lader  Havet  vrimle  afi 
Fiske,  Ibmel  gulid  mærast  gicata;  2, 
gicurdet,  gi33urdat,  gimsurdet,  der 
vrimler  af  Mennesker  paa  Jorden, 
af  Fiske  i  Havet,  afFugle  i  Luften, 
olbmuk  gimsurdek  ædnam  ald,  guolek 
mærast,  loddek  aimost;  3,  der  vrim' 
ler  af  Mennesker,  hui  ollorak  olbmuk 
læk. 

Vrim  len,  s.  i,  giccam,  gicai- 
dæbmej  2,  gicurdæbme. 

Vrimmel,  s.  ollovuot,  Folke-  og 
Bornevrimlen,  olbmui  ja  manai  ollo- 
vuot ;  vi  tilbede  ham  midt  i  Naturens 
glade  Vrimmel,  mi  rokkadallap  su 
gasko  aimo  illolas  ollovuoda. 

Vringle^  v.  bodnjat,  bodnjalet. 

V  r  in  gl  en,  Vringleri,  s.  bodnjam; 
bodnjalæbme. 

Vrinske ,  v.  burssket,  Hesten 
vrinsker,  hævos  bursska. 

Vrinsk  en,  s.  bursskem. 

Vrippen,  adj.  1,  æddolas;  2, 
suttodakis.  Blive  vrippen,  \,ddMoX ', 
2,  dosbmot.  Gjøre  vrippen,  æddo- 
det.  1,  æddolas  lakkai;  2,  suttodak- 
kaset.  1,  æddolasvuol;  2,  suttodakis- 
vuot. 

Sv.  mosketakes. 

Vrist,  s.  luoinas. 

Vriste,  v.  voiixL  vriste  en  tiaar- 


Vriste 


869 


Væilshc 


den  ud  af  Haanden,  rotfit  gæslegen 
micke  giedastes^  2,  gaikkol. 
Sv.  kaikot. 
Vristen^  s.  rotlim. 
fortel,  s.  *e  Skraal. 
Vræn(fe,    v.  1,  jorggot,   vrænge 
Klæderne,  biftasid  jorggot;  jorggo- 
let;  2,  wrrt?M(!/e  Øme«e,  mulljot,  Oxen 
vræitgerOinene,  vuofsa  calniid  inulljo; 
3,skucatet;  4,  vrænge  31uHden,\æn^- 
30t;    5,  roaibbat,    nnar   han  græder 
vrænger  han  Munden,  go  cierro  de 
roaibba. 

Sv.  podnjet;  podnjelet. 
Vrængning,    s.  1,  jorggom;  2, 
mulljom ;    3,   skucatæbme  •,   4,  væn3- 
30015  5,  roaibboni. 

f^tigge,    s.    i,    giedk;    2,    gætto, 
vugge    et    Barn    i    Vuggen,    gætost 
mana  vuotlot;  fra  Vuggen  til  Graven, 
giedkkamest,  gætost  havddai;  3,  den 
Del  af  Vuggen,   hvor   Hovedet  er, 
gokke;  4,  serrobadde,  et  Baand  paa 
Vuggen.     Lægge  i  Vuggen,    giedk- 
kat.     Et  Vuggebarn,  giedkkamas. 
Sv.  kætka,  kætkem. 
Vugge,  v.  1,  vuotlot-,  2,  siigadet. 
Sv.  1,  vuottotet;  2,  sokalet,  nianab 
vuottotet,  sokatet. 

Vuggen,  s.  vuottom. 
Vuggesang,  s.  vuottomlavl. 
Vunde,  s.  havve. 
Vund feber,  s.  havvedavd. 
Vurdere,   v.   1,    mærredet  arvo, 
hadde,    vurdere   en  Jord,   en  Ejen- 
dom,   ædnam,  omudaga  hadde,    arvo 
mærredet;  2,  doattaletj  3,  arvost  ad- 
mi,  jeg  vurderer  hans  Venshab  me- 
get  høit,    su    usstebvuoda    saggarak 
doaltalam,    stuorra   arvost  anam;    4, 
vurdere  hojere,  ringere,  divrasabbun, 
balbbebuu  lokkat. 

Sv.  1,  arvob  piejet;  2,  arvoi  ceggel ; 
3,  arvon  merostallct. 


Vurdering,  s.  1,  arvo'  mærre- 
dæbme;  2,  doattalæbme. 

Vurderings  forre  tning,s.  arvo 
hadde  mærredam  fidno. 

f^æbne,  v.  1,  værjolet,  væbne  sig 
og  sine  Folk,  \ecas  ja  olbinuides  vær- 
jolet; 2,  væbne  sig  med  Taalmodig- 
hed,  gierdavasvuoda  adnet. 

Sv.  varjotet. 

Væbning,  s.  værjotæbme. 

Vædde,  v.  1,  hisstot,  hisstalet',  2, 
vætlalussat,  jeg  vædder  han  kommer 
ikke,  histom,  væltalussam  atle  i  boade. 

Sv.  vætot. 

Vædden,  s.  \,  hisstom;  2,  væl- 
lalusSam. 

Vædde  kamp,   s.    \,    gilvofagge ; 

2,  -hæibbo. 

Væddeløb,  s.  gilvoviekkam. 

Væddem aal ,  s.  hissto,  jeg  taber 
Væddemaalet,  histo  nistetain  5  tabe 
med  den  man  vædder,  bisto  ohnain 
nisletet. 

Væde,  s.  lafladas. 

Væde,  v.  l,laftadet;  2,  gastadet; 

3,  njuosskadet,  vi  væde  Tøjet,  niuos- 
skadæp  galvoid;  4,  njeccadet,  jeg 
væder  det  jeg  ligger  paa  naar  jeg 
græder,  njeccadam  vullucidain  go  cie- 
romj  5,  sivrodet;  sivragattet.  Vædes, 
sivrrot,  sivraget. 

Sv.  1,  kastatet;  2,  luvatet;  3,  tæb- 
botet;  4,  loklet.  Vædes,  \,  luvet; 
2,  tæbbot;   3,   suoldnot;  4,  cacalet. 

Væden,  Vædning,  s.  1,  lafla- 
dæbnie;  2,  gasladæbnie;  3,  njuosska- 
dæbme;  4,  njeccadæbme. 

Væder,  s.  viere.  Huden  af  en 
Væder,  viercadak.      Sv.  virca. 

Vædske,  s-  lafladas,  fuld  a  f  Væd- 
ske,  diev  laftadasast,  Vædskerne  i  Le- 
gemet og  i  Planterne,  Mladasak  rub- 
inasest  ja  gilvvagin,  urtasin. 

Sv.  1,  tæbbotes;  2,  cace;  3,  lu- 
vasvuot. 


v  jc  d  s  li  c 


870 


\'  æ  1  (I  e  1  i  »:  <'  II 


fiedske,  v.  laftat. 

yn:fjf  s.  1,  sæidne,  hisset  staar 
eit  sort  Sktjvwfj,  dobbe  læ  cappis 
balvvasæidiie;  2,  sogge,  sælter  del  i 
Forslnen  ved  f^æcjijen,  fæskari  bi- 
gjnl  sogg-ai;  (jaa  læiif/ere,  nærmere 
hen  til  fæfjfjen,  mana  soggelid ;  der 
henfjere  henne  ved  f^ec/ijen  Uff  ff  er 
Kniven,  dobelist,  sog-gelist  læ  nibbe. 

Sv.  1,  ragnoj  2,  vægja. 

fæf/e/sindet,  adj  1,  viiokkosas  ; 
2,  jorreniiellalas,  i,  vuokkosa35at; 
2,  j(trreiniellala33al.  i,  vuokkosas- 
vuot;  2,  jorreiniellalasvuot. 

Sv.  i,  molsotakes;    2,  njalkelakes. 

Ftecfffelus^  s.  muorradikke. 

Sv.  muorra tikke. 

yæqre,  \.  bielladet,  jeg  har  ikke 
væcp-et  mifj  for  nofjet  Arbeide^  im 
læk  bielladam  ovtage  bargo;  biettalet, 
han  væfjrede  sig  ved  at  opfglde  denne 
Fordring,  son  biettali  dam  gaibadusa 
dævddet. 

Sv.  nadot. 

fægring,  s.  bieltadæbmej  biet- 
tahvbine,  han  gjorde  det  nden  f^teg- 
ring,  son  dagai  dam  biellalkættai. 

yte  gt,  s.  1,  dæddo,  kjøbe  noget 
cfter  Fægien,  oasstet  maidegen  dædo 
mield;  bojes  under  barenes  Vægt, 
sojaluvvut  jagi  dædo  vuollai ;  2,  væ- 
gjelvuol,  hans  Mening  har  megen 
f^ægl  i Ilaadet,  su  arvvalusast  sagga 
vægjelvuotta  læ  gærregesl;  3, en  Fægt 
som  Ueqges  til  for  at  tilvejebrinqe 
Ligevægt,  væjak. 

Sv.  1,  tedto;  2,  lossotak. 

Vægt,  s.  viekko. 

Sv.  vikl. 

Vægter,  s.  ijagocce;  ija  gocce- 
tægje. 

Sv.  ija  koceje. 

Vægtig,  adj.  \,  dæddel;  2,  væ- 
gjfl,      vnujlige     Aarsager,     vægjcles 


aššok.  1,  dæddelet;  2,  vægjclef.  I, 
dæddelvuot;  2,  vægjelvuot, 

fægtskaal,  s.  l,viekkoi  2,  bis- 
mar. 

Vække,  v.  l,goccalet;  2,  boflet, 
lian  har  forhnigt  at  vækkes,  da  han 
ikke  tror  at  vaaqne  af  siq  selv,  da 
han  har  vaaget  langt  ud  paa  Nat- 
ten, son  gocoi  goccatuvvut,  bofliijuv- 
vut  go  i  jake  goccatkættai,  bovlekæt- 
tai  goccat,  go  goccam  læ  giikka  man- 
nam  ija  i  vækkes  a  f  sin  bedste  Søvn, 
njalggasamus  nakkarines  boftujuvvut; 
vække  3Iedlidenhed,  arkalmastem 
boftet;  boftalet;  bovtestet,  /'e^ /ø6  og 
vækkede  dem  i  al  Hast,  viekkalim 
jaboftestim;  3,  co\nnal,  han  befnlede 
Lensmanden  at  vække  os,  gočoi 
lænsman  covnnat  modnu. 

Sv.  1,  rossot;  2,  poktet. 

Væ  kken,  Vækning,  Vækkelse, 
s.  i,  goccalæbme;  2,  boftem;  3,  covn- 
nam. 

Vækker,  s.  goccatægje. 

Vække  Is,  v.  1,  jeqa  jusstet;  2, 
jeqa  raigedet. 

Sv.  jægqab  jostet. 

V æ kken,   Vækning,  s.  jusstem. 

Væld,  s.  \,  aj  a;  2,  galddo. 

Sv.  aj  a;  ajek. 

Vælde,  v.  1,  golggat;  2,  duold- 
det,  Våndet  vælder  frem  a  f  Jorden, 
ædnamest bajas,  auddan  golgga,  duold- 
da  cacce. 

Sv.  1,  kolkitet;  2,  pajas  luoltet;  3, 
potlaset. 

Vælde,  s.  \,\^\i\åe.  Sønnen  ar- 
vede hans  Vælde,  bardne  arbi  su 
valdde  ;  2,  fabmo,  han  slog  med  f\elde, 
famoin  son  caski ;  bringe  nogen,  noget 
under  sin  Vælde,  gndege  ja  maidegen 
valddes,  famos  vuollai  biiftet. 

Sv.  1,  velde;  2,  famoi  3,  raddcm. 

Vældcligen,  adv.  det  sanwie  som 
vældigen. 


Vældi, 


871 


f^ældig,  adj.  1,  valddalas;  2,  væ- 
galas,  en  vældi^  Fyrste,  valddalas, 
vægalas  raddijægje;  3,  lainolas.  1, 
valddala^^at;  2,  vægalaj^at;  3,  famo- 
lag^at.  i,  vægalasvuot;  2,  valdda- 
lasvuot;  3,  famolaSvuot. 

Sv.  vekses. 

ræhje,  v.  valljil 

Sv.  1,  valjet;  2,  såldet;  3,  væltje 
Old,  j)akoit  ocet. 

f 'ff  I  i  (j,  adj.  1,  særralas;  2,  væ- 
Ick.  1,  særralajgat^  2,  væleket.  1, 
særralas vuot;  2,  vælrkvuot. 

Vælt,  s.  være  i  celten,  doalta- 
luvvut. 

Vælte,  v.  1,  fierrat;  fierralet,  2, 
gobinanet,  Banden,  Slæden  væltede, 
vanas,  geris  gobmani ;  /V7  hav  væltet 
entfancj  for  pna  delte  Sted,  gobma- 
ilam,  fierralam  læin  aiiddal  dam  bai- 
kesl;  3,  veelte  si<j,  om  Bohjerue, 
iæddot^  4.  gærrat,  liøhjerne  vielle 
siff  imod  Strandbredden,  barok  led- 
duk,  gorrik  gaddai.  1,  fieratet;  fier- 
ralattet,  vælte  Sladdene,  Baadene, 
geresid,  vadnasid  fierralallet;  fier- 
raldatlet,  Vinden  vælfer,  kaster  det 
overe/K/e,  bieg  fierraldatta  dam;  gob- 
matet,  vælt  ikke  Vand  over  dig,  ale 
gobmatalla  cace  bagjelassad;  gobma- 
nattet.  Vælte  suj,  \ ,  fierataddat,  hvad, 
hvorfor  vætte  I  eder  paa  Jorden? 
maid  fierataddabækket  ædnamost?  2, 
fieradet,  /lan  vadler,  kaster  a/V/  i 
Søvne,  son  fierad  oadededin.  Tit- 
bøjelig  til  at  vælte,  fieradakis,  fiera- 
dakis  geris,  vanas.     Fieradakisviiot. 

Sv.  1,  vuolmcslet;  2,  jollerlcl. 
Vælte  sig,  1,  joUoret;  2,  væucelet. 

Vættning,  s.  1,  fierram ;  fierra- 
læbme^  2,  gobmanæbine.  l,læddom; 
2,  gærram.  i,  fieratæbme;  ficrralat- 
tem,  fieraldallLMn.  1,  fieraladdam;  2, 
fieradæbme;  3,  fieratak,  ogsaa  et  Sted, 
hvor   man    væller ;    hvor    der  er  en 


brat  Bakke  sker  Væltninif,  gost 
rades  vicltic  de  sadda  fieratak. 

/  V/'  m  »1  e  / ig ,  adj .  fassle,  en  vcrm- 
melitj  o(f  iilæqeliq  Sgqdom,  fastes  ja 
buorredmætlos  davd.  Fasstet.  Fa- 
slcsviint. 

Sv.  1,  vaste;  vastok  j  2,  niaikok; 
3,  paddat,  paddok. 

V  w  mm  else,  s.  fastasæbme. 

Sv.  kokoles. 

Væmmes  ved,  v.  fastasef,  man 
man  væmmes  ved  sandanne  Uter- 
tighcder,  daggar  nuosskevuodaid  ferl- 
tijek  olbnuik  fastaset. 

Sv.  1,  podnjot;  2,  kokol}  3,  va- 
slabaddet,  våsten  adnel. 

Væn,  adj.  lioggos. 

Vænne,  v.  1,  harjetet,  vomne 
Bomene  til  sig,  harjetet  nianaid  ald- 
sis  ;  vænne  Jlenneskene  a  f  med  Ulg- 
dighed  og  Uorden  og  til  Lgdiijhed 
og  Orden,  æppegullolasvuodast  ja  si- 
votesvuodast  olbmaid  guUolasviitli  ja 
sivvoviitti  harjetet;  2,  vuokkadattet, 
strængt  Arbeide  har  vænt  mig  til 
Brændevin,  garra  barggo  læ  vuok- 
kadattam  niuo  buollevidnai;  3,  vænne 
(lokke)  til  sig,  siefladet,  vamne  Bom 
til  sig  med  JUad,  borramiissaiguim 
manaid  aldsis  sieftadet;  4,  æiddadet, 
vænne  et  Barn  ifra  Brgstel.  mana 
nji3est(nji3in)erit  æiddadet;  5,duoYg- 
godet,  naar  vænner  hnn  Barnet  fra? 
dulla  duovgod  mana  erit?  6,  batlvKil, 
Moderen  vænner  Barnet  a  f,  ædne 
boatket  mana.  Vamnes,  blive  vant 
til^  \,  harjanet,  jeg  er  ikke  vant  til 
slærke  Prikke,  im  læk  harjanam  garra 
jukkaiiiuisaidi;  da  vænnedes  lujlket 
vformærkt  til  at  tilstaa  ham  større 
og  støne  Rettigheder,  de  gådde  olb- 
muk  aicekællai  harjanam,  harjctuvvum 
sniiji  sluorrab  ja  sUiorrab  famo  addet 
bagjclassasekj  vaiit  til,  ved  noget, 
harjanam  masagen  3    vant  til  at  leve 


v  æ  n  11  e 


872 


Værdighcd 


iblandt  Fremmede,  harjanam  veris 
olbimii  gaskast  ællet;  2,  vuokkadet, 
hvortil  Meniieskels  Mund  vænnes, 
vænner  sig,  han  den  ikke  aflade, 
masa  olbmu  njalbme  vuokkad  i  dast 
væje  hæittet;  3,  sieftat,  til  hvem  jeg 
før  har  været  vant,  (at  gan),  gæsa 
auddal  læm  sieftam;  4,  æiddat,  for 
at  de  ikke  skulle  vænnes  ifra  Norsk, 
amasek  darrogielastgen  æiddat;  be- 
gynde  at  blive  afvænt  med  sil  eget 
Land,  ædnamestes  æiddegoattet;  5, 
vænnes  ifra  Brystet,    duovggot. 

Sv.  harjetet.  i,  harjanet;  2,  vuo- 
katet. 

f^ænnen,  s.  \,  harjetæbme;  2, 
vuokkadaltem ;  3,  sieftadæbme;  4, 
æiddadæbme;  5,  duovggodæbme;  6, 
botkkim,  1,  harjanæbme;  2,  vuokka- 
dæbme;  3,  sieftam;  4,  æiddam;  5, 
duovggom. 

færd,  s.  i,  arvvo,  sætte  Værd 
paa  noget,  maidegen  arvost  adnet; 
tillæqcfe  noget^  en  Handling,  en  hojere 
Værd  end  det  fortjener,  masagen, 
dakkoi  stuorrab  arvo  addet  go  ansas; 
lade  en  Ting,  noget  staa  ved  sit 
Vierd,  addet  maidegen  arvostes  or- 
rot;  2,  mafso;  3,  gælbbo;  4,  hadde, 
han  har  hverken  Penge  eller  Pen- 
ges Værd,  i  sust  læk  rut,  ige  hadde. 

Sv.  1,  arvo;  2,  verte;  3,  vædja. 

Færd,  adj.  1,  dokkalas;  2,  gæl- 
bolas;  3,  mavsolas  ••>  4,  Ferbalendelsen 
-tatle,  værd  at  tro,  annamme,  jake- 
tatte,  vuosstaivaldetatte;  5,  ansasægje, 
en  Arbeider  er  sin  Løn  værd,  bargge 
balkas  ansasægje  læ;  6,  være  værd, 
mafsat,  det  er  ikke  Umagen  værd, 
i  dat  mavsa  vaive;  det  er  nok  værd 
at  (fjore  sig  Umage  for,  galle  dat 
mafsa  vaive. 

Sv.  \,  vuokes;  2,  palkales  le  sodn 


ansetem;  3,  del  er  Umagen  værd, 
vaive  palka  le. 

F  ær  di,  s.  i,  arvvo;  2,  mafso, 
mavsolasvuot,  Guidets  Færdi  i  For- 
hold til  Sølvet,  golle  mafso,  mafso- 
lasvuot,  arvvo  silba  eftui*,  man  paa- 
skjonnede  ikke  Færdieu  af  hans 
Gaver,  æi  si  dovddam  su  addal- 
dagai  arvo,  mavso;  3,  gælbbo;  4, 
hadde.  Tabe  i  Færdi,  i,  halbbebun-; 
2,  arvotebbun  saddat.  Finde  i  Færdi, 
divrasabbun  saddat. 

Sv.  1,  arvo;  2,  verte;  3,  vædja, 
vædjaha;  4,  en  Ting  af  ingen  Færd, 
Færdi,  tosses  ome. 

Færdifuld,  adj.  1,  mavsolasj 
2,  divras.    1,  mavsola33at;  2,  divraset. 

Færdig,  adj.  1,  dokkalas,  en  an- 
seet  og  værdig  Mand,  doattaluvvum 
ja  dokkalas  olmai;  2,  gælbolas;  3, 
vuogas,  for  den  værdigere,  vuokka- 
sabbui,  gælbolabbui;  4,  hæivvolas, 
denne  Handlemaade  var  ham  vær- 
dig, daggar  mænnovuot  sunji  hæiv- 
volas læi*  5,  væ7'e  værdig,  ansasel, 
han  har  længe  været,  gjort  sig  vær- 
dig til  denne  Forfremmelse,  gukka 
aige  son  læ  ansasam  dam  buoreb  dille; 
gukka  aige  son  læ  dakkam  jecas  dok- 
kala^^an  dam  buoreb  dillai. 

Sv.  1,  vuokes;  2,  kelpokes. 

Færdi  gen,  adv.  1,  dokkalal^at} 
2,  gælbola33at;  3,  vuokkaset;  4,  hæiv- 
vola33at. 

Færdighed ,  s.  1,  dokkalasvuot, 
man  erkjendle  hans  Faudighed  til 
denne  Belønning,  olbmuk  dovddamen 
legje  su  dokkalasvuoda  dam  balkkai; 
2,  gælbolasvuot,  han  forrettede  den 
hellige  Handling  med  megen  Fær- 
dighed, dam  basse  fidno  son  doaimati 
oUo  gælbolasvuodain;  3,  oaivvevuot; 
4,  allagvuof,  leve  i  stor  Ære  og  Fær- 
dighed,   ællet  stuorra  gudnest  ja  al- 


V^  æ  r  d  i  ff  h  e  d 


873 


Være 


lagviiodast;  den  liojere  færdighed, 
som  Gud  har  tildelt  3Iennesliene, 
dat  sluorrab  oaivvcvuotla,  allagvuolta, 
maid  Ibtnel  olbimiidi  addam  læ^  /»e<- 
ser-  Off  I\on(fevæfdi(jhedeii,  kæisar-  ja 
gonagas-  oaivvevnotla,  allagvuolta; 
han  mistede  alle  sine  Embcder  o(f 
Vterdiffheder,  duSsen  son  saddai  l)uok 
su  fidnoiiies  ja  allagvuodaines;  5, 
soamalasvuot;  6^  hæivvolitSvuot. 

Sv.  1,  vuokasvuot^  2,  allakvuot;  3, 
oivosviiot. 

Vcerdiije,  v.  i,  dokkala53an, 
gælbola35an  adnet;  2,  dokkitel;  3, 
doatlalet,  han  hav  værditjet  mif/  Svar, 
sit  f^euskab,  soii  niuo  dokkala^jaii 
læ  adnain  niunji  vastadusa,  iissleb- 
viiodas  addet. 

Værdilos,  værdhs,  som  er  nden 
Værd,  adj.  i,  arvo-;  2,  gælbotæbine, 
arvoles,  gælbotcs  bahha  olinus.  Gjare 
værdilos,  forriuf/e  færdien,  1,  arvo-; 
2,  gælboUittet.  Gjøres  værdilos,  miste 
sin  Færdi,  1,  arvo-;  2,  gælboluvvut. 
■I,  arvo-;  2,  gælbotesvuot. 

Færdskyl d,  s.  ansasæbme. 

Være,  v.  i,  læt,  er  det  tumjt? 
ikke  saa  mef/et  tunffl,  lægo  lossad? 
læ  be  son;  jerf  er  dicf  (jod,  dunji 
buorre  læin-,  det  er  ikke  til  at  holde 
ud,  i  læk  ballim  lakkai,  hæg  adnem 
lakkai;  i  læk  gillamest;  jcfj  var  kom- 
met, men  jeff  var  ikke  frisk,  legjiin 
boaltet,  nuitto  im  læm  diervas;  vær 
[  saa  god  off  hjælp  mig,  lifcik  nuft 
buorre  ja  vækkelifcik  muo  5  naar  der 
var  nogen  af  hvem  man  kunde  faa, 
go  lifci  gæst  oa350l;  far  vel!  Gud 
hjælpe  fremdeles,  ællet  di  diervvan ! 
lekkus  Ibmel  ain  vækketægjen;  det 
kan  vel  være,  malta  læt;  det  være 
nu  som  det  være  vil,  lekkus  dal 
moft  læ35a ;  det  kunde  vel  være^  at 
jeg  reiste,  lifci  galle  væjolas,  åtte 
vulggim;  lad  saa  vrpre. '  lekkus  nuft! 


ingen,  være  sig  en  Fen  eller  Vuen, 
i  oftage,  lekkus  ussteb,  lekkus  vassa- 
las;  det  vajre  nu  som  det  vil,  det 
være  vil!  lekkus  dal  moft  læj^al 
være  til,  la't,  hæggast  læt;  2,  orrof, 
være  i  Nod,  nærværende,  Iiædosl, 
lut  læt,  orrot;  du  frygfer  ikke  for 
al  være  ved  hans  Side,  ik  bala  su 
baidast  orromest;  lad  det  nu  være 
som  det  er,  orrus  dal  moft  læ;  divle 
dal  orrot  moft  jo  læ;  jeg  vil  ikke 
være  ledig  naar  de  andre  ro,  im  mon 
oro  go  ærraksukkek;  orodet,  i  nogen 
Tid  har  jeg  været  Eriks  Tjener, 
læm  orodam  Erke  balvvalægjen-,  ik- 
kuns  et  Eneste  er,  var  oij  skal  være 
uforanderligt,  aive  oft  aidno  læ,  læi 
ja  orromen  læ  nubbasluvvamællos  ;  3, 
ællet,  jeg  har  ikke  været  paa  Jaqt, 
i  Skgds,  paa  Soen,  im  læk  ællam 
bivdost,  satost,  mæra  ald ;  han  er  altid 
tilstede  i  Bonnen,  alelcssi  son  ælla 
rokkus  sist;  dette  haver  han  gjort  for 
at  vi  skulle  være  hellige  for  Gud, 
dam  son  læ  dakkam  vai  bassen  mi 
ællep  Ibmel  audast;  der  har  været 
mange  Mennesker  for  os  paa  Jorden, 
ollo  olbmuk  ællam  læk  ædnamest  aud- 
dal  go  mi;  hvorledes  er  det  med  ham? 
moft  son  ælla?  for  en  kort  Tid  kan 
jeg  vel  være  tiden  Tobak,  oanekas 
gask  galle  dubaktaga  ælam;  jeg  har 
været  saa  langt  som  til  Kautokeino, 
ællam  læm  Kautokeino  rajast-,  jeg  var 
der  for  at  hente  mit  Barn,  cllim 
dobbe  muo  mana  viey/am  ditli;  er 
endnu  den  Sggdom  der?  aingo  ælle- 
men  læ  davd  dobbe?  ælostet,  vi  vare 
sammen  i  Fisketiden,  ælosteimek  oft 
sajest  bivddem  alge;  ælaset,  var  du  i 
hans  Færelse?  jeg  var  der  ganske  kort, 
ellikgo  su  stuovosl?  ælasim;  4,  fulnat, 
være  for  en  kort  Tid^  han  kommer 
vistnok,  men  forbliver  her  ikke,  er  her 
ganske  kort,  boatla  galle,  i  oro,  duSse 


874 


fidna;  var  du  i  hint  Telt?  fidnikgo 
(lom  goatfesl?  5,  boaltct,  Slijrken 
er  fl/'  Jlimleu,  hommer  fra  Gud, 
fabino  alniesl  boatta,  boatta  Ibmcl  lut; 
incfen  Logn  er  a  f  Sandheden,  i  mik- 
kcge  giellasid  boade  duolvuodast;  den 
Gave  er  af  en  kjær  Ilaand,  dal  ad- 
daldak  rakis  giedast  boatta;  han  er 
af  en  ffod  Familie^  son  siega  bær- 
raSest  læ  boatlain;  Johannes  Daab, 
var  den  af  Himmelen  elter  af  3Ien- 
neskcne?  Johannes  gast,  bodigo  dat 
almest  daihe  suddogasain?  6,  baccel, 
hvor  mange  U(/er  er  der  til  Juni? 
gallad  vakko  jolaidi  bacca,  læ?  7, 
være  horte,  fra,  hælbbat;  8,  javkkat, 
logakæltai  don  læk  hælbbam.javkkam; 
9,  ikke  være  til,  ophore  at  være, 
n  okka  I,  idaq  er  Blennesket,  imorqen 
er  det  ikke,  har  det  ophørl  at  være, 
odne  læ  olmus,  ilten  nokkani  læ;  10, 
der  har  været  mange  Ilænder  om 
det  Arbeide,  ollo  giedak  barggam 
læk  dam  bargo  ala;  11,  være  fattig 
og  rig  pan  nogel,  maslegcn  vajeg- 
vuoda  ja  ollovuoda  adnet;  12,  hvad 
er  dette  af?  af  Sten,  mast  dat  læ 
dakkujuvvum?  gædgest;  et  saadant 
Hjerte  maa  være  af  Sien,  daggar 
vaibmo  galle  gædgest  læ  dakkujuvvum, 
sivneduvvum;  13,  være  længe  om  et 
Arbeide,  gukka  aige  darbaset  barggoi; 
14,  være  over  at  vilte  fjjove  notjet, 
vissat  maidegen  dakkat;  jeg  gider  ikke 
være  over  at  gjore  det  om  igjen, 
im  vissa  vuollai  mannat  nubbe  lakkai 
dakkat,  im  vis.sa  dam  vaive  vuollai 
mannat  nubbe  lakkai  riebmat  j  15,  ville 
være  af  med  noqel,  no'/en,  aiggot 
bæssat,  besstujuvvut  maslegcn,  gæsl- 
egen;  aiggol  gudege  lutes  eril;  16, 
han  vil  ogsaa  være  med,  {vise  sig), 
son  maida  itlet  aiggo;  17,  han  vil 
være  med  ullevegne ,  alelessi  son 
cuovvol  aiggo. 


Sv.  1,  orrot;  2,  staiket;  3,  kaudnot. 

fjæren,  s.  1,  læbme;  2,  orrom. 

fjæret  se,  s.  1,  \iesso,  jeg  var  i 
et  stort  Værelse,  legjim  stuorra  vie- 
sost;  2,  stuoppo. 

Værge,  s.  \æv']0,gribe  til  Værge, 
værjoid  valddet,  doppil.    Sv.  varjo. 

Værge,  s.  1,  suogjalægje ;  2,  for- 
niindar;  3,  gagjalægje,  Fadderne  har 
Gud  sat  til  de  første  Værger  for 
forældretøse  Born^  rislvanliemid  læ 
Ibmel  asalam  vuostas  gagjalegjid  oar- 
bes  manaidi. 

Værge,  s.  1,  vuork,  Skjødet  er 
i  mit  Værge,  girje  læ  muo  vuorkast; 
2,  fabmo;  3,  halddo;  4,  barra,  have 
noget  i  sit  J^ærge,  maidegen  lial- 
dostes  adnet. 

Sv.  1,  vuorka;  2,  vuebne;  3,  katlem. 

Værge,  v.  1,  varjalet,  værge  sig 
med  del  første  det  bedste  Værge^ 
varjalet  jecasaudemus  buoremus  vær- 
join;  2,  gagjalet;  3,  suogjalet. 

Sv.  varjelel. 

Værgeløs,  adj.  værjotæbme,  vær- 
jotaga.     Værjotesvuot. 

Værgemaal,  s.  1,  audaslmor- 
rastæbme;  2,  -fuoladnemvuot. 

Værk,  s.  1,  dungje;  2,  dakko, 
den  Hetligaands  Værk,  bassevuoiqa 
duogje,  dakko;  det  er  ikke  el  Men- 
neskes Værk,  det  er  et  Værk  a  f 
Naturen,  i  dat  læk  olbmu  dakko,  dat 
læ  aimo  dakko;  3,  sætte  noget  i  Va^rk, 
maidegen  dakkujubmai  buftel,  ollaSub- 
mai  buftel,  dakkat^  4,  //«a  ///  Vanks, 
mænnodet,  du  skat  gaa  lidt  strængere 
tilværks,  dog  ikke  i  Vrede,  don  gal- 
gak  garrasabbucet,mulloikgaIga  mori, 
mænnodet. 

Sv.  1,  tuoje;    2,  lakko-,  3,  pargo. 

Værk,  s.  1,  bavcas;  2,  sargalak, 
horttage    Værken,    bafcas  javkkadel. 

Sv.  1,  pakces;  2,  svarke,  svarkeb 
ka  to  tet. 


v æ  r  k  b  r  Ild  e n 


875 


Vaescntligen 


Vævkbruden,  adj.  daftesærga- 
tagast,  luodotagast  buocce,  være 
vævkbruden,  daflosærjjatagast,  luodo- 
tagast læt. 

Værhey  v.  1,  bavcastct,  under- 
tiden værker  Haanden,  niultomin 
bavcasladda  giet;  2,  særggat, /?eMeHe 
værke,  davtek  serggek;  Hovedet 
værker,  oaivvc  særgga,  bavcast;  3, 
luoddot,  Hovedet,  Jienene,  Lemmerne 
værke,  oaivve,  davtek,  lattok  hidduk. 

Sv.  1,  pakcitet;  2,  svarket;  3,  luod- 
dot, oive  muste  luoddo. 

Vær  ken,  s.  1,  bavcastæbme ;  bav- 
cagæbme;  2,  særggain;  3,   luoddom. 

Værksted,s  duogjomsagje, -go- 
atte. 

Sv.  tuojohem  kole,  saje. 

Værktøi,  s.  1,  duogjeraidok,  vi 
skulle  have  f^ærktøi,  duogjeraidok 
migjidi  galggek;  2,  varra,  et  Værktøi 
til  at  mærke  Bijcjninqstømmer. 

Sv.  1,  tuojereido;  2,  lirrev. 

Værn,  s.  1,  suogje;  2,  suogja- 
læbme;  suogjalusj  3,  værjo;  4,  var- 
jalæbme. 

Sv.  1,  varjelem;  2,  værjo. 

Værne,  v.  1,  suogjalet;  2,  ga- 
gjalet;  3,  varjalet. 

Sv.  varjalet. 

Vær n en,  s.  1,  suogjalæbme;  2, 
varjalæbme. 

Værnepligt,  s.  1,  suogjalam-; 
2,  varjalam  gædnegasvuotta. 

Værnepligtig,  adj.  gædnegas 
varjalet. 

Værnetintj,  s.  diggesagje. 

Værpe,  v.  guoddet,  rfen  Fufjl 
værper  et  stort  Æff,  stuorra  mane 
guodda  dat  lodde. 

Sv,  queddet. 

Vært,  s.  1,  goatteised;  2,  guo- 
sotægje,  han  er  en  god  Vært,  siega 
guosotægje  læ. 

Sv.  isset. 


Værtinde ,  s.  goatteæmed. 

Sv.  emet. 

Værts  hus,  s.  guosseviesso. 

Væsen,  s.  1,  læbme;  2,  luonddo, 
Guds  Væsens  rette  liiltede,  Ibinel 
luondo  cielgga  govva;  uskahte  Væ- 
sener,  sivnedkættai  luondok;  For- 
nuftvæsen,  jieruialas  luonddo  •,  3,  mæd- 
no,  mædnovuot,  6^/f/5  us  gni  i ge  Væsen, 
Ibmel  oaidnemæltom  luonddo,  mæd- 
novuot;  niænuodæbme,  hans  Væsen 
og  JÉdfærd  behager  mig,  su  mænno- 
dæbnie  ja  gævalus  havskasam  oaidnet^ 
4,  vuokke;  5,  lagasvuot,  Klærlig- 
hedens  Natur  og  Væsen,  rakisvuoda 
luonddo  ja  vuokke,  lagasvuot,  lakkai- 
vuot;  det  Ugger  i  Tingenes  Vtesen, 
dat  omi  vuogest,  lagasvuodast  orro- 
men  læ;  hvad  er  det  for  et  Væsen, 
som  her  drives?  mi  mænoid,  mæno- 
demid  læ  dat,  mi  dast  adnujuvvu?  Sjæ- 
lens  Væsen,  sielo  luonddo,  vuokke, 
lagasvuot;  5,  sivnadus,  hvad  er  du 
for  et  Væsen?  mi  sivnadusaid  don 
læk?  Mennesket  er  el  Fornuftvæsen, 
olmus  læ  jiermalas  sivnadus;  alle  le- 
vende Væsener,  buok  ælle,  hæggalas 
sivnadusak,  luondok;  6,  gjore  Væsen 
af  nogen,  gudnest  gudege  adnet. 

Sv.  1,  orrom,  i  det  gudommelige 
Væsen  ere  tre  Personer,  jubmclas 
orromesne  læ  kolmch  personell ;  or- 
romslai;  2,  vuoke;  3,  tomotem. 

Væsentlig ,  adj.  1,  aidosaš;  2, 
duot.  Menneskets  væsenlligste  Egen- 
skaber, olbmu  aidosamus,  duodamus 
vuogek;  Leqemets  væsentlige  Dele, 
rubmas  aidosas  oasek;  en  væsentlig 
Forskjel,  aidosas  ærotus;  Bogens  væ- 
sentligste  Indhold,  girje  aidosamus 
sadne,  sisles  adnem;  3,  darbašlas. 

Sv.  1,  orroje;  2,  aines,  en  væsent- 
lig Egenshab,  aines  æigovuoke;  3, 
en  væsentlig  Ting,  oivalumus  pekke. 

f  Æ5ew</i*«/cn,adv.  l,aido;2,ainas. 


i 


v  æ  s  e  11 1 1  i  g  c  n 


876 


Y  d  c  r  i  i  g  li  c  d 


Sv.  1,  orronien  kauloi;  2,  aines; 
3,  eces  sinne. 

Væsentlirfhed ,  s.  I,  aidosas- 
vuot;  2,  duotviiol;  3,  darbaSvuot. 

y<cv,  s.  \,  goddo;  2,  joavdelas 
hallam. 

Sv.  kodo. 

l'iev,  s.  gævj,  Ilaandfjrebet  paa 
Slibeslen, 

F^æve,  V.  \,  goååei,  Gamuaalen, 
f^æverskytlen,  hvormed  mon  binder 
Gavn  Olj  væver  Vadmel,  gæp,  main 
oiiiuiS  fiermc  ja  gag-gas  godda  2, 
njuikkot,    væve    Skobaand,    niuikkot 


vuoddagidj    3,    væve  hen  i  Taagel, 
dussalasviiodaid  hallat. 

Sv,  kodet. 

Vævnin(j,  s.  i,  goddem;  2,  njuik- 
kom. 

Væver,  s.  godde. 

Væverbom,  s.  rivgge. 

Væve  r  skytte,  s.  gæp. 

Vievske,  s.  1,  skaidde;  2,  njuikko. 

Væxt,  s.  saddo,  han  er  liden  af 
Væxt,uccn  saddoijSaddost  læ;Saddam. 

Sv.  saddo. 

Vøle,  v.  1,  doattalet;  2,  fuollat; 
3,  difsot. 


Y. 


Yde,  v,  1,  auddanbuftef,  hvad 
Jorden  yder  til  Menneskenes  Nylle, 
luaid  ædiiani  aiuldanbufta  olbmui  avk- 
kcn;  2,  addet;  3,  mafsat. 

Sv.  1,  vaddel;  2,  inaksct. 

Yde  Ise,  s.  i,  auddanbuftcm;  2, 
adde  II ;  3,  mafsam,  niafsanuis. 

Yd  er,  s.  i,  adde;  2,  mafse. 

Yd  er,  adj.  1,  olggoj  olgoldas, 
den  ydre  .anseelse,  olggo,  olgoldas 
liabmc ;  Tinyenes  ydre  lieskaffenhed, 
oiiii,  sivnadusai  olgoldas  lakkaivuot; 
den  y  der  ste  Grændse  otj  den  if  der  ste 
-^^•'.7'  olgonius  ragja  ja  olgomus,  nia- 
qoiiiuS  bæivvej  2,  davvo,  det  yderste 
Sled,  davemus,  olgomus  baikke;  3, 
liyye,  være  paa  sit  Yderste,  de  læ 
gusslo  jo  aige  gecin ;  det  yderste  af 
noyet,  olgiis;  olgusak.  Det  Ydre,  \, 
liabme,  have  et  behayeliyt  Ydre  oq 
flesen,  liegos  hame  ja  mæno  adnet; 
2,  næko;  3,  olggovuot;  olgoldasvuot. 
J)en  yderste  Armod,  Fare,  stuorra- 
imis  vaivasvuot  ja  hælte;  lade  del 
komme  til  det  Yderste,  stuorramus 
liætlai  luoillet^  af  yderste  Formue, 
obba  famoincs. 

Sv.  1,  ulko;  2,  cæito;  'd,  del  Ydre, 


iilkos;  4,  pajeltes;  5,  kar;  6,  a  f  yderste 
Formue,  kaik  famost. 

Yderst,  adv.  1,  olgomusal;  ol- 
goldaniiisat;  2,  hui,  sagga,  det  er 
yderst  nodvendiyt,  dat  læ  hui,  sagga 
darbaslas. 

Yderdeel,  Yderflade,  s.  olggo- 
bælle^  olgobbælle. 

Yderkant ,  s.  olgomus  gæcce; 
2,  -guovllo,  Yderkanten  af  Landet, 
ædnam  olgomus  gæcce,  guovllo;  3, 
ravd. 

Yderliy,  adj.  1,  olggo,  paa  del 
yderste,  yderliyste  Sted  paa  h'lippen, 
olgomus  sajesl  bavtest;  2,  stuores, 
en  yderliy  Trany,  sluorra  darbas- 
vuotla;  3,  viddasabbo-,  4,  ollasabbo, 
en  yderliyere  Forklariny,  viddasabbo, 
ollasabbo  cilgitus. 

Yderliy,  adv.  \,  olggo,  Vejen 
er  laqt  saa  y  der  li  ff  sotn  muliyt, 
gæidno  rakaduvvum  olgomusat  go 
væjolas  læ;  yaa  ikke  saa  yderliy, 
ale  mana  olgomus  ravda  ala;  2,  sagga 
yderliy  fattiy,  sagga  vaivas. 

Yderliy hed,  s.  1,  olggovuot;  3, 
bagjolmærralasvuot;  3,  muddolesvuol, 
yaa  fra  en  Yderliy  hed  til  en  anden, 


Ydcr 


hcd 


877 


Yppci 


nubbe  bagjelinærralasvuodast,  mud- 
dolesviiodast  mannat  mibbe  bægjel- 
mærralaSvulti,  iniiddolesvulli. 

Ydermere,  adv.  1,  vola  ain; 
vela  æmbo;  2,  viddasabbiil. 

Sv.  1,  vela  anje;  3,  vidabut;  3, 
ænebut. 

Yderverden,  s.  olggomailbme. 

Ydmijff,  adj.  vuollegaS,  Menne- 
sket kan  være  ydniyfj  i  sit  Ydre  ocj 
dog  stolt  i  Hjertet,  olimis  matta  vuol- 
legas  læt  olgoldasat  ja  almaken  cævl- 
laistallarnen  læt  vaimostes.  Vuollc- 
ga^jat.     Vuollegagvuot. 

Sv.  vuollekes. 

Ydmijffe,  v.  vuoUedet,  3Iodgang 
hiinde  vel  hoje  men  ikke  gdmijge 
ham,  vuosstaigiettagævvad  buvti  galle 
su  lasmodattet  inutto  vuoUedet  i;  yd- 
intjge  sig  for  Gud,  ]hme\  audast  jecas 
vuoUedet.  Ydmyges,  ydmyye  sig, 
vuollanet,  /o  mere  vor  Forstand  skjcer- 
pes,  desto  mere  maa  den  ydmyqe  sig 
for  f^erdenernes  Herre,  dade  æinbo 
min  jierbmamek  lassan,  dade  æmbo 
dat  ilmi  liærra  ouddi  vuollaiiæmen  læ. 

Sv.  vuolletet.     Vuollanet. 

Ydmy  geise,  s.  vuolledæbme. 
Vuollanæbme. 

Ymte,  v.  i,  gækkat;  2,  der  ymtes, 
bægga. 

Fmfe«j  s.  l,gækkam;  2,bæggem. 

Ynde,  s.  i,  cabesvuot;  2,  lieg- 
gosvuot. 

Yndcf  v.  i,  buorren,  rakisen  ad- 
net;  denne  Konge  yndede  Lærdom 
og  Videnskaher,  dat  gonagas  buor- 
ren, rakisen,  suotlasen  ani  oapo  ja 
diedoid;  2,  ussteb  læt,  usstebvuoda 
adnet;  3,  burist  likkot,  en  yndet  Ta- 
ler, burist  likkujuvvum  sarnedægje. 

Ynder,  s.  ussteb. 

Yndest,  s.  1,  buorrevuot;  2,  us- 
stebvuot;  3,  buorre  likkomvuot. 
Sv.   i,   puorevuot;    2,   libbesvuotj 


Yndefuld,  ynderig,  xjndig,  adj. 
\,  cabes;  2,  favrro.  Gjøre  sig  yndig, 
smuccat,  Pigerne  gjøre  sig  yndige, 
nieidak  smuccajek;  2,  smoikkat. 

Sv.  cabes. 

Yndigen,  adv.  1,  cabbaset;  2, 
favrrot.    1,   cabesvuot;  2,  favrrovuol. 

Yndling,  s.  1,  rakkasamus;  2, 
eccujuvvum. 

Yndling  s  id  e  ,s,Takkasamus  inrd. 

Yngel,  s.  civg. 

Sv.  sakko. 

Yngle,  v.  civgaid  033301,  guod- 
det. 

Sv.  cukit  queddet. 

Yngl  en,  s.  civgaid  guoddem. 

Yngling,  s.  bardne;  nuorra  ol- 
mai. 

Sv.  parne. 

Ynglingsalder,  g.  1,  nuorra- 
vuot;  2,  nuorra  akke. 

Ynk,  s.  arkke,  del  er  en  Ynk 
at  se  hvorledes  Barnet  lider,  arkke 
galle  læ  oaidnet  moft  manna  gifsa- 
suvva;  arkkevuot. 

Ynke,  ynkes,  v  1,  arkalmaslet, 
ynkes  over  nogen,  arkalmastet  gudege 
2,  armos taddat. 

Sv.  arkalastet;  2,  armalaslel. 

Ynken,  s.  1,  arkalmastem;  2,  ar- 
mostaddam. 

Ynkelig,  adj.  arkke,  en  ynkelig 
Hændelse,  arkis  dappatus;  arkkela- 
gan,  en  ynkelig  Stemme,  arkkelagan 
suobman.     Arkkelakkai.     Arkkevuot. 

Ynk  som,  adj.  1,  arkalmaste;  2, 
arkke. 

Ynkværdig,  adj.  1,  arkke;  2, 
biegotatte;  3,  armetatle. 

Yppe,  v.  1,  boftet;  2,  algelet;  3, 
riebmat. 
Sv.  pajetel. 

Ypp  en,  s.  i,  boftem;  2,  alge- 
tæbme;  3,  riebmam. 


Ypperlig 


878 


Ædj 


IJ^ 


Ypperlig,  adj.  1,  bajolas;  2,  alla; 
3,  siega.  1,  bajoIa55at;  2,  allaget; 
3,  siega  lakkai.  i,  bajolaSvuut;  2, 
allavuot;  3,  siegavuot. 

Sv,  1,  oives;  2,  hevok. 

Ypperst,  adj.  1,  bajeinus;  2, 
siegamus,  en  af  vor  Tids  ypperste, 
ypperligste  Reyentere,  muttom  min 
aiggainek  siegamus,  buoremus  raddi- 
jeg-jin- 

Sv.  1,  oivalumus;  2,  puoremus. 

Yppers tepræsi,  s.  bajemus  pap. 

Yppiy,  adj.  i,šaddola5;  2,  ævdar, 
et  yppiyl  Levnet,  ævdar  ællem.  f^cere 
yppiy,  ævdarussat.  i,  saddola35at; 
2,  ævdar  lakkai.  1,  saddolasvuot;  2, 
ævdarvuot;  ævdariissam. 

Sv.  i,  vuolok;  2,  tuhleje. 

Ytre,  v.  1,  jednadel,  nanr  han 
havde  ytret  et  eneste  Ord  for  miy, 
go  læi  jednadam  munji  oftsanegæce; 
2,  sardnot,  hanytredesiy  meyetstrængt 


derimod,  sagga  garraset  son  dam  ala 
sarnoi;  3,  dagjat ;  4,  cajetet,  ytre  Lyst 
til  oy  Fryyt  for  noyet,  halidlisa  ma- 
sagen  ja  balo  maslcgcn  cajelet;  5, 
ytre  siy,  oidnujuvviit,  der  ytrede  sig 
flere  Tegn  til  Misfornojelse  iblandt 
Folket,  æmbo  mærkak  unokas  mielast 
olbmui  gaskast  oidnujuvvujegje;  4, 
iltet. 

Sv.  I,  sardnot 5  2,  jættet. 

Ytriny,  s.  \,  sadne,  en  Ytring 
af  Fryyt  oy  Utilfreds/ied  horteSy 
balo  ja  dultamættomvuoda  sadne  gu- 
lui,  2,  sardnom,  frie  og  dristiye  Yt- 
ringer, roakkad  ja  jalos  sardnomak. 

Ytringsfrihedy  s.  sardnom- 
loppe. 

Ytringsmaade,  s.  sardnom- 
vuokke. 

Yver,  s.  riiofse;  ruogse. 
Sv.  ruouse. 


JE. 


Æde,  s.  1,  borramus;  2,  guolto- 
mus;  3,  boaibmomus. 

Æde,  v.  1,  horr at,  3Iaterien  æder 
om  sig,  siegja  birras  borra;  Rust 
æder  Jern,  russto  borra  ruovde  ;  Or- 
men æder  sig  ind  i  Træet,  matto 
muora  sisa  jecas  borra;  2,  guottot, 
lireatnrene  nedtræde  og  opæde  fløet, 
oamek  dulbmek  ja  guttiik  suinid;  3, 
om  Fuglene,  boaibmot. 

Sv.  1,  porrot;  2,  piæbmolaliet;  3, 
quotot 

Æden,  s.  Ijborram^  2,  guottom; 
3,  boaibmom. 

Ædel,  adj.  1,  siega;  2,  buorre ; 
3,  bajolas,  en  ædel  Handling,  siega, 
bajolas  dakko;  de  Ædle,  Æ  dl  ei  te 
iblandt  Folket,  dak  buorre,  buorre- 
musak  olbmui  gaskast. 


Sv.  puorak. 

Ædelmodig,  adj.  1,  siega-;  2, 
buorrelundulas.  Čabbaset.  1,  siega-; 
2,  buorre  luonddo,  lundulasvuot;  3, 
buorrevuot. 

Ædelsindet,  adj,  allamiellalas. 

Ædling,  s.  valljoolmus. 

Ædru,  adj.  cielgos,  gaa  ædru 
til  den  Forretning,  cielgos  oaivest 
dam  fidnoi  mannat.  Blive  ædru,  rielg- 
gat,  naar  han  bliver  ædru  af  Rræn- 
devinet,  go  cielgga  vinestes.  Gjore 
ædru,  cielggadel. 

Sv.  1,  cælgos;  2,  vuorredes, 

Ædrnelig,  adj.  1,  jugatæbme, 
han  er  blevet  ædrueligere,  jugateb- 
bun  saddam  læ;  et  brav,  et  ædrue- 
ligt  Menneske,  siega  olmus,  jugales 
olmus. 


Æg 


879 


Ældre 


Æ(j,  s.  i,  manne,  friske  Æg, 
cæflo  manne-  '«'////e  Æfj,  mannid 
guoddet;  2,  samlluje  Æ(j  i  et  Hede, 
ærre.  Læ(j(/e  -ÆV/,  otn  Fluer,  cuo- 
rokastet;  cuoroluttet.  Sanke  Æg, 
mannit. 

Sv.  monne. 

Æg,  s.  se  Eg. 

Ægge,  v.  se  egge. 

yEggeb lomme,  s.  manneruopsa- 
das. 

Sv.  monneruopsak. 

Ægqehvide,  s.  manne violgadas. 

Sv.  monnevelkat. 

Æggeskal,  s.  mannegarra. 

Ægte,  s.  naittus,  lage  en  til Ægle, 
giidege  nailtusi  valddet. 

Ægte,  adj.  1,  rievtes,  tegle  og 
nagle  Bom,  rieftes  ja  juulgge,  luo- 
vos  manak;  2,  cielgas,  tegle  Guid, 
cielgga  golle;  3,  duot.  1,  rievles- 
vuot;  2,  cielgasvuot;  3,  diiotviiot. 

Sv.  1,  rektes  j  2,  æigo, 

Ægte,  v.  naittet.  Lade  ægte, 
nailetet. 

Sv.  valdot. 

Ægten,  s.  nailtem.     Nailetæbme. 

Ægte  folk,  s.  1,  galisgodde,  Ær/- 
tefolks  Forhold,  gali5godde  gasska- 
vuot;  galicak;  2,  naillalam  olbmuk. 

Ægte  forbindelse,  Æg  le  for- 
ening, s,  I,  naillusvuot;  naittalæbme; 

2,  naittus  oftvuot. 

Ægte  fu;  Ile,  Ægtemage,  s.  \, 
naillus  bællalas;  bællalas,  de  ere  Æg- 
lefieller,  soi  læva  bællalas;  2,  galis-; 

3,  naittusguoibme  j  guoihme,  tilligemed 
min  Æglefælle,  ovtain  guiminam. 

Ægtefødsel,  s.  naittus  dillest 
riegadæbme. 

Ægtefødt,  adj.  naittus  dillest 
riegadam. 

Ægte  hust  ru,  s.  akka;  naitlalam 
akka." 

Sv.  I,  kalas  queibme;  2,  parapele. 


Ægtemand,  s.  boadnja,  hun  siger 
hun  har  ikke  Mand,  i  loga  aldsis 
boadnja. 

Ægtepagt,  s.  naillusSiettadus, 
derom  var  intet  bestemt  i  Æifte- 
paglen,  dago  daf  host,  dam  birra,  dast 
i  mikkege  mærreduvvum  læm  nailtus- 
sieltadiisast. 

Ægtepar,  s.  galisgodde. 

Ægteseng,  s.  galissagje. 

Ægteskab,  s.  1,  galisvuot;  2, 
naittus,  *e.v  ^ar  vare  vi  i  Æqle- 
skab,  gut  jage  læime  naitlusist ;  nail- 
tem, Børn  af  førsle  og  andet  Æg- 
teskab, audeb  ja  maqeb  naittem,  nait- 
tus manak. 

Sv.  1,  kalasvuot;   2,  vald,  valdom. 

Æg  tes  kabel ig ,  adj.  1,  naittus-; 

2,  naitludillalas. 
Ægteskabsskilsmisse,  s.  nait- 

tusærotus;  naittusærranæbme. 

Ægtestand,  s.  1,  naitlalam-, 
naittusdille,  den  ugifte  Stand  og  Æg- 
teslanden,  nailtalkætlai  ja  naitlalam, 
naittusdille;  2,  -virgge. 

Ægtevie,  v.  vihhat,  naittusvihhal. 

Æglevielse,  s.  vildiam;  naittus- 
vihliam. 

Ælde,  s.  1,  akke;  2,  boaresvuol, 
dø  og  forgaa  af  Ælde,  jabmet  ja 
nokkat  boaresvuodast. 

Sv.  1,  poresvuot;  2,  vuorasvuot. 

Ældes,  s.  \,  boarrasmel,  boar- 
rasmuvval;  2,  vuorasmet;  3,  oamas- 
met,  Himlene  skulle  forsvinde  som 
en  Rag  og  Jorden  ældes  som  el  Ixlæde, 
almek  javkkamen  læk  nuftgo  suov  ja 
ædnam  oamasma  nuftgo  bivtes. 

Sv.  1,  vuorastovet;  2,  rakkaitovet. 

Ældgammel,  adj.  1,  dolus,  æld- 
gamle  Tider,  dolus  aigek;  2,  nogen, 
noget,  som  er  ældgammel,  ruoftanas; 

3,  hui   boares,  ældgamle   Folk,    hui 
boarcs  olbmuk. 

Ældre,    /Eldst,  s.   vuoras.   Me- 


Ældre 


880 


Ærcndsvend 


ntg/iedens  Ældre,  Ældste,  særvve- 
godde  vuorrasak;  Medældre,  Med- 
(eldste,  vuorasguoibine. 

Ælletræ,  s.  læibbe. 

Ælte,  v.  ruddit,  ælfe  Deig,  rud- 
dit  (laigge;  i'oltemageren  æller  Leret, 
lairrelilliddakke  laire  riidde ;  2,  setkut. 

Sv.  1,  cabret-,  2,  tæpcet. 

JElininfji  s.  I,ruddim5  2,  setk- 
kum. 

Æmn€y  s.  1,  avnas,  et  Sltjhke 
Æmuetræ,  der  er  skikket  til  For- 
arbeidelse, avnasmuorra,  mi  dakku- 
jubmai  dokke  j  et  Præste-,  Skole- 
mester-, Tjeneræmne,  pap-,  skulol- 
mai-,  balvvalægje  avnas;    2,  -sassa. 

Sv.  1,  abiies;  2,  ome,  Æmne  at 
tale  om^  halem  ome;  3,  æbdn;  4, 
-sassa. 

Ændre,  v.  se  forandre. 

Ændse,  v.  1,  doattalet;  2,  fuollat. 

Sv.  vucbnahet. 

Ændse n,  s.  1,  doattalæbmc;  2, 
fuollam. 

Æufj,  adj.  gar350. 

Æncjste,  v.  1,  baltodet;  2,  bal- 
lalet;  3,  baldatet;  4,  naggit,  de  samme 
Tanker  (engste  ham,  seæmma  jurd- 
dagak  su  naggijek,baltodek.  Æuf- 
stes,  (vnffste  si(j,  1,  ballat;  2,  suorg- 
ganet,  han  (/aar  med  (ent/stet  SJfcly 
suorgganam,  baltoduvvum  sieloin  son 
manna ;  (eutjsle  sig  over  nor/et,  ballat, 
balost  læt,  suorgganet  mastegen. 

Sv.  1,  vaivetetj  2,  surgob  takket. 
Vaivastovet. 

Ængstelse,  s.  1,  baltodæbmej 
2,  ballatæbmej  3,  baldatæbme*,  4, 
naggim.     1,  ballo;  2,  hates;  3,  suorg. 

Ængstetif/,  adj.  \,  balis",  2, 
argge ;  3,  suorgganakis ;  suorgganægje. 
i,  baliS-;  2,  arggelakkai.  1,  balis- 
vuot;  2,  arggevuot;  3,  suorggana- 
kisvuol;  suorgganæbnie. 

Sv.  1,  vajes,  2,  surgolas;  3,  huinos. 


Ærbar,  adj.  l,giidnalaš;  2,  siv- 
volaS,  en  (erbar  Pif/e,  giulnalas,  siv- 
volas  nieid;  3,  soanialas;  4,  hæivvo- 
las,  en  (erbar  Drar/t,  soamalaS,  bæiv- 
volas  biftasak.  1,  gudnala^^at;  2, 
sivvolajjat;  3,  soamala^^at;  4,  hæiv- 
vola55al.  i,  gudnalasvuot;  2,  sivvo- 
lasvuot;  3,  soaiualašvuol;  4,  hæivvo- 
lasvuot. 

Ærbødig,  adj.  i,  viiollegas;  2, 
gudnielte.  Vuollega^jat.  1,  vuoUe- 
gašvuot;  2,  gudniellcm. 

Ære,  s.  gndne,  Ærbødighed  for- 
mindsker  ikke  en  Mands  Ære,  olb- 
mu  giidne  i  gæppad  vuoUegasvuotta. 

Sv.  kudne. 

Ære,  v.  gudniettet. 

Sv.  kiulnetet. 

Æren,  s.  gndnieltein. 

Ærefrygt ,  s.  gudneballo. 

Ære frggts fald,  adj.  gudnebal- 
lolaS. 

Ærefuld,  adj.  gudnalas. 

Ærekj(er,  adj.  i,  gudnalas;  2, 
gudnes  rakistægje,rakisen  adne.  Gud- 
nalasvuot. 

Ærekr(enkende,  adj.  gudne- 
dovdo  bavcagalle. 

Ærelos,  adj.  gudnctæbme,  at  be- 
gaa  (cretose  Handlinger,  gudnotes 
dagoid  dakkat.  Gudnetes  lakkai.  Gud- 
nolesvuot. 

Æreminde,  s.  gudnemuitto. 

yEr  ende,  s.  mokke,  intet  Ærende, 
alene  for  at  tilbringe  Tiden,  i  mik- 
kege  mokkid,  diišše  gallil;  jeg  for- 
dristede mig  ikke  til  at  gaa  ind  i 
dit  f^terelse  aden  at  have  noget 
Ærende,  im  roakkadani  vuolgget  du 
stuoppoi  niokkelæbme ;  han  gjorde  sig 
et  Ærende  der,  dagai  aldsis  mokke 
dobbe. 

Sv.  mokke. 

yErendsvend,  s.  gocoslak. 


Æ; 


!  Il  (I  ( 


881 


Odcland 


Ærerørende,    adj.    1,    gudne- 

guoskatægje;  2,  hæppaSægje. 

Ær  es  Å/Ve  M^^er,s. giidiiebilledægje. 

Æresfølelse,  s.  gudnedovddo. 

Æresord,  s.  gudnesadne. 

Ærgerlig,  adj.  1,  unokasi  2, 
æddolas;  3,  mi  niiela  vuosstai  læ.  1, 
unokasviiot;  2,  æddolasvuot.  Blive 
ærfjerlig,  i,  dusskat,  de  begyndte  al 
blive  ærgerlifje  o(j  opbrnyfe,  si  dusske- 
gotte  ja  suttegotte;  duskasluvvat,  blive 
(ergerlig  pna  iiogen,  duskastuvvat 
gudege  ala;  2,  æddogoattet;  3,  vas- 
saslÆl. 

Ærgjerrig,  adj.  1,  gudiiehali- 
dægje;  2,  -bivddo. 

Ærgre,  v.  I,  æddodetj  2,  moar- 
raskattet-,  moarralattet-,  3,  vaSsaskat- 
tct;  4,  bahlian,  iinokassan  dakkat;  5, 
unokas,  bahha  niiela  addet.  Ærgre 
sig,  i,  æddot;  2,  inoarrasket;  moar- 
ratet;  3,  bahhan,  unokassan  valddet, 
adnet. 

Sv.  morafatlet. 

Ærgrelse,  s.  1,  vaimo  bavcasj 
2,  unokasvuot;  3,  æddolasvuot. 

Ær  gren,  s.  1,  æddodæbme;  2, 
moarraskattem ;  moarratattem ;  3,  vas- 
saskattem.  1,  æddom;  2,  moarra- 
skæbme;  moarratæbme. 


Ærlig,  adj.  1,  gudnalas,  faa  en 
ærlig  Begravelse^  gudnalas  havda- 
duine  oa^^ol;  2,  vuoig,  vuoiggad; 
vuoiggadlas,  lian  er  ærlig  i  sine  Ord, 
vuoiggadlaS  læ  sagainos,  sagaidassis. 
1,  gudnala^gat;  2,  vuoig,  vuoiggadet; 
vuoiggadla33at.  i,  gudnalasvuotj  2, 
vuoiggadvuot ;  vuoiggadlaSvuot. 

Sv.  vakes. 

Ærme,  s.  soagja,  sg  Ærmer  i 
en  Ixlædning,  soajaid  biftasi  goar- 
rot.  Binde  en  nogel  paa  Ærmcl, 
oalgotet  gæsagen  maidegen. 

Ærværdig,  adj.  1,  gudnalas;  2, 
gælbolas,  gudnegælbolas.  1,  gudna- 
lag^at;  2,  gælbola33at.  1,  gudnalas- 
vuot;  2,  gælbolasvuot. 

Æs,  s.  Hjertet  {man)  er  ikke  i 
sit  Æs,  ikke  roligt,  naar  dette  eller 
hint  mangler  eller  plager,  vaibmo  i 
læk  saj estes,  i  læk  lodkulas,  go  dot 
dat  vaillo  daihe  vaived. 

Æske,  s.  skappo. 

Sv.  skappo. 

Æske,  v.  se  fordre. 

Æsle,  v.  se  ag  fe. 

Æt,  s.  i,  maddo;  2,  sokkagodde. 

Sv.  1,  maddo;  2,  verrek. 

Ætling,  s.  i,  sogalasj  2,  sok- 
kagoddeolmus;  3,  fuolkke. 


0. 


0,  s.  suolo. 

Sv.  suolo. 

Obo,  s.  suoloolmus;  suoloasse. 

Ode,  adj.  avden,  et  øde  Sted, 
avden  baikke;  at  lægge  et  Land  øde, 
ædnam  avden  dakkat. 

Sv.  audes. 

Ode,  s.  d,  avden-;  2,mæccevuol. 

Ode,  v.  1,  ævdarussat;  2,  has- 
skit;  hasskedet;  3,  loaftet*,  4,  hæva- 
tel,    øde   sit  Liv,    sin  Tid    og    sine 

Piorsk-lappisk  Ordboq, 


Penge,   hæggas,     aigcs  ja    rudaides 
hævatet,  loaflet. 

Sv.  i,  tuhlet;  2,  loptet;  3,  nok- 
ketet. 

Oden,  s.  1,  ævdarussam;  2,  has- 
skim  5  hasskedæbme  j  3,  loaftem;  4, 
hævatæbme. 

Ode  I  and,  s.  ],  ævdar;  2,  has- 
skarj  3,  hævatægje. 

Sv.  1,  tulkar;  tuhlejej  2,  skivlar; 
3,  skidar. 

56 


Odclæggc 


882 


0 


J« 


Odelwgf/e,  v.  1,  stagjedet,  han 
odeUujile  sin  Formue,  stagjedi  ælos; 

2,  hævalet,  KrUjen  har  odeUujt  Lan- 
det, soatle  hævatam,  stagjedam  læ 
ædnaiii;  3,  vaivaseu  dakkat,  han  er 
aldeles  odeUujt,  aihas  vaivasen  læ 
dakkujiivviim,  (Hevet  aldeles  fatlifj') ^ 
4,  diisscn  dakkat,  ødelwfjf/e  sin  Hel- 
bred, diervasvuodas  duššen  dakkat. 
Odelæ(f(/es,  1,  hævvaiiet;  2,  dussal. 

Sv.  i,  spiejet;  2,  audet. 

Odelæf/gelse,  s.  i,  hævvo;  hæ- 
vatæbmc^  2,  stagjedæbme ;  3,  dussen- 
dakkani.     1,  Hævvanæbine;  2^  dušsam. 

Odelægger,  s.  1,  stajalas;  sta- 
gjedægje;  2,  hævatægje;  3,  dussen 
dakke;  dussadægje. 

Odemark,  s.  niæcceædnam. 

Odsel,  adj.  1,  ævdar;  2,  skittar- 
des,  ødsel  i  sit  Liv,  skiltardes  ællem- 
assis;  skittardakis ;  3,  haskedakes. 

Odselt,  adv.  i,  ævdaret;  2,  skit- 
tardes  lakkai',  3,  hasskai,  du  skal 
ikke  bruff£  det  ødselt  for  at  det  kan 
vare,  ik  galgga  hasskai  adnct  vai 
bissta. 

Odselhed,  s.  1,  ævdarvuot;  2, 
skittardesvuot;  3,  haskarviiot. 

Ods  le,  v.  1,  ævdarus5at;  2,  has- 
skit,  haskasuttet;  3,  skitlardet.  Odsles, 
haskasuvvat. 

Sv.  1,  tulilet;  2,  skivtet,  3,  ski- 
darlel. 

Odslen,  s.  1,  ævdarussam;  2, 
hasskiin  j   haskasulteni.     Haskasubme. 

0(je,    v.    1,   lassetet;   2,  æncdet; 

3,  lossidattet.  Oejes,  v.  1,  lassanet; 
2,  ædnanet;  3,  lossidet;  lossanet; 
Vinden  øf/er  paa,  bieg  lassan,  los- 
san,  lossid. 

Sv.  1,  lassetet;  2,  ænetet.  1,  las- 
sanet j  2,  ædnanet;  3,  oblot. 

Off  en,  s.  1,  lassetæbme-,  2,  æne- 
dæbiiic.  1,  lassanæbmej  2,  ædna- 
uæbuic. 


Og e navn,  s.  i,  buddaj  buddas 
nabma;  buddustak;  2,  burtte.  Give 
Ofjenavn,  buddustet. 

Sv.  nabtes  nam.    Nabteslet. 

Og  le,  s.  dæccalages. 

Sv,  1,  ty330l;  2,  æ^olakes;  dæ^o- 
lakes. 

Og  le  unge,  s.  dæccalaggacivg. 

Sv.  kærmahi  cukeh. 

O/e,  s.  1,  calbme,  det  sortner  for 
Oinene,  calmek  cappodek;  han  saa 
med  et  koldt  O/e  til  sit  Medmenneske, 
galbma  calmiguim  gæcasti  giioibma- 
sis;  med  halv  aabnede  Oine,  %æle 
rappasam  calmi;  jeg  har  ikke  faaet 
Blund  paa  mine  Oine,  iin  oaddam 
læk  calbmediev;  tinder  fire  Oine, 
guovta  gasskan;  lukke  sine  Oine  i 
Døden,  jabmemi  ofti  carvvit  calmides; 
du  skal  lukke  mine  Oine,  don  muo 
caliiiid  dæddet  galgak;  naar  Døden 
lukker  31enneskets  Oine,  go  jabmem 
dappa  olbmu  calbmid;  have  et  vaa- 
gent  Oje  med  nogen,  gocce  calme 
gudege  ala  adnet;  se  noqen,  noget 
med  ganske  andre  Oine,  gudege, 
maidegen  aibas  ærra  calmiguim  oaid- 
net;  2,  Ojet  i  Naale,  Oxer,  3Iølle- 
stene  o.  s.  v,  salbme;  stikke  Traad 
igjennem  Naaleøfet,  suonaid  salmastetj 
3,  Soløjet,nieras;  4,  Oje  paa  Træer, 
urbbe;  5,  slaa  Oinene  ned,  gæccat 
ædnami,  vuolas  guvllui;  6,  se  en. 
Døden  tinder  Oinene,  olbiiiust,  jab- 
memest  i  ballat;  7,  gaa  en  under 
Oinene,  viggat  miela  mield  læt;  8, 
han  nægtede  mig  det  i  mine  aabne 
Oine,  son  biettali  dam  muo  audast; 
9,  det  er  ham  en  Torn  i  Oinene, 
dat  su  bafcagatta;  bahhan  son  dam 
valdda ;  10,  falde  i  Oinene,  sadda 
oidnujuvvut;  olgoldas  cabba  hame 
adnet;  II,  kaste  et  Oje  paa  noget, 
i  en  Bog,  gæcastet  maidegen,  girjai; 
12,  rose  en  i  Oinene,  ramedet  gudege 


Ojc 


Oj  cii  V  idnc 


su  lul  orodedines,  su  guladedincs; 
13,  na7^re  eu  op  i  0 hiene,  i  hans 
aabne  Gine,  aibas  almosct  giidege 
fillit;  14,  i  mine  Gine,  nuftgo  muo 
mielast  orro;  muo  calinidain  audast; 
15,  sætte  en  Blaar  i  Ginene,  bættct, 
sævdnjadallet  gudegc;  16,  sitje  en 
noget  i  Ginene,  roakkadet  gæsagen 
maidegen  caelkket.  Som  har  store, 
mange  Gine,  calbmai.  Calbmaivuot. 
Faa  opladte  Gine,  calbmat.  Give 
opladte  Oine,  calbmadet.  Faa  Oine, 
calmaiduvvat. 

Sv.  1,  calme;  2,  salme. 

Gje  blik  ,sA,  calbmeravkkalæbme, 
calmeravkkalam  boddo;  2,  ucca  bod- 
du5;  3,  oanekas  gask,  det  vårede 
huns  et  Ojebli/c,  men  det  var  et 
høitideligt,  skrækkeligt  Gjeb/ik,  dusse 
ucca  boddus,  oanekas  gask  dat  bisti, 
mutlo  basse,  suorgadlas  boddus,  gask 
dat  læi ;  4,  dalas  boddo,  leve  for  Gje- 
blik,  for  det  nærværende  Gjeblik^ 
dalas  boddoi  ællet;  Ojeblikkets  For- 
dringer, dalas  boddo  gaibadusak;  5, 
{  Ojeblikket,  dallanaga,  jeg  kommer 
i  Ojeblikket,  dallanaga  boadam. 

Sv.  1,  calmeravkaldak;  2,  -tram- 
kaldak. 

Ojeblikkelig,  adj.  1,  oanekas, 
en  øjeblikkelig  Hjælp,  oanekas  vække; 
2,  jottel. 

Ojeblikkeligen,  adv.  1,  dalla- 
naga; 2,  gacca  gacca,  damaatte  han 
komme  øjebtikkeligen,  de  lifci  gacca 
gacca  boattemen;  han  er  øjeblikke- 
ligen  ventendes,  son  læ  galle  vuord- 
dagest  gacca  gac;  gacce  gacce,  han 
kommer  ojeblikkeligen,  gacce  gacce 
boatla. 

Ojebrgn,  s.  gulbmeguolgak. 

Sv.  1,  calbmenkulbme;  2,  -harme. 

Ojeglas,  s.  glassacalbmej  calbme- 
glassa. 

Sv.  glascalbme. 


Oje-,  GJenhaar,  s.  calbmcguol- 
gak,  Ojenhaarene,  som  sidde  paa 
G/elaaget,  calbmeguolgak,  mak  ramas 
ald  orruk. 

Gjehindc ,  s.  calbmecuo3. 

Gjekast,  s.  1,  gæcaslak,  et  stygt 
Gjekasl,  fastes  gæcastak;  2,  gæca- 
dæbme. 

Sv.  1,  kæcestak',  2,  vilctem. 

Ojekrig,  s.  calbmegæcce. 

Oje - ,  Gje nlaag,s. calbmeramas. 

Ojemaal,  s.  mærostæbme. 

Gjemed,  s.  1,  ulbme ;  2,  aiggo- 
mus,  forfeile  sit  Gjemed,  aiggomus- 
sastes  duššen  saddat;  Gjemedet  af 
hans  Handling  er  egen  Fordel,  su 
dagos  aiggomus  læ  su  jecas  avkke. 

Sv.  1,  mokke;  2,  vaimo;   3,  situd. 

Gjemærke,  S.  se  Gjemed. 

Ojenflod,  s.  calmegolggam. 

Gjensk  alk  ,s.  calmi  audast  buorre. 

Gjenskalkhed,  s.  1,  hærvastal- 
lamvuot;  2,  guoftelasvuot. 

Gjensynlig ,  adj.  1,  oaidnos,  at 
qaa  hen  og  udsætte  sig  for  øjensgn- 
lig  Fare,  Undergang,  vuolgget  nak- 
ketet  jecas  oaidnos  sorbmai;  oaidne- 
mest  læt,  hans  Forviring  var  øjen- 
synlig,  su  hirbmastubme  læi  oaidne- 
mest;  2,  calmos;  3,  carvos,  at  gaa 
til  en  ojensynlig  Fare,  calmos,  car- 
vos  sorbmai  mannat. 

Sv.   1,  vuoidnos;  2,  cuoikos. 

G  j  en  sy  ni  i  g  e  n,  adv.  oaidnos 
lakkai. 

Gjensynlighed,  S.  1,  oaidnos- 
vuot;   2,  calmosvuot;    3,  carvosvuot. 

Gjentjener,  s.  1,  guoftelas;  2, 
hærvaslalle. 

Gjentjenes le,  s.  1,  guoftelas- 
vuot; 2,  hærvvastallamvuot. 

Ojenvidne,  s.  gutte  oaidnam  læ, 
endmi  leve  alle  de,  som  have  været 
Gjcnvidner  til  disse  Tildrafjclser, 
56'* 


Ojen vidnc 


884 


Onsk( 


ain  si  biiokak  ælicmen,  hæg-g-asl  læk, 
gudek  oaidnam  læk  daid  dappatusaid. 

Ojestcti,  s.  1,  gakka,  Ojeslenen 
er  frisk,  gakka  læ  lasses;  OJel  he- 
(fijtider  at  værhe  naar  jcfj  henge  be- 
trafjier  noget,  luoddanisgoatta  gakka 
go  gukka  gæcam;  2,  mi  rakkasamiis 
læ,  Bomene,  Penge  ere  hans  O/e- 
sten, nianak,  rudak  sunji  rakkasamiis 
læk. 

Sv.  kakka. 

Ojet,  adj.  tfcknns  i  Sammensæt- 
ninger,  som  enøjet,  calbmebællag, 
calbmebælle. 

Sv.  enøjet,  calmepelak,  som  har 
ndsfaaende  Oine,  cittocalmak. 

Oine,  v.  oaidnet,  han  var  saa 
langt  horte  at  man  knap  kunde  oine 
ham,  nuft  giikkcn  læi  atle  illa  son 
oai'dnemest  læi.  Oines,  i,  sabmat; 
2,  cappat,  netop  at  Skibet  øines  i 
Havet,  aido  dal  de  sabma,  cappa  skip 
avesl;  3,  cuollat,  et  Skib  øines  i 
Havet,  netop  at  det  sees,  skip  avest 
cuolla,  aido  de  oidnu;  4,  øines  at 
hevæge  sig,  cuolardct. 

Oinen,  s.  oaidnem.  i,  sabmam; 
2,  cappam;  3,  ciiollam;  4,  cuolar- 
dæbmc. 

Ol,  s.  vuol,  bnjgge  Ol,  vuollagid 
vuossat. 

Sv.  vuol. 

Olbrggger,  s.  vuollagid  vuosse. 

Olbryggen  ,  Olhrgggeri,  s.  vuol- 
lagid vuossam;  vuollagid  vuossam- 
goalle. 

Om,  adj.  1,  njuoras,  et  ømt  Hjerte, 
Ulik,  njuoras  vaibmo,  gæcaslak;  han 
er  øm  over  sit  Folks  Lidelser,  njuo- 
ras læ  olbnniides  gillamussai  vuosstai } 
njuort-anægje.  Blive  øm,1,njuorasmet, 
njuorranet,  Hjertet  bliver  ømt,  oame- 
dovddo  njuorasma,  njuorran;  2,  boat- 
kaduvval;  boatkaduddat;  3,  cabma- 
stuvval,  han  blev  øm  og  stiv  (i  Lem- 


merne)  efter  Gangen,  boatkaduval, 
boatkaduddai,  cabmastuvai  va33emest. 
Gjøre  øm,  \,  njuorasmattet  j  njuora- 
dattet,  del  gjør  mit  Hjerte  ømt,  dat 
njuoradalta  muo  vaimo;  2,  boatka- 
duttet;  3,  cabmastuttet. 

Sv.  \,  njuores;  2,  helles.  Njuor- 
ranet.    Njuoratet. 

Omme  sig,  v.  1,  biekkot,  han 
ømmede  sig  ikke  engang  da  Benet 
blev  afsat,  i  obba  biekkoinge  go 
juolgge  su  ald  erit  cuppujuvui;  2, 
luoibmot;  3,  fuoikkot;  4,  illa  dattot; 
5,  jeg  ømmer  mig  ved  at  sige  ham 
disse  Ubehageligheder,  dat  muo  bav- 
cagatta  sunji  daid  suottasmætlom  sa- 
gaid  cælkket. 

Ommen,  s.  1,  biekkom^  2,  luoib- 
mom;  3,  fuoikkom. 

Ommes,  ømme  sig,  v.  i,  njuor- 
rat,  fet/  maa  vel  ømme  iniq,  ømmes 
mod  mit  Barn,  fertiin  njuorrat  mana 
vuosstai 5  2,  njuorasmet,  njuorranet, 
kan  du  ikke  ømmes  ved  saa  mange 
Hjerters  Smerter?  ikgo  njuorasma, 
njuorran,  njuorra  nuft  ædnag  vaimoi 
bafcasi  vuosstai?  3, bavcaget,  bavcaslet. 

Sv.  pakcalet. 

Omt,  adv.  njuoraset. 

Omhed,  s.  njuorasvuot,  tale,  pleje 
en  med  kjærlig  Omhed,  rakis  njuoras- 
vuocfain  sardnot,  guoimes  divsodet; 
Moderomhed,  ædnenjuorasvuot;  njuor- 
ranæbme. 

Omfindtlig,  adj.  njuoras.  Njuo- 
raset.    Njuorasvuot. 

Sv.  i,  helle;  2,  rasses. 

0 mhjer tet,  adj. njuorasvaimolas,* 
njuoras.     Njuoraset.    Njuorasvuot. 

Onske,  s,  i,  savaldak,  savvam, 
alles  Onsker  ledsagede  ham  da  han 
reiste,  buokai  savaldagak  su  cuovvo- 
men  legje  go  vulgi;  savaldakvuot, 
megen  Tak  for  Onsket,  gillos  ædnag 
savaldakvuodast;   2,  hallo,  halidussa, 


On  sti* 


Črctudcri 


han  er  nu  ved  sine  Otishers  3Iaal, 
dal  son  læ  halidusaidcs  rajast;  eyidog 
dette  Onske  maa  jeg  nægte  mig,  vela 
dam  halidusa,  savaldaga  fertim  aldsim 
bietlalet}  3,  dalto,  dattolasvuotta;  4, 
miella,  alt  gik  efter  Onske,  og  jeg 
fik  det  efter  Onske,  buok  miela  mi  eld 
manai,  saddai  ja  033um  dam  miela 
mield. 

Sv.  1,  savates5  2,  et  ondt  Onske, 
japotas. 

Onske,  v.  i,  savvat;  savadet,  sav- 
valet,  alle  ønskede  ham  et  lykkeligt 
Udfald  paa  hans  Sag,  biiokak  sav- 
valegje  siinji  buorre  loap  su  assest; 
2,  halidet,  jeg  ønskede  at  fortælle, 
muittalet  halidim;  naar  vi  ønskede.^ 
naar  vi  vare  de,  som  ønskede  os 
noget,  go  lifcimek  halidægjek  maida- 
gen; haliduvvat;  de  ønske  mig  hid, 
haliduvvek  muo  dek ;  jeg  ønskede  at 
se  dig,  haliduvvim  du  oaidnet;  3, 
dattot,  vi  hegyndle  at  ønske  vor 
Datter  tillage,  dattog-odime  nieiddame 
ruftud ;  datostuvvat,  jeg  ønsker  at  tale 
med  ham,  datostuvam  su  sagaidi ;  jeg 
ønsker  og  haaber  intet  mere  i  denne 
Ferden,  dam  ilmcst  im  sat  maidegen 
halid,  datostuva  ja  doaivo;  4,  mielia- 
stuvvat,  jeg  ønsker  at  gjøre  det,  miel- 
lasfuvam  dakkat^  5,  ønske  Ondt,  a, 
usskit,  ønske  Ondt  over  sin  Næste, 
bahaid  usskit  guimidæsek  ala;  6,  b, 
japodet. 

Sv.  d,savet,  savalet;  2,  ønske  ondt, 
japolallet 

Onsken,  s.  1,  savvam;  savvam- 
vuot;  2,  halidæbme;  halidubme;  3, 
dattonij  dattoslubme;  4,miellastæbmej 
5,  usskim;  6,  japodæbme. 

Onskelig ,  ønskværdig,  adj.  1, 
savatatte;  savatægje;  2,  halidatte,  en 
saadan  Lod  er  vistnok  ønskelig, 
daggar  oasse  læ  galle  savatatte,  ha- 


siega  dalkke;  savvalam  dalkke;  han 
bragte  denne  Sag  til  en  ønskelig 
Ende,  dam  aššai  šiega  loap  son  addi. 
Or,  adj.  i,  moivaSuvvam;  2,  ha- 
jošuvvam. 

Sv.  oivejorrok. 

Ore,  s.  1,  bællje,  have  ondt  i  det 
ene  Ore,  nubbe  bællje  bavcast;  det 
suser  for  Orene,  bæljek  jubmek; 
jeg  har  ikke  hvisket  i  Oret,  im  belji 
maddagesl  Jæk  savkkalam;  bøje  Oret 
til,  bælljbællastallat;  vil  du  have  et  un- 
der Oret  siden  du  handler  saaledes? 
visSakgo  bælje  maddagi  oajgot  go 
nuft  dagak?  jeg  har  gjemt,  skrevet 
det  bag  Oret,  bælje  goarvvai  læm 
vurkkim;  2,  Ore  paa  lijedler,  Kar, 
o.  s.  v.,  bæljes;  3,  holde  Orene  stive, 
roakkadvuodastes  i  hæiltet;  3,  spidse 
Orene,  se  lytte ;  5,  holde  en  i  Orene, 
lavcest  gudege  adnet;  6,  tabe  Ntese 
og  Oren,  saggarak  hirbmastuvvat; 
havgatet;  7,  sidde  i  noget,  i  Forret- 
ninger til  begge  Orene,  til  op  over 
Orene,  hui  ollorakkan  fidnomussaid 
adnet;  8,  Ugge  paa  sit  grønne  Ore 
og  sove,  oagjebassat  oaddel;  9,  være 
lutter  Ore,  sagga  darkkelet  guUal. 
Som  kuns  har  et  Ore,  om  Dyr, 
bælljebælag;  som  har  et  halvt  af- 
skaaret   Ore,  bælljelakke. 

Sv.  1,  pelje;  2,  peljes. 

Ore  fig  en,   s.  Sv.   pelji  naulales. 

Ore  f  lip,  s.  bælljegæcce. 

Ore  f  lod,  s.  bælljegolggam. 

Orehaar,  s.  bælljeguolgak. 

Orehinde,  s.  Sv.  peljeskoades. 

Ore  sn  ib.  Oie  tvist,  s.  et  Indsekt, 
gacas. 

Or  eske,  s.  bælljeroggan,  rogga- 
nas. 

Oresnsen,  s.  bælljejubmam. 

Oretuder,  s.  bælljesavkastalle. 

Oretuderi,s.  bælljesavkastallam. 


Orevaerk 


Oreværk,  Orepine,  s.  bællje- 
bavcas. 

Sv.  peiji  naulates. 

Orevox,  s.  bælljegasse. 

Oi^h,  Orhen,  s.  i^mæcce,  Reisen 
icfjennem  Sinais  Orhen,  inatkke  Sinai 
mæce  cada;  2,  luotto,  Jleneme  ere 
t  den  Vilde  Orken,  luodost  læk  boc- 
cukj  naar Renerne  ikkeskulle  stødt 
paa  den  Renby,  da  ere  de  gaaede  ud 
i  den  vilde  Orken,  go  dam  sida  æi 
læs  dæivvam  dak  hærgek,  de  manne 
luottoi. 

Sv.  l,mece;  cækto  mece;2,vuoude-, 
3,  vuome. 

Orkenbeboer,  s.  1,  mæcce  ælle; 
2,  mæcceolmus.  , 

Orkesløs,  adj.  i,  bargo-*,  2, 
fidnotæbme,  -tåga;  3,  joavdelas;  4, 
asstel,  fri  for  Forretning.  Gaa, 
være  ørkesløs,  joavdelussat. 

Sv.  pargotebme. 

Orkeslos/ied,  s.  i,bargotesviiot; 

2,  fidnotesvuot;   3,  joavdelasviiot;  4, 
asstelvuot. 

Om,  s.  goasskem. 
Sy.  1,  kokkem;  2,  arnes. 
Orneflugf,  s.  goasskemgirddem. 
Ornevinge,   s.    goasskemsoagja. 
Orred,  s,  1,  guvccaj  2,  dabmok; 

3,  vålas. 

Sv.  tabmok. 

Ose,  s.  gufse. 

Sy.  i,  kokse;  2,  kauca. 

Ose,  \,  1,  goaivvot,  hvorfor  øse 
I  ikke  op  Suppen?  manne  æppet 
goaivo  mallasid?  vi  øste  Saltet, 
Kornet  op  i  Tønder,  varp  ali  sisa 
saltid  ja  gornid  goaivoimek;  vi  øste 
Karret  tomt,  goaivoimek  litte  guo- 
rosen;  2,  goisstit,  øse  op  Suppe, 
liema  goisstit;  øs  mig  lidt  Vand! 
goiste  munji  cace!  3,  øse  P'and  ud 
a  f  Baader,  almastet;  4,  læikkot;  5, 
golgatet;  6,  ævdarussat,  (ødsle)  han 


øser  Penge  ud,  son  ævdarussa  rudai- 
guini;  7,  fidnit;  8,  oamaslet,  hanind- 
bildte  sig,  at  have  øst  al  Verdens 
Visdom,  son  gaddi,  atle  obba  mail- 
me  visesvuoda  son  fidnim,  oamastam 
læi.  Golggat,  Regnen  øste  ned  af 
Himmelen,  arvve  golggamen  læi  al- 
mestj  være  ude  i  et  øsende  Regn^ 
olggon  læt  hui  sagga,  stuorra  arvest, 
arve  audast. 

Sv.  i,koivot;  2,  koistet;  3,  haustet. 

Osen,  s.  \,  goaivvom;  2,  gois- 
stim;  3,  almastæbme^  4,  læikkom; 
5,  golgatæbme.     Golggam. 

Ose  kar,  s.  havskar. 

Sv.  haustakare. 

Ost,  s.  i,  bævcca,  i  Ost,  ifra 
Ost,  bævca  guovlost;  bævcald;  mod 
Ost,  østerud,  bævcas,  bævcas  guvl- 
lui-,  2,  iddedes  guovllo.  6»««  om  til 
Ost,  om  Veirel,  bævcadet. 

Sv.  lulle;  østerud,  luks;  ifra  Ost, 
lulde.     Fat^e  østerud,  lullestet» 

Osterland,  s.  1,  bævcca-;  2, 
iddedes  guovlo  ædnam. 

Sv.  lulelande. 

Ostenvcir,  Ostenvind,  s.  bævc- 
cabieg. 

Sv.  lulat  piæg. 

0 sterlandsk,  adj.  \,  bævcca-; 
2,  iddedes  guovlo  ædnam,  østerland- 
ske Sæder,  bævcca-,  iddedes  guovlo 
ædnam  davek. 

Sv.  lulle,  lullek. 

Osterlide,  s.  l,bævcca-5  2,  id- 
dedes guovllo. 

Ost  kant,  s.  1,  bævcca- j  2,  id- 
dedes guovllo. 

Ostlig,  adj.  hæycca,  østlige  Vin- 
de, bævcca  biegak. 

Ove,  v.  1,  harjetet,  øve  sig  i  Sprog, 
harjetet  jecas  gielaidi,  harjetet  aldsis 
gielaid;  han  er  en,  som  slræber, 
arbeider  paa  at  øve  sig,  harjetadde 


Ove 


887 


6 


xcøjc 


olmus  son  læ;  eive  Forstanden  til 
E fterlanke,  jiermcs  harjetet  jurddaset; 
2,  adnet,  SJælens  Evnev  skjærpes 
ved  at  øves,  sielo  apek,  famok  bas- 
stelabbun  saddek  harjelume,  adnu- 
jume  boft;  3,  dakkat,  øve  slette  Jland- 
liuger,  bahha  dagoid  dakkat.  Oves^ 
harjanet. 

Sv.  1,  harjetet;  2,  takket. 

Ovelse,  s.  i,  harjetæbme;  harja- 
tus;  2,  adnem;  3,  dakkam.  Harja- 
næbme. 

Over,  adj.  i,  bag-jo,  Beboerne  ved 
øvre  Elven,  bngieåædno  olbmuk;  den 
øvre  Side,  bagje,  bajebbælle;  BJer- 
ijets  øverste  Top,  vare  bajemus  cok; 
den  øverste  Befalinrjsmand,  bajemus 
ravvijæg^je;  2,boasso,Æun5  omPladse; 
Piffen,  som  stod  øverst^  nieid,  gulte 
boasomus  cuoloi. 

Sy.  paje. 

Overst,  adv.  bajemus^at;  baje- 
mu33i',  bajemu3ast;  bajemusta. 

Over  ste,  s.  1,  oaivamus;  2,  ba- 
jemus, Folkets  Overster,  olbmui  oai- 
vamu3ak,  bajemu^ak;  3,  oaivve,  Re- 
nevne  ere  paa  det  øverste  a  f  Bakken, 
luoka  oaivest  læk  hærgek;4,rfew  øver- 
ste Pladsy  boasso;  de  nærmeste  Om- 
f/ivelser  mrfe,boasšo  gæcce  siskebæld; 


de  nærmeste  Omrjivelser  ndenfor  Hu- 
set, boasSodak  olggobæld. 

Ovrig,  adj.  1,  æres;  2,  nubbe, 
etl  a  f  Børnene  er  gift,  de  øvrige  ere 
hjemme,  oft  manna  naittalam  læ,  dak 
ærrak,  nubbck  sidast  læk;  den  øvrige 
Del  af  Folket,  dat  ærra,  nubbe  oasse 
olbmuin;  3,  baccam. 

Sv.  1,  æca;  2,  mubbe,  nubbe. 

løvrigt,  adv.  1,  ærra  dafhost; 
2,  moddoi;  3,  æreb  dam. 

Ovrighed,  s.  essevaldde,  den 
liojeste  Ovrighed  i  Staten  og  de  iin- 
derordnede  Ovrigheder,  alemus,  ba- 
jemus essevalddek  valddegoddest  ja 
dak  vuoleb  essevalddek. 

Sv.  oivalas. 

Ovrighedsperson,  s.  essevald- 
deolmus. 

Ovrighedspost,  s.  essevaldde- 
amat. 

Oxe,  s.  i,  afso,  tåge  Oxen  i 
Haanden,  avso  gilti  valddet;  Oxen 
gik  af  Skaftet,  afso  velci,  velceli 
nadastj  2,  færran;  3,  en  sløv  Oxe 
at  hugge  Kjød  med,  meris.  Hugge 
med  Oxe,  afsotallat.     Sv.  akso. 

Oxehlad,  s.  afsoliedmc. 

Oxeskaft,  s.  afsonada. 

Oxeøje,  s.  afsosalbme. 


e>o©o«- 


Aniiiærkiiinscr  os  Rcltelscr. 


Lagtet  suoje,  Aarsag-,  med  dets  Allediiinger  ikke  saa  ganske  sjel- 
dent hores  udtalt  med  Diphtliorigen  uo  saa  skrives  disse  Ord  dog  rlgtigst 
hlot  med  Vokalen  u,  og  saaledes  lindes  de  ogsaa  skrevne  Side  243,  007  o. 
fl.,  herved  undgaar  man  at  forvexle  det  med  Ordet  suogje,  Ly,  og  med  sam- 
mes  Alledninger.  Adestus,  Beklenuuelse,  med  AUedninger  skrives  rigligst 
med  a,  adaslus,  atastus  o.  s.  v.  Flere  Verber  forekomme  med  Ivende  For- 
mer, som:  malsat  og  mafset,  betale,  gjælde,  den  forsto  Form  anser  jeg  imid- 
lertid for  den  rigtigste,  den  er  ogsaa  benyllet  af  Missionair  Leem.  Det 
dunkle  a  og  o  hores  ligeledes  vexelvis  i  de  sanniie  Ord,  som:  rafc  og 
tofe,  Host,  sorv  og  sarv,  Hjort,  borddet  og  barddel,  sætte  i  en  vis  Orden 
o.  11.  Det  er  ofte  meget  vanskeligt  at  adskillo  disse  tvende  Vokaler.  Del 
dunkle  a  bliver  dog  i  de  allerlleste  Tilfælde  at  forelrække,  som  vil  sees  aC 
cflerfolgende  Rettelser. 

Liiiic. 

5  f.  0.  jo  læs:  so. 

13  f.  n.  lækas  I.  lækast. 
1 1  -   -   2,  vuoidno  falder  hort. 

14  -   -  juoko3  1.  juoka^. 
16  -   -  adnom  1.  adnam. 

7  f.  0.  caggim  1.  caggam. 
11,20 —  nafcastuvvut,  -slubme  1.  nafeatuvviit,  -liihme. 

6  f.  n.  laittcm  1.  laittam. 
22  -   -  teh  1.  leh. 

15  -   -  lagedus  1.  lagadus. 
2,  3  f.  n.  No.  4  se  under  Ærme. 

19  f.  n.  og  Side  214,  1,  3  f.  n.  ladde  I.  ladne. 
16,  18  f.  0.  bossalattet,  -latte  1.  hossolattet,  -latte. 

4,     6  -   -  nuloppot,  muoppo  1.  muoppal,  -pa. 

5  f.  0.  satta  1.  satte. 
26  -   -  Emne  1.  Æmne. 
22,  24  f.  0.  solgidet,  solgid  1.  salgidet,  saigid. 

8,  10,  11,  13  f.  o.  occat  o.  s.  v.  1.  accat  o.  s.  v. 

2  f.  0.  saopalas  1.  siiopalas. 

16  -   -  aletægje  I.  æletægje. 
2,  26  f.  0.  fierbma  1.  fierbme. 

16  f.  n.  Grus  1.  Grums. 

8  -    -  og  484  2,  3  f.  n.  goéastak  I.  goeostak. 

16  -    -   cæppe  1.  cævve. 
43  f.  o.  skirbmam  1.  skirbmom. 

8  -    -   gnvllul  1.  guvllui. 

17  (',  n.  iela  1.  niiola. 
13  r.  o.  va^^am  1.  \ay^mi. 


Si.le. 

SlK.lt 

2 

2 

7 

1 

8 

_ 

11 

1 

17 

_ 

19 

2 

33 

I 

43 

_ 

48 

_ 

84 

_ 

100 

2 

101 

1 

lOI 

i  ^  i 

143 

2 

14. 'i 

1 

157 

'i 

174 

1 

189 

_ 

225 

2 

242 

_ 

249 

_ 

253 

_ 

254 

_ 

263 

_ 

2K<) 

_ 

293 

_ 

890  A  n  m  «  r I;  11  i  11  g c r   og   R c  1 1 c  1  s  c  r. 

Side.  S\>Ate.  Linio. 

297  1  3  f.  n.  jesradalašvuoda  1.  ješrakisvuoda. 

308  2  17  -   -   cagam  1.  coffaiii. 

314  1  10  -   -   cickkem  1.  ciokkam. 

317  -  2  -    -    Bækken  1.  Bakken. 

374  -  11  -   -    siiddi  I.  Suddai,   er  ikke   egenlligen  lad  men  slundeslos 

og  derfor  ikke  flillig. 

379  -  5,  8,  15  f.  n.  bistavas  1.  bisslevaS. 

386  2  11  f.  n.  ællanivulli  I.  ællemYUlU. 

398  -  12  -   -   viioiggam  1.  vuoigr]am. 

/.r)6  1  24 oft  1.  oflse. 

458  2  19  f.  0.  gierdda  1.  girdda. 

474  -  12  -   -   iriokke  1.  viiokke. 

476  -  16  -   -   siiogja  1.  šiiogja. 

485  -  5  f.  n.  vnoif]  1,  viioig. 

491  1  14  -   -   niaggalagai  1.  mar]rialagai. 

500  2  5  f.  0.  bolialat  1.  bollatallat. 

507  1  2  -   -   galadedin,  guollo  1.  giiladedin,  giillo. 

_  _  5  -   -   diervamæme  1.  diervasiiiæme. 

544  -  21  -    -   skerre  1.  skerro;  2  f.  n.  skeraslet  1.  skeroslet. 

557  -  16  -   -   jiikkaslet  1.  jukkasct. 

584  -  4  f.  n.  Lud  I.  Lyd." 

585  2  11  f.  0.  bedma  1.  liedme. 
587  1  6  -    -   davak  1.  davek. 

591  2  9,  10  f.  n.  siggot,  Saggom  1.  siggot,  siggom. 

595  1  14  f.  0.  vuorralet  1.  morratet. 

596  -  13  -  -   gisstegare  1.  -gare. 

597  2  7  f.  n.  næsskom  1.  næsskem. 

598  -  19  f.  0.  barggai  I.  barggoi. 

599  1  4  -  -    cal  1.  cal. 

—  2  16  f.  n.  hottiin  1.  botlim. 

—  -  12  -  -   sarjest  1.  sargesf. 

600  -  14,  20  f.  0.  oavvaslallat  1.  oaivaslallal. 
626  1  21  f.  0.  fal  1.  fac. 

630  2  5  f.  n.  bigal  1.  bigjat. 

632  -  5  f.  0.  bodde  1.  ækked. 

—  -  24  -  -   baikim  1.  baikin. 

—  -  16  f.  n.  rulket  1.  ralkel. 

633  -  19  -  -   oaimain  1.  oainam. 

635  -  10  -   -   duocodægje  1.  duocadægjo, 

—  1  6  -   -  diervavuoda  1.  diervasvuoda. 

637  -  -  -  -   bocatæbme  1.  bacatæbme. 

638  1  21  f.  0.  vuolgas  1.  nuolgos. 

639  -  17  f.  n.  efter  olbmui  udeladt  gasski. 
641  -  19  f.  0.  ratkak  1.  rætkak. 

643  2  16  f.  n.  ratlom  1.  raltat. 

650  -  22  f.  0.  diilai  1.  dilli. 

656  1  20  -  -   slaorrab  1.  stuorrab. 

—  _  31  -  -  rollim  1.  rettim. 
658  -  22  f.  n.  alggon  1.  olggon. 

—  -  20  -  -  ija  1.  bæive. 

660  -  3  -  -  gogges  1.  gagges. 

661  -  14  f.  0.  goflhe  1.  gæfthe. 
665  -  5  -   -   giada  1.  gieda. 


x- 

AniuaerJjui  ngcr   og   Ile  I  f  riser.  89l\ 

Siili'.  Spalte     I.iiiic. 

666  2        8  f.  0.  rikka  1.  rikko. 

670  -  20,  21  f.  n.  ciiorhbe  1.  cuorbbe. 

676  -  10  f,  0.  slairra  1.  slavrra 

—  -         2  -    n.  udeladt:  dam  baikest. 
678  -  15  -    -    mannek  1.  inaccok. 

683  -         3  -   -    viovvasassa  1.  vivvasassa. 

684  i  12  f.  0.  likko  1.  likka. 

—  -  27  -   -    foran  at  er  udcladl:  ham. 

—  2  15  f.  o.  nakka  1.  nokka. 
688  -  17  -  n.  nocet  1-  puocet. 

693  1  18-0.  guorotallat  1.  gunralallat. 

—  2         9  f.  n.  sajo  1.  saje. 

697  -  18,  20,  22  f.  o.  aimidet  o.  s.  v.  1.  amidet. 

699  -  Hf.  n.  efter  2  udeladt:  soappat. 

700  1  17  -    -   qiiontot  1.  quoulot. 

701  2  22  -   -  hæivani  1.  hævvani. 
703  1         1  f.  0.  lodk  1.  bodk. 

707  -  16  -   -   foran  dasa  udeladt:  dast  gæppedet  ja  ik  maidegen. 

713  -  18  f.  n.  aigge  1.  aiggai;  17  f.  n.  aigge  1.  aige. 

715  -  17  -   -  pokob  1.  pakob. 

716  -         6  f.  0.  clabbi  1.  cibbi. 

—  2  16  -    -   gillastallam  1.  giellastallam. 
719  1         8  f.  n.  vaidnas  1.  vadnas. 

723  -  sidste  Linie  rappanam  1.  roappanam. 

726  2        7  f.  0.  sæltotet  I.  sæltotet. 

733  -  14  -  -   boddoapatægje  1.  boddooapalægje. 

743  1         6  -   -  foran  manai  udeladt:  fuolakætlåi. 

749  2  15  f.  n.  luoke  1.  luokek. 

759  1         7  -   -  lieggas  1.  lieggos. 

766  2        9  f.  0.  ærat  1.  ærot. 

767  -  21  -   -   suddok  1.  suddok. 

780  1  18 olgolus  1.  olgobus. 

784  -  15  -   -   dolavvoni  1.  doalvvom. 

—  -        4  f.  n.  skirgidæbme  1.  surgidæbme. 

789  2  20  -   -  vikkot  1.  vikkit. 

790  1  21  f.  0.  vaibbom  1.  vaibbam. 

792  2  21  -  -   geigudæbme  1.  geigidæbme. 

808  1         6  -   -   viobmok  1.  virbmok. 

811  2  20  -   -  bosso  1.  bisso. 

815  1  15  -   -   essuras  1.  issuras.  * 

—  2  9  -  -  oaines  1.  aines- 

816  -  13  f.  n.  valddet  1.  vaddet. 

817  2  18  f.  0.  raggam  1.  roggam. 
819  1  8  f.  n.  covve  1.  coive. 

822  -  12  f.  0.  dogakættai  1.  dagakættai. 

828  -  12  -  -   valddelæp  1.  vaiddelæp. 

—  2  24  f.  n.  uroes  1.  uroe. 

—  _  20  -  -   muosse  1.  muode. 

—  -  8,  10,  14,  15  f.  n.  gæppamættos,  0.  s.  v.  1.  gæppanmættos,  0.  s.  v. 
835  -  4  f.  0.  \æsse  1.  vasse;  mobme  1.  nirbme. 

840  -  20 olbetet  1.  albetet. 

842  -  4  -  -  kaččem  1.  kæccem. 

844  1  1  -   -   tij  1.  Voi. 


s% 


5  pa  I 


F.iiiip. 

847  2  2  f.  o.  i  son,  suin  1.  i  son.  siiiii. 

850  2  11  f.  n.  javolabbo  1.  javalabbo. 

851  -  21  -  -   go  1.  jo. 

861  i  2,  3  f.  n.  vidnegardde  1.  -oarden. 

—  2  15  f.  0.  soajales  1.  soajates. 

862  1  14  -  n.  carnai  1.  cornai. 
864  -  10-0.  cajestct  1.  cajolot. 

—  2  5  -  -   daiddolas  I.  -las. 

—  _  9  -  -   daiddolasvuot  1.  -laj^at. 

—  _  11  -  -   lilfoi:  3,  daiddolaSvuot. 

—  2  24  -  -  vuotte  1.  nuotte. 
867  1  13  -  -   lossanet  1.  lassanet. 


'fMn^^ 


r»-* 


.-■^T*' 


^^:^^ 


>^-^